Lokalsamfundsanalyse projekt ... - Struer kommune

Forfattere: Henriette Haase Fischer, Laila 

Mejlholm Olsen & Åse Skytte 

Lokalsamfundsanalyse 

Projekt SundhedscenterThyholm 

Forfattere: Henriette Haase Fischer, 

Laila Mejlholm Olsen & Åse Skytte 

2011

Lokalsamfundsanalyse på Thyholm / 2. udgave / 19. juli 2011 2 

Indholdsfortegnelse 

1 Projekt SundhedscenterThyholm..................................................................... 4 

2 Lokalsamfundsanalysen ................................................................................ 5 

2.1 Værdigrundlag ...................................................................................................................6 

2.2 Etiske overvejelser ............................................................................................................8 

2.3 Begrebsafklaring................................................................................................................9 

2.4 Metode og materiale .......................................................................................................10 

2.5 Forfatternes forforståelse...............................................................................................13 

2.6 Analysemetoder...............................................................................................................14 

3 Dataindsamling ......................................................................................... 16 

3.1 Borgermøder ....................................................................................................................16 

3.2 ”Borgermøde” for særligt indbudte borgere.................................................................17 

3.3 Kvalitative interviews.......................................................................................................18 

3.4 Observationsstudier ........................................................................................................19 

3.5 Danske stile fra skoleelever...........................................................................................20 

3.6 Demografi og geografi ....................................................................................................20 

3.7 Nærmiljøsundhedsprofil .................................................................................................20 

3.8 Spørgeskemaundersøgelse...........................................................................................21 

3.9 Præsentation af resultater..............................................................................................22 

4 Lokalsamfundsprofil................................................................................... 23 

4.1 Geografi ............................................................................................................................23 

4.2 Historie ..............................................................................................................................24 

4.3 Demografi .........................................................................................................................25 

4.4 Sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser ............................................................30 

5 Specifikke studier ...................................................................................... 31 

5.1 Kulturanalyse ...................................................................................................................31 

5.1.1 Kultur og subkultur ..................................................................................................32 

5.1.2 Værdier og sociale normer.....................................................................................33 

5.1.3 Mentalitet ..................................................................................................................36 

5.1.4 Sammenhængskraft................................................................................................37 

5.1.5 Afgrænsende social kapital....................................................................................40 

5.1.6 Alkoholkulturen ........................................................................................................42 

5.1.7 Både-og.....................................................................................................................47 

5.2 Lokalsamfundskapacitet.................................................................................................48 

5.3 Forandringsparathed.......................................................................................................51 

5.4 Diskursanalyse.................................................................................................................56 

5.4.1 Sundhedsdiskursen på Thyholm...........................................................................58


6 Sundhedsprofil og risikoadfærd .................................................................... 62 

6.1 NIRAS’ nærmiljø-sundhedsprofil ..................................................................................62 

6.1.1 Sundhedsmæssige udfordringer i området.........................................................62 

6.1.2 Særlige målgrupper.................................................................................................63 

6.2 Lokal sundhedsprofil.......................................................................................................64 

6.2.1 Helbred......................................................................................................................65 

6.2.2 Trivsel........................................................................................................................65 

6.2.3 Sundhedsadfærd.....................................................................................................66 

6.2.4 Ønsker om ændring af sundhedsadfærd.............................................................66 

6.2.5 Risikogrupper...........................................................................................................66 

6.2.6 Konklusion på den lokale sundhedsprofil...................................................67 

6.3 Sammenligning af Niras’ nærmiljø-sundhedsprofil og den lokale sundhedsprofil 68 

7 Borgernes ønsker og forventninger................................................................ 69 

8 Primære udfordringer og barrierer ................................................................. 72 

9 Litteraturliste ............................................................................................ 74


1 Projekt SundhedscenterThyholm 

Siden kommunalreformen har der i Struer Kommune været arbejdet intenst og 

målrettet på at fremme folkesundheden blandt kommunens borgere. Gunstige vilkår 

for udvikling og samarbejde internt i kommunen, mellem sektorer, med borgerne og 

de frivillige foreninger har medvirket til, at der er etableret mange gode indsatser. 

Kompetente medarbejdere, dygtig ledelse, velovervejede teoretisk funderede 

strategier, et lydhørt sundhedsudvalg og en stor arbejdsindsats har medført, at Struer 

er kommet godt i gang og allerede oplever effekt af indsatserne. 

Det har imidlertid ikke været muligt at nå 

borgerne på Thyholm i tilstrækkelig grad. 

Dette skyldes først og fremmest, at halvøen 

geografisk er afsondret fra resten af Struer 

Kommune. Thyholms placering 20 km fra 

kommunens sundhedsfremme- og 

forebyggelsesindsatser i 

SundhedscenterStruer (ScS) betyder, at 

stort set ingen fra Thyholm benytter sig af 

sundhedscentrets tilbud. Derudover er 

Thyholm kulturelt set langt fra Struer i og 

med, Thyholm endnu ikke har fundet 

sammenhængskraft med Struer efter 

kommunalreformen, hvor Thyholm gik væk 

fra at være en selvstændig kommune. 

Det var derfor oplagt at skrive en ansøgning til Sundhedsstyrelsens SATS-pulje 

”Forebyggelse i nærmiljøer” i foråret 2010. Den har nemlig til formål at forbedre 

folkesundheden i et geografisk afgrænset område, med særlig fokus på 

borgerinvolvering og med mulighed for at inddrage og afprøve en række relevante 

folkesundhedsvidenskabelige metoder og teorier. Sundhedsstyrelsen fandt heldigvis 

ansøgningen kvalificeret til det påtænkte formål og indenfor de angivne rammer og 

vilkår, hvilket betød, at SundhedscenterStruer fik 6,8 mio. kr. til at realisere projektet 

med over en 4-årig periode med start 1. november 2010.


2 Lokalsamfundsanalysen 

Sundhedsstyrelsen har fastsat en række krav til SATS-pulje projekterne. Det har de 

gjort dels for at sikre en vis kvalitet i indsatserne, dels for at afprøve en teoretisk 

funderet tilgang til folkesundhedsarbejdet. 

Et af kravene er, at der skal udarbejdes en lokalsamfundsanalyse i starten af 

projektet. Denne lokalsamfundsanalyse skal både afdække behovet for 

sundhedsfremme og forebyggelse, vurdere lokale ressourcer og kompetencer, samt 

identificere eventuelle barrierer eller forhindringer for forskellige indsatser. 

Lokalsamfundsanalysen skal så efterfølgende danne grundlag for prioriteringen af 

indsatser og aktiviteter under projektperioden. 

Indsamling af data til lokalsamfundsanalysen vil samtidig have til sigte at inddrage 

borgerne. Borgerinddragelse er nemlig også et krav fra Sundhedsstyrelsen. Da 

borgerinddragelse ifølge teorier om sundhedsfremme og forebyggelse i lokalsamfund 

vil øge mulighederne for, at borgerne deltager i aktiviteterne, ligesom det øger 

chancerne for, at borgerne føler ejerskab til indsatserne og dermed bakker op om og 

hjælper til med at få dem forankret. 

Fordelene ved at lave en 

lokalsamfundsanalyse som 

indledning til et 

lokalsamfundsprojekt er dels, at 

indsatser og aktiviteter bedre kan 

målrettes borgerne i samfundet og 

de konkrete behov, de måtte stå 

med. Dels at risikoen for at møde 

modstand, mangle deltagere til 

indsatser samt bruge tid og 

ressourcer på noget, som ikke 

giver den ønskede effekt mindskes. 

Ulemperne ved at lave en 

lokalsamfundsanalyse er, at 

borgerne kan blive utålmodige og mangler forståelse for, at der skal bruges tid og 

ressourcer på en sådan, frem for eventuelt straks bare at komme i gang med 

forskellige tilbud. Evalueringen af projekt SundhedscenterThyholm vil forhåbentlig 

kunne afdække hvorvidt ulemperne opvejer fordelene.


2.1 Værdigrundlag 

I forbindelse med et sundhedsfremme og forebyggelsesprojekt er det væsentligt, at 

gøre sig nogle etiske overvejelser omkring borgerinddragelse og –deltagelse, samt 

vurdere hvilket værdigrundlag projektet skal arbejde ud fra. 

Struer Kommunes værdigrundlag og SundhedscenterStruers værdier vil også være 

gældende under projekt SundhedscenterThyholm. Kommunens værdigrundlag er: 

Nærhed, gennemsigtighed, ordentlighed, tolerance og fleksibilitet. 

SundhedscenterStruers 3 værdier er: 

Imødekommenhed 

Vi udviser respekt og lydhørhed over for alle borgeres ønsker og 

behov. Vi møder alle borgere med nærvær og rummelighed. Vi tager 

hensyn til og inddrager den enkelte borgers ressourcer, og vi udviser 

åbenhed overfor nye idéer. 

Professionalisme 

Vi stiller store krav til vores faglige standard og sikrer løbende 

udvikling. Vi arbejder økonomisk velovervejet gennem faglige 

prioriteringer og ansvarsbevidste handlinger. 

Arbejdsglæde 

Vi vægter medarbejdernes arbejdsglæde højt. Vi har fokus på at alle 

føler sig som en del af et team og oplever deres arbejde udfordrende 

og meningsfuldt. Vi ønsker at arbejdsglæden smitter af i kontakten 

med borgere og samarbejdsparter. 

SundhedscenterStruer arbejder ud fra det princip, at alle mennesker er selvstændige 

individer med ret til selv at vælge sin livsstil. Der vil derfor ikke arbejdes ud fra et 

paternalistisk synspunkt. Hensigten med sundhedsfremme og forebyggelse er, at 

hjælpe og støtte alle borgere til at træffe de sunde valg, såfremt de har ønsker 

herom, uanset ressourcer og indsigt. Derudover er hensigten, at informere alle 

borgere om konsekvenserne ved en usund livsstil, så de er i stand til at træffe et 

informeret valg omkring deres livsstil. 

SundhedscenterStruers tilgang til borgerne er en ressourcebaseret og anerkendende 

tilgang (inspireret af blandt andet Axel Honneth, Jürgen Habermas og Peter Lang). 

Alle medarbejdere arbejder ud fra en overbevisning om, at borgerne er eksperter i 

eget liv, og at vi med en ydmyg – men dog faglig professionel tilgang, vil kunne støtte 

og vejlede borgerne til selv at finde løsningsforslag, der er rigtige i hans eller hendes 

hverdagslivsramme og med brug af tilgængelige ressourcer og kompetencer.


Søren Kierkegaard fremsætter denne tilgang allerede i 1859 1 , hvor han skriver: 

” At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til 

et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, 

hvor han er, og begynde der. 

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han 

er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i 

Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – 

men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke 

gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel 

gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig 

eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil 

beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; 

Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved 

forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det 

at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at 

det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i 

ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer.” 

1 Overskriften for Andet Afsnit, Capitel I, A, §2 i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, 

Rapport til Historien, C.A. Reitzels Forlag, 1859. Paragraffen fortsætter, SV3, bd. 18, s. 96


2.2 Etiske overvejelser 

De etiske overvejelser i og omkring Lokalsamfundsanalysen har taget udgangspunkt i 

en diskussion vedrørende den påvirkning, projektet som helhed har på befolkningen. 

Tilstedeværelsen af et sundhedscenter på Thyholm påvirker i sig selv diskursen af 

sundhedsbegrebet og magtkampene omkring professionelles, mediernes og 

befolkningens sundhedsopfattelser. 

Befolkningens italesættelse af ordet ”sundhed” og ”sundhedscenter” påvirker med de 

mange individuelle udsagn folks oplevelse og konstruktion af deres virkelighed. Endnu 

større påvirkning har det haft på diskursen, at der i forbindelse med indsamling af 

data til lokalsamfundsanalysen har været afviklet borgermøder og individuelle 

interviews, hvor der direkte er blevet spurgt ind til, hvad borgerne tænker sundhed er 

for dem, og hvor en dialog omkring sundhed og sundhedsbegrebet er blevet 

diskuteret. Nye udsagn, forestillinger og holdninger er i forbindelse hermed blevet 

konstrueret. 

Denne påvirkning kan ses som både et middel og et mål i projekt 

SundhedscenterThyholms arbejde. At flytte diskursen omkring befolkningens 

opfattelse af sundhedsbegrebet og en udvidelse heraf kan være et middel til at 

forberede borgerne til et fremtidigt arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. 

Men det kan også være et mål i sig selv, at påvirke diskursen omkring sundhed, 

således at udsagn omkring sundhed flytter sig fra en snæver vinkel, der primært er 

målrettet den mentale sundhed og trivsel, til også at rumme aspekter af forebyggelse 

og livsstilsændringer. 

De etiske dilemmaer omkring denne bevidste påvirkning af et samfunds virkelighed er 

blandt andet, at der er risiko for at påvirke såvel den sociale kapital som 

sammenhængskraften i befolkningen. En ændring af et samfunds kulturelle normer 

(fx indsats i forhold til alkoholkulturen) og folks oplevelser af, hvad der er en velset / 

acceptabel adfærd (sund adfærd) og en ikke velset / uacceptabel adfærd (usund 

adfærd), kan skabe splid i et samfund. Hvis det er ”eliten”, der tager de forebyggende 

råd og vejledning til sig på en sådan måde, at de ændrer adfærd og italesætter 

indtagelsen af for meget alkohol som forkert og urigtigt eller usundt, så vil der være 

en risiko for at en andel af befolkningen, som ikke tager budskaberne til sig, vil blive 

marginaliseret og eventuelt set ned på. Sammenhængskraften mellem de sociale 

klasser vil således kunne blive opbrudt, hvilket kan være en stor ulempe for et 

samfund på mange områder. 

Projekt SundhedscenterThyholm er derfor meget bevidst om den påvirkning, deres 

tilstedeværelse og brug af ord og udsagn kan have for befolkningen, de kulturelle 

normer, sociale kapital, sammenhængskraft og diskursen.


2.3 Begrebsafklaring 

Sundhed, sundhedsfremme og sundhedsadfærd er alle begreber, der i det danske 

sprog benyttes i daglig tale om en masse forskelligt. Sundhed er et mainstream-ord, 

som benyttes i medier og blandt befolkningen, men den bagvedliggende mening med 

brugen af ordet er ofte meget forskellig. Nogle – ofte den almene borger, bruger ordet 

sundhed om deres trivsel og velvære. Andre – ofte den fagprofessionelle eller 

medierne, bruger ordet sundhed som et begreb, der omhandler sundhedsadfærd og 

sundhed i fysiologisk forstand, som fravær af sygdom. 

På samme vis kan man finde faglitteratur, der bruger ordene sundhedsfremme og 

forebyggelse i flæng, ligesom der i daglig tale visse steder ikke skelnes eksplicit 

mellem disse begreber. Der er dog en begyndende udbredelse af, at de to begreber 

rummer vidt forskellige meninger og formål. 

For at gøre forfatternes forståelse af sundhedsbegreberne tydelige for læseren af 

denne lokalsamfundsanalyse, vil forfatternes fælles forståelse af anvendte termer 

blive forklaret nærmere i det følgende. Forståelsen bygger grundlæggende på dels 

begrebsdefinitioner beskrevet i den folkesundhedsvidenskabelige faglitteratur (som fx 

Iversen, 2002; Almind et al., 2009), dels egne erfaringer med det praktiske arbejde 

med sundhedsfremme og forebyggelsesopgaver i lokalsamfund, dels faglige 

diskussioner i forskellige fora omkring begreberne og deres betydning. Borgernes 

fortolkning af begrebet ”sundhed” vil blive præsenteret i afsnit 4.2.4, da dette har 

været genstand for en separat diskursanalyse. 

Centrale begrebers definitioner i projekt SundhedscenterThyholm: 

• Sundhed: oplevelsen af at trives i og med sit liv (fysisk, psykisk og socialt), 

samt oplevelsen af at have mulighed for at håndtere sin dagligdag og de 

udfordringer, man her møder 

• Helbred: den lægelige vurdering af om man har eller er i særlig risiko for en 

fysisk eller psykisk sygdom 

• Sundhedsfremme: at støtte og vejlede borgere til selv at finde løsninger på 

forskellige forhold i livet 

• Forebyggelse: at mindske risikoen for sygdom eller risikoen for forværring af 

allerede opdaget sygdom, blandt andet gennem ændret livsstil og adfærd 

Lokalsamfundsudvikling defineres som: ”en planlagt proces, som aktiverer 

lokalsamfundet til at bruge egne sociale strukturer og tilgængelige ressourcer for at 

nå de mål, som er besluttet primært af repræsentanter for lokalsamfundet og som 

generelt er i overensstemmelse med lokale værdier. Forventelige interventioner 

organiseres primært af individer, grupper eller organisationer fra hvilke


lokalsamfundet opnår og vedligeholder forbedringerne og/eller de nye muligheder” 

(Bracht N., 1999; s. 86). 

2.4 Metode og materiale 

Gennem de seneste årtier har en række sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekter 

været iværksat rundt om i verden. Erfaringerne herfra er samlet i forskellige litterære 

værker, som inspiration til planlægning af lignende projekter, herunder bogen Health 

Promotion at a Community Level af Niel Bracht. Udgangspunktet for projekterne i den 

nævnte bog er, at de alle har fundet sted i et lokalsamfund. Et lokalsamfund kan 

defineres som: ”en gruppe af mennesker, der deler værdier og institutioner, særligt 

med social eller strukturel betydning” 2 . Det kan være en kommune, en boligforening 

eller en menighed. Det kan nemlig også blot være sociale eller psykologiske bånd, der 

binder individer sammen i et fællesskab. 

De fleste sundhedsfremmeprojekter har enten til formål at forebygge en konkret 

sygdom (herunder mindske symptomer eller fremme en specifik sundhedstilstand), 

eller at fremme sundheden generelt i lokalsamfundet, eventuelt med særlig fokus på 

fx ulighed i sundhed. Projekt SundhedscenterThyholm har til formål at fremme 

folkesundheden generelt blandt borgerne på Thyholm, herunder mindske den sociale 

ulighed i sundhed. Men formålet med projektet er også at arbejde målrettet med 

udvalgte indsatsområder, så som tobak, alkohol og mental sundhed. Projektet vil 

derfor være organiseret ud fra begge programtyper. 

Niel Bracht præsenterer en model til organisering af en lokalsamfundsudvikling i en 5 

trins model (se figur 1 s. 11). Denne model tager netop udgangspunkt i en 

lokalsamfundsanalyse og passer i sit teoretiske og metodiske fundament godt ind i en 

kommunal og projektorienteret ramme, som tilfældet er med projekt 

SundhedscenterThyholm. Den giver samtidig mening for de implicerede medarbejdere 

og opleves anvendelig. 5 trins modellen vil derfor udgøre det primære metodiske 

grundlag for nærværende lokalsamfundsanalyse og efterfølgende arbejde med 

lokalsamfundsudviklingen. 

Green og Kreuter’s model PRECEDE/PROCEED til planlægning af 

sundhedsfremmeprojekter vil ligeledes komme i spil, blandt andet som inspiration til 

udarbejdelse af lokalsamfundsanalyse samt vurdering af sundhedsudfordringer og 

mulige årsagssammenhænge (Green & Kreuter, 1999). Endelig vil ”Vejviser til en 

lokalsamfundsanalyse”, udarbejdet af COWI og Center for Folkesundhed 2010, blive 

benyttet som guide til indsamling af data til lokalsamfundsanalysen (COWI & Center 

For Folkesundhed, 2010). 

2 Bracht N. Health Promotion at the Community Level. 2 nd edition. Sage Publications, 1999.


5 

Udbredelse 

& 

revurdering 

4 

Program 

vedligeholdelse 

1 

Lokalsamfundsanalyse 

Model til 

sundhedsfremme 

i et lokalsamfund 

3 

Implementering 

2 

Design & 

Organisering 

Figur 1: 5 trins model til sundhedsfremme i et lokalsamfund af Niel Bracht (1999). 

Nøgleelementer i lokalsamfundsanalysen 

Succesfuld implementering af sundhedsfremmeinitiativer og –programmer i et 

lokalsamfund afhænger i stor grad af to interrelaterede aktiviteter: 1) præcise 

analyser af og forståelse for lokalsamfundets behov, ressourcer, sociale strukturer og 

værdier; 2) tidlig ledelsesmæssig og foreningsorienteret involvering for at opbygge 

partnerskaber, og facilitere en bred lokalsamfundsdeltagelse. Ved at vurdere 

lokalsamfundets kapacitet i forhold til at støtte et projekt, identificeres potentielle 

barrierer og lokalsamfundets parathed i forhold til involvering evalueres. 

Nøgleelementerne i lokalsamfundsanalysen er: 

• Definition af lokalsamfundet 

• Indsamling og analyse af data i forhold til lokalsamfundsprofil (demografi, 

geografi, ressourcer, historie), sundhedsprofil (sundhed, sygdom, trivsel m.m.), 

risikoadfærd (adfærdsmæssige, sociale og miljømæssige risikofaktorer i 

befolkningen eller udvalgte målgrupper), sundhedsfremme og 

forebyggelsesindsatser (allerede eksisterende tiltag) samt specifikke studier (fx 

identificering af særlige målgrupper, særlige ressourcepersoner, modstandere 

osv.).


• Vurdering af lokalsamfundskapaciteten (identificere samfundets interesse for 

opbakning og støtte til projektet, identificere nøglepersoner samt beskrive 

organisatoriske strukturer, kompetencer og økonomiske ressourcer). 

• Vurdere barrierer (analyse af potentielle barrierer eller modvilje, som kan 

påvirke projektets planlægning og udførelse). 

• Vurdere forandringsparathed 

• Syntetisere data og opstil prioriteringer (opsamling af resultater fra 

ovennævnte analyser i en lokalsamfundsanalyse) 

For yderligere beskrivelse af 5 trins modellen og andre benyttede metoder og teorier 

til lokalsamfundsanalysen se bilag 1. 

Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder 

Som det ses på figur 2 er der indsamlet data til lokalsamfundsanalysen gennem brug 

af såvel kvantitative som kvalitative metoder. De kvalitative forskningsmetoder 

benyttes for at søge en viden om og forståelse af nogle centrale fænomener og levede 

erfaringer i hverdagslivet, og for at opnå en vis dybde og autenticitet i det empiriske 

materiale (Koch & Vallgårda, 2003; Kvale 1997). Ved brug af en induktiv tilgang er de 

første data indsamlet med udgangspunkt i forfatternes forforståelse og hypoteser. En 

foreløbig analyse af de første data giver så anledning til at udvælge nye datakilder, 

der kan illustrere andre endnu ikke tilstrækkeligt belyste aspekter af det studerede 

fænomen. 

Udvælgelsen af informanter bygger både på en strategisk (meningsbestemt) 

udvælgelse og en teoretisk udvælgelse (Koch & Vallgårda, 2003) samt efter 

Sneboldmetoden, hvor informanter har peget på andre personer, som de mener, har 

noget vigtigt at sige i forhold til emnet (Pedersen, 2000). 

De kvantitative metoder er benyttet for at kunne generalisere nogle forhold omkring 

befolkningens sundhedsadfærd, sygdom, risikofaktorer og trivsel. Der er udarbejdet to 

forskellige kvantitative undersøgelser. Den ene undersøgelse er udarbejdet af NIRAS 

og er obligatorisk i forbindelse med SATS-pulje projektet. Et evalueringsdesign 

pegede imidlertid på, at der var behov for en egen tværsnitsundersøgelse med brug af 

Region Midtjyllands spørgeskema ”Hvordan Har Du Det?”, for at kunne udarbejde en 

effektevaluering ved projektets afslutning. Det giver til gengæld mulighed for at få et 

mere nuanceret billede af den ”generelle” sundhedsprofil og validere resultaterne 

gennem en metodetriangulering.


DATAINDSAMLING TIL LOKALSAMFUNDSANALYSE PÅ THYHOLM 

Kvalitative forskningsmetoder Kvantitative forskningsmetoder 

Borgermøder 

5 møder i hhv. Hvidbjerg (x 2), Lyngs, Jegindø og Uglev 

1 møde for særligt indbudte borgere 

Kvalitative interviews 

- Strategisk udvælgelse af informanter med henblik 

på at opnå indblik gennem ”eksperten”. 

- Interviews med borgere, der repræsenterer 

bestemte målgrupper på Thyholm og borgere, der 

menes at kunne belyse de studerede fænomener 

Observationsstudier 

Dagligdags observationer både planlagte 

og tilfældige observationer 

Tekstanalyser 

31 danske stile skrevet af to 7. klasser på 

Thyholm Skole med overskriften ”Hvad er sundhed 

for dig?” eller ”At være ung på Thyholm” 

Diskursanalyse 

Sundhedsbegreberne er omdrejningspunkt for hele 

projektet og har derfor været genstand for en 

diskursanalyse 

Tværsnitsundersøgelse 

Spørgeskemaundersøgelse blandt 1000 

tilfældigt udvalgte borgere over 18 år. 

Spørgeskemaet er identisk med 

Region Midtjyllands spørgeskema 

”Hvordan Har Du Det?” 

til udarbejdelse af en Sundhedsprofil. 

Nærmiljøsundhedsprofil 

Spørgeskemaundersøgelse blandt 550 

tilfældigt udvalgte borgere over 18 år. 

Spørgeskemaet er udarbejdet af 

NIRAS og gennemført via strukturerede 

Telefoninterviews udført af SFI. 

Figur 2: Metoder brugt til dataindsamling i forbindelse med Lokalsamfundsanalysen 

Metodetriangulering giver mulighed for, at de forskellige metoder kan supplere 

hinanden og give ny indsigt i forståelsen af det fænomen, der undersøges (Holstein 

1995). Metodetriangulering kan derved højne undersøgelsens validitet (Halkier 2003). 

2.5 Forfatternes forforståelse 

Forfatterne til denne lokalsamfundsanalyse er tre medarbejdere med hver sin faglige 

og erfaringsmæssige baggrund. To medarbejdere har en fysioterapeutisk 

grunduddannelse. Den ene har derudover en MPH uddannelse og den anden en 

sundhedsfaglig diplomuddannelse. Begge er forholdsvis nye indenfor det praktiske 

arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i en kommunal projektorienteret 

kontekst. De har tidligere arbejdet konkret med fysioterapi hhv. i hospitalsregi og på 

hjerneskadecenter. 

Den sidste medarbejder er kandidat i Folkesundhedsvidenskab og har primært indblik 

i det metodiske og teoretiske fundament for udarbejdelse af lokalsamfundsanalyser i 

forhold til sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser.


Hus i Hvidbjerg by, marts 2011. 

Ingen har før udarbejdet en lokalsamfundsanalyse, som det er tiltænkt i projekt 

SundhedscenterThyholm. Kvalifikationerne for at gennemføre lokalsamfundsanalysen 

er derfor baseret på et fælles teoretisk grundlag. En enkelt medarbejder har dog under 

studiet afprøvet PP modellen i praksis, hvor både analyser af lokalsamfundet, 

identificering af behov og kompetencer, samt inddragelse af borgerne fandt sted. 

I forhold til at beskrive Thyholm som lokalsamfund, er forforståelsen mere nyanceret. 

En medarbejder bor til daglig på Venø, en lille ø tæt på Struer med kun 200 faste 

indbyggere. Forforståelsen for ”Udkantsdanmark” og mindre lokalsamfund i denne del 

af landet bygger derfor på mange års kendskab hertil. En anden har kendskab til 

halvøen alene som en person, der gennem hele livet har boet i Holstebro og dermed 

forholdsvis tæt på Thyholm. Den sidste er tilflytter fra København og har således en 

tilgang, der er bærer præg af ”fordomme” og forestillinger snarere end egne 

erfaringer. 

2.6 Analysemetoder 

I analyser af de kvalitative interviews er hermeneutikken den grundlæggende 

reference (Kvale, 2006). Derudover benyttes fænomenologien som supplement i 

enkelte analyser, for at se på hvilke meninger og betydninger de undersøgte 

fænomener tillægges (Malterud, 2003).


De stile, som er skrevet ud fra overskriften ”Hvad er sundhed for dig?” er blevet 

analyseret ud fra en diskursanalytisk tilgang, sammen med udsagn fra borgermøderne 

og de kvalitative interviews, hvor udsagn vedrørende sundhed er trukket ud. 

Diskursanalysen giver mulighed for at analysere udsagn, talte som skrevne, uden at 

interessere sig for, hvilke udsagn der kommer tættest på en korrekt eller sandfærdig 

beskrivelse af virkeligheden, men i stedet se på hvad den sproglige praksis gør ved 

virkeligheden. Man kan også sige at: ”diskursanalysen betragter nogen, der betragter 

virkeligheden – med henblik på at sige noget om, hvordan virkeligheden herigennem 

gives en bestemt form” (Koch & Vallgårda, 2003; s. 82). Diskurs er således et 

analytisk blik eller greb, som forskeren anvender til at skabe orden i det umiddelbare 

kaos af uendeligt mange forskelligartede udsagn. 

SundhedscenterThyholm, Sønderlandsgade 5 i Hvidbjerg (Det gamle sygehus), marts 2011


3 Dataindsamling 

Som beskrevet i afsnit 2.4 om metode og materiale, er der indsamlet både kvalitative 

og kvantitative data, for at sikre størst mulig validitet og reliabilitet i 

lokalsamfundsanalysen. I det følgende beskrives de forskellige typer af data, der er 

indsamlet. 

3.1 Borgermøder 

Den første dataindsamling der blev foretaget af kvalitativ art var afviklingen af 5 

borgermøder. Formålet med borgermøderne var ikke alene indsamling af data til 

lokalsamfundsanalysen, men i lige så høj grad en metode til at opnå 

borgerinddragelse, ejerskab og påbegynde processer i forhold til at skabe 

empowerment. Borgermøderne blev afviklet med fokus på en bottum-up tilgang og 

med brug af den anerkendende metode (Bracht, 1999). 

Der blev afviklet borgermøder 4 geografisk forskellige steder på Thyholm, for dels at 

opnå et nærhedsperspektiv, dels være imødekommende og dels sikre størst mulig 

deltagelse af både mobile og mindre mobile borgere. Møderne blev afviklet følgende 

steder: 

• 2 møder i Midtpunktet (Hvidbjerg) 

• 1 møde i Uglev på ”Stationen” (Det lokale forsamlingshus) 

• 1 møde i Lyngs på ”Kulturen” (Det lokale forsamlingshus) 

• 1 møde på Jegindø i et lejet lokale 

Borgerne blev inviteret til borgermøderne dels via et postomdelt brev, dels via 

annoncer i de lokale aviser og et postomdelt lokalblad, dels via ophængte plakater i 

butikker, idrætshaller m.m. rundt om på Thyholm. Alle møder foregik om aftenen i 

tidsrummet 19 – 21.30. 

Programmet for møderne var planlagt i en overordnet struktur med rig mulighed for 

dialog indbyrdes ved bordene og i plenum. Som hovedoverskrifter bestod programmet 

af følgende emner: 

• Fortæl om dit lokalområde, hvilke mennesker der bor her, hvad der er godt ved 

at bo i dit lokalområde, og hvad der eventuelt er af udfordringer eller barrierer 

ved at bo netop her. Formålet med dette punkt var at initiere en dialog baseret 

på et meningsfyldt emne, så borgerne blev ’talt varme’ samtidig med, at 

formålet var at indsamle viden til lokalsamfundsanalysen. 

• Hvad er sundhed for dig? Formålet var her at få et indblik i, hvad borgerne 

tænker sundhed er, og hvilke områder de er opmærksomme på, for bedre at


vurdere behovet for at udbrede en viden om sundhed, sundhedsfremme og 

forebyggelse samt sætte niveauet i projektet og indsatserne herefter. 

• Ønskebrønden. Borgerne fik her mulighed for at bidrage med ønsker til, hvad 

projekt SundhedscenterThyholm skulle iværksætte af indsatser og aktiviteter 

over de næste 3½ år. Denne bottum-up tilgang skulle gerne være med til at 

initiere ejerskab, engagere borgerne til at ville arbejde med sundhed og få 

viden om, hvad der ifølge dem selv er behov for. 

• SWOT analyse. For at få et kvalificeringsgrundlag og et prioriteringsredskab til 

udvælgelse af mulige indsatser, blev der spurgt ind til hvilke ressourcer, 

muligheder, begrænsninger og barrierer, der er på Thyholm i forhold til at 

iværksætte indsatser og aktiviteter. 

For at opfange flest mulige indtryk og udtalelser medvirkede en sundhedskonsulent 

ved alle møderne som referent. Borgerne fik desuden mulighed for at skrive ting ned 

på sedler undervejs på mødet, som de ikke lige fik sagt højt, eller som de ønskede 

skulle bringes i spil helt anonymt. 

Baggrunden for at gennemføre borgermøderne som det første var at få et indblik i, 

hvilke områder det kunne være relevant at sætte yderligere fokus på i 

enkeltinterviews, observationsstudier eller anden form for dataindsamling. 

3.2 ”Borgermøde” for særligt indbudte borgere 

Under et observationsstudie i Hvidbjerg By inviterede projektmedarbejderne sig selv 

indenfor i et hus, hvor der sad en flok mennesker og drak øl og røg cigaretter. Under 

en præsentation af projektet og det forestående borgermøde samme aften, fortalte 

borgerne at de ikke havde planer om at deltage ved mødet, da man ikke måtte drikke 

alkohol. De blev derfor i stedet inviteret til at møde op på SundhedscenterThyholm 

ugen efter, hvor de fik serveret 

aftensmad og fik mulighed for at komme 

med deres ønsker til projektet og fortælle 

om deres hverdagsliv og 

sundhedsmæssige udfordringer. De blev 

opfordret til at invitere nogle af deres 

venner og bekendte, hvilket resulterede i 

at der i alt kom 8 voksne og 2 børn. Flere 

af borgerne havde en eller anden form 

for risikabelt alkoholforbrug og ikke alle 

havde en fast tilknytning til 

arbejdsmarkedet. 

Hus i Hvidbjerg by, marts 2011


3.3 Kvalitative interviews 

En bruttoliste over relevante informanter blev produceret og kvalificeret i samarbejde 

med SF-teamet i SundhedscenterStruer. Formålet med den første liste var at indfange 

de målgrupper, der ikke var repræsenteret ved borgermøderne og de målgrupper, der 

er i primær fokus i projektet, nemlig de udsatte og sårbare borgere. 

Bruttolisten er undervejs blevet revideret ud fra brugen af ”sneboldmetoden” 

(Pedersen, 2000), hvor informanter anbefaler at andre relevante personer kontaktes, 

som kunne have en særlig indsigt i et område eller med særlig betydning for borgerne 

på Thyholm. 

Den endelige liste for enkeltinterviews og fokusgruppeinterviews er: 

• Elevrådet på Thyholm Skole 

• Udvalgte elever fra Thyholm Skole 

• Børnehaveleder af Børnehuset i Hvidbjerg 

• Dagplejemor i Odby 

• Mødregruppe i Hvidbjerg 

• Ledende Sundhedsplejerske i Struer Kommune 

• Skolesundhedsplejersken på Thyholm 

• Skoleleder fra Thyholm Friskole 

• Gademedarbejder 

• Alkohol- og misbrugsbehandling (socialcentret) 

• Ældrecenter Solvang 

• Foreningen Mandag 

• Jobcentret 

• Handicap og psykiatri 

• Praktiserende læger 

• Hvidbjerg Vinduer 

• Thyholm Handelsstandsforening 

• Egnsmuseet 

• Særligt udvalgte borgere med alkoholproblematikker 

• Leder af Midtpunktet 

• Mindre virksomheder 

• Medlem af Menighedsrådet ved Hvidbjerg kirke 

• SSP og Ungdomsskolen 

Til de kvalitative interviews blev der udarbejdet en fælles interviewguide, der blev 

benyttet som skitse for interviewene. Afhængig af det konkrete interview, informant 

og område blev denne udvidet med tillægsspørgsmål.


Interviewene er blevet optaget og transskriberet i en form, hvor relevante citater er 

gengivet ordret og resten af interviewet er blevet refereret i hovedtræk. Nogle 

interviews er ikke blevet optaget af praktiske forhold, som fx telefoninterviews, 

fokusgruppeinterviews med særligt sårbare borgere og lign. 

3.4 Observationsstudier 

En vigtig metode i udarbejdelsen af en lokalsamfundsanalyse er brugen af 

observationsstudier. Tilfældige og bevidste observationer kan have stor værdi i en 

beskrivelse af et lokalsamfund. 

De planlagte observationsstudier har fx været gåture rundt i byerne, hvor der er 

indsamlet billedmateriale som dokumentation. Det har også været udflugter til 

købmænd, forretninger, tankstationer og lign., for bl.a. at beskrive tilgængeligheden 

af sunde varer, kundegrundlag, adfærd m.m. Den daglige færden rundt på Thyholm 

har desuden været et observationsstudie i sig selv, da en interesse for hvad der sker, 

hvem der bor på Thyholm, hvad de laver, hvordan de klæder sig, hvordan de 

interagere osv. har stor interesse for projektet og lokalsamfundsanalysen. 

Observationsstudierne er dels dokumenteret i form af billedmateriale, dels i form af 

beskrivelser fra de planlagte besøg og tilfældige observationer. 

Jernbaneoverskæring i Hvidbjerg by, marts 2011


3.5 Danske stile fra skoleelever 

På baggrund af positive erfaringer med brugen af skriftlige anonyme beskrivelser af 

hverdagslivet, set fra et børneperspektiv, som en metode til at opnå indsigt i 

udfordringer, bekymringer, ressourcer og barrierer, er denne metode blevet gentaget i 

nærværende lokalsamfundsanalyse. Ved et lærermøde blev der forespurgt om der var 

klasselærere, som ville lade os bestemme emnet for en dansk stil, som samtidig skulle 

være anonym og som måtte bruges til lokalsamfundsanalysen. To lærere meldte sig, 

og eleverne i to 7. klasser fik til opgave at skrive en stil helt anonymt. Overskriften på 

stilen skulle enten være ”Hvad er sundhed for dig?” eller ”At være ung på Thyholm”. 

3.6 Demografi og geografi 

Data vedrørende demografi, geografi og befolkningens private arbejdsmarkedsstatus, 

indkomst m.m. er udtrukket fra forskellige kilder. 

Struer Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose i KMD’s 

befolkningsprognoseprogram Opus Simulering Befolkning. Denne rapporterer hvordan 

den demografiske fordeling har set ud bagudrettet og estimerer derudover en 

prognose for, hvordan den forventes at se ud i et fremtidsperspektiv. 

Et andet tilgængeligt program i kommunen giver mulighed for at opgøre befolkningen 

på en række parametre som fx etnicitet og civilstatus. Da dette kan udtrækkes 

gældende for en række geografiske områder, har det været muligt at se på 

befolkningssammensætningen for Thyholm særskilt. Som supplement hertil benyttes 

et udtræk fra Danmarks Statistik (såkaldte KÅS tal - Kommune Års Service) opgjort d. 

1. januar 2011. 

Endelig er opgørelser fra Jobcentret, Socialcentret, Handicap og Psykiatri, Børne- og 

Familiecentret mv. ligeledes blevet indhentet for at vurdere omfanget af borgere, der 

har en kontakt med kommunen eller som har særlige behov og dermed fået bevilget 

en kommunal foranstaltning eller støtte. 

3.7 Nærmiljøsundhedsprofil 

Som en obligatorisk del af SATS-pulje projektet har konsulentvirksomheden NIRAS 

udviklet en spørgeskemaundersøgelse med det formål, at udarbejde en 

nærmiljøsundhedsprofil. NIRAS har engageret SFI til at gennemføre strukturerede 

telefoninterviews med et antal tilfældigt udvalgte borgere på Thyholm. For yderligere 

information om metode og resultater se venligst den færdige Nærmiljøsundhedsprofil.


3.8 Spørgeskemaundersøgelse 

Spørgeskemaundersøgelser kan udarbejdes på mange forskellige måder og til mange 

forskellige formål. Ønsker man, at resultaterne skal bruges til at sige noget generelt 

om et fænomen, kræver det både et grundigt forarbejde og inddragelse af en række 

videnskabelige metoder. Forskningsprocessen kan således være noget kompliceret, 

når man skal følge de beskrevne procedurer for indsamling af data, analyser og 

fortolkning. 

For at kunne sammenligne sundhedsprofilen fra spørgeskemaundersøgelsen på 

Thyholm med andre kommuners sundhedsprofiler, med hele Struer Kommunes 

sundhedsprofil eller Regionens Sundhedsprofil, er spørgeskemaet en nøjagtig kopi af 

Hvordan Har Du Det? spørgeskemaet udviklet i Center For Folkesundhed i Århus. 

Dette spørgeskema er et standardiseret spørgeskema, der benyttes i hele Danmark til 

udarbejdelse af sundhedsprofiler i regioner, kommuner og på landsplan. Enkelte 

spørgsmål er dog blevet fjernet, eftersom de ikke var relevante i forhold til projekt 

SundhedscenterThyholm og for at gøre spørgeskemaet mindre omfangsrigt. Fravalg af 

spørgsmål er sket på baggrund af en dialog omkring brugen af sundhedsprofilen i 

Lokalsamfundsanalysen og projekt SundhedscenterThyholm. 

Kære borger 

Du er én af 2.000 borgere i Struer Kommune, som modtager dette spørgeskema ”Hvordan 

har du det?” om trivsel, sundhed og helbred. Vi håber meget, du har lyst til at deltage i 

undersøgelsen. 

Undersøgelsen er specielt rettet mod borgere på Thyholm og i Struers øvrige landdistrikter, 

og du er tilfældigt udvalgt blandt borgere over 18 år. 

Vi er opmærksomme på, at der er flere undersøgelser i gang på Thyholm. Det kan betyde, at 

du vil blive bedt om at deltage i flere undersøgelser om sundhed. Men vi håber meget, at du 

alligevel vil besvare de undersøgelser, du modtager. Undersøgelserne har forskelligt formål 

og vil blive brugt forskelligt. 

Vi har brug for alle besvarelser, uanset om du er sund og rask eller ej. 

Jo flere, der besvarer spørgsmålene, jo bedre kan vi bruge undersøgelsens resultater. Vi håber 

derfor, at du vil tage dig tid til at udfylde spørgeskemaet og sende det tilbage i vedlagte 

svarkuvert (portoen er betalt). 

Din besvarelse er anonym, og resultaterne offentliggøres udelukkende i en form, så 

enkeltpersoner ikke kan genkendes. 

Skemaet er nummereret, alene for at vi kan holde styr på hvem, der har svaret. Vi vil sende 

en påmindelse til alle, som vi ikke har modtaget et svar fra efter to uger. 

Med din besvarelse af ”Hvordan har du det?” får vi en uvurderlig viden og et godt grundlag 

at arbejde videre på. Det værdsætter vi meget. Jo mere vi ved om borgernes sundhed, jo 

bedre kan vi planlægge, hvad vi skal gøre for at fremme sundheden og forebygge sygdom for 

alle, som bor i kommunen. 

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at ringe på tlf. 96 84 84 60 eller 

sende en mail til sundhedsafd@struer.dk. 

På forhånd tak for din deltagelse. 

Venlig hilsen 

Henriette Haase Fischer 

Funktionsleder af sundhedsfremme og forebyggelse 

SundhedscenterStruer


3.9 Præsentation af resultater 

Præsentationen af resultaterne vil i det følgende blive fremsat i den rækkefølge, der 

giver mest mening i forhold til at bruge resultaterne aktivt i den efterfølgende 

udvælgelse af målgrupper og indsatser under projekt SundhedscenterThyholm. 

Resultaterne fremstilles med reference til den anvendte kilde og i enkelte tilfælde med 

brug af konkrete citater, for at understøtte analyserne. 

1. Lokalsamfundsprofil 

2. Specifikke studier 

3. Sundhedsprofil 

& risikoadfærd 

4. Borgernes ønsker 

og behov 

Geografi, demografi, historie, KÅS tal, 

sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser m.v. 

a) Kulturanalyse 

c) Forandringsparathed 

b) Lokalsamfundskapacitet d) Diskursanalyse 

Sygdom, trivsel, risikoadfærd, særlige risikogrupper 

adfærdsmæssige, miljømæssige og sociale risikofaktorer 

Ønsker til indsatser og aktiviteter 

indsamlet som et led i borgerinddragelsen 

Figur 3: Oversigt over fremstilling af resultaterne i Lokalsamfundsanalysen


4 Lokalsamfundsprofil 

Lokalsamfundsprofilen indeholder en række faktuelle 

oplysninger omkring geografi, historier, demografi og 

eksisterende sundhedsfremme og forebyggelsestiltag på 

Thyholm. Disse beskrivelser skal være med til at tegne et 

billede af de overordnede rammer og vilkår, som har 

betydning for Thyholms kultur, sundhed og 

udviklingspotentiale. Det skaber desuden et godt 

baggrundsmateriale for læseren, der ikke kender til Thyholm. 

4.1 Geografi 

Thyholm er en halvø, der udgør den sydligste del af Thy og ligger i Limfjorden nord for 

Struer. Thyholm er forbundet med Nørrejyske Ø og resten af Thy via den smalle 

landtange Draget. Mod syd fører Oddesundbroen til resten af Jylland, og mod øst 

danner en dæmning forbindelse til Jegindø. Thyholm var en ø i stenalderen, men 

takket være landhævningen forbinder odden Draget området med Den Nørrejyske Ø 

og adskiller Nissum Bredning fra Skibsted Fjord. Mod syd afsluttes Thyholm af et 

marint forland med den tidligere Odby Sø, der blev afvandet og opdyrket i 1960 og af 

strandvoldssystemet Sunddraget. Fra sydspidsen udgår Oddesundbroen (1938) over 

det 500 m brede og 24 m dybe Oddesund. Kyst- og havområderne ud til Skibsted 

Fjord nord for Jegindø er et naturreservat (1996). Halvøen har ca. 75 km 

kyststrækning og er på i alt 7.624 ha 3 . På Thyholm bor der i alt 3.408 personer 4 , 

hvoraf ca. halvdelen bor i stationsbyen Hvidbjerg. 

Den lette adgang til vandvejene og den frugtbare jord på en stor del af halvøen har 

tidligt tiltrukket befolkning, og Thyholm bærer spor af mennesker tilbage til perioden 

efter sidste istid, bl.a. er der gravhøje rundt omkring i landskabet. 

Thyholm og Jegindø indgår nu i Struer Kommune i Region Midtjylland. Fra 1970 til 

2006 var Thyholm Kommune en af de mindste danske kommuner og indgik i 

Ringkøbing Amt (se billede til side 3). Historisk er Thyholm en del af Refs Herred, og 

indtil 1970 hørte området til Thisted Amt. 

Thyholm var indtil udgangen af 2006 en del af Ålborg Stift. Ved kommunalreformen 

2007 overgik området til Viborg Stift. 

3 www.denstoredanske.dk 

4 Trukket fra DPR registret d. 26. maj 2011.


Thyholm består af mange mindre bysamfund, bl.a. Oddesund, Uglev, Odby, 

Søndbjerg, Tambohus, Lyngs, Flovlev, Barslev og Kallerup. 

4.2 Historie 

På Thyholm findes 5 sognekirker, Hvidbjerg, Odby, Jegindø, Søndbjerg og Lyngs. De 5 

embeder varetages af 3 præster i det, at Hvidbjerg og Lyngs samt Søndbjerg og Odby 

er slået sammen. Sognekirkerne stammer fra den romanske periode (1100-1200 

tallet) og er opførte af granitkvadre. Søndbjerg kirke nedbrændte i slutningen af 1200 

– tallet, og ved genopførelsen blev tårn og kor i gotisk stil med spidshvælvinger udført 

med teglsten og mure af genbrugskvadre. Kirken på Jegindø er ombygget i 1918. 

Landsbyerne på Thyholm havde før udskiftningen det for Thy karakteristiske 

Limfjordssystem, hvor agerjorden var opdelt i alsædejord, brødjord og havreland. 

Alsædejorden lå lige omkring landsbyen og blev dyrket årligt. Brødjorden lå længere 

væk, den blev besået 4-5 år med rug og hvilede derpå det samme antal år. 

Havrelandet udgjorde landsbymarkens periferi og blev besået nogle få år med havre, 

hvorefter den hvilede i en længere årrække. Udskiftningen på Thyholm fandt sted 

1787-1807 og på Jegindø i 1796. 

Hvidbjerg opstod midt i Thyholms frugtbare landbrugsland som stationsby på 

Thybanen (1882) mellem stationen og Hvidbjerg kirke. Hvidbjerg har siden bredt sig 

især syd for banen efter 1970. I byen lå indtil 2000 Hvidbjerg sygehus, som var 

landets mindste. 

På Jegindø bor hovedparten i øens hovedby Jegind, der næsten er vokset sammen 

med Kirkeby. Den frodige morænejord dyrkes af spredtliggende landbrug, og engene


anvendes til græsning. Siden midten af 1800 – tallet har landbrug været suppleret 

med fiskeri efter tilvandring af fiskere fra Agger og Harboøre, og i 1939 blev havnen 

nordøst for Jegindø anlagt. Sommerhusområder findes ved Rønhuse i syd og ved 

Bøløre Odde i nordøst. På Thyholm findes ligeledes sommerhusområder ved Søndbjerg 

Strand, Serup Strand, Tambohus og Lyngs Drag. 

I dag er den dominerende virksomhed på Thyholm en fabrik, der producerer 

plastvinduer. Ligeledes findes der forsat en del landbrug samt andre mindre/større 

håndværkervirksomheder. 

Virksomheden Hvidbjerg Vinduet A/S, Hvidbjerg by, marts 2011 

4.3 Demografi 

Afhængig af opgørelsestidspunktet er der omkring 3.500 borgere på Thyholm. Der er 

en overrepræsentation af ældre set i forhold til større byer og kommuner. Ser man på 

andelen af borgere på 65 år eller derover, var der 21.3 % på Thyholm, 17,8 % i 

Struer Kommune, 15,6 % i Holstebro Kommune og 12,4 % i Århus Kommune 5 . 

Faktisk er næsten halvdelen (45,5 %) af borgerne på Thyholm 50 år eller derover, 

hvor det i Struer Kommune blot er 40,5 % af befolkningen, der er 50 år eller derover. 

5 Danmarks Statistik, www.dst.dk


Procent 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

0,0 

Befolkningen fordelt på aldersgrupper 

Thyholm 

Struer Kommune 

0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år 65 år og 

ældre 

Figur 4: Befolkningen på Thyholm og i Struer Kommune som helhed 

fordelt på aldersgrupper, opgjort pr. 1/1 2010. 

Der er tilsvarende færre børn og unge (0 – 17 år) på Thyholm (21,7 %), hvor der i 

Struer Kommune er 22,9 %. Som det ses af figur 4 er andelen af unge meget lille på 

Thyholm (5,7 %), hvilket formentlig skyldes de ikke eksisterende 

uddannelsesmuligheder på 

Thyholm. 

Ser man på befolkningsudviklingen 

er der sket et fald i antallet af 

borgere på Thyholm over tid. Fx 

flyttede i alt 136 borgere til 

Thyholm mens 188 fraflyttede i 

2009. Bemærkelsesværdigt er det, 

at det primært er par med børn, 

der er fraflyttet Thyholm (se figur 

5). 

Elever fra Thyholm Skole til koncert i april 2011


Procent 

Personer hhv. fraflyttet og tilflyttet Thyholm i 2009 

fordelt på husstandstyper 

50,0 

45,0 

40,0 

35,0 

30,0 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

0,0 

Enlige uden 

børn 

Enlige med 

børn 

Par uden 

børn 

Fraflyttet 

Tilflyttet 

Par med børn Øvrige 

husstande 

Figur 5: Personer hhv. fraflyttet og tilflyttet Thyholm i 2009, fordelt 

på husstandstyper. N = 181 fraflyttet og N= 131 tilflyttet. 

I tabel 1 ses fordelingen af personer på pension. Denne viser at 16 % af de i alt 924 

pensionister på Thyholm udgøres af førtidspensionister (i alt 148 personer). 

Baggrunden for deres førtidspension fremgår ikke af datamaterialet, men 48 personer 

tilhører aldersgruppen 35 – 49 år. Om der er relativt mange på Thyholm, som bliver 

uarbejdsdygtige eller om førtidspensionister, grundet deres lave årsindkomst 

tiltrækkes af billige boliger på Thyholm, vides ikke. 

Thyholm Struer Kommune 

I alt Procent I alt Procent 

Alle pensionister 924 100,0 5122 100,0 

0-24 år 8 0,9 22 0,4 

25-34 år 9 1,0 54 1,1 

35-49 år 48 5,2 242 4,7 

50-64 år 234 25,3 1398 27,3 

65 år og ældre 625 67,6 3406 66,5 

Heraf førtidspensionister 148 16,0 907 17,7 

Tabel 1: Antal pensionister på Thyholm og i Struer Kommune pr. 1/1 2009 

i hhv. antal personer og andel.


Borgerne på Thyholm er en befolkning med et relativt lavt uddannelsesniveau samlet 

set (Jf. figur 6) 6 . Dette kan blandt andet skyldes, at de 21,3 % af befolkningen over 

65 år er født i en tid, hvor landbrug og fiskeri i høj grad udgjorde arbejdsgrundlaget 

for mange i Vestjylland. En stor andel af borgere i alderen 50 – 64 år har også tilhørt 

en generation, som stadig arbejdede inden for landbrug og fiskeri, men dog i højere 

grad også servicefag som krævede en kort videregående uddannelse eller 

erhvervsuddannelse. 

48% 

Personer 30 - 64 år fordelt efter uddannelsesniveau 

15% 

3% 

34% 

Grundskole og uoplyst 

Gymnasial udd. 

Erhvervs-/kort vidg.udd. 

Mellemlang-/lang vidg.udd. 

Figur 6: Personer 30 – 64 år fordelt efter uddannelsesniveau. Opgjort pr. 

1/1 2010. N = 1688 

På figur 7 ses en opgørelse fra 2010 over borgere i alderen 16 – 64 år, som var uden 

ordinær beskæftigelse. Denne viser at 33 borgere på Thyholm på daværende 

tidspunkt var på kontanthjælp, 43 borgere var i støttet beskæftigelse, 16 borgere fik 

vejledning og opkvalificering, og endelig var der 26 ledige. 

6 Uddannelsesniveauet for resten af Struer Kommune afviger ikke betragteligt fra Thyholm (KÅS tal 2010).

12% 


Personer på 16 - 64 år, uden ordinær beskæftigelse 

16% 

27% 

20% 

17% 

8% 

Støttet beskæftigelse 

Vejledning, opkvalificering 

Barselsdagpenge mv. 

Revalidering og sygedagpenge 

Registrerede ledige 

Kontanthjælp mm. 

Figur 7: Personer på 16 – 64 år, uden ordinær beskæftigelse. Førtidspensionister 

og personer på efterløn er ikke medregnet. Opgjort pr. 1/1 2010. N = 211 

Betragter man indkomstgrundlaget på Thyholm, er der færre personer end i Struer 

Kommune, som har en bruttoindkomst på 300.000 kr. (se tabel 2). Samlet set har 46 

% af borgerne på Thyholm en bruttoindkomst på under 200.000 kr. om året, mod 42 

% i Struer Kommune. Denne forskel kan skyldes, at en stor andel af borgerne på 

Thyholm er pensionister og muligvis kun har deres folkepension, som eneste 

indtægtskilde. 

Thyholm Struer Kommune 

I alt Procent I alt Procent 

Alle indtægtsgrupper 2902 100,0 18.127 100,0 

0- 99.999 kr. 429 14,8 2506 13,8 

100.000-149.999 kr. 510 17,6 2798 15,4 

150.000-199.999 kr. 393 13,5 2345 12,9 

200.000-299.999 kr. 760 26,2 4652 25,7 

300.000 kr. og mere 810 27,9 5826 32,1 

Tabel 2: Skattepligtige personer pr. 1/1 2009 på 15 år og derover fordelt på 

bruttoindkomst i 2008.


4.4 Sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser 

Der findes et helsehus i Hvidbjerg, som rummer to praktiserende læger og en 

turnuskandidat samt en tandlæge. Tandlægen har praksis i Struer og er på Thyholm 

et par dage om ugen foruden en lørdag pr. måned. Desuden findes en privat 

fysioterapiklinik i Hvidbjerg. Det nærmeste sygehus findes i Holstebro 40 km. fra 

Thyholm. 

SundhedscenterStruer tilbyder patientuddannelser for KOL-, diabetes- og andre 

kronisk syge patienter. Desuden tilbydes borgerrettet sundhedsfremme i form af 

rygestop- og vægtstopkurser med mere for udvalgte grupper, børn, voksne og ældre. 

En del af disse tilbud ønskes også med tiden at finde sted på Thyholm. 

Der findes ikke selvstændig stof- og alkoholbehandling i Struer Kommune, men det 

foregår i et samarbejde med Holstebro og Lemvig Kommuner og foregår i Holstebro. 

Børn og unge 

Den Kommunale Tandpleje tilbyder gratis tandpleje til alle børn og unge 0 – 18 år. 

Tandplejen har en fast tandklinik på Thyholm Skole, hvor undersøgelse og 

forebyggelse foregår, mens egentlig behandling foregår på centralklinikken i Struer. 

Sundhedsplejen tilbyder besøg med råd og vejledning til alle familier, når de får barn, 

og normalt op til barnet er 1 år. Sundhedsplejen holder desuden åbent hus på 

Thyholm én gang hver anden uge i et par timer, dog undtaget sommerferien. 

Skolesundhedsplejen tilbyder helbredsundersøgelse ved skolestart og igen umiddelbart 

før, barnet forlader skolen. Børne- og familiecentret i Struer tilbyder børn i familier 

med alkoholmisbrug at deltage i børnegrupper med ligestillede. 

Elever fra Thyholm Skole til koncert, april 2011

Ældre 


Der findes to ældrecentre på Thyholm: Solvang i Hvidbjerg med 40 boliger, heraf 8 

forbeholdt demente, og Uglev Ældrecenter med 20 boliger. Høreomsorgen har åben 

træffetid en time om ugen på Solvang, hvorfra der også udleveres batterier til 

høreapparater alle hverdage i dagtiden. 

5 Specifikke studier 

I forbindelse med fremstillingen af Thyholm som lokalsamfund er der foretaget 

forskellige analyser med forskelligt fokus. De fire analyseområder er udvalgt ud fra en 

vurdering af, hvilken viden der var nyttige at få kendskab til i forhold til at skulle 

arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i lokalsamfundet. Kulturanalysen, som 

er den første, der præsenteres, fremsætter således en viden om de normer, 

traditioner, værdier, mentalitet, mønstre, magtforhold, sammenhængskraft og social 

kapital, der findes på Thyholm, vurderet ud fra tilgængelige data. 

Dernæst beskrives lokalsamfundskapaciteten i form af ressourcer, muligheder, 

kompetencer og andet, der kan bruges og bygges videre på i projekt 

SundhedscenterThyholm. 

Efterfølgende vurderes forandringsparatheden i samfundet og de eventuelle barrierer, 

der måtte være i forhold til de påtænkte initiativer i projektet. Etiske overvejelser 

kommer her i spil, og en række opmærksomhedspunkter vil blive præsenteret. 

Til sidst fremstilles resultaterne af en diskursanalyse omkring sundhedsbegrebet og 

den aktuelle italesættelse af ordet sundhed blandt lokalbefolkningen. Denne analyse 

er vurderet som væsentlig i forhold til at forstå befolkningens udgangspunkt for 

fortolkning af ordet sundhed og deres konstruktion af virkeligheden omkring 

sundhedsbegrebet. 

5.1 Kulturanalyse 

Kulturbegrebet kan defineres som: ”Kultur er den verdensopfattelse og de værdier, 

moralnormer og faktisk adfærd – samt de materielle og immaterielle frembringelser 

heraf – som mennesker overtager fra en foregående generation; som de – eventuelt i 

ændret form – søger at bringe videre til næste generation; og som på forskellig vis 

adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer”, (Gullestrup, 2003). 

Denne definition af kulturbegrebet benyttes i nærværende kulturanalyse sammen med 

følgende grundantagelser af kulturfænomenet:


• en given kultur kan aldrig beskrives, analyseres og forstås empirisk som en klar 

afgrænselig enhed i forhold til en eller flere kulturer 

• En given kultur kan aldrig beskrives, analyseres og forstås empirisk i sin 

endelige form 

• En given kultur kan aldrig empirisk beskrives, analyseres og forstås objektivt, 

idet al menneskelig beskrivelse og forståelse af omverdenen rummer et større 

eller mindre element af social konstruktion 

For de kulturanalytiske karakteristika gælder det, at: 

• de enkelte kulturer har ingen klare grænser 

• kulturer vil flyde ind over hinanden 

• kulturer opleves subjektivt 

• de enkelte individer vil være under indflydelse af flere kulturer på samme tid 

• kulturer er i stadig bevægelse 

• enhver kultur er under indflydelse af omgivelserne 

I det følgende afsnit præsenteres kulturen på Thyholm ud fra en række 

kategorier/overskrifter. Der vil flere steder være overlap mellem afsnittene, da en 

kulturs forskellige elementer og individer er indbyrdes afhængige. Kategorierne har 

alle et underliggende sundhedsrelateret fokus, og vil derfor også fremstilles således. 

5.1.1 Kultur og subkultur 

Thyholms kultur kan overordnet set karakteriseres som en vestjysk traditionsbunden 

kultur, hvis normer og værdier langt hen af vejen er grundlagt tilbage i tiden fra 

dengang, hvor befolkningen erhvervede sig ved landbrug og fiskeri, hvor 

befolkningstætheden var lav, og hvor uddannelsesmulighederne var få. En tid hvor 

næstekærlighed, nabohjælp, loyalitet og en social sammenhængskraft var naturlige 

og udbredte elementer i hverdagen. Der er fortsat en meget stærk identitetsfølelse på 

Thyholm, hvor befolkningen i udstrakt grad er meget stolte af deres tilhørsforhold. 

På Thyholm findes mange mindre subkulturer. De er primært geografisk afgrænset i 

form af enkelte byer og områder, eller i form af sociale rum og tilhørsforhold så som 

foreninger, idrætsklubber, spejderkorps, erhvervsmæssig baggrund, familiemæssige 

relationer, religiøse menigheder og lignende. 

Det er tydeligt, at der på Thyholm er en stor bevidsthed omkring, hvor på Thyholm 

man bor, og hvad det betyder, at man bor hhv. i Hvidbjerg eller udenfor. Hvidbjerg er 

klart den største by, og her finder man de fleste tilbud. Det gælder både 

indkøbsmuligheder (lige fra bager, el-forretning, frisører og tøjbutikker), 

idrætsfaciliteter (fitness og foreningsidræt) og institutioner (børnehave, skole mv.).


Dette betyder, at borgerne i de mindre byer/lokalsamfund føler sig ”lidt indelukket og 

trådt på af Hvidbjerg”, som en borger udtrykte det ved et borgermøde. De fleste 

arrangementer og kommunale tilbud bliver udbudt i Hvidbjerg. Borgerne i de mindre 

byer har et stort tilhørsforhold til deres eget lokalområde, hvorfor de helst ser, at der 

også kommer et tilbud i deres nærmiljø. I en større by vil borgerne nok ikke vurdere, 

at 5 km fra byens centrum er langt væk. Men for Thyholmerne betyder bygrænserne 

mere end afstanden, netop på grund af de stærke tilhørsforhold. Borgerne i 

landsbyerne føler sig lidt som små satellitter, hvilket ifølge borgerne skaber splid, som 

kommer til udtryk i form af en misundelse til Hvidbjerg. 

Hallen (til venstre), Midtpunktet (den hvide bygning) og Thyholm Skole (til højre), 

marts 2011 

5.1.2 Værdier og sociale normer 

Sociale normer i et samfund er medvirkende til at opretholde lov og orden, undgå 

afvigende adfærd og fremme det værdsatte. Opretholdelsen af de sociale normer 

foregår via sanktioner, som er betegnelsen for en hvilken som helst reaktion på et 

andet individs handling. Sanktioner kan enten være positive eller negative, formelle 

eller uformelle. De formelle sanktioner er udformet af myndighederne, som bl.a. 

vedtager love, der forbyder samfundets borgere at træde udenfor normerne. De 

uformelle sanktioner udføres af alle mennesker, der ved at give udtryk for, hvad der 

anses for ”normal” eller ”unormale” opførsel. Sanktioner eksisterer ikke blot mellem


samfund og borger, men findes også indenfor grupper, subkulturer og fra individ til 

individ (Giddens, 1997). 

Undervejs i lokalsamfundsanalysen er der blevet identificeret en række sociale normer 

og dominerende værdier, som kan have betydning for projekt 

SundhedscenterThyholm. I det følgende beskrives nogle af dem. Andre indgår under 

særskilte analyser, som fx beskrivelser af alkoholkulturen. 

Nedenstående citat fremhæver en række af de værdier, som mange af borgerne 

omtaler, nemlig tryghed, nærhed, nærvær, oplevelser og sociale normer. 

Naturen 

”At være ung på Thyholm. Det er sjovt men også nogle gange kedeligt. 

For der sker ikke noget på Thyholm men det er også godt for fx i 

København er der mange voldsager og folk der bliver kørt ned af biler. Og 

Rockere der kæmper mod hinanden. Og i København er der meget 

racisme, der er fx sorte der bliver dræbt af unge der stikker dem med 

knive. Og København er også så kæmpe stort og det er hvidbjerg ikke og 

det er godt. For så skal man ikke gå 2km for at købe nogle mælk og i 

København er der også meget narko salg og narkomaner og hjemløse og 

narkomanerne stikker sig selv og lader kanylerne ligge på jorden og 

alkoholikere ligger og sover på gaden fordi de er så fulde og det er ikke 

fedt at se. Så det er meget mere fredeligt at bo i Hvidbjerg og der er 

mange man kender i Hvidbjerg og alle ens venner bor lige i nærheden så 

man kan gå hen til dem og det er dejligt så jeg vil heller bo i hvidbjerg 

end i København og i hvidbjerg er der ikke slagsmål og voldsager og drab 

sager som der kan være i København men der måtte godt ske lidt i 

hvidbjerg”. 

Citat fra en dansk stil skrevet af en elev i 7. klasse på Thyholm Skole 

Glæden ved naturen er en gennemgående værdi, som fremhæves specifikt og mange 

gange i næsten alt datamaterialet. Det er som udefrakommende ikke svært at forstå 

deres stolthed over naturen. Omgivet af vand til alle sider med Limfjordslandet i 

udsigten, så taler det sit eget sprog. Borgerne nyder at have fjorden så tæt på og 

beskriver rigt de positive oplevelser ved og omkring vandet. Rigtig mange bruger 

naturen aktivt i deres hverdag, og de er bevidste om naturens positive indflydelse på 

krop og sjæl. 

Nærhed 

Borgerne er også stolte af at være et mindre samfund, som trods det kan få en masse 

op og stå. De har et rigt foreningsliv med mange forskellige tilbud til både unge og


gamle. De afvikler koncerter, arrangementer og meget mere. De omtaler det at bo 

tæt på venner, bekendte og familie, som noget værdifuldt. 

Tryghed 

Følelsen af tryghed vurderes i analysen som en betydningsfuld værdi for thyholmerne. 

Trygheden omtales bl.a. i form af at folk passer på hinanden og ser efter hinanden. Fx 

bliver der lagt mærke til, om der er lys hos naboen eller om skraldespanden bliver sat 

ud. 

Afvigere 

”Der er ikke nogen her på Thyholm, som ligger faldet om 

eller døde i deres hus i ret mange dage, for vi ser altid 

efter hinanden og reagerer, hvis noget virker forkert”. 

Et element der skal fremhæves i analysen omkring værdier, er begrebet ”afviger”. 

Både den amerikanske sociolog Howard S. Becker 7 og den engelske sociolog Anthony 

Giddens 8 har beskæftiget sig med den adfærd, der defineres som afvigelse. Ingen af 

dem mener, at afvigelse bliver skabt af den person, som afviger ved at bryde reglerne. 

De mener derimod begge, at den enkeltes afvigelse bliver skabt af den majoritet af 

individer, som fastsætter reglerne. I vores samfund forekommer afvigelse både positivt 

og negativt, afhængigt af den enkeltes værdisæt og påvirkning fra samfundets normer. 

Majoriteten vil se den positive afvigelse som en elitekultur, hvorimod negativt 

afvigende adfærd fx kan være socialt belastede. 

Udtalelse fra en borger ved et borgermøde 

Det kræver noget særligt at turde stå frem, hvis ens værdier afviger fra normen i 

samfundet. Det at være anderledes ses nemlig tydeligt i gadebilledet og rygtes hurtigt 

i befolkningen. At være homoseksuel eller have en outreret tøjstil er ikke noget, der er 

særlig udbredt på Thyholm – hvis det overhovedet eksisterer. Fx er der fundet 5 par, 

som har indgået registreret ægteskab. Det kan være homoseksuelle par. Spørger man 

borgerne, er det ikke alle der kender til, at der er homoseksuelle på Thyholm. 

Becker beskriver to former for afvigende adfærd. Forskellen på de to former ligger i, 

om de der begår den afvigende adfærd, af omgivelserne opfattes som ”sande afvigere” 

(pure deviants), eller om de skjuler deres afvigende adfærd (Secret deviants) 9 . Han 

beskriver også at der er forskel på, i hvilken grad en handling opfattes afvigende. Det 

7 Becker, H. S (1963): Outsiders – Studies in the Sociology of Deviance. NY: The Free Press. 

8 Giddens, A. (1997): Sociology. Cambridge; Third edition. 

9 Becker, H. S (1963): Outsiders – Studies in the Sociology of Deviance. NY: The Free Press.


afhænger af dels, hvem der udøver handlingen, dels hvor stærke eller fasttømrede de 

relaterende sociale normer er. 

Elever fra Thyholm Skole til koncert, april 2011 

At der ikke findes mange sande afvigere blandt Thyholmerne er en væsentlig viden i 

arbejdet med projekt SundhedscenterThyholm. En adfærd, som fx at stoppe med at 

drikke alkohol, kan anses som afvigende, da det er i modstrid med eksisterende 

sociale normer. Der skal derfor arbejdes med dette begreb i planlægningen og 

udviklingen af indsatserne i projektet. 

5.1.3 Mentalitet 

Mentaliteten omkring den mellemmenneskelige adfærd (interaktioner) er præget af en 

værdi-forventningstilgang. Borgerne vurderer ofte risikoen ved at sige eller gøre 

noget, inden de gør det, da de er klar over at det kan skabe sladder, hvis de træder 

udenfor normen. 

”Man tænker sig om inden man snakker. Der kan 

godt gå længe før man får et svar, men så siger man 

også det man mener.” 

Citat fra en borger ved et borgermøde 

Det med at borgerne tænker sig om inden de handler, bunder også i at de ikke ønsker 

at ”stikke næsen” frem. Hvis man som borger er meget om sig og ihærdig, vil det 

rygtes på øen. En sindighed eller beskedenhed præger derfor mange, som helst ser at 

de bliver prikket på skulderen og bedt om at hjælpe, frem for at de selv tilbyder sig.


På den måde hedder det sig nemlig, at de er blevet spurgt og ikke at de selv har 

blandet sig. 

Denne signal-værdi præger mentaliteten på Thyholm og er en vigtig viden i arbejdet 

med projekt SundhedscenterThyholm. 

En anden vigtig viden er den jargon, som der præger de interpersonelle samtaler. 

Omgangstonen kan nemlig virke meget hård og kontant, men den skal slet ikke 

fortolkes som sådan. Det er normen at man på Thyholm kan være både ironisk eller 

provokerende, men hvor betydningen faktisk har en venlig undertone. 

Endelig skal det her nævnes, at der er en udpræget tendens til, at man ikke går til 

lægen, med mindre man er meget syg. Denne mentalitet bunder muligvis i en generel 

vestjysk mentalitet, som primært hænger ved i de mindre samfund. 

5.1.4 Sammenhængskraft 

Sammenhængskraft er indenfor sociologi og statskundskab et begreb, som bruges til 

at beskrive tyngden af de medmenneskelige ressourcer, som er i et samfund. 

Begrebet bruges ofte i den politiske debat med henvisning til at samfundets 

sammenhængskraft er truet grundet dårlig integration. Hvis sammenhængskraften i 

et samfund er god, indebærer det, at afstanden mellem grupperne i samfundet ikke er 

stor hverken socialt eller kulturelt samt at der er mange kontaktflader mellem de 

forskellige grupperinger i samfundet. 

Den franske filosof David Émile Durkheim brugte begrebet sammenhængskraft (social 

cohesion) synonymt for solidaritet, som betyder at borgerne står sammen 10 . I 

moderne litteratur bruges begrebet i forhold til at beskrive, hvorledes individer, ved at 

indgå i sociale relationer, får adgang til nogle ressourcer, som udspringer af 

medmenneskelighed. Samtidig får disse sociale relationer individerne til at føle sig 

som gensidigt forbundne og ikke blot som enkeltbrikker i et spil. Man kan sige, at 

sammenhængskraften består af tre faktorer: 

• sociale netværk (omgangskreds, foreningsliv, frivilligt arbejde m.v.) 

• tillid (til medmennesker, til myndigheder samt tryghed) 

• normer (hjælpsomhed, hensyntagen til de svageste medborgere m.v.) 

Disse tre faktorer danner en symbiose - en sum, som af professoreren Robert D. 

Putnam kaldes for social kapital (se afsnit 4.2.1.5). Det er umiddelbart muligt at 

konstatere hvorvidt et samfund har en høj eller lav sammenhængskraft, når man ser 

10 Durkheim, D. E. (1893): The division of Labour in Society. New York: The Free Press.


på de ovenstående faktorer. Sammenhængskraften i et samfund kan trues af egoisme 

og anomi. Dette er vigtigt at være bevidst om i arbejdet med lokalsamfundsudvikling 

og individuelle adfærdsændringer. 

Sammenhængskraft på Thyholm 

Det vurderes, at der på Thyholm er en meget stærkt sammenhængskraft. Det skyldes 

blandt andet de mange tætte familiære relationer (som ofte går generationer tilbage), 

nærmiljørelationerne (et udbredt godt naboskab), samt identitetsfølelsen af at være 

thyholmer, som står sammen i modgang og medgang. 

Det, at ”alle kender alle” på Thyholm, bliver italesat i stor grad. Både blandt de unge, 

børnefamilierne og de ældre synes der at være denne oplevelse. Men den modsatte 

oplevelse kommer også frem, når man bevidst tager fat i borgere, som ikke møder op 

til borgermøderne og ikke er blandt de, der deltager aktivt i foreningslivet. Der findes 

nemlig en del ensomme på Thyholm, som ikke føler, at de kender alle. Nogle er 

tilflyttere, andre oplever sig selv som anderledes, og nogle er måske bare angste for 

at komme ud af huset. Disse mennesker oplever sig ikke set eller imødekommet i de 

”grupperinger”, der findes i forskellige regi. 

At kende alle er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er noget positivt. Faktisk 

omtales det i flere sammenhænge som noget negativt. Kendskab er ikke det samme 

som venskab. Kendskab betyder blot, at man i en eller anden grad er bekendt med en 

persons udseende eller tilhørsforhold. Og når man er det skabes der mulighed for at 

have en samtale med en person omkring fælles bekendte. Hermed opstår muligheden 

for sladder også, hvilket italesættes som et stort problem på Thyholm. En borger 

fortæller ved et borgermøde, hvordan ord og handlinger vægtes meget, og at man på 

Thyholm ”… tænker sig om inden man snakker”. Der kan godt gå længe, før man får 

et svar, men så siger man også det, man mener – eller det man måske føler er sikkert 

at sige, og som kan tåle at blive hørt af andre. 

Det positive i at Thyholm er et mindre samfund, hvor mange kender hinanden er, at 

der er en stor grad af socialt engagement. Der er rigtig mange, som udfører frivilligt 

arbejde i foreningsregi og lignende. Det har bl.a. den positive effekt, at der er rigtig 

mange aktiviteter og tilbud på Thyholm, taget dens indbyggerantal i betragtning. Det 

opleves som om, at borgerne er gode til at hjælpe hinanden og gøre en indsats for at 

bevare byen og lokalsamfundet. Det med at bevare byen er noget, der er en stor 

bevidsthed omkring – og frygt forbundet med. Frygten italesættes mest på Jegindø, i 

Lyngs og i Uglev, som alle er landsbyer der mærker stor fraflytning, og en stigende 

andel af ældre borgere frem for en tilgang af børn og unge, og hvor man kæmper for 

at nærmiljøet skal rumme andet end beboelses huse. Det kan være kampen for 

bevarelse af butikker, mødesteder, dagpleje osv.


Jernbanespor i Hvidbjerg by, marts 2011 

Et væsentligt opmærksomhedspunkt i forhold til sammenhængskraften er, hvorvidt 

den ressourcestærke del af befolkningen ønsker at bruge kræfter på den mindre 

ressourcestærke del, eller om de mest er aktive for ”egen vindings skyld”. Ved et 

særligt arrangement for en gruppe mere eller mindre socialt udsatte eller på anden 

måde sårbare borgere, var oplevelsen, at der ikke er frivillige eller professionelle 

kræfter, som iværksætter aktiviteter eller støtteforanstaltninger for denne gruppe af 

borgere. De aktiviteter, det har været muligt at opnå kendskab til, som støtter op 

omkring disse borgere, er i regi af kirken eller menigheden. Tidligere var det muligt at 

købe et billigt måltid mad gennem menigheden, hvilket blev udnyttet af de økonomisk 

trængte. Men dette tilbud eksisterer ikke længere, og øens få spisetilbud er for dyre til 

at imødekomme denne gruppes vilkår og begrænsede ressourcer. 

Et andet eksempel på, at sammenhængskraften ikke når helt ud til de svageste 

grupper er fra en samtale med en dreng på 8 år. På spørgsmålet om, hvad han savner, 

der skal være på Thyholm, svarer han, at han savner sine venner. Han er startet på en 

specialskole i Struer by, hvor han også går i SFO og har således ikke længere nogen 

berøringsflade med andre børn på hans alder. Han udtaler direkte, at: ”de kan slet ikke


huske mig mere” (om hans gamle klassekammerater, red.). Han bliver ikke inviteret 

med til fødselsdage, kan ikke nå tilbage til Thyholm i tide til at gå til fodbold eller 

anden sport, hvor han kan møde andre børn, og hans forældre har ikke ressourcer til 

at hjælpe ham til at opnå en sådan kontakt ellers. Denne fortælling er muligvis 

enestående, men fortæller alligevel at der ikke er så stor en sammenhængskræft eller 

social ansvarlighed på Thyholm, at de mange frivillige kræfter, som findes blandt 

befolkningen, kan støtte op om sårbare børns trivsel. Eller også vil man ikke blande 

sig, hvis familien ikke tilhører den ”gruppering”/subkultur, hvor man normalt kommer. 

Konklusion på sammenhængskraften 

Konklusionen er, at der er en meget stærk sammenhængskraft blandt Thyholmerne. 

En sammenhængskraft der for det meste er positiv og medfører en grundlæggende 

følelse af tryghed. Men den kan også være negativ i form af sladder og ”omvendt 

loyalitet”, hvilket medfører at der kan opstå personlige barrierer i forhold til at være 

impulsiv og frit agerer som det føles naturligt at gøre. 

Sammenhængskraften er dog ikke stærk på alle områder. Ser man på de forskellige 

bysamfund, som subkulturer på Thyholm, så er sammenhængskraften mellem byerne 

ikke ret stærk. Faktisk er der tale om magtkampe mellem de forskellige bysamfund. 

Sammenhængskraften er heller ikke stærk mellem subkulturer, når man ser på fx 

aldersgrupper, hvor de unge (18-30 år) ikke rigtig føler sig inkluderet i samfundet. 

Det samme gælder socialt udsatte grupper. Der findes derfor grupper af borgere, som 

står udenfor Thyholms stærke sammenhængskraft, og som derved ikke opnår 

fordelene herved. 

Sammenhængskraften afhænger derfor af hvilke fælles berøringsflader, der er tale 

om. Der er fx kun 1 folkeskole på Thyholm og sammenhængskraften omkring denne 

er stor, trods den lave sammenhængskraft på tværs af bysamfundene. En lav 

sammenhængskraft kan således ophæves, hvis en anden subkultur dominerer. Det 

gælder fx også når Thyholmerne oplever modstand som ved lukning af 

Regionshospitalet i Holstebro. En fremtid med 66 km. til nærmeste sygehus fik 

Thyholmerne til at stå sammen og en protest-organisation på tværs af subkulturer 

startede. De har også meget hurtigt fået en underskriftindsamling i gang på tværs af 

subkulturer, da der blev lagt op til at placere atom affald på Thyholm. 

5.1.5 Afgrænsende social kapital 

En analyse af den sociale kapital på Thyholm viser, at der er tale om en stærk 

afgrænsende social kapital (Putnam, 2000). Den er stærk indenfor de enkelte 

subkulturer, men findes også i en vis udstrækning blandt befolkningen som helhed. I 

det følgende understøttes dette fund i nogle eksempler.


Der findes en stor grad af tillid og gensidighed i befolkningen. Det skyldes blandt 

andet at man til stadighed ikke låser døren, når man går hjemmefra eller låser bilen, 

når man skal ind og handle. Dog er der en tendens til, at flere og flere over de sidste 

10 år er begyndt at låse, men det har ikke slået igennem som i andre større samfund. 

Der er også en meget høj grad af loyalitetsfølelse. Denne er dog både positiv og 

negativ. Positiv fordi den er med til at øge den sociale kapital og følelsen af 

sammenhængskraft. Negativ fordi den hæmmer grænsen for, hvornår en borger 

indberetter sager til kommunen eller politiet. Fx hvis en borger sætter sig beruset ind 

i bilen, bliver dette ikke anmeldt, heller ikke hvis der er børn med i bilen. Ligeledes 

indberettes meget få sager vedrørende børn og unge, hvis forældre slår dem, er 

berusede sammen med dem eller som omsorgssvigtes. Dette sker kun anonymt til 

SSP medarbejderen eller kommunen, hvormed der ikke kan handles på det. 

Loyaliteten træder også igennem i forhold til psykisk syge borgere eller borgere med 

stærke sociale afvigende træk. Kommunen kontaktes meget sjældent, hvis en borger 

lever i kummerlige forhold eller opfører sig larmende eller på anden måde anderledes. 

Der er en høj grad af tryghedsfølelse, som tidligere nævnt. Den ses i form af den 

oplevelse af nabohjælp, som flere udtrykker, at der er. Ved borgermøderne blev det 

fortalt, hvordan der altid er nogen, der tager vare på børnene og på de ældre. Hvordan 

folk passer på hinanden og ser efter hinanden. Fx bliver der lagt mærke til, om man 

har set naboen de sidste dage, som man plejer eller om postkassen er tømt. Hvis ikke 

reagerer man hurtigt, banker på og spørger til om alt er okay. Den udbredte oplevelse 

af tryghed kommer også til udtryk i NIRAS undersøgelse. På et spørgsmål om, i hvilken 

grad den adspurgte føler sig tryg, når de opholder sig udendørs der, hvor de bor, 

svarer 97 % at de i høj grad eller meget høj grad føler sig tryg (Jf. s. 14 i Nærmiljø- 

sundhedsprofilen for Thyholm). 

Der er mange stærke sociale eller familiære bånd og relationer. Et eksempel herpå er, 

at der ved et arrangement med børn i 5. og 6. klasse skulle deles hold til rundbold. To 

personer blev udvalgt til at vælge på skift. Da de var færdige var det ene hold 

bestående af børn, der på den ene eller anden måde var i familie med hinanden, 

enten som søskende, kusiner og fætre eller lignende. Også ved de individuelle 

interviews omtales de stærke familiære bånd og sociale relationer, som noget 

ekstraordinært på Thyholm både med positivt og negativt fortegn. 

Thyholmerne er på mange områder en meget homogen befolkning. Der er kun 11 

personer med anden etnisk oprindelse end dansk, men deres baggrund er blandt 

andet norsk, svensk, amerikansk og lignende. De skiller sig derfor ikke rigtig ud i 

forhold til udseendet. Der er heller ingen rockere, hippier eller lignende. Det, der kan 

adskille befolkningen, er det religiøse tilhørsforhold, hvor en del af befolkningen er


meget kristne eller tilhører Indre Mission. Men man kan ikke skelne dem fra hinanden 

uden et indgående kendskab til dem, for de skiller sig ikke ret meget ud fra resten af 

befolkningen. 

Endeligt er der et meget rigt foreningsliv på Thyholm. Faktisk er der registreret 50 

foreninger. Der er både foreninger, som hører under det sociale frivilligområde 

(sangkor, ældreaktiviteter, spejder og lign.), og der er de traditionelle 

idrætsforeningstilbud (fx fodbold, håndbold og gymnastik). Der er mange, der udfører 

frivilligt arbejde og en udbredt ageren for at hjælpe hinanden, byen og øen. Der er 

nemlig en meget stor bevidsthed om, at man selv skal gøre en indsats for at bevare 

byen. 

Det skal dog nævnes, at der er nogle borgere, som er lidt tordenskjolds soldater. De 

går igen hver gang, der arrangeres aktiviteter. 

Den sociale kapital vurderes således som stærk, dog primært afgrænsende indenfor 

de enkelte subkulturer. Men der er også en social kapital på tværs af subkulturerne, 

blandt andet når det gælder skolen, foreningslivet eller Thyholms fremtid. 

5.1.6 Alkoholkulturen 

Alkoholkulturen nævnes særskilt i denne analyse. Det skyldes, at der undervejs i 

lokalsamfundsanalysen er fundet en kultur, som adskiller sig en del fra andre danske 

samfunds alkoholkulturer. 

”Tingene skal man selv sørge for, der kommer ingen 

offentlig myndighed og hjælper, for byen er så lille 

(Uglev, red.). I større byer er der en forventning om 

at andre gør det. Det gode ved små byer er at, der 

hjælper man til.” 

Citat fra en borger ved et borgermøde 

På Thyholm er det velkendt, at mange drikker meget alkohol. Det omtales i samtlige 

interviews og ved alle borgermøderne. Men det anses at være en socialt accepteret 

norm. ”Alkohol kommer ind med modermælken”, ”det er som sild for bornholmerne” 

udtaler en informant. Det er så fastgroet i kulturen, at det af mange i befolkningen 

ikke anses som et problem. De omtaler det i hvert fald sjældent som sådan, men 

vedkender sig at der indtages meget alkohol. Flere borgere er ikke bevidst om, hvor 

meget de selv drikker, og at andre måske drikker for meget alkohol. Det fremstår i 

nogle af interviewene, hvor de ved en opgørelse over eget forbrug er blevet 

overraskede over mængderne. Det er så normal en adfærd at drikke en øl, når man


samles, eller når man kommer hjem fra arbejde, at det ikke registreres som noget 

unormalt. En informant fortæller desuden, at mange kører rundt i deres bil i 

frokostpausen og drikker nogle øl, inden de kører tilbage på arbejde. Og det gælder 

både direktøren og de ansatte. 

Faktisk er der skabt en alkoholkultur, hvor folk ”driver”. At drive betyder at køre 

sammen i bil 2 – 4 personer, mens man drikker og har det hyggeligt. Der findes flere 

ruter rundt på Thyholm, hvor man driver. Undervejs kan man så tanke op med 

forsyninger. De tomme dåser smides ofte ud af vinduet, hvilket blev italesat af to 

såkaldte ”posedamer”, der altid medbringer en plasticpose på deres daglige 5 km. 

gåtur, så de kan samle tomme øldåser op og tage med hjem. En informant vurderer, 

at ca. 25 % af dem, der driver, ikke er i stand til at køre bil pga. for høj promille. 

Faktisk så eksisterer der også en ”driver kultur” blandt de unge, som endnu ikke må 

køre bil, men kører på scooter. 

Ved borgermøderne blev forbruget af alkohol italesat af projektets medarbejdere, 

eftersom det slet ikke blev bragt op i dialogen omkring sundhed eller 

sundhedsadfærd. Oplevelsen var at alkohol er et meget tabuiseret emne, som man 

ikke taler om på Thyholm. Ved flere af møderne var reaktionen på, at dette emne blev 

bragt på banen, at borgerne vendte sig om mod sidemanden og talte stille og 

fortroligt sammen. Kun få udtalte sig højt om, at der er mange på Thyholm, som 

drikker meget. Ved et borgermøde i Hvidbjerg, blev det opfanget, at der ved et af 

bordene blev udtalt, at mindst 50 % af alle thyholmere har alkoholproblemer. 

De unge på skolen udtaler, at alkohol er et af de største problemer på Thyholm. De 

oplever, at der bliver drukket meget, og for fleres vedkomne er det tidligt, at de 

begynder at drikke. Det er ikke usædvanligt, at de unge går i byen før 

konfirmationsalderen. Dog er der stor forskel på de enkelte årgange, hvor der igen 

ses en tydelig sammenhæng til, hvordan forældrenes forhold til alkohol er. Det er ikke 

usædvanligt, at der i en klasse er 2 – 3 elever, hvor der hjemme er kendte 

alkoholproblemer. Flere informanter fortæller, at de har oplevet at en klassekammerat 

har haft behov for at tale om forholdene i hjemmet, hvilket de oplever, er rigtigt 

svært at håndtere, da de er bange for at støde nogen. Flere af de unge thyholmere, 

som er blevet interviewet, ser en klar sammenhæng mellem social arv, 

skolefærdigheder og alkohol problemer i hjemmet. De nævner fx en 11 årig, der både 

drikker øl, ryger og klarer sig dårligt i skolen. De udtaler også i flere sammenhænge, 

at i weekenderne til fester, som foregår privat, går det ud på, hvem der først bliver så 

fuld, at de ender med at brække sig ude i hækken. 

Det omtales også fra flere sider, at de unge på 20 – 25 år er ekstremt berusede fra 

fredag til søndag, hvor de nemt kan konsumere både en hel flaske Morgan samt 20- 

25 øl hver om dagen. Til gengæld beretter flere informanter, at der generelt ikke er


problemer med stoffer på Thyholm, de findes, men der er en høj grad af selvjustits, 

da loyaliteten overfor stoffer er omvendt proportional med loyaliteten for alkohol. 

En gruppe af socialt udsatte borgere, alle med et stort alkoholmisbrug, blev undervejs i 

lokalsamfundsanalysen inviteret til et møde på SundhedscenterThyholm. Her udtrykte 

de stor bekymring for de mange børn, hvis forældre drikker rigtig meget. En kvinde 

udtalte at mange fædre står udenfor døren eller i carporten og tømmer 2-3 øl, inden 

de går ind til familien. Kun en enkelt fra denne gruppe var på antabus, hvilket han var 

glad for, da det betød at han igen kunne optage kontakten til et af sine børn. Men det 

at være på antabus er ellers ikke ret udbredt på Thyholm. Der er heller ikke så mange, 

der kommer i alkoholbehandling, hvilket kan have en sammenhæng med, at der er 

meget langt til nærmeste behandlingssted. Det ligger i Holstebro 40 km. fra Thyholm. 

Så selvom kommunen betaler for transporten, opleves og er det alligevel en barriere 

for thyholmerne. 

Borgere på Thyholm, marts 2011

Forbrug 


De kvantitative analyser viser ikke helt det samme, som de kvalitative analyser viser. 

Sundhedsprofilen 11 viser nemlig, at kun 9 % af thyholmerne har et storforbrug af 

alkohol, og 7 % er rusdrikkere. I Region Midtjyllands sundhedsprofil 12 , som gælder 

hele Struer Kommune, har 31 % af mændene og 10 % af kvinderne mindst én af tre 

risikable former for alkoholforbrug (herunder storforbrug og hyppigt rusdrikkeri). 

Denne afvigelse er bemærkelsesværdig stor. Det skal også understreges, at 

opgørelserne bygger på de gamle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, med max 14 

genstande til kvinder og 21 til mænd om ugen. I dag er anbefalinger max 7 genstande 

til kvinder og max 14 genstande til mænd. En opgørelse over andelen af thyholmer 

med et storforbrug, ville således være væsentlig større, end det estimeres i 

sundhedsprofilen. 

I NIRAS nærmiljø-sundhedsprofil oplyser otte ud af 10 borgere, at de drikker alkohol. 

Det er primært personer i beskæftigelse, der drikker alkohol, ligesom det primært er 

personer med en uddannelse og et rådighedsbeløb på over 6000 kr., der oplyser, at de 

drikker alkohol. I undersøgelsen rapporteres det, at blandt de der drikker alkohol, 

drikker størsteparten (91 %) relativt få genstande i løbet af en uge (max 14 

genstande). Kun 9 % angiver at drikke 15 – 30 genstande om ugen mens ingen 

angiver at drikke mere end 30 genstande om ugen. Ligesom i Region Midtjyllands 

sundhedsprofil er det hyppigst mænd, der drikker alkohol. Til gengæld oplyser 83 %, 

at de sjældent eller aldrig drikker 5 genstande eller mere ved samme lejlighed. 

Eftersom der synes at være store afvigelser i forhold til de kvalitative fortællinger 

omkring alkoholkulturen på Thyholm og de kvantitative data fra hhv. den lokale 

sundhedsprofil, regionens sundhedsprofil og NIRAS nærmiljø-sundhedsprofil, har vi 

valgt at undersøge det faktiske salg af øl på Thyholm nærmere. 

En opgørelse over ølsalget på Thyholm viser, at der sælges ca. 27.000 øl om ugen på 

Thyholm. Det svarer til omkring 9 øl pr. Thyholmer (over 18 år) i gennemsnit om 

ugen. Forestiller man sig, at en mindre del af denne gruppe ikke drikker øl (fx blandt 

kvinderne eller de ældste borgere), er der her en bemærkelsesværdig diskrepans 

mellem det faktuelle salg og det selvrapporterede forbrug. Oveni dette skal det 

bemærkes, at opgørelsen ikke indeholder andelen af øl, der købes udenfor Thyholm, 

som fx i Tyskland. Derudover skal der tillægges salg af vin og spiritus, som der 

angiveligt også sælges meget af. Flere thyholmere oplyser, at der eksisterer en 

udbredt rødvinskultur på Thyholm, hvor det er kotume og socialt accepteret at drikke 

11 Den lokale sundhedsprofil, der bygger på spørgeskemaundersøgelsen indsamlet og analyseret i 2011 af 

SundhedscenterStruer, som et led i evalueringsdesignet for projekt SundhedscenterThyholm. Spørgeskemaet er identisk 

med den regionale sundhedsprofils spørgeskema og derfor sammenlignelig. 

12 Den regionale sundhedsprofil Hvordan Har Du Det? fra 2010.


rødvin i hverdagen. Dette fænomen er især udbredt blandt den ældre del af 

befolkningen. 

Sundhedsstyrelsens opgørelser ”Tal på alkohol i kommunerne” har en opgørelse over 

antal borgere i aldersgruppen 20 til 29 år med kontakt til hospital pga. akut 

alkoholberuselse eller alkoholforgiftning fordelt på kommuner. Tallene er fra 2008. Her 

har Struer Kommune en kedelig førsteplads med 15 borgere, svarende til 7,8 borgere 

pr. 1000 indbyggere, som har været i kontakt med hospitalet pga. alkohol. 

Samme kilde oplyser, at der i Struer Kommune i 2008 var 29 børn, svarende til 5,5 

barn pr. 1000 borgere < 18 år, med forældre, der har haft alkoholrelateret kontakt til 

hospital. 

Bødekasseregler for Thyholm IF, klubhuset i Hvidbjerg, marts 2011 

En alkoholkultur, der er så socialt accepteret, som den er på Thyholm, kan være rigtig 

svær at arbejde med. Normen omkring indtagelsen af alkohol er meget stærk, og det 

skal overvejes meget grundigt, hvordan denne norm ændres uden at miste noget af 

sammenhængskraften eller den sociale kapital i samfundet. Samtidig er det 

bemærkelsesværdigt, at kulturen er markant anderledes når det fx gælder indtagelse 

af anabolske steroider og narkomisbrug, da der her er meget klare grænser for, hvor 

store mængder der tolereres og hermed stor ”selvjustits”.

5.1.7 Både-og 


Mange udtrykker en tvetydig glæde ved at bo på Thyholm. De unge fortæller, at det 

er dejligt og trygt på Thyholm, men at der sker for lidt. På borgermøderne, hvor det 

primært var borgere over 50 år, der deltog, var der også lidt for og imod, hvor 

naturen og trygheden ved naboskabet helt klart talte varmt for Thyholm, mens 

infrastruktur, de få arbejdspladser og den lange afstand til sygehuset talte imod. 

De positive elementer dækker desuden over nærheden i miljøet, hvor alle kender alle. 

Der er et godt sammenhold og det er hyggeligt at bo på Thyholm. Derudover nævner 

rigtig mange – især voksne – at naturen er et kæmpe plus ved Thyholm. De unge 

synes, det er rart, at man kender mange, for så kan man nemt mødes og finde på 

noget at lave. De bruger sms eller facebook til at kommunikere med og lave aftaler. 

”For mig er det, at være ung på Thyholm en balancegang. Det kan 

være røv kedeligt, fordi her ikke sker særlig meget, men samtidig 

er det utrolig hyggeligt, fordi man derved kender alle. Men føler 

man sig udenfor, er Thyholm et rigtig træls sted og bo, da man 

ikke rigtig har andre muligheder, og alle dem man kender er her 

oppe”. 


De negative elementer omhandler på den ene side de manglende tilbud, som man 

kender til fra andre byer. Det er dog mest de unge mellem 18 og 30 år, der har denne 

oplevelse. Børn og voksne føler, at der er mange tilbud særligt taget lokalsamfundets 

størrelse i betragtning. Infrastrukturen er også et meget omtalt tema i alle 

sammenhænge, lige fra de studerende, der skal til Struer eller Holstebro hver dag og 

børnefamilierne der ikke kan få lov at tage barnevogne med i skolebussen, til de 

ældre der savner bedre muligheder for at komme på udflugter og køre med bussen i 

weekenden og om aftenen. Offentlig transport er i det hele taget en ”varm kartoffel” 

på Thyholm, da der er begrænset med muligheder i dagligdagen og endnu mindre om 

aftenen og i weekenderne. Togtiderne til og fra Struer er ikke specielt tilpasset den 

videre transport. Især ikke hvis man skal mod/fra Holstebro, hvilket er nødvendigt i 

flere sammenhænge i ungdomsuddannelsesregi. Det er derfor en medvirkende årsag 

til, at de unge mennesker vælger at fraflytte Thyholm – nogle i en forholdsvis tidlig 

alder. 

På den anden side er der ulempen ved at bo i et lille samfund, hvor der hurtigt 

spreder sig rygter, og man derfor kan føle sig overvåget. Mange tænker over, hvad de 

siger og gør, fordi de ved, at det bliver vurderet og vejet af andre, og fortalt videre


hvis ikke det rammer ind i normerne for acceptabel adfærd eller holdning. Også de 

unge tænker på sladder og at rygter hurtigt kan sprede sig. 

”Det er ikke altid lige sjovt, at være ung på Thyholm. Her på 

Thyholm er der ikke rigtig så meget at lave. Der sker ikke 

rigtig noget. Men når der sker noget er det super skønt. Men 

jeg kan godt lide Thyholm også selv om der ikke rigtig sker 

noget. Jeg har boet her hele mit liv, og vil helst ikke flytte fra 

Thyholm. For Thyholm er et rigtig skønt sted af være. Og er en 

meget stille og rolig sted”. 


En anden væsentlig grund er de tætte familiære relationer, som gør at alle mere eller 

mindre er i familie med hinanden eller ens kollega/nabo er, hvilket i flere 

sammenhænge også professionelt og fagligt kan gøre det svært at få sagt de 

nødvendige ting. Her kan sammenhængskraften i nogle tilfælde få et negativt fortegn, 

da ”alle” har ”noget” på hinanden, som bliver/kan blive brugt, hvis man føler sig trådt 

over tæerne, og derfor undlader nogle at sige, hvad de har på hjertet i visse 

sammenhænge eller vejer deres ord meget nøje. 

5.2 Lokalsamfundskapacitet 

I en vurdering af lokalsamfundskapaciteten identificeres en række elementer, der kan 

have positiv eller negativ indflydelse på mulighederne for at iværksætte indsatser og 

facilitere forandringer i samfundet. 

Noget der træder tydeligt frem, når man ser på hvilket foreningsliv, der er på 

Thyholm, så er det den store andel af foreninger og borgere, der deltager i frivilligt 

socialt arbejde. Der er rigtig mange aktivitets- og idrætstilbud, taget befolkningens 

størrelse i betragtning. Men når man kommer tættere på, er mange af foreningerne 

drevet af ressourcestærke borgere, der oftest tiltrækker andre ressourcestærke 

borgere. 

Der er en bred interesse for at gøre noget for lokalsamfundet. Lige fra at den 

forholdsvise nystartede foreningen ”Thyholm i bevægelse”, der arbejder på forskellige 

projekter, som skal fremme Thyholm (som fx indsamle penge til ny legeplads på 

skolen), til de stærkt alkoholiserede borgere, der bekymrer sig om hinanden og om de 

børn, der lever i hjem med alkoholiserede forældre.

Ressourcer 


Der er identificeret en række ressourcer, som med fordel kan bringes i spil i det videre 

arbejde med projekt SundhedscenterThyholm. For det første vurderes det, at der er 

potentialer for et udbytterigt samarbejde mellem kommunens forskellige aktører. 

Projektets arbejdsgruppe består blandt andet af medarbejdere fra Handicap og 

psykiatri, ældreområdet, børneområdet, visitationen, sundhedscentret, frivilligcentret 

mv. Arbejdsgruppen har afviklet det første møde og herigennem opstod en god 

energi, hvor en bred interesse for at gøre en fælles indsats for at fremme 

folkesundheden på Thyholm, var tydelig. En udnyttelse af de mulige synergieffekter 

vil derfor være en væsentlig kapacitet for projektet. 

For det andet er der i kommunen en række medarbejdere, som er uddannet 

nøgleperson i forhold til at tage hånd om hhv. børn af psykisk syge og børn i familier 

med alkoholproblemer. Disse nøglepersoner besidder nogle særlige kompetencer, som 

med stor fordel kan benyttes i projektet. 

For det tredje har SundhedscenterStruer en række kompetente sundhedsfaglige 

medarbejdere, der kan bidrage med faglig sparring i alle faser af indsatserne 

(udvikling, rekruttering, implementering og evaluering). Nogle af disse medarbejdere 

har desuden en udkørende funktion, hvor de kører ud til borgere i eget hjem, 

herunder borgere på Thyholm. Herigennem kan medarbejderne i 

SundhedscenterStruer blive en vigtig samarbejdspart i forhold til at rekruttere og 

motivere borgere på Thyholm til at deltage i de aktiviteter og forløb, der sættes i gang 

i forbindelse med projekt SundhedscenterThyholm. 

Endelig vurderes det, at der findes en lang række pensionister på Thyholm, som 

besidder forskellige faglige og personlige kompetencer, der med fordel kan benyttes i 

det omfang, der er interesse herfor. Fx hvis der skal oprettes et slags værested for 

enlige eller socialt udsatte borgere, så kunne det være godt, hvis en række frivillige 

borgere kunne hjælpe med at læse avis eller breve op for de borgere, der er 

ordblinde. Eller hjælpe dem med at få lidt styr på deres privatøkonomi, børnepasning 

evt. i form af ”reservebedsteforældreordning”, lektiehjælp osv.. 

Barrierer 

Af barrierer er der identificeret nogle væsentlige elementer, som kan få betydning for 

projektets visioner. Den ene handler om de dårlige tog- og busforbindelser på 

Thyholm, hvilket begrænser bevægelsesfriheden for borgere, der ikke selv har bil og 

kan køre. Det andet handler om de ikke eksisterende cykel- og gåstier. Børn og unge 

der gerne vil deltage i et arrangement eller aktivitet, er derfor ofte afhængig af at 

kunne blive kørt. Borgernes ønsker om at kunne cykle, gå og løbe mere i deres fritid 

er ligeledes begrænset herved. Der skal således tænkes i alternative motionsformer, 

da projektet ikke kan finansiere cykelstier på Thyholm.


Derudover er tilgængeligheden af sund mad meget begrænset. Der er et lille udvalg af 

frugt og grønt hos købmændene, og 

prisen er meget høj i forhold til priserne i 

de omkringliggende større byer, samtidig 

med at kvaliteten er varierende. Der 

findes alene et lille udvalg af varer med 

nøglehulsmærket (fx brød), ligesom man 

skal lede længe efter det orange mærke 

”vælg fuldkorn først”. Til gengæld fylder 

salget af drikkevarer (sodavand, 

saftevand, juice, øl, vin og spiritus) 

gerne ¼ af butikkernes fysiske rum. 

Caféen på Midtpunktet, april 2011 

Slik, kager og chips har også en markant andel af pladsen i butikkerne. Nogle steder 

kan man ikke købe andet end slik og drikkevarer. Der er ingen sunde alternativer. 

Der er også kun mulighed for at købe pizza og lignende fastfood på Thyholm. På 

Midtpunktet er der et stort udvalg af slik og usunde fødevarer. Her kan man dog købe 

sundere alternativer og der er en interesse for, at se mere på mulighederne for at 

gøre caféen/skoleboden sundere. 

Samlet set vurderes det, at der i lokalsamfundet er en række kompetencer, 

eksisterende strukturer, interesse og engagement, som med fordel kan bruges til at 

bygge videre på, inddrage og trække erfaringer ud af i forbindelse med projekt 

SundhedscenterThyholm. De barrierer der er identificeret, er ikke en hindring for 

projektet men nogle opmærksomhedspunkter, der er vigtige at inddrage i 

udarbejdelsen af den reviderede projektbeskrivelse.


5.3 Forandringsparathed 

Prisliste for madudsalg i Thyholm IF’s klubhus, Hvidbjerg, marts 2011 

Adfærd påvirkes i stor grad af det miljø man bor i. Lokale værdier, normer og 

adfærdsmønstre har en signifikant effekt på hvordan den individuelle attitude og 

adfærd formes. Ved at ændre standarden for acceptabel adfærd gennem ændring af 

normerne i et samfund i forhold til sundhedsrelateret adfærd, sikrer man bedste 

mulighed for permanent at ændre samfundets adfærd. 

For at kunne arbejde med forandringer i forhold til et samfunds værdier og normer 

samt intra- og interpersonelle adfærdsmønstre, er det vigtigt at gøre sig klart, i 

hvilken grad samfundet og befolkningen er forandringsparate, og hvad der eventuelt 

kunne udgøre en barriere for kommende forandringer. Dette vil der blive redegjort i 

det følgende.


Borgerne på Thyholm har generelt mødt projekt SundhedscenterThyholm med 

imødekommenhed og begejstring. De har værdsat at kommunen har søgt midler hjem 

til at de på Thyholm også bliver set, hørt og prioriteret efter 

kommunesammenlægningen, hvor Thyholm blev lagt sammen med Struer og på 

nogle områder måske har været lidt tilsidesat i den nye større kommune, hvor 

Thyholm pludselig blot er en mindre brik. 

Der er samtidig også mange store forventninger til, hvad projektet skal bidrage med. 

Mange tænker at projektet kan hjælpe med at realisere det thyholmerne ikke selv 

kan, som fx en svømmehal eller nye idrætstilbud. Så der vil være en udfordring i 

forhold til, hvorvidt thyholmerne kommer til at føle ejerskab i projekt 

SundhedscenterThyholm, hvis ikke deres forventninger bliver indfriet eller der ikke 

iværksættes indsatser, som de synes er relevante (fx arbejdet med alkohol og 

tobaksområdet). 

Det der efter borgermøderne og de individuelle interviews står klart er, at mange har 

ønsker om at leve lidt sundere eller udfolde sine interesser, så mulighederne for at 

forbedre livskvaliteten øges. Men der er en grænse. De formulerer tydeligt at man fra 

projektets side ikke skal komme med løftede pegefingre og fortælle dem, hvordan de 

skal opføre sig eller leve deres liv. Det skal være deres eget ønske og behov. Denne 

tilgang kan blive en barriere, da den taler imod en forandringsparathed i samfundet. 

Så en stor udfordring bliver at thyholmerne skal opleve ejerskab i projektet. 

En konkret forespørgsel i både den lokale og regionale sundhedsprofil samt i NIRAS’ 

nærmiljø-sundhedsprofil opgør, at cirka halvdelen af borgerne ønsker at ændre 

adfærd når det gælder kost, rygning og motion (se tabel 3). Til gengæld er det meget 

få der ønsker at drikke mindre alkohol (3 % på Thyholm).

Dagligrygere, 

der ønsker at 

stoppe med at 

ryge 

Borgere, der 

gerne vil være 

mere fysisk 

aktive 

Borgere, der 

ønsker at spise 

sundere 

Borgere, der 

ønsker at tabe 

sig 

Borgere, der 

ønsker at 

nedsætte 

alkoholforbruget 


Sundhedsprofil 

for Thyholm 


for Struer 

Kommune 


for Region 

Midtjylland 

NIRAS 

nærmiljø- 

sundhedsprofil 

60 % 72 % 74 % 65 % 

56 % 64 % 68 % 

46 % 52 % 56 % 

56 % 59 % 77 % 

3 % 7 % 4 % 

Tabel 3: Andel af borgerne på Thyholm, som angiver hvorvidt de ønsker at foretage 

adfærdsændringer i forhold til KRAM-faktorerne, indsamlet gennem hhv. projektets egen 

spørgeskemaundersøgelse på Thyholm 2011, Region Midtjyllands sundhedsprofil Hvordan Har 

Du Det? 2010 samt NIRAS nærmiljø-sundhedsprofil 2011. 

En anden ting, der taler imod en forandringsparathed er, at der i samfundet findes en 

række meget stærke normer og traditioner, som kan være rigtig svære at ændre på. 

Det handler både om alkoholkulturen, madkulturen og det selvoplevede billede af 

egen sundhed og helbred. Både i institutionerne, i det offentlige rum og på 

arbejdspladserne er der en bred accept af den usunde adfærd og livsstil, hvilket kan 

gøre det rigtig svært at få borgerne til dels at indse, at deres livsstil er usund, dels 

blive motiveret for en adfærdsændring. Disse forhold forstærkes indirekte af den 

tidligere nævnte dårlige tilgængelighed af sunde fødevarer i nærmiljøet. 

Ikke kun borgerne udfordrer forandringsparatheden. Der er også en stor 

berøringsangst blandt en stor del af de professionelle ansat i kommunen. Det gælder 

både skolelærere, pædagoger, sundhedspersonale på ældrecentre mv. Flere unge 

påpeger fx, at der er rygeforbud på Thyholm skole, men det sker dagligt, uden at det 

bliver påpeget, og der er mange rygere blandt de unge på Thyholm. 

Berøringsangsten ligger dels i noget kulturelt, hvor det ikke er kotume at blande sig i 

andres adfærd. Dels en manglende viden om sundhed, helbred, forebyggelse og 

sundhedsfremme, hvilket medfører at en risikofyldt livsstil ignoreres eller at ansvaret


skydes væk og over på den enkelte. Dels en misforstået godhed, som skal findes i den 

høje grad af loyalitet, der er fundet i befolkningen på Thyholm. Man kan således tale 

om at der er en angst hos de fagprofessionelle, i forhold til selv at komme i klemme 

eller blive hængt ud, fordi de blander sig i andres private sfære. 

Den stærke sammenhængskraft i befolkningen, vil både kunne udgøre en fordel og en 

barriere. Hvis ikke det lykkedes at nå de signifikante eller betydningsfulde personer i 

samfundet eller den enkelte subkultur, vil det blive svært at ændre de resterende 

borgeres livsstil, adfærd og sundhedsforståelse. Den stærke identitetsopfattelse, det 

lille samfund hvor man ikke kan gemme sig og signal-værdien, udgør alle en barriere i 

forhold til at skille sig ud fra flokken. Det kan nemlig karakteriseres som en afvigende 

adfærd, hvis man er alene om det. Personens egen oplevelse, set i lyset af det nære 

omgivende samfund, vil nemlig være afvigende. Set i forhold til andre samfund eller 

større byer, vil det ikke nødvendigvis være afvigende, men netop oplevelsen af at 

skille sig ud i nærmiljøet spiller for thyholmerne en væsentlig rolle. 

Omvendt kan man i udviklingen af indsatser tage højde for sammenhængskraften og 

signal-værdien, ved at bruge metoder som fx Diffusion of Innovation af sociologen 

Everett Rogers 13 . Her målrettes indsatsen de magtfulde og indflydelsesrige personer i 

samfundet/institutionen (”nyskaberne” og ”de tidlige tilsluttere”), og gennem en 

ændring af deres forståelse, tilgang og adfærd ændres majoritetens forståelse og 

adfærd også, da de signifikante personer ofte er med til at fastlægge normen og 

sætte standarden for ”god eller korrekt opførsel”. 

Nogle af de borgere, der står uden for og gerne vil være en del af fællesskabet (de 

ensomme), har formentlig en høj grad af forandringsparathed. Deres barrierer ligger 

et andet sted, nemlig at de ikke umiddelbart bliver lukket ind i fællesskabet. Hvis man 

er ny på Thyholm (fx tilflytter), kan det være svært at finde vej ind i de stærke 

strukturer og subkulturer der eksisterer. Men ønsket er der og dermed også en 

motivation, hvilket kan bruges positivt i projektet. 

Den sidste og måske største barriere for forandringsparatheden blandt befolkningen 

på Thyholm er den lave ”Health Literacy 14 ”. Begrebet Health Literacy har endnu ikke 

fået en dansk betegnelse 15 , men vil i denne rapport betegnes ”sundhedskapacitet”. 

Begrebet ”kapacitet” rummer en del af de aspekter, der arbejdes med i 

13 Rogers E. (2003): Diffusion of Innovation. Fifth Edition. New York: Free Press. 

14 WHO definerer Health Literacy som ”De kognitive og sociale kompetencer, der påvirker individets motivation og 

evner til at opnå adgang til samt forstå og benytte informationer på en måde, som fremme og fastholder et godt 

helbred”. En anden anerkendt definition af Health Literacy finder man i en artikel af Kickbusch (2001), som skriver: 

“Health literacy is the ability to make sound health decisions in the context of everyday life – at home, in the 

community, at the workplace, the healthcare system, the market place and the political arena” 

15 Jf. Sundhedsstyrelsen 2009: Health Literatcy – begrebet, konsekvenser og mulige interventioner. Notat udarbejdet for 

Sundhedsstyrelsen af Dansk Sundhedsinstitut.


SundhedscenterStruer omkring mestring af eget liv, indsigt i egne forhold og kapacitet 

til at søge og bruge informationer til at forbedre sin sundhed og helbredstilstand. 

En lav sundhedskapacitet udgør i sig selv en forhøjet risiko for en række 

livsstilssygdomme som hjertekar-sygdom og type 2 diabetes. Det skyldes blandt 

andet at den basale sygdomsforståelse ikke er tilstrækkelig til at forstå 

sammenhængen mellem livsstil og sygdom. Derudover spiller faktorer som motivation 

og evner til at forstå og handle på symptomer en væsentlig rolle. 

Elever på Thyholm Skole til koncert, april 2011 

Det vurderes at borgerne på Thyholm har en lav sundhedskapacitet. Det begrundes 

med, at der gennem dataindsamlingen generelt opleves en meget lav 

sygdomsforståelse, lav indsigt i og brug af sundhedsvæsenet, undervurderinger af 

egen sundhed og helbred, manglende motivation for ændring af adfærd trods 

advarsler om markant risiko eller konkret diagnosticering af sygdom, samt manglende 

viden om forskellige sygdomme og deres årsagssammenhænge.


5.4 Diskursanalyse 

Baggrunden for at lave en særskilt analyse omkring sundhedsbegrebet er, at der ikke 

findes et universelt og alment accepteret sundhedsbegreb. Sundhed er et subjektivt 

konstrueret begreb, hvilket betyder at brugen - og forståelsen af orden sundhed, 

adskiller sig fra person til person. Sundhedsdiskursen kan således være forskellig fra 

samfund til samfund, ligesom den kan være forskellig imellem forskellige 

aldersgrupper og samfundslag. 

Jeg er en gennemsnitlig dreng, som dyrker gennemsnitslig mængder sport og 

spiser gennemsnitslig, og som de fleste ved er ”gennemsnitslig” det udtryk man 

bruger når man skal fortælle om det mest normale i denne hvide verden. Men der 

er stadigt mange der går rundt i Danmark og tror, at desto slankere man er, desto 

mere sundt er man. Og det kan da godt være at det er sundere at ligge på 

minussiden af 100 kilo, men at ligne og veje ligeså meget som en vinflaske kan 

der da heller ikke være så sundt. Det må da heller ikke være sjovt at have det 

samme taljemål som en asparges. For at beholde vægten nede skal man, straks 

efter at man har spist et ris korn, ud på det nærmeste lokum og stikke 2 fingre ned 

i halsen for at brække det op igen (…) Andre skal ikke komme og sige at jeg skulle 

prøve at ændre MIN kropsform til noget andet end den allerede er. Det skal jeg 

nok selv holde styr på, og hvis du ikke blander dig i min BMI, vil jeg ikke blande 

mig i din (…) Sundhed er mange ting, og alt efter hvilket parti du har valgt, har du 

i din gode ret til at sige hvad sundhed er. Men for mig er det gennemsnittet. 

Citat fra en dansk stil 

Sundhed kan tematiseres på mange forskellige måder og sundhedsbegrebet evner at 

gøre sig relevant for en lang række meget forskellige diskussioner i samfundet, lige 

fra den medicinske diskurs med fokus på sygdom, objektivitet og målbarhed, til den 

psykologiske og socialkonstruktivistiske diskurs med fokus på det subjektive og 

erfaringsbaserede (Fredens, 2011). 

Sproget er et af de signifikante systemer, som skaber betydning og sproget er i høj 

grad med til at skabe den sociale virkelighed (Fairclough, 1995). Fx skabes subjekter 

og objekters betydning på den måde, der bliver talt og skrevet om dem på. Således 

skabes også sundhedsdiskursen gennem sproget, hvad enten det er indenfor den 

videnskabelige og fagprofessionelle verden eller den journalistiske og politiske verden. 

Betydningen af sundhed skabes derfor også gennem sproget imellem borgere og 

lægfolk, både indenfor forskellige samfund og indenfor mindre grupper. 

Diskurser handler om tings mening og ikke om hvorvidt ting eksisterer. Der er dog en 

tendens til, at aktører, der repræsenterer viden, som opfattes som sand, har magt til


at definere sandheden. Fx har læger den position, at deres ord er dominerende og 

definerer sandheden. Medierne har på samme måde magt til at definere sandheden, 

fordi de udgør en række magtfulde aktører, eftersom deres artikler når et stort 

publikum (Wärme Hansen, 2010). I hverdagen referer mennesker til, hvad der 

omtales i medierne og derfor er medierne storproducenter af selvfølgelig viden 

(Fairclough, 1995). 

Analysearbejde i forbindelse med lokalsamfundsanalysen, SundhedscenterThyholm, juni 2011 

Projekt SundhedscenterThyholm og dets medarbejdere har en lignende position som 

aktører, der repræsenterer sand viden. Alene projektets tilstedeværelse vil derfor 

have stor betydning for sundhedsdiskursen på Thyholm. Men også det sprogbrug, som 

de tilknyttede medarbejdere benytter i samtalen med borgerne, i artikler, i aviser og 

på internettet, vil derfor påvirke diskursen. 

En analyse af sundhedsdiskursen blandt befolkningen på Thyholm vurderes derfor 

som vigtig og interessant, dels for at opnå en forståelse af og respekt for, hvilken 

forståelsesramme thyholmerne har i forhold til sundhedsbegrebet, dels for at gøre sig 

bevidst om forskellene mellem thyholmernes sundhedsdiskurs og projektets 

folkesundhedsvidenskabelige sundhedsdiskurs.


Det teoretiske fundament for diskursanalysen bygges på det argument, at sundhed 

opleves forskelligt fra person til person, og at det derfor er umuligt at definere et 

universelt sundhedsbegreb (Otto, 1998). Derudover er analysen inspireret af et 

speciale af Jakob Wärme Hansen, hvor der foretages en diskursanalyse af mediernes 

fremstilling af sundhed 16 . 

5.4.1 Sundhedsdiskursen på Thyholm 

I det følgende præsenteres de forskellige emner, som er opstået ud fra en 

diskursanalyse af en række data, hvor thyholmere i alle aldre og samfundslag udtaler 

sig om, hvad sundhed er for dem. Data består af både mundtlige og skriftlige 

formuleringer. 

Det psykiske og sociale 

Det er meget tydeligt, at sundhed for thyholmerne handler om noget psykisk, mentalt 

og socialt, mere end noget fysisk. Der er både en overvægt af – og en prioritering af 

ord som: trivsel, glæde, at have 

det godt, have et godt netværk 

med familie og venner, at være i 

godt humør, vågne op og være 

glad, møde glade mennesker, 

trives med sit arbejde, mødes 

Sundhed er at man kan stå op hver morgen, at 

møde glade mennesker, at være rask og klare sig 

selv, at andre tænker på en. 

En borgers beskrivelse af ”Hvad er sundhed for dig?” 

med gode venner osv. Sproget er samtidig levende, nuanceret og fyldt med energi i 

såvel udtalen som omtalen. Dette illustrerer det store og positive fokus der er på 

konstruktionen af sundhed, som noget der omhandler velvære både psykisk og 

socialt. 

Sundhed for mig er at man trives og har det godt. Man skal trives 

godt i sin familie, i klassen, sammen med vennerne og i fritiden. 

Man skal have et godt netværk med familie og venner. 


Her adskiller diskursen på Thyholm sig fra den medicinske diskurs, som i overvejende 

grad fokuserer på tilstedeværelsen eller fraværet af sygdom (altså 

helbredsdimensionen ifølge Antonovsky 17 ). 

16 Hansen J. W. (2010): Sundhed i B.T. – en diskursanalyse af konstruktionen af sundhed i Danmarks sundhedsavis. 

Roskilde Universitet. Integreret specialeafhandling. 

17 Peter Thybo (2003): Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta’r det – Om Antonovskys 

salutogenetiske idé. Kognition og pædagogik; nr. 49.


Det positive sprogbrug 

Der er også en udbredt tendens til, at sprogbruget primært er positivt ladet. Det kan 

fx være brugen af ord som: livsglæde, godt humør, trivsel, optimisme, ro, fred, 

spændende arbejde, harmoni, hygge sig og at grine. 

Sundhed er at være tilfreds med sin tilværelse 

Sundhed er at kære sig om sine medborgere 

Sundhed er både fysisk og psykisk 

Sundhed er at være optimistisk 

Sundhed er at tro på fremtiden 


Der er kun identificeret få 

negativt ladet ord og sætninger i 

datamaterialet. Disse relaterer 

sig blandt andet til 

alkoholkulturen, hvor flere i 

deres beskrivelser skriver 

sætninger som: undgå 

spritbilisme, drikke begrænsede 

mængder alkohol, ikke drikke for 

meget alkohol, ingen alkohol. Af andre kan nævnes: ” ikke være ensom, mange piger 

har spiseforstyrrelser, de skærer i sig selv ”. 

KRAM faktorerne 

Den fysiske del af sundhedsbegrebet, som er i primær fokus i både den medicinske, 

journalistiske og politiske sundhedsdiskurs, omtales i et mere beskedent omfang og i 

en mere unuanceret form. Det er primært sætninger som ”Sundhed er også sund kost 

og motion”, der nævnes kort såvel skriftligt som mundtligt. Tobak og alkohol er 

næsten udelukkende noget der nævnes af de unge, enten gennem stile eller 

interviews. Udsagn som ”Sundhed er at dyrke motion, spise sundt, ikke ryge og ikke 

drikke for meget alkohol” går igen i rigtig mange datakilder fra de unge. 

Det opleves gennem sprogbrugen, at kost og motion er noget man bør huske at 

nævne, da det er noget, der italesættes og forbindes med sundhed gennem medierne, 

og at det sker i et omfang, der er ved at tage overhånd. Et eksempel er, at projektet 

fra begyndelsen af havde besluttet, at nedsætte et sundhedsråd, bestående af 

borgerrepræsentanter. Det var imidlertid meget svært at rekruttere medlemmer til 

rådet og da det endelig lykkedes, besluttede rådet at de ville omdøbes til det Lokale 

Trivselsråd, da ”ordet sundhed minder os om vores dårlige samvittighed” (citat fra et 

af medlemmerne i det lokale trivselsråd). Deres opfattelse af begrebet Sundhedsråd 

gav dem en følelse af, at de skulle være et ”ekspertråd”, som var nødt til at være 

”hellige” og selv være sund hele vejen rundt. Det var de ikke spor interesseret i og så 

det heller ikke som muligt at leve op til. 

Et andet eksempel på oplevelsen af, at det med sund kost og motion tager overhånd, 

er de mange udtalelser om, at sundhed også kan blive for meget af det gode.


Jeg synes også, at man kan blive for sund, hvis man ikke laver andet end at løbe 

og spise æbler hele tiden (…) Der er nok nogen der tror at jo tyndere man er jo 

mere sund er man. Lidt buttet har man da også lov at være. 

Projektmedarbejdernes sprogbrug i forhold til at tale om sundhed, er ligeledes 

positivt. Men der er en tendens til at der indbygges et ansvar i sprogliggørelsen af 

sundhedsadfærden og forebyggelsespotentialerne. At placere et ansvar på individet i 

konstruktionen af sundhedsbegrebet, kan af borgerne opleves negativt, hvilket er 

modsat borgernes meget positive tilgang. 

Naturen som en integreret del af sundhedsdiskursen 

Naturen inddrages konsekvent i sprogbrugen omkring sundhed - både af unge og 

gamle. At kunne være i naturen, bruge naturen, have naturen omkring sig, hvad 

enten det handler om vandet, markerne, skoven, de store arealer med få mennesker. 

Naturen omtales som en begrundelse for at komme til Thyholm, blive på Thyholm 

eller det, folk vil savne ved Thyholm, hvis de en dag flytter. Naturen konstrueres 

dermed som ensbetydende med sundhed. Det, at have en dejlig natur omkring sig og 

kunne bruge denne, sættes lig med det at være sund. 

Sundhed for mig er ro, fred, rimelig godt helbred, god sund mad, ophold i naturen, 

ved stranden. Godt spændende arbejde. En vægt der ikke overstiger det normale 

alt for meget. En rask og glad familie. 

Sundhed som mål eller middel 


På Thyholm tegner der sig overvejende en sundhedsdiskurs, hvor sundhed er målet, 

altså at være glad og trives med og i sit liv. Herved adskiller diskursen sig fra 

projektmedarbejdernes sundhedsdiskurs, hvor sundhed også er et middel. At kunne 

mestre de daglige udfordringer, blandt andet ved at leve og agere hensigtsmæssigt, 

er ifølge Aron Antonovsky 18 lig med sundhed. Denne konstruktion af sundhed bliver 

dermed gjort til et middel for forebyggelse af sygdom eller forværring af sygdom 

(både primær, sekundær og tertiær forebyggelse). 


18 Peter Thybo (2003): Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta’r det – Om Antonovskys 

salutogenetiske idé. Kognition og pædagogik; nr. 49


Sundhed er ren luft 

Sundhed er at have tid, minus stress og jag 

Sundhed er nogen at få sin kaffe med 

Sundhed er at vide, at naboerne holder øje med en 

Sundhed er at føle sig som en del af lokalsamfundet 

Sundhed er at have mange oplevelser, hvor vi griner og ler og hygger 

Sundhed er at have venner og familie tæt på 

Sundhed er harmoni i hverdagen – alt skal ikke være for besværligt 

Sundhed er muligheder for at udvikle sig personligt 

Sundhed er at opleve, at andre har brug for de ting jeg kan, selvom jeg for 

længst er pensioneret 

Sundhed er at hjælpe andre 

Aldersafhængige diskurser 

”Sundhed er vigtigt, for hvis man ikke er sund, så 

har man ikke energi og overskud til hverdagen. 

Sundhed er både fysisk og psykisk. Sundhed er 

både indeni og udenpå”. 

Udvalgte citater fra borgermøderne 

Der er identificeret en tydelig forskel i den sproglige fremstilling af hvad sundhed er. 

Den ældste gruppe af borgere, som vurderes at tilhøre de + 65-årige, har et 

overvejende og til tider udelukkende fokus på god trivsel, som det de forstår ved og 

italesætter sundhed som. Den mellemste gruppe af borgere i alderen ca. 30 – 65 år, 

har en forståelse af sundhed der både omhandler det fysiske og psykiske samtidig 

med at der i et beskedent omfang tales om sundhed, som et middel til at undgå 

sygdom (fx stoppe med at ryge eller spise sundt og motionere for at forebygge 

sygdom). I den yngste gruppe af borgere (fra 5. klasse til ca. 30 år), er forståelsen 

meget som i den mellemste aldersgruppe, dog med en anden prioritering, hvor det de 

forebyggende elementer 

nævnes før det psykiske og 

sociale. Udtalelserne er 

desuden mere nuanceret 

og detaljeret i forhold til 

sprogbrugen omkring 


sundhed som både et mål og et middel samt de forskellige rammer og vilkår for 

sundhed. 

Forskellige sundhedsdiskurser 

Diskursanalysen har givet projektmedarbejderne en viden og en øget forståelse for, 

hvor vigtig formidling og kommunikationen er, når man arbejder med forebyggelse i 

nærmiljøer. Vores sprogbrug kan nemlig komme til at få en modsat effekt end ønsket, 

hvis ikke der er opmærksomhed på forskellige sundhedsdiskurser. Derudover er 

bevidstheden herom væsentlig i forhold til hvilke visioner og mål projektet realistisk 

set bør sætte sig. En ændring af sundhedsdiskursen på Thyholm kan fx være et mål i 

sig selv.


6 Sundhedsprofil og risikoadfærd 

6.1 NIRAS’ nærmiljø-sundhedsprofil 

NIRAS har lavet en nærmiljø-sundhedsprofil for Thyholm med henblik på at besvare 

tre overordnede spørgsmål: 

• Hvilke sundhedsmæssige udfordringer er der i området? 

• Hvordan adskiller nærmiljøet sig fra de øvrige nærmiljøer i 

forebyggelsesindsatsen? 

• Hvilke særlige målgrupper tegner sig i nærmiljø-sundhedsprofilen? 

Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview ud fra et spørgeskema med 62 

faste spørgsmål. Der er lavet et bruttoudtræk på 800 husstande, i alt er der 

gennemført 560 interviews. 

6.1.1 Sundhedsmæssige udfordringer i området 

Nærmiljø-sundhedsprofilen tegner et overordnet billede af Thyholm som et område, 

hvor flertallet af borgere generelt lever et sundt liv med et godt helbred. 

Beboersammensætningen er ikke markant forskellig fra den øvrige del af Struer 

Kommune, og mange borgere og familier i området har gode økonomiske 

forudsætninger for at leve et sundt liv. 

Nærmiljø-sundhedsprofilen viser umiddelbart, at Thyholm har en stærk profil i forhold 

til nærmiljøets trygge og tillidsfulde rammer, borgernes mentale sundhed og sociale 

relationer. Der kan forventes at være ressourcer, den sundhedsfremmende indsats 

kan bygge videre på; fx konkret i forhold til de relativt mange beboere, der udfører 

eller tidligere har udført frivilligt arbejde. Til gengæld kan der peges på en række 

udfordringer i forhold til de traditionelle KRAM-temaer, særligt fysisk aktivitet, rygning 

og kost. 

Omtrent hver syvende thyholmer angiver at være fysisk inaktiv i fritiden, og kun de 

færreste af dem kompenserer ved at have et fysisk krævende arbejde. Der synes 

heller ikke at være en tradition i området for (voksen-)idræt i klub- og foreningsregi. 

De fysisk inaktive beboere peger blandt andet på, at bedre tid i hverdagen ville få 

dem til at dyrke regelmæssig motion, mens der også er en stor andel, der mener, det 

først og fremmest kræver et bedre helbred. 

Derudover peger flere fysisk inaktive borgere på, at motionstilbud af en mere social 

karakter, vil kunne få dem til at dyrke regelmæssig motion.


De fleste borgere angiver, at de har sunde kostvaner, men en analyse af højde og 

vægt viser, at mere end halvdelen af borgerne er overvægtige eller endda svært 

overvægtige. En række forskellige tiltag vil formentlig kunne have en positiv effekt på 

beboernes kostvaner. Eksempelvis peges der på billigere eller gratis motionstilbud, 

lavere pris på sunde fødevarer, professionel rådgivning, foredrag og informationer, og 

endelig fællesspisning, som mulige tiltag. 

En fjerdedel af områdets voksne beboere ryger dagligt. Hovedparten af rygerne 

overvejer at rygestop, og mange vil gerne have hjælp hertil – særligt i form af tilskud 

til nikotinplaster, tyggegummi eller piller, eller via alternativ behandling. 

Der er forholdsvis mange thyholmere, der drikker alkohol. Det er dog langt de fleste, 

der holder sig under Sundhedsstyrelsens anbefalede genstande. Dog drikker omtrent 

hver sjette mandlige beboer mere end den anbefalede mængde, og 4 % af de 

adspurgte mener, at de bør nedsætte deres alkoholforbrug. Hovedparten af disse 

ønsker ikke hjælp, mens en lille andel ønsker hjælp og støtte fra familien. 

6.1.2 Særlige målgrupper 

Når man ser på tværs af de otte sundhedstemaer i nærmiljø-sundhedsprofilen 

(Generel sundhed, sygdom og afsavn, tillid og tryghed i nærmiljøet, sociale relationer, 

mental sundhed, fysisk aktivitet, kost, rygning og alkohol), skiller to grupper af 

borgere sig særligt ud derved, at de har en ringere sundhed. 

Det drejer sig for det første om gruppen af borgere, der oplever afsavn i hverdagen af 

økonomiske årsager. De har dårligere selvvurderet sundhedstilstand, flere fysiske 

smerter og andre former for ubehag, mindre mentalt overskud i hverdagen, føler sig 

oftere alene, er belastet af flere private forhold, oplever i mindre grad, at de har 

personer at henvende sig til, hvis der opstår problemer i nærmiljøet, er mindre enige 

i, at der er muligheder for at deltage i aktiviteter i nærmiljøet – og endelig er der flere 

i denne gruppe, der ryger. I den forbindelse skiller borgere med et lavt 

rådighedsbeløb sig også ud på flere forhold. Blandt andet har de ringere trivsel i 

nærmiljøet, er mindre enige i, at der er muligheder for at deltage i aktiviteter i 

nærmiljøet, mødes sjældnere med familie og venner og føler i lavere grad, at de har 

styr på tingene. 

Den anden gruppe, der særligt skiller sig ud, er områdets arbejdssøgende (herunder 

borgere i aktivering og støttet beskæftigelse). De har bl.a. dårligere selvvurderet 

sundhedstilstand, flere fysiske smerter og andre former for ubehag, ringere trivsel i 

nærmiljøet, er belastet af flere private forhold, mødes sjældnere med venner, er i 

mindre grad udhvilede og er i højere grad svært overvægtige. Disse tendenser kan 

imidlertid siges at være forventet på baggrund af eksisterende forskning. Der kan


forventes at være sammenhæng mellem et lavt rådighedsbeløb, at være 

arbejdssøgende og oplevelsen af økonomiske afsavn. Dette kan derfor ses som udtryk 

for en generel utilfredshed, som afspejler sig i flere forskellige forhold. 

Ellers kan der fremhæves nogle få, særlige målgrupper for det sundhedsfremmende 

arbejde i nærmiljøet: 

• Områdets enlige (både med og uden børn) føler sig oftere alene end borgere i 

de øvrige familieforhold. Særligt de enlige forsørgere oplever i højere grad 

ubehag i form af hovedpine, søvnproblemer, nedtrykthed mv., og føler sig i 

mindre grad udhvilede. 

• Områdets kvindelige borgere oplever flere stressrelaterede symptomer 

(mentale udfordringer) i hverdagen, har oftere psykisk ubehag, er mindre 

udhvilede og føler sig oftere alene end mændene. Til gengæld er de mere 

aktive i foreningslivet og drikker mindre alkohol. 

• Borgere med lang uddannelse og til dels også borgere med en gymnasial 

uddannelse markerer sig særligt positivt i området. De deltager i højere grad i 

det frivillige arbejde og er bedre til at tage initiativ til aktiviteter i lokalområdet. 

Ligeledes dyrker en større andel af disse grupper motion i klubber eller 

foreninger. Disse grupper vil dermed være interessante, når der skal findes 

ressourcer til en sundhedsfremmende indsats. Det er endvidere værd at 

bemærke, at de to grupper i højere grad spiser sundt, ligesom de drikker og 

ryger mindre end de øvrige borgere. 

• De ældre borgere skiller sig også særligt positivt ud i forhold til de andre 

aldersgrupper. Færre blandt disse oplever ubehag i form af hovedpine, 

søvnproblemer, nedtrykthed mv., de har i høj grad overskud i hverdagen, er 

mindre belastede af private forhold, de har sundere kostvaner og særligt 

aldersgruppen 50 – 64 år drikker mindre alkohol. De ældre på Thyholm er 

dermed en gruppe uden de store sundhedsmæssige udfordringer. 

6.2 Lokal sundhedsprofil 

Der er lokalt foretaget en tværsnitsundersøgelse via et postomdelt spørgeskema, som 

er udsendt til 1000 tilfældigt udvalgte borgere over 18 år på Thyholm. Spørgeskemaet 

er et udsnit af Region Midtjyllands spørgeskema ”Hvordan har du det?” 

Svarprocenten er 55 %. 317 af besvarelserne er fra kvinder svarende til 57 %. 

Gennemsnitsalderen er 55, yngste deltager er 18 år og ældste er 98 år.

6.2.1 Helbred 


Undersøgelsen viser, at 82 % selv vurderer, at de har et godt helbred (fremragende, 

vældig godt eller godt), mens 18 % vurderer, at de har et dårligt helbred (mindre 

godt eller dårligt). 

37 % lider af multisygdom. Slidgigt, forhøjet blodtryk, migræne eller hyppig 

hovedpine, allergi, tinnitus, forbigående psykisk lidelse og diskusprolaps er de 

hyppigst forekommende kroniske sygdomme. 

48 % er hæmmet i deres daglige udfoldelser på grund af sygdom, skader eller 

eftervirkninger af disse. 14 % har helbredsmæssige problemer i en sådan grad, at de 

har behov for hjælp i dagligdagen til især rengøring, indkøb o. lign. 

25 % angiver, at deres arbejdsevne er en del eller meget nedsat. 

6.2.2 Trivsel 

55 % af befolkningen er overvægtig: 39 % er moderat overvægtige og 16 % er svært 

overvægtige. 6 % er undervægtige. Det gennemsnitlige BMI for hele befolkningen er 

30. 

27 % har et stressniveau så højt, at det udgør en risiko for helbredet. 

25 % vurderer selv deres fysiske form som mindre god eller dårlig. 

20 % er ensomme, forstået som, at de ofte eller en gang imellem er alene, selvom de 

har lyst til at være sammen med andre. 

Mellem 14 og 19 % har inden for de seneste 14 dage været meget generet af smerter 

og ubehag i enten skulder, nakke, arme, hænder, ben, knæ, hofter, led, ryg eller 

lænd. 

6 – 9 % angiver at sove dårligt eller have søvnproblemer. 

9 % har inden for de seneste 12 måneder været ude for en fritidsulykke, mens 3 % 

har været ude for en arbejdsulykke. 

8 % angiver, at de inden for de seneste 12 måneder har følt sig belastet af sygdom 

hos sig selv. 6 % angiver, at de har følt sig belastet af økonomien og 6 % af 

arbejdssituationen.


6.2.3 Sundhedsadfærd 

3 % vurderer selv deres kostvaner som alt i alt usunde, 42 % vurderer, at de spiser 

sundt, mens resten ligger i en midtergruppe. 

13 % angiver et usundt kostmønster i forhold til grøntsager, mens 15 % angiver et 

usundt kostmønster i forhold til frugt. 

21 % af befolkningen er rygere. 

9 % af befolkningen er storforbrugere af alkohol, 7 % er rusdrikkere og mindst 4 % er 

afhængige af alkohol. I alt har mindst 14 % af befolkningen et risikabelt 

alkoholforbrug. 

19 % af befolkningen er fysisk inaktive, 38 % er fysisk aktive, mens resten ligger i en 

midtergruppe. 43 % dyrker idræt. 

6.2.4 Ønsker om ændring af sundhedsadfærd 

46 % af befolkningen vil gerne spise sundere. 

60 % af rygerne vil gerne holde op med at ryge. 

3 % af befolkningen vil gerne ændre alkoholvaner. 

56 % af befolkningen vil gerne være mere fysisk aktive. 

56 % af befolkningen vil gerne tabe sig. 

6.2.5 Risikogrupper 

Dårligt selvvurderet helbred findes især hos ældre (+ 80 årige), personer der bor 

alene, personer der bor til leje og personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i 

arbejde. 

Multisygdom findes især hos ældre (+ 80 årige), personer der ikke har 

hjemmeboende børn og personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde. 

Færre unge (18 – 34 årige) lider af multisygdom end i de øvrige aldersgrupper. 

Hæmmet i daglig udfoldelse er især personer, der ikke har hjemmeboende børn, og 

personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde. 

Behov for hjælp har især kvinder, ældre (+ 80 årige), personer der bor alene, 

personer der ikke har hjemmeboende børn, personer der bor til leje og personer i den 

erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde. 

Nedsat arbejdsevne findes især hos seniorer (65 – 79 år), ældre (+ 80 årig), personer 

der bor alene, personer der ikke har hjemmeboende børn, personer der bor til leje og 

personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde.


Moderat overvægt findes især hos mænd. Ingen grupper skiller sig specielt ud i 

forhold til svær overvægt, bortset fra de + 80 årige, hvor der findes færre svært 

overvægtige end i alle øvrige grupper. 

Undervægt findes især blandt kvinder. 

Et højt stressniveau findes især blandt personer der bor alene og personer i den 

erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde. 

Dårlig fysisk form findes især blandt kvinder, ældre (+ 80 årige), personer der bor 


arbejde. 

Ensomme findes især blandt unge (18 – 34 årige), ældre (+ 80 årige), personer der 

bor alene, personer der bor til leje og personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er 

i arbejde. 

Der er færre unge (18 – 34 år), færre personer der bor alene og færre personer der 

har hjemmeboende børn, som selv vurderer, at de alt i alt spiser sundt i forhold til de 

øvrige grupper. 

Rygere findes især blandt personer der bor alene, personer der bor til leje og personer 

i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde. 

Alkoholproblemer findes især blandt mænd, unge (18 – 34 årige), personer der bor 


arbejde. 

Inaktive findes især blandt ældre (+ 80 årige) og personer der bor alene. 

6.2.6 Konklusion på den lokale sundhedsprofil 

Der findes store helbredsmæssige udfordringer, mange lider af multisygdom og 

næsten halvdelen er hæmmet i daglige udfoldelse i større eller mindre grad. 

Helbredsmæssigt er der især tre grupper, der skiller sig ud i negativ retning. Det er 

først og fremmest personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde, men 

også de ældre over 80 år og personer, der ikke har hjemmeboende børn. 

Trivselsmæssige problemer findes især i form af overvægt, højt stressniveau, dårlig 

fysisk form og ensomhed. 

Dårlig trivsel findes især hos personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i 

arbejde og personer, der bor alene, men også hos ældre og personer, der bor til leje.


De største adfærdsmæssige udfordringer findes i form af rygning, inaktivitet og 

alkohol. 

Sundhedsskadelig adfærd findes især hos personer, der bor alene, men også mænd 

skiller sig ud i negativ retning. 

Det største dilemma findes omkring alkohol, hvor mindst 14 % har et risikabelt 

alkoholforbrug, men kun 3 % ønsker at ændre alkoholvaner. 

6.3 Sammenligning af NIRAS’ nærmiljø-sundhedsprofil og den lokale 

sundhedsprofil 

Der findes flere ligheder såvel som forskelle mellem NIRAS’ undersøgelse og den 

lokale sundhedsprofil. Her skal blot nævnes nogle få forskelle. 

I forhold til KRAM-faktorerne peger NIRAS på fysisk aktivitet, rygning og kost som de 

største udfordringer. Den lokale sundhedsprofil er enig i områderne rygning og fysisk 

aktivitet, men finder at alkohol er et større problem end kosten. Dette skyldes både 

problemets omfang, men også det forhold, at kun få borgere selv ønsker at ændre på 

deres vaner. 

I forhold til særlige målgrupper omtaler NIRAS de ældre borgere som en gruppe, der 

skiller sig særligt ud i positiv retning uden de store sundhedsmæssige udfordringer. 

Den lokale sundhedsprofil finder en gruppe af ældre, som skiller sig ud såvel i form af 

dårligt helbred som dårlig trivsel. Forskellene skyldes, at NIRAS definerer 

ældregruppen som + 65 årige, mens den lokale undersøgelse opererer med en gruppe 

af ældre på 80 år og derover. I den lokale sundhedsprofil fremtræden gruppen af 

seniorer (65 – 79 år) også positivt uden de store udfordringer.


7 Borgernes ønsker og forventninger 

Som et led i borgerinddragelsen og arbejdet med at skabe empowerment og ejerskab 

til projektet, har borgerne haft mulighed for at komme med ønsker og idéer til, hvad 

der skal ske i projektperioden. Det har de benyttet sig af, både til borgermøderne, til 

interviewene, per telefon, per mail eller ved blot at dukke op i Sundhedscentret og 

give deres ønsker til kende. 

Ønskerne har haft meget forskellig karakter. Det har været lige fra ønsker om 

cykelstier, svømmehal og en sundhedshøjskole på Jegindø, til kostvejledning, 

skærpede fartgrænser, væresteder og muligheder for at få læst breve højt for 

ordblinde. 

Motionstilbud 

Der var ved borgermøderne og i mange af de individuelle interviews mange ønsker, 

som omhandlede flere og bedre motionstilbud. Der var dog stor enighed om, at det er 

relevant at udbygge de nuværende tilbud, som diverse foreninger tilbyder, således at 

de bliver fagligt opkvalificeret. Det kunne være at få en faguddannet 

instruktørbemanding i Fitness centret på Midtpunktet, hvor man kan få vejledning til 

individuelle programmer, og i forhold til eventuelle skader. Det kunne også være at få 

tilknyttet trænere til tennis og badminton, således at der er mulighed for at spillerne 

kan udvikle og forbedre sig i sportsgrenen. Nogle af de ældre borgere savner tilbud 

om fysisk aktivitet for dem, hvor de virkelig får sved på panden. Flere ytrer ønsker om 

muligheden for at kunne deltage i fysiske aktiviteter ud over de traditionelle boldspil, 

så som rulleskøjteløb, dans, zumba, boksning, thai chi og yoga. 

Der var også rigtig mange ønsker om bedre rammer for fysisk udfoldelse. Ud over at 

ønske cykelstier på hele Thyholm, var der også mange ønsker omkring vandre- og 

løbestier. Stierne kunne gå langs vejene, langs vandet og inde i skovene, og der var 

flere ønsker om, at der også var plads til at køre med rollator, kørestol og barnevogne 

på stierne. Der var også ønsker om petanque baner, mountainbike bane, udendørs 

naturtræningsbane og flere redskaber til gymnastik i idrætshallen. 

Sund mad og kostvejledning 

Ønsker omkring sund kost og kostvejledning blev også efterspurgt i stor stil af 

borgere i alle aldre og i flere forskellige sammenhænge. Rigtig mange ønsker hjælp til 

at tabe sig og komme til at leve sundere. De savner slankehold og vejledning af 

eksperter – som skal vide mere end almen befolkningen omkring ernæring. 

Mange er enige om, at dette er et område, som det betaler sig at investere i. Flere 

efterspørger muligheden for at lave mad i fællesskab, således at det sociale også får 

en plads. De vil nemlig gerne være fælles om at lave sund mad.


Der var også en efterspørgsel på et større 

udbud af gode grøntsager og frisk frugt til en 

fornuftig pris samt muligheder for at købe et 

sund måltid mad i stedet for kun pizza og 

burgers. 

Udvalg af drikkevarer, chips og slik på Midtpunktet, 

april 2011 

Børn og unge 

Flere borgere var inde omkring børn og unge som målgruppe for projekt 

SundhedscenterThyholm. Mest i fokus var ønsker i forhold til tobaksforebyggelse og 

sundere kost på skolen samt hjælp til forældre, så de kan servere sundere kost for 

deres børn. Det er synligt i gadebilledet´, at mange børn og unge er overvægtige, og 

dette italesættes ved ønsker om kurser for både børn, unge og deres familier. 

Vejen fra Hvidbjerg til Jegindø, marts 2011 

Også cykelstier bliver nævnt af rigtig 

mange borgere. Det handler dels om at 

øge trafiksikkerheden for de børn, der 

cykler til skole, dels at få mulighed for, 

at flere børn kan cykle til og fra skole og 

fritidsaktiviteter, uden frygt for deres liv 

på landevejene. 

Et andet konkret ønske går på flere 

legepladser, både i byerne, såvel som 

natur/skovlegepladser flere steder i 

lokalsamfundene. 

Samtidig taler flere om, at der mangler tilbud om aktiviteter for unge og voksne, hvor 

det sociale er i hovedsæde. Særligt de unge (20 – 30-årige) savner aktiviteter eller et 

sted at være, hvor de kan mødes med andre unge. Småbørnsfamilierne savner 

aktiviteter, hvor børn og forældre laver noget sammen, fx ”Drop ulvetimen og lav mad 

sammen med dit barn”. 

Endelig er der fra flere sider peget på et behov for samtalegrupper til børn/unge. Både 

sundhedsprofessionelle og informanter med forskellig baggrund oplever problemer 

med mistrivsel og lavt selvværd, særligt blandt de unge piger. De udsatte børn selv 

efterlyser muligheder for at møde andre børn på deres alder, enten gennem sport 

eller i en fritidsklub (ønsket går indirekte på økonomisk støtte til at deltage på lige fod


med andre). Ligeledes efterlyses støttemuligheder til forældre, hvis børn ikke fungerer 

godt i skolen/fritiden. Flere informanter har konkrete ønsker, så som lektiehjælp, da 

de ikke selv magter opgaven pga. ordblindhed. 

Værested 

Ved borgermødet for særligt indbudte, var der et klart ønske og stort behov for et 

samlingssted – eventuelt i form af et værested. Et sted hvor de kan føle sig velkomne 

og trygge nok til at give udtryk for deres mange meget konkrete behov. Lige fra at 

kunne købe et sundt og billigt måltid mad, oplæsning af breve, til hjælp med hvor de 

skal henvende sig med en konkret problematik. 

Akuthjælp 

Et andet emne, der blev italesat ved samtlige borgermøder og i flere af interviewene 

og de danske stile, var utrygheden ved at den akutte hjælp er rykket længere væk. I 

forbindelse med denne debat var der flere ønsker om, at få oprettet et lokalt 

akutberedskab i form af borgere, der kan betjene de hjertestartere, som er placeret 

rundt om på Thyholm, og hurtigt rykke ud og give kvalificeret førstehjælp ved behov. 

Fremtiden på Thyholm 

Bekymringerne omkring fremtiden på Thyholm fylder også meget i dialogen med 

borgerne. De har set og mærket, at fraflytningen er større end tilflytningen, særligt i 

de mindre bysamfund på Thyholm. Købmænd lukker, skoler og daginstitutioner 

lukker, unge flytter væk, og der er overvejene ældre borgere tilbage på Thyholm. Det 

får dem til at fremsætte ønsker i form af Sundhedshøjskole på Jegindø, som kan 

tiltrække mennesker og liv (og købmanden kan måske overleve på den måde). De 

unge ønsker en café eller andet, som de kan bruge til et slags mødested. Det mener 

de også kan være med til at tiltrække nye yngre borgere til Thyholm. 

Flere informanter har også tilkendegivet, at der kunne være et fremtidsperspektiv i at 

få flere foreninger og kirker til at samarbejde på kryds og tværs. Ved at nedbryde 

nogle af de gamle strukturer som fx de små sogne, så kunne man tænke Thyholm 

som en helhed og skabe mere og bedre vækst på tværs af lokalsamfundene. 

Som det kan ses ud af bilag 2, hvor vi har samlet alle ønskerne fra ”Ønskebrønden” 

på borgermøderne, så der er slet ingen tvivl om, at thyholmerne har nogle ønsker og 

forventninger om, at projekt SundhedscenterThyholm kan være med til at gøre en 

forskel for dem, der ønsker at forandre deres livsstil/livsform.


8 Primære udfordringer og barrierer 

Lokalsamfundsanalysen har givet projektet en indsigt og en viden, som er værdifuld 

for det videre arbejde med projekt SundhedscenterThyholm. Det gælder både i 

forhold til at udvikle indsatser, udvælge rette metoder, implementere strukturelle 

ændringer, facilitere processer og evaluere projektets mange delindsatser. 

Den forestående revidering af 

projektbeskrivelsen vil blive 

foretaget med udgangspunkt i, 

dels de erfaringer og oplevelser 

projektmedarbejderne har haft i 

perioden med indsamling af 

data og borgerinddragelse, dels 

lokalsamfundsanalysens 

resultater og 

baggrundsmateriale, dels nogle 

etiske overvejelser og hensyn 

til borgernes fremtid på 

Thyholm. 

Skolegården på Thyholm Skole, marts 2011 

Ønsker fra borgerne i forhold til konkrete indsatser eller visioner for en bedre 

sundhed, vil også blive taget i betragtning. De vil dog blive prioriteret og vægtet ud 

fra SundhedscenterStruers Firkløvermodel. Denne model anskuer de forskellige 

konkrete indsatsmuligheder, ved at se dem i lyset af: 1) omfang og konsekvenser 2) 

økonomi, kompetencer, eksisterende rammer, personalemæssige ressourcer, 

muligheder og barrierer 3) Teoretisk viden om sundhedsadfærd, sundhedsfremme og 

forebyggelse, risikofaktorer, modificerende faktorer m.m. 4) Interesse, motivation og 

etik, herunder politisk interesse, mediebevågenhed, henvendelser, overvejelser 

omkring retten til at bestemme over eget liv osv. 

De primære sundhedsmæssige udfordringer og barrierer, som er blevet identificeret 

gennem nærværende lokalsamfundsanalysen, og som projektet vil rette en særlig 

opmærksomhed mod, nævnes i det følgende i en vilkårlig rækkefølge.


Opmærksomhedspunkter 

• Større trafiksikkerhed og mindre spritbilisme 

• Udnyttelse af borgernes glæde ved naturen 

• Lokale indsatser og kurser i de mindre bysamfund 

• Udnyttelse af den stærke sammenhængskraft 

• Bevidsthed omkring den stærke sociale kapital, herunder den høje grad af 

loyalitet, som er adfærdsstyrende og -regulerende 

• Inddrage og udvælge metoder, der kan tage højde for de dominerende 

værdier og sociale normer, samt betydningen af signal-værdier og frygten for 

at være afviger 

• Barrierer i arbejdet med forebyggelse i form af en lav forandringsparathed på 

Thyholm 

• Etiske overvejelser omkring indsatser, der ændrer på den stærkt forankrede 

og socialt accepterede alkoholkultur 

• Sundhedsdiskursen på Thyholm og inddragelse af forskellige 

kommunikationsmuligheder i forhold til at arbejde med diskursen 

• Tilstedeværelse af barrierer i forhold til at lave indsatser på tværs af 

subkulturer 

Målgrupper 

• Borgere med alkoholafhængighed eller et risikabelt alkoholforbrug 

• Ufrivilligt ensomme borgere, herunder enlige både med og uden børn 

• Overvægtige og inaktive børn, unge og deres familier, som lever et ”usundt 

liv” set i forhold til den medicinske sundhedsdiskurs 

• Unge piger, som mistrives og har lavt selvværd 

• Unge drenge og piger, som i en tidlig alder starter med at ryge og drikke 

alkohol 

• Socialt udsatte borgere, som har brug for hjælp og støtte til at klare 

dagligdagsudfordringer 

• Borgere, der oplever afsavn i hverdagen af økonomiske årsager 

• Overvægtige og svært overvægtige voksne 

• Alle dagligrygere 

• Inaktive borgere, der ikke lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om 

daglig motion 

• Borgere med lav Health Literacy

9 Litteraturliste 


Bracht N. (1999): Health Promotion at a Community Level 2. New Advances. SAGE 

Publications. 

COWI & Center For Folkesundhed (2010): Vejviser til en lokalsamfundsanalyse. 

Sundhedsstyrelsen. 

Durkheim, D. E. (1893): The division of Labour in Society. New York: The Free Press. 

Fredens K., Johnsen T. J & Thybo P. (2011): Sundhedsfremme i hverdagen – få 

mennesker du møder til at vokse. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark. 

Green L. W. & Kreuter M. W. (1999): Health Promotion Planning – An Educational and 

Ecological Approach. Third Edition. California; Mayfield Publishing Company. 

Gullestrup, Hans (2003): Kulturanalyse – en vej til tværkulturel forståelse. Akademisk 

Forlag. 

Halkier, B. (2002): Fokusgrupper. Samfundslitteratur, Frederiksberg. 

Hansen W. J. (2010): Sundhed i B.T. – en diskursanalyse af konstruktionen af 

sundhed i Danmarks sundhedsavis. Roskilde Universitet. Integreret 

specialeafhandling. 

Holstein, B. (1995): Triangulering: metoderedskab og validitetsinstrument. I: 

Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab (Lunde, I.M & Ramhøj, P., red.). 

Akademisk Forlag, København, s. 329-338. 

Kickbusch, I. S (2001): Health literacy: addressing the health and education divide. 

Health Promotion International; Oxford University Press: Vol 16, No. 3. 

Koch L. & Vallgårda S. (2003): Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. 

Munksgaard Danmark; 2. udgave. 

Kvale, S. (1997): Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 

Hans Reitzels Forlag, København. 

Malterud K. (2003): Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 2. udgave. Oslo: 

Universitetsforlaget. 

Nørgaard B. (2005): Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for 

Socialpædagogik; nr. 16.


Otto L. (1998): Rask eller lykkelig – Sundhed som diskurs i Danmark i det 20. 

århundrede. Komiteen for Sundhedsoplysning. 

Putnam R. (2000): Bowling Alone: The Collapse and Revival of American Community. 

New York: Simon and Schuster. 

Reff Pedersen, A. (2000): Den udfoldende praksis. Frederiksberg: Roskilde 

Universitetsforlag 

Sundhedsstyrelsen (2009): Health Literatcy – begrebet, konsekvenser og mulige 

interventioner. Notat udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Dansk Sundhedsinstitut. 

Thybo P. (2003): Sygdom er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man ta’r det 

– Om Antonovskys salutogenetiske idé. Kognition og pædagogik; nr. 49

Lokalsamfundsanalyse projekt ... - Struer kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?