orlogsfregatten diana og dens besætning under krigen med england ...

1809 beslaglægger spaniolerne Diana. Flaget stryges, mandskab
og officerer fjernes og bliver krigsfanger. Siden ser de Diana gå
og komme under spansk flag, til den endelig i november 181 o
forsvinder ud over Atlanten med kurs mod Sydamerika. De ser
endvidere andre forhen danske orlogsmænd, krigsbytte fra 1807,
under engelsk flag: Ørnen, Rota, Eideren, Dragen, Norge.
Fregatten Diana var ved siden af Prins Christian Fredrik den
eneste søgående danske orlogsmand, der ikke blev taget ved København,
da de under affæren var andetsteds. Christian Fredrik
mødte som bekendt sin skæbne ved Sjællands odde 1808 ; Diana
er således det allersidste af flådens skibe, der - omend under
blokade - endnu 1809 havde dansk flag og vimpel vajende.
De der 181 o så Diana forsvinde for sidste gang var 40 mand
af besætningen, som i Gibraltar ventede på transport til Danmark
; det følgende langvarige kapitel af deres krigsskæbne udspilledes
på Atlanten og i den engelske prison. Den resterende
fåtallige rest af mandskabet passerede Gibraltar et år efter,
under ledelse af chefen, der først da efter ordre kunne forlade
Spanien. Til sin overraskelse og harme erfarede han ved ankomsten
til Themsen, at de 40 mand, som han forlængst troede
i fædrelandet, endnu sad fast; han tog strax initiativet til at få
dem fri, hvilket lykkedes; de var da smeltet sammen til 34. Disse
ankom til København omkring 1. september 1812 og meldte sig
på Gammelholm.
Dette er det nøgne skema for begivenhederne. Det følgende
skal skildre disse i detailler og belyse de menneskeskæbner, der
var implicerede. Vi vil mane dem frem af deres glemte grav.
Det er så heldigt, at kilderne flyder rigeligt, idet ikke blot
skibspapirerne er reddet, men også en del private dokumenter.
Skibspapirerne omfatter skibsjournalen (logbogen), der blev ført
af 1. styrmand i 4 storfoliobind og som standser med beslaglæggelsens
dato; dernæst proviant journalen, ført af proviantforvalteren,
og endelig økonomi-, justits- og kommandoprotokollen, af
hvilke den sidste for os er vigtigst. Justitsprotokollen redegør for
den forskriftsmæssige behandling af afdødes og deserteredes efterladenskaber,
der blev solgt ved auktion ombord; de opnåede