Juni 2009 pdf-fil - Lokalnytten

lokalnytten.dk

Juni 2009 pdf-fil - Lokalnytten

Årgang 18 - Juni 2009

LokaL NYTTEN

Landsbyen Tønning • Musikfestival • Idrætten

Lokalrådet • Fælleshuset • Opskrift på sommer

Halvmaraton • Affaldsindsamling • Månedens digt

Tønning Gammelstrup Troelstrup Træden

1


2

redaktionen

Maj måned har indfundet sig med konfirmation, unge mennesker, mælkebøtter

og duftende hæg, - det sikreste forårstegn. Og heldigvis er det blevet køligt

og regnfuldt igen efter en forførende dejlig april måned, hvor vi lige nåede at

sukke efter vand og gruble over den globale opvarmning, før det hele begyndte

at ligne sig selv med blæst fra vest og byger. Godt nok!!

Af indlæggene i bladet vil I se, at lokalrådet arbejder videre med planerne

om et fælleshus og tankerne fra sidste forårs scenarieværksted. Men en sådan

mølle maler langsomt, om lidt er der kommunalrådsvalg, og så går det endnu

langsommere.

Redaktionen ønsker sine læsere en god sommmer. lr og uj

Vil du være med til at lave vores hjemmeside

www.toenning-traeden.dk?

Du kan hjælpe os med at udvikle siden, eller at lægge tekst ind, eller at lægge

billeder ind, eller at gøre billeder klar til at blive lagt ind, eller komme med

ideer til det fremtidige indhold.

Du behøver ikke at kunne arbejde med hjemmesider i forvejen, blot du har

lyst, skal du få den nødvendige instruktion.

Vil du være med, så skriv til webmaster@toenning-traeden.dk, eller ring til

mig på 7658 0626/2096 7605. Venlig hilsen John Granberg

Næste deadline er den 1. august 2009

Redaktionen: Layout:

Lisbeth Mulvad 7575 3093 Katharina og John Granberg 7658 0626

Anne Ussing-Jepsen 7575 2545

John Granberg 7658 0626 Mail:

layout@lokalnytten.dk

Annoncepriser pr. år (4 numre):

1/2 side: 800 kr Web:

1/4 side: 500 kr www.lokalnytten.dk

1/8 side: 300 kr

Henvendelse til: Tryk: Infosign 7575 3738

Jørgen Buch 7575 3065 Oplagstal: 375


Lokalnytten er ad sære omveje kommet i besiddelse af en beretning om Tønning

by og livet i landsbyen i 40’erne og 50’erne. Det er en fantastisk beretning set i

erindringens lys fra den anden side af kloden. Den er skrevet af Gunner Vindelev

Petersen, som i dag bor i New Zealand. Måske husker nogle af vores ældre læsere

Gunner eller hans familie. Vi bringer her første halvdel af beretningen. Redaktionen

ønsker jer god fornøjelse med læsningen.

Ny Nærumgård

tønning

Når vi er tilbage i Danmark på ferie og tager rundt til familie og venner på

besøg, er det jo helt sikkert at vi også skal en tur til Tønning, den landsby hvor

jeg var født og opvokset. Da min bror Jens stadig havde fødegården, var det

jo også en grund til at gøre ophold der, men selv efter de havde solgt og var

flyttet til Brædstrup (omkring 1988-89) var der uvægerligt noget der trak, så

man lige skulle tilbage for at opfriske noget af det der skete der for mange år

siden. Og der skete jo egentlig meget i og omkring en lille ubetydelig landsby

som Tønning.

Når vi tager dertil kommer vi gerne fra vest, og når man først har passeret det

nye industrikvarter i udkanten af Brædstrup og er på Tønningvejen, så er alt

som i gamle dage, og man kan faktisk kende hver eneste hus og gård. Det ene-

3


ste der er forandret er farten. Selv om man prøver at køre langsomt, så flyver

man jo forbi de kendte steder, hvor man i sin tid havde gået eller cyklet i sindig

fart på en grusvej. Og pludselig er man så ved de to gårde der ligger midtvejs

mellem Brædstrup og Tønning. På venstre side af vejen er Nærumgård, der for

godt 100 år siden var ejet af min oldefar og nu har fået nyt stuehus. Og på den

modsatte side af vejen ligger så Ny Nærumgård, hvor jeg tilbragte de første 15

år af mit liv.

Nedenfor haven på Ny Nærumgård fører der en lille vej mod syd ind over

markerne. Vi kaldte den ”æ lillevej”, men i vore dage er det officielle navn

Korsballevej eftersom den blandt andet fører til Korsballegård. Vejen snor sig

op over et lille højdedrag, der kaldes Trebjerghøje fordi der ligger tre kæmpehøje

her. Den ene er på vore marker, og de to andre tilhører Korsballegård. I

tidens løb er højene blevet overpløjet, så hvis man ikke ved det, er det i dag

svært at se at her er gravhøje fra en svunden tid.

Udgravningen

Da jeg var hjemme på juleferie fra Birkerød Kostskole i 1953 var det mildt vejr,

og da der ikke var meget at tage sig til mellem jul og nytår, bestemte jeg mig til

at se nærmere på den gravhøj der lå på vore marker. Højen var jo efterhånden

blevet meget flad, så det var vanskeligt at finde dens midtpunkt, hvor man

kunne tænke sig at der måske var noget begravet. Derfor bestemte jeg mig til

at gå metodisk til værks og begyndte med at grave en grøft tværs over højen

lidt til siden for hvad man måske kunne antage at være midten. Da jeg var

kommet så langt ned at jeg mente at være i samme højde som den omliggende

mark og ikke havde fundet noget af interesse, opgav jeg den udgravning.

Den næste grøft som jeg gravede på den modsatte side af forhøjningen gav

heller ikke noget resultat, og et par af de omkring boende husmænd, der kom

for at se hvad jeg foretog mig, grinede lidt bag min ryg og gik så hovedrystende

hjem igen. På trods af naboernes ringe tro til sagen besluttede jeg mig til at

grave endnu en grøft, og denne gang gav min søgen resultat. Da grøften var

omkring en meter dyb, stødte jeg på en stensætning der senere viste sig at være

en del af en begravelse fra bronzetiden.

Da det nu var klart at der var tale om et rigtigt oldtidsfund, henvendte jeg

mig til vores lokalhistoriker, malermester Erling Honoré, der så underrettede

Forhistorisk Museum i Aarhus. Vi kiggede også begge nærmere på fundet,

hvor der var et ret velbevaret 60 cm lang bronzesværd, en guldring flettet af en

4


tynd dobbelttråd af guld og nogle flinte redskaber. Alt i alt et helt godt fund,

som museumsfolkene fra Aarhus var meget interesserede i da de ankom nogle

dage ind i det nye år.

Hestene

I min barndom var hesten så afgjort det vigtigste dyr på en gård, og som regel

også den eneste af dyrene der var forsikret. For at vedligeholde en forsikring

skulle hestene vurderes hvert år, og af praktiske grunde samlede man hestene

fra vores nabolag nede ved indkørselen til Nærumgård. Det var jo noget der

interesserede os drenge, men de to vuderingsmænd der var kommet med tog

fra Horsens for at lede foretagendet forbød på det strengeste små drenge at

være i nærheden af hestene. Det var selvfølgelig af sikkerhedsgrunde, for dels

kunne en hest jo let komme til at træde på eller sparke til et af børnene, og dels

kunne en af knægtene uforvarende komme til at skræmme en hest, der måske

allerede var urolig på grund af de mange dyr og mennesker samlet på et sted.

Heldigvis havde vi et godt udkigssted fra hjørnet af haven under et af de gamle

æbletræer, hvor hækken næsten var død af mangel på næring og lys. Her stod

vi så og gjorde os kloge på de forskellige heste der blev ført til mønstring. På

gårdene brugte man mest de større heste af den jydske eller belgiske race, mens

5


husmændene som regel måtte klare sig med de mindre heste som islændere eller

nordbakker. Jeg var helt stolt over, at vi som de eneste havde Oldenborgere

der vel nærmest er regnet for at være en ”køreheste”, men også stærke nok til

arbejdsbrug og et meget smukkere dyr end de andre almindelige landbrugsheste.

Krigen

Vores udkigssted i hjørnet af haven var også et godt skjulested, når man ville

holde øje med de tyske tropper der under krigen ofte passerede forbi. Vi havde

selvfølgelig fået streng besked om at vi skulle holde os langt væk fra de tyske

soldater, for de var jo trods alt ”fjenden”, selv om de altid så venligt til os børn.

I begyndelsen af maj 1945 sluttede krigen endelig, og de trætte tyske soldater

begyndte den lange vandring tilbage til deres eget krigsramte land, mens vi

ventede på at de sejrrige engelske tropper skulle ankomme. Vi havde jo hørt at

de smed om sig med cigaretter, tyggegummi og andre gode sager, så jeg holdt

tålmodigt vagt nede ved vejen for at være den første til at byde dem velkommen.

De første jeg så var et par soldater i en åben jeep og jeg råbte: ”Welcome”

så højt jeg kunne. Jeg så da også den ene smide en lille hvid ting ned i grøften,

så jeg sprang straks derhen for at samle op, men til min store skuffelse viste det

sig at være et cigaretskod. Senere prøvede jeg at sælge skoddet til en af karlene,

men jeg fik at vide at det var for lille til at putte i en pibe.

Husmandsbrug

Når man fulgte vejen videre mod Tønning kom man først forbi de tre stats

husmandsbrug, der var blevet udstykket fra Nærumgård omkring 1940. De

var kun omkring 10 tønder land hver, og det er jo forbavsende at tænke på,

at den gang kunne en familie leve af så lille et landbrug. De var alle bygget

efter samme plan med hvide kalkede vægge og røde teglstens tage, så de lyste

rigtig op i landskabet inden træerne voksede op omkring dem. Det fik min

skolekammerat Jens Arne der kom fra den midterste ejendom til en dag at

udbryde: ”Nu kan du rigtig se, hvorfor de kalder dem stads husmands brug.”

Det er godt at se når børn er stolte af stedet de kommer fra, enten det er stort

eller lille.

6


Et dødsfald

Jens Arnes far hed Louis, og det for en bette husmand lidt usædvanlige navn

havde han efter sigende fået fordi en fjern slægtning i Amerika af samme navn

var mange millionær. Jens Arnes far kom dog aldrig til at arve slægtningen, for

han døde en voldsom død i en ret ung alder. Det skete da han en efterårsdag

var i gang med pløjningen. Da han ikke var kommet hjem ved mørkets frembrud,

blev konen urolig og gik ud for at se efter ham. Hun fandt ham liggende

død ved siden af hesten og ploven og skyndte sig så op til vores gård for at få

Far til at ringe til lægen. Jeg anede jo nok at der var sket noget usædvanligt, så

jeg holdt mig stille i baggrunden for at opsnappe så meget som muligt. Da Dr

Schmedes havde undersøgt Louis, kom han tilbage for at snakke med Far, og

jeg hørte at han spurgte om Far vidste om Louis måske havde nogle uvenner.

Det syntes jeg var et tåbeligt spørgsmål, for der var da ingen der kunne tænke

sig at være uven med den stille og rolige Louis. Det blev da vist også senere

almindelig kendt, at et eller andet havde skræmt hesten der så havde sparket

ud og ramt Louis i hovedet.

Ellen og Hans Hor

Når man er kommet forbi de tre husmandssteder, kommer man lidt længere

henne på højre side (i sydlig retning) til Bøgballevej der fører ned til en af de

større gårde af samme navn. Et par hundrede meter nede af Bøgballevej ligger

der en lille firlænget gård, der udefra ser ganske almindelig ud men havde et

par lidt usædvanlige beboere i min barndom. Ejeren var en dame der i daglig

tale gik under navnet Ellen, men i virkeligheden hed sådan noget som Helena

Rabomski og med sin mørke hud og lange hår så meget sydlandsk ud. Landbruget

blev passet af Ellens gårdbestyrer Hans Hor, og der gik mange år, før

det gik op for mig at hans rigtige efternavn var Jensen. Han var en lille vissen

fyr, men i hans unge dage havde han været regnet for at være en ”Fandens

Karl”, der kunne kaste både beundring og skræk omkring sig til forsamlingshusballer.

Det var ikke så meget det han foretog sig inde i salen der vakte

forargelse, men mere hans hyppige eskapader ude i buskadset ved gadekæret

der fik de andre karle til at se rødt. Det endte selvfølgelig også med, at nogle

af dem rottede sig sammen en aften og gav ham ”Hans Bekomst”. Mærkeligt

nok blev politiet ikke indblandet, men Hans forsvandt til et andet sogn og sås

vist aldrig mere ved forsamlingshusballer.

Man så ikke meget til Ellen og Hans; de blandede sig ikke i andre folks affærer

7


og sås sjældent udenfor gården. Jeg var altid lidt beklemt, når jeg skulle samle

penge ind til Sømands Missionen og kom til deres sted. Så stod jeg forlegen

i køkkenet hvor Hans sad ved et overfyldt bord og spiste, mens Ellen ledte i

skuffer og dåser for at finde nogle småpenge. Men hun var altid flink og var

mere generøs end de fleste andre. Det var tit at de små husmænd og arbejdere

ikke havde mange skillinger, mens gårdsmandskonerne havde den vane at fortælle

mig, at sømænd gennemgående var dovne socialister der gik på strejke

ved enhver lejlighed.

Det blev sagt i landsbyen, at Ellen kun vaskede sit lange sorte hår en gang om

året, og at det som regel skete på sommerens første varme dag. Når vasken var

overstået satte hun sig om på den lave møddingsmur der vendte mod sydvest,

og der sad hun så det meste af en eftermiddag og børstede og kæmmede håret

der nåede hende til midt på livet.

Kokvrøvlvej

Længere nede af samme vej ligger så Bøgballegård og herfra går vejen videre

til nabo landsbyen Træden men i min barndom kaldte vi det stykke af vejen

”æ kokvrøvlvej”. Dette underlige navn blev af min storebror Johannes (min

barndoms Google) forklaret med, at der i sin tid var urfugle i det sumpede

område ved siden af vejen og urhanen (altså urkokken) laver nogle underlige

lyde i parringstiden. Til min forbavselse er navnet nu blevet officielt, men om

de mennesker der bor på Kokvrøvlvej har nogen anelse om navnets oprindelse

ved jeg ikke.

På Tønningvej

Det var et lille sidespring men kører vi videre af vejen mod Tønning efter at

være kommet forbi Bøgballevej kommer man lidt efter (igen på højre side)

til den gård der i sin tid tilhørte Åge Laursen der både som Sognefoged og

Sognerådets Formand var den ubestridelige leder af vort lille samfund. Man så

ham ofte køre forbi i den sorte Ford 31 og så viste man at sognets anliggender

blev vel varetaget.

Nu er vi så næsten i Tønning – vi skal lige forbi en gård på venstre side og efter

den er der Jens Vejmands lille (kun fire tønder land og en ko) husmandssted.

Det skuffede mig altid, at han ikke sad bag en skærm og slog sten som der står

i visen – især da min søster Inger havde lavet lidt om på visen:

8


Det er såmænd Jens Vejmand

Det store dumme svin

Han sidder der bag skærmen

Og gør sig selv til grin

Nej, vores Jens Vejmand sad ikke bag en skærm han kørte bare rundt på en

gammel cykel med en skovl bundet til stangen og ledte efter huller i vejen.

Præstegården

Når man kommer ind i selve Tønning er den første bygning, man rigtig lægger

mærke til uden tvivl præstegården, selv om den ligger halv skjult mellem store

træer. Det er en stor rødstensbygning med gårdspladsen foran og forpagtergården

ved siden af, der fra gammel tid hører til præste embedet.

Præsten er jo landsbyens fornemste beboer med en lang universitetsuddannelse

bag sig og udsigt til en velbetalt, højtstående embedsmandsstilling resten

af livet. Man ser nu ikke meget til ham, men det skyldes jo nok at sognets

beboere ikke er de flittigste kirkegængere. Vi børn lærte præsten at kende, når

vi begyndte at gå til konfirmations forberedelse. Det kaldtes i daglig tale ”at

gå til præst”, men hvad det var man gik efter var det nok kun de færreste der

fandt ud af.

Vi var kun et lille hold, en seks-syv stykker, så vi sad inde i præstens rummelige

studere kammer hvor der var høje reoler fyldt med tykke bøger. En ting vi nok

alle husker fra undervisningen var at vi skulle lære en hel salme udenad hver

uge. For mange var det en ugentlig rædsel at skulle hakke sig igennem en lang

salme, mens præsten sad og ventede utålmodigt. Der var dog også de mere

fornøjelige stunder at mindes fra den tid, som når præsten demonstrerede at

hans to små hunde kunne synge, selv om det ganske vist ikke lød som salmer.

Fortsættes i næste nummer

9


10

Kære

Trædenborgere

Jeg vil gerne, også på vores børns vegne, sige mange tak for den store støtte,

I har givet os i forbindelse med Jochens død og begravelse. Det var meget rørende

og varmede sjælen med alle de trøstende ord, både ved jeres besøg og i

brevene.

Tak til alle som var med til at tage afsked med vores kære Jochen og ledsage

ham til hans sidste hvileplads. Tak til Jesper for den fine tale og den måde, han

flettede det tyske ind i det danske. Tak til musikken i kirken.

Tak for alle de mange blomster, både ved graven og i hjemmet. Og så en stor

tak til alle som hjalp til ved mindekaffen i Træden Forsamlingshus. Det var

på flot Træden-maner. Det glædede mig og børnene meget, og jeg er sikker

på, at Jochen ville have været stolt og glad for den måde, I gjorde det på. Det

var fantastisk med så mange involverede. Nogle pyntede salen, og andre bagte

massevis af dejlige boller, flotte lækre lagkager og endnu flere småkager, lige

som Jochen elskede det. Tusind tak for det.

Og ikke at forglemme de fine taler, som blev holdt til Jochens minde. Jeg var

ikke i tvivl, Jochen er også en del af jeres historie. Der kom mange gode minder

frem. Dem kan jeg ikke få nok af.

Tak for det. Edith Böttger


kirstens klumme

Opskrift på sommer

I april blev det pludselig sommer i en uges tid eller to, og folk fandt shortsene

frem og begyndte at drømme om grillmad og lyse nætter. Det var præcis den

uge Friskolen tog på skolebyttetur til Bønnerup strand. 40 elever cyklede de

mange kilometer til Norddjursland sammen med Henning og Dorthe. Lige til

dagen før havde vi haft strid nordenvind, men den søndag vendte vinden 180

grader, og søndenvinden kom med sol, sommer – og medvind på cykelstierne.

Det var osse den uge Irma og resten af haveforeningen afholdt marked foran

Brugsen med alverdens interessante stauder og sager.

Så er det, man ikke kan lade være med at tænke – er der nogen her i sognet,

der har forbindelser højere steds?

Hvis det er tilfældet, kunne jeg godt tænke mig, om de bestilte samme slags

vejr resten af sommeren. For eksempel i uge 24 og 25, hvor musikfestivalen

TEEN ROCK ’09, og Friskolens sommerkoncert afholdes. Jeg er sikker på,

der er flere, der osse godt vil have deres arrangementer booked ind i solskinnet.

For en god gammeldags sommer, fra før verden gik af lave, er jo traditionelt

højsæson for varme, stærke farver og modnende solbrændt overflod. I den kinesiske

medicins tradition er sommeren “yang” – den udgående livskraft – som

giver os mulighed for at absorbere solenergi i vores hjerter. Energi vi kan bruge

med kærlighed og varme. Sommeren giver en følelse af overflod, og et næsten

overvældende udvalg af friske ingredienser spækfyldte med lys og smag.

I de gamle helbredelsestraditioner er sommeren tid til at fylde sig med essentielle

næringsstoffer, som genoplader kroppens batterier, giver styrke og

forstærker den naturlige immunitet. Årstidens element er ild, og varmen inspirerer

os til at spise letfordøjelige måltider, fyldt med vitalitet, der inspirerer os

til at bruge den overflod der omgiver os til kreativitet og udendørs aktivitet.

Træer og buske fyldes med røde frugter og bær. Haverne flyder med grønne

sager, og markernes afgrøder skinner i gult og grønt. De indsamler allesammen

solens energi imens de modnes, og med denne energi skaber de alle de

næringsstoffer som de – og vi – skal bruge til sundhed. Udnyt dem til at skabe

din egen høj-energi, friske sommerkost, fyldt med antioxidanter, vitaminer,

11


mineraler og essentielle fedtsyrer. God appetit!

Begynd for eksempel med en italiensk sommersuppe, der er rig på antioxidanter,

kalcium, jern og b-vitaminer, styrker immunforsvaret og er god for hjerte

og kredsløb:

MINESTRONE (til 2 personer, 456 kcal per portion)

2 spsk olivenolie

1 lille løg, finthakket

1 gulerod, i tern

½ fennikel, eller 1 stilk bladselleri, finthakket

1 courgette, i tern

1 håndfuld hvidkål, fintrevet

250g modne tomater, blendede

½ liter grøntsagbouillon

1 glas tør hvidvin (kan udelades)

havsalt og sort peber

2 spsk små suppemaccaronier

50g hvide bønner, kogte eller fra dåse

1 bundt frisk persille og basilikum, finthakket

1 fed hvidløg, knust

lidt parmesan (kan udelades)

Varm olien en en suppegryde og sauter løg, gulerod, fennikel, courgette og

hvidkål (blidt, så de bliver bløde uden at blive brune). Tilsæt tomater, bouillon

og hvidvin, og smag til med salt og peber. Bring suppen i kog, tilsæt maccaronien

og lad simre i 10 minutter. Tilsæt bønner, persille, basilikum og hvidløg.

Varm igennem, tjek smagen, drys parmesan på og server med et stykke brød

– eller pissaldiere (se nedenfor).

I Frankrig laver man en lignende suppe og serverer den med en virkelig nem

og lækker løgtærte:

PISSALADIÈRE (til 2 personer, 584 kcal)

1 portion tærtedej/mørdej (kan købes færdig)

2 spsk olivenolie

12


½ kg løg, i skiver

1 fed hvidløg, finthakket

1 tsk timian

1 laurbærblad

havsalt og peber

1 spsk kapers

12 ansjosfilleter eller 12 sorte oliven

Ovnen forvarmes til 240°C. Den udrullede mørdej lægges i en 20cm rund

bageform. Løgene sauteres blidt i olien til de er bløde. Hvidløg, timian og

laurbær tilsættes, varmes igennem og der smages til med salt og peber. Fordel

løgmixen på tærtedejen, pynt med kapers og ansjoser eller oliven. Bages i 15

minutter og serveres til suppe eller med en skål grøn salat.

Prøv at lave frugtdessert på grillen. Frugt er fyldt med naturlige helsefremmende

indholdsstoffer, der styrker immunforsvaret og hjælper kroppen af

med “toxiner”. Frugt er osse rig på flerumættede fedtsyrer og antioxidanter,

vitaminer og mineraler.

FRUGT BROCHETTER (til 2 personer, 447 kcal)

4 små friske figner

1 pære, i kvarte uden kernehus

1 banan, skrællet og skåret i tykke skiver

1 tyk skive ananas, skrællet og skåret i tykke tern

4 friske abrikoser, halverede uden sten

4 jordbær

2 spsk ahornsirup

2 spsk citronsaft

2 spsk “toasted” sesamolie

Frugten sættes på 2 grillspyd. I en skål laves en marinade af ahornsirup, citronsaft

og sesamolie. Frugtspydene pensles rigeligt med marinade og lægges

på grillen i 2-3 minutter. De vendes og pensles igen og grilles 1-2 minutter på

den anden side. Gentag til frugten begynder at brune (men undgå den bliver

blød). Serveres varm med kold yoghurt naturel.

Kirsten Rawley

13


14

affald

Affaldsindsamlingen den 19. april

- eller en tilfældig søndag på friskolen!

Vi var 25 børn fra 2 til 16 år og 30 voksne, der mødtes på Friskolen kl. 10.00

i det dejligste solskinsvejr.

Mens alle blev delt på hold og fik udleveret ruter, var der travlhed på Friskolen

som i weekenden havde været lejet ud til en afrikansk trommedansetrup. De

var nu ved at rydde op, gøre rent og pakke biler og trailer med alverdens (mest

afrikanske…) slagtøjsinstrumenter.

Til dagens indsamling havde Danmarks Naturfredningsforening og Teknisk

forvaltning leveret sække og handsker, og mange havde selv medbragt handsker.

Det sidste viste sig at være en god idé, da de store, kommunale ”one size”

var lige store nok for de fleste deltagere. Sække var der heldigvis nok af, og der

blev brug for dem på alle ruter.

I løbet af et par timer blev der samlet ca. 4 sække fulde med dåser, 1 med glas

og flasker samt 25 sække med papir, plastik, flamingo og en masse udefinerbart

skidt, der kun havde det til fælles, at det ikke hører hjemme i grøftekanterne!

På Gammelstrupvej fandt et af holdene en mindre losseplads ned mod Gudenåen.

Der lå både stole, et tv, bunkevis af dåser o.m.a. Det har vi meldt til

Teknisk forvaltning, som har lovet at de vil afhente det – ved lejlighed.

Vel hjemme i skolegården efter 1½ til 2½ timers indsamling var der kaffe, te,

sandwich, gulerødder og øl eller sodavand og saftevand. Der blev snakket og

hygget ved bordbænke sættene:

”Var der nogen, der havde set svaler på deres tur? Er det rigtigt at en dåse fra

øl eller torskerogn forurener mega meget, når den ender i den almindelige

skraldespand, der går til forbrændingsanlægget? Hvor meget sorterer I affaldet

hjemme hos jer? Hvem er den familie der? Sikke dejligt vejr? Kan vi ikke få

mere at spise, det er jo for hyggeligt til at tage hjem lige med det samme? Tak

for sidst,” osv.

Mens affaldet hobede sig op i skolegården, kørte de afrikanske trommedansere.

Nogen af dem var heldigvis danske og boede i nærheden af Gjerrild på

Djursland, så der blev lige lavet en aftale om at komme og underholde vores

friskolebørn i uge 18, når de var på skolebyttetur på friskolen i Gjerrild.


Knapt var trommedanserne ude før, dette års madhold på skolebytteturen indtog

skolekøkkenet.

Der skulle steges frikadeller mm. til 150 elever og lærere.

I skolegården var alle enige om, at det var nyttigt og hyggeligt at samles om

affaldsindsamlingen, og derfor håber vi, at det kan lade sig gøre igen i april

2010.

Marianne Troelsgaard

15


friskolen

Dagene længes og året (altså skoleåret) går på hæld. Vi kan se tilbage på mange

gode oplevelser i skoleåret, der snart rinder ud. Siden martsudgaven af ”Lokalnytten

har hele skolen været på skolebytte på Gjerrild Bønnerup Friskole

på Djursland. Det er en af de årlige oplevelser, som er med til at kitte forholdet

mellem alle godt sammen, så vi virkelig får fornemmelsen af at være af sted

sammen. 40 elever fra 4. til 8. klasse valgte at cykle til G B Friskole. I alt en tur

på 2 x 70 km, bl.a. gennem Århus. Vi havde både et styrt og flere punkteringer,

men alle gennemførte turen. Godt klaret, synes jeg.

Når disse linjer skrives, er skolens ”forsøgs 8. klasse” på klassetur til Rom i

Italien. Og i løbet af dette forår er der, ud fra de erfaringer vi har gjort med

”forsøgsklassen”, blevet bestemt, at vi fra det nye skoleårs start har 8. klasse

permanent på TTF.

Kommer man forbi friskolen d. 4. juni, så vil man opleve en god blanding

af lokale elever og elever fra Vestbirk - og Bakkelandets friskoler. De lokale

friskoler afholder nemlig fælles idrætsdag denne dag. Vi plejer at have en god

dag sammen og få målt os i forhold til andre.

Lørdag d. 13. juni lægger friskolen græs, mv. til den nye lokale ungdomsmusikfestival,

”Teen Rock”. Vi er glade for at kunne være med til at danne rammen

om et forhåbentligt vellykket og velbesøgt arrangement. En del af skolens

elever er med som musikere, andre har boder eller giver hjælpende hænder

med ved festivalen. Det bliver i hvert fald spændende at se og høre, hvordan

det hele spænder af.

Sommerkoncerten bliver onsdag d. 17. juni. Her vil vinterens arbejde med

musik blive præsenteret og mon ikke, der også bliver mulighed for at høre/

genhøre lidt fra ”Teen Rock” festivalen?

Lørdag den 20. juni er der arbejdslørdag. En dag der for vores pedel Åge betyder,

at han sparer sig selv for rigtig mange vedligeholdelsestimer, og friskolen

bliver endnu mere præsentabel. Det er noget, vi lægger mærke til, når vi er på

skolebytteture: Vi har faktisk en meget fint vedligeholdt skole (hvis vi selv skal

sige det), når vi sammenligner med mange af vores bytteskoler.

Sidste dag i dette skoleår er fredag d. 26. juni. Og ”nytår” starter for eleverne

mandag d. 11. august.

God sommerferie til alle.

Henning

16


lokalrådet

Lokalrådet arbejder støt og roligt med sager af betydning for vores lokalområde.

Et udvalg er gået mere konkret ind i arbejdet med et fælleshus i tilknytning

til skolen. Om dette udvalgs arbejde kan I læse mere andetsteds i bladet. Endvidere

arbejdes der på at etablere stier i vores område. De skal kunne bruges

af fodgængere, cyklister, rytterie og andre ikke motoriserede naturelskere. Der

ud over passer vi arbejdet i Landsbyrådet, som har støttet os ved at betale den

fundraiser, som skal undersøge de konkrete muligheder for at bygge og drive

et fælleshus. Det er vi glade for og siger mange tak.

Hvis nogen ønsker at lokalrådet skal tage sig af problemer og opgaver her i

sognet, skal I henvende jer til et af rådets medlemmer. Telefonnumre og adresser

kan I se på hjemmesiden (www.toenning-traeden.dk)

Tønning-Træden Fælleshus,

Casa Real eller blot luftkastel??

Hvad blev der af sidste vinters perspektivmødesnak om multihus, beskrivelser

til Horsens kommune og Jochen Böttgers multihusgruppe?

Jo, multihusgruppen er i dag et underudvalg af lokalrådet og arbejder fortsat

på at skabe grundlag for et byggeri til gavn og glæde for skole og lokalsamfund.

Der tænkes på et byggeri, der skal indeholde en minihal (tre badmintonbaner)

med omklædningsfaciliteter, et lille mødelokale, et større mødelokale,

et tidssvarende køkken, beregnet til hal, skole og børnehave. Parkering langs

bygningen, der tænkes placeret på friskolens sportsplads i den østre ende ud

mod vejen. En fortsættelse af sportspladsen med en mindre erstatningsbane

måtte i givet fald lægges vestover. Kommunen har lovet os en tilbagemelding

i løbet af maj måned.

Gruppen har lavet liste over mulige interessenter i et sådant projekt og søgt

midler (24.000), som vi har fået bevilget af Landsbyrådet for Horsens Kommune,

så vi kan ansætte en konsulent/fundraiser, der snarligen går i gang med

en overordnet vurdering af, om projektet vil kunne realiseres. For:

Har lokalsamfundet krudt og kraft nok?

Hvad kan vi forvente at skulle gøre selv?

Hvad kan vi forvente, at andre gør for os?

Hvilken økonomisk støtte kan fremtrylles?

18


Hvor stort/dyrt?

Hvor småt/billigt?

Er behovet reelt, eller er det kun en drøm?

Vil det kunne påvirke det attraktive ved at være borger i området?

Køreplanen er indtil videre, at konsulenten, (som i øvrigt kommer fra det

nordvestjyske) fører samtaler med oplagte brugere af huset i juni måned.

Afrapportering tænkes efter sommeren, så vi kan perspektivere yderligere her i

Lokalnytten. Endeligt håber vi så på at kunne invitere til fremlæggelse af rapport

til lokalrådets generalforsamling i efteråret.

Har du holdninger, som du kunne tænke at lufte for gruppen, er du velkommen

til at tage kontakt. I gruppen sidder Anders Madsen, Træden. Henning

Kjempenes, Træden. Jørgen Troelsgaard, Træden. Thomas Kielsmark, Horsens.

Jakob Magnussen, Troelstrup. Ole Brandt, Tønning. Leif Andersen, Tønning.

Således er status altså indtil videre her med udgangen af april 09.

Leif Andersen







19


20

idrætten

En veloverstået gymnastikopvisning med masser af leg med redskaber og

spring.

Med kun 4 hold i sæsonen blev det alligevel en flot opvisning, som mange var

mødt op for at se. Vores nye airtrack blev også brugt af springholdet, og vi tror

den vil øge interessen for gymnastikken.

Efter opvisningen var der generalforsamling i idrætslokalet. Undertegnede

samt de ansvarlige for de forskellige afdelinger aflagde beretning med de aktiviteter,

der har været i årets løb.

Bodil Rødgaard Jensen og Hans Jørgen Buur ønskede ikke genvalg til bestyrelsen.

Tak til dem for et godt samarbejde. I stedet blev Jens Jørgen Juelsgaard

og Bruno Nielsen valgt ind i bestyrelsen og genvalg til Laila La Cour og undertegnede.

Fodbolden er godt i gang med masser af fyldte hold.

Efter at Voerladegaard ikke ku stille et helt hold, fik Svend Erik et samarbejde

med den ansvarlige fra Voerladegaard om, at de ku’ komme til Tønning-Træden

og være med her. Det betyder, at de er 20 spillere, to hold tilmeldt turnering

fra 5-6. klasse. Dejligt, at man kan samarbejde på tværs af kommune

grænserne.

I uge 20 får alle holdene nye spilletrøjer. Bruno har gjort forarbejdet med at få

sponsoreret alle trøjerne fra lokale firmaer, så en stor tak til dem.

På Sportspladsen er der igen i år fyldt huller op, rettet af og tromlet så nu er

den som ny. Tak til dem der brugte en søndag.

Sæsonen for at leje telte er ved at nærme sig. Leje af telt koster 500kr.

Henvendelse omkring udlejning ved Jørgen Troelsgaard.

Forberedelserne til Sportsfesten er gået i gang.

Festen er den 15. august så skriv det i kalenderen.

Løbeklubben er gået i gang med at løbe. Det sker hver mandag kl. 16.30 fra

sportspladsen.

Er du interesseret så mød op.

Har du spørgsmål kontakt Laila på 75 75 12 42. Jørgen Troelsgaard


månedens d i g t

Skrevet af Peter Poulsen i 1978. Vi har forkorte det en smule af hensyn til pladsen

i bladet(red.)

mit Jyllandsdigt

i Jylland

er der snore i stjernerne,

det har jeg selv set.

i Jylland var der i tidernes morgen en

socialistisk stat,

den hed noget andet og det var dengang.

hvis man kikker på himlen i Jylland en

vinteraften

kan man få Guds bryster at se –

englene hænger og gynger i dem.

ved Bulbjerg

sidder to havfruesøstre på en stor sten,

de synger så smukt at alle besvimer

(ikke bare søfolk, men alle)

ældre mennesker

kan fremdeles berette om helhesten

dundrende over bakker og gennem krat

i mørket på de små veje mellem Arden

og Skørping.

i Jylland

er der mængder af gammel kærlighed

og selv om meget af den er rusten

er der sandelig liv i den endnu.

onde tunger påstår

at jyder er pessimister

det passer ikke:

for så var de ikke jyder.

der er kommet live-show på Simested Kro

og pigen der optræder

passer en Shelltank om dagen

brugsuddeleren skriver digte om hende

og lægger dem ned mellem ugens tilbud

det er derfor dybfrosten smelter i Simested

Brugs.

på de grønne blæsende marker uden for

Farsø

mødte jeg en morgen Johannes V.

dér går sgu Blicher, tænkte jeg ved migselv

(jeg var vist ikke opmærksom i timerne)

i Randers

har de små værtshuse næsten som

København,

folk har de samme blå og lilla nuancer –

og sikkert osse i Aalborg, Aarhus og

Esbjerg

i Jylland

ligger mine bedsteforældre i jorden

d.v.s. resterne af dem –

for deres sjæle kan ses på himlen om

natten

i Jyllands kolde kviste og karlekamre

kan man elske med stjernerne

hvis man har lyst –

jeg har selv prøvet det

og jeg glemmer det aldrig.

21


22

Fra hjem til hjem

FOR DANSKE BANK KONCERNEN

Køb eller

HORSENS

v/Poul Johansen

Nørregade 1

8700 Horsens

horsens@home.dk

Tlf. 75 62 82 00

sælg din

bolig hos

home

Det gør ikke noget

man er foran

Mobilnr. 4045 1507


halvmaraton

Den 5. april skulle jeg til Berlin og løbe ½ maraton sammen med 3 af mine

kollegaer. Jeg havde bestemt mig for, at denne gang ville jeg løbe i en god tid.

For mig vil det sige mellem 1.45,00 og 1.50,00.

Jeg begyndte derfor kort tid efter nytår at træne 2 til 3 gange om ugen, så jeg

kunne komme i god form, for nu skulle det være. Jeg oprettede en profil

www.i-form.dk, hvor man kan opmåle ruter, lave en løbekalender, taste tider

ind og se hvor hurtig man løber, og om der er nogen fremgang. Henning

Kjempenes har blandt andre lagt nogle ruter ud, som jeg har neglet en del fra.

Tak for det.

Vi kørte til Berlin om fredagen, hvor vi boede på et hotel lige ved siden af

startfeltet. Jeg kunne se den bås jeg skulle starte i fra værelset. Lørdag brugte vi

til lidt sightseeing. Søndag morgen efter morgenmaden gik jeg ud for at mærke

vejret. Hvor meget tøj - eller hvor lidt - skulle jeg have på? Om lørdagen havde

der været ca. 25 grader, søndag morgen var der kun ca. 12, og det regnede også

lidt. Det endte med en langærmet og en kortærmet udover, så kunne jeg altid

smide den langærmede, hvis det blev for varmt. Det gjorde det ikke.

Jeg fik varmet lidt op og gik over i min bås. Man er delt op i tider, som man

regner med at løbe på, så en hurtig løber ikke skal løbe uden om alt for mange

langsommere løbere.

2 minutter til start, jeg kontrollerer min puls. Min taktik var at løbe efter min

puls og så kontrollere tiden ved hver 5. km. Pulsuret viser 231 slag i minuttet,

hmmm, det er vist lidt højt tænker jeg. Jeg træder 4 skridt til højre, så viser

det 110 slag, det er vist mere passende. Så går starten. Efter 2 minutter står jeg

stadig stille, så begynder vi at gå og efter 7 minutter løber jeg over startmåtten,

og jeg er i gang. Startmåtten registrerer ens tid ved hjælp af en chip man har

bundet fast i skoen. Måtterne ligger også ved 10 km og målstregen.

Nu gælder det om at finde sit eget tempo og ikke prøve at følge dem som løber

hurtigere eller langsommere. Efter en km har jeg fundet mit eget tempo, og

min puls er fin, ca. 167 +/- 2. Vi løber igennem Brandenburger Tor, videre

forbi Siegessäule, lidt efter kommer 5 km mærket. Tiden viser 27,34, udmærket,

lidt hovedregning og sluttiden er ca. 1.50,00. Videre forbi Schloss Charlottenburg.

Jeg ser, de har sat skilte op som viser at ruten drejer til venstre.

Godt nok løber de hurtigt oppe foran, men at de ligefrem skulle misse vejen

23


og forsætte ud igennem publikum, det er vist tysk grundighed. Så kommer 10

km, og tiden viser 54,21. rigtig godt, sluttiden er stadig 1.50,00.

Så begynder jeg at få lidt ondt i min venstre fod, pokkers, jeg havde døjet lidt

med det inden jeg tog af sted. Jeg prøver at ”tale” til min fod og overbevise den

om, at det ikke er nu, den skal have ondt. Det får jeg den så næsten overbevist

om. Så går ruten forbi Gedächtniskirche som står imellem Læbestiften og Pudderdåsen.

Så kommer 16 km mærket, hvor pokker blev 15 km mærket af ? Nå,

hvad siger tiden, 1.29, 45, 1.29,45!! Hvad pokker, er jeg faldet i søvn, har jeg

talt for meget med min fod eller hvad er der gået galt. Ny hovedregning, 5 km

igen, i hvert fald 25 min endnu. Nu skal jeg da vist være glad, hvis jeg kommer

i mål under 2 timer. Sådan noget skrammel!! Jeg prøver at sætte farten op og

er bedøvende ligeglad med min puls, som vist ligger omkring de 176. Fart på,

jeg skal under de 2 timer. Løber forbi Potsdamer Platz, hvor pokker er 18km

mærket, er jeg nu også blevet blind? Videre, løber forbi Check Point Charlie,

når lige at tænke nogle tanker om da de amerikanske og sovjetiske kampvogne

stod og pegede på hinanden, da jeg hører en råbe ”Hej Martin”. Det var Gitte

og de andre koneværker, som stod og heppede på os. 19 km, tiden, 1.50,15,

mere fart på, pokkers, der er ikke mere fart at få på. Jeg løber over målstregen i

tiden 1.56,55. Ikke så hurtigt som jeg havde sat næsen op efter, men heldigvis

under 2 timer. I målområdet får jeg noget vand og et par bananer men hvad

er det. Er der ikke nogle som går rundt med en fadbamse? Jo lige der henne,

se nu lysner det jo.

Da jeg havde fået en øl og afleveret min chip gik jeg tilbage til hotellet, fik et

bad og mødtes med de andre hvor vi hver især fortalte om vores løb, over en

fadbamse selvfølgelig. Så kom Lars ind, det var egentlig ikke meningen at han

skulle løbe, men Jesper kunne ikke, og Lars havde da prøvet at løbe 7 km her

hjemme. Han løb på 2.41,24. Godt gået. Han gik godt nok sjovt om mandagen,

så det er nok bedst at træne lidt mere.

På turen hjem er der tid til at tænke over løbet, hvad gik godt, hvad gik ikke

godt og så lære af det til næste gang. Næste gang er til oktober, hvor Odense

maraton afholdes. Så håber jeg bare at min fod vil opføre sig ordentlig så jeg

ikke skal bruge tid på at tale med den igen.

Hvis der nu er nogle andre, som har fået blod på tanden, løbes der hver mandag

fra skolen kl. 16.30, en lille tur og i et tempo, hvor man sagtens kan følge

med. Der bliver også løbet længere og hurtigere, hvis det er det man vil. Der er

masser af ruter man kan løbe i vores dejlige område. Martin Simonsen.

24


STØT MUSIK OG UNGDOM – STØT TEEN ROCK

- årets festival for børn og unge

TEEN ROCK er et filantropisk foretagende, arrangeret af en gruppe musikglade

børn og voksne i TØNNING TRÆDEN MUSIKFORENING. Formålet

er at give unge amatørmusikere lejlighed til at vise publikum, og hinanden,

hvad de kan.

Alle involverede, fra musikere, konferencier, producer og lydfolk, til samariter,

barpersonale, kokke, bagere, opstillere, parkeringsvagter, sikkerhedsfolk og

opryddere, er frivillige – og arbejder gratis. Fra ide til virkelighed er festivalen

helt afhængig af godvilje, generøsitet og ildhu.

Vi håber, at TEEN ROCK bliver en årligt tilbagevendende begivenhed i den

kulturelle kalender, og vi har allerede tiltrukket teenage bands helt fra Hobro,

Randers, Silkeborg, Grenå og Århus – såvel som de mere lokale fra Odder,

Mårslet, Horsens, Tørring, Ejstupholm, Brædstrup, Vestbirk og Tønning-Træden.

Alverdens hjælp og støtte vil derfor blive værdsat af mange unge mennesker, og

deres familier, både nu og i fremtiden.

Der er mange måder at støtte på:

1. “KØB” ET ORKESTER: Et band “koster” 1000 kr. Til gengæld vil konferencien

takke dig/dit firma, når bandet går på scenen. Du kan ved samme

lejlighed sende din egen personlige hilsen til musikerne og publikum. Hvis

du giver os dit logo og/eller et skilt, kan vi reklamere for dit firma både før og

under festivalen - på sponsorplakaten, i programmet og på www.teenrock.dk.

Vi har allerede haft en pæn portion interesse fra medierne, og vi håber det osse

blir tilfældet under selve festivalen. Hvis det lykkes os at få TV dækning, kommer

på sponsorplakaten, i programmet og på www.teenrock.dk.skal plakaten

selvfølgelig danne baggrund for diverse interviews.

2. NATURALIER: Støt TEEN ROCK i form af ting, der er brug for på dagen

og op til festivalen, vi sørger for at du/dit firma bliver nævnt under showet, og

at dit firmanavn

3. GAVEKORT OG GODTEPOSER: Publikums favoritband vinder en række

spændende præmier, og vi håber at kunne overrække hvert band en gave

som tak for indsatsen. En musikforretning har for eksempel allerede skænket

en musikalsk godtepose. Et gavekort ville helt sikkert osse vække begejstring.

26


4. LEJ EN BOD: Vær med til at skabe en rigtig festivalstemning: Vi tilbyder

markedsbodpladser til en yderst favorabel pris på kun 50,- kr pr stk. Se nærmere

på www.teenrock.dk. Eller ring til Anette.

5. GIV TID! Vi får brug for ca. 60 frivillige på selve dagen. Fra tirsdagen før

festivalen, får vi brug for nogle stærke gutter, der vil være med til at transportere

alt det vi har lånt af SmukFest herud fra Skanderborg. Desuden søger vi

bagere og kokke, som vil hjælpe os med at fylde nogle frysere med kager, pølsehorn,

pizzaer og andet godt.

6. KØB EN BILLET: Om du beslutter dig for at være sponsor/bodholder/frivillig

eller ej, håber vi du synes TEEN ROCK lyder som et spændende projekt.

Og det ville naturligvis glæde os at se dig og dine til festivalen. Vel mødt!

Tak for din opmærksomhed. Hvis du føler dig fristet til at være med på een

eller anden måde, så ring til een af de undertegnede, eller kontakt os via hjemmesiden

– www.teenrock.dk

Mange musikalske hilsner

TØNNING-TRÆDEN MUSIKFORENINGS BESTYRELSE

Anders Madsen, tlf 7575 2823 & 4077 9794

Anette Messerschmidt, tlf 4396 9650 & 2964 3715

Heidi Sørensen, tlf 7575 2823 & 4077 9794

Kirsten Hartvig, tlf 7566 7578 & 2480 2913

Mikael Søgaard, tlf 4396 9650 & 3171 9650

27


Information fra Træden Gammelstrup vandværk i/s

Træden Gammelstrup vandværk i/s er et interessantselskab, der ejes og drives

af forbrugerne. Vandet pumper fra 2 boringer, der er placeret på vandværksgrunde.

Begge boringer kan hver for sig dække vandværkets behov.

På vandværket bliver vandet først beluftet, hvorefter det filtreres gennem sandfiltre

og pumpes ud i ledningsnettet. Der tilsættes hverken kemikalier eller

andre stoffer til vandet.

Bakterieproblem

Der har ikke været problemer i 2008

Vandanalyser

Der er udtaget prøver til vandanalyser fra såvel vandværk som ledningsnet flere

gange i løbet af 2008. Der bliver løbende lavet justeringer på filtrene for at få

den optimale vandbehandling, så der ikke er overskridelser på de parametre,

der viser om filtrene fungerer. I 2008 var der en enkelt overskridelse af grænseværdien

for aggressiv kuldioxid (co2). De væsentligste analyseresultater fra

den seneste analyse fremgår af tabellen på næste side.

Vandets hårdhed

Af hensyn til dosering af vaskepulver til vaske- og opvaskemaskine kan det

oplyses, at vandets hårdhed er 14ºdH.

28

Tlf. 7575 1922


Træden Gammelstrup vandværk

Formand

Knud M. Thyregod Madsen, Rævehøjvej 6, Træden, 8740 Brædstrup,

Tlf. 7575 2826

Udvalgte analyse-resultater for 2008 udtaget på vandværket. Prøver hvor datoen

er mærket med *, er dog udtaget på ledningsnettet:

Parametre Kemisk

betegnelse

Enhed Dato Indhold

i vandet

Højst

tilladelige

indhold

Hårdhed dH 27 juni 14,5 5 – 30

Jern Fe mg/l 27 juni


Kendt eller ukendt fortidsminde i Tønning Skov

Efter at have boet i Tønning i nogle år faldt jeg omkring 80’erne over et automobilkort

(reklame for BP) i handskerummet til min Austin Mini. Kortet

angav, udover BP-tanke landet over, også vigtige fortidsminder, og lige midt

hvor Tønning var placeret, fandtes et tal, der i oversigten henviste til ”Kvadratgrav

i Tønning Skov”. Nå, nu færdedes jeg jo hjemmevant i Tønning Skov og

havde da aldrig mødt noget, der passede med kortets oplysning. Nabo Lars

Møldrup kunne dog fortælle, at der i tresserne havde været noget udgravning

nede i skoven og jo minsandten, tidsskriftet ”Skalk” nummer 4, 1967 bringer

7 sider derom!

Nogle skovfolk havde været bekendt med en bemærkelsesværdig stenlægning

beliggende på en højde tæt ved skovens vestlige udkant. I maj 1967 gravedes

ud i ”Den mærkelige gravform, hvor de døde anbringes under store, aflange

stentæpper.” Det var ”dolketid”, stenalderens slutfase. Graven var dækket af

måske 150 tons sten, og man fandt ikke meget, men dog nogle slidte kværnsten,

slibesten til stenøkser, lidt flintesager og lerkarskår. Rester af begravede

var væk.

En familie bosiddende dengang i Tønning Skov, senere Træden, deltog i udgravningen

og Niels Poulsen bringer her et billede derfra. Han er selv på billedet

med sin mor og søster.

Men når træerne grønnes, og fuglesangen tager til, kan det anbefales at lede

lidt efter kvadratgraven. Gå fra Smedebakken forbi Vindmøllen og ind i skoven.

Hold til højre ad grusvejen indtil du ser en stolpe på højre side. Her fører

en sti op til kvadratgraven. Leif Andersen

30


kalender

JUNI

1 Pinsefri for Friskolen

5 Grundlovsfri

13 Musikfestival for børn og unge på sportspladsen

17 Sommerkoncert på Friskolen

20 Arbejdslørdag for skole, børnebolig og børnehave

26 Friskolens sidste skoledag før sommerferien

AUGUST

11 Friskolens første skoledag efter sommerferien

15 Sportsfest

SEPTEMBER

6 Træden marked

10 kl 19.00 Lokalrådsmøde hos Anne

24 kl 19.30 Lokalrådets generalforsamling på Friskolen

NOVEMBER

29 Julebanko i Træden Forsamlingshus

Vil du være med til at lave vores hjemmeside

www.toenning-traeden.dk?

Du kan hjælpe os med at udvikle siden, eller at lægge tekst ind, eller

at lægge billeder ind, eller at gøre billeder klar til at blive lagt ind, eller

komme med ideer til det fremtidige indhold.

Du behøver ikke at kunne arbejde med hjemmesider i forvejen, blot du

har lyst, skal du få den nødvendige instruktion.

Vil du være med, så skriv til webmaster@toenning-traeden.dk, eller ring

til mig på 7658 0626/2096 7605. Venlig hilsen John Granberg

31


32

Kig ind ...

Vi har altid et kæmpeudvalg i

legetøj og tøj!

BAKKELANDETS

LEG & TØJ

SØNDERGADE 44 - 8740 BRÆDSTRUP

TLF. 75 75 16 26 - WWW.BAKKELEG.DK

Fiske Grej

Bakkelandets Plantesalg

Søndergade 44 · 8740 Brædstrup · Tlf. 28 96 15 26

More magazines by this user
Similar magazines