Ribe Amts Lokalarkiver Beretninger 2010

ral.lokalarkiver.dk

Ribe Amts Lokalarkiver Beretninger 2010

Til Indhold

Søndag den 21. november var der igen Jul i Hjerting, hvilket

igen må siges at være en stor succes, da rigtig mange

mennesker trodsede kulden. De skulle se, hvad byen kunne

byde på. Alle forretninger holdt åbent, og der kunne

købes juleting i alle afskygninger, ligesom julemanden

kom og delte slik ud til børnene, og Vesterhavskoret sang

julesange. I Jon og Dittes hus kunne man købe fiskefrikadeller,

og bagefter kunne man gå en runde i huset for at

se mange forskellige udstillinger. På arkivet havde vi rigtig

mange besøg, et par indleveringer blev det også til. I år

havde vi lavet et opslag med billeder af personer og begivenheder

for ca. 20­30 år siden, som vi ikke kendte. Der

var heldigvis flere, der kunne fortælle noget om, hvem der

var på billederne og i hvilken anledning, billederne var taget.

Blandt andet var der et billede af Trine Gadeberg som

ganske ung – hvad end hun lavede i Hjerting? Om billedet

overhovedet er taget i Hjerting, er stadig et spørgsmål.

Til sidst må vi sige, at det har været et meget travlt år.

Vi har haft ti besøg ud af huset, der har været to årsmøder,

formøde til Marbækdagen og en 70 års fødselsdagdag for

Otto Kjærgård, som blev holdt i huset. Pr. e­mail kom der

11 forespørgsler, og af besøg på arkivet har vi haft ca. 25.

Det går rigtig godt med at få registeret på Arkibas4, men

der er stadig langt igen, inden alt er registreret.

En begravelse måtte vi desværre også til, da vi skulle

sige farvel til Palle Lyck, som var med til at oprette Hjerting

Lokalarkiv tilbage i 1993. Palle var kasserer i arkivet

og lavede et utrolig stort stykke arbejde for at få arkivet

godt fra start. Herfra skal lyde en stor tak. Også en stor

tak til alle, som er kommet med indleveringer og til Skads

Herreds Brandkasse for det bevilgede økonomiske tilskud.

Hjortlund Sognearkiv

Hjortlund Gl. Skole, Fårevej 16, 6771 Gredstedbro

Åbningstid: Sidste fredag hver måned kl. 14.00­17.00

samt efter aftale med lederen

Leder: Lauritz Lauritzen, Hjortlundvej 19, 6771 Gredstedbro

Tlf.: 75 43 10 40

Arkivets postadresse: Hjortlundvej 19, 6771 Gredstedbro

E-mail: la@lahjortlund.dk

26

Året begyndte med, at arkivets medarbejder Lauritz Lauritzen

var på kursus i Esbjerg i det nye registreringssystem

Arkibas4. Derudover har både Lauritz Lauritzen og Ebbe

Ebbesen været på arkivkursus, som blev afholdt i Hellehallen.

Ellers er året gået med at arkivere arkivalier og

indkøb af nyt edb, da det gamle, vi havde fået i tidernes

morgen, brød sammen.

Der har i årets løb kun været en enkelt besøgende i

vores åbningstid. Vi har til gengæld fået et par henvendelser,

hvor vi kunne hjælpe med lidt oplysninger vedr.

slægtsforskning. Vi har også fået et brev fra en tidligere

Hjortlund­beboer, som var dreng under krigen, og som har

beskrevet, hvordan Pansergraven Gudrun blev anlagt.

Arkivet er fortsat meget interesseret i gamle skolefotos

og konfirmandbilleder samt videoer og gamle film, vi kan

få skannet eller overspillet.

Hostrup Sognearkiv

Kokspang Fritidscenter, Kokspangvej 54, 6710 Esbjerg V

Åbningstid: 1. torsdag hver måned kl. 19.00­21.00 samt

efter aftale med lederen

Leder: Elna Vogt, Kokspang Hedevej 5, 6710 Esbjerg V.

Tlf.: 75 26 91 65

Arkivets postadresse: Kokspang Hedevej 5, 6710 Esbjerg V

Året er gået næsten som sædvanligt med indleveringsregistreringer

og andet forefaldende arbejde. Som sædvanlig

har vi deltaget i Myrthuedagen. Arkivet har haft medarbejdere

på Arkibas­kursus, og efterfølgende er de begyndt

at lave registreringer i programmet. Vi har også haft medarbejdere

på SLAs modulkursus.

Hunderup Sognearkiv

Kjærgårdvej 9, Hunderup, 6740 Bramming

Åbningstid: 1. mandag hver måned kl. 19.30­21.30 samt

efter aftale med lederen. Lukket i juli og august

Leder: Niels Hansen, Birke Allé 8, 6740 Bramming

Tlf.: 75 17 34 06

Arkivets postadresse: Birke Allé 8, 6740 Bramming

BeRetningeR fRA de LokALhistoRiske ARkiveR 2010

More magazines by this user
Similar magazines