STATISTISKE BERETNING 2006 - Beredskabsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Figur 2.1 Geografisk placering af beredskabscentre, Kemisk Beredskab og de kommunale støttepunkter Beredskabsstyrelsen Nordjylland Beredskabsstyrelsen Midtjylland Beredskabsstyrelsen Sydjylland Esbjerg Aalborg Fredericia Århus Odense Kalundborg Frivilligcenter Hedehusene Kommunalt støttepunkt Statsligt støttepunkt / statsligt beredskabscenter Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod ulykker som f.eks. ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og miljøuheld på landjorden, i søer, i vandløb og i havne. Det kommunale beredskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det kommunale redningsberedskabs dimensionering Beredskabsstyrelsen Bornholm Fredensborg Beredskabsstyrelsen Kemisk Beredskab (København) Greve Beredskabsstyrelsen Sjælland Nykøbing Falster Den . september 2005 trådte en ny bekendtgørelse om dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber i kraft, ”Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab”, bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005. I modsætning til den gamle bekendtgørelse (nr. 0 0 af . december 2002) indeholder den nye ingen specifikke krav til sammensætningen af det kommunale redningsberedskab i forhold til udrykningsområdets indbyggertal, bygningsmasse og vandforsyningsforhold m.v. Bekendtgørelsen indeholder derimod bestemmelser om, hvordan beredskaberne fremover skal dimensioneres i forhold til lokale risici. Ifølge den nye bekendtgørelse skal kommunerne senest den 3 . august 2007 have vedtaget en plan for det kommunale redningsberedskab og have indsendt denne til Beredskabsstyrelsen. Indtil dette er gjort, skal kommunerne følge den gamle bekendtgørelse. En af konsekvenserne af den nye
ekendtgørelse er, at kommunalbestyrelsen får øget ansvar, idet beslutningerne vedr. serviceniveau og dimensionering nu træffes lokalt. De centrale bestemmelser i den nye bekendtgørelse er følgende: Redningsberedskabets opgave • Dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab skal baseres på en identifikation og analyse af lokale risici (risikoprofil). • På grundlag af risikoprofilen fastlægger kommunalbestyrelsen et serviceniveau for redningsberedskabet. • Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel skal beskrives i en plan for redningsberedskabet, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab. • Inden planen vedtages af kommunalbestyrelsen, skal den indsendes til Beredskabsstyrelsen, som skal komme med en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats. • Planen skal revideres efter behov, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode Førsteudrykningen • Førsteudrykningen skal være afpasset alarmmeldingen • Førsteudrykningen skal være bemandet med en holdleder og det mandskab, der kræves for at betjene materiellet. • Førsteudrykningen skal afgå senest 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Den tekniske ledelse på skadestedet • En indsatsleder eller holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer kan varetage den tekniske ledelse på skadestedet. • Holdlederen skal tilkalde en indsatsleder, hvis holdlederen vurderer, at der er behov herfor. Aftaler, stationer, materiel og mandskab Kommunalbestyrelsen kan vælge mellem at etablere eget udrykningsberedskab (brandvæsen) eller at indgå aftale med andre kommuner, med private entreprenører, med Beredskabsstyrelsen eller andre, for eksempel frivillige brandværn. I praksis er der et omfattende kommunalt samarbejde. Aftalerne omfatter typisk aftaler med andre kommuner eller Falck om brandslukning, aftaler mellem kommuner og frivillige brandværn, samt aftaler mellem kommuner om fælles udrykningsområde og fælles indsatsledervagt. Herudover findes der utallige aftaler om samarbejde på andre områder inden for beredskabet. Medio 2007 var der ifølge ODIN-databasen 248 kommunale beredskabsstationer i Danmark og 83 hjælpeberedskabsstationer. Tabel 2. illustrerer hvorledes stationerne fordeler sig på aktører.
Page 1 and 2: R E D N I N G S B E R E D S K A B E
Page 3: R E D N I N G S B E R E D S K A B E
Page 7 and 8: F O R O R D Redningsberedskabets St
Page 9: 2 . R E D N I N g S b E R E D S K A
Page 13 and 14: Det bør nævnes, at der i rednings
Page 15 and 16: Udviklingen i redningsberedskabets
Page 17 and 18: Opgavefordelingen: Brand, Redning,
Page 19 and 20: Figur 3.5 viser udviklingen i antal
Page 21 and 22: Året I Figur 3.7 er brandenes ford
Page 23 and 24: Figur 3.9 Brandplacering for beboel
Page 25 and 26: Det fremgår af tabellen, at der ha
Page 27 and 28: Tabel 3.4 Erhvervsbrandenes fordeli
Page 29 and 30: Det fremgår af tabellen, at der er
Page 31 and 32: Figur 3. 3 viser udrykninger til mi
Page 33 and 34: Langt de fleste henvendelser i forb
Page 35 and 36: Personredning Der er væsentlig for
Page 37 and 38: Figur 4.2 viser støttepunkternes a
Page 39 and 40: Figur 4.5 viser fordelingen af bere
Page 41 and 42: Figur 4.6 viser mandetimeforbruget
Page 43 and 44: Tabel 5. viser den årlige tilgang
Page 45 and 46: Figur 5.4 viser alarmtypernes forde
Page 47 and 48: 6 . O m K O m N E i b r a n d Antal
Page 49 and 50: Som det fremgår af figuren, gælde
Page 51 and 52: 7 . b R A N D s y n Et brandsynsobj
Page 53 and 54: 8 . A F g A N g S - O g u d r y k n
Page 55 and 56: Hver søjle i hyppighedsplottet sva
Page 57 and 58: A p p E N D I K S 1 - b i l a g s t
Page 59 and 60: Tabel A.4 Udrykninger til brand for
Page 61 and 62:
Figur A.3 Fordelingen af oplyste br
Page 63 and 64:
Tabel A. 8 Udrykninger fordelt på
Page 65 and 66:
Tabel A. 10 Den procentvise fordeli
Page 67 and 68:
A p p E N D I K S 2 - r e d n i n g
Page 69 and 70:
Stationskategori Stationstype Kommu
Page 71 and 72:
A p p E N D I K S 3 - o v e r s i g
show all

STATISTISKE BERETNING 2006 - Beredskabsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?