Lokalsamfundsanalyse projekt ... - Struer kommune

wss.struer.dk

Lokalsamfundsanalyse projekt ... - Struer kommune

Forfattere: Henriette Haase Fischer, Laila

Mejlholm Olsen & Åse Skytte

Lokalsamfundsanalyse

Projekt SundhedscenterThyholm

Forfattere: Henriette Haase Fischer,

Laila Mejlholm Olsen & Åse Skytte

2011


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 2

Indholdsfortegnelse

1 Projekt SundhedscenterThyholm..................................................................... 4

2 Lokalsamfundsanalysen ................................................................................ 5

2.1 Værdigrundlag ...................................................................................................................6

2.2 Etiske overvejelser ............................................................................................................8

2.3 Begrebsafklaring................................................................................................................9

2.4 Metode og materiale .......................................................................................................10

2.5 Forfatternes forforståelse...............................................................................................13

2.6 Analysemetoder...............................................................................................................14

3 Dataindsamling ......................................................................................... 16

3.1 Borgermøder ....................................................................................................................16

3.2 ”Borgermøde” for særligt indbudte borgere.................................................................17

3.3 Kvalitative interviews.......................................................................................................18

3.4 Observationsstudier ........................................................................................................19

3.5 Danske stile fra skoleelever...........................................................................................20

3.6 Demografi og geografi ....................................................................................................20

3.7 Nærmiljøsundhedsprofil .................................................................................................20

3.8 Spørgeskemaundersøgelse...........................................................................................21

3.9 Præsentation af resultater..............................................................................................22

4 Lokalsamfundsprofil................................................................................... 23

4.1 Geografi ............................................................................................................................23

4.2 Historie ..............................................................................................................................24

4.3 Demografi .........................................................................................................................25

4.4 Sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser ............................................................30

5 Specifikke studier ...................................................................................... 31

5.1 Kulturanalyse ...................................................................................................................31

5.1.1 Kultur og subkultur ..................................................................................................32

5.1.2 Værdier og sociale normer.....................................................................................33

5.1.3 Mentalitet ..................................................................................................................36

5.1.4 Sammenhængskraft................................................................................................37

5.1.5 Afgrænsende social kapital....................................................................................40

5.1.6 Alkoholkulturen ........................................................................................................42

5.1.7 Både-og.....................................................................................................................47

5.2 Lokalsamfundskapacitet.................................................................................................48

5.3 Forandringsparathed.......................................................................................................51

5.4 Diskursanalyse.................................................................................................................56

5.4.1 Sundhedsdiskursen på Thyholm...........................................................................58


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 3

6 Sundhedsprofil og risikoadfærd .................................................................... 62

6.1 NIRAS’ nærmiljø-sundhedsprofil ..................................................................................62

6.1.1 Sundhedsmæssige udfordringer i området.........................................................62

6.1.2 Særlige målgrupper.................................................................................................63

6.2 Lokal sundhedsprofil.......................................................................................................64

6.2.1 Helbred......................................................................................................................65

6.2.2 Trivsel........................................................................................................................65

6.2.3 Sundhedsadfærd.....................................................................................................66

6.2.4 Ønsker om ændring af sundhedsadfærd.............................................................66

6.2.5 Risikogrupper...........................................................................................................66

6.2.6 Konklusion på den lokale sundhedsprofil...................................................67

6.3 Sammenligning af Niras’ nærmiljø-sundhedsprofil og den lokale sundhedsprofil 68

7 Borgernes ønsker og forventninger................................................................ 69

8 Primære udfordringer og barrierer ................................................................. 72

9 Litteraturliste ............................................................................................ 74


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 4

1 Projekt SundhedscenterThyholm

Siden kommunalreformen har der i Struer Kommune været arbejdet intenst og

målrettet på at fremme folkesundheden blandt kommunens borgere. Gunstige vilkår

for udvikling og samarbejde internt i kommunen, mellem sektorer, med borgerne og

de frivillige foreninger har medvirket til, at der er etableret mange gode indsatser.

Kompetente medarbejdere, dygtig ledelse, velovervejede teoretisk funderede

strategier, et lydhørt sundhedsudvalg og en stor arbejdsindsats har medført, at Struer

er kommet godt i gang og allerede oplever effekt af indsatserne.

Det har imidlertid ikke været muligt at nå

borgerne på Thyholm i tilstrækkelig grad.

Dette skyldes først og fremmest, at halvøen

geografisk er afsondret fra resten af Struer

Kommune. Thyholms placering 20 km fra

kommunens sundhedsfremme- og

forebyggelsesindsatser i

SundhedscenterStruer (ScS) betyder, at

stort set ingen fra Thyholm benytter sig af

sundhedscentrets tilbud. Derudover er

Thyholm kulturelt set langt fra Struer i og

med, Thyholm endnu ikke har fundet

sammenhængskraft med Struer efter

kommunalreformen, hvor Thyholm gik væk

fra at være en selvstændig kommune.

Det var derfor oplagt at skrive en ansøgning til Sundhedsstyrelsens SATS-pulje

”Forebyggelse i nærmiljøer” i foråret 2010. Den har nemlig til formål at forbedre

folkesundheden i et geografisk afgrænset område, med særlig fokus på

borgerinvolvering og med mulighed for at inddrage og afprøve en række relevante

folkesundhedsvidenskabelige metoder og teorier. Sundhedsstyrelsen fandt heldigvis

ansøgningen kvalificeret til det påtænkte formål og indenfor de angivne rammer og

vilkår, hvilket betød, at SundhedscenterStruer fik 6,8 mio. kr. til at realisere projektet

med over en 4-årig periode med start 1. november 2010.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 5

2 Lokalsamfundsanalysen

Sundhedsstyrelsen har fastsat en række krav til SATS-pulje projekterne. Det har de

gjort dels for at sikre en vis kvalitet i indsatserne, dels for at afprøve en teoretisk

funderet tilgang til folkesundhedsarbejdet.

Et af kravene er, at der skal udarbejdes en lokalsamfundsanalyse i starten af

projektet. Denne lokalsamfundsanalyse skal både afdække behovet for

sundhedsfremme og forebyggelse, vurdere lokale ressourcer og kompetencer, samt

identificere eventuelle barrierer eller forhindringer for forskellige indsatser.

Lokalsamfundsanalysen skal så efterfølgende danne grundlag for prioriteringen af

indsatser og aktiviteter under projektperioden.

Indsamling af data til lokalsamfundsanalysen vil samtidig have til sigte at inddrage

borgerne. Borgerinddragelse er nemlig også et krav fra Sundhedsstyrelsen. Da

borgerinddragelse ifølge teorier om sundhedsfremme og forebyggelse i lokalsamfund

vil øge mulighederne for, at borgerne deltager i aktiviteterne, ligesom det øger

chancerne for, at borgerne føler ejerskab til indsatserne og dermed bakker op om og

hjælper til med at få dem forankret.

Fordelene ved at lave en

lokalsamfundsanalyse som

indledning til et

lokalsamfundsprojekt er dels, at

indsatser og aktiviteter bedre kan

målrettes borgerne i samfundet og

de konkrete behov, de måtte stå

med. Dels at risikoen for at møde

modstand, mangle deltagere til

indsatser samt bruge tid og

ressourcer på noget, som ikke

giver den ønskede effekt mindskes.

Ulemperne ved at lave en

lokalsamfundsanalyse er, at

borgerne kan blive utålmodige og mangler forståelse for, at der skal bruges tid og

ressourcer på en sådan, frem for eventuelt straks bare at komme i gang med

forskellige tilbud. Evalueringen af projekt SundhedscenterThyholm vil forhåbentlig

kunne afdække hvorvidt ulemperne opvejer fordelene.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 6

2.1 Værdigrundlag

I forbindelse med et sundhedsfremme og forebyggelsesprojekt er det væsentligt, at

gøre sig nogle etiske overvejelser omkring borgerinddragelse og –deltagelse, samt

vurdere hvilket værdigrundlag projektet skal arbejde ud fra.

Struer Kommunes værdigrundlag og SundhedscenterStruers værdier vil også være

gældende under projekt SundhedscenterThyholm. Kommunens værdigrundlag er:

Nærhed, gennemsigtighed, ordentlighed, tolerance og fleksibilitet.

SundhedscenterStruers 3 værdier er:

Imødekommenhed

Vi udviser respekt og lydhørhed over for alle borgeres ønsker og

behov. Vi møder alle borgere med nærvær og rummelighed. Vi tager

hensyn til og inddrager den enkelte borgers ressourcer, og vi udviser

åbenhed overfor nye idéer.

Professionalisme

Vi stiller store krav til vores faglige standard og sikrer løbende

udvikling. Vi arbejder økonomisk velovervejet gennem faglige

prioriteringer og ansvarsbevidste handlinger.

Arbejdsglæde

Vi vægter medarbejdernes arbejdsglæde højt. Vi har fokus på at alle

føler sig som en del af et team og oplever deres arbejde udfordrende

og meningsfuldt. Vi ønsker at arbejdsglæden smitter af i kontakten

med borgere og samarbejdsparter.

SundhedscenterStruer arbejder ud fra det princip, at alle mennesker er selvstændige

individer med ret til selv at vælge sin livsstil. Der vil derfor ikke arbejdes ud fra et

paternalistisk synspunkt. Hensigten med sundhedsfremme og forebyggelse er, at

hjælpe og støtte alle borgere til at træffe de sunde valg, såfremt de har ønsker

herom, uanset ressourcer og indsigt. Derudover er hensigten, at informere alle

borgere om konsekvenserne ved en usund livsstil, så de er i stand til at træffe et

informeret valg omkring deres livsstil.

SundhedscenterStruers tilgang til borgerne er en ressourcebaseret og anerkendende

tilgang (inspireret af blandt andet Axel Honneth, Jürgen Habermas og Peter Lang).

Alle medarbejdere arbejder ud fra en overbevisning om, at borgerne er eksperter i

eget liv, og at vi med en ydmyg – men dog faglig professionel tilgang, vil kunne støtte

og vejlede borgerne til selv at finde løsningsforslag, der er rigtige i hans eller hendes

hverdagslivsramme og med brug af tilgængelige ressourcer og kompetencer.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 7

Søren Kierkegaard fremsætter denne tilgang allerede i 1859 1 , hvor han skriver:

” At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til

et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der,

hvor han er, og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han

er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i

Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han –

men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke

gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel

gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig

eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil

beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse;

Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved

forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det

at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at

det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i

ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer.”

1 Overskriften for Andet Afsnit, Capitel I, A, §2 i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse,

Rapport til Historien, C.A. Reitzels Forlag, 1859. Paragraffen fortsætter, SV3, bd. 18, s. 96


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 8

2.2 Etiske overvejelser

De etiske overvejelser i og omkring Lokalsamfundsanalysen har taget udgangspunkt i

en diskussion vedrørende den påvirkning, projektet som helhed har på befolkningen.

Tilstedeværelsen af et sundhedscenter på Thyholm påvirker i sig selv diskursen af

sundhedsbegrebet og magtkampene omkring professionelles, mediernes og

befolkningens sundhedsopfattelser.

Befolkningens italesættelse af ordet ”sundhed” og ”sundhedscenter” påvirker med de

mange individuelle udsagn folks oplevelse og konstruktion af deres virkelighed. Endnu

større påvirkning har det haft på diskursen, at der i forbindelse med indsamling af

data til lokalsamfundsanalysen har været afviklet borgermøder og individuelle

interviews, hvor der direkte er blevet spurgt ind til, hvad borgerne tænker sundhed er

for dem, og hvor en dialog omkring sundhed og sundhedsbegrebet er blevet

diskuteret. Nye udsagn, forestillinger og holdninger er i forbindelse hermed blevet

konstrueret.

Denne påvirkning kan ses som både et middel og et mål i projekt

SundhedscenterThyholms arbejde. At flytte diskursen omkring befolkningens

opfattelse af sundhedsbegrebet og en udvidelse heraf kan være et middel til at

forberede borgerne til et fremtidigt arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

Men det kan også være et mål i sig selv, at påvirke diskursen omkring sundhed,

således at udsagn omkring sundhed flytter sig fra en snæver vinkel, der primært er

målrettet den mentale sundhed og trivsel, til også at rumme aspekter af forebyggelse

og livsstilsændringer.

De etiske dilemmaer omkring denne bevidste påvirkning af et samfunds virkelighed er

blandt andet, at der er risiko for at påvirke såvel den sociale kapital som

sammenhængskraften i befolkningen. En ændring af et samfunds kulturelle normer

(fx indsats i forhold til alkoholkulturen) og folks oplevelser af, hvad der er en velset /

acceptabel adfærd (sund adfærd) og en ikke velset / uacceptabel adfærd (usund

adfærd), kan skabe splid i et samfund. Hvis det er ”eliten”, der tager de forebyggende

råd og vejledning til sig på en sådan måde, at de ændrer adfærd og italesætter

indtagelsen af for meget alkohol som forkert og urigtigt eller usundt, så vil der være

en risiko for at en andel af befolkningen, som ikke tager budskaberne til sig, vil blive

marginaliseret og eventuelt set ned på. Sammenhængskraften mellem de sociale

klasser vil således kunne blive opbrudt, hvilket kan være en stor ulempe for et

samfund på mange områder.

Projekt SundhedscenterThyholm er derfor meget bevidst om den påvirkning, deres

tilstedeværelse og brug af ord og udsagn kan have for befolkningen, de kulturelle

normer, sociale kapital, sammenhængskraft og diskursen.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 9

2.3 Begrebsafklaring

Sundhed, sundhedsfremme og sundhedsadfærd er alle begreber, der i det danske

sprog benyttes i daglig tale om en masse forskelligt. Sundhed er et mainstream-ord,

som benyttes i medier og blandt befolkningen, men den bagvedliggende mening med

brugen af ordet er ofte meget forskellig. Nogle – ofte den almene borger, bruger ordet

sundhed om deres trivsel og velvære. Andre – ofte den fagprofessionelle eller

medierne, bruger ordet sundhed som et begreb, der omhandler sundhedsadfærd og

sundhed i fysiologisk forstand, som fravær af sygdom.

På samme vis kan man finde faglitteratur, der bruger ordene sundhedsfremme og

forebyggelse i flæng, ligesom der i daglig tale visse steder ikke skelnes eksplicit

mellem disse begreber. Der er dog en begyndende udbredelse af, at de to begreber

rummer vidt forskellige meninger og formål.

For at gøre forfatternes forståelse af sundhedsbegreberne tydelige for læseren af

denne lokalsamfundsanalyse, vil forfatternes fælles forståelse af anvendte termer

blive forklaret nærmere i det følgende. Forståelsen bygger grundlæggende på dels

begrebsdefinitioner beskrevet i den folkesundhedsvidenskabelige faglitteratur (som fx

Iversen, 2002; Almind et al., 2009), dels egne erfaringer med det praktiske arbejde

med sundhedsfremme og forebyggelsesopgaver i lokalsamfund, dels faglige

diskussioner i forskellige fora omkring begreberne og deres betydning. Borgernes

fortolkning af begrebet ”sundhed” vil blive præsenteret i afsnit 4.2.4, da dette har

været genstand for en separat diskursanalyse.

Centrale begrebers definitioner i projekt SundhedscenterThyholm:

• Sundhed: oplevelsen af at trives i og med sit liv (fysisk, psykisk og socialt),

samt oplevelsen af at have mulighed for at håndtere sin dagligdag og de

udfordringer, man her møder

• Helbred: den lægelige vurdering af om man har eller er i særlig risiko for en

fysisk eller psykisk sygdom

• Sundhedsfremme: at støtte og vejlede borgere til selv at finde løsninger på

forskellige forhold i livet

• Forebyggelse: at mindske risikoen for sygdom eller risikoen for forværring af

allerede opdaget sygdom, blandt andet gennem ændret livsstil og adfærd

Lokalsamfundsudvikling defineres som: ”en planlagt proces, som aktiverer

lokalsamfundet til at bruge egne sociale strukturer og tilgængelige ressourcer for at

nå de mål, som er besluttet primært af repræsentanter for lokalsamfundet og som

generelt er i overensstemmelse med lokale værdier. Forventelige interventioner

organiseres primært af individer, grupper eller organisationer fra hvilke


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 10

lokalsamfundet opnår og vedligeholder forbedringerne og/eller de nye muligheder”

(Bracht N., 1999; s. 86).

2.4 Metode og materiale

Gennem de seneste årtier har en række sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekter

været iværksat rundt om i verden. Erfaringerne herfra er samlet i forskellige litterære

værker, som inspiration til planlægning af lignende projekter, herunder bogen Health

Promotion at a Community Level af Niel Bracht. Udgangspunktet for projekterne i den

nævnte bog er, at de alle har fundet sted i et lokalsamfund. Et lokalsamfund kan

defineres som: ”en gruppe af mennesker, der deler værdier og institutioner, særligt

med social eller strukturel betydning” 2 . Det kan være en kommune, en boligforening

eller en menighed. Det kan nemlig også blot være sociale eller psykologiske bånd, der

binder individer sammen i et fællesskab.

De fleste sundhedsfremmeprojekter har enten til formål at forebygge en konkret

sygdom (herunder mindske symptomer eller fremme en specifik sundhedstilstand),

eller at fremme sundheden generelt i lokalsamfundet, eventuelt med særlig fokus på

fx ulighed i sundhed. Projekt SundhedscenterThyholm har til formål at fremme

folkesundheden generelt blandt borgerne på Thyholm, herunder mindske den sociale

ulighed i sundhed. Men formålet med projektet er også at arbejde målrettet med

udvalgte indsatsområder, så som tobak, alkohol og mental sundhed. Projektet vil

derfor være organiseret ud fra begge programtyper.

Niel Bracht præsenterer en model til organisering af en lokalsamfundsudvikling i en 5

trins model (se figur 1 s. 11). Denne model tager netop udgangspunkt i en

lokalsamfundsanalyse og passer i sit teoretiske og metodiske fundament godt ind i en

kommunal og projektorienteret ramme, som tilfældet er med projekt

SundhedscenterThyholm. Den giver samtidig mening for de implicerede medarbejdere

og opleves anvendelig. 5 trins modellen vil derfor udgøre det primære metodiske

grundlag for nærværende lokalsamfundsanalyse og efterfølgende arbejde med

lokalsamfundsudviklingen.

Green og Kreuter’s model PRECEDE/PROCEED til planlægning af

sundhedsfremmeprojekter vil ligeledes komme i spil, blandt andet som inspiration til

udarbejdelse af lokalsamfundsanalyse samt vurdering af sundhedsudfordringer og

mulige årsagssammenhænge (Green & Kreuter, 1999). Endelig vil ”Vejviser til en

lokalsamfundsanalyse”, udarbejdet af COWI og Center for Folkesundhed 2010, blive

benyttet som guide til indsamling af data til lokalsamfundsanalysen (COWI & Center

For Folkesundhed, 2010).

2 Bracht N. Health Promotion at the Community Level. 2 nd edition. Sage Publications, 1999.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 11

5

Udbredelse

&

revurdering

4

Program

vedligeholdelse

1

Lokalsamfundsanalyse

Model til

sundhedsfremme

i et lokalsamfund

3

Implementering

2

Design &

Organisering

Figur 1: 5 trins model til sundhedsfremme i et lokalsamfund af Niel Bracht (1999).

Nøgleelementer i lokalsamfundsanalysen

Succesfuld implementering af sundhedsfremmeinitiativer og –programmer i et

lokalsamfund afhænger i stor grad af to interrelaterede aktiviteter: 1) præcise

analyser af og forståelse for lokalsamfundets behov, ressourcer, sociale strukturer og

værdier; 2) tidlig ledelsesmæssig og foreningsorienteret involvering for at opbygge

partnerskaber, og facilitere en bred lokalsamfundsdeltagelse. Ved at vurdere

lokalsamfundets kapacitet i forhold til at støtte et projekt, identificeres potentielle

barrierer og lokalsamfundets parathed i forhold til involvering evalueres.

Nøgleelementerne i lokalsamfundsanalysen er:

• Definition af lokalsamfundet

• Indsamling og analyse af data i forhold til lokalsamfundsprofil (demografi,

geografi, ressourcer, historie), sundhedsprofil (sundhed, sygdom, trivsel m.m.),

risikoadfærd (adfærdsmæssige, sociale og miljømæssige risikofaktorer i

befolkningen eller udvalgte målgrupper), sundhedsfremme og

forebyggelsesindsatser (allerede eksisterende tiltag) samt specifikke studier (fx

identificering af særlige målgrupper, særlige ressourcepersoner, modstandere

osv.).


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 12

• Vurdering af lokalsamfundskapaciteten (identificere samfundets interesse for

opbakning og støtte til projektet, identificere nøglepersoner samt beskrive

organisatoriske strukturer, kompetencer og økonomiske ressourcer).

• Vurdere barrierer (analyse af potentielle barrierer eller modvilje, som kan

påvirke projektets planlægning og udførelse).

• Vurdere forandringsparathed

• Syntetisere data og opstil prioriteringer (opsamling af resultater fra

ovennævnte analyser i en lokalsamfundsanalyse)

For yderligere beskrivelse af 5 trins modellen og andre benyttede metoder og teorier

til lokalsamfundsanalysen se bilag 1.

Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder

Som det ses på figur 2 er der indsamlet data til lokalsamfundsanalysen gennem brug

af såvel kvantitative som kvalitative metoder. De kvalitative forskningsmetoder

benyttes for at søge en viden om og forståelse af nogle centrale fænomener og levede

erfaringer i hverdagslivet, og for at opnå en vis dybde og autenticitet i det empiriske

materiale (Koch & Vallgårda, 2003; Kvale 1997). Ved brug af en induktiv tilgang er de

første data indsamlet med udgangspunkt i forfatternes forforståelse og hypoteser. En

foreløbig analyse af de første data giver så anledning til at udvælge nye datakilder,

der kan illustrere andre endnu ikke tilstrækkeligt belyste aspekter af det studerede

fænomen.

Udvælgelsen af informanter bygger både på en strategisk (meningsbestemt)

udvælgelse og en teoretisk udvælgelse (Koch & Vallgårda, 2003) samt efter

Sneboldmetoden, hvor informanter har peget på andre personer, som de mener, har

noget vigtigt at sige i forhold til emnet (Pedersen, 2000).

De kvantitative metoder er benyttet for at kunne generalisere nogle forhold omkring

befolkningens sundhedsadfærd, sygdom, risikofaktorer og trivsel. Der er udarbejdet to

forskellige kvantitative undersøgelser. Den ene undersøgelse er udarbejdet af NIRAS

og er obligatorisk i forbindelse med SATS-pulje projektet. Et evalueringsdesign

pegede imidlertid på, at der var behov for en egen tværsnitsundersøgelse med brug af

Region Midtjyllands spørgeskema ”Hvordan Har Du Det?”, for at kunne udarbejde en

effektevaluering ved projektets afslutning. Det giver til gengæld mulighed for at få et

mere nuanceret billede af den ”generelle” sundhedsprofil og validere resultaterne

gennem en metodetriangulering.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 13

DATAINDSAMLING TIL LOKALSAMFUNDSANALYSE PÅ THYHOLM

Kvalitative forskningsmetoder Kvantitative forskningsmetoder

Borgermøder

5 møder i hhv. Hvidbjerg (x 2), Lyngs, Jegindø og Uglev

1 møde for særligt indbudte borgere

Kvalitative interviews

- Strategisk udvælgelse af informanter med henblik

på at opnå indblik gennem ”eksperten”.

- Interviews med borgere, der repræsenterer

bestemte målgrupper på Thyholm og borgere, der

menes at kunne belyse de studerede fænomener

Observationsstudier

Dagligdags observationer både planlagte

og tilfældige observationer

Tekstanalyser

31 danske stile skrevet af to 7. klasser på

Thyholm Skole med overskriften ”Hvad er sundhed

for dig?” eller ”At være ung på Thyholm”

Diskursanalyse

Sundhedsbegreberne er omdrejningspunkt for hele

projektet og har derfor været genstand for en

diskursanalyse

Tværsnitsundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse blandt 1000

tilfældigt udvalgte borgere over 18 år.

Spørgeskemaet er identisk med

Region Midtjyllands spørgeskema

”Hvordan Har Du Det?”

til udarbejdelse af en Sundhedsprofil.

Nærmiljøsundhedsprofil

Spørgeskemaundersøgelse blandt 550

tilfældigt udvalgte borgere over 18 år.

Spørgeskemaet er udarbejdet af

NIRAS og gennemført via strukturerede

Telefoninterviews udført af SFI.

Figur 2: Metoder brugt til dataindsamling i forbindelse med Lokalsamfundsanalysen

Metodetriangulering giver mulighed for, at de forskellige metoder kan supplere

hinanden og give ny indsigt i forståelsen af det fænomen, der undersøges (Holstein

1995). Metodetriangulering kan derved højne undersøgelsens validitet (Halkier 2003).

2.5 Forfatternes forforståelse

Forfatterne til denne lokalsamfundsanalyse er tre medarbejdere med hver sin faglige

og erfaringsmæssige baggrund. To medarbejdere har en fysioterapeutisk

grunduddannelse. Den ene har derudover en MPH uddannelse og den anden en

sundhedsfaglig diplomuddannelse. Begge er forholdsvis nye indenfor det praktiske

arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i en kommunal projektorienteret

kontekst. De har tidligere arbejdet konkret med fysioterapi hhv. i hospitalsregi og på

hjerneskadecenter.

Den sidste medarbejder er kandidat i Folkesundhedsvidenskab og har primært indblik

i det metodiske og teoretiske fundament for udarbejdelse af lokalsamfundsanalyser i

forhold til sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 14

Hus i Hvidbjerg by, marts 2011.

Ingen har før udarbejdet en lokalsamfundsanalyse, som det er tiltænkt i projekt

SundhedscenterThyholm. Kvalifikationerne for at gennemføre lokalsamfundsanalysen

er derfor baseret på et fælles teoretisk grundlag. En enkelt medarbejder har dog under

studiet afprøvet PP modellen i praksis, hvor både analyser af lokalsamfundet,

identificering af behov og kompetencer, samt inddragelse af borgerne fandt sted.

I forhold til at beskrive Thyholm som lokalsamfund, er forforståelsen mere nyanceret.

En medarbejder bor til daglig på Venø, en lille ø tæt på Struer med kun 200 faste

indbyggere. Forforståelsen for ”Udkantsdanmark” og mindre lokalsamfund i denne del

af landet bygger derfor på mange års kendskab hertil. En anden har kendskab til

halvøen alene som en person, der gennem hele livet har boet i Holstebro og dermed

forholdsvis tæt på Thyholm. Den sidste er tilflytter fra København og har således en

tilgang, der er bærer præg af ”fordomme” og forestillinger snarere end egne

erfaringer.

2.6 Analysemetoder

I analyser af de kvalitative interviews er hermeneutikken den grundlæggende

reference (Kvale, 2006). Derudover benyttes fænomenologien som supplement i

enkelte analyser, for at se på hvilke meninger og betydninger de undersøgte

fænomener tillægges (Malterud, 2003).


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 15

De stile, som er skrevet ud fra overskriften ”Hvad er sundhed for dig?” er blevet

analyseret ud fra en diskursanalytisk tilgang, sammen med udsagn fra borgermøderne

og de kvalitative interviews, hvor udsagn vedrørende sundhed er trukket ud.

Diskursanalysen giver mulighed for at analysere udsagn, talte som skrevne, uden at

interessere sig for, hvilke udsagn der kommer tættest på en korrekt eller sandfærdig

beskrivelse af virkeligheden, men i stedet se på hvad den sproglige praksis gør ved

virkeligheden. Man kan også sige at: ”diskursanalysen betragter nogen, der betragter

virkeligheden – med henblik på at sige noget om, hvordan virkeligheden herigennem

gives en bestemt form” (Koch & Vallgårda, 2003; s. 82). Diskurs er således et

analytisk blik eller greb, som forskeren anvender til at skabe orden i det umiddelbare

kaos af uendeligt mange forskelligartede udsagn.

SundhedscenterThyholm, Sønderlandsgade 5 i Hvidbjerg (Det gamle sygehus), marts 2011


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 16

3 Dataindsamling

Som beskrevet i afsnit 2.4 om metode og materiale, er der indsamlet både kvalitative

og kvantitative data, for at sikre størst mulig validitet og reliabilitet i

lokalsamfundsanalysen. I det følgende beskrives de forskellige typer af data, der er

indsamlet.

3.1 Borgermøder

Den første dataindsamling der blev foretaget af kvalitativ art var afviklingen af 5

borgermøder. Formålet med borgermøderne var ikke alene indsamling af data til

lokalsamfundsanalysen, men i lige så høj grad en metode til at opnå

borgerinddragelse, ejerskab og påbegynde processer i forhold til at skabe

empowerment. Borgermøderne blev afviklet med fokus på en bottum-up tilgang og

med brug af den anerkendende metode (Bracht, 1999).

Der blev afviklet borgermøder 4 geografisk forskellige steder på Thyholm, for dels at

opnå et nærhedsperspektiv, dels være imødekommende og dels sikre størst mulig

deltagelse af både mobile og mindre mobile borgere. Møderne blev afviklet følgende

steder:

• 2 møder i Midtpunktet (Hvidbjerg)

• 1 møde i Uglev på ”Stationen” (Det lokale forsamlingshus)

• 1 møde i Lyngs på ”Kulturen” (Det lokale forsamlingshus)

• 1 møde på Jegindø i et lejet lokale

Borgerne blev inviteret til borgermøderne dels via et postomdelt brev, dels via

annoncer i de lokale aviser og et postomdelt lokalblad, dels via ophængte plakater i

butikker, idrætshaller m.m. rundt om på Thyholm. Alle møder foregik om aftenen i

tidsrummet 19 – 21.30.

Programmet for møderne var planlagt i en overordnet struktur med rig mulighed for

dialog indbyrdes ved bordene og i plenum. Som hovedoverskrifter bestod programmet

af følgende emner:

• Fortæl om dit lokalområde, hvilke mennesker der bor her, hvad der er godt ved

at bo i dit lokalområde, og hvad der eventuelt er af udfordringer eller barrierer

ved at bo netop her. Formålet med dette punkt var at initiere en dialog baseret

på et meningsfyldt emne, så borgerne blev ’talt varme’ samtidig med, at

formålet var at indsamle viden til lokalsamfundsanalysen.

• Hvad er sundhed for dig? Formålet var her at få et indblik i, hvad borgerne

tænker sundhed er, og hvilke områder de er opmærksomme på, for bedre at


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 17

vurdere behovet for at udbrede en viden om sundhed, sundhedsfremme og

forebyggelse samt sætte niveauet i projektet og indsatserne herefter.

• Ønskebrønden. Borgerne fik her mulighed for at bidrage med ønsker til, hvad

projekt SundhedscenterThyholm skulle iværksætte af indsatser og aktiviteter

over de næste 3½ år. Denne bottum-up tilgang skulle gerne være med til at

initiere ejerskab, engagere borgerne til at ville arbejde med sundhed og få

viden om, hvad der ifølge dem selv er behov for.

• SWOT analyse. For at få et kvalificeringsgrundlag og et prioriteringsredskab til

udvælgelse af mulige indsatser, blev der spurgt ind til hvilke ressourcer,

muligheder, begrænsninger og barrierer, der er på Thyholm i forhold til at

iværksætte indsatser og aktiviteter.

For at opfange flest mulige indtryk og udtalelser medvirkede en sundhedskonsulent

ved alle møderne som referent. Borgerne fik desuden mulighed for at skrive ting ned

på sedler undervejs på mødet, som de ikke lige fik sagt højt, eller som de ønskede

skulle bringes i spil helt anonymt.

Baggrunden for at gennemføre borgermøderne som det første var at få et indblik i,

hvilke områder det kunne være relevant at sætte yderligere fokus på i

enkeltinterviews, observationsstudier eller anden form for dataindsamling.

3.2 ”Borgermøde” for særligt indbudte borgere

Under et observationsstudie i Hvidbjerg By inviterede projektmedarbejderne sig selv

indenfor i et hus, hvor der sad en flok mennesker og drak øl og røg cigaretter. Under

en præsentation af projektet og det forestående borgermøde samme aften, fortalte

borgerne at de ikke havde planer om at deltage ved mødet, da man ikke måtte drikke

alkohol. De blev derfor i stedet inviteret til at møde op på SundhedscenterThyholm

ugen efter, hvor de fik serveret

aftensmad og fik mulighed for at komme

med deres ønsker til projektet og fortælle

om deres hverdagsliv og

sundhedsmæssige udfordringer. De blev

opfordret til at invitere nogle af deres

venner og bekendte, hvilket resulterede i

at der i alt kom 8 voksne og 2 børn. Flere

af borgerne havde en eller anden form

for risikabelt alkoholforbrug og ikke alle

havde en fast tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Hus i Hvidbjerg by, marts 2011


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 18

3.3 Kvalitative interviews

En bruttoliste over relevante informanter blev produceret og kvalificeret i samarbejde

med SF-teamet i SundhedscenterStruer. Formålet med den første liste var at indfange

de målgrupper, der ikke var repræsenteret ved borgermøderne og de målgrupper, der

er i primær fokus i projektet, nemlig de udsatte og sårbare borgere.

Bruttolisten er undervejs blevet revideret ud fra brugen af ”sneboldmetoden”

(Pedersen, 2000), hvor informanter anbefaler at andre relevante personer kontaktes,

som kunne have en særlig indsigt i et område eller med særlig betydning for borgerne

på Thyholm.

Den endelige liste for enkeltinterviews og fokusgruppeinterviews er:

• Elevrådet på Thyholm Skole

• Udvalgte elever fra Thyholm Skole

• Børnehaveleder af Børnehuset i Hvidbjerg

• Dagplejemor i Odby

• Mødregruppe i Hvidbjerg

• Ledende Sundhedsplejerske i Struer Kommune

• Skolesundhedsplejersken på Thyholm

• Skoleleder fra Thyholm Friskole

• Gademedarbejder

• Alkohol- og misbrugsbehandling (socialcentret)

• Ældrecenter Solvang

• Foreningen Mandag

• Jobcentret

• Handicap og psykiatri

• Praktiserende læger

• Hvidbjerg Vinduer

• Thyholm Handelsstandsforening

• Egnsmuseet

• Særligt udvalgte borgere med alkoholproblematikker

• Leder af Midtpunktet

• Mindre virksomheder

• Medlem af Menighedsrådet ved Hvidbjerg kirke

• SSP og Ungdomsskolen

Til de kvalitative interviews blev der udarbejdet en fælles interviewguide, der blev

benyttet som skitse for interviewene. Afhængig af det konkrete interview, informant

og område blev denne udvidet med tillægsspørgsmål.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 19

Interviewene er blevet optaget og transskriberet i en form, hvor relevante citater er

gengivet ordret og resten af interviewet er blevet refereret i hovedtræk. Nogle

interviews er ikke blevet optaget af praktiske forhold, som fx telefoninterviews,

fokusgruppeinterviews med særligt sårbare borgere og lign.

3.4 Observationsstudier

En vigtig metode i udarbejdelsen af en lokalsamfundsanalyse er brugen af

observationsstudier. Tilfældige og bevidste observationer kan have stor værdi i en

beskrivelse af et lokalsamfund.

De planlagte observationsstudier har fx været gåture rundt i byerne, hvor der er

indsamlet billedmateriale som dokumentation. Det har også været udflugter til

købmænd, forretninger, tankstationer og lign., for bl.a. at beskrive tilgængeligheden

af sunde varer, kundegrundlag, adfærd m.m. Den daglige færden rundt på Thyholm

har desuden været et observationsstudie i sig selv, da en interesse for hvad der sker,

hvem der bor på Thyholm, hvad de laver, hvordan de klæder sig, hvordan de

interagere osv. har stor interesse for projektet og lokalsamfundsanalysen.

Observationsstudierne er dels dokumenteret i form af billedmateriale, dels i form af

beskrivelser fra de planlagte besøg og tilfældige observationer.

Jernbaneoverskæring i Hvidbjerg by, marts 2011


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 20

3.5 Danske stile fra skoleelever

På baggrund af positive erfaringer med brugen af skriftlige anonyme beskrivelser af

hverdagslivet, set fra et børneperspektiv, som en metode til at opnå indsigt i

udfordringer, bekymringer, ressourcer og barrierer, er denne metode blevet gentaget i

nærværende lokalsamfundsanalyse. Ved et lærermøde blev der forespurgt om der var

klasselærere, som ville lade os bestemme emnet for en dansk stil, som samtidig skulle

være anonym og som måtte bruges til lokalsamfundsanalysen. To lærere meldte sig,

og eleverne i to 7. klasser fik til opgave at skrive en stil helt anonymt. Overskriften på

stilen skulle enten være ”Hvad er sundhed for dig?” eller ”At være ung på Thyholm”.

3.6 Demografi og geografi

Data vedrørende demografi, geografi og befolkningens private arbejdsmarkedsstatus,

indkomst m.m. er udtrukket fra forskellige kilder.

Struer Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose i KMD’s

befolkningsprognoseprogram Opus Simulering Befolkning. Denne rapporterer hvordan

den demografiske fordeling har set ud bagudrettet og estimerer derudover en

prognose for, hvordan den forventes at se ud i et fremtidsperspektiv.

Et andet tilgængeligt program i kommunen giver mulighed for at opgøre befolkningen

på en række parametre som fx etnicitet og civilstatus. Da dette kan udtrækkes

gældende for en række geografiske områder, har det været muligt at se på

befolkningssammensætningen for Thyholm særskilt. Som supplement hertil benyttes

et udtræk fra Danmarks Statistik (såkaldte KÅS tal - Kommune Års Service) opgjort d.

1. januar 2011.

Endelig er opgørelser fra Jobcentret, Socialcentret, Handicap og Psykiatri, Børne- og

Familiecentret mv. ligeledes blevet indhentet for at vurdere omfanget af borgere, der

har en kontakt med kommunen eller som har særlige behov og dermed fået bevilget

en kommunal foranstaltning eller støtte.

3.7 Nærmiljøsundhedsprofil

Som en obligatorisk del af SATS-pulje projektet har konsulentvirksomheden NIRAS

udviklet en spørgeskemaundersøgelse med det formål, at udarbejde en

nærmiljøsundhedsprofil. NIRAS har engageret SFI til at gennemføre strukturerede

telefoninterviews med et antal tilfældigt udvalgte borgere på Thyholm. For yderligere

information om metode og resultater se venligst den færdige Nærmiljøsundhedsprofil.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 21

3.8 Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelser kan udarbejdes på mange forskellige måder og til mange

forskellige formål. Ønsker man, at resultaterne skal bruges til at sige noget generelt

om et fænomen, kræver det både et grundigt forarbejde og inddragelse af en række

videnskabelige metoder. Forskningsprocessen kan således være noget kompliceret,

når man skal følge de beskrevne procedurer for indsamling af data, analyser og

fortolkning.

For at kunne sammenligne sundhedsprofilen fra spørgeskemaundersøgelsen på

Thyholm med andre kommuners sundhedsprofiler, med hele Struer Kommunes

sundhedsprofil eller Regionens Sundhedsprofil, er spørgeskemaet en nøjagtig kopi af

Hvordan Har Du Det? spørgeskemaet udviklet i Center For Folkesundhed i Århus.

Dette spørgeskema er et standardiseret spørgeskema, der benyttes i hele Danmark til

udarbejdelse af sundhedsprofiler i regioner, kommuner og på landsplan. Enkelte

spørgsmål er dog blevet fjernet, eftersom de ikke var relevante i forhold til projekt

SundhedscenterThyholm og for at gøre spørgeskemaet mindre omfangsrigt. Fravalg af

spørgsmål er sket på baggrund af en dialog omkring brugen af sundhedsprofilen i

Lokalsamfundsanalysen og projekt SundhedscenterThyholm.

Kære borger

Du er én af 2.000 borgere i Struer Kommune, som modtager dette spørgeskema ”Hvordan

har du det?” om trivsel, sundhed og helbred. Vi håber meget, du har lyst til at deltage i

undersøgelsen.

Undersøgelsen er specielt rettet mod borgere på Thyholm og i Struers øvrige landdistrikter,

og du er tilfældigt udvalgt blandt borgere over 18 år.

Vi er opmærksomme på, at der er flere undersøgelser i gang på Thyholm. Det kan betyde, at

du vil blive bedt om at deltage i flere undersøgelser om sundhed. Men vi håber meget, at du

alligevel vil besvare de undersøgelser, du modtager. Undersøgelserne har forskelligt formål

og vil blive brugt forskelligt.

Vi har brug for alle besvarelser, uanset om du er sund og rask eller ej.

Jo flere, der besvarer spørgsmålene, jo bedre kan vi bruge undersøgelsens resultater. Vi håber

derfor, at du vil tage dig tid til at udfylde spørgeskemaet og sende det tilbage i vedlagte

svarkuvert (portoen er betalt).

Din besvarelse er anonym, og resultaterne offentliggøres udelukkende i en form, så

enkeltpersoner ikke kan genkendes.

Skemaet er nummereret, alene for at vi kan holde styr på hvem, der har svaret. Vi vil sende

en påmindelse til alle, som vi ikke har modtaget et svar fra efter to uger.

Med din besvarelse af ”Hvordan har du det?” får vi en uvurderlig viden og et godt grundlag

at arbejde videre på. Det værdsætter vi meget. Jo mere vi ved om borgernes sundhed, jo

bedre kan vi planlægge, hvad vi skal gøre for at fremme sundheden og forebygge sygdom for

alle, som bor i kommunen.

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at ringe på tlf. 96 84 84 60 eller

sende en mail til sundhedsafd@struer.dk.

På forhånd tak for din deltagelse.

Venlig hilsen

Henriette Haase Fischer

Funktionsleder af sundhedsfremme og forebyggelse

SundhedscenterStruer


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 22

3.9 Præsentation af resultater

Præsentationen af resultaterne vil i det følgende blive fremsat i den rækkefølge, der

giver mest mening i forhold til at bruge resultaterne aktivt i den efterfølgende

udvælgelse af målgrupper og indsatser under projekt SundhedscenterThyholm.

Resultaterne fremstilles med reference til den anvendte kilde og i enkelte tilfælde med

brug af konkrete citater, for at understøtte analyserne.

1. Lokalsamfundsprofil

2. Specifikke studier

3. Sundhedsprofil

& risikoadfærd

4. Borgernes ønsker

og behov

Geografi, demografi, historie, KÅS tal,

sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser m.v.

a) Kulturanalyse

c) Forandringsparathed

b) Lokalsamfundskapacitet d) Diskursanalyse

Sygdom, trivsel, risikoadfærd, særlige risikogrupper

adfærdsmæssige, miljømæssige og sociale risikofaktorer

Ønsker til indsatser og aktiviteter

indsamlet som et led i borgerinddragelsen

Figur 3: Oversigt over fremstilling af resultaterne i Lokalsamfundsanalysen


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 23

4 Lokalsamfundsprofil

Lokalsamfundsprofilen indeholder en række faktuelle

oplysninger omkring geografi, historier, demografi og

eksisterende sundhedsfremme og forebyggelsestiltag på

Thyholm. Disse beskrivelser skal være med til at tegne et

billede af de overordnede rammer og vilkår, som har

betydning for Thyholms kultur, sundhed og

udviklingspotentiale. Det skaber desuden et godt

baggrundsmateriale for læseren, der ikke kender til Thyholm.

4.1 Geografi

Thyholm er en halvø, der udgør den sydligste del af Thy og ligger i Limfjorden nord for

Struer. Thyholm er forbundet med Nørrejyske Ø og resten af Thy via den smalle

landtange Draget. Mod syd fører Oddesundbroen til resten af Jylland, og mod øst

danner en dæmning forbindelse til Jegindø. Thyholm var en ø i stenalderen, men

takket være landhævningen forbinder odden Draget området med Den Nørrejyske Ø

og adskiller Nissum Bredning fra Skibsted Fjord. Mod syd afsluttes Thyholm af et

marint forland med den tidligere Odby Sø, der blev afvandet og opdyrket i 1960 og af

strandvoldssystemet Sunddraget. Fra sydspidsen udgår Oddesundbroen (1938) over

det 500 m brede og 24 m dybe Oddesund. Kyst- og havområderne ud til Skibsted

Fjord nord for Jegindø er et naturreservat (1996). Halvøen har ca. 75 km

kyststrækning og er på i alt 7.624 ha 3 . På Thyholm bor der i alt 3.408 personer 4 ,

hvoraf ca. halvdelen bor i stationsbyen Hvidbjerg.

Den lette adgang til vandvejene og den frugtbare jord på en stor del af halvøen har

tidligt tiltrukket befolkning, og Thyholm bærer spor af mennesker tilbage til perioden

efter sidste istid, bl.a. er der gravhøje rundt omkring i landskabet.

Thyholm og Jegindø indgår nu i Struer Kommune i Region Midtjylland. Fra 1970 til

2006 var Thyholm Kommune en af de mindste danske kommuner og indgik i

Ringkøbing Amt (se billede til side 3). Historisk er Thyholm en del af Refs Herred, og

indtil 1970 hørte området til Thisted Amt.

Thyholm var indtil udgangen af 2006 en del af Ålborg Stift. Ved kommunalreformen

2007 overgik området til Viborg Stift.

3 www.denstoredanske.dk

4 Trukket fra DPR registret d. 26. maj 2011.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 24

Thyholm består af mange mindre bysamfund, bl.a. Oddesund, Uglev, Odby,

Søndbjerg, Tambohus, Lyngs, Flovlev, Barslev og Kallerup.

4.2 Historie

På Thyholm findes 5 sognekirker, Hvidbjerg, Odby, Jegindø, Søndbjerg og Lyngs. De 5

embeder varetages af 3 præster i det, at Hvidbjerg og Lyngs samt Søndbjerg og Odby

er slået sammen. Sognekirkerne stammer fra den romanske periode (1100-1200

tallet) og er opførte af granitkvadre. Søndbjerg kirke nedbrændte i slutningen af 1200

– tallet, og ved genopførelsen blev tårn og kor i gotisk stil med spidshvælvinger udført

med teglsten og mure af genbrugskvadre. Kirken på Jegindø er ombygget i 1918.

Landsbyerne på Thyholm havde før udskiftningen det for Thy karakteristiske

Limfjordssystem, hvor agerjorden var opdelt i alsædejord, brødjord og havreland.

Alsædejorden lå lige omkring landsbyen og blev dyrket årligt. Brødjorden lå længere

væk, den blev besået 4-5 år med rug og hvilede derpå det samme antal år.

Havrelandet udgjorde landsbymarkens periferi og blev besået nogle få år med havre,

hvorefter den hvilede i en længere årrække. Udskiftningen på Thyholm fandt sted

1787-1807 og på Jegindø i 1796.

Hvidbjerg opstod midt i Thyholms frugtbare landbrugsland som stationsby på

Thybanen (1882) mellem stationen og Hvidbjerg kirke. Hvidbjerg har siden bredt sig

især syd for banen efter 1970. I byen lå indtil 2000 Hvidbjerg sygehus, som var

landets mindste.

På Jegindø bor hovedparten i øens hovedby Jegind, der næsten er vokset sammen

med Kirkeby. Den frodige morænejord dyrkes af spredtliggende landbrug, og engene


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 25

anvendes til græsning. Siden midten af 1800 – tallet har landbrug været suppleret

med fiskeri efter tilvandring af fiskere fra Agger og Harboøre, og i 1939 blev havnen

nordøst for Jegindø anlagt. Sommerhusområder findes ved Rønhuse i syd og ved

Bøløre Odde i nordøst. På Thyholm findes ligeledes sommerhusområder ved Søndbjerg

Strand, Serup Strand, Tambohus og Lyngs Drag.

I dag er den dominerende virksomhed på Thyholm en fabrik, der producerer

plastvinduer. Ligeledes findes der forsat en del landbrug samt andre mindre/større

håndværkervirksomheder.

Virksomheden Hvidbjerg Vinduet A/S, Hvidbjerg by, marts 2011

4.3 Demografi

Afhængig af opgørelsestidspunktet er der omkring 3.500 borgere på Thyholm. Der er

en overrepræsentation af ældre set i forhold til større byer og kommuner. Ser man på

andelen af borgere på 65 år eller derover, var der 21.3 % på Thyholm, 17,8 % i

Struer Kommune, 15,6 % i Holstebro Kommune og 12,4 % i Århus Kommune 5 .

Faktisk er næsten halvdelen (45,5 %) af borgerne på Thyholm 50 år eller derover,

hvor det i Struer Kommune blot er 40,5 % af befolkningen, der er 50 år eller derover.

5 Danmarks Statistik, www.dst.dk


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 26

Procent

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Befolkningen fordelt på aldersgrupper

Thyholm

Struer Kommune

0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år 65 år og

ældre

Figur 4: Befolkningen på Thyholm og i Struer Kommune som helhed

fordelt på aldersgrupper, opgjort pr. 1/1 2010.

Der er tilsvarende færre børn og unge (0 – 17 år) på Thyholm (21,7 %), hvor der i

Struer Kommune er 22,9 %. Som det ses af figur 4 er andelen af unge meget lille på

Thyholm (5,7 %), hvilket formentlig skyldes de ikke eksisterende

uddannelsesmuligheder på

Thyholm.

Ser man på befolkningsudviklingen

er der sket et fald i antallet af

borgere på Thyholm over tid. Fx

flyttede i alt 136 borgere til

Thyholm mens 188 fraflyttede i

2009. Bemærkelsesværdigt er det,

at det primært er par med børn,

der er fraflyttet Thyholm (se figur

5).

Elever fra Thyholm Skole til koncert i april 2011


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 27

Procent

Personer hhv. fraflyttet og tilflyttet Thyholm i 2009

fordelt på husstandstyper

50,0

45,0

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Enlige uden

børn

Enlige med

børn

Par uden

børn

Fraflyttet

Tilflyttet

Par med børn Øvrige

husstande

Figur 5: Personer hhv. fraflyttet og tilflyttet Thyholm i 2009, fordelt

på husstandstyper. N = 181 fraflyttet og N= 131 tilflyttet.

I tabel 1 ses fordelingen af personer på pension. Denne viser at 16 % af de i alt 924

pensionister på Thyholm udgøres af førtidspensionister (i alt 148 personer).

Baggrunden for deres førtidspension fremgår ikke af datamaterialet, men 48 personer

tilhører aldersgruppen 35 – 49 år. Om der er relativt mange på Thyholm, som bliver

uarbejdsdygtige eller om førtidspensionister, grundet deres lave årsindkomst

tiltrækkes af billige boliger på Thyholm, vides ikke.

Thyholm Struer Kommune

I alt Procent I alt Procent

Alle pensionister 924 100,0 5122 100,0

0-24 år 8 0,9 22 0,4

25-34 år 9 1,0 54 1,1

35-49 år 48 5,2 242 4,7

50-64 år 234 25,3 1398 27,3

65 år og ældre 625 67,6 3406 66,5

Heraf førtidspensionister 148 16,0 907 17,7

Tabel 1: Antal pensionister på Thyholm og i Struer Kommune pr. 1/1 2009

i hhv. antal personer og andel.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 28

Borgerne på Thyholm er en befolkning med et relativt lavt uddannelsesniveau samlet

set (Jf. figur 6) 6 . Dette kan blandt andet skyldes, at de 21,3 % af befolkningen over

65 år er født i en tid, hvor landbrug og fiskeri i høj grad udgjorde arbejdsgrundlaget

for mange i Vestjylland. En stor andel af borgere i alderen 50 – 64 år har også tilhørt

en generation, som stadig arbejdede inden for landbrug og fiskeri, men dog i højere

grad også servicefag som krævede en kort videregående uddannelse eller

erhvervsuddannelse.

48%

Personer 30 - 64 år fordelt efter uddannelsesniveau

15%

3%

34%

Grundskole og uoplyst

Gymnasial udd.

Erhvervs-/kort vidg.udd.

Mellemlang-/lang vidg.udd.

Figur 6: Personer 30 – 64 år fordelt efter uddannelsesniveau. Opgjort pr.

1/1 2010. N = 1688

På figur 7 ses en opgørelse fra 2010 over borgere i alderen 16 – 64 år, som var uden

ordinær beskæftigelse. Denne viser at 33 borgere på Thyholm på daværende

tidspunkt var på kontanthjælp, 43 borgere var i støttet beskæftigelse, 16 borgere fik

vejledning og opkvalificering, og endelig var der 26 ledige.

6 Uddannelsesniveauet for resten af Struer Kommune afviger ikke betragteligt fra Thyholm (KÅS tal 2010).


12%

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 29

Personer på 16 - 64 år, uden ordinær beskæftigelse

16%

27%

20%

17%

8%

Støttet beskæftigelse

Vejledning, opkvalificering

Barselsdagpenge mv.

Revalidering og sygedagpenge

Registrerede ledige

Kontanthjælp mm.

Figur 7: Personer på 16 – 64 år, uden ordinær beskæftigelse. Førtidspensionister

og personer på efterløn er ikke medregnet. Opgjort pr. 1/1 2010. N = 211

Betragter man indkomstgrundlaget på Thyholm, er der færre personer end i Struer

Kommune, som har en bruttoindkomst på 300.000 kr. (se tabel 2). Samlet set har 46

% af borgerne på Thyholm en bruttoindkomst på under 200.000 kr. om året, mod 42

% i Struer Kommune. Denne forskel kan skyldes, at en stor andel af borgerne på

Thyholm er pensionister og muligvis kun har deres folkepension, som eneste

indtægtskilde.

Thyholm Struer Kommune

I alt Procent I alt Procent

Alle indtægtsgrupper 2902 100,0 18.127 100,0

0- 99.999 kr. 429 14,8 2506 13,8

100.000-149.999 kr. 510 17,6 2798 15,4

150.000-199.999 kr. 393 13,5 2345 12,9

200.000-299.999 kr. 760 26,2 4652 25,7

300.000 kr. og mere 810 27,9 5826 32,1

Tabel 2: Skattepligtige personer pr. 1/1 2009 på 15 år og derover fordelt på

bruttoindkomst i 2008.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 30

4.4 Sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser

Der findes et helsehus i Hvidbjerg, som rummer to praktiserende læger og en

turnuskandidat samt en tandlæge. Tandlægen har praksis i Struer og er på Thyholm

et par dage om ugen foruden en lørdag pr. måned. Desuden findes en privat

fysioterapiklinik i Hvidbjerg. Det nærmeste sygehus findes i Holstebro 40 km. fra

Thyholm.

SundhedscenterStruer tilbyder patientuddannelser for KOL-, diabetes- og andre

kronisk syge patienter. Desuden tilbydes borgerrettet sundhedsfremme i form af

rygestop- og vægtstopkurser med mere for udvalgte grupper, børn, voksne og ældre.

En del af disse tilbud ønskes også med tiden at finde sted på Thyholm.

Der findes ikke selvstændig stof- og alkoholbehandling i Struer Kommune, men det

foregår i et samarbejde med Holstebro og Lemvig Kommuner og foregår i Holstebro.

Børn og unge

Den Kommunale Tandpleje tilbyder gratis tandpleje til alle børn og unge 0 – 18 år.

Tandplejen har en fast tandklinik på Thyholm Skole, hvor undersøgelse og

forebyggelse foregår, mens egentlig behandling foregår på centralklinikken i Struer.

Sundhedsplejen tilbyder besøg med råd og vejledning til alle familier, når de får barn,

og normalt op til barnet er 1 år. Sundhedsplejen holder desuden åbent hus på

Thyholm én gang hver anden uge i et par timer, dog undtaget sommerferien.

Skolesundhedsplejen tilbyder helbredsundersøgelse ved skolestart og igen umiddelbart

før, barnet forlader skolen. Børne- og familiecentret i Struer tilbyder børn i familier

med alkoholmisbrug at deltage i børnegrupper med ligestillede.

Elever fra Thyholm Skole til koncert, april 2011


Ældre

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 31

Der findes to ældrecentre på Thyholm: Solvang i Hvidbjerg med 40 boliger, heraf 8

forbeholdt demente, og Uglev Ældrecenter med 20 boliger. Høreomsorgen har åben

træffetid en time om ugen på Solvang, hvorfra der også udleveres batterier til

høreapparater alle hverdage i dagtiden.

5 Specifikke studier

I forbindelse med fremstillingen af Thyholm som lokalsamfund er der foretaget

forskellige analyser med forskelligt fokus. De fire analyseområder er udvalgt ud fra en

vurdering af, hvilken viden der var nyttige at få kendskab til i forhold til at skulle

arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i lokalsamfundet. Kulturanalysen, som

er den første, der præsenteres, fremsætter således en viden om de normer,

traditioner, værdier, mentalitet, mønstre, magtforhold, sammenhængskraft og social

kapital, der findes på Thyholm, vurderet ud fra tilgængelige data.

Dernæst beskrives lokalsamfundskapaciteten i form af ressourcer, muligheder,

kompetencer og andet, der kan bruges og bygges videre på i projekt

SundhedscenterThyholm.

Efterfølgende vurderes forandringsparatheden i samfundet og de eventuelle barrierer,

der måtte være i forhold til de påtænkte initiativer i projektet. Etiske overvejelser

kommer her i spil, og en række opmærksomhedspunkter vil blive præsenteret.

Til sidst fremstilles resultaterne af en diskursanalyse omkring sundhedsbegrebet og

den aktuelle italesættelse af ordet sundhed blandt lokalbefolkningen. Denne analyse

er vurderet som væsentlig i forhold til at forstå befolkningens udgangspunkt for

fortolkning af ordet sundhed og deres konstruktion af virkeligheden omkring

sundhedsbegrebet.

5.1 Kulturanalyse

Kulturbegrebet kan defineres som: ”Kultur er den verdensopfattelse og de værdier,

moralnormer og faktisk adfærd – samt de materielle og immaterielle frembringelser

heraf – som mennesker overtager fra en foregående generation; som de – eventuelt i

ændret form – søger at bringe videre til næste generation; og som på forskellig vis

adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer”, (Gullestrup, 2003).

Denne definition af kulturbegrebet benyttes i nærværende kulturanalyse sammen med

følgende grundantagelser af kulturfænomenet:


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 32

• en given kultur kan aldrig beskrives, analyseres og forstås empirisk som en klar

afgrænselig enhed i forhold til en eller flere kulturer

• En given kultur kan aldrig beskrives, analyseres og forstås empirisk i sin

endelige form

• En given kultur kan aldrig empirisk beskrives, analyseres og forstås objektivt,

idet al menneskelig beskrivelse og forståelse af omverdenen rummer et større

eller mindre element af social konstruktion

For de kulturanalytiske karakteristika gælder det, at:

• de enkelte kulturer har ingen klare grænser

• kulturer vil flyde ind over hinanden

• kulturer opleves subjektivt

• de enkelte individer vil være under indflydelse af flere kulturer på samme tid

• kulturer er i stadig bevægelse

• enhver kultur er under indflydelse af omgivelserne

I det følgende afsnit præsenteres kulturen på Thyholm ud fra en række

kategorier/overskrifter. Der vil flere steder være overlap mellem afsnittene, da en

kulturs forskellige elementer og individer er indbyrdes afhængige. Kategorierne har

alle et underliggende sundhedsrelateret fokus, og vil derfor også fremstilles således.

5.1.1 Kultur og subkultur

Thyholms kultur kan overordnet set karakteriseres som en vestjysk traditionsbunden

kultur, hvis normer og værdier langt hen af vejen er grundlagt tilbage i tiden fra

dengang, hvor befolkningen erhvervede sig ved landbrug og fiskeri, hvor

befolkningstætheden var lav, og hvor uddannelsesmulighederne var få. En tid hvor

næstekærlighed, nabohjælp, loyalitet og en social sammenhængskraft var naturlige

og udbredte elementer i hverdagen. Der er fortsat en meget stærk identitetsfølelse på

Thyholm, hvor befolkningen i udstrakt grad er meget stolte af deres tilhørsforhold.

På Thyholm findes mange mindre subkulturer. De er primært geografisk afgrænset i

form af enkelte byer og områder, eller i form af sociale rum og tilhørsforhold så som

foreninger, idrætsklubber, spejderkorps, erhvervsmæssig baggrund, familiemæssige

relationer, religiøse menigheder og lignende.

Det er tydeligt, at der på Thyholm er en stor bevidsthed omkring, hvor på Thyholm

man bor, og hvad det betyder, at man bor hhv. i Hvidbjerg eller udenfor. Hvidbjerg er

klart den største by, og her finder man de fleste tilbud. Det gælder både

indkøbsmuligheder (lige fra bager, el-forretning, frisører og tøjbutikker),

idrætsfaciliteter (fitness og foreningsidræt) og institutioner (børnehave, skole mv.).


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 33

Dette betyder, at borgerne i de mindre byer/lokalsamfund føler sig ”lidt indelukket og

trådt på af Hvidbjerg”, som en borger udtrykte det ved et borgermøde. De fleste

arrangementer og kommunale tilbud bliver udbudt i Hvidbjerg. Borgerne i de mindre

byer har et stort tilhørsforhold til deres eget lokalområde, hvorfor de helst ser, at der

også kommer et tilbud i deres nærmiljø. I en større by vil borgerne nok ikke vurdere,

at 5 km fra byens centrum er langt væk. Men for Thyholmerne betyder bygrænserne

mere end afstanden, netop på grund af de stærke tilhørsforhold. Borgerne i

landsbyerne føler sig lidt som små satellitter, hvilket ifølge borgerne skaber splid, som

kommer til udtryk i form af en misundelse til Hvidbjerg.

Hallen (til venstre), Midtpunktet (den hvide bygning) og Thyholm Skole (til højre),

marts 2011

5.1.2 Værdier og sociale normer

Sociale normer i et samfund er medvirkende til at opretholde lov og orden, undgå

afvigende adfærd og fremme det værdsatte. Opretholdelsen af de sociale normer

foregår via sanktioner, som er betegnelsen for en hvilken som helst reaktion på et

andet individs handling. Sanktioner kan enten være positive eller negative, formelle

eller uformelle. De formelle sanktioner er udformet af myndighederne, som bl.a.

vedtager love, der forbyder samfundets borgere at træde udenfor normerne. De

uformelle sanktioner udføres af alle mennesker, der ved at give udtryk for, hvad der

anses for ”normal” eller ”unormale” opførsel. Sanktioner eksisterer ikke blot mellem


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 34

samfund og borger, men findes også indenfor grupper, subkulturer og fra individ til

individ (Giddens, 1997).

Undervejs i lokalsamfundsanalysen er der blevet identificeret en række sociale normer

og dominerende værdier, som kan have betydning for projekt

SundhedscenterThyholm. I det følgende beskrives nogle af dem. Andre indgår under

særskilte analyser, som fx beskrivelser af alkoholkulturen.

Nedenstående citat fremhæver en række af de værdier, som mange af borgerne

omtaler, nemlig tryghed, nærhed, nærvær, oplevelser og sociale normer.

Naturen

”At være ung på Thyholm. Det er sjovt men også nogle gange kedeligt.

For der sker ikke noget på Thyholm men det er også godt for fx i

København er der mange voldsager og folk der bliver kørt ned af biler. Og

Rockere der kæmper mod hinanden. Og i København er der meget

racisme, der er fx sorte der bliver dræbt af unge der stikker dem med

knive. Og København er også så kæmpe stort og det er hvidbjerg ikke og

det er godt. For så skal man ikke gå 2km for at købe nogle mælk og i

København er der også meget narko salg og narkomaner og hjemløse og

narkomanerne stikker sig selv og lader kanylerne ligge på jorden og

alkoholikere ligger og sover på gaden fordi de er så fulde og det er ikke

fedt at se. Så det er meget mere fredeligt at bo i Hvidbjerg og der er

mange man kender i Hvidbjerg og alle ens venner bor lige i nærheden så

man kan gå hen til dem og det er dejligt så jeg vil heller bo i hvidbjerg

end i København og i hvidbjerg er der ikke slagsmål og voldsager og drab

sager som der kan være i København men der måtte godt ske lidt i

hvidbjerg”.

Citat fra en dansk stil skrevet af en elev i 7. klasse på Thyholm Skole

Glæden ved naturen er en gennemgående værdi, som fremhæves specifikt og mange

gange i næsten alt datamaterialet. Det er som udefrakommende ikke svært at forstå

deres stolthed over naturen. Omgivet af vand til alle sider med Limfjordslandet i

udsigten, så taler det sit eget sprog. Borgerne nyder at have fjorden så tæt på og

beskriver rigt de positive oplevelser ved og omkring vandet. Rigtig mange bruger

naturen aktivt i deres hverdag, og de er bevidste om naturens positive indflydelse på

krop og sjæl.

Nærhed

Borgerne er også stolte af at være et mindre samfund, som trods det kan få en masse

op og stå. De har et rigt foreningsliv med mange forskellige tilbud til både unge og


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 35

gamle. De afvikler koncerter, arrangementer og meget mere. De omtaler det at bo

tæt på venner, bekendte og familie, som noget værdifuldt.

Tryghed

Følelsen af tryghed vurderes i analysen som en betydningsfuld værdi for thyholmerne.

Trygheden omtales bl.a. i form af at folk passer på hinanden og ser efter hinanden. Fx

bliver der lagt mærke til, om der er lys hos naboen eller om skraldespanden bliver sat

ud.

Afvigere

”Der er ikke nogen her på Thyholm, som ligger faldet om

eller døde i deres hus i ret mange dage, for vi ser altid

efter hinanden og reagerer, hvis noget virker forkert”.

Et element der skal fremhæves i analysen omkring værdier, er begrebet ”afviger”.

Både den amerikanske sociolog Howard S. Becker 7 og den engelske sociolog Anthony

Giddens 8 har beskæftiget sig med den adfærd, der defineres som afvigelse. Ingen af

dem mener, at afvigelse bliver skabt af den person, som afviger ved at bryde reglerne.

De mener derimod begge, at den enkeltes afvigelse bliver skabt af den majoritet af

individer, som fastsætter reglerne. I vores samfund forekommer afvigelse både positivt

og negativt, afhængigt af den enkeltes værdisæt og påvirkning fra samfundets normer.

Majoriteten vil se den positive afvigelse som en elitekultur, hvorimod negativt

afvigende adfærd fx kan være socialt belastede.

Udtalelse fra en borger ved et borgermøde

Det kræver noget særligt at turde stå frem, hvis ens værdier afviger fra normen i

samfundet. Det at være anderledes ses nemlig tydeligt i gadebilledet og rygtes hurtigt

i befolkningen. At være homoseksuel eller have en outreret tøjstil er ikke noget, der er

særlig udbredt på Thyholm – hvis det overhovedet eksisterer. Fx er der fundet 5 par,

som har indgået registreret ægteskab. Det kan være homoseksuelle par. Spørger man

borgerne, er det ikke alle der kender til, at der er homoseksuelle på Thyholm.

Becker beskriver to former for afvigende adfærd. Forskellen på de to former ligger i,

om de der begår den afvigende adfærd, af omgivelserne opfattes som ”sande afvigere”

(pure deviants), eller om de skjuler deres afvigende adfærd (Secret deviants) 9 . Han

beskriver også at der er forskel på, i hvilken grad en handling opfattes afvigende. Det

7 Becker, H. S (1963): Outsiders – Studies in the Sociology of Deviance. NY: The Free Press.

8 Giddens, A. (1997): Sociology. Cambridge; Third edition.

9 Becker, H. S (1963): Outsiders – Studies in the Sociology of Deviance. NY: The Free Press.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 36

afhænger af dels, hvem der udøver handlingen, dels hvor stærke eller fasttømrede de

relaterende sociale normer er.

Elever fra Thyholm Skole til koncert, april 2011

At der ikke findes mange sande afvigere blandt Thyholmerne er en væsentlig viden i

arbejdet med projekt SundhedscenterThyholm. En adfærd, som fx at stoppe med at

drikke alkohol, kan anses som afvigende, da det er i modstrid med eksisterende

sociale normer. Der skal derfor arbejdes med dette begreb i planlægningen og

udviklingen af indsatserne i projektet.

5.1.3 Mentalitet

Mentaliteten omkring den mellemmenneskelige adfærd (interaktioner) er præget af en

værdi-forventningstilgang. Borgerne vurderer ofte risikoen ved at sige eller gøre

noget, inden de gør det, da de er klar over at det kan skabe sladder, hvis de træder

udenfor normen.

”Man tænker sig om inden man snakker. Der kan

godt gå længe før man får et svar, men så siger man

også det man mener.”

Citat fra en borger ved et borgermøde

Det med at borgerne tænker sig om inden de handler, bunder også i at de ikke ønsker

at ”stikke næsen” frem. Hvis man som borger er meget om sig og ihærdig, vil det

rygtes på øen. En sindighed eller beskedenhed præger derfor mange, som helst ser at

de bliver prikket på skulderen og bedt om at hjælpe, frem for at de selv tilbyder sig.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 37

På den måde hedder det sig nemlig, at de er blevet spurgt og ikke at de selv har

blandet sig.

Denne signal-værdi præger mentaliteten på Thyholm og er en vigtig viden i arbejdet

med projekt SundhedscenterThyholm.

En anden vigtig viden er den jargon, som der præger de interpersonelle samtaler.

Omgangstonen kan nemlig virke meget hård og kontant, men den skal slet ikke

fortolkes som sådan. Det er normen at man på Thyholm kan være både ironisk eller

provokerende, men hvor betydningen faktisk har en venlig undertone.

Endelig skal det her nævnes, at der er en udpræget tendens til, at man ikke går til

lægen, med mindre man er meget syg. Denne mentalitet bunder muligvis i en generel

vestjysk mentalitet, som primært hænger ved i de mindre samfund.

5.1.4 Sammenhængskraft

Sammenhængskraft er indenfor sociologi og statskundskab et begreb, som bruges til

at beskrive tyngden af de medmenneskelige ressourcer, som er i et samfund.

Begrebet bruges ofte i den politiske debat med henvisning til at samfundets

sammenhængskraft er truet grundet dårlig integration. Hvis sammenhængskraften i

et samfund er god, indebærer det, at afstanden mellem grupperne i samfundet ikke er

stor hverken socialt eller kulturelt samt at der er mange kontaktflader mellem de

forskellige grupperinger i samfundet.

Den franske filosof David Émile Durkheim brugte begrebet sammenhængskraft (social

cohesion) synonymt for solidaritet, som betyder at borgerne står sammen 10 . I

moderne litteratur bruges begrebet i forhold til at beskrive, hvorledes individer, ved at

indgå i sociale relationer, får adgang til nogle ressourcer, som udspringer af

medmenneskelighed. Samtidig får disse sociale relationer individerne til at føle sig

som gensidigt forbundne og ikke blot som enkeltbrikker i et spil. Man kan sige, at

sammenhængskraften består af tre faktorer:

• sociale netværk (omgangskreds, foreningsliv, frivilligt arbejde m.v.)

• tillid (til medmennesker, til myndigheder samt tryghed)

• normer (hjælpsomhed, hensyntagen til de svageste medborgere m.v.)

Disse tre faktorer danner en symbiose - en sum, som af professoreren Robert D.

Putnam kaldes for social kapital (se afsnit 4.2.1.5). Det er umiddelbart muligt at

konstatere hvorvidt et samfund har en høj eller lav sammenhængskraft, når man ser

10 Durkheim, D. E. (1893): The division of Labour in Society. New York: The Free Press.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 38

på de ovenstående faktorer. Sammenhængskraften i et samfund kan trues af egoisme

og anomi. Dette er vigtigt at være bevidst om i arbejdet med lokalsamfundsudvikling

og individuelle adfærdsændringer.

Sammenhængskraft på Thyholm

Det vurderes, at der på Thyholm er en meget stærkt sammenhængskraft. Det skyldes

blandt andet de mange tætte familiære relationer (som ofte går generationer tilbage),

nærmiljørelationerne (et udbredt godt naboskab), samt identitetsfølelsen af at være

thyholmer, som står sammen i modgang og medgang.

Det, at ”alle kender alle” på Thyholm, bliver italesat i stor grad. Både blandt de unge,

børnefamilierne og de ældre synes der at være denne oplevelse. Men den modsatte

oplevelse kommer også frem, når man bevidst tager fat i borgere, som ikke møder op

til borgermøderne og ikke er blandt de, der deltager aktivt i foreningslivet. Der findes

nemlig en del ensomme på Thyholm, som ikke føler, at de kender alle. Nogle er

tilflyttere, andre oplever sig selv som anderledes, og nogle er måske bare angste for

at komme ud af huset. Disse mennesker oplever sig ikke set eller imødekommet i de

”grupperinger”, der findes i forskellige regi.

At kende alle er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er noget positivt. Faktisk

omtales det i flere sammenhænge som noget negativt. Kendskab er ikke det samme

som venskab. Kendskab betyder blot, at man i en eller anden grad er bekendt med en

persons udseende eller tilhørsforhold. Og når man er det skabes der mulighed for at

have en samtale med en person omkring fælles bekendte. Hermed opstår muligheden

for sladder også, hvilket italesættes som et stort problem på Thyholm. En borger

fortæller ved et borgermøde, hvordan ord og handlinger vægtes meget, og at man på

Thyholm ”… tænker sig om inden man snakker”. Der kan godt gå længe, før man får

et svar, men så siger man også det, man mener – eller det man måske føler er sikkert

at sige, og som kan tåle at blive hørt af andre.

Det positive i at Thyholm er et mindre samfund, hvor mange kender hinanden er, at

der er en stor grad af socialt engagement. Der er rigtig mange, som udfører frivilligt

arbejde i foreningsregi og lignende. Det har bl.a. den positive effekt, at der er rigtig

mange aktiviteter og tilbud på Thyholm, taget dens indbyggerantal i betragtning. Det

opleves som om, at borgerne er gode til at hjælpe hinanden og gøre en indsats for at

bevare byen og lokalsamfundet. Det med at bevare byen er noget, der er en stor

bevidsthed omkring – og frygt forbundet med. Frygten italesættes mest på Jegindø, i

Lyngs og i Uglev, som alle er landsbyer der mærker stor fraflytning, og en stigende

andel af ældre borgere frem for en tilgang af børn og unge, og hvor man kæmper for

at nærmiljøet skal rumme andet end beboelses huse. Det kan være kampen for

bevarelse af butikker, mødesteder, dagpleje osv.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 39

Jernbanespor i Hvidbjerg by, marts 2011

Et væsentligt opmærksomhedspunkt i forhold til sammenhængskraften er, hvorvidt

den ressourcestærke del af befolkningen ønsker at bruge kræfter på den mindre

ressourcestærke del, eller om de mest er aktive for ”egen vindings skyld”. Ved et

særligt arrangement for en gruppe mere eller mindre socialt udsatte eller på anden

måde sårbare borgere, var oplevelsen, at der ikke er frivillige eller professionelle

kræfter, som iværksætter aktiviteter eller støtteforanstaltninger for denne gruppe af

borgere. De aktiviteter, det har været muligt at opnå kendskab til, som støtter op

omkring disse borgere, er i regi af kirken eller menigheden. Tidligere var det muligt at

købe et billigt måltid mad gennem menigheden, hvilket blev udnyttet af de økonomisk

trængte. Men dette tilbud eksisterer ikke længere, og øens få spisetilbud er for dyre til

at imødekomme denne gruppes vilkår og begrænsede ressourcer.

Et andet eksempel på, at sammenhængskraften ikke når helt ud til de svageste

grupper er fra en samtale med en dreng på 8 år. På spørgsmålet om, hvad han savner,

der skal være på Thyholm, svarer han, at han savner sine venner. Han er startet på en

specialskole i Struer by, hvor han også går i SFO og har således ikke længere nogen

berøringsflade med andre børn på hans alder. Han udtaler direkte, at: ”de kan slet ikke


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 40

huske mig mere” (om hans gamle klassekammerater, red.). Han bliver ikke inviteret

med til fødselsdage, kan ikke nå tilbage til Thyholm i tide til at gå til fodbold eller

anden sport, hvor han kan møde andre børn, og hans forældre har ikke ressourcer til

at hjælpe ham til at opnå en sådan kontakt ellers. Denne fortælling er muligvis

enestående, men fortæller alligevel at der ikke er så stor en sammenhængskræft eller

social ansvarlighed på Thyholm, at de mange frivillige kræfter, som findes blandt

befolkningen, kan støtte op om sårbare børns trivsel. Eller også vil man ikke blande

sig, hvis familien ikke tilhører den ”gruppering”/subkultur, hvor man normalt kommer.

Konklusion på sammenhængskraften

Konklusionen er, at der er en meget stærk sammenhængskraft blandt Thyholmerne.

En sammenhængskraft der for det meste er positiv og medfører en grundlæggende

følelse af tryghed. Men den kan også være negativ i form af sladder og ”omvendt

loyalitet”, hvilket medfører at der kan opstå personlige barrierer i forhold til at være

impulsiv og frit agerer som det føles naturligt at gøre.

Sammenhængskraften er dog ikke stærk på alle områder. Ser man på de forskellige

bysamfund, som subkulturer på Thyholm, så er sammenhængskraften mellem byerne

ikke ret stærk. Faktisk er der tale om magtkampe mellem de forskellige bysamfund.

Sammenhængskraften er heller ikke stærk mellem subkulturer, når man ser på fx

aldersgrupper, hvor de unge (18-30 år) ikke rigtig føler sig inkluderet i samfundet.

Det samme gælder socialt udsatte grupper. Der findes derfor grupper af borgere, som

står udenfor Thyholms stærke sammenhængskraft, og som derved ikke opnår

fordelene herved.

Sammenhængskraften afhænger derfor af hvilke fælles berøringsflader, der er tale

om. Der er fx kun 1 folkeskole på Thyholm og sammenhængskraften omkring denne

er stor, trods den lave sammenhængskraft på tværs af bysamfundene. En lav

sammenhængskraft kan således ophæves, hvis en anden subkultur dominerer. Det

gælder fx også når Thyholmerne oplever modstand som ved lukning af

Regionshospitalet i Holstebro. En fremtid med 66 km. til nærmeste sygehus fik

Thyholmerne til at stå sammen og en protest-organisation på tværs af subkulturer

startede. De har også meget hurtigt fået en underskriftindsamling i gang på tværs af

subkulturer, da der blev lagt op til at placere atom affald på Thyholm.

5.1.5 Afgrænsende social kapital

En analyse af den sociale kapital på Thyholm viser, at der er tale om en stærk

afgrænsende social kapital (Putnam, 2000). Den er stærk indenfor de enkelte

subkulturer, men findes også i en vis udstrækning blandt befolkningen som helhed. I

det følgende understøttes dette fund i nogle eksempler.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 41

Der findes en stor grad af tillid og gensidighed i befolkningen. Det skyldes blandt

andet at man til stadighed ikke låser døren, når man går hjemmefra eller låser bilen,

når man skal ind og handle. Dog er der en tendens til, at flere og flere over de sidste

10 år er begyndt at låse, men det har ikke slået igennem som i andre større samfund.

Der er også en meget høj grad af loyalitetsfølelse. Denne er dog både positiv og

negativ. Positiv fordi den er med til at øge den sociale kapital og følelsen af

sammenhængskraft. Negativ fordi den hæmmer grænsen for, hvornår en borger

indberetter sager til kommunen eller politiet. Fx hvis en borger sætter sig beruset ind

i bilen, bliver dette ikke anmeldt, heller ikke hvis der er børn med i bilen. Ligeledes

indberettes meget få sager vedrørende børn og unge, hvis forældre slår dem, er

berusede sammen med dem eller som omsorgssvigtes. Dette sker kun anonymt til

SSP medarbejderen eller kommunen, hvormed der ikke kan handles på det.

Loyaliteten træder også igennem i forhold til psykisk syge borgere eller borgere med

stærke sociale afvigende træk. Kommunen kontaktes meget sjældent, hvis en borger

lever i kummerlige forhold eller opfører sig larmende eller på anden måde anderledes.

Der er en høj grad af tryghedsfølelse, som tidligere nævnt. Den ses i form af den

oplevelse af nabohjælp, som flere udtrykker, at der er. Ved borgermøderne blev det

fortalt, hvordan der altid er nogen, der tager vare på børnene og på de ældre. Hvordan

folk passer på hinanden og ser efter hinanden. Fx bliver der lagt mærke til, om man

har set naboen de sidste dage, som man plejer eller om postkassen er tømt. Hvis ikke

reagerer man hurtigt, banker på og spørger til om alt er okay. Den udbredte oplevelse

af tryghed kommer også til udtryk i NIRAS undersøgelse. På et spørgsmål om, i hvilken

grad den adspurgte føler sig tryg, når de opholder sig udendørs der, hvor de bor,

svarer 97 % at de i høj grad eller meget høj grad føler sig tryg (Jf. s. 14 i Nærmiljø-

sundhedsprofilen for Thyholm).

Der er mange stærke sociale eller familiære bånd og relationer. Et eksempel herpå er,

at der ved et arrangement med børn i 5. og 6. klasse skulle deles hold til rundbold. To

personer blev udvalgt til at vælge på skift. Da de var færdige var det ene hold

bestående af børn, der på den ene eller anden måde var i familie med hinanden,

enten som søskende, kusiner og fætre eller lignende. Også ved de individuelle

interviews omtales de stærke familiære bånd og sociale relationer, som noget

ekstraordinært på Thyholm både med positivt og negativt fortegn.

Thyholmerne er på mange områder en meget homogen befolkning. Der er kun 11

personer med anden etnisk oprindelse end dansk, men deres baggrund er blandt

andet norsk, svensk, amerikansk og lignende. De skiller sig derfor ikke rigtig ud i

forhold til udseendet. Der er heller ingen rockere, hippier eller lignende. Det, der kan

adskille befolkningen, er det religiøse tilhørsforhold, hvor en del af befolkningen er


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 42

meget kristne eller tilhører Indre Mission. Men man kan ikke skelne dem fra hinanden

uden et indgående kendskab til dem, for de skiller sig ikke ret meget ud fra resten af

befolkningen.

Endeligt er der et meget rigt foreningsliv på Thyholm. Faktisk er der registreret 50

foreninger. Der er både foreninger, som hører under det sociale frivilligområde

(sangkor, ældreaktiviteter, spejder og lign.), og der er de traditionelle

idrætsforeningstilbud (fx fodbold, håndbold og gymnastik). Der er mange, der udfører

frivilligt arbejde og en udbredt ageren for at hjælpe hinanden, byen og øen. Der er

nemlig en meget stor bevidsthed om, at man selv skal gøre en indsats for at bevare

byen.

Det skal dog nævnes, at der er nogle borgere, som er lidt tordenskjolds soldater. De

går igen hver gang, der arrangeres aktiviteter.

Den sociale kapital vurderes således som stærk, dog primært afgrænsende indenfor

de enkelte subkulturer. Men der er også en social kapital på tværs af subkulturerne,

blandt andet når det gælder skolen, foreningslivet eller Thyholms fremtid.

5.1.6 Alkoholkulturen

Alkoholkulturen nævnes særskilt i denne analyse. Det skyldes, at der undervejs i

lokalsamfundsanalysen er fundet en kultur, som adskiller sig en del fra andre danske

samfunds alkoholkulturer.

”Tingene skal man selv sørge for, der kommer ingen

offentlig myndighed og hjælper, for byen er så lille

(Uglev, red.). I større byer er der en forventning om

at andre gør det. Det gode ved små byer er at, der

hjælper man til.”

Citat fra en borger ved et borgermøde

På Thyholm er det velkendt, at mange drikker meget alkohol. Det omtales i samtlige

interviews og ved alle borgermøderne. Men det anses at være en socialt accepteret

norm. ”Alkohol kommer ind med modermælken”, ”det er som sild for bornholmerne”

udtaler en informant. Det er så fastgroet i kulturen, at det af mange i befolkningen

ikke anses som et problem. De omtaler det i hvert fald sjældent som sådan, men

vedkender sig at der indtages meget alkohol. Flere borgere er ikke bevidst om, hvor

meget de selv drikker, og at andre måske drikker for meget alkohol. Det fremstår i

nogle af interviewene, hvor de ved en opgørelse over eget forbrug er blevet

overraskede over mængderne. Det er så normal en adfærd at drikke en øl, når man


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 43

samles, eller når man kommer hjem fra arbejde, at det ikke registreres som noget

unormalt. En informant fortæller desuden, at mange kører rundt i deres bil i

frokostpausen og drikker nogle øl, inden de kører tilbage på arbejde. Og det gælder

både direktøren og de ansatte.

Faktisk er der skabt en alkoholkultur, hvor folk ”driver”. At drive betyder at køre

sammen i bil 2 – 4 personer, mens man drikker og har det hyggeligt. Der findes flere

ruter rundt på Thyholm, hvor man driver. Undervejs kan man så tanke op med

forsyninger. De tomme dåser smides ofte ud af vinduet, hvilket blev italesat af to

såkaldte ”posedamer”, der altid medbringer en plasticpose på deres daglige 5 km.

gåtur, så de kan samle tomme øldåser op og tage med hjem. En informant vurderer,

at ca. 25 % af dem, der driver, ikke er i stand til at køre bil pga. for høj promille.

Faktisk så eksisterer der også en ”driver kultur” blandt de unge, som endnu ikke må

køre bil, men kører på scooter.

Ved borgermøderne blev forbruget af alkohol italesat af projektets medarbejdere,

eftersom det slet ikke blev bragt op i dialogen omkring sundhed eller

sundhedsadfærd. Oplevelsen var at alkohol er et meget tabuiseret emne, som man

ikke taler om på Thyholm. Ved flere af møderne var reaktionen på, at dette emne blev

bragt på banen, at borgerne vendte sig om mod sidemanden og talte stille og

fortroligt sammen. Kun få udtalte sig højt om, at der er mange på Thyholm, som

drikker meget. Ved et borgermøde i Hvidbjerg, blev det opfanget, at der ved et af

bordene blev udtalt, at mindst 50 % af alle thyholmere har alkoholproblemer.

De unge på skolen udtaler, at alkohol er et af de største problemer på Thyholm. De

oplever, at der bliver drukket meget, og for fleres vedkomne er det tidligt, at de

begynder at drikke. Det er ikke usædvanligt, at de unge går i byen før

konfirmationsalderen. Dog er der stor forskel på de enkelte årgange, hvor der igen

ses en tydelig sammenhæng til, hvordan forældrenes forhold til alkohol er. Det er ikke

usædvanligt, at der i en klasse er 2 – 3 elever, hvor der hjemme er kendte

alkoholproblemer. Flere informanter fortæller, at de har oplevet at en klassekammerat

har haft behov for at tale om forholdene i hjemmet, hvilket de oplever, er rigtigt

svært at håndtere, da de er bange for at støde nogen. Flere af de unge thyholmere,

som er blevet interviewet, ser en klar sammenhæng mellem social arv,

skolefærdigheder og alkohol problemer i hjemmet. De nævner fx en 11 årig, der både

drikker øl, ryger og klarer sig dårligt i skolen. De udtaler også i flere sammenhænge,

at i weekenderne til fester, som foregår privat, går det ud på, hvem der først bliver så

fuld, at de ender med at brække sig ude i hækken.

Det omtales også fra flere sider, at de unge på 20 – 25 år er ekstremt berusede fra

fredag til søndag, hvor de nemt kan konsumere både en hel flaske Morgan samt 20-

25 øl hver om dagen. Til gengæld beretter flere informanter, at der generelt ikke er


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 44

problemer med stoffer på Thyholm, de findes, men der er en høj grad af selvjustits,

da loyaliteten overfor stoffer er omvendt proportional med loyaliteten for alkohol.

En gruppe af socialt udsatte borgere, alle med et stort alkoholmisbrug, blev undervejs i

lokalsamfundsanalysen inviteret til et møde på SundhedscenterThyholm. Her udtrykte

de stor bekymring for de mange børn, hvis forældre drikker rigtig meget. En kvinde

udtalte at mange fædre står udenfor døren eller i carporten og tømmer 2-3 øl, inden

de går ind til familien. Kun en enkelt fra denne gruppe var på antabus, hvilket han var

glad for, da det betød at han igen kunne optage kontakten til et af sine børn. Men det

at være på antabus er ellers ikke ret udbredt på Thyholm. Der er heller ikke så mange,

der kommer i alkoholbehandling, hvilket kan have en sammenhæng med, at der er

meget langt til nærmeste behandlingssted. Det ligger i Holstebro 40 km. fra Thyholm.

Så selvom kommunen betaler for transporten, opleves og er det alligevel en barriere

for thyholmerne.

Borgere på Thyholm, marts 2011


Forbrug

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 45

De kvantitative analyser viser ikke helt det samme, som de kvalitative analyser viser.

Sundhedsprofilen 11 viser nemlig, at kun 9 % af thyholmerne har et storforbrug af

alkohol, og 7 % er rusdrikkere. I Region Midtjyllands sundhedsprofil 12 , som gælder

hele Struer Kommune, har 31 % af mændene og 10 % af kvinderne mindst én af tre

risikable former for alkoholforbrug (herunder storforbrug og hyppigt rusdrikkeri).

Denne afvigelse er bemærkelsesværdig stor. Det skal også understreges, at

opgørelserne bygger på de gamle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, med max 14

genstande til kvinder og 21 til mænd om ugen. I dag er anbefalinger max 7 genstande

til kvinder og max 14 genstande til mænd. En opgørelse over andelen af thyholmer

med et storforbrug, ville således være væsentlig større, end det estimeres i

sundhedsprofilen.

I NIRAS nærmiljø-sundhedsprofil oplyser otte ud af 10 borgere, at de drikker alkohol.

Det er primært personer i beskæftigelse, der drikker alkohol, ligesom det primært er

personer med en uddannelse og et rådighedsbeløb på over 6000 kr., der oplyser, at de

drikker alkohol. I undersøgelsen rapporteres det, at blandt de der drikker alkohol,

drikker størsteparten (91 %) relativt få genstande i løbet af en uge (max 14

genstande). Kun 9 % angiver at drikke 15 – 30 genstande om ugen mens ingen

angiver at drikke mere end 30 genstande om ugen. Ligesom i Region Midtjyllands

sundhedsprofil er det hyppigst mænd, der drikker alkohol. Til gengæld oplyser 83 %,

at de sjældent eller aldrig drikker 5 genstande eller mere ved samme lejlighed.

Eftersom der synes at være store afvigelser i forhold til de kvalitative fortællinger

omkring alkoholkulturen på Thyholm og de kvantitative data fra hhv. den lokale

sundhedsprofil, regionens sundhedsprofil og NIRAS nærmiljø-sundhedsprofil, har vi

valgt at undersøge det faktiske salg af øl på Thyholm nærmere.

En opgørelse over ølsalget på Thyholm viser, at der sælges ca. 27.000 øl om ugen på

Thyholm. Det svarer til omkring 9 øl pr. Thyholmer (over 18 år) i gennemsnit om

ugen. Forestiller man sig, at en mindre del af denne gruppe ikke drikker øl (fx blandt

kvinderne eller de ældste borgere), er der her en bemærkelsesværdig diskrepans

mellem det faktuelle salg og det selvrapporterede forbrug. Oveni dette skal det

bemærkes, at opgørelsen ikke indeholder andelen af øl, der købes udenfor Thyholm,

som fx i Tyskland. Derudover skal der tillægges salg af vin og spiritus, som der

angiveligt også sælges meget af. Flere thyholmere oplyser, at der eksisterer en

udbredt rødvinskultur på Thyholm, hvor det er kotume og socialt accepteret at drikke

11 Den lokale sundhedsprofil, der bygger på spørgeskemaundersøgelsen indsamlet og analyseret i 2011 af

SundhedscenterStruer, som et led i evalueringsdesignet for projekt SundhedscenterThyholm. Spørgeskemaet er identisk

med den regionale sundhedsprofils spørgeskema og derfor sammenlignelig.

12 Den regionale sundhedsprofil Hvordan Har Du Det? fra 2010.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 46

rødvin i hverdagen. Dette fænomen er især udbredt blandt den ældre del af

befolkningen.

Sundhedsstyrelsens opgørelser ”Tal på alkohol i kommunerne” har en opgørelse over

antal borgere i aldersgruppen 20 til 29 år med kontakt til hospital pga. akut

alkoholberuselse eller alkoholforgiftning fordelt på kommuner. Tallene er fra 2008. Her

har Struer Kommune en kedelig førsteplads med 15 borgere, svarende til 7,8 borgere

pr. 1000 indbyggere, som har været i kontakt med hospitalet pga. alkohol.

Samme kilde oplyser, at der i Struer Kommune i 2008 var 29 børn, svarende til 5,5

barn pr. 1000 borgere < 18 år, med forældre, der har haft alkoholrelateret kontakt til

hospital.

Bødekasseregler for Thyholm IF, klubhuset i Hvidbjerg, marts 2011

En alkoholkultur, der er så socialt accepteret, som den er på Thyholm, kan være rigtig

svær at arbejde med. Normen omkring indtagelsen af alkohol er meget stærk, og det

skal overvejes meget grundigt, hvordan denne norm ændres uden at miste noget af

sammenhængskraften eller den sociale kapital i samfundet. Samtidig er det

bemærkelsesværdigt, at kulturen er markant anderledes når det fx gælder indtagelse

af anabolske steroider og narkomisbrug, da der her er meget klare grænser for, hvor

store mængder der tolereres og hermed stor ”selvjustits”.


5.1.7 Både-og

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 47

Mange udtrykker en tvetydig glæde ved at bo på Thyholm. De unge fortæller, at det

er dejligt og trygt på Thyholm, men at der sker for lidt. På borgermøderne, hvor det

primært var borgere over 50 år, der deltog, var der også lidt for og imod, hvor

naturen og trygheden ved naboskabet helt klart talte varmt for Thyholm, mens

infrastruktur, de få arbejdspladser og den lange afstand til sygehuset talte imod.

De positive elementer dækker desuden over nærheden i miljøet, hvor alle kender alle.

Der er et godt sammenhold og det er hyggeligt at bo på Thyholm. Derudover nævner

rigtig mange – især voksne – at naturen er et kæmpe plus ved Thyholm. De unge

synes, det er rart, at man kender mange, for så kan man nemt mødes og finde på

noget at lave. De bruger sms eller facebook til at kommunikere med og lave aftaler.

”For mig er det, at være ung på Thyholm en balancegang. Det kan

være røv kedeligt, fordi her ikke sker særlig meget, men samtidig

er det utrolig hyggeligt, fordi man derved kender alle. Men føler

man sig udenfor, er Thyholm et rigtig træls sted og bo, da man

ikke rigtig har andre muligheder, og alle dem man kender er her

oppe”.

Citat fra en dansk stil skrevet af en elev i 7. klasse på Thyholm Skole

De negative elementer omhandler på den ene side de manglende tilbud, som man

kender til fra andre byer. Det er dog mest de unge mellem 18 og 30 år, der har denne

oplevelse. Børn og voksne føler, at der er mange tilbud særligt taget lokalsamfundets

størrelse i betragtning. Infrastrukturen er også et meget omtalt tema i alle

sammenhænge, lige fra de studerende, der skal til Struer eller Holstebro hver dag og

børnefamilierne der ikke kan få lov at tage barnevogne med i skolebussen, til de

ældre der savner bedre muligheder for at komme på udflugter og køre med bussen i

weekenden og om aftenen. Offentlig transport er i det hele taget en ”varm kartoffel”

på Thyholm, da der er begrænset med muligheder i dagligdagen og endnu mindre om

aftenen og i weekenderne. Togtiderne til og fra Struer er ikke specielt tilpasset den

videre transport. Især ikke hvis man skal mod/fra Holstebro, hvilket er nødvendigt i

flere sammenhænge i ungdomsuddannelsesregi. Det er derfor en medvirkende årsag

til, at de unge mennesker vælger at fraflytte Thyholm – nogle i en forholdsvis tidlig

alder.

På den anden side er der ulempen ved at bo i et lille samfund, hvor der hurtigt

spreder sig rygter, og man derfor kan føle sig overvåget. Mange tænker over, hvad de

siger og gør, fordi de ved, at det bliver vurderet og vejet af andre, og fortalt videre


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 48

hvis ikke det rammer ind i normerne for acceptabel adfærd eller holdning. Også de

unge tænker på sladder og at rygter hurtigt kan sprede sig.

”Det er ikke altid lige sjovt, at være ung på Thyholm. Her på

Thyholm er der ikke rigtig så meget at lave. Der sker ikke

rigtig noget. Men når der sker noget er det super skønt. Men

jeg kan godt lide Thyholm også selv om der ikke rigtig sker

noget. Jeg har boet her hele mit liv, og vil helst ikke flytte fra

Thyholm. For Thyholm er et rigtig skønt sted af være. Og er en

meget stille og rolig sted”.

Citat fra en dansk stil skrevet af en elev i 7. klasse på Thyholm Skole

En anden væsentlig grund er de tætte familiære relationer, som gør at alle mere eller

mindre er i familie med hinanden eller ens kollega/nabo er, hvilket i flere

sammenhænge også professionelt og fagligt kan gøre det svært at få sagt de

nødvendige ting. Her kan sammenhængskraften i nogle tilfælde få et negativt fortegn,

da ”alle” har ”noget” på hinanden, som bliver/kan blive brugt, hvis man føler sig trådt

over tæerne, og derfor undlader nogle at sige, hvad de har på hjertet i visse

sammenhænge eller vejer deres ord meget nøje.

5.2 Lokalsamfundskapacitet

I en vurdering af lokalsamfundskapaciteten identificeres en række elementer, der kan

have positiv eller negativ indflydelse på mulighederne for at iværksætte indsatser og

facilitere forandringer i samfundet.

Noget der træder tydeligt frem, når man ser på hvilket foreningsliv, der er på

Thyholm, så er det den store andel af foreninger og borgere, der deltager i frivilligt

socialt arbejde. Der er rigtig mange aktivitets- og idrætstilbud, taget befolkningens

størrelse i betragtning. Men når man kommer tættere på, er mange af foreningerne

drevet af ressourcestærke borgere, der oftest tiltrækker andre ressourcestærke

borgere.

Der er en bred interesse for at gøre noget for lokalsamfundet. Lige fra at den

forholdsvise nystartede foreningen ”Thyholm i bevægelse”, der arbejder på forskellige

projekter, som skal fremme Thyholm (som fx indsamle penge til ny legeplads på

skolen), til de stærkt alkoholiserede borgere, der bekymrer sig om hinanden og om de

børn, der lever i hjem med alkoholiserede forældre.


Ressourcer

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 49

Der er identificeret en række ressourcer, som med fordel kan bringes i spil i det videre

arbejde med projekt SundhedscenterThyholm. For det første vurderes det, at der er

potentialer for et udbytterigt samarbejde mellem kommunens forskellige aktører.

Projektets arbejdsgruppe består blandt andet af medarbejdere fra Handicap og

psykiatri, ældreområdet, børneområdet, visitationen, sundhedscentret, frivilligcentret

mv. Arbejdsgruppen har afviklet det første møde og herigennem opstod en god

energi, hvor en bred interesse for at gøre en fælles indsats for at fremme

folkesundheden på Thyholm, var tydelig. En udnyttelse af de mulige synergieffekter

vil derfor være en væsentlig kapacitet for projektet.

For det andet er der i kommunen en række medarbejdere, som er uddannet

nøgleperson i forhold til at tage hånd om hhv. børn af psykisk syge og børn i familier

med alkoholproblemer. Disse nøglepersoner besidder nogle særlige kompetencer, som

med stor fordel kan benyttes i projektet.

For det tredje har SundhedscenterStruer en række kompetente sundhedsfaglige

medarbejdere, der kan bidrage med faglig sparring i alle faser af indsatserne

(udvikling, rekruttering, implementering og evaluering). Nogle af disse medarbejdere

har desuden en udkørende funktion, hvor de kører ud til borgere i eget hjem,

herunder borgere på Thyholm. Herigennem kan medarbejderne i

SundhedscenterStruer blive en vigtig samarbejdspart i forhold til at rekruttere og

motivere borgere på Thyholm til at deltage i de aktiviteter og forløb, der sættes i gang

i forbindelse med projekt SundhedscenterThyholm.

Endelig vurderes det, at der findes en lang række pensionister på Thyholm, som

besidder forskellige faglige og personlige kompetencer, der med fordel kan benyttes i

det omfang, der er interesse herfor. Fx hvis der skal oprettes et slags værested for

enlige eller socialt udsatte borgere, så kunne det være godt, hvis en række frivillige

borgere kunne hjælpe med at læse avis eller breve op for de borgere, der er

ordblinde. Eller hjælpe dem med at få lidt styr på deres privatøkonomi, børnepasning

evt. i form af ”reservebedsteforældreordning”, lektiehjælp osv..

Barrierer

Af barrierer er der identificeret nogle væsentlige elementer, som kan få betydning for

projektets visioner. Den ene handler om de dårlige tog- og busforbindelser på

Thyholm, hvilket begrænser bevægelsesfriheden for borgere, der ikke selv har bil og

kan køre. Det andet handler om de ikke eksisterende cykel- og gåstier. Børn og unge

der gerne vil deltage i et arrangement eller aktivitet, er derfor ofte afhængig af at

kunne blive kørt. Borgernes ønsker om at kunne cykle, gå og løbe mere i deres fritid

er ligeledes begrænset herved. Der skal således tænkes i alternative motionsformer,

da projektet ikke kan finansiere cykelstier på Thyholm.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 50

Derudover er tilgængeligheden af sund mad meget begrænset. Der er et lille udvalg af

frugt og grønt hos købmændene, og

prisen er meget høj i forhold til priserne i

de omkringliggende større byer, samtidig

med at kvaliteten er varierende. Der

findes alene et lille udvalg af varer med

nøglehulsmærket (fx brød), ligesom man

skal lede længe efter det orange mærke

”vælg fuldkorn først”. Til gengæld fylder

salget af drikkevarer (sodavand,

saftevand, juice, øl, vin og spiritus)

gerne ¼ af butikkernes fysiske rum.

Caféen på Midtpunktet, april 2011

Slik, kager og chips har også en markant andel af pladsen i butikkerne. Nogle steder

kan man ikke købe andet end slik og drikkevarer. Der er ingen sunde alternativer.

Der er også kun mulighed for at købe pizza og lignende fastfood på Thyholm. På

Midtpunktet er der et stort udvalg af slik og usunde fødevarer. Her kan man dog købe

sundere alternativer og der er en interesse for, at se mere på mulighederne for at

gøre caféen/skoleboden sundere.

Samlet set vurderes det, at der i lokalsamfundet er en række kompetencer,

eksisterende strukturer, interesse og engagement, som med fordel kan bruges til at

bygge videre på, inddrage og trække erfaringer ud af i forbindelse med projekt

SundhedscenterThyholm. De barrierer der er identificeret, er ikke en hindring for

projektet men nogle opmærksomhedspunkter, der er vigtige at inddrage i

udarbejdelsen af den reviderede projektbeskrivelse.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 51

5.3 Forandringsparathed

Prisliste for madudsalg i Thyholm IF’s klubhus, Hvidbjerg, marts 2011

Adfærd påvirkes i stor grad af det miljø man bor i. Lokale værdier, normer og

adfærdsmønstre har en signifikant effekt på hvordan den individuelle attitude og

adfærd formes. Ved at ændre standarden for acceptabel adfærd gennem ændring af

normerne i et samfund i forhold til sundhedsrelateret adfærd, sikrer man bedste

mulighed for permanent at ændre samfundets adfærd.

For at kunne arbejde med forandringer i forhold til et samfunds værdier og normer

samt intra- og interpersonelle adfærdsmønstre, er det vigtigt at gøre sig klart, i

hvilken grad samfundet og befolkningen er forandringsparate, og hvad der eventuelt

kunne udgøre en barriere for kommende forandringer. Dette vil der blive redegjort i

det følgende.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 52

Borgerne på Thyholm har generelt mødt projekt SundhedscenterThyholm med

imødekommenhed og begejstring. De har værdsat at kommunen har søgt midler hjem

til at de på Thyholm også bliver set, hørt og prioriteret efter

kommunesammenlægningen, hvor Thyholm blev lagt sammen med Struer og på

nogle områder måske har været lidt tilsidesat i den nye større kommune, hvor

Thyholm pludselig blot er en mindre brik.

Der er samtidig også mange store forventninger til, hvad projektet skal bidrage med.

Mange tænker at projektet kan hjælpe med at realisere det thyholmerne ikke selv

kan, som fx en svømmehal eller nye idrætstilbud. Så der vil være en udfordring i

forhold til, hvorvidt thyholmerne kommer til at føle ejerskab i projekt

SundhedscenterThyholm, hvis ikke deres forventninger bliver indfriet eller der ikke

iværksættes indsatser, som de synes er relevante (fx arbejdet med alkohol og

tobaksområdet).

Det der efter borgermøderne og de individuelle interviews står klart er, at mange har

ønsker om at leve lidt sundere eller udfolde sine interesser, så mulighederne for at

forbedre livskvaliteten øges. Men der er en grænse. De formulerer tydeligt at man fra

projektets side ikke skal komme med løftede pegefingre og fortælle dem, hvordan de

skal opføre sig eller leve deres liv. Det skal være deres eget ønske og behov. Denne

tilgang kan blive en barriere, da den taler imod en forandringsparathed i samfundet.

Så en stor udfordring bliver at thyholmerne skal opleve ejerskab i projektet.

En konkret forespørgsel i både den lokale og regionale sundhedsprofil samt i NIRAS’

nærmiljø-sundhedsprofil opgør, at cirka halvdelen af borgerne ønsker at ændre

adfærd når det gælder kost, rygning og motion (se tabel 3). Til gengæld er det meget

få der ønsker at drikke mindre alkohol (3 % på Thyholm).


Dagligrygere,

der ønsker at

stoppe med at

ryge

Borgere, der

gerne vil være

mere fysisk

aktive

Borgere, der

ønsker at spise

sundere

Borgere, der

ønsker at tabe

sig

Borgere, der

ønsker at

nedsætte

alkoholforbruget

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 53

Sundhedsprofil

for Thyholm

Sundhedsprofil

for Struer

Kommune

Sundhedsprofil

for Region

Midtjylland

NIRAS

nærmiljø-

sundhedsprofil

60 % 72 % 74 % 65 %

56 % 64 % 68 %

46 % 52 % 56 %

56 % 59 % 77 %

3 % 7 % 4 %

Tabel 3: Andel af borgerne på Thyholm, som angiver hvorvidt de ønsker at foretage

adfærdsændringer i forhold til KRAM-faktorerne, indsamlet gennem hhv. projektets egen

spørgeskemaundersøgelse på Thyholm 2011, Region Midtjyllands sundhedsprofil Hvordan Har

Du Det? 2010 samt NIRAS nærmiljø-sundhedsprofil 2011.

En anden ting, der taler imod en forandringsparathed er, at der i samfundet findes en

række meget stærke normer og traditioner, som kan være rigtig svære at ændre på.

Det handler både om alkoholkulturen, madkulturen og det selvoplevede billede af

egen sundhed og helbred. Både i institutionerne, i det offentlige rum og på

arbejdspladserne er der en bred accept af den usunde adfærd og livsstil, hvilket kan

gøre det rigtig svært at få borgerne til dels at indse, at deres livsstil er usund, dels

blive motiveret for en adfærdsændring. Disse forhold forstærkes indirekte af den

tidligere nævnte dårlige tilgængelighed af sunde fødevarer i nærmiljøet.

Ikke kun borgerne udfordrer forandringsparatheden. Der er også en stor

berøringsangst blandt en stor del af de professionelle ansat i kommunen. Det gælder

både skolelærere, pædagoger, sundhedspersonale på ældrecentre mv. Flere unge

påpeger fx, at der er rygeforbud på Thyholm skole, men det sker dagligt, uden at det

bliver påpeget, og der er mange rygere blandt de unge på Thyholm.

Berøringsangsten ligger dels i noget kulturelt, hvor det ikke er kotume at blande sig i

andres adfærd. Dels en manglende viden om sundhed, helbred, forebyggelse og

sundhedsfremme, hvilket medfører at en risikofyldt livsstil ignoreres eller at ansvaret


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 54

skydes væk og over på den enkelte. Dels en misforstået godhed, som skal findes i den

høje grad af loyalitet, der er fundet i befolkningen på Thyholm. Man kan således tale

om at der er en angst hos de fagprofessionelle, i forhold til selv at komme i klemme

eller blive hængt ud, fordi de blander sig i andres private sfære.

Den stærke sammenhængskraft i befolkningen, vil både kunne udgøre en fordel og en

barriere. Hvis ikke det lykkedes at nå de signifikante eller betydningsfulde personer i

samfundet eller den enkelte subkultur, vil det blive svært at ændre de resterende

borgeres livsstil, adfærd og sundhedsforståelse. Den stærke identitetsopfattelse, det

lille samfund hvor man ikke kan gemme sig og signal-værdien, udgør alle en barriere i

forhold til at skille sig ud fra flokken. Det kan nemlig karakteriseres som en afvigende

adfærd, hvis man er alene om det. Personens egen oplevelse, set i lyset af det nære

omgivende samfund, vil nemlig være afvigende. Set i forhold til andre samfund eller

større byer, vil det ikke nødvendigvis være afvigende, men netop oplevelsen af at

skille sig ud i nærmiljøet spiller for thyholmerne en væsentlig rolle.

Omvendt kan man i udviklingen af indsatser tage højde for sammenhængskraften og

signal-værdien, ved at bruge metoder som fx Diffusion of Innovation af sociologen

Everett Rogers 13 . Her målrettes indsatsen de magtfulde og indflydelsesrige personer i

samfundet/institutionen (”nyskaberne” og ”de tidlige tilsluttere”), og gennem en

ændring af deres forståelse, tilgang og adfærd ændres majoritetens forståelse og

adfærd også, da de signifikante personer ofte er med til at fastlægge normen og

sætte standarden for ”god eller korrekt opførsel”.

Nogle af de borgere, der står uden for og gerne vil være en del af fællesskabet (de

ensomme), har formentlig en høj grad af forandringsparathed. Deres barrierer ligger

et andet sted, nemlig at de ikke umiddelbart bliver lukket ind i fællesskabet. Hvis man

er ny på Thyholm (fx tilflytter), kan det være svært at finde vej ind i de stærke

strukturer og subkulturer der eksisterer. Men ønsket er der og dermed også en

motivation, hvilket kan bruges positivt i projektet.

Den sidste og måske største barriere for forandringsparatheden blandt befolkningen

på Thyholm er den lave ”Health Literacy 14 ”. Begrebet Health Literacy har endnu ikke

fået en dansk betegnelse 15 , men vil i denne rapport betegnes ”sundhedskapacitet”.

Begrebet ”kapacitet” rummer en del af de aspekter, der arbejdes med i

13 Rogers E. (2003): Diffusion of Innovation. Fifth Edition. New York: Free Press.

14 WHO definerer Health Literacy som ”De kognitive og sociale kompetencer, der påvirker individets motivation og

evner til at opnå adgang til samt forstå og benytte informationer på en måde, som fremme og fastholder et godt

helbred”. En anden anerkendt definition af Health Literacy finder man i en artikel af Kickbusch (2001), som skriver:

“Health literacy is the ability to make sound health decisions in the context of everyday life – at home, in the

community, at the workplace, the healthcare system, the market place and the political arena”

15 Jf. Sundhedsstyrelsen 2009: Health Literatcy – begrebet, konsekvenser og mulige interventioner. Notat udarbejdet for

Sundhedsstyrelsen af Dansk Sundhedsinstitut.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 55

SundhedscenterStruer omkring mestring af eget liv, indsigt i egne forhold og kapacitet

til at søge og bruge informationer til at forbedre sin sundhed og helbredstilstand.

En lav sundhedskapacitet udgør i sig selv en forhøjet risiko for en række

livsstilssygdomme som hjertekar-sygdom og type 2 diabetes. Det skyldes blandt

andet at den basale sygdomsforståelse ikke er tilstrækkelig til at forstå

sammenhængen mellem livsstil og sygdom. Derudover spiller faktorer som motivation

og evner til at forstå og handle på symptomer en væsentlig rolle.

Elever på Thyholm Skole til koncert, april 2011

Det vurderes at borgerne på Thyholm har en lav sundhedskapacitet. Det begrundes

med, at der gennem dataindsamlingen generelt opleves en meget lav

sygdomsforståelse, lav indsigt i og brug af sundhedsvæsenet, undervurderinger af

egen sundhed og helbred, manglende motivation for ændring af adfærd trods

advarsler om markant risiko eller konkret diagnosticering af sygdom, samt manglende

viden om forskellige sygdomme og deres årsagssammenhænge.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 56

5.4 Diskursanalyse

Baggrunden for at lave en særskilt analyse omkring sundhedsbegrebet er, at der ikke

findes et universelt og alment accepteret sundhedsbegreb. Sundhed er et subjektivt

konstrueret begreb, hvilket betyder at brugen - og forståelsen af orden sundhed,

adskiller sig fra person til person. Sundhedsdiskursen kan således være forskellig fra

samfund til samfund, ligesom den kan være forskellig imellem forskellige

aldersgrupper og samfundslag.

Jeg er en gennemsnitlig dreng, som dyrker gennemsnitslig mængder sport og

spiser gennemsnitslig, og som de fleste ved er ”gennemsnitslig” det udtryk man

bruger når man skal fortælle om det mest normale i denne hvide verden. Men der

er stadigt mange der går rundt i Danmark og tror, at desto slankere man er, desto

mere sundt er man. Og det kan da godt være at det er sundere at ligge på

minussiden af 100 kilo, men at ligne og veje ligeså meget som en vinflaske kan

der da heller ikke være så sundt. Det må da heller ikke være sjovt at have det

samme taljemål som en asparges. For at beholde vægten nede skal man, straks

efter at man har spist et ris korn, ud på det nærmeste lokum og stikke 2 fingre ned

i halsen for at brække det op igen (…) Andre skal ikke komme og sige at jeg skulle

prøve at ændre MIN kropsform til noget andet end den allerede er. Det skal jeg

nok selv holde styr på, og hvis du ikke blander dig i min BMI, vil jeg ikke blande

mig i din (…) Sundhed er mange ting, og alt efter hvilket parti du har valgt, har du

i din gode ret til at sige hvad sundhed er. Men for mig er det gennemsnittet.

Citat fra en dansk stil

Sundhed kan tematiseres på mange forskellige måder og sundhedsbegrebet evner at

gøre sig relevant for en lang række meget forskellige diskussioner i samfundet, lige

fra den medicinske diskurs med fokus på sygdom, objektivitet og målbarhed, til den

psykologiske og socialkonstruktivistiske diskurs med fokus på det subjektive og

erfaringsbaserede (Fredens, 2011).

Sproget er et af de signifikante systemer, som skaber betydning og sproget er i høj

grad med til at skabe den sociale virkelighed (Fairclough, 1995). Fx skabes subjekter

og objekters betydning på den måde, der bliver talt og skrevet om dem på. Således

skabes også sundhedsdiskursen gennem sproget, hvad enten det er indenfor den

videnskabelige og fagprofessionelle verden eller den journalistiske og politiske verden.

Betydningen af sundhed skabes derfor også gennem sproget imellem borgere og

lægfolk, både indenfor forskellige samfund og indenfor mindre grupper.

Diskurser handler om tings mening og ikke om hvorvidt ting eksisterer. Der er dog en

tendens til, at aktører, der repræsenterer viden, som opfattes som sand, har magt til


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 57

at definere sandheden. Fx har læger den position, at deres ord er dominerende og

definerer sandheden. Medierne har på samme måde magt til at definere sandheden,

fordi de udgør en række magtfulde aktører, eftersom deres artikler når et stort

publikum (Wärme Hansen, 2010). I hverdagen referer mennesker til, hvad der

omtales i medierne og derfor er medierne storproducenter af selvfølgelig viden

(Fairclough, 1995).

Analysearbejde i forbindelse med lokalsamfundsanalysen, SundhedscenterThyholm, juni 2011

Projekt SundhedscenterThyholm og dets medarbejdere har en lignende position som

aktører, der repræsenterer sand viden. Alene projektets tilstedeværelse vil derfor

have stor betydning for sundhedsdiskursen på Thyholm. Men også det sprogbrug, som

de tilknyttede medarbejdere benytter i samtalen med borgerne, i artikler, i aviser og

på internettet, vil derfor påvirke diskursen.

En analyse af sundhedsdiskursen blandt befolkningen på Thyholm vurderes derfor

som vigtig og interessant, dels for at opnå en forståelse af og respekt for, hvilken

forståelsesramme thyholmerne har i forhold til sundhedsbegrebet, dels for at gøre sig

bevidst om forskellene mellem thyholmernes sundhedsdiskurs og projektets

folkesundhedsvidenskabelige sundhedsdiskurs.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 58

Det teoretiske fundament for diskursanalysen bygges på det argument, at sundhed

opleves forskelligt fra person til person, og at det derfor er umuligt at definere et

universelt sundhedsbegreb (Otto, 1998). Derudover er analysen inspireret af et

speciale af Jakob Wärme Hansen, hvor der foretages en diskursanalyse af mediernes

fremstilling af sundhed 16 .

5.4.1 Sundhedsdiskursen på Thyholm

I det følgende præsenteres de forskellige emner, som er opstået ud fra en

diskursanalyse af en række data, hvor thyholmere i alle aldre og samfundslag udtaler

sig om, hvad sundhed er for dem. Data består af både mundtlige og skriftlige

formuleringer.

Det psykiske og sociale

Det er meget tydeligt, at sundhed for thyholmerne handler om noget psykisk, mentalt

og socialt, mere end noget fysisk. Der er både en overvægt af – og en prioritering af

ord som: trivsel, glæde, at have

det godt, have et godt netværk

med familie og venner, at være i

godt humør, vågne op og være

glad, møde glade mennesker,

trives med sit arbejde, mødes

Sundhed er at man kan stå op hver morgen, at

møde glade mennesker, at være rask og klare sig

selv, at andre tænker på en.

En borgers beskrivelse af ”Hvad er sundhed for dig?”

med gode venner osv. Sproget er samtidig levende, nuanceret og fyldt med energi i

såvel udtalen som omtalen. Dette illustrerer det store og positive fokus der er på

konstruktionen af sundhed, som noget der omhandler velvære både psykisk og

socialt.

Sundhed for mig er at man trives og har det godt. Man skal trives

godt i sin familie, i klassen, sammen med vennerne og i fritiden.

Man skal have et godt netværk med familie og venner.

Citat fra en dansk stil

Her adskiller diskursen på Thyholm sig fra den medicinske diskurs, som i overvejende

grad fokuserer på tilstedeværelsen eller fraværet af sygdom (altså

helbredsdimensionen ifølge Antonovsky 17 ).

16 Hansen J. W. (2010): Sundhed i B.T. – en diskursanalyse af konstruktionen af sundhed i Danmarks sundhedsavis.

Roskilde Universitet. Integreret specialeafhandling.

17 Peter Thybo (2003): Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta’r det – Om Antonovskys

salutogenetiske idé. Kognition og pædagogik; nr. 49.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 59

Det positive sprogbrug

Der er også en udbredt tendens til, at sprogbruget primært er positivt ladet. Det kan

fx være brugen af ord som: livsglæde, godt humør, trivsel, optimisme, ro, fred,

spændende arbejde, harmoni, hygge sig og at grine.

Sundhed er at være tilfreds med sin tilværelse

Sundhed er at kære sig om sine medborgere

Sundhed er både fysisk og psykisk

Sundhed er at være optimistisk

Sundhed er at tro på fremtiden

En borgers beskrivelse af ”Hvad er sundhed for dig?”

Der er kun identificeret få

negativt ladet ord og sætninger i

datamaterialet. Disse relaterer

sig blandt andet til

alkoholkulturen, hvor flere i

deres beskrivelser skriver

sætninger som: undgå

spritbilisme, drikke begrænsede

mængder alkohol, ikke drikke for

meget alkohol, ingen alkohol. Af andre kan nævnes: ” ikke være ensom, mange piger

har spiseforstyrrelser, de skærer i sig selv ”.

KRAM faktorerne

Den fysiske del af sundhedsbegrebet, som er i primær fokus i både den medicinske,

journalistiske og politiske sundhedsdiskurs, omtales i et mere beskedent omfang og i

en mere unuanceret form. Det er primært sætninger som ”Sundhed er også sund kost

og motion”, der nævnes kort såvel skriftligt som mundtligt. Tobak og alkohol er

næsten udelukkende noget der nævnes af de unge, enten gennem stile eller

interviews. Udsagn som ”Sundhed er at dyrke motion, spise sundt, ikke ryge og ikke

drikke for meget alkohol” går igen i rigtig mange datakilder fra de unge.

Det opleves gennem sprogbrugen, at kost og motion er noget man bør huske at

nævne, da det er noget, der italesættes og forbindes med sundhed gennem medierne,

og at det sker i et omfang, der er ved at tage overhånd. Et eksempel er, at projektet

fra begyndelsen af havde besluttet, at nedsætte et sundhedsråd, bestående af

borgerrepræsentanter. Det var imidlertid meget svært at rekruttere medlemmer til

rådet og da det endelig lykkedes, besluttede rådet at de ville omdøbes til det Lokale

Trivselsråd, da ”ordet sundhed minder os om vores dårlige samvittighed” (citat fra et

af medlemmerne i det lokale trivselsråd). Deres opfattelse af begrebet Sundhedsråd

gav dem en følelse af, at de skulle være et ”ekspertråd”, som var nødt til at være

”hellige” og selv være sund hele vejen rundt. Det var de ikke spor interesseret i og så

det heller ikke som muligt at leve op til.

Et andet eksempel på oplevelsen af, at det med sund kost og motion tager overhånd,

er de mange udtalelser om, at sundhed også kan blive for meget af det gode.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 60

Jeg synes også, at man kan blive for sund, hvis man ikke laver andet end at løbe

og spise æbler hele tiden (…) Der er nok nogen der tror at jo tyndere man er jo

mere sund er man. Lidt buttet har man da også lov at være.

Projektmedarbejdernes sprogbrug i forhold til at tale om sundhed, er ligeledes

positivt. Men der er en tendens til at der indbygges et ansvar i sprogliggørelsen af

sundhedsadfærden og forebyggelsespotentialerne. At placere et ansvar på individet i

konstruktionen af sundhedsbegrebet, kan af borgerne opleves negativt, hvilket er

modsat borgernes meget positive tilgang.

Naturen som en integreret del af sundhedsdiskursen

Naturen inddrages konsekvent i sprogbrugen omkring sundhed - både af unge og

gamle. At kunne være i naturen, bruge naturen, have naturen omkring sig, hvad

enten det handler om vandet, markerne, skoven, de store arealer med få mennesker.

Naturen omtales som en begrundelse for at komme til Thyholm, blive på Thyholm

eller det, folk vil savne ved Thyholm, hvis de en dag flytter. Naturen konstrueres

dermed som ensbetydende med sundhed. Det, at have en dejlig natur omkring sig og

kunne bruge denne, sættes lig med det at være sund.

Sundhed for mig er ro, fred, rimelig godt helbred, god sund mad, ophold i naturen,

ved stranden. Godt spændende arbejde. En vægt der ikke overstiger det normale

alt for meget. En rask og glad familie.

Sundhed som mål eller middel

En borgers beskrivelse af ”Hvad er sundhed for dig?”

På Thyholm tegner der sig overvejende en sundhedsdiskurs, hvor sundhed er målet,

altså at være glad og trives med og i sit liv. Herved adskiller diskursen sig fra

projektmedarbejdernes sundhedsdiskurs, hvor sundhed også er et middel. At kunne

mestre de daglige udfordringer, blandt andet ved at leve og agere hensigtsmæssigt,

er ifølge Aron Antonovsky 18 lig med sundhed. Denne konstruktion af sundhed bliver

dermed gjort til et middel for forebyggelse af sygdom eller forværring af sygdom

(både primær, sekundær og tertiær forebyggelse).

Citat fra en dansk stil

18 Peter Thybo (2003): Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta’r det – Om Antonovskys

salutogenetiske idé. Kognition og pædagogik; nr. 49


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 61

Sundhed er ren luft

Sundhed er at have tid, minus stress og jag

Sundhed er nogen at få sin kaffe med

Sundhed er at vide, at naboerne holder øje med en

Sundhed er at føle sig som en del af lokalsamfundet

Sundhed er at have mange oplevelser, hvor vi griner og ler og hygger

Sundhed er at have venner og familie tæt på

Sundhed er harmoni i hverdagen – alt skal ikke være for besværligt

Sundhed er muligheder for at udvikle sig personligt

Sundhed er at opleve, at andre har brug for de ting jeg kan, selvom jeg for

længst er pensioneret

Sundhed er at hjælpe andre

Aldersafhængige diskurser

”Sundhed er vigtigt, for hvis man ikke er sund, så

har man ikke energi og overskud til hverdagen.

Sundhed er både fysisk og psykisk. Sundhed er

både indeni og udenpå”.

Udvalgte citater fra borgermøderne

Der er identificeret en tydelig forskel i den sproglige fremstilling af hvad sundhed er.

Den ældste gruppe af borgere, som vurderes at tilhøre de + 65-årige, har et

overvejende og til tider udelukkende fokus på god trivsel, som det de forstår ved og

italesætter sundhed som. Den mellemste gruppe af borgere i alderen ca. 30 – 65 år,

har en forståelse af sundhed der både omhandler det fysiske og psykiske samtidig

med at der i et beskedent omfang tales om sundhed, som et middel til at undgå

sygdom (fx stoppe med at ryge eller spise sundt og motionere for at forebygge

sygdom). I den yngste gruppe af borgere (fra 5. klasse til ca. 30 år), er forståelsen

meget som i den mellemste aldersgruppe, dog med en anden prioritering, hvor det de

forebyggende elementer

nævnes før det psykiske og

sociale. Udtalelserne er

desuden mere nuanceret

og detaljeret i forhold til

sprogbrugen omkring

Citat fra en dansk stil

sundhed som både et mål og et middel samt de forskellige rammer og vilkår for

sundhed.

Forskellige sundhedsdiskurser

Diskursanalysen har givet projektmedarbejderne en viden og en øget forståelse for,

hvor vigtig formidling og kommunikationen er, når man arbejder med forebyggelse i

nærmiljøer. Vores sprogbrug kan nemlig komme til at få en modsat effekt end ønsket,

hvis ikke der er opmærksomhed på forskellige sundhedsdiskurser. Derudover er

bevidstheden herom væsentlig i forhold til hvilke visioner og mål projektet realistisk

set bør sætte sig. En ændring af sundhedsdiskursen på Thyholm kan fx være et mål i

sig selv.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 62

6 Sundhedsprofil og risikoadfærd

6.1 NIRAS’ nærmiljø-sundhedsprofil

NIRAS har lavet en nærmiljø-sundhedsprofil for Thyholm med henblik på at besvare

tre overordnede spørgsmål:

• Hvilke sundhedsmæssige udfordringer er der i området?

• Hvordan adskiller nærmiljøet sig fra de øvrige nærmiljøer i

forebyggelsesindsatsen?

• Hvilke særlige målgrupper tegner sig i nærmiljø-sundhedsprofilen?

Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview ud fra et spørgeskema med 62

faste spørgsmål. Der er lavet et bruttoudtræk på 800 husstande, i alt er der

gennemført 560 interviews.

6.1.1 Sundhedsmæssige udfordringer i området

Nærmiljø-sundhedsprofilen tegner et overordnet billede af Thyholm som et område,

hvor flertallet af borgere generelt lever et sundt liv med et godt helbred.

Beboersammensætningen er ikke markant forskellig fra den øvrige del af Struer

Kommune, og mange borgere og familier i området har gode økonomiske

forudsætninger for at leve et sundt liv.

Nærmiljø-sundhedsprofilen viser umiddelbart, at Thyholm har en stærk profil i forhold

til nærmiljøets trygge og tillidsfulde rammer, borgernes mentale sundhed og sociale

relationer. Der kan forventes at være ressourcer, den sundhedsfremmende indsats

kan bygge videre på; fx konkret i forhold til de relativt mange beboere, der udfører

eller tidligere har udført frivilligt arbejde. Til gengæld kan der peges på en række

udfordringer i forhold til de traditionelle KRAM-temaer, særligt fysisk aktivitet, rygning

og kost.

Omtrent hver syvende thyholmer angiver at være fysisk inaktiv i fritiden, og kun de

færreste af dem kompenserer ved at have et fysisk krævende arbejde. Der synes

heller ikke at være en tradition i området for (voksen-)idræt i klub- og foreningsregi.

De fysisk inaktive beboere peger blandt andet på, at bedre tid i hverdagen ville få

dem til at dyrke regelmæssig motion, mens der også er en stor andel, der mener, det

først og fremmest kræver et bedre helbred.

Derudover peger flere fysisk inaktive borgere på, at motionstilbud af en mere social

karakter, vil kunne få dem til at dyrke regelmæssig motion.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 63

De fleste borgere angiver, at de har sunde kostvaner, men en analyse af højde og

vægt viser, at mere end halvdelen af borgerne er overvægtige eller endda svært

overvægtige. En række forskellige tiltag vil formentlig kunne have en positiv effekt på

beboernes kostvaner. Eksempelvis peges der på billigere eller gratis motionstilbud,

lavere pris på sunde fødevarer, professionel rådgivning, foredrag og informationer, og

endelig fællesspisning, som mulige tiltag.

En fjerdedel af områdets voksne beboere ryger dagligt. Hovedparten af rygerne

overvejer at rygestop, og mange vil gerne have hjælp hertil – særligt i form af tilskud

til nikotinplaster, tyggegummi eller piller, eller via alternativ behandling.

Der er forholdsvis mange thyholmere, der drikker alkohol. Det er dog langt de fleste,

der holder sig under Sundhedsstyrelsens anbefalede genstande. Dog drikker omtrent

hver sjette mandlige beboer mere end den anbefalede mængde, og 4 % af de

adspurgte mener, at de bør nedsætte deres alkoholforbrug. Hovedparten af disse

ønsker ikke hjælp, mens en lille andel ønsker hjælp og støtte fra familien.

6.1.2 Særlige målgrupper

Når man ser på tværs af de otte sundhedstemaer i nærmiljø-sundhedsprofilen

(Generel sundhed, sygdom og afsavn, tillid og tryghed i nærmiljøet, sociale relationer,

mental sundhed, fysisk aktivitet, kost, rygning og alkohol), skiller to grupper af

borgere sig særligt ud derved, at de har en ringere sundhed.

Det drejer sig for det første om gruppen af borgere, der oplever afsavn i hverdagen af

økonomiske årsager. De har dårligere selvvurderet sundhedstilstand, flere fysiske

smerter og andre former for ubehag, mindre mentalt overskud i hverdagen, føler sig

oftere alene, er belastet af flere private forhold, oplever i mindre grad, at de har

personer at henvende sig til, hvis der opstår problemer i nærmiljøet, er mindre enige

i, at der er muligheder for at deltage i aktiviteter i nærmiljøet – og endelig er der flere

i denne gruppe, der ryger. I den forbindelse skiller borgere med et lavt

rådighedsbeløb sig også ud på flere forhold. Blandt andet har de ringere trivsel i

nærmiljøet, er mindre enige i, at der er muligheder for at deltage i aktiviteter i

nærmiljøet, mødes sjældnere med familie og venner og føler i lavere grad, at de har

styr på tingene.

Den anden gruppe, der særligt skiller sig ud, er områdets arbejdssøgende (herunder

borgere i aktivering og støttet beskæftigelse). De har bl.a. dårligere selvvurderet

sundhedstilstand, flere fysiske smerter og andre former for ubehag, ringere trivsel i

nærmiljøet, er belastet af flere private forhold, mødes sjældnere med venner, er i

mindre grad udhvilede og er i højere grad svært overvægtige. Disse tendenser kan

imidlertid siges at være forventet på baggrund af eksisterende forskning. Der kan


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 64

forventes at være sammenhæng mellem et lavt rådighedsbeløb, at være

arbejdssøgende og oplevelsen af økonomiske afsavn. Dette kan derfor ses som udtryk

for en generel utilfredshed, som afspejler sig i flere forskellige forhold.

Ellers kan der fremhæves nogle få, særlige målgrupper for det sundhedsfremmende

arbejde i nærmiljøet:

• Områdets enlige (både med og uden børn) føler sig oftere alene end borgere i

de øvrige familieforhold. Særligt de enlige forsørgere oplever i højere grad

ubehag i form af hovedpine, søvnproblemer, nedtrykthed mv., og føler sig i

mindre grad udhvilede.

• Områdets kvindelige borgere oplever flere stressrelaterede symptomer

(mentale udfordringer) i hverdagen, har oftere psykisk ubehag, er mindre

udhvilede og føler sig oftere alene end mændene. Til gengæld er de mere

aktive i foreningslivet og drikker mindre alkohol.

• Borgere med lang uddannelse og til dels også borgere med en gymnasial

uddannelse markerer sig særligt positivt i området. De deltager i højere grad i

det frivillige arbejde og er bedre til at tage initiativ til aktiviteter i lokalområdet.

Ligeledes dyrker en større andel af disse grupper motion i klubber eller

foreninger. Disse grupper vil dermed være interessante, når der skal findes

ressourcer til en sundhedsfremmende indsats. Det er endvidere værd at

bemærke, at de to grupper i højere grad spiser sundt, ligesom de drikker og

ryger mindre end de øvrige borgere.

• De ældre borgere skiller sig også særligt positivt ud i forhold til de andre

aldersgrupper. Færre blandt disse oplever ubehag i form af hovedpine,

søvnproblemer, nedtrykthed mv., de har i høj grad overskud i hverdagen, er

mindre belastede af private forhold, de har sundere kostvaner og særligt

aldersgruppen 50 – 64 år drikker mindre alkohol. De ældre på Thyholm er

dermed en gruppe uden de store sundhedsmæssige udfordringer.

6.2 Lokal sundhedsprofil

Der er lokalt foretaget en tværsnitsundersøgelse via et postomdelt spørgeskema, som

er udsendt til 1000 tilfældigt udvalgte borgere over 18 år på Thyholm. Spørgeskemaet

er et udsnit af Region Midtjyllands spørgeskema ”Hvordan har du det?”

Svarprocenten er 55 %. 317 af besvarelserne er fra kvinder svarende til 57 %.

Gennemsnitsalderen er 55, yngste deltager er 18 år og ældste er 98 år.


6.2.1 Helbred

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 65

Undersøgelsen viser, at 82 % selv vurderer, at de har et godt helbred (fremragende,

vældig godt eller godt), mens 18 % vurderer, at de har et dårligt helbred (mindre

godt eller dårligt).

37 % lider af multisygdom. Slidgigt, forhøjet blodtryk, migræne eller hyppig

hovedpine, allergi, tinnitus, forbigående psykisk lidelse og diskusprolaps er de

hyppigst forekommende kroniske sygdomme.

48 % er hæmmet i deres daglige udfoldelser på grund af sygdom, skader eller

eftervirkninger af disse. 14 % har helbredsmæssige problemer i en sådan grad, at de

har behov for hjælp i dagligdagen til især rengøring, indkøb o. lign.

25 % angiver, at deres arbejdsevne er en del eller meget nedsat.

6.2.2 Trivsel

55 % af befolkningen er overvægtig: 39 % er moderat overvægtige og 16 % er svært

overvægtige. 6 % er undervægtige. Det gennemsnitlige BMI for hele befolkningen er

30.

27 % har et stressniveau så højt, at det udgør en risiko for helbredet.

25 % vurderer selv deres fysiske form som mindre god eller dårlig.

20 % er ensomme, forstået som, at de ofte eller en gang imellem er alene, selvom de

har lyst til at være sammen med andre.

Mellem 14 og 19 % har inden for de seneste 14 dage været meget generet af smerter

og ubehag i enten skulder, nakke, arme, hænder, ben, knæ, hofter, led, ryg eller

lænd.

6 – 9 % angiver at sove dårligt eller have søvnproblemer.

9 % har inden for de seneste 12 måneder været ude for en fritidsulykke, mens 3 %

har været ude for en arbejdsulykke.

8 % angiver, at de inden for de seneste 12 måneder har følt sig belastet af sygdom

hos sig selv. 6 % angiver, at de har følt sig belastet af økonomien og 6 % af

arbejdssituationen.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 66

6.2.3 Sundhedsadfærd

3 % vurderer selv deres kostvaner som alt i alt usunde, 42 % vurderer, at de spiser

sundt, mens resten ligger i en midtergruppe.

13 % angiver et usundt kostmønster i forhold til grøntsager, mens 15 % angiver et

usundt kostmønster i forhold til frugt.

21 % af befolkningen er rygere.

9 % af befolkningen er storforbrugere af alkohol, 7 % er rusdrikkere og mindst 4 % er

afhængige af alkohol. I alt har mindst 14 % af befolkningen et risikabelt

alkoholforbrug.

19 % af befolkningen er fysisk inaktive, 38 % er fysisk aktive, mens resten ligger i en

midtergruppe. 43 % dyrker idræt.

6.2.4 Ønsker om ændring af sundhedsadfærd

46 % af befolkningen vil gerne spise sundere.

60 % af rygerne vil gerne holde op med at ryge.

3 % af befolkningen vil gerne ændre alkoholvaner.

56 % af befolkningen vil gerne være mere fysisk aktive.

56 % af befolkningen vil gerne tabe sig.

6.2.5 Risikogrupper

Dårligt selvvurderet helbred findes især hos ældre (+ 80 årige), personer der bor

alene, personer der bor til leje og personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i

arbejde.

Multisygdom findes især hos ældre (+ 80 årige), personer der ikke har

hjemmeboende børn og personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde.

Færre unge (18 – 34 årige) lider af multisygdom end i de øvrige aldersgrupper.

Hæmmet i daglig udfoldelse er især personer, der ikke har hjemmeboende børn, og

personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde.

Behov for hjælp har især kvinder, ældre (+ 80 årige), personer der bor alene,

personer der ikke har hjemmeboende børn, personer der bor til leje og personer i den

erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde.

Nedsat arbejdsevne findes især hos seniorer (65 – 79 år), ældre (+ 80 årig), personer

der bor alene, personer der ikke har hjemmeboende børn, personer der bor til leje og

personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 67

Moderat overvægt findes især hos mænd. Ingen grupper skiller sig specielt ud i

forhold til svær overvægt, bortset fra de + 80 årige, hvor der findes færre svært

overvægtige end i alle øvrige grupper.

Undervægt findes især blandt kvinder.

Et højt stressniveau findes især blandt personer der bor alene og personer i den

erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde.

Dårlig fysisk form findes især blandt kvinder, ældre (+ 80 årige), personer der bor

alene, personer der bor til leje og personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i

arbejde.

Ensomme findes især blandt unge (18 – 34 årige), ældre (+ 80 årige), personer der

bor alene, personer der bor til leje og personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er

i arbejde.

Der er færre unge (18 – 34 år), færre personer der bor alene og færre personer der

har hjemmeboende børn, som selv vurderer, at de alt i alt spiser sundt i forhold til de

øvrige grupper.

Rygere findes især blandt personer der bor alene, personer der bor til leje og personer

i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde.

Alkoholproblemer findes især blandt mænd, unge (18 – 34 årige), personer der bor

alene, personer der bor til leje og personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i

arbejde.

Inaktive findes især blandt ældre (+ 80 årige) og personer der bor alene.

6.2.6 Konklusion på den lokale sundhedsprofil

Der findes store helbredsmæssige udfordringer, mange lider af multisygdom og

næsten halvdelen er hæmmet i daglige udfoldelse i større eller mindre grad.

Helbredsmæssigt er der især tre grupper, der skiller sig ud i negativ retning. Det er

først og fremmest personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde, men

også de ældre over 80 år og personer, der ikke har hjemmeboende børn.

Trivselsmæssige problemer findes især i form af overvægt, højt stressniveau, dårlig

fysisk form og ensomhed.

Dårlig trivsel findes især hos personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i

arbejde og personer, der bor alene, men også hos ældre og personer, der bor til leje.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 68

De største adfærdsmæssige udfordringer findes i form af rygning, inaktivitet og

alkohol.

Sundhedsskadelig adfærd findes især hos personer, der bor alene, men også mænd

skiller sig ud i negativ retning.

Det største dilemma findes omkring alkohol, hvor mindst 14 % har et risikabelt

alkoholforbrug, men kun 3 % ønsker at ændre alkoholvaner.

6.3 Sammenligning af NIRAS’ nærmiljø-sundhedsprofil og den lokale

sundhedsprofil

Der findes flere ligheder såvel som forskelle mellem NIRAS’ undersøgelse og den

lokale sundhedsprofil. Her skal blot nævnes nogle få forskelle.

I forhold til KRAM-faktorerne peger NIRAS på fysisk aktivitet, rygning og kost som de

største udfordringer. Den lokale sundhedsprofil er enig i områderne rygning og fysisk

aktivitet, men finder at alkohol er et større problem end kosten. Dette skyldes både

problemets omfang, men også det forhold, at kun få borgere selv ønsker at ændre på

deres vaner.

I forhold til særlige målgrupper omtaler NIRAS de ældre borgere som en gruppe, der

skiller sig særligt ud i positiv retning uden de store sundhedsmæssige udfordringer.

Den lokale sundhedsprofil finder en gruppe af ældre, som skiller sig ud såvel i form af

dårligt helbred som dårlig trivsel. Forskellene skyldes, at NIRAS definerer

ældregruppen som + 65 årige, mens den lokale undersøgelse opererer med en gruppe

af ældre på 80 år og derover. I den lokale sundhedsprofil fremtræden gruppen af

seniorer (65 – 79 år) også positivt uden de store udfordringer.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 69

7 Borgernes ønsker og forventninger

Som et led i borgerinddragelsen og arbejdet med at skabe empowerment og ejerskab

til projektet, har borgerne haft mulighed for at komme med ønsker og idéer til, hvad

der skal ske i projektperioden. Det har de benyttet sig af, både til borgermøderne, til

interviewene, per telefon, per mail eller ved blot at dukke op i Sundhedscentret og

give deres ønsker til kende.

Ønskerne har haft meget forskellig karakter. Det har været lige fra ønsker om

cykelstier, svømmehal og en sundhedshøjskole på Jegindø, til kostvejledning,

skærpede fartgrænser, væresteder og muligheder for at få læst breve højt for

ordblinde.

Motionstilbud

Der var ved borgermøderne og i mange af de individuelle interviews mange ønsker,

som omhandlede flere og bedre motionstilbud. Der var dog stor enighed om, at det er

relevant at udbygge de nuværende tilbud, som diverse foreninger tilbyder, således at

de bliver fagligt opkvalificeret. Det kunne være at få en faguddannet

instruktørbemanding i Fitness centret på Midtpunktet, hvor man kan få vejledning til

individuelle programmer, og i forhold til eventuelle skader. Det kunne også være at få

tilknyttet trænere til tennis og badminton, således at der er mulighed for at spillerne

kan udvikle og forbedre sig i sportsgrenen. Nogle af de ældre borgere savner tilbud

om fysisk aktivitet for dem, hvor de virkelig får sved på panden. Flere ytrer ønsker om

muligheden for at kunne deltage i fysiske aktiviteter ud over de traditionelle boldspil,

så som rulleskøjteløb, dans, zumba, boksning, thai chi og yoga.

Der var også rigtig mange ønsker om bedre rammer for fysisk udfoldelse. Ud over at

ønske cykelstier på hele Thyholm, var der også mange ønsker omkring vandre- og

løbestier. Stierne kunne gå langs vejene, langs vandet og inde i skovene, og der var

flere ønsker om, at der også var plads til at køre med rollator, kørestol og barnevogne

på stierne. Der var også ønsker om petanque baner, mountainbike bane, udendørs

naturtræningsbane og flere redskaber til gymnastik i idrætshallen.

Sund mad og kostvejledning

Ønsker omkring sund kost og kostvejledning blev også efterspurgt i stor stil af

borgere i alle aldre og i flere forskellige sammenhænge. Rigtig mange ønsker hjælp til

at tabe sig og komme til at leve sundere. De savner slankehold og vejledning af

eksperter – som skal vide mere end almen befolkningen omkring ernæring.

Mange er enige om, at dette er et område, som det betaler sig at investere i. Flere

efterspørger muligheden for at lave mad i fællesskab, således at det sociale også får

en plads. De vil nemlig gerne være fælles om at lave sund mad.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 70

Der var også en efterspørgsel på et større

udbud af gode grøntsager og frisk frugt til en

fornuftig pris samt muligheder for at købe et

sund måltid mad i stedet for kun pizza og

burgers.

Udvalg af drikkevarer, chips og slik på Midtpunktet,

april 2011

Børn og unge

Flere borgere var inde omkring børn og unge som målgruppe for projekt

SundhedscenterThyholm. Mest i fokus var ønsker i forhold til tobaksforebyggelse og

sundere kost på skolen samt hjælp til forældre, så de kan servere sundere kost for

deres børn. Det er synligt i gadebilledet´, at mange børn og unge er overvægtige, og

dette italesættes ved ønsker om kurser for både børn, unge og deres familier.

Vejen fra Hvidbjerg til Jegindø, marts 2011

Også cykelstier bliver nævnt af rigtig

mange borgere. Det handler dels om at

øge trafiksikkerheden for de børn, der

cykler til skole, dels at få mulighed for,

at flere børn kan cykle til og fra skole og

fritidsaktiviteter, uden frygt for deres liv

på landevejene.

Et andet konkret ønske går på flere

legepladser, både i byerne, såvel som

natur/skovlegepladser flere steder i

lokalsamfundene.

Samtidig taler flere om, at der mangler tilbud om aktiviteter for unge og voksne, hvor

det sociale er i hovedsæde. Særligt de unge (20 – 30-årige) savner aktiviteter eller et

sted at være, hvor de kan mødes med andre unge. Småbørnsfamilierne savner

aktiviteter, hvor børn og forældre laver noget sammen, fx ”Drop ulvetimen og lav mad

sammen med dit barn”.

Endelig er der fra flere sider peget på et behov for samtalegrupper til børn/unge. Både

sundhedsprofessionelle og informanter med forskellig baggrund oplever problemer

med mistrivsel og lavt selvværd, særligt blandt de unge piger. De udsatte børn selv

efterlyser muligheder for at møde andre børn på deres alder, enten gennem sport

eller i en fritidsklub (ønsket går indirekte på økonomisk støtte til at deltage på lige fod


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 71

med andre). Ligeledes efterlyses støttemuligheder til forældre, hvis børn ikke fungerer

godt i skolen/fritiden. Flere informanter har konkrete ønsker, så som lektiehjælp, da

de ikke selv magter opgaven pga. ordblindhed.

Værested

Ved borgermødet for særligt indbudte, var der et klart ønske og stort behov for et

samlingssted – eventuelt i form af et værested. Et sted hvor de kan føle sig velkomne

og trygge nok til at give udtryk for deres mange meget konkrete behov. Lige fra at

kunne købe et sundt og billigt måltid mad, oplæsning af breve, til hjælp med hvor de

skal henvende sig med en konkret problematik.

Akuthjælp

Et andet emne, der blev italesat ved samtlige borgermøder og i flere af interviewene

og de danske stile, var utrygheden ved at den akutte hjælp er rykket længere væk. I

forbindelse med denne debat var der flere ønsker om, at få oprettet et lokalt

akutberedskab i form af borgere, der kan betjene de hjertestartere, som er placeret

rundt om på Thyholm, og hurtigt rykke ud og give kvalificeret førstehjælp ved behov.

Fremtiden på Thyholm

Bekymringerne omkring fremtiden på Thyholm fylder også meget i dialogen med

borgerne. De har set og mærket, at fraflytningen er større end tilflytningen, særligt i

de mindre bysamfund på Thyholm. Købmænd lukker, skoler og daginstitutioner

lukker, unge flytter væk, og der er overvejene ældre borgere tilbage på Thyholm. Det

får dem til at fremsætte ønsker i form af Sundhedshøjskole på Jegindø, som kan

tiltrække mennesker og liv (og købmanden kan måske overleve på den måde). De

unge ønsker en café eller andet, som de kan bruge til et slags mødested. Det mener

de også kan være med til at tiltrække nye yngre borgere til Thyholm.

Flere informanter har også tilkendegivet, at der kunne være et fremtidsperspektiv i at

få flere foreninger og kirker til at samarbejde på kryds og tværs. Ved at nedbryde

nogle af de gamle strukturer som fx de små sogne, så kunne man tænke Thyholm

som en helhed og skabe mere og bedre vækst på tværs af lokalsamfundene.

Som det kan ses ud af bilag 2, hvor vi har samlet alle ønskerne fra ”Ønskebrønden”

på borgermøderne, så der er slet ingen tvivl om, at thyholmerne har nogle ønsker og

forventninger om, at projekt SundhedscenterThyholm kan være med til at gøre en

forskel for dem, der ønsker at forandre deres livsstil/livsform.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 72

8 Primære udfordringer og barrierer

Lokalsamfundsanalysen har givet projektet en indsigt og en viden, som er værdifuld

for det videre arbejde med projekt SundhedscenterThyholm. Det gælder både i

forhold til at udvikle indsatser, udvælge rette metoder, implementere strukturelle

ændringer, facilitere processer og evaluere projektets mange delindsatser.

Den forestående revidering af

projektbeskrivelsen vil blive

foretaget med udgangspunkt i,

dels de erfaringer og oplevelser

projektmedarbejderne har haft i

perioden med indsamling af

data og borgerinddragelse, dels

lokalsamfundsanalysens

resultater og

baggrundsmateriale, dels nogle

etiske overvejelser og hensyn

til borgernes fremtid på

Thyholm.

Skolegården på Thyholm Skole, marts 2011

Ønsker fra borgerne i forhold til konkrete indsatser eller visioner for en bedre

sundhed, vil også blive taget i betragtning. De vil dog blive prioriteret og vægtet ud

fra SundhedscenterStruers Firkløvermodel. Denne model anskuer de forskellige

konkrete indsatsmuligheder, ved at se dem i lyset af: 1) omfang og konsekvenser 2)

økonomi, kompetencer, eksisterende rammer, personalemæssige ressourcer,

muligheder og barrierer 3) Teoretisk viden om sundhedsadfærd, sundhedsfremme og

forebyggelse, risikofaktorer, modificerende faktorer m.m. 4) Interesse, motivation og

etik, herunder politisk interesse, mediebevågenhed, henvendelser, overvejelser

omkring retten til at bestemme over eget liv osv.

De primære sundhedsmæssige udfordringer og barrierer, som er blevet identificeret

gennem nærværende lokalsamfundsanalysen, og som projektet vil rette en særlig

opmærksomhed mod, nævnes i det følgende i en vilkårlig rækkefølge.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 73

Opmærksomhedspunkter

• Større trafiksikkerhed og mindre spritbilisme

• Udnyttelse af borgernes glæde ved naturen

• Lokale indsatser og kurser i de mindre bysamfund

• Udnyttelse af den stærke sammenhængskraft

• Bevidsthed omkring den stærke sociale kapital, herunder den høje grad af

loyalitet, som er adfærdsstyrende og -regulerende

• Inddrage og udvælge metoder, der kan tage højde for de dominerende

værdier og sociale normer, samt betydningen af signal-værdier og frygten for

at være afviger

• Barrierer i arbejdet med forebyggelse i form af en lav forandringsparathed på

Thyholm

• Etiske overvejelser omkring indsatser, der ændrer på den stærkt forankrede

og socialt accepterede alkoholkultur

• Sundhedsdiskursen på Thyholm og inddragelse af forskellige

kommunikationsmuligheder i forhold til at arbejde med diskursen

• Tilstedeværelse af barrierer i forhold til at lave indsatser på tværs af

subkulturer

Målgrupper

• Borgere med alkoholafhængighed eller et risikabelt alkoholforbrug

• Ufrivilligt ensomme borgere, herunder enlige både med og uden børn

• Overvægtige og inaktive børn, unge og deres familier, som lever et ”usundt

liv” set i forhold til den medicinske sundhedsdiskurs

• Unge piger, som mistrives og har lavt selvværd

• Unge drenge og piger, som i en tidlig alder starter med at ryge og drikke

alkohol

• Socialt udsatte borgere, som har brug for hjælp og støtte til at klare

dagligdagsudfordringer

• Borgere, der oplever afsavn i hverdagen af økonomiske årsager

• Overvægtige og svært overvægtige voksne

• Alle dagligrygere

• Inaktive borgere, der ikke lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om

daglig motion

• Borgere med lav Health Literacy


9 Litteraturliste

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 74

Bracht N. (1999): Health Promotion at a Community Level 2. New Advances. SAGE

Publications.

COWI & Center For Folkesundhed (2010): Vejviser til en lokalsamfundsanalyse.

Sundhedsstyrelsen.

Durkheim, D. E. (1893): The division of Labour in Society. New York: The Free Press.

Fredens K., Johnsen T. J & Thybo P. (2011): Sundhedsfremme i hverdagen – få

mennesker du møder til at vokse. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark.

Green L. W. & Kreuter M. W. (1999): Health Promotion Planning – An Educational and

Ecological Approach. Third Edition. California; Mayfield Publishing Company.

Gullestrup, Hans (2003): Kulturanalyse – en vej til tværkulturel forståelse. Akademisk

Forlag.

Halkier, B. (2002): Fokusgrupper. Samfundslitteratur, Frederiksberg.

Hansen W. J. (2010): Sundhed i B.T. – en diskursanalyse af konstruktionen af

sundhed i Danmarks sundhedsavis. Roskilde Universitet. Integreret

specialeafhandling.

Holstein, B. (1995): Triangulering: metoderedskab og validitetsinstrument. I:

Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab (Lunde, I.M & Ramhøj, P., red.).

Akademisk Forlag, København, s. 329-338.

Kickbusch, I. S (2001): Health literacy: addressing the health and education divide.

Health Promotion International; Oxford University Press: Vol 16, No. 3.

Koch L. & Vallgårda S. (2003): Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab.

Munksgaard Danmark; 2. udgave.

Kvale, S. (1997): Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview.

Hans Reitzels Forlag, København.

Malterud K. (2003): Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 2. udgave. Oslo:

Universitetsforlaget.

Nørgaard B. (2005): Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for

Socialpædagogik; nr. 16.


Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 75

Otto L. (1998): Rask eller lykkelig – Sundhed som diskurs i Danmark i det 20.

århundrede. Komiteen for Sundhedsoplysning.

Putnam R. (2000): Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community.

New York: Simon and Schuster.

Reff Pedersen, A. (2000): Den udfoldende praksis. Frederiksberg: Roskilde

Universitetsforlag

Sundhedsstyrelsen (2009): Health Literatcy – begrebet, konsekvenser og mulige

interventioner. Notat udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Dansk Sundhedsinstitut.

Thybo P. (2003): Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta’r det

– Om Antonovskys salutogenetiske idé. Kognition og pædagogik; nr. 49

More magazines by this user
Similar magazines