Laboratoriekursus Biologi B-niveau - KVUC

kvuc.dk

Laboratoriekursus Biologi B-niveau - KVUC

Laboratoriekursus

for

selvstuderende

Biologi B-niveau

23-25/4-2010

KVUC HF-afdelingen


Kære selvstuderende

Denne mappe indeholder 9 øvelses- og rapportvejledninger til laboratoriekursus i biologi

B-niveau.

Kurset afholdes i 331 + 334 på 3. sal på Københavns VUC, Vognmagergade 8, 1120

København K.

For at blive indstillet til eksamen i faget skal du have godkendt 6 rapporter over

gennemførte laboratorieøvelser, og desuden havde gennemført 3 øvelser med

udarbejdelse af tilhørende laboratoriejournaler. Øvelserne indgår i en del af de

eksamensspørgsmål, du kan trække til eksamen. Rapporter og journaler skal derfor

medbringes til eksamen.

Inden kurset skal du have gennemlæst de efterfølgende øvelsesvejledninger. Men

laboratoriekurset er derforuden et godt tilbud til at få opklaret eventuelle faglige

problemer i forbindelse med selvstudiet. Det anbefales derfor, at du også er velorienteret

i de fagområder, der knytter sig til de enkelte øvelser.

På næste side finder du plan over øvelserne og de emner, de omhandler. Som du kan se

af planen er lørdag og søndag lange laboratoriedage. Du må derfor endelig huske at

medbringe madpakke og diverse drikkevarer.

Efter denne praktiske indledning står nu tilbage at ønske dig velkommen til kurset og

håbe du får udbytte af de dage, vi skal tilbringe sammen.

Med venlig hilsen

Jan Bielecki


Biologi B-niveau øvelser:

1. Fotosyntese og begrænsende faktorer (rapport)

2. Måling af primærproduktion (rapport)

3. Peak flow (rapport)

4. Hjerte-karsystemet (rapport)

5. Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index (rapport)

6. Påvisning af arvelig brystkræft – Elektroforese (rapport)

7. Påvisning af mikroorganismer i luft (journal)

8. Regulering af åndedrættet (journal)

9. Forsøg med stress (journal)

Følgende fagområder - emner behandles:

Fredag 23/4 kl. 16-19:

Mikrobiologi - bakterier og mikroskopiske svampe

Økologi - Økosystemet, fotosyntese og respiration

Lørdag 24/4 kl. 9-16:

Biokemi - kulhydrater

Genetik – Nedarvning af brystkræft

Fysiologi - åndedrætssystemet

Fysiologi - nervesystemet

Søndag 25/4 kl. 9-16:

Fysiologi – Hjerte-karsystemet

Mikrobiologi - bakterier og mikroskopiske svampe

Rapportvejledning

Der skrives rapporter over alle øvelserne fra 1 til 6. De tre journaler skal ikke

afleveres, og de bliver ikke rettet. Men de skal medbringes til eksamen.

NB! Rapporterne kan ikke afleveres elektronisk. De afleveres eller indsendes senest 5. maj

2010 (10 dage efter sidste øvelsesdag) til:

Københavns VUC

Vognmagergade 8

1120 Kbh. K

Mærk kuverten lab-øvelser i biologi B.


Plan for de tre dage

Tid

Start

16.00

Slut

19.00

Fredag 23/4

7.

Påvisning af

mikroorganismer

(start)

2.

Måling af

primærproduktion

(start)

1.

Fotosyntese og

begrænsende

faktorer

Der holdes pauser efter behov

Tid

Start

9.00

Slut

16.00

Lørdag 24/4

5.

Kulhydratstofskiftet

(Husk at møde

fastende)

6.

Påvisning af arvelig

brystkræft –

Elektroforese (start)

9.

Forsøg med stress

8.

Regulering af

åndedrættet

6.

Påvisning af arvelig

brystkræft –

Elektroforese (slut)

Tid

Start

9.00

Slut

16.00

Søndag 25/4

7.

Påvisning af

mikroorganismer

(slut)

3.

Peak flow

2.

Måling af

primærproduktion

(slut)

4.

Hjerte-karsystemet

Snak om

rapportskrivning


Rapportskrivning

En Rapport kan disponeres efter følgende 9 punkter:

1. Udleveret forside

Med følgende oplysninger:

Rapport nr. – Titel – Navn –

Øvelsesdato – Rapport afleveret – Medarbejdere – Underskrift

2. Teori

En beskrivelse af forsøgets teoretiske baggrund.

3. Formål

a) En kort og klar beskrivelse af hvad man ønsker at undersøge ved forsøget.

En enkelt eller få liniers tekst med beskrivelse af eksperimentets ide, og hvad man vil

anvende det til.

b) Desuden skal der i nogle øvelser opstilles en hypotese - dvs. hvilket resultat

forventer du af øvelsen ?

Man fortæller her hvad forsøget forventes at skulle have som slutresultat.

4. Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

Her skal alle de materialer der rent praktisk anvendes i eksperimentet, nævnes. Der

kan være tale om apparatur eller kemikalier i større eller mindre omfang. Man skal

lave en

a) skitse af forsøgsopstillingen og

b) en liste over anvendte materialer og apparatur

5. Fremgangsmåde

Her beskriver man i detaljer hvad man foretager sig i øvelsen, gerne suppleret

med en tegning.

Punkterne 4) og 5) kan evt. erstattes af forsøgsvejledningen, blot man husker

at anføre alle evtuelle afvigelser fra denne.

6. Resultater – Fejlkilder

Resultater fra forsøget angives altid i den form, de er målt. Hvis der derefter udføres

beregninger, medtages disse. Resultaterne kan gøres nemmere at overskue i form af

en tabel, en graf eller lignende.

Fejlkilder og usikkerhedsmomenter

Her gælder det om at nævne og vurdere alle de faktorer, der kan gøre resultaterne

mindre troværdige.


7. Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)

a) Tolkning og vurdering af forsøgsresultatet, herunder om det formulerede problem

(hypothesen) underbygges.

Kommentering af såvel rigtige som indlysende forkerte resultater.

b) Svar på spørgsmål

8. Konklusion

Det skal her kort vurderes, om forsøgets formål er opfyldt

9. Anvendt litteratur

Den benyttede og i rapporten citerede litteratur anføres alfabetisk efter forfatter.

Hver kilde angives med : Forfatter – Titel – Forlag – Årstal

Husk at angive nøjagtige sideanvisninger.

Husk at angive anvendte adresser på kilder fra internettet.


Biologirapport nr. 1

Navn:

Fotosyntese og begrænsende faktorer

Øvelsesdato: Rapport afleveret:

1. Øvelsen er udført sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

2. Rapporten er skrevet sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

_____________________ _____________________ _____________

Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)


Øvelse 1 – Fotosyntese og begrænsende faktorer

2) Teori

Fotosynteseprocessen er planternes mest karakteristiske livsytring. Her produceres

organisk stof af uorganisk:

6CO 2 + 6H2O + lys → C 6H 12O 6 + 6O 2

kuldioxid vand glukose ilt

Ilten afgives til vand eller luft, alt efter om det er en vandplante eller landplante. Ilten

kan bruges igen af planterne i deres respiration.

Fotosyntesen foregår i planternes blade, hvis opbygning ses på nedenstående figur.

Spalteåbningerne på bladenes underside er omgivet af læbeceller. Læbecellerne er de

eneste celler i overhuden som har grønkorn. Læbecellerne er med andre ord i stand til at

lave fotosyntese.

NB! Undervandsblade har ikke læbeceller og spalteåbninger. Hvorfor mon ikke?

Fotosyntesen forløber kun, når farvestoffet klorofyl og de nødvendige enzymer er til

stede i rette mængde. I højere planter foregår processen i grønkornene. Processen

forløber desuden i en række trin, bl.a. sker bindingen af kuldioxid og produktionen af ilt

ved to adskilte processer. Hele fotosyntesen er således et samspil mellem flere

delprocesser og enzymer. Derfor bliver fotosyntesens intensitet også afhængig af en lang

række faktorer af fysisk, kemisk og biologisk art. De vigtigste er: lysstyrke, lyskvalitet,

mængden af vand, kuldioxidkoncentrationen, temperaturen og pH. Disse faktorer kan

alle være begrænsende for fotosyntesen. Man kan ved forskellige forsøgsopstillinger

undersøge betydningen af de enkelte faktorer; men vi vil her begrænse os til at undersøge

betydningen af lysstyrken og mængden af kuldioxid.


For en punktformet lyskilde er lysstyrken omvendt proportional med kvadratet på

afstanden, hvilket på godt dansk vil sige: Når en (punktformet) lyskilde flyttes længere

væk fra en plante, vil lysstyrken aftage med afstanden gange med sig selv. For nemheds

skyld siger vi, at lysstyrken i 100 cm's afstand til planten har en relativ værdi på 1. Enhver

anden lysstyrke i en bestemt afstand kan da udregnes ud fra formlen:

y = (1/x 2 ) * 10 000

hvor y er den relative lysstyrke, og x er afstanden i cm.

Almindeligvis ser man, at fotosyntesen er proportional med lysstyrken indtil et vist

punkt, hvorefter den stagnerer (lysmætning) (se fig. l). Ved meget høje lysstyrker kan

Fig. 1: Sammenhængen mellem

belysningsstyrke og fotosyntese.

Kurven skærer x-aksen ved en

belysningsstyrke, der kaldes

kompensationspunktet. ved denne

lysstyrke er der ligevægt mellem CO 2 -

optagelsen ved fotosyntesen og CO 2 -

udskillelsen ved plantens respiration

aktiviteten evt. falde (lyshæmning).

I denne øvelse anvender vi vandplanter - Cabomba sp. og/eller Vandpest (Elodea sp.) -

som forsøgsplante, da man let kan observere iltdannelsen i form af afgivne iltbobler fra

stænglen til vandet. Antallet af iltbobler pr. tidsenheds er et mål for fotosyntesen, idet ilt

jo er et biprodukt ved fotosyntesen.

Ved at tilsætte vandet natriumhydrogenkarbonat i forskellig mængde, kan man variere

forsyningen af kuldioxid (CO2). Natriumhydrogenkarbonat kan nemlig frigive CO2 efterhånden som det forbruges under fotosyntesen:

NaHCO3 Na + - - 2- + HCO3 og 2 HCO3 CO2 + CO3 + H2O

For at kunne forløbe kræver den sidste proces, at planten har et bestemt enzym,

karboanhydrase. Det har de fleste alger og højere vandplanter, bl.a. de to planter, vi

bruger i dette forsøg.

3) Formål

- At undersøge hvordan vandplantes fotosyntese varierer i forhold til lysstyrke og

koncentration af kuldioxid (CO 2).

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)


• Vandplanter (vandpest og/eller

Cabomba)

• Demineraliseret vand

• 0,1 % og 1 %

Natriumhydrogenkarbonat

(NaHCO 3)

• Bægerglas

• Reagensglas

• Forsøgsstativ

• Kraftig lampe

• Metermål

• Ur

• Tæller

5) Fremgangsmåde

Fyld først demineraliseret vand i bægerglas og reagensglas og placer planten i glasset med

skudspidsen nedad. Vend derefter reagensglasset med en finger for åbningen og sænk

det ned i bægerglasset, så der er fyldt med vand omkring planten.

Tæl antal bobler pr. minut ved følgende afstande:

8,2 cm, 10 cm, 14,2 cm, 20 cm, 31,6 cm, 44,7 cm og 100 cm.

Start med lyskilden nærmest ved planten (8,2 cm) og ryk gradvist lampen væk fra

planten.

Gentag dernæst forsøget med samme plante med først 0,1 % NaHCO 3 og dernæst 1 %

NaHCO 3.

NB! Hver gang lampen flyttes, venter man med at tælle bobler indtil produktionen

skønnes at være konstant (ca. 2 min.)

Husk inden forsøget starter at opstille en hypotese vedr. 1. fotosyntesens afhængighed af

lysstyrke og 2. betydningen af koncentrationen af NaHCO 3.

6) Resultater

Indføj resultaterne i nedenstående skema og konstruer et regneark, hvor resultaterne

indføres.


Afstand (cm) 8,2 10 14,2 20 31,6 44,7 100

Relativ lysstyrke 150 100 50 25 10 5 1

Demineraliseret vand

0,1 % NaHCO3

1 % NaHCO3

Rapport 1 – Fotosyntese og begrænsende faktorer

1) Forside

2) Teori

3) Formål og hypotese

Hypotese vedr. 1. fotosyntesens afhængighed af lysstyrke og 2. betydningen af

koncentrationen af NaHCO 3

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

5) Fremgangsmåde

Skriv kun, hvis der er afvigelser fra den trykte vejledning.

6) Resultater

Resultaterne fra tabellen afbildes grafisk, idet bobletallet/min afsættes ud af y-aksen og

den relative lysintensitet ud af x-aksen, fx i et regneark.

7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)

Redegør for fejl- og usikkerhedskilder ved forsøget og sammenhold resultaterne med de

opstillede hypoteser. Gik det som forventet? Hvorfor/hvorfor ikke?

Besvar desuden følgende spørgsmål:

1. Hvorledes ville du forvente, at en ændring af temperaturen ville påvirke

fotosyntesen under konstante lysforhold og med konstant CO2-koncentration?

Begrund!

2. Hvorledes ville du forvente, at en ændring af mængden af næringssalte ville

påvirke fotosyntesen under konstante lysforhold og med konstant CO2koncentration?

Begrund!

8) Konklusion

Er formålet med forsøget opfyldt ?

9) Anvendt litteratur


Biologirapport nr. 2

Navn:

Måling af primærproduktion

Øvelsesdato: Rapport afleveret:

1. Øvelsen er udført sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

2. Rapporten er skrevet sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

_____________________ _____________________ _____________

Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)


Øvelse 2 - Måling af primærproduktion

2) Teori

Alle organismer, der konsumerer organisk stof, kaldes sekundære producenter og udgør

økosystemets heterotrofe organismer. At de er sekundære betyder, at de står efter de

primære producenter i fødekæden. De lever af noget som i forvejen er produceret.

Nummer et i fødekæden er primærproducenterne, de autotrofe planter. Planterne kendes

ved at være grønne som følge af deres indhold af klorofyl. Der findes også bakterier som

er primære producenter, de såkaldte cyanobakterier.

Autotrof betyder selvopbyggende, og organismer der udnytter energien i sollyset kaldes

fotoautotrofe. Planterne er af vital betydning for livet på jorden fordi de kan lave

fotosyntese:

Solenergi + 6CO 2 + 6H 2O → C 6H 12O 6 + 6O 2

Fotosyntesen er i energimæssig forstand en op ad bakke reaktion. Den kan ikke forløbe,

hvis den ikke får tilført energi i form af solys. Derfor har planterne udviklet nogle

effektive solfangere i form af grønkorn. I grønkornene omdannes lyseenergien til kemisk

energi som planten derefter bruger til at sætte kuldioxid og vand sammen til glukose og

ilt.

For at vokse og leve må planten bruge noget af den dannede glukose i sin egen

respiration for at danne ATP - nøjagtig som dyrene. Denne ATP (kemisk energi)

benyttes herefter til at bygge andre glukosemolekyler om til andre livsvigtige organiske

stoffer i form af stivelse, nucleinsyrer, proteiner, fedtstoffer og vitaminer. Opbygningen

af disse molekyler kræver en lang række næringssalte som planten optager fra

omgivelserne. Dette uanset om det er en lille planktonalge, en åkande eller et bøgetræ.

De planteopbyggende processer kan derfor deles op i to.

1: Respirationen som danner ATP:

C 6H 12O 6 + 6O 2 → 6CO 2 + 6H 2O + ca. 30 ATP (+ varme)

2: Opbygningen af livsvigtige stoffer som kræver energi i form af ATP for at

kunne gennemføres:

ATP + næringssalte + glukose → stivelse, lipider, proteiner,

nucleinsyrer og vitaminer

Mængden af kulhydrat der dannes ved fotosyntesen betegnes som

BruttoPrimærProduktion (BPP). Det, der bliver til rest efter planternes Respiration

(R), kaldes NettoPrimærProduktionen (NPP). Følgende gælder derfor:

BPP = NPP + R


Nettoprimærproduktionen går videre i fødekæden, dvs. den konsumeres enten af

planteædende dyr eller af nedbrydende bakterier og svampe.

Figuren viser en plante i arbejde

3) Formål

Formålet er at finde BruttoPrimærProduktion for en plante i et givet tidsrum, ved at

måle NettoPrimærProduktion og Respirationen.

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

Iltprøvesæt til måling af iltkoncentration i mg/liter

4 stk. 250 ml winklerflasker.

2 lige store vandplanter.

staniol.


5) Fremgangsmåde

Vi måler primærproduktion og respiration som henholdsvis iltproduktion og iltforbrug i

lukkede flasker, der udsættes for henholdsvis konstant lys og konstant mørke i ca. 1½

døgn.

1. 4 flasker fyldes med vand fra samme bægerglas (med samme iltkoncentration).

2. I 2 af flaskerne placeres planter, den ene af dem pakkes ind i staniol.

3. De 2 andre er kontrolflasker. I den ene måles iltindholdet ved forsøgets start; den

anden står sammen med de to flasker med planter.

4. Flaskerne står i konstant belysning og ved samme temperatur i en kendt tid.

5. Ved forsøgets slutning måles iltkoncentrationen i alle tre flasker.

6) Resultater

Iltkoncentration ved forsøgets start (mg O 2/L)

Iltkoncentrationen i kontrol ved afslutning (mg O 2/L)

Iltkoncentrationen i flaske med plante i lys ved afslutning (mg O 2/L)

Iltkoncentrationen i flaske med plante i mørke ved afslutning (mg O 2/L)

Iltproduktion i lys (NettoPrimærProduktion) (mg O 2/L)

Iltforbrug i mørke (respiration) (mg O 2/L)

BruttoPrimærProduktion (BPP) (mg O 2/L)


Rapport 2 - Måling af primærproduktion

1) Udleveret forside

2) Teori

I rapporten skal der indgå en beskrivelse af fotosyntesen og respirationen

3) Formål

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

5) Fremgangsmåde

6) Resultater - Fejlkilder

• BPP omregnes fra iltproduktion/liter til kulstofproduktion/liter efter ligningen:

X mg O 2/L = ½ X mg C/L. (jvnf. fotosynteseligningen)

• Beregn derefter hvor mange mg kulhydrat (glukose) dette svarer til.

7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)

• Giv en vurdering af forsøgsresultatet

• Giv en vurdering af forholdet mellem BPP, NPP og R i forskellige

plantesamfund, fx skove af forskellige aldre, vandmiljøer i forskellig dybde.

8) Konklusion

Er formålet med forsøget opfyldt?

9) Anvendt litteratur


Biologirapport nr. 3

Navn:

Peak flow

Øvelsesdato: Rapport afleveret:

1. Øvelsen er udført sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

2. Rapporten er skrevet sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

_____________________ _____________________ _____________

Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)


Øvelse 3 - Peak flow

2) Teori

Astma giver en øget produktion af slim i luftvejene og en sammentrækning af den glatte

muskulatur i bronkier og bronkioler.

Astma kommer anfaldsvis og kan udløses af et allergen og/eller af anstrengelse.

Da det er både vanskeligt og problematisk at fremkalde et astmaanfald, for at se om en

person lider af astma og måle, hvor alvorlige anfaldene er, giver man ofte patienter

mulighed for hjemmemåling med et Peak flow meter.

Lungefunktionen er ikke ens for alle - den er blandt andet bestemt af køn, højde og

alder.

Lungefunktionsprøver

Undersøgelser til vurdering af lungernes funktion under udredning af lungesygdomme

foretages inden større lungeoperationer. De betegnes også spirometri.

En peak-flow måling er den enkleste metode til at bestemme lungefunktionen. Peak-flow

er den højeste hastighed, som luften kan pustes ud med i begyndelsen af en maksimal

udånding. Prøven benyttes bl.a. ved astma til at give et indtryk af bronkiernes sammentrækning.

Man kan foretage bestemmelsen hjemme og på den måde selv følge med i,

hvordan lungefunktionen er.

Vitalkapaciteten (FVC) er den største luftmængde, som kan udåndes efter en maksimal

indånding.

Forceret ekspirationsvolumen (FEV,) er den største luftmængde, der kan pustes ud i det

første sekund af en udånding.

Forholdet mellem FEV, og FVC er nedsat (under 0,75) ved luftvejssygdomme som

kronisk bronkitis, rygerlunger og astma.

3) Formål

Da vi ikke forventer eller ønsker anfald af astma under dette forsøg er formålet

udelukkende, at undersøge hvorledes lungefunktionen varierer mellem personer og

herunder finde ud af, om den også er bestemt af køn, højde og alder.

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

5 hanlige og 5 hunlige forsøgspersoner Peak flow meter

Engangsmundstykker Excel regneprogram

Peakflowmeteret bruges til at måle lungefunktionen og er især velegnet til at registrere

ændringer i lungefunktionen. Det kræver noget øvelse at lære at lave et pålideligt peak

flow. Man skal derfor øve sig en del gange før peakflowmålingen er et pålideligt udtryk

for lungefunktionen. For at få det mest pålidelige udtryk for peak flowet er det vigtigt, at

man laver tre målinger lige efter hinanden, hver gang man registrerer sit peak flow. Alle

tre måleresultater skal noteres ned.


5) Fremgangsmåde

1. Læs vedlagte instruktion vedrørende brugen af peakflowmeter igennem. Studér

også det udleverede peakflowmeter og noter, hvilken enhed der måles i, når der

pustes.

2. Øv jer i at puste, så I kan give instruktion til forsøgspersonerne. Hver person sit

mundstykke.

3. Prøv på mindst 10 personer inklusiv jeres egen gruppe. Hver person skal puste 3

gange.

Det pust med højest peak-flow er personens kapacitet ved disse målinger.

Der skal så vidt muligt være ligelig fordeling af de to køn.

4. Skriv tallene i tabel og lav en udveksling af forsøgsdata med de andre grupper.

5. Tallene tastes ind i excel regneprogram med peak flow værdi på y-aksen og højde

på x-aksen . (Se vejledning) Der laves tendenslinie. Der skal skelnes mellem

kvinder og mænd ved indtastningen.

6) Resultater

Navn Køn Højde Alder Pust 1 Pust 2 Pust 3


Rapport 3 - Peak flow

1) Forside

2) Teori

3) Formål

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

5) Fremgangsmåde

6) Resultater - Fejlkilder

7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)

a) Spørgsmål

• Hvad er et allergen?

• Beskriv sygdommen astma

b) Giv en vurdering af forsøgsresultatet

• Forklar forsøgsresultaterne. Er der køns og aldersforskelle?

8) Konklusion

Er formålet med forsøget opfyldt ?

Hvad kan en undersøgelse af Peak flow bruges til ?

9) Anvendt litteratur


Biologirapport nr. 4

Navn:

Hjerte-karsystemet

Øvelsesdato: Rapport afleveret:

1. Øvelsen er udført sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

2. Rapporten er skrevet sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

_____________________ _____________________ _____________

Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)


Øvelse 4 - Hjerte-karsystemet

2) Teori

Hjertet er en pumpe, der pumper blodet ud i blodkarsystemet. I hvile trækker hjertet sig

sammen ca. 70 gange i minuttet.

Takket være hjerteklapperne er hjertet desuden en ensretter, der pumper blodet i én

retning, dvs. ud gennem arterierne.

Hjertets cyklus i hvile

1. Først trækker forkamrene sig sammen 0,1 sekund

2. Dernæst trækker hjertekamrene sig sammen 0,3 sekund (systole)

3. Endelig hviler hjertet, hjertepause 0,5 sekund (diastole)

Hjertecyklus varer altså 0,9 sekund, hvilket svarer til en puls på 66

Blodtryk

Ved blodtrykket forstås det tryk, blodet udøver mod karvæggen. Blodtrykket er størst i

aorta, og aftager jo længere væk blodet fjerner sig fra hjertet. I venerne er trykket således

meget lavt og omkring nul eller derunder ved de store hulveners indmunding i højre

forkammer.

Ved blodtryksmåling registreres det tryk, blodet udøver mod arteriernes vægge såvel i

hjertets arbejdsperiode som i hjertets hvileperiode. Blodtrykket måles almindeligvis over

arterien på overarmen, arteria brachialis.

Hos en voksen i hvile vil blodtrykket være mellem 120/70 og 150/90 mm Hg (mm

kviksølv).

Det systoliske blodtryk er tallet foran skråstregen. Blodtrykket 120/70 læses som 120

over 70.

Puls

Den blodmængde, der pumpes ud af hjertets venstre hjertekammer, hver gang hjertet

trækker sig sammen, udøver et tryk på arteriernes vægge. Trykket kan mærkes som en

bølgebevægelse, pulsen.

Ved at sammenpresse en arterie, som ligger over en knogle, fx ved håndleddets

tommelfingerside, kan man føle pulsbevægelserne. Da hver pulsbevægelse er lig med en

hjertesammentrækning, fås et udtryk for, hvor mange gange hjertet slår.

Hos en voksen i hvile vil pulsen være 60-80 slag i minuttet.

Registrering af kredsløbets funktion

Blodkredsløbets funktion kan eksempelvis undersøges ved at måle blodtryk og puls.


3) Formål

• at undersøge, om puls og blodtryk ændrer sig som følge af ændringer i kroppens

aktivitet.

• at undersøge, om der er individuelle forskelle trænet/utrænet eller mand/kvinde.

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

Pulsmåler med datalogger bestående af elektrodebælte og pulsur

Stetoskop

Blodtryksapparat

Ur

Ergometercykel

PC'er med printer

5) Fremgangsmåde

A) Hjertelyde

Med stetoskopet lyttes til hjertes lyde.

Når hjertekamrene trækker sig sammen lukker sejlklapperne og der høres et ”lup”. Når

hjertekamrene slapper af lukker lommeventilerne, og der høres et ”dup”. Altså ”lup –

dup”, ”lup – dup”, ”lup – dup”, osv.

B) Blodtryk og puls

Der udvælges mindst 2 forsøgspersoner, som kan sammenlignes, fx trænet/utrænet

ung/gammel eller mand/kvinde.

• Pulsuret anbringes som et ur om det ene håndled og elektrodebæltet anbringes

om brystkassen. Husk at fugte elektroderne med vand. Pulsuret kører under hele

forsøget, og ved hjælp af en PC'er med printer udskrives hele forløbet

• Blodtryksmålerens manchet anbringes på det andet håndled.

Hold så vidt muligt håndleddet i højde med hjertet under målingerne.

Blodtryksmåleren startes ved at trykke på O/I knappen.

Blodtryk og puls måles i følgende rækkefølge og situationer.

1. Hvilepuls

2. Blodtryk i hvile

3. Stående puls højeste værdi

4. Stående puls stabil værdi

5. Blodtryk stående

6. Arbejdspuls

7. Blodtryk under arbejde

8. Tiden, fra arbejdspuls til hvilepulsen atter nås, registreres

Noter tallene i resultatskema.


Måling i hvile

Pulsen kan hele tiden følges på pulsmåleren. Når pulsen ikke falder mere og har

været stabil i 3 min er det tid at starte forsøget. Husk ikke at standse pulsuret, det

skal løbe til hele forsøget er slut.

Blodtrykket i hvile skal nu måles. Husk at lukke luften helt ud af manchetten efter

målingen, men lad manchetten blive på overarmen.

Måling Stående

Forsøgspersonen rejser sig roligt op og stiller sig på stive ben. Blodtrykket måles med

det samme. Pulsen følges på pulsmåleren. Når pulsen er faldet og er blevet nogenlunde

stabil, måles blodtrykket igen, mens personen står op.

Måling under arbejde

Forsøgspersonen sætter sig op på ergometercyklen. Den indstilles, så saddel og styr er i

rette højde. Forsøgspersonen cykler nu 6-7 min på ergometercyklen i kraftigt tempo, så

personen bliver varm og forpustet. Arbejdspulsen aflæses stadig på uret og arbejdet skal

være så kraftigt at pulsen overstiger 120. Uret vil bippe, mellem puls 110 og 120.

Blodtrykket aflæses efter arbejdets ophør og forsøgspersonen sidder roligt på cyklen,

(fordi apparatet ikke kan bruges, mens man cykler).

Tiden fra arbejdspuls til hvilepuls

Hvis personen har en god kondition, vil pulsen hurtigt falde til hvilepuls igen. Hvis der

er tid, kan I lade forsøgspersonen lægge sig ned igen og først standse forsøget, når

hvilepulsen nået.

Når forsøget standses, trykkes på set/start/stop uret bipper og går ud.

Derefter trykkes på selekt og uret er klar til næste forsøgsperson.


6) Resultater

Tallene fra computerudskriften, dvs. pulsen, og blodtrykket indsættes i skemaet

Forsøgsperson

Puls i hvile

Blodtryk i hvile / / /

Stående puls - højeste

Stående puls - stabil

Stående blodtryk / / /

Puls under arbejde

Blodtryk under arbejde / / /

Tid fra arbejdspuls til

hvilepuls


Rapport 4 - Hjerte-karsystemet

1) Forside

2) Teori og hypotese

Du skal inddrage begreberne puls, blodtryk, systolisk og diastolisk samt det autonome

nervesystems regulering af blodkredsløbet.

Hypoteser:

Hvordan forventer du puls og blodtryk vil ændre sig fra liggende til stående stilling?

Hvordan forventer du puls og blodtryk vil ændre sig fra hvile til arbejde?

3) Formål

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

5) Fremgangsmåde

Skriv kun, hvis den anvendte fremgangsmåde afviger fra den i vejledningen.

6) Resultater - Fejlkilder

Resultaterne indføres i skema.

7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)

1. Hvad kan være årsag til forskellen i de målte hvilepulse på de forskellige

forsøgspersoner? (Trænet/utrænet, mand/kvinde, ung/gammel).

2. Beskriv pulskurverne og giv en forklaring på deres udseende.

3. Prøv at beskrive, hvad der sker i det autonome nervesystem med hensyn til

reguleringen af puls og blodtryk ved ændringen fra liggende til stående stilling og

ved arbejde.

4. Hvilken betydning har venepumpen ved den stående stilling?

8) Konklusion

Er formålet med forsøget opfyldt ?

9) Anvendt litteratur


Manual til Pulsuret

Pulsuret har 4 trykknapper: set/start/stop select signal store/recall

Når I modtager uret viser urets display hvad klokken er og ikke mere.

1. Tryk 2 gange på select. Nu viser urets display int Lft FLE med 1,6

sek. intervaller. Int viser med hvilket interval, data vil blive registreret. Der

skal stå 15, da pulsen vil blive registreret med 15 sekunders intervaller. Skal

være ok når I starter. Lft viser, hvor meget hukommelse der er tilbage til jeres

data. FLE viser hvilke fil I bruger. Noter nummeret. I skal bruge det, når I

skal overføre data til computeren.

2. Tryk store/recall. Pulsen vises nu, men uden at blive lagret i urets

hukommelse.

3. Når forsøgspersonen slapper helt af starter forsøget. Tryk set/start/stop.

Pulsuret løber nu og pulsen registreres i urets hukommelse. Pulsen kan hele

tiden følges på pulsmåleren. Når pulsen ikke falder mere og har været

stabil i 3 min er det tid at fortsætte forsøget.

Husk ikke at standse pulsuret, det skal løbe til hele forsøget er slut.

4. Når forsøget standses trykkes på set/start/stop uret bipper og går ud.

Derefter trykkes på selekt og uret er klar til næste forsøgsperson.


Overførsel af pulsmålinger fra pulsur til computer:

De signaler, der er opfanget af pulsuret kan ikke direkte forstås af computeren. Der skal

indskydes et mellemled, et interface, mellem pulsuret og computeren. Dette interface er

forbundet med computeren via en COM-port (en computerudgang). Computeren har

fået indlagt noget software, der gør det muligt at bearbejde resultaterne.

1) Programmet Polar-sportstester hentes frem på computeren.

Klik med musen på urikonet.

Læg uret med ur på displayet i fordybningen på interfacet.

2) Tryk 3 x på select. Uret dutter og MA recall står på displayet og derefter på

set/start/stop. Nu skal der stå COM på uret.

3) Klik med musen på OK på computerskærmbilledet.

4) Tryk store/recall på uret. Nu fremkomme filnummeret. Med signal og

select knapperne kan det rigtig filnummer fremtastes. Når det rigtige

filnummer står på uret, fortsætter man.

5) Tryk store/recall igen. COM blinker nu og der overføres data.

6) Nu bruger man ikonerne på toolbar til bearbejdning og udprintning.


Biologirapport nr. 5

Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index

Navn:

Øvelsesdato: Rapport afleveret:

1. Øvelsen er udført sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

2. Rapporten er skrevet sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

_____________________ _____________________ _____________

Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)


Øvelse 5 – Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index

2) Teori

I mange lærebøger er det nævnt, at stivelse er et langsomt fordøjeligt kulhydrat, der også

giver mæthedsfornemmelse i længere tid. Simple kulhydrater som f.eks. hvidt sukker

(sucrose) skulle være et hurtigt optageligt kulhydrat, der kun kortvarigt giver mæthed.

Antagelsen byggede på, at stivelse som polysakkarid er længere tid om at blive fordøjet

og optaget.

Når man foretager forsøg med dette, ved at måle glukosekoncentrationen i blodet efter

indtagelse af bestemte typer kulhydrater, viser det sig at være ukorrekt. Den enzymatiske

spaltning af stivelse forløber meget hurtigere, end man have forestillet sig. Derfor er man

gået over til at inddele kulhydraterne efter et såkaldt glykæmisk index, der afspejler

kulhydratets evne til at få blodsukkeret til at stige efter indtagelse.

Glykæmisk index

Man udfører forsøg på en række helt normale mennesker og giver dem 50 gram af et

bestemt kulhydrat, efter at de har fastet i et halvt døgn. Derefter måler man

glukosemængden i blodet flere gange i løbet af et par timer. På baggrund af disse

målinger kan man tegne en glukosekurve. Kulhydratet glukose (monosakkarid) optages

meget hurtigt i tyndtarmen, og det giver derfor en kraftig stigning i

blodsukkerkoncentrationen. Man definerer dette areal til 100 og alle andre

kulhydrattypers blodglukoseareal beregnes i forhold dertil.

Af nedenstående tabel kan man se forskellige typer kulhydraters glykæmiske index.

Glukose 100

Upolerede ris 66

Maltose (2 x glukose) 105

Laktose 46

Hvidt franskbrød 100

Sucrose (stødt melis) 59

Gulerødder 97

Bananer 58

Honning 87

Æble 39

Fuldkornsbrød 72

Iscreme 36

Polerede ris 72

Sødmælk 34

Kartofler 70

Fruktose 20

Det viser sig at disakkaridet sucrose (sakkarose), stødt melis, har et indextal på 59,

medens glukose har et index på 100. Det skyldes sucrose består af glukose og fruktose.

Som man kan se optages fruktose, index 20, uhyre langsomt, idet optagelsen af fruktose

kræver et bestemt transportprotein. Indholdet af andre stoffer blandet i kulhydratet

f.eks. fedt, iscreme, og fibre, upolerede ris, sænker det glykæmiske index.

Insulinudskillelsen:

Efter kulhydratindtagelse stiger glukosekoncentrationen i blodet og bugspytkirtlen

udskiller insulin. Insulin fremmer glukoseoptagelsen i cellerne og glykogendannelsen i

lever og muskler, så resultatet bliver, at glukosekoncentrationen i blodet falder.


Glukagonudskillelsen:

Lang tid efter fødeindtagelse kan glukosekoncentrationen blive så lav, under 5 mmol/L,

at hormonet glukagon udskilles. Dette hormon kommer også fra bugspytkirtlen.

Hormonet bevirker, at glukose frigøres fra glykogenlagrene i lever og muskler, således at

glukosekoncentrationen i blodet stiger.

Fysisk aktivitet, rygning, indtagelse af kaffe eller andre stimulanser kan også påvirke

glukosekoncentrationen i blodet. Fysisk arbejde stimulerer glukagonudskillelsen og

nikotin virker ligesom adrenalin, der også får glukosekoncentrationen til at stige.

Sult og mæthed er fornemmelser i vores nervesystem, der styres af en række faktorer:

Mavesækkens fyldningsgrad, glykogenlagrenes størrelse og ikke mindst

glukosekoncentrationen i blodet.

Efter et måltid → føde i mave og tarm → glukosekoncentrationen i blodet øges.

Deraf følger:

• Nedsat appetit

• Øget insulinudskillelse

• Øget optagelse af glukose i lever og muskler

• Glykogendannelse i lever og muskler

• Fedtdannelse i fedtceller

Glukosekoncentrationen i blodet falder.

Efter nogen tids sult → mave og tarm tom → glukosekoncentrationen i blodet falder.

Deraf følger:

• Mere appetit /sult

• Øget glukagonudskillelse

• Glykogen spaltes i leveren

• Glukose frigøres til blodet

Glukosekoncentrationen i blodet stiger.

Blodsukker og diabetes

Diabetes-diagnosen stilles ud fra et program, der begynder med måling af et ikkefastende

blodsukker. Den måling efterfølges ofte af en bestemmelse af faste-blodsukkeret

og suppleres i tvivlstilfælde med en såkaldt peroral glukosebelastningstest.

1. Hvis værdien for det ikke-fastende blodsukker er over 11,1 mmol/L, har

personen diabetes.

2. Hvis det ikke-fastende blodsukker kun er moderat forhøjet i intervallet 5 - 11

mmol/L, bestemmes tillige fasteblodsukkeret.

3. Hvis fasteblodsukkeret ligger over 7 mmol/L, har personen diabetes.

4. Hvis det er under 5, har personen ikke diabetes.


Tilbage resterer en lille gruppe personer med et fasteblodsukker på 5-7 mmol/L, som

må udredes nærmere med en peroral glukosebelastning. Ved denne prøve drikker

personen 75 gram druesukkeropløsning og får målt blodsukkeret to timer senere.

Diagnosen kan ikke stilles ved at undersøge urinen for sukker.

3) Formål

At undersøge, hvordan indtagelsen af forskellige kulhydrater påvirker

glukosekoncentrationen i blodet.

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

One Touch blodglukose måler

Ur

Blodlancetter

Kostvurderingstabel

Servietter

Kulhydratholdige fødevarer

5) Fremgangsmåde

Forsøgspersonerne skal i tillempet form følge den glukosebelastningstest, man udfører

på sukkersygepatienter. Nogle fastende personer drikker eller spiser en kulhydratholdig

kost. Kosten skal indeholde 50 gram kulhydrat. Man kan fx vælge at spise is, brød,

bananer, frugt, sukker eller ren glukose. Da kulhydratet skal spises så hurtigt som muligt,

så vælg efter, hvor god du er til at indtage store mængder føde. Er du ikke grovæder, så

vælg glukose eller sukker på drikkeform.

1. Kulhydratføden vælges og afvejes efter beregning af kulhydratindholdet ved hjælp

af en kostvurderingstabel.

2. Fasteglukose måles med blodsukkermåleren. Læreren vejleder i brugen af den.

Sultfornemmelsen beskrives.

3. Fødevaren spises så hurtigt som muligt. Når den sidste bid er sunket noteres

tiden. Sultfornemmelsen beskrives.

4. Derefter måles blodsukkerkoncentrationen med de i resultatskemaet angivne

tidsintervaller. Husk at notere glukosekoncentrationen og sultfornemmelsen.

6) Resultater

1. Sultfornemmelsen beskrives gennem hele forløbet

2. Resultatskema (se næste side)


Glukosekoncentrationen angives i mmol/L

Forsøgsperson

Fødevare Faste

0 min.

15

min

30

min.

45

min

60

min

90

min

120

min.


Rapport 5 – Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index

1) Forside

2) Teori

• Hvad forstås ved blodsukkeret ?

• Hvorfor er det så vigtigt at blodsukkeret ikke bliver for højt eller for lavt ?

• Gør rede for kulhydratstofskiftet. Husk at inddrage det glykæmiske index, insulin

og glukagon.

3) Formål og hypotese

• Giv en kort og klar beskrivelse af, hvad du ønsker at undersøge ved forsøget.

• Opstil en hypotese - dvs. hvilke resultater forventer du at finde og hvorfor.

Tip. Brug tabellen det over det glykæmiske index som udgangspunkt for vurderingen

af de indtagne fødevarers forventede glykæmiske index.

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

5) Fremgangsmåde

6) Resultater - Fejlkilder

• Noter i skemaet hvilke typer kulhydrater, der er indtaget og de målte

glukoseværdier for samtlige deltagere.

• Beskriv sultfornemmelsen gennem forløbet.

• Afbild resultaterne grafisk. Glukosekoncentrationen ud af y-aksen og tiden ud af

x-aksen, fx vha. et regneark.

7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)

Ud fra den grafiske afbilding af resultaterne vil du formodentlig se en stigning og et fald i

glukosekoncentrationen.

• Hvad er årsagen til stigningen?

• Hvad er årsagen til faldet?

Se om dine resultater svarer til de opgivne værdier for det glykæmiske index.

• Var der en sammenhæng mellem sultfornemmelsen og glukoseindholdet i blodet.

Hvis to forsøgspersoner har valgt samme kulhydratspise, hvad kan da være årsagen til

eventuelle individuelle forskelle?

8) Konklusion

Er formålet med forsøget opfyldt?

9) Anvendt litteratur


Biologirapport nr. 6

Påvisning af arvelig brystkræft – Elektroforese

Navn:

Øvelsesdato: Rapport afleveret:

1. Øvelsen er udført sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

2. Rapporten er skrevet sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

_____________________ _____________________ _____________

Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato)


Øvelse 6 - Påvisning af arvelig brystkræft – Elektroforese

2) Teori

Nedarving af kræftgener

Mange forskellige faktorer bidrager til udviklingen af kræft. Det kan være

kræftfremkaldende stoffer i vores føde eller i omgivelserne. Hertil kommer, at adskillige

typer af cancer kan være familiære (arvelige). Disse former for kræft kan skyldes

nedarving af et muteret tumorsuppressor gen f.eks. p53.

De familiære cancertyper udgør kun en lille del af alle kræfttilfælde, men er

karakteristiske ved at følge et dominant nedarvingsmønster i modsætning til den

somatiske mutation (sporadisk), der ikke følger et bestemt nedarvingsmønster, men

pådrages i løbet af livet.

Figur 1 viser den typiske nedarving af en arvelig- og en somatisk mutation.


I den arvelige form, vil en enkelt somatisk mutation resultere i inaktivering af begge

alleler. Hvorimod normale alleler, skal udsættes for to på hinanden følgende mutationer

for at starte en tumordannelse. Denne model kaldes for "two hit" hypotesen.

Hvis man har mistanke om, at en patient lider af arvelig brystkræft, laves der først en

familiærudredning. Det vil sige, at man ser på familiens "cancer forhistorie" herunder en

vurdering af kræfthyppigheden i familien, de pågældendes alder ved sygdommens

indtræden og antallet af kræftdødsfald i familien. Dernæst kan der laves en genetisk test.

Påvisning af en type arvelig brystkræft

Ved hjælp af viden om genernes placering og metoder som DNA sekventering, er det

lykkedes forskerne at identificere forskellige punktmutationer i p53 genet.

Det normale tumorsuppressor gen er karakteristiske ved at begrænse cellens vækst.

Genet for p53 proteinet sidder på kromosom nr. 17. Proteinet kan inddeles i tre

områder, hvor den centrale region består af nogle aminosyresekvenser/områder, der er

særlig følsomme overfor mutationer - de såkaldte "hot spots".

P53 proteinet er et DNA-bindingsprotein, der har til opgave at regulere transkriptionen

af DNA. Hvis der er mutationer i specifikke "hot spot" områder, resulterer dette i

ukontrolleret cellevækst.

Hos familier med arvelig brystkræft, ses i det normale væv (ikke tumorvæv) en normal

allel for p53 samt en allel med mutation i et eller flere hot spot.

p53 genet er - foruden brystkræft - blandt andet også involveret i visse former for

tyktarmskræft, kræft i hjernen og leukæmi.

Den normale procedure, når man skal undersøge en patient for arvelig brystkræft, vil

være at opformere DNA ved hjælp af PCR efterfulgt af forskellige analyser, der kan

påvise tilstedeværelsen af en punktmutation i hot spot området.

Til analysen bruges der blod (lymfocyter) fra patienten, og der udtages væv fra tumoren.

Hvis der er tale om arvelig brystkræft vil blodcellerne indeholde et normalt gen og et gen

med mutationen. Tumorvævet vil kun indeholde alleler, der er muterede.

Når DNA fra de forskellige væv skal sammenlignes, klippes de først med et bestemt

restriktionsenzym. Herved opnås at DNA klippes i mindre fragmenter, hvor antallet af

fragmenter afhænger af genets baserækkefølge. Dvs. at mønsteret for et defekt p53 gen

vil adskille sig fra den normale allel, når prøverne adskilles ved elektroforese. Det

normale (ikke muterede) p53 gen har ikke et restriktionsområde for enzymet.


Foruden vævsprøverne påsættes også kontrol DNA = normal allel uden tilsatte

restriktionsenzymer.

Teori om elektroforese.

Agarosegel består af mikroskopiske porer der fungerer som et slags filter. DNA er stærkt

negativ ladet ved neutralt pH. Derfor vil DNA fragmenterne vandre mod den positive

pol i det elektriske felt, der skabes i elektroforeseapparatet. DNA fragmenterne adskilles

efter størrelse således, at de mindste stykker vandrer hurtigst. Efter elektroforesen bliver

DNA’et synligt ved farvning med methylenblåt.

3) Formål

Øvelsen har til formål at vise, hvordan man kan påvise arvelig brystkræft ved hjælp af

elektroforese og at undersøge om to ukendte prøver for risiko for arvelig brystkræft.

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

Materialeliste til fremstilling af gel og elektroforesebuffer

Agarosepulver (polysakkarid)

koncentreret gelbuffer

destilleret vand

10 mL måleglas

250 mL måleglas

500 mL måleglas

250 mL konisk kolbe til gelopløsningen

Fremstilling af elektroforesebuffer

1 L målekolbe til elektroforesebuffer

magnetomrører/varmeplade

Støbeform til gelen

Gummiklodser

”kam”

Strømforsyning

Der fremstilles i alt 1 liter buffer på følgende måde:

21mL koncentreret buffer tilsættes destilleret vand op til et volumen på 1000 mL.

(fremstillet på forhånd)

Fremstilling af 0,8 % agarose gelopløsning

Til 6 styk 0,8% agarose geler bruges:

1,44g agarose + 3,6 mL koncentreret buffer +176,4 mL destilleret vand.

Volumen afmærkes på kolben med en pen fordampet væske erstattes med destilleret

vand (fremstillet på forhånd).

Agarose-opløsningen opvarmes til den er klar som vand og afkøles til 55 ºC.

5) Fremgangsmåde

Støbning af gelen.


1. Tag støbeformen til gelen og sæt gummiklodserne på enderne.

2. Placer ”kammen” i positionen nærmest enden af formen.

3. Hæld nu gelen forsigtigt ud i formen uden at der dannes luftblærer.

4. Lad gelen størkne i ca. 20 minutter

Klargøring af gelen til elektroforese.

Når gelen er størknet fjernes gummiklodserne og kammen tages forsigtigt op så

prøvebrøndene ikke beskadiges. Gelen anbringes i elektroforesekarret og karret fyldes

op med elektroforesebuffer – gelerne skal være helt dækkede. Bemærk gelen skal være

orienteret i strømretningen (minus til plus).

Påsætning af prøverne fra patienten Valerie (B-D) og hendes to søstre (E-F).

Med mikropipette opsuges 35µL (mikroliter = 10 -6 liter) DNA prøve. Prøven afsættes i

gelens ”brønd” følg rækkefølgen A-F. Metoden kaldes ”submarine”, fordi prøverne

påsættes under væskeoverfladen. Husk at skifte pipettespids for hver prøve.

A: Kontrol DNA (uden restriktionsenzymer)

B: Valerie's blod DNA

C: Valerie's tumor DNA

D: Valerie's raske brystvæv DNA

E: Blod DNA fra Valerie’s ene søster (Lycky)

F: Blod DNA fra Valerie’s anden søster (Lucy)

Kørsel af prøverne - elektroforesen.

Strømmen sluttes til elektroforeseapparatet via strømforsyningen. Forbind sort ledning

til sort input (÷) og rød ledning til rød input (+). Elektroforesen kører ca. 2 timer ved 50

V spænding. Under kørslen kan man følge prøvernes vandring vha. en farvemarkør.

Lad markøren vandre 3,5 – 4 cm. inden kørslen stoppes.

Når kørslen er færdig slukkes for strømforsyningen og gelerne kan tages op af karret.

Farvning og fremkaldelse af DNA prøverne

Til denne del af forsøget bruges handsker.

Tørfarvningsmetoden 2 til 4 timer:

1. Tag gelen ud af formen og læg den i en farvebakke.

2. Dæk gelen med en smule gelbuffer.

3. Placer det farveholdige papir med den blå side ned mod gelens overflade.

4. Gnid let på papiret med fingrene, så det får god kontakt med overfladen.

5. Stil støbeformen ovenpå gelen for at sikre kontakten med farvepapiret og lad stå

2-4 timer.


Hvis det er nødvendigt kan gelen affarves i demineraliseret vand 37ºC varmt.

Når gelen er fuldstændig affarvet vil baggrunden kun være svagt blå og båndene

fremkomme mørkeblå. Gelerne tages herefter op og lægges på et stykke plastikfilm eller

lignende.


Rapport 6 - Påvisning af arvelig brystkræft – Elektroforese

1) Udleveret forside

2) Teori

• Hvad er restriktionsenzymer, hvor stammer de fra og hvad er deres oprindelige

funktion?

• Giv forslag til hvilke ændringer der sker i p53 proteinets struktur, når det rammes

af mutationer i hot spot området.

• Hvad er forskellen på et tumorsuppressor-gen og et onco-gen?

3) Formål

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

5) Fremgangsmåde

Her kan man gå frem efter øvelsesvejledningen.

Husk at angive eventuelle afvigelser fra denne.

6) Resultater – Fejlkilder

Tegn resultatet af gelelektroforensen (eller indsæt et foto).

7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)

Figur 2 viser en stamtavle over brystkræft i Valerie's

familie.

A B C D E F

BB brystcancer (dobbeltsidig)

CC tyktarm

LK leukæmi

CN Cancer i CNS

BR brystcancer

OS knoglekræft

CS kræfttumor

1. Diskuter om den her viste form for brystkræft er arvelig eller sporadisk.


Angiv den mest sandsynlige genotype for Valerie's tredje søster Nancy og Nevøen

Michael.

2. Analyser resultatet af elektroforesen.

Hvorfor har Valerie's tumor DNA færre bånd end DNA fra blodprøven?

Hvilke alleler findes i det raske brystvæv?

Afgør om henholdsvis Lucky og Lucy har risiko for at udvikle arvelig brystkræft.

Hvorfor er der medtaget en kontrolprøve?

8) Konklusion

Er formålet med forsøget opfyldt?

9) Anvendt litteratur


Navn:

Biologijournal nr. 7

Øvelsesdato:

1. Øvelsen er udført sammen med:

Påvisning af mikroorganismer i luft

Navn: Navn:

Navn: Navn:

2. Rapporten er skrevet sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

Skal ikke afleveres og den rettes ikke!

_____________________

Underskrift (kursist)


Øvelse 7 - Påvisning af mikroorganismer i luft

2) Teori

En mikroorganisme er en organisme, der er så lille, at den ikke kan ses med det blotte

øje. Begrebet bruges som en fællesbetegnelse for 5 grupper af organismer:

• bakterier

• mikroskopiske svampe

• mikroskopiske alger

• encellede dyr (protozoer)

• virus.

Mikroorganismerne vejer mere end halvdelen af det, samtlige organismer på Jorden

vejer. De første mikroskopiske organismer blev observeret i midten af 1670'erne, da den

hollandske manufakturhandler Leeuwenhoek fik øje på dem igennem en hjemmeslebet

glaslinse. Her vil vi se nærmere på bakterierne og de mikroskopiske svampe.

Bakterier

Mange forbinder bakterier med sygdom, men det er de færreste bakterier, der er

sygdomsfremkaldende. De fleste bakterier er nedbrydere. Man siger de er saprotrofe,

dvs. de lever af dødt materiale.

• Nogle bakterier og alle cyanobakterier (blågrønalger) er autotrofe, de danner

uorganisk materiale om til organiske forbindelser fx ved fotosyntese.

• Enkelte bakterier er parasitter, der påfører deres vært sygdomme eller dræber

deres vært bl.a. ved at udskille giftige affaldsstoffer.

Det første liv på Jorden omfattede højst sandsynligt bakterier. Intet sted på Jorden er

bakteriefrit. Man finder bakterier, der lever

indkapslet i den arktiske is, og andre, der bebor

de varme dybhavskilder, hvor temperaturen når

langt over kogepunktet.

Bakterier har tilpasset sig mange forskellige

forhold, først og fremmest fordi de formerer sig

meget hurtigt og i meget stort tal. Høj

formeringshastighed fører til mange genetiske

kombinationer og mutationer, og det har udviklet

de enorme kemiske forskelle, som bakterierne

besidder. Der findes ikke det materiale, som

saprotrofe bakterier ikke kan leve af - nogle arter

nedbryder olie, og man har håb om, at enten

naturligt eller kunstigt frembragte bakterier en

skønne dag også vil kunne nedbryde plastic.

Figuren viser bakterierne som de ser ud i et mikroskop. Der er tre grundformer, kugle-,

stav og skrueform.


Smitsomme sygdomme.

Blandt de parasitiske bakterier er de, som fremkalder smitsomme sygdomme, af særlig

betydning for mennesker og dyr. Deres farlighed beror ikke på, at de tager næring fra

patienten, men på at de producerer giftige affaldsstoffer, som frigøres, når bakterierne

dør. Giftene kaldes toxiner.

Visse bakterier (difteri-, stivkrampe- og dysenteribakterier) frembringer stærke gifte, som

kan angribe livsvigtige organer, som hjerte, nervesystem, nyrer osv. Hvis disse organers

funktion hæmmes eller ophører, kan det medføre patientens død. Tre timilliontedele af

en mL af difteribakteriens giftstof er nok til at dræbe et marsvin, eller sagt på en anden

måde, 3 mL er nok til at slå 10 millioner marsvin ihjel.

Andre sygdomsbakterier, og det gælder de

fleste, producerer gifte, som er væsentlig

svagere. Det gælder fx bakterier, der

fremkalder meningitis og tyfus. Til

gengæld kan disse bakterier formere sig

hurtigere.

Overførelse af sygdomsbakterier kaldes

smitte eller infektion. Fra infektionen til

sygdomsudbruddet går der som regel en

vis tid, inkubationstiden.

Værtsorganismen forsøger på forskellig

måde at bekæmpe bakterierne. Ædeceller

kan optage og uskadeliggøre bakterierne,

feber kan hæmme deres formering;

antistoffer kan uskadeliggøre bakterierne

og deres giftstoffer.

Figuren viser ind- og udgangsporte for infektion

Mikroskopiske svampe

Svampe findes også overalt på Jorden. I en kubikmeter luft kan der være flere millioner

svampesporer. Når sporerne lander på et passende næringsstof under fugtige forhold,

begynder de straks at vokse ved at nedbryde og udnytte den organiske føde.

Svampene er eukaryoter, dvs. de er udstyret med en cellekerne og med mitokondrier.

Til svampene hører også makroskopiske former som fx. champignon. Det er kun de

mikroskopiske svampeformer, som er behandlet i det følgende.

Svampenes celler er i almindelighed opbygget som lange, forgrenede tråde. De enkelte

tråde kaldes hyfer og netværket af hyfer betegnes som et mycelium. Væksten sker ved en

forlængelse af hyfespidserne og ved dannelse af sidegrene.

Hos nogle svampe findes der septa (skillevægge) i hyferne. Andre svampe er ikke opdelt

i enkeltceller, men består af et usepteret (udelt) mycelium. Svampe, der er opbygget af

hyfer og mycelium, betegnes som skimmelsvampe.


• De fleste svampe lever som saprofytter, dvs. de lever af dødt organisk stof. De

findes især på planterester i jord og i vand og får dækket deres energibehov ved

nedbrydning af disse planterester (dødt organisk stof).

• Nogle svampe lever som parasitter (snyltere), dvs. de lever på eller i andre levende

organismer, hvorfra de får deres næring. Samtidig virker de skadeligt på deres

værtsorganisme. Der findes parasitiske svampe både på planter og på dyr og mennesker.

Nogle parasitiske svampe er årsag til sygdomme som fx. kartoffelskimmel,

fodsvamp og ringorm.

Svampes angreb på organiske stoffer kan medføre skade, som fx. når de angriber

trækonstruktioner, tekstiler, læder, papir og lignende ting. Svampene angriber også

fødevarer. Velkendt er svampeangreb på brød (muggent brød) og på syltetøj.

Under uheldige omstændigheder kan visse svampe danne mykotoxiner (giftstoffer), der

kan forgifte fødevarerne.

Svampenes krav til fugtighed er meget varierende. Generelt kan det siges, at svampene er

mindre fugtighedskrævende end bakterierne.

Med hensyn til temperatur udviser

svampene stor tilpasningsevne. Således

kan der ved en så lav temperatur som –

10 °C stadig findes aktiv svampevækst,

og i kølelagre ved 0-5 °C vokser en del

svampe godt, når blot der er tilstrækkelig

fugtighed. De fleste svampes

optimumtemperatur ligger på 20-30 °C

og deres maksimumtemperatur på 35-45

°C.

Svampene tåler et mere surt miljø end

bakterierne. Det optimale vækstområde

for de fleste svampe ligger således på en

pH mellem 4 og 7.

Mikroskopiske svampe har stor

industriel betydning. I mejeribruget

bruges nogle arter ved fremstilling af

skimmeloste. Andre arter anvendes

ved produktion af antibiotika, fx.

penicillin. Et andet særdeles

velkendt eksempel er anvendelsen af

gærsvampe ved produktion af øl og

alkohol.

3) Formål

Dette forsøg går ud på at vise, om der er bakterier og mikrosvampe i luften


4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

Sterile petriskåle (dobbelt så mange som der er kursister på holdet)

Kødpeptonagar til dykning af bakterier

Maltekstraktagar til dyrkning af mikroskopiske svampe

Etiketter

Skriveredskab

Varmeskab

Stereolupper

5) Fremgangsmåde

En petriskål med kødpeptonagar og en petriskål med maltekstraktagar pr. kursist.

I maltekstrakt-skålene vil der hovedsagelig fremvokse svampekolonier. I peptonskålene

trives svampene dårligere, men der kommer en del bakteriekolonier.

En petriskål med kødpeptonagar og en petriskål med maltekstraktagar stilles ved siden af

hinanden uden låg i en halv time på et sted, hvor man ønsker at undersøge luftens

indhold af mikroorganismer. Derpå lægges lågene på, og skålene henstilles i varmeskab

(37 °C) nogle dage.

6) Resultater

Kolonierne af bakterier og mikroskopiske svampe iagttages i en stereolup.

Beskriv deres form og farve.

Tegn kolonierne og tag evt. et billede af petriskålene.

Angiv evt. hvilke mikroorganismer, der danner de forskellige kolonier.


Journal 7 - Påvisning af mikroorganismer i luft

1) Udleveret forside

3) Formål:

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

4 + 5) Forsøgsopstilling og fremgangsmåde

Her henvises til øvelsesvejledningen. Afvigelser skal noteres her:

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

6) Resultater - Fejlkilder

Her indsættes evt. et eller flere fotografier af petriskålene med deres bakterie- og

svampekolonier


7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)

• Hvad er en spore og hvilken betydning har den for bakterier og svampe?

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

• Beskriv kort opbygningen af en bakteriecelle.

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

• Hvordan formerer bakterier sig?

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

• Beskriv kort opbygningen af en gærcelle.

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

• Hvordan formerer en gærcelle sig?

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

_______________________________________________________________

8) Konklusion

Er formålet med forsøget opfyldt?

9) Anvendt litteratur


Navn:

Biologijournal nr. 8

Øvelsesdato:

1. Øvelsen er udført sammen med:

Regulering af åndedrættet

Navn: Navn:

Navn: Navn:

2. Rapporten er skrevet sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

Skal ikke afleveres og den rettes ikke!

_____________________

Underskrift (kursist)


Øvelse 8 - Regulering af åndedrættet

2) Teori

Afstanden mellem blodet i kapillærerne og luften i alveolernes indre er mindre end 0,001

mm, og luftskiftet sker ved diffusion gennem den tynde væg. Ilttrykket er større i

alveoleluften end i blodet, og derfor diffunderer der iltmolekyler fra alveolerne over i

blodet, indtil trykforskellen er udlignet. Kuldioxid diffunderer den modsatte vej, fordi

denne luftart findes i større koncentration i blodet end i alveoleluften.

I hvile indeholder indåndingsluften ca. 21 % ilt og 0,04 % kuldioxid, mens

udåndingsluften indeholder ca. 16,3 % ilt og 4,5 % kuldioxid.

Vejrtrækningen

Under indåndingen, når brystkassens rumfang øges, falder lufttrykket i de udspilede

alveoler, og atmosfærisk luft strømmer ind, til trykforskellen er udlignet. Ved almindeligt

roligt åndedræt sker indåndingen især ved, at mellemgulvet afflades. Det hvælver sig i

hvile op i brysthulen med de to kupler, som lungerne hviler på, men når dets muskulatur

trækker sig sammen, afflades det, så brysthulens rumfang øges på bekostning af

bughulens. Cirka 75 % af lungeudvidelsen under en almindelig indånding skyldes dette

såkaldte bug- eller abdominalåndedræt. Resten skyldes hovedsagelig de små muskler

(musculi intercostales externi), der løfter ribbenene og derved øger brystkassens

dybde. Dette bryst- eller kostalåndedræt dominerer hos kvinder og børn, mens

abdominalåndedrættet er dominerende hos mænd. Ved forceret åndedræt medvirker

mange andre muskelgrupper, bl.a. hals-, bryst- og rygmuskler.

I hvile er udåndingen normalt en rent passiv proces, idet åndedrætsmuskulaturen slapper

af og brystkassens rumfang mindskes ved at de elastiske lunger trækker sig sammen og

presser luften ud. Ved forceret åndedræt bidrager bugvæggens muskler og muskler, der

trækker ribbenene nedad (musculi intercostales interni), til at fremskynde udåndingen.

• Åndedrætsmusklerne, der er tværstribet, er under viljens kontrol. Man kan ændre

vejrtrækningens rytme og dybde og holde vejret en kortere tid.

• Men normalt styres vejrtrækningen autonomt og ubevidst fra åndedrætscentret i

hjernestammen.

Åndedrætscentret er opbygget med overlappende centre for inspiration (indånding) og

eksspiration (udånding) i den forlængede marv og overordnede centre i pons (hjernebroen),

og dets funktion er ikke fuldt klarlagt.

Strækreceptorer

Forenklet kan man sige, at det regelmæssige åndedræt styres af strækreceptorer i

lungerne. Vejrtrækningen holdes i gang af spontane nerveimpulser fra inspirationscentret

til åndedrætsmusklerne, der udvider brystkassen og dermed lungerne. Ved udvidelsen

strækkes sanselegemer, strækreceptorerne, i bronkiolernes vægge, og de reagerer med

impulser, der undertrykker inspirationscentret, så åndedrætsmusklerne slapper af og

lungerne trækker sig sammen igen. Når strækreceptorerne indstiller deres

impulsudsendelse, afgiver inspirationscentret en ny impulsbølge osv.


Tilpasningen af åndedrættet til organismens skiftende behov sker ved hjælp af

kemoreceptorer, der reagerer på blodets indhold kuldioxid (CO 2) og på blodets

surhedsgrad (pH) samt i mindre grad opløst ilt (O 2).

• De perifere kemoreceptorer

findes i halsarterierne og i

aortabuen. De stimulerer

åndedrættet, når ilttrykket bliver for

lavt eller kuldioxidtrykket for højt.

De påvirkes som nævnt også af

blodets surhedsgrad. Når blodet

bliver for surt, stimuleres

åndedrættet, så udskillelsen af

kuldioxid (kulsyre) gennem

lungerne forøges, og lungerne spiller

på denne måde en meget stor

rolle for reguleringen af

organismens syre- og basebalance.

• Størst betydning har de centrale

kemoreceptorer, der findes i selve

den forlængede marv umiddelbart

under overfladen. De måler

kuldioxid og pH i

cerebrospinalvæsken, som omgiver

hjerne og rygmarv.

Andre påvirkninger af åndedrættet

Åndedrætscentret bombarderes desuden uafbrudt med impulser fra praktisk taget alle

sansenerver i organismen og fra storhjernens emotionelle centre. Hoste og nysen er

specielle åndedrætsreaktioner, der udløses fra nerveender i luftvejenes slimhinder.

Ethvert pludseligt, intenst irritament, et nålestik for eksempel eller en kold douche, fremkalder

et gisp, der er en kort, hurtig inspiration. Trykpåvirkninger fra svælgvæggen

standser åndedrættet under synkning.

Receptorer i kredsløbsorganerne reagerer på blodtrykket, således at åndedrættet

fremmes, når blodtrykket falder, og hæmmes, når blodtrykket stiger. Varmepåvirkninger

af huden og stigende legemstemperatur stimulerer åndedrættet via temperaturcentret i

hypotalamus. Impulser fra muskler og led i bevægelse forstærker vejrtrækningen, der

fordybes alene ved tanken på en fysisk indsats. Sindsstemninger som frygt og vrede

ledsages af et hurtigt, overfladisk åndedræt, mens intens koncentration næsten kan sætte

åndedrættet i stå.


3) Formål

At undersøge hvor længe man kan holde vejret under forskellige omstændigheder.

At undersøge sammenhængen mellem blodets indhold af CO 2 og vejrtrækningen

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

Grupper på 4 - 5 forsøgspersoner

Ur med sekundviser

5) Fremgangsmåde

Måling af den tid man kan holde vejret under forskellige omstændigheder.

Lad gruppens deltagere holde vejret

1. efter de har siddet i ro og trukket vejret normalt,

2. efter 3 dybe indåndinger og

3. efter løb på trapper.

(Fra biologilokalet ned i stuen og op til biologilokalet igen.)

6) Resultater

Resultatet angives i sekunder (brug skemaet på næste side).


Journal 8 - Regulering af åndedrættet

1) Forside

3) Formål

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

4 + 5) Forsøgsopstilling og fremgangsmåde

Her henvises til øvelsesvejledningen. Afvigelser skal noteres her:

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

6) Resultater - Fejlkilder

Husk at udregne gennemsnit.

Navn

Gennemsnit

Efter hvile

Sek.

Efter dyb ind- og

udånding

Sek.

Efter løb

Sek.

7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)

Forklar de fremkomne forskelle i den tid vejret kan holdes – både de gennemsnitlige

værdier og evtuelle individuelle forskelle.

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________


8) Konklusion

Er formålet med forsøget opfyldt ?

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

9) Anvendt litteratur


Navn:

Biologijournal nr. 9

Øvelsesdato:

1. Øvelsen er udført sammen med:

Forsøg med stress

Navn: Navn:

Navn: Navn:

2. Rapporten er skrevet sammen med:

Navn: Navn:

Navn: Navn:

Skal ikke afleveres og den rettes ikke!

_____________________

Underskrift (kursist)


Øvelse 9 - Forsøg med stress

2) Teori

Stress (engelsk) er en tilstand, en person kan komme i fysisk og psykisk under påvirkning

af ydre faktorer, kaldet stressorer. Eksempler på stressorer er kvæstelser, kirurgiske indgreb,

forbrændinger, forgiftninger, overdrevent muskelarbejde, spænding, tvang og

angst. Stressorerne medfører ændringer i kroppens hormonproduktion - især fra

binyrerne.

Stress kan både have korttids- og langtidseffekter, der kan være såvel gavnlige som

skadelige. De umiddelbare stressvirkninger på kroppen er gavnlige i deres egentlige

sammenhæng, nemlig forberedelse af kroppen til en effektfuld reaktion. Denne »kamp

eller flugt reaktion« beror på virkningen af det sympatiske nervesystem og på frigivelsen

af såkaldte stresshormoner til blodbanen – især adrenalin.

Reaktionen passer godt til fysisk aktivitet, fx når en sprinter skal starte på banen. Men

når de fysiske stressvirkninger optræder gentagne gange og i situationer, hvor de ikke har

nogen egentlig mening, fx ved frustration og psykisk belastning, kan en persons fysiske

og psykiske helbred blive påvirket i forkert retning.

Nogle mennesker har større tendens end andre til stress-relaterede tilstande og sygdomme.

3) Formål

Formålet er at udsætte nogle forsøgspersoner for forskellige stressorer og måle det

autonome nervesystems reaktion herpå.

• Ved forskellige sansepåvirkninger reagerer vores autonome nervesystem alt efter

påvirkningens art. Ved forskrækkelse, ophidselse og aktivitet øges reaktionen i den

sympatiske del, og vi vil svede mere.

• Ved sansepåvirkninger, som vi "tager afstand fra", er opgivende overfor eller er

ligeglade med, kan der komme reaktioner i den parasympatiske del, og vi vil

svede mindre.

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur)

GSR-måler

Elektroder

Tape

5) Fremgangsmåde

GSR er en forkortelse for de engelske ord "Galvanic Skin Resistance" og betyder på

dansk elektrisk hudmodstand. Hudmodstanden ændres med svedkirtlernes aktivitet,

således at den falder, når svedkirtlerne er aktive og stiger, når de er inaktive.

Brug af GSR-måler

1. Engangselektroderne sættes normalt på fingerspidserne på 2. og 3. finger.

2. Huden renses med lidt alkohol på vat.


3. Elektroderne påklistres derefter huden og der vikles tape omkring.

4. Via almindelige ledninger med bananstik kobles elektroderne til apparatets forside.

5. Man registrerer nu hudmodstanden, der normalt ligger mellem 30 og 500 Kohm

(KΩ). Der kan være store individuelle forskelle, så hæng jer ikke så meget i den

enkeltes talværdi, det ændringerne i tallene, der skal registreres.

Fremgangsmåde for forsøgene:

Holdet deles ind i arbejdsgrupper på 4-5 personer. Arbejdsgruppen skal planlægge nogle

stressforsøg (max 5 kortvarige), der kan påvise sympatisk og/eller parasympatisk

reaktion og opstille hypotese for forsøgene. Vælg stressreaktioner, der forskrækker,

ophidser, giver afmagt, er behagelige eller er ubehagelige.

Forsøgene skal først gennemprøves med jer selv som forsøgspersoner, således at der

indøves en arbejdsgang, der kan bruges, når der skal anvendes forsøgspersoner fra de

andre arbejdsgrupper, der ikke kender stresspåvirkningerne. Få lært at aflæse GSRmåleren

således, at man er klar over, hvordan hvileværdi og testværdi noteres. Benyt

nedenstående resultatskema.

Man gennemfører nu de indøvede forsøg på "rigtige" forsøgspersoner, dvs. personer,

der ikke var med i arbejdsgruppen (grupperne bytter).

Husk at spørge til sidst, hvordan stresspåvirkningen opleves. Det har stor betydning for

tolkningen af resultaterne.

6) Resultater

Se næste side


Journal 9 - Forsøg med stress

1) Udleveret forside

3) Formål:

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

4 + 5) Forsøgsopstilling og fremgangsmåde

Her henvises til øvelsesvejledningen. Afvigelser skal noteres her:

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

6) Resultater - Fejlkilder

Stressorer

Hypotese

↑= øget hudmodstand

- = uændret hudmodstand

↓ = mindsket hudmodstand

Startværdi (Kohm)

Slutværdi (Kohm)

Startværdi – Slutværdi (Kohm)

Ændring (%)

100 x (Start - Slut)/Start

Vurdering af resultatet

Gik det som forventet?

Indsæt startværdi (hvileværdi) og slutværdi (testværdi) for hver stresspåvirkning, og

beregn ændringen i % af startværdien.

Husk at notere om der er tale om fald eller stigning.

7) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering)

Et fald viser sympatisk reaktion og en stigning parasympatisk. Passer resultaterne med

jeres hypoteser og hvordan er overensstemmelsen mellem den måde forsøgspersonen

oplevede stressen på og det GSR-monitoren viste?


____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

Hvilken betydning vil have, hvis forsøgspersonen har erfaring med hensyn til den

pågældende påvirkning?

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

Det skulle gerne være sådan, at ophidselse, forskrækkelse og aktivitet skulle vise en

sympatisk reaktion, og afmagt, ubehag og ligegladhed skulle vise en parasympatisk

reaktion. Det er sjældent, at de stresspåvirkninger I vælger, er ophidsende nok til at

forsøgspersonen udskiller adrenalin. Hvis det sker, vil man se en stadigt faldende

hvileværdi. Var det tilfældet for nogle af jeres forsøgspersoner?

____________________________________________________________________

____________________________________________________________________

8) Konklusion

Er formålet med forsøget opfyldt?

__________________________________________________________________

__________________________________________________________________

9) Anvendt litteratur

More magazines by this user
Similar magazines