Urinsyregigt information - Sygehus Vendsyssel

sygehusvendsyssel.rn.dk

Urinsyregigt information - Sygehus Vendsyssel

Urinsyregigt

Reumatologisk Afdeling


2

Urinsyregigt

Urinsyregigt forårsager anfald af smerter og hævelse i et eller flere led. Storetåens

grundled er særligt hyppigt angrebet og benævnes podagra. En kort

behandling med et gigthæmmende lægemiddel fx ibuprofen vil sædvanligvis

hurtigt lindre et anfald. Visse livsstilsrelaterede faktorer kan reducere risikoen

for at få anfald af urinsyregigt. Disse faktorer omfatter vægttab, hvis du er

overvægtig, spise en sund kost, ikke drikke for meget alkohol, især ikke øl, og

undgå sukkerholdige læskedrikke. Ved gentagne angreb af urinsyregigt, kan

daglig indtagelse af lægemidlet allopurinol forhindre nye angreb. Med livsstilsændringer

og korrekt medicin er det muligt at gøre langt de fleste patienter

anfaldsfri. I uklare eller vanskelige tilfælde er det nødvendigt med specialistbehandling

hos reumatolog.

Hvad er urinsyregigt og hvad

er årsagen til det?

Urinsyregigt er anfald af smertefuld

betændelsesreaktion i et eller flere

led. Det er altså en type ”ægte gigt”

(arthritis) med tydeligt hævede led.

Betændelsesreaktionen er uden bakterier.

Smerten ved urinsyregigtanfald

kan være ganske alvorlig.

Urinsyregigt er forårsaget af et kemisk

stof i blodet kaldet urinsyre (urat).

Urinsyre er normalt harmløst, og er

naturligt dannet ved nedbrydning af

kroppens egne cellekerneproteiner

(puriner). Kun en lille mængde celle-

kerneproteiner (puriner) tilføres med

kosten. Det meste urinsyre udskilles

med urinen og med afføringen. Hos

mennesker med urinsyregigt hober

mængden af urinsyre i blodet sig op.

Fra tid til anden kan mængden blive

for høj, og små nålelignende krystaller

af urinsyre kan dannes og udfældes.

Krystallerne udfældes typisk i et eller

flere led. Krystallerne irriterer vævet i

leddet og fremkalder en betændelsesreaktion

med rødme, varme, hævelse

og smerte - et urinsyregigtanfald.


Bemærk: Nogle mennesker har et højt

niveau af urinsyre i blodet, men danner

ikke krystaller eller har urinsyregigt.

Det forekommer også, at nogle

mennesker med et normalt niveau af

urinsyre alligevel har urinsyregigtanfald.

Men reglen er, at jo højere niveau

af urinsyre, jo større risiko for at

udvikle urinsyregigt.

Hvorfor ophobes urinsyre i

kroppen?

Normalt er der en fin balance mellem

de mængde af urinsyre, du danner og

den mængde, som du udskiller i urin

og afføring. Det holder niveauet af

urinsyre i blodet i skak. Men hos de

fleste mennesker med urinsyregigt,

kan nyrerne ikke udskille urinsyre nok,

og blodniveauet stiger derfor. De siges

at være ”under-udskillere” af urinsyre.

Deres nyrer arbejder ofte ellers

normalt.

Hos nogle mennesker, kan ophobningen

af urinsyre skyldes andre faktorer.

For eksempel:

• Hvis du drikker for meget alkohol,

kan det medføre, at urinsyre

ophobes. Det ses især ved øl og

spiritus, men ikke sikkert ved vin.

• Hvis du drikker læskedrikke sødet

med fruktose (frugtsukker) kan

det medføre at urinsyre ophobes.

En nylig undersøgelse viste, at to

glas om dagen af sød læskedrik øger

risikoen for at udvikle urinsyregigt

med 85%. (Læskedrikke mærket

som ”diæt” eller drikkevarer sødet

med kunstige sødestoffer blev

ikke anset for at øge risikoen.).

Fruktose (frugtsukker) i frugt og

frugtsaft kan også øge risikoen for

urinsyreanfald.

• Visse fødevarer kan være ”tungen

på vægtskålen” ved at hæve dit

urinsyreniveau højere end normalt.

En normal varieret kost vil

sjældent påvirke urinsyreniveauet.

Kostvejledning er anført nedenfor.

• Et akut urinsyreanfald kan af og

til udløses af ulykker, operationer,

væsketab (dehydrering), faste og

kraftige anstrengelser.

• Nogle lægemidler kan øge niveauet

af urinsyre. Fx vanddrivende

medicin (thiazid, Centyl®) og

acetylsalicylsyre (Magnyl®) (ved

fuld smertestillende dosis - ikke

lav dosis hjertemagnyl brugt til at

forebygge blodpropper).

• Mere urinsyre end normalt dannes

ved sygdomme, hvor cellerne i

kroppen har en hurtig omsætning.

For eksempel, svær psoriasis og

visse blodsygdomme.

• Mennesker med visse andre

tilstande har en øget risiko for

udvikling af urinsyregigt. Disse

3


4

omfatter: Fedme, forhøjet

blodtryk, nyresygdom, sukkersyge,

knoglemarvssygdomme, forstyr-

relser i fedtstofskiftet (især hyper-

triglyceridæmia), karsygdomme,

sjældne enzym defekter såsom

hypoxanthin guanin phosphoribosyltransferase

(HGPRT) mangel

og glucose-6-phosphatdehydrogenase

(G6PD) mangel.

Hvor almindelig er urinsyregigt,

og hvem der får det?

Urinsyregigt rammer omkring 1 ud af

200 voksne. Omkring 1% af befolkningen

har urinsyregigt. Antallet af

nye patienter er stigende. Mænd er

oftere ramt end kvinder. Det første

anfald af urinsyregigt ses typisk hos

midaldrende, men det kan også ses

hos yngre mennesker. Urinsyregigt

har tendens til at forekomme i nogle

familier. Måske er det arveligt at være

”under-udskiller” af urinsyre?

Hvad er symptomerne på

urinsyregigt?

Urinsyregigt opstår normalt i anfald.

Et anfald udvikler sig typisk hurtigt

over et par timer. Det forårsager alvorlige

smerter i det angrebne led.

Storetåens grundled er det hyppigst

angrebne led og kaldes podagra (se

ovenfor). Gang kan være meget smertefuld

eller umulig, og selv vægten af

dynen kan føles uudholdelig.

Ethvert led kan angribes og flere led

kan være angrebne på samme tid.

Ved anfald svulmer leddet op, og den

nærliggende hud er rød og spændt (se

nedenfor).


Et ubehandlet urinsyregigtanfald varer

flere dage, men normalt går det

over inden for 7-10 dage. Mindre alvorlige

anfald kan forekomme og kan

forveksles med slidgigt eller lignende.

Uger, måneder eller endog år kan

gå mellem anfaldene. Nogle mennesker

kun har et enkelt anfald. Hos

nogle patienter kommer anfaldene

så hyppigt og varer så længe, at de

næsten konstant har anfald. Denne

”kroniske” form for urinsyregigt kan

forveksles med andre gigtsygdomme

bl.a. leddegigt og slidgigt.

Hos en del patienter

ses udfældning

af urinsyrekrystaller

i

huden i form af

en lille lys knude

eller bule. Den

benævnes ”tophus”

(flertal:

”tophi”) og ses

oftest i huden på ørene eller over fingerled

(se fotos).

En tophus er normalt harmløs og

smertefri, men kan være generende

når den er uheldigt lokaliseret på

bl.a. fingre. En tophus brister af og til

spontant, hvorved der udtømmes en

tandpastalignende masse af urinsyre

krystaller. En tophus kan forveksles

med en byld og en bristet tophus kan

også blive inficeret med bakterier.

Er urinsyregigt alvorlig?

Et urinsyregigtanfald kan være meget

smertefuldt. Blivende skader fra et

akut urinsyregigtanfald er imidlertid

usædvanlige. Ledskader kan opstå,

hvis du har tilbagevendende anfald.

Hos nogle mennesker kan urinsyre

danne krystaller eller sten i nyrerne og

give nyreskade.

Hvordan påviser lægen urinsyregigt?

Urinsyregigt diagnosen er nærliggende,

hvis du har de typiske symptomer

og et forhøjet niveauet af urinsyre i

blodet. Under anfald er blodprøver

for betændelsesreaktioner forhøjet

bl.a. blodsænkning, CRP og hvide

blodlegemer. Hvis der er tvivl om årsagen

til dine smerter og ledhævelse,

bør lægen undersøge ledvæske fra et

angrebet led. Ledvæsken suges ud

med en tynd nål og sprøjte. Væsken

undersøges med et særligt mikroskop.

Nåleformede krystaller af urinsyre

5


6

skal ses i ledvæsken, for at bekræfte

diagnosen urinsyregigt. Diagnosen

kan også bekræftes ved påvisning af

urinsyrekrystaller fra en tophus i huden.

I praksis er disse undersøgelser

en opgave for en specialist i gigtsygdomme

(reumatolog).

Hvad er behandlingen af et

akut urinsyregigtanfald?

Generelle foranstaltninger

Hvis du er i stand til, at holde det angrebne

led (som regel en fod) løftet og

i ro, bidrager det til at mindske hævelsen

og smerten. Den nemmeste måde

at løfte dit ben på er at ligge på en sofa

med dine ben op på en høj pude eller

skammel. En pose med isterninger

(eller pakning af frosne ærter) holdt

omkring det angrebne led kan lindre

smerten, indtil de andre behandlinger

(nedenfor) begynder at virke.

• Indpak isposen (eller de frosne

ærter) i et håndklæde for at

undgå direkte hudkontakt og

forfrysninger.

• Anvend ispakningen i perioder a

højst 20 minutter. (Den bør ikke

anvendes i længere perioder).

• Gentag så ofte som krævet.

• Sørg for, at temperaturen af den

sygdomsramte legemsdel er vendt

tilbage til det normale, før der

køles igen.

Gigtdæmpende medicin, (antiinflammatoriske

smertestillende, NSAID)

En kort behandling med gigtdæmpende

medicin vil hurtigt lindre de

fleste urinsyregigtanfald (indenfor

12-24 timer). Der er flere præparater

af gigtdæmpende medicin bl.a. ibuprofen,

diclofenac og naproxen. Din

læge vil ordinere et præparat i den rigtige

dosering. Mange mennesker med

tilbagevendende urinsyregigt vil gerne

have en portion tabletter i hjemmet,

eller til at medbringe på rejse, hvis et

anfald skulle komme. Der er normalt

kun behov for behandling i få dage

indtil anfaldet er overstået.

De fleste mennesker tåler korte kure

med gigtdæmpende medicin uden

problemer, selv om bivirkninger forekommer

hos nogle mennesker. Du kan

drøfte med lægen om nedennævnte

bivirkninger er relevante for dig.

• Blødning fra mavesækken er den

hyppigste alvorlige bivirkning.

Risikoen er størst, hvis du er over

65 år eller tidligere har haft sår i

mavesæk eller tolvfingertarm. Stop

tabletindtagelsen og kontakt en

læge, hvis du udvikler fordøjelsesbesvær,

øvre mavesmerter, afføringen

bliver sort, eller hvis du kaster

blod op. Læs indlægssedlen, som

følger med tabletterne over andre

mulige bivirkninger.


• Ved nedsat hjerte- eller

nyrefunktion, behandling med

blodfortyndende medicin samt

ved astma og forhøjet blodtryk

skal dosis reduceres eller anden

behandling vælges.

Du bør normalt kun indtage én type

gigtdæmpende medicin og ikke i højere

dosis end foreskrevet af lægen.

Indtagelse af hjertemagnyl giver en

let øget blødningsrisiko. Hvis du i forvejen

indtager hjertemagnyl kan det

være en god idé at holde pause med

dette, indtil kuren med gigtdæmpende

medicin er overstået. Et alternativ

er at tage et mavesyredæmpende

lægemiddel samtidig med, at du får

behandling med gigtdæmpende medicin.

Din læge kan også skrive recept

på mavesyredæmpende medicin.

Andre behandlinger af akutte urinsyre

anfald

Colchicin (tabletter) er et andet og

ældre lægemiddel, der både behandler

akutte anfald og forebygger nye

anfald. Det har ofte flere bivirkninger

end gigtdæmpende medicin (NSAID).

Det bruges derfor ikke så ofte som

førstevalgspræparat, men anvendes,

når gigtdæmpende medicin ikke, eller

kun vanskeligt, kan anvendes. Binyrebarkhormoner

er effektive enten som

tabletter eller som depotindsprøjt-

ning i en muskel. Binyrebarkhormonbehandling

bør være kortvarig, det vil

sige dage eller højst få uger på grund

af bivirkninger. Binyrebarkhormon er

meget effektivt ved indsprøjtning i et

angrebet led. Ledinjektioner udføres

normalt kun af gigtlæger (reumatologer).

Kan yderligere urinsyregigtanfald

forebygges?

Livsstilsændringer og medicin kan

hjælpe langt de fleste til at undgå

urinsyregigtanfald.

Livsstilsforslag

• Hvis du er overvægtig, bør du

reducere vægten! Vægtreduktion

medfører oftest et markant fald

i urinsyre indholdet i blodet.

Undgå fasteperioder, som kan give

urinsyrenyresten. En kort vejledning

om urinsyrefattig kost er anført

herunder. Det er i praksis meget

svært at behandle urinsyregigt med

urinsyrenedsættende (purinfattig)

kost, og effekten er tillige ret

begrænset. Det vigtigste ved din

kost er, at den er varieret og med

tilstrækkeligt indhold af vitaminer

og mineraler – og især at du

undgår overvægt. Ved urinsyregigt

og behov for vægttab kan du få

vejledning af diætist.

7


8

• Begræns alkoholindtagelsen

til højest 14 genstande pr. uge

for mænd og 7 for kvinder. En

genstand er 12 gram alkohol =

en øl = et glas vin = 4 cl spiritus.

Det er muligt, at vin ikke påvirker

urinsyregigt. Der er ingen viden

om alkoholfrie øl.

• Stop eller nedsæt indtagelsen af

søde læskedrikke. Især dem der

indeholder fruktose.

• Følgende fødevarer danner

urinsyre i større omfang, hvorfor

indtagelsen bør begrænses:

Makrel, sardin, muslinger,

gærekstrakter, (rødt)kød, lever,

nyrer, hjerter, vildt, havremel,

svampe, blomkål, asparges,

spinat, linser, bønner, fjerkræ,

andre fisk og skaldyr.

• Følgende fødevarer danner

urinsyre i ringe omfang: Mælk,

nødder, æg, ost, pasta, brød,

kager, chokolade, is, smør,

margarine, olie. Til gengæld er

kalorieindholdet højt!

• Hvis du tager medicin, kan du

kontrollere, om den er en årsag

til forhøjet urinsyre (se ovenfor).

En anden slags medicin kan

være tilgængelig fx losartan ved

forhøjet blodtryk. Losartan

fremmer udskillelsen af urinsyre.

Drøft derfor specielt muligheden

for medicinskift til losartan med

din læge.

• Undgå dehydrering ved at drikke

masser af vand (op til to liter

om dagen, medmindre der er en

lægelig begrundelse for ikke at

gøre det). Det er særligt vigtigt,

når du sveder meget, eller hvis du

har diarré. Te og kaffe kan erstatte

noget af vandindtagelsen.

• Dit blodtryk og blodsukker

bør kontrolleres én gang om

året. Forhøjet blodtryk og

sukkersyge er mere almindelig

hos mennesker med urinsyregigt.

Med hjælp af disse enkle ændringer

i livsstil kan man forebygge de

fleste anfald af urinsyregigt.

Alt hvad du herudover skal

bruge er et glas gigtdæmpende

tabletter i hjemmet, hvis der

skulle komme et akut anfald.

For nogle mennesker forekommer

anfald dog oftere. I den situation,

er det nødvendigt at tage daglig

medicin for at forhindre anfald.

Allopurinol er første valg til at forebygge

gentagne urinsyregigtanfald

Allopurinol har ikke nogen virkning

i løbet af et akut urinsyregigtanfald,

og det er heller ikke smertestillende.

Det virker ved ganske langsomt at

nedsætte urinsyreindholdet i kroppen.

Det tager mindst 2-3 måneder

at sænke urinsyreniveauet så meget,

at du ikke får nye anfald. Du er nødt

til at tage allopurinol hver dag for at

holde urinsyreniveauet normalt og

dermed forebygge yderligere urinsyregigtanfald.

Behandlingen er oftest


livslang medmindre, der sker kraftige

ændringer i livsstil eller fjernes en

tilgrundliggende anden sygdom eller

medicinbivirkning.


Som en almindelig regel, kan daglig

allopurinolbehandling anbefales af

lægen, hvis du:

• Har haft to eller flere anfald af

urinsyregigt inden for et år.

• Har en eller flere urinsyreknuder

(”tophi”) i huden (beskrevet

ovenfor).

• Har fået skader på led eller nyrer

som følge af urinsyregigt.

• Har haft en nyresten bestående

af urinsyre (gem en eventuelt

nyresten i urinen til stenanalyse).

• Har haft et urinsyregigtanfald

og fast tager medicin, der kan

forårsage urinsyregigt.

Når du første gang tager allopurinol,

kan det undertiden udløse urinsyregigtanfald.

Det skyldes, at niveauet af

urinsyre ofte stiger lidt ved behandlingsstart.

Det er derfor bedst at starte

allopurinolbehandling omkring

3-4 uger efter et overstået anfald.

Ved hyppige anfald må man nødvendigvis

starte umiddelbart efter et anfald.

Supplerende daglig behandling

med gigtdæmpende medicin eller colchicin

er ofte nødvendig de første 3-6

måneder efter start på allopurinol.

Når først niveauet af urinsyre er bragt

ned til det normale, er anfald sjældne.

Dosisbehov af allopurinol varierer fra

person til person og med nyrefunktionen.

En startdosis på 100 mg pr.

dag er almindelig. En blodprøve bør

kontrolleres efter 1-2 måneder for at

kontrollere, at niveauet af urinsyre er

kommet ned. Hvis ikke, så bør dosis

af allopurinol øges. Hos nogle

patienter med årelang ubehandlet

urinsyregigt, skal urinsyreniveauet

længe nedsættes til under det normale

(0,32 millimol/l) for at forebygge

nye anfald. De fleste mennesker ender

med at tage omkring 100-300 mg

allopurinol hver dag for at forhindre

urinsyregigtanfald. Blodprøver for

urinsyre og nyrefunktion bør kontrolleres

mindst to gange årligt ved stabil

behandling. Jævnligt opgives en ellers

hensigtsmæssig allopurinolbehandling

på grund af patientens og/eller

lægens manglende forståelse af de

noget komplicerede behandlingsprincipper.

Hvis et urinsyregigtanfald kommer,

mens du tager allopurinol, kan du

stadig tage gigtdæmpende medicin

som beskrevet ved akutte anfald.

Fortsæt uændret med allopurinol under

anfaldet. Men nye anfald senere

end 6 måneder efter start på allopurinol

tyder på, at du har brug for en

øget dosis af allopurinol. Bivirkninger

er usædvanlige med allopurinol, men

hududslet og leverpåvirkning kan ses.

Læs de oplysninger, der fulgte med

pakken med tabletter for at få oplys-

9


10

ninger om andre mulige bivirkninger

og spørg lægen. Hvis bivirkninger

forekommer, er det ofte muligt at finde

en anden virksom behandling.

Er der tvivl om noget, så spørg altid

læge eller gigtsygeplejersken.

Vi har desværre ikke mulighed for

konsultationer via e-mail på grund af

reglerne om datasikkerhed.

KONTAKTOPLYSNINGER

Gigtsygeplejersken

9764 0979

9764 0984

9764 0985

9764 0986

Fax

9764 0999

Sekretærer

9764 0990

Denne vejledning kan også benyttes af læger og sygeplejersker til diskussion med patienter.


Yderligere hjælp og information

Reumatologisk Afdeling har særlige pjecer om lægemidler til gigtbehandling.

Spørg lægen eller gigtsygeplejersken.

Gigtforeningen

Gentoftegade 118

2820 Gentofte

Telefon 39 77 80 00

www.gigtforeningen.dk

Engelsksprogede kogebøger

(Engelsk: ”gout”=urinsyregigt. ”Purines”=cellekerneproteiner, som danner

urinsyre).

Gout Hater’s Cookbook – Recipes Lower in Purines

(3rd edition September 2000), by Jodi Schneiter, published by Reachment Publications.

ISBN 1888141719

Gout Hater’s Cookbook II – The Low Purine Diet Cookbook

(Spiral edition, November 2001), by Jodi Schneiter, published by Reachment Publications.

ISBN 1888141808

Referencer

• Oversat og frit bearbejdet fra www.patient.co.uk og www.ukgoutsociety.org

af Claus Rasmussen, januar 2009 og august 2010.

• Retningslinier for behandling af urinsyregigt.

www.danskreumatologiskselskab.dk

• Choi HK, Curhan G; Læskedrikke, fruktoseforbrug, og risikoen for

urinsyregigt hos mænd: prospektiv kohorte undersøgelse.

BMJ. 2008; 336: 309-12.

• Fox R. Management of recurrent gout. BMJ. 2008; 336: 329.

11


Frilandsvej

Mod Sæby

Sygehus Vendsyssel

Bispensgade 37

9800 Hjørring

Mod centrum

Hovedindgang

Bispensgade

Reumatologisk

Ambulatorium Indgang 6

Mod Aalborg

P

Åge Holms Vej

Udarbejdet og senest revideret

21. februar 2011 af overlæge

Claus Rasmussen, Reumatologisk

Afdeling

Tlf.: 9764 0000

www.sygehusvendsyssel.rn.dk November 2012

More magazines by this user
Similar magazines