Kattens Venner Nr. 2 - Kattens Værn

Kattens VENNER
NUMMER 2 · JUNI 2005

LEDER AF JENS ARNVIG
Så er det sommer!
Den ”sure” tid er overstået, og det er vores
generalforsamling også. Andetsteds i bladet
vil I kunne læse formandens beretning, men
jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til
de hændelser, der er sket i årets løb.
Den 1. maj har jeg været ansat i Kattens
Værn i 2 år!
Det har været lærerigt, men til tider også noget
turbulent.
At arbejde i og for en dyreværnsorganisation,
og ikke mindst at samarbejde med andre dyreværnsorganisationer,
ligner ikke noget andet
job! Men spændende er det.
I en organisation som vores er vi helt afhængige
af vores medlemskontingent, frivillige
bidrag samt ikke mindst, at vi bliver betænkt
med testamenter.
Kattens Værn har 27 fastansatte + frivillige.
Vi driver i dag 8 internater rundt om i landet
og har 7 katteinspektører, der kører landet
tyndt for at hjælpe nødstedte katte.
Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden den
entusiasme og kærlighed til kattene, alle vore
ansatte, frivillige og ikke mindst alle vore
medlemmer lægger for dagen.
Vi har i årets løb været nødt til at sige farvel
til enkelte ansatte af forskellige grunde, ligesom
vi har nedlagt internater, der blev drevet
i private hjem. Dette er ikke sket ud fra
manglende indsats fra de involverede, men
alene ud fra den strategi som bestyrelsen og
jeg har lagt, så vi fremover kan drive Kattens
Værn ud fra de vedtægter og retningslinier,
der ligger til grund for organisationen og vores
arbejde med kattene.
Vore internater har i alle årene givet store
underskud, og det skal de vel også, fordi det
er dyrevelfærd, det drejer sig om, men det
er ikke grund nok til bare at blive ved i den
samme skure! Vi må og skal følge med tiden,
og sørge for at vores organisation bliver drevet
tidssvarende.
Hvis Kattens Værn skal overleve i de kommende
år, er vi nødt til at se på omkostningerne
og se, om vi bruger vore midler på den
rigtige måde? Derfor har vi bl.a. valgt, at vi
for fremtiden, når vi etablerer nye internater,
at gøre dette i samarbejde med dyrehospitaler.
Det giver os en økonomisk frihed, idet vi
ikke har noget med den daglige drift at gøre,
men alene udstikker retningslinier for behandling
og drift af internatet.
Den besparelse, vi opnår, bruger vi så på ansættelse
af flere inspektører rundt om i landet,
som på fornemmeste måde promoverer
Kattens Værn og vores arbejde for kattene.
Vi skal også være klar til at samarbejde med
de nye kommuner, der opstår efter kommunesammenlægningen,
og det nye landsdækkende
katteregister, som er stiftet sammen
med bl.a. Den Danske Dyrlægeforening (se
omtale andetsteds i bladet).
Der skal også lyde en stor tak
til landets dyrlæger for det gode samarbejde,
de har ydet i forbindelse med mærkningen
af kattene, og for de bidrag vi har modtaget
i den senere tid.
Jeg ønsker alle vore medlemmer og ansatte
samt frivillige en rigtig god sommer og husk:
Kattens Værn gør kattens til forskel.
Med venlig hilsen
Jens Arnvig,
direktør.
Jens Arnvig, direktør for Kattens Værn.
FOTO: CATCH FOTOGRAFI
FORSIDEFOTO: TINE FOSDAL
INDHOLD
DEN GRÅ KAT MED SKÆVE ØJE
En travl dag på jobbet med en katteinspektør
HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE
Beretningen om genudsætningskatten Maxi.
OLES KLUMME
KATTENE BØD INDENFOR
Åbent hus på Frederiksberg internatet.
DET NYE KATTEREGISTER
SYGEFORSIKRING AF KATTE
SIDEN SIDST
FORMANDENS BERETNING
LÆSERNES SIDER
WOODGREEN ANIMAL SHELTERS
Katteinternat på engelsk.
BØRNENES BREVKASSE
Ved brevkasseredaktør Yvonne Thomsen.
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
De væsentligste punkter fra referatet af Kattens Værns
generalforsamling april 2005.
LOKALAFDELINGER
K AT TENS VÆRN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN
2 3
4-5
6-7
8
9
10
11
13
14-15
16-17
18
20-21
22
23

Den grå kat med det skæve øje
Solvejg Johanning er Kattens Værns katteinspektør i Sønderjylland. Vi
fulgte hende en travl dag på jobbet.
Tekst og foto: Eva-Pernille Poulsen
At være katteinspektør betyder mange timer
på landevejene – på 2 dage havde Solvejg
kørt 820 km. ”Jeg kan sagtens lave planer
– og det er vigtig at planlægge sit arbejde,
da der ellers kunne være en del spildtid
med kørsel. Men vi arbejder jo med levende
væsner, så der skal ingenting til, før planen
skrider” sagde Solvejg og fortsatte ”Jeg har
været ansat siden juli 2004 og indtil årsskiftet
havde jeg afsluttet 96 sager”.
Der kan være ulemper ved at køre alene som
katteinspektør, især når man bliver nødt til
at tage tunge beslutninger om kattes skæbne
alene. ”Hvis jeg er i tvivl spørger jeg altid
en dyrlæge til råds. Jeg samarbejder især med
Gråsten Dyrehospital og Sønderborg Dyre-
hospital, hvor Karina er godt til at sterilisere
og veterinærsygeplejerske Myrna er god til at
spotte om en kat er egnet til videreformidling
via internatet som Sønderborg og Omegns
Kattelaug driver i Sønderborg”.
”Kattens skæbne er jo i katteinspektørernes
hænder, derfor mener jeg, at det er uhyre
vigtig at katteinspektører har kendskab og
kærlighed til katte, samtidig med en sund
dømmekraft. Her er det Kattens Værns ansvar
at ansætte højtkvalificerede og erfarne
medarbejdere”.
Udover kattene håndterer katteinspektører
også mange forskellige mennesketyper med
forskellige skæbner lige fra eremitter, psykisk
syge og til mennesker med naboproblemer.
”Jeg har været ude hos en eremit, der havde
boet med sin bror på en gård i mange år. Der
var 25 katte, hvoraf jeg fangede 23 på én
dag. Desværre havde de FIV (katte-aids), så
de blev aflivet, men de sidste 2 var heldigvis
ikke smittede, så de blev genudsat”.
Den dag Kattens Venner fulgte Solvejg, var
det meningen, at vi skulle til Gråsten på en
hundefoderfabrik, der blev hjemsøgt af ca.
12 vildtlevende katte. ”Jeg har fået fabrikken
overtalt til at genudsætte 2 af dem – jeg
forklarede ejeren, at hvis man bare fjerner
de 12, vil der blot komme nye til. Hundefoderet
er jo tillokkende for en sulten vildkat”.
Det viste sig hurtigt, at kattene ville
det anderledes den dag, så Solvejgs plan blev
ændret fra morgenstunden, da telefonen ringede
med besked om, at der var gået en kat
i fælden i Vejle.
Indfangning
”Jeg har været deroppe flere gange i kvarteret,
for at indfange katte. Der er regler i bebyggelsen
for hold af katte, men den overholdes
desværre ikke – i sidste ende tilkalder de så
os for at indfange kattene”. Solvejg var blevet
ringet op samme morgen af en beboer, der
havde en af Kattens Værns fælder stående.
Solvejg ved det rullende “kontor” der
kører rigtig mange kilometer hvert år
”Jeg gør meget ud af at instruere beboerne
om brugen af fælderne og efterlader dem
kun, hvis jeg er sikker på, at beboerne kan
bruge fælden og katten ikke lider overlast”.
Solvejg fortæller videre, at hun tjekker op
hver time til halvanden på de fælder, hun
sætter op, hvor de står i skjul for nysgerrige
blikke. Hvis det er umuligt at anbringe fælderne
skjult, så katten ikke er udsat tjekkes
fælderne hver halve time. ”Men jeg bestræber
mig altid at stille fælder skjult fra omverdenen.
Hvis der som her er en rekvirent, der
holder øje med fælden, får vedkommende
besked på at dække den til med et tæppe,
hvis en kat er gået i fælden.
”Lige nu er det ved at blive killingesæson og
så skal vi være ekstra opmærksomme på at
man ikke fanger en diegivende hunkat – det
ville være katastrofalt for killingerne, hvis de
skulle ligge længe uden at få mælk, så det er
jeg meget opmærksom på”.
Samtalen afbrydes af en ringende mobiltelefon....
Solvejg ringes op af en dame, der har lukket
3 af naboens katte inde i et udhus. Efterhånden
som Solvejg får spurgt ind til sagen,
finder hun ud af, at der er tale om at naboen
har 25 katte boende, der har generet folk i
området igennem længere tid. Solvejg råder
damen til at ringe til teknisk forvaltning for
at få den lovpligtige rekvisition.
”Det er ofte nabostridigheder, vi er ude til.
Men som jeg plejer at sige: det er altid katten,
der bliver taberen i det spil. Nogle kan
nemlig finde på at gribe til selvtægt”. Solvejg
håber meget på, at Lov om Mark og Vejfred
bliver lavet om, så katten ikke længere er lovløs,
og at kommunerne begynder at tage ansvar
for de vildtlevende katte i deres område.
”Jeg mener, at borgerne skal lægge mere pres
på kommunerne, hvis ikke de tager hånd om
katteproblemerne ved fx at have en aftale
med Kattens Værn”.
Den grå kat med det skæve blik
Endelig når vi rækkehuskvarteret i Vejle og
Solvejg finder frem til adressen med den
fangne kat.
Solvejg er hurtig fremme, sætter sig på hug og
Hver dag møder Solvejg mange forskellige mennesker og katte, og hun ved aldrig hvad dagen bringer
taler roligt med katten. Det er en stor, grå lidt
forskræmt hankat med, hvad der i første færd,
ligner velvoksne kindposer og et skævt øje.
Solvejg vælger at tage katten med for at få
den tjekket af Myrna på Sønderborg Dyrehospital.
”Når den er lidt skræmt som nu,
er det umuligt at vurdere, om katten er tam
og egnet til videreformidling fra internat, eller
den er vildtlevende og syg”. Efter fælden
med katten forsigtigt er båret ned i bilen og
forsvarligt sat fast, så den ikke rutsjer på køreturen
til Sønderborg, går vi videre i kvarteret
for at tjekke de resterende 2 fælder.
Her er der ikke gået nogle i, og Solvejg aftaler,
at hun prøver en sidste gang om mandagen,
og får en beskrivelse af de 2 katte,
rekvirenterne har set i området.
På vejen tilbage, ringer Solvejg og tjekker,
hvem der eventuelt kan kastrere hankatten,
som vi har med i bilen. Vi kører til dyrehospitalet,
hvor fælden bæres forsigtig ind på
et undersøgelsesbord. Myrna ser på katten
og løfter forsigtigt op i lemmen og stikker
hånden ind til katten, for at prøve at ae den
på siden af hovedet. Det lykkes, men Myrna
mærker hurtigt at de velvoksne kindposer
dækker over arvæv efter mange slagsmål og
bylder, ligesom hun konstaterer at den er
blind på det skæve øje, og måske har endnu
en byld, der presser smertefuldt bag det.
Katten er stiv ved hendes berøring og hvæser
– til sidst trækker den sig helt op i hjørnet af
fælden og sidder spændt som en flitsbue.
Solvejg må træffe den tunge beslutning at
aflive katten, da den ikke vil være egnet til
formidling. Fælden bliver dækket til med
tæppet igen for at katten kan falde til ro
igen. Imens Solvejg bevæger sig stille, samtidig
med hun taler roligt til katten. Efter
indsprøjtningen bliver katten rolig og sover
stille indtil hjertet stopper. Det konstaterer
Solvejg ved at mærke på den grå kats bryst.
”Jeg skyder på, at det engang har været en
tamkat, men som er blevet smidt ud fx ved
en flytning fra området. Det er et barsk liv
at være vildtlevende kat – og det var det,
vi kunne se på den her med alle de ar efter
slagsmål og bylder og ikke mindst det skadede
øje”.
Genudsætning
En anden af Solvejgs opgaver er at genudsætte
indfangne katte efter de er blevet tjekket
af dyrlæge. Dyrlægen bedøver katten, tester
den for katte-aids (FIV) og leukæmi (FeLV).
Hvis prøven er negativ (dvs. katten ikke er
smittet) bliver den neutraliseret (kastreret/
steriliseret), vaccineret og øremærket.
Den dag var der to, der var blevet klar efter
dyrlægetjek og neutralisering på Gråsten
Dyrehospital. Det drejede sig om to vildtlevende
herreløse katte i samme by. Begge
katte strøg af sted, så snart de opdagede, at
Solvejg havde åbnet fælderne, hun havde
transporteret dem i. Bagefter overdrog hun
papirerne til foderværterne samt medicin til
den ene, med en udførlig instruktion i, hvordan
det skulle gives. Hos den ene blev en ny
fælde sat op, da der var to katte på ejendommen,
der skulle genudsættes, og det var kun
lykkedes at indfange den ene. Solvejg instru-
erede grundigt i hvordan foderværten skulle
nøjes med at fodre inde i den åbne fælde, så
katten først kunne vænne sig til at være inde
i den. Senere skulle faldlemmen monteres,
så katten kunne blive bragt til dyrehospitalet
og gjort klar til genudsætning. ”Lykken som
katteinspektør er nu at få lov til at genudsætte
katte og overbevise om at det er en god
idé – som på hundefoderfabrikken, hvor jeg
fortsætter mit arbejde i næste uge”.
Dagens sidste opgave
Dagens sidste opgave er at køre en kat fra
dyrehospitalet til internatet i Sønderborg.
Her fungerer Solvejg også som formand for
Sønderborg og Omegns Kattelaug, og meget
aktiv i den daglige drift og planlægning af
kattelaugets arbejde. ”Den blev syg i går, og
jeg aftalte at komme med den, så den kunne
observeres nærmere”. Heldigvis er katten
kommet sig, og er klar til at blive formidlet
videre til et nyt hjem.
”Vi betragter os som kattens advokater – derfor
udvælges nye familier og hjem nøje, før vi
formidler katten videre”. De tamkatte, som
Solvejg indfanger, afleveres alle på internatet
i Sønderborg. ”Jeg vil skyde på, at 60 % af
sagerne, jeg bliver tilkaldt til, drejer sig om
uønskede tamkatte. Men jeg er også ude til
katteværnssager, som fx i går, hvor jeg hjalp
en kat med brækket ben. De sager med syge
og magre katte prioriterer jeg højere, end
hvis det drejer sig om nabostridigheder. Vi
prøver at formidle tamkattene videre til nye
familier, hvis ikke vi kan finde frem til ejeren
eller ejeren ikke vil eller kan have katten hos
sig – og det lykkes heldigvis i langt de fleste
FOTO: TINA BORRESØ
tilfælde” slutter Solvejg Johanning.
K AT TENS VÆRN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN
4 5

Hvor svært kan det være...?
Læs Sarah S. Gluds beretning om den udmagrede tilløberkat, der endte
som genudsætningskatten Maxi.
Tekst og foto: Sarah S. Glud
Til stor glæde for mange har der ligget meget
sne her i starten af år 2005, og vi fodrede
fugle på vores foderbræt, som de fleste jo gør.
Nødder, franskbrød, fuglekugler og fuglefrø.
Men det er åbenbart ikke kun fuglene, der
lider nød i det hårde vejr. En dag i februar
opdagede jeg, at der sad en udmagret kat og
spiste fuglefrø i haven. Hun var så tynd, at
jeg fra mit stuevindue kunne se hvirvlerne
på rygsøjlen og hoftebenene, der stak ud.
Det syn skar i mit hjerte. Dagene gik, og jeg
begyndte så småt at holde øje med, om hun
kom igen.
Gang på gang kom hun rendende, men hver
gang hun så mig, flygtede hun. Jeg mente,
det var tid til at tage det op med min kæreste,
hvis første reaktion var, at Sarah’s
”MiniZoo” ikke skulle udvides med endnu
et medlem (det består af 2 hunde, 3 marsvin
og 2 rotter). Men da han altid har haft
katte i sit barndomshjem, gik han med til, at
jeg kunne fodre den udenfor. På daværende
tidspunkt havde jeg allerede “tabt” lidt hundemad
derude, som den ikke var sen til at
få udryddet. Jeg købte så noget dåsefoder og
noget tørkost og så begyndte tilvænningen
I begyndelsen tabte jeg lidt hundemad til Maxi, så hun
ikke skulle leve af fuglefrø
6
stille og roligt. I starten ville hun KUN spise,
når vi ikke var der (eller hun kunne se os), så
det foregik med gardinerne trukket for. Dag
for dag pressede vi hende lidt mere, holdt op
med at trække gardinerne for, åbnede vinduerne
og lod hende lytte til lyden af radio, os,
hundene og i det hele taget vænne hende til
lydene fra lejligheden. Hun blev til sidst så
fortrolig med mig, at jeg kunne holde skålen,
når hun spiste. Så forsvandt hun pludselig
en uges tid og da hun vendte tilbage, var
der ingen tvivl om, at hun var drægtig.
Så blev vi jo nødt til at tage stilling til det
problem - indtil da havde vi håbet, hun var
hankat, fordi hendes hoved var så stort i forhold
til hendes krop, da hun jo var så tynd.
Men nu var al tvivl væk, og vi måtte gøre
noget, for jeg ville ikke risikere, at vi fik flere
vildkatte i området, end vi har i forvejen. Jeg
kontaktede Kattens Værn på Frederiksberg
og fik at vide, at hvis jeg ville påtage mig ansvaret
for hende og hendes liv fremover, ville
de gerne hjælpe mig med at få hende øremærket,
vaccineret og steriliseret. Det ville
jeg selvfølgelig gerne. Det var jo derfor jeg
fodrede hende.
Indfanget af de forkerte
Men jeg tænkte, at jeg ville give hende en
uges tid til at prøve at fange hende selv. Vi
K AT TENS VÆRN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK
fik hende da også til at gå i en transportkasse,
men vi kunne ikke nå at lukke døren
bag hende, og hun var altid for hurtig, når
hun var inde i vores soveværelse (hvor vi var
begyndt at fodre hende) og nåede altid at
slippe ud. Nu måtte vi så tage hårdere midler
i brug. Jeg ringede til endnu engang til
Kattens Værn og fik rekvireret en katteinspektør,
som kom ud og satte en fælde op.
Jeg følte mig som den største forræder, da
fælden stod i min have, men det var jo for
Maxi’s skyld.
Men Maxi kom ikke igen. Der gik 2 dage. På
det tidspunkt boede hun i vores have og forlod
den sjældent. Jeg blev meget urolig for,
at hun havde født sine killinger et eller andet
sted og gik og kiggede efter hende hvert 5
minut.
Så ringede det på døren. Det var en af vores
naboer, der lige skulle spørge om noget. Vi
kom tilfældigt til at snakke katte (da hun er
ligeså glad for dyr som jeg er, og en af hendes
katte havde fulgt hende over til os). Hun
fortalte, at Dyrenes Beskyttelse havde indfanget
4 katte i området om mandagen. Det
var den dag, fælden var stillet op i min have.
Min kommentar var, at jeg ikke håbede, de
havde indfanget hende, jeg prøvede at fange.
Min nabo havde set katten, og da hun
så billederne på min computer, kunne hun
Nu er det ikke længere svært at indfange Maxi
Maxi nyder omgivelserne og sine nye
legekammerater i fulde drag
bekræfte, at hun havde været den første, der
var gået i fælderne. Og det eneste, hun vidste
var, at 2 af dem var blevet aflivet.
I det at vi jo havde en “sag” kørende med
Kattens Værn, ringede jeg straks derind og
fik aftalt, at jeg skulle ringe til Dyrenes Beskyttelse
og få hende udleveret, da det jo var
den oprindelige idé. Det lyder jo i og for sig
meget nemt. Jeg skulle jo så bare betale DEM
for hende i stedet for. Fair nok. Jeg ringer ud
til Dyrenes Beskyttelse i Roskilde og får først
at vide, at jeg er nummer 25, der ringer den
dag fra mit område, og at de “fandme” ikke
har tid til mig lige nu”.
Så jeg ringede tilbage i deres anden telefon
tid. I mellemtiden har jeg fundet ud af, at
de hverken har ejerens, politiet eller kommunens
tilladelse til at indfange kattene.
Jeg havde derimod underskrevet papirerne
på kommunen, så rent faktisk var hun allerede
min. Jeg får så fat i internatslederen,
som kort og kontant nægter, at jeg har nogen
som helst rettigheder på katten, som stadig
lever. Hun var altså rask. Men jeg kunne ikke
få hende, idet at de ikke ville sætte den ud i
et område med katteaids. (Hun sagde, det
var grunden til den ene kat var blevet aflivet
- det viste sig så senere at være leukæmi, som
der jo kan vaccineres for.). Så det kunne jeg
altså godt glemme. Jeg prøvede forgæves at
fortælle hende historien, men hun var da bedøvende
ligeglad.
Lykkelig slutning
Jeg gav op og ringede grådkvalt til Kattens
Værn for at få “lukket” sagen. For jeg troede
ærligt talt, at løbet var kørt. For det var
åbenbart ligegyldigt, at vi elskede hende
og ville give hende et hjem med masser af
kærlighed og tryghed, bare fordi vi boede
på den forkerte adresse. Men der tog både
jeg og Dyrenes Beskyttelse fejl. For nu blev
Kattens Værn på Frederiksberg mildest talt
sure. De påpegede overfor mig, at det Dyrenes
Beskyttelse havde gjort, rent faktisk var
ulovligt, at jeg havde alle papirer i orden, og
at de bare SKULLE udlevere hende til mig.
Så med lidt håb lagde jeg sagen i Tine Fosdals
hænder og ventede. Hvad hun fortalte
Dyrenes Beskyttelse ved jeg ikke, men torsdag
blev jeg ringet op og Tine sagde: “ Sidder
du ned Sarah? For lørdag skal du ud og hente
din kat.” Der var jubel i det lille hjem !!! Men
her sluttede det så ikke.
Lørdag skyndte jeg mig hjem fra arbejde og
vi tog til Roskilde for at hente Maxi. Her blev
vi ikke modtaget helt som forventet. For de
begyndte at skælde os ud i 1⁄2 times tid over
forholdene i vores område mht. vildkatte,
og hvordan vi kunne tillade os at ville have
hende igen. Vi blev faktisk stemplet, som de
ondeste mennesker i verden. Men endelig
langt om længe hentede de hende, og vi flyg-
tede ud derfra. Det viste sig senere, at
de heller ikke havde registret øremærknin-
gen korrekt, og at testen for leukæmi og aids
ikke var dokumenteret.
Jeg kan kun sige at det alt i alt var en meget
ubehagelig oplevelse, og jeg har ellers altid
haft stor fidus til Dyrenes Beskyttelse, men
det er ødelagt godt og grundigt... og når nu
Maxi skal have fjernet stingene fra sterilisationen
tager jeg ud til min egen dyrlæge, og
får hende tjekket godt igennem. Men når
alt dette er sagt, kan jeg kun sige, at hun var
ALT besværet værd.
Hun er selvfølgelig stadig præget af at have
gået for lud og koldt vand, og hendes ringe
tillid til mennesker, men hver dag vinder vi
hende lidt mere. Og hun har i hvert fald en
veludviklet evne til at spinde MEGET højt.
Vi er Kattens Værn evige taknemmelige for
at have hjulpet os med at få vores dejlige,
smukke og søde Miss Maxi hjem.
Tusind tak for hjælpen,
Sarah og Lars, Albertslund.
W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN
7

OLES KLUMME
Mit første år som protektor for
Kattens Værn
I disse dage er det et år siden, Kattens Værn viste mig den ære at
udnævne mig til protektor.
Tekst: Ole Stephensen
Poster af denne art tildeles normalt personer,
der allerede ved fødslen var adelige, eller andre,
der har giftet sig til titler, hvortil hører
apanage i en eller anden størrelsesorden. Jeg
tilhører ingen af disse grupper, hvorfor æren
efter min ringe opfattelse må være så meget
desto større.
I det forløbne år har jeg mødt mange dygtige
og engagerede mennesker i Kattens Værn,
både folk på og udenfor lønningslisterne. Og
som jeg vist har skrevet tidligere, var jeg ved
at falde ned af stolen af grin, da jeg i sin tid
fik forespørgslen. Det samme var venner og
bekendte. Nu er der ingen, der griner over
det mere, for nu ved alle, hvilket stort ar-
bejde, de mange mennesker i Kattens Værn
gør for vores firbenede venner.
Mine egne og min families firbenede venner
er der desværre blevet færre af i årets løb.
Først måtte vi sige farvel til vores ældre hankat,
Brett. Kort efter kom turen til Petra, den
ældste dame i huset. Tilbage er nu Tusnelda,
i daglig tale blot kaldet Nulli og unge Mauser,
der til daglig lyder navnet Ausner. Dertil
kommer Valde, en hund af ubestemmelig
blandingsrace, der dukkede op mellem de
to dødsfald i dyreafdelingen af vores familie.
Valde er det navn, han lyder til daglig, men
helt korrekt er hans navn Valsø Holm efter
en folkekær dansk skuespiller.
I mine bekendtskabskreds er mange, der ikke
vil have husdyr, hverken katte eller hunde.
Det hænger ikke sammen med, at de ikke
kan lide dyr, nærmest tværtimod. De er simpelthen
bange for at komme til at elske deres
kat eller hund for meget. De er bange for,
at den kærlighed, de kaster på dyret, bliver
så stor, at det til sin tid bliver ubærligt for
dem at skulle sige farvel til det. Og jeg kan
godt sætte mig ind i det. Det er trist, ikke
mindst for børnene, at skulle sige farvel til en
legekammerat, der måske har været i huset
længere end en selv.
På den anden side – har man først en gang
haft en lille killing i huset, set den vokse op
til kat og (tilsyneladende) bestemme over alt
og alle i huset, har man ikke lyst til at undvære
det. Jeg tror, de fleste af os vil nikke
genkendende til både sorgen ved at miste og
til glæden ved at starte forfra.
Tak for det første år som protektor. Hvis
ingen har indvendinger, snupper jeg et år
mere.
Kattene bød indenfor
Kærligheden til katte var stor, da internatet på Frederiksberg holdt åbent
hus. Ved løbegården fik både gamle og unge en snak med den rare,
rundstrikkede Aksel.
Tekst: Ulla Hilden
Foto: Brian Gerfort
Han ligner fuldkommen min Daisy, siger
Vita på 78.
Det er den 30. april og Kattens Værns internat
på Frederiksberg holder åbent hus.
Der er masser af besøgende, så Vita og veninden,
Birthe, er trukket om på den anden
side af huset, hvor der er mere roligt. Her
står de nu og kikker ind i internatets løbegård,
hvor kælderens hus- og havekatte på
skift kan strække ben og skælde ud på de
solsorte, der ind imellem flyver henover løbegårdens
trådnet.
Hvem er det, der sidder i bur?
I dag er det nu kun Aksel, der hygger sig
derude. Han tager en pause fra de mange
gæster, der besøger kattene i kælderen, og
tuller i stedet rundt i løbegårdens buskadser.
Indimellem kikker han forundret ind gennem
kældervinduets trådnet: Hvad laver alle
de mennesker?
Det var som om, han tænkte: Hvem er det
egentlig, der er i bur, siger internatets leder,
Tine Fosdal, bagefter.
Kat til gammel kone
Han ligner nu fuldkommen min Daisy, siger
Vita igen og kikker forelsket på Aksel: Hun
havde nøjagtig de samme farver.
Daisy er desværre død nu. Efter 16 år i Vitas
frugthave i Hellerup, blev hun syg og måtte
aflives hos dyrlægen.
78-årige Vita er, som hun selv siger
det, en affældig, gammel kone, så selvom
hun savner sin Daisy, skal hun ikke have
flere katte.
Veninden, Birthe, sender hende et drillende
blik:
Bag huset nyder kattene løbegården, hvor de kan strække
benene og skælde ud på de forbipasserende solsorte.
Er du sikker?, spørger hun.
Nej, Vita er overhovedet ikke sikker: Det
kunne godt være, at man alligevel skulle få
sig en ny:
Men så skal det være en voksen kat, siger
hun, killinger har jeg haft nok af.
Nysgerrigheden vinder
De to damer kikker en sidste gang ind på
den flinke, rundstrikkede Aksel. Han overgiver
sig, før de går og kommer hen til trådnet
tet og hilser.
Fuldkommen ligesom min Daisy, må Vita
sige igen: Han lader som om, han er ligeglad,
men så vinder nysgerrigheden alligevel.
Hun og Birthe går tilbage til internatets gård
for at hvile benene og få sig en kop kaffe.
Killinger i gardinerne
Imens fyldes løbegårdens hjørne med andre
nysgerrige gæster:
Der er børnefamilier med unger, der drømmer
om killinger, som kravler op i alle gardinerne
derhjemme. Og der er deres forældre,
naturligvis, som er helt udmattede ved
tanken.
Andre, som har taget plads på hjørnet, har
selv købt kat på internatet en gang og fået
lyst til at gense stedet.
Alle har de været turen nede i kælderen og
ikke helt få har forelsket sig i Ellen, Ole,
Trille og alle de øvrige katte.
K AT TENS VÆRN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN
8 9
Folk hyggede sig
med kaffe og
kattesnak i gården

Behovet for et katteregister er steget i takt
med antallet af katte også er øget.
Nu skal der være tjek
på kattene
Kattens Værn og Den Danske Dyrlægeforening i samarbejde om nyt
register.
Tekst: Eva-Pernille Poulsen
Foto: Brian Gerfort
Katten er nu det mest udbredte kæledyr i
Danmark. Da katte imidlertid er kendte
for at være deres egne, er der behov for en
central registrering af katte. Formålet med
et sådant katteregister er primært at sikre, at
den bortkomne eller hjemløse kat kan finde
tilbage til sit hjem og til sin rette ejermand.
Et centralt register over katte er blevet foreslået
i en nylig udsendt udtalelse fra Det
Dyreetiske Råd, og forslaget er også blevet
fremsat i Folketinget. Ønsket er et register
svarende til det register, der findes for hunde.
Desuden skal der vedtages regler om, at
10
man skal lade sin kat mærke og registrere
i det omfang det er muligt – altså tilsvarende
regler, som hundeejere skal følge.
Foreningen Kattens Værn har igennem 30
år haft et register, hvori der nu er registreret
omkring 350.000 katte. Dette register danner
grundlaget for et nyt samarbejde mellem
Den Danske Dyrlægeforening og Kattens
Værn. Samarbejdet har udmøntet sig i dannelsen
af foreningen ”Katteregisteret i Danmark”.
Foreningen er stiftet af Den Danske
Dyrlægeforening og Kattens Værn med det
formål at drive Katteregisteret i Danmark
ud fra de regler, som myndighederne forventes
at udstikke om sådan et register. De
to stiftende organisationer har inviteret dyreværnsorganisationer,
som har umiddelbar
interesse i at registrere katte, til at søge optagelse
i foreningen.
Foreningen tilstræber at have samme struktur
som Hunderegisteret, men da problematikken
omkring registrering af katte adskiller
sig væsentligt fra den måde, man registrerer
hunde på, har foreningen fundet det hensigtsmæssigt,
at der etableres et selvstændigt
katteregister.
Velfungerende hjemmeside
Allerede nu fungerer Katteregisteret i Danmark
på internettet. ”Når vi får oplysninger
om, at de registrerede katte er savnede eller
er kommet hjem igen, går der højst en time,
efter informationen er indtastet, før man
kan se det på hjemmesiden” udtaler Brian
Gerfort, edb-ansvarlig hos Kattens Værn.
Derfor er der ikke længere døgnbetjening
af registerlinien på tlf. 70 27 04 47. I tidsrummet
mellem kl. 23 og 8 stilles telefonen
videre til en telefonsvarer, der meddeler, at
der ikke er personlig døgnbetjening i dette
tidsrum, men hvis man er dyrlæge, Falck eller
Politi kan logge sig direkte ind på vores
register med de tilsendte koder og finde oplysninger
om katten og dens ejer.
Privatpersoner henvises også til vores registerside
www.katteregister.dk eller til at kontakte
vagthavende dyrlæge.
Oplysninger om katten og dens ejer er kun
tilgængelige for privatpersoner, hvis man har
givet tilladelse til at oplysningerne må offentliggøres
på internettet. Det kan katteejeren
gøre ved at sende en mail med overskriften
”ja – alle oplysninger må offentliggøres
på nettet” med kattens øremærke, navn og
adresse til kv@kattens-vaern.dk – men slå
først din kat op på www.katteregister.dk og
se, om du allerede har givet tilladelse!
Godkendt sygeforsikring af katte
Kattens Værn og Dyrekassen Danmark (ved Nord Forsikring a/s) har
indgået en samarbejdsaftale. I artiklen kan du læse mere om forsikringen
og de medlemsfordele, du får ved at være medlem af Kattens Værn.
”Min kat kom ikke hjem om aftenen. Først
næste dag krøb missen hjem, og da jeg prøvede
at ae den, fik jeg blod på hånden. Det
viste sig at den havde været oppe og slås – jeg
ved ikke med hvad – og havde fået en dyb
flænge i hovedet og ved øjet. Jeg tog selvfølgelig
straks til dyrlæge – det kostede en del at
få den lappet sammen – efter det, besluttede
jeg, at min kat fremover altid skulle sygeforsikres”.
Nogle gange skal der en ulykke til, før man
bliver opmærksom på, at katte kan forsikres
mod sygdom og ulykker – men sådan behøver
det ikke at være. Man kan ikke gardere
sig mod uheld og sygdom, men man kan
forsikre sig mod at det bliver pengepungen,
der skal afgøre, om ens kat skal leve, når den
er kommet til skade.
Samarbejde med Kattens Værn
Kattens Værn har indledt et samarbejde med
Dyrekassen Danmark, ved Nord Forsikring
a/s, der er godkendt hos finanstilsynet til at
drive forsikringsselskab.
”Det har altid været vigtigt for Kattens Værn
at informere om, at katteejere skal tage ansvar
for deres dyr. Det gør man blandt andet ved
at sørge for, at kattene er sygeforsikret, så
man undgår at komme i en situation, hvor
man i yderste konsekvens kan blive nødt til
at aflive sin kat, fordi man ikke har råd til
at lade den behandle hos dyrlægen. Derfor
anbefaler vi alle katteejere at få forsikret deres
katte” siger Jens Arnvig, der er direktør for
Kattens Værn.Det koster normalt 849 kr.
om året at have katten forsikret i Dyrekassen
Danmark. Men er du medlem af Kattens
Værn får du 10 % rabat på kattesygekasse-
forsikringen – altså kan du sikre din kat for
under 100 kr. om måneden.
Kan min kat forsikres?
Hvis din kat er over 7 år og har været forsikret
før, kan du få den forsikret, hvis den
er sund og rask. Det er dog en betingelse, at
du indsender en sundhedsattest fra dyrlægen
samt en kopi af policen fra kattens tidligere
forsikringsselskab.
Har din kat aldrig været forsikret, er betingelsen
for at få den forsikret, at den er fyldt
8 uger, men endnu ikke 7 år. Er katten over
5 år, men endnu ikke 7 år, skal Dyrekassen
Danmark have en sundhedsattest fra dyrlægen.
Alle katte skal være vaccineret mod kattesyge
og influenza og revaccineret efter gældende
anbefaling. Katten skal også være ID mærket
enten i form af microchip eller tatovering og
registreret i et landsdækkende godkendt register
(som www.katteregister.dk).
Hankatte, der er over 7 måneder skal være
kastrerede og hunkatte over 8 måneder steriliserede,
og dette skal dokumenteres overfor
forsikringsselskabet.
Udover disse betingelser, forpligter man sig
også til løbende at sørge for vaccination og
øvrig smitteforebyggelse af katten – dette
skal ske for egen regning.
Falck kæledyrsabonnement
Dyrekassen Danmark tilbyder også i samarbejde
med Falck at sikre dig selv og dit
kæledyr transport til og fra dyrlæge, dyrlægeklinik
eller dyrehospital med et Falck
kæledyrsabonnement – abonnementet tegnes
særskilt.
Meld din kat ind
Du kan melde dig ind ved at indsende kuponen
på bagsiden af denne artikel og læse
mere om kattesygeforsikringen, Falck kæledyrsabonnement,
samt få forsikringsbetingelser
for katte på http://www.dyrekassen.
dk/dk/kat/familiedyrsforsikring_-_kat.htm
Her er et eksempel hvor kattesygeforsikringen er kommet
en katteejer til gode.:
Katten var kommet i slagsmål og fik syet et sår under bedøvelse.
Dyrlægebehandlingen løb op i 1125,10 kr.
Erstatningen for skaden lyder på 80 % af beløbet: 900,10 kr.
Minus selvrisikoen på: 500,00 kr.
Katteejeren fik en erstatning på: 400,10 kr
K AT TENS VÆRN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN
11

Har I lyst til at være plejefamilie?
Tekst og foto: Tine Fosdal
Internatet har gode erfaringer med at bruge
private plejefamilier til katte med killinger.
Hvis I har tid og overskud, er det måske
noget for jer.
Plejeperioden vil give jeres familie en fantastisk
mulighed for at følge et hold killinger
og deres mor, fra de er helt små, til de har
udviklet sig til aktive og glade ballademagere,
der er klar til at flytte ud i nye hjem.
Kattens Værn står for foder, grus og andet
Siden sidst
Internat i Slagelse indvies
officielt
Kattens Værns nyeste internat holder
åbningsreception d. 3. juni kl. 14 - 18. Her
vil det blive muligt at se det nybyggede
internat og hilse på personalet samt hilse på
Kattens Værns protektor Ole Stephensen
mellem kl. 16 og 17. Se mere om internatet
på www.slagelsedyrehospital.dk
Frimærker modtages
Kattens Værn modtager gerne brugte frimærker,
som vi sælger videre til fordel for
vores arbejde for kattene. Du kan sende
frimærkerne til Kattens Værns sekretariat,
Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg.
tilbehør. Derudover vil familien have et privat
telefonnummer til en kontaktperson på
internatet, der råder og vejleder, når det er
nødvendigt.
Når man melder sig som plejefamilie, underskriver
man en kontrakt med Kattens Værn,
der understreger, at kattene er internatets.
Det vil sige, at det er internatet og ikke plejefamilien,
der finder nye hjem til de katte,
der er i pleje.
Hvis I vil vide mere, kan I kontakte internatets
leder, Tine Fosdal på telefon 38 88 12
00.
Andet dyreværn – Danmark støtter
hvalfangst - Hvad gør du?
Der er et dårligt selskab i den internatio-
nale hvalfangst-kommission (IWC), og der
befinder Danmark sig for tiden. Danmark
stemmer nu sammen med hvalfanger-nationer
som Japan, Norge og Island for at få genoptaget
kommerciel hvalfangst og for at lade
hvalfangere jagte i de oprettede hvalreservater.
Den danske holdning vækker forundring
og væmmelse hos dyrevenner i hele verden.
Moratoriet
IWC vedtog i et moratorium i 1986 at forbyde
al hvalfangst. Forbuddet har selvfølgelig
nogle undtagelser: en af disse drejer sig
om såkaldt ”videnskabelig” fangst, der skal
udforske kendskabet til bl.a. hvalbestande.
Japan og andre hvalfangernationer, har siden
”videnskabeligt” harpuneret tusindvis af
hvaler. Hvalerne harpuneres og nogle lider
i over en time, før de dør. Selvom moratoriet
fra 1986 bl.a. har disse ”videnskabelige”
undtagelser, så har hvalerne i en lang årrække
været beskyttet af forbuddet mod kommerciel
hvalfangst. Hvalerne har også haft reservater,
hvor de har været helt fredet; også for
”videnskabelig” fangst.
Hjælp hvalerne nu
Nu går Danmark officielt ind for at nedlægge
reservater og åbne for kommerciel
hvalfangst. Danmark har sågar stemt imod
at arbejde for at finde bedre og mindre lidelsesvoldende
fangstmetoder. Det er pinligt,
og danske dyrevenner må gøre politikerne
klart, at vi ikke finder os i, at blive regnet for
hvalfangernation.
Internaterne rundt om i landet har brug
for mange frivillige hænder. Du kan se
adresselisten over internater på side 23,
og kontakte det nærmeste internat, hvis
du har lyst til at hjælpe kattene og Kattens
Værn aktivt.
IWC afholder deres årlige møde næste gang i
juni 2005. Danmarks repræsentant, der skal
stemme om forslag om at ophæve moratoriet,
skal have et mandat med hjemmefra.
Dvs. at de danske politikere kan ændre den
sørgelige kurs ved at sørge for, at mandatet er
hval-venligt, støtter moratoriet og står fast på
at bevare og udvide reservaterne.
Kattens Værn opfordrer dig til at hjælpe hvalerne
ved at sende et postkort til Statsminister
Anders Fogh Rasmussen og Miljøminister
Connie Hedegaard og få venner, familie og
bekendte til at gøre det samme. Det er vigtigt
at befolkningen markerer sin holdning inden
IWC mødet i juni.
Du kan bestille postkort på tlf.: 70 27 37 17
og på www.dyrenes-venner.dk/bestil.html
Du kan læse mere om hvalerne, moratoriet,
undtagelserne og den danske holdning på:
www.dyrenes-venner.dk/kampagner.html
W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN
13

Formandens beretning 2005
Kattens Værn afholdt generalforsamling fredag d. 8. april 2005. Poul Holm fortalte om årets gang i Kattens
Værn, og vi har valgt at bringe formandens beretning her:
Tekst: Poul Holm, formand for Kattens Værn
Efter sidste års generalforsamling så bestyrelsen
således ud:
Jeg selv – som efterfølgende blev konstitueret
som formand, Grethe Green Jensen,
som blev konstitueret som næstformand,
Karen-Margrethe Bloch fra Frederiksberg,
Ingrid Petersen fra Fyn, Jytte Holm-Larsen,
som fortsat fungerer som foreningens advokat,
Lotte Vennevold fra Jylland og som nyvalgt
dyrlæge Gregers Gregersen fra Aalborg.
Som suppleanter valgtes: Helle Christiansen,
Lene Graziano og dyrlæge Tom Schantz Kristensen.
Umiddelbart efter generalforsamlingen blev
Lotte Vennevold ansat som inspektør i det
jyske, hvorfor hun trådte ud af bestyrelsen
og overlod pladsen til førstesuppleanten
Helle Christiansen.
Vi har i årets løb afholdt i alt 6 bestyrelsesmøder,
nogle få forretningsudvalgsmøder, og
jeg har som formand og sammen med vores
direktør og advokat deltaget i en del møder
med andre organisationer og samarbejdspartnere.
Samlet har vi forsøgt efter bedste evne
og indenfor de givne økonomiske rammer at
leve op til organisationens formålsparagraf.
Medlemsskaren
Igennem året har vi fortsat den oprydning i
medlemskartoteket, som var en nødvendighed
efter tidligere tiders manglende opfølgning,
og vi kan nu konstatere, at medlemsskaren
svinger omkring 16.000.
Jeg har netop læst, at Dyrenes Beskyttelse
mener at have omkring 80.000 medlemmer.
Hvis vi brugte 6 mio. kroner årligt til
at hverve medlemmer for, kunne vi sikkert
have lige så mange, men vi vil hellere have
medlemmer, der støtter for sagens skyld i
stedet for alle dem, der kan købes.
Vi har forsøgt med udgiftsneutrale hvervemetoder,
som har givet os lidt flere medlemmer,
men fortsat mener vi, at sagen i sig selv
bør bære og udvikle medlemstallet.
14
Genudsætningsordningen
Et af KVs vigtigste formål er at sikre bedre
forhold for danske katte, herunder og samtidigt
sikre at flest mulige katte bliver neutraliserede
og øremærkede. Således at bestanden
af herreløse vildtlevende katte bliver sundere
og forhåbentlig også mindre. Vi har konstateret
et fald i ønsket om genudsætninger,
hvilket vi tør udlægge som resultat af de allerede
foretagne med et deraf følgende mindre
behov for genudsætninger.
Vores aftale med Den Danske Dyrlægeforening
er revideret og gjort lidt mere administrativt
håndterligt, hvilket muligvis kan
have påvirket genudsætningstallet – men vi
følger nøje, hvorledes vi bedst muligt kan
leve op til dette – som er et af vore hovedformål.
Med den nye kommunestruktur kan
der være behov for yderligere tiltag på denne
front, og vi vil derfor – så snart vi kan overskue
den nye struktur - rette henvendelse til
alle de nye storkommuner.
Det lokale netværk
Vi arbejde fortsat på at tilrettelægge en landsdækkende
struktur for KV – en struktur som
bedst muligt – både konstruktivt og økonomisk
- kan forvalte vore opgaver ud over hele
landet. I denne struktur indgå vore nye tiltag
med at kombinere nye internater med lokale
dyrehospitaler. I november åbnede vi således
et nyt internat i Herning i nær tilknytning
til og samarbejde med Herning Dyreklinik.
Samarbejdet synes at blive frugtbart, og det
er tænkeligt, at det er den vej, vi skal gå
fremover. Dels er samarbejdet imellem klinik
og internat godt og nært og dels er det
økonomisk en fordel. Pr. 1. maj fortsætter vi
så med en klinik i Slagelse i nært samarbejde
med Slagelse Dyrehospital – i en helt ny bygning.
Et samarbejde vi også ser frem til.
Vort internat i Aalborg – kører jo fortsat
fremragende under Vera Langes myndige og
dygtige ledelse. Internatet må fortsat siges at
være vel drevet og lokalafdelingen i Aalborg
er en ønskemodel af en afdeling. Vel fungerende
og flot.
Desværre har vi set os nødsaget til at lukke
K AT TENS VÆRN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK
vore internater i Aarhus og Fredericia. Aarhus
internatet var i et privat hjem i et rækkehuskvarter.
KV mener ikke, at vi fortsat
kan støtte denne sammenblanding af private
stuer og de internater, som vi lægger navn til,
og hvorfra vi skal formidle til andre hjem.
Hertil kommer, at vi ikke kan opnå hverken
politi- eller veterinær accept af denne
driftsform. Det samme gjorde sig gældende
i Fredericia og da vores internatsleder dels
opsagde sin stilling som leder af internatet
og dels valgte at flytte fra villaen i Fredericia,
en villa som KV netop havde købt, valgte vi
også her at lukke internatet. Vi har nu haft et
rengøringshold derovre og gjort villaen salgbar
og den er udbudt til salg her i den nys
overståede Påske.
Odense og Frederiksberg kører som vanligt
fint, men der er naturligvis grund til hele tiden
at følge omkostningerne.
Nogle vil sikkert synes, at det er følelseskoldt
at tale om disse tal, men lad mig sige det så
kraftigt, som der åbenbart er behov for. Hvis
Kattens Værn skal leve op til at redde flest
mulige katte i DK – og det vil vi gerne, så
er vi piske nødt til hele tiden at se på vores
økonomiske formåen, og derfor er det også
bydende nødvendigt, at vi har en daglig leder,
som hele tiden holder sig dette for øje.
Inspektører
Et andet aspekt i vort arbejde er synliggørelsen
af KVs arbejde, og dette sker i stor udstrækning
ved hjælp af en stab af veluddannede
dygtige inspektører. Året har også været
brugt til at forbedre vores indsats på dette
område. Det er dels gjort gennem en rationalisering
af arbejdet, således at inspektører
fra deres biler kan stå i direkte forbindelse
med hovedkontorets EDB-system og på den
måde nedbringe køretiden væsentligt. Det er
vort mål – ikke mindst med henblik på den
kommende kommunalreform - at kunne
dække det meste af Danmark bedst muligt,
så vi kan servicere så mange kommuner som
muligt. Lige nu servicerer vi omkring 60 af
kommunerne.
Vi har flyttet en af vore inspektører ud til
Vestsjælland – det var så heldigt, at Henrik
netop valgte at bosætte sig i denne region.
Vi har ansat en inspektør, som kan tage sig
af trekantområdet Fyn/Jylland, vi har ansat
en i det sønderjyske og vi har udstyret vores
Aalborg-inspektør med en af vore nye biler,
så han også kan koncentrere sig mere om inspektørtjenesten.
Det er vort ønske også at
kunne dække Vestjylland og det har vi søgt
om midler til.
Lad mig her nævne et andet tiltag som vi har
gjort. Som det vil huskes fra tidligere beretninger
blev der på Finansloven afsat en pulje
på nu 5 mio. kroner som var beregnet til Dyrenes
Beskyttelses arbejde med opsamling af
trafikkvæstede dyr. I betragtning af, at DB
årligt modtager mere end 30 millioner kroner
i arv og i betragtning af, at de årligt bruger
op til 6 millioner kr. på medlemshvervning,
var vi nogle, der mente at disse statsmidler
- de 5 millioner - meget vel kunne bruges på
lidt bredere dyrevelfærd. Og vi fik udvirket,
at disse midler nu er flyttet til en ”dyrevelfærdspulje”,
som kan søges af alle organisationer.
Vi har søgt denne pulje om midler
til netop at kunne dække Vestjylland, og vi
har allerede et emne til en inspektør i dette
område. Nu nævnte jeg de gode inspektører
vi har i det jyske – og Vestsjælland - men
vi skal ikke glemme, den dygtige stab vi har
her på det øvrige Sjælland, som virkelig gør
KV synlige i kommunerne i og omkring hovedstaden.
Jeg skal så blot her tilføje, at vi i
Aarhus fortsat har en freelance inspektør og
efter samme model på Fyn, hvor vi har en
deltidsansat inspektør. Der skal lyde en stor
tak til vore inspektører for deres – ikke altid
lige – behagelige arbejdsindsats.
Personale
Når det er nævnt, skal jeg også nævne vort
dygtige personale på kontoret, som gør et
kæmpe arbejde for at holde organisationen
i gang. En anden ting, der ligger mig meget
på sinde er de mange frivillige, som ofrer tid
på vore internater og også med det praktiske
arbejde i administrationen. En meget stor
tak til dem.
Vores dygtige leder af internatet på Frederiksberg
har vi udnævnt til supervisor for
alle vore internater, og hun vil i det kommende
år besøge disse for at sikre, at vi får en
ensartet procedure over hele landet – hvilket
bestyrker vor position både over for myndigheder
og over for alle dyrlægerne.
Klinikken
I årets løb valgte vores faste dyrlæge Tom
Schantz Kristensen at sige farvel til sin klinik
i Skovlunde for helt at hellige sig arbejdet
med kattene. Dette har medført, at vi
nu har 3 dage åbent om ugen på klinikken
på Frederiksberg, ligesom vi med glæde og i
større grad har trukket Tom ind i det forskningsarbejde,
der ligger omkring kattene.
Jeg tør godt sige, at har vi ikke Danmarks
dygtigste katte-dyrlæge så har vi hvert fald
en af de bedste.
Lad mig kort vende tilbage til administrationen,
før jeg vender blikket ud til vore omgivelser.
EDB
Som oplyst tidligere har vi kæmpet med en
lang række IT vanskeligheder, hvilket har
kostet foreningen store summer. Årsagen
hertil skyldes, en kontrakt, hvorefter vi blev
bundet op på nogle systemer, som konstant
krævede udefra kommende assistance.
Vi har nu ansat en IT-ansvarlig, som inden
for vore egne rækker kan styre hele IT systemet
og assistere de ansatte i opståede problemer.
Vi venter store besparelser på denne
konto.
Samarbejde
KV har fortsat 2 pladser i Dyrenes Dags
Komité, hvor vi har et godt samarbejde med
Værn for Værgeløse Dyr, Dansk Dyreværn
i Aarhus, Husdyrenes Vel på Fyn og i år
suppleret med Dyrenes Venner. Ved siden
af er vi med i Dyreværnsorganisationernes
samarbejdsudvalg, (DoSu) som ud over de
før nævnte 4 organisationer også rummer
Dansk Dyreværn Aalborg, Hestens Værn,
Daniche, Arbejdsgruppen Dyrenes Stemme,
Dyreværnsforeningernes fællesråd m.fl. Vi
har i DoSu efterhånden fundet en samarbejdsform,
som er et gode for dyrevelfærden
i Danmark, og som også politikerne har fået
øjnene op for.
Det Danske Katteregister
Til slut vil jeg omtale en meget vigtig sag for
KV, nemlig Det Danske Katteregister.
Sidste år omtalte jeg Det Dyreetiske Råds
indstilling til Justitsministeriet vedrørende
en evt. kattelov og en registrering af katte.
Rådet anbefalede ikke en egentlig lov, men
en række bestemmelser, som skulle gøre forholdene
for de danske katte bedre. Blandt
disse forslag var en henstilling om, at der nu
blev skabt et landsdækkende katteregister
– og kun ét, som skulle arbejde under mini
steriets auspicier. Der er for tiden 2 registre
i DK – tidligere var der 3, men Dansk Dyreværn
i Aarhus valgte for nogle år siden at
fusionere med vores register, som har navnebeskyttelse
på ”Det Danske Katteregister”.
I årets løb har vi ført en lang række
forhandlinger med Inges Kattehjem for at få
tilvejebragt et fælles register. Vi har søgt at
skabe noget, der ligger så tæt op ad hunderegisteret
som muligt. IK stillede os imidlertid
over for sådanne krav, så vi måtte opgive en
fornuftig løsning. Derfor valgte vi i sidste
måned at tage kontakt til Den Dansk Dyrlægeforening
for at skabe et samarbejde om
et sådan register. Vi fik en meget konstruktiv
dialog, som resulterede i, at vi umiddelbart
før Påske kunne stifte foreningen ”Det Danske
Katteregister” og senest har vi lagt sidste
hånd på en vedtægt, som Dyrlægerne og vi
er enige om. Dette blev publiceret tirsdagen
efter Påske i en pressemeddelelse og i dag er
der gået en invitation til Inges Kattehjem,
Dyrenes Beskyttelse, DoSu, Felis Danica og
Dyrefondet til et møde i næste uge, hvor de
nævnte organisationer vil blive inviteret til
at indgå i denne forening. Vi har fra politisk
hold fået ros for og støtte til fremgangsmåden.
Og så skal jeg slutte med at takke foreningens
direktør for aktiv og initiativrig indsats,
ligesom jeg skal takke mine bestyrelseskolleger
for et godt hyggeligt og konstruktivt
samarbejde. Bestyrelsen i Kattens Værn er
alle ulønnede – modsat andre større organisationer
- men vi tillader os en gang imellem
at gå ud og spise et måltid som tak for
indsatsen.
Og endeligt og ikke mindst tak til medlemmerne
for opbakning og støtte – lad mig,
måske lidt blasfemisk, men med bibelens ord
– sige – gå ud og mangfoldiggør jer.
W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN
15

Læsernes side
Vil din kat også være fotomodel?
Vi er ved at forny vores fotokartotek
i Kattens Værn og mangler
bl.a. gode meget skarpe og tydelige
kattefotos til både Kattens
Venner og Kattens Værns
informationsmateriale. Fotos til
forsiden af Kattens Venner skal
være mindst 10 cm i bredden og
15 cm i højden.
Alle fotos af katte er velkomne
– også af ældre katte – og i alle
tænkelige og utænkelige situationer.
Eneste krav er at de skal
være meget skarpe og tydelige, så
de kan bruges til at trykke.
Udover fotos vil vi stadig gerne
modtage din bedste kattehistorie.
Skriv max en A4 side og
indsend dit bedste kattefoto.
Husk altid at sende en kopi, da
vi ikke kan påtage os at returnere
det indsendte materiale.
Kattens Værn forbeholder sig
ret til frit at bruge alt indsendt
materiale.
Send din kattehistorie og foto til
Kattens Værns sekretariat, Mariendalsvej
5, 2000 Frederiksberg
og mærk kuverten ”læsernes
side”. Du kan også kontakte
redaktøren direkte på e-mailadressen:redaktionen@kattensvaern.dk.
Hvis du sender fotos
elektronisk er det meget vigtigt,
at de er i en høj opløsning.
Da Daisy blev væk!
Det var en værre historie.
Vi bor på øverste etage (5. sal) med dejlig
altan og fri adgang for Daisy til at boltre sig
med spring op på taget og rundt omkring.
Det har hun nydt lige fra hun var stor nok til
at komme ud for 3 år siden.
FOTO: BENTE KRISTINE
FOTO: ERNA MØLLER
FOTO: BENTE KRISTINE
Men så en dag blev jeg bekymret, da hun hen
ad aften ikke kom ind, som hun plejer, da
jeg raslede med hendes mad. Det plejer ellers
altid at lokke hende.
Det blev mørkt – ingen Daisy trods min ihærdige
kalden og ”raslen”. Nu blev jeg virkelig
bange for, at hun var landet på et andet tag,
og ikke kunne komme op. Jeg har frit udsyn,
men kunne ikke se hende på de andre tage.
Natten gik – søvnløs var jeg. Klokken 2 stod
jeg op, gik ned i gården med lommelygte og
mad, gik rundt og kaldte. Ingen Daisy.
Kort fortalt gik der 9 dage, med nattevandringer,
dagvandring flere gange, kalden og
leden. Væk var hun. Jeg satte sedler op i alle
opgange og opslagstavler, i flere butikker på
vejen. En annonce i lokalavisen kunne måske
hjælpe, hvis nogen havde taget sig af hende,
eller ikke havde set hendes øremærkning.
Hun har aldrig været nede i terrænet, så hvis
hun var landet nede et sted, var det svært for
hende at finde op til os.
Endelig en dag ringede telefonen, en nabo
havde set ”noget sort” på et af de andre tage.
Jeg ilede ned, og manden gik med. Jeg kaldte...
Og vupti kom hendes kære lille ansigt til
syne, oppe på et 3. sals tag, hvorfra hun hverken
kunne komme ned eller op. Hun rendte
FOTO: ERNA MØLLER
FOTO: BENTE KRISTINE
frem og tilbage, og jeg løb op i opgangen til
en beboer, som kunne åbne vinduet, hvorfra
jeg kaldte på hende og først kiggede hun
lidt, så tog det ellers fart med at komme hen
til mig i vinduet. Stor, stor gensynsglæde.
FOTO: BENTE KRISTINE
P.S:
Kattens Værn anbefaler, at man opsætter et sikkerhedsnet til vinduer og
altandøre, så man trygt kan lukke op for den friske luft - uden du risikerer at
katten falder ud og kommer til skade eller forsvinder. Du kan læse mere om
sikkerhedsnet i folderen ”Pas på katten i sommervarmen”, som kan hentes på
www.kattens-vaern.dk under ”katteråd”, ”brochurer og pjecer”.
Så lille og let var hun blevet. Hun puttede
sig ind til mig, og jeg kunne gå hjem med
hende. Jeg tudbrølede af glæde. Så skulle der
rekognosceres, da vi kom ind – jo, det var da
rigtignok her hun boede. Hun gik hen og
drak vand – meget – lagde sig ind på min
seng, og sov til næste formiddag, nærmest
helt bevidstløs, kun afbrudt da jeg skulle op
i løbet af natten, straks efter var hun nede på
gulvet i et spring og fulgte i hælene på mig, til
jeg gik i seng igen. Vi krammer og nysser og
kæler meget mere end tidligere, og hun viger
ikke fra mig. Jeg er sikker på, hun har fået
en lærestreg. Det pudsige var egentlig, at det
var samme dag, jeg havde afleveret annoncen
med efterlysningen, at hun kom hjem om
aftenen. Så den kunne aflyses næste dag. Der
gik faktisk også 5 dage, før hun vovede sig
ud på altanen igen, og nu bliver hun på rækværket.
Det eventyr var vist nok for hende.
Dyrlægen, som vi naturligvis besøgte, syntes
hun havde klaret sig rigtig godt, hun havde
hverken skrammer, brud eller andre gener
– var kun sulten.
Venlig hilsen fra hendes ”mor”
Bente Kristine
FOTO: BENTE KRISTINE
Til Kattens Værn
Ud af mine 3 katte har jeg valgt at beskrive
Gertrud. Hun er en Hellig Burma og lige
så rund og mild indeni som udenpå. Trods
sit nuttede udseende, er hun den modigste
af kattene og klatrer højest i æbletræet eller
spankulerer på naboens tag. Hun er lige blevet
3 år.
K AT TENS VÆRN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN
16 17
Venligst
Lis Langballe
FOTO: LIS LANGBALLE

Katteinternat
på engelsk
Kattens Værns repræsentant Yvonne Thomsen har været på studietur til
England. Her besøgte hun et dyreinternat, som hun fortæller mere om her.
Tekst og foto Yvonne Thomsen.
Tiden flyver, og nu er det allerede et års tid
siden, jeg som veterinærsygeplejerske-elev
deltog i en studietur til England. Vi besøgte,
blandt mange andre spændende steder,
Wood Green Animal Shelter i Godmanchester
ved Cambridge, og jeg har lige siden haft
lyst til at dele denne del af oplevelsen med
læserne af Kattens Venner.
Organisationen
Wood Green Animal Shelters er en velgørenhedsorganisation,
som blev grundlagt i 1924
og som i dag driver 3 internater i det sydlige
England. Internatet i Godmanchester er
hovedkvarteret for organisationen, og et af
de største dyreinternater i Europa. Foruden
katte huser internatet bl.a. hunde, heste, kaniner
og geder.
Wood Green Animal Shelters’ formål er at
tage uønskede og herreløse dyr ind, give dem
husly og pleje, finde nye hjem til dyrene, og
at tilbyde rådgivning og støtte til dyreejere.
Man tager imod ca. 6000 dyr om året og finder
nye hjem til 90 % af disse.
Dyreværnsarbejde koster penge
Det koster ca. 11.000 engelske pund, dvs.
ca. 120.000 kr., pr. dag at drive de tre internater.
Midlerne stammer på den ene side
fra velgørenhed fra mennesker, der har ladet
deres arv gå til organisationen, medlemsdonationer,
fonde og støttegrupper. På den anden
side driver organisationen en forretning
ved bl.a. at udleje mødelokaler og ridebane,
at drive en butik, hvor man sælger kalendere,
t-shirts, postkort osv. til de besøgende
på internaterne, ved driften af en café og en
genbrugsbutik og ved at udgive et blad. Al
indtjening går til arbejdet med dyrene.
Kæledyrsgudstjeneste
Wood Green Animal Shelters deltager ligeledes
i forskellige arrangementer, såsom
hunde- og katteudstillinger, landbrugsudstillinger,
loppemarkeder osv. Da vi besøgte
18
internatet i Godmanchester, stod den årlige
kæledyrsgudstjeneste for døren. Gudstjenesten
skulle holdes i Peterborough Cathedral.
”En gudstjeneste for velsignelse af dyrene, og
dem, der passer på dem. Mennesker og dyr
er alle meget velkomne”, stod der på opslagene
og i de foldere, man delte ud. Under
gudstjenesten ville dyrene blive velsignet, og
der ville være en procession med brugshunde
og forskellige dyr fra internatet. Under gudstjenesten
blev der samlet ind til dyrene.
Feng Shui katte
Katte-afdelingen på internatet i Godmanchester
har plads til ca. 60 katte. Bygningerne
er indrettet efter Feng Shui-princippet, en
indretningsform, der er baseret på gammel
kinesisk visdom og som er enkel og logisk
og tager hensyn til miljøet. Bygningerne er
derfor af træ, og de er designet på en måde,
så luften kan passere let og frit. Kattene har
direkte adgang fra bure til løbegårde, således
at de selv kan bestemme, om de vil have
kontakt med de mennesker, der kommer og
ser på dem, eller ej.
Lille og sød eller stor og grim
Kattene bliver modtaget på internatet, uanset
alder. Når katten kommer ind på internatet,
får den lov at falde til ro i indslusningsafdelingen,
hvor den bliver den dyrlægetjekket
og behandlet mod orm og lopper, testet for
katte-aids og katte-leukæmi og kastreret eller
steriliseret. Efter ca. 4 dage kommer katten
over i genhusningsafdelingen.
Der går gennemsnitligt 20 dage, før katten
er ude i et nyt og kærligt hjem. De små og
søde katte bliver generelt adopteret først,
men også de grimme katte er i høj kurs: De
er nemlig anderledes og falder i øjnene på
folk. De helt almindelige sort/hvide huskatte
bliver på internatet længst.
Samarbejde mellem organisationerne
Man afviser ingen katte, men giver rådgivning
til de ejere, der gerne vil af med deres
katte. Rådgivningen er et forsøg på at løse
K AT TENS VÆRN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK
eventuelle problemer, så ejeren måske vælger
at beholde katten.
Et tæt samarbejde med de andre dyreværnsorganisationer
i England betyder, at der ikke
findes en venteliste for katte, der har behov
for en plads på internatet. Hvis der er fuldt
hus på det ene internat, kan katten formidles
videre til en af organisationens andre
internater eller til et internat, der drives af
en anden organisation. Alle organisationer
arbejder for det samme formål, nemlig dyrenes
velfærd, og derfor ser man hinanden som
samarbejdspartnere i stedet for at konkurrere
om de midler, der er til rådighed fra private
givere. Englænderne har en lang tradition for
at donere penge til velgørenhed, deriblandt
til dyreværnsorganisationer. F.eks. har Wood
Green modtaget én enkelt arv på 1,3 millioner
pund, svarende til ca. 14,3 millioner kr.!
Wood Green Animal Shelters tager ingen
fast pris for de katte, der formidles ud i nye
hjem fra internatet, men beder de nye ejere
om at give en donation til foreningen. Foder,
kattegrus, husly, pasning og pleje og dyrlægebehandling
betyder, at hver kat, der går
gennem internatet, koster organisationen ca.
4000 kr.
Penneven med et dyr
De dyr, som det af forskellige årsager ikke
lykkes at formidle ud i nye hjem, kan få livsvarigt
ophold på internaterne, via ”Penpal
Pets”-ordningen. Man kan således blive penneven
med ét bestemt dyr på internatet og
på denne måde yde støtte til dets ophold.
Det varer nok længe, før vi i Danmark får
råd til at bygge katteinternater i Feng Shuistil.
Spørgsmålet er nok også, om arkitekturen
betyder alverden for kattene. Under alle
omstændigheder var det meget interessant at
se, hvordan vores med-dyrevenner i England
har valgt at forsøge at løse problemet med de
uønskede og hjemløse katte. Også dér findes
der ildsjæle, som er parate til at gøre alt, hvad
de kan for kattene, og dét er godt at vide.
Hvis du vil vide mere om Wood Green Animal
Shelters kan du besøge organisationens
hjemmeside på www.woodgreen.org.uk
NYHED
At se mere.
Og lære hurtigere.
*Varemærker tilhører Hill’s Pet Nutrition, Inc. ©2005 Hill’s Pet Nutrition, Inc.
Ligesom babyer lærer hvalpe og killinger om
verden omkring dem ved at se og undersøge alt.
Et vigtigt element i denne proces er omega-3 fedtsyren DHA. DHA forekommer naturligt i modermælk,
og er essentiel for en sund udvikling af hjernen og synet.
Alle Hill’s Puppy og Kitten produkter er nu tilsat naturlig DHA for at stimulere dem til at lære mere.
Med det rigtige foder kan du således give din hvalp eller killing den bedste start på et sundt liv,
idet den bliver mere livlig, mere modtagelig over for træning og mere omgængelig.
Hill’s Puppy og Kitten foder med naturlig DHA fås hos dyrlæger og dyrehandlere.
Yderligere oplysninger fås hos:
Jørgen Kruuse A/S på tlf. 72141414 eller på www.hillspet.com/DHA.
Dyrlægens valg af foder til sin
egen hund og kat

BØRNENES EGNE SIDER
Børnenes brevkasse
Brevkasseredaktør Yvonne Thomsen er
veterinærsygeplejerske-elev og repræsentant
for Kattens Værn.
Få svar på dine spørgsmål om
katte: Send os et brev og helst
med en tegning eller et fotografi
af dig og din kat.
Tegningen skal helst være på
hvidt A4 papir og tegnet med
klare farver.
Vi kan ikke love, at alle
spørgsmål og tegninger bliver
bragt i bladet, men alle vil
få et svar på deres spørgsmål.
Din tegning eller fotografi vil
ikke blive sendt tilbage. Hvis
dit spørgsmål bliver bragt i
næste nummer af Kattens Venner,
får du en sød kat, lavet
som sprællemand i træ.
Send dit spørgsmål til Kattens
Værns sekretariat,
Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg,
og mærk kuverten
”børnenes brevkasse”. Du
kan også sende en e-mail til
redaktionen@kattens-vaern.
dk – husk at skrive dit navn,
adresse og din alder. Hvis du
sender fotos og tegninger elektronisk,
skal de være i en høj
opløsning – få eventuelt din
far eller mor til at hjælpe.
?
SPØRGSMÅL:
Hej Yvonne,
Her er vores kat ”Mismis”, som
vi hentede hos Jer i september
2003. Han har det godt og fanger
mange mus og også nogle
sangfugle, det sidste er ikke så
godt. Vi har mange skader i haven,
men dem er han bange for
og ligger kun på lur i behørig
afstand. Hvorfor jager Mismis
ikke skaderne? Ind imellem
kommer der nogle fede skovduer
forbi, og dem jager han
gerne, selvom de er lige så store,
som ham selv. Vi er meget glade
for ham, så det var endnu en af
Jeres skilsmissekatte-historier,
som endte godt.
Kærlig hilsen
Theresa Larsen, 10 år.
!
SVAR:
Kære Theresa,
Tak for dit brev og din fine tegning.
Det er dejligt at høre, at Mismis
har fået det så godt hos Jer, og
at han hjælper Jer ved at fange
mange mus. At vi godt kan lide
sangfuglene, og helst ikke vil
have, at han fanger dem, kan
han ikke vide – han synes sikkert
bare, de er en lækker mundfuld,
ligesom musene.
Hvorfor Mismis jager duerne
men ikke skaderne, kan det være
svært at svare præcist på. Skaderne
i min have er nogle skrappe
fyre, som skræpper op og skælder
meget ud, når jeg viser mig
sammen med mine katte. De er
også meget opmærksomme på,
hvad der sker omkring dem, og
skynder sig væk, hvis de mener,
der er fare på færde. Skader lever
bl.a. af insekter, snegle og andre
fugles æg og unger, som de
snupper oppe i rederne.
Duer lever mest af frø, som de
finder på jorden, hvor de er lette
at snige sig ind på for katten.
Duerne skælder heller ikke sådan
ud, som skaderne gør, når
katten kommer. Katten synes
måske, de er et lettere bytte og
at det er klogest at holde sig
på afstand af de skrappe skader.
Måske smager duerne også
bedre. Der er i hvert fald mange
mennesker, der godt kan lide at
spise duer.
Med venlig hilsen
Yvonne.
SPØRGSMÅL:
Kære Kattens Værn.
Hvorfor har min kat Freya (2
år) dårlig ånde? Skal hun eller
må hun få børstet tænder?
Med venlig hilsen
Dana Hjort Widenborg, 7 år.
SVAR:
Kære Dana.
Der kan være mange grunde til,
at en kat har dårlig ånde. Måske
har den bare spist noget, der
lugtede grimt, og så går lugten
hurtigt væk igen. Hvis lugten
bliver ved med at være der, er
det bedst at få katten undersøgt
hos en dyrlæge. Katten kan også
have dårlig ånde, fordi den er
syg.
Det kan, som du selv skriver,
også være fordi, katten har dårlige
tænder, at den lugter grimt
ud af munden. Hvis den gør det,
hvis der er brune belægninger på
tænderne, hvis katten har svært
ved at tygge sit foder, savler eller
rører ved munden med sin pote,
skal man tage til dyrlægen og få
tænderne undersøgt. Dyrlægen
kan så bedøve katten og rense
dens tænder grundigt. Hvis der
er tandkødsbetændelse, tandbylder
eller løse tænder, kan katten
have det rigtig dårligt, og den vil
få det meget bedre efter at have
været hos dyrlægen.
Når tænderne så er rene og raske,
skal man sørge for, at de
ikke blive beskidte og syge igen.
Det nemmeste er nok at give
katten et tørfoder, der er særligt
beregnet til at holde tænderne
rene. Sådan et foder kan man
bl.a. købe hos dyrlægen.
Man kan også børste kattens
tænder med en meget blød
tandbørste og en særlig kattetandpasta,
der smager dejligt af
kød. Det er nok lettest at få lov
at børste tænder på sin kat, hvis
den har været vænnet til det, fra
den var helt lille.
Når man skal vænne katten til
at få børstet tænderne, skal man
huske, at det skal være en god
oplevelse for den. Man kan starte
med bare at lade den slikke
lidt af tandpastaen af tandbørsten,
mens man roser og kæler
for den. Nogle katte synes, det
er sjovt at tygge på tandbørsten.
Det renser også tænderne, så det
skal man bare lade den gøre.
Senere kan man lige så forsigtigt
prøve at børste lidt på kindtænderne
med tandbørsten. Hvis
det går godt, kan man gøre lidt
mere hver gang, uden at tvinge
katten, men med masser af ros
og hygge. Katten er mest ømskindet
omkring tandkødet ved
fortænderne, så dem skal man
først børste, når man er blevet
rigtig fortrolig med det. Hvis
man kan få lov til det, er det
godt for katten at få børstet tænderne
ca. 2 gange om ugen.
Med venlig hilsen
Yvonne.
K AT TENS VÆRN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN
20 21
?
!

Betænk Kattens Værn
Kattens Værn arbejder på at skaffe så mange
midler som muligt til vores arbejde for nødstedte
katte.
Mange katte er vildtlevende og herreløse
uden mennesker til at sikre de får mad og
bliver plejet i tilfælde af sygdom.
Disse vildtlevende herreløse katte, baggårdskatte
og sommerhuskatte har brug for din
hjælp.
I kattens Værn søger vi at hjælpe, alt det vi
kan. Men et så omfattende arbejde koster
mange penge. Din hjælp til foreningens
arbejde er afgørende for, hvor mange
katte, vi kan hjælpe.
Ordinær generalforsamling 2005
Vi bringer her de væsentligste punkter fra referatet af
Kattens Værns generalforsamling d. 8. april 2005.
Valg af dirigent
Poul Holm foreslog advokat Per Tørslev som dirigent, og dette blev
vedtaget. Han takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen
var lovlig indkaldt i Kattens Venner nr. 1 2005, dagsordenen
i overensstemmelse med foreningens vedtægter, og erklærede derfor
generalforsamlingen for beslutningsdygtig og dagsordenen tiltrådt.
Berit Foersom valgtes som referent.
Formandens beretning
Dirigenten gav ordet til Poul Holm, der aflagde sin beretning. (Se
hele beretningen på side 14 og 15). Efter lidt kommentarer til beretningen
fra salen, blev beretningen godkendt.
Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse
Regnskabet blev fremlagt af foreningens revisor Karsten Reher. Regnskabet
blev afleveret uden forbehold og ingen supplerende bemærkninger.
Efter nogle få spørgsmål til regnskabet, blev det enstemmigt
godkendt.
Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 175 kr. Der er ingen indsigelser,
og derfor blev forslaget vedtaget enstemmigt.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
På valg var Grethe Green Jensen og Helle Christiansen og bestyrelsen
anbefalede, at de 2 skulle fortsætte deres arbejde i bestyrelsen. Da
der ikke var andre forslag til kandidater, blev begge genvalgt. Tom
Schantz Kristensen og Lene Graziano blev genvalgt som suppleanter
til bestyrelsen.
Du kan betænke kattene og Kattens Værn,
når du opretter testamente. Testamentet
oprettes gratis hos foreningens advokat Jytte
Holm-Larsen, Kongevejen 54, 2840 Holte,
telefon 70 26 70 25
Kattens Værn er fritaget
for arveafgift.
FOTO: KETTY DAMGAARD NIELSEN
Valg af revisor og revisorsuppleant
Revisionsfirmaet Karsten Reher ApS, Søborg Hovedgade 151, 2860
Søborg, blev genvalgt.
Eventuelt
Efter et par enkelte spørgsmål vedr. internatsdrift var der ikke flere
spørgsmål til punktet ”eventuelt”. Dirigenten takkede for god ro og
orden, og erklærede generalforsamlingen for afsluttet. Poul Holm
sluttede med at takke dirigenten for hans arbejde.
Kattens Værns bestyrelse 2005
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig som følgende:
Poul Holm, formand, Jytte Holm-Larsen advokat og næstformand,
Grethe Green Jensen, Karen-Margrethe Bloch, Ingrid Petersen, Gregers
Gregersen og Helle Christiansen. Suppleanter: Lene Graziano og
Tom Schantz Kristensen, dyrlæge.
Internater 25 %
Kattens
Venner 4 %
Sådan brugte vi pengene 2004
KVTJ biler mv. 29 %
Administration 16 %
Adm., porto,
kontorart., tlf.,
rengøring mv. 7 %
Foldere 3 %
EDB 8 %
Ejd. Frb, varme
vand, el 2 %
Revisor, advokat 6 %
Lokalafdelinger
Internater
Kattens Værn Frederiksberg
Sekretariatet:
Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg, Telefon: 38 88 12 00,
Telefontid mandag til torsdag kl. 10 – 14, dog lukket mellem 12 – 12.30.
Fax: 38 88 12 05. E-mail: kv@kattens-vaern.dk
Internatet:
Internatsleder Tine Fosdal
Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg
Telefon: 38 88 12 00, telefontid mandag – torsdag 10 – 13
Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13 - 18
Første lørdag i måneden kl. 13 - 16
E-mail: frederiksberg@kattens-vaern.dk
Kattens Værn Odense
Internatsleder Sonja A. Nielsen
Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S.
Telefon: 65 95 71 75, telefontid onsdag – lørdag kl. 13 – 14
Åben for formidling: onsdag – torsdag kl. 14 – 17,
fredag kl. 14 – 19, lørdag kl. 14 – 17
E-mail: odense@kattens-vaern.dk
Kattens Værn Aalborg
Internatsleder Vera Lange
Struervej 80, 9220 Aalborg Ø
Telefon: 98 15 12 88
Åben for formidling: fredag kl. 14 – 17
og lørdag kl. 12 - 15, eller efter aftale.
E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk
Vorup Dyrehospital
ved/Grete Garbus
Sallingvej 5, Vorup, 8900 Randers
www.vorupdyrehospital.dk
Telefon: 86 41 78 00, telefontid: hverdage kl. 8 – 17.
E-mail: vorup@kattens-vaern.dk
Sønderborg og Omegns Kattelaug
Formand Solvejg Johanning
Damgade 92 A, 6400 Sønderborg
Telefon: 74 42 13 10
Åben for formidling: onsdag kl. 19 – 21, lørdag kl. 14 – 16
E-mail: soenderborg@kattens-vaern.dk
Kattens Værn Hundested
ved/Gretha Nielsen
Ole Sørensvej 10, 3390 Hundested.
Telefon: 47 93 91 55.
Åben for formidling efter aftale.
E-mail: hundested@kattens-vaern.dk
Herning Dyrehospital
Veterinærsygeplejerske Heidi Larsen
Hedelandsvej 27, 7400 Herning.
www.herningdyrehospital.dk
Telefon: 97 12 77 20, dyrlægens telefontid kl. 8 – 9 og 14 – 15.
Veterinærsygeplejersken kan træffes i hele åbningstiden
mandag – onsdag kl. 8 – 17, torsdag kl. 8 – 19 og fredag kl. 8 – 17.
Slagelse Dyrehospital A/S
Internatsleder Bettina Petersen
Rugvænget 12, 4200 Slagelse
www.slagelsedyrehospital.dk
Telefon: 58 50 51 61
Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13 – 15
Åben for formidling: Onsdag kl. 15.30 – 17.30
Lørdag i lige uger kl. 12 – 15
E-mail: kattens@slagelsedyrehospital.dk
Kattens Værn Slagelse holder åbningsreception d. 3. juni mellem kl. 14 og 18
- læs mere på side 13 i dette blad
Kattens Værns repræsentanter
Kattens Værns repræsentant
Yvonne Thomsen, Rodalsvej 7 A, 5600 Faaborg
E-mail: y.fitting@mail.tele.dk
Formidler ikke katte, men giver udelukkende rådgivning.
K AT TENS VÆ RN • W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK W W W.K AT TENS-VAERN.DK • W W W.K AT TEREGISTER.DK • W W W.ALTOM K AT TEN.DK • K AT TENS VÆRN
22 23
1
2
3
4
7
3
4
5
9
2
8
6
1
5
6
7
8
9

KATTENS VÆRN
Dronning Olgas Vej 4
2000 Frederiksberg
ID: 42244
Medlemsblad for
dyreværnsforeningen
Kattens Værn
Udkommer 4 gange årligt
Layout: Essens Kommunikation ApS
Tryk: J.P. Trykservice A/S
Oplag: 21.000
ISSN 0902-9745
Kattens Venner 3/2005
Deadline 25. juli 2005
Udkommer primo september 2005
Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for
indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder
sig ret til at redigere og forkorte de indsendte
artikler. Indsendt materiale returneres ikke.
Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter
med videre, som indsendes uopfordret.
Ansvarshavende: Jens Arnvig
Direktør Kattens Værn
Redaktør: Eva-Pernille Poulsen
redaktionen@kattens-vaern.dk
Eftertryk med kildeangivelse tilladt.
Kattens Værns sekretariat
Åbent mandag til fredag
Klokken 10 – 15
Sekretariatets adresse:
Mariendalsvej 5
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 88 12 00
Telefontid mandag til torsdag 10 – 14
Dog lukket mellem 12 – 12.30
Fax: 38 88 12 05
e-mail: kv@kattens-vaern.dk
www.kattens-vaern.dk
Telefon 70 27 04 47.
Læs mere på www.katteregister.dk
Kattens Værns bestyrelse
• Poul Holm, cand. jur., formand
• Jytte Holm-Larsen,
advokat og næstformand
• Grethe Green Jensen
• Karen-Margrethe Bloch
• Ingrid Petersen
• Gregers Gregersen
• Helle Christiansen
Suppleanter
• Lene Graziano
• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge
B
Maskinel
Magasinpost
Kattens Værns administration
Direktør Jens Arnvig
Administrationschef Tina Johansen, e-mail:
tj@kattens-vaern.dk
Regnskabschef Berit Foersom,
e-mail: bf@kattens-vaern.dk
Gavebeløb
Kattens Værn er godkendt til gave og
arveafgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede
bidrag er fra 1. januar 2005 steget
til 6400,- kr. årligt. Bidrag til den enkelte
forening skal andrage mindst 500,- kr.
Obs.: de første 500,- kr. af det samlede
bidrag er ikke fradragsberettigede. Du kan
finde flere oplysninger på www.toldskat.dk.
Gaver kan indbetales på giro 1 02 98 00,
med Dankort på foreningens hjemmeside
www.kattens-vaern.dk eller du kan få
tilsendt girokort ved at henvende dig til
Kattens Værns sekretariat.
Kattens Værn:
• Driver internater over hele landet
• Har landsdækkende formidling af katte
fra vores internater
• Støtter genudsætning af vildtlevende katte
• Hjælper kommuner og private med ind-
fangning af vildtlevende katte
• Driver Det Danske Katteregister
(ca. 340.000 katte er registreret)
• Giver professionel rådgivning om katte