Læs seneste nummer af optikeren online - Danmarks Optikerforening

SkifT Til nYT Syn oG få tid 

til den del du brænder 

mest for 

Læs hvordan på side 12 

MiniMuM 100.000 Mere på din bundlinie – eller et års gratis MedleMskab! 

Ring helt uforpligtende til adm. dir. Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller læs mere på nytsyn.dk/100000 

Dit syn betyder alt for os 

Danmarks Optikerforening 

September 2012 

Nr. 5 

xx 

xx

✓ 

Solcreme 

UV-blokerende kontaktlinser 

Glade kunder 

✓ 

Vi er blevet mere opmærksomme på problemer med 

UV-stråling i takt med, at ozonlaget bliver tyndere, og 

behovet for UV-beskyttelse stiger. Præcis som på huden 

akkumuleres UV-skaderne i øjet og kan forårsage flere 

forskellige uønskede tilstande såsom pingueculae, 

pterygium og kortikal katarakt. 1 

Flere og flere kunder ønsker at beskytte deres øjne 2 , og 

det er her, du kan hjælpe til – ved at anbefale ACUVUE ® - 

linser. Det er det eneste store linsemærke, som blokerer 

over 98% af UVB-strålerne og 85% af UVA-strålerne som 

standard for hele serien 3 . På den måde kan du tilbyde 

dine kunder optimal UV-beskyttelse, hvor som helst og 

når som helst. 

✓ 

Også til 

bygnings- 

fejl 

Dine kunder beskytter deres hud, og du kan hjælpe dem med at beskytte deres øjne. 

UV-absorberende linser erstatter ikke UV-blokerende solbriller eller lignende, da de ikke dækker hele øjet og området omkring øjet. 

1. A Special Issue: Ultraviolet Radiation and Its Effects on the Eye. Eye & Contact Lens (2011); 37(4): 167 – 272. 2. UV Consumer Insights Survey, November 2011, online questionnaire with 18-45 year-old soft CL wearers (UK, n=400; Poland, n=300) and CL considerers (Poland, n=302). 3. JJVC data on file 2011. 

ACUVUE ® , SEE WHAT COULD BE ® , 1-DAY ACUVUE ® TruEye ® , 1-DAY ACUVUE ® MOIST ® , ACUVUE ® OASYS ® , ACUVUE ® ADVANCE ® , HYDRACLEAR ® og LACREON ® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2012.

Fokus på 

efteruddannelse 

Det er med stor fornøjelse, at vi kan præsentere 

det nye efteruddannelsespointsystem, 

fremover kaldet OBES. I det nye 

system kan alle optikere se deres egne 

optjente efteruddannelsespoint i perioden 

fra 2000 og fremefter. Læse mere 

om uddannelsespoints og branchens 

nye registreringssystem andet sted i bladet. 

Efteruddannelsespointene gør det 

ikke alene, det altafgørende er interessen 

fra optikerne og optometristerne for 

at lære nyt. Og selvom der er mange der 

tro, at målinger er de samme som for 10- 

15 år siden, kan ny viden have ændret 

fortolkningen af resultatet. Derfor kan 

det også være interessant at have en optikstuderende 

ansat i virksomheden, for 

der vil alle blive udfordret med nye måder 

og impulser fra uddannelsesinstitutionerne. 

Men for de mange som fravælger de 

studerende og denne mulighed, er efteruddannelse 

den eneste vej for at følge 

med i udviklingen. Det er vigtigt for hele 

branchen, at optikeren/optometristen er 

på forkant med viden. 

Efteruddannelse er også at erhverve 

nye kompetencer som f.eks. kontaktlinse 

autorisation. Begge uddannelsesinstitutioner 

udbyder i alt 4 kursusforløb over 3 

uger i løbet af efteråret, og det er absolut 

sidste udkald, hvis man vil have muligheden 

for at deltage i kurserne til de meget 

attraktive priser. Som kompensation for 

bortfaldet af VEU godtgørelsen har Optikernes 

Kompetenceudviklingsfond endvidere 

besluttet, at bevilge et tilskud på 

10.000 kr. pr. medarbejder, der deltager 

i kontaktlinsekurserne i resten af 2012. 

Så det er nu, det kan betale sig for både 

medarbejdere og virksomheder at tilmelde 

sig kurserne. 

Årets store efteruddannelses tilbud er 

Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne 

og Danmarks Optikerforening fælles 

konference den 10.-11. november i 

København. Konferencen er optaget på 

Kompetanceudviklingsfonden positivliste. 

Det betyder, at alle medarbejdere i 

virksomheder, der betaler til fonden, kan 

deltage gratis i konferencen. Alle opfodres 

til at udnytte denne unikke chance for 

at høre det nyeste inden for optometri, 

kontaktlinser og synsoptimering. Se programmet 

i midten af bladet. 

Med venlig hilsen 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening 

Lederen 

3

Vi skifter navn! 

Alcon og CIBA VISION bliver én og samme 

virksomhed. Vores nye navn er Alcon. 

Med sammenlægningen af Alcon og CIBA VISION samles al vores viden og erfaring i én global 

virksomhed. Vores fælles navn er Alcon. 

Vi vil fortsat tilbyde markedets bredeste sortiment af kontaktlinser, linsevæsker og andre produkter 

til alle aldre, synsfejl og behov. Sammenlægningen giver også bedre muligheder for at udvikle 

innovative løsninger på morgendagens problemer. 

CIBA VISION-logoet vil fortsat kunne ses på visse produkter i en overgangsperiode, men fremover 

er vi én og samme virksomhed. Sammen for synets skyld. Læs mere på www.cibavision.dk. 

© 2012 Novartis 

CV/GE/ABGE/PA/120801/DK

SkifT Til nYT Syn oG få tid 

til den del du brænder 

mest for 

Læs hvordan på side 10 

Dit syn betyder alt for os 

3 

6 

14 

20 

24 

32 

36 

38 

40 

42 

46 

48 

50 

52 

56 

58 

62 




August 2012 

Nr. 5 

xx 

xx 

20 

Brillemode 

Leder 

Brilleintolerance 

En succeshistorie der begyndte med en postscooter 

Brillemode 

Spiller øjets rotationscenter en rolle for valg af glastype? 

Arteritis temporalis – De vigtige symptomer 

Markedet ligger klar til Feinschmecker 

Hvad skal efteruddannelsespoint bruges til? 

Fond med langt navn giver støtte til optikernes og optometristernes videreuddannelse 

Brug af toriske kontaktlinser i virkelighedens verden 

FitLight Træning – en anderledes form for leg og træning 

Nyt system giver overblik over stelsortiment 

Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2012 

Synsprøve med bogstaver: Evidens eller »hamburgerryg«? 

Nyt om produkter 

Nyt fra branchen 

Kurser/kalender 

Forsiden 

Læs hvordan på side 12. 

32 

Arteritis temporalis 

– De vigtige symptomer 

58 

Nyt fra branchen 

IndhoLd 

48 

Nyt system giver overblik 

over stelsortiment 

5

6 

Fra optIkerhøjskoLen 

TOrsTen DueDal 

Jensen, OpTiker, 

OpTikerhøJskOlen 

Brilleintolerance 

Optikeren vil i løbet af efteråret bringe 2 artikler over temaet brilleintolerancer, 

hvoraf dette er første artikel. Artikelserien vil gennemgå brilleproblemer, årsager 

og løsninger. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i konkrete eksempler, 

som efterfølgende vil blive diskuteret. 

• Brilleintolerance 1: 

o Præsentation af 2 cases omhandlende 

singlebriller 

• Kontrol af briller / kvalitetssikring 

o Diskussion af intolerancer 

vedrørende singlebriller. 

• Brilleintolerance 2: 

o Præsentation af 2 cases omhandlende 

flerstyrkebriller. 

o Diskussion af intolerancer 

vedrørende bifokale og progressive 

glas. 

Kvalitetssikring er ikke bare kontrol 

af brille, men også forventningsafklaring 

af produkt, måltagning, 

indslibning og patientinstruktion. 

Intolerance kan være relateret til 

glastype, glasmateriale, glasdesign 

og recept. Patienten kan have en 

så lille psykologisk tolerance, at det 

kan have indvirkning på patientens 

visuelle system. Jf. brilleintolerance 

2 & 3. 

EU bestemte i 2009, at der i foråret 

2010 skulle indføres et nyt tolerancesystem 

i Danmark. (1) Vi har 

haft 2 år til implementering af dette 

nye tolerancesystem til kontrol af 

monterede brilleglas i individuelt 

fremstillede briller. Det er mit indtryk, 

at mange optikere stadig ikke 

er helt fortrolige med anvendelsen 

af de nye tolerancer. 

Ved enhver brilleklage bør optikeren 

have mistanke om patientens 

intolerance skyldes psykologiske 

årsager. 

• Patienten føler han/hun er blevet 

presset til et brillekøb. 

• Føler at han/hun ikke vil betale 

så meget for brillen. 

• Kan ikke erindre at udleverede 

brillestel er det samme som ved 

brillesalget. 

• Et familiemedlem / kollega eller 

ven har kommenteret det valgte 

brillestel i negative vendinger. 

• Brilleløsning harmonerer ikke 

med patientens livsstil. 

• Brilleløsning svarer ikke til patientens 

forventninger. 

Derfor kan mange intoleranceproblemer 

forebygges allerede ved 

brillesalget. Omhyggelig forventningsafklaring 

af optiske behov, 

funktionelle og kosmetiske løsninger 

til brillen. Enhver anbefaling skal 

ses i forhold til patientens habituelle 

korrektion. 

De typiske intoleranceproblemer 

relateret til singlebriller er: 

• Optiske centreringsfejl. 

• Forandringer i glasdesign og 

glasmateriale. 

• Dårlige brilletilretninger og 

uhensigtsmæssigt stelvalg. 

• Misforståelser grundet dårlig 

kommunikation mellem optiker 

og patienten. 

• Kosmetiske årsager. 

Optiske centreringsfejl: 

• Horisontale centreringsfejl er 

en af de hyppigste årsager til 

intoleranceproblemer i singlebriller. 

Disse centreringsfejl skaber 

uønskede prismevirkninger, 

som bliver større når centreringsfejlene 

eller styrkerne bliver 

større. Da det binokulære visuelle 

system har en større tolerance 

overfor horisontale centreringsfejl 

end overfor vertikale 

centreringsfejl, vil forsat brug 

af fejlcentrede brilleglas påføre 

det binokulære visuelle system 

en form for stres. Patienten vil 

klage over træthed ved læsning, 

hovedpine, begynder at lukke 

det ene øje og ikke mindst, kan 

patienten opleve dobbeltsyn. 

• Vertikale tolerancer er mindre i 

det binokulære visuelle system. 

Symptomer er tydelige og øjeblikkelige. 

Derfor har EU lavet et fælles tolerancesystem 

til kontrol af monterede 

brilleglas i individuelt fremstillede 

briller.(1) 

Tolerancesystemet 

for singlebriller. 

Vandret Lodret 

0.67∆ 

Ved F > 3.25: 

Max 2mm 

0.50∆ 

Ved F > 5.00: 

Max 1mm 

Bemærk at der er 2 tolerancer både i 

vandret og lodret plan. Begge tolerancer 

gælder samtidigt. 

>>

Viva La Revolution de 

BRILLEBRANCHEN 

At være kræsen handler om at vide, hvad man vil - og 

hvad man ikke vil. Det handler om at tage stilling - at 

have en holdning til det, der betyder noget. Det handler 

om at tage ejerskab for sit liv og stå ved sine valg. At være 

Feinschmecker er en livsstil. 

At være en kender betyder, at man er bevidst omkring 

kvalitet, at man er et nysgerrigt vidende menneske, der går 

i dybden med tingene. At man sætter pris på, når noget er 

skabt, designet og behandlet med omtanke, respekt og ud 

fra de bedste materialer. Kærlighed og respekt! 

At være Feinschmecker betyder også, at man går mod 

strømmen - at man er anderledes. Gud ske lov! Når 

man er Feinschmecker, forsager man nemlig alt det lige- 

gyldige, ensartetheden, det overfladiske, det generiske, det 

universelle og det upersonlige. 

At være Feinschmecker er en indstilling til livet. Det er 

en holdning. Det handler om at sætte pris på detaljer, 

kvalitet, unikke ting og det gode i livet. 

At være Feinschmecker handler ikke om luksus eller 

dyre ting. Det handler blot om ikke at lade sig 

nøjes med ting, oplevelser og services, hvor der 

ikke er tænkt over hver enkelt lille detalje. Det handler 

om at være kræsen på den fede måde. 

Manifest 

Vær mere dig selv ved at blive en del af os ... 

Feinschmecker er sat i verden for at skabe et anderledes 

netværk af unikke butikker, der tilbyder kræsne kendere en 

fantastisk oplevelse, når de shopper de mest originale 

brands i de mest cool butikker. Det skal være slut med 

ligegyldige, overfladiske købsoplevelser, hvor man som 

kunde ikke mærker kvalitet, kompetence, indlevelse, service 

og et udvalg af unikke produkter. Med Feinschmecker er 

ensartethedens æra overstået. No more! 

Feinschmecker er for dem, der ikke vil nøjes - dem der 

vil noget nyt og anderledes. Feinschmecker er for dem, der 

ønsker at skille sig ud fra mængden og være unikke. Ikke 

blot for at være anderledes, men fordi vi grundlæggende 

mener, at du fortjener at blive behandlet med respekt. 

I en Feinschmecker butik bliver man behandlet med 

respekt, engagement og indlevelse. Man indfinder 

sig i et butiksunivers, som er spændende, unikt og helt 

anderledes end alle de andre. Man får en rådgivning 

og service, som man ikke kan opleve andre steder. Det 

fortjener man som en kræsen kender. En Feinschmecker. 

Er du den type optiker? Skal du mærke livet bruse 

gennem årerne igen? Er du træt af, at alting smager ens og 

ligegyldigt? Så bliv en del af revolutionen! 

Feinschmecker er en del af Alliance Optics. Vi ønsker at revolutionere den danske optiker-branche og skabe Danmarks mest innovative netværk af optikere. 

Så har du lyst til at træde ud af hamsterhjulet og blive den bedste version af dig selv ved at blive en del af os, så kontakt adm. direktør Jarl Riise på T. +45 2136 1904 / jarl@alliance-optics.com 

eller direktør Klaus Kjær på T. +45 2211 7789 / klaus@alliance-optics.com. Viva la revolution de brillebranchen!

8 


Case 1 

Recept: Single brille, plast, index 1.49 

SF CYL AXE ADD APD HØJDE 

OD + 3.75 -1.00 90 30 mm 15 mm 

OS + 3.25 -1.00 90 30 mm 15 mm 

Kontrol: Efter indslibning måles. 

SF CYL AXE ADD ACD HØJDE 

OD + 3.75 -1.00 90 31 mm 16 mm 

OS + 3.25 -1.00 86 31.5 mm 14 mm 

Spørgsmål: 

Må denne brille blive udleveret til 

patienten? 

Gennemgang af case 1. 

I den udleverede patientbrille er der 

fejl i centreringen både i vandret & 

lodret plan. Aksefejlen på 4grader 

på OS er med en cyl på 1.00 D lige 

indenfor aksetolerancen. 

Vandret: 

Vi har en fejlcentrering på i alt 2.5 

mm. Da gennemsnitsstyrken i vandret 

er mindre end 3.25 D, er brillen 

ikke dumpet pga. mm.-afvigelsen. 

Derimod er det prismetolerancen, 

der er styrende. Den samlede prismevirkning 

er 0.61∆ B Ud. Så i 

vandret er brillen ok. 

lodret: 

Vi har en højdeafvigelse på 1 mm. 

monokulært. Desværre i hver sin retning. 

Brillen er ikke dumpet pga. mm. 

afvigelsen, og da styrken monokulært 

er mindre end 5.00 D er det prismetolerancen, 

der gælder. Da centreringsfejlen 

er i hver sin retning, vil der opstå 

prismer B Op på OD og prismer B 

Ned på OS. Den samlede prismevirkning 

er 0.7∆. Tolerancen er 0.50∆. Tolerancen 

er overskredet, og brillen må 

derfor ikke udleveres til patienten. 

Case 2 

Habituel korrektion: (PD = CD) 

OD: -6.00 / - 1.00 x 90, OS: -6.50 / 

-2.50 x 180, Optisk center sidder ud 

for pupil (5 mm. over DL) 

Ny korrektion: (PD = CD) 

OD: -6.00 / - 1.00 x 90, OS: -6.50 / 

-2.50 x 180, Optisk center ligger på 

DL, hvilket betyder, at pupil er 5 mm. 

over optisk center. 

Spørgsmål: 

Vil ny korrektion skabe problemer 

for patienten? 

Gennemgang af case 2. 

Denne patient har ikke fået foretaget 

nogen styrkeændringer. Alligevel 

har patienten fået problemer 

med sine nye briller. Begge briller 

er indslebet korrekt, både vandret 

og lodret. Ved sammenligning af de 

optiske centres placering i lodret, 

kan man se, at i patientens habituelle 

korrektion sidder optisk center 

ud for pupil. I ny korrektion sidder 

optisk center ikke ud for pupil, men 

5 mm. under pupil. Optisk center er 

placeret på datolinjen. 

I habituel brille vil der ikke opstå 

prismer på afstand. Da patienten 

ikke ser ud gennem optisk center i 

ny brille, og fordi der er styrkeforskel 

i lodret plan, vil der opstå 2 forskellige 

prismevirkninger monokulært. 

Der er hermed en vertikal imbalance 

ved syn på afstand i ny brille og ingen 

vertikal imbalance i habituel 

korrektion. 

Godt nok er begge briller indslebet 

korrekt, men vi bør ved alle 

intoleranceproblemer altid lave en 

>> 

sammenligning mellem centrenes 

placering mellem habituel og ny korrektion. 

Den samlede prismevirkning i 

ny korrektion er 1.5∆ B Op OS og 

ingen prismevirkning i habituel korrektion. 

Det kan være denne prismevirkning 

i ny korrektion, der kan 

være forklaringen på eventuelle 

intolerance problemer. Prismetolerancen 

i lodret plan er 0.5∆. I praksis 

kan mange patienter tolerere 

langt større afvigelser i uønskede 

vertikale prismevirkninger uden 

at have problemer. Patienten kan 

have gode vertikale reserver eller 

kan adaptere prismer. 

Et andet problem for den nærsynede 

patient er i forbindelse med 

brugen af kontaktlinser. I brillekorrektionen 

er der konvergenshjælp, 

når der læses. I kontaktlinserne er 

der ingen konvergenshjælp. Hvis 

patienten samtidig har et dårligt 

konvergenssystem vil brugen af 

kontaktlinser skabe problemer, da 

der skal foretages en større konvergens 

på nær, end med briller. 

hvordan undgår man 

centreringsfejl? 

• Vær sikker på hvordan habituel 

korrektion er indslebet. Hvor 

sidder de optiske centre, vandret 

/ lodret i forhold til patienten 

og ikke i forhold til brillen? 

• Omhyggelig måltagning – monokulær 

PD og højdeplacering

MAN TR12736 GU - WOMAN TR12510 DB - DISTRIBUTED BY CHARMANT GROUP CHARMANT.COM - SHOP AT TRUSSARDI.COM 

Trussardi / CharmanT disTribuTion i danmark CmTs / danish EyEwEar - dEnmark 

www.CmTs.dk TElEfon 70 25 10 09

10 


• Hvis patienten allerede går 

med fejlcentrede briller, vil 

prismer B Ind være at foretrække, 

især hos ældre patienter 

med nedsat konvergens. 

Forandringer i glasdesign 

og glasmateriale: 

Disse kan være: 

• Sfærisk design til asfærisk 

design. 

• Ændring af glassenes basiskurver. 

• Brilleglasforstørrelsen. 

sfærisk design til 

asfærisk design: 

Intolerance problemer ses især 

hos patienter, der har skiftet til 

asfæriske glas. Asfæriske glas 

bliver ordineret, i ønsket om at 

levere patienten et produkt, hvor 

glassene er tynde. Jo større brillefatning, 

jo mindre styrker før der 

anbefales asfæriske glas. Ligeledes 

er billedkvaliteten bedre i 

asfærisk glas. Derfor er det mærkeligt, 

at intolerance problemer er 

størst, når der skiftes til asfæriske 

glas. 

Årsagen til intolerance problemer 

i asfæriske glas skyldes 

astigmatisme ved skråt indfaldent 

lys. Astigmatismen ved skråt indfaldent 

lys er størst i glas i sfærisk 

design og mindst i asfærisk 

design. 

Astigmatismen bliver større, 

når den pantoskopiske vinkel bliver 

større.(3,4) I asfæriske glas 

vil astigmatismen ved skråt indfaldent 

lys være næsten 0.0 cyl, 

uanset, hvor stor den pantoskopiske 

vinkel er. 

Så en patient, der er adapteret 

til astigmatisme ved skråt indfaldent 

lys, når der bruges glas i 

sfærisk design, kan ofte ikke acceptere, 

at der nu er en anden 

billedannelse /styrkedannelse i 

den nye brille med asfæriske glas. 

Patienten har rent mentalt selv 

kompenseret for astigmatismen 

ved skråt indfaldent lys, og andre 

forvrængninger. Hjernen skal 

have tid til at lave en ny adaption. 

Indtil da vil alt synes uklart. 

I brillesalget skal patienten 

gøres opmærksom på, at der er 

en tilvænningstid. Ligeledes skal 

optikeren være mære omhyggelig 

med sin måltagning til asfæriske 

glas. Anvend monokulær PD og 

optisk center skal opmærkes efter 

øjets drejepunkt. 

Andre fordele ved asfæriske 

glas: 

• Patienter med en styrkeforskel, 

der er større end 2.0 D, vil 

med sfærisk designede glas 

have forskellige brilleglasforstørrelser. 

Dette kan påføre 

patienten en aniseikoni, som 

i værste fald kan påvirke patientens 

binokulære syn. Med 

asfæriske glas, som er tyndere, 

fladere og sidder i en 

mindre toppunktsafstand, vil 

forskellen i brilleglasforstørrelser 

være reduceret. Dermed 

er problemet med aniseikoni 

også mindre. 

• Kosmetisk pænere, som især 

unge og børn synes er vigtigt. 

• Mindre risiko for, at kontaktlinsebrugere 

vil bære linserne 

i for lang tid, når reservebrillen 

bliver lettere. 

Basiskurver/brilleglasforstørrelser/index. 

Med de ekstra kurvede glas, 

f.eks. i sportsglas, hvor glassenes 

basiskurver og index er større, vil 

glastykkelsen også være forandret. 

Da glassenes brilleglasforstørrelser 

er afhængige af glassenes 

basiskurver, overfladestyrker, 

tykkelser og index, vil patienten 

opleve en anden billedstørrelse 

og rumoplevelse i forhold til tidligere. 

Objekter vil opleves som 

om, de er tættere eller fjernere fra 

én selv. Igen har vi en forklaring 

på intoleranceproblemer. 

Ved bestilling af disse glas, 

skal der oplyses om PD, toppunktsafstand 

og horisontal vinkling. 

Pga. de ekstra kurvede glas, 

skal glassene ikke monteres efter 

den målte PD, men efter den korrigerede 

PD. Denne er anført på 

glasposen. 

Med ændring af index til det 

højere, vil glassenes Abbetal være 

mindre. Dermed vil glassenes 

farvespredning være større. Kontrastopfattelsen 

bliver dårligere. 

Igen en forklaring på intolerance 

problemer. 

Brilletilretninger eller 

uhensigtsmæssigt stelvalg: 

På trods af godt binokulært syn 

i patientens nye briller, ser vi alligevel 

at patienten har problemer 

med de nye briller. Dårlig komfort, 

kontaktmærker og en brille, 

der falder ned på næsen giver tit 

klager, men er ikke nødvendigvis 

et intolerance problem. Bedre 

tilpasning kan løse komfortproblemer. 

Derimod kan forkert toppunktsafstand 

medføre enten 

over/eller underkorrektion af patientens 

refraktion. Da toppunktsafstanden 

i et brillestel kan variere, 

enten pga. den pantoskopiske 

vinkling, næsepudernes placering, 

hovedstørrelse, frontstørrelse 

og stanglængde, skal der 

tages hensyn til det. 

Ved styrker over +/- 3.00 D har 

toppunktsafstanden direkte indflydelse 

på brillestyrken. Derfor 

er det en god ide at notere i journalen, 

hvilken toppunktsafstand 

synsudmålingen er foretaget i. 

Sammenlign denne toppunktsafstand 

med toppunktsafstanden 

i det solgte brillestel. Hvis 

der er forskel, kan man omregne 

brillestyrken efter ny toppunktsafstand. 

I plusbriller skal brillestyrken 

være mindre ved større 

toppunktsafstand og omvendt 

ved minusbriller. 

>>

HDR7000 + HDC8000 PF 

Digital phoroptor og Polarised LCD 

I 2012 fejrer InnZ Medical sin 10 års fødselsdag i Scandinavien, 

ved denne lejlighed, introducere vi InnZ Medical i Danmark med 

Huvitz HDR7000 phoroptor som tilslutter Huvitz HDC8000PF 24 

Polarised LCD med hjælp af trådløs infrarød teknik. Ring til os 

idag for et godt tilbud. 

Telefon: 41 69 88 40 

E-post: info@innz.dk

12 


kommunikation: 

Intoleranceproblemer kan også 

skyldes misforståelser mellem optiker 

og patient. Mangelfuld instruktion 

i brug af brillen og forklaring af 

brillens begrænsninger er hyppige 

årsager til problemer. I brillesalget 

er forventnings- og behovsafklaring 

vigtig. Man har »glemt« at spørge 

ind til patientens fritidsinteresser 

og læse/arbejdsafstande. Det er 

ikke alle patienter, der læser på 40 

cm. Bankospil og computerbrug er 

nogle eksempler på andre arbejdsafstande 

end 40 cm. 

Uanset om intoleranceproblemer 

skyldes optiske fejl eller misforståelser, 

bør optikeren have en me- 

todisk og problemløsende indgang 

til patientens problemer. Diskuter 

symptomer med patienten, få patienten 

til at fortælle om sine klager. 

Vær imødekommende og vis interesse 

overfor patienten. »Vi skal nok 

finde årsagen til problemet, og vi vil 

sammen finde en løsning, der fungerer«. 

Hvis patienterne kan mærke, at 

optikeren tager dem alvorligt, vil de 

ofte også acceptere et hvilken som 

helst løsningsforslag. 

litteratur: 

Alting taler for, at du elsker dit 

fag og at give kunderne præcis 

den løsning, som gør en forskel. 

Og alting taler for at du er god 

til det, for sådan er det jo med 

ting man brænder for – dem 

bliver man også dygtig til. Men 

for at drive en succesfuld forretning 

skal du konstant tage 

beslutninger om markedsføring, 

uddannelse, forretningsplaner 



1. DS/EN ISO 21 987, 2009 

2. Optician, Complete cource in dispensing, 

part 12, 2009 

3. Brooks/Borish, System for ophthalmic dispensing, 

third edition, 2007 

a. ISBN: 10-0-7506-7480-6 

4. Rosenfield/Logan, Optometry, Science, 

Techniques and Clinical management, 

2009 

a. ISBN: 978 0 7506 8778 2 

5. Produktkataloger 

Forsættes i næste nummer 

I næste nummer af optikeren vil jeg 

afrunde denne serie om intolerance 

problemer. Temaet er intolerance 

problemer i bifokale og progressive 

briller. 

SkifT Til nYT Syn 

oG få tid til den del du 

brænder mest for 

og meget andet. Det er her Nyt 

Syn kommer ind i billedet, med 

et velsmurt kædekontor der er i 

stand til at give kompetent daglig 

sparring og dét frigør både tid, 

energi og økonomi. Ring til adm. 

dir. Tom Skovbon og få mere 

viden om de kontante fordele 

ved at skifte til Danmarks mest 

progressive optikerkæde. 

Dit syn betyder alt for os

Progressive ZEISS glas. 

Den rigtige løsning hver gang! 

Styrk din forretning og forøg dine kunders tilfredshed med den rigtige brilleglasløsning - hver gang. 

ZEISS tilbyder et bredt udvalg af kvalitetsbrilleglas. 

• ZEISS Progressiv Individual 2 Den bedste individuelle løsning. Naturligt syn på alle afstande. 

• ZEISS Progressiv Superb Forbedret syn kombineret med uendelige brillestels muligheder. 

• ZEISS Progressiv Plus 2 Bedre komfort – bedre rumlig oplevelse og kontrastsyn. 

• ZEISS Progressiv Classic God ZEISS kvalitet med det kendetegnende ZEISS design DNA. 

Se bedre. Oplev mere. 

ZEISS kvalitetsbrilleglas.

14 FagLIgt 

EN succEshistoriE 

der begyndte med en postscooter 

En postscooter, et medfødt fightergen og en god sag. Det er nogle af elementerne bag den bragende 

succes, Klinik for Syn og Udvikling i Billund har opnået. Men det har været hårdt arbejde at overbevise 

omverdenen om, at synstræning gør en forskel. 

aF Malene øsTerBy 

I 

I 2000 åbnede parret 

Thomas Kirkfeldt og 

Mette Bay Kirkfeldt Klinik 

for Syn og Udvikling 

i et meget lille og sparsomt 

lokale oven på 

den lokale tøjmand. 

skolen s-i-d-d-e-r ...seder Per 

ved siger...sidder siden af Lise. 

Hun er sød og har...læng...længt... 

længt langt l-lyst hår. 

En lille fyr hakker sig langsomt gennem 

teksten på et stykke papir hos klinikken 

»Klinik for Syn og Udvikling« i Billund, 

mens han febrilsk søger hjælp hos optometrist 

Thomas Kirkfeldt stort set ved 

hvert eneste ord. 

»Sådan lød det for et halvt år siden,« 

fortæller Thomas Kirkfeldt og stopper videooptagelsen. 

Drengen går i 2. klasse og har netop 

været igennem et træningsforløb hos klinikken, 

fordi han, som optagelsen viste, havde 

store vanskeligheder ved bl.a. at læse. 

Hver dag møder manden bag Klinik 

for Syn og Udvikling, Thomas Kirkfeldt, 

børn, som ham, med store læse- og indlæringsvanskeligheder. 

Og som oftest er 

det børn med et skoleliv og et socialt liv, 

der er rigtigt svært, fordi deres lærings- 

mæssige- og sociale færdigheder netop 

halter langt efter skolekammeraternes. 

Egentlig var det ikke en fremtid som 

optometrist, den nu (46-årige)Thomas 

Kirkfeldt drømte om, da han i sin tid skulle 

træffe sit karrievalg. Thomas Kirkfeldt ville 

læse til arkæolog på universitetet eller 

søge ind til politiet. Men begge drømme 

måtte han skyde en hvid pind efter, da han 

selv, lige som mange af de patienter, han i 

dag træner, havde problemer med at læse. 

Optikerfaget blev hans kald, og i dag

Om klinik for syn 

og udvikling 

• Klinikken åbnede i 2000.Teamet bag består 

af ophavsparret Thomas Kirkfeldt (optometrist) 

og Mette Bay Kirkfeldt (optiker) 

samt optometrist Betina Lund Andersen. 

• Klinikken beskæftiger sig med optimering 

af syn, indlæring og udvikling. 

• Klinikken træner omkring 200 børn og 

voksne om året. Børn med læse- og indlæringsvanskeligheder 

udgør omkring 90 

procent. 

hjælper han børn, og også voksne, med at 

opnå de muligheder, han ikke selv fik. Sammen 

med sin kone Mette Kirkfeldt driver 

han en af Danmarks største synstræningsklinikker 

med fokus på syn, indlæring og 

udvikling. Og selv om Billund måske ikke er 

verdens navle, så valfarter forældre fra Fyn, 

Skagen, Lolland og sågar Færøerne gladeligt 

hertil for at træne med deres børn. 

en tung start 

Selv om parret i dag kan nyde godt af kli- 

nikkens succes, så har det langt fra været 

rosenrødt hele vejen. Gennem årerne er 

flere venskaber gået tabt, og en skrantende 

økonomi og følelsen af hele tiden at skulle 

bevise sit værd har tæret på kræfterne. 

»Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det. 

Det var så meget op ad bakke,« siger 

Thomas Kirkfeldt og husker, hvordan 

hans svigerfar, der var tidligere finansdirektør 

i LEGO, rystede på hovedet og 

sagde: » Hvorfor sælger I ikke kartofler i 

stedet for, det er der mange flere penge i. 

Det der, det er fuldstændig galimatias.« 

Tilbage i år 2000, hvor han gennem 

flere år havde opbygget en stor interesse 

for og viden omkring systræning efter 

flere inspirationsture til synstræningens 

ophavsland, USA, hvor han bl.a. studerede 

andre klinikker og sugede al den viden 

til sig, han kunne, kom han gang på gang 

i klemme på arbejdspladserne. 

»Jeg stod som en lus mellem to negle, 

mellem chefen på den ene hånd og øjenlægen 

på den anden – det er jo ikke noget 

nyt, at øjenlægerne ikke har så meget 

fidus til synstræning. Chefen ville gerne 

opretholde et godt samarbejde med øjenlægen, 

og så stod jeg af,« fortæller han. 

Klienterne hos Klinik for Syn og Udvikling tæller alle 

lige fra en pige, der lider af migræne og ikke kan 

passe sin skole til en ældre dame på 74 år, som 

knapt kan bladre et ugeblad igennem fire år efter 

en grå stær-operation. 

I det små startede han Klinik for Syn 

og Udvikling i et lille og sparsomt lokale 

med brune gulve oven på den lokale tøjmand. 

Her trænede han naboens pige. 

På samme tid fik han et job i en ny optikerkæde, 

da udsigterne til at gøre en 

levevej ud af klinikken endnu var lange. 

Butikken var imidlertid indforstået med 

Thomas’ sidegeschäft, alligevel gik der 

ikke lang tid, før chefen bad Thomas 

Kirkfeldt lukke klinikken og i stedet lave 

synstræning i butikken. Selv om han nu 

befandt sig i den omvendte situation, var 

det ikke sådan den stædige optometrist 

havde forestillet sig det. Så Thomas Kirkfeldt 

tog konsekvensen og skiftede synstavlen 

ud med en postscooter. 

»Jeg var verdens hurtigste postbud. 

Jeg skar to timer af ruten, for jeg havde 

rimeligt travlt,« fortæller Thomas Kirkfeldt. 

Travlheden, som bl.a. udmøntede sig

16 FagLIgt 

>> 

i en arbejdsuge på gennemsnitligt 80 timer, 

kunne mærkes på hjemmefronten. 

Derfor valgte Mette Kirkfeldt at lægge 

optikerjobbet på hylden til fordel for et nyt 

som dagplejemor. 

Men parret hang i, fordi de netop kunne 

se, at Thomas’ arbejde med de her 

børn reelt gjorde en forskel. 

»Det, der har båret det, er, at det er 

tæske spændende arbejde. En ting er at 

give en person briller, så han eller hun kan 

se bladene på træerne. Men her har du 

altså et barn, hvis liv du kan vende markant,« 

siger Thomas Kirkfeldt. 

hul igennem 

Heldigvis ville skæbnen, at den lokale 

avis skulle få øjnene op for klinikken og 

de gode resultater, der var kommet ud af 

træningen med naboens datter. Og avisens 

positive omtale satte for alvor skub i 

henvendelserne. 

»Midt i alle skrigeungerne og lortebleerne 

begyndte min telefon at ringe fuldstændig 

vildt. Og Thomas kunne melde om, at 

den der postscooter rystede, hver gang 

telefonen ringede nede i hans lomme. Den 

havde bare ramt et eller andet helt rigtigt, 

Midt i alle 

skrigeungerne 

og lortebleerne 

begyndte min telefon 

at ringe fuldstændig 

vildt. Og Thomas 

kunne melde om, at 

den der postscooter 

rystede, hver gang 

telefonen ringede 

nede i hans lomme. 

den artikel. Det var helt vildt, hvad der var 

af respons på den,« husker Mette Kirkfeldt. 

I en kort stund fór Thomas hver dag 

hjem efter postomdelingen, flåede skjorten 

af, for derefter at lave den ene undersøgelse 

efter den anden. En række fine 

resultater fik ringene til at brede sig, og 

derfor valgte han at parkere postscooteren 

og dedikere sig 100 procent til arbejdet 

i klinikken. I samme ombæring forlod 

parret det lejede lokale oven på byens 

tøjmand og rykkede ind i den hvide murstensvilla, 

hvor klinikken i dag holder til. 

samarbejde efterlyses 

Set i bakspejlet er det ikke meget opbakning, 

de to ildsjæle har oplevet fra 

det etablerede system. Til gengæld har 

parret erfaret, at rigtig mange har haft en 

mening om, hvad de kan og ikke kan – og 

oftest med sidstnævnte fortegn. 

»På vores egen skole her i Billund har 

vi haft ret mange eksempler på lærere, 

der har sagt til forældrene, at de på det 

kraftigste vil fraråde dem at tage herned. 

Uden at give nogen egentlig begrundelse,« 

siger Mette Kirkfeldt, der betragter 

det som mangel på viden.

Chefoptikerne Gitte Mose og Lars Dannemann, 

partnere i Louis Nielsen butikkerne 

i Holstebro og i Bilka Holstebro siden maj 2012. 

INGEN ANDRE KAN MATCHE 

LOUIS NIELSENS KUNDESTRØM 

Lars Dannemann: Det er interessant at blive partner i Louis Nielsen, fordi det er en volumenbutik med 

en trafik af kunder, som ingen anden kæde kan matche. Her er altid gang i den, og det er en super skarp 

pris, vi kan tilbyde vores kunder. 

Gitte Mose: Da jeg for 10 år siden for første gang var inde i Louis Nielsen i Holstebro, tænkte jeg: Her 

må jeg bare arbejde! Så for mig er det også den helt store chance for personlig og faglig udfordring at 

blive partner i Louis Nielsen. 

Louis Nielsen er utroligt omstillingsparat med en meget flad organisation. Det betyder, at der ikke er 

langt fra tanke til handling. 

Eftersom vi er en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, har vi hele tiden en stærk 

organisation i ryggen, der sikrer, at vi altid har de rigtige produkter til de rigtige priser, stærke markedsføringskampagner 

m.v. I Louis Nielsen er hjertet på rette sted i forhold til kunderne. Blandt andet er der 

meget stor fokus på at gøre kunderne tilfredse og yde bedst mulig service. Det er noget, vi personligt 

virkelig kan stå inde for. 

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten Spaabæk på 

telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles 

naturligvis 100% fortroligt. 

17

18 

FagLIgt 

Og det er ikke fordi, parret ikke har 

forsøgt at klæde skolerne på og starte en 

dialog. Tilbage i 2000 sendte de diverse 

materialer ud til skolerne sammen med tilbud 

om foredrag samt tog kontakt til skoleledelsen, 

skolepsykologer og specialundervisningsafsnittet. 

Men lige lidt hjalp det. 

I dag er det dog ikke noget, der går de 

to ejere på, som det gjorde i begyndelse. 

Med mange års erfaring i bagagen ved de 

nu, hvad de kan, og hver dag kan de se, 

at de gør en forskel. Men de ærgrer sig 

dog alligevel på vegne af de børn, som 

ikke får muligheden for at få gjort noget 

ved deres indlæringsproblemer. 

»Flere gange om ugen har jeg grædende 

forældre i røret, fordi jeg har læst 

deres børn og kan sætte ord på de ting, 

mange af familierne har tumlet med i årevis. 

Og det er ikke fordi, jeg kan noget 

fantastisk. Det er fordi, mange af dem i 

bund og grund har de samme vanskeligheder,« 

fortæller Mette Kirkfeldt. 

Hun og Thomas er ikke i tvivl om, at 

man ved et samarbejde vil kunne hjælpe 

rigtig mange af de her børn. I dag kommer 

børnene først til Klinik for Syn og Udvikling 

efter de har været gennem specialundervisningen 

på skolen, og det er den forkerte 

rækkefølge, forklarer Mette Kirkfeldt. 

»Jo tidligere vi får børnene, des mere 

Flere gange om 

ugen har jeg 

grædende forældre 

i røret, fordi jeg har 

læst deres børn og 

kan sætte ord på 

de ting, mange af 

familierne har tumlet 

med i årevise. 

Thomas Kirkfeldt havde aldrig 

troet, at han skulle lave det, 

han gør i dag. Lige som mange 

af sine klienter kravlede han i 

mange år langs panelerne og 

turde ikke åbne munden. 

kan vi gøre for dem. Hvis de kommer her 

i sjette/syvende klasse, så kan vi jo ikke 

både sætte dem på plads på deres læringsmæssige 

værktøjer og samtidig sige: 

’Her har du lige en bankbog med syv års 

skoleerfaring’, det kan man jo ikke.« 

når enden er god 

Men heldigvis er det de mange succeshistorier, 

der fylder mest i Thomas og Mette 

Kirkfeldts dagligdag. 

»Vi har lige modtaget den sødeste mail 

fra en far, som har trænet her med sit barn 

for tre år siden, som skriver: ’Jeg har bare 

lige brug for, at I skal se hans karakterblad‘, 

siger Mette Kirkfeldt og citerer endnu 

en forælder. Denne gang en stolt mor: 

»Min lille datter har lige holdt en tale 

på skolen, og hun har jo kravlet langs panelerne 

før, fordi alt bare var svært.« 

Det er også en helt ny og langt mere 

selvsikker fyr, der toner frem på skærmen, 

da Thomas Kirkfeldt igen tænder for 

videooptagelsen. Lise skal på tur med sin 

mor og far. Lises storebror Bo skal også 

med. Bo er sur, han gider ikke med på tur. 

Bo vil hellere til fodbold. 

Efter et seks måneders træningsforløb 

hos Klinik for Syn og Udvikling læser 

drengen i 2. klasse nu historien om Lise 

helt uden fejl.

“The best look I ever had!“ 

Telefon: 7020 3888

iLLe 

aF lene halD

PerSONLIgT DeSIgN, NATUrLIge 

MATerIALer Og FArver I FLOw 

er NOgLe AF De TreNDS, SOM 

KArAKTerISerer BrILLe- Og 

BeKLæDNINgSMODeN. 

OPTIKEREN har set på brillemærket PRISM, som laver 

smykker til briller i form af eksklusive brillekæder, InFace 

som leger med udflydende farveforløb i designet, samt 

Cold & Heggem, der satser på unikke designs, der giver 

forbrugeren mulighed for at tilrette brilledesignet efter 

personlighed og smag. En tendens der gør op med standardiserede 

produktudbud og kædebutikker, og i stedet 

imødekommer forbrugerens ønske om unik historiefortælling. 

Tilbehør til tilbehør 

At briller er gået fra at være noget, man bruger for at afhjælpe 

et synshandicap, til at blive et stykke modetilbehør 

på linje med et tørklæde, et bælte eller en halskæde, 

kan de fleste sikkert skrive under på. Og dette er også 

udgangspunktet for det engelske mærke PRISM, som er 

startet af modejournalist Anna Laub. I kraft af sit arbejde 

som moderedaktør og brillebruger, stod det klart for hen- 

de at briller er en ligeså vigtig accessory som alt muligt 

andet – og endda et endnu mere synligt tilbehør end et 

par nye sko eller en taske. Og nu har PRISM lavet tilbehør 

til tilbehør. De har nemlig lanceret en limited edition 

kollektion af kæder til brillerne, som har det funktionelle 

islæt, at kæden sikrer, at brillen ikke tabes. Derudover 

fungerer kæden som et ekstra smykke. Kæderne er designet 

af Bex Manners, designeren bag smykkebrandet 

Bex Rox. Brillekæde-kollektionen består af en række 

kæder, enkeltkæder såvel som dobbeltkæder, som kan 

bæres på forskellig vis, hvilket sikrer et personligt præg. 

21

22 

Farver i flow 

En anden tendens, som gør sig gældende indenfor brilledesigns 

netop nu, er det store fokus på et gradueret farveforløb, hvor ekspressive 

farver flyder ud i lysere afarter af den samme farve. Bl.a. 

hos brillemærket Inface leges der på forskellig inspirerende vis 

med denne trend. Hos Inface finder man bl.a. en feminin retro cat 

eye serie, hvor acetatstellet er dekoreret i to graduerende toner. 

Også til 

mændene er der fokus på dette tone-itone 

look. Her arbejdes der med et karakteristisk maskulint design 

i kombination med mørk matte toner i et gradueret farveforløb. Et 

godt eksempel på at tone-i-tone ikke er forbeholdt et kvindeligt 

klientel. 

Også indenfor modeverdenen er denne tendens tydelig. 

Blandt andet danske Henrik Vibskov, der desuden netop er blevet 

valgt som medlem af Chambre Syndicale de la Mode Masculine, 

der styrer den parisiske herremodeuge. Vibskov har i sin spring/ 

summer 2012 kollektion arbejdet med graduerende effekter i tekstilet 

til bl.a. kjoler og skjorter. 

håndlavede briller i naturlige materialer 

Made-to-Measure, co-creation og design med en personlig historie 

er nogle af de vigtigste elementer i bestræbelserne mod at imødekomme 

den kvalitetsbevidste feinschmeckers modedrømme. Og 

det er begreber, som også griber om sig i brillebranchen. Blandt tilhængere 

af de specialtilrettede og personlige koncepter er det danske 

brillebrand Cold & Heggem. Brillerne designes og håndlaves af 

Rasmus Cold, der er uddannet fra Danmarks Designskole. Rasmus 

fik ideen om håndlavede briller i træ i 2004, og har siden tilegnet sig 

håndværket i dybden. Gennem de sidste otte år har Rasmus testet 

materialer, udviklet konstruktionen og designet stel til tilfredse kunder 

i sit værksted. 

Materialet er vigtigt hos Cold & Heggem. Her skabes der briller 

i træ og ægte horn. Materialer, som har en lethed og et udtryk, som 

designer og founder Rasmus Cold mener er svær at finde i plastik 

og metal. Cold & Heggem arbejder med træfiner af hårdt nordisk 

træ som ask, eg, pæretræ og birk samt med ægte horn. Brandet 

benytter også træ med helt særlige egenskaber som røget eg, og 

den træfiner, der anvendes, har FSC-certifikatet for bæredygtighed. 

Rasmus Cold forklarer, at et brillestel af træ er en unik designgenstand 

med en helt anden »feel« end en plastik- eller metalbrille. Den 

sarte sølvtone ved askefiner, dybden i røget egetræ eller den enkle 

rå overflade ved birkefiner giver helt andre og mere håndgribelige 

æstetiske kvaliteter end kunstige materialer, mener han. »Der er en 

glød og eksklusivitet i de organiske materialer, som klæder os mennesker 

utroligt godt. Der er så mange forskellige æstetiske kvaliteter, 

som ikke findes i plastik og metal. Det er fantastisk at arbejde med, 

og jeg nyder virkelig at forme materialerne. Et brillestel af træ eller 

horn føles let og behageligt, når du går med det, og stellene kan 

justeres ligeså nemt som briller i metal og plastik. Stellene er fri for 

allergener og fremstillet af bæredygtige materialer med en minimal 

negativ miljøpåvirkning og CO2-aftryk«. 

personligt design 

Hvert design laves individuelt, og Rasmus Cold får rigtig god respons 

på denne fremgangsmåde »Kunderne blomstrer og er vanvittig glade, 

når de går her fra med et par briller i hånden, og jeg tror, der er flere 

ting som gør det. Der er noget eksklusivt ved at bære et par briller, 

som der kun findes et eksemplar af. Og så især det med at være med 

i designprocessen, hvor man har valgt farver, materialer og form. Og 

hvor man har været i værkstedet, og set processen tæt på. De fleste 

bliver ret begejstrede for at se, hvad man kan gøre med så enkle ma-

terialer som træ og horn. Det giver 

et ejerskab, og det prikker til 

den kreativitet, som alle har i sig. 

Andre nyder bare at læne sig tilbage 

og få et brillestel, de ikke 

selv kunne forstille sig. De fleste 

oplever, at brillerne bliver et supplement 

til en del af deres personlige 

udtryk på en måde, som 

jeg tror, er stærkere, end hvis de 

havde valgt en mere almindelig 

løsning«. 

Rasmus Cold understreger 

dog at også serieproduktion 

er en del af konceptet. Selvom 

Cold & Heggem primært fokuserer 

på at lave individuelt 

skræddersyede briller, har de 

fra starten haft serieproduktion 

som et mål videre frem. 

»Processen med at udvikle 

stel, der kan serieproduceres, har også 

hjulpet meget med at give den styrke og fleksibilitet, der er i vores 

briller, og som gør, at de kan justeres og tilpasses til den enkelte kunde. 

Vi udkommer to gange om året med en lille kollektion, som optikerne 

selv kan tilpasse og sætte glas i«, forklarer Rasmus Cold. 

Historiefortællingen er et centralt element i hele Cold & 

Heggems måde at designe på: »Træ, horn og ben fortæller 

historier. Det er materialer, som kommer et sted fra, har 

en oprindelse og har levet et liv, som rækker langt ud i tid og 

erindring«. Rasmus Cold fortæller om en kvinde, som kom 

forbi med en isbjørnetand fra Grønland, hun havde arvet og 

havde idéen om et par briller, hvor tanden skulle indgå i designet. 

Det var for hende en måde at bære de oplevelser, 

hun havde som barn, med sig ind i en travl urban tilværelse. 

»Det giver brillerne en helt anden affektions-værdi. Selv 

har jeg noget rosentræ liggende på loftet fra min oldefars 

tid som guvernør på De vestindiske 

Øer, som skal i mine egne briller.« 

Rasmus Cold afslutter med at 

fortælle, at målet for mærket er at 

være et alternativ til det konventionelle 

brillemarked, samt få mærket 

etableret på et marked udenfor Norden. 

Og det skulle der ifølge Rasmus 

Cold være basis for, da Cold & Heggem 

har kunder, der kommer rejsende 

hertil fra London og Berlin. 

»Jeg tror, vi som forbrugere er 

mættede af at blive overdynget med 

utallige varianter af dimser, som også 

kan fås i rød, grøn og blå. Jeg tror, 

vi higer efter, at der er en større mening 

ved de ting, vi omgiver os med, 

og meget gerne noget, der tager udgangspunkt 

i vores personlighed, det 

vi gerne vil udtrykke, eller de værdier vi 

ønsker at leve vores liv efter.« 

23

24 FagLIgt 

spiller øjets rotationscenter 

en rolle for valg af glastype? 

Centrering af optiske centre og progressionszoner har gennem årtier været til diskussion. Forståelsen for hoved- 

og øjenbevægelser er blevet væsentligt mere detaljeret, når disse udføres under forskellige opgaver som 

afstandssyn, skærm arbejde og læsesyn, kombineret med statiske og dynamiske forhold. Forskellighederne 

mellem personer er store bl.a. mht. PD, toppunktsafstand, hovedformer, bevægemønstre både mht. kropsstatur 

og motorik. Det er ikke sjældent, at vi ser personer, der hælder hovedet lidt til den ene side eller drejer 

hovedet lidt mod højre eller venstre. Ofte spiller nakkemuskulaturen ind på, hvordan hovedet positioneres, og 

problemer med muskelspændinger i nakke- skulder regionen, vil derfor ofte medføre, at der kompenseres 

ved en ændring i hovedpositionen. Oven i alle disse varianter kommer de individuelle visuelle behov. 

aF hans Bleshøy phD 

O 

ptikerne i forretningerne 

kender alle eksempler på, 

at personer kan fungere uden visuelle 

gener med en standard færdigbrille, 

som ikke er tilpasset de 

individuelle forhold mellem højre og 

venstre øje eller de afstande, som 

personens synsbehov kræver, og alligevel 

har sådanne personer ikke visuelle 

klager. Modsat kender vi også 

personer, der har yderst krævende 

visuelle ønsker i mange forskellige 

situationer med krav om synsoptimering, 

og hvor ganske små variationer 

i uhensigtsmæssig optisk korrektion 

medfører store gener. 

Gennem mange årtier er der blevet 

forsket i opbygning og design af 

progressive glas. Alle seriøse glasproducenter 

afsætter løbende signifikante 

midler til forskning med 

henblik på at opnå en bedre indsigt 

i synsfunktion under forskellige adfærdsmønstre. 

Netop forståelsen for 

de visuelle ulemper, vi som mennesker 

påføres med alderen, har med- 

ført, at design i brilleglas er gennemgået 

en markant udvikling. Behovet 

for at optimere synsfunktionen er 

ligeledes ændret markant gennem 

de sidste 10 år, og vi ser nu arbejdsrelaterede 

opgaver, der stiller større 

og større krav, både mht. synskrævende 

vurderinger, men i højeste 

grad også til effektivisering. Vi er bekendt 

med at synsfunktionen lægger 

beslag på en stor andel af det totale 

daglige energiforbrug, og vurderes til 

at forbruge mellem 25-50% (Jensen 

2008). Ved at optimere synsfunktionen, 

kan vi derfor begrænse »forkert« 

eller uhensigtsmæssig spild af energi, 

som dermed kan frigøres til andre 

og mere nyttige formål. 

Baggrund og formål 

med undersøgelsen 

Anatomiske og fysiologiske funktionelle 

forhold er meget forskellige 

fra person til person. Hovedposition 

spiller en væsentlig rolle, og øjets 

rotation er i den forbindelse af interesse. 

Alle optikere har i deres ud- 

>> 

dannelse stødt på Listings lov om 

øjets position under sakader. Efterfølgende 

har der været mange 

undersøgelser, og Crawford & Vilis 

(1991) har i deres studie konkluderet, 

at øjets position under langsomme 

øjenbevægelser, ofte ligger 

udenfor Listings områder, om end 

disse variationer er relative små. Under 

hurtige øjenbevægelser korrigeres 

disse bl.a. ved kompensationer 

i hovedbevægelse. På den måde 

foregår der en kontinuerlig kommunikation 

mellem øje-nakke-skulder 

muskulatur (alle muskel grupper) og 

de visuelle input, der bliver dikteret 

af personens niveau af opmærksomhed 

og sværhedsgraden af opgaven. 

Kontrol af disse elementer 

hænger i høj grad sammen med fysisk 

og mental status, hvilket bl.a. 

indebærer et normalt eller højt energi 

niveau. 

I litteraturen kan vi finde mange 

og helt individuelle variationer på, 

hvordan øjnene opfører sig mht. 

position, og det kan umiddelbart

Safilo Nordic – Gratis nr 80 20 38 75 – Fax 80 20 38 77 – Mail: call.scandinavia@safilo.com – www.safilo.com 

carreraworld.com

26 FagLIgt >> 

virke uoverskueligt at skulle tage 

hensyn til disse i hvert enkelt tilfælde. 

Det bør dog ikke fraholde 

os at være opmærksom på mulige 

problemer og i de enkelte tilfælde 

arbejde med løsningsmodeller for 

at afhjælpe visuelt relaterede problemer 

i hverdagen. 

Essilor har gennem nyere tid været 

specielt interesseret i øjets rotationscenter. 

Denne forskning har 

bl.a. medført en større forståelse for, 

hvad øjets rotationscenter er, hvor 

det er placeret og hvilken indflydelse, 

det har for f.eks. brugen af glas 

med enkelt og flere styrker. Med 

denne forskning har Essilor udviklet 

en fremstillingsteknik af brilleglas, 

der tager højde for de afvigelser, 

der forekommer fra standard rotationscentre 

Millodot (2009). I denne 

undersøgelse definerer vi en normal 

toppunktsafstand som 12 mm, 

Tabel 1. klientdata for erC 

hvilket giver en samlet afstand fra 

øjets rotationscenter til bagsiden af 

brilleglasset på 13,5 mm + 12 mm = 

25,5 mm. Denne standard benyttes 

i den følgende behandling af kliniske 

data. 

Design af undersøgelsen 

Hypotese: Eyecode TM medfører en 

forbedret synsfunktion og visuel 

komfort hos brugeren 

Studie design var et krydsover 

studie, hvor klienter, der indenfor 

maksimalt 6 måneder havde købt 

nye briller, fik monteret nye glas med 

Eyecode TM i samme styrke som de 

oprindelige glas. Efter ca. 14 dage 

blev glas med Eyecode TM udskiftet 

med de oprindelige glas. Spørgeskema 

blev udfyldt ved begge glas 

skift, og klienterne valgte derefter 

frit, hvilken glas type de ønskede at 

fortsætte med. 

Glas type Klient nr. ERC odex ERC osin Gennemsnit 

ERC 

Standard 

ERC 

resultater 

Klienter blev indrulleret i de tre kategorier: 

A. Varilux Comfort New Ed (3 

klienter), B. Physio 2,0 F360 (4 klienter) 

og C. Physio 2,0 (4 klienter). 

De fleste klienter var hyperope, med 

en fordeling på 7 hyperope, 2 emmetrope 

og 2 myope klienter. De 

fleste klienter viste god harmoni i 

ERC (Eye Rotation Center) mellem 

højre og venstre øje. For behandling 

af data og analyse er gennemsnittet 

mellem højre og venstre øjes ERC 

benyttet. 

Ved skift fra glas uden Eyecode 

TM til glas fremstillet på basis af 

EyecodeTM, besvarede alle deltagerne 

et spørgeskema (1). Det er 

bemærkelsesværdigt, at alle deltagere 

oplevede skiftet til noget positivt 

eller uforandret i forhold til de 

oprindelige glas. Ingen af dem oplevede 

en negativ effekt. 

Afvigelse Ammetropi 

Var Comf 1 23,6 24,2 23,9 25,5 1,6 Hyperop 

F-360 2 21,0 21,2 21,1 25,5 4,4 Emmetrop 

Physio 2 3 30,0 30,4 30,2 25,5 4,7 Hyperop 

Physio 2 4 21,7 21,9 21,8 25,5 3,7 Emmetrop 

Var Comf 5 22,9 22,9 22,9 25,5 2,6 Hyperop 



F-360 8 23,1 23,5 23,3 25,5 2,2 Hyperop 

F-360 9 22,0 22,2 22,1 25,5 3,4 Hyperop 

F-360 10 21,2 20,3 20,8 25,5 4,8 Myop 

Var Comf 11 22,8 22,9 22,9 25,5 2,7 Myop 

23,4 25,5 2,1

Sæt SILMO på dagsordenen! 

4.‐7.okt. 

silmoparis.com 

ffektEN

28 FagLIgt 

I denne type kliniske forsøg kan der 

forekomme en risiko for at deltagerne 

automatisk vil anse noget som er nyt 

som værende bedre. For at imødekomme 

en sådan effekt bedst muligt, 

hvis ikke blindstudie benyttes, er 

dels at bede forsøgspersonerne om 

at vente nogle dage med at udfylde 

spørgeskemaet, men dog besvare 

det indenfor 10-14 dage. Dermed 

reduceres den umiddelbare optimistiske 

effekt af noget nyt, og den optiske 

funktion vil komme bedre frem som 

bedømmelsesgrundlag. Der ud over 

foretages en krydsover test ved at 

skifte test glassene tilbage til de oprindelige 

glas. Resultaterne af denne 

anden fase ses i svarene i spørgeskema 

2, og som er præsenteret i tabel 3. 

konklusion 

Svarene, som blev givet ved skift 

tilbage til glassene uden Eyecode TM , 

er ret enstydige på næsten samtlige 

områder. Ingen af testpersonerne 

oplevede nogen fordele ved at skifte 

tilbage til de oprindelige glas. Alle 

valgte at fortsætte med Eyecode TM 

glas, når de blev spurgt om hvilket 

glas design de ønskede at fortsætte 

med. Der ud over fik de alle tilbudt 

at beholde deres gamle glas monteret 

i et tilsvarende stel, men ingen af 

de 11 testpersoner ønskede at gøre 

brug af dette tilbud. 

Det er bemærkelsesværdigt, at 

kun to testpersoner fandt det svært 

at konvertere tilbage til de oprindelige 

glas, hvor 8 personer ikke fandt det 

generelt synsmæssigt svært at gå tilbage. 

Dette kan virke lidt misvisende, 

når man ser på svarende fra de mere 

detaljerede spørgsmål. Her vurderes 

de oprindelige glas generelt til at fungere 

dårligere eller uforandret. 

Man kunne måske forvente, at 

de personer, hvor ERC viste den 

største afvigelse fra normen, også 

ville demonstrere den største glæde 

ved Eyecode design, men denne 

fordel var ikke kun forbeholdt denne 

gruppe af »afvigere«. Tabel 4 viser 

størrelsen af positiv respons ved 

Tabel 2. Vurdering af glasskift fra glas uden eyecode 

til glas med eyecode design (spørgeskema 1) 

Tabel 3. Vurdering af glasskift fra glas med eyecode 

tilbage til glas uden eyecode design (spørgeskema 2) 

Hvordan opleves synet når du er i bevægelse? 

Hvordan opleves synet når du ser i skrå retninger? 

Hvordan opleves det mht. at skulle lede efter styrkerne? 

Hvordan opleves skiftet fra nær til afstand? 

Hvordan opleves skift fra afstand til nær? 

Hvordan opleves skiftet mellem lys og mørke? 

Bedre 

Hvordan opleves synet i mørke? 

Svært 

Hvordan virker glassene mht. »roligt« syn? 

Hvordan virker glassene mht. klart syn? 

Hvordan føles bredden af synsområderne generelt? 

Hvordan føles bredden af synsområdet i nærdelen? 

Hvordan føles bredden af synsområdet i mellemdelen? 

Hvordan føles bredden af synsområdet i afstendsdelen? 

Hvordan var det synsmmæssigt at skifte tilbage til de oprindelige glas? 

Uforandret 

0% 20% 40% 60% 80% 100% 

samtlige spørgsmål i spørgeskema 

1. Her kan vi se aflæse en tendens 

til at jo større afvigelsen er i ERC fra 

norm værdien (25,5 mm), jo større 

bliver den positive respons ved skift 

til Eyecode TM teknologi. 

Tabel 4. Den vurderede fordel 

set i relation til størrelsen af 

erC afvigelse fra normen 

>> 

Hvordan opleves synet når du er i bevægelse? 

Hvordan opleves synet når du ser i skrå retninger? 

Hvordan opleves det mht. at skulle lede efter styrkerne? 

Hvordan opleves skiftet fra nær til afstand? 

Hvordan opleves skift fra afstand til nær? 

Hvordan opleves skiftet mellem lys og mørke? 

Bedre 

Hvordan opleves synet i mørke? 

Svært 

Hvordan virker glassene mht. »roligt« syn? 

Hvordan virker glassene mht. klart syn? 

Hvordan føles bredden af synsområderne generelt? 

Hvordan føles bredden af synsområdet i nærdelen? 

Hvordan føles bredden af synsområdet i mellemdelen? 

Hvordan føles bredden af synsområdet i afstendsdelen? 

Hvordan oplever du tilvænning til glassene generelt? 

Uforandret 

0% 20% 40% 60% 80% 100% 

Positivitet i spørgeskema 1 

Afvigelse i ERC fra norm værdi (mm) 

Ved kontrol skift tilbage til glas 

uden Eyecode design havde ingen 

af testpersonerne en positiv 

oplevelse. Der er dog ingen klar 

indikation på, om det er de personer 

med den største afvigelse 

i ERC som oplevede den største 

effekt. 

Tilsvarende kan vi analysere 

alle spørgsmål ved skift fra EyeCode 

TM glas tilbage til de oprindelige 

glasdesign. Dette involverer alle 

data i tabel 3. Her ser vi, at kun 3 

test personer vurderer ulemperne 

ved skift tilbage til almindeligt design 

til at være mindre end 50%, 

og dermed vurderer langt størsteparten 

EyeCode TM som mest fordelagtig.

Nu findes der en bedre måde at holde 

1, 2 

linserne fugtige på i 16 timer. 

OPTI-FREE ® PureMoist ® -kontaktlinsevæske 

· Med HydraGlyde ® Moisture Matrix - en banebrydende og fugtighedgivende teknologi, 

der er udviklet for at holde moderne og avancerede kontaktlinser fugtige hele dagen. 

· Fjerner proteinbelægninger og mindsker lipidbelægninger. 

· Giver god komfort og holder linserne fugtige, fra de sættes i, til de tages ud. 

· Indeholder desinfektionsmidlerne POLYQUAD ® og ALDOX ® med EDTA. 

Nu kan du være helt sikker på, at dine linser holder sig friske, lige så længe som du gør! 

Tlf. 46 38 00 00 

NYHED! 

1. Data on file, Alcon Research Ltd. 2. Lally J, Ketelson H, Borazjani R, et al. A new lens care solution provides moisture and comfort 

with today’s CLs. Optician. 2011. Kan ses på: http://business.highbeam.com/410120/article-1G1-252396346/new-lens-caresolutionprovides-moisture-and-comfort. 

Uploaded 1. juni, 2011. 

More moisture by design 

CV/LC/OFPM/120615/DK

30 FagLIgt 

Tabel 5. Testpersonernes 

endelige valg. 

Det ultimative valg mellem glas 

design uden eller med EyeCode TM 

blev foretaget på flere måder. Test 

personerne blev spurgt, om det var 

let eller svært at skifte fra normal 

design til EyeCode TM . Alle personer, 

der besvarede dette spørgsmål 

syntes, det var let at skifte over 

til det nye design. Interessant er 

det dog at en stor del (8 ud af 10, 

(1 svarede ikke) også svarede, at 

det var let at gå tilbage til det oprindelige 

design. Når test personerne 

skulle vælge hvilket design, 

de ønskede at fortsætte med efter 

testperioden, da faldt valget fra 

samtlige personer på glassene med 

EyeCode TM (tabel 5) 

Personer, der i forvejen havde 

et mere avanceret glas design (F- 

360), var den gruppe, der viste den 

største glæde ved at skifte til EyeCode 

TM . De mindre avancerede 

design som Comfort og til dels 

Physio 2 havde en til dels lidt mindre 

markant glæde ved skiftet til 

EyeCode TM . Der ud over kan vi se 

en tendens til at afvigelser på over 

1 mm fra standard værdien for ERC 

på 25,5 mm, medfører en væsentlig 

sandsynlighed for at EyeCode TM 

design vil frembringe en mærkbar 

forbedring på synskomforten. 

Dette pilotstudie kan om noget 

kun give en formodning om effekten 

af EyeCode TM design. Antallet 

af testpersoner er begrænset, og af 

den grund er det ikke muligt at be- 

handle resultaterne statistisk. Det 

kan dog give os en fornemmelse af, 

at individuelle design kan være værdifuld 

til personer der afviger med 

mere end 1 mm fra øjets standard 

rotationscenter ERC. Dette kommer 

muligvis specielt til udtryk for de 

personer, der stiller de største krav 

til synsfunktion, og som allerede er 

bevidst om deres valg af individuelle 

glas typer, som f.eks. F-360. 

Der er i dette studie udelukkende 

lagt vægt på den kliniske vurdering 

som foreligger fra tilfældigt 

udvalgte testpersoner. Der er ikke 

gjort forsøg på at forklare, hvordan 

et avanceret glas design som Eyecode 

TM er opbygget for at kompensere 

for individuelle variationer 

i øjets rotationscenter. Studiet, og 

konklusionerne skal derfor vurderes 

ud fra de praktiske kliniske forhold, 

som optikere møder i deres 

hverdag. 

Kravene til godt funktionelt syn 

er større end nogensinde. Der forventes 

øget effektivitet og produktivitet 

på alle arbejdspladser, og 

synsfunktionen er den af vore sanser, 

der leverer langt de fleste informationer 

i vores daglige virke. Med 

fare for at konkludere på et for spinkelt 

grundlag, så har dette studie 

givet en fornemmelse af, at nyere 

design muligheder, som f.eks. EyeCode 

TM , kan bidrage til større tilfredsstillelse 

ved den daglige synsfunktion. 

Det kan derfor anbefales, 

at information om fordele ved nyere 

glas design, viderebringes til personer, 

der ligger i målgruppen, hvor 

der med god sandsynlighed kan 

forventes mærkbare visuelle forbedringer. 

Som minimum bør fremtidige 

brugere af briller informeres korrekt 

således, at de kan træffe deres valg 

på et oplyst grundlag. 

referenceliste. 

Jensen 2008; Hjernen – før, nu 

og i fremtiden. 

Hjernens udvikling hos mennesket 

(S 25). 

Hjerneforum 2008 

Crawford & Vilis 1991; J Neurophysiology 

(65); 407-422 

Millodot 2009; Dictionary of 

Optometry and Visual Science, 

7th edition. 

© 2009 Butterworth-Heinemann 

uafhængighedserklæring 

Forfatteren af denne rapport er 

naturlig nysgerrig efter at kæde 

teoretiske og praktiske forhold 

sammen til fordele for de mennesker, 

der står som brugere af synshjælpemidler. 

Det er med denne 

baggrund, at Essilor Danmark har 

bedt forfatteren om at foretage en 

klinisk vurdering af, hvordan glas, 

der fremstilles med kompenserende 

effekt for afvigende rotationscentre, 

fungerer i praksis. 

Forfatteren har ingen økonomisk 

interesse i produktet, og undersøgelsen 

er foretaget uden specifikke 

krav fra Essilor Danmarks 

side. Konklusion og fortolkning 

af undersøgelsen er forfatterens 

egenhændig.

Maksimal synsskarphed til dine kunder 

Minimal anstrengelse for dig 

ACUVUE ® BRAND CONTACT LENSES FOR ASTIGMATISM 

ACUVUE ® Contact Lenses for ASTIGMATISM er de eneste toriske linser 

med ASD-design (Accelerated Stabilisation Design). Designet gør, at 

linserne rettes til ved hvert et blink, så man ser klart og tydeligt, uanset 

hvordan man bevæger hovedet eller øjnene. 1,2 De er desuden lette at 

tilpasse. Du sparer tid, samtidig med at dine kunder kan nyde fl ere 

detaljer og en lige så god synsevne, som hvis de brugte briller. 3 

Vi hjælper dig til glade kunder. 

Spørg din ACUVUE ® Account Manager, 

hvis du vil vide mere. 

1. Chamberlain P et al. Fluctuation In Visual Acuity During Soft Toric Contact Lens Wear. Optom Vis Sci 2011; 88: E534-538. 2. McIlraith R et al. 

Toric lens orientation and visual acuity in non-standard conditions. Cont Lens Ant Eye 2010; 33:23-26. 3. Sulley A et al. A Multi-centre Study of 

Astigmatic Non-users of Soft Toric Contact Lenses. BCLA Poster presentation 2011. ACUVUE ® ,1-DAY ACUVUE ® MOIST ® , ACUVUE ® OASYS ® , 

HYDRACLEAR ® , LACREON ® og SEE WHAT COULD BE ® er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012. KONTAKTLINSER TIL ASTIGMATIKERE, SOM ER LETTE AT TILPASSE

32 FagLIgt 

Arteritis temporalis 

– De vigtige symptomer 

aF henrik hOlTOn, OpTOMeTrisT, F.a.a.O. 

E 

n 70-årig kvinde var henvist til 

refraktion pga. AMD på begge 

øjne. Anamnestisk fremgik det bl.a., 

at hun var i behandling for pandehulebetændelse, 

og at hun inden for den 

sidste uge var begyndt at se dobbelt 

samt se dårligere på det ene øje. Det 

som tilsyneladende så ud til at være 

en banal pandehulebetændelse, viste 

sig at være et vigtigt symptom på 

den alvorlige og synstruende sygdom, 

arteritis temporalis, der ubehandlet 

kan medføre permanent blindhed på 

begge øjne i løbet af få dage. Da hun 

hurtigt blev henvist til lægebehandling, 

blev hendes syn reddet. 

Arteritis temporalis er en lidelse, 

der kendetegnes ved en betændelsesreaktion 

i dele af kroppens arterier. 

I 75% af tilfældene påvirkes synsnervens 

arterier, hvilket foranlediger 

blodprop i disse og derved blindhed, 

hvis lidelsen forbliver ubehandlet. 

Lidelsen rammer oftest ældre mennesker, 

og da en stor del af optikernes 

kundesegment netop udgør denne 

gruppe, er det vigtigt at kende symptomerne 

på arteritis temporalis, således 

at patienten hurtigt kan henvises 

til læge. 

Synsforværring forårsaget af arteritis 

temporalis hører under gruppen af 

øjenlidelser, der benævnes iskæmisk 

optikus neuropati. 

Iskæmisk optikus neuropati (ION) 

er en generel betegnelse for tilstande, 

hvor synsnervens nervetråde får for 

lidt ilt pga. nedsat blodgennemstrømning 

fra de arterier, der forsyner synsnerven. 

Betegnelsen anterior iskæmisk 

optikus neuropati (AION) er en tilstand, 

hvor synsnervens forreste del får for 

lidt ilt. AION står ca. for 90% af de tilfælde, 

hvor patienten har ION (1). 

AION rammer hyppigst personer over 

50 år, og i 85% af tilfældene opstår 

lidelsen som følge af arteriesclerose 

(åreforkalkning), der som regel fremkommer 

sekundært til for højt blodtryk, 

diabetes eller for højt kolesteroltal. 

I 15% af tilfældene opstår AION 

pga. arteritis temporalis, der er en betændelsesreaktion 

i de store og mellemstore 

arterier, og som typisk rammer 

personer, der er ældre end 70 år 

(2). Da det er afgørende at differentiere 

den form for AION, der skyldes arteritis 

temporalis fra den type, der skyldes 

åreforkalkning, benævnes de to lidelser 

derfor som: 

• arteritisk AION 

(arteritis temporalis) 

• NAION 

(nonarteritisk AION) 

Oftalmoskopisk vil papillen ved både arteritisk 

AION og NAION fremstå med slørede grænse 

pga. ødem, ligesom man ofte vil kunne se 

blødninger om papillens periferi. Når sygdommen 

er gået i sig selv vil papillen fremstår blegere 

end normalt. 

naiOn 

NAION er en almindelig udbredt sygdom. 

NAION forekommer hos unge 

mennesker såvel som ældre, men studier 

viser, at sygdommen oftest rammer 

personer mellem 55 og 70 år. På 

årsbasis er der i gennemsnit 6 ud af 

100.000 personer over 50 år, der rammes 

af lidelsen, og mænd og kvinder 

rammes tilsyneladende i samme omfang. 

Man ser ofte tidligere debut hos 

personer, der enten lider af migræne, 

diabetes (forekomst 10-25%) eller har 

for højt blodtryk (forekomst 25-50%). 

Studier viser desuden, at rygere eller 

tidligere rygere hyppigere får NAION 

end ikke rygere (1). 

NAION rammer i langt de fleste 

tilfælde kun det ene øje, men kan i 

sjældne tilfælde forekomme på begge 

øjne samtidig. Størstedelen af de patienter, 

der får NAION på begge øjne, 

vil ikke være ramt af sygdommen på 

begge øjne samtidig. Studier viser, at 

risikoen for at udvikle NAION på begge 

øjne er 12% inden for de første 2 år 

og 19% inden for 5 år (1). 

De klassiske symptomer på 

NAION er monoculært sløret centralsyn 

samt tab af dele af synsfeltet. 

Symptomerne kan optræde samtidig, 

og i nogle tilfælde vil NAION resultere 

i, at patienten mister synet helt. 

For de fleste er der ingen forbigående 

synssløring forud for det egentlige 

synstab, men nogle patienter klager 

over lysglimt, skygge eller slør i 

dele af synsfeltet i tiden frem mod det 

egentlige synstab. Der kan i denne 

periode desuden opstå en følelse af 

ubehag bag eller rundt om øjet. Størstedelen 

oplever dog ingen smerte i 

forbindelse med synstabet, og regulær 

smerte ved øjendrejning ses næsten 

aldrig. 

Synet ved NAION kan variere fra

6/6 til lyssans, men undersøgelser 

viser gennemsnitligt, at 42% ser omkring 

6/18, og 44% ser ringere end 

6/60 på det afficerede øje (1). De fleste 

patienter med NAION har endvidere 

nedsat farvesyn, og her vil man 

typisk se, at farvesynets kvalitet falder 

i takt med visus. Det modsatte 

ses hos patienter med optikus neuritis, 

hvor farvesynet kan være væsentligt 

nedsat, til trods for relativ god 

visus (1). 

Synsfeltsdefekter ses i næsten alle 

tilfælde hos patienter med NAION, 

men kan naturligvis være svære at 

udmåle i de lettere tilfælde. Den mest 

almindelige er den såkaldte altitudinale 

defekt, som indebærer tab af 

synsfelt i enten hele nedre eller øvre 

synsfelt. Andre synsfeltsdefekter, som 

forekommer ved NAION, er central 

scotom, kvadratisk defekt, indskrænkning 

af synsfeltet eller en kombination 

af disse. 

Ved NAION påvirkes pupilsammentrækningen, 

således at man vil se 

en relativ afferent pupil på det afficerede 

øje, og jo dårligere visus er, jo værre 

vil pupildefekten fremtræde. 

Oftalmologisk vil papillen fremstå 

med sløret afgrænsning af papilkanten, 

og man vil typisk se splintblødninger 

omkring denne. Efter den akutte 

periode vil papillen ses blegere end 

normalt, ligesom retinas arterier vil 

fremstå tyndere end sædvanligt. 

Visus og synsfelt forværres i de 

første uger, men stabiliseres i langt de 

fleste tilfælde ca. 10 dage efter udbruddet. 

Når sygdommen er gået i sig 

selv, oplever omkring 40%, at centralsynet 

forbedres, mens tab af synsfelt 

forbliver uforandret. 

Der findes ingen sikker medicinsk 

behandling af NAION, men for at forebygge 

udvikling af NAION på sidst seende 

øje, udredes patientens generelle 

sundhedstilstand. For højt blodtryk 

skal behandles, og er patienten ryger, 

bør total rygestop tilrådes, da rygning 

direkte påvirker kredsløbet og derved 

øger risikoen for tilbagefald. 

arteritisk aiOn 

Arteritis temporalis eller »kæmpecelle 

karbetændelse« som lidelsen også 

Billedet illustrerer arteria temporalis udspring 

fra den store halspulsåre arteria carotis externa 

og dens forgrening til pande og tinding. Det 

øverste billede vises hvorledes arteria temporalis 

ses under naturlige forehold. De tidligste 

symptomer på arteritis temporalis er sædvanligvis 

halvsidig tindingehovedpine. Årsagen til 

»hovedpinen« skyldes ømhed i arteria temporalis 

pga. betændelse i dens karvæg. Har man 

mistanke om at patienten har arteritis temporalis, 

kan man forsigtigt forsøge at trykke på 

blodkarret, der sidder i tindingen. Hvis patienten 

oplever forværret ømhed, kan det være et 

symptom på arteritis temporalis. At stille den 

endelige diagnose kræver flere forskellige medicinske 

undersøgelser. Den mest anvendte 

metode foregår ved at lægen tager en biopsi 

af arteria temporalis. 

Forskning 

viser, at 25 

50% mister synet på 

begge øjne inden for 

få dage, hvis der 

ikke iværksættes 

intensiv steroidbehandling 

omgående. 

benævnes, kan som tidligere nævnt 

medføre blindhed pga. iskæmi eller 

centralarterie occlusion i synsnerven. 

Selve sygdommen arteritis tempo- 

>> 

ralis rammer ca. 1% af befolkningen 

over 70 år, og kvinder rammes dobbelt 

så hyppigt som mænd. Hyppigheden 

forøges med alderen, således 

at frekvensen blandt 60-årige er 2,5 

ud af 100.000 personer og 44,5 ud af 

100.000 for 90-årige. Årsagen til lidelsen 

er ukendt, men det er sandsynligt, 

at sygdommen kan udløses af ydre 

påvirkninger, som normalt afværges af 

kroppens immunforsvar. Et forkert forløb 

af en afværgereaktion f.eks. mod 

en virusinfektion kan altså sandsynligvis 

være udløsende. Konsekvensen er, 

at der opstår en betændelsesreaktion 

i karvæggen på kroppens små og mellemstore 

arterier. 

Hvis man foretager en biopsi af 

et sådant blodkar, som i øvrigt er den 

primære metode til diagnosticering 

af sygdommen, vil man mikroskopisk 

kunne se forstørrede celler i karvæggen, 

deraf navnet »kæmpecelle karbetændelse«. 

Arterierne vil som følge heraf blive 

fortykkede og derved mindre elastiske, 

hvilket bevirker at arterien forsnævres. 

Dette resulterer i, at blodgennemstrømningen 

formindskes og 

i værste fald lukkes helt pga. blodprop. 

De organer, der nu får for lidt 

ilt pga. blodmangel, vil ikke længere 

fungere optimalt, hvorved patientens 

almentilstand vil forringes markant. 

Ca. 75% af de patienter, der får arteritis 

temporalis, rammes af arteritisk 

AION. 

Hvis man spørger en patient med 

arteritis temporalis, hvordan de har 

haft det forud for sygdommen, beretter 

mange, at de i en længere periode 

har lidt af træthed, lavt energiniveau, 

vægttab samt muskelsmerter i arme, 

ben og ryg. Da det ofte drejer sig om 

ældre mennesker, bagatelliseres disse 

symptomer ofte som tegn på almindelig 

alderdomssvækkelse, hvorfor de 

undlader at kontakte deres læge. Ofte 

reagerer patienten først i den akutte 

fase af sygdommen, hvor symptomerne 

oftest er hovedpine og sløret syn 

på det ene øje. Her vil det være naturligt, 

at patienten tager kontakt til en 

læge, men da synet også påvirkes, vil 

nogle patienter sandsynligvis i første 

omgang henvende sig til deres opti- 

33

34 FagLIgt 

ker i den tro, at det nedsatte syn kan 

afhjælpes ved en justering af brillestyrken. 

Arteritisk AION giver hyppigst 

monoculært synstab, og typisk er 

synet dårligere end hos patienter 

med NAION. Personer, der lider af 

arteritisk AION, ser ofte 6/60 eller 

ringere på det afficerede øje, og 

nogle kan kun se håndbevægelser. 

Synsforværringen skyldes ikke alene 

iskæmi i synsnerven, men også 

iskæmi af retina og choriodea (1). 

Synsfeltsdefekterne vil endvidere 

fremstå mere udtalt end ved NAION, 

men være af samme type, dvs. indskrænkning 

af synsfeltet, kvadrantdefekt 

eller tab af enten øvre eller 

nedre synsfelt. 

Når synet på et øje er nedsat og 

ikke kan forbedres med korrektion, 

skal patienten naturligvis henvises 

til øjenlæge. Har man mistanke om, 

at synsnedsættelsen skyldes arteritis 

temporalis, skal patienten altid 

henvises akut til enten læge eller 

øjenlæge. 

Forskning viser, at 25-50% mister 

synet på begge øjne inden for 

få dage, hvis der ikke iværksættes 

intensiv steroidbehandling omgående 

(1). 

Som optometrist skal man derfor 

være opmærksom på følgende 

symptomer: 

• Høj alder. 

• Hel eller halvsidig hovedpine, ørepine, 

tyggebesvær, muskelsmerte, 

træthed og vægttab. 

• Varierende monoculært synstab 

og synsfeltdefekt eller diplopi 

(øjenmuskelparese). 

• Nystagmus, pupilforstyrrelser og 

hemianopsi (sjælden forekomst). 

Arteritis temporalis er en lumsk sygdom, 

der selv for rutinerede læger 

kan være vanskelig at diagnosticere. 

Dette skyldes bl.a., at de symptomer, 

der ofte optræder i forbindelse 

med arteritis temporalis, umiddelbar 

kan forveksles med symptomer 

på andre lidelser. Et godt eksempel 

på dette ses i artiklens indledende 

case, hvor patientens tindingehovedpine 

var blevet fejltolket som 

pandehulebetændelse. 

Den aktuelle case slutter i øvrigt 

således: Patienten så på undersøgelsesdagen 

6/15 for højre øje og 

har man 

mistanke 

om, at synsnedsættelsen 

skyldes arteritis 

temporalis, skal 

patienten altid 

henvises akut til 

enten læge eller 

øjenlæge. 

Billedet illustrerer et tværsnit af den forreste 

del af nervus opticus. For både arteritisk AION 

og NAION gælder det, at det er den forreste 

del af synsnerven, der skades pga. dårlig 

blodtilførsel fra synsnervens arterier. Bemærk 

at den forreste del af synsnerven modtager 

blod fra grenene af både arteria centralis retina 

og arteria posterior ciliaris. ved arteritis 

temporalis er både arteria centralis retina, 

arteria oftalmica og arteria ciliare posterior påvirket 

af betændelse i karvæggen. Følgende 

numre viser de latinske navne på synsnervens 

blodkar. 1. vene centralis retina, 2. arteria 

centralis retina, 3. arteria ciliare posterior, 

4: kort ciliare arteria, 5: Zinn Haller arteria, 6: 

uvea, 7: plexus. 

2/60 for venstre øje. Det, der vakte 

min mistanke om arteritis temporalis, 

var netop, at synsforringelsen på 

venstre øje var i samme side som 

patientens tindingehovedpine. Da 

jeg forsigtigt trykkede på den store 

blodåre i hendes tinding, forøgedes 

hendes tindingeømhed. 

Da hun samme dag skulle op til 

sin læge pga. sin vedvarende pandehulebetændelse, 

fik hun en lægehenvisning 

med, hvor jeg blot skrev 

»arteritis temporalis?«. Lægen henviste 

hende med det samme til sygehuset, 

hvor hun blev akut indlagt. 

Lægerne stillede diagnosen arteritis 

temporalis, og hun blev straks behandlet 

med steroidtabletter. Ved 

efterkontrol hos mig en måned efter 

var hendes syn nu 6/12 for begge 

øjne. Kun 15% af patienter med arteritis 

temporalis får forbedring af 

synet på det afficerede øje. I denne 

case blev hendes syn forbedret fra 

2/60 til 6/12, og sygdommen blev 

behandlet. 

Afslutningsvis skal det nævnes, 

at arteritis temporalis blot er én 

diagnose ud af mange, hvor synet 

kan skades, hvis sygdommen opdages 

for sent. Dette stiller derfor 

store krav til optometristens kliniske 

færdigheder, hvor ofte små detaljer 

i anamnesen kan have afgørende 

betydning for patientens fremtidige 

øjensundhed. Vær derfor altid knivskarp, 

når du går i klinikken. Det er 

et spændende fag, vi har, men hvor 

uopmærksomhed kan få alvorlige 

konsekvenser for patienten. 

kilde: 

1. Walsh & Hoyt´s. Clinical Neuro-Ophalmology. 

Neil R. Miller, Nancy J. Newman. 

The Essentials. 5th Edition 1999. 

2: Neurooftalmologi ISPB: 91-44-00080-4, 

1096. Hans Bynke.

AIR OPTIX ® er bedst til at 

modvirke belægninger. 

Det har vi belæg for. 

AIR OPTIX®-månedslinser er 

udviklet til at give suveræn 

komfort fra morgen til aften. 

Hele måneden. Linserne 

er baseret på vores unikke 

TriComfort-teknologi. Det 

betyder, at de bevarer fugtigheden, 

har høj iltgennemtrængelighed og modvirker 

belægninger. 1-3 

Bevarer fugtigheden 

Modvirker belægninger 

Iltgennemtrængelige 

Den plasmabehandlede overflade er særdeles glat og 

forhindrer lipider fra f.eks. sminke, creme og tårefilm i 

at sætte sig fast på linserne. Faktum er, at AIR OPTIX®månedslinser 

har større modstandsdygtighed mod 

belægninger end nogen anden kontaktlinse på 

markedet † . Desuden giver overfladebehandlingen en 

lavere fugtningsvinkel, hvilket er med til at sikre bedre 

genfugtning og komfort. 

Hver gang en af dine kunder sætter et par AIR OPTIX®månedslinser 

i, kan du være helt sikker på, at TriComfort 

-teknologien holder øjnene sunde hele dagen - uanset 

synsfejl og livsstil. AIR OPTIX®-månedslinser kan anvendes 

til døgnbrug eller dagbrug og fås til korrektion af 

myopi, hyperopi og astigmatisme og desuden også til 

presbyopi takket være AIR OPTIX® AQUA Multifocal, 

det sidste nye medlem i AIR OPTIX®-serien. 

2-ugerslinser 

3,8 

Ved brug af linserne i henhold til producentens anvisninger. AOSEPT® PLUS anvendt til rensning 

og desinfektion. De angivne værdier er medianværdier. 

AIR OPTIX® – fås til myopi, hyperopi, astigmatisme og presbyopi. 

Referencer: 

1. Nash W, Gabriel M, Mowrey-McKee M. A comparison of various silicone hydrogel lenses; lipid and protein deposition as a result of daily wear. Optom Vis Sci. 2010;87: E-abstract 105110. 

2. In vitro measurement of contact angles on unworn lenses; significance demonstrated at the 0.05 level; Alcon data on file, 2009. 

3. In vitro measurements compared to high water content (>50%) hydrogel lenses; significance demonstrated at the 0.05 level; Alcon data on file, 2008. 

4. Nash W, Gabriel M,Mowrey-McKee M. A comparison of various silicone hydrogel lenses; lipid and protein deposition as a result of daily wear. Optom Vis Sci. 2010;87:E-abstract 105110. 

† Compared to Biofinity,® PureVision,® ACUVUE® OASYS,® ACUVUE® ADVANCE® and Avaira® contact lenses. 

†† Alle forskelle mellem AIR OPTIX® NIGHT & DAY AQUA-kontaktlinser og andre fabrikater er statistisk sikre. p

36 nyt Fra ForenIngen 

Markedet ligger klar til Feinschmecker 

aF BJarne hansen 

F 

einschmecker, der er et nyt 

navn i brillebranchen, er 

skabt for at få et netværk af eksklusive 

butikker, der henvender sig til 

den kræsne kunde, som ønsker det 

unikke. Ambitionen for initiativtagerne 

er, at navnet skal opleves som et 

kvalitetsstempel i optikerbranchen 

på samme måde, som Michelin er 

det i restaurationsbranchen. Kvaliteten 

skal være i top fra telefonmodtagelse 

til aftercare. 

Feinschmecker går 

ikke efter volumen, 

men efter de kunder, 

der vil skille sig ud 

fra mængden og 

være unikke. 

Feinschmecker er en del af Alliance 

Optics, der er en indkøbsforening, 

som tilbyder rabataftaler og 

forskellige former for support til at 

drive optikerbutikker. Alliance Optics 

og Feinschmecker ejes og ledes af 

direktørerne Jarl Riise og Klaus Kjær, 

som har en baggrund fra henholdsvis 

Nyt Syn og Optikkjær i Kolding. 

Medlemmerne kan få hjælp til 

alt fra butiksindretning til butikskoncepter 

og medarbejderudvikling. 

Der er udarbejdet et menukort, hvor 

de forskellige serviceydelser og priser 

er angivet, så det er let at gå til. 

Der er de samme tilbud både til Alliance 

Optics medlemmer og Feinschmecker. 

»Vi tilbyder også hjælp med markedsføring, 

men vi vil aldrig udvikle 

et gult prisskilt, det har vi kolleger, 

der er meget bedre til end os«, siger 

Jarl Riise. 

»Vi lever i en ny tid. Krisen holder 

ikke op, og vi er nødt til at tilpasse 

os den nye virkelighed. Der kommer

Poul Stig Briller, Hellerup 

hele tiden nye efterdønninger, men 

der er stadig kunder, der har penge 

og vil betale for oplevelser,« siger 

Klaus Kjær. 

Det er baggrunden for at Jarl og 

Klaus har skabt en modreaktion til 

den trend i branchen, som går i retning 

af ensartethed, lave priser og 

store rabatter. 

»Feinschmecker går ikke efter 

volumen, men efter de kunder, 

der vil skille sig ud fra mængden og 

være unikke. Der vil aldrig komme 

en butik, der hedder Feinschmecker, 

det bliver synliggørelse ved et 

skilt ved indgangsdøren, der vil 

signalere, at det er en butik, der lever 

op til høje standarter. Det skal 

samtidigt være attraktivt og opleves 

som et kvalitetsstempel at være leverandør 

til Feinschmecker« fortæller 

Klaus Kjær. 

For at blive Feinschmecker skal 

butikken leve op til mindst 80% af 

cirka 90 målepunkter på et »ballance 

scorecard«, der skal ses som 

et arbejdsværktøj til at sikre et højt 

kvalitetsniveau. Jarl Riise og Klaus 

Vi tilbyder 

også hjælp 

med markedsføring, 

men vi vil aldrig 

udvikle et gult 

prisskilt, det har vi 

kolleger, der er meget 

bedre til end os. 

Kjær har hentet inspiration fra hotelbranchen, 

hvor et lignende system 

har været brugt i mange 

år. For at få fuld score som Feinschmecker, 

skal det være den helt 

ideelle optikbutik med høj faglig 

standart, styr på medarbejderudvikling, 

et godt sortiment. Der er 

også krav til, hvor stor en del af 

de solgte glas, der skal være topprodukter. 

For at sikre, at kvaliteten 

holder, skal butikkens scorekort 

kontrolleres en gang om året, 

og det gøres ved, at »Mr. Shopper« 

foretager prøvekøb hvert år. 

En Alliance Optics butik kan blive 

en Feinschmecker, hvis de ønsker 

det, og hvis de lever op til de kvalitetskrav, 

der stilles. 

Jarl riise og Klaus Kjær 

»En Alliance Optics butik kan i 

princippet leve op til kravene, uden at 

indehaveren ønsker at fremstå som 

Feinschmecker. Det kan være en butik 

med selvtillid, der siger, at de kan 

det hele selv, og ikke behøver hjælp 

og klassificering for at dokumentere, 

at de er unikke. Det ved kunderne 

godt i lokalområdet,« siger Jarl Riise. 

Der er på nuværende tidspunkt 40 

Alliance Optics og 3 Feinschmeckere, 

og ved årets udgang forventes 

der at være 5 Feinschmeckere. Ifølge 

Klaus Kjær er der plads til 15 – 20 

Feinschmeckere i Danmark. 

Fælles for ideen bag Alliance 

Optics og Feinschmecker er, at butikkernes 

indretning skal tage udgangspunkt 

i de værdier, ejerne 

gerne vil udstråle, og hvilket kundesegment 

butikken skal henvende sig 

til. Grundholdningen er, at alle butikkerne 

skal være forskellige. 

37

38 

FagLIgt 

hvad skal 

aF per MiChael larsen, FOrManD FOr DanMarks OpTikerFOreninG 

EFTERUDDANNELSESPOiNT 

bruges til? 

H 

vad skal efteruddannelsespoint 

egentligt bruges til, hører man 

ofte nogen spørge. 

Flere andre lande med autorisation 

af sundhedsfag har krav om obligatorisk 

efteruddannelse, og man kan miste retten 

til at praktisere, hvis man ikke opnår 

de obligatoriske points. Herhjemme har 

man endnu ikke tradition for obligatorisk 

efteruddannelse inden for sundhedsfagene, 

men for at sikre, at kravene i autorisationsloven 

bliver overholdt, vedtog Optikerfagets 

Fællesudvalg i 2000 en norm, 

ifølge hvilken optikeren løbende skal erhverve 

minimum 20 uddannelsespoint 

over en treårig periode. 

Da Optikerfagets Fællesudvalg blev 

nedlagt, overtog Optikbranchens efteruddannelsessekretariatadministrationen 

af uddannelsespoint. Optjeningsperioden 

følger kalenderåret og er for den 

seneste periode 1. januar 2009 til 31. 

december 2011. Dette betyder, at point 

optjent i 2009 udgår pr. 1. januar 2013, 

mens optjente point i 2012 træder i stedet. 

Obligatorisk optjening af uddannelsespoints 

er imidlertid ikke et ukendt 

fænomen i Danmark. For statsautoriserede 

revisorer er der f.eks. et lovkrav om 

120 timers undervisning over en treårig 

periode, hvilket er betydeligt mere end 

de 20 timers undervisning over samme 

periode, som optikerfaget er enig om. 

Der er dog ingen tvivl om, at man i den 

nærmeste fremtid vil se lignende krav 

fra lovgiverside inden for sundhedsfagene. 

Formålet med en autorisation af 

sundhedspersoner er netop, at sikre patienten 

en optimal og tidssvarende behandling, 

og det opnås kun ved efteruddannelse. 

Derfor er det vigtigt, at der bliver skabt 

en kultur i optikerbranchen for at deltage 

i efteruddannelse og opnå de kompetenceforbedringer, 

der skal til for at kunne 

følge med i fagets udvikling. Dette skal 

selvfølgelig også anerkendes af virksomhederne, 

som dermed er med til at sikre 

en ordentlig kvalitet i faget. 

hvor kan jeg se mine uddannelsespoint? 

F 

agets nye database til registrering 

af uddannelsespoints giver 

dig mulighed for selv at gå ind og se, hvor 

mange uddannelsespoints du har optjent 

de sidste 3 år. 

Du er selv ansvarlig for, at 

dine stamdata er korrekte 

Alle optikere er registreret i databasen – 

det gælder dog ikke for professionsbachelorer, 

som først skal tilmeldes systemet. 

Som registreret bruger af systemet 

kan du gå ind på »din« side og kontrollere, 

om dine stamdata er korrekte og foretage 

eventuelle korrektioner. Du er selv ansvarlig 

for, at oplysningerne er up to date. Det 

er meget vigtigt, at du vedligeholder dine 

stamdata, specielt e-mail adressen, da 

det er den, systemet bruger for at kunne 

sende beskeder. 

hvordan logger du ind på systemet? 

Gå ind på www.uol.dk eller www.optikerforeningen.dk/efteruddannelse. 

Klik 

på linket >log på OBES

efteruddannelsesstatistik 

Store forskelle i opnåede kursuspoints giver anledning til at sætte fokus på efteruddannelse. 

I 

følge fagets norm for efteruddannelse, 

skal optikeren som minimum 

optjene 20 uddannelsespoints over 

en treårig periode. Dette tal er noget lavere, 

end hvad der kræves i de lande, vi sædvanligvis 

sammenligner os med. ECOO’s 

(Det Europæiske Optiker råd) vejledning 

foreskriver f.eks. 1 point pr. måned eller 36 

point over en treårig periode. 

Der er over de seneste 11 år uddelt 

ca. 100.000 point, og med ca. 2.500 optikere 

registreret i databasen giver det i 

gennemsnit 40 point pr. optiker over 11 

år! Det er langt fra målet med 20 point 

over en treårig periode. 

Tabel 1 viser, at 29,1% eller 788 optikere, 

hvilket er et meget stort antal, 

ikke har deltaget i pointgivende aktivi- 

Tabel 1 

teter. Der foregår selvfølgelig andre former 

for efteruddannelse, så tallet viser 

alene, at 29,1% ikke har deltaget i godkendte 

kurser. Det skal også bemærkes, 

at kontaktlinsekurser ikke betragtes som 

efteruddannelse, men som en egentlig 

uddannelse med mulighed for at opnå 

autorisation som kontaktlinseoptiker. 

Samme tabel viser også antallet af 

optikere med aktive point, dvs. point der 

er optjent i løbet af de sidste 3 år. Her viser 

statistikken, at under halvdelen af 

samtlige optikere har deltaget i pointgivende 

aktiviteter i de seneste 3 år. 

Tabel 2 viser, at kun 4,1 % af samtlige 

optikere opfylder fagets norm for efteruddannelse, 

og at 112 optikere har flere end 

20 aktive point. 

Aldersfordelingen viser, at det er de 

alder 

Optikere 

registreret 

Optikere uden point Optikere med aktive point 

Antal Antal % Antal % 

under 30 313 205 65,5% 103 32,9% 

30-39 878 242 27,6% 362 41,2% 

40-49 874 190 21,7% 323 37,0% 

50-59 451 103 22,8% 186 41,2% 

60-64 196 48 24,5% 82 41,8% 

Alle 2712 788 29,1% 1056 38,9% 

ældre optikere, der er mest optaget af 

efteruddannelse. I aldersgruppen 50-59 

er der næsten dobbelt så mange, der har 

opnået 20 points end i gruppen mellem 

30-39. I forhold til antallet af registrerede 

optikere er forskellen endnu større. 

Der har i de seneste 3 år i gennemsnit 

været afholdt 45 kurser om året. Samtidig 

var der sidste år både optikertræf i Horsens 

og kontaktlinsekonference i København, 

så det er ikke udbuddet af kurser, 

der er årsagen til den manglende deltagelse 

i efteruddannelse. 

Alle optikere og optometrister opfordres 

derfor til at sætte mere fokus på efteruddannelse, 

og vi ser frem til at se jer 

på fagets fremtidige aftenkurserr, konferencer 

og dagskurser. 

Tabel 2 

>> 

alder 

Optikere med 20 aktive point 

eller mere 

Antal % 

under 30 4 1,3% 

30-39 22 2,5% 

40-49 37 4,2% 

50-59 38 8,4% 

60-64 11 5,6% 

Alle 112 4,1% 

Foto: Jacob Munk 

39

40 FagLIgt 

Fond med langt navn 

GiVER STøTTE TiL 

optikernes og optometristernes 

videreuddannelse 

Optikernes Kompetenceudviklingsfond er nu klar med sin positivliste, så alle optikere og optometrister 

kan se de efteruddannelser og kurser, der kan søges tilskud til. – Husk at du har ret til en uges frihed 

med løn til efteruddannelse. 

aF DOrThe kallehauGe, serViCeFOrBunDeT – urMaGerne OG OpTikerne 

3 

4 bogstaver skal der til for at skrive 

Optikernes Kompetenceudviklingsfond. 

Og der skal mange flere ord til at 

fortælle, hvad du som optiker og optometrist 

kan få økonomisk støtte til fra fonden. 

De ord finder du her. Men du skal først 

vide, at pengene i Optikernes Kompetenceudviklingsfond 

kommer fra arbejdsgivernes 

indbetaling af 992 kroner om året 

(2012) per medarbejder, der er omfattet af 

overenskomsten, som er indgået mellem 

Urmagerne og Optikerne/Serviceforbundet 

og Dansk Erhverv Arbejdsgiver. 

Faglige kvalifikationer 

Pengene er indbetalt for at fremme virksomhedernes 

samlede kompetencer og 

pOsiTiVlisTen 1. Juni 2012 

Disse kurser og konferencer er på positivlisten 

konferencer: 

Dansk Optometri- og 

Kontaktlinse konference 

www.optometri konference.dk 

American Academy of Optometry 

www.aaopt.org 

The European Academy of 

Optometry and Optics 

www.eaoo.info 

British Contact Lens Association 

www.bcla.org.uk 

medarbejdernes faglige kvalifikationer 

samt medvirke til medarbejdernes fortsatte 

personlige udvikling. Men der er 

meget mere, som du kan læse i en boks 

her på siden. Kig efter »Fondens formål«. 

Ved forhandlingerne om ny overenskomst 

i foråret 2012 blev Urmagerne og 

Optikerne enige med arbejdsgiverne om, 

at bestyrelsen for fonden skulle komme 

med en positivliste, så du og dine kolleger 

kan se, hvilke kurser der kan søges 

økonomisk støtte til. 

en uges frihed om året 

»Optikere og optometrister har ret til en 

uges frihed med løn per kalenderår. Og 

den frihed kan de bruge til at deltage i efteruddannelse 

og videreuddannelse, som 

Tid & sted næste gang Forventet pris 

10. og 11. november 2012 

København 

24.-27. oktober 2012 

Phoenix, USA 

19.-21. april 2013 

Malaga, Spanien 

6.-9. juni 2013 

Manchester, England 

Ca. 1.440 kr. (medlemmer) 

Ca. 2.200 kr.(ikke medlemmer). 


Ca. 4.000 kr. (ikke medlemmer). 


Ca. 2.500 kr. (ikke medlemmer). 


Ca. 4.700 kr. (ikke medlemmer) 

er godkendt af fonden og står på den såkaldte 

positivliste. Du skal huske at aftale 

friheden med din arbejdsgiver, inden du 

søger penge i fonden«, fortæller Anette 

Pedersen, der udover at være formand 

for Urmagerne og Optikerne, også er 

næstformand for Optikernes Kompetenceudviklingsfond. 

I fondens bestyrelse er 

der repræsentanter fra både fagforeningen 

og arbejdsgiverne. 

Du skal søge på et skema 

»Når aftalen om frihed med løn er på plads 

med arbejdsgiverne, så kan du søge fonden 

om tilskud til både kursusafgifter og 

transport til kursusstedet. Du skal udfylde 

og indsende et ansøgningsskema, som du 

finder på adressen www.okf.dk. Udbeta- 

Tilskud fra Optikernes 

kompetenceudviklingsfond 

1.440 kr. til deltagergebyret. 

Intet tilskud til rejse og ophold. 

2.200 kr. til deltagergebyret 

max. 5.000 kr. til rejse og ophold. 


max. 3.000 kr. til rejse og ophold. 


max. 3.000 kr. til rejse og ophold.

linger fra fonden skal der ikke betales skat af », 

fortæller Anette Pedersen, der samtidig understreger, 

at det desværre ikke er alle optikere, 

der kan få tilskud fra fonden. 

En forudsætning for at der gives tilskud, er, 

at du er ansat hos en arbejdsgiver, der også 

indbetaler til fonden. Men er din arbejdsgiver 

ikke medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, 

er der mulighed for at aftale, at arbejdspladsen 

er omfattet af fonden, blot arbejdsgiveren 

som nævnt også indbetaler hertil. 

Derfor gives der heller ikke tilskud til professionsbachelorstuderende 

i optometri, men 

de fleste af konferencerne lader de studerende 

deltage til en fordelagtig pris. 

En anden og ganske praktisk oplysning 

er, at fonden ikke kan udbetale mere i tilskud, 

end hvad der er af penge i fonden. Kort sagt: 

Er kassen tom, må du vente. Også selv om din 

ansøgning er berettiget efter positivlisten. 

FOnDens FOrMål 

Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet/ 

Urmagerne og Optikerne har etableret en uddannelses-, 

kompetence- og samarbejdsfond for optikere 

og optometrister. 

Fondens formål er: 

• at fremme virksomhedernes samlede kompetencer 

og medarbejdernes faglige kvalifikationer 

samt medvirke til medarbejdernes fortsatte 

personlige udvikling 

• at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu 

ikke eksisterer i det traditionelle uddannelsessystem 

• at udvikle efter- og videreuddannelse i optometri 

for fagets udøvere 

• at give tilskud til kursusafgift og løn i forbindelse 

med ovennævnte kurser samt fagligt beslægtede 

kurser 

• at afholde faglige konferencer inden for optometri 

• at afholde seminarer og foredrag med fokus på 

optikerfaget 

• at finansiere vederlag til tillidsrepræsentanter. 

Bidraget er pr. 1. marts 2012 på 992 kroner per år 

per medarbejder, der er omfattet af overenskomsten. 

Fonden har til huse hos Urmagerne og Optikerne, 

Upsalagade 20, 2100 København ø. Telefon 

35 47 34 00. E-mail: okf@forbundet.dk 

IF 9230 

DANISH DESIGN 

52 

years 

WWW.INFACE.COM

42 reportage 

Brug af toriske kontaktlinser 

i virkelighedens verden 

Ved at inddrage hverdagssituationer i undersøgelsen er det muligt at opnå 

en mere vellykket ordination af toriske bløde linser. Kurt Moody og Ella Ewens 

gennemgår ordination af toriske bløde linser og diskuterer den praktiske 

bedømmelse af disse linser med tre britiske praktiserende optometrister. 

aF kurT MOODy OG ella ewens 

C 

a. en tredjedel af alle kontaktlinsebrugere 

har behov for astigmatisk 

korrektion, viser en nylig gennemgang 

af 11.624 brillerecepter. 1 Young og 

hans medarbejdere konstaterede, at 47 

% af alle patienter har klinisk væsentlig 

astigmatisme (≥ 0,75 D) på mindst ét øje. 

For nærsynede er andelen endnu højere, 

nemlig 55 % på mindst ét øje. Andelen af 

personer med større astigmatisme (≥ 1,00 

D) er lavere, men stadig væsentlig med 

en prævalens på 31,8 % på mindst ét øje 

og 15 % på begge øjne. 

Mens tendensen med hensyn til ordination 

af bløde toriske linser ser ud til 

at følge prævalensen, tyder branchedata 

på, at kun én ud af fem ordinationer af 

bløde kontaktlinser i Storbritannien (20 

%) i 2011 var toriske linser. 2 På verdensplan 

er tendensen med hensyn til ordination 

højere, idet mere end 35 % af alle 

bløde linser ordineres som toriske linser. 3 

Det er muligt, at de praktiserende optometrister, 

der har besvaret undersøgelsen, 

er mere interesserede i kontaktlinser 

og mere tilbøjelige til at ordinere toriske 

linser. Tallet er dog stadig lavere end den 

potentielle andel, hvis alle astigmatikere 

blev fuldt korrigeret. Det kan tildels skyldes 

patienternes manglende viden om, 

at der findes kontaktlinser til korrektion af 

astigmatisme. Ian Cameron, der er prakti- 

serende optometrist i Edinburgh, udtrykker 

det således: »Astigmatikere får tit at 

vide, at de ikke kan bruge linser. Når jeg 

hører det, skyder min puls i vejret! Selvfølgelig 

kan de det, og arbejdet med ordinationen 

er stort set det samme som 

ved ordination til sfæriske patienter. Mine 

kunder bliver mærkbart lettede, når de 

hører, at de sagtens kan behandles. Så er 

jeg dagens mand i skysovs og har en loyal 

kunde i mange år fremover. Det er en 

win-win-situation!« 

Astigmatikere er overrepræsenterede 

blandt dem, der opgiver at bruge kontaktlinser4 

, hvilket tyder på, at utilfredsstillende 

syn som følge af ukorrigeret 

astigmatisme er en medvirkende faktor 

til opgivelse af kontaktlinser. 5-7 Antallet 

af patienter, der opgiver at anvende kontaktlinser, 

vækker bekymring blandt optometrister. 

Undersøgelser viser, at antallet 

af forhenværende kontaktlinsebrugere i 

Storbritannien i 2011 muligvis udgør hele 

2,4 millioner, hvilket er temmelig mange, 

når det sættes i forhold til det nuværende 

antal kontaktlinsebrugere på godt 3,6 

millioner. 8 

Keith Tempany, der er kontaktlinseoptiker 

i Broadstone, udtaler, at vellykket 

ordination af toriske linser er vigtig ikke 

blot for patientens tilfredshed, men også 

for butikken: »Hvis du har tilfredse astigmatiske 

patienter, er det med til at sikre 

en velfungerende butik! Toriske linser er 

blevet mærkbart bedre gennem de senere 

år. De udviser større reproducerbarhed 

end nogensinde, er tyndere og mere stabile 

og sikrer en bedre ilttilførsel til hornhinden.« 

Optometrist Preete Kumar fra Birmingham 

gjorde opmærksom på det 

store leveringsområde, nutidens brede 

udvalg af linsedesign, typer og materialer 

i bløde toriske linser. 

Alligevel er det ikke nemt at foretage 

vellykket ordination af astigmatikere. En 

nylig undersøgelse viser, at optometristens 

bedømmelse af stabiliteten af bløde 

toriske linser i undersøgelsesrummet 

ikke er særlig stærkt korrelateret til linsens 

stabilitet i patientens efterfølgende 

hverdag. 9 Det er parallelt til den iagttagelse, 

en anden gruppe forfattere har gjort 

ved patienter med presbyopi. Woods et 

al 10 har rapporteret, at patienternes foretrukne 

type afhænger af deres daglige 

gøremål som f.eks. brug af håndholdte 

mobile enheder, næropgaver i dårlig belysning 

og mørkekørsel. Deres konklusion 

lød, at »det næppe er tilrådeligt at forudsige 

succesen på basis af skarphedstest 

i undersøgelsesrummet alene«. Når man 

tænker nærmere efter, er det ikke spor 

overraskende. Undersøgelsesrummet – 

hvor den stillestående, kontrastrige synstavle 

bliver betragtet i det primære syns-

Figur 1: I virkelighedens verden kan ændringer i hovedets stilling medføre problemer for brugere af bløde toriske linser. 

felt – er en helt igennem kunstig situation. 

Uden for dette miljø udsættes patienterne 

for vekslende belysningsforhold, mange 

forskellige grader af kontrast og rumlige 

frekvenser samt – ikke mindst – en verden 

i bevægelse. 

Øjenbevægelser og ændringer af hovedets 

stilling for at vekselvirke med selvsamme 

verden medfører en række problemer 

for brugere af bløde toriske linser. 

Afhængigt af den konkrete linses design 

kan tyngdekraften sammen med øjets og 

øjenlågenes bevægelser medføre uforudsigelige 

akserotationdrejninger af linserne. 

Når en patient f.eks. holder hovedet 

på skrå, trækker tyngdekraften linsen i en 

anden retning, end når hovedet holdes 

oprejst (figur 1). 

Linser med ballast, der udelukkende 

benytter tyngdekraften til stabilisering, er 

tilbøjelige til at rotere, når hovedet lægges 

på skrå. Undersøgelser har vist, at 

alle linser roterer, når kropsholdningen 

ændres, eller hovedet lægges på skrå. 

Der er imidlertid stor forskel på akserotationens 

størrelse mellem linserne indbyrdes. 

Design med prismeballast kan rotere 

op til 30°, når hovedet drejes 90°, mens 

linser med flere stabilitetspunkter for at 

mindske tyngdekraftens virkning (accelerated 

stabilisation design, ASD), blot 

roterer 11°. 11 Stabiliteten af toriske linser 

afhænger desuden af synsretningen, hvor 

den gennemsnitlige retningsændring varierede 

fra 3° (ved ASD) til 9,5° (for visse 

linser med prismeballast). 12 Retningen af 

linsens akserotation afhænger af synsretningen, 

men den har ingen indflydelse på 

synsforringelsen. 

På samme måde kan større sideværts 

øjenbevægelser som f.eks. ved hurtige 

kig i bakspejlet og tilbage på vejbanen 

have dramatisk indflydelse på de kræfter, 

der påvirker linsen. Også her har ASD vist 

sig at give øget stabilitet sammenlignet 

med prismeballast ved store øjenbevægelser.12 

Ved test under udførelse af en 

række forskellige opgaver – restitutionstid 

under læsning, visuel søgning og øjenbevægelser 

– viste ASD sig at være det 

mest stabile design. 

utilsigtet akserotation af 

bløde toriske linser 

Problemet med forkert rotation af en blød 

torisk linse er, at den medfører en forbigående 

synsnedsættelse, der virker generende 

på brugeren. Under normale gøremål 

kan synsskarpheden svinge fra 6/5 

til 6/9 til 6/6, i takt med at en torisk linse 

roterer med synsretningen. 

»Skiftende syn kan godt være et problem,« 

fortæller Cameron. »De fleste 

patienter har skarpt syn noget af tiden, 

mens de bærer toriske linser. Problemet 

er, at det kan forsvinde, næste gang de 

blinker eller bevæger øjnene, således at 

synet skifter mellem at være sløret og 

skarpt.« Mange optometrister ville sikkert 

umiddelbart gætte på sport og andre meget 

aktive gøremål som dem, der medfører 

de største problemer for brugere af 

toriske linser. Skiftende synsskarphed 

medfører imidlertid flest problemer i forbindelse 

med arbejde. »Skærmarbejde 

og andre aktiviteter, hvor linser er tilbøjelig 

til at tørre ud, ændrer forudsætningerne 

for ordinationen og dermed patientens 

syn på en måde, der ikke kendes fra sfæriske 

linser,« fortæller Cameron. Tempany 

er enig: »Dagligdags gøremål som sport, 

skærmarbejde (især med detaljeret grafik 

og talopstillinger) samt kørsel i en bil med 

ventilationsanlægget kørende kan give 

problemer med synet.« »Sofasport og 

mere aktive udfoldelser som yoga og pilates 

kan også give problemer med synet, 

hvis man går med bløde toriske linser,« 

tilføjer Kumar. 

Hvordan slipper vi så bedre fra opgaven 

med at bedømme linsestabiliteten i 

undersøgelsesrummet, før vi udleverer 

prøvelinser? Én tilgang består i at få patienterne 

til at efterligne naturlige øjen- og 

hovedbevægelser frem for at kigge lige 

frem på synstavlen. Tempany forklarer 

sin fremgangsmåde, der indebærer, at 

patienten bliver udspurgt om sine aktiviteter 

og forsøger at tilnærme dem i un- 

>> 43

44 reportage 

dersøgelsesrummet. »Det kan være, jeg 

kontrollerer patienternes syn ved at bede 

dem om at kigge på en computerskærm 

eller læse sms’er og mails fra deres egen 

mobil. Tit sender jeg også patienterne 

ud på en spadseretur af ca. 15 minutters 

varighed, så de kan afprøve linserne i virkeligheden.« 

Før Kumar går i gang med de egentlige 

målinger, beder hun altid patienterne 

om at fortælle, hvordan de oplever deres 

syn. »Jeg beder dem om at bedømme 

deres syn på en skala fra 1 til 10. Det er 

vigtigt at få denne subjektive bedømmelse 

frem og spørge patienten, om bogstaverne 

på synstavlen bliver ved med at 

være stabile.« 

En anden lavpraktisk test består i at 

vise patienterne synstavlen drejet 90° 

og en smule ude af fokus. Næsten alle 

mennesker lægger uvilkårligt hovedet på 

skrå, hvis de skal læse noget, der er skrevet 

på siden. Test af skarpheden i dén 

stilling giver et godt fingerpeg om, hvor 

meget skarphed der går tabt, hvis linsen 

roterer under almindeligt forekommende 

aktiviteter som tv-kigning, golf eller mekanikerarbejde. 

Bløde toriske linser rote- 

rer ved den slags aktiviteter, men kunsten 

består for optometristen i at finde frem til 

linser, der roterer mindst muligt, og – lige 

så vigtigt – drejer hurtigt tilbage, så snart 

patienten igen ser lige ud. 

praktiske fremgangsmåder 

En gruppe forskere fra University of 

Manchester har udviklet en ny tavle til 

bedømmelse af nærområdet hos brugere 

af bløde toriske kontaktlinser. Deres 

såkaldte Visual Acuity Near Toric-tavle 

(VANT-tavle) er beregnet som et praktisk 

redskab til test af det dynamiske syn i 

undersøgelsesrummet. Det består af en 

central, farvekodet logMAR-synstavle 

og otte perifere bogstaver på en hvid 

baggrund med dimensionerne 60×40 

cm (Figur 2). Skift fra den centrale log- 

MAR-synstavle til de vandret og diagonalt 

placerede bogstaver medfører øjenbevægelser 

på ca. 40°, mens de lodret 

placerede bogstaver medfører øjenbevægelser 

på ca. 25°. Under testene med 

denne synstavle blev det konstateret, at 

vandrette og lodrette øjenbevægelser 

medfører mindre linseforskydning end 

hidtil antaget. Det kan forklare, hvorfor 

Figur 2. visual Acuity Near 

Toric-tavle (vANT-tavle) til 

test af dynamisk syn hos 

brugere af bløde toriske 

kontaktlinser. 

de traditionelle instruktioner »kig op, kig 

ned, kig til venstre, kig til højre« ikke altid 

er i stand til at forudsige succesen 

med bløde toriske linser. Undersøgelsen 

viser, at de fire diagonale bevægelser 

(f.eks. opad til siden) medfører den største 

linsedrejning. Det svarer udmærket 

til tilbagemeldingerne fra vores patienter 

vedrørende vanskeligheden af denne 

type ændringer af synsretningen. 

I en undersøgelse, der kun så på diagonale 

øjenbevægelser, blev 35 forsøgspersoner 

(68 øjne) randomiseret til fire 

forskellige typer bløde toriske linser.9 

Efter en restitutionsperiode på fem minutter 

udførtes standardmæssige målinger 

af logMAR-skarphed på afstand med høj 

hen-holdsvis lav kontrast. Desuden udførtes 

standardmæssige bedømmelser 

på en femtrinsskala af linsens centrering, 

bevægelse og hornhindedækning. 

Patienterne fik besked på at kigge på et 

diagonalt mål i hjørnet af VANT-tavlen og 

derefter tilbage på synstavlen i midten og 

læse den fineste linje, de kunne se tydeligt. 

Forskerne registrerede rotation (vinklen 

mellem det lodrette mærke på linsen 

og hovedets sagittalplan) og stabilitet

(den maksimale forskydning af linsen i 

grader) samt skarphed på nært hold efter 

øjenbevægelser. Alle målinger blev foretaget 

på ét øje. 

Typiske brugere af bløde toriske linser 

oplevede efter diagonal øjenbevægelse en 

reduktion af synsskarpheden på én linje 

på synstavlen, mens nogle brugere oplevede 

reduktioner på helt op til otte linjer. 

Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng 

mellem mål for linsestabilitet 

og størrelsen af faldet i synsskarphed. 12,9 

Med denne metode udviste linser med 

større rotationsstabilitet 11 et mindre tab af 

skarphed. Faktisk var VANT-skarpheden 

bedre i linser med ASD i forhold til design 

med dobbelt prismeballast. 9 

en utraditionel fremgangsmåde 

VANT-undersøgelsen dokumenterede 

den anekdotiske viden, praktiserende 

optometrister længe har haft, nemlig at 

en gængs statisk måling af skarphed ikke 

fuldt ud kan simulere oplevelsen ved brug 

af bløde toriske linser i virkelighedens 

verden. De store øjenbevægelser, der 

indgik i denne undersøgelse, kan være 

nødvendige i daglige aktiviteter som bilkørsel, 

hvor bevægelser på op til 60° ikke 

er ualmindelige, eller ved betragtning af 

en stor skærm, hvor øjenbevægelser på 

ca. 40° er almindeligt forekommende. 13 I 

klinikken vil brug af en tavle til dynamisk 

bedømmelse af visuel skarphed som den 

i undersøgelsen sandsynligvis være et 

nyttigt hjælpemiddel til bedømmelse af 

bløde toriske linser. Hvis der er én vigtig 

lære, som den praktiserende optometrist 

kan drage af undersøgelsen af den ny 

tavle, så er det, at den inddrager simple 

diagonale bevægelser i bedømmelsen af 

linserotation og synsskarphed. 

konklusioner 

Fuld korrektion af astigmatikere med bløde 

toriske linser er fortsat et stort set uudnyttet 

markedssegment, hvor anbefalingen 

fra den praktiserende optometrist er 

en afgørende faktor. Mange astigmatikere 

kan tilpasses vellykket blot ved at følge 

en simpel fremgangsmåde (tabel 1). 

For virkelig at opnå succes med bløde 

toriske linser uden for undersøgelsesrummet 

skal optometristen bedømme linsens 

bevægelse under virkelighedsnære gøremål, 

hvor øjets og hovedets bevægelser 

medfører akserotation og ustabilitet. Linsens 

rotation skal bedømmes ved skæve 

betragtningsvinkler. Kumars konklusion 

lyder: »Det er vigtigt at kunne tilbyde 

astigmatiske patienter et syn, der er lige 

så godt som med briller, men med alle de 

ekstra fordele i form af f.eks. bærekomfort 

ved dagligdags aktiviteter. Det er med 

til at forebygge, at de opgiver, og i sidste 

ende øger det butikkens omsætning.« 

Tabel 1: Vigtigste tip til vellykket 

ordination af toriske bløde linser 

i virkelighedens verden 

• Anbefal toriske bløde linser til alle astigmatikere, så de kan få et lige 

så godt syn som med briller, uanset om de er nye eller erfarne brugere 

som aktuelt benytter sfæriske linser. 

• Spørg ind til patienternes livsstil og hobbyer, samt hvilke gøremål det 

er, der får linserne til at rotere eller blive ustabile. 

• Bedøm linsens funktion under tilnærmede virkelighedsnære gøremål, 

hvor øjets og hovedets bevægelser medfører drejning eller ustabilitet. 

• Bedøm linserotationen ved skæve betragtningsvinkler. 

• Læg objektive og subjektive bedømmelser af synet til grund. 

Ophavsret 

Denne artikel blev oprindelig bragt 

i Contact Lens Spectrum i februar 

2012 og er blevet redigeret med 

henblik på offentliggørelse i Optician. 

Der er tilføjet yderligere oplysninger 

i form af synspunkter fra 

praktiserende optikere i Storbritannien. 

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i 

Optician. Moody K & Ewens E. The real world 

of toric contact lens wear. Optician 2011; 

243 6354: 14-16 

Om forfatterne 

Kurt Moody er designchef i Research 

& Development for Vistakon, 

en forretningsenhed i Johnson 

& Johnson Vision Care Inc., medlem 

af hornhinde- og kontaktlinsegruppen 

under American Academy 

of Optometry samt medlem af 

British Contact Lens Association. 

Optometrist Ella Ewens er medical 

affairs manager for Johnson & 

Johnson Vision Care i Storbritannien 

og Irland 

1. Young G, Sulley A and Hunt C. Prevalence 

of astigmatism in relation to soft 

contact lens usage. Eye & Contact Lens, 

2011;37:20-25. 

2. GfK UK disposable fits audit, FY 2011. 

3. Morgan P. Trends in UK contact lens prescribing 

2011. Optician, 2011;242:6314 

14-15 

4. Young G, Veys J, Pritchard N et al. A multicentre 

study of lapsed contact lens wearers. 

Ophthal Physiol Opt, 2002; 22:516- 

527. 

5. Young G. Why one million contact lens 

wearers dropped out. Cont Lens & Anterior 

Eye, 2004; 27:83-85. 

6. Rumpakis J. New data on contact lens 

dropouts: an international perspective. Rev 

Optom, 2010: 147(1):37-42. 

7. Richdale K, Sinnott LT, Skadahl E et al. 

Frequency of and factors associated with 

contact lens dissatisfaction and discontinuation. 

Cornea, 2007 Feb;26(2):168-74. 

8. Incidence study UK, Albermarle Market Research, 

June 2011. 

9. Chamberlain P, Morgan PB, Moody KJ, 

Maldonado-Codina C. Fluctuation in visual 

acuity during soft toric contact lens wear. 

Optom Vis Sci. 2011; 88:E534-E538. 

10. Woods J, Woods CA, Fonn D. Early symptomatic 

presbyopes what correction 

modality works best? Eye Contact Lens. 

2009; 35:221-226. 

11. McIlraith R, Young G, Hunt C. Toric lens 

orientation and visual acuity in non-standard 

conditions. Cont Lens Anterior Eye. 

2010; 33:23-26. 

12. Zikos GA, Kang SS, Ciuffreda KJ, et al. 

Rotational stability of toric soft contact 

lenses during natural viewing conditions. 

Optom Vis Sci. 2007; 84:1039-1045. 

13. Kito T, Haraguchi M, Funatsu T, Sato M, 

Kondo M. Measurements of gaze movements 

while driving. Percept Mot Skills 

1989; 68:19-25. 

45

46 FagLIgt 

FitLight træning 

– en anderledes form for leg og træning 

aF lOuise wOllraTh hansen, synOGsanser, sønDerBOrG 

N 

u er det blevet sjovt at træne 

koordination, reaktion, 

koncentration og fokusering. 

Onsdag d. 13. juni, havde en 

lille flok forventningsfulde optikere, 

synstrænere, øjenlæger og andre 

interesserede, trodset fodboldfebe- 

ren for at køre til »Klinik Dine Øjne« i 

Risskov. Årsagen var, at håndboldspilleren 

og træneren, Erik Veje Rasmussen, 

var kommet til klinikken 

for at demonstrere verdensnyheden 

»Fitlight Træning«, der er en ny 

måde at træne motorik på. 

Erik Veje Rasmussen indledte 

med at fortælle om udviklingen af 

produktet – som han havde udviklet 

blandt andet sammen med Maria 

Beadle Rømer fra TrainYourEyes. 

Hos »Klinik Dine Øjne« satte Erik 

Veje de forskellige lyskilder frem, og 

vi fik gennemgået mange måder at 

bruge produktet på. Alle de tilstede

Louise wollrath 

Hansen træner 

både balance, 

perifert syn, øjenhånd 

koordination, 

fiksering og reaktionshastighed 

(og lidt kondition). 

Anne-Kathrine, Optiker Hans Laursen i Århus udfordrer blandt andet 

sin reaktionshastighed, kondition, overblik, øjen-hånd koordination 

og fiksering mens erik veje ser på med controlleren i hånden. 

værende fik muligheder for at prøve 

apparaterne i praksis. 

Systemet består ganske enkelt 

af en controller, hvor alle funktioner 

og programmer styres af optometristen 

eller træneren. Dertil kommer 

laserlamper, der kan monteres på 

et specielt stativ eller sættes fast på 

væggen/loftet/gulvet/klienten etc. 

Laserlamperne kan programmeres 

til at slukke enten ved præcis berøring 

eller ved at vifte foran lampen i 

en given afstand. Laserlysene kan 

indstilles til forskellige farver og kan 

programmeres til at slukke/tænde 

på et uendeligt antal måder. 

Vi fik alle sved på panden. Det 

er muligt både at lave individuel 

træning eller op til to mod to. Det 

at lege/træne to mod to, hvor man 

hver har 4 lamper er supersjovt. Når 

jeg slukker et af mine fire lys, aktiveres 

modstanderens lys, for at hun så 

skal slukke dem – den skal hun gøre 

hurtigt, så hun kan angribe mig ved 

at aktivere en af sine lys. Her brugte 

vi fødderne og skulle holde balancen 

og svinge benene hurtigere og 

hurtigere. Det fremkaldte både sved 

på panden og mange grin. Samtidig 

fik vi blandt andet trænet vores koordination, 

reaktion, koncentration 

og fokusering. Vi kunne vælge, hvor 

lang tid vores lille kamp skulle vare, 

og efterfølgende fik vi resultatet over 

hvem, der havde slukket hvor mange, 

så der er en god konkurrence 

effekt i træningen. Dette må være en 

drøm for de børn, der kommer i min 

klinik i Sønderborg, og jeg var selv 

helt fanget af det. 

Vi prøvede også at få en rød sok 

over venstre hånd og en blå på højre. 

Alle 8 lamper sad nu på væggen 

ved hjælp af magneter. De røde lys 

skulle slukkes med den røde hånd 

og de blå med den blå hånd. Lamperne 

skiftede så farve tilfældigt og 

med forskellig hastighed. Det smarte 

er også, at lamperne kan sidde 

fast med enten magnet eller velcrobånd. 

Så de kan flyttes og variere fra 

gang til gang. 

Jeg sad med ømme muskler, og 

et hoved, der bare fandt på endnu 

flere sjove måder, som lamperne 

kunne bruges på. Man kan købe 

bånd som lamperne kan monteres 

på, og derved kan man have dem 

på mave eller ryg. Så kan man øve 

karatespark, fægtning eller blot helt 

almindelig fangeleg, hvor man først 

er fanget når lyset er slukket. 

Lamperne kan tåle at blive stampet 

på, spildt vand på, tabt på gulvet, 

hvilket er nødvendigt når børnene 

i klinikken skal lege med dem. 

Men effekten og motivationen, skulle 

gerne få dem til at træne lidt mere 

hjemme med deres andre øvelser, 

Bettina fra Klinik Dine Øjne.dk kæmper mod erik veje i en 2-mod-2 

kamp, hvor det gælder dels om at få slukket sine egne lys men også 

at få tændt modstanderens. Udover stimulering af balance, koordination 

og fiksering så gælder det om at have en god reaktionshastighed, 

overblik, taktisk forståelse og en god kondition. 

for at de kan komme og træne/lege 

med FitLight træneren hos mig. Jeg 

bestilt »Fitlight Træning« til min klinik 

i Sønderborg, så nu er træningsmuligheden 

ikke kun forbeholdt de 

store internationale klubber, nu kan 

helt almindelige børn og voksne få 

træningen i Sønderborg. 

Træningsområder 

hvor Fitlighttræning 

gør det sjovere: 

• balance 

• medbevægelser 

• krydskoordination 

• højre-venstre – lateralitet 

• reaktionshastighed og koordination 

• øjen-hånd/fod koordination 

• periferitræning 

• visualisering 

• monokulær – binokulær træning 

47

48 FagLIgt 

nyt systeM GiVER OVERBLiK OVER STELSORTiMENT 

Optikerne kan hente hjælp til at få styr på 

steludvalget i butikken og samtidig få 

minimeret lageromkostningerne med et 

nyt system fra Alivestyle. 

aF BJarne hansen 

Foto: Peter Svendsen 

Ann Thambo Nielsen. 

FAKTA 

en af dem, der er i gang med processen er Ann Thambo Nielsen, 

Atse Optik i Holbæk, og indgangsvinklen til FLOW – range 

Optimizer var netop at holde igen på udgifterne. 

»Vi hører til dem, der har købt ind med hjertet i stedet for hjernen 

og vi har på relativt kort tid fået varelageret ned med kr. 

100.000,« siger Ann. 

Alle tre personer i butikken har været involveret i processen, og 

ifølge Ann har det været overraskende let at få indarbejdet en 

rutine med at sælge fra lager. Samtidig er de begyndt at se på 

indkøb på en ny måde. 

»Hvor vi tidligere købte både dame, herre og børnebriller ind fra 

samme mærke, er vi dag blevet gode til at vurdere, at et mærke 

måske er bedst til herrebriller, og så er det kun dem, vi køber, 

fortæller Ann. 

H 

vordan vil en nekrolog for 

din butik se ud? Det kan 

lyde som et lidt barsk spørgsmål, 

men når det stilles af en venligt udseende 

Karsten Laugesen fra Alivestyle 

til indehaveren af en optikbutik, 

kan det blive indledningen til et 

frugtbart samarbejde. 

Alivestyle sælger internationalt 

kendte brillebrands i Danmark 

og det øvrige Skandinavien, og nu 

rådgiver de også optikere om sammensætning 

af produktportefølje 

og lagerstyring. Rådgivningen tilbydes 

uanset om optikerne er kunder 

hos Alivestyle eller ikke. 

»Mange optikbutikker har et 

bredt udvalg af mærker, der henvender 

sig til den samme kundetype, 

og en alt for lille omsætningshastighed 

på brillestel,« fortæller Karsten 

Laugesen og forsætter: »Optikere er 

positive folk, der ikke kan lide at sige 

nej, når der kommer en sælger forbi, 

og over tid kan det betyde, at alt for 

mange penge er bundet i lager.« 

Den iagttagelse gav ideen til, i 

samarbejde med Nicolaj Jørgensen 

fra fra Alivevstyle advisory board, at 

udvikle et koncept, FLOW – Range 

Optimizer, der kan hjælpe butiksindehaveren 

med at disponere indkøb 

af stel ved at skabe et redskab, der 

giver overblik over steludbuddet i 

butikken. Karsten fortæller, hvor vigtigt 

det er at købe ind med hovedet i 

stedet for med hjertet. 

Hele FLOW processen begynder 

med at kortlægge butikkens DNA, 

som han kalder det. Det sker i samarbejde 

med indehaveren og allerhelst 

med alle medarbejdere i butikken. 

Meningen er at finde ud af, 

hvad butikken står for, og hvad den 

skal udstråle.

Karsten Laugesen, Alivestyle. 

»Det hele handler om, at butikken 

skal differentiere sig i markedet, 

hvis den ikke gør det, kan den let 

erstattes og vil ikke blive savnet. Det 

vil fremgå af nekrologen. Det siger 

sig selv, at FLOW ikke udelukkende 

indeholder Alivestyle produkter. Vi 

tager alle tilgængelige brands med i 

betragtning. Optikeren bestemmer 

100%, hvilke brands butikken skal 

indeholde,« siger Karsten Laugesen 

Karsten og Alivestyle holder sig 

løbende orienteret om markedet og 

har et godt overblik over, hvad de 

forskellige brands står for. 

»Vi har selv en produktportefølje, 

der kan dække hele sortimentet i en 

optikbutik,« siger Karsten. »Hvis vi 

sammenligner vores produktportefølje 

med et fodboldhold, så har vi et 

hold, der er godt besat på alle pladser, 

men hvis vi bliver i fodboldterminologien, 

så findes der også andre 

gode spillere. Vi holder hele tiden øje 

med udviklingen, men vi er meget 

loyale overfor vores samarbejdspartnere. 

Vi ser det som et partnerskab, 

og det samme forhold vil vi også gerne 

have til vores kunder.« 

Alivestyle står selv for langvarige 

samarbejdsforhold til leverandørerne. 

I de mere end seks år firmaet 

har eksisteret er de gået fra 3 til 12 

mærker i porteføljen, og de har kun 

skiftet én leverandør ud. 

»Hele grundideen er, at en ny 

kollektion kan enten supplere udvalget 

eller kannibalisere en eksisterende,« 

siger Karsten. 

Efter hans opfattelse giver det 

ingen mening at tage en ny kollektion 

ind, der bare vil kannibalisere en eksisterende. 

Her må man beslutte, om 

butikken skal skifte mærke eller beholde 

det gamle. Hjertet siger måske 

ja, men hjernen siger klart nej. 

en ny 

kollektion 

kan enten supplere 

udvalget eller 

kannibalisere i en 

eksisterende. 

Det bliver ifølge Karsten meget 

lettere at sige nej, når der kommer 

en sælger ind af døren med en 

spændende kollektion, når systemet 

er kørt ind. Det kan sagtens 

være interessant at se kollektionen, 

og måske bliver den sat på listen 

over mulige reserver, hvis det bliver 

nødvendigt med en udskiftning på 

holdet. 

»Danske optikere er berømte 

for at forlange nyheder på hylderne 

hele tiden. Det er ikke kunderne, der 

kræver det, de oplever jo mange nyheder, 

når de tager sig sammen til at 

købe nyt,« fortæller Karsten. 

Karsten anbefaler generelt, at 

der købes ind i mindre portioner. 

Han ser ingen grund til at købe ind 

til et halvt år af gangen. Der er ingen 

storkøbsrabatter, og det er meget 

mere interessant for personalet at få 

nyheder løbende. 

49

50 FagLIgt 

Dansk Optometri- og 

Kontaktlinsekonference 2012 

– The Danish Optometry and Contact 

Lens Conference 2012 

Kom GRATIS med 

til konferencen 

Er du ansat i en 

optiker forretning, har 

du gennem Optikernes 

Kompetenceudviklingsfond 

mulighed for 

at søge om tilskud til 

konferencen. 

Læs mere om hvordan på 

optikerforeningen.dk/konference 

Tid & sted 

Den 10. og 11. november 2012 

Radisson Blu Falconer Hotel & Conference 

Center på Frederiksberg, København 

Program & tilmelding 

Du kan få mere info om konferencen og se 

hele programmet på optikerforeningen.dk/ 

konference. Her kan du også tilmelde dig. 

Den seneste udvikling inden for optometri 

og kontaktlinser er i fokus, 

når Danmarks Optikerforening og 

Service Forbundet – Urmagerne og 

Optikerne afholder konference d. 

10. og 11. november 2012. 

Konferencen er skræddersyet til 

dig, der til dagligt beskæftiger dig 

professionelt med optometri eller er 

optometristuderende. 

Vi har samlet de bedste oplægsholdere 

fra både ind- og udland til at 

dele deres viden og erfaringer. Programmet 

for konferencen forgrener 

sig på tre sideløbende spor begge 

dage – et med fokus på optometri, 

et andet med fokus på kontaktlinser 

og et tredje med blandede 

oplæg bl.a. om synstræning og 

visuel terapi krydret med præsentationer 

af studerendes 

afgangsprojekter. På konferencens 

store udstilling vil 

leverandører og producenter 

inden for brillestel, brilleglas, 

kontaktlinser, instrumenter 

og komponenter give deltagerne 

et indblik i de seneste 

teknologiske løsninger. 

5 gode grunde til at deltage i 

konferencen 

1 

Du er midtpunkt 

I to dage handler det kun om 

dig og dit behov for at udvikle dig 

og indsamle viden, som du kan tage 

med dig hjem og bruge i butikken 

eller i din virksomhed. 

2Du kan netværke med kolleger 

fra hele landet 

Du får en unik mulighed for at møde, 

og udveksle erfaringer med, kolleger 

fra hele landet. 

3Der er noget i programmet 

for netop dig 

De tre sideløbende spor sikrer, at 

der er noget for enhver smag – til 

den nystartede såvel som mere erfarne 

optometrist samt den studerende, 

der ønsker at blive opdateret 

på aktuel viden og forskning. 

4Du får det store perspektiv 

og bliver opdateret på den 

seneste udvikling 

Inspirerende oplægsholdere fra 

både ind- og udland sætter spot på 

optometri og kontaktlinser ud fra 

vidt forskellige vinkler og erfaringsgrundlag. 

5 Du vil opleve den nyeste 

teknologi 

På en stor udstilling viser leverandører 

og producenter af bl.a. kontaktlinser, 

instrumenter og andre komponenter 

de seneste teknologiske 

løsninger frem.

3 oplægsholdere 

du kan møde på 

konferencen 

Caroline L. Christie, 

City University, London 

Caroline L. Christie, Associate Director of Contact 

Lenses på City University I London, er en 

velkendt foredragsholder med speciale inden for 

kontaktlinser og det tørre øje. 

Hun vil gennemgå den nyeste viden inden for 

diagnosticering og behandling af det tørre øje 

samt komme med foreslag til, hvordan man får 

de bagvedliggende metoder implementeret som 

en del af den daglige rutine i klinikken. 

Henrik Holton, 

Synscentralen, Vordingborg 

Optometrist Henrik Holton har gennem sit arbejde som 

svagsynsoptiker opnået gode resultater med ældre og deres 

syn ved at fokusere meget på kontrastfølsomheden. 

Et emne der er højst aktuelt, nu hvor de nye kørekortskrav 

fordrer, at bilister testes for nedsat kontrastfølsomhed. 

Kontrastfølsomheden er et mål for den mindste kontrastforskel, 

der lige netop kan opfattes. Viden om 

kontrastfølsomhed kan have stor betydning for at 

kunne hjælpe patienten optimalt. Modsat en almindelig 

synsprøve på en snellentavle kan en måling 

af kontrastsynet være med til at afsløre tidlige morfologiske 

forandringer i synsapparatet. 

I sit oplæg vil Henrik Holton uddybe, hvorfor det er 

en vigtig måling samt gennemgå forskellige testmetoder. 

Randi Starrfelt, Institut for 

Psykologi ved Københavns Universitet 

Randi Starrfelt, cand.psych og PhD er assisterende 

professor på Center for Visuel Kognition ved Institut for 

Psykologi, Københavns Universitet. Hun er specialist 

i klinisk neuropsykologi og har tidligere arbejdet inden 

for neurologi og rehabilitering. Hun er modtager af regeringens 

eliteforskerpris »Sapere Aude« til at starte 

forskningsprojektet om læsning og visuel mønstergenkendelse 

»Hvordan foregår det i den normale og den 

skadede hjerne?«. 

I sine to oplæg fortæller Randi Starrfelt om neuropsykologiske 

forstyrrelser i visuel perception og opmærksomhed. 

Et must for optikere eller optometrister, der arbejder 

eller ønsker at arbejde med synstræning. 

Læs mere om weekendens talere på optikerforeningen. 

dk/konference 

51

52 FagLIgt 

aF lili øsTVanD OG En ung pige ser sin mor 

MarTin liDeGaarD M 

SynSprøvE mEd bOgStavEr: 

EvIdENs EllER 

»hambuRgERRyg«? 

lave hamburgerryg. Hun 

ser, at moderen skærer et 

lille stykke af hver ende, 

inden hun koger den og 

spørger, hvorfor? Moderen 

svarer, at sådan har hun nu 

engang lært det af sin mor. 

Pigen er ikke helt tilfreds 

med det svar og spørger 

så sin mormor: »Hvorfor 

skærer man enderne af en 

hamburgerryg, inden den 

koges?«, og mormoren svarer, 

at det gjorde hun dengang 

pigens mor var lille, 

for dengang havde hun ikke 

en gryde, der var stor nok til 

en hel hamburgerryg! 

ed al sandsynlighed bruger 

du som regel bogstavtavler 

til synsprøven, medmindre du har at 

gøre med folk, der af en eller anden 

grund ikke er bekendt med alfabetet. 

Men hvorfor gør du det? Hvis du 

er ligesom de fleste optikere, så er 

det, fordi det er nemt og ligetil. Og 

så er det jo nu engang sådan, du har 

lært det. Du har formentligt vænnet 

dig til de små særheder på den 

tavle, du bruger. Det kan være, der 

er en bestemt linje eller et bogstav 

i en linje, som dine patienter typisk 

har svært ved et se. Og du har måske 

også bemærket, at der er nogle 

bogstaver, der ofte forveksles, som 

for eksempel N og H. Men har du 

nogensinde tænkt over, at bogstavgenkendelse 

faktisk er en utroligt 

kompliceret mental proces? Bogstavgenkendelse 

hører sammen 

med vores evne til at læse, som jo 

faktisk er en meget avanceret evne. 

Og det har principielt ikke noget 

med visus at gøre, som jo bare er 

evnen til at adskille linjer fra hinanden. 

Når vi bruger bogstaver i syns- 

prøven, aktiverer vi dette avancerede 

system, som er særligt trænet 

til netop at genkende bogstaver hurtigt 

og automatisk. Det vil sige, evnen 

til at læse kan forventes at have 

indflydelse på visustesten. 

Derfor satte vi os for at undersøge, 

hvorfor man typisk anvender 

bogstaver til synsprøven, og hvad 

det betyder for synsprøven, at vi 

tes ter med bogstaver. Til dette formål 

sammenlignede vi svar fra 69 

patienter, som både fik en almindelig 

synsprøve (med bogstavtavle) og 

en tilsvarende synsprøve med Etavlen 

(den tavle, der består af et E, 

der har åbningerne i forskellige retninger). 

Vi sammenlignede svarene 

på tre forskellige måder, som vi har 

kaldt grænsezonen, omvendt fejlorden 

og forvekslinger. 

Med grænsezonen skal forstås 

antallet af linjer, fra første linje, hvori 

der er mindst én fejl, til den sidste 

linje, hvor der mindst er ét korrekt 

svar. Det er altså et udtryk for, hvor 

»skarp« overgangen er fra, at patienten 

kan genkende elementerne 

til, at han/hun ikke kan (se figur 1).

Her fandt vi, at E-tavlen har den 

skarpeste overgang: Grænsezonen 

er i gennemsnit 2,48 linjer på bogstavtavlen, 

men kun 1,38 linjer på 

E-tavlen. 

Omvendt fejlorden har vi kaldt 

det fænomen, at der kan være en 

linje med mange fejl, mens linjen 

nedenunder giver færre fejl (se figur 

2). Problemet med dette er, at 

det principielt strider imod synsprøvens 

»tragt«-princip om, at linjerne 

skal blive sværere og sværere at 

se. Ifølge de almindelige forskrifter 

skal man jo stoppe første gang, der 

læses forkert på 60% eller mere af 

en linje (altså 3 ud af 5). Men hvis 

personen i virkeligheden kan se det 

meste af linjen nedenunder, vil man 

jo have undervurderet visus. Omvendt 

fejlorden forekom hos 19 personer 

på bogstavtavlen, men kun 

hos 7 personer på E-tavlen. 

Forvekslinger er de svar, hvor 

personerne har sagt noget andet 

end det, der blev vist. Forvekslinger 

inkluderer altså ikke de tilfælde, 

hvor folk slet ikke har kunnet se det 

viste, og heller ikke har »gættet«. 

Her fandt vi, at der var flere forvekslinger 

på bogstavtavlen end på Etavlen: 

12,9% af de bogstaver, folk 

har set, forveksles med et andet. 

Kun 8,0% af E’erne forveksles 

med et, der vender en anden vej (se 

Tabel 1 og 3). De forskellige bogstaver 

blev også forvekslet i forskellig 

grad (se Tabel 1). 

Bogstavet »R« blev for eksempel 

forvekslet 8 gange ud af de 31 

gange, det blev vist (25,8%), mens 

»Z« kun blev forvekslet 4 gange ud 

af 92 (12,9%). Desuden ser nogle af 

bogstaverne ud til at have en særligt 

hyppig forveksling: D/O, E/B, F/P, 

H/N, O/D, P/F og V/Y synes at være 

oplagte forvekslinger (se Tabel 2). 

Bogstavet »C« synes at være hyppigt 

forvekslet med »O« eller »G«. 

Nu er der mange bogstaver, der ikke 

forekom på vores tavle, men blandt 

de »par«, der forekommer på tavlen, 

er det interessant, at ikke alle disse 

forvekslingspar var symmetriske: N 

er for eksempel dominerende forveksling 

af H, men H er ikke tilsvarende 

dominerende som forveksling 

af N (se Tabel 2). 

De forskellige orienteringer af 

E’et på E-tavlen blev også forvekslet 

i forskellig grad (se Tabel 3): De nedadvendte 

(N) havde for eksempel 

færrest forvekslinger, mens de venstrevendte 

(V) forveksledes oftest. 

Ingen af de fire orienteringer havde 

en særligt hyppig forvekslingspartner. 

Men for hver orientering sås i 

stedet en tendens til en forveksling, 

der var markant sjældnere end de 

andre (se Tabel 4). Det er påfalden- 

Figur 1: Eksempler på grænsezoner: a) Grænsezone på 1 linje. B) Grænsezone på 3 linjer. 

de, at det opadvendte E generelt 

var så sjældent forekommende som 

forveksling – også for det nedadvendte. 

Samlet set fandt vi altså på alle 

de tre områder, vi testede, forskelle 

mellem bogstavtavlen og E-tavlen. 

Med E-tavlen får man et »skarpere« 

visusresultat, mindre risiko for at 

undervurdere visus og mere ens forvekslingsmuligheder 

for hvert tegn. 

Vi konkluderer, at disse forskelle kan 

relateres til, at testen med bogstavtavlen 

involverer bogstavgenkendelse, 

hvilket E-tavlen ikke gør. E-tavlen 

har også den fordel, at den kan 

bruges til en større gruppe af patienter, 

og man undgår at lave forskel i 

visusmålingen, alt efter om personen 

kan læse eller ej. Man kunne 

derfor med fordel gå helt bort fra at 

anvende bogstaver og i stedet anvende 

E-tavlen eller en anden tavle 

med ensartede elementer. Vi brugte 

E-tavlen i denne undersøgelse, fordi 

det var den, vi havde tilgængelig i 

projektoren. 

I vores litteraturgennemgang 

fandt vi også, at det væsentligste 

argument for at anvende bogstaver 

er, at det er nemmere for optikeren 

at holde styr på, hvor på tavlen patienten 

er nået til. Vi mener dog ikke, 

at dette argument opvejer det problem, 

at synsprøven med bogstaver 

>> 53

54 FagLIgt 

Figur 2: Eksempel på »omvendt fejlorden«: Der er færre fejl i linje 0,6 end i linje 0,5. 

tabel 2: Oversigt over de enkelte bogstavers forvekslinger. 

principielt indeholder et element af 

bogstavgenkendelse, som jo ikke er 

det, vi ønsker at måle. Især ikke, da 

moderne fremvisningsteknologi gør 

det muligt for eksempel at vise én 

linje ad gangen: Herved burde problemet 

med at følge med i patientens 

svar være stærkt reduceret. 

Med henvisning til den lille historie, 

der indledte denne tekst, 

forekommer anvendelse af bogstavtavlen 

altså som beskæring af 

hamburgerryggen: Det er noget man 

gør, fordi sådan gjorde ens læremester, 

og ikke på grund af en specifik 

funktion man ønsker at opnå. Og 

ligesom beskæringen af hamburgerryggen 

under tidligere forhold havde 

haft en funktion, som ikke var relateret 

til det kulinariske eller ernæringsmæssige 

mål, så forekommer det 

sandsynligt, at det er tidligere tiders 

manglende fremvisningsteknologi, 

der har ligget til grund for at foretrække 

bogstaver i visustesten. 

Ønsker man flere detaljer om vores 

undersøgelse, sender vi gerne 

en kopi af bacheloropgaven i dens 

komplette udformning. 

Vi kan kontaktes på mail: 

mart.w.lind@gmail.com eller 

lili@ostvand.dk 

tabel 4: Oversigt over forvekslinger af de enkelte orienteringer af E’et. 

tabel 1: Forvekslinger af de enkelte bogstaver 

på tavlen. Første kolonne viser, hvor 

mange gange bogstavet er blevet set af deltagerne. 

tabel 3: Fordeling af forvekslinger for E-tavlen. 

H, V, O og N står for de fire orienteringer 

af E’ets åbninger: Højre, venstre, op, ned. 

Første kolonne viser, hvor mange gange den 

givne orientering er blevet set af deltagerne.

GLIDEFAKTORPROCENT 

FØR BRUG 

100% 

50% 

0,0% 

* Få yderligere information hos din salgsrepræsentant. 

Glideeffekten minimerer friktionen 

mod det sarte øjenvæv. 

FØR BRUG 

1 CIBA VISION ® -data registreret 2011. 

2 Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plane’-metode; signifikans 

påvist ved 0,05-niveau, CIBA VISION ® -data registreret 2010. 

3 Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION ® -data registreret 2010. 

Se produktanvisningerne for detaljeret information om brug, pleje og sikkerhed. 

BEVARET GLIDEEFFEKT 

Glideeffekten bevares 

hele dagen. 

EFTER BRUG 

(gennemsnitligt 14 t) 

Gennemsnitsværdi 

± SD 

DAILIES TOTAL1 ® -SiHy-kontaktlinser med gradueret vandindhold bevarer 

100 % af deres oprindelige glideeffekt, selv efter en hel dags brug. 1 

Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1 ® -kontaktlinser: 

• Enestående glideeffekt 2 

• Den højeste iltgennemtrængelighed 3 (Dk/t 156 ved -3,00 D) 

DAILIES TOTAL1 ® -kontaktlinser giver exceptionel komfort hele dagen, 

fra morgen til aften. Resultaterne taler for sig selv. Men tag ikke bare 

vores ord for gode varer. Prøv dem på dine kunder. 

Vi tilbyder vores Komfortgaranti* – pengene tilbage, 

hvis man ikke er tilfreds. 

COMFORT ENGINEERED TO LAST 

CV/DD/DTO1/PA/111208/DK

56 nyt oM 

nyt glas 

til den digitale 

tidsalder 

Shamir har med et nyt glas, Autograph In- 

Touch udviklet et progressivt glas til personer, 

der benytter håndholdte computere som 

smartphones og tablets. Brugeren behøver 

ikke at ændre hovedstilling når blikket fokuseres 

på nære afstande. 

Den progressive zone ligger på bagsiden 

af glasset og dermed opnås minimum 25 % 

større læsefelt end ved andre typer progressive 

glas. Ekstra flade kurver sikrer et kosmetisk 

flot resultat med mindre forstørrelse, og et 

ultra lavt abberations niveau sikrer store synsfelter 

og hurtig tilvænning. 

Fordelene ses også ved arbejde med almindelig 

computer i form af bredere synsfelter. 

Autograph InTouch leveres i 2 forskellige 

zone længder. 

air Led glamox 

Luxo leveres nu 

med ra 90 

Den populære arbejdslampe Air LED leveres 

nu med Ra 90. Med den nye forbedrede 

farvegengivelse fra Ra80 til Ra90 opnås en 

lyskvalitet, der nærmer sig den oprindelige 

model med glødepære. 

rettelse til artikel 

I artiklen »Ikoniske Ørgreen modeller gennem 15 år« fra OPTIKEREN 

nr. 4 2012 bragte vi et forkert billede. 

Modellen Parker ser ikke ud som illustreret på tidslinjen for året 

2009. Den rigtige Parker – Ørgreens første kombination af acetat og 

titanium – ses på nedenstående billede. 

Den viste model, Triangel, var den første brille (sammen med T56) 

i verden med åbne stænger og den blev lanceret i 2002.

mod. SD 259 Safi o Nordic - Gratis nr 80 20 38 75 - Fax 80 20 38 77 - Mail: call.scandinavia@safi lo.com - www.safi lo.com 

>> 

QUALITY EYEWEAR SINCE 1934. 

57

58 nyt Fra 

johnson & johnson Vision Care 

lancerer en ny internetportal 

Johnson & Johnson Vision Care er i færd 

med at intensivere sin professionelle støtte 

til optikerne, og et vigtigt led i denne intensivering 

er lanceringen af en ny internetportal, 

www.thevisioncareinstitute.cz tilhørende 

TVCI (The Vision Care Institute ® ). Lanceringen 

fandt sted i forbindelse Upgrade-dagen. 

Formålet med den ny internetportal er at 

støtte optikere og give dem mulighed for 

løbende at øge deres viden og udvide deres 

kompetencer, så de kan følge med den hastige 

udvikling inden for øjenhelse. 

Internetportalen fungerer således, at opti- 

keren, efter en nem registrering, får adgang til 

et væld af internetbaserede informationskilder 

og værktøjer, der ikke alene er en hjælp i 

hverdagen, men samtidig giver optikeren mulighed 

for løbende at holde sig opdateret og 

derved løfte forretningen til et helt nyt niveau. 

På internetportalen vil der blandt meget 

andet være adgang til de seneste nyheder, 

teknologier og forskningsresultater inden 

for optometri og oftalmologi. Optikere vil 

også kunne have stor glæde af internetportalens 

omfattende og konstant voksende 

bibliotek indeholdende artikler, præsentati- 

HAR DU FOKUS PÅ 

KUNDESERVICE OG INDTJENING? 

AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere 

end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektiviserer 

arbejdsgangen i butikken og skaber skaber bedre overblik i din butik. 

Muligheder i AMPAREX? 

● Aftalekalender 

● Lager, statistik og kasse 

● Abonnement incl. PBS 

● Fakturering til 3. part 

● Læse sygesikringskort 

● Gave- og loyalitetskort 

● Send SMS, e-mail og breve 

● C5 / E-conomic integration 

● Design selv udskrifter 

● Realtime kædeløsning 

Hvorfor vælge AMPAREX? 

● Alt er hosted – ingen lokal server 

● Vi konverterer dine data 

● Komplet løsning til din butik 

● Leverandør af IT, web og telefoni 

Gratis testversion og mere information: 

WWW.AMPAREX.DK 

Salg og support +45 70 230 153 

oner og forelæsninger. Desuden får optikerne 

mulighed for at netværke med kolleger 

i branchen, tilmelde sig til TVCI’s uddannelser 

og meget andet. Ved registreringen 

vælger optikeren region, således at optikere 

i f.eks. Norden ved log in præsenteres for 

informationer tilpasset Norden. 

Johnson & Johnson Vision Care har en 

ambition om, at TVCI’s internetportal skal 

være et levende og dynamisk medie, og vil 

arbejde på løbende at udvikle og opdatere 

internetportalen, så det er interessant at 

kigge forbi regelmæssigt. 

Louis nielsen satser 

stort på uddannelse af 

ledende medarbejdere 

Louis Nielsen investerer 10 millioner kroner 

i et storstilet uddannelsesprojekt, der 

skal føre til, at en række af butikkerne landet 

over får ledende medarbejdere med 

en stærk handelsmæssig baggrund. 

kandidater headhuntes 

Helt konkret betyder det, at kæden inden 

for det næste års tid vil have omkring 20 

kandidater i gang med et forløb, som skal 

forberede dem til at yde salgsservice, vejledning 

og betjening på højeste niveau i 

optikerbranchen. 

»De udvalgte bliver en blanding af de 

største handelstalenter, som allerede arbejder 

hos os, og stærke eksterne kandidater 

med mod på at prøve kræfter med 

optikerbranchen,« siger Mads Nygaard 

og tilføjer, at de første interne kandidater 

netop er startet på den nye uddannelse. 

Kandidaterne vil blive tilbudt partnerskab 

i Louis Nielsen, hvis de gennemgår 

uddannelsesforløbet tilfredsstillende og 

lever op til kravene.

Opti tilbyder udstillere 

hjælp til succes 

Den rigtige forberedelse betyder alt for succes på en messe. Udformning af 

stand, træning af medarbejdere og den rigtige modtagelse af besøgende er alfa 

omega for at få det optimale ud af at deltage på en messe. 

Opti afholder en workshop den 9. oktober 2012, hvor en ekspert fra Meplan, 

der er tilknyttet opti-organisationen, vil give værdifulde tip om det at deltage på en 

messe. 

Workshoppen bliver afholdt samtidig med, at der er en udstilling i messe München 

exibition center, og deltagerne vil blive vist rundt på messen, så de kan se 

udvalgte eksempler på succesfuld repræsentation. 

Prisen på 490 EURO betales af opti for firmaer der er registreret på opti 2013. 

Læs mere på. www.opti.initiative-messeerfolg.de 

ryders eyewear 

får nyt ejerskab 

Ryders Eyewear har fra start været en 

del af Optical Concept Partner (OCP). 

Firmaet har fået så stor succes fra start, 

at det nu er trukket ud i et selvstændigt 

firma under navnet Sport Optics ApS. 

Firmaet daglige ledelse varetages af 

Jan Simonsen og Michael Krasnik. 

Segmentet inden for funktionsbriller 

er i hastigt vækst, og fordi alle Ryders 

solbriller kan leveres med kurvede RX 

glas fra Shamir, spænder kollektionen 

vidt mellem solbriller til sport og solbriller 

til fritid. 

Succesen har betydet, at Ryders 

Canada har overdraget det fulde agentur 

for hele Europa til Sport Optics ApS. 

Sport Optics ApS deler forsat 

adresse og telefon med OCP. 

First there was Hydrogel. 

Then Silicone Hydrogel. 

Now there’s 

Biotrue 

Introducing 

Biotrue 

ONEday lenses 

The first daily disposable 

to feature HyperGel 

material for comfortable 

vision throughout the day. 

Order online: www.bauschonline.dk 

Customer service Denmark: 808 809 90

60 nyt Fra uddanneLsesudVaLget 

Ny medicinsk behandling 

af nethindelidelser 

Carsten Edmund har arbejdet med 

øjensygdomme siden 1991, først på 

Rigshospitalet og nu på Region Hovedstadens 

Øjenafdeling. Carsten 

er også kendt for sit arbejde på Flyvermedicinsk 

Klinik og som formand 

for Værn om Synet. 

I sit daglige arbejde ser Carsten 

Edmond mange forskellige øjensygdomme, 

og det er med denne 

baggrund, han vil fortælle om nethindelidelser. 

Almindeligt forekomne nethindelidelser 

har trods helt forskellige årsager 

det fællestræk, at sygdomsbilledet 

er præget af væskeudtrædning 

Kirurgi i øjets omgivelser 

Peter Bjerre Toft er funktionsledende 

overlæge på Øjenafdelingen 

Rigshospitalet. Han er uddannet 

speciallæge i oftalmologi i år 

2000. 

Der kan være mange grunde til at 

foretage kirurgiske indgreb i øjets 

omgivelser. Der kan være tale om 

kræft i enten hud, slimhinde, tårekirtel 

eller øjenhulen, det kan også 

blot være for at forbedre synet som 

ved f.eks. nedhængende eller indadvendte 

øjenlåg. Det kan også 

i nethinden. Til behandling af disse 

tilstande er der i de seneste år kommet 

ny medicin på markedet, som 

kan nedsætte væskeudtrædningen 

og derved forbedre synet. 

Foredraget vil omtale flere nethindesygdomme, 

men der bliver mest 

lagt vægt på aldersrelateret macula 

AfteNkursus 

4. sepTember kl. 19.00 - 22.00 ...... på KEA/TEC – FrEdEriKsbErg 

6. sepTember kl. 19.00 - 22.00 .................. på dCOVs – rAndErs 

være for at forbedre øjenkomforten 

ved at lave tårevejskirurgi eller et 

ønske at forbedre eller forynge udseendet 

ved at fjerne løs hud eller 

poser under øjnene. 

AfteNkursus 

degeneration (alderspletter på nethinden), 

Diabetisk øjensygdom og 

blodpropper i øjet. 

Du vil med dette foredrag blive klogere 

på sygdommenes årsag, sygdomsudviklingen 

og den behandling 

der kan laves i dag. 

Med dette udgangspunkt vil foredraget 

gennemgå både almindelige 

og sjældne sygdomme og samtidig 

vise eksempler på kirurgisk behandling 

af disse. 

2. okTober kl. 19.00 - 22.00 ......... på KEA/TEC – FrEdEriKsbErg 

4. okTober kl. 19.00 - 22.00 ..................... på dCOVs – rAndErs

DRIVEN 

BY DESIGN 

JAGUAR / Menrad distribution i Danmark 

CMTS distribution . www.cmts.dk . Telefon 70 25 10 09

62 kurser / kaLender 

DanMarks OpTikerFOreninG 2012 

Uge Dato Længde Emne Sted 

36 4. september Aftenkursus ny medicinsk behandling af nethindelidelser kea, Frederiksberg 

36 6. september Aftenkursus ny medicinsk behandling af nethindelidelser DCOVs, randers 

36 7. 9. september Weekend kursus i synstræning * 

kraskin & skeffington 

institute 

40 2. oktober Aftenkursus kirurgi i øjets omgivelser kea, Frederiksberg 

40 4. oktober Aftenkursus kirurgi i øjets omgivelser DCOVs, randers 

45 10. & 11. november Weekend Dansk Optometri og kontaktlinsekonference 2012 københavn 

*Kurset afvikles over en periode på 24 dage, fordelt på 8 gange 3-dages weekender. 

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

anDre kurser 2012 

Uge Dato Længde Emne Sted 

37, 40 

og 45 15 dage kontaktlinsekursus ** kea, Frederiksberg 

38 20. september 1 eftermiddag 1. af 12 kurser »læse, stave og koncentrationsbesvær via syn og hørelse« *** klinik synoginDlÆrinG, 

harlev 

39 28. 30. september weekend weekend kursus i skelen og amblyopi **** københavn 

39, 41 

og 47 15 dage kontaktlinsekursus ** kea, Frederiksberg 

41, 43 

og 45 15 dage kontaktlinsekursus ** Tradium, randers 

42 16. 20. oktober 5 dage COVD 42nd annual Meeting Fort worth, Texas, usa 

43 24. 27. oktober 4 dage american academy of Optometry phoenix, usa 

47, 49 

og 51 15 dage kontaktlinsekursus ** Tradium, randers 

** Tilmelding skal ske på www.efteruddannelse.dk 

*** Yderligere information fås ved henvendelse på tlf. 40 98 15 00. 

**** Tilmelding og info / info@TrainYourEyes.com 

Kalender 

4. - 7. oktober 2012 

silMO 2012 

international messe for briller og optik. 

parisnord Villepinte udstillingscenter 

promosalons tlf. 33 93 62 66 

www.silmo.fr 

4. november 2012 

synoptikFondens seminar for øjenlæger og optikere 

radisson sas scandinavia hotel, københavn. 

www.synoptikfonden.dk 

7. - 9. november 2012 

hong kong Optical Fair 

hong kong 

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfairen/ 

10. - 11. november 2012 

Dansk Optometri og kontaktlinsekonference 

radisson Blu Falconer hotel & Conference Center 

københavn 

25. - 27. januar 2013 

opti ‘13 

international Trade show for Trends in Optics 

new Munich Trade Fair Centre, Munich 

www.optimunich.com 

27. februar – 1. marts 2013 

China (shanghai) international Optics Fair 

shanghai world expo exhibition and Convention 

Center 

shanghai, China 

www.biztradeshows.com/tradeevents/china

OpTikeren 

reDakTiOn: 


Langebrogade 5 

1411 København K 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Tlf. 88 51 03 18 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

annOnCeBesTillinG: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 


Tlf. 70 27 11 55 

Fax 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

annOnCeMaTeriale 

senDes Til: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 


Tlf. 70 27 11 55 

Fax 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

ansVarliG OVerFOr 

presselOVen: 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening 

årsaBOnneMenT: 

6 numre: Kr. 440.- ekskl. moms + porto. 

Ekstra blade til samme adresse: 

6 numre: Kr. 235.- ekskl. moms + evt. 

mer-porto. 

layOuT, prODukTiOn OG Tryk: 

Datagraf 

St. Kongensgade 72, 

1264 København K. 

Tlf. 3313 7383 

www.datagraf.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTiKEREN 

(nr. 6, 2012) udkommer 30.10.2012 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest 12.10.2012 

Annoncer til dette nummer skal være 

Datagraf i hænde senest den 

05.10.2012 

aDresser OG TeleFOnnuMre 

DanMarks OpTikerFOreninG 

Sekretariatet 



Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

Telefontid: 9-16, fredag 9-15 

E-mail: do@optikerforeningen.dk 

www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand 

Per Michael Larsen, 

Kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: 

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 

Næstformand: 

Steen Saust tlf. 40 19 96 60 

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 

Rasmus Dalsgaard, tlf. 66 13 50 54 

Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 

Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 

Tom Skovbon, tlf. 70 26 09 08 

Dansk erhVerVsOpTik 

Sekretariatet 



Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 

Telefontid: 9-15, fredag 9-12 

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk 

www.danskerhvervsoptik.dk 

BESTYRELSEN 

Formand: 

Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 

Næstformand: 

Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 7 

OpTikernes 

kOMpeTenCeuDViklinGsFOnD 

Sekretariatet: 

Upsalagade 20, 4., 

2100 København ø 

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 

Formand: 

Anette Pedersen 

Næstformand: 

Svend Berg 

Tlf. 22 62 09 33 

OpTikBranChens 

leVeranDørFOreninG 

Formand: 

Jesper Jensen 

Sekretariatet: 

Advokat Christiane Schaumburg 

Klampenborgvej 27 

2930 Klampenborg 

Tlf. 33 13 33 31 

Fax 44 91 00 81 

serViCeFOrBunDeT 

– urMaGerne OG OpTikerne 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4., 

2100 København ø 

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 

www.uol.dk 

kea 

– køBenhaVns erhVerVsakaDeMi 

Optometriafdelingen 

Nordre Fasanvej 27 

2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06 

OpTikerhøJskOlen 

Vester Allé 26, 8900 Randers C 

Tlf. 87 10 04 74 

www.optikerskolen.dk 

øJenFOreninGen 

VÆrn OM syneT 

Ny Kongensgade 20, 1. 

1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 

DeT Danske OpTikMuseuM 

Formand Pia Nygaard 

Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05 

Bankkontonummer: 

9260 265-57-32945 

63

GENNEMSNITSKARAKTER 

FOR OPLEVET KVALITET 

10,0 

1,0 

Der er komfort. 

DAILIES TOTAL1 ® -SiHy-kontaktlinser med gradueret vandindhold giver 

exceptionel komfort hele dagen, fra morgen til aften. Sammenlignet med 

andre endagslinser har DAILIES TOTAL1 ® -kontaktlinser: 

• Den højeste iltgennemtrængelighed 2 (Dk/t 156 ved -3,00 D) 

• Enestående glideeffekt 3 

DAILIES TOTAL1 ® -kontaktlinser giver exceptionel komfort hele 

dagen, fra morgen til aften. Resultaterne taler for sig selv. Men tag 

ikke bare vores ord for gode varer. Prøv dem på dine kunder. 

Vi tilbyder vores Komfortgaranti* – pengene tilbage, 

hvis man ikke er tilfreds. 

* Få yderligere information hos din salgsrepræsentant. 

VED ISÆTNING I DAGENS LØB 

1 I et randomiseret, deltagerblindt klinisk studie, CIBA VISION ® -data registreret 2011. 

2 Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION ® -data registreret 2010. 

3 Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plane’-metode; 

signifikans påvist ved 0,05-niveau, CIBA VISION ® -data registreret 2010. 

Se produktanvisningerne for detaljeret information om brug, pleje og sikkerhed. 

OPLEVET KOMFORT 1 

9,5 9,6 

Og så er der komfort, 

der varer hele dagen. 

9,2 

VED DAGENS SLUTNING 

Gennemsnitskarakter 

± SD 

Bedømt i et klinisk studie på 4 uger på en skala fra 1 til 10, hvor 1 = dårlig og 10 = enestående. 

COMFORT ENGINEERED TO LAST 

CV/DD/DTO1/PA/111208/DK

Læs seneste nummer af optikeren online - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?