Download blad 2-2011 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad 2-2011 som pdf - Dansk Beton

Beton

2 · Maj M j 2011

TEMA

Tre store anlægsprojekter

Bred vifte af krav til Femernbeton

120 års levetid kræver styr på mange parametre

Succesfuld Bæredygtig Beton Konference

Fire prisuddelinger og spændende indlæg

Spændende læsning om livet som betonarbejder

Ny bog fortæller på godt og ondt om dagligdagen på byggepladsen


Avanceret analyse af

delmaterialer og hærdnet beton

Det stærke hold med cement- og betontekniske

kompetencer – de tekniske konsulenter:

Thorkild Rasmussen, Lasse F. Kristensen,

Søren H. Rasmussen, Jacob Thrysøe,

Brian Dürr Pedersen, Niels Erik Jensen.

Få en kompetent dialog om beton..!

Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke

altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og

kompetence for at sikre stærke betonløsninger.

Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.

Og dialog med præcis rådgivning iværksætter

handlinger, der sigter mod bedre resultater med

beton både teknisk og kommercielt – mere værdi,

fordi 2+2 bliver til 5…

Vi er klar...!

2+2=5

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777

Telefax 9810 1186

sales@aalborgportland.com

www.aalborgportland.dk


ISSN 1903-1025

Beton

Nr. 2 · Maj 2011 · 28. årgang

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton

og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og

miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor

betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede

kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og

november i et distribueret oplag på 5.500.

Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton

DANSK

BETONFORENING

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Tlf. 57 80 78 69

Abonnement og Dansk Byggeri

administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015

København K

Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk

Tlf. 72 16 01 91

Annoncer Media-People ApS

Post box 64, DK-2830 Virum

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk,

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Grafisk produktion Prinfoparitas

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland, kr. 260,- (4 numre)

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 422

4 10 26

Bred vifte af specifikke betonkrav skal give

Femernforbindelsen 120 års levetid. . . . . . . . . . . . 4

Pas godt på den unge beton. . . . . . . . . . . . . . . . 5

89 tunnelelementer skal forbinde Danmark og Tyskland 6

Loft over CO2 frametrobeton og armering . . . . . . . . 8

Sådan sikres 100 års betonlevetid til Cityringen . . . . . 10

Jernbaneprojekt bliver stor betonkunde . . . . . . . . . 13

Byggeprojekter med mod på innovation søges . . . . . . 14

Slagge fra affaldsforbrænding har potentiale som tilslag 15

Kompliceret beton i Den Blå Planet . . . . . . . . . . . . 16

Konference satte fokus på bæredygtighed . . . . . . . 18

Bæredygtigt vandhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Flere kandidater til ammoniak i nye huse. . . . . . . . . 22

Spændende læsning om livet som betonarbejder. . . . . 24

80 studerende støbte betonbænke . . . . . . . . . . . . 25

Industrien forstærker sig til ekstra etager . . . . . . . . 26

Atter tid til Nordisk betonforskningsmøde . . . . . . . . 28

Nu skal permeable belægninger dokumenteres. . . . . . 29

Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra betoncentret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36

Forside

Dansk Industri genbruger de bærende

konstruktioner ved modernisering af

Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

TEMA

Tre store anlægsprojekter

Tænk på et tal

Tænk på et tal. Det kunne fx være 3.146, som er

summen af 128, 518 og 2.500.

Gang så tallet med 1.000. Resultatet er 3.146.000.

Tilføj enheden kubikmeter, og du har et bud på den

mængde beton, der skal bruges til tre store anlægsprojekter:

Ny jernbane til Ringsted, Metro Cityring

og Femernforbindelsen.

Hvis vi antager, at en rotérbil kan levere 10 kubikmeter

beton, svarer det til cirka 315.000 læs. Så

heldigvis bruges hovedparten af betonen i Femernforbindelsens

tunnelelementer, der støbes på

land og sejles ud til den endelige placering. Ellers

ville der blive travlt på vejene omkring de danske

betonværker.

Den store mængde beton viser, at beton er og

bliver samfundets vigtigste materiale til anlæg og

byggeri. Heldigvis for bæredygtigheden består

beton består primært af sand, grus og sten. Hvis

de tre projekter skulle realiseres med andre materialer,

ville både miljøbelastningen og prisen være

kolossal.

Artiklerne i dette nummer sætter også fokus på

betonkonstruktionernes holdbarhed og de forskellige

strategier for levetidsdesign, der anvendes for

at eftervise 100 eller 120 års levetid.

Det handler igen om bæredygtighed – jo længere

levetid og jo mindre vedligehold, desto større bæredygtighed,

som skal måles over hele levetiden.

www.danskbeton.dk

jbn


Bred vifte af specifikke betonkrav

skal give Femernforbindelsen

120 års levetid

Delmaterialer, betonsammensætning, produktionsudstyr, udstøbning, efterbehandling,

certificering og uddannelse. Det er bare nogle af de områder, hvor Femern A/S vil stille

betonkrav.

Umiddelbart kunne en bygherre blot kræve betonkonstruktioner

med en levetid på 120 år – uden at stille

yderligere og specifikke krav. Men i praksis stilles traditionelt

en række detaljerede krav til en lang række parametre.

Men hvilke krav, og hvad skal værdierne være?

Denne problematik var et vigtigt emne for den ekspertgruppe

som Femern A/S i marts 2009 nedsatte med

civilingeniør Ulf Jönsson fra Femern A/S og civilingeniør

Christian Munch-Petersen fra Emcon A/S i spidsen.

Ekspertgruppen skulle afklare, hvordan betonkonstruktionerne

til den faste forbindelse mellem Danmark

og Tyskland får en levetid på 120 år i et aggressivt, ma-

Betonkonstruktionerne i den faste

forbindelse til Tyskland skal holde 120 år.

Det betyder krav til, at delmaterialerne

skal være i god kvalitet, og at der sættes

grænser for betonsammensætningen – fx

krav til maksimalt vand-cement forhold.

4

rint miljø – og hvorledes kravene svarende hertil skulle

formuleres over for entreprenøren.

Svært at eftervise levetid

En bygherre som Femern ønsker en høj grad af vished

for den lange levetid via håndterbare og kontrollerbare

krav til betonen og betonarbejdet.

På baggrund af Ekspertgruppens arbejde har Femern

konkluderet, at det ikke er en farbar vej blot at stille krav

om 120 års levetid. Hovedproblemet heri er, at det vil

være umuligt at eftervise, om entreprenørens løsning


lever op til kravet. Kravet kan derfor ikke anvendes i en

kontrakt.

Det er også en udfordring at regne sig frem til levetiden.

”De beregningsmetoder, som i praksis kan bruges til

at beregne en betonkonstruktions levetid ud fra forskellige

betonparametre, mangler i høj grad veldokumenterede

inddata ”, siger Ulf Jönsson og Christian Munch-

Petersen.

Dette problem er ofte overset, fordi megen forskning

og udvikling blot har drejet sig om at bestemme chlorids

indtrængningsdybde i betonen - og ikke om hvor stor en

chloridmængde, der sætter korrosionen i gang.

”Man kan bestemme betons chloridmigrationskoefficient

forholdsvis godt. Men der er stor usikkerhed om

tærskelværdien for, hvornår der opstår armeringskorrosion

på grund af chlorider – man mangler så at sige

den ene side af ligningen”, uddyber Christian Munch-

Petersen.

Pas godt på den unge beton

De første måneder efter støbning er langt mere afgørende

for egenskabsudviklingen i beton end hidtil antaget.

Det viser de første resultater fra de omfattende laboratorieundersøgelser

og fra den eksponeringsplads,

som Femern A/S har udført i Rødbyhavn som en del af

Ekspertgruppens indsats.

”Blandt andet er chloridmigrationskoefficienten for

unge betoner højere, end vi forventede. På den anden

side ser værdierne ud til at udvikle sig meget positivt i

hvert fald i det første halve år. Det betyder, at forhold

som hærdebetingelser og tidspunktet for første eksponering

for saltvand kan blive afgørende for at opnå et

godt resultat”, siger et af Ekspertgruppens medlemmer,

civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon.

De første resultater vil blive fremlagt på Dansk Betondag

i september 2011.

jbn

De første måneder er langt mere

afgørende for betonen end hidtil antaget.

Det viser de første resultater fra de

omfattende laboratorieundersøgelser og

fra den eksponeringsplads, som Femern

A/S har opført i Rødbyhavn.

TEMA

Tre store anlægsprojekter

Krav til materialer, udstyr og udførelse

Femern A/S kommer derfor som bygherre til at stille en

vifte af detaljerede betonkrav til den eller de kommende

entreprenører. Dette svarer i princippet til fremgangsmåden

fra Øresund.

Det betyder krav til, at delmaterialerne skal være i

god kvalitet, og at der sættes grænser for betonsammensætningen

– fx krav til maksimalt vand-cement forhold.

I forhold til Øresund vil der blive fokuseret endnu

mere på emner som produktionsfaciliteter, kvalitetssikring,

certificering, uddannelse af medarbejdere og

sporbarhed.

Udgangspunktet for kravene – herunder indholdsfortegnelsen

- bliver de velkendte standarder EN 206-1

(beton) og EN 13670-1 (udførelse) og deres understandarder

– med talrige Femern-bestemte justeringer,

uddybninger og tilføjelser for at opnå 120 års levetid i

stedet for standardernes 50.

jbn

BETON 2 MAJ 2011

5


89 tunnelelementer skal

forbinde Danmark og Tyskland

Fra Grenå til Szczecin. Byer og havne i fire lande står i kø for at huse

produktion og arbejdspladser.

I februar 2011 kom den politiske opbakning til Femern

A/S´ anbefaling af en sænketunnel mellem Danmark og

Tyskland. Derfor vil projekteringen følge dette spor indtil

den endelige afgørelse, som først bliver truffet ved

behandling af anlægsloven, når alle undersøgelser er

afsluttet. Efter planen skal forbindelsen tages i brug i

2020.

Femern A/S anbefaler en sænketunnelløsning, fordi

den indebærer færrest risici både i anlægsperioden, og

når tunnelen er i drift. Anbefalingen sker på baggrund af

en foreløbig, samlet vurdering af ikke mindst miljømæssige

og sikkerhedsmæssige forhold, herunder sejladssikkerhed,

tekniske, trafikale, tidsmæssige og økonomiske

forhold.

Sænketunnelen mellem den danske og den tyske

kyst bliver 17,6 km lang. Baseret på erfaringer fra Øresundsforbindelsen

skal tunnelen samles af 79 standardelementer

med en længde på 217 m og 10 kortere

specialelementer.

Elementerne produceres på land på en eller flere

særligt indrettede produktionspladser. Herfra sejles elementerne

til placering i den udgravede rende og kobles

sammen med det foregående element. Tunnelen beskyttes

af et 1,2 m tykt lag sten. Prisen for en tunnelløsning

er 37,9 mia. kroner (2008 priser).

6

22 byer eller store havne har meddelt Femern A/S,

at de er interesserede i at huse de produktionsanlæg,

der skal fremstille tunnelelementerne. De bedst egnede

steder vil blive udvalgt i 2011.

Valget står mellem Grenå, Kalundborg, København

(Frihavnen), Nyborg, Odense/Lindø, Orehoved (Guldborgsund),

Spodsbjerg, Stigsnæs, Sydlollands kyst (Rødbyhavn),

Vordingborg og Aabenraa samt Malmø Havn

i Sverige. I Tyskland er det Kiel, Lübeck, Rendsburg,

Wismar, Grossenbrode, Sassnitz og Rostock, der har

meldt om interesse, og i Polen Gdansk, Swinoujscie og

Szczecin.

Flere faktorer spiller ind. Nærhed på linjeføringen er

vigtigt for at mindske risikoen og udgiften til transport.

Produktion af tunnelelementer placeres mest optimalt

op til 120 km fra linjeføringen. En placering længere væk

kan også komme på tale, hvis det er økonomisk konkurrencedygtigt.

jbn

Femern-tunnel

Anlægsperiode: 2014 - 2020

Betonmængde, anslået: 2.500.000 m 3

TEMA

Tre store anlægsprojekter


Dyckerhoff SULFADUR ® Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA

Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed,

C3A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold –

anvendt med succes i mere end 50 år!

Dyckerhoff

NANODUR – for UHPC

Ultra High Performance

Concrete – without

Silica fume

DS/INF 135-1

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland

telefon +49 611 676-1288 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com


Loft over CO 2 fra

metrobeton og armering

Metroselskabet stiller ved anlæg af Cityringen som noget nyt krav til betonproduktionens

CO2-udledning, som skal være næsten halveret i forhold til den

eksisterende Metro.

Cityringen, Københavns nye Metrostrækning, tager ved

design af stationer og skakte højde for scenarier, som

peger på, at CO 2-begrundede klimaforandringer kan vise

sig at hæve vandstanden i Øresund med 2,5 meter i

løbet af strækningens levetid.

Derfor er det både rimeligt og naturligt, at Metroselskabet

I/S samtidig stiller krav til Cityringens bæredygtighed,

herunder de kommende betonkonstruktioners

egen CO 2-udledning.

”Vi foreskriver, at det totale CO 2-bidrag fra beton og

armering skal være mindre end 400 kg pr. kubikmeter”,

siger construction manager Mikkel Kjær Jensen fra Metroselskabet.

Det er ifølge Metroselskabets rådgivere et loft, som

det med ny viden og moderne betontyper vil være muligt

for entreprenøren at overholde uden dramatiske

krumspring.

Men dog også et signal om, at omtanke er påkrævet.

Det tilsvarende tal for den eksisterende Metro er

således beregnet til næsten det dobbelte: 700 kg CO 2

pr. kubikmeter.

Den valgte værdi på 400 kg CO 2 pr. kubikmeter er

baseret på beregninger, udført af COWI, kombineret med

en nedadgående tendens udledt fra udenlandske og

danske tunnelprojekter.

Omfattende betonopgaver

Opgaven er omfattende. To gange 15 kilometer boret

tunnel, 17 nye stationer, 5 skakte, 2 kaverner og en

række andre opgaver, som i denne sammenhæng kan

betegnes som mindre. Selv om fx 800 meter cut &

cover tunnel i andre sammenhænge er en betydelig

opgave.

Tunnelrørene fremstilles af præfabrikerede betonelementer

og får en indre diameter på 4,9 meter.

Alle stationer og skakte anlægges som cut & cover.

Både stationer og skakte udføres med slidsevægge/sekantpæle

samt en vandtæt membran og en bærende

indre væg for at opnå en robust og tæt konstruktion.

Anslået skal der anvendes 518.000 m3 beton –

290.000 m3 til stationer, 169.000 m3 til tunneler og

59.000 m3 til skakte.

De store entreprenørarbejder begynder efter sommerferien,

når ledningsomlægninger og arkæologiske

undersøgelser er afsluttet.

8

Principtegning af den kommende metrostation København

H, som anlægges i Stampesgade.

Beskedne brandkrav

TEMA

Tre store anlægsprojekter

Brandmæssigt er kravene til betonen forholdsvis beskedne.

”Det er en forholdsvis lempelig brandkurve, vi opererer

med. Moderne metrotog kan stort set ikke brænde,

og vi kører jo ikke med godsvogne som andre jernbaner”,

siger Mikkel Kjær Jensen.

Cityringen

Anlægsperiode: 2011 – 2018

Betonmængde, anslået: 518.000 m 3


Derfor skal tunnelen reelt branddimensioneres efter

en situation, hvor der udbryder brand i en tunnelboremaskine.

Entreprenøren på projektet blev fundet i slutningen

af 2010. Det er Copenhagen Metro Team, som består af

tre italienske selskaber: Salini Costruttori S.p.A., Technimont

og S.E.L.I. Società Esecuzio Lavori Indraulici S.p.A.

jbn

Cityringen: To gange

15 kilometer boret

tunnel og 17 nye

stationer i København.

Løft kvaliteten til nye højder

Systematik. Dokumentation. Udvikling

Selv det højeste byggeri har brug for certificeringen med jordforbindelse. Hos Bureau Veritas bliver

du mødt i øjenhøjde af erfarne medarbejdere, der kender til byggeriets udfordringer. Den praktiske

tilgang har givet os mange venner, og så skader det ikke, at du både kan få CE-mærkning af byggematerialer,

produkt-, fpc-, ISO 9001 og OHSAS 18001-certificering samme sted.

Bureau Veritas

Oldenborggade 1B

DK-7000 Fredericia

Telefon 77 31 10 00

www.bureauveritas.dk

www.bureauveritas.dk

Bureau Veritas

Østbanegade 55, 2. sal

DK-2100 København Ø

Telefon 77 31 10 00

www.bureauveritas.dk

15. april 2010

Eksisterende Metrolinje

Cityringen

Bureau Veritas

Vestkraftsgade 1

DK-6700 Esbjerg

Telefon 77 31 10 00

www.bureauveritas.dk

Nørrebro

Tunnelarbejdsplads,

Nørrebroparken

Nuuks Plads

Aksel Møllers Have

Skjolds Plads

Nørrebros Runddel

Frederiksberg Allé

Enghave Plads

Skaktarbejdsplads,

Halmtorvet

Skaktarbejdsplads,

Sønder Boulevard

Kontrol- og

vedligeholdelsescenter

(CMC)

Bureau Veritas HSE

Birkemosevej 7

DK-6000 Kolding

Telefon 77 31 10 00

www.bureauveritas.dk

Vibenshus Runddel

Rådhuspladsen

København H

BETON 2 MAJ 2011

Trianglen

Poul Henningsens Plads

Gammel Strand

Tunnelarbejdsplads,

Sortedams Sø

Østerport

Marmorkirken

9

Amagerbro


Sådan sikres 100 års

betonlevetid til Cityringen

En lav – men ikke urealistisk lav – chloridmigrationskoefficient er central i

levetidsdesignet, som skal sikre beskyttelse af armeringen i de kommende

betonkonstruktioner under København.

Chloridmigrationskoefficient er ikke ligefrem et mundret

ord.

Men øv dig bare på at sige det alligevel, for det bliver

snart et centralt begreb for beton til større anlægskonstruktioner

med krav til lang levetid. Det mener COWI’s

fagansvarlige for nye betonkonstruktioner, civilingeniør,

10

TEMA

Tre store anlægsprojekter

Betonen til den kommende Cityring skal

have en chloridmigrationskoefficient, som

tilgodeser både levetid og bearbejdelighed,

og som ikke er vanskelig at opnå i praksis.

Foto af betonarbejde fra anlæg af den

eksisterende metro.

Ph.d. Carola Edvardsen, som er overbevist om, at begrebet

om 10 år er indarbejdet i Eurocode 2.

”Alle rådgivere kommer til at bruge chloridmigration

som en meget væsentlig parameter ved levetidsdesign

for betonkonstruktioner”, siger Carola Edvardsen.

Fortsættes side 12


Chronos

Superplastificeringer

til elementindustri

Til beton med store krav til tidligstyrker.

Superplastificeringer

til færdigbeton

Til beton som holder

bearbejdeligheden i lang tid.

R.E.A.L.

Dynamon System

Dynamon-systemet inkluderer

specialprodukter til elementindustri,

færdigbeton og infrastrukturprojekter.

NYHED!

Ny teknologi til beton med flere timers

åbningstid uden tab af tidligstyrke.

Robustness Enhancing Admixture Line

Til pumpet beton og selvkompakterende

beton uden

separation og bleeding.

Superplastificeringer

til gulvbeton

Til beton med god bearbejdelighed

og kontrolleret afbinding.

Multi-purpose

superplastificering

Til beton med projekttilpassede

egenskaber.

Nanoteknologi i betonens tjeneste

Oslo Gardermoen Airport

Mapei Denmark A/S

www.mapei.com

Falkoner Allé 7,4 - 2000 Frederiksberg

Tlf: +45 69 60 74 80

Fax: +45 69 60 74 89

post@mapei.dk

www.mapei.dk

ADHESIVES SEALANTS CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING


Fortsat fra side 10

I første omgang bliver en tilpas lav chloridmigrationskoefficient

den styrende faktor for at opnå 100 års levetid

for betonkonstruktionerne til Cityringen, Københavns

ny Metrostrækning, som efter planen åbner i 2018.

COWI udgør sammen med den engelske rådgiver

Arup og franske Systra det konsortium, som rådgiver

bygherren, Metroselskabet I/S, om Cityringens bygge- og

anlægsarbejder – og som derfor har fastlagt de overordnede

krav til den beton, der skal anvendes. Ud over

migrationskoefficienten er det fx styrke- og miljøklasser

for konstruktionerne.

Design & Construct

Den endelige betonsammensætning er entreprenørens

afgørelse, idet Cityringen blev udbudt som ”Design &

Construct”. Udbuddet blev i øvrigt vundet af Copenhagen

Metro Team, der består af tre italienske selskaber:

Salini Costruttori S.p.A., Technimont og S.E.L.I. Società

Esecuzio Lavori Indraulici S.p.A.

”Levetiden afhænger overordnet af, hvor godt armeringen

i tunnelelementerne er beskyttet mod indtrængende

chlorider fra enten havvand, hvor metroen

føres tæt på Øresund og Københavns kanaler, eller fra

nedsivende vejsalt. I dag har vi gode modeller til at

beregne levetiden, og derfor kommer chloridmigrationen

i fokus i stedet for v/c-forholdet,”, siger Carola

Edvardsen.

Baggrunden er, at chloridmigrationen kan variere meget

i forskellige betoner, selv om v/c-forholdet er det

samme. Brug af slaggecement giver fx en meget lavere

værdi end portlandcement, og såvel flyveaske som mikrosilica

nedsætter migrationen.

NOTER

12

Rambøll skal designe bro

ved Edinburgh

Rambøll skal i samarbejde med Gifford, Grontmij

UK og Leonhard, Andre & Partners (LAP) designe

Forth Replacement Crossing, som består

af en ca. tre km lang bro over Forth flodens

udmunding ved Edinburgh i Skotland. Broen

bliver en skråstagsbro med to spænd, hver på

650 m. Broen over floden Forth bliver Skotlands

og Nordeuropas største broprojekt de

kommende år.

Årets unge rådgiver

Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) har

kåret Frank Schwartz fra COWI som årets unge

rådgiver. Prisen er et syv måneder langt uddannelsesprogram

i ledelse, som International

Federation of Consulting Engineers (FIDIC) står

for. Kåringen sender også automatisk Frank

Schwartz videre til konkurrencen om at blive til

årets europæiske, unge rådgiver i 2011.

”Vi har valgt at foreskrive en chloridmigration på højst

5 · 10 -12 m 2 /s, som svarer til en levetid på 100 år for det

konkrete tunnelprojekt”, siger Carola Edvardsen.

Tilgodeser levetid og bearbejdelighed

Nogle læsere vil måske huske, at der til Storebæltsbetonen

blev forskrevet en næsten 10 gange lavere migrationskoefficient.

”Det var en teoretisk værdi, fordi vi ikke den gang

havde de levetidsmodeller, vi har nu. Og i øvrigt en

værdi, der førte til en beton, som var meget vanskelig

at udstøbe. Den værdi, vi forskriver nu, tilgodeser både

levetid og bearbejdelighed, og den er ikke vanskelig at

opnå i praksis”, fortsætter Carola Edvardsen, som tilføjer

at migrationskravet kun gælder ved brug af sædvanlig

armering.

Der gælder således andre krav, hvis entreprenøren

vælger at armere tunnelelementerne med stålfibre, som

gør konstruktionen mere robust over for korrosion. Fiberarmering

kan være en mulighed, fordi tunnelelementer

på grund af tunnelens cirkulære tværsnit primært har

brug for armering under transport og montage.

Levetidsdesignet er baseret på resultater fra forskningsprojektet

DuraCrete og ikke DS/EN 1992-1-1 (EC2)

og DS/EN 206/DS2426, fordi krav til beton i disse normer

gælder for almindelige betonkonstruktioner og er

baseret på en levetid på 50 år. Desuden indgår fib Model

Code for Service Life Design.

DS/EN-standarderne gælder dog for materialer (cement,

tilslag, vand, flyveaske, mikrosilika etc.), afprøvning

og kontrol samt overensstemmelseskriterier med

nogle justeringer eller tilføjelser.

jbn

PL Beton lukker

Elementfabrikken PL beton i Muleby på Bornholm

vil blive lukket i sommerens løb, når de sidste

ordrer er leveret. Omsætningen er på grund af

krisen i byggeriet faldet til en tredjedel.

Viden om radon fra SBi

Det nye Bygningsreglementet 2010 stiller et

målbart krav til det maksimale radonindhold i

nye bygningers indeluft. Derfor har SBi netop

udgivet to anvisninger om radon. SBi-anvisning

232, Radon kilder og måling, redegør for radons

oprindelse og indvirkning på menneskers sundhed.

Anvisningen beskriver metoder til måling

af radonindholdet i en bygnings indeluft og

metoder til lokalisering af indtrængende radon.

Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 233,

Radonsikring af nye bygninger, der indeholder

en række byggetekniske løsninger, som forebygger

radonindtrængning i nybyggeri.


TEMA

Tre store anlægsprojekter

Den ny banestrækning vil få rammebroer, hvor banen føres i tunnel eller i smalle passager.

Jernbaneprojekt bliver

stor betonkunde

Med over 100 større og mindre betonkonstruktioner skal der i de kommende år bruges

masser af beton ved etablering af den nye jernbane fra København til Ringsted via Køge.

De danske betonblandeanlæg kommer i sving, når Banedanmark

begynder at anlægge den nye dobbeltsporede

jernbane fra Vigerslev i København til Ringsted via Køge.

Anslået skal der anvendes 128.000 kubikmeter beton

og 105.000 ton stål til en lang række større og mindre

konstruktioner, før banen er klar til drift.

Anlægsloven trådte i kraft i slutningen af maj 2010.

Hermed var der grønt lys fra Folketinget til Banedanmark

om at gå i gang med at projektere forbindelsen,

så den nuværende trafikflaskehals København-Roskilde-

Ringsted elimineres.

Den nye bane bygges med mulighed for at køre op

til 200 km/h med persontog, og den er forberedt til hastigheder

på op til 250 km/h. Banen vil som hovedregel

følge motorvejene.

Over 100 betonkonstruktioner

Efter planen skal den nye banestrækning være klar til

brug i 2018. Men først skal der opføres 45 vej- og banebroer,

4 tunneler på i alt cirka 1.750 meter, 3 specialbroer

på i alt cirka 800 meter, et pæledæk på cirka

1.000 meter, 36 stibroer plus diverse faunapassager,

støttemure m.v. Hertil kommer en række nye perroner

og en ny station, Køge Nord. Plus det løse, fristes man

til at skrive, som fx sveller og fundamenter til køreledningsanlæg.

"Vi regner med at bruge 2,5 til 3 milliarder kroner på

betonkonstruktioner", siger anlægschef Jette Aagaard

fra København-Ringsted Banen, som er Banedanmarks

projektorganisation for opgaven med cirka 25 medarbejdere.

Hele projektet har et budget på 10,4 milliarder

kroner.

Internationale rådgivere

I januar 2011 tog projektet et langt skridt fremad, da

Banedanmark skrev kontrakt med et dansk-tysk-svensk

rådgiverkonsortium bestående af Atkins Danmark A/S

og EKJ Consulting Engineers A/S, begge fra Danmark,

Ingenieurbüro Dipl.-Ing. H. Vössing GmbH fra Tyskland

samt svenske Sweco Infrastructure AB.

Konsortiet skal fastlægge den endelige linjeføring,

udarbejde kravspecifikationen for stationen Køge Nord,

opstille rammer for en lang række delopgaver samt udarbejde

udbudsgrundlag for entreprenør opgaverne i forbindelse

med spor, køreledning og stærkstrømsanlæg til

den elektrificerede bane.

Fortsættes side 14

BETON 2 MAJ 2011

13


Fortsat fra side 13

Grontmij|Carl Bro A/S vandt i marts 2011 rådgivningskontrakten

på jord- og naturområdet i forbindelse med

banen.

Innovative udbud

Alle entrepriser kommer i EU-udbud, og projektet gennemføres

på engelsk.

"Vi vil udbyde opgaverne i større og mindre bidder,

så der både er interessante opgaver for internationale

konsortier og for mindre, måske danske, virksomheder",

siger Jette Aagaard, som erkender, at det er et stort og

ambitiøst projekt at gennemføre mere eller mindre samtidig

med en omfattende række af brorenoveringer både

i regi af Banedanmark og Vejdirektoratet samt Metro

Cityring og Femern-projektet.

"Derfor vil vi også gerne være innovative, både med

løsninger og i udbudsfasen. Vi vil både udbyde totalentrepriser

og detailprojekter, og vi vil gerne have entreprenører

og leverandører med til at nytænke og finde

de bedste løsninger", fortsætter Jette Aagaard, der som

eksempel peger på, at elementbroer kan være med til

at mindske trafikgenerne på de eksisterende veje i anlægsperioden.

For at fremme innovationen vil fire broer som pilotprojekt

blive udbudt som "udbud med forhandling", hvor

de bydende selv kan foreslå løsninger.

Ny jernbane

Eksisternde jernbane

Ny station

Eksisternde station

Byggeprojekter med

mod på innovation søges

Roskilde

Køge Nord

0 5 Km

Anslået skal der anvendes 128.000 kubikmeter beton

og 105.000 ton stål til en lang række større og mindre

konstruktioner på den ny jernbanestrækning fra Ellebjerg til

Ringsted.

Tidsplanen for de forskellige udbudsrunder forventes

at være klar i løbet af 2011, så de første arbejder kan påbegyndes

i slutningen af 2012 eller begyndelse af 2013.

TailorCrete søger projekter til demonstration af nyudviklede teknologier

Skal din virksomhed i gang med et innovativt byggeprojekt,

hvori der indgår beton?

Så har konsortiet bag det store, europæiske forsknings-

og udviklingsprogram TailorCrete måske et godt

tilbud, der kan gøre projektet endnu mere nyskabende.

”Vi søger nu demonstrationsprojekter i form af innovative

byggeprojekter, der vil samarbejde med Tailor-

Crete om at implementere de nyudviklede teknologier i

14

Ringsted

Køge

Ny Ellebjerg

jbn

byggeprocessen. Det er vores ambition, at de udviklede

teknologier skal demonstreres gennem konkrete byggeprojekter”,

siger arkitekt Thomas Juul Andersen fra

Betoncentret på Teknologisk Institut, som er projektleder

for TailorCrete.

TailorCrete udvikler helt nye, digitaliserede og industrialiserede

metoder til at fremstille ikke-standardiserede

betonkonstruktioner til fremtidens spændende

betonarkitektur. Således forskes der både i forskallings-,

armerings- og betonteknologi. TailorCrete arbejder med

in-situ beton og betonelementer til såvel bærende som

ikke-bærende konstruktioner.

TailorCrete er medfinansieret af EU’s 7. rammeprogram.

Det samlede budget er på cirka 65 mio. kroner

for en fireårig periode.

Teknologisk Institut er overordnet koordinator og

projektleder. De øvrige deltagere er: Bekaert, Chalmers,

Czech Technical University, DesignToProduction, Dragados,

El Caleyo Technologías, ETH Zürich, Gibotech A/S,

Grace, Paschal Danmark A/S, Superpool, Unicon A/S og

Syddansk Universitet.

jbn


Slagge fra affaldsforbrænding

har potentiale som tilslag

Nyt udviklingsprojekt skal belyse mulighederne for at bruge slagge fra affalds forbrænding

som bæredygtigt tilslag i beton

En ny type fint tilslag til beton kan blive resultatet af

et miljøprojekt, som miljøvirksomheden Afatek A/S har

igangsat. Projektet skal blandt andet se på mulighederne

for at bruge bundaske fra affaldsforbrænding i beton på

linje med flyveaske og mikrosilica.

Afatek A/S modtager, sorterer og afsætter forbrændingsslagge

i form af bundaske fra fem sjællandske

affalds forbræn dingsanlæg. Virksomhedens opgave er at

sikre genanvendelse af slaggen på en både økonomisk

og miljømæssig forsvarlig måde.

Hidtil er slaggen primært blevet brugt som bundsikring

og opfyldning ved vejbygning. En anvendelse, hvor slaggen

faktisk har bedre tekniske egenskaber end stabilgrus.

Metalpriser driver udvikling

Men i dag er det muligt at fjerne rester af metal så effektivt,

at den mineralske del af slaggen måske også kan

anvendes som et værdifuldt tilslag i beton.

”Det er de stigende råvarepriser på metal, der driver

udviklingen af de teknologier, der kan finde og fjerne

metalrester fra slaggen. Vi håber i projektet at kunne

fortsætte denne udvikling, så vi også kan fjerne metalpartikler,

der er mindre end to millimeter”, siger direktør

Jens Kallesøe fra Afatek.

Det vil dels gøre det muligt at genbruge en større del

af slaggens metalindhold, dels frembringe en forholdsvis

ren mineralfraktion, som kan anvendes til mere værdifulde

formål end fyld under motorveje.

Ud over Afatek deltager Betoncentret på Teknologisk

Institut, IBF og DTU i projektet sammen med hollandske

og schweiziske udviklingsinstitutter og virksomheder.

Dansk Beton har en plads i projektets styregruppe.

Vægt på bæredygtighed

Betoncentret og IBF skal bidrage til at udvikle og demonstrere

anvendelse af affaldsforbrændingsslagge i beton

og finde ud af, hvilke betonprodukter slaggen kan finde

anvendelse i. DTU bidrager med livscyklusanalyser af de

potentielle løsninger.

”Som en offentlig ejet miljøvirksomhed lægger vi stor

vægt på, at slaggen anvendes bæredygtigt”, understreger

Jens Kallesøe, som tilføjer, at projektet udspringer af

et ønske om at skabe innovation inden for bæredygtig

udnyttelse af restprodukter.

Afatek finansierer sammen med Amagerforbrænding

derfor selv udviklingsprojektet med 10 millioner kroner.

Projektet er femårigt, men hovedparten af delprojekterne

afsluttes efter de første tre år.

jbn

Projektet skal undersøge mulighederne for at bruge slagge,

der er renset for metalrester, som tilslag i beton. ”Vi vil

gerne finde en mere værdifuld anvendelse af slaggen end

som opfyldning ved vejbygning, siger direktør Jens Kallesøe

fra Afatek.

BETON 2 MAJ 2011

15


Den Blå Planet i Kastrup indvies i foråret 2013. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet 3XN A/S.

Kompliceret beton i

Den Blå Planet

Kraftig armering og mulighed for omfattende katodisk beskyttelse skal sikre

Den Blå Planets store tanke og bassiner lang levetid

De store tanke til det kommende akvarium, Den Blå Planet,

stiller særlige krav til beton og betonarbejde. Kombinationen

af store vandtryk, saltvand, lang levetid og

total tæthed kræver både meget omhyggelig udførelse

og kraftige konstruktioner.

Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest

moderne akvarium. Akvariet skal indeholde sektioner

med bl.a. varmt ferskvand, koldt ferskvand, varmt saltvand,

koldt saltvand, en regnskov, et oceanarium og en

udendørs sø. Den spændende bygning opføres ud til

Øresund nord for Kastrup Havn og tæt på lufthavnen.

Både af hensyn til revnevidder og styrke er bundpladen

til den kæmpestore oceantank så hårdt armeret,

at det er en udfordring at udstøbe den 0,5 meter tykke

konstruktion. Det samme gælder nogle af de hårdest

belastede vægge, som er op til én meter tykke.

"Som entreprenør kunne jeg da godt tænke mig, at

rådgiverne tegnede armeringen i den rigtige skala på

tegningerne. Så burde de med det samme kunne se,

hvor svært det vil blive at udstøbe konstruktionen ordentligt”,

siger sektionsdirektør Esper Christophersen

fra MT Højgaard som et fagligt drilleri til de rådgivende

ingeniører.

For at løse opgaven og opnå den ønskede, høje betonkvalitet

har MT Højgaard udvalgt de bedste betonsjak

til projektet, der også har flere funktionærer tilknyttet

end andre projekter af samme størrelse.

16

16

Katodisk beskyttelse

Ud over masser af armering bliver betonkonstruktionerne

forberedt for katodisk beskyttelse af armeringen.

Faktisk bliver der indstøbt anodebånd med 15 centimeters

mellemrum - op mod 40 kilometer anodebånd i alt.

Normalt udføres katodisk beskyttelse i felter, men

her bliver hvert anodebånd ført selvstændigt ud af konstruktionen.

Derefter testes hvert enkelt bånd elektrisk

før udstøbning.

"Vi har valgt den løsning for at opnå høj pålidelighed.

Udfald på enkelte bånd er acceptabelt, dog ikke mere

end to ved siden af hinanden. Hvis vi havde serieforbundet

anodebåndene, som man ofte gør, ville større

områder være ubeskyttede ved blot en enkelt fejl", forklarer

Esper Christophersen.

Den katodiske beskyttelse skal først sættes i drift, når

elektriske målinger på et tidspunkt viser, at der er risiko

for armeringskorrosion.

Nej tak til SCC

MT Højgaard har fravalgt selvkompakterende beton til

tankene, selv om det måske kunne gøre det nemmere

at udstøbe de hårdt armerede konstruktioner.

”Vi har langt mere viden om at styre temperatur og

revneudvikling i traditionel beton. Så vi har valgt at være

forsigtige og ikke bruge SCC til den store, vandtætte

bundplade. Fordelene er ikke risikoen værd i dette til-


fælde, hvor tidsplanen er meget vigtig", siger Esper Christophersen.

Således er det allerede meldt ud, at Den Blå Planet

holder indvielse med royalt besøg i marts 2013. MT Højgaard

skal aflevere byggeriet i november 2012.

"Trods den strenge vinter i år holder tidsplanen så

godt som", tilføjer Esper Christophersen.

630 mio. kroner

Den Blå Planet er tegnet af arkitektfirmaet 3XN A/S i

samarbejde med Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende

Ingeniører, Kvorning design & kommunikation, Jesper

Kongshaug Architechtural Lighting, Anders Jørgensen

Sound Design og Gade & Mortensen Akustik.

Hovedparten af bygningens konstruktioner støbes insitu.

Bygningens bruttoareal bliver på ca. 9.000 kvadratmeter

med et udendørs anlæg på 2.000 kvadratmeter

plus parkeringsplads.

De først støbninger var meget vellykkede, idet kun ganske

få af de mange anodebånd viste sig ikke at fungere. I alt

skal der bruges 40 km anodebånd til konstruktionen.

NOTER

Titandioxid tilpasses

dansk lys

Et treårigt forskningsprojekt på Betoncentret,

Teknologisk Institut, skal skabe et gennembrud

for brug af titandioxid (TiO 2) i beton med selvrensende

overflade og evne til at nedbryde en

række forskellige luftforureninger. Projektets

formål er at fjerne den væsentligste barriere

for at opnå gode resultater med TiO 2 på danske

breddegrader. I Danmark indeholder sollyset

langt mindre UV-lys end længere sydpå, hvor

man opnår gode resultater med TiO 2. Løsningen

ligger i at modificere TiO 2, så synligt lys kan

nære de nedbrydende processer. Projektet

Bundpladen til oceantanken er meget hårdt armeret.

Anlægsbudgettet er på 630 mio. kr. i 2006-priser.

Pengene kommer fra Realdania, Knud Højgaards Fond,

Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins

Henriks Fond. Det forventes, at ca. 700.000 gæster hvert

år vil besøge akvariet.

Den Blå Planet skal afløse det nuværende Danmarks

Akvarium i Charlottenlund, som blev indviet i 1939. En

historisk detalje er, at Danmarks Akvarium blev opført

af Knud Højgaard, hvis navn i dag indgår i MT Højgaard.

Derfor var det – meget forståeligt - afgørende for MT

Højgaard at vinde entreprisen på jord- og anlægsarbejder,

råhusarbejder og byggeplads.

Hoffmann A/S vandt entreprisen på installationer, Kai

Andersen A/S vandt stålentreprisen og entreprisen på

tag og facader, E. Pihl & Søn A/S står for apteringsarbejdet

og akvarieteknikken leveres af Advanced Aquarium

Technologies fra Mooloolaba, Australien.

jbn

er finansieret af EU. Det gennemføres som

et postdoc-projekt af den italienske forsker

Andrea Folli.

Ny Alectiadirektør

Jens Moberg tiltrådte 5.

april 2011 som administrerende

direktør for Alectia

Gruppen. Jens Moberg er

HD i afsætning og har tidligere

været ansat i Better

Place, Microsoft og IBM

BETON 2 MAJ 2011

17


Konference satte fokus

på bæredygtighed

Jens Meinheit fra tyske SF-Kooperation GmbH fortalte om

permeable belægninger

Deltagerne var uhyre tilfredse med Bæredygtig Beton Konferencen

2011, som fandt sted den 22. marts i Musikhuset

Aarhus. Konferencen var arrangeret af Dansk Beton,

som efterfølgende kunne konstatere, at krydserne blev sat

i felterne ”tilfreds” og ”meget tilfreds” på evalueringsskemaerne

– og at 90 procent af de svarende deltagere ville

deltage i en tilsvarende konference næste gang.

In-Situ Prisen 2011 blev vundet af Nibsbjerg Vandcenter

for samspil med lokalmiljøet og en meningsfuld anvendelse

af beton. A2 Arkitekterne og entreprenøren MT Højgaard

fik overrakt In-situ Prisen 2011 af bedømmelseskomiteens

formand, arkitekt maa Signe Kongebro. Bygherren

Vestforsyning fik samtidig overrakt en plakette til at hænge op

på Vandcentret.

18

Dansk Betons formand,

direktør Ole

Nørklit fra Unicon, fastslog

i sin åbningstale,

at bæredygtigt byggeri

fremover bliver endnu

mere vigtigt, og at det

er i den sammenhæng,

Bæredygtig Beton Konferencen

skal ses.

”Vi er sikre på, at beton

har endnu mere bæredygtighed

at byde på

Arkitekt maa Lone Wiggers

fra Arkitektfirmaet C. F. Møller

satte lighedstegn mellem

bæredygtighed og sand

arkitektonisk kvalitet.

end i dag. Dansk beton vil gerne love at spille aktivt med,

når det gælder om at finde og udnytte mulighederne”,

sagde han.

Der var både arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører,

betonleverandører og mediefolk blandt deltagerne,

som hørte om bæredygtigt byggeri - fra permeable

belægninger til hedonistiske skibakker på toppen af et

forbrændingsanlæg.

På konferencen præsenterede Dansk Beton også en

ny publikation, Betons Bæredygtige Fordele, som overskueligt

gennemgår alle aspekter af betons bæredygtighed.

jbn

Betonprisen 2011 tilfaldt centerchef Mette Glavind

fra Betoncentret på Teknologisk Institut for mange års

succesfuld indsats for at sikre sammenhæng mellem

forskning, udvikling og anvendelsen af beton i dansk

byggeri. Prisen blev overrakt af Jørgen Schou, formand

for Dansk Betonforening.


Arkitekt David Goehring

fra den hollandske

arkitektvirksomhed RAU

talte om koncepterne

oneplanetarchitecture og

Cradle-to-Cradle.

Engagement prægede arkitekt Bjarke Ingels indlæg om

hedonistisk bæredygtighed, i modsætning til bæredygtighed

baseret på fravalg, frygt og dårlig samvittighed.

Betonelement-Prisen 2011 blev vundet

af arkitekten Bjarke Ingels fra Tegnestuen

BIG for VM Bjerget. Bjarke Ingels fik også

Utzon-Statuetten, der lige som prisen blev

overrakt af adm. direktør i Dansk Arkitektur

Center, Kent Martinussen.

Vandcenter vandt

In-Situ prisen

På bæredygtig Beton Konferencen

blev det afsløret,

at Nibsbjerg Vandcenter i

Holstebro vandt In-situ

Prisen 2011. Prisen blev

overrakt til A2 Arkitekterne

og entreprenøren MT

Højgaard, der sammen

med bygherren Vestforsyning

står bag byggeriet.

Det midtjyske vandværk

er helt igennem in-situ

støbt.

"Bygningens samspil

med lokalmiljøet og en

meningsfuld anvendelse

af betonen gør Nibsbjerg

Vandcenter til et lille stykke

vandkultur. Rå og naturlig

beton giver for eksempel

bygningen et rent

udtryk, som passer godt med vandværkets opgave

med at levere rent vand," forklarede formanden for

bedømmelses komitéen, arkitekt maa Signe Kongebro

fra Henning Larsen Architects.

Bæredygtig Beton Prisen 2011 gik til DANVA Vandhuset i Skanderborg

for kreativ brug af beton, der på én gang skaber oplevelser og bidrager til

en miljørigtig og fremtidssikret håndtering af regnvand. Repræsentanter

for rådgiveren COWI, entreprenøren A. Enggaard A/S, arkitekten AART og

bygherren DANVA fik overrakt diplom og statuette af dommerkomiteens

formand, Julian Weyer fra arkitektfirmaet C. F. Møller.

BETON 2 MAJ 2011

19


VINDER AF BÆREDYGTIG

BETON PRISEN 2011:

Bæredygtigt

vandhus

Bæredygtighed, miljørigtig håndtering af regnvand og

kreativ brug af beton præger DANVA Vandhuset i Skanderborg.

Regnvand fra taget opsamles og udspyes som et mindre

vandfald til vandrender via en række vandbede af

pladsstøbt beton, hvor planter kan drikke løs, før det

overskydende vand udledes til nedsivning i et vådområde.

Permeable betonbelægninger tillader nedsivning af

regnvand fra parkeringspladsen, og en del af parkeringsarealet

fungerer som overløbsbassin ved voldsomme

regnskyl, så DANVA ikke belaster kommunens kloaksystem.

Derudover er huset udført i lavenergiklasse 1 ved

blandt andet at udnytte betons termiske masse i konstruktionen.

Bygherre:

Dansk Vand- og Spildevandsforening

Arkitekt:

Arkitektgruppen AART

Ingeniør:

COWI A/S

Entreprenør:

A. Enggaard A/S

Opført:

2010

20

Foto: Thomas Mølvig

Foto: Thomas Mølvig Foto: Thomas Mølvig Foto: Thomas Mø


vig Foto: Thomas Mølvig Foto: IBF

FREMRAGENDE ARKITEKTUR

BETON 2 MAJ 2011

TEMA

Tre store anlægsprojekter

21


Flere kandidater til

ammoniak i nye huse

Beton med flyveaske kan afdampe små mængder ammoniak, men brug af urea som

tømiddel ved vinterbyggeri kan også være en kilde

Ammoniak i nybyggeri afdamper ikke nødvendigvis fra

beton med flyveaske. Det viser resultater fra Teknologisk

Institut, som peger på, at brug af tømiddel i forbindelse

med vinterbyggeri også kan være årsag til ammoniakafdampning

i nye huse.

Afdampningen af ammoniak kom på dagsordenen

for at par år siden, hvor parketgulve af eg i et nybyggeri

blev sortfarvede, sandsynligvis af ammoniakdampe.

22

Ny og enkelt test metode for

afdampning af ammoniak

For effektivt at kunne vurdere afdampningen af ammoniak

fra beton har Teknologisk Institut nu udviklet

en enkel og forholdsvis billig test, hvor luften over en

knust betonprøve analyseres for ammoniak.

Den ny metode giver en hurtig indikation på, om

betonen afgiver væsentlige mængder ammoniak eller

ej. Tidligere blev målingerne fortaget i klimakammer,

hvor der gennem en periode udtages luftprøver,

som analyseres for ammoniak.

Urea eller urinstof er et effektivt tømiddel, der også

anvendes i hudcremer dog her under navnet carbamid

af markedsføringsmæssige årsager.

Kemien er ikke ukendt; møbelindustrien bruger ammoniakdampe

til at fremstille såkaldt røget egetræ med en

eftertragtet mørk farve i retning af moseeg.

"Der er flere kandidater til ammoniak i nye huse. Den

største mistanke har hidtil været på beton med indhold

af flyveaske, men det er også muligt, at anvendelse af

urea som tømiddel i forbindelse med vinterbyggeri kan

have en stor del af skylden for ammoniakafdampning

i nye huse", siger seniorkonsulent Jørn Bødker fra Teknologisk

Institut.

44 procent ammoniak i urea

Urea, som ofte anvendes som tøsalt ved vinterbyggeri,

er nærmest koncentreret ammoniak. Urea indeholder

populært udtrykt 44 procent ammoniak, hvilket er årsagen

til, at stoffet også er et effektivt gødningsmiddel.

Tests gennemført på Teknologisk Institut tyder på,

at alkaliniteten i beton er i stand til at frigive ammoniak

fra urea.

"Det ser endvidere ud til, at selv hærdet beton som

fx et betongulv i kontakt med urea vil kunne bevirke

fraspaltning af ammoniak, så brug af urea ved vinterbyggeri

bør ske med omtanke, hvis man vil sikre sig

mod efterfølgende lugtproblemer eller sortfarvning af

egetræsgulve", siger Jørn Bødker.

Ny beton afdamper ammoniak

For teknikerne er det velkendt, at nyudstøbt beton afdamper

ammoniak i de første måneder. Det gælder både

beton med og uden flyveaske, men mængderne er langt

mindre uden flyveaske.

Ammoniakken i flyveasken skyldes, at kraftværkerne,

der producerer flyveasken, tilsætter ammoniak til røggassen

for at fjerne udledningen af NOX. Når ammoniumsaltene i flyveasken kommer i forbindelse

med det alkaliske miljø i betonblandingen, vil saltene

omgående omdannes til ammoniak, som så langsomt

over adskillige måneder afgives til atmosfæren.

Afdampningshastigheden aftager med tiden, efterhånden

som ammoniakken fordamper, og fordampningshastigheden

er stærkt afhængig af betontype

og betonlagets tykkelse. Afdampnings hastigheden er

proportional med den reciprokke af kvadratroden af

tiden, en lovmæssighed som betoningeniører kender

fra karbonatiseringsprocessen og fra indtrængning af

klorid i beton.

jbn


ANNONCE

ADFIL Construction Fibres Investment

for Advanced Technology

We are actively investing in cutting edge

technology in our European production facilities to

drive further improvements in quality and ensure we

continue to lead the market in Construction Fibres.

Further investment will be seen in new fi bre

production machinery as we increase our range of

macro synthetic fi bres.

At ADFIL we pride ourselves in our ability to

align ourselves with our partners and after close

consultation we have developed new macro fi bres

in our range and with our continuous research and

development program we will be looking into even

more technically superior macro synthetic products.

Efter 3 rigtigt spændende år har vi nu i et

glimrende samarbejde med stort set samtlige

færdigbetonværker i DK nu rundet de 350 T DURUS

plastfi bre til vore danske kunder og vi kan med glæde

konstatere at ikke bare landbruget men i sandhed

også den danske industri har fået øjnene op for

mulighederne i vores plastfi bre produktprogram. Med

en dosering på typisk 3-6 kg pr. m³ er vores nyeste

macro syntetiske plastfi ber DURUS S300 nu klar til at

tilbyde markedet endnu et stærkt alternativ og som

altid er vi med ingeniører i vores bagland klar til at

udføre design opgaver som markedet måtte

efterspørge.

Som et eksempel på hvad vi kan tilbyde har vores

ingeniør udarbejdet et design på en 2000 m² gulv

konstruktion i et salt lager og i samarbejde med den

The new addition to ADFIL’s range of synthetic fi bres

is the Durus S300. The macro synthetic fi bre has been

designed to replace traditional steel reinforcement

for a wide range of construction applications with the

benefi ts of increased performance, reduced costs and

health and safety advantages.

We take Health and Safety very seriously and our

fi bre solutions offer not only technical benefi ts to

the concrete, but the fi bres themselves are safer than

other forms of reinforcement available. Not only

are they easier to handle in the concrete production

process, but in the hardened concrete, they will not

create a hazardous site environment as some other

alternative products.

When used with the appropriate design and at the

recommended dosage, the fi bre will enhance the

toughness of the concrete and alleviate the need for

steel mesh. When compared to steel reinforcing mesh,

the fi bre is much easier and safer to handle and there

is no risk of the fi bre being misplaced as the Durus

S300 offers a 3-Dimensional reinforcement system

throughout the total concrete matrix.

Andrew Kitchen

General Manager, ADFIL Construction Fibres

udførende entreprenør Emborg Industrigulve og

Unicon som færdigbeton leverandør er opgaven blevet

udført endog meget tilfreds stillende. I en opgave

som denne er DURUS S300 plastfi bre en meget stærk

løsning idet plastfi brene ikke angribes af korrosion og

de dertil hørende problemer.

Så har vi vakt din nysgerrig og har du lyst til at vide

mere så se vore hjemmesider www.adfi l.co.uk og www.

ppnordica.dk eller tøv ikke med at tage kontakten

til din færdigbeton leverandør eller os og dermed

velkommen til vores DURUS plastfi berarmeret verden.

Palle Olsen

Indehaver, PP Nordica

(+45) 27 21 16 32 - pol@ppnordica.dk

www.ppnordica.dk

23


Spændende læsning om

livet som betonarbejder

Betonarbejder Jakob Mathiassen fortæller historier med mening fra byggepladsen

og skurvognen. Levende, velskrevet og slet ikke så dumt at få forstand af.

Mange ingeniører og arkitekter vil med udbytte kunne

læse bogen "Beton - Historier fra skurvognen", for der

er næppe nogensinde før udkommet en så godt fortalt

og velskreven bog om tilværelsen som betonarbejder.

På godt og ondt. Man læser både om stoltheden

ved arbejdet, livet som betonner, overtrædelse af reglerne,

mudder, kulde, regn, bagende sol, rusmidler, billig

udenlandsk arbejdskraft og smukke solopgange. Fortalt

uden filter, men heller ikke alt for belærende og moraliserende.

Byggepladsen er som den er. Både arbejdsgiver

og arbejdere har et medansvar.

"Jeg har ikke løsningerne, men derfor kan jeg godt

pege på nogle af problemerne", siger forfatteren Jakob

Mathiassen, da Beton møder ham i København en kold

formiddag, hvor foråret trods lidt solskin ikke føles lige

om hjørnet.

Jakob Mathiassen er født i 1977, og han har været

betonarbejder siden 2001. Så bogen beskriver også hans

24

egen rejse fra uerfaren til garvet betonner, der både har

styr på opgaverne og spillet på byggepladsen. Mellem

sjak og sjakbajs, betonfolk og jordarbejdere, arbejdere

og ingeniører, formænd og folk, kollega og kollega.

Bogen er opbygget som arbejdet, der flytter fra byggeplads

til byggeplads og sjak til sjak. Kapitlerne beskriver

dagligdagen på en gang sammenhængende og

opdelt i næsten novellelignende historier. Undervejs sætter

Jakob Mathiassen fokus på de problemer, som set fra

betonnernes skur er de største.

"En gang var Danmark en førende byggenation, nu

bliver vi invaderet af billig og ofte uorganiseret arbejdskraft

fra Polen og Tyskland. Styrkeforholdet på byggepladsen

har ændret sig til arbejdsgivernes fordel. Tidligere

var der en balance; i dag er arbejderne så angste

for fyring, at sammenholdet let svigter. Vi undergraver

os selv", siger Jakob Mathiassen, som også peger på, at

brug af sikkerhedsbonus for færre arbejdsulykker efter

hans mening er farligt.

"Sikkerhedsbonus fører nemt til, at arbejdsulykker

bliver skjult og kamufleret, så man ikke går glip af bonussen",

siger han af egen erfaring. ”Hvorfor siger vi ikke

samlet nej tak til det tilbud”?

Selv om Jakob Mathiassen stadig er en ung mand, har

han allerede mærket, at kroppen reagerer på det til tider

tunge arbejde. Alligevel ser han sig selv som betonner

i mange år fremover. Som så mange andre i branchen

håber han her i foråret 2011 bare på, at formanden

snart ringer…

"Jeg kan godt lide betonarbejdet og kollegerne. Vi er

de sande håndværkere i dag. Det er os, der opfører næsten

alle bygninger i Danmark, og ikke hverken tømrere

eller murere. Om mange år vil jeg gerne kunne vise min

datter, at den og den og den bygning har jeg været med

til at bygge", fortsætter Jacob Mathiassen.

Som derfor også finder det frustrerende, at der næsten

altid kommer en anden faggruppe med teglsten,

aluminium, træ eller maling, så betonoverfladen bliver

gemt væk - og æren tilfalder nogle andre end dem, der

egentlig rejste bygningen.

jbn

Beton, Historier fra Skurvognen.

Af Jakob Mathiassen. Fotos af Torben Eskerod.

176 sider, 199 kroner. Informations Forlag.


80 studerende

støbte

betonbænke

Studerende på første år fra

Kunstakademiets Arkitektskole og DTU

fik deres betondebut på workshop

Travlheden på kajen bag Kunstakademiets Arkitektskole

blev intens, da betonpumpen på Unicons betonbil begyndte

at fylde støbeformene med fiberbeton en tirsdag

midt i marts 2011.

50 arkitektstuderende og 30 ingeniørstuderende var

på workshop med den bundne opgave at designe og

fremstille en bænk af beton med polypropylenfibre og

traditionel armering.

Workshoppen er en årligt tilbagevendende begivenhed

for førsteårsstuderende med arkitekt og Ph.d.studerende

Anne-Mette Manelius som primus motor.

Lektor Finn Bach fra Arkitektskolen og erhvervs-Ph.d.studerende

Johannes Rauff Greisen fra Betoncentret på

Teknologisk Institut bidrog som lærerkræfter.

jbn

Omhyggeligt arbejde med komplicerede former.

BETON 2 MAJ 2011

25


Den moderniserede bygning får en markant glasfacade. Projektet er udarbejdet af tegnestuen Transform.

Industrien forstærker

sig til ekstra etager

Billigere at modernisere, forstærke og udbygge Industriens Hus på Rådhuspladsen i

København end at bygge nyt

Rådhuspladsen i København er en større byggeplads for

tiden. Arkæologerne graver, så der senere kan bygges

en station til Metro Cityringen. Og Industriens Hus står

uden facader og vægge som en blanding af et råhus

under opførelse og en forladt bygning.

Dansk Industri er med E. Pihl & Søn som totalentreprenør

i færd med at modernisere og udvide bygningen

både i grundareal og med to ekstra etager. Byggeriet

26

gik i gang den 1. september 2010 og afleveres den 31.

maj 2013.

Fremgangsmåden er utraditionel og kompliceret, idet

de bærende konstruktioner i vidt omfang genbruges.

Det vil sige, at søjler og dæk bibeholdes i den del

af byggeriet, der ses fra Rådhuspladsen og Vesterbrogade.

Fundamentet forstærkes ved nedramning af 40

såkaldte minipæle for at kunne klare de to ekstra etager.

En række søjler i parkeringskælderen forstærkes


ved omstøbning med beton, ligesom kældervæggene

forstærkes.

Ind mod Tivoli opføres dog en ny bygning efter

nedrivning af den eksisterende. Dermed bliver det

muligt at trappe bygningen ned fra otte etager til to -

og samtidig etablere tagterrasse på etagerne.

Betons spørgsmål om, hvorfor denne fremgangsmåde

blev valgt frem for en total nedrivning,

svarer DI’s projektchef Anne G. Jensen:

”Den eksisterende bygning blev taget i brug i 1979

og er derfor ikke særlig gammel. Støj- og støvgener

minimeres en del ved at bibeholde den eksisterende

bygning. En total nedbrydning ville have medført en

betydelig forøget tung trafikbelastning på et meget

trafikfølsomt sted, hvilket igen ville påføre omgivelserne

og naboerne større gener, end det har været

tilfældet med de nedrivninger, som har været nødvendige

at udføre ved genanvendelsen af den eksisterende

bygning”.

”Desuden er Industriens Hus beliggende på kanten

af den gamle voldgrav og har derfor vanskelige

jordbunds- og funderingsforhold, hvilket kan give betydelige

problemer, hvis en ny kælder skulle opføres.

Hertil kommer, at beregningerne viste, at en total

nedbrydning og retablering ville være dyrere og tage

længere tid end projektet med at genbruge dele af

den eksisterende bygning”.

jbn

De bærende konstruktioner i Industriens Hus genbruges.

Det er både billigere og mindre generende for

københavnerne, oplyser Dansk Industri.

Neutronsonde type IPI 101

Neutronspredningsmetoden:

Den eneste metode til korrekt at måle

vandindholdet i tilslagsmaterialerne ved

betonfabrikation.

Måler i grus- såvel som i stenmaterialer.

Første sonde monteret i 1968, og

sonden måler stadig korrekt.

Instrument type ICI 650 for måling af

fugtigheden og densiteten.

Instrumentet kan modtage signaler fra

1 til 12 sonder.

Densitet sonde type IGI 241

Sonde type IGI 241 måler densitet/tørstofindhold

i genbrugsvand med meget

stor nøjagtighed.

Klintevej 526 · Magleby · DK-4791 Borre

Tlf.: 55 81 20 74 · Fax: 55 81 22 74

www.nucle.dk · E-mail: hub@nucle.dk

BETON 2 MAJ 2011

27


Atter tid til Nordisk

betonforskningsmøde

Når det XXI Nordiske Betonforskningsmøde åbnes den

30. maj 2011, håber Dirch Bager som dansk medlem

af Nordisk Betonforbunds Forskningskomité (NBFK) på

fremgang for den danske deltagelse i arrangementet,

der finder sted hvert tredje år.

”Ved de seneste betonforskningsmøder har der været

en ret lav dansk deltagelse. Forhåbentlig kommer der

flere til mødet i Finland”, siger Dirch Bager.

28

År Sted

MODERNE P-HUSE KRÆVER ROBUSTE

OG FLEKSIBLE SAMLINGDETALJER

De elegante søjler der bær den cirkelformede opkørselsrampe

på p-huset Edvard Thomsensvej forankres i mellem hver etage

med Peikko søjlesko & ankerbolte

P-hus Edward Thomsenvej, Ørestad

Ingeniør; ORBICON, entreprenør; Pihl & Søn, elementer; Ambercon

Betonforskningsmødet finder sted i Hämeenlinna,

der ligger cirka 100 km fra Helsinki. Der er velkomstreception

søndag aften d. 29. maj. Mødet slutter ved

frokosttid onsdag d. 1. juni. Det er muligt at tilmelde

sig helt frem til mødets begyndelse. Se mere på

www.nordicconcrete2011.fi.

Deltagere Indlæg

I alt DK I alt DK

2002 Helsingør 131 31 117 29

2005 Sandefjord 111 9 114 18

2008 Bålsta/Stockholm 129 13 110 13

2011 Hämeenlinna 122 14

P-huse & søjlesko

Fuld indspænding af søjler

Robusthedskrav sikres

Bedre stabilitet i byggeriet i

byggefasen

Rationel søjlebjælkesamling uden

korrugerede rør

Ingen afstivning af søjler

Projekter søjlesko i dansk version

af Peikko Designer



jbn


Nu skal permeable

belægninger dokumenteres

Fuldskala-forsøg med belægninger i København skal vise, om fremtidens

parkeringspladser og torve skal have permeable belægninger til at aflaste

afløbssystemerne ved skybrud

Lokal nedsivning af regnvand gennem permeable belægninger

skal nu afprøves i større skala for at skabe

dokumentation for virkningen.

Projektet omfatter Teknologisk Institut, Københavns

Kommune og tre virksomheder: BASF, IBF og Blå Belægning.

De tre virksomheder leverer hver en type belægning

til fuldskalaforsøget. BASF bidrager med en in-situ løsning,

hvor sten bindes sammen med polyuretan. IBF

kommer med en belægningssten af beton forsynet med

udsparinger i kanten. Blå Belægning deltager med en

importeret permeabel sten fra USA.

"Formålet med permeable belægninger er at tillade

regnvand at sive ned fra fx parkeringspladser og torve,

så vandet ikke belaster kloaksystemerne ved kraftige

regnskyl. Derfor er der brug for at dokumentere såvel

Permeabel belægning udført med specialsten fra IBF.

bortledningsevnen som vandkvaliteten”, siger konsulent

Thomas Pilegaard Madsen fra Betoncentret på Teknologisk

Institut.

Fx er det vigtigt, at den permeable belægning kan

forhindre nedsivning af olie til grundvandet, hvis belægningen

skal kunne bruges på parkeringspladser.

Konkret bliver de tre typer belægning afprøvet på

flere forskellige lokaliteter. Under bærelaget lægges en

membran, så nedsivende vand kan opfanges og ledes

til en målebrønd.

Projektet omfatter også forsøg med at lægge geotekstil

under belægningen som et vækstlag for bakterier,

der kan nedbryde olie. Hertil kommer den optimale

opbygning af bærelag fremstillet af danske materialer.

Projektet blev påbegyndt i februar 2011 og varer i

halvandet år. Det samlede budget er på 1,6 mio. kroner.

Heraf støtter Miljøstyrelsen med cirka 0,5 mio. kroner.

BETON 2 MAJ 2011

jbn

29


På Bæredygtig Beton Konferencen i Aarhus den 22. marts modtog

arkitekten Bjarke Ingels fra BIG Betonelement-Prisen 2011

for VM Bjerget i Ørestad, hvor betonelementer har banet vej for

nyskabende arkitektur med en overraskende og original placering

af boligerne i forskudte planer oven på et parkeringshus.

Sammen med Betonelement-Prisen 2011 modtog Bjarke Ingels

Utzon-Statuetten, som i særlige tilfælde kan gives sammen

med Betonelement-Prisen.

"Bjarke Ingels er vor tids Utzon, der gennem sin originalitet

viser, hvor arkitekturen bevæger sig hen. Ligesom Utzon, der

eksempelvis brugte betonelementer til at løse kompleksiteten

30

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Festlig og flot

prisoverrækkelse

Deltagerne på Bæredygtig Beton Konferencen hyldede Bjarke Ingels ved

overrækkelsen af Betonelement-Prisen og Utzon-Statuetten

Bjarke Ingels (th) fik overrakt

Betonelement-Prisen og Utzon-

Statuetten af Kent Martinussen.

Bjarke Ingels, der også anvender

betonelementer på en nyskabende

måde i VM Husene og 8tallet på

Amager, satte i sin takketale stor

pris på anerkendelsen fra den

danske byggebranche.

Kent Martinussen overrakte

Betonelement-Prisens plakette til

Per Høpfner fra Høpfner ApS som

repræsentant for bygherren.

i operahuset i Sydney, bruger Bjarke Ingels i VM Bjerget betonelementer

til at skabe en rummelighed, som ikke kan lade sig

gøre med andre materialer," sagde priskomiteens formand,

adm. direktør i Dansk Arkitektur Center.

Overrækkelsen blev ledsaget af en videohilsen fra arkitekten

Jan Utzon, søn af Jørn Utzons, som gav udtryk for stor beundring

over Bjarke Ingels imponerende karriereforløb.

VM Bjerget, der blev initieret i regi af Bjarke Ingels' første

tegnestue PLOT, blev projekteret og gennemført af BIG i 2008.

Byggeriet består af 80 boliger med store tagterrasser og taghaver.

"Kære Bjarke Ingels. Vi har fulgt dit imponerende karriereforløb,

og det er fantastisk at se på den frækhed og frihed, du

har udført dit arbejde med, som man kun finder blandt unge

og initiativrige arkitekter. Du har om nogen fortjent at få

denne pris i dag. Rigtig hjertelig tillykke med prisen", lød en

videohilsen fra arkitekt Jan Utzon i forbindelse med overrækkelsen

af Utzon-Statuetten til Bjarke Ingels.

Se hele videoen på www.bef.dk.


Den nye bro over Holbæk-motorvejen ved Fløng blev opført på blot to weekender i sommeren 2010.

Elementbroer er billigere,

hurtigere og mere sikre

På tide med en holdningsændring hos bygherrer og rådgivere, mener Betonelement-Foreningen.

Der er mange millioner at spare.

Broer opført af betonelementer er både billigere, hurtigere og

mere sikre end betonbroer, som støbes på stedet. Det fastslår

Betonelement-Foreningen, som konkluderer, at danske bygherrer

som f.eks. Banedanmark og Vejdirektoratet - og deres

entreprenører kan spare millioner med elementbroer.

I dag bliver de fleste broer over danske motorveje støbt på

stedet til stor gene for trafikken under opførelsen.

”Det kan give anlægstider på op mod et halvt år – men så

lang tid behøver det slet ikke tage at lave en vejbro”, påpeger

formanden for Betonelement-Foreningen Claus Bering.

Broelementer forkorter byggetiden markant – og det betyder

langt færre gener for bilisterne.

I sommeren 2010 blev den nye bro over Holbæk-motorvejen

ved Fløng opført på blot to weekender. Det øvrige arbejde på

broen - som asfalt og autoværn - foregik i normal arbejdstid,

mens trafikken forløb uden problemer under broen. Og Betonelement-Foreningen

har Vejdirektoratets ord for, at elementløsningen

var både billigere og hurtigere end den traditionelle

løsning, hvor broen støbes på stedet.

Elementbroerne har i årevis været den foretrukne løsning i

en lang række lande – bl.a. Belgien, Holland, Italien, Spanien,

England, USA og Canada. Der er således ikke tale om ny, uafprøvet

teknologi, men derimod en konstruktionsmåde, hvor

Danmark kan høste masser af erfaringer - blot ved at kigge

uden for landets grænser.

Det en eneste, der kræves, er et opgør med traditionerne og

en holdningsændring hos de danske bygherrer og rådgivere. Et

opgør, som Betonelement-Foreningen mener, det er på høje

tid at tage.

Betonelement-Foreningen

BETON 2 MAJ 2011

31


Et betonhus på kanten af Gribskov

Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger familiens drømmehus på en smuk grund i Nordsjælland

– med sandwichfacader og elementdæk

En byggegrund på 2.800 kvadratmeter, højt på en bakketop i

Esbønderup Skovhuse, cirka 14 kilometer nord for Hillerød. Med

gamle træer og udsigt til Gribskov hen over en sydvendt skråning

og en mark med heste. Kun et par kilometer fra Esrum Sø,

som er Danmarks vandrigeste. Og - utroligt nok – med nordligt

kik ud over Øresund og helt til Kullen i Sverige.

Så fantastiske er rammerne om det hus, som Trine Nielsen

og Kristian Johansen vil bygge til familien, som også omfatter

Cornelius, syv år og i nulte klasse.

Familiens arkitekt er så småt er begyndt at skitsere huset.

”Vores stikord er 200 kvadratmeter, etplanshus, fladt tag,

meget glas for at skabe indenfor/udenfor-oplevelser, harmoni

med omgivelserne og så betonelementer”, lyder det fra Trine

Nielsen og Kristian Johansen.

Kristian uddyber:

”Enfamilieshuse har ofte bagmure af beton, hvor man gemmer

betonen væk bag andre materialer. Men det er faktisk synd.

Dyrelivet på den store grund er både mere talrigt og mere

varieret end på Islands Brygge i København.

32

To nye medlemmer

Betonelement-Foreningens medlemskreds er atter udvidet, idet Contiga Tinglev A/S og A/S Boligbeton begge er optaget

som medlemmer af foreningen.

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Trine Nielsen og Kristian Johansen glæder sig til at komme i

gang med byggeriet. Cornelius på syv passer sin skole.

Vi vil have synlig beton på facaden, så huset får et råt udtryk,

der passer godt til grunden. Ved at vælge sandwichelementer

og -dæk kan vi samtidig få lukket råhuset hurtigt, og så er beton

jo en meget robust løsning”.

Trine har efter 11 år som projektleder i et mediebureau valgt

at være familiens hjemmegående ressourceperson.

”Jeg glæder mig fantastisk til at komme i gang med byggeriet”,

siger hun.

Kristian er nordisk strategichef i TDC og både uddannet som

økonom og arkitekt.

Af hensyn til Cornelius’ skole flyttede familien sidste år til

en lejebolig i Hillerød fra en ejerlejlighed på Islands Brygge i

København.

Så kan husbyggeriet også gå sin gang uden tidspres med at

sælge en eksisterende bolig. Blandt andet overvejer familien

at udbyde byggeriet som fagentrepriser for at få de bedste løsninger

og den rette pris. Indflytningsdatoen er ikke det allervigtigste

– men måske i begyndelsen af 2012.

Læs mere og betonhuset fremover

Her på Betonelement-Foreningens sider i Beton vil vi løbende

følge opførelsen af betonhuset i Esbønderup Skovhuse

og beskrive familiens oplevelser som bygherre.


Håb om hurtig implementering af tillæg til huldækstandard

Betonelement-Foreningen har rettet henvendelse til standardiseringsudvalget S-1992 i Dansk Standard

for at bede om udvalgets opbakning til at anvende det endelige forslag til Tillæg 3 til huldækstandarden,

selv om dette tillæg ikke endeligt er udgivet af CEN.

Baggrunden er, at tillægget giver svar på en række hidtil uafklarede spørgsmål i forbindelse

med huldæk.

”Tillæg 3 indeholder svarene, og det vil med meget stor sikkerhed blive udgivet officielt uden

ændringer i forhold til det nuværende dokument. Derfor er der i byggebranchen behov for at implementere

tillægget så hurtigt som muligt.”, siger Poul Erik Hjorth, direktør i Betonelement-Foreningen.

Medlemsfortegnelse


Ambercon A/S Støvring ................... 70 21 60 60

Ambercon A/S Genner ..................... 74 69 89 84

A/S Midtjydsk

A/S Boligbeton ................................ 75 65 12 55

Betonvare- & Elementfabrik .......... 97 12 64 66

Betonelement, Esbjerg ..................... 70 10 35 10

Betonelement, Hobro ....................... 70 10 35 10

Betonelement, Ringsted ................... 70 10 35 10

Betonelement, Viby Sj. ..................... 70 10 35 10

Byggebjerg Beton A/S .................... 74 83 34 20

Contiga Tinglev A/S........................ 72 17 10 00

Dalton Betonelementer .................. 76 37 77 00

Dan-Element A/S ............................. 97 58 52 22

EXPAN, Brørup ................................... 76 37 70 00

EXPAN, Søndersø ............................... 76 37 70 00

Fårup Betonindustri A/S ................ 86 45 20 88

Gandrup Element ............................. 96 54 38 00

Give Elementfabrik A/S .................. 76 70 15 40

Guldborgsund

Elementfabrik A/S ........................... 54 41 85 00

Kähler A/S ........................................ 58 38 00 15

Leth Beton A/S ................................. 97 94 55 11

Niss Sørensen & søn a-s ................. 97 56 42 22

Perstrup Beton Industri A/S .......... 87 74 85 00

PL Beton A/S ..................................... 56 96 42 17

Præfa Byg ved OJ Beton A/S .......... 98 95 13 00

RC Betonvarer A/S .......................... 86 65 80 55

Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ...... 88 88 82 00

Spæncom A/S, Kolding .................... 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg .................... 88 88 82 00

Betonelement-Foreningen

Thisted-Fjerritslev

Cementvarefabrik A/S .................... 97 92 25 22

Samarbejdspartnere og

interessemedlemmer

Sidste nyt

Betonelement-Foreningen er bekendt med, at nogle kommuner allerede nu tillader at gøre brug af Tillæg 3, mens andre kommuner

er mere tøvende. En opbakning fra S-1992 vil derfor kunne bidrage til, at alle kommuner tillader brugen af tillægget.

Tillægget forventes formelt udgivet i slutningen af 2011. Det har været under udarbejdelse i CEN/TC229/WG1 siden primo 2010

og anses for gennemarbejdet med bred deltagelse i arbejdsgruppen af fagligt kompetente personer fra flere medlemslande.

Aalborg Portland A/S ..................... 98 16 77 77

Convi Aps ......................................... 66 18 20 26

fibo intercon a/s .............................. 97 17 16 66

HALFEN GmbH .................................. 35 36 20 99

Jordahl & Pfeifer

Byggeteknik A/S .............................. 98 63 19 37

Peikko Danmark ApS ...................... 66 11 10 65

Pretech Danmark A/S ..................... 56 66 24 22

Saint-Gobain Weber A/S ................. 70 10 10 25

BETON 2 MAJ 2011

Tillægget til huldækstan-

darden EN 1168 er nu ac-

cepteret af standardise-

ringsudvalget S-1992. Den

europæiske afstemning om

tillægget slutter den 11.

juli 2011. Det forventes at

tillægget godkendes.

Elementfabrikker er sikre arbejdspladser

Det blev i 2010 endnu mere sikkert at arbejde med produktion

af betonelementer. Den gennemsnitlige ulykkesfrekvens faldt

til 31, hvor den var 41 i 2009 og i 2006 65. Dermed fortsætter

en positiv udvikling, hvor ulykkesfrekvensen er faldet år efter

år, siden Betonelement-Foreningen i 2006 begyndte at registrere

ulykker.

Ulykkesfrekvensen er beregnet som antal uheld, der medfører

mindst en dags sygefravær, pr. million arbejdstimer.

”Det er en meget glædelig udvikling. En ulykkesfrekvens på

under 50 anses for rigtig flot, og nu er elementfabrikkerne nået

helt ned på 31. Det er også værd at bemærke, at tre af vores

medlemsvirksomheder i 2010 slet ikke havde arbejdsulykker til

statistikken”, siger Poul Erik Hjorth, direktør i Betonelement-

Foreningen.

Guldborgsund Elementfabrik havde nul

arbejdsulykker i både 2009 og 2010.

33


-



Begrebet specialforskalling eller ikke-standardiseret

-





-


-



34

-

-







-


-


-

-



-


-



-

-







-


-




-

-


-

-


-

-

-

















-






eller



-




-






Telefon 72 20 22 26


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Kalkaflejringer og ætsningskader

på glas og andre materialer

Af Thorkild Rasmussen

Fysiske egenskaber kan være forskelle

i fugt- og temperaturbevægelse

eller styrke og stivhed, og på

den kemiske side er kombinationer

af forskellige metaller en kendt problematik

som følge af deres elektrokemiske

egenskaber.

For cement- og kalkbaserede

materialer er der en kortere periode

under og efter byggeriets opførelse,

som kræver særlig opmærksomhed.

Disse materialer er stærkt

basiske og indtil luftens kuldioxid

har neutraliseret overfladen vil der i

regnfulde perioder kunne udvaskes

basiske kalk- og alkaliholdige forbindelser.

Det er kendt at aluminium, zink,

træ og andre materialer vil påvirkes

og ændre udseende, hvis det udsættes

for et stærkt basisk miljø,

men selv et så kemisk bestandig

materiale som glas kan under uheldige

forhold ætses og tage varig

skade.

Betonbranchen kender en lignende

problematik fra glasfibre til

beton, som skal være af en særlig

alkaliresistent glastype for ikke at

nedbrydes i betonen. For langt de

fleste inden for byggeriet er det

imidlertid en ukendt problematik,

36

Thorkild Rasmussen | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com

Harmoniske bygninger er ofte karakteriseret ved et arkitektonisk velvalgt samspil

mellem forskellige byggematerialer. Det er imidlertid vigtigt ved design og materialevalg

at tage højde for materialernes forskellige fysiske og kemiske karakteristika.

som naturligvis hænger sammen

med, at egentlige ætsningsskader

af glas heldigvis kun forekommer

meget sjældent.

Problemstillingen har dog været

kendt og beskrevet, bl.a. i BYG-ERFA

bladet ”Skader på glasoverflader”

(31)791015 fra 1979 og senest revideret

i 1999 – (31)990216. Heri

beskrives endvidere en række andre

skader, som kan forekomme på

glas, f.eks. mærker fra sugekopper,

svejsning, mærkater o.l.

At problemet forekommer så

sjældent, skyldes sandsynligvis, at

der er flere forudsætninger, som

alle skal falde uheldigt ud, for at

det går galt. Almindelige kalkaflejringer,

som måske ikke kan fjernes

ved almindelig vinduespudsning er

derimod mere almindelige. De kan

dog fjernes med en god kalkfjerner

og medfører ikke varige skader på

glasset.

Hvis der under byggeriet sker direkte

spild af frisk beton eller mørtel

på glas eller andre materialer, som

kan nedbrydes af stærk base, er det

naturligvis vigtigt at fjerne spildet

hurtigst muligt.

Tre mere eller mindre kontrollable

forhold har især betydning for

risikoen for ætsning af glas i vinduer

o.l.

Det er dels forholdene omkring

udvaskning fra overfladen, herunder

især overfladens tæthed og hærdningsforhold.

Herudover er det bygningens

udformning, og muligheden

for at vandet kan løbe ned over

glasoverfladerne. Sidst men ikke

mindst er det glastype og glassets

hærdningstilstand (alder), som har

betydning.

Den fjerde men mere ukontrollable

parameter er vejr og vind, især

i de første uger efter at beton- eller

murerarbejdet er udført.

Udvaskning

Calciumhydroxid er bindemiddel i

kalkmørtler og når cement reagerer

med vand og hærdner, frigives 20

– 25 vægt-% calciumhydroxid. Frisk

beton og mørtel har derfor en pH

værdi i området 12 – 13, som mættet

calciumhydroxid – lidt afhængig

af temperaturniveau og forekomsten

af andre salte.

Beton, murermørtel og puds

samt cement- og kalkbaserede malinger

vil derfor i en periode efter

byggeriets opførelse kunne frigive

calciumhydroxid, når overfladerne


udsættes for vand. Med tiden vil

luftens kuldioxid reagere med calciumhydroxiden

(carbonatisering) og

gradvis neutralisere overfladen.

Som andre kemiske processer,

er carbonatiseringen temperaturafhængig,

og ved temperaturer under

5 °C går processen i praksis i stå.

Byggeri, som er opført eller overfladebehandlet

sidst på efteråret eller i

vintermånederne, vil derfor i længere

tid kunne frigive calciumhydroxid,

og derfor forlænge perioden med

risiko for ætsning. I modsætning til

mange materialer stiger opløseligheden

af calciumhydroxid ved lave

temperaturer.

Det er de samme mekanismer,

som kan forårsage kalkudblomstringer

på beton og murværk, og her er

det også efterårs- og vintermånederne,

som er de mest kritiske.

Problemet ses nok hyppigere

ved betonbyggeri end ved murværk,

hvilket der nok er flere årsager til.

Udvaskningen sker jo alene fra fugerne,

som kun udgør ca. 20 % af

overfladen, og en stor del af det

vand som rammer facaden suges

ind i murstenene. Der er derfor mindre

tendens til at vandet løber ned

ad en murværksfacade og opløser

Udhæng og drypnæser hindrer ikke blot ætsning men også almindelig

tilsmudsning af glasset.

mere og mere calciumhydroxid inden

det når ned på glasset. Endelig

har byggetraditionen med murværk

ofte været kombineret med udhæng

og tilbagetrukne vinduer.

For pudset murværk evt. i

kombination med kalk- eller cementbaseret

maling vil forholdene

sandsynligvis mere ligne en

betonfacade, hvor vandet i højere

grad vil kunne løbe ned ad

facaden uden at blive opsuget.

For tyndpuds (vandskuring o.l.)

samt cementmaling vil lagets tykkelse

være lille, og den tid der vil gå

inden laget er gennemcarbonatiseret

vil være relativ kort.

BETON 2 MAJ 2011

37


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Fortsat fra side 37

Det er sædvanligvis ikke ved

kraftige regnskyl, at risikoen er

størst, idet vandet løber af inden

det når at optage tilstrækkelig calciumhydroxid

til for alvor at blive

basisk. Det er forhold hvor vandet

siver langsomt ned over facaden,

som giver de bedste betingelser for

at opbygge en høj koncentration af

calciumhydroxid og dermed høj pH

værdi.

Opløsningen vil sandsynligvis

sjælden være mættet, men hvis der

efterfølgende sker en hurtig udtørring

(inden den neutraliseres af luftens

kuldioxid) kan der ske en opkoncentration

til højere pH.

Arkitektonisk udformning

Bygningens og især vinduespartiernes

udformning har naturligvis stor

betydning for om glasset overhove-

38

det bliver udsat for basiske udvaskninger

fra facaden.

I traditionelle etplans huse med

udhæng vil facadearealet over vinduer

og døre sjælden udsættes for

regn og risikoen for problemet ses

derfor næsten aldrig på sådanne

bygninger.

Herudover har detailudformning

omkring vinduesåbningerne og vinduesrammerne

stor betydning for

om vandet ledes ned over glasset

eller ledes bort ved hjælp af drypnæse

el. lign.

Selv hvor vinduerne af arkitektoniske

årsager placeres i plan med

facaden vil det sædvanligvis være

muligt at udforme vandafledningsanordninger,

som ikke ødelægger

det samlede billede.

Der er stor forskel på, om vandet

løber ned ad ruden eller om det blot

drypper tilfældigt ind på glasset, og

det er ofte meget små justeringer

der kræves for at undgå den direkte

påvirkning.

Hvis vandet har mulighed for at

løbe ned over glasset vil det typisk

ske i de samme løbe-mønstre og

medføre stribede og dermed meget

synlige aflejring af kalk og snavs –

og i værste fald ætsninger.

Glastype og hærdningstilstand

Ikke alle glastyper er lige modstandsdygtige

i et basisk miljø. Det

er ikke et fagområde, som vi på nogen

måde kender detaljerne i, men

det generelle billede er, at risikoen

er langt størst for glas med varmeeller

solreflekterende overflader. De

sager med vedvarende ætsningsskader,

som vi selv har haft kendskab

til, har således alle været på

glas i denne kategori.

Der er dog refereret tilfælde i litteraturen

med ætsningsskader på ”

almindelig klar vinduesglas”.

Glas indeholder selv alkalier,

som kan frigives, og under uheldig

lagring forårsage ætsningsskader.

Det er en proces som gradvis aftager

efterhånden som glasset udsættes

for regn og vask af vinduer, og

i takt med at det sker, vil der ske

en hærdning af glasset, som derved

bliver mere og mere modstandsdygtig.

Risikoen for ætsningsskader er

derfor størst for nye vinduer, og da

risikoen for udvaskning fra beton

eller mørtel også er størst for nybyggeri,

er det særlig vigtigt med

hyppig rengøring af nymonterede

vinduer.

Vent med montering af vinduer til al

beton og mørtelarbejde er færdigt.


Vejr og vind

Som nævnt er det ikke det kraftige

regnskyl, som er mest befordrende

for problemet. Bygevejr hvor facaden

opfugtes og står våd i en periode,

hvor calciumhydroxiden kan

opløses i vandfilmen, og hvor en ny

let byge efterfølgende skyller dette

vand ned over glasset, må være det

værste scenarium. Det kan evt. forstærkes

hvis det umiddelbart efterfølges

af sol og vind, som udtørrer

vandet på glasset og opkoncentrerer

calciumhydroxiden – inden denne

når at carbonatisere og aflejres

som almindelige kalkaflejringer, som

vi kender det fra vore badeværelser.

Temperatur og fugt vil endvidere

have betydning for hvor hurtig overfladen

hærder og carbonatiserer, og

dermed hvor længe der vil være en

reel risiko for udvaskning fra overfladen.

Det vil være i de første døgn

efter facaden er færdiggjort, at risikoen

for udvaskning vil være størst.

Risikoen vil aftage hurtig i starten og

vil sædvanligvis være elimineret i løbet

af nogle få uger. Uheldige kombinationer

af temperatur og fugt vil

dog kunne forlænge perioden til et

par måneder.

Der er også eksempler på at andre

stoffer i regnvandet kan have

betydning, f.eks. er der gennem

årene flere eksempler på at svovlsur

regnvand har medført øget opløsning

af calciumforbindelserne i

overfladen (sandsynligvis også den

hærdede calciumcarbonat) og at

der derfor aflejredes gips (calsiumsulfat)

på glasset.

Gips medfører ikke ætsning,

men selv om det er vandopløseligt

kræver det mere end almindelig vinduesvask

at fjerne det.

De senere års fokus på afsvovling

af røggasser og brug af svovlfattig

brændstof har formodentlig

reduceret dette problem.

Sammenfatning

Det absolut vigtigste er designet af

facaden og vinduespartierne – ikke

blot for at undgå ætsningsskader

– men også for at undgå almindelig

tilsmudsning af vinduerne. Hvis

vandet kan løbe ned ad facaden og

direkte ned over glasset, vil det opsamle

snavs, som er aflejret af vejr

og vind, og vinduerne vil konstant

være mere eller mindre snavsede.

Sørg derfor for afledning af vand

med drypnæser eller anden foranstaltning.

Man skal være opmærksom på,

at ny beton og samt kalk- og cementbaseret

maling vil være basisk

i en periode, og at vand der løber

ned over facaden kan optage calciumhydroxid

og blive basisk. Materialer

som kan påvirkes heraf bør derfor

i videst mulig omfang beskyttes

mod kontakt hermed og evt. skylles

eller afvaskes hvis det sker. Direkte

spild af cement- og kalkbaserede

materialer på glas, aluminium o.l.

skal fjernes med det samme og afvaskes

med rigeligt vand.

Risikoen er størst under og

umiddelbart efter byggeriet. Vent

derfor længst mulig med montering

Sørg for drypnæser - uanset glassets

placering.

af glas og andre materialer, som kan

ætses, og sørg for hyppigere rengøring

af vinduer o.l. i denne periode.

Ætsning af almindelig klar glas

kan angiveligt forekomme, men risikoen

er langt større for sol- og varmereflekterende

glas, som i de senere

år har vundet stor udbredelse.

Vær derfor især opmærksom på risikoen,

når sådanne glas anvendes.

Ofte vil der blot være tale om

kalkholdige aflejringer, som kan

fjernes ved omhyggelig vinduespolering

kombineret med en kalkfjerner

og evt. et finkornet polermiddel.

Man bør dog rådføre sig med

glasleverandøren inden man kaster

sig ud i at eksperimentere – især

hvis der er tale om de mere specielle

glastyper.

Postboks 165 | DK-9100 Aalborg | Tel. +45 99 33 77 54 | www.aalborgportland.dk

BETON 2 MAJ 2011

39


KØBENHAVN

11.05.2011 Beton i byrummet

På mødet viser arkitekter, entreprenører

og rådgivere eksempler frem på brugen

af betonen i byrummet

Sted: Ingeniørforeningen,

Kalvebod Brygge 31-33,

1780 København V

Torsdag den 22. september og fredag den 23. september

Dansk Betondag 2011

Sted: Hotel Comwell i Middelfart

Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat med fokus på bl.a. spændende

og teknisk vanskelige bygge- og anlægsprojekter såvel i Danmark som i udlandet samt

udfordrende praktisk anvendelse af beton i forhold til bl.a. udstøbning og formgivning.

Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.

Det fuldstændige program forventes at foreligge medio juni og kan da ses på

www.ida.dk og www.danskbetonforening.dk.

PROVINSEN

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet

24.05.2011 Betoninnovationer

Der sker megen nyudvikling i

betonbranchen disse år.

Kom og hør om nogle af disse nye

muligheder.

Sted: Aalborg Universitet, Auditorium F

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF's

medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere

din e-mail adresse i IDAs kartotek via ”Mit IDA” og din

profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle mødeliste

på nedennævnte link for tilmeldinger.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”).

Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du

ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller

rekvireres på 33 18 46 43 (Anni Nielsen) / ani@ida.dk

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

DANSK

BETONFORENING

Mødekalender 2011

VIDEN DER STYRKER

More magazines by this user
Similar magazines