kommuneplan 13

KOMMUNEPLAN 13 

TILLÆG NR. 13-02 

Forslag til offentlig debat i perioden 3. januar 2013 til 28. februar 2013. 

Bilag 2 og 3, kapitel 16 og 17 til miljørapporten udsendes i supplerende høring i perioden 12. marts 2013 til 

26. marts 2013. 

Høringsfristen er forlænget til 16. april 2013. 

SKANDERBORG KOMMUNE 

ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 2XXX

RETNINGSLINJER FOR FESTIVAL- & EVENTOMRÅDE : 

1. Området må anvendes til festival- og eventformål samt faciliteter i tilknytning hertil. Udendørs arrangementer herunder også fester, der afholdes i 

telt, må kun fi nde sted i perioden 15. maj til 1. oktober. 

2. På området syd for Horsensvej må der ikke opføres permanent bebyggelse bortset fra toiletbygning, og det skal gennem lokalplanlægning og/ 

eller gennem enkelttilladelser sikres, at arealet ikke er i brug til festival- og eventformål mere end ca. halvdelen af tiden fra 15. maj til 1. oktober. 

3. I lokalplanen skal indarbejdes en plan for terrænregulering. 

4a 

8a 

7h 

5h 

7000q 

3a 

3n 

7a 

Mål: 1:10.000 

Kort visende området. 

7000ac 

7g 

59 

7000e 6d 

8c 

7000b 

0 50 100 200 300 400 

8e 

Meter 

8e 

6a 

Signatur: 

Festival- og eventområde 

Jordstykke 

KOMMUNEPLAN 13 2 

7k 

2b 3h 

5m 

5a 

1a 

7000t 

2n 

4e 10bu 

7000f 

10ar 

7000k10d 

7000x 

9au 

10ei 

12k 

10db 

12n 

7000u 10p 10z 

11æ 

12e 

12p 

11aø 

11f 

11bb 

11bx 

12f 11r 

11i 

9a 9s 

64a 

4c 

51 

5o 7000a45a 

43 8ko 

5æ 6ay 

5al 22a 234210e 

2e 

5ø5aa 

10bd 

5ai 5z 4639a 

7000ad 

7000ar 

5am 

5p 5y5x 

3632 

10bb 

5q 

10ba 10eb 

65 9x 5r 

9v 5t 5v 2931 

10bl 

10ea 10ec 

10br 10aø 

9y 9u9t 

5u 10as 

10dø10ed10ee 

9z 

10aæ 10dz 10ef 

9æ9ø 

24 10at 10az 

26 27 10f 

10eh 

11af 

11ae 

10du 

9al 

7000y 10dr 

11at 11ah11ab 

10dc 

11e 

11aa 

10di10dl10av 

11as 

10do 

11ar 11al 

11an 

12m 

11ap 11ao 11au 

12o 

11ax 11av 11aæ 

12i 12h 

11az 11ay 11ba 

54 

11bu 11bc 

11bs 11bg 

11bm 

11bk 11bi 

11bl 

11bd 11bh 11ø 11bt 

11bf 

11bp 11m 

11bø 11cg 

11p11n 

11bz 

11ci 11cf 

11ca 

11q 

11cd 11ce 

11cb 

11cc 

9ac 

7000l 

9ae 

10es 

7000o 

9ax 

9k 

4d 

4n 

5d 

5f 

5k 

3a 

5c 

2a 

11z 

7000ak 

10ay 

10al 

155a 

10c 

11x 

11v 

11y 

11t 

11s

RAMME-DEL: 

EMNE: 

Oprettelse af: 

- Rammeområde 11.R.05 - Rekreativt grønt område syd for Horsensvej, og 

- rammeområde 11.E.03 - Erhvervsområde nord for Horsensvej, 

samt 

formindskelse af: 

- Rammeområde 11.R.01 - Skanderborg Sø Camping mv., og 

- rammeområde 11.B.03 - Gammel Skolevej-kvarteret. 

REDEGØRELSE: 

Udarbejdelsen af kommuneplantillæg sker på baggrund af et ønske om at lokalplanlægge for et nyt stort festival- og eventområde vest for Vrold by. 

Der er som et selvstændigt hæftet bilag til forslag til lokalplan nr. 1041 udarbejdet en samlet rapport med miljøvurdering og VMM for både dette forslag 

til kommuneplantillæg og forslaget til lokalplan. 

Ændringer i kommuneplanen betyder, at: 

- Et nyt stort rammeområde 11.E.03 oprettes, 

- den vestlige afgrænsning af det eksisterende rammeområde 11.B.03 rettes til overensstemmelse med skel, 

- det eksisterende rammeområde 11.R.01 opdeles i to arealer, hvoraf det østligste består med uændrede rammebestemmelser, og 

- det vestligeste får ændrede rammebestemmelser, og kommer til at hedde rammeområde 11.R.05. 

ÆNDRINGER: 

Langs motorvejen E45 oprettes et stort rammeområde 11.E.03 til erhvervsformål, campering og parkering i forbindelse med festival og events. Størstedelen 

af rammeområdet har ikke tidligere været rammeplanlagt. 

Et mindre areal mod nordøst har dog hidtil været omfattet af rammeområde 11.B.03 til boligformål for Gammel Skolevej-kvarteret. Denne rammes 

afgrænsning mod vest rettes til overensstemmelse med skel, og formindskes derved lidt. 

Mod Skanderborg Sø og syd for Horsensvej formindskes rammeområde 11.R.01 til campingformål væsentligt, og 

af det af rammeområdet udgående areal dannes et nyt rammeområde 11.R.05 til rekreative formål med mulighed for festival og events med camping. 

Samtlige af kommuneplantillæggets berørte nuværende og fremtidige rammer er beliggende i det vestlige Vrold. 

Nuværende og fremtidige rammer er vist på efterfølgende sider. 

3 

TILLÆG NR. 13-02

OMRÅDE 11.B.03 NUVÆRENDE RAMMER FREMTIDIGE RAMMER 

Rammenummer 11.B.03 11.B.03 

Rammenanvn Gammel Skolevej-kvarteret Gammel Skolevej-kvarteret 

Anvendelse generel Område til boligformål Område til boligformål 

Anvendelse specifi k Åben-lav boligområde Åben-lav boligområde 

Anvendelse konkret Åben-lav boligområde Åben-lav boligområde 

Eksisterende zone Byzone Byzone 

Fremtidig zone Byzone Byzone 

Bebyggelsesprocent - - 

Bebyggelsesprocent af Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom 

Min. miljøklasse - - 

Maks. miljøklasse - - 

Notat anvendelse generel - - 

Notat område anvendelse Indenfor området kan der etableres institutioner til betjen- Indenfor området kan der etableres institutioner til betjening 

af området. 

ing af området. 

Maks. antal etager 1,5 1,5 

Notat infrastruktur Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Daginstitutioner - Parkeringskravet 

fastsættes individuelt efter kommunens vurdering. 

Institutioner - 1 p-plads pr bolig. Link til P-normen: 

http://www.skanderborg.dk/nsmk 

Notat Værdifulde bygninger med middel bevaringsværdi skal 

søges bevaret. 


Åben-lav - 2 p-pladser pr. bolig. Daginstitutioner - Parkeringskravet 

fastsættes individuelt efter kommunens vurdering. 

Institutioner - 1 p-plads pr bolig. Link til P-normen: 

http://www.skanderborg.dk/nsmk 

Værdifulde bygninger med middel bevaringsværdi skal 

søges bevaret. 

Notat bebyggelse område Bebyggelsesprocent åben-lav 30, anden bebyggelse 45 Bebyggelsesprocent åben-lav 30, anden bebyggelse 45 

Notat lokalplan Inden for området skal det sikres, at vejledende grænseværdier 

for vej- og jernbanestøj samt vibrationer fra 

jernbanen kan overholdes. Se fl ere oplysninger her: www. 

skanderborg.dk/nsmk Ved udarbejdelse af lokalplaner skal 

det sikres, at der ikke er bestemmelser, der strider mod 

kommuneplanens retningslinier og arealudpegninger. 

Planlægningen skal også ske under hensyn til de begrænsninger, 

der følger af bl.a. naturbeskyttelseslovens bestemmelser 

om beskyttet natur, bygge- og beskyttelseslinier, 

fredninger, lov om jordforurening m.v. samt de begrænsninger, 

der følger af den regionale udviklingsplan, statens 

vand- og naturplaner m.v. 

Inden for området skal det sikres, at vejledende grænseværdier 












Notat miljø - - 

Maks. byggehøjde - - 

Notat ophold Friarealer og stier skal fastholdes og styrkes. Friarealer og stier skal fastholdes og styrkes. 

Vroldvej 

Østjyske Motorv 

11.E.03 

11.B.03 

Sneglebakken 

Bystævnevej 

Dues Sti 

Vrold Tværvej 

Almuestien 

° 

Bytoften

OMRÅDE 11.R.01 NUVÆRENDE RAMMER FREMTIDIGE RAMMER 

Rammenummer 11.R.01 11.R.01 

Rammenanvn Skanderborg Sø Camping mv. Skanderborg Sø Camping mv. 

Anvendelse generel Rekrativt område Rekrativt område 

Anvendelse specifi k Campingplads Campingplads 

Anvendelse konkret - - 

Eksisterende zone Landzone Landzone 

Fremtidig zone Landzone Landzone 

Bebyggelsesprocent - - 

Bebyggelsesprocent af - - 

Min. miljøklasse - - 

Maks. miljøklasse - - 

Notat anvendelse generel Fritidsformål Fritidsformål 

Notat område anvendelse Eksisterende campingplads, landbrugs- og skovarealer Eksisterende campingplads, landbrugs- og skovarealer 

Maks. antal etager 1.5 1.5 

Notat infrastruktur Parkeringskravet fastsættes individuelt af Skanderborg 

Kommune. Link til P-normen: http://www.skanderborg.dk/ 

nsmk 

Notat Campingpladsens areal kan udvides i det omfang, en afvejning 

af de rekreative ønsker mod de andre arealinteresser 

tillader det. Campingpladsen skal indrettes og afgrænses 

under hensyntagen til de naturmæssige, kulturhistoriske 

og landskabelige interesser samt det åbne lands interesser 

iøvrigt. 

Notat bebyggelse område - - 













Notat miljø - - 

Maks. byggehøjde - - 

Notat ophold - - 

5 

Østjyske Motorvej 

Horsensvej 

11.E.03 

11.R.05 

11.R.01 

° 

Parkeringskravet fastsættes individuelt af Skanderborg 


nsmk 

Campingpladsens areal kan udvides i det omfang, en afvejning 

af de rekreative ønsker mod de andre arealinteresser 

tillader det. Campingpladsen skal indrettes og afgrænses 

under hensyntagen til de naturmæssige, kulturhistoriske 

og landskabelige interesser samt det åbne lands interesser 

iøvrigt. 

Inden for området skal det sikres, at vejledende grænseværdier 













OMRÅDE 11.R.05 NUVÆRENDE RAMMER FREMTIDIGE RAMMER 

Rammenummer 11.R.05 

Rammenanvn Vrold festival mv. 

Anvendelse generel Rekrativt område 

Anvendelse specifi k Rekreativt grønt område 

Anvendelse konkret - 

Eksisterende zone Landzone 

Fremtidig zone Byzone 

Bebyggelsesprocent - 

Bebyggelsesprocent af - 

Min. miljøklasse - 

Maks. miljøklasse - 

Notat anvendelse generel Fritidsformål 

Notat område anvendelse Rekreativt areal. Fra den 15. maj til den 1. oktober med 

mulighed for festival og events med mulighed for camping. 

Maks. antal etager 1.5 



nsmk 

Notat Festivalpladsen skal indrettes og afgrænses under hensyntagen 

til de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige 

interesser samt geologiske interesser iøvrigt. 

Notat bebyggelse område I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området 

skal det sikres, at der er taget hensyn til trafi ksikkerhed, 

landskabelige og støjmæssige forhold. 













Notat miljø - 

Maks. byggehøjde - 

Notat ophold - 


Østjyske Motorvej 

Horsensvej 

11.E.03 

11.R.05 

11.R.01 

°

OMRÅDE 11.E.03 NUVÆRENDE RAMMER FREMTIDIGE RAMMER 

Rammenummer 11.E.03 

Rammenanvn Vrold festival og event, camping mv. 

Anvendelse generel Erhvervsområde 

Anvendelse specifi k Erhvervsområde 

Anvendelse konkret - 

Eksisterende zone Landzone 

Fremtidig zone Byzone 

Bebyggelsesprocent - 

Bebyggelsesprocent af - 

Min. miljøklasse 1 

Maks. miljøklasse 5 

Notat anvendelse generel Erhvervsformål 

Notat område anvendelse Festival- og eventcamping, parkering i forbindelse med 

festival og events, lager og værksteder, kultur- og koncerthal, 

oplag og kontor. 

Maks. antal etager - 



nsmk 

Notat - 

Notat bebyggelse område I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området 

skal det sikres, at der er taget hensyn til trafi ksikkerhed, 

landskabelige og støjmæssige forhold. 













Notat miljø Virksomhederne skal overholde de gældende støjniveauer 

i forhold til andre støjfølsomme områder. Link om 

miljøklasser: www.skanderborg.dk/nsmk 

Maks. byggehøjde - 

Notat ophold - 

7 

11.E.03 

11.B.03 

Horsensvej 

11.R.05 

Almuevej 

11.R.01 

Almuestien 

° 


KOMMUNEPLAN 13 8

VEDTAGELSE 

VEDTAGELSE: 

ENDELIG VEDTAGELSE: 

Således vedtaget fremlagt som forslag til kommuneplantillæg nr. 13-02 af 

Skanderborg Byråd den 19. december 2012. 

Foranstående kommuneplantillæg er vedtaget endeligt af Skanderborg Byråd 

den 00. måned 2xxx 

9 


28. NOVEMBER 2012 


SKANDERBORG 

FESTIVALKLUB: BYGGERI, 

KONCERT- OG EVENTFORMÅL 

VED VROLD 

MILJØRAPPORT MED 

VVM-REDEGØRELSE OG 

MILJØVURDERING 

Forslag udsendes til offentlig debat i perioden 

03. januar 2013 til 28. februar 2013 

Bilag 2 og 3, kapitel 16 og 17 til miljørapporten udsendes i 

supplerende høring i perioden 12. marts til 26. marts 2013 

Høringsfristen er forlænget til 16. april 2013

NOVEMBER 2012 


SKANDERBORG 

FESTIVALKLUB: BYGGERI, 

KONCERT- OG EVENTFORMÅL 

VED VROLD 

MILJØRAPPORT MED 

VVM-REDEGØRELSE OG 

MILJØVURDERING

SKANDERBORG FESTIVALKLUB. BYGGERI, KONCERT- OG EVENTFORMÅL VED VROLD. MILJØRAPPORT 

INDHOLD 

1 Indledning 7 

2 Ikke teknisk resumé 10 

2.1 Projektet 10 

2.2 Inddragelse af offentligheden 15 

2.3 Støj 17 

2.4 Luft og klima 20 

2.5 Trafik 21 

2.6 Mennesker, sundhed og samfund 22 

2.7 Landskab, kulturhistorie og rekreative forhold 23 

2.8 Natur 25 

2.9 Vandmiljø 27 

2.10 Råstoffer, affald og forurenet jord 28 

2.11 Mulige afværgeforanstaltninger og overvågning 29 

2.12 Sammenfattende vurdering 30 

2.13 Den videre proces 31 

3 Projektet 32 

3.2 Kommuneplantillæggets indhold 43 

3.3 Opfølgning fra første offentlighedsfase 43 

3.4 Projektets mulige miljøpåvirkninger 44 

4 Alternativer 46 

4.1 0-alternativet 46 

4.2 Fravalgte alternativer 48 

5 Lov- og plangrundlag 52 

5.1 VVM af projektet 52 

5.2 Miljøvurdering af lokalplan og 

kommuneplantillæg 52 

3

SKANDERBORG FESTIVALKLUB. BYGGERI, KONCERT- OG EVENTFORMÅL VED VROLD. MILJØRAPPORT 4 

5.3 Kommune- og lokalplan 53 

5.4 Vand- og Natura 2000-planer 57 

5.5 National lovgivning 58 

6 Støj 61 

6.1 Metode 62 

6.2 Regler og grænseværdier for støj 63 

6.3 Vurdering af virkninger 70 

6.4 Støjbelastning i omgivelserne 75 

6.5 Lavfrekvent støj 87 

6.6 Trafikstøj 87 

6.7 Afværgeforanstaltninger 90 

6.8 Overvågning 100 

6.9 Manglende viden 100 

7 Luft og klima 101 

7.1 Metode 101 

7.2 Eksisterende forhold 101 

7.3 Vurdering af virkninger på miljøet 101 




8 Trafik 103 







9 Mennesker, sundhed og samfund 119 



9.3 Vurdering af virkninger 120 




10 Landskab, kulturhistorie og rekreative 

interesser 127 

10.1 Metode 127 


10.3 Vurdering af virkninger 139





11 Natur 150 

11.1 Metode 150 






12 Vand 172 

12.1 Metode 172 






13 Råstoffer, affald og jord 185 

13.1 Metode 185 

13.2 Eksisterende forhold 185 

13.3 Vurdering af virkninger 187 

13.4 Afværgeforanstaltninger 190 

13.5 Overvågning 190 

13.6 Manglende viden 190 

14 Referencer 191 

15 Bilag 1: Trafikberegninger 196 

15.1 Trafikberegninger for arrangementer med 6.000 

deltagere. 196 

15.2 Trafikberegninger for arrangementer med 

20.000 deltagere. 201 

16 Bilag 2 – støjberegninger 202 

17 Bilag 3 - Tradfikafviklingsplan - Smukfest 203 

5


1 Indledning 

Skanderborg Festivalklub har erhvervet et areal på 27 ha ved Vrold i Skanderborg 

Kommune, som virksomheden ønsker at bebygge og anvende til koncerter, festival- 

og eventformål. Skanderborg Festivalklub har anmeldt projektet, og det er efterfølgende 

blevet screenet efter reglerne i VVM-bekendtgørelsen. VVM er en forkortelse 

for Vurdering af Virkninger på Miljøet. 

Skanderborg Kommune har på baggrund af screeningen vurderet, at projektet er 

VVM-pligtigt. Formålet med en VVM- proces er at give det bedst mulige grundlag 

for en offentlig debat og vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere 

for miljømæssige konsekvenser ved projektet. Desuden er processen en forudsætning 

for den endelige beslutning om at udarbejde et kommuneplantillæg med retningslinjer 

for det anmeldte projekt og vedtage en lokalplan for områdets benyttelse. 

Kommuneplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse vil danne ramme for 

den VVM-tilladelse og øvrige tilladelser, der er nødvendige for at realisere de konkrete 

aktiviteter, der indgår i det anmeldte projekt. 

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan skal miljøvurderes iht. reglerne i Lov 

om Miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen 

iht. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer er sammenfaldende på 

en lang række områder og er derfor integreret i én samlet miljørapport. Miljørapporten 

dækker den samlede påvirkning af omgivelserne, den såkaldte kumulative 

effekt. 

Der var i perioden fra 5. marts til 26. marts 2012 en foroffentlighedsfase, hvor alle 

borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder fik mulighed for 

at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. I den forbindelse 

blev der holdt et borgermøde d. 21. marts 2012 på Skanderborg-Odder Handelsskole. 

De indkomne forslag og ideer er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de er 

vurderet relevante for miljøvurderingen af Skanderborg Kommune. 

Miljørapporten skal sammen med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig 

høring, inden kommunen eventuelt kan vedtage kommuneplantillægget og 

lokalplanen samt meddele endelig tilladelse til projektet. 

7

8 SKANDERBORG FESTIVALKLUB. BYGGERI, KONCERT- OG EVENTFORMÅL VED VROLD. MILJØRAPPORT 

Miljørapporten fremlægges nu - sammen med forslaget til kommuneplantillæg og 

lokalplan - i 8 ugers offentlig høring, hvor borgerne får mulighed for at komme 

med bemærkninger til projektet. 

Indkomne bemærkninger vil indgå i den afsluttende myndighedsbehandling af projektet. 

Den endelige vedtagelse forventes at foreligge i foråret 2013. 

Figur 1-1: Principskitse over bygninger ved Horsensvej 18 ved fuld udbygning af lagerhaller, 

administrationsbygning og koncertsal (udført af arkitektfirmaet KAMP. Toiletbygning 

på 50 m 2 syd for Horsensvej er ikke vist på skitsen)


Faktaboks: Hvad er en VVM-redegørelse og miljøvurdering? 

Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVMreglerne 

for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse 

nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private 

anlægs virkning på miljøet i medfør af Lov om planlægning. Reglerne 

sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke 

miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVMredegørelse. 

Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for 

både den offentlige debat og for den endelige beslutning om projektets 

realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer 

og forslag til det videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og 

vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: 

• mennesker, fauna og flora 

• jordbund, vand, luft, klima og landskab 

• materielle goder, kulturarv og 

• samspillet mellem disse faktorer 

Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, 

som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den 

endelige beslutning om projektets gennemførelse. 

VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et forslag til kommuneplantillæg 

og et lokalplanforslag. 

Kommuneplantillægget og lokalplanen skal miljøvurderes i henhold til 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 

936 af 24. september 2009). 

Der er stor grad af overlap med VVM-reglerne, og det er ikke nødvendigt 

at udarbejde en selvstændig miljøvurdering af kommuneplantillægget og 

lokalplanen, når der samtidigt udarbejdes en VVM-redegørelse. Kravene 

til en miljøvurdering af planer og programmer skal dog være indeholdt i 

VVM-redegørelsen. Disse krav er derfor indarbejdet i denne samlede 

miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering. 

9


2 Ikke teknisk resumé 

Dette kapitel er et resumé af den samlede miljørapport. Miljørapporten indeholder 

en VVM-redegørelse for Skanderborg Festivalklubs ønskede planlagte aktiviteter 

ved Vrold og en miljøvurdering af de forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, 

som vil være nødvendige for at muliggøre projektet. 

I dette kapitel gives en kortfattet beskrivelse af projektet og konklusioner om påvirkninger 

af miljøet som følge af projektet. 

2.1 Projektet 

Skanderborg Festivalklub har erhvervet et areal på 27 ha ved Vrold i Skanderborg 

Kommune, som virksomheden ønsker at bebygge og anvende til, festival- og 

eventformål. Skanderborg Festivalklub har anmeldt projektet, og det er efterfølgende 

af Skanderborg Kommune vurderet VVM-pligtigt efter reglerne i VVMbekendtgørelsen. 

VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. 

Projektområdet er beliggende på landbrugsejendommen Johannelund, Horsensvej 

18, der er erhvervet af Skanderborg Festivalklub. Ejendommen er beliggende i 

landzone og omfatter del af matr. nr. 9a, 9ax samt 11f alle Vrold, Skanderborg 

Jorder. Planområdets samlede areal er ca. 23,6 ha. Området er beliggende både 

nord og syd for Horsensvej, grænser mod vest op til Motorvej E 45 og strækker sig 

fra Vrold Sø i syd til gårdbebyggelsen Johannelund i nord. Mod øst grænser området 

op til en række ejendomme og grønne områder med varierede afstande til eksisterende 

boligområder ved Gammel Skolevej og Almuevej samt Skanderborg Sø 

Camping. Skanderborg Kommune har udarbejdet forslag til en lokalplan, som fastlægger 

rammerne for anvendelsen af området. Det lokalplanbelagte område benævnes 

"KærligHeden" og omfatter arealer både syd og nord for Horsensvej. Arealdisponeringen 

indenfor lokalplanområdet med delområderne A, B, C og D, fremgår 

af figur 2-1 og er beskrevet i kapitel 2.1.1. Figur 2-2 viser en illustrationsplan 

over anvendelsen af området. (ikke bindende)


Figur 2-1: Projektområdets afgrænsning og opdeling i delområder A-D 

11


Figur 2-2: Illustrationsplan


2.1.1 Arealanvendelsen 

VVM-redegørelse og miljøvurdering er lavet på baggrund af Skanderborg Festivalklubs 

nedenstående ønsker til lokalplanens opdeling i områder, anvendelser og 

byggehøjder, som er indarbejdet i forslaget til lokalplan uden væsentlige ændringer, 

bortset fra aftale og typer af arrangementer. 

› Delområde A omfatter arealer umiddelbart syd for den eksisterende gårdbebyggelse 

og langs motorvejen. Arealet udlægges til erhvervsformål og skal 

anvendes til lager- og værkstedsvirksomhed inden for virksomhedsklasse 2-5. 

I området kan desuden etableres udendørs oplag, parkerings- og færdselsarealer. 

Ny bebyggelse skal placeres inden for et afgrænset byggefelt med et etageareal 

på maksimalt 15.000 m 2 og en maksimal bygningshøjde på 10 m. 

› Delområde B, der omfatter arealer umiddelbart nord for Horsensvej, udlægges 

til hovedbygning med kontor- og kursusvirksomhed samt kultur- og koncerthal 

med tilhørende parkeringsarealer, i alt maksimalt 8.000 m 2 etageareal. 

De ubebyggede arealer må anvendes til festival- og eventformål og campering 

i forbindelse med arrangementer. Ny bebyggelse skal placeres inden for et 

nærmere afgrænset byggefelt. Hovedbygningen med kontorer m.v. vil maksimalt 

være 4.000 m 2 i 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 12 m. 

Kultur- og koncerthal kan opføres med et etageareal på op til 2.000 m 2 og en 

maksimal bygningshøjde på 20 m. Desuden kan der opføres ca. 2.000 m 2 etageareal 

til kursusvirksomhed o.lign. i 3 etager og med en maksimal bygningshøjde 

på 12 m. 

› Delområde C omfatter de østvendte skråninger øst for delområde A, og lavningsområdet 

mellem delområde A og B og udlægges til grønt område. Området 

friholdes for bebyggelse. I forbindelse med arrangementer kan området 

anvendes til campering og parkering. Nord-syd gennem området langs den interne 

adgangsvej og på grænsen mellem delområde A og C etableres markante 

beplantningsbælter, eventuelt etableret på jordvold, der kan afskærme halbebyggelsen 

i delområde A, set fra øst og syd. 

› Delområde D omfatter arealerne syd for Horsensvej og ned til søbredden af 

Vrold Sø. Området udlægges til rekreativt grønt område og festival- og eventplads. 

Uden for perioder med arrangementer må området anvendes til almene 

rekreative og naturmæssige oplevelser for offentligheden. Delområdet friholdes 

for permanent bebyggelse, bortset fra et mindre byggefelt til toiletter mv. 

med en beliggenhed uden for søbeskyttelseslinjen i en afstand af 150 m fra 

søbredden af Vrold Sø. Der må maksimalt bygges 50 m² i 1 etage og med en 

maksimal bygningshøjde på 5,5 m. 

VVM-redegørelse og miljøvurdering er også udarbejdet på baggrund af Skanderborg 

Festivalklubs ønsker til antal og typer af arrangementer udendørs og indendørs 

på KærligHeden. Undervejs i arbejdet med VVM-redegørelsen har Skanderborg 

Festivalklub ændret ønskerne, så der ikke længere ønskes mulighed for arrangementer 

med op til 40.000 deltagere men kun op til 20.000 deltagere og arrangementerne 

er blevet nærmere beskrevet, jf. skema (samme skema som i kap. 3) 

13


Note 1: Opstilling og nedtagning: Arbejdet i forbindelse med opstilling og nedtagning finder sted alle 

ugens dage mellem kl. 7 - 16. Ved op- og nedtagning i forbindelse med store udendørs koncerter og 

forberedelser til SmukFest vil trafikken udgøre ca. 50 lastbiler pr. dag til og fra KærligHeden. Trafik- 

ken i forbindelse med mindre arrangementer, dvs. udendørs koncerter med op til 6.000 deltagere 

samt flerdagsarrangementer forventes at være på under det halve af dette. 

Note 2: I perioden fra 1. juli til 15. august vil der kun i meget begrænset omfang forekomme hver- 

dagsdrift. I de 46 dage perioden omfatter er der en række andre aktiviteter : Op til 21 dage med 

opstilling til SmukFest, 11 dage SmukFest Camping (inkl 7 dage med barer og heraf 3 dage 

med Live Camp) - i alt ca. 32 dage. De resterende dage vil være omfattet nedtagning efter 

SmukFest eller hverdagsdrift.


2.2 Inddragelse af offentligheden 

Byrådet besluttede den 29. februar 2012 at sende Skanderborg Festivalklubs ønsker 

om planlægning for Horsensvej 18 – KærligHeden - i foroffentlighed fra 5. marts 

til 26. marts 2012 som indledning på miljøvurderingen og VVM-processen. 

Der er i alt indkommet 29 høringssvar – 6 inden høringsperiode startede og 23 i 

for-offentlighedsperioden. Flere af høringssvarende er underskrevet af flere, herunder 

ét høringssvar ledsaget af 315 underskrifter. 

Der var ca. 450 deltagere på borgermødet, såvel tilhængere som modstandere af 

projektet. Størstedelen af dialogen handlede om støj, trafik og naturforhold. 

På borgermødet og som høringssvar har Skanderborg Festivalklub ændret ansøgningen, 

så der ikke ønskes mulighed for faste installationer inden for søbeskyttelseslinjen. 

og til et mindre antal arrangementer. 

2.2.1 Projektets mulige miljøpåvirkninger 

En meget stor del af høringssvarene omhandler støj, landskab, trafik og natur. Disse 

forhold er undersøgt nærmere i forbindelse med VVM-redegørelsen, der netop 

har til formål at påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte, 

sekundære, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende samt midlertidige (såvel 

positive som negative) virkninger på miljøet. Ved miljøet forståes mennesker, fauna, 

flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, og 

samspillet mellem disse faktorer. 

2.2.2 Mulige miljøpåvirkninger i anlægsfasen 

Der er allerede foretaget en del anlægsarbejde i området. Der er kloakeret samt forberedt 

forsyning af el og vand. I delområde D er der foretaget anlægsarbejde i området 

som forberedelse til allerede afholdte arrangementer og campering i forbindelse 

med Smukfest. I forbindelse med anlæg og byggeri af administrationsbygning 

og lagerhaller samt udlæg af interne veje vil der være entreprenørmaskiner på 

KærligHeden og lastbiltransporter med byggematerialer på Horsensvej og Vrold 

Tværvej. 

2.2.3 Mulige miljøpåvirkninger i driftsfasen 

De væsentligste miljøpåvirkninger i driftsfasen vurderes på baggrund af VVMscreeningen 

og første offentlighedsfase at være: 

› Støj fra arrangementer, trafik, natur og landskab. 

Disse temaer er særligt grundigt belyst i miljørapporten, mens andre af de obligatoriske 

miljøtemaer vurderes tilstrækkeligt belyst i forhold til relevansen. 

15


2.2.4 Alternativer 

I første offentlighedsfase var der mulighed for at fremsætte forslag om alternative 

løsninger. Der indkom forslag til alternativer som Multi-haller på Fælleden, etablering 

af Parallelvej i projektområdet og flytning af arrangementer til Motorvejslommen/Teglgraven 

mellem Stillingvej og motorvej E 45. Disse alternativer er 

blevet vurderet, og Skanderborg Kommunes har besluttet at fravælge de foreslåede 

alternativer med følgende begrundelser: 

Flytning af arrangementer til "Motorvejslommen/Teglgraven" 

På baggrund af væsentlige problemer med støj, trafik, fysisk udformning, adgangsforhold, 

arealstørrelse, eksisterende aktiviteter og infrastruktur. 

Multihaller 

Der er i første offentlighedsfase stillet forslag om samarbejde om Multi-haller på 

Fælleden. Skanderborg Festivalklub har i deres høringssvar oplyst, at de gerne indgår 

i et samarbejde om indhold og drift af Multi-haller på Fælleden, hvis disse realiseres 

og indrettes, så de kan bruges til kulturelle formål. Såfremt de overflødiggør 

en koncerthal på KærligHeden, ser Skanderborg Festivalklub ingen grund til at 

bygge den. Der er dog ikke taget konkret stilling til et projekt om Multi-haller, og 

derfor kan det ikke indgå som et konkret alternativt projekt i denne miljørapport. 

Det vil også kun være et alternativ til indendørs arrangementer. 

Parallelvejen 

Der er i første offentlighedsfase stillet forslag om at lede trafikken uden om Vrold 

Tværvej og dele af Horsensvej ved at etablere Parallelvejen gennem projektområdet, 

som der i Kommuneplan 09 er en vejreservation til. 

I den mellemliggende periode har Kommunen udarbejdet og fremlagt forslag til 

Kommuneplan 13. I forbindelse med arbejdet med Kommuneplan 13 er behovet for 

en Parallelvej vurderet, og det er besluttet at fjerne arealreservationen. Forslaget til 

kommuneplan 13 er fremlagt indtil 4. januar 2013. 

En Parallelvej, som tidligere overvejet mellem Vroldvej og Horsensvej vil lette 

trafikpresset på vejnettet, men vil dog ikke i sig selv være tilstrækkelig til at sikre 

trafikken. 

I stedet for at arbejde med en Parallelvej er det valgt at arbejde med trafikale løsninger, 

der begrænser forøget trafik på Vrold Tværvej. 

Trafik på Vrold Tværvej i forbindelse med arrangementer kan gennem trafikafviklingsplaner 

minimeres. Trafikken på Vrold Tværvej kan ved de største arrangemenenter 

begrænses til ca. 1.000 biler og ved arrangemeneter med op til 6.000 deltagere 

til ca. 600 biler. Trafikgener minimeres også ved begrænsning af antal arrangementer 

og deres type. 

0-alternativet 

I miljørapporten indgå det obligatoriske "0-alternativ". 0-alternativet betegner den 

situation og udvikling, der vil være, hvis der ikke meddeles tilladelse til projektet.


2.3 Støj 

Især udendørs koncerter vil medføre støj fra scener og i mindre omfang fra trafik. 

Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet dB. 

Støj er sammensat af dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige 

følsomt overfor. Der tages ved opgørelse af støjen hensyn hertil ved at vægte de 

forskellige frekvenser svarende til, hvordan det menneskelige øre opfatter støjen - 

kaldet A-vægtning. 

Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man lægger to lige store 

lydtryk sammen, vil det give et resulterende lydtryk som er 3 dB højere, og når afstanden 

til støjkilden fordobles, falder lydtrykket 6 dB. 

Støjbaromet giver nogle eksempler på situationer med forskellige støjniveauer. 

Bemærk, at farveskalaen ikke er den samme som i miljørapportens støjudbredelseskort. 

17


Der er gennemført beregninger af støj fra trafik på offentlige veje, støj fra arrangementer 

og intern trafik i projektområdet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens 

anvisninger og vejledninger. Resultaterne af beregningerne er sammenholdt med de 

vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. Endvidere er der foretaget 

en sammenligning af beregningsresultaterne med resultaterne fra målinger, 

som er gennemført ved tidligere arrangementer. Endelig er der beregnet effekter 

ved at anlægge støjvolde i højder fra 2-4 meter fra 4 forskellige sceneplaceringer. 

2.3.1 Anlægsfasen 

I anlægsfasen vil støjbelastningen komme fra tung trafik og anlægsarbejder med 

støjende maskiner. Belastningen af de nærmeste boliger og campingpladsen afhænger 

af afstanden til byggepladsen og aktiviteternes omfang, herunder om der 

arbejdes i aften- og natperioden. Adgangsvejen i anlægperioden bliver via Horsensvej, 

og i anlægsfasen vil støjfølsomme anvendelser i nærheden af adgangsvejen 

blive belastet af støjen fra tunge transporter. Selve anlægsarbejderne vil hovedsageligt 

foregå nord for Horsensvej. 

Inden bygge- og anlægsarbejder kan igangsættes, skal det anmeldes til Skanderborg 

Kommune. Anmeldelsen skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger, 

som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge 

eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder driftstidens 

fordeling på dag-, aften- og nattetimer. På baggrund af anmeldelsen kan Skanderborg 

Kommune fastsætte vilkår for aktiviteterne, der kan mindske støjgener for 

omgivelserne. 

2.3.2 Driftsfasen 

Ved musikarrangementerne er den altdominerende støjkilde selve musikken. Varigheden 

er forskellig fra arrangement til arrangement, men musikken vil typisk 

være om aftenen med afslutning mellem 22 og 24. Firmafester, herunder medhjælperfesten, 

afsluttes dog typisk efter kl. 24.00 (firmafester slut kl. 02.00 og medhjælperfesten 

slutter kl. 4.00 begge med musikstop en time tidligere). 

Skanderborg Sø Camping 

› Hverdagsdriften belaster ikke campingpladsen over de vejledende støjgrænser. 

› Ved opstilling og nedtagning overskrides de vejledende støjgrænser på en 

mindre del af campingpladsen i det ansøgte projekt. Aktiviteten finder sted op 

til 73 dage/år. Det forudsætttes dog, at de vejledende støjgrænser for ekstern 

støj fra virksomheder vil kunne overholdes i forbindelse med op- og nedtagning 

ved at foretage mindre driftsomlægninger. 

› Koncerterne, der ønskes afholdt op til 9 gange årligt og Livecamp i forbindelse 

med Smukfest, belaster campingpladsen væsentligt over de vejledende støjgrænser. 

Beregningerne viser, at campingpladsen belastes med et støjniveau 

op til 83 dB(A) ved skel og op til 70 dB(A) ved receptionen ved de største arrangementer. 

Støjniveauet er så højt, at det vil være til væsentlig gene for 

campingpladsen og de gæster, som ikke er deltagere i arrangementerne.


Vrold 

› Den daglige drift og aktiviteter ved op- og nedtagning påvirker ikke Vrold 

over de vejledende støjgrænser. Der vil dog ikke kunne leveres varer til lagerbygning 

og værksteder i natteperioden, da de vejledende støjgrænser for maksimalt 

støjniveau ikke vil kunne overholdes ved en enkelt nabo. 

› Beregningerne viser, at de nærmeste boligområder i Vrold op til 9 gange årligt, 

hvor der ønskes afholdt koncerter, vil blive påvirket med støjniveauer på 

57-69 dB(A). Støjniveauet er så højt, at det vil være til gene i forbindelse med 

udendørs ophold og søvn. Støjniveauet kan reduceres til 57-62 dB(A) ved 

primært at holde koncerter på scene 3 ( det sydøstlige hjørne) og firmafester 

på scene 1 ( nord for Horsensvej) spilleretning syd-vest. 

› Beregningerne viser, at ved nærmeste naboer på Horsensvej vil der op til 9 

gange årligt, hvor der ønskes afholdt koncerter, være et støjniveau på 64-77 

dB(A). Støjniveauet er så højt, at det vil være til gene i forbindelse med udendørs 

ophold og søvn. 

› Livecamp, der finder sted i forbindelse med den årlige Smukfest, belaster 

Vrold over de vejledende støjgrænser, men niveauet er ikke så højt som i forbindelse 

med koncerter. Det højeste støjniveau på 55 dB(A) findes ved Horsensvej 

16. I de øvrige beregningspunkter ligger niveauet på maksimalt 52 

dB(A). Der er i forbindelse med Live Camp i 2012 målt væsentligt højere 

støjniveauer. Der blev målt 69 dB(A) på Horsensvej 29, jf. tabel 6.9. Det vurderes, 

at den samlede støj til enkeltboliger i landzone og campingpladsen fra 

Live Camp, Smuk Fest og baggrundsstøjen vil ligge på op til 70 dB(A). Erfaringsmæssigt 

vil det være boligerne syd for Horsensvej, der påvirkes mest af 

støjen fra Live Camp. 

Skanderborg by 

› Store dele af Skanderborg By vil blive påvirket af støjen fra koncerter op til 9 

gange årligt ved det ansøgte projekt. 

› Det mest påvirkede byområde - bortset fra Vrold - er boligområderne nord for 

Vroldvej som belastes med 55-65 dB(A) ved koncerter med op til 6.000 gæster 

på scene 1, spilleretning nord-øst og med 20.000 gæster på scene 3. En 

støjbelastning på dette niveau er så højt, at det vil være til gene i forbindelse 

med udendørs ophold og søvn. Støjpåvirkningen kan reduceres ved at vælge 

andre scener og spilleretninger for arrangementer op til 6000 deltagere. 

› De byområder, hvor støjen ikke overstiger 45 dB(A) vurderes ikke at blive 

belastet væsentligt set i forhold til det begrænsede antal dage støjen forekommer. 

Skanderborg Kommune 

› Koncerter med op til 6.000 gæster og med 20.000 gæster har en støjudbredelse 

på op til 10 km. Ved disse arrangementer, der ønskes afholdt op til 9 gange årligt, 

vil musikken være hørbar i store områder omkring KærligHeden. For den 

største del af områderne vil der være tale om støjniveauer under 45 dB(A) og 

19


det vurderes, at støjen ikke vil have et niveau, der giver anledning til væsentlige 

gener. 

Trafikstøj ved store arrangementer 

Selv om beregninger efter gældende retningslinjer for støj fra veje viser, at ændringerne 

i trafikstøjen for de beregnede veje vil være så små, at det beregningsmæssigt 

er uden betydning, kan det alligevel for de berørte boliger opleves som en ikke 

uvæsentlig belastning i de døgn, hvor der afvikles arrangementer på KærligHeden. 

Vibrationer 

Typiske vibrationskilder er trafik - især jernbanetrafik, anlægsvirksomhed - f.eks. 

pæleramning og store motorer. Også høj musik kan give anledning til vibrationer. 

Vibrationer udbredes gennem jorden og måles på gulvet indendørs i den bygning, 

hvor vibrationerne skal kontrolleres. Iflg. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 om 

lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø er der kun undtagelsesvist 

konstateret generende vibrationer i bygninger, som er længere væk end nogle få 

hundrede meter fra vibrationskilden. Oftest har det drejet sig om afstande under 50 

m. Vibrationer vurderes således ikke at være et problem, da afstanden til nærmeste 

boliger er større end nogle få hundrede meter. 

Lavfrekvent støj 

De boliger, hvor de vejledende grænseværdier for ekstern støj (udendørs støj) overskrides, 

vil grænseværdien for lavfrekvent støj tilsvarende være overskredet. 

2.4 Luft og klima 


Der vil, i anlægsfasen af bygninger i delområder A og B, være bygge- og anlægsaktiviteter, 

der vil resultere i en række forskellige udledninger til luftmiljøet. Det 

kan være forbrændingsprodukter fra lastbilers og entreprenørmaskinernes dieselmotorer, 

støv og aerosoler fra jord- og monteringsarbejde samt nedknusning af materiale. 

Der foreligger endnu ikke byggeprogram eller -projekt og ingen af de 

ovennævnte anlægsaktiviteter kan derfor kvantificeres på et niveau, der muliggør 

beregninger af faktisk forventelige niveau af luftemissioner fra dem. 

Følgende stoffer kan forventes at blive udledt til luften i anlægsperioden (fra især 

entreprenørmaskinernes afkast/udstødning): Støv, fine partikler, Kvælstofoxider, 

CO, SO2, O3, benzen, tungmetaller, PAH’er. 


Ved afholdelse af arrangementer vil der være en øget trafik, der medfører momentvis 

øget luftforurening. Endvidere kan der være en indirekte påvirkning af klimaet, 

idet der udledes klimagasser fra fossildrevne kraftværker ved forsyning af strøm til 

koncertområdet. Desuden suppleres strømforbruget med brug af dieseldreven generator 

ved arrangementer for at sikre strømtilførsel. Da der kun er tale om et stort


forbrug af strøm i få dage om året, vurderes det ikke at påvirke klimaet væsentligt. 

Arrangementernes bidrag til partikelforurening og udledning af klimagasser er minimal 

sammenlignet med udeldningen fra trafikken på den nærliggende motorvej E 

45. 

I perioder med lidt eller ingen nedbør vil der kunne opstå lokale støvgener. Ophvirvlet 

støv kan indeholde forurenende partikler, der stammer fra person- og lastbiler, 

foruden at være generende for fodgængere, men det vurderes ikke som en 

væsentlig påvirkning af luft og klima for omgivelserne. 

2.5 Trafik 

Projektområdet skal efter planerne huse en række forskellige arrangementer. Trafikalt 

set kan man inddele arrangementerne i tre kategorier. Arrangementer, der ikke 

kræver særlige trafikale foranstaltninger, arrangementer, der kræver mindre trafikale 

foranstaltninger samt arrangementer, der kræver store trafikale foranstaltninger 

så som hjemmeværnsregulering, midlertidige hastighedsnedsættelser, midlertidige 

bump m.m. 

Inden for undersøgelsesområdet er de trafikale konsekvenser ved projektet blevet 

beregnet og vurderet i forhold til parkering, trafiksikkerhed og trafikafvikling, specielt 

i forbindelse med arrangementer. Der er især fokus på trafikafviklingen på 

Horsensvej og Vrold Tværvej. 


Der vil i perioder være en øget færdsel af især lastbiler på især Horsensvej, men det 

vurderes, at der ikke vil opstå trafikale problemer i den forbindelse. Skanderborg 

Kommune kan dog stille krav om, at arbejdskørsel skal foregå i særlige perioder af 

hensyn til naboerne og trafiksikkerheden. 


Der forventes ingen væsentlig mertrafik i dagligdags drift. 

Arrangementer med op til 2.000 deltagere kan ske med parkering på KærligHeden. 

Deltagerne forventes at ankomme i bil. I alt formentlig 800 biler. Denne trafik kan 

afvikles på det offentlige vejnet, men der vil blive tale om forøget trafik igennem 

boligområder i Vrold og Tebstrup. Vejadgangen fra Horsensvej skal indrettes til 

afvikling af denne trafik, hvilket vil blive stillet som vilkår i en tilladelse efter vejlovens 

§ 70. 

Trafik til firmafester antages for en stor del at ville ske i busser. 

Arrangementer med over 2.000 deltagere og op til 6.000 deltagere vil forudsætte 

trafikale foranstaltninger i mindre omfang. Der skal derfor i samarbejde med relevante 

myndigheder udarbejdes en trafikafviklingsplan, som skal godkendes af vejmyndighederne 

og politiet. 

21


Arrangementer med 10.000 deltagere og op til 20.000 deltagere vil forudsætte trafikale 

foranstaltninger i stort omfang. Der skal derfor i samarbejde med relevante 

myndigheder udarbejdes en trafikafviklingsplan, som skal godkendes af vejmyndighederne 

og politiet. 

Det må forventes, at trafikafviklingen vil medføre gener for omkringboende og 

Skanderborg Sø Camping i form af fremkommelighed og støj. Støjen vil formentlig 

opleves som en ikke uvæsentlig belastning, specielt i aften og nattetimerne. 

De konkrete trafikafviklingsplaner må vise, hvor mange deltagere, der kan planlægges 

for, dog max. h.h.v. 6.000 og 20.000 deltagere. Der vil blive stillet krav om, 

at trafikafviklingsplan skal være godkendt inden billetsalg – også henset til, at der 

kan være andre større arrangementer, der belaster trafiknettet. 

Trafikafvikling for SmukFest Camping på KærligHeden incl. LiveCamp indgår i 

den samlede trafikafviklingsplan, som uarbejdes hvert år for afvikling af SmukFest. 

Trafikafviklingsplan for SmukFest 2012 fremgår af kapitel 17, bilag 3 

2.6 Mennesker, sundhed og samfund 

Miljørapporten belyser indvirkninger på mennesker og samfund. Herunder overordnede 

erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i 

nærområdet, der skønnes at kunne opstå som følge af projektets miljøpåvirkninger. 


Påvirkninger under anlægsfasen omfatter primært støj og støv i forbindelse med 

byggeprocessen. 

I anlægsfasen – terrænregulering og byggeri - vil støjbelastningen komme fra tung 

trafik og anlægsarbejde med støjende maskiner. Anlægsperiodens varighed er ikke 

kendt, men da der er tale om et begrænset antal transporter pr. dag og med aktiviteter 

hovedsageligt i dagtimerne, vil støjbelastningen medføre begrænsede gener for 

naboerne. Påvirkning med støv i forbindelse med anlægsfasen er ikke nærmere 

analyseret, da der ikke er fremlagt et konkret byggeprojekt. Trafikken til og fra området 

i anlægsfasen vil ske via Horsensvej, og vurderes ikke at give anledning til 

væsentlige trafikale problemer. 

Samlet vurderes påvirkningen af mennesker, samfund og sundhed i anlægsfasen 

ikke at være væsentlig. 


Naboer påvirkes ved ændrede udsigtsforhold, støj i forbindelse med arrangementer 

samt trafikale forhold i forbindelse med arrangementer. 

Med hensyn til ejendomspriser kan de ejendomme, der vil opleve flest støjgener fra 

arrangementer og får ændret udsigt, muligvis opleve et fald i ejendomsværdien.


Selv samme ejendomme kan dog også få del i nogle af de positive effekter, som 

projektet vil have på lokalsamfundet. 

Det vurderes, at koncerter vil kunne have andel i at tiltrække nye virksomheder, 

eller alternativt fastholde de eksisterende. Det formodes, at jo flere forskellige kulturelle 

tilbud, der er tilgængelige for virksomheder og indbyggere i Skanderborg 

Kommune, jo højere er efterspørgslen efter ejendom. Dette forventes at have en 

positiv effekt på ejendomspriserne i lokalområdet. 

Herudover forventes det, at der i et eller andet omfang vil være en positiv effekt på 

Skanderborg Kommunes, og i særdeleshed Skanderborg bys, image. Dette kan give 

beboerne en øget stolthedsfølelse og et stærkere tilhørsforhold til kommunen og 

byen, som i sidste ende også kan være medvirkende til at fastholde og tiltrække 

beboere og virksomheder. 

Midlertidige anlæg i forbindelse med arrangementer på arealet syd for Horsensvej 

vil medføre ændringer i det åbne og uforstyrrede kig ud over søen. Såvel turiskter 

som kommunens befolkning generelt vil opleve disse begrænsinger/forstyrrelser. 

For deltagere i arrangementerne vil det forhøje oplevelsen, at den foregår i smukke 

omgivelser. 

Etablering af koncerthus kan evt. medføre fald i aktiviteterne Kulturhuset. 

Rekreative interesser ved Skanderborg Sø Camping vil blive påvirket af støj og 

tilgængeliged i de dage, hvor der er arrangementer på KærligHeden. Det kan afholde 

gæster fra at tage til campingplandsen, være til gene for gæster på campingplandsen, 

der ønsker ro, mens andre gæster campingpladsen p.g.a. deltagelse i arrangementerne 

på KærligHeden og dermed oplever projektet som et rekreativt gode. 

Det vil dog nok kun være i forbindelse med større arrangementer, at det vil 

medføre overnattende gæster på campingpladsen. 

2.7 Landskab, kulturhistorie og rekreative forhold 

Landskabets påvirkning er vurderet på baggrund af områdets natur, kultur, bygningernes 

fremtoning og de rekreative værdier. Vurderingen er bl.a. baseret på visualiseringer 

af projektforslaget. 


I anlægsfasen vil landskabet blive påvirket ved synlige byggeaktiviteter, arbejdet 

med terrænregulering og lignende. Påvirkningerne vurderes at være begrænsede og 

midlertidige. Påvirkningen af kulturarven i anlægsfasen vurderes ligeledes at være 

ubetydelig, men det anbefales at gennemføre en arkæologisk forundersøgelse inden 

arbejdet igangsættes. 

Under anlægsfasen vil der være en påvirkning af de rekreative interesser i form af 

støj og støv samt øget trafik, herunder til- og frakørsel på Horsensvej. Disse påvirkninger 

vurderes dog ikke at være væsentlige, da der vil være tale om påvirkninger 

i en afgrænset periode. 

23



Påvirkningen af landskabet består af opførelse af en række nye bygninger, plantning 

af læhegn samt regulering af terrænet, herunder etablering af teltpladser og 

parkering. 

Administrations- og koncertbygningen ligger højt i landskabet, og vil være meget 

synlig når man ankommer til området ad Horsensvej fra Syd, eller når man kører 

forbi på motorvejen, Figur 2-3. Bygningen er placeret, så den fra visse områder 

reduceer udsigten væsentligt, f.eks. fra boligområdet i Vrold, men friholder andre 

udsigter, som f.eks. udsigten fra Horsensvej ved den østlige adgang til området, 

hvor der forsat vil være frit udsyn over landskaberne mod syd og vest. 

Mod øst opføres en vold, der beplantes og delvist skjuler bebyggelsen set fra boligområdet 

mod øst. Bebyggelse og beplantning vil reducere en del af den lange udsigt 

over landskabet mod sydvest fra boligerne langs byranden i Vrold, Figur 2-4. 

Figur 2-3: Visualisering af en mulig udformning af administrations- og koncertbygningen set fra 

motorvej E 45 med Horsensvej i højre side.


Figur 2-4: Visualisering set fra den østlige del af Vrold med Johannelund i højre side af bille- 

det. 

Den samlede terrænregulering vil påvirke de geologiske interesser inden for området 

væsentligt. De geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og 

landskabelige sammenhænge bliver påvirket i en grad, så det vil være vanskeligt at 

se den oprindelige landskabsdannelse omkring den vestlige side af erosionsdalen. 

Samlet set vil projektet betyde, at området ændrer karakter fra at være et landskabsområde 

til at fremstå som et bebygget område med grønne strøg og med kontorbygning/koncertsal 

som et iøjnefaldene element, der har karakter af et vartegn, 

særligt for forbipasserende på motorvejen. 

Under afholdelse af koncerter på arealet syd for Horsensvej vil landskabet naturligt 

være præget af de mange mennesker, scene, øltelte, toiletvogne m.v., hvilket vil 

påvirke oplevelsen af landskabet væsentligt. 

Projektet påvirker primært de rekreative interesser ved Skanderborg Sø Camping 

og naboers rekreative brug af haver og grønne områder. Det sker dels i form af støj 

ved arrangementer, dels en påvirkning af tilgængeligheden i forbindelse med arrangementer. 

Det samme gør sig gældende i forhold til cykelruten langs med Horsensvej. 

Der er ikke direkte påvirkning af sejlsportsinteresser på Vrold Sø, men dog 

vil der være støjpåvirkning i forbindelse med arrangementer. Området vil generelt 

blive stillet frit til rådighed for offentligheden, når der ikke holdes arrangementer 

på stedet. Herved tilføres nye rekreative muligheder i området. 

2.8 Natur 

Vurderingerne af naturforhold er lavet på baggrund af feltundersøgelser af dyre- og 

plantelivet i projektområdet i foråret 2011, i november 2011 samt litteraturstudier. 

25


Det meste af arealet, der omfatter KærligHeden, har tidligere været landbrug, men 

er nu udlagt i græs. Arealerne er allerede nu påvirkede af Smukfest, da de blandt 

andet bruges til camping. Botanisk set er græsarealerne meget kulturpåvirkede og 

artsfattige. Der findes en bræmme af mosearealer langs søbredden ved Vrold Sø i 

delområde D. Mosen, der har en begrænset naturværdi, bliver ikke direkte påvirket 

af projektet. Nærmeste skovområde er Dyrehaven, hvor der årligt i august holdes 

Smukfest af ca. en uges varighed. Dyrehaven og selve projektområdet grænser op 

til Skanderborg Søerne. 

I område D er de sydligste 150 meter mod søen omfattet af naturbeskyttelseslovens 

bestemmelser om søbeskyttelse linjer. 

Projektet ligger ikke i et Natura 2000 område, men der findes ynglende havørn ved 

Skanderborg Sø og der er forekomst af odder, isfugl og yngle- og trækfugle ved 

Vrold Sø, som grænser op til område D. 

Figur 4-5: Udsigt ned over delområde D og Vrold Sø fra Horsensvej 


I anlægsfasen vil der ikke ske nogen væsentlig påvirkning af natur. Anlægsarbejdet 

vil ikke berøre områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Naturværdierne på 

KærligHeden er i forvejen meget ringe på grund af områdets tidligere anvendelse 

til intensivt landbrug.



Det vurderes, at projektet ikke vil have nogen effekt på naturtyperne eller arterne 

på udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder kaldet Natura 

2000. Det skyldes den relativt store afstand og projektets karakter. I Natura 

2000-planen for nærmeste Natura 2000 område (N52 omkring Mossø og Salten 

Langsø) er bevaringsstatus for odder vurderet gunstig. Skanderborg Sø er et randområde 

for odder, der ikke har nogen væsentlig betydning for bevaringsstatus i 

N52. Det vurderes, at projektet ikke vil beskadige odderens mulige yngle- eller 

rasteområde i Skanderborg Søerne som helhed. Det vurderes at projektet ikke vil 

have nogen væsentlig påvirkning af flagermus eller øvrige strengt beskyttede arter, 

da der ikke er egnede yngle- eller rasteområder på KærligHeden eller udenfor, som 

kunne blive påvirket af projektet. 

Da koncerter og andre støjende aktiviteter gennemføres i perioden 15. maj- 1. oktober 

og i en afstand af 1.200-1.400 m fra den ynglende havørns rede ved Skanderborg 

Sø, er der ingen påvirkninger fra projektet. Havørn er sårbar overfor forstyrrelser 

inden for 500 meter fra reden, og støjen fra koncerter vurderes ikke at 

være et problem på grund af afstanden. I den mest sårbare periode for ynglende 

havørn om vinteren og tidligt forår er der ingen udendørs arrangementer på KærligHeden. 

Projektet og de afledte forhold omkring sejlads på Vrold Sø vil ikke 

medføre væsentlige forstyrrelser af isfugl. Projektet vil heller ikke medføre væsentlige 

påvirkninger af fuglebestanden generelt i Vrold Sø eller andre dele af Skanderborg 

søerne. 

2.9 Vandmiljø 

KærligHeden ligger tæt på Vrold Sø, som er en del af Skanderborg Søerne. Der 

findes ingen målsatte vandløb i selve projektområder, men Skanderborg Søerne har 

i vandplanlægningen målsætningen "god økologisk tilstand". Projektområdet afvander 

hovedsageligt diffust til Vrold Sø, men den nordøstlige del afvander via 

små grøfter til Skanderborg Sø som en del af Vrold Bæk's afstrømningsopland. 

Projektområdet er allerede spildevandskloakeret og spildevand fra administrationsbygninger 

og andre permanente bygninger og fra arrangementer på KærligHeden 

føres til rensning på Skanderborg Centralrenseanlæg. 

2.9.1 Anlægsfase 

Der vil ikke være nogen påvirkning af vandmiljøet i anlægsfasen. 


Projektet vil ikke give anledning til forurening eller anden påvirkning af overfladevand, 

herunder vandløb, søer og kystvande. Al sanitært spildevand føres til Skanderborg 

Renseanlæg, der har kapacitet til rensning ved de største arrangementer og 

er et fuldt udbygget renseanlæg med effektiv rensning for organisk stof, kvælstof 

og fosfor. I forbindelse med koncerter og andre udendørs aktiviteter etableres der 

mobile toiletter med tanke til opsamling af spildevand, der efterfølgende transporteres 

til rensning på Skanderborg Renseanlæg via kloaknettet. 

27


Der forventes ingen aktiviteter i projektområdet, som kan påvirke grundvandet med 

forurenende stoffer. I modsætning til tidligere, hvor et areal på ca. 23 ha blev dyrket 

konventionelt med gødning og sprøjtemidler, er der tale om forbedring af beskyttelsen, 

idet disse stoffer ikke længere kan sive ned til grundvandet. 

Ved at nedsive regnvand fra veje og tage vil dannelsen af grundvand opretholdes. 

Tagvand fra bygninger nedsives i faskiner. Overfladevand fra veje og stier nedsives 

i grøfter parallelt med vejene. Befæstede pladser afvandes ved at etablere regnbede 

i pladsernes dybdepunkter, hvorfra overfladevandet nedsiver. Rensningen af overfladevandet 

fra veje, stier og pladser sker bl.a. ved at eventuelle forurenende stoffer 

fra vejene omsættes inden nedsivning. Med kloakeringen og de angivne løsningsforslag 

for nedsivning af regnvand fra tage og veje/pladser vurderes det, at der ikke 

vil være nogen væsentlig påvirkning af grundvand eller overfladevand. 

2.10 Råstoffer, affald og forurenet jord 


Råstof- og materialeforbruget til etableringen af bygningerne består hovedsageligt 

af beton, stål, bygningsmaterialer (glas mv.) samt asfalt og grus til an-/omlægning. 

Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en opgørelse af råstof- og materialeforbrug 

til anlægningsarbejdet, men det forventes, at opgaven ikke vil udgøre et 

råstofmæssigt problem. 

Byggefasens affald vil bestå af jord til videre forarbejdsning/deponi, og i mindre 

grad neddelte bygningselementer. Der er således ikke udarbejdet forslag til, hvor 

eventuel overskudsjord fra projektet skal slutdisponeres. 

Projektområdet skråner i dag, og til anlægningen af bygninger vil der skulle foretages 

terrænreguleringer i forbindelse med byggerier. Der vil der skulle håndteres 

betydelige mængder overskudsjord. Et beregningsoverslag viser, at det kan dreje 

sig om 55.000 m 3 jord fra delområde A og B , hvoraf ca. 10.000 m 3 forventes at 

kunne anvendes til opbygning af jordvolde, som herefter beplantes. 


I daglig drift vil der løbende blive produceret affald i driftsfasen. Det vil være i 

form af almindeligt husholdningsaffald i relativt små mængder, der indsamles via 

den kommunale affaldsindsamling. I forbindelse med afholdelse af arrangementer 

vil der være relativt store mængder affald fra de mange tusinde besøgende. Endagsarrangementer 

med 20.000 deltagere vil således generere ca. 7 tons affald. Til 

Smukfest, hvor projektområdet hidtil har fungeret som campingområde, kan affald 

være i form af papir, plastik, flasker m.m. fra bespisning, glemte sager i form af 

telte, tøj, liggeunderlag m.m. Skanderborg Festivalklub er vant til at håndtere affald 

i forbindelse med store arrangementer af lignende type fra Smukfest, og affald vurderes 

ikke at udgøre et væsentligt problem.


Spidsbelastninger i forbindelse med store endagsarrangementer på KærligHeden vil 

ikke give forsyningsmæssige problemer for drikkevand i Skanderborg eller Vrold. 

2.11 Mulige afværgeforanstaltninger og 

overvågning 

I processen med udarbejdelsen af denne miljørapport er der identificeret behov for 

projekttilpasninger for at minimere de negative påvirkninger af omgivelserne. 

Der er derfor forslag til afværgeforanstaltninger som dels kan stilles som vilkår i en 

VVM-tilladelse, men da der skal være sammenhæng til forslag til lokalplan er der 

allerede taget stilling til en del af nedenstående afværgeforanstaltninger: 

Der kan fastsættes vilkår for anlægsaktiviteterne, f.eks. tidspunkter på døgnet og 

året hvor støjende anlægsaktiviteter må finde sted. 

Støjniveau fra arrangementer kan nedbringes ved at dæmpe koncerternes/festernes 

lydniveau. 

Fastsætte sceneopstillinger, hvor højtalerne orienteres mod motorvej E45. 

Fastsætte sceneplaceringer for de enkelte arrangementstyper af hensyn til støj, trafik 

og naturbeskyttelse. 

Fastsætte, at højeste støjniveau på scene 2 ikke må være højere end samme arrangement 

på scene 3. 

Sikre at nattelevering til lagerhallerne m.v. ikke finder sted. 

Anlæggelse af støjvold. 

Fastsætte antal koncerter og deres fordeling på små og store koncerter samt fastsætte 

antal fester af hensyn til såvel støj som trafikafvikling. 

Begrænse arrangementer til at ligge uden for miniferier i forårssæsonen og bortset 

fra SmukFest inkl. LiveCamp til også at ligge uden for perioden midt juni til sidst i 

august. 

Ved arrangementer i perioder med lidt eller ingen nedbør, bør arealer uden græs og 

ikke-befæstede arealer sprinkles for at undgå lokale støj 

Konkrete trafikafviklingsplaner må vise hvor mange deltagere, der kan planlægges 

for, dog max. op til 6.000 og 20.000 deltagere. Trafikafvikling skal være godkendt 

før billetsalget starter. 

Op til arrangementet kan det søges at fordele trafikken over en længere periode, 

f.eks. ved at tilbyde sekundær aktivitet tidligere på dagen, f.eks. opvarmningsbands, 

lavere priser på drikkevarer eller lignende. 

29


Fastsætte at området syd for Horsensvej kun bruges ca. 50% af tiden i perioden 15. 

maj til 1. oktober. 

Samlet plan for terrænregulering 

Af hensyn til havørn og andet dyreliv sikre at scenelys og lyd retets mod nordvest 

frem for nordøst. 

Etablering af en olieudskiller til rensning af eventuelt oliespild fra veje og pladser 

inden rensning og nedsivning af vejvand. 

Minimere terrænregulering og genbruge mest mulig overskudsjord i jordvolde. 

Samlet plan for jordhåndteringsplan, så påvirkningen af råstofressourcer reduceres 

mest mulig. Dette reducerer tillige omkostningerne forbundet med evt. prøvetagning 

og jordhåndtering. 

2.12 Sammenfattende vurdering 

I nedstående skema er der foretaget en samlet vurdering af påvirkningen af de vigtigste 

miljøtemaer. 

Anlægsfasen Driftsfasen Bemærkninger 

Støj Overskridelse af støjgrænser under 

koncerter for Skanderborg Sø camping 

og boligområder , især i Vrold 

og nord for Vroldvej. Mindst påvirkning 

ved at anvende scene 3. 

Luft og klima Mindre støvgener kan forekomme i 

byggefasen 

Trafik 

På trods af trafikafviklingsplan vil der 

være trafikale gener ved store koncerter 

Mennesker, sundhed og samfund Overvejende Postiv påvirkning for 

erhvervsliv, branding af byen. Støj 

og trafikpåvirkninger på omgivelserne. 

Landskab, kulturarv og rekreative 

Væsentlig påvirkning af landskab og 

interesser 

geologisk rammeområde lokalt. Påvirkning 

af campingplads overvejende 

negativ 

Natur God afstand til ynglende havørn. 

Natura 2000 områder og bilag IV 

arter påvirkes ikke. 

Vandmiljø Området er spildevandskloakeret, 

tagvand og vejvand nedsives. Ingen 

grundvandstrussel efter rensning af


Råstoffer, affald og jord 

Samlet betydning, 

Kategorisering: 

vejvand i grøfter. 

Store jordmængder skal håndteres i 

anlægsfasen 

Ingen betydning : Der er ingen påvirkning af betydning 

Moderat betydning Der kan være en moderat påvirkning, også uden for projektområdet 

Væsentlig betydning Der kan være en væsentlig påvirkning, også udenfor projektområdet 

Vurderingsgrundlag: 

Vurdering af den samlede betydning på et emne som følge af summen af virkninger efter anlægsudvidelsen 

omfatter en evaluering af virkningens intensitet, udbredelse og omfang. 

2.13 Den videre proces 

Forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og miljørapport sendes i offentlig høring 

i 8 uger fra 3. januar til 28. februar 2013. I høringsperioden afholdes et offentlligt 

møde. Tidspunkt og sted annonceres på Kommunens hjemmeside 

www.skanderborg.dk. 

Når offentlighedsperioden er ovre, bliver de indkomne bemærkninger, indsiglser 

m.v. politisk behandlet. Byrådet skal tage stilling til om planforslagene skal endeligt 

vedtages. Vedtages planforslagene endeligt vil Byrådet samtidig skulle tage 

stilling til hvilke vilkår, der skal stilles i VVM-tilladelsen. Det forventes at ske i 

april 2013. 

Derefter kan Skanderborg Festivalklub begynde at søge de nødvendige tilladelser 

efter anden lovgivning, vejloven, naturbeskyttelsesloven m.v. der skal til, for at 

projektet kan realiseres. 

31


3 Projektet 

I dette kapitel beskrives selve projektet med udgangspunkt i Skanderborg Festivalklubs 

udkast til lokalplan og VVM-anmeldelsen samt Skanderborg Festivalklubs 

senere ændringer hertil. Planlægningen har til formål at muliggøre, at området kan 

anvendes til, festival- og eventformål, kultur- og koncerthal, lager- og 

værkstedshaller samt administrationsbygning til brug for disse aktiviteter. Dertil 

kommer opførelse og drift af kursusvirksomhed. Området syd for Horsensvej ved 

Vrold Sø kan også anvendes til friluftsliv, kulturelle og rekreative formål for offentligheden 

når det ikke anvendes til ovennævnte formål. Der er ikke foretaget en 

vurdering af de eksisterende forhold og miljømæssige konsekvenser af projektet i 

dette kapitel. De er henlagt til de enkelte kapitler i denne miljørapport, hvor påvirkningen 

vurderes inden for rammerne af VVM-bekendtgørelsens og bekendtgørelsens 

om miljøvurderingens miljøtemaer. 

3.1.1 Baggrund og formål 

Projektet omfatter ny bebyggelse og anlæg, der er nødvendige for områdets drift og 

udvikling som festival- og eventområde og for aktiviteter, der understøtter kultur 

og friluftsliv. Projektet beskriver aktiviteter og fysiske/bygningsmæssige rammer, 

der rækker ind i fremtiden og kan forventes realiseret i etaper over en længere årrække. 

Projektets disposition sigter på at skabe en samlet helhedsplan for området under 

hensyntagen til god tilgængelighed, gode adgangsforhold og logistik samt under 

hensyntagen til de terrænmæssige, landskabelige og naturmæssige forhold. 

3.1.2 Arealanvendelse og områdeplan 

Den ansøgte anvendelse til festival- og eventformål med tilhørende faciliteter kræver, 

at der udarbejdes og vedtages et kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse 

og en lokalplan for området. 

Hovedanvendelse for hele lokalplanområdet på 23,6 ha vil være festival- og 

eventsformål, adminstrations-, kursusvirksomhed, kultur- og koncerthal, lager- og 

værkstedsvirksomhed samt anvendelse af grønne områder til rekreative formål.


Lokalplanens opdeling i 4 delområder A-D med hver sin anvendelse er gengivet i 

Figur 3-1, mens Figur 3-2 viser en illustrationsplan over, hvordan området kan bebygges 

og indrettes. Hele det område, som lokalplanen omfatter betegnes i denne 

rapport som KærligHeden. 

› Delområde A omfatter arealer umiddelbart syd for den eksisterende gårdbebyggelse 

og langs motorvejen. Arealet udlægges til erhvervsformål og skal 

anvendes til lager- og værkstedsvirksomhed inden for virksomhedsklasse 2-5. 

I området kan desuden etableres udendørs oplag, parkerings- og færdselsarealer. 

Ny bebyggelse skal placeres inden for et afgrænset byggefelt med et etageareal 

på maksimalt 15.000 m 2 og en maksimal bygningshøjde på 10 m. 

› Delområde B, der omfatter arealer umiddelbart nord for Horsensvej, udlægges 

til hovedbygning med kontor- og kursusvirksomhed samt kultur- og koncerthal 

med tilhørende parkeringsarealer, i alt maksimalt 8.000 m 2 etageareal. 

De ubebyggede arealer må anvendes til festival- og eventformål og campering 

i forbindelse med arrangementer. Ny bebyggelse skal placeres inden for et 

nærmere afgrænset byggefelt. Hovedbygningen med kontorer m.v. vil maksimalt 

være 4.000 m 2 i 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 12 m. 

Kultur- og koncerthal kan opføres med et etageareal på op til 2.000 m 2 og en 

maksimal bygningshøjde på 20 m. Desuden kan der opføres ca. 2.000 m 2 etageareal 

til kursusvirksomhed o.lign. i 3 etager og med en maksimal bygningshøjde 

på 12 m. 

› Delområde C omfatter de østvendte skråninger øst for delområde A og lavningsområdet 

mellem delområde A og B og udlægges til grønt område. Området 

friholdes for bebyggelse. I forbindelse med arrangementer kan området 

anvendes til campering og parkering. Nord-syd gennem området langs den interne 

adgangsvej og på grænsen mellem delområde A og C etableres markante 

beplantningsbælter, eventuelt etableret på jordvold, der kan afskærme halbebyggelsen 

i delområde A, set fra øst og syd. 

› Delområde D omfatter arealerne syd for Horsensvej og ned til søbredden af 

Vrold Sø. Området udlægges til rekreativt grønt område og festival- og eventplads. 

Uden for perioder med arrangementer må området anvendes til almene 

rekreative og naturmæssige oplevelser for offentligheden. Delområdet friholdes 

for permanent bebyggelse, bortset fra et mindre byggefelt til toiletter mv. 

med en beliggenhed uden for søbeskyttelseslinjen i en afstand af 150 m fra 

søbredden af Vrold Sø. Der må maksimalt bygges 50 m² i 1 etage og med en 

maksimal bygningshøjde på 5,5 m. 

Projektområdet skal vejbetjenes fra Horsensvej, hvortil der etableres tilslutninger af 

interne veje til betjening af områderne henholdsvis nord og syd for vejen. Umiddelbart 

nord for Horsensvej og i forbindelse med hovedbygningen etableres shuttlebusvendeplads 

med af- og påsætning samt samt personale- og gæsteparkering. 

I planområdet påregnes etableret en hovedsti nord-syd gennem området og med 

henblik på en trafiksikker krydsning af Horsensvej. 

33


Figur 3-1: Projektområdets afgrænsning og opdeling i delområderne A-D.


Figur 3-2: Illustrationsplan, der viser et eksempel på, hvordan området kan bebygges og indrettes. 

35


Generelt 

3.1.3 Bebyggelsens udseende 

Bebyggelsen inden for de enkelte byggefelter skal med hensyn til proportioner, tag- 

og facadeudformning, materiale- og farvevalg udformes på en sådan måde, at der 

opnås en god arkitektonisk og miljømæssig helhedsvirkning i forhold til omgivelserne. 

Facader på bebyggelsen må som hovedregel kun opføres af følgende materialer og 

kombinationer heraf: 

› Teglsten, som blank mur, vandskuret eller pudset murværk. 

› Fiberplader, isoleringsplader og lignende, som malede eller pudsede. 

› Træpartier med træets naturlige overflade og farver eller malet. 

› Stål, zink, kobber og aluminium. 

› Glas og beton. 

Byggefelt inden for delområde A 

Bebyggelse i delområdet udføres i éns materialer og farver. Tage må udføres som 

flade tage eller med en hældning på op til 30 0 , målt i forhold til det vandrette plan. 

Mindre bygninger eller bygningsdele må udføres i andre materialer og farver, hvis 

der kan opnås en god helhedsvirkning. 

Tage udføres med ikke-reflekterende materialer. Eventuelle glaspartier, ovenlys og 

energiproducerende anlæg på tage må ikke medføre væsentlige refleksioner og gener 

for omgivelserne. 

Byggefelt inden for delområde B 

Bebyggelse udføres som hovedregel i éns materialer og farver. Tage må udføres 

som flade tage eller tage med en hældning på op til 30 0 , målt i forhold til det vandrette 

plan 

Tage udføres med ikke-reflekterende materialer. Tage må begrønnes med græs, 

arter af sedum eller lignede, mos og lav beplantning. Tage kan gennembrydes af 

mindre partier af ovenlys, trapper og elevatortårne, udsigtsrum, terrasser og lignende. 

Energiproducerende anlæg på facader og tage må ikke give anledning til væsentlige 

solreflektioner og gener for omgivelserne.


Byggefelt inden for delområde D 

Inden for byggefeltet må der etableres en toiletbygning med et etageareal på 50 m 2 . 

Bygningens ydervægge udføres af træ og må kun fremstå med naturlig overflade 

og farve eller bemalet i jordfarve. Tage udføres med tagpap med listedækning. 

Skiltning 

Skiltning på bygninger sker på den lodrette facade, og ikke over skæring mellem 

tagflade og facade. Skiltningen begrænses til virksomhedens navn og/eller logo, og 

dens udformning, størrelse og farve skal tilpasses bygningens arkitektur. 

I delområde B må der i tilknytning til byggefeltet opstilles 1 fritstående stander/pylon. 

Stander/pylon må alene bruges til reklamering med navn og bomærke 

for virksomheder i området. Højden af denne vil ikke overstige 3 m over terræn, og 

bredden, og dybden må maksimalt være 2,0 m. 

I delområde B må der i tilknytning til byggefeltet opstilles maksimalt 3 flagstænger, 

som maksimalt må have en højde på 10 m. Flagstængerne skal opstilles på linie 

eller i en gruppe med en indbyrdes afstand på maksimalt 5 m. 

3.1.4 Ubebyggede arealer 

Beplantningsbælter 

Der udlægges arealer til beplantningsbælter, som vist på Figur 3-2. Beplantningen 

skal udføres som hegnsbeplantning af hjemmehørende, vindføre, løvfældende arter 

af træer og buske. Eksisterende beplantning kan indgå i de nævnte beplantningsbælter. 

Beplantning, i øvrigt 

Ubebyggede arealer, bortset fra adgangs-, færdsels- og parkeringsarealer etableres 

som friarealer tilsået med græs. På de ubebyggede arealer kan der etableres løvfældende 

træbeplantning i form af mindre trægrupper eller fritstående træer, suppleret 

med lav buskbeplantning. 

Permanente parkeringsarealer i tilknytning til byggefeltet i delområde B mod Horsensvej 

og intern adgangsvej afskærmes med lav hæk- eller buskbeplantning, eventuelt 

suppleret med standere af løvfældende træer. 

Oplagring og hegning 

Oplagring må kun finde sted i bygninger, på visuelt tæt hegnede gårdarealer eller 

på gårdarealer, hvor oplagring ikke har synlighed i forhold til omgivelserene. 

Renovationspladser afskærmes og begrønnes. 

Eventuelle yderligere hegn (trådhegn, plankeværker og lignende) begrønnes med 

klatreplanter eller hæk-/buskbeplantning. 

37


Belysning 

Udendørs belysning etableres, så der sikres en god og tilstrækkelig belysning af 

færdsels- og parkeringsarealer. Belysningen skal være retningsbestemt mod terræn 

og må ikke medføre gener for færdsel på offentlige veje og i forhold til boliger øst 

for lokalplanområdet. 

I delområde B skal belysning af ubebyggede arealer, færdsels- og parkeringsarealer 

etableres som parkbelysning med lysmaster, der ikke må have en højde, der overstiger 

4 m over terræn. 

Terrænregulering 

Lokalplanen fastlægger nærmere bestemmelser om terrænregulering inden for lokalplanområdet, 

dels i forbindelse med byggemodning, dels i forbindelse med byggeri 

og anlægsarbejder. 

2 beplantningsbælter i delområde C må etableres på jordvolde bestående af overskudsjord 

fra byggemodning og byggeri i området. Jordvolde må etableres i en 

højde på op til 3 m over terræn og må gennembrydes for at give mulighed for passage. 

I delområde D må der ikke udføres terrænregulering på arealer inden for søbeskyttelseslinjen 

fra Vrold Sø. 

3.1.5 Veje, stier og parkering 

Veje 

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Horsensvej. 

Der udlægges areal til intern adgangsvej til betjening af delområderne A, B og C 

beliggende nord for Horsensvej. Den interne adgangsvej udlægges i en bredde af 

10 m og anlægges med kørebane på minimum 6 m, med en placering som vist i 

princippet på Figur 3-2. 

Fra den interne adgangsvej sikres der vejforbindelse til arealer nord for lokalplanområdet. 

Fra adgangsvejen sikres desuden vejadgang til matr. nr. 9s Vrold, Skanderborg 

Jorder, beliggende øst for lokalplanområdet. 

Fra den interne adgangsvej må der etableres vejadgang til matr. nr. 4c Vrold, Skanderborg 

Jorder, beliggende øst for lokalplanområdet. Placering af vejadgangen er 

vist i princippet på Figur 3-2. 

Stier 

Der udlægges arealer til en sti med en bredde på minimum 5 m gennem område C 

og B og en forbindelse til stikrydsning på Horsensvej.


I lokalplanområdet må der i øvrigt etableres stier med løs belægning, såsom grus, 

stenmel eller flis, ligesom der kan etableres naturstier/trampestier. 

Parkering 

I lokalplanområdet reserveres der arealer til parkering i overensstemmelse med 

parkeringsnormer, der er indeholdt i kommuneplanens generelle rammebestemmelser. 

I forbindelse med afvikling af festivals og events må der på ubebyggede arealer ske 

markparkering. 

Vejbyggelinjer 

Den vestlige del af lokalplanområdet er pålagt vejbyggelinjer langs motorvejen. 

Lokalplanområdet er pålagt vejbyggelinjer langs Horsensvej 

Der må på de byggelinjepålagte arealer ikke opføres bebyggelse, anlægges interne 

veje eller etableres andre blivende anlæg. 

3.1.6 Tekniske anlæg 

Ledninger, kabler m.v. 

Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn (bortset 

dog fra ledninger, kabler m.v. i forbindelse med afvikling af festival- og eventaktiviteter). 

Varmeforsyning 

Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Skanderborg 

Kommunes anvisning. 

Kloakering 

Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan, og spildevandet skal 

tilsluttes offentligt kloaksystem i henhold til kommunens anvisninger i overensstemmelse 

med spildevandsplanen. 

Området spildevandskloakeres (sanitært spildevand) uden mulighed for afledning 

af overflade-/regnvand til Skanderborg Forsyningsvirksomheds ledningsnet. 

Regnvandsafledning 

Inden for lokalplanområdet reserveres de nødvendige arealer for etablering af anlæg 

til afledning af tagvand og overfladevand fra befæstede arealer, herunder veje 

og parkeringsarealer og lignende. 

39


Tagvand skal så vidt muligt håndteres inden for lokalplanområdet og nedsives via 

anlæg under terræn. Der vil ske den nødvendige grad af rensning af overfladevand 

fra de befæstede arealer inden nedsivning. 

3.1.7 Aktiviteter i projektområdet 

Inden for lokalplanområdet ønskes mulighed for, at der kan afholdes både indenørs 

og udendørs arrangementer. Udendørs arrangementer holdes i perioden 15. maj til 

1. oktober, mens indendørs arrangementer kan holdes hele året. Der ønskes af holdt 

• 1-3 koncerter med mellem 10.000 og 20.000 deltagere 

• 5-6 koncerter eller firmafester op til 6.000 deltagere 

• 11 dages SmukFest camping, heraf 7 dage med barer (med musik) m.v. og 

LiveCamp med koncerter i 3 af de 7 dage. (Dvs. 4 dage uden musikbårne 

aktiviteter). 

• 1-3 flerdagsarrangementer , udendørs som f.eks. spejderlejre m.v. med ca. 

500- til 1.000 deltagere 

• 1-4 éndagsarrangementer, udendørs som rollespil, klubmøder, cirkus med 

ca. 100-500 deltagere 

• Indendørs arrangementer, f.eks. kurusaktiviteter med mellem 10 og 100 

deltagere, koncerter i konceterhus med op til 2.000 deltagere. Ikke fastsat 

antal. 

Festivalklubben har understreget, at det ikke er hensigten hvert år at holde det maksimale 

antal udendørs arrangementer koncerter, der beskrevet i nedenstående og i 

Tabel 3-1. Desuden vil fordelingen af arrangementtyper og deltagerantal svinge 

meget fra år til år, ligesom det kan være en mulighed at afholde to koncerter over 

to dage på samme scene, så den samlede tid til opstilling og nedtagning forkortes i 

forhold til at afholde to separate koncerter. 

Festivalklubben anslår, at hvis både musikbårne og ikke musikbårne arrangementer 

medtages, vurderes det, at der samlet i perioden 15. maj til 1. oktober, vil være aktiviteter 

på KærligHeden i ca. 50 % af tiden incl. optagning og nedtagning af scene. 

Udendørs musikbårne arrangementer 

› 1-3 årlige arrangementer med et deltagerantal mellem 10.000 og 20.000 – varighed 

af hvert arrangement er 1 dag. Hertil kommer op til 8 dage til opstilling 

af scene og anlæg og 4 dage til nedtagning pr. arrangement. Arrangementerne 

er koncerter med varierende deltagerantal, alt efter hvilken produktion de enkelte 

orkestre kommer med, og hvor mange billetter, der kan sælges. Arrangementerne 

holdes i delområde D ned mod Vrold Sø. Det er typisk aftenkoncerter, 

som afsluttes mellem kl. 22 og 24. 

› 5-6 årlige arrangementer med et deltagerantal op til 6.000 – varighed 1 dag. 

Her er tale om arrangementer som f.eks. Jem & Fix fest med ca. 1.000 gæster 

og medhjælperfest med ca. 3.000 gæster. Arrangementerne holdes i delområde 

D ned mod Vrold Sø og enkelte i område B. Det er typisk aftenkoncerter, som


afsluttes mellem kl. 22 og 24. For fester i privat regi vil sluttidspunkt typisk 

ligge efter midnat – kl. 02 eller 03. 

› SmukFest camping i 11 dage, heraf 7 dage med barer (med musik) og Live 

Camp i 3 af de 7 dage med musik. (dvs. 4 af de 11 dage er uden musikbårne 

aktiviteter). Livecamp er en kombination af campering, bar- og koncertområde, 

som afholdes søndag til tirsdag i uge 32. Musikken fra koncerten starter 

om eftermiddagen og slutter omkring midnat. Herefter fortsætter barene med 

at spille musik. 

Udendørs ikke musikbårne arrangementer 

› 2-3 årlige flerdagsarrangementer. Det kan være arrangementer som spejderlejr, 

sportscamp eller circus. Varigheden vil typisk være 2 dage til arrangement, 

2 dage til opstilling og 1 dag til nedtagning pr. arrangement, men det 

kan variere. Deltagerantallet vil typisk være 500-1000 deltagere. Aktiviteterne 

vil typisk afsluttes mellem kl. 22 og 24. 

› 2-3 årlige endagsarrangementer, Det kan være arrangementer som rollespil, 

klubmøder, og udstillinger. Deltagerantallet vil typisk være 100-500 deltagere. 

Aktiviteterne vil typisk ophøre før kl. 22 om aftenenen. 

Indendørs arrangementer 

Inden for lokalplanområdet ønskes mulighed for, at der kan afholdes indendørs 

arrangmenter udover den daglige drift. Det kan være følgende indendørs arrangementer: 

› Kurser for typisk 10-100 mennesker 

› Koncerter i koncerthus med op til 2.000 deltagere 

Det forudsættes, at de vejledende støjgrænserne for ekstern støj for virksomheder 

vil kunne overholdes for indendørs arrangementer, hvorfor de ikke er yderligere 

belyst. 

Hverdagsdrift - udendørs 

Hverdagsdriften medfører kørsel til og fra administrationsbygningen og kørsel på 

interne veje omkring lagerbygningerne i delområde A. Perioden er alle hverdage 

mellem kl. ca. 7 og 16. 

41


Note 1: Opstilling og nedtagning: Arbejdet i forbindelse med opstilling og nedtagning finder sted alle 

ugens dage mellem kl. 7 - 16. Ved op- og nedtagning i forbindelse med store udendørs koncerter og 

forberedelser til SmukFest vil trafikken udgøre ca. 50 lastbiler pr. dag til og fra KærligHeden. Trafikken 

i forbindelse med mindre arrangementer, dvs. udendørs koncerter med op til 6.000 deltagere 

samt flerdagsarrangementer forventes at være på under det halve af dette. 

Note 2: I perioden fra 1. juli til 15. august vil der kun i meget begrænset omfang forekomme hverdagsdrift. 

I de 46 dage perioden omfatter er der en række andre aktiviteter : Op til 21 dage med 

opstilling til SmukFest, 11 dage SmukFest Camping (inkl 7 dage med barer og heraf 3 dage 

med Live Camp) - i alt ca. 32 dage. De resterende dage vil være omfattet nedtagning efter 

SmukFest eller hverdagsdrift.


3.2 Kommuneplantillæggets indhold 

Realisering af det ansøgte projekt forudsætter, at der i Skanderborg Kommune udarbejdes 

en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. 

Ved endelig vedtagelse af kommuneplantillægget skal Skanderborg Kommune udarbejde 

en sammenfattende redegørelse for: 

› Hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de 

udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning 

› Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af eventuelle alternativer, der 

også har været behandlet 

› Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af 

planens realisering. 

3.3 Opfølgning fra første offentlighedsfase 

Byrådet besluttede den 29. februar 2012 at sende Skanderborg Festivalklubs ønsker 

om planlægning for Horsensvej 18 – KærligHeden - i foroffentlighed fra 5. marts 

til 26. marts 2012. 

Der er i alt indkommet 29 høringssvar – 6 inden høringsperiode startede og 23 i 

for-offentlighedsperioden. Flere af høringssvarende er underskrevet af flere, herunder 

ét høringssvar ledsaget af 315 underskrifter. 

Der var ca. 450 deltagere på borgermødet, såvel tilhængere som modstandere af 

projektet. Størstedelen af dialogen handlede om støj, trafik og naturforhold. 

Det er de samme forhold, der fremgår af mange af høringssvarene. Der er stor bekymring 

for støjpåvirkning og trafikkaos i forbindelse med arrangementer. Omkring 

støj henvises bl.a. til erfaringer fra de fester, der er blevet holdt på ejendommen, 

og hvor støjen er oplevet som meget generende. Det tilkendegives bredt, at 

det er i orden at bruge arealet som i dag i forbindelse med den årlige festival. I 

mange af høringssvarene fremhæves behovet for Parallelvej også, ikke mindst hvis 

de ønskede aktiviteter muliggøres. 

På borgermødet og som høringssvar har Skanderborg Festivalklub ændret ansøgningen, 

så der ikke ønskes mulighed for faste installationer inden for søbeskyttelseslinjen 

og der er ændret for så vidt angår antal arrangementer og deres størrelse. 

Der ønskes nu mulighed for: 

› 1-3 arrangementer med mellem 10.000 og 40.000 deltagere 

› 5-6 arrangementer med op til 6.000 deltagere (f.eks. som Jem og Fix festen 

med 1.000 gæster, medhjælperfest med ca. 3.000 gæster) 

› Livecamp i 3 dage i forbindelse med den årlige Smukfest 

43


mod tidligere: 

› 3 arrangementer med op til 40.000 deltagere 

› 7 arrangementer med op til 20.000 deltagere 

› Løbende arrangementer med op til 3.000 deltagere 

Ønsket om mulighed for en række ikke-musikbårne arrangementer, som f.eks. 

håndbold- eller fodboldcamps, rollespilslejre, cirkus, camps baseret på DR formater 

som rollespilsprogrammet Barda eller Store Nord, er der ikke ændret på. 

Der er indkommet forslag til alternativer om Multi-haller på Fælleden, etablering af 

Parallelvej i projektområdet og flytning af arrangementer til Motorvejslommen/Teglgraven 

mellem Stillingvej og motorvej E 45. 

En meget stor del af de forhold, som høringssvarene omhandler omkring støj, landskab 

m.v., er afklaret i forbindelse med VVM-redegørelsen, der netop har til formål 

at påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte, sekundære, kumulative, 

kort- og langsigtede, vedvarende samt midlertidige (såvel positive som 

negative) virkninger på miljøet. Ved miljøet forståes mennesker, fauna, flora, jordbund, 

vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem 

disse faktorer. 

Der er i loven faste krav til indholdet i en VVM-redegørelse. Omfanget af VVMredegørelser 

varierer dog efter karakteren af projektet og de omgivelser, det skal 

indgå i. VVM-redegørelsen skal i relevant omfang forholde sig til de forhold, der 

er identificeret i forbindelse med VVM-anmeldelsen og de forhold, der har været 

fremdraget i idéfasen. Alle aktiviteter skal beskrives, så det klart fremgår, hvad den 

enkelte aktivitet indeholder, og de helt særlige fokusområder er støj, trafik, natur, 

landskab og mulige afværgeforanstaltninger i relation hertil samt effekten heraf. 

Senere projektændringer: 

Undervejs i arbejdet med VVM-redegørelsen har Skanderborg Festivalklub ændret 

ønskerne, således at der ikke længere ønskes mulighed for arrangementer med op 

til 40.000 deltagere men kun op til 20.000 deltagere. 

Denne rapport redegør derfor kun for virkninger af arrangementer op til 20.000 

deltagere. Undervejs i arbejdet er arrangementerne blevet nærmere beskrevet, jf. 

skematekst og sidst i afsnit 3.1.7. 

3.4 Projektets mulige miljøpåvirkninger 

3.4.1 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 

Der er allerede foretaget en del anlægsarbejde i området. Der er kloakeret samt forberedt 

forsyning af el og vand. I delområde D er der foretaget anlægsarbejde i området 

som forberedelse til allerede afholdte og planlagte arrangementer og campe-


ring i forbindelse med Smukfest. I forbindelse med anlæg og byggeri af administrationsbygning 

og lagerhaller samt udlæg af interne veje vil der være entreprenørmaskiner 

på KærligHeden og lastbiltransporter med byggematerialer på Horsensvej og 

Vrold Tværvej. 

3.4.2 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 

De væsentligste miljøpåvirkninger i driftsfasen vurderes på baggrund af første offentlighedsfase 

og VVM-screeningen at være: 

› Støj fra koncerter og fester 

› Trafik 

› Natur 

› Landskab 

Disse temaer vil blive særligt grundigt belyst i miljørapporten, mens andre af de 

obligatoriske miljøtemaer vil blive tilstrækkeligt belyst i forhold til relevansen. 

45


4 Alternativer 

I det følgende beskrives det obligatoriske 0-alternativ og alternativer, der har været 

foreslået på baggrund af 1. offentlighedsfase men fravalgt efter en nærmere analyse. 

Der er således ikke i denne miljørapport beskrevet alternativer til det ansøgte 

projekt udover 0-alternativet. 

4.1 0-alternativet 

0-alternativet betegner den situation og udvikling, der vil være, hvis der ikke meddeles 

tilladelse til projektet. 

KærligHeden har tidligere været anvendt som parkeringsområde i forbindelse med 

den årlige Smukfest. I 2010 og 2011 har Skanderborg Festivalklub afholdt et årligt 

koncertarrangement på KærligHeden. Områdets funktion under den årlige Smukfest 

i august 2011 og 2012 har været kombineret telt- bar- og sceneområde. Med 

funktionsændringen er også perioden, hvor området er i brug, udvidet, fordi festivaldeltagere 

ankommer til området op til tre dage før den egentlige festival starter 

og medhjælperne op til 5 dage før festivalen starter. 

Ud over KærligHeden ejer Skanderborg Festivalklub Birkevej 20 og 23. I 2009- 

2011 har Skanderborg Festivalklub brugt Birkevej 1-2 gange årligt til koncerter og 

fester, herunder den årlige medhjælperfest. Birkevej bruges også til camping i forbindelse 

med Smukfest. 

Birkevej anvendes også af andre aktører til mange forskellige bynære, kulturelle og 

sociale aktiviteter , herunder cirkus, tivoli, sommerfester for institutioner og forsamlingshusaktiviteter. 

Birkevej 23 rummer endvidere Skanderborg Festivalklubs nuværende administration, 

lager og værksteder. Det er ikke afklaret, hvad bygningerne skal anvendes til, 

hvis Skanderborg Festivalklub flytter. 

For KærligHeden må det med 0-alternativet forventes, at nuværende lovlig arealudnyttelse 

og aktiviteter fortsætter:


› Arealet udlagt i græs. 

› Anvendelse til parkering i forbindelse med Smukfest. 

› Anvendelse til campering i forbindelse med Smukfest. I 2010 og 2011 har områdets 

funktion under SmukFest ud over camping også været bar og sceneområde, 

hvor der i dagene op til SmukFest har været afholdt livecamp - kombineret 

telt- bar og scene med livemusik. Der er ikke taget stilling til, om Skanderborg 

Kommune fremover vil meddele de nødvendige tilladelser til livecamp, 

hvis der ikke meddeles tilladelse til det samlede ansøgte projekt. Livecamp 

indgår derfor ikke i beskrivelse af 0-alternativet. 

For Birkevej 23 må det med 0-alternativet forventes, at nuværende lovlig arealudnyttelse 

og aktiviteter fortsætter: 

› For Birkevej kan aktiviteter, der ikke kræver nye tilladelser eller godkendelser 

fra myndighederne, fortsættes. Lokalplanen for Birkevej åbner mulighed for at 

afholde den årlige medhjælperfest men ikke øvrige udendørsarrangementer, 

medmindre der er tale om tivoli eller cirkus. Skanderborg Kommune tager stilling 

til den enkelte ansøgning fra Skanderborg Festivalklub om afholdelse af 

medhjælperfest og andre udendørs arrangementer. Der er således ikke taget 

stilling til, om kommunen fremover vil meddele tilladelse til den årlige medhjælperfest 

og andre støjende udendørs arrangementer. Dermed kan nuværende 

koncerter og andre støjende udendørs arrangementer ikke indgå i 0alternativet, 

selvom det må forventes, at Skanderborg Festivalklub også fremover 

vil ansøge om tilladelse til f.eks. medhjælperfest og lignende på Birkevej, 

hvis det ikke bliver muligt at gennemføre arrangementerne på KærligHeden 

som ansøgt. 

› Den 17. maj 2011 og den 3. maj 2012 har Skanderborg Kommune meddelt 

påbud med fastsættelse af støj- og driftsvikår for afholdelse af medhjælperfest 

på Birkevej. Det fremgår af påbuddet, at Skanderborg Kommune ved fastlæggelse 

af støjgrænser og driftsvilkår for arrangementet ønsker at stille vilkår, 

der på den ene side beskytter naboerne, men samtidig giver Skanderborg Festivalklub 

mulighed for afholdelse af den årlige medhjælperfest på Birkevej. 

Påbuddene fastsætter følgende støjgrænser ved mest støjbelastede bolig: 

› Lørdag fra kl. 19.00-24.00: 75 dB(A) 

› Lørdag fra kl. 24.00-03.00: 60 dB(A) 

Under medhjælperfesten i 2011 blev der gennemført støjmålinger. Resultaterne 

af støjmålingen er refereret i påbud for medhjælperfesten 2012: 

"Skanderborg Kommune fik ved sidste års medhjælperfest foretaget en støjmåling 

af støjniveauer i omgivelserne. Målingerne viste, at støjniveauet var op 

til 66 dB(A) ved de nærmeste boliger og at 4 boliger blev påvirket over grænseværdien 

på 60 dB(A) efter kl. 24.00". 

47


I 2011 og 2012 er der ikke afholdt andre arrangementer på Birkevej med støjniveauer 

svarende til medhjælperfesten. 

› Det skal dog bemærkes, at de fastsatte støjgrænser både for medhjælperfester 

på Birkevej og for LiveCamp er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. 

› I 0-alternativet ændres der ikke på rammeområde 11.R.01 Skanderborg Sø 

camping m.v. 

4.2 Fravalgte alternativer 

I det følgende gennemgås de alternativer, der har været rejst som forslag efter 1. 

offentlighedsfase, og det begrundes, hvorfor de er fravalgt. 

4.2.1 Flytning af arrangementer til 

Motorvejslommen/Teglgraven 

I første offentlighedsfase har der været rejst forslag om placering af arrangementer 

på et areal mellem Stillingvej og jernbanen, nærmest Randersvej-krydset op mod 

Stilling, hvor forslagsstilleren henviser til, at der kan opnås sammenhæng med aktiviteter 

i området, der kaldes Motorvejslommen/Teglgraven og på fælleden. Skanderborg 

Kommune ejer en mindre del, ca. 5,4 ha, af arealet mellem Stillingvej og 

jernbanen. Arealerne nærmest Stillingvej er i privat eje og bebygget med to boliger. 

Terrænet er lavest mod jernbanen og højest mod Stillingvej, hvilket betyder, at 

scener vil skulle vende mod Stillingvej. Arealet vurderes på grund af terræn, støj, 

størrelse og fysiske form ikke egnet til formålet og er ikke undersøgt nærmere. 

For arealet mellem jernbanen og E45, også kaldet motorvejslommen/Teglgraven, 

er der foretaget en indledende undersøgelse i forhold til egnethed som reelt alternativ 

til det ansøgte projekt: 

Lokalplan nr. 055 udlægger et ca. 61 ha. stort område til offentligt formål i form 

af fritidsformål og lignende. Området er afgrænset af motorvejen, Randersvej, 

jernbanen og Gl. Randersvej/Sletten. Kommunen er ejer af størstedelen af området. 

Den vestlige del, ca.12 ha er privat ejet, fordelt på ca. 10 matrikler. 

Afgrænsning af lokalplan nr.055-Gl.Skanderborg ved Motorvejslommen/Teglgraven, 

Figur 4-1.


Figur 4-1: Lokalplanområdet nr. 055 er overordnet disponeret i 3 hovedområder. 

Det østlige område 

Området er udlagt med et antal ”aktivitetslommer” for forskellige fritidsformål. 

Lommerne er åbne arealer med størrelse af ca. ½ ha til ca. 2 ha. omkranset af træbeplantninger 

og i nogle tilfælde beplantede jordvolde. Området vejbetjenes fra 

Randersvej og internt af Teglgraven, bestående af et meget beskedent udstyret vejanlæg. 

Terrænet er kuperet. En slugt (betegnet S3 i lokalplanen) har antageligt blød 

og fugtig jordbund. 

Området er i dag etableret i henhold til lokalplanens bestemmelser og intentioner. 

I området kan der – grundet områdets opdeling i mindre lommer, eksisterende beplantning 

og jordvolde, eksisterende fritidsanlæg samt terrænforhold – ikke udpeges 

et tilstrækkeligt stort, samlet og velegnet areal for afvikling af større arrangementer. 

Området har en afstand til nærmeste støjfølsomme områder på min. ca. 100 

til ca. 500 m., – dvs. det sammenhængende byområde i Stilling med boliger, institutioner 

og skole. Grundet terrænforholdene i området er det sandsynligt, at evt. 

musikscene skal orienteres mod Stilling By. Støjforholdene må derfor anses for 

meget kritiske. De nuværende adgangsforhold internt i området og vejinfrastrukturen 

anses for meget utilstrækkelige. Det må antages, at store arrangementer vil være 

meget genegivende/uforenelige med de eksisterende fritidsaktiviteter og disses 

eksisterende anlæg. 

49


Det vestlige område 

Den kommunalt ejede del af området har en udnyttelse, svarende til det østlige område, 

og er på tilsvarende vis opdelt i aktivitetslommer. 

Den privat ejede del henligger overvejende som åbent land med 2 bebyggelser, 

samt fredskovareal mod jernbanen. Terrænet er meget kuperet med 2 store nordvendte 

bakkeformationer. 

Vejbetjening sker fra syd via Gl. Randersvej med gammel smal vejbro over jernbanen. 

Internt i området sker vejbetjening via Sletten, et beskedent udstyret vejanlæg, 

der desuden er ført i tunnel under motorvejen til betjening af landejendomme mod 

nord. 

Skanderborg Festivalklub har ikke adkomst til de private ejendomme og har ingen 

interesse i opkøb af nye ejendomme. På kommunalt ejede arealer kan ikke udpeges 

et tilstrækkeligt stort og samlet areal til de store arrangementer. Vejadgangsforholdene 

vurderes som meget utilstrækkelige. 

Det midterste område 

Området er i lokalplanen betegnet som ”Sletten” og områderne S1 og S2. Området 

skal friholdes til offentlig opholds- og legeområde, fællesaktiviteter. Det samlede 

område dækker ca. 10 ha. 

Området afgrænses af markante skråninger mod øst og syd. En stor del af lavbundsområdet 

er i henhold til Naturbeskyttelsesloven beskyttet som § 3-eng, § 3-mose 

samt § 3-søer. Området udgør formentlig det øverste udspring for Illerup Ådal. 

Det antages ud fra vore arealregistreringer, at mindst halvdelen har fugtige og ikke 

bæredygtige bundforhold til afvikling af store arrangementer. De store arrangementer 

er ikke forenelige med § 3- områderne med deres naturbeskyttelse. Området har 

ikke den fornødne vejbetjening, og etablering af adgangsveje for tung trafik vil 

næppe kunne ske under hensyntagen til bundforhold og § 3-områder. 

Kommunen er i gang med at undersøge mulighederne for etablering af en vandskibane 

i Teglgraven. Såfremt det muliggøres, vil der være endnu mindre plads og 

mulighed for Skanderborg Festivalklubs arrangementer i området. 

Samlet konklusion 

På baggrund af ovenstående konklusioner om støj, trafik, fysisk udformning, adgangsforhold, 

arealstørrelse, eksisterende aktiviteter og evt. kommende vandskibane 

fravælges det at beskrive et alternativ med arrangementer ved Motorvejslommen/Teglgraven 

i denne miljørapport.


4.2.2 Parallelvejen 

Der er i første offentlighedsfase stillet forslag om at lede trafikken uden om Vrold 

Tværvej og dele af Horsensvej ved at etablere Parallelvejen gennem projektområdet, 

som der i Kommuneplan 09 er en vejreservation til. 

I den mellemliggende periode har Kommunen udarbejdet og fremlagt forslag til 

Kommuneplan 13. I forbindelse med arbejdet med Kommuneplan 13 er behovet for 

en Parallelvej vurderet, og det er besluttet af fjerne arealreservationen. Forslaget til 


Behovet for en Parallelvej til brug i forbindelse med festival og events på Horsensvej 

18 er vurderet i denne rapport under afsnittet – Trafikale forhold. 

4.2.3 Multihaller på Fælleden 

Der er i første offentlighedsfase stillet forslag om samarbejde om Multi-haller på 

Fælleden. Skanderborg Festivalklub har i deres høringssvar oplyst, at de gerne indgår 

i et samarbejde om indhold og drift af Multi-haller på Fælleden, hvis disse realiseres 

og indrettes, så de kan bruges som kulturelle formål. Såfremt de overflødiggør 

en koncerthal på KærligHeden, ser Skanderborg Festivalklub ingen grund til at 

bygge den. Der er dog ikke taget konkret stilling til et projekt om Multi-haller, og 

derfor kan det ikke indgå som et konkret alternativt projekt i denne miljørapport. 

Det vil også kun være alternativ til indendørs arrangementer og dermed ikke afhjælpe 

hverken trafikale eller støjmæssige forhold ved udendørs arrangementer. 

51


5 Lov- og plangrundlag 

I dette kapitel genenmgås de planer og lovgivning, som har særlig relevans for miljøvurdering 

af projektet. 

5.1 VVM af projektet 

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne er en uddybning 

af planloven. Reglerne skal sikre, at etablering af store nye byggerier og tekniske 

anlæg, der må antages at medføre en væsentlig påvirkning af miljøet, kun kan gennemføres 

med baggrund i en VVM-redegørelse. 

Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 13 d: Turisme og 

fritid, forlystelsesparker o.l. Anlæg på bekendtgørelsens bilag 2 skal screenes for at 

afgøre, om de må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. 

Skanderborg Kommune har gennemført en screening af projektet efter retningslinjerne 

i VVM-bekendtgørelsen. På baggrund af screeningen har kommunen den 1. 

marts 2012 truffet afgørelse om VVM-pligt for projektet. 

I kommunens vurdering er der lagt vægt på, at støjniveauet ved udendørs arrangementer 

overskrides i forhold til de vejledende grænseværdier. Sammenholdt med 

antallet af ønskede arrangementer og den øgede trafik som følge af arrangementerne 

må det antages, at det ansøgte kan påvirke miljøet væsentligt. 

5.2 Miljøvurdering af lokalplan og 

kommuneplantillæg 

Lokalplanen og kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold til Lov om 

miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 

24/09/2009). 

Projektet er omfattet af lovens bilag 4 punkt 13: Forlystelsesparker o.lign. 

Da der indholdsmæssigt er store sammenfald mellem kravene til VVM og miljøvurdering 

er det valgt at samle VVM-redegørelse og miljørapport i ét dokument,


hvor kravene til miljøvurdering er indeholdt i VVM-redegørelsen. De særlige krav, 

der er indeholdt i miljøvurderingsloven, men ikke i VVM-reglerne omhandler væsentligst: 

› En beskrivelse af planens/programmets formål og forbindelse med andre relevante 

planer, 

› En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af planens 

miljømæssige påvirkninger og 

› Krav til direkte høring af berørte myndigheder, hvis områder kan blive berørt 

af planen - både i idéfasen og inden der træffes endelig afgørelse om planen. 

5.3 Kommune- og lokalplan 

5.3.1 Kommuneplan 

Kommuneplan 09 for Skanderborg Kommune fastlægger de overordnede mål for 

udvikling og arealanvendelse i kommunen, fastlægger retningslinjer for arealanvendelsen 

og rammer for lokalplanlægningen. I dette afsnit beskrives de relevante 

rammer og retningslinjer for projektområdet. I miljørapportens kapitler med miljøtemaer 

findes kort med miljøtemaer, bindinger og udpegninger i det omfang, de er 

relevante for miljøvurderingen. 

Rammeområde 11.R.01 Skanderborg Sø Camping mv 

Den del af projektområdet der ligger syd for Horsensvej er omfattet af kommuneplanens 

rammeområde 11.R.01, Skanderborg Sø Camping mv, Figur 5-1. 

Figur 5-1: Afgrænsning af kommuneplanens rammeområde 11.R.01 

53


For området gælder følgende bestemmelser: 

Planens genrelle anvendelse 

Planens specifikke 

anvendelse 

Maximalt antal etager 1,5 

Generelle anvendelsesbestemmelser 

Rekreativt område 

Campingplads 

Fritidsformål 

Områdets anvendelse Eksisterende campingplads, landbrugs- og skovarealer 

Infrastruktur Parkeringskravet fastsættes individuelt af Skanderborg 

Kommune 

Notater Campingpladsens areal kan udvides i det omfang, en 

afvejning af de rekreative ønsker mod de andre arealinteresser 

tillader det. Campingpladsen skal indrettes 

og afgrænses under hensyntagen til de naturmæssige, 

kulturhistoriske og landskabelige interesser 

samt det åbne lands interesser i øvrigt. 

Notat lokalplaner Inden for området skal det sikres, at vejledende 

grænseværdier for vej- og jernbanestøj samt vibrationer 

fra jernbanen kan overholdes. Ved udarbejdelse 

af lokalplaner skal det sikres, at der ikke er bestemmelser, 

der strider mod kommuneplanens retningslinier 

og arealudpegninger. Planlægningen skal også 

ske under hensyn til de begrænsninger, der følger af 

bl.a. naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttet 

natur, bygge- og beskyttelseslinier, fredninger, 

lov om jordforurening m.v. samt de begrænsninger, 

der følger af den regionale udviklingsplan, 

statens vand- og naturplaner m.v. 

Den del af projektområdet, der ligger nord for Horsensvej, er ikke rammelagt. 

Ud over bestemmelserne for rammeområde 11.R.01 gælder en række af kommuneplanens 

retningslinjer for projektområdet. 

I kommuneplan 09 er en arealreservation hen over arealet nord for Horsensvej til 

Parallelvej. 

I den mellemliggende periode har Kommunen udarbejdet og fremlag til forslag til 

Kommuneplan 13. I forbindelse med arbejdet med Kommuneplan 13 er behovet for


Parallelvej vurderet, og det er besluttet af fjerne arealreservationen. Forslaget til 


Figur 5-2: Kommuneplanens temaer – jordbrugsinteresser, spredningskooridorer, geologisk 

rammeområde 

Jordbrugsinteresser 

Den del af projektområdet der ligger nord for Horsensvej er i kommuneplanen udlagt 

som jordbrugsområde. For jordbrugsområderne gælder retningslinje 3.1: 

› Jordbrugsområderne skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift 

› Jordbrugsområderne kan kun inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål, hvis 

arealerne har begrænset betydning for jordbruget, eller hvis en samlet vurdering 

viser, at den givne anvendelse mest hensigtsmæssigt kan placeres i et 

jordbrugsområde. 

› Ved udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af arealer og bygninger 

skal der tages særligt hensyn til de jordbrugsmæssige interesser. 

55


› Mængden af levende hegn, vandhuller og andre småbiotoper af værdi for det 

vilde dyre- og planteliv bør opretholdes og nye etableres, hvor det kan ske 

uden væsentlig gene for jordbrugsdriften. 

Geologisk rammeområde 

Hele projektområdet er en del af det geologiske interesseområde " Det Midtjyske 

Søhøjland". For det geologiske rammeområde gælder retningslinje 3.9. 

› Landskabsformer og blottede profiler m.v., som særligt tydeligt afspejler landskabets 

opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. 

Inden for områder af særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien 

tillægges særlig stor vægt. 

› Råstofindvinding, terrænregulering og jorddeponering, som kan ødelægge de 

karakteristiske landskabsformer, samt byggeri og anlægsarbejder, skovrejsning, 

beplantning m.m, som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så 

vidt muligt undgås i områder af særlig geologisk interesse. 

› Geologisk interessante profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør ved efterbehandling 

søges friholdt og bevaret. 

› I de geologiske rammeområder bør det sikres, at de geologiske landskabsformer, 

deres indbyrdes overgang og landskabelige sammenhænge ikke forringes 

således, at området fortsat har værdi for den landskabsgeologiske forskning. 

Spredningskorridorer 

Vrold Sø og arealerne syd for søerne er en del af et sammenhængende net af spredningskorridorer 

udlagt i kommuneplanen. For spredningskorridorerne gælder retningslinje 

3.6. Lokalplanområdet ligger ikke i selve det område med spredningskorridor. 

› I spredningskorridorerne skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge 

bevares og om muligt forbedres. 

› Spredningskorridorerne skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske 

anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer spredningskorridorerne, 

skal anlæggene indrettes med faunapassager, så dyrelivets spredningsmuligheder 

opretholdes. Ved væsentlige eksisterende spærringer i spredningskorridorerne 

bør passage søges sikret, normalt gennem anlæg af faunapassager eller 

lignende. 

5.3.2 Spildevandsplan 

Projektområdet er omfattet af tillæg nr. 5 til spildevandsplan - Spildevandskloakering 

af campingarealer ved Johannelund, Skanderborg (opland SK103). Spildevandsplantillægget 

er godkendt i byrådet den 23. februar 2011. 

I Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen gives rammerne for kloakeringen af ejendommen 

Johannelund i Vrold samt et område, som skal benyttes til festivalcamping


(kloakopland SK103). Rammen indeholder krav om separatkloakering af området. 

Regnvand skal nedsives i området. Spildevand føres til Skanderborg Centralrenseanlæg. 

5.3.3 Lokalplaner 

Projektområdet er ikke lokalplanlagt. 

5.4 Vand- og Natura 2000-planer 

I det følgende gennemgås de planmæssige og lovmæssige bindinger i dansk lovgivning, 

der udspringer af EU-direktiver af betydning for projektet. 

5.4.1 Natura 2000 og strengt beskyttede arer. 

I Danmark er der udpeget 254 EF-habitatområder, 24 Ramsarområder og 113 EFfuglebeskyttelses-områder. 

EF habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. 

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) har til formål at beskytte 

naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. EFfuglebeskyttelsesdirektivet 

(Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse 

af vilde fugle - med senere ændringer) har til formål at udpege og sikre levesteder 

for fugle. Områderne betegnes samlet Natura 2000-områder. Direktiverne er implementeret 

i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05 

2007). Kommunen skal ved sin planlægning og administration sikre, at der ikke 

sker ændringer til skade for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er 

udpeget for. Det gælder uanset om projektet ligger udenfor eller indenfor et Natura2000-område. 

Planer og projekter skal derfor vurderes efter de samme retningslinjer 

uanset om projektområdet ligger indenfor eller udenfor et Natura 2000område. 

Projektområdet ligger ikke i et Natura 2000-område. Nærmeste Natura 

2000-område er N52 (Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten 

Langsø og dele af Gudenå), som ligger ca. 3 km vest for projektområdet. 

Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige 

foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde 

for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV. En række af disse dyrearter 

forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller 

ødelæggelse af arternes yngle- eller rasteområder. Det skal derfor vurderes, om 

bilag IV-arterne bliver påvirket af projektet, 

Forekomst af disse arter er beskrevet i kapitel 9 "Natur". 

5.4.2 Vandplaner 

Bestemmelserne for overfladevand og grundvand er fastlagt i Vandplan 2010 - 

2015. Vandplanerne udspringer af EU´s vandrammedirektiv og er implementeret i 

dansk lovgivning i Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster 

og internationale naturbeskyttelsesområder (LBK nr. 932 af 24/09/2009). Projekt- 

57


området ligger i vandplanens hovedopland Randers Fjord. I vandplanen er der fastlagt 

miljømål for overfladevand, herunder vandløb og søer med Skanderborg Sø og 

Vrold Sø som de nærmeste områder. Søerne er målsat god økologisk tilstand. Der 

er ingen målsatte vandløb indenfor projektområdet. 

I vandplanen er der 54 retningslinjer, hvoraf de mest relevante for projektet er oplistet 

her: 

2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, 

medmindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som 

helhed, hvis tilladelse ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige 

samfundsmæssige forhold. 

8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene 

som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med 

henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. 

10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes 

til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse 

til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet 

ikke overskrides. 

Miljømål for grundvand omfatter kvantitativ og kemisk tilstand. De kvantitative 

miljømål for grundvandsforekomsterne er fastsat således, at de tilknyttede vandløb, 

søer, kystvande og terrestriske naturtyper (terrestriske økosystemer) kan opfylde 

deres miljømål. De kemiske miljømål vurderes på baggrund af koncentrationen af 

forurenende stoffer i grundvandet. Det gælder både naturligt forekommende 

stoffer, hvor forhøjede koncentrationer skyldes menneskeskabte forhold, og miljøfremmede 

stoffer (miljøfarlige forurenende stoffer). 

I vandplanen er drikkevandsinteresserne opdelt i: 

› Områder med drikkevandsinteresser (OD) 

› Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande 

udenfor 

Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). Vandplanen 

fastsætter ikke særlige krav ved placering og indretning af anlæg i områder med 

drikkevandsinteresser. Der findes ingen indsatsplan for beskyttelse af grundvandet 

i projektområdet. 

5.5 National lovgivning 

5.5.1 Miljøbeskyttelsesloven 

Skanderborg Kommune kan jf. miljøbeskyttelsesloven gribe ind overfor gener fra 

projektet, hvis det medfører uacceptable gener, herunder støj. Kommunen kan


meddele påbud med f.eks. støj- og/eller driftsvilkår med det formål at begrænse 

forurening, herunder støjen i omgivelserne. 

Området er separatkloakeret og spildevand fra både bygninger og koncertområder 

føres til rensning på Skanderborg Renseanlæg. Overfladevand i form af regnvand 

fra befæstede arealer som tage, veje og flisebelægninger betragtes som spildevand 

og udledning til vandløb og søer kræver en tilladelse. Tilladelser meddeles i henhold 

til § 28 i miljøbeskyttelsesloven (BEK. nr. 879 af 26. juni 2010) Skanderborg 

Kommune er myndighed. For at undgå disse store øjebliksvandmængder stilles der 

krav om, at udledningen forsinkes - som regel via en eller anden form for regnvandsbassin. 

Hovedreglen er, at øjebliksvandmængden ikke må overstige det, som 

naturligt tilstrømmer vandløbet, hvilket generelt svarer til ca. 1-2 l/sek/ha. Der må 

kun udledes regnvand fra uforurenede overflader. 

Overfladevand fra vaskepladser eller pladser, hvor der forekommer spild, betragtes 

som processpildevand og kræver særskilt tilladelse. 

Såfremt der skal ske hel eller delvis nedsivning af regnvand fra befæstede arealer, 

kræves der en tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19. 

5.5.2 Vejloven 

Vejnettet planlægges og administreres i henhold til til Lov om offentlige veje. 

Statsvejene inkl. motorvej E45 og de tilhørende til- og frakørselssramper inkl. 

kryds administeres af Vejdirektoratet. Kommunevejene i området administreres af 

Skanderborg Kommune. 

De statslige og kommunale vejbestyrelser har ansvaret for at holde vejene i den 

stand, som trafikken art og størrelse kræver, herunder at træffe afgørelse om foranstaltninger, 

der er nødvendige for at sikre trafikkens fremkommelighed og sikkerhed. 

Nye aktiviteter langs vejene skal derfor vurderes og om muligt godkendes i forhold 

til foreliggende bestemmelser om f.eks. byggelinjer og adgangsforhold. Ved vurderingen 

ses bl.a. på eventuelle behov for tiltag til sikring af trafikafviklingen. Vejbestyrelserne 

kan med baggrund i vejloven kræve, at det projekt, der skaber behov for 

f.eks. en udvidelse af et vejanlæg, helt eller delvis betaler for udvidelsen. 

5.5.3 Naturbeskyttelsesloven 

Af naturbeskyttelseslovens § 3 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i 

tilstanden af moser, enge, søer, overdrev, heder og vandløb over en vis størrelsesgrænse. 

Ifølge Danmarks Miljøportal findes der ikke arealer indenfor projektområdet, 

som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. På baggrund af besigtigelsen 

vurderes det dog, at et lille vandhul på matrikel 9a i delområde C er større end 100 

m 2 er omfattet. Vandhullet påvirkes dog ikke, hverken direkte eller indirekte af 

projektet. Det samme gælder en bræmme af mose langs Vrold Sø i den sydvestlige 

del af delområde D. 

59


Vrold Sø er omgivet af en søbeskyttelseslinje på 150 m, jf. naturbeskyttelseslovens 

§ 16, indenfor hvilken der ikke må ske terrænændringer, beplantning eller bebyggelse 

uden dispensation fra Skanderborg Kommune. Beskyttelseslinjen omfatter 

dele af matrikel 9ax i delområde D. Også midlertidige ændringer kræver dispensation. 

Størstedelen af området er omfattet af skovbyggelinje på 300 m fra skov på skråningsarealer 

langs motorvej E45, jf. naturbeskyttelseslovens § 17. Bestemmelsen 

gælder bebyggelse indenfor en afstand af 300 m fra skoven. Da der er tale om bebyggelse, 

kræver projektet derfor, at skovbyggelinjen ophæves af Naturstyrelsen 

eller der meddeles dispensation til byggeriet af Skanderborg Kommune. Linjen vil 

blive søgt ophævet inden for projektområdet. 

5.5.4 Vandløbsloven og sejlads 

Sejladsen på Skanderborg Sø, Vrold Sø og Tåning Sø reguleres af " Bekendtgørelse 

om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb 

og søer fra Tørring til Randers" og regulativ for Skanderborg Sø af 1991. 

5.5.5 Museumsloven 

Lovens formål er at sikre bevaring af fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger. 

Der er ingen fredede fortidsminder eller sten- og jorddiger inden for projektområdet. 

Ifølge Museumsloven kan der tilbydes en forundersøgelse, hvor der på baggrund 

af søgefelter foretages en vurdering af, om området rummer fortidsminder, 

der skal undersøges nærmere. Med en forundersøgelse har bygherre større sikkerhed 

for at undgå forsinkelser i anlægsfasen, der kunne opstå uden en forundersøgelse. 

En forundersøgelse finansieres af bygherren, og er ikke noget lovkrav. I det 

tilfælde, at der på trods af en gennemført forundersøgelse alligevel gøres fund i 

anlægsfasen, skal bygherren ikke selv finansiere en yderligere undersøgelse, hvis 

der allerede er foretaget en forundersøgelse. 

5.5.6 Landbrugsloven 

Ved lokalplanens udarbejdelse er der på området tinglyst servitut af 23.08.2010 

med Statsforvaltningen som påtaleberettiget. Af deklarationen fremgår bl.a., at 

Skanderborg Festivalklub er meddelt tilladelse til erhvervelse af ejendommen Johannelund 

på vilkår af, at ejendommen skal genafhændes, såfremt Skanderborg 

Festivalklubs anvendelse ophører og inden 1 år efter anvendelsens ophør, således at 

ejendommen igen skal drives jordbrugsmæssigt. Med den offentlige bekendtgørelse 

af byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen er arealerne inden for området 

overført fra landzone til byzone.


6 Støj 

Vurdering af støj tager udgangspunkt i den ansøgte anvendelse af projektområdet 

samt den beregnede trafik, som anvendelsen af området genererer. Aktiviteterne og 

øvrig anvendelse er overordnet beskrevet i kapitel 3. I dette kapitels afsnit 6.3.2 er 

projektbeskrivelsen udvidet med detaljer om forudsætninger for beregning af støj. 

0-alternativet, herunder forholdet til eksisterende støjende aktiviteter på KærligHeden 

og Birkevej 20-23 i Skanderborg er beskrevet i kapitel 4. 

Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet dB. 

Støj er sammensat af dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige 

følsomt overfor. Der tages ved opgørelse af støjen hensyn hertil ved at vægte de 

forskellige frekvenser svarende til, hvordan det menneskelige øre opfatter støjen - 

kaldet A-vægtning. 

Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store 

lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk som er 3 dB højere, og når afstanden til 

støjkilden fordobles, falder lydtrykket 6 dB. 

Den mindste ændring i støjniveau, som det menneskelige øre kan opfatte, er en 

ændring på 1 dB, når de to niveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En 

ændring på 3 dB opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion 

af støjniveauet på 8-10 dB opfattes som en halvering af støjen. 

61


Støjbaromet giver nogle eksempler på situationer med forskellige støjniveauer. 

Bemærk, at farveskalaen ikke er den samme som i de senere støjudbredelseskort. 

6.1 Metode 

Der er gennemført beregninger af støj fra trafik på offentlige veje og støj fra arrangementer 

og intern trafik i projektområdet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens 

anvisninger og vejledninger. 

I afsnittene 6.3 og 6.4 er selve beregningsmetoderne og -forudsætningerne for de 

enkelte beregninger beskrevet. 

Resultaterne af beregningerne er sammenholdt med de vejledende grænseværdier 

for ekstern støj fra virksomheder. Endvidere er der foretaget en sammenligning af 

beregningsresultaterne med resultaterne fra målinger, som er gennemført ved tidligere 

arrangementer. 

Trafikstøjen for 0-alternativet er beregnet ud fra vejtrafikdata fra Skanderborg 

Kommune baseret på kommunens trafikfremskrivninger frem til 2020.


6.2 Regler og grænseværdier for støj 

6.2.1 Ekstern støj 

I Miljøstyrelsens vejledninger skelnes overordnet mellem virksomhedsstøj og trafikstøj. 

Som virksomhedsstøj betragtes al aktivitet, der foregår inden for virksomhedens 

eget område, herunder kørsel på egen grund, dog ikke transport på privat 

fællesvej. 

De vejledende grænser for ekstern støj fra virksomheder er fastsat i Miljøstyrelsens 

vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder, Tabel 6-1. 

Tabel 6-1: Vejledende grænseværdier, virksomhedsstøj 

1. Erhvervs- og industriområder 

2. Erhvervs- og industriområder 

med forbud 

mod generende 

virksomheder 

3. Områder for blandet 

bolig- og erhvervsbebyggelse,centerområder 

(bykerne) 

Mandag - fredag 

kl. 07 - 18 

lørdag 

kl. 07 - 14 

Mandag - fredag 

kl. 18 - 22 

lørdag 

kl. 14 - 22 

søn- og helligdag 

kl. 07 - 22. 

Alle dage 

kl. 22 - 07 

70 dB 70 dB 70 dB 

60 dB 60 dB 60 dB 

55 dB 45 dB 40 dB 

4. Etageboligområder 50 dB 45 dB 40 dB 

5. Boligområder for 

åben og lav boligbebyggelse 

6. Sommerhusområder 

og offentligt tilgængelige 

rekreative områder 

45 dB 40 dB 35 dB 

40 dB 35 dB 35 dB 

Grænseværdierne er angivet som det A-vægtede ækvivalente korrigerede støjniveau. 

Det ækvivalente støjniveau vurderes over et referencetidsrum på henholdsvis 

8 timer om dagen, 1 time om aftenen og ½ time om natten, hvor støjniveauet er 

højest. 

63


Hvis støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser, lægges der 5 dB til det 

ækvivalente støjniveau for at bestemme støjbelastningen. 

For områder med boliger er der yderligere en vejledende grænseværdi for det højeste 

øjebliksniveau af støjen om natten, støjens maksimalværdi. Grænseværdien for 

maksimalniveauet er 50 dB for boligområder for åben og lav boligbebyggelse og 

55 dB for etageboligområder, centerområder og enkeltboliger i landzone. 

Det vurderes, at de vejledende støjgrænser for boligområderne i Vrold samt campingpladsen 

er områdetype 5, jf. tabel 6-1. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning 

nr. 1 fra 2003 om Ekstern støj i byomdannelsesområder, står det anført at campingpladser 

oftes vurderes at være områdetype 5 eller 6 afhængigt af campingpladsens 

placering og omgivelser. Pga af den nære placering ved motorvejen og den deraf 

følgende støjpåvirkning af campingpladsen vurderes campingpladsen af være omfattet 

af de vejledende støjgrænser for områdetype 5. 

Enkeltboligerne i landzone vurderes at være omfattet af de vejledende støjgrænser 

for områdetype 3, jf. Miljøstyrelsens vejledning 5/1984. 

Regulering af støj fra udendørs musikarrangementer 

Ved musikkoncerter og lignende tillades ofte et væsentligt større støjniveau end de 

vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj jf. Pjece om Udendørs musikarrangementer 

fra Miljøstyrelsen samt Miljøstyrelsens afgørelse om afholdelse af Vig 

Festivalen af 19. december 2003. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende støjgrænseværdier 

for afholdelse af udendørs koncerter, festivaller m.v. 

Miljøstyrelsen har dog i en afgørelse vedrørende afholdelse af Vig Festival (afgørelsen 

af 19. december 2003) fastlagt, at der ved vurdering af støjgrænsen for et 

arrangement bør lægges særlig vægt på: 

• Støjniveau fra musikken 

• Antallet af arrangementer på et år 

• Antallet af boliger, der belastes 

• Varighed af det enkelte arrangement 

Miljøstyrelsen vurderede i denne afgørelse, at 75 dB(A) var meget højt, når arrangementet 

varede i mange timer og indtil til kl. 01.00. 

Det er kommunen som miljømyndighed, der fastsætter støjgrænser for det enkelte 

arrangement. 

En gennemgang af støjvilkår i andre kommuner viser, at de typiske støjvilkår til 

udendørskoncerter på offentlige arealer ligger mellem 55 dB(A) og 70 dB(A), jf. 

tabel 6.2. Disse arrangementer stopper typisk omkring midnat på fredage og lørdage 

og inden midnat fra søndag til torsdag. Der er afvigelser herfra, f.eks. er der i 

nogle tilfælde der ingen støjgrænser eller vilkår til arrangementet, arrangementerne 

slutter nogle gange efter midnat og i afgørelsen vedrørende Vig Festivalen er 

der et støjniveau på 75 dB(A).


Tabel 6-2 Oversigt med eksempel på andre kommuners vilkår til anvendelse af offentlige 

arealer til arrangementer. 

Antal arrangementer 

pr. 

år pr. plads 

Varighed af 

enkelte arrangement 

Vig festival – 

afgørelse fra 

MST i 2003 

(1. klageinstans) 

København 

kommunes 

regulativ 

(39 pladser) 

? Generelt 5-20 

3 dage torslørdag 

1 scene 2 pr. 

uge 

5 scener ingen 

begrænsninger 

På 28 af de 39 

pladser er der 

tilladt 10 arrangementer 

eller derunder 

På 3 af de 39 

scener må der 

afholdes op til 

20 arrangementer 

Sluttidspunkt Kl. 01.00 Kl. 23.00 

(søn-tors) 

Støjgrænse 75 dB(A) 

kortvarigt 80 

(ikke grænse, 

men aktueltspilledede 

– MST 

hjemviste til 

fornyet behandling 

Herning 

Kommunes 

regulativ 

(10 pladser) 

65 

Århus Kommunes 

regulativ 

(7 pladser) 

0-3 1-25/50* 

*Tangkrogen - 

Det er ikke 

specificeret 

hvor mange 

heraf, der må 

være musikbårnearrangementer 

i 2006 

var det 4 koncerter 

og 1 

ungdomsfestival 

samt 3 fester. 

Resten var 

markeder, cirkus, 

træf m.v. 

3-10 timer 2-12 timer 

Kl. 24.00 (frelør) 

Kl. 22.00 

eller kl. 

24.00 – 

nogle gange 

til kl. 01.00 

60-70 55-70 + 

uden begrænsning 

24.00 

60-70


Berørte boliger 

Placering af 

scene 

mhp. at 

sænke støjniveau) 

Få 0-mange 

Scene ca. 50 

meter fra 

nærmeste 

ejendom 

Ved kommunens vurdering af støjgrænsen for musikbårne arrangementer på Kærlig 

Heden tages ovennævnte parametre såvel som omgivelsernes sårbarhed med i 

betragtning. De nærmeste omgivelser til Kærlig Heden består af: 

• 6 enkelte boliger i landzone inkl. helårsbeboelse på campingplads (16 personer) 

• Campingpladsen (overnattende turister) 

• Boligområderne i Vrold (ca, 700 personer). 

Det acceptable støjniveau (grænseværdi) fastsættes i et påbud efter Miljøbeskyttelsesloven. 

I tabel 6.3. gives et eksempel på støjgrænser i forbindelse med afholdelse af arrangementer. 

Der skal hele tiden arbejdes på at minimere støjpåvirkningen. Grænserne 

skal således ikke ses som faste grænser, men et mål for, hvad der skal arbejdes hen 

på som minimum at kunne overholde.


Tabel 6-3. Eksempel på/mål for grænseværdier for afholdelse af arrangementer på 

KærligHeden. 

Område 

Arrangementer 

Smuk Fest 

Live Camp 

Barer 

Store arrangementer 

Mindre 

koncerter 

Firmafester 

og medhjælperfest* 

Campingplads Enkeltboliger i landzone 

Før kl. 

24.00 

70 dB(A) 

65 dB(A) 

75 dB(A) 

I skel 

måske 

højere, 

forsøges 

nedbragt 

Efter kl. 

24.00 

- 

65 dB(A) 

Før kl. 

24.00 

70 dB(A) 

65 dB(A) 

Efter kl. 

24.00 

- 

65 dB(A) 

Boligområder i 

Vrold 

Før kl. 

24.00 

70 dB(A) 

65 dB(A) 

- 75 dB(A) - 70 dB(A) - 

75 dB(A) - 71 dB(A) - 65 dB(A) - 

67 

Efter kl. 

24.00 

- 

60 dB(A) 

70 dB(A) 60 dB(A) 70 dB(A) 60 dB(A) 65 dB(A) 60 dB(A) 

Note: *Der bør arbejdes på at komme under disse støjgrænser 

Vibrationer 

Typiske vibrationskilder er trafik - især jernbanetrafik, anlægsvirksomhed - f.eks. 

pæleramning og store motorer. Også høj musik kan give anledning til vibrationer. 

Vibrationer udbredes gennem jorden og måles på gulvet indendørs i den bygning, 

hvor vibrationerne skal kontrolleres. Iflg. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 om 

lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø er der kun undtagelsesvist 

konstateret generende vibrationer i bygninger, som er længere væk end nogle få 

hundrede meter fra vibrationskilden, oftest har det drejet sig om afstande under 50 

m.


Vibrationer indgår derfor ikke yderligere i vurderingen af støj, da afstanden til 

nærmeste boliger er større end nogle få hundrede meter. 

Lavfrekvent støj 

Lavfrekvent støj er støj, hvor en væsentlig del af lydenergien findes i frekvensområdet 

under ca. 160 Hz. 

I modsætning til ekstern støj skal lavfrekvent støj måles indendørs i den berørte 

bolig. Dels er der herved den bedste sammenhæng mellem måleresultat og oplevet 

gene, dels er det meget vanskeligt at måle lavfrekvent støj udendørs. 

Støj fra musik bl.a. ved friluftskoncerter har ofte et betydeligt indhold af lave frekvenser, 

fordi musikkens højfrekvente dele er reduceret væsentligt ved transmission 

gennem bygningsdele eller ved udbredelse over lang afstand. 

Støjbarometret giver nogle eksempler på situationer med lavfrekvent støj. 

De vejledende grænser for lavfrekvent støj er fastsat i Miljøstyrelsens orientering 

nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø, Tabel 6-4.


Tabel 6-4: Vejledende grænseværdier, lavfrekvent støj 

Anvendelse A-vægtet 

Beboelsesrum, herunder i 

børneinst. og lign. 

Aften/nat 

kl. 18 - 07 

Dag 

kl. 07 - 18 

Kontorer, undervisningslokaler og andre 

lign. støjfølsomme rum 

lydtryksniveau 

(10 - 160 Hz), dB 

Øvrige rum i virksomheder 35 

6.2.2 Trafikstøj 

I Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 om støj fra veje er der fastsat vejledende 

grænseværdier for vejtrafikstøj, Tabel 6-5. 

Tabel 6-5: Vejledende støjkrav for vejtrafikstøj 

Område Grænseværdi 

Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, 

campingpladser o.l. 

Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og 

undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. 

Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og 

parker. 

20 

25 

30 

L den 53 dB 

L den 58 dB 

Hoteller, kontorer mv. L den 63 dB 

Grænseværdierne er angivet som Lden. Lden er den indikator, der anvendes i forbindelse 

med vurdering af vejstøj. 

Lden er en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag kl. 7-19, aften kl. 19-22 og 

nat kl. 22-7, idet der bruges et ”genetillæg” på 5 dB til støjen i aftenperioden og 10 

dB til støjen i natperioden. At lægge 5 dB til niveauet om aftenen betyder, at hver 

bilpassage om aftenen tæller lige så meget som 3,16 biler om dagen, mens tillægget 

på 10 dB om natten betyder, at hver bilpassage om natten tæller lige så meget som 

10 biler om dagen. 

Støjen i hver af perioderne bestemmes som det A-vægtede gennemsnit (LAeq) 

gennem et år, og kan betegnes henholdsvis Lday, Levening og Lnight. 

69


Til brug for planlægning og udlæg af støjkonsekvensområder foretages støjberegningen 

for en fremtidig trafiksituation - sædvanligvis en planlægningshorisont på 

mindst 10 år. Her skal der både tages hensyn til den generelle trafikudvikling og til 

udviklingen som følge af de konkrete trafikskabende projekter i området. 

6.3 Vurdering af virkninger 


I anlægsfasen vil støjbelastningen komme fra tung trafik og anlægsarbejder med 

støjende maskiner. 

Belastningen af de nærmeste boliger og campingpladsen afhænger af afstanden til 

byggepladsen og aktiviteternes omfang, herunder om der arbejdes i aften- og natperioden. 

Adgangsvejen i anlægperioden bliver via Horsensvej, og i anlægsfasen vil støjfølsomme 

anvendelser i nærheden af adgangsvejen blive belastet af støjen fra tunge 

transporter. 

Selve anlægsarbejderne vil hovedsageligt foregå nord for Horsensvej, således at det 

ikke grænser direkte op til campingpladsen. 

Afstanden fra de største anlægsarbejder, der bliver opførelsen af lager og værkstedsbygninger 

samt koncerthal og administrationsbygning, bliver 80 - 125 m til 

den nærmeste bolig på Horsensvej 16 og 150-200 m til de øvrige nærmeste boliger. 

Der er mange forskellige aktiviteter på en byggeplads, der giver anledning til støj. I 

Miljøprojekt nr. 1409/2012 om bekæmpelse af støj fra byggepladser angives følgende 

liste med de mest støjende maskiner og processer: 

› Håndholdte betonbrækkere og pickhammere 

› Nedbringelse af spuns og pæle 

› Komprimering med tromle eller pladevibrator 

› Hydrauliske hamre 

› Eldrevne vinkelslibere, rundsave, boremaskiner mv. 

› Bæltedrevne dozere, grave- og læssemaskiner 

De nævnte støjende maskiner og processer kan blive anvendt i anlægsfasen, men 

det er ikke fastlagt, hvilke der vil forekomme i forbindelse med det konkrete projekt. 

Tilsvarende er anlægsperiodens varighed ikke fastlagt. ligesom der heller ikke 

er taget stilling til en evt. etapeopdeling af projektet. Disse forhold vil først blive 

fastlagt, når alle myndighedstilladelser til projektet er opnået.


Miljøregulering af visse aktiviteter er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 

639 af 13/06/2012. Bekendtgørelsen fastsætter regler for anmeldelse af visse midlertidige 

aktiviterer, herunder bygge- og anlægsarbejder og om forebyggelse af forurening 

fra aktiviteterne. 

Inden bygge- og anlægsarbejder kan igangsættes, skal det anmeldes til Skanderborg 

Kommune. Anmeldelsen skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger, 

som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge 

eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder driftstidens 

fordeling på dag-, aften- og nattetimer. 

På baggrund af anmeldelsen kan Skanderborg Kommune fastsætte vilkår for aktiviteterne. 


Skanderborg Festivalklub har fastlagt mulige scenarier for anvendelsen af Kærlig- 

Heden. Arrangementstyperne er beskrevet i afsnit 3.1.7 "Aktiviteter i projektområdet.". 

Vurderingen af støj tager udgangspunkt i beskrivelsen i dette afsnit. 

Ved musikarrangementerne er den altdominerende støjkilde selve musikken. Varigheden 

er forskellig fra arrangement til arrangement, men musikken vil typisk 

have en varighed længere end referencetidsrummet i perioderne med de laveste 

støjgrænser (½ time efter kl. 22 og 1 time mellem 18 og 22). 

Der er udarbejdet støjkonturkort for ekstern støj ved forskellige scenarier for nærområdet 

omkring KærligHeden. Der er desuden beregnet støj for 9 udvalgte punkter 

i omgivelserne. Punkterne er valgt, fordi de enten formodes at være særlig støjbelastede, 

eller fordi de anses som repræsentative for en gruppe af belastede boliger. 

Beregningerne er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 

5/1993 med anvendelse af SoundPLAN version 7.1 opdateret 8/3 2012. 

I beregningerne indgår følgende generelle forudsætninger: 

› Digitalt kortmateriale leveret af Skanderborg Kommune med koter af terræn 

25 cm for nærområdet og 2,5 m for hele kommunen samt vejkantkoter og 

bygningshøjder 

› Beregningerne er udført til en modtagehøjde på 1,5 m over terræn 

› Der er regnet med 3 reflektioner 

› Der er regnet med 1 dB tab ved refleksioner fra bygninger 

Kildestyrker og kildehøjder (personbiler, lastbiler, diverse trucks, kølevogne) 

er taget fra Støjdatabogen. De anvendte kildedata er vist i bilag, kapitel 16. 

71


› Udstrålingskarakteristikken for højtalere er givet i form af fabrikantleverede 

3D polære plots i 10 graders spring for en Adamsson Y18 højtaler (benyttes af 

Skanderborgfestivalens lydleverandør Nordic). 

› Kildestyrkerne for musik er baseret på målinger på Smukfest 2012, Bøgescenen. 

Målingerne blev gennemført for at få data om energifordelingen, som er 

repræsentativ for den type musik, der forventes at blive spillet på KærligHeden. 

Der blev gennemført målinger ved 3 forskellige koncerter: Burhan G, 

Tim Christensen og Blur. I beregningerne er anvendt midlede resultater fra de 

3 koncerter. Forhold under målingerne og sammenligning med data fra 

SoundPLANs bibliotek fremgår af bilag, kapitel 16. 

› Der regnes ikke med vegetationsdæmpning, men da alle de beskrevne musikarrangementer 

finder sted i sommerperioden, vil der være blade på træer og 

buske, og en mindre dæmpning vil finde sted 

› Lydtryksniveauerne er A-vægtede re. 20 µPa og kildestyrker er A-vægtede re. 

1 pW 

› Terrænet er generelt blødt bortset fra bebyggelse, veje og vandoverflader, og 

der er regnet med blødt terræn overalt. 

Nedenfor er beregningsforudsætningerne for arrangementerne angivet. 

Hverdagsdrift 

› Referencetidsrum er 8 timer på hverdage i perioden kl. 8 - 16 

30 personbiler kører til og fra den permanente P-plads 

5 personbiler og 4 lastbiler kører til og fra værkstedsområdet 

1 gastruck arbejder 1 time udendørs i området ved værkstederne 

1 dieseltruck arbejder 1 time udendørs i området ved værkstederne 

1 Manitou arbejder 1 time udendørs i området ved værkstederne 

Det vurderes, at udendørs håndtering og intern trafik, der indgår i beregningerne er 

de væsentligste kilder til støj fra den daglige drift. Støj fra ventilation og indendørs 

arbejde indgår ikke i beregningerne, fordi støjemissionen herfra afhænger af bygningernes 

konkrete indretning og brug, og der foreligger ikke oplysninger, der kan 

danne grundlag for denne beregning. 

Det vurderes, at dette ikke har væsentlig indflydelse på den samlede støj fra den 

daglige drift, dels fordi støjemissionen fra indendørs aktiviteter og ventilationsafkast 

vil være meget begrænset, og dels fordi der er god afstand fra værksteds- og 

lagerområdet til campingpladsen og de nærmeste boliger. Hvis der i forbindelse 

med driften skulle forekomme støj, kan generne afhjælpes ved støjdæmpning af 

afkast eller ændringer i driften. 

Maskinværksteder anses generelt for at være i miljøklasse 2-6, jf. Miljøstyrelsens 

håndbog om miljø og planlægning. De vejledende afstande til boliger er 20 m for 

små værksteder og op til 300 m for de største og mest belastende maskinfabrikker. 

Værkstederne i projektområdet vurderes at svare til miljøklasse 3-5, dvs. med en 

vejledende afstand på 50-150 m. Den mindste afstand fra værkstederne (byggefel-


tet) til de nærmeste bolig bliver ca. 100 m, og til nærmeste boligområde ca. 150 m. 

Samlet vurderes det, at driften af værkstederne ikke vil give anledning til støjgener 

i omgivelserne. 

Opstilling og nedtagning 

› Referencetidsrum er 8 timer. 

Finder sted på hverdage i perioden kl. 08 - 16 

50 lastbiler ind og ud (2/3 til området syd for Horsensvej og 1/3 til værkstederne) 

En gastruck arbejder konstant i området syd for Horsensvej 

3 el-drevne kølevogne nord for Horsensvej i aktivitet i 4 timer og 3 el-drevne 

kølevogne syd for Horsensvej i aktivitet i 4 timer. 

En gastruck arbejder 4 timer i området ved værkstederne 

En dieseltruck arbejder 4 timer i området ved værkstederne 

En Manitou arbejder 4 timer i området ved værkstederne 

30 personbiler kører til og fra P-pladsen ved administrationen 

Forudsætningerne for op- og nedtagning er fastlagt for arrangementer med 20.000 

gæster. 

Aktiviteten ved op- og nedtagning i forbindelse med mindre arrangementer forventes 

at være på under det halve i forhold til de store arrangementer. Derfor kan der 

regnes med resultatet fra de store arrangementer fratrukket 3 dB(A). 

Livecamp 

› Referencetidsrum er ½ time, da der er aktivitet efter kl. 22 i perioder længere 

end referencetidsrummet 

Lille mobilscene placeret i syd-østlige hjørne syd for Horsensvej orienteret 

mod nord-vest. 

Højttalerhøjde: 2 m, justeret 4 grader nedad 

Mixerpultafstand fra scene: 15 m 

niveau v. pult: 92 dB(A) 

3 el-drevne kølevogne nord for Horsensvej og 3 el-drevne kølevogne syd for 

Horsensvej (konstant drift) 

2 varebiler/timen til og fra værksteder i perioden 08-24 

15 biler/time til eller fra parkering øst for administration i perioden 08 - 24 

Arrangement med op til 6.000 gæster 


end referencetidsrummet 

Mindre scene placeret i syd-vestlige hjørne nord for Horsensvej orienteret 

mod nord-øst (scene 1) 



niveau v. mixerpult: 100 dB(A) 



73


Arrangement med op til 20.000 gæster 


end referencetidsrummet. 

Stor scene placeret i syd-østlige hjørne syd for Horsensvej orienteret mod 

nord-vest (scene 3). 






I forudsætningerne for livecamp og arrangementer med hhv. 6.000 og 20.000 deltagere 

er udgangspunktet for lydniveauet af musikken en kombination af højttalerhøjde, 

mixerpultafstand fra scene og lydniveau ved mixerpulten. De angivne lydniveauer 

for de 3 arrangementstyper kan derfor ikke direkte sammenlignes. 

Der er gennemført målinger under Smukfest camping. Resultaterne fra målingerne 

den 9. - 10. august 2011 er vist i nedenstående oversigt: 

› Målepunkt ved vejen gennem campingpladsen. Målingen er gennemført kl. 

21:49 - 21:53. Støjen kom fra vindstøj i vegetationen, biler på Horsensvej og 

støj fra mennesker. Der kunne høres lidt musik. 

58 dB(A) 

› Målepunkt på KærligHeden tæt på søen. Målingen er gennemført kl. 22:53 - 

22:58. Støjen kom mennesker i området samt støj i vegetationen. 

76 dB(A) 

› Målepunkt på den østlige del af Kærligheden nær skel mod campingplads. 

Målingen er gennemført kl. 23:35 - 23:41. Støjen kom fra mennesker, bar 

samt vind i vegetationen. 

63 dB(A) 

› Målepunkt ved Horsensvej 16. Målingen er gennemført kl. 00:05 - 00:09. Støjen 

kom fra vind i vegetationen samt aktiviteter omkring de opstillede campingvogne. 

59 dB(A) 

› Målepunkt ved Almuevej 44. Målingen er gennemført kl. 00:26 - 00:30. Støjen 

kom enkelte råb, men ingen musik. 

55 dB(A) 

Som det fremgår af beskrivelsen af støjkilderne blev der udover støj fra mennesker 

og aktiviteter omkring de opstillede campingvogne også registreret støj fra fra barer 

og musik. Endvidere indgik støj fra trafik på den offentlige vej Horsensvej og 

vindstøj fra vegetationen. Målingerne er gennemført over korte tidsrum og det er 

derfor vanskeligt at sammenligne måleresultaterne med grænseværdien for støj i 

natperioden, hvor midlingstiden er ½ time, men samlet vurderes det, at støjen fra


Smukfest camping vanskeligt vil kunne overholde de vejledende støjgrænser for 

natperioden, alene på grund af de mange mennesker, der er samlet i området. 

Støjen fra de øvrige udendørs arrangementer varierer afhængig af arrangementstypen, 

men vurderes at ligge under de målte støjniveauer for Smukfest, fordi der vil 

være væsentligt færre deltagere. Samtidig vil arrangementerne typisk ophøre senest 

kl. 22 og dermed ikke medføre støj om natten. 

6.4 Støjbelastning i omgivelserne 

I Figur 6-1 - 6-5 er de beregnede støjkonturer vist. For arrangementer med 6.000 og 

20.000 deltagere er der ud over konturkort for nærområdet omkring KærligHeden 

også beregnet støjudbredelse for et område med ca. 10 km omkreds omkring KærligHeden. 

Efterfølgende vurderes resultaterne af beregningerne med udgangspunkt i en opdeling 

af omgivelserne i forhold til omfanget af den belastning, områderne udsættes 

for: 

› Birkevej 

› Campingpladsen 

› Vrold 

› Skanderborg By 

› Øvrige områder 

Hverdagsdrift 

Beregningerne af støjbelastningen ved den daglige drift viser, at støjen i forbindelse 

med den daglige drift overholder de vejledende grænseværdier med god margin 

i omgivelserne. Støjen fra daglig drift indgår derfor ikke i den efterfølgende gennemgang. 

Dog kan de vejledende grænseværdier for den maksimale støj om natten 

ikke overholdes, såfremt der sker levering/afhentning af varer til lagerbygningerne 

i natteperioden. 

I modsætning til de øvrige beregeninger indgår bebyggelsen i beregningen af støj 

fra hverdagsdrift, da værksteder- og lagerbygningerne er en forudsætning for denne 

drift. 

Opstillling og nedtagning i forbindelse med arrangementer 

Beregningerne af støjbelastningen for det ansøgte projekt ved opstilling og nedtagning 

viser, at de vejledende støjgrænser overskrides for campingpladsen. I de øvrige 

områder overholdes de vejledende støjgrænser. Støj fra opstilling og nedtagning 

indgår derfor kun for campingpladsen i den efterfølgende gennemgang. 

75


Figur 6-1: Støjbelastning, hverdagsdrift 

Figur 6-2: Støjbelastning ved op- og nedtagning


Figur 6-3: Støjbelastning ved livecamp 

Figur 6-4a: Støjbelastning ved arrangementer med op til 6.000 gæster spilleretning Nord-Øst 

77


Figur 6-4b: Støjbelastning ved arrangement op til 6000 deltagere spillereting Syd-Vest 

Figur 6-5: Støjbelastning ved arrangementer med op til 20.000 gæster


6.4.1 Birkevej 

Ved gennemførelse af projektet vil arealerne på Birkevej ikke længere blive brugt 

til arrangementer med udendørs musik - herunder den årlige medhjælperfest - 

Området ved Birkevej vil dog stadig - som ved 0-alternativet - skulle bruges til 

camping i forbindelse med Smukfest og blive belastet af støj fra afviklingen af 

Smukfest. 

6.4.2 Campingpladsen 

Resultaterne af støjberegningerne for Skanderborg Sø Camping fremgår af tabel 6- 

6. 

Tabel 6-6: Resultat af punktberegninger, campingpladsen 

Arrangement Opstilling 

og nedtagning 

Mest følsom 

periode, hvor 

støjen forekommer. 

Dag 

Livecamp 

Nat 

Op til 

6.000 

gæster 

Scene 1 

Spilleretning 

Nord-Øst 

Nat 

Op til 

6.000 

gæster 

Scene 1 

Spilleretning 

Syd- 

Vest 

Op til 

6.000 

gæster 

Scene 3 

Spilleretning 

Nord-vest 

79 

20.00 

0 

gæster 

Scene 

3 

Spilleretning 

Nord- 

Vest 

Nat Nat Nat 

Reception 41 53 71 66 64 70 

Skel 

se note 1 

50-55 60-65 67-79 67-72 70-76 78-83 

Note 1: Der er ikke gennemført beregning af et punkt i skellet mellem campingplads og 

Kærligheden. De angivne støjniveauer er de maksimale værdier der fremgår af konturkortene 

Figur 6-2 til 6-5. 

Beregningerne viser, at støjniveauet ved de beregnede arrangementer overstiger de 

vejledende grænseværdier. 

Særligt i forbindelse med musikarrangementerne er støjniveauet meget højt. De 

høje støjniveauer vil forekomme i natperioden efter kl. 22 og i campingpladsens 

hovedsæson fra maj til oktober.


Ved opstilling og nedtagning, der finder sted i dagtimerne, vil støjniveauet i det 

ansøgte projekt i et område på ca. 50 m fra skel være 45-50 dB(A), der svarer til 

den vejledende støjgrænse for bynære campingpladser i dagtimerne. Opstilling og 

nedtagning i forbindelse med 6.000 gæsters arrangementer vil ligge ca. 3 dB(A) 

under dette niveau. 

Skanderborg Kommune vurderer, at de vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj, 

skal overholdes på campingpladsen under opstilling og nedtagning bl. a. fordi 

den foregår over mange dage i campingpladsens sæson. Derfor har kommunen 

haft en dialog med Skanderborg Festivalklub og støjrådgivere om muligheden for 

at overholde de vejledende støjgrænser. Det vurderes, at der er flere muligheder for 

at komme til at overholde de vejledende støjgrænser på campingpladsen ved bl.a. 

at udskifte gastruck med eltruck, eller nedbringe arbejdstiden for gastrucken. Endvidere 

kan transportvejene omlægges, så campingpladsen belastes mindre af støj 

fra lastbilstransporten. Endvidere er det muligt at anlægge en støjvold. Dette vil 

blive reguleret i forbindelse med virksomhedens drift og dokumenteret i form af 

støjberegninger. 

Samlet vurdering: 

› Hverdagsdriften belaster ikke campingpladsen over de vejledende støjgrænser. 

› Ved opstilling og nedtagning overskrides de vejledende støjgrænser på en 

mindre del af campingpladsen i den nuværende beskrivelse af aktiviteten. Aktiviteten 

finder sted op til 73 dage/år. Det forudsættes, at de vejledende støjgrænser 

vil kunne overholdes ved mindre omlægninger af driften. 

› Koncerterne, der ansøges om afholdt op til 9 gange årligt og Livecamp i forbindelse 

med Smukfest, belaster campingpladsen væsentligt over de vejledende 

støjgrænser. Beregningerne viser, at campingpladsen belastes med et støjniveau 

op til 83 dB(A) ved skel og op til 70 dB(A) ved receptionen ved de 

største arrangementer. Støjniveauet er så højt, at det vil være til væsentlig gene 

for campingpladsen og de gæster, som ikke er deltagere i arrangementerne.


6.4.3 Vrold og de nærmeste boliger i det åbne land 

Tabel 6-7: Resultat af punktberegninger i Vrold og nærmeste boliger i det åbne land 

Arrangement Live- 

Mest følsom 

periode, hvor 

støjen forekommer 

camp 

Op til 6.000 

gæster 

Scene 1 

Spilleretning 

Nord-Øst 

Op til 6.000 

gæster 

Scene 1 

Spilleretning 

Syd-Vest 

Op til 6.000 

gæster 

Scene 3 

Spilleretning 

Nord-vest 

81 

20.000 gæster 

Scene 3 

Spilleretning 

nord-vest 

Dag Nat Nat Nat Nat 

Horsensvej 14 52 73 66 64 70 

Horsensvej 16 55 77 67 65 72 

Horsensvej 19 54 65 64 68 73 

Horsensvej 29 52 66 75 71 74 

Smedetoften 

14* 

Gl. Skolevej 

59* 

44 64 60 57 63 

46 69 61 60 66 

Almuevej 38* 47 69 62 58 65 

Note 1: Beregningspunkterne markeret med *repræsentere tilsammen boligområdet Vrold med 

ca. 700 borgere – støjniveauet falder dog jo længere ind i boligområdet man bevægere sig. 

Beregningerne viser, at de nærmeste boliger i Vrold op til 9 gange årligt, hvor der 

er ansøgt om afholdelse af koncerter, vil blive belastet med støjniveauer på 57-77 

dB(A), afhængigt af størrelsen af koncerten, den anvendte scene og spilleretning. 

Der er gennemført supplerende beregninger med henblik på at belyse, om støjpåvirkningen 

kan reducers. Resultat af beregningerne er vist i kapitel 16 og afsnit 

6.7.2. 

De højeste støjniveauer er beregnet for Horsensvej 16 og Horsensvej 29. Herudover 

er det ikke de samme boliger, der bliver udsat for størst belastning ved alle 

beregninger, fordi placeringen af scene og spilleretning ikke er den samme. 


› Den daglige drift og aktiviteter ved op- og nedtagning belaster ikke Vrold over 

de vejledende støjgrænser. Der kan dog ikke leveres varer til værkstederne i


natteperioden dvs. fra kl. 22.00-07.00, da den vejledende maksimal grænseværdi 

for støj ikke vil kunne overholdes i natteperioden ved enkelt nabo. 

› Beregningerne viser, at de nærmeste boligområder i Vrold op til 9 gange årligt, 

hvor der ansøges afholdt koncerter, vil blive påvirket med støjniveauer på 

57-69 dB(A). Støjniveauet er så højt, at det vil være til gene i forbindelse med 

udendørs ophold og søvn. Støjniveauet kan reduceres til 57-62 dB(A) ved 

primært at holde koncerter på scene 3 og firmafester på scene 1, spilleretning 

syd-vest, se figur 6 – 7. 

› Beregningerne viser, at ved nærmeste naboer på Horsensvej vil der op til 9 

gange årligt, hvor der er ansøgt afholdt koncerter, være et støjniveau på 64-78 

dB(A). Støjniveauet er så højt, at det vil være til gene i forbindelse med udendørs 

ophold og søvn. 

› Livecamp, der finder sted i forbindelse med den årlige Smukfest, belaster 

Vrold over de vejledende støjgrænser, men niveauet er ikke så højt som i forbindelse 

med koncerter. Det højeste støjniveau på 55 dB(A) findes ved Horsensvej 

16. I de øvrige beregningspunkter ligger niveauet på maksimalt 52 

dB(A). Der er dog ved Live Camp i 2012 målt væsentligt højere støjniveauer. 

Den ene af dagene blev der målt 69 dB(A) på Horsensvej 29, jf. tabel 6.9. Det 

vurderes, at den samlede støj til enkeltboliger i landzone og campingpladsen 

fra Live Camp, Smuk Fest og baggrundsstøjen vil ligge på op til 70 dB(A). 

6.4.4 Skanderborg By 

Der er ikke gennemført punktberegninger uden for nærområdet. Vurderingen baseres 

derfor på beregninger af støjkonturernes udbredelse. 

Vurderingen nedenfor omfatter det samlede byområde - Skanderborg By - bortset 

fra Vrold, der er beskrevet i afsnit 6.5.2. 

Skanderborg by belastes ikke af støjniveauer over den vejledende grænse ved daglig 

drift, opstilling og nedtagning eller ved livecamp. 

Beregningerne viser, at støjniveauet ved de beregnede arrangementer overstiger de 

vejledende grænseværdier i store dele af Skanderborg. Det skal bemærkes, at på 

store afstande vil selv små ændringer af spilleretningen betyde et andet støjniveau 

på en given adresse. 

Op til 6.000 gæster 

Ved arrangementer med op til 6.000 gæster belastes hele byen ud til den vestlige 

del af Stilling Gram med støjniveauer over 35 dB(A) – når spilleretning er nord-øst 

fra scene 1. Byområdet vest for søen og Oddervej belastes op til 50 dB(A). Byområdet 

mellem søen og Dyrehaven samt boligområderne nord for Vroldvej/Ladegårdsbakken 

belastes op til 55 dB(A)



Ved koncerter med 20.000 gæster er belastningen af Skanderborg By mindre end 

ved koncerter med 6.000 gæster, fordi scene og højttalere her orienteres mod vest. 

Kun i en del af boligområdet mellem motorvejen og Vroldvej ligger støjniveauet 

over 55 dB(A). I resten af byområdet ligger støjniveauet mellem 35 og 50 dB(A) 

og i de centrale del af byen mellem 40 og 45 dB(A). 


› Store dele af Skanderborg By vil blive påvirket af støjen fra koncerter op til 9 

gange årligt. 

› Det mest påvirkede byområde - bortset fra Vrold - er boligområderne nord for 

Vroldvej som belastes med 55-65 dB(A) ved koncerter med op til 6.000 gæster 

og med 20.000 gæster. En støjbelastning på dette niveau er så højt, at det 

vil være til gene i forbindelse med udendørs ophold og søvn. Det er muligt at 

reducere støjpåvirkning ved valg af anden scene og spilleretning. 

› De byområder, hvor støjen ikke overstiger 45 dB(A) vurderes ikke at blive 

belastet væsentligt set i forhold til det begrænsede antal dage støjen forekommer. 

6.4.5 Øvrige områder 

Der er ikke gennemført punktberegninger udenfor nærområdet. Vurderingen baseres 

derfor på beregninger af støjkonturernes udbredelse. 

For boliger i det åbne land gælder en vejledende støjgrænse på 40 dB(A) i natperioden. 

Vurderingen nedenfor omfatter hele området, der belastes af støjniveauer over 35 

dB(A) - bortset fra Vrold og Skanderborg By - der er beskrevet i afsnit 6.4.3 og 

6.4.4. 

Opstilling og nedtagning 

Ingen overskridelse af grænseværdier for boliger i det åbne land ud over de boliger 

i nærområdet der er omtalt i afsnit 6.5.3 Vrold. 

Livecamp 

Ved livecamp udbredes støjen primært mod nord-vest. Støjkonturen på 40 dB(A) 

har en udbredelse op til ca. 2,2 km mod nordvest. I alt bliver ca. 10 boliger i det 

åbne land belastet over grænseværdien på 40 dB(A) i natperioden i forbindelse med 

livecamp. Ingen byområder, bortset fra Vrold, belastes af støjniveauer over 35 

dB(A) ved livecamp. 

Op til 6.000 gæster 

Ved koncerter med op til 6.000 gæster med koncert på scene 1 spilleretning nord 

øst har støjkonturen på 40 dB(A) en udbredelse på op til 5,5 km og konturen på 35 

83


dB(A) op til 8 km, størst udbredelse i nord og nordøstlig retning. En række mindre 

byer i den sydlige del af kommunen ligger tæt på støjkonturen på 35 dB(A). Støjen 

fra koncerter med op til 6.000 gæster berører ikke nabokommuner. 


Ved koncerter med 20.000 gæster har støjkonturerne på 35 og 40 dB(A) en 

udbredelse på op til 9,5 km med størst udbredelse i vest- og nordvestlig retning. En 

række mindre byer omkring Skanderborg belastes med støjniveauer mellem 35 og 

40 dB(A). 

Støjkonturerne er kun beregnet for Skanderborg Kommune, men beregningerne 

viser, at støjkonturerne på 35 og en lille del af 40 dB(A) går ind i Horsens Kommune. 

Støjniveauerne overstiger ikke 40 dB(A) i Horsens Kommune. 

Samlet vurdering 

Det skal bemærkes, at på store afstande vil selv små ændringer af spilleretningen 

betyde et andet støjniveau på en given adresse. 

› Koncerter med op til 6.000 gæster og med 20.000 gæster har en støjudbredelse 

på op til 10 km. Ved disse arrangementer, der er søgt om at finde sted op til 9 

gange årligt, vil musikken være hørbar i store områder omkring KærligHeden. 

For den største del af områderne vil der være tale om støjniveauer under 45 

dB(A) og det vurderes, at støjen ikke vil have et niveau, der giver anledning til 

væsentlige gener. 

Ved beregning af støjudbredelse anvendes en model, hvor de vejrmæssige forhold 

indgår, så der regnes med den vindretning, der giver maksimal støjudbredelse i den 

retning, der skal beregnes. I beregningerne der er beskrevet ovenfor indgår vindretningen 

med "medvind" fra støjkilden til alle beregningspunkter, fordi det giver den 

maksimale støjudbredelse. De støjpåvirkninger der er angivet ovenfor er derfor 

udtryk for "worst-case" og for de enkelte områder, vil støjniveauer som de beregnede 

derfor sjældent forekomme i virkeligheden. Sammenligning af støjberegninger 

og målte værdier fra tidligere arrangementer 

Sammenligning af målinger/beregninger under koncerter 

Skanderborg Kommune har tidligere gennemført målinger i forbindelse med arrangementer 

på KærligHeden. Til orientering sammenlignes resultaterne af disse målinger 

med de støjberegninger, der er foretaget i forbindelse med denne VVMredegørelse. 

Resultaterne af de 6 målinger, der indgår i sammenligningen, er vist i Tabel 6-8 og 

6.9. 

Tabel 6-8: Støjmålinger på KærligHeden ved firmafester. 

Måle/ 

beregnings- 

Måling 

11.09.10 

Måling 

10.09.11 

Punktberegning


punkt koncert 

Horsensvej 

14 

Horsensvej 

16 

Horsensvej 

19 

Horsensvej 

21 

campingplads 

Horsensvej 

29 

(firmafest) 

koncert 

(firmafest) 

koncert 

6.000 

54-66 73 

58-64 77 

52 65 

54 51-53 71 

59 66 

Ubestemthed + 5 + 5 - 7 + 5 

Tabel 6-9: Støjmålinger på KærligHeden ved Live Camp og Smuk Fest. 

Måle/ 

beregningspunkt 

Måling 

11.08.11 

Livecamp 

Måling 

09.08.11 

Livecamp 

Måling 

05.08.12 

Livecamp 

PunktberegningLivecamp 

Horsensvej 14 52 

Horsensvej 16 59 55 

Horsensvej 19 61 57 54 

Horsensvej 21 

campingplads 

73(skel) 66(skel) 

58 

58 (skel) 

53 

60-65 

(skel) 

53 

Måling 

05.08.12 

Smuk 

Fest 2 

barer 

52-54 

(skel) 

85 

Måling 

09.08.12 

Smuk 

Fest 2 

barer 

56-62 

(skel) 

Horsensvej 29 60 69 52 53-56 63 

Almuevej 47 46 50 

Ubestemthed + 5 + 6 + 6 + 5 + 6 + 5


Ved sammenligning er det vigtigt at huske, at der er ubestemthed på både beregnede 

og målte værdier. 

I sammenligningen er det valgt at se på punktberegningerne fra en koncert med op 

til 6.000 deltagere, fordi det størrelsesmæssigt bedst kan sammenlignes med de to 

arrangementer afviklet i september 2010 og september 2011. Antal deltagere har 

betydning, fordi musikkens lydniveau og placering af højtalere mht. højde og retning 

tilpasses arrangementets størrelse. Antal deltagere er oplyst at være ca. 1.000. 

Punktberegningerne viser højere støjniveauer end de målte niveauer ved to målinger. 

Det vurderes, at det primært skyldes, at der i punktberegningen er regnet med en 

scene placeret i det syd-østlige hjørne af pladsen nord for Horsensvej med spilleretning 

mod nord-øst. I målingen den 11.09.2010 var scene/telt placeret syd for 

Horsensvej med spilleretning mod syd-øst og i målingen den 10.09.2011 var scene 

placeret nord for Horsensvej med spilleretning syd-øst 

Efterfølgende er der beregnet på en scene placeret samme sted og med samme 

spilleretning som firmafesten den 11.09.10 (scene 4). Her ligger det beregnede 

niveau ligeledes over det målte. Det målte niveau afhænger også af, hvilken type af 

musik, der spilles i telt til firmafesten og det ønskede lydniveau. Det kan evt. ligge 

lidt lavere under en firmafest end ved en koncert. 

Sammenligning af målinger/beregninger ved livecamp 

Målingerne den 9. august 2011 og 11. august 2011 og 5. august 2012 blev foretaget 

under livecamp. Resultaterne sammenlignes derfor med punktberegningene for 

dette scenarie. 

Ved livecamp er sceneplacering og spilleretning sammenlignelige for målinger og 

beregninger. 

Punktberegningerne viser lavere beregnede støjniveauer end de målte værdier ved 

målingerne. Det kan skyldes flere faktorer, herunder: 

› Ved målingen den 8. august 2011 er der givet et tillæg på 5 dB for impulslignende 

lyde ved Horsensvej 19 og 21. Ved beregningerne er der ikke givet tillæg 

for impulser. Impulser fra musikken kan godt udløse et impulstillæg, hvis 

disse er tydeligt hørbare. Der er ingen objektiv metode til bedømmelse af impulsers 

hørbarhed, så det er op til måleteknikeren subjektivt at afgøre, om musikken 

indeholder tydeligt hørbare impulser, og impulstillæg gives ikke i forbindelse 

med beregninger. 

› Ved målingen den 8. august 2011 var der stærk vind på 8,4 m/s i vestlig retning. 

Den stærke vind betyder, at målingerne fra denne dato kun kan betragtes 

som orienterende. 

› Ved målingerne indgår baggrundsstøj, herunder motorvejstrafikken. I begge 

målinger er det dog vurderet, at støjen fra livecamp var dominerende.


Beregningerne for livecamp viser dog generelt lavere beregnede støjniveauer end 

målingerne. Dette kan skyldes, at der i beregningerne er taget udgangspunkt i et 

lavere støjniveau ved mixerpulten. Rapporterne fra støjmålingerne i 2011 og 2012 

indeholder dog ikke oplysninger om dette støjniveau. 

6.5 Lavfrekvent støj 

For at vurdere det indendørs lavfrekvente støjniveau blev der desuden foretaget en 

række målinger omkring Bøgescenen på Smukfest den 9. august 2012, hvor såvel 

LAeq samt LLF blev målt. Det skal understreges, at resultaterne af målingerne er orienterende, 

da forholdene under målingen ikke var i overensstemmelse med kravene 

til en støjmåling. 

Støjniveauet blev registreret i 1/3-oktaver ned til 10 Hz, således at det indendørs 

lavfrekvente støjniveau kunne beregnes. Niveauforskellen af det lavfrekvente støjniveau 

indendørs/udendørs benytter den i ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller” 

nr. 1284 af 15/12-2011 angivne lydisolation. 

Det forventes, at forskellen mellem det udendørs støjniveau og det indendørs lavfrekvente 

niveau er konstant med et givet niveau og energifordeling. Forskellen 

varierer mellem 20 og 26 dB. Forskellen nær scenen og uden afskærmning er ca. 

25 dB, mens forskellen i de skærmede tilfælde er ca. 22-23 dB. Af kapitel 16 (bilag) 

fremgår der en nærmere redegørelse herfor, 

Grænseværdien for lavfrekvent støj indendørs i boliger og andre følsomme bebyggelser 

er 20 dB i aften/natperioden fra kl. 18 til 07. Ud fra ovenstående sammenhæng 

mellem udendørs støjniveau og indendørs lavfrekvent støjniveau kan det forventes, 

at grænseværdien for lavfrekvent støj overskrides, når det udendørs niveau 

ligger over 42-45 dB(A). 

På den baggrund kan det konkluderes, at for de boliger, hvor grænseværdierne for 

udendørs støj overskrides, som beskrevet i afsnit 6.4.2 - 6.4.4, vil grænseværdien 

for lavfrekvent støj tilsvarende være overskredet. 

6.6 Trafikstøj 

KærligHeden gennemskæres af Horsensvej og grænser mod vest op til Motorvej 

E45. Det betyder, at både KærligHeden og de omkringliggende arealer er belastet 

af trafikstøj. 

Påvirkningen af omgivelserne med trafikstøj vurderes i forhold til de gældende regler 

på området. 

Som beskrevet i afsnit 6.2.2 skal trafikstøj beregnes og vurderes i forhold til grænseværdier 

fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 om støj fra veje. De vejledende 

støjgrænser er fastsat som en årsmiddelværdi, hvor der gives”genetillæg” 

for støj i aften- og natperioden. 

Der er således en væsentlig forskel på de metoder der anvendes til beregning og 

vurdering af trafikstøj og støj fra andre aktiviteter. 

87


Trafikstøjen er beregnet med udgangspunkt i de estimerede trafikmængder som 

projektet vil medføre. 

Ud fra de forventede trafikmængder ved forskellige typer arrangementer er den 

samlede trafik på to udvalgte strækninger vurderet samt betydningen af dette for 

trafikstøjbelastningen langs disse strækninger. 

Der er valgt strækningen Horsensvej syd for Kærligheden, da denne vil belastes 

ekstra af lastbiltrafik i forbindelse med større arrangementer grundet den eksterne 

parkering, hvortil der kører busser. 

Desuden er valgt Vrold Tværvej, da der her er en høj tæthed af boligbebyggelse, 

hvorfor den vurderes som særlig støjfølsom. 

Den øgede trafikmængde er beregnet ud fra omfanget af trafik som beskrevet i afsnit 

3.1.7 "Aktiviteter i projektområdet.". 

For musikarrangementerne er trafikken fordelt som beskrevet i kapitel 8, mens den 

på hverdage og ved små arrangementer er fordelt med ligelig trafik mod syd og 

mod nord. Al trafikken mod nord ved de mindre arrangementer og på hverdage 

regnes kørende via Vrold Tværvej, hvilket er et worst case scenario, da en del af 

trafikken vil køre via Skanderborg centrum. 

Der regnes med normal hastighed for alle køretøjer, hvilket også er worst case scenario, 

da en betydelig del af trafikken er koncentreret i kortere perioder, hvorfor 

der må forventes lavere hastigheder. 

Som normaltrafik regnes med (ÅDT): 

› Horsensvej: 3000 biler heraf 15% tung trafik. Hastighed 83 km/t 

› Vrold Tværvej: 2520 biler heraf 10% tung trafik. Hastighed 50 km/t 

Der beregnes følgende ekstra trafik (ÅDT): 

› Horsensvej: 50 lette biler og 10 tunge biler. 

› Vrold Tværvej: 65 lette biler og 5 tunge biler. 

Dette resulterer i en ændring af trafikstøjbelastningen på 0,1 dB langs begge strækninger, 

hvilket er meget lidt. Det skal understreges, at denne ændring er i forhold til 

trafikstøjen fra den udvalgte strækning alene. Da der er betydelig trafikstøj fra den 

nærliggende motorvej (E45), vil forskellen blive mindre. 

Ændringen af trafikstøjniveauet er beregnet efter retningslinierne i Miljøstyrelsens 

rapport 238, 2002 appendiks B. 

Ændringerne af trafikstøjniveauet beregnet på baggrund af ændringer i ÅDT som 

følge af arrangementer på Kærligheden er så små, at de er uden betydning.


Figur 6-6 viser de beregnede trafikstøjniveauer. 

Figur 6-6: Trafikstøj 

Selvom beregningerne efter reglerne for støj fra veje viser, at ændringerne i trafikstøjen 

for de beregnede veje vil være så små, at det beregningsmæssigt er uden betydning, 

kan det alligevel for de berørte boliger opleves som en ikke uvæsentlig 

belastning i de døgn, hvor der afvikles arrangementer på KærligHeden. 

89


6.7 Afværgeforanstaltninger 


Midlertidige aktiviteter, herunder støv- og støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder 

skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, før aktiviteterne igangsættes. 

Anmeldelsen skal redegøre for anlægsperiodens længde og de foranstaltninger, 

som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe 

forurening eller gener for omgivelserne, herunder anlægsperiodens fordeling 

på dag-, aften- og nattetimer. På baggrund af anmeldelsen kan kommunalbestyrelsen 

fastsætte vilkår for aktiviteterne, f.eks. tidspunker på døgnet og året, hvor 

støjende anlægsaktiviteter må finde sted. 


Beregningerne viser, at støjniveauet ved koncerter vil overstige de vejledende 

grænseværdier væsentligt. Derfor er mulighederne for at reducere støjniveauet blevet 

vurderet. Resultatet heraf fremgår af det følgende. 

Beregningerne er udført på grundlag af oplysninger om lyddata fra Skanderborg 

Festivalklub. Lydniveauerne, der indgår svarer til Festivalklubbens erfaringer fra 

arrangementer, hvor lydniveau og placering af højtalere tilpasses antal koncertgæster. 

Støjniveauet i omgivelserne kan nedbringes ved at dæmpe koncertens lydniveau, 

men det vurders at medføre en forringelse for koncertdeltagernes oplevelse. 

Orientering af scener 

Valget af scene og spilleretningen har indflydelse på støjens udbredelse i omgivelserne. 

Generelt gælder at ved orientering af lyd (spilleretning) mod nord-vest belastes 

Vrold og Skanderborg By mindre end ved orientering mod nord-øst. Ved at 

vælge sceneopstillinger, hvor højtalere orienteres væk fra Vrold og Skanderborg 

By ud mod Motorvej E 45 (nordvest) kan antallet af støjbelastede personer reduceres. 

Skanderborg Kommune har fået foretaget supplerende beregninger af støjudbredelsen 

fra forskellige scener og spilleretninger med henblik på at belyse, hvilke muligheder, 

dette giver for at minimere støjudbredelsen og evt. fordele støjpåvirkning 

af aktiviteterne. Resultat af beregningerne fremgår af tabel 6.10 og 6.11. For de 

detaljerede støjniveauer i alle beregnede situationer henvises til kapitel 16. 

I gennemgangen af sceneplaceringer er der anvendt nummerering som vist på skitsen 

i Figur 6-7.


Figur 6-7: Placering af støjvold ( Grøn linje) og scenenummerering anvendt ved beregning af 

afværgeforanstaltninger. 

Resultatet af beregninger for arrangementer med 20.000 deltagere fremgår af tabel 

6.10 herunder. Det er kun muligt at placere scenen på scene 2 eller scene 3 ved afholdelse 

af arrangementer med 20.000 deltagere, hvorfor der er foretaget støjberegninger 

på disse 2 scenarier. 

Jf. tabel 6-10 vil afholdelse af koncerter på scene 3 i stedet for på scene 2 give et 

væsentligt lavere støjniveau på -4-7 dB(A) i Vrold og på store dele af campingpladsen. 

Der vil derfor være en tydeligt hørbar forskel på afvikling af koncerterne 

på de 2 scener. Derfor kan store koncerter med fordel forgå på scene 3, alternativt 

kan lydstyrken ved konceter på scene 2 sænkes, så støjniveuaet ikke vil opleves 

højere end, koncerter afviklet på scene 3. 

Ved arrangementer på scene 3 vil beboerne i området opleve: 

• De nærmeste naboer (6 boliger) vil opleve et støjniveau på 69-74 dB(A) 

• Beboerne i Vrold vil opleve et støjniveau på 63-66 dB(A) i forreste række 

og faldende i de bagvedliggende rækker 

Campingpladsen vil opleve et støjniveau på 65-78 dB(A) på en stor del af campingpladsen, 

og på den del af campingpladsen, der er nærmest ved skel til Kærlig- 

Heden 78-83 dB(A) 

91


Tabel 6.10, Støjudbredelsen fra forskellige scenerved 20.000 deltageres arrangementer. Scener 

og støjvolds placering fremgår af figur 6.7. Tallene angiver støjniveauet i dB(A). 

Scene Scene 2 Scene 2 Scene 3 Scene 3 

Beregningspunkt 

Spilleretning 

Horsensvej 14 

Horsensvej 16 

Horsensvej 19 

Horsensvej 21 

Horsensvej 29 

Smedetoften 14 

Gl. Skolevej 59 

Syd for 

Horsens– 

vej – Vest 

hjørne 

Syd for 

Horsens– 

vej - Vest 

hjørne 

med en 4 m 

vold 

Syd for Horsensvej 

Øst hjørne 

Syd for Horsensvej 

Øst hjørne 

med en 4 m 

vold 

Nord-øst Nord-øst Nord-vest Nord-vest 

76 76 70 69 

75 75 72 72 

74 74 73 73 

76 76 70 70 

75 75 74 74 

67 67 63 63 

71 71 66 66 

Almuevej 38 72 72 65 65 

Skel ved campingplads 

Interval 

78-83 70-82 78-83 75-82 

67-83 67-82 63-83 63-82 

Der skal arbejdes med at nedbringe støjbidraget til campingpladsen ved afholdelse 

af store koncerter. Målet er at komme ned på 75 dB(A) eller derunder i skel eller 

alternativt ved nærmeste boenhed på campingpladsen. Skanderborg Festivalklub 

har oplyst, at det sandsynligvis vil være muligt at skærme bag højtalerne, så den 

bagudrettede lyd dæmpes. 

Resultat for beregning på arrangementer med op til 6000 deltagere fremgår af tabel 

6.11 

Som nævnt har Skanderborg Kommune i forbindelse med arbejdet med VVMredegørelsen 

fået foretaget støjberegninger for anvendelse af alternative scener, 

scene 4 og 5 og anden spilleretning på scene 1 med henblik på at belyse om der er 

muligheder for at minimere støjudbredelsen til naboerne samt at belyse mulighederne 

for at fordele belastningen. Arrangementerne på op til 6000 deltagere består 

af 2 forskellige typer arrangementer: mindre koncerter og firmafester, herunder


medhjælperfesten. Der er flere muligheder for placeringer af disse arrangementer. 

Firmafesterne kan bl.a. placeres på scene 1 med spilleretning syd-vest, hvilket dog 

ikke er muligt for koncerterne. 

Virkningen af scenevalg varierer meget afhængigt af beregningpunkt, jf. Tabel 6- 

11. 

93


Tabel 6.11 Støjudbredelsen af forskellige scener ved arrangementer op til 6000 deltagere.Forklaring fremgår af note under tabellen 

Musik fra scene 

Scene 1 

Scene 1 

Scene 2 

Scene 3 

Scene 4 

Scene 5 

Nord for Nord for Syd for Syd for Horsensvej Syd for Horsensvej Nord for Horsensvej 

Horsensvej Horsensvej Horsensvej Østlige hjørne nord for søbeskyt. - Syd for lager 

Vestlige hjørne vestlige hjørne Vestlige hjørne 

(+ støjvold) 

- uden bygninger 

Beregningspunkt (+ støjvold) (+ støjvold) ( + støjvold) 

(+ støjvold) 

(med lagerbygninger) 

Spilleretning Nord-øst Syd-vest Nord-øst Nord-vest Syd- Vest (Syd)-Vest 

Horsensvej 14 

Score 

Horsensvej 16 

Score 

Horsensvej 19 

Score 

Horsensvej 21 

Score 

Horsensvej 29 

Score 

Smedetoften 14* 

Score 

Gl. Skolevej 59* 

Score 

Almuevej 38* 

Score 

Skel Campingplads 

73 (73) 

6 

77 (77) 

5 

65 (65) 

3 

71 (71) 

5 

66 (66) 

1 

64 (64) 

6 

69 (69) 

6 

69 (69) 

6 

67-79 

(67-70) 

66 (66) 

3 

67 (67) 

3 

64 (64) 

2 

66 (66) 

2 

75 (75) 

5 

60 (60) 

3 

61 (61) 

3 

62 (62) 

2 

67-72 

(65-67) 

72 (72) 

5 

70 (70) 

4 

72 (72) 

6 

71 (71) 

5 

72 (72) 

4 

62 (62) 

4 

67 (67) 

4 

68 (68) 

5 

75-78 

(70-78) 

64 (61) 

2 

65 (65) 

1 

68 (68) 

5 

64 (64) 

1 

71 (71) 

3 

57 (57) 

1 

60 (60) 

2 

58 (58) 

1 

70-76 

(65-76) 

66 (63) 

3 

66 (66) 

2 

66 (66) 

4 

66 (62) 

2 

78 (78) 

6 

59 (59) 

2 

59 (59) 

1 

63 (61) 

3 

70-74 

(70-72) 

59 (59) 

1 

77 (77) 

5 

58 (58) 

1 

67 (67) 

4 

68 (68) 

2 

62 (60) 

4 

67 (64) 

4 

65 (65) 

4 

64-71 

(64-71) 

Score 

5 

2 

6 

4 

3 

1 

Interval 64-79 60-75 62-78 57-76 59-74 58-77 

Interval for 

den enkelte 

adresser 

59-73 

65-77 

58-72 

64-71 

66-78 

57-64 

59-69 

58-68 

64-79 

95

Resultat af scoring 

(sammentælling af 

antal 1, 2 osv. i forhold 

til den enkelte scene) 


1: 1 

2: 0 

3: 1 

4: 0 

5: 3 

6: 4 

1: 0 

2: 4 

3: 4 

4: 0 

5: 1 

6: 0 

1: 0 

2: 0 

3: 0 

4: 4 

5: 3 

6: 2 

Note: Scener og støjvoldens placering fremgår af figur 6.7. Tal angives i dB(A). Tallene angiver støjniveau i dB(A). Blåkursiverede tal angiver scoringen for den enkelte adresse. 1 

angiver den bedste placering (laveste støjniveau for adressen) og 6 angiver den dårligste placering (det højeste støjniveau for adressen). I () er angivet støjniveau efter etablering af en 

190 meter lang og 4 meter høj støjvold mellem Campingpladsen og Kærlig Heden syd for Horsensvej.* Repræsenstere mange ejendomme – samlet ca. 700 beboere. 

Skanderborg Kommune har scoret beregningsresultaterne for at få et overblik over, hvilke scener der samlet set er bedst at anvende i forhold til naboerne (de 

scener der score flest 1 og 2 og få 5 og 6), jf. tabel 6.11. Scoringen er sammenholdt med støjudbredelseskortene for at sikre, at det giver et retvisende billede. 

Samlet set er scene 1 spilleretning nord-øst og Scene 2 de scener, hvorfra miljøpåvirkningen er størst. 

Valg af scene 3, hvor spilleretning er orienteret mod motorvejen (nord-vest) giver samlet set den laveste støjpåvirkning af boliger både hos naboer i enkeltbeliggende 

ejendomme, på campingpladsen og i boligområderne i Vrold. Valg af scne 3 fremfor øvrige scener, vil i Vrold betyde en reduktion af støjbelastningen 

på op til 10 dB(A). Derfor kan man med fordel vælge scene 3 som den primære scene for afvikling af koncerter, alternativt kan lydstyrken ved konceter på øvrige 

scener sænkes, så støjniveuaet ikke vil opleves højere end, koncerter afviklet på scene 3. 

Ved arrangementer på scene 3 vil beboerne i området opleve: 


• Beboerne i Vrold vil opleve et støjniveau på 57-60 dB(A) i forreste række og faldende i de bagvedliggende rækker 

• Campingpladsen vil opleve et støjniveau på 60-70 dB(A) på en stor del af campingpladsen, og på den del af campingpladsen, der er nærmest ved skel 

til KærligHeden 70-76 dB(A) 

Skanderborg Kommune vurderer, at firmafesterne ikke kan afholdes indenfor søbeskyttelseslinjen, dvs. på scene 3 (og scene 2). Alternativt til scene 3, ligger 

der 3 scener udenfor søbeskyttelseslinjen (scene 1, 4 og 5). Heraf er scene 4 og scene 1 med spilleretning syd-vest at foretrække, da de samlet set giver den laveste 

støjbelastning. Skanderborg Festivalklub oplyser, at grundet terrænets hældning foretrækker de scene 1 spilleretning syd-vest frem for scene 4 og 5. Scene 

5 ligger endvidere dårligt placeret i forhold til borgerne i boligområderne i Vrold (700 borgere), men er bedre for enkeltejendomme (16 borgere). Derfor er 

anvendelse af scene 1 med spilleretning mod syd-vest til afholdelse af firmafester, den scene der giver den samlet set laveste støjpåvirkning af omgivelserne. 

1: 4 

2: 2 

3: 1 

4: 1 

5: 1 

6: 0 

1: 1 

2: 3 

3: 3 

4: 1 

5: 0 

6: 1 

1: 3 

2: 1 

3: 0 

4: 4 

5: 1 

6: 0


Ved firmafester på scene 1 spilleretning syd-vest vil beboerne i området opleve: 


• Beboerne i Vrold vil opleve et støjniveau på 60-62 dB(A) i forreste 

række og faldende i de bagvedliggende rækker 

• Campingpladsen vil opleve et støjniveau på 60-69 dB(A) på en stor del 

af campingpladsen, og på den del af campingpladsen, der er nærmest 

ved skel til KærligHeden 67-72 dB(A) 

• Det vurderes, at der skal arbejdes på at nedbringe belastning fra firmafesterne,da 

støjniveuaet er højt – især efter midnat. Der skal arbejdes for 

at komme ned på et niveau omkring 60 dB(A) efter midnat. Det vurderes 

at være muligt på baggrund af hidtidig erfaringer fra firmafester og 

medhjælperfester bl.a. ved at optimere spilleretning, beklæde teltets indervæg 

med støjabsorberende materiale, ved valg af musiktype og om 

det er liveband eller DJ der spiller musik. 

Spredning af belastning 

Skanderborg Kommune har vurderet, om det er muligt at sprede belastningen 

ved at afvikle koncerterne på forskellige scener. 

Støjniveauet på 3 af de nærmeste naboer ligger i alle de beregnede scenarier på 

mindst 64 dB(A) – ligegyldigt hvilken scene der anvendes. Dvs. at der er begrænset 

effekt af at fordele belastningen på de forskellige scener, da der er flere 

enkelt boligerne (herunder campingpladsen), der har en høj støjniveau uanset 

hvilken scene der anvendes. For Vrold området er det af stor betydning, hvilken 

scene der vælges for afholdelse af koncerterne. 

Etablering af støjvold 

For at undersøge muligheden for at reducere støjens udbredelse ved hjælp af 

støjvolde eller -skærme er der gennemført orienterende beregninger. Beregningerne 

viser, at effekten af en 4 meter høj støjvold ud for boligerne i Vrold ikke 

vil have en skærmende effekt, fordi boligerne ligger væsentlig højere end KærligHeden. 

Der er også gennemført beregninger af effekten af en støjvold mellem Kærlig- 

Heden og campingpladsen. Der er beregnet for støjvolde i højderne 2, 3 og 4 m. 

Højden af volden har udgangspunkt i terrænniveau i skellet mod campingpladsen. 

Der er regnet med en hælding på voldens sider på 1:2. Støjvolden er placeret 

som vist på figur 6.7 herover. Resultat af beregningerne fremgår af tabel 

6.10 og 6.11. De detaljerede resultater fremgår af kapitel 16. 

Tabel 6-12 oversigt over beregnede muligheder for afværgeforanstaltninger 

97


Arrangement Scene Støjvold i skel mod campingplads, højde i meter 

6.000 deltagere 

1 Ingen 2 3 4 

2 Ingen 2 3 4 

3 Ingen 2 3 4 

20.000 deltagere 2 Ingen 2 3 4 

Op- og ned- 

tagning 

3 Ingen 2 3 4 

Ingen 2 3 4 

For de opstillede muligheder er der gennemført beregninger af støjens udbredelse. 

De beregnede konturkort fremgår af kapitel 16. Endvidere er der gennemført 

punktberegninger for de samme punkter, som indgår i de øvrige afsnit i kapitel 

6. 

Beregningerne viser, at en støjvold vil have effekt for Horsensvej 14 og for 

campingpladsen. For de øvrige beregningspunkter vil en støjvold ikke have nogen 

effekt. 

› Ved Horsensvej 14 opnås en dæmpningseffekt på op til 3 dB(A) med en 

støjvold på 4 m. Dæmpningen ses ved opstiling og nedtagning og ved arrangementer 

med hhv. op til 6.000 og 20.000 deltagere på scene 3. 

› På campingpladsen, Horsensvej 21, opnås en dæmpingseffekt på op til 2 

dB(A) i forbindelse med opstilling og nedtagning. Der ses ingen dæmping 

ved musikarrangementerne. 

› I skel mod campingpladsen, der ligger tættest på støjvolden, og hvor effekten 

derfor er størst, opnås en dæmpningseffekt på op til 5 dB(A). 

Støjdæmpende foranstaltninger i form af en støjvold eller lignende kan enten 

placeres tæt på kilden eller tæt på det den skal beskytte. Støjvolden tæt på det 

den skal beskytte (støjvolden gennemgået herover) skal være meget høj for at 

den får en effekt, fordi den ligger langt fra en højt placeret kilde (højtalerne). 

Derfor er der begrænset effekt af en støjvold. Alternativt er Skanderborg Festivalklub 

ved at undersøge muligheden af at dæmpe tæt på kilden med støjabsorberende 

beklædning i højtalertårne, mobile støjskærme m.v. Der arbejdes videre 

på at finde støjdæmpende løsninger i form af mobile/midlertidige støjskærme ad 

hensyn til at reducere støjudbredelsen fra arrangementerne. 


Støjpåvirkningen afhænger ud over niveauet ved de enkelte arrangementer også 

af antal arrangementer og arrangementernes varighed. Påvirkningen vil derfor 

blive reduceret, hvis antal og varighed af arrangementerne reduceres. 

Påvirkningen er ikke ens fra de forskellige typer af arrangementer.


Smuk Fest og Live Camp (Skanderborg Festival) strækker sig over mange dage 

og til efter midnat. Hele byen er dog i øget aktivitet i denne periode og der synes 

at være en accept af festivalen, hvilket også tilkendegives i mange høringssvar. 

Det er en årligt tilbagevendende aktivitet, som bl.a. campingpladsen ved 

forekommer og kan planlægge deres drift ud fra. Skanderborg Kommune vurderer, 

at der er mulighed for denne aktivitet. 

Herudover vurderes det, at der kan gives mulighed for afholdelse af en begrænset 

mængde enkeltarrangementer bl.a. med henblik på at fremme det kulturelle 

tilbud i kommunen. Antallet af arrangementer afhænger af de tidligere nævnte 

faktorer, se afsnit 6.2.1. Det vurderes, at det er nødvendigt at begrænse antallet 

af arrangemeter i forhold til det ansøgte, idet omgivelserne (særligt campingpladsen) 

er sårbare overfor støjen fra arrangementerne. 

Selve støjpåvirkningen fra de store koncerter er størst, men idet disse varer få 

timer og slutter inden midnat vil de kunne accepteres få gange på et år. 

Det vurderes, at der ligeledes er plads til få mindre koncerter på et år. Disse 

slutter ligeledes inden midnat. 

Det er det samlede antal koncerter, der har størst betydning for vurdering af miljøpåvirkningen 

herfra, idet der ud over støjniveauet er selve forstyrelsen, der 

vurderes, at være afgørende for påvirkningen. Der bør stilles krav til det samlede 

antal koncerter og hvor mange heraf, der må være store koncerter. 

Firmafesterne (herunder medhjælperfesten) giver anledning til støj efter midnat. 

Især campingpladsens brugere er afhængige af, at der er ro, så de har mulighed 

for at sove. Telte og campingvogne giver ringe dæmpning af støjen, således vil 

støjniveauet udenfor være det samme som i teltet/campingvognen. Hos de øvrige 

naboer, vil der ske en dæmpning af det oplevede indendørs støjniveau i forhold 

til udendørs støjniveauet. Det er ikke muligt at generalisere, hvor meget 

boligen dæmper støjen, der afhænger af isoleringsgrad, vinduestype m.v. Det 

vil være mulighed for et meget begrænset antalt af disse arrangementer pr. år. 

Tidspunkt for afholdelse af arrangementer 

Der er forskel på, hvor stor påvirkning afholdelse af arrangementer får for campingpladsens 

drift. I højsæsonen må det forventes,at effekten af afholdelse af 

arrangementer er større end udenfor højsæsonen, hvor belægning på campingpladser 

generelt forventes at være mindre. Derfor kan man med fordel for campingpladsen 

begrænse afholdelse af enkelt arrangementerne, så de ligger udenfor 

campingpladsens højsæson. Dvs. at der f.eks. kun vil kunne afholdes Smuk 

Fest med barer og Livecamp (Skanderborg Festival) i perioden midt juni til 

sidst i august (sidste weekend i august vil kunne benyttes til arrangementer). 

Det vil samtidigt være en fordel for borgerne i området, da det er den periode, 

hvor de typisk opholder sig mest udendørs. 

Det kan ligeledes overvejes, at begrænse arrangementerne til at ligge udenfor 

miniferier i forårssæsonen af hensyn til campingspladsens drift. 

99


Højeste tilladte støjniveau 

Der kan stilles vilkår om kun at anvende de scener, som giver den laveste støjbelastning. 

Alternativt at støjniveauet ved anvendelse af andre scener begrænses 

til ikke at overstige, hvad der kunne opnås ved anvendelse af den scene med 

mindste støjbelastning. 

Begrænse støj fra hverdagsaktiviteter samt op- og nedtagning 

Skanderborg Kommune vurderer, at de vejledende støjgrænser for eksterne støj 

fra virksomehder skal overholdes i forbindelse med hverdagsaktiviteter og i forbindelse 

med op- og nedtagning til arrangementer og Smuk Fest (Skanderborg 

Festival). 

Støjberegningerne viser, at de vejledende støjgrænserværdier under op og nedtagning 

ikke kan overholdes på en mindre del af campingpladsen. Det er muligt 

at reducere støjen fra op- og nedtagning. F.eks. kan støjniveauet nedbringes med 

3.5 dB(A) på campingpladsen, hvis trucken udskiftes med en eltruck. Endvidere 

vil det have en effekt, at reducre driftstiden for truckkørslen, at omlægge køreruter 

for lastbiler m.v.. Alternativt kan støjen nedbringes ved at etablere en vold. 

Det vurderes, at de vejledende støjgrænser for op- og nedtagning vil kunne 

overholdes. Støjpåvirkning fra hverdagsaktiviteter overholder de vejledende 

støjgrænser. Dog vil der ikke kunne forkomme afhentning og aflevering af varer 

i lagerhallerne i natteperioden, idet den vejledende maksimalværdi i natteperioden 

ikke vil kunne overholdes. Derfor kan man sikre at nattelevering ikke finde 

sted. 

6.8 Overvågning 

Skanderborg Kommune kan i forbindelse med koncerter og livecamp fastsætte 

vilkår for afviklingen af arrangementerne. Endvidere kan kommunen foretage 

målinger eller pålægge Festivalklubben at foretage målinger, som det også er 

sket i forbindelse med tidligere arrangementer på Birkevej og KærligHeden. 

6.9 Manglende viden 

Det vurderes, at vidensgrundlaget har været tilstrækkeligt.


7 Luft og klima 

7.1 Metode 

I dette afsnit gives der en kvalitativ vurdering af påvirkningerne af luft og klima. 

Der er ikke foretaget deltaljerede beregninger, da scopingen ikke har påvist 

særlige problemer i projektet. 

7.2 Eksisterende forhold 

Projektområdet benyttes i dag under SmukFest til camping- og parkeringsområde. 

Der er derfor i dag et momentvis NOX- og CO2-bidrag fra området til luften i 

forbindelse med kørsel til og fra området. Der er ikke foretaget beregninger af 

bidraget. 

7.3 Vurdering af virkninger på miljøet 


Der vil, i anlægsfasen af bygninger i delområder A og B, være bygge- og anlægsaktiviteter, 

der vil resultere i en række forskellige emissioner til luftmiljøet. 

Emissionerne vil omfatte forbrændingsprodukter fra lastbilers og entreprenørmaskinernes 

dieselmotorer samt støv og aerosoler fra jord- og monteringsarbejde 

samt nedknusning af materiale. 

Der foreligger endnu ikke hverken byggeprogram eller -projekt og ingen af de 

ovennævnte anlægsaktiviteter kan derfor kvantificeres på et niveau, der muliggør 

beregninger af faktisk forventelige af luftemissioner fra dem. 

Følgende stoffer kan forventes at blive emitteret til luften i anlægsperioden (fra 

især entreprenørmaskinernes afkast/udstødning): Støv, fine partikler, Kvælstofoxider, 

CO, SO2, O3, benzen, tungmetaller, PAH’er. Påvirkningen af luft og 

klima vurderes ikke væsentlig. 

101



Projektområdet ligger helt op til motorvej E 45, hvorfra der er et betydeligt bidrag 

af typiske gasser og partikler fra person- og lastbiltrafik, såsom støv, fine 

partikler, Kvælstofoxider, CO, SO2, O3, benzen, tungmetaller, PAH’er. Bidraget 

herfra er ikke kendt. 

Bidraget fra projektområdet kan opdeles i en passiv fase og en aktiv fase. 

Passiv fase 

I perioder uden arrangementer på KærligHeden vil forureningsbidraget til luften 

være minimal, da der vil være tale om få personbilers adgang til området. 

Aktiv fase 

Ved afholdelse af arrangementer vil der være en øget trafik, der medfører momentvis 

øget luftforurening. Endvidere kan der være en indirekte påvirkning af 

klimaet, idet der udledes klimagasser fra fossildrevne kraftværker ved forsyning 

af strøm til koncertområdet. Desuden suppleres strømforbruget med brug af dieseldreven 

generator ved arrangementer, for at sikre strømtilførsel. Da der kun er 

tale om et stort forbrug af strøm i få dage om året, vurderes det ikke at påvirke 

klimaet væsentligt. Arrangementernes bidrag til partikelforurening og udledning 

af klimagasser er minimal sammenlignet med udeldningen fra trafikken på den 

nærliggende motorvej E 45. 

I perioder med lidt eller ingen nedbør vil der kunne opstå lokale støvgener. Ophvirvlet 

støv kan indeholde forurenende partikler, der stammer fra person- og 

lastbiler, foruden at være generende for fodgængere, men det vurderes ikke som 

en væsentlig påvirkning af luft og klima for omgivelserne. 


Afholdes der arrangementer i perioder med lidt eller ingen nedbør, bør arealer 

uden græs og ikke-befæstede arealer sprinkles for at undgå lokale støvgener. 


Ingen behov. 




8 Trafik 

Projektområdet skal efter planerne huse en række forskellige arrangementer. 

Trafikalt set kan man inddele arrangementerne i 3 kategorier: 

1. Arrangementer, der ikke kræver særlige trafikale foranstaltninger 

2. Arrangementer, der i mindre omfang kræver trafikale foranstaltninger 

3. Arrangementer, der kræver større trafikale foranstaltninger 

Det er vurderet, at arrangementer med op til 2.000 deltagere kan ske med parkering 

på KærligHeden. Deltagerne forventes at ankomme i bil. I alt formentlig 

omkring 800 biler. Denne trafik kan afvikles på det offentlige vejnet, men der 

vil blive tale om forøget trafik igennme boligområder i Vrold og Tebstrup. Vejadgangen 

fra Horsensvej skal indrettes til afvikling af denne trafik, hvilket vil 

blive stillet som vilkår i en tilladelse efter vejlovens § 70. 

Trafik til firmafester antages for en stor del at ville ske i busser. 


trafikale foranstaltninger i mindre omfang. Der skal derfor i samarbejde med 

relevante myndigheder udarbejdes en trafikafviklingsplan, som skal godkendes 

af vejmyndighederne og politiet. 

Arrangementer med op til 20.000 deltagere vil forudsætte trafikale foranstaltninger 

i stort omfang. Der skal derfor i samarbejde med relevante myndigheder 

udarbejdes en trafikafviklingsplan, som skal godkendes af vejmyndighederne og 

politiet. 

Trafikafvikling for SmukFest Camping på Horsensvej 18 incl. LiveCamp indgår 

i den samlede trafikafviklingsplan, som udarbejdes hvert år for afvikling af 

SmukFest. Trafikafviklingsplan for SmukFest 2012 fremgår af kapitel 17, 

bilag 3 

103


De trafikale forhold i dette kapitel er vurderet med udgangspunkt i, hvordan de 

overordnede rammer for en trafikafviklingsplan kan tænkes. 

8.1 Metode 

De eksisterende trafikale forhold er vurderet på baggrund af: 

› Ortofotos 

› Matrikelkort 

› Kommuneplan 

› Kommunale oplysninger om og estimater af trafikmængder 

› Skanderborg Festivalklubs trafikafviklingsplan. 

Inden for undersøgelsesområdet, der omfatter vejene Horsensvej, Vrold Tværvej, 

Vroldvej, Tåningvej, Risvej og afkørslerne 53 og 54 fra motorvej E45, er de 

trafikale konsekvenser ved projektet blevet estimeret i forhold til parkering, trafiksikkerhed 

og trafikafvikling, specielt i forbindelse med arrangementer. Der er 

ved vurderingen forudsat, at der gennemføres særlige trafikale foranstaltninger 

ved større arrangementer, ligesom den forventede placering af fjernparkeringspladser 

indgår. Trafikstøj er behandlet i kapitel 6. 

De trafikale forhold er for arrangementer med op til 6.000 deltagere, hvor trafikken 

føres ind til KærligHeden, belyst ved kapacitetsberegninger for disse tre 

kryds: 

› Kryds A: Vroldvej - Vrold Tværvej 

› Kryds B: Vrold Tværvej - Horsensvej 

› Kryds C: Horsensvej - adgangsvej 

Krydsene er herefter blot benævnt kryds A, kryds B og kryds C 

Det antages, at 2009 tal fra Kommunens VISUM trafikmodel kan bruges i basis-scenariet. 

I 2020-scenariet benyttes 2020 tal fra kommunens trafikmodel. 

Spidstimen antages generelt at udgøre 11 % af HVDT (hverdagsdøgntrafikken) 

gældende for både morgen- og eftermiddagsspidstimen. Denne spidstimeprocent 

er baseret på en maskinel trafiktælling i uge 10 år 2012. 

Den procentvise fremskrivning af trafikken fordelt på svingretninger er fundet 

ved en proces, hvor målet har været, at den samlede trafik på hvert ben i krydset 

skal stemme overens med den procentvise stigning jf. VISUM modellen.


A 

Figur 8-1: Oversigtskort over vigtige vejkryds i Vrold i forbindelse med afholdelse af 

arrangementer på KærligHeden. Copyright Eniro/Krak. 


I det følgende er de eksisterende vejforhold på strækningen mellem motorvejsfrakørsel 

53 på E45 og projektområdet beskrevet kort. 

› Vroldvej er en 2-sporet vej med 80 km/t hastighedsbegrænsning på den 

vestlige del og byzone (50 km/t) øst for den nordlige tilkørselsrampe til 

E45 

› Kryds A er et vigepligtsreguleret T-kryds 

› Vrold Tværvej er en 2-sporet vej gennem bymæssig bebyggelse 

C 

› Kryds B er et T-kryds med fuld stop for biler fra sidevejen (Vrold Tværvej) 

› Horsensvej er en 2-sporet vej med 80 km/t hastighedsbegrænsning 

B 

105


› Kryds C er et vigepligtsreguleret T-kryds. 

Vrold Tværvej og Horsensvej er normalt ikke stærkt belastet af trafik. I forbindelse 

med SmukFest i uge 32 er der dog betydelig trafik til og fra fjernparkering 

ved Hylkevej og shutllebusser, der kører mellem KærligHeden og Skanderborg. 

I den periode er der omfattende trafikregulering i området omkring 

Vrold. 



Trafikpåvirkningen med hensyn til støj i anlægsfasen er vurdereret i kapitel 6, 

Støj. Der vil i perioder være en øget færdsel af især lastbiler på især Horsensvej, 

men det vurderes, at der ikke vil opstå trafikale problemer i den forbindelse. 

Skanderborg Kommune kan dog stille krav om, at arbejdskørsel skal foregå i 

særlige perioder. 


Der er undersøgt to alternativer i driftsfasen: 

Arrangementer med 6.000 deltagere 

Til scenariet anvendes følgende forudsætninger: 

› Maksimalt 1.200 biler til og fra parkeringsområdet, ligeligt fordelt på trafik 

sydfra via Horsensvej og trafik nordfra via Vrold Tværvej 

› Udnyttelsesgrad for personbil 3 personer/bil, hvorved biltrafikken bidrager 

med 3.600 deltagere 

› De resterende 2.400 deltagere antages at ankomme med bus. Busserne venter 

under arrangementet på KærligHeden 

› Udnyttelsesgrad for bus er 50 personer/bus, hvorved busbelastningen er ca. 

50 busser/busankomster og -afgange. 

› Størstedelen af busserne ankommer fra Skanderborg Station ad Dyrehaven 

(ca. 40 stk.), Der er regnet på den værst tænkelige situation, hvor trafikken 

til arrangementet falder oven i den almindelige trafiks eftermiddagsspidstime 

(hverdag mellem kl. 16 og 17). 

› Almindelig trafik på arrangementets slut-tidspunkt er sat til 2 % af HVDT 

(ca. svarende til trafikmængden på hverdage efter kl. 20.00). 

› Trafikken til arrangementet antages at fordele sig over 2 timer, hvoraf 70 

% af trafikken ankommer den sidste time (sidste time er dimensionsgivende).


› Trafikken fra arrangementet antages at skulle kunne afvikles på 1 time. 

Parkering kan rummes på KærligHeden. Der forventes ikke parkering langs tilstødende 

veje, idet der er tilstrækkelig kapacitet på selve KærligHeden. 

Eftersom parkering og arrangement er placeret på hver sin side af Horsensvej, 

forudsættes krydsning af Horsensvej at blive reguleret af hjemmeværnspolitiet. 

Hegning opstilles langs Horsensvej for at lede arrangementsdeltagere hen til 

de/den regulerede overgange. Kryds C påtænkes reguleret af hjemmeværnet. 

Kapacitetsberegning Trafikafviklingen til området er belyst ved kapacitetsberegninger i kryds A, B 

og C. Der er regnet på situationen, hvor deltagerne ankommer til projektområdet 

i en hverdags eftermiddagsspidstime, og situationen hvor deltagerne forlader 

projektområdet sen aften. Som basistrafik er anvendt trafiktal fremskrevet til 

2020 niveau. 

Trafikmængder i scenariet fremgår af Tabel 8-2. 

107


Tabel 8-2: Trafikmængder ved arrangementer op til 6.000 deltagere 

Mindre arrangement - Trafik til 

Basis 2020 trafik til arr. 70 % i spidstime samlet trafik 

Ret- < 3.500 > 3.500 < 3.500 > 3.500 < 3.500 > 3.500 < 3.500 > 3.500 

ning kg kg kg kg kg kg kg kg 

A1 135 7 

135 7 

A1h 41 2 600 

420 461 2 

A2v 46 7 

46 7 

A2h 140 17 

140 17 

A3 100 10 

100 10 

A3v 146 21 146 21 

B1 106 5 

106 5 

B1v 45 6 

45 6 

B2h 49 6 600 

420 469 6 

B2v 56 5 

56 5 

B3 107 5 

33 23.1 107 28 

B3h 64 6 

64 6 

C1 307 22 307 22 

C1v 

600 15 420 11 420 11 

C2h 

0 0 

C2v 

0 0 

C3 171 11 

171 11 

C3h 600 33 420 23 420 23 

Mindre arrangement - Trafik fra 

100 % i 

Basis 2020 trafik fra arr. spidstime samlet trafik 

Ret- < 3.500 > 3.500 < 3.500 > 3.500 < 3.500 > 3.500 < 3.500 > 3.500 

ning kg kg kg kg kg kg kg kg 

A1 25 1 

25 1 

A1h 7 0 

7 0 

A2v 8 1 600 

600 608 1 

A2h 26 3 

26 3 

A3 18 2 

18 2 

A3v 27 4 27 4 

B1 19 1 

33 33 19 34 

B1v 8 1 600 

600 608 1 

B2h 9 1 

9 1 

B2v 10 1 

10 1 

B3 19 1 

19 1 

B3h 12 1 

12 1 

C1 27 2 27 2 

C1v 

0 0 

C2h 

600 15 600 15 600 15 

C2v 

600 33 600 33 600 33 

C3 28 2 

28 2 

C3h 0 0 

I "Bilag 1, trafikberegninger" figur 8-4 til figur 8-9, er resultaterne af kapacitetsberegninger 

for krydsene A, B og C hhv. til og fra arrangementer gengivet.


Trafikken glider problemfrit i kryds A og B. Trafikbelastningen i kryds C er så 

tæt på kapacitetsgrænsen, at der bør indsættes hjemmeværnsregulering eller foretages 

andre foranstaltninger, for at sikre trafikken bliver afviklet tilfredsstillende. 

I de, i bilag, gengivne kapacitetsberegningsresultater er det forudsat, at 

kryds C er hjemmeværnsreguleret, hvilket er tilnærmet ved at beregne kryds C 

som var det signalreguleret. 

Under de opstillede forudsætninger giver arrangementer op til 6.000 deltagere 

ikke anledning til kapacitetsproblemer i de tre undersøgte kryds. Selv hvis antallet 

af biler til og fra arrangementer øges til 1.500 biler holdes trafikmængden 

under krydsenes kapacitetsgrænse. 

Hvis det viser sig, at andelen af biler, der sætter arrangementsdeltagere af og 

forlader området igen med det samme er højere end antaget, kan det betyde, at 

der skal etableres afværgeforanstaltninger for at afvikle trafikken i kryds C. 

Med de opstillede forudsætninger vil den maksimale timebelastning på Vrold 

Tværvej blive 2-3 gange så stor som den normale spidstimetrafik. Denne større 

trafik kan godt afvikles på Vrold Tværvej. Imidlertid er Vrold Tværvej en fordelingsvej 

i et boligområde, hvor flere boliger har direkte vejadagng til Vrold 

Tværvej. Trafikafviklingen vil således ikke kunne ske uden gener for omkringboende. 

Arrangementerne vil også betyde en forøgelse af spidstimetrafikken i Tebstrup 

på Horsensvej og Riisvej på 50-150%. 

Arrangementer med op til 20.000 deltagere 

Al parkering af personbiler foregår på fjernparkering. I øvrigt anvendes følgende 

forudsætninger: 

› Maksimalt 4.000 biler til fjernparkeringen fra motorvejen, ligeligt fordelt 

på nordlig og sydlig retning. Trafik sydfra benytter afkørslen ved Ejer 

Bavnehøj, og trafik nordfra benytter afkørslen ved Vroldvej. 

› Trafik nordfra ledes primært ind på fjernparkeringen vest for motorvejen. 

Trafik nordfra ledes kun ud på en østlig strøm når det kræves for at undgå 

tilbagestuvning til motorvejen. Nordlig fjernparkering placeres umiddelbart 

ved motorvejsafkørsel 53 på den vestlige side af motorvejen på ejendommen 

Vroldvej 129B. Matrikel 6eo Vrold, Skanderborg Jorder inddrages 

som supplerende nordlig fjernparkering, så længe der kan indgåes aftale 

herom. Sydlig fjernparkering placeres ved Hylkevej, se Figur 8-3. Personbiler, 

der ikke ankommer ad motorvejen, vejvises til en af de to fjernparkeringer. 

Der etableres afsætningspladser ved fjernparkeringerne. 

› Udnyttelsesgrad for personbil er sat til 3 personer/bil, hvorved biltrafikken 

bidrager med 12.000 deltagere 

› De resterende 8.000 deltagere antages at ankomme med shuttlebus fra stationen. 

Busserne venter under arrangementet på Danmarksvej. 

109


› Udnyttelsesgrad for bus er 50 personer/bus, hvorved belastningen med bus 

bliver 160 busser. 

› Der er regnet på værst tænkelige situation, hvor trafikken til arrangementet 

falder oven i den almindelige trafiks eftermiddagsspidstime (hverdag mellem 

kl. 16 og 17). 

› Trafikken til arrangementet antages at fordele sig over 2 timer, hvoraf 70 

% af trafikken ankommer den sidste time (sidste time dimensionsgivende). 

› Transport fra fjernparkeringerne til koncert/arrangement foregår som gang 

eller med shuttle-bus. Fra nordlig fjernparkering vil der være ca. 2 km, og 

fra Hylkevej ca. 1,7 km. 

› Af- og påstigning for passagerer på shuttlebusser sker på vendesløjfer inde 

på henholdsvis fjernparkeringspladserne og på p-pladsen ved KærligHeden. 

› Der forhandles en aftale med ejeren af enten matr. 2b, 2e, 3h eller 5o, om 

at gangtrafik fra fjernparkering kan foregå henover en af de nævnte matrikler 

mellem Vroldvej og Smedetoften. Se figur 8-2. 

› Der etableres p-forbudszone i hele Vrold by. 

› Der etableres standsningsforbud på Horsensvej. 

Arrangementer af denne størrelse kan påvirke vejnettet betydeligt, og særlige 

trafikale foranstaltninger er påkrævet. Trafikken til sådanne arrangementer skal 

håndteres i henhold til en konkret plan herfor. Denne skal udarbejdes i samarbejde 

med myndighederne. 

I det følgende er beskrevet et oplæg til plan for trafikafvikling, idet det er forudsat, 

at parkering skal ske på fjernparkeringspladser hhv. nord og syd for projektområdet. 

Dette oplæg til trafikafviklingsplan skal for de konkrete arrangementer detailbehandles 

og godkendes af myndighederne. Ændringer i overordnede vej- og 

trafikforhold samt i placering af fjernparkeringspladser kan medføre, at det nedenfor 

beskrevne planoplæg skal ændres.


Figur 8-2 Eksempel på gangvej fra nordlig parkering indtegnet med rødt.. 

Der stilles følgene forslag til trafikafviklingen for at sikre optimale forhold: 

› Midlertidig skiltning på motorvejen i sydgående retning viser koncert/arrangement-trafik 

til afkørsel 53 Skanderborg S. Øvrig trafik kan 

eventuelt henvises til afkørsel 52 Skanderborg V, for at mindske belastningen 

ved afkørsel 53. 

› Midlertidig skiltning på motorvejen i nordgående retning viser koncert/arrangement-trafik 

til afkørsel 54 Ejer Bavnehøj. 

› Venstresvingbanen på afkørselsrampen ved afkørsel 53 forlænges midlertidigt 

til en længde af omkring 200 meter (nødsporet tages i brug om nødvendigt). 

› Trafikken fra syd opdeles i spidsbelastningen, således at halvdelen ledes til 

venstre ved motorvejsafkørslen og ud til Horsensvej videre op til fjernparkeringen 

ved Hylkevej. Den anden halvdel ledes til højre ved afkørslen og 

via Risvej - Tåningvej - Vroldvej til den nordlige fjernparkering ved motorvejsafkørsel 

53. Trafikken nordfra opdeles ligeledes ved afkørselsrampen 

og ledes til de nordlige fjernparkeringer hhv. øst og vest for motorvejen. 

Da matrikel 6eo Vrold, Skanderborg Jorder planlægges bebygget, kan 

111


den østlige strøm fra afkørsel 53 alternativt ledes ad Vrold Tværvej og 

Horsensvej til den sydlige parkering ved Hylkevej. Se Figur 8-3. 

› Opdeling af trafikstrømmene ved afkørselsramperne kan ske ved skiltning 

langs afkørselsrampen eller arrangementsdeltagerne kan, baseret på bopæl/postnummer, 

blive anvist fjernparkering ved billetkøbet. 

› Indkørslen til den nordlige fjernparkering gøres tosporet, således at trafik 

fra øst og vest ind på parkeringsarealet kan afvikles samtidigt. Det sikres at 

gennemkørende trafik i østlig retning på Vroldvej ikke spærrer for afviklingen 

af trafik fra vest, der skal ind på fjernparkeringen, når den gennemkørende 

østgående trafik ved hjemmeværnspoliti bringes til at holde tilbage 

for venstresvingende ind på fjernparkeringen. Dette gøres ved at benytte 

den brede rabat på Vroldvej som svingspor, mindst 150 meter, eller ved at 

placere de to indkørsler til parkeringsarealet mindst 150 meter fra hinanden 

for på den måde at muliggøre, at gennemkørende trafik kan afvikles mellem 

indkørslerne. 

› Hjemmeværnspoliti sørger for trafikafvikling i krydsene: 

Risvej / Motorvejsafkørsel 54 Ejer Baunehøj 

Risvej / Horsensvej 

Risvej / Tåningvej 

Tåningvej / Vroldvej 

Vroldvej / Motorvejsafkørsel 53 Skanderborg S 

Vroldvej / Vrold Tværvej 

Vrold Tværvej / Horsensvej 

Horsensvej / Indkørsel til KærligHeden 

samt områderne omkring fjernparkeringerne 

› Horsensvej lukkes for almindelig færdsel mellem Hylkevej og KærligHeden. 

Vejens ene vejbane bruges som gangvej for fodgængere mellem fjernparkeringen 

og KærligHeden. Vejens anden bane benyttes til beredskabsvej 

og shuttlebusser samt sydgående trafik til fjernparkeringen ved Hylke i 

tilfælde af, at matrikel 6eo Vrold, Skanderborg Jorder ikke kan benyttes til 

nordlig fjernparkering. Hjemmeværn eller trafiklys sikrer at ensretningen 

periodevis ændres, så shuttlebusser fra Hylkevej kan afvikles.


Figur 8-3: Trafikstrømme og fjernparkeringer ved arrangementer med 

20.000 deltagere. Tallene på kortet angiver ekstra trafik i spidsbelastningstimen, 

som følge af arrangementet. Copyright Eniro/Krak. 

Kapacitetsberegning På baggrund af tal fra Kommunens VISUM trafikmodel er trafikafviklingen ved 

afkørselsrampen fra E 45 ved Vroldvej (afkørsel 53) belyst ved hjælp af en kapacitetsberegning. 

Dette kryds er valgt, da det vurderes at være det mest kritiske kryds i systemet. 

Trafikmængden er forudsat ligeligt fordelt på de to motorvejsafkørsler, og tilslutningen 

til det øvrige vejnet er i begge tilfælde et vigepligtsreguleret T-kryds. 

Derfor har længden af afkørselsrampen været afgørende for, at afkørslen ved 

Vroldvej vurderes at være den mest kritiske. 

Beregningen er gennemført som var krydset signalreguleret, idet det er forudsat 

at krydset bliver reguleret af hjemmeværnet. 

Resultaterne fra kapacitetsberegningen fremgår af "bilag 1, trafikberegninger" 

Figur 8-11. Den viser, at trafikken på Vroldvej kan afvikles med serviceniveau 

D. Trafik fra rampen med serviceniveau B. Kø på rampen løber ca. 145 meter 

tilbage. 

113


Tabel 8-3: Trafikmængder i spidstime ved afkørselsrampen på Vroldvej, brugt i kapacitetsberegning. 

Vejstykke Trafikmængde 

Højresvingende fra rampe 1.080 biler 

Heraf 900 biler til arrangement 

Venstresvingende fra rampe 620 biler og 6 tunge køretøjer 

Heraf 420 biler til arrangement 

Østgående trafik på Vroldvej 130 biler og 2 tunge køretøjer 

Vestgående trafik på Vroldvej 130 biler og 3 tunge køretøjer 

I det tilfælde der ikke findes en nordlig fjernparkering øst for motorvejen, vil 

der skulle ledes ca. 420 biler mod syd af Horsensvej på det ensporede stykke fra 

Kærlig Heden til fjernparkeringen ved Hylkevej. Samtidig skal der være mulighed 

for at afvikle en vis shuttlebustrafik på strækningen. At dette kan afvikles 

sandsynliggøres ved følgende beregning: 

Sydlig strøm (biler til parkering): 

› Det forventes at de 420 biler i spidstimen kan afvikles med mindst 15 km/t 

› Bilerne forventes at optage 10 meter af vejen fra forende til forende. 

› Ved 15 km/time tilbagelægges 250 meter/minut 

› Bilerne kan dermed afvikles på 420 x 10 meter / 250 meter/minut = 17 

min. Der er hemed 43 minutter tilbage til at rømme den enkeltsporede 

strækning og afvikle den nordlige strøm. 

Nordlig strøm (shuttlebusser): 

› Strækningen fra Kærlig Heden til Fjernparkeringen er 1,7 km. 

› Det tager næsten 7 minutter for den sydlige strøm at rømme strækningen 

med 15 km/t 

› Det tager 2 minutter at tilbagelægge strækningen med 50 km/t (vejen er 

ryddet når busserne kører nordpå og kan derfor køre med 50 km/t) 

› Fra den sydgående trafik afbrydes til strækningen igen kan åbnes for trafik 

i sydgående retning går der dermed ca. 10 min. 

Trafikken til fjernparkeringen kan afvikles samtidig med at der kører 3-4 træk af 

shuttlebusser mod Kærlig Heden pr. time. 

Kryds A, B og C Der er ikke gennemført kapacitetsberegninger af kryds A, B og C i det scenarie, 

hvor matrikel 6eo Vrold, Skanderborg Jorder benyttes som supplerende fjernparkering 

i nord, da disse kryds holdes forholdsvis fri for arrangementstrafik. 

I det tilfælde, der ikke findes en nordlig fjernparkering øst for motorvejen, vil 

der skulle ledes trafik ned igennem krydsene A, B og C. Denne trafikmængde 

svarer dog til trafikken ved arrangementer med 6.000 deltagere, hvorfor der for 

kryds A og B's vedkommende henvises til beregninger for den type arrange-


menter. Trafiksituationen i kryds C er væsentligt forskellig fra situationen med 

6.000 deltagere. Set i lyset af ovenstående beregning af trafikken på den enkeltsporede 

strækning vurderes det dog, at trafikken i kryds C kan afvikles. 

Når trafikstrømmen i sydgående retning på den enkeltsporede strækning afbrydes, 

for at lukke shuttlebusser fra Hylkevej forbi, er der ca 8 minutter hvor 

krydset er frit for trafik i hovedretningen. I disse 8 minutter kan shuttlebusser 

fra Kærlig Heden i retning mod Skanderborg og fodgængertrafik på tværs af 

Horsensvej afvikles. Shuttlebusser fra Kærlig Heden til Hylkevej lukkes ud på 

Horsensvej inden der åbnes for bilerne på Horsensvej i sydgående retning. 

Hvis antallet af nordgående "shuttlebus-klumper" begrænses til 3 pr. time går 

der 30 minutter til afvikling af shuttlebusser fra syd. Jævnfør ovenstående beregning 

tager der 17 minutter at afvikle den sydgående strøm. Det efterlader 13 

minutter der kan benyttes til korte afbrydelser af den sydgående strøm, hvor 

shuttlebusser mod Skanderborg og gangtrafik på tværs af Horsensvej kan afvikles. 

Beregning af kapaciteten ved motorvejsafkørslen på Vroldvej viser, at trafikken 

kan afvikles med serviceniveau B for afkørslen og serviceniveau D for gennemkørende 

trafik på Vroldvej. Serviceniveauet er defineret ud fra middelforsinkelsen 

for trafikanterne. Serviceniveua B er begyndende forsinkelse, middelforsinkelse 

11-20 sekunder og serviceniveau D er nogen forsinkelse, middelforsinkelse 

36-55 sekunder. I beregningen er der anvendt en tofaset signalregulering med 

hhv. grøn for afkørselsrampen og grøn for gennemkørende trafik på Vroldvej. 

Omløbstiden er 75 sekunder. Kølængden på Vrold vej er for begge retninger 

under 50 meter og hele køen bliver afviklet i første omløb. På rampen er kølængden 

145 meter, hvilket er mindre end rampens længde og dermed undgås 

tilbagestuvning til motorvejen. 

Idet der etableres to indkørsler til parkeringsområdet i nord, så trafik fra vest og 

fra øst kan afvikles samtidig, og der laves svingspor eller afstand imellem indkørslerne, 

der sikrer at gennemkørende trafik ikke blokerer for arrangementtrafik 

fra vest, vurderes det, at trafikken ved den nordlige fjernparkering kan 

afvikles tilfredsstillende. 

Ved motorvejsafkørslen i syd, Ejer Bavnehøj, fordeler trafikken sig ligeligt mod 

øst og vest på Risvej. Efter at trafikstrømmen er opdelt, vil den udgøre 700 biler/time 

i spidsbelastningen. Herefter passerer strømmene gennem et antal vigepligtsregulerede 

T-kryds frem til hhv. nordlig og sydlig fjernparkering. Idet det 

forudsættes at, at et vigepligtsreguleret T-kryds kan afvikle 1.100 indkørende 

biler/time, vurderes det at trafikstrømmene på 700 biler/time + daglig trafik på 

strækningen ligger tilstrækkeligt under krydsenes kapacitet, så der ikke vil opstå 

afviklingsproblemer. 

Muligheden for at transportere alle deltagerne fra fjernparkering til KærligHeden 

med shuttlebus er undersøgt. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at 

opnå acceptabel trafikafvikling, hvis hele denne persontransport skal klares alene 

ved brug af shuttlebus. Størstedelen af deltagerne skal derfor gå fra fjernpar- 

115


keringerne til KærligHeden. Et vist antal busser til især gangbesværede vil der 

dog være kapacitet til. 

Trafiksikkerhed Der bør gennemføres følgende trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger som 

supplement til trafikafviklingsplanen: 

› Der etableres 50 km/t hastighedsbegrænsning på Vroldvej fra indkørslen 

til Vroldvej 129 frem til byzonetavlen. 

› Gående langs Vroldvej og Horsensvej adskilles fra biltrafik ved afskærmning 

bestående af gummistandere / afmærkningskegler. 

› Ved fodgængerfærdsel over Horsensvej ved Kærlig Heden skal der etableres 

bump, og i fodgængerovergange etableres hastighedsbegrænsning på 

20 km/t. 

› Ved fodgængerfærdsel over Vroldvej i forbindelse med fjernparkering på 

matrikel 6eo Vrold, Skanderborg Jorder skal der etableres hjemmeværnsreguleret 

overgang. 

› Vrold Tværvej vil være indsatsvej ved sådanne arrangementer. 

Samlet set vurderes det, at det er muligt at afvikle trafikken i forbindelse med 

endags arrangementer op til 20.000 deltagere gennem de rammer for en trafikafviklingsplan, 

som er opstillet i dette afsnit. Trafiksikkerhedsmæssigt er den 

dog ikke optimal, idet der er såvel mange biler som fodgængere på Vroldvej 

samtidig. Det problem bliver større, når de påtænkte sydlige motorvejsramper 

anlægges og det er ikke en varig løsning, idet den ene fjernparkering er på et 

ubebygget erhvervsareal. 


De konkrete trafikafviklingsplaner må vise hvor mange deltagere, der kan planlægges 

for, dog max. op til 6.000 og 20.000 deltagere. Plan for trafikafvikling 

skal være godkendt før billetsalget starter. 

Trafikafvikling uden nordlige fjernparkeringer for at minimere sammenblandingen 

af gående og kørende trafik på Vroldvej. 

Eksempel: 

Forudsætning om antal biler, ligelig fordeling fra nord og syd samt at 70% ankommer 

inden for den sidste time ligger også til grund ved nedenstående vurdering. 

Fjernparkering af 3.000 biler ved Hylkevej og parkering af 1.000 biler på KærligHeden. 

Parkeringen skal styres via billetsalget, d.v.s. parkeringsbillet købes/tildeles 

ved billetkøb. På den måde kan det sikres, at kun bilister med billet 

til KærligHeden kører dertil. På parkeringsbilletten skal fremgå kørselsvejledning 

til den pågældende parkeringsplads.


1.000 biler fra nord ledes via skiltning til motorvejsafkørsel 53, ad Vroldvej og 

Vrold Tværvej. 1.000 biler fra nord ledes til afkørsel 54, Ejer Bavnehøj, og ad 

Horsensvej. 

2.000 biler fra syd ledes via skiltning fra E 45 ved afkørsel 55, Horsens Nord og 

videre ad Horsensvej. 

Den sidste time vil der ankomme ca. 1.400 biler fra syd ad Horsensvej og der 

vil være ca. 700 biler, der kommer fra motorvejsafkørsel Ejer Baunehøj, som 

mødes i krydset i Tebstrup. En landevej som Horsensvej kan almindeligvis afvikle 

1.800 biler i timen. På vejen kører i forvejen ca. 300 biler (kommunens 

trafiktal), d.v.s. der er plads til ca. 1.500 biler mere. Trafikken vil ikke ”flyde” 

så let, når der skal lukkes 700 biler ind fra venstre. Ved køb af billet/parkeringsbillet 

angives seneste tidspunkt for parkering. På den måde kan 

trafikken fordeles jævnt over flere timer. 

Ved fjernparkeringerne, der etableres øst og vest for Horsensvej skal der sikres 

flere ind-/udkørsler, således trafikafviklingen ikke sinkes her. Horsensvej lukkes 

fra fjernparkering til øst for Vrold Tværvej. Dog ikke mere end busser/shuttlebusser 

og beboere langs vejen skal kunne køre. For andre bilister laves 

omkørsel. 

Figur 8-4: Kort visende fjernparkering, lukket del af Horsensvej, parkering 

på KærligHeden m.v. 

117


Andre afværgeforanstaltninger 

Op til arrangementet kan det søges at fordele trafikken over en længere periode, 

f.eks. ved at tilbyde sekundær aktivitet tidligere på dagen, som nogle vil benytte 

sig af og andre ikke. Det kunne f.eks. være opvarmningsbands, lavere priser på 

drikkevarer eller lignende. 

En Parallelvej, som tidligere overvejet mellem Vroldvej og Horsensvej vil lette 

trafikpresset på vejnettet, men vil dog ikke i sig selv være tilstrækkelig til at 

sikre trafikken. En intern privatvej over KærligHedens arael og naboarealer 

mod nord, som kun anvendes i forbindelse med arrangementer vil også kunne 

friholde Vrold Tværvej for ekstra trafikbelastning og også forbedre trafikken i 

øvrigt. En sådan vej, som skal etableres af Skanderborg Festivalkub, skal dog 

godkendes af Vejdirektoratet med hensyn til tilslutningen til Vroldvej, herunder 

også vurdering af risiko for opstuvning på motorvejen. Der kan i stedet arbejdes 

trafikale løsninger, der begrænser forøget trafik på Vrold Tværvej. 

Begrænse antallet af arrangementer og fastsætte arrangementtyper, idet typen af 

arrangement har betydning for trafikafvikling og oplevelsen af trafikstøjen. 


Skanderborg Kommune kan stille vilkår for særlige trafikale foranstaltninger 

ved store arrangementer og kan iværksætte trafiktællinger for registrering af 

omfanget af biltrafik til og fra arrangementer. 


Der er ikke konkret viden om trafikken. Der indlagt en række forudsætninger - 

oplyst af Skanderborg Festivalklub på baggrund af egne erfaringer om afvikling 

af trafik i forbindelse med arrangementer. F.eks. at 60% ankommer i bil med i 

gennemsnit 3 personer i hver og at 70% af deltagerne ankommer i løbet af den 

sidste time. Dertil kommer også usikkerhed om fjernparkeringsarealer på sigt 

ved Vroldvej


9 Mennesker, sundhed og samfund 

I VVM-sammenhæng beskrives den indvirkning på mennesker og samfund, 

som er afledt af projektets miljøkonsekvenser. Det omfatter erhvervsmæssige 

og økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i nærområdet, der skønnes 

at kunne opstå som følge af projektets miljøpåvirkninger. En socioøkonomisk 

analyse må ikke forveksles med en samfundsøkonomisk analyse, som er mere 

omfattende. I denne sammenhæng er det kun de direkte miljøpåvirkninger for 

mennesker som behandles. 

Af VVM-vejledningen (12. marts 2009 om VVM i planloven) fremgår, at miljøet 

eller omgivelserne, der skal indgå i beskrivelsen og VVM-vurderingen, omfatter: 

› Befolkningen: Enhver, hvis tilværelse kan tænkes at blive påvirket væsentligt 

af anlæggets miljømæssige konsekvenser uanset afstanden fra anlægget. 

Befolkningen kan således omfatte mennesker, som bor langt fra anlægget, 

hvis anlægget indebærer væsentlige ændringer af kendte landskaber 

eller rekreative arealer. 

De afledte socioøkonomiske forhold som en mulig følge af miljøpåvirkningen 

skal beskrives. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest 

samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige 

grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen 

på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. 

9.1 Metode 

Grundlaget for den socioøkonomiske beskrivelse af de eksisterende forhold er 

først og fremmest data fra kort og kommuneplan, der viser og beskriver arealanvendelsen 

i området samt eventuelle andre planer for området. Beskrivelsen 

af de eksisterende forhold bygger på besigtigelse af områderne samt fotos og 

visualiseringer. Analysen af indvirkningerne på mennesker og samfund er baseret 

på miljøkonsekvenserne fra de øvrige kapitler i rapporten. 

119


I projektet er det relevant at undersøge den mulige påvirkning af landbrugsdriften 

som følge af ændring i arealanvendelsen. De rekreative områder og anlæg, 

som vurderes at have betydning for det lokale turismeerhverv og befolkningen, 

er også undersøgt i forhold til miljøpåvirkninger, herunder de rekreative muligheder 

som opstår som følge af projektet. 

Nærpåvirkning af naboer er et af de vigtige emner i kapitlet. Hensynet til naboer 

er af stor væsentlighed, da projektet vil ændre naboernes udsyn fra deres huse 

og kan skabe støj og trængsel på vejene i forbindelse med arrangementer. Konklusionerne 

fra kapitel om støj ved nærmeste naboer bliver vurderet, og visualiseringerne 

vil blive anvendt som eksempler på visuelle gener, ligesom konklusioner 

fra kapitel om trafikforhold inddrages. 

Endelig foretages en overordnet vurdering af projektets påvirkning af samfundsøkonomien 

i form af huspriser, arbejdspladser og omsætning. 


Projektområdet ligger umiddelbart vest for Vrold, mellem byen og Østjyske 

Motorvej, og strækker sig fra Vroldvej ned mod Skanderborg Sø. Vrold fungerer 

som en forstad til Skanderborg by, som i 2011 havde et samlet indbyggertal 

på 18.253. 

Selve området ejes i dag af foreningen Skanderborg Festivalklub, og omfatter 

den oprindelige landbrugsejendom Johannelund med markerne udlagt i 

græs.Området anvendes i forbindelse med den årlige Skanderborg Festival til 

campering og parkering. 

Øst for området ligger en del bebyggelse på Almuevej og Gammel Skolevej i 

Vrold med frit udsyn over området. I den sydlige del grænser området mod øst 

til Skanderborg Sø Camping og mod syd til Skanderborg Sø. 


9.3.1 Virkninger under anlægsfasen 

Påvirkninger under anlægsfasen omfatter primært støj og støv i forbindelse med 

byggeprocessen. 

I anlægsfasen – terrænregulering og byggeri - vil støjbelastningen komme fra 

tung trafik og anlægsarbejde med støjende maskiner. Anlægsperiodens varighed 

er ikke kendt, men da der er tale om en belastning af begrænset varighed med et 

begrænset antal transporter pr. dag og med aktiviteter hovedsageligt i dagtimerne, 

vil støjbelastningen medføre begrænsede gener for naboerne. 

Påvirkning med støv i forbindelse med anlægsfasen er ikke nærmere analyseret, 

da der ikke er fremlagt et konkret byggeprojekt.


Trafikken til og fra området i anlægsfasen vil ske via Horsensvej, og vurderes 

ikke at give anledning til væsentlige trafikale problemer. 

Samlet vurderes påvirkningen af mennesker, samfund og sundhed i anlægsfasen 

ikke at være væsentlig. 

9.3.2 Virkninger i driftsfasen 

Byggeri og aktiviteter på KærligHeden inden for lokalplanens afgrænsning er 

nærmere beskrevet i kapitel 3. 

Nærpåvirkning af naboer 

Naboer påvirkes ved ændrede udsigtsforhold, støj i forbindelse med arrangementer 

samt trafikale forhold i forbindelse med arrangementer. De trafikale forhold 

og støjforholdene er nærmere beskrevet nedenfor. 

Den visuelle påvirkning er mest markant for de nærmeste naboer på Almuevej 

og Gammel Skolevej. Herfra vil lagerbebyggelsen være meget synlig, og den vil 

reducere det eksisterende lange kig over landskabet mod sydvest. Selve bebyggelsen 

skærmes delvist af en trærække, der plantes som en del af projektet. Se i 

øvrigt kapitel 10 om Landskab, Kulturmiljø og Rekreative interesser. 

Figur 9-1: Visualisering af bebyggelsen i delområde A set fra friarealerne vest for bebyggelsen 

på Almuevej 

Socioøkonomisk indvirkning på ejendomspriser, erhverv og turisme 

Et projekt af denne type, som flere gange om året vil skabe en del aktivitet, trafik, 

støj og tiltrække et væsentligt antal gæster, vil givetvis have en effekt på 

ejendomspriserne, erhvervene og turismen i nærområdet. Denne effekt vil dog 

bl.a. afhænge af hvorledes undersøgelsesområdet defineres. Til dette formål 

121


defineres undersøgelsesområdet som værende Skanderborg Kommune som 

geografisk område. 

Af de socioøkonomiske indvirkninger vurderes følgende at have størst betydning 

for undersøgelsesområdet Skanderborg kommune som geografisk område: 

› Omsætning ved billetsalg og salg af øl, vand, merchandise, etc. i direkte 

forbindelse med arrangementerne medfører øget omsætning hos leverandører 

og underleverandører 

› Øget antal besøgende 

› Øget kulturelt udbud 

› Ændring i ejendomsværdier 

› Øget antal arbejdspladser 

› Positiv effekt på Skanderborgs image 

› Ændring af landskabet 

› Ændring fra landbrugsdrift til festival- og eventformål 

Det vurderes, at der vil være en væsentlig effekt på omsætningen i de virksomheder, 

der er direkte leverandører af varer og tjenesteydelser til de besøgende, 

der tiltrækkes af arrangementer, og til disses underleverandører. Nogle af leverandørerne 

findes i Skanderborg Kommune, andre udenfor. Niveauet for denne 

stigning i omsætning kendes ikke, da det vil afhænge af antallet og typen af arrangementer. 

En følge af denne stigning i omsætning vil være flere arbejdspladser, 

øget skatteindtægt til Skanderborg Kommune og øget værditilvækst i de 

private virksomheder, der er berørte. 

Endvidere må det formodes, at den del af projektet, der vedrører den årlige 

SmukFest og koncerterne vil skabe et bredere kulturelt udbud som forventes at 

øge livskvaliteten for indbyggerne generelt. 

Mht. ejendomspriser kan ejendomme, der vil opleve støjgener fra arrangementer 

og få ændret udsyn som følge af fysiske anlæg, opleve et fald i ejendomsværdien. 

Selv samme ejendomme kan dog muligvis også få del i nogle af de positive 

effekter, som projektet vil have på lokalsamfundet; disse beskrives i det følgende. 

Det vurderes at koncerter, som vil kunne blive afholdt som følge af projektet, 

har andel i at kunne tiltrække nye virksomheder og indbyggere til lokalområdet; 

eller alternativt fastholde de eksisterende. Det formodes, at jo flere forskellige 

kulturelle tilbud, der er tilgængelige for virksomheder og indbyggere i Skanderborg 

Kommune, jo højere er efterspørgslen efter ejendom. Dette forventes at 

have en positiv effekt på ejendomspriserne i lokalområdet.


Herudover forventes det, at der i et eller andet omfang vil være en positiv effekt 

på Skanderborg Kommunes, og i særdeleshed Skanderborg bys, image. Dette 

kan give beboerne en øget stolthedsfølelse og et stærkere tilhørsforhold til 

kommunen og byen, som i sidste ende også kan være medvirkende til at fastholde 

og tiltrække beboere og virksomheder. 

Midlertidige anlæg i forbindelse med arrangementer på arealet syd for Horsensvej 

vil medføre ændringer i det åbne og uforstyrrede kig ud over søen. Såvel 

turister som kommunens befolkning generelt vil opleve disse begrænsninger/forstyrrelser. 

For deltagere i arrangementerne vil det forhøje oplevelsen at 

den foregår i smukke omgivelser. 

Det meste af arealet har tidligere været i omdrift, men er nu udlagt i græs. Arealet 

henligger uden afgræsning, når det ikke er i brug til parkering og campering i 

forbindelse med årets SmukFest. 

Slutteligt bemærkes det, at de ovennævnte positive socioøkonomiske indvirkninger 

kan blive mindsket som følge af 1) "kannibalisering" og 2) udvidelses af 

undersøgelsesområdet. Med kannibalisering menes, at i det omfang den øgede 

aktivitet som følge af projektet, fører til et fald i aktiviteten andetsteds i undersøgelsesområdet, 

bør dette fald fratrækkes de positive indvirkninger fra projektet. 

Ligeledes vil en udvidelse af undersøgelsesområdet øge omfanget af kannibalisering. 

F.eks. kan etablering af koncerthus medføre fald i aktiviteterne i 

Kulturhuset. 

Trafik 

Den forøgede trafik, som arrangementerne vil medføre vil genere trafikfremkommeligheden 

i større eller mindre omfang og genere de beboere/bilister, der 

bliver berørt heraf. Veje kan blive afspærret, omkørsler etableret, forøget trafik 

på boligvej m.v. 

Arrangementer med op til 2.000 deltagere kan afvikles uden særlige trafikale 

foranstaltninger, såfremt vejadgangen fra Horsensvej indrettes til afvikling af 

denne trafik. 


trafikale foranstaltninger i mindre omfang. Der skal derfor i samarbejde med 

relevante myndigheder udarbejdes en trafikafviklingsplan, som skal godkendes 

af vejmyndighederne og politiet. 

Arrangementer med op til 20.000 deltagere vil forudsætte trafikale foranstaltninger 

i stort omfang. Der skal derfor i samarbejde med relevante myndigheder 

udarbejdes en trafikafviklingsplan, som skal godkendes af vejmyndighederne og 

politiet. 

Trafikafvikling for SmukFest Camping på Horsensvej 18 incl. LiveCamp indgår 

i den samlede trafikafviklingsplan, som udarbejdes hvert år for afvikling af 

SmukFest. 

123


Se mere om trafik i kapitel 8. 

Støj 

Projektet påvirker omgivelserne med støj som følge af den daglige drift, op- og 

nedtagning af scene i forbindelse med udendørsarrangementer, og støj i forbindelse 

med arrangementerne. 

Støjberegningerne viser, at den daglige drift ikke påvirker omgivelserne over de 

vejledende støjgrænser, mens op- og nedtagning i det ansøgte projekt har påvirkning 

over de vejledende støjgrænser på en mindre del af campingpladsarealet. 

Ved ændret arbejdstilrettelæggelse kan op- og nedtagning bringes til at 

overholde støjgrænserne. 

Ved de ønskede udendørs koncerter/firmafester vil der derimod være væsentlige 

overskridelser af de vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj i Vrold og 

på campingpladsen og ved arrangementer med 10.000-20.000 deltagere i store 

dele af Skanderborg By samt i et område på op til 10 km omkring projektområdet 

Støjen vil opleves generende i større eller mindre grad, idet støjniveauet er forskelligt 

og da støj opleves forskelligt. Men hvor de vejledende støjgrænser 

overskrides mest, vil der også være væsentlige gener for omkringboende og 

brugere af campingpladsen. (se kapitel 6 om støj). 

Sikkerhed ved arrangementer 

Der er udarbejdet en vejledning for afholdelse af musikarrangementer af Justitsog 

Kulturministeriet i 2003 1 . Heri konkluderer man at ”etableringen af et beredskab 

over for akut syge og tilskadekomne i forbindelse med større publikumsarrangementer 

er reguleret i de gældende bestemmelser, men at denne forpligtelse 

måske bør understreges yderligere i vejledningsmateriale etc., idet det dog er 

den enkelte regions ansvar at fastsætte serviceniveauet". Disse øvrige bestemmelser 

er især en bekendtgørelse 2 , der anfører den enkelte regions forpligtelse 

til at afpasse beredskabets omfang efter lokale forhold, herunder forsamlinger af 

større menneskemængder. Dette er understreget i brev til myndighederne fra 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet 3 . 

Desuden følges sygesikringslovens gældende regler samt de nærmere principper 

for indsats på et skadested 4 . 

1 

Vejledning om sikkerhed ved udendørs musikarrangementer. 

København, Justits- og kulturministeriet, 2003 

2 

Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale 

m.v. 

(BEK Nr. 1039 af 24/11/2000). København, Sundhedsministeriet, 2000 

3 

Brev af 30.3.2005 til samtlige amter m.v. udarbejdet af Tove Kjeldsen. 

4 

Retningslinier for indsatstaktik. Birkerød, Beredskabsstyrelsen, 2009


Skanderborg Festivalklub tilstræber at gæster, kunstnere og deres mandskab 

samt medhjælpere skal have en høj og professionel service, når det gælder forebyggelse 

og behandling af sygdom, ulykke og tilskadekomst. Skanderborg Festivalklub 

foretager sikkerhedsvurderinger med forebyggende initiativer, opretter 

funktioner til at behandle og visitere ved sygdom samt tilgodeser behovet for 

en godkendt plan for beredskabet ved en større ulykke eller en katastrofe. Målsætningen 

er at have et optimalt og fortløbende samarbejde med eksterne myndigheder 

således, at beredskabets omfang og opbygning er afstemt til krav og 

behov. 

Beredskabet omfatter organisation og samarbejde vedrørende forebyggelse og 

behandling af sygdom, ulykke og tilskadekomst ved afvikling af arrangementer, 

herunder forhold omkring ansvar og pligter. Skanderborg Festivaklub skal sikre, 

at beredskabet kan gennemføres, og at de strukturelle forhold er i orden, og at 

enhver involveret medarbejder/medhjælper/samarbejdspartner er informeret 

og/eller undervist i passende grad. 

For forebyggelse og bekæmpelse af brand gælder særlige regler og bekendtgørelser, 

der udover i denne plan også er beskrevet i en godkendte sikkerhedsvurdering. 

Der udarbejdes særskilt beredsskabsplan for de ansøgte arrangementer på KærligHeden. 

Se eksempel på beredskabsplan: ”Beredskabsplan. Danmarks Smukkeste 

Festival 2012 på www.smukfest.dk . 

Rekreative arealer - Skanderborg Sø Camping 

I forbindelse med arrangementer vil de nærliggende faciliteter ved Skanderborg 

Sø Camping være påvirket af støj og tilgængelighed i de dage, hvor der er arrangementer 

på KærligHeden, vil være reduceret.Det kan afholde gæster fra at 

tage til campingpladsen, være til gene for gæster på campingpladsen, der ønsker 

ro, mens andre gæster campingpladsen p.g.a. deltagelse i arrangementerne på 

KærligHeden og dermed oplever projektet som et rekreativt gode. Det vil dog 

nok kun være i forbindelse med større arrangementer, at det vil medføre overnattende 

gæster på campingpladsen. 

Rekreative arealer er også haver og grønne områder omkring boliger. De vil i 

forskellig grad blive støj fra arrangementer , jf. støjafsnit og kapitel 6. Genevirkningen 

af støjen vil defor opleves forskelligt og mennesker udsat for samme 

støj oplever den ikke ens. Der er dog ikke tvivl om, at genevirkning af støj fra 

fester som fortsætter i nattetimerne vil opleves som det mest generende. 


For afværgeforanstaltninger se kapitel 6 om Støj, kapitel 8 om Trafik, kapitel 

10 om landskab og kapitel 11 om natur. 

125



Ingen behov 


Eventuel effekt på ejendomspriserne i Vrold og Skanderborg Kommune generelt 

kan ikke kvantificeres. På den ene side er arrangementerne med koncerter 

og årets SmukFest/LiveCamp med til at markedsføre Skanderborg som kulturby, 

hvilket kan virke tiltrækkende på huskøbere. På den anden side vil især de 

nærmeste ejendomme i Vrold i perioder opleve mere trafik og støj både til koncerter, 

men også til private fester med risiko for lavere ejendomspriser. 

Det er ikke muligt at kvantificere de økonomiske konsekvenser for Skanderborg 

Sø Camping, da arrangementerne kan fraholde nogle gæster at bruge campingpladsen, 

mens andre vil bruge den på grund af arrangementerne.


10 Landskab, kulturhistorie og rekreative 

interesser 

10.1 Metode 

I dette kapitel beskrives projektets virkning på landskabskarakteren, arkæologiske 

og kulturhistoriske interesser samt rekreative forhold. 

Indledningsvis er de eksisterende forhold i projektområdet kortlagt i forhold til 

landskabet, herunder landskabsdannelsen, landskabsformer, jordbundstyper og 

topografi. Herefter er den kulturgeografiske og kulturhistoriske del af landskabet 

beskrevet, dels i form af arealanvendelse og bebyggelsesmønstre, dels ved 

kulturhistoriske enkeltelementer som kirker, diger, gravhøje m.m. Beskrivelsen 

af landskabet tager udgangspunkt i landskabskaraktermetoden (Miljøministeriet 

2007). 

Afslutningsvis er de rekreative interesser i landskabet beskrevet. 

Landskabets iboende kvalitet og sårbarhed er vurderet på baggrund af områdets 

naturgrundlag, kulturgrundlag og rumlige og visuelle fremtoning samt rekreative 

potentialer. 

Landskabsdannelsen er beskrevet ud fra geomorfologiske kort og jordartskort 

samt målebordsblade. Karakteristiske landskabselementer og de rumlige og visuelle 

forhold er beskrevet ud fra feltbesigtigelser foretaget i maj 2012. 

Kulturarv og kulturlandskab er undersøgt på baggrund af historiske kort, herunder 

særligt de historiske kortblade, som giver et billede af landskabets udvikling 

og indikerer tidsdybden 5 af det nuværende landskabsbillede. Undersøgelsen er 

suppleret med oplysninger fra kommuneplanen for Skanderborg Kommune. 

5 

Tidsdybden fortæller om hvornår de dominerende landskabselementer er dannet, og 

siger derigennem noget om kulturlandskabets alder. 

127


Undersøgelsen af arkæologiske forhold baseres på data fra Kulturstyrelsens database 

"Fund og Fortidsminder". 

De rekreative forhold, der kan blive indirekte påvirket af projektet, er kortlagt 

og beskrevet på baggrund af besigtigelser i området og de oplysninger om rekreative 

interesser og faciliteter for friluftslivet, som er tilgængelige på internettet, 

bl.a. fra Naturstyrelsens friluftsdatabase "Ud i naturen", samt oplysninger 

fra Skanderborg Kommune. 

Vurderingen af projektets påvirkning af landskabet og oplevelsen af kulturhistorien 

og de rekreative oplevelsesmuligheder er baseret på visualiseringerne af 

projektforslaget. 

10.1.1 Metode for visualiseringer 

Visualiseringerne laves for at afdække de visuelle konsekvenser af projektet 

både for de nære områder og fra områder længere væk, hvorfra bygningerne 

stadig vil kunne ses og påvirke oplevelsen af landskabet. Endvidere er der en 

visualisering fra udkanten af Vrold, der viser den fremtidige udsigt herfra. 

For at kunne lave korrekte visualiseringer er der opbygget en 3D landskabsmodel 

af området. Heri er kamerapositioner og 3D model af anlæggene placeret og 

modellen tilføjes data for tid, sted, vejr og belysning. Dermed kan der udarbejdes 

realistiske billeder af, hvordan administrationsbygningen, koncertsalen og 

lagerbygningerne vil se ud set fra de valgte punkter, når de er fuldt udbyggede. 

Bygningerne er placeret i de korrekte bygningskoter, der visse steder er 5 m 

under nuværende terræn. 

På hver af de valgte fotopositioner bliver kameraet sat på stativ og positionen af 

kameraet indmålt med GPS af landmåler. Desuden bliver en række kontrolpunkter 

i billedet indmålt, også af landmåler. Indmålingen gør, at kameraets 

position, retning og brændvidde kan overføres præcist til 3D modellen. For hver 

visualisering er der beregnet et billede af MEC. Billedet er overført til fotoet og 

indpasset i visualiseringen, under hensyntagen til forhold som lys, skygge, dis 

og indpasning foran/bagved elementer i terrænet. Yderligere kontrolleres positionen 

op mod en landsdækkende 3D terrænmodel og luftfoto. 

Fotos af landskaber er taget med 50 mm brændvidde som opfattes som normalbrændvidde. 

I et tilfælde er fotopositionen meget tæt på anlægget og for at få 

hele anlægget med, er der anvendt vidvinkel og billedet er sammensat af flere 

billeder til et enkelt panoramabillede. Man kan desuden bruge den specifikke 

brændvidde til at udregne betragtningsafstanden for et givent foto. 

Visualiseringerne af projektet er lavet af COWI og viser et eksempel på bygningernes 

udseende og størrelse ud fra lokalplanens rammer. Visualiseringerne af 

lagerhallerne er baseret på en maksimal udnyttelse af lokalplanens byggemuligheder, 

både hvad angår areal og bygningshøjde. Visualiseringerne af administrations- 

og koncertbygningen viser en mulig udformning af bygningen, hvor 

koncertsalens højde udnytter den maksimale bygningshøjde på 20 meter. Læse-


ren skal dog være opmærksom på, at den nøjagtige placering af koncertsalen i 

forhold til byggefelt og øvrige bygningsdele ikke er fastsat i lokalplanen, og den 

endelige visuelle påvirkning vil derfor kunne afvige fra de viste visualiseringer. 


10.2.1 Landskab 

Landskabsdannelse og terrænformer 

Projektområdet ligger på kanten af en af de utallige tunneldale, som under sidste 

istid afvandede smeltevandet under gletsjerfronten ud til hedesletterne mod vest. 

Det østjyske landskab er gennemskåret af flere af disse tunneldale, som danner 

en række markante ådale og søerne i Søhøjlandet. 

Mod nord strækker området sig ind over et morænelandskab, dannet af isens 

bevægelse hen over landskabet. Morænefladen er efter istiden blevet gennemskåret 

af en række erosionsdale, der er kommet som følge af afvandingen fra 

bakken ned mod Skanderborg Sø syd for området. En markant erosionsdal 

strækker sig langs områdets østlige afgrænsning. 

129

130 SKANDERBORG FESTIVALKLUB. BYGGERI, KONCERT- OG EVENTFORMÅL VED VROLD. MILJØRAPPORT 

Figur 10-1: Per Smeds kort over landskabsdannelse 

Områdets terræn falder således mod syd og Skanderborg sø, men også mod øst, 

særligt i den nordlige halvdel af området. Vest for området løber Østjyske Motorvej 

i en kunstig afgravning, som dog visuelt skjules af terræn og beplantning.


Kulturlandskabets udvikling 

Ved udskiftningen af Vrold By blev jordene syd for byen fordelt i en uregelmæssig 

stjerneudstykning, og Johannelund blev udflyttet fra byen. Projektområdet 

er i store træk sammenfaldende med den del af gårdens oprindelige jordtilliggende 

som ligger øst for E45. 

Selv om ejendomsforholdene således i grove træk er bevaret, fremstår landskabet 

ikke som et velbevaret udskiftningslandskab, dels på grund af motorvejen, 

som skærer sig gennem landskabet vest for området, og dels på grund af den 

senere byvækst i Vrold øst for projektområdet. Dog er der i området bevaret 

enkelte træk, som kan føres tilbage til driften umiddelbart efter udskiftningstiden. 

Markvejen som løber nord-syd gennem området, kan ses på kort fra 1800tallets 

slutning. Læhegnet som løber øst-vest centralt i området er formentlig fra 

samme tid, og Horsensvejs forløb gennem området er også fra den tid. Horsensvej 

var en del af et samlet landevejsforløb som blev anlagt i starten af 1800tallet 

fra Kolding til Frederikshavn. I samme forbindelse blev Nybro over Skanderborg 

Sø opført lige syd for projektområdet. 

131


Figur 10-2: Høje målebordsblade, ca 1880


Figur 10-3: Ældre læhegn centralt i området. Den manglende del skyldes gennemføring af 

kloakering til teltpladserne 

I nyere tid er en del af arealet øst for den sydlige del af projektområdet plantet 

til med plantage omkring Vrold Mølle og ned mod søen, mens der i den nordlige 

del er sket en betragtelig udbygning med boliger i Vrold by. Området fremstår 

således med få betydende kulturhistoriske spor: Johannelund, der er den 

oprindelige udflyttergård, dertil markvejen og læhegnet samt Horsensvej. 

Rumlige og visuelle forhold 

Området rummer et meget varieret terræn. Johannelund ligger på det højeste 

punkt i den nordlige del af området, og overordnet set skråner terrænet herfra 

mod syd mod Skanderborg Sø. I den nordlige del er skråningen orienteret mod 

sydøst, hvor erosionsdalen ligger mellem området og bebyggelsen i Vrold by. I 

den sydlige del er skråningen orienteret mod sydvest, hvor der er vid udsigt 

over søerne, Østjyske Motorvej E 45 og landskabet vest for motorvejen med 

Tåning Kirke ses tydeligt i landskabet. Terrænformerne giver således varierede 

og rige landskabelige oplevelser og udsigter. 



Figur 10-4: Udsigt over den vestlige del af Skanderborg Sø med Tåning Kirke i baggrunden 

Figur 10-5: Udsigt mod Østjyske Motorvej E 45 

Området afgrænses mod vest rumligt af beplantningen langs motorvejen, og i 

den sydlige del af motorvejsdæmningen, som her er uden beplantning. Mod syd 

grænser området op til Skanderborg Sø, hvor bredden delvist er beskyttet § 3 

mose område bevokset med træer bortset fra en lille strækning uden for moseområdet 

hvor træerne er ryddet, så der er adgang til søbredden. Mod øst afgrænses 

området i den sydlige del af hegn og plantageplantning, mens det længere 

mod nord afgrænses af bunden af erosionsdalen, hvor den modstående skråning 

virker som en rumlig afgrænsning, Figur 10-6. Befinder man sig inde i området, 

opleves det som åbent, bortset fra beplantning og bebyggelse omkring selve 

Johannelund, og et enkelt tværgående læhegn midt i området.


Figur 10-6: Udsigt fra den nordlige del af området gennem erosionsdalen, der løber langs 

den østlige afgrænsning af området. Bebyggelsen i Vrold by ses på toppen af den modståen- 

de skråning 

På grund af områdets afgrænsning med beplantning er området kun i mindre 

grad synligt udefra. Dog er området meget synligt fra boligerne i udkanten af 

Vrold, og fra Horsensvej ved ankomsten fra øst. Fra den vestlige side af motorvejen 

er området kun synligt på stor afstand, bortset fra husene på vejen til Møgelkærgård, 

hvorfra man kan se den nordligste del af projektområdet. 

Figur 10-7: Området set fra adgangsvejen til Møgelkærgård vest for motorvejen 



Planmæssige forhold 

Sydøst for projektområdet er naboområdet udpeget som område med særlig 

landskabelig interesse. Dette område er tilplantet med skov og der er derfor ingen 

væsentlig visuel sammenhæng med projektområdet. Der er heller ingen visuel 

sammenhæng til området vest for motorvejen, der ogå er udpget som område 

med særlig landskabelig interesse. 

Området er en del af et geologisk rammeområde, som omfatter hele søhøjlandet. 

I retningslinjerne for geologiske interesser fastslås det at "I det geologiske rammeområde 

bør det sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes 

overgange og landskabelige sammenhænge ikke forringes, således at området 

fortsat har værdi for den landskabsgeologiske forskning." 

Figur 10-8: Landskabelige og geologiske interesseområder fra Kommuneplan 2009, 

10.2.2 Kulturarv 

Arkæologi 

Der er gjort enkelte arkæologiske fund i området. I den nordlige del er der i forbindelse 

med plantning af læhegn langs motorvejen fundet kulturspor fra stenalderen, 

og i den sydlige del er der i forbindelse med kloakering af teltpladsen


fundet en række kogegruber og lertagningsgruber, hvor der i sin tid blev gravet 

ler til at fremstille keramik. Endelig har der umiddelbart vest for motorvejen 

ligget en række nu overpløjede rundhøje. Rundhøjene var helt eller delvist bortpløjede 

ved den museale berejsning i 1897. 

Der er ingen øvrige registrerede eller udpegede kulturhistoriske interesser i området. 

Der findes heller ingen beskyttede sten- eller jorddiger, Figur 10-9. 

Figur 10-9: Kulturhistoriske værdier 

10.2.3 Rekreative interesser 

Marguerit-ruten følger Horsensvej på strækningen gennem området, ligesom 

der er cykelruter langs Horsensvej. Der er dog ikke cykelsti på strækningen. 



Umiddelbart øst for området ned mod Skanderborg Sø ligger Skanderborg Sø 

Camping i plantagen som grænser op til området. 

Dyrehaven øst for campingpladsen bruges til en lang række rekreative aktiviteter 

i kraft af den bynære og naturskønne beliggenhed. 

Det skønnes, at der er 300-400 motor-, sejl- og robåde med fast liggeplads i 

Skanderborg Sø samt et ukendt antal udefra kommende både. Sejladsen på 

Skanderborg Sø, Vrold Sø og Tåning Sø reguleres af " Bekendtgørelse om ikkeerhvervsmæssig 

sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og 

søer fra Tørring til Randers" og regulativ for Skanderborg Sø af 1991. Desuden 

er der i 2010 indberettet 496 timers udlejning af kanoer og robåde i Skanderborg 

Sø, heraf er der i Vrold Sø udlejet kanoer i 95 timer. Udover timeudlejning 

har Danhostel Skanderborg indberettet 366 heldags udlejning af kanoer. En del 

af disse antages at have passeret Vrold Sø. Sejlads med private både registreres 

ikke. Af større arrangementer kan nævnes Kajakløbet Tour de Gudenå med 6- 

700 både i september og Gudenåexplorer i starten af juni med op til 100 kanoer. 

Windsurfing er tilladt på Skanderborg Sø, fra banedæmningen i vest til eksisterende 

ø i søens østlige ende, mens vandskiløb, jetski og lign. samt sejlads med 

motor over 10 knob er forbudt. 

Figur 10-10: Kort over regulativmæssige sejladsbestemmelser i Gudenå syd




I anlægsfasen vil landskabsbilledet blive påvirket ved synlige byggeaktiviteter, 

midlertidig lagring af jord og lignende. Påvirkningerne af landskabet i anlægsfasen 

vurderes at være begrænsede og midlertidige. 

Kulturarv 

Påvirkningen af kulturarven i anlægsfasen vurderes ligeledes at være ubetydelig. 

Dog kan der i forbindelse med etablering af el, vandforsyning, kloak samt byggeaktiviteter 

mv. være påvirkning af mulige arkæologiske værdier, som kan 

kræve arkæologiske undersøgelser. Skanderborg Museum anbefaler, at der 

igangsættes forundersøgelser på udpegede arealer i delområde A, B og C. Forundersøgelsen 

er frivillig og betales af bygherre. Hvis der under forundersøgelsen 

eller i øvrigt under anlægsarbejdet påtræffes arkæologiske interesser kan 

bygherre vælge at få foretaget egentlige arkæologiske udgravninger til sikring af 

fortidsminderne. Alternativt kan projektet ændres, så de arkæologiske interesser 

ikke berøres af anlægsarbejder, jf Museumsloven kap. 8. 

Rekreative interesser 

Under anlægsfasen vil der være en påvirkning af de rekreative interesser, herunder 

campingpladsen, i form af støj og støv samt øget trafik, herunder til- og 

frakørsel på Horsensvej. Disse påvirkninger vurderes dog ikke at være væsentlige, 

da der vil være tale om påvirkninger i en begrænset periode. Forhold omkring 

støj og trafik er uddybet i henholdsvis kapitel 6 og 8. 


Påvirkningen af landskabet består af opførelse af en række nye bygninger, 

plantning af læhegn samt regulering af terrænet, herunder etablering af teltpladser 

og parkering. 



Figur 10-11: Situationsplan 

Bebyggelsen og de visuelle forhold 

Bebyggelsen består dels af en række lagerhaller i den centrale og nordlige del af 

området (delområde A), dels af administrations- og koncertbygning nord for 

Horsensvej i delområde B. Den endelige arkitektoniske udforming af byggeriet 

er ikke fastlagt, men det er muligt, at administrationsbygning og koncertbygning 

sammenbygges som vist på visualiseringerne.


Den overordnede disponering af bebyggelsen betyder, at lagerhallerne i den 

nordlige del er trukket så langt tilbage fra bebyggelsen i Vrold og vådområdet i 

bunden af dalen som muligt. Samtidig er administrations- og koncertbygningen 

placeret midt i området, hvor den udgør en væsentlig visuel påvirkning, men 

samtidig kan blive et markant vartegn med sin høje synlighed set fra motorvejen. 

I delområde C imellem de bebyggede felter er bevaret et grønt landskabstræk. 

Sammen med lagerbygningerne bidrager koncertsal- og administrationsbygning 

til at en del af de nuværende lange landskabskig reduceres. Figur 10-13 og 10- 

14. 

Passerer man forbi området på motorvejen fra syd vil området først fremstå bebygget, 

men når man kommer tættere på vil det ses, at det sydlige område ned 

mod Vrold Sø fortsat fremstår som et åbent, grønt område. Passerer man fra 

nord vil oplevelsen af det grønne område i den sydlige del dominere, men koncertbygningen 

vil selvfølgelig ses som et markant anlæg. Det samme vil gøre 

sig gældende ved passage på Horsensvej. 

Bebyggelsen – toiletbygning – på den sydlige del af KærligHeden placeres 

langs skellet mod øst og må ikke være højere end 5,5 meter og større end 50 m². 

Med placeringen sikres, at der stadig er fri udsigt over søen. 

I forbindelse med arrangementer vil der være midlertidige anlæg, som scener, 

toiletvogne, barer m.v. 

Bebyggelsen i den nordlige del af KærligHeden omfatter en række med seks 

lagerbygninger, som opføres langs en intern fordelingsvej med en bygningshøjde 

på op til 10 meter. Bygningerne ligger på en sydøst vendt skråning, der reguleres 

til en række bebyggede terrasser. Bebyggelsen skjules i nogen grad af 

læhegn og jordvolde mod øst og syd, og vil formentlig være næsten skjult for 

forbipasserende på motorvejen i sydgående retning. 

Mod øst opføres en vold der beplantes og kun delvist skjuler bebyggelsen set fra 

boligområdet mod øst. Bebyggelse og beplantning vil reducere en del af de lange 

udsigt over landskabet mod sydvest fra boligerne langs byranden i Vrold, 

Figur 10-13 til 10-16, og bebyggelsen vil være mere synlig om vinteren, når der 

ikke er blade på beplantningsbæltet på jordvolden. 

141


Figur 10-12: Oversigt over fotostandpunkter for visualiseringer 

Figur 10-13: Udsigt fra fotostandpunkt 1.


Figur 10-14: Visualisering fra fotostandpunkt 1. Bebyggelsen reducerer den lange land- 

skabsudsigt mod sydvest. 

Figur 10-15: Eksisterende udsigt fra fotostandpunkt 2 

143


Figur 10-16: Visualisering af udsigten fra fotostandpunkt 2 med de nye bygninger og skær- 

mende beplantning. 

Figur 10-17: Eksisterende udsigt fra fotostandpunkt 3A ved E45 vest for Horsensvej.


Figur 10-18: Visualisering af en mulig udformning af administrations- og koncertbygninger 

set fra standpunkt 3A. Bygningerne kan som vist gives et skulpturelt udtryk, som spiller fint 

sammen med landskabet. 

Figur 10-19: Udsyn fra E45 mod nord (fotostandpunkt 3B). 

145


Fig 10-20: Visualisering af koncertbygning, lagerbygninger og beplantning set fra stand- 

punkt 3B. Koncertbygningen vil være meget synlig, og kan med en god arkitektonisk udform- 

ning komme til at fremstå som et markant vartegn. Lagerbygningerne ses i horisonten bag 

koncertbygningen, og medvirker til at området samlet set fremstår som et bebygget område 

med landskabelige træk frem for et ubebygget landskabsområde. 

Administrations- og koncertbygning ligger højt i landskabet, og vil være meget 

synlig når man ankommer til området ad Horsensvej fra syd, eller når man kører 

forbi på motorvejen, Figur 10-17 til 10-20. Bygningerne er placeret, så den fra 

visse områder reducerer udsigten væsentligt, f.eks.fra boligområdet i Vrold, 

men friholder andre udsigter, som for eksempel udsigten fra Horsensvej ved den 

østlige adgang til området, hvor der fortsat vil være frit udsyn over landskaberne 

mod syd og vest. 

Terrænbearbejdning og geologiske interesser 

I den nordlige del af delområde C er der sket en terrænregulering, hvor den 

jævnt skrånende dalside er udjævnet i terrasser for at give bedre mulighed for 

teltpladser. Terrænbehandlingen har i mindre grad ændret oplevelsen af landskabet, 

så landskabet fremstår bearbejdet, men påvirkningen vurderes dog ikke 

at være væsentlig. I lokalplanen er imidlertid skitseret en mere omfattende terrænbehandling, 

hvor den østlige del gennemgår en omfattende terrænbearbejdning 

og der etableres en jordvold mod bebyggelsen i vest. Denne terrænbearbejdning 

medfører en ændring af de naturlige terrænformer, og dermed af oplevelsen 

og muligheden for at aflæse landskabet som geologisk formation. Den 

naturligt bølgede dalside erstattes af en ensartet skråning med en beplantet vold 

på toppen, så det samlede indtryk her bliver et menneskeskabt terræn. På samme 

måde etableres en vold syd for lagerbygningerne. 

I forbindelse med etablering af bebyggelse vil der blive foretaget en omfattende 

terrænregulering, særligt i delområde A og B, hvor der i nogle tilfælde reguleres 

op til 5 m i forhold til det nuværende terræn. Hele området mellem skel mod 

motorvejen og skråningen ned mod dalen mod øst vil blive bearbejdet, så der vil


stå en vold tilbage mod motorvejen, mens den resterende del er udjævnet til en 

jævn sydvendt skråning, i hvilken lagerhallerne er placeret på terrasser. Dette 

vil resultere i betydelige mængder af overskudsjord. Langt størstedelen af overskudsjorden 

skal bortskaffes. 

En overslagsberegning viser, at der skal fjernes i alt omkring 55.000 m 3 jord i 

delområde A og B. De foreslåede jordvolde omkring bebyggelsen i område A 

kan optage op mod 10.000 m 3 overskudsjord. 

Den samlede terrænregulering vil påvirke de geologiske interesser inden for 

området væsentligt, idet de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange 

og landskabelige sammenhænge (jf. retningslinje vedrørende det geologiske 

rammeområde) bliver påvirket i en grad, så det er sværere af aflæse den oprindelige 

landskabsdannelse omkring den vestlige side af erosionsdalen. 

Påvirkning fra vejanlæg 

Vejanlæggene i projektforslaget omfatter dels en asfaltering af den nuværende 

markvej gennem området, delset manøvreareal vest for bygningerne i delområde 

A, og endelig en række stier. Øst for administrations- og koncertbygning 

etableres en permanent parkeringsplads. Stier og veje vurderes ikke at påvirke 

landskabet væsentligt. Etableringen af en permanent parkeringsplads betyder 

dels, at det der i dag fremstår som en græsflade vil få et andet præg, og dels vil 

der bliver foretaget en udjævning af terrænet, så de oprindelige terrænformer 

udviskes. Denne ændring vurderes dog, i kombination med den foreslåede beplantning 

med beplantningsbælter omkring parkeringspladserne, ikke at udgøre 

en væsentlig landskabelig påvirkning. 

Vejanlæg inden for delområde D asfalteres ikke. 

Beplanting og grønne områder 

Projektforslaget omfatter etablering af en række ny beplantningsbælter. Den 

foreslåede beplantning fremstår godt tilpasset til den eksisterende og vil understøtte 

landskabsoplevelsen godt. 

Bebyggelsen er som nævnt disponeret, så den efterlader en række åbne 

landskabsrum ubebygget, mest markant i hele det sydlige område D ned mod 

Vrold Sø, men også en del af skråningen mod erosionsdalen og et område vest 

for administrations- og koncertbygningen. Samlet set vil området derfor også 

fremover have et grønt præg med betydelige landskabskvaliteter, særligt når 

man færdes i området. 

Samlet set vil projektet betyde, at området ændrer karakter fra at være et landskabsområde 

til at fremstå som et bebygget område med grønne strøg og med 

kontorbygning/koncertsal som et iøjnefaldene element, der har karakter af et 

vartegn, særligt for forbipasserende på motorvejen. 

Midlertidig påvirkning under koncerter, livecamps mm. 

I område D syd for Horsensvej ned mod Vrold Sø vil der kun være én permanent 

bygning, en toiletbygning på ca. 50 m 2 , som ligger tæt på skel og dermed 

147


bliver meget lidt synlig fra Horsensvej. I forbindelse med koncerter vil der blive 

opstillet en scene, hvis størrelse afhænger af om, det er en stor eller lille koncert. 

Desuden vil der være øltelte og servicetelte og naturligvis deltagerne, som 

samlet set i perioder vil påvirke oplevelsen af landskabet væsentligt. 

Figur 10-21: Eksempel på scenetype anvendt i visualiseringen i Figur 10-21 med angivelse 

af mål. Typisk scene for koncerter med ca. 25.000 tilskuere som Grøn Koncert 2012. 

Figur 10-22: Koncertområdet syd for Horsensvej, som det fremstår i dag 

Arkæologiske interesser 

Der er ikke væsentlige kendte arkæologiske interesser i området. Det kulturhistoriske 

museum foreslår at der foretages frivillige arkæologiske forundersøgel-


ser inden anlægsarbejdet sættes i gang - se afsnit 10.3.1. Hvis der under anlægsarbejdet 

i øvrigt påtræffes fortidsminder, skal arbejdet stoppes og det lokale 

museum kontaktes, jf. Museumsloven. 

Andre kulturhistoriske interesser 

Projektforslaget indarbejder de væsentligste spor af kulturlandskabet i form af 

vejføringer, læhegn og bebyggelse. Påvirkningen af de kulturhistoriske interesser 

vurderes på den baggrund at være ubetydelig. 

Påvirkning af rekreative interesser 

Projektet påvirker primært de rekreative interesser ved Skanderborg Sø Camping. 

Det sker dels i form af støj ved arrangementer (se kapitel 6 om støj for en 

nærmere beskrivelse af støjpåvirkningen). Herudover kan der være en påvirkning 

af tilgængeligheden i forbindelse med arrangementer (se kapitel 8 om trafik 

for en nærmere beskrivelse af de trafikale forhold). Det samme gør sig gældende 

i forhold til cykelruten langs med Horsensvej. 

Der er ikke direkte påvirkning af sejlsportsinteresser på Vrold Sø, men dog er 

der støjpåvirkning i forbindelse med arrangementer. Sejlere på Vrold Sø vil 

kunne se dele af administrations- og koncertbygningen i delområde B og toiletbygningen 

i delområde D. Lagerbygningerne i delområde A vil på grund af terrænforhold, 

jordvolde og beplantning formentlig ikke være synlige fra søen. 

Den visuelle påvirkning vurderes ikke at påvirke den rekreative udnyttelse til 

sejlads væsentligt, da der ikke er permanente bygninger inden for søbeskyttelseslinjen 

og kun en mindre toiletbygning mellem søen og Horsensvej. Det er 

muligt, at nogle deltagere vil sejle til Vrold Sø i forbindelse med arrangementer 

for at overvære dem fra søen. 

Området vil generelt blive stillet frit til rådighed for offentligheden, når der ikke 

holdes arrangementer på stedet. Herved tilføres nye rekreative faciliteter og muligheder 

i området. 


Samlet plan for terrænreguleringer for at sikre helhed og ”glidende overgange”. 

Begrænse brugen af område D til arrangementer til maksimalt 50% af tiden i 

perioden 15. maj til 1. oktober. 


Ingen behov 


Det vurderes, at vidensgrundlaget har været tilstrækkeligt. 

149


11 Natur 

11.1 Metode 

Vurderingerne af naturforhold er lavet på baggrund af feltundersøgelser af dyre- 

og plantelivet i projektområdet i foråret 2011 og november 2011. COWI har 

tidligere lavet af undersøgelse af flagermus i forbindelse med Helhedsplan for 

Dyrehaven, som også indgår i vurderingen. 

Der er udover data fra feltarbejdet benyttet: 

› Oplysninger fra www.naturdata.dk og www. arealinfo.dk 

› Faglige rapporter og artikler (Danmarks Miljøundersøgelser m.m.) 

› Oplysninger fra Skanderborg Kommune 

› Dansk Ornitologisk Forenings database www.dofbasen.dk 

› Rapport: "Naturvurdering af Skanderborg Festivalklubs planlagte aktiviteter 

ved Vrold Sø. COWI, 7. juli 201" 


Det meste af arealet, der omfatter landbrugsejendommen Johannelund, Horsensvej 

18 i Vrold, Skanderborg, har tidligere været i omdrift men er nu udlagt i 

græs. Arealerne er allerede nu påvirkede af Smukfest, da de blandt andet er blevet 

brugt som parkeringsplads. Græsarealerne er nogle stedet blevet omsået i 

2011. Botanisk set er græsarealerne meget kulturpåvirkede og artsfattige. 

Der findes en bræmme af mosearealer langs søbredden ved Vrold Sø udfor delområde 

D. Mosen er et birke-/ellekrat med forholdsvis tør bund som dog stedvist 

er domineret af kær-star med indslag af eng-rørhvene, almindelig fredløs 

mm. Mosen, der har en begrænset naturværdi, bliver ikke direkte påvirket af 

projektet. Nærmeste skovområde er Dyrehaven, hvor der årligt i august holdes 

Smukfest af ca. en uges varighed. Dyrehaven er gammel løvskov med åbne


græsarealer af en parklignende karakter med mindre søer som Sorte Sø og 

Døjsø. I Dyrehaven findes også et vandrerhjem med bade- og bådebro samt et 

søbad med badebro. Dyrehaven og selve projektområdet grænser op til Skanderborg 

Søerne. 

Figur 11-1: Udsigt ned over delområde D og Vrold Sø fra Horsensvej 

Skanderborg Søerne består af flere bassiner med Hylke Sø og Store Sø (tilsammen 

kaldet Skanderborg Sø) som de største med et samlet areal på 630 ha. Herudover 

er der Vrold Sø, der er fysisk afgrænset af jernbanedæmningen mellem 

Skanderborg Sø og Vrold Sø og Tåning Sø, der er fysisk afgrænset af motorvej 

E 45 mellem Vrold Sø og Tåning Sø. 

Skanderborg Sø er især omkring byen kulturpåvirket, og søen anvendes i betydeligt 

omfang til sejlads med motorbåde, sejlbåde, kanoer, kajakker og rundture 

med turistbåden Dagmar. 

Skanderborg Sø´s sydlige bred er præget af skov- og naturarealer, dyrkede 

marker og en golfbane og er relativt uforstyrret. Generelt er Skanderborg Sø 

mindre forstyrret end Himmebjergsøerne mellem Ry og Silkeborg men mere 

forstyrret end Mossø og Salten Langsø. 

Vrold Sø er lavvandet og har samme vandkvalitet som Skanderborg Sø, hvorfra 

den modtager sit vand. I kraft af sin placering mellem Mossø, der er Natura 

2000-område og Skanderborg Sø har Vrold Sø en betydelig funktion som 

spredningskorridor for vandlevende dyrearter som odder, vandfugle, fisk, vandinsekter 

m.m. 

151


I forhold til Skanderborg Sø er Vrold Sø mindre præget af menneskelig aktivitet. 

Der ligger to privatboliger ned til søen samt et badested, hvorfra campingpladsen 

udlejer kanoer. Der ses meget sjældent motor- og sejlbåde i Vrold Sø, 

og uden for sommerperioden vurderes sejladsen på både Vrold Sø og Tåning Sø 

at være begrænset til enkelte fiskere og roere, som passerer søen uden at tage 

ophold. 

Umiddelbart syd- og sydøst for Vrold Sø er der et skovbevokset uforstyrret område. 

Søbredden og søen er generelt mindre forstyrret af sejlads, fysiske aktiviteter 

og anlæg end den bynære del af Skanderborg Sø, men på grund af trafikstøj 

fra Motorvej E45, Horsensvej og jernbanedæmningen opleves søen ikke 

som et stille og fredfyldt område. 

11.2.1 Natura 2000-områder 

De internationale naturbeskyttelsesområder er en samlebetegnelse for habitatområder, 

fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Natura 2000 er en fælles 

betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Generelt benyttes 

betegnelsen ”Natura 2000- områder”. Ramsarområderne beskyttes i Danmark 

som Natura 2000-områder. De beskyttede områder er samlet i i alt 246 

danske Natura 2000-områder. 

EF-fuglebeskyttelsesområder er områder, hvor ynglefugle, som er sjældne, truede 

eller følsomme overfor ændringer af levesteder eller regelmæssigt gæster 

Danmark for at fælde fjer, raste under deres træk eller overvintrer, skal beskyttes. 

Disse arter er opført på direktivets bilag l. Listen omfatter over 170 arter 

eller underarter. Desuden skal der udpeges og sikres levesteder for arter, som er 

regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter i antal af international eller national 

betydning. 

RAMSAR-områderne er internationale beskyttelsesområder udpeget på baggrund 

af RAMSAR-konvention fra 1971 for at beskytte vådområder og særligt 

de fugle, der knytter sig hertil. De danske RAMSAR-områder er alle efterfølgende 

indlemmet i EF-fuglebeskyttelsesområderne. I Danmark findes 113 fuglebeskyttelsesområder. 

EF-habitatområderne er udpeget for at beskytte og bevare bestemte naturtyper 

samt dyre- og plantearter af betydning for EU. I områderne skal der sikres eller 

genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, 

som det enkelte område er udpeget for. I Danmark findes 261 habitatområder. 

Skanderborg Sø er ikke udpeget som Natura 2000-område. Nærmeste Natura 

2000-område er N52 (Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten 

Langsø og dele af Gudenå), som ligger ca. 3 km vest for projektområdet, Figur 

11-2. 

N52 består af habitatområde H48, som har odder på udpegningsgrundlaget. 

Desuden indgår fuglebeskyttelsesområde F33 og F35. F35 har isfugl og rørhøg 

som ynglefugl på udpegningsgrundlaget, mens F35 ved Salten Langsø bl.a. har


havørn som trækfugl på udpegningsgrundlaget. Udpegningsgrundlaget for habitat- 

og fuglebeskyttelsesområderne fremgår af Tabel 11-1. 

De danske regler for forvaltningen af områderne fremgår af miljøministeriets 

"Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 408 af 01/05/2007, kaldet 

habitatbekendtgørelsen). Myndighederne må ifølge bekendtgørelsen ikke 

gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, 

som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. Derfor er myndighederne 

forpligtet til at vurdere konsekvenserne af projekter, der kan påvirke et 

Natura 2000-område. Der kan også stilles krav om konsekvensvurderinger, når 

der er tale om arealer og områder, der grænser op til et Natura 2000 område og 

kan påvirke den økologiske funktionalitet af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. 

Figur 11-2. Projektområdet og nærmeste Natura 2000-område. 

153


Tabel 11-1: Udpegningsgrundlaget for habitat- og fuglebeskyttelsesområder ved Mossø og 

Salten Langsø 

Naturtype: H 

Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (3110) X 

Ret næringsfatige søer og vandhuller med små amfibiske planter 

ved bredden (3130) 

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (3140) X 

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 

(3150) 

Brunvandede søer og vandhuller (3160) X 

Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter (3270) X 

Våde dværbusksamfund med klokkelyng (4010) X 

Tørre dværgbusksamfund (heder) (4030) X 

Enekrat på heder, overdrev eller skrænter (5130) X 

Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund X 

(6230) 

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (7140) 

X 

X 

Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe (7210) X 

Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand (7220) X 

Rigkær (7230) X 

Bøgeskove på morbund med kristtorn (9120) X 

Bøgeskove på muldbund (9130) X 

Stilkegeskove og -krat på mager sur bund (9190) X 

Skovbevoksede tørvemoser (91D0) X 

Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (91E0) X 

Arter: 

Bæklampret (1096) X 

Stor vandsalamander (1166) X 

Damflagermus (1318) X 

Odder (1355) X 

Fugle 

Havørn 

Fiskeørn 

X 

X 

Isfugl X X 

Sortspætte X 

Stor hornugle X 

Rørhøg X 

11.2.2 Strengt beskyttede arter (bilag IV arter) 

EF-habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområder 

for naturtyper på bilag I og dyre- og plantearter på bilag II, men også, 

at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en 

streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og 

plantearter, der er nævnt i direktivets bilag IV. Dyre- og plantearter på habitatdirektivets 

bilag IV er arter af betydning i EU, der kræver streng beskyttelse. Be- 

X 

X 

F 

F


skyttelsen af arterne handler blandt andet om at sikre arterne mod at blive efterstræbt 

(jagt, indsamling, ødelæggelse af æg og yngel). Derudover skal medlemslandene 

også sikre, at arternes yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller 

ødelægges, ligesom arten ikke må forstyrres forsætligt med skadelig virkning 

for arten. Ligeledes må der ikke ske ødelæggelse af de plantearter (i alle livsstadier), 

som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. 

De danske regler fremgår af habitatbekendtgørelsen, § 11 (BEK nr. 408 af 

01/05/2007) og naturbeskyttelseslovens § 29 (LBK nr 933 af 24/09/2009). 

Habitatbekendtgørelsens principper for at beskytte visse arter er: 

› Der må ikke gives tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige 

eller ødelægge yngle- eller rasteområder for visse dyrearter, de såkaldte bilag 

IV-arter, i deres naturlige udbredelsesområder. 

› Ved vurderingen kan der anlægges en bred, økologisk betragtning af yngle- 

og rasteområder (den såkaldte økologiske funktionalitet). 

› Der må ikke gives tilladelse eller vedtages planer, der kan ødelægge bilag 

IV-plantearter. 

› Beskyttelsen kan kun fraviges i helt særlige tilfælde. 

Forudsætningerne for myndighedernes anvendelse af § 11 i habitatbekendtgørelsen 

er nærmere beskrevet i "Vejledning til bekendtgørelse 408 af 1. maj 

2007" (Naturstyrelsen, 2011). Heraf fremgår følgende: 

› Der skal være en klar årsagssammenhæng for, at en aktivitet vurderes at 

kunne beskadige eller ødelægge. Hvis det ikke kan godtgøres, er det ikke 

omfattet af bestemmelserne i § 11. 

› Yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der tjener som levesteder 

for den samme bestand. En bredere økologisk forståelse af yngle- og 

rasteområder giver mulighed for en mere fleksibel administration og planlægning 

i områder med især mere udbredte bilag IV-arter. Nogle arter er 

organiseret i delbestande, som står i forbindelse med hinanden gennem udvandring 

og indvandring, og som benytter et netværk af levesteder over tid 

og rum (eksempelvis padder, flagermus og odder). Netværket kan ses som 

et samlet yngle- eller rasteområde for samlingen af delbestande som står i 

forbindelse med hinanden. De enkelte lokaliteter har hver især betydning 

for bestanden. Nogle vil ofte have mere betydning end andre. En skade på 

et levested et sted i netværket kan muligvis afværges ved at fremme kvaliteten 

eller udstrækningen af levestederne andetsteds i netværket. Forudsætningen 

er, at den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde 

for bilag IV-arter opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. 

› Til forskel for Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip 

(omvendt bevisbyrde som i Natura 2000-områder som betingelser 

for beslutninger om planer og projekter) i forhold til beskyttelsen af 

155


bilag IV-arter. Naturklagenævnet har dog understreget, at de almindelige 

forvaltningsretlige krav til sagens oplysning skal være opfyldt. Der er derfor 

et større skønsmæssigt rum for myndighederne i forhold til afgørelser 

efter habitatbekendtgørelsens § 11, end tilfældet er efter § 6 og § 7 (sidstnævnte 

to paragraffer omhandler påvirkninger inde i Natura 2000 områder). 

Af naturbeskyttelseslovens § 29a fremgår det: 

› § 29a, De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 (habitatdirektivets bilag IVarter) 

til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten 

eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede 

dyrearter. 

› Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 (habitatdirektivets 

bilag IV-arter) til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges. 

Det er derfor nødvendigt at vurdere, om byggeri og aktiviteter i projektområdet 

vil medføre ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV dyrearter eller 

beskadigelse af bilag IV-plantearter. Desuden må der ikke ske forsætlig forstyrrelse 

med skadelig virkning for arten eller bestanden. 

Af "Guidance document on the strict protection of animal species of Community 

interest under the Habitat Directive 92/43/EEC" fremgår det af pkt. II.3.2., at 

betegnelsen ”forsætlig forstyrrelse” også kan indebære forstyrrelser, som man 

med rimelighed kan forvente ved en handling eller i et projekt, selvom man ikke 

har til hensigt at forstyrre. Guidance dokumentet er dog ikke bindende for de 

enkelte EU-lande, som hver især implementerer habitatdirektivet i egen lovgivning. 

Hvorvidt de enkelte lande fuldt ud lever op til habitatdirektivets bestemmelser 

er en sag for EU-domstolen. 

Følgende strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) vurderes at kunne forekomme 

i eller inden for en afstand af 500 m fra projektområdet: 

› Odder 

› Arter af flagermus 

› Stor vandsalamander 

› Spidssnudet frø 

Der findes ingen bilag IV arter af insekter, bløddyr eller planter i projektområdet 

eller uden for området, som kan blive påvirket af projektet. 

Odder 

Odderen lever i tilknytning til vand med fisk som væsentligste fødekilder og er 

overvejene aktiv om natten. Den findes ved såvel stillestående som rindende 

vand, i både saltvand og ferskvand, i Danmark dog overvejende i ferskvand og


ved brakke fjorde. I Danmark føder odderen unger på alle tider af året, men den 

største del fødes fra juni til november og oftest i fredfyldte områder langs vandløb, 

søer og fjorde med nem adgang til føde og skjulesteder. Hunnen føder sine 

2-3 unger efter ca. 60 dage drægtighed. Når ungerne er 2 måneder gamle, begynder 

de at følge moderen rundt. Først efter et år er ungerne store nok til at 

kunne klare sig selv. Oddere bliver kønsmodne i en alder af 2 år. Hannerne 

strejfer ofte meget omkring og har generelt et større vandløbsterritorium end 

hunnerne. 

Den nationale overvågning har vist, odder har bredt sig til det meste af Jylland 

siden 1980'erne på grund af implementeringen af en forvaltningsplan i 1996, 

udmøntningen af EF-habitatdirektivet og genopretning af levesteder og spredningskorridorer. 

Påbud om anvendelse af stopriste og etablering af faunapassager 

ved veje har desuden reduceret dødeligheden betragteligt. 

Århus Amt gennemførte en overvågning af odder i hele amtet i 1998-1999, og 

odder er også overvåget gennem NOVANA i 2004-2005. Der er registreret odder 

langs alle større vandløb omkring Salten Langsø, Gudensø og langs Mossøs 

vestbred. Ved Tåning Mølle blev arten registreret første gang i 2004, og ved 

underløbet ved motorvej E 45 og ved Ringkloster Å/Klosterbroen i den østlige 

ende af Skanderborg Sø er der fundet spor efter odder (Søgaard m.fl., 2006). 

Desuden er der angiveligt fundet døde oddere ved hhv. motorvejsbroen i 2006 

og Skanderborg SV ved motorvejen i 2008 (Naturplan, 2011). Der er således 

ingen tvivl om, at der findes en bestand af odder ved Skanderborg Sø, men det 

vides ikke, om der er tale om en fast ynglende bestand eller kun strejfende dyr. 

Vrold Sø antages at have en væsentlig betydning som spredningskorridor for 

odder mellem Skanderborg Sø og Natura 2000 området Mossø. 

COWI har i november 2011 fundet spor fra odder langs den nordlige bred af 

Vrold Sø i delområde D. Fund af friske og ældre lorte, fodspor i sandet og muslingeskaller 

langs søbredden viser, at arten i hvert fald i vinterhalvåret findes 

regelmæssigt i søen. 

Odderen benytter et netværk af levesteder i tid og rum. Det gælder også ved 

Skanderborg Søerne. Den økologiske funktionalitet af området som følge af 

projektet skal derfor vurderes i forhold til hele Skanderborg Sø systemet og 

spredningskorridoren mellem Skanderborg Sø og Mossø og ikke for Vrold Sø 

alene. Vrold Sø udgør kun ca. 5 % af det samlede potentielle yngle- og rasteområde 

i Skanderborg Søerne. 

Flagermus 

Der er fundet fem arter af flagermus ved Dyrehaven i 2010 (COWI, 2010). 

› Dværgflagermus 

› Troldflagermus 

› Sydflagermus 

› Brunflagermus 

› Vandflagermus 

157


Disse arter er tilknyttet skovområderne omkring Skanderborg sø og ikke de åbne 

strækninger i planområdet. Vandflagermus jager muligvis over Vrold Sø, 

men der er ikke egnede yngle- eller rasteområder tæt på eller i planområdet. 

På baggrund af udbredelsen af flagermus i Danmark vurderes det, at der ikke 

forekommer andre arter af flagermus i området omkring Skanderborg (Søgaard 

& Asferg, 2007). 

Stor vandsalamander 

Stor vandsalamander er fundet umiddelbart øst for projektområdet (øst og sydøst 

for matrikel 11f i delområde C) i en mose og et vandhul omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Disse lokaliteter ligger uden for projektområdet og påvirkes 

ikke, da overfladevand fra befæstede arealer nedsives og dermed ikke tilføres 

overfladerecipienter. Der er ikke registreret stor vandsalamander i selve projektområdet, 

da der mangler egnede ynglevandhuller. Et lille vandhul på matrikel 

9a i delområde IV har en ringe naturtilstand og påvirkes i øvrigt ikke af projektet. 

Spidssnudet frø 

Spidssnudet frø er almindelig udbredt i Danmark og forekommer muligvis i 

mosen og vandhullet, hvor der tidligere er fundet stor vandsalamander. Den er 

dog ikke blevet registreret på lokaliteten. Som tidligere nævnt påvirkes mosen 

og vandhullet ikke af projektet, og der er ikke andre egnede levesteder i selve 

projektområdet. 

11.2.3 Fugle og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I arter 

Det formodes at mange at de samme arter, som i dag findes i Skanderborg Sø 

Vest, også findes i Vrold Sø. Det vil sige arter som toppet lappedykker, blishøne, 

gråand, grågås, fiskehejre, skarv, knopsvane, hættemåge, fjordterne, rørsanger, 

sivsanger m.fl. udover de tidligere nævnte havørn og isfugl, der begge er på 

EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Vrold Sø er sammen med Tåning Sø 

rasteområde for gæs og andre vandfugle. Vrold Sø optræder ikke som selvstændig 

lokalitet i DOF-basen, men indgår som en del af Skanderborg Sø. Det er 

derfor ikke muligt at opstille en fuldstændig artsliste for Vrold Sø. 

I de senere år har der jævnligt været rapporteret havørn i og omkring Skanderborg 

Sø. Der er kendskab til et enkelt ynglende havørnepar ved Skanderborg Sø. 

Parret har rede i et privat skovområde 1.200-1.400 m fra projektområdets ydergrænse. 

Området omkring reden har periodevis forstyrrelse fra jagt og skovning, 

men der er ingen friluftsaktiviteter og meget få forstyrrelser fra menneskers 

færden umiddelbart omkring reden. COWI har kendskab til redens nøjagtige 

placering i 2011, men af hensyn til beskyttelsen af havørnen kan placeringen 

ikke angives nærmere. 

Isfugl ses regelmæssigt i hele det midtjyske søsystem, hvor den yngler flere steder. 

Isfugl er ifølge DOFbasen (www.dofbasen.dk) ikke registreret som ynglefugl 

ved Skanderborg Sø, men den ses regelsmæssigt i yngletiden her og forekommer 

formentlig som ynglefugl i visse år. Arten kan optræde ganske skjult


på ynglepladsen, hvilket måske er medvirkende til at forklare, hvorfor den ikke 

er registreret som ynglefugl. Isfugl ses regelmæssigt gennem hele året ved 

Skanderborg Sø, hvor dens forekomst i vinterhalvåret formentlig styrkes gennem 

tilstedeværelsen af nordiske vintergæster. 

Havørn og isfugl optræder på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet bilag I, der omhandler 

de fuglearter, der generelt skal beskyttes i hele deres udbredelsesområde 

i Europa. 

Den strenge beskyttelse af visse arter uden for Natura 2000 områder, jf. bekendtgørelsens 

§ 11 omfatter kun arter omfatter af habitatdirektivets bilag IV og 

ikke arter på fuglebeskyttelsesdirektivet. 

Arter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet er uden for EFfuglebeskyttelsesområderne 

i Danmark reguleret af bestemmelserne i § 6 og § 7 

i lov om jagt og vildtforvaltning (LBK nr 930 af 24/09/2009): 

› § 6a stk. 2: Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller 

fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges. 

› § 7 stk. 2: Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for 

arten eller bestanden. 

Bestemmelserne i lov om jagt og vildtforvaltning omfatter under alle omstændigheder 

forbud mod fældning af visse arters redetræer (herunder rovfugle), 

bevidst ødelæggelse af reder eller æg og forsætlige forstyrrelser, der kan bortjage 

fugle i en sådan grad, at det får skadelig virkning for arten eller bestanden. 

Som med bilag IV-arter er det noget uklart hvad der menes med forsætlig forstyrrelse, 

og det er ikke defineret i vejledninger til loven. Sårbarheden over for 

forskellige former for forstyrrelser varierer fra art til art og over året. Der bør 

under alle omstændigheder anlægges en artsbaseret vurdering af forstyrrelserne, 

og der må derfor lægges særlig vægt på de forstyrrelser, der rammer arterne i 

deres mest følsomme perioder (yngletiden, overvintrings-, og rastepladser m.v.). 

En forstyrrelse antages at være forsætlig, hvis der er handlet med hensigt at forstyrre, 

eller hvis en forstyrrende aktivitet gennemføres med viden om eller formodning 

om, at arten findes i området. Forbuddet i lovens § 7 er dog først overtrådt, 

hvis den forsætlige forstyrrelse har en negativ virkning for arten eller bestanden. 

Bestanden af havørn i Danmark har været støt stigende gennem de seneste 10- 

15 år og havde allerede i 2003 en gunstig bevaringsstatus på nationalt plan (Søgaard 

m.fl., 2003). Kriterierne for gunstig bevaringsstatus på nationalt plan er 

følgende: 

› stabile eller stigende bestande; 

› stabilt eller ekspanderende udbredelsesområde; 

› stabil eller stigende kvalitet af levestedet for arten (dvs. levestedets beskaffenhed). 

Danmarks Miljøundersøgelser (Søgaard m.fl., 2003) tilkendegiver, at der også 

bør udarbejdes kriterier for bevaringsstatus på lokalt niveau for havørn, men 

159


kun inden for de enkelte EF-fuglebeskyttelsesområder, som Skanderborg Sø 

ikke er omfattet af. 

I 2011 var bestanden på 38 ynglepar (Pedersen m.fl., 2012). Som ynglefugl er 

havørn dog stadig ikke almindelig i Danmark og hvert enkelt ynglepar har betydning 

for bestanden, især på regionalt og lokalt plan. 

11.2.4 Rødlistede arter 

Den danske Rødliste er en fortegnelse over de danske plante- og dyrearter, der 

er blevet rødlistevurderet. Rødlistevurderingen foretages efter nogle internationale 

retningslinjer. Ved rødlistevurdering foretages en vurdering af plante- og 

dyrearternes risiko for at uddø. Alle de arter, der er vurderet, er medtaget på 

Den danske Rødliste. De arter, der er truet i større eller mindre grad, benævnes 

under ét som de rødlistede arter. 

Der blev under feltarbejdet kun konstateret én rødlisteart i selve projektområdet 

(hare). Af øvrige rødlistearter i eller i nærheden af projektområde er der kendskab 

til odder, isfugl, havørn og arter af flagermus. 

11.2.5 Beskyttede § 3 naturtyper 

På baggrund af besigtigelse vurderes det, at et lille vandhul på matrikel 9a i delområde 

C er større end 100 m 2. . Herudover er en smal bræmme af mosearealer 

ved Vrold Sø i den vestlige del af område D registreret som beskyttet mose. Der 

ligger desuden en mose og en sø omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 umiddelbart 

øst for projektområdet. Skanderborg Søerne med Vrold Sø er omfattet af 

naturbeskyttelseslovens § 3.


Figur 11-3: Områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 samt sø-, skov- og 

åbeskyttelseslinje 

11.2.6 Beskyttelseslinjer 


§ 16, indenfor hvilken der ikke må ske terrænændringer, anlæg eller byggeri 

uden dispensation fra Skanderborg Kommune. Beskyttelseslinjen omfatter 

dele af matrikel 9ax i delområde D. Bestemmelsens formål er at sikre søer og 

åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer 

for plante- og dyreliv. 

Indenfor projektområdet er der skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens § 17, 

der berører næsten hele projektområdet. Eneste undtagelse er den sydøstlige del 

af delområde D ned mod Vrold Sø. Bestemmelsens formål er at sikre skovenes 

værdi som landskabselementer for plante- og dyrelivet og beskytte skovene 

mod blæst. Bestemmelserne gælder bebyggelse indenfor en afstand af 300 m fra 

skoven. Da der er tale om bebyggelse kræver projektet derfor, at skovbyggelinjen 

ophæves af Naturstyrelsen eller der meddeles dispensation fra skovbyggelinjen 

til byggeriet af Skanderborg Kommune. 

161



11.3.1 Natura 2000-områder 

Nærmeste Natura 2000-område er N52 (Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer 

syd for Salten Langsø og dele af Gudenå), som ligger ca. 3 km øst for projektområdet. 

N52 består af Habitatområde H48, som har odder på udpegningsgrundlaget. 

Desuden indgår fuglebeskyttelsesområde F33 og F35. F35 har isfugl 

og rørhøg som ynglefugl på udpegningsgrundlaget, mens F35 ved Salten 

Langsø bl.a. har havørn som trækfugl på udpegningsgrundlaget. 

Det vurderes, at projektet ikke vil have nogen effekt på naturtyperne eller arterne 

på udpegningsgrundlaget for H48, da projektet hverken vil påvirke vandmiljøet, 

luftmiljøet eller de fysiske forhold i H48. Det skyldes den relativt store 

afstand og projektets karakter. Det kan dog ikke udelukkes, at store udendørs 

koncerter vil kunne høres svagt i den østlige del af Mossø i østenvind, men denne 

påvirkning vil ikke kunne påvirke arter på udpegningsgrundlaget i H48 eller 

den økologiske funktion. De to fuglearter rørhøg og isfugl, der er på udpegningsgrundlaget 

for F35 vil heller ikke blive påvirket, da en eventuel lydpåvirkning 

vil være meget lav og forekomme meget sjældent. F33 ligger så langt væk, 

at der ingen former for påvirkning vil kunne opstå. Hvis spredningskorridoren 

for odder ved Vrold mod forventning skulle blive afbrudt vil det ikke have nogen 

væsentlige konsekvenser for bestanden af odder i H48, da H48 ligger i det 

midtjyske kerneområde i sammenhæng med Salten Langsø, Gudenåen og andre 

søer i tilknytning til Gudenåens hovedløb. I Natura 2000-planen for N52 (Naturstyrelsen, 

2011) er bevaringsstatus for odder vurderet gunstig. Desuden nævnes 

det i planen, at arten er under spredning og bestanden er stigende - både inden 

for området og i resten af Jylland. Skanderborg Sø må stadig betragtes som 

et randområde for odder, der ikke har nogen væsentlig betydning for bevaringsstatus 

i H48. 

Det vurderes, at alle Natura-2000 områder ligger så langt fra projektområdet, at 

der ikke vil være nogen påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget. 

Denne foreløbige vurdering viser, at det ikke er nødvendigt at gennemføre 

en fuld Natura 2000 konsekvensvurdering af projektet. 

11.3.2 Odder 

Det er begrænset, hvor mange undersøgelser der er foretaget specifikt i relation 

til forstyrrelse af odder som følge af friluftsaktiviteter. Flugt- og forstyrrelsesafstande 

er f.eks. ikke beskrevet i litteraturen, ligesom data på toleranceværdier i 

forhold til menneskelige aktiviteter ikke foreligger (Madsen et al. 1999 i Tind 

og Agger, 2003). Kanosejlads på åer vurderes at kunne forstyrre odderen (Madsen 

et al. 1999; Århus Amt 2003). I denne sammenhæng vurderer Madsen 

(1988) at overnatningspladser nær åerne sandsynligvis er mere forstyrrende for 

odderen end selve sejladsen, da der her er aktivitet efter mørkets frembrud. 

Madsen (1996) og Madsen og Prang (2001) konkluderer, at det undersøgte niveau 

af menneskelige forstyrrelser ikke havde væsentlig indflydelse på tilstedeværelsen 

af odder på de undersøgte strækninger. Dette tilskrives bl.a., at odderen 

er natteaktiv, mens de menneskelige aktiviteter fortrinsvis foregår i dagtimerne. 

Odderen findes også i bynære omgivelser og på lokaliteter med betyde-


lig menneskelige aktiviteter og i nærheden, og forudsigelig og konstant støj og 

lys fra veje og jernbaner, spredte boliger m.m. vil odder ofte vænne sig til. Det 

er ikke undersøgt, om menneskelige aktiviteter kan påvirke bestandstætheder og 

ynglemuligheder, men odderen vurderes mest sårbar overfor forstyrrelser i 

marts-april og når ungerne fødes (alle tider af året, hovedparten i perioden juni 

til november) og i mindre grad i perioden 1. juli til 1. oktober, hvor der er nemmest 

adgang til føde og gode skjulemuligheder (Søgaard og Asferg 2007 og 

Aksel Bo Madsen, pers. meddelelse). 

Vrold Sø antages at have en væsentlig betydning som spredningskorridor mellem 

Skanderborg Sø og Natura 2000 området Mossø. Fund af friske og ældre 

lorte, fodspor i sandet og muslingeskaller langs bredden af Vrold Sø i efteråret 

2011 viser, at arten i hvert fald i vinterhalvåret findes regelmæssigt i søen. 

Søbredden langs selve projektområdet er ikke velegnet som ynglelokalitet for 

odder, da der ikke findes brinker og skjul til redeplacering. Det vides ikke, om 

Skanderborg Søerne reelt er yngleområde for odder, men det er sandsynligt. 

Projektet vil ikke medføre øget færdsel på Vrold Sø i de kritiske perioder i vinterhalvåret 

(november til marts-april) og sent om natten, hvor odderen er mest 

aktiv. Badebroer og aktiviteter ved nordlige bred af Vrold Sø i delområde D 

forventes ikke at påvirke den økologiske funktionalitet for yngle- og rasteområdet, 

da hele den sydlige bred af Vrold Sø og hovedparten af Skanderborg Søerne 

og vandløb fortsat vil være relativt uforstyrrede. Koncert arrangementer i område 

D vil også omfatte lyd og lys forstyrrelser om aftenen/natten et antal gange i 

løbet af perioden 15. maj til 1. oktober, men koncerterne vil blive holdt i en 

periode, hvor odder i mindre grad er følsom overfor forstyrrelser sammenlignet 

med vinterhalvåret. 

Med op til 9 årlige endagsarrangementer med musik, 3 dages koncerter i forbindelse 

med Livecamp op til Smukfest, vil der være op til 12 dage med koncertstøj, 

typisk om aftenen. Hertil kommer SmukFest camping med barer m.v. og 

op til 6 dage med ikke musikbårne arrangementer. Festivalen forventer ikke at 

gennemføre alle arrangementer hvert år og forventer en ca. 50% brug af arealet, 

men potientielt kan der være aktiviteter på arealet ned til Vrold Sø i perioden 

15. maj – 1. oktober. En del vil være aktiviteter med optagning og nedtagning af 

scener m.m., som vil være mindre forstyrrende og kun foregå i dagtimerne. Resten 

af året og inden for hele den mest sårbare periode om vinteren og det tidlige 

forår, vil der ikke være en væsentlig forøget aktivitet om aftenen/natten ved 

Vrold Sø. Desuden er der mange andre egnede levesteder, hvor f.eks. Ringkloster 

Å og den sydlige og sydøstlige del af Skanderborg Sø kan fremhæves, så 

den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområdet for lokalbestanden i 

Skanderborg Søerne ikke skades. 

Projektområdet ligger meget tæt på forbindelsen til Mossø systemet gennem 

Tåning Å, men 27 enkeltdages forstyrrelse vil formentlig heller ikke påvirke 

oddernes frie vandring mellem Mossø og Skanderborg Søerne (Aksel Bo Madsen, 

pers. meddelelse). 

Såfremt der findes ynglende odder i Vrold Sø og arten mod forventning skulle 

163


blive skræmt væk fra Vrold Sø på grund af koncerterne, vurderes der at være 

tilstrækkelig mange andre potentielle ynglelokaliteter i Skanderborg Søerne. 

Som tidligere nævnt udgør Vrold Sø kun 5 % af søarealet i Skanderborg Søerne, 

som i forvejen er randområde for odderbestanden i Gudenå-systemet. Hvis 

spredningskorridoren for odder ved Vrold mod forventning skulle blive afbrudt, 

vil det ikke have nogen væsentlige konsekvenser for bestanden af odder i H48, 

da H48 ligger i det midtjyske kerneområde i sammenhæng med Salten Langsø, 

Gudenåen og andre søer i tilknytning til Gudenåens hovedløb. Som nævnt i 

11.3.1 er bevaringsstatus for odder i H48 gunstig for odder. Arten er under 

spredning, og bestanden er stigende i området. 

Det vurderes, at projektet ikke vil beskadige odderens mulige yngle- eller rasteområde 

i Vrold Sø, men konklusionen er behæftet med nogen usikkerhed på 

grund af manglende viden om odderens direkte respons på støj og lys. 

11.3.3 Øvrige bilag IV-arter 

De arter af flagermus, som er registreret omkring Dyrehaven er først og fremmest 

tilknyttet løvskovsområderne omkring Skanderborg sø og ikke de åbne 

strækninger i projektområdet, selvom enkeltindivider muligvis kan søge føde 

langs de få levende hegn i projektområdet. Vandflagermus jager muligvis over 

Vrold Sø, men der er ikke egnede yngle- eller rasteområder tæt på eller i planområdet. 

Det vurderes at projektet ikke vil have nogen væsentlig påvirkning af flagermus 

eller øvrige arter omfattet af habitatbekendtgørelsens bilag IV, da der ikke er 

egnede yngle- eller rasteområder i projektområder eller udenfor, som kunne blive 

påvirket af projektet. 

11.3.4 Havørn 

Det er almindelig kendt, at fuglebestande på kanten af deres udbredelsesområde 

er særligt sårbare overfor ydre påvirkninger. Det skyldes, at rekrutteringsgrundlaget 

er mindre, hvis individer eller ynglepar forsvinder. Det vurderes således, at 

havørnens forekomst i det midtjyske område dels er sårbar overfor påvirkninger 

af deres yngleaktiviteter, og dels er vigtig som grundlag for en yderligere spredning 

af den relativt lille, danske ynglebestand af havørn. 

Det er vigtigt at fremhæve, at om end havørnens ynglebestand i Danmark er i 

stadig vækst med 38 registrerede ynglepar i 2011 (Pedersen m.fl., 2012) og vurderes 

at have gunstig bevaringsstatus (Søgaard, 2003) er det fortsat en af Danmarks 

mest fåtallige ynglefugle. Det forhold, at den sædvanligvis forekommer 

med ét ynglepar per ynglelokalitet, gør arten meget sårbar overfor lokale fænomener, 

der påvirker yngleaktiviteter i negativ retning. Hvis arten på grund af 

f.eks. forstyrrelse forsvinder fra en ynglelokalitet, er rekrutteringsgrundlaget for 

nye ynglepar ikke nødvendigvis tilstede. For yngleparret ved Skanderborg Sø 

vurderes det, at der i det midtjyske søhøjland nu findes en ynglebestand, der er 

af en sådan størrelse (2-3 par), at der på sigt kan forventes en nyrekruttering, 

hvis det nuværende ynglepar vælge at opgive yngleaktiviteterne. Men yngleparrene 

i det midtjyske område må som nævnt ovenfor stadig betragtes som en del


af den danske randpopulation, der er særlig udsat for konsekvenser af forstyrrelse 

og andre negative indvirkninger på deres forekomst. 

Det største problem for havørnen i Danmark er forstyrrelser i yngletiden. Her 

spiller især skovarbejde (særligt sankning) og friluftsliv en stor rolle. Således 

yngler havørnen i dag næsten udelukkende i private skove med begrænsede 

menneskelige aktiviteter og i en afstand på mindst ca. 300 m til nærmeste bebyggelse. 

Forstyrrelser kan være problematiske for ørnene på flere måder. Gentagne og 

længerevarende forstyrrelser kan skræmme ørne helt væk fra reden. Forstyrrelserne 

kan også have den effekt, at hunnen under rugningen bliver jaget fra reden 

i så lang tid, at æggene bliver kolde og dør, eller fuglene bliver hindret i at bringe 

føde til ungerne (eller hinanden). Det stress, som forstyrrelser påfører fuglene, 

kan måske også resultere i nedsat modstandsdygtighed, nedsat evne til at 

jage, dårligere yngelpleje etc. Endeligt kan forstyrrelser være hæmmende for 

bosætningen i nye områder. 

Især nyetablerede, unge par kan være meget følsomme over for forstyrrelser, 

hvorimod veletablerede, gamle par er knap så følsomme (Génsbøl m.fl.,1996). 

Sidstnævnte har naturligvis en stærkere tilknytning til redelokaliteten (hvor de 

måske har ynglet succesfuldt i flere år), og fordi de i højere grad har tilvænnet 

sig det lokale aktivitetsmønster. Søgaard m.fl. 2003 anfører i forbindelse med 

vurdering af gunstig bevaringsstatus for havørn på lokalt niveau i fuglebeskyttelsesområder, 

at reden og et område med en radius på 500 m skal være uforstyrret 

i perioden 1. februar til 1. august, dvs. i hele yngleperioden. Stabel 

(1995) vurderer, at havørn er mest følsom over for forstyrrelser ved reden i yngle- 

og rugetiden og tiden op til, dvs. december/januar til sidste halvdel af april, 

hvor æggene klækker. Det skyldes, at forældrefuglene sjældent forlader en rede 

med unger. 

Menneskelige aktiviteter, som udføres efter et bestemt og regelmæssigt mønster, 

og som har fundet sted allerede inden havørne etablerer sig på en given 

lokalitet, ser generelt ud til at blive tolereret af ørnene. Igangværende aktiviteter 

udgør derfor næppe nogen trussel mod ørnene - i og med at de tolereres ved ørnenes 

lokalitetsvalg og kan fortsætte som hidtil. Det er imidlertid afgørende, at 

der ikke finder væsentlige ændringer sted i aktivitetsmønsteret indenfor en afstand 

af ca. 500 m fra reden. 

Under forudsætning af, at havørnen ikke vil blive udsat for ulovlig bekæmpelse, 

må det forventes, at mange havørne efterhånden vil udvikle en mindsket skyhed 

overfor mennesker. Arten vil derfor kunne bosætte sig i ledige områder, selvom 

disse ligger tæt på beboelse eller naturområder med en relativt intensiv færdsel. 

Ifølge Ruddock & Whitfield (2007) er der tilsyneladende ikke lavet undersøgelser 

af konkrete effekter af forstyrrelser på havørnen, til trods for havørnens udbredte 

forekomst i Europa og det vestlige Palæarktis (der findes dog en del undersøgelser 

af hvidhovedet havørn, der også er relvante i forståelsen af effekter 

af forstyrrelse af havørn). Fastsættelse af beskyttelseszoner og afstandsgrænser 

for havørnen er derimod i udstrakt grad sket på grundlag af empiriske studier af 

redeplaceringer og ynglesucces i forhold til fysiske elementer som bebyggelse, 

veje, skovrande, skovning mv. Dette er dog utvivlsomt også en fornuftig til- 

165


gang til etablering af en hensigtsmæssig forvaltning af havørnen og det fysiske 

miljø omkring havørnen. 

Der er få studier af, hvordan støj influerer på fuglearter. Hirvonen (2001) fandt, 

at støj over 56 dB(A) betød ringere ynglesucces for vadefugle nær en trafikeret 

vej, mens sangfugles ynglesucces var uændret ved samme støjniveau. Baseret 

på en række amerikanske studier af effekten af forskellige former for støj på 

rovfugle (Manci et al. 1988, 

http://www.fhwa.dot.gov/environment/noise/noise_effect_on_wildlife/effects/in 

dex.cfm) kan det konkluderes, at rovfugle ikke reagerer væsentligt på selv ganske 

høje lyde og viser betydelig tolerance overfor støj. Fiskeørn har således ikke 

vist uændret ynglesucces selv ved periodisk meget høj støj fra fly på 89-121 dB 

(Trimper m.fl., 1998). Der synes at være en vis artsspecifik forskel i reaktionsmønstret 

over for lyde, men den generelle konklusion er, at vedvarende lyde 

ikke giver anledning til mærkbare reaktioner hos rovfugl og at andre typer forstyrrelser 

er mere skadelige. Undersøgelser af hvidhovedet havørn viser således, 

at fodgængere er mest forstyrrende efterfulgt af lystfiskere, både, køretøjer, støj 

og fly (Ruddock & Whitfield, 2007). I samme undersøgelse anbefales der en 

beskyttelseszone for geværskud og andre pludselige høje støjkilder på minimum 

1.000 m og fly på 625 m. Støjen fra et geværskud på 1.000 meters afstand på 

flad mark svarer til 65-75 dB afhængigt af skudretningen (Miljøstyrelsen, 

1995). Det har ikke været muligt at omsætte flystøj på 625 ms afstand til et støjtal. 

Beregninger af støj viser, at lydniveauet ved de største koncerter (1-3 koncerter 

årligt med op til 20.000 deltagere) vil være 45-50 dB i området, hvor havørnen 

yngler og 40-45 dB ved de små koncerter (5-6 koncerter årligt). Der er ikke muligt 

at fastlægge en grænseværdi for støj for havørn, men lydniveauet vurderes 

ikke at være højere end øvrige lokale støjkilder i området, herunder jernbanen, 

der ligger ca. 500 m fra reden, og motorbåde på søen. Endvidere bemærkes det, 

at havørnen har etableret sig som ynglefugl på trods af støj fra koncerter i forbindelse 

med Smukfest, støj fra de mange tog på jernbanen, der ligger mindre 

end 500 m fra reden, støj fra motorbåde på Skanderborg Søerne og fra en nærtliggende 

modelflyveklubs træningsarealer. Det er antageligt pludseligt opstået 

støj og forstyrrelser tæt på redestedet (mindre end 500 m fra reden), der kan true 

havørnen som ynglefugl på lokaliteten. 

Der findes ingen undersøgelser af påvirkningen af havørn fra lys. I forbindelse 

med koncerterne vil der udsendes scenelys, men på grund af den relativt store 

afstand til reden og fordi der imellem scenen ved Vrold Sø og reden er både 

skov og store træer langs jernbanedæmningen, vurderes lyspåvirkningen ikke at 

være stor. Scenelys forekommer allerede i dag i forbindelse med Smukfest i 

Dyrehaven uden at det ser ud til at skræmme havørnen. Der er dog nogen usikkerhed 

i vurderingen af betydningen af lys, hvorfor det så vidt muligt anbefales 

at rette scenelys væk fra redeområdet. 

Det må antages, at havørnene søger føde i hele Skanderborg Sø-systemet og 

Mossø, og at den menneskelige aktivitet på søerne til dels er bestemmende for, 

hvor i søsystemet ørnene fouragerer på et givent tidspunkt. I hovedparten af året 

vil havørnen også kunne udnytte Vrold Sø, som arealmæssigt udgør under 1% 

af det potentielle fødesøgningsområde i det midtjyske søområde.


Havørnens nuværende tilstedeværelse som ynglefugl betyder, at arten har accepteret 

det nuværende aktivitetsniveau på søerne. De planlagte aktiviteter i 

projektområdet forventes ikke i sig selv at resultere i væsentlig øget sejlads på 

søerne, men det må generelt forventes, at enkelte begivenheder i projektområdet 

sekundært kan medføre en øget færdsel på søerne ved f.eks. bådtransport mellem 

Skanderborg by og projektområdet. 

Det må dermed forventes, at hvis der kommer en øget sejlads på søen - som 

konsekvens af aktiviteter i projektområdet, vil denne øgning komme til udtryk i 

en direkte sejlrute mellem Skanderborg by og projektområdet i en afstand af 

mindst 500 m fra reden. Det er ikke sandsynligt, at denne øgede sejlads vil sætte 

sig målbare spor i den øvrige del af Skanderborg Sø eller i det øvrige søsystem 

som helhed. 

På grund af den usikkerhed, der på indeværende tidspunkt nødvendigvis må 

ligge omkring den fremtidige sejlads og færdsel på Vrold Sø og de øvrige søer 

ved Skanderborg, er der dog grund til at følge udviklingen nøje. Havørnens øvre 

tålegrænse kendes ikke, og den forventes at variere med andre betingelser. Her 

kan nævnes varigheden af artens tilstedeværelse som ynglefugl ved søerne, tilvænning 

til forstyrrelser, øget tolerance gennem yngleperioden mv. 

Samlet vurdering for havørn 

Afstanden fra projektområdet til den aktuelle redeplacering i en skov er 1.200- 

1.400 m, og dermed er den anbefalede afstand på 500 m for forstyrrelser overholdt 

med god margin. Desuden har yngleparret vænnet sig til den eksisterende 

baggrundsstøj fra bil- og togtrafik samt sejlads på søen og må vurderes robuste 

overfor periodevis baggrundsstøj fra koncerter, der også i dag foregår i Dyrehaven 

i forbindelse med Smukfest. Det afgørende for ynglesucces vurderes at være 

den beskyttede placering i en skov, hvor offentligheden ikke har adgang. 

Ynglende havørne er mest sårbare overfor forstyrrelser i rugetiden og tiden op 

til (december/januar til slutningen af april) indenfor en afstand af 500 m omkring 

reden. Da koncerter og andre støjende aktiviteter gennemføres i perioden 

15. maj- 1. oktober og i en afstand af mere end 1.000 m fra reden er der ingen 

påvirkninger fra projektet, heller ikke i den mest sårbare periode. Samlet set 

vurderes det, at projektet i kumulation med andre eksisterende påvirkninger ikke 

vil give anledning til en væsentlig påvirkning af ynglende havørn. 

Der foreligger ingen lovgrundlag for myndighederne til at gennemføre foranstaltninger, 

der beskytter fourageringsområdet for havørn mod forstyrrende aktiviteter. 

Men det vurderes, at havørnen dels fouragerer over meget store områder, 

og dels optræder forholdsvis robust i forhold til kulturpåvirkninger under 

fødesøgningen, også i yngleperioden. Som tidligere nævnt udgør Vrold Sø en 

meget lille del af det samlede fourageringsområde og et eventuel periodiske 

indskrænkning af fourageringsområdet i forbindelse med koncerter m.m. vil 

ikke true havørnens forekomst i området. 

167


11.3.5 Isfugl 

Med henblik på nærværende vurdering er der særlig tre forhold ved isfuglens 

biologi, der har betydning for artens forekomst og velfærd ved Skanderborg Sø: 

1 Adgang til egnede redesteder i brinker eller skrænter 

2 Adgang til udsigtsposter over åbent vand 

3 Uforstyrrethed især i umiddelbar nærhed af redesteder i yngletiden samt 

ved yndede fødesøgningsområder. 

Arten er sky og opmærksom omkring dens levesteder, men den kan dog i tilfælde 

vænne sig til nærværet af menneskelig bebyggelse og rekreativ færdsel, hvis 

øvrige forhold er gode. I yngletiden er isfuglen særlig sårbar, da den skal kunne 

levere føde til ungerne med korte intervaller - med ca. 10 - 30 min. mellemrum - 

uden forstyrrelse. 

Ifølge DMU (2006) har isfuglen en gunstig bevaringsstatus i Danmark. Denne 

status opnås, hvis artens bestand på nationalt niveau er stabil eller ekspanderende, 

og hvis den samlede danske bestand er på 200 par eller derover. På lokalt 

niveau inden for EF-fuglebeskyttelsesområderne skal arten være tilstede (på en 

egnet lokalitet) og yngle årligt for at kunne opnå en gunstig bevaringsstatus. Det 

vurderes, at opnåelse af gunstig bevaringsstatus skal ske gennem opretholdelse 

af et stabilt eller øget antal muligheder for redeplacering og fødesøgning, samt 

at reden og dens umiddelbare nærhed skal være uforstyrret. 

DMU vurderer, at yngleområdet skal være fri for forstyrrelser i en radius af 200 

m omkring redestedet i selve yngleperioden, samt at der skal være en strækning 

på min. 500 m, der er egnet til fødesøgning, med udsigtsposter over åbent vand. 

Bredden langs selve projektområdet er ikke velegnet som redested for isfugl, da 

der ikke er egnede brinker til redeplacering. Vrold Sø er ikke blevet gennemgået 

med henblik på at vurdere rede- og ynglemuligheder, men det forekommer 

sandsynligt, at der rundt omkring søen findes gode muligheder for at arten kan 

anbringe sin rede. 

Vrold Søs bredder er træbevoksede omtrent hele vejen rundt (især på sydsiden), 

og der er særdeles gode betingelser for, at isfuglen her kan finde talrige steder 

langs bredden, hvorfra den kan sidde og spejde efter føde. 

De planlagte aktiviteter ved Vrold Sø, med udgangspunkt i projektområdet, vil 

næppe påvirke isfuglen for så vidt angår støj og lys. Isfuglen vil derimod være 

sårbar over for øget sejlads og forstyrrelse langs bredderne. Det vurderes dog, at 

rolig sejlads på Vrold Sø næppe vil påvirke isfuglen. Sejlads langs bredderne 

(mindre end 100 m fra bredden) vil kunne forstyrre arten, men hvis der ikke 

gøres ophold, vil isfuglen hurtigt returnere til udgangspunktet. De træbevoksede 

bredder indbyder ikke til stop og ophold under sejlads på søen, så det må antages, 

at langt størstedelen af sejladsen vil foregå dels ude på søen og dels uden 

stop og ophold tæt ved bredden.


Samlet set vurderes, det, at projektet og de afledte forhold omkring sejlads på 

Vrold Sø ikke vil medføre væsentlige forstyrrelser af isfugl. 

11.3.6 Øvrige naturværdier 

Der er ingen separate fugledata for Vrold Sø på DOF-basen 

(www.dofbasen.dk), men det må formodes at mange at de samme arter, som i 

dag findes i Skanderborg Sø Vest, også findes i Vrold Sø. Dvs. arter som toppet 

lappedykker, blishøne, gråand, grågås, fiskehejre, skarv, knopsvane, hættemåge, 

fjordterne, rørsanger, sivsanger m.fl. udover de tidligere nævnte havørn og isfugl. 

Vrold Sø er sammen med Tåning Sø rasteområde for gæs og andre vandfugle 

(Naturplan, 2011). Det vurderes, at fuglelivet og det øvrige dyreliv ved 

Vrold Sø vil blive påvirket i de perioder, hvor der er koncerter og andre større 

arrangementer ved Vrold Sø (delområde D), men da forstyrrelserne kun foregår 

i perioden 15. maj-1. oktober vil rastende fugle i vinterhalvåret ikke blive påvirket. 

Rastende fugle på træk forår og efterår, og som tager ophold i Vrold Sø, vil 

kunne blive påvirket enkelte dage i sidste halvdel af maj og september af koncerter 

o.l. Trækfugle vil på disse dage formentlig søge til den sydlige del af 

Vrold Sø eller flytte til mere rolige områder af Skanderborg Sø, Tåning Sø og 

Mossø. 

Den nordlige bred af Vrold Sø er ikke et velegnet yngleområde for vandfugle, 

rørsanger, sivsanger m.fl., da der mangler rørskov og skjul. Eventuelle ynglefugle 

vil kunne finde mere rolige områder i den sydlige del af søen, hvor der er 

udbredt rørskov og bedre ynglelokaliteter. Almindelige vandfugle som toppet 

lappedykker, gråand, blishøne m.m. er desuden kendt for at være tilpasningsdygtige 

overfor menneskelige forstyrrelser, hvilket også ses i de mere bynære 

dele af selve Skanderborg Sø. Derfor vurderes det, at projektet ikke vil medføre 

væsentlige påvirkninger af fuglebestanden i Vrold Sø eller andre dele af Skanderborg 

søerne. 

I resten af projektområdet er der som tidligere nævnt meget få naturværdier, 

fordi området tidligere har været dyrket. Den rødlistede art hare vil formentlig 

blive forstyrret under anlægsfasen og i driftsfasen i forbindelse med koncerter 

og andre udendørs arrangementer, camping m.m. Arten forventes dog ikke at 

forsvinde fra området, idet der stadig vil være levende hegn, udyrkede engarealer 

og rolige områder en stor del af året, hvor hare kan finde egnede levesteder. 

11.3.7 Beskyttede § 3 naturtyper 

Der findes få arealer indenfor projektområder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3 (et vandhul og en mose). Vandhullet berøres hverken direkte 

eller indirekte af projektet, og der vil derfor ikke være nogen påvirkning. Der 

må forventes en vis slitage i form af trampestier på vegetationen i mose bræmmen 

langs Vrold Sø, men hovedparten af området vil næppe berøres, og vegetationen 

i det berørte område vil retableres i perioder uden arrangementer. 

169


11.3.8 Beskyttelseslinjer 


§ 3, indenfor hvilken der ikke må ske terrænændringer, byggeri og anlæg 

m.v. uden dispensation fra Skanderborg Kommune. Området indenfor søbeskyttelseslinjen 

vurderes så beskyttelseskrævende, at der ikke kan meddeles dispensation 

til permant byggeri og terrænændringer. Etablering af midlertidige anlæg 

i forbindelse med arrangementer vurderes at være i et omfang, der forudsætter 

dispensation fra bestemmelsen. 

Skovbyggelinjen i projektområdet afkastes af en smal bræmme af skov langs 

motorvej E 45, Figur 11-4. Det vurderes ikke at have hverken natur- eller landskabsmæssig 

betydning at ophæve skovbyggelinjen eller dispensere fra skovbyggelinjen. 

Da byggeriet inden for området ikke forventes at ske på én gang, 

vil der være en administrativ forenkling i at få skovbyggelinjen ophævet, hvorfor 

Naturstyrelsen vil blive ansøgt herom. 

I perioden 1. oktober til 15. maj vil der ingen anlæg være inden for søbeskyttelseslinjen. 

Med det ønskede antal arrangementer kan der blive tale om, at arealet er i konstant 

brug fra 15. maj til 1. oktober. Skanderborg Festivalklub har dog oplyst, at 

arealet kun tænkes i brug 50% af tiden. 

I forhold til midlertidig belastning inden for søbeskyttelseslinjen med scene, 

telte m.m. vurderes de naturmæssige påvirkninger at kunne blive væsentlige. 

Hvis brugen reduceres, så vegetationen i det berørte område kan retableres i 

perioder uden arrangementer, vil området ved Vrold Sø stadig kunne fungere 

som spredningskorridor. 

I forbindelse med arrangementer vil der være en væsentligt visuel påvirkning af 

arealet, som vil forstyrre oplevelsen af søen som landskabselement. 


Uagtet at projektet vurderes ikke at ville skade yngle- og rasteområder for odder 

har Skanderborg Festivalklub besluttet at tilbyde at etablere en odderpassage 

under motorvejsbroen, der forbinder Vrold Sø med Tåning Sø samt 1-2 andre 

steder, hvor der tidligere er fundet trafikdræbte oddere. Trafikdrab vurderes at 

være den største trussel for lokalbestanden af odder i Skanderborg Søerne. Der 

er ikke behov for afværgeforanstaltninger i øvrigt. 

Af hensyn til havørn og andet dyreliv i og omkring Skanderborg Sø kan det dog 

være en fordel at scenelys og lyd rettes mod nordvest frem for nordøst. 

Færdslen på Skanderborg Søerne er reguleret gennem en bekendtgørelse om 

ikke-erhvervsmæssig sejlads og regulativ for Skanderborg Søerne og disse bekendtgørelser 

vil i denne sammenhæng være et afgørende instrument til eventuel 

generel justering af færdslen på søerne af hensyn til f.eks. ynglende havørn.


Især motorbådssejlads og windsurfing nærmere end 500 m fra havørnens rede 

kan skabe forstyrrelser. 

Af hensyn til de forhold, der tilsigtes varetaget med bestemmelserne om søbeskyttelseslinje 

bør antallet af arrangementer indenfor søbeskyttelseslinjen begrænses. 


Ingen behov i forbindelse med projektet. Odder overvåges i det nationale overvågningsprogram 

NOVANA, og Dansk Ornitologisk Forening overvåger årligt 

havørnene i Projekt Ørn. 


› Det vides ikke, om Vrold Sø eller Skanderborgsøerne er yngleområde for 

odder, og fordelingen af odder i søsystemet og de vigtige levesteder er ikke 

kendt. 

› Der mangler dosis-respons undersøgelser i litteraturen af påvirkninger af 

odder og havørn fra lys- og støjkilder fra koncerter. Det kan konstateres, at 

de nuværende koncerter i forbindelse med Smukfest ikke holder hverken 

ynglende havørn eller rastende odder væk fra området, men den øvre tålegrænse 

for kumulerede effekter kendes dog ikke. 

171


12 Vand 

Dette kapitel om vandmiljøet omfatter overfladevand som vandløb, søer, kystvande 

og grundvand samt håndtering af spildevand fra projektområdet. 

12.1 Metode 

Der foretages en generel beskrivelse af vandmiljøet og en mulig direkte og indirekte 

påvirkning fra projektområdet. Som udgangspunkt anvendes data fra 

Danmarks Miljøportal (arealinformation), vandplanen for hovedvandopland 

Randers Fjord (Naturstyrelsen, 2011) og oplysninger om spildevand og renseanlæg 

fra Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning. 


På Figur 12-1 ses målsætningerne for overfladevand i vandplanen for Randers 

Fjord, som Skanderborg Søerne er en del af. Der findes ingen målsatte vandløb 

i selve projektområder, men Skanderborg Søerne har målsætningen "god økologisk 

tilstand". Projektområdet afvander hovedsageligt til Vrold Sø, men den 

nordøstlige del afvander via små grøfter til Skanderborg Sø som en del af Vrold 

Bæks afstrømningsopland.


Figur 12-1: Målsætninger for vandløb og søer samt deloplande for vandafstrømning. 

12.2.1 Overfladevand 

Skanderborg Søerne består af flere bassiner med Hylke Sø og Store Sø (tilsammen 

kaldet Skanderborg Sø) som de største med et samlet areal på 630 ha. Herudover 

er der Vrold Sø, der er fysisk afgrænset af jernbanedæmningen mellem 

Skanderborg Sø og Vrold Sø og Tåning Sø, der er fysisk afgrænset af motorvej 

E 45 mellem Vrold Sø og Tåning Sø. 

Skanderborg Sø afvander et opland på ca. 93 km 2 , hvoraf 80 % udnyttes til 

landbrug. Vandet strømmer fra Skanderborg Sø under jernbanedæmningen til 

Vrold Sø og herfra videre under E45 til Tåning Sø. Hele søsystemets afløb er 

Tåning Å, der afvander til Mossø og herfra videre ud i Gudenåen. Skanderborg 

Sø har tidligere været stærkt forurenet af byspildevand fra Skanderborg, men 

forbedret rensning af spildevand i hele oplandet og vandmiljøplanerne har medført 

en betydelig forbedring af miljøtilstanden siden 1970'erne. Målsætningen i 

udkast til den statslige vandplan om "god økologisk tilstand" er dog ikke opfyldt 

på grund af eutrofering (algevækst på grund af for meget fosfor og kvælstof), 

der i perioder om sommeren giver uklart vand. Der skal derfor ske en yderligere 

indsats i oplandet overfor forureningskilder frem til 2015. Skanderborg Sø er 

især omkring byen kulturpåvirket og søen anvendes i betydeligt omfang til sej- 

173


lads med motorbåde, sejlbåde, kanoer, kajakker og rundture med turistbåden 

Dagmar. Vrold Sø er lavvandet og har samme vandkvalitet som Skanderborg 

Sø, hvorfra den modtager sit vand. I kraft af sin placering mellem Mossø, der er 

Natura 2000-område og Skanderborg Sø har Vrold Sø en betydelig funktion 

som spredningskorridor for vandlevende dyrearter som odder, vandfugle, fisk 

og invertebrater 

12.2.2 Grundvand 

Projektområdet ligger ovenpå et grundvandsmagasin med drikkevandsinteresser 

(OD område), hvor der er krav i forhold til anlægsprojekter, der kan forurene 

drikkevandet, Figur 12-2. Der er ikke særlige drikkevandsinteresser (OSD) i 

området og ingen nitratfølsomme indvindingsområder. Projektområdet ligger 

relativt højt i terrænet, uden for lavbundsområder med høj grundvandsstand. 

Jordtypen er sandblandet lerjord i den nordlige del af projektområdet og 

lerblandet sandjord i den sydlige del af projektområdet ned mod Vrold Sø. En 

tidligere privat vandboring ved ejendommen Johannelund er nedlagt og vandforsyningen 

sker i dag fra offentligt vandværk.


Figur 12-2: Drikkevandsinteresser i projektområdet. 

12.2.3 Regn- og spildevand 


og andre permanente bygninger og fra arrangementer på Kærlig- 

Heden føres til rensning på Skanderborg Centralrenseanlæg. 

Projektområdet er omfattet af tillæg nr. 5 til spildevandsplan - Spildevandskloakering 

af campingarealer ved Johannelund, Skanderborg (opland SK103). Spildevandsplantillægget 

er godkendt i byrådet den 23. februar 2011. 

I Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen gives rammerne for kloakeringen af ejendommen 

Johannelund i Vrold samt et område, som skal benyttes til festivalcamping 

(kloakopland SK103). Rammen indeholder krav om spildevandskloa- 

175


kering af området. Regnvand nedsives i området. Spildevand føres til Skanderborg 

Centralrenseanlæg. Skanderborg Kommune administerer krav om nedsivning 

af regnvand således, at tagvand kan nedsives uden forudgående rensning i 

underjordiske faskiner/kasetter, mens vand fra veje, pladser og lign. nedsives på 

terræn i grøfter, vandrender, regnbede, nedsivningsbassin eller lign. for at opnå 

den nødvendige rensning. I forbindelse med udarbejdelse af nedsivningstilladelser 

vil der blive stillet krav til anlæggenes renseeffekt og kapacitet, afhængig af 

overfladevandets forventede forureningsgad/oprindelse. 

Projektområdet er i tillægget benævnt kloakopland SK103. 

Figur 12-3: Håndtering af spildevand i projektområdet jf. tillæg nr. 5 til spildevandsplanen 


12.3.1 Overfladevand 

Projektet forventes ikke at give anledning til forurening eller anden påvirkning 

af overfladevand, herunder vandløb, søer og kystvande. Bygninger med toiletter 

tilsluttes offentligt kloaksystem, og spildevandet føres til Skanderborg Renseanlæg, 

der har kapacitet til rensning. I forbindelse med koncerter og andre udendørs 

aktiviteter etableres der mobile toiletter med tanke til opsamling af spildevand, 

der efterfølgende transporteres til rensning på Skanderborg Renseanlæg 

via kloaknettet, da området allerede i dag er kloakeret. Projektområdet er spil-


devandskloakeret, så regnvand kan nedsives og udledning til vandløb og Vrold 

Sø undgås. 

Det forhold, at projektområdet ændres fra intensiv landbrugsdrift på ca. 23 ha til 

byggeri og festivalaktiviteter vil resultere i et reduceret udvaskning af kvælstof 

og fosfor til Skanderborg Søerne. Arealet har været dyrket konventionelt og 

tilført gødning gennem mange år. På disse jorder har der antageligt været tilført 

mere fosfor end der har været fraført via afgrøder. I 2008 var der et gennemsnitligt 

overskud af fosfor på danske landbrugsjorde på 4 kg P/ha/år og en gennemsnitlig 

udvaskning af fosfor fra landbrugsjorde (uden spildevand) på 0,32 kg 

P/ha/år (Nordemann Jensen m.fl., 2010). Der er store variationer i udvaskningen 

af fosfor, afhængigt af jordtype og dyrkningshistorie, men en skrånende 

lerblandet sandjord, der har været tilført gødning som i projektområdet, vil i 

hvert fald ikke ligge lavere end 0,32 kg P/ha/år. Med et landbrugsareal på 23 ha 

er der således udvasket ca. 7,5 kg fosfor/år til Vrold Sø, heraf skønnes 5 kg P/år 

at komme fra landbrugsaktivitet. 

Figur 12-2: Fosfors transportveje fra mark til vandmiljø 

Fosfor kan transporteres til overfladevand ad flere veje. Noget fosfor opløses og kan sive 

med 

regnvand ned til grundvandet (A) og videre til dræn (B) og vandløb (C). Andet fosfor sætter 

sig på fine jordpartikler, som via sprækker og store porer i jorden nedvaskes til dræn og 

herfra transporteres til vandløb og søer. Fosfor, bundet til jordpartikler, kan også skylle 

eller blæse fra 

markerne ud i vandmiljøet i perioder med heftig regn, snesmeltning eller kraftig blæst (D). 

Derudover kan fosfor, bundet til jorden på vandløbsbrinken eller i bunden af vandløbene, 

blive 

frigjort og transporteret videre (E). Endelig er der i nogle områder lokale forekomster af 

fosfor i dybe jordlag. Dette fosfor kan frigives til grundvandet og derved transporteres til 

vandmiljøet (F). (Efter Nielsen m.fl., 2006) 

Projektet vil i forhold til fortsat dyrkning af arealet (svarende til 0-alternativet) 

reducere den nuværende tilførsel (baseline 2015) af fosfor til Skanderborg Søerne 

på 3.902 kg P/år med 5 kg P/år. I vandplanen for Randers Fjord er der forudsat 

en indsats, der skal reducere den årlige fosfortilførsel til Skanderborg Søerne 

på 1.179 kg P. Projektet bidrager således positivt til vandplanens mål, om- 

177


end det ikke er noget væsentligt bidrag og kun kommer Vrold Sø og nedstrøms 

søer til gode. 

I forbindelse med koncerter og andre udendørs arrangementer på KærligHeden 

må man påregne, at ikke alt spildevand fra gæsterne ender i de opstillede toiletter! 

Det må dog antages kun at gælde urin! Der har været rejst spørgsmål om, 

hvorvidt urinering på arealerne kunne bidrage til forurening med fosfor af Vrold 

Sø og videre nedstrøms i vandløbssystemet til Mossø, der er Natura-2000 område. 

Her må gøres nogle antagelser, idet det er umuligt at foretage præcise beregninger. 

Et voksent menneske producerer 1,5 liter urin om dagen, der indeholder 

1 gram fosfor (Miljøstyrelsen, 2002). I beregningen for de forskellige 

typer arrangementer er der regnet med, at 10 % af gæsterne urinerer direkte i 

søen, hvilket må betegnes som et absolut worst case scenarie. 

Tabel 12-1: Beregning af øget fosfortilførsel til Vrold Sø på grund af urinering ved de planlagte 

arrangementer (worst case vurdering). 

Antal gæster Antal arrangementer/år 

Opholdstid på 

arealet (gns. 

antal timer pr. 

arrangement) 

Total fosfor i 

urin fra samtlige 

gæster 

(kg/år) 

Total fosfor 

tilført Vrold 

Sø direkte 

(kg/år) 

20.000 3 6 15 1,5 

6.000 6 24 36 3,6 

I alt pr. år 9 - 66 5,1 

Det fremgår af Tabel 12-1, at såfremt 10 % af samtlige deltagere til arrangementerne 

urinerer direkte i Vrold Sø vil denne blive tilført ca. 5 kg P/år. Det 

skal ses i forhold til en samlet tilførsel på 3.902 kg P/ha/år til Skanderborg Søerne 

og modsvares stort set af den reduktion, som sker ved ophør af landbrugsdrift 

på KærligHeden. Såfremt 50% af gæsterne urinerer i levende hegn og afsides 

arealer indenfor festivalarealet i delområde D (ca. 7 ha tidligere landbrugsjord) 

vil der årligt afsættes 33 kg P på arealet. Det skal sættes i forhold til en 

fosforpulje på ca. 4.600 kg P/ha i de øverste 75 cm jordlag eller i alt 32.200 kg 

P. Desuden har fosforoverskud på skønsmæssigt 4 kg P/ha/år i forbindelse med 

landbrugsdrift øget fosforpuljen med ca. 28 kg P/år på dette areal. Det ophæver 

stort set den tilførsel der kunne være, hvis 50 % af urinen fra arrangementerne 

ender uden for toiletterne. 

Disse overslag viser, at urinering i forbindelse med de planlagte arrangementer 

ikke vil påvirke vandmiljøet væsentligt. En øget tilførsel af spildevand til Skanderborg 

Renseanlæg vurderes ikke at give anledning til en væsentlig påvirkning 

med fosfor af søerne, da renseanlægget har kapacitet til spidsbelastningerne (se 

også kapitel 11.3.3) ligesom separeret regnvand fra befæstede arealer nedsives 

og dermed ikke belaster vandløb eller søer. 

12.3.2 Grundvand 

Der forventes ingen aktiviteter i projektområdet, som kan påvirke grundvandet 

med forurenende stoffer. I modsætning til tidligere, hvor et areal på ca. 23 ha


blev dyrket konventionelt med gødning og sprøjtemidler, er der tale om forbedring 

af beskyttelsen, idet disse stoffer ikke længere kan sive ned til grundvandet. 

Ved at nedsive regnvand fra veje og tage vil dannelsen af grundvand opretholdes. 

Vand fra parkeringsarealer, veje og befæstede arealer kan imidlertid indeholde 

miljøfremmede stoffer, f.eks. tjærestoffer. Direkte nedsivning i faskine vil 

dermed resultere i en punktforurening, der over tid vil kunne lede til forureningn 

af grundvandet. For at sikre grundvandet mod forurening må vand fra 

parkeringsarealer, veje og befæstede arealer ikke nedsives direkte i faskine men 

renses forinden. Se nærmere beskrivelse af renseforanstaltninger i kapitel 

12.3.3. 

12.3.3 Regn- og spildevand 

Spildevand til kloaknettet 


og andre permanente bygninger og fra arrangementer på Kærlig- 

Heden føres til rensning på Skanderborg Centralrenseanlæg. 

Bygninger med toiletter tilsluttes offentligt kloaksystem, og spildevand fra administrationsbygninger 

og andre permanente bygninger samt fra arrangementer 

på KærligHeden føres til rensning på Skanderborg Renseanlæg, der har kapacitet 

til rensning. Skanderborg Renseanlæg er et fuldt udbygget renseanlæg med 

rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Anlægget er godkendt til en kapacitet 

på 47.000 PE (personækvivalenter), og har en gennemsnit belastning på 

35.000 PE. Det rensede vand udledes til Skanderborg Sø og videre ud i Gudenåsystemet. 

Den maksimale tilladelige afløbskoefficient for både center- og erhvervsområder 

i Skanderborg Kommune er 60 %, det vil sige, op til 60 % af en 

matrikels overfladevand må afledes til kloaksystemet uden forsinkelser. 

I forbindelse med koncerter og andre udendørs aktiviteter etableres der mobile 

toiletter med tanke til opsamling af spildevand, der efterfølgende transporteres 

til rensning på Skanderborg Renseanlæg via kloaknettet, da området allerede i 

dag er kloakeret. 

Der er tale om spidsbelastninger på kloaksystemet, da der i perioderne udenfor 

arrangementer kun er tale om et dagligt bidrag fra en lille administration. Spidsbelastningerne 

vil være: 

› 1-3 koncerter med 10.000 - 20.000 gæster, der afvikles på ca. 6 timer. 

› 5-6 mindre arrangementer med 3.000 - 6.000 gæster, hvor afviklingen kan 

strække sig til 24 timer. 

179


12-2: Vandstrøm- og spildevandsbehov for at dække forsyning og fraførsel af vand. Kilde: 

Teknisk notat, Carl Bro. 

Behov for vandstrøm, der 

kræves for at dække vandbehov 

Krav til spildevandsføring 

(tilledes kloak), for at dække 

fraførsel af tilledt vand 

3.000 gæster 1,69 L/s 19,47 L/s 

6.000 gæster 3,38 L/s 38,94 L/s 

10.000 gæster 5,64 L/s 64,92 L/s 

20.000 gæster 11,28 L/s 129,84 L/s 

Kloakeringen af området og efterfølgende indpumpning til Skanderborg Centralrenseanlæg 

vil bevirke en lille forøgelse af belastning fra ejendommen med 

5 PE normalt over hele året og med 2.500 PE i alt som max. 

Det vurderes, at maskimal belastningen fra projektområdet vil være mindre end 

angivet i spildevandsplantillægget, men vil forekomme 1-3 gange årligt dog af 

kortere varighed end angivet i spildevandsplantillægget. Ændringerne vurderes 

ikke at have betydning for driften og rensningen på Skanderborg Centralrenseanlæg. 

Overfaldevand fra befæstede arealer 

Overfladevand fra veje og stier nedsives i grøfter parallelt med vejene. Grøfterne 

kan etableres som V-formede grøfter med en bredde på 1,0 m en dybde på 

0,4 m. 

Ved disse dimensioner skal der som minimum etableres 600 m grøfter langs 

veje og stier. Afhængig af lokale faldforhold kan det vise sig nødvendigt at sektionere 

nedsivningsanlæggene for at sikre en optimal fordeling og dermed lokal 

nedsivning af regnvandet og for at forebygge at grøfter kommer til at virke som 

deciderede afløb til overfladerecipienter. 

Pladser afvandes ved at etablere regnbede i pladsernes dybdepunkter, hvorfra 

overfladevandet nedsiver. Overordnet set etableres der ca. 23.000 m 2 pladser, 

hvilket bevirker, at der ved en maksimal stuvningshøjde på 0,3 m må etableres 

2.350 m 2 regnbede, svarende til ca. 10 % af arealet udlagt til pladser. 

Rensningen af overfladevandet fra veje, stier og pladser sker bl.a. ved at de forurenende 

stoffer optages i planter, nedbrydes af mikroorganismer og af solens 

ultraviolette stråler. 

Overfladevand fra tagflader foreslås nedsivet via plastkassetter f.eks. langs bygningerne. 

Ved etablering af 14.350 m 2 tagareal må der anlægges ca. 750 m faskine 

i varierende bredde og højde. 

Der må forventes opstuvning fra grøfter, regnbede og faskiner med en gentagelsesperiode 

på i gennemsnit 1 gang hvert andet år (T=2 år). Det vurderes, at opstuvet 

vand nedsiver diffust på de sandede jorde og ikke når frem til vandløb 

eller søer, der ligger relativt langt fra befæstede arealer på KærligHeden.


Nedenstående Tabel 12-3 viser en oversigt over foreslåede afvandingsløsninger 

fordelt på delområder. 

Tabel 12-3: Afvandingsløsninger for tagvand og vand fra veje og pladser 

Delområde 

Tagareal 

[m 2 ] 

A 9.900 

B 4.150 

C 300 

Nedsiver 

via faskine 

1,0 x 0,8 x 

500 m 

(bxhxl) 

1,0 x 0,8 x 

210 m 

(bxhxl) 

1,0 x 0,4 x 

30 m 

(bxhxl) 

Veje og 

stier 

[m 2 ] 

1.250 

1.250 

1.250 

Nedsiver via 

grøfter 

1,0x0,4x200 

m 

(bxdxl) 

1,0x0,4x200 

m 

(bxdxl) 

1,0x0,4x200 

m 

(bxdxl) 

Pladser 

[m 2 ] 

9.270 

13.630 

Den endelige placering og størrelse af nedsivningsanlæggene må bero på den 

faktiske nedsivningsevne i området samt forslag til afløbsprojektet. 

Der etableres sandfangsbrønde på samtlige tilløb til faskinerne. 

181 

Nedsiver 

via regnbede 

950 m 2 

ved en 

dybde på 

0,3 m 

1.385 m 2 

ved en 

dybde på 

0,3 m 

Det skal afslutningsvist nævnes, at de beregnede størrelser på grøfter, regnbede 

og faskiner er behæftede med usikkerhed, idet den faktiske nedsivningsevne 

ikke er kendt, ligesom belægningstype for veje og pladser ikke er fastlagt, hvorfor 

den reelle tilstrømning til afløbssystemet altså ikke kendes. 

Jordtypen i området er ifølge Danmarks Miljøportal lerblandet sandjord, der er 

velegnet til nedsivning. Der kan dog være lokale forskelle i jordtypen, og der 

bør i forbindelse med detailprojektering af byggeriet foretages en undersøgelse 

af de bedste egnede steder til placering af faskiner, regnbede og grøfter. 

Dimensionering 

Størrelsen af grøfter, regnbede og faskinerne afhænger af jordbundsforholdene i 

området. Jo mere sandet jord desto hurtige nedsivning og dermed mindre faskine, 

grøft eller regnbed. 

Mod nord er jordtypen sandblandet ler og lerblandet sandjord i den sydlige del 

af projektområdet ned mod Vrold Sø. De beregnede størrelser er på den sikre 

side beregnet med udgangspunkt i sandblandet lerjord. 

For faskiner gælder, at der som minimum bør være 1 m fra bund af faskine til 

grundvandsspejl. Af eksisterende boringer i det omkringliggende område vurderes 

grundvandsspejlet til at ligge tilstrækkelig dybt til at faskinerne kan etableres 

i mindst 1,5 ms højde.


Faskiner, grøfter og regnbede dimensioneres ved brug af regnearket 

"SVK_LAR_Dimensionering_v1.0" udgivet af Ingeniørforeningen i Danmark, 

IDAs Spildevandskomité, december 2011. 

Til dimensioneringen er der anvendt følgende parametre: 

› Oplandsarealer som angivet i tabellen overfor. 

› Befæstelsesgrad φ = 1,0 uanset overflade, da befæstelsestyper er ukendte. 

› Gentagelsesperiode for overløb T=2 år 

› Årsmiddelnedbør 661 mm (målerstation 22361, Viby) 

› Sikkerhedsfaktor udgør 1,63, fordelt på: 

› Statistisk usikkerhed 1,3 

› Sikkerhed for fortætning 1,0 

› Øget regnintensitet 1,25 

› Nedsivningsevne K=5x10 -5 m/s for lerblandet sand og K=10 -5 m/s for 

sandblandet ler 

› Hulrumsprocent lig 25 for drænkasse og 95 for plastkassetter. 

› For plastkassetter regnes med, at der med tiden ikke vil ske nedsivning fra 

bunden af faskinen. 

Drift og vedligehold 

I det følgende beskrives i punktform hvad der som minimum bør udføres af drift 

og vedligehold, for at opretholde en tilfredsstillende funktion af en faskine. 

› Tagrender renses som minimum umiddelbart efter løvfald. 

› Sandfang inden indløb til faskine tømmes mindst 1 gang årligt. 

› Tilsyn med faskine og sandfangsbrønd 1-2 gange årligt. 

› Spuling af faskine ved tilstopning (sjældent). 

Eventuelt behov for drift og vedligehold, for at opretholde en tilfredsstillende 

funktion af nedsivningsgrøfter, regnbede beskrives nærmere af Skanderborg 

Kommune i udledningstilladelsen.


Med de angivne løsningsforslag for nedsivning af regnvand fra tage og veje/pladser 

vurderes det, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af 

grundvand eller overfladevand. 

12.3.4 Vandforsyning 

Projektområdet ligger i zone 2, interesseområde for vandforsyningen i Skanderborg 

6 , hvor der hverken er tilslutningspligt eller -ret. Her gives tilladelse til nye 

boringer, og kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om et vandværks forsyningspligt 

i zone 2. 

Tabel 12-4: Maksimale vandforbrug ved varierende arragenmentsstørrelser. Estimater er 

baseret på maksimale vandstrøm i forsyningen. 

Behov for vandstrøm, 

der kræves for at 

dække vandbehov. 

Max. vandforbrug ved spidsbelastning 

med max.antal gæster 

Timer med 

spidsbelastning 

Estimeret 

vandforbrug 

3.000 gæster 1,69 L/s 24 2.433,6 L 

6.000 gæster 3,38 L/s 24 4.867,2 L 

10.000 gæster 5,64 L/s 6 2.030,4 L 

20.000 gæster 11,28 L/s 6 4.060,8 L 

Der vil blive holdt 1-3 arrangementer med mellem 10.000 og 20.000 gæster, og 

5-6 arrangementer med op til 6.000 gæster. Dette vil medføre et forventet skønnet 

vandforbrug som i Tabel 12-5. 

Tabel 12-5: Skønnet minimum, maksimum og et skøn, der kombinerer arrangementsammensætningen. 


Minimum 

Antal gæster Skønnet maksimale 

vandforbrug 

6 3.000 14.600 L 

3 10.000 6.100 L 

I alt 

Maksimum 

20.700 L 

6 6.000 29.200 L 

3 20.000 12.200 L 

I alt 

Skøn 

41.400 L 

3 3.000 7.300 L 

3 6.000 14.600 L 

1 10.000 2.000 L 

2 20.000 8.000 L 

I alt 32.000 L 

6 Skanderborg Kommune, februar 2008. Vandforsyningsplan 2008-2016. 

183


Det vurderes, at der i alt vil blive brugt 32.000 liter vand om året til arrangementerne. 

I forbindelse med afvikling af Smukfest har der været forsyningsmæssige 

problemer, som skyldes underdimensionering af ledningsnettet, når 

50.000 mennesker skal have drikkevand, vand til toiletter og bade. 

Skanderborg Forsyningsvirksomhed har i 2011-2012 udarbejdet en strukturplan 

og en ledningsnetmodel. Som del af dette arbejde er der udarbejdet en rapport, 

der beskriver den nødvendige dimensionering og udbyning af hovedledningsnettet 

mod vest som konsekvens af festivalcamping og udbygning af Johannelund 

til eventformål. I beregningerne er endvidere indgået vandforsyning af 

landsbyerne og oplandet i den sydvestlige del af Skanderborg >kommune samt 

erhvervsudbygning, som er planlagt i det vestige område af Skanderborg. Rapporten 

indgår i Skanderborg Forsyningsvirksomheds samlede planlægning. 

I henshold til Skanderborg Forsynignsvirksomheds regulativ bestemmer Skanderborg 

Forsynignsvirksomhed i hvilket omfang, der kan leveres vand til erhvervsvirksomheder, 

som benytter vand i større omfang og vand til sprinkleranlæg 

tl brandslukninsgformål. Skanderborg Forsyningsvirksomhed fastsætter i 

hvert enkelt tilfælde vilkårene for en sådan levering. 

Ved nytilslutninger eller ændringer indenfor projektområdet vil Skanderborg 

Forsyningsselskab på baggrund af ledningsnetmodellen vurdere forsyningsevnen 

og om nødvendigt stille vilkår for levering. 


Der bør ikke ske oplag af stoffer på åbne pladser, som kan give anledning til 

udvaskning af forurenende stoffer under regnskyl. 


Der bør føres regelmæssigt tilsyn med alle regnvandstekniske anlæg, herunder 

faskiner, grøfter, regnbede og lign. anlæg samt sandfangsbrønde 1-2 gange årligt. 

Dette bør foretages af professionelt tilsynspersonale, der er i stand til at 

vurdere om anlæggene har den forudsatte kapacitet og renseeffekt. 




13 Råstoffer, affald og jord 

13.1 Metode 

Dette kapitel er gennemgang af ressourceforbruget og affaldsgenerering som 

beskrevet nedenfor: 

Forbruget af ressourcer og produktion af affald under opbygningen og etableringen 

af bygningerne er endnu ikke opgjort. De enkelte delområder A-D og 

brugen af dem, er beskrevet i kapitel 3 (Projektet). 

Der er foretaget beregninger af det forventede forbrug af råvarer (vand, el) samt 

af produktionen af affald (spildevand, skrald) ved forskellige publikumsscenarier, 

hhv. 20.000, 10.000, 6.000 og 3.000 gæster. 

På baggrund af Miljøportalens data om V1- eller V2-kortlægninger er de eksisterende 

forhold, med hensyn til forurenet jord i området, beskrevet. 

Råstoffer 

Oplysningerne tager udgangspunkt i den tekniske beskrivelse og er derfor generelle. 

13.2 Eksisterende forhold 

I dag anvendes arealet dels som parkering og dels som campingområde under 

Smukfest i august. Projektområdet udgør således kun en lille del af den samlede 

festivals areal. De eksisterende forhold for projektområdet knytter sig derfor til 

disse aktiviteter. 

13.2.1 Råstoffer 

Vand 

Der er i dag et vandforbrug i forbindelse med campering under Smukfest til toiletter, 

drikkevand, badning m.m. Der findes ingen opgørelse af det separate forbrug 

på KærligHeden. 

185


Affald 

Smukfest genererer i alt ca. 500 tons affald. Der er ingen data for mængden af 

affald alene for KærligHeden, men samlet set vurderes mængden af affald fra 

arrangementer på KærligHeden i perioden 15. maj til 1. oktober at være under 

100 tons om året. 

13.2.2 Jord 

Kortlagte ejendomme er lokaliteter som ud fra en tidligere anvendelse vurderes 

muligvis at være forurenede - selv om der ikke foreligger eksakt viden om forurening 

på grunden. 

Denne redegørelse medtager følgende lokaliteter: 

› Lokaliteter som er kortlagt på vidensniveau 1 (V1 kortlagt). Det vil sige, at 

der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter 

på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet 18 . 

› Lokaliteter som er kortlagt på vidensniveau 2 (V2 kortlagt). Det vil sige, at 

der med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der er en jordforurening 

af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig 

virkning på mennesker og miljø 7 . 

Områder, der er områdeklassificeret. Byzone klassificeres som udgangspunktet 

som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Når/hvis kommunen 

har kendskab til jordens forureningsgrad på områdeklassificerede lokaliteter, 

kan der fastlægges analysefrie områder, hvor jordflytninger stadig er anmeldepligtige, 

men er fritaget for analyser. Hvis området er kategori 1 (dvs. at den 

betragtes som uforurenet), kan jorden anvendes frit (dog skærpede krav ved anvendelse 

i særlige naturområder og på landbrugsjord). Hvis området er kategori 

2, betragtes jorden som lettere forurenet. Kategoriseringen sker på baggrund af 

en konkret analyse af jord fra et specifikt områdeklassificeret sted. 

Ifølge Miljøportalen er der indenfor projektområdets hverken V1- eller V2 kortlagte 

steder, se. Der er heller ingen områdeklassificeringer på projektområdet. 

› 7 Kortlægning af forurenede arealer, vejledning fra miljøstyrelsen, nr.8 

2000


Figur 13-1: Oversigtskort med kortlagte jordforureninger i projektområdet 

13.3 Vurdering af virkninger 

13.3.1 Anlægsfasen 

Ressourceforbrug, produktion af affald og jord 

I anlægningsfasen vil der blive opført oplagsbygninger i delområde A og administration 

og koncertbygning i delområde B. Imellem disse byggerier bliver der 

anlagt internt asfalteret stisystem. 

187


Råstof- og materialeforbruget til etableringen af bygningerne består hovedsageligt 

af beton, stål, bygningsmaterialer (glas mv.) samt asfalt og grus til an- 

/omlægning. 

Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en opgørelse af råstof- og materialeforbrug 

til anlægningsarbejdet, men det forventes, at opgaven ikke vil udgøre 

et råstofmæssigt problem. 

Byggefasens affald vil bestå af jord til videre forarbejdsning/deponi, og i mindre 

grad neddelte bygningselementer. Der er således ikke udarbejdet forslag til, 

hvor eventuel overskudsjord fra projektet skal slutdispones. 

Projektområdet skråner i dag, og til anlægningen af bygninger vil der skulle foretages 

terrænreguleringer i forbindelse med byggerier. De terrænmæssige og 

landskabelige konsekvenser af dette er beskrevet i kapitel 10. Der vil der skulle 

håndteres betydelige mængder overskudsjord. Et beregningsoverslag viser, at 

det kan dreje sig om 55.000 m 3 jord fra delområde A og B. Ca. 10.000 m 3 kan 

anvendes til opbygning af jordvolde, som herefter beplantes. Inden byggeriet 

startes, bør det undersøges, om geoteknisk egnet overskudsjord fra ét bygningsområde 

kan genanvendes ved et andet bygningsområde, hvor der er jordunderskud. 

Dette vil reducere omkostningerne og mængden af jordtransporter. Det skal dog 

nævnes, at anlægsarbejdet vil foregå i etaper og jordflytning ikke nødvendigvis 

skal foregå inden for et enkelt år. Det giver bedre tid til at håndtere jord. 

Tilkørsel af råmaterialer vil udgøre et større antal transporter, og håndteringen 

samt bortskaffelsen af jord bør koordineres i en jordhåndteringsplan på grund af 

det geologiske rammeområde og omfanget af terrænregulering. Jordhåndteringsplanen 

kan reducere omkostninger forbundet med jordtransport og gener 

herfra. Planen skal afdække behovet for flytning af råjord, byggematerialer 

m.m. og identificere mulige aftagere af overskudsjord og tiltag til afhjælpning 

af gener forbundet med jordhåndtering i og udenfor byggefeltet (støvgener, arbejdsmiljø, 

landskabelige forhold samt undgå unødige transporter ). 

Forurenet jord 

Hvis der i forbindelse med gravearbejde i anlægsfasen findes forurenet jord, 

skal arbejdet stoppes og kommunen underrettes for afgørelse om videre tiltag 

vedrørende forureningen. Dette er et krav i henhold til jordforureningslovens § 

71. Der er også krav om, at arbejdet ikke må genoptages, før tilsynsmyndigheden 

har accepteret dette. 

Uforurenet jord, der ikke stammer fra kortlagte arealer, offentlig vej eller arealer 

i byzone, må flyttes uden anmeldelse til kommunen.


Råstoffer 

13.3.2 Driftsfasen 

I driftsfasen vil der ikke være et væsentligt forbrug af råstoffer. 

El 

Elforbruget kan opdeles i daglig drift, og arrangementer af varierende størrelse. 

Den daglige drift får leveret el fra elnettet. Arrangementer får leveret el dels fra 

elnettet og dels fra dieseldrevet generatorforsyning. Estimater af elforbrug og 

forsyning til varierende arragementsstørrelser er beskrevet i Tabel 13-1. 

Tabel 13-1: Estimat af strømforbrug til arrangementer i 15 timers drift. 

Antal gæster El Generator 

Forsyning Forbrug Forsyning Forbrug, diesel 

3.000 50 kW 750 kWh 1×250 kvA 750 L 

6.000 70 kW 1.050 kWh 2×300 kvA 1.200 L 

10.000 80 kW 1.200 kWh 2×300 kvA 1.800 L 

20.000 100 kW 1.500 kWh 2×300 kvA 1.800 L 

Affald 

Driftperioden kan opdeles i to typer af drift: 

› Daglig drift 

› Afholdelse af arrangementer, herunder længerevarende arrangement som 

Smukfest og enkeltarrangementer som koncerter. 

I daglig drift vil der løbende blive produceret affald i driftsfasen. Det vil være i 

form af almindeligt husholdningsaffald i relativt små mængder, der indsamles 

via den kommunale affaldsindsamling. 

I forbindelse med afholdelse af arrangementer vil der være relativt store mængder 

affald i forbindelse med afholdelse arrangementer, hvor der kan være mange 

tusinde besøgende. Til Smukfest, hvor projektområdet hidtil har fungeret som 

campingområde, kan affald være i form af papir, plastik, flasker m.m. fra bespisning, 

glemte sager i form af telte, tøj, liggeunderlag m.m. Skanderborg Festivalklub 

er vant til at håndtere affald i forbindelse med store arrangementer af 

lignende type fra Smukfestival. 

Til enkeltarrangementer kan affald være i form af papir, plastic, flasker samt 

glemte sager. 

13-2: Skønnede affaldsmængder ved forskellige antal gæster ved enkeltarrangementer. 

Antal gæster Affaldsmængde 

3.000 2 tons 

6.000 4 tons 

10.000 5 tons 

20.000 7 tons 

189


Affald håndteres ved sortering i "brandbart", "ikke brandbart til deponi" og 

"genbrug" efter gældende forskrifter i Skanderborg Kommune og byggetilladelsen. 

Forurenet jord 

Der sker ingen jordarbejder i driftsfasen, og der skal dermed ikke tages hensyn 

til forurenet jord. Der vil ikke opstå jordforurening fra de planlagte aktiviteter. 

13.4 Afværgeforanstaltninger 

Der bør indarbejdes vilkår til en jordhåndteringsplan, så påvirkningen af råstofressourcer 

reduceres mest mulig. Dette reducerer tillige omkostningerne forbundet 

med evt. prøvetagning og jordhåndtering. 

Minimere terrænreguleringen, hvorved der bliver mindre overskudsjord. 

Genbruge mest mulig overskudsjord i jordvolde 

13.5 Overvågning 

Ingen behov 

13.6 Manglende viden 

Der mangler en endelig opgørelse over jordmængder, der skal flyttes og anvendelsen 

heraf.


14 Referencer 

Asbirk, S.; Dybbro, T. (1978): Bestandsstørrelse og habitatvalg hos Toppet 

Lappedykker (Podiceps cristatus) i Danmark 1975. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 

72: 1-13. 

COWI A/S, 2011. Naturvurdering af Skanderborg Festivalklubs planlagte aktiviteter 

ved Vrold Sø. COWI, 7. juli 2011 

Dansk Ornitologisk Forening (2011): www.dofbasen.dk 

EF-fuglebeskyttelses-direktivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 

s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk 

Grell, M.B. 2006. Dansk Ornitologisk Forenings anbefalinger til den fremtidigeforvaltning 

af havørnen i Danmark. Rapport, DOF. 

Helander, B. & Stjernberg, T. 2002. Action plan for the conservation of the 

White-tailed Eagle (Haliaeetus albicilla). Convention on the Conservation of 

European Wildlife and Natural Habitats, Strasbourg. 

Hirvonen H., 2001: Impacts of highway construction and traffic on a wetland 

bird community. In: Proceedings of the 2001 International Conference on Ecology 

and Transportation. Eds. Irwin CL. Garrett P., McDermott KP., Center for 

Transportation and the Environment, North Carolina State Universityl, Raleigh, 

NC. Pp 369-372. 

Historier i Søhøjlandet, Søhøjlandets Økomuseum 2002. 

Historiske matrikelkort på www.kms.dk 

Kollmann, R., Neumann, T. & Struwe-Juhl, B. 2002. Bestand und Schutz des 

Seeadlers (Haliaeetus albicilla) in Deutschland nd seinen Nachbarländern. 

Corax 19, Sonderheft 1: 1-14. 

191


Kommuneplan 2009, Skanderborg Kommune 

Madsen, A.B. (1996): Odderens Lutra lutra økologi og forvaltning i Danmark. 

Madsen, B.L. (1988): Tæt på naturen. Levende natur., nr. 3. - s. 4-7. 182 

Madsen, J., Madsen, J.B. & Petersen, I.K. (1999): Indpasning af rekreative aktiviteter 

forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt – en biologisk udredning. 

Faglig rapport fra DMU nr. 275. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks 

Miljøundersøgelser. Madsen, A.B.; Prang, A. (2001): Habitat factors and 

the presence or absence of otters Lutra lutra in Denmark. Acta Theriologica vol. 

46 (2), pp. 171-179. 

Manci, K.M., Gladwin, D.N., Villella, R. & Cavendish, M. 1988: Effects of aircraft 

noise and sonic booms on domestic anumals and wildlife: A literature synthesis. 

Rapport, US Air Force & US Department of the Interior. 

Miljøministeriet, 2007: Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen 

Miljøstyrelsen, 1995: Skydebaner. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 1 1995. 

Miljøstyrelsen, 2002: Opsamling, opbevaring og udnyttelse af urin fra Museumsgården 

på Møn. Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning nr. 23, 

2002. 

Naturplan, 2011: Konsekvensvurdering for odder og havørn i forbindelse med 

nye rekreative tiltag ved Skanderborg Sø. Udarbejdet af Naturplan og Danmarks 

Miljøundersøgelser for Skanderborg Kommune. 

Miljøstyrelsen, 2010: Indregulering af musikanlæg. Orientering nr. 42 fra Miljøstyrelsens 

Referencelaboratorium for støjmålinger. 30. juni 2010 

Naturstyrelsen, 2011: Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om 

udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt 

beskyttelse af visse arter. 

Naturstyrelsen, 2011: Natura 2000-plan 2010-2015. Salten Å, Salten Langsø, 

Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenåen Natura 2000-område 

nr. 52 

Habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde F33 og F35 

Nielsen, K., Andersen, H.E., Hansen, J.F., Heckrath, G.J., Knudsen, L., Tybirk, 

P.,Andersen, K.B. & Bojesen, O. 2006: Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug. 

Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser. Danmarks Miljøundersøgelser. 

42 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 566. http://faglige-rapporter.dmu.dk. 

Niras A/S, 2011: Måling af ekstern støj fra medhjælperfest på Cirkuspladsen 

ved Birkevej i Skanderborg.


Niras, 2009: Måling af ekstern støj fra koncert på Cirkuspladsen ved Birkevej i 

Skanderborg. 

Niras, 2010: Måling af ekstern støj fra koncert på Birkevej 23 i Skanderborg. 

Niras, 2010: Måling af ekstern støj fra koncert på Horsensvej 18 i Skanderborg. 

Niras A/S, oktober 2010 

Niras, 2011: Måling af ekstern støj fra koncert og aktiviteter på Horsensvej 18 i 

Skanderborg. Niras A/S, august 2011 

Niras, august 2011: Sag nr. 203281-02. Måling af ekstern støj fra koncert og 

aktiviteter på Horsensvej 18 i Skanderborg 

Niras, maj 2011: Sag nr. 203281/10.03. Måling af ekstern støj fra medhjælperfest 

p Cirkuspladsen ved Birkevej i Skanderborg 

Niras, oktober 2010: Sag nr. 203281. Måling af ekstern støj fra koncert på Horsensvej 

18 i Skanderborg 

Niras, oktober 2010: Sag nr. 203281/10.03. Måling af ekstern støj fra fest på 

Birkevej 23 i Skanderborg 

Niras, september 2009: Sag nr. 14.090.41/09.11. Måling af ekstern støj fra koncert 

på Cirkuspladsen ved Birkevej i Skanderborg 

Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., 

Wiberg-Larsen, P., Jørgensen, T.B., Ellermann, T., Hjorth, M., Josefson, A.B., 

Bruus, M., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren. K. 2010: Vandmiljø og Natur 

2008. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Danmarks 

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 106 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 

767. http://www.dmu.dk/Pub/FR767.pdf 

Pedersen, L., E. Ehmsen & T. Nyegaard (2012): Projekt Ørn ‐ Årsrapport 2011. 

Dansk Ornitologisk Forening PhD.- afhandling, Danmarks Miljøundersøgelser. 

Ruddock M & D.P. Whitfield, 2007. A Review of Disturbance Distances in Selected 

Bird Species. A report from Natural Research (Projects) Ltd to Scottish 

Natural Heritage 2007 

Skanderborg Kommune 2011: Påbud om fastsættelse af støj- og driftsvilkår for 

afholdelse af personalefest den 10. september 2011 på Horsensvej 18, Skanderborg. 

Skanderborg Komune 7. september 2011 

Skanderborg Kommune, 2002: Lokalplan nr. 106 for et område til institutions- , 

bolig- og fritidsformål ved Birkevej i Skanderborg 

Skanderborg Kommune, 2012: Måling af ekstern støj fra fest på Horsensvej 18, 

8660 Skanderborg. Skanderborg Kommune, 20. marts 2012 

193


Skanderborg Kommune, maj 2011: Påbud om fastsættelse af støj- og driftsvilkår 

for afholdelse af medhjælperfest den 21. maj 2011 på Birkevej 20, 8660 

Skanderborg 

Skanderborg Kommune, marts 2012: Måling af ekstern støj fra fest på Horsensvej 

18, 8660 Skanderborg 

Skanderborg Kommune, september 2011: Påbud om fastsættelse af støj- og 

driftsvilkår for afholdelse af personalefest den 10. september 2011 på Horsensvej 

18, 8660 Skanderborg 

Skanderborg Kommune. Kommuneplan 09 for Skanderborg Kommune. Skanderborg 

Kommune, 16. december 2009 

Stabell, M. 2005. Havørnen i Danmark - en analyse af danske havørnes habitatkrav, 

bestandsudvikling samt mulige fremtidige bestandsstørrelse. Dansk Ornitologisk 

Forening. 

Søgaard, B & Asferg, T. (red) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets 

bilag IV- til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet - Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. 

http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf 

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, 

K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, 

T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, 

E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og 

arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af 

Thule Hansen, H., 2011: Beskrivelse af indholdet i planlægningen af område til 

festival- og eventformål under Skanderborg Festivalklub, beliggende ved Horsensvej 

og Østjyske Motorvej, Vorld, Skanderborg. Arkitektfirmaet H. Thule 

Hansen, udkast revideret 30. september 2011 

Trimper, P.G. Standen, N.M.; Lye, L.M.; Lemon, D.; Chubbs, T.E. and 

Humphries, 1998: Effect of low-level jet aircraft noise on the behavior of nesting 

Osprey. J. Applied Ecol. 35: 122-130. 

VM acoustics, 2011. Beregning af ekstern støj ved forskellige anvendelser af 

Skanderborg Festivalklub. 

VM acoustics, 2011. Beregning af vejtrafikstøjniveau udendørs på området til 

Skanderborg Frstivalklub samt vurdering af trafikstøjen ved ny anvendelse. 

VM Acoustics, 2011: Ekstern støj fra Skanderborgfestivalens nye scene- og 

teltområde på Horsensvej. VM acoustsics, 11. august 2011


VM Acoustics, 2012: Beregning af ekstern støj ved forskellige anvendelser af 

Skanderborg Festivalklubs projekterede område KærligHeden. VM acoustics, 

31. maj 2012 

VM acoustics, august 2011: Orienterende måling - ekstern støj fra Skanderborgfestivalens 

nye scene- og teltområde på Horsensvej 

www.udinaturen.naturstyrelsen.dk 

VM acoustics, september 2012: Beregning af effekter på støjudbredelse ved 

etablering af støjvolde og placering af scener. 

195


15 Bilag 1: Trafikberegninger 


6.000 deltagere. 

Trafikmængder i krydsene A, B og C fremgår af tabel 8-2 i kapitel 8. 

Kapacitetsberegninger er gennemført i krydssimuleringsprogrammet Sidra. Resultaterne 

er gengivet herunder i figur 8-4 til 8-9 

Tabel 8-1 Angiver navngivningen af svingretningerne i de tre kryds A, B og C 

Tabel 8-1: Angivelse af retninger i de tre kryds 

Kryds Retningsangivelser 

Kryds A


Kryds B 

Kryds C 

197


Figur 8-4 Kapacitetsberegningsresultat for Kryds A trafik til arrangement 

Figur 8-5 Kapacitetsberegningsresultat for Kryds B trafik til arrangement


Figur 8-6 Kapacitetsberegningsresultat for Kryds C trafik til arrangement 

Figur 8-7 Kapacitetsberegningsresultat for Kryds A trafik fra arrangement 

199


Figur 8-8 Kapacitetsberegningsresultat for Kryds B trafik fra arrangement 

Figur 8-9 Kapacitetsberegningsresultat for Kryds C trafik fra arrangement



20.000 deltagere. 

Trafikmængder på motorvejsafkørslen fremgår af tabel 8-3 i kapitel 8. 

Kapacitetsberegninger er gennemført i krydssimuleringsprogrammet Sidra. Resultaterne 

er gengivet herunder i figur 8-11 

Figur 8-10 Angiver navngivningen af svingretningerne i de tre kryds A, B og C 

Figur 8-10 Oversigt over navngivning i trafikberegning for motorvejsafkørsel 

Figur 8-11 Kapacitetsberegningsresultat for Motorvejsafkørsel 53 Forklaring på 

svingretninger se figur 8-10. 

201


16 Bilag 2 – støjberegninger

SKANDERBORG FESTIVALKLUB. BYGGERI, KONCERT- OG EVENTFO R M Å L V E D V R O L D . M I L J Ø R A P P O R T 209 

Scene 1: 3.000 – 6.000 personers arrangement på scene 1 pegende mod 

SV 

Beregningspunkt LAeq 

Horsensvej 14 65,7 ≈ 66 dB 





Smedetoften 14 59,8 ≈ 60 dB 

Gl. Skolevej 59 60,5 ≈ 61 dB 

Almuevej 38 62,4 ≈ 62 dB


Scene 1: 3.000 – 6.000 personers arrangement på scene 1 pegende mod SV med 4 meter vold 

mod camping 











Scene 5: 3.000 – 6.000 personers arrangement ved telt syd for lagerbygninger pegende mod SV 

uden lagerbygninger 











Scene 5: 3.000 – 6.000 personers arrangement ved telt syd for lagerbygninger pegende mod SV 

med lagerbygninger 










SKANDERBORG FESTIVALKLUB. BYGGERI, KONCERT- OG EVENTFO R M Å L V E D V R O L D . M I L J Ø R A P P O R T 213 

Scene 4: 3.000 – 6.000 personers arrangement pegende mod SV syd Horsensvej, nord for 

søbeskyttelseslinje 











Scene 4: 3.000 – 6.000 personers arrangement pegende mod SV syd Horsensvej, nord for 

søbeskyttelseslinje med 4 meter vold mod campingplads. 











Notat vedrørende støj fra Kærligheden 

18. september 2012 

Der er beregnet støj (konturkort og punktberegninger) i de af Skanderborg kommune ønskede scenarier 

uden de projekterede bygninger. 

Støjkonturkortene vil være ret præcise ved skel til campingpladsen, da der her ikke er reflekterende 

bygninger. 

Der er benyttet scenenummereringen som vist på COWI´s plantegning. 

Højden af volden har udgangspunkt i terrænniveauet i skellet mod campingpladsen. Der regnes med en 

hældning på voldens sider på 1:2. 

Der er foretaget en ny beregning for 3.000 til 6.000 personers arrangement på scene 1, da den ene 

højttaler er vinklet lidt mere væk fra Horsensvej for bedre dækning af publikumsarealet. 

Placering af støjvold


20.000 personers arrangement scene 2 uden støjvold. 








Gl.Skolevej 59 71,3 ≈ 71 dB 



20.000 personers arrangement scene 2 med 2 meter støjvold. 


































































3-6.000 personers arrangement scene 1 uden støjvold 











3-6.000 personers arrangement scene 1 med 2 meter støjvold 
































3-6.000 personers arrangement scene 2 uden støjvold 












































3-6.000 pers oners arrangement scene 3 uden støjvold 












































Op-nedtagning 20.000 med 2 meter støjvold 

































Notat vedrørende støj fra Kærligheden 

13. august 2012 

Der er beregnet støj (konturkort og punktberegninger) fra tidligere beskrevne scenarier men uden de 

projekterede bygninger. De er dog med i hverdagsscenariet undtagen de små hytter. 

Konturkortene er med bedre opløsning end de tidligere beregnede uden projekterede huse. 

Der er også udført punktberegninger ved udvalgte boliger. Støjkonturkortene vil være ret præcise ved skel 

til campingpladsen, da der her ikke er reflekterende bygninger. 

Der er udført beregninger af en effekten af en 4 meter høj støjvold ud for boligerne i Vrold, men en sådan 

vold vil ikke have en skærmende effekt, da terrænet foran matriklerne ligger betydeligt lavere end 

boligerne. 

Det vil også være meget vanskeligt at opnå en skærmende effekt med en vold mod campingpladsen, da 

denne også ligger højere end området på Kærligheden syd for Horsensvej, så en vold skal være meget høj 

for at give en skærmeffekt.

Hverdag. 

SKANDERBORG FESTIVALKLUB. BYGGERI, KONCERT- OG EVENTFO R M Å L V E D V R O L D . M I L J Ø R A P P O R T 243

Notat vedrørende støj fra udendørs rockkoncerter 

13. august 2012 

I forbindelse med Skanderborgfestivalen 2012 blev der d. 9. august foretaget orienterende målinger of 

energifordelingen af tre koncerter på Bøgescenen, da der er stillet spørgsmål ved om den tidligere 

benyttede energifordeling (indendørs disco musik fra Soundplans bibliotek) var repræsentativ. 

Der blev målt i 2,5 meters højde over terræn i 6 positioner for delt jævnt over en halvcirkel i en afstand på 

50 meter fra lige foran scenen til lige bagved scenen. 

I diagrammerne er vist de midlede resultater for de tre koncerter. Desuden er middelspektret vist i forhold 

til det tidligere benyttede spektrum normeret til samme totale kildestyrke. 

Ved beregningerne justeres kildestyrken op, således at de i forudsætningerne beskrevne nevieau ved 

mixerpulten opnås. Ved de tre koncerter blev der ved mixerpulten målt hhv. 98,7 dB(A) (Burhan G), 99,8 

dB(A) (Tim Christensen) og 102,2 dB(A) (Blur), hvilket er i god overensstemmelse med at der justeres til et 

niveau på 102 dB(A). 

Spektre Smukfest d. 9/8-2012. 

100,0 

95,0 

90,0 

85,0 

80,0 

75,0 

70,0 

65,0 

60,0 


63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 

Burhan G 

Tim 

Blur 

Middel

115 

110 

105 

100 

95 

90 

85 

80 


93,4 

95,5 

101,9 

105,1 105,1 

103,8 

På baggrund af den målte energifordeling beregnes nu støjkonturkort for tre forskellige scenarier uden de 

projekterede bygninger på Kærligheden, hvilket er ønsket af kommunen. 

97,6 

90,2 

63 125 250 500 1000 2000 4000 8000 

110,7 

Middel normeret 

Indoor disco music


20.000 personers arrangement.



3.000 personers arrangement.


Livecamp. 




Vurdering af trafikal effekt på ÅDT for Smukfests udvidelse ved Kærligheden 

Jyske bank- 5073-1235896. CVR-nr.13674604 

27. juli 2012 

Ud fra de i VVM-redegørelsen skitserede trafikmængder ved forskellige typer arrangementer er 

den samlede trafik på to udvalgte strækninger vurderet samt betydningen af dette for 

trafikstøjbelastningen langs disse strækninger. 

Der er valgt strækningen Horsensvej syd for Kærligheden, da denne vil belastes ekstra af 

lastbiltrafik i forbindelse med større arrangementer grundet den eksterne parkering, hvortil der 

kører busser. 

Desuden er valgt Vrold tværvej, da der her er en høj tæthed af boligbebyggelse, hvorfor den 

vurderes som særlig støjfølsom. 

Den øgede trafikmængde er beregnet med følgende scenarier: 

Hverdagsituation – 250 dage 

Stort musikarrangement op til 20.000 deltagere – 3 dage 

Op- og nedtagning til stort musikarrangement op til 20.000 deltagere – 6 dage 

Mindre musikarrangement op til 6.000 deltagere – 6 dage 

Op- og nedtagning til mindre musikarrangement op til 6.000 deltagere – 12 dage 

Lille arrangement op til 2.000 deltagere – 3 dage 

For musikarrangementerne er trafikken fordelt som beskrevet i trafikanalyserne udført af 

COWI, mens den ved hverdage og små arrangementer er fordelt med ligelig trafik mod syd og 

mod nord. Al trafikken mod nord ved de mindre arrangementer og hverdage regnes kørende 

via Vrold Tværvej, hvilket er et worst case scenario, da en del af trafikken vil køre via 

Skanderborg centrum. 

Der regnes med normal hastighed for alle køretøjer, hvilket også er worst case scenario, da en 

betydelig del af trafikken er koncentreret i kortere perioder, hvorfor der må forventes lavere 

hastigheder. 

Som normaltrafik regnes med (ÅDT): 

Horsensvej: 3000 biler heraf 15% tung trafik. Hastighed 83 km/t 

Vrold Tværvej: 2520 biler heraf 10% tung trafik. Hastighed 50 km/t 

Der beregnes følgende ekstra trafik (ÅDT): 

Horsensvej: 50 lette biler og 10 tunge biler. 

Vrold Tværvej: 65 lette biler og 5 tunge biler. 

Dette resulterer i en ændring af trafikstøjbelastningen på 0,1 dB langs begge strækninger. 

Det skal understreges, at denne ændring er i forhold til trafikstøjen fra den udvalgte strækning 

alene. Da der er betydelig trafikstøj fra den nærliggende motorvej (E45), vil forskellen bliver 

mindre. 

Ændringen af trafikstøjniveauet er beregnet efter retningslinierne i Miljøstyrelsens rapport 238, 

2002 appendiks B. 

Ændringerne af trafikstøjniveauet beregnet på baggrund af ændringer i ÅDT som følge af 

arrangementer på Kærligheden er så små, at de er uden betydning. 

Lars Matthiessen



Følgende punkter vælges: 

Figur 1. De valgte beregningspunkter. 

Scenarierne 

Der er i samarbejde med Skanderborgfestivalen (kontakt: Peter Ib) udarbejdet forskellige 

mulige scenarier i forbindelse med diverse en-dagsarrangementer på lokalplanområdet 

kaldet Kærligheden samt ved den almindelige drift, hvis Skanderborgfestivalens administra- 

tion samt lager flyttes til lokalplanområdet. 

Horsensvej 14 

Horsensvej 16 

Horsensvej 19 

Horsensvej 21 

Horsensvej 29 

Smedetoften 14 

Gl.Skolevej 59 

Almuevej 38 

Skel mod camping 

3


Arrangement med 3.000 gæster 

Referencetidsrum er ½ time, da der er aktivitet efter kl. 22 i perioder længere end referen- 

cetidsrummet. 

Mindre scene placeret i syd-østlige hjørne nord for Horsensvej orienteret mod nord-øst. 




3 el-drevne kølevogne nord for Horsensvej og 3 el-drevne kølevogne syd for Horsensvej 

(konstant drift) 

Livecamp (ca. 500 tilhørere) 

Referencetidsrum er ½ time, da der er aktivitet efter kl. 22 i perioder længere end referen- 

cetidsrummet. 

Lille mobilscene placeret i syd-østlige hjørne syd for Horsensvej orienteret mod nord-øst. 



niveau v. pult: 92 dB(A) 

3 el-drevne kølevogne nord for Horsensvej og 3 el-drevne kølevogne syd for Horsensvej 

(konstant drift) 

2 varebiler/timen til og fra værksteder i perioden 08-24 

15 biler/time til eller fra parkering øst for administration i perioden 08-24 

Op-og nedtagning i forbindelse med 40.000/20.000 gæsters arrangementet: 

Referencetidsrum er 8 timer. 

Finder sted på hverdage i perioden kl. 08-16: 

50 lastbiler ind og ud (2/3 til området syd for Horsensvej og 1/3 til værkstederne) 

En gastruck arbejder konstant i området syd for Horsensvej 

3 el-drevne kølevogne nord for Horsensvej i aktivitet i 4 timer og 3 el-drevne kølevogne syd 

for Horsensvej i aktivitet i 4 timer. 

En gastruck arbejder 4 timer i området ved værkstederne 

En dieseltruck arbejder 4 timer i området ved værkstederne 

En Manitou arbejder 4 timer i området ved værkstederne 

5


30 personbiler kører til og fra P-pladsen ved administrationen. 

Op-og nedtagning i forbindelse med 3.000 gæsters arrangementet: 

Forventet aktivitet på mindre en det halve af de store arrangementer, hvorfor der kan 

regnes med resultatet fra op-og nedtagning i forbindelse med 40.000/20.000 gæsters 

arrangementet fratrukket 3 dB. 

Omgivelser og lydudbredelsesforhold 

Terrænet er ret kuperet og generelt blødt bortset fra bebyggelsen og vejene. Der er især 

mod beregningspunkterne Horsensvej 14, 19, 21 og Almuevej 38 ikke ubetydelige beplant- 

ningsbælter eller skovarealer, der vil give en vis dæmpning. Der er i henhold til Miljøstyrel- 

sens retningslinjer ikke regnet med vegetationsdæmpning, men da alle de beskrevne 

musikarrangementer finder sted i sommerperioden vil der være blade på træer og buske og 

en ikke ubetydelig dæmpning vil finde sted. 

6


Arrangement med 40.000 gæster¨ 

Støjkonturkort 1,5 meter over terræn i nærområdet. 

8



Støjkonturkort 1,5 meter over terræn i nærområdet. 

10



Støjkonturkort 1,5 meter over terræn. 

12


Livecamp (ca. 500 tilhørere) 

Støjkonturkort 1,5 meter over terræn i nærområde. 

14


Ubestemthed 

Usikkerheden på de beregnede støjniveauer bestemmes efter orientering nr. 36 fra Miljø- 

styrelsens Referencelaboratorium For Støjmålinger. 

Usikkerheden afhænger af antallet af støjkilder. Ved musikarrangementerne er musikken 

den altdominerende støjkilde. 

Den udvidede usikkerhed er i punktberegningerne i det mest belastede punkt bestemt til: 

Musikarrangementerne: Udvidet usikkerhed = 5,2 dB 

Hverdag: Udvidet usikkerhed = 2,9 dB 

Kommentarer 

De valgte lydtrykniveauer ved mixerpulten er beskrevet i de forskellige scenarier, og tager 

udgangspunkt i oplysninger fra Jesper Philbert fra Skanderborgfestivalen. Ændringer i 

lydtrykket ved mixerpulten vil give tilsvarende ændringer i omgivelserne. 

Til koncerter bliver der opbygget et højttalerarray bestående af adskillige højttalere, der 

ophænges og vinkles præcist i forhold til det publikumsareal, der skal dækkes. Dette gøres 

individuelt til de forskellige situationer under hensyntagen til areal, antal tilskuere, terrænet 

og musiktypen. I beregningerne er der anvendt nogle enklere opsætninger, hvorfor der 

muligvis kan opnås en jævnere publikumsdækning end vist på konturkortene. Dog viser 

beregningerne, at forskellen i støjen til omgivelserne er relativt begrænset ved forskellige 

opsætninger, hvorfor konturkortene må anses for repræsentative. 

Støjkonturkortet viser ikke de sande fritfeltsværdier, idet refleksionen fra bygningsfacader- 

ne er medregnet, hvorfor støjkonturkort kun er vejledende, mens punktberegningerne skal 

regnes som de sande værdier. 

Baggrundsstøj 

Den altdominerende baggrundsstøj er vejtrafikstøjen, hvor motorvejen E45 giver det 

dominerende bidrag. 

17


17 Bilag 3 - Tradfikafviklingsplan - 

Smukfest 

203

Skanderborg Festivalklub 

Att.: Peter Ib Hansen 

Birkevej 20 

8660 Skanderborg 

Dato: 5. juli 2012 

Sagsid.: 12/47119 

Tilladelse til Trafikregulering m.v. i forbindelse med Danmarks 

Smukkeste Festival 2012. 

Skanderborg Festivalklub har ved brev af 31.marts 2012 søgt om følgende: 

1. Opsætning af flagborge og skilte ved ruteveje (03. – 13. august 

2012) 

2. Hastighedsbegrænsning 30 km/t og Standsning og parkerings 

forbud på rute 170, Skanderborg – Horsens, samt inddrage de 

etablerede P-pladser i begge sider af Horsensvej under hensyntagen 

til, at Rasses Skovpølser beholder deres P-pladser 

og benytte P-lommerne til køretøjer over 3.500 kg. Dette være 

sig bandbusser, bandlastbiler og busser uden passagerer 

(Undertavler: UC 60,5 eller 60,6) (27. juli – 16. august 2012) 

3. Standsning og parkeringsforbud på hele Dyrehaven og Horsensvej 

til efter parkeringsområder jf. bilag 1. P-lommerne fra 

Pølseras og mod festivalpladsen, benyttes til shuttlebussernes 

aflæsning og pålæsning (jf. bilag 2. 

4. Hastighedsbegrænsning på Horsensvej på 30 km/t fra festivalpladsen 

til Kærligheden. Ved Kærligheden og ved Ppladserne 

indsættes 20 km/t zone jvf bilag 3. Mellem Kærligheden 

og P-området fastsættes hastigheden til 50 km/t og 5 

stk. hastighedsdæmpende foranstaltninger jvf bilag 1 og 3. 

5. På Horsensvej ved Troldkvinden, dog kun i nordlig retning og 

før og efter Sølundindgangen, samt ved Sherwood/busvendeplads. 

(03.-15. august 2012 indtil kl. 15.00) 

Hastighedsbegrænsning på Horsensvej fra Slotsholmen over 

Dyrehaven til Kærligheden på 30 km/t. (15 august til 18. august 

2012). 

6. Opsætning af gadelys på rute 170 gennem Dyrehaven, Capri. 

(27. juli – 15. august 2012) 

7. Trafikregulering på rute 170 på strækning 626 – Delvis afspærring, 

Adelgade – Slotsholmen – Dyrehaven (04. august 

kl. 08.00 – 13. august 2012, kl. 08:00 – da vi af erfaring ved, 


Adelgade 44 


Tlf. 8794 7000 

www.skanderborg.dk 

Teknik & Miljø, 

Vej & Trafik 

Knudsvej 34 

8680 Ry

at mange medhjælpere kommer for, at få armbånd på, eller 

arbejde og parkerer på Slotsholmen/Dyrehave og der er mange 

campister, der ønsker at køre helt ind allerede lørdag, 

søndag og mandag. Opsætning af skilte fredag med sæk, 

som fjernes fredag kl. 23.55) 

8. Brug af parkeringsareal ved Slotskirken m.v. (07. – 13. august 

2012) – Ved afspærring lørdag kl. 08.00 sikres plads til kirkelige 

begivenheder i løbet af weekenden. 

9. Opsætning af midlertidige vejvisningstavler til P arealer (02. – 

13. august 2012) 

10. Tilladelse til etablering af midlertidige overkørsler på, mm. rute 

170 til interimsparkerings-pladser, jf bilag 1 og 3, (03. – 13. 

august 2012) 

11. Tilladelse til Shuttelbusvendeplads ved Holst jf. bilag 4. 

12. Opsætning af standsnings- og parkeringsforbudskilte i begge 

sider af Horsensvej helt til efter parkeringsarealerne. (03. – 

13. august 2012) 

13. Afspærring af Capri med bom ved Troldkvinden. (25. juli. – 17. 

august 2012.) 

14. Opsætning af 2 skilte. 1 ved Capri og 1 ved Vrold Østergård 

på rute 170, med teksten ”Her bygger Skanderborg Festivalklub 

– undskyld vi roder – vi er klar 2. weekend i august og 4 

skilte med information om adgangsbegrænsning til Dyrehaven 

for offentligheden. ( 09. juli – 06. august 2012). 

15. Opsætning af 4 skilte langs Horsensvej, ved indfaldsveje til 

Dyrehaven, med oplysninger til borgerne om Dyrehavens afspærrede 

periode for gående: 2. august til og med 15. august, 

dog med guidede ture d. 3., 5.. og 6. august). 

16. Opstilling af Danpæl og afspærringsbånd, zoneparkeringsskilte, 

standsnings- og parkeringsforbud, jf. den af Miljø og Teknik 

udarbejdede plan 2012 

17. Indsættelse af ekstra bybusser. (03. august til 13. august perioden 

09.00 til 01.00 2012). 

Alle midlertidige overkørsler fjernes og reetableres senest i uge 34, 

2012. (ad 8, 9, 10 og 11)

Nedenstående tilladelse gives på følgende vilkår: 

og 

at Politiets tilladelse hermed er givet 

at Skanderborg Kommune har meddelt tilladelse til afholdelse af 

Smuk Fest 2012, 

at reklameskilte og flagstænger tidligst opsættes en uge før festi- 

valens start og nedtages umiddelbart efter afslutningen, 

at retablering af vejarealet udføres af Skanderborg Kommune og 

evt. udgifter hertil for ansøgerens regning, 

at ejerne af skilte og flagstænger ikke kan rejse krav mod kommu- 

nen, såfremt disse skulle lide skade eller benyttelsen blive be- 

sværliggjort ved forefaldende vejarbejde. Det påhviler ejerne i 

så tilfælde selv at sørge for, at genstandene ikke beskadiges, 

at ejerne af skilte og flagstænger bærer det fulde ansvar for enhver 

skade, der måtte forekomme på grund af disses anbringelse 

og tilstedeværelse. Opstår der herved erstatningsforpligtende 

forhold, er ejerne pligtig at holde kommunen skadesløs, 

dersom denne ved en retssag eller på anden måde måtte blive 

indblandet i sagen. 

at tilladelsen er givet jf. Vejlovens § 70, stk. 1 og 3 og § 102, stk. 

1. 

Ad pkt. 1. 

Opsætning af flagborge og skilte ved ruteveje (03. – 13. august 2012) 

Ladegårdsbakken, Horsensvej, Skanderborgvej, Vroldvej, Låsbyvej 

og Oddervej, 

Alle skilte opstilles af Skanderborg Kommune 

Ad pkt. 2. 3. 4. 5. og 11. 

Vej & Trafik kan anbefale, at det ansøgte imødekommes. Se udarbejdet 

skilteplan. 

Med følgende tilføjelser: 

Det blev 2008 aftalt mellem politi, kommune og Rasses Skovpølser at 

parkering for gæster til Rasses Skovpølser under festivalen foregår 

på den lokale grusplads ved bygningen samt 2 pladser på Horsensvej 

med max. 1 times parkering. Dette fastholdes i 2012. 

Skiltene opsættes d. 03. august 2012 og nedtages d. 15. august 2012 

kl. 15.00 

I samme periode skal de eksisterende P-skilte være afdækket.

Ad pkt. 6. 

Gadelamperne langs Slotsholmen og Dyrehaven til milestenen ved 

km 1,150 vil efter aftale med Østjysk Energi brænde på fuld styrke. 

Gadelys på strækningen fra ”Rasses Skovpølser” til Horsensvej ved 

”Kærlig Heden” opsættes og drives af Festivalen. 

Gadelyset på strækningen fra Slotsholmen til Kærlig Heden skal 

brænde fra natten mellem den 26. og 27. juli 2012 til og med natten 

mellem den 14. og 15. august 2012. 

Ad pkt. 7 og 8. 

Der meddeles tilladelse til at foretage lukning for almindelig færdsel 

med bom på strækningen fra Slotsholmen ad Dyrehaven til Horsensvej. 

Lukning sker på strækningen fra Slotskirken til ca. 100 m fra Døjsøvej 

og ind mod byen i perioden fra lørdag den 04. august 2012 kl. 

16.00 til mandag den 13. august 2012 kl. 08.00 på følgende betingelser: 

at der foretages fornøden afmærkning af omkørselsruten fra Ves- 

tergade til Horsensvej og modsat. Afmærkningen udføres som 

vist på ”tegning 8-2 i Vejregler for afmærkning af vejarbejder, 

november 2002”. Det skal understreges, at spærringer af vejen 

skal tydeliggøres med O 41.3/2 tavler med 2 stk. gule blink, 

at det i hele lukningsperioden skal sikres, at der er nødvendig vej- 

adgang til de tilgrænsende ejendomme på den lukkede vej- 

strækning, 

at administration af ”køretilladelser” sker under tilsyn af kommu- 

nen, og 

at busruter skal opretholdes på den afspærrede strækning, ligesom 

almindelig vejinspektion skal kunne finde sted. 

at eksisterende skilte skal være afdækkede med sort plastik i 

samme periode. 

at der fra lørdag d. 04. august til mandag d. 13. august 2012 sikres 

vejadgang til Rasses Skovpølser fra Vroldsiden 

at bommene, som vist på skilteplanen, placeres ifølge aftale med 

Politi og Vej og Trafik 

OBS: Politiet kan forlange lukning for almindelig færdsel på Dyrehaven 

og på Slotsholmen tidligere end beskrevet i denne tilladelse, 

såfremt Politiet vurderer at trafikafviklingen ikke kan reguleres 

på en forsvarlig måde. 

I forbindelse med etablering af bomanlægget ved Slotskirken, ca. km 

0,525, tillades parkeringssporet ændret til aflæsningsspor på strækningen 

ca. km 0,455-0,525 og i perioden fra 04. august kl. 16.00 - 13. 

august 2012 kl. 08.00. 

Det forudsættes, at parkeringssporet bibeholdes efter bomanlægget 

af hensyn til især Slotskirkens besøgende. Den endelige placering 

aftales mellem politi og vejmyndighed ved besigtigelse. 

Ad. pkt. 9. 

For at vejlede kørende festivalgæster bedst mulig til de midlertidige 

parkeringspladser ved Horsensvej, opsættes supplerende vejvisningstavler.

Tavlerne udføres med sort tekst på gul bund. Teksten på tavlerne 

skal være "Parkering - Skanderborg Festival” og med pil i køreretning. 

Opsætning og nedtagning af tavler/afmærkning udføres og afholdes 

af Skanderborg kommune på følgende steder: 

1. Oddervej 

a. Ved km ca. ud for nr. 9, v.v.s, skilt med pil til venstre. 

b. I krydset ved Oddervej/Ladegårdsbakken, skilt med pil til ven- 

stre. 

2. Ladegårdsbakken 

a. Ud for Solgårdsvej, v.h.s., skilt med pil lige ud før kryds ved 

Oddervej. 

b. Før krydset ved Nørregade, v.h.s., skilt med pil lige ud 

3. Låsbyvej 

a. Ud for nr. 13, skilt med pil til højre. 

b. I krydset ved Låsbyvej/Jernbanevej/Skanderborgvej, skilt med 

pil til højre. 

4. Jernbanevej og Skanderborgvej 

a. Før krydset ved Låsbyvej-Banegårdsvej, v.h.s., skilt med pil lige 

ud 

b. Efter krydset, v.h.s., skilt med pil lige ud. 

c. I krydset Skanderborgvej/Vroldvej, v.v.s. skilt med pil lige ud, 

d. Ved MTV rampe, v.v.s., skilt med pil til højre (synlig fra Ry). 

5. Vroldvej 

a. Før krydset ved Vestergade, v.h.s., skilt med pil lige ud. 

b. Før krydset ved Vrold Tværvej, v.h.s., skilt med pil til venstre. 

c. Ved opkørselsrampe fra Motorvejen, v.v.s., skilt med pil til ven- 

stre 

d. Før krydset ved Vrold Tværvej, v.v.s., skilt med pil til højre. 

e. Skilt med pil ad Vrold Tværvej, dobbeltsidet 

6. Horsensvej 

a. Overfor Vrold Tværvej, v.v.s., skilt med pil til højre og symboler 

for Camping og Parkering 

b. Overfor Risvej i Tebstrup, v.v.s., skilt med pil til venstre med 

symboler for Parkering og Camping 

c. Ved indkørsel til P-pladser opsættes skilte med pil – Skander- 

borg Festival – P (parkering). 

Skiltene opsættes den 02. august og nedtages den 13. august 2012. 

Ad. pkt. 10. 

Der meddeles tilladelse til åbning af de 2 midlertidige overkørsler til 

interimsparkeringspladser på Horsensvej ved Kærligheden og på 

Horsensvej ved P-pladserne jf. bilag 1 og 3. 

Ad. pkt. 11.

Der meddeles tilladelse til shuttlevendeplads ved Holst. Helleanlægget 

på Vrold Tværvej ændres jf. aftale. 

Ad. pkt. 13. 

Der meddeles tilladelse til delvis afspærring af ”Capri” med bom ved 

”Troldkvinden ” i perioden 25. juli -17 august 2012. 

Ad. pkt. 14. 

Der meddeles tilladelse til opsætning af skilt på Dyrehaven ved ”Capri” 

og på Horsensvej ved ”Vrold Østergård” i perioden 9. juli - 6. august 

2012 med teksten ”Her bygger Skanderborg Festivalklub – undskyld 

vi roder – vi er klar 2. weekend i august”. Derudover opsættes 

informationstavler om adgangsbegrænsninger for offentligheden, 

tekst skal godkendes af Vej og Trafik. 

Ad. pkt. 15. 

Der meddeles tilladelse til opsætning af 4 skilte langs Dyrehaven, 

med oplysninger til borgerne om Dyrehavens afspærrede periode for 

gående fra 2. august til og med 15. august, dog med guidede ture d. 

3., 5., og 6. august 2012. Samme information som annonceres i de 

lokale aviser. 

Ad. pkt. 16 

Det ansøgte imødekommes som vist på den udarbejdede skilteplanplan. 

• Skilte må opstilles 1. august 2012, og skal tildækkes med sæk 

eller annulleringsbånd 

• Sæk / annulleringsbånd fjernes af DSF fredag den 3. august 

2012 kl. 24.00. 

• Horsensvej opsættes d. 2. august sammen med politiet der skal 

sikre billedmateriale til fjernelse af biler. 

Ad. pkt. 17. 

Skanderborg Festivalklub aftaler selv med trafikselskabet om indsættelse 

af ekstra bybusser. 

Med venlig hilsen 

Henriette Sønderskov 

Politiet i Skanderborg 

Telefon: 72 58 34 07 

E-mail: hkr002@politi.dk 

Finn Ramsgaard 

Plan og Erhverv 

Telefon: 87 94 71 73 

E-mail: finn.ramsgaard@skanderborg.dk 

Lone Krogsgaard 

Vej og Trafik 

Telefon: 87 94 77 67

E-mail: lone.krogsgaard@skanderborg.dk 

Kopi til: 

Skanderborg Politi, Adelgade, 8660 Skanderborg. 

Brand og redning, Vestergade, 8660 Skanderborg, att. Bjarne Vinther 

Vejdirektoratet, Thomas Helsteds Vej 11, Postboks 529, 8660 Skanderborg. 

Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg. 

Entreprenørgården, Norgesvej 3, 8660 Skanderborg. 

Finn Ramsgaard, Erik Juul Nysom, Merethe Søndergård, Thomas 

Brandt Ebbesen alle Skanderborg Kommune.

Dato: 25. marts 2013 

Sagsnr.: 12/37304 

Forslag til lokalplan nr. 1041 – Festival- og eventområde ved 

Horsensvej samt kommuneplantillæg nr. 13-02 med tilhørende 

miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering). 

Skanderborg Kommune har fra den 3. januar 2013 til den 28. februar 

2013 haft ovennævnte planforslag fremlagt i offentlig høring. I høringsperioden 

har Kommunen modtaget en række indsigelser og bemærkninger 

til planforslagene. 

I den forbindelse blev vi opmærksomme på, at to bilag i miljørapporten 

ikke har været vedhæftet det offentliggjorte materiale. Det drejer 

sig om Kapitel 16 – Bilag - Støjberegninger og kapitel 17 Bilag – Trafikafviklingsplan 

for Smukfest 2012. 

Kommunen besluttede derfor, at disse bilag skulle udsendes i høring 

efter planlovens § 27, stk. 2, inden politisk stillingtagen til endelig vedtagelse 

af planforslagene. 

Den 12. marts 2013 blev bilagene fremlagt i offentlig høring indtil 26. 

marts 2013, men den 20. marts 2013 blev det besluttet at forlænge 

høringen med 14 dage, og p.g.a. påsken fastsættes fristen til 16. april 

2013. 

Da De tidligere har fået tilsendt planforslagene eller (som person, 

talsmand for underskriftindsamling, forening m.v) har indgivet høringssvar 

til planforslagene, har vi orienteret Dem om høringen af bilagene 

og den 22. marts 2013 er De foreløbig orienteret om forlængelsen 

af høringen. 

De orienteres hermed om forlængelsen af høringen. 

Frist for bemærkninger til bilagene: 

Bemærkninger til bilagene skal sendes så de er Skanderborg Kommune 

i hænde senest den 16. april 2013. 

e-mail skanderborg.kommune@skanderborg.dk eller pr post til Skanderborg 

Kommune, Rådhuset, Adelgade 44, 8660 Skanderborg 


Plan & Erhverv 

Adelgade 44 


Tlf. 8794 7000 

www.skanderborg.dk

Der kan kun indsendes bemærkninger, indsigelser m.v. til de to bilag 

– kapitel 16 – bilag Støjberegninger og kapitel 17 – bilag - Trafikafviklingsplan. 

Planforslagene incl. miljørapport med bilag kan ses på Kommunens 

hjemmeside - www.skanderborg.dk. Der gøres opmærksom på, at 

der er uorden i bilagenes sidenummerering, men det betyder ikke, at 

der mangler sider. 

Lokalplanforslagets retsvirkninger 

I følge Planloven gælder det, at ejendomme der er omfattet af et lokalplan-forslag, 

ikke inden forslaget er endeligt vedtaget af byrådet 

må udnyttes og ændres på en måde, der kan foregribe indholdet af 

den endelige plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen 

kan fortsætte som hidtil. 

Kommuneplantillæggets retsvirkninger 

Ifølge Lov om Planlægning kan Byrådet indenfor byzone modsætte 

sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens 

rækkefølge-bestemmelser. Forbud kan ikke nedlægges, når det pågældende 

område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, 

der er tilvejebragt før kommuneplanen. 

Indenfor byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig 

opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller 

ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid 

med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog 

ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er 

omfattet af en lokalplan eller byplan-vedtægt 

Med venlig hilsen 

Inger Juul 

Planlægger 

Dir. tlf.: 8794 7728 

E-mail: inger.juul@skanderborg.dk 

2

kommuneplan 13

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?