Download Ifs årsrapport "Verdens tryggeste folk" - If Skadeforsikring

if.dk

Download Ifs årsrapport "Verdens tryggeste folk" - If Skadeforsikring

koNTakT

Sverige: tlf 0771 43 00 00, www.if.se

Norge: tlf 02400, www.if.no

Danmark: tlf 70 12 12 12, www.if.dk

finland: tlf 010 19 15 15, www.if.fi

VERDENS lYkkElIGSTE folk

Nordens befolkning, ca. 24 millioner

mennesker, er ikke bare de tryggeste i

verden. Ifølge Legatum Prosperity Index,

som måler forskellige parametre

som uddannelse, sundhed, økonomi

og personlig frihed, er vi også dem,

der har det bedst. Velstandsindekset

viser, at de nordiske lande er de lande,

hvor det er bedst at bo. Her er top ti:

1. Norge

2. Danmark

3. Sverige

4. Australien

5. New Zealand

6. Canada

7. Finland

8. Nederlandene

9. Schweiz

10. Irland

V E R D E N S T R Y G G E S T E f o l k I f S Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 3

VERDENS

TRYGGESTE

folk

IfS ÅRSBERETNING 2013

I NORDEN ER VI LIGESTILLEDE,

VELORGANISEREDE OG PÅVIRKELIGE

AF TRENDS. VI ER DESUDEN DE

TRYGGESTE I HELE VERDEN.


foTo: ThRoN ullBERG

ToRBjöRN

maGNuSSoN,

koNcERNchEf If

verdens tryggeste folk

Tryghed

har mange

ansigter

Tryghed kan være så mange ting. Et krammedyr

for et barn, der skal sove. Adgang til

et godt sundhedsvæsen og gode skoler. Det

daglige brød i de fattige dele af verden. Kompetente

medarbejdere og markedsledende

produkter for en virksomhed. Listen er lang.

I ”Verdens tryggeste folk”, Ifs årsberetning for 2013,

vender og drejer vi tryghedsbegrebet. Vi møder virksomhedsledere,

filosoffer, venturekapitalister og mange andre.

Hvad der er trygHed for den enkelte, bestemmes af både

ydre faktorer og de personlige anlæg. Det, der ville være

forfærdeligt for den ene, kan være hverdagskost for en

anden. For Arezo Parwizi i det krigshærgede Kabul i Afghanistan

er det stadigvæk en uladsiggørlig drøm at kunne gå

alene ud efter klokken 18, noget der er fuldstændig selvfølgeligt

for os her i Norden. (Du kan møde Arezo Parwizi på

side 13). For Marianne Schmidt indfandt trygheden sig, da

hun forlod Sverige og startede en virksomhed i Douz i det

sydlige Tunesien, et skridt som for mange af os ville skabe

mere uro end tryghed. (Reportagen om Marianne Schmidt

starter på side 14).

Forsikringer er en del aF det store net, der giver tryghed for

individer og virksomheder. Det er ikke muligt at forestille

sig et moderne samfund uden forsikringer. Hvem ville købe

et hus, hvis man ikke kunne brandforsikre det? Hvem ville

turde køre bil? Hvem ville kunne drive en virksomhed?

At bidrage til et samfund, hvor alle kan leve trygt og

sikkert, er selve grundidéen bag Ifs virksomhed. Ikke så underligt,

at vi har valgt det som tema for vores årsberetning.

Jeg håber, at du synes, det er lige så spændende, som vi gør.

God læselyst!

Torbjörn Magnusson,

koncernchef If

PS. Sidst i publikation er der et afsnit, som præsenterer If

og vores resultat for 2012. Det er også spændende læsning.

3


4

10

Indhold

5

IndlednIng

trygHedens verdenskort

8

fokus norden

da terroren kom til byen

10

udsyn

trygHed jorden rundt

19

rIsIkomanagement

tre virksomHeder svarer

30

24

venturekapItalIsten

kunsten at løbe en risiko

26

psykologI

vanens magt

33 sammenFatning aF iF-året 2012

14

30

fIlosofI

Findes trygHed rent Faktisk?

32

panelet

dengang, nu og Fremover

26



Fredelig

er vores

verden

verdens tryggeste folk

INlEDNING

Lande, der er ramt af

borgerkrig, terror og væbnede konflikter, ligger

langt nede på listen med hensyn til fredelighed.

Institute for Economics and Peace måler årligt,

hvor sikkert et land er. De nordiske lande

havner højt oppe på listen.

næste side: trygHedens verdenskort

5


6 INDlEDNING: TRYGHEDENS VERDENSKORT

trygHedens

Verden blev fredeligere

i 2012. Og USA har ikke

været så trygt et land i

20 år. Fredeligst er der i

Island. I Somalia er

næsten to millioner

mennesker på flugt i

deres eget land, så

derfor rangeres det

længst nede. Alt ifølge

Global Peace Index.

GloBal pEacE INDEx (2012)

top 25

1. Island

2. Danmark

2. New Zealand

4. Canada

5. Japan

6. Østrig

7. Irland

8. Luxembourg

9. Slovenien

10. finland

11. Schweiz

12. Belgien

13. Qatar

i bunden

134. Elfenbenskysten

135. Mexico

136. Libanon

137. Etiopien

138. Burundi

139. Myanmar (Burma)

140. Zimbabwe

141. Georgien

142. Indien

143. Yemen

144. Colombia

145. Tchad

146. Nigeria

14. Tjekkiet

15. Sverige

16. Tyskland

17. Portugal

18. Ungarn

19. Norge

20. Bhutan

21. Malaysia

22. Mauritius

23. Australien

24. Singapore

25. Polen

147. Libyen

147. Syrien

149. Pakistan

150. Israel

151. Den Centralafrikanske

republik

152. Nordkorea

153. Rusland

154. Congo­Kinshasa

155. Irak

156. Sudan

157. Afghanistan

158. Somalia

sådan vurderes

landene

• Institute for Economics

and peace (IEP) offentliggør

hvert år sit Global

Peace Index. GPI er en

vurdering af, hvor fredeligt

et land er sammenlignet

med andre. 158 lande

bedømmes ud fra 23 forskellige

indikatorer som

fx kriminalitet, adgang til

våben, interne konflikter,

relationer til nabolande

samt våbeneksport.

Ifølge GpI blev verden et

fredeligere sted i 2012.

Alle regioner i verden har

forbedret

sin ”fredelighed”

siden

2009. IEP

udarbejder

endvidere United States

Peace Index, som viser,

mExIco

135

caNaDa

4

at USA ikke har været så trygt

et land i 20 år, som det var i

2012. Der begås færre mord

og voldsforbrydelser, og der

fængsles færre amerikanere.

• Samlet set ligger alle lande i

Skandinavien og Vesteuropa

fint placeret. Længst nede

på listen finder man i stedet

lande i Afrika, Mellemøsten

og Østeuropa.

• mest voldsramt er Somalia,

som er uden en fungerende

regering, og hvor oprørsgrupper

fortsat strides, og næsten

to millioner somaliere er på

flugt i deres eget land. I

Afghanistan blev der dræbt

over 3.000 mennesker i 2011,

og landet er stadig præget af

ustabilitet.

colomBIa

144

verdens tryggeste folk


verdenskort

ISlaND

1

7

IRlaND

DaNmaRk

2

NoRGE

19

8

luxEmBouRG

SVERIGE

15

verdens tryggeste folk

ØSTRIG

9

6

SloVENIEN

REpuBlIk

151

DEN cENTRalafRIkaNSkE

fINlaND

10

157

155

150 INDIEN

ISRaEl

154

coNGo-kINShaSa

SuDaN

156

IRak

QaTaR

13

SomalIa

158

afGhaNISTaN

RuSlaND

153

142

BhuTaN

20

næste opslag: terror og våbeneksport giver dårligere

placeringer til HenHoldsvis norge og sverige.

NoRDkoREa

152

japaN

5

NEw zEalaND

2

7


8 INDlEDNING: TRYGHEDENS VERDENSKORT

FOKUS NORDEN

Da terroren kom

Norden er et af verdens tryggeste hjørner. Vi

har tillid til andre mennesker i en grad, der

overgår tilliden i de fleste andre lande, og

Danmark, Norge, Sverige og finland har en høj

og stabil placering på listen over verdens tryggeste

lande. Men de seneste to år er Norge og

Sverige gledet nedad på listen.

tekst: Johanna Brydolf foto: Scanpix och Colorbox

Maria Mekri er forsker hos

Safer Globe, forskningsnetværket

for fred og sikkerhed,

der er beliggende i

Helsinki.

– Sikkerheden og trygheden

i de nordiske lande er generelt høj, siger hun.

Samtidig påpeger hun, at der er mange måder at

måle sikkerhed og tryghed på i et land, og at udfaldet

kan være forskelligt afhængigt af, hvad man måler.

Man kan blandt andet se på BNP, boligforhold,

adgang til sundhedsydelser, kriminalitet, fattigdom,

forekomst af stoffer samt nationale og internationale

konflikter. Ifølge Maria Mekri er for eksempel sikkerheden

i Finland god, når man ser på beredskabet.

– Skulle der opstå en krise, har vi et overordnet

beredskabssystem, som omfatter det nationale

forsvar såvel som sygepleje, transporter, medier samt

vand-, el- og fødevareforsyning, siger hun.

ser man derimod på Finlands befolkningsfordeling og

landets kapacitet til at stille social service til rådighed

i tyndtbefolkede områder, bliver tryghedsbilledet et

andet.

– Vi har en aldrende population og en voksende

kløft mellem de tæt- og de tyndtbefolkede egne af

landet. Ud fra et sikkerhedssynspunkt kan det blive

en udfordring i fremtiden, siger Maria Mekri.

Det kommer næppe som en overraskelse, at de

nordiske lande ligger højt på Global Peace Index

(GPI). Danmark er sammen med New Zealand

verdens næsttryggeste land i 2012, kun overgået

af Island, mens Finland indtager en tiendeplads.

Danmarks høje placering skyldes ifølge IEP, som

publicerer GPI, at man har foretaget nedskæringer

i forsvaret, at landet er fri for interne konflikter, og

at man har gode relationer til nabolandene. Også

1

Finland har opnået sin høje placering som følge af

sænkede militærudgifter, af at der kun er få tunge

våben pr. person i landet, at risikoen for et terrorangreb

anses for usandsynlig, samt at et forholdsvis lille

antal personer sidder i fængsel.

i løbet aF 2012 gled Norge og Sverige ned fra en placering

i toppen af listen til henholdsvis en nittende- og

en femtendeplads. At Norge mistede sin plads i top

ti skyldes Anders Behring Breiviks terrorangreb i juli

2011, som resulterede i 77 døde og over 300 sårede.

Sverige rangeres på sin side lavere end sine nordiske

naboer på grund af sin voksende våbenindustri og

omfattende våbeneksport.

For Sveriges vedkommende har den lavere

verdens tryggeste folk


til byen

1. Den 22. juli 2011 gennemførte

nordmanden Anders

Behring Breivik en af de værste

terrorhandlinger i Norges

historie. otte mennesker

døde ved bombeattentatet

mod regeringskvarteret, og

69 mennesker blev dræbt på

Auf’s lejr på utøya.

2. Våbeneksport er en af

årsagerne til, at Sverige er

gledet nedad på tryghedslisten.

3. Politiet i Norge nyder

ikke den samme tillid hos

befolkningen som før terrorhandlingen

i 2011.

verdens tryggeste folk

3

rangering på listen formentlig ingen indflydelse på

befolkningens oplevelse af tryghed, fordi den øgede

våbeneksport snarere påvirker Sverige på et nationalt

plan. Men hvordan forholder det sig i Norge? Er

utryghed og en manglende følelse af sikkerhed blevet

stærkere blandt nordmændene på gade og vej?

Ifølge Arnt Even Hustad, rådgiver i Det Kriminalitetsforebyggende

Råd, KRÅD, i Oslo, er tilliden til

politiet dalet i Norge efter terrorangrebene.

– Derimod nærer man ikke en højere grad af

mistillid til Stortinget, kommunen eller regeringen

end før terrorhandlingen. Man ønsker snarere at

give myndighederne større magt til at kontrollere og

overvåge, siger han.

Bekymringen og frygten blandt den norske

2

”Det norske samfund er

i bund og grund præget

af større tillid end andre

lande, som har oplevet

terror de senere år.”

befolkning er lav, hvis man sammenligner med,

hvordan det har været i andre lande efter en terrorhandling,

for eksempel efter Oklahoma-bombningen

i 1995, 11. september i 2001 eller bomberne i London

i 2005.

– Det norske samfund er i bund og grund præget

af større tillid end i andre lande, som har oplevet

terror de senere år. Stærke netværk og en høj grad

af tillid er vigtige faktorer, som påvirker et samfunds

evne til at tilpasse sig en katastrofe. Det har været

afgørende for Norge, siger Arnt Even Hustad.

de nordiske lande adskiller sig også fra andre lande i

Europa og i verden i spørgsmålet om tillid. Verdensbanken

bruger følgende spørgsmål til at måle tillid

i forskellige lande: ”Mener du generelt set, at man

a) kan stole på de fleste andre mennesker, eller b) at

man ikke kan være forsigtig nok, når man har med

andre mennesker at gøre?”

Uden for Norden svarer man oftest b til spørgsmålet;

nordboerne svarer oftere a.

Den høje grad af tillid bekræftes også i EU’s

undersøgelse: European Survey of Crime and Safety.

Heri fremgår det, at nordboernes frygt for at blive

udsat for en forbrydelse er blandt de laveste i verden.

Samme rapport viser, at risikoen for at blive offer

for en forbrydelse og frygten for at blive det korrelerer

i de fleste lande, dog ikke i Danmark, hvor

frygten for kriminalitet er lavere end den faktiske

risiko, blandt andet hvad gælder indbrud i boligen.

Dette viser sig blandt andet i, hvordan man udformer

boligområderne.

– I Danmark har man ikke portkoder og tilgitrede

vinduer i samme udstrækning som i andre lande,

siger Bo Grønlund, arkitekt og lektor ved Kunstakademiets

Arkitektskole i København.

9


10

TEkST: ToRBJÖRN hAllGREN foTo: ANDRé DE loISTED

uDSYN

TrygheD

jorDen

runDT

Billedet af tryghed kan se meget forskelligt ud

rundt om i verden. Og begrebet tryghed kan have

meget forskellige betydninger afhængigt af, hvem

du spørger. Her er nogle af dem, vi har talt med.

Soran Salem Ali, 29,

med datteren hannah.

Soran er gift og

arbejder i en børnehave

i københavn, hvor han

laver mad.

SoRaN SalEm alI, 29 ÅR. kØBENhaVN, DaNmaRk

”For mig er tryghed

ikke at være død”

Da bomben eksploderede, døde

hans far og hans søster. Kort efter

gik hans mor bort på grund af

sygdom. Da Soran Salem Ali var

fem år, flyttede han med sin familie

fra de kurdiske områder i det

nordlige Iran til det nordlige Irak.

– For mig er tryghed ikke at

være død. At leve i fred. Der,

hvor jeg kommer fra, er der

ingen sikkerhed, siger Soran.

Da han mistede sin familie,

blev han arbejdsdreng hos en

general og skulle blandt andet

vaske biler.

I dag bor han i en toværelses

i København. Han deler

lejligheden med sin hustru Naja,

operasangerinde, og sin datter

Hannah, snart to år gammel.

Han beskriver, hvordan han på

det nærmeste flyver hjem fra

arbejde, når han tænker på sin

datter.

– Da jeg fik Hannah, blev jeg

et nyt menneske. Med hende er

det, som om jeg får lov at leve

den barndom, jeg aldrig fik. Her i

Danmark har hun flere muligheder.

Jeg tænker altid først og

fremmest på min datter.

Han kom til Europa som politisk

flygtning – hans far var politisk

aktiv, og i den del af verden

belaster et sådant engagement

også børn og børnebørn.

Når han sammenligner

trygheden i de to lande, skynder

han sig at nævne, at det drejer

sig om to helt forskellige politiske

systemer – demokrati er uden

sammenligning det bedste. Han

oplever demokratierne i Norden

som særlig velfungerende og

retfærdige og med stor respekt

for andre mennesker.

– Der, hvor jeg kommer fra, var

der stor forskel på rige og fattige,

især med hensyn til retssikkerhed.

Her i Danmark er alle lige

for loven, uanset hvor meget du

tjener. Jeg føler mig helt tryg her.

verdens tryggeste folk


TEkST: kATARINA MATSSoN foTo: PoNTuS hÖÖk

familien Shaw består af

Scott og Tinka, 50, børnene

Nicholas 18, Jack 16, Erik

14 og kristina 12. De bor

i Tuxedo Park, et ”gated

community” nord for New

York City.

verdens tryggeste folk

famIlIEN Shaw

NEw jERSEY, uSa

”Mange

låser ikke

døren”

11

To stentårne vogter indkørslen til

Tuxedo Park, 50 minutters kørsel

nord for New York City. For elleve

år siden flyttede familien Shaw

hertil fra Manhattan. Det traditionsrige

område er et såkaldt ”gated

community”.

– Her er smukt og landligt, men

alligevel tæt på byen. At her er trygt,

er kun en af de mange bekvemmeligheder,

siger Scott.

For familien handler trygheden

mindre om den politivagt, der er posteret

uden for porten, og mere om

fællesskabet i området. Da de boede

i byen, var der faremomenter overalt,

først og fremmest for børnene.

Her kan de løbe frit rundt.

– Der er ikke mange, der låser

dørene her; det er tryghed for mig.

Folk lader nøglen blive siddende i

bilen, siger Tinka Shaw.

Men ikke engang muren kunne

yde beskyttelse, da stormen Sandy i

efteråret slog til mod den amerikanske

østkyst. Bebyggelsen blev hårdt

ramt.

– Vi havde ingen strøm i ni dage

og var i princippet afskåret fra omverdenen,

siger Scott.

Og det er klart, at der findes

fordomme.

– Folk tror, at bare fordi man

kører ind gennem porten, så er folk

snobbede. Når de først er kommet

herind, bliver de forbavsede over, at

folk er så rare, siger Tinka.


12

12

uDSYN

xxx xxx

famIlIEN SzISch/DEhNE. BERlIN, TYSklaND

”Vi er heldige, vi der bor i Tyskland”

Vera Szisch og Frank Dehne

blev et par for fire år siden. Og

siden da har de begge skiftet

karriere. Biologen Vera har sadlet

om til mødeplanlægger, og

den professionelle volleyballspiller

Frank studerer. De har

fået en datter, Zoe, tre år, og

hun får en lillebror eller ­søster

en af dagene. Vi møder dem

i familiens lejlighed i bydelen

Wilmersdorf i den vestlige del

af Berlin.

– Vi er ikke bange for lidt

kaos. Det er nærmest sådan, at

det føles mere som et eventyr,

nu hvor tingene er blevet mere

strukturerede, konstaterer Vera

med et smil.

Hjemmet er tryghedens

højborg for Vera, Frank og Zoe.

Familien værdsætter at have

et fast sted, hvor de i fred og

ro kan gennemgå eventuelle

problemer og udfordringer. At

løse tingene i fællesskab som

en enhed, at føle total tillid er

den bedste måde at føle sig

tryg på, mener parret.

– Vi er heldige, vi der har

mulighed for at bo i Tyskland.

At være tryg indebærer, at man

TEkST: ANDREAS hERMANSSoN foTo: ChRISTIAN JÖRGENSEN

aldrig behøver at føle skræk,

og det behøver man ikke her.

Og så handler det jo også lidt

om en vis grad af materiel

tryghed. Også her er det en

fordel at være tysk, konstaterer

Frank.

– Jeg tror, at i krigshærgede

og fattige lande tvinges de

fleste til at lære at løbe større

risici. De ved måske ikke, hvordan

de skal få mad på bordet,

eller om de overhovedet vil

overleve. Det er helt andre

forudsætninger, afslutter Vera

Szisch.

verdens tryggeste folk


TEkST: IVAR ANDERSEN foTo: ChRISToffER hJAlMARSSoN

aREzo paRwIzI, 21 ÅR. kaBul, afGhaNISTaN

Arezo Parwizi er kvinde i verdens,

for kvinder, farligste land. Hun er

snart færdiguddannet virksomhedsøkonom

og associerer tryghed med

muligheder – mulighed for at studere,

for at arbejde og for at kunne

bevæge sig frit.

– Situationen er blevet bedre,

siger hun. Tidligere kunne jeg ikke

gå hen på skolen eller universitetet

alene; det kan jeg nu. Jeg kan gå på

markedet eller møde en ven.

verdens tryggeste folk

Men til trods for at Kabul er en af

verdens mest militariserede byer,

er bevægelsesfriheden relativ. Og

den, der drister sig til at krydse de

usynlige grænser, gør det med livet

som indsats.

– Efter klokken 18 er det umuligt

for piger at gå ud, fordi der færdes så

utrolig mange farlige mennesker her.

Et lille stykke uden for centrum er

det også farligt at færdes alene. Du

vil blive stoppet på gaden. Og der er

risiko for, at de slår dig ihjel.

30 år med uafbrudt krig har sat sit

præg på Afghanistan. I 2014 trækker

de udenlandske tropper sig tilbage,

og for Arezo er fremtidens tryghed

tæt forbundet med udviklingen i

landet.

– Det er vigtigt at nedbringe arbejdsløsheden

blandt de unge. Ellers

er der risiko for, at de vil udgøre et rekrutteringsgrundlag

for talibanerne.

Lige så vigtigt er et fungerende

xxx xxx

13

13

”om aftenen er det ikke muligt for en kvinde at gå ud”

skolevæsen. Synet på kvinders rettigheder,

og med det deres tryghed,

forbedres, jo flere der får adgang til

uddannelse. Men viden alene er ikke

tilstrækkeligt. Trygheden er også

afhængig af, at der er nogen, der

kæmper for den.

– Vi har en engelsklærer, som altid

ævler om, at kvinder skal blive i hjemmet,

at hjemmet er vores ansvar,

men vi siger ham altid imod, siger

hun og ler.


14

verdens tryggeste folk


Goodbye

sweet home

verdens tryggeste folk

Marianne Schmidt, 60,

vendte for ti år siden

det sydlige Sverige ryggen

til fordel for Douz

i Tunesien. I dag driver

hun en ranch med heste,

dromedarer og æsler.

uDSYN

Marianne Schmidt

kastede sig ud i det

ukendte. Hun vidste,

hvad hun forlod

– sit hjem og sin

familie – og fandt

en ny tryghed i et

fremmet land. ”Jeg

længtes efter at leve

i nuet.”

tekst: Johanna Brydolf

foto: Elin Rundkvist og privat

15


16 uDSYN

Douz ligger i den centrale del af Tunesien og kaldes for porten til Sahara.

Tidligere var byen et vigtigt stop for de karavaner, som drog gennem Sahara.

Der var mange, der spurgte sig

selv, om Marianne Schmidt

gjorde det rigtige, da hun

for ti år siden bestemte sig

for at sælge sit nyrenoverede

hus i det sydlige Sverige,

sin virksomhed og alle sine

ejendele og for at drage 2.500 kilometer mod syd til

ørkenbyen Douz i Tunesien.

– Livet var begyndt at føles lidt småtrist, og jeg

blev grebet af en stærk følelse af, at jeg måtte af sted,

siger hun.

Hendes venner rådede hende til at gå lidt

mindre drastisk til værks og opmagasinere tingene,

leje huset ud og udlease virksomheden. Men det ville

Marianne ikke.

– Jeg tror på, at hvis man vil have noget nyt, så

må man smide noget gammelt ud, siger hun.

Som barn boede Marianne i en periode i Tunesien,

og det var billedet af ørkenen, som pludselig

føltes dragende igen. Hun følte ingen frygt ved at

bryde op og ingen sorg over at sælge alle sine ting.

alt, Hvad marianne Havde med sig til Tunesien, var

en kuffert med mobiltelefon, kamera, computer,

penge, sit yndlingstøj, de mest bekvemme sko og sin

notesbog. Et stykke tid efter at hun var ankommet til

Douz, stødte hun på beduinen Abdelati, og sammen

med ham har hun nu opbygget sin virksomhed:

oplevelsesrejser til Saharas ørken.

– Mange af dem, der kommer her, vil gerne vide,

hvad vi skal derud i ørkenen for. Men når vi først

rider af sted på heste eller dromedarer, er der ikke

længere nogen, som spørger. Derude er vi i nuet,

sidder omkring bålet, nyder naturen, den rene luft,

Marianne driver sin virksomhed,

oplevelsesrejser

til Saharas ørken, sammen

med kollegaen og beduinen

Abdelati.

”Måske har jeg ikke

verdens tryggeste folk


forladt trygheden. Måske er jeg flyttet til trygheden.”

verdens tryggeste folk

17


18 uDSYN

”Vi har så mange traditioner i vores

land, som fastlåser folk.”

den fantastiske stjernehimmel og stilheden. Her er

ingen biler, flyvemaskiner eller el-ledninger. Der

findes ikke ret mange steder i verden, hvor der er så

fuldstændig stille.

marianne scHmidt Funderer over begrebet tryghed.

– Måske har jeg ikke forladt trygheden. Måske er

jeg flyttet til trygheden, siger hun.

– Vi synes, at vi har tryghed i Sverige, men jeg

føler mig meget tryggere her. I Sverige er man

anonym, men her ser man hinanden og tager hånd

om hinanden. Hvis jeg glemmer min håndtaske på

torvet her, så har en eller anden passet på den, til

jeg kommer tilbage. Går man ud om aftenen her og

møder nogen, så hilser man. I Sverige går jeg over på

den anden side af gaden, siger hun.

Marianne har altid fulgt sin mavefornemmelse

uden at lade andres forventninger spille ind, har

aldrig godtaget standardfraser om, hvad man bør og

ikke bør gøre, og har ikke ladet sig styre af normer.

Det, der betyder tryghed for mange, som at have

rutiner, rette sig efter kalenderen og fejre jul, nytår

og midsommer på samme måde år ud og år ind, er

maRIaNNE SchmIDT

alder: 60

Beskæftigelse: Har i nu

ti år drevet en ranch med

heste, dromedarer og

æsler i Tunesien.

familie: Voksen søn, mor

og søster, som alle bor i

Sverige.

Bopæl: Douz i Tunesien og

på søsterens hestegård i

Skåne i sommerhalvåret.

Øvrigt: Marianne Schmidt

har skrevet bogen ”Dromedarer

i Douz”. Læs mere på

www.levainuet.nu.

Som barn boede Marianne

i en periode i Tunesien, og

det var hendes barndoms

billede af ørkenen, der pludselig

føltes dragende igen.

ikke hendes kop te. For Marianne betyder den type

tryghed hæmninger og begrænsning af friheden.

– Vi har så mange traditioner i Sverige, som

fastlåser folk. Jeg vil ikke fejre noget, fordi det står i

en kalender. Jeg vil fejre det, fordi jeg gerne vil. Og

har jeg ikke lyst, så gør jeg det heller ikke, siger hun

og fortæller, at hun altid takker nej til invitationer,

som ligger langt ude i fremtiden. For hvordan skal

hun kunne vide i dag, hvad hun vil lave om tre

uger?

Marianne synes kun, at hun har vundet ved at

turde bryde op fra hverdagen og livet i Sverige.

– Jeg ved, at jeg altid kan komme tilbage. Folk er

der jo stadig. Et par gange om året rejser jeg hjem og

træffer familie og venner, siger hun.

Hvordan ser fremtiden ud, vil du blive boende her

et stykke tid endnu?

– Jeg ved ikke noget om fremtiden. Jeg lever i

nuet og ved måske, hvad jeg skal lave i næste uge,

men ikke om nogle måneder. Ønsker jeg stadig

at være her, så er jeg her stadig. Vil jeg lave noget

andet, så gør jeg det. Selv at kunne vælge. Det synes

jeg er tryghed, siger Marianne Schmidt.

verdens tryggeste folk


isiko

ManageMenT

For virksomheder kan tryghed staves

konstant eksportflow. Eller de rette kompetencer.

Og at have risikomanagement som en

naturlig del af virksomheden.

verdens tryggeste folk

hVaD ER

TRYGhED

foR jER?

TRE

VIRkSomhEDER

SVaRER

tekst: Christer Fälldin

hVoRDaN aRBEj-

DER I mED RISIkomaNaGEmENT?

hVoRDaN pÅ-

VIRkES I af foRaNDRINGER?

tre virksomHeder om trygHed

19


20

20

TRE

xxx

VIRkSomhEDER

xxx

SVaRER

Wärtsilä leverer blandt

andet kraftværker over

hele verden. her er et

oliekraftværk i Manaus i

Brasilien, som ejes af GERA

(Geradora de Energia do

Amazonas S/A).

Fra risiko til muligHed

wÄRTSIlÄ udvikler løsninger til nutidens miljøkrav

hvad er tryghed for jer?

1

– Fordi vores selskab er internationalt, er vi udsat

for mange forskellige slags risici. Tryghed handler

dels om, at vi skal nå selskabets egne strategiske mål,

og dels om, at alle medarbejdere kan føle tryghed,

når de arbejder for selskabet. Det er meget vigtigt

med tryghed i eget arbejde, samtidig med at man skal

forstå og være omfattet af de mål, selskabet har.

Ingen virksomhed kan have succes på et globalt

marked, uden at selskabet er villig til at løbe risici.

Formålet med, at selskabets løber risici, er, at vi

effektivt og kontrolleret skal kunne udføre vores

arbejde og nå både de kort- og de langsigtede mål.

Det er derfor vigtigt, at vi aktivt kan identificere,

hvilke risici vi kan håndtere, samt hvilke risici der

ikke er acceptable.

hvordan påvirkes I af forandringer?

2

– En udfordring er, at vi er et globalt selskab,

men det indebærer samtidig store muligheder, da

vi har et godt og tilpasset produktmiks med tre

divisioner: kraftværker, søfart og service. Uanset

konjunktursituationen er vi trygge ved, at der altid

Jan Virtavuori, risikomanager,

Wärtsilä,

et finsk energiselskab

med et globalt

marked. Produkterne

er bæredygtig energiproduktion

til lands

og til vands. Selskabet

har cirka 18.000

ansatte på 130 anlæg i

70 lande.

er efterspørgsel på det, vi laver. Når tiderne er meget

hårde, er der stadig behov for service på alt udstyret,

og det giver os stabilitet og økonomisk tryghed.

Udviklingen på miljøområdet påvirker os.

Lovgivningen bliver successivt strengere, men vi

har vendt denne forandring fra at være en risiko til

at være en mulighed ved hele tiden at udvikle bedre

løsninger, som opfylder de krav, der stilles. Man kan

sige, at risikoen for os ligger i ikke at udnytte den

mulighed i tilstrækkelig høj grad.

hvordan arbejder I med risiko­

3

management?

– Risikomanagement er en af vores ”business

management-processer” og er integreret i forretningsaktiviteten.

Vi følger løbende op på alle de

risici, der er identificerede, med det sigte at vi skal

kunne opfylde vores langsigtede mål.

Vi arbejder også traditionelt med risikomanagement,

hvilket indebærer løbende opfølgning på forskellige

hændelser. Vi identificerer, hvad vi skal blive

bedre til for at forebygge risici. Det fører til et sikkert

arbejdsmiljø og tryghed for personalet.

verdens tryggeste folk


Fokuserer på

bæredygtigHed

BolIDEN vil Have kOntrOl Over deres

aktiviteters effekt på miljøet

verdens tryggeste folk

henrik Östberg, Senior Vice President Corporate Responsibility

i Boliden, det svenske globale metalselskab med

fokus på bæredygtig udvikling. kernekompetencerne

ligger inden for prospektering, miner, smelteværker og

metalgenvinding. I 2011 havde koncernen cirka 4.400

medarbejdere.

Boliden klarede sig

igennem den økonomiske

krise i 2008 ved at

”hedge” deres priser på

produktionen til et betydeligt

højere niveau.

TRE VIRkSomhEDER SVaRER 21

hvad er tryghed for jer?

1

– I vores branche er arbejdsmiljøspørgsmål

utrolig vigtige, sammen med virksomhedens miljøpåvirkning.

Tryghed er, at vi ved, at vi har kontrol

over miljøpåvirkningen og de processer, som kræves

for at minimere negative effekter på miljøet, samt at

vi har systemerne og organisationen til at håndtere

arbejdsmiljøspørgsmål, så medarbejderne ikke

udsættes for skadelige påvirkninger. Personalets

kompetencer er en tredje vigtig faktor.

Den fluktuerende efterspørgsel på basismetaller

påvirker ikke trygheden i samme grad. Vi kan altid

sælge det, vi producerer, men vi kan ikke påvirke priserne.

De reguleres af metalbørserne, og priserne på

basismetaller fastsættes globalt for hele verden. Hvis

vi kan se, at vores kalkuler ikke holder, fordi priserne

falder, er der ingen mellemvej. Enten kører vi med

fuld kapacitet eller også slet ikke.

hvordan påvirkes I af forandringer i

2

verden?

– Vi påvirkes ekstremt meget af den globale økonomiske

udvikling. Vi er overordentlig afhængige af

disse spørgsmål; i øjeblikket for eksempel udviklingen

i Kina og USA samt krisen i Europa. Det er svært

at opstille succesfulde langsigtede mål i en global

økonomi, der konstant er for nedadgående, fordi

vores produkter er rene bulkvarer.

hvordan arbejder I med risikomanagement?

3

– Der er finansielle risici, da vi er ekstremt kapitalintensive

med en masse kapital bundet i udstyr

og miner. Vi har dermed en tungtvejende risikoeksponering

rent forsikringsmæssigt. En anden finansiel

risiko er valutaeksponeringen. Vi har vores egen

interne bank, som følger valutabevægelserne, og vi

kan ”hedge” vores priser, for eksempel binde dele af

vores kobberproduktion til et bestemt prisniveau.

Når det gælder katastrofescenarier, er vi meget

ambitiøse i arbejdet med at minimere risici, for

eksempel omkring sikring af dæmninger og foranstaltninger

mod minebrande. Det er to af de værst

tænkelige katastrofer.

Vi arbejder til daglig operativt med risikomanagement

til at sikre systemer og rutiner og til via egne

interne revisioner med fokus på miljø og arbejdsmiljø

at kontrollere, hvordan medarbejderne agerer,

når de er på arbejde.


22 TRE VIRkSomhEDER SVaRER

værner om

sine kunder

olaV ThoN GRuppEN vil

undgå Brande

hvad er tryghed for jer?

1

– At alle vores gæster, besøgende og de, der lejer af

os, skal føle, at det er trygt at bo på vores hoteller eller at leje

lokaler i vores erhvervsejendomme. Det er vigtigt, at folk kan

bevæge sig rundt i vore indkøbscentre, på vores hoteller og

i andre ejendomme uden at risikere at komme til skade eller

udsættes for andre farer.

Der er et hovedfokus: risikoen for brand, men herudover

handler sikkerheden specifikt om faren for tab af menneskeliv,

personskader samt risikoen for materielle skader.

Kompetencerne hos medarbejderne er af største vigtighed,

og det gælder alle medarbejdere på alle niveauer i

koncernen.

hvordan påvirkes I af forandringer i verden?

2

– Vi påvirkes i høj grad af alt, hvad der rør sig omkring

os og i vores omverden. Vi agerer ud fra indsigt i, hvad der

sker i omverdenen, og hvordan og hvornår den forandrer sig.

hvordan arbejder I med risikomanagement?

3

– Vi er netop nu ved at oprette vores egen centralt

placerede sikkerhedsafdeling for hele koncernen. Den skal

håndtere alle sikkerhedsspørgsmål, som vedrører vores egne

kontorer, bygninger, hoteller og indkøbscentre. Afdelingen

skal arbejde med en ”beredskabsfunktion”, det vil sige en

gruppe personer, hvis arbejdsopgave det er løbende at tage

stilling til, hvordan vi skal forholde os til alle tænkelige situationer,

som kan opstå. Vi skal være i stand til at tænke nyt og

til kontinuerligt at arbejde med nye scenarier i samfundet.

Samfundet forandrer sig hele tiden på måder, som vi ikke

kan forudsige.

Havde vi for to år siden prøvet at vurdere risikoen for det,

der skete på Utøya i sommeren 2011, ville vi sandsynligvis

have antaget, at noget sådant aldrig ville ske – nulrisiko.

Men det skete alligevel, og der indtræffer hele tiden nye

begivenheder, som påvirker os, og som vi ikke kan forudse.

Med en sikkerhedsafdeling øger vi vores muligheder for selv

at forandre os i samme takt, som sikkerhedsbilledet i verden

forandrer sig.

Merete Alfstad, koncernchef i hälsa,

miljö, säkerhet, samt Robert Rygh,

koncerndriftschef i norske olav Thon

Gruppen, hvis kernevirksomhed er

erhvervsejendomme, indkøbscentre og

hoteller. Antal ansatte er omkring 3.000.

”Man skal være

TRE TRENDS INDEN FOR RISK

1 koNSTaNT foRaNDERlIGE

maRkEDER mED NYE RISIcI

Virksomhederne er nødt til at udvikle systemer, der

hjælper dem til at forstå udviklingen, og til at fastlægge

langsigtede strategier til at kunne eksistere

og konkurrere på markederne.

I de enkelte virksomheder er det et nødvendigt

arbejde at udvikle personalets kompetencer parallelt

med forandringerne i omverdenen.

Mange virksomheder er hurtige til at identificere

nye risici, men de har behov for at blive bedre til

at bedømme de risici, som påvirker dem på længere

sigt, for eksempel om fem eller ti år.

Virksomhederne har behov for modeller til at

forstå fremtidige usikkerheder bedre. De er nødt

til at arbejde mere med usikre parametre, som for

eksempel hvad andre prisniveauer på energi, materialer

eller arbejdskraft vil indebære.

2 oGSÅ VIRkSomhEDER

RISIkERER aT BlIVE RamT af

DDoS-aNGREB

En aktuel trussel er de seneste års DDos-angreb,

som rammer banker, myndigheder og institutioner.

DDos-angreb står for netangreb (Distributed Denial

of Services), hvor anonyme hackere blokerer eller

overtager hjemmesiderne.

Foreteelsen er forekommet i stadig større udstrækning

i de nordiske lande det seneste år.

DDos-angrebene er en alvorlig trussel, da en blokeret

hjemmeside forhindrer salg, levering og service

til kunderne. På den måde er disse angreb meget forretningskritiske

ud fra virksomhedernes perspektiv,

men også fra borgernes.

Dette nye trusselsmiljø nødvendiggør en høj grad

af forsigtighed, når virksomheder agerer offentligt.

Det handler om nøje at overveje, hvordan man udtrykker

sig i alle sammenhænge. Det er af langt større

betydning i dag end tidligere. Anonyme hackere kan

med meget kort varsel genere eller slå virksomheder

ud, som er afhængige af at findes på nettet.

Rådet er at benytte specialister som rådgivere,

men også nøje at vælge, hvilke samarbejdspartnere,

for eksempel leverandører og forhandlere, virksomheden

vil samarbejde med.

verdens tryggeste folk


parat til forandringer”

MANAGEMENT IFøLGE EKSPERTEN LASSI VäISäNEN

verdens tryggeste folk

lassi Väisänen er adm.

dir. i sit eget selskab lassi

Väisänen oy og adm. dir.

for finnish Risk Management

Association. han er

også samarbejdspartner til

Strategy@Risks, Ratkooma

ltd samt Wiltrain ltd.

3 ØGET BEVÆGElIGhED oVER

GRÆNSERNE SkaBER NYE faRER

Antallet af nordiske borgere, der bliver kidnappet, er

stigende. Det gælder først og fremmest mennesker,

som rejser i firmaets tjeneste eller privat. Mange er

uvidende om, hvor farligt det er at opholde sig visse

bestemte steder i verden. Store virksomheder har

ofte kendskab til farerne for deres udsendte medarbejdere,

men mindre selskaber mangler viden om,

hvor i verden deres ansatte kan blive udsat for trusler.

Hvilke områder, det er farligt at færdes i, ændrer

sig hele tiden. Det er relativt velkendt, at dele af

Sydamerika og Sydafrika kan siges at være farlige at

rejse og opholde sig i som repræsentant for en virksomhed,

men hvor mange tænker på, at denne risiko

er stigende i flere sydeuropæiske lande?

moderne tiders trusler:

Sociale medier

Sociale medier har skabt

en ny scene med en helt

ny opsætning af risici,

som alle virksomheder er

nødt til at forholde sig til.

malin Ström, konsulent og

strategisk rådgiver inden

for sociale medier hos virksomheden

cuIRl, mener,

at det er vigtigere for virksomhederne

at lytte med

på det, der foregår på de

sociale medier, end selv

at være aktive der.

Det er ikke teknikken

i sig selv, der kan

indebære en trussel,

men derimod de

mennesker, der bruger

den, og i næste

omgang deres

forskellige kontakter.

Tag Facebook

som et eksempel,

hvor private

meddelelser kan

blive offentlige,

og det er nemt

at sende chat­

samtaler videre.

At ansatte taler negativt

om virksomhedens kunder,

leverandører eller konkurrenter

på disse kanaler, er en

anden potentiel risiko.

– Den enkelte ansatte i

en virksomhed er bærer af

virksomhedens brand over

for sine kontaktflader. Det

indebærer, at en virksomhed

har lige så mange uofficielle

talsmænd, som den har ansatte,

og de har desuden en

særdeles stor rækkevidde i et

univers, hvor alt sker i realtid,

siger Malin Ström.

Men det er samtidig i de

private profiler, deres opbyggede

netværk og parathed til

at dele information med andre,

at styrken ved de sociale

medier ligger.

– Sociale medier synliggør

ikke bare ens eget netværk,

men også hvilke kontakter

dine kontakter har i deres, og

sammenlagt kan det løbe op

i titusindvis af personer, siger

Malin Ström.

23


24

Det er

nødvendigt at

løbe en risiko

Venturekapitalfonden EQT’s filosofi er at

udvikle selskaber og bringe dem et niveau

op. Og det vil uden tvivl kræve beslutninger

om forandringer. Det kan opfattes som en

risiko, men det kan være en større risiko

slet ikke at gøre noget, mener Åsa Riisberg.

tekst: Christer Fälldin foto: Jörgen Hildebrandt

Vi mennesker kører ofte derudad, i

de vante spor. Men for at komme

videre skal vi vokse og forandre

os, se fremad. Gør vi ikke det, går

vi i stå, og drejer det sig om en

virksomhed, vil den snart være

udkonkurreret. Det er den filosofi, der ifølge Åsa

Riisberg gennemsyrer EQT og alle deres selskaber.

– Vi er vækstorienterede, men vi er samtidig

meget bevidste om risici. EQT satser jo andre menneskers

kapital for at generere afkast, og fokus ligger

på at vurdere selskabernes fremtidige vækstpotentiale

og på at gennemgå forretningsplanen. Men det

er også nødvendigt at undersøge risiciene grundigt

og at planlægge for at minimere dem. Er de for

store, vil EQT ikke gennemføre den planlagte inve-

VENTuREkapITalISTEN

ÅSa RIISBERG

stering. Vi løber kalkulerede og velovervejede risici.

Risici og vores forhold til risici gennemsyrer

egentlig vores alle sammens liv, tænker Åsa Riisberg.

Det handler om at løbe velovervejede risici, som for

eksempel skiløberen, der vælger at løbe off pist ned,

men uden at tage unødige chancer.

Mange i venturekapitalbranchen er analytisk

anlagt, men har samtidig evnen til at applicere brede

perspektiver i analyserne. Det er nok en forudsætning

for arbejdet, mener hun. En anden nødvendig

evne er en entreprenant indstilling. Netop kombinationen

af det brede analytiske perspektiv og entreprenørskabet

afgør en venturekapitalists egnethed.

– Du får ikke en forretning igennem over for

investeringskomitéen, hvis analysen ikke er bred.

Samtidig er det vigtigt at turde stikke næsen frem.

I denne kombination er risiko og forsigtighed tæt

forbundet, hvilket borger for gode forretninger og

vellykkede satsninger.

på spørgsmålet om Hun selv har befundet sig uden

for sin egen komfortzone, svarer hun uden tøven ”Ja,

helt afgjort”.

– Man eksponerer sig selv, når man gør forretninger,

og sådan skal det være. Til sidst skal man tage

det sidste skridt, og det er ubehageligt, men man gør

det alligevel, for det er sådan, vores business ser ud.

Efterhånden forsvinder den der følelse af ubehag,

verdens tryggeste folk


siger Åsa Riisberg.

Den første store forretning fra jord til bord for

Åsa Riisbergs eget vedkommende var sundhedsvirksomheden

Aleris, og den bød på dramatik i rigt

mål. Aleris var tidligere en lille virksomhed, som

beskæftigede sig med lokalhospitaler i Stockholms

omegn samt med ældrepleje.

– Netop da vi skulle underskrive aftalen, blev den

såkaldte stoplov indført, som indebar, at driften af

hospitaler i Sverige ikke måtte være overskudsgenererende,

og det risikerede at stikke en kæp i hjulet

for hele aftalen. Vi forsøgte at finde ud af, hvad

loven egentlig indebar, men den var blevet indført

så hurtigt, at der ikke rigtig var nogen, der vidste

det. Vi var tvunget til at løbe risikoen eller afstå fra

forretningen.

Det var en meget dramatisk situation på det

tidspunkt, men det endte med at blive en god forretning

til slut. Den efterfølgende mobilisering blev

vellykket, og EQT solgte selskabet i 2010 med god

fortjeneste.

– Selskabet havnede i gode hænder. Med EQT

som ejer gik Aleris fra at have en omsætning på 1,5

milliarder svenske kroner til en omsætning på 4

milliarder, og i dag er Aleris en af de største private

sundhedsvirksomheder i Skandinavien, siger Åsa

Riisberg.

et venturekapitalselskab er et mandsdomineret

miljø, men det har ikke haft en negativ indvirkning

på Åsa Riisberg, og hun har absolut ikke oplevet det

som en risiko. Da hun startede, var hun den eneste

kvinde i investeringsteamet på kontoret i Stockholm,

men nu er de tre.

– Man føler som kvinde et større ansvar som

forbillede for andre piger, som kommer til virksomheden,

siger hun.

verdens tryggeste folk

Åsa Riisberg, 38 år, er

medejer i det svenske

venturekapitalselskab EQT

Partners. Tidligere arbejdede

hun i Texas Pacific Group, et

privat venturekapitalselskab

i London.

”Ikke at

løbe en

risiko er

også en

risiko.”

25


26

pSYkoloGI

Vanens

magtrutiner

gør Os

trYgge


TIlVaNTE mØNSTRE oG RuTINER GIVER oS

TRYGhED oG SpaRER TID. det er derfOr,

vi Helst sætter Os på den samme plads i

Bussen, tager den samme vej til arBejde

Og køBer samme slags tandpasta gang

efter gang. på den måde slipper vi fOr at

spilde tid Og energi på at vælge.

tekst: Johanna Brydolf foto: Milis Smith

Vi stilles konstant over for forskellige

valg. Bare når vi køber

ind til morgenmaden i en almindelig

dagligvarebutik, skal

vi vælge mellem 30 forskellige

slags morgenmadsprodukter,

40 forskellige slags yoghurt og

50 forskellige slags ost. For at et normalt morgenmadsindkøb

ikke skal tage den halve dag, kan det

derfor være en god ting at lade gamle vaner råde og

tage de varer, man plejer at spise til morgenmad.

– På den måde forenkler vaner hverdagen. Ved

hjælp af dem kan vi sortere nogle valg fra som

uvæsentlige tidsrøvere og i stedet bruge tid på at

foretage gennemtænkte valg, hvor vi mener, at det er

vigtigt at gøre det, siger Kirsten Thorsen, professor i

socialpsykologi ved NOVA instituttet i Oslo.

at Handle og agere efter de vante mønstre giver os

også ro og tryghed. Åke Pålshammar, psykolog ved

Uppsala universitet, mener, at man kan se rutiner og

vaner som en måde for os at skabe vores eget revir

på, hvor vi uden frygt kan samle kræfter og puste ud.

– Vi har en genetisk tilbøjelighed til at skabe

et revir i form af rutiner i stort og småt. Rutiner

er nødvendige for, at hjernen ikke skal være fuldt

beskæftiget med at vælge. Dette viser sig særlig tydeligt

i en krisesituation. Her, hvor hovedet er fuldt

optaget af andre ting, bliver rutiner ekstra vigtige. Vi

har brug for dem for at kunne læges, siger han.

Mange af os fungerer sådan, at vi vil have det

velkendte, det vi er vant til. Ellers føler vi, at vi er

på gyngende grund. For de af os, der kan lide hele

verdens tryggeste folk

tiden at prøve nye ting, kan det være en skøn følelse,

men mange bliver ængstelige og frustrerede af at

afvige fra deres rutiner. Ifølge Åke Pålshammar er

ængstelse hensigtsmæssig.

– Før i tiden kunne det være forenet med livsfare

at bryde vaner og rutiner. Man skulle høste, når

man skulle høste, og så, når man skulle så, og gud

nåde og trøste den, som forsøgte sig med anderledes

og nymodens metoder. Så fik man måske intet

høstudbytte og dermed ingen penge og ingen mad,

siger han.

Men i vore dage er det jo naturligvis anderledes.

I dag er meget i vores hverdag foranderligt, og vi

ser mange eksempler på, hvordan man kan leve, og

hvordan man kan være, og det har ført til en opblødning

af vores vaner.

men Hvis vi i stor udstrækning lader os styre af vaner

og dermed undlader at teste nye ting, er der så ikke

en risiko for, at vi taber ved det? Ifølge Åke Pålshammar

kan alt for faste rutiner i visse tilfælde bremse

vores udvikling, men den risiko er lille for de fleste.

Vi nordboere lever i en tilværelse, hvor det meste er

foranderligt, og hvor udviklingen går hurtigere og

hurtigere. Vi er det folkeslag, der rejser mest af alle

i hele verden, og vi bombarderes konstant med nye

kirsten Thorsen, professor

i socialpsykologi ved NoVA

instituttet i oslo.

”Rutiner er nødvendige for at

hjernen ikke skal være fuldt

beskæftiget med at vælge.”

27


28 pSYkoloGI

”Vaner er nødvendige for, at vi skal

kunne trænge dybere ned i vores

arbejde og vores overvejelser.”

3 trin

til en

ny vane

Først skaber vi vores vaner; derefter skaber

vores vaner os. Og derfor kan man sige, at

succesrige mennesker er mennesker med

succesrige vaner. Men hvad gør man for at anskaffe

sig den type vaner? Du skal bare følge

tre enkle trin. Det mener BJ Fogg, som forsker

og underviser på Stanford University.

TEkST: JoNAThAN käRRE

impulser fra Facebook og andre sociale medier. Vi

køber tit nye forbrugsvarer og bliver den ene gang

efter den anden forbrugere på nye markeder inden

for nye områder. Problemet for os er ikke, at vi

hænger os for meget i vores vaner, men snarere, at vi

tvinges til at fravige dem for at træffe nye valg.

– Jo hurtigere nye produkter bliver udviklet,

desto tiere tvinges vi til at vælge mellem nye alternativer,

når vi egentlig allerede var tilfredse med det, vi

havde, siger Kirsten Thorsen og tager musikforbruget

som eksempel på, at man ikke altid kan vælge

ikke at vælge.

– Grammofonpladerne forsvandt, og vi fik

cd’erne, og nu hentes musik ned på computere og

mobiltelefoner. Vi tilbydes, lokkes og presses til stadig

mere avancerede produkter med nye funktioner,

siger hun.

at være Først med at teste det nye og til at tage nye

trends til sig ses ofte som det ypperste og mest attråværdige

i dag. Men rutine- og vaneadfærd ligger

dybt forankret i os, og når vi forandrer en vane,

bliver den nye adfærd i stedet en vane.

– Vi forsøger ofte at prøve andre og nye måder,

men ender alligevel tit med, at vi ønsker vaner og

rutiner. De aflaster hjernen. Uden dem bliver tilværelsen

besværlig; der er en sådan mangfoldighed af

indtryk, at vi undertiden har behov for at trække os

tilbage til vores revir. Jeg tror, at rutiner og vaner

er nødvendige for, at vi skal kunne trænge dybere

ned i vores arbejde og vores overvejelser, siger Åke

Pålshammar.

1

sænk tærsklen

Det første skridt er at forenkle målsætningsadfærden.

Eksempel: vil du bruge tandtråd

dagligt, skal du starte med at bruge det på en

enkelt tand. Det lyder måske komisk, men

det vigtige i det første stadie er at sænke

tærsklen så meget, som det kan lade

2

sig gøre. Ellers er der risiko for, at

forpligtelsen føles for stor,

og at du giver op.

at få vanen på plads

3

gentag,

gentag Og gentag igen

En adfærd kræver gentagelser for at blive en vane.

Når du har brugt tandtråd tilstrækkelig mange

gange, vil det ske helt automatisk. På samme måde

som når du efter et stykke tid ikke behøver at høre

lydsignalet for at tage sikkerhedsselen på. Udfordringen

er at få vanen på plads. Derefter

kan omfanget vokse naturligt, og du vil

give dig til at bruge tandtråd på

alle tænder.

Hvor passer adfærden ind? For at en adfærd

skal blive en vane, skal den blive en naturlig del

af dit døgn. Vil du begynde at bruge tandtråd,

er det naturlige tidspunkt at gøre det på, efter

at du har børstet tænder. Tandbørstningen

vil så udløse, at du bruger tandtråd,

på samme måde som lydsignalet

i bilen får dig til at tage sikkerhedsselen

på.

verdens tryggeste folk


1

plysbjørn

Krammedyr giver børnene

tryghed. Studier viser, at

mellem 50 og 75 % af alle

børn i vesten har et krammedyr

eller en sutteklud, som

de er specielt knyttet til.

Fænomenet er lige almindeligt

blandt piger og drenge, og

de fleste finder deres favorit,

når de er omkring seks

måneder gamle.

4

penge

En svensk undersøgelse viser,

at to tredjedele mener,

at penge betyder tryghed.

Jo ældre man bliver, desto

mere udbredt er det, at

man forbinder penge med

tryghed.

verdens tryggeste folk

trYgHedens

Symboler

sutteklude, rosenkranse og duften af mors frikadeller.

tryghedssymboler er livsvigtige for nogle af os. for andre

er de reduceret til humoristisk kitsch.

2

mobiltelefon

Mange af os ville aldrig

lade mobiltelefonen blive

liggende på sofabordet, om

vi så bare forlader stuen et

øjeblik, og endnu færre ville

efterlade mobiltelefonen

derhjemme, når vi går ud.

Mobiltelefonen er blevet

en livsline, et tryghedssymbol

og et narkotikum,

som vi ikke kan holde os fra.

Afhængigheden nomofobi

(no mobile phobia) er

i vore dage så udbredt og

normaliseret, at det accepteres,

at man tjekker sms’er

og Facebook, straks man

vågner, og inden man siger

godmorgen til sin partner.

lISTEN

tekst: Johanna Brydolf

5

Ikoner

Den ortodokse kirkes hellige billeder

findes i en del ortodokse hjem, hvor

de skænker tryghed. Billedet, som ofte

forestiller madonna med jesusbarnet,

opfattes ikke alene som en illustration

til biblen, men som en del af det hellige

evangelie.

3

Indigo

Ifølge farvepsykologien

menes det langbølgede blå

lys at have en beroligende

indvirkning på os. Man

siger, at farven får vores

muskler til at slappe af, og

at vi dæmper vores stemmer

og begynder at hviske,

når vi opholder os i et blåt

rum. Det er først og fremmest

nuancen indigo, som

symboliserer tryghed.

6

Svømmevest

I Danmark, Norge og

Finland er der et lovkrav

om, at der skal være svømmeveste

til alle om bord

på en fritidsbåd. Men ikke

i Sverige, hvor der hvert år

dør 30-40 personer i ulykker

med fritidsbåde. Det

svenske livredderforbund

vurderer, at otte ud af ti af

disse personer ville have

overlevet, hvis de havde

benyttet svømmevest.

29


30

fIloSofI

FinDes

TrygheD

renT

FakTisk?

sara heinäMaa, dOcent i

teOretisk filOsOfi ved Helsinkis

universitet Og fOrsker ved finlands

akademi, mener, at det er trYgHeden, sOm

gør Os til frie mennesker.

tekst: Markus Wilhelmson

verdens tryggeste folk


Tryghed defineres i en ordbog

som ”følelsen af velbefindende og

sikkerhed blandt venner eller i

samfundet”.

Indebærer tryghed så, at man

føler sig tryg, og

at man ikke kan være tryg? Følgespørgsmål:

eksisterer tryghed i så

fald i det hele taget?

– Ja, der findes tryghed, tillid og

sikkerhed, og den følelse er afgørende

for vores eksistens, siger Sara Heinämaa

og uddyber:

– Vores praktiske hverdagsliv

tager udgangspunkt i visse grundlæggende

former for sikkerhed. Vi er

sikre på, at verden stadig eksisterer,

når vi vågner næste morgen. Vi ved,

at solen står op, og at ting falder

nedad, når vi slipper dem. Det er

den slags enkle sandheder, som gør

vores komplekse aktiviteter og vores

civiliserede liv mulige, siger hun.

trygHed Handler også om relationen til medmennesker.

Når vi iagttager vores omgivelser, så

stoler vi på vores sanser og kropsfunktioner og på

andre mennesker. Ikke så meget på deres ærlighed

eller gode vilje, men på, at de deler samme syn

på omverdenen; de ser og hører de samme ting,

som vi. Med den tryghed tillader vi os at agere og

interagere.

Der tales meget om falsk tryghed, at vi mennesker

gerne stikker hovedet i busken, når der dukker

problemer op. Men det er intet problem, mener

Heinämaa:

– Som samfund og kultur lider vi snarere af en

konstant følelse af falsk utryghed. Vi er voldsomt

optaget af farer og trusler. Vi lever i en stadig forventning

om katastrofer, hvad enten det er økono-

verdens tryggeste folk

”Trygheden

kommer ikke

indefra eller

udefra, men

skabes i relationen

mellem

os og vores

omverden.”

miske kollaps eller depression, kulturelt sammenbrud,

klimakatastrofer, nedbrydning af ozonlaget,

fugleinfluenza eller svineinfluenza …

Men det er særdeles konkrete, virkelige trusler

og ikke noget, vi indbilder os. Hvordan skal vi

på et personligt plan håndtere

denne utryghed?

– Som mennesker er vi lige så

skrøbelige som vores omgivelser og

vores nærmiljø. Men trods alt har

mennesker uanede og skjulte styrker.

Vi kan se det under vanskelige

omstændigheder og i problemfyldte

tider. Jeg tror faktisk, at tryghed

symboliserer vores relation til miljøet;

trygheden kommer ikke

indefra eller udefra, men skabes

i relationen mellem os og

vores omverden. Og tryghed

er vigtig, for det er den, der

gør os frie og selvstændige.

Hæmmes vores udvikling af for

meget tryghed?

– Vi har behov for en balance mellem tryghed

og udfordring. Begge er vigtige. Men i hvilket

omfang, vi har behov for dem begge, er et individuelt

spørgsmål. Hvad der er uudholdeligt for ét

menneske kan være helt normalt for et andet. Den

gamle filosofiske talemåde er stadig gangbar: Man

skal kende sig selv og sine egne begrænsninger,

mener Sara Heinämaa.

Sara heinämaa,

docent i teoretisk

filosofi ved helsinkis

universitet og

forsker ved finlands

Akademi.

31


32

hvordan bliver det så sidenhen?

Relationer

arbejde

Økonomi

Bopæl

Dengang nu Fremover

VI VaR afhÆNGIGE af famIlIEN

Inden urbaniseringen tog fart, og

dengang folk boede i landsbysamfundene,

var vi gensidigt afhængige

af familie og slægtninge som sikkerhedsnet.

Blev vi syge, var vi nødt

til at få hjælp fra de nærmeste. I takt

med velfærdssamfundets opbygning

er relationernes afgørende betydning

for trygheden mindsket.

SYGDom VaR ØDElÆG-

GENDE

At blive syg eller gravid

og miste sin arbejdsevne

kunne være ødelæggende for

trygheden i bondesamfundet

i starten af 1900­tallet. I takt

med at industrialiseringen

fik vind i sejlene, blev fagbevægelsen

og sygekasserne

vigtige garanter for en øget

tryghed i synet på arbejdet.

EuRopaS faTTIGSTE

I Norden fandtes i slutningen af

1800­tallet nogle af de fattigste

lande i Europa, heriblandt Sverige.

Omkring forrige århundredskifte

handlede hverdagen mest om at

overleve. Da det sociale sikkerhedssystem

og de offentlige tryghedssystemer

blev udviklet, voksede

trygheden for mange, og de store

indkomstforskelle mindskedes

drastisk.

oVERfYlDTE BolIGER GaV VaRmE

For et århundrede siden handlede det

om de helt basale ting. Kunne man

få temperaturen tilstrækkelig højt op

inde i huset? Man klumpede sig sammen

på en lille plads for ikke at være

nødt til at opvarme mere end ét rum.

De trange boligforhold fulgte med,

når man flyttede til byen. Risikoen

for sygdomme som tuberkulose var

overhængende, og kriminaliteten var

høj. Mange drømte om at kunne flytte

til et bedre og tryggere område.

liselotte Eriksson,

postdoc i økonomisk

historie på Umeå

Centrum för genusstudier

i Sverige.

paNElET

kVINDER ER uTRYGGE

I relationen mellem mand og kvinde

oplever kvinder i dag, ifølge statistikken,

mere utryghed. Forskere har

påvist, hvordan kvinders bevægelsesmønster

i det offentlige rum styres af

frygt og utryghed. Jeg tror, at vores

oplevede utryghed bunder i, at vi ikke

er klar over, hvor truslen kommer fra.

Tilværelsen føles uforudsigelig, og så

vokser vores kontrolbehov.

STØRRE kRaV TIl aNSaTTE

Tryghed i ansættelsen er blevet

udhulet, og det øger vores uro. I dag

skal du være fleksibel, kompetent

og entreprenant og kunne sælge

dig selv. Ting som klasse, køn, sprog

og hudfarve har også stor betydning.

Indvandrere fra for eksempel

Afrika og Asien havner øverst oppe

i arbejdsløshedsstatistikken og har

oftest lavstatusarbejde.

BaNkER kaN GÅ koNkuRS

Vores følelse af tryghed blev udhulet

efter krisen i 1990’erne, da vi måtte

lære den barske lektie, at det ikke er

en selvfølgelighed, at vores opsparede

penge stadig er der. Banken kan gå

konkurs, pensionspengene kan tabe

i værdi. Uforudsigelighed præger

økonomien i dag, og der kræves

meget mere af den enkelte, som for

eksempel viden og evnen til at navigere

mellem alle valgene.

aT foRhINDRE foRBRYDElSER

Hvis det tidligere handlede om at

holde biler og mennesker adskilt fra

hinanden, så handler tryghed i dag

om at forhindre forbrydelser: gennemtænkt

belysning, lave buskadser

og lejligheder med vinduer, der

vender ind mod gården.

Selve boligområdet spiller

også en stor rolle, da visse

områder anses for at være

utrygge og farlige.

helena hörnfeldt,

dr.phil. i etnologi på

Institutionen för

etnologi, religionshistoria

och genusvetenskap

på Stockholms

universitet.

VI VIl Bo hVER foR SIG

Historisk har kvinden sikret sig forsørgelse

ved at gifte sig med en mand,

og som modydelse leverede kvinden

madlavning og børnepasning. Når

disse tjenesteydelser kan outsources,

baseres relationer i dag på kærlighed

snarere end på tryghed. Fleksibiliteten

i vores syn på relationer vil blive

øget. Vi ser for eksempel flere par,

som vælger at bo hver for sig.

VI SØGER SElVSTÆNDIGhED

Den gennemsnitlige længde for en

ansættelse i Danmark er fire år. Der

findes ganske vist mange job, hvor

trygheden trues af automatisering

eller outsourcing, og hvor man

klamrer sig til sin ansættelse for

næsten enhver pris, men udviklingen

går i retning af, at vi selv

vælger at komme videre for at

få bedre løn eller for at kunne

arbejde med noget sjovere.

TID ER lukSuS

Den største luksus

nu er at købe sig

tid. Man bliver hele

tiden mindet om den økonomiske

krise, men vi kan stadig fravælge en

masse ting uden at give afkald på vores

tryghed. I fremtiden vil vi gøre os

mindre afhængige af materielle ting,

når det går op for os, at en større bil

ikke gør os lykkeligere.

mEN DET BlIVER BIllIGERE

En stor del af vores indkomst går

til boligudgifter, men mange andre

ting bliver faktisk bare billigere.

Gratis underholdning på computere

og mobiltelefoner, fri undervisning

på internettet. Flere vil ønske at bo

i byer for at have adgang til alle de

immaterielle ting, som for eksempel

et rigt kulturliv. Men spørgsmålet

er, om vi vil være parate til at betale

flere og flere penge for vores boliger?

Sandsynligvis ikke.

klaus Æ. mogensen,

seniorfuturist ved

Instituttet for Fremtidsforskning

i København.


If 2012

If er med 3,6 millioner kunder i Norden, Baltikum og

Rusland og ca. 6.200 ansatte Nordens førende

skadeforsikringsselskab og tilbyder hele spektret af skadeforsikringsløsninger

og servicer til såvel privatpersoner

som globale industrivirksomheder.

2012 var endnu et år med fremgang for If.

Selskabet kommer for niende år i træk ud med et resultat,

der er bedre end målsætningen. Det forsikringstekniske

resultat blev 4.877 MSEK. Combined Ratio (Totalomkostningsprocenten)

var 89,3 %, bedre end det langsigtede

mål. Forbedringen af omkostningseffektiviteten

fortsatte. Antallet af solgte forsikringer steg.

Fremgangen er en følge af systematisk og langsigtet

satsning med hovedvægt på kundefokus, selektiv vækststrategi

og omkostningseffektivitet.

If har forretningsaktiviteter inden for forretningsområderne

Privat, Erhverv, Industri samt Baltikum.

33


34

Forretningsidé, strategi og finansielle mål

Ifs vision er at være Norden og Baltikums førende forsikringsselskab med de mest

tilfredse kunder, den bedste forsikringsekspertise og den bedste lønsomhed.

Forretningsidé

If tilbyder forsikringsløsninger, der giver kunderne tryghed

og stabilitet til virksomheder, bolig og hverdag.

Strategiske mål

Ifs mål er at etablere en langsigtet lønsomhed og kundetilfredshed,

der er bedre end konkurrenternes, samt at have en

høj kreditværdighed.

Strategisk målsætning

Kundeværdi

If skal overgå kundernes forventninger gennem overlegne

forsikringsløsninger, hurtig og korrekt skadebehandling og

sympatisk imødekommenhed.

Fokuseret forsikringsekspertise

If skal målbevidst styrke organisationens kompetencer i at

udvikle, prissætte og distribuere forsikringsprodukter samt i

at forebygge og håndtere skader.

Nordisk forretningsplatform

If skal skabe konkurrencefordele gennem stordriftsfordele og

videnoverførsel i en integreret nordisk og baltisk organisation.

Investeringsstrategi med balanceret risiko

If tilstræber balance mellem risici i forsikrings­ og investeringsporteføljen.

If har som investeringsstrategi at opnå balance

mellem forsikringsdelens forpligtelser og placeringsbeholdninger

med hensyn til valuta og løbetid. Overskydende

kapital investeres med det formål at øge det totale afkast.

Kerneværdier

Nemme at nå og forstå

Det er nemt at komme i kontakt med If, og medarbejdere,

produkter og ydelser er nemme at forstå.

Engagerede

If tager initiativer og interesserer sig for kunden.

Pålidelige

If holder, hvad de lover, og hjælper, når der er behov for det.

Nyskabende

If styrer udviklingen fremad og skaber løbende nye forsikringsprodukter

og services.

Ifs årsregnskab 2012

Totalomkostningsprocent (combined ratio)

2012

2011

Forsikringsteknisk resultat

2012

2011

0 2.000 4.000 6.000 8.000 MSEK

Resultat før skat

2012

2011

92,0 %

0 20 40 60 80 100 %

4.129

5.572

0 2.000 4.000 6.000 8.000 MSEK

Antal ansatte i koncernen i 2012

Danmark

Estland

Finland

Letland

Litauen

Norge

Sverige

Øvrige

285

151

139

551

89,3 %

7.456

1.482

1.730

1.820

46

0 500 1.000 1.500 2.000

Antal ansatte i alt: 6.204

4.877


Marked og konkurrenter

Norden er det syvendestørste skadeforsikringsmarked i Europa med en kalkuleret præmieværdi

på cirka 200 milliarder SEK. Europa har en total præmieværdi på næsten 4.000

milliarder SEK. If er Nordens førende skadeforsikringsselskab.

Norden 2012

If er et rendyrket skadeforsikringsselskab med en integreret

nordisk organisation og aktivitet. Totalt svarer Ifs markedsandel

til en femtedel af det nordiske marked. I Sverige, Norge

og Finland er If blandt de førende privatforsikringsselskaber

med en markedsandel på hhv. 19, 25 og 24 % i de respektive

lande. På det danske marked, der er mere fragmenteret, er

If det femtestørste selskab med en markedsandel på 6 %. If

ejer endvidere lidt over 20 % af det danske forsikringsselskab

Topdanmark.

Det nordiske forsikringsmarked er i høj grad konsolideret.

De fire største selskaber dækker lidt over halvdelen af markedet

og er etableret i mere end ét nordisk land. Konkurrencen på

det nordiske forsikringsmarked har fortsat været intensiv de

seneste år. For eksempel har flere aktører udvist et højt aktivitetsniveau

for at styrke distributionskraften via alliancepartnere

og internettet, samtidig med at banker har investeret i at

udvide deres produktudbud med skadeforsikringsprodukter,

i visse tilfælde også som forsikringsgivere.

De seneste år har været udfordrende for forsikringsbranchen

som følge af den økonomiske krise, og 2012 var ingen

undtagelse. Det lave renteniveau har fået branchen til at tilpasse

sig til et nyt miljø med lavere afkast på investeringsporteføljen,

hvor resultatet i større udstrækning skal komme fra forsikringsdelen.

Dette har ført til øget fokus på underwriting for at sikre

lønsomheden i branchen. Det kommende år forventes at være

præget af fortsat lave renter og usikkerhed omkring den økonomiske

udvikling med hensyn til Europas gælds­ og bankkrise.

Baltikum 2012

På det estiske skadeforsikringsmarked er If det største skadeforsikringsselskab

med en markedsandel på 28 %. I Letland

er If den fjerdestørste aktør (12 % markedsandel), og på det

litauiske marked er If nummer seks (8 % markedsandel).

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

Markedsandele

Sverige Q3 2012

Finland 2011

Folksam 15 %

Norge Q3 2012

Lähivakuutus 9 %

Fennia 10 %

Danmark 2011

Øvrige 21 %

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

Trygg-Hansa 16 %

Øvrige 23 %

Sparebank1 10 %

Tapiola 18 %

Øvrige 34 %

Baltikum Q3 2012

Tryg 16 %

If 6 %

Alm. Brand 10 %

Øvrige 29 %

Gjensidige 8 %

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

Øvrige 11 %

Ergo 13 %

Länsförsäkringar 29 %

If 19 %

Gjensidige 26 %

If 25 %

Pohjola 28 %

If 24 %

Tryg 20 %

Codan 12 %

Topdanmark 18 %

RSA 22 %

If 15 %

BTA 13 %

35

Ifs årsregnskab 2012


36

Ifs forretningsområder

Ifs forretningsaktiviteter er opdelt i kundesegmenter inden for

forretningsområderne Privat, Erhverv og Industri. De baltiske lande, med

deres særlige markedsforhold, er et separat forretningsområde.

Ifs årsregnskab 2012

Privat

If er det førende forsikringsselskab for privatpersoner i Norden.

Forsikringsområde Privat har over tre millioner kunder i

Norge, Sverige, Finland og Danmark. Det forsikringstekniske

resultat blev 3.037 MSEK for 2012. Combined Ratio (Totalomkostningsprocenten)

var 88,1 %.

Hvordan gik 2012?

– Privat fik et godt resultat for 2012. Årets første elleve

måneder var særdeles gode, men en december med masser

af sne gav mange forsikringsskader. Vi lavede flere

spændende forretninger i årets løb. En er erhvervelsen

af den danske forsikringskoncern Trygs finske aktiviteter.

En anden er distributionssamarbejdet med Nordea, som

indebærer, at Nordea skal sælge Ifs

produkter i flere If­lande. Vi indledte

og forlængede også en række

partnerskaber, bl.a. Coop i Norge

og Volkswagen i Sverige. Arbejdet

med bedre kundetilfredshed fortsatte,

og der sås klart positive resultater

Morten Thorsrud,

forretningsområde

Privat.

hos bl.a. kunder, som har haft en

forsikringsskade.

Hvad skete der på markedet?

– Det lave renteniveau og dermed svage kapitalafkast

gør, at hele branchen fokuserer på lønsomheden i forsikringsaktiviteten.

Samtidig foregår der en vis konsolidering.

Et eksempel er fusionen mellem Lähi og Tapiola

i Finland. Vores egen forretning med Tryg er et andet.

Kundernes brug af forsikringsselskabets internetservicer

stiger fortsat.

Hvilke områder er fokusområder det kommende år?

– Vi skal styrke konkurrenceevnen yderligere med satsninger

på nøgleområder som kompetenceudvikling,

forretningsinitiativer og underwriting. Internettet har

fortsat høj prioritet, samtidig med at vi færdiggør programarbejdet

omkring øget kundetilfredshed.

Bruttopræmieindtægt pr. land Privat Bruttopræmieindtægt pr. land Erhverv

Finland 19 %

Norge 36 %

Danmark 8 %

Sverige 37 %

Erhverv

Forretningsområde Erhvervs målgruppe er virksomheder

med op til 500 ansatte. Forretningsområdet er nordisk markedsførende

med over 300.000 erhvervskunder. Det forsikringstekniske

resultat blev 1.461 MSEK for 2012. Combined

Ratio (Totalomkostningsprocenten) var 89,0 %.

Hvordan gik 2012?

Ifs konkurrenceevne er vokset yderligere på erhvervsmarkedet

i årets løb. Væksten har været god, og lønsomheden

stærk. Der er brugt kræfter på at gennemføre

vores strategi, som bygger på kundetilfredshed, omkostningseffektivitet

og professionalitet i risikoselektion og

prissætning.

Ivar Martinsen,

forretningsområde

Erhverv.

Hvad skete der på markedet?

– Lønsomheden på erhvervsforsikringsmarkedet

er blevet forbedret i

2012, først og fremmest som følge

af, at branchen har tilpasset sig det

lave renteniveau. Priserne er steget,

og der er fokus på omkostningseffektivitet.

Hvilke områder er fokusområder

det kommende år?

– Vi vurderer, at trenden på erhvervsforsikringsmarkedet

vil være forsigtigt positiv de kommende år, og Ifs mål er

at vokse kontrolleret og lønsomt i perioden. Vores fokus

på effektivitet fortsætter ligesom vores investeringer i

strategiske IT­projekter. Sidstnævnte er en grundpille i

Ifs ambitioner om at tilbyde kunderne markedsførende,

moderne og fleksible produkter og også for arbejdet med

yderligere at strømline vores interne processer.

Finland 25 %

Danmark 9 %

Sverige 19 %

Norge 47 %


Industri

Forretningsområdet Industri er det største i Norden inden

for industriforsikring og en af de største formidlere af industriforsikring

i Europa. Kunderne er i første række nordiske

virksomheder med et salg på over 500 MSEK og mere end

500 ansatte. Det forsikringstekniske resultat blev 240 MSEK

og Combined Ratio (Totalomkostningsprocenten) 95,8 %.

Hvordan gik 2012?

Ifs fremgang på markedet fortsatte i 2012. Der var

flere kunder, der valgte If, end der forlod os. Lønsomhedsmæssigt

var der dog langt flere storskader end på

et normalår, ikke mindst på ejendomssiden. Frekvensskaderne

fortsatte på et højt niveau på områder som

sundheds­ og rejseforsikring.

Niclas Ward,

forretningsområde

Industri.

Hvad sker der på markedet?

Skadeforsikringsmarkedet var stabilt

i 2012, med få nye aktører og

hovedsagelig uændret målsætning

hos konkurrenterne. Med undtagelse

af employee benefits­området

har aktivitetsniveauet på markedet

været beskedent med klart færre

tilbud end normalt. Internationale

vejrelaterede naturkatastrofer ligger

stadig på et højt niveau. For eksempel var orkanen Sandy,

som ramte USA i efteråret 2012, en af branchens dyreste

skadevoldere nogensinde.

Hvad fokuserer I på i 2013?

– Vores målsætning er altid at forbedre vores tilbud til

kunder og partnere. Vi har fortsat fokus på høj kvalitet

i de interne processer og på en øget effektivitet for

at forbedre omkostningsprocenten yderligere. Vi skal

gennemføre selektive præmiestigninger og ændringer i

forsikringsbetingelserne, hvor det er nødvendigt for at

sikre en sund lønsomhed i hele porteføljen.

Bruttopræmieindtægt pr. land Industri

Danmark 13 %

Finland 19 %

Norge 25 %

Sverige 43 %

Baltikum

Forretningsområde Baltikum omfatter Estland, Letland

og Litauen. Antallet af kunder er lidt over 300.000, både

privatpersoner og virksomheder. Det forsikringstekniske

resultat blev 145 MSEK og Combined Ratio (Totalomkostningsprocenten)

87,1 %.

Hvordan var 2012?

If fortsætter med at have en sund lønsomhed i de baltiske

lande. Væksten var kraftigst i Letland, ikke mindst

trukket af fremgang på motorforsikringssiden. Vi fortsætter

med at investere ambitiøst på IT­siden, med fokus

på yderligere at effektivisere den interne drift og på at

øge salget over nettet endnu mere.

Timo Vuorinen,

forretningsområde

Baltikum.

Hvad sker der på markedet?

– Den økonomiske udvikling var

kraftig i de baltiske lande i 2012

med stor vækst i BNP. Det har påvirket

forsikringsbranchen positivt,

præmieindtægterne er steget, og

lønsomheden er blevet forbedret.

Sidstnævnte er også en følge af en

mild vinter med færre skader end i

et normalår. Lønsomheden varierer

meget mellem forsikringsselskaberne i regionen. Mange

har beskedne tal på bundlinjen. If er tværtimod et af

de førende selskaber med hensyn til lønsomhed på det

baltiske marked.

Hvad er i fokus i 2013?

If forventer, at markedet vil vokse i omtrent samme takt

som i 2012, og at lønsomheden i branchen vil blive øget

noget. Det nye samarbejde med Nordea, som indebærer,

at Nordea sælger Ifs produkter i deres bankfilialer og via

internetbanken, vil sammen med vores andre partnersamarbejder

øge Ifs distributionskraft i de baltiske lande.

Salget via internettet forventes fortsat at stige.

Bruttopræmieindtægt pr. land Baltikum

Litauen 23 %

Letland 22 %

Estland 55 %

37

Ifs årsregnskab 2012


38

Fem år i sammendrag

Resultatopgørelse

MSEK 2012 2011 2010 2009 2008

Præmieindtægter, f.e.r. 37.973 36.966 37.170 38.701 36.635

Udbetalte forsikringserstatninger, f.e.r. -27.386 -27.614 -28.093 -28.856 -27.269

Driftsomkostninger i forsikringsdelen, f.e.r. -6.508 -6.380 -6.402 -6.801 -6.372

Kapitalafkast overført fra finansieringsdelen 772 1.124 1.606 2.139 2.242

Øvrige tekniske indtægter 286 277 235 240 249

Øvrige driftsomkostninger -260 -244 -232 -239 -212

Teknisk resultat 4.877 4.129 4.284 5.184 5.273

Kapitalforvaltningens resultat og øvrige poster 2.579 1.443 2.516 1.717 64

Resultat før skat 7.456 5.572 6.800 6.901 5.337

Skat -1.609 -1.386 -1.815 -1.700 -1.451

Årets resultat 5.847 4.186 4.985 5.201 3.886

Ifs årsregnskab 2012


Balance pr. 31. december

MSEK 2012 2011 2010 2009 2008

Aktiver

Immaterielle aktiver 1.289 1.257 1.259 1.358 1.335

Placeringsaktiver 100.586 100.449 102.078 106.832 98.036

Genforsikrendes andel af forsikringstekniske hensættelser 4.951 4.709 4.575 4.892 4.686

Udskudt skattefordring 263 453 392 666 1.497

Fordringer 10.664 10.166 9.367 9.869 9.750

Andre aktiver, forudbetalte udgifter og udestående indtægter 5.379 5.155 4.818 4.912 4.935

Aktiver i alt 123.132 122.189 122.489 128.529 120.239

Egenkapital, hensættelser og gæld

Egenkapital 24.062 21.563 22.818 22.542 17.140

Efterstillet gæld 2.776 2.881 3.714 4.240 4.489

Udskudt skattegæld 3.337 3.461 4.103 4.054 4.011

Forsikringstekniske hensættelser 84.569 85.085 83.733 87.993 85.749

Gæld 5.544 6.424 5.264 6.663 6.109

Hensættelser, udskudte omkostninger og forudbetalte indtægter 2.844 2.775 2.857 3.037 2.741

Egenkapital, hensættelser og gæld i alt 123.132 122.189 122.489 128.529 120.239

Konsolideringskapital 29.912 27.452 30.243 30.171 24.143

Nøgletal skadeforsikring

Skadesprocent 72,1 % 74,7 % 75,6 % 74,6 % 74,4 %

Driftsomkostningsprocent 17,1 % 17,3 % 17,2 % 17,6 % 17,4 %

Combined Ratio (Totalomkostningsprocent) 89,3 % 92,0 % 92,8 % 92,1 % 91,8 %

Omkostningsprocent 23,3 % 23,5 % 23,7 % 24,1 % 23,7 %

Nøgletal kapitalforvaltning

Totalafkastprocent 1)

6,1 % 1,8 % 7,4 % 12,4 % -3,1 %

Øvrige nøgletal

Kapitalbase 26.614 24.043 26.504 24.886 21.890

Solvenskrav 7.369 7.493 6.592 6.504 6.199

Konsolideringsgrad 77,4 % 72,4 % 79,5 % 77,3 % 65,7 %

1) Beregningerne er udført i henhold til de principper, der benyttes internt i If til kalkulering af kapitalforvaltningen.

Udgiver: Forsikringsselskabet If. Produktion: Spoon, Stockholm. Tryk: Trydells tryckeri, Laholm. Trykt på miljøvenligt papir.

39

Ifs årsregnskab 2012

More magazines by this user
Similar magazines