Download blad 2-2011 som pdf - Dansk Beton

Beton 

2 · Maj M j 2011 

TEMA 

Tre store anlægsprojekter 

Bred vifte af krav til Femernbeton 

120 års levetid kræver styr på mange parametre 

Succesfuld Bæredygtig Beton Konference 

Fire prisuddelinger og spændende indlæg 

Spændende læsning om livet som betonarbejder 

Ny bog fortæller på godt og ondt om dagligdagen på byggepladsen

Avanceret analyse af 

delmaterialer og hærdnet beton 

Det stærke hold med cement- og betontekniske 

kompetencer – de tekniske konsulenter: 

Thorkild Rasmussen, Lasse F. Kristensen, 

Søren H. Rasmussen, Jacob Thrysøe, 

Brian Dürr Pedersen, Niels Erik Jensen. 

Få en kompetent dialog om beton..! 

Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke 

altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og 

kompetence for at sikre stærke betonløsninger. 

Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. 

Og dialog med præcis rådgivning iværksætter 

handlinger, der sigter mod bedre resultater med 

beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, 

fordi 2+2 bliver til 5… 

Vi er klar...! 

2+2=5 

Aalborg Portland A/S 

Telefon 9816 7777 

Telefax 9810 1186 

sales@aalborgportland.com 

www.aalborgportland.dk

ISSN 1903-1025 

Beton 

Nr. 2 · Maj 2011 · 28. årgang 

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton 

og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og 

miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor 

betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede 

kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. 

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og 

november i et distribueret oplag på 5.500. 

Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton 

DANSK 

BETONFORENING 

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

redaktionen@danskbeton.dk 

Tlf. 57 80 78 69 

Abonnement og Dansk Byggeri 

administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 

København K 

Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk 

Tlf. 72 16 01 91 

Annoncer Media-People ApS 

Post box 64, DK-2830 Virum 

Ole Bolvig Hansen 

annoncer@danskbeton.dk, 

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 

Grafisk produktion Prinfoparitas 

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Udland, kr. 260,- (4 numre) 

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 422 

4 10 26 

Bred vifte af specifikke betonkrav skal give 

Femernforbindelsen 120 års levetid. . . . . . . . . . . . 4 

Pas godt på den unge beton. . . . . . . . . . . . . . . . 5 

89 tunnelelementer skal forbinde Danmark og Tyskland 6 

Loft over CO2 frametrobeton og armering . . . . . . . . 8 

Sådan sikres 100 års betonlevetid til Cityringen . . . . . 10 

Jernbaneprojekt bliver stor betonkunde . . . . . . . . . 13 

Byggeprojekter med mod på innovation søges . . . . . . 14 

Slagge fra affaldsforbrænding har potentiale som tilslag 15 

Kompliceret beton i Den Blå Planet . . . . . . . . . . . . 16 

Konference satte fokus på bæredygtighed . . . . . . . 18 

Bæredygtigt vandhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Flere kandidater til ammoniak i nye huse. . . . . . . . . 22 

Spændende læsning om livet som betonarbejder. . . . . 24 

80 studerende støbte betonbænke . . . . . . . . . . . . 25 

Industrien forstærker sig til ekstra etager . . . . . . . . 26 

Atter tid til Nordisk betonforskningsmøde . . . . . . . . 28 

Nu skal permeable belægninger dokumenteres. . . . . . 29 

Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra betoncentret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36 

Forside 

Dansk Industri genbruger de bærende 

konstruktioner ved modernisering af 

Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. 

TEMA 


Tænk på et tal 

Tænk på et tal. Det kunne fx være 3.146, som er 

summen af 128, 518 og 2.500. 

Gang så tallet med 1.000. Resultatet er 3.146.000. 

Tilføj enheden kubikmeter, og du har et bud på den 

mængde beton, der skal bruges til tre store anlægsprojekter: 

Ny jernbane til Ringsted, Metro Cityring 

og Femernforbindelsen. 

Hvis vi antager, at en rotérbil kan levere 10 kubikmeter 

beton, svarer det til cirka 315.000 læs. Så 

heldigvis bruges hovedparten af betonen i Femernforbindelsens 

tunnelelementer, der støbes på 

land og sejles ud til den endelige placering. Ellers 

ville der blive travlt på vejene omkring de danske 

betonværker. 

Den store mængde beton viser, at beton er og 

bliver samfundets vigtigste materiale til anlæg og 

byggeri. Heldigvis for bæredygtigheden består 

beton består primært af sand, grus og sten. Hvis 

de tre projekter skulle realiseres med andre materialer, 

ville både miljøbelastningen og prisen være 

kolossal. 

Artiklerne i dette nummer sætter også fokus på 

betonkonstruktionernes holdbarhed og de forskellige 

strategier for levetidsdesign, der anvendes for 

at eftervise 100 eller 120 års levetid. 

Det handler igen om bæredygtighed – jo længere 

levetid og jo mindre vedligehold, desto større bæredygtighed, 

som skal måles over hele levetiden. 

www.danskbeton.dk 

jbn

Bred vifte af specifikke betonkrav 

skal give Femernforbindelsen 

120 års levetid 

Delmaterialer, betonsammensætning, produktionsudstyr, udstøbning, efterbehandling, 

certificering og uddannelse. Det er bare nogle af de områder, hvor Femern A/S vil stille 

betonkrav. 

Umiddelbart kunne en bygherre blot kræve betonkonstruktioner 

med en levetid på 120 år – uden at stille 

yderligere og specifikke krav. Men i praksis stilles traditionelt 

en række detaljerede krav til en lang række parametre. 

Men hvilke krav, og hvad skal værdierne være? 

Denne problematik var et vigtigt emne for den ekspertgruppe 

som Femern A/S i marts 2009 nedsatte med 

civilingeniør Ulf Jönsson fra Femern A/S og civilingeniør 

Christian Munch-Petersen fra Emcon A/S i spidsen. 

Ekspertgruppen skulle afklare, hvordan betonkonstruktionerne 

til den faste forbindelse mellem Danmark 

og Tyskland får en levetid på 120 år i et aggressivt, ma- 

Betonkonstruktionerne i den faste 

forbindelse til Tyskland skal holde 120 år. 

Det betyder krav til, at delmaterialerne 

skal være i god kvalitet, og at der sættes 

grænser for betonsammensætningen – fx 

krav til maksimalt vand-cement forhold. 

4 

rint miljø – og hvorledes kravene svarende hertil skulle 

formuleres over for entreprenøren. 

Svært at eftervise levetid 

En bygherre som Femern ønsker en høj grad af vished 

for den lange levetid via håndterbare og kontrollerbare 

krav til betonen og betonarbejdet. 

På baggrund af Ekspertgruppens arbejde har Femern 

konkluderet, at det ikke er en farbar vej blot at stille krav 

om 120 års levetid. Hovedproblemet heri er, at det vil 

være umuligt at eftervise, om entreprenørens løsning

lever op til kravet. Kravet kan derfor ikke anvendes i en 

kontrakt. 

Det er også en udfordring at regne sig frem til levetiden. 

”De beregningsmetoder, som i praksis kan bruges til 

at beregne en betonkonstruktions levetid ud fra forskellige 

betonparametre, mangler i høj grad veldokumenterede 

inddata ”, siger Ulf Jönsson og Christian Munch- 

Petersen. 

Dette problem er ofte overset, fordi megen forskning 

og udvikling blot har drejet sig om at bestemme chlorids 

indtrængningsdybde i betonen - og ikke om hvor stor en 

chloridmængde, der sætter korrosionen i gang. 

”Man kan bestemme betons chloridmigrationskoefficient 

forholdsvis godt. Men der er stor usikkerhed om 

tærskelværdien for, hvornår der opstår armeringskorrosion 

på grund af chlorider – man mangler så at sige 

den ene side af ligningen”, uddyber Christian Munch- 

Petersen. 

Pas godt på den unge beton 

De første måneder efter støbning er langt mere afgørende 

for egenskabsudviklingen i beton end hidtil antaget. 

Det viser de første resultater fra de omfattende laboratorieundersøgelser 

og fra den eksponeringsplads, 

som Femern A/S har udført i Rødbyhavn som en del af 

Ekspertgruppens indsats. 

”Blandt andet er chloridmigrationskoefficienten for 

unge betoner højere, end vi forventede. På den anden 

side ser værdierne ud til at udvikle sig meget positivt i 

hvert fald i det første halve år. Det betyder, at forhold 

som hærdebetingelser og tidspunktet for første eksponering 

for saltvand kan blive afgørende for at opnå et 

godt resultat”, siger et af Ekspertgruppens medlemmer, 

civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon. 

De første resultater vil blive fremlagt på Dansk Betondag 

i september 2011. 

jbn 

De første måneder er langt mere 

afgørende for betonen end hidtil antaget. 

Det viser de første resultater fra de 

omfattende laboratorieundersøgelser og 

fra den eksponeringsplads, som Femern 

A/S har opført i Rødbyhavn. 

TEMA 


Krav til materialer, udstyr og udførelse 

Femern A/S kommer derfor som bygherre til at stille en 

vifte af detaljerede betonkrav til den eller de kommende 

entreprenører. Dette svarer i princippet til fremgangsmåden 

fra Øresund. 

Det betyder krav til, at delmaterialerne skal være i 

god kvalitet, og at der sættes grænser for betonsammensætningen 

– fx krav til maksimalt vand-cement forhold. 

I forhold til Øresund vil der blive fokuseret endnu 

mere på emner som produktionsfaciliteter, kvalitetssikring, 

certificering, uddannelse af medarbejdere og 

sporbarhed. 

Udgangspunktet for kravene – herunder indholdsfortegnelsen 

- bliver de velkendte standarder EN 206-1 

(beton) og EN 13670-1 (udførelse) og deres understandarder 

– med talrige Femern-bestemte justeringer, 

uddybninger og tilføjelser for at opnå 120 års levetid i 

stedet for standardernes 50. 

jbn 

BETON 2 MAJ 2011 

5

89 tunnelelementer skal 

forbinde Danmark og Tyskland 

Fra Grenå til Szczecin. Byer og havne i fire lande står i kø for at huse 

produktion og arbejdspladser. 

I februar 2011 kom den politiske opbakning til Femern 

A/S´ anbefaling af en sænketunnel mellem Danmark og 

Tyskland. Derfor vil projekteringen følge dette spor indtil 

den endelige afgørelse, som først bliver truffet ved 

behandling af anlægsloven, når alle undersøgelser er 

afsluttet. Efter planen skal forbindelsen tages i brug i 

2020. 

Femern A/S anbefaler en sænketunnelløsning, fordi 

den indebærer færrest risici både i anlægsperioden, og 

når tunnelen er i drift. Anbefalingen sker på baggrund af 

en foreløbig, samlet vurdering af ikke mindst miljømæssige 

og sikkerhedsmæssige forhold, herunder sejladssikkerhed, 

tekniske, trafikale, tidsmæssige og økonomiske 

forhold. 

Sænketunnelen mellem den danske og den tyske 

kyst bliver 17,6 km lang. Baseret på erfaringer fra Øresundsforbindelsen 

skal tunnelen samles af 79 standardelementer 

med en længde på 217 m og 10 kortere 

specialelementer. 

Elementerne produceres på land på en eller flere 

særligt indrettede produktionspladser. Herfra sejles elementerne 

til placering i den udgravede rende og kobles 

sammen med det foregående element. Tunnelen beskyttes 

af et 1,2 m tykt lag sten. Prisen for en tunnelløsning 

er 37,9 mia. kroner (2008 priser). 

6 

22 byer eller store havne har meddelt Femern A/S, 

at de er interesserede i at huse de produktionsanlæg, 

der skal fremstille tunnelelementerne. De bedst egnede 

steder vil blive udvalgt i 2011. 

Valget står mellem Grenå, Kalundborg, København 

(Frihavnen), Nyborg, Odense/Lindø, Orehoved (Guldborgsund), 

Spodsbjerg, Stigsnæs, Sydlollands kyst (Rødbyhavn), 

Vordingborg og Aabenraa samt Malmø Havn 

i Sverige. I Tyskland er det Kiel, Lübeck, Rendsburg, 

Wismar, Grossenbrode, Sassnitz og Rostock, der har 

meldt om interesse, og i Polen Gdansk, Swinoujscie og 

Szczecin. 

Flere faktorer spiller ind. Nærhed på linjeføringen er 

vigtigt for at mindske risikoen og udgiften til transport. 

Produktion af tunnelelementer placeres mest optimalt 

op til 120 km fra linjeføringen. En placering længere væk 

kan også komme på tale, hvis det er økonomisk konkurrencedygtigt. 

jbn 

Femern-tunnel 

Anlægsperiode: 2014 - 2020 

Betonmængde, anslået: 2.500.000 m 3 

TEMA 

Tre store anlægsprojekter

Dyckerhoff SULFADUR ® Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA 

Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed, 

C3A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold – 

anvendt med succes i mere end 50 år! 

Dyckerhoff 

NANODUR – for UHPC 

Ultra High Performance 

Concrete – without 

Silica fume 

DS/INF 135-1 

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland 

telefon +49 611 676-1288 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com

Loft over CO 2 fra 

metrobeton og armering 

Metroselskabet stiller ved anlæg af Cityringen som noget nyt krav til betonproduktionens 

CO2-udledning, som skal være næsten halveret i forhold til den 

eksisterende Metro. 

Cityringen, Københavns nye Metrostrækning, tager ved 

design af stationer og skakte højde for scenarier, som 

peger på, at CO 2-begrundede klimaforandringer kan vise 

sig at hæve vandstanden i Øresund med 2,5 meter i 

løbet af strækningens levetid. 

Derfor er det både rimeligt og naturligt, at Metroselskabet 

I/S samtidig stiller krav til Cityringens bæredygtighed, 

herunder de kommende betonkonstruktioners 

egen CO 2-udledning. 

”Vi foreskriver, at det totale CO 2-bidrag fra beton og 

armering skal være mindre end 400 kg pr. kubikmeter”, 

siger construction manager Mikkel Kjær Jensen fra Metroselskabet. 

Det er ifølge Metroselskabets rådgivere et loft, som 

det med ny viden og moderne betontyper vil være muligt 

for entreprenøren at overholde uden dramatiske 

krumspring. 

Men dog også et signal om, at omtanke er påkrævet. 

Det tilsvarende tal for den eksisterende Metro er 

således beregnet til næsten det dobbelte: 700 kg CO 2 

pr. kubikmeter. 

Den valgte værdi på 400 kg CO 2 pr. kubikmeter er 

baseret på beregninger, udført af COWI, kombineret med 

en nedadgående tendens udledt fra udenlandske og 

danske tunnelprojekter. 

Omfattende betonopgaver 

Opgaven er omfattende. To gange 15 kilometer boret 

tunnel, 17 nye stationer, 5 skakte, 2 kaverner og en 

række andre opgaver, som i denne sammenhæng kan 

betegnes som mindre. Selv om fx 800 meter cut & 

cover tunnel i andre sammenhænge er en betydelig 

opgave. 

Tunnelrørene fremstilles af præfabrikerede betonelementer 

og får en indre diameter på 4,9 meter. 

Alle stationer og skakte anlægges som cut & cover. 

Både stationer og skakte udføres med slidsevægge/sekantpæle 

samt en vandtæt membran og en bærende 

indre væg for at opnå en robust og tæt konstruktion. 

Anslået skal der anvendes 518.000 m3 beton – 

290.000 m3 til stationer, 169.000 m3 til tunneler og 

59.000 m3 til skakte. 

De store entreprenørarbejder begynder efter sommerferien, 

når ledningsomlægninger og arkæologiske 

undersøgelser er afsluttet. 

8 

Principtegning af den kommende metrostation København 

H, som anlægges i Stampesgade. 

Beskedne brandkrav 

TEMA 


Brandmæssigt er kravene til betonen forholdsvis beskedne. 

”Det er en forholdsvis lempelig brandkurve, vi opererer 

med. Moderne metrotog kan stort set ikke brænde, 

og vi kører jo ikke med godsvogne som andre jernbaner”, 

siger Mikkel Kjær Jensen. 

Cityringen 

Anlægsperiode: 2011 – 2018 

Betonmængde, anslået: 518.000 m 3

Derfor skal tunnelen reelt branddimensioneres efter 

en situation, hvor der udbryder brand i en tunnelboremaskine. 

Entreprenøren på projektet blev fundet i slutningen 

af 2010. Det er Copenhagen Metro Team, som består af 

tre italienske selskaber: Salini Costruttori S.p.A., Technimont 

og S.E.L.I. Società Esecuzio Lavori Indraulici S.p.A. 

jbn 

Cityringen: To gange 

15 kilometer boret 

tunnel og 17 nye 

stationer i København. 

Løft kvaliteten til nye højder 

Systematik. Dokumentation. Udvikling 

Selv det højeste byggeri har brug for certificeringen med jordforbindelse. Hos Bureau Veritas bliver 

du mødt i øjenhøjde af erfarne medarbejdere, der kender til byggeriets udfordringer. Den praktiske 

tilgang har givet os mange venner, og så skader det ikke, at du både kan få CE-mærkning af byggematerialer, 

produkt-, fpc-, ISO 9001 og OHSAS 18001-certificering samme sted. 

Bureau Veritas 

Oldenborggade 1B 

DK-7000 Fredericia 

Telefon 77 31 10 00 

www.bureauveritas.dk 



Østbanegade 55, 2. sal 

DK-2100 København Ø 

Telefon 77 31 10 00 


15. april 2010 

Eksisterende Metrolinje 

Cityringen 


Vestkraftsgade 1 

DK-6700 Esbjerg 

Telefon 77 31 10 00 


Nørrebro 

Tunnelarbejdsplads, 

Nørrebroparken 

Nuuks Plads 

Aksel Møllers Have 

Skjolds Plads 

Nørrebros Runddel 

Frederiksberg Allé 

Enghave Plads 

Skaktarbejdsplads, 

Halmtorvet 

Skaktarbejdsplads, 

Sønder Boulevard 

Kontrol- og 

vedligeholdelsescenter 

(CMC) 

Bureau Veritas HSE 

Birkemosevej 7 

DK-6000 Kolding 

Telefon 77 31 10 00 


Vibenshus Runddel 

Rådhuspladsen 

København H 


Trianglen 

Poul Henningsens Plads 

Gammel Strand 

Tunnelarbejdsplads, 

Sortedams Sø 

Østerport 

Marmorkirken 

9 

Amagerbro

Sådan sikres 100 års 

betonlevetid til Cityringen 

En lav – men ikke urealistisk lav – chloridmigrationskoefficient er central i 

levetidsdesignet, som skal sikre beskyttelse af armeringen i de kommende 

betonkonstruktioner under København. 

Chloridmigrationskoefficient er ikke ligefrem et mundret 

ord. 

Men øv dig bare på at sige det alligevel, for det bliver 

snart et centralt begreb for beton til større anlægskonstruktioner 

med krav til lang levetid. Det mener COWI’s 

fagansvarlige for nye betonkonstruktioner, civilingeniør, 

10 

TEMA 


Betonen til den kommende Cityring skal 

have en chloridmigrationskoefficient, som 

tilgodeser både levetid og bearbejdelighed, 

og som ikke er vanskelig at opnå i praksis. 

Foto af betonarbejde fra anlæg af den 

eksisterende metro. 

Ph.d. Carola Edvardsen, som er overbevist om, at begrebet 

om 10 år er indarbejdet i Eurocode 2. 

”Alle rådgivere kommer til at bruge chloridmigration 

som en meget væsentlig parameter ved levetidsdesign 

for betonkonstruktioner”, siger Carola Edvardsen. 

Fortsættes side 12

Chronos 

Superplastificeringer 

til elementindustri 

Til beton med store krav til tidligstyrker. 


til færdigbeton 

Til beton som holder 

bearbejdeligheden i lang tid. 

R.E.A.L. 

Dynamon System 

Dynamon-systemet inkluderer 

specialprodukter til elementindustri, 

færdigbeton og infrastrukturprojekter. 

NYHED! 

Ny teknologi til beton med flere timers 

åbningstid uden tab af tidligstyrke. 

Robustness Enhancing Admixture Line 

Til pumpet beton og selvkompakterende 

beton uden 

separation og bleeding. 


til gulvbeton 

Til beton med god bearbejdelighed 

og kontrolleret afbinding. 

Multi-purpose 

superplastificering 

Til beton med projekttilpassede 

egenskaber. 

Nanoteknologi i betonens tjeneste 

Oslo Gardermoen Airport 

Mapei Denmark A/S 

www.mapei.com 

Falkoner Allé 7,4 - 2000 Frederiksberg 

Tlf: +45 69 60 74 80 

Fax: +45 69 60 74 89 

post@mapei.dk 

www.mapei.dk 

ADHESIVES SEALANTS CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING

Fortsat fra side 10 

I første omgang bliver en tilpas lav chloridmigrationskoefficient 

den styrende faktor for at opnå 100 års levetid 

for betonkonstruktionerne til Cityringen, Københavns 

ny Metrostrækning, som efter planen åbner i 2018. 

COWI udgør sammen med den engelske rådgiver 

Arup og franske Systra det konsortium, som rådgiver 

bygherren, Metroselskabet I/S, om Cityringens bygge- og 

anlægsarbejder – og som derfor har fastlagt de overordnede 

krav til den beton, der skal anvendes. Ud over 

migrationskoefficienten er det fx styrke- og miljøklasser 

for konstruktionerne. 

Design & Construct 

Den endelige betonsammensætning er entreprenørens 

afgørelse, idet Cityringen blev udbudt som ”Design & 

Construct”. Udbuddet blev i øvrigt vundet af Copenhagen 

Metro Team, der består af tre italienske selskaber: 

Salini Costruttori S.p.A., Technimont og S.E.L.I. Società 

Esecuzio Lavori Indraulici S.p.A. 

”Levetiden afhænger overordnet af, hvor godt armeringen 

i tunnelelementerne er beskyttet mod indtrængende 

chlorider fra enten havvand, hvor metroen 

føres tæt på Øresund og Københavns kanaler, eller fra 

nedsivende vejsalt. I dag har vi gode modeller til at 

beregne levetiden, og derfor kommer chloridmigrationen 

i fokus i stedet for v/c-forholdet,”, siger Carola 

Edvardsen. 

Baggrunden er, at chloridmigrationen kan variere meget 

i forskellige betoner, selv om v/c-forholdet er det 

samme. Brug af slaggecement giver fx en meget lavere 

værdi end portlandcement, og såvel flyveaske som mikrosilica 

nedsætter migrationen. 

NOTER 

12 

Rambøll skal designe bro 

ved Edinburgh 

Rambøll skal i samarbejde med Gifford, Grontmij 

UK og Leonhard, Andre & Partners (LAP) designe 

Forth Replacement Crossing, som består 

af en ca. tre km lang bro over Forth flodens 

udmunding ved Edinburgh i Skotland. Broen 

bliver en skråstagsbro med to spænd, hver på 

650 m. Broen over floden Forth bliver Skotlands 

og Nordeuropas største broprojekt de 

kommende år. 

Årets unge rådgiver 

Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) har 

kåret Frank Schwartz fra COWI som årets unge 

rådgiver. Prisen er et syv måneder langt uddannelsesprogram 

i ledelse, som International 

Federation of Consulting Engineers (FIDIC) står 

for. Kåringen sender også automatisk Frank 

Schwartz videre til konkurrencen om at blive til 

årets europæiske, unge rådgiver i 2011. 

”Vi har valgt at foreskrive en chloridmigration på højst 

5 · 10 -12 m 2 /s, som svarer til en levetid på 100 år for det 

konkrete tunnelprojekt”, siger Carola Edvardsen. 

Tilgodeser levetid og bearbejdelighed 

Nogle læsere vil måske huske, at der til Storebæltsbetonen 

blev forskrevet en næsten 10 gange lavere migrationskoefficient. 

”Det var en teoretisk værdi, fordi vi ikke den gang 

havde de levetidsmodeller, vi har nu. Og i øvrigt en 

værdi, der førte til en beton, som var meget vanskelig 

at udstøbe. Den værdi, vi forskriver nu, tilgodeser både 

levetid og bearbejdelighed, og den er ikke vanskelig at 

opnå i praksis”, fortsætter Carola Edvardsen, som tilføjer 

at migrationskravet kun gælder ved brug af sædvanlig 

armering. 

Der gælder således andre krav, hvis entreprenøren 

vælger at armere tunnelelementerne med stålfibre, som 

gør konstruktionen mere robust over for korrosion. Fiberarmering 

kan være en mulighed, fordi tunnelelementer 

på grund af tunnelens cirkulære tværsnit primært har 

brug for armering under transport og montage. 

Levetidsdesignet er baseret på resultater fra forskningsprojektet 

DuraCrete og ikke DS/EN 1992-1-1 (EC2) 

og DS/EN 206/DS2426, fordi krav til beton i disse normer 

gælder for almindelige betonkonstruktioner og er 

baseret på en levetid på 50 år. Desuden indgår fib Model 

Code for Service Life Design. 

DS/EN-standarderne gælder dog for materialer (cement, 

tilslag, vand, flyveaske, mikrosilika etc.), afprøvning 

og kontrol samt overensstemmelseskriterier med 

nogle justeringer eller tilføjelser. 

jbn 

PL Beton lukker 

Elementfabrikken PL beton i Muleby på Bornholm 

vil blive lukket i sommerens løb, når de sidste 

ordrer er leveret. Omsætningen er på grund af 

krisen i byggeriet faldet til en tredjedel. 

Viden om radon fra SBi 

Det nye Bygningsreglementet 2010 stiller et 

målbart krav til det maksimale radonindhold i 

nye bygningers indeluft. Derfor har SBi netop 

udgivet to anvisninger om radon. SBi-anvisning 

232, Radon kilder og måling, redegør for radons 

oprindelse og indvirkning på menneskers sundhed. 

Anvisningen beskriver metoder til måling 

af radonindholdet i en bygnings indeluft og 

metoder til lokalisering af indtrængende radon. 

Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 233, 

Radonsikring af nye bygninger, der indeholder 

en række byggetekniske løsninger, som forebygger 

radonindtrængning i nybyggeri.

TEMA 


Den ny banestrækning vil få rammebroer, hvor banen føres i tunnel eller i smalle passager. 

Jernbaneprojekt bliver 

stor betonkunde 

Med over 100 større og mindre betonkonstruktioner skal der i de kommende år bruges 

masser af beton ved etablering af den nye jernbane fra København til Ringsted via Køge. 

De danske betonblandeanlæg kommer i sving, når Banedanmark 

begynder at anlægge den nye dobbeltsporede 

jernbane fra Vigerslev i København til Ringsted via Køge. 

Anslået skal der anvendes 128.000 kubikmeter beton 

og 105.000 ton stål til en lang række større og mindre 

konstruktioner, før banen er klar til drift. 

Anlægsloven trådte i kraft i slutningen af maj 2010. 

Hermed var der grønt lys fra Folketinget til Banedanmark 

om at gå i gang med at projektere forbindelsen, 

så den nuværende trafikflaskehals København-Roskilde- 

Ringsted elimineres. 

Den nye bane bygges med mulighed for at køre op 

til 200 km/h med persontog, og den er forberedt til hastigheder 

på op til 250 km/h. Banen vil som hovedregel 

følge motorvejene. 

Over 100 betonkonstruktioner 

Efter planen skal den nye banestrækning være klar til 

brug i 2018. Men først skal der opføres 45 vej- og banebroer, 

4 tunneler på i alt cirka 1.750 meter, 3 specialbroer 

på i alt cirka 800 meter, et pæledæk på cirka 

1.000 meter, 36 stibroer plus diverse faunapassager, 

støttemure m.v. Hertil kommer en række nye perroner 

og en ny station, Køge Nord. Plus det løse, fristes man 

til at skrive, som fx sveller og fundamenter til køreledningsanlæg. 

"Vi regner med at bruge 2,5 til 3 milliarder kroner på 

betonkonstruktioner", siger anlægschef Jette Aagaard 

fra København-Ringsted Banen, som er Banedanmarks 

projektorganisation for opgaven med cirka 25 medarbejdere. 

Hele projektet har et budget på 10,4 milliarder 

kroner. 

Internationale rådgivere 

I januar 2011 tog projektet et langt skridt fremad, da 

Banedanmark skrev kontrakt med et dansk-tysk-svensk 

rådgiverkonsortium bestående af Atkins Danmark A/S 

og EKJ Consulting Engineers A/S, begge fra Danmark, 

Ingenieurbüro Dipl.-Ing. H. Vössing GmbH fra Tyskland 

samt svenske Sweco Infrastructure AB. 

Konsortiet skal fastlægge den endelige linjeføring, 

udarbejde kravspecifikationen for stationen Køge Nord, 

opstille rammer for en lang række delopgaver samt udarbejde 

udbudsgrundlag for entreprenør opgaverne i forbindelse 

med spor, køreledning og stærkstrømsanlæg til 

den elektrificerede bane. 

Fortsættes side 14 


13


Grontmij|Carl Bro A/S vandt i marts 2011 rådgivningskontrakten 

på jord- og naturområdet i forbindelse med 

banen. 

Innovative udbud 

Alle entrepriser kommer i EU-udbud, og projektet gennemføres 

på engelsk. 

"Vi vil udbyde opgaverne i større og mindre bidder, 

så der både er interessante opgaver for internationale 

konsortier og for mindre, måske danske, virksomheder", 

siger Jette Aagaard, som erkender, at det er et stort og 

ambitiøst projekt at gennemføre mere eller mindre samtidig 

med en omfattende række af brorenoveringer både 

i regi af Banedanmark og Vejdirektoratet samt Metro 

Cityring og Femern-projektet. 

"Derfor vil vi også gerne være innovative, både med 

løsninger og i udbudsfasen. Vi vil både udbyde totalentrepriser 

og detailprojekter, og vi vil gerne have entreprenører 

og leverandører med til at nytænke og finde 

de bedste løsninger", fortsætter Jette Aagaard, der som 

eksempel peger på, at elementbroer kan være med til 

at mindske trafikgenerne på de eksisterende veje i anlægsperioden. 

For at fremme innovationen vil fire broer som pilotprojekt 

blive udbudt som "udbud med forhandling", hvor 

de bydende selv kan foreslå løsninger. 

Ny jernbane 

Eksisternde jernbane 

Ny station 

Eksisternde station 

Byggeprojekter med 

mod på innovation søges 

Roskilde 

Køge Nord 

0 5 Km 

Anslået skal der anvendes 128.000 kubikmeter beton 

og 105.000 ton stål til en lang række større og mindre 

konstruktioner på den ny jernbanestrækning fra Ellebjerg til 

Ringsted. 

Tidsplanen for de forskellige udbudsrunder forventes 

at være klar i løbet af 2011, så de første arbejder kan påbegyndes 

i slutningen af 2012 eller begyndelse af 2013. 

TailorCrete søger projekter til demonstration af nyudviklede teknologier 

Skal din virksomhed i gang med et innovativt byggeprojekt, 

hvori der indgår beton? 

Så har konsortiet bag det store, europæiske forsknings- 

og udviklingsprogram TailorCrete måske et godt 

tilbud, der kan gøre projektet endnu mere nyskabende. 

”Vi søger nu demonstrationsprojekter i form af innovative 

byggeprojekter, der vil samarbejde med Tailor- 

Crete om at implementere de nyudviklede teknologier i 

14 

Ringsted 

Køge 

Ny Ellebjerg 

jbn 

byggeprocessen. Det er vores ambition, at de udviklede 

teknologier skal demonstreres gennem konkrete byggeprojekter”, 

siger arkitekt Thomas Juul Andersen fra 

Betoncentret på Teknologisk Institut, som er projektleder 

for TailorCrete. 

TailorCrete udvikler helt nye, digitaliserede og industrialiserede 

metoder til at fremstille ikke-standardiserede 

betonkonstruktioner til fremtidens spændende 

betonarkitektur. Således forskes der både i forskallings-, 

armerings- og betonteknologi. TailorCrete arbejder med 

in-situ beton og betonelementer til såvel bærende som 

ikke-bærende konstruktioner. 

TailorCrete er medfinansieret af EU’s 7. rammeprogram. 

Det samlede budget er på cirka 65 mio. kroner 

for en fireårig periode. 

Teknologisk Institut er overordnet koordinator og 

projektleder. De øvrige deltagere er: Bekaert, Chalmers, 

Czech Technical University, DesignToProduction, Dragados, 

El Caleyo Technologías, ETH Zürich, Gibotech A/S, 

Grace, Paschal Danmark A/S, Superpool, Unicon A/S og 

Syddansk Universitet. 

jbn

Slagge fra affaldsforbrænding 

har potentiale som tilslag 

Nyt udviklingsprojekt skal belyse mulighederne for at bruge slagge fra affalds forbrænding 

som bæredygtigt tilslag i beton 

En ny type fint tilslag til beton kan blive resultatet af 

et miljøprojekt, som miljøvirksomheden Afatek A/S har 

igangsat. Projektet skal blandt andet se på mulighederne 

for at bruge bundaske fra affaldsforbrænding i beton på 

linje med flyveaske og mikrosilica. 

Afatek A/S modtager, sorterer og afsætter forbrændingsslagge 

i form af bundaske fra fem sjællandske 

affalds forbræn dingsanlæg. Virksomhedens opgave er at 

sikre genanvendelse af slaggen på en både økonomisk 

og miljømæssig forsvarlig måde. 

Hidtil er slaggen primært blevet brugt som bundsikring 

og opfyldning ved vejbygning. En anvendelse, hvor slaggen 

faktisk har bedre tekniske egenskaber end stabilgrus. 

Metalpriser driver udvikling 

Men i dag er det muligt at fjerne rester af metal så effektivt, 

at den mineralske del af slaggen måske også kan 

anvendes som et værdifuldt tilslag i beton. 

”Det er de stigende råvarepriser på metal, der driver 

udviklingen af de teknologier, der kan finde og fjerne 

metalrester fra slaggen. Vi håber i projektet at kunne 

fortsætte denne udvikling, så vi også kan fjerne metalpartikler, 

der er mindre end to millimeter”, siger direktør 

Jens Kallesøe fra Afatek. 

Det vil dels gøre det muligt at genbruge en større del 

af slaggens metalindhold, dels frembringe en forholdsvis 

ren mineralfraktion, som kan anvendes til mere værdifulde 

formål end fyld under motorveje. 

Ud over Afatek deltager Betoncentret på Teknologisk 

Institut, IBF og DTU i projektet sammen med hollandske 

og schweiziske udviklingsinstitutter og virksomheder. 

Dansk Beton har en plads i projektets styregruppe. 

Vægt på bæredygtighed 

Betoncentret og IBF skal bidrage til at udvikle og demonstrere 

anvendelse af affaldsforbrændingsslagge i beton 

og finde ud af, hvilke betonprodukter slaggen kan finde 

anvendelse i. DTU bidrager med livscyklusanalyser af de 

potentielle løsninger. 

”Som en offentlig ejet miljøvirksomhed lægger vi stor 

vægt på, at slaggen anvendes bæredygtigt”, understreger 

Jens Kallesøe, som tilføjer, at projektet udspringer af 

et ønske om at skabe innovation inden for bæredygtig 

udnyttelse af restprodukter. 

Afatek finansierer sammen med Amagerforbrænding 

derfor selv udviklingsprojektet med 10 millioner kroner. 

Projektet er femårigt, men hovedparten af delprojekterne 

afsluttes efter de første tre år. 

jbn 

Projektet skal undersøge mulighederne for at bruge slagge, 

der er renset for metalrester, som tilslag i beton. ”Vi vil 

gerne finde en mere værdifuld anvendelse af slaggen end 

som opfyldning ved vejbygning, siger direktør Jens Kallesøe 

fra Afatek. 


15

Den Blå Planet i Kastrup indvies i foråret 2013. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet 3XN A/S. 

Kompliceret beton i 

Den Blå Planet 

Kraftig armering og mulighed for omfattende katodisk beskyttelse skal sikre 

Den Blå Planets store tanke og bassiner lang levetid 

De store tanke til det kommende akvarium, Den Blå Planet, 

stiller særlige krav til beton og betonarbejde. Kombinationen 

af store vandtryk, saltvand, lang levetid og 

total tæthed kræver både meget omhyggelig udførelse 

og kraftige konstruktioner. 

Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest 

moderne akvarium. Akvariet skal indeholde sektioner 

med bl.a. varmt ferskvand, koldt ferskvand, varmt saltvand, 

koldt saltvand, en regnskov, et oceanarium og en 

udendørs sø. Den spændende bygning opføres ud til 

Øresund nord for Kastrup Havn og tæt på lufthavnen. 

Både af hensyn til revnevidder og styrke er bundpladen 

til den kæmpestore oceantank så hårdt armeret, 

at det er en udfordring at udstøbe den 0,5 meter tykke 

konstruktion. Det samme gælder nogle af de hårdest 

belastede vægge, som er op til én meter tykke. 

"Som entreprenør kunne jeg da godt tænke mig, at 

rådgiverne tegnede armeringen i den rigtige skala på 

tegningerne. Så burde de med det samme kunne se, 

hvor svært det vil blive at udstøbe konstruktionen ordentligt”, 

siger sektionsdirektør Esper Christophersen 

fra MT Højgaard som et fagligt drilleri til de rådgivende 

ingeniører. 

For at løse opgaven og opnå den ønskede, høje betonkvalitet 

har MT Højgaard udvalgt de bedste betonsjak 

til projektet, der også har flere funktionærer tilknyttet 

end andre projekter af samme størrelse. 

16 

16 

Katodisk beskyttelse 

Ud over masser af armering bliver betonkonstruktionerne 

forberedt for katodisk beskyttelse af armeringen. 

Faktisk bliver der indstøbt anodebånd med 15 centimeters 

mellemrum - op mod 40 kilometer anodebånd i alt. 

Normalt udføres katodisk beskyttelse i felter, men 

her bliver hvert anodebånd ført selvstændigt ud af konstruktionen. 

Derefter testes hvert enkelt bånd elektrisk 

før udstøbning. 

"Vi har valgt den løsning for at opnå høj pålidelighed. 

Udfald på enkelte bånd er acceptabelt, dog ikke mere 

end to ved siden af hinanden. Hvis vi havde serieforbundet 

anodebåndene, som man ofte gør, ville større 

områder være ubeskyttede ved blot en enkelt fejl", forklarer 

Esper Christophersen. 

Den katodiske beskyttelse skal først sættes i drift, når 

elektriske målinger på et tidspunkt viser, at der er risiko 

for armeringskorrosion. 

Nej tak til SCC 

MT Højgaard har fravalgt selvkompakterende beton til 

tankene, selv om det måske kunne gøre det nemmere 

at udstøbe de hårdt armerede konstruktioner. 

”Vi har langt mere viden om at styre temperatur og 

revneudvikling i traditionel beton. Så vi har valgt at være 

forsigtige og ikke bruge SCC til den store, vandtætte 

bundplade. Fordelene er ikke risikoen værd i dette til-

fælde, hvor tidsplanen er meget vigtig", siger Esper Christophersen. 

Således er det allerede meldt ud, at Den Blå Planet 

holder indvielse med royalt besøg i marts 2013. MT Højgaard 

skal aflevere byggeriet i november 2012. 

"Trods den strenge vinter i år holder tidsplanen så 

godt som", tilføjer Esper Christophersen. 

630 mio. kroner 

Den Blå Planet er tegnet af arkitektfirmaet 3XN A/S i 

samarbejde med Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende 

Ingeniører, Kvorning design & kommunikation, Jesper 

Kongshaug Architechtural Lighting, Anders Jørgensen 

Sound Design og Gade & Mortensen Akustik. 

Hovedparten af bygningens konstruktioner støbes insitu. 

Bygningens bruttoareal bliver på ca. 9.000 kvadratmeter 

med et udendørs anlæg på 2.000 kvadratmeter 

plus parkeringsplads. 

De først støbninger var meget vellykkede, idet kun ganske 

få af de mange anodebånd viste sig ikke at fungere. I alt 

skal der bruges 40 km anodebånd til konstruktionen. 

NOTER 

Titandioxid tilpasses 

dansk lys 

Et treårigt forskningsprojekt på Betoncentret, 

Teknologisk Institut, skal skabe et gennembrud 

for brug af titandioxid (TiO 2) i beton med selvrensende 

overflade og evne til at nedbryde en 

række forskellige luftforureninger. Projektets 

formål er at fjerne den væsentligste barriere 

for at opnå gode resultater med TiO 2 på danske 

breddegrader. I Danmark indeholder sollyset 

langt mindre UV-lys end længere sydpå, hvor 

man opnår gode resultater med TiO 2. Løsningen 

ligger i at modificere TiO 2, så synligt lys kan 

nære de nedbrydende processer. Projektet 

Bundpladen til oceantanken er meget hårdt armeret. 

Anlægsbudgettet er på 630 mio. kr. i 2006-priser. 

Pengene kommer fra Realdania, Knud Højgaards Fond, 

Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins 

Henriks Fond. Det forventes, at ca. 700.000 gæster hvert 

år vil besøge akvariet. 

Den Blå Planet skal afløse det nuværende Danmarks 

Akvarium i Charlottenlund, som blev indviet i 1939. En 

historisk detalje er, at Danmarks Akvarium blev opført 

af Knud Højgaard, hvis navn i dag indgår i MT Højgaard. 

Derfor var det – meget forståeligt - afgørende for MT 

Højgaard at vinde entreprisen på jord- og anlægsarbejder, 

råhusarbejder og byggeplads. 

Hoffmann A/S vandt entreprisen på installationer, Kai 

Andersen A/S vandt stålentreprisen og entreprisen på 

tag og facader, E. Pihl & Søn A/S står for apteringsarbejdet 

og akvarieteknikken leveres af Advanced Aquarium 

Technologies fra Mooloolaba, Australien. 

jbn 

er finansieret af EU. Det gennemføres som 

et postdoc-projekt af den italienske forsker 

Andrea Folli. 

Ny Alectiadirektør 

Jens Moberg tiltrådte 5. 

april 2011 som administrerende 

direktør for Alectia 

Gruppen. Jens Moberg er 

HD i afsætning og har tidligere 

været ansat i Better 

Place, Microsoft og IBM 


17

Konference satte fokus 

på bæredygtighed 

Jens Meinheit fra tyske SF-Kooperation GmbH fortalte om 

permeable belægninger 

Deltagerne var uhyre tilfredse med Bæredygtig Beton Konferencen 

2011, som fandt sted den 22. marts i Musikhuset 

Aarhus. Konferencen var arrangeret af Dansk Beton, 

som efterfølgende kunne konstatere, at krydserne blev sat 

i felterne ”tilfreds” og ”meget tilfreds” på evalueringsskemaerne 

– og at 90 procent af de svarende deltagere ville 

deltage i en tilsvarende konference næste gang. 

In-Situ Prisen 2011 blev vundet af Nibsbjerg Vandcenter 

for samspil med lokalmiljøet og en meningsfuld anvendelse 

af beton. A2 Arkitekterne og entreprenøren MT Højgaard 

fik overrakt In-situ Prisen 2011 af bedømmelseskomiteens 

formand, arkitekt maa Signe Kongebro. Bygherren 

Vestforsyning fik samtidig overrakt en plakette til at hænge op 

på Vandcentret. 

18 

Dansk Betons formand, 

direktør Ole 

Nørklit fra Unicon, fastslog 

i sin åbningstale, 

at bæredygtigt byggeri 

fremover bliver endnu 

mere vigtigt, og at det 

er i den sammenhæng, 

Bæredygtig Beton Konferencen 

skal ses. 

”Vi er sikre på, at beton 

har endnu mere bæredygtighed 

at byde på 

Arkitekt maa Lone Wiggers 

fra Arkitektfirmaet C. F. Møller 

satte lighedstegn mellem 

bæredygtighed og sand 

arkitektonisk kvalitet. 

end i dag. Dansk beton vil gerne love at spille aktivt med, 

når det gælder om at finde og udnytte mulighederne”, 

sagde han. 

Der var både arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, 

betonleverandører og mediefolk blandt deltagerne, 

som hørte om bæredygtigt byggeri - fra permeable 

belægninger til hedonistiske skibakker på toppen af et 

forbrændingsanlæg. 

På konferencen præsenterede Dansk Beton også en 

ny publikation, Betons Bæredygtige Fordele, som overskueligt 

gennemgår alle aspekter af betons bæredygtighed. 

jbn 

Betonprisen 2011 tilfaldt centerchef Mette Glavind 

fra Betoncentret på Teknologisk Institut for mange års 

succesfuld indsats for at sikre sammenhæng mellem 

forskning, udvikling og anvendelsen af beton i dansk 

byggeri. Prisen blev overrakt af Jørgen Schou, formand 

for Dansk Betonforening.

Arkitekt David Goehring 

fra den hollandske 

arkitektvirksomhed RAU 

talte om koncepterne 

oneplanetarchitecture og 

Cradle-to-Cradle. 

Engagement prægede arkitekt Bjarke Ingels indlæg om 

hedonistisk bæredygtighed, i modsætning til bæredygtighed 

baseret på fravalg, frygt og dårlig samvittighed. 

Betonelement-Prisen 2011 blev vundet 

af arkitekten Bjarke Ingels fra Tegnestuen 

BIG for VM Bjerget. Bjarke Ingels fik også 

Utzon-Statuetten, der lige som prisen blev 

overrakt af adm. direktør i Dansk Arkitektur 

Center, Kent Martinussen. 

Vandcenter vandt 

In-Situ prisen 

På bæredygtig Beton Konferencen 

blev det afsløret, 

at Nibsbjerg Vandcenter i 

Holstebro vandt In-situ 

Prisen 2011. Prisen blev 

overrakt til A2 Arkitekterne 

og entreprenøren MT 

Højgaard, der sammen 

med bygherren Vestforsyning 

står bag byggeriet. 

Det midtjyske vandværk 

er helt igennem in-situ 

støbt. 

"Bygningens samspil 

med lokalmiljøet og en 

meningsfuld anvendelse 

af betonen gør Nibsbjerg 

Vandcenter til et lille stykke 

vandkultur. Rå og naturlig 

beton giver for eksempel 

bygningen et rent 

udtryk, som passer godt med vandværkets opgave 

med at levere rent vand," forklarede formanden for 

bedømmelses komitéen, arkitekt maa Signe Kongebro 

fra Henning Larsen Architects. 

Bæredygtig Beton Prisen 2011 gik til DANVA Vandhuset i Skanderborg 

for kreativ brug af beton, der på én gang skaber oplevelser og bidrager til 

en miljørigtig og fremtidssikret håndtering af regnvand. Repræsentanter 

for rådgiveren COWI, entreprenøren A. Enggaard A/S, arkitekten AART og 

bygherren DANVA fik overrakt diplom og statuette af dommerkomiteens 

formand, Julian Weyer fra arkitektfirmaet C. F. Møller. 


19

VINDER AF BÆREDYGTIG 

BETON PRISEN 2011: 

Bæredygtigt 

vandhus 

Bæredygtighed, miljørigtig håndtering af regnvand og 

kreativ brug af beton præger DANVA Vandhuset i Skanderborg. 

Regnvand fra taget opsamles og udspyes som et mindre 

vandfald til vandrender via en række vandbede af 

pladsstøbt beton, hvor planter kan drikke løs, før det 

overskydende vand udledes til nedsivning i et vådområde. 

Permeable betonbelægninger tillader nedsivning af 

regnvand fra parkeringspladsen, og en del af parkeringsarealet 

fungerer som overløbsbassin ved voldsomme 

regnskyl, så DANVA ikke belaster kommunens kloaksystem. 

Derudover er huset udført i lavenergiklasse 1 ved 

blandt andet at udnytte betons termiske masse i konstruktionen. 

Bygherre: 

Dansk Vand- og Spildevandsforening 

Arkitekt: 

Arkitektgruppen AART 

Ingeniør: 

COWI A/S 

Entreprenør: 

A. Enggaard A/S 

Opført: 

2010 

20 

Foto: Thomas Mølvig 

Foto: Thomas Mølvig Foto: Thomas Mølvig Foto: Thomas Mø

vig Foto: Thomas Mølvig Foto: IBF 

FREMRAGENDE ARKITEKTUR 


TEMA 


21

Flere kandidater til 

ammoniak i nye huse 

Beton med flyveaske kan afdampe små mængder ammoniak, men brug af urea som 

tømiddel ved vinterbyggeri kan også være en kilde 

Ammoniak i nybyggeri afdamper ikke nødvendigvis fra 

beton med flyveaske. Det viser resultater fra Teknologisk 

Institut, som peger på, at brug af tømiddel i forbindelse 

med vinterbyggeri også kan være årsag til ammoniakafdampning 

i nye huse. 

Afdampningen af ammoniak kom på dagsordenen 

for at par år siden, hvor parketgulve af eg i et nybyggeri 

blev sortfarvede, sandsynligvis af ammoniakdampe. 

22 

Ny og enkelt test metode for 

afdampning af ammoniak 

For effektivt at kunne vurdere afdampningen af ammoniak 

fra beton har Teknologisk Institut nu udviklet 

en enkel og forholdsvis billig test, hvor luften over en 

knust betonprøve analyseres for ammoniak. 

Den ny metode giver en hurtig indikation på, om 

betonen afgiver væsentlige mængder ammoniak eller 

ej. Tidligere blev målingerne fortaget i klimakammer, 

hvor der gennem en periode udtages luftprøver, 

som analyseres for ammoniak. 

Urea eller urinstof er et effektivt tømiddel, der også 

anvendes i hudcremer dog her under navnet carbamid 

af markedsføringsmæssige årsager. 

Kemien er ikke ukendt; møbelindustrien bruger ammoniakdampe 

til at fremstille såkaldt røget egetræ med en 

eftertragtet mørk farve i retning af moseeg. 

"Der er flere kandidater til ammoniak i nye huse. Den 

største mistanke har hidtil været på beton med indhold 

af flyveaske, men det er også muligt, at anvendelse af 

urea som tømiddel i forbindelse med vinterbyggeri kan 

have en stor del af skylden for ammoniakafdampning 

i nye huse", siger seniorkonsulent Jørn Bødker fra Teknologisk 

Institut. 

44 procent ammoniak i urea 

Urea, som ofte anvendes som tøsalt ved vinterbyggeri, 

er nærmest koncentreret ammoniak. Urea indeholder 

populært udtrykt 44 procent ammoniak, hvilket er årsagen 

til, at stoffet også er et effektivt gødningsmiddel. 

Tests gennemført på Teknologisk Institut tyder på, 

at alkaliniteten i beton er i stand til at frigive ammoniak 

fra urea. 

"Det ser endvidere ud til, at selv hærdet beton som 

fx et betongulv i kontakt med urea vil kunne bevirke 

fraspaltning af ammoniak, så brug af urea ved vinterbyggeri 

bør ske med omtanke, hvis man vil sikre sig 

mod efterfølgende lugtproblemer eller sortfarvning af 

egetræsgulve", siger Jørn Bødker. 

Ny beton afdamper ammoniak 

For teknikerne er det velkendt, at nyudstøbt beton afdamper 

ammoniak i de første måneder. Det gælder både 

beton med og uden flyveaske, men mængderne er langt 

mindre uden flyveaske. 

Ammoniakken i flyveasken skyldes, at kraftværkerne, 

der producerer flyveasken, tilsætter ammoniak til røggassen 

for at fjerne udledningen af NOX. Når ammoniumsaltene i flyveasken kommer i forbindelse 

med det alkaliske miljø i betonblandingen, vil saltene 

omgående omdannes til ammoniak, som så langsomt 

over adskillige måneder afgives til atmosfæren. 

Afdampningshastigheden aftager med tiden, efterhånden 

som ammoniakken fordamper, og fordampningshastigheden 

er stærkt afhængig af betontype 

og betonlagets tykkelse. Afdampnings hastigheden er 

proportional med den reciprokke af kvadratroden af 

tiden, en lovmæssighed som betoningeniører kender 

fra karbonatiseringsprocessen og fra indtrængning af 

klorid i beton. 

jbn

ANNONCE 

ADFIL Construction Fibres Investment 

for Advanced Technology 

We are actively investing in cutting edge 

technology in our European production facilities to 

drive further improvements in quality and ensure we 

continue to lead the market in Construction Fibres. 

Further investment will be seen in new fi bre 

production machinery as we increase our range of 

macro synthetic fi bres. 

At ADFIL we pride ourselves in our ability to 

align ourselves with our partners and after close 

consultation we have developed new macro fi bres 

in our range and with our continuous research and 

development program we will be looking into even 

more technically superior macro synthetic products. 

Efter 3 rigtigt spændende år har vi nu i et 

glimrende samarbejde med stort set samtlige 

færdigbetonværker i DK nu rundet de 350 T DURUS 

plastfi bre til vore danske kunder og vi kan med glæde 

konstatere at ikke bare landbruget men i sandhed 

også den danske industri har fået øjnene op for 

mulighederne i vores plastfi bre produktprogram. Med 

en dosering på typisk 3-6 kg pr. m³ er vores nyeste 

macro syntetiske plastfi ber DURUS S300 nu klar til at 

tilbyde markedet endnu et stærkt alternativ og som 

altid er vi med ingeniører i vores bagland klar til at 

udføre design opgaver som markedet måtte 

efterspørge. 

Som et eksempel på hvad vi kan tilbyde har vores 

ingeniør udarbejdet et design på en 2000 m² gulv 

konstruktion i et salt lager og i samarbejde med den 

The new addition to ADFIL’s range of synthetic fi bres 

is the Durus S300. The macro synthetic fi bre has been 

designed to replace traditional steel reinforcement 

for a wide range of construction applications with the 

benefi ts of increased performance, reduced costs and 

health and safety advantages. 

We take Health and Safety very seriously and our 

fi bre solutions offer not only technical benefi ts to 

the concrete, but the fi bres themselves are safer than 

other forms of reinforcement available. Not only 

are they easier to handle in the concrete production 

process, but in the hardened concrete, they will not 

create a hazardous site environment as some other 

alternative products. 

When used with the appropriate design and at the 

recommended dosage, the fi bre will enhance the 

toughness of the concrete and alleviate the need for 

steel mesh. When compared to steel reinforcing mesh, 

the fi bre is much easier and safer to handle and there 

is no risk of the fi bre being misplaced as the Durus 

S300 offers a 3-Dimensional reinforcement system 

throughout the total concrete matrix. 

Andrew Kitchen 

General Manager, ADFIL Construction Fibres 

udførende entreprenør Emborg Industrigulve og 

Unicon som færdigbeton leverandør er opgaven blevet 

udført endog meget tilfreds stillende. I en opgave 

som denne er DURUS S300 plastfi bre en meget stærk 

løsning idet plastfi brene ikke angribes af korrosion og 

de dertil hørende problemer. 

Så har vi vakt din nysgerrig og har du lyst til at vide 

mere så se vore hjemmesider www.adfi l.co.uk og www. 

ppnordica.dk eller tøv ikke med at tage kontakten 

til din færdigbeton leverandør eller os og dermed 

velkommen til vores DURUS plastfi berarmeret verden. 

Palle Olsen 

Indehaver, PP Nordica 

(+45) 27 21 16 32 - pol@ppnordica.dk 

www.ppnordica.dk 

23

Spændende læsning om 

livet som betonarbejder 

Betonarbejder Jakob Mathiassen fortæller historier med mening fra byggepladsen 

og skurvognen. Levende, velskrevet og slet ikke så dumt at få forstand af. 

Mange ingeniører og arkitekter vil med udbytte kunne 

læse bogen "Beton - Historier fra skurvognen", for der 

er næppe nogensinde før udkommet en så godt fortalt 

og velskreven bog om tilværelsen som betonarbejder. 

På godt og ondt. Man læser både om stoltheden 

ved arbejdet, livet som betonner, overtrædelse af reglerne, 

mudder, kulde, regn, bagende sol, rusmidler, billig 

udenlandsk arbejdskraft og smukke solopgange. Fortalt 

uden filter, men heller ikke alt for belærende og moraliserende. 

Byggepladsen er som den er. Både arbejdsgiver 

og arbejdere har et medansvar. 

"Jeg har ikke løsningerne, men derfor kan jeg godt 

pege på nogle af problemerne", siger forfatteren Jakob 

Mathiassen, da Beton møder ham i København en kold 

formiddag, hvor foråret trods lidt solskin ikke føles lige 

om hjørnet. 

Jakob Mathiassen er født i 1977, og han har været 

betonarbejder siden 2001. Så bogen beskriver også hans 

24 

egen rejse fra uerfaren til garvet betonner, der både har 

styr på opgaverne og spillet på byggepladsen. Mellem 

sjak og sjakbajs, betonfolk og jordarbejdere, arbejdere 

og ingeniører, formænd og folk, kollega og kollega. 

Bogen er opbygget som arbejdet, der flytter fra byggeplads 

til byggeplads og sjak til sjak. Kapitlerne beskriver 

dagligdagen på en gang sammenhængende og 

opdelt i næsten novellelignende historier. Undervejs sætter 

Jakob Mathiassen fokus på de problemer, som set fra 

betonnernes skur er de største. 

"En gang var Danmark en førende byggenation, nu 

bliver vi invaderet af billig og ofte uorganiseret arbejdskraft 

fra Polen og Tyskland. Styrkeforholdet på byggepladsen 

har ændret sig til arbejdsgivernes fordel. Tidligere 

var der en balance; i dag er arbejderne så angste 

for fyring, at sammenholdet let svigter. Vi undergraver 

os selv", siger Jakob Mathiassen, som også peger på, at 

brug af sikkerhedsbonus for færre arbejdsulykker efter 

hans mening er farligt. 

"Sikkerhedsbonus fører nemt til, at arbejdsulykker 

bliver skjult og kamufleret, så man ikke går glip af bonussen", 

siger han af egen erfaring. ”Hvorfor siger vi ikke 

samlet nej tak til det tilbud”? 

Selv om Jakob Mathiassen stadig er en ung mand, har 

han allerede mærket, at kroppen reagerer på det til tider 

tunge arbejde. Alligevel ser han sig selv som betonner 

i mange år fremover. Som så mange andre i branchen 

håber han her i foråret 2011 bare på, at formanden 

snart ringer… 

"Jeg kan godt lide betonarbejdet og kollegerne. Vi er 

de sande håndværkere i dag. Det er os, der opfører næsten 

alle bygninger i Danmark, og ikke hverken tømrere 

eller murere. Om mange år vil jeg gerne kunne vise min 

datter, at den og den og den bygning har jeg været med 

til at bygge", fortsætter Jacob Mathiassen. 

Som derfor også finder det frustrerende, at der næsten 

altid kommer en anden faggruppe med teglsten, 

aluminium, træ eller maling, så betonoverfladen bliver 

gemt væk - og æren tilfalder nogle andre end dem, der 

egentlig rejste bygningen. 

jbn 

Beton, Historier fra Skurvognen. 

Af Jakob Mathiassen. Fotos af Torben Eskerod. 

176 sider, 199 kroner. Informations Forlag.

80 studerende 

støbte 

betonbænke 

Studerende på første år fra 

Kunstakademiets Arkitektskole og DTU 

fik deres betondebut på workshop 

Travlheden på kajen bag Kunstakademiets Arkitektskole 

blev intens, da betonpumpen på Unicons betonbil begyndte 

at fylde støbeformene med fiberbeton en tirsdag 

midt i marts 2011. 

50 arkitektstuderende og 30 ingeniørstuderende var 

på workshop med den bundne opgave at designe og 

fremstille en bænk af beton med polypropylenfibre og 

traditionel armering. 

Workshoppen er en årligt tilbagevendende begivenhed 

for førsteårsstuderende med arkitekt og Ph.d.studerende 

Anne-Mette Manelius som primus motor. 

Lektor Finn Bach fra Arkitektskolen og erhvervs-Ph.d.studerende 

Johannes Rauff Greisen fra Betoncentret på 

Teknologisk Institut bidrog som lærerkræfter. 

jbn 

Omhyggeligt arbejde med komplicerede former. 


25

Den moderniserede bygning får en markant glasfacade. Projektet er udarbejdet af tegnestuen Transform. 

Industrien forstærker 

sig til ekstra etager 

Billigere at modernisere, forstærke og udbygge Industriens Hus på Rådhuspladsen i 

København end at bygge nyt 

Rådhuspladsen i København er en større byggeplads for 

tiden. Arkæologerne graver, så der senere kan bygges 

en station til Metro Cityringen. Og Industriens Hus står 

uden facader og vægge som en blanding af et råhus 

under opførelse og en forladt bygning. 

Dansk Industri er med E. Pihl & Søn som totalentreprenør 

i færd med at modernisere og udvide bygningen 

både i grundareal og med to ekstra etager. Byggeriet 

26 

gik i gang den 1. september 2010 og afleveres den 31. 

maj 2013. 

Fremgangsmåden er utraditionel og kompliceret, idet 

de bærende konstruktioner i vidt omfang genbruges. 

Det vil sige, at søjler og dæk bibeholdes i den del 

af byggeriet, der ses fra Rådhuspladsen og Vesterbrogade. 

Fundamentet forstærkes ved nedramning af 40 

såkaldte minipæle for at kunne klare de to ekstra etager. 

En række søjler i parkeringskælderen forstærkes

ved omstøbning med beton, ligesom kældervæggene 

forstærkes. 

Ind mod Tivoli opføres dog en ny bygning efter 

nedrivning af den eksisterende. Dermed bliver det 

muligt at trappe bygningen ned fra otte etager til to - 

og samtidig etablere tagterrasse på etagerne. 

På Betons spørgsmål om, hvorfor denne fremgangsmåde 

blev valgt frem for en total nedrivning, 

svarer DI’s projektchef Anne G. Jensen: 

”Den eksisterende bygning blev taget i brug i 1979 

og er derfor ikke særlig gammel. Støj- og støvgener 

minimeres en del ved at bibeholde den eksisterende 

bygning. En total nedbrydning ville have medført en 

betydelig forøget tung trafikbelastning på et meget 

trafikfølsomt sted, hvilket igen ville påføre omgivelserne 

og naboerne større gener, end det har været 

tilfældet med de nedrivninger, som har været nødvendige 

at udføre ved genanvendelsen af den eksisterende 

bygning”. 

”Desuden er Industriens Hus beliggende på kanten 

af den gamle voldgrav og har derfor vanskelige 

jordbunds- og funderingsforhold, hvilket kan give betydelige 

problemer, hvis en ny kælder skulle opføres. 

Hertil kommer, at beregningerne viste, at en total 

nedbrydning og retablering ville være dyrere og tage 

længere tid end projektet med at genbruge dele af 

den eksisterende bygning”. 

jbn 

De bærende konstruktioner i Industriens Hus genbruges. 

Det er både billigere og mindre generende for 

københavnerne, oplyser Dansk Industri. 

Neutronsonde type IPI 101 

Neutronspredningsmetoden: 

Den eneste metode til korrekt at måle 

vandindholdet i tilslagsmaterialerne ved 

betonfabrikation. 

Måler i grus- såvel som i stenmaterialer. 

Første sonde monteret i 1968, og 

sonden måler stadig korrekt. 

Instrument type ICI 650 for måling af 

fugtigheden og densiteten. 

Instrumentet kan modtage signaler fra 

1 til 12 sonder. 

Densitet sonde type IGI 241 

Sonde type IGI 241 måler densitet/tørstofindhold 

i genbrugsvand med meget 

stor nøjagtighed. 

Klintevej 526 · Magleby · DK-4791 Borre 

Tlf.: 55 81 20 74 · Fax: 55 81 22 74 

www.nucle.dk · E-mail: hub@nucle.dk 


27

Atter tid til Nordisk 

betonforskningsmøde 

Når det XXI Nordiske Betonforskningsmøde åbnes den 

30. maj 2011, håber Dirch Bager som dansk medlem 

af Nordisk Betonforbunds Forskningskomité (NBFK) på 

fremgang for den danske deltagelse i arrangementet, 

der finder sted hvert tredje år. 

”Ved de seneste betonforskningsmøder har der været 

en ret lav dansk deltagelse. Forhåbentlig kommer der 

flere til mødet i Finland”, siger Dirch Bager. 

28 

År Sted 

MODERNE P-HUSE KRÆVER ROBUSTE 

OG FLEKSIBLE SAMLINGDETALJER 

De elegante søjler der bær den cirkelformede opkørselsrampe 

på p-huset Edvard Thomsensvej forankres i mellem hver etage 

med Peikko søjlesko & ankerbolte 

P-hus Edward Thomsenvej, Ørestad 

Ingeniør; ORBICON, entreprenør; Pihl & Søn, elementer; Ambercon 

Betonforskningsmødet finder sted i Hämeenlinna, 

der ligger cirka 100 km fra Helsinki. Der er velkomstreception 

søndag aften d. 29. maj. Mødet slutter ved 

frokosttid onsdag d. 1. juni. Det er muligt at tilmelde 

sig helt frem til mødets begyndelse. Se mere på 

www.nordicconcrete2011.fi. 

Deltagere Indlæg 

I alt DK I alt DK 

2002 Helsingør 131 31 117 29 

2005 Sandefjord 111 9 114 18 

2008 Bålsta/Stockholm 129 13 110 13 

2011 Hämeenlinna 122 14 

P-huse & søjlesko 

Fuld indspænding af søjler 

Robusthedskrav sikres 

Bedre stabilitet i byggeriet i 

byggefasen 

Rationel søjlebjælkesamling uden 

korrugerede rør 

Ingen afstivning af søjler 

Projekter søjlesko i dansk version 

af Peikko Designer 

 

 

jbn

Nu skal permeable 

belægninger dokumenteres 

Fuldskala-forsøg med belægninger i København skal vise, om fremtidens 

parkeringspladser og torve skal have permeable belægninger til at aflaste 

afløbssystemerne ved skybrud 

Lokal nedsivning af regnvand gennem permeable belægninger 

skal nu afprøves i større skala for at skabe 

dokumentation for virkningen. 

Projektet omfatter Teknologisk Institut, Københavns 

Kommune og tre virksomheder: BASF, IBF og Blå Belægning. 

De tre virksomheder leverer hver en type belægning 

til fuldskalaforsøget. BASF bidrager med en in-situ løsning, 

hvor sten bindes sammen med polyuretan. IBF 

kommer med en belægningssten af beton forsynet med 

udsparinger i kanten. Blå Belægning deltager med en 

importeret permeabel sten fra USA. 

"Formålet med permeable belægninger er at tillade 

regnvand at sive ned fra fx parkeringspladser og torve, 

så vandet ikke belaster kloaksystemerne ved kraftige 

regnskyl. Derfor er der brug for at dokumentere såvel 

Permeabel belægning udført med specialsten fra IBF. 

bortledningsevnen som vandkvaliteten”, siger konsulent 

Thomas Pilegaard Madsen fra Betoncentret på Teknologisk 

Institut. 

Fx er det vigtigt, at den permeable belægning kan 

forhindre nedsivning af olie til grundvandet, hvis belægningen 

skal kunne bruges på parkeringspladser. 

Konkret bliver de tre typer belægning afprøvet på 

flere forskellige lokaliteter. Under bærelaget lægges en 

membran, så nedsivende vand kan opfanges og ledes 

til en målebrønd. 

Projektet omfatter også forsøg med at lægge geotekstil 

under belægningen som et vækstlag for bakterier, 

der kan nedbryde olie. Hertil kommer den optimale 

opbygning af bærelag fremstillet af danske materialer. 

Projektet blev påbegyndt i februar 2011 og varer i 

halvandet år. Det samlede budget er på 1,6 mio. kroner. 

Heraf støtter Miljøstyrelsen med cirka 0,5 mio. kroner. 


jbn 

29

På Bæredygtig Beton Konferencen i Aarhus den 22. marts modtog 

arkitekten Bjarke Ingels fra BIG Betonelement-Prisen 2011 

for VM Bjerget i Ørestad, hvor betonelementer har banet vej for 

nyskabende arkitektur med en overraskende og original placering 

af boligerne i forskudte planer oven på et parkeringshus. 

Sammen med Betonelement-Prisen 2011 modtog Bjarke Ingels 

Utzon-Statuetten, som i særlige tilfælde kan gives sammen 

med Betonelement-Prisen. 

"Bjarke Ingels er vor tids Utzon, der gennem sin originalitet 

viser, hvor arkitekturen bevæger sig hen. Ligesom Utzon, der 

eksempelvis brugte betonelementer til at løse kompleksiteten 

30 

– et initiativ støbt af Dansk Beton 

Festlig og flot 

prisoverrækkelse 

Deltagerne på Bæredygtig Beton Konferencen hyldede Bjarke Ingels ved 

overrækkelsen af Betonelement-Prisen og Utzon-Statuetten 

Bjarke Ingels (th) fik overrakt 

Betonelement-Prisen og Utzon- 

Statuetten af Kent Martinussen. 

Bjarke Ingels, der også anvender 

betonelementer på en nyskabende 

måde i VM Husene og 8tallet på 

Amager, satte i sin takketale stor 

pris på anerkendelsen fra den 

danske byggebranche. 

Kent Martinussen overrakte 

Betonelement-Prisens plakette til 

Per Høpfner fra Høpfner ApS som 

repræsentant for bygherren. 

i operahuset i Sydney, bruger Bjarke Ingels i VM Bjerget betonelementer 

til at skabe en rummelighed, som ikke kan lade sig 

gøre med andre materialer," sagde priskomiteens formand, 

adm. direktør i Dansk Arkitektur Center. 

Overrækkelsen blev ledsaget af en videohilsen fra arkitekten 

Jan Utzon, søn af Jørn Utzons, som gav udtryk for stor beundring 

over Bjarke Ingels imponerende karriereforløb. 

VM Bjerget, der blev initieret i regi af Bjarke Ingels' første 

tegnestue PLOT, blev projekteret og gennemført af BIG i 2008. 

Byggeriet består af 80 boliger med store tagterrasser og taghaver. 

"Kære Bjarke Ingels. Vi har fulgt dit imponerende karriereforløb, 

og det er fantastisk at se på den frækhed og frihed, du 

har udført dit arbejde med, som man kun finder blandt unge 

og initiativrige arkitekter. Du har om nogen fortjent at få 

denne pris i dag. Rigtig hjertelig tillykke med prisen", lød en 

videohilsen fra arkitekt Jan Utzon i forbindelse med overrækkelsen 

af Utzon-Statuetten til Bjarke Ingels. 

Se hele videoen på www.bef.dk.

Den nye bro over Holbæk-motorvejen ved Fløng blev opført på blot to weekender i sommeren 2010. 

Elementbroer er billigere, 

hurtigere og mere sikre 

På tide med en holdningsændring hos bygherrer og rådgivere, mener Betonelement-Foreningen. 

Der er mange millioner at spare. 

Broer opført af betonelementer er både billigere, hurtigere og 

mere sikre end betonbroer, som støbes på stedet. Det fastslår 

Betonelement-Foreningen, som konkluderer, at danske bygherrer 

– som f.eks. Banedanmark og Vejdirektoratet - og deres 

entreprenører kan spare millioner med elementbroer. 

I dag bliver de fleste broer over danske motorveje støbt på 

stedet til stor gene for trafikken under opførelsen. 

”Det kan give anlægstider på op mod et halvt år – men så 

lang tid behøver det slet ikke tage at lave en vejbro”, påpeger 

formanden for Betonelement-Foreningen Claus Bering. 

Broelementer forkorter byggetiden markant – og det betyder 

langt færre gener for bilisterne. 

I sommeren 2010 blev den nye bro over Holbæk-motorvejen 

ved Fløng opført på blot to weekender. Det øvrige arbejde på 

broen - som asfalt og autoværn - foregik i normal arbejdstid, 

mens trafikken forløb uden problemer under broen. Og Betonelement-Foreningen 

har Vejdirektoratets ord for, at elementløsningen 

var både billigere og hurtigere end den traditionelle 

løsning, hvor broen støbes på stedet. 

Elementbroerne har i årevis været den foretrukne løsning i 

en lang række lande – bl.a. Belgien, Holland, Italien, Spanien, 

England, USA og Canada. Der er således ikke tale om ny, uafprøvet 

teknologi, men derimod en konstruktionsmåde, hvor 

Danmark kan høste masser af erfaringer - blot ved at kigge 

uden for landets grænser. 

Det en eneste, der kræves, er et opgør med traditionerne og 

en holdningsændring hos de danske bygherrer og rådgivere. Et 

opgør, som Betonelement-Foreningen mener, det er på høje 

tid at tage. 

Betonelement-Foreningen 


31

Et betonhus på kanten af Gribskov 

Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger familiens drømmehus på en smuk grund i Nordsjælland 

– med sandwichfacader og elementdæk 

En byggegrund på 2.800 kvadratmeter, højt på en bakketop i 

Esbønderup Skovhuse, cirka 14 kilometer nord for Hillerød. Med 

gamle træer og udsigt til Gribskov hen over en sydvendt skråning 

og en mark med heste. Kun et par kilometer fra Esrum Sø, 

som er Danmarks vandrigeste. Og - utroligt nok – med nordligt 

kik ud over Øresund og helt til Kullen i Sverige. 

Så fantastiske er rammerne om det hus, som Trine Nielsen 

og Kristian Johansen vil bygge til familien, som også omfatter 

Cornelius, syv år og i nulte klasse. 

Familiens arkitekt er så småt er begyndt at skitsere huset. 

”Vores stikord er 200 kvadratmeter, etplanshus, fladt tag, 

meget glas for at skabe indenfor/udenfor-oplevelser, harmoni 

med omgivelserne og så betonelementer”, lyder det fra Trine 

Nielsen og Kristian Johansen. 

Kristian uddyber: 

”Enfamilieshuse har ofte bagmure af beton, hvor man gemmer 

betonen væk bag andre materialer. Men det er faktisk synd. 

Dyrelivet på den store grund er både mere talrigt og mere 

varieret end på Islands Brygge i København. 

32 

To nye medlemmer 

Betonelement-Foreningens medlemskreds er atter udvidet, idet Contiga Tinglev A/S og A/S Boligbeton begge er optaget 

som medlemmer af foreningen. 

– et initiativ støbt af Dansk Beton 

Trine Nielsen og Kristian Johansen glæder sig til at komme i 

gang med byggeriet. Cornelius på syv passer sin skole. 

Vi vil have synlig beton på facaden, så huset får et råt udtryk, 

der passer godt til grunden. Ved at vælge sandwichelementer 

og -dæk kan vi samtidig få lukket råhuset hurtigt, og så er beton 

jo en meget robust løsning”. 

Trine har efter 11 år som projektleder i et mediebureau valgt 

at være familiens hjemmegående ressourceperson. 

”Jeg glæder mig fantastisk til at komme i gang med byggeriet”, 

siger hun. 

Kristian er nordisk strategichef i TDC og både uddannet som 

økonom og arkitekt. 

Af hensyn til Cornelius’ skole flyttede familien sidste år til 

en lejebolig i Hillerød fra en ejerlejlighed på Islands Brygge i 

København. 

Så kan husbyggeriet også gå sin gang uden tidspres med at 

sælge en eksisterende bolig. Blandt andet overvejer familien 

at udbyde byggeriet som fagentrepriser for at få de bedste løsninger 

og den rette pris. Indflytningsdatoen er ikke det allervigtigste 

– men måske i begyndelsen af 2012. 

Læs mere og betonhuset fremover 

Her på Betonelement-Foreningens sider i Beton vil vi løbende 

følge opførelsen af betonhuset i Esbønderup Skovhuse 

og beskrive familiens oplevelser som bygherre.

Håb om hurtig implementering af tillæg til huldækstandard 

Betonelement-Foreningen har rettet henvendelse til standardiseringsudvalget S-1992 i Dansk Standard 

for at bede om udvalgets opbakning til at anvende det endelige forslag til Tillæg 3 til huldækstandarden, 

selv om dette tillæg ikke endeligt er udgivet af CEN. 

Baggrunden er, at tillægget giver svar på en række hidtil uafklarede spørgsmål i forbindelse 

med huldæk. 

”Tillæg 3 indeholder svarene, og det vil med meget stor sikkerhed blive udgivet officielt uden 

ændringer i forhold til det nuværende dokument. Derfor er der i byggebranchen behov for at implementere 

tillægget så hurtigt som muligt.”, siger Poul Erik Hjorth, direktør i Betonelement-Foreningen. 

Medlemsfortegnelse 

 

Ambercon A/S Støvring ................... 70 21 60 60 

Ambercon A/S Genner ..................... 74 69 89 84 

A/S Midtjydsk 

A/S Boligbeton ................................ 75 65 12 55 

Betonvare- & Elementfabrik .......... 97 12 64 66 

Betonelement, Esbjerg ..................... 70 10 35 10 

Betonelement, Hobro ....................... 70 10 35 10 

Betonelement, Ringsted ................... 70 10 35 10 

Betonelement, Viby Sj. ..................... 70 10 35 10 

Byggebjerg Beton A/S .................... 74 83 34 20 

Contiga Tinglev A/S........................ 72 17 10 00 

Dalton Betonelementer .................. 76 37 77 00 

Dan-Element A/S ............................. 97 58 52 22 

EXPAN, Brørup ................................... 76 37 70 00 

EXPAN, Søndersø ............................... 76 37 70 00 

Fårup Betonindustri A/S ................ 86 45 20 88 

Gandrup Element ............................. 96 54 38 00 

Give Elementfabrik A/S .................. 76 70 15 40 

Guldborgsund 

Elementfabrik A/S ........................... 54 41 85 00 

Kähler A/S ........................................ 58 38 00 15 

Leth Beton A/S ................................. 97 94 55 11 

Niss Sørensen & søn a-s ................. 97 56 42 22 

Perstrup Beton Industri A/S .......... 87 74 85 00 

PL Beton A/S ..................................... 56 96 42 17 

Præfa Byg ved OJ Beton A/S .......... 98 95 13 00 

RC Betonvarer A/S .......................... 86 65 80 55 

Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ...... 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Kolding .................... 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Aalborg .................... 88 88 82 00 

Betonelement-Foreningen 

Thisted-Fjerritslev 

Cementvarefabrik A/S .................... 97 92 25 22 

Samarbejdspartnere og 

interessemedlemmer 

Sidste nyt 

Betonelement-Foreningen er bekendt med, at nogle kommuner allerede nu tillader at gøre brug af Tillæg 3, mens andre kommuner 

er mere tøvende. En opbakning fra S-1992 vil derfor kunne bidrage til, at alle kommuner tillader brugen af tillægget. 

Tillægget forventes formelt udgivet i slutningen af 2011. Det har været under udarbejdelse i CEN/TC229/WG1 siden primo 2010 

og anses for gennemarbejdet med bred deltagelse i arbejdsgruppen af fagligt kompetente personer fra flere medlemslande. 

Aalborg Portland A/S ..................... 98 16 77 77 

Convi Aps ......................................... 66 18 20 26 

fibo intercon a/s .............................. 97 17 16 66 

HALFEN GmbH .................................. 35 36 20 99 

Jordahl & Pfeifer 

Byggeteknik A/S .............................. 98 63 19 37 

Peikko Danmark ApS ...................... 66 11 10 65 

Pretech Danmark A/S ..................... 56 66 24 22 

Saint-Gobain Weber A/S ................. 70 10 10 25 


Tillægget til huldækstan- 

darden EN 1168 er nu ac- 

cepteret af standardise- 

ringsudvalget S-1992. Den 

europæiske afstemning om 

tillægget slutter den 11. 

juli 2011. Det forventes at 

tillægget godkendes. 

Elementfabrikker er sikre arbejdspladser 

Det blev i 2010 endnu mere sikkert at arbejde med produktion 

af betonelementer. Den gennemsnitlige ulykkesfrekvens faldt 

til 31, hvor den var 41 i 2009 og i 2006 65. Dermed fortsætter 

en positiv udvikling, hvor ulykkesfrekvensen er faldet år efter 

år, siden Betonelement-Foreningen i 2006 begyndte at registrere 

ulykker. 

Ulykkesfrekvensen er beregnet som antal uheld, der medfører 

mindst en dags sygefravær, pr. million arbejdstimer. 

”Det er en meget glædelig udvikling. En ulykkesfrekvens på 

under 50 anses for rigtig flot, og nu er elementfabrikkerne nået 

helt ned på 31. Det er også værd at bemærke, at tre af vores 

medlemsvirksomheder i 2010 slet ikke havde arbejdsulykker til 

statistikken”, siger Poul Erik Hjorth, direktør i Betonelement- 

Foreningen. 

Guldborgsund Elementfabrik havde nul 

arbejdsulykker i både 2009 og 2010. 

33

- 

 

 

Begrebet specialforskalling eller ikke-standardiseret 

- 

 

 

 

 

- 

 

- 

 

 

34 

- 

- 

 

 

 

 

 

 

- 

 

- 

 

- 

- 

 

 

- 

 

- 

 

 

- 

- 

 

 

 

 

 

 

- 

 

- 

 

 

 

- 

-

- 

- 

 

- 

- 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

eller 

 

 

- 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

Telefon 72 20 22 26

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark 

Kalkaflejringer og ætsningskader 

på glas og andre materialer 

Af Thorkild Rasmussen 

Fysiske egenskaber kan være forskelle 

i fugt- og temperaturbevægelse 

eller styrke og stivhed, og på 

den kemiske side er kombinationer 

af forskellige metaller en kendt problematik 

som følge af deres elektrokemiske 

egenskaber. 

For cement- og kalkbaserede 

materialer er der en kortere periode 

under og efter byggeriets opførelse, 

som kræver særlig opmærksomhed. 

Disse materialer er stærkt 

basiske og indtil luftens kuldioxid 

har neutraliseret overfladen vil der i 

regnfulde perioder kunne udvaskes 

basiske kalk- og alkaliholdige forbindelser. 

Det er kendt at aluminium, zink, 

træ og andre materialer vil påvirkes 

og ændre udseende, hvis det udsættes 

for et stærkt basisk miljø, 

men selv et så kemisk bestandig 

materiale som glas kan under uheldige 

forhold ætses og tage varig 

skade. 

Betonbranchen kender en lignende 

problematik fra glasfibre til 

beton, som skal være af en særlig 

alkaliresistent glastype for ikke at 

nedbrydes i betonen. For langt de 

fleste inden for byggeriet er det 

imidlertid en ukendt problematik, 

36 

Thorkild Rasmussen | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com 

Harmoniske bygninger er ofte karakteriseret ved et arkitektonisk velvalgt samspil 

mellem forskellige byggematerialer. Det er imidlertid vigtigt ved design og materialevalg 

at tage højde for materialernes forskellige fysiske og kemiske karakteristika. 

som naturligvis hænger sammen 

med, at egentlige ætsningsskader 

af glas heldigvis kun forekommer 

meget sjældent. 

Problemstillingen har dog været 

kendt og beskrevet, bl.a. i BYG-ERFA 

bladet ”Skader på glasoverflader” 

(31)791015 fra 1979 og senest revideret 

i 1999 – (31)990216. Heri 

beskrives endvidere en række andre 

skader, som kan forekomme på 

glas, f.eks. mærker fra sugekopper, 

svejsning, mærkater o.l. 

At problemet forekommer så 

sjældent, skyldes sandsynligvis, at 

der er flere forudsætninger, som 

alle skal falde uheldigt ud, for at 

det går galt. Almindelige kalkaflejringer, 

som måske ikke kan fjernes 

ved almindelig vinduespudsning er 

derimod mere almindelige. De kan 

dog fjernes med en god kalkfjerner 

og medfører ikke varige skader på 

glasset. 

Hvis der under byggeriet sker direkte 

spild af frisk beton eller mørtel 

på glas eller andre materialer, som 

kan nedbrydes af stærk base, er det 

naturligvis vigtigt at fjerne spildet 

hurtigst muligt. 

Tre mere eller mindre kontrollable 

forhold har især betydning for 

risikoen for ætsning af glas i vinduer 

o.l. 

Det er dels forholdene omkring 

udvaskning fra overfladen, herunder 

især overfladens tæthed og hærdningsforhold. 

Herudover er det bygningens 

udformning, og muligheden 

for at vandet kan løbe ned over 

glasoverfladerne. Sidst men ikke 

mindst er det glastype og glassets 

hærdningstilstand (alder), som har 

betydning. 

Den fjerde men mere ukontrollable 

parameter er vejr og vind, især 

i de første uger efter at beton- eller 

murerarbejdet er udført. 

Udvaskning 

Calciumhydroxid er bindemiddel i 

kalkmørtler og når cement reagerer 

med vand og hærdner, frigives 20 

– 25 vægt-% calciumhydroxid. Frisk 

beton og mørtel har derfor en pH 

værdi i området 12 – 13, som mættet 

calciumhydroxid – lidt afhængig 

af temperaturniveau og forekomsten 

af andre salte. 

Beton, murermørtel og puds 

samt cement- og kalkbaserede malinger 

vil derfor i en periode efter 

byggeriets opførelse kunne frigive 

calciumhydroxid, når overfladerne

udsættes for vand. Med tiden vil 

luftens kuldioxid reagere med calciumhydroxiden 

(carbonatisering) og 

gradvis neutralisere overfladen. 

Som andre kemiske processer, 

er carbonatiseringen temperaturafhængig, 

og ved temperaturer under 

5 °C går processen i praksis i stå. 

Byggeri, som er opført eller overfladebehandlet 

sidst på efteråret eller i 

vintermånederne, vil derfor i længere 

tid kunne frigive calciumhydroxid, 

og derfor forlænge perioden med 

risiko for ætsning. I modsætning til 

mange materialer stiger opløseligheden 

af calciumhydroxid ved lave 

temperaturer. 

Det er de samme mekanismer, 

som kan forårsage kalkudblomstringer 

på beton og murværk, og her er 

det også efterårs- og vintermånederne, 

som er de mest kritiske. 

Problemet ses nok hyppigere 

ved betonbyggeri end ved murværk, 

hvilket der nok er flere årsager til. 

Udvaskningen sker jo alene fra fugerne, 

som kun udgør ca. 20 % af 

overfladen, og en stor del af det 

vand som rammer facaden suges 

ind i murstenene. Der er derfor mindre 

tendens til at vandet løber ned 

ad en murværksfacade og opløser 

Udhæng og drypnæser hindrer ikke blot ætsning men også almindelig 

tilsmudsning af glasset. 

mere og mere calciumhydroxid inden 

det når ned på glasset. Endelig 

har byggetraditionen med murværk 

ofte været kombineret med udhæng 

og tilbagetrukne vinduer. 

For pudset murværk evt. i 

kombination med kalk- eller cementbaseret 

maling vil forholdene 

sandsynligvis mere ligne en 

betonfacade, hvor vandet i højere 

grad vil kunne løbe ned ad 

facaden uden at blive opsuget. 

For tyndpuds (vandskuring o.l.) 

samt cementmaling vil lagets tykkelse 

være lille, og den tid der vil gå 

inden laget er gennemcarbonatiseret 

vil være relativ kort. 


37

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark 


Det er sædvanligvis ikke ved 

kraftige regnskyl, at risikoen er 

størst, idet vandet løber af inden 

det når at optage tilstrækkelig calciumhydroxid 

til for alvor at blive 

basisk. Det er forhold hvor vandet 

siver langsomt ned over facaden, 

som giver de bedste betingelser for 

at opbygge en høj koncentration af 

calciumhydroxid og dermed høj pH 

værdi. 

Opløsningen vil sandsynligvis 

sjælden være mættet, men hvis der 

efterfølgende sker en hurtig udtørring 

(inden den neutraliseres af luftens 

kuldioxid) kan der ske en opkoncentration 

til højere pH. 

Arkitektonisk udformning 

Bygningens og især vinduespartiernes 

udformning har naturligvis stor 

betydning for om glasset overhove- 

38 

det bliver udsat for basiske udvaskninger 

fra facaden. 

I traditionelle etplans huse med 

udhæng vil facadearealet over vinduer 

og døre sjælden udsættes for 

regn og risikoen for problemet ses 

derfor næsten aldrig på sådanne 

bygninger. 

Herudover har detailudformning 

omkring vinduesåbningerne og vinduesrammerne 

stor betydning for 

om vandet ledes ned over glasset 

eller ledes bort ved hjælp af drypnæse 

el. lign. 

Selv hvor vinduerne af arkitektoniske 

årsager placeres i plan med 

facaden vil det sædvanligvis være 

muligt at udforme vandafledningsanordninger, 

som ikke ødelægger 

det samlede billede. 

Der er stor forskel på, om vandet 

løber ned ad ruden eller om det blot 

drypper tilfældigt ind på glasset, og 

det er ofte meget små justeringer 

der kræves for at undgå den direkte 

påvirkning. 

Hvis vandet har mulighed for at 

løbe ned over glasset vil det typisk 

ske i de samme løbe-mønstre og 

medføre stribede og dermed meget 

synlige aflejring af kalk og snavs – 

og i værste fald ætsninger. 

Glastype og hærdningstilstand 

Ikke alle glastyper er lige modstandsdygtige 

i et basisk miljø. Det 

er ikke et fagområde, som vi på nogen 

måde kender detaljerne i, men 

det generelle billede er, at risikoen 

er langt størst for glas med varmeeller 

solreflekterende overflader. De 

sager med vedvarende ætsningsskader, 

som vi selv har haft kendskab 

til, har således alle været på 

glas i denne kategori. 

Der er dog refereret tilfælde i litteraturen 

med ætsningsskader på ” 

almindelig klar vinduesglas”. 

Glas indeholder selv alkalier, 

som kan frigives, og under uheldig 

lagring forårsage ætsningsskader. 

Det er en proces som gradvis aftager 

efterhånden som glasset udsættes 

for regn og vask af vinduer, og 

i takt med at det sker, vil der ske 

en hærdning af glasset, som derved 

bliver mere og mere modstandsdygtig. 

Risikoen for ætsningsskader er 

derfor størst for nye vinduer, og da 

risikoen for udvaskning fra beton 

eller mørtel også er størst for nybyggeri, 

er det særlig vigtigt med 

hyppig rengøring af nymonterede 

vinduer. 

Vent med montering af vinduer til al 

beton og mørtelarbejde er færdigt.

Vejr og vind 

Som nævnt er det ikke det kraftige 

regnskyl, som er mest befordrende 

for problemet. Bygevejr hvor facaden 

opfugtes og står våd i en periode, 

hvor calciumhydroxiden kan 

opløses i vandfilmen, og hvor en ny 

let byge efterfølgende skyller dette 

vand ned over glasset, må være det 

værste scenarium. Det kan evt. forstærkes 

hvis det umiddelbart efterfølges 

af sol og vind, som udtørrer 

vandet på glasset og opkoncentrerer 

calciumhydroxiden – inden denne 

når at carbonatisere og aflejres 

som almindelige kalkaflejringer, som 

vi kender det fra vore badeværelser. 

Temperatur og fugt vil endvidere 

have betydning for hvor hurtig overfladen 

hærder og carbonatiserer, og 

dermed hvor længe der vil være en 

reel risiko for udvaskning fra overfladen. 

Det vil være i de første døgn 

efter facaden er færdiggjort, at risikoen 

for udvaskning vil være størst. 

Risikoen vil aftage hurtig i starten og 

vil sædvanligvis være elimineret i løbet 

af nogle få uger. Uheldige kombinationer 

af temperatur og fugt vil 

dog kunne forlænge perioden til et 

par måneder. 

Der er også eksempler på at andre 

stoffer i regnvandet kan have 

betydning, f.eks. er der gennem 

årene flere eksempler på at svovlsur 

regnvand har medført øget opløsning 

af calciumforbindelserne i 

overfladen (sandsynligvis også den 

hærdede calciumcarbonat) og at 

der derfor aflejredes gips (calsiumsulfat) 

på glasset. 

Gips medfører ikke ætsning, 

men selv om det er vandopløseligt 

kræver det mere end almindelig vinduesvask 

at fjerne det. 

De senere års fokus på afsvovling 

af røggasser og brug af svovlfattig 

brændstof har formodentlig 

reduceret dette problem. 

Sammenfatning 

Det absolut vigtigste er designet af 

facaden og vinduespartierne – ikke 

blot for at undgå ætsningsskader 

– men også for at undgå almindelig 

tilsmudsning af vinduerne. Hvis 

vandet kan løbe ned ad facaden og 

direkte ned over glasset, vil det opsamle 

snavs, som er aflejret af vejr 

og vind, og vinduerne vil konstant 

være mere eller mindre snavsede. 

Sørg derfor for afledning af vand 

med drypnæser eller anden foranstaltning. 

Man skal være opmærksom på, 

at ny beton og samt kalk- og cementbaseret 

maling vil være basisk 

i en periode, og at vand der løber 

ned over facaden kan optage calciumhydroxid 

og blive basisk. Materialer 

som kan påvirkes heraf bør derfor 

i videst mulig omfang beskyttes 

mod kontakt hermed og evt. skylles 

eller afvaskes hvis det sker. Direkte 

spild af cement- og kalkbaserede 

materialer på glas, aluminium o.l. 

skal fjernes med det samme og afvaskes 

med rigeligt vand. 

Risikoen er størst under og 

umiddelbart efter byggeriet. Vent 

derfor længst mulig med montering 

Sørg for drypnæser - uanset glassets 

placering. 

af glas og andre materialer, som kan 

ætses, og sørg for hyppigere rengøring 

af vinduer o.l. i denne periode. 

Ætsning af almindelig klar glas 

kan angiveligt forekomme, men risikoen 

er langt større for sol- og varmereflekterende 

glas, som i de senere 

år har vundet stor udbredelse. 

Vær derfor især opmærksom på risikoen, 

når sådanne glas anvendes. 

Ofte vil der blot være tale om 

kalkholdige aflejringer, som kan 

fjernes ved omhyggelig vinduespolering 

kombineret med en kalkfjerner 

og evt. et finkornet polermiddel. 

Man bør dog rådføre sig med 

glasleverandøren inden man kaster 

sig ud i at eksperimentere – især 

hvis der er tale om de mere specielle 

glastyper. 

Postboks 165 | DK-9100 Aalborg | Tel. +45 99 33 77 54 | www.aalborgportland.dk 


39

KØBENHAVN 

11.05.2011 Beton i byrummet 

På mødet viser arkitekter, entreprenører 

og rådgivere eksempler frem på brugen 

af betonen i byrummet 

Sted: Ingeniørforeningen, 

Kalvebod Brygge 31-33, 

1780 København V 

Torsdag den 22. september og fredag den 23. september 

Dansk Betondag 2011 

Sted: Hotel Comwell i Middelfart 

Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat med fokus på bl.a. spændende 

og teknisk vanskelige bygge- og anlægsprojekter såvel i Danmark som i udlandet samt 

udfordrende praktisk anvendelse af beton i forhold til bl.a. udstøbning og formgivning. 

Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen. 

Det fuldstændige program forventes at foreligge medio juni og kan da ses på 

www.ida.dk og www.danskbetonforening.dk. 

PROVINSEN 

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet 

24.05.2011 Betoninnovationer 

Der sker megen nyudvikling i 

betonbranchen disse år. 

Kom og hør om nogle af disse nye 

muligheder. 

Sted: Aalborg Universitet, Auditorium F 

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF's 

medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere 

din e-mail adresse i IDAs kartotek via ”Mit IDA” og din 

profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle mødeliste 

på nedennævnte link for tilmeldinger. 

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). 

Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du 

ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her. 

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller 

rekvireres på 33 18 46 43 (Anni Nielsen) / ani@ida.dk 

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk 

DANSK 

BETONFORENING 

Mødekalender 2011 

VIDEN DER STYRKER

Download blad 2-2011 som pdf - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?