Vi kan refere til Soundchecks test af den oprindelige Q.

soundcheck.dk

Vi kan refere til Soundchecks test af den oprindelige Q.

Waldorf Q

The fall and rise of Q

“Hvad fanden er meningen!”

var en typisk reaktion, da

synthproducenten Waldorf

sendte den første version af

den gule Q på markedet.

Keyboardet var fyldt med fejl

og mangler, og lignede noget,

som helt manglede færdigudvikling.

Efter en mængde

updates lysnede det dog, og

nu ser det helt fornuftigt ud.

Tester: Martin Selway

“Det kan det ikke være rigtigt”, sagde

mange vrede skuffede og utilfredse

synthesizer-entusiaster, da tyske

Waldorf for knap et år siden slap

deres nye synth Q løs – i halvfærdig

tilstand! Hardwaren var der selvfølgelig,

men det nødvendige softwareoperativsystem

var langt fra færdigudviklet.

De ærbødige japanske firmaer

kunne vist aldrig finde på sådan

noget, det vil nok føre til kollektivt

harikiri hos teknikerne! Waldorf har

muligvis lanceret Q så tidligt for at

bevare omtalen og beholde deres lille

andel i et turbulent marked.

Imens har nysgerrige og skuffede

købere undret sig over synthesizerens

ringe tilstand, mangler på parametre

og defekte funktioner. Hvordan har

Waldorf i det hele taget opnået en

næsten legendarisk status!?

Efter et uroligt år med dårlig omtale,

seriøse bugs, en meget tynd manual

og en lang række updates – er Q nu

ved at blive en synthesizer i den særklasse

og format som Waldorf er

berømt for. Faktisk var denne anmeldelse

skrevet første gang ved update

v1.18 og var en forholdsvis trist historie.

Men med version 2.0 fra marts i

64

– Soundcheck

år var der sket så meget, at vi

bestemte os for at skrive anmeldelsen

om. Nu ved update v2.03 har indfrielsen

af løfter, nye funktioner og fantasifulde

ideer igen forstærket

Waldorfs ellers skadede status. Siden

v2.0 har reaktionerne været anderledes.

Hvis du var en af de skuffede og

nysgerrige tilskuere er det tid til at

kigge på Q igen.

Q er bygget i det samme virtuel analog

synthesizer-koncept, som Clavia

Nord Lead, Access Virus, Roland JP-

8000, Yamaha AN1x, Novation

Supernova med flere. Selv om hver

fabrikant udvikler deres eget software

og algoritmer, anvender de alle

sammen kraftige DSP-chips til at

efterligne egenskabet og idiosynkrasier

i de gamle analoge kredsløb. En

standard Q har tre Motorola 56303

DSP-chips, tre gange så meget processorkraft

som en Nord Lead II, men

under det halve af en Supernova, hvor

der er afsat meget processor-kraft til

at passe den store effekt-sektion. En

masse DSP-kraft er altid rart, men

hvordan det bliver brugt, programmeret

og udnyttet er forskellen imellem

maskinerne. Waldorf bruger den

moderne teknik ikke alene til at genskabe

fornemmelsen og lyden af de

klassiske analoge synthesizere, men

de har også fundet en spændende

måde at bygge videre på gamle traditioner.

Rundt om maskinen

Q fås i to forskellige designs. Hvis

væggene derhjemme er mørkeblå vil

Mellow Yellow-designet måske passe

bedst til indretningen! Til en hvid eller

lys stue er der Classic Blue-modellen

med træ-ende-stykker. På begge

modeller er tangenterne på femoktav-keyboardet

lavet af Fatar – og

stadigvæk sort og hvidt. Der er altså

kun farven til forskel, panellayoutet

og indholdet er ens. Hvis der er trangt

med plads, så findes Q også i en rackmodel

dog med færre knapper. I lighed

med Waldorfs andre modeller, er

Q flot bygget af udsøgte materialer

og højkvalitets komponenter. I kampen

om kunder er der kommet flere

billige produkter på reolerne og samtidig

mere blik og plastik. Så det er en

fornøjelse at røre ved en maskine,

hvor man slet ikke er bange for, at

knapperne knækker eller hjulet ekser.

Konstruktionen er ret solid, keyboardudgaven

vejer otte kg, og selv

malingen har en sær luksus-fornemmelse

over sig!

Metalfrontpladen er opdelt i sektioner

– LFO, oscillator, mikser, routing,

filtre, envelope, forstærker, effekts 1,

effekts 2, arpeggiator, sequencer og

en master-sektion.

Der er 58 specielt designede drejeknapper,

en stor rød data-knap (dog

ikke så stor som på Waldorfs XT eller

MicroWave II), 42 ovale trykknapper,

pitchbend og modulations hjul, samt

en god portion af pulserende og blinkende

røde LED’er. Alle drejeknapper,

kaldet alpha-knapper, kan drejes i det

uendelige – og de er også følsomme

overfor, hvordan de bliver drejet.

Drejer man hurtig på knappen, skal

der kun en halv omgang for at nå fra

0 til en værdi på 127, men drejer man

langsomt, skal der flere omdrejninger

til.

De fleste af drejeknapperne sender

midicontroller-beskeder ud og en

anden af de mange finesser, er en

Peek-trykknap, der bruges til at kontrollere

parametrenes værdier uden at

ændre dem. Når Peek er tændt, kan

man røre drejeknappen på det gældende

parameter, uden at lave om på

lyden, og den aktuelle værdi bliver

vist i displayet. Der er en shift-knap,

som tildeler de fleste drejeknapper en

ekstra funktion, og flere trykknapper

henviser til under-menuer og derfor

til endnu flere funktoner. Alligevel er

Fra nr. 03, juni 2000 © www.soundcheck.dk

der stadigvæk en hel del parametre,

der kun er tilgængelige via menuer i

den smalle triste standard: 2x20 LCD

og to tilhørende drejeknapper.

Bag på er der seks analoge udgange –

stereo main, sub 1 og sub 2 (der er

også en internt auxillary bus). De tre

left-udgange er samtidig en TRS-stereo-forbindelse.

Venstre main udgang

kan også bruges til hovedtelefoner,

men der er ikke en decideret hovedtelefonudgang.

Der en også en digital

S/P-DIF-udgang, der er magen til stereo

main out. Midi kommunikationen

foregår via den traditionelle midi in,

out og thru, og der er også to

CV/pedal forbindelser. En stereo jack

forbindelse tager imod eksternt analog

audio, dog kan signalet behandles

som to mono inden i systemet (det er

derfor en gåde, hvorfor det ikke er

lavet med to mono-jacks). En intern

strømforsyning er en behagelig befrielse

for endnu en klods på gulvet.

Snavsede bølger

De tre audio oscillatorer har et sæt af

fire standard bølgeformer: Puls, trekant,

sav og sinus – men de er ikke

rene matematiske bølgeformer, de er

digitale genskabelser af de tilsvarende

bølgeforme genereret på en ægte

analog synthesizer. Forskellen imellem

de mere “kliniske” og statisk digitale

bølgeformer og Waldorfs mere

“snavsede”, levende udgave kan tydeligt

ses på en oscilloskop og selvfølgelig

også høres. Selv inden v2.0, var

der enighed om, at Q havde den flotteste

grundlyd blandt de tilsvarende

maskiner. Der er særskilt pulsviddemodulation

og FM til hver oscillator,

samt osc. synk af osc. 2 fra osc. 3, ring

modulation mellem osc. 1 og osc. 2,

m.m. Udover de fire standard bølgeforms-indstillinger

har osc. 1 og 2 to

ekstra, ALT1 og ALT2. Indtil v2.0 var

de tomme, så blev det til to

Wavetable oscillatorer med 128 forskellige

bølger i hver! Det er endnu

ikke opgivet hvilke bølger og svingninger

de indeholder, men nogen

kommer nok fra XT’en (se Soundcheck

nr. 7/1998 vedr. Waldorf XT og en

forklaring på Wavetables).

Man kan vælge bølgen med

Pulsewidth knappen og med

Pulsewidth Modulation knappen, kan

man modulere bølge-indstillingen.

Samtidig har både ALT1 og ALT2 suboscillatorer,

som kan justeres med

volume og i et fekvens-forhold fra 1

(den samme) ned til 1/32 (5 oktaver

under). Sub-oscillatorerne har en fast

firkantet bølgeform, og vælger man


så at lave en lyd med ALT1 og ALT2

med sub oscillatorer, samt osc. 3 – jo,

så er der gang i fem oscillatorer, som

kan køre til de ydre grænser af det

hørbare frekvens-område uden

besvær. Oktav-registrene strækker sig

nemlig fra en 1/2 fod til 128 fod og

med brugen af semitone og detune

parametre kan man opnå en opløsning

på 1 procent af en semitone.

Kreativt filterlayout

En snedig og virkningsfuld variation

af et velkendt tema er signal-fordelingen

igennem filter sektionen.

Mikseren har to særskilte udgange,

den ene er forbundet til filter 1 og

den anden til filter 2. Hver lydkilde –

oscillatorer, ring modulator, støjgenerator

eller det ekstern audio signal

– har en slags balance-kontrol

eller routing kontrol til trinløst at fordele,

hvor meget af signalet, der går

til hver udgang, altså filter 1 eller fil-

ter 2. Man kan for eksempel sende

osc. 1 og 2 til filter 1 og ringmodulatoren

til filter 2, eller fordele signaler

med 75% til filter 1 og 25% til filter

2, osv. Efter filter 1 er der endnu en

routing drejeknap til at dirigere signalet

enten direkte til forstærkeren,

så filter 1 og 2 kører parallelt eller tilbage

til indgangen på filter 2, så filter

1 og 2 er i serie.

Alle disse routing-kontroller kan også

moduleres via modulations matrixen

Fra nr. 03, juni 2000 © www.soundcheck.dk

og i forbindelse med de ti typer resonansfiltre

kan man opnå særdeles

spændende bevægelige filter-opstillinger

med overraskende resultater. I

både 24dB og 12dB udgave er der low

pass-, band pass-, high pass- og

notch-filter, samt et comb-filter med

plus- og minus-indstillinger. Filtrene

er klare, præcise og ændrer sig næsten

trinløst, når man drejer på knappen.

Skruer man op for resonansen,

bliver lyden gradvis mere klar indtil

omkring mellemindstillingen, hvor

filteret rigtigt begynder at tage fat og

til sidst går i selvsving. Også i filter

sektionen er der et hav af muligheder

for at påvirke signalet med bl.a.

cutoff-modulation, drive, keytracking

og filter FM. Efter hvert filter er der

atter en panorerings kontrol – højre/venstre-

inden signalerne bliver

lagt sammen og forsætter til forstærkeren

og effekts-sektion.

Effektsektion med vocoder

Forstærker-sektionen består blot af to

drejeknapper med fire funktioner,

amplifier-modulation-styrke, kilden

til moduationen samt volume og velocity

følsomhed. Effekt-sektionen

består af to ens enheder, FX1 og FX2

er serie forbundet og har kun en drejeknap

og en trykknap hver, mix og

edit. Edit-knappen giver adgang til

menuer i master-sektionens LCD og

version 2 pynter også gevaldig med

nye effekter. Det er ikke en stor multi-effekt

maskine med indviklede

parametre er det ikke, men et glimrende

sæt synthesizer effekter for at

gøre lyden bredere, tykkere, snavset

og mere til – hvis man vil. Der er

Chorus, Flanger, Stereo 12-pole

Phaser, Overdrive, Delay og den

såkaldte Five FX, som er en mini

multieffekt-sektion med fem afde- ▼

65 – Soundcheck


Waldorf Q

På Frankfurtmessen afslørede Waldorf Micro Q, et to-units rackmodul med næsten de samme features som Q, omend en lidt mere omstændelig betjening.

linger – Sample and hold (god for Lo-Fi), Overdrive,

Ring modulator (med ekstern eller intern signal) og

en kombineret Chorus/Delay effekt. Det er ingen

reverb, en god reverb kræver temmelig meget DSP,

men den sidste algoritme i effekt menuen er en

Vocoder. Jo, der er næsten en obligatorisk standard

funktion i denne generation af virtuelle analoge

synthesizere.

Faktisk er det en 25-bånds vocoder med 14 spændende

parametre at lege med. Man bestemmer et

antal bånd imellem 2 og 25, frekvensen på det

laveste og højeste bånd, så bliver båndene fordelt

jævnt. Signalerne kan forskydes, attack og decay af

envelope-følger kan ændres, m.m. Som bekendt

bruger en vocoder to signaler. Den ene er lyden fra

synthen, det andet hentes eksternt eller internt via

diverse routing-muligheder. Eksperimenter med to

interne patches kan fremtrylle særprægede lyde,

men hvis du vil råbe i en mikrofon – så husk

forinden at trykke tangenterne ned. Ved brug af

eksterne indgang i det hele taget, skal man huske

filtrenes meget vigtige betydning for lydens kvalitet.

Hvis man tager udgangen fra en Waldorf oscillator

og sender den gennem et Korg filter, vil lyden

ligne en Korg-synthesizer. Filtrene i Q er på højde

med klassikerne – ikke bedre eller værre – men

anderledes – Waldorf! Klangen fra filteret i

Waldorfs Pulse synthesizer er så særpræget og

efterspurgt, at de laves som to særskilte filter moduler,

4 pole og X Pole, med kun ekstern audio indgang,

modulerings muligheder og den 24 dB low

pass filter, altså ingen interne lydgeneratorer.

Bevægende modulation

Waldorf har også altid fået ros for at finde på kreative

mådee at modulere og modificere lyden i

deres synthesizere, så det bevæger sig og ikke står

66

– Soundcheck

statisk som en klartonen i en telefon! Udover de

mest gængse modulationer, er hele synthesizerens

struktur også infiltreret af en modulations-matrix

med en lang liste af kilder og destinationer. Q’s

modulations matrix, et krydsfelt for 16 kilde og 16

destinationer, er delt op i to gange otte tilkoblinger.

Den ene sektion hedder “Fast” og bruges til

modulering af audio frekvenser, den anden sektion

er standard til mindre DSP-krævende beregninger. I

den samme matrix-menu er der også adgang til fire

matrix modifier – en funktion til at ændre modulations-signaler

med matematisk beregninger.

Beregningerne laves imellem to kilde-signaler eller

mellem et kilde signal og en konstant. Disse matrix

modifiers er kendt fra XT’en og derfor endnu en god

grund til at se på Soundcheck nr. 7 igen (gamle

numre kan bestilles på side 78)!

Q har fire hurtige ADSR-envelopes, som hedder filter,

amp, env 3 og env 4 – og ved at skifte mode kan

både filter- og amp-envelopen laves om til seks

trin, og samtidig få mulighed for at justere attack

level – ekstra punch! Envelopes kan affyres som

one-shot, i loop og frit løb. Lidt ekstra lyd kan hentes

fra de tre LFO’er (med seks bølgeform samt

delay, keytracking, fade ind og synk), da de kan

komme op i hastigheder, der kan høres.

Hvis det kan høres, så kan det morphes! Xphorm er

en morphing kontrol, der ændrer de kontinuerlige

lyd parametre mellem to lyde ved at bruge modulations

hjulet eller aftertouch. I menuen vælger man

mellem hjulet eller tangenterne og den lyd man vil

gerne morphe til, skal man bare dreje eller trykke

til! Det er ikke alle parametre man kan morphe

blødt mellem for eksempel forskellige filtre eller

effekt-typer, så det kan opstå uventede tilfældige

lyde, der alligevel er brugbare!

Fra nr. 03, juni 2000 © www.soundcheck.dk

Sequencer i analogstil

I midi-værktøjskassen findes der en sequencer og

arpeggiator, begge kendt fra den gamle analoge

verden, som kan tilføje endnu flere muligheder for

at skabe lyd, men også små sekvenser eller musikstykker

i sig selv. Arpeggiatoren er ligetil med tre

former for afspilning, Tændt – aktiv når tangenter

holdes nede, one shot – arpeggiatoren kører en

omgang og standser, og Hold – arpeggiatoren er

aktiveret konstant. Nede i menuen finder man bl.a.

16 mønstre (én kan programmeres), retningsbestemmelse,

velocity og parametre for noder, legato,

swing, accent samt glides for hver af de 16 trin.

Under midi clock muligheder kan nævnes auto

mode, der automatisk skifter til ekstern clock, når

den forekommer. Arpeggiator-mønstre gemmes

sammen med lyden.

En række på ti trykknapper og otte drejeknapper på

højre side af kontrol-panelet har flere funktioner.

En af dem er en sequenser opbygget i fire banker

med otte trin i hver, der tillader en sekvens med

maksimum 32 trin og 256 noder. Hver trin kan

indeholde en enkelt node eller en akkord med op til

ti noder, samt parameterværdier for velocity og filter

cut off-frekvensen. Efter hvert trin er programmeret,

enten med drejeknapper eller ved at holde

en tone eller accord og den gældende trin-knap

nede, kan man indstille hver trins længde, osv.

I forbindelse med sequenceren kan man, med hjælp

af en drum map, bruge en part til et trommesæt og

dermed skabe en trommemaskine. En drum map er

en samling af 32 trommelydeeller effekter (en lyd

som ikke skal spilles polyfonisk eller skifter pitch),

der kan fordeles over tangenterne. Man vælger

lyden og drum map nummer (1-32), og trykker

bagefter på den udvalgte tangent. Man kan også

indstille pan og audio udgang. Sådan kan man bru-


Waldorf Q

Virtual Analog Synthesizer

kr. 27.985,-

······

Testet version 2.03: Ovenpå: 59 alpha

drejeknapper, 42 trykknapper, 2 x 20

karakterers LCD, 5 oktav keyboard, 1 Pitch

Bend og 1 Modulation hjul. Bagpå: 6 analog

outputs (3 stereo outs), 2 analog

inputs (1 stereo in), S/P-DIF output

(44.1kHz / 48kHz), Midi in/out/thru, 2

Switch Inputs (f.eks. Sustain Pedal, Gate

In), 2 CV Inputs (f.eks. foot pedal, external

controller osv.). Indeni 16 part multi timbral,

16 stemmer, kan udvides til 32 stemmer,

3 oscillator pr stemme, Noise

Generator, Ring Modulator. Filtertyper: 4og

2-pols lavpas, højpas, båndpas og

notch, Comp +/– i alt 10 typer. 16 x 16

Modulation Matrix, 3 LFOs (> 1000 Hz), 4

envelopes, multi editing (4 lyd af gang),

300 single programs, 100 multi programs,

100 step sequencer patterns. Fysisk: Måler

98,7 x 12 x 35 cm 3 , vejer 8 kilo.

Kontakt: New Musik, tlf. 86 19 31 99, se

også www.newmusik.dk

ge en drum map til at fordele et trommesæt i en

part. Hvis man så får en fin basgang kørende i en

arpeggiator eller to og opbygger et dejligt trommeloop

i sequenceren med en drum map – jo, det

minder også om gamle dage! Selvfølgelig, ligesom

vocoderen, kan arpeggiatoren og sequenceren bruges

til meget mere end de oplagte og kendte klicheer.

Updates fås på WWW

Tykke multis

Q er 16 parts multitimbral, har 16 stemmer som

standard, der fås et udvidelseskort, der giver 32

stemmer i alt. Ud af de 16 parts, kan man lave fire

multi’er med op til fire part i hver. De får betegnelserne

1,1 – 1,2 – 1,3 – 1,4 / 2,1 – 2,2 o.s.v. op

til 4,4. Som det fremgår af ovenstående er programmerings-muligheder

i hver enkelt part ret

omfattende og når man dertil lægger multi-indstillinger

som transpose og detune, høj og lav velocity

samt tangent områder, midi kanaler og audio

udgang – giver det næsten sig selv, at der er

mulighed for at opbygge en multi med gigantisk og

ejendommelig lyd. Hvis man er kommet i tvivl om

Q kan levere varen, så vil en tur forbi multi mode

omgående fjerne den. Her kan man kokkerere

multi’er med soniske og rytmiske ingredienser og

krydre dem med modulationer og effekter for at

tilpasse og tilfredsstille enhver appetit. En gennemgang

af de seneste fabriks-patches giver et

flot indtryk af den imponerende lyd. Dygtig fagkyndige

har leget med værktøjerne og parametrene

for at vise hvad de og Q kan, og resultaterne er

beundringsværdige.

Besværet overblik

Hvis man synes godt om en lyd, vil man naturligvis

nok gerne gemme den. Der er en intern RAM

hukommelse (alt kan overskrives), til 300 patches i

tre banker A – C, 100 multis, 20 drum maps og 100

patterns (sequencer mønstre). Der er mere hukommelse

tilgængelig, da den tynde sprække bagpå

kan bruges til et kommende Smart Media kort.

Man kan selvfølgelig også dumpe midi-filer med

system og patch data til og fra maskinen.

Det kan være dejligt med en masse parametre og

knapper, men oplysningerne fra den lille 20 x 20

LCD kombineret med alpha-knapper giver ikke det

store overblik. Displayet kan kun vise menu-parametre

og værdier frem én eller to af gangen.

Alpha-knapper kan man dreje i det uendelige, så

der er ingen markering eller skala. Drejer man lidt

hist og pist, frem og tilbage på knapperne for at

lave om på lyden og kigge på panelet igen, så ser

det ud som før. Man får umiddelbart ingen overblik

over, hvad man har drejet på og i hvilken retning –

man kan ikke se hvordan de står i forhold til før.

Det er godt med en “Peek” funktion, men det er

Waldorf har en stor lyd, men er et lille tysk firma bemandet af få brave forkæmpere med begrænsede

resourser. Når man erhverver sig en Waldorf synthesizer, er man bedst tjent ved regelmæssigt

at besøge deres hjemmeside, fordi det er her man henter updates, patches, informationer,

manualer, brugerforum, sidste nyt, bug reports, osv, for at få det optimale ud af sin Waldorf synthesizer.

Gode råd fås selv på maskinen. Når man tænder Q, viser den lille LCD en blinkende

besked af stor betydning – “check our website for updates”! Der har været rigeligt at læse og hente

det sidste stykke tid, fordi hos Waldorf arbejder Stefan Stenzel og Jürgen Fornoff, med

opbakning fra Wolfram Franke, naturligvis hårdt med at udvikle Q’s operativsystem.

Updates kommer som midi-filer og desværre kan der opstå problemer med hvilke kombinationer

af software-sequenser og midi-interface man bruger til at loade filen ind i Q med. Et problem,

der ikke kun vedrører Waldorf produkter alene, men de fleste synthesizere, der opdateres på denne

måde. Waldorf fraråder at bruge Cakewalk og anbefaler Cubase, en demo-udgave er god nok.

Hos “The Lab” findes en del PC software udviklet af Philip Pilgrim til Waldorf produkter, bl.a. et

gratis program, som hedder “Waldorf Updater”, der klarer opgaven ganske fikst. Det er ikke alle

midi interfaces, der er lige gode til at klare store mængede af sysex-data i længere tid og i nogle

tilfælde skal driver indstillingerne ændres. Sørg også for at eventuelt sysex filter er slået fra og

husk det rigtige synthesizer ID nummer.

Waldorf : www.waldorf-gmbh.de

The Lab: www.robotnik.com/the_lab/

Mark Pulver’s Q page: www.midiwall.com/q/

Fra nr. 03, juni 2000 © www.soundcheck.dk

vældig mange knapper, man skal trykke og dreje på

for at kortlægge strukturen i for eksempel en multi

med gang i fire parts! Jeg forventer ikke direkte

aflæsning af alle værdier, men et JV2080- eller en

Triton-lignende display vil havde gjort den komplekse

Q mere overskuelig og brugervenlig for dem,

der ikke spiser sysex-filer til morgenmad. Til gengæld

er manualen mere appetitlig og kan downloades

som Adobe pdf-fil. Det er fornuftig og lærerig

læsning for såvel mindre erfarne som den garvede,

avancerede bruger. Manualen har et overskuelig

layout, er god til at forklare principper, den er fuld

af teknisk information og indholder også gode råd

og vink.

Konklusion

Hvilken ny farve Waldorf evt. finder på og hvornår

operativsystemet er helt færdigt, vil ikke engang

de kinesiske teblades spåkoner udtale sig om! Når

det menes at være færdigt, vil der alligevel komme

flere updates med ændringer, ønsker og forbedringer

i samarbejde med brugerne – ligesom der

stadigvæk kommer updates til XT’en. Til denne

anmeldelse har jeg fulgt Q’s udvikling fra v1.02 til

2.03, og der er plads til mange updates, endnu. Det

betyder ikke kun plads til rettelser, men også plads

til flere funktioner og ideer – hvad mon gemmer

sig i den næste update? Mange planer med Q har

ændret sig undervejs, og jo, det er sandt – der har

været problemer og der er stadigvæk få bugs. Det

værste er overstået – så glem fortiden. Q er blevet

en fornem synthesizer af høj kvalitet, i både lyd og

konstruktion, der tilbyder kreative muligheder til at

skabe unikke lyde. Blandt den mørke mængde af

virtuale analoge synthesizere skinner Waldorf Q

igennem.

67 – Soundcheck

More magazines by this user
Similar magazines