VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

More documents

Recommendations

Info

KOLDE VINDE FRA CHRISTIANSBORG Af Hanne Jersild Det politiske klima er brat slået om. Dansk energi- og miljøeksport har i tyve år haft politisk medvind fra Christiansborg. Så sent som sidste år blev danske modeller for energibesparelser og vedvarende energi eksporteret til Østeuropa, den russiske regering fik et nyudviklet vindatlas over Rusland fra Forskningscenter Risø, og Danmarks største vindmøllelaug fik midler til at fortælle udlandet, hvordan man kan fremstille vindkraft-el med folkelig deltagelse. Men nu blæser der nye og kolde vinde fra Christiansborg imod den vedvarende energi. Den nye finanslov betyder stop for miljøstøtte til Østeuropa, staten vil ikke støtte information om vedvarende energi, og staten skal ikke udvikle vedvarende energi. I det sidste tilfælde drejer det sig om ca. 12 mio. kr. De blev i 2001 bl.a. brugt til at videreudvikle Risøs vindatlasmetode og til at sikre, at den internationalt anerkendte offentlige danske godkendelsesordning for vindmøllers sikkerhed kan fortsættes på et videnskabeligt grundlag. FORSKNINGSSTOP Samtidig blev forskningsmidlerne i Energiforskningsprogrammet, hvoraf der tidligere gik ca. 12 mio. kr. til vindkraft, halveret. Midlerne har især været brugt til at støtte grundforskning i aerodynamik, herunder udvikling af nye vingegeometrier og en såkaldt virtuel vindtunnel, hvor forskerne på supercomputere med avancerede matematiske metoder kan udføre 3D-beregninger af luftstrømmene mellem millioner HANNE JERSILD af punkter omkring en vindmøllevinge. Der er tale om grundforskning på internationalt plan, hvor Forskningscenter Risø og DTU sidste sommer suverænt vandt i en international konkurrence mellem en snes forskningscentre ved mere præcist end nogen at forudberegne aerodynamikken for en hel vindmølle, der blev testet i verdens største vindtunnel hos NASA i Florida. ÆLDREPOLITIK? Det er svært at få øje på perspektiverne i den nye energipolitik, når man ser den fra Vindmølleindustriens vinduer. »De forsvundne forskningskroner var en katalysator for både EU-midler, for samarbejde mellem offentlig forskning og erhvervslivet og for andre landes komplementære forskning,« siger Søren Krohn, direktør for Vindmølleindustrien. »Den nye regering satser tilsyneladende på at hjælpe den mest energiforbrugende industri, frem for at fremme energi- Side 4 besparelser og forbedre energiteknologierne. Det må vel kaldes en ældrepolitik for den gamle industri.« BRUDTE BROER? Vindmølleindustriens formand, direktør Karl Gustav Nielsen fra Vestas ærgrer sig over, at mere end 20 års konsensus og kontinuitet i dansk energipolitik nu sættes over styr. »Regeringen fjerner i finansloven næsten alle forsknings- og udviklingsmidler til vedvarende energi. Spørgsmålet er, om den nye regering i sin iver efter at bryde fortidens broer ikke snarere er på vej til at brænde broerne til fremtiden.«
*Energistyrelsens Cirkulære om Nettilslutning af Vindmøller krævede, at vindmøllen blev opstillet på samme ejendom, som den hvor ejeren havde bopæl. Ved at sammatrikulere det lille areal (f.eks. 49 m2 ), som vindmøllen stod på, med ejerens parcelhus i et villakvarter, blev de to grundstykker i juridisk forstand til én ejendom, hvorved bopælskravet var opfyldt. UD OVER ALLE GRÆNSER Af Anja Pedersen KIRSTEN HOLM »Jeg synes egentlig ikke,at jeg kan sige meget andet, end at udviklingen har overgået alle optimistiske forventninger.« Birger T. Madsen roder på sin reol og finder sin prognose frem fra 1994, hvor han så ti år ud i fremtiden. Dengang var han direktør for Vindmølleindustrien. Hvorfor er det gået så stærkt? »Det hele er gået så meget stærkere, fordi vi har savnet en klar forestilling om, hvor stort potentialet for vindkraftudviklingen er. Der er jo vind i alle hjørner af verden, så potentialet er næsten lig verdens el-marked, og det er jo kolossalt stort, ikke?« Hvordan var situationen, da I lavede prognosen? »I 1994 nåede vi den absolutte bund. Det var en sur situation på hjemmemarkedet, hvor det hele var lagt lidt på is. Der var ikke lukket for at stille møller op, men reelt kom der ikke ret mange op. Vi var dog stadig optimistiske, da vi lavede prognosen – det har vi altid været.Vi troede på, at der kom gang i nye markeder rundt omkring, og der var trods alt også forventninger til det danske marked.Verdensmarkedet var begyndt at røre på sig, specielt Tyskland og Indien var kommet godt i gang, og England var også godt med på det tidspunkt.« Efterfølgende kom der rigtig gang i det danske marked,hvordan kan det være? »Det var nok fordi, der kom orden på det med planlægningen. Fra 1990- 92 var man herhjemme i gang med at lave retningslinier for, hvor og hvordan møllerne skulle stilles op. Mens arbejdet stod på, gik alt i stå i kommunerne, og i 1994 havde vi endnu ikke set virkningen af, at planlægningen var kommet på Side 5 plads. Det begyndte først at vise sig i 1995 sammen med sammatrikuleringen.* Frem til slutningen af halvfemserne gav det mere træk i møllerne end noget, der var bevidst planlagt for at fremme vindkraften. Rentefaldet betød også noget, specielt i slutningen af halvfemserne da renten faldt meget. Renten er den tunge ende af en vindmølleinvestering særligt i de første år. I begyndelsen af halvfemserne var der ikke mange, der lånte til under 10 pct., mens man i slutningen af halvfemserne kunne låne til 6-7 pct., hvis man turde vælge en variabel rente.« Hvad har overrasket dig? »Både markedsfordelingen og væksten. Storbritannien havde vi virkelig nogle ambitioner med som marked. Det havde vi også med Tyskland, men kun på en andenplads. Det er jo unægtelig gået noget anderledes begge steder. Og USA har først nu passeret det skøn, vi kom med dengang, så dér er det hverken gået værre eller bedre. De danske fabrikanters markedsandel har også overrasket os.Vi så i
Page 1 and 2: NR 27 ● MARTS 2002 N Y H E D E R
Page 3: MINIMAL GEVINST Paradoksalt nok ble
Page 7 and 8: men det lykkedes ikke særlig godt.
Page 9 and 10: VISIONÆR VINDELEKTRIKER Af Hanne J
Page 11 and 12: lande, bl.a. i Frankrig, Holland og
Page 13 and 14: ste forstand hovedet ned i plovfure
Page 15 and 16: hældningsvinkel kan varieres efter
Page 17 and 18: år frem til begyndelsen af 1900tal
Page 19 and 20: FRA BETON TIL VINDMØLLER: JOHN SME

VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?