30.07.2013 Views

9 - Grønt Miljø

9 - Grønt Miljø

9 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

4 Rødder i rør<br />

8 Byen fortættes og grønt bliver gråt<br />

10 Eventyr og cykler skal køre yuan hjem<br />

14 Dragør oven og neden vande<br />

20 Forstadens landskab i et historisk lys<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

9 / NOVEMBER 2010<br />

28 Altanen, mellemrummet og byen<br />

34 Befæstelser der siver regnen ned i jorden<br />

40 Mesterværket i hækken<br />

58 Marsk, flak, dyb, højsand, sandstrand og klit<br />

54 Duften er med til at skabe stedet<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 1


2<br />

kontakt@skag.dk<br />

www.skag.dk<br />

Fra villahaver til slotsparker.<br />

Fra planlægning til sidste sten.<br />

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />

58 16 47 00<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ<br />

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg<br />

www.kortegaard.dk<br />

Kvalitet året rundt!<br />

P. Kortegaards<br />

Planteskole<br />

www.kortegaard.dk<br />

65 97 26 56<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

61 x 164 x 1,5 cm<br />

= 1m2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

25 års<br />

jubilæum<br />

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 ................................................... kr. 25,-<br />

100-299 m2 ............................................kr. 18,-<br />

300-999 m2 ............................................kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

................. kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

RØDDER PÅ GALE VEJE<br />

Blandt kloakfolk, entreprenører og haveejere trives den<br />

holdning at man skal fjerne stort set alle træer og buske i<br />

nærheden for at undgå problemer med at rødder vokser<br />

ind i kloakledninger. Det er gået ud over mange træer og<br />

har betydet at grønne fagfolk tit skal gå i forsvarsposition.<br />

Vi mener at rødderne kun går i rørene hvis rørene er utætte.<br />

Så reparér dem, og problemet er løst. Dette standpunkt<br />

fandt støtte i undersøgelser fra 90’erne der bl.a. viste at der<br />

i nye ledninger stort set ingen problemer var.<br />

Desværre er det ikke så enkelt. Kun én ting er helt sikkert:<br />

Rødderne går ikke durk gennem pvc eller beton. Og egentlige<br />

brud opstår også meget sjældent i nyere ledninger.<br />

Men de har samlinger med gummipakninger, og dem kan<br />

rødder åbenbart passere. Ja, rødder kan gå gennem alle<br />

normalt brugte samlinger, viser nye svenske undersøgelser.<br />

Og rødder fra nok alle træ- og buskarter kan gøre det, ikke<br />

kun de klassiske skurkearter pil og poppel. Kun hvis man<br />

svejser plast sammen, kan man få en helt sikker samling, og<br />

det er ikke en teknik der duer i praksis.<br />

Det betyder ikke at vi uden videre skal acceptere at træerne<br />

nær kloakken må fældes. Det er i de fleste tilfælde helt<br />

unødvendigt. Fordi rødderne kan gå i rørene, er det langt<br />

fra sikkert at de gør det. Man kan på tv-inspektioner se at<br />

selv ældre ledninger normalt ikke er fyldt med rødder selv<br />

om ledningerne løber gennem haver. Det kommer an på<br />

flere forhold, f.eks. de vækstkår planterne har. Er de elendige,<br />

finder rødderne relativt fine forhold i ledningsgraven.<br />

Og så kan de også gå i rørene. Vi kan trods snart 20 års<br />

forskning endnu ikke sige præcist hvad der gør at nogle<br />

kloakker infiltreres af rødder og andre ikke gør.<br />

Vi skal også af denne grund holde fast i at bevoksningen<br />

skal have gode vækstforhold. Men vi skal samtidig føre os<br />

knap så skråsikkert frem om hvad rødder kan og ikke kan i<br />

forhold til kloakrør. Og så skal vi gå konstruktivt ind i et<br />

samarbejde om at forebygge og renovere kloakledninger<br />

med rødder. F.eks. ved at acceptere en større planteafstand<br />

mod at få bedre vækstforhold. Det er et samarbejde der<br />

passende kan integrere ambitionen om at etablere lokal<br />

nedsivning af regnvand.<br />

FORSIDEN. Fotosyntese koster energi, og den kan ikke betale<br />

sig når der ikke er ret meget lys, ræsonnerer løvvæksterne.<br />

Så når dagene blivere kortere, stoppen dannelsen af<br />

klorofyl - og de røde og gule farvestoffer bliver synlige.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk.<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.<br />

Drift: Gror ApS.<br />

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000.<br />

Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.<br />

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.<br />

Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af<br />

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig<br />

virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør<br />

eller uddannelsessøgende. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udkommer med 10 årlige<br />

numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive<br />

abonnementer kan aftales.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 3


RØDDER I RØR<br />

Træer og buskes rødder kan finde ind i alle vand- og afløbsledninger, men problemet<br />

kan forebygges både med udgangspunkt i kloakken og beplantningen<br />

Rødder der vokser ind i<br />

vand- og afløbsledninger<br />

er mest et problem i gamle,<br />

utætte rør, men kan også ses i<br />

nye ledninger. Samlingerne er<br />

nemlig i alle tilfælde det svage<br />

punkt. Alle træer og buske<br />

kan sende rødder i ledningerne,<br />

men ikke med samme kraft<br />

som pil og poppel. Men fordi<br />

det er muligt, er det langt fra<br />

sikkert at det sker, så man behøver<br />

ikke nødvendigvis at<br />

fælde havens eller gadens træer<br />

for at redde kloakken. Man<br />

kan også forebygge problemet<br />

ved at give træerne gode<br />

vækstforhold så rødderne ikke<br />

lokkes ned i ledningsgravene.<br />

Sådan lyder den gængse viden<br />

om rødder og rør. En viden<br />

der udvikles, ikke mindst<br />

gennem de undersøgelser der<br />

er gennemført på Sveriges<br />

Lantbruksuniversitet, senest<br />

om rodindtrængning i vandog<br />

afløbsledninger.<br />

I Danmark har forskningen<br />

ikke haft samme omfang. En<br />

4<br />

undtagelse er undersøgelsen<br />

‘Trærødder i afløbsledninger’<br />

fra 1997. Den var især rettet<br />

mod at indkredse problemets<br />

omfang i kommunerne. 97%<br />

af dem havde problemer med<br />

rødder i rør, men kun få beskrev<br />

problemet som ‘stort’.<br />

Alle giver problemer<br />

De svenske undersøgelser<br />

punkterer den myte at kun<br />

visse arter som pil og poppel<br />

kan give problemer. Det kan<br />

alle træ- og buskarter. Også<br />

arter inden for bl.a. elm, navr<br />

spidsløn, ær, hyld, vedbend,<br />

dronningebusk, spiræa, eg og<br />

syren. Ja, der var også eksempler<br />

på at liguster og æbletræer<br />

har givet problemer. Undersøgelsen<br />

omfatter cirka<br />

8.000 træer som står nær en<br />

ledning uden at være i nærheden<br />

af andre træer.<br />

Poppel og pil anses normalt<br />

for at gå mere agressivt i rør<br />

end andre træer gør. Men er<br />

det korrekt? I Sverige arbejdes<br />

netop med de artsforskelle<br />

som der ser ud til at være, oplyser<br />

Johan Östberg fra Sveriges<br />

Lantbruksuniversitet. Resultaterne<br />

peger på der at faktisk<br />

er artsforskelle, men da resultaterne<br />

endnu ikke er publiceret<br />

videnskabeligt vil Östberg<br />

ikke løfte sløret for dem.<br />

I den danske undersøgelse<br />

er pil, birk og poppel - i nævnte<br />

rækkefølge - beskrevet som<br />

de mest agressive. Hvad angår<br />

birk kan forklaringen være at<br />

birk er meget brugt i haver -<br />

hvor der er mange utætte stikledninger<br />

- men ikke i gader.<br />

Typiske gadetræer som ær, ask<br />

og lind anføres da heller ikke<br />

som problemarter.<br />

En litteraturgennemgang i<br />

den danske undersøgelse peger<br />

på at der kan være artsforskelle.<br />

I hvert fald konkluderer<br />

nogle undersøgelser at arterne<br />

ikke har samme evne til at udnytte<br />

de huller der er i jorden -<br />

eller de samlinger der er mellem<br />

ledningerne. Der er en va-<br />

Her er rødder trængt ind i en spildevandsledning i et rækkehuskvarter i Søborg. Ledningen består af betonrør<br />

fra 1948. Den blev kort efter renoveret med en strømpeforing.<br />

riation i den kraft roden kan<br />

yde til at skubbe forhindringer<br />

til side.<br />

Uanset materiale<br />

De svenske undersøgelser viser<br />

også at der kan opstå problemer<br />

i alle ledninger uanset deres<br />

dimension, materiale og<br />

den dybde de ligger i, men i<br />

alle tilfælde er problemet primært<br />

knyttet til samlingerne.<br />

Det er nu som før sikkert at<br />

rødderne ikke trænger direkte<br />

gennem ledningsmaterialet af<br />

beton eller plast. Men problemet<br />

er der så snart der er et<br />

lille hul eller en samling.<br />

Rødderne kan nøjes med<br />

meget, meget lidt plads. En<br />

finrod tyndere end et hår kan<br />

udvikle et rodtryk på 12-13<br />

bar. Det kan i praksis være<br />

svært at tætne samlingerne så<br />

meget at et rodhår ikke kan<br />

finde vej. Og er roden først<br />

trængt igennem, kan den via<br />

sin tykkelsesvækst udvide adgangen<br />

i samlingen. Formentligt<br />

kan rodhår også mase sig<br />

gennem de gummiringe som<br />

normalt bruges til at tætne<br />

samlinger med, også selv om<br />

gummiet er under pres når<br />

ledningerne er samlet.<br />

Den svenske undersøgelse<br />

har undersøgt ledninger fra<br />

1970 og yngre. I nogle tilfælde<br />

kunne man se rodindtrængning<br />

i ledninger fra 2000 og<br />

senere. Problemet findes derfor<br />

også i nye ledninger. Her<br />

ses især mange rodindtrængninger<br />

fra samlinger hvor to<br />

slags materialer føres sammen,<br />

typisk beton og PVC, og typisk<br />

i forbindelse med brønde og<br />

stikledninger hvor samlingerne<br />

ofte er dårligst.<br />

Der kunne dog også registreres<br />

rødder i forbindelse<br />

med tilsyneladende intakte<br />

samlinger. F.eks. kunne det i<br />

forsøget konstareres at rødder<br />

af Populus canadensis ´Robusta´<br />

kunne trænge ind i perfekt<br />

lagte samlinger i rør af<br />

både beton og PVC. Ledningerne<br />

var lagt af kyndige kloakfolk,<br />

og nogle samlinger<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Der er en kompliceret relation mellem træer og vandledninger i jorden. Det handler desværre ikke bare om at at have moderne rør og samlinger.<br />

Dertil er rødder desværre alt for gode til at finde huller. Foto: Johan Östberg.<br />

havde tilmed et lag med selvvulkaniserende<br />

tape udenpå.<br />

Den danske undersøgelse<br />

peger derimod på at det ikke<br />

er helt ligemeget hvilke samlinger<br />

der bruges. Det kan<br />

godt være at alle samlinger<br />

kan penetreres af rødder, men<br />

det sker ikke i samme grad<br />

med de nye materialer.<br />

Den danske undersøgelse viste<br />

også at der især var mange<br />

problemer i overgange mellem<br />

to slags ledningstyper. Her er<br />

de to undersøgelser helt enige.<br />

Undersøgelsen viste videre<br />

at der er mange problemer<br />

med rødder i stikledninger.<br />

Det forklares med at stikledninger<br />

normalt ligger tæt på<br />

eller under havens træer.<br />

Mange stikledninger er desuden<br />

fra før 1980. Det er også<br />

på stikledningerne at man finder<br />

flest dårlige overgange<br />

mellem plast og beton, ofte<br />

med ukorrekte formstykker.<br />

Det kan kun ende galt.<br />

Størst problemer er der ifølge<br />

den danske undersøgelse i<br />

de ældre ledningssystemer af<br />

beton anlagt før 1979. Fra cirka<br />

deromkring gik man bort<br />

fra betonrør med ufleksible<br />

samlinger (gt-samlinger) til betonrør<br />

med gummiring (ig-rør,<br />

Eurorør) eller plastrør med<br />

gummiringe. Det kan pege på<br />

at de nye materialer faktisk er<br />

bedre, men alder og forfald<br />

kan også spille en rolle.<br />

At alle træer og buske kan<br />

sende rødderne gennem alle<br />

materialer betyder dog ikke at<br />

alle ledninger hurtigt fyldes<br />

med rødder. Hvis rødderne i<br />

øvrigt har fine forhold, afsøger<br />

de ikke området og finder<br />

derfor måske ikke ledningsgraven.<br />

Hvis ledningerne ligger<br />

under grundvandsniveau,<br />

kan det også hindre de fleste<br />

rødder i at nærme sig. Det er<br />

også muligt at nogle fyldmaterialer<br />

omkring ledningerne<br />

kan holde rødderne væk.<br />

Der er med andre ord mange<br />

faktorer der afgør om rødder<br />

trænger ind ledningerne.<br />

„Selv om vi har forsket i snart<br />

20 år, har vi endnu ikke funet<br />

årsagen til hvorfor nogle ledninger<br />

har rodindtrængning<br />

og andre ikke har,“ fortæller<br />

Johan Östberg fra Sveriges<br />

Lantbruksuniversitet.<br />

Gode vækstforhold<br />

En stor del af problemet er at<br />

beplantningen ofte har dårlige<br />

vækstforhold, f.eks. et lille<br />

plantehul omgivet af komprimeret<br />

jord. Her byder ledningsgravene<br />

på et vækstmiljø<br />

med relativt gode ilt- og vandforhold.<br />

Rødderne vokser især<br />

der hvor der er gode forhold,<br />

og kan kompensere for en<br />

eventuel manglende vækst i<br />

én retning ved at øge væksten<br />

i en anden retning. Det spiller<br />

også en rolle at rødderne kan<br />

optage det vand der kondenserer<br />

på rørene.<br />

Derfor finder man tit et mylder<br />

af rødder i ledningsgrave,<br />

mens rødderne stryger forbi<br />

de komprimerede lag uden at<br />

gennemtrænge det. Ofte er<br />

ledningsgraven en del af en<br />

befæstelse, men komprimeringen<br />

i graven er normalt mindre<br />

end i den øvrige befæstelse<br />

og giver derfor også her<br />

rødderne bedre forhold.<br />

Når rødderne først er i ledningsgraven,<br />

er der også risiko<br />

for at de kan trænge i rørene.<br />

Og er de det, betyder den fine<br />

forsyning med næring og ilt at<br />

rødderne forsøger at vokse videre<br />

inde i røret. Hvorefter<br />

tykkelsesvæksten kan udvide<br />

det oprindelige hul.<br />

Hvis røret kun er en regnvandsledning,<br />

er det derimod<br />

en nitte for roden. Regnvandsledninger<br />

er nemlig næsten altid<br />

tørre når det ikke regner.<br />

Derfor er der sjældent problemer<br />

med rødder i disse ledninger,<br />

sådan som det blev bekræftet<br />

i den danske undersøgelse<br />

fra 1997. Problemet er<br />

spildevandsledninger og de<br />

kombinerede spildevands- og<br />

regnvandsledninger.<br />

Det betyder alt sammen at<br />

problemet kan dæmpes ved at<br />

give træerne gode vækstfor-<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 5


I Vanåsgatan i Malmø stod der piletræer, og der var problemer med rødder i ledningerne. De blev renoveret<br />

samtidig med at de usunde træer blev fjernet og erstattet af mindre kirsebærtræer på større afstand af<br />

stikledningerne. Samtidig blev der etableret en lavning til nedsivning af regnvand. Foto: Johan Östberg.<br />

hold, ikke bare med hensyn til<br />

rodvolumen, men også med<br />

hensyn til næring, vand og humus.<br />

Man kan f.eks. lade sig<br />

inspirere af ledningsgravene<br />

og etablere falske ledningsgrave<br />

hvor rødderne kan folde<br />

sig ud. Princippet kendes også<br />

fra de rodvenlige befæstelser.<br />

I god afstand<br />

Røddernes søgen har også<br />

rejst spørgsmålet om hvor<br />

langt væk et træ eller en busk<br />

skal stå fra en ledningsgrav.<br />

Gamle svenske anbefalinger<br />

sagde 3 meter. Den danske undersøgelse<br />

kunne begrunde en<br />

afstand på 6 meter fordi det<br />

var inden for denne afstand<br />

man kunne se de fleste problemer<br />

med rødder i rør.<br />

Det er i alle tilfælde alt for<br />

lidt, for afstanden skal i teorien<br />

være lige så stor som roden<br />

kan vokse. For et stort træ skal<br />

man op på 15-20 meter blot<br />

for mindske risikoen for rødder<br />

i ledningsgraven.<br />

En sådan afstand er naturligvis<br />

ikke mulig at overholde i<br />

det urbane miljø hvor der er<br />

ledninger mere eller mindre<br />

overalt. De fleste steder må<br />

man acceptere at der over tid<br />

kan forekomme en rodindtrængning,<br />

men det kan også<br />

være nødvendigt at acceptere<br />

at man på særligt følsomme<br />

6<br />

strækninger må afholde sig fra<br />

at plante træer.<br />

Man kan antage at problemet<br />

med rodindtrængning aftager<br />

med afstanden fra træ<br />

til ledning. Det er angiveligt<br />

også belyst nærmere i den<br />

svenske undersøgelse, men<br />

igen kan det ikke afsløres endnu<br />

af videnskabelige årsager.<br />

Et godt samarbejde<br />

Det er meget vigtigt at parkforvaltningen<br />

samarbejder<br />

med vand- og kloakforvaltningen,<br />

understreges det i de<br />

svenske undersøgelser. Samarbejdet<br />

skal sikre træerne gode<br />

vækstforhold, og at man får<br />

plantet træer de steder de giver<br />

mindst bøvl med ledningerne.<br />

Og så man senere undgår<br />

at ledningsarbejde skader<br />

roden og dermed træets sundhed<br />

og stabilitet. Samarbejdet<br />

skal også hindre at der fældes<br />

træer uden at der foretages en<br />

helhedsvurdering at bevoksningens<br />

fordele og ulemper.<br />

Et sådant samarbejde har<br />

f.eks. fundet sted i Malmø. I et<br />

boligkvarter var der store problemer<br />

med piletræer hvis<br />

rødder var trængt ind i rørene.<br />

Da træerne var usunde og rørene<br />

gamle, besluttede man at<br />

renovere hele gaden. Rørene<br />

blev renoveret. Træerne blev<br />

fjernet og erstattet af mindre<br />

træer (kirsebær) der samtidig<br />

blev plantet på større afstand<br />

af stikledningerne. Samtidig<br />

blev der etableret en lavning<br />

til nedsivning af regnvand. Lokal<br />

afledning af regnvand er<br />

en anden god anledning til at<br />

park- og vandforvaltninger<br />

samarbejder.<br />

Til forebyggelse<br />

At forebygge er altså at give<br />

bevoksningerne gode vækstvilkår<br />

og at overveje afstanden<br />

fra træ til ledning. Andre metoder<br />

kendes også. I bl.a. Australien<br />

anvendes ukrudtsmidler<br />

(herbicider) i pakningerne<br />

for at bremse rødder der lister<br />

sig ind i samlingerne.<br />

Herbicider kan også bruges<br />

når skaden er sket som det<br />

bl.a. er almindeligt i USA. Midlerne<br />

påføres rødderne ved at<br />

spule ledningen med kemikalier<br />

efter et giftigt skum. Ifølge<br />

de videnskabelige kilder dør<br />

kun de rødder der er i ledningen,<br />

ikke hele planten.<br />

Konsekvenserne ved at bruge<br />

herbicider kan dog være<br />

svære at forudse. Der er altid<br />

en risiko for udslip til grundvandet<br />

og vandmiljøet i det<br />

hele taget. Og hvis herbicider<br />

forbydes, har man et problem,<br />

ikke mindst med de indbyggede<br />

midler.<br />

Andre muligheder for at<br />

forebygge eller afhjælpe rodindtrængning<br />

findes dog også.<br />

Man kan lægge helt nye rør af<br />

helsvejsede rør i plast (polyethylen)<br />

eller strømpefore ledningen<br />

med et glasfibermateriale<br />

der krænges ind i ledningen<br />

og hærdes med varme. En<br />

lignende mulighed er den såkaldte<br />

U-liner hvor der dannes<br />

et nyt rør der ligger løst inden<br />

i det gamle.<br />

I alle tre tilfælde undgår<br />

man samlinger som rødder<br />

kan gå igennem, men dem får<br />

man så snart der er stikledninger.<br />

Løsningerne er derfor - set<br />

i forhold til rødder - mest oplagt<br />

på strækninger hvor man<br />

vil bevare eller etablere vegetation<br />

nær ledningen, og der<br />

ingen stikledninger er.<br />

Den ultimative løsning er at<br />

bruge polyethylenrør der svejses<br />

sammen, og hvor stikledningen<br />

også svejses på i stedet<br />

for at bruge den sædvanlige<br />

gummikobling. Det er dog ikke<br />

noget der bruges i dag.<br />

En mulighed er også at anvende<br />

rodstoppende fiberduge<br />

eller plastplader rundt om<br />

ledningsgrave og derved<br />

bremse rodvæksten i en bestemt<br />

retning. Ifølge tidligere<br />

undersøgelser forsinker det<br />

kun rodindtrængning. Man<br />

kan ikke helt hindre at rødderne<br />

med tiden vokser rundt<br />

om eller under forhindringen<br />

og derved finder ledningsgraven,<br />

forklarer Johan Östberg.<br />

Ellers er muligheden at udskifte<br />

træer med buske, urter<br />

eller græs. Af hensyn til bybilledet<br />

er det mest en løsning<br />

når rodproblemet skyldes<br />

gamle træer der alligevel snart<br />

skal udskiftes.<br />

En traditionel foranstaltning<br />

er rodskæring med følgende<br />

højtryksspuling, men det er i<br />

længden en dyr løsning fordi<br />

den skal gentages med få års<br />

mellemrum, typisk med tre års<br />

interval. Den kan dog anvendes<br />

som midlertidig løsning eller<br />

hvor man vil bevare særligt<br />

betydningsfulde træer. sh<br />

KILDER<br />

Johan Østberg, Örjan Stål, Max Martinsson,<br />

Ann-Mari Fransson (2010):<br />

Träd och VA-ledningar - en komplicerad<br />

relation. Grüna Fakta 5/2010.<br />

Utemiljö og Movium.<br />

Thomas Barfoed Randrup, Inge Faldager<br />

(1997): Trærødder i afløbsledninger.<br />

Forskningscentret for Skov &<br />

Landskab.<br />

Korrespondance med Johan Østberg<br />

26.-27.10.2010 og Inge Faldager<br />

27.10.2010.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


GRØNT MILJØ 9/2010 7


Byen fortættes og grønt bliver gråt<br />

Hårde belægninger erstatter det grønne, fastslår doktorafhandling der<br />

også viser at træer og græs sættes højere end blomster og springvand<br />

Af Lars Thorsen grønne områder, og nye plad-<br />

Overalt i Skandinavien flyt<br />

ter folk fra landet til byen,<br />

helst så tæt på centrum<br />

som muligt. Derfor snupper<br />

bygherrerne enhver chance for<br />

at bygge i ledige områder.<br />

Men samtidig vil indbyggerne<br />

gerne bo tæt på grønne områder,<br />

og mange af dem forsvinder<br />

når byen fortættes.<br />

Det er konklusionen i en ny<br />

doktorafhandling som Helena<br />

Nordh fra Universitetet for<br />

<strong>Miljø</strong>- og Biovitenskab i Norge<br />

har lavet. I Oslo er så mange<br />

grønne områder forsvundet<br />

fra 1994 til 2006 at det ville<br />

svarer til 640 fodboldbaner.<br />

Der bygges ikke boliger i de<br />

egentlige parker, men på alle<br />

restarealer og midlertidige<br />

8<br />

ser bliver grå i stedet for grønne.<br />

En af årsagerne er tidens<br />

fokus på effektivitet i driften.<br />

„Udviklingen i Skandinavien<br />

er at brugen af hårde materialer<br />

som granit og beton øges,<br />

altså overflader som er lette at<br />

vedligeholde, men som ikke<br />

bidrager til at nedbringe indbyggernes<br />

stressniveau,“ siger<br />

hun til forskning.no. Både Helena<br />

Nordhs og et væld af andre<br />

studier viser at grønne områder<br />

er vigtige for alt fra helbred<br />

og luftkvalitet til jobtilfredshed<br />

og boligpriser, men i<br />

byerne er behovet for at bygge<br />

tæt så stort at grønne parker<br />

tit ryger ud på et sidespor.<br />

„Med byfortætningen følger<br />

en generel trend med granit,<br />

beton, bænke og lidt pyn-<br />

To af de 74 fotos som deltagerne<br />

i Helena Nordhs<br />

undersøgelse fik lov til at<br />

vurdere. Begge fotos er fra<br />

Oslo. Den lille, grønne park<br />

ved Hegdehaugsveien nær<br />

slottet rangerede højt i forhold<br />

til muligheder for at<br />

restituere, mens pladsen<br />

med sin stilrene ‘vedligeholdelsesfri’<br />

belægning og enlige<br />

træ scorede klart dårligere.<br />

Fotos: Helena Nordh.<br />

tegrønt. Det kan se fint ud<br />

men sådanne elementer tilbyder<br />

ikke tilnærmelsesvis de<br />

samme rekreative muligheder<br />

som græs og træer tilbyder,“<br />

siger Helena Nordh hvis afhandling<br />

også viser at netop<br />

træer og græs er publikums<br />

yndlingselementer i parkerne.<br />

Afhandlingen består af tre<br />

studier. I de to fik to grupper<br />

lov til at studere 74 fotografier<br />

af små byparker i Skandinavien<br />

og nogle af dem fik også<br />

målt deres øjenbevægelser.<br />

Alle var enige - træer og græs<br />

er det flest vil have i parken.<br />

Dernæst kommer blomster,<br />

springvand/vand og buske. I<br />

det tredje studie skulle 154<br />

personer fra et lejlighedskompleks<br />

i Oslo vælge hvilke elementer<br />

i en park de bedst kan<br />

lide, og endnu en gang endte<br />

græs og træer i toppen.<br />

Helena Nordh har ikke noget<br />

endegyldigt svar på folks<br />

svar. „Jeg tror at det handler<br />

om at græs og træer skaber<br />

følelsen af en grøn boble hvor<br />

man føler at man kommer<br />

væk fra alt det der stresser én<br />

(...) Men når det gælder vand<br />

så tror jeg at mennesker trænger<br />

til større mængder end et<br />

lille springvand eller en sø i en<br />

bypark,“ siger hun.<br />

Et andet af byfortætningens<br />

problemer er at der opstår et<br />

voldsomt publikumstryk på de<br />

små, grønne åndehuller. Det<br />

er en af årsagerne til at der<br />

mere og mere bruges belægninger<br />

i stedet for græs, og så<br />

er de positive effekter til at<br />

overse. Udfordringen kan næsten<br />

kun løses med flere parker,<br />

men det vil ifølge Nordh<br />

kræve at politikerne ser nye<br />

byggeprojekter i et samfundsperspektiv<br />

og i større grad indser<br />

hvor vigtige grønne lunger<br />

er for trivslen i den tætte by.<br />

„Der kan være mange penge<br />

at tjene på at indbyggerne<br />

i byen har det godt, selv om<br />

en konkret bygherre ikke får<br />

flere penge af en sådan prioritering,“<br />

siger Helena Nordh og<br />

understreger at den slags hensyn<br />

er særligt vigtige for børn<br />

og ældre som ikke kan bevæge<br />

sig langt fra boligen.<br />

Selv om Helena Nordh ikke<br />

har en yndlingspark, ved hun<br />

godt hvordan vores parker bør<br />

være indrettet. „Det skal være<br />

muligt at sætte sig i både sol<br />

og skygge. Vi har et stort behov<br />

for sol i Skandinavien,<br />

længere mod syd bruges parkerne<br />

mere til at søge skygge.<br />

Der skal være plæner og træer<br />

som ofte skaber en slags tag<br />

over parken, og jeg synes at<br />

vand og dekorationer såsom<br />

blomster fungerer. Både lysforhold<br />

og størrelse af parken<br />

er vigtig, og der skal helst<br />

være masser af plads. I mine<br />

studier har jeg valgt at fokusere<br />

på de små, urbane parker,<br />

men blandt folks vurderinger<br />

var det klart at de mente: jo<br />

større jo bedre.“ Men hellere<br />

små parker end slet ingen. ❏<br />

KILDER<br />

Helena Nordh (2010): Restorative<br />

Components of Small Urban Parks.<br />

Universitetet for miljø- og biovitenskap.<br />

www.forskning.no.<br />

www.permaculture.org.au.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


GRØNT MILJØ 9/2010 9


<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s annoncekonsulent Steen Lykke Madsen sammen med en<br />

af den danske pavillons unge, kinesisktalende repræsentanter, Andreas.<br />

Bag Den Lille Havfrues tilskuere kan man se hvordan byggeriet<br />

er perforeret med tusindvis af huller. Det skaber en naturlig luftgennemstrømning<br />

og gør aircondition unødvendigt hvilket passer til verdensudstillingens<br />

fokus på bæredygtighed. Det samme gør den cykelsti<br />

som pavillonen er udformet til at give plads til. Foto: Kristian Larsen.<br />

Alverdens lande slår på sine styrker for at vække opsigt til verdensudstillingen.<br />

Her ses De Forenede Arabiske Emiraters pavillon som den<br />

verdensberømte arkitekt Norman Foster har designet til at minde om<br />

ørkenens klitter. I baggrunden ses værtslandet Kinas egen, monumentale<br />

pavillon. Foto: Fosters + Partners.<br />

En avanceret amorf form dækket med hør-måtter både inde og ude.<br />

Sådan en slags tree-hugger Guggenheim indklædt i hørmåtter i stedet<br />

for titanium. Meget visuelt stimulerende,“ sagde arkitekt Bjarke Ingels<br />

om den spanske pavillon til fagbladet Arkitekten. Foto: Okier.<br />

10<br />

Eventyr og cykler skal køre<br />

yuan hjem til Danmark<br />

Verdensudstillingen i Shanghai sluttede den<br />

31. oktober efter seks måneders nationalisme<br />

Af Lars Thorsen<br />

I<br />

Kina er H.C. Andersen obligatorisk<br />

læsning i folkeskolen.<br />

Faktisk er hele tre af hans<br />

eventyr på det faste pensum,<br />

deriblandt den om Den Lille<br />

Havfrue. Det gav danske reklamefolk<br />

idéen til at hanke<br />

op i statuen på Langelinje og<br />

slæbe hende med til Verdensudstilling<br />

i Shanghai, EXPO<br />

2010 hvor hun har siddet fra 1.<br />

maj og reklameret for alt det<br />

gode vi kan i Danmark indtil<br />

udstillingen sluttede den 31.<br />

oktober.<br />

Selv om det danske EXPOprojekt<br />

gav sig selv titlen ‘Welfairytales’<br />

- som mindre elegant<br />

kan oversættes til Velfærdseventyr<br />

- er der dog<br />

langt fra vores nationaldigters<br />

sarte eventyr til intentionerne<br />

bag Danmarks deltagelse.<br />

Bl.a. skrev udenrigsministeriet<br />

inden verdensudstillingen:<br />

„Der er fra dansk side lagt en<br />

større mængde tid, kræfter og<br />

penge i Shanghai-verdensudstillingen<br />

end ved nogen tidligere<br />

verdensudstilling. Et godt<br />

samarbejde med Kina i de<br />

kommende år er afgørende<br />

for dansk økonomi.“ Derfor er<br />

der brugt 150 millioner på den<br />

danske deltagelse i Shanghai.<br />

Dansk cykelforspring<br />

Økonomisk vækst er ikke noget<br />

man kommer sovende til.<br />

Nej, det er noget man kommer<br />

cyklende til. Danskernes tradition<br />

for at tage cyklen har<br />

nemlig båret frugt, og når<br />

udenlandske storbyer ‘Copenhagenizer’,<br />

så bygger de cykelstier.<br />

Dermed er cyklen et<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


stærkt dansk brand, og den<br />

slags skal man sørge for at udnytte,<br />

lidt ligesom havfruer. I<br />

Danmarks pavillon kunne man<br />

således låne cykler, og selve<br />

pavillonen er udformet som en<br />

slags spiralformet bane til 6dagesløb<br />

hvor cykler og fodgængere<br />

færdes i hver sit spor.<br />

„Den er en hybrid mellem<br />

en Oscar Niemeyer og Lubetkins<br />

pingvinpool i London<br />

Zoo.“ Sådan beskrives pavillonen<br />

af manden bag den, arkitekt<br />

Bjarke Ingels. Det lyder<br />

måske en smule abstrakt.<br />

Heldigvis har <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

sendt to benhårde praktikere<br />

til Shanghai for at se nærmere<br />

på abstraktionerne - annoncekonsulent<br />

Steen Lykke Madsen<br />

og udstillingsleder Kristian Larsen<br />

fra Have & Landskab. Deres<br />

beskrivelse af den danske<br />

pavillon er lettere at forstå.<br />

„Den er rigtigt flot og har<br />

en stor tiltrækningskraft. Faktisk<br />

ligner den lidt en iglo, og<br />

når man ser ind og opdager<br />

Den Lille Havfrue der sidder og<br />

svaler sig i det blågrønne bassin,<br />

er det virkelig noget der<br />

trækker i Shanghais hede. Den<br />

er opbygget ligesom Rundetårn<br />

hvor man går rundt i en<br />

cirkel indtil man når toppen<br />

og kan kigge ned gennem<br />

byggeriet til havfruen. På turen<br />

op kan man så smage<br />

dansk smørrebrød og få sig<br />

noget at drikke. Jeg synes at<br />

den fungerer rigtigt godt,“ lyder<br />

Kristian Larsens vurdering.<br />

Odense i Kina<br />

Kina har valgt ‘Better City, Better<br />

Life’ som EXPO-tema, og<br />

derfor er cyklisme oplagt at<br />

tage fat i. En cyklist er en duks<br />

i forhold til både trafikproblemer,<br />

sundhed og forurening,<br />

og som Yang Yanqi - en tilfældig<br />

kinesisk mand - sagde til<br />

udstillingens officielle hjemmeside,<br />

da han hoppede af en<br />

af cyklerne: „Der er så meget<br />

snak hos alle om bæredygtighed<br />

og lavt CO 2-forbrug. Men<br />

her er et levende eksempel.“<br />

God reklame for Danmark,<br />

men det var ikke kun Danmark<br />

og 200 andre lande som var<br />

med på udstillingen. Odense<br />

var der også! Byen blev inviteret<br />

som by på grund af en ekstraordinær<br />

indsats for at frem-<br />

me cyklismen fra 1999-2002.<br />

Odense Kommune brugte omkring<br />

10 mio. kr. på at deltage.<br />

Det er ifølge stadsdirektør Jørgen<br />

Clausen givet godt ud.<br />

„Jeg tror på at det kan åbne<br />

nogle nye markeder for vores<br />

virksomheder. Det kan betyde<br />

nye arbejdspladser, og så tror<br />

jeg at der er et stort potentiale<br />

for at tiltrække turister til<br />

Odense (...) det her handler<br />

om at tænke langsigtet,“ fortalte<br />

han Fyens Stiftstidende.<br />

Dum-smart havfrue?<br />

Den langsigtede tænkning har<br />

der måske været problemer<br />

med da Københavns Kommune<br />

gav lov til reklamestuntet<br />

med at flyve Den Lille Havfrue<br />

til Kina. Det mener analysedirektør<br />

Tue Paarup fra turismetænketanken<br />

Tourism Intelligence<br />

Institute.<br />

„De seks millioner kinesere,<br />

der nu har set havfruen og<br />

fået taget deres billede foran<br />

hende har jo ikke længere noget<br />

behov for at komme til<br />

Danmark. Kina er et umodent<br />

turismemarked hvor man rejser<br />

for at få et billede ved de<br />

store seværdigheder, og man<br />

forsøger at nå så mange steder<br />

som muligt på turen. Nu har vi<br />

sendt vores største seværdighed<br />

til Kina, så hvorfor skulle<br />

kineserne dog rejse til Danmark<br />

efter Expo’en. De har jo<br />

allerede set det ypperste vi<br />

med kinesiske øjne har at byde<br />

på,“ sagde Paarup til<br />

business.dk.<br />

For tiden er der 57.650 kinesiske<br />

overnatninger i Danmark<br />

om året, og ifølge Visit Denmark<br />

bruger en kineser i gennemsnit<br />

2.400 kr. i døgnet når<br />

de besøger os. Eller 150 millioner<br />

om året. Måske bliver resultatet<br />

af verdensudstillingen<br />

at Danmark mister flere yuan<br />

på eventyrene end vi kan tjene<br />

kroner på cyklerne. ❏<br />

KILDER<br />

Fyens Stiftstidende (2010): Cykler skal<br />

sælge Odense i Shanghai. 12.11.09.<br />

Arkitekten (2010): DK på EXPO med<br />

BIG. Juni 2010.<br />

Business.dk (2010): Havfruen kan koste<br />

kinesisk turiststrøm. 3.9.10.<br />

Interview med udstillingsleder Kristian<br />

Larsen.<br />

www.um.dk.<br />

www.ebst.dk/verdensudstilling.<br />

www.expo2010.dk.<br />

www.visitdenmark.dk.<br />

www.wonderfulcopenhagen.dk.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 11


Hurtig hækklipper<br />

på kompakttraktor<br />

HK 1300 Termit er en ny hækklipper<br />

til kompakttraktorer.<br />

Den klarer vandrette, skrå og<br />

lodrette positioner fra jordhøjde<br />

og op til 3,2 meter. Importøren<br />

er Elkær Maskiner<br />

der beskriver hækklipperen<br />

som en stabil, manøvredygtig<br />

og fleksibel klipper der kan<br />

klippe både på højre og venstre<br />

side af redskabsbæreren.<br />

Ifølge Elkær kan man med HK<br />

1300 Termit udføre 5-8 personer<br />

der klipper med almindelige<br />

motorhækklippere.<br />

www.elkaer-maskiner.dk.<br />

Ny Spearhead til<br />

rabatter og hegn<br />

At Spearhead har speciale i<br />

grej til rabat- og hegnsklipning<br />

er understreget med den<br />

ny Twiga Flex der leveres til<br />

både frontmontering, bagmontering<br />

og til traktorer med<br />

vendeudstyr. Modellen optimerer<br />

chaufførens udsyn til<br />

klippehovedet og fleksibilitet,<br />

bl.a. i kraft af meget udviklede<br />

krøjefunktioner. Det gør det<br />

bl.a. muligt at komme behændigt<br />

rundt om træer, vejskilte<br />

m.v. Twiga Flex leveres med<br />

armlængder på 4,8-9,0 meter<br />

og kan forsynes med tilbehør<br />

af f.eks grenklippere, grensave<br />

og grøfterensere. Til grensavene<br />

hører nu også en lille og relativ<br />

støjsvag model, LRS 1601,<br />

beregnet til bolignære områder.<br />

Den har 1,6 meter klippebredde<br />

og kan tage op til 10<br />

cm grene. www.spearhead.eu.<br />

12<br />

Lommepark 77 er langt mindre end Københavns Kommunes officielle lommeparker, men lige så fascinerende<br />

med sin unikke formgivning og valg af både hundredeårige og et-årige planter. Foto: Lars Thorsen.<br />

Parken der næsten kan være i en lomme<br />

Lommepark 77 er hverken den første eller den 77. Men den mindste<br />

I<br />

skyggen af Københavns Rådhus<br />

er der opstået en lille,<br />

mystisk park. En oval bænk<br />

omkranser parkens tre elementer<br />

- et oliventræ, en cirkel<br />

grønt tag og en kasse kål. Og<br />

på den står der: ‘Lommepark<br />

77’. Parken har dog intet at<br />

gøre med de ‘officielle’ lommeparker<br />

som kommunen er i<br />

færd med at anlægge, og hvor<br />

den første blev bygget i Odinsgade<br />

på Nørrebro i 2009.<br />

Derimod er Lommepark 77<br />

lavet af <strong>Miljø</strong>punkt Indre By-<br />

Christianshavn der har til huse<br />

på Rådhuspladsen nr. 77. Deraf<br />

navnet. Frem til år 2015 har<br />

Københavns Kommune forpligtet<br />

sig til at plante grønt<br />

på 300.000 m2 af byens tage.<br />

Derfor er Lommepark 77 en<br />

måde at vise befolkningen<br />

hvad det er der kommer til at<br />

foregå langt over deres hoveder.<br />

„Det er en måde at erobre<br />

byrummet tilbage, og samtidig<br />

er det en markering af at vi<br />

ville understrege at tagvegetation<br />

er vigtig, selv om vi aldrig<br />

ser den. Vi ville også gerne vise<br />

at det er muligt at lave en<br />

miniversion af de kæmpestore<br />

lommeparker som Københavns<br />

Kommune laver, men<br />

som faktisk ikke forøger vegetationsvolumen<br />

væsentligt.<br />

Man kunne lave 20-25 af disse<br />

parker for det samme, som én<br />

af de store lommeparker koster,“<br />

forklarer centerleder i<br />

<strong>Miljø</strong>punkt Christianshavn - Indre<br />

By Jens Hvass.<br />

Han vil hellere end gerne<br />

lave flere lignende projekter,<br />

så hvis du bor i byen og har en<br />

ledig parkeringsplads og gerne<br />

vil luge i ny og næ, så er<br />

det bare om at kontakte Jens<br />

Hvass.<br />

Næste år bliver lommeparken<br />

flyttet et par hundrede<br />

meter væk til Dantes Plads<br />

over for Glyptoteket fordi parkeringspladsen<br />

ved Rådhuspladsen<br />

77 skal ombygges,<br />

men en dag vender Lommepark<br />

77 tilbage. Det samme<br />

gør den ovale bænk omkring<br />

de grønne elementer, for indre<br />

by er simpelthen for voldsomt<br />

trafikeret til at vegetation<br />

kan stå ubeskyttet uden<br />

at blive trampet ned.<br />

Den runde cirkel i midten er<br />

tilplantet med planter af stenurtfamilien<br />

som er den typiske<br />

tagvegetation. Den har bragt<br />

tagvegetationen ned i siddende<br />

øjenhøjde. Cirklen har også<br />

en spiral af røde husløg. Både<br />

husløg og sedum bliver mere<br />

rødlig med sommersolen næste<br />

år, og de syv sedumarter vil<br />

have forskellige blomstringer i<br />

løbet af sæsonen.<br />

Kasserne er udført i lærketræ<br />

som tåler at stå ude ubehandlet.<br />

De er tilplantet med<br />

laurbær og en underplantning<br />

af gul oregano som holder sig<br />

lysende grøn vinteren over<br />

hvis ikke vi får virkelig hård<br />

barfrost. Der er sat løg så der<br />

på et tidspunkt næste år vil<br />

være gult af vilde tulipaner.<br />

Oliventræet er en gammel<br />

herre med en meget karakteristisk<br />

og visuelt stimulerende<br />

stamme. Kålopsætningen i<br />

den anden ende holder med<br />

lidt held til foråret hvor den<br />

sætter gule blomster. lt<br />

KILDER<br />

Infoplanche ved Lommeparken 77.<br />

Interview med centerleder Jens Hvass<br />

fra <strong>Miljø</strong>punkt Christianshavn - Indre<br />

by.<br />

www.a21.dk.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


GRØNT MILJØ 9/2010 13


Dragør oven og neden vande<br />

Selv om Dragør er en af landets mest klimatruede kommuner, har man valgt at se<br />

vandmasserne som en positiv udfordring. Det vandt kommunen Byplanprisen for<br />

Af Lars Thorsen<br />

Der er nogle foruroligende<br />

billeder i Dragørs klimastrategi.<br />

De viser hvordan<br />

kommunen ville blive påvirket<br />

hvis den blev ramt af en stormflod<br />

i dag og i 2100. I første tilfælde<br />

ville halvdelen af kommunen<br />

blive oversvømmet.<br />

Men hvis FN’s prognoser for<br />

havstigning holder stik, og<br />

Dragør bliver ramt af en<br />

stormflod i år 2100, så ville<br />

over 75% stå under vand.<br />

Det må ikke være sjove perspektiver<br />

at stå med i hånden<br />

som afdelingschef i Plan og<br />

Teknik i Dragør Kommune,<br />

men Jørgen Jensen er ikke parat<br />

til at hoppe i gummibåden<br />

endnu. „Dragør ligger her<br />

også om 100 år. Det vil naturligvis<br />

gå ud over de lavtliggende<br />

sydvestlige dele af kommunen,<br />

men ingen vil være nødt<br />

til at flytte fra sit hjem. Den<br />

forventede havstigning på<br />

0,50-0,75 meter kan vi sagtens<br />

håndtere med diger,“ forklarer<br />

Jørgen Jensen.<br />

Højdedrag på 3,5 meter<br />

Dragørs indbyggere kan ikke<br />

bare bygge en mur af høje diger<br />

omkring sig, for næsten<br />

14<br />

hele kommunen er pålagt en<br />

eller anden form for restriktioner<br />

fra f.eks. Natura2000, §3 i<br />

naturbeskyttelsesloven eller<br />

andre fredninger. På sin vis er<br />

hele kommunen altså beskyttet<br />

- af lovgivning, men lovgivning<br />

hjælper ikke mod bølgerne<br />

der slikker op ad Dragørs<br />

flade landskab.<br />

Dragør ligger på Amagers<br />

sydspids, og ligesom resten af<br />

øen er kommunen flad som<br />

bunden på et badebassin. Da<br />

Jørgen Jensen nævner et terræn<br />

i nabokommunen Tårnby<br />

der ligger 3,5 meter over havoverfladen,<br />

kommer han til at<br />

kalde det ‘højdedraget’. Det<br />

var vist ikke sket på Bornholm,<br />

men man må jo forholde sig til<br />

det landskab man har, og i<br />

Dragør er det fladt.<br />

Gamle grøfter<br />

Derfor er et af kommunens<br />

mest karakteristiske landskabstræk<br />

grøfterne. De grøfter<br />

som hollænderne i sin tid gravede<br />

for at lede vandet væk<br />

fra markerne. De ligger der<br />

stadig og inddeler Dragørs<br />

landskab i et gitter af grøfter<br />

som leder ud til et antal større<br />

STORKOMMUNERNES ÅRTI<br />

Med kommunalreformen<br />

har de kommunale parkforvaltninger<br />

fået nye vilkår og<br />

nye udfordringer. Efter et<br />

par år er man klar til 10’erne.<br />

Med ti artikler - her den<br />

syvende - tager <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

den kommunale temperatur.<br />

grøfter og videre ud i sundet.<br />

For det meste. Enkelte gange<br />

har kommunen ikke lige fået<br />

fjernet tang der bliver skyllet<br />

op i udløbet. „Men så skal<br />

bønderne nok minde os om<br />

det,“ fortæller driftschef Kim<br />

Schwartz og smiler mens vi<br />

står og kigger ned ad kommunens<br />

største grøft ‘Hovedgrøften’<br />

der står som en snorlige<br />

streg ud mod Sundet.<br />

„De gamle grøfter er en ret<br />

vigtig del af afvandingen af<br />

kommunen, og hvis vi ikke er<br />

100% opmærksomme, så stiger<br />

det voldsomt op her,“ understreger<br />

Schwartz og peger<br />

ud over de flade marker som<br />

ligger i felter langs grøften.<br />

Tang i udløbet er dog langt<br />

fra den hyppigste årsag til<br />

overløb på markerne. Dragør<br />

Efterhånden er store dele af strandengene groet til i rørskov og tjørn. Nogle steder er man gået i gang med at<br />

lade får afgræsse arealerne der i løbet af omkring tre år vender tilbage til den oprindelige engkarakter. Når<br />

opvæksten er for voldsom, så sættes slagleklipperen i gang.<br />

lægger nemlig jord til en del<br />

af lufthavnen selv om den<br />

hedder Kastrup Lufthavn. Det<br />

er store vandmængder der løber<br />

fra det 11,8 km 2 store<br />

lufthavnsareal. Regnvandet<br />

afledes via egne forsinkelsesbassiner<br />

til Hovedgrøften, men<br />

det er ikke altid nok. Ved kraftig<br />

regn kan afledningen fra<br />

lufthavnen sammen med den<br />

øvrige afledning fra markerne<br />

i oplandet oversvømme de lavere<br />

liggende marker.<br />

Derfor er der overvejelser<br />

om at øge grøfternes kapacitet.<br />

Hovedgrøftens profil kan<br />

ændres og udvides, og antallet<br />

af åbne grøfter langs marker<br />

og veje kan øges, så de både<br />

kan udnyttes som lokal vandafledning<br />

og som landskabeligt<br />

og rekreativt element.<br />

Desuden er der tale om at<br />

skabe kontrollerede oversvømmelser<br />

på lavtliggende områder<br />

langs grøften, så de fleste<br />

marker går fri.<br />

En anden overvejelse er at<br />

etablere stigbord ved Hovedgrøftens<br />

udløb, så vandløbets<br />

udløb lukkes og man i stedet<br />

pumper vandet ud over kanten.<br />

På den måde kan vandet<br />

løbe væk fra grøften og baglandet<br />

uafhængigt af vandstanden<br />

i Øresund. Kommunen<br />

har altså for længst accepteret<br />

at man ikke kan håndtere<br />

de øgede regnmængder<br />

gennem større kloakker. Landskabet<br />

må også inddrages.<br />

Grøn blå plan<br />

Kommunens tilgang til klimaudfordringerne<br />

var grunden til<br />

at den i starten af oktober<br />

modtog Byplanprisen 2010.<br />

„Dragør er både en meget lille<br />

og en meget lavtliggende<br />

kommune. Derfor er det på en<br />

gang meget imponerende og<br />

meget indlysende, at netop<br />

Dragør har taget udfordringerne<br />

omkring det åbne land<br />

og klimaet på sig. Der er mange<br />

kommuner, der skal tage<br />

hul på det arbejde i år. Derfor<br />

er det værd at se på Dragør<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


VANDET ER PÅ VEJ<br />

Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark<br />

og FN´s klimapanel har opstillet scenarier for hvordan<br />

klimaet vil udvikle sig de næste 100 år. De forventede konsekvenser<br />

af klimaets ændringer vurderes at medføre at:<br />

■ Havspejlet stiger 15 cm frem til 2050 og 50 cm til 2100.<br />

■ Hyppigere ekstrem højvande.<br />

■ Øget risiko for oversvømmelser.<br />

■ Tilbagerykning af eksponerede kyster.<br />

■ Øget risiko for gennembrydning af diger.<br />

■ Opstuvning i dræningskanaler, nedsat dræning af opland.<br />

■ Udfordringer med overfladevand og kloak.<br />

■ Mere årligt nedbør.<br />

■ Stigning i vinternedbøren på 18-43%.<br />

■ Fald i sommernedbøren med 10-25%.<br />

■ Kraftige nedbørshændelser i sommer og efterår.<br />

■ Øget stormaktivitet.<br />

KILDE: Dragør Kommunes klimastrategi.<br />

De forskellige elementer i Dragør som kommunen i sin klimastrategi<br />

vil arbejde på at udvikle. Som det ses er kysten, digerne og grøfterne<br />

en stor del af kommuneplanen. Grafik: Niras.<br />

Søvang<br />

Vandet definerer Sydamager hvor opskyllet sand og tang stille og<br />

roligt udvider stranden der her er dækket af rørskov. I baggrunden<br />

ses Øresundsbroen og den tunge skibstrafik på Øresund, mens<br />

Skåne er skjult i uvejrskyer.<br />

Kommunes planer og metoder,“<br />

lød det blandt andet fra<br />

Byplanprisens jury.<br />

Dragør Kommune har lavet<br />

en såkaldt ‘grøn-blå plan’ som<br />

i år er indarbejdet i kommuneplanen.<br />

Det helt klare fokus er<br />

at gøre det truende vand til en<br />

ressource. „Det er helt klart<br />

den røde tråd i vores landskabsplanlægning<br />

- hvordan vi<br />

med vores flade landarealer<br />

håndterer vandstigningerne i<br />

Øresund og flere og kraftigere<br />

Dragør<br />

regnskyl,“ fortæller afdelingschef<br />

Jørgen Jensen.<br />

På den anden side er netop<br />

vandet en del af Dragørs tiltrækningskraft,<br />

og det flade,<br />

våde land er klassisk ‘amar’kansk’.<br />

„På Sydamager har vi<br />

traditionelt et væld af grøfter<br />

og småsøer spredt ud over<br />

landskabet, og hele kystlinjen<br />

er kommunens stærkeste<br />

landskabselement,“ siger<br />

Jørgen Jensen. Disse værdier<br />

vil kommunen naturligvis gerne<br />

bevare, men hvordan giver<br />

man borgere og turister udsyn<br />

og adgang til kysten uden at<br />

lade bølgerne få frit spil?<br />

Til at opnå udsynet har Kim<br />

Schwartz og driftsafdelingen<br />

slået de store rørskove og tjørnekrat<br />

ned som spærrede.<br />

Samtidig har der i tre år gået<br />

får på flere af strandengene,<br />

så den oprindelige engflora og<br />

-fauna nu er vendt tilbage efter<br />

rørskovenes mørke.<br />

Til at beskytte sig mod bølgerne<br />

har Dragør Kommune<br />

udarbejdet et særligt digekoncept<br />

der vil være mere effektivt<br />

end de gamle tangdiger<br />

som dragørboerne i sin tid<br />

byggede op for at kunne blege<br />

lærred på strandengene.<br />

Et digert dige<br />

Der er mange måder at bygge<br />

diger på. Københavns og<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 15


Billedet er taget på den grænse<br />

hvor vedligeholdelsen af en tilfældig<br />

grøft overgår fra kommunen<br />

til de private grundejere i Søvang.<br />

Det kan være at grundejerne snart<br />

skal fatte leen.<br />

Selv om det vil ændre sig i takt<br />

med de forventede globale vandstigninger,<br />

vokser Dragør faktisk.<br />

Længst væk ses den ydre revle,<br />

som rykker sig hele tiden og henter<br />

nyt land til kommunen. Bag<br />

revlen vil opstå en indsø som ofte<br />

vokser til med tiden. Som det ses<br />

på de strandede joller, er lavvande<br />

ikke et ukendt fænomen endnu.<br />

16<br />

Tårnby Kommuner har valgt at<br />

bygge et stort dige hele vejen<br />

rundt om på Vestamager på<br />

4,5 meter. Den går ikke i det<br />

fredede Dragør. Siden den sidste<br />

oversvømmelse af Dragør<br />

By i 1992 er der dog blevet<br />

bygget et dige på cirka 2 meter<br />

rundt om byen, et dige der<br />

er indarbejdet og ‘skjult’ i det<br />

eksisterende terræn ved Dragør<br />

Fort og kystlinjen.<br />

Resten af kommunen længere<br />

- og lavere - mod sydvest<br />

er dog ikke sikret bag diger.<br />

Her er det planen at kommunen<br />

skal inddeles i varierende<br />

beskyttelsesniveauer.<br />

Der vil være områder af høj<br />

beskyttelse - byzoner der bliver<br />

beskyttet med diger af 2 –<br />

2,5 meters højde.<br />

Der vil være områder af<br />

middel beskyttelse - skovområder<br />

og lavtliggende åbent<br />

land hvor oversvømmelser får<br />

lov til at forekomme fordi digerne<br />

er lavere og forsøges<br />

bygget ind i landskabet.<br />

Det sidste beskyttelsesniveau<br />

kan vi kalde niveau 0. Her er<br />

strandengene og det havpåvirkede,<br />

dynamiske kystlandskab<br />

som vil få lov til at brede<br />

sig med revler eller blive taget<br />

tilbage med sæsonens skiftende<br />

vandstand og de kommende<br />

havstigninger.<br />

Denne måde at se havstigningen<br />

som en rekreativ ressource<br />

og en måde at beholde<br />

et foranderligt landskab var<br />

endnu en af grundene til at<br />

kommunen løb med årets Byplanpris.<br />

„I stedet for at bygge<br />

diger alle vegne arbejdes der<br />

med et digekoncept der mange<br />

steder giver plads til et<br />

kystforland med øget biodiversitet,“<br />

som Byplanpris-juryen<br />

formulerede det.<br />

Det er dette gennemtænkte<br />

digekoncept som kommunen<br />

vil føre hele vejen op til det<br />

førnævnte højdedrag ved<br />

Ullerup i Tårnby. På den måde<br />

sikrer man sig mod alvorlige<br />

bagløb hvor vandet løber ind<br />

over landet fra sydvest og<br />

oversvømmer Søvang, Dragørs<br />

sydligste bebyggelse. Søvang<br />

er nemlig beskyttet af højvandsdiger<br />

på to sider, men<br />

det nytter ikke noget, så læne<br />

vandet bare kan rende rundt<br />

om. Så længe digebeskyttelsen<br />

er i orden, vil klimakonsekvenserne<br />

i byområderne dog primært<br />

være knyttet til regnhændelser.<br />

Men det kan jo<br />

også være slemt nok.<br />

Vand på marken, tak<br />

Ligesom alle andre kommuner<br />

får Dragør også problemer<br />

med ekstremvejr. 100 milliliter<br />

regn på få døgn får nu engang<br />

de fleste kloaksystemer<br />

til at give fortabt, men udfordringen<br />

bliver endnu større<br />

når landskabet næsten ikke<br />

har nogen hældning, og vandet<br />

ikke har noget sted at løbe<br />

hen. Stående vand på marker-<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


ne kan dog ikke skabe panik i<br />

Dragør, for igen bliver vandet<br />

set som en potentiel samarbejdspartner.<br />

„Vi forestiller os at naturindholdet<br />

vil udvide sig ind over<br />

de dyrkede områder, og mange<br />

områder bliver alligevel<br />

kun brugt til afgræsning. Samtidig<br />

bliver skoven udvidet i en<br />

lang række arealer mod syd så<br />

naturen breder sig faktisk,“<br />

forklarer Jørgen Jensen.<br />

Allerede nu er der næsten<br />

ingen intensive landbrug tilbage<br />

i Dragør. I takt med at<br />

mere og mere vand vil dukke<br />

op i det åbne land, bliver flere<br />

landmænd efter al sandsynlighed<br />

nødt til at give markerne<br />

tilbage til naturen. I Dragør<br />

Kommunes klimaplan skriver<br />

de direkte: „Større regnmængder,<br />

stigende grundvandsspejl<br />

og storme vil betyde<br />

at lavtliggende arealer indimellem<br />

vil være oversvømmede<br />

med regnvand. Det kan have<br />

betydning for de arealer<br />

der anvendes til landbrugsformål<br />

i dag. På sigt kan det blive<br />

nødvendigt at ændre afgrøder<br />

eller lade disse arealer overgå<br />

til naturområder, fritidsområder<br />

eller lignende.“<br />

Der er ikke mange kommuner<br />

hvor naturen breder sig af<br />

sig selv, men ikke nok med<br />

det. Dragør er også i den unikke<br />

situation at byen ikke må<br />

Oversvømmelsen er ikke noget nyt, i hvert fald ikke i Dragør. Billedet er<br />

fra Strandlinjen i Dragør 1954.<br />

En af Dragørs to hovedgrøfter. Den afvander en række landbrugsarealer<br />

og har tilløb fra et væld af mindre grøfter, men når lufthavnens store<br />

bassiner bliver fyldt, pumpes så store mængder vand ud i grøften at det<br />

hænder at markerne langs grøften oversvømmes.<br />

brede sig. Når man ligger i<br />

lufthavnens skygge, er man<br />

underlagt en række specielle<br />

regler. Derfor er alle åbne områder<br />

båndlagt, og der må ikke<br />

bygges, så Dragørs bebyggelser<br />

har den udstrækning de<br />

nu engang har. Med mindre<br />

de bliver skyllet væk af en såkaldt<br />

100-års bølge.<br />

Katastrofen<br />

Mindst halvdelen af dagens<br />

Dragør ikke mere end en<br />

stormflod fra at blive oversvømmet.<br />

Man kan se en simulering<br />

af en ekstrem højvandssituation<br />

på www.dragoer.dk/<br />

page3738/aspx. Og selv om der<br />

statistisk set ikke er en sådan<br />

bølge lige rundt om hjørnet,<br />

er Jørgen Jensen ikke blind for<br />

at den igen kan vise sig.<br />

„Kombinationen af havstigning<br />

og den forventede stigning<br />

i frekvensen af storme er<br />

den største trussel. Skrækscenariet<br />

er jo hvis vi får en lang<br />

periode med kraftig vestenvind<br />

som stuver vand op i den<br />

Botniske Bugt, og vinden så<br />

lægger sig eller springer til en<br />

sydlig retning. I en sådan situation<br />

vil vandet komme tilbage<br />

som en bølge og stuve op i<br />

den sydlige del af Øresund.<br />

Indtil nu har vi oplevet vandstigninger<br />

på 1,6 meter over<br />

daglige vande, men i det<br />

scenarie ville oversvømmelsen<br />

være en realitet.“<br />

For tiden vokser og vokser<br />

Dragør dog bare, og indtil<br />

klimaændringerne får havvandet<br />

til at stige, vil revlerne<br />

blive ved med at sande til og<br />

strækker sig længere og længere<br />

ud i Øresund. „Jeg kan<br />

huske hvor kystlinjen var da<br />

jeg var knægt, og den er forøget<br />

meget, rigtig meget,“<br />

erindrer driftchef Kim<br />

Schwartz mens vi følger traktorens<br />

vej gennem rørskoven<br />

og tjørnekrattet med slagleklipperen.<br />

Selv om kun en<br />

tåbe ikke frygter havet, skal<br />

det nemlig kunne ses.<br />

I Dragør holder de åbenbart<br />

af det vand som altid er i nærheden<br />

med sine usandsynlige<br />

flodbølger, sandsynlige havstigninger<br />

og helt sikre regnskyl.<br />

Lad os håbe at kommunen<br />

med ‘grøn-blå plan’ i hånden<br />

kan få vandet til at indordne<br />

sig, for ligesom ild kan<br />

vand være en god tjener, men<br />

en frygtelig herre. ❏<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 17


Styr på de bynære landskaber<br />

Byerne breder sig. Veje og<br />

jernbaner skærer gennem<br />

landskabet. Golfbaner fylder<br />

op. Ændringer i klimaet truer.<br />

Landskabet omkring byerne er<br />

udsat for mange påvirkninger<br />

der har konsekvenser for både<br />

mennesker, natur og miljø.<br />

Derfor har man i det store<br />

EU-projekt PLUREL siden 2007<br />

udviklet redskaber til at planlægge<br />

byerne i tæt samspil<br />

med det sårbare og attraktive<br />

landskab uden om. Skov &<br />

Landskab har stået i spidsen<br />

for PLUREL (Peri-urban Land<br />

Use Relationsships) der involverer<br />

35 partnerne i 14 EU-lande<br />

plus Kina. Delprojekterne<br />

undersøger blandt andet seks<br />

konkrete eksempelområder.<br />

PLUREL slutter med udgangen<br />

af 2010 og forventer at levere<br />

en ‘værktøjskasse’ med<br />

tre redskaber til planlæggere<br />

og politikere:<br />

■ En model til at vise hvordan<br />

politiske strategier påvirker de<br />

bynære landskaber.<br />

■ En guide til bæredygtige<br />

strategier baseret på lokale erfaringer.<br />

■ En informationsportal med<br />

data om bynære landskaber<br />

18<br />

inklusiv scenarier for arealanvendelsen.<br />

Livsstilgårde<br />

I slutningen af oktober deltog<br />

200 forskere i PLUREL’s afsluttende<br />

videnskabelige konference<br />

på Københavns Universitet.<br />

Her belyste over 100 indlæg<br />

samspillet mellem by og<br />

land, f.eks.: Hvordan kombinerer<br />

man økonomisk udvikling<br />

og naturværdier? Hvordan sikrer<br />

man bæredygtig udvikling<br />

af landbruget og skaffer rekreative<br />

muligheder? Det sidste<br />

havde seniorforsker Ole<br />

Hjorth Caspersen fra Skov &<br />

Landskab et bud på.<br />

Traditionelt landbrug er indrettet<br />

efter markedet, men<br />

passer ikke særligt godt ind i<br />

det bynære landskab. Men det<br />

gør de såkaldte ‘livsstilsgårde’.<br />

Her har ejerne valgt en særlig<br />

livsstil hvor de producerer<br />

landbrugs- og gartnerivarer af<br />

høj kvalitet og samtidig tilbyder<br />

andre produkter til lokalområdet,<br />

f.eks. besøg, undervisning<br />

eller terapi.<br />

Ole Hjorth Caspersen præsenterede<br />

fire eksempler på<br />

besøgsgårde. Denne type går-<br />

de er ofte økonomisk bæredygtige<br />

og kan spille en stor<br />

rolle for de rekreative muligheder,<br />

bl.a. ved at bedre adgangen<br />

til landskabet. Barriererne<br />

er bl.a. at det er svært at<br />

finde målrettet rådgivning hvis<br />

man ønsker at drive landbrug<br />

på denne måde.<br />

Viden når ikke altid frem<br />

PLUREL vil gerne helt ud til<br />

planlæggerne med sine resultater.<br />

Et af konferencens sidste<br />

indlæg viste at det ikke nødvendigvis<br />

er helt nemt. I EUprojektet<br />

Urban Matrix er det<br />

undersøgt hvordan man bedst<br />

når ud med ny viden om bæredygtig<br />

byudvikling.<br />

Tre år i træk har man spurgt<br />

planlæggerne i udvalgte byer<br />

der overordnet set siger at de<br />

mangler viden. Sammenholdt<br />

med hvor mange projekter der<br />

er gennemført, tyder det på at<br />

byerne ikke får fat i den viden<br />

der produceres. Der er masser<br />

af resultater på hylderne, men<br />

planlæggerne æder sig ikke<br />

igennem 1000 siders rapporter,<br />

og for mange er engelsk<br />

også en barriere. Målet med<br />

Urban Matrix var at finde ud<br />

På Søsterbromølle besøgsgård nær Hillerød kommer<br />

man tæt på dyrene. Dorrit og Mads Tarstrup har<br />

drevet den økologiske gård i 18 år. Grupper kan bestille<br />

besøg hele året, og seks gange om sommeren<br />

er der åben gård. Foto: Ole Hjorth Caspersen.<br />

EU-projektet PLUREL afsluttet med konference om samspillet mellem by og land<br />

af hvordan man overvinder<br />

dette gab i videnformidlingen.<br />

Internettet er et af svarene<br />

på at nå frem til folk, men der<br />

er også brug for at mødes ansigt<br />

til ansigt. Forskerne skal<br />

ud på seminarer, møder og<br />

workshops hvor planlæggere i<br />

forvejen har deres gang. Byerne<br />

vil også gerne mødes og<br />

udveksle erfaringer med hinanden.<br />

Desuden er det vigtigt<br />

med nogle foregangsfolk der<br />

kan virke som ‘lokomotiver’<br />

for andre i forhold til at opsøge<br />

ny viden. Endelig er det<br />

en god idé at få praktikere<br />

med som partnere i forskningsprojekter<br />

og involvere<br />

deres organisationer i formidlingen<br />

af resultater.<br />

Med afsæt i disse resultater<br />

har Urban Matrix givet EU anbefalinger<br />

til hvilke formidlingskrav<br />

man bør stille til<br />

kommende projekter. ❏<br />

KILDER<br />

Indlæg og Book af abstracts fra konferencen<br />

‘Managing the Urban Rural<br />

Interface 19-22 October 2010’.<br />

www.plurel.net.<br />

www.urbanmatrix.net.<br />

SKRIBENT<br />

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og<br />

fagjournalist.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Verdensnyheden MS 261<br />

Maskinen der giver balance<br />

mellem miljø og øget styrke.<br />

Fås i modellerne:<br />

MS 261<br />

MS 261 C-Q<br />

MS 261 VW<br />

Kan købes hos din Servicerende faghandler!<br />

Priser fra 4.396,-<br />

(ex. moms)<br />

www.stihl.dk<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 19


Forstadens landskab i et historisk lys<br />

Forstæderne er struktureret efter vejene, ikke efter landskabet, men der findes undtagelser<br />

Af Ib Asger Olsen<br />

Forstaden adskiller sig markant<br />

fra den tætte by der<br />

stammer fra den førindustrielle<br />

købstad. I købstaden var<br />

som bekendt alle livsfunktioner<br />

som det at bo, arbejde,<br />

handle og promenere i byens<br />

anlæg integreret omkring et<br />

gadenet inden for gåafstand.<br />

Forstaden opstår med funktionalismen<br />

hvor funktionerne<br />

adskilles i stor skala og rendyrkes<br />

i boligområder, erhvervsområder,<br />

institutionsområder<br />

og fritidsområder bundet sammen<br />

af veje.<br />

Man kan diskutere om forstaden<br />

kan kaldes en rigtig by<br />

på trods af at de fleste mennesker<br />

bor der. Forstaden adskiller<br />

sig ikke bare fra den tætte<br />

by ved det fysiske udtryk. Tilblivelsen<br />

i forhold til landskabet<br />

- genesen - er også helt anderledes<br />

hvilket har ført til diciplinerne<br />

byplanlægning og<br />

landskabsplanlægning.<br />

Landet er gennem tiden bebygget<br />

ud fra markant forskellige<br />

relationer til landskabet.<br />

Man kan tale om de land-<br />

20<br />

(1) Ved mange landsbyer i større byers nærhed er udstykket en såkaldt<br />

slipseudstykning på en af gårdenes jorder. Udstykningen er helt uden<br />

relation til landskab og omgivelser. Efter Geodætisk kort 1:25.000.<br />

(2) Næsten alle købstæder er placeret funktionelt ved fjordes og åers<br />

udmunding, præcist dertil hvor der kunne sejles, og passage af fjorden<br />

var rimelig let. Efter Topografisk Atlas 1:100.000.<br />

skabsbetingede bydannelser<br />

(landsbyer og købstæder), de<br />

landskabsinspirerede bebyggelser<br />

(herregårde og landsteder)<br />

og de landskabsnegliserende<br />

bebyggelser (forstadens<br />

bebyggelser).<br />

Landskabsbetinget<br />

Landsbyer og købstæder kan<br />

betegnes som de landskabsbetingede<br />

bydannelser.<br />

Landsbyerne blev placeret så<br />

praktisk som muligt i forhold<br />

til jordens dyrkning. Det gav<br />

forskellige bebyggelsesformer<br />

bestemt af den landskabelige<br />

situation. På morænesletten<br />

fik vi fortebyen med stjerneudstykningen,<br />

og langs dalene<br />

rækkelandsbyen med enge i<br />

dalen til den ene side og marker<br />

på morænen til den anden.<br />

Man er aldrig i tvivl om<br />

kvaliteten i dispositionen. Derfor<br />

oplever man ikke en æstetisk<br />

uklarhed ved mødet med<br />

disse byformer.<br />

I modsætning hertil oplever<br />

man en æstetisk uklarhed, når<br />

man ser en slipseudstykning<br />

med parcelhuse på en af gårdenes<br />

jorder. Udstykningen er<br />

klart et fremmedelement i forhold<br />

til landsbyen. En upubliceret<br />

analyse af bydannelserne<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


tværs over Fyn viser hvor tilfældigt<br />

man udvider eksisterende<br />

bydannelser. Forstadsbyggeri<br />

kræver en meget mere<br />

bevidst vurdering af det eksisterende<br />

landskab end tilfældet<br />

har været (1).<br />

Næsten alle danske provinsbyer<br />

er lokaliseret i kystzonen<br />

som handelsbyer ved fjordenes<br />

mundinger, præcist på det<br />

sted hvortil sejlads kunne foregå,<br />

og hvor landevejen lettest<br />

passerer ådalen, som regel på<br />

en tunneldalstærskel. Vejle er<br />

et godt eksempel på en sådan<br />

funktionel lokalisering hvor<br />

landevejen møder vandvejen,<br />

og hvor den klare løsning ikke<br />

giver æstetiske skrupler.<br />

Når købstadens forstæder<br />

udvikles omkring den tætte by<br />

i form af udstykningen på morænesletten,<br />

forsvinder derimod<br />

den klare sammenhæng<br />

med landskabet ligesom slipseudstykningen<br />

ved landsbyen<br />

(2). De landskabsbetingede<br />

bydannelser har altså en logik<br />

(3) Sophienholm. I romantikken omkring år 1800 etablerede overklassen<br />

mange landsteder ved landskabelige herligheder, her Sophienholm på<br />

skovskrænten mod Bagsværd Sø.<br />

(4) Det lykkedes også arbejderbevægelsen i 30’erne gennem Dansk<br />

Folkeferies bebyggelser at tilbringe ferien på lignende smukke steder i<br />

landskabet som overklassen, her Løjt ferieby i Sønderjylland.<br />

og klarhed i placeringen, styret<br />

af landskabets muligheder<br />

og tidens krav.<br />

Landskabsinspireret<br />

En anden kategori er de landskabsinspirerede<br />

bebyggelser<br />

som har en udpræget æstetisk<br />

relation til landskabet. Hertil<br />

hører 1700-tallets herregårde<br />

og landsteder der er lokaliseret<br />

ved eksisterende landskabelige<br />

herligheder som skove,<br />

søer og dalstrøg uden nogen<br />

relation til produktionslandskabet.<br />

Et eksempel er Sophienholm<br />

ved Bagsværd Sø (3).<br />

I 1930’erne fik arbejderklassen<br />

under Staunings ledelse<br />

etableret Dansk Folkeferie forskellige<br />

steder i landet ved de<br />

mest yndede landskabelige<br />

herligheder. Enkelte steder i<br />

forstæderne kan man opleve<br />

landskabsinspirerede bebyggelser<br />

hvor landskabets potentiale<br />

udnyttes. F.eks. har tegnestuen<br />

Vandkunsten ofte været<br />

talsmand for dette landskabssyn<br />

med forslag til skovbebyggelser,skræntbebyggelser,<br />

kanalbebyggelser m.v. (4).<br />

Landskabsnegliserende<br />

Forstæderne har ikke en lignende<br />

funktionel eller æstetisk<br />

relation til landskabet som<br />

de to andre måder at bruge<br />

landskabet på. Man kan lidt<br />

negativt anskue forstæderne<br />

som landskabsnegliserende<br />

bydannelser hvor landskabet<br />

primært betragtes som potentielle<br />

byggegrunde til udstykning.<br />

Byudvidelsen standser<br />

først når den landskabelige<br />

modstand bliver for stor at<br />

Google Earth<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 21


(5) Væksten af Middelfart er foregået på de åbne marker mod øst og<br />

syd da de fredede skove har forhindret væksten mod nord og vest.<br />

Efter Topografisk Atlas 1:100.000.<br />

overvinde rent teknisk eller juridisk<br />

(5).<br />

For at få logik og sammenhæng<br />

i oplevelsen af forstaden<br />

kræver det en planlægning<br />

der skaber nye identiteter,<br />

og den har ikke altid været<br />

nok til stede.<br />

Forstæderne er som regel<br />

karakteriseret af at være rumligt<br />

strukturløse, forstået på<br />

den måde at der sjældent er<br />

overordnede rumlige strukturer<br />

som alléer, åbne sletter og<br />

skove man kan orientere sig<br />

efter. Forstæderne er struktureret<br />

efter vejene, ikke efter<br />

landskabet, men der findes<br />

undtagelser.<br />

Af flere grunde er det oplagt<br />

at etablere en rumlig<br />

identitetsgivende struktur som<br />

en hierarkisk landskabsstruktur<br />

der rækker fra det store<br />

landskab til den enkelte bebyggelse.<br />

For det første kan<br />

man udnytte det eksisterende<br />

landskabs struktur og elementer.<br />

For det andet får man naturligt<br />

forskellige typer rekreative<br />

arealer. For det tredje kan<br />

de rekreative arealer indgå i<br />

økologiske kredsløb med luftrensning,<br />

vandnedsivning og<br />

vandstrømsforsinkelse.<br />

Med forstædernes udvikling<br />

er landskabsplanlægning blevet<br />

aktuelt og vigtigt. Som et<br />

forsøg på at opfange landskabets<br />

potentiale til forskellige<br />

bebyggelsesformer og aktiviteter<br />

blev der i 70’erne udarbejdet<br />

en analysemetode til<br />

lokalisering af henholdsvis boligbebyggelse,<br />

erhverv, trafikanlæg,<br />

byens friarealer og<br />

landbrug. I det følgende skal<br />

22<br />

vises eksempler på byer og bydele,<br />

struktureret af landskabet,<br />

hvor man både har udnyttet<br />

og forstærket det eksisterende<br />

landskab.<br />

I byskala<br />

I byskala fremtræder Københavnsområdets<br />

fingerplan fra<br />

1947 som et enestående eksempel<br />

til efterfølgelse. Planens<br />

svømmehud mellem fingrene<br />

består dels af de eksisterende<br />

grønne områder mod<br />

nord, dels af nye grønne elementer<br />

som Vestskoven og<br />

fritidslandskaber mod syd (6).<br />

Skove som rumligt opdelende<br />

elementer bliver aktuelt i<br />

forbindelse med den voldsomme<br />

forstadsudvikling i 60’erne,<br />

f.eks. Brøndbyskoven og skovene<br />

der strukturerer Munkebo-bebyggelsen<br />

på Fyn. I Århusområdet<br />

lægges småskove<br />

(6) Fingerplanen er internationalt kendt på grund af af den geniale<br />

løsning med bebyggede fingre omkring udfaldsvejene og let<br />

tilgængelige rekreative arealer i svømmehuden mellem fingrene.<br />

Efter Steen Eiler Rasmussen: København 1969.<br />

spredt ud i byområdet som en<br />

rumlig punktstruktur. Statens<br />

Byggeforskningsinstitut udgav<br />

i 1974 vejledningen Om skovplantninger<br />

i byområder med<br />

eksempler som inspiration for<br />

udviklingen af forstæder.<br />

En landskabsstruktur som<br />

fingerplanen der faktisk aldrig<br />

er vedtaget, den er kun en ide,<br />

har vist sig at være meget slid-<br />

stræk. Dertil kommer at den<br />

giver stor frihed for byudviklingen<br />

i fingrene hvor den<br />

rumligt kan tage imod de forskellige<br />

bygningsudtryk der<br />

opstår gennem tiden. En<br />

stærk, permanent landskabsstruktur<br />

kan give større spillerum<br />

for arkitektoniske udtryk<br />

og begrænse lokalplanlægningens<br />

bestemmelser. I dag<br />

Google Earth<br />

(7). Greve Kommune er struktureret af 3 dalsænkninger udlagt som rekreative grønne mellemrum i bykagen.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


uger kommunerne næsten<br />

hele planlægningsenergien på<br />

styring af lokalplaner.<br />

I bydelsskala<br />

Køge Bugt-fingeren er delt op<br />

i bydele af de tværgående<br />

ådale der er rumligt forstærket<br />

med træplantninger og<br />

skovplantninger. De fortæller<br />

om det oprindelige gamle<br />

landskab og giver med en robusthed<br />

naturlig basis for rekreation<br />

og fritidsudfoldelser<br />

foruden praktiske funktioner<br />

som regnvandsbassiner (7).<br />

Gullestrup er en forstad til<br />

Herning etableret på en bakkeø<br />

mellem etablerede skovplantninger<br />

til beskyttelse<br />

mod vestenvinden. Her er der<br />

arbejdet med en markant bebyggelsesfront<br />

mod landskabet.<br />

Byens friarealer ligger på<br />

bakketoppen hvor de eksisterende<br />

gårde, haver og småskove<br />

umiddelbart kunne udnyttes<br />

til fritidsbrug (8).<br />

Gullestrupplanen var et indlæg<br />

i 60’ernes diskussion om<br />

forstadens afgrænsning mod<br />

landskabet. Modsætningen<br />

mellem land og by stammer<br />

fra købstadssituationen med<br />

den klare opdeling mellem<br />

land og by og findes stadig<br />

mellem bybyggere og fredningsfolk.<br />

Idealet for fredningsfolk<br />

er landskabet i Polen<br />

og Tyskland hvor landskabet<br />

er helt åbent imellem byerne i<br />

modsætning til Danmark der<br />

er bebygget med udflyttede<br />

gårde, hvoraf mange nu er<br />

fritidsgårde og små industrivirksomheder.<br />

Der er langsomt<br />

sket en urban udvikling i det<br />

åbne landskab. Det gør i virkeligheden<br />

hele landskabet til en<br />

planlægningszone.<br />

I Blangstedgaard ved Odense<br />

er det eksisterende læhegnslandskab<br />

fra frugtavlsforsøgsgården<br />

helt styrende<br />

for byudviklingen. Langs læhegnene<br />

giver veje adgang til<br />

forskellige bebyggelser udformet<br />

af forskellige arkitektfirmaer.<br />

Den stærke rumlighed<br />

som læhegnene har, giver<br />

netop mulighed for stor variation<br />

mellem de forskellige bebyggelser,<br />

noget kritikerne af<br />

de store ensartede 60’er-bebyggelser<br />

efterlyser (9).<br />

Et sidste eksempel på en bydel<br />

der er struktureret af landskabet,<br />

er Trekroner ved Roskilde.<br />

Her er ådalen det bæ-<br />

Google Earth<br />

Efter konkurrenceforslag af Peter<br />

Bredsdorff og Sven Ingvar Andersson<br />

(8) Gullestrup ved Herning er et interessant forsøg på at give forstaden en landskabelig præcision med en<br />

skarp bygrænse og en bypark i midten. Hertil en strukturering af skovbælter der beskytter mod vestenvinden.<br />

Google Earth<br />

(9). Blangstedgaard ved Odense er et vellykket forsøg på at bruge et kulturlandskab af læhegn som helt<br />

styrende for bydelen. Den rumlige opdeling giver æstetisk frihed til at opføre meget forskellige bebyggelser.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 23


ende element for bydelen.<br />

For at give mulighed for forskellige<br />

bebyggelsesudtryk er<br />

ådalens sider opdelt af smalle<br />

skovbælter der ligesom de to<br />

adgangsgivende parkveje på<br />

hver side af ådalen er nye<br />

rumdannende elementer i bylandskabet<br />

(10). Også her giver<br />

den rumlige landskabsopdeling<br />

plads til meget forskellige<br />

bebyggelsesudtryk.<br />

I bebyggelsesskala<br />

Der er for tiden stor interesse<br />

for at lade sig inspirere af det<br />

lokale landskab i selve bebyggelsen,<br />

ja endog lade bebyggelsen<br />

tage form af landskabet.<br />

Det er dog også sket før.<br />

Jeg prøvede det i en konkurrence<br />

i 1968 om en bebyggelse<br />

ved Moesgaard ved Århus. Resultatet<br />

blev en gade der følger<br />

områdets to store alleer.<br />

De to-etages bygninger følger<br />

det faldende terræn mod syd.<br />

Deres længde afgøres af terrænets<br />

fald med trapper som<br />

overgang til næste blok (11).<br />

Aarhus Universitet er et klassisk<br />

eksempel på integration af<br />

bygninger i det eksisterende<br />

landskab. Bygningerne er placeret<br />

langs kanten af den store<br />

erosionsdal der henligger som<br />

et samlende parkområde (12).<br />

Museet Louisiana ved Humlebæk<br />

er et andet fint eksempel<br />

hvor et markant terræn styrer<br />

placeringen af museets bygninger<br />

og deres form (13). ❏<br />

HENVISINGER<br />

Olsen, Ib Asger & Rasmussen, Bent<br />

Møller: Byens afgrænsning i forhold<br />

til landskabet. Upubliceret. 1997.<br />

Olsen, Ib Asger & Stahlschmidt, Per:<br />

Egnethedsanalyse i Skovbo Kommune.<br />

Landskap 6/1975.<br />

Olsen, Ib Asger m.fl. Skovplantninger<br />

i byområder. Statens Byggeforskningsinstitut<br />

1974.<br />

SKRIBENT<br />

Ib Asger Olsen er landskabsarkitekt<br />

og tidligere professor ved Skov &<br />

Landskab.<br />

24<br />

Google Earth<br />

(10) Trekroner med Roskilde Universitet er bygget op på landbrugsjord<br />

med forskellige landskabelige elementer - ådalen som det identitetsgivende,<br />

centrale grønne areal, den adgangsgivende parkvej og de<br />

opdelende skovbælter.<br />

(11) Moesgaard som bidrag til en konkurrence i 1968 var et forsøg på<br />

at bruge det eksisterende landskab som styrende for bebyggelsen.<br />

(12) På Aarhus<br />

Universitet fra 40’erne<br />

styrer erosionsdalen<br />

bygningernes placering.<br />

De viser hvor enkelt og smukt<br />

resultatet kan blive når man lytter<br />

til landskabet. Efter Tobias Faber<br />

(1963): Dansk Arkitektur.<br />

(13) Også Louisianamuseet viser hvor<br />

smukt et resultat man kan få med en<br />

tæt dialog med landskabet.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


GRØNT MILJØ 9/2010 25


26<br />

ANALYSE<br />

IDÉUDVIKLING<br />

RÅDGIVNING<br />

PLANLÆGNING<br />

FORMIDLING<br />

STIEN<br />

BYEN<br />

SKOVEN<br />

LANDET<br />

VANDET<br />

FUNKTIONALITET<br />

VITALITET<br />

ÆSTETIK<br />

NATUR<br />

KLIMA<br />

ADGANG<br />

OPLEVELSER<br />

BEVÆGELSE<br />

SUNDHED<br />

OPHOLD<br />

KONTAKT<br />

33 36 38 76<br />

LANDSKAB.NU<br />

INFO@LANDSKAB.NU<br />

Stenhugger Steen Jensen og<br />

eksempler på hans gravsten.<br />

Designede gravsten vinder frem<br />

Stenhugger Steen Jensen er med til at fortolke livets sidste monument<br />

Af Lars Bang Bertelsen<br />

Han har set et og andet i<br />

sine 34 år i branchen. Men<br />

stenhugger Steen Jensen, Nykøbing<br />

Mors, venter alligevel<br />

at de kommende år vil byde<br />

på en mindre revolution når<br />

det kommer til det han primært<br />

arbejder med, gravsten.<br />

„Vi kan se udviklingen i<br />

Tyskland hvor gravsten de senere<br />

år er blevet mere og<br />

kunstfærdigt udformede og<br />

designede. Min erfaring er<br />

klart at udviklingen fra Tyskland<br />

kommer her før eller siden,“<br />

siger Steen Jensen der i<br />

hvert fald gennem de seneste<br />

25 år har været blandt de førende<br />

herhjemme når det handler<br />

om udvikling af den måde,<br />

som gravsten ser ud på.<br />

„I min tid er det gået fra liggende<br />

sten til opretstående<br />

sten som så igen er gået fra<br />

lave og brede til høje og slanke<br />

sten. Der er faktisk tale om<br />

at moden skifter indimellem,<br />

men udviklingen går meget<br />

langsommere end i andre<br />

brancher. De fleste har jo ingen<br />

købsvaner når det gælder<br />

gravsten,“ siger Steen Jensen<br />

der i disse år oplever en aftagende<br />

tabuisering af døden<br />

som begreb.<br />

„Døden har i mange år virket<br />

blufærdighedskrænkende<br />

på folk, men jeg oplever et<br />

langsomt skred i den opfattelse,“<br />

siger Steen Jensen der<br />

allerede har leveret flere moderne<br />

gravsten der i højere<br />

grad minder om skulpturelle<br />

kunstværker.<br />

„Vi leverer fortsat klart flest<br />

af de klassiske gravsten, og sådan<br />

vil det nok fortsætte, men<br />

der er en lille gruppe af æstetikere<br />

som vil noget andet. Jeg<br />

gør mig aldrig til dommer over<br />

hvad der er rigtigt og forkert.<br />

Den rigtige gravsten er altid<br />

den som de nærmeste vælger.<br />

Men jeg gør blot opmærksom<br />

på at mulighederne er rigtig<br />

mange,“ siger Steen Jensen<br />

der konstant eksperimenter<br />

med nye designs, nye typer af<br />

sten og nye slibningsformer.<br />

„For tiden arbejder jeg meget<br />

med det man kalder ‘satinering’.<br />

Det er en slibning der<br />

får stenen til at føles som gammelt<br />

læder,“ forklarer Steen<br />

Jensen.<br />

At gravsten i høj grad er ble-<br />

vet en individuel sag, bliver<br />

understreget af at omkring<br />

halvdelen af de sten Steen<br />

Jensen sælger bliver designet<br />

og fremstillet specifikt til den<br />

konkrete opgave.<br />

„Vi er i dialog med de fleste<br />

kunder frem og tilbage med<br />

tegninger og skitseforslag inden<br />

kunden vælger den endelige<br />

udformning af stenen, siger<br />

Steen Jensen der oplyser at<br />

langt de fleste sten bliver bestilt<br />

og udvalgt af de efterladte<br />

efter et dødsfald.<br />

„Det er sjældent at folk i levende<br />

live tager stilling til stenen,<br />

men det hænder da. I de<br />

tilfælde får folk ofte stenen<br />

hjem og stå som et kunstværk<br />

i haven, og når livet en dag er<br />

slut, så bliver der sat navn på<br />

og stenen flyttes til kirkegården.<br />

Den nye generation af<br />

gravsten er på mange måder<br />

en familieskulptur som så samtidig<br />

bruges som gravsten,“ siger<br />

Steen Jensen der også arbejder<br />

med skulpturer og har<br />

udstillet. www.steenjensen.dk.<br />

SKRIBENT<br />

Lars Bang Bertelsen er kommunikationskonsulent<br />

og journalist hos Morsthy<br />

Medieservice.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Ny teknologi giver plads til fuglesang<br />

Kirkegårdstrucken drives af en<br />

elmotor der får energi fra en<br />

brændselscelle drevet af metanol.<br />

Det lyder nyt, og er det<br />

også. Sammensætningen har<br />

faktisk verdenspremiere med<br />

‘EcoMotion-truck’ der kører<br />

som prototype på Holstebro<br />

Kirkegårde. Teknologien kan<br />

gøres totalt miljøvenlig hvis<br />

metanolen kommer fra vedvarende<br />

energi, som f.eks. vindmøller<br />

eller biomasse.<br />

Trucken er som udgangspunkt<br />

GMR’s Stama multitruck<br />

der har fået nyt kraftværk.<br />

Bag protypen står også energiselskabet<br />

OK, Teknologisk<br />

samt Serenergy A/S der fremstiller<br />

brændselsceller. Som an-<br />

Hako<br />

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor<br />

dre elmaskiner arbejder trucken<br />

uden støj og os. Men den<br />

tankes hurtigt op med metanol.<br />

Man slipper for den lange<br />

opladningstid hvis man løber<br />

tør for strøm før arbejdsdagen<br />

er ovre.<br />

Metanolen omdannes lydløst<br />

til elektricitet af en<br />

brændselscelle. På den måde<br />

kan trucken producere strøm<br />

nok til at arbejde hele dagen.<br />

Den kan samtidig via strømudtag<br />

drive elredskaber så<br />

gartnerne slipper for meterlange<br />

kabelruller når der f.eks.<br />

skal klippes hæk.<br />

Princippet testes også i i Aalborg<br />

Zoo, Billund Lufthavn og<br />

i Esbjerg Kommune. sh<br />

Citymaster 2000 E 5<br />

Vedligeholdelsesfrit<br />

sod- og partikelfilter i<br />

helt lukket system - som<br />

det kendes fra personbiler<br />

Reducér CO 2<br />

og dieselpartikler !<br />

Ingen udgifter til at vedligeholde<br />

partikelfilter<br />

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul<br />

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster<br />

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring<br />

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste<br />

<strong>Miljø</strong>rigtig fejning i din by<br />

Leveres også i en version med 3 børster<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

AMU kurser 1. halvår 2011<br />

(Kursusnr.) (Kursustitel) (Dage) (Starttidspunkt)<br />

42306 Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 31.01.<br />

42307 Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 23.02.<br />

42384 Anlæg i beton, natursten,og træ 15 dage 05.01.<br />

NYHED!<br />

Odensevej 33,<br />

5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 27<br />

42844<br />

Grønne anlæg, planlægning af<br />

plejeopgave (ejendomsservice)<br />

Gl. Pleje af grønne områder<br />

10 dage 28.02. 28.03.<br />

42302<br />

42383<br />

45565<br />

44373<br />

44276<br />

42389<br />

Betjening og vedligeholdelse af mindre<br />

gartnermaskiner<br />

Betjening og vedligeholdelse af<br />

motorkædesave<br />

Brug af PC på arbejdspladsen +<br />

Anvendelse af præsentationsprogrammer<br />

Etablering af mindre anlæg med<br />

<br />

Plantebeskyttelse i gartneri, sprøj-<br />

<br />

10 dag<br />

5 dage<br />

3 dage<br />

2 dage<br />

20 dage<br />

10 dage<br />

10.01.<br />

31.01.<br />

24.01. 21.02. 28.02.<br />

04.04.<br />

21.02. 21.03. 11.04.<br />

10.01. 14.03.<br />

45728 Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 10.01. 31.01.<br />

42316<br />

42305<br />

40831<br />

40824<br />

42341<br />

44273<br />

Plantevækst og etablering af grønne<br />

15 dage<br />

anlæg<br />

Træer og buske om vinteren, besk.<br />

20 dage<br />

og plejep.<br />

Design af funktionelle og specielle<br />

5 dage<br />

haveanlæg, trin 2<br />

Brandforanstaltninger ved ukrudts-<br />

1 dage<br />

bekæmpelse<br />

Pleje af grønne områder - vinter-<br />

5 dage<br />

beskæring<br />

Opmåling og tegning af mindre<br />

5 dage<br />

grønne anlæg<br />

31.03. 02.05.<br />

07.02.<br />

17.01.<br />

24.03.<br />

21.02.<br />

11.04.<br />

42311 Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 21.03.<br />

40837<br />

Yderligere information<br />

og tilmelding 8747 5700<br />

eller se mere på www.ju.dk<br />

-<br />

40742<br />

1 dag<br />

kursus<br />

Etablering af basis for tagbeplantning<br />

4 dage<br />

med belægning<br />

03.02. 17.02. 10.03.<br />

15.03.


Altanen, mellemrummet og byen<br />

Det moderne boligbyggeris udearealer er blevet tomme, for udelivet foregår enten i byen<br />

eller på altanen. Der er en kløft mellem byggeriernes intentioner og realiteter<br />

Mange nye boligområder<br />

er mennesketomme. En<br />

tomhed der står i skarp kontrast<br />

til de drømme arkitekterne<br />

har for deres byggeri. Hvad<br />

er forklaringen? Den har Camilla<br />

Richter-Friis van Deurs<br />

søgt efter i ph.d.-afhandlingen<br />

‘Uderum Udeliv - udformning<br />

og brug af udearealer i nyere<br />

dansk boligbyggeri’ fra Kunstakademiets<br />

Arkitektskole.<br />

Arkitekternes perspektivtegninger<br />

er ellers fyldt med folk<br />

der spadserer, opholder sig på<br />

terrasser, sidder langs kanalkanter,<br />

spiller bold, cykler og<br />

udfolder sig på de udendørs<br />

arealer mellem husene. Det<br />

har til dels en praktisk årsag,<br />

for mennesket er en målestok<br />

for byggeriets fysiske dimensioner,<br />

højder og bredder.<br />

Men de er også en social<br />

målestok. Hvis der er mennesker<br />

til stede i byggeriet fungerer<br />

det socialt og bygegriet<br />

er en succes. Den erkendelse<br />

overføres til tegningerne.<br />

Tomme er de realiserede byg-<br />

28<br />

gerier alligevel. Der er en kløft<br />

mellem intentioner og realiteter,<br />

fastslår van Deurs.<br />

Den typiske opskrift<br />

Mellem 1995 og finanskrakket<br />

i 2008 var den typiske opskrift<br />

på nyt boligbyggeri således:<br />

Fem etager med hævet parterreplan<br />

over parkeringskælderen.<br />

Stueetager med halvprivat<br />

terrasse omkranset af<br />

skærmende hæk. Overliggende<br />

lejligheder med adgang til<br />

store terrasser. Ofte adgang til<br />

en fælles eller private terrasser.<br />

Tit et indre græsbelagt<br />

gårdrum med vedligeholdelsesvenlige<br />

beplantninger.<br />

Eksempler er bl.a. taghavebebyggelserne<br />

i Ørestaden,<br />

Sluseholmens åbne karreer og<br />

Tuborg Havn for at tage københavnske<br />

eksempler, men<br />

de findes i hele landet. De bevirker<br />

meget ensartede, har<br />

ofte en overfladisk karakter og<br />

virker golde. Og er som regel<br />

mennesketomme.<br />

Det er ellers ikke fordi at der<br />

ikke er ofret noget på arkitekturen.<br />

Stardarden er relativ høj<br />

og der brugt gode materialer.<br />

Men måske er uderummet<br />

grebet an på en måde der ikke<br />

har opfanget den måde uderum<br />

bruges på i dag.<br />

I afhandlingen er der undersøgt<br />

en række bebyggelser<br />

med bl.a. spørgeskemaer til<br />

bebyggelsernes beboere, observationsstudier<br />

og evalueringer<br />

af de arkitektoniske kvaliteter<br />

i uderummene. Desuden<br />

er tidligere undersøgelser som<br />

sammenligningsgrundlag.<br />

I alt er der undersøgt 3596<br />

husstande fordelt på 20 bebyggelser<br />

med 6900 beboere.<br />

Alle i eller nær København af<br />

rent praktiske grunde. Endvidere<br />

er der for sammenligningens<br />

skyld inddraget en række<br />

ældre bebyggelser<br />

Centralt står fire bebyggelser<br />

der som de eneste har fået<br />

hele turen med bl.a. spørgeskema.<br />

Det er Charlottehaven,<br />

Østerbro (1999-2004), Halv<br />

Tolv, Christianshavn (2000),<br />

Pærehaven, Køge (2004-2008)<br />

og Fælledhaven, Amager<br />

(2006). Konklusionerne herfra<br />

er en brugbar og konstruktiv<br />

essens.<br />

Det nære og byen<br />

Når der er så få mennesker i<br />

udearealerne i det moderne<br />

boligbyggeri kan man spørge<br />

om de overhovedet er vigtige<br />

for beboerne, eller om de kun<br />

er et sted til affaldsstativer,<br />

brandveje og parkering. Men<br />

det er de. Faktisk bruger byboere<br />

mere tid udendørs end de<br />

der bor i forstaden eller på<br />

landet selv om man skulle tro<br />

det var omvendt.<br />

Det typiske er at der er stor<br />

fokus på de nære private arealer,<br />

især altanen. To tredjedele<br />

af alle uderumsaktiviteter foregår<br />

på de private arealer. Og<br />

nok er altanerne private, men<br />

man må gerne se. Også helt<br />

ind. Gennem store vinduespartier<br />

inddrages inderummet i<br />

uderummet og vice versa. Og<br />

nok er det de mest private<br />

De mest berømmede altaner i<br />

det nyere boligbyggeri er de<br />

trekantede og forskudte altaner<br />

på Vhuset i Ørestaden. Formen<br />

skaber det størst mulige udhæng<br />

og mindst mulige skyggeproblemer.<br />

Altanerne danner<br />

nærmest en vertikal gårdhavebebyggelse,<br />

hvor livet foregår<br />

helt uafhængigt af hvad der<br />

foregår på jordoverfladen.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Fra bebyggelsen Fyrholmen på Sluseholmen. Det er åben gård hvor<br />

adgangen til opgangene er flyttet ind. Det tilfører gårdrummene flere<br />

‘nødvendige’ aktiviteter, især mellem klokken 8 og 9 om morgenen.<br />

arealer der bruges mest, men<br />

det gælder dem der har kontakt<br />

med det tilstødende offentlige<br />

uderum. Privat skal<br />

det være, men gerne med en<br />

ekstern forbindelse.<br />

Samtidig bruges de fjerne<br />

byrum mere og mere i forlængelse<br />

af de private og halvprivate<br />

uderum. Det hænger bl.a.<br />

sammen med de sociale netværk<br />

er komplekse. Man mødes<br />

ikke i bebyggelsens friareal,<br />

men ude i byen. Spiller fodbold<br />

i parken. Og når man tager<br />

ud i byen, vil man hellere<br />

mødes på havnefronter og i<br />

grønne rum end på gader og<br />

pladser.<br />

Tomt mellemrum<br />

Bebyggelsens fælles uderum<br />

får derfor mere og mere karakter<br />

at et ret tomt mellemrum<br />

med flydende eller ophævede<br />

grænser til den omgivende<br />

by. Det bruges ikke meget<br />

til ophold eller andre såkaldt<br />

frivillige aktiviteter som solbadning,<br />

leg og boldspil. der-<br />

med udhules også uderummets<br />

sociale betydning.<br />

Derimod er der ret mange<br />

der går i det fælles uderum eller<br />

bruger til andre ‘nødvendige’<br />

aktiviteter. Det skyldes<br />

bl.a. at bevægelsesmønstrene<br />

tit vendes på vrangen i de nye<br />

byggerier så adgang og trafik<br />

flyttes ind i gårdrummet og<br />

væk fra gaden. Mellem kl. 8<br />

og 9 myldrer det næsten med<br />

mennesker på vej til arbejde<br />

eller skole. Det er dog stadig<br />

mellem kl. 17 og 19 der samlet<br />

set er flest ude, men nu mest<br />

for at spise. Ved 21-tiden er de<br />

fleste inde igen. Mønstret er<br />

det samme på hverdage og i<br />

weekender.<br />

Overgange og frodighed<br />

Brugt bliver de fælles uderum<br />

dog, og her kommer brugen<br />

an på flere forhold.<br />

Stort set alle undersøgelser<br />

peger på at overgangen mellem<br />

de private og det offentlige<br />

er afgørende for uderummets<br />

succes. Det gælder også<br />

for de undersøgte bebyggelser.<br />

De bebyggelser som havde<br />

definerede overgange (f.eks.<br />

lave stakitter mellem de private<br />

og offentlige arealer) også<br />

var dem der blev brugt mest.<br />

Beboerne foretrækker uderum<br />

med en frodig og varieret<br />

karakter med mange slags<br />

planter og dyr. De foretrækker<br />

steder der er beskyttet mod<br />

vind, støj og trafik og hvor der<br />

en god udsigt. Ikke særligt<br />

overraskende. Brugerne værdsætter<br />

også æstetiske og veludformede<br />

uderum, men det<br />

er ikke noget der vejer tungere<br />

end andet.<br />

Der er en stærk sammenhæng<br />

mellem bygningens højde<br />

og uderumsbruget: Jo lavere<br />

bygning og jo mere direkte<br />

adgang fra boligen, desto mere<br />

mere bruges uderummet.<br />

Desuden er det klart at uderum<br />

der er fysisk eller visuelt<br />

forbundet med omgivelserne,<br />

benyttes mere end dem der<br />

ligger isoleret. Hertil kommer<br />

at beboerne synes godt om<br />

mange forskellige typer uderum.<br />

Og så er der en selvforstærkende<br />

faktor: Jo mere<br />

uderummet benyttes, jo stærkere<br />

opfattes bebyggelsens sociale<br />

liv og desto sikrere opfattes<br />

bebyggelsen i forhold til<br />

kriminalitet.<br />

Beboerne vil også gerne<br />

personligt kunne præge arealerne,<br />

men der er der meget få<br />

muligheder for. Generelt er<br />

hovedvægten fra såvel bruger<br />

som arkitekt lagt på de private<br />

arealer. Det individuelle prioriteres<br />

og der er ikke den store<br />

interesse hverken for at udforme<br />

eller bruge det fælles<br />

udeareal. Det er med til at<br />

skabe de ‘golde mennesketomme<br />

skuetæpper’ som van<br />

Deurs kalder dem. Beboerne<br />

værdsætter ganske vist disse<br />

arealer set fra boligens vinduer,<br />

viser undersøgelsen, men er<br />

altså ikke meget ude i dem.<br />

Den åbne gård<br />

Brugen af uderummet er påvirket<br />

af en række faktorer der<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 29


Tuborg Havn, dyrt byggeri ud til sundet, men de fælles udearealer er reduceret til private og nærmest mennesketomme skuetæpper.<br />

ligger udenfor de fysiske rammer.<br />

Ser man på f. eks. på alder<br />

domineres anvendelsen<br />

aaf de fælels uderum af børn,<br />

børnefamiler og ældre. De fleste<br />

voksne mellem 18 og 60<br />

uden børn anvender rummene<br />

i mere begrænset omfang.<br />

Desuden er det klart at bebyggelsens<br />

højde, eller nærmere<br />

bestemt boligens placering<br />

i forhold til stueetagen,<br />

har en væsentlig betydning. Jo<br />

tættere på jorden, desto oftere<br />

bruges udearealerne.<br />

Når man ser på forskellige<br />

typr af gårdrum viser det sig at<br />

den nye åbne gårdrumstype<br />

fungere anderledes end det<br />

traditionelle lukkede gårdrum.<br />

Åbne gårdrum bliver mere<br />

inddraget i bydelens offentlige<br />

liv og bliver mere nye bydelspladser<br />

end de bliver nærarealer<br />

til de umiddelbart omgivende<br />

boliger. Det betød at<br />

der var flere brugere. I nogle<br />

tilfælde går der tilmed en offentlig<br />

sti gennem det fælels<br />

udeareal. Det har yderligere<br />

en positiv effekt på uderummets<br />

brug og opfattelse.<br />

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen<br />

fra de fire<br />

30<br />

bebyggelser viste at beboerne<br />

havde overvejende positive<br />

vurderinger af bebyggelsen og<br />

udearealernes arkitektoniske<br />

udformning. Alligevel havde<br />

de flere klagepunkter over såvel<br />

design, funktionalitet, det<br />

daglige vedligehold og naboskabet.<br />

Beboerne foretrækker generelt<br />

praktiske overflader til deres<br />

‘nødvendige’ aktiviteter og<br />

ellers megen grøn beplantning<br />

i uderummene som man se ud<br />

på. Det er desuden vigtigt for<br />

beboerne at fællesskabet opleves<br />

som tilvalgt, og at uderummene<br />

derfor tilbyder de<br />

korrekte rammer for denne<br />

prioritering. I de bebyggelser,<br />

hvor offentlige funktioner<br />

som f.eks. børnehaver er integreret<br />

i bebyggelsens private<br />

arealer, skaber det konflikter<br />

mellem beboere og brugere.<br />

Undersøgelsen påviser desuden<br />

en klar sammenhæng<br />

mellem antallet af bekendte i<br />

bebyggelsen og fornemmelsen<br />

af positivt naboskab og sikkerhed.<br />

Kunstneren Olafur Eliasson<br />

beskriver byens rum således:<br />

”Et velfungerende rum<br />

kan introducere et fællesskab:<br />

Jeg oplever det sammen med<br />

andre mennesker. Jeg ser det<br />

anderledes, men jeg er alligevel<br />

sammen med dem.”<br />

De nye tilbud<br />

Den måde beboerne bruger<br />

uderummene på afspejler et<br />

individualiseret samfund, hvor<br />

der efterspørges et varieret<br />

udbud frem for en standardiseret<br />

type. Også inden for uderum,<br />

forklarer van Deurs.<br />

Nogle beboere er orienteret<br />

mod det nære netværk. Andre<br />

bruger boligen som base, men<br />

lever og ånder for netværk<br />

ude i byen eller i de nye digitale<br />

netværk. Derfor bør udbuddet<br />

af uderum også afspejle<br />

denne virkelighed og tilbyde<br />

større variation i udbuddet<br />

af blandt andet uderum,<br />

understreger van Deurs.<br />

Men er der mulighed for<br />

det, når man f.eks. ser på den<br />

økonomiske recession og generel<br />

ressourceknaphed?<br />

Spørgsmålet er ikke rettet<br />

mod de få steder hvor der skal<br />

bygges nyt, men hvordan<br />

uderummene i det eksisterende<br />

byggeri kan reformuleres.<br />

Der er også en risiko at tids-<br />

ånden giver de private rum så<br />

høj prioritet, så de fælles uderum<br />

nærmest forsvinder og<br />

dermed også det sociale liv der<br />

trods alt stadig foregår i dem.<br />

Konsekvensen bliver en større<br />

social distance. Derfor vil der i<br />

fremtiden være brug for nye<br />

overlappende multifunktionelle<br />

uderumstyper, konkluderer<br />

van Deurs.<br />

En anden aktuel tendens er<br />

opmærksomheden på sundhed<br />

som reaktion mod stresset<br />

levevis. En del af dette billede<br />

er udelivet der skal skabe ro<br />

for sjælen. De undersøgelser,<br />

som indtil nu er foretaget, har<br />

primært set på offentlige uderum<br />

som parker og naturarealer.<br />

Endnu er uderummene i<br />

de bolignære arealer ikke undersøgt,<br />

men sandsynligvis er<br />

der en parallel mellem de to<br />

sfærer, vurderer van Deurs.<br />

Et spørgsmål er også hvordan<br />

uderummene kan bidrage<br />

til at løse de miljømæssige udfordringer<br />

som intensiv regn<br />

og hedebølger. Til løsningerne<br />

kan bl.a. høre mere skyggende<br />

beplantning og lokal håndtering<br />

af regn.<br />

Udviklingen af materialer,<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


elægninger og overflader<br />

kan spille en stor rolle. De skal<br />

på samme tid skal være økonomisk<br />

rentable, driftsvenlige<br />

og bidrage æstetisk til uderummets<br />

kvalitet og oplevelse.<br />

I England er der i 2009 vedtaget<br />

en lov som skal begrænse<br />

de belagte arealer, primært på<br />

grund af regnvandsnedsivning<br />

og risiko for overbelastning af<br />

kloaksystemer. Engelske haveejere<br />

skal ansøge om at lægge<br />

fliser i på deres private arealer.<br />

En sådan lovgivning kunne<br />

også i en dansk sammenhæng<br />

være interessant, og samtidigt<br />

byde på en ny arkitektonisk<br />

udfordring for design ogproduktudvikling.<br />

I dag bruger børnene uderummene<br />

relativt meget, men<br />

befolkningen bliver stadigt ældre.<br />

Det stiller også ændrede<br />

krav til indretningen af uderummene<br />

og deres funktioner<br />

i fremtiden. I det hele taget<br />

må uderummene i stigende<br />

grad tilpasses skiftende livs- og<br />

identitetstyper.<br />

Vi står også over for en stigende<br />

‘gentrifikation’ i storbyerne<br />

hvor gamle arbejderkvarterer<br />

bliver mondæne - og<br />

med tendenser til ‘gated communities’<br />

der holder andre<br />

end beboerne selv ude. Kun<br />

nogle få byggerier forsøger at<br />

få en blandet beboersammensætning,<br />

men der er endnu ikke<br />

fundet en løsning på hvordan<br />

bebyggelsernes uderum<br />

kan støtte op om de idealistiske<br />

tanker. Den skal vi finde.<br />

Vi skal ifølge van Deurs i det<br />

hele taget vide mere om hvordan<br />

der skabes uderum der<br />

fungerer som facilitator for<br />

mødet mellem mennesker. sh<br />

KILDE<br />

Camilla Richter-Friis van Deurs (2010):<br />

Uderum Udeliv - udformning og brug<br />

af udearealer i nyere dansk boligbyggeri.<br />

Kunstakademiets Arkitektskole.<br />

Ph.d.-afhandling.<br />

Camilla Richter-Friis van Deurs er arkitekt<br />

MAA og projektleder hos Gehl<br />

Architects. Hun har bl.a. stået for bylivsundersøgelser<br />

og strategier for<br />

New York, Melbourne Docklands og<br />

senest millionbyen Chongqing i Kina,<br />

samt deltaget i Jan Gehls bog ‘Byer<br />

for Mennesker’. Hun forsvarede sin<br />

afhandling 24. juni 2010.<br />

Ph.d.-projektet er finansieret af Realdania<br />

med 1,5 mio. kr. og er udført<br />

ved Center for Byrumsforskning, Institut<br />

for Planlægning, Kunstakademiets<br />

Arkitektskole 2004-2010.<br />

Jo tættere på jorden, desto oftere bruges udearealerne. Her bekræfter<br />

undersøgelser alle tidligere erfaringer. Ørestadshuset, Ørestaden<br />

<br />

MEKANISEREDE BEPLANTNINGER<br />

MED BLOMSTERLØG<br />

<br />

<br />

<br />

BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET<br />

BEPLANTNING NU.<br />

LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL<br />

AGENT THUESEN JENSEN A.S.<br />

0045 70 20 52 22<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 31


Galanthus nivalis ’Ecusson d’Or’<br />

Vintergækker kan<br />

være næste boble<br />

Hvis du trods tidernes ugunst,<br />

har lidt ledig kapital i skuffen,<br />

så hold øje med vintergækker.<br />

Det britiske haveselskabs blad<br />

The Garden har spottet hvad<br />

der kunne blive begyndelsen<br />

til en gentagelse af manien i<br />

1636-37 da prisen på tulipanløg<br />

nåede svimlende højder,<br />

og ét løg kunne koste mere<br />

end en håndværker kunne tjene<br />

på ti år. I løbet af få dage i<br />

1637 var festen forbi. Mange<br />

blev drevet fra hus og hjem.<br />

Ifølge Wikipedia var denne<br />

‘tulipomani’ verdenshistoriens<br />

første ‘boble’. Om det også er<br />

en boble denne gang, får tiden<br />

vise. Foreløbig registrerer<br />

The Garden at ét løg af den<br />

sjældne, rent hvide vintergæk<br />

Galanthus regina-olgae ’Autum<br />

Snow’ sidste vinter blev<br />

solgt for 162 britiske pund,<br />

(1400 kr.) på internetauktionen<br />

eBau.co.uk. G. nivalis<br />

’Ecusson d’Or’ gik for 145 og<br />

den gule G. plicatus ’Wandlebury<br />

Ring’ for 123 pund. På<br />

den årlige messe for galanthofile<br />

- The Galanthus Gala- blev<br />

priserne ivrigt diskuteret, og et<br />

enkelt løg af G. plicatus ’E.A.<br />

Bowles’ gik for 150 pund.<br />

Ifølge planteskoleejer Joe<br />

Sharman, Monksilver Nursery,<br />

er priserne steget de sidste<br />

fem-seks år. Den højeste registrerede<br />

pris indtil nu er 265<br />

pund for et løg af sorten ’Flocon<br />

de Neige’. Arne Kronborg<br />

Redskabsbærere<br />

med partikelfilter<br />

De to danske firmaer Rimas<br />

ApS og Emicon Systems har<br />

udviklet et partikelfilter der<br />

passer til de dieselmotorer der<br />

bruges til redskabsbærere,<br />

plæneklippere, fejemaskiner<br />

m.v. Filtret er ikke større end<br />

den oprindelige lydpotte og<br />

kan monteres uden videre. Det<br />

sikrer at maskinerne lever op<br />

32<br />

91 meter rødtræ<br />

vist i sin fulde højde<br />

De højeste træer står gerne i tæt skov hvor<br />

man ikke kan se dem i fuld størrelse. Man<br />

må nøjes med et kig på tæt hold og se stejlt op.<br />

Det gælder også verdens højeste træer, Californiens<br />

rødtræer. „Ingen har faktisk set de her<br />

træer rigtigt - i hele deres højde,“ siger den amerikanske<br />

naturfotograf Michael Nichols. Det kan<br />

man nu, selv om det er på en kunstig måde.<br />

Han tog en række billeder af et 91 meter højt<br />

rødtræ med kameraer der kørte lodret op i et system<br />

af skinner, kabler og reb. Der blev skiftet<br />

lysfølsomhed i kameraerne for at udligne lyset<br />

der varierede stærkt fra top til bund. Og i træet<br />

overfor sad en assistent med en kæmpe blitz. I<br />

19 dage prøvede de. Resultatet er billedet til højre<br />

der er en mosaik af 84 billeder. Alle taget fra<br />

den samme dag da lyset var allerbedst.<br />

Op til knap 115 meter bliver rødtræet (Sequoia<br />

sempervirens) eller på amerikansk: redwood. De<br />

gror i The Redwood National and State Parks i<br />

det nordlige Californien. Træerne bliver i gennemsnit<br />

500-700 år gamle, men enkelte er oppe<br />

omkring 2000 år. De hører dermed til de længstlevende<br />

organismer på jorden. Nationalparken<br />

på 540 km2 rummer 45% af al tilbageværende<br />

gammel rødtræskov, dvs. 158 km2 . I 1850 var der<br />

8100 km2 , men stærk hugst til især bygningstømmer<br />

reducerede skoven før en beskyttelse indledtes<br />

i 1920’erne.<br />

De store træer vokser i beskyttede kystnære<br />

tågede floddale der har et klima der skaber høje<br />

træer. I samme område bliver f.eks. douglasgran<br />

(Pseudotsuga menziesii) op til 90 meter. Længere<br />

sydpå vokser mammuttræ (Sequoiadendron<br />

giganteum) der bliver knapt så høje, men har<br />

større masse end nogen anden træart på jorden.<br />

Til de højeste hører også Australiens eucalyptustræer<br />

der kan nå cirka 100 meter.<br />

Rødtræt har en smal pyramideformet vækst og<br />

en meget tyk og blød bark på 15-30 cm der effektivt<br />

beskytter træet mod sygdomme. I Danmark<br />

kan rødtræ vokse på beskyttede steder,<br />

men bliver dog aldrig så stort og frodigt da det<br />

er meget følsomt over for frost og kulde. sh<br />

KILDER. Politiken 8.10.2010 og www.wikipedia.org.<br />

Billedet er sammensat af 84 billeder. Den samme mand<br />

i den røde jakke er kommet med flere gange. © 2009<br />

Michael Nichols / National Geographic Staff.<br />

til reglerne om miljøzoner og<br />

de miljøkrav der bliver mere<br />

og mere almindelige i udbudsmaterialer.<br />

En af de maskiner der kan<br />

forsynes med det nye filter er<br />

Rimas Multi Trac 504 (billedet)<br />

der bl.a. er leveret til anlægsgartner<br />

Søren Ribergaard i<br />

Ringe. „Jeg vil vide at vi kan<br />

levere varen når vi på et tidspunkt<br />

står over for et udbudsmateriale<br />

hvor der stilles krav<br />

om enten partikelfiltre eller<br />

den nyeste motorteknik på<br />

redskabsbærerne, men indtil<br />

nu har det været meget svært<br />

at skaffe en egnet partikelfilterløsning<br />

til den slags maskiner,“<br />

siger han.<br />

Emicom Systems er i forvejen<br />

kendt for sine filtre til lastbiler<br />

og andre større dieselkøretøjer,<br />

men forstærker indsatsen<br />

på off-road markedet,<br />

herunder redskabsbærere og<br />

entreprenørmaskiner.<br />

www.rimas.dk.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Den styrede græsning<br />

Eutrofieringen bør dæmpes i den lysåbne natur<br />

Lysåbne naturtyper som hede,<br />

overdrev og eng kræver<br />

mager jord for at bevare sine<br />

naturlige arter og høje naturkvalitet.<br />

Men hele tiden ophobes<br />

kvælstof og andre næringsstoffer,<br />

bl.a. via luften og<br />

tilgroning. Jorden eutrofieres<br />

ligesom vandet. Det hæmmer<br />

karakteristiske urter som guldblomme,<br />

kattefod, engensian<br />

samt sommerfugle og bier,<br />

mens grove urter som blåtop<br />

og bølget bunke vinder frem.<br />

Det kan modvirkes med en<br />

pleje der fjerner næringsstoffer<br />

og skaber en tilstand der<br />

øger de ønskede arters tolerance<br />

over for kvælstof, skriver<br />

Rita Buttenschøn i Skov &<br />

Landskabs videnblad ‘Naturpleje<br />

og ophobning af næringsstoffer’.<br />

Plejen afhænger<br />

dog af næringsstoffernes<br />

mængde og sammensætning,<br />

jordbund og vandstand. Generelt<br />

er udgangspunktet en styret<br />

græsning som på tør mager<br />

bund suppleres af slåning<br />

og på fugtig bund af en høj<br />

vintervandstand. Og så skal afslået<br />

biomasse fjernes.<br />

Græsningens begrænsning<br />

er at op til 90% af det dyrene<br />

æder, afsættes igen som gødning.<br />

Tallet er især højt for sure,<br />

magre overdrev og heder.<br />

Undersøgelser på Mols viser<br />

f.eks. at kvæggræsning ved<br />

moderat græsningstryk ikke i<br />

længden kan vedligeholde en<br />

sur, mager bund.<br />

Men dyrene spiser og skider<br />

ikke nødvendigvis samme sted,<br />

så derfor kan næringsstofferne<br />

inden for hegningen omfordeles.<br />

De foretrukne hvile- og<br />

opholdsarealer bliver mere<br />

næringsrige. Denne tendens<br />

kan fremmes gennem en styret<br />

græsning hvor dyrene<br />

f.eks. om natten ledes uden<br />

for den lysåbne naturtype. Det<br />

har man prøvet på hede i<br />

Lüneburger Heide i Tyskland.<br />

På den måde kunne man fjerne<br />

25 kg N/ha/år.<br />

I et hollandsk forsøg med<br />

ekstensiv helårsgræsning<br />

græssede kvæget mest på he-<br />

de domineret af bølget bunke<br />

og hedelyng, men sked mest i<br />

en skovbevoksning. Målt i<br />

netto N/ha pr. år blev der flyttet<br />

7,0 kg fra græsheden og<br />

4,4 kg fra lyngheden, mens<br />

skoven fik tilført 13,1 kg.<br />

På enge og kær opbygges<br />

tørv hvis vandstanden om vinteren<br />

er høj nok. Hvis det kombineres<br />

med græsning, kan<br />

man genskabe og vedligeholde<br />

et lavt næringsstofniveau.<br />

Det viser en undersøgelse på<br />

Mols. Efter næsten 40 års<br />

græsning er der sket et fald i<br />

den såkaldte Ellenberg N-værdi<br />

fra 5,0 i 1985 til 4,5 i 2009.<br />

Naturarealer gror ofte til<br />

med træer og buske selv om<br />

de afgræsses. Det gør jorden<br />

mere næringsrig fordi der deponeres<br />

kvælstof, og fordi<br />

trærødderne henter næring<br />

fra dybere jordlag. Arter som<br />

gyvel og rødel fikserer tilmed<br />

kvælstof. Ved rydning skal<br />

man derfor fjerne afskåret<br />

træ. Ellers kan rydningen være<br />

til mere skade end gavn. sh<br />

KILDE<br />

Rita Buttenschøn (2010): Naturpleje<br />

og ophobning af nærinbgsstoffer.<br />

Videnblade Park og Landskab 6.19-4.<br />

Skov & Landskab.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 33


Befæstelser der siver regnen ned i jorden<br />

Materialerne skal bruges på nye måder når man vil undgå overfladeafvandingen<br />

Regnen behøver ikke ledes<br />

væk via fald, render og<br />

kloak. Den kan også sive direkte<br />

gennem befæstelsen - og<br />

derfor skal samtlige lag og<br />

bunden derunder kunne<br />

håndtere vandet. Det har bare<br />

ikke været ret meget brugt i<br />

flere årtier, især fordi det<br />

vandfølsomme stabilgrus har<br />

været det foretrukne bærelag.<br />

Nu går udviklingen den anden<br />

vej takket være stigende<br />

problemer med afledning af<br />

regnen. Problemer der skyldes<br />

at flere og flere belægninger<br />

og tagarealer tilsluttes den eksisterende<br />

kloak, og at regnen<br />

har tiltaget i intensitet. Det<br />

udfordrer befæstelsernes konstruktion<br />

og afvanding og har<br />

åbnet en fordomsfri debat om<br />

alternative løsninger. Løsninger<br />

der efterligner den fordampning,<br />

tilbageholdelse og<br />

nedsivning der kendes fra det<br />

naturlige vandkredsløb. F.eks.<br />

ved at anlægge vandgennemtrængelige<br />

befæstelser.<br />

Forsøgsopstilling<br />

Temaet er taget op i Skov &<br />

Landskabs projektserie PartnerLandskab<br />

under navnet<br />

34<br />

1. Toplag af plastceller<br />

med skærver (2-5 mm).<br />

Bærelag af skærver (2-5 mm)<br />

og geonet.<br />

Skærverne sikrer en optimal infiltration,<br />

og opbevaringskapacitet. Plastceller skaber<br />

stabilitet i overfladen. Geonet forbedrer<br />

skærvernes bæreevne. Skærvene<br />

vil formentlig være de mest permeable<br />

af alle befæstelser i længst tid.<br />

‘Permeable befæstelser - nedsivning/opmagasinering<br />

af<br />

regnvand’. Det er indtil videre<br />

bl.a. resulteret i en forsøgsopstilling<br />

som der nu forsøges at<br />

rejses midler til at få realiseret.<br />

Det er endvidere håbet at få<br />

permeable befæstelser til at<br />

indgå i konkrete projekter<br />

som kan bruges til demonstration.<br />

Der satses videre på at<br />

etablere samarbejde med en<br />

grundejer gennem partnerskabet<br />

‘Vand i Byer’.<br />

Når man skal anvende befæstelser<br />

med nedsivning, skal<br />

man bruge materialer der er<br />

beregnet til det. Og de skal<br />

bruges på en måde så man sikrer<br />

afvandingen den nødvendige<br />

kapacitet. Forsøgsopstillingen<br />

giver nogle vink om de<br />

materialer man kan bruge.<br />

Spedalsøs Øko-sten<br />

En sten der er udviklet til formålet<br />

er betonbelægningsstenen<br />

Uni Økoloc (eller ‘Økosten’)<br />

fra Spedalsø Betonvarefabrik.<br />

Den er en del af Uni<br />

Coloc-systemet af sammenlåsende<br />

sten der kan udlægges<br />

med maskine. Stenen er sat<br />

sammen af tre dele forskudt i<br />

EN BEFÆSTELSE VANDET KAN LØBE IGENNEM<br />

Forsøgsopstilling fra PartnerLandskab.<br />

forhold til hinanden så der opstår<br />

et hul efter lægning.<br />

Idéen er af få et så stort<br />

nedsivningsareal i belægningen<br />

at man kan lede vand bort<br />

tilstrækkeligt hurtigt. Så hurtigt<br />

at man lever op til almindelige<br />

normer for området, typisk<br />

op til 200 liter pr. sekund<br />

pr. ha. Det kan almindelige<br />

smalle fuger nemlig ikke gøre<br />

selv. Samtidig bevares stenenes<br />

og belægningens bæreevne<br />

og muligheden for fortsat<br />

at maskinlægge stenene.<br />

En anden metode er at gøre<br />

fugerne bredere, men det kan<br />

svække belægningens styrke<br />

og umuliggøre maskinlægning.<br />

Spedalsøs sten SF-Rima<br />

kan dog maskinlægges med<br />

brede fuger fordi den har særligt<br />

tykke fugeknaster. Den er<br />

beregnet til græsfuger, men<br />

kan bruges til nedsivning.<br />

Hele vejen ned<br />

Nedsivning gennem en befæstelse<br />

forudsætter ikke bare<br />

brede fuger eller huller i toplaget.<br />

Vandet skal også let<br />

kunne passere fugemateriale,<br />

afretningslag, bærelag og<br />

bundsikringslag uden at det<br />

2. Toplag af belægningssten med bred fuge.<br />

Afretningslag af skærver (1-4 mm).<br />

Bærelag af makadam.<br />

Toplaget matcher markedets mest udbredte produkter<br />

bortset fra at fugerne er bredere. Fuge og afretningslag<br />

skal klare hele infiltrationen. Et fugemateriale<br />

uden finstof sikrer bedre infiltration, men kraftfordelingen<br />

bliver ringere. Makadam er en kendt ældre<br />

bærelagstype der med lige så god ret bruges på andre<br />

af de permeable befæstelser.<br />

går ud over lagenes tekniske<br />

egenskaber, især bæreevnen.<br />

Og vandet skal kunne optages<br />

af jordbunden - eller kunne sive<br />

ud i dræn eller grøft hvorved<br />

befæstelsen indtager rollen<br />

som forsinkelsesbassin.<br />

Man skal også tage højde<br />

for at nedsivningsevnen aftager<br />

efter nogle år fordi de grove<br />

porer der leder vandet,<br />

gradvist slemmer til med mindre<br />

partikler. Efter 10-20 år -<br />

den normale dimensioneringsperiode<br />

- er permeabiliteten<br />

faldet til 10-50% af hvad permeabiliteten<br />

var i starten, vurderer<br />

Spedalsø.<br />

Man skal også tage stilling<br />

til kapaciteten. I Danmark har<br />

der været tradition for at dimensionereregnvandssystemer<br />

med 110 liter pr. sekund<br />

pr. ha og regne med én overskridelse<br />

om året. For permeable<br />

befæstelser bør man dog<br />

ifølge Spedalsø have større sikkerhed<br />

da der vil være større<br />

udsving i vandføringsevnen af<br />

råjorden og grus end i et afløbsrør.<br />

En overskridelse én<br />

gang hver 5. år svarer til 190<br />

liter regn pr. sekund pr. ha.<br />

Da systemet har aftagende<br />

3. Toplag af porøse fliser.<br />

Afretningslag af grus.<br />

Bærelag af bundsikringsgrus.<br />

Porøse fliser markedsføres i øjeblikket<br />

på det internationale marked,<br />

men der er få erfaringer fra<br />

lande med mange frost/tø-overgange.<br />

Toplaget matcher ellers de<br />

traditionelle fliseprodukter. Bundsikringsgrus<br />

er bærende nok til<br />

mindre belastninger, men mere<br />

permeabelt end stabilgrus.<br />

4. Toplag af drænasfalt.<br />

Bærelag af bundsikringsgrus<br />

Drænasfalt har vundet en stor<br />

position som støjreducerende<br />

toplag på grund af sine porer<br />

der også gør asfalten permeabel.<br />

I stedet for bundsikringsgrus<br />

kunne man bruge det stærkere,<br />

men dyrere makadam.<br />

5. Totallag af grus (0-8 mm)<br />

Det kan diskuteres hvor permeabel befæstelsen er. Infiltrationskoefficienten<br />

for grusbefæstelser angives i forskellige kilder fra 0,7 til 0,2.<br />

Til gengæld er det vigtigt at have styr på det vand der trods alt trænger<br />

ned i befæstelsen. Ved at have et totalt lag, vil vand søge hele vejen<br />

gennem det ensartede materiale til bunden af befæstelsen, og<br />

overfladen vil ikke opleves våd, blød og smattet.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


kapacitet, vil man først sent i<br />

dimensioneringsperioden nå<br />

ned på en kapacitet hvor der<br />

er reel risiko for at den overskrides.<br />

Hvis det sker, stuver<br />

der midlertidigt vand op på<br />

belægningen. Man skal derfor<br />

tage højde for at vandet kan<br />

løbe mod et sted det kan sive<br />

ned og ikke mod bygninger.<br />

Velegnede materialer<br />

Et klassisk materialevalg til<br />

nedsivning er en bredfuget<br />

belægning af brosten med fuger<br />

af vasket grus og bærelag<br />

af makadam. I princippet kan<br />

alle toplagssten anvendes i en<br />

sådan sammenhæng. Blandt<br />

betonbelægningssten er Uni<br />

Økoloc bare særlig god fordi<br />

nedsivningsarealet er stort<br />

uden at det forringer belægningens<br />

tekniske egenskaber.<br />

Plastceller med skærver, porøse<br />

fliser og drænasfalt er andre<br />

muligheder.<br />

Fugemateriale og afret-<br />

ningslag kan være vasket grus<br />

eller en fin skærvefraktion,<br />

f.eks. 2-4 mm. Spedalsø har i<br />

kraft af samarbejdet med den<br />

tyske SF-koncern et specialmateriale.<br />

Permeabiliteten skal<br />

fra starten være meget stor.<br />

Fugerne udgør nemlig kun 10-<br />

20% af belægningen, og afretningslaget<br />

modtager især<br />

vandet lige under fugerne.<br />

Desuden tager fuger og afretningslag<br />

mod de fleste af tilslemningspartiklerne.<br />

Det betyder<br />

ifølge Spedalsøs forsøg<br />

at man skal dimensionere med<br />

en permeabilitet på 10-50% af<br />

den permeabilitet som det nyudlagte<br />

materiale har.<br />

Som bærelag duer det ret<br />

vandtætte stabilt grus ikke.<br />

Der bør anvendes makadam<br />

eller et stenbærelag (skærver<br />

eller singels) der er dimensionet<br />

til forholdene. Også her<br />

har Spedalsø et specialmateriale<br />

af skærver inden for et<br />

nærmere angivet kurvebånd.<br />

Hvis jordbunden er sandet,<br />

kan den normelt uden videre<br />

optage det nedsivende vand.<br />

Hvis den er leret kan det være<br />

nødvendigt at kunne lede vandet<br />

til grøft eller dræn. Det<br />

kræver igen et fald på råjordsplanum,<br />

se bl.a. Normer og<br />

vejledning for anlægsgartnerarbejde.<br />

Flere fordele<br />

Fordelen ved nedsivning på<br />

stedet er ikke kun at kloakken<br />

spares. Man kan også lave en<br />

helt vandret eller plan overflade<br />

uden afløbsriste og render.<br />

Det kan bl.a. være en fordel<br />

hvor en belægning skal<br />

bruges til truckkørsel. Man<br />

slipper også for vandpytter<br />

selv om der med tiden skulle<br />

komme mindre lunker.<br />

Hertil kommer den miljømæssige<br />

fordel. Det lokale<br />

vandmiljø får et ofte tiltrængt<br />

naturligt tilskud. Og jorden<br />

renser vandet for det meste af<br />

Økostenen danner et hul på cirka<br />

5,5 x 5,5 cm når stenene er lagt.<br />

Hver af de tre dele af stenen er<br />

11,25 x 11,25 cm og de ser efter<br />

lægning ud som tre sten.<br />

den forurening der er typisk<br />

for vejvand. Den ville ellers tit<br />

ledes direkte ud i recipienten.<br />

Fordelen ved at sive vandet<br />

ned gennem befæstelsen er<br />

især stor på store arealer som<br />

p-pladser, industripladser, lagerpladser<br />

og boligveje. Jo<br />

større arealerne er, jo mere<br />

vand skal der afledes, og des<br />

større er gevinsten når man<br />

sammenligner med en traditionel<br />

tæt belægning.<br />

Fordelen ved f.eks. Uni Okoloc<br />

kan dog også være en<br />

ulempe. Hullerne gør overfladen<br />

ru og uegnet til visse anvendelser,<br />

f.eks. hvor man skal<br />

gå med stilethæle. Det kan løses<br />

ved at bruge stenen sammen<br />

med sin Uni Coloc-familiens<br />

øvrige sten uden huller.<br />

Et generelt problem ved<br />

permeable befæstelser er tilslemning.<br />

Det bør man forebygge<br />

gennem vedligeholdelsen.<br />

Desuden skal man være<br />

opmærksom på tøsaltet. I stedet<br />

for at bruge salt må man<br />

gruse, og gerne med det<br />

samme produkt der bruges til<br />

fugefyldning.<br />

Da vejvandet er lettere forurenet,<br />

er der nogle generelle<br />

forbehold mod nedsivning<br />

gennem befæstelser hvor der<br />

er intensiv trafik. Der skal i alle<br />

tilfælde være god afstand til<br />

grundvandsspejlet (mindst 1<br />

meter) og til bygninger og<br />

vandindvindingszoner. Nedsivningen<br />

bør normalt slet ikke<br />

anvendes hvor belægningen<br />

udsættes for salte, pesticider<br />

eller kemikalier eller hvor der<br />

er risiko for en meget hurtig<br />

tilslemning. sh<br />

KILDER<br />

Skov & Landskab (2010): Permeable<br />

befæstelser - nedsivning/opmagasinering<br />

af regnvand.<br />

www.partnerlandskab.dk.<br />

Spedalsø Betonvarefabrik 82010):<br />

Økosten - nedsivning af regnvand.<br />

www.vandibyer.dk.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 35


36<br />

Skråningerne der kælkes på er nu forsynet med buksbomhække med jerngitre. Hækkene skal<br />

ikke være over ½ meter og netop dække gitret så oplevelsen af slottet ikke beskæres når det<br />

ses nedefra. Nederste skråning er 1:2, den næste 1:1,5 og den øverste 1:1,4.<br />

BAGHAVEN 1<br />

Kælkningen slider skråningerne<br />

Kælkning er en vinterglæde som sidste<br />

isvinter fik ny aktualitet. Men<br />

selv en normal vinter byder på chancer.<br />

Også i den historiske Frederiksberg Have<br />

hvor især de stejle terrasseskråninger<br />

lige nord for slottet er populære. Man<br />

kan tage én skråning. Eller alle tre når<br />

man er blevet mere modig. Så får man<br />

fart til at nå helt ned til kanalen.<br />

Det kan man ikke mere. Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

der forvalter parken, har<br />

plantet buksbomhække ved kanten af<br />

hver terrasse. Og de er armeret med<br />

jerngitre så man ikke bare kan mase<br />

gennem hækken. Det har rejst debat.<br />

„Slots- og Ejendomsstyrelsen er gået<br />

over gevind i sin iver efter at genskabe<br />

en barokhave der er for fin til nutidens<br />

mennesker,“ udtaler Sine Heltberg der<br />

sidder i kommunalbestyrelsen i kommunen<br />

hvor parken ligger. „Vi lever i en<br />

moderne storby. Her er de store grønne<br />

oaser få og behovet for rekreative områder<br />

stort. Derfor håber jeg virkelig at<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen vil ændre sin<br />

beslutning og genåbne kælkebakken -<br />

og tænke nutidens mennesker lidt mere<br />

ind i sine fremtidige løsninger.“<br />

Problemet er bl.a. at lang tids kælkning<br />

skaber slid og erosion på de stejle<br />

skråninger, forklarer slotshavechef Niels<br />

Mellergaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />

Også motionister der bruger skråningerne<br />

til et stejlt sprint bidrager til<br />

sliddet. I sommer måtte man renovere<br />

skråningerne som flere steder var slidt<br />

ned til det geonet (Enkamat) der i 1994<br />

var indbygget i skråningen før man lag-<br />

Buksbommen er armeret af et kraftigt<br />

jerngitter så man ikke maser hækken ned.<br />

BAGHAVEN. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> bor klos op af<br />

Frederiksberg Have - i den gård hvor<br />

slotsgartneren, parkbetjentene og<br />

gartnene holder til. Det udnytter vi i<br />

en ny serie hvor vi tager afsæt i en<br />

konkret sag i parken - en sag der kan<br />

have et bredere grønt perspektiv. Vi<br />

kalder i denne sammenhæng Frederiksberg<br />

Have for Baghaven. Det er<br />

den for os. Og med det anonyme navn<br />

vil vi understrege det almene sigte.<br />

de rullegræs. Renoveringen i sommer<br />

bestod af muldpålægning med påfølgende<br />

sprøjtesåning.<br />

Dertil kommer at det kan være farligt<br />

at kælke på de stejle skråninger med de<br />

skarpe knæk. Der har været flere tilfælde<br />

hvor folk er kommet til skade, forklarer<br />

Mellergaard der foreslår at man kælker<br />

andre steder i parken, f.eks. ved<br />

Apistemplet eller Søndermarken.<br />

Problemerne skal undgås med de nye<br />

hække der samtidig har rod i historien.<br />

Der har været hække på stedet før.<br />

Samtidig understreger Mellergaards kollega,<br />

Jens Balsby Nielsen, at nok fjerner<br />

man en brugsmulighed, men man tilfører<br />

også én, for på hver terrasse er der<br />

nu opstået et rum der byder på mere<br />

oplagte opholdsmuligheder end før.<br />

Brugerne står heller ikke samlet flok.<br />

En af dem, Terkel Østerdal, skriver i lokalpressen:<br />

„Terrasserne var nedslidte af<br />

rutsjende og kælkede børn, men de<br />

fremstår nu meget flotte og det til stor<br />

glæde for rigtig mange mennesker, heraf<br />

undertegnede. Og heldigvis har børnene<br />

og deres forældre stadig gode<br />

kælkemuligheder andre steder.“ Han<br />

mener også at kommunen i stedet for at<br />

kritisere hellere burde være taknemmelig<br />

for at staten ejer og passer parken.<br />

Sagen udstiller konflikten mellem bevaringshensyn<br />

og nye brugsmuligheder.<br />

En konflikt som grønne forvaltere må<br />

være forberedt på og forholde sig proaktivt<br />

til, bl.a. i sin information over for<br />

offentligheden. Det er bare ikke altid<br />

nok som kælkesagen viser. Senest er<br />

Sine Heltberg er gået videre med sagen<br />

til finansminister Claus Hjort Frederiksen<br />

som Slots- og Ejendomsstyrelsen hører<br />

under. Der er gået politik i sagen. sh<br />

På nettet kan man se et eksempel på et lille uheld på den nu lukkede kælkebakke foran<br />

Frederiksberg Slot. http://www.youtube.com/watch?v=8CYdaVv9goY.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


30 millioner til at<br />

redde jyske heder<br />

Nu skal de offentligt ejede jyske<br />

heder reddes. <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />

har sat i gang et projekt<br />

der omfatter 6500 ha på bl.a.<br />

Skovbjerg Bakkeø, Harrild<br />

Hede, Randbøl Hede, Lønborg<br />

Hede og i Klosterheden Plantage.<br />

Hederne er truet af tilgroning,næringsstofbelastning<br />

og angreb fra lyngbillen.<br />

Det håber man at undgå ved<br />

at rydde træopvækst, grave de<br />

øverste næringsrige muldlag<br />

bort og etablere græsning<br />

med får og kvæg de steder der<br />

ikke er nok hjortevildt.<br />

Det skal redde det karakteristiske<br />

plantesamfund af hedelyng,<br />

revling, tyttebær, klokkelyng<br />

og mose-bølle og den<br />

fauna der hører til. Også hedens<br />

landskabelige kulturhistoriske<br />

betydning spiller en<br />

rolle. Hedeprojektet startede<br />

1. oktober og løber til og med<br />

2015. <strong>Miljø</strong>ministeriet yder 15<br />

milo kr., mens de resterende<br />

15 mio. er fra EU’s LIFE-fond.<br />

De 6500 ha omfatter kun en<br />

mindre del af landets samlede<br />

hede der er på cirka 80.000 ha.<br />

Ferris snitter både<br />

vådt og tørt græs<br />

Efter at Skov- og Naturstyrelsen<br />

har udpeget 37 nye teltskove<br />

i statens skove, er der nu<br />

87 af slagsen. Teltskove er skove<br />

hvor den stille skovvandrer<br />

har lov til at telte uden at<br />

spørge grundejeren - her staten<br />

- om lov. Ordningen der<br />

begyndte som forsøgsordning<br />

i 2004, er inspireret af allemandsretten<br />

som den kendes<br />

fra det øvrige Skandinavien -<br />

og som også findes i Skåne der<br />

ligner Danmark.<br />

Teltskovene blev fra starten<br />

Den amerikanske zero-turnklipper<br />

Ferris ZT 2500 har fået<br />

nyt mulchkit der kan finsnitte<br />

afklippet hvad enten det er<br />

vådt eller tørt. Det skyldes bl.a.<br />

et bredt udkast og et nyt<br />

skjold med runde kanter og en<br />

dyb profil som giver et godt<br />

luftflow. Rotorklipperen er<br />

desuden bedre affjedret, ikke<br />

blot af hensyn til føreren, men<br />

også for at klippe mere jævnt.<br />

Med 132 cm klippebredde og<br />

en 20 hk dieselmotor klipper<br />

den op til 16 km og14.000 m 2 i<br />

timen. www.mi.dk.<br />

Teltskovene og den lille allemandsret<br />

valgt ud fra at teltningen ikke<br />

måtte være til gene for naboer,<br />

campingpladser eller miljøet.<br />

Desuden måtte man højst<br />

være samme sted én nat, højst<br />

være to telte sammen og teltene<br />

måtte ikke være større end<br />

til tre mand. Disse regler gælder<br />

stadig. Da ordningen blev<br />

evalueret i 2007 viste det sig at<br />

der ikke var nogen negative<br />

effekter. Derfor blev ordningen<br />

siden udvidet samtidig<br />

med at det blev tilladt at bruge<br />

stormkøkken på pladsen.<br />

Svend Andersen<br />

Professionel træ- og planterådgivning<br />

Din direkte<br />

vej til faglig<br />

sparring og<br />

udvikling.<br />

Tlf.: 30 32 72 33<br />

www.plantefokus.dk<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 37


Højt græs slås med slåmaskine. Ved tømmerne sidder Mats Johansson, Amish-Mats. Foto: Arne Matsson.<br />

Hestene i Bulltofta er ikke kun for sjov<br />

Malmøparken er blevet et forsøgslaboratorium i miljøvenlig driftsteknik<br />

Heste trækker cylinderklipper<br />

og slåmaskine. Andre<br />

steder klares græsset af græssende<br />

kvæg i folde. Arbejdstransport<br />

sker med biogas eller<br />

el. Der afprøves parkbelysning<br />

drevet af solceller. Al parkaffaldet<br />

flises op på stedet, men<br />

skal måske også bruges til at<br />

forsyne det lokale motionscenter<br />

med biobrændsel.<br />

Bulltoftaparken i Malmø er<br />

blevet et forsøgslaboratorium<br />

for miljøvenlig drift, og navnlig<br />

plejen med heste er samtidig<br />

blevet en attraktion. Parken<br />

er anlagt på Malmøs gamle<br />

flyveplads der i 1972 blev<br />

flyttet ud til Sturup. Planen var<br />

at skabe en aktivitetspark med<br />

masser af plads til idræt og en<br />

naturpræget park som supplement<br />

til byens klassiske parker.<br />

Heste ikke kun for sjov<br />

Allerede under parkens anlæg<br />

i 1983 genbrugte man sten og<br />

grus til nye befæstelser og<br />

undgik pesticider da bevoksningerne<br />

skulle etableres. Så<br />

fulgte en tid med konventionelle<br />

driftsmetoder indtil Malmø<br />

Kommune og den daværende<br />

driftsentreprenør tænkte<br />

på at klippe græs med hest.<br />

Det begyndte man på i 2005.<br />

Efter to år begyndte man at<br />

38<br />

overveje om ikke hele parken<br />

kunne plejes med økologiske<br />

metoder. Men var der i dette<br />

bredere perspektiv stadig<br />

plads til hestene? Ja, der var.<br />

Ethanoldrevne græsklippere<br />

findes, men ikke med kapacitet<br />

nok til Bulltoftas 42 ha<br />

græs. Raps-metyl-ester kan erstatte<br />

diesel, men slider motoren<br />

mere og ophæver maskingarantierne.<br />

De eldrevne klippere<br />

er især beregnet til villahaver.<br />

Og elhybridteknikken -<br />

hvor man kombinerer diesel<br />

og elmotor - passer ikke så<br />

godt til store græsklippere der<br />

kræver stor effekt, og hvor der<br />

ikke er en lang transportkørsel<br />

hvor batterierne kan lades op.<br />

Alt sammen ifølge Kalle Lind<br />

der er Global Produc Manager<br />

hos Husqvarana.<br />

Derfor er hesten konkurrencedygtig,<br />

ikke mindst når man<br />

ser på CO 2-udslip. Beregninger<br />

for 2007 viser at udslippet for<br />

græsklipning med dieseldrevet<br />

rotorklipper var cirka 30 gange<br />

større end med hest. Udslippet<br />

fra klipning med hest skyldtes<br />

især transporten mellem stald<br />

og parkplænerne. Kan man få<br />

stald nærmere parken er denne<br />

fordel endnu større.<br />

Andre beregninger viser at<br />

klipning af brugsgræs med ro-<br />

torklipper giver cirka ti gange<br />

større CO 2-udslip end slåning<br />

af højt græs med slåmaskiner.<br />

Det er en forskel der kan give<br />

anledning til at overveje plejeniveauet.<br />

De traditionelle parkmaskiners<br />

svage miljøpræstation er<br />

ikke tilfældig, forklarer Kalle<br />

Lind. Maskinudviklingen inden<br />

for området er 3-5 år efter<br />

landbrugs- og entreprenørmaskiner.<br />

Og årsagen er at markedet<br />

er for lille til at bære en<br />

mere massiv produktudvikling.<br />

De miljøkrav der tages hensyn<br />

til er arbejdsmiljøkrav som støj<br />

og vibrationer fordi de er styrede<br />

af EU-direktiver. Ikke krav<br />

om f.eks. CO 2-udledning. Det<br />

vil kræve nye politiske incitamenter.<br />

Moderne hesteklipper<br />

Den hestetrukne plæneklipper<br />

er en cylinderklipper hvor knivene<br />

trækker af hjulene. Det<br />

er en klipper der er hentet i<br />

USA hvor der er en produktion<br />

af moderne hestetrukne redskaber<br />

til bl.a. Amish-folket. Til<br />

højt græs bruges en mere traditionel<br />

fingerklipper.<br />

Hesteentreprenøren er Ivan<br />

Varga fra Äventyrsarken &<br />

Ivans Wagontrail. Han understreger<br />

at hestene har andre<br />

fordele end lavt CO 2-udslip.<br />

Klipperesultatet bliver pænere<br />

og uden afklipsklumper fordi<br />

man bruger cylinderklipper<br />

fremfor rotorklipper. Og så er<br />

hestene en attraktion og social<br />

isbryder. „Sammen med hesten<br />

er det lettere at vejlede<br />

folk der ikke holder reglerne<br />

og forhindre ballade og hærværk.<br />

I arbejdet med hesteklipningen<br />

er man både kusk,<br />

psykoterapeut, parkbetjent og<br />

politi på én gang,“ siger han.<br />

Mens hestene i dag er det<br />

mest synlige tegn på parkens<br />

økologiske drift, kan biobrændsel<br />

blive et stort fremtidigt<br />

tema. Erfaringstal peger<br />

på at parken kan producere<br />

brændsel svarende til 450<br />

MWH (megawatt-timer) ved at<br />

afbrænde parkaffald og halm.<br />

Det er nok til at forsyne det lokale<br />

motionscenter med varme<br />

og varmt vand. I fremtiden<br />

kan også produktion af bioetanol<br />

og biogas blive en mulighed.<br />

sh<br />

KILDE<br />

Christina Johansson, Arne Matsson<br />

(2010): Den skuldfrie parken - från<br />

ord till handling i miljöarbetet. Gröna<br />

Fakta 6/2010.<br />

Plænerne i Bulltoftaparken klippes med en cylinderklipper trukket af<br />

et hestespand. Foto. Christina Johansson.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Brændet blev lagt til tørre i jernrammer. Foto: Skov & Landskab.<br />

Det tørre brænde<br />

For det meste kan kun gran skovet før<br />

midsommer tørre færdigt før fyringssæsonen<br />

Hvis man skover granbrænde<br />

før midsommer, kan<br />

man inden fyringssæsonen nå<br />

under de 18% vandindhold<br />

som <strong>Miljø</strong>styrelsen anbefaler.<br />

Hvis man tørrer brændet under<br />

halvtag, kan man også<br />

opnå det med løvtræ og senere<br />

skovet gran, men ellers må<br />

man vente til næste sæson.<br />

Det viser et forsøg som Andreas<br />

Bergstedt, Linda Kjær<br />

Sønderby og Niels Heding fra<br />

Skov & Landskab har udført.<br />

Foruden rødgran omfatter forsøget<br />

bøg, eg og ær. Forsøges<br />

baggrund er at 44% af den<br />

vedvarende energi kommer<br />

fra træ, og at forbruget ifølge<br />

Energistyrelsen skal ordobles<br />

de næste ti år. Det meste<br />

brænde bruges i cirka 700.000<br />

brændeovne og brændefyr,<br />

men der anvendes også meget<br />

i kraftvarmeværkerne.<br />

For at optimere energiudnyttelsen<br />

og minimere røg og<br />

nabogener skal brændet være<br />

tørt. Og <strong>Miljø</strong>styrelsen har altså<br />

sat 18% vand som grænse.<br />

Det skal dog med at røgen<br />

med sine sod- og tjærepartikler<br />

ikke er så farlig som bilers<br />

udstødningsgas fordi partiklernes<br />

kemiske sammensætning<br />

er en anden. Det medfører at<br />

80% af de partikler man indånder,<br />

åndes ud igen.<br />

Træet blev fældet på forskellige<br />

tidspunkter og lagt til<br />

tørre i jernrammer med en åbning<br />

på 1 x 1 meter og en<br />

bredde på 50 cm. Tørringen er<br />

bestemt ved at veje brændet<br />

friskskovet og derefter med en<br />

til flere måneders interval indtil<br />

det var tørt nok. Til sidst<br />

blev brændet tørret i ovn for<br />

at fjerne det sidste vand og<br />

dermed bestemme tørstofindholdet.<br />

Forsøget varede fra<br />

marts 2007 til juni 2010.<br />

Det viste sig at skovningstidspunktet<br />

ikke spiller nogen<br />

rolle for vandindholdet uanset<br />

om træet er fældet i februar<br />

eller maj. For løvtræarterne er<br />

vandindhold på fældetidspunktet<br />

i alle tilfælde 40-50%.<br />

Rødgran ligger for det meste<br />

nær 60%, men er alligevel<br />

hurtigere til at tørre.<br />

At få brændet under tag<br />

spiller en væsentlig rolle. Gennemgående<br />

får man efter omkring<br />

50 døgn en vedvarende<br />

forskel på cirka 5 procentpoint<br />

mellem brænde der er under<br />

tag og brænde der ikke er. I<br />

nogle tilfælde kan man med<br />

tag få vandindholdet under<br />

18% selv om brændet er skovet<br />

efter midsommer, også<br />

med andre arter end gran.<br />

Når brændet er lagt til tørre<br />

forløber tørringen til at begynde<br />

med ens uanset årstid.<br />

Vandindholdet falder ret hurtigt,<br />

men bortset fra rødgran<br />

skovet før midsommer kan<br />

man ikke regne med at brændet<br />

tørrer færdigt samme sæson.<br />

Med efterårets fugt forøges<br />

vandindholdet omkring 5<br />

procentpoint, og først næste<br />

sommer tørrer det færdigt. sh<br />

KILDE<br />

Andreas Bergstedt, Linda Kjær Sønderby,<br />

Niels Heding (2010): Naturlig<br />

tørring af brænde. Skoven 10/2010.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 39


40<br />

BOG<br />

RECEPTION<br />

De sidste år har en gruppe<br />

personer arbejdet på at<br />

samle, bearbejde og udgive<br />

kendt og ny viden om<br />

træer og buske.<br />

Poul Erik Brander har været<br />

initiativtager og er hovedforfatter.<br />

Erik Nymann<br />

Eriksen, Ib Asger Olsen og<br />

Jens Thejsen har været redaktions-<br />

og støttegruppe<br />

og leveret tekstbidrag. En<br />

lang række andre fagfolk<br />

har desuden bidraget.<br />

Det er blevet til en bog på<br />

omkring 500 sider der udgives<br />

på forlaget <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> under titlen ‘Træer<br />

og buske i by og land’.<br />

Vi vil gerne vise resultatet<br />

ved en reception, hvor det<br />

vil glæde os hvis du har<br />

mulighed for at være med.<br />

Ved receptionerne kan<br />

man købe bogen til nedsat<br />

pris og få den signeret.<br />

Reception afholdes på<br />

Sjælland fredag den 19.<br />

november kl. 15.00 i den<br />

nye bygning på Skov &<br />

Landskab, Københavns<br />

Universitet, Rolighedsvej<br />

23, Frederiksberg C.<br />

Reception afholdes i Jylland<br />

fredag den 26. november<br />

kl. 13.00 hos Plantning<br />

og Landskab Landsforeningen,<br />

Majsmarken<br />

1, Billund. Her er der buffet<br />

hvor man kan tilmelde<br />

sig på tlf. 7660 2491 eller<br />

lk@plantningoglandskab.dk.<br />

Med venlig hilsen<br />

Poul Erik Brander,<br />

Erik Nymann Eriksen,<br />

Ib Asger Olsen,<br />

Jens Thejsen<br />

Der er - heldigvis - ikke lyserøde, men grønne elefanter på<br />

spil i haverne ved det kongelige palads Pa-Bang-In i Thailand.<br />

De første klip blev lavet i midt i 1800-tallet, og i dag er der en<br />

flok på otte elefanter. Foto: Mallyandlinda.<br />

Mesterværket der er gemt i hækken<br />

En hurtig guide og lidt inspiration til formskæring af træer og buske<br />

Når vi klipper hækken, skal<br />

det helst gøres så lige og<br />

så hurtigt som muligt. Men<br />

man kan jo også se på hækken<br />

som en billedhugger ser på sin<br />

uberørte granitblok. Den gemmer<br />

noget smukt, og så er det<br />

op til fagmanden at få det<br />

frem. Topiary kalder man det<br />

på de britiske øer. Formklipning<br />

kan vi kalde det.<br />

Det man klipper i, er tætvoksende<br />

buske som buksbom<br />

eller taks. De har evnen til at<br />

bryde i nye skud fra grenene,<br />

bl.a. fra sovende knopper. Den<br />

meget skyggetålende taks kan<br />

tilmed sende skud ud dybt inde<br />

i busken.<br />

Først og fremmest skal man<br />

væbne sig med tålmodighed,<br />

for topiary er ikke overstået<br />

ved at klippe i en time to gange<br />

om året. Og redskaberne<br />

skal være skarpe. En let håndterbar,<br />

skarp hækklipper, der<br />

kan klippe præcist, kan ikke<br />

undværes til finbeskæringen.<br />

Så skal du beslutte sig for en<br />

form. Skal det ende med en<br />

simpel geometrisk form som<br />

en cirkel eller en pyramide, eller<br />

en dinosaur i skala 1:1?<br />

Dragen gennemsyrer især kinesisk kultur, men i det meste af Asien er dragen en vigtig mytologisk figur.<br />

Her er et flammende eksemplar fra Vietnam. Foto: Flashduck.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Hvis du gerne vil lave en<br />

planteskulptur af buksbom på<br />

1x1x1 meter, kan du efter<br />

grovbeskæringen udspænde<br />

snore og klippe de skud af<br />

som stikker udenfor. Man kan<br />

også lave en ramme af brædder<br />

i den ønskede geometriske<br />

form. Lidt som når man laver<br />

småkager ved at presse forme<br />

af engle ned i kagedej.<br />

Er det derimod en mandshøj<br />

Fedtmule du gerne vil skabe af<br />

din taks, så er hønsenet vejen<br />

frem. Det bygges op omkring<br />

planten i den ønskede form og<br />

fejlrettede skud klippes af. I<br />

starten skal der klippes ofte og<br />

lidt. Som en klog gartner engang<br />

sagde, er det let af klippe<br />

af senere, men svært at<br />

lime på igen. Komplicerede<br />

former tager årevis at forme.<br />

Hvis din udvalgte plante er<br />

en buskbom, anbefaler den<br />

engelske topiary-entusiast Anthony<br />

Blagg kun at beskære<br />

fra maj til september. Buksbom<br />

kan nemlig dø hvis frosten<br />

får fat i afklippede ender.<br />

Til gengæld kræver de store<br />

hække kun ganske få beskæringer,<br />

når de er færdige.<br />

Man kan også skabe sin fantasiform<br />

helt fra bunden. Uanset<br />

om du vælger taks, buksbum<br />

eller mere eksperimenterende<br />

arter, så gå efter mindre<br />

planter der ofte etablere sig<br />

hurtigt. I starten skal du være<br />

nænsom og identificere de<br />

bærende grene som skal danne<br />

hovedakserne for den ønskede<br />

form. Fleksible grene<br />

Skulpturering af planter er ikke kun et engelsk tidsfordriv. Her viser Lene<br />

Cedervang fra Amager en af sine formede buske frem. Det har taget<br />

omkring 15 år at klippe fuglen frem, og nu vil Lene til at give den udfoldede<br />

vinger, hvilket hun regner med vil tage omkring tre år mere. Busken<br />

er en almindelig liguster som vokser hurtigere end de traditionelle<br />

‘formplanter’ buksbom og taks. Det betyder at man hurtigere opnår den<br />

ønskede form, men også at der er flere klipninger om året. Som det kan<br />

ses stritter fuglens vinger og top lidt. Det er fordi det snart er to måneder<br />

siden at den er blevet klippet. Foto: Lars Thorsen<br />

kan fikseres med tråd så de får<br />

den rigtige retning.<br />

Husk at hver eneste plante<br />

er forskellig. Se på plantens<br />

form og hold løbende øje, for<br />

måske fortæller den selv hvilken<br />

form den af egen kraft<br />

kommer til at minde om. Og<br />

se på den fra alle sider ved<br />

hver klipning. Det er en tredimensionel<br />

form at gøre.<br />

Det er dog ikke bare lir og<br />

pynt det hele. Det er muligt at<br />

få noget praktisk ud af sine<br />

formbeskårede planter. Eksempelvis<br />

har figentræer store<br />

blade og mange grene, så de<br />

kan let formes til en paraplyform<br />

der skaber skygge til havebordet.<br />

Figentræer vokser<br />

dog langsomt, så vær omhyggelig<br />

med hvert klip.<br />

Visse arter af taks kan blive<br />

mere end 1000 år gamle. Af<br />

hensyn til eftertiden bør du<br />

derfor holde dig fra grimme<br />

former. Så som Amin Jensen. lt<br />

KILDER<br />

www.ehow.com.<br />

www.frostatmidnight.co.uk.<br />

www.stihl.dk.<br />

www.topiarytoday.com.<br />

www.wikipedia.org.<br />

Levens Hall and Garden i det sydlige Cumbrien i England. Haven er<br />

verdenskendt for sin topiary, og her står nogle af verdens ældste<br />

formbeskårede buske. Haven stammer fra 1694. Foto: Levens Hall.<br />

OK grøn anlæg<br />

- grundlaget for<br />

kvalitet i top<br />

Pleje og vedligeholdelse<br />

Anlægsarbejde<br />

Jordarbejde og kloak<br />

OK grøn anlæg as<br />

Tlf.: 57 53 75 09<br />

www.ok-as.dk<br />

Inspirerende<br />

udemiljøer anlægges<br />

og vedligeholdes<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 41


JCB-rendegravere<br />

i et mere råt præg<br />

Engelske JCB har fornyet deres<br />

rendegravere, bl.a. med 8 tonmodellen<br />

JCB 3CX. Den dækker<br />

over flere varianter med<br />

motorer på 85-100 hk. I forhold<br />

til forgængeren er<br />

brændstoføkonomien bedre,<br />

arbejdslyset er bedre, kabinen<br />

er mere konfortabel og bremsesystemet<br />

- der bruger den<br />

eksisterende hydraulikolie - er<br />

nyt og bedre. Desuden har<br />

frontruden fået indbygget opvarmning.<br />

Og så er designet<br />

slebet til et ‘mere råt og moderne<br />

præg’. www.jcb.dk.<br />

Savede træer over<br />

for at stjæle cykler<br />

Hvis en cykel er låst fast til et<br />

lille træ, og man vil stjæle cyklen,<br />

så fælder man da bare<br />

træet. Det kunne man se på<br />

Adilsvej og Helgesvej på Frederiksberg<br />

i sommer, oplyser<br />

Frederiksbergbladet. Fire træer<br />

der blev plantet sidste år,<br />

måtte lade livet da ukendte<br />

gerningsmænd savede træerne<br />

ned for at hugge cykler der<br />

var låst fast til træerne. Det var<br />

der mange cykler der var fordi<br />

en boligkarré var ved at blive<br />

renoveret så cyklerne ikke<br />

kunne stå hvor de plejede.<br />

Vej- og Park i kommunen oplyser<br />

at træerne repræsenterer<br />

en værdi af 10.000 kr. stykket.<br />

42<br />

De mange små kommunale egeskove<br />

Ny status viser at de har meget løvtræ og mange rekreative faciliteter<br />

En gennemsnitskommune<br />

forvalter over 550 ha skov<br />

fordelt på 19 skove. De er små,<br />

består mest af løvtræ og har<br />

mange rekreative faciliteter<br />

sammenlignet med landets<br />

skove som helhed. Det viser en<br />

opgørelse som Skov & Landskab<br />

og Sveriges Lantbruksuniversitet<br />

har udført i netværket<br />

Nordic-Baltic Centre of Advanced<br />

Research on Forestry<br />

Serving Urbanised Societies.<br />

Opgørelsen omfatter 18<br />

kommuner der forvalter 343<br />

skove på i alt 10.017,5 ha.<br />

Skovarealet pr. kommune<br />

varierer dog meget fra nogle<br />

få ha til over 2000 ha. Især de<br />

midtjydske kommuner forvalter<br />

store skovarealer. De er -<br />

set i dansk sammenhæng -<br />

‘store’ skovejere.<br />

Modsat de fleste andre skovejere<br />

er kommunernes skov<br />

opdelt på mange lokaliteter<br />

SKOV I 18 KOMMUNER<br />

Kommune<br />

Hektar<br />

skov ialt Antal<br />

skove Ha/skov<br />

i snit<br />

Billund 132,7 23 5,8<br />

Bornholm 772,1 14 55,2<br />

Brøndby 215,6 4 53,9<br />

Frederikshavn 798 20 39,9<br />

Haderslev 1105,7 6 17,6<br />

Herning 2011,5 46 43,7<br />

Holstebro 1457,64 29 50,3<br />

Gribskov 11,7 5 2,3<br />

Ishøj 53,2 11 4,8<br />

København 127 14 9,1<br />

Lolland 74,15 9 8,2<br />

Middelfart 223 5 44,6<br />

Næstved 147,3 9 16,4<br />

Odense 410 29 14,1<br />

Ringkøbing-Skjern 725 23 31,5<br />

Silkeborg 849,2 52 16,3<br />

Thisted 91,81 10 9,2<br />

Århus 1811,91 34 53,3<br />

Total 10017,5 343 29,2<br />

Kommunesnit 556,5 19 29,2<br />

og skovstørrelser. Gennemsnitsskoven<br />

er 29,2 ha, men<br />

næsten hver tredje er under 5<br />

ha. Den store spredning i størrelse<br />

og geografi påvirker både<br />

driften og de rekreative faciliteter.<br />

Mange af skoven er<br />

bynære: tre ud af fire skove<br />

ligger i eller ved byen.<br />

Skovenes naboer er mest<br />

helårsbeboelse og landbrug,<br />

men over hver fjerde skov<br />

grænser også op til en anden<br />

skov (privat eller statlig) eller<br />

til naturområder, søer og parker.<br />

Det giver særlige muligheder<br />

for at koordinere den rekreative<br />

planlægning, f.eks.<br />

stier, mellem kommuner, stat<br />

og private skovejere.<br />

Eg og bøg dominerer i cirka<br />

halvdelen af skovene, mens<br />

rødgran, ask og skovfyr alle<br />

dominerer i omkring 1/5 af<br />

skovene. Det antyder at løvtræer<br />

er mere udbredte i kom-<br />

munale skove end i de danske<br />

skove som helhed hvor nåletræer<br />

udgjorde 57,5 % ved seneste<br />

skovtælling i 2008. Her<br />

udgjorde eg mindre end 10%<br />

af skovarealet. At eg dominerer<br />

kan forklares med at arten<br />

har været brugt hyppigt i de<br />

sidste årtiers bynære skovrejsning<br />

hvor rekreation og<br />

grundvandsbeskyttelse har<br />

været vigtige motiver.<br />

De kommunale skove rummer<br />

stor variation i både træarter,<br />

naturtyper og rekreative<br />

faciliteter. Omkring 80% af de<br />

18 kommuners skovareal er<br />

bevokset, mens de resterende<br />

20% udgøres af andre naturtyper<br />

og rekreative anlæg som<br />

p-pladser, boldbaner, shelterpladser,<br />

legepladser mm. Der<br />

er en klar tendens til at mængden<br />

og variationen af rekreative<br />

faciliteter er størst i store<br />

skove og mindst i mindre. sh<br />

DOMINERENDE ARTER<br />

Dominerende<br />

art<br />

Antal<br />

skove<br />

Antal<br />

i %<br />

Landsplan<br />

i %<br />

Eg 169 49,3 8,6<br />

Bøg 151 44,0 12,9<br />

Rødgran 66 19,2 19,1<br />

Ask 60 17,5 3,6<br />

Skovfyr 59 17,2 12,2<br />

Birk 40 11,7 n.a.<br />

Ær 30 8,7 3,2<br />

Rødel 28 8,2 n.a.<br />

Lærk 25 7,8 n.a.<br />

Sitkagran 23 6,7 6,4<br />

Ædelgran 14 4,1 2,6<br />

Dominerende træart i de kommunale<br />

skove og den andel kommunale skove som<br />

arten dominerer. Det tilsvarende tal for<br />

alle landets skove er vist helt til højre.<br />

KILDE<br />

Anders Busse Nielsen; Rasmus Bartholdy Jensen; Cecil<br />

Konijnendijk (2010): Det kommunale skovlandskab. Videnblade<br />

Park og landskab 3.3.61. Skov & Landskab.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Bisoner udsat i<br />

Vorup Enge<br />

Med en tyr og to tyrekalve på<br />

Vorup Enge ved Randers har<br />

den europæiske bison efter<br />

2500 år igen fået fodfæste i<br />

den danske natur. I hvert fald i<br />

en indhegnet 5 ha stor eng.<br />

Dyrene, der ankom 14. oktober,<br />

er fra Europas største vilde<br />

bestand der lever i et reservat<br />

i Polen og Hviderusland.<br />

Ifølge Randers Regnskov, der<br />

har taget initiativet, bliver<br />

flokken udvidet med ti hunner,<br />

mens arealet samtidig udvides<br />

til 40 ha med sump, eng<br />

og skov, et område der ejes af<br />

Aage V. Jensen Naturfond.<br />

Dyrene er med til at holde<br />

engen som eng. Det er bisonerne<br />

gode til, for de æder<br />

både tagrør, ørnebregner og<br />

andre kraftige planter og<br />

småtræer. Og de kan i modsætning<br />

til de gamle danske<br />

husdyrracer gå ude hele året.<br />

En sygdom der har ført til massedød<br />

blandt fynske rådyr, har<br />

nu ramt Sjælland. Alene omkring<br />

Sorø er bestanden halveret<br />

gennem de seneste måneder,<br />

oplyser DR Sjælland. På<br />

Fyn er symptomerne undersøgt<br />

og det viser sig at rådyrene<br />

dør af diarré og massiv<br />

afmagring. Fælles for de syge<br />

dyr er at de har flere forskel-<br />

De tre nye bisonhanner i Vorup<br />

Enge. Fra www.regnskoven.dk,<br />

Samtidig er dyrene en attraktion,<br />

og mulighederne for at<br />

opleve dem forbedres når der<br />

opføres en planlagt træbro<br />

hen over hele engen.<br />

Indførelsen har igen rejst debatten<br />

om at indføre arter der<br />

engang har levet i landet. Fra<br />

den ene side lyder det at man<br />

hjælper både naturen og en<br />

truet art samtidig med at man<br />

skaber en ny oplevelse. Fra<br />

den lyder bl.a. at udsatte dyr<br />

ikke er rigtig natur og at man<br />

manipulerer med naturen.<br />

Råvildtet dør nu også på Sjælland<br />

Stue og terrasse hænger sammen<br />

Have og bolig vinder ved indbyrdes<br />

nærkontakt. Og mulighederne<br />

forbedres i takt med<br />

at vinduesfacader og glasfacader<br />

bliver bedre og mere fleksible.<br />

Ikke blot på grund af det<br />

velisolerende energiglas, men<br />

også fordi teknikken med fol-<br />

lige typer parasitter end raske<br />

dyr og navnlig har problemer<br />

med den éncellede parasit<br />

Giardia. Rådyret er den mindste<br />

hjorteart herhjemme, men<br />

også langt den mest udbredte.<br />

I de senere år har bestanden<br />

været i konstant fremgang,<br />

især på grund af vintergrønne<br />

marker. Der skydes årligt omkring<br />

100.000 stykker råvildt.<br />

dedøre både er lettere at betjene<br />

end skydedøre og tillader<br />

at op til 90% af glasfacadens<br />

totalbredde kan åbnes.<br />

Sådan er det med facadefoldedørene<br />

fra Lacuna. De kan få<br />

stuen og haven til at flyde helt<br />

sammen. www.lacuna. dk.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 43


gmPUBLIKATIONER<br />

Dekorative træer og buske<br />

med spiselige frugter. Af<br />

Anne Marie Lind m.fl. DJF havebrug<br />

nr. 179, 2010. Det Jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet,<br />

Aarhus Universitet. 20 s.<br />

www.agrsci.dk.<br />

Overblik over 28 træ- og<br />

buskarter som mest plantes for<br />

deres prydværdi i haver, parker<br />

og institutioner, men som<br />

også har spiselige frugter. Bl.a.<br />

stikkelbærkiwi, bærmispel,<br />

surbær, ægte kastanje, valnød,<br />

mahonie, abrikos, slåen, brombær,<br />

blåbær og hyld. Sigtet er<br />

at fortælle at der er bær og<br />

frugter fra andre træer og buske<br />

end æbler, pærer og andre<br />

traditionelt dyrkede.<br />

Asian Gardens History, Belief<br />

and Design. Af Tom Turner.<br />

Routledge 2010. 336 s.<br />

www.plantarum.dk.<br />

www.routledge.com.<br />

5000 års havekunsthistorie<br />

med idéer og design fra hele<br />

Asien, fra Tyrkiet til Japan. De<br />

første haver formes af fastboende<br />

der i symbolske udtryk<br />

mindes deres jægerfortid, lige<br />

fra Persiens ‘paradiser’ til østasiens<br />

større landskabshaver.<br />

Turner, der underviser i havekunsthistorie,<br />

viser med kort,<br />

diagrammer og billeder hvordan<br />

de aisatiske haver udvikler<br />

deres karakteriske former og<br />

funktioner.<br />

44<br />

Haven er lagt ind i huset,<br />

landskabet er lagt ind i bebyggelsen<br />

Utzons 50 år gamle Romerhuse beskrives engageret i<br />

Jørgen Jørgensens bog ‘Glæden ved at bo’<br />

De 50 år gamle Romerhuse i<br />

Helsingør var et excellent<br />

startskud til det moderne danske<br />

tæt-lav-byggeri. Haven er<br />

lagt ind i gårdhavehuset, og<br />

landskabet er foldet ind i bebyggelsen.<br />

Den er tegnet af<br />

selveste Jørn Utzon (1918-<br />

2008), dansk bygningsarkitekturs<br />

store navn, som mens Romerhusene<br />

blev projekteret<br />

også var i gang med sit hovedværk,<br />

operaen i Sydney.<br />

Kontroversielle var begge<br />

byggerier, men det skortede<br />

ikke på faglig anerkendelse.<br />

Romerhusenes beboere blev<br />

også meget glade for at bo<br />

der. Og en større anerkendelse<br />

kan en arkitekt ikke få som<br />

Utzon selv sagde.<br />

‘Glæden ved at bo’ er da også<br />

titlen på den bog som Jørgen<br />

Jørgensen har skrevet om<br />

de 60 gårdhavehuse der er opført<br />

1957-1960, og som blev<br />

fredet i 1987. Med sine afvisende<br />

facader, beskyttede<br />

gårdhaver med mure og lave<br />

taghældninger kan byggeriet<br />

se sydeuropæisk ud. Deraf<br />

navnet Romerhusene. Samtidig<br />

er murværket og tegltaget<br />

i dansk tradition. Og det er<br />

landskabet bestemt også.<br />

Bebyggelsen skulle følge<br />

den kuperede topografi - hvilket<br />

også blev realiseret selv<br />

om der blev foretaget enkelte<br />

reguleringer. Udadtil skulle en<br />

randbevoksning af fyr skærme<br />

mod omgivelserne, mens de<br />

indre landskabsrum skulle<br />

være nedskaleret ‘jomfruelig<br />

natur’ som Utzon foreskrev.<br />

Designet skabte ikke bare<br />

de billige boliger der skulle til<br />

for at køberne kunne få dens<br />

tids billige statslån. Det skabte<br />

- takket være en stærk idé og<br />

en gennemtænkt enkelhed -<br />

også smukke, lyse og relativt<br />

store boliger. Resultatet var<br />

dog også at der ikke var penge<br />

til at gøre noget ved det<br />

store fælles grønne areal.<br />

Herefter følger den velkendte<br />

historie om hvordan den tilkaldte<br />

landskabsarkitekt Jørn<br />

Palle Schmidt - der døde i sommers<br />

- tryllede med 5000 kr.<br />

Hans idé var at de indre landskabsrum<br />

skulle være som det<br />

danske kulturlandskab med<br />

blomstrende hjemmehørende<br />

arter. De fleste penge gik til<br />

en landmand der harvede jorden<br />

og såede græs. Det kunne<br />

man åbenbart nøjes med fordi<br />

jordpakning endnu ikke var et<br />

stort problem. Ellers fik<br />

Schmidt tiltusket sig gratis frø<br />

fra Skovfrøkontoret som han<br />

selv gik rundt og såede.<br />

Meget af det kom også op.<br />

Som billederne viser, blev den<br />

nøgne og rå byggeplads på få<br />

år frodig og grøn. Beboerne<br />

plantede også selv. Og de<br />

etablerede stier da man kunne<br />

se hvor der blev gået. Efter en<br />

drukneulykke blev der sat<br />

hegn om søen, men diskret og<br />

naturligt, og samtidig kunne<br />

man få en sti rundt om søen.<br />

Det var - og er - beboerne<br />

der selv organiserer driften via<br />

deres ejer-laug og udvalg, bl.a.<br />

Planteudvalget der allerede i<br />

1961 udgav en plantevejledning.<br />

Bevoksningen blev efterhånden<br />

meget stor og frodig<br />

med bl.a. eg, tjørn og roser.<br />

Problemer med skygge og udsigt<br />

begyndte at opstå. Nu<br />

blev det ikke et spørgsmål om<br />

at plante, men om at udvikle<br />

og rydde. Plantevejledningen<br />

blev derfor i 1974 afløst af Den<br />

Grønne Plan - en plan der efter<br />

fredningen blev revideret<br />

og udvidet i 1991 med udførlige<br />

materiale- og plantelister<br />

og plejeanvisninger. Endnu en<br />

rivison fulgte i 1999 på grund<br />

Bebyggelsen følger topografiensom kun blev lidt ændret. Her kigger man ned gennem ‘Dalen’ med græs der<br />

teknisk set må kategoriseres som fælledgræs. Hver gårdhavehus er 15 x 15 meter inklusiv have. Fra bogen.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


af fortsatte problemer med<br />

skygge og fordi bygningsarkitekturen<br />

begyndet at forsvinde<br />

i det grønne.<br />

I alle 50 år har det også været<br />

beboerne selv der har udført<br />

plejen - i hvert fald en del<br />

af den. Kun den årlige slåning<br />

af det høje græs og de større<br />

fældninger og beskæringer<br />

udføres i dag af professionelle.<br />

Det lyder som en solstrålehistorie.<br />

Det er den også, men<br />

ikke uden konflikter. Hvor store<br />

må træerne blive? Hvor naturpræget<br />

skal det være?<br />

Hvad kan tillades af om- og tilbygninger?<br />

Fælleshus eller ej?<br />

Ikke lutter lagkage, men lokaldemokratiet<br />

fungerede. Alligevel<br />

begyndte det fælles<br />

præg så småt at skride, noget<br />

som fredningen i 1987 satte<br />

ind over for.<br />

Området er i grove træk 300<br />

x 200 m, 60.000 m 2 , 1000 m 2 pr.<br />

Google Earth<br />

Bebyggelsen med de 60 gårdhavehuse fylder cirka 300 x 200 meter.<br />

hus. Heraf fylder hvert hus og<br />

have 15 x 15 m = 225 m 2 hvortil<br />

skal lægges lidt til indre veje<br />

og parkering. Samlet set har<br />

man ikke fået flere huse end i<br />

en traditionel parcelhusudstykning,<br />

men det meste af<br />

arealet er fælles grønne rum,<br />

og de er faktisk store nok til at<br />

give landskabsfeeling. Og det<br />

er et eldorado før børn. Dem<br />

var der mange af i 60’erne,<br />

omkring 125, hvor der i dag<br />

kun er en femtedel.<br />

Romerhusene demonstrerede<br />

tæt-lav-byggeformens fordel<br />

i forhold til parcelhuse,<br />

men true parcelhusenes dominans<br />

var der slet ikke tale om.<br />

Heller ikke under det seneste<br />

byggeboom selv om de færreste<br />

har en reel haveinteresse.<br />

Forskere forklarer at parcelhusets<br />

historiske status og muligheden<br />

for at kunne præge stedet<br />

frit har for stor betydning.<br />

Ser man bort fra det, vil Romerhusene<br />

sikkert passe de<br />

fleste glimrende. Stor terrasse<br />

med sol og udsigt. Lige uden<br />

for et naturområde som man<br />

klarer i fællesskab et par gange<br />

om året. Som sådan lever<br />

Romerhusene fint op til dagens<br />

behov selv om de ikke<br />

har den størrelse der senere er<br />

blevet mere gængs.<br />

Jørgen Jørgensen er arkitekt<br />

og har selv boet i bebyggelsen<br />

i mange år, heraf flere som<br />

formand for ejerlauget. Han<br />

har skrevet en bog fra hjertet<br />

med arkitektens faglige overblik.<br />

Teksten er engageret og<br />

billedsiden fin, bl.a. med sine<br />

mange billeder af privat karakter.<br />

Derfor kan man sagtens<br />

leve med nogle uskarpe billeder<br />

og sproglige knaster.<br />

Set med grønne briller kunne<br />

man savne en mere konkret<br />

beskrivelse af driften af fællesarealerne.<br />

Det ville også være<br />

rart med mere oplysning om<br />

omgivelsernes karakter og<br />

kvarterets byplanmæssige og<br />

landskabelige sammenhæng.<br />

Er husene ud mod den tilsyneladende<br />

ret trafikerede Gurrevej<br />

f.eks. et problem? Nå, men<br />

man kan jo selv tage op og se<br />

efter. Bogen giver lyst til det.<br />

Den er i det hele taget en livsbekræftende<br />

bog. Pointen udtrykkes<br />

præcist i titlen. sh<br />

Jørgen Jørgensen: Glæden ved at bo.<br />

Jørn Utzon og Romerhusene i Helsingør.<br />

Forlaget Rhodos 2010. 156 s. 250<br />

kr. www.rhodos.dk.<br />

1970. Eg, tjørn og roser vokser frem. Måske er de fra de frø af bl.a. eg, tjørn og roser som Jørn Palle Schmidt<br />

havde sået ti år før. Det er ganske dejligt, men snart skulle tilgroningen blive et problem. Fra bogen.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 45


gmPUBLIKATIONER<br />

Trusler mod biodiversiteten<br />

i Norden. Nordens natur<br />

frem mod 2010. Nordisk Ministerråd;<br />

By- og Landskabsstyrelsen,<br />

2010. 2 s. www.blst.dk.<br />

Faktaark om de alvorligste<br />

trusler for en mangfoldig natur<br />

i Norden. Mange planteog<br />

dyrearter er under pres,<br />

især på grund af mangel på<br />

plads og ændringer af naturarealer<br />

til intensivt dyrket<br />

landbrug eller plantage. Det<br />

spiller også en rolle at enge,<br />

overdrev mv. gror til, og at<br />

invasive arter som bjørneklo,<br />

hybenrose og mink breder sig.<br />

Løsninger er bl.a. at genoprette<br />

vådområder, få mere naturnær<br />

skovdrift og koble naturområderne<br />

mere sammen.<br />

When modern was green.<br />

Af David H. Haney. Routledge<br />

2010. 323 s. www.routledge.<br />

com.<br />

Beskrivelse af den tyske landskabsarkitekt<br />

Leberrecht Migge<br />

(1881-1935), hans liv og arbejde.<br />

Han var en del af den<br />

generation af unge arkitekter<br />

der gjorde op med den landskabelige<br />

havestil til fordel for<br />

en stil der kombinerede en arkitektonisk<br />

stil og frodig hjemmehørende<br />

bevoksning. Også<br />

selvforsyning var en del af havefilosofien<br />

hos Migge der til<br />

sidst lod sig fascinere af nazismens<br />

‘blut und boden’.<br />

Arkitektur som synlig tale.<br />

Af Lise Bek. Ikaros Press 2010.<br />

404 s. 298 kr.<br />

www.ikarospress.dk.<br />

Om rumforståelsen i arkitekturen<br />

og om hvordan den har<br />

udviklet sig fra antikken til<br />

nutiden - og især om hvordan<br />

renæssancen banede vej for<br />

en ny fri arkitektur. Udviklingen<br />

beskrives med eksempler<br />

hentet fra arkitekturens, byens,<br />

havens og de landskabelige<br />

omgivelsers udvikling.<br />

46<br />

Den lille hovedbygning er havens naturlige midtpunkt. Her boede Martha de la Calmette som enke i 57 år.<br />

Calmettes fortryllede romantiske have<br />

Bente Scavenius fortæller om Liselund, et hovedværk i dansk havekunst<br />

Af historiske romantisk haver<br />

fra 1700-tallet kan<br />

Danmark mønstre et unikt,<br />

velbevaret eksempel af international<br />

klasse. Det er Liselund<br />

på Møn, klos op af klinten<br />

hvor store skred for godt 100<br />

år siden rev havens mest dramatiske<br />

del i havet. Alligevel<br />

er den et lærestykke i den romantiske<br />

haves idé og iscenesættelse.<br />

Et hovedværk i dansk<br />

havekunst.<br />

Har man ikke besøgt haven,<br />

har man noget til gode. En<br />

god baggrund er ‘Liselund.<br />

Den fortryllede have på Møn’.<br />

En bog der fuldt ud matcher<br />

havens æstetik. Bag bogen<br />

står kunsthistoriker Bente Scavenius<br />

der er opvokset på<br />

Klintholm Gods nærved og tidligere<br />

har udgivet bøger om<br />

Liselund. Hun får stor hjælp af<br />

fotograferne Pernille Klemp<br />

og Ole Woldbye hvis flotte billeder<br />

dominerer bogen.<br />

Bag haven står Antoine de<br />

la Calmette (1752-1803) af<br />

fransk oprindelse og hans kone<br />

Lisa (1760-1805) der lagde<br />

navn til anlægget. De var børn<br />

af oplysningstiden og meget<br />

begejstrede for tidens havestrømninger<br />

der især kom fra<br />

England. Udgangspunktet var<br />

græsningslandskabet der blev<br />

formet - stiliseret - i en komposition<br />

med skov, trægrupper,<br />

vandløb, søer, klipper, monumenter,<br />

ruiner, broer og dekorative<br />

bygninger. Når man gik<br />

gennem haven, skulle der konstant<br />

skabes nye oplevelser,<br />

åbnes nye perspektiver og anslås<br />

nye stemninger. Naturens<br />

skønheder, kontraster og drama<br />

skulle præsenteres i koncentreret<br />

form.<br />

Det blev alt sammen realiseres<br />

i Østmøns dramatiske landskab<br />

som Calmette købte i<br />

1784, og som var som skabt til<br />

formålet. Ægteparret allierede<br />

sig med fagfolk hen ad vejen,<br />

men stod selv for hovedidéen<br />

med talent, indsigt og passion.<br />

Liselund fik alt det en romantisk<br />

have skulle have, inklusiv<br />

Den Kinesiske Pavillon, Norske<br />

Hus og Schweizerhytten.<br />

Liselund blev opført som en<br />

feriebolig for Calmette der ellers<br />

boede på godset Marienborg.<br />

De oplevede desværre<br />

ikke selv at nyde herlighederne<br />

ret længe. Antoine døde i<br />

1803 og Lisa i 1805. Og så gik<br />

det galt. Landet gik konkurs,<br />

sønnen drak sig ihjel og efterlod<br />

i ung alder en pengeløs,<br />

men kløgtig enke, den lokale<br />

mønbo Martha. Hun fik lov at<br />

bo i den lille elegante hovedbygning<br />

til hendes død i 1877<br />

og havde ansvaret for haven.<br />

Det er i høj grad hendes skyld<br />

at den blev bevaret.<br />

Siden er haven groet til og<br />

har været delvist i forfald. Den<br />

blev udsat for en katastrofe i<br />

forbindelse med de store skred<br />

i 1902 og 1905 der bl.a. bortrev<br />

havens vandfald og borgruin<br />

og reducerede haven til<br />

de små 30 hektarer haven fylder<br />

i dag. Men haven forfaldt<br />

aldrig helt. Den har stadig sine<br />

autentiske træer og bygninger.<br />

Og den forvaltes fint af<br />

Nationalmuseet efter at staten<br />

købte området i 2005.<br />

Det er en billerig bog der<br />

henvender sig bredt, ikke primært<br />

til grønne fagfolk. I så<br />

fald havde det f.eks. været naturligt<br />

at lægge mindre vægt<br />

på bygningernes indre end tilfældet,<br />

er og til gengæld beskrive<br />

havens virkemidler og<br />

den historiske sammenhæng<br />

mere omfattende. I alle tilfælde<br />

savner man dog et godt<br />

oversigtskort. sh<br />

Bente Scavenius: Liselund - den fortryllede<br />

have på Møn. Gyldendal<br />

2010. 232 s. 300 kr.<br />

www.gyldendal.dk.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Ny norsk landskapsarkitektur.<br />

Af Karsten Jørgensen og<br />

Vilde Stabel (red.). Gyldendal<br />

2010. 480 Nkr. 272 s.<br />

www.landskapsarkitektur.no<br />

Præsentation af nyere projekter<br />

med tekst, tegninger og<br />

billeder. Projektene repræsenterer<br />

den norske landskapsarkitektur<br />

de sidste 20 år, og<br />

giver et billede af den kvalitet<br />

og bredde som findes inden<br />

for landskabsarkitektur i Norge<br />

i dag, hvad enten det er<br />

kulturlandskab, urbant miljø,<br />

skoler og boligområder og<br />

parker. Hertil kommer artikler<br />

som uddyber landskabsarkitekturens<br />

plads og betydning,<br />

udenlandske landskabsarkitekters<br />

syn på norsk landskabsarkitektur<br />

mv.<br />

Regional udvikling. Af<br />

Svend Illeris. Bogværket 2010.<br />

www.bogvaerket.dk<br />

Hovedtræk i dansk og europæisk<br />

regionalpolitik og -planlægning<br />

i de seneste 50 år,<br />

herunder forskellige strategiers<br />

teoretiske grundlag og deres<br />

resultater, paralleller og<br />

modsætninger imellem dansk<br />

og især fransk regional udviklingspolitik.<br />

Desuden behandles<br />

EU’s regionale strategier,<br />

og der afsluttes med en evaluering<br />

af de forskellige teorier<br />

og strategiers effekt.<br />

Bygenbrug. Note nr. 64.<br />

Dansk Byplanlaboratoirium<br />

2010.<br />

På seminaret By-genbrug i<br />

2009 blev det diskuteret hvordan<br />

og hvorvidt fremtidens<br />

byplanlægning kan bidrage til<br />

bæredygtighed gennem genanvendelse<br />

af fysiske strukturer<br />

der mister deres funktionelle<br />

betydning. Seks kritiske<br />

oplæg fra seminariet om konkrete<br />

udviklinger i Danmark.<br />

Valby Bakke. Af Mette Lund<br />

Jørgensen og Jens Peter Munk.<br />

Forlaget Rhodos 2009. 383 s.<br />

Guide til områdets kunstneriske<br />

og arkitektoniske historie:<br />

Frederiksberg Slot, Carlsberg,<br />

Carlsbergkvarteret med kunstnernes<br />

og arkitekternes villaer,<br />

kirkerne, landstederne og Zoologisk<br />

Have. Fotografen Ole<br />

Akhøj skaber rammerne med<br />

sine fotografier fra området,<br />

og hertil kommer gengivelser<br />

af historiske kort, kobberstik,<br />

malerier og akvareller.<br />

Illustrated History of Landscape<br />

Design. Af Chip Sullivan<br />

& Elizabeth Boults. Wiley<br />

2010. 272 s. eu.wiley.com.<br />

www.plantarum.dk.<br />

Havekunstens historie som<br />

tegneserie, lige fra forhistorisk<br />

tid til i dag hvor bæredygtigsbegrebet<br />

påvirker haverne. De<br />

forskellige stilperioder gennemgås<br />

med 26 haver som eksempler<br />

for hver periode.<br />

Hele 1,35 m<br />

arbejdsbredde<br />

Dansk Power<br />

og Know How<br />

Dansk Power<br />

og Know How<br />

AMU kurser på<br />

Selandia CEU<br />

Målrettede kurser inden for:<br />

Anlægsgartneri<br />

Jord og planter<br />

<br />

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 47<br />

<br />

<br />

<br />

Lange rødder fræses<br />

uden at flytte maskinen<br />

fsi<br />

7580 5558 . mail@fsi.dk . www.fsi.dk<br />

Udstiller på<br />

AGROMEK<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Kirkegårde<br />

<br />

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-<br />

gave<br />

du beskæftiger dig med.<br />

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel<br />

<br />

individuelle mål.<br />

Se også vores kursuskalender på<br />

<br />

Eller kontakt os for yderligere information<br />

på telefon: 58 56 73 02<br />

8 min. senere:<br />

En god blanding af<br />

muld og stubspåner<br />

Ud over at være<br />

kendt for at fræse<br />

med med masser<br />

af power, er det<br />

let at komme frem<br />

til stubbene<br />

Også modeller til:<br />

Minilæssere<br />

Minigravere<br />

Rendegravere<br />

Gravemaskiner<br />

op til 20 ton<br />

Traktorer<br />

Håndholdte<br />

Selvkørende:<br />

Benzin<br />

Diesel<br />

Radiostyrede


Får passer golfbanen<br />

Et miljøvenligt alternativ til pesticider, men<br />

også en måde til at øge biodiversiteten<br />

Det var får der holdt græsset<br />

nede på de oprindelige<br />

golfbaner på de britiske<br />

øer. Det kan de også bruges til<br />

på vore dages baner samtidig<br />

med at de bekæmper ukrudt<br />

uden pesticider, øger den økologiske<br />

mangfoldighed og hindrer<br />

rough i at springe i skov.<br />

Det udnyttes både i Danmark<br />

og i udlandet, oplyser Anne<br />

Mette Dahl Jensen og Kim Sintorn<br />

i Skov & Landskabs videnblad<br />

om får på golfbaner.<br />

På Hørsholm golfbane har<br />

fårene i foreløbig én sæson<br />

gået på 10 ha af banen, men i<br />

alle arealtyper. På Smørum<br />

Golfcenter bruges kun får på<br />

roughen, bl.a. for at dæmpe<br />

frøspredningen til spilarealerne.<br />

Erfaringerne er endnu få.<br />

Man kan dog se at fårene har<br />

ædt meget mælkebøtter og<br />

kløver som hører til det mest<br />

generende ukrudt. I rough er<br />

der ædt af den invasive bjørneklo<br />

og selvsået træopvækst<br />

48<br />

ligesom der er tyndet ud i<br />

hvene og rajgræs, mens rødsvingel<br />

ikke er rørt. Det kan efterhånden<br />

gøre roughen mere<br />

åben - noget man tit ønsker<br />

for at spillerne lettere kan finde<br />

deres bolde.<br />

På Värpinge golfbane i Sverige<br />

har man i sommers hegnet<br />

hele banen og sat får ud.<br />

De skal ikke bare holde græs<br />

og ukrudt nede, men også øge<br />

den økologiske mangfoldighed.<br />

På Elisefarm golfbane i<br />

Skåne har man gode erfaringer<br />

med kun at have får i<br />

rough og i flytbare hegninger,<br />

så dyrene græsser felt for felt.<br />

Hvor fårene går over hele<br />

banen er det et problem at dyrene<br />

tit overnatter på green,<br />

tisser og svider græsset. I Holland<br />

er problemet løst ved at<br />

flytte dyrene til en indhegning<br />

om natten. Om dagen kommer<br />

de sjældent til greens fordi<br />

de forstyrres af spillere og<br />

greenkeepere.<br />

Får på en fairway på Hørsholm golfbane. Foto: Antoinne Challe.<br />

Både praktiske erfaringer og<br />

undersøgelser viser i forvejen<br />

at græsning kan bruges til<br />

landskabspleje, f.eks. kontrol<br />

af ukrudt og invasive planter.<br />

Hver dyreart har dog sine yndlingsplanter<br />

og græsningsadfærd.<br />

Erfaringer fra økologisk<br />

landbrug viser at får giver<br />

bedst ukrudtbekæmpelse på<br />

græsarealer. Heste og køer er<br />

mere kræsne. Dyrenes forskellige<br />

præferencer kan dog også<br />

udnyttes i rotation hvor forskellige<br />

dyr afløser hinanden.<br />

Størst effekt på ukrudtet,<br />

især rodukrudt, fås ved meget<br />

intensiv, men kortvarig græs-<br />

ning. Det taler for at flytte fårene<br />

rundt, f.eks. som man gør<br />

på Elisefarm. Først bør man<br />

dog kortlægge plantesamfundene<br />

så dyrene sættes ind<br />

hvor der er størst problemer.<br />

Græsning ændrer også plantesamfundet<br />

på grund af afbidning,<br />

slid, selektiv valg af<br />

føde, urin og ekskrementer og<br />

frøspredning. Om det er godt,<br />

må golfverdenen nub gøre sine<br />

egne erfaringer med. sh<br />

KILDE<br />

Anne Mette Dahl Jensen og Kim Sintorn<br />

(2010): Får - et miljøvenligt alternativ<br />

til bekæmpelse af ukrudt på<br />

golfbanen. Videnblade Park og Landskab<br />

5.6-44, Skov & Landskab.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Fra den botaniske have er der<br />

smuk udsigt til et gods med<br />

barokhave og vinmarker.<br />

Foto: Ditte Andersen.<br />

GRØNNE<br />

PRAG<br />

Anlægsgartnerelever<br />

nød den dejlige<br />

blanding af natur,<br />

byliv og byens<br />

grønne attraktioner<br />

Af Ditte Andersen<br />

På Jernbjerggård, Selandia i Slagelse ud<br />

dannes anlægsgartnere hvert år, her går<br />

jeg på 4. hovedforløb som grøn gartner (anlægsgartner<br />

med speciale i plejeteknik). Traditionen<br />

tro drager 4. hovedforløbseleverne<br />

på studietur i dette skoleophold. Denne<br />

gang gik turen til Prag, Tjekkiet. Her skal den<br />

sidste faglige viden udvindes inden femte og<br />

sidste forløb påbegyndes.<br />

Efter 12½ timers bustur ankommer vi til<br />

vores hotel City Centre Hotel der ligger i<br />

Prag midtby. Efter en tiltrængt nats søvn går<br />

vi på opdagelse i Prag by. Her oplever vi flere<br />

af byens profiler bl.a. Verdensuret, Prague<br />

Castle, Charles Brigde, St. Vitus’ Cathedral-<br />

Liberec, borgen Prazsky og meget andet. Alt<br />

i alt er Prag midtby en flot og livlig storby.<br />

Langt de fleste tjekkiske byer er skattede<br />

med flot mønstrede mosaikbelagte gader,<br />

og her er Prag ingen undtagelse. Disse mosaikker<br />

kan siges at være ganske bekostelige,<br />

men giver de tjekkiske byer et kunstnerisk<br />

islæt og vidner om en æstetisk prioritering.<br />

Et spændende besøg i forsøgsparken Pruhonice<br />

byder på rigtig mange interessante<br />

samlinger af stauder, buske og træer. Området<br />

indeholder store læbælter og fritvoksende<br />

buske, krat, staudebede og busketter m.v.<br />

og udgør på denne måde en harmonisk<br />

blanding af park- og naturpræg. De fleste<br />

vegetationer forsynet med navneskilte der<br />

muliggør en dybere udforskning af diverse<br />

planteslægter og lægger op til faglig diskussion.<br />

Naturparken Prachovske Skaly er et skovterræn<br />

med smukke sandstensbjerge og i det<br />

hele taget et flot, frodigt område med bregner,<br />

blåbærbuske, mos og lav på sten og træer.<br />

Det store område har flere stisystemer som<br />

holdet erfarede vigtigheden af da seks af mine<br />

medstuderende kom på afveje i øsregn.<br />

I Prague Botanical Garden og Fata morgana<br />

(Tropical Greenhouse) findes mange udsøgte<br />

staudebede og en stor samling af tropiske<br />

planter. Udsigten fra den lille park afslører en<br />

smuk vinmark der kredser op til et gammelt,<br />

stort gods med en dertil hørende stor, flot tilrettelagt<br />

have i barokstilartens kunst. Den<br />

botaniske have udgør en lille perle og er bestemt<br />

et besøg værd. Den adskiller sig fra tidligere<br />

nævnte parker ved dens mangfoldige<br />

indhold af stauder og prydbuske. Dertil kommer<br />

Fata morganas helt anderledes og farverige<br />

vegetation med oprindelse i bl.a. Australien,<br />

Vietnam og Madagaskar.<br />

Prag byder således på en dejlig blanding af<br />

natur og byliv og har været med til at forøge<br />

mit personlige plantekendskab. ❏<br />

SKRIBENT. Ditte Andersen er på 4. hovedforløb under<br />

anlægsgartneruddannelsen.<br />

Hele holdet vinker. Ditte Andersen står i midten med hvid bluse og armene om naboernes skuldre!<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

Tlf. 65 331 331<br />

Rotorfræsere<br />

Hegnsklippere<br />

Jordbor<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 49


BRANCHE<br />

Ny videncenter for<br />

fælles it-standarder<br />

Et nyt videncenter under Erhvervs-<br />

og Byggestyrelsens vinger<br />

skal udvikle fælles it-standarder<br />

der styrker digitaliseringen<br />

i byggeriet og derved forhåbentligt<br />

skaber øget produktivitet<br />

i byggeriet. Projektet<br />

har et samlet budget på 67<br />

mio. kr. der kommer fra EU’s<br />

regionalfond (33 mio. kr.), staten<br />

(17 mio. kr.), Realdania (7<br />

mio. kr.) hvortil kommer byggebranchens<br />

egenfinansiering<br />

(10 mio. kr.). Baggrunden er<br />

dels at byggeriet ikke har præsteret<br />

de samme produktivitetsstigninger<br />

som andre brancher,<br />

dels at digitaliseringen af<br />

byggeprocessen har været<br />

sløvere end ventet. Videncentret<br />

der bakkes op af alle byggeriets<br />

aktører, skal udvikle<br />

fælles standarder for det digitale<br />

byggeri, afprøve dem i<br />

praksis og arbejde for at de<br />

bliver implementeret i byggeriet.<br />

Arbejdet vil blive baseret<br />

på værdianalyser. Det indebærer<br />

at der kun udvikles standarder<br />

på områder der giver<br />

værdi for det enkelte byggeri,<br />

den enkelte virksomhed og<br />

branchen som helhed.<br />

Bent Juul Overby<br />

er æresmedlem<br />

Bent Jul Overby er udnævnt<br />

som æresmedlem i Dansk Træplejeforening<br />

på foreningens<br />

generalforsamling den 27. oktober.<br />

Bent Overby er forstkandidat<br />

og har været med i<br />

foreningen siden dens start i<br />

1987 hvor han blev sekretær<br />

og kasserer. Siden 1999 har<br />

har været sekretariatsleder for<br />

foreningen sideløbende med<br />

sit daglige arbejde i sit firma<br />

BySkovbrug.<br />

50<br />

Fra planteområdet på Have & Landskab ‘09. Trods krisen ventes igen besøgsrekord. Foto: S. Holgersen.<br />

11.000 gæster til Have & Landskab ’11<br />

Have & Landskab holdes næste gang 24.-26. august 2011<br />

Mindst 11.000 besøgende<br />

er et af målene når fagudstillingen<br />

Have & Landskab<br />

slår dørene op 24.-26. august<br />

2011 på Selandia-CEU i Slagelse.<br />

Det er tiende gang at udstillingen<br />

holdes, og det har<br />

været med generelt stigende<br />

antal udstillere og besøgende.<br />

I 2009 da udstillingen sidst<br />

blev holdt var der 10.400 gæster<br />

og 242 stande.<br />

„Vi er stolte af at det lykkedes<br />

at slå rekorden ved Have &<br />

Landskab ‘09 som vi afviklede i<br />

kølvandet på den økonomiske<br />

krise. Mange virksomheder<br />

mærker stadig konsekvenserne,<br />

men vores forventninger<br />

er store til den kommende udstilling<br />

hvor vi selvfølgelig forventer<br />

at slå rekorden endnu<br />

en gang,“ fastslår udstillingsleder<br />

Kristian Larsen.<br />

Udstillingens formål er ifølge<br />

arrangørerne at samle leverandører<br />

og kunder i den<br />

grønne branche og derved<br />

styrke samhandel, dialog, viden<br />

og håndværk. Da Have &<br />

Landskab blev afviklet i 2009,<br />

kom en tredjedel af alle der<br />

overhovedet er beskæftiget i<br />

branchen og en endnu større<br />

andel af beslutningstagerne.<br />

Dengang var fordelingen af<br />

gæster således: De kommunale<br />

park- og vejforvaltninger<br />

33%, anlægsgartnerfirmaer<br />

21% og kirkegårde 12%. Herefter<br />

fulgte entreprenører<br />

med 6%, boligselskaber 4%,<br />

golfbaner 3% og landskabsarkitektfirmaer<br />

1% - samt 20%<br />

der angav ‘andet’.<br />

Bag udstillingen står som før<br />

fire parter der repræsenterer<br />

forskellige dele af branchen:<br />

Skov & Landskab (forskning og<br />

udvikling), Danske Anlægsgartnere<br />

(entreprenører) samt<br />

Dansk Planteskoleejerforening<br />

og Maskinleverandørerne (leverandører).<br />

Standsalget er gået i gang,<br />

efter ‘først-til-mølle’-princippet.<br />

Der er allerede solgt 40<br />

stande, og Maskinleverandø-<br />

HAVE & LANDSKAB 1992-2011<br />

rernes medlemsvirksomheder i<br />

sektionen for Park, Vej & Anlæg<br />

deltager fuldtalligt med<br />

større stande end sidst. Nyt er<br />

det denne gang at udstillere<br />

kan invitere kunder og forretningsforbindelser<br />

elektronisk<br />

via et link man får ved tilmelding.<br />

Linket kan sættes ind på<br />

virksomhedens hjemmeside eller<br />

sendes direkte til de personer<br />

som man vil invitere. De<br />

inviterede følger linket hvor<br />

de registrerer sig inden de kan<br />

få adgang til at printe selve<br />

billetten ud.<br />

Som udstiller tilmelder man<br />

sig på www.hl11.dk og retter<br />

spørgsmål til Steen Lykke<br />

Madsen på tlf. 3035 7797. sh<br />

Besøgende Udstillere<br />

10.000<br />

8.000<br />

6.000<br />

4.000<br />

2.000<br />

0<br />

3000<br />

88<br />

1992<br />

Gram<br />

4300<br />

120<br />

Slagelse<br />

5200<br />

156<br />

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007<br />

Århus<br />

6400<br />

166<br />

Slagelse<br />

8200<br />

168<br />

Hindsgavl<br />

8620<br />

156<br />

Slagelse<br />

9400<br />

200<br />

Slagelse<br />

9850<br />

233<br />

Slagelse<br />

10.488<br />

242<br />

2009<br />

Slagelse<br />

11.000?<br />

240?<br />

250<br />

200<br />

150<br />

100<br />

50<br />

0<br />

2011<br />

Slagelse<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Kommuner får ikke alt med i kontrolbud<br />

Kommuners entreprenørvirksomhed<br />

bliver favoriseret når<br />

kommunerne giver kontrolbud<br />

på entreprenøropgaver. Det<br />

viser en analyse KPMG har udført<br />

for Dansk Byggeri der<br />

med undersøgelsen vil tilføre<br />

den hyppige, men følsomme<br />

diskussion om ‘urent trav’ et<br />

mere faktuelt grundlag.<br />

Reglerne om kontrolbud<br />

kræver at kommunerne skal<br />

indregne indirekte omkostninger<br />

til egen entreprenørafdeling<br />

i form af f.eks. lokaleudgifter,<br />

ledelse, afskrivninger,<br />

forrentning og tjenestemandspensioner.<br />

Men i ingen af de<br />

Foto: Agromek/Messecenter Herning<br />

kommuner som KPMG har talt<br />

med, indregnes alle de indirekte<br />

omkostninger. Det er f.eks.<br />

kun hver tredje som indregner<br />

forrentning af drifts- og anlægskapital.<br />

De kommunale entreprenørafdelinger<br />

udfører anlæg og<br />

drift inden for bl.a. veje, grønne<br />

områder og kloak. Ved at<br />

udbyde opgaven - og selv give<br />

et kontrolbud - kan kommunen<br />

måle hvor konkurrencedygtig<br />

den er. Reglerne om<br />

kontrolbud skal sikre at der<br />

konkurreres på lige vilkår, men<br />

som undersøgelsen viser, er de<br />

ikke tilstrækkelige.<br />

Fra Agromek 2008 da entreprenørområdet også var samlet i samme hal.<br />

Agromek er også for den grønne sektor<br />

Agromek, landbrugets store<br />

maskinudstilling, henvender<br />

sig ikke kun til landbruget. Udstillingen<br />

der holdes fra 30.<br />

november til 3. december, er<br />

også rettet mod entreprenører<br />

og den grønne sektor, oplyser<br />

arrangøren, Messecenter Herning.<br />

F.eks. kan man blandt<br />

udstillerne finde brancheorganisationenMaskinleverandørernes<br />

medlemmer. De står i<br />

den samme hal, den 10.000 m 2<br />

store Hal C. Her kan man også<br />

besøge organisationens egen<br />

branchestand. Agromek har i<br />

alt 517 udstillere og lægger<br />

beslag på 13 haller, herunder<br />

den helt nye multiarena. Men<br />

ingen udendørs stande.<br />

„Vi skal have Agromeks<br />

navn slået fast over de kommende<br />

år så ledere og medar-<br />

bejdere i den grønne sektor<br />

vænner sig til at komme på<br />

Agromek,“ siger salgsdirektør<br />

Benny Svenningsen, Svenningsens<br />

Maskinforretning A/S.<br />

„Jeg synes det er et godt<br />

koncept vi har fået med Maskinleverandørernes<br />

deltagelse<br />

på Agromek, og vi kunne se<br />

sidste gang at vi havde rigtig<br />

mange besøgende fra Jylland<br />

hvor de sjællandske gæster er i<br />

overtal når vi udstiller på Sjælland,“<br />

oplyser han.<br />

Maskinleverandørerne er<br />

også med på to andre udstillinger.<br />

De 22 medlemmer i<br />

sektionen for Park, Vej & Anlæg<br />

udstiller på Have & Landskab<br />

i 2011, mens de 15 medlemmer<br />

i Entreprenørsektionen<br />

udstiller på ‘Entreprenør &<br />

Håndværk’ i 2012. sh<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

RAPID EURO<br />

med<br />

LIPCO<br />

stennedlægningsfræser<br />

Basismaskinen er<br />

fuldhydraulisk<br />

med el-tilkobling<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj<br />

www.hg-enemark.dk<br />

e-mail: hge-enemark.dk<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />

naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,-<br />

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,-<br />

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />

3 excl. moms<br />

NYT!<br />

Varerne kan også hentes på DSV’s lager,<br />

Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810).<br />

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 51


Pon Rental lukker<br />

dansk udlejning<br />

Pon trækker sig ud af udlejning<br />

af entreprenørmateriel i<br />

Danmark. Pon Rental Denmark<br />

A/S lukker når de igangværende<br />

udlejningsaftaler er udløbet.<br />

Årsagen er først og fremmest<br />

dårlige resultater i selskabet<br />

over flere år på grund af<br />

de vedvarende vanskelige<br />

markedsforhold, oplyser firmaet.<br />

„Prisniveauet er simpelthen<br />

for lavt til at gøre udlejning<br />

til en rentabel forretning,“<br />

siger Nils Macheel, Pon<br />

Rental Denmark A/S. „Vi ser<br />

ikke tegn i udlejningsmarkedet<br />

til at udviklingen vil ændre<br />

sig, og derfor har vi opgivet<br />

forhåbningerne om en turn<br />

around af forretningen.“<br />

Arkitekter enes om<br />

det ny Arkitekten<br />

De to arkitekturmagasiner Arkitekten<br />

og Arkitektur M er<br />

lagt sammen under navnet Arkitekten.<br />

Det nye blad udkom<br />

første gang 9. april i gevandter<br />

og tone der giver mindelser<br />

om både det klassiske Arkitekten<br />

og det moderne Arkitektur<br />

M. Fusionen er fuldført efter<br />

en aftale mellem Akademisk<br />

Arkitektforening, Arkitektforbundet<br />

og Arkitektens<br />

Forlag, en aftale som siden<br />

Danske Ark har tiltrådt. Aftalen<br />

omfatter også en abonnementsaftale<br />

så alle de tre foreningers<br />

medlemmer modtager<br />

bladet. Alle parter sidder<br />

også i det redaktionsudvalg<br />

der følger bladets drift. Når<br />

der i det hele taget var to blade<br />

før, skyldes det en konflikt<br />

mellem arkitektforeningerne<br />

og forlaget. Den betød at forlaget<br />

oprettede sit eget magasin,<br />

Arkitektur M, der endte<br />

med at få godt et års levetid.<br />

52<br />

Et dige beskytter Søvang-bebyggelsen i Dragør. Den skal stadig beskyttes i kommunens i nye digekoncept.<br />

Dragør Kommune løb med byplanprisen<br />

Aktiv klimatilpasning i kommuneplanen<br />

er årsagen til at<br />

den lavtliggende og kystnære<br />

Dragør Kommune har fået Byplanprisen<br />

2010. Hovedgrebet<br />

i den blågrønne klimaplan er<br />

et digekoncept der skaber varieret<br />

beskyttelse af kommunens<br />

områder. De attraktive<br />

landskaber sammenbindes i et<br />

net af rekreative grønne og<br />

blå kiler hvor fremtidige oversvømmelser<br />

ses som et potentiale,<br />

ikke kun som et problem.<br />

Det kan mange andre kommuner<br />

lade sig inspirere af, lyder<br />

det fra prisens stiftere,<br />

Dansk Byplanlaboratorium og<br />

Akademisk Arkitektforening,<br />

Med flere kampagner, mindre<br />

service til ikke-medlemmer og<br />

en samling af sekretariatet<br />

fortsætter Haveselskabet sin<br />

modernisering. Det er slået<br />

fast i en ny strategi og handlingsplan,<br />

skriver formand Dorte<br />

Kiilerich, næstformand Allan<br />

Vest og direktør Ole Münster<br />

i Haven 10/2010.<br />

Moderniseringen der indledtes<br />

for nogle år siden, har bl.a.<br />

udmøntet sig i sammenlægningen<br />

af de tre gamle selskaber<br />

1. januar 2008, det senere<br />

valg af Dorte Kiilerich som formand<br />

og Ole Münster som direktør<br />

samt opsigelsen af de<br />

fastansatte havearkitekter.<br />

da prisen blev givet til Dragørs<br />

borgmester Allan Holst den 7.<br />

oktober på Det Danske Byplanmøde<br />

i Århus.<br />

Dragør Kommune var hurtigt<br />

ude efter kommunalreformen<br />

med en planstrategi i<br />

2007. Den blev i 2008 fulgt op<br />

af temahæftet ‘Grøn blå plan’<br />

der blev indarbejdet i kommuneplanen<br />

som blev vedtaget i<br />

maj 2010. Her inddeles kommunen<br />

i tre forskellige beskyttelsesniveauer:<br />

Høj beskyttelse<br />

hvor vandet holdes ude (bynære<br />

landskaber), middel beskyttelse<br />

(skov og åbent land<br />

hvor oversvømmelser kan forekomme)<br />

samt et kystforland<br />

Flere kampagner og sekretariatssamling i Haveselskabet<br />

Havefestivallen Åbne Haver<br />

er et eksempel på den slags<br />

kampagner som selskabet vil<br />

satse på. 380 medlemmer åbnede<br />

deres haver for 27.000<br />

besøgende. Et andet eksempel<br />

er den igangværende kampagne<br />

at få haveejere til at<br />

bruge haven til at nedsive<br />

regnvand - og samtidig få politikerne<br />

til at bruge denne mulighed<br />

i deres regnvand- og<br />

kloakplanlægning.<br />

Samtidig med den udadvendthed<br />

som kampagnerne<br />

repræsenterer, vil selskabet<br />

prøve at forbeholde flere goder<br />

for medlemmerne - så det<br />

kan betale sig at være med-<br />

Foto: Lars Thorsen<br />

der hele tiden påvirkes af havet.<br />

Denne inddeling udvikles<br />

hen ad vejen ved regulering af<br />

gamle diger og placering af<br />

nye. Desuden arbejdes der<br />

med de grøfter som hollænderne<br />

anlagde da de opdyrkede<br />

Amager.<br />

Der var to andre nominerede<br />

til prisen, nemlig Vejle<br />

Kommune for arkitekturpolitik<br />

i praksis samt København og<br />

Frederiksberg Kommuner for<br />

‘Nørrebroruten’. Byplanprisen<br />

uddeles hvert år til en kommune,<br />

region eller organisation<br />

som har gjort en særlig indsats<br />

for at fremme gode og smukke<br />

bymiljøer og landskaber.<br />

lem. Det vil bl.a. få betydning<br />

for selskabets hjemmeside<br />

hvor kun medlemmer får adgang<br />

til alle informationer.<br />

Et led i de nye planer er også<br />

at samle selskabets todelte<br />

sekretariat. En del ligger på<br />

Clausholm i Jylland, bl.a. Havens<br />

redaktion. En anden del<br />

er i Lyngby. De bliver nu samlet<br />

i huset på Jægerborgvej i<br />

Lyngby hvor der er god plads<br />

efter at havearkitekterne<br />

holdt op. Det er for dyrt at<br />

have to adresser, lyder det, og<br />

desuden er de gamle enheder<br />

for små til at at skabe det kreative<br />

og faglige miljø som man<br />

ønsker. sh<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Brancheforening<br />

for trafik og veje<br />

Brancheforeningen for Trafiksikkerhed<br />

& Vejservice. Det er<br />

navnet på en ny forening hvis<br />

hensigt er at samle leverandører<br />

og og entreprenører inden<br />

for området. Tyve virksomheder<br />

var med til stiftelsen den<br />

29. september 2010. „Vi synes<br />

at der manglede et netværk;<br />

en brancheforening der kan<br />

arbejde målrettet og systematisk<br />

med emner der optager<br />

virksomheder inden for trafikkerhed<br />

og vejservice. Et fagligt<br />

netværk der både kan være et<br />

forum og et talerør for medlemmerne,“<br />

meddeler Michael<br />

Stisen, Arkil, der er formand<br />

for den nye forening. Blandt<br />

de øvrige medlemmer er bl.a.<br />

Falck, HedeDanmark, ISS, NCC<br />

og Peder Grønne.<br />

Ballerup hædres for brolæggerarbejde<br />

Flot og veludført brolægning<br />

på Søndergård Torv sendte<br />

Brolæggerprisen 2010 til Ballerup<br />

Kommune. Søndergård<br />

Torv ligger i den ny bydel Søndergård<br />

der er opført omkring<br />

en 600 meter lang sø omkranset<br />

af en granittrappe. For enden<br />

af søen ligger torvet.<br />

„Her er anvendt granit i trinforkanter<br />

som granitfliser og<br />

til mønsterbånd lagt som en<br />

stor vifte. Dertil kommer en<br />

granittrappe som søkant der<br />

snor sig langs vandet. Det hele<br />

bliver sammenholdt af Bjørn<br />

Nørgaards skulptur ‘Nåleøjet’<br />

hvorfra der løber vand over<br />

granitten. Vand som er med til<br />

at give granitten magisk liv,“<br />

sagde Brolæggerlaugets older-<br />

Kirkegården skifter<br />

kaptajn efter 30 år<br />

Bladet ‘Kirkegården’ skal efter<br />

30 år have ny redaktør idet<br />

Birgitte og Claes Foghmoes<br />

stopper til nytår. Bladet udgives<br />

af Foreningen af Danske<br />

Kirkegårdsledere og Danske<br />

Krematoriers Landsforening<br />

der har nedsat en redaktionsgruppe<br />

som fremover skal stå<br />

for udgivelsen. Det blev oplyst<br />

på Foreningen af Danske Kirkegårdslederesgeneralforsamling<br />

den 6. september hvor<br />

formanden Klaus Frederiksen<br />

takkede redaktørerne for deres<br />

store indsats. Han kunne i<br />

sin beretning desuden afrunde<br />

det kvalitetsstyringsprojekt<br />

som foreningen har været involveret<br />

i siden 2007. I øvrigt<br />

var der lutter genvalg til bestyrelsesmedlemmer<br />

m.v.<br />

Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen overrakte Brolæggerprisen<br />

2010 til borgmester Ove E. Dalsgaard.<br />

mand Claus Johnsen da prisen<br />

blev overrakt til Ballerups<br />

borgmester borgmester Ove E.<br />

Dalsgaard den 2. november.<br />

Brolæggerprisen, som Brolæggerlauget<br />

står bag, gives<br />

hvert år til en bygherre eller<br />

projekterende der i ‘særlig<br />

grad har udvist iderigdom og<br />

nytænkning i respekt for brolæggerfagets<br />

tradition og arbejdsmetode’.<br />

Det har Ballerup<br />

gjort i år, bl.a. med hjælp<br />

fra brolæggermestrene Leif<br />

Thygesen og Johnny Kaptain<br />

samt Faxe Brolægning.<br />

Søndergård Torv er ombejlet.<br />

I september fik liWplanning<br />

og Adept Dansk Landskabspris<br />

for Måløv Aksen der<br />

går fra torvet til Måløv station.<br />

Timan fjernstyret<br />

buskrydder RC-750<br />

Klippebredde 750 mm Op til 58°<br />

Lav højde - 500 mm<br />

<br />

- Skån ryg og ben for<br />

nedslidende belastning,<br />

anvend derfor den<br />

nye fjernbetjente<br />

buskrydder RC-750...<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 53


Den genbrugte knoldebro på Nyelands Plads. 27.10.2010.<br />

Originale Frederiksbergsten<br />

Det er bare en lille rund belægning<br />

med knoldebrosten<br />

under en bænk på Nyelands<br />

Plads ved Frederiksberg<br />

Hospital. Cirka 5 m2 med 10-20<br />

cm sten og 2-5 cm grusfyldte<br />

fuger. Ganske jævnt, men ikke<br />

i sig selv særligt bemærkelsesværdigt.<br />

Men det er en belægning<br />

med lidt historie.<br />

I 2009 blev et baghus renoveret<br />

på Danske Anlægsgartneres<br />

sekretariat, Sankt Knuds<br />

Vej på Frederiksberg. Under<br />

54<br />

gulvet kom en gammel knoldebrobelægning<br />

til syne. Den<br />

må være anlagt efter opførelsen<br />

af hovedbygningen i 1869.<br />

Nogle årtier senere blev baghuset<br />

opført og belægningen<br />

forsvandt. Stenene er efter alt<br />

at dømme lokale marksten.<br />

Der havde været mark på stedet<br />

indtil 1860’erne. Og marksten<br />

kørte man ikke langt med<br />

i datidens små hestevogne.<br />

Nogle af stenene var kløvet<br />

så de fik en flad side der kun-<br />

Kogleplukkere uden sikkerhedsudstyr<br />

Kogleplukkere ansat af danske<br />

juletræsproducenter arbejder i<br />

Georgien uden sikkerhedsudstyr<br />

for at plukke kogler i op<br />

til 30 meters højde. De kravler<br />

næsten helt op i træernes top<br />

og kan komme fra træ til træ<br />

ved at sætte træet i sving indtil<br />

nabotræet kan nås. Nogle<br />

plukkere brugte sikkerhedsudstyr.<br />

Andre gjorde ikke. Og der<br />

var flere dødsulykker. Det kunne<br />

man se i DR 21 Søndag den<br />

24. november hvor et filmhold<br />

havde været i Ambrolauri/Tlugi-proveniensen.<br />

Her får man<br />

frøene til de nordmannsgran<br />

der bruges til den danske juletræsdyrkning.<br />

„Der kræves en skærpet indsats<br />

fra hele branchen for at<br />

undgå nye ulykker og sikre at<br />

forbrugernes tillid til dansk<br />

juletræsproduktion ikke går<br />

tabt. Vi har et stort problem i<br />

branchen. Det skorter ikke på<br />

producenter der kan fremvise<br />

såvel klare retningslinjer som<br />

Under gulvet dukkede den gamle knoldebro op. 19.5.2009.<br />

Stenene er taget op. Og har fået frisk farve i regnen. 12.6.2010.<br />

ne vende opad. Derved opstod<br />

en nogenlunde jævn belægning<br />

ligesom den der nu er under<br />

bænken. Fugerne var dengang<br />

nok blot skrald, halm,<br />

hestemøg og jord i én pærevælling.<br />

Jorden var i hvert fald<br />

mørk som mosejord da stenene<br />

blev plukket op.<br />

Det kunne være en kulturhistorisk<br />

idé at genbruge stenene<br />

i den ny lille gård der var<br />

en del af renoveringen. Det<br />

var der dog ikke interesse for.<br />

Faktisk skulle stenene kasseres.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> - der dengang<br />

endnu var på adressen - fik<br />

Fair Trees - men ikke problemfrit.<br />

dem lagt til side og tilbød dem<br />

gratis til Frederiksberg Kommune.<br />

Som autentiske Frederiksbergsten<br />

fra en for længst<br />

udbygget kommune. Kunne<br />

det historiske ophav ikke udnyttes<br />

i et kommunalt anlæg?<br />

Det kunne de. En del ligger<br />

nu på Nyelands Plads. Resten<br />

vil blive brugt ved en kommende<br />

renovering andetsteds,<br />

oplyser Susanne Viuf fra Vejog<br />

Parkafdelingen. „Det er altid<br />

rart at sten kan genbruges<br />

og få ny nytte andre steder<br />

end lige oprindelig tiltænkt,“<br />

siger hun. sh<br />

kontrol med sikkerhed og arbejdsforhold<br />

for georgiske<br />

kogleplukkere. Problemet er<br />

at de fine hensigter og erklæringer<br />

ikke altid står mål med<br />

virkeligheden,“ siger Marianne<br />

Bols fra Fair Trees.<br />

Fair Trees 25% af høstrettighederne<br />

i Ambrolauri/Tlugi .<br />

Herfra kommer over 80% af<br />

de juletræer der sælges i Europa.<br />

Fair Trees er udviklet under<br />

Fair Trade Danmark med mål<br />

om bæredygtig produktion,<br />

ordentlige løn- og ansættelsesforhold<br />

og ekstern kontrol.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


KALENDER<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

NOVEMBER 2010<br />

Byplanhistorisk seminar 2010.<br />

Hørsholm 12/11. DB.<br />

Lommeparker i København. 16/<br />

11 kl. 17-1830. LAF.<br />

Erhvervsudvikling i landdistrikter.<br />

København 18/11. SL.<br />

Cykeltrafik. Odense 18/11. VEU.<br />

Liv i boligområderne. Odense<br />

22/11. DB og Socialministeriet.<br />

Planloven i praksis. Nyborg 23-<br />

24/11. DB.<br />

Hvor og hvordan vil vi bo? Vejle<br />

25-26/11. DB.<br />

DECEMBER 2010<br />

Byens vand. Malmø 8/12, Skanderborg<br />

12-13/1 og Middelfart 3/<br />

2. DB.<br />

<strong>Miljø</strong>vurdering af planer. Middelfart<br />

9-10/12. DB.<br />

FEBRUAR 2011<br />

Landskabskaraktermetoden i<br />

teori og praksis. 25/2 kl. 15.30-<br />

17.30. LAF.<br />

MARTS 2011<br />

Sjællandsleden. Sorø 1/3 kl. 17-<br />

18.30. LAF.<br />

Jord, bundsikringsgrus og stabilgrus.<br />

Hvidovre 8/3. VEU.<br />

APRIL<br />

Fornyelse af Fælledparken. København<br />

29/4 kl.14.30-17.30. LAF.<br />

MAJ 2011<br />

Etablering af cykel- og vandreruter.<br />

Vejle 10/5. VEU.<br />

Beplantning langs veje. Nyborg<br />

24/5. VEU.<br />

JULI 2011<br />

Dronningens orangeri og Fredensborg<br />

Slotshave. Fredensborg.<br />

LAF.<br />

AUGUST 2011<br />

Stevns Klint og koldkrigsmuseum.<br />

Stevns 21/8. LAF.<br />

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’.<br />

www.gront3fpunkt.dk.<br />

Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />

UDSTILLINGER<br />

Agromek. Herning 30/11-3/12.<br />

www.agromek.dk.<br />

Have & Landskab 2011. Slagelse<br />

24-26/8. www.hl5.dk.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800.<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

- så kører det godt<br />

Nye modeller<br />

Bredt redskabsprogram<br />

Med en Ferrari<br />

er du klar til sne<br />

Importør<br />

Sønderup Maskinhandel A/S<br />

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255.<br />

www.ferrarimaskiner.dk<br />

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt<br />

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program<br />

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 55


56<br />

VINDUET<br />

Biomassens naturproblem<br />

Klimakommissionen anbefaler at 30% af<br />

Danmarks energi i 2050 skal komme fra<br />

biomasse. Det kræver 20% af landbrugsjorden,<br />

et areal som kunne føde<br />

10 millioner mennesker. Kommissionen<br />

har ikke gjort sig følgerne klar, siger<br />

professor Henrik Wenzel fra Syddansk<br />

Universitet i Ingeniøren 8.10.2010:<br />

„Vi har simpelt hen ikke biomasse nok<br />

til at vi kan få 30% af energien fra biomasse,<br />

uden at det virkeligt får store<br />

konsekvenser for naturen - og dermed<br />

drivhusudledningerne - eller fødevareproduktionen<br />

(...) Hvor får vi mest ud af<br />

den begrænsede biomasse som vi har at<br />

gøre godt med? 40% af EU’s olieforbrug<br />

ligger uden for transportsektoren - overvejende<br />

til varmeformål og fremstilling<br />

af kemikalier og materialer. Dér skal vi<br />

starte med at erstatte olien med biomasse,<br />

for der er enegitabet ikke så stort<br />

som når man fremstiller biobrændsler.“<br />

En national regnvandsplan<br />

Haveselskabet kræver en national regnvandsplan.<br />

Og her kan de private haver<br />

spille en væsentlig rolle. Som direktør<br />

Ole Münster skriver i Haven 10/2010:<br />

„Vi taler om at der de næste 15 år<br />

skal investeres 20-35 milliarder kroner i<br />

de danske kloakker for at klare de store<br />

vandmængder. En regnvandsplan skal<br />

have det klare mål at stoppe for de kolossale<br />

mængder af godt dansk regnvand<br />

der hver eneste dag bliver til kloakvand.<br />

En plan der gør vand til en ressource<br />

man værner om, i stedet for at<br />

omdanne den til spildevand der udgør<br />

et forureningsproblem. Som Haveselskabet<br />

har dokumenteret, skal der ikke investeres<br />

i kloakker, men derimod i flotte<br />

løsninger i haverne og på tagene. Selv<br />

om løsningerne er meget oplagte, skal<br />

man ikke regne med at udviklingen<br />

kommer af sig selv. Haveejerne skal informeres<br />

om mulighederne, og derfor<br />

er det ganske enkelt nødvendigt at gennemføre<br />

nationale kampagner.“<br />

Reklameskilt og sovepude<br />

Nationalpark Vadehavet er indviet. Men<br />

uden ekstra lovbeskyttelse kan de blive<br />

mere parker af navn end af gavn. Og<br />

hvorfor er marsken ikke med? Rune Engelbrecht<br />

Larsen, Politiken 28.10.2010:<br />

„Nationalparkerne er meget store<br />

områder efter danske forhold, om end<br />

de langtfra alene omfatter natur og<br />

størrelserne derfor også ‘snyder’. Og selv<br />

om det umiddelbart er opløftende fra et<br />

natursynspunkt at skabe nationalparker,<br />

er der også malurt i bægeret. For det<br />

første kan det i værste fald blive et tomt<br />

udstyrsstykke på bekostning af vigtige<br />

fredninger og anden natur - en slags reklameskilt<br />

for en regering der i øvrigt<br />

har nedpriorireret naturen med radikale<br />

konsekvenser. For det andet kan nationalparketiketten<br />

være så meget mere af<br />

navn end gavn at den blot bliver en sovepude.“<br />

Godt at vejene blev oversvømmet<br />

Oversvømmelserne i august ved bl.a.<br />

Lyngbyvej blev næsten udråbt til en katastrofe.<br />

Uden grund, skriver Arne Bernt<br />

Hasling, Cowi, i Trafik & Veje 10/2010:<br />

„Samfundsøkonomisk er det en fordel<br />

at lade disse lave områder oversvømme<br />

frem for at oversvømme bolig- og erhvervsområder.<br />

Der er således en gevinst<br />

ved at lade vejene virke som kanaler<br />

under ekstrem regn. Vejene kan så<br />

lede vandet til grønne områder, hulveje,<br />

viadukter eller andre steder hvor det<br />

gør mindst skade. Det kan ikke betale<br />

sig økonomisk at lave et rørsystem eller<br />

store underjordiske bassiner som kan<br />

håndtere den ekstreme regn. Det er derfor<br />

en misforståelse at udråbe oversvømmelserne<br />

ved flere dybtliggende<br />

veje i København den 14.-15. august til<br />

en katastrofe (...). Det var i virkeligheden<br />

den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige<br />

måde at klare dette 100<br />

års-regnskyl på.“<br />

Statsfinansieret populistisk gøgl<br />

På Skjoldemose Gods er der med støtte<br />

fra Landdistriktspuljen og Dansk Skovforening<br />

anlagt en ‘gorillabane’ hvor<br />

publikum kan gå rundt i hængebroer i<br />

trætoppene. Det huer ikke Aa. Marcus<br />

Pedersen der skriver i Skoven 10/2010:<br />

„Der er talrige eksempler på at stats-<br />

Motorvejen er blevet en flod. Katastrofe?<br />

Nej, såmænd det mest hensigtsmæssige.<br />

Foto: Thomas Bertram, Scanpix<br />

skovene gennem de senere år er blevet<br />

delvis ødelagt ved anlæg af mangfoldige<br />

installationer. Ministre indvier hundeskove<br />

med lege og gymnastikredskaber,<br />

og for nylig har man inviet en<br />

mountainbikebane i Store Dyrehave,<br />

oven i købet med royal bistand. Det er<br />

som om man overser at publikum for<br />

længst med deres adfærd har udnævnt<br />

alle skove i hvert fald Nordsjælland til<br />

hundeskove og alle stier til mountainbikespor.<br />

(...) Hvorfor skal alle ustyrlige<br />

aktiviteter nu også slippes løs i de private<br />

skove? Hvorfor skal disse skove også<br />

ødelægges med sponsorfinasieret og<br />

statsfinasieret gøgl?“<br />

Bulldozerere løser intet<br />

I regeringens ghettostrategi peges på<br />

bl.a. nedrivninger og boligsociale tiltag<br />

der skal finansieres af lejerens egen<br />

fond. Stop en halv, advarer Arkitektforeningen<br />

på sin web 28.10.2010:<br />

„Det er afgørende for en bæredygtig<br />

indsats i de udsatte boligområder at<br />

Landsbyggefondens midler fredes til dét<br />

de er tiltænkt - nemlig at løse de mange<br />

renoveringsopgaver (...) Det sociale arbejde<br />

er en statslig, velfærdsopgave -<br />

ikke en opgave for Landsbyggefonden<br />

(...) Bulldozere skaber ikke en bygningsog<br />

bebyggelsesmæssig udvikling i nedslidte<br />

og stigmatiserede bebyggelser.<br />

Nedrivning af bygninger eller bygningsdele<br />

kan være en komponent i en samlet<br />

renovering og udvikling af en bebyggelse<br />

som en del af en arkitektonisk helhedsplan<br />

under forudsætning af at det<br />

tilfører den resterende bebyggelse ny<br />

værdi og ikke blot resulterer i at der bliver<br />

mindre af den.“<br />

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> udpluk fra den faglige debat. Skriv til<br />

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Skovning var værre end<br />

2000 års skovbrande<br />

Forskerne er gået i dybden i Oregons skove<br />

I<br />

Oregon ved USA’s vestkyst<br />

blev der i 1950’erne og<br />

1960’erne ryddet store skovområder<br />

og bygget veje. Det<br />

ødelagde jordbundens stabilitet<br />

og skabte en erosion der<br />

stadig foregår i området. Den<br />

voldsomme skovning er noget<br />

af det voldsomste der er sket i<br />

området siden år 0, konkluderer<br />

forskere fra University of<br />

Oregon. De har med støtte fra<br />

en schweizisk forskningsfond<br />

analyseret pollen, sediment og<br />

trækul i jorden i nationalskoven<br />

Rouge River-Siskiyou.<br />

„Der er en efterbyrd fra de<br />

dårlige skovningsmetoder som<br />

blev brugt for årtier siden. Da<br />

man byggede veje i 1950’erne,<br />

overvejede ingen den efterfølgende<br />

erosion. Derfor blev<br />

jordbunden langt mere påvirket<br />

i denne periode end af forhistoriske<br />

skovbrande,“ fortæller<br />

professor Daniel G. Gavin<br />

til sciencedaily.com.<br />

Forskerholdet borede ti meter<br />

ned og kunne med analyserne<br />

af bl.a. pollen, sediment<br />

og trækul (som opstår ved<br />

skovbrande) kortlægge hver<br />

eneste større skovbrand og<br />

følgende erosion i de seneste<br />

2000 år. I hele det tidsrum er<br />

jordbunden og vegetationen<br />

aldrig blevet så skadet som efter<br />

skovningen og vejbyggeriet<br />

midt i 1900-tallet.<br />

„Områdets modstandsdygtighed<br />

er helt klart blevet sænket<br />

af vejbyggeriet og skovningen<br />

og følgende oversvømmelser<br />

og regnskyl. Det betyder<br />

at de berørte områder altså<br />

ikke har været mere skrøbelige<br />

siden år 0 end i disse år,“<br />

lød det fra Daniel G. Gavin.<br />

Forskerne er nu bange for<br />

om den menneskelige påvirkning<br />

kan blive ved med at<br />

hjemsøge skoven. Ildebrande<br />

er en naturlig del af et økosystem,<br />

men det er ikke klart om<br />

Rouge River-Siskiyou ved søen Upper Squaw hvor undersøgelsen<br />

foregik. Herunder boreprøve af sediment. Foto: University of Oregon.<br />

skovene kan komme sig hurtigt<br />

nok efter en intens brand<br />

når tidligere skovning har ændret<br />

de naturlige dynamikker .<br />

Holdet har også opdaget at<br />

der i Oregons skove var mange<br />

brande fra år 900 til 1300. Det<br />

falder sammen med en af de<br />

tørreste tidsperioder i Amerika.<br />

Til gengæld var årene fra<br />

1500 til 1800 relativt brandfri.<br />

Siden år 0 har der været præcist<br />

68 store skovbrande før de<br />

europæiske tilflyttere nåede<br />

Oregon omkring år 1800. lt<br />

KILDER<br />

Daniel G. Gavin et al. (2010): Highly<br />

episodic fire and erosion regime over<br />

the past 2,000 years in the Siskiyou<br />

Mountains, Oregon.<br />

University of Oregon (2010). Old logging<br />

practices linked to high erosion<br />

rates. Pressemeddelelse 19.10.10.<br />

www.sciencedaily.com.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 57


Marsk, flak, dyb, højsand,<br />

sandstrand og klit<br />

Nationalpark Vadehavet er indviet. Området<br />

er en landskabelig og naturmæssig specialitet<br />

af international klasse<br />

Nationalpark Vadehavet er<br />

den tredje nationalpark<br />

der er indviet. En unikt kystnatur<br />

har fået det grønne<br />

stempel, men som med alle de<br />

danske nationalparker er der<br />

ikke love der beskytter området<br />

mere end det allerede er.<br />

Det der mere skal ske, skal være<br />

ad frivillighedens vej.<br />

„Vadehavet er ubetinget et<br />

af vores vigtigste naturområder<br />

med et dyreliv i verdensklasse.<br />

Jeg er sikker på at den<br />

nye nationalpark bliver en stor<br />

attraktion for befolkningen i<br />

området, et trækplaster for turister<br />

fra hele Europa og et åndehul<br />

for spændende dyr og<br />

smukke planter,“ sagde miljøminister<br />

Karen Ellemann da<br />

den officielle indvielse fandt<br />

sted den 16. oktober.<br />

Den hollandske og tyske del<br />

af Vadehavet har længe været<br />

naturparker og kom i 2009 på<br />

UNESCO’s World Heritage List<br />

på lige fod med bl.a. Grand<br />

Canyon i USA og Great Barrier<br />

Reef i Australien. Det understreger<br />

områdets kaliber. Der<br />

er et aktivt samarbejde med<br />

de danske, tyske og hollandske<br />

myndigheder, og miljøministeren<br />

vil senest i 2013 tage<br />

58<br />

stilling til en ansøgning om at<br />

få den danske del af Vadehavet<br />

med på UNESCO’s liste.<br />

Den havnære natur<br />

Nationalparkområdet er en<br />

del af det vadehav der trækker<br />

sig over 500 kilometer fra<br />

Blåvandshuk i Danmark til Den<br />

Helder i Holland. Det dækker<br />

omkring 9.000 km 2 marsk, tidevandsflak,<br />

dyb, højsande,<br />

sandstrande og klitter. En kæde<br />

af øer adskiller Vadehavet<br />

fra Nordsøen, bl.a. de danske<br />

Fanø, Rømø og Mandø.<br />

Men det er ikke kun landskabets<br />

skyld at området er<br />

blevet nationalpark. Vadehavet<br />

er et af verdens mest værdifulde<br />

tidevandsområder. For<br />

mange vandfuglearter er Vadehavet<br />

både den vigtigste rasteplads<br />

og det vigtigste overvintringsområde<br />

i Europa. Vadehavet<br />

har også betydning<br />

for fisk og havpattedyr, bl.a.<br />

den spættede sæl der yngler i<br />

området. Også kulturhistorisk<br />

er området unikt med landvinding<br />

og digebyggeri.<br />

Vadehavsområdet er påvirket<br />

af tidevandet som har en<br />

frekvens på 6 1/4 time mellem<br />

højvande og lavvande. Nor-<br />

Koresand er en sandbanke ud for Mandø. Foto: Thomas Retsloff.<br />

Området karakteriseres af de periodisk oversvømmede vader, den tilgrænsende<br />

vegetationsdækkede marsk og barriereøerne med klitter.<br />

Her er det hele samlet i miniformat. Foto: Morten Barker<br />

malt er forskellen ved Ho Bugt<br />

cirka 1½ meter. Tidevandets<br />

rytme skaber gode forudsætninger<br />

for Vadehavets dynamiske<br />

økosystem med mange mikroskopiske<br />

planter og dyr der<br />

danner fødegrundlaget for en<br />

bundfauna af orme, muslinger<br />

og krebsdyr. Der kan være tusindvis<br />

af disse dyr på blot en<br />

kvadratmeter vadebund.<br />

Tidevandet giver området<br />

en omskiftelig form. Fanø<br />

Mandø og Rømø opstod først<br />

efter den store stormflod i<br />

1362. Skallingen er yngre, men<br />

er blevet to kilometer kortere<br />

siden 1910. Øen Jordsand syd<br />

for Rømø forsvandt helt i 1999<br />

efter af dæmningerne til Sild<br />

og Rømø i årevis havde hæmmet<br />

sandtilførslen.<br />

Ad frivillighedens vej<br />

Nationalparkområdet omfatter<br />

146.600 ha (1.466 km 2 ).<br />

Den er dermed den største af<br />

nationalparkerne i Danmark.<br />

Landarealet er dog kun 30.000<br />

ha (300 km 2 ) hvoraf cirka en<br />

tredjedel ejes af staten. Området<br />

omfatter også flere byer,<br />

størst er Nordby på Fanø.<br />

I forvejen har hele Vadehavet<br />

status som natur- og vildtreservat<br />

med forskellige bestemmelser<br />

for færdsel, jagt<br />

og andre aktiviteter. Cirka<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


97% er udpeget som Natura<br />

2000-område.<br />

At området bliver nationalpark<br />

betyder ikke at området<br />

kommer under yderligere lovbeskyttelse.<br />

Kodeordene er<br />

planlægning, frivillighed og<br />

lokal indflydelse. „Samarbejdet<br />

mellem staten, kommuner,<br />

beboere, lodsejere, naturgæster<br />

og andre interessenter er<br />

altafgørende for hvordan det<br />

videre forløb med nationalparken<br />

udvikler sig,“ oplyser<br />

Skov- og Naturstyrelsen.<br />

Arbejdet med at få nationalparken<br />

op at stå er udført af<br />

Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde<br />

med de berørte kommuner,<br />

Esbjerg, Fanø, Tønder<br />

og Varde der i fælles anliggender<br />

er repræsenteret af Vadehavssekretariatet.<br />

Der vil nu<br />

blive nedsat en bestyrelse der<br />

skal fortsætte arbejdet. Indtil<br />

videre er der kun udpeget formanden<br />

som er den lokale politiker<br />

Bent Poulsen (V).<br />

Bestyrelsen skal for en 6 millioner<br />

kroners statsbevilling<br />

oprette et sekretariat og udarbejde<br />

en nærmere plan. „Her<br />

skal bestyrelsen bl.a. arbejde<br />

med at styrke naturen, friluftsliv,<br />

naturformidling og turisme,<br />

men det skal ske med frivillige<br />

virkemidler og i dialog<br />

146.600 ha<br />

nationalpark - med<br />

en gennemskæring i<br />

sejlruten til Esbjerg.<br />

Copyright: Kort og<br />

Matrikelstyrelsen og<br />

Skov- og Naturstyrelsen<br />

2010.<br />

med befolkningen,“ understreger<br />

projektleder Jakob<br />

Harrekilde Jensen fra Skov- og<br />

Naturstyrelsen.<br />

Venter flere turister<br />

Med nationalparken forventer<br />

kommunerne at få flere turister.<br />

”Mange af vores nuværende<br />

turister kommer på<br />

grund af sol, strand og vand.<br />

Med den nye nationalpark og<br />

det igangværende vadehavsprojekt<br />

har vi en forventning<br />

om at kunne trække endnu<br />

flere turister til ved at vise dem<br />

det som vi synes er aller mest<br />

storslået ved Vadehavet. Nemlig<br />

lyset, trækfuglene og vores<br />

gode specialiteter,“ siger Thomas<br />

Holst Christensen fra Vadehavssekretariatet.<br />

At en nationalpark faktisk<br />

kan styrke turismen og dermed<br />

erhvervslivet viser erfaringer<br />

fra Nationalpark Thy som<br />

blev indviet som den første nationalpark<br />

i 2008. I 2009 blev<br />

Nationalpark Mols Bjerge indviet.<br />

De næste par år indvies<br />

Nationalpark Skjern Å og Nationalpark<br />

Kongernes Nordsjælland.<br />

Fem i alt. sh<br />

KILDER<br />

Samtale med Jakob Harrekilde Jensen,<br />

Skov- og Naturstyrelsen.<br />

www.danmarksnationalparker.dk.<br />

www.vadehav.dk.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 59


60<br />

ANNONCØRER<br />

I GRØNT MILJØ 9/2010<br />

MASKINER<br />

Bogballe, 61<br />

Elkær Maskiner, 49<br />

Engcon, 25<br />

Flex Trading A/S, 65<br />

FSI & Schmidt A/S, 47<br />

H.G. Enemark, 51<br />

Hako Danmark A/S, 27, 63<br />

Husqvarna, 9<br />

Ketner Outdoor, 13<br />

MaskinhandlerIndkøbr., 37<br />

Stihl, 19<br />

Svenningsens Maskinforr., 33<br />

Sønderups Maskinhandel, 55<br />

Timan, 53<br />

PLANTER & JORD<br />

DSV Transport, 51<br />

HedeDanmark Planteskole, 49<br />

Hjorthede Planteskole A/S, 59<br />

Holdens Planteskole A/S, 45<br />

Johansens Planteskole, 2<br />

Leopolds Rullegræs, 3<br />

Lynge Naturgødning, 2<br />

Møllegårdens Planteskole, 39<br />

P. Kortegaards Planteskole, 2<br />

RGS 90, 68<br />

Sitas A/S, 63<br />

Solum, 48<br />

Verver Export, 31<br />

Vognmand Kold, 3<br />

INVENTAR & BELÆGNING<br />

Fokdal Springvand, 67<br />

Vestre, 7<br />

ENTREPRENØR & RÅDGIVER<br />

Henrik Ravn Træpleje, 37, 67<br />

Krogh & Molin, 2<br />

K&S Treecare, 67<br />

Landskabsværkstedet, 26<br />

OK Grøn Anlæg A/S, 41<br />

P. Malmos, 2<br />

Plantefokus, 37<br />

Robert Smith Sørensen, 67<br />

Skælskør Anlægsgartnere, 2<br />

Sven Bech, 67<br />

UDDANNELSE<br />

D. Planteskoleejerforening, 57<br />

Grønne Kurser ApS, 31<br />

Jordbrugets Udd.Center, 27<br />

Roskilde Tekniske Skole, 53<br />

Selandia CEU, 47<br />

Skov & Landskab, 55<br />

UDSTILLINGER<br />

Agromek, 43<br />

FORLAG<br />

Indbindinger, 66<br />

ProVerte, bog, 65<br />

ProVerte, reception, 40<br />

STILLINGSANNONCER<br />

HedeDanmark, 66<br />

Se også www.grontmiljo.dk med<br />

alle årets annoncører og lænker<br />

til deres hjemmesider.<br />

Store Torv i Århus fik 1500 m 2 rullegræs, både fra kortklippede maxiruller og specielt langhårede ruller.<br />

Rullegræsset i den positive tidsboble<br />

Rullegræs kan ikke kun bruges til plæner i<br />

parker og haver. Det kan også anvendes i<br />

midlertidige grønne happenings eller skulpturer<br />

der sender folk i social havestemning.<br />

„Græs er ét af mine ‘store’ materialer. Jeg elsker<br />

at lægge det, og jeg synes det er sjovt at<br />

arbejde med. Rullegræs er et mangfoldigt materiale.<br />

Man kan være ret præcis med det, man<br />

kan lave bløde kurver med det eller lave noget<br />

skarpt ved at stable det op,“ fortæller kunstneren<br />

Marianne Jørgensen som de sidste ti år flittigt<br />

har brugt rullegræs i sine projekter.<br />

Ud over at rullegræs er et formbart, skulpturelt<br />

materiale har det en stor fordel mere. Den<br />

visuelle forvandling sker i en håndevending, når<br />

materialer som f.eks. asfalt og sten dækkes af et<br />

frodigt, grønt græstæppe.<br />

Marianne Jørgensen laver ikke skulpturer i<br />

traditionel forstand af sten og metal. Hun bruger<br />

organiske materialer som planter, græs og<br />

jord i en form som man kan være en del af. De<br />

bidrager til at give skulpturen en socialdimension.<br />

Ifølge Marianne Jørgensen kan sådanne<br />

grønne skulpturer skabe en positiv tidsboble<br />

hvor man kan slappe af, lege og snakke.<br />

Et eksempel er kunstprojektet ‘Grønvestergade’<br />

som Marianne Jørgensen stod i spidsen<br />

for i 2007. Det havde til formål at tilføre byen<br />

mere grønt og at se hvordan folk reagerede på<br />

den grønne oplevelse. Vejles gågade blev på en<br />

nat forvandlet fra almindelig flisebelagt gade til<br />

1.350 m2 gågade belagt med rullegræs.<br />

„Græs gør noget ved folk. Vi kan lide at være<br />

i det, at sidde i det, tænke i det og lege i det,“<br />

siger Marianne Jørgensen. Hun var fascineret<br />

over den ro der sænkede sig i gaden på grund<br />

af det grønne underlag. Folk bevægede sig i et<br />

andet tempo end normalt, og mange tog sig tid<br />

til at sætte sig på græsset og snakke eller lege. I<br />

nattelivet slog de unge flik-flak på græsset eller<br />

lå på det og snakkede. Flere nød at sidde dér og<br />

snakke frem for at være på diskotek.<br />

Et andet eksempel er den midlertidige skov<br />

der blev anlagt midt i Århus som en del af År-<br />

hus Festuge. Skoven blev opbygget af 1.500 m 2<br />

rullegræs og 130 store træer. Rullegræsset bestod<br />

dels af almindelige, kortklippede maxiruller<br />

og dels af nogle specielt langhårede ruller<br />

der gav skoven et vildt og tilgroet udtryk.<br />

„Mange kom hver dag for at snakke med os<br />

og følge med i processen. Til sidst var det faktisk<br />

et problem at gå langs hegnet og arbejde<br />

for det var forstyrrende for os. Det var både<br />

unge og gamle mennesker som kom og sagde<br />

‘hvor er det flot det I laver,“ fortæller Rasmus<br />

Wehlast fra P. Malmos A/S.<br />

Efter åbningen blev skovens virkning på folk<br />

endnu mere tydelig. Folk sad i den grønne oase<br />

og spiste deres sandwich, drak en øl eller stod i<br />

grupper og snakkede. Børnene legede på græsbakkerne<br />

og mellem træerne. Tempoet var sat<br />

ned og samværet sat i fokus. Som i ‘Grønvestergade’<br />

opstod der et socialt samlingssted. sh<br />

Vejles gågade blev til ‘Grønvestergade’.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


GAMLE NYHEDER<br />

For 75 år siden<br />

„Vi vandrede gennem Oslos<br />

største park, Frognerparken,<br />

paa ca. 50 hektar, hvis ældste<br />

Del udgøres af den oprindelige,<br />

men i Tidens Løb omlagte,<br />

til Frogner Herregaard<br />

hørende Barokpark, og hvis<br />

yngre Del stammer fra Lands-<br />

Jubilæumsudstillingen i 1914. I<br />

denne Del har det i Norge omstridte,<br />

endnu ikke fuldførte<br />

Vigelandske Fontæne- og<br />

Skulpturanlæg sin Plads for<br />

Enden af en ikke tilstrækkelige<br />

lang Lindeallé i hvis modsatte<br />

Ende desværre mangler et eller<br />

andet monumentalt Bygningsværk,<br />

som Pladsforholdene<br />

beklageligvis ikke giver<br />

stort Haab om nogensinde vil<br />

komme. Man har derfor lidt<br />

vanskeligt ved at tænke sig, at<br />

der for hele dette Anlæg kan<br />

opnaaes den Storslaaethed,<br />

den Monumentalitet, som det<br />

mægtige Arbejde og de uhyre<br />

Omkostninger burde kunne<br />

forudsætte.“ (Michael Gram,<br />

Havekunst 1935).<br />

„Trappe af betontrin flankeret af knækflisemur.“<br />

Anlægsgarteren, december 1960.<br />

For 25 år siden<br />

„Navnlig efter den voldsomme forøgelse af græsarealerne<br />

i vore boligområder i 60’erne og 70’erne er der nu<br />

kommet ønsker om at mindske omkostningerne til pasning<br />

af disse græsarealer. Samtidig fremsættes ønsker<br />

om forskellige slags græsarealer, f.eks. forskellige former<br />

for højt græs med forskelligt indslag af blomstrende urter.<br />

For at kunne diskutere forskellige typer af græsarealer,<br />

er de betegnelser der i dag anvendes ikke tilstrækkelige.<br />

(...) I begrebet ‘ekstensivt pleje græsarealer’ rummes<br />

alle former for mere eller mindre højtvoksende græs, idet<br />

den egentlige betydning af ‘ekstensiv’ er ‘lille arbejdsindsats<br />

og små omkostninger’. En anden betydning af ordet<br />

‘ekstensiv’ er ofte: Det spiller ingen rolle hvordan det ser<br />

ud.“ (Per Nyström, <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, december 1985).<br />

Gør vinteren mere bekvem<br />

- med kørselsafhængig dosering<br />

Vi er klar til at levere løsningen til dig, der kører med varierende hastighed - f.eks. på veje<br />

med mange lysreguleringer. En S-line spreder med CALIBRATOR ICON er den ideelle løsning.<br />

Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop lukker saltsprederen helt automatisk.<br />

Undervejs kan du justere dosering og spredebredde direkte fra førersædet.<br />

Den viste spreder er forsynet med BXL 1300 storsækløfter. S-line leveres i størrelser fra 110-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.600 kg. Variabel justeret<br />

spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk eller via PTO. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com<br />

For 50 år siden<br />

„På jagt efter velegnede materialer<br />

til støttemure, hvilken jagt<br />

endnu ikke er tilendebragt - der<br />

kan findes på en masse endnu -<br />

er man i øjeblikket omtrent<br />

standset ved Brandt & Lumholtz’<br />

knækfliser (...) Idéen er jo opstået<br />

ved at der rundt omkring<br />

kan findes pæne og gode støttemure<br />

opsat af alm. brudfliser<br />

med brudfladen, måske lidt pyntet,<br />

vendende fremad. På sin vis<br />

er det altså et affaldsprodukt<br />

man kopierer, men det gør jo<br />

heller ikke noget.“ Sv.J., Anlægsgartneren,<br />

november 2960).<br />

For 10 år siden<br />

„I sommer var verdens øjne rettet<br />

mod Hannover og verdensudstillingen<br />

Expo 2000. Herhjemme<br />

har vi hørt meget om<br />

udstillingens publikumsfiasko,<br />

men for den som interesserer sig<br />

for det grønne, har den været<br />

en stor succes. Byens parkforvaltning<br />

har manifesteret sig gennem<br />

projektet ‘Stadt als Garten’<br />

som kan oversættes som ‘Byen<br />

som have’. (Kjell Nilsson, <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong>, december 2000).<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 61


62<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

VISION OG MISSION<br />

2010 har i Danske Anlægsgartnere været et travlt år. Vi har i<br />

vores forening arbejdet meget intenst med at få beskrevet<br />

hvad vi står for. Nok er vi anlægsgartnere og ens på en række<br />

områder, men vi har hver især også vores individuelle<br />

træk. Hen over året er der i udvalg og hovedbestyrelse blevet<br />

arbejdet med at forny vores vision og vores mission i foreningen.<br />

Vi er nu i mål med dette arbejde og resultatet bliver<br />

forelagt for vores medlemmer rundt om i landet på vores<br />

kredsgeneralforsamlinger:<br />

VISION - Det vi stræber efter<br />

Danske Anlægsgartnere vil være det stærkeste grønne<br />

brand og garant for indflydelse og fair markedsvilkår for erhvervsdrivende<br />

i den grønne sektor.<br />

MISSION - Det vi gør særligt for vore medlemmer<br />

Danske Anlægsgartnere sikrer medlemmerne lige konkurrenceforhold<br />

og et professionelt netværk i den grønne sektor<br />

gennem den bedste og mest kompetente sparring om<br />

grøn faglighed, kompetent rådgivning, kvalificeret medlemssupport<br />

og branchepolitisk slagkraft.<br />

Vi er godt klar over at det er ambitiøse mål som vores medlemmer<br />

i udvalgene og hovedbestyrelsen har sat op. Det vil<br />

vi arbejde for, og vi mener at der er brug for os, ikke mindst<br />

i disse tider hvor byggeriet og ikke mindst den grønne del,<br />

er udsat for pres.<br />

Ole Kjærgaard, landsformand<br />

www.dag.dk<br />

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER<br />

Danmark slækker på vandmiljøkrav<br />

Op mod 3% af de danske<br />

vandløb og søer vil ikke få så<br />

rent vand som EU’s naturregler<br />

lægger op til. I stedet for ‘god<br />

økologisk tilstand’ skal de blot<br />

have ‘godt økologisk potentiale’.<br />

Det viser de vandplaner<br />

der blev sendt i høring i oktober,<br />

skriver Politiken (9.10.<br />

2010). Årsagen er at de undtagne<br />

vandløb og søer vil være<br />

uforholdsmæssigt dyre at få i<br />

god økologisk tilstand. EU’s<br />

regler tillader undtagelser<br />

med netop dén begrundelse.<br />

I alt er knap 800 af de i alt<br />

28.000 km vandløb undtaget.<br />

Det er især udrettede byvandløb<br />

med betonsider, og som er<br />

plaget af kloakoverløb eller<br />

forurening med bl.a. vejvand -<br />

og hvor der ikke er plads til at<br />

genslynge åerne. De udtagne<br />

søer er typisk vådområder der<br />

er dannet med andre formål<br />

end rekreative, f.eks. til vandkraft<br />

elelr søer der er forurenede<br />

af erhvervsaktiviteter.<br />

Antallet af undtagelser er<br />

steget efter at kommunerne<br />

har haft vandplanerne i forhøring.<br />

Her gjorde især bykommuner<br />

opmærksom på at<br />

det ville koste mange milliarder<br />

at forsøge at nå idealet.<br />

I forvejen er kravene til<br />

landbruget nedsat. I stedet for<br />

at reducere de årlige udledninger<br />

af kvælstof til vandmiljøet<br />

med 19.000 tons som det<br />

fremgik af den første aftale<br />

om Grøn Vækst, kan erhvervet<br />

ifølge den reviderede aftale<br />

nu nøjes med 9.000 tons.<br />

Efter kommunalreformen er det kommunerne som skovejere skal anmelde<br />

nedlæggelse af skovveje til. Men de behøver ikke anmelde hver<br />

eneste lille ændring af skovens stisystem, mener Dansk Skovforening.<br />

Lovtvivl om skovveje<br />

Der er måske ikke så stor risiko<br />

for at fare vild når man går i<br />

danske skove hvor der går stier<br />

og veje på kryds og tværs. Til<br />

gengæld er det let at fare vild<br />

i lovgivningen om skovveje og<br />

skovstier. Det mener Dansk<br />

Skovforening i hvert fald er<br />

sket for Naturklagenævnet da<br />

det tidligere i år afgjorde en<br />

sag mod en skovejer der havde<br />

nedlagt et stykke skovvej.<br />

Lovgivningen er lavet for at<br />

sikre adgang til det åbne land.<br />

Derfor kan jordejere ikke bare<br />

sløjfe stier og veje som går i<br />

gennem eller fører til strande,<br />

udyrkede områder, skove, udsigtspunkter,<br />

fortidsminder og<br />

lignende. Det kræver en særlig<br />

tilladelse. Også når vejen går<br />

gennem skoven. Disse regler<br />

blev fastlagt senest da naturbeskyttelseslovensadgangsregler<br />

til det åbne land blev<br />

revideret i 2004.<br />

Så langt så godt, men der<br />

findes et væld af stier og veje i<br />

skoven, og det bliver understreget<br />

i bemærkninger til loven<br />

at skovdriften skal kunne<br />

fortsætte som hidtil.<br />

Det er dog ikke altid at loven<br />

og fortolkningen af den<br />

hænger sammen. Den sag Naturklagenævnet<br />

afgjorde<br />

handlede om en skovejer der<br />

havde nedlagt et stykke skovvej<br />

for at etablere en bøgekultur.<br />

Naturklagenævnet fastslog<br />

at ejeren skulle have søgt<br />

tilladelse fordi vejen ‘havde<br />

forbindelse med’ skovens øvrige<br />

vejsystem. Denne afgørelse<br />

var ejeren mildest sagt utilfreds<br />

med, bl.a. fordi det er<br />

mere end almindeligt svært at<br />

finde en skovvej som ikke<br />

hænger sammen med skovens<br />

øvrige vejsystem. Dermed skal<br />

skovejere søge om tilladelse<br />

hver gang de nedlægger selv<br />

en ubetydelig bivej i skoven,<br />

og det er den fortolkning som<br />

Dansk Skovforening kritiserer<br />

Naturklagenævnet for.<br />

„Vejsystemet i de danske<br />

skove ligger nemlig med så<br />

stor en tæthed at tilrettelæggelsen<br />

af skovdriften og foryngelse<br />

ville bliver unødigt vanskeliggjort,<br />

hvis der fandtes restriktion<br />

med at nedlægge<br />

skovveje som led i skovdriften,“<br />

skriver afdelingsleder<br />

Hans M. Hedegaard i fagbladet<br />

Skoven.<br />

Han understreger at det kun<br />

er skovveje som giver adgang<br />

fra skovkanten til skovens øvrige<br />

vejsystem som kræver en<br />

anmeldelse. Og noget kan tyde<br />

på at han har ret. I hvert<br />

fald er Naturklagenævnets formulering<br />

ikke en del af udkastet<br />

til vejledning om adgangsreglerne<br />

på Skov- og Naturstyrelsens<br />

hjemmeside. Alligevel<br />

vil Dansk Skovforening gerne<br />

høre fra andre som har været<br />

involveret i tilsvarende sager<br />

for at sikre at naturbeskyttelsesloven<br />

tolkes rigtigt.<br />

Til de nysgerrige kan vi afsløre<br />

at selv om den konkrete<br />

skovejer tabte sagen, har han<br />

fået lov til at beholde sin bøgekultur,<br />

for han har lavet en<br />

alternativ sti rundt om. lt<br />

KILDE<br />

Hans M. Hedegaard (2010): Nedlæggelse<br />

af skovveje. Skoven 32010.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


Tuegræs<br />

erstattes af<br />

rullegræs<br />

Tuerne generer tit<br />

golfspillet nær green<br />

En omlægning med rullegræs<br />

og en disciplineret pleje kan<br />

være nødvendig for at få bugt<br />

med tuegræsset der generer<br />

spillet på mange golfbaner,<br />

oplyser Skov & Landskab i sit<br />

videnblad ‘Tuegræs på golfbaner’.<br />

Tuegræs er rajgræs der<br />

vokser i tuer. Det opstår især<br />

nær greens hvor der er meget<br />

slid og hvor plejen glemmes i<br />

skæret fra de flotte greens.<br />

På Hornbæk Golfbane greb<br />

man i oktober 2009 til en drastisk<br />

løsning. 600 m 2 med tuegræs<br />

blev skrællet af i 5-10 cm<br />

dybde. Jorden blev derefter<br />

fræset 20-30 cm ned, revet fri<br />

for sten og tilført 5 cm sandblandet<br />

muld. I fugtige dele<br />

blev der lagt dræn og ekstra<br />

muld. Derefter blev overfladen<br />

komprimeret let før græsset<br />

blev rullet ud. Efter udlægning<br />

blev der gødet med NPK 6-5-<br />

I naturen vokser rajgræs i tuer. Det<br />

kan det også gøre på golfbaner<br />

der slides hårdt og passes dårligt.<br />

Som spiller bliver man direkte<br />

straffet hvis bolden lægger sig<br />

foran en tue.<br />

25, topdresset, tromlet let og<br />

natvandet i en uge.<br />

Foråret efter havde man optimale<br />

overflader. Rullegræsset<br />

havde dog en lidt afvigende<br />

farve, men det udjævner<br />

45 hk Yanmar dieselmotor<br />

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio<br />

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder<br />

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />

Transporthastighed 28 km/t<br />

To automotive kørepedaler til frem og bak<br />

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

sig efterhånden som man eftersår.<br />

Hornbæk Golfklub har<br />

brugt 30.500 kr. i materialer<br />

plus 125 af egne timer. En god<br />

investering, mener klubben.<br />

Rullegræsset kom i to leverancer,<br />

den første frisk og<br />

grøn, den anden tør og gul.<br />

Men det var den tørre og gule<br />

der i dag ser bedst ud. Forklaringen<br />

kan være at den første<br />

leverance havde fået for meget<br />

og sen gødning. Det forlænger<br />

vækstperioden så oplagringen<br />

af sukkerstoffer i roden<br />

reduceres. Og det går ud<br />

over græssets vækst i foråret.<br />

Efter omlægning bør man<br />

holde godt øje med områderne<br />

og revidere sin plejeplan.<br />

Med bl.a. topdressing, eftersåning,<br />

prikning og vertikalskæring<br />

skal man undgå at det<br />

samme problem opstår igen.<br />

Man kan også prøve at dæmpe<br />

sliddet ved diskret at lede<br />

spillerne væk fra potentielle<br />

tuegræsområder med f.eks.<br />

snore, pinde og klipning af tydelige<br />

stier. sh<br />

KILDE<br />

Søren Petersen; Anne Mette Dahl Jensen<br />

(2010): Tuegræs på golfbaner.<br />

Videnblade Park og Landskab 5.6-45.<br />

Skov & Landskab.<br />

Hako<br />

Citymaster 1200<br />

Citytrac 4200<br />

Beskæringsværktøj<br />

Stangsakse<br />

Knivtandssave<br />

Topsave<br />

SITAS<br />

www.sitas.dk 44 65 05 65<br />

Professionel gadefejemaskine<br />

og redskabsbærer<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 63


Duften af hø er skøn. Hvordan skal man ellers sige det? Det er et af problemerne ved at arbejde med dufte<br />

når man designer. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.<br />

Duften er med til at skabe stedet<br />

Selv om de er flygtige og uhåndgribelige, kan dufte alligevel være en<br />

del af planlæggerens værktøjskasse<br />

Syrener og hyld i blomst. Nyslået<br />

græs og tørt hø. Det<br />

dufter vidunderligt. Men det<br />

er ikke bare dufte. Det er også<br />

associationer. Om forår, sommer,<br />

lys, ferie og frihed. Dufte<br />

kan også være meget stærke<br />

til at udløse minder.<br />

Vi bruger alle sanser når vi<br />

oplever udemiljøet. Også lugtesansen.<br />

Men den rangerer<br />

alligevel lavt blandt vores sanser,<br />

og vi er ikke ret vant til at<br />

bruge den. Derfor spiller duftene<br />

heller ikke nogen stor rolle<br />

når haver og parker planlægges<br />

og opleves. Men det<br />

burde de, argumenterer Victoria<br />

Lynn Lygum i to nye videnblade<br />

fra Skov & Landskab.<br />

Dufte kan nemlig påvirke os<br />

både fysisk og følelsesmæssigt<br />

og være helt afgørende for<br />

hvordan vi oplever et sted. I<br />

hver indånding påvirkes vi af<br />

lugtmeddelelser fra omgivelserne.<br />

Og lugtesansen er meget<br />

følsom. Det gennemsnitlige<br />

menneske kan skelne omkring<br />

10.000 dufte lige fra friske<br />

jordbær til brændt plast.<br />

Dufte er kemiske forbindelser<br />

i enten luftform eller opløst<br />

i små vanddråber. De føres<br />

64<br />

fra lugtkilden til lugtesansen<br />

via indåndingsluften. Duftene<br />

er indbygget i duftstoffernes<br />

molekylstruktur, og der skal<br />

kun en minimal ændring i molekylstrukturen<br />

til at ændre<br />

lugten fuldstændig.<br />

Nogle dufte kan have en direkte<br />

fysisk påvirkning. Når<br />

man f.eks. inhalerer lavendelduft<br />

kan man få en beroligende<br />

effekt som ved at indtage<br />

diazepam der bl.a. findes i nervemedicin<br />

og sovepiller. Ellers<br />

har duftene en stærk følelsesmæssig<br />

påvirkning. De bearbejdes<br />

i hjernen og kobles direkte<br />

til følelser og erindringer.<br />

Duftene kan give velbehag<br />

eller ubehag og kan i nogle<br />

tilfælde også vække et minde,<br />

hvilket blot understreger<br />

lugtoplevelsers personlige karakter.<br />

Det stærkeste minde<br />

fra et sted er ofte duften.<br />

Kan præge arkitekturen<br />

Lugtesansen er derfor en<br />

magtfuld sans. Ligesom lys og<br />

lyd kan dufte præge arkitektur<br />

og være med til at definere<br />

steder. Duft kan f.eks. understøtte<br />

en ønsket stemning - eller<br />

modarbejde den som en<br />

fyldt skraldespand på en sommerdag.<br />

Men duftene er også komplekse,<br />

uhåndgribelige og<br />

flygtige. De kan ikke visualiseres<br />

og falder derfor let uden<br />

for landskabsarkitektens normale<br />

arbejdsproces. Det bliver<br />

ikke nemmere af at vores ordforråd<br />

til at beskrive dufte er<br />

primitivt og subjektivt. Det er<br />

svært at karakterisere en bestemt<br />

duft objektivt. Derfor er<br />

det også svært at vælge den.<br />

Det sætter også grænser i<br />

planteanvendelsen der ellers<br />

giver enestående muligheder<br />

for at arbejde med dufte.<br />

F.eks. er planternes dufte ofte<br />

ikke nævnt i opslagsbøger og<br />

plantekataloger, og når de er,<br />

er der generelt ingen omtale<br />

af duftens karakter.<br />

I planteanvendelsen<br />

Planters duft består af let fordampende<br />

molekyler der let<br />

kan opfanges af lugtesansen.<br />

Molekylerne opbevares i planten<br />

som æteriske olier der kan<br />

være opløst i harpiks i barken<br />

eller i blomst, frugter, frø, blad<br />

og rod. I citrusfrugter sidder<br />

olien som bekendt i skrællen.<br />

Forædlede planter kan have<br />

mistet deres duft på bekostning<br />

af f.eks. farve eller størrelse.<br />

Nogle sorter er dog også<br />

specielt forædlet efter duft.<br />

Blomsterdufte er specifikt<br />

rettet mod de bestøvende dyr<br />

og frigives uden berøring. Frigivelsen<br />

styres af plantens livscyklus<br />

og indre biologiske ur<br />

der er specifik for hver art. Lysintensitet,<br />

døgncyklus og temperaturskift<br />

kan fremme eller<br />

hæmme duftinpulsen.<br />

Andre og mere skarpe dufte<br />

fra blade, ved og bark skal frastøde<br />

insekter og græssende<br />

dyr og derved beskytte planten<br />

mod skadedyrsangreb og<br />

afbidning. Her skal der en berøring<br />

eller direkte beskadigelse<br />

til før duften aktiveres.<br />

De fleste mennesker oplever<br />

de fleste plantedufte som behagelige.<br />

Der er dog undtagelser<br />

hvor en plantes lugt kan<br />

minde om urin eller råddent<br />

kød. De individuelle sanser og<br />

præferencer kan også gøre at<br />

den samme planteduft kan opleves<br />

behageligt af én person<br />

og mindre behageligt af en<br />

anden. Det kommer også an<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


på duftens koncentration der<br />

igen afhænger af plantens<br />

størrelse, antal og afstand.<br />

Design med plantedufte<br />

Det er komplekst at arbejde<br />

med plantedufte som en del af<br />

et design. Både artsspecifikke<br />

og ydre faktorer har indflydelse<br />

på hvornår duften frigives.<br />

Det er især vigtigt med et godt<br />

vækstmiljø. Samtidig skal man<br />

tage højde for ydre faktorer<br />

der kan fremme duftfrigivelsen:<br />

lysforhold, temperatur og<br />

fysisk kontakt. En solrig krog<br />

er f.eks. et oplagt sted for en<br />

plante der har brug for varme<br />

til at frigive sin duft. I det hele<br />

taget skal duftkilderne placeres<br />

strategisk i forhold til hvor<br />

og hvornår man opholder sig i<br />

det pågældende område.<br />

Generelt skal blomster placeres<br />

hvor deres dufte kan nå<br />

os, mens blade skal kunne nås<br />

med fingre og fødder, da de<br />

ofte skal berøres for at frigive<br />

deres duft. Når duften er frigivet<br />

og ligger i luften, er læ<br />

med til at fastholde og koncentrere<br />

duften. En let brise er<br />

også fint, mens stærk vind hurtigt<br />

bærer duftene væk.<br />

Monokulturer er sjældent et<br />

problem. Dertil er de enkelte<br />

plantedufte for komplekse. En<br />

kombination af flere plantedufte<br />

opleves oftest også harmonisk,<br />

bl.a. fordi mange<br />

plantedufte deler de samme<br />

komponenter. Alt for mange<br />

stærke dufte i samme område<br />

kan dog blive for meget af det<br />

gode. Skal man anvende forskellige<br />

planter der dufter<br />

samtidig på samme sted, bør<br />

man derfor tænke på at duftene<br />

bør harmonere i koncentration<br />

og karakter.<br />

Og så skal man huske at<br />

planternes dufte sjældent står<br />

ene. De suppleres af mange<br />

andre dufte - eller lugte - fra<br />

de materialer og aktiviteter<br />

der er på stedet - og som hænger<br />

sammen med årstid, vejr,<br />

jord- og vandforhold. Alt i alt<br />

er der mange uvisheder når<br />

man arbejder med dufte fra<br />

levende planter. Men det er<br />

forsøget værd at gøre det. sh<br />

KILDER<br />

Victoria Lynn Lygum (2010): Duft - en<br />

usynlig dimension af landskabsarkitektur.<br />

Videnblade Park og Landskab<br />

8.0-12. Skov & Landskab.<br />

Victoria Lynn Lygum (2010): Plantedufte<br />

som en del aaf et design. Videnblade<br />

Park og Landskab 8.0-13.<br />

Skov & Landskab.<br />

Poul Erik Brander:<br />

Træer og buske i by og land<br />

Med bidrag af Erik Nymann Eriksen, Ib Asger Olsen og Jens Thejsen<br />

Købes på www.dag.dk for 496 kr. eksklusiv moms og forsendelse<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 65


66<br />

Fagkonsulent til Naturpleje og Naturgenopretning<br />

Kan du tænke naturpleje og naturgenopretning ind i en forretningsmæssig<br />

sammenhæng, og inspireres du af kundekontakt,<br />

salg, projektledelse og forretningsudvikling, så har vi en spændende<br />

stilling til dig!<br />

I HedeDanmark, afdeling for Naturpleje og Naturgenopretning,<br />

søger vi en udadvendt, selvstændig og resultatorienteret medarbejder,<br />

der kan sælge, understøtte og udvikle vores ydelser.<br />

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi ønsker at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt.<br />

Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk<br />

FSI rodfræseren<br />

der svinger bredt<br />

135 cm. Så langt kan den selvkørende<br />

rodfræser FSI ST27 B<br />

svinge fra side til side fordi<br />

motor og fræserarm er placeret<br />

på en drejekrans. Derfor<br />

kan man bortfræse rødder der<br />

går langt væk fra stubben<br />

uden at flytte fræseren, og<br />

med det svingbare betjeningspanel<br />

kan operatøren stå hvor<br />

han vil. Modellen har en 27 hk<br />

benzinmotor, men der også<br />

dieselmodeller op til 67 hk og<br />

med radiostyring. www.fsi.dk.<br />

En indbundet årgang <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

Du vil få kontor i Tåstrup og have det københavnske område som<br />

din geografi.<br />

Læs om stillingen på www.hededanmark.dk eller kontakt<br />

afdelingschef Tine Eggertsen på mobil: 24 23 98 99<br />

Ansøgningsfrist d. 24. november 2010<br />

Engmåtte med sedum, græs og urter<br />

Sedum/græs/urter. Sådan er<br />

kombinationen i den ny vegetationsmåtte<br />

fra Nykilde der i<br />

forvejen har måtter med henholdsvis<br />

sedum og sedum/<br />

skovjordbær. Den nye måtte<br />

består af sedum og græsser<br />

blandet med tørketolerante<br />

urter. Den ligner en græseng<br />

med blomstrende urter og<br />

græsser med det samme. Som<br />

sådan kan den ikke blot bruges<br />

på tage, men også i f.eks.<br />

rundkørsler og rabatter. Til<br />

tage anbefales et vækstlag på<br />

mindst 15 cm og vandholdende<br />

drænmåtte, f.eks. BioDrain.<br />

Måtterne er udviklet fra et<br />

koncept udviklet til et byggeri<br />

et fredet område i England.<br />

Her ville man etablere et grønt<br />

tag med den naturligt hjemmehørende<br />

flora på taget,<br />

men løsningen blev det billigere<br />

sedumtag. Med sedum<br />

som pioner begyndte den naturlige<br />

vegetation at indvandre<br />

og skabte den sammensætning<br />

som den nye måtte<br />

efterligner. www.nykilde.eu.<br />

Vi har indbundet <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> til eget brug, men har lavet nogle ekstra mens vi var i gang.<br />

Dem sælger vi til en fordelagtig pris, 400 kr. pr. stk. Eksklusiv moms og forsendelse, men<br />

inklusiv bladene. Vælg mellem alle årgange siden 2000. Bestil hos sh@dag.dk.<br />

GRØNT MILJØ 9/2010


GAMLE NORMER PÅ<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Plant & Plej. Plantgruppens<br />

klassiske og basale paradigma<br />

fra 1975.<br />

Generel vejledning i<br />

plantning. Plantgruppens<br />

praktiske råd fra 1984.<br />

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens<br />

faglige normer<br />

mv. der har været siden den<br />

første i 1962. inkl. ‘Pleje af<br />

grønne områder’ fra 1989.<br />

Man kan dog ikke se de normer<br />

der nu gælder.<br />

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />

Fax: 59 18 69 77<br />

www.ks-treecare.dk<br />

E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />

Byliv giver nok ikke kun glade ansigter<br />

Når man investerer i attraktive<br />

byer, f.eks. med cykelstier, parker<br />

og kulturattraktioner, får<br />

byen større værdi. Men hvor<br />

meget større? Og kan den kun<br />

måles i glade ansigter eller er<br />

den så kontant at man kan gøre<br />

investorer interesserede i at<br />

skabe mere og bedre byliv,<br />

fordi det kan betale sig? Og i<br />

givet fald: Hvor og hvilket byliv<br />

kan bedst betale sig?<br />

Det skal nu undersøges nærmere<br />

gennem projektet ‘Byliv<br />

der betaler sig’ som <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />

gennemfører sammen<br />

med Århus Kommune, By &<br />

Havn (København) og Kildebjerg<br />

Ry A/S.<br />

„Vi kan jo sagtens se at når<br />

kommunen frilægger Århus Å,<br />

så stiger værdien på nabogrundene.<br />

Men vi har brug for<br />

langt mere dybdegående viden<br />

om problemstillingerne.<br />

Og dette projekt er ikke blot<br />

en teoretisk øvelse, men en vej<br />

til helt praktisk viden vi straks<br />

kan omsætte,“ siger rådmand<br />

Laura Hay, Århus Kommune.<br />

Projektet ventes at være<br />

færdig ved udgangen af 2011.<br />

Naturperle er åbnet for københavnerne<br />

Vestamager, det tidligere militære<br />

øvelsesterræn, blev åbnet<br />

næsten helt for publikum<br />

den 15. oktober. Områderne,<br />

der ligger tæt ved Københavns<br />

centrum, udgør 2.000 hektar.<br />

De er i dag naturområde med<br />

skov og strandenge der bliver<br />

græsset af hundredvis af køer,<br />

får og heste. De holder uønsket<br />

vegetation nede og er<br />

med til at sikre et meget rigt<br />

fugleliv. Områderne har været<br />

afspærret siden deres ind-<br />

dæmning i 1940’erne. Siden er<br />

der givet adgang på veje og<br />

stier, men ellers ikke på grund<br />

af risikoen for udetoneret ammunition.<br />

Dem har tyske specialister<br />

nu på Forsvarets regning<br />

fået fjernet, så besøgende<br />

kan færdes sikkert. Der vil<br />

nu blive opstillet flere bænke,<br />

borde, bålhuse fugletårne, badebroer,<br />

vandrestier og en<br />

mountainbikerute. Visse områder<br />

vil dog stadig være lukket<br />

af hensyn til fugle og vildt.<br />

NAVNESKIFT<br />

ADRESSESKIFT<br />

TILMELDINGER<br />

AFMELDINGER<br />

af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> skal<br />

fremover ske til et nyt<br />

sted, nemlig til<br />

ia@teknovation.dk<br />

eller 4613 9000.<br />

Vi henstiller til så vidt<br />

muligt at bruge e-mail.<br />

Så undgår vi lettere fejl.<br />

Og det er samtidig<br />

nemmere for os.<br />

Det er Inge Andersen<br />

der modtager e-mails<br />

og opkald. Hun styrer<br />

nu <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> abonnenter,<br />

også hvad angår<br />

betaling.<br />

Rettelser blev før sendt til Danske<br />

Anlægsgartnere. Ændringen<br />

er sket som et led i forpagtningen<br />

af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>. Det er stadig<br />

Danske Anlægsgartnere der ejer<br />

bladet, men driften af bladet er<br />

forpagtet ud til Gror ApS. Bag<br />

dette selskab står <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s<br />

mangeårige redaktør Søren<br />

Holgersen og annoncekonsulent<br />

Steen Lykke Madsen.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

www.robert-smith.dk<br />

GRØNT MILJØ 9/2010 67


68<br />

Al henvendelse: ia@teknovation.dk.<br />

Udgiveradresseret<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

GRØNT MILJØ 9/2010

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!