KEMIKALIER

KEMIKALIER 

Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis

Udgiver: Seahealth 

Ansvarlig redaktør: Connie S. Gehrt 

Tekst: Anne Ries 

Fotos: Henrik Klock 

…&film 

Carsten Gydahl-Jensen 

Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard 

Grafisk design: martinsonnedesign 

Tryk: Grefta Tryk A/S 

2 

© Seahealth 2012, København 

Alle rettigheder forbeholdes. 

Alle varemærker respekteres. 

Begrænset kopiering med kildeangivelse tilladt. 

ISBN 978-87-92084-24-8

Indholdsfortegnelse 

1. Forord 4 

2. Hvordan kommer du i gang? 6 

3. Hvem har ansvaret? 8 

4. Hvilke risici findes der? 12 

4.1 Kort- og langtidsvirkning 12 

4.2 Arbejdsbetingede lidelser 13 

4.3 Arbejdsmedicinsk undersøgelse 16 

5. Hvordan optages kemikalierne? 18 

5.1 Hud 18 

5.2 Luftveje 20 

6. Hvornår er noget farligt? 22 

7. Hvor får du viden om det enkelte kemikalie? 24 

7.1 Faremærkning på etiket 25 

7.2 Sikkerhedsdatablade 26 

7.3 Arbejdspladsbrugsanvisning 28 

7.4 Kodenumre 29 

7.5 Grænseværdier 32 

7.6 Eksponeringsscenarie 33 

7.7 Få styr på kemikalierne om bord 33 

INDHOLDSFORTEGNELSE KEMIKALIER 

8. Hvordan forebygger du, at skaderne sker? 38 

8.1 Generelt 38 

8.2 Substitution 40 

8.3 Tekniske foranstaltninger 43 

8.4 Organisering af arbejdet 45 

8.5 Individuel forebyggelse 46 

8.6 Hygiejne 46 

9. Personlige værnemidler 48 

9.1 Handsker 48 

9.2 Åndedrætsværn - filtrerende og luftforsynet 53 

9.3 Øjenværn – ansigtsskærm og sikkerhedsbriller 57 

9.4 Andre personlige værnemidler 58 

10. Maling 60 

11. Olier og kemikalier i maskinen 68 

12. Rengøringsmidler 72 

13. Hvordan opbevarer du dine kemikalier? 80 

14. Kildehenvisninger 82 

15. Stikordsregister 84


1. Forord 

4 

FORORD 

Dette undervisningshæfte er tænkt som et supplement til filmen ”KEMIKALIER. 

Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis”. Det er et opslagsværk til de arbejdsledere, 

der skal planlægge arbejdet. 

Planlægning af arbejde, hvori kemikalier indgår, kræver stor viden for at kunne 

forebygge skader - og dette hæfte kan hjælpe dig med at finde denne viden. 

Kravet i ”Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A”, kapitel II A regel 6.3 og kapitel 

II B regel 5.5 om en ”uddannelse”, når der arbejdes med farlige kemikalier om 

bord, skyldes, at mange ulykker og sygdomme kan føres tilbage til udsættelse for 

kemikalier i arbejdsmiljøet. Kemikalier er skyld i både uheld, hvor man fx får noget 

ætsende i øjet eller på huden og langtidsvirkninger som fx allergi, kræft, hjerneskade 

eller nedsat evne til at få sunde børn. 

På land (i Danmark) er der i Arbejdsmiljøloven krav om et 2 dages epoxykursus, 

når man arbejder med epoxy eller isocyanatholdige produkter. Dette er for søfart 

erstattet med dette undervisningsmateriale (film og undervisningshæfte). 

Dette undervisningshæfte fortæller dig, hvor du kan finde den nødvendige viden 

om det kemikalie, du skal arbejde med, og hvordan du bruger denne viden til at 

planlægge og udføre arbejdet, så du ikke kommer til skade - hverken på kort eller 

lang sigt. 

Filmen er lovpligtig. Det vil sige, at alle der arbejder med farlige kemikalier om 

bord skal have set filmen og den skal findes om bord. Det er vigtigt, at alle, der 

arbejder med kemikalier, både er opmærksomme på sundhedsrisikoen og kender 

de foranstaltninger, der skal benyttes på arbejdsstedet for at forebygge sundhedsskadelige 

påvirkninger. Undervisningshæftet er lovpligtigt for arbejdslederen.

Du vil bl.a. få svar på spørgsmålene: Hvorfor og på hvilken måde er det kemikalie, 

du står med i hånden, farligt? Og hvordan beskytter du dig bedst? 

Undervisningshæftet er tænkt som en hjælp til dig, så du kan søge og finde relevant 

information om de sundhedsskader, der kan være ved et bestemt kemikalie, 

og hvilke foranstaltninger der skal tages om bord, når dette kemikalie anvendes. 

Kapitel 1-9 samt 13 og 14 handler om de generelle ting, du skal vide for at kunne 

arbejde med kemikalier. Kapitel 10-12 handler om eksempler på kemikalier, der 

anvendes på skibe - henholdsvis maling, olier og rengøringsmidler. Hvis du skal 

arbejde med kemikalier indeholdende epoxy eller isocyanat (polyuretan), skal du 

nærlæse beskrivelsen under maling i kapitel 10 – også hvis det ikke handler om 

maling, men om lime, fugemasser eller lign. 

Der gives i undervisningshæftet løbende eksempler fra arbejdet med kemikalier 

om bord. 

Der henvises også til filmen ”Svejsning 

om bord” og filmen ”Det er 

vel ikke alvorligt”, der handler om 

at arbejde med kræftfremkaldende 

stoffer. Begge film er lovpligtige at 

se, såfremt der foregår arbejdsopgaver 

om bord, der indebærer den 

type arbejde. 

Undervisningsmaterialet har været 

til høring i Søfartsstyrelsen, og er 

godkendt til at opfylde uddannelseskravet 

i ”Meddelelser fra 

Søfartsstyrelsen A”, kapitel II A 

regel 6.3 og kapitel II B regel 5.5. 

FORORD 


5


2. Hvordan kommer du i gang? 

6 

HVORDAN KOMMER DU I GANG? 

Hvordan gør du, når du skal udføre og instruere besætningen om arbejdet med 

kemikalier? Det gode svar til dette spørgsmål er: 

Gå aldrig i gang med at udføre arbejde med kemikalier, med mindre: 

1. du har læst risikovurderingen for arbejdet 

2. du har læst arbejdspladsbrugsanvisningen og ved, hvilke 

sundhedsskader kemikaliet kan give på både kort og lang sigt 

3. du ved, hvordan du skal beskytte dig. 

Når man skal beskytte sig mod kemikalier, er det vigtigt at tænke på, hvordan 

de kommer ind i kroppen og skader helbredet. 

Før man begynder at bruge et kemikalie, skal man indsamle viden om det. 

De fire væsentligste kilder til viden er: 

 

 

 

 

(kodenumrene er et særligt dansk krav, der formentlig vil udgå i løbet af 

en årrække). 

Sikkerhedsdatabladet skal findes om bord og oplysningerne deri skal anvendes 

ved planlægningen af arbejdet, til risikovurderingen samt indretning af arbejdspladsen. 

Det er også vigtigt, at man kan få fat i sikkerhedsdatabladet, hvis der 

opstår spørgsmål, spild, uheld eller lign. og således, at man kan tage det med til 

lægen, hvis der opstår gener i forbindelse med arbejdet.

Sikkerhedsdatablade er ikke letlæselige og kan derfor ikke bruges som en anvisning 

for, hvordan man skal arbejde på den enkelte arbejdsplads. Derfor er der 

krav om, at man har en arbejdspladsbrugsanvisning og det er denne, der skal være 

tilgængelig for den, der skal foretage arbejdet. 

Du kan læse mere om, hvordan du får viden om det enkelte kemikalie i kapitel 7. 

RESUME 

 

 

 

HVORDAN KOMMER DU I GANG? 


7


3. Hvem har ansvaret? 

8 

HVEM HAR ANSVARET? 

Rederen, eller i hans sted skibsføreren, har altid det overordnede ansvar for 

planlægningen af arbejdet, og at der udarbejdes risikovurderinger (APV) 

og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for brug af kemikalier om bord. 

Når der arbejdes med et farligt kemikalie, skal der altid forefindes en risiko- 

vurdering for arbejdet, da arbejdet er risikobetonet og vil udgøre en særlig fare. 

I risikovurderingen skal indgå følgende:


Det vil ofte være dig som arbejdsleder i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten, 

der i praksis står for dette arbejde. Du har ansvaret for instruktionen om 

sundhedsfarer og hvordan I kan arbejde forsvarligt med kemikalierne. Hvordan 

du som arbejdsleder finder disse oplysninger, kan dette hæfte hjælpe dig med. 

Den, der udfører arbejdet, har pligt til at følge instruktionen og skal have set 

filmen ”KEMIKALIER. Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis” og have 

gennemgået de relevante afsnit i undervisningshæftet, inden arbejdet med farlige 

kemikalier påbegyndes. Skibsføreren eller arbejdslederen er ansvarlig for, at dette 

finder sted, og det skal kunne dokumenteres. 

Det er sikkerhedsorganisationens opgave at kontrollere, at kemikalier kun 

anvendes ved arbejdsprocesser og metoder, der er effektivt sikret mod ulykker 

og sygdomme. Endvidere skal sikkerhedsorganisationen deltage i udarbejdelsen 

af risikovurderingerne. 


9


10 


Når du skal planlægge arbejdet og give instruktion, skal du først skaffe dig viden om, 

hvilken risiko der er ved at bruge et kemikalie og og derefter planlægge, hvordan man 

kan imødegå den risiko. Medtag hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at imødegå 

farer ved arbejdet, fx ventilation og udsugning, værktøjer, personlige værnemidler, 

førstehjælpsudstyr og afspærring. 

Sørg for, at de personer, der skal udføre arbejdet, er godt instrueret og kender fareetiketter 

og eventuelle kodenumre. Gennemgå arbejdspladsbrugsanvisningerne 

for de kemikalier, der skal anvendes og risikovurderingen for selve arbejdet for at 

sikre, at arbejdet bliver udført, så det er sikkert og sundt på både kort og lang sigt.


De, der udfører arbejdet, skal være godt kendt med både sundhedsfarerne, de 

tekniske foranstaltninger mod disse, brug af personlige værnemidler, og hvad man 

skal gøre i tilfælde af uheld. 

RESUME 

 

 

 

i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten 

 


11


4. Hvilke risici findes der? 

12 

HVILKE RISICI FINDES DER? 

4.1 Kort- og langtidsvirkning 

Forskellige kemikalier har forskellige skadelige virkninger. Skaderne kan være 

øjeblikkelige (kortidsvirkninger), eller de kan komme efter lang tid eller gentagen 

brug (langtidsvirkninger). 

Korttidsvirkninger kan være: 

 

 

 

 

 

Korttidsvirkninger kan føre til arbejdsulykker. Eksempler på arbejdsulykker med 

kemikalier kan være, at man får et ætsende rengøringsmiddel i øjnene. Øjnene 

ætses og man kan ikke arbejde, før man er behandlet og hornhinden er helet op 

igen. Man kan få forringet sit syn eller i værste fald miste synet helt. Forgiftning 

ved indånding af et giftigt kemikalie kan føre til bevidstløshed og i værste fald død. 

Langtidsvirkninger kan være:


Langtidsvirkninger kan føre til arbejdsbetingede lidelser. Eksempler på langtidsvirkninger 

ved kontakt med huden: allergisk eksem eller irritativ eksem, og ved 

indånding: erhvervsbetinget astma eller akut bronkitis. 

Det er derfor vigtigt både at forebygge mulige ulykker og sundhedsskader på langt sigt. 

4.2 Arbejdsbetingede lidelser 

Allergi eller overfølsomhed kan være arveligt og medfødt, men kan også fås i 

forbindelse med udsættelse for kemikalier på arbejdspladsen. 

Eksempler på stoffer, hvor man ved, at der er en øget risiko for allergiske lidelser, 

er følgende: 

 

 

 

 

Hvis man først har udviklet allergi over for et stof, kan der opstå eksem, når man 

senere kommer i berøring med stoffet. Overfølsomheden holder hele livet. Overfølsomhedseksem 

er en hudsygdom, der giver rødme, skældannelse og evt. revner 

i huden. Eksem kan give kraftig kløe. 


13


14 


4.2.1 Eksem 

Eksem behøver ikke at være allergisk betinget. Det kan også være et irritativt 

eksem, der skyldes, at kontakt med stoffet irriterer huden. Irritativt kontakteksem 

ses ofte i forbindelse med rengøringsarbejde, da det våde arbejde med 

rengøringsmidler opløser hudens øverste beskyttende fedtlag. Hudbarrieren kan 

ikke nå at reparere sig selv, før huden belastes igen. Irritativt kontakteksem starter 

ofte, hvor huden er tyndest fx mellem fingrene eller på håndryggen. 

4.2.2 Erhvervsastma 

Erhvervsastma viser sig ved anfaldsvis pibende, besværet vejrtrækning - fx kan 

indånding af især isocyanater medføre astma. I nogle tilfælde er en vedvarende tør 

hoste dog eneste symptom. Det er karakteristisk, at luftrørene ved astma er meget 

følsomme, således at selv en beskeden udefra kommende irritation fremkalder en 

forsnævring, der opleves som åndenød. Diagnosen kan være vanskelig at stille, 

da symptomerne er varierende, således at der kan være perioder, hvor patienten 

føler sig rask. Erhvervsastma mærkes typisk, når man arbejder med de stoffer, man 

er blevet overfølsom overfor, men kan også optræde efter, at man er holdt op med 

arbejdet fx om natten, når man har lagt sig til at sove. 

4.2.3 Akut og kronisk bronkitis 

Akut bronkitis kan forårsages af indånding af irriterende støv, gasser og dampe 

- fx dampe fra opløsningsmidler. Kronisk bronkitis viser sig ofte som den akutte 

bronkitis ved hoste og opspyt af slim. Kraftig og langvarig udsættelse for støv og 

røg i arbejdsmiljøet kan bidrage til udvikling af kronisk bronkitis. Svejsning er et 

eksempel på en arbejdsproces, der kan forårsage akut bronkitis og føre til kronisk 

bronkitis. 

4.2.4 Kræft 

En af de alvorligste arbejdsbetingede lidelser, der kan skyldes udsættelse for 

kemikalier, er kræft (herunder lungekræft). Kemisk betinget kræft er en indviklet 

proces i mange trin, der normalt tager mindst en halv snes år, fra man udsættes 

for et kræftfremkaldende stof og frem til, at kræftsvulsten (tumor) dannes. Denne 

’forsinkelse’ (latenstid) har også betydet, at mange kræftfremkaldende stoffer er 

blevet anvendt i årevis – uden at man har kendt til de skadelige virkninger. 

Jo mindre mængde af et kræftfremkaldende stof man udsættes for, desto mindre 

bliver risikoen for at få kræft, men man er ikke sikker på, at der, som for andre 

virkninger af kemiske stoffer, er en nedre grænse (tærskelværdi) for virkningen.


Det er derfor, der er særligt skærpede regler (lukkede systemer) til håndtering af 

kræftfremkaldende stoffer. 

Det tager lang tid, som regel årevis eller flere årtier, fra et menneske begynder at 

udsættes for kræftfremkaldende stoffer, til kræftsygdommen viser sig. 

4.2.5 Evnen til at få sunde børn 

Nogle kemiske stoffer anses for at kunne medføre reproduktionsskader, dvs. de 

nedsætter evnen til at få sunde børn. 

Det kan skyldes, at: 

 

ægudvikling 

 

eller kvinder. Dette kan medføre aborter, misdannelser eller sygdomme hos 

barnet eller endog hos barnebarnet, da ægcellerne hos et pigefoster dannes, 

mens det ligger inde i sin mors mave og det er disse ægceller, der skal blive til 

et kommende barn 

 

under graviditeten. 

4.2.6 Hjerneskader 

Der findes også stoffer, der kan skade nervesystemet; herunder nerverne i hjernen 

(hjerneskader). Det er primært organiske opløsningsmidler, der bl.a. findes i maling 

og fortynder, der giver disse arbejdsbetingede lidelser. Symptomerne på en 

hjerneskade er bl.a. hukommelses- og koncentrationsbesvær og personligheds- 

og følelsesmæssige ændringer. Får man en hjerneskade, kan det sammenlignes 

med demens og er selvfølgelig en meget ubehagelig sygdom, der i svære tilfælde 

kan betyde, at man ikke er i stand til at arbejde. 

I flere tilfælde har kemiske stoffer med langtidseffekter flere af ovenstående 

virkninger. 

Lidelser, der formodes at være arbejdsbetingede, skal anmeldes af ens egen læge 

og evt. udredes ved en arbejdsmedicinsk undersøgelse. 


15


16 


4.3 Arbejdsmedicinsk undersøgelse 

Formålet med arbejdsmedicinske undersøgelser er at forebygge og bekæmpe 

arbejdsbetingede lidelser. 

Søfartsstyrelsen kan bestemme, om der skal foretages eller tilbydes arbejds- 

medicinske undersøgelser. Arbejdsmedicinske undersøgelser foretages af arbejdsmedicinske 

klinikker eller lignende sagkyndige. Resultatet af en arbejdsmedicinsk 

undersøgelse skal sendes til Søfartsstyrelsen og må ikke udleveres til rederen. 

Hvis det vurderes, at man kan være udsat for risiko for påvirkning fra kræftfremkaldende 

stoffer, skal man - før ansættelsen og herefter mindst én gang hvert 3. 

år - have adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Det vil bl.a. 

være aktuelt, hvis man arbejder med kræftfremkaldende stoffer, der transporteres 

på kemikalie- eller produkttankskibe. 

Arbejdsmedicinske undersøgelser er altså ikke det samme som helbredsundersøgelserne, 

der foretages hvert andet år hos en søfartslæge. Man kan blive henvist af 

sin søfartslæge eller egen læge til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Du kan læse 

mere om arbejdsmedicinske undersøgelser i ”Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A”, 

kapitel IX A.


RESUME 

 

 

reproduktionsskader og hjerneskader 

 


17


18 

HVORDAN OPTAGES KEMIKALIERNE? 

5. Hvordan optages kemikalierne? 

5.1 Hud 

Hudens hornlag (hudbarrieren) beskytter mod kemikalier. I hvert fald når den er 

hel og velplejet. Huden kan reparere sig selv og det tager ca. 4 uger at gendanne 

huden. Det yderste beskyttende lag består af hornstof og forskellige fedtstoffer. 

Den absorberede mængde af kemikaliet afhænger af: 

 

i maskinrummet skiftes så hurtigt som muligt 

 

 

 

 

Jo større vandindholdet i hornlaget er, og jo højere temperaturen er, jo større 

er hudoptagelsen. Derfor er en af de vigtigste årsager til irritative eksemer vådt 

arbejde med sæbe, rengøringsmidler, organiske opløsningsmidler eller ekstreme 

pH-påvirkninger fra sure eller basiske kemikalier. 

Nogle stoffer kan optages igennem hel og sund hud. Du kan se hvilke stoffer, 

det er, i ”Grænseværdilisten” fra Arbejdstilsynet. Her er de mærket med et H. 

En ødelagt og beskadiget hud udgør en risiko for, at stoffer, der normalt ikke er 

hudoptagelige, bliver let optagelige. 

Hudoptagelse øges ligeledes, når der findes åbne sår eller andre skader på huden. 

Derfor er det også vigtigt at beskytte huden ved arbejde i kulde og varme samt ved 

arbejde, der kan medføre slitage, stik eller rivning. 

Organiske opløsningsmidler opløser hornlagets fedt og optages gennem huden. 

Forebyggelse af arbejdsbetinget håndeksem er meget vigtig. Håndeksem kan være



19


20 


irritativ eller allergisk kontakteksem og konsekvensen kan blive lange sygdomsperioder 

og i værste fald uarbejdsdygtighed. Det vil ikke kun få betydning for den 

enkelte, men også for arbejdsgiveren og det kan komme til at koste samfundet dyrt. 

Det er specielt følgende arbejdsopgaver om bord, der giver den største risiko 

for hudlidelser: 

 

over længere tid 

 

 

der giver allergi 

 

 

5.2 Luftveje 

Under vejrtrækningen passerer luften gennem næse eller mund, ned gennem 

svælg og strube, helt ned i lungerne. Lungerne består af bronkier, som ender i 

lungesækkene. 

Lungesækkene udveksler ilt og kuldioxid med blodet. Der er her også mulighed 

for at udveksle forureninger i luften således, at de går over i blodet og føres rundt til 

de forskellige organer - fx hjernen (ved organiske opløsningsmidler). Foldede man 

lungesækkene ud, ville de fylde ca. 75 m 2 og udgør således en enorm og sårbar 

kontaktflade til det omgivne miljø. Til sammenligning udgør hudens overflade ca. 

1,5-2 m 2. Vi ventilerer lungerne med ca. 5-10 liter luft pr. minut i hvile og op til 100 

liter ved hårdt fysisk arbejde. Det er derfor særligt vigtigt at beskytte sig selv mod 

indånding af kemikalier. 

Ren luft er absolut nødvendig for dit nuværende og fremtidige gode helbred. Jo 

mere du ved om de luftforureninger, som kan være til fare for dine lunger og dit 

åndedrætssystem, jo bedre kan du beskytte dig. Bare fordi luften ser ren ud, 

betyder det ikke, at der ikke er nogen fare. Mange luftforureninger er usynlige 

og det er ikke altid, at kroppens naturlige forsvarsmekanismer kan klare det niveau 

og de former for luftforureninger, der kan forekomme.


RESUME 

 

 

 


21


22 

HVORNÅR ER NOGET FARLIGT? 

6. Hvornår er noget farligt? 

De farlige kemiske stoffer og materialer kan optræde i arbejdsmiljøet ad 3 veje: 

1. Man køber dem til brug på skibet - fx rengøringsmidler, olier, vandbehandlingskemikalier 

og malinger og de mere ”eksotiske” som svejseelektroder og gasser i 

trykflasker 

2. Man transporterer dem i lasten og udsættes ved lastning og losning samt tankrensning 

og ventilering 

3. Stofferne udvikles under arbejdsprocessen - fx svejsning, udstødningsgasser, 

aerosoler fra afprøvning af brændstofventiler eller brug af højtryksrensere. 

Kemikalier (stoffer og blandinger) anses for at være farlige, når: 

 

sætning (Miljøministeriets regler) 

 

af de stoffer, der refereres til umiddelbart herover, og som er klassificeret efter 

Miljøministeriets regler 

 

inkl. procentgrænser for blandinger 

 

stof, der er optaget på Arbejdstilsynets ”Grænseværdiliste” eller bilagene hertil. 

Herunder stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, opløsningsmidler 

samt epoxy og isocyanater

HVORNÅR ER NOGET FARLIGT? 

 

toksikologiske egenskaber og måden, hvorpå disse anvendes eller forekommer 

om bord på skibet - kan udgøre en risiko for påvirkning af sikkerhed eller sundhed. 

Sprøjtning og højtryksspuling giver kraftig belastning med aerosoler (små dråber) 

og damp. Aerosolerne har en meget stor fordampningsflade med heraf følgende 

høj dampbelastning. Derudover kan de små dråber indåndes direkte ned i lungerne 

pga. deres begrænsede størrelse. 

RESUME 

 

 

 

 


23


24 

HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE? 

7. Hvor får du viden 

om det enkelte kemikalie? 

Kemikalier er mange ting - fx malinger, rensemidler, rengøringsmidler, affedtningsmidler, 

olier og tilsætningsstoffer. 

For dem alle gælder, at der skal være skriftlige oplysninger om dem om bord: 

Sikkerhedsdatablade, etiketter og arbejdspladsbrugsanvisninger. Maling og rensemidler 

til malerarbejde skal desuden være forsynet med kodenumre. De skriftlige 

oplysninger fortæller om skadelige virkninger, og hvordan man kan beskytte sig 

mod de skadelige virkninger. 

Når man skal beskytte sig mod kemikalier, er det vigtigt at tænke på, hvordan de 

kommer ind i kroppen og skader helbredet. 

Når du arbejder med kemikalier, kan du komme i berøring med dem på forskellige 

måder: 

 

 

berøring eller ved, at dit tøj er forurenet med kemikaliet 

 

 

Du skal tage højde for alle ovenstående risici, når du vælger, hvordan arbejdspladsen 

skal indrettes, hvilke metoder der vælges eller hvordan I skal beskytte 

jer med værnemidler. 

Før man begynder at bruge et kemikalie, skal man indsamle viden om det.


De fire væsentligste kilder til viden er: 

 

 

 

 

Oplysninger om hvilke produkter, der anvendes om bord, skal gemmes i 10 år. 

7.1 Faremærkning på etiket 

Du kan finde faresymbolerne på etiketten som ”orange 

farefirkanter”, eller du kan finde farepiktogrammer, der 

ligner dem, du måske kender fra farligt gods, der 

transporteres: En diamant i hvid med en rød kant 

og et piktogram. 

Her er et par eksempler på faremærkningen på 

etiketten: 

 

mum mærkes lokalirriterende med risikosætningen 

”R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden” 

eller udråbstegn og ordet “advarsel” samt sætningen 

”H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion”. 

 

mærkes ”Sundhedsskadeligt” og have risikosætningen 

”R42 Kan give overfølsomhed ved indånding” eller “kronisk 

sundhedsfare” og ordet farlig samt sætningen “H334 Kan 

forårsage allergi – eller astmasymptomer eller åndedræts- 

besvær ved indånding”. 

> 

> 

> 

> 

> 


25


26 


7.2 Sikkerhedsdatablade 

Der skal medfølge et sikkerhedsdatablad til alle farlige kemikalier, som man 

indkøber til brug på skibet. Sikkerhedsdatabladet skal bestå af 16 punkter, som 

bl.a. beskriver farligheden af kemikaliet, fx om det er farligt at indånde eller få på 

huden, samt sikkerhedsforanstaltningerne ved brug af produktet. Man skal være 

opmærksom på, at der i de fleste tilfælde både findes sikkerhedsdatablade og 

produktdatablade til et produkt. Produktdatablade indeholder kun oplysninger om 

de tekniske data for produktet, såsom blandingsforhold, tid for hærdning (udhærdningstid) 

for 2-komponentprodukter osv. 

 

sikkerhedsdatablad. 

Jeres indkøbsafdeling bør sikre, at leverandørerne giver jer sikkerhedsdatablade 

for alle kemiske produkter om bord - også dem, der ikke kaldes direkte farlige, for 

de kan også give gener og skader i det lange løb. De fleste leverandører har sikkerhedsdatablade 

for alle deres produkter. 

Her kort om udvalgte punkter i sikkerhedsdatabladet: 

dan 

indholdsstofferne er klassificeret og mærket, om de har en grænseværdi og 

deres farlige egenskaber i øvrigt.


 

fx skal være lokaludsugning, og hvilke personlige værnemidler du skal anvende. 

virkninger. 

 

og mærket, om der er anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse mv. 


27


28 


Sikkerhedsdatabladet skal findes om bord og oplysningerne deri skal anvendes 

ved planlægningen af arbejdet, til risikovurderingen samt indretning af arbejdspladsen. 

Det er også vigtigt, at man kan få fat i sikkerhedsdatabladet, hvis der 

opstår spørgsmål, spild, uheld eller lign. og således, at man kan tage det med til 

lægen, hvis der opstår gener i forbindelse med arbejdet. 

Sikkerhedsdatablade er ikke letlæselige og kan ikke bruges som en anvisning for, 

hvordan man skal arbejde på den enkelte arbejdsplads om bord. Derfor er der 

krav om, at man har en arbejdspladsbrugsanvisning. 

Et sikkerhedsdatablad for fx dieselolie oplyser ikke om, hvilke forholdsregler du 

skal tage for at undgå at få symptomer eller blive syg ved afrensningsarbejde i 

maskinrummet, men det skal stå i arbejdspladsbrugsanvisningen. 

7.3 Arbejdspladsbrugsanvisning 

Arbejdspladsbrugsanvisningen, som skal udarbejdes af skibsledelsen eller dig som 

arbejdsleder, oplyser om, hvilke konkrete forholdsregler man skal tage for at arbejde 

forsvarligt med kemikaliet – netop på dit skib. Arbejdspladsbrugsanvisningen 

udarbejdes ud fra de relevante oplysninger i sikkerhedsdatabladet og er et tillæg 

til sikkerhedsdatabladet. 

En korrekt udfyldt arbejdspladsbrugsanvisning indeholder informationer om, 

hvilke forholdsregler og værnemidler, der skal anvendes i forbindelse med brug 

af et farligt kemikalie dvs. forholdsregler og værnemidler, som er tilpasset til 

skibets brug af kemikaliet. 

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal være på dansk, og såfremt der anvendes et 

andet sprog som arbejdssprog, også på dette. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal 

være letforståelig for arbejdstagerne. 

7.3.1 De vigtigste punkter i arbejdspladsbrugsanvisningen 

For den som håndterer det pågældende kemikalie, er de vigtigste punkter 

i arbejdspladsbrugsanvisningen:


Hvilke sundhedsskadelige egenskaber har produktet? Disse vigtige oplysninger 

er placeret i starten af arbejdspladsbrugsanvisningen, så man motiveres til at 

bruge både de tekniske foranstaltninger på arbejdspladsen og evt. nødvendige 

personlige værnemidler. Du får bl.a. oplyst, om kemikaliet indeholder organiske 

opløsningsmidler eller kræftfremkaldende stoffer, som ikke nødvendigvis fremgår 

af sikkerhedsdatabladet. 

tekniske foranstaltninger og personlige værnemidler 

fremgår af punkterne ”Håndtering og opbevaring” samt ”Eksponeringskontrol og 

personlige værnemidler”, som du finder i slutningen af arbejdspladsbrugsanvisningen. 

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal anvendes som skriftlig instruktion, inden du 

anvender kemikaliet. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal være let tilgængelig for 

den, der skal arbejde med kemikaliet. Dette betyder, at arbejdspladsbrugsanvisningen 

enten skal udskrives og/eller være tilgængelig elektronisk for alle, der skal 

bruge kemikaliet. 

7.4 Kodenumre 

Malinger, lime, fugemasser, rensemidler og lignende, der bruges i forbindelse med 

malerarbejde, skal være forsynet med et kodenummer. Med kodenummersystemet 

kan man på en let og overskuelige måde se, hvor farligt et kemikalie er at indånde 

eller få på huden. 

Vær opmærksom på, at reglerne om kodenumre er danske regler, som ikke er 

kendt internationalt. Hvis man køber en maling i udlandet, er det altså ikke sikkert, 

man kan få oplysninger om produktets kodenummer, men reglerne gælder dog stadig. 

Kodenummeret angiver, hvilke sikkerhedsforanstaltninger I skal træffe, når I bruger 

produktet i forskellige arbejdssituationer – herunder tekniske foranstaltninger 

som fx ventilation og hvilke personlige værnemidler der skal anvendes. 

Kodenummeret består af to tal forbundet med en bindestreg. 

Tallet før bindestregen fastsætter sikkerhedsforanstaltninger for at undgå indånding 

af dampe. 


29


30 

HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?


Tallet går fra 00 til 5, hvor 5 er det farligste 

00- og 0- vil typisk være vandbaserede produkter 

1- kan fx være lugtfri petroleum 

2- eller 3- vil typisk være terpentinbaserede produkter 

4- xylen-baserede produkter til udendørs maling 

5- koncentreret saltsyre, epoxyprodukter eller klorerede opløsningsmidler. 

Tallet efter bindestregen fastsætter sikkerhedsforanstaltninger for at undgå kontakt 

med hud og øjne samt eventuel indtagelse, fx ved rygning og spisning uden 

forudgående håndvask. Sikkerhedsforanstaltningerne skal, hvis malingen sprøjtes på, 

også beskytte mod den direkte kontakt med sprøjtetåger både for hud, øjne og lunger. 

Tallet efter bindestregen går fra 1 til 6, hvor 6 er det farligste 

1 er vandbaserede produkter 

2 er lokalirriterende produkter 

3 og 4 er ætsende 

5 er allergifremkaldende produkter, fx epoxy- 

og isocyanatholdige 

6 er giftige eller kræftfremkaldende produkter. 

Hvorfor står der “1993” efter kodenummeret? Kodenummeret skal ifølge lovgivningen 

være forsynet med et årstal. Kodenummeret bliver nemlig udregnet efter en 

bekendtgørelse, og årstallet viser, hvilket år denne bekendtgørelse er fra. Den 

sidste bekendtgørelse blev udgivet i året 1993. 

Søfartsstyrelsen har i 1997 udarbejdet et kodenummerskema, som vejleder 

i reglerne om kodenummererede produkter. Skemaet er beregnet til at blive hængt 

op i malershoppen. 

Ved indendørs malerarbejde skal man anvende “produktvalgsskemaet” på kodenummerskemaet, 

der bl.a. fortæller, at ved almindelige påvirkninger og funktionskrav 

skal der anvendes vandbaserede malinger. Ved indendørs malearbejde skal 

der etableres ventilation, hvis det fremgår af skemaet. Skemaet på side 2 angiver 

de personlige værnemidler og det særlige arbejdstøj, der skal anvendes ved malerarbejde 

med forskellige typer maling og ved forskellige arbejdssituationer. Reglerne 


31


32 


findes i ”Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A”, kapitel II B. 

Hvis man har foretaget tekniske tiltag, der gør det muligt at anvende mindre 

personlig beskyttelse eller måske helt undvære, er dette selvfølgelig bedre og det 

 

lokaludsugning i malershoppen, der gør åndedrætsværn unødvendigt i forbindelse 

med arbejde med blanding og afrensning af værktøj. 

For kodenummererede produkter gælder selvfølgelig også kravet om, at disse 

skal erstattes med et mindre farligt produkt, når dette er muligt. Her er det dog 

nemmere at se, hvilke der er mest farlige og du skal altid vælge det produkt med 

det laveste kodenummer - hvis der ikke er tekniske eller økonomiske årsager til at 

vælge et andet. Det siger lovgivningen. 

Drejer det sig om 2-komponent produkter, skal du tage udgangspunkt i kodenummeret 

for det færdigblandede produkt. 

7.5 Grænseværdier 

Arbejdstilsynet har fastsat grænseværdier (støv/aerosoler og gasser/dampe) for de 

mest almindelige forureninger. Disse grænseværdier har Søfartsstyrelsen i “Meddelelser 

A”, kapitel IA om arbejdets udførelse bestemt, også gælder på dansk 

flagede skibe. 

Grænseværdierne er fastsat under hensyntagen til både de sundhedsmæssige 

forhold og økonomiske/tekniske muligheder. Man vil derfor se, at en del grænseværdier 

over årene sættes ned. 

Udover kravet om at overholde grænseværdierne er der også krav om, at unødig 

påvirkning af forurening skal undgås og at koncentrationerne af luftforureningen 

skal være så lave som muligt. 

Grænseværdien er fastsat som den maksimale gennemsnitskoncentration, der må 

være over en 8 timers arbejdsdag. Hvis arbejdet fx kun foregår i kort tid, gælder for 

stoffer, der ikke har en fastsat loftværdi (L), at man i en periode på maksimalt 15 

minutter må udsættes for to gange grænseværdien. Der er fastsat grænseværdier for 

dampe i ”ppm” (parts per million) og for støv i ”mg/m3”.

Stofferne i grænseværdilisten kan foruden ”L” (loftværdi) være forsynet med et ”H”, 

som indikerer, at stoffet kan optages gennem huden, og ”K” for stoffer, der anses for 

at være kræftfremkaldende. Grænseværdierne er fastsat for stoffer enkeltvis, men 

det er sjældent, at man kun er udsat for ét stof. Derfor skal forureningen vurderes 

ved, at der som minimum regnes med en sammenlagt (additiv) virkning af stofferne 

i forureningen. 

Du kan finde grænseværdierne i programmet “Health and Safety at Sea” under 

“Yderligere information/kemikalier”. 

7.6 Eksponeringsscenarie 

Producenten/leverandøren skal foruden et sikkerhedsdatablad også i visse tilfælde 

forsyne kemikaliet med et eller flere eksponeringsscenarier. Om man skal have et 

eksponeringsscenarie, afhænger af, hvor store mængder producenten producerer 

og hvor farlige indholdsstofferne er. 

Det er vigtigt at se, om den anvendelse af kemikaliet, producenten foreskriver, også 

passer med den anvendelse, du har anført for kemikaliet. Hvis den ikke gør det, 

har du pligt til at fortælle producenten/leverandøren dette, således at du kan få et 

nyt eksponeringsscenarie, der dækker jeres brug. 

7.7 Få styr på kemikalierne om bord 

It-programmet ”Health and Safety at Sea” giver jer et værktøj til at lette registreringen 

af kemiske produkter og udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger om 

bord. Samtidig indgår det i rederiets overblik og 

styring af arbejdet med kemikalier om bord. 

Den rigtige måde at få styr på kemikalierne 

om bord og i rederiet begynder med, at du får 

overblik over, hvilke produkter du har om bord, 

og hvor de står. Ryd op i dem og destruer evt. 

produkter, der ikke længere anvendes, eller hvor 

emballagen og/eller teksten er beskadiget. 



33


34 

Alle produkter registreres af rederiet, og rederiet opretter en positivliste over 

alle de produkter, man fortsat må anvende på rederiets skibe. Lovgivningen 

kræver, at skibet har en opdateret liste, hvor det fremgår, hvilke kemikalier der 

anvendes. Denne liste giver it-programmet efter registrering. Alle danske rederier 

har mulighed for at indmelde til Søfartens Arbejdsmiljøråd, hvilke kemikalier de 

anvender om bord på deres skibe. Rederiets positivliste er altså en oversigt over 

de kemikalier, rederiet har godkendt til brug om bord. 

Det er også muligt at registrere andre kemikalier, der findes i kemikaliedatabasen, 

og som er indsendt af andre rederier, såvel som det er muligt selv at registrere 

kemikalier. 

Processen ved registrering samt opdatering af kemikalier på listen - kort beskrevet: 

 

 

vedhæftet sikkerhedsdatablad fra leverandøren til kemiportalen på Søfartens 

Arbejdsmiljøråds hjemmeside. 

 

og lægger produktet i kemikaliedatabasen, hvis det opfylder dansk lovgivning. 

 

sikringen hos Søfartens Arbejdsmiljøråd. 

 

produkter via kemikalieportalen på hjemmesiden www.kemiportalen.dk. 

PRODUCENT/ 

LEVERANDØR 

REDERI/ 

ADMINISTRATOR 

SKIB 


NYE PRODUKTER 

OPDATERET INFO 

NYE PRODUKTER 

DATA 

TJEK 

WWW.KEMIPORTALEN.DK 

NYE DATA 

KEMIKALIE 

DATABASE 

OPDATING 

ADM. AF POSITIVLISTEN 

OPDATERING 

SØGE 

REDERI/ 

ADMINISTRATOR 

CD 

.ZIP 

SKIB


Leverandørerne kan indsende opdaterede sikkerhedsdatablade for allerede 

eksisterende produkter til kvalitetssikring. 

7.7.1 Arbejdspladsbrugsanvisning 

Det er i modulet ”Arbejdsområde” i programmet ”Health and Safety at Sea”, du 

skal udfylde de skibsspecifikke oplysninger til arbejdspladsbrugsanvisningen. 

Oplysningerne vil så fremgå af det enkelte kemikalies arbejdspladsbrugsanvisning. 

Der er mulighed for at tilføje de skibsspecifikke bemærkninger på skibsniveau, på 

områdeniveau eller blot for det enkelte kemikalie. Der er i dette program lagt mere 

vægt på de tekniske foranstaltninger, fx brug at udsugning frem for åndedrætsværn. 

Programmet genererer en arbejdspladsbrugsanvisning på baggrund af skibs- 

og produktdata. 

Arbejdspladsbrugsanvisningen indeholder vigtige informationer, som de ansatte til 

hver en tid skal kunne få fat i. Hvis alle, der anvender produkterne, har adgang til 

it-programmet, er det ok, men hvis det ikke er alle, der er familiære med programmet, 

så er det nødvendigt at printe det ud og placere det tæt på det sted, hvor kemikalierne 

anvendes. 

7.7.2 Selvoprettede produkter 

Du skal bl.a. bruge produktets faresymboler, hvis produktet er faremærket, når du 

opretter kemikalier, der ikke findes i kemikaliedatabasen. Faremærkningen ser 

du på etiketten på emballagen. Hvis du ikke har produktets emballage i hånden, 

er fareetiketten gengivet i sikkerhedsdatabladets pkt. 15 eller pkt. 2 for de nye 

farepiktogrammer. 

Når du selv skal oprette et produkt om bord, bliver du bedt om først at sørge for 

at se, om kemikaliet allerede findes i kemikaliedatabasen. Vi har udarbejdet en 

guide, der fører dig igennem oprettelsesprocessen. Guiden sikrer dog ikke altid, at 

kemikaliet oprettes rigtigt, at der tilknyttes et sikkerhedsdatablad samt at kemikaliet 

er lovligt at bruge. Derfor er det vigtigt, at du sender produktet videre til rederiet 

for optagelse i kemikaliedatabasen, hvis det skal anvendes mere end en gang. De 

selvoprettede produkter får fortløbende numre fra 100.001. 

7.7.3 Værnemidler 

Et værnemiddelskema er en nem og enkel måde at orientere sig om eventuelle 

værnemidler, som skal anvendes i forbindelse med brugen af produktet. ”Health 


35


36 


and Safety at Sea” sammensætter et værnemiddelskema, men i nogle tilfælde kan 

det være en fordel at tilføje flere eller forbedrede værnemidler. Det kan fx være, at 

man arbejder under lokaludsugning og derfor ikke behøver det anviste åndedrætsværn. 

De værnemidler, man tilføjer i værnemiddelskemaet, overføres til arbejdspladsbrugsanvisningen. 

Man kan udskrive et værnemiddelskema for alle kemikalierne i et opbevaringssted 

og hænge det op der. 

7.7.4 Erstatning 

Kriterierne for, at et produkt kan medtages i kemikaliedatabasen er, at det er 

indmeldt af et rederi, samt at det opfylder gældende dansk lovgivning. Men det 

er ikke nødvendigvis de mest arbejdsmiljøvenlige produkter, der er medtaget i 

databasen. 

For at komme i gang med at erstatte de farligste kemikalier har vi udpeget disse 

(substitution). Vi er startet med at markere alle kemikalier, der indeholder kræft- 

 

I it-programmet er de mærket med en advarselstrekant. Hvor det har været muligt 

inden for samme producent/leverandør at angive et mindre farligt erstatningsprodukt, 

er nummeret på dette angivet. 

I kemikaliedatabasen gemmes oplysninger (sikkerhedsdatablade) om kemikalierne 

i minimum 10 år, så hvis man anvender kemikalier, der er registreret i kemikaliedatabasen, 

vil Søfartens Arbejdsmiljøråd kunne finde disse oplysninger tilbage 

i tiden, hvis der fx i forbindelse med en arbejdsbetinget sygdom skal gives dokumentation.


RESUME 

 

 

 

 

 

 

 

”Health and Safety at Sea” fra Søfartens Arbejdsmiljøråd. 


37


38 

HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER? 

8. Hvordan forebygger du, 

at skaderne sker? 

8.1 Generelt 

Man skal starte med en grundig planlægning af arbejdet, og skibets sikkerhedsorganisation 

skal inddrages i valg af kemikalier og udarbejdelse af risikovurderinger. 

Den første overvejelse er, om man i det hele taget skal anvende det farlige kemikalie. 

Kan det erstattes med et mindre farligt eller ufarligt? Kan man bruge en mindre 

mængde, færre kemikalier eller en bedre arbejdsmetode? En bedre arbejdsmetode 

kan fx være en, hvor man undgår opvarmning af kemikaliet eller spredning af 

forureningen som aerosoler ved højt tryk eller af støv ved fejning. 

Ved planlægningen er det vigtigt at indtænke alle led i arbejdsprocessen herunder 

også eftersyn og rengøring, modtagelse af kemikalierne, intern transport, omhældning 

mv., bortskaffelse af affald og forholdsregler ved spild eller uheld i øvrigt. 

Det skal på forhånd afklares, hvordan arbejdet skal udføres, hvilke hjælpemidler 

der skal anvendes, hvor det skal udføres og hvem der skal udføre det. Alt dette 

kommer du igennem ved at udføre en risikovurdering eller ved at gennemgå den 

risikovurdering, der er udarbejdet for opgaven og se om det hele passer. 

8.1.1 Forebyggelsesprincipperne 

Forebyggelsesprincipperne går ud på, at man anvender elimination eller substitution 

fremfor helt eller delvist lukkede systemer. Dvs. man ved valg af forebyggelsesmetode 

anvender rækkefølgen i skemaet her på siderne. 

Det er endvidere vigtigt, at man ved valg af arbejdsmetoder og værktøj minimerer 

risikoen for kontakt med kemikalierne. 

8.1.2 De kollektive forebyggelsesmetoder 

Se de forskellige forebyggelsesmetoder og gode eksempler i de efterfølgende afsnit. 

Substitution, tekniske og organisatoriske foranstaltninger kaldes også de kollektive

ELIMINATION (FJERNELSE) 

 

(ERSTATNING) 

 

LUKKEDE SYSTEMER 

LOKALUDSUGNING 

 

 

 

LOKALUDSUGNING 

 

PERSONLIGE VÆRNEMIDLER 

Metode Fare Eksempler 


 

bruge et afrensemiddel. 

Man bruger en vandbaseret maling indendørs i stedet for 

 

 

Dosering af kemikalier ved hjælp af pumper og rør i stedet 

for omhældning. 

Affedtning i ultralyd-kar, der kan lukkes under affedtningen. 

Dunke, der er forsynet med håndpumper, som sikrer 

korrekt dosering, modvirker spild og gør omhældning fra 

tunge, uhåndterlige dunke overflødig. 

Automatisk dosering af vaskemidler til større vaskemaskiner 

og opvaskemaskiner, så man ikke skal påfylde hver gang. 

 

pasta i patroner, man sætter i doseringssystemet. Dunke 

skal være fastgjort, så de ikke vælter. 

forureninger 

af dampe, støv, røg eller væsketåger. 

 

det mindre udsugningsluft at fjerne forureningen. 

 

åndedrætsværn, beskyttelsesdragt osv. 

39


40 


forebyggelsesmetoder, da de ikke kun beskytter den, som arbejder med kemikaliet, 

men også andre der arbejder i nærheden eller efterfølgende skal ind i arbejdsområdet. 

8.1.3 Individuel forebyggelse 

Forebyggelse ved anvendelse af personlige værnemidler kaldes individuel forebyggelse, 

da det kun beskytter den, der arbejder direkte med kemikaliet. Endvidere 

kan personlige værnemidler være ubehagelige at anvende i længere tid. 

8.2 Substitution 

Den bedste forebyggelse er altså at undgå skadelige kemikalier. Man skal kun 

bruge det højst nødvendige, og man skal så vidt muligt bruge de mindst skadelige 

kemikalier. Man skal i vurderingen selvfølgelig se på arbejdsprocessen som en 

helhed og ikke kun på kemikaliets farlighed. Det vil sige, at mængder, eventuel 

opvarmning, arbejdsmetode og holdbarhed skal medtages i vurderingen. Når arbejdsmetoden 

vurderes, skal man se på den risiko, som er forbundet med brugen 

af kemikaliet; dvs. den sandsynlighed der vil være, for at anvendelse af eller kontakt 

med kemikaliet vil føre til de skadelige effekter (sandsynlighed og konsekvens). 

Risikoen er således en funktion af såvel kemikaliets farlige egenskaber som de 

eksponeringsforhold, der er til stede ved brugen af kemikaliet. 

Kan man foretage substitution ude om bord eller er det i rederiet, man centralt 

bestemmer, hvilke kemikalier der anvendes? Hvordan er det hos jer? I mange 

tilfælde er det et krav fra rederiet, at man anvender et bestemt kemikalie fx maling, 

for at der er garanti på vedligeholdelsen. Det er faktisk et lovkrav i “Meddelelser 

fra Søfartsstyrelsen A” Kapitel XI regel 4.5.5 og regel 4.13, at sikkerhedsorganisationen 

om bord skal tages med på råd, når der indkøbes kemikalier.


 

- ryd løbende op og når der købes nyt så bortskaf det gamle. Det giver bedre 

overblik med få kemikalier og det letter arbejdet med registrering og vedligeholdelse 

af oplysninger. 


41


42 


Oprydning og erstatning af kemikalier 

Indledende oprydning 

og erstatning 

JA 

Kendes anvendelsen 

af produktet? 

JA 

Anvendes produktet 

stadig om bord? 

JA 

Er produktet farligt? 

JA 

JA 

Findes der et sikkerheds- 

datablad for produktet? 

JA 

NEJ 

NEJ 

Endelig oprydning 

og erstatning 

Tag et opbevaringssted 

ad gangen 

Bortskaf de mest 

farlige produkter 

Registrer de produkter, 

der skal på positivlisten 

NEJ 

Bortskaf produktet 

NEJ 

Kan der skaffes 

et sikkerhedsdatablad? 

JA 

For eksempel produkter 

der indeholder 

kræftfremkaldende stoffer


Man bør mindst én gang om året gennemgå kemikalierne om bord for på den 

måde at reducere antallet af produkter og bortskaffe de produkter, der ikke er 

nødvendige eller ikke anvendes mere. 

Hvor det er muligt, skal man undgå anvendelse af klorerede opløsningsmidler 

(anvendes til afrensning af snavsede maskindele) samt produkter med højt indhold 

af aromatiske kulbrinter (xylen, toluen i udendørs maling). Man bør anvende 

produkter med et så højt kogepunkt og flammepunkt som muligt. Derved vælger 

man produkter, der fordamper langsommere. Det er også en god regel at erstatte 

kemikalier med en lavere faremærkning. Sundhedsfaren angives ved symbolerne 

Giftig - Ætsende - Sundhedsskadelig - Lokalirriterende; i faldende fare-orden. 

Inden for rengøringsmidler er det også muligt at arbejde med de mindst farlige. Gå 

i første omgang efter produkter, der ikke har faresymboler. Fx kan svanemærkede 

produkter være en god løsning, hvis du køber rengøringsmidler i Skandinavien, 

fordi svanemærkningen bl.a. betyder, at produkterne ikke indeholder stoffer, der er 

på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende parfumer eller 

konserveringsmidler. 

I it-programmet ”Health and Safety at Sea” findes et værktøj, der kan hjælpe dig i 

gang med at erstatte de farligste kemikalier med mindre farlige, se afsnit 7.7. 

Hvis to produkter har samme kodenummer, skal du inddrage øvrige oplysninger 

for at finde ud af, hvilket der er mindst skadeligt. Det vil sige, Risikosætninger 

(R-sætninger) eller Hazardsætninger (H-sætninger) og oplysninger om de stoffer, 

som produktet indeholder. Se afsnit 2.1 om faremærkning på etiket. 

8.3 Tekniske foranstaltninger 

Tekniske foranstaltninger omfatter fx automatisering, lukkede anlæg, ventilation, 

lokaludsugning og indkapsling. 

Når der arbejdes med kemikalier, der afgiver dampe eller som støver (herunder 

aerosoler), skal der altid på faste arbejdssteder som minimum være lokaludsugning. 

Lokaludsugning virker bedst, når det rum der suges fra, begrænses så meget som 

muligt ved indkapsling. Hvis arbejdsprocessen indebærer opvarmning, påsprøjtning 

eller lignende, vil lokaludsugningen ofte også være nødvendig. 


43


44 


På ikke faste arbejdssteder kan man anvende en transportabel udsugning. 

Lokaludsugning bør i de fleste tilfælde suppleres med almen ventilation af 

rummet, så der tilføres tilstrækkelig erstatningsluft og fjernes den forurening, som 

ikke fjernes af lokaludsugningen direkte. Vedrørende lokaludsugning henvises til 

Søfartens Arbejdsmiljøråds branchevejledning om lokaludsugning. 

Ventilationsanlæg skal være forsynet med driftsindikering, dvs. man skal kunne 

se, at anlægget er i funktion. Derudover er det vigtigt at vedligeholde ventilationsanlægget 

jævnligt ved kontrol og rengøring herunder skift af eventuelle filtre. 

For arbejde med kemikalier, der indeholder stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, 

er reglerne skærpede. Her gælder det som udgangspunkt, at man 

skal arbejde med disse i lukkede systemer, hvis det er teknisk muligt. 

Også valget af arbejdsmetoder og værktøj har stor betydning for, hvor meget 

man er udsat for. Det kan være opvarmning eller anvendelse af højtryk, der gør 

udsættelsen meget større eller det kan være brug af redskaber, fx en god moppe 

til rengøring, der mindsker udsættelsen for direkte kontakt med kemikaliet.


8.4 Organisering af arbejdet 

Organisering af arbejdet kan fx omfatte, at der: 

 

 

 

 

at genoprette forholdene fx i forbindelse med et spild 

 

 

må være konstant for den enkelte medarbejder fx tidsbegrænsning af arbejdet. 


45


46 


8.5 Individuel forebyggelse 

Personlige værnemidler er en nødløsning, men det kan være nødvendigt at bruge 

værnemidler ved arbejdsfunktioner, der ikke foregår på et fast arbejdssted - fx 

malearbejde og fjernelse af løberust. Men når man affedter med opløsningsmidler 

eller dieselolie, bør udsugningen være så effektiv, at åndedrætsværn ikke er 

nødvendigt. 

Handsker beskytter huden og vil ofte være nødvendige at bruge, når man anvender 

kemikalier. Det samme gælder for ansigtsskærm eller beskyttelsesbriller, da det har 

store konsekvenser at få et kemikalie i øjet. 

Du kan læse meget mere om funktioner, brug samt skift eller vedligeholdelse af 

personlige værnemidler i næste afsnit. 

8.6 Hygiejne 

Undlad at spise eller ryge med kemikalier på fingrene eller i forurenet luft. 

Undgå hudkontakt med kemikalier. Brug arbejdsmetoder (fx. malerrulle på 

langt skaft, påføring med børste i stedet for klud, begræns brugen af spray fx 

rengøringsmidler), der begrænser hudkontakten og anvend altid handsker. 

Vask hænderne ofte og altid både før og efter toiletbesøg for ikke at få kemikalier 

på de ”ædlere” dele, der har mere følsom hud. Forskellen på hudens tykkelse på 

hænderne og på mandens pung er ca. 1 til 100. 

Der skal udleveres særligt arbejdstøj, hvis der er risiko for, at arbejdstøjet udsættes 

for kemikalier. Bliver det særlige arbejdstøj vædet med kemikalier, skal det straks 

skiftes. Gå aldrig med forurenede klude, tvist el.lign. i lommen. 

Tag bad eller vask dig grundigt ved arbejdstids ophør eller hvis du har fået kemikalier 

på dig fx på ubeskyttet hud eller på handsker, der ikke kan beskytte dig i den 

tid, det tager at færdiggøre arbejdet. 

Rens hænderne rigtigt. Hvis du arbejder med stoffer, der ikke kan opløses i vand, 

kan det være nødvendigt at rense hænderne, før du vasker dem med vand og 

sæbe. Brug et håndrensemiddel uden opløsningsmidler og slibemidler. Spiseolier 

som fx vindruekerneolie eller sojaolie er et mildt og effektivt rensemiddel. Huden

liver tilmed blød, smidig og mindre modtagelig for snavs. 


Brug en mild sæbe til håndvask og derefter en god fed creme til hudpleje. Husk 

at cremen skal være uden parfume, konserveringsmidler og parabener (hormonforstyrrende 

stoffer). 

RESUME 

 

 

 

 

keligt 

effektive og sørg for god hygiejne. 


47


48 


9. Personlige værnemidler 

Hvilke personlige værnemidler, du skal anvende i forbindelse med arbejdet med 

kemikalier, kan du læse mere om i det følgende. 

9.1 Handsker 

Handsker skal beskytte hænderne mod påvirkninger fra kemikalier, kulde, varme 

eller slitage. 

Hvis man ikke bruger de rigtige handsker, kan konsekvensen være, at man får eksem. 

Både irritativt og allergisk kontakteksem er en betændelseslignende tilstand 

i hudens hornlag, som viser sig ved rødme, hårdhed, blæredannelse samt evt. kløe. 

Det er vigtigt, at du kender handskens gennemtrængningsbrugstid over for det 

kemikalie, der anvendes, således at du skifter og kasserer hanskerne, senest når 

den angivne tid er gået, efter at der kan være kommet kemikalie på handsken. 

9.1.1 Valg af handsker 

Når man skal vælge handsker, skal man undersøge en række spørgsmål, før man 

kan bestemme, hvilken type handske der skal bruges: 

 

kemikalier, kulde, varme eller slitage? 

 

 

 

Handsker kan groft deles op i to grupper: arbejdshandsker og kemikaliehandsker. 

Kemikaliehandsker findes i mange materialer. De mest almindelige er: latex-gummi, 

nitril-gummi og PVC. Desuden findes dyrere handsker i butyl-gummi, viton og


PVA. Handskematerialet er meget afgørende for, hvor godt handsken modstår 

påvirkninger fra et kemikalie. 

Kemikaliehandsker skal opfylde standarden EN 374-3 og piktogrammet med en 

kemikolbe. 

EN 374-3 KEMIKALIER 

Piktogrammet viser, at handsken er godkendt som modstandsdygtig 

over for gennemtrængning af kemikalier. 

I Standard EN 374-1:2003 Annex A er omtalt yderligere test/afprøvninger, 

Således at handsken enten kan yde simpel kemikaliebeskyttelse eller fuldstændig 

kemikaliebeskyttelse. Ved fuldstændig kemikaliebeskyttelse kræves, at handsken 

skal være afprøvet og have bestået Permeations, niveau 2, på mindst 3 af de viste 

12 kemikalier, for at handsken mærkes med dette piktogram. 

I forbindelse med piktogrammet skal vises minimum 3kodebogstaver (A-L), 

der beskriver hvilke kemikalier handsken er testet imod og godkendt. 

Se eksempel på side 72. 

Kodebogstav Kemikalie CAS nr. Art 

A Methanol 67-56-1 Primær alkohol 

B Acetone 67-64-1 Ketone 

C Acetone nitril 75-05-8 Nitril-forbindelse 

D Dichlormethan 75-09-2 Klorineret paraffin 

E Svovlkulstof 75-15-0 Svovl m. organisk-forbindelse 

F Toluen 108-88-3 Aromatisk kulbrinte 

G Diethylamin 109-89-7 Amin 

H Tetrahydrofuran 109-99-9 Ætercyklisk-forbindelse 

I Ethylacetat 141-78-6 Ester 

J n-Heptan 142-85-5 Alifatisk kulbrinte 

K Natriumhydroxid 40 % 1310-73-2 Uorganisk base 

L Svovlsyre 96% 7664-93-9 Uorganisk syre 

Gennemtrængningstid (Permeation) = den tid, det tager for et kemikalie at trænge igennem 

fra ydersiden til indersiden af handskematerialet. Gennemtrængningstiden inddeles i niveau 

1-6: 

Niveau 1: >10 min. 






Kilde: ICM-ArSiMa A/S 


49


50 


Piktogrammet skal ledsages af 3 bogstaver, som refererer til 3 kemikalietyper, hvor 

handsken har opnået en gennemtrængningstid på mere end 30 minutter. 

Derudover skal gennemtrængningstiden for handsken angives som et indeks, hvor 

niveau 6 er det højeste og svarer til en gennemtrængningstid på over 480 minutter. 

Leverandøren af handsker kan desuden fremskaffe data om, hvor lang tid det 

tager, inden et kemikalie bryder igennem handsken. 

Problemet opstår ved produkter, der indeholder flere forskellige stoffer. Her vil selv 

mindre mængder af et stof, der kan trænge igennem et bestemt handskemateriale, 

kunne virke som fængestof og føre andre stoffer igennem. Dette gælder også stoffer, 

som handsken ellers yder rimelig god beskyttelse imod. 

I sikkerhedsdatabladet kan du se, hvilke typer handsker, leverandøren af kemikalier 

anbefaler til det pågældende kemikalie. 

Gennemtrængningstiden bliver regnet ud fra det øjeblik, handsken første gang er 

i kontakt med kemikaliet. Mange kemikalier har nemlig den egenskab, at de vil 

vandre gennem handsken selv efter, at man er holdt op med at bruge kemikaliet. 

Derfor må handsken være en engangshandske i nogle arbejdssituationer. I disse 

tilfælde vil en decideret engangshandske være et godt valg. 

Til de fleste arbejdsopgaver på et skib vil “4H-handsken” eller “Silver-Shield” være 

egnet. 4H-handsken er opbygget af 4-5 folielag og er bestandig over for de fleste 

kemikalier; herunder epoxy-produkter, de fleste organiske opløsningsmidler og 

farve- og lakprodukter i minimum 4 timer. 

 

Handsken er dog noget stiv i det og kan derfor være vanskelig at arbejde med. 

Hvis man har behov for det, kan en tynd engangshandske af latex eller vinyl uden 

på 4H handsken give et bedre greb og bedre føling.


Nitril-handsker kan også anvendes til olieprodukter, mange organiske opløsningsmidler 

og epoxymalinger. Til forskellige olieprodukter anbefales også henholdsvis 

neopren, viton og PVC-handsker. 

PVA-handsker kan også anvendes til mange organiske opløsningsmidler, men de 

har en svaghed - de tåler ikke vand. 

9.1.2 Brugen af handsker 

Det er vigtigt, at handskerne passer, er rene, hele og tørre. Det er derfor afgørende, 

at der er mulighed for at tørre handskerne. Husk også at skifte handskerne inden 

den oplyste gennemtrængningstid, for det kemikalie du anvender dem til, er gået. 

Kemikaliehandsker kan, afhængig af materialet på indersiden, være ubehagelige 

eller kolde at have på. Det hjælper at bruge en bomuldshandske indenunder. 

Bomuldshandsker opsuger også sved, så huden ikke bliver blødt op. 

Det er en god idé at lave en planche, der viser, hvilke handsker der findes om bord 

på skibet, og hvilke arbejdsopgaver og kemikalier de er beregnet til. 

 

 

Det må i det hele taget anbefales, at kontakt mellem hud og kemikalier begrænses 

mest muligt. Men det vil også sige, at hvis man får kemikalier på huden, bør man 

hurtigst muligt vaske det af. 

Man bør også af den grund vælge de mindst farlige kemikalier og anvende 

arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler, der nedsætter kontakten. 


51


52 


 

huden.


9.2 Åndedrætsværn - filtrerende og luftforsynet 

Åndedrætsværn beskytter lunger og resten af åndedrættet mod støv, væsketåger 

(aerosoler, sprøjtetåger), dampe og gasarter. 

Åndedrætsværn bør kun bruges, hvis man ikke kan beskytte sig med teknisk 

forebyggelse som fx lokaludsugning. 

Når det er varmt, er det næsten umuligt at holde ud at bruge åndedrætsværn, 

men er der tale om organiske opløsninger, er det endnu mere nødvendigt her, 

for afdampningen stiger med temperaturen. 

Der findes to forskellige typer åndedrætsværn: Filtrerende åndedrætsværn 

 

9.2.1 Filtrerende åndedrætsværn 

En filtermaske kan være en helmaske eller en halvmaske med udskifteligt filter. 

Filtret kan beskytte mod væsketåger, støv (støvfilter) samt dampe eller gasarter 

(gasfilter). Filtrene kan også være kombinerede, så de beskytter mod flere ting fx 

både støv, væsketåger og dampe (kombinationsfilter). Filtermasker filtrerer luften, 

men man skal selv trække vejret igennem filtret. 

Helmasken er den filtermaske, der beskytter bedst. Den er lettere at tilpasse til forskellige 

ansigtsforme end en halvmaske. Der er derfor mindre risiko for utætheder 

omkring masken. Den filtrerer luften og samtidig beskytter den øjnene. Men den 

har også ulemper. Den er tungere at bære, og den begrænser udsynet mere end 

de andre masker. 


53


54 


Halvmasken er lettere og giver et bedre udsyn end helmasken. Til gengæld er der 

større risiko for utætheder. 

Endelig er der filtrerende ansigtsmasker (“papirmaske”), hvor hele masken kasseres, 

når filteret er opbrugt. 

Turboudstyr trækker luften igennem et filter, men luften bliver hentet fra de forurenede 

omgivelser. Turboudstyr er en fællesbetegnelse for alle åndedrætsværn med 

filter, hvor brugeren ikke selv skal suge luften fra omgivelserne gennem filteret eller 

filtrene. I turboudstyr sørger en ventilator for at suge luften gennem filteret. Der 

er derfor ingen åndingsmodstand at skulle overvinde for brugeren. Turboudstyr 

findes med helmaske, halvmaske, hætte, hjelm eller skærm. Da turboudstyr har 

batteri og elektromotor, er det vigtigt at vide, om udstyret er eksplosionssikkert, hvis 

det skal bruges i områder, hvor der er risiko for eksplosion. 

9.2.2 Luftforsynet åndedrætsværn 

Luftforsynet åndedrætsværn beskytter bedst, fordi man bliver forsynet med luft fra 

et sted, hvor luften ikke er forurenet. På den måde bliver man helt uafhængig af 

den luft, man går i. 

Med luftforsynet åndedrætsværn får man tilført luft fra en kompressor. Kompressoren 

skal have sit luftindtag et sted, hvor der er ren luft. Dermed bliver dette 

åndedrætsværn uafhængigt af den luft, man er omgivet af. 

Det luftforsynede åndedrætsværn kan bruges sammen med helmaske, halvmaske, 

hætte og visir, og det beskytter mod alle former for luftforurening. Det luftforsynede 

åndedrætsværn giver bedre beskyttelse end både filtermasker og turboudstyr. 

Den luft, der bruges i et luftforsynet åndedrætsværn, skal være ren. Mindst én 

gang om året skal I kontrollere luften ved luftudtaget til åndedrætsværnet. Det 

siger lovgivningen. 

Der findes standarder (EN) for alle de forskellige typer af åndedrætsværn. På 

et godkendt filtrerende åndedrætsværn vil der stå EN149: 2001 samt type, for 

eksempel FFP2 (der er her tale om de regler, der gælder inden for EU).


Når du skal vælge åndedrætsværn, skal du undersøge følgende: 

 

Er det støv, væsketåger, dampe, gasarter eller kombinationer? 

 

 

 

 

 

Så gælder der særlige regler. 

 

 

Vælg altid luftforsynet åndedrætsværn i disse tilfælde: 

 

kogende 

væsker som fx acetone eller stoffer, der absorberer dårligt på kulfiltre fx 

benzen. Dette skal fremgå af sikkerhedsdatabladet fra leverandøren af kemikalierne. 


55


56 


 

Turboudstyr kan eventuelt være en løsning i sådanne situationer. 

 

skægstubbe, pga. ansigtsform eller briller og der ikke bruges turboudstyr med 

overtryk (der kan fås filtermasker med en indsats til et sæt brilleglas). 

 

hvornår filtret er opbrugt og skal skiftes. 

 

Du skal altid bruge turboudstyr med overtryk eller luftforsynet åndedrætsværn, 

hvis du har skæg eller skægstubbe, da almindelig filtrerende åndedrætsværn ikke 

slutter tæt. 

9.2.3 Brug af åndedrætsværn 

Husk filtermasker og turboudstyr kan aldrig beskytte, hvis der er iltmangel. Hvis 

der er eller kan opstå iltmangel, er der særlige regler om sikkerhedsforanstaltninger 

– ud over at man skal bruge åndedrætsværn. Det er ikke alle luftforsynede 

åndedrætsværn, der er egnede til disse situationer. 

Koncentrationen af luftforurening skal være bragt så meget ned, at der ikke er fare 

for bevidstløshed eller forgiftning, hvis man bliver nødt til at tage masken af. Det 

kan fx blive nødvendigt, hvis luftforsyningen forsvinder. Ventilation kan være en 

måde at nedbringe koncentrationen på. 

Alle åndedrætsværn har en brugsanvisning, der fortæller om opbevaring, rengøring, 

vedligeholdelse m.v. Det er vigtigt at vedligeholde masken ved rengøring og 

opbevare den korrekt. Du skal fx pakke filtre til åndedrætsværn lufttæt, når de 

ikke bruges. Ellers kan de opsuge dampe og gasarter under opbevaringen. Dette 

betyder fx, at åndedrætsværn og filtre ikke må opbevares i malershoppen. 

Det er vigtigt at træne i korrekt brug, herunder hvordan masken tilpasses den enkelte. 

For gasfilter gælder, at disse kan optage en vis mængde luftforurening. Herefter vil

Tidsbegrænsning for brug: 

Filtermasker må højst bruges i sammenlagt 3 timer pr. dag. Hvis det kan forudses, 

at arbejdet vil tage mere end 3 timer, skal der anvendes turboudstyr eller 

luftforsynet åndedrætsværn fra starten af arbejdet. 

Luftforsynet åndedrætsværn og turboudstyr må højst bruges i sammenlagt 

6 timer pr. dag. Afhængig af arbejdsbelastningen og hvor svært det er at trække 

vejret, skal der være passende pauser i løbet af arbejdsdagen. 

luftforureningen lække igennem. Inden dette sker, skal der skiftes til nyt filter. 

Nogle leverandører vil kunne beregne den sandsynlige brugstid, hvis du kan 

oplyse forureningskoncentrationen og arbejdsbelastningen. Filtret skal skiftes 

i god tid, før den beregnede sandsynlige brugstid nås. 

Såfremt filtret skiftes, så snart forureningen kan lugtes igennem filtret, kræver det, 

at kemikaliet, man skal beskytte sig imod, har en lugtgrænse, der ligger over den 

gældende grænseværdi; ellers skal man vælge at bruge et luftforsynet åndedrætsværn. 

Du skal også huske at skifte filtret i filtermasken. 


Åndedrætsværn indkøbt inden for EU skal være CE godkendte. Åndedrætsværn, 

der er købt uden for EU, skal have en kvalitet på mindst samme 

niveau. Det skal være det samlede system, der skal være godkendt. 

9.3 Øjenværn – ansigtsskærm og sikkerhedsbriller 

Gør det til en god vane altid at bruge beskyttelsesbriller, når du skal håndtere 

kemikalier. Man ved aldrig, hvornår uheldet er ude og man får noget i øjet. Det 

kan være ved transport, omhældning, åbning, dosering osv., at kemikaliet ved et 

uheld sprøjter op i øjet. 

Det er nødvendigt, at øjenværnet passer den person, der skal bruge det, og at det ikke 

generer. Det skal sidde fast, uden at stænger eller hovedbånd klemmer eller snærer. 


57


58 


Der skal være udluftningshuller, så øjenværnet ikke dugger, og huden kan ånde. 

Hvis det er nødvendigt med et lufttæt øjenværn, bør det være antidug-behandlet. 

Hvis du skal anvende flere værnemidler samtidig fx øjenværn med hjelm, høreværn, 

åndedrætsværn eller beskyttelse af hud, skal du være opmærksom på, at du 

ikke forringer beskyttelsen. Der findes specielle værnemidler, der kombinerer flere 

typer beskyttelse. 

Øjenværnet skal være tilstrækkeligt stort og give et klart udsyn, så man kan udføre 

arbejdet forsvarligt. Hvis man bruger briller, skal der være plads til brillerne i 

øjenværnet. Man kan også bruge øjenværn med korrigerede linser. 

Hvis du skal arbejde med væsker, der ætser eller irriterer øjnene, skal du anvende 

beskyttelsesbriller eller endnu bedre: en ansigtsskærm, der slutter tæt, så stænk 

ikke sprøjter op under. Udluftningshullerne skal her være overdækkede. 

9.4 Andre personlige værnemidler 

Man skal også være opmærksom på, at kontakt med huden andre steder end på 

hænderne kan give eksem, fx hvor olievædet tøj gnider mod huden på forsiden 

af lårene eller underarmene. Her er det vigtigt med god hygiejne, hyppig skift af 

arbejdstøjet og afvaskning af olien. I sikkerhedsdatabladet skal det også anføres, 

hvis der er behov for beskyttelse af huden andre steder end på hænderne. Det 

kan dreje sig om fx forklæde, støvler eller decideret beskyttelsesdragt. 

I de næste 3 kapitler kan du læse om henholdsvis malinger, olier og rengøringsmidler 

og hvad der specielt gælder for arbejdet med disse typer produkter. Du 

kan vælge kun at læse det eller de kapitler, som berører dit arbejde om bord.


RESUME 

 

 

 

 

lokaludsugning 

 

 

 

 

 


59


10. 

60 

MALING 

Maling 

- herunder særlige farer ved epoxy og isocyanat 

Malerarbejde om bord omfatter følgende arbejdsprocesser: klargøring (rengøring 

af overflader), blanding, påføring og afrigning (oprydning). 

Til klargøring anvendes forskellige metoder til fjernelse af gammel maling bl.a.: 

 

 

 

 

Malinger er omfattet af kravene om kodenumre, der er beskrevet i afsnit 7.4. 

Der er særlige krav til, hvilke malinger (kodenumre) der må anvendes indendørs. 

Som udgangspunkt skal der anvendes vandbaserede malinger. Begrænsningerne 

fremgår af ”produktvalgsskemaet” på kodenummerskemaet og af reglerne i “Meddelelser 

fra Søfartsstyrelsen A”, kapitel II B. 

For malinger, der ikke anvendes indendørs, gælder de almindelige krav til, hvornår 

man skal bruge en mindre farlig maling. I disse overvejelser skal man se på de 

samlede sundhedsmæssige, tekniske og økonomiske forhold herunder:

MALING 

Det er vigtigt, at malingen holder længst muligt, så man begrænser udsættelsen. 

Derfor skal malerleverandørens råd til løbende renholdelse, klargøring ved fjernelse 

af rust og løs maling samt påføring følges. Påføring med pensel holder ifølge 

leverandører væsentlig længere end påføring med rulle. 

Det vil oftest være rederiet, der træffer beslutning om, hvilke malinger der skal 

anvendes til vedligeholdelse. 

Organiske opløsningsmidler indgår i malinger med høje kodenumre. Organiske 

opløsningsmidler fordamper let. De går fra indåndingsluften gennem lungerne 

over i blodet og derfra videre ud i kroppen. De opløser bl.a. fedtet omkring 

nerverne og kan derfor give hjerneskader. Også leverskader kan opstå, og 

organiske opløsningsmidler nedsætter evnen til at få sunde børn. Eksempler på 

opløsningsmidler, der indgår i malinger, er mineralsk terpentin, xylen og toluen. 

Har du følt svien i øjnene, svimmelhed, hovedpine og lign. i forbindelse med malearbejde, 

er det akutte symptomer, der over lang tid kan føre til sygdom. Organiske 

opløsningsmidler kan skade huden ved affedtning og nogle kan også trænge 

gennem huden. 

Reglen om at anvende tekniske foranstaltninger frem for personlige værnemidler 

gælder selvfølgelig også, når du skal foretage malerarbejde. Det betyder, at hvis 

man har foretaget tekniske tiltag, der gør det unødvendigt eller muligt at anvende 

 

udsugning i malershoppen, der gør åndedrætsværn unødvendigt ved blanding og 

afrigning. 

Hvis man maler på en overflade, der er 35 grader eller derover eller temperaturen 

i luften er 35 grader, damper opløsningsmidlerne i malingen hurtigere af 

og malingen bliver farligere at indånde. Man skal derfor ved disse temperaturer 

forhøje det forreste kodenummer med 1. Hvis ens maling har kodenummeret 4-3, 


61


62 

MALING 

vil den ved 35 grader således hedde 5-3. 

Der er tidsbegrænsning i brug af åndedrætsværn på 3 timer for filtrerende 

åndedrætsværn og 6 timer for luftforsynet åndedrætsværn, se i øvrigt afsnit 9.2 

om åndedrætsværn. 

Når der foretages malerarbejde, er det vigtigt at tage hensyn til andre (både kollegaer 

og evt. passagerer), indtil malingen er tørret eller udhærdet. Der er specielle 

krav, når man anvender epoxy- eller isocyanat-holdige produkter, se næste afsnit. 

Mange udendørsmalinger indeholder det organiske opløsningsmiddel xylen. 

Dette er ofte ikke renset for urenheder og indeholder derfor ethylbenzen som anses 

for at være kræftfremkaldende. Derfor er mange af de malinger, der anvendes 

udendørs også omfattet af reglerne om kræftfremkaldende stoffer. Du kan se i sikkerhedsdatabladets 

punkt 2, om malingen indeholder ethylbenzen eller i arbejdspladsbrugsanvisningen 

under sundhedsfarlige egenskaber, om den anses for at 

være kræftfremkaldende. Vi har mærket disse malinger i programmet “Health and 

Safety at Sea” med en gul trekant for at gøre særligt opmærksom på dette. 

10.1 Særligt om epoxy og isocyanat 

Grunden til at der er særlige regler for epoxy og isocyanatholdige malinger er, at 

disse har langvarig og kraftige sundhedsskadelige påvirkninger. 

Epoxy og polyuretan (også kaldet isocyanat) anvendes til 2-komponent malinger 

om bord. Epoxymaling anvendes til rustbeskyttelse af bl.a. dækket. Isocyanatholdige 

malinger anvendes som øverste lag, hvor der er behov for, at malingen skal 

se pæn ud, da den beskytter mod uv-stråling. 

Langt de fleste rederier vedligeholder løbende dækket ved reparationsmaling, 

mens større malerarbejde foregår på værft. 

Det skal nøje overvejes, om et isocyanat eller epoxyprodukt er nødvendigt, eller 

om et alternativt og mindre sundhedsskadeligt produkt kan anvendes. 

Epoxy og isocyanat produkter består af en harpiksdel (basen) og en hærder. Når 

disse blandes i det rette forhold, bliver de faste (afhærdet plast). De er sundhedsfarlige, 

så længe de ikke er færdighærdede.

Når produktet er blandet og skal påføres, er det blandingens kodenummer, der 

skal anvendes. Dette fremgår af arbejdspladsbrugsanvisningen. 

MALING 

10.1.1 Hærdningstid 

Derfor er hærdningstiden relevant at kende. Uvedkomne (dine kollegaer eller 

passagerne) må nemlig ikke udsættes for uhærdede produkter og derfor skal 

området afskærmes og der skal opsættes advarselsskiltning. Hærdningstid for 

disse produkter skal oplyses af leverandøren. Ofte vil tiden fremgå af det tekniske 

datablad for produktet. Den bør også fremgå af arbejdspladsbrugsanvisningen, så 

det er tilgængeligt for den, som udfører arbejdet. 

10.1.2 Særlige hygiejniske forholdsregler 

Derudover gælder særlige hygiejniske forholdsregler, der skal overholdes for at 

undgå, at andre kan komme i kontakt med uhærdede produkter; herunder særskilt 

omklædning og badeforhold samt adgang til ikke-håndbetjent håndvask. 

Hvis man på et skib i drift ikke har mulighed for at etablere stationære særskilte 

bade- og omklædningsforhold, må man vælge nogle praktiske løsninger, 

der opfylder formålet. Dette kan fx gøres ved at etablere midlertidige bade- og 

omklædningsmuligheder. De valgte løsninger skal fremgå af risikovurderingen for 

malearbejde med epoxy- og isocyanatprodukterne. Regel findes i “Meddelelser fra 

Søfartsstyrelsen A” kapitel II B, regel 7.4 og 7.5. 

Det er vigtigt at have særlig fokus på hygiejne ved arbejde med disse produkter. 

Det er vigtigt, at al hudkontakt undgås. Dette kan gøres ved at anvende de rigtige 


63


64 

MALING 

handsker fx Silver Shield eller 4H handsker (se afsnit 9.4) og en overtræksdragt 

der er stænktæt, fx hvide engangsdragter Tyvek type 5 eller 6. Disse personlige 

værnemidler er til engangsbrug og bør bortskaffes i malershoppen efter endt 

arbejde eller hvis man får maling på sig. 

Derfor vil Søfartens Arbejdsmiljøråd anbefale, at man tilrettelægger det sådan, 

at maling med disse 2-komponent produkter foregår på værft. 

Det er forbudt at sprøjte disse produkter på til søs. Sprøjteforbuddet har baggrund 

i, at hudkontakten vil blive væsentlig forøget. Det er al hud og åndedræt, der kan 

komme i kontakt med de små dråber (aerosoler), der dannes ved sprøjtning og 

disse dråber hænger ganske længe i luften og spredes. 

Hvis en person har allergisk eksem eller luftvejslidelser, må personen ikke arbejde 

 

disse produkter. 

Det er forbundet med alvorlig sundhedsfare at arbejde med epoxy og isocyanatholdige 

malinger, hvis man har allergi overfor disse. Derfor opfordrer vi til, at du 

søger læge, hvis du har allergi-symptomer. 

Det kan endvidere anbefales, hvis man har mulighed for det, at man tager det todages 

epoxykursus, der er krav om på land i Danmark, når man skal arbejde med 

disse produkter. 

Man kan stille sig det spørgsmål: Hvor farligt er det støv, der kommer fra udhærdede 

epoxy eller isocyanat-holdige malinger, når disse fjernes ved forarbejdning, 

fx slibning eller nålehammer? Støvets farlighed kan normalt sammenlignes med 

farligheden af andet støv, der kan indåndes (respirabelt støv). Al støv, der kan 

indåndes, skal man beskytte sig imod at indånde ved ventilation eller åndedrætsværn. 

Der findes endvidere en grænseværdi for respirabelt støv. 

10.2 Særligt om epoxyprodukter 

Epoxyharpiksen (basen) består af forskellige ethere og phenoler. Ved at variere 

forholdet mellem disse to kemiske stofgrupper kan man fremstille harpikser med

MALING 

en lav molekylvægt (under 700). Molekylvægten er en middel molvægt, dvs. der 

findes både større og mindre molekyler. Ved en middel molvægt på over 1000 

vil epoxyharpiksen være fast ved stuetemperatur. Sundhedsfaren er størst ved 

epoxyharpikser, der har lav molekylvægt, og producenten skal oplyse hvor stor en 

del af epoxyharpiksen, der har en lav molekylvægt (under 700). Dette vil fremgå 

af sikkerhedsdatabladet. 

Hærderen kan indeholde følgende: alifatiske eller aromatiske aminer, polyaminer, 

syreanhydrider, aktivatorer (aminer eller phenoler), opløsningsmidler, herunder 

reaktive opløsningsmidler, der indgår i selve hærdningsprocessen. 

10.2.1 Indånding og hudkontakt 

De reaktive opløsningsmidler er ofte let fordampelige og indebærer en stor 

sundhedsrisiko ved indånding. Omvendt vil de mest lavmolekylære epoxyharpikser 

– de mest flygtige – der er helt uden opløsningsmidler eller med lavt indhold 

af opløsningsmidler i sig selv, udgøre en større fare ved hudkontakt (hudirritation 

og allergisk kontakteksem). For epoxyprodukter er det altså både harpiksdelen 

(basen) og hærderen, der er sundhedsskadelig ved både hudkontakt og indånding. 

Produkterne har derfor høje kodenumre for begge komponenter samt for blandingen 

af de 2 komponenter. 

De organiske opløsningsmidler, der ofte indgår i produkterne, affedter og udtørrer 

huden, så epoxyharpiksen eller hærderen (aminen) lettere optages og giver allergi. 

Men den største udsættelse for organiske opløsningsmidler får man, fordi disse 

afgiver dampe, man kan indånde. 

Hvis der er tale om aromatiske aminer, anses disse for at være kræftfremkaldende. 

10.3 Særligt om polyuretan (isocyanatholdige) produkter 

Polyuretan består af en harpiks (polyol) og en hærder (isocyanat). Polyoler er tyktflydende 

og ikke særligt sundhedsskadelige, men de kan dog være blandet med 

både aminer og organiske opløsningsmidler. Det er således hærderen – isocyanaten 

– der udgør den væsentligste sundhedsfare. Dampe eller dråber fra isocyanater 

er farlige at indånde. Stoffet irriterer luftvejene og kan give vejrtrækningsbesvær 

og i særlige tilfælde alvorlige kroniske åndedrætslidelser af astmatisk karakter. 

Lidelserne opstår ofte flere timer efter påvirkningen. Det er derfor ikke tilladt at 

arbejde med disse produkter, hvis man i forvejen har astma. 


65


66 

MALING 

Man kan også få allergisk kontakteksem af produkterne, da hærderen ofte indeholder 

aktivatorer. Igen er det den kemiske stofgruppe aminer, der er den skyldige. 

Epoxy og isocyanat-holdige produkter skal udover den generelle mærkning 

på fareetiketten også forsynes med sætningen EUH 205: ”Indeholder epoxyforbindelser. 

Kan udløse allergisk reaktion” for epoxy og EUH 204: ”Indeholder 

isocyanat. Kan udløse allergisk reaktion” for isocyanat.

MALING 

RESUME 

 

 

 

beskyttelse 

 

 

af området så længe 

 

 

 

hygiejneforanstaltninger såsom særskilt omklædning og bad samt ikke-håndbetjent 

håndvask. 


67


11. Olier og kemikalier i maskinen 

- herunder olier og kemikalier til afrensning, 

brugte olier og trykprøvning 

68 

OLIER OG KEMIKALIER I MASKINRUMMET 

Der findes mange slags olier, der anvendes i maskinrummet, fx motorolier, hydraulikolier, 

gearolier og kompressorolier. Disse olier er baseret på råolie fra jorden eller 

de er syntetisk fremstillet. 

Olierne er ofte renset for at fjerne alle urenheder herunder de farlige uønskede 

stoffer. Men for at opfylde de mange forskellige tekniske krav tilsættes en lang 

 

af additiverne er, at de øger viskositeten, mindsker iltningen (harskning) eller virker 

rustbeskyttende. 

Olier kan indeholde organiske opløsningsmidler, der fordamper ved arbejdsprocessen, 

men hudkontakt vil normalt udgøre den største sundhedsrisiko ved 

arbejdet. 

Hudkontakt med olier, specielt mineralolier, kan over længere tid give irritativt eller 

allergisk eksem. Særligt brugte olier udgør en fare, hvor længerevarende kontakt 

kan føre til hudkræft. 

Opvarmede olier vil kunne afgive større mængder oliedampe eller olietåger. Det 

samme gælder for brændstof-olier, da disse ikke er renset så godt. Tilsvarende er 

også gældende for dieselolie. 

Indånding af oliedampe og -tåger kan på kort sigt give irritation af luftvejene, mens 

langtidsudsættelsen kan medføre alvorlige lungelidelser. Specielt personer, der har 

astma eller andre lungelidelser, kan nemmere blive påvirket.



69


70 


Ved planlægning og udførelse af arbejdet skal bruges tekniske foranstaltninger. 

Gode eksempler: 

 

 

 

 

 

 

 

fx ved reparation eller vedligeholdelse af en varm maskine, hvor ventilationen 

ikke er tilstrækkelig, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn.


AFRENSNINGSMIDLER ORDNET 

EFTER STIGENDE SUNDHEDSFARE 

 

 

 

 

4. Ekstraktionsbenzin og aromatfri terpentin 

DIESELOLIE 

5. Terpentin, petroleum og emulsionsaffedtningsmidler 

på basis af disse 

 

7. Klorerede opløsningsmidler 

 

RESUME 

 

 

 

bestanddele 

 


71


12. Rengøringsmidler 

72 

RENGØRINGSMIDLER 

Hudproblemer udgør hovedparten af arbejdsskaderne ved arbejde med 

rengøringsmidler. Baggrunden herfor ligger i rengøringsmidlernes kemi. Midlerne 

skal kunne opløse og fjerne fedtstoffer, proteiner m.v. fra forskellige overflader. 

Rengøringsmidler vil derfor, ved kontakt med huden, opløse dens øverste beskyttende 

fedtlag og senere de dybereliggende lag. Næsten hver femte, der dagligt 

arbejder med rengøring, mener, at de har fået eksem eller allergi på grund af deres 

arbejde. 

Rengøringsmidler angriber altså ikke kun snavset, men også dig. Derfor er 

anbefalingen at undgå eller reducere det våde og snavsede manuelle arbejde 

så meget som muligt. 

Vælg de mindst farlige rengøringsmidler til formålet og undgå at anvende 

rengøringsmidler med organiske opløsningsmidler, konserveringsmiddel, farvestoffer, 

parabener eller parfume. 

Anvend teknisk forebyggelse, fx en vaskemaskine med udsugning og lukket 

dosering af vaskemidlet. Anvend arbejdsmetoder herunder arbejdsredskaber 

og tekniske hjælpemidler, der gør det manuelle arbejde mindre. 

Der findes mange typer af rengøringsmidler bl.a. universelt rengøringsmiddel, 

grundrengøring, vaske- og plejemidler, kalkfjernende rengøringsmidler, toiletrensemidler, 

skuremidler og desinficerende rengøringsmidler. 

Rengøringsmidler opdeles i basiske, sure og neutrale midler. Rengøringsmidlets 

pH-værdi fortæller, om rengøringsmidlets egenskaber i brugssituationen men også, 

hvor aktivt det er over for huden.


Et rengøringsmiddel med pH-værdi på 7 er neutralt. Rengøringsmidler med en 

højere pH-værdi er basiske, mens en lavere pH-værdi angiver dets sure egenskaber. 

Hudens pH-værdi er ca. 5 og jo mere rengøringsmidlets pH-værdi afviger fra 

dette, jo større er risikoen for, at det kan give irritation eller eksem. 

Det er vigtigt at overholde doseringen for at få den ønskede virkning. Effektiviteten 

af rengøringsmidlet er højest ved den angivne dosis. Overdosering øger risikoen 

for skadelig virkning både på det materiale, der rengøres og huden. 

Hvis du er i kontakt med vand og rengøringsmidler, skal du altid bruge handsker. 

Handskerne skal være hele, rene og tørre indvendigt. Anvend en tynd bomuldshandske 

under handsken for at undgå, at hænderne bliver våde af sved inde i 

handsken. Læs mere i afsnit 9.1. 


73


74 

Toiletrens Kalkfjerner Universelt 

rengøringsmiddel 

pH-værdi 0-2 0-4 7-9 

Rengøringsmidlet 

kan 

indeholde 

Anvendelse 

Organiske og uorganiske 

syrer, syndeter, opløsningsmidler, 

inhibitor, hjælpestoffer, 

fyldstoffer, farve, parfume, 

konserveringsmiddel 

Manuel indvendig rengøring 

af toiletter m.v. 

Organiske og uorganiske 

syrer, syndeter, opløsningsmidler, 

inhibitor, hjælpestoffer, 

fyldstoffer, farve, parfume, 

konserveringsmiddel 

 

porcelæn, glas, syrefaste 

klinker og fliser, rustfrit stål og 

forkromede overflader 

Syndeter, kalkbinder, 

alkali, farve, parfume, konserveringsmiddel, 

fyldstoffer, 

hjælpestoffer, kompleksbindere, 

opløsningsmidler 

Daglig rengøring af alle over- 

 

 

Snavstyper Kalkbunden snavs, rust Kalkbinder snavs, rust Normalt forekommende 

snavs, let fedtbunden 

Arbejdsmetoder 

og 

udstyr 

Skader 


Eksempler på forskellige typer 

af rengøringsmidler 

Manuel rengøring med 

børste 

Hudlidelser, overfølsomhed, 

udtørret hud, eksem, 

ætsninger 

Irritation af øjne og luftveje 

Manuel rengøring med 

svamp eller børste 



ætsninger 

Irritation af øjne og luftveje 

Manuel gulvvask og 

inventarrengøring med klud, 

mop, svaber, børste, svamp, 

skind 


udtørret hud, eksem 

Hvis midlet indeholder opløsningsmidler, 

kan hovedpine 

og svimmelhed forekomme

Grundrens Vaske og plejemiddel Gulvpolish 

pH-værdi Over 9 7-9 5-10 

Rengøringsmidlet 

kan 

indeholde 

Anvendelse 

Snavstyper 

Arbejdsmetoder 

og 

udstyr 

Skader 

Syndeter, kalkbinder, 

alkali, farve, parfume, konserveringsmiddel, 

fyldstoffer, 

hjælpestoffer, kompleksbindere, 

opløsningsmidler, 

blegemidler, midler med voks, 

polymer 

 

overflader - primært dørk før 

 

Groft fedtbunden snavs, 

polish 

Manuel gulvvask med klud 

og spand 

Maskinel gulvvask med 

maskine 



ætsninger 

Irritation af øjne og luftveje, 

hovedpine, svimmelhed 

Fedtsyresæbe, syndeter, 

kalkbinder, kompleksbindere, 

farve, parfume, konserveringsmiddel, 

fyldstoffer, 

hjælpestoffer, opløsningsmidler 

med voks, 

polymer, voks 

Regelmæssig kombineret 

rengøring og pleje af 

vaskbare dørk 

Normalt forekommende 

snavs 

Manuel gulvvask med klud, 

mop, svaber 

Maskinel gulvvask 

med maskine 


udtørret hud, eksem 

Hvis midlet indeholder 

opløsningsmidler, kan 

hovedpine og svimmelhed 

forekomme 



 

syndeter, opløsningsmidler, 

konserveringsmiddel, farve, 

parfume 

Forsegling og pleje af hårde 

dørkbelægninger 

 

Manuel og maskinel 

udlægning med polishpåsmører,gulvbehandlingsmaskine 

Irritation af øjne og luftveje, 

hovedpine, svimmelhed 

75


76 


Brug hudplejemidler gerne med højt indhold af hvid vaseline og lavt indhold af vand. 

Bær ikke ringe, smykker eller armbåndsur, når du gør rent. Vask hænderne i køligt 

vand, skyl sæben grundigt af og tør hænderne i blødt materiale. Rengøringsmidler 

affedter huden. Det kan imødegås ved, at huden smøres i en fugtighedscreme 

efter håndvask. 

Der skal så vidt muligt anvendes arbejdsmetoder og rengøringsmidler, der ikke 

danner luftforurening. Flere og flere rengøringsmidler markedsføres på sprayflasker. 

Disse bør undgås, da de små dråber (aerosoler) går lige ned i lungerne. Du kan 

evt. hælde sprayvæsken på en klud og påføre den emnet. 

Ved arbejde med højtryksrensere dannes aerosoler med indhold af snavs og evt. 

rengøringsmidler. Man skal bruge så lavt tryk som muligt, da forureningen herved 

er mindst og der skal altid anvendes passende åndedrætsværn. 

Bland aldrig forskellige rengøringsmidler. Fx kan desinfektionsmidler med indhold 

af klorholdige stoffer, der blandes med syre, udvikle meget giftige klorgasser. Man 

skal være opmærksom på, at blanding kan ske uforsætligt. Derfor skal man nøje 

overveje, hvordan man opbevarer kemikalier, der ikke må blandes.

EKSEMPLER PÅ 


SALTSYRE 30 % 

EDDIKESYRE 

HUSHOLDNINGSEDDIKE 

VAND 

SÆBESPÅNER 

KULSURT NATRON 

TREDOBBELT SALMIAK 

ÆTSNATRON/SÆBESTEN 

pH-værdi VIRKNING 

0 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 



Stærkt surt. Kan virke ætsende 

eller stærkt irriterende. Dog 

mindre ætsende end ved høj 

pH-værdi 

Kan virke hudirriterende 

 

Nogle rengøringsmidler 

kan i dette område virke 

hudirriterende 

Kan virke hudirriterende 

 

irriterende i de fleste tilfælde 

77


78 


Hvis man skal fortynde sure eller basiske rengøringsmidler med vand, er det godt 

at huske, i hvilken rækkefølge dette skal gøres. Blanding af syre eller base med 

vand giver nemlig varmeudvikling og det er derfor vigtigt, at denne varme kan 

fordele sig i vandet. Måske kan man huske det på ordsproget: Syre i vand er god 

forstand, mens vand i syre giver sjov frisure!


RESUME 

 

 

 

 

 

 


79


80 

HVORDAN OPBEVARER DU DINE KEMIKALIER? 

13. Hvordan opbevarer 

du dine kemikalier? 

Alle kemikalier skal opbevares forsvarligt. Giftige kemikalier skal opbevares i aflåst 

skab eller rum. Kemikalier, der indeholder opløsningsmidler, skal opbevares i 

velventileret rum og der er også krav til de elektriske installationer. Kemikalieaffald 

og tomme beholdere skal bortskaffes forsvarligt. 

Brugte klude, tvist og lign. skal opbevares i tætsluttende metalbeholdere for at 

undgå, at de bidrager til luftforureningen ved deres store overflade og ikke mindst 

faren for at selvantænde.

HVORDAN OPBEVARER DU DINE KEMIKALIER? 

Rester af kemikalieaffald eller værktøj (fx malerruller) i organiske opløsningsmidler 

må ikke stå og dampe af i lokalet. Afdampningen vil fortsætte, indtil der er ligevægt 

mellem luftens indhold af dampe og opløsningsmidlet. Efter rengøring skal pensler 

og ruller derfor altid opbevares i vand. 

Du kan i forbindelse med opbevaring af kemikalier tænke over følgende 

spørgsmål: 

 

og som dermed ikke må opbevares sammen? 

 

egenskaber? 

 

 

 

 

 


81


82 

KILDEHENVISNINGER 

14. Kildehenvisninger 

”Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A”, 

Teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe (2009) 

”Undgå hudproblemer ved vådt arbejde”, 

Karen Mygind og Mari-Ann Flyvholm, AMI (2004) 

Kampagnemateriale i forbindelse med Arbejdstilsynets irritations- og allergiindsats 

(1991-1992) 

”Erhvervsbetingede lungesygdomme, Nationalforeningen til bekæmpelse af 

lungesygdomme”, 

Bente Korsgaard og Jim Thuesen Pedersen (1997) 

”Gode råd om forsvarlig kemikaliehåndtering”, 

Arbejdsmiljøfonden (1986) 

”Stoffer og materialer. Mindre risiko ved omgang med farlige stoffer”, 

Arbejdsmiljøfonden (1983) 

”Personlig sikkerhed ved arbejdet med epoxyharpikser og isocyanater”, 

13. udgave, Erhvervsskolernes forlag (2009) 

”Arbejdsmiljø fra A til Ø”, 

Fremad (1995) 

”Brugte motorolier – arbejdsmiljømæssig og toksikologisk vurdering”, 

Arbejdsmiljøfondet (1991)

KILDEHENVISNINGER 


83


A 

Aerosoler 22-24, 38 

Advarselstrekant 36 

Afrensning 32, 39, 60, 68 

Allergi 12-14, 20, 64-68, 72 

Akut bronkitis 13-14 

Ansigtsmaske 54 

Ansigtsskærm 46, 57-59 

Arbejdsbetingede lidelser 13-17 

Arbejdsmedicinske undersøgelser 8, 16-17 

 

25, 28, 35 

Astma 14, 65, 68 

B 

 

 

 

D 

Dosering 39, 72, 73 

E 

Eksem 13, 14, 20, 64, 68, 72-75 

Eksponeringskontrol 29 

Eksponeringsscenarie 33 

Elimination 38, 39 

 

F 

Fareetiket 6, 25, 35, 66 

Farepiktogrammer 25, 35 

Faresymboler 25, 35, 43 

84 

STIKORDSREGISTER 

15. Stikordsregister 

Filtrerende åndedrætsværn 53, 54, 56, 59 

Forebyggelsesprincipper 38, 47 

Forebyggelsesmetoder 38, 40 

Forstøvning 23, 79 

Fosterskader 15 

G 

Gasfilter 53, 56 

Gennemtrængningstid 49, 50, 51 

Grænseværdilisten 18, 33 

H 

Halvmaske 53, 54 

Handsker 46, 48, 52, 59, 64, 73 

 

43, 62 

Helmaske 53, 54 

Hjerneskade 15, 17, 61 

Hornlaget 18 

Hud 18-21, 31, 46, 64-66, 73, 76 

Hudkontakt 46, 64-68 

Hudlidelser 20, 74 

Hygiejne 46, 47, 58, 63, 67 

I 

Indendørs malerarbejde 31 

Indkapsling 39, 43, 70 

Instruktion 9, 10, 11, 29, 45 

Isocyanat 20, 22, 60-67

K 

Kemikaliedatabase 34, 36 

Kemiportal 34 

Klassificeret 22, 26, 27 

Kodenummer 29, 32, 60, 61 

Kodenummerskema 31, 60 

Korttidsvirkning 12, 17 

Kræft 12, 14-17, 22, 33, 36, 65, 68 

L 

Langtidsvirkning 4, 12-13, 17, 27 

Lokaludsugning 32, 39, 43, 44, 70 

Luftforsynet åndedrætsværn 53, 54-59, 62, 70 

Luftveje 20-21, 65, 68, 74 

Lukkede systemer 15, 38, 39, 44 

Lungerne 20, 23, 61, 76 

Lungesækkene 20 

M 

Maling 22, 29, 31, 60-67 

Malerarbejde 29, 31, 60, 62 

Molekylvægt 65 

O 

Olier 22, 58, 68-71 

Opbevaring 29, 36, 56, 81 

Organiske opløsningsmidler 15, 18, 61, 68, 72 

P 

 

 

 

 

R 


 

 

Rengøringsmidler 14, 22, 72-79 

Reproduktionsskader 15, 17 

Risikosætning 25, 43 

 

S 

Sikkerhedsbriller 39, 57-59 

 

Sikkerhedsorganisation 9, 40 

Sprøjteforbud 64 

Substitution 36, 38, 40, 47 

Sunde børn 4, 12, 15, 61 

Særligt arbejdstøj 46 

T 

Tekniske foranstaltninger 11, 43-44, 47, 61, 67, 70 

Turboudstyr 53-56 

U 

Udhærdningstid 26, 67 

Unødig påvirkning 32, 47 

V 

 

Ø 

Øjenværn 57-58 

Å 

STIKORDSREGISTER 

Åndedrætsværn 32, 46, 53-57, 61, 70 

85


86

Dette undervisningshæfte er tænkt som et supplement til filmen 

”KEMIKALIER. Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis”. 

Det er et opslagsværk til de arbejdsledere, der skal planlægge arbejdet. 

Planlægning af arbejde, hvori kemikalier indgår, kræver stor viden for 

at kunne forebygge skader - og dette hæfte kan hjælpe dig med at finde 

denne viden. 

Kravet i ”Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A”, kapitel II A regel 6.3 og 

kapitel II B regel 5.5 om en ”uddannelse”, når der arbejdes med farlige 

kemikalier om bord, skyldes, at mange ulykker og sygdomme kan føres 

tilbage til udsættelse for kemikalier i arbejdsmiljøet. Kemikalier er skyld 

i både uheld, hvor man fx får noget ætsende i øjet eller på huden og 

langtidsvirkninger som fx allergi, kræft, hjerneskade eller nedsat evne 

til at få sunde børn. 

Undervisningshæftet er lovpligtigt for arbejdslederen. 

Søfartens Arbejdsmiljøråd 

Amaliegade 33B, 2 

DK-1256 København K 

www.seahealth.dk

KEMIKALIER - Søfartens Arbejdsmiljøråd

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

KEMIKALIER - Søfartens Arbejdsmiljøråd

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?