2002 nr. 4 - Ak73

ak73.dk

2002 nr. 4 - Ak73

plus

bladet

Atletikklubben af 1973 • nummer 4 december 2002

Klubbens hurtigste

maratonløber

Claus Bjarnø

[formanden] [generalforsamling] [fælledparkløb] [kvindeløb] [dhl-stafet] [triatlon] [copenhagen city

cup] [esrum sø rundt] [herlev løbet] [metroløbet] [griseløbet] [berlin marathon] [klage over ny klubdragt

afvist] [odense maraton] [e-løb] [morgen motion] [klubfesten] [babyboom] [ideologien der

blev væk] [euro(wo)man halvmarathon] [maraton 13-16] [et web-sted bliver til] [gæt en ak‘er] [jyllands

le mans] [medlemslisten] [5 hurtige] [og lidt mere ... ]

1


2

Formanden har ordet

Indkaldelse til generalforsamling

Livets gang i Fælledparken

Kvindeløb 2002

Fra en kvindeløbshjælpers dagbog

DHL-stafetten

Min første triatlon

Copenhagen City Cup

Esrum sø rundt

Herlev løbet

Metroløbet

Griseløbet

29. Real Berlin Marathon

04

05

06

08

10

11

12

13

14

14

15

15

16

: Claus Bjarnø løber 2.30.42 til DM i maraton i Odense. Foto: Hans Kilian.

Indhold

18

22

24

26

27

28

30

31

32

34

26

38

42

48

Klage over ny klubdragt afvist

Odense Maraton

Klubfesten

E-løb med glade ak-mindelser

Morgen-motion giver infektioner

Babyboom

Ideologien der blev væk

Euro(wo)man halvmaraton

Maraton 13-16

Et web-sted bliver til

Gæt en AK‘er

Søndersø 2002 „Jyllands le Mans“

Medlemslisten

5 hurtige


klub

bladet


Atletikklubben af 1973

Idrætshuset

Gunnar Nu Hansens Plads 7

2100 København Ø


Signe Hanghøj

Henrik Harkamp

Niels Jakob Laustsen


Henrik Harkamp


Peter Ellehauge

Hans Kilian


signe.hanghoej@get2net.dk


hh@ungdomsskolen.kk.dk


275


www.ak73.dk

/UDGIVELSER

/1. februar

/1. maj

/1. august

/1. november

Redaktionen påtager sig intet ansvar for indholdet

i de artikler, som bladet indeholder. De afspejler

alene forfatternes holdninger. Eftertryk og

kopiering af bladet er ikke tilladt uden skriftlig

tilladelse fra redaktionen.

Leder

Kvindeløbet satte ny deltagerrekord med 4540 kvinder

i mål. Der ligger et kæmpe arbejde bag, først og

fremmest fra kvindeløbsgruppens side – men uden

de mange frivillige hjælperes indsats ville sådan et

arrangement slet ikke kunne gennemføres. Stor tak til

alle, der var med. Det hele blev fulgt til dørs af den

traditionsrige kvindeløbsfest – se billederne i bladet.

En stor gruppe AK’ere stillede op til H.C. Andersens

Maraton i Odense, som i år også var DM-stævne. Som

noget helt nyt stillede AK73 med hele 6 kvinder – og

de tre hurtigste vandt endda sølv! I det hele taget blev

der skovlet medaljer hjem i stor stil, både guld, sølv og

bronze.

Som den vågne læser sikkert har bemærket, har vores

klubblad undergået en betydelig forandring siden

sidst. Redaktionen – heriblandt vores nye layouter

Henrik Harkamp – har lagt sig i selen og strammet op

hist og her. Det er blevet til et nyt navn, ny layout og et

par nye sjove artikelserier. Hvad angår navnet, har vi

taget konsekvensen af, at AK73 Nyt sjældent var dækkende

– stoffet er ofte ikke nyt, når det først kommer

på gaden. I stedet har vi kaldt bladet, hvad det i forvejen

bliver kaldt blandt vores medlemmer, nemlig Klubbladet!

De nye artikler, du kan finde i bladet, er 5 hurtige,

Gæt en løber samt Velkommen til nye medlemmer.

Desuden vil du i hvert nummer kunne finde en

opdateret adresseliste – husk at melde ændringer, hvis

du har nogle.

Vi har fået overvældende mange artikler til dette nummer.

Det er vi fantastisk glade for - bliv endelig ved

med at skrive til os, så vi kan sende ligeså flotte blade

på gaden fremover.

Vi håber, I synes om det ’nye’ klubblad – god læselyst.

Redaktionen

3


4

Formanden har ordet

Efteråret går på hæld, vinteren nærmer sig - sent lyst

og tidligt mørkt. OK - jeg kan lige så godt gå til bekendelse:

Vinteren er ikke min favorit-årstid. Men så kan

jeg skrive lidt om, hvad der er sket i det dejlige efterår,

vi har haft i AK73.

Efterårets største begivenhed var uden tvivl IN’s

Kvindeløb, der løb af stabelen d. 15. september med

deltagerrekord, godt vejr og masser af glade løbekvinder

i Fælledparken. Igen et rigtigt godt arrangement,

vi kan være stolte af.

En anden begivenhed, AK fik sat sit præg på i efteråret,

var DM i maraton i Odense d. 13. oktober. 13 deltagere

og 18 DM-medaljer er et resultat, der luner ethvert

formandshjerte. At der blev sat indtil flere personlige

rekorder er så ren bonus oven i. Kenneth

Løvholt satte fx PR i kategorien „at forbedre sin placering

igennem løbet“ og dermed blev et af spørgsmålene

i quizzen „20 skarpe om 2002“ besvaret.

På trænerfronten har vi fået hjælp af Michael Elmshøj,

der primært skal være torsdagstræner, men også afløser

på dage, hvor Carsten og Gabor ikke kan. Og i

efteråret har der været ekstra brug for afløsere for

Gabor, der - desværre for os i AK - har haft travlt med

at passe triatleterne i Nice og på Hawaii. Jeg ved, at

der er mange, der har savnet ham, men nu er han heldigvis

hjemme igen, så man igen kan høre de velkendte

råb med „23:7“ og „04:3“ på vinterruterne.

Vi har også netop afholdt kvindeløbsfest skråstreg AK-

Cup-fest. Jeg kunne desværre ikke selv deltage, og det

ærgrer mig en del. Jeg kan jo se på billederne, at der

var disco-kugle og det hele. Jeg har også hørt at Henrik

Harkamp med rund hånd sørgede for røg og sæbebobler

på dansegulvet.

Hvis vi skal kigge lidt fremad, så er noget af det sportslige,

der skal foregå i løbet af vinteren Puma Cell Cup.

Vi har tilmeldt både et herre- og et kvindehold med

10 pladser på hvert, så der skulle være rig mulighed

for at komme ud og løbe nogle løb. Puma Cell Cup er

Dansk Atletikforbunds vinterturnering, og jeg skal

hermed opfordre til, at man deltager.

Klubaftenerne har der ikke været så mange af på det

sidste, men der kommer i hvert fald en i december. Der

er der sat ‚visioner på dagsordenen. Det er meningen,

at vi skal diskutere, hvor vi vil hen med klubben. Så

tænk lidt over det allerede nu, og mød op d. 3. december,

og giv dit besyv med.

Da dette er det sidste klubblad i år, vil jeg slutte af med

at ønske jer alle sammen en glædelig jul og et godt

nytår. Og husk, at du kan tillade dig at gå til den med

julemaden - for du er aktiv i AK73.

Kærlig hilsen Hans


Indkaldelse til generalforsamling i

AK73

Så nærmer tiden sig, hvor vi skal holde generalforsamling.

Det sker tirsdag d. 11. februar 2003 kl. 19.30 i Krudttønden, Serridslevvej 2B (overfor

Idrætshuset).

Fra kl. 18.30 byder klubben på en bid brød til de, der ønsker det. Men der er et begrænset antal

pladser til middagen, så meld dig til hurtigt, hvis du vil være sikker på en plads.

Dagsordenen for generalforsamlingen er følgende:

a) valg af dirigent og referent

b) formanden aflægger beretning

c) beretning fra trænere, bladudvalg, aktivitetsudvalg mv.

d) kassereren forelægger det reviderede regnskab, herunder medlemsstatistik

e) behandling af indkomne forslag

f ) valg af bestyrelse og revisorer

g) eventuelt

Vel mødt!

Bestyrelsen



__ Jeg vil gerne deltage i generalforsamlingen i Krudttønden kl. 19.30

__ Jeg vil også gerne deltage i spisningen inden generalforsamlingen kl. 18.30

Navn: _______________________________________________________

Medlemsnummer: _________

Send/aflever kuponen til et medlem af bestyrelsen senest d. 23. januar 2003

Du kan også sende en mail til hamselv@hanskilian.com, hvis du ikke vil klippe i bladet.

5


6

Livets gang i Fælledparken


- En beretning fra gruppen bag Fælledparkløbet 2002

baseret på virkelige hændelser.

Fælledparkløbet er et historisk løb – i hvert fald et løb

med en historie. Ideen til løbet opstod hos en firebande

i klubben i sen-80´erne som et testløb for klubbens

løbere med åben deltagelse for andre løbere. Det

første løb blev skudt af søndag den 24. april 1988 kl.

10.30 – kun 116 år efter at Pio, Brix og Geleff blev arresteret

af politiet og husarerne rykkede ud ved slaget

på Fælleden.

Der er blevet udkæmpet utallige slag siden hen i

Fælledparken og dette års serieløb var således 15.

sæson. Fælledparkløbet har nemlig altid været et serieløb.

I år dog minimeret til ”sølle” tre løb, hvor normalen

har været 7 i årets løb fra april til og med oktober.

Da klubbens arrangementer kræver hjælp og deltagelse

fra klubbens medlemmer, og vi sidste år havde

linet op til to STORE løb, nemlig Gunnar Nu Løbet i

maj og Kvindeløbet i september, valgte vi i arrangørgruppen

at indskrænke os til tre løb i juni, juli og

august for ikke at tære for meget på klubbens kræfter.

Ved at reducere antallet af løb til 3 håbede vi, at der

ville dukke flere løbsinteresserede op per løb, men til

vores skuffelse var deltagerantallet i snit nede på 89

mod 106 deltagere per løb i 2001, hvor vi havde 7 løb.

Selve løbet har været godt afviklet efter en træg

sæsonåbning, hvor de forskellige procedurer skulle

genopfriskes eller optimeres, men de trofaste hjælpere,

som gang på gang har hjulpet, har været med til

at præge løbet som et lille, men hyggeligt løb. En STOR

tak til jer.

Det eneste negative ved løbene har været parkbetjentene,

som virkelig gør en indsats for deres løn.

Sidste år havde vi problemer med, at en person cyklede

foran løberne på første omgang for at varsko de

- til tider - uskyldige gæster i parken. Da det jo er forbudt

at cykle på grusstierne, blev det påtalt af betjentene.

Derfor havde vi i år ansøgt om lov til at lade en

cyklist køre forrest - i vores kommunale tilladelse. Så

langt så godt. I år har betjentene så verbalt overfaldet

vores stakkels hjælpere ude på ruten, og påpeget at

det er forbudt at løbe på græsset – når det sker i organiseret

form. For to uger senere at opleve små 37.000

mennesker (ca. 74.000 fødder) over 3 dage begive sig

rundt i Fælledparken til Spartas DHL-stafet – på græsset,

eller det der var tilbage! Så næste år må vi ansøge

om ret til at benytte græsset på strategisk udvalgte

steder. Men hvad skal parkbetjentene SÅ lave?

I Fælledparkløbgruppen deltog i år: Kira Baun, Jan

Melin, John Bavnsfeldt, Niels Aagesen, Hans Kilian og

Torben Bille. Vi holdt møde ca. en gang om måneden

fra december 2001 frem til maj i år, og herefter startede

løbene sidste mandag i juni, juli og august fra

16.30 til ca. 21.00.

Arbejdet består i alt fra at:

planlægge løbsdage

søge tilladelser hos kommune, politi og stadion

finde sponsorer til præmier og frugt

lave løbsinvitationer og uddele dem ved andres løb

købe saft, minestrimmel, løbsnumre

organisere kælderen, når andre løbsarrangører har

rodet

spise og hygge sammen

til selve dagen, hvor vi mødes kl. 16 – 16.30 på stadion:

samle tingene sammen, køre over i parken,

stille op, kridte af, tælle ned, fyre ”start-megafonen”

af, tage tid, vise vej, uddele præmier, rydde op, gå

hjem senest kl. 21.00

og huske at uddele gavekort til hjælperne plus

lægge resultaterne på nettet

Der er planlagt 5 løbsdage i 2003: Den sidste mandag

i måneden, kl. 18.30 fra april til august incl. Hermed får

vi forhåbentlig gavn af de løbere, der bruger løbet som

et månedligt testløb. Samtidig kan vi igen lave et

egentligt serieløb, hvor vi kårer en samlet vinder efter

de fem løb. Der var mange, der var skuffede, da vi i

2001 fremlagde, at vi ville skære løbet ned til kun 3

løb i 2002. Dem håber vi at se igen. Og vi håber også

at se dig – allerhelst i arrangørgruppen, men også

gerne på dagen som hjælper eller ”allermindst” som

løber.

Er du interesseret I at give en hånd med, så henvend

dig til Torben Bille, Niels Aagesen eller Hans Kilian. Vi

starter arbejdet op med et møde i slutningen af november.

Vi ser frem til henvendelser fra alle køn.


Foto: Henrik Harkamp

Vintergymnastikken

er begyndt igen


Strandvejsskolen - (den nye gym. sal)

Sionsgade 1

2100 Kbh. Ø

Sidegade til Østerbrogade ved Sionskirken - mellem Jagtvej og Nygårdsvej - kig i

Krak!


Mandage kl. 17.10 - 19.00


Medlemmer i AK73. Medlemmer, som gerne vil løbe på stadion først, er velkomne til

at komme senere.


Styrke, bevægelighed, koordination, udspænding, massage = skadesforebyggelse.

Masser af god musik og godt humør ... og hvad vi ellers finder på!

Er bruserne lige så gode som på stadion?

Næsten - til gengæld er der kun et omklædningsrum!

Vel mødt

Henriette Lundgaard

39203220 / 25146490

Foto: Peter Ellehauge

7


8

Kvindeløbet 2002


”Hold da op, hvor ser det godt ud. Man får helt lyst til

at være med til at organisere et så flot arrangement”.

Det var en sætning, som røg ud af min mund ved starten

af IN Kvindeløbet 2001 – altså for godt et år siden.

Mette stod ”tilfældigvis” lige ved siden af: ”Ja, er det

ikke bare fantastisk”. 2001 blev jo den sædvanlige succes,

der skulle leves op til i år, 2002. En måneds tid efter

ovenstående havde udspillet sig, kom Mette og

spurgte om det var noget jeg mente. Øh, hvad??? Nå,

men ok – lad os bare komme i gang.

Mette, Rikke, Bente, Lotte og jeg blev til styregruppen

for IN Kvindeløbet 2002. Møder på Stafetten og i

privaten blev afholdt jævnligt. Planlægningen, hvor

man bruger de tidligere løb som udgangspunkt, budget,

fordeling af sponsorer blandt styregruppemedlemmer

etc. er det første, som er i fokus. I

den fase er det dejligt at opleve, hvor positive mange

sponsorer er og er ofte interesserede i at være med

igen. Det gælder dog om at være nøjagtig mht. udformning

af kontrakter. Nogle sponsorer skal jævnligt

kontaktes for lige at sikre, at de nu også holder, hvad

de lover. Og det gør de så ...

Udover de aktiviteter, som styregruppen varetager, så

er der de mere tunge mandskabskrævende. Udsendelse

af invitationer, startnumre og efter løbet, resultatlister.

Og så selvfølgelig Store Pakkedag. Dagen / aftenen,

hvor gaveposerne skal fyldes. Uha, det er sjovt.

Det er lidt af en udfordring at styre ca. 40 individualister,

som nu en gang er et af kendetegnene ved løbere.

Og så kan der desuden opstå situationer, der

minder om Scener fra et ægteskab. Ingen tvivl om, at

vi er glade for hinandens selskab. Hvad der også gør

det spændende, er de omkringværende institutioner,

som f.eks. stadion. Her skal der pludselig spilles noget

bold, som arrangørerne tilsyneladende går så meget

op i, at sikkerheden omkring afviklingen af en kamp i

r.... af fjerde division er at sammenligne med et besøg

af den amerikanske præsident. Det lykkes nu alt sammen

alligevel.

I forbindelse med afviklingen af selve løbet på dagen,

er det bare så dejligt med de hjælpere, der giver en

hånd. Der er ingen, som er uundværlig. Og slet ikke

Morten, Per og Jytte. Morten med det forkromede

overblik. Per, der bare kan det der med hundrededelene.

Jytte, som kasserer, kan vi bare ikke leve uden.

Tænk, at holde styr på over 5000 tilmeldinger og så

det A.P. Møller-lignende budget / regnskab.

Som det ser ud pt. er der behov for at finde nye medlemmer

til styregruppen. Er du mon interesseret i det

sjove og spændende arbejde, der er i forbindelse med

at arrangere et løb, så gi’ lyd fra dig til enten bestyrelsen

eller os, der har fedtet lidt med arrangementet.

I forlængelse af ovenstående bringes og et udpluk fra

artikel i resultatlisten.

Endnu en gang tak for hjælpen alle sammen og glæd

Jer over den indtægt kvindeløbet gi’r. Det betyder, at

vi kan være med i en fantastisk klub med lavt kontingent.

Ha’ det godt rundt på stier og stræder!


Kvindeløb 2002 blev den 15. september afviklet i

det skønneste solskinsvejr (hvilket er et af de første

punkter i tidsplanen, der forhandles på plads). Fra

Østerbro Stadion sendte vi vejrguderne en varm hilsen

med lyden fra glade afrikanske trommer. I år var

det 15. gang, at arrangerede kvindeløb, og igen

i år havde vi deltagerrekord med 4.540 løbere. Mange

deltagere havde valgt at løbe i den flotte Tshirt.

Før og efter løbet nød deltagere og tilskuere solen

i græsset, lod sig friste ved boderne og fik information

om .

De 5 km skulle tilbagelægges gennem Fælledparken.

Ude på ruten var der opbakning fra både tilskuere og

det forrygende olietøndeband, fra Hillerød

Musikskole, der fik glade smil frem hos alle.

Årets 3 hurtigste løbere var Dorte Vibjerg i tiden 16.44

min, herefter kom Karina Pedersen i mål efter 18.25

min. På tredjepladsen var det Jofrid Risa i tiden 18.40

min.

Kvindeløb er et løb, hvor alle motionsfriske kvinder

kan være med. Dette sås bl.a. af den store aldersspredning:

Årets yngste løber var 5 år og den ældste

78!

Kvindeløbets sponsorer gav også i år givet mange

flotte præmier – ca. 200 lodtræknings- og spurtpræmier.

Hovedpræmierne, en minicruise for to til Oslo

med , blev vundet af Cecilie Agergaard

Sørensen. Brugsretten til en blev

vundet af Anette Pedersen. De 3 hurtigste kvinder fik

flotte præmier og blomster. 1., 2. og 3. præmien var

lækkert sportstøj fra samt blomster fra

. Der var også præmier til de 3 hurtigste

i hver af de 6 aldersklasser: 0-20 år, 21-30 år, 31-

40 år, 51-60 år samt 61 år og ældre. Præmierne var

hudplejeprodukter fra . Alle vindere fik desuden

½ års abonnement på Månedsmagasinet .

Forfriskningerne bestod i år af frugt fra

Icetea fra og Cassis-smagprøver fra .

Desuden modtog alle (næsten) kvinder en gavepose

fyldt med lækre produkter fra vores sponsorer.

g havde stande

på stadion, hvor deres produkter kunne ses, smages

eller prøves alt efter temperament. gik rundt

blandt publikum og delte smagsprøver ud.

præsenterede deres foot-scanner og havde

levende postkasser, hvor håbefulde løbere kunne aflevere

lodder til konkurrencen om at vinde en fest

(værdi kr.: 4.000,-).

afholder vi igen

Kvindeløb. Forberedelserne skal snart sættes i gang,

så vores deltagere får en rigtig god løbeoplevelse igen

i 2003. Vi hører gerne fra dig, hvis du har idéer til, hvad

vi evt. kan gøre bedre.

og håber meget at se dig, dine veninder, din

familie og dine kolleger igen næste år med samme

smittende begejstring og løbeglæde, som I viste i år!

<

Foto: Hans Kilian

9


10

Fra en kvindeløbhjælpers dagbog


Søndag den 15. september 2002

For tredje gang har jeg haft fornøjelsen af at være hjælper

til AK73’s IN Kvindeløb. I år stod jeg bl.a. ved udleveringen

af T-shirts til løbets deltagere. Vi var nogle

friske piger og drenge, der gjorde vores til at tilfredsstille

løberne og hjælpe med at finde rette størrelse

(og farve – sort). Det er nu ikke altid lige nemt – det er

jo kvinder, og vi vil jo gerne se pæne ud, også når vi

skal løbe. Det er i sagens natur meget vigtigt, at det er

den rette størrelse. Løberne fik også et par opmuntrende

ord med på vejen samtidig med, at vi fungerede

som informationscenter med oplysninger om,

hvor toiletter, gaveposer etc. findes. Det var oplivende

at small-talke med deltagerne, inden de gik ud til opvarmning

for derefter at brænde krudtet af ude på

ruten.

At være sammen med nogle tilfældige mennesker ved

den lejlighed var rigtig sjovt – ligesom tidligere år. Sjovt

er det også at se forskellen på deltagerne. Nogle går i

deres egen verden af koncentration og er meget

fokuseret på løbet. Vinderinstinktet lyser ud af dem.

Andre kommer i grupper, som kun er med for skovturens

skyld. For dem er der tale om en fest.

Da løberne var sendt af sted, og de første begyndte at

komme i mål, stod jeg på sidelinien. Her får man en

speciel oplevelse. Den stemning ... og så se løberne

lige gi’ den lidt ekstra, når de kommer ind på stadion.

Nogle havde masser af overskud til både at vinke og

smile til familie, venner og bekendte. De lyste af stolthed;

andre var koncentreret om de sidste meter og

om at holde styr på åndedrag.

Altså en positiv oplevelse, som tidligere år, at hjælpe

til med at gøre dagen til en god oplevelse for løbere,

jeres klub – og så s’fø’li’ os hjælpere!

På forhåbentligt gensyn næste år. <

Foto: Hans Kilian


DHL-Stafetten

- et etapeløb over 3 aftener


Vanen tro var Fælledparken og omgivende jorde forvandlet

til kaos i første uge af september, fordi Sparta

afholdt DHL-Stafet. At dømme efter antallet af AK’ere,

jeg mødte derinde, behøver arrangementet ingen

nærmere præsentation - stort set hele AK73 deltog

tilsyneladende i det! Skulle der imidlertid være en enkelt

selvstændig, arbejdsløs eller provinsbo blandt

læserne, kan jeg oplyse, at DHL-Stafetten er et 5 gange

5 km stafetløb for firmahold. Over årene er løbet vokset

i popularitet, og det er nu oppe på at finde sted

over tre dage, tirsdag – onsdag - torsdag, hver dag med

deltagelse af 2500 5-mands hold. Lidt hovedregning

viser, at arrangørerne må tjene ganske godt på det ...

Egentlig var det slet ikke meningen, at jeg ville have

løbet DHL-Stafet i år. Imidlertid spurgte mine kolleger

fra Statistik ugen inden løbet, om jeg ikke kunne overtales

til at løbe en tur for deres hold, for en af deres

løbere var blevet skadet. Det kunne jeg naturligvis

godt - man er vel en god kollega! Så tirsdag stod jeg

klar i startbåsen til at løbe 3. tur.

Selv om ruten ikke er hurtig pga. trængsel og tungt

underlag (græs & grus), så var jeg alligevel noget skuffet

over en sluttid på 18:50 - sidste år var jeg trods alt

kommet rundt på 17:30. Da der næste morgen lå en

e-mail til mig fra Niels Thomsen, om jeg ikke kunne

komme over at løbe 4. tur for hans firmahold samme

aften, var jeg derfor ikke svær at lokke i håbet om revanche

- også selv om det betød en tur hjem i frokostpausen

for at hente løbetøjet. Nogen revanche blev

der dog ikke ud af det; benene var tunge, og det var

luften også, så faktisk gik det næsten et 1/2 minut langsommere

end dagen før. En form for trøst var det dog,

at Niels og Frede og resten af holdet også løb langsommere

end forventet – åbenbart havde Sparta i år

valgt at forlænge ruten med de meter, som den var

for kort sidste år!

Torsdag tog jeg på arbejde i en blanding af frygt og

forventning: Ville der igen i dag blive brug for en DHLreserve?

„Frygt“ fordi benene efterhånden var rigtig

trætte og stive, „forventning“ fordi der var gået lidt

Etape Bornholm i det, og det kunne jo være meget

sjovt at løbe med alle 3 dage. Under alle omstændigheder

gik det hverken værre eller bedre, end at der

først på eftermiddagen bippede en e-mail ind fra Vivian,

om jeg ikke ville løbe en tur for Økonomistyrelsen,

for en af deres løbere var blevet dobbeltbooket. Så

måtte jeg jo til det igen, denne gang på 2. tur - og jeg

kan røbe, at den synes at være den bedste: Har man

haft en bare nogenlunde hurtig første løber, så kan

man som toer slippe forbi den værste trængsel, inden

man når opløbet på Fælledparkens smalle stier. Af

andre sammenligninger kan jeg nævne, at fyrværkeriet

var stort set ens de tre dage, men at forplejningen

var klart bedre på den første; da var der ikke blot vand,

men også energidrik efter løbet.

Næste år sætter jeg en seddel op på opslagstavlen i

Idrætshuset - så kan I skrive jer på hvilke dage, I gerne

vil have mig til at løbe en tur for jeres DHL-Stafethold!

I tilfælde af dobbeltbooking går turen til det hold, der

kan tilbyde det bedste fryns. I år vandt Økonomistyrelsen

ubetinget den konkurrence: De havde egen

massør med!

I øvrigt har forløbet også givet mig ny inspiration til

fremtidens jobansøgninger: fine akademiske titler og

erfaringer fra tidligere jobs er meget godt, men måske

er nøglen til drømmejobbet i virkeligheden bare

at nævne, hvilken tid man kan løbe for firmaets DHL-

Stafethold.

På gensyn til DHL-Stafetten 2003! <

11


Foto: Hans Kilian

12

Min første triatlon


Klokken var 15 på en søndag eftermiddag i september.

Bag mig lå 400 m svømning, 25 km cykling og 5

km løb. Blovstrød Triatlon var lagt ned, og jeg havde

været skide god! Godt nok var jeg fuldstændig nybegynder

i svømning – havde kun lige lært at svømme

crawl ugen forinden, hvilket betød at jeg måtte slå over

i brystsvømning efter 200 m – men jeg havde været

sej og gav aldrig op. Jeg svømmede så hurtigt jeg

kunne.

Cyklingen gik godt. Det var på lånte hjul, jeg havde

nemlig aldrig siddet på en racercykel i mit liv. Det var

sjovt at cykle. Sjovt! Mig, som hader vind og bakker,

når jeg cykler på arbejde. Her var det ok. Vind og bakker

var bare et naturligt element, som gjorde udfordringen

endnu sjovere.

Det berygtede skift mellem cykel og løb var en surrealistisk

oplevelse. Følelsen af ikke at have fuld kon-

trol over alle bevægelser var mærkelig. Kontrollen kom

dog hurtigt igen og løbet gik med vilje og tunge ben.

Nu stod jeg der, målstregen var passeret, og jeg havde

et behov. Et behov som ikke lod sig formindske af

smerterne i læggene, væskeunderskuddet eller det

faktum, at jeg var meget træt. Men der var et problem.

15.000,- kr. til en racercykel var mange penge!

Det var en dejlig dag i Nordsjælland. Tak til Carsten

Juhler, som fik mig med og tak til Peter Ellehauge og

Hans Kilian for støtten og de flotte fotos. En stor tak til

Jan Melin for lån af udstyr og gode råd. Til sidst kan I

hygge jer med at sammenligne Carls, Henriks, Carstens

og mine resultater med en superatlet som Jonas

(KTK86). <


Jonas Christoffersen KTK86 21-35 00:06:01 00:39:43 00:19:18 01:05:02

Carl Johan Madsen AK73 21-35 00:11:54 00:47:42 00:20:38 01:20:14

Henrik Harkamp AK73 21-35 00:08:31 00:50:45 00:22:45 01:22:01

Line Hauge Harkamp AK73 21-35 00:11:13 00:52:51 00:27:35 01:31:39

Carsten Juhler AK73 21-35 00:11:01 00:52:54 00:28:55 01:32:50


7. og 14. august 2002

Copenhagen City Cup


T-kryds, busk på højre hånd … jeg holder krampagtigt

kortet i venstre hånd, mens jeg løbende og lettere

forpustet prøver at få kortets indhold til at stemme

overens med virkeligheden i Fælledparken. Yes, der er

posten. Den elektroniske finger stikkes i kontrolenheden,

og efter et anerkendende bip, ryger jeg videre

mod næste post. Normalt er der mange løbere i

Fælledparken, men denne onsdag i august løber

mange rundt med nummer på brystet. Vi er med i

Copenhagen City Cup’s parkorienteringsløb.

Løberne bliver sendt af sted med 15 sekunders mellemrum,

og der er 21 poster, der skal findes, før man

kan løbe mod målet. På de store stræk over fodboldbanerne

er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg skal hen, for jeg

kan se en del løbere med kort i hånden og næsen i

samme retning. Her er dog en af faldgruberne i orienteringsløb.

Man skal ikke bare stole blindt på de andres

retningssans, for selv erfarne orienteringsløbere

kan tage fejl.

Nå, men jeg finder snildt den første håndfuld poster,

og så kommer problemet. Næste post er på den anden

side af søen, så skal jeg nu vælge den ene eller

den anden vej rundt (min hjerne har lynhurtigt regnet

ud at svømning er udelukket). Jeg vælger den ene

vej, og næste post er snart i hus. Undervejs lærer jeg

mange ting bl.a. signaturen for bænk, hvilket er ganske

nyttig, når der på den medfølgende postforklaring

står, at posten er at finde ved en bænk. Jeg bliver også

fascineret af, at selv lygtepælene langs Østre Allé er

angivet på kortet. Post 11 driller lidt, og sådan er det,

når man ikke kigger ordentlig på kortet, men ellers har

jeg ikke problemer med at finde posterne. Jeg kommer

da også i mål lidt før kollegaer, som normalt giver

mig baghjul.

Løbet er utrolig velorganiseret. Man løber rundt med

en elektronisk finger, hvormed man bliver registreret

ved de enkelte poster. I mål får man straks udskrevet

et diplom med alle tider noteret. Jeg kan så se, at jeg

var 3:21 min. om at komme fra post 10 til post 11. Der

er en del erfarne orienteringsløbere med, og vinderne

får lov at gennemgå deres rutevalg for os novicer. Rigtig

godt og lærerigt indslag.

Fælledparken kender jeg som min egen bukselomme

efter utallige løbeture med AK73, og det kan ikke udelukkes,

at der er en fordel deri. Udfordringen er derfor

unægtelig større, da 2.

del af City Cup afholdes

den efterfølgende onsdag

i det for mig noget

mere ukendte Østre Anlæg. Her er hårde bakker, flere

store søer, ukendte stier og ledt tæt buskads (nu også

med torne). Konceptet er denne gang lidt anderledes,

idet kortet kun har indtegnet de første 11 poster. Jeg

gruer for at der ved post 11 vil stå et skilt med teksten

”find selv på flere”, men heldigvis ligger der et nyt kort

til hver løber med de resterende poster. Det er virkelig

sjovt det her. Man skal hele tiden tænke sig godt om

og have øjnene med sig, og bestemt ikke lade sig slå

ud, for posten skal jo være der et eller andet sted. Ved

post 7 tænker jeg ”det er simpelthen for meget”. Jeg

vader rundt i tornet krat og leder og leder. Der er ingen

specielle kendetegn, ingen statuer eller bænke

som posten gemmer sig ved. Det skal bare være der

et sted i buskene. Panikken kommer snigende, kortet

konsul-teres utallige gange. Det skal være her - endelig,

bip, og så videre mod næste post.

Det er en dejlig lun augustaften og jeg undrer mig over

dem, der kan holde ud at løbe i lange bukser. Vel i mål

mærker jeg, at det netop er forskellen på erfarne og

uerfarne orienteringsløbere. Den uerfarne løber kendes

let på de korte bukser og de mange rifter på benene.

Det er ganske enkelt smaddersjovt at løbe orienteringsløb,

specielt når posterne er lidt svære, og

man alligevel finder dem. Når jeg nu synes orienteringsløb

er så sjov, hvorfor bliver det så ikke til mere.

Hovedsageligt fordi der på cykel er langt til Grib Skov

og Teglstrup Hegn, når man bor på Nørrebro. Jeg vil

derfor være en stor tilhænger af byorienteringsløb i

fremtiden, og så har jeg jo AK73 til at hjælpe med løbetræningen.

Hangen til kort og kompas får jeg heldigvis også stillet

på utallige vandreture i Sverige. Jeg har altid været

fascineret af, at et par streger og tegn på et kort meget

præcist kan angive, hvor i landskabet man befinder

sig. Det er et sikkerhedsmoment at vide, hvor på

kortet man er, men man kan også gå og hygge sig over,

at der ikke er langt til lejrpladsen og aftensmaden og

pandekagerne, og hvad man nu ellers har slæbt med i

rygsækken. <

13


14

2002 september 2002

Esrum Sø Rundt Herlev Løbet


På en varm søndag sidst i august drog en god håndfuld

AK’ere nordpå for at deltage i det 30. Esrum Sø

Rundt. Faktisk er det lidt af en tilsnigelse at kalde løbet

Esrum Sø Rundt, for det er kun den lange rute, der

runder søen; de to „korte“ består af hhv. en og to omgange

i Fredensborg Slotspark.

I forhold til tidligere år er startområdet blevet flyttet

til Endrupskolen. Da man samtidig har valgt at bibeholde

de gamle ruter, er de øget med en sjat, så de har

fået „skæve“ længder (se nedenfor). I virkeligheden gør

det nu ikke så meget, for under alle omstændigheder

er ruterne langsomme med masser af bakker og tunge

grusstier (men også vidunderligt smukke udsigter for

dem, der har overskud til at nyde det), så man skal ikke

tage derop for at hente en PR. Til gengæld er løbet

meget velorganiseret med mange væskedepoter og

gode vejvisere. Derfor vil jeg gerne anbefale det som

et delmål (eller „bare“ en lang og hård træningstur) til

næste års træningsprogram, fx hen imod en

efterårsmaraton.


26,875 km, kvinder

nr. 31 Britt Laustsen, 2:21:42 (1/2-mar. 1:50:36)

26,875 km, mænd

nr. 15 Johnny Ptak, 1:43:06 (1/2-mar. 1:21:13)

nr. 21 Martin Kristensen, 1:48:40 (1/2-mar. 1:25:08)

nr. 31 Niels Jakob Laustsen, 1:51:24 (1/2-mar. 1:27:37)

nr. 284 Jacob Eilersen, 2:18:47 (1/2-mar. 1:48:58)

nr. 407 Henrik Kristensen, 2:27:36 (1/2-mar. 1:53:25)

10,4 km, mænd

nr. 6 Jesper Frederiksen, 42:24

nr. 7 Niels Thomsen, 42:29

5,2 km, kvinder

nr. 4 Ulrikke Lei 27:12

„Frede“ og Ulrikke vandt endvidere deres aldersgrupper

- til lykke med det!

Yderligere information kan findes på

www.fredensborgak.dk <


Et spurtopgør ... er altid spændende ... for hvem holder

hjem og er først over stregen ... denne gang var

det mig, for jeg ville først over stregen ... hvem ved

hvornår det sker igen og om det sker ... intet er givet

og intet står stille ...

For en gut som mig er tiden med personlige rekorder

i løb nok ovre, for tiden går efterhånden med andre

ting og træningen bliver lidt mindre ... min lyst til at

løbe er dog intakt, og jeg håber på at blive ved, og en

dag kan jeg så løbe om kap med min søn Markus ... for

med de spark han præsterede inde i Lottes mave og

nu under bleskift, tyder det på veludviklede ben og

fødder, så der er måske en løber gemt i ham ...

Næste gang er det Torben Billes tur til at være først

over stregen, for Torben er en dygtig løber, der ikke

har nået limit af sine løbeevner ... bare vent og se ...

En hilsen fra en stolt far <

Foto: Peter Ellehauge


Metroløbet


I anledning af metroåbningen blev der 20/10 afholdt

et halvmaraton med start og mål på Kgs. Nytorv og

passage af samtlige nyåbnede metrostationer undervejs.

Optakten til løbet var rigtig god. Et kvarter før start

stoppede regnen, som ellers havde silet ned hele

morgenen, og solen brød igennem. Søren Pind var indforskrevet

til at holde den obligatoriske politikertale,

men havde tilsyneladende glemt sit manuskript, så i

stedet sang han „Vimmersvej“ for fuld udblæsning -

det var bestemt ikke den dårligste politiker-“tale“, jeg

har hørt før en løbsstart!

Så gik det af sted. Først omkring Nørreport Station,

dernæst over Langebro til Amager, og så fuld gas ud

og hjem ad Ørestads Boulevards nylagte asfalt; det var

næsten som at løbe på bane. Derefter gennem nogle

snoninger på Amager over Christianshavn tilbage til

Kgs. Nytorv. De sidste kilometer jagtede jeg uhæmmet

Martin, som var nærmeste løber forude, men jeg

måtte erkende, at hullet, som han havde skabt på de

første par kilometer, var for stort at lukke.

Vinder af mændenes løb blev Wilson Kogo, Kenya, i

1:07:33, over 4 minutter foran nr. 2 - der var åbenlyst

noget, som Mads Stryhns kenyanske tropper skulle

have revancheret oven på HCA Maraton! Hos kvinderne

vandt Pia M. Folsing fra KIF i 1:25:44.


14. Martin Steinbach 1:22:25

16. Niels Jakob Laustsen 1:22:51

38. Søren B.L. Hansen 1:27:10.

Organisatorisk var løbet desværre ikke noget at råbe

hurra for. Vejviserne havde åbenbart fået lim på ærmerne;

i hvert fald var de meget modvillige mod at

afbryde deres indbyrdes hyggesnak og løfte armene

for at vise os vej. Som sædvanligt i København havde

man ikke kunnet få ruten 100% trafikfri. Om dette skyldes

uvilje hos politi, politikere eller arrangører, ved jeg

ikke, men beklageligt er det under alle omstændigheder.

En anden uheldig beslutning, som arrangørerne

(KIF) klart må tage ansvaret for, var, at man havde valgt

at lægge samtlige tre væskedepoter på rutens anden

halvdel. Det betød, at da løberne efter 9 km fik øje på

første væskedepot på den modsatte side af Ørestads

Boulevard, hvortil man nåede efter 11 km, skråede de

ufortrødent over vejen for at få noget at drikke. Imidlertid

betød det, at vejen blev totalt blokeret for os,

der var på vej tilbage - vi blev simpelt hen nødt til at

løbe bag om væskedepotet, ind blandt hjælpere travlt

beskæftiget med at fylde krus op.

Efter løbet skulle jeg naturligvis prøve metroen, og her

fik jeg den tvivlsomme ære at være blandt passagererne

på det første metrotog, der brød sammen. Temperaturen

i vognen steg hurtigt til næsten ulidelige

højder, sikkert godt hjulpet på vej af dunsterne fra mig

og andre løbere, der nok havde skiftet tøj, men ikke

haft mulighed for at bade efter løbet. Det var derfor

en stor lettelse, da vi efter ca. 20 minutter blev sluppet

ud og fik lov til at gå tilbage til stationen ad nødfortovet

i tunnelrøret. <

september 2002

Griseløbet


Som halvmaratondeltager løber man ruten to gange.

Der er næsten asfalt hele vejen og en noget bakket

rute. De sidste kilometer inden mål skifter underlaget

til stenet, bakket og en meget smal grussti, og det er

ikke ret sjovt, når man er træt og har ondt, og føler at

man nærmest løber på den sidste rest tilbagebleven

sål. Ellers er terrænet såmænd smukt nok, skov, marker,

villakvarter og landevej. Løbet er med chip. Og

væskedepoterne ligger med ca. 5 km mellemrum.


Kvinder under 40 år, 10 km

13. Tina Norup 51:23

Mænd under 40 år, 10 km

10. Niels Thomsen 39:12

Kvinder over 40 år, halvmaraton

10. Pia Stuer Lauridsen 1:52:35

Samtidig blev der i Bagsværd løbet Bagsværd Sø Løb

med deltagelse af bl.a. Torben Bille, der trænede

maratontempo på 20 km-ruten. Det endte med en

2.plads i tiden1:18:10. <

15


16

29. Real Berlin Marathon 2002



Med deltagelse i Etape Bornholm sidst i juli måned

var indledningen på træningen til Berlin Marathon begyndt.

Op af de gamle gemmer blev hentet sidste års

maratonstræningsprogram, som havde givet en ny

maraton-PR i Berlin i 2001. Træningsprogrammet blev

justeret til, da grundformen allerede i juli var bedre

end året før. Den ugentlige træningsmængde blev sat

op fra 45-55 km per uge til 60-65 km per uge de følgende

to måneder. Det var målet, at træningsmængden

lige skulle komme op over de 70 km, inden

nedtrapningen skulle begynde 10 dage inden

maraton. Det var især min søndags restitutionsløbetur,

som blev forlænget fra 5-7 km

til 12-15 km. Samtidig med at et

intervaltræningenspas blev erstattet

af blev et længere

træningspas i halvmaratontempo.

Alt forløb vel indtil en måned inden

maraton. På vej hjem fra

træning fik jeg en forstrækning

i højre lårmuskel, øv! Træningen

blev således aflyst de efterfølgende

10 dage. Det viste sig, at

problemerne med låret ikke sådan

lige ville stoppe, hvorfor det

i den følgende tid kun blev til 2

ugentlige træningspas af 8-10

km, samt et ugentligt restutionsløb

på et par kilometer. Det planlagte

nedtrapningsprogram

blev aflyst, da låret ikke reagerede

særlig godt på intensitetstræning så som intervaller

og hurtige løbeture. I stedet blev der løbet nogle

korte ture for at holde kroppen bare lidt i gang. Aflysning

af turen til Berlin lå i overvejelserne. Formen var

ikke mere til at løbe maraton i PR-tempo. Da jeg allerede

have taget fri fra arbejde, bestilt turen og fået et

af sidste startnumre, valgte jeg at tage af sted alligevel.


Turen til Berlin foregik via Marathon Travel igennem

hvem, vi fik booket hotel og startnummer til løbet. Efter

at have kørt fra Sjælland via Rødby-Puttgarten var

vi velankommet til Berlin, hvor vi tog direkte ud og

hentede startnumret. Herefter gik turen til hotellet

”Hollywood” på Kurfürstendam. Det var tid til at se lidt

af Berlin og begynde opladningen til løbet. Det er faktisk

rimeligt nemt at komme rundt i Berlin, der er både

s- og u-bahn samt gode busforbindelser. Desuden er

der nogle gode brede veje samt underjordiske

parkeringshuse, som gjorde det let at komme rundt i

byen i bil.

Det første sted, som skulle besøges, var ”Berlin gennem

historien”, som lå 500 meter fra vort hotel på

Kurfürstendam. I lyd, billeder og tekst blev man ført

gennem Berlins historie, som har

været meget præget af krigshistorien,

hvilket stadig ligger i

berlinernes bevidsthed. Dette var

således en god indgangsvinkel til

at se på Berlin, inden man rigtigt

skulle ud og se det ”nye” Berlin.

Besøget gik til kunstøen, tvtårnet,

den nye rigsstag, Brandenburger

Tor Samt Sejrssøjlen. Efter et par

forsøg lykkes det at finde de nordiske

ambassader, som er blevet

meget rost i den danske presse.

Efter at have set de meget store

monomentale tyske bygninger var

det lidt svært at blive imponeret

over de arkitektoniske flotte, men

noget små bygninger, som fremstod

som om at de ikke var blevet

taget helt i brug endnu.


Starten på løbet var klokken 9, hvorfor det gjaldt om

at komme tidligt ud af sengen og få en let morgenmad

med godt med væske. Den tyske organisationsevne

er meget veludviklet, og det opdager man ofte

ved, at man finder tingene uden besvær, hvor det falder

naturligt både i start- og målområdet. Således var

det også meget nemt at finde lastbilen, som skulle

transportere mine drikkedunke ud til væskedepoterne

(indlevering senest 7.30. Tysk præcisionstid). Ligeledes

var det udførligt beskrevet, hvorledes de forskellige

typer depoter undervejs var placeret, og hvorledes de


var markeret med hver sin farve store balloner, af afhængig

af hvad depotet indeholdt.

Jeg var således kommet i god tid og kunne side og

lade langsomt op til løbet. Efter en kort opvarmning

gjaldt det om at komme ind i den røde boks lige bag

ved elitefeltet. Det er sjældent sjovt at stå foran 30.000

løbere med forventningen om, at man godt kan risikere

at komme til at se en hel del af deres fodsåler, når

de pisker forbi en. Usikkerheden begynder at melde

sig. Det kunne være en ide at stå af ved ½ maraton,

hvis skaden begynder at dykke op? Er det nu også

muligt at løbe et maraton efter en skade? Og næsten

uden at træne? Det plejer SQ da

at være hårdt nok i forvejen.

Speaker: “ONE MINUTE TO START”.

Nå, det gælder vist om at nyde

det. I hvert fald i starten, hvor man

har kræfterne til det. BANG, Starten

er gået! De udleverede hvide

balloner slippes, og menneskemængden

sendes ligeledes af

sted ud i Berlins gader. Nu gælder

det om at komme langsomt i

gang for at varme kroppen op og

komme ind i tempoet. Sejrssøjlen

passeres, hvor hepperne er passeret.

Der er sq danskere med flag

over det hele.

Branderburger Thor, som vel nok

er Berlins mest kendte varetegn,

passeres. Første drikkeflaske fanges

ved 5 km uden problemer.

Det kan godt være, at en stor rød og hvid fødselsdagsballon

ikke er super køn, men den er nem at se mellem

200-300 andre flasker. Mellemtiderne er stabile,

og lårskaden er ikke til at mærke. Det bliver vist ikke

det helt store problem at løbe ½ marathon i et rimeligt

tempo. Kroppen har fanget sidste års

maratontempo på omkring 4:08-4:10 min/km. Jeps, ½

marathon er hjemme i 1:27,47. Tempoet bliver langsomt

sænket, efterhånden som ømheden begynder

at snige sig ind. Dog er trætheden ikke større, end at

jeg ikke er i tvivl om, at jeg godt kan komme i mål.

Dette bliver bare ikke i det nuværende hurtige tempo.

Dette bliver erkendelsen ved 30 km. Ved 35 km er lø-

Sejrssøjlen og De nordiske Ambassader. Foto: Ole Møller Hansen

bets eneste meget svage stigning overstået, og de

første kramper begynder at sætte ind. Efter er par hundrede

meter er de løbet væk. Den manglende træning

har for længst gjort sin indvirkning. Nu gælder det bare

om at komme i mål. Den lange og brede

kurfürstendamm nærmer sig, så er jeg på vant område

igen. Larmen fra de mange tilskuere, som fløjter, pifter,

klapper og hepper gør, at man holder dampen

oppe og fortsætter de sidste opslidende kilometer. 40

km skiltet nås og kraftigere krampe i lårmusklerne

sætter ind. Det ser ikke særligt kønt ud, når man løber

med krampe i begge ben, og det er heller ikke særligt

effektivt. Man gider ikke mere og vil bare i mål og have

den fucking medalje. Sidste sving,

200 meter igen, endelig er løbet

overstået. Det er sq også lidt snyd,

at de andre har trænet. I mål på

3:01,33, massage, hjem til hotellet,

og så er der karbad. skønt!


Efter at have gennemført Berlin

Marathon for anden gang kan jeg

klart anbefale løbet til andre. Det

er således ikke uden grund at

dette er Danmarks 3. største

maraton med over 2000 danske

deltagere. Ruten er totalt afskærmet

fra trafik, 1 million tilskuere

langs ruten til at heppe på de

31.000 løbere. Forplejningen er

udmærket og forplejningszonerne

er godt afmærket. Desuden

er der meget at se på ruten,

da man kommer forbi mange af Berlins seværdigheder

i både det gamle Øst- og Vestberlin.

Af andre AK’ere som deltog i Berlin Marathon kan nævnes:

De tre AK73/Adidasdrenge Peter Ellehauge, Torben

og Claus Bjarnø, som stillede op i helt ens og nyt

matchende løbetøj. De stod af ved halvmaraton i en

tid omkring 1:13, hvilket var helt efter planen, da dette

kun var træning til DM i maraton 14 dage senere i

Odense. <

17


18

Klage over ny klubdragt afvist


”Ny klubdragt, og så vinder de lige pludselig mange

flere DM-medaljer. Det lugter langt væk af unfair konkurrence

med den nye klubdragt, som AK73 har fået”.

Sådan cirka lød en klage, der landede på et skrivebord

i Konkurrencestyrelsen dagen efter DM i maraton i

Odense søndag d. 13. oktober 2002. Allerede samme

dag blev klagen afvist. En af styrelsens medarbejdere

havde tilfældigvis været øjenvidne til begivenhederne

i Odense. Hans konklusion var klar: ”Godt nok er AK73’s

nye klubdragt flot. Faktisk er der tale om en mindre

revolution i forhold til de grønne og lilla klude, AK73

hidtil har rendt rundt i. Men de mange medaljer skyldes

altså udelukkende god form og jernvilje hos AK73’s

løbere”.

Historien om klagen til Konkurrencestyrelsen over

AK73’s nye klubdragt kunne faktisk godt være sand.

Det er den nu ikke. Derimod er det ikke løgn, at AK73

vandt en masse DM-medaljer. Og det er heller ikke

løgn, at en ansat fra Konkurrencestyrelsen så på fra

nærmest hold. Læs hans beretning fra DM-løbet her.

Lige så varm september var, og lige så blid starten på

oktober var, lige så koldt var det i Odense søndag d.

13. oktober 2002, dagen hvor DM i maraton 2002 blev

afviklet sammen med 3. udgave af H.C. Andersen

Marathon. Efteråret var for alvor trådt i karakter. Godt

nok ingen regn af betydning, men bare 7-8 grader og

en bidende vind fra vest. Hvis ikke løberne var vågne,

da de ankom, blev de det.

Trods kulde og blæst var der allerede kl. 8:30 stor aktivitet

i start- og målområdet ved Odense Kongrescenter.

Diverse ritualer blev allerede udført med den

største præcision og omhu, og luften var tyk af en

dunst af kamfer. Med løbsstart kl. 10 er det selvfølgelig

helt normalt. Men flere ting sprang i øjnene for os,

der bare så på fra sidelinien: For det første sprang det

i øjnene, at størsteparten af AK73’s løbere ikke luskede

rundt i de sædvanlige grønne og lilla klude, som nogle

kaldte løbetøj. De fleste løbere fra AK73 løb kækt rundt

i en helt ny, rød og moderigtig singlet. For det andet

sprang det i øjnede, at der var usædvanligt mange fra

AK73 til start. Som noget helt nyt for et større

mesterskabsløb stillede AK73 endda med et helt

kvindehold til et DM. Desværre stod det også klart, at

klubbens individuelle medaljevinder fra de sidste tre

år, Torben Møller Nielsen, ikke var til start. En skadet

ryg holdt ham væk i år, og for at bearbejde skuffelsen,

var han vist taget til Tyskland for at hente øl og cola i

stedet for Odense.


Starten på løbet gik efter sigende planmæssigt. I stedet

for at se starten, var jeg, et kvarter før, løbet i forvejen

langs ruten. Det gav anledning til stor undren hos

Odenses befolkning. Var det et nyt (ungt) talent, der

allerede fra starten havde sikret sig et stort forspring,

eller var det en fup? Det taler de vist om i Odense

endnu. Men turen i forvejen gav også et godt indtryk

af ruten i Odense. I forhold til andre maratonløb i Danmark

er ruten usædvanligt godt spærret af og renset

for parkerede biler. Flot arbejde af arrangørerne, der

blandt andet havde opsat tusindvis af skilte, der opfordrede

til ikke at parkere biler langs ruten.

Min løbetur stoppede første gang kort ved omkring 7

km. Efter kort tid kom de forreste løbere. Billedet var

helt som ventet: Først kom fire kenyanere, og cirka et

minut efter begyndte flere små grupper at passere. Da

de tre-fire første grupper var passeret, begyndte jeg

at jogge videre langs ruten. Kort efter kom først Claus

Bjarnø for fuld fart, så kom Peter Ellehauge i lige så

flot en stil. Og lidt senere kom først Torben Bille og så

Karsten Mosegaard forbi.

Kort efter 12 km stoppede jeg igen for at se på. Strømmen

af løbere var efterhånden nu ganske tyk. Efter kort

tid kom Carl Madsen drønende forbi. Han virkede

usandsynlig frisk. I farten nåede han lige at fortælle, at

det gik for stærkt. Så har man hørt den med! Cirka et

minut efter kom Tina Irner. Også hun så frisk ud. Ud

over at ligge til en ny, flot PR, var det også klart, at hun

i hvert fald lå blandt de 15 første kvinder i løbet.

Lidt længere ud ad ruten kunne de forreste løbere ses

ved cirka 20 og 23 km, samtidig med at de lidt langsommere

løbere fortsat passerede ved cirka 13 km. Ved

20 og 23 km lå de fire kenyanere fortsat i front. Afstanden

til de næste, inkl. næsten-AK73’eren Torben Juul

Nielsen, syntes imidlertid at være blevet kortere. Lidt

efter kom Claus Bjarnø og Peter Ellehauge. Nu lå de

sammen i en mindre gruppe, og begge så ud til at være

godt løbende. I mellemtiden var flere AK73’ere passeret

ved 13 km. Blandt andre kom Henriette Lundgaard

og Jarl Tuxen Lang forbi. Jarl kunne høres på lang afstand.

Han fik sig vist lige en sludder med en anden

løber.

Kort efter måtte jeg af sted mod målområdet. Med den

fart de forreste skød, og med den form jeg var i, var

der ingen tid at spilde. Undervejs tilbage nåede jeg

dog at yde krisehjælp til en udgået løber fra Aarhus

Fremad. Jeg gav ham ret i, at vinden, vejret og ruten

var meget hårdere for ham end for alle de andre, og at

Foto: Hans Kilian

19


20

det i hvert fald ikke var hans form, der var noget galt

med. Det lod til at virke. Han fablede allerede om at

løbe igen i Frankfurt to uger efter.

Inde ved mål forlød det fra Jette Ellehauges nyetablerede

nyhedsbureau, at det traditionelle ø-råd på de

sidste 10 km var i fuld gang. Foreløbig var de fire forreste

kenyanere blevet stemt hjem. Inden for de næste

10 minutter ville ”afgørelsens stund” endeligt være

nået for de forreste. Pludselig gik det hele stærkt. Først

kom løbets russiske vinder og svenske toer i mål. Lige

efter kom Torben Juul Nielsen i mål. Med tiden 2:21

var han vinder af DM for tredje år i træk og samtidig

løbets samlede treer. I alt kom hele ni danskere under

2:30. Lige efter fulgte Claus Bjarnø på 2:30:42 og Peter

Ellehauge på 2:32:06. Lidt senere fulgte så Torben Bille

på 2:42,21, og så begyndte løberne at strømme mod

mål. Inden kulden tvang mig i pit i Odense Kongrescenter,

nåede jeg at se seks fra AK73 komme i mål.

Johnny Ptak kom ind på 2:46:20, Karsten Mosegaard

på 2:50:09, Anders Andersen på 2:54:13, Carl Madsen

på 3:10:44 (PR med 17 min.), Tina Irner på 3:11:30 (PR

med mere end 3 min.) og Henriette Lundgaard kom

som sædvanlig ind på ca. 3:34 (3:34:06). Et stort undskyld

til alle andre fra AK73. Jeg ville gerne have set jer

komme ind, men det var bare for koldt!

Tre timer senere var præmieoverrækkelserne i Odense

Kongrescenter slut. Det stod da klart, at dagens præstationer

havde resulteret i et hav af medaljer i diverse

aldersgrupper til AK73. Indrømmet, vi manglede i den

grad Torben Møller Nielsens ”sædvanlige” individuelle

medalje. Men når kvindeholdet vinder sølv i seniorklassen,

og når herreholdet samtidig tager bronze i

seniorklassen, så er succesen i hus. Når så AK73 oveni

købet for begge køn høster en masse DM-medaljer i

forskellige aldersgrupper, kunne nogen måske fristes

til den tanke, at der var et eller andet suspekt ved den

nye flotte klubdragt. Men tro mig: De flotte resultater

havde intet med den nye klubdragt at gøre! For os,

der så på, var det krystalklart: De mange flotte præstationer

skyldes jernvilje og benhård træning i løbet

af sommeren. At den nye klubdragt så er kanonflot,

det er en helt anden sag.

Personligt glædede jeg mig især over tre resultater fra

DM i Odense. For det første var det rart at se Claus

Bjarnø løbe rigtigt igen i et maraton for første gang

siden 1999 (søndagsturene i Berlin og Grønland i 2001


tæller ikke). At tiden ikke helt var så god, som i hvert

fald jeg havde ventet, er mindre vigtigt. Hvis ellers

”porcelænsbenene” holder vinteren over, kommer tiden

tæt på 2:20 til foråret. Vi krydser fingre. For det

andet var det godt at se Peter Ellehauge sætte en PR

trods det hårde vejr. Desværre blev det ikke til en så

stor forbedring, som jeg havde ventet. Men hør her

Peter: Drop ”sandræset”, tag med til Hamborg og følg

mine fodsåler, så er vi begge under 2:28 inden 1. maj

2003. Til sidst, men ikke mindst, var det glædeligt, at

AK73 endelig stillede med et kvindehold til et

mesterskabsløb. Når holdet så i første hug vinder sølv,

hvad kan det så ikke blive til, hvis pigerne begynder at

træne ligeså meget som ”almindelige” maratonløbere?

Mit gæt er DM-guld og tider under og tæt ved 3 timer.

Efter begivenhederne den søndag i Odense glæder

jeg mig allerede til at næste års DM i maraton. Til den

tid håber jeg, at min plads på sidelinien er byttet ud

med en plads på startstregen iført startnummer, ”ræssko”

- og frem for alt AK73’s nye klubdragt. <

Foto: Hans Kilian

Skt. Valentin Milen

Skt. Valentin Milen finder sted

søndag d. 16 februar 2003 kl. 10.00.

Løbet foregår som et

enkeltstartsløb i den pragtfulde

dyrehave med start ved Bakken.

Prisen er 50 kr.

Yderligere information se

www.AK73.dk/skt.valentinmilen

Vi regner med at få brug for 20-30

hjælpere.

Hvis du er interesseret

i at hjælpe, så skriv dig på sedlen

på opslagstavlen, som vil blive

hængt op i løbet af januar.

Med venlig hilsen

Winnie, Per, Lars og Klaus

21


22

Odense Maraton 2002



Den 26. maj stillede jeg op i Københavns Maraton. Efter

en forrygende forsæson med nye personlige rekorder

på 10 km. og halvmaraton valgte jeg at afvige

fra min oprindelige plan om først at løbe maraton til

efteråret og alligevel stille op i Københavns Maraton.

Diverse omregningstabeller viste, at jeg skulle kunne

løbe under 2:50, og jeg blev derfor fristet og løb friskt

til. Nåede også frem til 30 km., før jeg mødte den sagnomspundne

mur. Fra en forventet tid på omkring 2:45

endte jeg i mål i tiden 3:00:24. Ret hårdt ramt på løbestoltheden,

men mange erfaringer rigere. Jeg havde

ganske simpelt undervurderet maratondistancen og

glemt, at for at løbe maraton skal man træne lange

distancer, mange gange.


Med København i erindring startede jeg på min træning

knap 2 måneder før H.C. Andersen i Odense. Med

Gemmers træningsplan i mailboxen var jeg fast besluttet

på, at nu skulle der trænes seriøst og vedholdende.

Ingen svinkeærinder, ingen nemme udflugter.

Planen var simpel og bestod af primært 3 træningspas

om ugen: intervaller om tirsdagen, 60-80 min. løb

om torsdagen i et tempo lidt hurtigere end mit

maratontempo, en lang langsom tur i weekenden startende

med 90 min. og herefter stigende til 150 min.

14 dage før Odense Maraton. Herudover småture efter

lyst, energi og motivation. De lange weekendture

blev alle henlagt til området Furesø, Bagsværd og

Lyngby Sø. Befriende at komme ud i skoven med bakkerne

og de bløde stier under fødderne. At løbe i skoven

er motiverende og samtidigt skånsomt for bentøjet.

Det lykkedes mig stort set at følge Gemmers

plan, dog blev et par af intervalturene sprunget over,

og jeg måtte indse at de lange ture krævede efterfølgende

ro og restitution, hvorfor der i nogle uger kun

blev plads til 3 træningspas om ugen. Træningsindsatsen

er opsummeret i tabellen nedenfor.

Som det fremgår af tabellen, er der på den totale tid

ikke den store forskel i den samlede træningstid i

perioderne op til henholdsvis København og Odense

Maraton. Kort sagt blev træningen alene lagt om og

ikke intensiveret væsentligt!


Stod op kl. 5:30 og sad snart på IC3 toget på vej til

Odense. En mærkelig forsamling af passagerer, lige

dele spændte maratonløbere med drikkeflasker og

bananer, mennesker i festtøj hjem fra byen, søvndrukne

nogle i hinandens arme og andre alene med

Tabel: Maratontræning 2002


Foto: Hans Kilian

Syretræning Sukkerforbrænding Fedtforbrænding Restitution Total

Tid 2:13:50 4:03:42 8:30:00 12:35:16 27:22:48

%-fordeling 8 % 15 % 31 % 46 % 100 %

Gns.tid/træningspas 00:49:47

Antal pas o. 1 time 7


Syretræning Sukkerforbrænding Fedtforbrænding Restitution Total

Tid 1:22:30 1:40:00 21:42:00 8:30:00 33:14:30

%-fordeling 4 % 5 % 65 % 26 % 100 %

Gns.tid/træningspas 1:02:20

Antal pas o. 1 time 14


deres tømmermænd. At tage toget til Odense var simpelthen

perfekt, masser af plads til benene, mulighed

for en vis koncentration og ingen stress overhovedet.

Vejret udenfor så godt nok koldt ud, og det eneste tilbageværende

spørgsmål var nu korte bukser eller

lange tights?

I Odense Kongrescenter, som var base i start og målområdet,

fungerede alt perfekt. Løbsnummer og chip

blev afhentet, flasker og tøj indleveret (i den forbindelse

var det en fordel at være tilmeldt DM, idet der

for ”de udvalgte” var separate køer). Snart fandt jeg

frem til AK-gruppen. Og lad mig bare sige det rent ud,

hold kæft hvor så det nye klubtøj godt ud! Hermed

tak til alle dem, som gjorde det muligt, at klubtøjet

kunne debutere til DM i maraton.

Kl. 10.00 gik starten, (i lange tights) endeligt! Målsætningen

for løbet var igen at løbe under 2:50 og

udgangstempoet blev derfor lagt på omkring 4:00.

Planen blev fulgt ud til 10 km., hvor uret viste 39:55.

På det tidspunkt begyndte jeg imidlertid at blive lidt

urolig, idet jeg for alt i verden ikke ville gå ned igen, så

tempoet blev slækket en smule de næste 10 km. og

jeg passerede ½ maraton på 1:25:09, hvilket simpelthen

var et perfekt udgangspunkt for løbets sidste halvdel!

På dette tidspunkt havde jeg fået følgeskab af

Anders Andersen (herefter AA) gammel AK’er, som

efter løbet fortalte mig, at han syntes, at jeg så ud, som

en der var på vej ned. Følgeskabet af AA blev imidlertid

kort og i stedet signalet til en hastighedsforøgelse,

og frem til 30 km. var gennemsnitstempoet 3:59 min/

km. Herefter syntes jeg, at løbet blev hårdt.

Modvind, isnende (en smule overdrevet) koldt - og er

der ikke også mange bakker i Odense? (Rutens topografi:

max. højde over havet: 26 meter, min. højde over

havet: 5 meter). På www.hcamarathon.dk står der følgende

rutebeskrivelse: ”En fair, flad rute med mange

lige stræk og uden alt for mange skarpe sving. En rute,

der lægger op til mange personlige rekorder - og som

vil give alle førstegangsløbere en god debut på den

klassiske distance”. Er en helt flad rute nu unfair, er det

det der står?

Nå, men som mange læsere af dette blad jo ved, så

begynder et maraton først efter de 30 km. – indtil da

er der jo mest tale om ren transport - herefter skal der

kæmpes, arbejdet skal gøres færdigt, løbet træder i

karakter. Efter at have ligget ret alene kom jeg omkring

de 35 km. op til en gruppe, hvori Annemette Aagaard

(herefter AAA) fra Sparta befandt sig. Se det er godt

sted at befinde sig, for der bliver heppet meget på en

gruppe, hvori en kvindelig DM 2’er befinder sig. Og ja,

når det regner på præsten så drypper det på degnene.

Omkring de 38 km. rykkede jeg fra gruppen sammen

med AAA, og vi var nu ved at nærme os nr. 4 for

kvinder, den polske løber Janina Malska.

Da var det AAA gav mig årets bedste tilbud: ”Karsten,

hvis vi indhenter hende, så får du halvdelen af forskellen

mellem præmien for en 4. og en 5. plads”. Med udsigt

til at kunne få del i pengepræmierne, blev der

igangsat en jagt på den polske løber. Men ak, hun

gjorde brug af det beskidte trick: at kikke bagud. Og

da hun først havde opdaget os, var løbet kørt, hun

havde stort, stort overskud. På den sidste kilometer

fik jeg lavet et lille hul til AAA, og jeg kunne meget

glad og træt løbe i mål i (brutto)tiden 2:50:09, ny personlig

rekord. Senere skulle det vise sig, at nettotiden

var 2:49:59. Mit mål var altså blevet opfyldt med den

mindst mulige margen. Hurra, for forskellen på brutto

og netto!


H.C. Andersen Marathon, og det tilhørende DM i

maraton var en stor AK begivenhed, hvor klubben stillede

op med et mange løbere og heppere (heri er indregnet

vores professionelle fotograf ), og der blev hentet

medaljer hjem i et væk. Det var alt i alt en rigtig

god klubdag, både sportsligt og socialt. <

Odense Marathon 13/10 2002. Hvor mange AK-trøjer

på en skala fra 1 til 5?

Arrangement og afvikling Forplejning

Rute Tilskuere

23


24

Klubfesten


26.10.2002


25


26

E-løb 2002 med glade AK-mindelser


Jeg blev meget glad, da en mail bippede ind kl. 09:49

den 17. oktober. Det var Niels Jakob, der spurgte, om

jeg var frisk på at skrive lidt til klubbladet om årets

Eremitageløb, som han lokkende og smigrende mente

var gennemført på en fin tid. Som det ses, lod jeg mig

lokke og blev såmænd også smigret: Tænk at der stadig

er folk i klubben, som lægger mærke til en gammel

AK-dreng som mig; fedt!

For at tage det med tiden først: Jo, jeg syntes også selv,

at det gik mig rigtigt godt. Efter tre års pause fra den

mere seriøse løbetræning, har jeg siden nytår forsøgt

at komme i skoene to gange om ugen. E-løbet har alle

dage været et omdrejningspunkt i mit (løbe-)liv – også

længe før jeg meldte mig ind i AK for nu 9 år siden, og

i år genfandt jeg motivationen til at lægge lidt flere

kilometer i træningen op til selve løbet. Helt nøjagtigt

blev det til i alt 107 km’s struktureret træning de sidste

3 uger fordelt på 28 km restitution, 42 km tempo,

24 km AT (øv!) og 13x1.000 m syreintervaller (av!)

Mit mål for dagen var at løbe på 51:01 (2 min. bedre

end i fjor) og placere mig i top 250 (blev omkring nr.

400 i fjor). Tidskravet kunne jeg ikke helt leve op til,

idet jeg passerede stregen med fire sekunders forsinkelse

i tiden 51:05. Til gengæld blev jeg nr. 195 samlet

og nr. 10 ud af 1.200 i min gruppe, så på den måde gik

det over alt forventning. I øvrigt var min tid nøjagtig

den samme i 1988, men dengang rakte det kun til en

460. plads – feltet må således enten være blevet langsommere

(hvilket klart er en fordel for vi ”gamle”) eller

også var betingelserne ved dette års løb hårdere,

end de var i ’88 (men det var godt nok blæsende og

koldt i år).

E-løbet er noget helt særligt. Dels er det en fantastisk

fornemmelse at løbe et løb sammen med 20.000 andre,

og dels har dette løb – trods den fatale mangel på

Yankie Bars, som alle husker tilbage på som en fast og

nærmest uundværlig ingrediens (nu får man en kop

vand, det er det hele) – en helt særlig stemning og

kan bryste sig af nogle fantastisk smukke omgivelser.

Men allervigtigst for mig: Her møder jeg gamle bekendte

fra mit tidligere liv i AK73. Af samme grund løber

jeg E-løbet i min AK-klubdragt, så vi kan finde hinanden

(Jeg har bestilt den nye dragt, og i Dyrehaven

lagde jeg mærke til, at der heldigvis ikke var mange,

der løb i rødt og sort, så jeg er optimistisk med hensyn

til, at vi AK’ere også næste år vil kunne spotte hinanden).

Allerede under opvarmningen rendte jeg ind i Flemming

Michaelsen, som jeg i sin tid lå og trænede ”om

kap” med som nyindmeldt i AK. Skulle hilse og sige, at

han har det fint, er godt løbende og ser knivskarp ud!

Ditto Jeff Craven, som nu har fået sin Ph.d. – tillykke! -

og som siden da vist nok er begyndt at dukke nogenlunde

regelmæssigt op til AK-træning (han så i hvert

fald ud til at have fået rykket klædeligt om på kiloene

efter årene i studerekammeret).

På startstregen mødte jeg Anders fra Roskilde. Han er

sej – ville nu gennemføre E-løbet, selvom han endnu

ikke kunne strække knæet ud efter en operation. Keld

Olsen, der lige som Flemming, Anders og jeg selv, nu

lever lidt tilbagetrukkent i forholdt til AK, kom jeg til

at ligge ved siden af lige efter starten. Inden vi blev alt

for forpustede nåede vi at blive enige om, at alderen

nu har sat sit spor, og at vi var switchet over på ”pensionist-stil”.

Keld har altid været mig overlegen ud i

løberiet, og sådan skulle det selvfølgelig også være

ved dette E-løb: Selvom vi fulgtes pænt ad til lidt efter

Rådvad, måtte jeg på den lange seje stigning op mod

slottet og 10 km-mærket slippe ham. Han gik simpelthen

– skridt for skridt i sin sædvanlige smukke og overbevisende

stil - fra den gruppe, jeg med nød og næppe

dannede baghjul i. Nåede dog at få et vide, at han og

Kinna og resten af familien har det godt i Frederiksværk.

Her hvor blodsmagen var på sit højeste og åndedrættet

vidnede om, at jeg måske skulle have satset lidt

mere på AT-træningen, var det så lykken at modtage

opmuntrende tilråb fra spredte grupper af AK’ere. Sådanne

råb gør det hele meget, meget nemmere, og

jeg lover, at jeg nok skal gøre gengæld, når jeg ser jer i

løberrollen. Men indtil da: Tak for støtten!

I opløbet sansede jeg ikke meget andet, end at jeg

(som sædvanlig) fik røvfuld for mine lidt for vilde indledende

kilometer en halv time tidligere: Tilskuermasserne

gled i moderat tempo forbi på min højre

hånd, mens lystige løbere synes at glide forbi i, hvad


der lignede mere end blot moderat tempo på min

venstre hånd! Langt om længe kunne jeg dog skimte

målet, og da jeg passerede stregen, havde jeg givet,

hvad jeg havde at byde på. Og sådan skal det være, så

jeg var rigtig godt tilfreds.

I udgangen mødte jeg Jan Melin – endnu en gammel

AK-kending, som så vidt jeg ved stadig er aktiv. Fik de

seneste topnyheder. Bl.a. at Jette E. sandsynligvis er

blevet mor til et løberbarn, når disse linier går i trykken.

Tillykke Jette – det er skønt at høre (selvom det

ifølge rygtet skulle være en halv spartaner!)

På nettet - og via de flotte fotos Hans og Peter tog på

ruten – kan jeg se, at følgende AK’ere/ex-AK’ere løb

eller så på i Eremitageløbet 2002 (der var givetvis også

andre – fx kvinder - men jeg har desværre misset jer):

Thomas Kyng (49:50)

Kjeld Olsen (50:40)

Niels Riise (51:05)

Martin Steinbach (51:57)

Ole Møller Hansen (52.38)

Carl J. Madsen (53:48)

Flemming Michaelsen (54:52)

Anders B. Hansen (55:58)

Jeff Craven (58:01)

Lars Nissen-Petersen (1:11:28)

fotograf og supporter

Hans Kilian

Peter Ellehauge

– tillykke i øvrigt med guldet, Peter!

supporter

Jan Melin

Torben Bille <

Foto: Peter Ellehauge

Morgen-motion

giver infektioner


Fra: Lægesekretær Nyt

Dansk Lægesektretærforening/HK

Nr. 10. oktober 2002, side 25

Sportsfolk rammes oftere af infektioner, hvis de træner

tidligt om morgenen. Forklaringen er, at immunsystemets

døgnrytme i kombination med den fysiske

anstrengelse svækker forsvaret mod bakterier og virus.

Det konkluderer en undersøgelse af konkurrencesvømmere.

Forskerne har studeret stress-hormoner og antistoffer

hos 14 mandlige elitesvømmere. De finder større

forskelle i modstandskraften afhængig af tidspunktet

på døgnet, samt om det er før eller efter træningen.

Deltagerne, der var 18 år i gennemsnit, svømmede 5

gange 400 meter crawl i moderat hurtigt tempo –

enten kl. 6 om morgenen eller kl. 6 om aftenen.

Mændene havde generelt mere kortisol-hormon om

morgenen end om aftenen. Koncentrationen var desuden

væsentligt højere efter svømmeturen. Kortisol

er et stresshormon, der hæmmer immunforsvaret, så

træning om morgenen har en særlig uheldig indflydelse

på dette hormon.

Antistoffet IgA var markant lavere om morgenen, men

blev dog ikke påvirket af træningen. IgA er med til at

beskytte mod infektioner i mund og næse.

Desuden producerede deltagerne mindre spyt om

morgenen. Spyt beskytter også mod virus og bakterier.

De fund får forskerne til at konkludere, at kroppens

biologiske rytmer i høj grad påvirker immunsystemet

og dermed sårbarheden for infektioner. Det bedste

tidspunkt at træne på – med hensyn til infektionsrisikoen

– er om aftenen, når kortisol-mængden er lavest

og IgA-niveauet højest.

Særligt fremhæver de, at den tidlige morgentræning

bør undgås af personer, der genoptager træningen

efter en skade eller sygdom. Det samme gælder de,

som snart skal i konkurrence og derfor i forvejen er

stressede og endvidere personer i højdetræning der

også vides at undertrykke immunsystemet.

British Journal of Sports Medicine

2002; 36:260-264. <

27


28

Babyboom i AK73

Kære alle i AK73

Vi er to små mennesker, som fik hver vores flotte sæt

tøj af AK73 kort efter vi kom til verden. Vi bruger det

rigtig meget og er meget glade for, at vi blev husket.

Det er helt sikkert, at vi vil løbe i AK73, når vores

mødre giver os lov engang …

Her er et billede af os, sidst vi så hinanden - vi træner

til parløb! Marie er foran, påstår far Jesper, da

hun naturligvis har arvet begge forældres løbegener!

Vi skulle også hilse fra vores mødre, Birgitte og Lene.

De påstår, at de snart kan løbe igen … hø hø!

Foto: Mikkels mor

Iben.

Torbens og Jettes lille

prinsesse (2915 g, 48 cm).

Foto: Fam. Ellehauge


Hej AK73

Her er et billede af vores lille Markus få dage efter fødslen på Gentofte.

Markus vejede 3650 g og målte 54 cm.

I dag er 4 kg-grænsen passeret, og målebåndet viser 56½ cm.

Hilsen Morten og Lotte

Foto: Morten Møller

29


30

Ideologien der blev væk


Det er efterår, og de vigtigste begivenheder i AK73

har fundet sted. Alle vores løb, festen, skirejsen, La

Santa-turen og så videre. Tilbage er nu at gøre året

færdigt med det vi gør bedst; nemlig løbe sammen.

Gør jeg så status over året, som snart er gået, er der

ikke meget at være ked af, hvis man er medlem af

AK73. Vi spiser sammen, rejser sammen, tager til løb

sammen, laver løb sammen, træner sammen og

mange af os mødes også privat og hygger os sammen.

Her kommer den så, den sætning, der vil få nogle op

ad stolen og skrige ”Dumme svin, nu gik det lige så

godt, og så kommer du her og putter malurt i bægret”.

Sætningen lyder: Hvad er der sket med vores ideologi?

Da jeg startede i AK73 for år tilbage var klubben stolt

over, hvad den gjorde for andre. Vi havde lavet løb

til støtte for bøsser og lesbiske, flygtningeløb og

andre arrangementer, som alle sammen var med til

at definere en ideologi, som gik ud på at AK73 var

anderledes. AK73 havde en holdning til samfundet

omkring os. AK73‘s eksistens er født ud af protester

mod apartheid. Der har været projekter i klubben,

som forsøgte at integrere flygtninge og indvandrere

i samfundet.

Når jeg kigger rundt om i klubben i dag, ser jeg

enorme ressourcer. Jeg ser et kæmpe overskud. Vi

har næsten alle sammen overskud. Vi løber i supersmart

løbetøj og –sko. Vi har alle sammen været med

til at arrangere eller hjælpe til et løb. På en eller anden

måde udviser vi alle sammen et overskud i hverdagen,

som lige nu kun kommer os selv til gode! Er

det tilfredsstillende?

Jeg efterlyser en sag. Sagen som gør en forskel. Ikke

bare for AK73, men også for dem eller det vi vælger

som vores sag. Jeg efterlyser en holdning til andre

end os selv. Vi kan godt selv finde ud af at være noget

for os selv. Men kan og har vi overskuddet til at

være noget for andre end os selv?

Vi har lige solgt alt vor gamle løbetøj. Tænk hvis vi havde

sendt hele lageret til nogle som ikke har penge til at

købe løbetøj? Så kunne vi have gjort en forskel.

I dag drives klubben med et økonomisk fundament, som

ikke er set før. Jeg foreslår ikke, at vi skal ud og bruge

alle pengene, men vores position, som en velstillet klub,

kan gøre en forskel. Tænk på hvor godt det føles at

hjælpe børn i sorg eller andre som ikke har et stort overskud.

Min ambition er ikke at gøre nogen sure, men blot at

starte en debat om vores ideologi. Eller måske bare en

bevidstgørelse.


den. 29. september

Euro(wo)man halvmarathon


Aaahhh … det er søndag morgen, så der skal bare

schlaffes igennem. Men nej, ikke når man er nabo til

Jerusalemskirken, hvor klokkeren tilsyneladende er en

triggerhappy ex-bokser, der skal afreagere på den

forsvarsløse klokke hver eneste søndag morgen. Nå,

så kan man jo ligeså godt tage ud og løbe Euroman

halvmarathon på Islands Brygge. To chokolademuffins

til morgenmad for lige at lægge bunden og

så af sted. De lå godt nok lidt tungt i maven, men en

god lang opvarmning sammen med Niels Jakob tog

den værste oppustethed. Som en lille kinky detalje

skulle mænd og kvinder starte i hver sin retning og så

”flette” sammen efter tre km.

Med den sædvanlige snyltertaktik for øje, fulgtes to

småfrysende AK’ere således af sted i et hæsblæsende

tempo frem til det første væskedepot ved 7 km., hvor

Niels Jacob åbenbart blev træt af selskabet og dumpede

undertegnede som en stjålen cykel i Peblingesøen.

Lidt af et kultursammenstød mellem dem, der

elegant løber, griber og drikker i en bevægelse, og så

os andre, der mener, at der skal være tid til et enkelt

hvæs, når man alligevel står der og gurgler hals.

Nu kommer én ulykke jo sjældent alene, så chokolademuffin

nr.1 ville lige gøre opmærksom på, at den ikke

helt havde opgivet ævred, og sendte derfor en herlig

gang sidestik ind over. Til dens forsvar skal dog siges,

at det var sidestik af den venlige slags, der sidder midt

på maven, og som man godt kan abstrahere fra. Den

erkendte nederlaget og forsvandt igen.

Men ved 13 km. lå den hævngerrige chokolade-muffin

nr. 2 i baghold, og gjorde kort proces med en gang

seriøs sidestik af den type, der bider sig fast i siden, og

hvor man bare må sætte tempoet voldsomt ned. I den

situation må man lægge ryg til mangen en besk kommentar

fra de overhalende løbere, som man godt nok

selv svinede til i starten. Ved 17 km. forsvandt den anden

gang sidestik langt om længe, muligvis som resultat

af de mange bønner og løfter om pilgrimsrejser

til Nikes og Newlines hellige haller. Det lykkedes faktisk

at stable en hæderlig fantomspurt på benene, og

det endte overraskende nok med en pæn sluttid, hvis

man hører til i aldersklassen 80+ det løse.

Med ufortjent tunge cementben var der endda over-

skud nok til en god gang afjogning med N.J., der åbenbart

ikke havde så travlt med at komme hjem alligevel.

Afjogning virker faktisk efter hensigten, jeg kunne

næsten cykle hjem igen.

Bagefter var der

dejlig varm suppe,

muligvis kogt på

gennemtærede

traktordæk, men

fiskene i havnen så

i hvert fald ud til at

nyde den. Den

udleverede gavepose

var som sædvanlig

spartansk

stykket sammen,

og jeg tvivler på at

Euroman er god at pakke de omtalte havnefisk i, der

efterhånden flød rundt med bugen i vejret.

Respekt til Winnie og John, samt en tredje person, som

får lov at forblive anonym, da han senere indrømmede

at entusiasmen dækkede over en seriøs gang tømmermænd,

for supporten de gange vi passerede målområdet.

Jeg kan ikke anbefale at køre to chokolademuffins ned

kort tid inden man skal ud og løbe, men det er da forsøget

værd at prøve med et par stykker Lemon Cheese

cakes til næste løb … (Denne artikel er ikke sponseret

af deres Håndværksbager!)

Her er dagens udbytte til orientering for de knap så

morgenfriske AK’ere:

Ptak 1.20,55

Niels Jacob 1.23,05

Carl 1.25,50

Klaus 1.40,33

Louise 1.45,32

... ...

Og hvis du mangler, så skriv lige dig selv på. <

31


32

Marathon 13 – 16


Så blev sommeren vel overstået. Fik nedsænket mit

luksuslegeme i Stillehavet ved Great Barrier Reef og

kigget på hajer, koralrev, søslanger, alskens fisk, en enkelt

hval og nogle havskildpadder. Løbeskoene blev

derfor kun benyttet sparsomt i tre uger, hvilket gav

problemer i forbindelse med genopstarten - det var

simpelthen hårdt at løbe. Bedre blev det ikke af, at der

var Juleløb kort efter hjemkomsten. Under totalt tab

af ære, kom jeg som en af de sidste rundt 2 min. langsommere

end min kvalifikationstid. To uger efter løb

jeg uden problemer højere tempo på torsdagstræningen

- vel at mærke, mens jeg snakkede hele

vejen ... Det var selv samme torsdag, at ømheden i mit

ene skinneben indfandt sig.



En varm og flot sommerdag (23 grader og solskin). Traditionelt

et løbevejr, der kan få mig til at gå helt kold

(så at sige), men med alle de mange varme løb var akklimatiseringen

efterhånden godt på plads, så overraskende

nok var der ingen problemer.

Ruten gik fra Toldboden og så ellers op ad Strandvejen,

indtil der var løbet et maraton. Der er nogle bakker

ved Skodsborg og igen oppe ved Humlebæk, men det

er en forholdsvis hurtig rute.

Konceptet i Medvindsmaraton læner sig lidt op af

Dogmemaraton (TM Ali), idet der ikke er nogen vejvisning,

fuld glæde af den sparsomme trafik kl. 7 søndag

morgen og 6 km mellem depoterne (for langt).

Sidstnævnte problem blev vanen tro løst med mit

uundværlige væskebælte.

Alt i alt et no-service-løb, som fungerer godt på de

præmisser. Nogle af de løbere, som jeg tidligere i år

havde løbet maraton med, lagde ud i et tempo til en

sluttid omkring 3.37. Det var jeg så spændt på at se

om kunne lade sig gøre, så jeg fraveg princippet om

at gå efter 3.50 og lagde mig sammen med dem. Det

holdt til ude i Skodsborg bakker, hvor jeg kom til at

rykke fra dem som følge af Steens provokation: „Plejer

du ikke at spurte ned ad bakke?“

Da Niels Jakob skulle løbe søndagstur, sluttede han

sig til mig ude ved Klampenborg og løb med små 10

km. Det var supergodt at få lidt opbakning og hjalp

helt klart til at hold tempoet nede på den første

halvmaraton.

Videre gik det, og med friske ben blev farten sat op på

de sidste kilometer. Det resulterede i årets indtil da

hurtigste tid.



Flot vejr: 25 grader og solskin. En dejlig dag på Bornholm,

hvor øen tog sig ud, som når den er smukkest.

Ruten er en landevejsrute fra Nexø til Hammeren langs

nordkysten. Det indebærer en kuperet og flot rute. Det

vidste jeg sådan set godt på forhånd, så til lejligheden

medbragte jeg et engangskamera, som der så blev

taget en masse billeder med undervejs. Bl.a. af Birgitte

og Søren, der fejrede deres bryllup ved at lave deres

eget stafethold på 100 km-ruten. De havde året før

forelsket sig i hinanden mellem 60 og 100 km. på

ultramaratonløbet, som de begge løb.

Arrangørerne var meget hjælpsomme. Da jeg snakkede

med dem, og de hørte at jeg boede på et pensionat

i Årsdale, fik jeg et lift til start med en af de lokale

næste morgen. Og efter at være kommet i mål, fik

jeg lov til at køre med en af arrangørerne rundt på 100

km-ruten, så vi kunne se, hvordan det gik med 100kmløberne.

Jesper K. Olsen lå i spidsen ude ved 80 km, og

det holdt til vi så ham i mål i Nexø. Det var en noget

træt Jesper, som vi fik slæbt med ombord i bussen til

Rønne.

Efter dette løb var min skinnebensbetændelse ved at

udvikle sig til en rigtig skade. Nedsættelse af træningsmængde

og intensitet hjalp hurtigt, men det tog lang

tid før, det var gået helt væk.



Vejrguderne havde besluttet sig for, at nu var det blevet

efterår. Det indebar 11 graders varme og byger.

Min oprindelige plan var at løbe i shorts og singlet,

men heldigvis var overtræksjakken kommet med: den

er god at have på indtil lige før start - denne gang kom

den ikke af før mål!

Jeg slæbte min kollega Ulrik igennem. Dvs. vi havde

en aftale om at løbe omkring 3.50. Jeg kunne ikke finde

Ulrik ved starten og fik først øje på ham ude ved et

vendepunkt, hvor ruten et stykke går tilbage samme

vej, som man løber ud. Da lå han 1/2 kilometer foran

og havde et forrygende tempo på. Jagten blev indledt,

og et par kilometer senere nåede jeg og startede


med at skælde ham ud for at løbe for stærkt. Af sted

gik det over stok og sten indtil ca. 30 km., hvorefter

jeg løb forlæns, sidelæns og baglæns, mens jeg overbeviste

ham om det snedige i at løbe videre.

I forhold til tidligere år var det en forbedret rute, som

gik ud i Marsellisborg og om Brabrandsøen. Desværre

betød vejarbejde i gågaden, at der opstod kø efter ca.

1 km. Det stedfæster det dårlige ry, som løbet har. Ellers

var det et ok løb. Enkelte løbere skulle angiveligt

være blevet bedt om at stoppe op og vente for trafikken,

men det blev jeg heldigvis forskånet for. Det var

sjovt at løbe i Århus, hvor jeg tidligere har færdedes

meget.



8 grader og hård blæst.

HC Andersen Marathon er uden tvivl det hurtigste og

bedst organiserede maraton i Danmark. Skal du sætte

PR i Danmark, så er Odense stedet at prøve.

Jeg havde op til løbet oplevet en stærk hetz fra andre

løbere i klubben, der mente, at jeg vil gå baglæns igennem

bærende på en udstoppet kronhjort, mens jeg

reciterede Paulus første brev til Korintherne og spiste

flødeboller. Kort sagt så var jeg under anklage for at

tage løbet useriøst. Med årets hurtigste tid og en medalje

om halsen, melder historien at jeg gjorde et ufatteligt

godt stykke arbejde, og slig ondsindet bagtalelse

derfor var helt uberettiget.

Efter samråd med Gabor blev udgangstempoet lagt

til en sluttid på ca. 3.30. Da der ikke var indtruffet en

krise ved 32 km. var det muligt at skrue tempoet op

de sidste 10 km. Turen var blæsende. Især på turen fra

havnen og op mod mål føltes det slemt - måske fordi

det var de sidste km.

Fulgtes med Torsten på de første 28 km. Da jeg lavede

tissepause og efterfølgende forsøgte at hente ham

igen, fandt vi ikke hinanden: Han havde ladet sig inspirere

af min pause ... I stedet løb jeg de næste 4 km.

sammen med Henriette og Lisbeth indtil jeg ved 32

km. besluttede at hænge på en forbipasserende løber.

Han måtte bare ikke slippe væk, hvilket så først

skete ved 40 km., hvor han forsvandt bagud. Fra jeg

forlod pigerne kom der en krise pr. kilometer. Hver

gang med total vished om, at døden kunne indtræffe

hvert øjeblik. Af praktiske grunde valgte jeg at udsætte

dette til målet var nået. Og så stod der en kold Albani

og ventede, hvorfor jeg besluttede at udsætte døden

til ved senere lejlighed.

Resultat: Årets hurtigste tid og DM-hold-veteran-guldmedalje

sammen med Turboløberne Karsten og Karl.

Vi slog Århus 1900 med 30 min!

For første gang var den efterfølgende tirsdagstræning

noget pinefuld at komme igennem. Den noget anstrengte

løbestil gav da også anledning til en del kommentarer.

I skrivende stund kun 2 maratonløb tilbage i år: Skovmaren

3. november og Socialmaraton 31. december.

Førstnævnte kan jeg ikke finde motivation til, mens

sidstnævnte bliver en rigtigt hyggelig tur med mange

af alle de øvrige løbere, som løber flere maraton på et

år. Vi slutter naturligvis med champagne og kransekage.

Deres løbende maratonreporter vender naturligvis

tilbage med nyt fra disse løb.

Slogan: Et maraton kan man jo altid løbe. <

33


34

Et web-sted bliver til


Som nogen af jer måske har set, har jeg strikket et websted

sammen, hvor jeg viser nogle af mine fotografier

frem. Det her er historien om, hvordan det blev til.

Jeg havde længe gået og puslet med tanken om at

lave et web-site. For nogle år siden undersøgte jeg om

der var nogle ‚kilian‘-navne ledige, men både

kilian.com og kilian.dk var allerede taget. Det undrede

mig en del, at kilian.dk var taget, for det er trods alt

ikke et ret almindeligt navn. Men der er åbenbart en

fyr i Jylland, der hedder Henrik Kilian Eck, som var hurtigst

til at få reserveret navnet. Engang i efteråret 2001

fortalte min far (der også hedder Hans) at han havde

købt hanskilian.dk. Han skulle bruge det til at reklamere

for de malerier, han maler i sin fritid. Så tænkte

jeg at, jeg hellere måtte se at få fingeren ud, og jeg

købte hanskilian.com.

Næsten samtidigt havde jeg fået genoplivet min interesse

i fotografering. Jeg har taget billeder siden jeg

gik i folkeskolen, og for nogle år siden købte jeg et lille

digitalt kamera, som jeg havde meget sjov med. Men

der var ting, der irriterede mig ved det. Dels syntes jeg

ikke, at jeg havde nok kontrol over kameraet, og dels

var der et konkret problem, som drev mig til vanvid:

Der gik for lang tid fra jeg trykkede på knappen, til

kameraet faktisk tog billedet. Det betød bl.a. at jeg fik

taget en række billeder fra en præmieoverrækkelse

ved et Fælledparkløb, hvor de glade vindere er på vej

ud ad billedet med præmien.

Da en kollega så viste mig sit digitale spejlreflekskamera

engang i oktober, begyndte jeg at overveje at

skifte kameraet ud. Det nye kostede mange penge, så

det tog mig et par måneder at overtale mig selv til, at

det var en god ide. Men det endte med, at der lå en

pakke under juletræet fra Hans til Hans. Og jeg har ikke

fortrudt det.

Den hurtige feed-back jeg får med det digitale kamera

gør, at jeg nemmere kan finde ud af, hvad jeg gør galt,

og hvordan jeg kan blive bedre. Med film tager det for

lang tid til, at jeg kan huske indstillingerne på kameraet,

når jeg ser det endelige resultat. På de 10 måneder

jeg har haft kameraet, har jeg taget godt og vel

8.000 billeder.

Men tilbage til web-stedet. Når jeg nu havde et websted

og en masse digitale billeder, var det jo nærliggende

at kombinere de to ting. Så jeg satte mig ned

med et stykke papir og prøvede at designe en

hjemmeside. Det er sværere end man umiddelbart

skulle tro. Dels skal man lave layout, dels skal man

vælge nogle farver og fonte. Og så skal man bestemme

sig for, hvordan strukturen på sitet skal være, og hvordan

man skal navigere rundt. Og man skal helst have

det hele på plads, inden man sætter sig til tastaturet.

Jeg synes, at det er blevet rimeligt vellykket, men der

er flere ting, jeg skal have lavet om ved lejlighed.

I starten var ambitionen med web-stedet, at jeg skulle

se, om jeg kunne blive god nok til at fotografere til, at

der var nogen, der ville betale mig for det. Ikke fordi

jeg ville leve af det, men det ville dels være et stort

kompliment, dels ville det være rart med et tilskud i

ny og næ til nyt grej. Efterhånden som jeg har fundet

ud af, hvad de professionelle fotografer kan, er jeg blevet

lidt mere realistisk, så ambitionerne er ikke helt så

høje mere.

Når jeg fotograferer noget, vil jeg gerne have, at det er

udfordrende på en eller anden måde.

Noget af det sværeste jeg har fotograferet, var en fodboldkamp

mellem FCK og Club Brügge. Det er enormt

svært at holde bolden i søgeren, når de render rundt

og sparker til den hele tiden. Jeg tog næsten 400 billeder

under kampen, og der var omkring 15, der var

værd at gemme. Min respekt for sportsfotografer steg

voldsomt den dag.

En anden sjov oplevelse jeg har haft med fotograferingen

var i maj, hvor jeg blev tilbudt at fotografere et

hip-hop arrangement i Cirkusbygningen for et website,

der hedder www.pimpstore.dk. Jeg havde aldrig

mødt nogen hardcore heb-hobbere før, og jeg blev

lidt overrasket over, hvor åbne og flinke de var. Det var

en meget spændende og hyggelig aften, og jeg håber,

at jeg bliver tilbudt at være med igen til næste års

arrangement. Det var også den aften, jeg fik mit hiphop-navn,

„Big K“.


Men jeg er jo ikke den eneste foto-nød i klubben. Peter

Ellehauge har også investeret, og han foreslog at

vi tog til Store DM i Randers d. 17. august og til DM i

lang triatlon i Fredericia d. 18. Det var en weekend, hvor

vi fik taget en masse billeder. Og der har også været

rigtigt mange inde og kigge på billederne. Dansk Atletikforbund

linkede til vores atletik-sider og jeg kan

se, at min side efterhånden har været vist 800 gange.

Ud fra min log kan jeg også se, at det øger interessen

for et billede gevaldigt, hvis der optræder lyshårede

piger på det!

Ved DM i Fredericia fik jeg også taget det første billede,

jeg har solgt.

Det er blevet brugt i en banner-reklame på nettet. Bl.a.

på Gabors triathlon-site, www.triathlon.dk.

Jan Melin og jeg var også en tur i Nice til VM i lang

triatlon. Det var en lidt hektisk tur (40 timers kørsel på

4 dage), men også rigtigt sjovt. Jeg havde håbet på, at

danskerne ville triumfere lige som i 2001 hvor Danmark

vandt guld hos både herrerne og damerne. Helt

så godt gik det ikke, men Torbjørn Sindballe vandt sølv,

og holdet vandt bronze.

Men det, der er det bedste ved fotograferingen, er, at

jeg kan se, at man kan blive meget bedre. Så der er

stadig plads til udvikling, og det er nok i virkeligheden

det, jeg synes er det sjoveste ved at fotografere.

Og hvis jeg på et tidspunkt skulle blive træt af at fotografere

sport, er der så mange andre typer fotografering

man kan kaste sig over: Reportage, portrætter,

bryllupper, natur eller noget helt femte.

Nu er det snart vinter, og så forsvinder meget af lyset,

og det bliver sværere at fotografere. Så kan man i stedet

kaste sig over Photoshop og sidde og nørkle med

sine billeder der. Eller måske rette lidt på websitet. Eller

skrive en artikel til klubbladet …

Vi ses til foråret ... husk at smile! <

Foto: Hans Kilian

35


36

Gæt en AK’er

Nedenfor finder du en række oplysninger om

en „kendt“ AK73‘er – men hvem? Se om du

kan gætte det før din løbemakker!

?

Højde: 172 cm, vægt: 63 kg.

Maratondebut: 4 timer og 22 minutter.

Bedste løbeoplevelse: 1 1/2 times

„morgenjog“ i Bodø kl. 02 om natten - i fuld

sol, for det var juli måned! Turen gik op på en

ca. 400 m høj knold, hvorfra der var en

fantastisk udsigt over den sovende og i øvrigt

ganske flade fæstningsby. Eneste liv

undervejs var en hund. (Ekstra information til

bl.a. Jarl og Torsten: Hunden var ikke herreløs;

den stod bundet.)

?

Værste løbeoplevelse: Furesø Rundt 1981.

Løb elendigt, måtte holde „pit stop“ i

buskene undervejs og brugte over 2 timer på

de godt 20 km med en sidsteplads til følge.

Gabor deltog i øvrigt også i løbet.

Hårfarve: vekslende – bl.a. mørk,

platinblond, grå og rød.

?

?


?

Favoritløb: Softiceløbet (Gudhjem) og

Pandekageløbet (Maribo) – har endnu ikke

prøvet Flødebolleløbet!

?

DM-medaljer: 3.

Vundne løb hidtil i denne sæson: 6. (Sejre i

torsdagsopvarmingen er ikke medregnet

heri.)

Løbsrekordholder i Femtårns-1/2marathon.

Maratondebuten (se 02) fandt sted i det

første Københavns Maraton.

?

. Det var i 1980.

Og alderen var 13 år.

?

Målet har siden været at halvere tiden.

Indtil videre er det lykkedes at kappe 1 time

og 40 minutter af.

Efternavnet er hverken Spiderman eller

mariehøne, men ...

?

Svaret findes på bagsiden et sted ...

37


38

Søndersø 2002 („Jyllands le Mans“)



Ved et tilfælde (eller mere præcist et af Gabors

bagsidelinks) opdagede jeg, at der fandtes et 24-timers

løb rundt, rundt og rundt om en sø i Viborg. En rute på

5.72 km rundt om den naturskønne Søndersø.

Godt nok havde jeg tænkt at løbe en sommermaraton,

men ved eftersyn så det jo spændende ud. Lidt mere

ultra, og lidt mere socialt. En hurtig forespørgsel viste

at flere fra AK73 Social Klub (mine rejsefæller fra Kretaturen)

uden videre betænkning ville være med. Lidt

reklame-snak ved træning og et opslag i gæstebogen

skaffede ekstra deltagere, og så var vi sørme 8 AK73‘ere

til et hold.

I modsætning til vinderholdet fra sidste år, som Peter

Ellehauge fortalte om i AK73 Nyt 2, 2001, var vi et rent

AK73 hold - og lige så blandet, som klubben er, dog

uden nogen eliteløbere. 3M og 5K, som spændte fra

garvede løbere som Jan „Ali“ og Niels Jakob til nyligt

startede motionister som Lisbeth og Anne. Fra starten

var det klart, at vi ikke ville vinde en holdpris, vores

fælles mål var en samling af individuelle mål.

Niels Jakob lagde ud med en (ambitiøs) plan med fordeling

af turene imellem os, afstemt efter hver enkelt

deltagers mål. Nogle ville løbe langt på et døgn, andre

lange ture, nogle midt om natten, andre ikke - og

nogen anede ikke, hvad de kunne. Til alles overraskelse

blev der kun brug for én justering undervejs (og nej,

det var ikke, fordi vi var foran planen, så vi kunne løbe

en ekstra runde!).

Vores hemmelige våben blev - udover disciplinen, der

gjorde, at vi aldrig kom for sent - vores formidable chipskift!

I bedste stafet-stil begyndte modtageren at løbe,

så chippen kunne overrækkes i fart. Det scorede point

(om ikke andet psykiske). Modsætningsvis var der hold,

der tog sig tid til at snakke, udveksle lidt erfaringer etc.,

Foto: Torsten Arrestrup


før modtageren satte kaffekoppen fra sig og med et

„Man må vel til det“ kom af sted.


Løbet var velorganiseret på jysk maner - og det er en

god ting! (Ikke at jysk altid er godt, men i modsætning

til f.eks. Beach Marathon kunne vi her få vand at drikke!)

En positiv ting var bl.a., at der var pænt med bade- og

toiletfaciliteter, så vi kunne få bad, når vi havde lyst.

Og det havde vi ofte, ikke mindst pga. varmen. Der var

chip-tidstagning med løbende opdatering, så vi vidste

hvor vi lå i feltet - det var ret motiverende.

Der var „pastaparty“ lørdag aften, og selvom det

smagte godt, så lå det også tungt i maven. Jeg tog dog

mod tilbuddet, og løb ok alligevel. Personligt tror jeg

nu også på, at man skal have lidt fast føde - 24 timer

på flydende kost er ikke optimalt. I hvert fald ikke

motiverende.

Vi savnede Super Topform fra Harboe, som Peter & Co.

nød ved løbet i 2001. Det havde jeg ellers set frem til.

Tapsy var der heller ikke nogen af i kiosken. Ej heller

flødeboller. Så egentlig var forplejningen ikke op til

vanlig AK73-standard! Et betragteligt antal liter kakaoskummetmælk

blev dog konsumeret undervejs. Og så

skete det mystiske, at et glas Nutella forsvandt om

natten. Alle frådsede vist i Nutella, når de kom hjem

fra løb. Pigerne altså. Hvad det betyder, og om der er

en fælles årsag, ved jeg ikke.

Lidt grejfanatiker er man jo altid, så jeg løb med en

super lysdiode-pandelampe. Den fungerede fint, og

lyste godt op. Der var fakler og myggelys langs stierne

om natten - stemningsfuldt, men mørkt var der nu alligevel.

Så pandelampen var god at have, ikke mindst

da jeg stak den i fjæset på Lisbeth kl. lort om morgenen

for at fortælle hende den „glædelige“ nyhed, at

hun skulle op nu, 10 minutter tidligere end planlagt

grundet justering af tiderne.


Vi havde telte med til overnatning, og så havde vi et af

de store pavillon-telte fra Fælledparkløbet og et stort

AK73 banner. Jan var ankommet et par timer før os

andre i bil med teltene - og han havde fået sat dem

alle op, så vi havde en hel AK73-lejr.

Men det sociale liv mellem turene havde vi nok overvurderet.

Vi lå mest og slappede af - jeg tror ikke, der

blev diskuteret mange nye teorier eller læst mange

kapitler i de medbragte bøger. Det var heller ikke meget

vi fik snakket med andre hold - psykologisk var al

tid egentlig ventetid, og der har man ikke tid til pjat. Vi

havde dog fornøjelsen af at få besøg af Birgitte Engelin

og Marie (som er Birgitte og Jespers lille datter), så

helt asociale var vi ikke.

Pigerne havde charmet sig så meget ind hos speakeren,

at hver gang en AK73‘er viste sig på banen, blev

det nævnt, at der jo snart var Kvindeløb på Østerbro,

og at man kunne få brochurer etc. hos os. Så det har

forhåbentlig fået lokket at par jyder over på djævleøen

at løbe!


Reglerne for løbet er, at ved udløbet af de 24 timer har

man lov til at fuldføre en påbegyndt runde. Vores plan

var fra starten at udnytte dette maksimalt, og spændingen

var stor, da vi nærmede os: Der var nemlig kun

ganske få minutter at give af - lige så optimalt det er

at komme i mål og starte sidste runde kl. 11:58, lige så

surt er det at komme i mål kl. 12:01 og ikke få en runde

til. Som det ses, fik vi perfekt timing, sidste runde startede

kl. 11:56:49 - der var også lidt sved på panden

hos de sidste løbere.

Runde Løber Runde-Tid Mål

50 Torsten 0:26:16 11:33:24

51 Niels Jakob 0:23:25 11:56:49

52 Vivian 0:27:16 12:24:05

Det var med stor tilfredsstillelse, at vi nåede at overhale

„Post Danmark - EU’s hurtigste“. De var underfrankerede

til slut, og psykologisk kunne de ikke klare

en ekstra omgang!

Vi vidste undervejs præcist, hvor vi lå i feltet - der var

jo chip-tidstagning, og i fællesteltet sørgede Ultimate

for løbende opdatering af hurtigste omgange, hold-

39


40

placeringer, etc. Vi startede i bunden af vor gruppe,

men arbejdede os støt og roligt op til en slutplacering

som nummer 6 ud af de i alt 13 otte-mands hold. I toppen

var Intersport Viborg helt urørlig med 71 omgange,

efterfulgt af Team Marathon Travel Club med

67 omgange. Og derfra var der et spring ned til os

andre - vi nåede 52 omgange, 297 km i alt.


Det var en fantastisk weekend - både løbemæssigt og

socialt. Og vi er vist flere, der også er på til næste år.

Som enkeltløber eller hold. Vi fik alle prøvet at løbe til

grænsen, og om natten og (de heldige få) i regnvejr.

Stemningen var fantastisk. Virkelig et godt løb at afprøve

grænser med!


: Jeg ville gerne prøve kræfter med en lidt længere

distance end maraton, og havde derfor satset på

10 omgange (knap 60 km.). Både grundet distancen

og det at prøve at løbe gentagne gange med pæn

hastighed afbrudt af pauser. Og ja, så også lige at stå

op midt om natten, og 15 minutter senere at løbe. Men

det gik, selvom jeg var lidt stiv i benene. Min gennemsnitshastighed

for hele løbet var over min bedste

maratontid, så jeg var tilfreds med det. Der var lige

kræfter til den sidste spurt, men så var det også slut ...

Jeg stillede op med dårlige akillessener, som plejer

at blive helt tossede ved gentagne løb. Min plan

var derfor at starte hurtigt, og så humpe i mål på de

sidste omgange. Det gik desværre helt efter planen.

Jeg blev overrasket over, hvor hårdt det er ikke at få

søvn nok. Det var ikke en positiv oplevelse at flakke

rundt om en sø i mørke, samtidig med at kroppen er

på stand by.

Jeg havde sat mig på at løbe 5 omgange men

måtte kapitulere efter en nat aldeles uden søvn og

nøjes med en morgenrunde i luntetempo svimmel,

kvalm, bleg men fattet bag mørke solbriller (godt jeg

havde medbragt dem). Vivian var så sød at springe til

og løbe den manglende omgang, tak for det og tak

for en god team-ånd på turen, som jeg i øvrigt nød

meget. Særligt natterunden var en helt specielt dejlig

oplevelse, og sjovt nok løb jeg min hurtigste tid om

natten i mørket uden nogen form for medbragt lys,

hverken pandelampe eller lommelygte. Jeg fik også

tid til at besøge Jesper Bæk og Birgitte Engelin og lille

myr Marie, så det var en dejlig weekend.

: Oven på Etape Bornholm var motivationen

i top til at prøve noget mere „alternativt“ løb - ikke

mindst fordi formen ikke er til nogen PR i øjeblikket,

og hvad er så pointen med at løbe 5 eller 10 km? Mit

primære mål var ultraen (hvilket for de uindviede vil

sige at løbe længere end en maraton); mere præcist

ville jeg prøve at løbe 10 omgange (i alt 57,2km) i så

jævnt og hurtigt et tempo som muligt. Udgangstempoet

hed 4:05 min/km, og på nær natteturen, hvor jeg

tog den lidt med ro for at undgå forvredne ankler m.m.,

viste det sig at passe forbavsende godt. Største udfordring

var at få energi nok indenbords, men på en blanding

af bananer, boller, kakaomælk, energidrik og -

barer lykkedes det - faktisk så godt, at min sidste tur

blev min næsthurtigste! Største triumf var dog at opdage,

at mine 10 omgange var mere, end hvad dårligste

singleløber havde tilbagelagt på samfulde 24 timer.

Sjovt at prøve noget nyt. Og så havde jeg aldrig

rigtigt løbet længere end 10 km, så jeg satte mig

for at løbe 3 omgange i træk, i alt 17,2 km.

: Noget med at teste virkningen af (for) kort tids

restitution på min ydeevne på 5,72 km, at teste mine

evner inden for disciplinen 17,2 km’s natteløb, og endelig

at hygge med andre social club’ere i AK73.

Billeder: http://sonderso2002.ak73.org


http://www.viborgatletikmotion.dk

http://sql.ultimate.dk/phtml/

resultsview.phtml?eventno=191


Omgang Runde-tid Total tid Løber

1 00:22:14 00:22:14 Jan

2 00:23:07 00:45:21 Niels Jakob

3 00:32:15 01:17:35 Lisbeth

4 00:25:40 01:43:15 Torsten

5 00:28:50 02:12:05 Trine

6 00:33:49 02:45:54 Anne

7 00:27:47 03:13:41 Pia

8 00:26:33 03:40:13 Vivian

9 00:23:37 04:03:49 Niels Jakob

1 00:24:44 04:28:33 Torsten

11 00:29:25 04:57:57 Trine

12 00:23:58 05:21:55 Niels Jakob

13 00:26:10 05:48:04 Torsten

14 00:23:13 06:11:17 Jan

15 00:28:04 06:39:21 Pia

16 00:27:13 07:06:33 Vivian

17 00:25:04 07:31:36 Jan

18 00:23:46 07:55:22 Niels Jakob

19 00:25:14 08:20:36 Torsten

20 00:31:43 08:52:19 Lisbeth

21 00:25:30 09:17:48 Jan

22 00:25:32 09:43:19 Torsten

23 00:24:04 10:07:23 Niels Jakob

24 00:28:01 10:35:23 Jan

25 00:28:52 11:04:15 Trine

26 00:25:24 11:29:38 Niels Jakob

Omgang Runde-tid Total tid Løber

27 00:30:15 11:59:53 Trine

28 00:39:23 12:39:15 Anne

29 00:27:44 13:06:59 Pia

30 00:29:07 13:36:05 Vivian

31 00:28:41 14:04:46 Vivian

32 00:28:49 14:33:35 Vivian

33 00:27:50 15:01:24 Jan

34 00:26:38 15:28:02 Torsten

35 00:29:45 15:57:47 Jan

36 00:27:33 16:25:19 Torsten

37 00:36:32 17:01:50 Lisbeth

38 00:36:29 17:38:18 Lisbeth

39 00:35:50 18:14:08 Lisbeth

40 00:38:10 18:52:18 Anne

41 00:23:51 19:16:08 Niels Jakob

42 00:32:38 19:48:46 Trine

43 00:24:26 20:13:12 Niels Jakob

44 00:31:52 20:45:03 Trine

45 00:35:06 21:20:09 Pia

46 00:24:08 21:44:17 Niels Jakob

47 00:27:56 22:12:12 Jan

48 00:26:03 22:38:15 Torsten

49 00:28:54 23:07:08 Jan

Foto: Torsten Arrestrup

41


46

Træning i AK73

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901


Tirsdag og torsdag fra 17.10-19.00

Lørdag fra 10.30

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

Idrætshuset, Østerbro

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901


Mandag fra 17.30-19.00

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345678901

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

fra oktober 2002 til 7. april 2003

Træner er fysioterapeut Henriette Rauff Lundgaard

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

Strandvejsskolen, Østerbro

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

12345678901234567890123456789012123456789012345678

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456


Alle ugens dage

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

12345678901234567890123456789012123456789012345678

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

Som medlem af AK73 har du mulighed for at benytte

vægtrummet i Idrætshusets åbningstid.

Det sker på egen hånd og risiko, så det er en god

idé at spørge din træner til råds.

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

Idrætshuset, Østerbro - kældernedgang ved Stafetten.

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678 1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

12345678901234567890123456789012123456789012345678


12345678901234567890123456789012123456789012345678 1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678 1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

12345678901234567890123456789012123456789012345678

12345678901234567890123456789012123456789012345678 1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

12345678901234567890123456789012123456789012345678


Under 18 år: kr. 150,- pr. ½ år

Over 18 år : kr. 300,- pr. ½ år

Familier: kr. 600,- pr. ½ år

1234567890123456789012345678901212345678901234567

12345678901234567890123456789012123456789012345678

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567


kr. 50,- pr. ½ år

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567


423-0639

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567

1234567890123456789012345678901212345678901234567


Bestyrelsen


-formand, PR/markedsføring, trænerpleje

og -kontakt, kontakt til Trimkalenderen og

Fælledparkløbsgruppen

Tlf. 38 11 33 08 / 20 68 33 08

hans@peopleware.dk


-kasserer, kontakt til DAF

Tlf. 39 18 47 98

jynie@tiscali.dk


-gavekassen, vintergymnastik, klubweekender

og -aftener og kontakt til FOS,

DGI og DIF

Tlf. 39 20 32 20 / 25 14 64 90

h.lundgaard@mail.dk


-kontakt til Skt. Valentin Milsgruppen og

klubbladet, rum på stadion og klubaftener


-PR/markedsføring og kontakt til Kvindeløbsgruppen

Tlf. 38 34 19 74 / 25 77 75 31

carsten.gemmer@get2net.dk


-rum og opslagstavle på stadion

Tlf. 35 26 21 20 / 23 41 80 82

mzskinner@yahoo.dk


-statestik, veteranstævner og klubaftener

Tlf. 39 27 00 36 / 26 36 61 73

cquaade@city.dk

Løbsarrangører

Løbetrænere


Winnie Dam, Lars Bach Klaus Gori og Per

Kold


Hans Kilian, Torben Bille, Niels Aagesen, Lisbeth

Boye og Anne Holt


Kira Baun, Lotte Sterup, Mette Kyed, Leif Simonsen

og Bente Samsøe


Gabor Klöczl


Tietgensgade 66, 2. tv.

1704 København V

Tlf. 26 20 22 62

gabor@email.dk


Sprogøvej 6, st. th.

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 34 19 74

carsten.gemmer@get2net.dk


Rughavevej 1, 2. th.

2500 Valby

Tlf. 36 17 42 48

michael.elmshoej@dk2net.dk

47


48

Lisbeth Boye

02

5 hurtige


- Siden februar 2002.


- Søndersø Rundt 2002, hvor jeg løb 17 kilometer for første gang

nogensinde.

Reserveret til postvæsnet


- Først er det Halvmar’en i Hillerød den 3. november i år. Dernæst er det Copenhagen Marathon til

foråret.

04

01


- Sådan et har jeg ikke endnu! Men min favoritdistance er 10 km.

03

05


- Som nybegynder inden for løb er det en god idé at give sporten en chance på tre måneder.

Først da finder man rigtig ud af, at løb faktisk er sjovt. Og så i øvrigt: Lad være med at lægge for

hårdt ud på de længere ture.

Torben Bille

More magazines by this user
Similar magazines