9 - Grønt Miljø

4 Rødder i rør 

8 Byen fortættes og grønt bliver gråt 

10 Eventyr og cykler skal køre yuan hjem 

14 Dragør oven og neden vande 

20 Forstadens landskab i et historisk lys 

Grønt Miljø 

9 / NOVEMBER 2010 

28 Altanen, mellemrummet og byen 

34 Befæstelser der siver regnen ned i jorden 

40 Mesterværket i hækken 

58 Marsk, flak, dyb, højsand, sandstrand og klit 

54 Duften er med til at skabe stedet 

GRØNT MILJØ 9/2010 1

2 

kontakt@skag.dk 

www.skag.dk 

Fra villahaver til slotsparker. 

Fra planlægning til sidste sten. 

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 

58 16 47 00 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke 

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ 

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg 

www.kortegaard.dk 

Kvalitet året rundt! 

P. Kortegaards 

Planteskole 

www.kortegaard.dk 

65 97 26 56 

GRØNT MILJØ 9/2010

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

25 års 

jubilæum 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

RØDDER PÅ GALE VEJE 

Blandt kloakfolk, entreprenører og haveejere trives den 

holdning at man skal fjerne stort set alle træer og buske i 

nærheden for at undgå problemer med at rødder vokser 

ind i kloakledninger. Det er gået ud over mange træer og 

har betydet at grønne fagfolk tit skal gå i forsvarsposition. 

Vi mener at rødderne kun går i rørene hvis rørene er utætte. 

Så reparér dem, og problemet er løst. Dette standpunkt 

fandt støtte i undersøgelser fra 90’erne der bl.a. viste at der 

i nye ledninger stort set ingen problemer var. 

Desværre er det ikke så enkelt. Kun én ting er helt sikkert: 

Rødderne går ikke durk gennem pvc eller beton. Og egentlige 

brud opstår også meget sjældent i nyere ledninger. 

Men de har samlinger med gummipakninger, og dem kan 

rødder åbenbart passere. Ja, rødder kan gå gennem alle 

normalt brugte samlinger, viser nye svenske undersøgelser. 

Og rødder fra nok alle træ- og buskarter kan gøre det, ikke 

kun de klassiske skurkearter pil og poppel. Kun hvis man 

svejser plast sammen, kan man få en helt sikker samling, og 

det er ikke en teknik der duer i praksis. 

Det betyder ikke at vi uden videre skal acceptere at træerne 

nær kloakken må fældes. Det er i de fleste tilfælde helt 

unødvendigt. Fordi rødderne kan gå i rørene, er det langt 

fra sikkert at de gør det. Man kan på tv-inspektioner se at 

selv ældre ledninger normalt ikke er fyldt med rødder selv 

om ledningerne løber gennem haver. Det kommer an på 

flere forhold, f.eks. de vækstkår planterne har. Er de elendige, 

finder rødderne relativt fine forhold i ledningsgraven. 

Og så kan de også gå i rørene. Vi kan trods snart 20 års 

forskning endnu ikke sige præcist hvad der gør at nogle 

kloakker infiltreres af rødder og andre ikke gør. 

Vi skal også af denne grund holde fast i at bevoksningen 

skal have gode vækstforhold. Men vi skal samtidig føre os 

knap så skråsikkert frem om hvad rødder kan og ikke kan i 

forhold til kloakrør. Og så skal vi gå konstruktivt ind i et 

samarbejde om at forebygge og renovere kloakledninger 

med rødder. F.eks. ved at acceptere en større planteafstand 

mod at få bedre vækstforhold. Det er et samarbejde der 

passende kan integrere ambitionen om at etablere lokal 

nedsivning af regnvand. 

FORSIDEN. Fotosyntese koster energi, og den kan ikke betale 

sig når der ikke er ret meget lys, ræsonnerer løvvæksterne. 

Så når dagene blivere kortere, stoppen dannelsen af 

klorofyl - og de røde og gule farvestoffer bliver synlige. 

GRØNT MILJØ 

Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk. 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Drift: Gror ApS. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig 

virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør 

eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige 

numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive 

abonnementer kan aftales. 


RØDDER I RØR 

Træer og buskes rødder kan finde ind i alle vandog afløbsledninger, men problemet 

kan forebygges både med udgangspunkt i kloakken og beplantningen 

Rødder der vokser ind i 

vandog afløbsledninger 

er mest et problem i gamle, 

utætte rør, men kan også ses i 

nye ledninger. Samlingerne er 

nemlig i alle tilfælde det svage 

punkt. Alle træer og buske 

kan sende rødder i ledningerne, 

men ikke med samme kraft 

som pil og poppel. Men fordi 

det er muligt, er det langt fra 

sikkert at det sker, så man behøver 

ikke nødvendigvis at 

fælde havens eller gadens træer 

for at redde kloakken. Man 

kan også forebygge problemet 

ved at give træerne gode 

vækstforhold så rødderne ikke 

lokkes ned i ledningsgravene. 

Sådan lyder den gængse viden 

om rødder og rør. En viden 

der udvikles, ikke mindst 

gennem de undersøgelser der 

er gennemført på Sveriges 

Lantbruksuniversitet, senest 

om rodindtrængning i vandog 

afløbsledninger. 

I Danmark har forskningen 

ikke haft samme omfang. En 

4 

undtagelse er undersøgelsen 

‘Trærødder i afløbsledninger’ 

fra 1997. Den var især rettet 

mod at indkredse problemets 

omfang i kommunerne. 97% 

af dem havde problemer med 

rødder i rør, men kun få beskrev 

problemet som ‘stort’. 

Alle giver problemer 

De svenske undersøgelser 

punkterer den myte at kun 

visse arter som pil og poppel 

kan give problemer. Det kan 

alle træ- og buskarter. Også 

arter inden for bl.a. elm, navr 

spidsløn, ær, hyld, vedbend, 

dronningebusk, spiræa, eg og 

syren. Ja, der var også eksempler 

på at liguster og æbletræer 

har givet problemer. Undersøgelsen 

omfatter cirka 

8.000 træer som står nær en 

ledning uden at være i nærheden 

af andre træer. 

Poppel og pil anses normalt 

for at gå mere agressivt i rør 

end andre træer gør. Men er 

det korrekt? I Sverige arbejdes 

netop med de artsforskelle 

som der ser ud til at være, oplyser 

Johan Östberg fra Sveriges 

Lantbruksuniversitet. Resultaterne 

peger på der at faktisk 

er artsforskelle, men da resultaterne 

endnu ikke er publiceret 

videnskabeligt vil Östberg 

ikke løfte sløret for dem. 

I den danske undersøgelse 

er pil, birk og poppel - i nævnte 

rækkefølge - beskrevet som 

de mest agressive. Hvad angår 

birk kan forklaringen være at 

birk er meget brugt i haver - 

hvor der er mange utætte stikledninger 

- men ikke i gader. 

Typiske gadetræer som ær, ask 

og lind anføres da heller ikke 

som problemarter. 

En litteraturgennemgang i 

den danske undersøgelse peger 

på at der kan være artsforskelle. 

I hvert fald konkluderer 

nogle undersøgelser at arterne 

ikke har samme evne til at udnytte 

de huller der er i jorden - 

eller de samlinger der er mellem 

ledningerne. Der er en va- 

Her er rødder trængt ind i en spildevandsledning i et rækkehuskvarter i Søborg. Ledningen består af betonrør 

fra 1948. Den blev kort efter renoveret med en strømpeforing. 

riation i den kraft roden kan 

yde til at skubbe forhindringer 

til side. 

Uanset materiale 

De svenske undersøgelser viser 

også at der kan opstå problemer 

i alle ledninger uanset deres 

dimension, materiale og 

den dybde de ligger i, men i 

alle tilfælde er problemet primært 

knyttet til samlingerne. 

Det er nu som før sikkert at 

rødderne ikke trænger direkte 

gennem ledningsmaterialet af 

beton eller plast. Men problemet 

er der så snart der er et 

lille hul eller en samling. 

Rødderne kan nøjes med 

meget, meget lidt plads. En 

finrod tyndere end et hår kan 

udvikle et rodtryk på 12-13 

bar. Det kan i praksis være 

svært at tætne samlingerne så 

meget at et rodhår ikke kan 

finde vej. Og er roden først 

trængt igennem, kan den via 

sin tykkelsesvækst udvide adgangen 

i samlingen. Formentligt 

kan rodhår også mase sig 

gennem de gummiringe som 

normalt bruges til at tætne 

samlinger med, også selv om 

gummiet er under pres når 

ledningerne er samlet. 

Den svenske undersøgelse 

har undersøgt ledninger fra 

1970 og yngre. I nogle tilfælde 

kunne man se rodindtrængning 

i ledninger fra 2000 og 

senere. Problemet findes derfor 

også i nye ledninger. Her 

ses især mange rodindtrængninger 

fra samlinger hvor to 

slags materialer føres sammen, 

typisk beton og PVC, og typisk 

i forbindelse med brønde og 

stikledninger hvor samlingerne 

ofte er dårligst. 

Der kunne dog også registreres 

rødder i forbindelse 

med tilsyneladende intakte 

samlinger. F.eks. kunne det i 

forsøget konstareres at rødder 

af Populus canadensis ´Robusta´ 

kunne trænge ind i perfekt 

lagte samlinger i rør af 

både beton og PVC. Ledningerne 

var lagt af kyndige kloakfolk, 

og nogle samlinger 


Der er en kompliceret relation mellem træer og vandledninger i jorden. Det handler desværre ikke bare om at at have moderne rør og samlinger. 

Dertil er rødder desværre alt for gode til at finde huller. Foto: Johan Östberg. 

havde tilmed et lag med selvvulkaniserende 

tape udenpå. 

Den danske undersøgelse 

peger derimod på at det ikke 

er helt ligemeget hvilke samlinger 

der bruges. Det kan 

godt være at alle samlinger 

kan penetreres af rødder, men 

det sker ikke i samme grad 

med de nye materialer. 

Den danske undersøgelse viste 

også at der især var mange 

problemer i overgange mellem 

to slags ledningstyper. Her er 

de to undersøgelser helt enige. 

Undersøgelsen viste videre 

at der er mange problemer 

med rødder i stikledninger. 

Det forklares med at stikledninger 

normalt ligger tæt på 

eller under havens træer. 

Mange stikledninger er desuden 

fra før 1980. Det er også 

på stikledningerne at man finder 

flest dårlige overgange 

mellem plast og beton, ofte 

med ukorrekte formstykker. 

Det kan kun ende galt. 

Størst problemer er der ifølge 

den danske undersøgelse i 

de ældre ledningssystemer af 

beton anlagt før 1979. Fra cirka 

deromkring gik man bort 

fra betonrør med ufleksible 

samlinger (gt-samlinger) til betonrør 

med gummiring (ig-rør, 

Eurorør) eller plastrør med 

gummiringe. Det kan pege på 

at de nye materialer faktisk er 

bedre, men alder og forfald 

kan også spille en rolle. 

At alle træer og buske kan 

sende rødderne gennem alle 

materialer betyder dog ikke at 

alle ledninger hurtigt fyldes 

med rødder. Hvis rødderne i 

øvrigt har fine forhold, afsøger 

de ikke området og finder 

derfor måske ikke ledningsgraven. 

Hvis ledningerne ligger 

under grundvandsniveau, 

kan det også hindre de fleste 

rødder i at nærme sig. Det er 

også muligt at nogle fyldmaterialer 

omkring ledningerne 

kan holde rødderne væk. 

Der er med andre ord mange 

faktorer der afgør om rødder 

trænger ind ledningerne. 

„Selv om vi har forsket i snart 

20 år, har vi endnu ikke funet 

årsagen til hvorfor nogle ledninger 

har rodindtrængning 

og andre ikke har,“ fortæller 

Johan Östberg fra Sveriges 

Lantbruksuniversitet. 

Gode vækstforhold 

En stor del af problemet er at 

beplantningen ofte har dårlige 

vækstforhold, f.eks. et lille 

plantehul omgivet af komprimeret 

jord. Her byder ledningsgravene 

på et vækstmiljø 

med relativt gode ilt- og vandforhold. 

Rødderne vokser især 

der hvor der er gode forhold, 

og kan kompensere for en 

eventuel manglende vækst i 

én retning ved at øge væksten 

i en anden retning. Det spiller 

også en rolle at rødderne kan 

optage det vand der kondenserer 

på rørene. 

Derfor finder man tit et mylder 

af rødder i ledningsgrave, 

mens rødderne stryger forbi 

de komprimerede lag uden at 

gennemtrænge det. Ofte er 

ledningsgraven en del af en 

befæstelse, men komprimeringen 

i graven er normalt mindre 

end i den øvrige befæstelse 

og giver derfor også her 

rødderne bedre forhold. 

Når rødderne først er i ledningsgraven, 

er der også risiko 

for at de kan trænge i rørene. 

Og er de det, betyder den fine 

forsyning med næring og ilt at 

rødderne forsøger at vokse videre 

inde i røret. Hvorefter 

tykkelsesvæksten kan udvide 

det oprindelige hul. 

Hvis røret kun er en regnvandsledning, 

er det derimod 

en nitte for roden. Regnvandsledninger 

er nemlig næsten altid 

tørre når det ikke regner. 

Derfor er der sjældent problemer 

med rødder i disse ledninger, 

sådan som det blev bekræftet 

i den danske undersøgelse 

fra 1997. Problemet er 

spildevandsledninger og de 

kombinerede spildevands- og 

regnvandsledninger. 

Det betyder alt sammen at 

problemet kan dæmpes ved at 

give træerne gode vækstfor- 


I Vanåsgatan i Malmø stod der piletræer, og der var problemer med rødder i ledningerne. De blev renoveret 

samtidig med at de usunde træer blev fjernet og erstattet af mindre kirsebærtræer på større afstand af 

stikledningerne. Samtidig blev der etableret en lavning til nedsivning af regnvand. Foto: Johan Östberg. 

hold, ikke bare med hensyn til 

rodvolumen, men også med 

hensyn til næring, vand og humus. 

Man kan f.eks. lade sig 

inspirere af ledningsgravene 

og etablere falske ledningsgrave 

hvor rødderne kan folde 

sig ud. Princippet kendes også 

fra de rodvenlige befæstelser. 

I god afstand 

Røddernes søgen har også 

rejst spørgsmålet om hvor 

langt væk et træ eller en busk 

skal stå fra en ledningsgrav. 

Gamle svenske anbefalinger 

sagde 3 meter. Den danske undersøgelse 

kunne begrunde en 

afstand på 6 meter fordi det 

var inden for denne afstand 

man kunne se de fleste problemer 

med rødder i rør. 

Det er i alle tilfælde alt for 

lidt, for afstanden skal i teorien 

være lige så stor som roden 

kan vokse. For et stort træ skal 

man op på 15-20 meter blot 

for mindske risikoen for rødder 

i ledningsgraven. 

En sådan afstand er naturligvis 

ikke mulig at overholde i 

det urbane miljø hvor der er 

ledninger mere eller mindre 

overalt. De fleste steder må 

man acceptere at der over tid 

kan forekomme en rodindtrængning, 

men det kan også 

være nødvendigt at acceptere 

at man på særligt følsomme 

6 

strækninger må afholde sig fra 

at plante træer. 

Man kan antage at problemet 

med rodindtrængning aftager 

med afstanden fra træ 

til ledning. Det er angiveligt 

også belyst nærmere i den 

svenske undersøgelse, men 

igen kan det ikke afsløres endnu 

af videnskabelige årsager. 

Et godt samarbejde 

Det er meget vigtigt at parkforvaltningen 

samarbejder 

med vandog kloakforvaltningen, 

understreges det i de 

svenske undersøgelser. Samarbejdet 

skal sikre træerne gode 

vækstforhold, og at man får 

plantet træer de steder de giver 

mindst bøvl med ledningerne. 

Og så man senere undgår 

at ledningsarbejde skader 

roden og dermed træets sundhed 

og stabilitet. Samarbejdet 

skal også hindre at der fældes 

træer uden at der foretages en 

helhedsvurdering at bevoksningens 

fordele og ulemper. 

Et sådant samarbejde har 

f.eks. fundet sted i Malmø. I et 

boligkvarter var der store problemer 

med piletræer hvis 

rødder var trængt ind i rørene. 

Da træerne var usunde og rørene 

gamle, besluttede man at 

renovere hele gaden. Rørene 

blev renoveret. Træerne blev 

fjernet og erstattet af mindre 

træer (kirsebær) der samtidig 

blev plantet på større afstand 

af stikledningerne. Samtidig 

blev der etableret en lavning 

til nedsivning af regnvand. Lokal 

afledning af regnvand er 

en anden god anledning til at 

park- og vandforvaltninger 

samarbejder. 

Til forebyggelse 

At forebygge er altså at give 

bevoksningerne gode vækstvilkår 

og at overveje afstanden 

fra træ til ledning. Andre metoder 

kendes også. I bl.a. Australien 

anvendes ukrudtsmidler 

(herbicider) i pakningerne 

for at bremse rødder der lister 

sig ind i samlingerne. 

Herbicider kan også bruges 

når skaden er sket som det 

bl.a. er almindeligt i USA. Midlerne 

påføres rødderne ved at 

spule ledningen med kemikalier 

efter et giftigt skum. Ifølge 

de videnskabelige kilder dør 

kun de rødder der er i ledningen, 

ikke hele planten. 

Konsekvenserne ved at bruge 

herbicider kan dog være 

svære at forudse. Der er altid 

en risiko for udslip til grundvandet 

og vandmiljøet i det 

hele taget. Og hvis herbicider 

forbydes, har man et problem, 

ikke mindst med de indbyggede 

midler. 

Andre muligheder for at 

forebygge eller afhjælpe rodindtrængning 

findes dog også. 

Man kan lægge helt nye rør af 

helsvejsede rør i plast (polyethylen) 

eller strømpefore ledningen 

med et glasfibermateriale 

der krænges ind i ledningen 

og hærdes med varme. En 

lignende mulighed er den såkaldte 

U-liner hvor der dannes 

et nyt rør der ligger løst inden 

i det gamle. 

I alle tre tilfælde undgår 

man samlinger som rødder 

kan gå igennem, men dem får 

man så snart der er stikledninger. 

Løsningerne er derfor - set 

i forhold til rødder - mest oplagt 

på strækninger hvor man 

vil bevare eller etablere vegetation 

nær ledningen, og der 

ingen stikledninger er. 

Den ultimative løsning er at 

bruge polyethylenrør der svejses 

sammen, og hvor stikledningen 

også svejses på i stedet 

for at bruge den sædvanlige 

gummikobling. Det er dog ikke 

noget der bruges i dag. 

En mulighed er også at anvende 

rodstoppende fiberduge 

eller plastplader rundt om 

ledningsgrave og derved 

bremse rodvæksten i en bestemt 

retning. Ifølge tidligere 

undersøgelser forsinker det 

kun rodindtrængning. Man 

kan ikke helt hindre at rødderne 

med tiden vokser rundt 

om eller under forhindringen 

og derved finder ledningsgraven, 

forklarer Johan Östberg. 

Ellers er muligheden at udskifte 

træer med buske, urter 

eller græs. Af hensyn til bybilledet 

er det mest en løsning 

når rodproblemet skyldes 

gamle træer der alligevel snart 

skal udskiftes. 

En traditionel foranstaltning 

er rodskæring med følgende 

højtryksspuling, men det er i 

længden en dyr løsning fordi 

den skal gentages med få års 

mellemrum, typisk med tre års 

interval. Den kan dog anvendes 

som midlertidig løsning eller 

hvor man vil bevare særligt 

betydningsfulde træer. sh 

KILDER 

Johan Østberg, Örjan Stål, Max Martinsson, 

Ann-Mari Fransson (2010): 

Träd och VA-ledningar - en komplicerad 

relation. Grüna Fakta 5/2010. 

Utemiljö og Movium. 

Thomas Barfoed Randrup, Inge Faldager 

(1997): Trærødder i afløbsledninger. 

Forskningscentret for Skov & 

Landskab. 

Korrespondance med Johan Østberg 

26.-27.10.2010 og Inge Faldager 

27.10.2010. 



Byen fortættes og grønt bliver gråt 

Hårde belægninger erstatter det grønne, fastslår doktorafhandling der 

også viser at træer og græs sættes højere end blomster og springvand 

Af Lars Thorsen grønne områder, og nye plad- 

Overalt i Skandinavien flyt 

ter folk fra landet til byen, 

helst så tæt på centrum 

som muligt. Derfor snupper 

bygherrerne enhver chance for 

at bygge i ledige områder. 

Men samtidig vil indbyggerne 

gerne bo tæt på grønne områder, 

og mange af dem forsvinder 

når byen fortættes. 

Det er konklusionen i en ny 

doktorafhandling som Helena 

Nordh fra Universitetet for 

Miljø- og Biovitenskab i Norge 

har lavet. I Oslo er så mange 

grønne områder forsvundet 

fra 1994 til 2006 at det ville 

svarer til 640 fodboldbaner. 

Der bygges ikke boliger i de 

egentlige parker, men på alle 

restarealer og midlertidige 

8 

ser bliver grå i stedet for grønne. 

En af årsagerne er tidens 

fokus på effektivitet i driften. 

„Udviklingen i Skandinavien 

er at brugen af hårde materialer 

som granit og beton øges, 

altså overflader som er lette at 

vedligeholde, men som ikke 

bidrager til at nedbringe indbyggernes 

stressniveau,“ siger 

hun til forskning.no. Både Helena 

Nordhs og et væld af andre 

studier viser at grønne områder 

er vigtige for alt fra helbred 

og luftkvalitet til jobtilfredshed 

og boligpriser, men i 

byerne er behovet for at bygge 

tæt så stort at grønne parker 

tit ryger ud på et sidespor. 

„Med byfortætningen følger 

en generel trend med granit, 

beton, bænke og lidt pyn- 

To af de 74 fotos som deltagerne 

i Helena Nordhs 

undersøgelse fik lov til at 

vurdere. Begge fotos er fra 

Oslo. Den lille, grønne park 

ved Hegdehaugsveien nær 

slottet rangerede højt i forhold 

til muligheder for at 

restituere, mens pladsen 

med sin stilrene ‘vedligeholdelsesfri’ 

belægning og enlige 

træ scorede klart dårligere. 

Fotos: Helena Nordh. 

tegrønt. Det kan se fint ud 

men sådanne elementer tilbyder 

ikke tilnærmelsesvis de 

samme rekreative muligheder 

som græs og træer tilbyder,“ 

siger Helena Nordh hvis afhandling 

også viser at netop 

træer og græs er publikums 

yndlingselementer i parkerne. 

Afhandlingen består af tre 

studier. I de to fik to grupper 

lov til at studere 74 fotografier 

af små byparker i Skandinavien 

og nogle af dem fik også 

målt deres øjenbevægelser. 

Alle var enige - træer og græs 

er det flest vil have i parken. 

Dernæst kommer blomster, 

springvand/vand og buske. I 

det tredje studie skulle 154 

personer fra et lejlighedskompleks 

i Oslo vælge hvilke elementer 

i en park de bedst kan 

lide, og endnu en gang endte 

græs og træer i toppen. 

Helena Nordh har ikke noget 

endegyldigt svar på folks 

svar. „Jeg tror at det handler 

om at græs og træer skaber 

følelsen af en grøn boble hvor 

man føler at man kommer 

væk fra alt det der stresser én 

(...) Men når det gælder vand 

så tror jeg at mennesker trænger 

til større mængder end et 

lille springvand eller en sø i en 

bypark,“ siger hun. 

Et andet af byfortætningens 

problemer er at der opstår et 

voldsomt publikumstryk på de 

små, grønne åndehuller. Det 

er en af årsagerne til at der 

mere og mere bruges belægninger 

i stedet for græs, og så 

er de positive effekter til at 

overse. Udfordringen kan næsten 

kun løses med flere parker, 

men det vil ifølge Nordh 

kræve at politikerne ser nye 

byggeprojekter i et samfundsperspektiv 

og i større grad indser 

hvor vigtige grønne lunger 

er for trivslen i den tætte by. 

„Der kan være mange penge 

at tjene på at indbyggerne 

i byen har det godt, selv om 

en konkret bygherre ikke får 

flere penge af en sådan prioritering,“ 

siger Helena Nordh og 

understreger at den slags hensyn 

er særligt vigtige for børn 

og ældre som ikke kan bevæge 

sig langt fra boligen. 

Selv om Helena Nordh ikke 

har en yndlingspark, ved hun 

godt hvordan vores parker bør 

være indrettet. „Det skal være 

muligt at sætte sig i både sol 

og skygge. Vi har et stort behov 

for sol i Skandinavien, 

længere mod syd bruges parkerne 

mere til at søge skygge. 

Der skal være plæner og træer 

som ofte skaber en slags tag 

over parken, og jeg synes at 

vand og dekorationer såsom 

blomster fungerer. Både lysforhold 

og størrelse af parken 

er vigtig, og der skal helst 

være masser af plads. I mine 

studier har jeg valgt at fokusere 

på de små, urbane parker, 

men blandt folks vurderinger 

var det klart at de mente: jo 

større jo bedre.“ Men hellere 

små parker end slet ingen. ❏ 

KILDER 

Helena Nordh (2010): Restorative 

Components of Small Urban Parks. 

Universitetet for miljø- og biovitenskap. 

www.forskning.no. 

www.permaculture.org.au. 



Grønt Miljøs annoncekonsulent Steen Lykke Madsen sammen med en 

af den danske pavillons unge, kinesisktalende repræsentanter, Andreas. 

Bag Den Lille Havfrues tilskuere kan man se hvordan byggeriet 

er perforeret med tusindvis af huller. Det skaber en naturlig luftgennemstrømning 

og gør aircondition unødvendigt hvilket passer til verdensudstillingens 

fokus på bæredygtighed. Det samme gør den cykelsti 

som pavillonen er udformet til at give plads til. Foto: Kristian Larsen. 

Alverdens lande slår på sine styrker for at vække opsigt til verdensudstillingen. 

Her ses De Forenede Arabiske Emiraters pavillon som den 

verdensberømte arkitekt Norman Foster har designet til at minde om 

ørkenens klitter. I baggrunden ses værtslandet Kinas egen, monumentale 

pavillon. Foto: Fosters + Partners. 

En avanceret amorf form dækket med hør-måtter både inde og ude. 

Sådan en slags tree-hugger Guggenheim indklædt i hørmåtter i stedet 

for titanium. Meget visuelt stimulerende,“ sagde arkitekt Bjarke Ingels 

om den spanske pavillon til fagbladet Arkitekten. Foto: Okier. 

10 

Eventyr og cykler skal køre 

yuan hjem til Danmark 

Verdensudstillingen i Shanghai sluttede den 

31. oktober efter seks måneders nationalisme 

Af Lars Thorsen 

I 

Kina er H.C. Andersen obligatorisk 

læsning i folkeskolen. 

Faktisk er hele tre af hans 

eventyr på det faste pensum, 

deriblandt den om Den Lille 

Havfrue. Det gav danske reklamefolk 

idéen til at hanke 

op i statuen på Langelinje og 

slæbe hende med til Verdensudstilling 

i Shanghai, EXPO 

2010 hvor hun har siddet fra 1. 

maj og reklameret for alt det 

gode vi kan i Danmark indtil 

udstillingen sluttede den 31. 

oktober. 

Selv om det danske EXPOprojekt 

gav sig selv titlen ‘Welfairytales’ 

- som mindre elegant 

kan oversættes til Velfærdseventyr 

- er der dog 

langt fra vores nationaldigters 

sarte eventyr til intentionerne 

bag Danmarks deltagelse. 

Bl.a. skrev udenrigsministeriet 

inden verdensudstillingen: 

„Der er fra dansk side lagt en 

større mængde tid, kræfter og 

penge i Shanghai-verdensudstillingen 

end ved nogen tidligere 

verdensudstilling. Et godt 

samarbejde med Kina i de 

kommende år er afgørende 

for dansk økonomi.“ Derfor er 

der brugt 150 millioner på den 

danske deltagelse i Shanghai. 

Dansk cykelforspring 

Økonomisk vækst er ikke noget 

man kommer sovende til. 

Nej, det er noget man kommer 

cyklende til. Danskernes tradition 

for at tage cyklen har 

nemlig båret frugt, og når 

udenlandske storbyer ‘Copenhagenizer’, 

så bygger de cykelstier. 

Dermed er cyklen et 


stærkt dansk brand, og den 

slags skal man sørge for at udnytte, 

lidt ligesom havfruer. I 

Danmarks pavillon kunne man 

således låne cykler, og selve 

pavillonen er udformet som en 

slags spiralformet bane til 6dagesløb 

hvor cykler og fodgængere 

færdes i hver sit spor. 

„Den er en hybrid mellem 

en Oscar Niemeyer og Lubetkins 

pingvinpool i London 

Zoo.“ Sådan beskrives pavillonen 

af manden bag den, arkitekt 

Bjarke Ingels. Det lyder 

måske en smule abstrakt. 

Heldigvis har Grønt Miljø 

sendt to benhårde praktikere 

til Shanghai for at se nærmere 

på abstraktionerne - annoncekonsulent 

Steen Lykke Madsen 

og udstillingsleder Kristian Larsen 

fra Have & Landskab. Deres 

beskrivelse af den danske 

pavillon er lettere at forstå. 

„Den er rigtigt flot og har 

en stor tiltrækningskraft. Faktisk 

ligner den lidt en iglo, og 

når man ser ind og opdager 

Den Lille Havfrue der sidder og 

svaler sig i det blågrønne bassin, 

er det virkelig noget der 

trækker i Shanghais hede. Den 

er opbygget ligesom Rundetårn 

hvor man går rundt i en 

cirkel indtil man når toppen 

og kan kigge ned gennem 

byggeriet til havfruen. På turen 

op kan man så smage 

dansk smørrebrød og få sig 

noget at drikke. Jeg synes at 

den fungerer rigtigt godt,“ lyder 

Kristian Larsens vurdering. 

Odense i Kina 

Kina har valgt ‘Better City, Better 

Life’ som EXPO-tema, og 

derfor er cyklisme oplagt at 

tage fat i. En cyklist er en duks 

i forhold til både trafikproblemer, 

sundhed og forurening, 

og som Yang Yanqi - en tilfældig 

kinesisk mand - sagde til 

udstillingens officielle hjemmeside, 

da han hoppede af en 

af cyklerne: „Der er så meget 

snak hos alle om bæredygtighed 

og lavt CO 2-forbrug. Men 

her er et levende eksempel.“ 

God reklame for Danmark, 

men det var ikke kun Danmark 

og 200 andre lande som var 

med på udstillingen. Odense 

var der også! Byen blev inviteret 

som by på grund af en ekstraordinær 

indsats for at frem- 

me cyklismen fra 1999-2002. 

Odense Kommune brugte omkring 

10 mio. kr. på at deltage. 

Det er ifølge stadsdirektør Jørgen 

Clausen givet godt ud. 

„Jeg tror på at det kan åbne 

nogle nye markeder for vores 

virksomheder. Det kan betyde 

nye arbejdspladser, og så tror 

jeg at der er et stort potentiale 

for at tiltrække turister til 

Odense (...) det her handler 

om at tænke langsigtet,“ fortalte 

han Fyens Stiftstidende. 

Dum-smart havfrue? 

Den langsigtede tænkning har 

der måske været problemer 

med da Københavns Kommune 

gav lov til reklamestuntet 

med at flyve Den Lille Havfrue 

til Kina. Det mener analysedirektør 

Tue Paarup fra turismetænketanken 

Tourism Intelligence 

Institute. 

„De seks millioner kinesere, 

der nu har set havfruen og 

fået taget deres billede foran 

hende har jo ikke længere noget 

behov for at komme til 

Danmark. Kina er et umodent 

turismemarked hvor man rejser 

for at få et billede ved de 

store seværdigheder, og man 

forsøger at nå så mange steder 

som muligt på turen. Nu har vi 

sendt vores største seværdighed 

til Kina, så hvorfor skulle 

kineserne dog rejse til Danmark 

efter Expo’en. De har jo 

allerede set det ypperste vi 

med kinesiske øjne har at byde 

på,“ sagde Paarup til 

business.dk. 

For tiden er der 57.650 kinesiske 

overnatninger i Danmark 

om året, og ifølge Visit Denmark 

bruger en kineser i gennemsnit 

2.400 kr. i døgnet når 

de besøger os. Eller 150 millioner 

om året. Måske bliver resultatet 

af verdensudstillingen 

at Danmark mister flere yuan 

på eventyrene end vi kan tjene 

kroner på cyklerne. ❏ 

KILDER 

Fyens Stiftstidende (2010): Cykler skal 

sælge Odense i Shanghai. 12.11.09. 

Arkitekten (2010): DK på EXPO med 

BIG. Juni 2010. 

Business.dk (2010): Havfruen kan koste 

kinesisk turiststrøm. 3.9.10. 

Interview med udstillingsleder Kristian 

Larsen. 

www.um.dk. 

www.ebst.dk/verdensudstilling. 

www.expo2010.dk. 

www.visitdenmark.dk. 

www.wonderfulcopenhagen.dk. 


Hurtig hækklipper 

på kompakttraktor 

HK 1300 Termit er en ny hækklipper 

til kompakttraktorer. 

Den klarer vandrette, skrå og 

lodrette positioner fra jordhøjde 

og op til 3,2 meter. Importøren 

er Elkær Maskiner 

der beskriver hækklipperen 

som en stabil, manøvredygtig 

og fleksibel klipper der kan 

klippe både på højre og venstre 

side af redskabsbæreren. 

Ifølge Elkær kan man med HK 

1300 Termit udføre 5-8 personer 

der klipper med almindelige 

motorhækklippere. 

www.elkaer-maskiner.dk. 

Ny Spearhead til 

rabatter og hegn 

At Spearhead har speciale i 

grej til rabat- og hegnsklipning 

er understreget med den 

ny Twiga Flex der leveres til 

både frontmontering, bagmontering 

og til traktorer med 

vendeudstyr. Modellen optimerer 

chaufførens udsyn til 

klippehovedet og fleksibilitet, 

bl.a. i kraft af meget udviklede 

krøjefunktioner. Det gør det 

bl.a. muligt at komme behændigt 

rundt om træer, vejskilte 

m.v. Twiga Flex leveres med 

armlængder på 4,8-9,0 meter 

og kan forsynes med tilbehør 

af f.eks grenklippere, grensave 

og grøfterensere. Til grensavene 

hører nu også en lille og relativ 

støjsvag model, LRS 1601, 

beregnet til bolignære områder. 

Den har 1,6 meter klippebredde 

og kan tage op til 10 

cm grene. www.spearhead.eu. 

12 

Lommepark 77 er langt mindre end Københavns Kommunes officielle lommeparker, men lige så fascinerende 

med sin unikke formgivning og valg af både hundredeårige og et-årige planter. Foto: Lars Thorsen. 

Parken der næsten kan være i en lomme 

Lommepark 77 er hverken den første eller den 77. Men den mindste 

I 

skyggen af Københavns Rådhus 

er der opstået en lille, 

mystisk park. En oval bænk 

omkranser parkens tre elementer 

- et oliventræ, en cirkel 

grønt tag og en kasse kål. Og 

på den står der: ‘Lommepark 

77’. Parken har dog intet at 

gøre med de ‘officielle’ lommeparker 

som kommunen er i 

færd med at anlægge, og hvor 

den første blev bygget i Odinsgade 

på Nørrebro i 2009. 

Derimod er Lommepark 77 

lavet af Miljøpunkt Indre By- 

Christianshavn der har til huse 

på Rådhuspladsen nr. 77. Deraf 

navnet. Frem til år 2015 har 

Københavns Kommune forpligtet 

sig til at plante grønt 

på 300.000 m2 af byens tage. 

Derfor er Lommepark 77 en 

måde at vise befolkningen 

hvad det er der kommer til at 

foregå langt over deres hoveder. 

„Det er en måde at erobre 

byrummet tilbage, og samtidig 

er det en markering af at vi 

ville understrege at tagvegetation 

er vigtig, selv om vi aldrig 

ser den. Vi ville også gerne vise 

at det er muligt at lave en 

miniversion af de kæmpestore 

lommeparker som Københavns 

Kommune laver, men 

som faktisk ikke forøger vegetationsvolumen 

væsentligt. 

Man kunne lave 20-25 af disse 

parker for det samme, som én 

af de store lommeparker koster,“ 

forklarer centerleder i 

Miljøpunkt Christianshavn - Indre 

By Jens Hvass. 

Han vil hellere end gerne 

lave flere lignende projekter, 

så hvis du bor i byen og har en 

ledig parkeringsplads og gerne 

vil luge i ny og næ, så er 

det bare om at kontakte Jens 

Hvass. 

Næste år bliver lommeparken 

flyttet et par hundrede 

meter væk til Dantes Plads 

over for Glyptoteket fordi parkeringspladsen 

ved Rådhuspladsen 

77 skal ombygges, 

men en dag vender Lommepark 

77 tilbage. Det samme 

gør den ovale bænk omkring 

de grønne elementer, for indre 

by er simpelthen for voldsomt 

trafikeret til at vegetation 

kan stå ubeskyttet uden 

at blive trampet ned. 

Den runde cirkel i midten er 

tilplantet med planter af stenurtfamilien 

som er den typiske 

tagvegetation. Den har bragt 

tagvegetationen ned i siddende 

øjenhøjde. Cirklen har også 

en spiral af røde husløg. Både 

husløg og sedum bliver mere 

rødlig med sommersolen næste 

år, og de syv sedumarter vil 

have forskellige blomstringer i 

løbet af sæsonen. 

Kasserne er udført i lærketræ 

som tåler at stå ude ubehandlet. 

De er tilplantet med 

laurbær og en underplantning 

af gul oregano som holder sig 

lysende grøn vinteren over 

hvis ikke vi får virkelig hård 

barfrost. Der er sat løg så der 

på et tidspunkt næste år vil 

være gult af vilde tulipaner. 

Oliventræet er en gammel 

herre med en meget karakteristisk 

og visuelt stimulerende 

stamme. Kålopsætningen i 

den anden ende holder med 

lidt held til foråret hvor den 

sætter gule blomster. lt 

KILDER 

Infoplanche ved Lommeparken 77. 

Interview med centerleder Jens Hvass 

fra Miljøpunkt Christianshavn - Indre 

by. 

www.a21.dk. 



Dragør oven og neden vande 

Selv om Dragør er en af landets mest klimatruede kommuner, har man valgt at se 

vandmasserne som en positiv udfordring. Det vandt kommunen Byplanprisen for 

Af Lars Thorsen 

Der er nogle foruroligende 

billeder i Dragørs klimastrategi. 

De viser hvordan 

kommunen ville blive påvirket 

hvis den blev ramt af en stormflod 

i dag og i 2100. I første tilfælde 

ville halvdelen af kommunen 

blive oversvømmet. 

Men hvis FN’s prognoser for 

havstigning holder stik, og 

Dragør bliver ramt af en 

stormflod i år 2100, så ville 

over 75% stå under vand. 

Det må ikke være sjove perspektiver 

at stå med i hånden 

som afdelingschef i Plan og 

Teknik i Dragør Kommune, 

men Jørgen Jensen er ikke parat 

til at hoppe i gummibåden 

endnu. „Dragør ligger her 

også om 100 år. Det vil naturligvis 

gå ud over de lavtliggende 

sydvestlige dele af kommunen, 

men ingen vil være nødt 

til at flytte fra sit hjem. Den 

forventede havstigning på 

0,50-0,75 meter kan vi sagtens 

håndtere med diger,“ forklarer 

Jørgen Jensen. 

Højdedrag på 3,5 meter 

Dragørs indbyggere kan ikke 

bare bygge en mur af høje diger 

omkring sig, for næsten 

14 

hele kommunen er pålagt en 

eller anden form for restriktioner 

fra f.eks. Natura2000, §3 i 

naturbeskyttelsesloven eller 

andre fredninger. På sin vis er 

hele kommunen altså beskyttet 

- af lovgivning, men lovgivning 

hjælper ikke mod bølgerne 

der slikker op ad Dragørs 

flade landskab. 

Dragør ligger på Amagers 

sydspids, og ligesom resten af 

øen er kommunen flad som 

bunden på et badebassin. Da 

Jørgen Jensen nævner et terræn 

i nabokommunen Tårnby 

der ligger 3,5 meter over havoverfladen, 

kommer han til at 

kalde det ‘højdedraget’. Det 

var vist ikke sket på Bornholm, 

men man må jo forholde sig til 

det landskab man har, og i 

Dragør er det fladt. 

Gamle grøfter 

Derfor er et af kommunens 

mest karakteristiske landskabstræk 

grøfterne. De grøfter 

som hollænderne i sin tid gravede 

for at lede vandet væk 

fra markerne. De ligger der 

stadig og inddeler Dragørs 

landskab i et gitter af grøfter 

som leder ud til et antal større 

STORKOMMUNERNES ÅRTI 

Med kommunalreformen 

har de kommunale parkforvaltninger 

fået nye vilkår og 

nye udfordringer. Efter et 

par år er man klar til 10’erne. 

Med ti artikler - her den 

syvende - tager Grønt Miljø 

den kommunale temperatur. 

grøfter og videre ud i sundet. 

For det meste. Enkelte gange 

har kommunen ikke lige fået 

fjernet tang der bliver skyllet 

op i udløbet. „Men så skal 

bønderne nok minde os om 

det,“ fortæller driftschef Kim 

Schwartz og smiler mens vi 

står og kigger ned ad kommunens 

største grøft ‘Hovedgrøften’ 

der står som en snorlige 

streg ud mod Sundet. 

„De gamle grøfter er en ret 

vigtig del af afvandingen af 

kommunen, og hvis vi ikke er 

100% opmærksomme, så stiger 

det voldsomt op her,“ understreger 

Schwartz og peger 

ud over de flade marker som 

ligger i felter langs grøften. 

Tang i udløbet er dog langt 

fra den hyppigste årsag til 

overløb på markerne. Dragør 

Efterhånden er store dele af strandengene groet til i rørskov og tjørn. Nogle steder er man gået i gang med at 

lade får afgræsse arealerne der i løbet af omkring tre år vender tilbage til den oprindelige engkarakter. Når 

opvæksten er for voldsom, så sættes slagleklipperen i gang. 

lægger nemlig jord til en del 

af lufthavnen selv om den 

hedder Kastrup Lufthavn. Det 

er store vandmængder der løber 

fra det 11,8 km 2 store 

lufthavnsareal. Regnvandet 

afledes via egne forsinkelsesbassiner 

til Hovedgrøften, men 

det er ikke altid nok. Ved kraftig 

regn kan afledningen fra 

lufthavnen sammen med den 

øvrige afledning fra markerne 

i oplandet oversvømme de lavere 

liggende marker. 

Derfor er der overvejelser 

om at øge grøfternes kapacitet. 

Hovedgrøftens profil kan 

ændres og udvides, og antallet 

af åbne grøfter langs marker 

og veje kan øges, så de både 

kan udnyttes som lokal vandafledning 

og som landskabeligt 

og rekreativt element. 

Desuden er der tale om at 

skabe kontrollerede oversvømmelser 

på lavtliggende områder 

langs grøften, så de fleste 

marker går fri. 

En anden overvejelse er at 

etablere stigbord ved Hovedgrøftens 

udløb, så vandløbets 

udløb lukkes og man i stedet 

pumper vandet ud over kanten. 

På den måde kan vandet 

løbe væk fra grøften og baglandet 

uafhængigt af vandstanden 

i Øresund. Kommunen 

har altså for længst accepteret 

at man ikke kan håndtere 

de øgede regnmængder 

gennem større kloakker. Landskabet 

må også inddrages. 

Grøn blå plan 

Kommunens tilgang til klimaudfordringerne 

var grunden til 

at den i starten af oktober 

modtog Byplanprisen 2010. 

„Dragør er både en meget lille 

og en meget lavtliggende 

kommune. Derfor er det på en 

gang meget imponerende og 

meget indlysende, at netop 

Dragør har taget udfordringerne 

omkring det åbne land 

og klimaet på sig. Der er mange 

kommuner, der skal tage 

hul på det arbejde i år. Derfor 

er det værd at se på Dragør 


VANDET ER PÅ VEJ 

Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark 

og FN´s klimapanel har opstillet scenarier for hvordan 

klimaet vil udvikle sig de næste 100 år. De forventede konsekvenser 

af klimaets ændringer vurderes at medføre at: 

■ Havspejlet stiger 15 cm frem til 2050 og 50 cm til 2100. 

■ Hyppigere ekstrem højvande. 

■ Øget risiko for oversvømmelser. 

■ Tilbagerykning af eksponerede kyster. 

■ Øget risiko for gennembrydning af diger. 

■ Opstuvning i dræningskanaler, nedsat dræning af opland. 

■ Udfordringer med overfladevand og kloak. 

■ Mere årligt nedbør. 

■ Stigning i vinternedbøren på 18-43%. 

■ Fald i sommernedbøren med 10-25%. 

■ Kraftige nedbørshændelser i sommer og efterår. 

■ Øget stormaktivitet. 

KILDE: Dragør Kommunes klimastrategi. 

De forskellige elementer i Dragør som kommunen i sin klimastrategi 

vil arbejde på at udvikle. Som det ses er kysten, digerne og grøfterne 

en stor del af kommuneplanen. Grafik: Niras. 

Søvang 

Vandet definerer Sydamager hvor opskyllet sand og tang stille og 

roligt udvider stranden der her er dækket af rørskov. I baggrunden 

ses Øresundsbroen og den tunge skibstrafik på Øresund, mens 

Skåne er skjult i uvejrskyer. 

Kommunes planer og metoder,“ 

lød det blandt andet fra 

Byplanprisens jury. 

Dragør Kommune har lavet 

en såkaldt ‘grøn-blå plan’ som 

i år er indarbejdet i kommuneplanen. 

Det helt klare fokus er 

at gøre det truende vand til en 

ressource. „Det er helt klart 

den røde tråd i vores landskabsplanlægning 

- hvordan vi 

med vores flade landarealer 

håndterer vandstigningerne i 

Øresund og flere og kraftigere 

Dragør 

regnskyl,“ fortæller afdelingschef 

Jørgen Jensen. 

På den anden side er netop 

vandet en del af Dragørs tiltrækningskraft, 

og det flade, 

våde land er klassisk ‘amar’kansk’. 

„På Sydamager har vi 

traditionelt et væld af grøfter 

og småsøer spredt ud over 

landskabet, og hele kystlinjen 

er kommunens stærkeste 

landskabselement,“ siger 

Jørgen Jensen. Disse værdier 

vil kommunen naturligvis gerne 

bevare, men hvordan giver 

man borgere og turister udsyn 

og adgang til kysten uden at 

lade bølgerne få frit spil? 

Til at opnå udsynet har Kim 

Schwartz og driftsafdelingen 

slået de store rørskove og tjørnekrat 

ned som spærrede. 

Samtidig har der i tre år gået 

får på flere af strandengene, 

så den oprindelige engflora og 

-fauna nu er vendt tilbage efter 

rørskovenes mørke. 

Til at beskytte sig mod bølgerne 

har Dragør Kommune 

udarbejdet et særligt digekoncept 

der vil være mere effektivt 

end de gamle tangdiger 

som dragørboerne i sin tid 

byggede op for at kunne blege 

lærred på strandengene. 

Et digert dige 

Der er mange måder at bygge 

diger på. Københavns og 


Billedet er taget på den grænse 

hvor vedligeholdelsen af en tilfældig 

grøft overgår fra kommunen 

til de private grundejere i Søvang. 

Det kan være at grundejerne snart 

skal fatte leen. 

Selv om det vil ændre sig i takt 

med de forventede globale vandstigninger, 

vokser Dragør faktisk. 

Længst væk ses den ydre revle, 

som rykker sig hele tiden og henter 

nyt land til kommunen. Bag 

revlen vil opstå en indsø som ofte 

vokser til med tiden. Som det ses 

på de strandede joller, er lavvande 

ikke et ukendt fænomen endnu. 

16 

Tårnby Kommuner har valgt at 

bygge et stort dige hele vejen 

rundt om på Vestamager på 

4,5 meter. Den går ikke i det 

fredede Dragør. Siden den sidste 

oversvømmelse af Dragør 

By i 1992 er der dog blevet 

bygget et dige på cirka 2 meter 

rundt om byen, et dige der 

er indarbejdet og ‘skjult’ i det 

eksisterende terræn ved Dragør 

Fort og kystlinjen. 

Resten af kommunen længere 

- og lavere - mod sydvest 

er dog ikke sikret bag diger. 

Her er det planen at kommunen 

skal inddeles i varierende 

beskyttelsesniveauer. 

Der vil være områder af høj 

beskyttelse - byzoner der bliver 

beskyttet med diger af 2 – 

2,5 meters højde. 

Der vil være områder af 

middel beskyttelse - skovområder 

og lavtliggende åbent 

land hvor oversvømmelser får 

lov til at forekomme fordi digerne 

er lavere og forsøges 

bygget ind i landskabet. 

Det sidste beskyttelsesniveau 

kan vi kalde niveau 0. Her er 

strandengene og det havpåvirkede, 

dynamiske kystlandskab 

som vil få lov til at brede 

sig med revler eller blive taget 

tilbage med sæsonens skiftende 

vandstand og de kommende 

havstigninger. 

Denne måde at se havstigningen 

som en rekreativ ressource 

og en måde at beholde 

et foranderligt landskab var 

endnu en af grundene til at 

kommunen løb med årets Byplanpris. 

„I stedet for at bygge 

diger alle vegne arbejdes der 

med et digekoncept der mange 

steder giver plads til et 

kystforland med øget biodiversitet,“ 

som Byplanpris-juryen 

formulerede det. 

Det er dette gennemtænkte 

digekoncept som kommunen 

vil føre hele vejen op til det 

førnævnte højdedrag ved 

Ullerup i Tårnby. På den måde 

sikrer man sig mod alvorlige 

bagløb hvor vandet løber ind 

over landet fra sydvest og 

oversvømmer Søvang, Dragørs 

sydligste bebyggelse. Søvang 

er nemlig beskyttet af højvandsdiger 

på to sider, men 

det nytter ikke noget, så læne 

vandet bare kan rende rundt 

om. Så længe digebeskyttelsen 

er i orden, vil klimakonsekvenserne 

i byområderne dog primært 

være knyttet til regnhændelser. 

Men det kan jo 

også være slemt nok. 

Vand på marken, tak 

Ligesom alle andre kommuner 

får Dragør også problemer 

med ekstremvejr. 100 milliliter 

regn på få døgn får nu engang 

de fleste kloaksystemer 

til at give fortabt, men udfordringen 

bliver endnu større 

når landskabet næsten ikke 

har nogen hældning, og vandet 

ikke har noget sted at løbe 

hen. Stående vand på marker- 


ne kan dog ikke skabe panik i 

Dragør, for igen bliver vandet 

set som en potentiel samarbejdspartner. 

„Vi forestiller os at naturindholdet 

vil udvide sig ind over 

de dyrkede områder, og mange 

områder bliver alligevel 

kun brugt til afgræsning. Samtidig 

bliver skoven udvidet i en 

lang række arealer mod syd så 

naturen breder sig faktisk,“ 

forklarer Jørgen Jensen. 

Allerede nu er der næsten 

ingen intensive landbrug tilbage 

i Dragør. I takt med at 

mere og mere vand vil dukke 

op i det åbne land, bliver flere 

landmænd efter al sandsynlighed 

nødt til at give markerne 

tilbage til naturen. I Dragør 

Kommunes klimaplan skriver 

de direkte: „Større regnmængder, 

stigende grundvandsspejl 

og storme vil betyde 

at lavtliggende arealer indimellem 

vil være oversvømmede 

med regnvand. Det kan have 

betydning for de arealer 

der anvendes til landbrugsformål 

i dag. På sigt kan det blive 

nødvendigt at ændre afgrøder 

eller lade disse arealer overgå 

til naturområder, fritidsområder 

eller lignende.“ 

Der er ikke mange kommuner 

hvor naturen breder sig af 

sig selv, men ikke nok med 

det. Dragør er også i den unikke 

situation at byen ikke må 

Oversvømmelsen er ikke noget nyt, i hvert fald ikke i Dragør. Billedet er 

fra Strandlinjen i Dragør 1954. 

En af Dragørs to hovedgrøfter. Den afvander en række landbrugsarealer 

og har tilløb fra et væld af mindre grøfter, men når lufthavnens store 

bassiner bliver fyldt, pumpes så store mængder vand ud i grøften at det 

hænder at markerne langs grøften oversvømmes. 

brede sig. Når man ligger i 

lufthavnens skygge, er man 

underlagt en række specielle 

regler. Derfor er alle åbne områder 

båndlagt, og der må ikke 

bygges, så Dragørs bebyggelser 

har den udstrækning de 

nu engang har. Med mindre 

de bliver skyllet væk af en såkaldt 

100-års bølge. 

Katastrofen 

Mindst halvdelen af dagens 

Dragør ikke mere end en 

stormflod fra at blive oversvømmet. 

Man kan se en simulering 

af en ekstrem højvandssituation 

på www.dragoer.dk/ 

page3738/aspx. Og selv om der 

statistisk set ikke er en sådan 

bølge lige rundt om hjørnet, 

er Jørgen Jensen ikke blind for 

at den igen kan vise sig. 

„Kombinationen af havstigning 

og den forventede stigning 

i frekvensen af storme er 

den største trussel. Skrækscenariet 

er jo hvis vi får en lang 

periode med kraftig vestenvind 

som stuver vand op i den 

Botniske Bugt, og vinden så 

lægger sig eller springer til en 

sydlig retning. I en sådan situation 

vil vandet komme tilbage 

som en bølge og stuve op i 

den sydlige del af Øresund. 

Indtil nu har vi oplevet vandstigninger 

på 1,6 meter over 

daglige vande, men i det 

scenarie ville oversvømmelsen 

være en realitet.“ 

For tiden vokser og vokser 

Dragør dog bare, og indtil 

klimaændringerne får havvandet 

til at stige, vil revlerne 

blive ved med at sande til og 

strækker sig længere og længere 

ud i Øresund. „Jeg kan 

huske hvor kystlinjen var da 

jeg var knægt, og den er forøget 

meget, rigtig meget,“ 

erindrer driftchef Kim 

Schwartz mens vi følger traktorens 

vej gennem rørskoven 

og tjørnekrattet med slagleklipperen. 

Selv om kun en 

tåbe ikke frygter havet, skal 

det nemlig kunne ses. 

I Dragør holder de åbenbart 

af det vand som altid er i nærheden 

med sine usandsynlige 

flodbølger, sandsynlige havstigninger 

og helt sikre regnskyl. 

Lad os håbe at kommunen 

med ‘grøn-blå plan’ i hånden 

kan få vandet til at indordne 

sig, for ligesom ild kan 

vand være en god tjener, men 

en frygtelig herre. ❏ 


Styr på de bynære landskaber 

Byerne breder sig. Veje og 

jernbaner skærer gennem 

landskabet. Golfbaner fylder 

op. Ændringer i klimaet truer. 

Landskabet omkring byerne er 

udsat for mange påvirkninger 

der har konsekvenser for både 

mennesker, natur og miljø. 

Derfor har man i det store 

EU-projekt PLUREL siden 2007 

udviklet redskaber til at planlægge 

byerne i tæt samspil 

med det sårbare og attraktive 

landskab uden om. Skov & 

Landskab har stået i spidsen 

for PLUREL (Peri-urban Land 

Use Relationsships) der involverer 

35 partnerne i 14 EU-lande 

plus Kina. Delprojekterne 

undersøger blandt andet seks 

konkrete eksempelområder. 

PLUREL slutter med udgangen 

af 2010 og forventer at levere 

en ‘værktøjskasse’ med 

tre redskaber til planlæggere 

og politikere: 

■ En model til at vise hvordan 

politiske strategier påvirker de 

bynære landskaber. 

■ En guide til bæredygtige 

strategier baseret på lokale erfaringer. 

■ En informationsportal med 

data om bynære landskaber 

18 

inklusiv scenarier for arealanvendelsen. 

Livsstilgårde 

I slutningen af oktober deltog 

200 forskere i PLUREL’s afsluttende 

videnskabelige konference 

på Københavns Universitet. 

Her belyste over 100 indlæg 

samspillet mellem by og 

land, f.eks.: Hvordan kombinerer 

man økonomisk udvikling 

og naturværdier? Hvordan sikrer 

man bæredygtig udvikling 

af landbruget og skaffer rekreative 

muligheder? Det sidste 

havde seniorforsker Ole 

Hjorth Caspersen fra Skov & 

Landskab et bud på. 

Traditionelt landbrug er indrettet 

efter markedet, men 

passer ikke særligt godt ind i 

det bynære landskab. Men det 

gør de såkaldte ‘livsstilsgårde’. 

Her har ejerne valgt en særlig 

livsstil hvor de producerer 

landbrugs- og gartnerivarer af 

høj kvalitet og samtidig tilbyder 

andre produkter til lokalområdet, 

f.eks. besøg, undervisning 

eller terapi. 

Ole Hjorth Caspersen præsenterede 

fire eksempler på 

besøgsgårde. Denne type går- 

de er ofte økonomisk bæredygtige 

og kan spille en stor 

rolle for de rekreative muligheder, 

bl.a. ved at bedre adgangen 

til landskabet. Barriererne 

er bl.a. at det er svært at 

finde målrettet rådgivning hvis 

man ønsker at drive landbrug 

på denne måde. 

Viden når ikke altid frem 

PLUREL vil gerne helt ud til 

planlæggerne med sine resultater. 

Et af konferencens sidste 

indlæg viste at det ikke nødvendigvis 

er helt nemt. I EUprojektet 

Urban Matrix er det 

undersøgt hvordan man bedst 

når ud med ny viden om bæredygtig 

byudvikling. 

Tre år i træk har man spurgt 

planlæggerne i udvalgte byer 

der overordnet set siger at de 

mangler viden. Sammenholdt 

med hvor mange projekter der 

er gennemført, tyder det på at 

byerne ikke får fat i den viden 

der produceres. Der er masser 

af resultater på hylderne, men 

planlæggerne æder sig ikke 

igennem 1000 siders rapporter, 

og for mange er engelsk 

også en barriere. Målet med 

Urban Matrix var at finde ud 

På Søsterbromølle besøgsgård nær Hillerød kommer 

man tæt på dyrene. Dorrit og Mads Tarstrup har 

drevet den økologiske gård i 18 år. Grupper kan bestille 

besøg hele året, og seks gange om sommeren 

er der åben gård. Foto: Ole Hjorth Caspersen. 

EU-projektet PLUREL afsluttet med konference om samspillet mellem by og land 

af hvordan man overvinder 

dette gab i videnformidlingen. 

Internettet er et af svarene 

på at nå frem til folk, men der 

er også brug for at mødes ansigt 

til ansigt. Forskerne skal 

ud på seminarer, møder og 

workshops hvor planlæggere i 

forvejen har deres gang. Byerne 

vil også gerne mødes og 

udveksle erfaringer med hinanden. 

Desuden er det vigtigt 

med nogle foregangsfolk der 

kan virke som ‘lokomotiver’ 

for andre i forhold til at opsøge 

ny viden. Endelig er det 

en god idé at få praktikere 

med som partnere i forskningsprojekter 

og involvere 

deres organisationer i formidlingen 

af resultater. 

Med afsæt i disse resultater 

har Urban Matrix givet EU anbefalinger 

til hvilke formidlingskrav 

man bør stille til 

kommende projekter. ❏ 

KILDER 

Indlæg og Book af abstracts fra konferencen 

‘Managing the Urban Rural 

Interface 19-22 October 2010’. 

www.plurel.net. 

www.urbanmatrix.net. 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og 

fagjournalist. 


Verdensnyheden MS 261 

Maskinen der giver balance 

mellem miljø og øget styrke. 

Fås i modellerne: 

MS 261 

MS 261 C-Q 

MS 261 VW 

Kan købes hos din Servicerende faghandler! 

Priser fra 4.396,- 

(ex. moms) 

www.stihl.dk 


Forstadens landskab i et historisk lys 

Forstæderne er struktureret efter vejene, ikke efter landskabet, men der findes undtagelser 

Af Ib Asger Olsen 

Forstaden adskiller sig markant 

fra den tætte by der 

stammer fra den førindustrielle 

købstad. I købstaden var 

som bekendt alle livsfunktioner 

som det at bo, arbejde, 

handle og promenere i byens 

anlæg integreret omkring et 

gadenet inden for gåafstand. 

Forstaden opstår med funktionalismen 

hvor funktionerne 

adskilles i stor skala og rendyrkes 

i boligområder, erhvervsområder, 

institutionsområder 

og fritidsområder bundet sammen 

af veje. 

Man kan diskutere om forstaden 

kan kaldes en rigtig by 

på trods af at de fleste mennesker 

bor der. Forstaden adskiller 

sig ikke bare fra den tætte 

by ved det fysiske udtryk. Tilblivelsen 

i forhold til landskabet 

- genesen - er også helt anderledes 

hvilket har ført til diciplinerne 

byplanlægning og 

landskabsplanlægning. 

Landet er gennem tiden bebygget 

ud fra markant forskellige 

relationer til landskabet. 

Man kan tale om de land- 

20 

(1) Ved mange landsbyer i større byers nærhed er udstykket en såkaldt 

slipseudstykning på en af gårdenes jorder. Udstykningen er helt uden 

relation til landskab og omgivelser. Efter Geodætisk kort 1:25.000. 

(2) Næsten alle købstæder er placeret funktionelt ved fjordes og åers 

udmunding, præcist dertil hvor der kunne sejles, og passage af fjorden 

var rimelig let. Efter Topografisk Atlas 1:100.000. 

skabsbetingede bydannelser 

(landsbyer og købstæder), de 

landskabsinspirerede bebyggelser 

(herregårde og landsteder) 

og de landskabsnegliserende 

bebyggelser (forstadens 

bebyggelser). 

Landskabsbetinget 

Landsbyer og købstæder kan 

betegnes som de landskabsbetingede 

bydannelser. 

Landsbyerne blev placeret så 

praktisk som muligt i forhold 

til jordens dyrkning. Det gav 

forskellige bebyggelsesformer 

bestemt af den landskabelige 

situation. På morænesletten 

fik vi fortebyen med stjerneudstykningen, 

og langs dalene 

rækkelandsbyen med enge i 

dalen til den ene side og marker 

på morænen til den anden. 

Man er aldrig i tvivl om 

kvaliteten i dispositionen. Derfor 

oplever man ikke en æstetisk 

uklarhed ved mødet med 

disse byformer. 

I modsætning hertil oplever 

man en æstetisk uklarhed, når 

man ser en slipseudstykning 

med parcelhuse på en af gårdenes 

jorder. Udstykningen er 

klart et fremmedelement i forhold 

til landsbyen. En upubliceret 

analyse af bydannelserne 


tværs over Fyn viser hvor tilfældigt 

man udvider eksisterende 

bydannelser. Forstadsbyggeri 

kræver en meget mere 

bevidst vurdering af det eksisterende 

landskab end tilfældet 

har været (1). 

Næsten alle danske provinsbyer 

er lokaliseret i kystzonen 

som handelsbyer ved fjordenes 

mundinger, præcist på det 

sted hvortil sejlads kunne foregå, 

og hvor landevejen lettest 

passerer ådalen, som regel på 

en tunneldalstærskel. Vejle er 

et godt eksempel på en sådan 

funktionel lokalisering hvor 

landevejen møder vandvejen, 

og hvor den klare løsning ikke 

giver æstetiske skrupler. 

Når købstadens forstæder 

udvikles omkring den tætte by 

i form af udstykningen på morænesletten, 

forsvinder derimod 

den klare sammenhæng 

med landskabet ligesom slipseudstykningen 

ved landsbyen 

(2). De landskabsbetingede 

bydannelser har altså en logik 

(3) Sophienholm. I romantikken omkring år 1800 etablerede overklassen 

mange landsteder ved landskabelige herligheder, her Sophienholm på 

skovskrænten mod Bagsværd Sø. 

(4) Det lykkedes også arbejderbevægelsen i 30’erne gennem Dansk 

Folkeferies bebyggelser at tilbringe ferien på lignende smukke steder i 

landskabet som overklassen, her Løjt ferieby i Sønderjylland. 

og klarhed i placeringen, styret 

af landskabets muligheder 

og tidens krav. 

Landskabsinspireret 

En anden kategori er de landskabsinspirerede 

bebyggelser 

som har en udpræget æstetisk 

relation til landskabet. Hertil 

hører 1700-tallets herregårde 

og landsteder der er lokaliseret 

ved eksisterende landskabelige 

herligheder som skove, 

søer og dalstrøg uden nogen 

relation til produktionslandskabet. 

Et eksempel er Sophienholm 

ved Bagsværd Sø (3). 

I 1930’erne fik arbejderklassen 

under Staunings ledelse 

etableret Dansk Folkeferie forskellige 

steder i landet ved de 

mest yndede landskabelige 

herligheder. Enkelte steder i 

forstæderne kan man opleve 

landskabsinspirerede bebyggelser 

hvor landskabets potentiale 

udnyttes. F.eks. har tegnestuen 

Vandkunsten ofte været 

talsmand for dette landskabssyn 

med forslag til skovbebyggelser,skræntbebyggelser, 

kanalbebyggelser m.v. (4). 

Landskabsnegliserende 

Forstæderne har ikke en lignende 

funktionel eller æstetisk 

relation til landskabet som 

de to andre måder at bruge 

landskabet på. Man kan lidt 

negativt anskue forstæderne 

som landskabsnegliserende 

bydannelser hvor landskabet 

primært betragtes som potentielle 

byggegrunde til udstykning. 

Byudvidelsen standser 

først når den landskabelige 

modstand bliver for stor at 

Google Earth 


(5) Væksten af Middelfart er foregået på de åbne marker mod øst og 

syd da de fredede skove har forhindret væksten mod nord og vest. 

Efter Topografisk Atlas 1:100.000. 

overvinde rent teknisk eller juridisk 

(5). 

For at få logik og sammenhæng 

i oplevelsen af forstaden 

kræver det en planlægning 

der skaber nye identiteter, 

og den har ikke altid været 

nok til stede. 

Forstæderne er som regel 

karakteriseret af at være rumligt 

strukturløse, forstået på 

den måde at der sjældent er 

overordnede rumlige strukturer 

som alléer, åbne sletter og 

skove man kan orientere sig 

efter. Forstæderne er struktureret 

efter vejene, ikke efter 

landskabet, men der findes 

undtagelser. 

Af flere grunde er det oplagt 

at etablere en rumlig 

identitetsgivende struktur som 

en hierarkisk landskabsstruktur 

der rækker fra det store 

landskab til den enkelte bebyggelse. 

For det første kan 

man udnytte det eksisterende 

landskabs struktur og elementer. 

For det andet får man naturligt 

forskellige typer rekreative 

arealer. For det tredje kan 

de rekreative arealer indgå i 

økologiske kredsløb med luftrensning, 

vandnedsivning og 

vandstrømsforsinkelse. 

Med forstædernes udvikling 

er landskabsplanlægning blevet 

aktuelt og vigtigt. Som et 

forsøg på at opfange landskabets 

potentiale til forskellige 

bebyggelsesformer og aktiviteter 

blev der i 70’erne udarbejdet 

en analysemetode til 

lokalisering af henholdsvis boligbebyggelse, 

erhverv, trafikanlæg, 

byens friarealer og 

landbrug. I det følgende skal 

22 

vises eksempler på byer og bydele, 

struktureret af landskabet, 

hvor man både har udnyttet 

og forstærket det eksisterende 

landskab. 

I byskala 

I byskala fremtræder Københavnsområdets 

fingerplan fra 

1947 som et enestående eksempel 

til efterfølgelse. Planens 

svømmehud mellem fingrene 

består dels af de eksisterende 

grønne områder mod 

nord, dels af nye grønne elementer 

som Vestskoven og 

fritidslandskaber mod syd (6). 

Skove som rumligt opdelende 

elementer bliver aktuelt i 

forbindelse med den voldsomme 

forstadsudvikling i 60’erne, 

f.eks. Brøndbyskoven og skovene 

der strukturerer Munkebo-bebyggelsen 

på Fyn. I Århusområdet 

lægges småskove 

(6) Fingerplanen er internationalt kendt på grund af af den geniale 

løsning med bebyggede fingre omkring udfaldsvejene og let 

tilgængelige rekreative arealer i svømmehuden mellem fingrene. 

Efter Steen Eiler Rasmussen: København 1969. 

spredt ud i byområdet som en 

rumlig punktstruktur. Statens 

Byggeforskningsinstitut udgav 

i 1974 vejledningen Om skovplantninger 

i byområder med 

eksempler som inspiration for 

udviklingen af forstæder. 

En landskabsstruktur som 

fingerplanen der faktisk aldrig 

er vedtaget, den er kun en ide, 

har vist sig at være meget slid- 

stræk. Dertil kommer at den 

giver stor frihed for byudviklingen 

i fingrene hvor den 

rumligt kan tage imod de forskellige 

bygningsudtryk der 

opstår gennem tiden. En 

stærk, permanent landskabsstruktur 

kan give større spillerum 

for arkitektoniske udtryk 

og begrænse lokalplanlægningens 

bestemmelser. I dag 

Google Earth 

(7). Greve Kommune er struktureret af 3 dalsænkninger udlagt som rekreative grønne mellemrum i bykagen. 


uger kommunerne næsten 

hele planlægningsenergien på 

styring af lokalplaner. 

I bydelsskala 

Køge Bugt-fingeren er delt op 

i bydele af de tværgående 

ådale der er rumligt forstærket 

med træplantninger og 

skovplantninger. De fortæller 

om det oprindelige gamle 

landskab og giver med en robusthed 

naturlig basis for rekreation 

og fritidsudfoldelser 

foruden praktiske funktioner 

som regnvandsbassiner (7). 

Gullestrup er en forstad til 

Herning etableret på en bakkeø 

mellem etablerede skovplantninger 

til beskyttelse 

mod vestenvinden. Her er der 

arbejdet med en markant bebyggelsesfront 

mod landskabet. 

Byens friarealer ligger på 

bakketoppen hvor de eksisterende 

gårde, haver og småskove 

umiddelbart kunne udnyttes 

til fritidsbrug (8). 

Gullestrupplanen var et indlæg 

i 60’ernes diskussion om 

forstadens afgrænsning mod 

landskabet. Modsætningen 

mellem land og by stammer 

fra købstadssituationen med 

den klare opdeling mellem 

land og by og findes stadig 

mellem bybyggere og fredningsfolk. 

Idealet for fredningsfolk 

er landskabet i Polen 

og Tyskland hvor landskabet 

er helt åbent imellem byerne i 

modsætning til Danmark der 

er bebygget med udflyttede 

gårde, hvoraf mange nu er 

fritidsgårde og små industrivirksomheder. 

Der er langsomt 

sket en urban udvikling i det 

åbne landskab. Det gør i virkeligheden 

hele landskabet til en 

planlægningszone. 

I Blangstedgaard ved Odense 

er det eksisterende læhegnslandskab 

fra frugtavlsforsøgsgården 

helt styrende 

for byudviklingen. Langs læhegnene 

giver veje adgang til 

forskellige bebyggelser udformet 

af forskellige arkitektfirmaer. 

Den stærke rumlighed 

som læhegnene har, giver 

netop mulighed for stor variation 

mellem de forskellige bebyggelser, 

noget kritikerne af 

de store ensartede 60’er-bebyggelser 

efterlyser (9). 

Et sidste eksempel på en bydel 

der er struktureret af landskabet, 

er Trekroner ved Roskilde. 

Her er ådalen det bæ- 

Google Earth 

Efter konkurrenceforslag af Peter 

Bredsdorff og Sven Ingvar Andersson 

(8) Gullestrup ved Herning er et interessant forsøg på at give forstaden en landskabelig præcision med en 

skarp bygrænse og en bypark i midten. Hertil en strukturering af skovbælter der beskytter mod vestenvinden. 

Google Earth 

(9). Blangstedgaard ved Odense er et vellykket forsøg på at bruge et kulturlandskab af læhegn som helt 

styrende for bydelen. Den rumlige opdeling giver æstetisk frihed til at opføre meget forskellige bebyggelser. 


ende element for bydelen. 

For at give mulighed for forskellige 

bebyggelsesudtryk er 

ådalens sider opdelt af smalle 

skovbælter der ligesom de to 

adgangsgivende parkveje på 

hver side af ådalen er nye 

rumdannende elementer i bylandskabet 

(10). Også her giver 

den rumlige landskabsopdeling 

plads til meget forskellige 

bebyggelsesudtryk. 

I bebyggelsesskala 

Der er for tiden stor interesse 

for at lade sig inspirere af det 

lokale landskab i selve bebyggelsen, 

ja endog lade bebyggelsen 

tage form af landskabet. 

Det er dog også sket før. 

Jeg prøvede det i en konkurrence 

i 1968 om en bebyggelse 

ved Moesgaard ved Århus. Resultatet 

blev en gade der følger 

områdets to store alleer. 

De to-etages bygninger følger 

det faldende terræn mod syd. 

Deres længde afgøres af terrænets 

fald med trapper som 

overgang til næste blok (11). 

Aarhus Universitet er et klassisk 

eksempel på integration af 

bygninger i det eksisterende 

landskab. Bygningerne er placeret 

langs kanten af den store 

erosionsdal der henligger som 

et samlende parkområde (12). 

Museet Louisiana ved Humlebæk 

er et andet fint eksempel 

hvor et markant terræn styrer 

placeringen af museets bygninger 

og deres form (13). ❏ 

HENVISINGER 

Olsen, Ib Asger & Rasmussen, Bent 

Møller: Byens afgrænsning i forhold 

til landskabet. Upubliceret. 1997. 

Olsen, Ib Asger & Stahlschmidt, Per: 

Egnethedsanalyse i Skovbo Kommune. 

Landskap 6/1975. 

Olsen, Ib Asger m.fl. Skovplantninger 

i byområder. Statens Byggeforskningsinstitut 

1974. 

SKRIBENT 

Ib Asger Olsen er landskabsarkitekt 

og tidligere professor ved Skov & 

Landskab. 

24 

Google Earth 

(10) Trekroner med Roskilde Universitet er bygget op på landbrugsjord 

med forskellige landskabelige elementer - ådalen som det identitetsgivende, 

centrale grønne areal, den adgangsgivende parkvej og de 

opdelende skovbælter. 

(11) Moesgaard som bidrag til en konkurrence i 1968 var et forsøg på 

at bruge det eksisterende landskab som styrende for bebyggelsen. 

(12) På Aarhus 

Universitet fra 40’erne 

styrer erosionsdalen 

bygningernes placering. 

De viser hvor enkelt og smukt 

resultatet kan blive når man lytter 

til landskabet. Efter Tobias Faber 

(1963): Dansk Arkitektur. 

(13) Også Louisianamuseet viser hvor 

smukt et resultat man kan få med en 

tæt dialog med landskabet. 



26 

ANALYSE 

IDÉUDVIKLING 

RÅDGIVNING 

PLANLÆGNING 

FORMIDLING 

STIEN 

BYEN 

SKOVEN 

LANDET 

VANDET 

FUNKTIONALITET 

VITALITET 

ÆSTETIK 

NATUR 

KLIMA 

ADGANG 

OPLEVELSER 

BEVÆGELSE 

SUNDHED 

OPHOLD 

KONTAKT 

33 36 38 76 

LANDSKAB.NU 

INFO@LANDSKAB.NU 

Stenhugger Steen Jensen og 

eksempler på hans gravsten. 

Designede gravsten vinder frem 

Stenhugger Steen Jensen er med til at fortolke livets sidste monument 

Af Lars Bang Bertelsen 

Han har set et og andet i 

sine 34 år i branchen. Men 

stenhugger Steen Jensen, Nykøbing 

Mors, venter alligevel 

at de kommende år vil byde 

på en mindre revolution når 

det kommer til det han primært 

arbejder med, gravsten. 

„Vi kan se udviklingen i 

Tyskland hvor gravsten de senere 

år er blevet mere og 

kunstfærdigt udformede og 

designede. Min erfaring er 

klart at udviklingen fra Tyskland 

kommer her før eller siden,“ 

siger Steen Jensen der i 

hvert fald gennem de seneste 

25 år har været blandt de førende 

herhjemme når det handler 

om udvikling af den måde, 

som gravsten ser ud på. 

„I min tid er det gået fra liggende 

sten til opretstående 

sten som så igen er gået fra 

lave og brede til høje og slanke 

sten. Der er faktisk tale om 

at moden skifter indimellem, 

men udviklingen går meget 

langsommere end i andre 

brancher. De fleste har jo ingen 

købsvaner når det gælder 

gravsten,“ siger Steen Jensen 

der i disse år oplever en aftagende 

tabuisering af døden 

som begreb. 

„Døden har i mange år virket 

blufærdighedskrænkende 

på folk, men jeg oplever et 

langsomt skred i den opfattelse,“ 

siger Steen Jensen der 

allerede har leveret flere moderne 

gravsten der i højere 

grad minder om skulpturelle 

kunstværker. 

„Vi leverer fortsat klart flest 

af de klassiske gravsten, og sådan 

vil det nok fortsætte, men 

der er en lille gruppe af æstetikere 

som vil noget andet. Jeg 

gør mig aldrig til dommer over 

hvad der er rigtigt og forkert. 

Den rigtige gravsten er altid 

den som de nærmeste vælger. 

Men jeg gør blot opmærksom 

på at mulighederne er rigtig 

mange,“ siger Steen Jensen 

der konstant eksperimenter 

med nye designs, nye typer af 

sten og nye slibningsformer. 

„For tiden arbejder jeg meget 

med det man kalder ‘satinering’. 

Det er en slibning der 

får stenen til at føles som gammelt 

læder,“ forklarer Steen 

Jensen. 

At gravsten i høj grad er ble- 

vet en individuel sag, bliver 

understreget af at omkring 

halvdelen af de sten Steen 

Jensen sælger bliver designet 

og fremstillet specifikt til den 

konkrete opgave. 

„Vi er i dialog med de fleste 

kunder frem og tilbage med 

tegninger og skitseforslag inden 

kunden vælger den endelige 

udformning af stenen, siger 

Steen Jensen der oplyser at 

langt de fleste sten bliver bestilt 

og udvalgt af de efterladte 

efter et dødsfald. 

„Det er sjældent at folk i levende 

live tager stilling til stenen, 

men det hænder da. I de 

tilfælde får folk ofte stenen 

hjem og stå som et kunstværk 

i haven, og når livet en dag er 

slut, så bliver der sat navn på 

og stenen flyttes til kirkegården. 

Den nye generation af 

gravsten er på mange måder 

en familieskulptur som så samtidig 

bruges som gravsten,“ siger 

Steen Jensen der også arbejder 

med skulpturer og har 

udstillet. www.steenjensen.dk. 

SKRIBENT 

Lars Bang Bertelsen er kommunikationskonsulent 

og journalist hos Morsthy 

Medieservice. 


Ny teknologi giver plads til fuglesang 

Kirkegårdstrucken drives af en 

elmotor der får energi fra en 

brændselscelle drevet af metanol. 

Det lyder nyt, og er det 

også. Sammensætningen har 

faktisk verdenspremiere med 

‘EcoMotion-truck’ der kører 

som prototype på Holstebro 

Kirkegårde. Teknologien kan 

gøres totalt miljøvenlig hvis 

metanolen kommer fra vedvarende 

energi, som f.eks. vindmøller 

eller biomasse. 

Trucken er som udgangspunkt 

GMR’s Stama multitruck 

der har fået nyt kraftværk. 

Bag protypen står også energiselskabet 

OK, Teknologisk 

samt Serenergy A/S der fremstiller 

brændselsceller. Som an- 

Hako 

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor 

dre elmaskiner arbejder trucken 

uden støj og os. Men den 

tankes hurtigt op med metanol. 

Man slipper for den lange 

opladningstid hvis man løber 

tør for strøm før arbejdsdagen 

er ovre. 

Metanolen omdannes lydløst 

til elektricitet af en 

brændselscelle. På den måde 

kan trucken producere strøm 

nok til at arbejde hele dagen. 

Den kan samtidig via strømudtag 

drive elredskaber så 

gartnerne slipper for meterlange 

kabelruller når der f.eks. 

skal klippes hæk. 

Princippet testes også i i Aalborg 

Zoo, Billund Lufthavn og 

i Esbjerg Kommune. sh 

Citymaster 2000 E 5 

Vedligeholdelsesfrit 

sod- og partikelfilter i 

helt lukket system - som 

det kendes fra personbiler 

Reducér CO 2 

og dieselpartikler ! 

Ingen udgifter til at vedligeholde 

partikelfilter 

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul 

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster 

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m 

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring 

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste 

Miljørigtig fejning i din by 

Leveres også i en version med 3 børster 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

AMU kurser 1. halvår 2011 

(Kursusnr.) (Kursustitel) (Dage) (Starttidspunkt) 

42306 Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 31.01. 

42307 Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 23.02. 

42384 Anlæg i beton, natursten,og træ 15 dage 05.01. 

NYHED! 

Odensevej 33, 

5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 

GRØNT MILJØ 9/2010 27 

42844 

Grønne anlæg, planlægning af 

plejeopgave (ejendomsservice) 

Gl. Pleje af grønne områder 

10 dage 28.02. 28.03. 

42302 

42383 

45565 

44373 

44276 

42389 

Betjening og vedligeholdelse af mindre 

gartnermaskiner 

Betjening og vedligeholdelse af 

motorkædesave 

Brug af PC på arbejdspladsen + 

Anvendelse af præsentationsprogrammer 

Etablering af mindre anlæg med 

 

Plantebeskyttelse i gartneri, sprøj- 

 

10 dag 

5 dage 

3 dage 

2 dage 

20 dage 

10 dage 

10.01. 

31.01. 

24.01. 21.02. 28.02. 

04.04. 

21.02. 21.03. 11.04. 

10.01. 14.03. 

45728 Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 10.01. 31.01. 

42316 

42305 

40831 

40824 

42341 

44273 

Plantevækst og etablering af grønne 

15 dage 

anlæg 

Træer og buske om vinteren, besk. 

20 dage 

og plejep. 

Design af funktionelle og specielle 

5 dage 

haveanlæg, trin 2 

Brandforanstaltninger ved ukrudts- 

1 dage 

bekæmpelse 

Pleje af grønne områder - vinter- 

5 dage 

beskæring 

Opmåling og tegning af mindre 

5 dage 

grønne anlæg 

31.03. 02.05. 

07.02. 

17.01. 

24.03. 

21.02. 

11.04. 

42311 Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 21.03. 

40837 

Yderligere information 

og tilmelding 8747 5700 

eller se mere på www.ju.dk 

- 

40742 

1 dag 

kursus 

Etablering af basis for tagbeplantning 

4 dage 

med belægning 

03.02. 17.02. 10.03. 

15.03.

Altanen, mellemrummet og byen 

Det moderne boligbyggeris udearealer er blevet tomme, for udelivet foregår enten i byen 

eller på altanen. Der er en kløft mellem byggeriernes intentioner og realiteter 

Mange nye boligområder 

er mennesketomme. En 

tomhed der står i skarp kontrast 

til de drømme arkitekterne 

har for deres byggeri. Hvad 

er forklaringen? Den har Camilla 

Richter-Friis van Deurs 

søgt efter i ph.d.-afhandlingen 

‘Uderum Udeliv - udformning 

og brug af udearealer i nyere 

dansk boligbyggeri’ fra Kunstakademiets 

Arkitektskole. 

Arkitekternes perspektivtegninger 

er ellers fyldt med folk 

der spadserer, opholder sig på 

terrasser, sidder langs kanalkanter, 

spiller bold, cykler og 

udfolder sig på de udendørs 

arealer mellem husene. Det 

har til dels en praktisk årsag, 

for mennesket er en målestok 

for byggeriets fysiske dimensioner, 

højder og bredder. 

Men de er også en social 

målestok. Hvis der er mennesker 

til stede i byggeriet fungerer 

det socialt og bygegriet 

er en succes. Den erkendelse 

overføres til tegningerne. 

Tomme er de realiserede byg- 

28 

gerier alligevel. Der er en kløft 

mellem intentioner og realiteter, 

fastslår van Deurs. 

Den typiske opskrift 

Mellem 1995 og finanskrakket 

i 2008 var den typiske opskrift 

på nyt boligbyggeri således: 

Fem etager med hævet parterreplan 

over parkeringskælderen. 

Stueetager med halvprivat 

terrasse omkranset af 

skærmende hæk. Overliggende 

lejligheder med adgang til 

store terrasser. Ofte adgang til 

en fælles eller private terrasser. 

Tit et indre græsbelagt 

gårdrum med vedligeholdelsesvenlige 

beplantninger. 

Eksempler er bl.a. taghavebebyggelserne 

i Ørestaden, 

Sluseholmens åbne karreer og 

Tuborg Havn for at tage københavnske 

eksempler, men 

de findes i hele landet. De bevirker 

meget ensartede, har 

ofte en overfladisk karakter og 

virker golde. Og er som regel 

mennesketomme. 

Det er ellers ikke fordi at der 

ikke er ofret noget på arkitekturen. 

Stardarden er relativ høj 

og der brugt gode materialer. 

Men måske er uderummet 

grebet an på en måde der ikke 

har opfanget den måde uderum 

bruges på i dag. 

I afhandlingen er der undersøgt 

en række bebyggelser 

med bl.a. spørgeskemaer til 

bebyggelsernes beboere, observationsstudier 

og evalueringer 

af de arkitektoniske kvaliteter 

i uderummene. Desuden 

er tidligere undersøgelser som 

sammenligningsgrundlag. 

I alt er der undersøgt 3596 

husstande fordelt på 20 bebyggelser 

med 6900 beboere. 

Alle i eller nær København af 

rent praktiske grunde. Endvidere 

er der for sammenligningens 

skyld inddraget en række 

ældre bebyggelser 

Centralt står fire bebyggelser 

der som de eneste har fået 

hele turen med bl.a. spørgeskema. 

Det er Charlottehaven, 

Østerbro (1999-2004), Halv 

Tolv, Christianshavn (2000), 

Pærehaven, Køge (2004-2008) 

og Fælledhaven, Amager 

(2006). Konklusionerne herfra 

er en brugbar og konstruktiv 

essens. 

Det nære og byen 

Når der er så få mennesker i 

udearealerne i det moderne 

boligbyggeri kan man spørge 

om de overhovedet er vigtige 

for beboerne, eller om de kun 

er et sted til affaldsstativer, 

brandveje og parkering. Men 

det er de. Faktisk bruger byboere 

mere tid udendørs end de 

der bor i forstaden eller på 

landet selv om man skulle tro 

det var omvendt. 

Det typiske er at der er stor 

fokus på de nære private arealer, 

især altanen. To tredjedele 

af alle uderumsaktiviteter foregår 

på de private arealer. Og 

nok er altanerne private, men 

man må gerne se. Også helt 

ind. Gennem store vinduespartier 

inddrages inderummet i 

uderummet og vice versa. Og 

nok er det de mest private 

De mest berømmede altaner i 

det nyere boligbyggeri er de 

trekantede og forskudte altaner 

på Vhuset i Ørestaden. Formen 

skaber det størst mulige udhæng 

og mindst mulige skyggeproblemer. 

Altanerne danner 

nærmest en vertikal gårdhavebebyggelse, 

hvor livet foregår 

helt uafhængigt af hvad der 

foregår på jordoverfladen. 


Fra bebyggelsen Fyrholmen på Sluseholmen. Det er åben gård hvor 

adgangen til opgangene er flyttet ind. Det tilfører gårdrummene flere 

‘nødvendige’ aktiviteter, især mellem klokken 8 og 9 om morgenen. 

arealer der bruges mest, men 

det gælder dem der har kontakt 

med det tilstødende offentlige 

uderum. Privat skal 

det være, men gerne med en 

ekstern forbindelse. 

Samtidig bruges de fjerne 

byrum mere og mere i forlængelse 

af de private og halvprivate 

uderum. Det hænger bl.a. 

sammen med de sociale netværk 

er komplekse. Man mødes 

ikke i bebyggelsens friareal, 

men ude i byen. Spiller fodbold 

i parken. Og når man tager 

ud i byen, vil man hellere 

mødes på havnefronter og i 

grønne rum end på gader og 

pladser. 

Tomt mellemrum 

Bebyggelsens fælles uderum 

får derfor mere og mere karakter 

at et ret tomt mellemrum 

med flydende eller ophævede 

grænser til den omgivende 

by. Det bruges ikke meget 

til ophold eller andre såkaldt 

frivillige aktiviteter som solbadning, 

leg og boldspil. der- 

med udhules også uderummets 

sociale betydning. 

Derimod er der ret mange 

der går i det fælles uderum eller 

bruger til andre ‘nødvendige’ 

aktiviteter. Det skyldes 

bl.a. at bevægelsesmønstrene 

tit vendes på vrangen i de nye 

byggerier så adgang og trafik 

flyttes ind i gårdrummet og 

væk fra gaden. Mellem kl. 8 

og 9 myldrer det næsten med 

mennesker på vej til arbejde 

eller skole. Det er dog stadig 

mellem kl. 17 og 19 der samlet 

set er flest ude, men nu mest 

for at spise. Ved 21-tiden er de 

fleste inde igen. Mønstret er 

det samme på hverdage og i 

weekender. 

Overgange og frodighed 

Brugt bliver de fælles uderum 

dog, og her kommer brugen 

an på flere forhold. 

Stort set alle undersøgelser 

peger på at overgangen mellem 

de private og det offentlige 

er afgørende for uderummets 

succes. Det gælder også 

for de undersøgte bebyggelser. 

De bebyggelser som havde 

definerede overgange (f.eks. 

lave stakitter mellem de private 

og offentlige arealer) også 

var dem der blev brugt mest. 

Beboerne foretrækker uderum 

med en frodig og varieret 

karakter med mange slags 

planter og dyr. De foretrækker 

steder der er beskyttet mod 

vind, støj og trafik og hvor der 

en god udsigt. Ikke særligt 

overraskende. Brugerne værdsætter 

også æstetiske og veludformede 

uderum, men det 

er ikke noget der vejer tungere 

end andet. 

Der er en stærk sammenhæng 

mellem bygningens højde 

og uderumsbruget: Jo lavere 

bygning og jo mere direkte 

adgang fra boligen, desto mere 

mere bruges uderummet. 

Desuden er det klart at uderum 

der er fysisk eller visuelt 

forbundet med omgivelserne, 

benyttes mere end dem der 

ligger isoleret. Hertil kommer 

at beboerne synes godt om 

mange forskellige typer uderum. 

Og så er der en selvforstærkende 

faktor: Jo mere 

uderummet benyttes, jo stærkere 

opfattes bebyggelsens sociale 

liv og desto sikrere opfattes 

bebyggelsen i forhold til 

kriminalitet. 

Beboerne vil også gerne 

personligt kunne præge arealerne, 

men der er der meget få 

muligheder for. Generelt er 

hovedvægten fra såvel bruger 

som arkitekt lagt på de private 

arealer. Det individuelle prioriteres 

og der er ikke den store 

interesse hverken for at udforme 

eller bruge det fælles 

udeareal. Det er med til at 

skabe de ‘golde mennesketomme 

skuetæpper’ som van 

Deurs kalder dem. Beboerne 

værdsætter ganske vist disse 

arealer set fra boligens vinduer, 

viser undersøgelsen, men er 

altså ikke meget ude i dem. 

Den åbne gård 

Brugen af uderummet er påvirket 

af en række faktorer der 


Tuborg Havn, dyrt byggeri ud til sundet, men de fælles udearealer er reduceret til private og nærmest mennesketomme skuetæpper. 

ligger udenfor de fysiske rammer. 

Ser man på f. eks. på alder 

domineres anvendelsen 

aaf de fælels uderum af børn, 

børnefamiler og ældre. De fleste 

voksne mellem 18 og 60 

uden børn anvender rummene 

i mere begrænset omfang. 

Desuden er det klart at bebyggelsens 

højde, eller nærmere 

bestemt boligens placering 

i forhold til stueetagen, 

har en væsentlig betydning. Jo 

tættere på jorden, desto oftere 

bruges udearealerne. 

Når man ser på forskellige 

typr af gårdrum viser det sig at 

den nye åbne gårdrumstype 

fungere anderledes end det 

traditionelle lukkede gårdrum. 

Åbne gårdrum bliver mere 

inddraget i bydelens offentlige 

liv og bliver mere nye bydelspladser 

end de bliver nærarealer 

til de umiddelbart omgivende 

boliger. Det betød at 

der var flere brugere. I nogle 

tilfælde går der tilmed en offentlig 

sti gennem det fælels 

udeareal. Det har yderligere 

en positiv effekt på uderummets 

brug og opfattelse. 

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen 

fra de fire 

30 

bebyggelser viste at beboerne 

havde overvejende positive 

vurderinger af bebyggelsen og 

udearealernes arkitektoniske 

udformning. Alligevel havde 

de flere klagepunkter over såvel 

design, funktionalitet, det 

daglige vedligehold og naboskabet. 

Beboerne foretrækker generelt 

praktiske overflader til deres 

‘nødvendige’ aktiviteter og 

ellers megen grøn beplantning 

i uderummene som man se ud 

på. Det er desuden vigtigt for 

beboerne at fællesskabet opleves 

som tilvalgt, og at uderummene 

derfor tilbyder de 

korrekte rammer for denne 

prioritering. I de bebyggelser, 

hvor offentlige funktioner 

som f.eks. børnehaver er integreret 

i bebyggelsens private 

arealer, skaber det konflikter 

mellem beboere og brugere. 

Undersøgelsen påviser desuden 

en klar sammenhæng 

mellem antallet af bekendte i 

bebyggelsen og fornemmelsen 

af positivt naboskab og sikkerhed. 

Kunstneren Olafur Eliasson 

beskriver byens rum således: 

”Et velfungerende rum 

kan introducere et fællesskab: 

Jeg oplever det sammen med 

andre mennesker. Jeg ser det 

anderledes, men jeg er alligevel 

sammen med dem.” 

De nye tilbud 

Den måde beboerne bruger 

uderummene på afspejler et 

individualiseret samfund, hvor 

der efterspørges et varieret 

udbud frem for en standardiseret 

type. Også inden for uderum, 

forklarer van Deurs. 

Nogle beboere er orienteret 

mod det nære netværk. Andre 

bruger boligen som base, men 

lever og ånder for netværk 

ude i byen eller i de nye digitale 

netværk. Derfor bør udbuddet 

af uderum også afspejle 

denne virkelighed og tilbyde 

større variation i udbuddet 

af blandt andet uderum, 

understreger van Deurs. 

Men er der mulighed for 

det, når man f.eks. ser på den 

økonomiske recession og generel 

ressourceknaphed? 

Spørgsmålet er ikke rettet 

mod de få steder hvor der skal 

bygges nyt, men hvordan 

uderummene i det eksisterende 

byggeri kan reformuleres. 

Der er også en risiko at tids- 

ånden giver de private rum så 

høj prioritet, så de fælles uderum 

nærmest forsvinder og 

dermed også det sociale liv der 

trods alt stadig foregår i dem. 

Konsekvensen bliver en større 

social distance. Derfor vil der i 

fremtiden være brug for nye 

overlappende multifunktionelle 

uderumstyper, konkluderer 

van Deurs. 

En anden aktuel tendens er 

opmærksomheden på sundhed 

som reaktion mod stresset 

levevis. En del af dette billede 

er udelivet der skal skabe ro 

for sjælen. De undersøgelser, 

som indtil nu er foretaget, har 

primært set på offentlige uderum 

som parker og naturarealer. 

Endnu er uderummene i 

de bolignære arealer ikke undersøgt, 

men sandsynligvis er 

der en parallel mellem de to 

sfærer, vurderer van Deurs. 

Et spørgsmål er også hvordan 

uderummene kan bidrage 

til at løse de miljømæssige udfordringer 

som intensiv regn 

og hedebølger. Til løsningerne 

kan bl.a. høre mere skyggende 

beplantning og lokal håndtering 

af regn. 

Udviklingen af materialer, 


elægninger og overflader 

kan spille en stor rolle. De skal 

på samme tid skal være økonomisk 

rentable, driftsvenlige 

og bidrage æstetisk til uderummets 

kvalitet og oplevelse. 

I England er der i 2009 vedtaget 

en lov som skal begrænse 

de belagte arealer, primært på 

grund af regnvandsnedsivning 

og risiko for overbelastning af 

kloaksystemer. Engelske haveejere 

skal ansøge om at lægge 

fliser i på deres private arealer. 

En sådan lovgivning kunne 

også i en dansk sammenhæng 

være interessant, og samtidigt 

byde på en ny arkitektonisk 

udfordring for design ogproduktudvikling. 

I dag bruger børnene uderummene 

relativt meget, men 

befolkningen bliver stadigt ældre. 

Det stiller også ændrede 

krav til indretningen af uderummene 

og deres funktioner 

i fremtiden. I det hele taget 

må uderummene i stigende 

grad tilpasses skiftende livs- og 

identitetstyper. 

Vi står også over for en stigende 

‘gentrifikation’ i storbyerne 

hvor gamle arbejderkvarterer 

bliver mondæne - og 

med tendenser til ‘gated communities’ 

der holder andre 

end beboerne selv ude. Kun 

nogle få byggerier forsøger at 

få en blandet beboersammensætning, 

men der er endnu ikke 

fundet en løsning på hvordan 

bebyggelsernes uderum 

kan støtte op om de idealistiske 

tanker. Den skal vi finde. 

Vi skal ifølge van Deurs i det 

hele taget vide mere om hvordan 

der skabes uderum der 

fungerer som facilitator for 

mødet mellem mennesker. sh 

KILDE 

Camilla Richter-Friis van Deurs (2010): 

Uderum Udeliv - udformning og brug 

af udearealer i nyere dansk boligbyggeri. 

Kunstakademiets Arkitektskole. 

Ph.d.-afhandling. 

Camilla Richter-Friis van Deurs er arkitekt 

MAA og projektleder hos Gehl 

Architects. Hun har bl.a. stået for bylivsundersøgelser 

og strategier for 

New York, Melbourne Docklands og 

senest millionbyen Chongqing i Kina, 

samt deltaget i Jan Gehls bog ‘Byer 

for Mennesker’. Hun forsvarede sin 

afhandling 24. juni 2010. 

Ph.d.-projektet er finansieret af Realdania 

med 1,5 mio. kr. og er udført 

ved Center for Byrumsforskning, Institut 

for Planlægning, Kunstakademiets 

Arkitektskole 2004-2010. 

Jo tættere på jorden, desto oftere bruges udearealerne. Her bekræfter 

undersøgelser alle tidligere erfaringer. Ørestadshuset, Ørestaden 

 

MEKANISEREDE BEPLANTNINGER 

MED BLOMSTERLØG 

 

 

 

BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET 

BEPLANTNING NU. 

LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL 

AGENT THUESEN JENSEN A.S. 

0045 70 20 52 22 


Galanthus nivalis ’Ecusson d’Or’ 

Vintergækker kan 

være næste boble 

Hvis du trods tidernes ugunst, 

har lidt ledig kapital i skuffen, 

så hold øje med vintergækker. 

Det britiske haveselskabs blad 

The Garden har spottet hvad 

der kunne blive begyndelsen 

til en gentagelse af manien i 

1636-37 da prisen på tulipanløg 

nåede svimlende højder, 

og ét løg kunne koste mere 

end en håndværker kunne tjene 

på ti år. I løbet af få dage i 

1637 var festen forbi. Mange 

blev drevet fra hus og hjem. 

Ifølge Wikipedia var denne 

‘tulipomani’ verdenshistoriens 

første ‘boble’. Om det også er 

en boble denne gang, får tiden 

vise. Foreløbig registrerer 

The Garden at ét løg af den 

sjældne, rent hvide vintergæk 

Galanthus regina-olgae ’Autum 

Snow’ sidste vinter blev 

solgt for 162 britiske pund, 

(1400 kr.) på internetauktionen 

eBau.co.uk. G. nivalis 

’Ecusson d’Or’ gik for 145 og 

den gule G. plicatus ’Wandlebury 

Ring’ for 123 pund. På 

den årlige messe for galanthofile 

- The Galanthus Gala- blev 

priserne ivrigt diskuteret, og et 

enkelt løg af G. plicatus ’E.A. 

Bowles’ gik for 150 pund. 

Ifølge planteskoleejer Joe 

Sharman, Monksilver Nursery, 

er priserne steget de sidste 

fem-seks år. Den højeste registrerede 

pris indtil nu er 265 

pund for et løg af sorten ’Flocon 

de Neige’. Arne Kronborg 

Redskabsbærere 

med partikelfilter 

De to danske firmaer Rimas 

ApS og Emicon Systems har 

udviklet et partikelfilter der 

passer til de dieselmotorer der 

bruges til redskabsbærere, 

plæneklippere, fejemaskiner 

m.v. Filtret er ikke større end 

den oprindelige lydpotte og 

kan monteres uden videre. Det 

sikrer at maskinerne lever op 

32 

91 meter rødtræ 

vist i sin fulde højde 

De højeste træer står gerne i tæt skov hvor 

man ikke kan se dem i fuld størrelse. Man 

må nøjes med et kig på tæt hold og se stejlt op. 

Det gælder også verdens højeste træer, Californiens 

rødtræer. „Ingen har faktisk set de her 

træer rigtigt - i hele deres højde,“ siger den amerikanske 

naturfotograf Michael Nichols. Det kan 

man nu, selv om det er på en kunstig måde. 

Han tog en række billeder af et 91 meter højt 

rødtræ med kameraer der kørte lodret op i et system 

af skinner, kabler og reb. Der blev skiftet 

lysfølsomhed i kameraerne for at udligne lyset 

der varierede stærkt fra top til bund. Og i træet 

overfor sad en assistent med en kæmpe blitz. I 

19 dage prøvede de. Resultatet er billedet til højre 

der er en mosaik af 84 billeder. Alle taget fra 

den samme dag da lyset var allerbedst. 

Op til knap 115 meter bliver rødtræet (Sequoia 

sempervirens) eller på amerikansk: redwood. De 

gror i The Redwood National and State Parks i 

det nordlige Californien. Træerne bliver i gennemsnit 

500-700 år gamle, men enkelte er oppe 

omkring 2000 år. De hører dermed til de længstlevende 

organismer på jorden. Nationalparken 

på 540 km2 rummer 45% af al tilbageværende 

gammel rødtræskov, dvs. 158 km2 . I 1850 var der 

8100 km2 , men stærk hugst til især bygningstømmer 

reducerede skoven før en beskyttelse indledtes 

i 1920’erne. 

De store træer vokser i beskyttede kystnære 

tågede floddale der har et klima der skaber høje 

træer. I samme område bliver f.eks. douglasgran 

(Pseudotsuga menziesii) op til 90 meter. Længere 

sydpå vokser mammuttræ (Sequoiadendron 

giganteum) der bliver knapt så høje, men har 

større masse end nogen anden træart på jorden. 

Til de højeste hører også Australiens eucalyptustræer 

der kan nå cirka 100 meter. 

Rødtræt har en smal pyramideformet vækst og 

en meget tyk og blød bark på 15-30 cm der effektivt 

beskytter træet mod sygdomme. I Danmark 

kan rødtræ vokse på beskyttede steder, 

men bliver dog aldrig så stort og frodigt da det 

er meget følsomt over for frost og kulde. sh 

KILDER. Politiken 8.10.2010 og www.wikipedia.org. 

Billedet er sammensat af 84 billeder. Den samme mand 

i den røde jakke er kommet med flere gange. © 2009 

Michael Nichols / National Geographic Staff. 

til reglerne om miljøzoner og 

de miljøkrav der bliver mere 

og mere almindelige i udbudsmaterialer. 

En af de maskiner der kan 

forsynes med det nye filter er 

Rimas Multi Trac 504 (billedet) 

der bl.a. er leveret til anlægsgartner 

Søren Ribergaard i 

Ringe. „Jeg vil vide at vi kan 

levere varen når vi på et tidspunkt 

står over for et udbudsmateriale 

hvor der stilles krav 

om enten partikelfiltre eller 

den nyeste motorteknik på 

redskabsbærerne, men indtil 

nu har det været meget svært 

at skaffe en egnet partikelfilterløsning 

til den slags maskiner,“ 

siger han. 

Emicom Systems er i forvejen 

kendt for sine filtre til lastbiler 

og andre større dieselkøretøjer, 

men forstærker indsatsen 

på off-road markedet, 

herunder redskabsbærere og 

entreprenørmaskiner. 

www.rimas.dk. 


Den styrede græsning 

Eutrofieringen bør dæmpes i den lysåbne natur 

Lysåbne naturtyper som hede, 

overdrev og eng kræver 

mager jord for at bevare sine 

naturlige arter og høje naturkvalitet. 

Men hele tiden ophobes 

kvælstof og andre næringsstoffer, 

bl.a. via luften og 

tilgroning. Jorden eutrofieres 

ligesom vandet. Det hæmmer 

karakteristiske urter som guldblomme, 

kattefod, engensian 

samt sommerfugle og bier, 

mens grove urter som blåtop 

og bølget bunke vinder frem. 

Det kan modvirkes med en 

pleje der fjerner næringsstoffer 

og skaber en tilstand der 

øger de ønskede arters tolerance 

over for kvælstof, skriver 

Rita Buttenschøn i Skov & 

Landskabs videnblad ‘Naturpleje 

og ophobning af næringsstoffer’. 

Plejen afhænger 

dog af næringsstoffernes 

mængde og sammensætning, 

jordbund og vandstand. Generelt 

er udgangspunktet en styret 

græsning som på tør mager 

bund suppleres af slåning 

og på fugtig bund af en høj 

vintervandstand. Og så skal afslået 

biomasse fjernes. 

Græsningens begrænsning 

er at op til 90% af det dyrene 

æder, afsættes igen som gødning. 

Tallet er især højt for sure, 

magre overdrev og heder. 

Undersøgelser på Mols viser 

f.eks. at kvæggræsning ved 

moderat græsningstryk ikke i 

længden kan vedligeholde en 

sur, mager bund. 

Men dyrene spiser og skider 

ikke nødvendigvis samme sted, 

så derfor kan næringsstofferne 

inden for hegningen omfordeles. 

De foretrukne hvile- og 

opholdsarealer bliver mere 

næringsrige. Denne tendens 

kan fremmes gennem en styret 

græsning hvor dyrene 

f.eks. om natten ledes uden 

for den lysåbne naturtype. Det 

har man prøvet på hede i 

Lüneburger Heide i Tyskland. 

På den måde kunne man fjerne 

25 kg N/ha/år. 

I et hollandsk forsøg med 

ekstensiv helårsgræsning 

græssede kvæget mest på he- 

de domineret af bølget bunke 

og hedelyng, men sked mest i 

en skovbevoksning. Målt i 

netto N/ha pr. år blev der flyttet 

7,0 kg fra græsheden og 

4,4 kg fra lyngheden, mens 

skoven fik tilført 13,1 kg. 

På enge og kær opbygges 

tørv hvis vandstanden om vinteren 

er høj nok. Hvis det kombineres 

med græsning, kan 

man genskabe og vedligeholde 

et lavt næringsstofniveau. 

Det viser en undersøgelse på 

Mols. Efter næsten 40 års 

græsning er der sket et fald i 

den såkaldte Ellenberg N-værdi 

fra 5,0 i 1985 til 4,5 i 2009. 

Naturarealer gror ofte til 

med træer og buske selv om 

de afgræsses. Det gør jorden 

mere næringsrig fordi der deponeres 

kvælstof, og fordi 

trærødderne henter næring 

fra dybere jordlag. Arter som 

gyvel og rødel fikserer tilmed 

kvælstof. Ved rydning skal 

man derfor fjerne afskåret 

træ. Ellers kan rydningen være 

til mere skade end gavn. sh 

KILDE 

Rita Buttenschøn (2010): Naturpleje 

og ophobning af nærinbgsstoffer. 

Videnblade Park og Landskab 6.19-4. 

Skov & Landskab. 


Befæstelser der siver regnen ned i jorden 

Materialerne skal bruges på nye måder når man vil undgå overfladeafvandingen 

Regnen behøver ikke ledes 

væk via fald, render og 

kloak. Den kan også sive direkte 

gennem befæstelsen - og 

derfor skal samtlige lag og 

bunden derunder kunne 

håndtere vandet. Det har bare 

ikke været ret meget brugt i 

flere årtier, især fordi det 

vandfølsomme stabilgrus har 

været det foretrukne bærelag. 

Nu går udviklingen den anden 

vej takket være stigende 

problemer med afledning af 

regnen. Problemer der skyldes 

at flere og flere belægninger 

og tagarealer tilsluttes den eksisterende 

kloak, og at regnen 

har tiltaget i intensitet. Det 

udfordrer befæstelsernes konstruktion 

og afvanding og har 

åbnet en fordomsfri debat om 

alternative løsninger. Løsninger 

der efterligner den fordampning, 

tilbageholdelse og 

nedsivning der kendes fra det 

naturlige vandkredsløb. F.eks. 

ved at anlægge vandgennemtrængelige 

befæstelser. 

Forsøgsopstilling 

Temaet er taget op i Skov & 

Landskabs projektserie PartnerLandskab 

under navnet 

34 

1. Toplag af plastceller 

med skærver (2-5 mm). 

Bærelag af skærver (2-5 mm) 

og geonet. 

Skærverne sikrer en optimal infiltration, 

og opbevaringskapacitet. Plastceller skaber 

stabilitet i overfladen. Geonet forbedrer 

skærvernes bæreevne. Skærvene 

vil formentlig være de mest permeable 

af alle befæstelser i længst tid. 

‘Permeable befæstelser - nedsivning/opmagasinering 

af 

regnvand’. Det er indtil videre 

bl.a. resulteret i en forsøgsopstilling 

som der nu forsøges at 

rejses midler til at få realiseret. 

Det er endvidere håbet at få 

permeable befæstelser til at 

indgå i konkrete projekter 

som kan bruges til demonstration. 

Der satses videre på at 

etablere samarbejde med en 

grundejer gennem partnerskabet 

‘Vand i Byer’. 

Når man skal anvende befæstelser 

med nedsivning, skal 

man bruge materialer der er 

beregnet til det. Og de skal 

bruges på en måde så man sikrer 

afvandingen den nødvendige 

kapacitet. Forsøgsopstillingen 

giver nogle vink om de 

materialer man kan bruge. 

Spedalsøs Øko-sten 

En sten der er udviklet til formålet 

er betonbelægningsstenen 

Uni Økoloc (eller ‘Økosten’) 

fra Spedalsø Betonvarefabrik. 

Den er en del af Uni 

Coloc-systemet af sammenlåsende 

sten der kan udlægges 

med maskine. Stenen er sat 

sammen af tre dele forskudt i 

EN BEFÆSTELSE VANDET KAN LØBE IGENNEM 

Forsøgsopstilling fra PartnerLandskab. 

forhold til hinanden så der opstår 

et hul efter lægning. 

Idéen er af få et så stort 

nedsivningsareal i belægningen 

at man kan lede vand bort 

tilstrækkeligt hurtigt. Så hurtigt 

at man lever op til almindelige 

normer for området, typisk 

op til 200 liter pr. sekund 

pr. ha. Det kan almindelige 

smalle fuger nemlig ikke gøre 

selv. Samtidig bevares stenenes 

og belægningens bæreevne 

og muligheden for fortsat 

at maskinlægge stenene. 

En anden metode er at gøre 

fugerne bredere, men det kan 

svække belægningens styrke 

og umuliggøre maskinlægning. 

Spedalsøs sten SF-Rima 

kan dog maskinlægges med 

brede fuger fordi den har særligt 

tykke fugeknaster. Den er 

beregnet til græsfuger, men 

kan bruges til nedsivning. 

Hele vejen ned 

Nedsivning gennem en befæstelse 

forudsætter ikke bare 

brede fuger eller huller i toplaget. 

Vandet skal også let 

kunne passere fugemateriale, 

afretningslag, bærelag og 

bundsikringslag uden at det 

2. Toplag af belægningssten med bred fuge. 

Afretningslag af skærver (1-4 mm). 

Bærelag af makadam. 

Toplaget matcher markedets mest udbredte produkter 

bortset fra at fugerne er bredere. Fuge og afretningslag 

skal klare hele infiltrationen. Et fugemateriale 

uden finstof sikrer bedre infiltration, men kraftfordelingen 

bliver ringere. Makadam er en kendt ældre 

bærelagstype der med lige så god ret bruges på andre 

af de permeable befæstelser. 

går ud over lagenes tekniske 

egenskaber, især bæreevnen. 

Og vandet skal kunne optages 

af jordbunden - eller kunne sive 

ud i dræn eller grøft hvorved 

befæstelsen indtager rollen 

som forsinkelsesbassin. 

Man skal også tage højde 

for at nedsivningsevnen aftager 

efter nogle år fordi de grove 

porer der leder vandet, 

gradvist slemmer til med mindre 

partikler. Efter 10-20 år - 

den normale dimensioneringsperiode 

- er permeabiliteten 

faldet til 10-50% af hvad permeabiliteten 

var i starten, vurderer 

Spedalsø. 

Man skal også tage stilling 

til kapaciteten. I Danmark har 

der været tradition for at dimensionereregnvandssystemer 

med 110 liter pr. sekund 

pr. ha og regne med én overskridelse 

om året. For permeable 

befæstelser bør man dog 

ifølge Spedalsø have større sikkerhed 

da der vil være større 

udsving i vandføringsevnen af 

råjorden og grus end i et afløbsrør. 

En overskridelse én 

gang hver 5. år svarer til 190 

liter regn pr. sekund pr. ha. 

Da systemet har aftagende 

3. Toplag af porøse fliser. 

Afretningslag af grus. 

Bærelag af bundsikringsgrus. 

Porøse fliser markedsføres i øjeblikket 

på det internationale marked, 

men der er få erfaringer fra 

lande med mange frost/tø-overgange. 

Toplaget matcher ellers de 

traditionelle fliseprodukter. Bundsikringsgrus 

er bærende nok til 

mindre belastninger, men mere 

permeabelt end stabilgrus. 

4. Toplag af drænasfalt. 

Bærelag af bundsikringsgrus 

Drænasfalt har vundet en stor 

position som støjreducerende 

toplag på grund af sine porer 

der også gør asfalten permeabel. 

I stedet for bundsikringsgrus 

kunne man bruge det stærkere, 

men dyrere makadam. 

5. Totallag af grus (0-8 mm) 

Det kan diskuteres hvor permeabel befæstelsen er. Infiltrationskoefficienten 

for grusbefæstelser angives i forskellige kilder fra 0,7 til 0,2. 

Til gengæld er det vigtigt at have styr på det vand der trods alt trænger 

ned i befæstelsen. Ved at have et totalt lag, vil vand søge hele vejen 

gennem det ensartede materiale til bunden af befæstelsen, og 

overfladen vil ikke opleves våd, blød og smattet. 


kapacitet, vil man først sent i 

dimensioneringsperioden nå 

ned på en kapacitet hvor der 

er reel risiko for at den overskrides. 

Hvis det sker, stuver 

der midlertidigt vand op på 

belægningen. Man skal derfor 

tage højde for at vandet kan 

løbe mod et sted det kan sive 

ned og ikke mod bygninger. 

Velegnede materialer 

Et klassisk materialevalg til 

nedsivning er en bredfuget 

belægning af brosten med fuger 

af vasket grus og bærelag 

af makadam. I princippet kan 

alle toplagssten anvendes i en 

sådan sammenhæng. Blandt 

betonbelægningssten er Uni 

Økoloc bare særlig god fordi 

nedsivningsarealet er stort 

uden at det forringer belægningens 

tekniske egenskaber. 

Plastceller med skærver, porøse 

fliser og drænasfalt er andre 

muligheder. 

Fugemateriale og afret- 

ningslag kan være vasket grus 

eller en fin skærvefraktion, 

f.eks. 2-4 mm. Spedalsø har i 

kraft af samarbejdet med den 

tyske SF-koncern et specialmateriale. 

Permeabiliteten skal 

fra starten være meget stor. 

Fugerne udgør nemlig kun 10- 

20% af belægningen, og afretningslaget 

modtager især 

vandet lige under fugerne. 

Desuden tager fuger og afretningslag 

mod de fleste af tilslemningspartiklerne. 

Det betyder 

ifølge Spedalsøs forsøg 

at man skal dimensionere med 

en permeabilitet på 10-50% af 

den permeabilitet som det nyudlagte 

materiale har. 

Som bærelag duer det ret 

vandtætte stabilt grus ikke. 

Der bør anvendes makadam 

eller et stenbærelag (skærver 

eller singels) der er dimensionet 

til forholdene. Også her 

har Spedalsø et specialmateriale 

af skærver inden for et 

nærmere angivet kurvebånd. 

Hvis jordbunden er sandet, 

kan den normelt uden videre 

optage det nedsivende vand. 

Hvis den er leret kan det være 

nødvendigt at kunne lede vandet 

til grøft eller dræn. Det 

kræver igen et fald på råjordsplanum, 

se bl.a. Normer og 

vejledning for anlægsgartnerarbejde. 

Flere fordele 

Fordelen ved nedsivning på 

stedet er ikke kun at kloakken 

spares. Man kan også lave en 

helt vandret eller plan overflade 

uden afløbsriste og render. 

Det kan bl.a. være en fordel 

hvor en belægning skal 

bruges til truckkørsel. Man 

slipper også for vandpytter 

selv om der med tiden skulle 

komme mindre lunker. 

Hertil kommer den miljømæssige 

fordel. Det lokale 

vandmiljø får et ofte tiltrængt 

naturligt tilskud. Og jorden 

renser vandet for det meste af 

Økostenen danner et hul på cirka 

5,5 x 5,5 cm når stenene er lagt. 

Hver af de tre dele af stenen er 

11,25 x 11,25 cm og de ser efter 

lægning ud som tre sten. 

den forurening der er typisk 

for vejvand. Den ville ellers tit 

ledes direkte ud i recipienten. 

Fordelen ved at sive vandet 

ned gennem befæstelsen er 

især stor på store arealer som 

p-pladser, industripladser, lagerpladser 

og boligveje. Jo 

større arealerne er, jo mere 

vand skal der afledes, og des 

større er gevinsten når man 

sammenligner med en traditionel 

tæt belægning. 

Fordelen ved f.eks. Uni Okoloc 

kan dog også være en 

ulempe. Hullerne gør overfladen 

ru og uegnet til visse anvendelser, 

f.eks. hvor man skal 

gå med stilethæle. Det kan løses 

ved at bruge stenen sammen 

med sin Uni Coloc-familiens 

øvrige sten uden huller. 

Et generelt problem ved 

permeable befæstelser er tilslemning. 

Det bør man forebygge 

gennem vedligeholdelsen. 

Desuden skal man være 

opmærksom på tøsaltet. I stedet 

for at bruge salt må man 

gruse, og gerne med det 

samme produkt der bruges til 

fugefyldning. 

Da vejvandet er lettere forurenet, 

er der nogle generelle 

forbehold mod nedsivning 

gennem befæstelser hvor der 

er intensiv trafik. Der skal i alle 

tilfælde være god afstand til 

grundvandsspejlet (mindst 1 

meter) og til bygninger og 

vandindvindingszoner. Nedsivningen 

bør normalt slet ikke 

anvendes hvor belægningen 

udsættes for salte, pesticider 

eller kemikalier eller hvor der 

er risiko for en meget hurtig 

tilslemning. sh 

KILDER 

Skov & Landskab (2010): Permeable 

befæstelser - nedsivning/opmagasinering 

af regnvand. 

www.partnerlandskab.dk. 

Spedalsø Betonvarefabrik 82010): 

Økosten - nedsivning af regnvand. 

www.vandibyer.dk. 


36 

Skråningerne der kælkes på er nu forsynet med buksbomhække med jerngitre. Hækkene skal 

ikke være over ½ meter og netop dække gitret så oplevelsen af slottet ikke beskæres når det 

ses nedefra. Nederste skråning er 1:2, den næste 1:1,5 og den øverste 1:1,4. 

BAGHAVEN 1 

Kælkningen slider skråningerne 

Kælkning er en vinterglæde som sidste 

isvinter fik ny aktualitet. Men 

selv en normal vinter byder på chancer. 

Også i den historiske Frederiksberg Have 

hvor især de stejle terrasseskråninger 

lige nord for slottet er populære. Man 

kan tage én skråning. Eller alle tre når 

man er blevet mere modig. Så får man 

fart til at nå helt ned til kanalen. 

Det kan man ikke mere. Slots- og Ejendomsstyrelsen 

der forvalter parken, har 

plantet buksbomhække ved kanten af 

hver terrasse. Og de er armeret med 

jerngitre så man ikke bare kan mase 

gennem hækken. Det har rejst debat. 

„Slots- og Ejendomsstyrelsen er gået 

over gevind i sin iver efter at genskabe 

en barokhave der er for fin til nutidens 

mennesker,“ udtaler Sine Heltberg der 

sidder i kommunalbestyrelsen i kommunen 

hvor parken ligger. „Vi lever i en 

moderne storby. Her er de store grønne 

oaser få og behovet for rekreative områder 

stort. Derfor håber jeg virkelig at 

Slots- og Ejendomsstyrelsen vil ændre sin 

beslutning og genåbne kælkebakken - 

og tænke nutidens mennesker lidt mere 

ind i sine fremtidige løsninger.“ 

Problemet er bl.a. at lang tids kælkning 

skaber slid og erosion på de stejle 

skråninger, forklarer slotshavechef Niels 

Mellergaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. 

Også motionister der bruger skråningerne 

til et stejlt sprint bidrager til 

sliddet. I sommer måtte man renovere 

skråningerne som flere steder var slidt 

ned til det geonet (Enkamat) der i 1994 

var indbygget i skråningen før man lag- 

Buksbommen er armeret af et kraftigt 

jerngitter så man ikke maser hækken ned. 

BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op af 

Frederiksberg Have - i den gård hvor 

slotsgartneren, parkbetjentene og 

gartnene holder til. Det udnytter vi i 

en ny serie hvor vi tager afsæt i en 

konkret sag i parken - en sag der kan 

have et bredere grønt perspektiv. Vi 

kalder i denne sammenhæng Frederiksberg 

Have for Baghaven. Det er 

den for os. Og med det anonyme navn 

vil vi understrege det almene sigte. 

de rullegræs. Renoveringen i sommer 

bestod af muldpålægning med påfølgende 

sprøjtesåning. 

Dertil kommer at det kan være farligt 

at kælke på de stejle skråninger med de 

skarpe knæk. Der har været flere tilfælde 

hvor folk er kommet til skade, forklarer 

Mellergaard der foreslår at man kælker 

andre steder i parken, f.eks. ved 

Apistemplet eller Søndermarken. 

Problemerne skal undgås med de nye 

hække der samtidig har rod i historien. 

Der har været hække på stedet før. 

Samtidig understreger Mellergaards kollega, 

Jens Balsby Nielsen, at nok fjerner 

man en brugsmulighed, men man tilfører 

også én, for på hver terrasse er der 

nu opstået et rum der byder på mere 

oplagte opholdsmuligheder end før. 

Brugerne står heller ikke samlet flok. 

En af dem, Terkel Østerdal, skriver i lokalpressen: 

„Terrasserne var nedslidte af 

rutsjende og kælkede børn, men de 

fremstår nu meget flotte og det til stor 

glæde for rigtig mange mennesker, heraf 

undertegnede. Og heldigvis har børnene 

og deres forældre stadig gode 

kælkemuligheder andre steder.“ Han 

mener også at kommunen i stedet for at 

kritisere hellere burde være taknemmelig 

for at staten ejer og passer parken. 

Sagen udstiller konflikten mellem bevaringshensyn 

og nye brugsmuligheder. 

En konflikt som grønne forvaltere må 

være forberedt på og forholde sig proaktivt 

til, bl.a. i sin information over for 

offentligheden. Det er bare ikke altid 

nok som kælkesagen viser. Senest er 

Sine Heltberg er gået videre med sagen 

til finansminister Claus Hjort Frederiksen 

som Slots- og Ejendomsstyrelsen hører 

under. Der er gået politik i sagen. sh 

På nettet kan man se et eksempel på et lille uheld på den nu lukkede kælkebakke foran 

Frederiksberg Slot. http://www.youtube.com/watch?v=8CYdaVv9goY. 


30 millioner til at 

redde jyske heder 

Nu skal de offentligt ejede jyske 

heder reddes. Miljøministeriet 

har sat i gang et projekt 

der omfatter 6500 ha på bl.a. 

Skovbjerg Bakkeø, Harrild 

Hede, Randbøl Hede, Lønborg 

Hede og i Klosterheden Plantage. 

Hederne er truet af tilgroning,næringsstofbelastning 

og angreb fra lyngbillen. 

Det håber man at undgå ved 

at rydde træopvækst, grave de 

øverste næringsrige muldlag 

bort og etablere græsning 

med får og kvæg de steder der 

ikke er nok hjortevildt. 

Det skal redde det karakteristiske 

plantesamfund af hedelyng, 

revling, tyttebær, klokkelyng 

og mose-bølle og den 

fauna der hører til. Også hedens 

landskabelige kulturhistoriske 

betydning spiller en 

rolle. Hedeprojektet startede 

1. oktober og løber til og med 

2015. Miljøministeriet yder 15 

milo kr., mens de resterende 

15 mio. er fra EU’s LIFE-fond. 

De 6500 ha omfatter kun en 

mindre del af landets samlede 

hede der er på cirka 80.000 ha. 

Ferris snitter både 

vådt og tørt græs 

Efter at Skov- og Naturstyrelsen 

har udpeget 37 nye teltskove 

i statens skove, er der nu 

87 af slagsen. Teltskove er skove 

hvor den stille skovvandrer 

har lov til at telte uden at 

spørge grundejeren - her staten 

- om lov. Ordningen der 

begyndte som forsøgsordning 

i 2004, er inspireret af allemandsretten 

som den kendes 

fra det øvrige Skandinavien - 

og som også findes i Skåne der 

ligner Danmark. 

Teltskovene blev fra starten 

Den amerikanske zero-turnklipper 

Ferris ZT 2500 har fået 

nyt mulchkit der kan finsnitte 

afklippet hvad enten det er 

vådt eller tørt. Det skyldes bl.a. 

et bredt udkast og et nyt 

skjold med runde kanter og en 

dyb profil som giver et godt 

luftflow. Rotorklipperen er 

desuden bedre affjedret, ikke 

blot af hensyn til føreren, men 

også for at klippe mere jævnt. 

Med 132 cm klippebredde og 

en 20 hk dieselmotor klipper 

den op til 16 km og14.000 m 2 i 

timen. www.mi.dk. 

Teltskovene og den lille allemandsret 

valgt ud fra at teltningen ikke 

måtte være til gene for naboer, 

campingpladser eller miljøet. 

Desuden måtte man højst 

være samme sted én nat, højst 

være to telte sammen og teltene 

måtte ikke være større end 

til tre mand. Disse regler gælder 

stadig. Da ordningen blev 

evalueret i 2007 viste det sig at 

der ikke var nogen negative 

effekter. Derfor blev ordningen 

siden udvidet samtidig 

med at det blev tilladt at bruge 

stormkøkken på pladsen. 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 


Højt græs slås med slåmaskine. Ved tømmerne sidder Mats Johansson, Amish-Mats. Foto: Arne Matsson. 

Hestene i Bulltofta er ikke kun for sjov 

Malmøparken er blevet et forsøgslaboratorium i miljøvenlig driftsteknik 

Heste trækker cylinderklipper 

og slåmaskine. Andre 

steder klares græsset af græssende 

kvæg i folde. Arbejdstransport 

sker med biogas eller 

el. Der afprøves parkbelysning 

drevet af solceller. Al parkaffaldet 

flises op på stedet, men 

skal måske også bruges til at 

forsyne det lokale motionscenter 

med biobrændsel. 

Bulltoftaparken i Malmø er 

blevet et forsøgslaboratorium 

for miljøvenlig drift, og navnlig 

plejen med heste er samtidig 

blevet en attraktion. Parken 

er anlagt på Malmøs gamle 

flyveplads der i 1972 blev 

flyttet ud til Sturup. Planen var 

at skabe en aktivitetspark med 

masser af plads til idræt og en 

naturpræget park som supplement 

til byens klassiske parker. 

Heste ikke kun for sjov 

Allerede under parkens anlæg 

i 1983 genbrugte man sten og 

grus til nye befæstelser og 

undgik pesticider da bevoksningerne 

skulle etableres. Så 

fulgte en tid med konventionelle 

driftsmetoder indtil Malmø 

Kommune og den daværende 

driftsentreprenør tænkte 

på at klippe græs med hest. 

Det begyndte man på i 2005. 

Efter to år begyndte man at 

38 

overveje om ikke hele parken 

kunne plejes med økologiske 

metoder. Men var der i dette 

bredere perspektiv stadig 

plads til hestene? Ja, der var. 

Ethanoldrevne græsklippere 

findes, men ikke med kapacitet 

nok til Bulltoftas 42 ha 

græs. Raps-metyl-ester kan erstatte 

diesel, men slider motoren 

mere og ophæver maskingarantierne. 

De eldrevne klippere 

er især beregnet til villahaver. 

Og elhybridteknikken - 

hvor man kombinerer diesel 

og elmotor - passer ikke så 

godt til store græsklippere der 

kræver stor effekt, og hvor der 

ikke er en lang transportkørsel 

hvor batterierne kan lades op. 

Alt sammen ifølge Kalle Lind 

der er Global Produc Manager 

hos Husqvarana. 

Derfor er hesten konkurrencedygtig, 

ikke mindst når man 

ser på CO 2-udslip. Beregninger 

for 2007 viser at udslippet for 

græsklipning med dieseldrevet 

rotorklipper var cirka 30 gange 

større end med hest. Udslippet 

fra klipning med hest skyldtes 

især transporten mellem stald 

og parkplænerne. Kan man få 

stald nærmere parken er denne 

fordel endnu større. 

Andre beregninger viser at 

klipning af brugsgræs med ro- 

torklipper giver cirka ti gange 

større CO 2-udslip end slåning 

af højt græs med slåmaskiner. 

Det er en forskel der kan give 

anledning til at overveje plejeniveauet. 

De traditionelle parkmaskiners 

svage miljøpræstation er 

ikke tilfældig, forklarer Kalle 

Lind. Maskinudviklingen inden 

for området er 3-5 år efter 

landbrugs- og entreprenørmaskiner. 

Og årsagen er at markedet 

er for lille til at bære en 

mere massiv produktudvikling. 

De miljøkrav der tages hensyn 

til er arbejdsmiljøkrav som støj 

og vibrationer fordi de er styrede 

af EU-direktiver. Ikke krav 

om f.eks. CO 2-udledning. Det 

vil kræve nye politiske incitamenter. 

Moderne hesteklipper 

Den hestetrukne plæneklipper 

er en cylinderklipper hvor knivene 

trækker af hjulene. Det 

er en klipper der er hentet i 

USA hvor der er en produktion 

af moderne hestetrukne redskaber 

til bl.a. Amish-folket. Til 

højt græs bruges en mere traditionel 

fingerklipper. 

Hesteentreprenøren er Ivan 

Varga fra Äventyrsarken & 

Ivans Wagontrail. Han understreger 

at hestene har andre 

fordele end lavt CO 2-udslip. 

Klipperesultatet bliver pænere 

og uden afklipsklumper fordi 

man bruger cylinderklipper 

fremfor rotorklipper. Og så er 

hestene en attraktion og social 

isbryder. „Sammen med hesten 

er det lettere at vejlede 

folk der ikke holder reglerne 

og forhindre ballade og hærværk. 

I arbejdet med hesteklipningen 

er man både kusk, 

psykoterapeut, parkbetjent og 

politi på én gang,“ siger han. 

Mens hestene i dag er det 

mest synlige tegn på parkens 

økologiske drift, kan biobrændsel 

blive et stort fremtidigt 

tema. Erfaringstal peger 

på at parken kan producere 

brændsel svarende til 450 

MWH (megawatt-timer) ved at 

afbrænde parkaffald og halm. 

Det er nok til at forsyne det lokale 

motionscenter med varme 

og varmt vand. I fremtiden 

kan også produktion af bioetanol 

og biogas blive en mulighed. 

sh 

KILDE 

Christina Johansson, Arne Matsson 

(2010): Den skuldfrie parken - från 

ord till handling i miljöarbetet. Gröna 

Fakta 6/2010. 

Plænerne i Bulltoftaparken klippes med en cylinderklipper trukket af 

et hestespand. Foto. Christina Johansson. 


Brændet blev lagt til tørre i jernrammer. Foto: Skov & Landskab. 

Det tørre brænde 

For det meste kan kun gran skovet før 

midsommer tørre færdigt før fyringssæsonen 

Hvis man skover granbrænde 

før midsommer, kan 

man inden fyringssæsonen nå 

under de 18% vandindhold 

som Miljøstyrelsen anbefaler. 

Hvis man tørrer brændet under 

halvtag, kan man også 

opnå det med løvtræ og senere 

skovet gran, men ellers må 

man vente til næste sæson. 

Det viser et forsøg som Andreas 

Bergstedt, Linda Kjær 

Sønderby og Niels Heding fra 

Skov & Landskab har udført. 

Foruden rødgran omfatter forsøget 

bøg, eg og ær. Forsøges 

baggrund er at 44% af den 

vedvarende energi kommer 

fra træ, og at forbruget ifølge 

Energistyrelsen skal ordobles 

de næste ti år. Det meste 

brænde bruges i cirka 700.000 

brændeovne og brændefyr, 

men der anvendes også meget 

i kraftvarmeværkerne. 

For at optimere energiudnyttelsen 

og minimere røg og 

nabogener skal brændet være 

tørt. Og Miljøstyrelsen har altså 

sat 18% vand som grænse. 

Det skal dog med at røgen 

med sine sod- og tjærepartikler 

ikke er så farlig som bilers 

udstødningsgas fordi partiklernes 

kemiske sammensætning 

er en anden. Det medfører at 

80% af de partikler man indånder, 

åndes ud igen. 

Træet blev fældet på forskellige 

tidspunkter og lagt til 

tørre i jernrammer med en åbning 

på 1 x 1 meter og en 

bredde på 50 cm. Tørringen er 

bestemt ved at veje brændet 

friskskovet og derefter med en 

til flere måneders interval indtil 

det var tørt nok. Til sidst 

blev brændet tørret i ovn for 

at fjerne det sidste vand og 

dermed bestemme tørstofindholdet. 

Forsøget varede fra 

marts 2007 til juni 2010. 

Det viste sig at skovningstidspunktet 

ikke spiller nogen 

rolle for vandindholdet uanset 

om træet er fældet i februar 

eller maj. For løvtræarterne er 

vandindhold på fældetidspunktet 

i alle tilfælde 40-50%. 

Rødgran ligger for det meste 

nær 60%, men er alligevel 

hurtigere til at tørre. 

At få brændet under tag 

spiller en væsentlig rolle. Gennemgående 

får man efter omkring 

50 døgn en vedvarende 

forskel på cirka 5 procentpoint 

mellem brænde der er under 

tag og brænde der ikke er. I 

nogle tilfælde kan man med 

tag få vandindholdet under 

18% selv om brændet er skovet 

efter midsommer, også 

med andre arter end gran. 

Når brændet er lagt til tørre 

forløber tørringen til at begynde 

med ens uanset årstid. 

Vandindholdet falder ret hurtigt, 

men bortset fra rødgran 

skovet før midsommer kan 

man ikke regne med at brændet 

tørrer færdigt samme sæson. 

Med efterårets fugt forøges 

vandindholdet omkring 5 

procentpoint, og først næste 

sommer tørrer det færdigt. sh 

KILDE 

Andreas Bergstedt, Linda Kjær Sønderby, 

Niels Heding (2010): Naturlig 

tørring af brænde. Skoven 10/2010. 


40 

BOG 

RECEPTION 

De sidste år har en gruppe 

personer arbejdet på at 

samle, bearbejde og udgive 

kendt og ny viden om 

træer og buske. 

Poul Erik Brander har været 

initiativtager og er hovedforfatter. 

Erik Nymann 

Eriksen, Ib Asger Olsen og 

Jens Thejsen har været redaktions- 

og støttegruppe 

og leveret tekstbidrag. En 

lang række andre fagfolk 

har desuden bidraget. 

Det er blevet til en bog på 

omkring 500 sider der udgives 

på forlaget Grønt 

Miljø under titlen ‘Træer 

og buske i by og land’. 

Vi vil gerne vise resultatet 

ved en reception, hvor det 

vil glæde os hvis du har 

mulighed for at være med. 

Ved receptionerne kan 

man købe bogen til nedsat 

pris og få den signeret. 

Reception afholdes på 

Sjælland fredag den 19. 

november kl. 15.00 i den 

nye bygning på Skov & 

Landskab, Københavns 

Universitet, Rolighedsvej 

23, Frederiksberg C. 

Reception afholdes i Jylland 

fredag den 26. november 

kl. 13.00 hos Plantning 

og Landskab Landsforeningen, 

Majsmarken 

1, Billund. Her er der buffet 

hvor man kan tilmelde 

sig på tlf. 7660 2491 eller 

lk@plantningoglandskab.dk. 

Med venlig hilsen 

Poul Erik Brander, 

Erik Nymann Eriksen, 

Ib Asger Olsen, 

Jens Thejsen 

Der er - heldigvis - ikke lyserøde, men grønne elefanter på 

spil i haverne ved det kongelige palads Pa-Bang-In i Thailand. 

De første klip blev lavet i midt i 1800-tallet, og i dag er der en 

flok på otte elefanter. Foto: Mallyandlinda. 

Mesterværket der er gemt i hækken 

En hurtig guide og lidt inspiration til formskæring af træer og buske 

Når vi klipper hækken, skal 

det helst gøres så lige og 

så hurtigt som muligt. Men 

man kan jo også se på hækken 

som en billedhugger ser på sin 

uberørte granitblok. Den gemmer 

noget smukt, og så er det 

op til fagmanden at få det 

frem. Topiary kalder man det 

på de britiske øer. Formklipning 

kan vi kalde det. 

Det man klipper i, er tætvoksende 

buske som buksbom 

eller taks. De har evnen til at 

bryde i nye skud fra grenene, 

bl.a. fra sovende knopper. Den 

meget skyggetålende taks kan 

tilmed sende skud ud dybt inde 

i busken. 

Først og fremmest skal man 

væbne sig med tålmodighed, 

for topiary er ikke overstået 

ved at klippe i en time to gange 

om året. Og redskaberne 

skal være skarpe. En let håndterbar, 

skarp hækklipper, der 

kan klippe præcist, kan ikke 

undværes til finbeskæringen. 

Så skal du beslutte sig for en 

form. Skal det ende med en 

simpel geometrisk form som 

en cirkel eller en pyramide, eller 

en dinosaur i skala 1:1? 

Dragen gennemsyrer især kinesisk kultur, men i det meste af Asien er dragen en vigtig mytologisk figur. 

Her er et flammende eksemplar fra Vietnam. Foto: Flashduck. 


Hvis du gerne vil lave en 

planteskulptur af buksbom på 

1x1x1 meter, kan du efter 

grovbeskæringen udspænde 

snore og klippe de skud af 

som stikker udenfor. Man kan 

også lave en ramme af brædder 

i den ønskede geometriske 

form. Lidt som når man laver 

småkager ved at presse forme 

af engle ned i kagedej. 

Er det derimod en mandshøj 

Fedtmule du gerne vil skabe af 

din taks, så er hønsenet vejen 

frem. Det bygges op omkring 

planten i den ønskede form og 

fejlrettede skud klippes af. I 

starten skal der klippes ofte og 

lidt. Som en klog gartner engang 

sagde, er det let af klippe 

af senere, men svært at 

lime på igen. Komplicerede 

former tager årevis at forme. 

Hvis din udvalgte plante er 

en buskbom, anbefaler den 

engelske topiary-entusiast Anthony 

Blagg kun at beskære 

fra maj til september. Buksbom 

kan nemlig dø hvis frosten 

får fat i afklippede ender. 

Til gengæld kræver de store 

hække kun ganske få beskæringer, 

når de er færdige. 

Man kan også skabe sin fantasiform 

helt fra bunden. Uanset 

om du vælger taks, buksbum 

eller mere eksperimenterende 

arter, så gå efter mindre 

planter der ofte etablere sig 

hurtigt. I starten skal du være 

nænsom og identificere de 

bærende grene som skal danne 

hovedakserne for den ønskede 

form. Fleksible grene 

Skulpturering af planter er ikke kun et engelsk tidsfordriv. Her viser Lene 

Cedervang fra Amager en af sine formede buske frem. Det har taget 

omkring 15 år at klippe fuglen frem, og nu vil Lene til at give den udfoldede 

vinger, hvilket hun regner med vil tage omkring tre år mere. Busken 

er en almindelig liguster som vokser hurtigere end de traditionelle 

‘formplanter’ buksbom og taks. Det betyder at man hurtigere opnår den 

ønskede form, men også at der er flere klipninger om året. Som det kan 

ses stritter fuglens vinger og top lidt. Det er fordi det snart er to måneder 

siden at den er blevet klippet. Foto: Lars Thorsen 

kan fikseres med tråd så de får 

den rigtige retning. 

Husk at hver eneste plante 

er forskellig. Se på plantens 

form og hold løbende øje, for 

måske fortæller den selv hvilken 

form den af egen kraft 

kommer til at minde om. Og 

se på den fra alle sider ved 

hver klipning. Det er en tredimensionel 

form at gøre. 

Det er dog ikke bare lir og 

pynt det hele. Det er muligt at 

få noget praktisk ud af sine 

formbeskårede planter. Eksempelvis 

har figentræer store 

blade og mange grene, så de 

kan let formes til en paraplyform 

der skaber skygge til havebordet. 

Figentræer vokser 

dog langsomt, så vær omhyggelig 

med hvert klip. 

Visse arter af taks kan blive 

mere end 1000 år gamle. Af 

hensyn til eftertiden bør du 

derfor holde dig fra grimme 

former. Så som Amin Jensen. lt 

KILDER 

www.ehow.com. 

www.frostatmidnight.co.uk. 

www.stihl.dk. 

www.topiarytoday.com. 

www.wikipedia.org. 

Levens Hall and Garden i det sydlige Cumbrien i England. Haven er 

verdenskendt for sin topiary, og her står nogle af verdens ældste 

formbeskårede buske. Haven stammer fra 1694. Foto: Levens Hall. 

OK grøn anlæg 

- grundlaget for 

kvalitet i top 

Pleje og vedligeholdelse 

Anlægsarbejde 

Jordarbejde og kloak 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

Inspirerende 

udemiljøer anlægges 

og vedligeholdes 


JCB-rendegravere 

i et mere råt præg 

Engelske JCB har fornyet deres 

rendegravere, bl.a. med 8 tonmodellen 

JCB 3CX. Den dækker 

over flere varianter med 

motorer på 85-100 hk. I forhold 

til forgængeren er 

brændstoføkonomien bedre, 

arbejdslyset er bedre, kabinen 

er mere konfortabel og bremsesystemet 

- der bruger den 

eksisterende hydraulikolie - er 

nyt og bedre. Desuden har 

frontruden fået indbygget opvarmning. 

Og så er designet 

slebet til et ‘mere råt og moderne 

præg’. www.jcb.dk. 

Savede træer over 

for at stjæle cykler 

Hvis en cykel er låst fast til et 

lille træ, og man vil stjæle cyklen, 

så fælder man da bare 

træet. Det kunne man se på 

Adilsvej og Helgesvej på Frederiksberg 

i sommer, oplyser 

Frederiksbergbladet. Fire træer 

der blev plantet sidste år, 

måtte lade livet da ukendte 

gerningsmænd savede træerne 

ned for at hugge cykler der 

var låst fast til træerne. Det var 

der mange cykler der var fordi 

en boligkarré var ved at blive 

renoveret så cyklerne ikke 

kunne stå hvor de plejede. 

Vej- og Park i kommunen oplyser 

at træerne repræsenterer 

en værdi af 10.000 kr. stykket. 

42 

De mange små kommunale egeskove 

Ny status viser at de har meget løvtræ og mange rekreative faciliteter 

En gennemsnitskommune 

forvalter over 550 ha skov 

fordelt på 19 skove. De er små, 

består mest af løvtræ og har 

mange rekreative faciliteter 

sammenlignet med landets 

skove som helhed. Det viser en 

opgørelse som Skov & Landskab 

og Sveriges Lantbruksuniversitet 

har udført i netværket 

Nordic-Baltic Centre of Advanced 

Research on Forestry 

Serving Urbanised Societies. 

Opgørelsen omfatter 18 

kommuner der forvalter 343 

skove på i alt 10.017,5 ha. 

Skovarealet pr. kommune 

varierer dog meget fra nogle 

få ha til over 2000 ha. Især de 

midtjydske kommuner forvalter 

store skovarealer. De er - 

set i dansk sammenhæng - 

‘store’ skovejere. 

Modsat de fleste andre skovejere 

er kommunernes skov 

opdelt på mange lokaliteter 

SKOV I 18 KOMMUNER 

Kommune 

Hektar 

skov ialt Antal 

skove Ha/skov 

i snit 

Billund 132,7 23 5,8 

Bornholm 772,1 14 55,2 

Brøndby 215,6 4 53,9 

Frederikshavn 798 20 39,9 

Haderslev 1105,7 6 17,6 

Herning 2011,5 46 43,7 

Holstebro 1457,64 29 50,3 

Gribskov 11,7 5 2,3 

Ishøj 53,2 11 4,8 

København 127 14 9,1 

Lolland 74,15 9 8,2 

Middelfart 223 5 44,6 

Næstved 147,3 9 16,4 

Odense 410 29 14,1 

Ringkøbing-Skjern 725 23 31,5 

Silkeborg 849,2 52 16,3 

Thisted 91,81 10 9,2 

Århus 1811,91 34 53,3 

Total 10017,5 343 29,2 

Kommunesnit 556,5 19 29,2 

og skovstørrelser. Gennemsnitsskoven 

er 29,2 ha, men 

næsten hver tredje er under 5 

ha. Den store spredning i størrelse 

og geografi påvirker både 

driften og de rekreative faciliteter. 

Mange af skoven er 

bynære: tre ud af fire skove 

ligger i eller ved byen. 

Skovenes naboer er mest 

helårsbeboelse og landbrug, 

men over hver fjerde skov 

grænser også op til en anden 

skov (privat eller statlig) eller 

til naturområder, søer og parker. 

Det giver særlige muligheder 

for at koordinere den rekreative 

planlægning, f.eks. 

stier, mellem kommuner, stat 

og private skovejere. 

Eg og bøg dominerer i cirka 

halvdelen af skovene, mens 

rødgran, ask og skovfyr alle 

dominerer i omkring 1/5 af 

skovene. Det antyder at løvtræer 

er mere udbredte i kom- 

munale skove end i de danske 

skove som helhed hvor nåletræer 

udgjorde 57,5 % ved seneste 

skovtælling i 2008. Her 

udgjorde eg mindre end 10% 

af skovarealet. At eg dominerer 

kan forklares med at arten 

har været brugt hyppigt i de 

sidste årtiers bynære skovrejsning 

hvor rekreation og 

grundvandsbeskyttelse har 

været vigtige motiver. 

De kommunale skove rummer 

stor variation i både træarter, 

naturtyper og rekreative 

faciliteter. Omkring 80% af de 

18 kommuners skovareal er 

bevokset, mens de resterende 

20% udgøres af andre naturtyper 

og rekreative anlæg som 

p-pladser, boldbaner, shelterpladser, 

legepladser mm. Der 

er en klar tendens til at mængden 

og variationen af rekreative 

faciliteter er størst i store 

skove og mindst i mindre. sh 

DOMINERENDE ARTER 

Dominerende 

art 

Antal 

skove 

Antal 

i % 

Landsplan 

i % 

Eg 169 49,3 8,6 

Bøg 151 44,0 12,9 

Rødgran 66 19,2 19,1 

Ask 60 17,5 3,6 

Skovfyr 59 17,2 12,2 

Birk 40 11,7 n.a. 

Ær 30 8,7 3,2 

Rødel 28 8,2 n.a. 

Lærk 25 7,8 n.a. 

Sitkagran 23 6,7 6,4 

Ædelgran 14 4,1 2,6 

Dominerende træart i de kommunale 

skove og den andel kommunale skove som 

arten dominerer. Det tilsvarende tal for 

alle landets skove er vist helt til højre. 

KILDE 

Anders Busse Nielsen; Rasmus Bartholdy Jensen; Cecil 

Konijnendijk (2010): Det kommunale skovlandskab. Videnblade 

Park og landskab 3.3.61. Skov & Landskab. 


Bisoner udsat i 

Vorup Enge 

Med en tyr og to tyrekalve på 

Vorup Enge ved Randers har 

den europæiske bison efter 

2500 år igen fået fodfæste i 

den danske natur. I hvert fald i 

en indhegnet 5 ha stor eng. 

Dyrene, der ankom 14. oktober, 

er fra Europas største vilde 

bestand der lever i et reservat 

i Polen og Hviderusland. 

Ifølge Randers Regnskov, der 

har taget initiativet, bliver 

flokken udvidet med ti hunner, 

mens arealet samtidig udvides 

til 40 ha med sump, eng 

og skov, et område der ejes af 

Aage V. Jensen Naturfond. 

Dyrene er med til at holde 

engen som eng. Det er bisonerne 

gode til, for de æder 

både tagrør, ørnebregner og 

andre kraftige planter og 

småtræer. Og de kan i modsætning 

til de gamle danske 

husdyrracer gå ude hele året. 

En sygdom der har ført til massedød 

blandt fynske rådyr, har 

nu ramt Sjælland. Alene omkring 

Sorø er bestanden halveret 

gennem de seneste måneder, 

oplyser DR Sjælland. På 

Fyn er symptomerne undersøgt 

og det viser sig at rådyrene 

dør af diarré og massiv 

afmagring. Fælles for de syge 

dyr er at de har flere forskel- 

De tre nye bisonhanner i Vorup 

Enge. Fra www.regnskoven.dk, 

Samtidig er dyrene en attraktion, 

og mulighederne for at 

opleve dem forbedres når der 

opføres en planlagt træbro 

hen over hele engen. 

Indførelsen har igen rejst debatten 

om at indføre arter der 

engang har levet i landet. Fra 

den ene side lyder det at man 

hjælper både naturen og en 

truet art samtidig med at man 

skaber en ny oplevelse. Fra 

den lyder bl.a. at udsatte dyr 

ikke er rigtig natur og at man 

manipulerer med naturen. 

Råvildtet dør nu også på Sjælland 

Stue og terrasse hænger sammen 

Have og bolig vinder ved indbyrdes 

nærkontakt. Og mulighederne 

forbedres i takt med 

at vinduesfacader og glasfacader 

bliver bedre og mere fleksible. 

Ikke blot på grund af det 

velisolerende energiglas, men 

også fordi teknikken med fol- 

lige typer parasitter end raske 

dyr og navnlig har problemer 

med den éncellede parasit 

Giardia. Rådyret er den mindste 

hjorteart herhjemme, men 

også langt den mest udbredte. 

I de senere år har bestanden 

været i konstant fremgang, 

især på grund af vintergrønne 

marker. Der skydes årligt omkring 

100.000 stykker råvildt. 

dedøre både er lettere at betjene 

end skydedøre og tillader 

at op til 90% af glasfacadens 

totalbredde kan åbnes. 

Sådan er det med facadefoldedørene 

fra Lacuna. De kan få 

stuen og haven til at flyde helt 

sammen. www.lacuna. dk. 


gmPUBLIKATIONER 

Dekorative træer og buske 

med spiselige frugter. Af 

Anne Marie Lind m.fl. DJF havebrug 

nr. 179, 2010. Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet, 

Aarhus Universitet. 20 s. 

www.agrsci.dk. 

Overblik over 28 træ- og 

buskarter som mest plantes for 

deres prydværdi i haver, parker 

og institutioner, men som 

også har spiselige frugter. Bl.a. 

stikkelbærkiwi, bærmispel, 

surbær, ægte kastanje, valnød, 

mahonie, abrikos, slåen, brombær, 

blåbær og hyld. Sigtet er 

at fortælle at der er bær og 

frugter fra andre træer og buske 

end æbler, pærer og andre 

traditionelt dyrkede. 

Asian Gardens History, Belief 

and Design. Af Tom Turner. 

Routledge 2010. 336 s. 

www.plantarum.dk. 

www.routledge.com. 

5000 års havekunsthistorie 

med idéer og design fra hele 

Asien, fra Tyrkiet til Japan. De 

første haver formes af fastboende 

der i symbolske udtryk 

mindes deres jægerfortid, lige 

fra Persiens ‘paradiser’ til østasiens 

større landskabshaver. 

Turner, der underviser i havekunsthistorie, 

viser med kort, 

diagrammer og billeder hvordan 

de aisatiske haver udvikler 

deres karakteriske former og 

funktioner. 

44 

Haven er lagt ind i huset, 

landskabet er lagt ind i bebyggelsen 

Utzons 50 år gamle Romerhuse beskrives engageret i 

Jørgen Jørgensens bog ‘Glæden ved at bo’ 

De 50 år gamle Romerhuse i 

Helsingør var et excellent 

startskud til det moderne danske 

tæt-lav-byggeri. Haven er 

lagt ind i gårdhavehuset, og 

landskabet er foldet ind i bebyggelsen. 

Den er tegnet af 

selveste Jørn Utzon (1918- 

2008), dansk bygningsarkitekturs 

store navn, som mens Romerhusene 

blev projekteret 

også var i gang med sit hovedværk, 

operaen i Sydney. 

Kontroversielle var begge 

byggerier, men det skortede 

ikke på faglig anerkendelse. 

Romerhusenes beboere blev 

også meget glade for at bo 

der. Og en større anerkendelse 

kan en arkitekt ikke få som 

Utzon selv sagde. 

‘Glæden ved at bo’ er da også 

titlen på den bog som Jørgen 

Jørgensen har skrevet om 

de 60 gårdhavehuse der er opført 

1957-1960, og som blev 

fredet i 1987. Med sine afvisende 

facader, beskyttede 

gårdhaver med mure og lave 

taghældninger kan byggeriet 

se sydeuropæisk ud. Deraf 

navnet Romerhusene. Samtidig 

er murværket og tegltaget 

i dansk tradition. Og det er 

landskabet bestemt også. 

Bebyggelsen skulle følge 

den kuperede topografi - hvilket 

også blev realiseret selv 

om der blev foretaget enkelte 

reguleringer. Udadtil skulle en 

randbevoksning af fyr skærme 

mod omgivelserne, mens de 

indre landskabsrum skulle 

være nedskaleret ‘jomfruelig 

natur’ som Utzon foreskrev. 

Designet skabte ikke bare 

de billige boliger der skulle til 

for at køberne kunne få dens 

tids billige statslån. Det skabte 

- takket være en stærk idé og 

en gennemtænkt enkelhed - 

også smukke, lyse og relativt 

store boliger. Resultatet var 

dog også at der ikke var penge 

til at gøre noget ved det 

store fælles grønne areal. 

Herefter følger den velkendte 

historie om hvordan den tilkaldte 

landskabsarkitekt Jørn 

Palle Schmidt - der døde i sommers 

- tryllede med 5000 kr. 

Hans idé var at de indre landskabsrum 

skulle være som det 

danske kulturlandskab med 

blomstrende hjemmehørende 

arter. De fleste penge gik til 

en landmand der harvede jorden 

og såede græs. Det kunne 

man åbenbart nøjes med fordi 

jordpakning endnu ikke var et 

stort problem. Ellers fik 

Schmidt tiltusket sig gratis frø 

fra Skovfrøkontoret som han 

selv gik rundt og såede. 

Meget af det kom også op. 

Som billederne viser, blev den 

nøgne og rå byggeplads på få 

år frodig og grøn. Beboerne 

plantede også selv. Og de 

etablerede stier da man kunne 

se hvor der blev gået. Efter en 

drukneulykke blev der sat 

hegn om søen, men diskret og 

naturligt, og samtidig kunne 

man få en sti rundt om søen. 

Det var - og er - beboerne 

der selv organiserer driften via 

deres ejer-laug og udvalg, bl.a. 

Planteudvalget der allerede i 

1961 udgav en plantevejledning. 

Bevoksningen blev efterhånden 

meget stor og frodig 

med bl.a. eg, tjørn og roser. 

Problemer med skygge og udsigt 

begyndte at opstå. Nu 

blev det ikke et spørgsmål om 

at plante, men om at udvikle 

og rydde. Plantevejledningen 

blev derfor i 1974 afløst af Den 

Grønne Plan - en plan der efter 

fredningen blev revideret 

og udvidet i 1991 med udførlige 

materiale- og plantelister 

og plejeanvisninger. Endnu en 

rivison fulgte i 1999 på grund 

Bebyggelsen følger topografiensom kun blev lidt ændret. Her kigger man ned gennem ‘Dalen’ med græs der 

teknisk set må kategoriseres som fælledgræs. Hver gårdhavehus er 15 x 15 meter inklusiv have. Fra bogen. 


af fortsatte problemer med 

skygge og fordi bygningsarkitekturen 

begyndet at forsvinde 

i det grønne. 

I alle 50 år har det også været 

beboerne selv der har udført 

plejen - i hvert fald en del 

af den. Kun den årlige slåning 

af det høje græs og de større 

fældninger og beskæringer 

udføres i dag af professionelle. 

Det lyder som en solstrålehistorie. 

Det er den også, men 

ikke uden konflikter. Hvor store 

må træerne blive? Hvor naturpræget 

skal det være? 

Hvad kan tillades af om- og tilbygninger? 

Fælleshus eller ej? 

Ikke lutter lagkage, men lokaldemokratiet 

fungerede. Alligevel 

begyndte det fælles 

præg så småt at skride, noget 

som fredningen i 1987 satte 

ind over for. 

Området er i grove træk 300 

x 200 m, 60.000 m 2 , 1000 m 2 pr. 

Google Earth 

Bebyggelsen med de 60 gårdhavehuse fylder cirka 300 x 200 meter. 

hus. Heraf fylder hvert hus og 

have 15 x 15 m = 225 m 2 hvortil 

skal lægges lidt til indre veje 

og parkering. Samlet set har 

man ikke fået flere huse end i 

en traditionel parcelhusudstykning, 

men det meste af 

arealet er fælles grønne rum, 

og de er faktisk store nok til at 

give landskabsfeeling. Og det 

er et eldorado før børn. Dem 

var der mange af i 60’erne, 

omkring 125, hvor der i dag 

kun er en femtedel. 

Romerhusene demonstrerede 

tæt-lav-byggeformens fordel 

i forhold til parcelhuse, 

men true parcelhusenes dominans 

var der slet ikke tale om. 

Heller ikke under det seneste 

byggeboom selv om de færreste 

har en reel haveinteresse. 

Forskere forklarer at parcelhusets 

historiske status og muligheden 

for at kunne præge stedet 

frit har for stor betydning. 

Ser man bort fra det, vil Romerhusene 

sikkert passe de 

fleste glimrende. Stor terrasse 

med sol og udsigt. Lige uden 

for et naturområde som man 

klarer i fællesskab et par gange 

om året. Som sådan lever 

Romerhusene fint op til dagens 

behov selv om de ikke 

har den størrelse der senere er 

blevet mere gængs. 

Jørgen Jørgensen er arkitekt 

og har selv boet i bebyggelsen 

i mange år, heraf flere som 

formand for ejerlauget. Han 

har skrevet en bog fra hjertet 

med arkitektens faglige overblik. 

Teksten er engageret og 

billedsiden fin, bl.a. med sine 

mange billeder af privat karakter. 

Derfor kan man sagtens 

leve med nogle uskarpe billeder 

og sproglige knaster. 

Set med grønne briller kunne 

man savne en mere konkret 

beskrivelse af driften af fællesarealerne. 

Det ville også være 

rart med mere oplysning om 

omgivelsernes karakter og 

kvarterets byplanmæssige og 

landskabelige sammenhæng. 

Er husene ud mod den tilsyneladende 

ret trafikerede Gurrevej 

f.eks. et problem? Nå, men 

man kan jo selv tage op og se 

efter. Bogen giver lyst til det. 

Den er i det hele taget en livsbekræftende 

bog. Pointen udtrykkes 

præcist i titlen. sh 

Jørgen Jørgensen: Glæden ved at bo. 

Jørn Utzon og Romerhusene i Helsingør. 

Forlaget Rhodos 2010. 156 s. 250 

kr. www.rhodos.dk. 

1970. Eg, tjørn og roser vokser frem. Måske er de fra de frø af bl.a. eg, tjørn og roser som Jørn Palle Schmidt 

havde sået ti år før. Det er ganske dejligt, men snart skulle tilgroningen blive et problem. Fra bogen. 


gmPUBLIKATIONER 

Trusler mod biodiversiteten 

i Norden. Nordens natur 

frem mod 2010. Nordisk Ministerråd; 

By- og Landskabsstyrelsen, 

2010. 2 s. www.blst.dk. 

Faktaark om de alvorligste 

trusler for en mangfoldig natur 

i Norden. Mange planteog 

dyrearter er under pres, 

især på grund af mangel på 

plads og ændringer af naturarealer 

til intensivt dyrket 

landbrug eller plantage. Det 

spiller også en rolle at enge, 

overdrev mv. gror til, og at 

invasive arter som bjørneklo, 

hybenrose og mink breder sig. 

Løsninger er bl.a. at genoprette 

vådområder, få mere naturnær 

skovdrift og koble naturområderne 

mere sammen. 

When modern was green. 

Af David H. Haney. Routledge 

2010. 323 s. www.routledge. 

com. 

Beskrivelse af den tyske landskabsarkitekt 

Leberrecht Migge 

(1881-1935), hans liv og arbejde. 

Han var en del af den 

generation af unge arkitekter 

der gjorde op med den landskabelige 

havestil til fordel for 

en stil der kombinerede en arkitektonisk 

stil og frodig hjemmehørende 

bevoksning. Også 

selvforsyning var en del af havefilosofien 

hos Migge der til 

sidst lod sig fascinere af nazismens 

‘blut und boden’. 

Arkitektur som synlig tale. 

Af Lise Bek. Ikaros Press 2010. 

404 s. 298 kr. 

www.ikarospress.dk. 

Om rumforståelsen i arkitekturen 

og om hvordan den har 

udviklet sig fra antikken til 

nutiden - og især om hvordan 

renæssancen banede vej for 

en ny fri arkitektur. Udviklingen 

beskrives med eksempler 

hentet fra arkitekturens, byens, 

havens og de landskabelige 

omgivelsers udvikling. 

46 

Den lille hovedbygning er havens naturlige midtpunkt. Her boede Martha de la Calmette som enke i 57 år. 

Calmettes fortryllede romantiske have 

Bente Scavenius fortæller om Liselund, et hovedværk i dansk havekunst 

Af historiske romantisk haver 

fra 1700-tallet kan 

Danmark mønstre et unikt, 

velbevaret eksempel af international 

klasse. Det er Liselund 

på Møn, klos op af klinten 

hvor store skred for godt 100 

år siden rev havens mest dramatiske 

del i havet. Alligevel 

er den et lærestykke i den romantiske 

haves idé og iscenesættelse. 

Et hovedværk i dansk 

havekunst. 

Har man ikke besøgt haven, 

har man noget til gode. En 

god baggrund er ‘Liselund. 

Den fortryllede have på Møn’. 

En bog der fuldt ud matcher 

havens æstetik. Bag bogen 

står kunsthistoriker Bente Scavenius 

der er opvokset på 

Klintholm Gods nærved og tidligere 

har udgivet bøger om 

Liselund. Hun får stor hjælp af 

fotograferne Pernille Klemp 

og Ole Woldbye hvis flotte billeder 

dominerer bogen. 

Bag haven står Antoine de 

la Calmette (1752-1803) af 

fransk oprindelse og hans kone 

Lisa (1760-1805) der lagde 

navn til anlægget. De var børn 

af oplysningstiden og meget 

begejstrede for tidens havestrømninger 

der især kom fra 

England. Udgangspunktet var 

græsningslandskabet der blev 

formet - stiliseret - i en komposition 

med skov, trægrupper, 

vandløb, søer, klipper, monumenter, 

ruiner, broer og dekorative 

bygninger. Når man gik 

gennem haven, skulle der konstant 

skabes nye oplevelser, 

åbnes nye perspektiver og anslås 

nye stemninger. Naturens 

skønheder, kontraster og drama 

skulle præsenteres i koncentreret 

form. 

Det blev alt sammen realiseres 

i Østmøns dramatiske landskab 

som Calmette købte i 

1784, og som var som skabt til 

formålet. Ægteparret allierede 

sig med fagfolk hen ad vejen, 

men stod selv for hovedidéen 

med talent, indsigt og passion. 

Liselund fik alt det en romantisk 

have skulle have, inklusiv 

Den Kinesiske Pavillon, Norske 

Hus og Schweizerhytten. 

Liselund blev opført som en 

feriebolig for Calmette der ellers 

boede på godset Marienborg. 

De oplevede desværre 

ikke selv at nyde herlighederne 

ret længe. Antoine døde i 

1803 og Lisa i 1805. Og så gik 

det galt. Landet gik konkurs, 

sønnen drak sig ihjel og efterlod 

i ung alder en pengeløs, 

men kløgtig enke, den lokale 

mønbo Martha. Hun fik lov at 

bo i den lille elegante hovedbygning 

til hendes død i 1877 

og havde ansvaret for haven. 

Det er i høj grad hendes skyld 

at den blev bevaret. 

Siden er haven groet til og 

har været delvist i forfald. Den 

blev udsat for en katastrofe i 

forbindelse med de store skred 

i 1902 og 1905 der bl.a. bortrev 

havens vandfald og borgruin 

og reducerede haven til 

de små 30 hektarer haven fylder 

i dag. Men haven forfaldt 

aldrig helt. Den har stadig sine 

autentiske træer og bygninger. 

Og den forvaltes fint af 

Nationalmuseet efter at staten 

købte området i 2005. 

Det er en billerig bog der 

henvender sig bredt, ikke primært 

til grønne fagfolk. I så 

fald havde det f.eks. været naturligt 

at lægge mindre vægt 

på bygningernes indre end tilfældet, 

er og til gengæld beskrive 

havens virkemidler og 

den historiske sammenhæng 

mere omfattende. I alle tilfælde 

savner man dog et godt 

oversigtskort. sh 

Bente Scavenius: Liselund - den fortryllede 

have på Møn. Gyldendal 

2010. 232 s. 300 kr. 

www.gyldendal.dk. 


Ny norsk landskapsarkitektur. 

Af Karsten Jørgensen og 

Vilde Stabel (red.). Gyldendal 

2010. 480 Nkr. 272 s. 

www.landskapsarkitektur.no 

Præsentation af nyere projekter 

med tekst, tegninger og 

billeder. Projektene repræsenterer 

den norske landskapsarkitektur 

de sidste 20 år, og 

giver et billede af den kvalitet 

og bredde som findes inden 

for landskabsarkitektur i Norge 

i dag, hvad enten det er 

kulturlandskab, urbant miljø, 

skoler og boligområder og 

parker. Hertil kommer artikler 

som uddyber landskabsarkitekturens 

plads og betydning, 

udenlandske landskabsarkitekters 

syn på norsk landskabsarkitektur 

mv. 

Regional udvikling. Af 

Svend Illeris. Bogværket 2010. 

www.bogvaerket.dk 

Hovedtræk i dansk og europæisk 

regionalpolitik og -planlægning 

i de seneste 50 år, 

herunder forskellige strategiers 

teoretiske grundlag og deres 

resultater, paralleller og 

modsætninger imellem dansk 

og især fransk regional udviklingspolitik. 

Desuden behandles 

EU’s regionale strategier, 

og der afsluttes med en evaluering 

af de forskellige teorier 

og strategiers effekt. 

Bygenbrug. Note nr. 64. 

Dansk Byplanlaboratoirium 

2010. 

På seminaret By-genbrug i 

2009 blev det diskuteret hvordan 

og hvorvidt fremtidens 

byplanlægning kan bidrage til 

bæredygtighed gennem genanvendelse 

af fysiske strukturer 

der mister deres funktionelle 

betydning. Seks kritiske 

oplæg fra seminariet om konkrete 

udviklinger i Danmark. 

Valby Bakke. Af Mette Lund 

Jørgensen og Jens Peter Munk. 

Forlaget Rhodos 2009. 383 s. 

Guide til områdets kunstneriske 

og arkitektoniske historie: 

Frederiksberg Slot, Carlsberg, 

Carlsbergkvarteret med kunstnernes 

og arkitekternes villaer, 

kirkerne, landstederne og Zoologisk 

Have. Fotografen Ole 

Akhøj skaber rammerne med 

sine fotografier fra området, 

og hertil kommer gengivelser 

af historiske kort, kobberstik, 

malerier og akvareller. 

Illustrated History of Landscape 

Design. Af Chip Sullivan 

& Elizabeth Boults. Wiley 

2010. 272 s. eu.wiley.com. 

www.plantarum.dk. 

Havekunstens historie som 

tegneserie, lige fra forhistorisk 

tid til i dag hvor bæredygtigsbegrebet 

påvirker haverne. De 

forskellige stilperioder gennemgås 

med 26 haver som eksempler 

for hver periode. 

Hele 1,35 m 

arbejdsbredde 

Dansk Power 

og Know How 

Dansk Power 

og Know How 

AMU kurser på 

Selandia CEU 

Målrettede kurser inden for: 

Anlægsgartneri 

Jord og planter 

 

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk 

GRØNT MILJØ 9/2010 47 

 

 

 

Lange rødder fræses 

uden at flytte maskinen 

fsi 

7580 5558 . mail@fsi.dk . www.fsi.dk 

Udstiller på 

AGROMEK 

 

 

 

 

Kirkegårde 

 

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- 

gave 

du beskæftiger dig med. 

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel 

 

individuelle mål. 

Se også vores kursuskalender på 

 

Eller kontakt os for yderligere information 

på telefon: 58 56 73 02 

8 min. senere: 

En god blanding af 

muld og stubspåner 

Ud over at være 

kendt for at fræse 

med med masser 

af power, er det 

let at komme frem 

til stubbene 

Også modeller til: 

Minilæssere 

Minigravere 

Rendegravere 

Gravemaskiner 

op til 20 ton 

Traktorer 

Håndholdte 

Selvkørende: 

Benzin 

Diesel 

Radiostyrede

Får passer golfbanen 

Et miljøvenligt alternativ til pesticider, men 

også en måde til at øge biodiversiteten 

Det var får der holdt græsset 

nede på de oprindelige 

golfbaner på de britiske 

øer. Det kan de også bruges til 

på vore dages baner samtidig 

med at de bekæmper ukrudt 

uden pesticider, øger den økologiske 

mangfoldighed og hindrer 

rough i at springe i skov. 

Det udnyttes både i Danmark 

og i udlandet, oplyser Anne 

Mette Dahl Jensen og Kim Sintorn 

i Skov & Landskabs videnblad 

om får på golfbaner. 

På Hørsholm golfbane har 

fårene i foreløbig én sæson 

gået på 10 ha af banen, men i 

alle arealtyper. På Smørum 

Golfcenter bruges kun får på 

roughen, bl.a. for at dæmpe 

frøspredningen til spilarealerne. 

Erfaringerne er endnu få. 

Man kan dog se at fårene har 

ædt meget mælkebøtter og 

kløver som hører til det mest 

generende ukrudt. I rough er 

der ædt af den invasive bjørneklo 

og selvsået træopvækst 

48 

ligesom der er tyndet ud i 

hvene og rajgræs, mens rødsvingel 

ikke er rørt. Det kan efterhånden 

gøre roughen mere 

åben - noget man tit ønsker 

for at spillerne lettere kan finde 

deres bolde. 

På Värpinge golfbane i Sverige 

har man i sommers hegnet 

hele banen og sat får ud. 

De skal ikke bare holde græs 

og ukrudt nede, men også øge 

den økologiske mangfoldighed. 

På Elisefarm golfbane i 

Skåne har man gode erfaringer 

med kun at have får i 

rough og i flytbare hegninger, 

så dyrene græsser felt for felt. 

Hvor fårene går over hele 

banen er det et problem at dyrene 

tit overnatter på green, 

tisser og svider græsset. I Holland 

er problemet løst ved at 

flytte dyrene til en indhegning 

om natten. Om dagen kommer 

de sjældent til greens fordi 

de forstyrres af spillere og 

greenkeepere. 

Får på en fairway på Hørsholm golfbane. Foto: Antoinne Challe. 

Både praktiske erfaringer og 

undersøgelser viser i forvejen 

at græsning kan bruges til 

landskabspleje, f.eks. kontrol 

af ukrudt og invasive planter. 

Hver dyreart har dog sine yndlingsplanter 

og græsningsadfærd. 

Erfaringer fra økologisk 

landbrug viser at får giver 

bedst ukrudtbekæmpelse på 

græsarealer. Heste og køer er 

mere kræsne. Dyrenes forskellige 

præferencer kan dog også 

udnyttes i rotation hvor forskellige 

dyr afløser hinanden. 

Størst effekt på ukrudtet, 

især rodukrudt, fås ved meget 

intensiv, men kortvarig græs- 

ning. Det taler for at flytte fårene 

rundt, f.eks. som man gør 

på Elisefarm. Først bør man 

dog kortlægge plantesamfundene 

så dyrene sættes ind 

hvor der er størst problemer. 

Græsning ændrer også plantesamfundet 

på grund af afbidning, 

slid, selektiv valg af 

føde, urin og ekskrementer og 

frøspredning. Om det er godt, 

må golfverdenen nub gøre sine 

egne erfaringer med. sh 

KILDE 

Anne Mette Dahl Jensen og Kim Sintorn 

(2010): Får - et miljøvenligt alternativ 

til bekæmpelse af ukrudt på 

golfbanen. Videnblade Park og Landskab 

5.6-44, Skov & Landskab. 


Fra den botaniske have er der 

smuk udsigt til et gods med 

barokhave og vinmarker. 

Foto: Ditte Andersen. 

GRØNNE 

PRAG 

Anlægsgartnerelever 

nød den dejlige 

blanding af natur, 

byliv og byens 

grønne attraktioner 

Af Ditte Andersen 

På Jernbjerggård, Selandia i Slagelse ud 

dannes anlægsgartnere hvert år, her går 

jeg på 4. hovedforløb som grøn gartner (anlægsgartner 

med speciale i plejeteknik). Traditionen 

tro drager 4. hovedforløbseleverne 

på studietur i dette skoleophold. Denne 

gang gik turen til Prag, Tjekkiet. Her skal den 

sidste faglige viden udvindes inden femte og 

sidste forløb påbegyndes. 

Efter 12½ timers bustur ankommer vi til 

vores hotel City Centre Hotel der ligger i 

Prag midtby. Efter en tiltrængt nats søvn går 

vi på opdagelse i Prag by. Her oplever vi flere 

af byens profiler bl.a. Verdensuret, Prague 

Castle, Charles Brigde, St. Vitus’ Cathedral- 

Liberec, borgen Prazsky og meget andet. Alt 

i alt er Prag midtby en flot og livlig storby. 

Langt de fleste tjekkiske byer er skattede 

med flot mønstrede mosaikbelagte gader, 

og her er Prag ingen undtagelse. Disse mosaikker 

kan siges at være ganske bekostelige, 

men giver de tjekkiske byer et kunstnerisk 

islæt og vidner om en æstetisk prioritering. 

Et spændende besøg i forsøgsparken Pruhonice 

byder på rigtig mange interessante 

samlinger af stauder, buske og træer. Området 

indeholder store læbælter og fritvoksende 

buske, krat, staudebede og busketter m.v. 

og udgør på denne måde en harmonisk 

blanding af park- og naturpræg. De fleste 

vegetationer forsynet med navneskilte der 

muliggør en dybere udforskning af diverse 

planteslægter og lægger op til faglig diskussion. 

Naturparken Prachovske Skaly er et skovterræn 

med smukke sandstensbjerge og i det 

hele taget et flot, frodigt område med bregner, 

blåbærbuske, mos og lav på sten og træer. 

Det store område har flere stisystemer som 

holdet erfarede vigtigheden af da seks af mine 

medstuderende kom på afveje i øsregn. 

I Prague Botanical Garden og Fata morgana 

(Tropical Greenhouse) findes mange udsøgte 

staudebede og en stor samling af tropiske 

planter. Udsigten fra den lille park afslører en 

smuk vinmark der kredser op til et gammelt, 

stort gods med en dertil hørende stor, flot tilrettelagt 

have i barokstilartens kunst. Den 

botaniske have udgør en lille perle og er bestemt 

et besøg værd. Den adskiller sig fra tidligere 

nævnte parker ved dens mangfoldige 

indhold af stauder og prydbuske. Dertil kommer 

Fata morganas helt anderledes og farverige 

vegetation med oprindelse i bl.a. Australien, 

Vietnam og Madagaskar. 

Prag byder således på en dejlig blanding af 

natur og byliv og har været med til at forøge 

mit personlige plantekendskab. ❏ 

SKRIBENT. Ditte Andersen er på 4. hovedforløb under 

anlægsgartneruddannelsen. 

Hele holdet vinker. Ditte Andersen står i midten med hvid bluse og armene om naboernes skuldre! 

www.elkaer-maskiner.dk 

Tlf. 65 331 331 

Rotorfræsere 

Hegnsklippere 

Jordbor 


BRANCHE 

Ny videncenter for 

fælles it-standarder 

Et nyt videncenter under Erhvervs- 

og Byggestyrelsens vinger 

skal udvikle fælles it-standarder 

der styrker digitaliseringen 

i byggeriet og derved forhåbentligt 

skaber øget produktivitet 

i byggeriet. Projektet 

har et samlet budget på 67 

mio. kr. der kommer fra EU’s 

regionalfond (33 mio. kr.), staten 

(17 mio. kr.), Realdania (7 

mio. kr.) hvortil kommer byggebranchens 

egenfinansiering 

(10 mio. kr.). Baggrunden er 

dels at byggeriet ikke har præsteret 

de samme produktivitetsstigninger 

som andre brancher, 

dels at digitaliseringen af 

byggeprocessen har været 

sløvere end ventet. Videncentret 

der bakkes op af alle byggeriets 

aktører, skal udvikle 

fælles standarder for det digitale 

byggeri, afprøve dem i 

praksis og arbejde for at de 

bliver implementeret i byggeriet. 

Arbejdet vil blive baseret 

på værdianalyser. Det indebærer 

at der kun udvikles standarder 

på områder der giver 

værdi for det enkelte byggeri, 

den enkelte virksomhed og 

branchen som helhed. 

Bent Juul Overby 

er æresmedlem 

Bent Jul Overby er udnævnt 

som æresmedlem i Dansk Træplejeforening 

på foreningens 

generalforsamling den 27. oktober. 

Bent Overby er forstkandidat 

og har været med i 

foreningen siden dens start i 

1987 hvor han blev sekretær 

og kasserer. Siden 1999 har 

har været sekretariatsleder for 

foreningen sideløbende med 

sit daglige arbejde i sit firma 

BySkovbrug. 

50 

Fra planteområdet på Have & Landskab ‘09. Trods krisen ventes igen besøgsrekord. Foto: S. Holgersen. 

11.000 gæster til Have & Landskab ’11 

Have & Landskab holdes næste gang 24.-26. august 2011 

Mindst 11.000 besøgende 

er et af målene når fagudstillingen 

Have & Landskab 

slår dørene op 24.-26. august 

2011 på Selandia-CEU i Slagelse. 

Det er tiende gang at udstillingen 

holdes, og det har 

været med generelt stigende 

antal udstillere og besøgende. 

I 2009 da udstillingen sidst 

blev holdt var der 10.400 gæster 

og 242 stande. 

„Vi er stolte af at det lykkedes 

at slå rekorden ved Have & 

Landskab ‘09 som vi afviklede i 

kølvandet på den økonomiske 

krise. Mange virksomheder 

mærker stadig konsekvenserne, 

men vores forventninger 

er store til den kommende udstilling 

hvor vi selvfølgelig forventer 

at slå rekorden endnu 

en gang,“ fastslår udstillingsleder 

Kristian Larsen. 

Udstillingens formål er ifølge 

arrangørerne at samle leverandører 

og kunder i den 

grønne branche og derved 

styrke samhandel, dialog, viden 

og håndværk. Da Have & 

Landskab blev afviklet i 2009, 

kom en tredjedel af alle der 

overhovedet er beskæftiget i 

branchen og en endnu større 

andel af beslutningstagerne. 

Dengang var fordelingen af 

gæster således: De kommunale 

park- og vejforvaltninger 

33%, anlægsgartnerfirmaer 

21% og kirkegårde 12%. Herefter 

fulgte entreprenører 

med 6%, boligselskaber 4%, 

golfbaner 3% og landskabsarkitektfirmaer 

1% - samt 20% 

der angav ‘andet’. 

Bag udstillingen står som før 

fire parter der repræsenterer 

forskellige dele af branchen: 

Skov & Landskab (forskning og 

udvikling), Danske Anlægsgartnere 

(entreprenører) samt 

Dansk Planteskoleejerforening 

og Maskinleverandørerne (leverandører). 

Standsalget er gået i gang, 

efter ‘først-til-mølle’-princippet. 

Der er allerede solgt 40 

stande, og Maskinleverandø- 

HAVE & LANDSKAB 1992-2011 

rernes medlemsvirksomheder i 

sektionen for Park, Vej & Anlæg 

deltager fuldtalligt med 

større stande end sidst. Nyt er 

det denne gang at udstillere 

kan invitere kunder og forretningsforbindelser 

elektronisk 

via et link man får ved tilmelding. 

Linket kan sættes ind på 

virksomhedens hjemmeside eller 

sendes direkte til de personer 

som man vil invitere. De 

inviterede følger linket hvor 

de registrerer sig inden de kan 

få adgang til at printe selve 

billetten ud. 

Som udstiller tilmelder man 

sig på www.hl11.dk og retter 

spørgsmål til Steen Lykke 

Madsen på tlf. 3035 7797. sh 

Besøgende Udstillere 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

3000 

88 

1992 

Gram 

4300 

120 

Slagelse 

5200 

156 

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Århus 

6400 

166 

Slagelse 

8200 

168 

Hindsgavl 

8620 

156 

Slagelse 

9400 

200 

Slagelse 

9850 

233 

Slagelse 

10.488 

242 

2009 

Slagelse 

11.000? 

240? 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2011 

Slagelse 


Kommuner får ikke alt med i kontrolbud 

Kommuners entreprenørvirksomhed 

bliver favoriseret når 

kommunerne giver kontrolbud 

på entreprenøropgaver. Det 

viser en analyse KPMG har udført 

for Dansk Byggeri der 

med undersøgelsen vil tilføre 

den hyppige, men følsomme 

diskussion om ‘urent trav’ et 

mere faktuelt grundlag. 

Reglerne om kontrolbud 

kræver at kommunerne skal 

indregne indirekte omkostninger 

til egen entreprenørafdeling 

i form af f.eks. lokaleudgifter, 

ledelse, afskrivninger, 

forrentning og tjenestemandspensioner. 

Men i ingen af de 

Foto: Agromek/Messecenter Herning 

kommuner som KPMG har talt 

med, indregnes alle de indirekte 

omkostninger. Det er f.eks. 

kun hver tredje som indregner 

forrentning af drifts- og anlægskapital. 

De kommunale entreprenørafdelinger 

udfører anlæg og 

drift inden for bl.a. veje, grønne 

områder og kloak. Ved at 

udbyde opgaven - og selv give 

et kontrolbud - kan kommunen 

måle hvor konkurrencedygtig 

den er. Reglerne om 

kontrolbud skal sikre at der 

konkurreres på lige vilkår, men 

som undersøgelsen viser, er de 

ikke tilstrækkelige. 

Fra Agromek 2008 da entreprenørområdet også var samlet i samme hal. 

Agromek er også for den grønne sektor 

Agromek, landbrugets store 

maskinudstilling, henvender 

sig ikke kun til landbruget. Udstillingen 

der holdes fra 30. 

november til 3. december, er 

også rettet mod entreprenører 

og den grønne sektor, oplyser 

arrangøren, Messecenter Herning. 

F.eks. kan man blandt 

udstillerne finde brancheorganisationenMaskinleverandørernes 

medlemmer. De står i 

den samme hal, den 10.000 m 2 

store Hal C. Her kan man også 

besøge organisationens egen 

branchestand. Agromek har i 

alt 517 udstillere og lægger 

beslag på 13 haller, herunder 

den helt nye multiarena. Men 

ingen udendørs stande. 

„Vi skal have Agromeks 

navn slået fast over de kommende 

år så ledere og medar- 

bejdere i den grønne sektor 

vænner sig til at komme på 

Agromek,“ siger salgsdirektør 

Benny Svenningsen, Svenningsens 

Maskinforretning A/S. 

„Jeg synes det er et godt 

koncept vi har fået med Maskinleverandørernes 

deltagelse 

på Agromek, og vi kunne se 

sidste gang at vi havde rigtig 

mange besøgende fra Jylland 

hvor de sjællandske gæster er i 

overtal når vi udstiller på Sjælland,“ 

oplyser han. 

Maskinleverandørerne er 

også med på to andre udstillinger. 

De 22 medlemmer i 

sektionen for Park, Vej & Anlæg 

udstiller på Have & Landskab 

i 2011, mens de 15 medlemmer 

i Entreprenørsektionen 

udstiller på ‘Entreprenør & 

Håndværk’ i 2012. sh 

ENEMARK 

GRUPPEN 

RAPID EURO 

med 

LIPCO 

stennedlægningsfræser 

Basismaskinen er 

fuldhydraulisk 

med el-tilkobling 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,- 

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

NYT! 

Varerne kan også hentes på DSV’s lager, 

Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810). 

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 


Pon Rental lukker 

dansk udlejning 

Pon trækker sig ud af udlejning 

af entreprenørmateriel i 

Danmark. Pon Rental Denmark 

A/S lukker når de igangværende 

udlejningsaftaler er udløbet. 

Årsagen er først og fremmest 

dårlige resultater i selskabet 

over flere år på grund af 

de vedvarende vanskelige 

markedsforhold, oplyser firmaet. 

„Prisniveauet er simpelthen 

for lavt til at gøre udlejning 

til en rentabel forretning,“ 

siger Nils Macheel, Pon 

Rental Denmark A/S. „Vi ser 

ikke tegn i udlejningsmarkedet 

til at udviklingen vil ændre 

sig, og derfor har vi opgivet 

forhåbningerne om en turn 

around af forretningen.“ 

Arkitekter enes om 

det ny Arkitekten 

De to arkitekturmagasiner Arkitekten 

og Arkitektur M er 

lagt sammen under navnet Arkitekten. 

Det nye blad udkom 

første gang 9. april i gevandter 

og tone der giver mindelser 

om både det klassiske Arkitekten 

og det moderne Arkitektur 

M. Fusionen er fuldført efter 

en aftale mellem Akademisk 

Arkitektforening, Arkitektforbundet 

og Arkitektens 

Forlag, en aftale som siden 

Danske Ark har tiltrådt. Aftalen 

omfatter også en abonnementsaftale 

så alle de tre foreningers 

medlemmer modtager 

bladet. Alle parter sidder 

også i det redaktionsudvalg 

der følger bladets drift. Når 

der i det hele taget var to blade 

før, skyldes det en konflikt 

mellem arkitektforeningerne 

og forlaget. Den betød at forlaget 

oprettede sit eget magasin, 

Arkitektur M, der endte 

med at få godt et års levetid. 

52 

Et dige beskytter Søvang-bebyggelsen i Dragør. Den skal stadig beskyttes i kommunens i nye digekoncept. 

Dragør Kommune løb med byplanprisen 

Aktiv klimatilpasning i kommuneplanen 

er årsagen til at 

den lavtliggende og kystnære 

Dragør Kommune har fået Byplanprisen 

2010. Hovedgrebet 

i den blågrønne klimaplan er 

et digekoncept der skaber varieret 

beskyttelse af kommunens 

områder. De attraktive 

landskaber sammenbindes i et 

net af rekreative grønne og 

blå kiler hvor fremtidige oversvømmelser 

ses som et potentiale, 

ikke kun som et problem. 

Det kan mange andre kommuner 

lade sig inspirere af, lyder 

det fra prisens stiftere, 

Dansk Byplanlaboratorium og 

Akademisk Arkitektforening, 

Med flere kampagner, mindre 

service til ikke-medlemmer og 

en samling af sekretariatet 

fortsætter Haveselskabet sin 

modernisering. Det er slået 

fast i en ny strategi og handlingsplan, 

skriver formand Dorte 

Kiilerich, næstformand Allan 

Vest og direktør Ole Münster 

i Haven 10/2010. 

Moderniseringen der indledtes 

for nogle år siden, har bl.a. 

udmøntet sig i sammenlægningen 

af de tre gamle selskaber 

1. januar 2008, det senere 

valg af Dorte Kiilerich som formand 

og Ole Münster som direktør 

samt opsigelsen af de 

fastansatte havearkitekter. 

da prisen blev givet til Dragørs 

borgmester Allan Holst den 7. 

oktober på Det Danske Byplanmøde 

i Århus. 

Dragør Kommune var hurtigt 

ude efter kommunalreformen 

med en planstrategi i 

2007. Den blev i 2008 fulgt op 

af temahæftet ‘Grøn blå plan’ 

der blev indarbejdet i kommuneplanen 

som blev vedtaget i 

maj 2010. Her inddeles kommunen 

i tre forskellige beskyttelsesniveauer: 

Høj beskyttelse 

hvor vandet holdes ude (bynære 

landskaber), middel beskyttelse 

(skov og åbent land 

hvor oversvømmelser kan forekomme) 

samt et kystforland 

Flere kampagner og sekretariatssamling i Haveselskabet 

Havefestivallen Åbne Haver 

er et eksempel på den slags 

kampagner som selskabet vil 

satse på. 380 medlemmer åbnede 

deres haver for 27.000 

besøgende. Et andet eksempel 

er den igangværende kampagne 

at få haveejere til at 

bruge haven til at nedsive 

regnvand - og samtidig få politikerne 

til at bruge denne mulighed 

i deres regnvand- og 

kloakplanlægning. 

Samtidig med den udadvendthed 

som kampagnerne 

repræsenterer, vil selskabet 

prøve at forbeholde flere goder 

for medlemmerne - så det 

kan betale sig at være med- 

Foto: Lars Thorsen 

der hele tiden påvirkes af havet. 

Denne inddeling udvikles 

hen ad vejen ved regulering af 

gamle diger og placering af 

nye. Desuden arbejdes der 

med de grøfter som hollænderne 

anlagde da de opdyrkede 

Amager. 

Der var to andre nominerede 

til prisen, nemlig Vejle 

Kommune for arkitekturpolitik 

i praksis samt København og 

Frederiksberg Kommuner for 

‘Nørrebroruten’. Byplanprisen 

uddeles hvert år til en kommune, 

region eller organisation 

som har gjort en særlig indsats 

for at fremme gode og smukke 

bymiljøer og landskaber. 

lem. Det vil bl.a. få betydning 

for selskabets hjemmeside 

hvor kun medlemmer får adgang 

til alle informationer. 

Et led i de nye planer er også 

at samle selskabets todelte 

sekretariat. En del ligger på 

Clausholm i Jylland, bl.a. Havens 

redaktion. En anden del 

er i Lyngby. De bliver nu samlet 

i huset på Jægerborgvej i 

Lyngby hvor der er god plads 

efter at havearkitekterne 

holdt op. Det er for dyrt at 

have to adresser, lyder det, og 

desuden er de gamle enheder 

for små til at at skabe det kreative 

og faglige miljø som man 

ønsker. sh 


Brancheforening 

for trafik og veje 

Brancheforeningen for Trafiksikkerhed 

& Vejservice. Det er 

navnet på en ny forening hvis 

hensigt er at samle leverandører 

og og entreprenører inden 

for området. Tyve virksomheder 

var med til stiftelsen den 

29. september 2010. „Vi synes 

at der manglede et netværk; 

en brancheforening der kan 

arbejde målrettet og systematisk 

med emner der optager 

virksomheder inden for trafikkerhed 

og vejservice. Et fagligt 

netværk der både kan være et 

forum og et talerør for medlemmerne,“ 

meddeler Michael 

Stisen, Arkil, der er formand 

for den nye forening. Blandt 

de øvrige medlemmer er bl.a. 

Falck, HedeDanmark, ISS, NCC 

og Peder Grønne. 

Ballerup hædres for brolæggerarbejde 

Flot og veludført brolægning 

på Søndergård Torv sendte 

Brolæggerprisen 2010 til Ballerup 

Kommune. Søndergård 

Torv ligger i den ny bydel Søndergård 

der er opført omkring 

en 600 meter lang sø omkranset 

af en granittrappe. For enden 

af søen ligger torvet. 

„Her er anvendt granit i trinforkanter 

som granitfliser og 

til mønsterbånd lagt som en 

stor vifte. Dertil kommer en 

granittrappe som søkant der 

snor sig langs vandet. Det hele 

bliver sammenholdt af Bjørn 

Nørgaards skulptur ‘Nåleøjet’ 

hvorfra der løber vand over 

granitten. Vand som er med til 

at give granitten magisk liv,“ 

sagde Brolæggerlaugets older- 

Kirkegården skifter 

kaptajn efter 30 år 

Bladet ‘Kirkegården’ skal efter 

30 år have ny redaktør idet 

Birgitte og Claes Foghmoes 

stopper til nytår. Bladet udgives 

af Foreningen af Danske 

Kirkegårdsledere og Danske 

Krematoriers Landsforening 

der har nedsat en redaktionsgruppe 

som fremover skal stå 

for udgivelsen. Det blev oplyst 

på Foreningen af Danske Kirkegårdslederesgeneralforsamling 

den 6. september hvor 

formanden Klaus Frederiksen 

takkede redaktørerne for deres 

store indsats. Han kunne i 

sin beretning desuden afrunde 

det kvalitetsstyringsprojekt 

som foreningen har været involveret 

i siden 2007. I øvrigt 

var der lutter genvalg til bestyrelsesmedlemmer 

m.v. 

Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen overrakte Brolæggerprisen 

2010 til borgmester Ove E. Dalsgaard. 

mand Claus Johnsen da prisen 

blev overrakt til Ballerups 

borgmester borgmester Ove E. 

Dalsgaard den 2. november. 

Brolæggerprisen, som Brolæggerlauget 

står bag, gives 

hvert år til en bygherre eller 

projekterende der i ‘særlig 

grad har udvist iderigdom og 

nytænkning i respekt for brolæggerfagets 

tradition og arbejdsmetode’. 

Det har Ballerup 

gjort i år, bl.a. med hjælp 

fra brolæggermestrene Leif 

Thygesen og Johnny Kaptain 

samt Faxe Brolægning. 

Søndergård Torv er ombejlet. 

I september fik liWplanning 

og Adept Dansk Landskabspris 

for Måløv Aksen der 

går fra torvet til Måløv station. 

Timan fjernstyret 

buskrydder RC-750 

Klippebredde 750 mm Op til 58° 

Lav højde - 500 mm 

 

- Skån ryg og ben for 

nedslidende belastning, 

anvend derfor den 

nye fjernbetjente 

buskrydder RC-750... 

 

 

 


Den genbrugte knoldebro på Nyelands Plads. 27.10.2010. 

Originale Frederiksbergsten 

Det er bare en lille rund belægning 

med knoldebrosten 

under en bænk på Nyelands 

Plads ved Frederiksberg 

Hospital. Cirka 5 m2 med 10-20 

cm sten og 2-5 cm grusfyldte 

fuger. Ganske jævnt, men ikke 

i sig selv særligt bemærkelsesværdigt. 

Men det er en belægning 

med lidt historie. 

I 2009 blev et baghus renoveret 

på Danske Anlægsgartneres 

sekretariat, Sankt Knuds 

Vej på Frederiksberg. Under 

54 

gulvet kom en gammel knoldebrobelægning 

til syne. Den 

må være anlagt efter opførelsen 

af hovedbygningen i 1869. 

Nogle årtier senere blev baghuset 

opført og belægningen 

forsvandt. Stenene er efter alt 

at dømme lokale marksten. 

Der havde været mark på stedet 

indtil 1860’erne. Og marksten 

kørte man ikke langt med 

i datidens små hestevogne. 

Nogle af stenene var kløvet 

så de fik en flad side der kun- 

Kogleplukkere uden sikkerhedsudstyr 

Kogleplukkere ansat af danske 

juletræsproducenter arbejder i 

Georgien uden sikkerhedsudstyr 

for at plukke kogler i op 

til 30 meters højde. De kravler 

næsten helt op i træernes top 

og kan komme fra træ til træ 

ved at sætte træet i sving indtil 

nabotræet kan nås. Nogle 

plukkere brugte sikkerhedsudstyr. 

Andre gjorde ikke. Og der 

var flere dødsulykker. Det kunne 

man se i DR 21 Søndag den 

24. november hvor et filmhold 

havde været i Ambrolauri/Tlugi-proveniensen. 

Her får man 

frøene til de nordmannsgran 

der bruges til den danske juletræsdyrkning. 

„Der kræves en skærpet indsats 

fra hele branchen for at 

undgå nye ulykker og sikre at 

forbrugernes tillid til dansk 

juletræsproduktion ikke går 

tabt. Vi har et stort problem i 

branchen. Det skorter ikke på 

producenter der kan fremvise 

såvel klare retningslinjer som 

Under gulvet dukkede den gamle knoldebro op. 19.5.2009. 

Stenene er taget op. Og har fået frisk farve i regnen. 12.6.2010. 

ne vende opad. Derved opstod 

en nogenlunde jævn belægning 

ligesom den der nu er under 

bænken. Fugerne var dengang 

nok blot skrald, halm, 

hestemøg og jord i én pærevælling. 

Jorden var i hvert fald 

mørk som mosejord da stenene 

blev plukket op. 

Det kunne være en kulturhistorisk 

idé at genbruge stenene 

i den ny lille gård der var 

en del af renoveringen. Det 

var der dog ikke interesse for. 

Faktisk skulle stenene kasseres. 

Grønt Miljø - der dengang 

endnu var på adressen - fik 

Fair Trees - men ikke problemfrit. 

dem lagt til side og tilbød dem 

gratis til Frederiksberg Kommune. 

Som autentiske Frederiksbergsten 

fra en for længst 

udbygget kommune. Kunne 

det historiske ophav ikke udnyttes 

i et kommunalt anlæg? 

Det kunne de. En del ligger 

nu på Nyelands Plads. Resten 

vil blive brugt ved en kommende 

renovering andetsteds, 

oplyser Susanne Viuf fra Vejog 

Parkafdelingen. „Det er altid 

rart at sten kan genbruges 

og få ny nytte andre steder 

end lige oprindelig tiltænkt,“ 

siger hun. sh 

kontrol med sikkerhed og arbejdsforhold 

for georgiske 

kogleplukkere. Problemet er 

at de fine hensigter og erklæringer 

ikke altid står mål med 

virkeligheden,“ siger Marianne 

Bols fra Fair Trees. 

Fair Trees 25% af høstrettighederne 

i Ambrolauri/Tlugi . 

Herfra kommer over 80% af 

de juletræer der sælges i Europa. 

Fair Trees er udviklet under 

Fair Trade Danmark med mål 

om bæredygtig produktion, 

ordentlige løn- og ansættelsesforhold 

og ekstern kontrol. 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

NOVEMBER 2010 

Byplanhistorisk seminar 2010. 

Hørsholm 12/11. DB. 

Lommeparker i København. 16/ 

11 kl. 17-1830. LAF. 

Erhvervsudvikling i landdistrikter. 

København 18/11. SL. 

Cykeltrafik. Odense 18/11. VEU. 

Liv i boligområderne. Odense 

22/11. DB og Socialministeriet. 

Planloven i praksis. Nyborg 23- 

24/11. DB. 

Hvor og hvordan vil vi bo? Vejle 

25-26/11. DB. 

DECEMBER 2010 

Byens vand. Malmø 8/12, Skanderborg 

12-13/1 og Middelfart 3/ 

2. DB. 

Miljøvurdering af planer. Middelfart 

9-10/12. DB. 

FEBRUAR 2011 

Landskabskaraktermetoden i 

teori og praksis. 25/2 kl. 15.30- 

17.30. LAF. 

MARTS 2011 

Sjællandsleden. Sorø 1/3 kl. 17- 

18.30. LAF. 

Jord, bundsikringsgrus og stabilgrus. 

Hvidovre 8/3. VEU. 

APRIL 

Fornyelse af Fælledparken. København 

29/4 kl.14.30-17.30. LAF. 

MAJ 2011 

Etablering af cykel- og vandreruter. 

Vejle 10/5. VEU. 

Beplantning langs veje. Nyborg 

24/5. VEU. 

JULI 2011 

Dronningens orangeri og Fredensborg 

Slotshave. Fredensborg. 

LAF. 

AUGUST 2011 

Stevns Klint og koldkrigsmuseum. 

Stevns 21/8. LAF. 

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’. 

www.gront3fpunkt.dk. 

Diplom i Parkvirksomhed: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

UDSTILLINGER 

Agromek. Herning 30/11-3/12. 

www.agromek.dk. 

Have & Landskab 2011. Slagelse 

24-26/8. www.hl5.dk. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802. 

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

- så kører det godt 

Nye modeller 

Bredt redskabsprogram 

Med en Ferrari 

er du klar til sne 

Importør 

Sønderup Maskinhandel A/S 

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255. 

www.ferrarimaskiner.dk 

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt 

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program 

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg. 


56 

VINDUET 

Biomassens naturproblem 

Klimakommissionen anbefaler at 30% af 

Danmarks energi i 2050 skal komme fra 

biomasse. Det kræver 20% af landbrugsjorden, 

et areal som kunne føde 

10 millioner mennesker. Kommissionen 

har ikke gjort sig følgerne klar, siger 

professor Henrik Wenzel fra Syddansk 

Universitet i Ingeniøren 8.10.2010: 

„Vi har simpelt hen ikke biomasse nok 

til at vi kan få 30% af energien fra biomasse, 

uden at det virkeligt får store 

konsekvenser for naturen - og dermed 

drivhusudledningerne - eller fødevareproduktionen 

(...) Hvor får vi mest ud af 

den begrænsede biomasse som vi har at 

gøre godt med? 40% af EU’s olieforbrug 

ligger uden for transportsektoren - overvejende 

til varmeformål og fremstilling 

af kemikalier og materialer. Dér skal vi 

starte med at erstatte olien med biomasse, 

for der er enegitabet ikke så stort 

som når man fremstiller biobrændsler.“ 

En national regnvandsplan 

Haveselskabet kræver en national regnvandsplan. 

Og her kan de private haver 

spille en væsentlig rolle. Som direktør 

Ole Münster skriver i Haven 10/2010: 

„Vi taler om at der de næste 15 år 

skal investeres 20-35 milliarder kroner i 

de danske kloakker for at klare de store 

vandmængder. En regnvandsplan skal 

have det klare mål at stoppe for de kolossale 

mængder af godt dansk regnvand 

der hver eneste dag bliver til kloakvand. 

En plan der gør vand til en ressource 

man værner om, i stedet for at 

omdanne den til spildevand der udgør 

et forureningsproblem. Som Haveselskabet 

har dokumenteret, skal der ikke investeres 

i kloakker, men derimod i flotte 

løsninger i haverne og på tagene. Selv 

om løsningerne er meget oplagte, skal 

man ikke regne med at udviklingen 

kommer af sig selv. Haveejerne skal informeres 

om mulighederne, og derfor 

er det ganske enkelt nødvendigt at gennemføre 

nationale kampagner.“ 

Reklameskilt og sovepude 

Nationalpark Vadehavet er indviet. Men 

uden ekstra lovbeskyttelse kan de blive 

mere parker af navn end af gavn. Og 

hvorfor er marsken ikke med? Rune Engelbrecht 

Larsen, Politiken 28.10.2010: 

„Nationalparkerne er meget store 

områder efter danske forhold, om end 

de langtfra alene omfatter natur og 

størrelserne derfor også ‘snyder’. Og selv 

om det umiddelbart er opløftende fra et 

natursynspunkt at skabe nationalparker, 

er der også malurt i bægeret. For det 

første kan det i værste fald blive et tomt 

udstyrsstykke på bekostning af vigtige 

fredninger og anden natur - en slags reklameskilt 

for en regering der i øvrigt 

har nedpriorireret naturen med radikale 

konsekvenser. For det andet kan nationalparketiketten 

være så meget mere af 

navn end gavn at den blot bliver en sovepude.“ 

Godt at vejene blev oversvømmet 

Oversvømmelserne i august ved bl.a. 

Lyngbyvej blev næsten udråbt til en katastrofe. 

Uden grund, skriver Arne Bernt 

Hasling, Cowi, i Trafik & Veje 10/2010: 

„Samfundsøkonomisk er det en fordel 

at lade disse lave områder oversvømme 

frem for at oversvømme bolig- og erhvervsområder. 

Der er således en gevinst 

ved at lade vejene virke som kanaler 

under ekstrem regn. Vejene kan så 

lede vandet til grønne områder, hulveje, 

viadukter eller andre steder hvor det 

gør mindst skade. Det kan ikke betale 

sig økonomisk at lave et rørsystem eller 

store underjordiske bassiner som kan 

håndtere den ekstreme regn. Det er derfor 

en misforståelse at udråbe oversvømmelserne 

ved flere dybtliggende 

veje i København den 14.-15. august til 

en katastrofe (...). Det var i virkeligheden 

den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige 

måde at klare dette 100 

års-regnskyl på.“ 

Statsfinansieret populistisk gøgl 

På Skjoldemose Gods er der med støtte 

fra Landdistriktspuljen og Dansk Skovforening 

anlagt en ‘gorillabane’ hvor 

publikum kan gå rundt i hængebroer i 

trætoppene. Det huer ikke Aa. Marcus 

Pedersen der skriver i Skoven 10/2010: 

„Der er talrige eksempler på at stats- 

Motorvejen er blevet en flod. Katastrofe? 

Nej, såmænd det mest hensigtsmæssige. 

Foto: Thomas Bertram, Scanpix 

skovene gennem de senere år er blevet 

delvis ødelagt ved anlæg af mangfoldige 

installationer. Ministre indvier hundeskove 

med lege og gymnastikredskaber, 

og for nylig har man inviet en 

mountainbikebane i Store Dyrehave, 

oven i købet med royal bistand. Det er 

som om man overser at publikum for 

længst med deres adfærd har udnævnt 

alle skove i hvert fald Nordsjælland til 

hundeskove og alle stier til mountainbikespor. 

(...) Hvorfor skal alle ustyrlige 

aktiviteter nu også slippes løs i de private 

skove? Hvorfor skal disse skove også 

ødelægges med sponsorfinasieret og 

statsfinasieret gøgl?“ 

Bulldozerere løser intet 

I regeringens ghettostrategi peges på 

bl.a. nedrivninger og boligsociale tiltag 

der skal finansieres af lejerens egen 

fond. Stop en halv, advarer Arkitektforeningen 

på sin web 28.10.2010: 

„Det er afgørende for en bæredygtig 

indsats i de udsatte boligområder at 

Landsbyggefondens midler fredes til dét 

de er tiltænkt - nemlig at løse de mange 

renoveringsopgaver (...) Det sociale arbejde 

er en statslig, velfærdsopgave - 

ikke en opgave for Landsbyggefonden 

(...) Bulldozere skaber ikke en bygningsog 

bebyggelsesmæssig udvikling i nedslidte 

og stigmatiserede bebyggelser. 

Nedrivning af bygninger eller bygningsdele 

kan være en komponent i en samlet 

renovering og udvikling af en bebyggelse 

som en del af en arkitektonisk helhedsplan 

under forudsætning af at det 

tilfører den resterende bebyggelse ny 

værdi og ikke blot resulterer i at der bliver 

mindre af den.“ 

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt 

Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til 

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer. 


Skovning var værre end 

2000 års skovbrande 

Forskerne er gået i dybden i Oregons skove 

I 

Oregon ved USA’s vestkyst 

blev der i 1950’erne og 

1960’erne ryddet store skovområder 

og bygget veje. Det 

ødelagde jordbundens stabilitet 

og skabte en erosion der 

stadig foregår i området. Den 

voldsomme skovning er noget 

af det voldsomste der er sket i 

området siden år 0, konkluderer 

forskere fra University of 

Oregon. De har med støtte fra 

en schweizisk forskningsfond 

analyseret pollen, sediment og 

trækul i jorden i nationalskoven 

Rouge River-Siskiyou. 

„Der er en efterbyrd fra de 

dårlige skovningsmetoder som 

blev brugt for årtier siden. Da 

man byggede veje i 1950’erne, 

overvejede ingen den efterfølgende 

erosion. Derfor blev 

jordbunden langt mere påvirket 

i denne periode end af forhistoriske 

skovbrande,“ fortæller 

professor Daniel G. Gavin 

til sciencedaily.com. 

Forskerholdet borede ti meter 

ned og kunne med analyserne 

af bl.a. pollen, sediment 

og trækul (som opstår ved 

skovbrande) kortlægge hver 

eneste større skovbrand og 

følgende erosion i de seneste 

2000 år. I hele det tidsrum er 

jordbunden og vegetationen 

aldrig blevet så skadet som efter 

skovningen og vejbyggeriet 

midt i 1900-tallet. 

„Områdets modstandsdygtighed 

er helt klart blevet sænket 

af vejbyggeriet og skovningen 

og følgende oversvømmelser 

og regnskyl. Det betyder 

at de berørte områder altså 

ikke har været mere skrøbelige 

siden år 0 end i disse år,“ 

lød det fra Daniel G. Gavin. 

Forskerne er nu bange for 

om den menneskelige påvirkning 

kan blive ved med at 

hjemsøge skoven. Ildebrande 

er en naturlig del af et økosystem, 

men det er ikke klart om 

Rouge River-Siskiyou ved søen Upper Squaw hvor undersøgelsen 

foregik. Herunder boreprøve af sediment. Foto: University of Oregon. 

skovene kan komme sig hurtigt 

nok efter en intens brand 

når tidligere skovning har ændret 

de naturlige dynamikker . 

Holdet har også opdaget at 

der i Oregons skove var mange 

brande fra år 900 til 1300. Det 

falder sammen med en af de 

tørreste tidsperioder i Amerika. 

Til gengæld var årene fra 

1500 til 1800 relativt brandfri. 

Siden år 0 har der været præcist 

68 store skovbrande før de 

europæiske tilflyttere nåede 

Oregon omkring år 1800. lt 

KILDER 

Daniel G. Gavin et al. (2010): Highly 

episodic fire and erosion regime over 

the past 2,000 years in the Siskiyou 

Mountains, Oregon. 

University of Oregon (2010). Old logging 

practices linked to high erosion 

rates. Pressemeddelelse 19.10.10. 

www.sciencedaily.com. 


Marsk, flak, dyb, højsand, 

sandstrand og klit 

Nationalpark Vadehavet er indviet. Området 

er en landskabelig og naturmæssig specialitet 

af international klasse 

Nationalpark Vadehavet er 

den tredje nationalpark 

der er indviet. En unikt kystnatur 

har fået det grønne 

stempel, men som med alle de 

danske nationalparker er der 

ikke love der beskytter området 

mere end det allerede er. 

Det der mere skal ske, skal være 

ad frivillighedens vej. 

„Vadehavet er ubetinget et 

af vores vigtigste naturområder 

med et dyreliv i verdensklasse. 

Jeg er sikker på at den 

nye nationalpark bliver en stor 

attraktion for befolkningen i 

området, et trækplaster for turister 

fra hele Europa og et åndehul 

for spændende dyr og 

smukke planter,“ sagde miljøminister 

Karen Ellemann da 

den officielle indvielse fandt 

sted den 16. oktober. 

Den hollandske og tyske del 

af Vadehavet har længe været 

naturparker og kom i 2009 på 

UNESCO’s World Heritage List 

på lige fod med bl.a. Grand 

Canyon i USA og Great Barrier 

Reef i Australien. Det understreger 

områdets kaliber. Der 

er et aktivt samarbejde med 

de danske, tyske og hollandske 

myndigheder, og miljøministeren 

vil senest i 2013 tage 

58 

stilling til en ansøgning om at 

få den danske del af Vadehavet 

med på UNESCO’s liste. 

Den havnære natur 

Nationalparkområdet er en 

del af det vadehav der trækker 

sig over 500 kilometer fra 

Blåvandshuk i Danmark til Den 

Helder i Holland. Det dækker 

omkring 9.000 km 2 marsk, tidevandsflak, 

dyb, højsande, 

sandstrande og klitter. En kæde 

af øer adskiller Vadehavet 

fra Nordsøen, bl.a. de danske 

Fanø, Rømø og Mandø. 

Men det er ikke kun landskabets 

skyld at området er 

blevet nationalpark. Vadehavet 

er et af verdens mest værdifulde 

tidevandsområder. For 

mange vandfuglearter er Vadehavet 

både den vigtigste rasteplads 

og det vigtigste overvintringsområde 

i Europa. Vadehavet 

har også betydning 

for fisk og havpattedyr, bl.a. 

den spættede sæl der yngler i 

området. Også kulturhistorisk 

er området unikt med landvinding 

og digebyggeri. 

Vadehavsområdet er påvirket 

af tidevandet som har en 

frekvens på 6 1/4 time mellem 

højvande og lavvande. Nor- 

Koresand er en sandbanke ud for Mandø. Foto: Thomas Retsloff. 

Området karakteriseres af de periodisk oversvømmede vader, den tilgrænsende 

vegetationsdækkede marsk og barriereøerne med klitter. 

Her er det hele samlet i miniformat. Foto: Morten Barker 

malt er forskellen ved Ho Bugt 

cirka 1½ meter. Tidevandets 

rytme skaber gode forudsætninger 

for Vadehavets dynamiske 

økosystem med mange mikroskopiske 

planter og dyr der 

danner fødegrundlaget for en 

bundfauna af orme, muslinger 

og krebsdyr. Der kan være tusindvis 

af disse dyr på blot en 

kvadratmeter vadebund. 

Tidevandet giver området 

en omskiftelig form. Fanø 

Mandø og Rømø opstod først 

efter den store stormflod i 

1362. Skallingen er yngre, men 

er blevet to kilometer kortere 

siden 1910. Øen Jordsand syd 

for Rømø forsvandt helt i 1999 

efter af dæmningerne til Sild 

og Rømø i årevis havde hæmmet 

sandtilførslen. 

Ad frivillighedens vej 

Nationalparkområdet omfatter 

146.600 ha (1.466 km 2 ). 

Den er dermed den største af 

nationalparkerne i Danmark. 

Landarealet er dog kun 30.000 

ha (300 km 2 ) hvoraf cirka en 

tredjedel ejes af staten. Området 

omfatter også flere byer, 

størst er Nordby på Fanø. 

I forvejen har hele Vadehavet 

status som natur- og vildtreservat 

med forskellige bestemmelser 

for færdsel, jagt 

og andre aktiviteter. Cirka 


97% er udpeget som Natura 

2000-område. 

At området bliver nationalpark 

betyder ikke at området 

kommer under yderligere lovbeskyttelse. 

Kodeordene er 

planlægning, frivillighed og 

lokal indflydelse. „Samarbejdet 

mellem staten, kommuner, 

beboere, lodsejere, naturgæster 

og andre interessenter er 

altafgørende for hvordan det 

videre forløb med nationalparken 

udvikler sig,“ oplyser 

Skov- og Naturstyrelsen. 

Arbejdet med at få nationalparken 

op at stå er udført af 

Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde 

med de berørte kommuner, 

Esbjerg, Fanø, Tønder 

og Varde der i fælles anliggender 

er repræsenteret af Vadehavssekretariatet. 

Der vil nu 

blive nedsat en bestyrelse der 

skal fortsætte arbejdet. Indtil 

videre er der kun udpeget formanden 

som er den lokale politiker 

Bent Poulsen (V). 

Bestyrelsen skal for en 6 millioner 

kroners statsbevilling 

oprette et sekretariat og udarbejde 

en nærmere plan. „Her 

skal bestyrelsen bl.a. arbejde 

med at styrke naturen, friluftsliv, 

naturformidling og turisme, 

men det skal ske med frivillige 

virkemidler og i dialog 

146.600 ha 

nationalpark - med 

en gennemskæring i 

sejlruten til Esbjerg. 

Copyright: Kort og 

Matrikelstyrelsen og 

Skov- og Naturstyrelsen 

2010. 

med befolkningen,“ understreger 

projektleder Jakob 

Harrekilde Jensen fra Skov- og 

Naturstyrelsen. 

Venter flere turister 

Med nationalparken forventer 

kommunerne at få flere turister. 

”Mange af vores nuværende 

turister kommer på 

grund af sol, strand og vand. 

Med den nye nationalpark og 

det igangværende vadehavsprojekt 

har vi en forventning 

om at kunne trække endnu 

flere turister til ved at vise dem 

det som vi synes er aller mest 

storslået ved Vadehavet. Nemlig 

lyset, trækfuglene og vores 

gode specialiteter,“ siger Thomas 

Holst Christensen fra Vadehavssekretariatet. 

At en nationalpark faktisk 

kan styrke turismen og dermed 

erhvervslivet viser erfaringer 

fra Nationalpark Thy som 

blev indviet som den første nationalpark 

i 2008. I 2009 blev 

Nationalpark Mols Bjerge indviet. 

De næste par år indvies 

Nationalpark Skjern Å og Nationalpark 

Kongernes Nordsjælland. 

Fem i alt. sh 

KILDER 

Samtale med Jakob Harrekilde Jensen, 

Skov- og Naturstyrelsen. 

www.danmarksnationalparker.dk. 

www.vadehav.dk. 


60 

ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 9/2010 

MASKINER 

Bogballe, 61 

Elkær Maskiner, 49 

Engcon, 25 

Flex Trading A/S, 65 

FSI & Schmidt A/S, 47 

H.G. Enemark, 51 

Hako Danmark A/S, 27, 63 

Husqvarna, 9 

Ketner Outdoor, 13 

MaskinhandlerIndkøbr., 37 

Stihl, 19 

Svenningsens Maskinforr., 33 

Sønderups Maskinhandel, 55 

Timan, 53 

PLANTER & JORD 

DSV Transport, 51 

HedeDanmark Planteskole, 49 

Hjorthede Planteskole A/S, 59 

Holdens Planteskole A/S, 45 

Johansens Planteskole, 2 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

Møllegårdens Planteskole, 39 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

RGS 90, 68 

Sitas A/S, 63 

Solum, 48 

Verver Export, 31 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Fokdal Springvand, 67 

Vestre, 7 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

Henrik Ravn Træpleje, 37, 67 

Krogh & Molin, 2 

K&S Treecare, 67 

Landskabsværkstedet, 26 

OK Grøn Anlæg A/S, 41 

P. Malmos, 2 

Plantefokus, 37 

Robert Smith Sørensen, 67 

Skælskør Anlægsgartnere, 2 

Sven Bech, 67 

UDDANNELSE 

D. Planteskoleejerforening, 57 

Grønne Kurser ApS, 31 

Jordbrugets Udd.Center, 27 

Roskilde Tekniske Skole, 53 

Selandia CEU, 47 

Skov & Landskab, 55 

UDSTILLINGER 

Agromek, 43 

FORLAG 

Indbindinger, 66 

ProVerte, bog, 65 

ProVerte, reception, 40 

STILLINGSANNONCER 

HedeDanmark, 66 

Se også www.grontmiljo.dk med 

alle årets annoncører og lænker 

til deres hjemmesider. 

Store Torv i Århus fik 1500 m 2 rullegræs, både fra kortklippede maxiruller og specielt langhårede ruller. 

Rullegræsset i den positive tidsboble 

Rullegræs kan ikke kun bruges til plæner i 

parker og haver. Det kan også anvendes i 

midlertidige grønne happenings eller skulpturer 

der sender folk i social havestemning. 

„Græs er ét af mine ‘store’ materialer. Jeg elsker 

at lægge det, og jeg synes det er sjovt at 

arbejde med. Rullegræs er et mangfoldigt materiale. 

Man kan være ret præcis med det, man 

kan lave bløde kurver med det eller lave noget 

skarpt ved at stable det op,“ fortæller kunstneren 

Marianne Jørgensen som de sidste ti år flittigt 

har brugt rullegræs i sine projekter. 

Ud over at rullegræs er et formbart, skulpturelt 

materiale har det en stor fordel mere. Den 

visuelle forvandling sker i en håndevending, når 

materialer som f.eks. asfalt og sten dækkes af et 

frodigt, grønt græstæppe. 

Marianne Jørgensen laver ikke skulpturer i 

traditionel forstand af sten og metal. Hun bruger 

organiske materialer som planter, græs og 

jord i en form som man kan være en del af. De 

bidrager til at give skulpturen en socialdimension. 

Ifølge Marianne Jørgensen kan sådanne 

grønne skulpturer skabe en positiv tidsboble 

hvor man kan slappe af, lege og snakke. 

Et eksempel er kunstprojektet ‘Grønvestergade’ 

som Marianne Jørgensen stod i spidsen 

for i 2007. Det havde til formål at tilføre byen 

mere grønt og at se hvordan folk reagerede på 

den grønne oplevelse. Vejles gågade blev på en 

nat forvandlet fra almindelig flisebelagt gade til 

1.350 m2 gågade belagt med rullegræs. 

„Græs gør noget ved folk. Vi kan lide at være 

i det, at sidde i det, tænke i det og lege i det,“ 

siger Marianne Jørgensen. Hun var fascineret 

over den ro der sænkede sig i gaden på grund 

af det grønne underlag. Folk bevægede sig i et 

andet tempo end normalt, og mange tog sig tid 

til at sætte sig på græsset og snakke eller lege. I 

nattelivet slog de unge flik-flak på græsset eller 

lå på det og snakkede. Flere nød at sidde dér og 

snakke frem for at være på diskotek. 

Et andet eksempel er den midlertidige skov 

der blev anlagt midt i Århus som en del af År- 

hus Festuge. Skoven blev opbygget af 1.500 m 2 

rullegræs og 130 store træer. Rullegræsset bestod 

dels af almindelige, kortklippede maxiruller 

og dels af nogle specielt langhårede ruller 

der gav skoven et vildt og tilgroet udtryk. 

„Mange kom hver dag for at snakke med os 

og følge med i processen. Til sidst var det faktisk 

et problem at gå langs hegnet og arbejde 

for det var forstyrrende for os. Det var både 

unge og gamle mennesker som kom og sagde 

‘hvor er det flot det I laver,“ fortæller Rasmus 

Wehlast fra P. Malmos A/S. 

Efter åbningen blev skovens virkning på folk 

endnu mere tydelig. Folk sad i den grønne oase 

og spiste deres sandwich, drak en øl eller stod i 

grupper og snakkede. Børnene legede på græsbakkerne 

og mellem træerne. Tempoet var sat 

ned og samværet sat i fokus. Som i ‘Grønvestergade’ 

opstod der et socialt samlingssted. sh 

Vejles gågade blev til ‘Grønvestergade’. 


GAMLE NYHEDER 

For 75 år siden 

„Vi vandrede gennem Oslos 

største park, Frognerparken, 

paa ca. 50 hektar, hvis ældste 

Del udgøres af den oprindelige, 

men i Tidens Løb omlagte, 

til Frogner Herregaard 

hørende Barokpark, og hvis 

yngre Del stammer fra Lands- 

Jubilæumsudstillingen i 1914. I 

denne Del har det i Norge omstridte, 

endnu ikke fuldførte 

Vigelandske Fontæne- og 

Skulpturanlæg sin Plads for 

Enden af en ikke tilstrækkelige 

lang Lindeallé i hvis modsatte 

Ende desværre mangler et eller 

andet monumentalt Bygningsværk, 

som Pladsforholdene 

beklageligvis ikke giver 

stort Haab om nogensinde vil 

komme. Man har derfor lidt 

vanskeligt ved at tænke sig, at 

der for hele dette Anlæg kan 

opnaaes den Storslaaethed, 

den Monumentalitet, som det 

mægtige Arbejde og de uhyre 

Omkostninger burde kunne 

forudsætte.“ (Michael Gram, 

Havekunst 1935). 

„Trappe af betontrin flankeret af knækflisemur.“ 

Anlægsgarteren, december 1960. 


„Navnlig efter den voldsomme forøgelse af græsarealerne 

i vore boligområder i 60’erne og 70’erne er der nu 

kommet ønsker om at mindske omkostningerne til pasning 

af disse græsarealer. Samtidig fremsættes ønsker 

om forskellige slags græsarealer, f.eks. forskellige former 

for højt græs med forskelligt indslag af blomstrende urter. 

For at kunne diskutere forskellige typer af græsarealer, 

er de betegnelser der i dag anvendes ikke tilstrækkelige. 

(...) I begrebet ‘ekstensivt pleje græsarealer’ rummes 

alle former for mere eller mindre højtvoksende græs, idet 

den egentlige betydning af ‘ekstensiv’ er ‘lille arbejdsindsats 

og små omkostninger’. En anden betydning af ordet 

‘ekstensiv’ er ofte: Det spiller ingen rolle hvordan det ser 

ud.“ (Per Nyström, Grønt Miljø, december 1985). 

Gør vinteren mere bekvem 

- med kørselsafhængig dosering 

Vi er klar til at levere løsningen til dig, der kører med varierende hastighed - f.eks. på veje 

med mange lysreguleringer. En S-line spreder med CALIBRATOR ICON er den ideelle løsning. 

Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop lukker saltsprederen helt automatisk. 

Undervejs kan du justere dosering og spredebredde direkte fra førersædet. 

Den viste spreder er forsynet med BXL 1300 storsækløfter. S-line leveres i størrelser fra 110-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.600 kg. Variabel justeret 

spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk eller via PTO. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com 


„På jagt efter velegnede materialer 

til støttemure, hvilken jagt 

endnu ikke er tilendebragt - der 

kan findes på en masse endnu - 

er man i øjeblikket omtrent 

standset ved Brandt & Lumholtz’ 

knækfliser (...) Idéen er jo opstået 

ved at der rundt omkring 

kan findes pæne og gode støttemure 

opsat af alm. brudfliser 

med brudfladen, måske lidt pyntet, 

vendende fremad. På sin vis 

er det altså et affaldsprodukt 

man kopierer, men det gør jo 

heller ikke noget.“ Sv.J., Anlægsgartneren, 

november 2960). 


„I sommer var verdens øjne rettet 

mod Hannover og verdensudstillingen 

Expo 2000. Herhjemme 

har vi hørt meget om 

udstillingens publikumsfiasko, 

men for den som interesserer sig 

for det grønne, har den været 

en stor succes. Byens parkforvaltning 

har manifesteret sig gennem 

projektet ‘Stadt als Garten’ 

som kan oversættes som ‘Byen 

som have’. (Kjell Nilsson, Grønt 

Miljø, december 2000). 


62 

Danske Anlægsgartnere 

VISION OG MISSION 

2010 har i Danske Anlægsgartnere været et travlt år. Vi har i 

vores forening arbejdet meget intenst med at få beskrevet 

hvad vi står for. Nok er vi anlægsgartnere og ens på en række 

områder, men vi har hver især også vores individuelle 

træk. Hen over året er der i udvalg og hovedbestyrelse blevet 

arbejdet med at forny vores vision og vores mission i foreningen. 

Vi er nu i mål med dette arbejde og resultatet bliver 

forelagt for vores medlemmer rundt om i landet på vores 

kredsgeneralforsamlinger: 

VISION - Det vi stræber efter 

Danske Anlægsgartnere vil være det stærkeste grønne 

brand og garant for indflydelse og fair markedsvilkår for erhvervsdrivende 

i den grønne sektor. 

MISSION - Det vi gør særligt for vore medlemmer 

Danske Anlægsgartnere sikrer medlemmerne lige konkurrenceforhold 

og et professionelt netværk i den grønne sektor 

gennem den bedste og mest kompetente sparring om 

grøn faglighed, kompetent rådgivning, kvalificeret medlemssupport 

og branchepolitisk slagkraft. 

Vi er godt klar over at det er ambitiøse mål som vores medlemmer 

i udvalgene og hovedbestyrelsen har sat op. Det vil 

vi arbejde for, og vi mener at der er brug for os, ikke mindst 

i disse tider hvor byggeriet og ikke mindst den grønne del, 

er udsat for pres. 

Ole Kjærgaard, landsformand 

www.dag.dk 

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER 

Danmark slækker på vandmiljøkrav 

Op mod 3% af de danske 

vandløb og søer vil ikke få så 

rent vand som EU’s naturregler 

lægger op til. I stedet for ‘god 

økologisk tilstand’ skal de blot 

have ‘godt økologisk potentiale’. 

Det viser de vandplaner 

der blev sendt i høring i oktober, 

skriver Politiken (9.10. 

2010). Årsagen er at de undtagne 

vandløb og søer vil være 

uforholdsmæssigt dyre at få i 

god økologisk tilstand. EU’s 

regler tillader undtagelser 

med netop dén begrundelse. 

I alt er knap 800 af de i alt 

28.000 km vandløb undtaget. 

Det er især udrettede byvandløb 

med betonsider, og som er 

plaget af kloakoverløb eller 

forurening med bl.a. vejvand - 

og hvor der ikke er plads til at 

genslynge åerne. De udtagne 

søer er typisk vådområder der 

er dannet med andre formål 

end rekreative, f.eks. til vandkraft 

elelr søer der er forurenede 

af erhvervsaktiviteter. 

Antallet af undtagelser er 

steget efter at kommunerne 

har haft vandplanerne i forhøring. 

Her gjorde især bykommuner 

opmærksom på at 

det ville koste mange milliarder 

at forsøge at nå idealet. 

I forvejen er kravene til 

landbruget nedsat. I stedet for 

at reducere de årlige udledninger 

af kvælstof til vandmiljøet 

med 19.000 tons som det 

fremgik af den første aftale 

om Grøn Vækst, kan erhvervet 

ifølge den reviderede aftale 

nu nøjes med 9.000 tons. 

Efter kommunalreformen er det kommunerne som skovejere skal anmelde 

nedlæggelse af skovveje til. Men de behøver ikke anmelde hver 

eneste lille ændring af skovens stisystem, mener Dansk Skovforening. 

Lovtvivl om skovveje 

Der er måske ikke så stor risiko 

for at fare vild når man går i 

danske skove hvor der går stier 

og veje på kryds og tværs. Til 

gengæld er det let at fare vild 

i lovgivningen om skovveje og 

skovstier. Det mener Dansk 

Skovforening i hvert fald er 

sket for Naturklagenævnet da 

det tidligere i år afgjorde en 

sag mod en skovejer der havde 

nedlagt et stykke skovvej. 

Lovgivningen er lavet for at 

sikre adgang til det åbne land. 

Derfor kan jordejere ikke bare 

sløjfe stier og veje som går i 

gennem eller fører til strande, 

udyrkede områder, skove, udsigtspunkter, 

fortidsminder og 

lignende. Det kræver en særlig 

tilladelse. Også når vejen går 

gennem skoven. Disse regler 

blev fastlagt senest da naturbeskyttelseslovensadgangsregler 

til det åbne land blev 

revideret i 2004. 

Så langt så godt, men der 

findes et væld af stier og veje i 

skoven, og det bliver understreget 

i bemærkninger til loven 

at skovdriften skal kunne 

fortsætte som hidtil. 

Det er dog ikke altid at loven 

og fortolkningen af den 

hænger sammen. Den sag Naturklagenævnet 

afgjorde 

handlede om en skovejer der 

havde nedlagt et stykke skovvej 

for at etablere en bøgekultur. 

Naturklagenævnet fastslog 

at ejeren skulle have søgt 

tilladelse fordi vejen ‘havde 

forbindelse med’ skovens øvrige 

vejsystem. Denne afgørelse 

var ejeren mildest sagt utilfreds 

med, bl.a. fordi det er 

mere end almindeligt svært at 

finde en skovvej som ikke 

hænger sammen med skovens 

øvrige vejsystem. Dermed skal 

skovejere søge om tilladelse 

hver gang de nedlægger selv 

en ubetydelig bivej i skoven, 

og det er den fortolkning som 

Dansk Skovforening kritiserer 

Naturklagenævnet for. 

„Vejsystemet i de danske 

skove ligger nemlig med så 

stor en tæthed at tilrettelæggelsen 

af skovdriften og foryngelse 

ville bliver unødigt vanskeliggjort, 

hvis der fandtes restriktion 

med at nedlægge 

skovveje som led i skovdriften,“ 

skriver afdelingsleder 

Hans M. Hedegaard i fagbladet 

Skoven. 

Han understreger at det kun 

er skovveje som giver adgang 

fra skovkanten til skovens øvrige 

vejsystem som kræver en 

anmeldelse. Og noget kan tyde 

på at han har ret. I hvert 

fald er Naturklagenævnets formulering 

ikke en del af udkastet 

til vejledning om adgangsreglerne 

på Skov- og Naturstyrelsens 

hjemmeside. Alligevel 

vil Dansk Skovforening gerne 

høre fra andre som har været 

involveret i tilsvarende sager 

for at sikre at naturbeskyttelsesloven 

tolkes rigtigt. 

Til de nysgerrige kan vi afsløre 

at selv om den konkrete 

skovejer tabte sagen, har han 

fået lov til at beholde sin bøgekultur, 

for han har lavet en 

alternativ sti rundt om. lt 

KILDE 

Hans M. Hedegaard (2010): Nedlæggelse 

af skovveje. Skoven 32010. 


Tuegræs 

erstattes af 

rullegræs 

Tuerne generer tit 

golfspillet nær green 

En omlægning med rullegræs 

og en disciplineret pleje kan 

være nødvendig for at få bugt 

med tuegræsset der generer 

spillet på mange golfbaner, 

oplyser Skov & Landskab i sit 

videnblad ‘Tuegræs på golfbaner’. 

Tuegræs er rajgræs der 

vokser i tuer. Det opstår især 

nær greens hvor der er meget 

slid og hvor plejen glemmes i 

skæret fra de flotte greens. 

På Hornbæk Golfbane greb 

man i oktober 2009 til en drastisk 

løsning. 600 m 2 med tuegræs 

blev skrællet af i 5-10 cm 

dybde. Jorden blev derefter 

fræset 20-30 cm ned, revet fri 

for sten og tilført 5 cm sandblandet 

muld. I fugtige dele 

blev der lagt dræn og ekstra 

muld. Derefter blev overfladen 

komprimeret let før græsset 

blev rullet ud. Efter udlægning 

blev der gødet med NPK 6-5- 

I naturen vokser rajgræs i tuer. Det 

kan det også gøre på golfbaner 

der slides hårdt og passes dårligt. 

Som spiller bliver man direkte 

straffet hvis bolden lægger sig 

foran en tue. 

25, topdresset, tromlet let og 

natvandet i en uge. 

Foråret efter havde man optimale 

overflader. Rullegræsset 

havde dog en lidt afvigende 

farve, men det udjævner 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio 

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder 

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Transporthastighed 28 km/t 

To automotive kørepedaler til frem og bak 

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

sig efterhånden som man eftersår. 

Hornbæk Golfklub har 

brugt 30.500 kr. i materialer 

plus 125 af egne timer. En god 

investering, mener klubben. 

Rullegræsset kom i to leverancer, 

den første frisk og 

grøn, den anden tør og gul. 

Men det var den tørre og gule 

der i dag ser bedst ud. Forklaringen 

kan være at den første 

leverance havde fået for meget 

og sen gødning. Det forlænger 

vækstperioden så oplagringen 

af sukkerstoffer i roden 

reduceres. Og det går ud 

over græssets vækst i foråret. 

Efter omlægning bør man 

holde godt øje med områderne 

og revidere sin plejeplan. 

Med bl.a. topdressing, eftersåning, 

prikning og vertikalskæring 

skal man undgå at det 

samme problem opstår igen. 

Man kan også prøve at dæmpe 

sliddet ved diskret at lede 

spillerne væk fra potentielle 

tuegræsområder med f.eks. 

snore, pinde og klipning af tydelige 

stier. sh 

KILDE 

Søren Petersen; Anne Mette Dahl Jensen 

(2010): Tuegræs på golfbaner. 

Videnblade Park og Landskab 5.6-45. 


Hako 

Citymaster 1200 

Citytrac 4200 

Beskæringsværktøj 

Stangsakse 

Knivtandssave 

Topsave 

SITAS 

www.sitas.dk 44 65 05 65 

Professionel gadefejemaskine 

og redskabsbærer 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Duften af hø er skøn. Hvordan skal man ellers sige det? Det er et af problemerne ved at arbejde med dufte 

når man designer. Foto: Danmarks Naturfredningsforening. 

Duften er med til at skabe stedet 

Selv om de er flygtige og uhåndgribelige, kan dufte alligevel være en 

del af planlæggerens værktøjskasse 

Syrener og hyld i blomst. Nyslået 

græs og tørt hø. Det 

dufter vidunderligt. Men det 

er ikke bare dufte. Det er også 

associationer. Om forår, sommer, 

lys, ferie og frihed. Dufte 

kan også være meget stærke 

til at udløse minder. 

Vi bruger alle sanser når vi 

oplever udemiljøet. Også lugtesansen. 

Men den rangerer 

alligevel lavt blandt vores sanser, 

og vi er ikke ret vant til at 

bruge den. Derfor spiller duftene 

heller ikke nogen stor rolle 

når haver og parker planlægges 

og opleves. Men det 

burde de, argumenterer Victoria 

Lynn Lygum i to nye videnblade 

fra Skov & Landskab. 

Dufte kan nemlig påvirke os 

både fysisk og følelsesmæssigt 

og være helt afgørende for 

hvordan vi oplever et sted. I 

hver indånding påvirkes vi af 

lugtmeddelelser fra omgivelserne. 

Og lugtesansen er meget 

følsom. Det gennemsnitlige 

menneske kan skelne omkring 

10.000 dufte lige fra friske 

jordbær til brændt plast. 

Dufte er kemiske forbindelser 

i enten luftform eller opløst 

i små vanddråber. De føres 

64 

fra lugtkilden til lugtesansen 

via indåndingsluften. Duftene 

er indbygget i duftstoffernes 

molekylstruktur, og der skal 

kun en minimal ændring i molekylstrukturen 

til at ændre 

lugten fuldstændig. 

Nogle dufte kan have en direkte 

fysisk påvirkning. Når 

man f.eks. inhalerer lavendelduft 

kan man få en beroligende 

effekt som ved at indtage 

diazepam der bl.a. findes i nervemedicin 

og sovepiller. Ellers 

har duftene en stærk følelsesmæssig 

påvirkning. De bearbejdes 

i hjernen og kobles direkte 

til følelser og erindringer. 

Duftene kan give velbehag 

eller ubehag og kan i nogle 

tilfælde også vække et minde, 

hvilket blot understreger 

lugtoplevelsers personlige karakter. 

Det stærkeste minde 

fra et sted er ofte duften. 

Kan præge arkitekturen 

Lugtesansen er derfor en 

magtfuld sans. Ligesom lys og 

lyd kan dufte præge arkitektur 

og være med til at definere 

steder. Duft kan f.eks. understøtte 

en ønsket stemning - eller 

modarbejde den som en 

fyldt skraldespand på en sommerdag. 

Men duftene er også komplekse, 

uhåndgribelige og 

flygtige. De kan ikke visualiseres 

og falder derfor let uden 

for landskabsarkitektens normale 

arbejdsproces. Det bliver 

ikke nemmere af at vores ordforråd 

til at beskrive dufte er 

primitivt og subjektivt. Det er 

svært at karakterisere en bestemt 

duft objektivt. Derfor er 

det også svært at vælge den. 

Det sætter også grænser i 

planteanvendelsen der ellers 

giver enestående muligheder 

for at arbejde med dufte. 

F.eks. er planternes dufte ofte 

ikke nævnt i opslagsbøger og 

plantekataloger, og når de er, 

er der generelt ingen omtale 

af duftens karakter. 

I planteanvendelsen 

Planters duft består af let fordampende 

molekyler der let 

kan opfanges af lugtesansen. 

Molekylerne opbevares i planten 

som æteriske olier der kan 

være opløst i harpiks i barken 

eller i blomst, frugter, frø, blad 

og rod. I citrusfrugter sidder 

olien som bekendt i skrællen. 

Forædlede planter kan have 

mistet deres duft på bekostning 

af f.eks. farve eller størrelse. 

Nogle sorter er dog også 

specielt forædlet efter duft. 

Blomsterdufte er specifikt 

rettet mod de bestøvende dyr 

og frigives uden berøring. Frigivelsen 

styres af plantens livscyklus 

og indre biologiske ur 

der er specifik for hver art. Lysintensitet, 

døgncyklus og temperaturskift 

kan fremme eller 

hæmme duftinpulsen. 

Andre og mere skarpe dufte 

fra blade, ved og bark skal frastøde 

insekter og græssende 

dyr og derved beskytte planten 

mod skadedyrsangreb og 

afbidning. Her skal der en berøring 

eller direkte beskadigelse 

til før duften aktiveres. 

De fleste mennesker oplever 

de fleste plantedufte som behagelige. 

Der er dog undtagelser 

hvor en plantes lugt kan 

minde om urin eller råddent 

kød. De individuelle sanser og 

præferencer kan også gøre at 

den samme planteduft kan opleves 

behageligt af én person 

og mindre behageligt af en 

anden. Det kommer også an 


på duftens koncentration der 

igen afhænger af plantens 

størrelse, antal og afstand. 

Design med plantedufte 

Det er komplekst at arbejde 

med plantedufte som en del af 

et design. Både artsspecifikke 

og ydre faktorer har indflydelse 

på hvornår duften frigives. 

Det er især vigtigt med et godt 

vækstmiljø. Samtidig skal man 

tage højde for ydre faktorer 

der kan fremme duftfrigivelsen: 

lysforhold, temperatur og 

fysisk kontakt. En solrig krog 

er f.eks. et oplagt sted for en 

plante der har brug for varme 

til at frigive sin duft. I det hele 

taget skal duftkilderne placeres 

strategisk i forhold til hvor 

og hvornår man opholder sig i 

det pågældende område. 

Generelt skal blomster placeres 

hvor deres dufte kan nå 

os, mens blade skal kunne nås 

med fingre og fødder, da de 

ofte skal berøres for at frigive 

deres duft. Når duften er frigivet 

og ligger i luften, er læ 

med til at fastholde og koncentrere 

duften. En let brise er 

også fint, mens stærk vind hurtigt 

bærer duftene væk. 

Monokulturer er sjældent et 

problem. Dertil er de enkelte 

plantedufte for komplekse. En 

kombination af flere plantedufte 

opleves oftest også harmonisk, 

bl.a. fordi mange 

plantedufte deler de samme 

komponenter. Alt for mange 

stærke dufte i samme område 

kan dog blive for meget af det 

gode. Skal man anvende forskellige 

planter der dufter 

samtidig på samme sted, bør 

man derfor tænke på at duftene 

bør harmonere i koncentration 

og karakter. 

Og så skal man huske at 

planternes dufte sjældent står 

ene. De suppleres af mange 

andre dufte - eller lugte - fra 

de materialer og aktiviteter 

der er på stedet - og som hænger 

sammen med årstid, vejr, 

jord- og vandforhold. Alt i alt 

er der mange uvisheder når 

man arbejder med dufte fra 

levende planter. Men det er 

forsøget værd at gøre det. sh 

KILDER 

Victoria Lynn Lygum (2010): Duft - en 

usynlig dimension af landskabsarkitektur. 

Videnblade Park og Landskab 

8.0-12. Skov & Landskab. 

Victoria Lynn Lygum (2010): Plantedufte 

som en del aaf et design. Videnblade 

Park og Landskab 8.0-13. 


Poul Erik Brander: 

Træer og buske i by og land 

Med bidrag af Erik Nymann Eriksen, Ib Asger Olsen og Jens Thejsen 

Købes på www.dag.dk for 496 kr. eksklusiv moms og forsendelse 


66 

Fagkonsulent til Naturpleje og Naturgenopretning 

Kan du tænke naturpleje og naturgenopretning ind i en forretningsmæssig 

sammenhæng, og inspireres du af kundekontakt, 

salg, projektledelse og forretningsudvikling, så har vi en spændende 

stilling til dig! 

I HedeDanmark, afdeling for Naturpleje og Naturgenopretning, 

søger vi en udadvendt, selvstændig og resultatorienteret medarbejder, 

der kan sælge, understøtte og udvikle vores ydelser. 

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi ønsker at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt. 

Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk 

FSI rodfræseren 

der svinger bredt 

135 cm. Så langt kan den selvkørende 

rodfræser FSI ST27 B 

svinge fra side til side fordi 

motor og fræserarm er placeret 

på en drejekrans. Derfor 

kan man bortfræse rødder der 

går langt væk fra stubben 

uden at flytte fræseren, og 

med det svingbare betjeningspanel 

kan operatøren stå hvor 

han vil. Modellen har en 27 hk 

benzinmotor, men der også 

dieselmodeller op til 67 hk og 

med radiostyring. www.fsi.dk. 

En indbundet årgang Grønt Miljø 

Du vil få kontor i Tåstrup og have det københavnske område som 

din geografi. 

Læs om stillingen på www.hededanmark.dk eller kontakt 

afdelingschef Tine Eggertsen på mobil: 24 23 98 99 

Ansøgningsfrist d. 24. november 2010 

Engmåtte med sedum, græs og urter 

Sedum/græs/urter. Sådan er 

kombinationen i den ny vegetationsmåtte 

fra Nykilde der i 

forvejen har måtter med henholdsvis 

sedum og sedum/ 

skovjordbær. Den nye måtte 

består af sedum og græsser 

blandet med tørketolerante 

urter. Den ligner en græseng 

med blomstrende urter og 

græsser med det samme. Som 

sådan kan den ikke blot bruges 

på tage, men også i f.eks. 

rundkørsler og rabatter. Til 

tage anbefales et vækstlag på 

mindst 15 cm og vandholdende 

drænmåtte, f.eks. BioDrain. 

Måtterne er udviklet fra et 

koncept udviklet til et byggeri 

et fredet område i England. 

Her ville man etablere et grønt 

tag med den naturligt hjemmehørende 

flora på taget, 

men løsningen blev det billigere 

sedumtag. Med sedum 

som pioner begyndte den naturlige 

vegetation at indvandre 

og skabte den sammensætning 

som den nye måtte 

efterligner. www.nykilde.eu. 

Vi har indbundet Grønt Miljø til eget brug, men har lavet nogle ekstra mens vi var i gang. 

Dem sælger vi til en fordelagtig pris, 400 kr. pr. stk. Eksklusiv moms og forsendelse, men 

inklusiv bladene. Vælg mellem alle årgange siden 2000. Bestil hos sh@dag.dk. 


GAMLE NORMER PÅ 

www.grontmiljo.dk 

Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. der har været siden den 

første i 1962. inkl. ‘Pleje af 

grønne områder’ fra 1989. 

Man kan dog ikke se de normer 

der nu gælder. 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 

Byliv giver nok ikke kun glade ansigter 

Når man investerer i attraktive 

byer, f.eks. med cykelstier, parker 

og kulturattraktioner, får 

byen større værdi. Men hvor 

meget større? Og kan den kun 

måles i glade ansigter eller er 

den så kontant at man kan gøre 

investorer interesserede i at 

skabe mere og bedre byliv, 

fordi det kan betale sig? Og i 

givet fald: Hvor og hvilket byliv 

kan bedst betale sig? 

Det skal nu undersøges nærmere 

gennem projektet ‘Byliv 

der betaler sig’ som Miljøministeriet 

gennemfører sammen 

med Århus Kommune, By & 

Havn (København) og Kildebjerg 

Ry A/S. 

„Vi kan jo sagtens se at når 

kommunen frilægger Århus Å, 

så stiger værdien på nabogrundene. 

Men vi har brug for 

langt mere dybdegående viden 

om problemstillingerne. 

Og dette projekt er ikke blot 

en teoretisk øvelse, men en vej 

til helt praktisk viden vi straks 

kan omsætte,“ siger rådmand 

Laura Hay, Århus Kommune. 

Projektet ventes at være 

færdig ved udgangen af 2011. 

Naturperle er åbnet for københavnerne 

Vestamager, det tidligere militære 

øvelsesterræn, blev åbnet 

næsten helt for publikum 

den 15. oktober. Områderne, 

der ligger tæt ved Københavns 

centrum, udgør 2.000 hektar. 

De er i dag naturområde med 

skov og strandenge der bliver 

græsset af hundredvis af køer, 

får og heste. De holder uønsket 

vegetation nede og er 

med til at sikre et meget rigt 

fugleliv. Områderne har været 

afspærret siden deres ind- 

dæmning i 1940’erne. Siden er 

der givet adgang på veje og 

stier, men ellers ikke på grund 

af risikoen for udetoneret ammunition. 

Dem har tyske specialister 

nu på Forsvarets regning 

fået fjernet, så besøgende 

kan færdes sikkert. Der vil 

nu blive opstillet flere bænke, 

borde, bålhuse fugletårne, badebroer, 

vandrestier og en 

mountainbikerute. Visse områder 

vil dog stadig være lukket 

af hensyn til fugle og vildt. 

NAVNESKIFT 

ADRESSESKIFT 

TILMELDINGER 

AFMELDINGER 

af Grønt Miljø skal 

fremover ske til et nyt 

sted, nemlig til 

ia@teknovation.dk 

eller 4613 9000. 

Vi henstiller til så vidt 

muligt at bruge e-mail. 

Så undgår vi lettere fejl. 

Og det er samtidig 

nemmere for os. 

Det er Inge Andersen 

der modtager e-mails 

og opkald. Hun styrer 

nu Grønt Miljø abonnenter, 

også hvad angår 

betaling. 

Rettelser blev før sendt til Danske 

Anlægsgartnere. Ændringen 

er sket som et led i forpagtningen 

af Grønt Miljø. Det er stadig 

Danske Anlægsgartnere der ejer 

bladet, men driften af bladet er 

forpagtet ud til Gror ApS. Bag 

dette selskab står Grønt Miljøs 

mangeårige redaktør Søren 

Holgersen og annoncekonsulent 

Steen Lykke Madsen. 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk 


68 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

9 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?