F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

danskforfatterforening.dk

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 6·2012

Minitema: Læsning ud af huset!

En illustrator bliver selvudgiver

50 Shades – hvorfor fik den hug?


leder

Bibliotekerne og e-bøgerne

Det sidste års tid har bibliotekerne som forsøg udlånt e-bøger via

eReolen.dk, og det har været en gedigen succes. I juli måned, hvor

der blev reklameret på togstationerne, nåede udlånet op på 88.000.

Der er en væsentlig forskel på p-bøger og e-bøger, nemlig at ebogen

altid er ny. Den bliver ikke nusset, den kommer ikke i en særlig biblioteksindbinding,

og den kan ikke slides op. Derfor er der ikke helt samme incitament

til at købe en e-bog, når den kan lånes gratis. I hvert fald kan eReolens

succes mærkes på forlagenes salg. I juli måned blev der solgt 12.000 e-bøger,

dvs. under en syvendedel af, hvad der blev udlånt. Ingen kan sige, hvor mange

lånere der ville have købt e-bogen, hvis den ikke kunne lånes, og derfor kan

man ikke sætte lighedstegn mellem udlånstal og mistet salg. Men salget af

e-bøger er stagneret, og det har vakt bekymring hos både forlag, boghandlere

og forfattere. For selv om e-bøgerne stadig kun tegner sig for et par procent

af salget såvel som udlånet, er det uheldigt at vænne læserne til, at e-bøger er

gratis.

Gratis er det nu ikke for bibliotekerne. De betaler pr. udlån, og derfor har

de fleste kommuner lagt et loft over, hvor mange e-bøger en borger kan låne,

typisk tre eller fem pr. måned. Så alle er enige om, at udlånet skal begrænses,

der er bare ikke enighed om hvordan:

Bibliotekerne har ønsket at fortsætte med en justeret version af den nuværende

model, hvor lånerne kan vælge frit, og hvor der ikke er nogen venteliste

på e-bøgerne. Forlagene har derimod ønsket en licensordning, så en e-bog kun

kan udlånes et begrænset antal gange. Det ville give ventelister på populære

bøger, men sikre mod, at udlånet udhuler salget.

Forfatterforeningen har bakket op om licensordning, fordi vi så ville kunne

overføre modellen for biblioteksafgift fra p-bøger til e-bøger. Der ville være en

bogbestand at tælle, mens man efter den nuværende model kun kan regne på

udlånet.

I skrivende stund er forhandlingerne ikke afsluttet. Under alle omstændigheder

er Danskernes Digitale Bibliotek på vej som en central platform, som

også eReolen skal lægges ind under, og til da ventes eReolen at fortsætte som

forsøg i en eller anden form, med eller uden Gyldendal, L&R og andre store

forlag.

I mellemtiden har kulturministeren nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan

der kan indføres biblioteksafgift på e-bøger. Selv uden en ny aftale om

eReolen er der nok at diskutere, både hvad angår teknik og fordeling af afgiften.

Det betyder også, at Forfatterforeningens interne biblioteksafgiftsudvalg

bliver vakt til live igen, med nye repræsentanter for grupperne.

Det bliver ikke let at finde en model for digital biblioteksafgift, som alle kan

blive enige om, men lad os nu tage diskussionen i fordragelighed. I øjeblikket

er der nemlig ingen biblioteksafgift på e-bøger, og det er i hvert fald ikke

nogen holdbar løsning.

Foto: thomas thorEnDahL

2 FORFATTEREN·6·2012

Jo Hermann, formand

indhold

Kakkelbordsbogen

Når flere

læser sammen

5 skarpe

om ’50 Shades …’

Opdigtet onsdag

Penge til interaktive

lærebøger

Kæphesten:

En optimistisk

bogsælger

Et kanonår

for kurser

Kurser

Legater

Kalender

Kristiane Hauers

poesibog

4

6

9

10

12

13

14

15

16

17

20

Forsiden er skabt af

Bente Bech, som er

uddannet på Danmarks

Designskole på linjen

for tegning og grafik i

1982. Efter nogle år som

reklametegner, bl.a. for

Lego, kastede hun sig over

illustrationer til bøger,

magasiner og plakater.

Bente har også vundet flere

priser for sit arbejde.


pris til

niels Brunse

Oversætter og forfatter Niels

Brunse får Modersmål-Prisen

2012. Brunses “indsats medvirker

til stadighed til at gøre

den danske offentlighed

klogere – både på tanker

tænkt uden for Danmark og

på mulighederne i det danske

sprogs udtryksformer.”

Sådan lød det i Modersmål-

Selskabets begrundelse

for at tildele oversætteren

Niels Brunse årets pris. Niels

Brunse er måske bedst

kendt som oversætter af

bl.a. Shakespeare og Thomas

Manns ’Buddenbrooks’, men

han har også skrevet tre

sange i højskolesangbogen

og en tekst til en kantate til

Dronning Margrethes regeringsjubilæum

i januar 2012.

aB

rOmaner

gør klOgere

”… når fiktionen

potenteres til

litteratur, bliver den

alligevel det helt

nødvendige sted, den

helt uundværlige

institution i vores

verden, hvor

sandheder kan siges i

løgnens form. Tænk,

hvad vi ikke vidste om

hinanden, hvis ikke vi

havde romanerne.”

Bjørn Bredals i sin anmeldelse af

Klaus rifbjergs nye roman, ’nøleren’,

i Politiken 3. september


”Jeg vidste ikke, at jeg kunne

drømme sex. Er det mon noget,

jeg har spist?”

”Han viser mig listen. Mit underbevidste

løber hen og gemmer sig bag sofaen.”

”Min indre gudinde er gået i gulvet …

eller i det mindste er hun stille.”

”Han svirper med pisken, så den flettede

spids rammer mit søde punkt med et skarpt

smæld, og jeg skriger højt og forløsende og

vidunderligt, da jeg kommer.”

Citater fra ”50 Shades of Grey”, af E.l. James, foreløbig

trykt på dansk i mere end 100.000 eksemplarer, siden

den udkom 31. august 2012.

”Bibliofilin är diktens

och lärdomens ständige

följeslagare.”

anita anckarcrona, dr. fil., præsident for det svenske Bellmannselskab og debattør

prisen for en e-bog

”Forholder det sig virkelig så enkelt, at hvis bare e-bøgerne bliver billigere,

så kommer læserne strømmende til? er der nogen, der for alvor

tror, at der vil indtræffe et helt afgørende større salg af e-bøger, hvis

bare de bliver billigere? mig bekendt er der ingen praktiske erfaringer,

der tyder på, at prissætningen har afgørende betydning for læselysten,

og jeg har min tvivl om, at det kun er lavere priser, der er vejen

frem for e-bøgerne. Og når den første benovelse over skærmens muligheder

har lagt sig, mon det så ikke nok så meget bliver indholdets

kvalitet, der bliver afgørende for læselysten – akkurat ligesom det er

tilfældet med papirbøgerne?”

Johannes riis, litterær direktør for Gyldendal, i sin tale ved forlagets efterårsreception 30. august 2012

siden sidst

til kamp

mod pirateri 1

”Kulturministeren tager i

hvert fald ingen initiativer

til at finde en model, der

understøtter den lovgivning,

som allerede findes. Uffe

Elbæk lancerede i juni en

såkaldt syvpunktsplan for

at bekæmpe illegal kopiering

- en plan med stort set

samme visioner og effekt

som ... absolut ingenting.

I bedste fald. I værste fald

kommer den til at bekræfte

folk, som bryder loven, i, at

det et eller andet sted er i

orden.

Lars Boesgaard, administrerende direktør,

Lindhardt og ringhof, i kronik

i Berlingske tidende, 31. august 2012

Til kamp

mod pirateri 2

”Hvis det er derfra, at

bogforlagene ser verden,

så er det ikke underligt, at

de har problemer.

Og lad os så lige tage

den en gang til: Selvfølgelig

skal vi stå op for

kunstnernes intellektuelle

rettigheder. Det gør vi

allerede ved

at have en

meget præcis

lovgivning

på området.

Så der er

ILLus: Eva WuLFF ikke brug

for mere politi

på nettet. Hvad vi derimod

har brug for, er flere legale

tjenester, der udbyder musik,

film, litteratur etc., der

er lette og billige at bruge.

Alle tal viser nemlig, at

når disse legale tjenester

kommer på markedet,

bevæger borgerne sig

væk fra ulovlig download

til legal download.”

reaktion fra kulturminister uffe

Elbæk på Facebook 31. august 2012

FORFATTEREN·6·2012 3


artikel

Kakkelbords-bog

fra en selvudgiver

Forlagene udgiver færre billedbøger end tidligere, der bliver færre opgaver

til de klassiske illustratorer, og børnebøger læses som ebøger.

Men Helle Vibeke Jensen har udgivet sin egen trykt, illustreret bog,

som er skabt til at se godt ud på et sofabord. Af Anna Bridgwater

det er Helle Vibeke

Jensen, der selv

foreslår begrebet

”kakkelbordsbog”

til at beskrive de bøger,

der på engelsk

kaldes ”coffee table

books”. Bøger, som

skal være en visuel

oplevelse, og hvis format ikke lige passer

ind i en gennemsnitlig reol. Nu har

Helle Vibeke selv udgivet en af slagsen

på sit eget forlag Hebiinu, som betyder

slangehund på japansk.

Bogen hedder ’Bog nr. 1’. Eller ’Book

No. 1”, for den er på både engelsk og

dansk, og Helle Vibeke har tænkt

både traditionelt og innovativt i dens

tilblivelse: Traditionelt, fordi det er en

trykt bog, som bliver præsenteret på

BogForum. Innovativt, fordi hun gør det

selv og bruger moderne teknologi i sin

markedsføring.

Bogen er en billedbog, der samler en

række af de temaer, som Helle Vibeke

tidligere har arbejdet med som illustrator,

fx skilte, alfabetet og illustrationer

fra billedbogen ’Slangehunden’. Bagerst

er der et register, der forklarer billederne,

og hvert kapitel har en titel.

Bogen er trykt i 500 eksemplarer og

skal være den første bog i en planlagt

trilogi. Produktionsprisen for en enkelt

bog er 200 kr., og udsalgsprisen er 445

kr., inkl. moms.

”Jeg har allerede solgt 20 bøger i

forsalg,” forklarer Helle Vibeke. De kunder,

der køber i forsalg, får muligheden

for at vælge nummeret på det eksem-

4 FORFATTEREN·6·2012

plar, de modtager. Hvis deres lykketal er

27, kan de vælge bog nr. 27.

Initiativet er helt Helle Vibekes eget:

”Jeg tror ikke, der er andre illustratorer,

der er selvudgivere. Men jeg har

altid lavet nicheprægede ting, som den

ordløse billedbog ’Slangehunden’. Med

billedbøger er der formater og målgrupper,

man skal forholde sig til. Jeg ville

gerne gøre det anderledes. Jeg vil gerne

bestemme det hele selv: Udgivelsesdato,

papirtype, trykkeri, det hele.”

Helle Vibeke har finansieret udgivelsen

med penge fra Statens Kunstfonds

treårige arbejdslegat samt sine

efterlønspenge, som hun hævede og har

brugt på grafikere, trykkeri og papir.

Eget forlag

Mens flere forfattere får deres e-bogsrettigheder

tilbage fra forlagene og begynder

at udgive deres egne værker digitalt,

så er digitale udgivelser stadig et mørkt

kontinent for de fleste illustratorer.

Men det er et kontinent, som skal

erobres af Helle Vibeke:

”Næste projekt er e-bogsudgivelser

af mine gamle værker. Jeg har fået en

praktikant, som kan hjælpe mig med

det tekniske, og jeg glæder mig til at

eksperimentere med at animere dele af

’Slangehunden’.”

I Helle Vibekes øjne udelukker hendes

eget forlag hende ikke fra samarbejde

med andre, traditionelle forlag:

”Jeg har et fantastisk forhold til mit

forlag (Høst & Søn). Men de sagde nej

til to’eren af ’Slangehunden’, da jeg ville

lave den. Min redaktør syntes ikke, at

det, jeg ville lave, egnede sig til de bøger,

som et forlag skal udgive. Mine projekter

nærmede sig for meget kunstbøger,

og vi matchede bare ikke. Men det

møde, hvor hun fortalte mig det, er det

bedste møde, jeg nogensinde har haft,

fordi det gav mig startskuddet til at lave

det, jeg selv gerne ville lave.”

Nye veje

Fremtiden for illustratorer ser måske

lidt dunkel ud, og det erkender Helle

Vibeke Jensen:

”Der er ikke ret mange penge i

børne- og ungdomsbøger. Økonomien

hænger slet ikke sammen. Derfor er det

vigtigt selv at komme med ideer og opfinde

noget. På den måde udvikler man

sig også fagligt.”

Og når forlagene spiller på de sikre

heste og ikke fornyer sig på børnebogsområdet,

så man illustratorer tænke

bredt:

”Man skal satse på flere heste. Og så

skal man netværke, orientere sig, tænke

nyt og sørge for at komme ud med sine

ting.”

Helle Vibeke nævner iBook-udgivelsen

’The Magic of Reality’ som eksempel

på en nytænkende bog til børn, som

illustratorer godt kan blive inspireret

af: Det er en fagbog for lidt ældre børn,

som kombinerer traditionelle tekster og

illustrationer med animation.

”Det nytter ikke at læne sig tilbage og

sige ”jeg kan ikke finde ud af det tekniske,

så jeg melder mig ud.” Jeg kan ikke

selv finde ud af at programmere, hvis

jeg skal animere mine billedbøger, men


det er der andre, der kan. Og de tilfører

mit arbejde en anden dimension.”

For Helle Vibeke er det også vigtigt,

at der er sammenhæng mellem de ting,

hun arbejder med. På den måde kan de

forhåbentlig smitte af på hinanden. Hun

har for nylig udsmykket et mere end

30 meter langt hegn foran metrobyggeriet

på Københavns Rådhusplads. På

udsmykningen er der QR-koder, og når

forbipasserende scanner QR-koden med

deres Smartphone, bliver de ført ind på

Helle Vibekes hjemmeside.

”Sådan noget er slet ikke indviklet.

Det er bare en app, man downloader.

Så får man mailet koden i en ret høj

opløsning.”

Som led i sin markedsføring har Helle

Vibeke Jensen valgt at leje stand nr.

D40 på BogForum til november, for det

skal ikke være nogen begrænsning, at

ingen forlag tager hendes værk med på

deres stand på bogmessen. For selvom

BoG nr.1 / BooK no.1 fra kapitlet aLFaBEt

man omfavner den nye teknik, så er det

en fysisk bog, hun har udgivet, og hun

vil gerne møde sit publikum, også fysisk.

Eller IRL, som det hedder. ·

Bog Nr. 1 udkom 4. oktober

Helle Vibeke Jensen (Bu) er

født i 1960. hun er uddannet

i beklædning fra Danmarks

Designskole, men har

arbejdet med illustrationer

siden 1995. helle vibeke

Jensen repræsenterer Dansk

Forfatterforenings i BogForum-udvalget. se mere på

www.hebiinu.com

Foto: hannE FuGLBJErG


artikel

Fakta

QR-koder er de sort / hvide koder, som

kan scannes med en Smartphone, og som

derefter fører læseren videre til en hjemmeside

med ekstramateriale: En stump

video, fotos, uddybende oplysninger eller

andet.

Man skal satse på

flere heste. Og så

skal man netværke,

orientere sig, tænke

nyt og sørge for at

komme ud med sine

ting.

FORFATTEREN·06·2012 5


artikel

R

igtige læsere har aldrig spillet

nogen stor rolle i litteraturteorien,

selvom der er masse af

opdagelser at gøre om læsere og læsningens

natur af at tale med virkelige læsere

af kød og blod. Litteraturteoretikere

har som regel opfattet læsning som et

gådefuldt fænomen, og selv i receptionsteorien

ser man ikke skyggen af virkelige

læsere. Læseren optræder i litteraturteorien

som tekstens underforståede

publikum, en skare, et felt, en udtænkt

ideallæser eller en implicit læser – med

andre ord en teoretisk udtænkt læser,

der som fortolkende ”ånd” svæver over

tekstens vande. Resultatet har været,

at forfatteren og selve teksten historisk

set har haft forrang frem for læseren

som værkets meningsgivende udsigelsespunkter,

og at læsere oftest bliver

betragtet som isolerede individer.

Men læsning er ikke kun en abstrakt

åndelig aktivitet. Det er også en fysisk

6 FORFATTEREN·06·2012

Når læsning bliver

Læserne sidder i lænestole eller ligger i sofaer med bøger i

hænderne og læselamperne tændt. Med blikket rettet mod

siderne oplever de fjerne tider og steder. De underholdes,

forundres og erkender. For de fleste læsere ophører læseoplevelsen,

når de med trætte øjne og tusindfold af nye tanker

lægger bogen fra sig. Men nogle læsere har en særlig appetit

på mere. Af Marie Louise Christensen

aktivitet eller et fysisk engagement i den

forstand, at man ikke – eller kun dårligt –

kan foretage sig andet, mens man læser.

Samtidig gør læsning ikke noget væsen

af sig for andre end læseren selv, der

gennem komplekse, kognitive processer

afkoder og opfatter indholdet af tegnene

på siderne. At læsning ikke er noget, der

foregår synligt eller i fællesskab, kan

derfor være en del af forklaringen på,

hvorfor læsere, læsning og læseoplevelser

er et så uudforsket felt.

Man kan alligevel undre sig over,

hvorfor hverken receptionsteoretikere, litteratursociologer,

boghistorikere eller for

den sags skyld forlag og boghandlere ikke

har gennemført større undersøgelser

af rigtige læseres vaner og præferencer.

Selvom forlag og boghandlere naturligvis

går mest op i salgstal og bestsellerlisterne,

kunne det jo være, at markedsføringen

kunne målrettes bedre, hvis de vidste

noget mere om læsernes praksis.

Når man taler med læsere, der deltager

i læsekredse, opdager man hurtigt,

at de er alt andet end isolerede individer.

Selve læsningen foregår naturligvis

stadigvæk hver for sig i læselampernes

skær, men læsekredsdiskussionerne og

læsernes oplevelsessøgende adfærd vidner

om, at læsere ikke kun kan opfattes

som isolerede og verdensfjerne individer.

Gennem empiriske undersøgelser

af læseres praksis kan man således

nærme sig et mere nuanceret læserbegreb,

der tager højde for, at nogle læsere

ønsker flere oplevelser, end de kan få i

selve læsningen.

Udenoms-værkslige oplevelser

Læsere, der vil mere, begynder at

interessere sig for dét, man med en

samlet betegnelse kan kalde udenomsværkslige

oplevelser. Nogle læser

anmeldelser for at kunne sammenligne

deres mening om de læste værker med

anmelderens, mens andre går til forfattermøder

for at høre forfatteren læse op

og fortælle om værkets tilblivelse. Og

så er der de læsere, der systematisk begynder

at diskutere deres læseoplevelse

med andre. Der er ikke tale om flygtige

meningsudvekslinger med kollegaerne

eller en veninde, der vist nok også læste

samme bog for et halvt år siden. Nej, i

læsekredsene stikker diskussionerne


fælles

dybere. Her føler man en særlig forpligtelse

over for bøgerne og hinanden. Bøgerne

bliver grundigt læst, så man kan

argumentere ordentligt for sin mening,

og mange læsere kæmper sig også igennem

bøger, de ikke umiddelbart bryder

sig om, fordi de ikke vil svigte læsekredsen.

Bevidstheden om, at romanen

skal diskuteres med andre, påvirker på

denne måde læserens adfærd allerede i

læsningen.

læsning er mange ting

Men hvad sker der egentlig i læsningen?

Og hvorfor har vi lyst til at læse?

På baggrund af den eksisterende litteraturteori

kan læsning defineres bredt

som en betydningsdannelsesproces, der

finder sted mellem tekst og læser. Betydningsdannelsen

påvirkes af tekstens

bibliografiske og sproglige koder samt af

de fysiske, sociale og historiske omstændigheder,

læseren befinder sig i. Denne

teoretiske definition er meget god at

have med sig, men problemet er, at den

jo ikke besvarer spørgsmålene. Det kan

kun læsere gøre.

Selvom læsere er forskellige individer

og på trods af, at læseoplevelser altid

er selvoplevede, findes der en række fællestræk

i deres forklaringer på, hvorfor

de læser skønlitteratur.

Motivationen til at læse skønlitte-

ratur kan ifølge læsernes forklaringer

findes i de oplevelsesorienterede og

umiddelbart mærkbare gevinster som

afslapning og underholdning. Men også

de mere erkendelses-relaterede idéer

om, at man kan få “udvidet sin horisont”

og blive “klogere på verden” spiller

tilsyneladende en rolle for læselysten.

Der hersker blandt læsere en udbredt

(og sikkert ganske rigtig) forestilling

om, at man bliver klogere på livet og

mennesker eller klogere på sig selv af

at læse skønlitteratur. Denne forestilling

har de seneste par år også været

fremherskende i flere af mediernes

litteraturprogrammer. Et godt eksempel

er Mads Brügger og Mikael Bertelsens

DR-program ’Læsegruppen Sundholm’,

hvor seeren følger fire hjemløses samtaler

om bøger og livet og efterlades med

indtrykket af, at læsning har et livsforandrende

potentiale og måske endog

har reddet de hjemløses liv.

Læsernes udbytte af læsningen

betinges naturligvis af, at læseren rent

faktisk har lyst til at læse, og her er

forestillingen om en opnåelse af større

eksistentiel erkendelse ikke nok; vi er

tilbage ved det oplevelsesorienterede

i læsningen. For at læseren bliver ved

med at læse, skal der nemlig være tale

om en god læseoplevelse, som ifølge

læserne kræver en ”god” historie, der

artikel

er skrevet ”godt” i et sprog, så teksten

”flyder ved gennemlæsning”. Historien

skal ikke kun være billedskabende og

underholdende, men også befolket med

”troværdige personer”. De fleste læsere

fremhæver troværdige romankarakterer

som en væsentlig del af læseoplevelsen,

og læsernes fokus på karaktererne

synes netop at pege på, man i læsningen

søger en form for social interaktion eller

oplevelse med karaktererne og derigennem

erkender sig som menneske.

læsningens sociale potentialer

Når læserne læser om troværdige

romankarakterer, føler de nemlig, at de

lærer karaktererne at kende. Der er tale

om en indlevelse i karakterernes liv og

verden, som varierer i styrke alt efter,

hvem der læser. På trods af, at graden af

indlevelse varierer, giver det mening at

tale om, at læserne får en pseudo-social

oplevelse i læsningen, fordi de følelser,

der fremkaldes hos læseren, er ægte,

selvom der er tale om fiktive karakterer.

Læsning har således i sig selv et socialt

potentiale, der dog kommer tydeligst

til udtryk i læsekredsene, som tilfører

læseoplevelsen en decideret social dimension.

Her sætter den enkelte læser

sig selv og sine meninger på spil, og der

bliver tale om en konkret socialisering

med de andre læsere.

FORFATTEREN·06·2012 7


artikel

I læsekredsdiskussionen sker der

samtidig en udveksling af holdninger og

fortolkninger, der tales om symboler og

sprogbrug, og læserne giver udtryk for,

at de får “flere nuancer”, “mere dybde”

eller “flere perspektiver” på det læste

af at deltage i en læsekredsdiskussion.


Flere læsere

fortæller desuden,

at diskussionerne

om bøgerne ofte

leder dem ud i

eksistentielle og

meget personlige

samtaler, hvor de

føler sig trygge ved

at fortælle historier

fra deres eget liv.

Læsekredsdiskussionen kan derfor føre

til, at den enkelte læser genvurderer

sin læseoplevelse. På denne måde kan

læsekredsen påvirke læseoplevelsens

evaluerende niveau samtidig med, at

den tilfører læseoplevelsen en egentlig

social dimension. Flere læsere fortæller

desuden, at diskussionerne om bøgerne

ofte leder dem ud i eksistentielle og

8 FORFATTEREN·06·2012

meget personlige samtaler, hvor de føler

sig trygge ved at fortælle historier fra

deres eget liv, som de hidtil har hemmeligholdt.

Læsekredsens diskussioner tilfører

således ikke kun flere lag til selve

læseoplevelsen, der har potentiale til at

påvirke læsernes syn på både det læste

og sig selv, de giver også læseoplevelsen

en decideret social dimension.

Den udvidede læseoplevelse

I forhold til læsekredsdiskussioner og

læsning af anmeldelser, hvor læserne

på en meget direkte måde beskæftiger

sig med værket, betragtes fattermøder

mere som en slags bonusoplevelse, der

ikke i samme grad kan påvirke læseoplevelsen.

Alligevel har læserne en

række specifikke ønsker til og forestillinger

om, hvordan et forfattermøde

forløber. Forfatteren skal gerne læse op

og fortælle om værkets tilblivelse, og

samtidig skal han eller hun også kunne

svare på læsernes spørgsmål. Læserne

vil gerne blive klogere på værket og lidt

klogere på forfatteren, som dog også

gerne må være særlig interessant. De

vil netop gerne føle, at de har mødt en

rigtig forfatter.

Interessen for forfattere kan på den

ene side betragtes som et resultat af den

kendis-kultur, vi lever i. På den anden

side kan den også ses som et udtryk for,

at læserne føler et slægtskab med forfatterne.

Med den amerikanske forfatter

Jonathan Franzens ord kan man sige,

at læsere og forfattere forenes i behovet

for ensomhed i en søgen efter substans i

det flygtige mediesamfund. I det lys kan

forfattermøder, læsekredse og andre

scene fra en læsekredsdiskussion

på harlev Bibliotek.

litterære aktiviteter ses som læseres og

forfatteres aktive forsøg på at forsikre

sig selv og hinanden om, at der findes

et fællesskab omkring det skrevne og

læste ord.

Desuden oplever både biblioteker og

litteraturfestivaler, at læsernes interesse

for at møde forfattere og deltage i litterære

arrangementer er voksende.

Analysen af læseres deltagelse i

udenoms-værkslige aktiviteter – lige fra

læsning af anmeldelser over vellykkede

forfattermøder til læsekredsdiskussioner

– viser, at aktiviteterne påvirker det

evaluerende niveau i læseoplevelsens

struktur og giver læserne en øget selvindsigt.

Med baggrund i den empiriske

undersøgelse samt i teoretiske tilgange

til oplevelsers struktur er det derfor

muligt at tale om, at inklusionen af

udenoms-værkslige aktiviteter tilfører

flere lag til læsernes læseoplevelse. Der

bliver med andre ord tale om en udvidet

læseoplevelse. ·

Maria Louise Christensen er

cand.mag. i litteraturhistorie

og har skrevet specialet ’Den

udvidede læseoplevelse. En

undersøgelse af hvordan

paratekster, læsekredse og

forfattermøder påvirker

læseres læseoplevelser’. specialet er baseret på en

empirisk undersøgelse, der består af 271 læserbesvarelser

af et online-spørgeskema og tre interviews med to

forskellige læsekredse.


5skarpe til Anne Matthiesen

Anne Matthiesen er 45 år og

forlagsredaktør på Pretty Ink/

rosinante&Co, hvor hun er redaktør

på den danske udgave af E.L. James’

erotiske romanserie ”50 shades …”

interview

Hvordan reagerede du på de hårde

danske anmeldelser af bogen?

Vi har købt rettighederne til ’Fifty Shades’, fordi vi kunne se, at det er en

vanvittig god historie inden for romance-genren, endda med saftige sexscener

fra en kvindes synsvinkel. Dermed også sagt, at vi ikke havde nogen

forventninger om at høste litterær anerkendelse. ’Fifty Shades’ er genrelitteratur

og fungerer godt som sådan. Men ja, reaktionerne fra de litterære

anmeldere var nogenlunde, som vi kunne forudse.

Hvad synes du om den rolle, anmelderne

tager på sig i deres anmeldelser?

Stort set alle anmeldere har fokuseret næsten udelukkende på romanens

sprog, at der er for mange gentagelser, klicheer osv. Ingen har interesseret sig

for, hvad der rent faktisk virker i den her roman: Hvad er det, der har fået over

40 millioner kvinder til at elske den? Det kunne have været virkelig interessant

at høre nogle overvejelser om – de er så kommet efterfølgende i kommentarer

og kronikker, som har haft langt flere nuancer end anmeldelserne.

Er de danske anmeldere hårdere end de udenlandske?

De er nogenlunde enslydende. Måske med en lidt større tendens til sarkasme i de

danske.

Hvordan har de danske læsere taget imod bogen?

Helt anderledes favnende. På de første to uger købte over 70.000 bogen, og efterspørgslen

fra boghandlerne fortsætter i hastig fart: Vi har lige sat gang i femte oplag,

har dermed trykt 105.000, og vi sælger mellem 1000 og 2000 bøger om dagen.

Desuden er Facebook og diverse blogs spækket med lange, spændende diskussioner

mellem læsere – og der er altid nogen, der spørger: ”Hvornår kommer bind 2?” Så

læserne har modtaget bogen med en begejstring, der langt har overgået vores vildeste

forventninger. I modsætning til de fleste af anmelderne har læserne taget kærligt

imod romanen som det fantasi-univers, den er.

Er dagbladsanmeldere ved at have udspillet deres rolle,

når deres smag er så langt fra læsernes?

Måske er der snarere tale om, at for visse boggenrer befinder dagbladsanmelderne sig

et helt andet sted end læserne. Med bøger som ’Fifty Shades’, som har fået et så stærkt

greb om kvinder, er det langt stærkere kræfter, der får dem til at købe bogen, nemlig når

de ser, at andre læsere river bogen ned fra hylderne. Læseren kan selv mærke, at hun kan

få glæde af bogen, der hvor hun står. Og så har en negativ dom fra litterære anmeldere

ikke så stor betydning. ·

FORFATTEREN·06·2012 9


artikel

April Lauring er født i

Farum i 1985 og sproglig

student fra allerød

Gymnasium. hun har

15 års privatundervisning

i opera og en

grunduddannelse som

skiltetekniker. I dag

har hun et kunstmalerfirma

med veninde,

hvor de laver vægmalerier

i restaurationer.

Leverer illustrationer

til magasiner og bøger

og har på opdigtet

onsdag illustreret

samtlige plakater, et

utal af portrætter og 11

bogomslag.

1

Da én litteraturklub

blev til

Litteraturklubben ’Opdigtet Onsdag’

har i mere end to år bragt god mad

og litterære oplæsninger til københavnske

bogelskere. Men i dag foregår

Opdigtet Onsdag også på

50 skoler over hele landet.

Af Kristian Engberg

10 FORFATTEREN·06·2012

oplæsning og god mad.

Sådan startede ’Opdigtet

Onsdag’, som en

gang om måneden siden februar

2010 har haft besøg af både etablerede

og nye danske forfattere.

Ib Michael, Benny Andersen, Pia

Tafdrup, Ursula Andkær Olsen

og Søren Ulrik Thomsen har læst

op sammen med nye talenter

som Julia Butschkow, Mathilde

Walter Clark, Harald Voetmann

og Josefine Klougart i en rar,

afslappet stemning. Digteren,

illustratoren og ildsjælen April

Lauring satte det hele i gang med

støtte fra Statens Kunstfond, og

klubben præsenterer stadig, med

April Laurings ord, det bedste

dansk litteratur har at byde på.

Men hun ville bringe litteratur

ud til nye læsere:

”Da jeg fik mailen fra Dansk

Ungdoms Fællesråd, som bekræftede,

at de ville støtte Opdigtet

Onsdags skoleprojekt, blev en

sjov ide og et fedt drømmeprojekt

lige pludselig muligt. Så blev der

travlt.”

Nye læsere

Opdigtet Onsdags skoleprojekt

handler om at skabe litteraturcaféer

på landets skoler, hvor elever

og lærer behandler en bog uden

for undervisningen på en eftermiddagscafé.

At tage bøgerne ud

af danskundervisningsrammen

har været vigtigt for April:

”Oftest har skolens tovholder

sørget for kage og kaffe, så

50

stemningen bliver så lidt skoleagtig

som muligt. Så lærere og

elever mødes i øjenhøjde uden

analysemodeller, men kan snakke

ud fra, hvad de føler. Det virker

enormt stærkt, og på flere skoler

er debatten fortsat langt ud over

den oprindelige tidsplan. Unge vil

rigtigt gerne læse og involvere sig

i litteratur, så længe det sker på

deres egne præmisser,” fortæller

April Lauring.

Nogle uger før skolens Opdigtede

Onsdag finder sted, får deltagerne

udleveret en særudgave af

månedens bog. I læseperioden

op til dagen stiller eleverne

spørgsmål via internettet til

forfatteren. De spørgsmål stiller

April Lauring så forfatteren i et

video-interview, som vises i løbet

af skolens Opdigtet Onsdagsarrangement.

Den særlige Opdigtet Onsdags-udgave

af månedens bog

producerer April Lauring selv fra

bunden på sit lille forlag. Alt fra

omslagsdesign over ombrydning

til det tegnede forfatterportræt

udfører April selv.

populære læseklubber

Skolernes første Opdigtede

Onsdag åbnede i februar 2012

med ’Rygsvømmeren’ af Leonora

Christina Skov, der skabte debat

på skolerne. Dansklærer Katja

Holm fra Gladsaxe Gymnasium

svarer begejstret på spørgsmålet

om eleverne gad diskutere bøger:

”Virkelig! På den vis var ”Ryg-

svømmeren” velegnet som første

bog. Selvom nogle af eleverne var

generte og lige skulle lure, hvordan

man deltager i sådan noget

som en bogcafe, endte det med, at

de alle havde noget på hjerte.”

Rygtet i skolekredse løb, og

i foråret 2012 nåede Opdigtet

Onsdag ud på mere end 50 gymnasier

og efterskoler landet over.

Elever og lærere diskuterede

Lars Frosts ’Allermest undrer

det mig at vi kan glemme’, Pablo

Lambias’ ’Hun har en altan’ og

Helle Helles ’Rødby-Puttgarten’.

Jørgen Jørgensen fra Vesthimmerlands

Gymnasium i Års

supplerer:

”Ja! Eleverne var meget

optagede og roste konceptet til

skyerne. Der er stor elevtilslutning.

Og endelig kommer der en

aktivitet, som taler til alle dem,

der ikke drømmer om floorball

og bigband eller kor.”

Ros fra forfattere

I disse dage lige før skolestart

i august 2012 knokler April

Lauring for at få færdiggjort

bogkollektionen til skoleåret

2012-13. På plakaten er Asger

Schnack, Dy Plambeck, Josefine

Klougart, Ursula Andkær Olsen,

Harald Voetmann og d’herrer

Søren Fauli og Bo Hr. Hansen,

der lukker sæsonen af med ’De

Skrigende Halse’.

En af dansk litteraturs grand

old men Asger Schnack åbner

sæsonen, og trods en lang kar-


”Magien i Opdigtet Onsdags arrangementer ligger i

sammensætningen af forfattere den enkelte aften: De skal

supplere hinanden uden at blive for ens. Selv optrådte jeg med

så forskellige navne som Jonas T. Bengtson (’Et eventyr’) og

Peder Frederik Jensen (’Læretid’), og det var en stor oplevelse

pludselig at mærke, hvordan min egen tekst gik i samspil med

de to andres. Og så er der jo en særlig gevinst i at nå ud til

nogle af hinandens fans.”

anna Grue er en af de forfattere, der har læst op på et af opdigtet onsdags arrangementer.

riere bag skrivemaskinen og i redaktørstolen

har han ikke oplevet et koncept

som Opdigtet Onsdag før:

”Jeg betragter Opdigtet Onsdags

skoleprojekt som noget af det mest originale,

jeg nogensinde har hørt om inden

for litteraturformidling,” siger Asger

Schnack og fortsætter.

”Vigtigt er det, at eleverne får en bog,

ikke til låns, men som de kan beholde.

Det kan blive starten på den enkelte

elevs eget bibliotek. Bøgerne er i en særlig

udgave, udformet af April Lauring

selv, hvilket understreger projektets

karakter af lukket forum, af en direkte

kontakt med forfatteren uden om markedet.

Det er ualmindelig godt tænkt.”

Asger Schnack retter særligt fokus

på forfatternes muligheder for at nå en

ny læserskare:.

”For eleverne er det en chance for at

stifte bekendtskab med tidens forfatterskaber,

og for forfatterne er det en

mulighed for at få feedback fra helt

unge læsere: Fremtidens læsere. Det er

fremragende litteraturformidling, ja,

litteraturkommunikation, og i det nære

miljø giver det mulighed for socialt

samvær og diskussion. Det er mere end

almindeligt meningsfuldt.”

Asger Schnack ser frem til, at det bliver

hans tur til at svare på de indsendte

spørgsmål og på den måde få lejlighed til

at kommunikere med læserne, og slutter

af med en besked til sine kolleger:

”Jeg vil absolut anbefale andre forfattere

at deltage.”

aprils knokleri

I Opdigtet Onsdags redaktionslokale i

en kælder på Islands Brygge har April

Lauring justeret de sidste småting og

er så småt ved at være parat til at sende

PDF-filerne til trykkeriet Scandinavian

Book i Århus, der fra første færd har

været usædvanligt hjælpsomme. Om en

lille uge sendes seks paperbacks ud til

omkring tusind forventningsfulde unge

litteraturelskere, og April Lauring er

træt ind til benet.

”Det er superhårdt arbejde, men det

er hele sliddet værd, når jeg modtager

mails fra teenagere, der takker mig for

at have introduceret dem til en forfatter,

som deres dansklærer aldrig selv ville

hive frem i undervisningen.”

”Vi har så meget god dansk litteratur

at byde på, både helt nye og de mere

klassiske værker. Massevis af unge

elsker det, de skal blot præsenteres for

det i de rigtige rammer, og de rammer

håber jeg, at Opdigtet Onsdag kan blive

ved med at sætte i mange år endnu,”

slutter April Lauring før hun lukker

computeren og låser redaktionslokalet

af. Om nogle få timer venter lønarbejdet

i en vuggestue. Om 15 år, med lidt

held, får vuggestuens børn en Opdigtet

Onsdags-bog stukket i hånden og kan

kaste sig ind i endnu en hed debat til

skolens litteraturklub. ·

Kristian Engberg er født

i 1976. har siden 1998

arbejdet som tekstforfatter,

rentegner, fotograf, grafiker,

fidus- og konceptmager

samt produktionsansvarlig

for alverdens tryksager.

artikel

antologi fejrer

Opdigtet Onsdag

Til Opdigtet Onsdags toårs fødselsdag

fik alle gæsterne deres egen fødselsdagsgave

med hjem, nemlig antologien

’Det Bedste Af Det Bedste På En

Opdigtet Onsdag’.

Antologiens 284 sider er fyldt med

noveller, romanuddrag, digte, sonetter,

skuespil, drømme, essays og alt

derimellem fra 36 danske forfattere,

der alle har optrådt på en Opdigtet

Onsdag. Teksterne er ledsaget af April

Laurings håndtegnede portrætter af

samtlige forfattere.

Nogle måneder efter udgivelsen

dumpede ned i postkassen en lektørudtalelse,

der mere end blot skamroste

udgivelsen – og så gik det stærkt.

Ordrerne begyndte at strømme ind til

det lille forlag, og bogen, der blot var

tænkt som en fejring af et jubilæum er

nu landet på biblioteker landet over.

Årets talent

Antologien er nu blevet trykt i andet

oplag og giver April Lauring mulighed

for at realisere endnu et drømmeprojekt:

’Årets Talent’, som skal findes

blandt forfatterspirerne på landets

gymnasieskoler og udvælges af April

Lauring sammen med skoleprojektets

tovholdere på skolerne.

”Ingen af antologiens 36 bidragsydere

har ønsket at modtage deres

del af forfatterhonoraret, hvilket naturligvis

gør det meget nemmere at rejse

pengene til udgivelsen,” fortæller April

Lauring, der allerede har spottet de

første skrivetalenter ude i landet.

’Det Bedste Af Det Bedste På En Opdigtet Onsdag’

koster 135,- plus forsendelse og kan bestilles på

www.opdigtetonsdag.dk.

FORFATTEREN·06·2012 11


artikel

Opsving

for digitale

læremidler

Forlagene søger med lys og lygte

efter forfattere, der vil og kan

lægge sig i den digitale sele.

Overalt i Danmark indtager de

digitale læremidler grundskolens

klasseværelser. Landets

grundskoler kan nemlig få tilskud

til indkøb af læremidler, så lærere og

elever kan få større glæde af de mange

nye, elektroniske muligheder. Derfor

har både forlag og forfattere travlt med

at producere tilskudsberettigede digitale

læremidler, og der er gode muligheder

for forfattere, som har mod på at producere

digitale læremidler til en række

forskellige fag.

Tanken er, at grundskolen skal

bugne med digitale tilbud til elever og

lærere, og derfor har regeringen afsat

i alt 500 millioner kroner over tre år.

Skolernes efterspørgsel på materiale

er stor, og forlagene har vanskeligt ved

at følge med. Der mangler simpelthen

kvalificerede forfattere, der kan skrive

til de digitale medier.

En central pose penge

Fordelen for skolerne er indlysende:

Hvis en skole bruger statens centrale

pulje på 500 millioner kroner til indkøb

af digitale læremidler, belastes skolens

budget ikke af indkøbene, og til gengæld

12 FORFATTEREN·6·2012

opgraderes skolens undervisningsmateriale.

I 2012 går tilskudskronerne til:

· natur/teknik på 1.-6. klassetrin

· biologi, geografi

og fysik/kemi på 7.-9. klasse

· naturfag og fysik/kemi i 10. klasse

· dansk

· matematik

· engelsk

Når året er omme, får skolen/kommunen

refunderet halvdelen af beløbet

for de indkøbte læremidler, der alle skal

være online-baserede, produceret til at

anvende i undervisning og interaktive,

så eleverne selv kan gøre noget.

Det er endnu ikke afgjort, hvilke fag

og fagområder, der får glæde af puljen i

de kommende år. Men erfaringerne fra

dette første år skal bruges til at udstikke

rammerne for tilskudsberettigede læremidler

i 2013 og 2014. Skolerne og kommunerne

skal være med til at evaluere

de digitale læremidler.

ikke alt er interaktivt

Det er op til forlagene at vælge hvilke titler,

de umiddelbart mener, er berettiget

til tilskud, og derefter indstille titlerne til

Materialeplatformen. Derefter vurderes

tilskudsberettigede læremidler

For at blive tilskudsberettiget skal det digitale læremiddel være målrettet fagene

dansk, matematik, naturfaglige fag eller engelsk (2012).

Læremidlet skal være registreret i UNI•C’s online-katalog over digitale læremidler.

Se listen over de mange læremidler, der allerede er godkendt som tilskudsberettigede på:

materialeplatformen.dk.

det enkelte læremiddel i forhold til an

række kriterier og bliver så enten godkendt

eller afvist. Fx er en pdf-version

af en trykt bog, der lægges på nettet

ikke tilskudsberettiget, og den betragtes

ikke som et interaktivt læremiddel. Ved

interaktivitet forstås, at eleven skal have

mulighed for at give input til læremidlet

– og elevens input skal kunne påvirke

læremidlets udtryk og indhold. Den

interaktive dimension skal være med

til at støtte elevens aktive læreproces og

tilegnelse af faglig viden og færdigheder.

Forlagene har travlt med at forsyne

skolerne med de nye læremidler. Derfor

gøres der naturligvis også mange krumspring

for at ophøje et eksisterende

læremiddel til at være interaktivt og

dermed tilskudsberettiget.

Men spændende bliver det først, når

vi som forfattere går i gang med at udarbejde

titler direkte målrettet de digitale

medier og muligheder. Få inspiration

fra de læremidler, der allerede er godkendt

som tilskudsberettigede. De kan

ses på materialeplatformen hos UNI•C,

Danmarks IT-center for uddannelse og

forskning. Så er det bare med at komme

i gang med at skrive og tænke digitalt. ·

Kaare Øster er forfatter til

en lang række traditionelle

bøger og webudgivelser med

fokus på udviklingslandene.

se også i kalenderen, hvor

der indbydes til fyraftensmøde

om digitale læremidler 30. oktober.


Kæphesten

S

om Martin Luther King sagde

i sin berømte tale fra 1963: ”I

have a dream”. Min drøm var

at blive selvstændig antikvarboghandler.

Da jeg første gang åbnede, var det

en meget ung udgave af undertegnede

der stod bag disken i Roskilde Antikvariat,

og dåbsattesten viste ikke

mere end 24 år. I de første år var det

virkelig op af bakke, men jeg elskede

det. Da jeg efter godt og vel ni år solgte

butikken videre, var det med det i

baghovedet, at det ikke var sidste gang,

jeg havde været selvstændig antikvarboghandler.

Der gik ca. 10 år, før det igen blev

aktuelt. Det er absolut ikke hverdagskost

at et nyt antikvariat eller boghandel

for den sags skyld, ser dagens lys,

men troen på papirbogen samt min

lidenskab for den trykte bog fik mig

til (igen) at hoppe ud som selvstændig

antikvarboghandler. For ca. et år

siden åbnede jeg et antikvariat helt fra

scratch, Antikvariatet i Næstved.

Selvom man skulle tro, at antikvarboghandler

branchen er en branche,

hvor tiden står stille, så har den digitale

tidsalder på den gode måde gjort

det nemmere at finde sine kunder.

Jeg bruger jævnlige opdateringer på

Facebook til markedsføring, og det er

en helt klar gevinst, at vi i et trods alt

lille land som Danmark har to portaler,

hvor antikvariater kan have deres

bøger liggende på nettet. Antikvariat.net

er den store, og ”lillebror” er

bogtorvet.net, hvor Antikvariatet i

Næstved kan findes. Det gør det meget

nemmere at afsætte ”smalle” bøger,

når man har hele verdens befolkning

som potentielle kunder. En anden

god ting ved nettet er, at da jeg havde

taget beslutningen om at starte op som

antikvarboghandler igen, kunne jeg

starte op hjemmefra, indtil jeg havde

en omsætning, der var stor nok til at

kunne bære udgifterne til et butikslokale.

Jeg var i gang ca. et år fra

hjemmeadressen, inden jeg fandt det

rigtige lokale i hjertet af Næstved. På

det tidspunkt var der omkring 10.000

bøger stablet op hjemme i privaten, og

da bøgerne også begyndte at stå i kasser

i vores køkken, syntes min kære

hustru efterhånden, jeg godt kunne

finde et lokale.

Der var nogle krav til lokalet.

Placeringen skulle placeringen være

den rigtige, altså central. Det er alfa og

omega som nystartet at der kommer

mange kunder forbi (og gerne ind i)

butikken, så man hurtigt kommer godt

fra start og byen får kendskab til byens

antikvariat.

Antikvariaternes kunder er svære

at sætte i bås. Det er en skøn blanding

af den danske befolkning. Her finder

man en bedstemor der er på jagt efter

en børnebog til barnebarnet, den unge

studerende, der søger bøger til sit studium,

eller familien, der efter at have

været en tur på kunstmuseum, vil

have en bog om en bestemt kunstner.

Handel med antikvariske bøger er

ingen eksakt videnskab. Pludselig er

en bog, der i årevis har været usælgelig,

et hit. K. E. Løgstrup og James

Joyce har kunnet sælges i årevis,

men andre forfattere får en kortvarig

opblomstring og bliver glemt igen. En

serie i TV kan pludselig tømme lagrene

af Solsjenitsyns ’Gulag Øhavet’

eller Achton Friis’ ’De danskes øer’. Så

kan vi som antikvarboghandlere ikke

bare bestille efterårskollektionen hos

mening & deBat

En fremtid med brugte bøger

Selv i en digital tid tror Steffen Jensen tror, han kan leve af at sælge antikvariske bøger

til danskerne. Derfor åbnede han for et år siden et antikvariat i Næstved og kan i dag

glæde sig over en stødt stigende omsætning.


Jeg tror bestemt, at det

fysiske antikvariat har en

fremtid ...

leverandører af antikvariske bøger.

Det er desuden stort set meningsløst

for os at have et udvalg af Ib

Michael, Klaus Rifbjerg og Johannes

Møllehave stående, når den lokale

Blå Kors har en meter af hver til 10

kr. stykket. Vi må koncentrere os om

Henrik Nordbrandt, Erwin Neutzsky-

Wulff, Per Højholt, Dan Turell og

førnævnte Løgstrup, som kun meget,

meget sjældent kan findes i en genbrugsforretning.

Desuden har flere

antikvarboghandlere også specialer:

Bøger om kunst, teologi, skibsfart, børnebøger,

førsteudgaver eller andet.

E-bøger er en udfordring for en

antikvarboghandler. Jeg håber, at vi

i fremtiden får en både-og situation,

hvor e-bøger og trykte bøger eksisterer

side om side. I dag en stor del af mit

sortiment, som slet ikke findes som

e-bog, og det kan være, at fremtiden

ligger i de værker, som kun findes i

trykte udgaver.

Jeg tror bestemt, at det fysiske

antikvariat har en fremtid. Jeg tror på

ingen måde, at antikvariater helt vil

forsvinde fra gadebillede. Til gengæld

kommer der nok ikke ret mange flere,

end er i dag. Men det ville være træls,

hvis branchen i fremtiden kun er at

finde på nettet. Nettet er godt, når du

ved helt præcist, hvad du søger, men

hvis du, som jeg, elsker at blive inspireret

til at købe, når du går og kigger på

antikvariatets bugnende hylder, så vil

du ikke kunne undvære det fysiske

antikvariat. ·

Foto: anEttE Ernst-KarLsEn

Steffen Jensen er uddannet

boghandler og 43 år

gammel. han har arbejdet i

bogbranchen siden 1990 og

været selvstændig antikvar

i 11 af de år.

FORFATTEREN·6·2012 13

BaGGrunDsFoto hELLE vIBEKE JEnsEn


artikel

G

2013

Et kanonår for kurser

Af Mai Misfeldt, kursussekretær i Dansk Forfatterforening

ode og gratis kurser er en af

de helt store gevinster ved

at være medlem i af Dansk

Forfatterforening. Og allerede,

mens der stadig er en række

spændende kurser tilbage i 2012, har

kursusudvalget afsluttet arbejdet med

at planlægge kursusåret 2013. Man er

nødt til at arbejde med en lang tidshorisont,

når der skal søges penge hos

Kulturstyrelsen. Men nu har kursussekretæren

sendt den af sted i håb

om, at foreningen igen får midler til

kursusdrift. Og på næste møde går vi

rask videre mod 2014.

Nye tanker

Hvad er det så, der venter medlemmerne

i 2013? Kursusudvalget har

arbejdet tæt sammen om at skabe en

række kurser, hvor faggrupperne kan

mødes. Det kunne være på workshoppen

Book Art, hvor vi håber at få

grafisk designer Åse Eg Jørgensen

og billedkunstner Jesper Fabricius,

begge redaktører af kunsttidskriftet

Pist Protta, til at undervise os i andre

måder at tænke skrift og billede på.

I 2012 lagde vi meget vægt på performance,

altså på hvordan man som

forfatter, oversætter, illustrator præsenterer

sig selv og sine værker. I 2013

er der mere fokus på, hvordan man

konkret får værkerne ud i verden. Vi

har et kursus om bogagenter, et kursus

om international formidling, samt

et kursus om fagforfatterens samarbejde

med redaktøren. Litteraturteknisk

byder vi på en hel dag om novellen,

som forhåbentligt både BU- og

S-forfattere vil kunne nyde godt af. Vi

får en aften om at skrive seriebøger, et

14 FORFATTEREN·06·2012

dagskursus om at skrive til læsesvage

voksne, og endelig et dagskursus om

filmtekniske virkemidler omsat til

litterær praksis. Til illustratorerne

venter et kursus på højt niveau om

tryk og farver, og oversætterne skal i

år vide alt om våbenterminologi!

mindre Hald

I 2013 planlægger vi kun to Haldkurser.

Kurserne fylder meget i

budgettet, og det er stramt i 2013. Til

gengæld har vi forsøgt at nytænke

disse kurser, sådan at de henvender

sig til alle foreningens medlemmer.

På kurset Stedet handler det om

stedets betydning, konkret og i litteratur,

tænkning og kunst. Kurset Den

digitale verden er tænkt som en aktiv

workshop, hvor vi skal have hands on

på det digitale.

Jeg glæder mig til kursusåret 2013.

Til at se det kursusprogram, som ud-

valget har arbejdet helhjertet på, folde

sig ud sammen med medlemmerne.

Ovenstående er skrevet på et tidligt

tidspunkt. Det er først nu, arbejdet

med at planlægge tiden og finde

oplægsholdere går i gang. Så alt er naturligvis

med forbehold for ændringer,

men det bliver en kanonår for kurser

alligevel. ·

Kursusudvalget består af 8 personer, en fra hver

faggruppe, samt udvalgsformand og kursussekretær.

Pt. udgøres udvalget af. nana torp fra Ill, sanne

Bertram fra DoF, nanna Gyldenkærne fra Bu, Bo Lille

fra L, Cecilie rosdahl fra s, Lise Bostrup fra F, samt

Flemming madsen Poulsen og mai misfeldt.

medlemmer, der har forslag til oplægsholdere eller

andre gode ideer, er velkomne til at kontakte kursussekretær

mai misfeldt på mail:

kursus@danskforfatterforening.dk

støt tårnbiblioteket

En rigtig greve skal have sig et tårn. Derfor fik Frederik Schinkel opført et tårn, dengang

Hald Hovedgaard blev til i årene 1787-89. Frederik Schinkel gik under det meget lidt flatterende

tilnavn ”Den gale grev Schinkel fra Hald”. Gennem tiden har værelserne i tårnet

været brugt til lidt af hvert: Bolig til tjenestefolk og opbevaring af syltetøj. Og i Forlaget

Arenas storhedstid har flere forfattere boet og skrevet i tårnet. Med tiden var forfaldet

imidlertid ikke til at overse: Har man set Lotte Svendsens film ’Max Pinlig på højskole’, vil

man i hvert fald ikke ønske en nat der!

Folkene på Hald har længe drømt om at forvandle det faldefærdige tårn til et ægte

tårnbibliotek. Tegningerne er færdige, men pengene fra fondene lader vente på sig. Derfor

har bestyrelsen besluttet, at man må starte arbejdet på anden vis. Således er der nu trykt

1000 folkeaktier á 100 kr., så alle kan være med til at støtte op om det litterære tårn. Aktierne

er i sig selv et smukt stykke håndværk, trykt på Vingaards Officin på god gammeldags

maner.

Mange i Forfatterforeningen sætter stor pris på Hald, både som kursussted og som

arbejdsrefugium, og hermed opfordres medlemmerne til at bakke op om sagen. Det gøres

let ved at sende en mail til: joan@haldhovedgaard.dk

mm


KURSER

dræb din indre kancellist

– det gode fagsprog

24. oktober 2012 fra 18-21 Godsbanen, aarhus

primært for F

Underviser: peter Bejder

kursus 101047

Enhver fagforfatters ømme punkt! Hvordan formidler man på en

læsevenlig måde, uden at give køb på fagligheden? Med andre

ord: Hvordan skrives det gode fagsprog?

På kurset vil Peter Bejder (se mere på www.bejder.org) introducere

13 råd til det gode og læsevenlige fagsprog, der blandt

andet har fokus på, hvordan man kommer fra videnssprog til talesprog,

og hvordan man rammer plet, når man formidler. Kurset vil

være en blanding af oplæg, øvelser og drøftelse af øvelserne

Da bladet gik i trykken, var der endnu ledige pladser.

Skriv til kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,-

naturvidenskab

– hvad kommer det os forfattere ved?

22. november 2012 fra 18-21

Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 kbh. k.

primært for F

Underviser: annette k. Nielsen.

kursus 101041

Naturvidenskab er blevet in. Efter i mange år at være ude af

forfatternes øjne og sind, er det naturvidenskabelige blevet så

synligt i de danske medier, at det er svært for selv en hardcore

haikunørd at overse dens eksistens. Men spiller neurovidenskaben

og astrofysikken nogen rolle for os forfattere – eller burde den

gøre det? Kan vi få vendt op og ned på vores forestillinger om

historiens gang og individets udvikling ved at lytte til evolutionspsykologerne

– og ville det betyde noget for vores måde at

opbygge vores værker på? Kurset vil berøre, hvordan man skriver

engageret uden at kompromittere det faglige indhold. Hvor er de

gode kilder og baggrundsartikler? Og ikke mindst: hvordan kan

man formidle det vanskelige stof uden at kede læseren?

Annette K. Nielsen er videnskabsjournalist ved Weekendavisen,

men hun har en fortid som magister i litteraturvidenskab, og på

dette kursus vil hun prøve at åbne en lille dør til naturvidenskaben

for alle os forfattere.

Skriftlig tilmelding senest 6. september til kursussekretæren:

kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr.

Da bladet gik i trykken, var der endnu ledige pladser.

Skriv til kursus@danskforfatterforening.dk

Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

knaldgode historier

6. januar 2013 fra 9.30-16.00

Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 kbh. k.

primært for S

Underviser: lea Thau

max deltagere: 10

kursus 101048

Fra FOreningen

Kursus i storytelling/personal narrative. Lea Thau var i 10 år leder

af den amerikanske storytelling organization The Moth (www.themoth.org

) i New York, hvor forfattere og andre fortæller historier

fra deres liv foran et publikum. I denne workshop gennemgår

de grundlæggende principper for god storytelling, som gør sig

gældende både i mundtlig fortælling og i alle former for ”personal

narrative” Derefter bliver hver deltager bedt om at forberede

og fortælle en fem minutters historie fra sit eget liv. Der hersker

en stram økonomi i mundtlig storytelling, som hjælper fortælleren/forfatteren

med at få styr på forløb og spændingsforhold. Du

skal ikke skrive en historie, men derimod fortælle den, hvilket vil

tvinge dig til for en kort stund at droppe overvejelser om sproglig

finesse og rette opmærksomheden på historien: Hvad er det for

en historie, der fortælles her, hvordan bør den forløbe, hvor er

spændingspunkterne, hvad kan udelades, hvordan gøres den

gribende? Workshoppen henvender sig især til folk, der arbejder

autobiografisk, men alle er velkomne, såfremt de er med på

at fortælle en historie. De principper, der gennemgås, vil kunne

anvendes på de fleste former for prosa.

Skriftlig tilmelding senest 1. november 2012 til kursussekretæren:

kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500,-

Sidste betalingsfrist 1. november 2012. Ved afbud efter 1. november refunderes

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

Frister for ansøgning

om manuskriptstøtte

Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at ansøge

kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme

videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges

mellem 4-8 timer à 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker),

som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript.

For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder

kursusudvalget i 2012 med fire ansøgningsfrister:

22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november 2012.

Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus,

omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og

afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du

ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med.

Når vi har modtaget din ansøgning, får du svar på, at den er modtaget,

og hvornår du kan forvente, at udvalget har behandlet den.

Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren:

kursus@danskforfatterforening.dk

Optagelse på DFF’s kurser:

Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det

ikke skal være først til mølle-princippet, der

afgør, hvem der optages. kurserne besættes

efter følgende prioriteringer: medlemmer

af den pågældende gruppe, nye medlemmer,

medlemmer, der ikke har brugt kursus så

meget. især vil man forsøge at finde plads til

nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en god

måde at komme ind i foreningen på. aB

FORFATTEREN·6·2012 15


Fra FOreningen

KALENDER

oktober

9. DOF stambordsmøde kl.20.

Café Diamanten,

Gammel Strand

12. kulturnatten kl. 18-24.

alle er velkomne.

13. kvindegruppen kl. 14

24. kURSUS: ”Dræb din indre

kancellist – det gode fagsprog”.

kl.18-21. Godsbanen, aarhus.

26. F-prisfest kl. 17

27. S- temadag ”Få dine bøger ud i

udlandet”. kl. 10-17.

alle er velkomne.

28. kURSUS: ”at være til stede i

teksten. Workshop for

oversættere”. kl. 10-17.

andre arrangementer

Kulturnat-oplæsninger

i Aarhus

Fredag 12. oktober kl. 20-23

Godsbanen i aarhus. Maratonoplæsning

på Den åbne

Scene, hvor en bred vifte af

Aarhus-forfattere vil læse

op non-stop af deres egne

tekster, kun afbrudt af korte

præsentationer af dem og

deres forfatterskab.

Entré: kulturpas, se mere på:

www.kulturnataarhus.dk

www.litteraturen.nu

Underskoven

lyrik- og kortprosa-sessions

Hver anden torsdag:

25. oktober, 8. november,

22. november, 6. december

og 20. december 2012,

kl. 17.00-20.30

HUSET, Rådhusstræde 13

(Underkanten), kbh. k

Adgang gratis. Du er lige

velkommen, om du kommer

for at læse op eller lytte. Tag

gerne en litterært interesseret

ven med. Køb af vand, øl,

te og kaffe i baren. Initiativtager:

Bo Lille

www.under-skoven.dk,

www.bolille.dk,

bolille@hotmail.com

16 FORFATTEREN·6·2012

OBS! Sekretariatet holder lukket i uge 42 (efterårsferien).

30. F- gå hjem møde kl. 15.30

31. Bestyrelsesmøde kl. 12

november

1. Rød sofa kl. 17.

paludan bogcafe, københavn k

2. S arrangerer læsBar for alle

medlemmer kl. 17

4. Haiku arrangement kl. 13

6. F-arrangement kl. 19

12. Seniorgruppen kl. 15

13. DOF stambordsmøde kl. 20.

Café Diamanten, Gammel Strand

15. Rød sofa kl. 17.

paludan bogcafe, københavn k.

20. BU- anmelderaften kl. 19

21. Bestyrelsesmøde kl. 15

den faglitterære

pris 2012

Fredag 26. oktober kl. 17

Strandgade 6

Den faglitterære gruppe

indbyder til Prisfest i Dansk

Forfatterforening i forbindelse

med overrækkelsen af Den

faglitterære pris 2012.

Den faglitterære pris blev

oprindeligt kaldt Den populærvidenskabelige

pris og uddeles

en gang om året med

60.000 kr. Pengene kommer

fra Kulturstyrelsen, men det

er styrelsen i den faglitterære

gruppe, som uddeler prisen,

og som står for arrangementet

omkring uddelingen.

I 2011 blev prisen tildelt

Lone Frank for hendes

lettilgængelige bøger om

genforskning og bioteknologi,

og Nils Aage Jensen

for hans mange historiske

værker.

Arrangementet foregår i

Dansk Forfatterforenings

lokaler, og alle er velkomne.

Efter pristildelingen er

der en festmiddag, og alle

medlemmer af den faglitterære

gruppe er velkomne

og kan tilmelde sig hos

Frank Egholm på egholm@

postmesteren.dk.

S-temadag

lørdag 27.oktober kl. 10-17.

”Få dine bøger ud i udlandet”.

Forfattere, forlæggere

og litterære agenter vil

fortælle og diskutere – og

der bliver rig mulighed for

at stille spørgsmål og få

svar. Skriv til styregruppen

bag arrangementet (Kristian

Himmelstrup, Cecilie Rosdahl

og Jakob Vedelsby),

hvis du har erfaringer med

at udgive i udlandet og

gerne vil dele dem.

alle er velkomne. Tilmelding:

mail@jakobvedelsby.dk.

Fyraftensmøde:

Bliv klogere

på digitale

læremidler

Tirsdag den 30. oktober kl.

15.30 – 17.00

Strandgade 6

Mød forlagsdirektør Ebbe

Dam Nielsen fra Alinea. Få

indsigt i, hvordan moderne

læremidler udvikles med

fokus på indhold og den

gode læring. De skal være

målrettede, enkle, fleksible

og teknisk velfungerende.

Ebbe Dam Nielsen er også

formand for Forlæggerforeningens

Sektion for

22. kURSUS: ”Naturvidenskab –

hvad kommer det forfatterne

ved?” kl.18-21. primært for F.

24. S-debutantarrangement kl. 16

december

4. F-arrangement kl. 19

5. Seniorgruppen kl. 15

7. S og BU holder fælles

julefrokost.

11. DOF stambordsmøde kl.20.

Café Diamanten, Gammel Strand

Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.

Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens

hjemmeside.

Undervisningsforlag/SFU og

fortæller generelt om branchens

strategi for at udnytte

og leve op til den digitale

virkelighed.

Gratis for medlemmer. Der

planlægges snarest et lignende

møde i Århus.

Tilmelding på egholm@

postmesteren.dk inden den

20. oktober.

den røde sofa

1. november: Niels peter

Rygaard (F) interviewes af

Niels Holm-Svendsen

15. november: annonceres

ved en senere lejlighed

Begge dage kl. 17-19

paludans Bogcafé, Fiolstræde,

københavn k i

tidsrummet 17-19.

Den Røde Sofa er en tilbagevendende

begivenhed,

hvor forfattere, digtere, illustratorer

og oversættere læser

op og indvier publikum i

deres nyeste udgivelser.

læs mere på www.facebook.dk/denroedesofa

Den Røde Sofa bliver venligst

optaget af Den2Radio,

og du kan derfor (gen)opleve

tidligere programmer

på deres hjemmeside:

www.den2radio.dk.


Hvis du har en god ide til et

arrangement i ”Den Røde

Sofa”, så er du velkommen

til at kontakte koordinator

Niels Holm-Svendsen:

holmsvendsen@gmail.com

dOF

stambordsmøde

Hver anden tirsdag i

måneden: 13. november

og 11. december

Café Diamanten,

Gammel Strand.

Kom og mød kolleger

læsBar

2. november kl. 17

Strandgade 6

Skrivende og oversættende

medlemmer af Dansk

Forfatterforening læser op,

mens tilhørerne nyder lidt at

drikke og spise. Alle medlemmer

og deres gæster er

velkomne. Har du lyst til at

læse op, så send en mail til:

laesbar@hotmail.dk.

Tilmelding samme sted.

Entre på 70 kr. betales i

døren.

Haikugruppen

Søndag 4.november

kl.13 - 17 Strandgade 6

Træning af stemme og oplæsning.

Ann Mari Urwald giver os

en chance for at forbedre

vores fremførelser af vore

egne haiku. Tag din sidste

digtsamling med.

Tilmelding til Bjarne kim

pedersen e-mail post@

ravnerockforlaget.dk inden

28. oktober

Faglitterært

tirsdagsmøde

Tirsdag 6. november kl. 19

Strandgade 6

Må forfatteren tåle den kritik,

der kommer?

Denne gang er temaet: ”Familiedannelsen

og kønnet

- en kampplads?”

Forfatteren Jette Hansen

fortæller om sin nyeste bog,

journalisten og litteraturkritikeren

Marie Louise Kjølbye

lægger op til drøftelse på

baggrund af deres erfaringer.

Jette Hansen har senest

udgivet: ’Patteprinsen og

de skinhellige drager’, Marie

Louise Kjølbye har blandt

andet skrevet kronikken

i Politiken ’Lad dog være

med at få børn’. De har begge

stukket næsen frem, og

det har de fået at mærke!

Dagens debatemne er, om

der er grænser for den kritik

en forfatter/journalist med

rimelighed skal modtage,

og i den forbindelse om

Forfatterforeningen har en

rolle. Er der brug for etiske

spilleregler, eller er en del

af ”gamet”, at alt gælder,

og at kritikken siger mere

om afsenderen end om den

bog eller den forfatter, der

kritiseres?

Gratis adgang for alle.

UBVA’s

symposium:

De ophavsretlige

organisationer

8. november 2012

Københavns Universitets

festsal, Frue Plads, 1017

København K

De ophavsretlige organisationer

har en enorm betydning

i samfundet i dag.

- Hvor mange penge går der

egentlig gennem organisationerne?

- Hvor godt synes ophavsmændene,

at organisationerne

arbejder for dem?

- Hvordan skal organisationerne

håndtere det, når de

kommer i EU’s søgelys?

- Og hvordan oplever

brugerne kontakten med

organisationerne? Er det

let nok at få en aftale med

dem? Eller kan noget gøres

bedre?

Få svar på det, og meget

mere, på

Det er gratis at deltage. Tilmeld

dig på www.ubva.dk

BogForum

9., 10. og 11. november

Bella Center

Dansk Forfatterforening køber

igen i år et antal billetter

til en dags entre til BogForum,

som medlemmer, der

IKKE har fået billet andre

steder fra, kan rekvirere

gratis fra sekretariatet.

Send en e-mail til df@danskforfatterforening.dk

senest

den 29. oktober 2012. i

tilfælde af stor efterspørgsel

tildeles billetterne efter

først-til-mølle-princippet.

Seniorgruppen

mandag 12. november kl. 15

Strandgade 6

”Om begrebet tid.”

Professor ved Niels Bohr

Instituttet, forfatter Benny

Lautrup, filosoferer over

begrebet tid på en måde, så

alle kan forstå det og selv

tænke videre.

s-gruppens

debutantarrangement

2012

lørdag 24. november kl.

16-24

S-gruppen afholder sit

traditionsrige debutantarrangement

for det forløbne års

prosa-debutanter – med festtale,

oplæsning og middag.

Medlemmerne af S-gruppen

opfordres til at deltage, så vi

sammen kan hylde debutanterne.

Tilmelding til

mail@jakobvedelsby.dk.

Dansk oversætterforbunds

ærespris 2012

DOF og Kulturstyrelsen

beder hermed om forslag

til kandidater til Æresprisen.

Prisen, der overrækkes i

februar/marts 2013, er på

60.000 kr. og tildeles ”en

oversætter, som ved fremra-

Fra FOreningen

gende gengivelse af et eller

flere betydende udenlandske

værker har beriget

dansk litteratur”. Motiverede

forslag (navn og cv)

skal være Kulturstyrelsen i

hænde senest 1. december

2012 og fremsendes til Kulturstyrelsens

Litteraturteam,

att. Annette Bach, aba@

kulturstyrelsen.dk

Prismodtager i 2011 (med

prisoverrækkelse marts

2012) var Jytte Lollesgaard,

der blev hædret for sine

fremragende oversættelser

af italiensk litteratur,

herunder ikke mindst Elsa

Morantes værker.

Seniorgruppens

julemøde

Onsdag d. 5. december

Strandgade 6

Vi får besøg af en endnu

ikke inviteret gæst.

Fælles julefrokost

for s og BU

Fredag 7. december

S og BU holder fælles julefrokost.

Vi vakler p.t. mellem

stegt flæsk/øl og sushi/

vodka. Men sjovt skal det

under alle omstændigheder

nok blive.

Sæt kryds i kalenderen eller

tilmeld dig gerne med det

samme. BU’ere til lisebidstrup@stofanet.dk

og S’ere

til mail@jakobvedelsby.dk.

efterlysning

Babel Forlag i Bogota, Colombia,

søger en oversætter

til oversættelse af H.C. Andersens

’Skyggen’ fra dansk

til latinamerikansk spansk.

Det forventes at oversætteren

er professionel og

har erfaring med at oversætte

fra det pågældende

sprog. Arbejdet er lønnet.

Interesserede kan kontakte

Inger-Lise Kristoffersen via

mail ingerlise.krisoffersen@

gmail.com

FORFATTEREN·06·2012 17


Fra FOreningen

LEGATER

legater fra autorkontoen til forfattere,

oversættere og illustratorer

Autorkontoen (pulje A og C) kan bevilge

støtte til forfattere, oversættere og illustratorer,

hovedsageligt i form af arbejds- og

rejselegater. Der kan tillige gives støtte til

andre aktiviteter, der fremmer forfatternes,

oversætternes, illustratorernes og litteraturens

samfundsmæssige betydning, fx oplæsningsarrangementer

og konferencer. Der

gives ikke støtte til oversættelse af egne

værker, udgivelse af egne værker, forlagsvirksomhed

eller til anskaffelse af edb- eller

andet udstyr.

Støtte fra Autorkontoens kollektive

båndmidler (pulje B) kan gives til forfattere

og oversættere, der opfylder et krav om

væsentlig og nyskabende indsats. Herunder

kan der gives støtte til andre projekter og

formål af almen kulturel karakter. Midlerne

kommer fra de Copydanforeninger, hvorfra

der ikke sker individuel fordeling.

Både for støtte fra Autorkontoen og

Autorkontoens kollektive båndmidler gælder

det, at projektet ikke må være afsluttet

inden februar 2013.

Endvidere gøres opmærksom på, at

ansøgere, som har modtaget mere end

10.000 kr. ved sidste ansøgningsrunde, ikke

er berettiget til at modtage støtte igen.

Denne annonce kan ikke danne baggrund

for udfærdigelse af en ansøgning. Ansøgningen

skal opfylde kravene, der er beskrevet i

legatopslaget, som kan ses på www.danskforfatterforening.dk

(Legatmidler, Autorkontoen)

eller www.danskforfatterforening.dk/

legatmidler/autorkontoen.aspx

aNSøGNiNGSFRiSTEN ER ONSDaG

DEN 14. NOvEmBER 2012 kl. 12.00.

Oplysning om tildeling kan tidligst forventes

primo februar 2013.

dansk Forfatterforenings

Understøttelsesfond

Understøttelsesfondsmidlerne uddeles

primært til efterladte enker og enkemænd

efter forfattere og sekundært til afdøde

forfatteres efterladte børn og/eller andre

efterladte.

Til uddeling: Der uddeles i flere mindre

portioner, men den samlede uddelingssum

er 20.000 kr.

Dette legat tildeles på baggrund af

økonomisk trang. Der skal derfor i ansøgningen

redegøres for ansøgerens økonomiske

forhold, ligesom navn på afdøde ægtefælle

skal oplyses.

aNSøGNiNGEN Skal væRE DaNSk FOR-

FaTTERFORENiNG i HæNDE SENEST DEN

12. NOvEmBER 2012 kl.12.00. Ansøgningerne

skal være påført ansøgers cpr. num-

18 FORFATTEREN·6·2012

mer, navn, adresse, telefonnummer og evt.

e-mail samt kopi af seneste årsopgørelse.

Der sendes kun svar til de ansøgere, der

får tildelt legatmidler. Legatet forventes

uddelt inden udgangen af december.

Forfatteren axel thomsens

enkelegat

Legatets formål er at yde enker efter

egentlige skønlitterære forfattere herunder

lyrikere økonomisk støtte. Legatet kan

altså ikke tildeles enker efter forfattere,

hvis hovedsagelige produktion har bestået

i underholdningsromaner/digtsamlinger

uden virkelig æstetisk værdi. Der skal ved

legatuddelingen lægges mere vægt på, om

vedkommende kæmpede for noget livsværdifuldt

i sin produktion, end om han opnåede

alm. anerkendelse. Ansøgerne skal ved

ansøgning dokumentere, at der er trang

tilstede. Enker, der skønnes at have haft

særlig betydning for deres afdøde mands

produktion, bør under i øvrigt lige forhold

foretrækkes. Legatet kan ikke tildeles enker

som senere har indgået nyt ægteskab.

Til uddeling: Der uddeles i flere mindre

portioner, men den samlede uddelingssum

er 25.000 kr.

Dette legat tildeles på baggrund af økonomisk

trang. Der skal derfor i ansøgningen

redegøres for ansøgerens økonomiske

forhold, ligesom navn på afdøde

ægtefælle skal oplyses.

aNSøGNiNGEN Skal væRE DaNSk

FORFaTTERFORENiNG i HæNDE

SENEST DEN 12. NOvEmBER 2012 kl.

12.00. Ansøgningerne skal være påført

ansøgers cpr. nummer, navn, adresse,

telefonnummer og evt. e-mail samt kopi

af seneste årsopgørelse.

Der sendes kun svar til de ansøgere, der

får tildelt legatmidler.

Legatet forventes uddelt inden udgangen

af december.

rettelse: Julius Bomholts hus

I sidste nummer af Forfatteren havde en

forkert dato sneget sig ind i opslaget om

ophold i Julius Bomholts hus på Fanø.

aNSøGNiNGSFRiSTEN ER 11. maRTS 2013.

Huset er indrettet som fribolig for en nordisk

forfatter. Boligen er ledig fra 24. juni

2013 og et år frem. Forfattere kan søge

om ophold, normalt for en tre måneders

periode med mulighed for forlængelse.

Eventuelle ansøgere kan kontakte Anni

Møbjerg på tlf. 76161910 eller via mail

amoe@esbjergkommune.dk for yderligere

oplysninger. Ansøgning stiles til Bestyrelsen

for Julius Bomholts Hus og sendes til

Esbjerg Kommunes Biblioteker i Esbjerg,

Nørregade 19, 6700 Esbjerg.

kulturkontakt nord

Kulturkontakt Nord yder forskellige legater

til kunst- og kulturprojekter samt til

residencies for udøvende kunstnere. Fælles

for legaterne er, at de skal involvere

deltagelse fra flere nordiske eller baltiske

lande. Kulturkontakt Nord tager imod

ansøgninger i flere perioder i løbet af året.

Se mere på kulturkontaktnord.org

aNSøGNiNGSFRiSTER:

UDENlaNDSOpHOlD:

17. OkTOBER 2012

REJSER: 31. OkTOBER 2012

legater fra Statens kunstråd og Statens

kunstfond. Se mere på www.kunst.dk

Følgende legat har ansøgningsfrist

15. oktober:

Residencyophold i udlandet

Støtte til danske kunstneres og kunstformidleres

ophold på udenlandske residencies.

Følgende legater har ansøgningsfrist

1. november:

DRamaTikpUlJEN

Støtte til styrkelse af dansk dramatik,

nationalt og internationalt.

Litteratur, Scenekunst, Internationalt

FORFaTTERCENTRUm

Arrangører af oplæsningsarrangementer

kan søge om støtte til forfatterhonorar

ved enkeltstående oplæsningsarrangementer.

REJSElEGaTER – STaTENS kUNST-

FONDS liTTERaTURUDvalG

Rejselegater for skabende kunstnere.

Følgende legat har ansøgningsfrist

1. december:

Den tværæstetiske pulje

For projekter, der involverer et møde

mellem to eller flere kunstarter (musik,

scenekunst, billedkunst og litteratur) og

skaber nyt, samlet udtryk.

Følgende legater har løbende

ansøgningsfrist:

Prøveoversættelser, mentorordningen for

oversættere til dansk, det internationale

researchprogram, litteratur- og personudvekslingspuljen

UnesCO-aschberg Bursaries for

artists programme 2013

Camac, Frankrig:

15. oktober 2012 Sacatar Foundation,

Brasilien: 15. oktober 2012

Civitella Ranieri Center, Italien: 1

5. november 2012

Dar Al-Ma’Mûn, Marokko:

20. november 2012

‘The UNESCO-Aschberg Bursaries for

Artists Programme’ indbyder hermed

ansøgere til 2013. Programmets formål er

at støtte unge kunstneres bevægelighed

via udenlandsophold. Forfattere, musikere

og billedkunstnere mellem 25 og 35 år

kan søge. Se mere information om, hvilke

udenlandsophold, der støttes i 2013, på

www.unesco.org/culture/aschberg.


nYe medlemmer

Stine Askov S

e-mail: askov.rohde@gmail.com

senest udgivne titel: ’Bid’,

Gyldendal 2012

Rikke Mai Pohl DOF

skovkildeparken 51, virring

8660 skanderborg

tlf.: 6160 1651

e-mail: rikke@maipohl.dk

senest udgivne titel: ‘Krokodillens

gule øjne’, Bazar 2012

Sten Larsen F

Galgebakken sønder 8-7

2620 albertslund

tlf.: 2250 4291

e-mail: stenlarsen@mail.dk

senest udgivne titel: ’historiepædagogik

i mere end 100 år’,

Kvan 2012

Anne Hedeager Krag F

herluf trolles vej 69

4700 næstved

tlf.: 2966 3114

e-mail: a.hedeager@gmail.com

web: www.annehedeagerkrag.dk

senest udgivne titel: ‘Ørnetæppet

og andre silkefund fra Knud den

helliges helgenskrin i odense

Domkirke’, Poul Kristensens

Forlag 2011

Naja Schønemann Ill., BU

skovvej 51

5700 svendborg

tlf.: 6221 2011

e-mail:

najaschoenemann@gmail.com

web: http://www.danerriget.dk/

slaegtensoffer/

senest udgivne titel: ‘trine trold

og Lars Lave’, høst og søn 2012

Lizette Nielsen S

akaciapark 57

3520 Farum

tlf.: 2326 0578

e-mail: lizette1933@gmail.com

senest udgivne titel: ’magt og

vilje’, arvids 2012

Jørgen Eivind Hansen Ill., BU

magistervej 27, 4. th.

2400 København nv

tlf.: 3028 9612

e-mail: jorgen.eivind@gmail.com

web: www.eivindh.dk

senest udgivne titel: ’sisses aBC

sange’, Dansk sang 2012

Sara Helena Kangas BU, Ill.

tlf.: 6061 1998

e-mail: sara@ellabellaseventyr.dk

web: www.ellabellaseventyr.dk

senest udgivne titel: ’Ellabellas

eventyr – Berlin’, Bolden 2012

Ellen Wiborg

ridebanevang 8

2820 Gentofte

e-mail: ewib_@hotmail.com

Erik Kjær Larsen S

henrik Ibsens vej 49, 4. th.

1813 Frederiksberg C

tlf.: 5026 8190

e-mail:

erikkjaerlarsen@gmail.com

senest udgivne titel: ‘to må man

være’, Lindhardt & ringhof 1995

Morten Ranum L

Web: www.thewhiteafrican.

blogspot.com

senest udgivne titel: ’Fortsættelse’,

Det Poetiske Bureaus

Forlag 2011

Madeline Rundsten S, L

e-mail: m@rundsten.dk

web: http://rundsten.net

senest udgivne titel: ‘Desirée og

tårnmesterens triumf’, millennivm

2012

Ulla Søgaard F

tlf.: 2925 8751

e-mail: ups@mail.dk

web: www.ullasøgaard.dk

senest udgivne titel: ’mønsterbrud’,

Billesø & Baltzer 2004

Torben Weirup F

t.W. tekst, skydebanegade 30

1709 Kbh. v

tlf.: 2545 6416

e-mail:

torben.weirup@gmail.com

senest udgivne titel: ’Forstadsland’,

møller Forlag 2012

Oliver Zahle BU

reventlowsgade 20

1651 Kbh. v

tlf.: 4045 1053

e-mail: oza@tiscali.dk

senest udgivne titel: ’Den store

Klogebog’, Forum 2004

FORFATTEREN

Forfatteren

Issn 0105-0753

nr. 6-2012, 71. årgang

udgives af Dansk Forfatterforening

ansvarshavende: Jo hermann

redaktør: anna Bridgwater

tlf. 2143 0811

anna@bridgwater.dk

redaktionsudvalg: anna Bridgwater, anna Grue (s), morten

visby (DoF), susanne Bernstein (DoF-suppleant), Ingehelene

Fly (s), Lykke strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant),

Erik Christiansen (Bu), niels henningsen (Bu), Lene møller

Jørgensen (Bu), merlin P. mann (Bu), rené rasmussen (L),

Bo Lille (L-suppleant), sara strand (webredaktør).

Grafisk design: salomet grafik, Pernille Kleinert

Forsideillustration: Bente Bech

tryk: PE-offset

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens

meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.

Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.

Deadline til dette nummer var 19. september. udgivelsesdato

12. oktober. materiale til næste nummer, som

udkommer 16. november, skal være redaktionen i hænde

senest 24. oktober.

Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement

tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 450.

Deadlines

nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november

nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december

Dansk Forfatterforening

strandgade 6, stuen, 1401 København K

telefon: 32955100

Fax: 32540115

tlf.tid: man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag.

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk

www.danskforfatterforening.dk

Formand: Jo hermann

formand@danskforfatterforening.dk

tlf. 28553893

Jurist: anne Koldbæk

ak@danskforfatterforening.dk

Kontortid: tirs-tors: 10-12 og 13-15

Juridisk assistent: stud.jur. Jacob Lau Pedersen

jura@danskforfatterforening.dk

Bogholderi: Knud Finnerup

bogholderi@danskforfatterforening.dk

medlemsadministration m.m.:

nena Wiinstedt, Emilie andersen, maria ranjani hughes

sekretariatsleder og webredaktør:

sara strand

ss@danskforfatterforening.dk

Kursussekretær: mai misfeldt

tlf.tid: tors 10-12 og 13-15

kursus@danskforfatterforening.dk

Fra FOreningen

Bestyrelsen:

Jo hermann (fmd.), morten

visby (næstform.), Lise Bidstrup

(kasserer), Frank Egholm

andersen, Flemming madsen

Poulsen, sally altschuler, Egon

Clausen, Lise Bostrup, Jakob

vedelsby, martine noring og

Karsten Bjarnholt.

Gruppernes styrelser:

s-gruppen

Jakob vedelsby (fmd.), mail@

jakobvedelsby.dk, Inge-helene

Fly, anne hjælmsø, Cecilie

rosdahl, sanne udsen, Kristian

himmelstrup, Lotte Petri. suppleanter:

Ide hejlskov og annesophie

Lunding-sørensen.

Bu-gruppen (børne- og

ungdomslitteratur)

Lise Bidstrup (fmd.),

lisebidstrup@stofanet.dk,

Kåre Bluitgen, annette herzog,

Birde Poulsen, henrik nilaus,

Erik Christiansen, nanna

Gyldenkærne, Bodil molich.

suppleanter: merlin P. mann og

Lene møller Jørgensen.

L-gruppen (lyrik)

Karsten Bjarnholt (fmd.),

Cindy Lynn Brown (næstfmd.),

Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud

steffen nielsen, ole Bundgaard,

Pia valentin sørensen, rené

rasmussen.

F-gruppen (faglitteratur)

www.faglitteratur.dk

Frank Egholm andersen (fmd.),

egholm@postmesteren.dk.,

Birgit Knudsen (næstfmd. og

kasserer), tlf. 22485893. Pia

Deleuran og Kaare Øster (sekretærer).

Lise Bostrup, Benedikte

Exner, sigurd Kværndrup. suppleanter:

Lykke strunk, Jørn

martin steenhold.

DoF (Dansk oversætterforbund)

www.d-o-f.dk

Ellen Boen (fmd.), tlf. 33118781,

boen@webspeed.dk. Kim

Lembek (næstfmd.), Kirsten

vesterager (kasserer). morten

visby, Louise ardenfelt ravnild,

sanne Bertram, ulla Lauridsen.

suppleanter: rasmus hastrup

og susanne Bernstein.

Illustratorgruppen (sektion i

Bu-gruppen)

www.illustratorgruppen.dk

Kvindelige forfattere i DFF

Birte Kont, tlf. 35358611,

birtekont@mail.tele.dk

seniorgruppen i DFF

hanne Bistrup (fmd.), tlf.

29807711, hanne@bistrup.net,

henning Kirk (næstfmd.), tlf.

44485380, kirk@dadlnet.dk

haiku-gruppen

hanne hansen, tlf. 35389531,

h.hanne@webspeed.dk

FORFATTEREN·6·2012 19


BOG

poeSibogen

kRiSTiaNE HaUER er født i 1975 og debuterede i 2002 med romanen ’går under går over

går’. Hendes nyeste roman, der udkom 7. september i år, hedder ’Ta’ selv – en dannelsesroman’.

Sideløbende med at skrive egne bøger fungerer hun som skrivekonsulent, underviser

og tekstforfatter.

Hvilken bog har gjort

størst indtryk på dig?

Peer Hultbergs ’Requiem’,

som udspiller sig i ét øjeblik

og består af 537 stemmer,

der taler i munden

på hinanden. At kunne

skabe et værk, der på én

gang har et så rablende,

musikalsk, formalistisk

og eksistentielt udtryk,

holder aldrig op med både

at gribe og imponere mig.

Det siger sig selv, at også

læseoplevelsen er noget af

en kraftpræstation – men

jeg kan godt lide store

bøger, man skal kæmpe

med som læser.

Den mest skattede

bog i din reol er …?

Det er en opløftende tanke,

at der findes masser

af fantastiske bøger, jeg

stadig har til gode – men

blandt dem, jeg allerede

er så heldig at have stående

på min bogreol, kan

f.eks. nævnes Flauberts

’Følelsernes opdragelse’,

Jon Fosses ’Melancholia’,

Georges Perecs ’Ting’,

Thomas Bernhards ’Gående’

og Virginia Woolfs

’Bølgerne’. Romaner, hvor

eksistentiel undersøgelse

og avanceret sprogligt

arbejde går op i en højere

enhed, er noget af det, der

inspirerer mig allermest.

Hvad er den vigtigste

beslutning i dit liv

som forfatter?

At indse at jeg ikke kan

have et fuldtidsjob og

skrive bøger på én gang.

Hvad er det afgørende

omdrejningspunkt i

din karriere?

At forsøge at blive klogere

på verden og udforske det

sprog, vi bruger til at tale

om den – både gennem

min egen og andres skrift.

Hvilken forfatter kunne

du godt tænke dig at

gå på bar med?

Der er nogle spørgsmål

omkring kvindeliv og

kunstnerisk ambition,

som jeg godt kunne tænke

mig at drøfte med Virginia

Woolf over en kop

stærk, engelsk te eller et

glas portvin.

Hvad er dit forhold

til e-bøger?

Jeg glæder mig til en dag

at kunne rejse trygt ud

i verden med masser af

læsestof, uden en alt for

tung kuffert. Men der er

vist lidt tid til endnu.

Hvilken fiktiv person

minder du mest om?

Min nye roman er ren

fiktion, men som mange

skønlitterære forfattere

sikkert kan nikke genkendende

til, så opfatter jeg

alligevel hovedpersonen

som en bestemt side af

mig selv. Hele bogen bygger

på en undren over den

måde hun – og derved til

tider også jeg selv – takler

tilværelsen på.

Foto: thomas a.

Foto: PEEr ELmELunD-PræstEKær

More magazines by this user
Similar magazines