Temadag Bæredygtigt Byggeri - Energi PRINCIPS

energiprincip.eu

Temadag Bæredygtigt Byggeri - Energi PRINCIPS

Side1

Temadag Bæredygtigt Byggeri

Afholdt 15. december 2010, Aalborg, DK

6. januar 2011


Side2

Referat

Kl. 12.00: Velkomst og introduktion til projekt PRINCIP

Velkomst og intro

v. Arne Remmen, AAU

6. januar 2011

Præsentation af projekt PRINCIP ved Arne Remmen, Aalborg Universitet. PRINCIP-projektet

forløber i perioden januar 2010-december 2012 og leverer klimasmarte energiløsninger – først og

fremmest i form af visioner og energiplaner til kommuner og regioner i Kattegat/Skagerrak.

Løsninger til kommunerne og koordinering mellem kommunerne i regionen så hele regionen kan

baseres på vedvarende energi.

Projektet udmunder i et online inspirationskatalog, som offentliggøres på projektets hjemmeside

ultimo 2012. Partnere i projektet: Aalborg Universitet, Frederikshavn Kommune, IVL Svenska

Miljöinstitutet AB, Göteborg Stad og Aalborg Kommune

Projektets formål: Hele Kattegat/Skagerrak-regionen skal på sigt basere sig på vedvarende energi.

CO2 kender hverken lande- eller kommunegrænser. Derfor er det vigtigt, at vi


Side3

6. januar 2011

står sammen om opretholdelsen af en stabil energiforsyning. Projektet udmunder i et inspirations-

og vejledningskatalog med best practice-eksempler

Der arbejdes via regionale workshops med energieffektivisering. Mange centrale aktører er med i

kampen om at skabe et klimasmart energisystem til nedbringelse af energiforbruget i eksisterende

byggeri efter 20/20/20-målsætningen

Der er mange virkemidler i spil: et eksempel: Energi+-etagebyggeri i Nørresundby mange aktører

påvirker energirenovering (banker, huse, virksomheder, ejere, kommuner, arkitekter)

Denne temadag: især fokus på nedbringe energiforbruget i eksisterende byggeri. Dette møde er en

appetitvækker for kommende møder – også indenfor bæredygtigt byggeri. I dag: sætte fokus på

hvad vi kan gøre i forhold til eksisterende byggeri? Energirenovering af byggeri – mange

virkemidler. Hvem påvirker energirenoveringen? Husholdninger, ejere, banker, energiudbydere,

national og lokale myndigheder, fjernvarmeforsyningen, boligforeninger, etc.

Kommende temadage: transport og industri sektorer. Muligvis mindre

workshops/diskussionsgrupper for yderligere erfaringsudveksling – på tværs i regionen og tværs

over grænsen m Sverige.

Kl. 12.15: Muligheder og barrierer for energireduktion i eksisterende byggeri,

v/ professor Per Heiselberg

Der er stor spredning i energiforbruget

i enfamilieshuse

Under the Danish Commision on

Climate Change cementeredes

vigtigheden af et skift fra det

eksisterende energisystem til

vedvarende energisystemer.

Danske klimakommission; kan vi skifte

fra fossil baseret energisystem og til

vedvarende energisystem. Det er

muligt indenfor 2050 – der vil være

omkostninger, men ikke væsentligt

anderledes end ved fortsat udvikling i fossilt energisystem. En forudsætning er at energiforbruget i

byggeriet reduceres m 50 %, dette inkluderer reduktion af elforbruget. Det nye byggeri skal opfylde

meget strenge krav for at give luft til eksisterende byggeri. Fjernvarme er der fremtid i – og hvor

der ikke er fjernvarme, bedst med individuelle varmepumper.

En forudsætning for succes: 50 % nedgang i det samlede energiforbrug i nuværende byggeri


Side4

(inklusiv reduktion af elforbruget).

Der stilles strenge krav til nyt byggeri for at give luft til det eksisterende byggeri

Mht. fjernvarme er den bedste løsning individuelle varmepumper.

6. januar 2011

Er der rentable energibesparelser i det eksisterende byggeri? Umiddelbart gennemførlige

energibesparelser kan give op til 10 % (energimærkning 5-8 år, typisk pumper, vinduer, olie/gasfyr,

efterisolering af lofter mv.). Rentable besparelser kan give op til 20 % (10-25 år, hvis de

gennemføres sammen med renovering, udover ovenstående også efterisolering af facader,

ventilation med varmegenvinding). Men der skal være andre ting for at kunne betale det.

Energibesparelsen kan ikke forrente udskiftningen

Hvorfor sker der ikke ret meget inden for energirenovering? Hvem er de ansvarlige? Svaret er, at

mange aktører spiller ind (ejeren, arkitekten, ingeniøren, producenten og de offentlige

myndigheder etc.). Et af de største problemer synes at være, at ejeren ofte mangler viden om eller

interesse for vedrørende energiforbrug. Desuden føler mange, at der er store omkostninger

forbundet med energirenovering. Tilmed forbindes energirenovering ikke med prestige, og den

finale forbruger har ofte mistillid til nye projekter. Derudover mangler der eksempler på æstetisk

smukke løsninger og beviste besparelser

Mange er af den overbevisning, at det ikke kan betale sig at spare på energien, da 50-60 % af

varmeudgiften er fast (fjernvarmepriser). Desuden er tilbagebetalingstiden for lang, når der

investeres i elementer med lang levetid. De færreste bor samme sted efter 25 år (i gennemsnittet

bor folk 7 år i samme hus), og kortere finansieringstid efterspørges som følge heraf

Ejer: Hvor kan der sættes ind?

Den primære barriere: manglende viden/interesse, mulige besparelser. Alle tror de sparer – så det

skal visualiseres! Det kan være en stor investering – stor usikkerhed for om det kan betale sig.

Energirenovering er ikke et prestige projekt (som et køkken eller bad) – derfor skrappere krav til at

der skal være økonomi i det. Fjernvarme pris og især afgiften – når den er meget fast, kan

forbrugeren ikke gøre så meget (hvis afgift er 50 % af prisen). Tilbagebetalingstiden – ex. 25 år er

meget lang tid. Denne bør være meget lavere, hvis folk skal overbevises. Mistillid til nye produkter.

Viden: mere fokus på energibesparelser i forbindelse med andet bygningsarbejde

Synligt energiforbrug (eget forbrug vs. lignende husholdning)

Information om ikke-energimæssige fordele

Økonomi: tilskud og fradrag, alternative kreditlånstilbud, energipriserne bør indeholde

incitamenter til besparelser, og besparelserne skal følge

Entreprenøren: Hvor er de primære barrierer, og hvor kan der sættes ind?

Mangler standardløsninger til energirenovering, har ingen økonomiske fordele af besparelser,

kan/vil ikke påtage sig ansvaret for nye løsninger, mangler eksempler på gode løsninger (måling af


Side5

effekt, pris etc.), som håndværkeren / entreprenøren kan tage frem og vise kunderne

6. januar 2011

Ikke noget økonomisk incitament til at foreslå energibesparelser. Tilbageholdenhed også ved at

foreslå nye produkter som der ikke er kendskab til.

Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til energieffektive bygninger og løsninger

Mange håndværkere deltager ikke på efterudd./kurser

Certificeret uddannelse øger motivationen for at lære

Mock-ups kan give håndværkere ’hands-on’- erfaring

Standardløsninger reducerer behovet for rådgivning og uvildig information

Enklere beregningsmetoder for besparelser

SBI-anvisninger og BYGerfa-blade reducerer ansvar

Det er svært at forudsige energi- og forbrugsbesparelsen: slutbrugeren kan ikke umiddelbart opnå

svar på præcist hvor meget, han/hun kan spare ved udskiftning af husets komponenter. Dette

understreger vigtigheden af, at entreprenøren og de samlede aktører i det hele taget har kendskab

til brugerens behov i henhold til forbrug

Renovering af etagebolig

Energioptimering af etagebyggeri Tilst ved Århus. Konceptforlag: BR2010, 2015, 2020. Eksemplet

giver en betalingstid på 35-50 år

Ude i verden kæmper man med de samme problemstillinger, men nogle er bedre til at håndtere

dem, end vi er:

o Eks. Schweiz: Mere standardiserede løsninger til udvidelse af lejligheder og eksisterende

byggeri generelt giver bedre kapacitet

o Et dansk eksempel på en helhedsløsning er ”Projekt Soltag” (se præsentation)

o 25 % af udgifterne til renovering går til genhusning

o Mekaniske ventilationsanlæg: Problem: plads til rør/kanaler, lufthullerne ved altaner giver

kuldebroer. Løsningen er ventilationsanlæg, som integreres i en klimaskærm, som ligger

uden på bygningen. Omkostningerne reduceres yderligere via boring til elinstallationer

samt udskiftning af vinduer

Hvor kan der sættes ind?

Mere fokus på energibesparelser i forbindelse m andet bygningsarbejde

Synligt forbrug

Info om ikke-energimæssige fordele (ex bedre vinduer, rent faktisk kan opvarme bygningen til 20

grader om vinteren – komfort fordele)

Realistiske forventninger til besparelser

Økonomi (tilskud, fradrag, lavere rente på energibesparelser, etc.)


Side6

Ens huse – forskelligt forbrug

6. januar 2011

Vanskeligt at fortælle den konkrete bruger om besparelser i deres byggeri. Hvis man skal give et

godt bud – nødt til at vide en hel del om brugeren. Ikke nok kun at kende til husets

energimærkning.

Begynder så småt at få eksempler på energirenoveringer af boliger (ex boligblokke).

Udfra det eksempel – er tilbagebetalingstiden 35-50 år – dvs ikke betale sig at gå længere en det

lige nødvendige.

Andre steder i verden (ex Schweiz) – mere standardiserede løsninger + udvider lejlighederne.

25% af udgiften til renovering er genhusning af folk i boligblokken imens der sker renovering. Dvs

hvis folk kunne blive boende i bygningen imens der renoveres, kan der spares ca 25% af

omkostningen.

I stedet for traditionelt at lægge mere isolation indvendig er en anden mulighed er at lægge et

ekstra lag omkring bygningen, dvs. ”pakke bygningen ind” og det kan lade sig gøre mens beboerne

bliver boende.

Konklusion

Mange aktører er involveret i en energirenovering. Hver af disse kan, hvis de møder overvældende

barrierer, være den, der ”afslutter” projektet

Især den manglende viden og interesse forhindrer mange renoveringsprojekter i at blive

gennemført

Barriererne spænder fra finansielle til tekniske, vidensmæssige, æstetiske og sociale barrierer og

ofte i forskellige kombinationer

Variationen i barriererne betyder, at ét enkelt produkt ikke kan ændre den nuværende situation.

Indsatsen skal nødvendigvis ske på flere områder samtidigt

Kl. 12.45: Bæredygtigt byggeri i praksis

v/ driftschef Jesper Nymark, Frederikshavn Boligforening

Frederikshavn Boligforening står midt i udviklingen med renovering og nybyggeri

Kravene i den energipolitiske aftale af 2008 medfører, at energiforbruget i nye bygninger reduceres

i forhold til BR08 med følgende procentandele:

o 25 % i 2010, gælder fra 01.01.2011

o 25 % i 2015

o 25 % i 2020

For Frederikshavn gælder det som følge heraf, at alt nybyggeri skal opføres i

minimum Energiklasse 2015. Det samme gør sig gældende for eksisterende byggeri

Eksempler på nybyggeri:

o Mariensted (bosted for sindslidende): energitiltag: jordvarmeanlæg til rumopvarmning og


Side7

varmt brugsvand, solceller til produktion af el

o Senhjerneskade Center (SCN): returvarme fra fjernvarme (bruges til gulvvarme),

lavtemperaturopvarmning

o Handicapboliger i Skagen: jordvarmeanlæg (150-200 meter nede)

6. januar 2011

o Sæby Strand: 86 enfamilieshuse (lejeboliger): solfanger og fjernvarme til rumopvarmning +

varmt brusevand. Den overskydende produktion sælges til Sæby Varmeværk

Eksempler på renoveringsprojekter:

o Hånbæk: nedslidte lejligheder, ghettodannelse. Der er afsat 700 mio. kr. til renovation

(reducering fra 664 til 464 lejligheder)

o Helhedsplaner med tilsagn fra Landsbyggefonden: Højbo = 30 lejligheder i et boligkompleks.

Problem: kuldebroer i det oprindelige byggeri. Løsning: udvendig isolering (trækker

vinduerne ud). Højbo er energineutralt og giver en reel nulenergiløsning, hvilket betyder at

huset producerer mere energi, end det forbruger gennem solfangere, isolering af lofter,

anvendelse af returvarme til gulvvarme, ventilation samt nye 3-lags energiruder. Det er

vigtigt at kommunikere til omverdenen om effekten af et projekt som Højbo. Derfor har

man lanceret en energiskole, hvor beboerne fungerer som ambassadører. Gennem et

energidisplay kan man måle bl.a. varmeforbrug, fugtighed, luftskifte, elforbrug,

rumtemperatur mv. man kan desuden måle gennemsnitsforbruget pr. person, så der

internt konkurreres om hvem, der har det laveste forbrug. Det er kendte løsninger;

solfangere, isolering udvendig, nye vinduer, returvarme fra fjernvarme til gulvvarme.

Kommunikationen til borgerne og politikerne er vigtig.

o Frederikshavn Boligforening opfordrer kreditforeningerne til at hjælpe. (Man kan

umiddelbart kun låne til projekter med en løbetid på 8-10 år. Dette er langt fra nok)

Hvordan lever man i sådan en bygning når den nu bliver tæt? Laver en energiskole

for beboerne. De er ambassadørerne. Der vil være et energidisplay i hver lejlighed

hvor folk kan se luftfugtighed, varmeforbrug, etc. og kan se det i forhold til

gennemsnittet i ejendommen.

Kl. 13.05: Combivarmeanlæg og designsolfangere – en intelligent vej til

energirigtig bygningsrenovering

v/ Flemming Lund, Adm. direktør, Nordic Energy Group ApS

Missionen for Nordic Energy Group er æstetisk smukke løsninger (eks. tagintegreret solfanger, som

opsættes samtidig med nyt tag)

Leverer indtænkte løsninger ved projektering: eks. konceptroof med solceller og solfangere

(kombination af solceller og solvarme)

Producent af fremtidens solfanger: verdens første profilerede solfanger (patenteret, mønster og

designbeskyttet). De profilerede solfangere er bedre end almindeligt glas i traditionelle solfangere.

Solfangerne er en naturlig del af facade- og tagudskiftningen, er æstetisk smukke og højner

generelt husets værdi


Side8

6. januar 2011

Combivarmeanlæg: Sammenkobling af jordvarme og solvarme: opvarmning af væske i

varmepumpen ved hjælp af solvarme. Giver ifølge DTU 38 % lavere energiforbrug end traditionelle

jordvarmeanlæg. Et målesystem signalerer desuden, hvornår el’en er billigst

Æstetik er vigtig – integrerede løsninger. Solfangere tilpasset til forskellige tagtyper – passer ind i

det ekstisterende tag. Tænk det ind når man projekterer et byggeri. Både solceller (el) og solvarme

kan integreres på taget og dermed passe ind i den omkringliggende tagkonstruktion. Lidt mere

effektive end traditionelle flade solfangere.

Handelsværdien – meget mulig højere v energihuse end traditionelle huse.

Forberedt system til at modtage signaler om hvornår el er billig – dvs. købe el om aften og nat når

brug for varme.

Kl. 13.20: Hvem kan bidrage med løsningerne? Korte indlæg fra forskellige

leverandører

Hvordan kan intelligent el-teknik og automatik bidrage til forbedret komfort og formindsket

energianvendelse i boliger v/ el-installatør Morten Johan skjoldborg, Strandby el-teknik A/S

Der vistes film om intelligente elløsninger, herunder sensorer på inde- og udelys samt

strømbesparende cirkulationspumper

Intelligente lysanlæg i rum (justerer sig selv efter lysindfald udefra, om der er nogen i rummet, etc)

Lux-måler og bevægelsescensor – kan give store besparelser

Sætte sensor og timer på indendørs lys – også i eksisterende byggeri.

Cirkulationspumper – også sættes til bevægelsessensor og ikke kun timer.

Energirenovering og fremtidens materialeløsninger v/ Project Manager Søren Hermansen,

Barsmark A/S

Allface: Salg af unikke materialer (Allface = fleksibelt underkonstruktionssystem til ventilerede

facader) facaderenovering ved påsætning af udvendig isolering (aluminiumsunderkonstruktion).

Termostop med skumglas i 50 mms tykkelse til afbrydelse af kuldebroer. Der kan leveres op til 400

mm. isolering.

Vacupor (vakuumisolering med siliciumkerne i robust alufolie). Produktet har en levetid på 50 år og

isolerer op til 5 gange så godt som traditionelt mineraluld. Det er pladsbesparende og får med

forskellige pålimede overflader (eks. gummigranulat). Kan også bruges til efterisolering af gulve og

kviste. For at opnå en bedre isoleringseffekt, kan man anvende 2 lag à 15 mm)

Skal leveres efter færdige mål – det skal jo vakuumpakkes. Kan ex efterisolere gulv og lægge

trægulv direkte ovenpå elementer.

Isolering af kviste, gamle bygninger hvor gerne bevare facaden.

Produktet er relativt dyrt: komponentprisen er dyr.

Meget afhængig af kvaliteten af vakuumpakningen

Hvad er erfaringerne? I forhold til håndværkere. Skal ligges på kryds og gerne to lag. Ellers skal de

tapes sammen.


Side9

Kan nå frem til lave sokkeltykkelser eller mindre tykke vægge.

6. januar 2011

Passivhus Nordvest – et regionalt initiativ til at booste energirenovering og lavenergi v/ Bertel

Bolt-Jørgensen

Et samlingspunkt for passivhuse og energirigtigt byggeri i Nord- og Vestjylland

Stor pressebevågenhed under COP15 lavede Clean Energy Denmark (HP Korsgaard, High5

Marketing, Troels Kildemoes, ellehauge og kildemoes, samt Bertel Bolt Jørgensen, Bertel Bolt

Kommunikation). Clean Energy Denmark leverede viden til lokale virksomheder og afprøvede nye

koncepter og produkter inden for energirenovering og lavenergi

Passivhus Nordvest er en af Danmarks bedst besøgte hjemmesider for lavenergihuse og

lavenergibyggeri. Hjemmesiden indeholder bl.a.

o Liste over lavenergiprojekter i Thy/Mors

o Inspiration til bygherrer/firmaer

o Historien om tømreren Martin god markedsføring

o Generel forbrugerinformation

o Videndeling: kurser for håndværkere og leverandører mm. (videofilmen af indlæg er besøgt

6500 gange)

o Passivhus Nordvest arbejder tæt sammen med EUC Nordvest

o Ambitionen er, at Passivhus Nordvest kan være afsæt for virksomhedernes vækst i området

for passivhuse og superlavenergibyggeri

Superlavenergi byggeri hjemmeside hvor virksomhederne præsenteres, etc – en af danmarks mest besøgte.

Hjemmesiden er tænkt todelt – inspiration til faglige og private.

En videohistorie om ”martin” der bygger et superlav energi hus – god håndværker men ikke uddannet mht

lavenergi.

- Liste over virksomheder

- Kurser for håndværkere, leverandører, etc.

- Har et meget tæt samarbejde m EUC Nordvest

- Ambitionen er at foreningen skal være afsæt for virksomhedernes vækst.

- Foreningen er et samlingspunkt for viden om passivhus byggeri – og skal formidle viden videre.

Medlemmerne: det er håndværkere, arkitekter, etc (meget åbent og udveksling af viden) Alle kan blive

medlem (2000,- årskontingent).

Thisted kommune – energiplan tema/punkt hvor lavenergihuse er en del af det.

Metoden giver mersalg til de involverede virksomheder.

Bæredygtig varmeforsyning af byggeri v/ Jesper Møller, Forsyningsvirksomhederne, Varmen

Det handler ikke kun om at spare på energien – det handler også om at vi skal bruge den rigtige

energi

I DK god erfaring med overordnet planlægning – se på samfundsøkonomien.


Side10

6. januar 2011

Ramme: Vi skal spare CO2 på den mest omkostningseffektive måde og på sigt bidrage til et grønt

Danmark uafhængigt af fossile brændsler

Eks. Kolding Åpark: nedbringelse af det samlede energiforbrug via energirigtig projektering. Kolding

Åpark ligger midt i Kolding og er tilsluttet varmeforsyningen i Tvis. Byggeriet ligger tæt på åvandet

og tæt på transportmuligheder. Det kolde å-vand anvendes til opvarmning af gulvene. Kolding

Åpark anvender i fjernvarme 2 kg/m2/år (gennemsnittet i DK er efter de gældende

bygningsfaktorer 10 kg/m2/år)

Fjernvarme udgør 50 % af danskernes forbrug af varme. I Aalborg var dækningsgraden i 2010 hele

83 %

Stordriftsfordele – billigere at lave de store anlæg en individuelle anlæg.

Den rette forsyning er vigtigere end tykkelsen på væggene

Bæredygtig varmeforsyning – en iterativ proces: tilslutning til kollektiv varmeforsyning

optimering af energiinstallationer optimering af klimaskærm optimering af kollektiv forsyning

Forsyningsvirksomhederne opfordrer til samarbejde og vil gerne medvirke med tal, information

osv.

Den rette forsyning er vigtigere end tykkelsen på væggene

Vælge samfundsøkonomisk bedste løsning

CO2 udledning pr bygning – det kan være ambitiøst og vejen frem

Energirigtig boligrådgivning

V Claus Conradsen, Spar Nord

”Højere salgspris – bedre indeklima og lavere energiregning”

Udviklingen i Nordjylland: førhen fik 8 ud af 10 boliger ikke foretaget energimærkning. Spar Nord er

det eneste danske pengeinstitut, der har blandet sig i energimærkningen

Pr. 26/1 2010 indførtes en bedre forbrugerpolitik med stort potentiale for energibesparelser.

Forbrugerne har generelt ikke stort kendskab til mulighederne og skal derfor informeres om mulige

besparelser. Der skal ske en kobling mellem økonomisk rådgivning og tekniske muligheder

Energirigtig boligrådgivning bygger på:

o Valg af finansiering (fast versus variabel rente)

o Forventninger til prisudviklingen på energi (tro, værdi, tryghed)

o Driftsbesparelser – i dag og i fremtiden

o Værdisikring (hvad er bygningen værd nu og i fremtiden i forhold til drift). Det handler ikke

kun om brutto og netto. Driftsomkostningerne er også vigtige.


Side11

Målgruppen /folk: taler sund fornuft/investering – ikke tekniske løsninger og CO2

Giver kunden overblik over hvad det betyder for dem at lave en energirenovering.

Samarbejde på tværs af faggrænser!

Stop med at sælge tekniske løsninger – sælg i stedet på behov

Vigtigt at tænke grundigt over målgruppe, sprog og kommunikation anvend sund fornuft

Beslutningsrummet:

o Økonomiske muligheder

o Rammer/lovgivning/priser

o Teknisk overblik og muligheder udgangspunkt i kundernes behov

o Ønsker, værdier, tro

o Kompetent rådgivning:

o Finansiel og teknisk viden

o Skræddersyet økonomisk løsning

o Giver overblik over konsekvenserne af energirenovering. Kommunikationen er vigtig

o Sælger behov, ikke løsninger

o Gør omkostninger til investeringer

o Værdisikringen sker, når driftsudgifterne nedbringes

o Der findes kun én standardløsning: individuel rådgivning

o Friværdien mindskes ikke, men øges måske gennem energibesparelsen

Kl. 15.15: Indlæg fra Miljø og Klimaforvaltningen, Göteborg Stad

v/ Christina Ramberg

Göteborg har nordens største havn og fungerer derfor som transportcentrum

Göteborg skrev i 2009 under på Covenant of Mayors og blev ”committed to local sustainable

energy”. Dette betyder, at Göteborg arbejder på at øge energieffektiviteten med 20 % og

nedbringe CO2-forbruget med tilsvarende 20 %

Lokale klimamål:

o 2050: Niveauet af CO2-udledning skal være stabilt

o 2020: 30 % nedgang i udslippet i forhold til i 1990

6. januar 2011

o En fremtid uden fossile brændsler, men med mere vindkraft – også i byområderne. Vindkraft

er ikke stort i Sverige – slet ikke som i DK. Diskuterer muligheder for vindkraft i byområder.

o Mht. fjernvarmesystemet anvendes der i stigende grad biogas. Det er målet på sigt

udelukkende at anvende biogas. 90 % af flerbostadshusene varmes med fjernvarme (bl.a.


Side12

restvarme fra raffinaderier). Ca 80% af varmen er restvarme eller fossilfri

6. januar 2011

o Biogas – og helst lokalt produceret – skal erstatte naturgas satsning: GoBiGas: 1000 Gwh i

år 2016 brændsel til 75.000 biler. 65 % af biomassen omvendes til biogas. Vil satse på

biogas – kan anvende den eksisterende gasinfrastruktur. Erstatter naturgas. Fornybar og

lokalt produceret.

o At bygge en holdbar by: maksimalt 60 kwh/m2 energiforbrug i beboelse. Eks. ”Hamnhuset” =

et passivhus med 75 % lavere CO2-udslip. Eks. Katjas Gata = 66 % mindre energiforbrug

o Allerede i 2002 byggedes et første passiv hus (test) for kommunen.

o Diskussioner om byggeri fra 1960’erne; der er meget af det. Skal de fornys eller skal der

bygges nyt? Hvad kan bedst betale sig, etc? Har renoveret et test hus (relativt høje

omkostninger til renovering) men gået fra 178 kwh/m2 til 60kwh/m2.

o Omkostningerne nu er store – men endnu større hvis vi venter.

Opsamling

Har mange kompetencer – alt det tekniske er på plads. Vi mangler troen på det – tro på effekten, at

det er sexet at investere i energirenovering, tale det samme sprog og komme ud til slutbrugerne.

Et middel: fortsætte i netværk! Samle den viden vi har – det er samarbejde og kommunikation der

skal til.

Ansøge om varmepumper etc – kunne være en god idé at de kunne henvise til et

rådgivningsnetværk. Synlighed af rådgivningsmuligheder. Samarbejde på tværs – rådgivning på

tværs.

Kommunikation – mange ved ikke økomien idet, hvorfor skal man gøre det?

Investeringsomkostninger er også en barriere.

Overvinde barrierer – ex via netværk, samarbejde mellem forskellige faggrupper => blive mere et

koncept.

Stille højere krav fra kommunerne når der bygges.

Nybyggeri – optimalt passivhus (2 etager, m fladt eller lidt rejsning, kvadratisk – men det er ikke

altid muligt lovgivningsmæssigt)

Nu eksploderer alt i alle retninger – nye producenter, nye løsninger, nye netværk og mange

aktiviteter. Der sker en masse – og det er en udfordring at have overblikket over alt det der sker.

SmartCity (nordjylland) v at samle alle kommunerne i et netværk. Kunne fint få rådgiverne ind i

dette netværk. (renovering og passiv hus) Vil lave demonstrationsprojekter og få den viden ud.

Flexenergi; udfase fossile brændsler i 5 kommuner. 3-4 projekter ender med en eller anden fælles

distribution. Brønderslev, Jammerbugt.


Side13

Kl. 15.30: Diskussionsforum konklusioner (muligheder, barrierer,

boligrådgivning)

Billig Fjernvarme

Mere synlig rådgivning

Lokale forhold som fjernvarme,

jordforhold til varmepumper m.m.

6. januar 2011

Mangler stærk rådgivning bl.a. ifm.

Ansøgning om nyt oliefyr. Kommunen eller

et uvildigt organ skal i dialog med

”kunden” for at tilbyde energirådgivning

for at finde frem til den bedst egnet

løsning for den enkelte kunde.

Mere oplysning om alternative muligheder

– især mere oplysning fra

Fjernvarmeforsyningen

Lovgivning til optimal passivhus – bl.a. med mulighed for at bygge i to etager, hvis der er tale om

passivhus for at udnytte energien mest muligt (der er mange områder, hvor det kun er tilladt at

bygge i én etage)

Vigtigt at tænke kommunikationen ind - de fleste slutbrugere har ikke overblik over mulighederne

Det skal gøres salgbart og sexet at investere i grønne løsninger

Et tværgående samarbejde i kommunen er nødvendig for rådgivningen af befolkningen

Vi skal overvinde barrierne ved at samarbejde med forskellige faggrupper

Det skal være muligt at bygge i flere etager (det ideelle lavenergihus er i flere planer med stor

overflade)

Vi skal samle den viden, vi har, i netværk à la Passivhuset, og anspore til demonstrationsprojekter

Kl. 16.00: Afslutning ved Arne Remmen

Det er svært at finde overblik i de mange muligheder på energifronten. Der er mange nye løsninger

fra nye leverandører, og det er vigtigt at arbejde i netværk og skabe flere aktiviteter, der kan sætte

energien på dagsordenen.

Vigtigt med en fælles indsats. En succeshistorie er initiativet FleksEnergi til udfasning af fossile

brændsler 3-4 af de nuværende projekter har fælles distribution, og flere ønskes integreret

herunder

I uge 10 præsenteres nye kommunale løsninger på området

Dette initiativ var første møde med samling på tværs. Initiativet bør fortsætte, og der opfordres til

yderligere samarbejde aktørerne imellem

More magazines by this user
Similar magazines