ARBEJDE MED FORURENET JORD - Stark

stark.dk

ARBEJDE MED FORURENET JORD - Stark

Branchevejledning om

ARBEJDE MED

FORURENET JORD


Indhold

5 Indledning

6 Hvad er forurenet jord?

Klassificering af miljøricisi

Jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet

Sammenhængen mellem miljø, sundhed og arbejdsmiljø

Sundhedsfarer

10 Ansvar og pligter

Bygherre

Afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder

Koordinering

Projekterende/rådgivere

Entreprenøren

Ansatte

Ved ukendt forurening

13 Sikkerhedsforanstaltninger

Afspærring

Tekniske foranstaltninger

Personlige værnemidler

Åndedrætsværn

Heldragt

Handsker

Værnefodtøj

Generelt

Særligt for maskinførere

Særligt for miljøtekniske umdersøgelsesboringer

Velfærdsforanstaltninger og hygiejne

Vaskeplads

Omklædning

Hygiejneregler

Instruktion

Opstartsmøde

19 Sikkerhed for chauffører

Personlig sikkerhed

Vis hensyn til omgivelserne

20 BILAG A - Oversigt over de mest almindelige forureningstyper ved forskellige typer

industrigrunde

24 BILAG B - De mest almindelige jordforurenende stoffers vigtigste virkning på mennesker

26 BILAG C - Forarbejdet til den skriftlige vurdering trin for trin

28 BILAG D - EKSEMPEL på instruktion

34 BILAG E - SKABELON til instruktion

Arbejde med forurenet jord

Indhold

3


Indledning

Denne branchevejledning beskriver de overvejelser og foranstaltninger,

der er nødvendige for, at arbejde med forurenet jord kan foregå sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Vejledningen giver en indføring i de vigtigste jordkemiske begreber og

sammenhængen mellem forureningstyper og arbejdsmiljømæssige risici.

Desuden beskriver vejledningen god praksis for alle, der kommer i nærheden

af/kontakt med den forurenede jord. Det gælder således også

chauffører og de folk, der arbejder andetsteds på eksempelvis en

plads med punktvis forurening. Endelig er der i vejledning anvisninger

på, hvordan forskellige opgaver konkret kan løses sikkerhedsmæssigt

forsvarligt.

Selv om vejledningen primært henvender sig til firmaer, der arbejder med

forurenet jord, vil flere af vejledningens afsnit også indeholde referencer

til de pligter og det ansvar, som både den projekterende og bygherren

har.

Vejledningen kan derfor også med fordel anvendes i forbindelse med

forundersøgelser og projekteringen af byggeri eller anlægsarbejde samt i

forbindelse med bygherrens daglige koordinering på byggepladsen.

Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet

i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet

har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke

taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det

pågældende område. Herudover tager Arbejdstilsynet forbehold for den

teknologiske udvikling.

Arbejde med forurenet jord

Indledning

5


6

Arbejde med forurenet jord

Hvad er forurenet jord?

Hvad er forurenet jord?

Ved udgangen af 2006 var det registreret cirka 24.000 forurenede eller

muligt forurenede lokaliteter hos miljømyndigheder. I ca. halvdelen af tilfældene

er der tale om en konstateret forurening, mens der i den anden

halvdel er tale om viden om mulige forurenende aktiviteter på grunden.

Fx veje og banearealer, parkerings- og vaskepladser, lossepladser, nedlagte

benzintanke og industrigrunde.

Men der findes i princippet lige så mange typer af jordforurening, som

der er kemikalier. Og forurenet jord kan findes alle steder, hvor der har

været anvendt, oplagret eller spildt kemikalier.

Forurenet jord kan også være et resultat af fortidens synder fx i form af

nedgravet eller deponeret olie- og kemikalieaffald.

Ikke alle former for forurening er lige sundhedsfarlige. Erfaringen viser, at

især bestemte typer af industri efterlader sundhedsfarlig forurening.

I bilag A findes en oversigt over de forureningstyper, man skal være særlig

opmærksom på ved de forskellige industrigrunde.

Klassificering af miljøricisi

Graden eller typen af forurening opdeles i forskellige kategorier eller

klasser efter dens miljømæssige risici, fx nedsivning til grundvandet.

Miljøstyrelsens kategorisering efter jordflytningsbekendtgørelsen

Kategori 1 jord

Kategori 2 jord

Forurening kraftigere end

kategori 2 jord

Regnes som ren eller rettere

ikke forurenet jord.

Regnes som lettere forurenet.

Pr 1. jan. 2008 kom al jord i byzoner som

udgangspunkt til at tilhøre denne kategori

Forurenet jord


I Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland (Jordplan Sjælland),

bilag A3 fra sep. 2010, opererer man med en opdeling i 5 klasser.

Klasse 0,1

Klasse 2,3

Klasse 4

Er (bortset fra jordbakterier)

sundhedsmæssigt uproblematisk

Kan sidestilles med kategori 2

eller lettere forurenet jord

Er kraftigere forurenet jord

end kategori 2

Vurderingen af den forurenede jord bygger således ikke på Arbejdsmiljøloven,

men på miljøhensyn.

I jordforureningsloven skelner man desuden mellem om et areal med

potentielt forurenet jord er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2.

Vidensniveau 1 betyder, at der findes en faktisk viden om aktiviteter

på arealet, der kan have været kilde til jordforurening. (se bilag A)

Vidensniveau 2 betyder, at jorden er dokumenteret forurenet, hvilket

ofte betyder, at der er gennemført fysiske undersøgelser, som kan

godtgøre jordforureningen.

Vidensgrundlaget (vidensniveau 1 eller 2) samt behovet for eventuelle

sikkerhedsforanstaltninger skal indgå i planlægningen af et jordarbejde.

Oplysningerne kan fås hos bygherren, i Matrikelregistret, hos regionen

eller kommunen, samt på Danmarks Miljøportal.

Jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet

Sundhedsmæssige risici jf. jordforflytningsbekendtgørelsen

Endelig opdeles jordforurening i forhold til miljølovgivningen efter nogle

grænseværdier fastsat på baggrund af en sundhedsmæssig vurdering

for de, som skal bo på/bruge grunden.

Selvom også disse er uden for arbejdsmiljølovens regi, er det foruden

kategorier og klasser vigtigt at kende de to grænseværdier jordkvalitetskriteriet

og afskæringskriteriet, da det ofte er disse betegnelser, der

anvendes af rådgiver/projekterende.

Hvis jordkvalitetskriteriet ikke er overskredet, betragtes grunden som

uforurenet. Der er ud over almen hygiejne ingen grund til at tage særlige

forholdsregler i den daglige omgang med jorden.

Arbejde med forurenet jord

Jordkvalitetskriteriet:

er den grænseværdi,

som angiver den højeste

koncentration af kemiske

stoffer, hvor vi ikke forventer

negative effekter

på miljøet eller på menneskers

sundhed. Heller

ikke, hvis man er udsat

for stofferne gennem et

helt liv.

Afskæringskriteriet:

er den grænseværdi, som

angiver den koncentration

af kemiske stoffer, hvor

graden af forurening kræver

der gøres en indsats.

Hvad er forurenet jord?

7


Arbejde med forurenet jord

Uanset hvilken klassificering

eller kategorisering,

der er anvendt, er det

vigtigt at være opmærksom

på, at du kan støde

på punktvis forurening,

der er kraftigere end klassificeringen

af grunden

angiver. I sådanne tilfælde

skal forholdsreglerne selvfølgelig

tilpasses.

Kategorier

Kategori 1

Kategori 2

Forurening kraftigere

end kategori 2

8 Hvad er forurenet jord?

Er der et eller flere stoffer i jorden, der overskrider jordkvalitetskriteriet,

men ligger under afskæringskriteriet, er jorden lettere forurenet.

Lettere forurenet jord skal hverken kortlægges eller fjernes. Dog skal jorden,

hvis den flyttes bort fra ejendommen, anmeldes til kommunen. Der

kan være krav om skærpet hygiejne, men normalt ellers ingen særlige

arbejdsmiljøforanstaltninger.

Hvis afskæringskriterierne for et eller flere stoffer er overskredet, betyder

det, at forureningen skal kortlægges, jordflytning skal anmeldes til kommunen,

og der skal søges tilladelse til bygge- og anlægsarbejde.

I sådanne tilfælde vil det altid være nødvendigt med arbejdsmiljømæssige

foranstaltninger.

Sammenhængen mellem miljø,

sundhed og arbejdsmiljø

Som en grov tommelfingerregel kan kategorier, klasser og kvalitetskriterier

ud fra miljøoplysningerne sammenstilles som i nedenstående

skema. Der skal dog altid ske en konkret vurdering af behovet for

arbejdsmiljøforanstaltninger.

Er jorden kortlagt på vidensniveau 1 kræves hygiejneregler samt evt.

beskyttelsesforanstaltninger efter en konkret vurdering.

Klasser

Klasse 0 og 1

Klasse 2 og 3

Klasse 4

Kvalitets og afskæringskriteriet

Jordkvalitetskriteriet ikke

overskredet

Et eller flere stoffer overskrider

jordkvalitetskriteriet.

Afskæringskriteriet ikke

overskredet

Afskæringskriteriet

overskredet

Arbejdsmiljøforanstaltninger

Mulige hygiejnehensyn i

forhold til jordbakterier

Hygiejneregler og eventuelt

beskyttelsesforanstaltninger

Hygiejneregler samt beskyttelsesforanstaltninger


Sundhedsfarer

Sundhedsfarer ved arbejde med forurenet jord afhænger selvfølgelig af,

hvilke kemiske stoffer der er tale om, samt i hvilket omfang og koncentrationer

de forekommer. Men hvor store risiciene er, beror også på stoffets

form (fast form, gas eller væske).

Særligt tre typer af stofgrupper:

• Tungmetaller

• Tjærestoffer

• Benzin- og olieprodukter

er typiske kilder til forurenet jord, og virkningerne kan opdeles i akutte

og kroniske.

Tungmetaller

Tungmetaller kan bl.a. give varige skader på nervesystemet.

Men enkelte tungmetaller kan også have andre sundhedsskadelige virkninger.

Fx kan bly påvirke hukommelsen, indlæringsevnen, intelligensen

samt give muskelsvækkelse og reproduktionsskader. Cadmium kan

medføre nedsat funktion af nyrerne samt give knoglelidelser og medvirke til

udvikling af knogleskørhed, krom er kræftfremkaldende (lungekræft) etc.

Tjærestoffer

Tjærestoffer er kræftfremkaldende (lunge- og blærekræft) og kan desuden

ødelægge arveanlæg og immunforsvaret. Tjærestoffer kan optages gennem

huden og kan ved langvarig kontakt give hudkræft.

Benzin og olieprodukter

Olie og benzin

Både ”lette” og ”tunge” olieprodukter vil være bundet til støv- og jordpartikler.

Olie irriterer hud og slimhinder. Jord med let olie vil kunne afgive

små mængder dampe, som normalt også vil kunne lugtes. Indånding af

benzindampe kan give skader på centralnervesystemet.

Opløsningsmidler – særlig de klorerede opløsningsmidler

Ved indånding af dampe samt ved indånding og indtagelse af støv- og

jordpartikler kan stofferne give skader på centralnervesystemet og hjernen.

Ved hudkontakt optræder irritation og eksem. De chlorerede opløsningsmidler

kræver ekstra opmærksomhed, da der er særlige risici forbundet

med disse.

Øvrige

Foruden de ovennævnte grupper er der flere enkeltstoffer, det er vigtigt

at være opmærksom på. Det gælder bl.a. cyanid og fenoler.

I bilag B kan du se en oversigt over de mest almindelige jordforurenende

stoffers vigtigste virkning på mennesker.

Arbejde med forurenet jord

Sundhedsfarerne skyldes

generelt stoffer, der i deres

rene form kan klassificeres

som:

• Meget giftige

• Giftige

• Sundhedsskadelige

• Ætsende

• Lokalirriterende

• Allergifremkaldende

• Kræftfremkaldende

• Skadelige for arveanlæg

• Skadelige for fostre

eller evnen til at kunne

få børn

Eller stoffer, der er optaget

på Arbejdstilsynets liste over

grænseværdier for stoffer og

materialer.

Hvad er forurenet jord?

9


10

Arbejde med forurenet jord

Ansvar og pligter

Ansvar og pligter

Bygherre

På bygge- og anlægspladser - uanset størrelse - har bygherren pligt til

at medvirke til, at der kan arbejdes forsvarligt.

Kendte forekomster og eventuel klassifikation af forurenet jord skal fremgå

af udbudsmaterialet.

Afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder

Under projekteringen har bygherren pligt til at indgå aftaler med de enkelte

arbejdsgivere om, hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner sikkerhedsforanstaltninger

i fællesområderne.

Koordinering

Når der forventes mere end 1 arbejdsgiver samtidigt på byggepladsen,

skal bygherren udpege en arbejdsmiljøkoordinator både under projekteringen

(koordinator P) og i udførelsesfasen (koordinator B).

Ved mindre projekter bør det overvejes at lade samme person varetage

begge koordinatorfunktioner.

Koordinatorerne skal udarbejde og vedligeholde bygherrens plan for

sikkerhed og sundhed (PSS). Arbejde med forurenet jord er omfattet af

Arbejdstilsynets definition af særligt farligt arbejde, og derfor skal der

altid udarbejdes en PSS uanset størrelsen på byggepladsen.

I forbindelse med udarbejdelsen af PSS skal bygherren, inden han

igangsætter arbejdet, sikre, at særlige risici forbundet med den forurenede

jord:

- Identificeres

- Vurderes

- I nødvendigt omfang imødegås og

- Tydeligt afmærkes

Om nødvendigt skal arbejdet med forurenet jord fysisk adskilles fra andet

arbejde, eller det skal sikres, at der ikke foregår andet arbejde i fællesområdet

samtidig.

Konkret skal PSS’en indeholde alle nødvendige angivelser for de enkelte

arbejdsgivere bl.a. en organisationsplan, en byggepladstegning, angivelse

af placeringen af vand- og strømforsyning samt en tidsplan.

PSS skal løbende opdateres under udførelsen.

PSS skal desuden indeholde en beredskabsplan. Beredskabsplanen bør

indeholde en beskrivelse af i hvilken rækkefølge og hvorfra, der slås

alarm. Desuden skal opgavefordelingen under en eventuel redningsaktion

beskrives. Den, der ringer 112, har ansvaret for at guide ambulancen til

ulykkesstedet. Maskinfører slukker maskineri og sikrer fri passage for

ambulance/politi. Arbejdsgiver sikrer adgang til psykologhjælp til dem,

der må have brug for det etc.


Projekterende/rådgivere

Det er den projekterende/rådgivere, der skal sikre, at projektet kan gennemføres

forsvarligt. Det betyder, at der er den fornødne plads og mulighed

for at anvende egnede tekniske hjælpemidler, og at særlige risici i

forbindelse med arbejdet er beskrevet.

Projekterende/rådgivere skal oplyse bygherren om, hvilke forundersøgelser

og prøver der skal gennemføres.

Når forureningen er kendt, har den projekterende/rådgivere således ansvaret

for, at der i projektmaterialet beskrives:

• Hvilken forurening der er tale om

• Særlige risici for sundhedsskadelige påvirkninger der er forbundet

med arbejdet

• Resultatet af eventuelle undersøgelser af forureningen (fx omfang og

udbredelse af forureningen)

• Behandling/deponering af jorden

Desuden bør projektmaterialet indeholde en procedure for håndtering af

uventet forurening.

Nogle forureningstyper kan være svære at lokalisere - og det vil være

nødvendigt med prøvegravning frem for stikprøveboringer for at identificere

en forurening.

Entreprenøren

Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for:

• At der anvendes egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og

hensigtsmæssigt

• At der er brugsanvisninger for tekniske hjælpemidler samt for stoffer

og materialer

• At de ansatte instrueres i, hvordan arbejdet kan udføres sikkert

• At der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) for arbejde

med forurenet jord

Hvis man under et jordarbejde støder på forureninger, der ikke fremgår

af APV’en, skal konsekvenserne af de nye fund indgå i ajourføringen af

APV’en.

Er der tale om en kendt forurening, er det desuden vigtigt, der laves en

ordentlig planlægning, inden afgivelse af tilbud.

• Tjek projektmateriale

• Separer evt. opgaven i zoner med forskellige niveauer af sikkerhedsforanstaltninger

Arbejde med forurenet jord

Ansvar og pligter

11


Arbejde med forurenet jord

12 Ansvar og pligter

Da arbejdet med forurenet jord er defineret som særligt farligt arbejde,

skal arbejdsgiveren forud for arbejdets igangsættelse udarbejde en

skriftlig vurdering for udførelsen af det konkrete arbejde. Vurderingen

(bilag C) kan med fordel anvendes i instruktionen (bilag D) af formænd

og medarbejdere og vil typisk indeholde oplysninger om:

• Arbejdspladsindretning i form af tegning

• Forureningens art og omfang

• Planlagte sikkerhedsforanstaltninger

• Hvilke personer, der skal udføre arbejdet, samt hvem der er ansvarlig

for instruktion og evt. tilsyn

• Hvilke maskiner, der anvendes, og hvordan man sikrer maskinførerne

• Hvilke personlige værnemidler, der skal forefindes, hvor og hvornår

de skal benyttes, og hvem der er ansvarlig for instruktion i brugen af

dem

• Hvilke tidspunkter arbejdet tænkes udført på

• Arbejdsmiljøorganisationens opbygning

• Eventuelle krav til uddannelse og træning

• Forholdsregler ved ulykkestilfælde - se evt. beredskabsplan

Er der tale om en forurening med stenkulstjære, skal den skriftlige vurdering

endvidere forhåndsgodkendes af Arbejdstilsynet.

Ansatte

Som ansat skal man følge den modtagne instruktion, anvende udleverede

personlige værnemidler og i øvrigt medvirke til at skabe et sikkerheds-

og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø. Fx ved at melde tilbage

formænd, koordinator og/eller byggeleder, hvis man støder på en uventet

forurening.

Ved ukendt forurening

Støder man på en ukendt forurening, skal arbejdet stoppes, indtil art og

omfang er kortlagt, og eventuelle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger

truffet 1 .

Der findes ikke 100% sikre indikatorer, men vær særlig opmærksom ved

farveskift i jorden, pludselige opståede lugte og selvfølgelig fysiske gener

som kvalme og irritation af øjne og luftveje.

1 jf Lov om affaldsdepoter - lov nr. 420 af 13. juni 1990 § 20


Sikkerhedsforanstaltninger

Som udgangspunkt skal oprensning adskilles fra almindeligt gravearbejde.

Det kan derfor være nødvendigt at udsætte et projekteret gravearbejde,

indtil en egentlig oprensning af en forurenet grund har fundet sted.

I forbindelse med planlægningen af sikkerhedsforanstaltningerne er det

vigtigt at vurdere de forskellige arbejdsprocesser med henblik på risikoen

for eksponering. På den måde kan man sikre, at sikkerhedsniveauet

matcher risikoen.

Afspærring

Arbejdsområdet med forurenet jord skal afspærres tydeligt og effektivt.

Det skal fremgå ved skiltning, at jorden er forurenet, og at uvedkommende

forbydes adgang. Kun personer beskæftiget inden for det pågældende

område må opholde sig der.

For disse personers vedkommende skal færdsel ud og ind foregå gennem

en vaskeplads, indrettet som sluse i umiddelbar nærhed af skurvognene.

Maskiner og lastvogne skal benytte en særskilt indkørsel, og der skal

være mulighed for, at de kan rengøres, inden de forlader området.

Arbejde med forurenet jord

Sikkerhedsforanstaltninger

13


Arbejde med forurenet jord

14 Sikkerhedsforanstaltninger

Tekniske foranstaltninger

Det skal i videst mulig omfang træffes tekniske foranstaltninger for at

undgå påvirkninger fra den forurenede jord. Det kan bl.a. være:

• Overtryksventilering af førerkabiner, hvor det er vigtigt at sikre sig, at

indblæsningsluften i førerkabinen er helt ren og temperaturreguleret,

så der er en tilpas temperatur uanset årstiden

• Opstilling af telte med overtryksventilation således, at der kan etableres

et rent arbejdsområde på det forurenede areal

• Overrisling ved støvende arbejder

• Etablering af membraner, der sikrer, at dampe m.v. ikke trænger ud i

udgravningen

• Arbejdsprocesser, der kan flyttes fra området, skal foretages uden for

det forurenede område

• Oprensning og sikring af området, før anlægsarbejder m.m. påbegyndes

Personlige værnemidler

Ved arbejde i forurenet jord skal der anvendes personlige værnemidler

svarende til risikoen for eksponering ved den konkrete arbejdsproces.

Det er arbejdsgiverens pligt og ansvar at anskaffe, udlevere og vedligeholde

personlige værnemidler og særligt arbejdstøj samt sikre, at de

anvendes.


Åndedrætsværn

Ved arbejde i og ved udgravninger skal der anvendes turbomaske med

minimum A2/P3-filter eller friskluftforsynet åndedrætsværn svarende til

den konkrete forurening.

(Friskluftforsynede åndedrætsværn får luften gennem kompressor forsynet

med en olie- og vandudskiller, der skal tjekkes jævnligt.) Det er vigtigt, at

kompressorens indtag er et sted, hvor man kan være sikker på, at luften

er frisk.

Heldragt

Som udgangspunkt skal der anvendes støvafvisende og kemikaliebestandig

heldragt uden lommer og opslag. Hvis dragten skal genanvendes

skal den kunne spules. Under dragten bæres svedabsorberende

undertøj og arbejdstøj, som forhindrer gener fra sved og kulde.

Afhængig af forureningstype og vejrforhold kan der efter en konkret vurdering

anvendes en lettere kemikaliedragt til engangsbrug. Vurderingen

skal fremgå af den skriftlige sikkerhedsinstruktion. Engangsdragter udskiftes

i forbindelse med de faste pauser. I våde omgivelser suppleres

engangsdragten med vandtæt overtrækstøj.

Handsker

Der skal anvendes egnede beskyttelseshandsker. Spørg evt. din handskeleverandør,

hvilket materiale, der bedst modstår de(n) konkrete

kemikalietype(r). Husk en underhandske af bomuld, der suger sveden fra

hænderne, så hudens naturlige forsvarsevne ikke nedsættes.

Værnefodtøj

Der skal anvendes kemikaliebestandige sikkerhedsgummistøvler.

Generelt

Arbejde iført personlige værnemidler kræver, at arbejdstiden tilrettelægges

efter den belastning de personlige værnemidler udgør i sammenhæng

med arbejdet. Der kan fx indlægges pauser i arbejdet i passende antal

og længde. Som hovedregel kan man maksimalt arbejde 6 timer om dagen

med turbomaske og heldragt.

Alle skal have grundig instruktion i brug, vedligeholdelse samt rengøring

af personlige værnemidler.

Særligt for maskinførere

I overtryksventilerede førerhuse skal der altid være en filtermaske med

de relevante filtre til rådighed ved svigt af friskluftforsyningen og til færdsel

til og fra maskinen.

Maskinførere skal arbejde i heldragt, og der skal stilles handsker inkl.

underhandsker samt støvler til rådighed.

Arbejde med forurenet jord

Sikkerhedsforanstaltninger 15


Arbejde med forurenet jord

16 Sikkerhedsforanstaltninger

Særligt for miljøtekniske undersøgelsesboringer

Ud fra et forsigtighedsprincip bør man ved boringens start iføre sig

åndedrætsværn med filter mod dampe og gasser, handsker, støvler og

heldragt.

Viser en gasdetektor tilstrækkelig lave koncentrationer i opholdszonen,

kan åndedrætsværnet udelades.

Velfærdsforanstaltninger og hygiejne

Vaskeplads

I umiddelbar tilslutning til det forurenede område skal der etableres en

vaskeplads, så arbejdstøj og værnemidler kan rengøres. Vaskepladsen

skal indrettes som sluse, så al færdsel til og fra det forurenede område

foregår herigennem.

Omklædning

I forbindelse med vaskepladsen skal der etableres særlige velfærdsforanstaltninger

i form af omklædningsrum med særskilte skabe til henholdsvis

arbejdstøj og daglig tøj samt baderum og håndvask med varmt

og koldt vand.

Disse omklædnings- og vaskeforhold må kun anvendes af personer,

som er beskæftiget inden for det forurenede område.

Der skal ligeledes være adgang til toilet.

Vaske- og skurfaciliteter skal rengøres mindst en gang dagligt.


Montage

Der må ikke ryges, spises eller drikkes i udgravninger med klasse 3 og 4

jord.

Dragter, handsker og støvler skal skylles, før de tages af. Det kan være

nødvendigt at få hjælp fra kollegaen, så kontakten med forurenet jord

undgås.

Mobilt skab med vand og førstehjælpsudstyr

placeres i umiddelbar nærhed af

arbejdsstedet.

Alle spisepauser skal holdes i mandskabsskuret i ”ren zone” efter, at anvendte

heldragter, støvler, handsker og øvrige personlige værnemidler er

taget af i ”uren zone”.

Der vaskes altid hænder før (og efter) toilet besøg. Inden spise- og drikkepauser

vaskes både hænder, underarme og ansigt. Der skal være fugtighedscreme

til rådighed.

Det kan være nødvendigt at tage bad på arbejdspladsen efter at have

arbejdet i den forurenede jord, fx når arbejdsdagen er slut.

Hvis man på trods af de trufne foranstaltninger, får hudkontakt med giftige,

kræftfremkaldende, ætsende eller allergifremkaldende stoffer, skal rensning

ske omgående.

Arbejde med forurenet jord

Sikkerhedsforanstaltninger 17


Arbejde med forurenet jord

18 Sikkerhedsforanstaltninger

Instruktion

Før arbejde i forurenet jord skal alle, der færdes i det forurenede område

eller i øvrigt kan komme i forbindelse med forurenet jord, nøje instrueres.

Det er vigtigt at indskærpe, at personlige værnemidler skal anvendes

selv ved kortere ophold. Ved arbejde af længere tids varighed skal instruktionen

og træningen i brug af værnemidler gentages.

Desuden skal der særlig fokus på oplæring og instruktion af nyansatte,

og i den første tid skal der føres et tæt tilsyn med, at nyansatte kan udføre

deres arbejde forsvarligt og fx overholde hygiejnereglerne.

Se bilag D for eksempel og bilag E for

skabelon til udarbejdelse af instruktion.

Opstartsmødet

Er opgaven stor eller forureningen alvorlig, kan det i forhold til instruktionen

anbefales at entrere med ekstern rådgivning fx fra det regionale beredskabscenter.

En anden mulighed er at bruge opstartsmødet.

Også når transport af jorden ikke er en selvstændig entreprise, anbefales

det, hvis det er muligt, at lade vognmand eller transportfirma deltage i

opstartsmødet.

På opstartsmødet gennemgås:

• Tidsplanen

• Behov for koordinering

• Hvilke stoffer der er tale om

• Hvad man kan pådrage sig, hvis man indtager, indånder eller får stofferne

på huden

• Hvordan man sikrer sig, at åndedrætsværn er tætte

• Hvornår man skal skifte dragter, handsker og støvler samt efter hvilke

kriterier de skal kasseres

• Forholdsregler ved ulykkestilfælde og forgiftninger

• Vigtigheden af god personlig hygiejne


Sikkerhed for chauffører

Skriftlig instruktion af chauffører skal indeholde information om både den

personlige sikkerhed og sikring mod skader på det ydre miljø.

Det er vigtigt at få klarlagt, hvem der har instruktionspligten. Er der tale

om egne chauffører, er det naturligvis entreprenøren, der har ansvaret. Er

der tale om en indlejet vogn med chauffør, er det ligeledes entreprenørens

ansvar. Er der derimod tale om en særskilt underentreprise, er det

vognmanden, som har ansvaret. I sidstnævnte tilfælde vil vognmanden

desuden være forpligtet til at udarbejde en skriftlig vurdering af arbejde

med farlige stoffer og materialer.

Personlig sikkerhed

Af instruksen eller den særlige vurdering skal fremgå:

• Hvilke værnemidler chaufføren skal have til rådighed. Fx åndedrætsværn

(filtertype og holdbarhed), beskyttelsesdragt, støvler og handsker.

Det skal endvidere oplyses, hvornår og under hvilke forhold disse

SKAL bruges, samt hvor og hvornår brugte værnemidler afleveres/

kasseres

• At chaufføren som udgangspunkt ikke må forlade bilen under lastning

og at vinduer og døre skal holdes lukkede

• Hvilket beskyttelsesudstyr chaufføren skal have på, hvis han er nødt

til at forlade bilen fx for at lægge presenning på

• Hvordan han skal forholde sig, hvis han bliver tilsmudset eller kommer i

berøring med den forurenede jord

• Hvilke symptomer man skal være opmærksom på, fx hovedpine,

svimmelhed, diarré og synsforstyrrelser

Endelig skal der være oplysninger om, hvilke farlige stoffer jorden indeholder

til brug for læge eller skadestue, hvis chaufføren føler sig dårlig

eller bliver syg.

Vis hensyn til omgivelserne

Af instruksen kan desuden fremgå:

• Om jorden skal køres i tør eller befugtet tilstand (afhænger af om det

ikke må støve eller ikke må sive)

• Om den skal overdækkes med presenning eller køres i containere, og

i givet fald hvem der skal lægge presenningen på, chaufføren eller folkene

på pladsen

• Hvilken rengøring, der skal foretages af bilen (dæk og sidefjælde m.m.),

inden det forurenede område forlades, og hvem der skal foretage

denne rengøring

• Hvordan og af hvem bilen skal rengøres, inden den må bruges til andre

formål

Endelig er det yderst vigtig, at chaufføren har fået en grundig instruks

om, hvem han kan ringe til, hvis der under transporten opstår uheld

eller spild.

Er der den mindste tvivl, tilkaldes det lokale brandvæsen (112).

Arbejde med forurenet jord

Sikkerhed for chauffører 19


Arbejde med forurenet jord

Bilag A

Oversigt over de mest almindelige forureningstyper

ved forskellige typer industrigrunde

Industri Forureningstype

Asfaltvirksomheder Olieprodukter

Tjærestoffer, herunder phenoler og PAH-forbindelser

Opløsningsmidler, fx benzen, toluen, xylen, naftalener

Autolakerere/autoværksteder Her kan findes olie, benzin, bly, opløsningsmidler og zink

Benzin- og olieanlæg,

oliedepoter

Beton- og cementvarefabrikker

20 Bilag A

Alt fra olietanke i haven over tankstationer til olieraffinaderier

kan forurene jorden med benzin og olieprodukter. De

består af flere hundrede forskellige kemiske stoffer, hvoraf

hovedparten er kulbrinter. De almindeligste er alkaner som

pentan, hexan m.fl. og aromater som benzen, toulen, xylen

- mange af dem bedre kendt som organiske opløsningsmidler.

Tungmetaller, opløsningsmidler og olieprodukter

Elektronikindustri Metaller, fx bly, zink, nikkel, cadmium, kobber, tin og kviksølv.

Opløsningsmidler

Blødgørere (phtalalater) i PVC

Fyringsolie

Elværker og transformerstationer

Tungmetaller, især bly

Opløsningsmidler, olieprodukter, polychlorerede biphenyler

(PCB)

Farmaceutisk industri Opløsningsmidler, fx toluen, benzen, hexan, methanol,

ethanol, acetone og formaldehyd

Kviksølv

Forskellige medicinske råprodukter og færdigvarer, fx

hormoner og antibiotika m.fl.


Industri Forureningstype

Farve- og lakindustrien Malervarer består af bindemidler, farvepigmenter og opløsnings-

eller fortyndingsmidler. Farve- og lakindustrien forurener

typisk med:

Organiske opløsningsmidler: Benzin, terpention, aromater

som toulen og xylen, alkoholer som butanol og metanol,

klorholdige opløsningsmidler som trikloretylen.

Metaller: Arsen, krom, kobber, cadmium, bly og zink fra

pigmenterne.

Galvaniseringsanstalter Forureningen består som regel af opløsningsmidler, syre

og metaller som krom, kobber, zink, cadmium, bly, arsen,

sølv eller nikkel.

Gasværker Fremstilling af bygas foregik ved, at stenkul blev opvarmet

i en ovn, så gas og tjære fordampede. Gassen blev herefter

afkølet med vand. Tjæren kondenserer sammen med

det meget ammoniakholdige vand. Gassen blev renset for

bl.a. svovlbrinte i et filter af myremalm, den såkaldte rensemasse.

Et biprodukt fra denne produktion er bl.a. cyanider.

På gasværksgrunde finder man især fenoler, PAH’er, cyanider,

ammoniak, svovlforbindelser og flygtige aromater

som benzen, toulen og xylen.

Garverier Der kan anvendes over 600 forskellige kemikalier til garvning.

De vigtigste er metallerne: Krom, arsen, bly, kobber,

zink og cadmium. Desuden kan man finde cyanider,

opløsningsmidler, anilin, chlor-phenoler og natriumsulfid,

alt afhængig af hvilken garvningsproces der blev brugt på

stedet.

Kemisk industri Forureningen består af mange kemiske forbindelser,

afhængig af den pågældende produktion, fx bekæmpelsesmidler,

pigmenter og medicinalvarer. Som regel finder

man også organiske opløsningsmidler.

Korn- og foderstof Metaller, fx kviksølvforbindelser

Olieprodukter, fx benzin, fyrings- og dieselolie

Pesticider

Arbejde med forurenet jord

Bilag A 21


Arbejde med forurenet jord

Industri Forureningstype

Maskinstationer,

gartnerier, frugtplantager

Maskinværksteder

og maskinfabrikker

22 Bilag A

Pesticider

Cyanider

Tungmetaller

Opløsningsmidler

Chlorphenoler

Olieprodukter

Metalforarbejdning Metaller, fx chrom, kobber, nikkel og zink

Cyanider

Opløsningsmidler, fx trichlorethylen, tetrachlorethylen og

dichlorethylen, terpentin

Olieprodukter, fx mineralolie, benzin, petroleum og fyringsolie

Chlorphenoler

Metalstøberier Metaller som fx bly, chrom, cadmium, kobber, nikkel

Isocyanater

Formaldehyd

Phenol - og phenolharpikser

Toluensulfonsyre

Plastindustri Opløsningsmidler, acrylater, olie, tungmetaller og blødgørere

Produkthandler Olieprodukter, fx benzin, skære-, smøre- og hydraulikolie

Metaller, fx bly, zink, cadmium, kobber og nikkel

Tjærestoffer, PAH

Køler- og bremsevæske, fx glycoler og alkoholer

Opløsningsmidler, fx chlorerede opløsningsmidler

Renserier For en del år siden brugte man trikloretylen og tetrakloretylen.

Senere gik man over til perkloretylen. Desuden

freon og olie-produkter

Teglværker Metallerne barium og mangan

Olieprodukter


Industri Forureningstype

Tekstilindustri Tungmetaller

Formaldehyd

Opløsningsmidler

Phenoler

Olieprodukter

Tjærepladser Tjære er en flydende rest fra gas- eller koksfremstilling på

basis af stenkul.

Tjærepladser findes typisk, hvor der har foregået tjæring

af fiskeredskaber.

Tjærestoffer, herunder PAH og phenoler

Olieprodukter, fx terpentin og petroleum

Tungmetallerne bly, kobber og zink

Trykkerier Tungmetaller

Opløsningsmidler

Olieprodukter

Phtalater, også kaldet blødgører

Træimprægnering Forureningen afhænger af, hvilken imprægningsmetode

der har været anvendt. Tjære og cresol er tidligere blevet

anvendt til imprægnering af bl.a. jernbanesveller. Ved

saftfortrængningsmetoder og trykimprægnering anvendes

et eller flere af følgende stoffer: Kobber, arsen, flourider eller

krom. Stofferne opløses i vand.

Vacumimprægnering foregår derimod udelukkende med

organiske stoffer eller organiske metalforbindelser opløst i

terpentin eller lignende.

Varmeværker Fyringsolie

Tungere olieprodukter og tjærestoffer (PAH’er)

Metaller, fx kviksølv, bly, zink, kobber og cadmium

Arbejde med forurenet jord

Bilag A 23


Arbejde med forurenet jord

Bilag B

De mest almindelige jordforurenende stoffers væsentligste

virkning på mennesker

Stof/stofgruppe Akut virkning Kronisk virkning

Organiske opløsningsmidler:

• Butanol

• Hexan

• Pentan

• Terpentin

• Trikloretylen

• Tetrakloretylen

• Toluen

• Xylen

• Acetone

24 Bilag B

Tør hud, eksem,

omtågethed, hovedpine,

svimmelhed

Olie Irriterer hud og slimhinder Hudkræft

Benzin Tør hud, svimmelhed,

hjertebanken

Metaller:

• Bly Mavebesvær, smerter,

træthed, blodmangel

Hjerneskader, kronisk

hovedpine, koncentrationsbesvær,

leverskader

Hjerne- og nerveskader,

kræft

Skader på hjerne, nyre,

foster, knogler og, kræft

• Cadmium Skader på nyre og lunge

• Krom Eksem Allergi og kræft (krom VI)

• Kviksølv Kemisk lungebetændelse,

kvalme, opkastninger,

eksem

• Nikkel Eksem Allergi, kræft

• Barium Lungeskader

Skader på hjerne, nerve,

nyre, tandkød og tænder

• Mangan Skader på hjerne, lunger og

manganitis

Acrylater Irriterer hud og luftveje, eksem Hjerne- og nerveskader

Ammoniak Irriterer og ætser hud,

luftveje og øjne


Stof/stofgruppe Akut virkning Kronisk virkning

Arsen Opkastning, chok, eksem Bronkitis, leverskader, kræft

Benzen Omtågethed, hovedpine Blodmangel, blodkræft

Cresol Irriterer hud, luftveje og

øjne

Fenol Stærkt ætsende, hovedpine,

svimmelhed, kvalme,

synsforstyrrelser, åndenød

Skader på hjerte, nerver,

lever og nyre

Mavebesvær, søvnbesvær,

kramper og lammelser,

nyreskader

PAH Irriterer hud og slimhinder Lever- og nyreskader, kræft

Stenkulstjære Irriterer hud og slimhinder Hud- og lungekræft

Cyanider Irriterer hud, næseblødning,

kan blokere iltoptagelsen

Flourider Irriterer hud, luftveje og

øjne

Formaldehyd Irriterer hud, luftveje og

øjne

Polychlorerede biphenyler

(PCB)

Skader på hjertet, hud,

hjerne og nerver

Skader på knogler, nyre og

tandemalje

Kræft i næse og knoglemarv

Kræft, lever- og fosterskader

Phtalater Astma, allergi, fosterskader,

autisme hos børn

Pesticider Forgiftning, irriterer hud,

luftveje og øjne

Lever- og nyreskader, kræft

Arbejde med forurenet jord

Bilag B 25


Arbejde med forurenet jord

Bilag C

Forarbejdet til den skriftlige vurdering trin for trin

Udgangspunktet er altid analyseresultaterne af bygherre/rådgivers forundersøgelser

TRIN TJEK BEMÆRKNINGER

1 Kontroller om jorden er klassificeret

i henhold til analyseresultaterne

2 Undersøg om der er udarbejdet

en graveplan eller en

jordhåndteringsplan, der

klassificerer jordpartierne

3 Lav en risikovurdering i forhold

til de aktuelle klasse

4-stoffer. Risikovurderingen

skal indeholde en beskrivelse

af sundhedsfaren ved stoffet

samt muligheden for eksponering

ved de forskellige

arbejdsprocesser.

26 Bilag C

- Optræder der støv

- Hudkontakt

- Indtagelse

- Dampe

4 Foretag de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger

for

hver enkel arbejdsproces

- Sikkerhedsprocedurer

- Værnemidler

- Krav til hygiejne

- Indretning af byggepladsen

Vær især opmærksom på de

stoffer, der har ført til placering

i klasse 4.

Klasse 3 stoffer kan sædvanligvis

håndteres uden

særlige krav til personlige

værnemidler. Dog skal der

ved støvende arbejde

anvendes filtrende åndedrætsværn

med mindst A2/

P2-filter

Resultatet af risikovurderingen

er udgangspunkt for valg

af sikkerhedsforanstaltninger


I Bilag D finder du et eksempel på, hvordan en sikkerhedsinstruktion i

forhold til arbejde med forurenet jord kan se ud.

Eksemplet handler om udgravning til en ny afvandingskanal, men instruktionen

er baseret på en skabelon, der i princippet kan anvendes, uanset

hvilken type opgave der er tale om.

Hvilke sikkerhedsforanstaltninger og personlige værnemidler, der er nødvendige,

vil dog være forskelligt.

Niveauet afhænger af hvilken forurening, der er tale om, hvilken koncentration

den forekommer i samt hvilken risiko for udsættelse, der er forbundet

med den enkelte arbejdsproces.

Den tomme skabelon finder du i bilag E til udfyldelse/kopiering eller den

kan downloades i en elektronisk version fra BAR Bygge & Anlægs hjemme-

sider www.bar-ba.dk og www.styrpaastofferne.dk

Arbejde med forurenet jord

Bilag C 27


Arbejde med forurenet jord

Bilag D

EKSEMPEL på instruktion

EMNE EKSEMPEL

Sagsnummer/lokalitet

Projektbeskrivelse

Opgavetype og arbejdsprocesser

Undersøgelsesboringer

og prøveresultater

Klassificering af analyseresultater

og typer af

forurening

Sundhedsfarer ved den

aktuelle forureningstype

(fx ved hudkontakt, indåndingsfarer

og indtag)

Generelle

sikkerhedsforanstaltninger

28 Bilag D

Sagsnummer: 2011-02-976, Bygge Allé 1, 0000 Skurby

Gravearbejde i forbindelse med etablering af ny afvandingskanal

mellem anlægsbassinet og Byggerihavnen langs

Bygge Allé.

Undersøgelser viser, at jorden er forurenet med tung olie

og tungmetallerne bly, zink og cadmium.

Jævnfør rådgiverrapport 12345-A-1 er der lavet 8 boringer,

som er undersøgt for forurening.

Prøverne viser forurening i klasse 4 med olie, PAH, bly,

cadmium, cyanid og nikkel.

For hver boring/gravefelt er der opstillet anbefalinger til

sikkerhedsforanstaltninger i henhold til fundne værdier.

Se pladstegning for boringernes placeringer.

Se bilag B

Det er vigtigt at undgå eller minimere kontakten med den

forurenede jord, og arbejdet planlægges og tilrettelægges

ud fra dette.

Det forurenede arbejdsområde skal afspærres tydeligt og

effektivt.

Kun personer, som er beskæftiget inden for området, må

have adgang til det. Enhver, der bevæger sig ind på det forurenede

område, skal følge de retningslinjer, som er opstillet

med hensyn til værnemidler og adfærd - dette gælder naturligvis

også for tilsyn og arbejdsledelsen.

Alt arbejde, der kan udføres uden for det forurenede område,

flyttes væk. Fx reparation af maskiner, svejsning af rør

og kabler m.m.

Så stor en del af arbejdet som muligt skal udføres med

maskiner i stedet for manuel håndtering. Maskinerne bør

rengøres ofte.


EMNE EKSEMPEL

Ved arbejde med risiko for hudkontakt kan der lægges fx

presenninger eller grus ud for at minimere kontakt med den

forurenede jord. Hvis den forurenede jord bliver tør, skal

den befugtes med vand for at minimere støvdannelsen.

Det er vigtigt under arbejdet på grunden hele tiden at være

opmærksom på, hvordan jorden ser ud og lugter. Der kan

befinde sig ukendte forureninger i jorden, og det er derfor

vigtigt at reagere, hvis man støder på noget, som er anderledes.

Hygiejneregler Hvis de opstillede forholdsregler skal virke effektivt, er det

vigtigt, at den enkelte ansatte er bevidst om reglerne og

opretholder en høj standard af personlig hygiejne.

• Der må ikke spises, ryges eller drikkes inden for

det afspærrede område

• Der skal vaskes hænder før toiletbesøg

• Alle pauser skal holdes uden for det afspær-

rede område, og hænder, underarme og ansigt

vaskes inden pauserne.

• Altid rene hænder i rene handsker

I tilslutning til det forurenede område etableres der skurfaciliteter

(indgange) med ren og uren zone. Der etableres

en vaskeplads, så gummistøvler og dragter, der skal genbruges,

kan rengøres. Her opstilles endvidere affaldscontainere

til brugte værnemidler. Dragter og handsker skal

altid være hele - ellers skal de udskiftes.

Da forureningen med cyanid er meget kraftig, skal den

opstillede miljøvogn bruges af alle, som er i kontakt med

den forurenede jord.

Ren zone: Kun adgang for omklædning om morgenen og

via uren zone-indgangen.

Uren zone: Her er der adgang med beskidt arbejdstøj.

Gennemgang til ren zone går via bruseren. Ved pauser skal

alle igennem uren zone.

• Pauser og toiletbesøg: Ind gennem uren zone,

kassere overtrækdragt og handsker. Vaske hænder,

underarme og ansigt og hals. Ind gennem brusekabi-

nen til ren zone.

Arbejde med forurenet jord

Bilag D 29


Arbejde med forurenet jord

EMNE EKSEMPEL

Hygiejneregler • Rygepauser: Vask hænder og ansigt ved vaskestatio-

nen. Kassér handsker.

• Fyraften: Ind gennem uren zone, kassér overtræks-

dragt og handsker. Ind i brusekabinen og tag bruse-

bad med hårvask.

Ind i ren zone og gangtøj på og så hjemad.

Mere information Læs branchevejledning om arbejde i forurenet jord fra

www.bar-ba.dk, som udleveres af Steen Sand.

30 Bilag D


Arbejde i gravefelt med Boring 1 - Boring 3

I dybden 0,5 - 2,0 m.u.t. Kraftig olieforurening med let og tung olie og PAH

samt forurening med cyanid, bly og nikkel. Jorden er klasse 4.

Åndedrætsværn Halvmaske med A2/P3-filter.

Beklædning Gul Tyvek kemikaliedragt

Handsker Dyppet blå handske (nitril)

Øjenværn Ikke nødvendigt

Fodtøj Gule kemikaliegummistøvler

Maskiner Overtryksventilering med kulfilter og partikelforfilter

Åndedrætsværn Halvmaske med P3-filter. Hvis der samtidig er olielugt, kan

der bruges A2/P3-filter

Beklædning Støvtæt overtræksdragt

Handsker Dyppet blå handske (nitril)

Øjenværn Ikke nødvendigt

Fodtøj Gule kemikaliegummistøvler

Åndedrætsværn Ikke nødvendigt

Beklædning Almindeligt arbejdstøj

Handsker Almindelige arbejdshandsker

Øjenværn Ikke nødvendigt

Fodtøj Almindeligt sikkerhedsfodtøj

Arbejde med forurenet jord

Personlige værnemidler hvis du er i direkte kontakt med jorden i ovenstående interval:

Personlige værnemidler hvis du er maskinfører i kontakt med jorden:

Ved udstigning i udgravningen:

Personlige værnemidler hvis du ikke er i kontakt med jorden fra nævnte interval:

Akutte uheld: Kontakt byggeleder. Ring 112, hvis ambulance er nødvendigt.

Efter et par dage: Hvis man føler ubehag, eller hvis man pludseligt bliver sløj, kontakt

egen læge og informer om dette arbejde. Informer teamleder, som informerer byggeleder.

Bilag D

31


Arbejde med forurenet jord

32 Bilag D

Arbejde i gravefelt med Boring 4 - Boring 6

I dybden 1,0 - 3,5 m.u.t. Olieforurening med tung olie og PAH

samt forurening med bly, cadmium, cyanid og nikkel. Jorden er klasse 4.

Personlige værnemidler hvis du er i direkte kontakt med jorden i ovenstående interval:

Åndedrætsværn Halvmaske med P3-filter. Hvis der samtidig er olielugt, kan

der bruges A2/P3-filter

Beklædning Støvtæt overtræksdragt

Handsker Dyppet blå handske (nitril)

Øjenværn Ikke nødvendigt

Fodtøj Almindeligt sikkerhedsfodtøj

Personlige værnemidler hvis du er maskinfører i kontakt med jorden:

Maskiner Overtryksventilering med kulfilter og partikelforfilter

Ved udstigning i udgravningen:

Åndedrætsværn Halvmaske med P3-filter. Hvis der samtidig er olielugt, kan

der bruges A2/P3-filter

Beklædning Støvtæt overtræksdragt

Handsker Dyppet blå handske (nitril)

Øjenværn Ikke nødvendigt

Fodtøj Almindeligt sikkerhedsfodtøj

Personlige værnemidler hvis du ikke er i kontakt med jorden fra nævnte interval:

Åndedrætsværn Ikke nødvendigt

Beklædning Almindeligt arbejdstøj

Handsker Almindelige arbejdshandsker

Øjenværn Ikke nødvendigt

Fodtøj Almindeligt sikkerhedsfodtøj

Akutte uheld: Kontakt byggeleder. Ring 112, hvis ambulance er nødvendigt.

Efter et par dage: Hvis man føler ubehag, eller hvis man pludseligt bliver sløj, kontakt

egen læge og informer om dette arbejde. Informer teamleder, som informerer byggeleder.


Arbejde i gravefelt med Boring 7 - Boring 8

I dybden 2,0 - 3,5 m.u.t. Olieforurening med tung olie

samt mindre metalforurening med bly, cadmium og cyanid. Jorden er klasse 4.

Åndedrætsværn Hvis der er olielugt, kan der bruges A2/P3-filter

Beklædning Støvtæt overtræksdragt

Handsker Almindelige arbejdshandsker/dyppet blå handske (nitril)

Øjenværn Ikke nødvendigt

Fodtøj Almindeligt sikkerhedsfodtøj

Maskiner Overtryksventilering med kulfilter og partikelforfilter

Åndedrætsværn Hvis der er olielugt, kan der bruges A2/P3-filter

Beklædning Støvtæt overtræksdragt

Handsker Almindelige arbejdshandsker/dyppet blå handske (nitril)

Øjenværn Ikke nødvendigt

Fodtøj Almindeligt sikkerhedsfodtøj

Åndedrætsværn Ikke nødvendigt

Beklædning Almindeligt arbejdstøj

Handsker Almindelige arbejdshandsker

Øjenværn Ikke nødvendigt

Fodtøj Almindeligt sikkerhedsfodtøj

Arbejde med forurenet jord

Personlige værnemidler hvis du er i direkte kontakt med jorden i ovenstående interval:

Personlige værnemidler hvis du er maskinfører i kontakt med jorden:

Ved udstigning i udgravningen:

Personlige værnemidler hvis du ikke er i kontakt med jorden fra nævnte interval:

Akutte uheld: Kontakt byggeleder. Ring 112, hvis ambulance er nødvendigt.

Efter et par dage: Hvis man føler ubehag, eller hvis man pludseligt bliver sløj, kontakt

egen læge og informer om dette arbejde. Informer teamleder, som informerer byggeleder.

Bilag D 33


Arbejde med forurenet jord

Bilag E

SKABELON til instruktion

- download skabelonen som Word fil på www.bar-ba.dk

EMNE EKSEMPEL

Sagsnummer/lokalitet

Projektbeskrivelse

Opgavetype og arbejdsprocesser

Undersøgelsesboringer

og prøveresultater

Klassificering af analyseresultater

og typer af forurening

Sundhedsfarer ved den

aktuelle forureningstype

(fx ved hudkontakt, indåndingsfarer

og indtag)

Generelle

sikkerhedsforanstaltninger

Hygiejneregler

Mere information

34 Bilag E


Vil du vide mere?

På www.bar-ba.dk kan du finde masser af information om

arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information. Branchearbejdsmiljørådet

for Bygge & Anlæg står bag følgende hjemmesider:

Websites fra BAR Bygge & Anlæg

www.bygergo.dk – viser tekniske hjælpemidler

www.byggeproces.dk – om alle faser i byggeriet

www.byggesikkerhed.dk – 15 lærerige film om sikkerhed på byggepladsen

(på dansk, engelsk, tysk og polsk)

www.forebyg.nu – om at undgå ulykker

www.haandbogen.info - arbejdsmiljøleksikon (på dansk, engelsk, polsk og tysk)

www.styrpaastofferne.dk – om kemi i byggeriet

www.trivsel.bar-ba.dk – om psykisk arbejdsmiljø

Trykte materialer kan også fås hos din organisation eller købes hos:

Arbejdsmiljøbutikken

Videncenter for arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø

Tlf.: 3916 5230, fax: 3916 5201

e-mail: ekspedition@vfa.dk

www.arbejdsmiljobutikken.dk

ISBN: 978-87-7952-150-6

Varenummer 13 21 11

Juli 2011

Omslag: Henrik Bang

Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard

Branchearbejdsmiljørådet

for Bygge & Anlæg

Bygmestervej 5

2400 København NV

Tlf 3614 1400

Fax 3614 1409

e-mail sekr@bar-ba.dk

www.bar-ba.dk

More magazines by this user
Similar magazines