privat bladet - HK

hk.dk

privat bladet - HK

hk

03I2011

for ansatte i private

virksomheder

privat

bladet

hvor

god

er din

chef?

Tag testen

løn din

er mindre værd

Læs årets

lønstatistik

Hver 10.

får en

advarsel

urimelig frist

for lægeerklæring

280.000 kroner

i godtgørelse

1

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011

iLLuSTRATioN LLuSTRA

Udgiver

HK/Privatbladet udgives af

HK/Privat v. sektorformand

Karin Retvig i

samarbejde med HK/Danmark

Weidekampsgade 8

0900 København C

telefon: 70 11 45 45

telefax: 33 30 44 99

www.hkprivat.dk

e-mail:

redaktionen-privat@ hk.dk

Ansvarshavende redaktør

Aage Lundgaard (DJ)

telefon: 33 30 47 24,

e-mail: 44alu@hk.dk

2

20

Din løn

er blevet

mindre værd

Hvis du føler, du har fået lidt færre penge mellem

hænderne, har du ret: Lønnen er steget 2,4 procent,

mens priserne er kravlet 2,6 procent i vejret.

Redaktionssekretær

Dorthe Nerving (DJ)

telefon: 33 30 47 35,

e-mail: 44dot@hk.dk

Journalister

Annemette Schou

Refsgaard (DJ)

telefon: 33 30 44 75,

e-mail: 44ams@hk.dk

Jesper Pedersen (DJ)

telefon: 33 30 47 40,

e-mail: 44jp@hk.dk

Morten Munkholm (DJ)

telefon: 33 30 44 85,

e-mail: 44mom@hk.dk

Rudi Skov Damkjær (DJ)

telefon: 33 30 41 03,

e-mail: 44rd@hk.dk

Administration

Anitta Winther Mikkelsen

telefon: 33 30 47 23,

e-mail: 44awm@hk.dk

Susanne Thomsen

telefon: 33 30 44 22,

e-mail: 44sth@hk.dk

HK/Danmarks redaktion

e-mail: 44dcn@hk.dk

Kirsten Marie Juel Jensen (DJ)

telefon: 33 30 49 59,

e-mail: 44kjj@hk.dk

Niels Møller Madsen (DJ)

telefon: 33 30 48 64,

e-mail: 44nmm@hk.dk

Læs nyt fra

Grafisk tilrettelægning

Pernille Kleinert

telefon: 33 30 44 76,

e-mail: kleinep@gmail.com

Forsidefoto

Lisbeth Holten

Repro og Tryk

SP3 og Colorprint

Oplag

105.000

i hvert nummer

se midtersiderne

4 + 6-7 NyHeDeR

5 LeDeR

5 Nu DAgeS DeT

7 voxPoP

14 DebAT

25 KRyDSoRD + SuDoKu

32 NyT & NyTTigT

40 bRevKASSe

46 HeR fiNDeR Du HK

47 KiMS KLuMMe

Næste nummer udkommer

15. april 2011. Stof til

dette nummer skal være

redak tionen i hænde senest

29. marts 2011.

Redaktionen påtager sig

intet ansvar for stof, der

indsendes uopfordret.

Husk at give din lokale

HK-afdeling besked om

adresseændring, hvis du flytter

eller skifter arbejdsplads.


foTo uLRiK TofTe

8

Jeg kom i modvind

Hver sjette mandlige og hver tolvte kvindelige medlem

har fået en advarsel. en af dem er Peter ebbesen Petersen,

der endte med at blive fyret efter at have fået en advarsel

af sin chef.

10 Jeg advarer dig!

godt hver tiende medlem af HK/Privat har oplevet at få en

mundtlig advarsel inden for de seneste ti år, mens hver

tyvende har fået en på skrift. Skriv aldrig under på en advarsel,

som du ikke er enig i, råder HK/Privat.

16 Arbejdet sendes østover

Danske firmaer outsourcer i stigende grad videnstungt

arbejde til udlandet, især til Østeuropa og Asien.

18 urimelig frist for lægeerklæring

280.000 kroner i godtgørelse. Sådan lyder byrettens afgørelse

i en sag, hvor et medlem blev bortvist med begrundelsen

om, at hun ikke havde afleveret en lægeerklæring

til tiden. Men en arbejdsgiver kan ikke kræve en erklæring

fra lægen inden for et par dage.

efterløn’

42

foTo Sofie MARie oTTSeN

26

36 en god chef giver glade medarbejdere

Din leder har afgørende betydning for, om du trives på dit

arbejde og yder dit bedste, viser en undersøgelse fra HK.

38 Test din chef

Made in bangladesh

HK/Privatbladet har været i bangladesh, hvor

en del af det grafiske arbejde, der tidligere blev

lavet herhjemme, nu udføres.

Tag testen og vurder, om din leder skal have ros eller

trænger til at udvikle sine lederevner.

44 Hver anden HK-kvinde siger ja til kvoter

Hver anden HK-kvinde og hver tredje HK-mand er nu

tilhænger af lovgivning for at få lige kønsfordeling i

bestyrelser.

Jeg havde den største lyst til at fortsætte på

arbejds markedet. Desværre blev jeg fyret,

og skønt jeg søgte flere steder, var det min

alder, man så på, og ikke min ekspertise.

Sørgeligt!

Sagt af efterlønner

indhold

3

www.hkprivat.dk


nyheder

HK prIvatbladet marts 2011

foTo LiSbeTH HoLTeN

4

retssager om aLdersdiskrimination

er toppen af isbjerget

Regeringen vil afskaffe efterlønnen og have de ældre

medarbejdere til at arbejde noget længere, men hos mange

arbejdsgivere bliver seniorerne sorteret fra. HK’s juridiske

kompetencecenter har p.t. 37 verserende sager om aldersdiskrimination,

og reelt er tallet endnu større, vurderer

næstformand i HK Mette Kindberg.

- Mange sager bliver aldrig rejst, og mange bliver klaret

ude i de lokale HK-afdelinger, så vi ser kun toppen af isbjerget,

siger hun.

en HK-undersøgelse har vist, at cirka 7 ud af 10 ikke vælger

at klage over aldersdiskrimination, fordi de ikke tror, det

fører nogen vegne, og ikke har lyst til at gøre mere ud af sagen.

De hyppigste sager om aldersdiskrimination opstår i forbindelse

med sparerunder, hvor arbejdsgiverne vælger at fyre eller forflytte

de ældre medarbejdere. Hvis man da ikke forinden har valgt at

holde en samtale for at høre, om de ikke ønsker at gå på efterløn.

Unge mest nervøse til jobsamtalen

Man bliver mere cool med alderen, i hvert fald når det

gælder jobsamtaler. 76 procent af de 18-34-årige, der har

været til jobsamtale i de seneste par år, siger i en ny undersøgelse,

at de var nervøse ved samtalen. epinion har

gennemført undersøgelsen for HK/Privat, og 1.337 medlemmer

deltog. blandt de 35-54-årige var kun godt halvdelen

nervøse, mens tallet for dem over 55 år var helt nede

på 38 procent.

faglig konsulent i HK/ Privat Christoffer Marckmann siger:

- Når man har været på arbejdsmarkedet i flere år, bliver

man også mere sikker på sine faglige kompetencer og sin

personlighed. Det giver ro, siger han.

Kompetencefond tømt

kompetencefonden for kontor-lager-overenskomsten med Dansk

erhverv er løbet midlertidigt tør for penge. Der er bevilliget penge til

599 ansøgere. Mange har allerede været af sted på kursus/efteruddannelse,

og de, der har fået tilsagn om bevilling, kommer også af sted.

Det er muligt at søge denne kompetencefond igen fra den 15. september

2011, hvor der kommer flere penge i kassen.

- Det er både en god og en dårlig nyhed. god, fordi mange medlemmer

har grebet den mulighed, deres overenskomst giver dem for at

tage selvvalgt uddannelse. Dårlig, fordi der nu er medlemmer, der må

vente til efteråret med at få behandlet deres ansøgning, siger uddannelseskonsulent

i HK/Privat Claus Agø Hansen.

På et andet overenskomstområde, gLS – A, (gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere), nåede alle midler at blive brugt op, lige

præcis samtidig med at der blev tilført flere penge.

Der er dog stadig uddannelsespenge at hente i langt de fleste kompetencefonde.

tjek og søg på selvvalgtuddannelse.dk

Hver 3. far tager ingen barsel

Ikke en eneste dags barsel med deres nyfødte barn. Det er oplevelsen

for cirka hver tredje far i Danmark. Det viser den nyeste

opgørelse over barselsorlov fra Danmarks Statistik. Alt i alt var det

39 procent af dem, der blev fædre i 2009, der ikke modtog barselsdagpenge.

Når man renser tallet for fædre, der ikke har haft ret til

dagpenge eller ikke har haft kendskab til deres barn, står man tilbage

med godt 30 procent af fædrene, der ikke har haft mulighed

for eller lyst til at tage barsel.

De fædre, der holder barselsorlov, tilbringer i gennemsnit 36

dages barsel med deres børn, og det er en lille fremgang.



siden kriseåret 2008 er udgifterne til

aflønning af direktørerne i landets 16

største børsnoterede virksomheder

steget med 23 procent.

Karin Retvig

lønfest og lønfald

Gennemsnitslønnen for HK/Privats medlemmer er

steget 2,4 procent i løbet af 2010, og vi har dermed

oplevet et fald i reallønnen med en udvikling i priserne

på 2,6 procent.

Er der da slet ikke nogen positive tal i lønstatistisk

sammenhæng?

Jo, absolut - bare ikke for almindelige lønmodtagere:

Siden kriseåret 2008 er udgifterne til aflønning

af direktørerne i landets 16 største børsnoterede virksomheder

steget med 23 procent, således at direktørerne

har det væsentligt bedre med deres realløn end

før krisen …

Direktørerne har jo heller ikke ligget på den lade

side. For nylig viste en måling fra Epinion, at hvert

fjerde medlem af HK/Privat var blevet fyret inden for

de sidste to år. Hver fjerde! Det betyder, at krisen har

slået hårdt og brutalt ned i mange familier - og dem,

der er blevet tilbage på arbejdspladsen, har i mange

tilfælde fået en hårdere og mere stressende hverdag.

Og for at fuldende billedet: De meget små lønstigninger,

som er givet, tilgodeser i særlig grad mændene,

idet vores uligeløn i HK/Privat sidste år er steget

fra 12 til 13 procent i løbet af 2010.

Du kan læse meget mere om årets lønstatistik på

side 20-24 og på branchesektionssiderne i midten af

bladet.

Men pointen er desværre klar: Reallønnen er faldet,

og uligelønnen mellem mænd og kvinder vokser.

Det må få dig op af stolen. For samtidig vokser

overskuddene - i nogle virksomheder er det til gigantiske

størrelser, og i mange tilfælde må jeg simpelthen

konkludere: Krisen er slut. På med vanten!

Det decentrale lønsystem har jo den fordel, at det tager

hensyn til de lokale forhold i den enkelte virksomhed.

Man kan derfor ikke skære alle over én kam, og det

er derfor, at vi så detaljeret udarbejder lønstatistikken -

og skriver så detaljeret om den. Den skal så kombineres

med de forhold, der i øvrigt gælder på din arbejdsplads.

Du skal altså tjekke din egen løn - og du skal gøre

brug af din overenskomstmæssige ret til at få vurderet

lønnen en gang om året - mindst!

Snak med din tillidsrepræsentant om sagen. Og

i mange, mange tilfælde vil du med sindsro kunne

sige: Lønnen skal op!

Samtidig må vi i HK/Privat forstærke vores arbejde

for krav til en ændret ligelønslovgivning, hvor regeringen

desværre har sørget for at lægge meget store sten

på vejen mod lige behandling af mænd og kvinder.

leder

AF KARin ReTviG, FORmAnD FOR HK/PRivAT

5

nu dages det

www.hkprivat.dk


nyheder

HK prIvatbladet marts 2011

hk Ungdom på charmetUr

Unge på 20 gymnasier og handelsskoler har i januar og februar haft

besøg af HK ungdom, som har budt på gratis medlemskab, en snak og en

kop varm kaffe eller kakao. Det har tusindvis af unge takket ja til.

besøgene har været et led i HK ungdoms kampagne for gratis medlemskab

for studerende under 25 år med mindre end 15 timers fritidsjob

inden for HK’s område. Samt for unge på handelsskoler og en række akademier.

- vi er blevet taget rigtig godt imod, og de studerende har vist stor interesse

for de gratis kurser i lynlæsning, eksamensteknik og forhandlingsteknik,

vi tilbyder som en del af medlemskabet, fortæller ungdomssekretær

Mathias Askholm.

Kampagnen fortsætter med en konkurrence i lynlæsning for gymnasie-

og handelsskoleelever, hvor præmien er en koncert med Dúné. Konkurrencen

afgøres 31. marts. i konkurrencens første halvdel har 10.000

unge deltaget og spredt budskabet om mulighed for en fest helt ud over

det sædvanlige til deres venner på facebook.

❚ Se mere på

www.hk.dk/ungdom

6

goDT RåD:

Fortæl chefen om din graviditet

En kvinde fortalte sine kolleger, men ikke chefen, at hun ventede sig

og blev kort efter fyret. HK kunne efterfølgende ikke bevise, at chefen også

kendte til graviditeten, og tabte derfor sagen om uberettiget fyring i retten.

Så husk at fortælle hele arbejdspladsen om graviditeten.

- Man skal aldrig fortælle sine kolleger om en graviditet uden også at

informere chefen, for ellers er det langt sværere at sandsynliggøre, at chefen

kendte til graviditeten via kollegerne ved en eventuel fyring. bliver du

gravid, så køb en kage og informer hele arbejdspladsen om den glædelige

nyhed, så der ikke hersker nogen tvivl om, at arbejdsgiveren er bekendt

med omstændighederne, anbefaler Jeanette Hahnemann fra HK’s juridiske

kompetencecenter.

foTo SoNJA iSKov

2minutters

træning er nok

To minutters daglig træning med elastikker

er nok til at mindske smerterne i nakke og

skuldre. Det viser en undersøgelse, som forskere

fra Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NfA) har gennemført. Resultaterne

er offentliggjort i tidsskriftet Pain.

174 kvinder og 24 mænd med minimum 30

timers ugentlig arbejdstid og tilbagevendende

besvær i nakke og skuldre deltog i undersøgelsen.

De gennemgik alle en klinisk skuldernakke-undersøgelse

og besvarede en række

spørgsmål blandt andet om, hvor store smerter

de havde i nakke og skuldre og hvor ofte.

De fleste af dem blev bedt om at styrketræne

henholdsvis to eller tolv minutter dagligt fem

dage om ugen med en træningselastik, mens en

tredjedel af deltagerne fik generel information

om sundhed.

elastiktræning mindskede smerte i nakke og

skuldre

Resultaterne viser, at daglig elastiktræning

er effektivt til at mindske smerter i nakke og

skuldre. Lars L. Andersen uddyber:

- Deltagerne fik færre smerter i nakke og

skuldre ved at træne dagligt med elastik. To og

tolv minutters daglig træning gav omtrent samme

effekt. På en skala fra 0-10 vurderede de i

gennemsnit, at deres smerter i nakke og skuldre

var faldet med 1,9 point ved tolv minutters

daglig træning og 1,4 point ved to minutters

daglig træning. Så selv to minutters daglig træning

batter.


Arrogante virksomheder

svarer ikke på jobansøgninger

Hvert fjerde jobsøgende medlem i HK/Privat har prøvet at søge et job uden at få nogen

som helst respons fra virksomheden - også efter at jobbet blev besat til anden side

Nogle bruger timer, andre flere

dage, og de fleste lægger alle anstrengelser

i at få skrevet den bedst

mulige ansøgning til drømmejobbet.

Alligevel ender mange med aldrig at

høre mere fra den arbejdsgiver, der

modtager ansøgningen.

en ny medlemsundersøgelse, som

epinion har foretaget blandt 1.589

medlemmer af HK/Privat, viser, at

hvert fjerde medlem, der har søgt job

inden for de seneste par år, aldrig har modtaget så meget som en kvittering for deres

anstrengelser.

- Det er meget dårlig stil, hvis man som arbejdsgiver ikke svarer på ansøgninger. Der

ligger i mange tilfælde flere timers arbejde bag en ansøgning, og det mindste, en virksomhed

kan gøre, er at kvittere for modtagelsen af ansøgningen. Jeg mener generelt, at

virksomhederne skal være bedre til at håndtere ansøgninger og blandt andet give feedback

til dem, der ikke får jobbet, siger faglig chef i HK/Privat Carlo Søndergaard.

undersøgelsen viser også, at en fjerdedel af HK/Privats medlemmer har oplevet ikke

at få et job - uden at høre noget som helst fra virksomheden. for mange virksomheder

er ifølge HK/Privat dårlige til at håndtere afslag og glemmer alle andre end den, de ansætter.

- Selv om vi oplever flere ledige, der kæmper om jobbene, og selv om bunkerne med

jobansøgninger måske hober sig op hos arbejdsgiverne, så er det jo en situation, som

arbejdsgiverne rigtig godt kan lide, fordi de kan vælge mellem mange kandidater. Som

en naturlig del af at rekruttere medarbejdere opfører man sig ordentligt over for alle

ansøgere. Det er ikke god virksomhedsledelse at ansætte en medarbejder uden at informere

de andre ansøgere. Det er bare uprofessionelt, og det giver virksomheden et dårligt

ry, mener Carlo Søndergaard.

krisen dUmper de nydanske eLever

Den økonomiske krise har medført, at det er blevet endnu sværere for nydanske

unge at få den nødvendige praktikplads, så de kan afslutte deres uddannelse.

- Krisens sørgelige konsekvenser er, at alt for mange unge nydanskere nu bliver

kasseret, allerede før de er kommet i gang. Det er et dødsstød til integration, og vi

må igen arbejde med at fjerne bureaukrati og øge udbuddet af praktikpladser, siger

Jørgen Dan Pedersen, uddannelseskonsulent i HK.

i en lang periode har de merkantile uddannelser ellers været en farbar karrierevej

for mange, der vil ind på det danske arbejdsmarked. Nu sorterer arbejdsgiverne

grundigt i praktikpladsansøgere til fordel for danske ansøgere. fra 2008 har

der været en markant tilbagegang i antallet af uddannelsesaftaler, hvilket har ramt

nydanskere meget hårdere end danske elever. Nydanskernes andel af praktikpladserne

gik ned fra 8 procent i 2008 til 7,3 procent i 2009. Kigger man bag om tallene,

udgør nydanskerne 20 procent af de praktikpladssøgende, men de får kun 10 procent

af pladserne.

voxpop

AF JeSPeR PeDeRSen

hvor ofte har dU

opLevet sLet ikke

at høre fra en

arbejdsgiver, dU har

søgt et job hos?

Julie rolskov

kontorassistent i ds norden a/s

- Jeg nåede at søge ti stillinger,

efter at jeg blev færdig

som elev. Jeg fik hver

gang et standardsvar som

kvittering på nær én gang,

hvor jeg slet ikke hørte noget. Jeg synes,

at det var mærkeligt, og jeg kom da i tvivl

om, om min ansøgning var kommet frem.

Men jeg blev kaldt til to andre samtaler i

mellemtiden, så jeg gjorde ikke noget for

at rykke dem.

Jan floor

Ledig og p.t. sygemeldt

- Jeg har ikke haft brug for

at sende så mange ansøgninger,

men med de fire

jeg har sendt, har jeg ikke

fået noget svar to af gangene.

Det er da lidt mærkeligt, at man ikke

ved, om ens ansøgning er modtaget, men

på den anden side kan jeg også godt forstå

det, hvis en arbejdsplads har fået 150

ansøgninger. Måske kunne man i opslaget

skrive, at hvis man ikke har hørt noget

inden for en uge, så er man ikke i spil, så

man ikke venter unødigt.

Jens Henrik lind

Ledig grafiker

- Jeg har de seneste to år

søgt 429 stillinger, og helt

nøgternt vil jeg vurdere, at

jeg ikke har fået noget svar

i 60 procent af tilfældene.

Det er især mindre virksomheder, jeg ikke

hører fra, og selv når jeg rykker for et svar,

hører jeg ofte ingenting. Det har jeg det

ærligt talt meget skidt med. Det er generelt

opslidende at søge stillinger, og det er

med til at gøre mig endnu mere usikker,

når jeg ikke hører noget.

7

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011

Han kom i

modvind

AF mORTen mUnKHOlm FOTO UlRiK TOFTe

Hver sjette

mandlige og hver

tolvte kvindelige

medlem har fået

en advarsel.

En af dem er

Peter Ebbesen

Petersen, der

endte med at

blive fyret efter

at have fået en

advarsel af sin

chef

8

For lidt over to år siden startede Peter

Ebbesen Petersen i sit nye job. Han skulle

ekspedere kunder over telefonen og pakke

varer ud. Det hele gik sådan set strygende,

lige indtil en ny ansat dukkede op.

- Han talte ned til folk og latterliggjorde

kolleger over for blandt andet kunderne.

Samtidig var han bestemt ikke særlig samarbejdsvillig,

så det blev nærmest sådan,

at vi begyndte at spænde ben for hinanden

med fuldt overlæg, siger Peter Ebbesen

Petersen.

I starten prøvede han på flere måder at

ignorere problemet, men efter noget tid så

han sig nødsaget til sammen med en kollega

at gå til deres chef med problemet.

Dog uden det store held.

- Vores chef sagde, at han havde taget

en snak med den ansatte, som så ikke talte

til os i et par uger. Derefter startede han

bare igen op med de nedladende kommentarer.

Peter Ebbesen Petersen begyndte at få

det dårligt med sig selv på grund af medarbejderen,

og efter at have været i firmaet

et halvt års tid kogte det over for ham. Firmaets

ansatte spiste hver dag frokost i to

hold på to forskellige tidspunkter, og det

blev årsag til en konfrontation.

- Jeg blev nærmest smidt ud af frokostrummet,

da jeg kom ind for at spørge ham

om noget med en vigtig kunde. Dagen efter

kom han ind, da jeg sad og spiste, og

der ville jeg så have ham til at gå. Jeg for-


9

www.hkprivat.dk



HK prIvatbladet marts 2011

søgte gentagne gange at få ham til at forlade frokostrummet, og

da han ikke ville gå, endte det med, at vi råbte højt og skubbede

lidt til hinanden, fortæller han.

En halv time senere bliver begge parter kaldt ind til chefen.

Her får de en mundtlig advarsel, og Peter Ebbesen Petersen bliver

tvunget til at sige undskyld for optrinnet, mens kollegaen

kræver ham fyret med kommentaren: ”Det er ham eller mig!”

Chefen ville dog i første omgang forsøge at få de to parter til

at lære at arbejde sammen, men han gjorde ikke noget ud af at

fortælle konkret hvordan.

- Jeg forstår stadigvæk ikke, hvordan jeg kunne ende i den situation,

at det pludselig var mig, der var den anklagede. Men jeg

syntes jo bare, vi skulle få arbejdet til at fungere, for ingen af os

havde interesse i, at vores skænderier fortsatte, siger Peter Ebbesen

Petersen.

Til en MUS-samtale halvanden uge efter krævede hans chef

dog, at de også kom på almindelig social talefod, ellers ville firmaet

skille sig af med en af dem.

Peter Ebbesen Petersen forsøgte herefter at sænke paraderne

yderligere og sendte blandt andet en venlig mail til kollegaen, der

svarede tilbage med et o.k. Samarbejdet nåede dog aldrig at komme

på rette fode, før Peter Ebbesen Petersen en uge efter MUSsamtalen

pludselig modtog en opsigelse.

- Det virkede en smule konstrueret, for de begrundede det

med svigtende salg, selv om virksomheden havde travlt og stadig

har det den dag i dag, fortæller han.

Derfor var han da også ret sikker på, at det var episoden, der

var den reelle årsag til opsigelsen, og han havde det rigtig skidt

med at skulle komme på arbejde i de tre måneder, opsigelsesperioden

varede. Peter Ebbesen Petersens læge erklærede, at det

ville være usundt for ham at være der, og HK hjalp ham til at blive

fritstillet med det samme. I dag arbejder han med en helt anden

slags arbejde, men striden ligger stadig i baghovedet.

- Jeg har hørt fra flere af mine tidligere kolleger, at de har fået

om muligt endnu større problemer med ham, som jeg ikke kunne

med. Så jeg føler, at de har dummet sig gevaldigt, fortæller

han. ❚

10

det får mænd

og kvinder advarsler for

Medlemsundersøgelsen foretaget blandt 1.589 repræsentativt

udvalgte medlemmer af HK/Privat viser, at:

❚ Elleve procent af HK/Privats medlemmer har fået en mundtlig

advarsel inden for de seneste ti år, mens fem procent har

modtaget en skriftlig.

❚ Tre ud af ti af de advarede er efterfølgende blevet afskediget

eller har søgt nyt job.

❚ Hver sjette mandlige medlem har fået en advarsel, mens det

kun gælder for hver tolvte kvindelige.

❚ Mændene får oftest advarsler for manglende samarbejde med

ledelsen eller for at komme for sent/gå for tidligt.

❚ Kvinderne får oftest advarsler for ikke at følge instrukser eller

for ringe arbejdsindsats.

KiLDe: ePiNioN foR HK/PRivAT


Jeg

advarer

Dig

Du kommer for sent, når ikke

dine ting til tiden, og så skal du

lære at holde din kæft med de ting,

vi aftaler internt i firmaet.

Beskyldningerne kan være

mange, når en chef ser sit snit til

at stikke en ansat en advarsel. Det

har 11 procent af HK/Privats medlemmer

måttet sande inden for de

seneste ti år, viser en undersøgelse,

som Epinion har lavet for HK/

Privatbladet, blandt 1.589 repræsentativt

udvalgte medlemmer.

- Det viser jo, at vores medlemmer

generelt opfører sig som det

forventes ude på arbejdspladserne.

Man skal bare huske på, at for

dem, der får en advarsel, kan det

få ret store konsekvenser, siger

Godt hver tiende medlem af HK/Privat har

oplevet at få en mundtlig advarsel inden for de

seneste ti år, mens hver tyvende har fået en på

skrift. Skriv aldrig under på en advarsel, som

du ikke er enig i, råder HK/Privat

AF mORTen mUnKHOlm

Carlo Søndergaard, faglig chef i

HK/Privat.

Det viser medlemsundersøgelsen

også. Tre ud af ti, der har fået

en advarsel, har efterfølgende forladt

deres arbejde på virksomheden.

De har enten modtaget en fyreseddel

eller valgt at finde sig et nyt job.

hannerne afprøver grænser

Mændene lægger sig i spidsen, når

det kommer til advarselsstatistikkerne.

Ifølge medlemsundersøgelsen

er det mandlige køn nemlig dobbelt

så gode til at få skaffet sig en advarsel

på halsen som det kvindelige.

Og det kommer ikke som en overraskelse

for erhvervspsykolog Edith

Kahlke.

- Nogle gange kalder man hankønnet

for ”det ekstreme køn”, og

det vil sige, at det er dem, der fostrer

flest genier, men også dem,

der fostrer flest problemer. Hunkønnet

har oftest et mindre bredt

spekter, og de er som regel ret

gode til at tilpasse sig en arbejdsplads,

siger hun og henviser til, at

det i høj grad kan være biologien,

der sætter sit aftryk på, hvordan vi

opfører os på arbejdspladsen.

- Det er faktisk ret sammenligneligt

med en abeflok, hvor der er

en chef i form af en alfahan, som

de andre hanner så til tider prøver

at udfordre, fortæller Edith Kahlke.

Hendes erfaringer fra virksomhedsrådgivning

viser dog også, at ›

!

11


HK prIvatbladet marts 2011

hvad gør jeg, hvis

jeg får en advarsel?

Som hovedregel har en mundtlig og en skriftlig

advarsel samme virkning, men foran en dommer

får din chef svært ved at dokumentere indholdet,

hvis advarslen er sket mundtligt.

❚ Prøv for det første at skabe dig tid og overblik.

Du bliver nok meget overrasket og chokeret over

situationen, men forsøg at sige til chefen, at

du har brug for en pause til at tænke/læse det

igennem. Det bedste vil være, hvis I kan aftale

at genoptage mødet senere på dagen eller dagen

efter.

Tænk over, om advarslen er:

❚ Så konkret, at du ikke er i tvivl om, hvad problemet

er. Hvis du er mødt fuld op på arbejde,

giver det jo sig selv. Men hvis det eksempelvis

er samarbejdsproblemer, er det en god idé at få

konkretiseret, hvor det går galt.

❚ Klar omkring, hvad konsekvensen i sidste ende

kan være (for eksempel afskedigelse).

❚ Præcis med, hvor lang tid der skal gå, før du

ikke er i ”advarselszonen” længere. Tidsperioden

vil afhænge af det konkrete forhold.

❚ Fremadrettet og beskriver, hvad du kan gøre for

at komme ud af ”advarselszonen”. Og sørg igen

for, at det bliver så konkret som muligt.

Hvis du er enig i advarslens indhold, så kan du

godt sige god for den og skrive under på den. Sørg

for at beholde selve advarslen eller en kopi efterfølgende,

så du har dokumentationen i orden.

Hvis du er uenig i advarslens indhold, bør du ikke

skrive under på den. Kontakt under alle omstændigheder

din tillidsrepræsentant eller HK-afdeling,

hvis du har fået en advarsel, du er uenig i.

12


det nogle gange er lederne, der har svært

ved at tage magten.

- Der er mange danske chefer, som ikke

viser deres ansatte, at der er forskel på deres

roller, og det kan så også give anledning

til, at hannerne lige skal prøve grænserne

af, siger hun.

her går det galt

Splid mellem en ansat og ledelsen er det,

der oftest danner grund for en advarsel.

Medlemsundersøgelsen viser, at mellem

35 og 40 procent af advarselstilfældene enten

skyldes manglende samarbejde med

ledelsen, eller at den ansatte ikke har fulgt

en instruks. Edith Kahlke ser det imidlertid

som lederens sidste værktøj i håndteringskassen.

- Efter min mening er en advarsel et

tegn på afmagt fra chefens side. Situationen

er simpelthen kørt så langt ud, at vedkommende

ikke kan se nogen anden vej

end at give en advarsel. Men i virkeligheden

burde vedkommende jo nok have grebet

ind langt tidligere i forløbet, siger hun.

Hun har i for eksempel forsvaret set,

at de dygtigste militære ledere som regel

forsøger at finde andre løsninger end den

kontante advarselsmetode.

Men der ligger også en juridisk tvist i

det at give en advarsel, fortæller Sanne Aakermann

Østrup, jurist i HK/Privat.

- En advarsel skal forstås som arbejdsgiverens

måde at sige, præcis hvordan

vedkommende ønsker, at du som ansat

skal udføre dit job. Og hvis du så ikke er i

stand til at efterleve det, så kan det jo være

en reel fyringsgrund, påpeger hun.

I fyringssager fungerer advarslen for

det meste som fundamentet i en større

begrundelse for, hvorfor chefen har valgt

at afskedige medarbejderen. Derfor råder

Sanne Aakermann Østrup folk, der får en

advarsel, til at få præciseret, hvor det er,

spliden ligger.

- Det står jo ret klart, hvad du skal gøre,

hvis din chef er utilfreds med, at du kommer

for sent eller møder fuld op på arbejde.

Men hvis det handler om samarbejdsproblemer

eller andre umålbare ting, så

skal du sørge for at få konkretiseret det,

du bliver kritiseret for, og få at vide, hvad

du skal gøre fremadrettet, siger hun.

Vent med at skrive under

Under alle omstændigheder skal du som

ansat forsøge at holde hovedet koldt, hvis

chefen giver dig en advarsel. Flere af HK/

Privats medlemmer antyder nemlig i undersøgelsen,

at chefen har konstrueret en

skriftlig advarsel for at få vedkommende

fyret, men det er svært at bevise.

- Problemet med advarslerne er, at de

ikke som sådan er reguleret af regler. Der

er altså ikke nogen fast lovgivning for,

hvordan en advarsel skal udformes, eller

hvordan det videre forløb skal se ud, fortæller

Sanne Aakermann Østrup.

Derfor bør du altid kontakte din tillidsrepræsentant

eller HK-afdeling, hvis du

synes, advarslen er unfair. Og faglig chef

Carlo Søndergaard kender godt til de konstruerede

advarsler.

- Der er da nogle ledere, der bare venter

på at få noget på papir, så de kan skille

sig af med en medarbejder. I den situation

er det vigtigt, at du ikke skriver under på,

at du godkender advarslens indhold, siger

han.

Hvis du ikke har skrevet under på papiret,

står din chef nemlig med bevisbyrden

i en eventuel fyringssag. ❚


der er mange danske chefer, som ikke viser

deres ansatte, at der er forskel på deres

roller, og det kan så også give anledning til, at

hannerne lige skal prøve grænserne af.

erhvervspsykolog edith Kahlke


Hotel Christiansminde

ved Svendborg Sund fejrer i hele 2011 sit 30 års jubilæum

med et super tilbud på miniferie for alle HK-medlemmer -

se mere på mithk.dk.

FolkeFerie.dk

tilbyder ophold på feriecentre herhjemme med gode HKmedlemsrabatter

- eller en genvej til forsommeren på Malta.

apollo

tilbyder HK’erne varme oplevelser til favorable medlemspriser

- klik ind på mithk.dk og se nærmere.

dancenter danland

inviterer hele familien på ferie og miniophold. HK-medlemmer

får 10 procent rabat på alle ferieophold i både danske

og udenlandske sommerhuse og feriecentre.

danferie

slår i slutningen af april dørene op til en ny sæson i sommerhusene

i fjaltring, hvor vestkysten er flottest. bestil de

kommende ophold ved havet til uændrede priser og med

stor HK-rabat.

DAnske kroer & HoTeller

udvider med slotte og herregårde og giver generel HKmedlemsrabat

på samtlige overnatningsmuligheder på

hjemmesiden – se mere på mithk.dk.

DTf travel

giver HK-medlemsrabat på kør selv-ferier, for eksempel

fire dage på feriehotel i Hantsholm ved vesterhavet eller

otte dages sommerferie i Norditalien nær gardasøen.

ribe byferie

er i 2010 kåret som Danmarks bedste feriecenter og tilbyder

ferielejligheder med HK-rabat midt i landets ældste by

tæt på utallige historiske seværdigheder og naturoplevelser

i Nationalpark vadehavet.

Der tages forbehold for fejl og udsolgte datoer. De detaljerede ferietilbud kan læses på mitHK,

hvor man også finder de koder, som giver adgang til HK-medlemsrabatterne. Er du ikke allerede

tilmeldt som bruger, gør du det nemt ved at klikke ind på hjemmesiden www.mithk.dk

Forår,

ferie,

helligdage og

forlængede

weekender

med medlemsrabat

HK-medlemskabet giver også mulighed for

ophold og rejser i både ind- og udland med

mærkbare besparelser. Klik ind på medlemstilbuddene

på mithk.dk og spar penge

i ferien, og når i ellers holder fri.

www.mithk.dk


HK prIvatbladet marts 2011

illustration llustra

14

Weidekampsgade 8

0900 København C

eller send en mail til:

redaktionen-privat@hk.dk

Redaktionen forbeholder sig

ret til at redigere i indlæg.

Deadline til næste nummer

er 4. oktober 2010.

Du kan også følge debatten

eller selv deltage på

debatHK/Privatbladet

www.hk.dk/privat

Jakkeærmer må ikke

være for lange

Som fagmand på området ”herrebeklædning”

kan jeg ikke undlade at

kommentere på artiklen ”Klædt på til

succes” i HK/Privatbladet i januar.

Mange af ”rådene” og påstandene i artiklen

kan diskuteres, men ét udsagn

springer mig så grelt i øjnene, at jeg

ikke kan lade være med at kommentere

på det: ”et godt tip er, at ærmerne

på din blazerjakke ikke må nå længere

ned end midten af din tommelfinger

når du har armene ned langs siden.”

Hvis ovennævnte bliver håndhævet, vil

ærmet være i omegnen af 10 centimeter

for langt!

et jakkeærme skal gå til der, hvor

hånd og håndled mødes - således kan

skjorten indenunder jakken ”kigge”

cirka 1,5 centimeter frem. og selv hvis

jakken (af uransagelige årsager) bruges

med noget kortærmet indenunder,

skal et jakkeærme ALDRig være

i nærheden af den længde, der bliver

beskrevet.

Dette skal ikke betragtes som et

surt opstød, men blot som en hjælpende

hånd i modens til tider komplicerede

verden.

venlig hilsen

Claus Kolding

6100 Haderslev

debat

debat

debat

debat

debat

debat

debat

debat

debat


tr på vej

Kurset er for dig, der vil vide mere om

jobbet som tillidsrepræsentant

❚ Skal i til at vælge en tillidsrepræsentant

på arbejdspladsen?

❚ er du en tillidsrepræsentant på vej?

❚ eller er du allerede kontaktperson til

HK i din virksomhed?

Hvis i p.t. ikke har valgt en tillidsrepræsentant, kan i udpege

en kontaktperson til HK, som varetager jeres interesser

uden formelt at skulle vælges som tillidsrepræsentant.

Som kontaktperson får du på kurset mulighed for at snuse

til, om det at være tillidsrepræsentant er noget for dig,

og hvordan det vil være at have dette hverv på din arbejdsplads.

Det er en rigtig god ide at deltage på kurset TR på vej,

før du evt. lader dig vælge til et tillidshverv.

Der er planlagt to kurser i 2011:

Kursus nr. 2080-11-01

afholdes den 16.-18. maj 2011

Kursus nr. 2080-11-02

afholdes den 30. nov.- 2. dec. 2011

Yderligere oplysninger og tilmelding:

HK’s kursusafdeling, tlf. 33 30 42 00.

Kurserne nedenfor er for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, som har gennemført de obligatoriske

grundkurser samt valgfrie grundkurser, så 100 point er optjent.

trivseL - dit ansvar

❚ Hvordan skaber man trivsel på arbejdspladsen, sammen

med kollegerne?

❚ vi sætter fokus på betydningen af relationer med andre

mennesker for at skabe trivsel.

❚ vi arbejder med at få en større indsigt i, hvad der motiverer

dig, og hvad vores individuelle behov betyder for

den daglige trivsel.

Kursus nr. 2165-11-02 ’

afholdes den 2.-4. maj 2011

Kursus nr. 2165-11-03

afholdes den 10.-12. august 2011

Kursus nr. 2165-11-04

afholdes den 24.-26. oktober 2011

positive forandringer

❚ Hvordan reagerer du og dine kolleger, når der sker forandringer

på jeres arbejdsplads? er der meget brok, surhed

og væren-på-tværs?

Fokus: Den værdsættende kultur eller anerkendende ledelse.

Det kan også bruges i arbejdet med det psykiske

arbejdsmiljø, således at du og dine kolleger kan undgå

mobning, forebygge stress eller styrke feedbackkulturen.

Kursus nr. 2150-11-02

afholdes den 17.-19. august 2011

Kursus nr. 2150-11-03

afholdes den 17.-19. oktober 2011

personLig effektivitet

❚ Hvordan bliver jeg endnu mere effektiv, og hvordan udnytter

jeg min tid bedre?

❚ Der arbejdes med at kortlægge nuværende vaner, arbejdsstil

og effektivitet inden for 12 helt konkrete områder.

Her får du inspiration og værktøjer til at kortlægge,

hvad der skaber trivsel, motivation og arbejdsglæde for

dig!

Kursus nr. 2160-11-02

afholdes den 14.-16. juni 2011

Kursus nr. 2160-11-03

afholdes den 31. okt.- 2. november 2011

Kursus nr. 2160-11-04

afholdes den 23.-25. november 2011

Alle de omtalte kurser afholdes på HK forbundets kursusejendom,

Christiansminde, i Svendborg. Kurserne er gebyrfri,

hvis du opfylder forudsætningerne for deltagelse.

Du kan tilmelde dig kurserne på Mithk eller via mail til

Kursusafdelingen@hk.dk, eller du kan ringe til os på

tlf. 33 30 42 00.

Kursusafdelingen


HK prIvatbladet marts 2011

16

arbeJdet

sendes

østover

AF SOFie mARie OTTSen FOTO SAyeD ASiF mAHmUD

Danske firmaer outsourcer i stigende grad videnstungt

arbejde til udlandet, især til Østeuropa og Asien. Selv noget så

kulturbestemt som annoncer og magasiner layoutes i udlandet

ogholderiet rykker til Indien, it-manden sidder i

Kina, og damebladet er lavet i Letland. I flere og

flere brancher bliver teltpælene rykket op, og produktionen

bliver flyttet til et land, hvor ekspertisen

kan matche den danske, og lønnen langtfra

kan.

Hvor det tidligere mest var håndværk og produktion,

man kunne få lavet billigere i Kina, Indien

eller Vietnam, er det i dag i højere grad teknologi

og mere ekspertisetunge fag, det bogstaveligt

talt kan betale sig at sende ud af Danmark.

Professor ved Handelshøjskolen i Aarhus Anders

Drejer peger på tre væsentlige årsager til, at

det i dag er muligt at outsource regnskabsafdelinger

og tegnestuer.

For det første mener han, at de udenlandske arbejdere

er væsentligt bedre uddannede i dag end for 10

år siden.

- I Indien og Kina har der været fokus på uddannelse

i mange år, men den seneste tid har flere lande

virkelig valgt at satse på at uddanne befolkningen. Det

er gået op for mange fattige lande, at indbyggerne ikke

kun behøver være en praktisk ressource, men at der i

befolkningen ligger et potentiale, der kan tiltrække andre

slags virksomheder end fabrikker. For der er stadig

mange penge at spare. I dag kan du få 20 dygtige vietnamesiske

ingeniører for en dansk ingeniørs pris.

I Danmark er der også sket forandringer, der gør

det nemmere at outsource og oprette danskstyrede søsterselskaber

på den anden side af Jorden.

- De nye generationer på det danske arbejdsmar-

ked er vokset op i en globaliseret verden, og de er derfor

ikke bange for at søge uden for Danmarks grænser.

De vil gerne arbejde i Singapore eller Vietnam.

Prestige i at tænke internationalt. Sidst, men ikke

mindst mener Anders Drejer, at der er sket en holdningsændring

i samfundet. Outsourcing er ikke længere

et fyord.

- Mange reklamerer endda med, at de har samarbejdspartnere

eller filialer på den anden side af Jorden.

Der er prestige i at være et globalt tænkende firma.

Og så har de danske firmaer også fået øjnene op

for, at kinesere eller vietnamesere ikke kun er gode til

at lave manuelt fabriksarbejde.

Det kunne være fristende at slå bremserne i og forsøge

at beskytte det danske arbejdsmarked mod outsourcing,

men ifølge Anders Drejer er det umuligt.

- Det er fuldstændigt nyttesløst at forsøge at bremse

eller dæmme op for denne her udvikling. Traditionelle

fremstillingsindustrier har længe været under

pres, og i de kommende år kommer turen så til de

mere videnstunge job, der kræver længere uddannelser.

Jeg har stor sympati for, at man forsøger at redde

de danske job fra at forsvinde til Østen. Men det nytter

simpelthen ikke noget. Det eneste vi kan gøre, er

at tilpasse os, siger han.

Den grafiske branche er presset. En af de brancher,

der siden årtusindskiftet har undergået store forandringer,

er den grafiske. Her har outsourcingen kostet

mange danske trykkere og grafikere deres job. Men

lige nu er der ikke meget at stille op, erkender grafiker


Flere kunder benytter i større eller mindre grad udenlandske tegnestuer, hvor tidskrævende billedredigering og opsætning af annoncer og reklamer

fås til en lavere pris. Billedet her er fra Bording vista i Bangladesh, der er en aflægger af den danske grafiske virksomhed F.e. Bording.

Ulla Jeppesen, der er næstformand i Branchesektion

IT, Medie- og Kommunikation.

- Vi kan ikke bremse globaliseringen. Det er arbejdsgiverne

og læserne, der står med den virkelige

magt, når kvalitet og økonomi skal afvejes mod hinanden.

Det eneste, vi kan gøre, er at blive ved med at

kvalificere og uddanne os, så vi hele tiden udvikler

os og kan tilbyde arbejdsgiverne en masse ting, man

ikke kan få på den anden side af Jorden.

I mediehuset Aller er der for eksempel ansat halvt

så mange grafikere som for 10 år siden.

I 2008 sendte Aller alle deres fritskrabninger af

billeder til Bangladesh. Og i 2010 valgte Aller at outsource

hele layoutet af magasinerne Psykologi, Mad!

og Antik&Auktion til Letland. Der kan man lave de

tre blade for mindre end halvdelen af, hvad det koster

i Danmark.

- Det, vi vil forsøge at beholde på danske grafikeres

hænder, er alt det, der tilfører dna til vores produktioner,

siger Per Ingdal, udgiverdirektør i Aller Media.

Aller udgiver i dag 8 ugeblade og 12 magasiner, der

hver uge bliver læst af omkring to millioner danskere.

Per Ingdal vil ikke afvise, at Aller i fremtiden vil outsource

flere magasiner til Letland. Det kommer i høj

grad til at afhænge af, hvor gode de lettiske grafikere

er til at kopiere de danske magasiners layoutstil.

Frustrerende usikker fremtid. Det er netop udsigten

til, at endnu flere af de danske layoutere kan erstattes

med billigere lettiske eller bangladeshiske arbejdere,

der gør fremtiden frustrerende usikker for de danske

ansatte. Indtil nu har ingen af de omkring 50 tilbageværende

danske layoutere i Aller måttet lade jobbet i kølvandet

på den seneste outsourcing til Letland. Men ifølge

HK/Privats tillidsrepræsentant i Aller, Michael Verdier,

vækker udviklingen bekymring blandt de ansatte.

- Lige nu er her en følelse af afmagt blandt layouterne.

Alle er godt klar over, hvad outsourcingen af de

tre magasiner betyder. Spørgsmålet er ikke, om det

får konsekvenser for layouterne, men hvornår det

sker. Det er aldrig rart at se sin arbejdsplads blive flyttet

ud i verden. Outsourcingen har skabt en del støj i

virksomheden, og mange er bitre over den udvikling,

der sker lige nu. Men branchen er så presset økonomisk,

at det her uundgåeligt bliver et sted, mange gerne

vil spare, siger HK/Privats tillidsrepræsentant i Aller,

Michael Verdier.

At mere kompliceret layout ryger til udlandet, foruroliger

Ulla Jeppesen fra Branchesektion IT, Medie,

og Kommunikation.

- Der er en grund til, at man er fire år i lære, før

man bliver grafiker i Danmark. Layout af høj kvalitet

kræver, at man kender kunden indgående, mediet,

målgruppen, kulturen og sproget. Når man flytter opgaver

ud af landet, vil de i størstedelen af tilfældene

blive lavet af medarbejdere, der kan betjene et program,

men som ikke er uddannet i typografi, æstetik,

farvelære og kommunikation. Det vil uden tvivl gå ud

over produktets grafiske kvalitet, konkluderer hun. ❚

HK/privatbladet har været i bangladesh for at se på den

grafiske branche dér. læs side 26-31.

brancher, der er

pressede/viL bLive

det af oUtsoUrcing:

❚ Jernindustriel fremstilling

- især underleverandører af

simple processer

❚ Landbrug - især manuel

grovforarbejdning

❚ Slagterier og andre følgeindustrier

til landbruget

❚ Byggebranchen - især den

mere manuelle del af arbejdet,

entreprenørerne

❚ Den grafiske branche

❚ Møbelfremstilling - især underleverandørerne

❚ Vindmøllefremstilling - især

den manuelle del af arbejdet

❚ Skibsfremstilling - hvis det

da ikke allerede er sket

Kilde: Professor ved Handelshøjskolen

i Aarhus Anders Drejer

om oUtsoUrcing

❚ Hver fjerde virksomhed, der

er medlem af Dansk Industri,

har ansatte i udlandet.

❚ Virksomhedernes primære

motiver for at ansætte medarbejdere

i udlandet er nærhed

til kunderne, tilstedeværelse

på nye markeder og lavere

omkostninger.

❚ Danske datterselskaber havde

omkring 1,5 millioner

udenlandske medarbejdere i

2008 - heraf godt en tredjedel

i Asien.

❚ Outsourcing er en årsag til,

at der både skabes og tabes

job i Danmark. Den generelle

tendens er, at ufaglærte arbejdspladser

i Danmark forsvinder,

mens der skabes

danske arbejdspladser med

et højere kvalifikationsniveau.

KiLDe: Di’S viRKSoMHeDSPANeL.

SuRvey bLANDT 508 MeDLeMSviRK-

SoMHeDeR. APRiL 2010.

17


ErklæringEr fra lægEr

I oktober 2009 blev den gamle lægeerklæring (officielt uarbejdsdygtighedserklæring)

afskaffet. Den er blevet erstattet af to nye

erklæringer, der har vakt en del debat:

Mulighedserklæringen bruges især ved længere sygefravær,

eksempelvis ved stress. Arbejdsgiver og medarbejder afklarer i

samarbejde, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen - trods sygdommen

- stadig kan klare. Arbejdsgiveren kan når som helst i

et sygdomsforløb kræve, at der bliver udarbejdet en mulighedserklæring.

Hvorefter medarbejderens praktiserende læge udfylder

sin lægelige vurdering af sygdommen.

Friattesten kom til verden, da arbejdsgiverne fortsatte med at

bede medarbejderne om at skaffe en lægeerklæring af den gamle

slags. Friattesten er lægens underskrift på, at et fravær skyldes

sygdom. Lægernes Attestudvalg sendte i februar 2010 en vejledning

ud om, at lægerne kan kræve, at en medarbejder medbringer

en skriftlig anmodning fra arbejdsgiveren om en friattest. Og

at lægen i nogle tilfælde kan nægte at lave en friattest.

Fristen for at aflevere en erklæring skal fortsat være rimelig.

Ifølge bemærkninger til loven eksempelvis en uge. Hvis medarbejderen

ikke kan nå det, skal det meddeles til arbejdsgiveren

hurtigst muligt.

18


Urimelig frist for

lægeerklæringer

er

Ulovligt

En arbejdsgiver kan ikke kræve en erklæring fra lægen inden for en urimelig frist. Det fastslår en ny

dom, hvor et HK/Privat-medlem blev bortvist med begrundelsen om, at hun ikke havde afleveret en

lægeerklæring til tiden. Hun har nu fået 280.000 kroner i godtgørelse AF JeSPeR PeDeRSen

Vi skal bruge en lægeerklæring. Og vi skal bruge den om

tre dage.

Det var beskeden i et anbefalet brev, som Trine Østergaard

modtog på en lørdag - få dage efter at hun havde meldt

sig syg. Hun havde fået stress, men det vidste arbejdsgiveren

endnu intet om - så han vidste heller ikke, om der ville blive

tale om et længere eller kortere sygefravær.

Men Trine Østergaard kunne ikke skaffe en lægeerklæring

inden for arbejdsgiverens frist. For det var ikke muligt for hende

at få en tid hos lægen før to dage efter fristen. Det skrev hun

til arbejdsgiveren i en mail, hvor hun samtidig slog fast, at han

ville modtage lægeerklæringen et par dage senere.

Svaret - det var en bortvisning.

Der skal være en rimelig frist

Men den går altså ikke. Det fornemmede Trine Østergaard allerede,

da hun fik brevet med den korte frist fra sin arbejdsgiver.

Så allerede dengang kontaktede hun HK.

I midten af januar - knap tre år efter afskedigelsen - fik hun

og HK også byrettens ord for, at hendes arbejdsgiver havde

bortvist hende ulovligt.

- Vi har haft flere af den her type sager, og endnu en gang er

det slået fast, at en arbejdsgiver altså ikke bare kan fastsætte en

helt urealistisk frist, siger Lena Jeppesen, der er faglig sekretær i

HK’s juridiske kompetencecenter, som har ført sagen.

- Selvfølgelig kan man kræve at få en erklæring fra lægen inden

for en rimelig frist. Men man er altså også nødt til at tage

højde for virkeligheden. Arbejdsgiveren her sender et brev en lørdag

og forventer, at man kan skaffe en lægeerklæring inden for

tre dage - men hvad nu, hvis lægen ikke har tid til at se én?

Københavns Byret dømte arbejdsgiveren til at betale i alt

280.000 kroner til Trine Østergaard for den uberettigede bortvisning

med netop den begrundelse, at fristen for at skaffe lægeerklæringen

var urimelig kort.

Præcis hvor lang en frist man skal have for at skaffe en erklæring

fra lægen, er det ikke muligt at fastsætte. Det skal vurderes i

det enkelte tilfælde. Men i bemærkningerne til loven om mulighedserklæringer

skriver man for eksempel en uge. ❚

Trine Østergaard er ikke kvindens rigtige navn, da HK/Privat-medlemmet ikke

ønsker at medvirke i artiklen. Kvindens rigtige navn er redaktionen bekendt.

19

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011

din løn

AF DORTHe neRvinG illUSTRATiOn llUSTRA

er mindre værd

Hvis du føler, du har fået færre penge mellem hænderne på det seneste, har du helt ret.

Lønnen steg 2,4 procent, mens priserne blev 2,6 procent højere

20

For første gang i mange år er der decideret dårligt nyt

i den årlige lønstatistik for HK/Privats medlemmer: reallønsnedgang.

Inflationen er nemlig 0,2 procentpoint

større end lønstigningerne. Gennemsnitslønnen for

HK/Privats medlemmer er steget 2,4 procent fra september

2009 til september 2010. I samme periode

kravlede priserne 2,6 procent i vejret.

Faglig chef i HK/Privat Carlo Søndergaard kommenterer:

- Selv om vi under overenskomstforhandlingerne i

2010 lovede hinanden at sikre reallønnen, må man konstatere,

at det ikke har været nok til at holde trit med prisstigningerne.

Der er ikke noget at råbe hurra for .

Medlemmerne i to branchesektioner under HK/Privat

har dog fået 3,0 procent i lønforhøjelse. Det drejer

sig om branchesektionerne Privat Service og Sundhed

& Velvære. I Privat Service arbejder folk i rådgivningserhvervene,

for eksempel hos advokater, revisorer og

banker. I Sundhed & Velvære er medlemmerne typisk

beskæftiget hos læger, tandlæger, fysioterapeuter og i

fitnessbranchen. Det kommer ikke bag på HK/Privats

faglige chef, at lønmodtagerne i netop disse erhverv har

fået lidt mere end resten.

- I krisetider er der endnu mere brug for advokater

og revisorer. Og folk skal jo stadig til tandlægen og den

slags. Så det er vist et simpelt spørgsmål om efterspørgsel,

forklarer Carlo Søndergaard.

Lønnen for et medlem af HK/Privat ligger gennemsnitligt

set på 30.657 kroner om måneden.

Hvis arbejdsgiveren på din virksomhed også har

ondt ved at finde flere lønkroner frem, opfordrer Carlo

Søndergaard til, at du har alternativer med ved lønforhandlingen,

for eksempel:

- Efteruddannelse. Altid supervigtigt, og især i tider

med stigende ledighed.

- Mere frihed. En enkelt fridag svarer til 0,43 procent

af din løn.

- Betalt frokostpause. ›


sådan ligger lønniveauet

Antal

Branchesektion *

indberetninger Gennemsnitlig

månedsløn

sådan er lønnen steget

Branchesektion *

Antal

indberetninger

Lønstigning

i procent

Organisationer 1.667 2,4 %

IT, Medie & Kommunikation 2.283 2,1 %

Privat Service 2.847 3,0 %

HK Luftfart 65 2,0 %

Produktion 6.112 2,3 %

Transport & Turisme 700 2,3 %

Sundhed & Velvære 935 3,0 %

I gennemsnit 14.609 2, 4%

Gennemsnitlig

pension**

Organisationer 2.798 33.968 4.785

IT, Medie & Kommunikation 4.878 33.665 3.016

Privat Service 4.761 30.826 3.089

HK Luftfart 192 30.305 2.945

Produktion 9.242 29.509 2.620

Transport & Turisme 1.377 28.144 2.372

Sundhed & Velvære 1.475 26.667 2.337

I gennemsnit 24.723 30.848 3.056

Der indgår lønoplysninger fra 24.723 medlemmer i tabellen.

* HK/Privats medlemmer tilhører også en branchesektion, alt efter hvad de laver.

** Gennemsnitligt pensionsbidrag, indbetalt af arbejdsgiveren.

* HK/Privats medlemmer tilhører også en branchesektion, alt efter hvad de laver.

For at indgå i statistikken over lønstigning skal det enkelte medlem have besvaret

lønkortet både i 2009 og i 2010 og begge år være ansat i samme virksomhed og

have samme arbejdsfunktion og jobstatus.

Der indgår lønoplysninger fra 14.609 medlemmer i tabellen.

Gennemsnitsløn for Hk/Privats medlemmer

Nedre

kvartil *

Median * Øvre

kvartil *

Gennem-

snitlig

månedsløn

Arbejds-

giverbetalt

pension i

gennemsnit

26.270 29.842 33.992 30.837 3.061

* Kvartiler: Hvis der for eksempel er 100 personer i en gruppe, og deres lønninger

listes op efter størrelse, vil nummer 25 i rækken nedefra være nedre kvartil, nummer

50 medianen og nummer 75 øvre kvartil. Halvdelen af gruppen (fra nummer

25 til nummer 75) vil have en løn, der ligger mellem nedre og øvre kvartil.

Der indgår lønindberetninger fra 25.215 medlemmer.

21

lønstatistik

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011


løngabet vokser

for første gang i fem år er lønforskellen mellem mænd og kvinder vokset

Fem års lønstigninger for mandlige

og kvindelige medlemmer af Hk/Privat

22

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

Kvinder

Mænd

2006 2007 2008 2009 2010

lønforskellen mellem mandlige og kvindelige

medlemmer af Hk/Privat i de seneste fem år

-16,0%

-14,0%

-12,0%

-10,0%

-8,0%

-6,0%

-4,0%

-2,0%

0,0%

4,8%

4,1%

4,9% 4,7%

-13,9 % -13,6 %

4,9%

4,2%

-12,7 %

-12,0 %

2006 2007 2008 2009 2010

får du en fair løn?

❚ Tjek HK’s ligelønsberegner, som du finder på:

www.hk.dk/www/loen/ligeloen/ligeloensberegneren

Forbered lønforhandlingen på mithk.dk

3,5%

2,6% 2,5%

2,1%

-13,0 %

Hele den nye lønstatistik, der er indsamlet i september 2010,

ligger på www.mithk.dk. Her kan du sammenligne din løn med

andres med tilsvarende arbejde, og du kan beregne, hvordan

din løn ligger i forhold til dem. Du kan også slibe dine argumenter

af ved at bruge lønforhandlingsmodulet. Lønstatistik-

Rigtig katastrofalt.

Sådan beskriver HK/Privats formand, Karin Retvig, det faktum,

at løngabet mellem mænd og kvinder er vokset igen efter

flere års indsnævring af forskellen mellem kønnenes løn.

Siden 2006 er de kvindelige medlemmers løn ellers procentuelt

steget med nogle decimaler mere end deres mandlige

fagfællers. Det har gjort, at forskellen for et år siden var nået

ned på 12 procent, men med tallene fra den seneste lønstatistik,

indsamlet i efteråret 2010, er forskellen nu igen nået op

på 13 procent.

Kvindernes løn steg i gennemsnit 2,5 procent sidste år,

mens mændenes månedlige indtægt steg 2,1 procent.

- Det er en meget uheldig udvikling, som vi skal gøre alt

for at bremse. Vi har haft en god udvikling i nogle år, men

nu er vi blevet slået tilbage til 2007. De meget lave lønstigninger

har gjort, at der ikke har været plads til at arbejde

med ligeløn - men det er vigtigt, at vi får gang i lønarbejdet

ude på arbejdspladserne igen, siger formand for HK/Privat,

Karin Retvig.

Det er HK/Privats opfattelse, at uligeløn især skal bekæmpes

igennem fagligt arbejde og i overenskomsterne.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2010 blev der opnået

enighed om at nedsætte et ligelønsnævn, der sætter fokus på

ligeløn i det faglige arbejde.

- Ligelønsnævnet kan være med til at sætte ligeløn på

dagsordenen ude på arbejdspladserne, men for at det virkelig

skal rykke ved uligelønnen, skal lovgivningen også trække

i den rigtige retning. Det skal ikke kun være arbejdsgivere,

som har mindst 35 ansatte og 10 af hvert køn, der laver

præcis det samme, der skal udarbejde en årlig kønsopdelt

lønstatistik. Det er svært at få sagerne frem i lyset uden en

ordentlig lønstatistik, siger Karin Retvig.

Lønforskellen varer livet ud. For kvinder får også mindre

i pension, fordi bidraget beregnes af en procentdel af lønnen.

Et kvindeligt medlem af HK/Privat får i gennemsnit sat

2.924 kroner ind på sin pensionsordning af arbejdsgiveren

hver måned, mens et mandligt medlem får 3.458 kroner pr.

måned til sin tredje alder. ❚

ken og lønforhandlingsmodulet finder du ved at gå ind under

menupunktet ”job og løn”.

Du kan logge på med dit personnummer og din medlems-pinkode

eller med digital signatur - eller med NemiD.


Det tjener kvinder og mænd

Branchesektion* Antal

indberetninger

Gennem-

snitlig

månedsløn

Gennemsnitlig

pension**

Kvinder

Organisationer 2.282 32.873 4.486

IT, Medie & Kommunikation 2.225 31.568 2.831

Privat Service 4.042 29.946 2.899

HK Luftfart 138 29.511 2.872

Produktion 7.508 29.139 2.584

Transport & Turisme 1.054 27.427 2.277

Sundhed & Velvære 1.464 26.660 2.331

I gennemsnit 18.713 29.770 2.924

Mænd

Organisationer 516 38.809 6.113

Privat Service 719 35.772 4.087

IT, Medie & Kommunikation 2.653 35.425 3.172

HK Luftfart 54 32.334 3.135

Produktion 1.734 31.113 2.778

Transport & Turisme 323 30.487 2.684

Sundhed & Velvære 11 27.610 3.230

I gennemsnit 6.010 34.205 3.458

* HK/Privats medlemmer tilhører også en branchesektion, alt efter hvad de laver.

** Gennemsnitligt pensionsbidrag, indbetalt af arbejdsgiveren.

Der indgår lønoplysninger fra 24.723 medlemmer i tabellen.

sådan er kvinders og mænds løn steget

Branchesektion*

Kvinder

Antal Lønstigning

Organisationer 1.361 2,7 %

HK Luftfart 48 2,0 %

Privat Service 2.490 2,9 %

IT, Medie & Kommunikation 1.024 2,2 %

Produktion 5.075 2,3 %

Transport & Turisme 562 2,2 %

Sundhed & Velvære 932 3,0 %

I gennemsnit

Mænd

11.492 2,5 %

Organisationer 306 1,0 %

Privat Service 357 3,7 %

IT, Medie & Kommunikation 1.259 2,0 %

Produktion 1.037 2,1 %

Transport & Turisme 138 2,7 %

HK Luftfart 17 2,0 %

Sundhed & Velvære 3 -

I gennemsnit 3.117 2,2 %

* HK/Privats medlemmer tilhører også en branchesektion, alt efter hvad de laver.

For at indgå i statistikken over lønstigning skal det enkelte medlem have besvaret

lønkortet både i 2009 og i 2010 og begge år være ansat i samme virksomhed og have

samme arbejdsfunktion og jobstatus.

Der indgår lønoplysninger fra 14.609 medlemmer i tabellen.

23

lønstatistik

www.hkprivat.dk


lønstatistik

HK prIvatbladet marts 2011


sådan er lønnet steget ved nyt job

24

Virksomhedsændring Ændring i jobstatus Lønstigning

Ny virksomhed anden branche

Ny virksomhed samme branche

Samme virksomhed

du får ikke flere

penge af at skifte job

hvis du vil have mere i løn, så skift job. Det har i

årevis været metoden til at tjene mere. Men det er

ikke nok for tiden. Lønningerne er i gennemsnit steget

2,4 %, og hvis du aflæser tabellen nedenfor, vil du

se, at der ikke er flere penge i at flytte sig - tværtimod.

Der er kun én måde at få flere penge på i øjeblikket,

og det er ved at avancere - altså få et nyt job med større

ansvarsområder. Enten der, hvor man er ansat, eller

på en anden arbejdsplads. Tallene kan du aflæse i tabellen

herunder.

Selv om der ikke er kroner og øre i at flytte sig, op-

2008 2009 2010

Højere jobstaus 12,5 % 5,5 % 4,2 %

Samme jobstatus 5,4 % 3,0 % 2,4 %

Lavere jobstaus 3,5 % -1,0 % -2,1 %

Højere jobstaus 12,6 % 5,0 % 5,1 %

Samme jobstatus 5,6 % 3,5 % 2,3 %

Lavere jobstaus 3,7 % 2,4 % -3,3 %

Højere jobstaus 9,0 % 5,1 % 4,2 %

Samme jobstatus 4,5 % 3,1 % 2,1 %

Lavere jobstaus 3,8 % 2,5 % 0,9 %

fordrer HK/Privats faglige chef alligevel arbejdsgiverne

til at passe på deres medarbejdere:

- Lønnen er selvfølgelig vigtig, men den er ikke alt.

Jobsøgende kigger også på, hvad der er af andre goder

som eksempelvis pensionsopsparing, barselsrettigheder,

kantineordning, feriefridage, motionstilbud og

lignende. Og så undersøger de, hvor der er spændende

og udviklende opgaver at arbejde med. Det er det

samlede billede af, hvor attraktiv arbejdspladsen er,

der afgør, om man bliver eller søger væk, siger Carlo

Søndergaard. ❚

send dine løntal til Hk

36 procent af HK/Privats

medlemmer har indsendt

lønoplysninger til HK’s lønstatistik

2010. Tusind tak

for det.

Jo flere der er med, desto

mere brugbare og præcise

bliver tallene. Så derfor:

Husk at sende dine tal ind,

næste gang HK indsamler

lønstatistik.


ujævn

Malta

det går HUrtigt i

dansK politiK for

tiden, især Hos de

Konservative. Hvad

Hedder partiets nye

politisKe ordfører?

skrabes

militærenhed

jollen

indtjeland

gram

partner

område

ningen eksi- tone

slags stere ydelse

drengestreg

væske

redskabetkvalifi-

cerede

kæle

ton

kort

skjult

Østrig

nopret

Udfyld de tomme felter, således at alle tallene 1-9

forekommer i hver række og kollonne. Desuden skal

hvert af de ni kvadrater også indeholde tallene 1-9.

Find løsningen på www.hk.dk/privat

Sværhedsgrad: middel let

send løsningen til

HK/Privatbladet

Weidekampsgade 8, 0900 København C

mærk kuverten ”krydsord”, eller send en mail til

krydsord-privat@hk.dk. mailen skal være forsynet med

løsningen samt navn og adresse. løsningen skal senest

være os i hænde 29. marts 2011.

tal vejen

hæld

varm

stykker

fæller

hank

flåede

pille

gris

religionen

vindere af kryds nummer 2 2011

indianer

stedord

kilo

stedord

tiltale

hud

syd

hænde

1. præmie 250 kroner ingrid Ullerup Sørensen, Holmbjerggårdsvej 125, 7000 Fredericia

2. præmie 200 kroner Allan Ølgaard, Ådiget 12, 2610 Rødovre

3. præmie 150 kroner Heidi Kruber, Hulgårdsvej 48, 2400 København nv

Kodeordet var: bJergbestiger

løsningen sKrives i de farvede felter

løsning af Kryds nUmmer 3, 2011

Kodeordet

navn

medlemsnummer

Adresse

Postnr. & by

Hvad kaldes det

nøgletal, der

fortæller, hvor meget

priserne er steget?

ved-

Denne kendte rovfisk,

der også findes i

tal

kommeattraktioner

motto

pep

da.sangerinde 4

da

Danmark, lever det

meste af tiden i havet,

men trækker op i åer

afpud-

sede

og bække for at gyde

om efteråret.

faldefærdigebygfilter

ninger

Hvad er fællesbetegnelsen

for

biltypen med fire

døre og med

bagagerummet

adskilt fra kabinen?

hente

25

© KoRNbeCH.DK

krydsord & sudoku

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011

Made in

Bangladesh

AF SOFie mARie OTTSen

FOTO imAGe2USe, SOFie mARie OTTSen,

SAyeD ASiF mAHmUD, PeTeR HAlmØe SCHiØDT

26

Du ved sikkert godt, hvor dit reserveporcelæn og

dine billige bluser kommer fra. Det står nemlig i

bunden eller i nakken. Made in. Hvad du måske ikke

ved, er, at din lokalavis, pizzamenuen, der hænger

på køleskabet, og det danske magasin, du køber i

kiosken, også kan være lavet uden for Danmark.

Gennem de seneste år er mere og mere grafisk

arbejde blevet outsourcet til lande som Bangladesh,

hvor lave lønninger gør det besværet værd for

danske kunder


27

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011

d en eneste farve på kontoret er en heftig grøn

væg i hver ende af det aflange lokale, der ellers

er holdt i diskrete nuancer og materialer. Hvid,

grå, træ, glas, aluminium. Lige så afdæmpede

som indretningen er lydene på kontoret. Den

brummende aircondition blander sig med klikken

på tastaturerne og en gang imellem sagte hvisken. Men stille

er her faktisk ikke. De høje lyde stammer fra gaden 12 etager under

os. Dyttene biler, ringende rickshawer og råbende mennesker

smelter sammen i storbyens insisterende lydprofil. Vi befinder os

i Uttara i udkanten af Bangladeshs hovedstad, Dhaka, og selvom

kontoret ligger 12 etager over den disede by, så trænger den tydeligt

gennem glaspartierne og ind på den danske tegnestue Bording

Vista Ltd.

Klikke-klik-klik-klik. Mohammad Abul Hasan sidder ved sin

computer sammen med de fire andre grafiske kollegaer i hans

team. Han er iført en blå skjorte, grå bukser, pæne sko og en sort

pullover. Han ændrer størrelsen af teksten på et menukort fra et

pizzeria i Sønderjylland. Øjnene glider hen over den danske tekst,

og han tøver ikke et øjeblik.

Grillkylling, salatpizza og cheeseburger. Det her er dansk kultur

set med Mohammad Abul Mohammad Abul Hasans bangladeshiske

øjne. Han sidder fra 9-18 hver dag og klikker sig gennem danske

tilbudsaviser, annoncer for skindjakker, flyers om fødselsdagstilbud

og magasinsider. Efter 13 år i branchen og to år i Bording Vi-

28

mohammad Abul Hasan har et halvt års skoleuddannelse

i grafiske programmer og 13 års erfaring i den grafiske

branche. i dag er hans titel teamleder i Bording vista.

sta kender Mohammad Abul Hasan den danske smag ret godt. Og

den ligger langt fra den bangladeshiske.

- Her i Bangladesh vil folk have kraftige farver både på billeder

og på tekst. Og guld - masser af guld. Danskerne vil også gerne

have farve, men det skal være mere kontrolleret og diskret. Rolige

baggrunde og ensfarvede overskrifter og kun en eller to andre

farver, der matcher billedet. Jeg kan faktisk bedre lide den danske

måde at gøre det på. Det er meget stilrent og moderne.

Mohammad Abul Hasan viser mig en side fra et dansk madmagasin,

han har lavet. Det er svært at sætte fingeren på, hvad

det er, der gør, at jeg genkender layoutet som dansk, men følelsen

er der. Og æstetikken ligger milevidt fra de skrigende billboards,

de multifarvede rickshawer og spraglede husmure, der antaster

mine skandinaviske øjne 12 etager under os.

Dhakas digitale revolution. Bangladesh og især landets suverænt

største by, Dhaka, er præget af modsætninger. Infrastrukturen

i hovedstaden er mildest talt kaotisk. Hver dag vokser antallet

af biler i Dhaka med 200 stk., og det kan mærkes på trafikken,

der er lige så nådesløs og insisterende som solen, der stikker ned

ovenfra. Og lige så utilregnelig som strømmen i stikkontakterne,

der især i sommermånederne kan volde problemer.

På den ene side er Dhaka det, du ser på gaden: fattig, fuld af

larm og primitivt kaos. Samtidig er Dhaka epicentret for Bangladeshs

digitale udvikling, der på få år har tiltrukket utallige uden


’ mohammad Abul Hasan

Her i Bangladesh vil folk have

kraftige farver både på billeder og

på tekst. og guld - masser af guld.

mohammad Abul Hasan omgivet af kvinderne, han forsørger. Til venstre for ham sidder hans

søster, hustru og datter. Til højre Hasans niece, som også bor i lejligheden. med lønnen fra

Bording vista har Hasan også råd til at betale for sin søsters uddannelse på universitetet.

landske firmaer og flere dansk-bangladeshiske tegnestuer. Det på

trods af at der lige nu kun er et enkelt internetforsynende landkabel

til byens cirka 15 millioner indbyggere.

- For nogle år siden var det svært at få danske partnere til Bangladesh.

Det er slet ikke et problem i dag, siger Morten Siem Lynge,

der er business2business-programkoordinator på den danske ambassade

i Dhaka. Han arbejder til daglig med at formidle kontakt

mellem danske og bangladeshiske firmaer i det DANIDA-støttede

B2B-program.

- Bangladesh er stadig et land med mange problemer, men gevinsten

ved at outsource hertil er rigtig stor. Lønningerne er lave, og

folk er villige til at arbejde hårdt og lære. Størstedelen af den bangladeshiske

befolkning er unge mennesker, der gerne vil gribe de muligheder

for at tjene penge og lære, som deres forældre ikke havde,

siger han.

I Dhaka er der i dag omkring 12 danskdrevne tegnestuer. Virksomhederne

beskæftiger tilsammen cirka 600-700 bangladeshiske

arbejdere. Da Bording Vista i 2007 blev dannet, var det egentlig

kun meningen, at firmaet skulle udvikle software i Bangladesh.

I dag er halvdelen af kontoret i Dhaka stadig optaget af software-afdelingen

- men kun halvdelen. I løbet af 2007 begyndte

Bordings kunder i Danmark at efterspørge lavere priser på det

grafiske arbejde, man kun i mindre skala i forvejen lavede i Danmark.

Dengang sad der i Bording Vistas moderkoncern, F.E. Bording,

kun enkelte små grupper grafikere spredt rundt i forskel-

- De bangladeshiske ansatte vil gerne være kreative, og de har meget at byde på. På sigt

er jeg sikker på, at de vil kunne overtage mere kreative opgaver end dem, de laver nu,

siger Peter Halmøe Schiødt, daglig leder af Bording vistas grafiske tegnestue.

lige undervirksomheder - ikke nok til at kunne klare større hasteopgaver.

Desuden betød de lavere omkostninger i Bangladesh,

at man ville kunne møde nogle af de priskrav, de danske kunder

kom med. Resultatet blev tegnestuen i Bording Vista, der i dag

kan løse grafiske opgaver for cirka en fjerdedel af den pris, det

samme ville koste i Danmark.

De fleste store bladhuse benytter i dag i større eller mindre

grad udenlandske tegnestuer, hvor grafisk arbejde som tidskrævende

manuel billedredigering og opsætning af annoncer og reklamer

kan klares til en meget lavere pris, end hvis en dansk grafiker

skulle lave det.

Bangladanish. I Dhaka er det eftermiddag, og Mohammad Abul

Hasan og de andre grafiske medarbejdere sidder ved deres computer

i det neutrale kontormiljø. Medarbejderne er delt op i to

grupper, der sidder med en skillevæg imellem sig. På længere

sigt er det meningen, at Bording Vista skal kunne fungere selvstændigt

uden dansk tilstedeværelse, men indtil videre er Peter

Halmøe Schiødt leder af de grafiske medarbejdere. Han har valgt

at sætte sig ude blandt medarbejderne og ikke på det tomme,

glas indhylede chefkontor, der ellers står til hans rådighed.

- De fleste ansatte ville nok have det bedst med at kalde mig

boss, siger han.

Når han går rundt på et marked eller på gaden, er det sådan,

han bliver tituleret af bangladeshiske sælgere og tiggere. Alle ›

29


HK prIvatbladet marts 2011


hvide mænd hedder ”boss” i Bangladesh. Som et kompromis

mellem det afslappede og det ærbødige tituleres Peter Halmøe

Schiødt oftest ”Mr. Peter” af virksomhedens ansatte.

- Vi prøver at holde fast i lidt dansk arbejdskultur herovre, selv

om vi kun er to danskere på kontoret. Men det her er ikke Danmark,

og der er selvfølgelig store kulturelle forskelle, man må

tackle, når man flytter produktionen så langt væk, siger han.

Et af de mere lavpraktiske kultursammenstød på det bangladeshiske

kontor har været at overtale nabokontorets ansatte til at lade

være med at vaske fødder i håndvaskene på de fælles toiletter.

Til daglig viser kulturforskellene sig mest i de ansattes forhold

til chefen, Peter Halmøe Schiødt. De bangladeshiske ansatte arbejder

bedst med meget præcise instruktioner, og de er ikke gode

til at bede om hjælp, hvis de ikke har forstået en opgave. Eller til

at råbe op, hvis de laver fejl. I bund og grund er Peter Halmøe

Schiødts vigtigste opgave at gøre sig selv overflødig på kontoret i

Uttara. Blandt andet ved at gøre de ansatte mere selvstændige.

Men forskellene mellem Danmark og Bangladesh kan også

være en fordel i det grafiske arbejde. Når Mohammad Abul Hasan

og de andre medarbejdere møder ind klokken 9 i Bangladesh,

så er klokken kun 4 om natten i Danmark. Det betyder, at

30

den bangladeshiske tegnestue kan nå at lave rettelser og opgaver

færdige, før danskerne møder ind fem timer senere. En kunde

kan aflevere en opgave ved fyraftenstid i Danmark og forvente, at

den er færdig næste morgen.

- Så vidt muligt prøver vi at tilpasse os vores danske kunder. Det

betyder for eksempel, at vores medarbejdere holder weekend lørdag

og søndag ligesom i Danmark, i stedet for fredag og lørdag,

hvilket er kutymen i Bangladesh, siger Peter Halmøe Schiødt.

I dag er det fredag, og fra morgenstunden har fredagsbønnen

gjaldet i Dhakas gader. Befolkningen i Bangladesh er overvejende

muslimsk, så derfor er fredag en hellig- og fridag. Men på Bording

Vista er fredag en arbejdsdag.

- I starten kan venner og familie godt have lidt svært ved at forstå,

at vi skal arbejde på bededagen og helligdage. Men efterhånden

har de lært, at sådan er det bare. Så accepterer de det, siger

Mohammad Abul Hasan.

Han har rejst sig fra computeren, iført sig sin hvide traditionelle

muslimske hat og taget en bedemåtte under armen. Hele

ugen har både kvinder og mænd mulighed for at gå til bøn i kontorbygningens

bederum. Om fredagen kan mændene også gå til

fredagsbøn i moskeen på den anden side af vejen.


De bengalske arbejdere tager

hellere end gerne det arbejde,

danske grafikere mener er kedeligt.

De får ofte en bedre løn og har

bedre arbejdsforhold på en vestlig

tegnestue end på en bengalsk

arbejdsplads.

A.K.m. Fahim mashroor

Arbejdsvilkårene er meget bedre, hvis man har en vestlig arbejdsgiver end en bengalsk. Til venstre ses det danskejede Bording vista, til højre et bogbinderi på bengalske hænder.


3.700 kroner om måneden. Et andet sted i millionbyen Dhaka

knopskyder andre grene af den grafiske branche. Midt i det livlige

og snavsede Purana Paltan-område i centrum af Dhaka ligger højhuset

Paltan Tower. På hver etage i højhuset kan man finde virksomheder,

der beskæftiger sig med forskellige elementer i trykkerbranchen.

Øverst oppe laver man grafisk arbejde, på etagen under

sidder en håndfuld smådrenge med fingrene dyppet i lim og samler

sorte hardback-omslag til bøger. Og hernede i kælderen, hvor

der er mørkt og fugtigt, ligger flere trykkerier. Et af dem er Kamala

Printers. Ejeren, Sopal Saha, giver mig sit visitkort og peger stolt

på hjørnet, hvor et Disney-logo beviser, at han er autoriseret leverandør

af børnebøgerne med Mickey, Anders And og alle de andre.

I hans virksomhed er maskinerne store og gamle, og de larmer

skramlende og ubeskyttet. Den skarpe dunst af printerfarve

er berusende, men den overdøves alligevel af en sur lugt af sved.

Nogle af arbejderne er mænd, men de fleste er unge drenge med

tynde arme og dunede overlæber. De arbejder hårdt uden at få

særligt meget i løn. Men sådan er vilkårene på det bangladeshiske

arbejdsmarked.

Fra tusmørket i kælderen under Paltan Tower til Mohammad

Abul Hasans kontorstol på 12. sal i Uttara er der cirka 20 kilome-

ter. Men der kunne lige så godt være 200. Arbejdsforholdene i

udenlandske virksomheder som Bording Vista er for det meste væsentligt

bedre end i bangladeshiske. Og selv om gennemsnitslønnen

for en grafisk ansat i Bording Vista er omkring 3.755 danske

kroner om måneden - for 45 timers ugentligt arbejde og tre ugers

årlig ferie - så er også lønnen højere her end på en tilsvarende

bangladeshisk virksomhed.

- De bengalske arbejdere tager hellere end gerne det arbejde,

danske grafikere mener er kedeligt. De får ofte en bedre løn og

har bedre arbejdsforhold på en vestlig tegnestue end på en bengalsk

arbejdsplads, fortæller A.K.M. Fahim Mashroor. Han er Senior

Vice President i den bangladeshiske brancheorganisation

BASIC, der til daglig lobbyer for sine over 400 medlemsvirksomheder

i it- og softwarebranchen.

Samme besked får jeg, da jeg spørger Mohammad Abul Hasan.

Han er glad for arbejdet. I en af verdens fattigste megabyer, hvor

flere end 3,5 millioner bangladeshere lever i kæmpestore slumområder,

og befolkningen er vant til at kæmpe for overlevelse hver

dag, har Mohammad Abul Hasan råd til en treværelses lejlighed et

par kilometer fra kontoret i Uttara. Og råd til at forsørge sin kone,

datter, søster og niece, der alle bor i lejligheden. ❚

Der er ikke noget, der hedder arbejdsmiljøregler, indeklimakontrol eller sikkerhedsudstyr på trykkeriet i kælderen under Paltan Tower, der ligger i hovedstaden Dhaka.

31

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011

Jobansøgere fifler

med sandheden

Falske årstal eller en uddannelse,

man reelt slet ikke har taget.

idérigdommen er stor, når ansøgere

forsøger at få fingre i

drømmejobbet. og flere headhuntere

vurderer, at cirka

hver tiende jobansøger i dag

fifler med sandheden. Det

skriver Jyllands-Posten.

- Jeg har mange gange opdaget,

at folk har været fantasifulde

med deres cv’er. Jeg har

set alt fra falske eksamensbeviser

til forfalskede underskrifter på

referencer, siger adm. direktør Christian

Kurt Nielsen fra Mercuri urval.

Derfor ser flere headhuntervirksomheder

gerne, at der bliver oprettet en netdatabase, der

viser, hvilke uddannelser folk reelt har. Men det vil videnskabsminister

Charlotte Sahl-Madsen (K) ikke.

- Det er let for en arbejdsgiver at ringe til universitetet og få bekræftet,

om en person har bestået en eksamen, siger hun til Jyllands-Posten.

32

Kom hurtigere

fra start

Vi bruger i gennemsnit fem minutter om dagen

på at starte og slukke vores pc. her er

nogle gode råd fra TDC til, hvordan du

kan kickstarte din computer:

❚ fjern unødvendige programmer fra startmappen

❚ Ryd op på computerens skrivebord

❚ Tjek, at du har hukommelse nok på harddisken

❚ Hav mindst 5-10 gb fri

❚ fjern programmer, du ikke bruger

❚ Slå nogle af de grafiske effekter fra

❚ opdater programmer og sikkerhedspakker

❚ Lås pc’en i stedet for at slukke

❚ Slå unødvendigt hardware fra

jo mere UddanneLse

- jo bedre heLbred

Ufaglærte ligger markant dårligere

end folk med en kompetencegivende

uddannelse, når man ser på helbredsstatistikkerne.

Det viser en analyse,

som Arbejderbevægelsens erhvervsråd

har foretaget. eksempelvis bruger en

ufaglært cirka 20 procent mere på medicinforbrug

og trækker mellem 1.000

og 8.000 kroner mere på sygesikringsydelserne

igennem livet end folk med

uddannelse.

Hvis man ser på den forventede levetid,

er der også stor forskel. en ufaglært

mand på 30 år kan i dag forvente

at leve næsten fire år kortere end en

uddannet, mens forskellen for kvinder

ligger på godt 2½ år. Dermed konkluderer

Arbejderbevægelsens erhvervsråd,

at der er en markant forskel på sundhedstilstanden

for de to grupper. Hvis

du vil have mere uddannelse, kan du se,

hvordan HK kan hjælpe dig videre, på

www.hk.dk/uddannelse

m

5grunde til at vi skifter job

Nye udfordringer og et job, hvor du kan udnytte dine

kompetencer bedre. Det er de to hyppigste årsager til, at

danskerne vælger at skifte job. Det viser en undersøgelse,

som jobzonen.dk har lavet i samarbejde med fDiM

og Megafon.


37 procent svarer, at de vil have nye udfordringer


34 procent svarer, at deres kompetencer ikke bliver

udnyttet tilstrækkeligt på deres nuværende job


23 procent svarer, at de vil kunne

få en bedre løn andre steder


17 procent svarer, at deres

job er blevet for kedeligt


16 procent svarer, at de er

utilfredse med deres chef

KiLDe: buSiNeSS.DK



Pension minder folk

om alderdom, hårtab og

løse tænder. Det afføder

en vis modvilje mod at

beskæftige sig med det;

det kan altid vente til i

morgen.

Us

lars Rohde, administrerende direktør i ATP, til Politiken

mange gode grUnde tIl

at Holde mUs-samtaler

Er du medarbejder, er MUS

❚ en mulighed for at have en længere samtale,

der handler om dig

❚ en ventil til at komme ud med det, du tænker

❚ en anledning til at forholde dig til din udvikling

og værdi på arbejdspladsen

❚ en mulighed for at få indflydelse på din arbejdssituation

❚ Sparring og påvirkning af dine muligheder

❚ en anledning til at få et andet perspektiv på

dig selv og både få personlig og faglig feedback

❚ en mulighed for at give din leder feedback

Er du leder, er MUS

❚ en anledning til at tænke strategisk - hvordan

ser du opgaveudviklingen i organisationen og

de kompetencer, der findes i din enhed?

❚ en anledning til at skabe/få retning på medarbejdernes

udvikling. Hvad ønsker medarbejderen?

Hvilke potentialer ser du? Hvilke aktiviteter

skal der til for at nå derhen?

❚ en mulighed for at udbygge tryghed og tillid

❚ en unik mulighed for at opsamle den viden,

dine medarbejdere har om organisationen.

❚ Mulighed for at få feedback på din lederadfærd.

KiLDe ”KvALiTeT i MuS - eN PRAKTiSK guiDe TiL LeDeR og MeD-

ARbeJDeR”, uDgiveT Af STATeNS CeNTeR foR KoMPeTeNCe- og

KvALiTeTSuDviKLiNg.

opstår der

nyt liv i

firmakøleskabet?

Deler I et køleskab på arbejdspladsen, som ingen

rigtig har styr på, hvornår sidst er blevet gjort rent, så

er det bare med at få gjort noget ved det. ellers kan det

nemlig ende med at blive en ren bakteriebombe, fortæller

Morten Lisby, der er udbrudskoordinator i fødevareregion

Øst.

- Det værste er skimmelsvampe, der opstår, hvis der

er spildt noget, eller der ligger gamle madrester i det

fugtige miljø. De kan danne giftstoffer, og nogle af dem

kan være meget skadelige for kroppens celler, siger han.

ifølge en rundspørge, lavet af Søndagsavisen og interresearch,

gør de fleste danskere deres private køleskab

rent 3-4 gange om året, men det tal burde være

meget højere.

- Ligesom med støvsugning burde det ligge på rygraden,

at køleskabet gøres rent en gang om ugen. Tag

madvarerne ud, tjek holdbarheden, og gør køleskabet

rent med vand og sæbe. er der synligt snavs som kødsaft

eller mælk, skal du tørre det væk med det samme

med køkkenrulle, siger Morten Lisby.

KiLDe: SØNDAgSAviSeN

nyt & nyttigt

33

www.hkprivat.dk


34

Skru ned

for varmen

- og vægten?

Jo mindre du fryser, des mindre aktiveres det

såkaldte brune fedt, der i stedet for at lagre fedt

brænder det af. Det har et forskerhold fra university

College i London fundet frem til, og resultatet

er blevet offentliggjort i tidsskriftet obesity Reviews.

De foreslår derfor, at et par varmegrader

mindre indendørs på arbejdspladsen og i hjemmet

vil kunne bremse udviklingen af overvægt og samtidig

hjælpe klimaet. Men de fastholder dog samtidig,

at kost og motion er de to vigtigste faktorer i

forhold til vægttab.

Kilde: DR og 24 timer

Tjek

www.fyring.dk

hvis du er blevet afskediget, eller hvis

du føler dig usikker i ansættelsen.

Test dine

sukkervaner

Er du i tvivl om, om du har

spist for meget sukker i løbet

af dagen, så kan du få svaret på

fødevarestyrelsens hjemmeside

sukkerspionen.dk. Her skal

du krydse af, hvad du har spist,

samt angive køn, alder, vægt

og højde. Kort efter fortæller

spionen dig, om det er for meget

eller for lidt. Men hvis du vil

have et ærligt svar, skal du også

krydse ærligt af!

snik-snak

fremmer din karriere

husk at snakke om vejr og vind. smalltalk er

nemlig en vigtig social kompetence, som er med til

at skabe et netværk, spændende arbejdsopgaver

og karrieremuligheder, siger kommunikationskonsulent

Birgitte sally til avisen.dk.

10 råd til smalltalk

❚ Husk, at din chef også kan være lidt forlegen,

selv om han eller hun rangerer over dig i hierarkiet.

❚ er du ny på jobbet, kan det være en idé at tage

en smalltalk-runde i virksomheden. Det kan

være en fordel, at du forinden forbereder, hvordan

du vil præsentere dig selv, og hvilke spørgsmål

du vil stille.

❚ Smil og søg øjenkontakt, slap af i skuldrene, og

sørg for, at dit kropssprog ikke virker tillukket.

Det gør du eksempelvis, hvis du står med armene

over kors.

❚ Anse smalltalk som en del af det at være professionel.

Det motiverer dig til oftere at smalltalke

og dermed lære disciplinen, der kan fremme

karrieren.

❚ Mangler du ideer til, hvad i kan tale om, så hent

inspiration i nuet. Det kan være noget inventar,

som findes, hvor i står, eller et emne, som der

tales meget om på arbejdspladsen.

❚ vær ikke bange for at virke lidt banal ved at

snakke om noget ufarligt som eksempelvis vejret.

forsøg at slappe af. Det gælder om at finde

noget, som begge har tilfælles. Dermed redder

begge ansigt, hvis kontakten mislykkes.

❚ fortæl noget om dig selv. Det skaber tryghed

hos din samtalepartner, fordi det viser, at du føler

dig tryg.

❚ Navn din samtalepartners navn, og giv vedkommende

komplimenter, hvis det falder naturligt.

❚ undlad at give gode råd, medmindre du bliver

opfordret til det.

❚ vær en smule nysgerrig, men ikke nærgående.

Spørg ikke ind til din samtalepartners følelser

eller intimsfære, men spørg eksempelvis, om

vedkommende så fodboldkampen forleden.

AviSeN.DK


vælg de bedste batterier

Bruger du genopladelige batterier til eksempelvis

musen på arbejdet, så har forbrugermagasinet

TÆNK netop testet, hvilken

type det bedst kan betale sig at investere i.

Bladet har testet 28 AA- og AAA-batterier, og

du kan fortælle din indkøbsafdeling, at testvinderne

blev GP ReCyKo+ 210AAHCB i AAtypen,

mens Varta AAA 800 vandt i de små

batteriers klasse. Stykprisen på de to batterier

ligger på henholdsvis 30 og 18kroner,

skriver TÆNK.

20%

af HK/privats medlemmer

holder rygepauser

KiLDe: ePiNioN foR HK/PRivAT

Gør cyklen forårSklar til at køre på arbejde

Foråret er på vej, og derfor er det efterhånden slut

med at bruge vejret som undskyldning for, at du ikke tager

cyklen på arbejde. Men efter en hård og kold vinter

trænger jernhingsten nok til at blive plejet lidt, før du

hopper på den og racer af sted. Cykelmekaniker Dan Gissel

har her fem råd til, hvad der skal gøres:

1. vask snavset væk: Placer din cykel oven på en afløbsrist,

og lås den. oversprøjt din cykel med vand, sluk for

vandslangen, og sæb cyklen ind i et sæbemiddel. Skyl

cyklen grundigt fri for sæbe, og tør grundigt efter med

et gammelt håndklæde. Husk at bruge et miljøvenligt

sæbeprodukt.

2. Tør og smør kæde og tandhjul: Drej baghjulet baglæns,

og tør kæden efter med en klud. Dryp derefter med kædeolie,

imens du drejer hjulet og kæden baglæns. Pas

på, du ikke rammer bremseskiver og bremseklodser.

Lad kæden være olieret i et kvarters tid, og tør det resterende

olie af kæden, så den ikke tiltrækker unødigt

snavs.

3. Tjek styr, håndbremser og gear: Alle tre ting skal sidde,

så det passer til den position, du har, når du cykler.

Samtidig er det vigtigt, at gear og håndbremse ikke sidder

i vejen for hinanden.

4. Tjek dine dæk: en ny slange er kun nødvendig, når cyklen

er flad. er slidbanerne forsvundet, er det tid til et

nyt dæk, da dækket ellers ikke kan gribe fat i vejbanen.

Rens løbende dine dæk med en lille hobbykniv, så der

ikke sidder småsten og andre potentielt skarpe sten og

skærver fast.

5. Afprøv det øvrige grej: Cykellygter er vigtige, da det

stadig er mørkt morgen og aften. Smør din cykellås

med låsespray og ikke med olie, da

olien ødelægger låsecylinderne.

Kontroller, at din indboforsikring

dækker tabet, hvis din

cykel - med netop din type

cykellås - bliver stjålet. og

sidst, men ikke mindst

- husk cykelhjelmen!

KiLDe: SAMviRKe

For lidt søvn smadrer kroppen

Selv om du knokler for at nå dine arbejdsopgaver, skal du sørge

for at få din skønhedssøvn. ellers risikerer du at udsætte dig

selv for livsfare, mener en række forskere fra university of Warwick

i england. De har undersøgt 470.000 personer fra otte forskellige

lande i en periode på 25 år, og resultatet er gruopvækkende,

skriver det britiske dagblad The guardian.

- Hvis du sover mindre end seks timer om natten, og du sover

uroligt, har du 48 procent større risiko for at udvikle eller dø af

en hjertesygdom og 15 procent større risiko for at udvikle eller

dø af et hjerteanfald, siger francesco Cappucio, der er en af forskerne

bag undersøgelsen, til avisen.

Han opfordrer til, at man sørger for at få syv til otte timers

søvn hver nat.

KiLDe: fPN.DK

z z

z z

nyt & nyttigt

35

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011

10 gode råd tiL dig, chef!

Sådan skal lederen gøre – og bestemt

ikke gøre – for at få glade

medarbejdere.

du skal…

❚ være rollemodel og selv efterleve

de værdier, som du gerne vil

give til dine medarbejdere,

❚ opstille vision og mål for virksomheden,

og hvor medarbejderne

passer ind,

❚ have fokus på den enkelte

medarbejder og dennes faglige

udvikling,

❚ give medarbejderne plads og udfordre

dem til at løse problemer

på en ny måde,

❚ være en engageret og motiveret

leder, der viser vejen for dine

medarbejdere.

du skal iKKe…

❚ nedgøre medarbejderne og

deres initiativer,

❚ ignorere problemer og overlade

konfliktløsningen til medarbejderne,

❚ lade stå til og ikke møde medarbejderne

der, hvor de har brug

for det,

❚ undlade at tage beslutninger

eller gøre det forsinket,

❚ være fraværende og glemme at

motivere medarbejderne.

KiLDe: KARiNA NieLSeN, PRofeSSoR veD DeT NA-

TioNALe foRSKNiNgSCeNTeR foR ARbeJDSMiLJØ

36

en god cHeF


gIver glade

medarbejdere

AF PeRnille URTH / FOTO liSBeTH HOlTen

Din leder har en afgørende betydning for, om du

trives på dit arbejde og yder dit bedste, viser en ny

HK-undersøgelse. Det bakkes op af flere eksperter,

som understreger, at glade medarbejdere gavner

virksomhedens økonomi

ChEFEN. BoSSEN. DIREkTøREN. Vi har mange navne for vores

leder, som ofte spiller en central rolle i vores arbejdsliv og for, om

vi er glade eller kede af at gå på arbejde.

Næsten hver tredje HK’er mener, at det især er ledelsen, der

kan skabe dårlig stemning på en arbejdsplads, og det vægter dobbelt

så højt som dårlige kolleger eller nedskæringer. Det viser en

ny undersøgelse blandt 2.600 HK’ere, som HK har foretaget.

Undersøgelsens resultat kommer ikke bag på erhvervspsykolog

og ph.d. Janne Skakon, der forsker i lederens betydning for

trivslen blandt medarbejderne.

- Lederen har en formel status og magt, som har stor indflydelse

på medarbejdernes dagligdag og trivsel. Og som medarbejder

forventer man, at lederen viser overskud. Det vejer derfor tungere

at have en dårlig leder end at have en dårlig kollega, siger hun.

Dårlig ledelse kan give stress

Ifølge undersøgelsen er ti procent sjældent eller aldrig glade for

deres nuværende job. De fleste af dem - 60 procent - angiver, at

en dårlig chef er en af grundene til det. Den dårlige chef er dermed

topscoreren foran andre årsager som generel dårlig stemning,

kedelige arbejdsopgaver og dårlige løn- og arbejdsforhold.

- Hvis man har en dårlig leder, som ikke forstår at begejstre og

motivere medarbejdere, vil det hurtigt smitte af på arbejdsglæden,

og det kan ses i kvaliteten af arbejdet, siger Janne Skakon.

Ifølge Karina Nielsen, der er professor ved Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og som forsker i, hvilke faktorer

der giver et godt arbejdsmiljø, så kan dårlig ledelse også føre

til udbrændthed blandt medarbejderne.

- Især passiv og destruktiv ledelse har konsekvenser for medarbejdernes

trivsel. Hvis lederen nedgør sine medarbejdere og

deres initiativer eller ikke motiverer dem, så kan det give medarbejderne

en følelse af udbrændthed og udmattelse.

Hvis man har en stresset leder, kan det også føre til, at man

som medarbejder selv bliver stresset og trist, viser Janne Skakons

ph.d.-afhandling om emnet.

- En stresset leder vil ofte blive opfarende og have mindre

overblik og overskud til at hjælpe sine medarbejdere. Og hvis

man som medarbejder bliver overfuset eller ikke får et ordentligt

svar, trækker man sig typisk tilbage og tør ikke komme med nye

idéer. Oveni risikerer man at løse opgaver forkert og skulle starte

forfra. Det skaber et dårligt psykisk arbejdsmiljø og en øget arbejdsbelastning,

som kan føre til stress, forklarer Janne Skakon.

Glade medarbejdere ses på bundlinjen

En god leder forstår derimod at engagere og lytte til sine medarbejdere.

- En leder skal være rollemodel for sine medarbejdere og udvise

engagement. Hun skal være opmærksom på den enkelte medarbejder

og dennes faglige udvikling samt give medarbejderne

frihed til at løse faglige udfordringer på en ny måde, siger Karina

Nielsen.

Hvis lederen forstår at skabe arbejdsglæde og tilfredse medarbejdere,

så giver det resultater. I undersøgelsen svarer halvdelen,

at de vil være villige til at arbejde mere, hvis arbejdsmiljøet på deres

arbejdsplads blev bedre. Og flere undersøgelser har vist, at jo

mere tilfredse medarbejderne er på jobbet – jo mere produktive

bliver de, og jo færre sygedage har de.

Janne Skakon understreger også, at medarbejdere, som trives,

er en gevinst for virksomhedens økonomi og omdømme.

- Tilfredse og glade medarbejdere er mere produktive, og de

får flere gode idéer, hvilket kan give afkast til virksomheden, siger

hun og fortsætter:

- Glade medarbejdere bliver samtidig en slags ambassadører

for virksomheden. De vil omtale arbejdspladsen positivt over for

andre, hvilket er vigtigt i forhold til at fastholde og tiltrække ny

arbejdskraft. Også kunder og samarbejdspartnere vil kunne mærke,

når der er trivsel i en virksomhed. Der er derfor ingen tvivl

om, at glade medarbejdere er i alles interesse. ❚ ›

37

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011


test din CHef

38

tæL dine point sammen og se resULtatet

46-60 point: Din leder fortjener ros! Det tyder på,

at du har en god og engageret leder, som er opmærksom

på sine medarbejdere og forstår at skabe

et arbejdsmiljø, der bidrager til at udvikle og

støtte jer i det daglige arbejde.

31-45 point: Du har en udmærket leder, men der

er plads til forbedringer. Din leder har sandsynligvis

potentiale til at blive en rigtig god leder, men

det kræver en indsats – og konstruktiv feedback

fra jer som medarbejdere.

12-30 point: Den er helt gal. Din leder trænger i

høj grad til at udvikle sine lederkvalifikationer eller

vælge en anden karrierevej.

TeSTeN eR uDviKLeT Af eRHveRvSPSyKoLog, PH.D. JANNe SKAKoN


Tag denne test og bliv lidt klogere på,

om din leder skal have ros eller trænger

til at udvikle sine lederevner

1

1. er din leder bevidst om sin lederrolle og tager ansvar?

[5 point] Min leder er helt bevidst om, at der er forskel på leder- og

medarbejderrollen, og han/hun doserer på en god måde, hvornår

og hvordan vi skal inddrages i problemstillinger og beslutninger

[3 point] Min leder er nogenlunde klar på, hvilke overvejelser

han/hun skal dele med medarbejderne, men det holder ikke altid

[1 point] Min leder deler sine ledelsesmæssige bekymringer med

medarbejderne frem for med sine lederkolleger og har svært ved

at træffe beslutninger.

22. er din leder til stede i det daglige?

8

[5 point] Ja, bestemt. Hun er synlig og deltager også i de daglige

uformelle sammenhænge, som fx til frokost

[3 point] både og. i perioder deltager han/hun kun i begrænset

omfang ud over de formelle sammenhænge som personalemøder,

projektmøder, MuS-samtaler osv.

[1 point] Næsten aldrig. vi ser hende sjældent, og han/hun spiser

frokost på sit kontor eller med andre ledere.

3

9

3. Bidrager din leder til godt teamwork i afdelingen?

[5 point] Min leder er meget opmærksom på, at vi løser opgaven

bedst, når vi fungerer som en samlet enhed, hvor vores forskellige

kompetencer bliver bragt i spil

[3 point] Min leder hjælper i nogen grad til at få samarbejdet til at

fungere

[1 point] Min leder bidrager ikke til teamwork i afdelingen, og

10

kommunikerer mest én til én.

44. Hvordan reagerer din leder på en ny idé?

[5 point] Han/hun er åben over for vores idéer og opfordrer os til at

tage initiativer og løse faglige udfordringer inden for rammerne

[3 point] Han/hun vil gerne høre på en idé, men den bliver kun

sjældent brugt efterfølgende

[1 point] Han/hun afviser næsten altid nye idéer og vil gerne have

tingene gjort på en bestemt måde.

5

11

5. Hvordan tackler din leder en konflikt?

[5 point] Min leder er meget opmærksom på, om noget kører

skævt på arbejdspladsen, og han/hun tager straks fat om konflikter

[3 point] Min leder tager begrænset fat om konflikter… efter et

stykke tid

[1 point] Min leder ignorerer konflikter og vil helst undgå at

skulle forholde sig til dem.

12

66. optræder din leder retfærdigt?

[5 point] Ja! Min leder er meget opmærksom på en retfærdig arbejdsfordeling

og har øje for, at alle bidrager

[3 point] i nogen grad. Men han/hun kunne godt blive bedre til at

tage fat i medarbejdere, der ikke yder nok

[1 point] Min leder er ikke specielt opmærksom på den enkelte

medarbejders indsats, og der er stor variation i indsatsen blandt

medarbejderne.

77. Motiverer og opmuntrer din leder dig?

[5 point] Ja, i høj grad. Min leder er altid selv engageret og positiv,

giver konstruktiv tilbagemelding på min indsats og lytter til mine

ønsker

[3 point] Det er forskelligt. i perioder er min leder meget engageret

og god til at motivere mig, mens jeg i andre perioder er overladt

en del til mig selv

[1 point] Min leder gør intet for at motivere mig i mit job og viser

selv begrænset engagement.

8. kommunikerer din leder klart omkring mål og arbejdsopgaver?

[5 point] Rammer og mål bliver kommunikeret klart af min leder,

så jeg er aldrig i tvivl om, hvad min rolle er

[3 point] Der er nogenlunde klare rammer og mål for mit arbejde,

men jeg kan være i tvivl om fx opgaveprioriteringen

[1 point] Min leder kommunikerer ikke tydeligt om hverken rammer

eller målsætning, så det må jeg selv stå for.

9. kan din leder virke stresset eller presset?

[5 point] Min leder virker aldrig eller meget sjældent stresset eller

presset og optræder afbalanceret

[3 point] Min leder virker en gang imellem stresset eller presset

[1 point] Min leder virker næsten altid stresset eller presset og

mangler overskud både menneskeligt og fagligt.

10. Har din leder fokus på, at du udvikler dig fagligt?

[5 point] Ja, i høj grad. vi har løbende samtaler om min faglige

udvikling, og han/hun sørger for, at jeg får arbejdsopgaver med

tilpas udfordring og bliver tilbudt relevant efteruddannelse

[3 point] vi taler om min faglige udvikling ved MuS-samtaler, og

det afspejles i nogen grad i mine arbejdsopgaver

[1 point] Min leder prioriterer slet ikke min faglige udvikling. Der

bliver ikke talt om det, hverken hvad angår arbejdsopgaver eller

efteruddannelse.

11. Giver din leder ros [feedback]?

[5 point] Ja, jeg får ofte ros for mit arbejde og føler mig anerkendt

af min leder

[3 point] Jeg får af og til ros, men kunne godt bruge mere

[1 point] Jeg får meget sjældent eller aldrig ros af min leder.

12. er din leder god til at forklare, hvor arbejdspladsen er på vej hen?

[5 point] Ja, min leder er god til at informere os om forandringer

og sørger altid for, at jeg kan se min egen rolle og opgave klart

[3 point] Hvis der sker store ændringer, får vi besked om det, men

jeg kan ikke altid se, hvordan det vil påvirke mit arbejde

[1 point] Nej. Der bliver ofte truffet vigtige beslutninger, som vi

først får noget at vide om bagefter.

39

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011

40

mOGenS nieS

ARBeJDSmilJØCHeF

mORTen SKOv

KOnSUlenT PÅ PenSiOnSOmRÅDeT

dejLigt ikke at bLive åndet i nakken

vi sidder 10 mand - eller rettere kvinder - i

bogholderiet i en virksomhed med 240 med-

Hvad er egentlig forskellen mellem en ansættelseskontrakt og et

ansættelsesbevis? er der forskel på, hvad der skal stå, eller er et

bevis et bevis for, at man er blevet ansat?

med venlig hilsen

Tina

Svar

Kære Tina

Der er ingen forskel, det er blot to ord for samme sag. et ansættelsesbevis/en

ansættelseskontrakt skal som minimum indeholde:

❚ Dit og arbejdsgiverens navn og adresse

❚ Hvis dit arbejde skal udføres på en anden adresse end den, arbejdsgiveren

har anført som sit hovedsæde, skal også denne

adresse fremgå. Hvis du ikke er tilknyttet et fast arbejdssted, er

det i stedet dette vilkår, der skal fremgå af din ansættelsesaftale

❚ Din titel, rang, stilling, jobkategori eller en beskrivelse af arbejdet

❚ Hvornår du er tiltrådt arbejdet

ClAUS AGØ HAnSen

UDDAnnelSeSKOnSUlenT

arbejdere i alt. vores chef er økonomichefen,

som også er leder for nogle andre afdelinger,

for eksempel lønkontoret. i øjeblikket

overvejer ledelsen, hvordan medarbejderne

skal organiseres. om der skal være teams,

så der kommer en leder af den daglige drift,

eller hvad. Jeg sidder med i en gruppe, der

skal komme med input til, hvordan strukturen

fremover skal være, så kan du sige noget om,

hvornår det er nødvendigt med en teamleder

eller teamkoordinator? behøver man overhovedet

sådan en - nu har vores bogholderi jo

fungeret glimrende i årevis, selv om vi ikke har

en chef, der ånder os i nakken hver dag?

med venlig hilsen

Bogholderen

Svar

Kære bogholder

Dit argument om, at bogholderiet fungerer

godt uden en ”nær” daglig leder er væsentligt

at holde fast i, når du kommer med dine

input. og i ved jo, hvem jeres chef er, nemlig

økonomichefen. To væsentlige forhold er der-

Ingen forSkel på bevIS og kontrakt

KiTTy DenCKeR

ARBeJDSPSyKOlOG

STiG SØRenSen

KvAliTeTSCHeF i A-KASSen

❚ Hvor længe det forventes, at du skal være ansat - hvis der er tale

om tidsbegrænset ansættelse

❚ Dine rettigheder til betalt ferie, herunder om du får løn under ferie

❚ Reglerne om dit og arbejdsgiverens opsigelsesvarsel

❚ Din løn og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, for

eksempel pensionsbidrag

❚ Hvornår du får udbetalt lønnen

❚ Din normale daglige eller ugentlige arbejdstid

❚ Hvilke aftaler og/eller kollektiv overenskomst der gælder, herunder

hvem overenskomsten eller aftalerne er indgået med, hvis det

drejer sig om parter uden for virksomheden

❚ Øvrige væsentlige eller særlige vilkår, der regulerer dit ansættelsesforhold

med venlig hilsen

Carlo Søndergaard

med på plads.

Jeg har ingen klar opskrift på, hvordan det

bedst skal gøres, for jeg tror på, at det afhænger

meget af de konkrete forhold og de konkrete

opgaver. Men jeg har nogle overvejelser,

som måske kan være til gavn.

en teamkoordinator kan være hensigtsmæssig,

hvis der skal fordeles opgaver -

også når der er sygdom, kurser og andet fravær.

en decideret teamleder lyder det ikke,

som om i har brug for.

Min vurdering er, at et større antal lederkasketter

ikke altid gør hverdagen nemmere

og mere overskuelig. Men i skal til enhver tid

vide, hvor i kan henvende jer, når i har brug

for en leder til at afgøre diverse spørgsmål,

som i enten ikke er sikre på, eller ikke kan

blive enige om. Det er dejligt at kunne arbejde

selvstændigt uden at blive ”åndet i

nakken” af en chef. Men det er lige så dejligt,

at chefen er interesseret i, hvordan det

går, og værdsætter, når det går godt, og at i

kan selv.

Bedste hilsner

Kitty Dencker


Helle DRACHmAnn

KARRieReRÅDGiveR

CARlO SØnDeRGAARD

FAGliG CHeF

hvordan fyrer man foLk?

Jeg er blevet udnævnt til mellemleder med

personaleansvar for et halvt års tid siden.

Jeg skal nu selv føre afskedigelsessamtaler

med to medarbejdere, som der

på grund af nedskæringer ikke er plads til

mere. Jeg har sammen med topledelsen,

peget de to ud, der skal fyres. Jeg har viR-

KeLig svært ved at finde ud af, hvordan jeg

skal gribe samtalerne an. vi har ikke rigtig

nogen HR-afdeling, jeg kan sparre med,

og jeg har ikke været på kursus i den slags.

Kan du give nogle gode råd - eller gerne en

hel drejebog?

Hilsen

mellemlederen

Svar

Kære mellemleder

Det er aldrig sjovt at blive opsagt, og det er

heller ikke sjovt at være den, der skal opsige.

Men det er vigtigt, at du forstår og accepterer,

at selv om det er ubehageligt for

medarbejderen at blive opsagt, så sender

du dem ikke i døden. faktisk oplever jeg i

min funktion som karriererådgiver, at mange

af de opsagte medarbejdere kommer ud

i nye spændende job, som de er glade for.

Dette er vigtigt at huske på, da du til opsigelsessamtalen

skal have overskud til at

være nærværende, rolig og støttende, så

medarbejderen ikke pludselig sidder i en

situation, hvor han/hun skal trøste Dig.

❚ Planlæg og gennemgå forløbet for dig

selv eller med en kollega. forbered dig på

forskellige reaktioner; vrede, gråd, lettelse

eksperterne i brevkassepanelet giver overordnede svar, men sagsbehandler ikke.

Svarene er derfor ikke fyldestgørende. er du i tvivl eller har mere på hjerte, skal du altid

gå til din lokale HK-afdeling. Hvis der mangler spørgsmål fra læserne, udarbejder

redaktionen spørgsmål i samarbejde med panelet. vil du spørge eksperterne, så skriv

en mail til: redaktionen-privat@hk.dk, eller send et brev til HK/Privatbladet, Weidekampsgade

8, 0900 København C, mærket brevkassen.

(eller ligefrem glæde), ingen reaktion.

❚ Planlæg, hvornår du giver medarbejderens

kolleger besked om det skete og det

videre forløb.

❚ overvej at hjælpe den afskedigede aktivt

videre - tilbyd f.eks. et genplaceringsforløb.

❚ Sørg for at have styr på juraen.

❚ find et roligt sted til selve samtalen, hvor

i ikke bliver forstyrret. vælg en dag først

eller midt i ugen, og læg mødet først på

dagen, så medarbejderen får mulighed

for at tale med sine kolleger bagefter.

❚ Sørg for at være afklaret, professionel og

rummelig i samtalen.

❚ forklar baggrunden for jeres møde, årsagen

til opsigelsen, de nærmere detaljer

(datoer med videre), og fortæl kort om det

videre forløb.

❚ Kommuniker åbent og tydeligt. vær diplomatisk

ærlig om årsagen til opsigelsen.

❚ Lad medarbejderen selv vælge, om han/

hun vil hjem eller blive resten af dagen.

Sørg eventuelt for, at der er nogen, der

kan være der for medarbejderen enten på

arbejdet eller hjemme.

❚ efter et par dage bør du tage et møde

med medarbejderen, hvor i drøfter afskedigelsen

mere detaljeret. Hav et dokument

med begrundelserne for opsigelsen

med til medarbejderen.

❚ Aftal afviklingen/overdragelsen af opgaver

og eventuelle tilbud om genplacering

eller lignende.

❚ giv medarbejderen eller kollegerne mulighed

for at holde en afskedsreception,

iLLuSTRATioN DASRoTeSRAbbiT foTo LiSbeTH HoLTeN

så i får sagt ordentlig farvel.

Selv vil du sikkert få brug for at snakke

sagen igennem med andre, for det er helt

naturligt, at du også kommer til at reagere

på oplevelsen.

med venlig hilsen

Helle Drachmann

50 %-regel

diskriminerer

HK’ere

Hej HK.

Jeg har et meget kort spørgsmål:

Hvad er 50 %-reglen?

med venlig hilsen

Søren

Svar

Kære Søren

Kort fortalt betyder 50 %-reglen,

at på en virksomhed, der

er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening,

skal mindst halvdelen

af de ansatte indenfor

HK-området være medlem af

HK, for at HK’erne har ret til

overenskomsten. og selv om

flere end 50 procent af HK’erne

på en arbejdsplads er medlemmer

af HK, får de ikke overenskomst

automatisk. HK skal

i hvert enkelt tilfælde stille

krav over for arbejdsgiverforeningen

om, at der skal tegnes

overenskomst. Det er kun

HK’ere, der er udsat for denne

diskriminerende regel, og vi

arbejder kontinuerligt på at få

reglen fjernet.

med venlig hilsen

Carlo Søndergaard

brevkassen

41

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011

FaKta

ældre har sværest ved at finde job

Det er sværere end nogensinde at få folk tilbage i job, når de er

blevet ledige. Kun 29,5 procent af de ledige var i job tre måneder

efter, at de blev ledige. Det er det laveste niveau siden første måling

i 2004. Det viser en analyse fra 2010 fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd. Værst ser det ud for de ældste ledige. Efter tre

måneder er kun 11,3 procent af HK’s ledige mellem 60-64 år i

job igen, mens det generelt for alle 60-64-årige er 24,3 procent.

Tallene ser ikke meget bedre ud for de 55-59-årige, hvor kun

12,3 procent af HK’s ledige var i job efter tre måneder, mens det

generelt for alle ledige 55-59-årige var 25,4 procent.

det mener hk

- Uden efterlønnen må den gruppe imødese Inger Støjbergs aktiveringsmølle,

eller de må igennem arbejdsprøvning, revalidering

og andre sociale ordninger. Det er perspektivløst både for den enkelte

og for samfundet, når hovedproblemet er, at arbejdsmarkedet

ikke efterspørger seniorer, siger HK’s formand Kim Simonsen.

HK

efterlønsplaner

vil ramme ledige

og skrantende

seniorer hårdt

AF nielS mØlleR mADSen

Regeringen har foreslået at afskaffe efterlønsordningen for at bedre de offentlige

finanser. forslaget har fået HK til at kigge nærmere på medlemmernes forhold lige

før, de overgår til efterlønnen. Læs om fakta og konsekvenser for medlemmerne,

hvis ordningen afskaffes

42

FaKta

mange går direkte fra ledighed til efterløn

Mange 60-årige risikerer at ende på kontanthjælp, hvis efterlønnen

afskaffes.

27 procent af de 60-årige HK’ere, som sidste år gik på efterløn,

var ledige, da de gjorde det. For de 60-årige mænds vedkommende

var hele 38 procent arbejdsløse, da de overgik til efterløn.

De 60-årige, som er ledige og har betalt til efterlønsordningen,

har i dag ikke noget valg. Når deres dagpengeperiode udløber, er

de tvunget til at gå på efterløn, for alternativet er enten kontanthjælp

eller slet ingen ting, hvis de har hus eller ægtefælle med indkomst.

det mener hk

- Tallene er med til at cementere behovet for efterlønnen. Hvis

de ældre først ryger ud i ledighed, er det meget svært for dem at

komme i job igen, fordi virksomhederne sorterer dem fra. Arbejdsgiverne

har hidtil ikke vist den store lyst til at ansætte seniorer.

Mange seniorers højeste ønske er at tage et par år ekstra på

arbejdet, hvis de ellers kunne få lov til det, siger HK’s formand

Kim Simonsen.


FaKta

mange HK’ere er syge før de går på efterløn

Man bliver ikke kun slidt af at slæbe mursten, grave render eller

bakse med ældre medborgere på plejehjemmene. Også kontorarbejde

og arbejde i butikker slider på medarbejderne. Nye tal

fra HK’s afdeling for Arbejdsliv & Analyse viser, at næsten hver

fjerde af de HK’ere, som går på efterløn, når de bliver 60 år, har

haft lange sygdomsperioder på fem uger eller længere forud for

efterlønnen.

Hver 12. 60-årig har modtaget sygedagpenge i mere end 26

uger ud af de sidste to år før overgangen til efterløn, viser tallene.

det mener hk

- De her mennesker er altså slidte og har trods sygdom holdt ved,

lige til de blev 60. De fleste af dem har oven i købet været på arbejdsmarkedet

i over 40 år. For mange af dem kom efterlønnen

som en stor lettelse. Hvis de kunne, ville de såmænd være blevet

på arbejdsmarkedet lidt længere. Det er urimeligt, at de – af alle

– skal betale regningen for regeringens uansvarlige økonomiske

politik. Eller for kommende skattelettelser, siger HK’s formand

Kim Simonsen.


Helbredet skrantede, så nu har jeg mulighed for at sætte

tempoet ned og har dermed fået en bedre livskvalitet. efter

44 års fuldtidsbeskæftigelse synes jeg, at jeg har ydet mit

bidrag til samfundet, og for god ordens skyld: jeg spiller iKKe

golf (er dødtræt af den bemærkning).

Sagt af efterlønner

’ Sagt af efterlønner

’’

Sagt af efterlønner

Jeg blev fyret, da jeg var 63 år. Og så er det ikke til at

finde noget arbejde i den alder. Jeg ville været blevet ved

at arbejde til mindst 65 år.

jeg havde den største lyst til at fortsætte på arbejdsmarkedet.

desværre blev jeg fyret, og skønt jeg søgte

flere steder, var det min alder, man så på og ikke min

ekspertise. Sørgeligt!

Jeg vil meget hellere være på arbejdsmarkedet end være

på efterløn. men min arbejdsplads blev fusioneret med

en anden, og jeg faldt desværre i ”overtalsgrøften” i den

f orbindelse. Derfor er valget faktisk ikke mit eget.

Sagt af efterlønner

FaKta

efterlønsplaner vil især ramme kvinder

Væsentligt flere kvinder end mænd vælger at benytte sig af muligheden

for at gå på efterløn, viser den seneste opgørelse fra

Danmarks Statistik. 54 procent af de efterlønsforsikrede kvinder

går på efterløn, mens andelen hos mændene er på 41 procent. En

afskaffelse af efterlønnen vil derfor ramme kvinderne hårdest.

det mener hk

- Vi skal have virksomhederne til at se de ældre medarbejdere som

en ressource og have indført seniorordninger på flere arbejdspladser.

Hvis arbejdet tilrettelægges efter den enkeltes behov og med

mulighed for gradvis tilbagetrækning, vil det være attraktivt for flere

at tage en ekstra tørn, siger HK’s formand Kim Simonsen.

vidste du…

❚ at 120.000 danskere er på efterløn

– heraf knap 18.000 HKmedlemmer

❚ at 88 procent af HK-medlemmer

over 50 er tilmeldt efterlønsordningen.

For medlemmer

under 40 er tallet kun 60 procent

– og stadigt faldende

❚ at hvis man afskaffer efterlønnen

med de nuværende regler,

kan en nyfødt i dag tidligst

gå på pension som 73-årig

❚ at størstedelen af de, der går

på efterløn, er faglærte eller

ufaglærte. Kun to procent har en

lang uddannelse

❚ at mænd, der går på efterløn, i

gennemsnit lever 2,2 år kortere

end mænd, der fortsætter på arbejdsmarkedet.

For kvinder er

forskellen 1,3 år.

43

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet marts 2011

Hver

Ja

anden HK-KvInde:

til kvoter!

Hver anden HK-kvinde og hver tredje HK-mand er nu tilhænger af

lovgivning for at få lige kønsfordeling i bestyrelser. HK og forsker mener,

kønskvotering kan og bør være på vej i Danmark. Di er ikke enig

AF KiRSTen mARie JUel JenSen / illUSTRATiOn SØRen lySHØJ

flere og flere HK’ere mener, det

er nødvendigt at indføre kønskvotering.

En helt ny undersøgelse

blandt 3.000 HK’ere viser, at hver

anden kvinde er tilhænger af lovgivning

for at sikre en mere lige fordeling af

mænd og kvinder i bestyrelser. Kun hver

tredje mand mener det samme.

I en HK-undersøgelse fra 2009 var det

kun 23 procent af kvinderne og 12 procent

af mændene, der var enige i, at der

bør indføres en lovpligtig mindstegrænse

44

Kun mænd

i toppen

Kvinderne udgjorde bare

1,8 procent af medlemmerne

af direktioner og

bestyrelser i Danmarks

1.000 største virksomheder

i 2010.

517 af de 1.000 virksomheder

havde ikke en

eneste kvinde i direktionen

eller bestyrelsen i 2010.

for, hvor stor en andel af medlemmerne af

en virksomhedsbestyrelse, der skal være

kvinder.

kvoter vil åbne øjnene for

kvinders potentiale

I den nye undersøgelse ser HK-medlemmerne

altså noget mere positivt på at tage

lovgivning i brug for at få flere kvindelige

ledere. Og at det er en god idé at få flere

kvindelige ledere, er HK’erne slet ikke i

tvivl om. Hele 89 procent af dem mener,

det skaber den mest effektive og harmoniske

arbejdsplads, hvis der er en blanding

af mandlige og kvindelige ledere.

Mette Kindberg, næstformand i HK, er

godt tilfreds med undersøgelsens resultat.

- Jeg tror, alle kan blive enige om, at det

ville være nemmere, hvis udviklingen gik

af sig selv. Men samfundet har talt om at

få flere kvinder i ledelse i 30-40 år, og der

er ikke sket ret mange ryk fremad. Det tror

jeg, mange er ved at indse, og derfor er flere

og flere positive over for at indføre køns-

hk’ere skifter holdning til kønskvotering

På kun to år er holdningen blandt HK’s medlemmer til kønskvotering for at få flere

kvinder ind i bestyrelser skredet markant.

2009 2011

Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Ja til kønskvotering 12 % 23 % 30 % 49 %

Nej til kønskvotering 73 % 52 % 57 % 37 %

Ved ikke 15 % 25 % 13 % 14 %

KiLDeR: uNDeRSØgeLSe bLANDT 3.000 HK’eRe foReTAgeT Af NyHeDSMAgASiNeT HK og HK’S ARbeJDSLiv- og

ANALySeAfDeLiNg, febRuAR 2011 og uNDeRSØgeLSe Af CAPACeNT ePiNioN foR HK, febRuAR 2009.


kvotering til bestyrelse som et redskab til

at få åbnet virksomheders øjne for kvinders

potentiale – og måske også kvinders

øjne for ledermuligheder, siger hun.

HK er fortaler for at få indført kønskvotering,

så mindst 40 procent i en bestyrelse

skal være kvinder, og mindst 40

procent skal være mænd.

Forsker: Vi kan ikke blive ved at

overse kompetente kvinder

Tanken om kønskvotering lader i det hele

taget til at være lidt mindre tabu end tidligere.

SF og Socialdemokraterne har netop

haft et udspil på banen, der fastslår,

at de vil indføre en minimumsgrænse

på mindst 40 procent kvinder i virksomhedsbestyrelser,

hvis de to partier får lov

at bestemme. Mange EU-lande har allerede

indført en lignende lovgivning.

Kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde

Universitet mener da også, at Danmark

bør forholde sig til kønskvotering, selv om

regeringen fortsat er modstander af det.

- Man er kommet et stykke i debatten.

Men det er karakteristisk, at det ikke er et

stort flertal i HK’s undersøgelse, der går

ind for kønskvotering. Mange kvinder føler,

det devaluerer dem selv, hvis de vælges

på grund af kønskvotering. Det er en pro-

blemstilling, man skal forholde sig til. Og

i forhold til mændene er det jo en magtkamp.

Mænd føler, de har tabt adskillige

magtkampe, og de har ikke lyst til også at

tabe denne, siger hun og fortsætter:

- Men man kan ikke blive ved med at

overse kompetente kvinder. Hvis vi skal

hævde os som vidensamfund, skal vi benytte

de højest uddannede. Og det er altså

kvinderne lige nu.

Erhvervslivet fortsat imod

Dansk Industri (DI) er enig i, at der er

brug for flere kvindelige ledere.

- Vi har i DI arbejdet i flere år med at

styrke indsatsen for at få flere kvinder i ledelse.

Vores udgangspunkt er, at kvinder

også kan bidrage med noget, da de faktisk

nu er bedre uddannede end mænd. Så der

må være en form for kompetencespild,

når vi ser på sammensætningen af topledelser

og bestyrelser, siger Helle Rebien,

fagleder på mangfoldighedsområdet i DI.

Hun forklarer, at flere af DI’s tiltag for

at sikre flere kvindelige ledere er succesfulde,

men anerkender, at udviklingen

går langsomt. Alligevel kommer DI aldrig

til at være tilhænger af kønskvotering.

- Vi mener ikke, kønskvotering gavner

virksomhederne. Det er vigtigt ikke at fratage

virksomheder retten til selv at bestemme.

Mange virksomheder vil i øvrigt heller

ikke kunne leve op til en kvote på kort sigt,

hvis deres branche traditionelt er en udpræget

mandebranche, siger Helle Rebien.

Karen Sjørup tror dog, erhvervslivet

kan blive nødt til at skifte mening.

- Hovedargumentet for virksomhederne

er, at de vil have lov til selv at vælge den

bedste. Men så er det, at de hver gang kommer

til at vælge en mand, selv om vi har så

rigeligt af kvalificerede og veluddannede

kvinder, siger hun. ❚

Læs meget mere

i stort tema på nettet

www.hk.dk/etspoergsmaalombalance

45

www.hkprivat.dk


HK’s afdelinger

HK/Nordjylland

HK/MidtVest

HK/Sydjylland

HK/Østjylland

HK/Midt

HK/Sjælland

HK Hovedstaden

HK prIvatbladet marts 2011

46

• Esbjerg

• Thisted

• Nykøbing

• Holstebro

• Skive

• HerNING

HK/MidtVest

• Viborg

• Vejle

• Hjørring

• AALBorG

HK/Nordjylland

• Hobro

• Lillebælt

• KoLDING

HK/Sydjylland

• Rødekro

du kan altid ringe til HK

70 11 45 45

Hk/HoveDsTADen

It, medie & Industri

33 30 29 45

imi@hk.dk

www.imi.hk.dk

service

33 30 29 55

service@hk.dk

www.hkservice.dk

BornHolM

33 30 29 10

hk.bornholm@hk.dk

Hk/sjællAnD

70 11 45 45

hk.sjaelland@hk.dk

www.hk.dk/sjaelland

• Sønderborg

• Randers

• Skagen

• Frederikshavn

• Silkeborg

• ÅrHuS

HK/Østjylland

• Horsens

Hk/MiDT

70 11 45 45

midt@hk.dk

www.hk.dk/midt

Hk/norDjyllAnD

70 11 45 45

nordjylland@hk.dk

www.hk.dk/nordjylland

• oDeNSe

HK/Midt

• Grenaa

• Svendborg

Hk/MiDTvesT

70 11 45 45

midtvest@hk.dk

www.hk.dk/midtvest

Hk/ØsTjyllAnD

70 11 45 45

oestjylland@hk.dk

www.hk.dk/oestjylland

• SLAGeLSe

HK/Sjælland

Hk/syDjyllAnD

70 11 45 45

syd@hk.dk

www.hk.dk/sydjylland

• Hillerød


roSKILDe

• NykøbiNG FaLSTER

• bornholm

• KØBeNHAVN

HK Hovedstaden

lAnDsDækkenDe

BrAncHeAFDelinGer:

Hk TrAFik & jernBAne

33 30 43 00

trafik-jernbane@hk.dk

Hk/PoST & kommuNikaTioN

33 30 45 00

Post _postdanmark@hk.dk

Hk’s A-kAsse

70 10 67 89


Kom nu I gang:

få indført de Kvoter

Vi har alt at vinde og intet at tabe. I årevis har vi

ventet på, at hanelefanterne i bestyrelser og topledelser

inviterer kvinderne indenfor, men intet sker. Så

få nu indført den lov, der tvinger dem til det – i hvert

fald i en periode.

Danmark halter håbløst bagud.

Ifølge en rapport fra EU-kommissionen, så ligger

kun Malta og Cypern under Danmark, når antallet af

kvindelige ledere gøres op.

På en skala fra ét til ti – hvor ti er det bedste – hvor

godt er dét så?

Til ét. Synes jeg.

Vi burde gøre det ikke så lidt bedre. Især fordi ét af

redskaberne ligger lige for: Indfør kvoter i bestyrelser

og topledelser, så der altid er sikret en repræsentation

af mindst 40 procent kvinder og 40 procent mænd.

Mangfoldighed kunne man kalde det. Eller fuld udnyttelse

af talentmassen.

HK’s medlemmer sender i dette nummer af bladet

en klar besked: Både mandlige og kvindelige medlemmer

er i 2011 langt mere positivt stemt for kønskvotering,

end de var i 2009. Og 89 procent af jer

mener, at en blanding af mandlige og kvindelige ledere

giver den mest effektive og mest harmoniske arbejdsplads.


Alle undersøgelser viser jo, at

når kvinderne rykker ind på

direktionsgangene, så kan det

aflæses positivt på bundlinjen.

Men Danmark er beriget med en ligestillingsminister,

hvis største markeringer består i rituelt at aflyse

kvindernes internationale kampdag og at nedsætte

et mandepanel, der skal udstikke kursen for ligestillingsdebatten

i Danmark.

Sådan så det i hvert fald ud ved redaktionens slutning,

og intet tyder på, at ministeren vil komme på

bedre – eller i det mindste bare andre – tanker. Nogensinde.

I HK synes vi, det er dumt ikke at bruge hele Danmarks

talentmasse. Det har vi ikke råd til. Alle undersøgelser

viser jo, at når kvinderne rykker ind på direktionsgangene,

så kan det aflæses positivt på bundlinjen.

Den pointe har de fanget i Norge. Og Island.

Og Holland. Bare for at nævne nogle af de lande,

der med hjælp fra lovgivning har hjulpet de mandlige

topledere til at invitere kompetente kvinder med

i klubben. For det er nemlig dét, der er tale om: Man

søger kun sjældent kandidater til bestyrelsesposter –

man rekrutterer dem fra netværk. Derfor er der brug

for lidt mere end overtalelse for at få inviteret kvinderne

med.

Ingen siger jo, at vi skal indføre kvoter fra nu og i

al evighed – men vi bliver da nødt til at prøve.

Vi har alt at vinde og intet at tabe.

kims klumme

AF Kim SimOnSen, FORBUnDSFORmAnD HK/DAnmARK

47

www.hkprivat.dk


tema i HK/privatbladet

løn

læs om din - og de andres

og få flere detaljer på

www.mithk.dk

More magazines by this user
Similar magazines