Bevarende lokalplan for Rudkøbing

soap.plansystem.dk

Bevarende lokalplan for Rudkøbing

Lokalplan nr. 77 Bevarende lokalplan for Rudkøbing bymidte Kommuneplantillæg nr. 13 til kommuneplan 2001


Langeland Kommune - Lokalplan nr. 77 Bevarende lokalplan for Rudkøbing bymidte Indholdsfortegnelse Forord 3 Læsevejledning 4 Redegørelse Hvad er en lokalplan 5 Lokalplanens baggrund, formål og indhold 8 Forhold til anden planlægning 24 Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder 30 Retsvirkninger 31 Kommuneplantillæg nr. 13 33 Bestemmelser § 1 Lokalplanens formål 43 § 2 Område og zonestatus 44 § 3 Lokalplanområdets anvendelse 46 § 4 Bevaring af bebyggelse 49 § 5 Bevaring af gårdrum, grønne områder og træer 51 § 6 Udstykning 52 § 7 Vej-, sti– og parkeringsforhold 52 § 8 Bebyggelsens placering og omfang 53 § 9 Bebyggelsens ydre fremtræden 56 § 10 Facader og skilte 57 § 11 Ubebyggede arealer 59 § 12 Tekniske anlæg 60 § 13 Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 61 § 14 Ophævelse af servitutter 61 § 15 Retsvirkninger 62 Vedtagelsespåtegning 63 Kortbilag Kortbilag 1: Matrikelkort Kortbilag 2: Lokalplankort Lokalplanen er udarbejdet af Langeland Kommune i samarbejde med Plan, Udvik- ling og Design, COWI A/S. Juni 2009


Forord Købmandsgården, Nørregade 12-14 Redegørelse Rudkøbing er kendt for at være en spændende og hyggelig by med gamle bygninger og pittoreske gademiljøer, hvor store købmandsgårde veksler med beskedne huse og bindingsværk med grundmur. Rudkøbings kirkespir og bymøllens karakteristiske tårn kappes som lodrette markører med nyere tiders silo og fjernvarme skorsten om at give landkending til den sejlende. Hermed fortælles samtidig, at byens historie knytter sig tæt til havn og handel. For at fastholde Rudkøbings mange kvaliteter har Langeland kommunalbestyrelse besluttet, at udsende nærværende bevarende lokalplan for bymidten. I erkendelse af, at lokalplanens bestemmelser ikke kan stå alene, har kommunalbestyrelsen valgt at lade forslaget til lokalplan følge af to bilag: En bygningsståbi om pleje og istandsættelse af byens historiske huse og en vejledning om farver og farveafsætning af Rudkøbings bygningsfacader. Den bevarende lokalplan tager først og fremmest sigte på at bevare de nuværende bykvaliteter. Planen giver således ikke anledning til nye, større udstykninger eller nybyggeri. Om- og tilbygninger skal selvfølgelig fortsat kunne finde sted - og opførelse af enkelte nye huse, hvor der er huller i husrækken, giver planen naturligvis også mulighed for. På to områder introducerer lokalplanen en nyskabelse, idet arealet syd for Toldstien, hvor der tidligere har været et ønske om at opføre boliger, foreslås udlagt og indrettet en ny bypark, kaldet Mads Langes Park. Herudover indeholder lokalplanen en bestemmelse om, at ny bebyggelse på de ejendomme, der opføres i vejskel på nordsiden af Toldstien, skal opføres som sammenhængende facadebebyggelse, så dette meget synlige strøg med tiden kommer til at fremstå som de øvrige facadehuse i byen. For at kunne realisere lokalplanens intentioner kræves ændringer i kommuneplanens rammer. Med lokalplanen udsendes samtidig tillæg nr. 12 til Rudkøbing Kommuneplan. Med udsendelse af lokalplanen har kommunalbestyrelsen taget initiativ til at skabe gode vilkår for Rudkøbings fremtid. Men uden borgernes medvirken går det ikke. Kommunalbestyrelsen skal derfor appellere til, at alle, som planen vedrører, får lyst til at være med i arbejdet med at udvikle og bevare Rudkøbings særlige kvaliteter i årene fremover. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 3


Redegørelse Læsevejledning Hvis man vil have et hurtigt overblik over, hvad den bevarende lokalplan for bymidten i Rudkøbing indeholder, kan man læse Redegørelsen. Redegørelsen fortæller, hvad lokalplanen kan, hvilken juridisk retskraft den har, og hvordan offentligheden kan gøre sin indflydelse gældende i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af lokalplanen. I Redegørelsen får man at vide, hvilket område, lokalplanen omhandler. Hvorfor det ser ud, som det gør, og hvad der er den historiske baggrund for dets udvikling. Der gøres tillige rede for bygningsarkitekturen og husenes indbyrdes samspil. Endelig fortæller Redegørelsen om lokalplanens relationer til andre planer eller lovgivning, som har betydning for, hvad man kan lave eller ikke lave af byggeri og ombygninger. Lokalplanens andet kapitel hedder Bestemmelser. Kapitlet indeholder det juridiske grundlag for nye anlæg, fremtidigt byggeri og vedligeholdelse af bygninger og bymiljøer. Her kan man læse, hvad man skal være opmærksom på, hvis man går i byggetanker eller ønsker at ændre sin ejendom på den ene eller anden måde. Ligesom bestemmelserne har almindelig retskraft, så gælder det også for kortbilagene i tredje kapitel. Her kan ses hvilke ejendomme lokalplanen omfatter, og hvilke bygninger, bymiljøer, haver, træer m.m. der er fundet bevaringsværdige, ligesom nye anlægsmuligheder er angivet. Udover den bevarende lokalplan med dens Redegørelse, Bestemmelser og Kortbilag hører der to bilag med til lokalplan nr. 77. Det ene bilag "Bygningsståbi-Bevar mig vel" giver vejledning i pleje og istandsættelse af huse og bygninger, som er omfattet af lokalplanen. Det andet bilag "Rudkøbing i Farver" omhandler Rudkøbings farver og giver gode råd med hensyn til farveafsætning af huse og bygningsfacader indenfor lokalplanområdet. De to bilag er ikke juridiske dokumenter, men alene tænkt som et supplement til den bevarende lokalplan og som en håndsrækning og hjælp til den borger, der står og skal bygge om eller sætte farve på sit hus. Side 4 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Planloven Redegørelse Redegørelse Hvad er en lokalplan? Lokalplanen gælder som en lov En lokalplan er et lokalt “lovdokument”. Lokalplanen gælder kun i et afgrænset område og er sammen med anden generel lovgivning kommunens administrationsgrundlag for bygge- og plansager. Hvad indeholder en lokalplan? En lokalplan består af tekst og kort. Der redegøres for, hvorfor lokalplanen er udarbejdet og for lokalplanens forhold til anden lovgivning og planlægning. Lokalplanens bestemmelser fortæller blandt andet om formålet med planen, hvilke ejendomme lokalplanen omfatter, om den anvendelse der må finde sted samt for omfanget og udformningen af byggeri og anlæg, herunder bevaring af værdifulde bygninger og bymiljøer. Lokalplanens bestemmelser er suppleret med oversigtskort. Kortene har tilsvarende bestemmelserne bindende virkning. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanen indebærer ikke handlepligt for områdets grundejere og brugere. Det vil sige, at en eksisterende anvendelse af en ejendom eller en bygnings nuværende udformning og udseende kan vedblive at fortsætte eller fremstå som altid, uanset at lokalplanen giver bestemmelser om noget andet. Men bygger man fx sit hus om eller ændrer på udseendet, er man forpligtet til at følge bestemmelserne i lokalplanen. Der kan dog søges om dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser. Med hjemmel i planloven - og via en gældende lokalplan - kan den offentlige myndighed med få undtagelser foretage regulerende og erstatningsfri indgreb i den private ejendom. Lokalplanens retsvirkninger træder i kraft den dag, kommunalbestyrelsens vedtagelse af lokalplanen er offentligt annonceret. Indtil da - og fra den dag kommunalbestyrelsen har vedtaget forslaget til lokalplan og annonceret dette offentligt fremlagt, gælder de midlertidige retsvirkninger, hvorfor de ejendomme, som er omfattet af forslaget fx ikke kan udstykkes, bebygges, Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 5


Redegørelse ændre udseende eller anvendelse. Den eksisterende lovlige tilstand og brug kan dog fortsætte som hidtil. Ovennævnte gælder, selvom det ønskede byggeri eller den ønskede anvendelse er i overensstemmelse med forslaget, da det ikke er givet, at den vedtagne lokalplan vil være identisk med forslaget til lokalplan. De midlertidige retsvirkninger udløber senest et år efter forslaget er annonceret offentligt fremlagt. Det vil sige, med mindre lokalplanen er vedtaget forinden og vedtagelsen efterfølgende er offentligt annonceret, så bortfalder lokalplanforslaget et år efter dets offentlige fremlægning. Hvorfor laves der lokalplaner? Kommunalbestyrelsen er i henhold til Lov om Planlægning pligtig til at lade lokalplaner udarbejde ved ændret anvendelse og bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning, som betyder en væsentlig ændring i forhold til eksisterende miljø. En lokalplan skal overholde kommunalplanens bestemmelser, men lokalplanen kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanen angiver. Bevaringsbestemmelser I en lokalplan kan der optages bestemmelser om bevaring af værdifulde bygninger og bymiljøer. Der kan herunder udformes bestemmelser om bevaring af karakteristisk beplantning, diger, vejstrukturer og landskabstræk, som har betydning for det samlede bybillede. De bevarende bestemmelser har til formål at fastholde et områdes kulturhistoriske kvalitet. Offentlig høring Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til lokalplan fremlægges dette offentligt ved annoncering i den avis, hvor kommunens bekendtgørelser normalt annonceres. Forslaget tilsendes områdets grundejere og andre, som berøres direkte af det. Forslaget sendes endvidere til forskellige offentlige myndigheder, til biblioteker, medier, interessegrupper og foreninger. Forslaget til lokalplan fremlægges til offentlig høring i mindst 8 uger. I denne periode kan alle, der ønsker det, komme med forslag og kommentarer til forslaget eller gøre indsigelse mod det. Side 6 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Redegørelse Lokalplanens vedtagelse og tinglysning Når den offentlige høringsperiode er udløbet, gennemgås samtlige skriftlige henvendelser, som kommunen har modtaget. Gennemgangen resulterer i et notat, hvori der kort redegøres for henvendelsernes karakter og evt. konsekvenser i forhold til det udsendte lokalplanforslag. I forbindelse med gennemgangen kan der evt. indkaldes til partshøringer. Hvis højerestående myndigheder end kommunalbestyrelsen nedlægger veto mod lokalplanens vedtagelse, skal der forhandles med disse myndigheder om tilretning af lokalplanen. På baggrund af ovenstående fremlægges lokalplanen til Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse. Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen annonceres dette offentligt på samme måde som ved forslagets offentliggørelse. Ved den offentlige annoncering træder lokalplanens retsvirkninger i kraft, jf. ovenfor. Lokalplanen og en kopi af annonceringen udsendes til de samme offentlige myndigheder, biblioteker, medier, interessegrupper og foreninger, som fik forslaget tilsendt. Alle skriftlige henvendelser, indsigelser og forslag til ændringer, som kommunen har modtaget i høringsperioden, besvares. Ved besvarelsen vedlægges den vedtagne lokalplan samt en kopi af annonceringen. Lokalplanen tinglyses som servitut på alle omfattede ejendomme. Tinglysningen er ikke en betingelse for planens gyldighed. I forbindelse med tinglysningen, aflyses hidtil gældende planer og servitutter, som den vedtagne lokalplan tilsidesætter. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 7


Redegørelse Lokalplanens baggrund, formål og indhold Baggrund for lokalplanen Der er igennem årene taget mange initiativer til en øget indsats for bevaring af Rudkøbings by- og bygningsmiljøer. Initiativerne har bl.a. omfattet en bevaringsdeklaration, bygningsregistranter, et bymiljøudvalg og bygningspræmiering. I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2001 fik kulturmiljøet en central placering, og indsatsen for øget bevaring er i kommuneplanen kædet sammen med en opprioritering af indsatsen for forskønnelse af bymidtens offentlige rum. Der er udarbejdet en vejledning om offentligt design, og en vejledning om udformning af butiksfacader og –skilte. Kommuneplanen blev i 2002 fulgt op med udgivelsen af et kulturmiljøatlas for hele Langeland. Og i 2003 blev kommuneplanen fulgt op med beslutning om at igangsætte et integreret planlægnings- og fornyelsesprojekt for bymidten, herunder trafikplanlægning, bevaringsplanlægning og byfornyelse i form af områdefornyelse. Byfornyelsesprogrammet, som blev godkendt i 2005 omfattede 4 indsatsområder: torve og pladser, trafikale forhold, ungdomshus samt værested for skæve eksistenser. Østergade og Torvet er i dag forskønnet med ny belægning og belysning. Som opfølgning på alle disse tiltag har der gennem flere år været et ønske om at få udarbejdet en bevarende lokalplan for Rudkøbing bymidte. I 2006 forelå et næsten færdigt forslag, som dog aldrig blev vedtaget. Nærværende lokalplan er blandt andet udarbejdet på baggrund af de anførte foregående tiltag. Målet med lokalplanlægningen er at sikre bevaringsinteresserne og give grundlag for videreudvikling af bymidten som et integreret byområde med et levedygtigt handels- og servicecenter. Bymidtens beboere, boliger og butikker Lokalplanområdet omfatter med enkelte undtagelser den oprindelige middelalderkøbstad og de byområder, der blev lagt til indtil begyndelsen af 1900-tallet. Området er en meget velafgrænset del af Rudkøbing. Der bor 1.043 indbyggere inden for lokalplanområdet (folketal pr. 1. 12. 2008), ud af et befolkningstal på i alt ca. 4.600 personer i Rudkøbing. Befolkningstallet i byen har de senere år været stigende, mens det samlede befolkningstal i Langeland Kommu- Side 8 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Lokalplanområdets afgrænsning Redegørelse ne er faldet. Der bor ialt 13.658 personer i kommunen (Folketal 1. 12. 2008). Antallet af boliger i bymidten er i alt 678. Heraf er ca. 1/3 enfamiliehuse og ca. 2/3 er boliger i etageejendomme og andre flerfamiliehuse. Der er en god balance i sammensætningen af boligstørrelser. Dog er der mange nedslidte ejendomme med utidssvarende boliger, og i nogle dele af midtbyen er der behov for forbedring af boligernes friarealer. Rudkøbing bymidte - og særligt Østergade - udgør ifølge detailhandelsundersøgelse 2008 hovedparten af byens samlede butiksliv på ialt 59 butikker. Inden for lokalplanområdet ligger der 48 butikker; heraf 14 dagligvarebutikker. Detailhandelen på Langeland er generelt trængt, og siden 1999 er ca. 1/4 af butikkerne på øen forsvundet - heraf halvdelen i Rudkøbing. Som øens største by og hjemsted for halvdelen af Langelands 118 butikker skal Rudkøbing bibeholde sin status som et stærkt handelscenter. En interviewundersøgelse blandt borgere på hele Langeland, som er gennemført i forbindelse med detailhandelsundersøgelsen i 2008 viser, at 79 % af de adspurgte betragter bymidten som et "attraktivt og oplevelsesrigt sted at handle". 78 % erklærer sig enige i, at "Rudkøbing bymidte er områdets smukkeste handelsby". Nærværende lokalplan giver mulighed for at understøtte detailhandlen under hensyntagen til de bymæssige og arkitektoniske bevaringsværdier, så billedet af bymidten som områdets smukkeste handelsby bevares. Lokalplanens formål og indhold Lokalplanen har til formål at bevare det historiske købstadsmiljø i Rudkøbing bymidte med den karakteristiske blanding af boliger, butikker og andre erhverv. Det er herunder formålet at bevare den historiske byplan, bevaringsværdige bygninger, træer og byhaver m.v. På den baggrund er der i lokalplanen optaget bestemmelser med henblik på bevaring af bygninger og bymiljøer. Det medfører, at bygningerne ikke må nedrives, ombygges eller på anden må ændres, medmindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse hertil. Lokalplanen har også til formål at fastholde og styrke bymidten som et levende handelscenter ved at give mulighed for udvikling af detailhandelsbutikker og servicevirksomheder, og ved at give Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 9


Redegørelse mulighed for ny bebyggelse, der udføres med respekt for bevaringsværdierne. Endelig er det lokalplanens formål at give mulighed for at indrette en ny bypark, Mads Langes Park, på et område syd for Toldstien som en moderne pendant til den gamle H.C. Ørsteds Park i den modsatte ende af bymidten. I tilknytning til lokalplanen er der udarbejdet to bilag: Bygningsståbi-bevar mig vel, som vejleder om bevaring og istandsættelse af bygningerne i Rudkøbing bymidte, herunder stilarter, butiksfacader og skilte samt Rudkøbing i farver, som redegør for bygningsfacadernes farveafsætning, herunder oplevelse af farver og farvers tekniske egenskaber. Opdeling af bymidten efter anvendelse og kulturhistorie Lokalplanområdet er opdelt i en række delområder, som er bestemt af områdernes anvendelse. Delområderne er i overensstemmelse med kommuneplantillæggets rammeafgrænsninger og omfatter således også plangrundlaget for de bebyggelsesmæssige forhold, herunder forskellige bebyggelsesprocenter, bygningshøjder m.v. Side 10 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Gåsetorvet Ortofoto med markering af de kulturhistoriske delområder Oversigtskort med lokalplanens delområder


Østergade Torvet Sagers Allé Redegørelse Parallelt med den fysiske og funktionelle opdeling indeholder lokalplanen tillige en kulturhistorisk og arkitektonisk baseret opdeling af bymidten, som refererer til sammenhængende og ensdannede områder og kvarterer. De to forskellige opdelingskriterier konflikter ikke med hinanden, idet der ved afgrænsningen af områderne er taget højde for deres indbyrdes udstrækning. Tværtimod er der tale om et supplement ved at tilføre traditionelle rammeområder en historisk og arkitektonisk dimension. Den kulturhistoriske opdeling udpeger 6 kvarterer, som ved deres beliggenhed og fremtræden fortæller væsentlige historier om Rudkøbings udvikling og bygningskunst. Det drejer som om følgende: Middelalderbyen (omkring Rudkøbing Kirke), Det fattige Rudkøbing (Ramsherred), Det florissante Rudkøbing (Brogade), Torvet, Østergade), Det solide Rudkøbing (Nørregade), Borgerskabets Rudkøbing (Ørstedsgade) og Det romantiske Rudkøbing (H.C. Ørsteds Park). Som en fortsættelse af den historiske kronologi kunne udlægningen af den nye Mads Langes Park mellem byen og Vejlen passende kaldes Naturens Rudkøbing. Se i øvrigt side 17 og 18. Bevaring af bebyggelse, gårdrum, grønne områder og træer Den karakteristiske bebyggelsesstruktur med den sammenhængende bebyggelse i gadelinie og byrum skal fastholdes og styrkes. Ligeledes skal de særlige bygningsmiljøer, der bl.a. omfatter købmandsgårdene, bevares. Det medfører bl.a. at gårdrummene skal beskyttes mod bebyggelse, f.eks. i forbindelse med udvidelse af butikker i forhusene. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives eller ombygges uden kommunalbestyrelsens tilladelse, og bygningernes oprindelige fremtræden skal fastholdes eller genskabes i forbindelse med renovering af bygningernes ydre. Ørstedsparken og en række private byhaver er udpeget som bevaringsværdige, og der må med visse undtagelser ikke opføres bebyggelse i områderne. Det er også målet at de mange små byhaver skal friholdes fra bebyggelse og bevares som rekreative områder for beboerne. Træer og alléer, med særlig oplevelsesværdi i byrummene og i de grønne områder, er udpeget som bevaringsværdige. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 11


Redegørelse Veje, stier og parkeringspladser Tilsvarende som ved bygninger, gårdrum etc., har også gader, vej og stier kulturhistorisk interesse. Der ændres ikke på forløbet og udstrækningen af bymidtens gader, stier og pladser. Der udlægges heller ikke nye arealer til parkeringspladser, men lokalplanen giver mulighed for omlægning af parkeringspladserne med henblik på forskønnelse og forøgelse af kapaciteten. Ny bebyggelse, facader og skiltning Lokalplanen giver en række muligheder for, at der kan opføres ny bebyggelse i form af nye forhuse ved huludfyldning og erstatningsbyggeri samt side- og baghuse, når der er opført et forhus på den pågældende ejendom. I område 1.C.1 er der endvidere mulighed for udvidelse af detailhandelsbutikker. Ny bebyggelse skal med sin placering og dimensionering indpasses i den historiske bebyggelsesstruktur, og bebyggelsens arkitektoniske udtryk skal indordne sig den klassicistiske stil, som er fremherskende i bymidten. Bygningsfacader skal udgøre en helhed fra sokkel til tag. Det gælder også bygninger med butikker i stueetagen. Butiksfacader skal derfor fremstå med murpiller og en fagdeling, der er afpasset med overliggende etager. Butiksfacader skal udføres med udstillingsvinduer, der ikke er afblændet med folie eller lignende. Skilte skal udføres sådan, at de er tilpasset bygningens arkitektoniske udtryk. Lokalplanen giver på nærmere fastsatte vilkår mulighed for facadeplanskilte, udhængsskilte og skiltetekst på vinduer. I bilaget, Bygningsståbi-bevar mig vel, er der givet gode råd og retningslinjer til inspiration ved om– og tilbygning samt nybyggeri. I bilaget, Rudkøbing i farver, er der redegjort for farvers virkning og de særlige forhold, der gør sig gældende, når man ønsker at farvesætte sin bygning. Landskab og byudvikling Rudkøbing er en gammel by, hvis rettigheder som Langelands købstad kan dateres tilbage til 1287. Byens middelalderlige udstrækning og form lader sig tydeligt aflæse i dagens by. Af- Side 12 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune April 2009 April 2009


Ortofoto med gammel kystlinje Redegørelse grænsningen mod syd til Vejlen har været den samme dengang som nu. Østergade, som var Rudkøbings vigtigste indfaldsvej ude fra det åbne land, stak i et svagt buet forløb direkte op til Torvet, hvorfra Brogade i et næsten retlinet løb forbandt byen med skibsbroen nede ved øhavet. Østgrænsen mellem land og by lå dengang omtrent mellem Sidsels Bagers Gade og Ørstedsgade. Nordgrænsen lå ved Vinkældergades nordlige bagskel og grænsen mod vest var stranden ud til øhavet, der lå, hvor vore dages Havnegade er beliggende. Hverken Ørstedsgade, Strandgade eller Havnegade eksisterede i middelalderen. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 13


Redegørelse Det gamle Rudkøbings huse grupperer sig omkring kirken og torvet. De smalle gader med de beskedne og uregelmæssige karréer fortæller os umiddelbart, at vi færdes i det ældste Rudkøbing. Den kringlede byplan og gadenavne som Sidsel Bagers Gade, Smedegade, Vinkældergade, Grønnegade, Ramsherred og Brogade understreger dette forhold. De ældste huse, bortset fra kirken, er opført i 1700-årene, f.eks. Sidsels Bagers Gade 11, Smedegade 5, Vinkældergade 19 og mange flere. Kirken blev opført i 1100-årene, men er ombygget flere gange siden. Rudkøbing ligger centralt i midten af Langeland på øens læside mod vest. Byen er anlagt ned over nordfladen på Rue Banke, der ligger som en markant bakkeø mellem Vejlen og lavbundsområderne ved Ørstedsparken og Piledammen, det nuværende Grønnegården. Banken har en kam, der løber nogenlunde, hvor Grønnegade er beliggende. Byen har ligget tilbagetrukket fra havets fugtighed lidt oppe ad bakken. De lange smalle grunde på vestsiden af Ramsherred løb således lige ud i stranden, ligesom de aflange smalle grunde på den senere anlagte Strandgades nordside og Sidsels Bagers Gades østside løb ned til de vandlidende områder ved Ørstedsparken og Piledammen. Side 14 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Rudkøbing ligger på Langelands læside mod vest ud til Det Sydfynske Øhav. Kort fra slutningen af 1800-tallet Høje målebordsblade.


Ortofoto med byens udviklings-årringe Redegørelse Indenfor disse rammer lå middelalderens Rudkøbing. I takt med byens udvikling føjedes nye lag til bykernen, først og fremmest Havnegade, Østergades forlængelse østover, Ørstedsgade, Nørregades forlængelse mod Nørrebro samt Ahlefeldtsgade. Med disse udbygninger havde Rudkøbing omkring 1900 en udstrækning, der svarer til nærværende lokalplan. Byplanens geometri Rudkøbings byplan er i besiddelse af en klar og enkel geometri. Med centrum i kirken er byen udlagt i store kvartbueslag mod nordøst med Ramsherred og senere Havnegade som det ene vinkelben og Brogade-Torvet-Østergade som det andet. Som vinkelhalveringslinje maser Nørregade, nuværende Nørrebro sig Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 15


Redegørelse ind fra nordøst. På grund af de topografiske forhold med lavbundsarealerne ved Ørstedsparken og Grønnegården og det allerede udbyggede gadenet i middelalderbyen, slår Nørregade mange folder på sig selv, inden den via Grønnegade når frem til Torvet, byens hjerte. Sætter man spidsen af en passer ved kirken, kan der slås en række koncentriske cirkelslag, som markerer udbygningen af Rudkøbing til forskellige tider. Indtil ca.1600 var byen beliggende indenfor Vinkældergades bagskel mod nord og tilsvarende fra Sidsels Bagers Gades bagskel mod øst. I de næste 200 år voksede byen ud og ned til det lave og våde terræn ved Ørstedsparken og Piledammen , nuværende Grønnegården. De tre gader, Ramsherred, Nørregade og Østergade voksede tilsvarende, og Strandgade mellem Nørregade og Ramsherred blev anlagt som byens nordlige "omfartsvej". Den sydlige "omfartsvej", Ørstedsgade, som forbandt Nørregade med Østergade, blev anlagt få år senere i begyndelsen af 1800-årene. Omkring år 1900 nåede byens udstrækning helt ud til Platanvej og Ahlefeldtsgade. De to vejstykker udgjorde den nye ydre ringvej omkring byen, der i et stort buet forløb forbandt Havnegade med Østergade. Hermed overvandt Rudkøbing de lavbundede terræner, hvoraf det nordlige område blev anlagt som byens fine Ørsteds Park, hvorimod det sydlige kom til at indtage en mere ydmyg rolle for at ende som vore dages parkeringsplads, Grønnegården. Det store kvartbueslag har haft en sådan konsistens, at også byudviklingen efter år 1900 har underordnet sig denne figur. De næste cirka halvtreds år, voksede byens areal med godt og vel det dobbelte af det hidtidige omfang, og nåede omkring 1950 helt ud til vore dages Omfartsvej og videre frem til det store byudviklingsområde i byens sydøstlige periferi, Langelands Visionen. Bymiljøer og bygninger Rudkøbing bymidte udgør et samlet og helstøbt bymiljø. Lokalplanens område er stort set identisk med Rudkøbing år 1900. Jf. foran. Bygningerne i bymidten er opført i vejskel som en sluttet Side 16 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Østergade Brogade Ramsherred Smedegade


Ortofoto med kulturhistoriske delområder 1. Middelalderbyen 2. Fattigkvarteret 3. Florissante Rudkøbing 4. Solide Rudkøbing 5. Borgerskabets Rudkøbing 6. Romantiske Rudkøbing 7. Naturens Rudkøbing 1 2 3 Redegørelse randbebyggelse bestående af længehuse i 1-3 etager. Byggemåden giver anledning til, at de mellemliggende gader og pladser fremstår som velafgrænsede byrum, hvoraf flere har været genstand for en selvstændig arkitektonisk bearbejdning, f.eks. Torvet, Gåsetorvet og Ørstedsgade. De enkelte huse er kun i besiddelse af gade- og gårdfacader, idet gavlene er opført op ad naboens hus, hvis der ikke ligefrem er tale om fælles gavle. Byggemåden skifter omkring 1900-tallet markant fra sluttet byggeri til fritliggende byggeri i 1-2 etager udenfor bymidten. Afgrænsningen af lokalplanområdet fremstår således meget veldefineret. 4 6 5 7 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 17


Redegørelse Selvom bymidten udgør en sammenhængende helhed, er der alligevel tale om forskellige bymiljøer med hver deres særlige udformning. Middelalderbyen omkring kirken er karakteriseret af de smalle gaderum og det uregelmæssige matrikelmønster omfattende de meget beskedne grundstykker. Ramsherred er karakteriseret af det lange, snævre og sluttede gaderum med småhuse opført i vejskel og de aflange grunde i gadens vestlige side. Det florissante Rudkøbing er karakteriseret af de forfinede købmandsgårde, som ligger på stribe på sydsiden af byens hovedakse, Østergade-Torvet-Brogade. Den inderste del af Nørregade er præget af de store tunge, bindingsværksgårde. Ørstedsgade, med de velproportionerede og pudsede borgerhuse, forbandt, som den moderne tids retlinede gadestrøg, indfaldsvejene Nørregade og Østergade. Endelig indtager Ørstedsparken og Sagers Allé en særlig stilling i byen, som et grønt åndehul, anlagt som et romantisk haveanlæg, der tangeres af barokhavens strengt trukne poppelallé. Rudkøbings bygninger er præget af 1800-tallets klassicisme. Både i dens simple udformning, som arbejderboligerne langs Nørrebro, i sin mere borgerlige udgave som i Ørstedsgade, og i sin mest udviklede form i Apotekergården, Brogade 15. Men Rudkøbing rummer også bygninger af stor arkitektonisk skønhed fra den tidligere periodes bindingsværksbyggeri, f.eks. den store købmandsgård, Østergade 24, som blev opført i 1782 og præstegården, Østergade 2, som opførtes i 1760. Endelig domineres den indre del af Nørregade af de store gårde, der blev opført i bindingsværksbyggeriets sidste periode omkring år 1800. Det store dobbelthus Østergade 36-38 fra 1914 stikker af fra bygningsmønstrets generelle billede. Huset er opført i røde tegl og fremstår med mansarden og det stejle tag som bymidtens højeste med 4 etager. Stilen er herregårdsagtig og lidt brysk. Med sit store volumen, sit blanke murværk og facadens markante gavlkviste adskiller bygningen sig fuldstændig fra bymidtens øvrige og mere beskedne byggeri. Haver og parker Rudkøbing er i besiddelse af en række smukke private byhaver. Tre af disse knytter sig direkte til de store bygningsanlæg langs Side 18 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Østergade 2 Apoteker gården Østergade 36-38


Ørstedsparken Mads Langes Park Redegørelse byens hovedakse. Haven til apotekergården i Brogade 15 skal fremhæves for den fine sammenhæng med gårdrummet mellem husene og den store bagvedliggende parkagtige have, med de mange særprægede plante- og træsorter. Den lille have længst mod syd i købmandsgården på Torvet 6 skal fremhæves for sammenhængen med det komplekse bygningsanlæg og det foranliggende gårdrum. Endelig skal haven til den Bayske gård i Østergade 24 fremhæves for sine parkagtige dimensioner og umiddelbare kontakt til den sydfor beliggende Vejle. Den store offentlige bypark, Ørstedsparken, i bymidtens nordlige udkant, for enden af Ramsherred var oprindelig en privat have, som blev åbnet for offentligheden i slutningen af 1800-årene og indrettet på romantisk vis med slyngede stier, en lille sø, statue og mindesten i 1906. Som anført ovenfor er der et interessant spændingsforhold mellem den stramme Sagers Allé og Ørstedsparkens bevægede haveplan. Som et nyt element i Rudkøbings byplan foreslår lokalplanen, at det store frie areal syd for Toldstien og ned til Vejlen udlægges og indrettes som en moderne offentlig bypark, Mads Langes Park, der som et kultiveret grønt område danner overgang mellem byen og det mere vildsomme vådområde udenfor bygrænsen. Bevaringsvurdering Samtlige bygninger indenfor lokalplanområdet er blevet besigtiget og vurderet efter SAVE-metoden. I alt er 653 bygninger registreret og værdisat. Det vil sige, at også nyere bygninger og bebyggelser som f.eks. Torvet 2-10 og Østergade 63 er medtaget. Sidehuse og baghuse er omfattet af registringen, når der har været tale om funderede huse. Det vil sige, at en del småbygninger, intermistiske skure, carporte og lignende ikke er registreret. SAVE-metoden omfatter en værdisætning efter en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. Værdivurderingen har baseret sig på følgende forhold: Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 19


Redegørelse • Arkitektur - her vurderes bygningens individuelle kvalitet i relation til f.eks. form, proportioner, dekorative elementer og materialer • Kultur - her vurderes bygningens kulturhistorie i forhold til f.eks. alder, betydning, baggrund og anvendelse • Bymiljø - her vurderes bygningens rolle for den arkitektoniske kvalitet af det omgivende bymiljø. Der tages f.eks. stilling til, om bygningen understøtter gadebilledet, eller om den har betydning som orienteringspunkt i byen. • Originalitet - her vurderes i hvilken udstrækning bygningen fremstår, som da den opførtes. Er materialer og konstruktioner f.eks. de oprindelige? • Tilstand - her vurderes bygningens tekniske og vedligeholdelsesmæssige standard og i hvilken tilstand bygningen umiddelbart fremtræder med hensyn til fejl og mangler. Kategorierne Arkitektur og Kultur er vægtet højere end de øvrige forhold. Det vil sige, at en bygning, der fremtræder i en mindre god vedligeholdelsestilstand, alligevel godt kan vurderes som bevaringsværdig, fordi dens arkitektoniske værdi eller historiske baggrund er fundet interessant. Det er væsentligt at understrege, at besigtigelsen kun er udvendig. Det vil sige, at der kan skjule sig forhold inde i bygningen, som eventuelt kunne have betydning for værdivurderingen. Bygninger, der har fået værdien 1-3 er bevaringsværdige. Bygninger, der har fået værdien 4-6 har understøttende betydning for bymiljøet. Endelig vurderes bygninger, der har fået karakteren 7-9 som hverken bevaringsværdige eller miljøunderstøttende. Foruden bygninger har registreringen omfattet haver, parker, enkeltstående træer og stengærder. Resultatet af den samlede registrering fremgår af kortbilag 3. Fredede bygninger, gårdanlæg og haver Det er væsentligt at skelne mellem bevaringsværdige bygninger, haver med mere og tilsvarende fredede anlæg. Kommunalbesty- Side 20 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Nørregade 19 Nørregade 21 Nørregade 21 Rue Stræde 2


Sidsel Bagers Gade 11 Ørstedsgade 17 Østergade 24 Redegørelse relsens kompetence omfatter udelukkende stillingtagen til de første og her kun bygningerne udvendige fremtræden. Fredede bygninger og anlæg hører under staten ved Kulturarvsstyrelsen, der altid skal have underretning om ændringer af såvel udvendige som indvendige forhold. Arbejder på fredede bygninger og anlæg, må således ikke igangsættes, medmindre der foreligger en tilladelse fra staten. I Rudkøbing er følgende bygninger og anlæg fredede efter Lov om Bygningsfredning mm., lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. 8. 2007: Brogade 14 - Skt. Ansgarius Stiftelse. Fredningen omfatter forruden Brogade 14 tillige bindingsværkshjørnehuset Gåsetorvet 1 samt bindingsværkssidehuset mod Kirkestræde. I alt 3 bygninger. Brogade 15 - Apoteket. Fredningen omfatter forhuset, de to sidehuse med havepavillonen, hegnsmuren samt gårdspladsens belægning. I alt 4 bygninger. Grønnegade 13 - Sprøjtehuset. Bygningen ligger på hjørnet af Grønnegade og Smedegade. Nørregade 21 og Strandgade 1-3 - Den gamle Borgmestergård. Bygningskomplekset, som ligger på hjørnet af Nørregade og Strandgade, omfatter forhuset mod Nørregade samt porthuset og sidehuset langs Strandgade. I alt 3 bygninger. Rue 1 - Rudkøbing bymølle og møllegård. Fredningen omfatter vindmøllen, møllegårdens stuehus og vognhus. I alt 3 bygninger. Sidsels Bagers Gade 11 - Fredningen omfatter forhuset. Smedegade 3 - Glads Legat. Fredningen omfatter dobbelthuset. Smedegade 5 - Fredningen omfatter forhuset. Smedegade 7 - Håndværkssvendenes Rejse- og Sygeforening. Fredningen omfatter forhuset. Smedegade 9 - Madam Schmidts Legat. Fredningen omfatter hjørnehuset. Torvet 1 - Rudkøbing gamle Rådhus. Fredningen omfatter kun Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 21


Redegørelse selve rådhuset, og ikke den bagved liggende tidligere arrestbygning. Torvet 6 - Hestehandlergården. Fredningen omfatter det samlede anlæg bestående af forhus, østre sidehus, femfagshus, tværhus, vestre sidehus, udlænge, magasinbygning, tørreovnshus og kulhus samt tillige den brolagte gårdsplads og baghaven. I alt 8 huse. Østergade 2 - Rudkøbing Præstegård. Fredningen omfatter forhuset. Østergade 24 - Den Bayske Gård. Fredningen omfatter forhuset og det dermed sammenbyggede sidehus. I alt 2 bygninger. Oversigt over fredede og bevaringsværdige bygninger Indenfor lokalplanområdet i Rudkøbing bymidte er registreret i alt 653 bygninger, hvoraf de fredede og bevaringsværdige bygninger fordeler sig således: Fredede bygninger: 31 bygninger Bevaringsværdige bygninger: 277 bygninger De bevaringsværdige bygninger fordeler sig således: Bevaringsværdi 1: 75 bygninger Bevaringsværdi 2: 112 bygninger Bevaringsværdi 3: 90 bygninger Miljøunderstøttende bygninger: 185 bygninger De miljøunderstøttende bygninger fordeler sig således: Bevaringsværdi 4: 72 bygninger Side 22 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Rudkøbing kirke


Redegørelse Bevaringsværdi 5: 60 bygninger Bevaringsværdi 6: 53 bygninger Øvrige bygninger: 166 bygninger Øvrige bygninger fordeler sig således: Bevaringsværdi 7: 52 bygninger Bevaringsværdi 8: 54 bygninger Bevaringsværdi 9: 60 bygninger Foruden de bevaringsværdige bygninger er der registreret en række bevaringsværdige haveanlæg, allér, enkeltstående træer og stengærder. Hertil kommer Rudkøbing Kirke, der er fredet efter kirkelovgivningen. Rækværket på trappen op til apoteket Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 23


Redegørelse Forhold til anden regional og kommunal planlægning Regionplan 2005 Rudkøbing er i henhold til regionplanen for Fyns Amt, 2005- 2017, udpeget til regional bymønsterby og betegnet som kommunecenter og turistcenter. Lokalplanområdet grænser mod syd op til Vejlen, som er et beskyttet engområde. I Regionplan 2005 for Fyns Amt er området udpeget til naturområde med regional eller international betydning. Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanen. Kommuneplan 2001 Lokalplanområdet er beliggende indenfor lokalområde 1 i Rudkøbing Kommuneplan, 2001-2012. Inden for dette lokalområde skal Rudkøbings kommunecenterfunktioner som skole, butikker, servicefunktioner mv. placeres. Der kan etableres dagligvarebutikker op til 3000m og udvalgsvarebutikker op til 1000m - dog to butikker op til 1500m. Hovedparten af lokalplanområdet ligger inden for bymidtens afgrænsede centerområde. Side 24 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Rudkøbing Kommuneplan 2001-2012. Nuværende rammeområder.


Langeland - atlas over byer, bygninger og miljøer Bevaringsdeklaration Redegørelse Lokalplanområdet ligger helt eller delvist inden for følgende 10 rammeområder i Rudkøbing Kommuneplan 2001-2012: 1.B.1, 1.B.2, 1.B.3, 1.B.6, 1.B.8, 1.C.1, 1.C.2, 1.C.3.1, 1.C.3.2, 1.C.4, 1.O.6 og 1.G.4. Da lokalplanen imidlertid afviger fra flere af kommuneplanens rammer er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, som offentliggøres sammen med lokalplanen. Afvigelserne beror først og fremmest på nedlægning og sammenlægning af eksisterende rammer samt ændring af eksisterende rammeområders afgrænsning. Derudover opdateres rammerne som følge af det nye bygningsreglement, BR08. Kommuneplantillægget har nr. 12. Langeland - Atlas over byer, bygninger og miljøer I atlas over byer, bygninger og miljøer for Langeland fra 2002 er blandt andet udpeget fredede og bevaringsværdige bygninger i Rudkøbing bymidte, som er opført før 1940. I henhold til atlasset er Rudkøbing bymidte endvidere udpeget som et samlet kulturmiljø. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der i efteråret 2008 gennemført en fornyet besigtigelse af samtlige bygninger i Rudkøbing bymidte med henblik på at ajourføre og opdatere bevaringsvurderingerne i atlasset. De nye vurderinger afviger visse steder fra atlassets vurderinger. Afvigelserne har været både i op og nedadgående retning og kan for størstepartens vedkommende tilskrives ombygnings- og vedligeholdelsesarbejder eller mangel på samme, der har fundet sted siden 2002. Endelig har også det forhold, at lokalplanen omfatter en bevaringsvurdering af samtlige bygninger bymidten, og ikke som i atlassets tilfælde, alene bygninger, der er opført før 1940, været bestemmende for den angivne bevaringsstatus. Bevaringsdeklaration En væsentlig del af bygningerne i bymidten er omfattet af en bygningsdeklaration fra 19.10.1964, som fastlægger en bevarende bestemmelse for bebyggelsens ydre fremtræden. Deklarationens bestemmelse bliver overflødiggjort ved lokalplanens endelige vedtagelse. På den baggrund aflyses deklarationen for de ejendomme, der er beliggende indenfor lokalplanområdet. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 25


Redegørelse Eksisterende lokalplaner i bymidten Inden for den ydre afgrænsning af lokalplanområdet er der 6 gældende lokalplaner, som er vedtaget i perioden 1981 til 2008. Følgende lokalplaner opretholdes uændret: • Lokalplan nr. 76 for et område til boligformål på Nørrebro 13 De resterende 5 lokalplaner ophæves i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 77: • Lokalplan nr. 10, der giver mulighed for nedrivning af bygninger og for opførelse af boliger på Nørrebro 16-18 • Lokalplan nr. 21 for Nørregade 12-14 og Sidsel Bagers Gade 20 • Lokalplan nr. 22 giver mulighed for nedrivning af eksisterende hotel og opførelse af ældreboliger ved Torvet i Rudkøbing • Lokalplan nr. 51 giver mulighed for nedrivning af bygning og for opførelse af dagligvareforretning i Ørstedsgade • Lokalplan 64 for Philosophgangen. Side 26 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Oversigtskort over eksisterende lokalplaner i bymidten.


Redegørelse Trafikplanlægning I forbindelse med udarbejdelsen af programmet for områdefornyelse i bymidten blev trafikplanen taget op til revision. Der blev foretaget trafiktællinger og lavet trafikanalyser. Resultatet blev, at trafikplanens hovedstruktur blev fastholdt med mindre ændringer. Det blev herunder besluttet at føre Havnegade - Havnepladsen uden om den gamle toldbod, at opprioritere Jens Winthers Vej som adgangsvej til parkeringspladserne ved Engdraget, og at nedprioritere Engdraget. Det blev endvidere besluttet at ensrette trafikken hen over Torvet fra Brogade til Bystrædet, og at vende ensretningen af Sidsel Bagers gade, således, at trafikken fremover skal køre fra Nørregade til Bystrædet. Lokalplanen giver ikke mulighed for nye veje, og berører ikke den kommunale trafikplanlægning. Veje og stier, torve og pladser Eksisterende veje og stier, torve og pladser indenfor lokalplanområdet opretholdes med deres nuværende bredde og forløb. Spildevandsplan Lokalplanområdet er omfattet af Spildevandsplan 2000-2004. Området er kloakeret med fællesledning for regn- og spildevand. Der kan gives tilladelse til, at regnvand afledes til nedsivning på egen grund. Spildevand føres til Rudkøbing Centrale Renseanlæg. Vandforsyningsplan Lokalplanområdet er omfattet af Vandforsyningsplan 1994-2000. Området forsynes med drikkevand fra Rudkøbing Vandværk. Der er ingen særlige drikkevandsinteresser i området. Varmeplanlægning Lokalplanområdet indgår i Rudkøbing Varmeværks forsyningsområde for fjernvarme. Der er som følge heraf forbud mod elopvarmning i området. Der er ikke fastlagt generel tilslutningspligt til fjernvarme, men for at fremme tilslutningen til fjernvarme er der i lokalplanen fastsat bestemmelse om, at ny bebyggelse ved ibrugtagning skal være tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Ved ny Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 27


Redegørelse bebyggelse forstås også eksisterende bebyggelse, der efter omfattende ombygning overgår til ændret anvendelse. Jordforurening Lokalplanområdet er beliggende i byzone og er dermed omfattet af jordforureningslovens områdeklassificering. Der er på enkelte ejendomme i bymidten registreret jordforurening på vidensniveau 1 og 2, og der er endvidere en potentiel risiko for jordforurening fra tidligere virksomheder på andre ejendomme. Hvis der viser sig at være forurening, kan den være omfattet af jordforureningsloven. Konsekvenserne heraf fremgår af efterfølgende afsnit om tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder. Kystnærhedszone Lokalplanområdet er beliggende i den kystnære del af byzonen. I henhold til planlovens § 16, stk. 4 skal der i redegørelsesdelen til en lokalplan for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Lokalplan nr. 77 er en bevarende lokalplan, og der gives kun mulighed for ny bebyggelse, der i højde og volumen svarer til den eksisterende bebyggelse. Det vurderes således ikke, at planen giver anledning til egentlige ændringer i forhold til kystlndskabet. Arkæologiske interesser Lokalplanen giver mulighed for begrænset nybyggeri. Såfremt der under bygge- og anlægsarbejder inden for lokalplanområdet findes fortidsminder, som er omfattet af Museumslovens § 27 (lov nr. 473 af juni 2001) skal arbejdet standes og museet orienteres. Servitutter Lokalplanens endelige vedtagelse og bekendtgørelse fortrænger 5 nuværende lokalplaner, som sammen med bevaringsdeklarationen fra 1964 aflyses på de berørte ejendomme indenfor lokalplanområdet. Side 28 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Redegørelse Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne i medfør af planlovens § 18. Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der kan få betydning for eventuelle bygge- og anlægsarbejder. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lov nr. 316 af 5. maj 2004, har Langeland Kommune screenet lokalplanen for de miljømæssige forhold indenfor lokalplanområdet. Som et led i screeningen er der blandt andet foretaget vurderinger af støjbelastningen i området og påvirkningen af fredningsog bevaringsværdien af de eksisterende bygninger. Lokalplanen og dens bilag samt kommuneplantillæg er af bevarende karakter, og giver ikke mulighed for større anlægsprojekter eller betydeligt øget trafikbelastning. Kommunalbestyrelsen har derfor vurderet, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af planerne. Som baggrund for denne vurdering er der udarbejdet et oversigtsskema over de samlede vurderingsparametre. Skemaet kan ses i kommunens Afdeling for Infrastruktur. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 29


Redegørelse Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder Tilladelser efter museumsloven Findes der i forbindelse med byggeri eller anlægsarbejde spor af fortidsminder, f.eks. stensamlinger eller mørke spor i undergrunden, skal den del af arbejdet, der berører fortidsmindet, straks indstilles, og Langelands Museum kontaktes. Efter indstilling fra museet vurderer Kulturarvsstyrelsen, hvorvidt der skal foretages en arkæologisk undersøgelse, eller om byggeriet kan fortsætte. Udgiften til denne undersøgelse afholdes af bygherre. Udgifterne afholdes dog af Kulturarvsstyrelsen, hvis det lokale museum i en forud for projektet bestilt udtalelse har meddelt, at der ikke var fortidsminder af væsentlig interesse på arealet. I særlige tilfælde kan Kulturarvsstyrelsen yde tilskud til privates udgifter til større forundersøgelser og arkæologiske udgravninger. Meromkostninger i forbindelse med anlægsforsinkelser, som de arkæologiske undersøgelser kan påføre bygherre, dækkes ikke af museumslovens bestemmelser. Tilladelser efter bygningsfredningsloven Uanset bestemmelserne i lokalplanen kræver alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Det samme gælder opsætning af lysinstallationer, antenner, parabolantenner og lignende samt skiltning på facader herunder tagflader. Nedrivning af en fredet bygning kræver ligeledes tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Tilladelser efter jordforureningsloven Idet der er en risiko for jordforurening inden for lokalplanområdet, skal der gøres opmærksom på følgende regler i medfør af jordforureningsloven: Hvis der under bygge- og jordarbejder konstateres en forurening, skal arbejdet standses, og der skal ske anmeldelse til Langeland Kommune. Kommunen vurderer herefter, om forureningen er omfattet af jordforureningsloven, og dermed kræver tilladelse inden byggeriet fortsætter. Hvis der registreres jordforurening på en ejendom i området efter lokalplanens vedtagelse, kræver byggeri, terrænregulering eller ændret arealanvendelse særlig tilladelse fra Langeland Kommune, der bl.a. vurderer om den ønskede anvendelse medfører øget risiko for sundhed eller miljø. Side 30 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Redegørelse Retsvirkninger Lokalplanen indebærer ikke handlepligt for områdets grundejere og brugere. Det vil sige, at fx en eksisterende anvendelse af en ejendom eller en eksisterende bygnings udformning og udseende kan vedblive at fortsætte eller fremstå som altid, uanset at lokalplanen giver bestemmelser om noget andet. Men bygger man fx sit hus om eller ændrer på udseendet, er man forpligtet til at følge bestemmelserne i lokalplanen. Der kan dog søges om dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser. Med hjemmel i planloven - og via en gældende lokalplan - kan den offentlige myndighed med få undtagelser foretage regulerende og erstatningsfri indgreb i den private ejendom. Lokalplanens retsvirkninger træder i kraft den dag, kommunalbestyrelsens vedtagelse af lokalplanen er offentligt annonceret. Indtil da - og fra den dag kommunalbestyrelsen har vedtaget forslaget til lokalplan og annonceret dette offentligt fremlagt, gælder de midlertidige retsvirkninger, hvorfor de ejendomme, som er omfattet af forslaget fx ikke kan udstykkes, bebygges, ændre udseende eller anvendelse. Den eksisterende lovlige tilstand og brug kan dog fortsætte som hidtil. Ovennævnte gælder, selvom det ønskede byggeri eller den ønskede anvendelse er i overensstemmelse med forslaget, da det ikke er givet, at den vedtagne lokalplan vil være identisk med forslaget til lokalplan. De midlertidige retsvirkninger udløber senest et år efter forslaget er annonceret offentligt fremlagt. Det vil sige, med mindre lokalplanen er vedtaget forinden og vedtagelsen efterfølgende er offentligt annonceret, så bortfalder lokalplanforslaget et år efter dets offentlige fremlægning. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 31


Redegørelse Side 32 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Eksisterende kommuneplanrammer Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg nr. 13 1.C.3.1 1.B.3 Nye kommuneplanrammer 1.B.1 Tillæg nr. 13 til Rudkøbing Kommuneplan 2001 Rammer for lokalplanlægning 1.G.4 1.C.1 1.G.14 1.C.3.2 1.C.2 1.B.6 1.B.8 1.B.9 Kommuneplantillæg nr. 13 omfatter samme område som lokalplan 77. Med kommuneplantillæg nr. 13 ændres afgrænsningen på en række rammeområder, som konsekvens af at nogle områder deles eller nedlægges. Område 1.C.2 deles, og den vestlige del bliver til et nyt rammeområde kaldet 1.G.14. Område 1.C.1 udvides til at omfatte område 1.B.2, der nedlægges. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 33


Kommuneplantillæg 1.C.1 Brogade - Torvet - Østergade Fremtidig anvendelse Centerformål: Detailhandel, liberale erhverv og administration, hotel- og restaurationsvirksomhed, håndværksprægede servicevirksomheder, offentlige formål, institutioner og servicevirksomheder, fritids- og kulturaktiviteter samt boliger. Der må ikke indrettes boliger i stueetage i facadebebyggelse langs Torvet og Østergade. Butikker må kun etableres i stueetage. Bebyggelsens art og ydre fremtræden Sammenhængende facadebebyggelse i gadelinje, som skal opføres forud for anden bebyggelse. Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent maks. 70 for den enkelte ejendom. Husdybden for facadebebyggelse må højst være 12 meter og for områdets øvrige bebyggelse højst 10 meter. I områdets centrale del (Omfatter Torvet, Østergade mellem Torvet og Ahlefeldtsgade, Ørstedsgade mellem Østergade og Bystrædet samt Ahlefeldtsgade mellem Østergade og indkørslen til Biblioteksgården) kan kommunen på grundlag af et konkret projekt til udvidelse af en detailhandelsbutik give tilladelse til en bebyggelsesprocent på op til 120. Facadebebyggelse må ikke opføres med mere end 3 etager, hvoraf en eventuel 3. etage skal være udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 12,5m. For facadebebyggelse gælder desuden, at højden skal tilpasses nabobebyggelsen, og det skal være muligt at fravige bestemmelserne i mindre grad, hvis helhedshensynet taler herfor. Side- og baghuse må opføres i 2 etager, hvoraf en eventuel 1. sal skal være udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 8½ meter. Sidebygninger kan opføres i 2 fulde etager, hvis særlige driftseller produktionshensyn nødvendiggør dette. Opholds- og friarealer Udendørs opholdsareal til den enkelte ejendom skal mindst svare til 25% af boligetagearealet og 10% af erhvervsetagearealet. Side 34 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Kommuneplantillæg Veje, stier og parkering Der skal anlægges parkeringspladser på den enkelte ejendom eller som fællesparkering inden for området med minimum 1 plads pr 25m butiksareal, 1 plads pr 50m øvrigt erhvervsareal, 1 plads pr bolig i facadebebyggelse og 1½ plads pr bolig for anden boligbebyggelse. I særlige tilfælde kan antallet reduceres - f.eks. ved dobbeltudnyttelse. Kollektiv forsyning og tekniske anlæg Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarmeforsyning fra Rudkøbing Varmeværk. Der er forbud mod elopvarmning i hele området. Beplantning og hegn Området skal afgrænses af et levende hegn langs Philosophgangen og Toldstien. Der er to fredede have- og gårdanlæg inden for området. Beskyttelse af kulturmiljø og natur Alle bygninger, bymiljøer og karaktergivende beplantning inden for området er omfattet af Kommuneatlas for Langeland samt bevarende lokalplan nr. 77. Bevaringsværdig bebyggelse må ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse jvfr. bygningsfredningslovens kapitel 5. Der er registreret 3 fredede bygninger/anlæg inden for området. Særlige bestemmelser Jvfr. jordforureningsloven er al jord i byzone omfattet af områdeklassificering. Derudover har der tidligere været virksomheder i Ahlefeldtsgade på matriklerne 89a, 89e og 89d Rudkøbing Bygrunde, som kan have givet anledning til jordforurening. For butikker gælder følgende bestemmelser om maksimale butiksstørrelser: Dagligvarebutikker, bruttoetageareal: 3500m Udvalgsvarebutikker, bruttoetageareal: 1000m - dog er der mulighed for 2 udvalgsvarebutikker op til 2000m indenfor område 1.C.1. Den samlede arealramme for detailhandelsbutikker i bymidten er 5400m. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 35


Kommuneplantillæg Zoneforhold, lokalplaner og byplanvedtægter mv. Byzone. Lokalplan 77. 1.C.3.1 og 1.C.3.2 Brogade og Nørrebro Fremtidig anvendelse Centerformål: Detailhandel, liberale erhverv og administration, hotel- og restaurationsvirksomhed, håndværksprægede servicevirksomheder, offentlige formål samt boliger. Butikker må kun etableres i stueetage i facadebebyggelsen. Bebyggelsens art og ydre fremtræden Sammenhængende facadebebyggelse i gadelinje, som skal opføres forud for anden bebyggelse. Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent maks. 70 for den enkelte ejendom. Husdybden for facadebebyggelse må højst være 12 meter og for områdets øvrige bebyggelse højst 10 meter. Facadebebyggelse må ikke opføres med mere end 3 etager, hvoraf en eventuel 3. etage skal være udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 12,5m. For facadebebyggelse gælder desuden, at højden skal tilpasses nabobebyggelsen, og det skal være muligt at fravige bestemmelserne i mindre grad, hvis helhedshensynet taler herfor. Side- og baghuse må opføres i 2 etager, hvoraf en evt. 1. sal skal være udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 8½ meter. Sidebygninger kan opføres i 2 fulde etager, hvis særlige drifts- eller produktionshensyn nødvendiggør dette. Opholds- og friarealer Udendørs opholdsareal til den enkelte ejendom skal mindst svare til 50% af boligetagearealet og 25% af erhvervsetagearealet. Veje, stier og parkering Der skal anlægges parkeringspladser på den enkelte ejendom eller som fællesparkering inden for området med minimum 1 Side 36 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Kommuneplantillæg plads pr 25m2 butiksareal, 1 plads pr 50m2 øvrigt erhvervsareal, 1 plads pr bolig i facadebebyggelse og 1½ plads pr bolig for anden boligbebyggelse. I særlige tilfælde kan antallet reduceres - f.eks. ved dobbeltudnyttelse. Kollektiv forsyning og tekniske anlæg Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarmeforsyning fra Rudkøbing Varmeværk. Der er forbud mod elopvarmning i hele området. Beskyttelse af kulturmiljø og natur Alle bygninger, bymiljøer og karaktergivende beplantning inden for området er omfattet af Kommuneatlas for Langeland samt bevarende lokalplan nr. 77. Bevaringsværdig bebyggelse må ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse jvfr. bygningsfredningslovens kapitel 5. Der er registreret 5 fredede bygninger inden for området. Særlige bestemmelser Der er registreret 1 forurenet grund i området (Østergade 68). Jvfr. jordforureningsloven er al jord i byzone omfattet af områdeklassificering. Derudover har der tidligere været virksomheder i Ahlefeldtsgade på matriklerne 89a, 89e og 89d Rudkøbing Bygrunde, som kan have givet anledning til jordforurening. Den samlede arealramme for detailhandelsbutikker i bymidten er 5400m2. For butikker gælder følgende bestemmelser om maksimale butiksstørrelser: Dagligvarebutikker, bruttoetageareal: 3500m Udvalgsvarebutikker, bruttoetageareal: 1000m Zoneforhold, lokalplaner og byplanvedtægter mv. Byzone. Lokalplan 76 og 77. 1.G.4 og 1.G.14 Ørstedsparken og Mads Langes park Fremtidig anvendelse Rekreative formål: Bypark og legeplads samt offentlige formål og erhverv. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 37


Kommuneplantillæg Bebyggelsens art og ydre fremtræden Der kan placeres bebyggelse i sammenhæng med Ørstedsparken til f.eks. teatersal, restaurant, biograf o.lign. Der kan ikke opføres bebyggelse i Mads Langes park ud over mindre skure og kioskfaciliteter, som er nødvendige for parkens drift. Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende bebyggelse med hensyn til placering, omfang, udtryk og materiale- samt farvevalg. Bebyggelsens omfang Der må opføres et skur i hver af de to parker til områdets drift. Derudover kan der opsættes legeredskaber, og der kan opføres by bebyggelse i tilknytning til Ørstedspavillionen efter forudgående lokalplanlægning. Bebyggelsens etageantal og højde Bebyggelse i parkerne må maksimalt være 2,5 meter højt. Legeredskaber kan opføres i større højde. Desuden kan der i tilknytning til Ørstedspavillionen gives mulighed for bebyggelse op til 2 etager, hvoraf 1. salen er udnyttet tagetage. Veje, stier og parkering Der skal sikres stiadgang rundt i parkerne, som forbindes til de omgivende bydele. Der kan ikke etableres offentlig vejadgang igennem parkerne. Kollektiv forsyning og tekniske anlæg Der er forbud mod elopvarmning i hele området. Beplantning og hegn De respektive parker skal anlægges efter en samlet plan. Beskyttelse af kulturmiljø og natur Ørstedspavillionen er udpeget som bevaringsværdig bebyggelse. Bevaringsværdig bebyggelse må ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse jvfr. bygningsfredningslovens kapitel 5. Side 38 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Kommuneplantillæg Zoneforhold, lokalplaner og byplanvedtægter mv. Byzone. Lokalplan nr. 77: Bevarende lokalplan for Rudkøbing bymidte 1.B.1 Rue Kvarteret Fremtidig anvendelse Boligformål Bebyggelsens art og ydre fremtræden Åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Den eksisterende bebyggelsesstruktur i områdets delområder skal fastholdes. Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent maks. 25 for den enkelte ejendom ved åben-lav og maks 30% for et delområde til tæt-lav bebyggelse. På ejendomme langs Rue, der grænser op til Voldstien, må der med undtagelse af redskabsskure, lysthuse o.lign. Kun opføres bebyggelse inden for en afstand af 60m fra Rue. Bygningshøjde maks. 2 etager og 8,5m, hvoraf overetagen skal fremstå som udnyttet tagetage. Veje, stier og parkering Der skal anlægges parkeringspladser på den enkelte ejendom eller som fællesparkering inden for området med minimum 1½ plads pr bolig ved tæt-lav og 2 pladser pr. bolig ved åben-lav. Beskyttelse af kulturmiljø og natur Bymøllen og Møllegården er fredede. Den sammenhængende bebyggelsestruktur langs Bellevue, Kirkegårdsvej og Rue skal bevares. Zoneforhold, lokalplaner og byplanvedtægter mv. Byzone. Lokalplan 77 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 39


Kommuneplantillæg 1.B.3 Ramsherredkvarteret Fremtidig anvendelse Boligformål: I tilknytning til boliger kan der etableres liberale erhverv, kontorvirksomheder og håndværksprægede servicevirksomheder. Eksisterende butikslokaler i stueplan kan fortsat anvendes til butiksformål. Bebyggelsens art og ydre fremtræden Sammenhængende facadebebyggelse i gadelinje, som skal opføres forud for anden bebyggelse. Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent maks. 60 for den enkelte ejendom. Husdybden for facadebebyggelse må højst være 10 meter og for områdets øvrige bebyggelse højst 8 meter. Facadebebyggelse må ikke opføres med mere end 3 etager, hvoraf en eventuel 3. etage skal være udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 12,5m. For facadebebyggelse gælder desuden, at højden skal tilpasses nabobebyggelsen og områdets samlede karakter, og det skal være muligt at fravige bestemmelserne i mindre grad, hvis helhedshensynet taler herfor. Side- og baghuse må opføres i 1 etage, og bygningshøjden må ikke overstige 8½ meter. Opholds- og friarealer Udendørs opholdsareal til den enkelte ejendom skal mindst svare til 50% af boligetagearealet og 25% af erhvervsetagearealet. Veje, stier og parkering Der skal anlægges parkeringspladser på den enkelte ejendom eller som fællesparkering inden for området med minimum 1 plads pr 50m erhvervsareal, 1 plads pr bolig i facadebebyggelse og 1½ plads pr bolig for anden boligbebyggelse. Kollektiv forsyning og tekniske anlæg Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarmeforsyning fra Rudkøbing Varmeværk. Der er forbud mod elopvarmning i hele området. Side 40 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Lokalplanens indhold Beplantning og hegn Det grønne præg i gårdrummene langs Ramsherred, Havnegade og Strandgade skal bevares. I forbindelse med gårdsaneringer kan der indrettes fælles opholdsarealer. Beskyttelse af kulturmiljø og natur Alle bygninger, bymiljøer og karaktergivende beplantning inden for området er omfattet af Kommuneatlas for Langeland samt bevarende lokalplan. Bevaringsværdig bebyggelse må ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse jvfr. bygningsfredningslovens kapitel 5. Der er registreret 6 fredede bygninger inden for området. Zoneforhold, lokalplaner og byplanvedtægter mv. Byzone. Lokalplan nr. 77 1.B.6 Fredensvej Fremtidig anvendelse Boligformål. Bebyggelsens art og ydre fremtræden Åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Langs Nørrebro og Rolighedsvej skal bebyggelsen fremstå som sammenhængende randbebyggelse i gadelinje, som skal opføres forud for anden bebyggelse. Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent maks. 25 for den enkelte ejendom ved åben-lav og maks. 30 for et delområde med tæt-lav byggeri. Bygningshøjde maks. 2 etager og 8,5m, hvoraf overetagen skal fremstå som udnyttet tagetage. Opholds- og friarealer Udendørs opholdsareal til den enkelte ejendom skal mindst svare til 50% af boligetagearealet. Llokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Lokalplanens indhold Veje, stier og parkering Der skal anlægges parkeringspladser på den enkelte ejendom eller som fællesparkering inden for området med minimum 1½ plads pr bolig. Kollektiv forsyning og tekniske anlæg Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarmeforsyning fra Rudkøbing Varmeværk. Der er forbud mod elopvarmning i hele området. Beplantning og hegn Den skærmende beplantning langs Ringvejen skal opretholdes. Beskyttelse af kulturmiljø og natur Bebyggelsen langs Nørrebros vestlige del er omfattet af Kommuneatlas for Langeland samt bevarende lokalplan. Bevaringsværdig bebyggelse må ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse jvfr. bygningsfredningslovens kapitel 5. Zoneforhold, lokalplaner og byplanvedtægter mv. Byzone. Lokalplan 77. Side 42 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune


Bestemmelser Bestemmelser I henhold til lov om planlægning - bekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008 med senere ændringer, fastsættes herved følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område: § 1 Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål, • at bevare det historiske købstadsmiljø med en blanding af boliger, butikker og andre erhverv, • at bevare den historiske byplans bebyggelsesstruktur, pladser, gader og gårdrum, • at bevare Ørstedsparken, byhaverne og særligt bevaringsværdige træer, • at give mulighed for etablering af et nyt parkområde, Mads Langs Park, på et areal syd for Toldstien, • at udpege bevaringsværdige bygninger samt bygninger, der understøtter det historiske købstadsmiljø og sikre, at deres oprindelige ydre fremtræden fastholdes eller genskabes i forbindelse med ombygning og renovering, • at give mulighed for opførelse af ny bebyggelse, herunder om- og tilbygninger til bestående bygninger, med en placering og et arkitektonisk udtryk, proportioner, materialer og farvesætning, der er foreneligt med den historiske bebyggelsesstruktur, • at fastholde bymidten som handelscenter ved at give mulighed for fortsat udvikling af detailhandelsbutikker og servicevirksomheder i bymidten, og • at give mulighed for skiltning og reklamering, der er underordnet bevaringshensynet og bygningernes arkitektoniske udtryk. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 43


Bestemmelser § 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1. Nedenstående ejendomme er omfattet af lokalplanen. Lokalplanen omfatter desuden alle parceller, der efter den 11. november 2008 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 10, 100, 101a, 101b, 101c, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 11, 110b, 112, 115, 117, 118, 119, 121, 122, 125, 126a, 126b, 126c, 127, 128, 129, 12a, 12b, 12c, 12d, 130a, 130b, 130d, 130f, 131, 132, 135, 136a, 136b, 136c, 138a, 138c, 139, 142, 143, 144a, 145, 146, 147, 148, 149a, 150, 151a, 154, 156, 157a, 158, 159, 15a, 16, 160, 161a, 161b, 162, 163a, 165, 166, 167a, 167d, 167h, 167i, 167k, 168, 169, 17, 170a, 170b, 171, 172, 173, 174, 175, 176, 177a, 177d, 178a, 178b, 178c, 179, 18, 180a, 180d, 181a, 182a, 182c, 183, 184a, 184b, 184c, 184d, 185a, 185b, 189a, 189b, 190, 192, 193, 194, 195, 197, 198, 199, 19a, 1a, 1c, 1e, 200, 201a, 201b, 202a, 203, 204, 205, 206, 207, 209, 210, 211, 212, 213, 215a, 215b, 216a, 216b, 217, 218, 219, 22, 220, 221, 222, 223, 224a, 225a, 225b, 227a, 229a, 229b, 23, 230a, 231a, 231b, 232a, 232b, 232c, 233a, 234a, 234c, 237a, 237b, 237c, 238a, 238b, 239a, 239b, 24, 240a, 240b, 241a, 241b, 242a, 242b, 243a, 243b, 243d, 244a, 245, 246a, 246b, 247a, 248, 249, 250, 251, 253, 258a, 258b, 258c, 258d, 259, 26, 260, 261a, 263, 264, 268, 269, 27, 270, 271, 272, 273, 274, 275a, 275b, 277, 278, 28, 282, 285, 286, 287, 288, 289, 290, 292, 293, 294, 295, 296, 297, 298, 299, 29a, 3, 30, 300, 301, 302, 303a, 303b, 304, 305, 306, 307, 308a, 309, 310, 311, 312a, 313, 314b, 315, 316, 317, 319, 31a, 31b, 320, 321, 322, 323, 324, 327, 329, 32a, 32b, 32c, 33, 332, 333, 334, 335, 336, 337, 338, 339, 34, 340, 341a, 342, 345, 347, 349, 35, 350, 351, 352, 353, 354a, 354b, 354c, 355, 357a, 360a, 360b, 362a, 363a, 363b, 364a, 365a, 366a, 366b, 367a, 367b, 368, 369, 36a, 36b, 36c, Side 44 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommu-


Bestemmelser 36d, 36e, 36g, 36h, 36i, 36k, 36l, 37, 370, 371a, 371b, 372, 379, 38, 380, 381, 392a, 392b, 393, 394, 396, 39a, 4, 40, 41a, 41c, 42b, 43a, 43b, 43c, 43d, 44a, 45a, 45b, 47a, 47b, 47c, 48, 49, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59, 6, 60, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69a, 69b, 70, 71a, 71d, 72, 73a, 74a, 74b, 75a, 75b, 77a, 77b, 78a, 79a, 79b, 7a, 7b, 80, 81, 82a, 82b, 84c, 85a, 85b, 86c, 86d, 86e, 86l, 8a, 9, 90, 92, 93a, 93b, 95, 96, 98a, 99 samt vejarealerne ”a”, ”ab”, ”ac”, ”ad”, ”ae”, ”al”, "b", ”f”, ”g”, ”h”, ”i”, ”k”, ”l”, ”m”, ”n”, ”o”, ”r”, ”s”, ”t”, ”u”, ”v”, ”x”, ”y”, ”z”, ”æ”, ”ø”, ”aa”, alle Rudkøbing Bygrunde. 11a, 12cl, 139, 27a, 27ab, 27ac, 27ae, 27af, 27ag, 27ah, 27ai, 27ak, 27al, 27am, 27an, 27ap, 27au, 27av, 27ax, 27az, 27aø, 27b, 27ba, 27bb, 27bc, 27bd, 27bf, 27bi, 27bk, 27bl, 27bn, 27bo, 27bs, 27bv, 27bx, 27by, 27d, 27e, 27f, 27g, 27h, 27i, 27k, 27l, 27m, 27n, 27o, 27p, 27q, 27r, 27s, 27t, 27u, 27v, 27æ, 27aa, 28c, 28d, 28k, 28l, 28m, 28o, 29a, 2ac, 2b, 2bq, 2cf, 2cg, 2cs, 2ct, 2eh, 2ei, 2ek, 2fi, 2fo, 2fq, 2ga, 2gb, 2h, 2ho, 2ht, 2o, 2p, 2q, 87, 88, 89, 8l, 90a, 91a, 91b, 94a, 94b samt vejarealerne ”b”, ”bn”, ”bo”, alle Rudkøbing Markjorder. 2.2 Området er beliggende i byzone. 2.3 Lokalplanområdet er som vist på kortbilag 1 opdelt i følgende 10 delområder: I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX og X. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 45


Bestemmelser Lokalplanområdet er opdelt i følgende delområder: I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII og IX § 3 Lokalplanområdets anvendelse 3.1 Hele lokalplanområdet Boliger i lokalplanområdet må kun anvendes til helårsbeboelse. Dvs. at mindst en af boligens beboere og brugere skal have folkeregisteradresse på den pågældende adresse. Efter ansøgning kan Langeland Kommune dispensere fra kravet om helårsanvendelse og meddele tilladelse til fritidsbeboelse i bevaringsværdige sidehuse og baghuse, der er blevet overflødige i forhold til den oprindelige anvendelse til erhverv eller lignende. 3.2 Der må i en bolig drives sådan erhvervsvirksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder (f.eks. libe- Side 46 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommu-


Bestemmelser ralt erhverv, kontorvirksomhed og håndværkspræget virksomhed) på betingelse af: • at virksomheden drives af den der bebor den pågældende bolig, • at virksomheden drives på en sådan måde, at boligens eller beboelsesejendommens karakter ikke forandres, • at virksomheden ikke medfører ulemper for de omboende, • at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom eller på fælles parkeringspladser i tilknytning til ejendommen, • at erhvervsetagearealet normalt højst udgør 1/3 af det totale etageareal. Såfremt en del af kælderen anvendes til erhverv, skal denne del medregnes i det totale etageareal. 3.3 Der må ikke opføres eller indrettes spillehaller i lokalplanområdet. 3.4 Der må opføres eller indrettes bebyggelse til offentlige formål såsom daginstitution for børn, aktivitetscenter for ældre og handicappede, beboerhus for områdets beboere og lignende. 3.5 Områderne I, III og IV Området må kun anvendes til boligformål med mulighed for indpasning af liberale erhverv, hotel og restaurationsvirksomhed samt kirkelige formål 3.6 Eksisterende butikslokaler må tages i anvendelse til detailhandel, liberale erhverv, fritids- og kulturaktiviteter, galleri og lign. under forudsætning af, at der ikke fortages væsentlige udvidelser af butiksarealet. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 47


Bestemmelser 3.7 Område II Området må kun anvendes til boligformål samt museums- og udstillingsvirksomhed i tilknytning til bymøllen. 3.8 Område V, VI og VII Området må kun anvendes til centerformål, herunder detailhandel, liberale erhverv og administration, hotel- og restaurationsvirksomhed, håndværkspræget servicevirksomhed, offentlige institutioner og service, fritids- og kulturaktiviteter samt boliger. 3.9 Butikker til detailhandel må kun opføres eller indrettes i bebyggelsens stueetage. 3.10 Det maksimale bruttoetageareal for detailhandelsbutikker må være: • Dagligvarebutikker, bruttoetageareal 3.500 m² • Udvalgsvarebutikker, bruttoetageareal 1.000 m² Der må desuden etableres 2 udvalgsbutikker på 2.000 m² inden for delområde VI. Den samlede arealramme for nye detailhandelsbutikker i lokalplanområdet er 5.400 m². 3.11 I områdets centrale del - Torvet, Østergade mellem Torvet og Ahlefeldtsgade, Ørstedsgade mellem Østergade og Bystrædet samt Ahlefeldtsgade mellem Østergade og indkørslen til Biblioteksgården - må der ikke opføres eller indrettes boliger i facadebebyggelsens stueetage. 3.12 Område VIII Området må kun anvendes til rekreative formål, herunder bypark, fritids- og kulturaktiviteter samt restaurationsvirksomhed. 3.13 Der må opretholdes en bolig i Ørstedspavillonen. Side 48 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommu- April 2009 Supplerende beskrivelse af byens huse og deres vedligeholdelse, farver og farveafsætning er indeholdt i lokalplanens bilagshæfter Bygningsståbi-Bevar mig vel og Rudkøbing i Farver.


Bestemmelser 3.14 Område IX Området må kun anvendes til rekreative formål, herunder bypark samt fritids- og kulturaktiviteter § 4 Bevaring af bebyggelse 4.1 Den historiske byplan er udpeget som bevaringsværdig med bebyggelsesstruktur og byrum. Bebyggelsesstrukturen med den sammenhængende bebyggelse og hegnsmure i gadelinje skal fastholdes og styrkes. Det skal sikres, at ny bebyggelse med hensyn til placering, facadelængde, bygningshøjde og ydre fremtræden indordnes i strukturen og i den eksisterende facadebebyggelse. Bymidtens særlige bygningsmiljøer, der blandt andet omfatter købmandsgårde og tilsvarende bebyggelser, skal bevares, således at evt. erstatnings- og suppleringsbyggeri respekterer bebyggelsernes struktur. På kortbilag 2 er angivet fredede, bevaringsværdige og miljøunderstøttende bygninger. 4.2 En fredet bygning skal holdes i forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag. Alle ud- og indvendige bygningsarbejder på en fredet bygning kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen, såfremt arbejderne går udover almindelig vedligeholdelse. Det samme gælder opsætning af lysinstallationer, antenner samt skiltning på facader og tagflader. 4.3 Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres med mindre Kommunalbestyrelsen giver tilladelse hertil. Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdien 1-3 registreret på kortbilag 2 eller bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 ifølge SAVEregistreringen i Kommuneatlas Langeland skal søges bevaret. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 49


Bestemmelser Bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 må ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i mindst 4 uger og kommunen har meddelt ejeren om man vil nedlægge forbud mod nedrivning efter planlovens § 14, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer § 18, stk. 1 og 2. Ved renovering eller genopbygning af bevaringsværdige bygningers ydre skal bygningernes oprindelige fremtræden med hensyn til proportioner, gesimser, opdelinger og materialer fastholdes eller genskabes. Nye yderdøre og vinduer, herunder kviste skal i proportioner og udførelse fremstå lignende de oprindelige og i harmoni med bygningen som helhed. Ved udskiftning af døre og vinduer - karme, rammer, sprosser og fyldninger - på bevaringsværdige og miljøunderstøttende bygninger må der kun anvendes træ. Ved udskiftning af vinduer kan bygningsmyndigheden give tilladelse til, at der anvendes en malet konstruktionskombination af aluminium og træ, med samme profil og opsprosningsdimensioner som de oprindelige vinduer. Der må ikke isættes plasticvinduer. Murede skorstene på bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives. Ustabile skorstene skal rekonstrueres eller genopføres. Bevaringsværdige bygningers nuværende farver på facader, døre, vinduer mm må kun ændres med kommunalbestyrelsens tilladelse med henblik på at fastholde en harmonisk og indbyrdes afstemt helhed. 4.4 Miljøunderstøttende bygninger må kun nedrives i forbindelse med nybyggeri, der fastholder den tidligere bygnings miljøunderstøttende funktion. Det vil sige, at ny byggeriets rumlige udstrækning skal være af samme omfang og med samme grundareal og placering som det gamle byggeri. Side 50 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommu-


Bestemmelser § 5 Bevaring af gårdrum, grønne områder og træer 5.1 De på kortbilag 2 angivne fredede og bevaringsværdige gårdrum og grønne områder må ikke bebygges. Der er i flere af gårdene pikstensbelægninger, som er bevaringsværdige. Belægningerne må ikke fjernes eller ændres med mindre kommunen giver tilladelse hertil. Der må dog efter en samlet plan for gårdrummet anlægges gangstier med glat belægning, f.eks. bordursten og cementfliser. I Ørstedsparken er det tilladt at opføre en musiktribune og redskabsskure, jf. § 8.12. I de bevaringsværdige byhaver syd for Brogade, Torvet og Østergade er det tilladt at opføre sidehuse og baghuse, der indgår i en samlet bebyggelsesstruktur med den enkelte ejendoms forhus, jf. § 8.1. De små byhaver i bymidten, som ikke er vist på kortbilag 2, skal så vidt muligt bevares. I forbindelse med tilladelse til tilbygning samt side- og baghuse kan der stilles betingelse om friholdelse af haveareal for bebyggelsen. 5.2 De på kortbilag 2 angivne træer, alléer og stendiger, er udpeget som bevaringsværdige, og må ikke fjernes, fældes eller skæres ned uden kommunens tilladelse. Der må dog foretages almindelig vedligeholdelse og pleje, herunder beskæring af træer og alléer. Større beskæringer af bevaringsværdige træer må kun finde sted med kommunalbestyrelsens godkendelse. Der udlægges et areal på matriklerne 2ho, 2ga, 2gb og 2fi, Rudkøbing bygrunde, syd for Toldstien til etablering af en ny bypark. Parken navngives Mads Langes Park. I parken er det tilladt at opføre redskabsskur og offentligt toilet. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 51


Bestemmelser § 6 Udstykning 6.1 Parceller til selvstændig bebyggelse må kun udstykkes som facadegrunde, og grundarealet må ikke være mindre end 250 m². § 7 Vej-, sti- og parkeringsforhold 7.1 De eksisterende veje og gader i lokalplanområdet opretholdes med deres nuværende bredde og forløb, ligesom eksisterende offentlige pladser og områder opretholdes med deres nuværende udlæg og beliggenhed. 7.2 De eksisterende offentligt tilgængelige stier i lokalplanområdet opretholdes. 7.3 Renovering og fornyelse af belægninger på gader, fortove og pladser, herunder parkeringspladser skal foregå med udgangspunkt i de enkelte byrums karakter og i de historiske belægninger, der er bevaret. Det skal endvidere sikres, at nutidens krav til funktion og fremkommelighed opfyldes. 7.4 I forbindelse med ny bebyggelse og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse skal der på den enkelte ejendom udlægges arealer til parkeringspladser efter følgende retningslinier: 1 p-plads pr. bolig i facadebebyggelse 1½ p-plads pr. øvrige boliger 1 p-plads pr. 25 m² etageareal til butiksformål 1 p-plads pr. 40 m² etageareal til anden anvendelse For delområde II og IV gælder det dog, at der skal etableres 1½ plads pr. tæt-lav bolig og 2 pladser pr. åben-lav bolig. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til dobbeltudnyttelse af parkeringspladser. Kravet om anlæg af parkeringspladser kan efter kommunens godkendelse frafaldes, såfremt der indbetales bidrag til kommunens parkeringsfond. Side 52 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommu-


Bestemmelser 7.5 Inden for lokalplanområdet må der ikke ske parkering af lastbiler og større varevogne (totalvægt over 3.500 kg). Bestemmelsen gælder for hele området, dvs. også for kommuneveje og private fællesveje. 7.6 Ved projektering af adgangs- og fællesarealer skal der tages hensyn til Dansk Ingeniørforenings anvisning for planlægning af udendørs områder med henblik på handicappedes færden, DS/R 450. § 8 Bebyggelsens placering og omfang Hele lokalplanområdet 8.1 Nye forhuse må kun opføres i vejskel, således at den nye bygning placeres på linie med den eksisterende bebyggelse i facadelinie. Et nyt forhus skal som hovedregel sammenbygges med forhusene på naboejendommene. Alternativt skal bygningerne forbindes med en hegnsmur i vejskel. 8.2 For nybyggeri fastsættes en laveste sokkelkote på +1,70m DVR90. 8.3 Toldstien opfattes efter denne lokalplans bestemmelser som lig med bymidtens øvrige gader og veje. Det vil sige, at ejendommene beliggende mellem Østergade og Toldstien på sigt vil fremstå med forhuse til begge sider. 8.4 Sidehuse og baghuse må ikke opføres, før der er opført et forhus, og de må generelt kun opføres som længehuse, der sammen med forhuset danner gårdrum. Sidehuse må opføres i naboskel, og højden må overstige 2,5 m inden for en afstand af 2,5 m fra skel. 8.5 Generelt skal nye forhuses længde og bygningshøjde - herunder også sokkelhøjde, etagehøjde og gesimshøjde - afpasses med nabobebyggelsen og helheden i facadebebyggelsen. 8.6 Tage skal som hovedregel udføres som symmetriske sadeltage med opskalkning og uden afvalmning. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 53


Bestemmelser På side- og baghuse kan der gives tilladelse til afvalmning, og sidehuse i naboskel må udføres med ensidig taghældning. Tagene må kun udføres med en hældning mellem 45° og 50°. På sidehuse kan der gives tilladelse til en mindre taghældning. Område I 8.7 Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom ikke overstige 60. Bebyggelsen må ikke opføres med en større bygningsdybde end 10 meter for facadebebyggelse i Havnegade fra Brogade til Vinkældergade og 8 m for øvrig bebyggelse. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 3 etager, hvoraf øverste etage er udnyttet tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige 12,5 m. 8.8 I Havnegade fra Brogade til Vinkældergade må forhuse på den enkelte ejendom ikke opføres med en større bygningsdybde end 10 m. Endvidere må side- og baghuse ikke opføres med en større bygningsdybde end 8 m. Forhuse i Havnegade fra Brogade til Vinkelgade må ikke opføres med mere end 2 etager med udnyttet tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige 12,5 m. Side- og baghuse må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Område II, III og IV 8.9 Der må opføres bebyggelse i 1 etage med udnyttet tagetage og en bygningshøjde på maksimalt 8,5 m. Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 25 for den enkelte ejendom ved åben-lav bebyggelse og 30% for et samlet område til tæt-lav bebyggelse. Område V, VI og VII 8.10 Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom ikke Side 54 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommu-


Bestemmelser overstige 70. Forhuse må ikke opføres med en større bygningsdybde end 12 m. Dog må forhuse langs Toldstien kun opføres en maksikal husdybde på 8 m. Bygningshøjden på forhusene langs Toldstien må ikke overstige 8,5 meter. Sokkelhøjde må ikke overstige 1,00 meter og bygningsfacadens skæring med tagfladen må ikke overstige 4,50 meter over terræn. Ny bebyggelse langs Toldstien må ikke opføres med en større bygningsdybde end 8 m. På ejendomme uden bevaringsværdige gårdrum, jf. §5.1, må forhusets bygningsdybde i stueetagen udvides til 20 m i forbindelse med udvidelse af en detailhandelsbutik. Side- og baghuse må ikke opføres med en større bygningsdybde end 10 m. 8.11 Forhuse må ikke opføres med mere end 2 etager med udnyttet tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige 12,5 m. Forhuse langs Toldstien må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5m Side- og baghuse må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Område VIII 8.12 Der må i området kun opføres en musiktribune samt redskabsskure, offentlige toiletter og lign. mindre bygninger til Ørstedsparkens drift og til aktiviteter, der naturligt hører til i parken. Der må herunder også opsættes legeredskaber og legehuse. Område IX Der må i området kun opføres redskabsskure, offentlige toiletter og lign. mindre bygninger til Mads Lange Parkens drift og til aktiviteter, der naturligt hører til i parken. Der må herunder også opsættes legeredskaber og legehuse. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 55


Bestemmelser § 9 Bebyggelsens ydre fremtræden 9.1 Ny bebyggelse og eksisterende bebyggelse, der ombyg- ges, skal udføres med et arkitektonisk udtryk, der giver en god arkitektonisk helhedsvirkning med den eksisterende bebyggelse i facadelinien og i området som helhed. Herunder skal bebyggelsens hovedform, proportionering, opdelinger, materialer og farver have synlige referencer til den klassicistiske byggestil. Jf. Bygningsståbi-Bevar mig vel. 9.2 Der kan gives tilladelse til, at ny bebyggelse gives et nutidigt arkitektonisk udtryk under forudsætning af, at bebyggelsen har arkitektonisk kvalitet, beriger by- og bygningsmiljøet og ikke overskygger de omgivende bevaringsværdier. Der kan i den forbindelse gives dispensation fra bestemmelserne om tage og udvendige bygningssider. 9.3 Udvendige bygningssider må kun fremstå som muret byggeri. Enten med blank mur eller med pudsede eller vandskurede murflader, der kalkes eller males. Udvendige bygningssider på garager og udhuse kan også udføres med bræddebeklædning. 9.4 Bygninger må kun kalkes eller males med de farver der fremgår af lokalplanens bilagshæfte ”Rudkøbing i Farver”, og farvesætningen af de enkelte bygningsdele må kun udføres efter vejledningens retningslinier. 9.5 Vinduer og udvendige døre må kun udføres med visuelle opdelinger, der svarer til de konstruktive opdelinger i bygningsfacaden. Vinduer og udvendige døre må ikke udføres af plast. 9.6 Tage må kun beklædes med traditionel ”gammel dansk” rød vingetegl, med mindre der er tale om fredede bygninger med en alternativ tagbeklædning eller bygninger, der oprindelig er opført med skiferbeklædning. I disse tilfælde må taget fortsat beklædes med de oprindelige materialer. Side 56 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommu-


Bestemmelser For fredede bygninger gælder dog, at alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, herunder tagomlægning, kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. På mindre bygningsdele som kviste og lign., samt bygninger, hvor tagkonstruktionen ikke muliggør en teglbeklædning (f.eks. built-up konstruktioner eller konstruktioner med lavere taghældning end 20 grader) kan tillades beklædning med andre materialer, f.eks. tagpap og zink. Tage på udhuse kan beklædes med grå eller sort tagpap. 9.7 Vinduer i tagflader skal placeres regelmæssigt og udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede bredde ikke overstiger 1/3 af tagfladens længde. Tagvinduers bredde må ikke overstige 0,80 m og kvistes bredde må ikke være mere end 1,80 m. Hvor bygningsmyndigheden af brand– og sikkerhedsmæssige hensyn kræver det, kan der isættes tagvinduer med de mål, der er nødvendige for at sikre vinduet som flugtvej. Supplerende beskrivelse af byens huse og deres vedligeholdelse, farver og farveafsætning er indeholdt i lokalplanens bilagshæfter Bygningsståbi-Bevar mig vel og Rudkøbing i Farver. § 10 Facader, skilte og reklamer 10.1 Facader skal synsmæssigt og konstruktivt udgøre en helhed fra sokkel til tag. Vindues- og døråbninger i ydervægge må kun udformes med en regelmæssig placering og proportionering. Butiksfacader skal udføres med murpiller og med en fagdeling, der er afpasset med overliggende etagers fagdeling. Butiksfacader skal udføres med udstillingsvinduer, der giver indblik i butikslokalet fra gaden. Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 57


Bestemmelser 10.2 Faste baldakiner, udhængstage og lignende overdæknin- ger må ikke opsættes på bygningssider, der vender ud mod gader, pladser og andre offentligt tilgængelige arealer. 10.3 Markiser må kun udføres som lette og sammenklappelige konstruktioner og i former og farver, der er tilpasset den enkelte bygnings arkitektur. Markiser må ikke være gennemgående i hele facadens længde, men anbringes over vinduerne og udføres i vinduets bredde, så de ikke overskærer murpiller. Markisedugen skal friholdes for skrift og reklamer, men markisens tunge må benyttes til skiltning for butikken, hvis det er den eneste skiltemulighed. Markisernes underkant skal være hævet mindst 2,20 m over terræn, Bredden må ikke overstige 2,00 m og forkanten skal holdes mindst 0,50 m fra fortovskanten. 10.4 Skilte og reklamer må kun opsættes med kommunens tilladelse. Skiltning og reklamering skal samordnes, så der opnås et godt helhedsindtryk på den enkelte bygning. 10.5 Facadeskilte skal tilpasses bygningens størrelse og arkitektur, og de må kun opsættes direkte over stueetagens vinduer. De må ikke helt eller delvis dække arkitektoniske elementer som f.eks. gesimser, bånd og indfatninger. Facadeplanskilte må som hovedregel kun udføres med enkeltbogstaver, der er malet eller opsat direkte på facaden. Belysning af facadeplanskilte må kun udføres enten som bagudrettet lys (koronabelysning bag enkeltbogstaver) eller som spotbelysning på skiltet. 10.6 Udhængsskilte må ikke udføres med et areal, der overstiger 0,50 m², og fremspringet fra facaden må ikke være større end 1,00 m. Skiltets underkant skal være hævet mindst 2,20 m over terræn. Side 58 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommu-


Bestemmelser Belysning af udhængsskilte må kun udføres som spotbelysning på skiltet. Der må som hovedregel kun opsættes ét udhængsskilt pr. butik. 10.7 Skiltetekst på vinduer må kun udføres med enkeltbogstaver. Der må ikke opsættes streamers, bortset fra midlertidige oplysninger om f.eks. udsalg. Vinduer må ikke helt eller delvis tilklæbes eller blændes, og de må ikke udføres med mørkt tonet glas, der forhindrer indblik. Tyverisikring af vinduer må ikke udføres med lukkede skodder. 10.8 Sandwichskilte og andre fritstående henvisningsskilte må kun opsættes for butikker og andre virksomheder, der ikke har facade mod gaden, og der hvor anden skiltning ikke er mulig. Henvisningskiltet skal i givet fald placeres ved døren eller porten, der fører ind til virksomheden. 10.9 Flag og vimpler med reklamer og firmanavn må ikke opsættes. § 11 Ubebyggede arealer 11.1 I område VI skal der i forbindelse med ny bebyggelse og eksisterende bebyggelse, der ombygges eller ændrer anvendelse, etableres udendørs opholdsarealer på den enkelte ejendom svarende til mindst 25 % af boligetagearealet og 10 % af erhvervsetagearealet. I øvrige delområder skal der i tilknytning til ny eller ændret bebyggelse udlægges fælles opholdsareal svarende til 50% af boligarealet og 25% af erhvervsarealet. 11.2 Hegn mod gader, pladser og andre offentligt tilgængelige arealer må kun udføres som hegnsmure eller plankeværk, der forbinder bygninger i facadelinien og bidrager til et godt arkitektonisk helhedsudtryk. Højden må ikke Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 59


Bestemmelser overstige 2,00 m. Hegnsmure må kun udføres af teglsten, der pudses eller vandskures og kalkes eller males i overensstemmelse med de husfacader, som hegnsmuren støder op til. Hegnsmure må kun kalkes eller males med de farver der fremgår af lokalplanens bilagshæfte ”Rudkøbing i Farver”. Plankeværker mod offentlig vej eller hvor plankeværker måtte være synlig i det offentlige rum, må kun udføres som med en glat, lukket beklædning af lodretstående brædder. Plankeværker skal som udgangspunkt fremstå i sorte toner. Plankeværker kan desuden fremstå i farverne Brændt Umbra, Doden Kopf, Engelsk Råd og Grønjord i klassiske pigmentfarve i henhold til farvevejledningen. 11.3 Terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 m må kun foretages med kommunens tilladelse, og kun hvis det er påkrævet for byggeri eller anlæg, der er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. 11.4 Udendørs oplag af varer og emballage m.m. må kun finde sted i lukkede varegårde på ejendomme med butikker og andre virksomheder. Udendørs oplagring må i øvrigt ikke finde sted. Der må ikke henstilles både, lastvogne, uindregistrerede biler og campingvogne. Dog er det tilladt at have oplagt mindre både som kanoer og kajakker. § 12 Tekniske anlæg 12.1 Elledninger må kun etableres eller omlægges i form af jordkabler. 12.2 Tekniske anlæg og installationer såsom telefonbokse, telefonskabe og elskabe m.m. må kun opsættes på betingelse af, at deres placering og udformning samordnes med det øvrige byinventar, og således at de er tilpasset byrummet og bygningerne. 12.3 Der må ikke opsættes solfangere på tage og udvendige Side 60 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommu


Bestemmelser bygningssider. Der kan gives tilladelse til solfangere, der indgår som en integreret del af en bygnings arkitektoniske udtryk, jf. § 9.2. 12.6 Der må med undtagelse af parabolantenner ikke opsættes udvendige antenner til radio og tv m.v. på de enkelte ejendomme. 12.7 Parabolantenner må ikke opsættes på bygningssider, der vender ud mod gader, pladser og andre offentligt tilgængelige arealer, på tage og overgavle eller således, at de virker skæmmende i forhold til omgivelserne eller i forhold til den bygning, som antennen opsættes på. § 13 Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 13.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret parkeringspladser i overensstemmelse med § 7.5. 13.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet fjernvarmeforsyning fra Rudkøbing Varmeværk. 13.3 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kabeltv/hybridnet. § 14 Ophævelse af servitutter Ved byrådets endelige vedtagelse og efterfølgende offentlige bekendtgørelse aflyses følgende tinglyste dokumenter: 14.1 Bevaringsdeklarationen af den 19.10.1964, der er tinglyst på 185 ejendomme med hjemmel i den tidligere byggelov, ophæves for samtlige ejendomme som ligger indenfor lokalplanområdet. Følgende lokalplaner ophæves: Lokalplan nr. 10 vedtaget af Byrådet den 07.10.1981 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommune Side 61


Bestemmelser Lokalplan nr. 21 vedtaget af Byrådet den 24.02.1986 Lokalplan nr. 22 vedtaget af Byrådet den 18.11.1985 Lokalplan nr. 51 vedtaget af Byrådet den 20.03.1994 Lokalplan nr. 64 vedtaget af Byrådet den 18.09.2000 14.2 Øvrige deklarationer og private tilstandsservitutter - servitutter der er pålagt af grundejeren til at sikre en bestemt tilstand opretholdt - som er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne i medfør af planlovens §18 14.3 Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der kan få betydning for bygge- og anlægsarbejder. § 15 Retsvirkninger 15.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. 15.2 Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige ændringer kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Dispensation kan kun ske efter skriftlig orientering af naboer m.fl., med mindre byrådet skønner, at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende parter. 15.3 Forhold, der ikke er reguleret af lokalplanen, er omfattet af de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggelovgivningen. Side 62 Lokalplan nr. 77 for Langeland Kommu-


Vedtagelse Vedtagelsespåtegning Forslag til kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplan nr. 77 er således vedtaget af Langeland Kommunalbestyrelse den 8. juni 2009 til offentlig fremlæggelse fra den 16. juni 2009 til den 8. september 2009 . P.B.V Borgmester Kommunaldirektør Kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplan nr. 77 er endeligt vedtaget af Langeland Kommunalbestyrelse den 9. november 2009 P.B.V Borgmester Kommunaldirektør


7000æ 7000ab 7000k 7000f 7000s 7000y 7000u 7000x 7000v 264 250 249 248 251 253 269 2bv 2vn 2km 363a 37 86t 167k 167i 167h 3an 239a 2qo 2qn 2qm 2q 2qk 2qi 241a 237a 238a 239b 243b 242a 241b 242b 243d 2qh 2qg 2qf 2q 2q 2qc 9b 9at 9as 9ar 9aq 9ap 9ao 244a 245 246a 247a 240a 240b 243a 246b 377b 386i 389h 389g 386m 27bx 7000ao 7000ay 7000aa 7000z 7000ø 7000aa 7000l 7000a 7000e 7000q 7000ah 79a 78a 373d 373c 373a 372 373b d 7000a 389c 386d 389r 98d 98a 7000ah 7000aq 96 95 89a 25bg 25bf 25bn 225a 7000af 8m 8am 60 81 1e 27d 2au 2ks 2b 102 7000x 7000s 12cl 25u 28a 28r 12by 2om 12cm 32a 47c 47a 32c 377a 377d 389t 389f 303b 303a 28q 7000u 7000k 2xr 2xq 2xp 2bk 2xa 2ax 2fv 2gi 2bi 2bh 2bf 2be 2ay 2av 2gc 2pn 2pm 2pl 2xo 27m 27l 27bc 110b 115 27bl 117 118 119 121 122 125 27bs 3a 3al 3d 3h 126a 127 128 129 130f 134 2gb 2hq 2ga 2ho 130a 142 394 138b 138a 356d 356e 356f 100 99 86c 82a 80 79b 73a 77a 77b 75b 370 369 366b 364a 365a 367a 368 363b 3ac 29a 8e 8l 2ac 15a 101b 27æ 27ap 27b 27o 105 106 107 108 109 7000l 2ic 2ad 8b 7000g 7000ac 7000ac 103 104 35 19a 18 7000ad 17 16 3 4 1a 6 7b 7000t 7000ae 7a 8a 9 10 11 12a 22 24 7000p 7000o 27 26 23 36a 36g 112 232b 2bæ 32b 72 69b 139 27a 27s 2vi 31a 31b 231a 232c 27r 27by 396 7000bo 7000bn 3ø 3s 3x 3p 3am 2fi 43d ag 177a 7000b 2ce 90 7000m 7000b 7000i 89d 7000al 2nd 2kv 2he 2bu 2bs 2qb 2qa 101a 12ao 12an 12am 12al 12ak 2im 7000n 12at 12as 12ar 12aq 12ap 12br 27az 27bf 27au 27ab 27am 27al 27ac 27aa 2ir 2dh 13e 13d 13l 2ur 2pæ 2a 2nf 2ov 2oq 2pg 2pf 2pe 2pd 3b 52 2iæ 12æ 2hz 2hy 2fl 12u 12i 2db 2iz 30b 2fz 30y 30v 2ou 2nl 2kc 2kf 27av 27q 27bb 27p 27n 27bv 27bi 27bk 27bn 2do 2cz 2cy 2ix 2kt 2kx 2kz 2lc 2os 2nc 2nv 2nb 3u 2ky 2ct 2fø 2fc 2en 2em 2bq 2q 2p 2da 2cp 2cl 12bg 12bh 12ag 2nq 2ll 2nt 2np 2næ 2go 2ee 2li 12ah 2ld 3ad 3k 3i 3g3f 3l 3af 3ar 3c 2o 27ax 3ah 7000ag 3r 3ap 171 172 170b 169 181a 180d 392b 392a 174 178a 178c 178b 180a 2fa 2fb 2hx 2hm 2hl o 9l 9k9i 8bb 8i 8aq 8k 8z 8æ 8an 25e 25f 25g 25h 25i 25k 25aæ 25bh 2oc 2ff 2fy 2dø 2hv 8bd 8bc 8x 8v 8af 8ø 8f 8p 2pc 2nr 2oø 2oæ 2oz 2oy 2ox 2pa 12aa 12ad 2is 2fq 87 2pb 2pv 9g 9f 9e 9d 1 12aø 91b 91a 90a 89 88 27bo 138 2eb 2ea 2kb 2kæ 8a 2kø 2lb 2lf 2lg 2lm 12aæ 8av 8q 26h 26i 26p 2px 2ni 2nh 2gr 2ng 2hg 27e 27i 27h 2gs 2lk 2gv 27g 27f 2h 2ht 2ep 2er 2fe 2hf 2fm 2dæ 2ef 2dz 2dy 2ip 12az 12ai 8az 2le 27u 27t 27v 27aø 27ba 12ay 12ax 12bf 8u 8ag 8s 8o 8h 8g 8t 8r 2eu 2ø 2z 2bz 2ap 2hh 2æ 2ab 2oh 2et 2ih 2cf 2cg 2cs 2ek 2ei 2ig 2rd 2eh 27an 27ak 2rc 2rb 2ra 2qø 2dc 2ah 2ag 27ai 27ah 27ag 27af 27bd 2fo 96 95a 25n 25ah 25bd 25bc 49 36l 36k 36i 36h 36e 36d 36c 12c 30 71a 69a 68 67 71d 70 66 65 64 63 47b 2pø 25ba 25aø 25æ 36b 2iø 2hi 2hk 12x 2ed 2ey 2hø 28h 28g 28f 28e 94b 94a 39a 379 38 380 40 42b 41a 2ao 25ay 25at 28k 28l 28m 2at 2af 2al 2ak 2cq 2cæ 2hæ 25be 8ae 381 43a 44a 45a 43b 43c 216a 2ex 2ae 25ak 25ao 25aq 25ac 25ap 2si 2vh 2vg 2vf 27ae 25s 25r 25q 12b 12d 25l 51 386a 300 301 302 289 288 287 286 285 282 216b 217 218 219 220 221 222 223 271 275b 278 277 270 272 274 273 224a 48 62 59 309 310 237b 237c 170a 337 189b 189a 190 192 227a 229b 41c 157a 377c 229a 230a 231b 232a 233a 234a 332 393 290 193 194 195 197 198 199 184d 184c 234c 367b 362a 275a 151a 45b 126c 126b 130d 130b 131 132 292 293 294 295 296 297 298 299 58 57 184b 184a 200 201b 201a 202a 203 204 33 34 56 55 54 53 52 135 139 355 93b 93a 360b 205 206 207 209 210 215b 215a 366a 371b 371a 238b 160 360a 177d 183 182c 182a 329 324 327 322 320 323 321 347 345 342 354b 349 341a 354c 2uy 357a 92 268 263 260 86l 261a 259 258d 258c 161a 161b 158 162 163a 154 156 2ve 389m 101c 319 317 315 312a 316 313 311 353 352 351 339 338 340 336 86d 86e 74a 74b 75a 258b 258a 159 256b 254 382 389i 385 386f 150 149a 148 167a 167d 173 175 314b 305 304 306307 308a 335 334 333 225b 384 389a 389q 389b 176 165 166 168 179 354a 350 138c 147 136b 146 2py 2pz 185a 211 212 213 185b 145 136c 136a 144a 143 82b 85b 85a 7000r 2bl 7 28d 28c 28p 28o 1c 7000n 29a 28 7000h 27k 389l 390 389e 389d 389k 389s 389o 84c 2kn 11a 11e 7000f 12cn 12ck 2id 12ce 12ch 12cg 7000v 2bv 2b 2b 2vn 2vn 2km 2km 2km2 86t 3an 2qo 2qn 2qm 2q 2qk 2qi 2qh 2qg 2qf 2q 2q 2qc 9b 9at 9as 9ar 9aq 9ap 9ao b 77b 7b 377b 77b 37 37 377b 386i 38 38 389h 38 389g 38 38 38 386m 38 7000ao 00ao 000 70 y 7000ay 7000ay ay aa aa 00l 0l 700 000 a 7000a 0a 7000e 7000e 7000q 700 000 7000 00 7000q 0q 000ah 0ah 700 7000 373d 37 373c 3c 3c 373a 373b d 389c 386d 389r 98d 98d 98d 98d 98d 7000ah 7000 h 7000ah 00 7000 7000aq 0a 89a 25bg 5 25bg 25bf 2 25bn 25bn 2 000af af 00 7000 7000 000a 8m 8am 8 2au 2ks 7000x 7000s 000s 12cl 25u 28a 28r 28 2 r 12by 2om 2 12cm 377a 7a 3 7d 7d 37 37 377 377 377d 9t 89 8 389t 8 389 389t 9t 389 89t 9f 9f 89f 9f 89f 389 89f 389f 28q u 0u 7000 00k 0 700 2xr 2xq 2xp 2bk b 2xa 2ax 2ax 2fv i g 2g 2bi 2 2bh2 2bf 2be2 2ay 2 x 2a 2 2a 2a 2 2gc g 2pn 2pm 2p 2pl 2xo 3a 3al 3al 3d 3h 3h 3 134 2hq 138b 1 356d 3 356e 5 356f 3ac 3ac ac 8e 7000l 7000l 000l 000l 000l 2ic 2ad 8b ac p 00p 000 00 000p 700 00 p 000 2bæ 2 a 2vi vi n 3ø 3s 3x 3p 3 3am ag 2ce m 000i 00i 0 89d 2nd 2kv 2kv 2he 2 2bu bu bu 2bs 2 2qb 2qa 12ao 12an 12am 1 12al 12ak 2im 0n 0 7000 00 12at 12as 12ar 12aq70 70 12ap 12br 2br 2br 2ir 2dh 13e 13d 13l 2ur 2ur æ 2pæ 2 æ 2a 2nf 2ov 2oq 2pg 2pf 2pe 2pd 3b 52 2iæ 12æ 1 hz 2hy 2hy 2h 2h 2 2fl f2 12u 1 12i 2db 2iz 30b 30 30 2fz 30y 3 30v 3 2ou 2ou 2ou 2nl 2kc 2kc 2kf 2do 2cz 2cy 2 y 2ix 2kt 2kx 2kz 2lc 2os 2 2nc 2nv 2nb 3u 2ky 2fø 2fc 2en 2 2em e 2da 2cp 2cl 12bg 12bh 12ag 2nq 2ll 2nt 2np 2næ 2 æ 2go 2ee 2li 2l 2l 12ah ah 2ah 2ld 3ad 3k 3i 3 3g 3 3f 3f 3f g 3l 3l 3af 3ar 3c 3ah ag ag ag 7000ag ag 3r 3ap 2fa 2fb 2hx 2hm 2hl o 9l 9l 9l 9k 9k 9k 9 9i 9i 8bb 8bb 8bb 8i 8aq 8k 8z 8æ 8an 25e 25 25 25f 5 25g 25g 5g2 25h 252 25k 2 k 25k æ 25aæ bh b 25b 2oc 2ff ff 2fy 2dø bv bv bv bv 2hv 8bd 8b 8b 8bc 8b 8b 8x 8v 8af 8ø 8f 8p 2pc 2nr 2nr 2oø 2oæ 2oz 2oy 2ox 2pa 12aa 1 12ad 2is 2pb 2pv 9g 9f 9e 9e 9e 9d 9d c 1 2aø 2 12 b 138 3 138 38 1 2eb 2ea 2kb 2 2kæ 8a 2kø 2lb 2lf 2lg 2lm 12aæ 2 8av 8q 26h 26i 26p 2px 2ni 2nh 2gr 2ng 2hg 2gs 2lk lk lk 2gv 2 2ep 2er 2fe f 2hf 2fm f 2 m 2dæ 2 2ef 2dz dz dz 2dy dy 2 2 p 2ip ip 12az 1 12ai 1 8az 2le 12ay 12ax 12bf 8u g 8ag 8s 8o 8h 8g 8t 8t 8r 8r 2eu 2ø 2z 2bz 2bz 2ap 2 2hh 2æ 2æ 2 2ab 2 2oh 2et 2ih 2ig 2rd 2rc 2rb 2ra 2qø 2dc 2ah 2ag ag ag 2 96 70 70 95a 25n 25ah 25bd 2 25bc 2 2pø 25ba 2 a 25aø 25 25a 25æ 2iø 2hi 2hk 12x 1 2ed 2ey ø 2hø 2h 2hø 28h 28h 28g 8g 8g 28f 28f 28f 28e 2ao 25ay 25 25 y 25at 2at 2at 2af a 2a 2a 2a2 2ak 2 k 2cq 2cq cq æ cæ cæ cæ q 25be 8ae 8a 8a 2ex 2ae2 25ak 2 25ao 2 25aq 25 25 25ac 2 25ap 2 2si 2vh 2v 2vh 2vg 2vg 2vf 2v 2v g 25s 25r 25q 25l 25l 386a c 7c 377c 377c 7c 2uy 2ve ve ve 389m 89 3 9m 38 38 256b 2 254 2 4 254 382 389i 385 386f 38 386 38 384 389a 389a 389q 389b 2py p 2py 2 n 2pz 2bl 7q 28p 389l 3 390 389e 389d 389k 389s 389o 2kn 11e 00f 00f 0f 7000 00 00f 12cn 1 12ck 12ck 2id 2i 2i 12ce 12ch 12cg 7000v 0v 000v 700 700 700 700 Torvegården Nørre gade Grønnegården Toldstien Toldstien Østergade Bystrædet Ahlefeldtsgade Platanvej Vinkældergade Havnegade Møllebakken Østergade Østergade Platanvej Vinkældergade Brogade Kirkepladsen Strandgade Reberbanen Sagers Alle Sidsel Bagers Gade Ramsherred Vej Uden Navn Ramsherred Nørrebro Havnegade Rue Stræde Smedegade Reberbanen Torvet Mads Langes Vej Nørre p ort Ørstedsgade Ahlefeldtsgade Strandgade Sagers Alle Grønnegade Vej Uden Navn Havnegade Brogade Nørrebro Nørregade Philosophgangen Gaase- torvet Lokalplangrænse SIGNATUR KORTBILAG 1 MATRIKELKORT Matrikelgrænse Gade, sti eller vej


Havnegade Brogade Gaasetorvet VII Mads Langes Vej Vinkældergade Havnegade Smedegade Kirkepladsen Brogade Torvegården Vinkældergade Strandgade Ramsherred Grønnegade Torvet I Nørre gade Rue Stræde Sagers Alle Ramsherred Østergade Møllebakken Strandgade Sidsel Bagers Gade II Philosophgangen Østergade Havnegade Sagers Alle Grønnegården VI VIII Nørregade Bystrædet Ørstedsgade IX Platanvej Reberbanen Toldstien Nørrebro V Nørrep o rt Reberbanen Platanvej Ahlefeldtsgade Ahlefeldtsgade Vej Uden Navn Vej Uden Navn Østergade IV Toldstien Nørrebro III KORTBILAG 2 LOKALPLANKORT SIGNATUR Lokalplangrænse Delområdegrænse Fredet bygning Bevaringsværdig bygning SAVE 1-3 Miljøunderstøttende bygning SAVE 4-6 Øvrige bygninger SAVE 7-9 Ikke registreret bygning, fx skur, carport Bevaringsværdigt stengærde Bevaringsværdige træer Fredet gård- og haveanlæg Bevaringsværdigt gård- og haveanlæg Udlæg til nyt parkområde


Bygningsståbi - Bevar mig vel Vejledning om bygningsbevaring, pleje og istandsættelse Bilag til lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte April 2009


Indhold Forord ...................................................................3 Rudkøbing - en gammel købstad ........................4 Stilarter i Rudkøbing ............................................5 Bindingsværkshuset ...........................................10 Det grundmurede hus ........................................12 Soklen og fundamentet ......................................14 Facademuren ......................................................16 Taget ....................................................................18 Skorstenspiben ...................................................20 Tagvinduer og kviste ..........................................21 Vinduer ...............................................................24 Døre, Porte og trapper .......................................26 Udhuse og tilbygninger ......................................28 Butiksfacader og skiltning .................................30 Hvordan gribes en byggesag an?........................32 Ordliste ...............................................................33 Bøger og links .....................................................34 Bygningsståbi - Bevar mig vel Vejledning om bygningsbevaring, pleje- og istandsæt- telse. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem Langeland Kommune og COWI as. Forsidefoto: Østergade 29 i Rudkøbing. Opført 1890 Henvendelse vedrørende publikationen: Langeland Kommune, afdelingen for Infrastruktur, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing. Telefon: 6351 6000 Email: post@langelandkommune.dk


FORORD Som bilag til bevarende lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte har kommunalbestyrelsen ladet udarbejde to vejledninger. Den ene handler om bygningernes farver og farveafsætningen på husene i Rudkøbing bymidte. Den anden handler om bevaring og pleje af bygningerne i Rudkøbing bymidte. Den sidste, som er dette hæfte, indeholder gode råd og vink med hensyn til pleje og vedligeholdelse af husets forskellige udvendige bygningsdele fra kælder til kvist eller fra sokkel til skorstenspibe. Gode råd kan imidlertid ikke stå alene. Ligesom alt muligt andet, skifter også bygninger stil, alt efter hvad der rører sig i samtiden. Til forskellige tider har man valgt forskellige konstruktioner, materialer og byggemåder. Derfor indeholder Bygningsståbi’en udover de gode råd tillige en kortfattet stilhistorie, der redegør for bygningernes stilarter. Ståbi’en indeholder endvidere særlige afsnit om bymidtens to hustyper, bindingsværkshuset og Kort over Rudkøbing, Resens atlas, slutningen af 1600-tallet. 3 det grundmurede hus, men også butiksfacader og skilte har fået deres særskilte behandling. Endelig redegøres for, hvordan en byggesag gribes an, ligesom de mest almindelige fagudtryk er medtaget og søgt forklaret. Bygningsståbi’en prætenderer ikke at give en udtømmende vejledning. Men kan den medvirke til at skærpe opmærksomheden på den gode og nænsomme behandling af det bevaringsværdige hus er meget nået. I mange til - fælde vil det være nødvendigt at indhente konkrete og mere uddybende råd andre steder: Hos fagmanden, arkitekten eller håndværkeren eller hos de professionelle institutioner og foreninger, som arbejder for at højne bygningskulturen i Danmark. Mere viden kan man altid bruge. Bagerst i vejledningen er der anført titler og adresser på littera tur og links, hvorfra det er muligt at hente yderligere information.


Rudkøbing – en gammel købstad Købstaden Rudkøbing er næsten 800 år gammel. Byen blev grundlagt i første halvdel af middelalderen og fik købstadsrettigheder i 1287. Rudkøbing ligger centralt og strategisk i forhold til sit handelsopland og de oversøiske trafikveje, hvor der på Langelands lækyst mod vest var gode naturlige muligheder for landing og havnebyggeri. Byens eksistensgrundlag var udveksling og handel med varer, som blev transporteret ad søvejen. Rudkøbings byplan er typisk for de gamle købstæder, hvor landevejene søger ind til byens torv, hvorfra brogaden forbinder torvet med skibsbroen nede ved ladepladsen. Gadestrukturen er et vigtigt element i byens kulturhistorie. Men det er bebyggelsen, der giver byen rum og volumen. Bybilledet er funderet på bygningernes vertikale dimension og afhængig af bygningernes konstruktioner, materialer og farver. Bevaring af de historiske huse og deres løbende vedligeholdelse er helt afgørende for vores velbefindende, når vi færdes i byen. Selvom Rudkøbing kan skrive sin historie helt tilbage til middelalderen, er der, bortset fra kirken, hvis ældste dele stammer fra 1100-tallet, ingen huse i byen, der er ældre end 250 år. Kirken har, siden den blev bygget, været genstand for mange ombygninger. Det smukke renæssancetårn er op- Panoramafoto af Rudkøbings hovedakse, Østergade, Torvet og Brogade 4 ført i 1621. Uden konkurrence fremstår tårnet som Rukøbingss vartegn, hvor det hæver sig over byens tage med de fire svungne gavle og det ottekantet kobberbelagte spir i tagkrydset. Fra renæssancetårnet springer vi godt 100 år frem til de næstældste bygninger, de store barokke bindingsværksgårde i Østergade og Nørregade fra slutningen af 1700-årene og begyndelsen af 1800-årene. De næste 100 års byggerier var domineret af klassicismen. I løbet af 1800-årene omsattes mange af de gamle bindingsværkshuse i Rudkøbing til grundmur, ligesom de mange nybyggerier fra denne tid var murede huse. I slutningen af 1800-årene og begyndelsen af 1900-årerne skiftede bygningsstilen igen, denne gang til det mere romantiske og ”skønne”. Man har kaldt byggestilen for historicisme, fordi man søgte sine forbilleder i det historiske byggeri, herregårdsbyggeriet, det ældre nordiske og det eksotiske byggeri, jugend og skønvirke. Omkring 1. Verdenskrig søgte man at fremme en mere praktisk orienteret byggestil, Bedre Byggeskik, som afløstes af nyklassicisme og funktionalisme i mellemkrigsårene. Alle ovennævnte stilarter er repræsenteret i Rudkøbing bymidte og beliggende indenfor grænserne af lokalplan nr. 77.


Stilarter i Rudkøbing Barok Barok er en stilart, som var dominerende i perioden ca. 1600-1750. I Danmark blev byggestilen dog anvendt indtil slutningen af 1700-årene. Barokken er kendetegnet ved symmetri kombineret med en flertydig rumopbygning og en lettere opulent formgivning. Ofte er barokkens bygninger forsynet med et mansardtag og en bred frontkvist i facaden. Barokken er legesyg og dynamisk i sit udtryk. Der anvendes ofte store vinduer og kraftigt betonede gesimser. Fremspringende og tilbageliggende bygningsdele giver et rigt spil mellem lys og skygge. Der findes enkelte eksempler på barokbyggeri i Rudkøbing, opført i både bindingsværk og grundmur. Bygningerne står solidt på jorden på en høj, tjæret sokkel, der får huset til at fremstå markant i gadebilledet. De store tagflader og evt. en frontkvist giver huset et robust og pompøst udseende. 5 Østergade 24: Den Bayske gård fra 1782. Bindingsværksbygning med mansardtag, frontkvist og høj sort sokkel. Nørregade 21: Den gamle Borgmestergård fra 1802. Grundmuret hus med markant og svær bygningskrop, forsynet med frontkvist og halvvalmede tage. Facaden vender ud mod det smalle gaderum, hvorimod den brede gavl står fremhævet på grund af gadehjørnet. Portbygning og portnerbolig til Nørregade 21 ligger ned ad Strandgade.


Klassicisme Klassicismen er karakteristisk for bygninger opført i 1800-årene. Efter den franske revolution skulle der være orden i tingene. De første klassicistiske huse blev bygget i København i slutningen af 1700-årene. Herfra bredte stilen sig til købstæderne i provinsen, som krydrede stilen med forskellige egnssærpræg. Klassicismen var inspireret af byggeskikken i det antikke Grækenland, med dens enkle, værdige og til tider monumentale udtryk. Samtidig blev der, i modsætning til barokken, lagt vægt på husenes funktionalitet og en klar rumopfattelse. Klassicismen, henvendte sig i begyndelsen mest til større byggerier, fyrstehuse og repræsentativt byggeri. Senere slog byggestilen bredt igennem. Klassicismen var på grund af sin simple modulære opbygning med ”vindue-pille-vindue” også velegnet til det mere profane byggeri. Vinduestakten mindede på mange måder om tidligere tiders bindingsværksfag. I Rudkøbing ses Arbejderboliger på Nørrebro; Opført som små prunkløse 3-fags huse i anden halvdel af 1800-årene. 6 mange fine eksempler på bygninger med klare klassicistiske træk. Fra elegante store huse som Apotekergården, over etagehusene i Ørstedsgade til arbejderboligerne på Nørrebro. Det klassicistiske hus er kendetegnet ved en fast fagrytme, store vinduer, pudsede murflader med vandrette gesimsbånd der markerer etageadskillelsen. Ofte er facaden præget af et tyngdemæssigt hierarki imellem etagerne ved hjælp af vinduesstørrelser og udsmykning. Stueetagen fremstår ofte tungere ved brug af kvadring og en grovere pudsstruktur end de øvrige etager, som fremstår med glatte murflader og derved får et lettere udtryk. Ofte markeres husets midterparti med en frontkvist, en midtrisalit eller som i Ørstedgade 16 med en græsk tempelfront. Det klassicistiske hus ”går op”, del og helhed hænger sammen. Ørstedgade 16: Huset er opført i 1850. Symmetrisk disponeret facade omkring den store græske tempelgavl, forsynet med kanelerede pilastre, der skal illudere søjler. Brogade 15: Apotekergården fra 1856. Elegant klassicistisk hus med fine og spinkle indfatninger og gesimser. Bemærk den lille tagrytter med klokken.


Historicisme og nationalromantik Historicisme er en samlet betegnelse for den fremherskende byggestil i Danmark fra ca. 1870-1920. I perioden kom mange af de historiske stilarter i spil igen, bl.a. barok og renæssance som nytolkedes og i nogen tilfælde kombineredes med klassicisme. Det resulterede i mange forskellige typer stiltræk, hvor husene ofte var udstyret med megen pynt og dekoration. Nogle af stiltrækkene er lette at genkende, f.eks. nyrenæssancens store tagudhæng med inspiration fra Italien og svungne gavle efter hollandske forbilleder. Andre fremstår som rene stilblandinger med referencer til forskellige forbilleder. En særlig afart af historicismen er det nationalromantiske byggeri, som vandt indpas efter århundredeskiftet. Bygninger i nationalromantisk stil fremstår som oftest i blank mur, opført i røde tegl. Der kan være tale om referencer til herrgårdsbyggeriet fra 1500-årene, men også til gamle nordiske byggetraditioner med indsat bindingsværk. Den nationalromantiske periode skal ses som en Østergade 36-38: Opført i 1914 i gammel dansk herregårdsstil. Det store rødmurede hus er forsynet med to dominerende gavlpartier med karnapkviste og dekorative buede stik, der angiver etageadskillelsen. 7 Ahlefeldtsgade 26: Opført som loge i 1900. Hovedhuset fremstår som et elegant hus i rødt og hvidt med inspiration fra Firenze. De store rundbuede vinduer, de kvaderpudsede hjørner, den lave taghældning og det store udhæng afslører forbindelsen. Havnegade 34: Opført i 1917. Huset refererer med sin tunge bygningskrop, det knækkede tag, de vandrette refendfuger og kvistens rundbuede afslutning med indlagt dekoration til 1700-tallets barok. Havnegade 22 “Rosenborg”. Opført i 1917 som Havnegade 34 opført i 1917. Huset fremstår med sine svungne gavle og rige dekorative indfatninger som et hollandsk renæssancehus.


reaktion mod de udenlandske stilefterligninger fra Ita- lien, Holland og Schweiz. Man ville tilbage til den vel- kendte nationale arv, det gode håndværk og det praktiske og stemningsbetonede byggeri. Bedre byggeskik Bedre Byggeskik kan ses som en fortsættelse af nationalromantikkens interesse for det gode håndværk. Bedre Byggeskik var imidlertid lige så meget en bevægelse som en stilart. Den var udtryk for et ønske om at demokratisere det enkle og fornuftige hus. Bevægelsen blev startet som landsforening på bygmesterskolen i Holbæk i 1915 med det erklærede formål, at udbrede kendskabet til kvalitet, gode materialer og godt håndværk. Landsforeningen eksisterede helt frem til 1965, hvor den blev nedlagt. Det typiske Bedre Byggeskik hus er den fritliggende, enk- 8 le og rummelige villa. Huset, som har et sluttet barokagtigt volumen, står på en høj sokkel og rummer foruden stueetagen en udnyttet tagetage under det halvvalmede tag. Planen er som regel kvadratisk med en korsformet rumopdeling. Der er ikke mange Bedre Byggeskiks huse indenfor den bevarende lokalplan nr. 77’s område. Men de findes. Går man imidlertid en tak længere ud til Rolighedsvej, så er der rigtigt mange. Nyklassicisme og funktionalisme Nyklassicismen er den sidste af de såkaldte historiske stilarter. Den gjorde sig gældende i perioden ca. 1915-1930. Ligesom Bedre Byggeskik lægger nyklassicismen vægt på den enkle bygningsudformning, dog i en mere saglig og ufolkelig udgave. Som i klassicismen fandt man inspiration til proportioneringen af husene i den græske antik. Strandgade 13A: Opført i 1928. Der er tale om et af de få Bedre Byggeskik huse i Rudkøbing bymidte. Huset har en kvadratisk grundplan med fire fag på hver side. Taget er halvvalmet, hvilket giver en god udnyttelse af tagetagen.


Målet var dog ikke at skabe ”antikke” huse, men tidssvarende huse med antikkens skønhed og monumentalitet. Nyklassicismen havde ingen lang levetid i Danmark. Anderledes var det i Tyskland, hvor den blev nationalsocialismens foretrukne byggestil. Funktionalismen, skiller sig væsentligt ud fra de foregående stilarter, men refererer dog i en vis udstrækning til nyklassicismen. Udviklingen af den armerede betonkonstruktion gav helt nye muligheder. Man kunne nu lave store vinduesflader og store udkragede altaner, hvor det funktionelt var passende. Det gav mulighed for en ny og utvungen boligindretning. I Danmark blev murstenen dog stadig foretrukket frem for betonen. Husene blev imidlertid pudset og malet hvide, så de lignede betonhuse. Hvis de ikke blev pudsede valgte man gule tegl frem for røde, så den lyse signalvirkning fortsat var tilstede. Det æstetiske udganspunkt var kunstretningen kubismen, og husene blev betragtet som en komposition af geometriske former sammensat i overensstemmelse med de funktionelle hensyn. Brogade 7: Opført i 1934. En enkel og smuk hvidpudset facade uden dekorationer af nogen art. Huset er velindpasset i gadeforløbet, hovr facaden fremstår lagdelt ved hjælp af etagernes vinduesbånd. Et typisk funktionalistisk stiltræk. Den symmetriske opbygning sammen med det fremhævede midterparti henviser imidlertid også til nyklassicismen. 9 Nørrebro 22: Opført i 1938 kombinerer på eksemplarisk vis nyklassicisme og funktionalisme. Til gadesiden fremstår huset i gule tegl med klare nyklassicistiske stiltræk som f.eks. det monumentale og lidt stive indgangsparti. Til gårdsiden er det funktionalistiske stiludtryk fremherskende. Her er den gule tegl hvidpudset og facaden er forsynet med udkragede altaner og hjørnevinduer.


Bindingsværkshuset Principtegning af bindingsværkshus. Efter “Landhuset”, Gyldendal 1975 En gammel byggeskik Bindingsværk er en af de ældst bevarede byggemetoder i Danmark. Det ses anvendt helt tilbage i middelalderen og blev benyttet helt frem til slutningen af 1800 årene og begyndelsen af 1900 årene - altid med et udtryk, der har været tilpasset de forskellige tiders fremherskende udtryk og stilarter. Bindingsværkshuset er konstrueret ved hjælp af et sammenbundet skelet af tømmer, bestående af spær og vægstolper, der rejses fag på fag. Bindingsværksfagene sammenholdes på langs af en tagrem og en tilsvarende fodrem. Vægfelterne underdeles ved hjælp af vandrette løsholter, og hele konstruktionen afstives med skråbånd. Tavlerne eller mellemrummene mellem facadens stolper og løsholter er fyldt ud med ler klinet på fletværk eller med murede felter. Opmuring begyndte man først med i løbet af 1700-årene. Der benyttedes enten soltørrede 10 lersten eller stærkere brændte teglsten. Tavlerne er ikke bærende, men virker afstivende på konstruktionen. De murede tavler er mere holdbare end de lerklinede, som let bliver skadet af regn og fugt. Den pudsede lerklining eller det pudsede murværk kalkes efterfølgende. Undertiden overkalkes både tavler og træværk, hvilket var almindeligt på Sjælland. På Fyn og i Jylland kalkes kun tavlerne, hvorimod træværket behandles med trætjære. Facaden får herved forskellige farver, idet tavlerne enten fremstår hvide som kalkfarven eller der tilsættes farvepigmenter i kalken, så tavlerne fremstår med forskellige kulører, okker, gule og røde, som de mest almindelige. Der ses dog også bindingsværksbygninger med blankt murværk i tavlerne, hvor kun stolper og træværk er blevet farvet med trætjære.


I en gammel bindingsværksbygning med lerklinede tavler er det vigtigt at forsøge at bevare disse, selvom de er mere skrøbelig end de murede. Det kan dog være vanskeligt at genskabe overfladens karakter, som de lerklinede tavler har fået igennem mange år. I Rudkøbing ses mange fine eksempler på bindingsværksbyggeri både i form af store købmandsgårde og mere ydmyge arbejderboliger. Flere steder kan man i mellemrummene mellem husene skimte en bindingsværksgavl, der vidner om, at huset muligvis er væsentlig ældre, end det lade ane ved sin fremtræden mod gaden. Det kan have gennemgået en modernisering i 1800-årene, hvor gadefacaden er blevet omsat til grundmur, og hvor der ved samme lejlighed kan være isat nye og større vinduer. Løbende vedligeholdelse Bindingsværkshuse kræver en del løbende vedligeholdelse. Men som man kan se i gadebilledet, kan de holde i mange år, hvis der bliver passet godt på huset. Det vigtigste vedligeholdelsesprincip er forebyggelse. Det er vigtigt at have in mente, at en lille skade kan udvikle sig til en stor skade, hvis den ikke udbedres, eller hvis den udbedres på en fejlagtig måde. Fugtighed i stolper og rem er den væsentligste årsag til skader i bindingsværket. Fugt kan trænge ind i træet via revner eller gennem manglende fuger. Fugt kan også skyldes utætheder i tag eller tagrender. Da fugten fremmer både råd og svamp, er det vigtigt at forebygge. Hvis der observeres tegn på utilsigtet fugt, bør man finde årsagen og få skaden udbedret, inden problemet vokser sig større. En dyb revne i træet på et udsat sted kan lede regnvand langt ind i træet og føre til skjulte rådlommer, som man ikke umiddelbart bemærker på overfladen. Tilsvarende kan en stolpe, der virker porøs på overfladen sagtens have en sund kerne. Derfor vil det være fornuftigt at gennemføre en grundig analyse af bindingsværkets tilstand, hvor træets fugtighed og hårdhed måles og afprøves. Det er altid en god ide at kontakte en sagkyndig, ingeniør eller arkitekt, i forbindelse med en sådan analyse. For at forebygge eventuelle skader skal man være opmærksom på tætning af revner i muren samt tætning og rensning af tagrender og nedløb. 11 Købmandsgårdene i Nørregade 12 - 14 er opført som store, brede bindingsværkshuse i begyndelsen af 1800-årene. Præstegården på Østergade 2, opført i 1760, står som en værdig repræsentant for det på samme tid solide og elegante bindingsværkshus. Præstegårdens fremhævede midterparti er fuldstændig symmetrisk opbygget. Bemærk korrespondancen mellem den sidestillede trappe og det valmede tag.


Det grundmurede hus Principtegning af grundmuret hus. Efter “Landhuset”, Gyldendal 1975 Blank mur Blank mur er murværk, som fremstår ubehandlet i tegl- stenenes naturlige farve og struktur. Selvom en bygning er opført i blank mur, kan der ofte være pudsede facadebånd, gesimser eller sokkel. Blank mur er den type murværk, som kræver mindst vedligeholdelse og som samtidig patineres smukt. Hvis man pudser eller vandskurer en blank mur, forsvinder ofte detaljer og udsmykning, som giver disse huse karakter. Der er derfor god grund til at bevare murværket blankt. De huse, der er opført i blank mur i Rudkøbing bymidte er som regel bygget i slutningen af 1800-årene eller i begyndelsen af 1900-åprene. Der skal holdes øje med evt. revner, der kan skyldes dårlige sten eller problemer med fundamentet. Oftest kan revner udbedres ved reparation af fugerne, men i nogle 12 tilfælde skal en sten eller flere udskiftes. Hvis sten skal skiftes er det vigtigt at vælge sten af samme størrelse og farve som den oprindelige. Det kan evt. være en ide at anvende genbrugssten, hvor man måske kan finde en af tilsvarende type og farve. Når fuger i muren udbedres er det vigtigt at bruge en mørtel, der tillader fugt fra husets rum at passere. Ikke alle moderne mørteltyper tilfredsstiller dette krav. Overfladebehandlet murværk Mange ældre huse har overfladebehandlet murværket for at give huset en bestemt farve eller en ensartet struktur. De mest almindelige metoder, der har været benyttet er vandskuring eller pudsning. Vandskuring er et tyndt mørtellag, hvorigennem, man kan skimte murværkets struktur. Pudsning dækker hele murfladen.


Når der skal repareres på sådanne overflader er det vig- tigt at bruge materialer, der svarer til de originale. Det vil bl.a. sige, at der skal bruges ren kalkmørtel uden cement. Kalkmørtelen er mere elastisk og vil bedre kunne arbejde sammen med et gammelt hus. Desuden tillader kalkmørtelen, at fugt kan passere indefra og ud. Hvis overfladen efterfølgende skal kalkes, er det ekstra vigtigt, at der ikke er cement i mørtelen, da kalken ikke binder ordentligt på cement. Kalkning udføres bedst forår og efterår, når vejret er tåget og diset. Disse måder at behandle murværket på, kræver en vedvarende vedligeholdelse. Det er altid en god ide at tage en fagmand med på råd for at sikre, at man bruger de rette materialer. I Rudkøbing er huse med overfladebehandlet murværk i overtal. De fremstår ofte i klassicistisk stil, hvor der ses sirligt udsmykkede vinduesindfatninger, gesimser og sokler. Disse detaljer har stor betydning for det enkelte husene og for gadebillet som helhed. Bevoksning på murfladen øger risikoen for skader og besværliggør vedligeholdelsen. Hvis man alligevel vælger at bevare en klatreplante, så er det især vigtigt at sørge for at beskære den omkring vinduer og før den når gesimsen. På den måde kan de følsomme steder i murværket skånes. 13 Ørstedsgade 13 - 15, opført i 1848 og 1850, står som gode repræsentanter for det pudsede og fint formede byhus med flugtende gesimser og tagrygge. Ørstedsgade 17. Opført 1850 med en enkel og fast fagrytme med pudsede murflader og trukne gesimser.


Soklen og fundamentet Huset skal rejses på et godt fundament Fundamentet er den del af bygningen, der skal sikre, at huset står stabilt på jorden. Fundamentet skal endvidere medvirke til at forhindre, at fugt fra jorden trænger op i huset og ødelægger konstruktion og indeklima. Manglende vedligeholdelse af sokkel og fundament kan forårsage store og omkostningskrævende skader. Skader i fundamentet kan vise sig som revner og sætninger i muren, og ved at vinduer eller døre begynder at gå stramt eller som skæve gulve. Disse forhold kan dog også skyldes råd eller svind i husets trækonstruktion. At sætte en lille håndfuld våd gips hen over revnen er en måde at kontrollere om nye revner i murværket skyldes sætninger. Hvis revnen efter et års tid ikke har spredt sig til gipsen, er den harmløs, og kan afhjælpes med fugning eller puds. Hvis man er i tvivl om fundamentets tilstand, er det altid en god ide at få en fagmand til at vurdere, hvordan man på den mest hensigtsmæssige måde kan udbedre og forebygge eventuelle skader. I ældre huse er der normalt tre typer af fundamenter: stenfundamenter, slyngværker og pælefundering. De tre typer er blevet brugt forskelligt alt efter jordens bæreevne. I de to sidstnævnte bruges en trækonstruktion, hvor stolper eller pæle stødes ned til fast grund, hvorover fundament og sokkel opmures i natursten eller teglsten. Alle tre fundamentstyper kan holde i mange år. Skader på fundamenter skyldes oftere ændringer på grund af nutidige forhold end fundamentets alder. Sådanne nutidige forhold kan være vibrationer og bevægelser i jorden på grund af øget trafik eller ændringer i grundvandshøjden. Fundamentet skal give et stabilt grundlag at bygge huset på, og størrelsen og dybden er afhængig af husets størrelse og af jordbundsforholdene. Et almindeligt nutidigt fundament støbes på stedet i beton ned til frostfri dybde, hvilket normalt svarer til ca. 90 cm. Sokkeltyper I ældre huse ses imidlertid varierende sokkeltyper. Nogle steder er der benyttet natursten, rå eller tilhuggede, andre steder er soklen muret op i teglsten og eventuelt pudset. 14 Soklen er ofte udformet med en skrå overkant, der skal lede vandet væk fra mur og fundament. Normalt tjæres eller males soklen sort, men altid i en afvigende farve i forhold til selve murfacaden, fx grå eller rødbrun. Soklen er husets base, og de mørke farver giver visuelt huset et solidt og tungt underlag. I Rudkøbing bymidte ses både sokler af marksten, såvel kløvede som rå, og murede sokler. Nogle sokler er pudsede og malet, andre er tjæret. Flere steder i bymidten ses sokler, der varierer med op til en meter i højden på samme bygning på grund af højdeforskelle i terrænet. Tegningen viser et eksempel, hvor overkanten på soklen er skråt affaset og belægningen på terrænet udenfor huset skråner udad, hvorved regnvandet ledes væk fra mur og fundament.


Nørrebro 57, opført i 1900. Soklen er udført af tilhugne natursten med optrukne fuger. Rue Stræde 2, opført i 1777. En høj sorttjæret sokkel opført af ukløvede marksten. 15 Ramsherred 87, opført i 1874. En sprutpudset og gråmalet sokkel. Den grove puds tjener til at give soklen visuel tyngde.


Facademuren Smedegade 10 og 12. Opført i 1720 og 1800. Fine eksempler på tandsnitsgesims og trukket gesims. Facadeelementer og dekoration Ældre husfacader er ofte opdelt og eventuelt dekoreret på måder, der har afsæt i et oprindeligt praktisk forhold, der samtidig giver udtryk for stilart, social og økonomisk status. Sådanne facadeelementer er med til at give huset karakter. Placering og størrelse af elementerne er afhængig af husets indretning, bygningsdele, vinduernes placering m.m. Det er vigtigt at bevare disse elementer. De har betydning for både huset og for gadebilledet. Facadeelementerne medvirker til at skabe et arkitektonisk og socialt hierarki i gadebilledet. I en større 3-etagers byejendom er der ofte forskel på den arkitektoniske betoning af stueetagen, 1. og 2. sal. Hvor facadeelementer og udsmykning fremhæver 1. sals boligen på bekostning af især stueetagen, men også 2. sals boligen. Gesims Gesimsen er et vandret fremspringende facadeelement, som skal lede vandet væk fra muren. Samtidig kan gesimsen markere husets forskellige overgange, som etageadskillelser og overgangen mellem facademur og tag. Der ses mange eksempler på udformningen af gesimser i Rudkøbing, men grundlæggende er der tale om to typer: Den murede gesims og den trukne gesims. Begge typer ses ved både huse i blank mur, overfladebehandlet mur og ved bindingsværk. 16 Jens Winthers Vej 10. Opført i 1910. Muret gesims, med en kombination af en tandsnitsgesims og specielfremstillede formsten. Den murede gesims er opført af mursten, som både kan stå blanke eller pudsede. Profilerne kan f.eks. skabes enten ved at stenen drejes diagonalt i forhold til muren, eller at stenene forskydes skiftevis frem eller tilbage, den såkaldte”spar-en-kop-gesims” I nogle tilfælde benyttes formtegl, som er specialfremstillet i relative frie former. Den trukne gesims kan være meget forskelligt udformet. Den trukne gesims laves ved at trække et udskåret profilbræt hen over mørtelpudsen. Sålbænk Sålbænken er det fremspringende støbte eller murede parti under husets vinduer, som med en hældning udad leder regnvandet fra vinduerne bort fra muren nedenunder. Sålbænken er en udsat del af bygningen. Hvis der er revner, hvor vandet kan samle sig, kan det medføre, at fugten trænger ind i muren og gør skade på konstruktionen. Det er derfor vigtigt, at eventuelle revner, så snart de observeres enten lukkes eller i værste fald, at sålbænken udskiftes. Det er ikke alle huse, der har markante sålbænke. Sålbænken kan helt enkelt bestå af en zink- eller kobberplade. Andre gang ses kun en lille hældning i vindueshullets


bundfals, som hindrer vandet i at samles og trænge ind under vinduet. Generelt bør man bevare sålbænke i den originale udformning, herved fastholdes overensstemmelsen med husets øvrige udsmykning og stil. Ramsherred 70. Opført i 1850. Vinduesindramning med dekoreret murblænding og vandrette gennemgående bånd, der flugter med sålbænk og overkant vindue. Ahlefeldtsgade 26. Opført i 1900. Smukt profileret rundbuestik i blank mur. 17 Udsmykning Udover ovennævnte facadeelementer er mange af Rudkøbings bygninger forsynet med hjørnemarkeringer, fordakninger, dekorative felter og medaljoner. Gåsetorvet 6. Opført i 1846. Fremhævet vinduesfelt med profiltrukket indramning, fremhævet dekoration og en profileret bjælkefordakning over vinduet. Ørstedsgade 22. Opført i 1898. Hjørnemarkering med kvaderliséner imellem to gesimsbånd.


Taget Tagets form Taget har en vigtig funktion som husets afsluttende skærm op ad til mod vejr og vind. Taget er imidlertid også af stor betydning for bygningens udseende, først og fremmest på grund af dets størrelse og synlighed, udformning og beklædning. Tidligere stod de fleste tage med store ubrudte flader uden lysindtag. Det bagvedliggende loft benyttedes kun til opbevaring, som tørreloft eller flugtvej, men ikke til beboelse. Kun på større bygninger med en frontkvist, kunne der være et enkelt eller to værelser oppe på loftet. På mange ældre tage ses en opskalkning mellem tag og mur. Opskalkningen er det lille svaj forneden på tagfladen, som leder vandet væk fra facademuren nedenunder. Opskalkningen udføres ved at sømme et kileskåret træstykke, en skalk, ovenpå spærfoden, så taget lægges i en fladere vinkel. Når der lægges nyt tag, er det vigtigt at være opmærksom på at bevare den originale opskalkning, som udover at opfylde en funktion også er med til at give taget et mere elegant udseende. I Rudkøbing er tagene almindeligvis sadeltage med en hældning på ca. 45 -50 grader, men der er også enkelte eksempler på mansardtage. Ved husets gavl er der typisk 3 måder at forme taget på. Der er heltag, hvor gavlen mu- Ørstedsgade 17. Opført 1850. Godt eksempel på et opskalket tag, hvor svaj’et bortkaster tagvandet fra facaden. 18


res helt op til kip, halvvalmet, og helvalmet tag. I Rudkø- bing ses eksempler på alle 3 typer. De gængse tagdækningsmaterialer er tegl og skifer. Tegl er det mest anvendte materiale til tagdækning på husene i Rudkøbing bymidte, men skifer ses også flere steder. Tegl Tegl har været kendt i Danmark siden 1100-årene. Det er en tagbeklædning, som er både smuk, holdbar og modstandsdygtigt overfor ild, vind og vejr. I dag er der mange forskellige typer tagsten på markedet, som kan svinge i kvalitet. Indtil 1500-årene var der kun to typer af tagsten, bæverhaler og munke-nonner. Omkring 1550 kom vingeteglstenen til landet og har været den alt dominerende tagbeklædning indtil forrige århundrede. Senere har man udviklet den såkaldte falsteglsten, som findes i mange varianter. Almindeligvis, må det siges, at til ældre bygninger bør man bruge vingeteglsten, da den bedre kan tilpasses husets skævheder end falsteglsten. Der ikke nødvendigvis nogen økonomisk forskel på de to typer. De forskellige tegltyper har også indvirkning på bygningens helheds- Ahlefeldtsgade 18 og 16. Opført i 1897 og 1896. Taget er beklædt med henholdsvis skifer og vingetegl. 19 udtryk, så også her, er det en god ide at tage en fagmand med på råd. Den sikre løsning er at vælge samme type tegl, som huset er født med. Et tegltag kræver en begrænset vedligeholdelse, men der bør altid holdes øje med eventuelle knækkede eller løse sten, som skal skiftes. Det er vigtigt for at undgå nedfaldne tagsten under en storm, eller slagregn og sne som trænger ind på loftet. Skifer Skifer er en natursten, der har været anvendt som tagmateriale siden midten af 1800-årene. Skifertaget giver mulighed for en lavere taghældning end tegltage. På den måde bliver taget mindre iøjnefaldende. Skifer er senere blevet brugt til mange andre formål end tage, blandt andet til murafdækninger, sålbænke under vinduer og inde i huset f.eks. til gulvfliser. Skifertage er ikke voldsomt vedligeholdelseskrævende, men som med tegltagene skal der holdes øje med knækkede sten. Specielt på de mest udsatte steder omkring tagryggen og langs gavlene. Det er vigtigt at bemærke, at skifer egner sig bedst til rette tagflader og mindre godt til et opskalket tag. Skifer, der benyttes til tage, skal være af den bedste kvalitet for at undgå skader og for at opnå en god holdbarhed. Det er en god ide at bruge naturlig skifer og ikke kunstskifer, som er billigere, men som ikke holder lige så længe. Reparationer i et gammelt skifertag med kunstskifersten er heller ikke hensigtsmæssig, da nye kunstskifre vil fremstå i en anden farve end det eksisterende tag.


Skorstenspiben Røgafkast og æstetik En typisk dansk skorstenspibe fra før 1950 er karakterise- ret ved at sidde midt over tagryggen, samt at den ved teglog skifertage har en muret inddækning. Skorstenspiben består af en bred sokkel, et slankt skaft og en afsluttende udkraget gesims. Eventuel udsmykning eller andre særlige karakteristika er oftest egns- og aldersbestemt. Overfladen på skorstenene er som regel udformet og behandlet på samme måde som husets facademur. Ved renovering af gamle skorstene er det en god ide at få isat et isoleret foringsrør i skorstenshullet, som kan være med til at forhindre, at der opstår løbesod. Skortenspiber, som er i brug, bør omfuges hvert 10 - 15 år. Fugningen forvitrer både på grund af brug, og fordi skorstenspiben er udsat i forhold til vejr og vind. Da man kun kan komme til at omfuge ydersiden af skorstenspiben, kan det undertiden være aktuelt med en total ommuring, da det er på indersiden, fugerne er mest udsatte. Ved rekonstruktion af skorstenspiben bør man kigge på gamle fotos og billeder, for at få en ide om, hvordan den originale pibe har set ud. Sådanne fotos kan man muligvis finde ved at kontakte det lokalhistoriske arkiv eller museum. Det mest hensigtsmæssige for en gammel bygnings udtryk og udseende vil være at bevare de originale skorstenspiber eller at rekonstruere disse. Ildsteder har været en nødvendighed i gamle huse for madlavning og for opvarmning af bygningen. Men skorstenen er foruden at være en funktionel bygningsdel også et æstetisk anliggende, der spiller en vigtig rolle for bygningen helhedsudtryk. Skorstenen er den del af huset, der på afgørende måde understøtter den lodrette dimension, men skorstenspiben er samtidig med til at fortælle om husets indretning. Antallet af skorstene på et hus har også været udtryk for social status, idet det fortalte om antallet af rum og husholdningens størrelse. Spørgsmål og hjælp omkring vedligeholdelse og genetablering af skorstene, kan man altid få ved henvendelse til en skorstensfejer, murer eller en arkitekt. 20 Nørregade 15. Opført i 1890. Hvidkalket klassisk udformet skorstenspibe. Gåsetorvet 5. Opført i 1800. Hvidkalket skorstenspibe, som er overdækket med en stenplade og forsynet med sidestillet røghul.


tagvinduer og kviste Tagvinduer På mange ældre huse benyttedes små støbejernstagvin- duer til at give lys til loftet. Disse er stadig bevaret mange steder i Rudkøbing bymidte. Der fremstilles i dag tagvinduer, der minder meget om disse ældre typer. Ved omlægning af taget eller en nyindretning af tagetagen, bør man seriøst overveje muligheden for at bruge sådanne, så det nye tag fortsat er i god overensstemmelse med huset. Store tagvinduer, såkaldte ovenlysvinduer, er ofte en billigere løsning end kviste, men ikke altid den mest hensigtsmæssige, hverken æstetisk eller funktionelt. Det må dog vurderes i forhold til den enkelte bygning. Et ovenlysvindue rejser sig ikke op fra taget, men lægger sig i tagfladen som en åbning, hvor det visuelt kan virke som huller i taget. Hvis der er behov for mere end ét lille tagvindue, skal de ikke placeres for tæt ved hinanden. Generelt er det en dårlig ide at placere tagvinduer for tæt på gavlen, da det kan ødelægge husets visuelle balance. Det er vigtigt ved tegltage altid at vælge en størrelse, der går op med bredden af teglstenen. Ahlefeldtsgade 24. Opført i 1890. Til venstre ses et gammelt tagvindue og til højre et nyt ovenlysvindue. 21


Kviste Siden 1880erne har det været moderne at indrette loftet til beboelse. Fra denne tid begyndte man at opføre kviste, når der skulle skaffes lys til loftet. Kviste har den store fordel frem for ovenlysvinduer, at lysindtaget finder sted gennem lodrette vinduer, som man kan stå oprejst foran. Ved ibrugtagning af et gammelt loft og etablering af nye kviste er det vigtigt at tage højde for proportioneringen. Store kviste på et lille byhus vil trykke huset og ødelægge et ellers harmonisk proportioneret hus. Det er en god ide at underordne kvisten tagkonstruktionen og holde størrelsen inden for spærfagets bredde. Det er endvidere en god regel at bruge farver og materialer, som allerede bruges andre steder på bygningen. Kvistvinduet bør som hovedregel være behandlet på samme måde som husets øvrige vinduer. Farvevalget har stor betydning for kvistens fremtræden på bygningen. Kviste, hvis udvendige sider er beklædt med træ, bør behandles med en dækkende maling. Hvis flunkerne ikke er lavet af træ, men er beklædt med for eksempel zink, hvilket er meget almindeligt, er der ingen grund til at behandle disse. Zinken er ikke følsom over for vejr og vind på samme måde som træ og vil efterhånden få en fin mat grå patina. Ahlefeldtsgade 2 - 4. Nyt hus med fint tilpassede kviste, der harmonerer med bygningsfacadens vinduer. 22 Kvisten er for stor og skævt placeret på tagfladen. Huset er i ubalance. Kvisten er af passende størrelse og centreret på tagfladen. Huset er i balance.


Pultkvist Taskekvist Front- /gavlkvist Saddeltagskvist Kvist med buet tag Nørregade 12. Den lille tagkvist indgår med sine proportioner og spidse taglinjer i en samlet komposition med bygningens øvrige elementer; dobbeltdøren og den store sidestillede trappe. 23


Vinduer Gamle og nye vinduer Tidligere var det at lave vinduer af træ et håndværk, hvor det i dag som så meget andet bliver industrielt fremstillet. Derfor er der meget stor forskel på gamle trævinduer og på dem, der er på markedet i dag. Det at tilpasse vinduer til et bestemt hus var tidligere almindelig praksis. Variationen af ældre vinduer er derfor ofte mere mangfoldig, end tilfældet er i dag. Total udskiftning af gamle originale vinduer sker ofte uden videre overvejelse. Specielt i 1970erne under energikrisen, blev der foretaget mange udskiftninger af gamle vinduer til nye termovinduer uden tanke for husets udseende i øvrigt. I dag har mange forstået, at de oprindelige vinduer med poster og sprosser havde en æstetisk kvalitet. Desværre er mange af de nye sprossede termovinduer udført med alt for kraftige dimensioner, så den oprindelige lethed og elegance ved de gamle vinduer fortabes. For huse, der har gennemgået en sådan vinduesudskiftning, er der dog stadig håb, men det kræver tid og hjælp fra fagfolk at finde de helt rigtige vinduer. Hvis der er tale om småsprossede vinduer skal man dog holde sig fra termoruder og i stedet vælge koblede rammer eller for- 24 satsrammer, som isolerer lige så godt. Termoruder egner sig til vinduer med store glaspartier, hvorimod sprossede termoruder er dårligt isolerende. En arkitekt kan også hjælpe med til at tegne vinduer tilpasset husets materialer og form. En alternativ løsning til trævinduer ved total udskiftning af gamle vinduer, kan evt. være en kombination af aluminium udvendig og træ indvendig. Ved et sådant valg er det afgørende, at det udvendige aluminiums-vindue er udformet med præcis de dimensioner på karme, rammer, sprosser og kitfalse som det oprindelige vindue. Det er endvidere et krav, at aluminiums-vinduet fremstår med malet overflade. I Rudkøbing bymidte er der stadig mange ældre huse, der har bevaret de oprindelige vinduer. Det skal man som husejer sætte pris på. Ofte er kvaliteten af træet i de gamle vinduer væsentlig bedre end det træ, som vinduesproducenterne har til rådighed idag. Desuden har de gamle vinduer en karakter og patina, som ikke kan efterlignes. Enkelte steder ses også gammelt vinduesglas, som har en helt speciel og ujævn overflade med små bobler i, som giver et andet udtryk og lys end moderne glatstrøgne ruder. Ved vedligeholdelse af gamle vinduer, er det en god ide at benytte sig af en fagmand, da der er mange detaljer, som der skal tages højde for. Først og fremmest bør man hvert år gennemgå vinduerne for at tjekke, at der ikke er revner i kittet, at malingen ikke skaller af, og at der ikke er spor af rust omkring de gamle beslag. Hvis der konstateres råd i en del af vinduet, kan det som regel lade sig gøre at få det repareret af en dygtig snedker eller tømrer, uden at hele vinduet skal skiftes. a: Hjørnebåndshængsel b: Hjørnebånd c: Lodpost d: Sprosse e: Kitfals f: Tværpost g: Ramme h: Karm


Østergade 2. Præstegården, opført i 1760. Et godt eksempel på et velbevaret gammelt vindue. Torammet vindue ca. år 1700 Klassicistisk vindue ca. år 1800 Dannebrogsvindue ca. år 1900 25 Ørstedsgade 9. Opført i 1900. Eksempel på et nyt termovindue i plastik, der forsøger at ligne et gammelt vindue. Bemærk at vinduet er bundhængt og indadgående.


Døre, porte og tr apper Døre og porte Døre og porte har altid været udført med særlig omhu. Det er igennem disse man træder ind i huset ude fra gaden, fra det offentlige rum ind i den private sfære. Døren er på mange måder husets visitkort. Snedkeren har tidligere ved udformningen af indgangsdøre haft god mulighed for at udfolde sig med dekorativt udformede detaljer og fyldninger. Ofte præger lokale skikke dørenes udseende. Ud fra profilerne og udformningen af gamle døre er det muligt at bestemme, hvilken periode døren er fra og dermed få et lille indblik i husets historie. Derfor er det blandt andet vigtigt at bevare indgangsdøre nænsomt og respektfuldt, så historien og husets helhed bevares. Gamle døre består som regel af flere dele. Fyldningsdøren består af en profileret ramme med indsatte fyldninger. I nogle tilfælde er fyldningerne erstattet med små vinduer, som giver en smule lys til entreen. Revledøre og porte er udført af lodrette planker, der er sammenføjet med not og fjer og holdt sammen af revler og skråbånd. De er ofte forsynet med fint udformede jernbeslag og låse, som det er værd at bevare. På revledøre kan der opstå revner imellem plankerne på grund af udtørring eller defekte samlinger. Små skader kan repareres med udlusning. Ved større skader kan det være nødvendigt at skille døren ad og udbedre skaden og derefter banke døren sammen igen. På fyldningsdøre eller porte gælder det også, at man ved større skader kan være nødt til at skille døren ad. En af de mere typiske skader på fyldningsdøre er revnede fyldninger på grund af indtørring eller slid og rådskader på den nederste del af rammen. Yderdøre og porte er udsatte for vejr og vind og almindelig vedligeholdelse med linoliemaling er vigtig. Desuden kan det være nødvendigt at udskifte eventuelle trævandnæser. Til nye vandnæser kan med fordel benyttes egetræ, som har en god holdbarhed. Hvis en dør eller port er i så dårlig stand, at den skal skiftes, bør den nye dør eller port laves som en rekonstruktion af den gamle og de gamle materialer og farver bør fortsat benyttes. 26 Efter “Bevar Skagens huse”, Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen Kommune 1984.


Tr apper Indgangstrappen løfter husets stueetage over gadens smuds og skaber en vis distance i markeringen af overgangen mellem ude og inde. Det gør trappen til et særdeles vigtigt element i bygningen, både funktionelt og mentalt. Det er forskelligt, hvor meget der er gjort ud af trappen på de forskellige typer huse. Ved mange huse er det ganske få granitsten, der udgør et par trin. Disse kan på siderne være bemalet i samme farve som husets sokkel. Sådanne ydmyge trapper er ofte helt i tråd med den pågældende bygnings form iøvrigt. Andre steder er den simple trappe tilføjet et enkelt svunget smedejernsgelænder. På større bygninger med kælder, hvor trappen kræver en vis højde, gøres der mere ud af indgangspariet. Her benyttes ofte en toløbstrappe, hvor der også skabes en lille repos foran indgangsdøren. Skader på trapper skyldes oftest trappens fundament eller vandindtrængning. Man skal være opmærksom på, at fugerne imellem stenene er i god stand, og at der ikke opstår revner i overgangen, mellem trappe og mur. Ethvert, sted på trappen, hvor der kan komme til at stå vand, eller vand kan trænge ind, skal udbedres. Trappen er en udsat bygningsdel, og hvis der først er et sted, hvor vandet kan komme ind, kan der hurtigt udvikles omfattende skader. Smedejernsgelænderet har sine svage steder omkring samlinger og steder, hvor gelænderet møder trappen og muren. Det er her, der er størst risiko for, at der opstår rust. Det kan forhindres ved at vedligeholde gelænderet jævnligt med overfladebehandling. Saltning af trappen bør undgås, da det tærer på jernet og kan trænge ind i trappen og give saltudslag (udblomstring), som hindrer mørtel og kalk i at binde på underlaget. 27 Ørstedsgade 15. Opført i 1850. Fyldningsdør med ovenlys. Høj stentrappe med svunget smedejernsgelænder. Ramsherred 66. Opført i 1867. Fin enkel dobbelthængt fyldningsdør. Bemærk trappens sort tjærede sider og stødtrin, der binder an til den sorte sokkel.


Udhuse og tilbygninger Udhuse I gamle dage, var ikke alle funktioner placeret i hovedhu- set. I stedet havde man udhuse, som lå bagved. Udhusene blev eksempelvis benyttet til hønsehold, latrin, vaskehus, lagerbygning og på de større købmandsgårde til hestestald, lade, vognporte, køkken og karlekamre. Baghusene adskiller sig fra forhusene ved at være enklere i form og udtryk og som regel uden udsmykning. Der er ofte benyttet revledøre og revleporte og desuden ses mange steder, små rundbuede staldvinduer af støbejern. I dag er mange af disse baghuse revet ned, men heldigvis ikke alle. Det er en god ide at genanvende baghuse og udhuse til for eksempel garage, anneks, værksted eller depot. Genanvendelse til sådanne nye formål vil ofte kræve ændringer i bygningen - men vær opmærksom på at bevare hierarkiet imellem bygningerne. Forhuset er det vigtigste hus, bag- og sidehuse er sekundære. Man skal være meget varsom med at lave ændringer i murhullerne (vindues- og døråbninger) på bevaringsværdige udhuse. I Rudkøbing bymidte ses flere eksempler på baghuse, der via en lille ny mellembygning er sammenbygget med forhuset, for at 28 give mere plads til beboelse. Der ses også eksempler på, at baghuse og udhuse kan indrettes til anneks med eksempelvis børneværelser eller bryggers. Tilbygninger De gamle og bevaringsværdige huse kan i nogle tilfælde være svære at tilpasse nutidige behov for beboelse med hensyn til plads og rumstørrelser. Derfor kan det være nødvendigt for ejeren at udvide med en tilbygning. Udvidelsen skal dog udføres på en yderst hensynsfuld måde, og i overensstemmelse med den oprindelige bygnings form og udtryk. Dette kan gøres ved at lade forsiden af det oprindelige hus ud mod offentlig vej stå uberørt og tilføje en mindre bygningsdel bagved. Bygningen skal ikke nødvendigvis være en fuldkommen efterligning af den eksisterende stil, men dog opføres med respekt for den gamle bygning. Det er vigtigt, at tilbygningen ligesom de gamle udhuse underordner sig forhuset. Derfor bør tilbygningens tagryg ikke opføres højere end tagryggen på den gamle bygning. Som hovedregel må en tilbygning ikke være for markant i udtryk og størrelse. Side- og baghuse til Ramsherred. Sådanne småhuse giver mange spændende og alternative anvendelsesmuligheder.


En tilbygning, hvor materialerne er de samme som hovedhusets og hvor husform, vinduesformater og -placering svarer til hovedhusets, forekommer harmonisk. Eksempel på tilbygning, hvor materialer og form ikke har nogen sammenhæng med hovedhuset. Sammenbygningen forekommer uharmonisk. Eksempler på bag- og sidehuse: Sidehus sammenbygget med baghus. Sidehus med ensidigt tagfald. 29 Sidehus med saddeltag.


Butiksfacader og skiltning I Rudkøbing bymidte er Østergade byens handelsgade, men også gaden med mange bevaringsværdige bygninger. Det er to ting, der mange steder skaber konflikter. Tidligere var det den almindelige holdning blandt butiksindehavere, at jo større skilte og butiksvinduer jo bedre, uden hensyn til bygningens facade som helhed. Det er en holdning, der heldigvis er ved at ændre sig. Mange er i dag overbevist om, at en smukt bevaret facade med en tilsvarende tilpasset skiltning giver et signal om, at butikken fører kvalitetsvarer. Nogle steder er skaden desværre sket. Specielt i 1960erne og 1970’erne blev det almindeligt med brede butiksvinduer og faste baldakiner henover. Det medførte at husets facade blev skåret over på den vandrette led. Huset fremstod ikke længere som et sammenhængende og velproportioneret hele. For at retablere facadens oprindelige helhed er det vigtigt, at de store udstillingsvinduer opdeles i separate partier, adskilt af murpiller. Her kan husets vinduesrytme som fremgår af vinduerne i de øvrige etager, med fordel benyttes som grundlag. Med en sådan facadedisposition genskabes sammenhængen mellem stueetagen og de øvrige etager. Det er vigtigt, at soklen under både murpiller og udstillingsvinduer forbliver gennemgående. Det giver samling på huset. Østergade 44 Opført i 1883. Stueetagens store udstillingsvinduer respekterer facadens rytme og udformning. 30 Materialevalget er af stor betydning for helhedsvirkningen. Brug altid de samme materialer som på den øvrige facade. Hvis der findes fotos af den oprindelige facade og dens udsmykning, så brug dem som forlæg. Facadebeklædninger af træ, eternit eller fliser skaber uro i gadebilledet og slører bygningens oprindelige udseende. De oprindelige materialer er som regel også de bedste og mest slidstærke. Skiltning er et kapitel for sig. Her er der meget på spil. På bevaringsværdige bygninger er det en god ide at male skiltet direkte på vinduet, på murfacaden eller opsætte løse bogstaver, der ikke slører bygningsfacaden i øvrigt. Desuden kan mindre og veltilpassede pladeskilte være udmærkede. Skiltningen skal generelt tilpasses facaden i størrelse, farve og proportionering. Udhængsskilte, kan være både hensigtsmæssige og smukke, hvis de er enkle og placeret med omtanke for facaden. Mange og store udhængsskilte kan dog virke forstyrrende i gaderummet. Hvis det er nødvendigt at afskærme udstillingsvinduerne for solen, bør man ikke bruge store faste markiser, men markiser der kan trækkes ud og ind. Markiser bør ikke være i hele facadens længde, men tilpasset, så de har en bredde, der svarer til vinduernes bredde. Ørstedsgade 7. Opført 1877. Udhængsskiltet taler for sig selv.


Østergade 15. Opført i 1870. Smukt renoveret facade med veltilpasset skiltning, der kalder på smilet. Østergade 8. Opført 1777. Butikkens vinduer er tilpasset facadens fagdeling. Skiltet er næsten ikke til at få øje på. Udstillingsvinduerne taler for sig selv. 31 Østergade 13. Opført i 1904. Her ses effekten af en facadebeklædning, der er helt fremmed for huset. Beklædningen skjuler det bagvedliggende spændende hus, og de store butiksvinduer får de øverste etager til at svæve over jorden


En kavalkade over frontkvistens mange udformninger Ørstedsgade 16 Nørrebro 57 Østergade 54 Østergade 33 Ahlefeldtsgade 56 Nørrebro 38 32 Smedegade 1 Brogade 15


Hvordan gribes en byggesag an? God forberedelse og god praksis Når der planlægges ændringer på en bygning, er det vig- tigt at tænke sagen igennem i sin helhed. De økonomiske, tekniske og arkitektoniske sider af sagen skal overvejes nøje. Hvis det er en større byggesag, det drejer sig om, er det klogt at kontakte en arkitekt. Det en sådan rådgivning koster, vil ofte vise sig at være tjent ind igen. Før man går i gang skal den lovgivningsmæssige side af sagen undersøges. Hvis bygge- eller planlovgivningen overtrædes, kan man blive påbudt at nedrive det nyopførte. Undersøg også altid hvad der står i gældende kommune- og lokalplaner for det pågældende område og rådfør dig med kommunen, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål til planer og lovgivning. I lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte er der for eksempel bestemmelser om, at bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden tilladelse fra byrådet. Det vil sige, at man indenfor lokalplanområdet skal søge om tilladelse også til mindre bygningsændringer, som normalt ikke kræver kommunens tilladelse. Derfor er det altid vigtigt at holde sig orienteret om indholdet i gældende lokalplaner. Man skal generelt ansøge om byggetilladelse hos kommunen: • Hvis man ønsker at udnytte en tidligere tagetage. • Hvis man ønsker at opføre en tilbygning. • Hvis man ønsker at opføre småbygninger f.eks. garager, udhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger. 33 Ansøgninger om nedrivning af bevaringsværdige bygninger kan man ikke forvente imødekommet. Indendørs ombygninger og ændringer kræver ingen ansøgning. I andre tilfælde, så kontakt Langeland kommune, afdelingen for Infrastruktur og få en snak med en byggesagsbehandler eller planmedarbejder, de vil altid være dig behjælpelig med svar på spørgsmål om byggesager og planlægning. Det væsentligste er imidlertid, at tænke sig godt om, og behandle sit bevaringsværdige hus som en god gammel ven, der fortjener indføling og nænsomhed. Følgende råd kan være gode at iagttage: • Foretag minimale indgreb: Bevar og reparer frem for at skifte ud. • Benyt langtidsgennemprøvede, traditionelle materialer frem for uprøvede moderne løsninger eller produkter. • Forryk ikke den bygningsfysiske balance i konstruktionen med f.eks. for tætte eller for stærke materialer. • Foretag grundige undersøgelser, analyser og dokumentationer før indgrebene. • Indgrebene skal samlet skabe en arkitektonisk helhed.


Ordliste Base: En søjles sokkel. Berapning: Efterbehandling af murværk med et tyndt lag mørtel, hvorigennem stenene kan skelnes Blank mur: Teglstensmur uden overfladebehandling. Dannebrogsvindue: Krydspostvindue, hvor lodpost og tværpost danner et kors. Tilsvarende korset i Dannebrog. Facadekvist eller frontkvist: Muret kvist, hvis front er i plan med facaden. Fag: Udtryk for opdeling af husets facade. Antallet af fag angiver husets længde. Udtrykket stammer oprindeligt fra bindingsværk, hvor afstanden mellem to stolper udgjorde et fag. Bruges også om bygningsdele i det grundmurede hus, jf.et vinduesfag. Flunke: Den trekantede side af en tagkvist. Frontispice eller frontgavl: En gavlagtig trekant eller bue, som kan være anbragt som dekorativt element over en bygnings indgangsparti eller dets midterparti. Gesims: en lille udkraget vandret kant på en mur, hvis funktion er at lede regnvand væk fra muren. Kapitæl: En søjles hoved, det vil sige den øverste del af søjlen, som ofte er meget dekorativt udført. Kvader: Stor firkantet granitsten eller fremspringende firkantet muret felt. Kvaderlisén: Kvadre der er placeret over hinanden, sådan at de danner en form for halvsøjle. Lisén: fremspringende muret halvsøjle uden kapitæl eller base. Opskalkning: Kileformet stykke tømmer, en skalk, der sømmes på den nederste del af spæret. Herved får de 3-4 nederste teglsten på taget en fladere hældning end det øvrige tag. Opskalkningen har til formål at kaste tagvandet bort fra huset. 34 Pilaster: Fremspringende muret halvsøjle med base(fod) og kapitæl(hoved). Bruges som dekorativt element på facader. Markerer ofte et midterparti, et hjørne eller et indgangsparti. Renæssance: Stilart anvendt i perioden fra ca. 1530-1630. Betyder ”genfødsel” af den antikke byggestil. Stilen præges af sandstensornamenter og -bånd, portaler, tårne og svungne gavle. Skalk: Det kileformede stykke tømmer der danner opskalkningen. Se under opskalkning. Sprutpuds eller stænkpuds: Pudset murværk, som er groft i overfladen. Anvendes ofte for at illudere tyngde eller imitere natursten. Sprudtpuds bliver kastet på og ikke udjævnet som almindelig glat puds. Sålbænk: Udkragning under vinduer, der har til formål at lede regnvandet fra vinduerne væk fra muren nedenunder. Taggesims: Udkragning på en mur lige under taget, hvis funktion er at lede tagvandet væk fra facaden. Tavl: Feltet imellem stolperne på en bindingsværksbygning. Tavl kan både fremstå som murværk eller ler klinet på fletværk.


Bøger og links Bevar dit hus - nænsomt www.bevardithus.dk Bogen om huset Søren Vasegaard, Borgen 1999 Bygningsfredningsforeningen www.BYFO.dk Bygningskultur Danmark www.bygningskultur.dk Byhuset - Byggeskik i købstaden. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig, Gyldendal 1980 Center for Bygningsbevaring i Raadvad www.bygningsbevaring.dk Danske bygningsudtryk Gorm Benzon, Anders Nielsen og Jacob Blegvad. Kreditforeningen Danmark 1983 Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse af facader Søren Vadstrup, Rådvadcentret 2000 Grundejernes Investeringsfond www.gi.dk Huse med sjæl Om nænsom istandsættelse af ældre bygninger Søren Vadstrup, Gyldendal 2005 35 Kulturarvsstyrelsen www.kuas.dk Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark www.kulturarv.dk/fbb Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur www.byogland.dk Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet 2002 Langelands Museum www.langelandsmuseum.dk Murværk i blank mur Historie og vedligeholdelse Jørgen Ganshorn, Landsforeningen By og Land, 2000 Rudkøbing i Resens Atlas http://images.kb.dk/present?id=re000072


Rudkøbing i farver Vejledning om Rudkøbings farver og farveafsætning af bygningsfacader Bilag til lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte April 2009


INDHOLD Forord ...................................................................3 FARVEOPLEVELSER Byer og farver .......................................................4 Rudkøbings farver ................................................6 Oversigtskort ......................................................10 Huse og farver ....................................................12 Facader og farver ................................................ 14 ANBEFALINGER Byrum og farver .................................................20 Farver og farver er mange ting ..........................22 Metoder og produkter .......................................24 Behandling af pudset murværk .........................24 Behandling af træ ...............................................25 Balancen er afgørende ........................................26 Afslutning ...........................................................27 Litteratur ............................................................28 Hjemmesider og adresser ..................................29 rudkøbing i farver Vejledning om Rudkøbings farver og farveafsætning af bygningsfacader. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem Langeland Kommune og COWI as. Forsidefoto: Dommergården, Brogade 3, Rudkøbing. Opført 1838 Henvendelse vedrørende publikationen: Langeland Kommune, Afdelingen for Infrastruktur, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon: 63 51 60 00 E-mail: post@langelandkommune.dk


FORORD Rudkøbing i Farver er tænkt som en konkret vejledning i afsætning af farver i Rudkøbing bymidte og som et bilag til den bevarende lokalplan nr. 77. Rudkøbing i Farver er tillige tænkt som en let indføring i nogle grundlæggende regler om farveafsætning på husets udvendige sider, først og fremmest bygningsfacaderne. Rudkøbing i Farver henvender sig primært til den private grundejer, som overvejer at farve sit hus eller vedligeholde en allerede farvet facade. Men også arkitekter, murere, malere, sagsbehandlere og politikere i udvalg og byråd tilhører målgruppen. Skal mit hus overhovedet have en farve? Og hvilken farve skal jeg i givet fald vælge? Hvilke produkter er de rigtige? Hvordan behandles facadens forskellige elementer og bygningsdele? Og hvordan har man gjort tidligere? Sådanne spørgsmål melder sig med det samme, hvis man har planer om at give sit hus en ny overfl ade. I denne vejledning fortælles der om byer og farver, hvad farver gør ved byen, og hvilke farveholdninger der har gjort sig gældende igennem historien. Der redegøres for Rudkøbings nuværende farveafsætning med eksempler fra midtbyens gader og pladser. Endvidere redegøres der for brugen af farver til at fremhæve facadens opbygning og logik. Farver er imidlertid ikke kun farver i kulørt forstand. Farver opleves altid konkret under indtryk af andre farver, rum, lys og stofl ighed. Men også farvens teknologi har indfl ydelse på oplevelsen af farven. Der er stor forskel på en kalkbundet farve og en farvet maling. Der redegøres således også om bindemidler og farvepigmenter. Endelig indeholder vejledningen en række gode råd, før du går i gang, ligesom der henvises til litteratur og oplysninger i øvrigt. God fornøjelse med læsningen.


Sidsels Bagers Gade 5-11/ Nørregade 10. Rudkøbings centrale gader er præget af relativt smalle grunde med huse, der varierer i højden mellem én og to etager. Facaderne er som regel pudsede og malet eller kalket i mange forskellige farver. Rom er klædt i gul og okker Paris er klædt i beige og hvid 4


FARVEOPLEVELSER BYER OG FARVER Oplevelsen af byer er betinget af mange forskellige forhold. Først og fremmest tiltrækkes vi af livet i byen. Sker der noget spændende? Men vi hefter os også ved byens former og rum. Er der noget interessant at se på? Nogle byer er tætte med kringlede gadeforløb, andre har regelrette gader og monumentale pladser. I nogle byer er farverne iøjnefaldende, mens andre byer fremstår mindre farverige i beige eller grå. I nogle byer og bykvarterer er bestemte farver fremherskende. Rom står således med pudsede okkergule facader i store dele af den centrale by. Paris er lys, for det meste med sandfarvede facader. I Amsterdam er husene malet med oliemaling i mørkebrune og sorte farver. Og Venedigs facader veksler i et lysende spil af lette pastelfarver. Også herhjemme er visse byer og kvarterer næsten synonyme med deres farver. Tænk bare på Skagen, som de fl este forbinder med ”skagengul” eller Nyboder i København. I Hanstholm står stort set alle de gamle huse med pudsede, hvide facader. Hvorimod Esbjerg er klædt 5 Østerbyvej 12 i Skagen. Nogle byer har bestemte farver eller ligefrem givet navn til en bestemt farve. Således fx Skagensgul. i renæssancens røde mursten med hvide dekorative bånd og indfatninger. Generelt gælder det imidlertid, at hvis husene har pudsede facader, er farverne gul, okker og nuancer heraf meget fremherskende. Det gælder også for Rudkøbings vedkommende.


RUDKØBINGS FARVER I Rudkøbing har husene mange farver: Gule, røde, blå og grønne. Andre huse har ingen farver. De står i nuancer af gråt og hvidt. Men byens farvemæssige grundtone er gul og okker. De fl este huse er pudsede og efterfølgende kalket eller malet. Nogle gange står de gule facader i en mættet og kraftig kulør som i den øvre del af Nørregade op mod Sidsels Bagers Gade med de store købmandsgårde i bindingsværk eller som husene omkring Gåsetorvet. Andre gange i en sart og lys gul tone som fx det store gårdanlæg som strækker sig fra Torvet 6 til Ruestræde 2 eller som Dommergården i Brogade 3. Huse opført i blank mur med gule tegl er ikke særlig almindelige i Rudkøbings bymidte. De få der er, er som regel relativt nye huse, som fx brugsen på hjørnet af Østergade og Ahlefeldtsgade eller biblioteket på Østerbro 5-7. 6 Torvet 6 / Ruestræde 2. Ejendommen består af et sammensat bygningskomplex, hvor de enkelte huse har mange forskellige former. Det hele holdes sammen af en sart gul farve og røde tagsten. Østergade 8. Facaden er pudset og malet i en klar rød kulør, der står i fi n kontrast til det sorte bindingsværk og den sorte sokkel.


Men også mange røde huse har fundet indpas i Rudkøbings bybillede. Mange af disse huse står i blank mur af røde sten. De fl este af disse rødmurede huse er opført i begyndelsen af 1900-årene, hvor man bl.a. så hen til renæssancens herregårde som forbillede. Et godt eksempel på et sådant stort, rødt og imposant hus er Østergade 36-38. Et andet eksempel er ”Rosenborg” i Havnegade 22, som står stemt til fest og farver i rødt og hvidt med lyse sandstens udsmykninger og buede gavle. Men Rudkøbing har mange andre gode huse fra denne periodes røde murstensbyggeri, fx logen i Ahlefeldtsgade 26, Bethesda med sin kamtakkede gavl og hvide murblændinger på modsatte side i nummer 27 eller nabohuset, boligejendommen Ahlefeldtsgade 29. Ikke alle røde huse er imidlertid opført med blanke mure. Mange er pudset og kalket eller malet røde. Sådanne ses mange steder i Rudkøbings bymidte. Hjørneejendommen Østergade 8 er et godt eksempel med sin laserende og klare røde kalkfarve på den sorte sokkel. Men Rudkøbing rummer også adskillige lyserøde eller rosa farvede huse, fx etageejendommen Sidsel Bagers Gade 13 med det markante nyklassicistiske indgangsparti. Foruden de gule og røde huse er også de grå- og hvidtonede huse et almindeligt syn i Rudkøbings gader. De gråtonede facader tilhører som regel de fi nere klassicistiske huse i byen, fx Apotekergårdens store bygning i Brogade 15. Her med lysegrå facade, mørkegrå sokkel og hvide indfatninger, gesimser og dekorative bånd. Men også rådhuset på Torvet med den bagvedliggende tidligere arrestbygning kan synge med i koret om den lyse og lette klassicisme. Et tema som siden blev taget op af de tidlige funktionalister med fx det overfor liggende kontorhus i Brogade 7 eller Nørrebro 22, hvor dog kun husets bagfacade står hvidpudset, mens gadefacaden er opført i blanke gule sten. Endelig er der et islæt af blåfarvede huse. Nogle er sarte i farven, andre mere robuste. Et af de mere iøjnefaldende blå huse i Rudkøbing ligger på hjørnet af Gåsetorvet og Ramsherred. Huset er pudset og opført i 1846 som et markant byhus med hjørnetårn og høj rusticeret kvadersokkel. Soklen er mørk blågrå, murfl aderne er malet i en lys pastelblå, hvis lyshed forstærkes af de hvidmalede gesimser, indfatninger og dekorative medaljoner. Torvet 6 / Ruestræde 2. Den høje sorte sokkel og det sorte bindingsværk kontrasterer på en behagelig måde de lysegule tavl. 7 Ramsherred 2 er et impossant hjørnehus med diagonal afskæring og kvisttårn. Den blå farve er lys og skarp, næsten stikkende. De hvide fremspringende partier understreger facadens lysende karakter.


Ørstedgade 7. En velproportioneret forretningsejendom med en sart grøn facade. Soklen er sprutpudset og fremstår med en ru overfl ade for at illudere tyngde. Også grønne facader har fundet indpas i Rudkøbing bymidtes husrækker. Dog kun i beskedent omfang og som regel i en sart og laserende kalkfarve, som fx ved det enetages butikshus i Ørstedgade 7 eller det ydmyge hus i Sidsel Bagers Gade 12. Herudover fremstår enkelte huse i grelle og skarpe kulører med voldsomme kontraster i forhold til nabohuse eller mellem farverne på det enkelte hus’ gade- og gavlfacade, som fx på Østergade 64 og Ramsherred 87. Alt i alt fremstår Rudkøbing bymidte som et behageligt farvemæssigt bekendtskab holdt sammen af de mange gule, okkerfarvede og røde huse, der giver byen en både lys og varm karakter. 8 Ørstedgade 17. Et fl ot klassicistisk byhus med høj kælder. Facaden fremstår i en laserende gul farve med hvide bånd og kanter.


Bethesda i Ahlefeldtsgade 27 og nabohuset i nummer 29 står i teglens naturlige rødbrændte farve. Her er de tilbage-liggende murede blændinger fremhævet som hvidpudsede fl ader. Gåsetorvet i Rudkøbing giver et godt billede på det fremherskende gule indtryk, der karakteriserer Rudkøbing. 9


OVERSIGTSKORT Farverne på kortet angiver de eksisterende farver på husenes gadefacader. De angivne farver dækker over fl ere nuancer af samme kulør. Fx dækker den gule farve over 4-5 forskellige nuancer, der for overskuelighedens skyld kun vises med én gul farve her på kortet. Det ses tydeligt, at gult og nuancer heraf er Rudkøbings fremherskende farve. Men også rødfarvede huse fi ndes i stort tal. Det giver tilsammen Rudkøbing en venlig, lys og varm atmosfære. Signatur Hvid og nuancer af hvid Ikke registreret Farve på husenes facader Grænse for bymidte, Lokalplan nr. 77 10 SMEDEGADE SMEDEGADE SMEDEGADE SMEDEGADE SMEDEGADE SMEDEGADE SMEDEGADE SMEDEGADE SMEDEGADE BROGADE BROGADE BROGADE BROGADE BROGADE BROGADE BROGADE BROGADE BROGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE HAVNEGADE RAMSHERRED RAMSHERRED RAMSHERRED RAMSHERRED RAMSHERRED RAMSHERRED RAMSHERRED RAMSHERRED RAMSHERRED VINKÆLDERGADE VINKÆLDERGADE VINKÆLDERGADE VINKÆLDERGADE VINKÆLDERGADE VINKÆLDERGADE VINKÆLDERGADE VINKÆLDERGADE VINKÆLDERGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE GRØNNEGADE RUE RUE RUE RUE RUE RUE RUESTRÆDE STRÆDE STRÆDE STRÆDE STRÆDE STRÆDE STRÆDE STRÆDE STRÆDE STRANDGADE STRANDGADE STRANDGADE STRANDGADE STRANDGADE STRANDGADE STRANDGADE STRANDGADE STRANDGADE SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSEL SIDSELBAGERS BAGERS BAGERS BAGERS BAGERS BAGERS BAGERS BAGERS BAGERSGADE GADE GADE GADE GADE GADE GADE GADE GADE NØRR NØRR NØRR NØRR NØRR NØRR NØRR NØRR NØRR


11 ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE ØSTERGADE BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET BYSTRÆDET REGADE REGADE REGADE REGADE REGADE REGADE REGADE REGADE REGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE ØRSTEDSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE AHLEFELDTSGADE REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN REBERBANEN NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO NØRREBRO


HUSE OG FARVER Alle huse har farver, fordi alle bygningsmaterialer har farver. Vore dages huse fremstår næsten altid kun i de anvendte materialers naturlige farve. Røde, gule, brune og sortbrændte tegl. Grå og gråhvid beton, mørtel, eternit eller zink. Mørkegrå skifer. Grå og rødbrun granit eller kampesten. Brun og grøn kobber. En undtagelse herfra ses, hvor træ anvendes som bygningsmateriale, idet træ næsten altid får en farve, fordi det alligevel skal overfl adebehandles mod vind og vejr. Træ bruges oftest som facadebeklædning i forbindelse med opførelse af sommerhuse og er ikke særlig anvendt som byggemateriale i byen, når der ses bort fra døre, porte og vinduer, der som regel er udført i træ. Nørregade 20. Facadens naturlige røde teglfarve er pyntet med hvide tværgående bånd, der fl ugter med vinduesposter og karme. 12 De ældste bygninger i Danmark fremstod oftest i blank mur. Det vil sige murværk med synlige mursten. Teknikken med at pudse facaden med et jævnt lag mørtelpuds slog først for alvor igennem i den brede bygningskultur i begyndelsen af 1800-årene. Med den pudsede facade blev der åbnet for en rigere adgang til at bruge farver i form af farvepigmenteret kalk. Hvor tagbeklædningen som regel altid fremstår i materialets naturlige farve, forholder det sig anderledes med husets facader. På grund af facadens lodrette udstrækning er denne således altid særdeles synlig. Hvorimod de Ørstedgade 23 er gulmalet og fremstår med en jævn ensartet, lidt ”død” overfl ade. Pyntebånd, indfatninger og dekorationer liver facaden op.


Ørstedgade 15 og 17 står godt til hinanden med hver sin sarte farvenuance i henholdsvis grøn og gul. Prøv at sammenligne Ørstedgade 17’s gule facade med Ørstedgade 23’s på modstående side. vigende skrå tagfl ader kun ses på afstand. Færdes man inde i byens gader ser man næsten altid kun husenes facader og ikke tagene. Slet ikke, hvis huset er opført i to etager eller derover. Dette skal dog ikke forlede nogen til Apotekergården i Brogade 15 er et af Rudkøbings fl otteste og mest statelige huse. Facaden er holdt i klassicismens grå farveskala. 13 at tro, at så er det lige meget med tagets farve eller hvilket materiale, taget er beklædt med. Et hus er altid en helhed, og skal tænkes og behandles som sådan.


FACADER OG FARVER Facaden er husets visitkort. Her får man et første indtryk af, hvem der bor inde bag murene. Facadens store synlighed har selvfølgelig altid givet anledning til, at vise husejerens formåen eller personlighed gennem valget af materialer, udformning, dekoration og farveafsætning. 14 Facaden har således altid været genstand for en særlig eksponering. Udover den umiddelbare synlighed er facaden tillige membranen mellem det offentlige og det private. Her er indgangen til huset og her er vindueshullerne til husets rum. Sådanne perforeringer har naturligvis


altid fristet til særlige markeringer i form af indfatninger, bånd og gesimser. Men også etageadskillelser og overgange mellem facade og tag, facade og terræn samt hushjørner har kaldt på menneskets dekorationstrang. 15 Ørstedgade 13 og 15 er gode eksempler på rummelige og smukke byhuse opført i midten af 1800-årene i en velafstemt klassicisme. Farvevalget er medvirkende til at betone facadens opbygning og struktur med farvede tilbageliggende murfl ader og hvide fremspringende partier. Indgangsdøre var tidligere et særligt vigtigt bygningselement, hvor ejerens lyst til at dekorere og farvelægge fi k de mest artikulerede udtryk. Indgangsdøren var husets pryd.


Træfyldningsdørenes forskellige led i form af rammer og fyldninger fristede umiddelbart til at lave fi ne snedkerpartier og afsætte mange farver. Trævinduerne har ikke på samme måde kaldt på fantasien. Her skulle mere saglige hensyn gøres gældende, så lyset faldt smukt i rummet. Derfor er vinduernes træværk som regel hvidmalet, så farven ikke stjal for meget lys, og så karme og rammers profi lering kunne modulere lysindfaldets gråtoner. Ved farveafsætning af ældre bygningers facader er det altid en god ide at undersøge husets tidligere farver. Og man skal især være opmærksom på, at facadens forskellige led og bygningsdele ofte har hver sin farve. Det giver altid et smukt og artikuleret indtryk at tydeliggøre de fremspringende facadedele i hvid eller lysegrå, fx gesimser, hjørnekvadre, vinduesindfatninger og lignende, mens de tilbageliggende murfl ader fremstår i en alternativ farve. Denne tommelfi ngerregel gælder dog ikke soklen, der helst skal stå i en mørk farve, grå eller sort for at signalere tyngde. 16


Ørstedgade 16’s facade er her afbildet i den omvendte orden end sædvanligt. Nu er de fremspringende partier gjort kulørte – lyserøde – og den tilbageliggende murfl ade hvid. Det ser ikke så godt ud og minder mest af alt om et kulørt bolsje – en Bismarcks klump. 17 Ørstedgade 16 og 18. Hvor Ørstedgade 18’s facade er struktureret med en taktfast vinduesrytme i 2 etager er nummer 16’s opført med en græsk tempelfront som forbillede. Begge huse er bygget i midten af 1800-årene. Facaderne er pudsede og farvelagte i den vante orden med hvide fremspringende og kulørte tilbageliggende partier.


Indgangsdøren er husets pryd. Derfor har man traditionelt altid været meget omhyggelig med udformningen heraf. De viste eksempler er foroven fra venstre mod højre Ramsherred 22, Nørregade 14, Ørstedgade 23 og Ørstedgade 15. Alle dørene er to-fl øjede og forsynet med et fi nt ovenlysvindue, der kaster lyset ind foran den indtrædende. 18


Hvis man foretager tankeeksperimentet med at farvesætte facaden modsat de anførte retningslinjer og gør de fremspringende partier kulørte og de tilbageliggende murfl ader hvide, vil man få et højst underligt og mislykket farvebillede. Den hvide farve signalerer lethed, så man ikke får følelsen af, at de fremspringende facadepartier falder ned i hovedet på én. Endelig vil huset synes at stå aldeles usikkert på jorden hvis soklen gøres hvid. Det vil være helt umuligt at se på. Det vil vi ikke kunne holde til. Ramsherred 2. Den lyseblå murfl ade er fi nt afstemt med de hvidmalede partier. Soklen er gjort ”tung” ved hjælp af sprutpuds og kvaderinddeling. 19 Ahlefeldtsgade 16 – 24 viser en enkel og velafstemt husrække, hvor først og fremmest farveholdningen medvirker til at markere det enkelte hus.


ANBEFALINGER BYRUM OG FARVER Byens rum er kulisserne omkring byens farverige og afvekslende liv. Vi har et naturligt behov for at byrummene er harmoniske rammer for den skiftende trafi k af mange menneskers kommen og gåen. Hvis husenes facader og byens apteringer i form af bænke, skilte, læskure mm. fremstod ligeså afvekslende og påtrængende som det liv, der udfolder sig i byen, ville vi ikke føle os godt tilpas – mildt sagt. Det spraglede liv mellem husene skal have en rolig og venlig kulisse at udfolde sig op mod. Det indebærer imidlertid på ingen måde, at byen skal være ”grå og kedelig”. Tværtom vil farver kunne inspirere og tilføre byen varme og lys, som fremmer behaget ved at færdes rundt i byens gader og stræder. Men valget af farver er afgørende for at fremme følelsen af harmoni og velvære. Nogle farver er grelle og stik- 20 Ramsherred set fra Ørstedsparken mod sydvest. Et spraglet og farverigt gadebillede, der passer godt til gadens historie og de mange små, individuelt udformede huse. kende og giver os en følelse af ubehag og kulde. Dem skal man holde sig langt fra. Men det kan være særdeles svært at orientere sig, fordi der i dag er så enormt et udvalg af facadefarver. Vælger man imidlertid de klassiske jordfarver, går man aldrig galt i byen. Fra middelalderen til omkring 1950 fandtes der en begrænset skala af farver bestående af otte farver eller farvepigmenter, som var taget direkte fra naturen. Denne klassiske jordfarveskala indeholder alle farvepalettens fi re kulører, grøn, rød, blå og gul. Men med den specielle gråtonede mættethed der er karakteristisk for jordfarver. Bruger man farver fra den klassiske jordfarveskala får man altid et smukt resultat, næsten uanset, hvordan man sammensætter sine farver. De otte jordfarver kan blandes med hvidt, så man får otte lyse pastelfarver i de samme kulører. Ramsherred 53 – 59. Husrækkens småhuse fremhæves ved hjælp af tagfl adernes spring og de forskellige farver. De røde tegltage holder sammen på helhedsindtrykket.


De otte klassiske jordfarver Klassiske farvepigmenter Lysere klassiske farvepigmenter Farvepigmenter anvendes til facadefarver blandet i hvidtekalk eller kalkvand (undtagen ultramarinblå og Berliner/Pariserblå) – og som pigmenter i linoliemaling, slamfarve, kaseinfarve eller trætjærefarve (minus kridt og grønjord). Efter: Bevaringsværdige bygninger. Sikring af bevaringsværdier, Socialministeriet 2006. 21 Nyere farvepigmenter


FARVER OG FARVER ER MANGE TING Farver har en række egenskaber, som det er vigtigt at være opmærksom på. Farver har først og fremmest en kulør. Det vil sige, at de kan være røde, blå, gule eller grønne og alle mulige overgange herimellem. Men farver kan også være mørkere eller lysere og opleves som tunge eller lette. Denne gråtoning kaldes farvens valør. Relatio- 22 nen mellem farvens kulør og valør kaldes farvens kroma. Endelig kan farver opleves som kolde eller varme. Farver kan også have forskellige overfl ader eller stofl ighed. Farver kan fremstå glatte og ru, blanke og matte samt ensartet dækkende og laserende. Det sidste vil sige, Ramsherred 66 er et fi nt og velholdt selvstændigt byhus med halvvalmet tag og gulmalet facade. Vinduernes hvide farve medvirker til at give et behageligt lys i stuen. Ørstedgade 20 – 22. En væsentlig del af Rudkøbings charme er foruden de farvede huse tillige husenes forskellige former og udtryk.


at farven fremtræder med en skiftende gennemsigtighed. Men farver opleves aldrig rent. De opleves altid i relation til lys, rum og andre farver. Især skal man være opmærksom på lysets indvirkning. Farver fremstår meget forskellig i solskin midt på dagen, hvor solens stråler er hårde og hvidgyldne, og om morgenen eller hen under aften, hvor solens stråler er varme og røde. Når der ikke er sol på himlen er lyset gråt eller mere eller mindre blåt. Farver har også en rumlig dimension, idet blå synes fjern, hvorimod rød synes nær. Endvidere bliver farver svagere og mere blå, når man ser dem på afstand. Farverne blåner, og man siger at de optræder perspektivisk. Endelig er det en almindelig iagttagelse, at en farvesammensætning kan ændre på opfattelsen af den enkelte farve. En lys rød bliver fx mørkere på en gul baggrund end på en mørk rød baggrund. Alle disse forhold betyder, at man skal være opmærksom på, hvordan det hus, man vil farve er placeret i forhold til andre huse, får det direkte sollys, eller ligger det i skygge? Hvordan ser nabohusene ud, og hvilke farver har gadens øvrige huse? Opleves huset tæt på eller ses det først og fremmest på afstand? Vindues- og dørhuller kan udformes på mange forskellige måder. I Ørstedgade 21 og 23 har overgange, hjørner og kanter påkaldt sig særlig opmærksomhed. 23 Ørstedgade 30 fremstår med en pudset og farvemættet overfl ade, hvis laserende okkerfarve harmonerer godt med det røde tegltag. På hjørnet af Østergade og Østerport er opført et moderne hus, hvor man har anvendt de samme farveafsætnings principper, som gælder for de ældre byhuse. Porthullet i Østergade 8 er udført uden mange dikkedarer. Læg mærke til kurvehankbuens fi ne murede stik, der tydeligt ses under den rødfarvede puds.


METODER OG PRODUKTER Før man går i gang med at istandsætte, vedligeholde eller farve facaderne på sit hus, bør man omhyggeligt undersøge den eksisterende overfl adebehandling. Er huset kalket eller malet? Man kan fx ikke kalke på en malet overfl ade eller male på kalk, med mindre der fi nder en grundig afrensning sted. Er huset malet er det vigtigt at fi nde ud af, hvilken maling eller hvilket bindemiddel, der har været anvendt. Man skal også undersøge, om de eksisterende lag maling sidder ordentligt fast, om der er afskalninger, krakeleringer eller andre uregelmæssigheder, som først skal udbedres og rettes op, inden der foretages en fornyet behandling. Endelig er det selvfølgelig altid interessant at foretage en undersøgelse af, hvilke farver, huset har haft tidligere. Her kan man måske fi nde inspiration til sit eget farvevalg. Plastikmaling hindrer husets ”åndedræt”, og fugten indefra kan ikke komme ud. Derfor springer malingen af og tager ofte både puds og noget af murstenen med sig. Efter: Bevaringsværdige bygninger. Sikring af bevaringsværdier, Socialministeriet 2006. 24 Andre forhold der skal iagttages, når man vælger materialer, er de miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter ved de forskellige produkter. Ligeledes skal man være særdeles opmærksom på, om det produkt, man har valgt, også spiller sammen med den bagvedliggende murkonstruktion. Hvis facaden skal males er det afgørende, at det valgte produkt er en smidig og diffusionsåben type, som tillader påvirkninger af sol, store temperaturforskelle og fugtvandringer i konstruktionen. Er dette ikke tilfældet kan man i løbet af en kort årrække komme til at se store skader på sit murværk i form af afskalninger og frostsprængninger. Da denne vejledning er møntet på Rudkøbings gamle bymidte, skal det stærkt anbefales at anvende traditionelle metoder og produkter. Herved opnås den bedste sammenhæng mellem husets alder og den øvrige bebyggelse i byen. behandling af pudset murværk På pudsede facader er det vigtigt at vælge et produkt, der er ligeså diffusionsåben som underlaget, det eksisterende pudslag. Kalkning er den mest diffusionsåbne og fugtafgivende overfl adebehandling, der fi ndes. Man kan kalke den ene gang efter den anden på den rengjorte gamle kalk, uden overfl aden bliver mere damptæt. Både ud fra et byggeteknisk, kulturhistorisk og æstetisk synspunkt skal det anbefales at anvende kalk på ældre bygninger, hvis de øvrige byggematerialer er kalkbaserede. En kalket mur bryder lyset anderledes end andre materialer. Refl ekslyset fra en kalket overfl ade fremstår varmere og mere lysende end ved andre materialer, ligesom kalk patinerer smukkere. Endelig skal det anføres, at argumentet om, at en kalket mur skal vedligeholdes hvert år, ikke holder. Vedligeholdelsesintervallet ligger erfaringsmæssigt mellem 5-10 år. Skal man overfl adebehandle sin facademur bør man altid konsultere en ekspert for ikke at komme til at lave ulykker. Det kan her anbefales at kontakte Center for bygningsbevaring i Raadvad. Hver fredag fra kl. 10-14 er telefonen åben for gratis rådgivning. Se telefonnummer og web-adresse bagerst i heftet.


Plastikmaling er heller ikke ven med træet. Malingen skaller efter nogle år af i grimme fl ager. Efter: Bevaringsværdige bygninger. Sikring af bevaringsværdier, Socialministeriet 2006. Som hovedregel kan anbefales hvidtekalk og sandkalk med eller uden tilsætning af farvepigmenter. Man kan også farve kalken med jernvitriol, et vandopløseligt metalsalt, som giver murværket en fl ot, mere eller mindre mættet rødlig og orange farve. Også farvet puds kan anbefales. Her skal man dog være opmærksom på, at der altid vil opstå farvenuancer ved reparationer af den eksisterende puds på grund af vejrligets patinering, selv om man anvender den samme puds som oprindelig. Vil man male sin murede facade kan anbefales silikatmaling, linoliemaling og temperafarver. Cementmaling, akrylplastmaling, olieemulsionsmaling og kunstgummimaling kan ikke anbefales. Først og fremmest, fordi overfl aden bliver tættere og mindre og mindre diffusionsåben ved gentagne behandlinger, men også på grund af det ”døde” og ensartede udseende samt en uheldig patinering. På malede overfl ader ses skidt og snavs tydeligt og malingen har en tendens til at skalle og revne. 25 BEHANDLING AF TRÆ At anbefale den rigtige malingstype til udvendigt træ, kan være vanskeligt. Mange forhold skal iagttages, hvad er formålet med malingen, hvordan er bundens beskaffenhed? Er der særlige tekniske, æstetiske og bevaringsmæssige hensyn, der gør sig gældende? En overfl adebehandling på udvendigt træ må på ingen måde hindre træets naturlige evne til at afgive fugt, men må omvendt gerne, fx gennem et vist olieindhold, afvise regn og fugt udefra. Linoliemaling anbefales til maling af vinduer, døre og porte, men også til udvendigt træværk i almindelighed, som fx beklædninger, indfatninger, vindskeder mm. Linoliemaling er et miljøvenligt produkt, der har en god vedhæftningsevne og holdbarhed. Linoliemaling har været kendt og anvendt på udvendigt træværk i fl ere hundrede år. Det er en diffusionsåben maling, som nedbrydes langsomt uden at skalle af som andre malingstyper. En ulempe ved anvendelsen af linoliemaling er, at den hærder relativt langsomt. Men som ovenfor ved overfl adebehandling af murfacader, er det også her en god ide, at rådføre sig med en ekspert, når det drejer sig om behandling af udvendigt træværk. Et godt råd kan spare én for mange ærgrelser og store udgifter.


BALANCEN ER AFGØRENDE Når man går en tur i Rudkøbings bymidte vil man se, at langt størsteparten af husene er pudsede. Når man kommer længst væk fra centrum dukker der fl ere huse i blank mur op. Først og fremmest i røde mursten. Længst mod øst i Østergade og i Ahlefeldtsgade og mod vest i Havnegade, som alle tilhører bymidtens yngste gader, ses mange fi ne eksempler på sådanne røde huse – se side 9. Men i den centrale del af Rudkøbing bymidte er husene pudsede og farvede. Når der ses bort fra bindingsværkshusene og enkelte andre huse fra omkring 1900-tallet, så er Rudkøbings huse præget af klassicismens enkle facadeopbygning med en taktfast vinduesrytme, vandrette etage- og taggesimser samt glatpudsede, eventuelt kvaderpudsede facader. Og så farverne. Den fremherskende farve er gul, okker og sandstenstenfarve. Nogle gule nuancer står mættede, andre laserede og sarte. Nogle er mørke og andre lyse. Men samlet set udgør den gule farve i al dens forskelligartethed grundfarven i Rudkøbings gamle bymidte. Det giver Rudkøbing en dejlig lys, varm og venlig atmosfære. Den varme atmosfære understeges af de relativt mange røde huse i bymidten - enten i form af røde blanke facader, eller rød farvet puds. Endelig er der et pletvist islæt af palettens øvrige farver, der som kontrapunkter i blåt og grønt medvirker til at gøre Rudkøbing bymidte til en behagelig farveoplevelse. Men balancen i farveholdningen er afgørende. Hvis den fremherskende farve i bymidten var grøn eller blå ville Rudkøbing tage sig meget anderledes ud. Varmen ville forsvinde og lyset ville blive hårdere, og der ville blive mindre af det. Omvendt er det også behageligt at ikke 26 Østergade 64. For mange farver og for skarpe kulører misklæder huset. Når husets gavl og facade får hver sin farve, mister huset sin konstruktionsfylde og fremstår som opført af tynde plader. Østergade 60 – 64. Se foto nederst på siden. Her burde man have talt sammen. Husets forskelligt udformede facader slører helheden. alle bymidtens huse er gule eller nuancer heraf. Det ville blive for kedeligt og stereotypt. Et andet forhold der slår én, når man færdes i byen er de få eksempler på virkelig grelle farver. Der er enkelte lyserøde, som er lige vel skarpe i farven. Og så er der eksemplet her på siden fra Østergade 64. Bygningen udgør 1/3 af den samlede bygning, Østergade 60-64. Bygningen er opført i en etage med et halvvalmet tag. I stedet for at samordne facadebehandlingen, har hvert hus fået sin individuelle udformning og farve. Den ene del med glas i hele facaden, den midterste del fremstår pudset og laksefarvet og med et horisontalt orienteret trefl øjs vindue. Og endelig den sidste del med tre lodretstående vinduespartier, lyseblå pudset facade og gulpudset gavl. Her burde man have talt sammen. Og dog, intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Man får sig et stille grin, når man ser på en så kulørt facade. Men hvis man isolerer farverne på Østergade 64’s facade og gavl, som det er vist på bagsiden af heftet, så må man tørre grinet af sig igen. Det er slet ikke så ringe endda?


AFSLUTNING Odd Fellow Logen I Ahlefeldtsgade 26 er et rigtig godt eksempel på den historicistiske byggestil, der var fremherskende omkring 1900-tallet. Huset fremstår i røde blanke sten med hvide udsmykninger og bånd. Her er vist en smuk blomsterroset på husets sydgavl. Farver og farver er som beskrevet mange ting. I heftet er forsøgt at fortælle om farver i almindelighed. Hvilke regler man gør klogt i at iagttage, hvis man ønsker at farve sin husfacade. Hvordan man gør og hvilke farver, der er velegnede. Hvordan farvede huse virker i byen, og hvorfor nogle farver er bedre end andre. Men først og sidst søger heftet at indkredse Rudkøbings bymidtes farvemæssige identitet og egenart og i den forbindelse påpege gode og mindre gode eksempler. Og for at det ikke skal være for nemt - også at påpege de særlige oplevelser, man kan få, hvor man mindst venter det. Som afslutning skal anføres, at dette hefte alene angiver nogle generelle retningslinjer og gode tommefi ngerregler. Står man i den konkrete situation og skal vælge farver og overfl adebehandling til sit hus, så vær opmærksom på, at 27 farver er nogle ”farlige” størrelser. Der er stor forskel på at se på en lille farveprøve og så se hele husets store facade i samme farve. Farver kan snyde, når skalaen forandres. Men vær også opmærksom på og kritisk overfor produktets teknologi. Mangt en husejer har bittert fortrudt det forkerte valg, når han ser sin facade afskalle i store fl ager, hvor den underliggende mursten er mere eller mindre ødelagt. Spørg hellere en gang for meget end for lidt – og spørg fagfolk, der ikke har økonomiske interesser på spil. Langeland Kommunes tekniske afdeling ”Infrastruktur” vil i den forbindelse altid være til rådighed med råd og dåd. Men også i omstående litteratur eller på de anførte hjemmesider vil der være mulighed for at hente hjælp og vejledning.


LITTERATUR Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier. Socialministeriet 2006 Byhuset - Byggeskik i købstaden, Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen. Mette Pihler og Ulrich Schirnig. Gyldendal 1980 Farvekort over klassiske pigmenter til facadefarver. Søren Vadstrup, Raadvad-Centret 1998 20 opskrifter på gamle gennemprøvede, smukke og miljøvenlige malingstyper til bygninger. Søren Vadstrup, Raadvad-Centret 2000 Gode råd om maling med traditionelle malingstyper. Søren Vadstrup, Raadvad-Centret 2000 Huse med sjæl, Om nænsom istandsættelse og bevaringsmæssig forbedring af ældre bygninger. Søren Vadstrup, Gyldendal 2004 Københavns farver, Tradition og fornyelse. Bente Lange, Kunstakademiets Forlag 1996 Langeland – atlas over byer, bygninger og miljøer. Kulturarvsstyrelsen 2002 Ørstedgade 17 og 19 viser to meget forskellige huse med hver sin gule farve. Den ene er laserende og gennemsigtig. Den anden er jævn og dækkende. 28


HJEMMESIDER og ADRESSER BYFO, Medlemsorganisation for ejere af fredede bygninger i Danmark. Borgergade 111, 1300 København K. Telefon: 45 57 12 22. Hjemmeside: www.byfo.dk Bygningskultur Danmark. Informationsmaterialer om bygningskultur, håndvækerdatabase og materialedatabase. Bygningssyn. Borgergade 111, 1300 København K. Telefon: 45 33 99 10. Hjemmeside: www.bygningskultur.dk Center for bygningsbevaring i Raadvad. Informationsmaterialer om bygningsbevaring. Håndværker- og materialedatabase. Kurser og seminarer om bygningsbevaring. Bygningssyn. Raadvad 40, 2800 Lyngby. Telefon: 45 96 99 90. Hjemmeside: www.bygningsbevaring.dk Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Interesseforening, som arbejder for bevaring af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger og landskaber. Borgergade 111, 1300 København K. Telefon: 70 22 12 99. Hjemmeside: www.byogland.dk 29 Langelands Museum. Langelands Museum er lokalmuseum for Langeland, Siø og Strynø. Jens Wintersvej 12, 5900 Langeland. Telefon: 63516300. Hjemmeside: www.langelandsmuseum.dk Kulturministeriet – Kulturarvsstyrelsen. Forvalter bygningsfrednings- og bevaringsloven. Styrelsen har ansvaret for at frede bygninger og for restaureringer af fredede bygninger. H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København K. Telefon: 33 74 51 00. Hjemmeside: www.kuas.dk Kulturministeriet – Kulturarvsstyrelsen. Database over fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark: www.kulturarv.dk/fbb Socialministeriet. Forvalter byfornyelsesloven og informerer om byfornyelse. Holmens Kanal 22, 1060 København K. Telefon: 33 92 93 00. Hjemmeside: www.social.dk


Rudkøbings farvemæssige grundtone er gul og okker. Det giver byen en dejlig lys, varm og venlig atmosfære. Den varme atmosfære understeges af de relativt mange røde huse - enten i form af røde blanke facader eller rødfarvet puds. Som kontrast hertil er det pletvise islæt af blåt og grønt kun medvirkende til at gøre Rudkøbing til, en samlet set, behagelig farveoplevelse. Men balancen i farveholdningen er afgørende. Hvis den fremherskende farve i bymidten var grøn eller blå ville Rudkøbing tage sig meget anderledes ud. Varmen ville forsvinde og lyset ville blive hårdere, og der ville blive mindre af det. Omvendt er det også behageligt, at ikke alle bymidtens huse er gule eller nuancer heraf. Det ville blive for kedeligt og stereotypt. Sådan konkluderes i dette lille hefte om Farver i Rudkøbing. Men farver er meget andet end kulørte synsindtryk. Farver kan være vanskelige at forholde sig til, fordi farver altid er afhængige af andre forhold som fx belysning, andre farver, stofl ighed og skala. Hvilken kulør skal man vælge, skal den være mættet eller gennemsigtig, skal mit hus overhovedet have en farve udover materialernes egen naturlige farve? Sådanne spørgsmål og meget mere er beskrevet i dette lille hefte. Rudkøbing i Farver er tænkt som et bilag til kommunalbestyrelsens bevarende lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte. En god vejledning at have ved hånden, hvis man går med konkrete farveplaner. Østergade 64. Udsnit hvor gavl og facade mødes. 30

More magazines by this user
Similar magazines