F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

danskforfatterforening.dk

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

fælles

dybere. Her føler man en særlig forpligtelse

over for bøgerne og hinanden. Bøgerne

bliver grundigt læst, så man kan

argumentere ordentligt for sin mening,

og mange læsere kæmper sig også igennem

bøger, de ikke umiddelbart bryder

sig om, fordi de ikke vil svigte læsekredsen.

Bevidstheden om, at romanen

skal diskuteres med andre, påvirker på

denne måde læserens adfærd allerede i

læsningen.

læsning er mange ting

Men hvad sker der egentlig i læsningen?

Og hvorfor har vi lyst til at læse?

På baggrund af den eksisterende litteraturteori

kan læsning defineres bredt

som en betydningsdannelsesproces, der

finder sted mellem tekst og læser. Betydningsdannelsen

påvirkes af tekstens

bibliografiske og sproglige koder samt af

de fysiske, sociale og historiske omstændigheder,

læseren befinder sig i. Denne

teoretiske definition er meget god at

have med sig, men problemet er, at den

jo ikke besvarer spørgsmålene. Det kan

kun læsere gøre.

Selvom læsere er forskellige individer

og på trods af, at læseoplevelser altid

er selvoplevede, findes der en række fællestræk

i deres forklaringer på, hvorfor

de læser skønlitteratur.

Motivationen til at læse skønlitte-

ratur kan ifølge læsernes forklaringer

findes i de oplevelsesorienterede og

umiddelbart mærkbare gevinster som

afslapning og underholdning. Men også

de mere erkendelses-relaterede idéer

om, at man kan få “udvidet sin horisont”

og blive “klogere på verden” spiller

tilsyneladende en rolle for læselysten.

Der hersker blandt læsere en udbredt

(og sikkert ganske rigtig) forestilling

om, at man bliver klogere på livet og

mennesker eller klogere på sig selv af

at læse skønlitteratur. Denne forestilling

har de seneste par år også været

fremherskende i flere af mediernes

litteraturprogrammer. Et godt eksempel

er Mads Brügger og Mikael Bertelsens

DR-program ’Læsegruppen Sundholm’,

hvor seeren følger fire hjemløses samtaler

om bøger og livet og efterlades med

indtrykket af, at læsning har et livsforandrende

potentiale og måske endog

har reddet de hjemløses liv.

Læsernes udbytte af læsningen

betinges naturligvis af, at læseren rent

faktisk har lyst til at læse, og her er

forestillingen om en opnåelse af større

eksistentiel erkendelse ikke nok; vi er

tilbage ved det oplevelsesorienterede

i læsningen. For at læseren bliver ved

med at læse, skal der nemlig være tale

om en god læseoplevelse, som ifølge

læserne kræver en ”god” historie, der

artikel

er skrevet ”godt” i et sprog, så teksten

”flyder ved gennemlæsning”. Historien

skal ikke kun være billedskabende og

underholdende, men også befolket med

”troværdige personer”. De fleste læsere

fremhæver troværdige romankarakterer

som en væsentlig del af læseoplevelsen,

og læsernes fokus på karaktererne

synes netop at pege på, man i læsningen

søger en form for social interaktion eller

oplevelse med karaktererne og derigennem

erkender sig som menneske.

læsningens sociale potentialer

Når læserne læser om troværdige

romankarakterer, føler de nemlig, at de

lærer karaktererne at kende. Der er tale

om en indlevelse i karakterernes liv og

verden, som varierer i styrke alt efter,

hvem der læser. På trods af, at graden af

indlevelse varierer, giver det mening at

tale om, at læserne får en pseudo-social

oplevelse i læsningen, fordi de følelser,

der fremkaldes hos læseren, er ægte,

selvom der er tale om fiktive karakterer.

Læsning har således i sig selv et socialt

potentiale, der dog kommer tydeligst

til udtryk i læsekredsene, som tilfører

læseoplevelsen en decideret social dimension.

Her sætter den enkelte læser

sig selv og sine meninger på spil, og der

bliver tale om en konkret socialisering

med de andre læsere.

FORFATTEREN·06·2012 7

More magazines by this user
Similar magazines