9 - Grønt Miljø
9 - Grønt Miljø
9 - Grønt Miljø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4 Rødder i rør<br />
8 Byen fortættes og grønt bliver gråt<br />
10 Eventyr og cykler skal køre yuan hjem<br />
14 Dragør oven og neden vande<br />
20 Forstadens landskab i et historisk lys<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
9 / NOVEMBER 2010<br />
28 Altanen, mellemrummet og byen<br />
34 Befæstelser der siver regnen ned i jorden<br />
40 Mesterværket i hækken<br />
58 Marsk, flak, dyb, højsand, sandstrand og klit<br />
54 Duften er med til at skabe stedet<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 1
2<br />
kontakt@skag.dk<br />
www.skag.dk<br />
Fra villahaver til slotsparker.<br />
Fra planlægning til sidste sten.<br />
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />
58 16 47 00<br />
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />
ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ<br />
KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg<br />
www.kortegaard.dk<br />
Kvalitet året rundt!<br />
P. Kortegaards<br />
Planteskole<br />
www.kortegaard.dk<br />
65 97 26 56<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
61 x 164 x 1,5 cm<br />
= 1m2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
25 års<br />
jubilæum<br />
1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 ................................................... kr. 25,-<br />
100-299 m2 ............................................kr. 18,-<br />
300-999 m2 ............................................kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
................. kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
RØDDER PÅ GALE VEJE<br />
Blandt kloakfolk, entreprenører og haveejere trives den<br />
holdning at man skal fjerne stort set alle træer og buske i<br />
nærheden for at undgå problemer med at rødder vokser<br />
ind i kloakledninger. Det er gået ud over mange træer og<br />
har betydet at grønne fagfolk tit skal gå i forsvarsposition.<br />
Vi mener at rødderne kun går i rørene hvis rørene er utætte.<br />
Så reparér dem, og problemet er løst. Dette standpunkt<br />
fandt støtte i undersøgelser fra 90’erne der bl.a. viste at der<br />
i nye ledninger stort set ingen problemer var.<br />
Desværre er det ikke så enkelt. Kun én ting er helt sikkert:<br />
Rødderne går ikke durk gennem pvc eller beton. Og egentlige<br />
brud opstår også meget sjældent i nyere ledninger.<br />
Men de har samlinger med gummipakninger, og dem kan<br />
rødder åbenbart passere. Ja, rødder kan gå gennem alle<br />
normalt brugte samlinger, viser nye svenske undersøgelser.<br />
Og rødder fra nok alle træ- og buskarter kan gøre det, ikke<br />
kun de klassiske skurkearter pil og poppel. Kun hvis man<br />
svejser plast sammen, kan man få en helt sikker samling, og<br />
det er ikke en teknik der duer i praksis.<br />
Det betyder ikke at vi uden videre skal acceptere at træerne<br />
nær kloakken må fældes. Det er i de fleste tilfælde helt<br />
unødvendigt. Fordi rødderne kan gå i rørene, er det langt<br />
fra sikkert at de gør det. Man kan på tv-inspektioner se at<br />
selv ældre ledninger normalt ikke er fyldt med rødder selv<br />
om ledningerne løber gennem haver. Det kommer an på<br />
flere forhold, f.eks. de vækstkår planterne har. Er de elendige,<br />
finder rødderne relativt fine forhold i ledningsgraven.<br />
Og så kan de også gå i rørene. Vi kan trods snart 20 års<br />
forskning endnu ikke sige præcist hvad der gør at nogle<br />
kloakker infiltreres af rødder og andre ikke gør.<br />
Vi skal også af denne grund holde fast i at bevoksningen<br />
skal have gode vækstforhold. Men vi skal samtidig føre os<br />
knap så skråsikkert frem om hvad rødder kan og ikke kan i<br />
forhold til kloakrør. Og så skal vi gå konstruktivt ind i et<br />
samarbejde om at forebygge og renovere kloakledninger<br />
med rødder. F.eks. ved at acceptere en større planteafstand<br />
mod at få bedre vækstforhold. Det er et samarbejde der<br />
passende kan integrere ambitionen om at etablere lokal<br />
nedsivning af regnvand.<br />
FORSIDEN. Fotosyntese koster energi, og den kan ikke betale<br />
sig når der ikke er ret meget lys, ræsonnerer løvvæksterne.<br />
Så når dagene blivere kortere, stoppen dannelsen af<br />
klorofyl - og de røde og gule farvestoffer bliver synlige.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk.<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />
Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />
Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />
Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.<br />
Drift: Gror ApS.<br />
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000.<br />
Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.<br />
Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.<br />
Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af<br />
have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig<br />
virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør<br />
eller uddannelsessøgende. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udkommer med 10 årlige<br />
numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive<br />
abonnementer kan aftales.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 3
RØDDER I RØR<br />
Træer og buskes rødder kan finde ind i alle vand- og afløbsledninger, men problemet<br />
kan forebygges både med udgangspunkt i kloakken og beplantningen<br />
Rødder der vokser ind i<br />
vand- og afløbsledninger<br />
er mest et problem i gamle,<br />
utætte rør, men kan også ses i<br />
nye ledninger. Samlingerne er<br />
nemlig i alle tilfælde det svage<br />
punkt. Alle træer og buske<br />
kan sende rødder i ledningerne,<br />
men ikke med samme kraft<br />
som pil og poppel. Men fordi<br />
det er muligt, er det langt fra<br />
sikkert at det sker, så man behøver<br />
ikke nødvendigvis at<br />
fælde havens eller gadens træer<br />
for at redde kloakken. Man<br />
kan også forebygge problemet<br />
ved at give træerne gode<br />
vækstforhold så rødderne ikke<br />
lokkes ned i ledningsgravene.<br />
Sådan lyder den gængse viden<br />
om rødder og rør. En viden<br />
der udvikles, ikke mindst<br />
gennem de undersøgelser der<br />
er gennemført på Sveriges<br />
Lantbruksuniversitet, senest<br />
om rodindtrængning i vandog<br />
afløbsledninger.<br />
I Danmark har forskningen<br />
ikke haft samme omfang. En<br />
4<br />
undtagelse er undersøgelsen<br />
‘Trærødder i afløbsledninger’<br />
fra 1997. Den var især rettet<br />
mod at indkredse problemets<br />
omfang i kommunerne. 97%<br />
af dem havde problemer med<br />
rødder i rør, men kun få beskrev<br />
problemet som ‘stort’.<br />
Alle giver problemer<br />
De svenske undersøgelser<br />
punkterer den myte at kun<br />
visse arter som pil og poppel<br />
kan give problemer. Det kan<br />
alle træ- og buskarter. Også<br />
arter inden for bl.a. elm, navr<br />
spidsløn, ær, hyld, vedbend,<br />
dronningebusk, spiræa, eg og<br />
syren. Ja, der var også eksempler<br />
på at liguster og æbletræer<br />
har givet problemer. Undersøgelsen<br />
omfatter cirka<br />
8.000 træer som står nær en<br />
ledning uden at være i nærheden<br />
af andre træer.<br />
Poppel og pil anses normalt<br />
for at gå mere agressivt i rør<br />
end andre træer gør. Men er<br />
det korrekt? I Sverige arbejdes<br />
netop med de artsforskelle<br />
som der ser ud til at være, oplyser<br />
Johan Östberg fra Sveriges<br />
Lantbruksuniversitet. Resultaterne<br />
peger på der at faktisk<br />
er artsforskelle, men da resultaterne<br />
endnu ikke er publiceret<br />
videnskabeligt vil Östberg<br />
ikke løfte sløret for dem.<br />
I den danske undersøgelse<br />
er pil, birk og poppel - i nævnte<br />
rækkefølge - beskrevet som<br />
de mest agressive. Hvad angår<br />
birk kan forklaringen være at<br />
birk er meget brugt i haver -<br />
hvor der er mange utætte stikledninger<br />
- men ikke i gader.<br />
Typiske gadetræer som ær, ask<br />
og lind anføres da heller ikke<br />
som problemarter.<br />
En litteraturgennemgang i<br />
den danske undersøgelse peger<br />
på at der kan være artsforskelle.<br />
I hvert fald konkluderer<br />
nogle undersøgelser at arterne<br />
ikke har samme evne til at udnytte<br />
de huller der er i jorden -<br />
eller de samlinger der er mellem<br />
ledningerne. Der er en va-<br />
Her er rødder trængt ind i en spildevandsledning i et rækkehuskvarter i Søborg. Ledningen består af betonrør<br />
fra 1948. Den blev kort efter renoveret med en strømpeforing.<br />
riation i den kraft roden kan<br />
yde til at skubbe forhindringer<br />
til side.<br />
Uanset materiale<br />
De svenske undersøgelser viser<br />
også at der kan opstå problemer<br />
i alle ledninger uanset deres<br />
dimension, materiale og<br />
den dybde de ligger i, men i<br />
alle tilfælde er problemet primært<br />
knyttet til samlingerne.<br />
Det er nu som før sikkert at<br />
rødderne ikke trænger direkte<br />
gennem ledningsmaterialet af<br />
beton eller plast. Men problemet<br />
er der så snart der er et<br />
lille hul eller en samling.<br />
Rødderne kan nøjes med<br />
meget, meget lidt plads. En<br />
finrod tyndere end et hår kan<br />
udvikle et rodtryk på 12-13<br />
bar. Det kan i praksis være<br />
svært at tætne samlingerne så<br />
meget at et rodhår ikke kan<br />
finde vej. Og er roden først<br />
trængt igennem, kan den via<br />
sin tykkelsesvækst udvide adgangen<br />
i samlingen. Formentligt<br />
kan rodhår også mase sig<br />
gennem de gummiringe som<br />
normalt bruges til at tætne<br />
samlinger med, også selv om<br />
gummiet er under pres når<br />
ledningerne er samlet.<br />
Den svenske undersøgelse<br />
har undersøgt ledninger fra<br />
1970 og yngre. I nogle tilfælde<br />
kunne man se rodindtrængning<br />
i ledninger fra 2000 og<br />
senere. Problemet findes derfor<br />
også i nye ledninger. Her<br />
ses især mange rodindtrængninger<br />
fra samlinger hvor to<br />
slags materialer føres sammen,<br />
typisk beton og PVC, og typisk<br />
i forbindelse med brønde og<br />
stikledninger hvor samlingerne<br />
ofte er dårligst.<br />
Der kunne dog også registreres<br />
rødder i forbindelse<br />
med tilsyneladende intakte<br />
samlinger. F.eks. kunne det i<br />
forsøget konstareres at rødder<br />
af Populus canadensis ´Robusta´<br />
kunne trænge ind i perfekt<br />
lagte samlinger i rør af<br />
både beton og PVC. Ledningerne<br />
var lagt af kyndige kloakfolk,<br />
og nogle samlinger<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Der er en kompliceret relation mellem træer og vandledninger i jorden. Det handler desværre ikke bare om at at have moderne rør og samlinger.<br />
Dertil er rødder desværre alt for gode til at finde huller. Foto: Johan Östberg.<br />
havde tilmed et lag med selvvulkaniserende<br />
tape udenpå.<br />
Den danske undersøgelse<br />
peger derimod på at det ikke<br />
er helt ligemeget hvilke samlinger<br />
der bruges. Det kan<br />
godt være at alle samlinger<br />
kan penetreres af rødder, men<br />
det sker ikke i samme grad<br />
med de nye materialer.<br />
Den danske undersøgelse viste<br />
også at der især var mange<br />
problemer i overgange mellem<br />
to slags ledningstyper. Her er<br />
de to undersøgelser helt enige.<br />
Undersøgelsen viste videre<br />
at der er mange problemer<br />
med rødder i stikledninger.<br />
Det forklares med at stikledninger<br />
normalt ligger tæt på<br />
eller under havens træer.<br />
Mange stikledninger er desuden<br />
fra før 1980. Det er også<br />
på stikledningerne at man finder<br />
flest dårlige overgange<br />
mellem plast og beton, ofte<br />
med ukorrekte formstykker.<br />
Det kan kun ende galt.<br />
Størst problemer er der ifølge<br />
den danske undersøgelse i<br />
de ældre ledningssystemer af<br />
beton anlagt før 1979. Fra cirka<br />
deromkring gik man bort<br />
fra betonrør med ufleksible<br />
samlinger (gt-samlinger) til betonrør<br />
med gummiring (ig-rør,<br />
Eurorør) eller plastrør med<br />
gummiringe. Det kan pege på<br />
at de nye materialer faktisk er<br />
bedre, men alder og forfald<br />
kan også spille en rolle.<br />
At alle træer og buske kan<br />
sende rødderne gennem alle<br />
materialer betyder dog ikke at<br />
alle ledninger hurtigt fyldes<br />
med rødder. Hvis rødderne i<br />
øvrigt har fine forhold, afsøger<br />
de ikke området og finder<br />
derfor måske ikke ledningsgraven.<br />
Hvis ledningerne ligger<br />
under grundvandsniveau,<br />
kan det også hindre de fleste<br />
rødder i at nærme sig. Det er<br />
også muligt at nogle fyldmaterialer<br />
omkring ledningerne<br />
kan holde rødderne væk.<br />
Der er med andre ord mange<br />
faktorer der afgør om rødder<br />
trænger ind ledningerne.<br />
„Selv om vi har forsket i snart<br />
20 år, har vi endnu ikke funet<br />
årsagen til hvorfor nogle ledninger<br />
har rodindtrængning<br />
og andre ikke har,“ fortæller<br />
Johan Östberg fra Sveriges<br />
Lantbruksuniversitet.<br />
Gode vækstforhold<br />
En stor del af problemet er at<br />
beplantningen ofte har dårlige<br />
vækstforhold, f.eks. et lille<br />
plantehul omgivet af komprimeret<br />
jord. Her byder ledningsgravene<br />
på et vækstmiljø<br />
med relativt gode ilt- og vandforhold.<br />
Rødderne vokser især<br />
der hvor der er gode forhold,<br />
og kan kompensere for en<br />
eventuel manglende vækst i<br />
én retning ved at øge væksten<br />
i en anden retning. Det spiller<br />
også en rolle at rødderne kan<br />
optage det vand der kondenserer<br />
på rørene.<br />
Derfor finder man tit et mylder<br />
af rødder i ledningsgrave,<br />
mens rødderne stryger forbi<br />
de komprimerede lag uden at<br />
gennemtrænge det. Ofte er<br />
ledningsgraven en del af en<br />
befæstelse, men komprimeringen<br />
i graven er normalt mindre<br />
end i den øvrige befæstelse<br />
og giver derfor også her<br />
rødderne bedre forhold.<br />
Når rødderne først er i ledningsgraven,<br />
er der også risiko<br />
for at de kan trænge i rørene.<br />
Og er de det, betyder den fine<br />
forsyning med næring og ilt at<br />
rødderne forsøger at vokse videre<br />
inde i røret. Hvorefter<br />
tykkelsesvæksten kan udvide<br />
det oprindelige hul.<br />
Hvis røret kun er en regnvandsledning,<br />
er det derimod<br />
en nitte for roden. Regnvandsledninger<br />
er nemlig næsten altid<br />
tørre når det ikke regner.<br />
Derfor er der sjældent problemer<br />
med rødder i disse ledninger,<br />
sådan som det blev bekræftet<br />
i den danske undersøgelse<br />
fra 1997. Problemet er<br />
spildevandsledninger og de<br />
kombinerede spildevands- og<br />
regnvandsledninger.<br />
Det betyder alt sammen at<br />
problemet kan dæmpes ved at<br />
give træerne gode vækstfor-<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 5
I Vanåsgatan i Malmø stod der piletræer, og der var problemer med rødder i ledningerne. De blev renoveret<br />
samtidig med at de usunde træer blev fjernet og erstattet af mindre kirsebærtræer på større afstand af<br />
stikledningerne. Samtidig blev der etableret en lavning til nedsivning af regnvand. Foto: Johan Östberg.<br />
hold, ikke bare med hensyn til<br />
rodvolumen, men også med<br />
hensyn til næring, vand og humus.<br />
Man kan f.eks. lade sig<br />
inspirere af ledningsgravene<br />
og etablere falske ledningsgrave<br />
hvor rødderne kan folde<br />
sig ud. Princippet kendes også<br />
fra de rodvenlige befæstelser.<br />
I god afstand<br />
Røddernes søgen har også<br />
rejst spørgsmålet om hvor<br />
langt væk et træ eller en busk<br />
skal stå fra en ledningsgrav.<br />
Gamle svenske anbefalinger<br />
sagde 3 meter. Den danske undersøgelse<br />
kunne begrunde en<br />
afstand på 6 meter fordi det<br />
var inden for denne afstand<br />
man kunne se de fleste problemer<br />
med rødder i rør.<br />
Det er i alle tilfælde alt for<br />
lidt, for afstanden skal i teorien<br />
være lige så stor som roden<br />
kan vokse. For et stort træ skal<br />
man op på 15-20 meter blot<br />
for mindske risikoen for rødder<br />
i ledningsgraven.<br />
En sådan afstand er naturligvis<br />
ikke mulig at overholde i<br />
det urbane miljø hvor der er<br />
ledninger mere eller mindre<br />
overalt. De fleste steder må<br />
man acceptere at der over tid<br />
kan forekomme en rodindtrængning,<br />
men det kan også<br />
være nødvendigt at acceptere<br />
at man på særligt følsomme<br />
6<br />
strækninger må afholde sig fra<br />
at plante træer.<br />
Man kan antage at problemet<br />
med rodindtrængning aftager<br />
med afstanden fra træ<br />
til ledning. Det er angiveligt<br />
også belyst nærmere i den<br />
svenske undersøgelse, men<br />
igen kan det ikke afsløres endnu<br />
af videnskabelige årsager.<br />
Et godt samarbejde<br />
Det er meget vigtigt at parkforvaltningen<br />
samarbejder<br />
med vand- og kloakforvaltningen,<br />
understreges det i de<br />
svenske undersøgelser. Samarbejdet<br />
skal sikre træerne gode<br />
vækstforhold, og at man får<br />
plantet træer de steder de giver<br />
mindst bøvl med ledningerne.<br />
Og så man senere undgår<br />
at ledningsarbejde skader<br />
roden og dermed træets sundhed<br />
og stabilitet. Samarbejdet<br />
skal også hindre at der fældes<br />
træer uden at der foretages en<br />
helhedsvurdering at bevoksningens<br />
fordele og ulemper.<br />
Et sådant samarbejde har<br />
f.eks. fundet sted i Malmø. I et<br />
boligkvarter var der store problemer<br />
med piletræer hvis<br />
rødder var trængt ind i rørene.<br />
Da træerne var usunde og rørene<br />
gamle, besluttede man at<br />
renovere hele gaden. Rørene<br />
blev renoveret. Træerne blev<br />
fjernet og erstattet af mindre<br />
træer (kirsebær) der samtidig<br />
blev plantet på større afstand<br />
af stikledningerne. Samtidig<br />
blev der etableret en lavning<br />
til nedsivning af regnvand. Lokal<br />
afledning af regnvand er<br />
en anden god anledning til at<br />
park- og vandforvaltninger<br />
samarbejder.<br />
Til forebyggelse<br />
At forebygge er altså at give<br />
bevoksningerne gode vækstvilkår<br />
og at overveje afstanden<br />
fra træ til ledning. Andre metoder<br />
kendes også. I bl.a. Australien<br />
anvendes ukrudtsmidler<br />
(herbicider) i pakningerne<br />
for at bremse rødder der lister<br />
sig ind i samlingerne.<br />
Herbicider kan også bruges<br />
når skaden er sket som det<br />
bl.a. er almindeligt i USA. Midlerne<br />
påføres rødderne ved at<br />
spule ledningen med kemikalier<br />
efter et giftigt skum. Ifølge<br />
de videnskabelige kilder dør<br />
kun de rødder der er i ledningen,<br />
ikke hele planten.<br />
Konsekvenserne ved at bruge<br />
herbicider kan dog være<br />
svære at forudse. Der er altid<br />
en risiko for udslip til grundvandet<br />
og vandmiljøet i det<br />
hele taget. Og hvis herbicider<br />
forbydes, har man et problem,<br />
ikke mindst med de indbyggede<br />
midler.<br />
Andre muligheder for at<br />
forebygge eller afhjælpe rodindtrængning<br />
findes dog også.<br />
Man kan lægge helt nye rør af<br />
helsvejsede rør i plast (polyethylen)<br />
eller strømpefore ledningen<br />
med et glasfibermateriale<br />
der krænges ind i ledningen<br />
og hærdes med varme. En<br />
lignende mulighed er den såkaldte<br />
U-liner hvor der dannes<br />
et nyt rør der ligger løst inden<br />
i det gamle.<br />
I alle tre tilfælde undgår<br />
man samlinger som rødder<br />
kan gå igennem, men dem får<br />
man så snart der er stikledninger.<br />
Løsningerne er derfor - set<br />
i forhold til rødder - mest oplagt<br />
på strækninger hvor man<br />
vil bevare eller etablere vegetation<br />
nær ledningen, og der<br />
ingen stikledninger er.<br />
Den ultimative løsning er at<br />
bruge polyethylenrør der svejses<br />
sammen, og hvor stikledningen<br />
også svejses på i stedet<br />
for at bruge den sædvanlige<br />
gummikobling. Det er dog ikke<br />
noget der bruges i dag.<br />
En mulighed er også at anvende<br />
rodstoppende fiberduge<br />
eller plastplader rundt om<br />
ledningsgrave og derved<br />
bremse rodvæksten i en bestemt<br />
retning. Ifølge tidligere<br />
undersøgelser forsinker det<br />
kun rodindtrængning. Man<br />
kan ikke helt hindre at rødderne<br />
med tiden vokser rundt<br />
om eller under forhindringen<br />
og derved finder ledningsgraven,<br />
forklarer Johan Östberg.<br />
Ellers er muligheden at udskifte<br />
træer med buske, urter<br />
eller græs. Af hensyn til bybilledet<br />
er det mest en løsning<br />
når rodproblemet skyldes<br />
gamle træer der alligevel snart<br />
skal udskiftes.<br />
En traditionel foranstaltning<br />
er rodskæring med følgende<br />
højtryksspuling, men det er i<br />
længden en dyr løsning fordi<br />
den skal gentages med få års<br />
mellemrum, typisk med tre års<br />
interval. Den kan dog anvendes<br />
som midlertidig løsning eller<br />
hvor man vil bevare særligt<br />
betydningsfulde træer. sh<br />
KILDER<br />
Johan Østberg, Örjan Stål, Max Martinsson,<br />
Ann-Mari Fransson (2010):<br />
Träd och VA-ledningar - en komplicerad<br />
relation. Grüna Fakta 5/2010.<br />
Utemiljö og Movium.<br />
Thomas Barfoed Randrup, Inge Faldager<br />
(1997): Trærødder i afløbsledninger.<br />
Forskningscentret for Skov &<br />
Landskab.<br />
Korrespondance med Johan Østberg<br />
26.-27.10.2010 og Inge Faldager<br />
27.10.2010.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
GRØNT MILJØ 9/2010 7
Byen fortættes og grønt bliver gråt<br />
Hårde belægninger erstatter det grønne, fastslår doktorafhandling der<br />
også viser at træer og græs sættes højere end blomster og springvand<br />
Af Lars Thorsen grønne områder, og nye plad-<br />
Overalt i Skandinavien flyt<br />
ter folk fra landet til byen,<br />
helst så tæt på centrum<br />
som muligt. Derfor snupper<br />
bygherrerne enhver chance for<br />
at bygge i ledige områder.<br />
Men samtidig vil indbyggerne<br />
gerne bo tæt på grønne områder,<br />
og mange af dem forsvinder<br />
når byen fortættes.<br />
Det er konklusionen i en ny<br />
doktorafhandling som Helena<br />
Nordh fra Universitetet for<br />
<strong>Miljø</strong>- og Biovitenskab i Norge<br />
har lavet. I Oslo er så mange<br />
grønne områder forsvundet<br />
fra 1994 til 2006 at det ville<br />
svarer til 640 fodboldbaner.<br />
Der bygges ikke boliger i de<br />
egentlige parker, men på alle<br />
restarealer og midlertidige<br />
8<br />
ser bliver grå i stedet for grønne.<br />
En af årsagerne er tidens<br />
fokus på effektivitet i driften.<br />
„Udviklingen i Skandinavien<br />
er at brugen af hårde materialer<br />
som granit og beton øges,<br />
altså overflader som er lette at<br />
vedligeholde, men som ikke<br />
bidrager til at nedbringe indbyggernes<br />
stressniveau,“ siger<br />
hun til forskning.no. Både Helena<br />
Nordhs og et væld af andre<br />
studier viser at grønne områder<br />
er vigtige for alt fra helbred<br />
og luftkvalitet til jobtilfredshed<br />
og boligpriser, men i<br />
byerne er behovet for at bygge<br />
tæt så stort at grønne parker<br />
tit ryger ud på et sidespor.<br />
„Med byfortætningen følger<br />
en generel trend med granit,<br />
beton, bænke og lidt pyn-<br />
To af de 74 fotos som deltagerne<br />
i Helena Nordhs<br />
undersøgelse fik lov til at<br />
vurdere. Begge fotos er fra<br />
Oslo. Den lille, grønne park<br />
ved Hegdehaugsveien nær<br />
slottet rangerede højt i forhold<br />
til muligheder for at<br />
restituere, mens pladsen<br />
med sin stilrene ‘vedligeholdelsesfri’<br />
belægning og enlige<br />
træ scorede klart dårligere.<br />
Fotos: Helena Nordh.<br />
tegrønt. Det kan se fint ud<br />
men sådanne elementer tilbyder<br />
ikke tilnærmelsesvis de<br />
samme rekreative muligheder<br />
som græs og træer tilbyder,“<br />
siger Helena Nordh hvis afhandling<br />
også viser at netop<br />
træer og græs er publikums<br />
yndlingselementer i parkerne.<br />
Afhandlingen består af tre<br />
studier. I de to fik to grupper<br />
lov til at studere 74 fotografier<br />
af små byparker i Skandinavien<br />
og nogle af dem fik også<br />
målt deres øjenbevægelser.<br />
Alle var enige - træer og græs<br />
er det flest vil have i parken.<br />
Dernæst kommer blomster,<br />
springvand/vand og buske. I<br />
det tredje studie skulle 154<br />
personer fra et lejlighedskompleks<br />
i Oslo vælge hvilke elementer<br />
i en park de bedst kan<br />
lide, og endnu en gang endte<br />
græs og træer i toppen.<br />
Helena Nordh har ikke noget<br />
endegyldigt svar på folks<br />
svar. „Jeg tror at det handler<br />
om at græs og træer skaber<br />
følelsen af en grøn boble hvor<br />
man føler at man kommer<br />
væk fra alt det der stresser én<br />
(...) Men når det gælder vand<br />
så tror jeg at mennesker trænger<br />
til større mængder end et<br />
lille springvand eller en sø i en<br />
bypark,“ siger hun.<br />
Et andet af byfortætningens<br />
problemer er at der opstår et<br />
voldsomt publikumstryk på de<br />
små, grønne åndehuller. Det<br />
er en af årsagerne til at der<br />
mere og mere bruges belægninger<br />
i stedet for græs, og så<br />
er de positive effekter til at<br />
overse. Udfordringen kan næsten<br />
kun løses med flere parker,<br />
men det vil ifølge Nordh<br />
kræve at politikerne ser nye<br />
byggeprojekter i et samfundsperspektiv<br />
og i større grad indser<br />
hvor vigtige grønne lunger<br />
er for trivslen i den tætte by.<br />
„Der kan være mange penge<br />
at tjene på at indbyggerne<br />
i byen har det godt, selv om<br />
en konkret bygherre ikke får<br />
flere penge af en sådan prioritering,“<br />
siger Helena Nordh og<br />
understreger at den slags hensyn<br />
er særligt vigtige for børn<br />
og ældre som ikke kan bevæge<br />
sig langt fra boligen.<br />
Selv om Helena Nordh ikke<br />
har en yndlingspark, ved hun<br />
godt hvordan vores parker bør<br />
være indrettet. „Det skal være<br />
muligt at sætte sig i både sol<br />
og skygge. Vi har et stort behov<br />
for sol i Skandinavien,<br />
længere mod syd bruges parkerne<br />
mere til at søge skygge.<br />
Der skal være plæner og træer<br />
som ofte skaber en slags tag<br />
over parken, og jeg synes at<br />
vand og dekorationer såsom<br />
blomster fungerer. Både lysforhold<br />
og størrelse af parken<br />
er vigtig, og der skal helst<br />
være masser af plads. I mine<br />
studier har jeg valgt at fokusere<br />
på de små, urbane parker,<br />
men blandt folks vurderinger<br />
var det klart at de mente: jo<br />
større jo bedre.“ Men hellere<br />
små parker end slet ingen. ❏<br />
KILDER<br />
Helena Nordh (2010): Restorative<br />
Components of Small Urban Parks.<br />
Universitetet for miljø- og biovitenskap.<br />
www.forskning.no.<br />
www.permaculture.org.au.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
GRØNT MILJØ 9/2010 9
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s annoncekonsulent Steen Lykke Madsen sammen med en<br />
af den danske pavillons unge, kinesisktalende repræsentanter, Andreas.<br />
Bag Den Lille Havfrues tilskuere kan man se hvordan byggeriet<br />
er perforeret med tusindvis af huller. Det skaber en naturlig luftgennemstrømning<br />
og gør aircondition unødvendigt hvilket passer til verdensudstillingens<br />
fokus på bæredygtighed. Det samme gør den cykelsti<br />
som pavillonen er udformet til at give plads til. Foto: Kristian Larsen.<br />
Alverdens lande slår på sine styrker for at vække opsigt til verdensudstillingen.<br />
Her ses De Forenede Arabiske Emiraters pavillon som den<br />
verdensberømte arkitekt Norman Foster har designet til at minde om<br />
ørkenens klitter. I baggrunden ses værtslandet Kinas egen, monumentale<br />
pavillon. Foto: Fosters + Partners.<br />
En avanceret amorf form dækket med hør-måtter både inde og ude.<br />
Sådan en slags tree-hugger Guggenheim indklædt i hørmåtter i stedet<br />
for titanium. Meget visuelt stimulerende,“ sagde arkitekt Bjarke Ingels<br />
om den spanske pavillon til fagbladet Arkitekten. Foto: Okier.<br />
10<br />
Eventyr og cykler skal køre<br />
yuan hjem til Danmark<br />
Verdensudstillingen i Shanghai sluttede den<br />
31. oktober efter seks måneders nationalisme<br />
Af Lars Thorsen<br />
I<br />
Kina er H.C. Andersen obligatorisk<br />
læsning i folkeskolen.<br />
Faktisk er hele tre af hans<br />
eventyr på det faste pensum,<br />
deriblandt den om Den Lille<br />
Havfrue. Det gav danske reklamefolk<br />
idéen til at hanke<br />
op i statuen på Langelinje og<br />
slæbe hende med til Verdensudstilling<br />
i Shanghai, EXPO<br />
2010 hvor hun har siddet fra 1.<br />
maj og reklameret for alt det<br />
gode vi kan i Danmark indtil<br />
udstillingen sluttede den 31.<br />
oktober.<br />
Selv om det danske EXPOprojekt<br />
gav sig selv titlen ‘Welfairytales’<br />
- som mindre elegant<br />
kan oversættes til Velfærdseventyr<br />
- er der dog<br />
langt fra vores nationaldigters<br />
sarte eventyr til intentionerne<br />
bag Danmarks deltagelse.<br />
Bl.a. skrev udenrigsministeriet<br />
inden verdensudstillingen:<br />
„Der er fra dansk side lagt en<br />
større mængde tid, kræfter og<br />
penge i Shanghai-verdensudstillingen<br />
end ved nogen tidligere<br />
verdensudstilling. Et godt<br />
samarbejde med Kina i de<br />
kommende år er afgørende<br />
for dansk økonomi.“ Derfor er<br />
der brugt 150 millioner på den<br />
danske deltagelse i Shanghai.<br />
Dansk cykelforspring<br />
Økonomisk vækst er ikke noget<br />
man kommer sovende til.<br />
Nej, det er noget man kommer<br />
cyklende til. Danskernes tradition<br />
for at tage cyklen har<br />
nemlig båret frugt, og når<br />
udenlandske storbyer ‘Copenhagenizer’,<br />
så bygger de cykelstier.<br />
Dermed er cyklen et<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
stærkt dansk brand, og den<br />
slags skal man sørge for at udnytte,<br />
lidt ligesom havfruer. I<br />
Danmarks pavillon kunne man<br />
således låne cykler, og selve<br />
pavillonen er udformet som en<br />
slags spiralformet bane til 6dagesløb<br />
hvor cykler og fodgængere<br />
færdes i hver sit spor.<br />
„Den er en hybrid mellem<br />
en Oscar Niemeyer og Lubetkins<br />
pingvinpool i London<br />
Zoo.“ Sådan beskrives pavillonen<br />
af manden bag den, arkitekt<br />
Bjarke Ingels. Det lyder<br />
måske en smule abstrakt.<br />
Heldigvis har <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
sendt to benhårde praktikere<br />
til Shanghai for at se nærmere<br />
på abstraktionerne - annoncekonsulent<br />
Steen Lykke Madsen<br />
og udstillingsleder Kristian Larsen<br />
fra Have & Landskab. Deres<br />
beskrivelse af den danske<br />
pavillon er lettere at forstå.<br />
„Den er rigtigt flot og har<br />
en stor tiltrækningskraft. Faktisk<br />
ligner den lidt en iglo, og<br />
når man ser ind og opdager<br />
Den Lille Havfrue der sidder og<br />
svaler sig i det blågrønne bassin,<br />
er det virkelig noget der<br />
trækker i Shanghais hede. Den<br />
er opbygget ligesom Rundetårn<br />
hvor man går rundt i en<br />
cirkel indtil man når toppen<br />
og kan kigge ned gennem<br />
byggeriet til havfruen. På turen<br />
op kan man så smage<br />
dansk smørrebrød og få sig<br />
noget at drikke. Jeg synes at<br />
den fungerer rigtigt godt,“ lyder<br />
Kristian Larsens vurdering.<br />
Odense i Kina<br />
Kina har valgt ‘Better City, Better<br />
Life’ som EXPO-tema, og<br />
derfor er cyklisme oplagt at<br />
tage fat i. En cyklist er en duks<br />
i forhold til både trafikproblemer,<br />
sundhed og forurening,<br />
og som Yang Yanqi - en tilfældig<br />
kinesisk mand - sagde til<br />
udstillingens officielle hjemmeside,<br />
da han hoppede af en<br />
af cyklerne: „Der er så meget<br />
snak hos alle om bæredygtighed<br />
og lavt CO 2-forbrug. Men<br />
her er et levende eksempel.“<br />
God reklame for Danmark,<br />
men det var ikke kun Danmark<br />
og 200 andre lande som var<br />
med på udstillingen. Odense<br />
var der også! Byen blev inviteret<br />
som by på grund af en ekstraordinær<br />
indsats for at frem-<br />
me cyklismen fra 1999-2002.<br />
Odense Kommune brugte omkring<br />
10 mio. kr. på at deltage.<br />
Det er ifølge stadsdirektør Jørgen<br />
Clausen givet godt ud.<br />
„Jeg tror på at det kan åbne<br />
nogle nye markeder for vores<br />
virksomheder. Det kan betyde<br />
nye arbejdspladser, og så tror<br />
jeg at der er et stort potentiale<br />
for at tiltrække turister til<br />
Odense (...) det her handler<br />
om at tænke langsigtet,“ fortalte<br />
han Fyens Stiftstidende.<br />
Dum-smart havfrue?<br />
Den langsigtede tænkning har<br />
der måske været problemer<br />
med da Københavns Kommune<br />
gav lov til reklamestuntet<br />
med at flyve Den Lille Havfrue<br />
til Kina. Det mener analysedirektør<br />
Tue Paarup fra turismetænketanken<br />
Tourism Intelligence<br />
Institute.<br />
„De seks millioner kinesere,<br />
der nu har set havfruen og<br />
fået taget deres billede foran<br />
hende har jo ikke længere noget<br />
behov for at komme til<br />
Danmark. Kina er et umodent<br />
turismemarked hvor man rejser<br />
for at få et billede ved de<br />
store seværdigheder, og man<br />
forsøger at nå så mange steder<br />
som muligt på turen. Nu har vi<br />
sendt vores største seværdighed<br />
til Kina, så hvorfor skulle<br />
kineserne dog rejse til Danmark<br />
efter Expo’en. De har jo<br />
allerede set det ypperste vi<br />
med kinesiske øjne har at byde<br />
på,“ sagde Paarup til<br />
business.dk.<br />
For tiden er der 57.650 kinesiske<br />
overnatninger i Danmark<br />
om året, og ifølge Visit Denmark<br />
bruger en kineser i gennemsnit<br />
2.400 kr. i døgnet når<br />
de besøger os. Eller 150 millioner<br />
om året. Måske bliver resultatet<br />
af verdensudstillingen<br />
at Danmark mister flere yuan<br />
på eventyrene end vi kan tjene<br />
kroner på cyklerne. ❏<br />
KILDER<br />
Fyens Stiftstidende (2010): Cykler skal<br />
sælge Odense i Shanghai. 12.11.09.<br />
Arkitekten (2010): DK på EXPO med<br />
BIG. Juni 2010.<br />
Business.dk (2010): Havfruen kan koste<br />
kinesisk turiststrøm. 3.9.10.<br />
Interview med udstillingsleder Kristian<br />
Larsen.<br />
www.um.dk.<br />
www.ebst.dk/verdensudstilling.<br />
www.expo2010.dk.<br />
www.visitdenmark.dk.<br />
www.wonderfulcopenhagen.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 11
Hurtig hækklipper<br />
på kompakttraktor<br />
HK 1300 Termit er en ny hækklipper<br />
til kompakttraktorer.<br />
Den klarer vandrette, skrå og<br />
lodrette positioner fra jordhøjde<br />
og op til 3,2 meter. Importøren<br />
er Elkær Maskiner<br />
der beskriver hækklipperen<br />
som en stabil, manøvredygtig<br />
og fleksibel klipper der kan<br />
klippe både på højre og venstre<br />
side af redskabsbæreren.<br />
Ifølge Elkær kan man med HK<br />
1300 Termit udføre 5-8 personer<br />
der klipper med almindelige<br />
motorhækklippere.<br />
www.elkaer-maskiner.dk.<br />
Ny Spearhead til<br />
rabatter og hegn<br />
At Spearhead har speciale i<br />
grej til rabat- og hegnsklipning<br />
er understreget med den<br />
ny Twiga Flex der leveres til<br />
både frontmontering, bagmontering<br />
og til traktorer med<br />
vendeudstyr. Modellen optimerer<br />
chaufførens udsyn til<br />
klippehovedet og fleksibilitet,<br />
bl.a. i kraft af meget udviklede<br />
krøjefunktioner. Det gør det<br />
bl.a. muligt at komme behændigt<br />
rundt om træer, vejskilte<br />
m.v. Twiga Flex leveres med<br />
armlængder på 4,8-9,0 meter<br />
og kan forsynes med tilbehør<br />
af f.eks grenklippere, grensave<br />
og grøfterensere. Til grensavene<br />
hører nu også en lille og relativ<br />
støjsvag model, LRS 1601,<br />
beregnet til bolignære områder.<br />
Den har 1,6 meter klippebredde<br />
og kan tage op til 10<br />
cm grene. www.spearhead.eu.<br />
12<br />
Lommepark 77 er langt mindre end Københavns Kommunes officielle lommeparker, men lige så fascinerende<br />
med sin unikke formgivning og valg af både hundredeårige og et-årige planter. Foto: Lars Thorsen.<br />
Parken der næsten kan være i en lomme<br />
Lommepark 77 er hverken den første eller den 77. Men den mindste<br />
I<br />
skyggen af Københavns Rådhus<br />
er der opstået en lille,<br />
mystisk park. En oval bænk<br />
omkranser parkens tre elementer<br />
- et oliventræ, en cirkel<br />
grønt tag og en kasse kål. Og<br />
på den står der: ‘Lommepark<br />
77’. Parken har dog intet at<br />
gøre med de ‘officielle’ lommeparker<br />
som kommunen er i<br />
færd med at anlægge, og hvor<br />
den første blev bygget i Odinsgade<br />
på Nørrebro i 2009.<br />
Derimod er Lommepark 77<br />
lavet af <strong>Miljø</strong>punkt Indre By-<br />
Christianshavn der har til huse<br />
på Rådhuspladsen nr. 77. Deraf<br />
navnet. Frem til år 2015 har<br />
Københavns Kommune forpligtet<br />
sig til at plante grønt<br />
på 300.000 m2 af byens tage.<br />
Derfor er Lommepark 77 en<br />
måde at vise befolkningen<br />
hvad det er der kommer til at<br />
foregå langt over deres hoveder.<br />
„Det er en måde at erobre<br />
byrummet tilbage, og samtidig<br />
er det en markering af at vi<br />
ville understrege at tagvegetation<br />
er vigtig, selv om vi aldrig<br />
ser den. Vi ville også gerne vise<br />
at det er muligt at lave en<br />
miniversion af de kæmpestore<br />
lommeparker som Københavns<br />
Kommune laver, men<br />
som faktisk ikke forøger vegetationsvolumen<br />
væsentligt.<br />
Man kunne lave 20-25 af disse<br />
parker for det samme, som én<br />
af de store lommeparker koster,“<br />
forklarer centerleder i<br />
<strong>Miljø</strong>punkt Christianshavn - Indre<br />
By Jens Hvass.<br />
Han vil hellere end gerne<br />
lave flere lignende projekter,<br />
så hvis du bor i byen og har en<br />
ledig parkeringsplads og gerne<br />
vil luge i ny og næ, så er<br />
det bare om at kontakte Jens<br />
Hvass.<br />
Næste år bliver lommeparken<br />
flyttet et par hundrede<br />
meter væk til Dantes Plads<br />
over for Glyptoteket fordi parkeringspladsen<br />
ved Rådhuspladsen<br />
77 skal ombygges,<br />
men en dag vender Lommepark<br />
77 tilbage. Det samme<br />
gør den ovale bænk omkring<br />
de grønne elementer, for indre<br />
by er simpelthen for voldsomt<br />
trafikeret til at vegetation<br />
kan stå ubeskyttet uden<br />
at blive trampet ned.<br />
Den runde cirkel i midten er<br />
tilplantet med planter af stenurtfamilien<br />
som er den typiske<br />
tagvegetation. Den har bragt<br />
tagvegetationen ned i siddende<br />
øjenhøjde. Cirklen har også<br />
en spiral af røde husløg. Både<br />
husløg og sedum bliver mere<br />
rødlig med sommersolen næste<br />
år, og de syv sedumarter vil<br />
have forskellige blomstringer i<br />
løbet af sæsonen.<br />
Kasserne er udført i lærketræ<br />
som tåler at stå ude ubehandlet.<br />
De er tilplantet med<br />
laurbær og en underplantning<br />
af gul oregano som holder sig<br />
lysende grøn vinteren over<br />
hvis ikke vi får virkelig hård<br />
barfrost. Der er sat løg så der<br />
på et tidspunkt næste år vil<br />
være gult af vilde tulipaner.<br />
Oliventræet er en gammel<br />
herre med en meget karakteristisk<br />
og visuelt stimulerende<br />
stamme. Kålopsætningen i<br />
den anden ende holder med<br />
lidt held til foråret hvor den<br />
sætter gule blomster. lt<br />
KILDER<br />
Infoplanche ved Lommeparken 77.<br />
Interview med centerleder Jens Hvass<br />
fra <strong>Miljø</strong>punkt Christianshavn - Indre<br />
by.<br />
www.a21.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
GRØNT MILJØ 9/2010 13
Dragør oven og neden vande<br />
Selv om Dragør er en af landets mest klimatruede kommuner, har man valgt at se<br />
vandmasserne som en positiv udfordring. Det vandt kommunen Byplanprisen for<br />
Af Lars Thorsen<br />
Der er nogle foruroligende<br />
billeder i Dragørs klimastrategi.<br />
De viser hvordan<br />
kommunen ville blive påvirket<br />
hvis den blev ramt af en stormflod<br />
i dag og i 2100. I første tilfælde<br />
ville halvdelen af kommunen<br />
blive oversvømmet.<br />
Men hvis FN’s prognoser for<br />
havstigning holder stik, og<br />
Dragør bliver ramt af en<br />
stormflod i år 2100, så ville<br />
over 75% stå under vand.<br />
Det må ikke være sjove perspektiver<br />
at stå med i hånden<br />
som afdelingschef i Plan og<br />
Teknik i Dragør Kommune,<br />
men Jørgen Jensen er ikke parat<br />
til at hoppe i gummibåden<br />
endnu. „Dragør ligger her<br />
også om 100 år. Det vil naturligvis<br />
gå ud over de lavtliggende<br />
sydvestlige dele af kommunen,<br />
men ingen vil være nødt<br />
til at flytte fra sit hjem. Den<br />
forventede havstigning på<br />
0,50-0,75 meter kan vi sagtens<br />
håndtere med diger,“ forklarer<br />
Jørgen Jensen.<br />
Højdedrag på 3,5 meter<br />
Dragørs indbyggere kan ikke<br />
bare bygge en mur af høje diger<br />
omkring sig, for næsten<br />
14<br />
hele kommunen er pålagt en<br />
eller anden form for restriktioner<br />
fra f.eks. Natura2000, §3 i<br />
naturbeskyttelsesloven eller<br />
andre fredninger. På sin vis er<br />
hele kommunen altså beskyttet<br />
- af lovgivning, men lovgivning<br />
hjælper ikke mod bølgerne<br />
der slikker op ad Dragørs<br />
flade landskab.<br />
Dragør ligger på Amagers<br />
sydspids, og ligesom resten af<br />
øen er kommunen flad som<br />
bunden på et badebassin. Da<br />
Jørgen Jensen nævner et terræn<br />
i nabokommunen Tårnby<br />
der ligger 3,5 meter over havoverfladen,<br />
kommer han til at<br />
kalde det ‘højdedraget’. Det<br />
var vist ikke sket på Bornholm,<br />
men man må jo forholde sig til<br />
det landskab man har, og i<br />
Dragør er det fladt.<br />
Gamle grøfter<br />
Derfor er et af kommunens<br />
mest karakteristiske landskabstræk<br />
grøfterne. De grøfter<br />
som hollænderne i sin tid gravede<br />
for at lede vandet væk<br />
fra markerne. De ligger der<br />
stadig og inddeler Dragørs<br />
landskab i et gitter af grøfter<br />
som leder ud til et antal større<br />
STORKOMMUNERNES ÅRTI<br />
Med kommunalreformen<br />
har de kommunale parkforvaltninger<br />
fået nye vilkår og<br />
nye udfordringer. Efter et<br />
par år er man klar til 10’erne.<br />
Med ti artikler - her den<br />
syvende - tager <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
den kommunale temperatur.<br />
grøfter og videre ud i sundet.<br />
For det meste. Enkelte gange<br />
har kommunen ikke lige fået<br />
fjernet tang der bliver skyllet<br />
op i udløbet. „Men så skal<br />
bønderne nok minde os om<br />
det,“ fortæller driftschef Kim<br />
Schwartz og smiler mens vi<br />
står og kigger ned ad kommunens<br />
største grøft ‘Hovedgrøften’<br />
der står som en snorlige<br />
streg ud mod Sundet.<br />
„De gamle grøfter er en ret<br />
vigtig del af afvandingen af<br />
kommunen, og hvis vi ikke er<br />
100% opmærksomme, så stiger<br />
det voldsomt op her,“ understreger<br />
Schwartz og peger<br />
ud over de flade marker som<br />
ligger i felter langs grøften.<br />
Tang i udløbet er dog langt<br />
fra den hyppigste årsag til<br />
overløb på markerne. Dragør<br />
Efterhånden er store dele af strandengene groet til i rørskov og tjørn. Nogle steder er man gået i gang med at<br />
lade får afgræsse arealerne der i løbet af omkring tre år vender tilbage til den oprindelige engkarakter. Når<br />
opvæksten er for voldsom, så sættes slagleklipperen i gang.<br />
lægger nemlig jord til en del<br />
af lufthavnen selv om den<br />
hedder Kastrup Lufthavn. Det<br />
er store vandmængder der løber<br />
fra det 11,8 km 2 store<br />
lufthavnsareal. Regnvandet<br />
afledes via egne forsinkelsesbassiner<br />
til Hovedgrøften, men<br />
det er ikke altid nok. Ved kraftig<br />
regn kan afledningen fra<br />
lufthavnen sammen med den<br />
øvrige afledning fra markerne<br />
i oplandet oversvømme de lavere<br />
liggende marker.<br />
Derfor er der overvejelser<br />
om at øge grøfternes kapacitet.<br />
Hovedgrøftens profil kan<br />
ændres og udvides, og antallet<br />
af åbne grøfter langs marker<br />
og veje kan øges, så de både<br />
kan udnyttes som lokal vandafledning<br />
og som landskabeligt<br />
og rekreativt element.<br />
Desuden er der tale om at<br />
skabe kontrollerede oversvømmelser<br />
på lavtliggende områder<br />
langs grøften, så de fleste<br />
marker går fri.<br />
En anden overvejelse er at<br />
etablere stigbord ved Hovedgrøftens<br />
udløb, så vandløbets<br />
udløb lukkes og man i stedet<br />
pumper vandet ud over kanten.<br />
På den måde kan vandet<br />
løbe væk fra grøften og baglandet<br />
uafhængigt af vandstanden<br />
i Øresund. Kommunen<br />
har altså for længst accepteret<br />
at man ikke kan håndtere<br />
de øgede regnmængder<br />
gennem større kloakker. Landskabet<br />
må også inddrages.<br />
Grøn blå plan<br />
Kommunens tilgang til klimaudfordringerne<br />
var grunden til<br />
at den i starten af oktober<br />
modtog Byplanprisen 2010.<br />
„Dragør er både en meget lille<br />
og en meget lavtliggende<br />
kommune. Derfor er det på en<br />
gang meget imponerende og<br />
meget indlysende, at netop<br />
Dragør har taget udfordringerne<br />
omkring det åbne land<br />
og klimaet på sig. Der er mange<br />
kommuner, der skal tage<br />
hul på det arbejde i år. Derfor<br />
er det værd at se på Dragør<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
VANDET ER PÅ VEJ<br />
Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark<br />
og FN´s klimapanel har opstillet scenarier for hvordan<br />
klimaet vil udvikle sig de næste 100 år. De forventede konsekvenser<br />
af klimaets ændringer vurderes at medføre at:<br />
■ Havspejlet stiger 15 cm frem til 2050 og 50 cm til 2100.<br />
■ Hyppigere ekstrem højvande.<br />
■ Øget risiko for oversvømmelser.<br />
■ Tilbagerykning af eksponerede kyster.<br />
■ Øget risiko for gennembrydning af diger.<br />
■ Opstuvning i dræningskanaler, nedsat dræning af opland.<br />
■ Udfordringer med overfladevand og kloak.<br />
■ Mere årligt nedbør.<br />
■ Stigning i vinternedbøren på 18-43%.<br />
■ Fald i sommernedbøren med 10-25%.<br />
■ Kraftige nedbørshændelser i sommer og efterår.<br />
■ Øget stormaktivitet.<br />
KILDE: Dragør Kommunes klimastrategi.<br />
De forskellige elementer i Dragør som kommunen i sin klimastrategi<br />
vil arbejde på at udvikle. Som det ses er kysten, digerne og grøfterne<br />
en stor del af kommuneplanen. Grafik: Niras.<br />
Søvang<br />
Vandet definerer Sydamager hvor opskyllet sand og tang stille og<br />
roligt udvider stranden der her er dækket af rørskov. I baggrunden<br />
ses Øresundsbroen og den tunge skibstrafik på Øresund, mens<br />
Skåne er skjult i uvejrskyer.<br />
Kommunes planer og metoder,“<br />
lød det blandt andet fra<br />
Byplanprisens jury.<br />
Dragør Kommune har lavet<br />
en såkaldt ‘grøn-blå plan’ som<br />
i år er indarbejdet i kommuneplanen.<br />
Det helt klare fokus er<br />
at gøre det truende vand til en<br />
ressource. „Det er helt klart<br />
den røde tråd i vores landskabsplanlægning<br />
- hvordan vi<br />
med vores flade landarealer<br />
håndterer vandstigningerne i<br />
Øresund og flere og kraftigere<br />
Dragør<br />
regnskyl,“ fortæller afdelingschef<br />
Jørgen Jensen.<br />
På den anden side er netop<br />
vandet en del af Dragørs tiltrækningskraft,<br />
og det flade,<br />
våde land er klassisk ‘amar’kansk’.<br />
„På Sydamager har vi<br />
traditionelt et væld af grøfter<br />
og småsøer spredt ud over<br />
landskabet, og hele kystlinjen<br />
er kommunens stærkeste<br />
landskabselement,“ siger<br />
Jørgen Jensen. Disse værdier<br />
vil kommunen naturligvis gerne<br />
bevare, men hvordan giver<br />
man borgere og turister udsyn<br />
og adgang til kysten uden at<br />
lade bølgerne få frit spil?<br />
Til at opnå udsynet har Kim<br />
Schwartz og driftsafdelingen<br />
slået de store rørskove og tjørnekrat<br />
ned som spærrede.<br />
Samtidig har der i tre år gået<br />
får på flere af strandengene,<br />
så den oprindelige engflora og<br />
-fauna nu er vendt tilbage efter<br />
rørskovenes mørke.<br />
Til at beskytte sig mod bølgerne<br />
har Dragør Kommune<br />
udarbejdet et særligt digekoncept<br />
der vil være mere effektivt<br />
end de gamle tangdiger<br />
som dragørboerne i sin tid<br />
byggede op for at kunne blege<br />
lærred på strandengene.<br />
Et digert dige<br />
Der er mange måder at bygge<br />
diger på. Københavns og<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 15
Billedet er taget på den grænse<br />
hvor vedligeholdelsen af en tilfældig<br />
grøft overgår fra kommunen<br />
til de private grundejere i Søvang.<br />
Det kan være at grundejerne snart<br />
skal fatte leen.<br />
Selv om det vil ændre sig i takt<br />
med de forventede globale vandstigninger,<br />
vokser Dragør faktisk.<br />
Længst væk ses den ydre revle,<br />
som rykker sig hele tiden og henter<br />
nyt land til kommunen. Bag<br />
revlen vil opstå en indsø som ofte<br />
vokser til med tiden. Som det ses<br />
på de strandede joller, er lavvande<br />
ikke et ukendt fænomen endnu.<br />
16<br />
Tårnby Kommuner har valgt at<br />
bygge et stort dige hele vejen<br />
rundt om på Vestamager på<br />
4,5 meter. Den går ikke i det<br />
fredede Dragør. Siden den sidste<br />
oversvømmelse af Dragør<br />
By i 1992 er der dog blevet<br />
bygget et dige på cirka 2 meter<br />
rundt om byen, et dige der<br />
er indarbejdet og ‘skjult’ i det<br />
eksisterende terræn ved Dragør<br />
Fort og kystlinjen.<br />
Resten af kommunen længere<br />
- og lavere - mod sydvest<br />
er dog ikke sikret bag diger.<br />
Her er det planen at kommunen<br />
skal inddeles i varierende<br />
beskyttelsesniveauer.<br />
Der vil være områder af høj<br />
beskyttelse - byzoner der bliver<br />
beskyttet med diger af 2 –<br />
2,5 meters højde.<br />
Der vil være områder af<br />
middel beskyttelse - skovområder<br />
og lavtliggende åbent<br />
land hvor oversvømmelser får<br />
lov til at forekomme fordi digerne<br />
er lavere og forsøges<br />
bygget ind i landskabet.<br />
Det sidste beskyttelsesniveau<br />
kan vi kalde niveau 0. Her er<br />
strandengene og det havpåvirkede,<br />
dynamiske kystlandskab<br />
som vil få lov til at brede<br />
sig med revler eller blive taget<br />
tilbage med sæsonens skiftende<br />
vandstand og de kommende<br />
havstigninger.<br />
Denne måde at se havstigningen<br />
som en rekreativ ressource<br />
og en måde at beholde<br />
et foranderligt landskab var<br />
endnu en af grundene til at<br />
kommunen løb med årets Byplanpris.<br />
„I stedet for at bygge<br />
diger alle vegne arbejdes der<br />
med et digekoncept der mange<br />
steder giver plads til et<br />
kystforland med øget biodiversitet,“<br />
som Byplanpris-juryen<br />
formulerede det.<br />
Det er dette gennemtænkte<br />
digekoncept som kommunen<br />
vil føre hele vejen op til det<br />
førnævnte højdedrag ved<br />
Ullerup i Tårnby. På den måde<br />
sikrer man sig mod alvorlige<br />
bagløb hvor vandet løber ind<br />
over landet fra sydvest og<br />
oversvømmer Søvang, Dragørs<br />
sydligste bebyggelse. Søvang<br />
er nemlig beskyttet af højvandsdiger<br />
på to sider, men<br />
det nytter ikke noget, så læne<br />
vandet bare kan rende rundt<br />
om. Så længe digebeskyttelsen<br />
er i orden, vil klimakonsekvenserne<br />
i byområderne dog primært<br />
være knyttet til regnhændelser.<br />
Men det kan jo<br />
også være slemt nok.<br />
Vand på marken, tak<br />
Ligesom alle andre kommuner<br />
får Dragør også problemer<br />
med ekstremvejr. 100 milliliter<br />
regn på få døgn får nu engang<br />
de fleste kloaksystemer<br />
til at give fortabt, men udfordringen<br />
bliver endnu større<br />
når landskabet næsten ikke<br />
har nogen hældning, og vandet<br />
ikke har noget sted at løbe<br />
hen. Stående vand på marker-<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
ne kan dog ikke skabe panik i<br />
Dragør, for igen bliver vandet<br />
set som en potentiel samarbejdspartner.<br />
„Vi forestiller os at naturindholdet<br />
vil udvide sig ind over<br />
de dyrkede områder, og mange<br />
områder bliver alligevel<br />
kun brugt til afgræsning. Samtidig<br />
bliver skoven udvidet i en<br />
lang række arealer mod syd så<br />
naturen breder sig faktisk,“<br />
forklarer Jørgen Jensen.<br />
Allerede nu er der næsten<br />
ingen intensive landbrug tilbage<br />
i Dragør. I takt med at<br />
mere og mere vand vil dukke<br />
op i det åbne land, bliver flere<br />
landmænd efter al sandsynlighed<br />
nødt til at give markerne<br />
tilbage til naturen. I Dragør<br />
Kommunes klimaplan skriver<br />
de direkte: „Større regnmængder,<br />
stigende grundvandsspejl<br />
og storme vil betyde<br />
at lavtliggende arealer indimellem<br />
vil være oversvømmede<br />
med regnvand. Det kan have<br />
betydning for de arealer<br />
der anvendes til landbrugsformål<br />
i dag. På sigt kan det blive<br />
nødvendigt at ændre afgrøder<br />
eller lade disse arealer overgå<br />
til naturområder, fritidsområder<br />
eller lignende.“<br />
Der er ikke mange kommuner<br />
hvor naturen breder sig af<br />
sig selv, men ikke nok med<br />
det. Dragør er også i den unikke<br />
situation at byen ikke må<br />
Oversvømmelsen er ikke noget nyt, i hvert fald ikke i Dragør. Billedet er<br />
fra Strandlinjen i Dragør 1954.<br />
En af Dragørs to hovedgrøfter. Den afvander en række landbrugsarealer<br />
og har tilløb fra et væld af mindre grøfter, men når lufthavnens store<br />
bassiner bliver fyldt, pumpes så store mængder vand ud i grøften at det<br />
hænder at markerne langs grøften oversvømmes.<br />
brede sig. Når man ligger i<br />
lufthavnens skygge, er man<br />
underlagt en række specielle<br />
regler. Derfor er alle åbne områder<br />
båndlagt, og der må ikke<br />
bygges, så Dragørs bebyggelser<br />
har den udstrækning de<br />
nu engang har. Med mindre<br />
de bliver skyllet væk af en såkaldt<br />
100-års bølge.<br />
Katastrofen<br />
Mindst halvdelen af dagens<br />
Dragør ikke mere end en<br />
stormflod fra at blive oversvømmet.<br />
Man kan se en simulering<br />
af en ekstrem højvandssituation<br />
på www.dragoer.dk/<br />
page3738/aspx. Og selv om der<br />
statistisk set ikke er en sådan<br />
bølge lige rundt om hjørnet,<br />
er Jørgen Jensen ikke blind for<br />
at den igen kan vise sig.<br />
„Kombinationen af havstigning<br />
og den forventede stigning<br />
i frekvensen af storme er<br />
den største trussel. Skrækscenariet<br />
er jo hvis vi får en lang<br />
periode med kraftig vestenvind<br />
som stuver vand op i den<br />
Botniske Bugt, og vinden så<br />
lægger sig eller springer til en<br />
sydlig retning. I en sådan situation<br />
vil vandet komme tilbage<br />
som en bølge og stuve op i<br />
den sydlige del af Øresund.<br />
Indtil nu har vi oplevet vandstigninger<br />
på 1,6 meter over<br />
daglige vande, men i det<br />
scenarie ville oversvømmelsen<br />
være en realitet.“<br />
For tiden vokser og vokser<br />
Dragør dog bare, og indtil<br />
klimaændringerne får havvandet<br />
til at stige, vil revlerne<br />
blive ved med at sande til og<br />
strækker sig længere og længere<br />
ud i Øresund. „Jeg kan<br />
huske hvor kystlinjen var da<br />
jeg var knægt, og den er forøget<br />
meget, rigtig meget,“<br />
erindrer driftchef Kim<br />
Schwartz mens vi følger traktorens<br />
vej gennem rørskoven<br />
og tjørnekrattet med slagleklipperen.<br />
Selv om kun en<br />
tåbe ikke frygter havet, skal<br />
det nemlig kunne ses.<br />
I Dragør holder de åbenbart<br />
af det vand som altid er i nærheden<br />
med sine usandsynlige<br />
flodbølger, sandsynlige havstigninger<br />
og helt sikre regnskyl.<br />
Lad os håbe at kommunen<br />
med ‘grøn-blå plan’ i hånden<br />
kan få vandet til at indordne<br />
sig, for ligesom ild kan<br />
vand være en god tjener, men<br />
en frygtelig herre. ❏<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 17
Styr på de bynære landskaber<br />
Byerne breder sig. Veje og<br />
jernbaner skærer gennem<br />
landskabet. Golfbaner fylder<br />
op. Ændringer i klimaet truer.<br />
Landskabet omkring byerne er<br />
udsat for mange påvirkninger<br />
der har konsekvenser for både<br />
mennesker, natur og miljø.<br />
Derfor har man i det store<br />
EU-projekt PLUREL siden 2007<br />
udviklet redskaber til at planlægge<br />
byerne i tæt samspil<br />
med det sårbare og attraktive<br />
landskab uden om. Skov &<br />
Landskab har stået i spidsen<br />
for PLUREL (Peri-urban Land<br />
Use Relationsships) der involverer<br />
35 partnerne i 14 EU-lande<br />
plus Kina. Delprojekterne<br />
undersøger blandt andet seks<br />
konkrete eksempelområder.<br />
PLUREL slutter med udgangen<br />
af 2010 og forventer at levere<br />
en ‘værktøjskasse’ med<br />
tre redskaber til planlæggere<br />
og politikere:<br />
■ En model til at vise hvordan<br />
politiske strategier påvirker de<br />
bynære landskaber.<br />
■ En guide til bæredygtige<br />
strategier baseret på lokale erfaringer.<br />
■ En informationsportal med<br />
data om bynære landskaber<br />
18<br />
inklusiv scenarier for arealanvendelsen.<br />
Livsstilgårde<br />
I slutningen af oktober deltog<br />
200 forskere i PLUREL’s afsluttende<br />
videnskabelige konference<br />
på Københavns Universitet.<br />
Her belyste over 100 indlæg<br />
samspillet mellem by og<br />
land, f.eks.: Hvordan kombinerer<br />
man økonomisk udvikling<br />
og naturværdier? Hvordan sikrer<br />
man bæredygtig udvikling<br />
af landbruget og skaffer rekreative<br />
muligheder? Det sidste<br />
havde seniorforsker Ole<br />
Hjorth Caspersen fra Skov &<br />
Landskab et bud på.<br />
Traditionelt landbrug er indrettet<br />
efter markedet, men<br />
passer ikke særligt godt ind i<br />
det bynære landskab. Men det<br />
gør de såkaldte ‘livsstilsgårde’.<br />
Her har ejerne valgt en særlig<br />
livsstil hvor de producerer<br />
landbrugs- og gartnerivarer af<br />
høj kvalitet og samtidig tilbyder<br />
andre produkter til lokalområdet,<br />
f.eks. besøg, undervisning<br />
eller terapi.<br />
Ole Hjorth Caspersen præsenterede<br />
fire eksempler på<br />
besøgsgårde. Denne type går-<br />
de er ofte økonomisk bæredygtige<br />
og kan spille en stor<br />
rolle for de rekreative muligheder,<br />
bl.a. ved at bedre adgangen<br />
til landskabet. Barriererne<br />
er bl.a. at det er svært at<br />
finde målrettet rådgivning hvis<br />
man ønsker at drive landbrug<br />
på denne måde.<br />
Viden når ikke altid frem<br />
PLUREL vil gerne helt ud til<br />
planlæggerne med sine resultater.<br />
Et af konferencens sidste<br />
indlæg viste at det ikke nødvendigvis<br />
er helt nemt. I EUprojektet<br />
Urban Matrix er det<br />
undersøgt hvordan man bedst<br />
når ud med ny viden om bæredygtig<br />
byudvikling.<br />
Tre år i træk har man spurgt<br />
planlæggerne i udvalgte byer<br />
der overordnet set siger at de<br />
mangler viden. Sammenholdt<br />
med hvor mange projekter der<br />
er gennemført, tyder det på at<br />
byerne ikke får fat i den viden<br />
der produceres. Der er masser<br />
af resultater på hylderne, men<br />
planlæggerne æder sig ikke<br />
igennem 1000 siders rapporter,<br />
og for mange er engelsk<br />
også en barriere. Målet med<br />
Urban Matrix var at finde ud<br />
På Søsterbromølle besøgsgård nær Hillerød kommer<br />
man tæt på dyrene. Dorrit og Mads Tarstrup har<br />
drevet den økologiske gård i 18 år. Grupper kan bestille<br />
besøg hele året, og seks gange om sommeren<br />
er der åben gård. Foto: Ole Hjorth Caspersen.<br />
EU-projektet PLUREL afsluttet med konference om samspillet mellem by og land<br />
af hvordan man overvinder<br />
dette gab i videnformidlingen.<br />
Internettet er et af svarene<br />
på at nå frem til folk, men der<br />
er også brug for at mødes ansigt<br />
til ansigt. Forskerne skal<br />
ud på seminarer, møder og<br />
workshops hvor planlæggere i<br />
forvejen har deres gang. Byerne<br />
vil også gerne mødes og<br />
udveksle erfaringer med hinanden.<br />
Desuden er det vigtigt<br />
med nogle foregangsfolk der<br />
kan virke som ‘lokomotiver’<br />
for andre i forhold til at opsøge<br />
ny viden. Endelig er det<br />
en god idé at få praktikere<br />
med som partnere i forskningsprojekter<br />
og involvere<br />
deres organisationer i formidlingen<br />
af resultater.<br />
Med afsæt i disse resultater<br />
har Urban Matrix givet EU anbefalinger<br />
til hvilke formidlingskrav<br />
man bør stille til<br />
kommende projekter. ❏<br />
KILDER<br />
Indlæg og Book af abstracts fra konferencen<br />
‘Managing the Urban Rural<br />
Interface 19-22 October 2010’.<br />
www.plurel.net.<br />
www.urbanmatrix.net.<br />
SKRIBENT<br />
Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og<br />
fagjournalist.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Verdensnyheden MS 261<br />
Maskinen der giver balance<br />
mellem miljø og øget styrke.<br />
Fås i modellerne:<br />
MS 261<br />
MS 261 C-Q<br />
MS 261 VW<br />
Kan købes hos din Servicerende faghandler!<br />
Priser fra 4.396,-<br />
(ex. moms)<br />
www.stihl.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 19
Forstadens landskab i et historisk lys<br />
Forstæderne er struktureret efter vejene, ikke efter landskabet, men der findes undtagelser<br />
Af Ib Asger Olsen<br />
Forstaden adskiller sig markant<br />
fra den tætte by der<br />
stammer fra den førindustrielle<br />
købstad. I købstaden var<br />
som bekendt alle livsfunktioner<br />
som det at bo, arbejde,<br />
handle og promenere i byens<br />
anlæg integreret omkring et<br />
gadenet inden for gåafstand.<br />
Forstaden opstår med funktionalismen<br />
hvor funktionerne<br />
adskilles i stor skala og rendyrkes<br />
i boligområder, erhvervsområder,<br />
institutionsområder<br />
og fritidsområder bundet sammen<br />
af veje.<br />
Man kan diskutere om forstaden<br />
kan kaldes en rigtig by<br />
på trods af at de fleste mennesker<br />
bor der. Forstaden adskiller<br />
sig ikke bare fra den tætte<br />
by ved det fysiske udtryk. Tilblivelsen<br />
i forhold til landskabet<br />
- genesen - er også helt anderledes<br />
hvilket har ført til diciplinerne<br />
byplanlægning og<br />
landskabsplanlægning.<br />
Landet er gennem tiden bebygget<br />
ud fra markant forskellige<br />
relationer til landskabet.<br />
Man kan tale om de land-<br />
20<br />
(1) Ved mange landsbyer i større byers nærhed er udstykket en såkaldt<br />
slipseudstykning på en af gårdenes jorder. Udstykningen er helt uden<br />
relation til landskab og omgivelser. Efter Geodætisk kort 1:25.000.<br />
(2) Næsten alle købstæder er placeret funktionelt ved fjordes og åers<br />
udmunding, præcist dertil hvor der kunne sejles, og passage af fjorden<br />
var rimelig let. Efter Topografisk Atlas 1:100.000.<br />
skabsbetingede bydannelser<br />
(landsbyer og købstæder), de<br />
landskabsinspirerede bebyggelser<br />
(herregårde og landsteder)<br />
og de landskabsnegliserende<br />
bebyggelser (forstadens<br />
bebyggelser).<br />
Landskabsbetinget<br />
Landsbyer og købstæder kan<br />
betegnes som de landskabsbetingede<br />
bydannelser.<br />
Landsbyerne blev placeret så<br />
praktisk som muligt i forhold<br />
til jordens dyrkning. Det gav<br />
forskellige bebyggelsesformer<br />
bestemt af den landskabelige<br />
situation. På morænesletten<br />
fik vi fortebyen med stjerneudstykningen,<br />
og langs dalene<br />
rækkelandsbyen med enge i<br />
dalen til den ene side og marker<br />
på morænen til den anden.<br />
Man er aldrig i tvivl om<br />
kvaliteten i dispositionen. Derfor<br />
oplever man ikke en æstetisk<br />
uklarhed ved mødet med<br />
disse byformer.<br />
I modsætning hertil oplever<br />
man en æstetisk uklarhed, når<br />
man ser en slipseudstykning<br />
med parcelhuse på en af gårdenes<br />
jorder. Udstykningen er<br />
klart et fremmedelement i forhold<br />
til landsbyen. En upubliceret<br />
analyse af bydannelserne<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
tværs over Fyn viser hvor tilfældigt<br />
man udvider eksisterende<br />
bydannelser. Forstadsbyggeri<br />
kræver en meget mere<br />
bevidst vurdering af det eksisterende<br />
landskab end tilfældet<br />
har været (1).<br />
Næsten alle danske provinsbyer<br />
er lokaliseret i kystzonen<br />
som handelsbyer ved fjordenes<br />
mundinger, præcist på det<br />
sted hvortil sejlads kunne foregå,<br />
og hvor landevejen lettest<br />
passerer ådalen, som regel på<br />
en tunneldalstærskel. Vejle er<br />
et godt eksempel på en sådan<br />
funktionel lokalisering hvor<br />
landevejen møder vandvejen,<br />
og hvor den klare løsning ikke<br />
giver æstetiske skrupler.<br />
Når købstadens forstæder<br />
udvikles omkring den tætte by<br />
i form af udstykningen på morænesletten,<br />
forsvinder derimod<br />
den klare sammenhæng<br />
med landskabet ligesom slipseudstykningen<br />
ved landsbyen<br />
(2). De landskabsbetingede<br />
bydannelser har altså en logik<br />
(3) Sophienholm. I romantikken omkring år 1800 etablerede overklassen<br />
mange landsteder ved landskabelige herligheder, her Sophienholm på<br />
skovskrænten mod Bagsværd Sø.<br />
(4) Det lykkedes også arbejderbevægelsen i 30’erne gennem Dansk<br />
Folkeferies bebyggelser at tilbringe ferien på lignende smukke steder i<br />
landskabet som overklassen, her Løjt ferieby i Sønderjylland.<br />
og klarhed i placeringen, styret<br />
af landskabets muligheder<br />
og tidens krav.<br />
Landskabsinspireret<br />
En anden kategori er de landskabsinspirerede<br />
bebyggelser<br />
som har en udpræget æstetisk<br />
relation til landskabet. Hertil<br />
hører 1700-tallets herregårde<br />
og landsteder der er lokaliseret<br />
ved eksisterende landskabelige<br />
herligheder som skove,<br />
søer og dalstrøg uden nogen<br />
relation til produktionslandskabet.<br />
Et eksempel er Sophienholm<br />
ved Bagsværd Sø (3).<br />
I 1930’erne fik arbejderklassen<br />
under Staunings ledelse<br />
etableret Dansk Folkeferie forskellige<br />
steder i landet ved de<br />
mest yndede landskabelige<br />
herligheder. Enkelte steder i<br />
forstæderne kan man opleve<br />
landskabsinspirerede bebyggelser<br />
hvor landskabets potentiale<br />
udnyttes. F.eks. har tegnestuen<br />
Vandkunsten ofte været<br />
talsmand for dette landskabssyn<br />
med forslag til skovbebyggelser,skræntbebyggelser,<br />
kanalbebyggelser m.v. (4).<br />
Landskabsnegliserende<br />
Forstæderne har ikke en lignende<br />
funktionel eller æstetisk<br />
relation til landskabet som<br />
de to andre måder at bruge<br />
landskabet på. Man kan lidt<br />
negativt anskue forstæderne<br />
som landskabsnegliserende<br />
bydannelser hvor landskabet<br />
primært betragtes som potentielle<br />
byggegrunde til udstykning.<br />
Byudvidelsen standser<br />
først når den landskabelige<br />
modstand bliver for stor at<br />
Google Earth<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 21
(5) Væksten af Middelfart er foregået på de åbne marker mod øst og<br />
syd da de fredede skove har forhindret væksten mod nord og vest.<br />
Efter Topografisk Atlas 1:100.000.<br />
overvinde rent teknisk eller juridisk<br />
(5).<br />
For at få logik og sammenhæng<br />
i oplevelsen af forstaden<br />
kræver det en planlægning<br />
der skaber nye identiteter,<br />
og den har ikke altid været<br />
nok til stede.<br />
Forstæderne er som regel<br />
karakteriseret af at være rumligt<br />
strukturløse, forstået på<br />
den måde at der sjældent er<br />
overordnede rumlige strukturer<br />
som alléer, åbne sletter og<br />
skove man kan orientere sig<br />
efter. Forstæderne er struktureret<br />
efter vejene, ikke efter<br />
landskabet, men der findes<br />
undtagelser.<br />
Af flere grunde er det oplagt<br />
at etablere en rumlig<br />
identitetsgivende struktur som<br />
en hierarkisk landskabsstruktur<br />
der rækker fra det store<br />
landskab til den enkelte bebyggelse.<br />
For det første kan<br />
man udnytte det eksisterende<br />
landskabs struktur og elementer.<br />
For det andet får man naturligt<br />
forskellige typer rekreative<br />
arealer. For det tredje kan<br />
de rekreative arealer indgå i<br />
økologiske kredsløb med luftrensning,<br />
vandnedsivning og<br />
vandstrømsforsinkelse.<br />
Med forstædernes udvikling<br />
er landskabsplanlægning blevet<br />
aktuelt og vigtigt. Som et<br />
forsøg på at opfange landskabets<br />
potentiale til forskellige<br />
bebyggelsesformer og aktiviteter<br />
blev der i 70’erne udarbejdet<br />
en analysemetode til<br />
lokalisering af henholdsvis boligbebyggelse,<br />
erhverv, trafikanlæg,<br />
byens friarealer og<br />
landbrug. I det følgende skal<br />
22<br />
vises eksempler på byer og bydele,<br />
struktureret af landskabet,<br />
hvor man både har udnyttet<br />
og forstærket det eksisterende<br />
landskab.<br />
I byskala<br />
I byskala fremtræder Københavnsområdets<br />
fingerplan fra<br />
1947 som et enestående eksempel<br />
til efterfølgelse. Planens<br />
svømmehud mellem fingrene<br />
består dels af de eksisterende<br />
grønne områder mod<br />
nord, dels af nye grønne elementer<br />
som Vestskoven og<br />
fritidslandskaber mod syd (6).<br />
Skove som rumligt opdelende<br />
elementer bliver aktuelt i<br />
forbindelse med den voldsomme<br />
forstadsudvikling i 60’erne,<br />
f.eks. Brøndbyskoven og skovene<br />
der strukturerer Munkebo-bebyggelsen<br />
på Fyn. I Århusområdet<br />
lægges småskove<br />
(6) Fingerplanen er internationalt kendt på grund af af den geniale<br />
løsning med bebyggede fingre omkring udfaldsvejene og let<br />
tilgængelige rekreative arealer i svømmehuden mellem fingrene.<br />
Efter Steen Eiler Rasmussen: København 1969.<br />
spredt ud i byområdet som en<br />
rumlig punktstruktur. Statens<br />
Byggeforskningsinstitut udgav<br />
i 1974 vejledningen Om skovplantninger<br />
i byområder med<br />
eksempler som inspiration for<br />
udviklingen af forstæder.<br />
En landskabsstruktur som<br />
fingerplanen der faktisk aldrig<br />
er vedtaget, den er kun en ide,<br />
har vist sig at være meget slid-<br />
stræk. Dertil kommer at den<br />
giver stor frihed for byudviklingen<br />
i fingrene hvor den<br />
rumligt kan tage imod de forskellige<br />
bygningsudtryk der<br />
opstår gennem tiden. En<br />
stærk, permanent landskabsstruktur<br />
kan give større spillerum<br />
for arkitektoniske udtryk<br />
og begrænse lokalplanlægningens<br />
bestemmelser. I dag<br />
Google Earth<br />
(7). Greve Kommune er struktureret af 3 dalsænkninger udlagt som rekreative grønne mellemrum i bykagen.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
uger kommunerne næsten<br />
hele planlægningsenergien på<br />
styring af lokalplaner.<br />
I bydelsskala<br />
Køge Bugt-fingeren er delt op<br />
i bydele af de tværgående<br />
ådale der er rumligt forstærket<br />
med træplantninger og<br />
skovplantninger. De fortæller<br />
om det oprindelige gamle<br />
landskab og giver med en robusthed<br />
naturlig basis for rekreation<br />
og fritidsudfoldelser<br />
foruden praktiske funktioner<br />
som regnvandsbassiner (7).<br />
Gullestrup er en forstad til<br />
Herning etableret på en bakkeø<br />
mellem etablerede skovplantninger<br />
til beskyttelse<br />
mod vestenvinden. Her er der<br />
arbejdet med en markant bebyggelsesfront<br />
mod landskabet.<br />
Byens friarealer ligger på<br />
bakketoppen hvor de eksisterende<br />
gårde, haver og småskove<br />
umiddelbart kunne udnyttes<br />
til fritidsbrug (8).<br />
Gullestrupplanen var et indlæg<br />
i 60’ernes diskussion om<br />
forstadens afgrænsning mod<br />
landskabet. Modsætningen<br />
mellem land og by stammer<br />
fra købstadssituationen med<br />
den klare opdeling mellem<br />
land og by og findes stadig<br />
mellem bybyggere og fredningsfolk.<br />
Idealet for fredningsfolk<br />
er landskabet i Polen<br />
og Tyskland hvor landskabet<br />
er helt åbent imellem byerne i<br />
modsætning til Danmark der<br />
er bebygget med udflyttede<br />
gårde, hvoraf mange nu er<br />
fritidsgårde og små industrivirksomheder.<br />
Der er langsomt<br />
sket en urban udvikling i det<br />
åbne landskab. Det gør i virkeligheden<br />
hele landskabet til en<br />
planlægningszone.<br />
I Blangstedgaard ved Odense<br />
er det eksisterende læhegnslandskab<br />
fra frugtavlsforsøgsgården<br />
helt styrende<br />
for byudviklingen. Langs læhegnene<br />
giver veje adgang til<br />
forskellige bebyggelser udformet<br />
af forskellige arkitektfirmaer.<br />
Den stærke rumlighed<br />
som læhegnene har, giver<br />
netop mulighed for stor variation<br />
mellem de forskellige bebyggelser,<br />
noget kritikerne af<br />
de store ensartede 60’er-bebyggelser<br />
efterlyser (9).<br />
Et sidste eksempel på en bydel<br />
der er struktureret af landskabet,<br />
er Trekroner ved Roskilde.<br />
Her er ådalen det bæ-<br />
Google Earth<br />
Efter konkurrenceforslag af Peter<br />
Bredsdorff og Sven Ingvar Andersson<br />
(8) Gullestrup ved Herning er et interessant forsøg på at give forstaden en landskabelig præcision med en<br />
skarp bygrænse og en bypark i midten. Hertil en strukturering af skovbælter der beskytter mod vestenvinden.<br />
Google Earth<br />
(9). Blangstedgaard ved Odense er et vellykket forsøg på at bruge et kulturlandskab af læhegn som helt<br />
styrende for bydelen. Den rumlige opdeling giver æstetisk frihed til at opføre meget forskellige bebyggelser.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 23
ende element for bydelen.<br />
For at give mulighed for forskellige<br />
bebyggelsesudtryk er<br />
ådalens sider opdelt af smalle<br />
skovbælter der ligesom de to<br />
adgangsgivende parkveje på<br />
hver side af ådalen er nye<br />
rumdannende elementer i bylandskabet<br />
(10). Også her giver<br />
den rumlige landskabsopdeling<br />
plads til meget forskellige<br />
bebyggelsesudtryk.<br />
I bebyggelsesskala<br />
Der er for tiden stor interesse<br />
for at lade sig inspirere af det<br />
lokale landskab i selve bebyggelsen,<br />
ja endog lade bebyggelsen<br />
tage form af landskabet.<br />
Det er dog også sket før.<br />
Jeg prøvede det i en konkurrence<br />
i 1968 om en bebyggelse<br />
ved Moesgaard ved Århus. Resultatet<br />
blev en gade der følger<br />
områdets to store alleer.<br />
De to-etages bygninger følger<br />
det faldende terræn mod syd.<br />
Deres længde afgøres af terrænets<br />
fald med trapper som<br />
overgang til næste blok (11).<br />
Aarhus Universitet er et klassisk<br />
eksempel på integration af<br />
bygninger i det eksisterende<br />
landskab. Bygningerne er placeret<br />
langs kanten af den store<br />
erosionsdal der henligger som<br />
et samlende parkområde (12).<br />
Museet Louisiana ved Humlebæk<br />
er et andet fint eksempel<br />
hvor et markant terræn styrer<br />
placeringen af museets bygninger<br />
og deres form (13). ❏<br />
HENVISINGER<br />
Olsen, Ib Asger & Rasmussen, Bent<br />
Møller: Byens afgrænsning i forhold<br />
til landskabet. Upubliceret. 1997.<br />
Olsen, Ib Asger & Stahlschmidt, Per:<br />
Egnethedsanalyse i Skovbo Kommune.<br />
Landskap 6/1975.<br />
Olsen, Ib Asger m.fl. Skovplantninger<br />
i byområder. Statens Byggeforskningsinstitut<br />
1974.<br />
SKRIBENT<br />
Ib Asger Olsen er landskabsarkitekt<br />
og tidligere professor ved Skov &<br />
Landskab.<br />
24<br />
Google Earth<br />
(10) Trekroner med Roskilde Universitet er bygget op på landbrugsjord<br />
med forskellige landskabelige elementer - ådalen som det identitetsgivende,<br />
centrale grønne areal, den adgangsgivende parkvej og de<br />
opdelende skovbælter.<br />
(11) Moesgaard som bidrag til en konkurrence i 1968 var et forsøg på<br />
at bruge det eksisterende landskab som styrende for bebyggelsen.<br />
(12) På Aarhus<br />
Universitet fra 40’erne<br />
styrer erosionsdalen<br />
bygningernes placering.<br />
De viser hvor enkelt og smukt<br />
resultatet kan blive når man lytter<br />
til landskabet. Efter Tobias Faber<br />
(1963): Dansk Arkitektur.<br />
(13) Også Louisianamuseet viser hvor<br />
smukt et resultat man kan få med en<br />
tæt dialog med landskabet.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
GRØNT MILJØ 9/2010 25
26<br />
ANALYSE<br />
IDÉUDVIKLING<br />
RÅDGIVNING<br />
PLANLÆGNING<br />
FORMIDLING<br />
STIEN<br />
BYEN<br />
SKOVEN<br />
LANDET<br />
VANDET<br />
FUNKTIONALITET<br />
VITALITET<br />
ÆSTETIK<br />
NATUR<br />
KLIMA<br />
ADGANG<br />
OPLEVELSER<br />
BEVÆGELSE<br />
SUNDHED<br />
OPHOLD<br />
KONTAKT<br />
33 36 38 76<br />
LANDSKAB.NU<br />
INFO@LANDSKAB.NU<br />
Stenhugger Steen Jensen og<br />
eksempler på hans gravsten.<br />
Designede gravsten vinder frem<br />
Stenhugger Steen Jensen er med til at fortolke livets sidste monument<br />
Af Lars Bang Bertelsen<br />
Han har set et og andet i<br />
sine 34 år i branchen. Men<br />
stenhugger Steen Jensen, Nykøbing<br />
Mors, venter alligevel<br />
at de kommende år vil byde<br />
på en mindre revolution når<br />
det kommer til det han primært<br />
arbejder med, gravsten.<br />
„Vi kan se udviklingen i<br />
Tyskland hvor gravsten de senere<br />
år er blevet mere og<br />
kunstfærdigt udformede og<br />
designede. Min erfaring er<br />
klart at udviklingen fra Tyskland<br />
kommer her før eller siden,“<br />
siger Steen Jensen der i<br />
hvert fald gennem de seneste<br />
25 år har været blandt de førende<br />
herhjemme når det handler<br />
om udvikling af den måde,<br />
som gravsten ser ud på.<br />
„I min tid er det gået fra liggende<br />
sten til opretstående<br />
sten som så igen er gået fra<br />
lave og brede til høje og slanke<br />
sten. Der er faktisk tale om<br />
at moden skifter indimellem,<br />
men udviklingen går meget<br />
langsommere end i andre<br />
brancher. De fleste har jo ingen<br />
købsvaner når det gælder<br />
gravsten,“ siger Steen Jensen<br />
der i disse år oplever en aftagende<br />
tabuisering af døden<br />
som begreb.<br />
„Døden har i mange år virket<br />
blufærdighedskrænkende<br />
på folk, men jeg oplever et<br />
langsomt skred i den opfattelse,“<br />
siger Steen Jensen der<br />
allerede har leveret flere moderne<br />
gravsten der i højere<br />
grad minder om skulpturelle<br />
kunstværker.<br />
„Vi leverer fortsat klart flest<br />
af de klassiske gravsten, og sådan<br />
vil det nok fortsætte, men<br />
der er en lille gruppe af æstetikere<br />
som vil noget andet. Jeg<br />
gør mig aldrig til dommer over<br />
hvad der er rigtigt og forkert.<br />
Den rigtige gravsten er altid<br />
den som de nærmeste vælger.<br />
Men jeg gør blot opmærksom<br />
på at mulighederne er rigtig<br />
mange,“ siger Steen Jensen<br />
der konstant eksperimenter<br />
med nye designs, nye typer af<br />
sten og nye slibningsformer.<br />
„For tiden arbejder jeg meget<br />
med det man kalder ‘satinering’.<br />
Det er en slibning der<br />
får stenen til at føles som gammelt<br />
læder,“ forklarer Steen<br />
Jensen.<br />
At gravsten i høj grad er ble-<br />
vet en individuel sag, bliver<br />
understreget af at omkring<br />
halvdelen af de sten Steen<br />
Jensen sælger bliver designet<br />
og fremstillet specifikt til den<br />
konkrete opgave.<br />
„Vi er i dialog med de fleste<br />
kunder frem og tilbage med<br />
tegninger og skitseforslag inden<br />
kunden vælger den endelige<br />
udformning af stenen, siger<br />
Steen Jensen der oplyser at<br />
langt de fleste sten bliver bestilt<br />
og udvalgt af de efterladte<br />
efter et dødsfald.<br />
„Det er sjældent at folk i levende<br />
live tager stilling til stenen,<br />
men det hænder da. I de<br />
tilfælde får folk ofte stenen<br />
hjem og stå som et kunstværk<br />
i haven, og når livet en dag er<br />
slut, så bliver der sat navn på<br />
og stenen flyttes til kirkegården.<br />
Den nye generation af<br />
gravsten er på mange måder<br />
en familieskulptur som så samtidig<br />
bruges som gravsten,“ siger<br />
Steen Jensen der også arbejder<br />
med skulpturer og har<br />
udstillet. www.steenjensen.dk.<br />
SKRIBENT<br />
Lars Bang Bertelsen er kommunikationskonsulent<br />
og journalist hos Morsthy<br />
Medieservice.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Ny teknologi giver plads til fuglesang<br />
Kirkegårdstrucken drives af en<br />
elmotor der får energi fra en<br />
brændselscelle drevet af metanol.<br />
Det lyder nyt, og er det<br />
også. Sammensætningen har<br />
faktisk verdenspremiere med<br />
‘EcoMotion-truck’ der kører<br />
som prototype på Holstebro<br />
Kirkegårde. Teknologien kan<br />
gøres totalt miljøvenlig hvis<br />
metanolen kommer fra vedvarende<br />
energi, som f.eks. vindmøller<br />
eller biomasse.<br />
Trucken er som udgangspunkt<br />
GMR’s Stama multitruck<br />
der har fået nyt kraftværk.<br />
Bag protypen står også energiselskabet<br />
OK, Teknologisk<br />
samt Serenergy A/S der fremstiller<br />
brændselsceller. Som an-<br />
Hako<br />
102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor<br />
dre elmaskiner arbejder trucken<br />
uden støj og os. Men den<br />
tankes hurtigt op med metanol.<br />
Man slipper for den lange<br />
opladningstid hvis man løber<br />
tør for strøm før arbejdsdagen<br />
er ovre.<br />
Metanolen omdannes lydløst<br />
til elektricitet af en<br />
brændselscelle. På den måde<br />
kan trucken producere strøm<br />
nok til at arbejde hele dagen.<br />
Den kan samtidig via strømudtag<br />
drive elredskaber så<br />
gartnerne slipper for meterlange<br />
kabelruller når der f.eks.<br />
skal klippes hæk.<br />
Princippet testes også i i Aalborg<br />
Zoo, Billund Lufthavn og<br />
i Esbjerg Kommune. sh<br />
Citymaster 2000 E 5<br />
Vedligeholdelsesfrit<br />
sod- og partikelfilter i<br />
helt lukket system - som<br />
det kendes fra personbiler<br />
Reducér CO 2<br />
og dieselpartikler !<br />
Ingen udgifter til at vedligeholde<br />
partikelfilter<br />
Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul<br />
Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster<br />
Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />
Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring<br />
Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste<br />
<strong>Miljø</strong>rigtig fejning i din by<br />
Leveres også i en version med 3 børster<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
AMU kurser 1. halvår 2011<br />
(Kursusnr.) (Kursustitel) (Dage) (Starttidspunkt)<br />
42306 Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 31.01.<br />
42307 Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 23.02.<br />
42384 Anlæg i beton, natursten,og træ 15 dage 05.01.<br />
NYHED!<br />
Odensevej 33,<br />
5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 27<br />
42844<br />
Grønne anlæg, planlægning af<br />
plejeopgave (ejendomsservice)<br />
Gl. Pleje af grønne områder<br />
10 dage 28.02. 28.03.<br />
42302<br />
42383<br />
45565<br />
44373<br />
44276<br />
42389<br />
Betjening og vedligeholdelse af mindre<br />
gartnermaskiner<br />
Betjening og vedligeholdelse af<br />
motorkædesave<br />
Brug af PC på arbejdspladsen +<br />
Anvendelse af præsentationsprogrammer<br />
Etablering af mindre anlæg med<br />
<br />
Plantebeskyttelse i gartneri, sprøj-<br />
<br />
10 dag<br />
5 dage<br />
3 dage<br />
2 dage<br />
20 dage<br />
10 dage<br />
10.01.<br />
31.01.<br />
24.01. 21.02. 28.02.<br />
04.04.<br />
21.02. 21.03. 11.04.<br />
10.01. 14.03.<br />
45728 Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 10.01. 31.01.<br />
42316<br />
42305<br />
40831<br />
40824<br />
42341<br />
44273<br />
Plantevækst og etablering af grønne<br />
15 dage<br />
anlæg<br />
Træer og buske om vinteren, besk.<br />
20 dage<br />
og plejep.<br />
Design af funktionelle og specielle<br />
5 dage<br />
haveanlæg, trin 2<br />
Brandforanstaltninger ved ukrudts-<br />
1 dage<br />
bekæmpelse<br />
Pleje af grønne områder - vinter-<br />
5 dage<br />
beskæring<br />
Opmåling og tegning af mindre<br />
5 dage<br />
grønne anlæg<br />
31.03. 02.05.<br />
07.02.<br />
17.01.<br />
24.03.<br />
21.02.<br />
11.04.<br />
42311 Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 21.03.<br />
40837<br />
Yderligere information<br />
og tilmelding 8747 5700<br />
eller se mere på www.ju.dk<br />
-<br />
40742<br />
1 dag<br />
kursus<br />
Etablering af basis for tagbeplantning<br />
4 dage<br />
med belægning<br />
03.02. 17.02. 10.03.<br />
15.03.
Altanen, mellemrummet og byen<br />
Det moderne boligbyggeris udearealer er blevet tomme, for udelivet foregår enten i byen<br />
eller på altanen. Der er en kløft mellem byggeriernes intentioner og realiteter<br />
Mange nye boligområder<br />
er mennesketomme. En<br />
tomhed der står i skarp kontrast<br />
til de drømme arkitekterne<br />
har for deres byggeri. Hvad<br />
er forklaringen? Den har Camilla<br />
Richter-Friis van Deurs<br />
søgt efter i ph.d.-afhandlingen<br />
‘Uderum Udeliv - udformning<br />
og brug af udearealer i nyere<br />
dansk boligbyggeri’ fra Kunstakademiets<br />
Arkitektskole.<br />
Arkitekternes perspektivtegninger<br />
er ellers fyldt med folk<br />
der spadserer, opholder sig på<br />
terrasser, sidder langs kanalkanter,<br />
spiller bold, cykler og<br />
udfolder sig på de udendørs<br />
arealer mellem husene. Det<br />
har til dels en praktisk årsag,<br />
for mennesket er en målestok<br />
for byggeriets fysiske dimensioner,<br />
højder og bredder.<br />
Men de er også en social<br />
målestok. Hvis der er mennesker<br />
til stede i byggeriet fungerer<br />
det socialt og bygegriet<br />
er en succes. Den erkendelse<br />
overføres til tegningerne.<br />
Tomme er de realiserede byg-<br />
28<br />
gerier alligevel. Der er en kløft<br />
mellem intentioner og realiteter,<br />
fastslår van Deurs.<br />
Den typiske opskrift<br />
Mellem 1995 og finanskrakket<br />
i 2008 var den typiske opskrift<br />
på nyt boligbyggeri således:<br />
Fem etager med hævet parterreplan<br />
over parkeringskælderen.<br />
Stueetager med halvprivat<br />
terrasse omkranset af<br />
skærmende hæk. Overliggende<br />
lejligheder med adgang til<br />
store terrasser. Ofte adgang til<br />
en fælles eller private terrasser.<br />
Tit et indre græsbelagt<br />
gårdrum med vedligeholdelsesvenlige<br />
beplantninger.<br />
Eksempler er bl.a. taghavebebyggelserne<br />
i Ørestaden,<br />
Sluseholmens åbne karreer og<br />
Tuborg Havn for at tage københavnske<br />
eksempler, men<br />
de findes i hele landet. De bevirker<br />
meget ensartede, har<br />
ofte en overfladisk karakter og<br />
virker golde. Og er som regel<br />
mennesketomme.<br />
Det er ellers ikke fordi at der<br />
ikke er ofret noget på arkitekturen.<br />
Stardarden er relativ høj<br />
og der brugt gode materialer.<br />
Men måske er uderummet<br />
grebet an på en måde der ikke<br />
har opfanget den måde uderum<br />
bruges på i dag.<br />
I afhandlingen er der undersøgt<br />
en række bebyggelser<br />
med bl.a. spørgeskemaer til<br />
bebyggelsernes beboere, observationsstudier<br />
og evalueringer<br />
af de arkitektoniske kvaliteter<br />
i uderummene. Desuden<br />
er tidligere undersøgelser som<br />
sammenligningsgrundlag.<br />
I alt er der undersøgt 3596<br />
husstande fordelt på 20 bebyggelser<br />
med 6900 beboere.<br />
Alle i eller nær København af<br />
rent praktiske grunde. Endvidere<br />
er der for sammenligningens<br />
skyld inddraget en række<br />
ældre bebyggelser<br />
Centralt står fire bebyggelser<br />
der som de eneste har fået<br />
hele turen med bl.a. spørgeskema.<br />
Det er Charlottehaven,<br />
Østerbro (1999-2004), Halv<br />
Tolv, Christianshavn (2000),<br />
Pærehaven, Køge (2004-2008)<br />
og Fælledhaven, Amager<br />
(2006). Konklusionerne herfra<br />
er en brugbar og konstruktiv<br />
essens.<br />
Det nære og byen<br />
Når der er så få mennesker i<br />
udearealerne i det moderne<br />
boligbyggeri kan man spørge<br />
om de overhovedet er vigtige<br />
for beboerne, eller om de kun<br />
er et sted til affaldsstativer,<br />
brandveje og parkering. Men<br />
det er de. Faktisk bruger byboere<br />
mere tid udendørs end de<br />
der bor i forstaden eller på<br />
landet selv om man skulle tro<br />
det var omvendt.<br />
Det typiske er at der er stor<br />
fokus på de nære private arealer,<br />
især altanen. To tredjedele<br />
af alle uderumsaktiviteter foregår<br />
på de private arealer. Og<br />
nok er altanerne private, men<br />
man må gerne se. Også helt<br />
ind. Gennem store vinduespartier<br />
inddrages inderummet i<br />
uderummet og vice versa. Og<br />
nok er det de mest private<br />
De mest berømmede altaner i<br />
det nyere boligbyggeri er de<br />
trekantede og forskudte altaner<br />
på Vhuset i Ørestaden. Formen<br />
skaber det størst mulige udhæng<br />
og mindst mulige skyggeproblemer.<br />
Altanerne danner<br />
nærmest en vertikal gårdhavebebyggelse,<br />
hvor livet foregår<br />
helt uafhængigt af hvad der<br />
foregår på jordoverfladen.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Fra bebyggelsen Fyrholmen på Sluseholmen. Det er åben gård hvor<br />
adgangen til opgangene er flyttet ind. Det tilfører gårdrummene flere<br />
‘nødvendige’ aktiviteter, især mellem klokken 8 og 9 om morgenen.<br />
arealer der bruges mest, men<br />
det gælder dem der har kontakt<br />
med det tilstødende offentlige<br />
uderum. Privat skal<br />
det være, men gerne med en<br />
ekstern forbindelse.<br />
Samtidig bruges de fjerne<br />
byrum mere og mere i forlængelse<br />
af de private og halvprivate<br />
uderum. Det hænger bl.a.<br />
sammen med de sociale netværk<br />
er komplekse. Man mødes<br />
ikke i bebyggelsens friareal,<br />
men ude i byen. Spiller fodbold<br />
i parken. Og når man tager<br />
ud i byen, vil man hellere<br />
mødes på havnefronter og i<br />
grønne rum end på gader og<br />
pladser.<br />
Tomt mellemrum<br />
Bebyggelsens fælles uderum<br />
får derfor mere og mere karakter<br />
at et ret tomt mellemrum<br />
med flydende eller ophævede<br />
grænser til den omgivende<br />
by. Det bruges ikke meget<br />
til ophold eller andre såkaldt<br />
frivillige aktiviteter som solbadning,<br />
leg og boldspil. der-<br />
med udhules også uderummets<br />
sociale betydning.<br />
Derimod er der ret mange<br />
der går i det fælles uderum eller<br />
bruger til andre ‘nødvendige’<br />
aktiviteter. Det skyldes<br />
bl.a. at bevægelsesmønstrene<br />
tit vendes på vrangen i de nye<br />
byggerier så adgang og trafik<br />
flyttes ind i gårdrummet og<br />
væk fra gaden. Mellem kl. 8<br />
og 9 myldrer det næsten med<br />
mennesker på vej til arbejde<br />
eller skole. Det er dog stadig<br />
mellem kl. 17 og 19 der samlet<br />
set er flest ude, men nu mest<br />
for at spise. Ved 21-tiden er de<br />
fleste inde igen. Mønstret er<br />
det samme på hverdage og i<br />
weekender.<br />
Overgange og frodighed<br />
Brugt bliver de fælles uderum<br />
dog, og her kommer brugen<br />
an på flere forhold.<br />
Stort set alle undersøgelser<br />
peger på at overgangen mellem<br />
de private og det offentlige<br />
er afgørende for uderummets<br />
succes. Det gælder også<br />
for de undersøgte bebyggelser.<br />
De bebyggelser som havde<br />
definerede overgange (f.eks.<br />
lave stakitter mellem de private<br />
og offentlige arealer) også<br />
var dem der blev brugt mest.<br />
Beboerne foretrækker uderum<br />
med en frodig og varieret<br />
karakter med mange slags<br />
planter og dyr. De foretrækker<br />
steder der er beskyttet mod<br />
vind, støj og trafik og hvor der<br />
en god udsigt. Ikke særligt<br />
overraskende. Brugerne værdsætter<br />
også æstetiske og veludformede<br />
uderum, men det<br />
er ikke noget der vejer tungere<br />
end andet.<br />
Der er en stærk sammenhæng<br />
mellem bygningens højde<br />
og uderumsbruget: Jo lavere<br />
bygning og jo mere direkte<br />
adgang fra boligen, desto mere<br />
mere bruges uderummet.<br />
Desuden er det klart at uderum<br />
der er fysisk eller visuelt<br />
forbundet med omgivelserne,<br />
benyttes mere end dem der<br />
ligger isoleret. Hertil kommer<br />
at beboerne synes godt om<br />
mange forskellige typer uderum.<br />
Og så er der en selvforstærkende<br />
faktor: Jo mere<br />
uderummet benyttes, jo stærkere<br />
opfattes bebyggelsens sociale<br />
liv og desto sikrere opfattes<br />
bebyggelsen i forhold til<br />
kriminalitet.<br />
Beboerne vil også gerne<br />
personligt kunne præge arealerne,<br />
men der er der meget få<br />
muligheder for. Generelt er<br />
hovedvægten fra såvel bruger<br />
som arkitekt lagt på de private<br />
arealer. Det individuelle prioriteres<br />
og der er ikke den store<br />
interesse hverken for at udforme<br />
eller bruge det fælles<br />
udeareal. Det er med til at<br />
skabe de ‘golde mennesketomme<br />
skuetæpper’ som van<br />
Deurs kalder dem. Beboerne<br />
værdsætter ganske vist disse<br />
arealer set fra boligens vinduer,<br />
viser undersøgelsen, men er<br />
altså ikke meget ude i dem.<br />
Den åbne gård<br />
Brugen af uderummet er påvirket<br />
af en række faktorer der<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 29
Tuborg Havn, dyrt byggeri ud til sundet, men de fælles udearealer er reduceret til private og nærmest mennesketomme skuetæpper.<br />
ligger udenfor de fysiske rammer.<br />
Ser man på f. eks. på alder<br />
domineres anvendelsen<br />
aaf de fælels uderum af børn,<br />
børnefamiler og ældre. De fleste<br />
voksne mellem 18 og 60<br />
uden børn anvender rummene<br />
i mere begrænset omfang.<br />
Desuden er det klart at bebyggelsens<br />
højde, eller nærmere<br />
bestemt boligens placering<br />
i forhold til stueetagen,<br />
har en væsentlig betydning. Jo<br />
tættere på jorden, desto oftere<br />
bruges udearealerne.<br />
Når man ser på forskellige<br />
typr af gårdrum viser det sig at<br />
den nye åbne gårdrumstype<br />
fungere anderledes end det<br />
traditionelle lukkede gårdrum.<br />
Åbne gårdrum bliver mere<br />
inddraget i bydelens offentlige<br />
liv og bliver mere nye bydelspladser<br />
end de bliver nærarealer<br />
til de umiddelbart omgivende<br />
boliger. Det betød at<br />
der var flere brugere. I nogle<br />
tilfælde går der tilmed en offentlig<br />
sti gennem det fælels<br />
udeareal. Det har yderligere<br />
en positiv effekt på uderummets<br />
brug og opfattelse.<br />
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen<br />
fra de fire<br />
30<br />
bebyggelser viste at beboerne<br />
havde overvejende positive<br />
vurderinger af bebyggelsen og<br />
udearealernes arkitektoniske<br />
udformning. Alligevel havde<br />
de flere klagepunkter over såvel<br />
design, funktionalitet, det<br />
daglige vedligehold og naboskabet.<br />
Beboerne foretrækker generelt<br />
praktiske overflader til deres<br />
‘nødvendige’ aktiviteter og<br />
ellers megen grøn beplantning<br />
i uderummene som man se ud<br />
på. Det er desuden vigtigt for<br />
beboerne at fællesskabet opleves<br />
som tilvalgt, og at uderummene<br />
derfor tilbyder de<br />
korrekte rammer for denne<br />
prioritering. I de bebyggelser,<br />
hvor offentlige funktioner<br />
som f.eks. børnehaver er integreret<br />
i bebyggelsens private<br />
arealer, skaber det konflikter<br />
mellem beboere og brugere.<br />
Undersøgelsen påviser desuden<br />
en klar sammenhæng<br />
mellem antallet af bekendte i<br />
bebyggelsen og fornemmelsen<br />
af positivt naboskab og sikkerhed.<br />
Kunstneren Olafur Eliasson<br />
beskriver byens rum således:<br />
”Et velfungerende rum<br />
kan introducere et fællesskab:<br />
Jeg oplever det sammen med<br />
andre mennesker. Jeg ser det<br />
anderledes, men jeg er alligevel<br />
sammen med dem.”<br />
De nye tilbud<br />
Den måde beboerne bruger<br />
uderummene på afspejler et<br />
individualiseret samfund, hvor<br />
der efterspørges et varieret<br />
udbud frem for en standardiseret<br />
type. Også inden for uderum,<br />
forklarer van Deurs.<br />
Nogle beboere er orienteret<br />
mod det nære netværk. Andre<br />
bruger boligen som base, men<br />
lever og ånder for netværk<br />
ude i byen eller i de nye digitale<br />
netværk. Derfor bør udbuddet<br />
af uderum også afspejle<br />
denne virkelighed og tilbyde<br />
større variation i udbuddet<br />
af blandt andet uderum,<br />
understreger van Deurs.<br />
Men er der mulighed for<br />
det, når man f.eks. ser på den<br />
økonomiske recession og generel<br />
ressourceknaphed?<br />
Spørgsmålet er ikke rettet<br />
mod de få steder hvor der skal<br />
bygges nyt, men hvordan<br />
uderummene i det eksisterende<br />
byggeri kan reformuleres.<br />
Der er også en risiko at tids-<br />
ånden giver de private rum så<br />
høj prioritet, så de fælles uderum<br />
nærmest forsvinder og<br />
dermed også det sociale liv der<br />
trods alt stadig foregår i dem.<br />
Konsekvensen bliver en større<br />
social distance. Derfor vil der i<br />
fremtiden være brug for nye<br />
overlappende multifunktionelle<br />
uderumstyper, konkluderer<br />
van Deurs.<br />
En anden aktuel tendens er<br />
opmærksomheden på sundhed<br />
som reaktion mod stresset<br />
levevis. En del af dette billede<br />
er udelivet der skal skabe ro<br />
for sjælen. De undersøgelser,<br />
som indtil nu er foretaget, har<br />
primært set på offentlige uderum<br />
som parker og naturarealer.<br />
Endnu er uderummene i<br />
de bolignære arealer ikke undersøgt,<br />
men sandsynligvis er<br />
der en parallel mellem de to<br />
sfærer, vurderer van Deurs.<br />
Et spørgsmål er også hvordan<br />
uderummene kan bidrage<br />
til at løse de miljømæssige udfordringer<br />
som intensiv regn<br />
og hedebølger. Til løsningerne<br />
kan bl.a. høre mere skyggende<br />
beplantning og lokal håndtering<br />
af regn.<br />
Udviklingen af materialer,<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
elægninger og overflader<br />
kan spille en stor rolle. De skal<br />
på samme tid skal være økonomisk<br />
rentable, driftsvenlige<br />
og bidrage æstetisk til uderummets<br />
kvalitet og oplevelse.<br />
I England er der i 2009 vedtaget<br />
en lov som skal begrænse<br />
de belagte arealer, primært på<br />
grund af regnvandsnedsivning<br />
og risiko for overbelastning af<br />
kloaksystemer. Engelske haveejere<br />
skal ansøge om at lægge<br />
fliser i på deres private arealer.<br />
En sådan lovgivning kunne<br />
også i en dansk sammenhæng<br />
være interessant, og samtidigt<br />
byde på en ny arkitektonisk<br />
udfordring for design ogproduktudvikling.<br />
I dag bruger børnene uderummene<br />
relativt meget, men<br />
befolkningen bliver stadigt ældre.<br />
Det stiller også ændrede<br />
krav til indretningen af uderummene<br />
og deres funktioner<br />
i fremtiden. I det hele taget<br />
må uderummene i stigende<br />
grad tilpasses skiftende livs- og<br />
identitetstyper.<br />
Vi står også over for en stigende<br />
‘gentrifikation’ i storbyerne<br />
hvor gamle arbejderkvarterer<br />
bliver mondæne - og<br />
med tendenser til ‘gated communities’<br />
der holder andre<br />
end beboerne selv ude. Kun<br />
nogle få byggerier forsøger at<br />
få en blandet beboersammensætning,<br />
men der er endnu ikke<br />
fundet en løsning på hvordan<br />
bebyggelsernes uderum<br />
kan støtte op om de idealistiske<br />
tanker. Den skal vi finde.<br />
Vi skal ifølge van Deurs i det<br />
hele taget vide mere om hvordan<br />
der skabes uderum der<br />
fungerer som facilitator for<br />
mødet mellem mennesker. sh<br />
KILDE<br />
Camilla Richter-Friis van Deurs (2010):<br />
Uderum Udeliv - udformning og brug<br />
af udearealer i nyere dansk boligbyggeri.<br />
Kunstakademiets Arkitektskole.<br />
Ph.d.-afhandling.<br />
Camilla Richter-Friis van Deurs er arkitekt<br />
MAA og projektleder hos Gehl<br />
Architects. Hun har bl.a. stået for bylivsundersøgelser<br />
og strategier for<br />
New York, Melbourne Docklands og<br />
senest millionbyen Chongqing i Kina,<br />
samt deltaget i Jan Gehls bog ‘Byer<br />
for Mennesker’. Hun forsvarede sin<br />
afhandling 24. juni 2010.<br />
Ph.d.-projektet er finansieret af Realdania<br />
med 1,5 mio. kr. og er udført<br />
ved Center for Byrumsforskning, Institut<br />
for Planlægning, Kunstakademiets<br />
Arkitektskole 2004-2010.<br />
Jo tættere på jorden, desto oftere bruges udearealerne. Her bekræfter<br />
undersøgelser alle tidligere erfaringer. Ørestadshuset, Ørestaden<br />
<br />
MEKANISEREDE BEPLANTNINGER<br />
MED BLOMSTERLØG<br />
<br />
<br />
<br />
BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET<br />
BEPLANTNING NU.<br />
LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL<br />
AGENT THUESEN JENSEN A.S.<br />
0045 70 20 52 22<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 31
Galanthus nivalis ’Ecusson d’Or’<br />
Vintergækker kan<br />
være næste boble<br />
Hvis du trods tidernes ugunst,<br />
har lidt ledig kapital i skuffen,<br />
så hold øje med vintergækker.<br />
Det britiske haveselskabs blad<br />
The Garden har spottet hvad<br />
der kunne blive begyndelsen<br />
til en gentagelse af manien i<br />
1636-37 da prisen på tulipanløg<br />
nåede svimlende højder,<br />
og ét løg kunne koste mere<br />
end en håndværker kunne tjene<br />
på ti år. I løbet af få dage i<br />
1637 var festen forbi. Mange<br />
blev drevet fra hus og hjem.<br />
Ifølge Wikipedia var denne<br />
‘tulipomani’ verdenshistoriens<br />
første ‘boble’. Om det også er<br />
en boble denne gang, får tiden<br />
vise. Foreløbig registrerer<br />
The Garden at ét løg af den<br />
sjældne, rent hvide vintergæk<br />
Galanthus regina-olgae ’Autum<br />
Snow’ sidste vinter blev<br />
solgt for 162 britiske pund,<br />
(1400 kr.) på internetauktionen<br />
eBau.co.uk. G. nivalis<br />
’Ecusson d’Or’ gik for 145 og<br />
den gule G. plicatus ’Wandlebury<br />
Ring’ for 123 pund. På<br />
den årlige messe for galanthofile<br />
- The Galanthus Gala- blev<br />
priserne ivrigt diskuteret, og et<br />
enkelt løg af G. plicatus ’E.A.<br />
Bowles’ gik for 150 pund.<br />
Ifølge planteskoleejer Joe<br />
Sharman, Monksilver Nursery,<br />
er priserne steget de sidste<br />
fem-seks år. Den højeste registrerede<br />
pris indtil nu er 265<br />
pund for et løg af sorten ’Flocon<br />
de Neige’. Arne Kronborg<br />
Redskabsbærere<br />
med partikelfilter<br />
De to danske firmaer Rimas<br />
ApS og Emicon Systems har<br />
udviklet et partikelfilter der<br />
passer til de dieselmotorer der<br />
bruges til redskabsbærere,<br />
plæneklippere, fejemaskiner<br />
m.v. Filtret er ikke større end<br />
den oprindelige lydpotte og<br />
kan monteres uden videre. Det<br />
sikrer at maskinerne lever op<br />
32<br />
91 meter rødtræ<br />
vist i sin fulde højde<br />
De højeste træer står gerne i tæt skov hvor<br />
man ikke kan se dem i fuld størrelse. Man<br />
må nøjes med et kig på tæt hold og se stejlt op.<br />
Det gælder også verdens højeste træer, Californiens<br />
rødtræer. „Ingen har faktisk set de her<br />
træer rigtigt - i hele deres højde,“ siger den amerikanske<br />
naturfotograf Michael Nichols. Det kan<br />
man nu, selv om det er på en kunstig måde.<br />
Han tog en række billeder af et 91 meter højt<br />
rødtræ med kameraer der kørte lodret op i et system<br />
af skinner, kabler og reb. Der blev skiftet<br />
lysfølsomhed i kameraerne for at udligne lyset<br />
der varierede stærkt fra top til bund. Og i træet<br />
overfor sad en assistent med en kæmpe blitz. I<br />
19 dage prøvede de. Resultatet er billedet til højre<br />
der er en mosaik af 84 billeder. Alle taget fra<br />
den samme dag da lyset var allerbedst.<br />
Op til knap 115 meter bliver rødtræet (Sequoia<br />
sempervirens) eller på amerikansk: redwood. De<br />
gror i The Redwood National and State Parks i<br />
det nordlige Californien. Træerne bliver i gennemsnit<br />
500-700 år gamle, men enkelte er oppe<br />
omkring 2000 år. De hører dermed til de længstlevende<br />
organismer på jorden. Nationalparken<br />
på 540 km2 rummer 45% af al tilbageværende<br />
gammel rødtræskov, dvs. 158 km2 . I 1850 var der<br />
8100 km2 , men stærk hugst til især bygningstømmer<br />
reducerede skoven før en beskyttelse indledtes<br />
i 1920’erne.<br />
De store træer vokser i beskyttede kystnære<br />
tågede floddale der har et klima der skaber høje<br />
træer. I samme område bliver f.eks. douglasgran<br />
(Pseudotsuga menziesii) op til 90 meter. Længere<br />
sydpå vokser mammuttræ (Sequoiadendron<br />
giganteum) der bliver knapt så høje, men har<br />
større masse end nogen anden træart på jorden.<br />
Til de højeste hører også Australiens eucalyptustræer<br />
der kan nå cirka 100 meter.<br />
Rødtræt har en smal pyramideformet vækst og<br />
en meget tyk og blød bark på 15-30 cm der effektivt<br />
beskytter træet mod sygdomme. I Danmark<br />
kan rødtræ vokse på beskyttede steder,<br />
men bliver dog aldrig så stort og frodigt da det<br />
er meget følsomt over for frost og kulde. sh<br />
KILDER. Politiken 8.10.2010 og www.wikipedia.org.<br />
Billedet er sammensat af 84 billeder. Den samme mand<br />
i den røde jakke er kommet med flere gange. © 2009<br />
Michael Nichols / National Geographic Staff.<br />
til reglerne om miljøzoner og<br />
de miljøkrav der bliver mere<br />
og mere almindelige i udbudsmaterialer.<br />
En af de maskiner der kan<br />
forsynes med det nye filter er<br />
Rimas Multi Trac 504 (billedet)<br />
der bl.a. er leveret til anlægsgartner<br />
Søren Ribergaard i<br />
Ringe. „Jeg vil vide at vi kan<br />
levere varen når vi på et tidspunkt<br />
står over for et udbudsmateriale<br />
hvor der stilles krav<br />
om enten partikelfiltre eller<br />
den nyeste motorteknik på<br />
redskabsbærerne, men indtil<br />
nu har det været meget svært<br />
at skaffe en egnet partikelfilterløsning<br />
til den slags maskiner,“<br />
siger han.<br />
Emicom Systems er i forvejen<br />
kendt for sine filtre til lastbiler<br />
og andre større dieselkøretøjer,<br />
men forstærker indsatsen<br />
på off-road markedet,<br />
herunder redskabsbærere og<br />
entreprenørmaskiner.<br />
www.rimas.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Den styrede græsning<br />
Eutrofieringen bør dæmpes i den lysåbne natur<br />
Lysåbne naturtyper som hede,<br />
overdrev og eng kræver<br />
mager jord for at bevare sine<br />
naturlige arter og høje naturkvalitet.<br />
Men hele tiden ophobes<br />
kvælstof og andre næringsstoffer,<br />
bl.a. via luften og<br />
tilgroning. Jorden eutrofieres<br />
ligesom vandet. Det hæmmer<br />
karakteristiske urter som guldblomme,<br />
kattefod, engensian<br />
samt sommerfugle og bier,<br />
mens grove urter som blåtop<br />
og bølget bunke vinder frem.<br />
Det kan modvirkes med en<br />
pleje der fjerner næringsstoffer<br />
og skaber en tilstand der<br />
øger de ønskede arters tolerance<br />
over for kvælstof, skriver<br />
Rita Buttenschøn i Skov &<br />
Landskabs videnblad ‘Naturpleje<br />
og ophobning af næringsstoffer’.<br />
Plejen afhænger<br />
dog af næringsstoffernes<br />
mængde og sammensætning,<br />
jordbund og vandstand. Generelt<br />
er udgangspunktet en styret<br />
græsning som på tør mager<br />
bund suppleres af slåning<br />
og på fugtig bund af en høj<br />
vintervandstand. Og så skal afslået<br />
biomasse fjernes.<br />
Græsningens begrænsning<br />
er at op til 90% af det dyrene<br />
æder, afsættes igen som gødning.<br />
Tallet er især højt for sure,<br />
magre overdrev og heder.<br />
Undersøgelser på Mols viser<br />
f.eks. at kvæggræsning ved<br />
moderat græsningstryk ikke i<br />
længden kan vedligeholde en<br />
sur, mager bund.<br />
Men dyrene spiser og skider<br />
ikke nødvendigvis samme sted,<br />
så derfor kan næringsstofferne<br />
inden for hegningen omfordeles.<br />
De foretrukne hvile- og<br />
opholdsarealer bliver mere<br />
næringsrige. Denne tendens<br />
kan fremmes gennem en styret<br />
græsning hvor dyrene<br />
f.eks. om natten ledes uden<br />
for den lysåbne naturtype. Det<br />
har man prøvet på hede i<br />
Lüneburger Heide i Tyskland.<br />
På den måde kunne man fjerne<br />
25 kg N/ha/år.<br />
I et hollandsk forsøg med<br />
ekstensiv helårsgræsning<br />
græssede kvæget mest på he-<br />
de domineret af bølget bunke<br />
og hedelyng, men sked mest i<br />
en skovbevoksning. Målt i<br />
netto N/ha pr. år blev der flyttet<br />
7,0 kg fra græsheden og<br />
4,4 kg fra lyngheden, mens<br />
skoven fik tilført 13,1 kg.<br />
På enge og kær opbygges<br />
tørv hvis vandstanden om vinteren<br />
er høj nok. Hvis det kombineres<br />
med græsning, kan<br />
man genskabe og vedligeholde<br />
et lavt næringsstofniveau.<br />
Det viser en undersøgelse på<br />
Mols. Efter næsten 40 års<br />
græsning er der sket et fald i<br />
den såkaldte Ellenberg N-værdi<br />
fra 5,0 i 1985 til 4,5 i 2009.<br />
Naturarealer gror ofte til<br />
med træer og buske selv om<br />
de afgræsses. Det gør jorden<br />
mere næringsrig fordi der deponeres<br />
kvælstof, og fordi<br />
trærødderne henter næring<br />
fra dybere jordlag. Arter som<br />
gyvel og rødel fikserer tilmed<br />
kvælstof. Ved rydning skal<br />
man derfor fjerne afskåret<br />
træ. Ellers kan rydningen være<br />
til mere skade end gavn. sh<br />
KILDE<br />
Rita Buttenschøn (2010): Naturpleje<br />
og ophobning af nærinbgsstoffer.<br />
Videnblade Park og Landskab 6.19-4.<br />
Skov & Landskab.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 33
Befæstelser der siver regnen ned i jorden<br />
Materialerne skal bruges på nye måder når man vil undgå overfladeafvandingen<br />
Regnen behøver ikke ledes<br />
væk via fald, render og<br />
kloak. Den kan også sive direkte<br />
gennem befæstelsen - og<br />
derfor skal samtlige lag og<br />
bunden derunder kunne<br />
håndtere vandet. Det har bare<br />
ikke været ret meget brugt i<br />
flere årtier, især fordi det<br />
vandfølsomme stabilgrus har<br />
været det foretrukne bærelag.<br />
Nu går udviklingen den anden<br />
vej takket være stigende<br />
problemer med afledning af<br />
regnen. Problemer der skyldes<br />
at flere og flere belægninger<br />
og tagarealer tilsluttes den eksisterende<br />
kloak, og at regnen<br />
har tiltaget i intensitet. Det<br />
udfordrer befæstelsernes konstruktion<br />
og afvanding og har<br />
åbnet en fordomsfri debat om<br />
alternative løsninger. Løsninger<br />
der efterligner den fordampning,<br />
tilbageholdelse og<br />
nedsivning der kendes fra det<br />
naturlige vandkredsløb. F.eks.<br />
ved at anlægge vandgennemtrængelige<br />
befæstelser.<br />
Forsøgsopstilling<br />
Temaet er taget op i Skov &<br />
Landskabs projektserie PartnerLandskab<br />
under navnet<br />
34<br />
1. Toplag af plastceller<br />
med skærver (2-5 mm).<br />
Bærelag af skærver (2-5 mm)<br />
og geonet.<br />
Skærverne sikrer en optimal infiltration,<br />
og opbevaringskapacitet. Plastceller skaber<br />
stabilitet i overfladen. Geonet forbedrer<br />
skærvernes bæreevne. Skærvene<br />
vil formentlig være de mest permeable<br />
af alle befæstelser i længst tid.<br />
‘Permeable befæstelser - nedsivning/opmagasinering<br />
af<br />
regnvand’. Det er indtil videre<br />
bl.a. resulteret i en forsøgsopstilling<br />
som der nu forsøges at<br />
rejses midler til at få realiseret.<br />
Det er endvidere håbet at få<br />
permeable befæstelser til at<br />
indgå i konkrete projekter<br />
som kan bruges til demonstration.<br />
Der satses videre på at<br />
etablere samarbejde med en<br />
grundejer gennem partnerskabet<br />
‘Vand i Byer’.<br />
Når man skal anvende befæstelser<br />
med nedsivning, skal<br />
man bruge materialer der er<br />
beregnet til det. Og de skal<br />
bruges på en måde så man sikrer<br />
afvandingen den nødvendige<br />
kapacitet. Forsøgsopstillingen<br />
giver nogle vink om de<br />
materialer man kan bruge.<br />
Spedalsøs Øko-sten<br />
En sten der er udviklet til formålet<br />
er betonbelægningsstenen<br />
Uni Økoloc (eller ‘Økosten’)<br />
fra Spedalsø Betonvarefabrik.<br />
Den er en del af Uni<br />
Coloc-systemet af sammenlåsende<br />
sten der kan udlægges<br />
med maskine. Stenen er sat<br />
sammen af tre dele forskudt i<br />
EN BEFÆSTELSE VANDET KAN LØBE IGENNEM<br />
Forsøgsopstilling fra PartnerLandskab.<br />
forhold til hinanden så der opstår<br />
et hul efter lægning.<br />
Idéen er af få et så stort<br />
nedsivningsareal i belægningen<br />
at man kan lede vand bort<br />
tilstrækkeligt hurtigt. Så hurtigt<br />
at man lever op til almindelige<br />
normer for området, typisk<br />
op til 200 liter pr. sekund<br />
pr. ha. Det kan almindelige<br />
smalle fuger nemlig ikke gøre<br />
selv. Samtidig bevares stenenes<br />
og belægningens bæreevne<br />
og muligheden for fortsat<br />
at maskinlægge stenene.<br />
En anden metode er at gøre<br />
fugerne bredere, men det kan<br />
svække belægningens styrke<br />
og umuliggøre maskinlægning.<br />
Spedalsøs sten SF-Rima<br />
kan dog maskinlægges med<br />
brede fuger fordi den har særligt<br />
tykke fugeknaster. Den er<br />
beregnet til græsfuger, men<br />
kan bruges til nedsivning.<br />
Hele vejen ned<br />
Nedsivning gennem en befæstelse<br />
forudsætter ikke bare<br />
brede fuger eller huller i toplaget.<br />
Vandet skal også let<br />
kunne passere fugemateriale,<br />
afretningslag, bærelag og<br />
bundsikringslag uden at det<br />
2. Toplag af belægningssten med bred fuge.<br />
Afretningslag af skærver (1-4 mm).<br />
Bærelag af makadam.<br />
Toplaget matcher markedets mest udbredte produkter<br />
bortset fra at fugerne er bredere. Fuge og afretningslag<br />
skal klare hele infiltrationen. Et fugemateriale<br />
uden finstof sikrer bedre infiltration, men kraftfordelingen<br />
bliver ringere. Makadam er en kendt ældre<br />
bærelagstype der med lige så god ret bruges på andre<br />
af de permeable befæstelser.<br />
går ud over lagenes tekniske<br />
egenskaber, især bæreevnen.<br />
Og vandet skal kunne optages<br />
af jordbunden - eller kunne sive<br />
ud i dræn eller grøft hvorved<br />
befæstelsen indtager rollen<br />
som forsinkelsesbassin.<br />
Man skal også tage højde<br />
for at nedsivningsevnen aftager<br />
efter nogle år fordi de grove<br />
porer der leder vandet,<br />
gradvist slemmer til med mindre<br />
partikler. Efter 10-20 år -<br />
den normale dimensioneringsperiode<br />
- er permeabiliteten<br />
faldet til 10-50% af hvad permeabiliteten<br />
var i starten, vurderer<br />
Spedalsø.<br />
Man skal også tage stilling<br />
til kapaciteten. I Danmark har<br />
der været tradition for at dimensionereregnvandssystemer<br />
med 110 liter pr. sekund<br />
pr. ha og regne med én overskridelse<br />
om året. For permeable<br />
befæstelser bør man dog<br />
ifølge Spedalsø have større sikkerhed<br />
da der vil være større<br />
udsving i vandføringsevnen af<br />
råjorden og grus end i et afløbsrør.<br />
En overskridelse én<br />
gang hver 5. år svarer til 190<br />
liter regn pr. sekund pr. ha.<br />
Da systemet har aftagende<br />
3. Toplag af porøse fliser.<br />
Afretningslag af grus.<br />
Bærelag af bundsikringsgrus.<br />
Porøse fliser markedsføres i øjeblikket<br />
på det internationale marked,<br />
men der er få erfaringer fra<br />
lande med mange frost/tø-overgange.<br />
Toplaget matcher ellers de<br />
traditionelle fliseprodukter. Bundsikringsgrus<br />
er bærende nok til<br />
mindre belastninger, men mere<br />
permeabelt end stabilgrus.<br />
4. Toplag af drænasfalt.<br />
Bærelag af bundsikringsgrus<br />
Drænasfalt har vundet en stor<br />
position som støjreducerende<br />
toplag på grund af sine porer<br />
der også gør asfalten permeabel.<br />
I stedet for bundsikringsgrus<br />
kunne man bruge det stærkere,<br />
men dyrere makadam.<br />
5. Totallag af grus (0-8 mm)<br />
Det kan diskuteres hvor permeabel befæstelsen er. Infiltrationskoefficienten<br />
for grusbefæstelser angives i forskellige kilder fra 0,7 til 0,2.<br />
Til gengæld er det vigtigt at have styr på det vand der trods alt trænger<br />
ned i befæstelsen. Ved at have et totalt lag, vil vand søge hele vejen<br />
gennem det ensartede materiale til bunden af befæstelsen, og<br />
overfladen vil ikke opleves våd, blød og smattet.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
kapacitet, vil man først sent i<br />
dimensioneringsperioden nå<br />
ned på en kapacitet hvor der<br />
er reel risiko for at den overskrides.<br />
Hvis det sker, stuver<br />
der midlertidigt vand op på<br />
belægningen. Man skal derfor<br />
tage højde for at vandet kan<br />
løbe mod et sted det kan sive<br />
ned og ikke mod bygninger.<br />
Velegnede materialer<br />
Et klassisk materialevalg til<br />
nedsivning er en bredfuget<br />
belægning af brosten med fuger<br />
af vasket grus og bærelag<br />
af makadam. I princippet kan<br />
alle toplagssten anvendes i en<br />
sådan sammenhæng. Blandt<br />
betonbelægningssten er Uni<br />
Økoloc bare særlig god fordi<br />
nedsivningsarealet er stort<br />
uden at det forringer belægningens<br />
tekniske egenskaber.<br />
Plastceller med skærver, porøse<br />
fliser og drænasfalt er andre<br />
muligheder.<br />
Fugemateriale og afret-<br />
ningslag kan være vasket grus<br />
eller en fin skærvefraktion,<br />
f.eks. 2-4 mm. Spedalsø har i<br />
kraft af samarbejdet med den<br />
tyske SF-koncern et specialmateriale.<br />
Permeabiliteten skal<br />
fra starten være meget stor.<br />
Fugerne udgør nemlig kun 10-<br />
20% af belægningen, og afretningslaget<br />
modtager især<br />
vandet lige under fugerne.<br />
Desuden tager fuger og afretningslag<br />
mod de fleste af tilslemningspartiklerne.<br />
Det betyder<br />
ifølge Spedalsøs forsøg<br />
at man skal dimensionere med<br />
en permeabilitet på 10-50% af<br />
den permeabilitet som det nyudlagte<br />
materiale har.<br />
Som bærelag duer det ret<br />
vandtætte stabilt grus ikke.<br />
Der bør anvendes makadam<br />
eller et stenbærelag (skærver<br />
eller singels) der er dimensionet<br />
til forholdene. Også her<br />
har Spedalsø et specialmateriale<br />
af skærver inden for et<br />
nærmere angivet kurvebånd.<br />
Hvis jordbunden er sandet,<br />
kan den normelt uden videre<br />
optage det nedsivende vand.<br />
Hvis den er leret kan det være<br />
nødvendigt at kunne lede vandet<br />
til grøft eller dræn. Det<br />
kræver igen et fald på råjordsplanum,<br />
se bl.a. Normer og<br />
vejledning for anlægsgartnerarbejde.<br />
Flere fordele<br />
Fordelen ved nedsivning på<br />
stedet er ikke kun at kloakken<br />
spares. Man kan også lave en<br />
helt vandret eller plan overflade<br />
uden afløbsriste og render.<br />
Det kan bl.a. være en fordel<br />
hvor en belægning skal<br />
bruges til truckkørsel. Man<br />
slipper også for vandpytter<br />
selv om der med tiden skulle<br />
komme mindre lunker.<br />
Hertil kommer den miljømæssige<br />
fordel. Det lokale<br />
vandmiljø får et ofte tiltrængt<br />
naturligt tilskud. Og jorden<br />
renser vandet for det meste af<br />
Økostenen danner et hul på cirka<br />
5,5 x 5,5 cm når stenene er lagt.<br />
Hver af de tre dele af stenen er<br />
11,25 x 11,25 cm og de ser efter<br />
lægning ud som tre sten.<br />
den forurening der er typisk<br />
for vejvand. Den ville ellers tit<br />
ledes direkte ud i recipienten.<br />
Fordelen ved at sive vandet<br />
ned gennem befæstelsen er<br />
især stor på store arealer som<br />
p-pladser, industripladser, lagerpladser<br />
og boligveje. Jo<br />
større arealerne er, jo mere<br />
vand skal der afledes, og des<br />
større er gevinsten når man<br />
sammenligner med en traditionel<br />
tæt belægning.<br />
Fordelen ved f.eks. Uni Okoloc<br />
kan dog også være en<br />
ulempe. Hullerne gør overfladen<br />
ru og uegnet til visse anvendelser,<br />
f.eks. hvor man skal<br />
gå med stilethæle. Det kan løses<br />
ved at bruge stenen sammen<br />
med sin Uni Coloc-familiens<br />
øvrige sten uden huller.<br />
Et generelt problem ved<br />
permeable befæstelser er tilslemning.<br />
Det bør man forebygge<br />
gennem vedligeholdelsen.<br />
Desuden skal man være<br />
opmærksom på tøsaltet. I stedet<br />
for at bruge salt må man<br />
gruse, og gerne med det<br />
samme produkt der bruges til<br />
fugefyldning.<br />
Da vejvandet er lettere forurenet,<br />
er der nogle generelle<br />
forbehold mod nedsivning<br />
gennem befæstelser hvor der<br />
er intensiv trafik. Der skal i alle<br />
tilfælde være god afstand til<br />
grundvandsspejlet (mindst 1<br />
meter) og til bygninger og<br />
vandindvindingszoner. Nedsivningen<br />
bør normalt slet ikke<br />
anvendes hvor belægningen<br />
udsættes for salte, pesticider<br />
eller kemikalier eller hvor der<br />
er risiko for en meget hurtig<br />
tilslemning. sh<br />
KILDER<br />
Skov & Landskab (2010): Permeable<br />
befæstelser - nedsivning/opmagasinering<br />
af regnvand.<br />
www.partnerlandskab.dk.<br />
Spedalsø Betonvarefabrik 82010):<br />
Økosten - nedsivning af regnvand.<br />
www.vandibyer.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 35
36<br />
Skråningerne der kælkes på er nu forsynet med buksbomhække med jerngitre. Hækkene skal<br />
ikke være over ½ meter og netop dække gitret så oplevelsen af slottet ikke beskæres når det<br />
ses nedefra. Nederste skråning er 1:2, den næste 1:1,5 og den øverste 1:1,4.<br />
BAGHAVEN 1<br />
Kælkningen slider skråningerne<br />
Kælkning er en vinterglæde som sidste<br />
isvinter fik ny aktualitet. Men<br />
selv en normal vinter byder på chancer.<br />
Også i den historiske Frederiksberg Have<br />
hvor især de stejle terrasseskråninger<br />
lige nord for slottet er populære. Man<br />
kan tage én skråning. Eller alle tre når<br />
man er blevet mere modig. Så får man<br />
fart til at nå helt ned til kanalen.<br />
Det kan man ikke mere. Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
der forvalter parken, har<br />
plantet buksbomhække ved kanten af<br />
hver terrasse. Og de er armeret med<br />
jerngitre så man ikke bare kan mase<br />
gennem hækken. Det har rejst debat.<br />
„Slots- og Ejendomsstyrelsen er gået<br />
over gevind i sin iver efter at genskabe<br />
en barokhave der er for fin til nutidens<br />
mennesker,“ udtaler Sine Heltberg der<br />
sidder i kommunalbestyrelsen i kommunen<br />
hvor parken ligger. „Vi lever i en<br />
moderne storby. Her er de store grønne<br />
oaser få og behovet for rekreative områder<br />
stort. Derfor håber jeg virkelig at<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen vil ændre sin<br />
beslutning og genåbne kælkebakken -<br />
og tænke nutidens mennesker lidt mere<br />
ind i sine fremtidige løsninger.“<br />
Problemet er bl.a. at lang tids kælkning<br />
skaber slid og erosion på de stejle<br />
skråninger, forklarer slotshavechef Niels<br />
Mellergaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />
Også motionister der bruger skråningerne<br />
til et stejlt sprint bidrager til<br />
sliddet. I sommer måtte man renovere<br />
skråningerne som flere steder var slidt<br />
ned til det geonet (Enkamat) der i 1994<br />
var indbygget i skråningen før man lag-<br />
Buksbommen er armeret af et kraftigt<br />
jerngitter så man ikke maser hækken ned.<br />
BAGHAVEN. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> bor klos op af<br />
Frederiksberg Have - i den gård hvor<br />
slotsgartneren, parkbetjentene og<br />
gartnene holder til. Det udnytter vi i<br />
en ny serie hvor vi tager afsæt i en<br />
konkret sag i parken - en sag der kan<br />
have et bredere grønt perspektiv. Vi<br />
kalder i denne sammenhæng Frederiksberg<br />
Have for Baghaven. Det er<br />
den for os. Og med det anonyme navn<br />
vil vi understrege det almene sigte.<br />
de rullegræs. Renoveringen i sommer<br />
bestod af muldpålægning med påfølgende<br />
sprøjtesåning.<br />
Dertil kommer at det kan være farligt<br />
at kælke på de stejle skråninger med de<br />
skarpe knæk. Der har været flere tilfælde<br />
hvor folk er kommet til skade, forklarer<br />
Mellergaard der foreslår at man kælker<br />
andre steder i parken, f.eks. ved<br />
Apistemplet eller Søndermarken.<br />
Problemerne skal undgås med de nye<br />
hække der samtidig har rod i historien.<br />
Der har været hække på stedet før.<br />
Samtidig understreger Mellergaards kollega,<br />
Jens Balsby Nielsen, at nok fjerner<br />
man en brugsmulighed, men man tilfører<br />
også én, for på hver terrasse er der<br />
nu opstået et rum der byder på mere<br />
oplagte opholdsmuligheder end før.<br />
Brugerne står heller ikke samlet flok.<br />
En af dem, Terkel Østerdal, skriver i lokalpressen:<br />
„Terrasserne var nedslidte af<br />
rutsjende og kælkede børn, men de<br />
fremstår nu meget flotte og det til stor<br />
glæde for rigtig mange mennesker, heraf<br />
undertegnede. Og heldigvis har børnene<br />
og deres forældre stadig gode<br />
kælkemuligheder andre steder.“ Han<br />
mener også at kommunen i stedet for at<br />
kritisere hellere burde være taknemmelig<br />
for at staten ejer og passer parken.<br />
Sagen udstiller konflikten mellem bevaringshensyn<br />
og nye brugsmuligheder.<br />
En konflikt som grønne forvaltere må<br />
være forberedt på og forholde sig proaktivt<br />
til, bl.a. i sin information over for<br />
offentligheden. Det er bare ikke altid<br />
nok som kælkesagen viser. Senest er<br />
Sine Heltberg er gået videre med sagen<br />
til finansminister Claus Hjort Frederiksen<br />
som Slots- og Ejendomsstyrelsen hører<br />
under. Der er gået politik i sagen. sh<br />
På nettet kan man se et eksempel på et lille uheld på den nu lukkede kælkebakke foran<br />
Frederiksberg Slot. http://www.youtube.com/watch?v=8CYdaVv9goY.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
30 millioner til at<br />
redde jyske heder<br />
Nu skal de offentligt ejede jyske<br />
heder reddes. <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />
har sat i gang et projekt<br />
der omfatter 6500 ha på bl.a.<br />
Skovbjerg Bakkeø, Harrild<br />
Hede, Randbøl Hede, Lønborg<br />
Hede og i Klosterheden Plantage.<br />
Hederne er truet af tilgroning,næringsstofbelastning<br />
og angreb fra lyngbillen.<br />
Det håber man at undgå ved<br />
at rydde træopvækst, grave de<br />
øverste næringsrige muldlag<br />
bort og etablere græsning<br />
med får og kvæg de steder der<br />
ikke er nok hjortevildt.<br />
Det skal redde det karakteristiske<br />
plantesamfund af hedelyng,<br />
revling, tyttebær, klokkelyng<br />
og mose-bølle og den<br />
fauna der hører til. Også hedens<br />
landskabelige kulturhistoriske<br />
betydning spiller en<br />
rolle. Hedeprojektet startede<br />
1. oktober og løber til og med<br />
2015. <strong>Miljø</strong>ministeriet yder 15<br />
milo kr., mens de resterende<br />
15 mio. er fra EU’s LIFE-fond.<br />
De 6500 ha omfatter kun en<br />
mindre del af landets samlede<br />
hede der er på cirka 80.000 ha.<br />
Ferris snitter både<br />
vådt og tørt græs<br />
Efter at Skov- og Naturstyrelsen<br />
har udpeget 37 nye teltskove<br />
i statens skove, er der nu<br />
87 af slagsen. Teltskove er skove<br />
hvor den stille skovvandrer<br />
har lov til at telte uden at<br />
spørge grundejeren - her staten<br />
- om lov. Ordningen der<br />
begyndte som forsøgsordning<br />
i 2004, er inspireret af allemandsretten<br />
som den kendes<br />
fra det øvrige Skandinavien -<br />
og som også findes i Skåne der<br />
ligner Danmark.<br />
Teltskovene blev fra starten<br />
Den amerikanske zero-turnklipper<br />
Ferris ZT 2500 har fået<br />
nyt mulchkit der kan finsnitte<br />
afklippet hvad enten det er<br />
vådt eller tørt. Det skyldes bl.a.<br />
et bredt udkast og et nyt<br />
skjold med runde kanter og en<br />
dyb profil som giver et godt<br />
luftflow. Rotorklipperen er<br />
desuden bedre affjedret, ikke<br />
blot af hensyn til føreren, men<br />
også for at klippe mere jævnt.<br />
Med 132 cm klippebredde og<br />
en 20 hk dieselmotor klipper<br />
den op til 16 km og14.000 m 2 i<br />
timen. www.mi.dk.<br />
Teltskovene og den lille allemandsret<br />
valgt ud fra at teltningen ikke<br />
måtte være til gene for naboer,<br />
campingpladser eller miljøet.<br />
Desuden måtte man højst<br />
være samme sted én nat, højst<br />
være to telte sammen og teltene<br />
måtte ikke være større end<br />
til tre mand. Disse regler gælder<br />
stadig. Da ordningen blev<br />
evalueret i 2007 viste det sig at<br />
der ikke var nogen negative<br />
effekter. Derfor blev ordningen<br />
siden udvidet samtidig<br />
med at det blev tilladt at bruge<br />
stormkøkken på pladsen.<br />
Svend Andersen<br />
Professionel træ- og planterådgivning<br />
Din direkte<br />
vej til faglig<br />
sparring og<br />
udvikling.<br />
Tlf.: 30 32 72 33<br />
www.plantefokus.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 37
Højt græs slås med slåmaskine. Ved tømmerne sidder Mats Johansson, Amish-Mats. Foto: Arne Matsson.<br />
Hestene i Bulltofta er ikke kun for sjov<br />
Malmøparken er blevet et forsøgslaboratorium i miljøvenlig driftsteknik<br />
Heste trækker cylinderklipper<br />
og slåmaskine. Andre<br />
steder klares græsset af græssende<br />
kvæg i folde. Arbejdstransport<br />
sker med biogas eller<br />
el. Der afprøves parkbelysning<br />
drevet af solceller. Al parkaffaldet<br />
flises op på stedet, men<br />
skal måske også bruges til at<br />
forsyne det lokale motionscenter<br />
med biobrændsel.<br />
Bulltoftaparken i Malmø er<br />
blevet et forsøgslaboratorium<br />
for miljøvenlig drift, og navnlig<br />
plejen med heste er samtidig<br />
blevet en attraktion. Parken<br />
er anlagt på Malmøs gamle<br />
flyveplads der i 1972 blev<br />
flyttet ud til Sturup. Planen var<br />
at skabe en aktivitetspark med<br />
masser af plads til idræt og en<br />
naturpræget park som supplement<br />
til byens klassiske parker.<br />
Heste ikke kun for sjov<br />
Allerede under parkens anlæg<br />
i 1983 genbrugte man sten og<br />
grus til nye befæstelser og<br />
undgik pesticider da bevoksningerne<br />
skulle etableres. Så<br />
fulgte en tid med konventionelle<br />
driftsmetoder indtil Malmø<br />
Kommune og den daværende<br />
driftsentreprenør tænkte<br />
på at klippe græs med hest.<br />
Det begyndte man på i 2005.<br />
Efter to år begyndte man at<br />
38<br />
overveje om ikke hele parken<br />
kunne plejes med økologiske<br />
metoder. Men var der i dette<br />
bredere perspektiv stadig<br />
plads til hestene? Ja, der var.<br />
Ethanoldrevne græsklippere<br />
findes, men ikke med kapacitet<br />
nok til Bulltoftas 42 ha<br />
græs. Raps-metyl-ester kan erstatte<br />
diesel, men slider motoren<br />
mere og ophæver maskingarantierne.<br />
De eldrevne klippere<br />
er især beregnet til villahaver.<br />
Og elhybridteknikken -<br />
hvor man kombinerer diesel<br />
og elmotor - passer ikke så<br />
godt til store græsklippere der<br />
kræver stor effekt, og hvor der<br />
ikke er en lang transportkørsel<br />
hvor batterierne kan lades op.<br />
Alt sammen ifølge Kalle Lind<br />
der er Global Produc Manager<br />
hos Husqvarana.<br />
Derfor er hesten konkurrencedygtig,<br />
ikke mindst når man<br />
ser på CO 2-udslip. Beregninger<br />
for 2007 viser at udslippet for<br />
græsklipning med dieseldrevet<br />
rotorklipper var cirka 30 gange<br />
større end med hest. Udslippet<br />
fra klipning med hest skyldtes<br />
især transporten mellem stald<br />
og parkplænerne. Kan man få<br />
stald nærmere parken er denne<br />
fordel endnu større.<br />
Andre beregninger viser at<br />
klipning af brugsgræs med ro-<br />
torklipper giver cirka ti gange<br />
større CO 2-udslip end slåning<br />
af højt græs med slåmaskiner.<br />
Det er en forskel der kan give<br />
anledning til at overveje plejeniveauet.<br />
De traditionelle parkmaskiners<br />
svage miljøpræstation er<br />
ikke tilfældig, forklarer Kalle<br />
Lind. Maskinudviklingen inden<br />
for området er 3-5 år efter<br />
landbrugs- og entreprenørmaskiner.<br />
Og årsagen er at markedet<br />
er for lille til at bære en<br />
mere massiv produktudvikling.<br />
De miljøkrav der tages hensyn<br />
til er arbejdsmiljøkrav som støj<br />
og vibrationer fordi de er styrede<br />
af EU-direktiver. Ikke krav<br />
om f.eks. CO 2-udledning. Det<br />
vil kræve nye politiske incitamenter.<br />
Moderne hesteklipper<br />
Den hestetrukne plæneklipper<br />
er en cylinderklipper hvor knivene<br />
trækker af hjulene. Det<br />
er en klipper der er hentet i<br />
USA hvor der er en produktion<br />
af moderne hestetrukne redskaber<br />
til bl.a. Amish-folket. Til<br />
højt græs bruges en mere traditionel<br />
fingerklipper.<br />
Hesteentreprenøren er Ivan<br />
Varga fra Äventyrsarken &<br />
Ivans Wagontrail. Han understreger<br />
at hestene har andre<br />
fordele end lavt CO 2-udslip.<br />
Klipperesultatet bliver pænere<br />
og uden afklipsklumper fordi<br />
man bruger cylinderklipper<br />
fremfor rotorklipper. Og så er<br />
hestene en attraktion og social<br />
isbryder. „Sammen med hesten<br />
er det lettere at vejlede<br />
folk der ikke holder reglerne<br />
og forhindre ballade og hærværk.<br />
I arbejdet med hesteklipningen<br />
er man både kusk,<br />
psykoterapeut, parkbetjent og<br />
politi på én gang,“ siger han.<br />
Mens hestene i dag er det<br />
mest synlige tegn på parkens<br />
økologiske drift, kan biobrændsel<br />
blive et stort fremtidigt<br />
tema. Erfaringstal peger<br />
på at parken kan producere<br />
brændsel svarende til 450<br />
MWH (megawatt-timer) ved at<br />
afbrænde parkaffald og halm.<br />
Det er nok til at forsyne det lokale<br />
motionscenter med varme<br />
og varmt vand. I fremtiden<br />
kan også produktion af bioetanol<br />
og biogas blive en mulighed.<br />
sh<br />
KILDE<br />
Christina Johansson, Arne Matsson<br />
(2010): Den skuldfrie parken - från<br />
ord till handling i miljöarbetet. Gröna<br />
Fakta 6/2010.<br />
Plænerne i Bulltoftaparken klippes med en cylinderklipper trukket af<br />
et hestespand. Foto. Christina Johansson.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Brændet blev lagt til tørre i jernrammer. Foto: Skov & Landskab.<br />
Det tørre brænde<br />
For det meste kan kun gran skovet før<br />
midsommer tørre færdigt før fyringssæsonen<br />
Hvis man skover granbrænde<br />
før midsommer, kan<br />
man inden fyringssæsonen nå<br />
under de 18% vandindhold<br />
som <strong>Miljø</strong>styrelsen anbefaler.<br />
Hvis man tørrer brændet under<br />
halvtag, kan man også<br />
opnå det med løvtræ og senere<br />
skovet gran, men ellers må<br />
man vente til næste sæson.<br />
Det viser et forsøg som Andreas<br />
Bergstedt, Linda Kjær<br />
Sønderby og Niels Heding fra<br />
Skov & Landskab har udført.<br />
Foruden rødgran omfatter forsøget<br />
bøg, eg og ær. Forsøges<br />
baggrund er at 44% af den<br />
vedvarende energi kommer<br />
fra træ, og at forbruget ifølge<br />
Energistyrelsen skal ordobles<br />
de næste ti år. Det meste<br />
brænde bruges i cirka 700.000<br />
brændeovne og brændefyr,<br />
men der anvendes også meget<br />
i kraftvarmeværkerne.<br />
For at optimere energiudnyttelsen<br />
og minimere røg og<br />
nabogener skal brændet være<br />
tørt. Og <strong>Miljø</strong>styrelsen har altså<br />
sat 18% vand som grænse.<br />
Det skal dog med at røgen<br />
med sine sod- og tjærepartikler<br />
ikke er så farlig som bilers<br />
udstødningsgas fordi partiklernes<br />
kemiske sammensætning<br />
er en anden. Det medfører at<br />
80% af de partikler man indånder,<br />
åndes ud igen.<br />
Træet blev fældet på forskellige<br />
tidspunkter og lagt til<br />
tørre i jernrammer med en åbning<br />
på 1 x 1 meter og en<br />
bredde på 50 cm. Tørringen er<br />
bestemt ved at veje brændet<br />
friskskovet og derefter med en<br />
til flere måneders interval indtil<br />
det var tørt nok. Til sidst<br />
blev brændet tørret i ovn for<br />
at fjerne det sidste vand og<br />
dermed bestemme tørstofindholdet.<br />
Forsøget varede fra<br />
marts 2007 til juni 2010.<br />
Det viste sig at skovningstidspunktet<br />
ikke spiller nogen<br />
rolle for vandindholdet uanset<br />
om træet er fældet i februar<br />
eller maj. For løvtræarterne er<br />
vandindhold på fældetidspunktet<br />
i alle tilfælde 40-50%.<br />
Rødgran ligger for det meste<br />
nær 60%, men er alligevel<br />
hurtigere til at tørre.<br />
At få brændet under tag<br />
spiller en væsentlig rolle. Gennemgående<br />
får man efter omkring<br />
50 døgn en vedvarende<br />
forskel på cirka 5 procentpoint<br />
mellem brænde der er under<br />
tag og brænde der ikke er. I<br />
nogle tilfælde kan man med<br />
tag få vandindholdet under<br />
18% selv om brændet er skovet<br />
efter midsommer, også<br />
med andre arter end gran.<br />
Når brændet er lagt til tørre<br />
forløber tørringen til at begynde<br />
med ens uanset årstid.<br />
Vandindholdet falder ret hurtigt,<br />
men bortset fra rødgran<br />
skovet før midsommer kan<br />
man ikke regne med at brændet<br />
tørrer færdigt samme sæson.<br />
Med efterårets fugt forøges<br />
vandindholdet omkring 5<br />
procentpoint, og først næste<br />
sommer tørrer det færdigt. sh<br />
KILDE<br />
Andreas Bergstedt, Linda Kjær Sønderby,<br />
Niels Heding (2010): Naturlig<br />
tørring af brænde. Skoven 10/2010.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 39
40<br />
BOG<br />
RECEPTION<br />
De sidste år har en gruppe<br />
personer arbejdet på at<br />
samle, bearbejde og udgive<br />
kendt og ny viden om<br />
træer og buske.<br />
Poul Erik Brander har været<br />
initiativtager og er hovedforfatter.<br />
Erik Nymann<br />
Eriksen, Ib Asger Olsen og<br />
Jens Thejsen har været redaktions-<br />
og støttegruppe<br />
og leveret tekstbidrag. En<br />
lang række andre fagfolk<br />
har desuden bidraget.<br />
Det er blevet til en bog på<br />
omkring 500 sider der udgives<br />
på forlaget <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> under titlen ‘Træer<br />
og buske i by og land’.<br />
Vi vil gerne vise resultatet<br />
ved en reception, hvor det<br />
vil glæde os hvis du har<br />
mulighed for at være med.<br />
Ved receptionerne kan<br />
man købe bogen til nedsat<br />
pris og få den signeret.<br />
Reception afholdes på<br />
Sjælland fredag den 19.<br />
november kl. 15.00 i den<br />
nye bygning på Skov &<br />
Landskab, Københavns<br />
Universitet, Rolighedsvej<br />
23, Frederiksberg C.<br />
Reception afholdes i Jylland<br />
fredag den 26. november<br />
kl. 13.00 hos Plantning<br />
og Landskab Landsforeningen,<br />
Majsmarken<br />
1, Billund. Her er der buffet<br />
hvor man kan tilmelde<br />
sig på tlf. 7660 2491 eller<br />
lk@plantningoglandskab.dk.<br />
Med venlig hilsen<br />
Poul Erik Brander,<br />
Erik Nymann Eriksen,<br />
Ib Asger Olsen,<br />
Jens Thejsen<br />
Der er - heldigvis - ikke lyserøde, men grønne elefanter på<br />
spil i haverne ved det kongelige palads Pa-Bang-In i Thailand.<br />
De første klip blev lavet i midt i 1800-tallet, og i dag er der en<br />
flok på otte elefanter. Foto: Mallyandlinda.<br />
Mesterværket der er gemt i hækken<br />
En hurtig guide og lidt inspiration til formskæring af træer og buske<br />
Når vi klipper hækken, skal<br />
det helst gøres så lige og<br />
så hurtigt som muligt. Men<br />
man kan jo også se på hækken<br />
som en billedhugger ser på sin<br />
uberørte granitblok. Den gemmer<br />
noget smukt, og så er det<br />
op til fagmanden at få det<br />
frem. Topiary kalder man det<br />
på de britiske øer. Formklipning<br />
kan vi kalde det.<br />
Det man klipper i, er tætvoksende<br />
buske som buksbom<br />
eller taks. De har evnen til at<br />
bryde i nye skud fra grenene,<br />
bl.a. fra sovende knopper. Den<br />
meget skyggetålende taks kan<br />
tilmed sende skud ud dybt inde<br />
i busken.<br />
Først og fremmest skal man<br />
væbne sig med tålmodighed,<br />
for topiary er ikke overstået<br />
ved at klippe i en time to gange<br />
om året. Og redskaberne<br />
skal være skarpe. En let håndterbar,<br />
skarp hækklipper, der<br />
kan klippe præcist, kan ikke<br />
undværes til finbeskæringen.<br />
Så skal du beslutte sig for en<br />
form. Skal det ende med en<br />
simpel geometrisk form som<br />
en cirkel eller en pyramide, eller<br />
en dinosaur i skala 1:1?<br />
Dragen gennemsyrer især kinesisk kultur, men i det meste af Asien er dragen en vigtig mytologisk figur.<br />
Her er et flammende eksemplar fra Vietnam. Foto: Flashduck.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Hvis du gerne vil lave en<br />
planteskulptur af buksbom på<br />
1x1x1 meter, kan du efter<br />
grovbeskæringen udspænde<br />
snore og klippe de skud af<br />
som stikker udenfor. Man kan<br />
også lave en ramme af brædder<br />
i den ønskede geometriske<br />
form. Lidt som når man laver<br />
småkager ved at presse forme<br />
af engle ned i kagedej.<br />
Er det derimod en mandshøj<br />
Fedtmule du gerne vil skabe af<br />
din taks, så er hønsenet vejen<br />
frem. Det bygges op omkring<br />
planten i den ønskede form og<br />
fejlrettede skud klippes af. I<br />
starten skal der klippes ofte og<br />
lidt. Som en klog gartner engang<br />
sagde, er det let af klippe<br />
af senere, men svært at<br />
lime på igen. Komplicerede<br />
former tager årevis at forme.<br />
Hvis din udvalgte plante er<br />
en buskbom, anbefaler den<br />
engelske topiary-entusiast Anthony<br />
Blagg kun at beskære<br />
fra maj til september. Buksbom<br />
kan nemlig dø hvis frosten<br />
får fat i afklippede ender.<br />
Til gengæld kræver de store<br />
hække kun ganske få beskæringer,<br />
når de er færdige.<br />
Man kan også skabe sin fantasiform<br />
helt fra bunden. Uanset<br />
om du vælger taks, buksbum<br />
eller mere eksperimenterende<br />
arter, så gå efter mindre<br />
planter der ofte etablere sig<br />
hurtigt. I starten skal du være<br />
nænsom og identificere de<br />
bærende grene som skal danne<br />
hovedakserne for den ønskede<br />
form. Fleksible grene<br />
Skulpturering af planter er ikke kun et engelsk tidsfordriv. Her viser Lene<br />
Cedervang fra Amager en af sine formede buske frem. Det har taget<br />
omkring 15 år at klippe fuglen frem, og nu vil Lene til at give den udfoldede<br />
vinger, hvilket hun regner med vil tage omkring tre år mere. Busken<br />
er en almindelig liguster som vokser hurtigere end de traditionelle<br />
‘formplanter’ buksbom og taks. Det betyder at man hurtigere opnår den<br />
ønskede form, men også at der er flere klipninger om året. Som det kan<br />
ses stritter fuglens vinger og top lidt. Det er fordi det snart er to måneder<br />
siden at den er blevet klippet. Foto: Lars Thorsen<br />
kan fikseres med tråd så de får<br />
den rigtige retning.<br />
Husk at hver eneste plante<br />
er forskellig. Se på plantens<br />
form og hold løbende øje, for<br />
måske fortæller den selv hvilken<br />
form den af egen kraft<br />
kommer til at minde om. Og<br />
se på den fra alle sider ved<br />
hver klipning. Det er en tredimensionel<br />
form at gøre.<br />
Det er dog ikke bare lir og<br />
pynt det hele. Det er muligt at<br />
få noget praktisk ud af sine<br />
formbeskårede planter. Eksempelvis<br />
har figentræer store<br />
blade og mange grene, så de<br />
kan let formes til en paraplyform<br />
der skaber skygge til havebordet.<br />
Figentræer vokser<br />
dog langsomt, så vær omhyggelig<br />
med hvert klip.<br />
Visse arter af taks kan blive<br />
mere end 1000 år gamle. Af<br />
hensyn til eftertiden bør du<br />
derfor holde dig fra grimme<br />
former. Så som Amin Jensen. lt<br />
KILDER<br />
www.ehow.com.<br />
www.frostatmidnight.co.uk.<br />
www.stihl.dk.<br />
www.topiarytoday.com.<br />
www.wikipedia.org.<br />
Levens Hall and Garden i det sydlige Cumbrien i England. Haven er<br />
verdenskendt for sin topiary, og her står nogle af verdens ældste<br />
formbeskårede buske. Haven stammer fra 1694. Foto: Levens Hall.<br />
OK grøn anlæg<br />
- grundlaget for<br />
kvalitet i top<br />
Pleje og vedligeholdelse<br />
Anlægsarbejde<br />
Jordarbejde og kloak<br />
OK grøn anlæg as<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
www.ok-as.dk<br />
Inspirerende<br />
udemiljøer anlægges<br />
og vedligeholdes<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 41
JCB-rendegravere<br />
i et mere råt præg<br />
Engelske JCB har fornyet deres<br />
rendegravere, bl.a. med 8 tonmodellen<br />
JCB 3CX. Den dækker<br />
over flere varianter med<br />
motorer på 85-100 hk. I forhold<br />
til forgængeren er<br />
brændstoføkonomien bedre,<br />
arbejdslyset er bedre, kabinen<br />
er mere konfortabel og bremsesystemet<br />
- der bruger den<br />
eksisterende hydraulikolie - er<br />
nyt og bedre. Desuden har<br />
frontruden fået indbygget opvarmning.<br />
Og så er designet<br />
slebet til et ‘mere råt og moderne<br />
præg’. www.jcb.dk.<br />
Savede træer over<br />
for at stjæle cykler<br />
Hvis en cykel er låst fast til et<br />
lille træ, og man vil stjæle cyklen,<br />
så fælder man da bare<br />
træet. Det kunne man se på<br />
Adilsvej og Helgesvej på Frederiksberg<br />
i sommer, oplyser<br />
Frederiksbergbladet. Fire træer<br />
der blev plantet sidste år,<br />
måtte lade livet da ukendte<br />
gerningsmænd savede træerne<br />
ned for at hugge cykler der<br />
var låst fast til træerne. Det var<br />
der mange cykler der var fordi<br />
en boligkarré var ved at blive<br />
renoveret så cyklerne ikke<br />
kunne stå hvor de plejede.<br />
Vej- og Park i kommunen oplyser<br />
at træerne repræsenterer<br />
en værdi af 10.000 kr. stykket.<br />
42<br />
De mange små kommunale egeskove<br />
Ny status viser at de har meget løvtræ og mange rekreative faciliteter<br />
En gennemsnitskommune<br />
forvalter over 550 ha skov<br />
fordelt på 19 skove. De er små,<br />
består mest af løvtræ og har<br />
mange rekreative faciliteter<br />
sammenlignet med landets<br />
skove som helhed. Det viser en<br />
opgørelse som Skov & Landskab<br />
og Sveriges Lantbruksuniversitet<br />
har udført i netværket<br />
Nordic-Baltic Centre of Advanced<br />
Research on Forestry<br />
Serving Urbanised Societies.<br />
Opgørelsen omfatter 18<br />
kommuner der forvalter 343<br />
skove på i alt 10.017,5 ha.<br />
Skovarealet pr. kommune<br />
varierer dog meget fra nogle<br />
få ha til over 2000 ha. Især de<br />
midtjydske kommuner forvalter<br />
store skovarealer. De er -<br />
set i dansk sammenhæng -<br />
‘store’ skovejere.<br />
Modsat de fleste andre skovejere<br />
er kommunernes skov<br />
opdelt på mange lokaliteter<br />
SKOV I 18 KOMMUNER<br />
Kommune<br />
Hektar<br />
skov ialt Antal<br />
skove Ha/skov<br />
i snit<br />
Billund 132,7 23 5,8<br />
Bornholm 772,1 14 55,2<br />
Brøndby 215,6 4 53,9<br />
Frederikshavn 798 20 39,9<br />
Haderslev 1105,7 6 17,6<br />
Herning 2011,5 46 43,7<br />
Holstebro 1457,64 29 50,3<br />
Gribskov 11,7 5 2,3<br />
Ishøj 53,2 11 4,8<br />
København 127 14 9,1<br />
Lolland 74,15 9 8,2<br />
Middelfart 223 5 44,6<br />
Næstved 147,3 9 16,4<br />
Odense 410 29 14,1<br />
Ringkøbing-Skjern 725 23 31,5<br />
Silkeborg 849,2 52 16,3<br />
Thisted 91,81 10 9,2<br />
Århus 1811,91 34 53,3<br />
Total 10017,5 343 29,2<br />
Kommunesnit 556,5 19 29,2<br />
og skovstørrelser. Gennemsnitsskoven<br />
er 29,2 ha, men<br />
næsten hver tredje er under 5<br />
ha. Den store spredning i størrelse<br />
og geografi påvirker både<br />
driften og de rekreative faciliteter.<br />
Mange af skoven er<br />
bynære: tre ud af fire skove<br />
ligger i eller ved byen.<br />
Skovenes naboer er mest<br />
helårsbeboelse og landbrug,<br />
men over hver fjerde skov<br />
grænser også op til en anden<br />
skov (privat eller statlig) eller<br />
til naturområder, søer og parker.<br />
Det giver særlige muligheder<br />
for at koordinere den rekreative<br />
planlægning, f.eks.<br />
stier, mellem kommuner, stat<br />
og private skovejere.<br />
Eg og bøg dominerer i cirka<br />
halvdelen af skovene, mens<br />
rødgran, ask og skovfyr alle<br />
dominerer i omkring 1/5 af<br />
skovene. Det antyder at løvtræer<br />
er mere udbredte i kom-<br />
munale skove end i de danske<br />
skove som helhed hvor nåletræer<br />
udgjorde 57,5 % ved seneste<br />
skovtælling i 2008. Her<br />
udgjorde eg mindre end 10%<br />
af skovarealet. At eg dominerer<br />
kan forklares med at arten<br />
har været brugt hyppigt i de<br />
sidste årtiers bynære skovrejsning<br />
hvor rekreation og<br />
grundvandsbeskyttelse har<br />
været vigtige motiver.<br />
De kommunale skove rummer<br />
stor variation i både træarter,<br />
naturtyper og rekreative<br />
faciliteter. Omkring 80% af de<br />
18 kommuners skovareal er<br />
bevokset, mens de resterende<br />
20% udgøres af andre naturtyper<br />
og rekreative anlæg som<br />
p-pladser, boldbaner, shelterpladser,<br />
legepladser mm. Der<br />
er en klar tendens til at mængden<br />
og variationen af rekreative<br />
faciliteter er størst i store<br />
skove og mindst i mindre. sh<br />
DOMINERENDE ARTER<br />
Dominerende<br />
art<br />
Antal<br />
skove<br />
Antal<br />
i %<br />
Landsplan<br />
i %<br />
Eg 169 49,3 8,6<br />
Bøg 151 44,0 12,9<br />
Rødgran 66 19,2 19,1<br />
Ask 60 17,5 3,6<br />
Skovfyr 59 17,2 12,2<br />
Birk 40 11,7 n.a.<br />
Ær 30 8,7 3,2<br />
Rødel 28 8,2 n.a.<br />
Lærk 25 7,8 n.a.<br />
Sitkagran 23 6,7 6,4<br />
Ædelgran 14 4,1 2,6<br />
Dominerende træart i de kommunale<br />
skove og den andel kommunale skove som<br />
arten dominerer. Det tilsvarende tal for<br />
alle landets skove er vist helt til højre.<br />
KILDE<br />
Anders Busse Nielsen; Rasmus Bartholdy Jensen; Cecil<br />
Konijnendijk (2010): Det kommunale skovlandskab. Videnblade<br />
Park og landskab 3.3.61. Skov & Landskab.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Bisoner udsat i<br />
Vorup Enge<br />
Med en tyr og to tyrekalve på<br />
Vorup Enge ved Randers har<br />
den europæiske bison efter<br />
2500 år igen fået fodfæste i<br />
den danske natur. I hvert fald i<br />
en indhegnet 5 ha stor eng.<br />
Dyrene, der ankom 14. oktober,<br />
er fra Europas største vilde<br />
bestand der lever i et reservat<br />
i Polen og Hviderusland.<br />
Ifølge Randers Regnskov, der<br />
har taget initiativet, bliver<br />
flokken udvidet med ti hunner,<br />
mens arealet samtidig udvides<br />
til 40 ha med sump, eng<br />
og skov, et område der ejes af<br />
Aage V. Jensen Naturfond.<br />
Dyrene er med til at holde<br />
engen som eng. Det er bisonerne<br />
gode til, for de æder<br />
både tagrør, ørnebregner og<br />
andre kraftige planter og<br />
småtræer. Og de kan i modsætning<br />
til de gamle danske<br />
husdyrracer gå ude hele året.<br />
En sygdom der har ført til massedød<br />
blandt fynske rådyr, har<br />
nu ramt Sjælland. Alene omkring<br />
Sorø er bestanden halveret<br />
gennem de seneste måneder,<br />
oplyser DR Sjælland. På<br />
Fyn er symptomerne undersøgt<br />
og det viser sig at rådyrene<br />
dør af diarré og massiv<br />
afmagring. Fælles for de syge<br />
dyr er at de har flere forskel-<br />
De tre nye bisonhanner i Vorup<br />
Enge. Fra www.regnskoven.dk,<br />
Samtidig er dyrene en attraktion,<br />
og mulighederne for at<br />
opleve dem forbedres når der<br />
opføres en planlagt træbro<br />
hen over hele engen.<br />
Indførelsen har igen rejst debatten<br />
om at indføre arter der<br />
engang har levet i landet. Fra<br />
den ene side lyder det at man<br />
hjælper både naturen og en<br />
truet art samtidig med at man<br />
skaber en ny oplevelse. Fra<br />
den lyder bl.a. at udsatte dyr<br />
ikke er rigtig natur og at man<br />
manipulerer med naturen.<br />
Råvildtet dør nu også på Sjælland<br />
Stue og terrasse hænger sammen<br />
Have og bolig vinder ved indbyrdes<br />
nærkontakt. Og mulighederne<br />
forbedres i takt med<br />
at vinduesfacader og glasfacader<br />
bliver bedre og mere fleksible.<br />
Ikke blot på grund af det<br />
velisolerende energiglas, men<br />
også fordi teknikken med fol-<br />
lige typer parasitter end raske<br />
dyr og navnlig har problemer<br />
med den éncellede parasit<br />
Giardia. Rådyret er den mindste<br />
hjorteart herhjemme, men<br />
også langt den mest udbredte.<br />
I de senere år har bestanden<br />
været i konstant fremgang,<br />
især på grund af vintergrønne<br />
marker. Der skydes årligt omkring<br />
100.000 stykker råvildt.<br />
dedøre både er lettere at betjene<br />
end skydedøre og tillader<br />
at op til 90% af glasfacadens<br />
totalbredde kan åbnes.<br />
Sådan er det med facadefoldedørene<br />
fra Lacuna. De kan få<br />
stuen og haven til at flyde helt<br />
sammen. www.lacuna. dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 43
gmPUBLIKATIONER<br />
Dekorative træer og buske<br />
med spiselige frugter. Af<br />
Anne Marie Lind m.fl. DJF havebrug<br />
nr. 179, 2010. Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet,<br />
Aarhus Universitet. 20 s.<br />
www.agrsci.dk.<br />
Overblik over 28 træ- og<br />
buskarter som mest plantes for<br />
deres prydværdi i haver, parker<br />
og institutioner, men som<br />
også har spiselige frugter. Bl.a.<br />
stikkelbærkiwi, bærmispel,<br />
surbær, ægte kastanje, valnød,<br />
mahonie, abrikos, slåen, brombær,<br />
blåbær og hyld. Sigtet er<br />
at fortælle at der er bær og<br />
frugter fra andre træer og buske<br />
end æbler, pærer og andre<br />
traditionelt dyrkede.<br />
Asian Gardens History, Belief<br />
and Design. Af Tom Turner.<br />
Routledge 2010. 336 s.<br />
www.plantarum.dk.<br />
www.routledge.com.<br />
5000 års havekunsthistorie<br />
med idéer og design fra hele<br />
Asien, fra Tyrkiet til Japan. De<br />
første haver formes af fastboende<br />
der i symbolske udtryk<br />
mindes deres jægerfortid, lige<br />
fra Persiens ‘paradiser’ til østasiens<br />
større landskabshaver.<br />
Turner, der underviser i havekunsthistorie,<br />
viser med kort,<br />
diagrammer og billeder hvordan<br />
de aisatiske haver udvikler<br />
deres karakteriske former og<br />
funktioner.<br />
44<br />
Haven er lagt ind i huset,<br />
landskabet er lagt ind i bebyggelsen<br />
Utzons 50 år gamle Romerhuse beskrives engageret i<br />
Jørgen Jørgensens bog ‘Glæden ved at bo’<br />
De 50 år gamle Romerhuse i<br />
Helsingør var et excellent<br />
startskud til det moderne danske<br />
tæt-lav-byggeri. Haven er<br />
lagt ind i gårdhavehuset, og<br />
landskabet er foldet ind i bebyggelsen.<br />
Den er tegnet af<br />
selveste Jørn Utzon (1918-<br />
2008), dansk bygningsarkitekturs<br />
store navn, som mens Romerhusene<br />
blev projekteret<br />
også var i gang med sit hovedværk,<br />
operaen i Sydney.<br />
Kontroversielle var begge<br />
byggerier, men det skortede<br />
ikke på faglig anerkendelse.<br />
Romerhusenes beboere blev<br />
også meget glade for at bo<br />
der. Og en større anerkendelse<br />
kan en arkitekt ikke få som<br />
Utzon selv sagde.<br />
‘Glæden ved at bo’ er da også<br />
titlen på den bog som Jørgen<br />
Jørgensen har skrevet om<br />
de 60 gårdhavehuse der er opført<br />
1957-1960, og som blev<br />
fredet i 1987. Med sine afvisende<br />
facader, beskyttede<br />
gårdhaver med mure og lave<br />
taghældninger kan byggeriet<br />
se sydeuropæisk ud. Deraf<br />
navnet Romerhusene. Samtidig<br />
er murværket og tegltaget<br />
i dansk tradition. Og det er<br />
landskabet bestemt også.<br />
Bebyggelsen skulle følge<br />
den kuperede topografi - hvilket<br />
også blev realiseret selv<br />
om der blev foretaget enkelte<br />
reguleringer. Udadtil skulle en<br />
randbevoksning af fyr skærme<br />
mod omgivelserne, mens de<br />
indre landskabsrum skulle<br />
være nedskaleret ‘jomfruelig<br />
natur’ som Utzon foreskrev.<br />
Designet skabte ikke bare<br />
de billige boliger der skulle til<br />
for at køberne kunne få dens<br />
tids billige statslån. Det skabte<br />
- takket være en stærk idé og<br />
en gennemtænkt enkelhed -<br />
også smukke, lyse og relativt<br />
store boliger. Resultatet var<br />
dog også at der ikke var penge<br />
til at gøre noget ved det<br />
store fælles grønne areal.<br />
Herefter følger den velkendte<br />
historie om hvordan den tilkaldte<br />
landskabsarkitekt Jørn<br />
Palle Schmidt - der døde i sommers<br />
- tryllede med 5000 kr.<br />
Hans idé var at de indre landskabsrum<br />
skulle være som det<br />
danske kulturlandskab med<br />
blomstrende hjemmehørende<br />
arter. De fleste penge gik til<br />
en landmand der harvede jorden<br />
og såede græs. Det kunne<br />
man åbenbart nøjes med fordi<br />
jordpakning endnu ikke var et<br />
stort problem. Ellers fik<br />
Schmidt tiltusket sig gratis frø<br />
fra Skovfrøkontoret som han<br />
selv gik rundt og såede.<br />
Meget af det kom også op.<br />
Som billederne viser, blev den<br />
nøgne og rå byggeplads på få<br />
år frodig og grøn. Beboerne<br />
plantede også selv. Og de<br />
etablerede stier da man kunne<br />
se hvor der blev gået. Efter en<br />
drukneulykke blev der sat<br />
hegn om søen, men diskret og<br />
naturligt, og samtidig kunne<br />
man få en sti rundt om søen.<br />
Det var - og er - beboerne<br />
der selv organiserer driften via<br />
deres ejer-laug og udvalg, bl.a.<br />
Planteudvalget der allerede i<br />
1961 udgav en plantevejledning.<br />
Bevoksningen blev efterhånden<br />
meget stor og frodig<br />
med bl.a. eg, tjørn og roser.<br />
Problemer med skygge og udsigt<br />
begyndte at opstå. Nu<br />
blev det ikke et spørgsmål om<br />
at plante, men om at udvikle<br />
og rydde. Plantevejledningen<br />
blev derfor i 1974 afløst af Den<br />
Grønne Plan - en plan der efter<br />
fredningen blev revideret<br />
og udvidet i 1991 med udførlige<br />
materiale- og plantelister<br />
og plejeanvisninger. Endnu en<br />
rivison fulgte i 1999 på grund<br />
Bebyggelsen følger topografiensom kun blev lidt ændret. Her kigger man ned gennem ‘Dalen’ med græs der<br />
teknisk set må kategoriseres som fælledgræs. Hver gårdhavehus er 15 x 15 meter inklusiv have. Fra bogen.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
af fortsatte problemer med<br />
skygge og fordi bygningsarkitekturen<br />
begyndet at forsvinde<br />
i det grønne.<br />
I alle 50 år har det også været<br />
beboerne selv der har udført<br />
plejen - i hvert fald en del<br />
af den. Kun den årlige slåning<br />
af det høje græs og de større<br />
fældninger og beskæringer<br />
udføres i dag af professionelle.<br />
Det lyder som en solstrålehistorie.<br />
Det er den også, men<br />
ikke uden konflikter. Hvor store<br />
må træerne blive? Hvor naturpræget<br />
skal det være?<br />
Hvad kan tillades af om- og tilbygninger?<br />
Fælleshus eller ej?<br />
Ikke lutter lagkage, men lokaldemokratiet<br />
fungerede. Alligevel<br />
begyndte det fælles<br />
præg så småt at skride, noget<br />
som fredningen i 1987 satte<br />
ind over for.<br />
Området er i grove træk 300<br />
x 200 m, 60.000 m 2 , 1000 m 2 pr.<br />
Google Earth<br />
Bebyggelsen med de 60 gårdhavehuse fylder cirka 300 x 200 meter.<br />
hus. Heraf fylder hvert hus og<br />
have 15 x 15 m = 225 m 2 hvortil<br />
skal lægges lidt til indre veje<br />
og parkering. Samlet set har<br />
man ikke fået flere huse end i<br />
en traditionel parcelhusudstykning,<br />
men det meste af<br />
arealet er fælles grønne rum,<br />
og de er faktisk store nok til at<br />
give landskabsfeeling. Og det<br />
er et eldorado før børn. Dem<br />
var der mange af i 60’erne,<br />
omkring 125, hvor der i dag<br />
kun er en femtedel.<br />
Romerhusene demonstrerede<br />
tæt-lav-byggeformens fordel<br />
i forhold til parcelhuse,<br />
men true parcelhusenes dominans<br />
var der slet ikke tale om.<br />
Heller ikke under det seneste<br />
byggeboom selv om de færreste<br />
har en reel haveinteresse.<br />
Forskere forklarer at parcelhusets<br />
historiske status og muligheden<br />
for at kunne præge stedet<br />
frit har for stor betydning.<br />
Ser man bort fra det, vil Romerhusene<br />
sikkert passe de<br />
fleste glimrende. Stor terrasse<br />
med sol og udsigt. Lige uden<br />
for et naturområde som man<br />
klarer i fællesskab et par gange<br />
om året. Som sådan lever<br />
Romerhusene fint op til dagens<br />
behov selv om de ikke<br />
har den størrelse der senere er<br />
blevet mere gængs.<br />
Jørgen Jørgensen er arkitekt<br />
og har selv boet i bebyggelsen<br />
i mange år, heraf flere som<br />
formand for ejerlauget. Han<br />
har skrevet en bog fra hjertet<br />
med arkitektens faglige overblik.<br />
Teksten er engageret og<br />
billedsiden fin, bl.a. med sine<br />
mange billeder af privat karakter.<br />
Derfor kan man sagtens<br />
leve med nogle uskarpe billeder<br />
og sproglige knaster.<br />
Set med grønne briller kunne<br />
man savne en mere konkret<br />
beskrivelse af driften af fællesarealerne.<br />
Det ville også være<br />
rart med mere oplysning om<br />
omgivelsernes karakter og<br />
kvarterets byplanmæssige og<br />
landskabelige sammenhæng.<br />
Er husene ud mod den tilsyneladende<br />
ret trafikerede Gurrevej<br />
f.eks. et problem? Nå, men<br />
man kan jo selv tage op og se<br />
efter. Bogen giver lyst til det.<br />
Den er i det hele taget en livsbekræftende<br />
bog. Pointen udtrykkes<br />
præcist i titlen. sh<br />
Jørgen Jørgensen: Glæden ved at bo.<br />
Jørn Utzon og Romerhusene i Helsingør.<br />
Forlaget Rhodos 2010. 156 s. 250<br />
kr. www.rhodos.dk.<br />
1970. Eg, tjørn og roser vokser frem. Måske er de fra de frø af bl.a. eg, tjørn og roser som Jørn Palle Schmidt<br />
havde sået ti år før. Det er ganske dejligt, men snart skulle tilgroningen blive et problem. Fra bogen.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 45
gmPUBLIKATIONER<br />
Trusler mod biodiversiteten<br />
i Norden. Nordens natur<br />
frem mod 2010. Nordisk Ministerråd;<br />
By- og Landskabsstyrelsen,<br />
2010. 2 s. www.blst.dk.<br />
Faktaark om de alvorligste<br />
trusler for en mangfoldig natur<br />
i Norden. Mange planteog<br />
dyrearter er under pres,<br />
især på grund af mangel på<br />
plads og ændringer af naturarealer<br />
til intensivt dyrket<br />
landbrug eller plantage. Det<br />
spiller også en rolle at enge,<br />
overdrev mv. gror til, og at<br />
invasive arter som bjørneklo,<br />
hybenrose og mink breder sig.<br />
Løsninger er bl.a. at genoprette<br />
vådområder, få mere naturnær<br />
skovdrift og koble naturområderne<br />
mere sammen.<br />
When modern was green.<br />
Af David H. Haney. Routledge<br />
2010. 323 s. www.routledge.<br />
com.<br />
Beskrivelse af den tyske landskabsarkitekt<br />
Leberrecht Migge<br />
(1881-1935), hans liv og arbejde.<br />
Han var en del af den<br />
generation af unge arkitekter<br />
der gjorde op med den landskabelige<br />
havestil til fordel for<br />
en stil der kombinerede en arkitektonisk<br />
stil og frodig hjemmehørende<br />
bevoksning. Også<br />
selvforsyning var en del af havefilosofien<br />
hos Migge der til<br />
sidst lod sig fascinere af nazismens<br />
‘blut und boden’.<br />
Arkitektur som synlig tale.<br />
Af Lise Bek. Ikaros Press 2010.<br />
404 s. 298 kr.<br />
www.ikarospress.dk.<br />
Om rumforståelsen i arkitekturen<br />
og om hvordan den har<br />
udviklet sig fra antikken til<br />
nutiden - og især om hvordan<br />
renæssancen banede vej for<br />
en ny fri arkitektur. Udviklingen<br />
beskrives med eksempler<br />
hentet fra arkitekturens, byens,<br />
havens og de landskabelige<br />
omgivelsers udvikling.<br />
46<br />
Den lille hovedbygning er havens naturlige midtpunkt. Her boede Martha de la Calmette som enke i 57 år.<br />
Calmettes fortryllede romantiske have<br />
Bente Scavenius fortæller om Liselund, et hovedværk i dansk havekunst<br />
Af historiske romantisk haver<br />
fra 1700-tallet kan<br />
Danmark mønstre et unikt,<br />
velbevaret eksempel af international<br />
klasse. Det er Liselund<br />
på Møn, klos op af klinten<br />
hvor store skred for godt 100<br />
år siden rev havens mest dramatiske<br />
del i havet. Alligevel<br />
er den et lærestykke i den romantiske<br />
haves idé og iscenesættelse.<br />
Et hovedværk i dansk<br />
havekunst.<br />
Har man ikke besøgt haven,<br />
har man noget til gode. En<br />
god baggrund er ‘Liselund.<br />
Den fortryllede have på Møn’.<br />
En bog der fuldt ud matcher<br />
havens æstetik. Bag bogen<br />
står kunsthistoriker Bente Scavenius<br />
der er opvokset på<br />
Klintholm Gods nærved og tidligere<br />
har udgivet bøger om<br />
Liselund. Hun får stor hjælp af<br />
fotograferne Pernille Klemp<br />
og Ole Woldbye hvis flotte billeder<br />
dominerer bogen.<br />
Bag haven står Antoine de<br />
la Calmette (1752-1803) af<br />
fransk oprindelse og hans kone<br />
Lisa (1760-1805) der lagde<br />
navn til anlægget. De var børn<br />
af oplysningstiden og meget<br />
begejstrede for tidens havestrømninger<br />
der især kom fra<br />
England. Udgangspunktet var<br />
græsningslandskabet der blev<br />
formet - stiliseret - i en komposition<br />
med skov, trægrupper,<br />
vandløb, søer, klipper, monumenter,<br />
ruiner, broer og dekorative<br />
bygninger. Når man gik<br />
gennem haven, skulle der konstant<br />
skabes nye oplevelser,<br />
åbnes nye perspektiver og anslås<br />
nye stemninger. Naturens<br />
skønheder, kontraster og drama<br />
skulle præsenteres i koncentreret<br />
form.<br />
Det blev alt sammen realiseres<br />
i Østmøns dramatiske landskab<br />
som Calmette købte i<br />
1784, og som var som skabt til<br />
formålet. Ægteparret allierede<br />
sig med fagfolk hen ad vejen,<br />
men stod selv for hovedidéen<br />
med talent, indsigt og passion.<br />
Liselund fik alt det en romantisk<br />
have skulle have, inklusiv<br />
Den Kinesiske Pavillon, Norske<br />
Hus og Schweizerhytten.<br />
Liselund blev opført som en<br />
feriebolig for Calmette der ellers<br />
boede på godset Marienborg.<br />
De oplevede desværre<br />
ikke selv at nyde herlighederne<br />
ret længe. Antoine døde i<br />
1803 og Lisa i 1805. Og så gik<br />
det galt. Landet gik konkurs,<br />
sønnen drak sig ihjel og efterlod<br />
i ung alder en pengeløs,<br />
men kløgtig enke, den lokale<br />
mønbo Martha. Hun fik lov at<br />
bo i den lille elegante hovedbygning<br />
til hendes død i 1877<br />
og havde ansvaret for haven.<br />
Det er i høj grad hendes skyld<br />
at den blev bevaret.<br />
Siden er haven groet til og<br />
har været delvist i forfald. Den<br />
blev udsat for en katastrofe i<br />
forbindelse med de store skred<br />
i 1902 og 1905 der bl.a. bortrev<br />
havens vandfald og borgruin<br />
og reducerede haven til<br />
de små 30 hektarer haven fylder<br />
i dag. Men haven forfaldt<br />
aldrig helt. Den har stadig sine<br />
autentiske træer og bygninger.<br />
Og den forvaltes fint af<br />
Nationalmuseet efter at staten<br />
købte området i 2005.<br />
Det er en billerig bog der<br />
henvender sig bredt, ikke primært<br />
til grønne fagfolk. I så<br />
fald havde det f.eks. været naturligt<br />
at lægge mindre vægt<br />
på bygningernes indre end tilfældet,<br />
er og til gengæld beskrive<br />
havens virkemidler og<br />
den historiske sammenhæng<br />
mere omfattende. I alle tilfælde<br />
savner man dog et godt<br />
oversigtskort. sh<br />
Bente Scavenius: Liselund - den fortryllede<br />
have på Møn. Gyldendal<br />
2010. 232 s. 300 kr.<br />
www.gyldendal.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Ny norsk landskapsarkitektur.<br />
Af Karsten Jørgensen og<br />
Vilde Stabel (red.). Gyldendal<br />
2010. 480 Nkr. 272 s.<br />
www.landskapsarkitektur.no<br />
Præsentation af nyere projekter<br />
med tekst, tegninger og<br />
billeder. Projektene repræsenterer<br />
den norske landskapsarkitektur<br />
de sidste 20 år, og<br />
giver et billede af den kvalitet<br />
og bredde som findes inden<br />
for landskabsarkitektur i Norge<br />
i dag, hvad enten det er<br />
kulturlandskab, urbant miljø,<br />
skoler og boligområder og<br />
parker. Hertil kommer artikler<br />
som uddyber landskabsarkitekturens<br />
plads og betydning,<br />
udenlandske landskabsarkitekters<br />
syn på norsk landskabsarkitektur<br />
mv.<br />
Regional udvikling. Af<br />
Svend Illeris. Bogværket 2010.<br />
www.bogvaerket.dk<br />
Hovedtræk i dansk og europæisk<br />
regionalpolitik og -planlægning<br />
i de seneste 50 år,<br />
herunder forskellige strategiers<br />
teoretiske grundlag og deres<br />
resultater, paralleller og<br />
modsætninger imellem dansk<br />
og især fransk regional udviklingspolitik.<br />
Desuden behandles<br />
EU’s regionale strategier,<br />
og der afsluttes med en evaluering<br />
af de forskellige teorier<br />
og strategiers effekt.<br />
Bygenbrug. Note nr. 64.<br />
Dansk Byplanlaboratoirium<br />
2010.<br />
På seminaret By-genbrug i<br />
2009 blev det diskuteret hvordan<br />
og hvorvidt fremtidens<br />
byplanlægning kan bidrage til<br />
bæredygtighed gennem genanvendelse<br />
af fysiske strukturer<br />
der mister deres funktionelle<br />
betydning. Seks kritiske<br />
oplæg fra seminariet om konkrete<br />
udviklinger i Danmark.<br />
Valby Bakke. Af Mette Lund<br />
Jørgensen og Jens Peter Munk.<br />
Forlaget Rhodos 2009. 383 s.<br />
Guide til områdets kunstneriske<br />
og arkitektoniske historie:<br />
Frederiksberg Slot, Carlsberg,<br />
Carlsbergkvarteret med kunstnernes<br />
og arkitekternes villaer,<br />
kirkerne, landstederne og Zoologisk<br />
Have. Fotografen Ole<br />
Akhøj skaber rammerne med<br />
sine fotografier fra området,<br />
og hertil kommer gengivelser<br />
af historiske kort, kobberstik,<br />
malerier og akvareller.<br />
Illustrated History of Landscape<br />
Design. Af Chip Sullivan<br />
& Elizabeth Boults. Wiley<br />
2010. 272 s. eu.wiley.com.<br />
www.plantarum.dk.<br />
Havekunstens historie som<br />
tegneserie, lige fra forhistorisk<br />
tid til i dag hvor bæredygtigsbegrebet<br />
påvirker haverne. De<br />
forskellige stilperioder gennemgås<br />
med 26 haver som eksempler<br />
for hver periode.<br />
Hele 1,35 m<br />
arbejdsbredde<br />
Dansk Power<br />
og Know How<br />
Dansk Power<br />
og Know How<br />
AMU kurser på<br />
Selandia CEU<br />
Målrettede kurser inden for:<br />
Anlægsgartneri<br />
Jord og planter<br />
<br />
Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 47<br />
<br />
<br />
<br />
Lange rødder fræses<br />
uden at flytte maskinen<br />
fsi<br />
7580 5558 . mail@fsi.dk . www.fsi.dk<br />
Udstiller på<br />
AGROMEK<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Kirkegårde<br />
<br />
Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-<br />
gave<br />
du beskæftiger dig med.<br />
Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel<br />
<br />
individuelle mål.<br />
Se også vores kursuskalender på<br />
<br />
Eller kontakt os for yderligere information<br />
på telefon: 58 56 73 02<br />
8 min. senere:<br />
En god blanding af<br />
muld og stubspåner<br />
Ud over at være<br />
kendt for at fræse<br />
med med masser<br />
af power, er det<br />
let at komme frem<br />
til stubbene<br />
Også modeller til:<br />
Minilæssere<br />
Minigravere<br />
Rendegravere<br />
Gravemaskiner<br />
op til 20 ton<br />
Traktorer<br />
Håndholdte<br />
Selvkørende:<br />
Benzin<br />
Diesel<br />
Radiostyrede
Får passer golfbanen<br />
Et miljøvenligt alternativ til pesticider, men<br />
også en måde til at øge biodiversiteten<br />
Det var får der holdt græsset<br />
nede på de oprindelige<br />
golfbaner på de britiske<br />
øer. Det kan de også bruges til<br />
på vore dages baner samtidig<br />
med at de bekæmper ukrudt<br />
uden pesticider, øger den økologiske<br />
mangfoldighed og hindrer<br />
rough i at springe i skov.<br />
Det udnyttes både i Danmark<br />
og i udlandet, oplyser Anne<br />
Mette Dahl Jensen og Kim Sintorn<br />
i Skov & Landskabs videnblad<br />
om får på golfbaner.<br />
På Hørsholm golfbane har<br />
fårene i foreløbig én sæson<br />
gået på 10 ha af banen, men i<br />
alle arealtyper. På Smørum<br />
Golfcenter bruges kun får på<br />
roughen, bl.a. for at dæmpe<br />
frøspredningen til spilarealerne.<br />
Erfaringerne er endnu få.<br />
Man kan dog se at fårene har<br />
ædt meget mælkebøtter og<br />
kløver som hører til det mest<br />
generende ukrudt. I rough er<br />
der ædt af den invasive bjørneklo<br />
og selvsået træopvækst<br />
48<br />
ligesom der er tyndet ud i<br />
hvene og rajgræs, mens rødsvingel<br />
ikke er rørt. Det kan efterhånden<br />
gøre roughen mere<br />
åben - noget man tit ønsker<br />
for at spillerne lettere kan finde<br />
deres bolde.<br />
På Värpinge golfbane i Sverige<br />
har man i sommers hegnet<br />
hele banen og sat får ud.<br />
De skal ikke bare holde græs<br />
og ukrudt nede, men også øge<br />
den økologiske mangfoldighed.<br />
På Elisefarm golfbane i<br />
Skåne har man gode erfaringer<br />
med kun at have får i<br />
rough og i flytbare hegninger,<br />
så dyrene græsser felt for felt.<br />
Hvor fårene går over hele<br />
banen er det et problem at dyrene<br />
tit overnatter på green,<br />
tisser og svider græsset. I Holland<br />
er problemet løst ved at<br />
flytte dyrene til en indhegning<br />
om natten. Om dagen kommer<br />
de sjældent til greens fordi<br />
de forstyrres af spillere og<br />
greenkeepere.<br />
Får på en fairway på Hørsholm golfbane. Foto: Antoinne Challe.<br />
Både praktiske erfaringer og<br />
undersøgelser viser i forvejen<br />
at græsning kan bruges til<br />
landskabspleje, f.eks. kontrol<br />
af ukrudt og invasive planter.<br />
Hver dyreart har dog sine yndlingsplanter<br />
og græsningsadfærd.<br />
Erfaringer fra økologisk<br />
landbrug viser at får giver<br />
bedst ukrudtbekæmpelse på<br />
græsarealer. Heste og køer er<br />
mere kræsne. Dyrenes forskellige<br />
præferencer kan dog også<br />
udnyttes i rotation hvor forskellige<br />
dyr afløser hinanden.<br />
Størst effekt på ukrudtet,<br />
især rodukrudt, fås ved meget<br />
intensiv, men kortvarig græs-<br />
ning. Det taler for at flytte fårene<br />
rundt, f.eks. som man gør<br />
på Elisefarm. Først bør man<br />
dog kortlægge plantesamfundene<br />
så dyrene sættes ind<br />
hvor der er størst problemer.<br />
Græsning ændrer også plantesamfundet<br />
på grund af afbidning,<br />
slid, selektiv valg af<br />
føde, urin og ekskrementer og<br />
frøspredning. Om det er godt,<br />
må golfverdenen nub gøre sine<br />
egne erfaringer med. sh<br />
KILDE<br />
Anne Mette Dahl Jensen og Kim Sintorn<br />
(2010): Får - et miljøvenligt alternativ<br />
til bekæmpelse af ukrudt på<br />
golfbanen. Videnblade Park og Landskab<br />
5.6-44, Skov & Landskab.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Fra den botaniske have er der<br />
smuk udsigt til et gods med<br />
barokhave og vinmarker.<br />
Foto: Ditte Andersen.<br />
GRØNNE<br />
PRAG<br />
Anlægsgartnerelever<br />
nød den dejlige<br />
blanding af natur,<br />
byliv og byens<br />
grønne attraktioner<br />
Af Ditte Andersen<br />
På Jernbjerggård, Selandia i Slagelse ud<br />
dannes anlægsgartnere hvert år, her går<br />
jeg på 4. hovedforløb som grøn gartner (anlægsgartner<br />
med speciale i plejeteknik). Traditionen<br />
tro drager 4. hovedforløbseleverne<br />
på studietur i dette skoleophold. Denne<br />
gang gik turen til Prag, Tjekkiet. Her skal den<br />
sidste faglige viden udvindes inden femte og<br />
sidste forløb påbegyndes.<br />
Efter 12½ timers bustur ankommer vi til<br />
vores hotel City Centre Hotel der ligger i<br />
Prag midtby. Efter en tiltrængt nats søvn går<br />
vi på opdagelse i Prag by. Her oplever vi flere<br />
af byens profiler bl.a. Verdensuret, Prague<br />
Castle, Charles Brigde, St. Vitus’ Cathedral-<br />
Liberec, borgen Prazsky og meget andet. Alt<br />
i alt er Prag midtby en flot og livlig storby.<br />
Langt de fleste tjekkiske byer er skattede<br />
med flot mønstrede mosaikbelagte gader,<br />
og her er Prag ingen undtagelse. Disse mosaikker<br />
kan siges at være ganske bekostelige,<br />
men giver de tjekkiske byer et kunstnerisk<br />
islæt og vidner om en æstetisk prioritering.<br />
Et spændende besøg i forsøgsparken Pruhonice<br />
byder på rigtig mange interessante<br />
samlinger af stauder, buske og træer. Området<br />
indeholder store læbælter og fritvoksende<br />
buske, krat, staudebede og busketter m.v.<br />
og udgør på denne måde en harmonisk<br />
blanding af park- og naturpræg. De fleste<br />
vegetationer forsynet med navneskilte der<br />
muliggør en dybere udforskning af diverse<br />
planteslægter og lægger op til faglig diskussion.<br />
Naturparken Prachovske Skaly er et skovterræn<br />
med smukke sandstensbjerge og i det<br />
hele taget et flot, frodigt område med bregner,<br />
blåbærbuske, mos og lav på sten og træer.<br />
Det store område har flere stisystemer som<br />
holdet erfarede vigtigheden af da seks af mine<br />
medstuderende kom på afveje i øsregn.<br />
I Prague Botanical Garden og Fata morgana<br />
(Tropical Greenhouse) findes mange udsøgte<br />
staudebede og en stor samling af tropiske<br />
planter. Udsigten fra den lille park afslører en<br />
smuk vinmark der kredser op til et gammelt,<br />
stort gods med en dertil hørende stor, flot tilrettelagt<br />
have i barokstilartens kunst. Den<br />
botaniske have udgør en lille perle og er bestemt<br />
et besøg værd. Den adskiller sig fra tidligere<br />
nævnte parker ved dens mangfoldige<br />
indhold af stauder og prydbuske. Dertil kommer<br />
Fata morganas helt anderledes og farverige<br />
vegetation med oprindelse i bl.a. Australien,<br />
Vietnam og Madagaskar.<br />
Prag byder således på en dejlig blanding af<br />
natur og byliv og har været med til at forøge<br />
mit personlige plantekendskab. ❏<br />
SKRIBENT. Ditte Andersen er på 4. hovedforløb under<br />
anlægsgartneruddannelsen.<br />
Hele holdet vinker. Ditte Andersen står i midten med hvid bluse og armene om naboernes skuldre!<br />
www.elkaer-maskiner.dk<br />
Tlf. 65 331 331<br />
Rotorfræsere<br />
Hegnsklippere<br />
Jordbor<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 49
BRANCHE<br />
Ny videncenter for<br />
fælles it-standarder<br />
Et nyt videncenter under Erhvervs-<br />
og Byggestyrelsens vinger<br />
skal udvikle fælles it-standarder<br />
der styrker digitaliseringen<br />
i byggeriet og derved forhåbentligt<br />
skaber øget produktivitet<br />
i byggeriet. Projektet<br />
har et samlet budget på 67<br />
mio. kr. der kommer fra EU’s<br />
regionalfond (33 mio. kr.), staten<br />
(17 mio. kr.), Realdania (7<br />
mio. kr.) hvortil kommer byggebranchens<br />
egenfinansiering<br />
(10 mio. kr.). Baggrunden er<br />
dels at byggeriet ikke har præsteret<br />
de samme produktivitetsstigninger<br />
som andre brancher,<br />
dels at digitaliseringen af<br />
byggeprocessen har været<br />
sløvere end ventet. Videncentret<br />
der bakkes op af alle byggeriets<br />
aktører, skal udvikle<br />
fælles standarder for det digitale<br />
byggeri, afprøve dem i<br />
praksis og arbejde for at de<br />
bliver implementeret i byggeriet.<br />
Arbejdet vil blive baseret<br />
på værdianalyser. Det indebærer<br />
at der kun udvikles standarder<br />
på områder der giver<br />
værdi for det enkelte byggeri,<br />
den enkelte virksomhed og<br />
branchen som helhed.<br />
Bent Juul Overby<br />
er æresmedlem<br />
Bent Jul Overby er udnævnt<br />
som æresmedlem i Dansk Træplejeforening<br />
på foreningens<br />
generalforsamling den 27. oktober.<br />
Bent Overby er forstkandidat<br />
og har været med i<br />
foreningen siden dens start i<br />
1987 hvor han blev sekretær<br />
og kasserer. Siden 1999 har<br />
har været sekretariatsleder for<br />
foreningen sideløbende med<br />
sit daglige arbejde i sit firma<br />
BySkovbrug.<br />
50<br />
Fra planteområdet på Have & Landskab ‘09. Trods krisen ventes igen besøgsrekord. Foto: S. Holgersen.<br />
11.000 gæster til Have & Landskab ’11<br />
Have & Landskab holdes næste gang 24.-26. august 2011<br />
Mindst 11.000 besøgende<br />
er et af målene når fagudstillingen<br />
Have & Landskab<br />
slår dørene op 24.-26. august<br />
2011 på Selandia-CEU i Slagelse.<br />
Det er tiende gang at udstillingen<br />
holdes, og det har<br />
været med generelt stigende<br />
antal udstillere og besøgende.<br />
I 2009 da udstillingen sidst<br />
blev holdt var der 10.400 gæster<br />
og 242 stande.<br />
„Vi er stolte af at det lykkedes<br />
at slå rekorden ved Have &<br />
Landskab ‘09 som vi afviklede i<br />
kølvandet på den økonomiske<br />
krise. Mange virksomheder<br />
mærker stadig konsekvenserne,<br />
men vores forventninger<br />
er store til den kommende udstilling<br />
hvor vi selvfølgelig forventer<br />
at slå rekorden endnu<br />
en gang,“ fastslår udstillingsleder<br />
Kristian Larsen.<br />
Udstillingens formål er ifølge<br />
arrangørerne at samle leverandører<br />
og kunder i den<br />
grønne branche og derved<br />
styrke samhandel, dialog, viden<br />
og håndværk. Da Have &<br />
Landskab blev afviklet i 2009,<br />
kom en tredjedel af alle der<br />
overhovedet er beskæftiget i<br />
branchen og en endnu større<br />
andel af beslutningstagerne.<br />
Dengang var fordelingen af<br />
gæster således: De kommunale<br />
park- og vejforvaltninger<br />
33%, anlægsgartnerfirmaer<br />
21% og kirkegårde 12%. Herefter<br />
fulgte entreprenører<br />
med 6%, boligselskaber 4%,<br />
golfbaner 3% og landskabsarkitektfirmaer<br />
1% - samt 20%<br />
der angav ‘andet’.<br />
Bag udstillingen står som før<br />
fire parter der repræsenterer<br />
forskellige dele af branchen:<br />
Skov & Landskab (forskning og<br />
udvikling), Danske Anlægsgartnere<br />
(entreprenører) samt<br />
Dansk Planteskoleejerforening<br />
og Maskinleverandørerne (leverandører).<br />
Standsalget er gået i gang,<br />
efter ‘først-til-mølle’-princippet.<br />
Der er allerede solgt 40<br />
stande, og Maskinleverandø-<br />
HAVE & LANDSKAB 1992-2011<br />
rernes medlemsvirksomheder i<br />
sektionen for Park, Vej & Anlæg<br />
deltager fuldtalligt med<br />
større stande end sidst. Nyt er<br />
det denne gang at udstillere<br />
kan invitere kunder og forretningsforbindelser<br />
elektronisk<br />
via et link man får ved tilmelding.<br />
Linket kan sættes ind på<br />
virksomhedens hjemmeside eller<br />
sendes direkte til de personer<br />
som man vil invitere. De<br />
inviterede følger linket hvor<br />
de registrerer sig inden de kan<br />
få adgang til at printe selve<br />
billetten ud.<br />
Som udstiller tilmelder man<br />
sig på www.hl11.dk og retter<br />
spørgsmål til Steen Lykke<br />
Madsen på tlf. 3035 7797. sh<br />
Besøgende Udstillere<br />
10.000<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
0<br />
3000<br />
88<br />
1992<br />
Gram<br />
4300<br />
120<br />
Slagelse<br />
5200<br />
156<br />
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007<br />
Århus<br />
6400<br />
166<br />
Slagelse<br />
8200<br />
168<br />
Hindsgavl<br />
8620<br />
156<br />
Slagelse<br />
9400<br />
200<br />
Slagelse<br />
9850<br />
233<br />
Slagelse<br />
10.488<br />
242<br />
2009<br />
Slagelse<br />
11.000?<br />
240?<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
2011<br />
Slagelse<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Kommuner får ikke alt med i kontrolbud<br />
Kommuners entreprenørvirksomhed<br />
bliver favoriseret når<br />
kommunerne giver kontrolbud<br />
på entreprenøropgaver. Det<br />
viser en analyse KPMG har udført<br />
for Dansk Byggeri der<br />
med undersøgelsen vil tilføre<br />
den hyppige, men følsomme<br />
diskussion om ‘urent trav’ et<br />
mere faktuelt grundlag.<br />
Reglerne om kontrolbud<br />
kræver at kommunerne skal<br />
indregne indirekte omkostninger<br />
til egen entreprenørafdeling<br />
i form af f.eks. lokaleudgifter,<br />
ledelse, afskrivninger,<br />
forrentning og tjenestemandspensioner.<br />
Men i ingen af de<br />
Foto: Agromek/Messecenter Herning<br />
kommuner som KPMG har talt<br />
med, indregnes alle de indirekte<br />
omkostninger. Det er f.eks.<br />
kun hver tredje som indregner<br />
forrentning af drifts- og anlægskapital.<br />
De kommunale entreprenørafdelinger<br />
udfører anlæg og<br />
drift inden for bl.a. veje, grønne<br />
områder og kloak. Ved at<br />
udbyde opgaven - og selv give<br />
et kontrolbud - kan kommunen<br />
måle hvor konkurrencedygtig<br />
den er. Reglerne om<br />
kontrolbud skal sikre at der<br />
konkurreres på lige vilkår, men<br />
som undersøgelsen viser, er de<br />
ikke tilstrækkelige.<br />
Fra Agromek 2008 da entreprenørområdet også var samlet i samme hal.<br />
Agromek er også for den grønne sektor<br />
Agromek, landbrugets store<br />
maskinudstilling, henvender<br />
sig ikke kun til landbruget. Udstillingen<br />
der holdes fra 30.<br />
november til 3. december, er<br />
også rettet mod entreprenører<br />
og den grønne sektor, oplyser<br />
arrangøren, Messecenter Herning.<br />
F.eks. kan man blandt<br />
udstillerne finde brancheorganisationenMaskinleverandørernes<br />
medlemmer. De står i<br />
den samme hal, den 10.000 m 2<br />
store Hal C. Her kan man også<br />
besøge organisationens egen<br />
branchestand. Agromek har i<br />
alt 517 udstillere og lægger<br />
beslag på 13 haller, herunder<br />
den helt nye multiarena. Men<br />
ingen udendørs stande.<br />
„Vi skal have Agromeks<br />
navn slået fast over de kommende<br />
år så ledere og medar-<br />
bejdere i den grønne sektor<br />
vænner sig til at komme på<br />
Agromek,“ siger salgsdirektør<br />
Benny Svenningsen, Svenningsens<br />
Maskinforretning A/S.<br />
„Jeg synes det er et godt<br />
koncept vi har fået med Maskinleverandørernes<br />
deltagelse<br />
på Agromek, og vi kunne se<br />
sidste gang at vi havde rigtig<br />
mange besøgende fra Jylland<br />
hvor de sjællandske gæster er i<br />
overtal når vi udstiller på Sjælland,“<br />
oplyser han.<br />
Maskinleverandørerne er<br />
også med på to andre udstillinger.<br />
De 22 medlemmer i<br />
sektionen for Park, Vej & Anlæg<br />
udstiller på Have & Landskab<br />
i 2011, mens de 15 medlemmer<br />
i Entreprenørsektionen<br />
udstiller på ‘Entreprenør &<br />
Håndværk’ i 2012. sh<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
RAPID EURO<br />
med<br />
LIPCO<br />
stennedlægningsfræser<br />
Basismaskinen er<br />
fuldhydraulisk<br />
med el-tilkobling<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj<br />
www.hg-enemark.dk<br />
e-mail: hge-enemark.dk<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />
naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,-<br />
Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,-<br />
Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,-<br />
Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />
3 excl. moms<br />
NYT!<br />
Varerne kan også hentes på DSV’s lager,<br />
Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810).<br />
Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,<br />
2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsvmiljoe.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 51
Pon Rental lukker<br />
dansk udlejning<br />
Pon trækker sig ud af udlejning<br />
af entreprenørmateriel i<br />
Danmark. Pon Rental Denmark<br />
A/S lukker når de igangværende<br />
udlejningsaftaler er udløbet.<br />
Årsagen er først og fremmest<br />
dårlige resultater i selskabet<br />
over flere år på grund af<br />
de vedvarende vanskelige<br />
markedsforhold, oplyser firmaet.<br />
„Prisniveauet er simpelthen<br />
for lavt til at gøre udlejning<br />
til en rentabel forretning,“<br />
siger Nils Macheel, Pon<br />
Rental Denmark A/S. „Vi ser<br />
ikke tegn i udlejningsmarkedet<br />
til at udviklingen vil ændre<br />
sig, og derfor har vi opgivet<br />
forhåbningerne om en turn<br />
around af forretningen.“<br />
Arkitekter enes om<br />
det ny Arkitekten<br />
De to arkitekturmagasiner Arkitekten<br />
og Arkitektur M er<br />
lagt sammen under navnet Arkitekten.<br />
Det nye blad udkom<br />
første gang 9. april i gevandter<br />
og tone der giver mindelser<br />
om både det klassiske Arkitekten<br />
og det moderne Arkitektur<br />
M. Fusionen er fuldført efter<br />
en aftale mellem Akademisk<br />
Arkitektforening, Arkitektforbundet<br />
og Arkitektens<br />
Forlag, en aftale som siden<br />
Danske Ark har tiltrådt. Aftalen<br />
omfatter også en abonnementsaftale<br />
så alle de tre foreningers<br />
medlemmer modtager<br />
bladet. Alle parter sidder<br />
også i det redaktionsudvalg<br />
der følger bladets drift. Når<br />
der i det hele taget var to blade<br />
før, skyldes det en konflikt<br />
mellem arkitektforeningerne<br />
og forlaget. Den betød at forlaget<br />
oprettede sit eget magasin,<br />
Arkitektur M, der endte<br />
med at få godt et års levetid.<br />
52<br />
Et dige beskytter Søvang-bebyggelsen i Dragør. Den skal stadig beskyttes i kommunens i nye digekoncept.<br />
Dragør Kommune løb med byplanprisen<br />
Aktiv klimatilpasning i kommuneplanen<br />
er årsagen til at<br />
den lavtliggende og kystnære<br />
Dragør Kommune har fået Byplanprisen<br />
2010. Hovedgrebet<br />
i den blågrønne klimaplan er<br />
et digekoncept der skaber varieret<br />
beskyttelse af kommunens<br />
områder. De attraktive<br />
landskaber sammenbindes i et<br />
net af rekreative grønne og<br />
blå kiler hvor fremtidige oversvømmelser<br />
ses som et potentiale,<br />
ikke kun som et problem.<br />
Det kan mange andre kommuner<br />
lade sig inspirere af, lyder<br />
det fra prisens stiftere,<br />
Dansk Byplanlaboratorium og<br />
Akademisk Arkitektforening,<br />
Med flere kampagner, mindre<br />
service til ikke-medlemmer og<br />
en samling af sekretariatet<br />
fortsætter Haveselskabet sin<br />
modernisering. Det er slået<br />
fast i en ny strategi og handlingsplan,<br />
skriver formand Dorte<br />
Kiilerich, næstformand Allan<br />
Vest og direktør Ole Münster<br />
i Haven 10/2010.<br />
Moderniseringen der indledtes<br />
for nogle år siden, har bl.a.<br />
udmøntet sig i sammenlægningen<br />
af de tre gamle selskaber<br />
1. januar 2008, det senere<br />
valg af Dorte Kiilerich som formand<br />
og Ole Münster som direktør<br />
samt opsigelsen af de<br />
fastansatte havearkitekter.<br />
da prisen blev givet til Dragørs<br />
borgmester Allan Holst den 7.<br />
oktober på Det Danske Byplanmøde<br />
i Århus.<br />
Dragør Kommune var hurtigt<br />
ude efter kommunalreformen<br />
med en planstrategi i<br />
2007. Den blev i 2008 fulgt op<br />
af temahæftet ‘Grøn blå plan’<br />
der blev indarbejdet i kommuneplanen<br />
som blev vedtaget i<br />
maj 2010. Her inddeles kommunen<br />
i tre forskellige beskyttelsesniveauer:<br />
Høj beskyttelse<br />
hvor vandet holdes ude (bynære<br />
landskaber), middel beskyttelse<br />
(skov og åbent land<br />
hvor oversvømmelser kan forekomme)<br />
samt et kystforland<br />
Flere kampagner og sekretariatssamling i Haveselskabet<br />
Havefestivallen Åbne Haver<br />
er et eksempel på den slags<br />
kampagner som selskabet vil<br />
satse på. 380 medlemmer åbnede<br />
deres haver for 27.000<br />
besøgende. Et andet eksempel<br />
er den igangværende kampagne<br />
at få haveejere til at<br />
bruge haven til at nedsive<br />
regnvand - og samtidig få politikerne<br />
til at bruge denne mulighed<br />
i deres regnvand- og<br />
kloakplanlægning.<br />
Samtidig med den udadvendthed<br />
som kampagnerne<br />
repræsenterer, vil selskabet<br />
prøve at forbeholde flere goder<br />
for medlemmerne - så det<br />
kan betale sig at være med-<br />
Foto: Lars Thorsen<br />
der hele tiden påvirkes af havet.<br />
Denne inddeling udvikles<br />
hen ad vejen ved regulering af<br />
gamle diger og placering af<br />
nye. Desuden arbejdes der<br />
med de grøfter som hollænderne<br />
anlagde da de opdyrkede<br />
Amager.<br />
Der var to andre nominerede<br />
til prisen, nemlig Vejle<br />
Kommune for arkitekturpolitik<br />
i praksis samt København og<br />
Frederiksberg Kommuner for<br />
‘Nørrebroruten’. Byplanprisen<br />
uddeles hvert år til en kommune,<br />
region eller organisation<br />
som har gjort en særlig indsats<br />
for at fremme gode og smukke<br />
bymiljøer og landskaber.<br />
lem. Det vil bl.a. få betydning<br />
for selskabets hjemmeside<br />
hvor kun medlemmer får adgang<br />
til alle informationer.<br />
Et led i de nye planer er også<br />
at samle selskabets todelte<br />
sekretariat. En del ligger på<br />
Clausholm i Jylland, bl.a. Havens<br />
redaktion. En anden del<br />
er i Lyngby. De bliver nu samlet<br />
i huset på Jægerborgvej i<br />
Lyngby hvor der er god plads<br />
efter at havearkitekterne<br />
holdt op. Det er for dyrt at<br />
have to adresser, lyder det, og<br />
desuden er de gamle enheder<br />
for små til at at skabe det kreative<br />
og faglige miljø som man<br />
ønsker. sh<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Brancheforening<br />
for trafik og veje<br />
Brancheforeningen for Trafiksikkerhed<br />
& Vejservice. Det er<br />
navnet på en ny forening hvis<br />
hensigt er at samle leverandører<br />
og og entreprenører inden<br />
for området. Tyve virksomheder<br />
var med til stiftelsen den<br />
29. september 2010. „Vi synes<br />
at der manglede et netværk;<br />
en brancheforening der kan<br />
arbejde målrettet og systematisk<br />
med emner der optager<br />
virksomheder inden for trafikkerhed<br />
og vejservice. Et fagligt<br />
netværk der både kan være et<br />
forum og et talerør for medlemmerne,“<br />
meddeler Michael<br />
Stisen, Arkil, der er formand<br />
for den nye forening. Blandt<br />
de øvrige medlemmer er bl.a.<br />
Falck, HedeDanmark, ISS, NCC<br />
og Peder Grønne.<br />
Ballerup hædres for brolæggerarbejde<br />
Flot og veludført brolægning<br />
på Søndergård Torv sendte<br />
Brolæggerprisen 2010 til Ballerup<br />
Kommune. Søndergård<br />
Torv ligger i den ny bydel Søndergård<br />
der er opført omkring<br />
en 600 meter lang sø omkranset<br />
af en granittrappe. For enden<br />
af søen ligger torvet.<br />
„Her er anvendt granit i trinforkanter<br />
som granitfliser og<br />
til mønsterbånd lagt som en<br />
stor vifte. Dertil kommer en<br />
granittrappe som søkant der<br />
snor sig langs vandet. Det hele<br />
bliver sammenholdt af Bjørn<br />
Nørgaards skulptur ‘Nåleøjet’<br />
hvorfra der løber vand over<br />
granitten. Vand som er med til<br />
at give granitten magisk liv,“<br />
sagde Brolæggerlaugets older-<br />
Kirkegården skifter<br />
kaptajn efter 30 år<br />
Bladet ‘Kirkegården’ skal efter<br />
30 år have ny redaktør idet<br />
Birgitte og Claes Foghmoes<br />
stopper til nytår. Bladet udgives<br />
af Foreningen af Danske<br />
Kirkegårdsledere og Danske<br />
Krematoriers Landsforening<br />
der har nedsat en redaktionsgruppe<br />
som fremover skal stå<br />
for udgivelsen. Det blev oplyst<br />
på Foreningen af Danske Kirkegårdslederesgeneralforsamling<br />
den 6. september hvor<br />
formanden Klaus Frederiksen<br />
takkede redaktørerne for deres<br />
store indsats. Han kunne i<br />
sin beretning desuden afrunde<br />
det kvalitetsstyringsprojekt<br />
som foreningen har været involveret<br />
i siden 2007. I øvrigt<br />
var der lutter genvalg til bestyrelsesmedlemmer<br />
m.v.<br />
Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen overrakte Brolæggerprisen<br />
2010 til borgmester Ove E. Dalsgaard.<br />
mand Claus Johnsen da prisen<br />
blev overrakt til Ballerups<br />
borgmester borgmester Ove E.<br />
Dalsgaard den 2. november.<br />
Brolæggerprisen, som Brolæggerlauget<br />
står bag, gives<br />
hvert år til en bygherre eller<br />
projekterende der i ‘særlig<br />
grad har udvist iderigdom og<br />
nytænkning i respekt for brolæggerfagets<br />
tradition og arbejdsmetode’.<br />
Det har Ballerup<br />
gjort i år, bl.a. med hjælp<br />
fra brolæggermestrene Leif<br />
Thygesen og Johnny Kaptain<br />
samt Faxe Brolægning.<br />
Søndergård Torv er ombejlet.<br />
I september fik liWplanning<br />
og Adept Dansk Landskabspris<br />
for Måløv Aksen der<br />
går fra torvet til Måløv station.<br />
Timan fjernstyret<br />
buskrydder RC-750<br />
Klippebredde 750 mm Op til 58°<br />
Lav højde - 500 mm<br />
<br />
- Skån ryg og ben for<br />
nedslidende belastning,<br />
anvend derfor den<br />
nye fjernbetjente<br />
buskrydder RC-750...<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 53
Den genbrugte knoldebro på Nyelands Plads. 27.10.2010.<br />
Originale Frederiksbergsten<br />
Det er bare en lille rund belægning<br />
med knoldebrosten<br />
under en bænk på Nyelands<br />
Plads ved Frederiksberg<br />
Hospital. Cirka 5 m2 med 10-20<br />
cm sten og 2-5 cm grusfyldte<br />
fuger. Ganske jævnt, men ikke<br />
i sig selv særligt bemærkelsesværdigt.<br />
Men det er en belægning<br />
med lidt historie.<br />
I 2009 blev et baghus renoveret<br />
på Danske Anlægsgartneres<br />
sekretariat, Sankt Knuds<br />
Vej på Frederiksberg. Under<br />
54<br />
gulvet kom en gammel knoldebrobelægning<br />
til syne. Den<br />
må være anlagt efter opførelsen<br />
af hovedbygningen i 1869.<br />
Nogle årtier senere blev baghuset<br />
opført og belægningen<br />
forsvandt. Stenene er efter alt<br />
at dømme lokale marksten.<br />
Der havde været mark på stedet<br />
indtil 1860’erne. Og marksten<br />
kørte man ikke langt med<br />
i datidens små hestevogne.<br />
Nogle af stenene var kløvet<br />
så de fik en flad side der kun-<br />
Kogleplukkere uden sikkerhedsudstyr<br />
Kogleplukkere ansat af danske<br />
juletræsproducenter arbejder i<br />
Georgien uden sikkerhedsudstyr<br />
for at plukke kogler i op<br />
til 30 meters højde. De kravler<br />
næsten helt op i træernes top<br />
og kan komme fra træ til træ<br />
ved at sætte træet i sving indtil<br />
nabotræet kan nås. Nogle<br />
plukkere brugte sikkerhedsudstyr.<br />
Andre gjorde ikke. Og der<br />
var flere dødsulykker. Det kunne<br />
man se i DR 21 Søndag den<br />
24. november hvor et filmhold<br />
havde været i Ambrolauri/Tlugi-proveniensen.<br />
Her får man<br />
frøene til de nordmannsgran<br />
der bruges til den danske juletræsdyrkning.<br />
„Der kræves en skærpet indsats<br />
fra hele branchen for at<br />
undgå nye ulykker og sikre at<br />
forbrugernes tillid til dansk<br />
juletræsproduktion ikke går<br />
tabt. Vi har et stort problem i<br />
branchen. Det skorter ikke på<br />
producenter der kan fremvise<br />
såvel klare retningslinjer som<br />
Under gulvet dukkede den gamle knoldebro op. 19.5.2009.<br />
Stenene er taget op. Og har fået frisk farve i regnen. 12.6.2010.<br />
ne vende opad. Derved opstod<br />
en nogenlunde jævn belægning<br />
ligesom den der nu er under<br />
bænken. Fugerne var dengang<br />
nok blot skrald, halm,<br />
hestemøg og jord i én pærevælling.<br />
Jorden var i hvert fald<br />
mørk som mosejord da stenene<br />
blev plukket op.<br />
Det kunne være en kulturhistorisk<br />
idé at genbruge stenene<br />
i den ny lille gård der var<br />
en del af renoveringen. Det<br />
var der dog ikke interesse for.<br />
Faktisk skulle stenene kasseres.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> - der dengang<br />
endnu var på adressen - fik<br />
Fair Trees - men ikke problemfrit.<br />
dem lagt til side og tilbød dem<br />
gratis til Frederiksberg Kommune.<br />
Som autentiske Frederiksbergsten<br />
fra en for længst<br />
udbygget kommune. Kunne<br />
det historiske ophav ikke udnyttes<br />
i et kommunalt anlæg?<br />
Det kunne de. En del ligger<br />
nu på Nyelands Plads. Resten<br />
vil blive brugt ved en kommende<br />
renovering andetsteds,<br />
oplyser Susanne Viuf fra Vejog<br />
Parkafdelingen. „Det er altid<br />
rart at sten kan genbruges<br />
og få ny nytte andre steder<br />
end lige oprindelig tiltænkt,“<br />
siger hun. sh<br />
kontrol med sikkerhed og arbejdsforhold<br />
for georgiske<br />
kogleplukkere. Problemet er<br />
at de fine hensigter og erklæringer<br />
ikke altid står mål med<br />
virkeligheden,“ siger Marianne<br />
Bols fra Fair Trees.<br />
Fair Trees 25% af høstrettighederne<br />
i Ambrolauri/Tlugi .<br />
Herfra kommer over 80% af<br />
de juletræer der sælges i Europa.<br />
Fair Trees er udviklet under<br />
Fair Trade Danmark med mål<br />
om bæredygtig produktion,<br />
ordentlige løn- og ansættelsesforhold<br />
og ekstern kontrol.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
KALENDER<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
NOVEMBER 2010<br />
Byplanhistorisk seminar 2010.<br />
Hørsholm 12/11. DB.<br />
Lommeparker i København. 16/<br />
11 kl. 17-1830. LAF.<br />
Erhvervsudvikling i landdistrikter.<br />
København 18/11. SL.<br />
Cykeltrafik. Odense 18/11. VEU.<br />
Liv i boligområderne. Odense<br />
22/11. DB og Socialministeriet.<br />
Planloven i praksis. Nyborg 23-<br />
24/11. DB.<br />
Hvor og hvordan vil vi bo? Vejle<br />
25-26/11. DB.<br />
DECEMBER 2010<br />
Byens vand. Malmø 8/12, Skanderborg<br />
12-13/1 og Middelfart 3/<br />
2. DB.<br />
<strong>Miljø</strong>vurdering af planer. Middelfart<br />
9-10/12. DB.<br />
FEBRUAR 2011<br />
Landskabskaraktermetoden i<br />
teori og praksis. 25/2 kl. 15.30-<br />
17.30. LAF.<br />
MARTS 2011<br />
Sjællandsleden. Sorø 1/3 kl. 17-<br />
18.30. LAF.<br />
Jord, bundsikringsgrus og stabilgrus.<br />
Hvidovre 8/3. VEU.<br />
APRIL<br />
Fornyelse af Fælledparken. København<br />
29/4 kl.14.30-17.30. LAF.<br />
MAJ 2011<br />
Etablering af cykel- og vandreruter.<br />
Vejle 10/5. VEU.<br />
Beplantning langs veje. Nyborg<br />
24/5. VEU.<br />
JULI 2011<br />
Dronningens orangeri og Fredensborg<br />
Slotshave. Fredensborg.<br />
LAF.<br />
AUGUST 2011<br />
Stevns Klint og koldkrigsmuseum.<br />
Stevns 21/8. LAF.<br />
AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’.<br />
www.gront3fpunkt.dk.<br />
Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />
UDSTILLINGER<br />
Agromek. Herning 30/11-3/12.<br />
www.agromek.dk.<br />
Have & Landskab 2011. Slagelse<br />
24-26/8. www.hl5.dk.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />
LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800.<br />
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />
- så kører det godt<br />
Nye modeller<br />
Bredt redskabsprogram<br />
Med en Ferrari<br />
er du klar til sne<br />
Importør<br />
Sønderup Maskinhandel A/S<br />
Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255.<br />
www.ferrarimaskiner.dk<br />
Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt<br />
professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program<br />
af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 55
56<br />
VINDUET<br />
Biomassens naturproblem<br />
Klimakommissionen anbefaler at 30% af<br />
Danmarks energi i 2050 skal komme fra<br />
biomasse. Det kræver 20% af landbrugsjorden,<br />
et areal som kunne føde<br />
10 millioner mennesker. Kommissionen<br />
har ikke gjort sig følgerne klar, siger<br />
professor Henrik Wenzel fra Syddansk<br />
Universitet i Ingeniøren 8.10.2010:<br />
„Vi har simpelt hen ikke biomasse nok<br />
til at vi kan få 30% af energien fra biomasse,<br />
uden at det virkeligt får store<br />
konsekvenser for naturen - og dermed<br />
drivhusudledningerne - eller fødevareproduktionen<br />
(...) Hvor får vi mest ud af<br />
den begrænsede biomasse som vi har at<br />
gøre godt med? 40% af EU’s olieforbrug<br />
ligger uden for transportsektoren - overvejende<br />
til varmeformål og fremstilling<br />
af kemikalier og materialer. Dér skal vi<br />
starte med at erstatte olien med biomasse,<br />
for der er enegitabet ikke så stort<br />
som når man fremstiller biobrændsler.“<br />
En national regnvandsplan<br />
Haveselskabet kræver en national regnvandsplan.<br />
Og her kan de private haver<br />
spille en væsentlig rolle. Som direktør<br />
Ole Münster skriver i Haven 10/2010:<br />
„Vi taler om at der de næste 15 år<br />
skal investeres 20-35 milliarder kroner i<br />
de danske kloakker for at klare de store<br />
vandmængder. En regnvandsplan skal<br />
have det klare mål at stoppe for de kolossale<br />
mængder af godt dansk regnvand<br />
der hver eneste dag bliver til kloakvand.<br />
En plan der gør vand til en ressource<br />
man værner om, i stedet for at<br />
omdanne den til spildevand der udgør<br />
et forureningsproblem. Som Haveselskabet<br />
har dokumenteret, skal der ikke investeres<br />
i kloakker, men derimod i flotte<br />
løsninger i haverne og på tagene. Selv<br />
om løsningerne er meget oplagte, skal<br />
man ikke regne med at udviklingen<br />
kommer af sig selv. Haveejerne skal informeres<br />
om mulighederne, og derfor<br />
er det ganske enkelt nødvendigt at gennemføre<br />
nationale kampagner.“<br />
Reklameskilt og sovepude<br />
Nationalpark Vadehavet er indviet. Men<br />
uden ekstra lovbeskyttelse kan de blive<br />
mere parker af navn end af gavn. Og<br />
hvorfor er marsken ikke med? Rune Engelbrecht<br />
Larsen, Politiken 28.10.2010:<br />
„Nationalparkerne er meget store<br />
områder efter danske forhold, om end<br />
de langtfra alene omfatter natur og<br />
størrelserne derfor også ‘snyder’. Og selv<br />
om det umiddelbart er opløftende fra et<br />
natursynspunkt at skabe nationalparker,<br />
er der også malurt i bægeret. For det<br />
første kan det i værste fald blive et tomt<br />
udstyrsstykke på bekostning af vigtige<br />
fredninger og anden natur - en slags reklameskilt<br />
for en regering der i øvrigt<br />
har nedpriorireret naturen med radikale<br />
konsekvenser. For det andet kan nationalparketiketten<br />
være så meget mere af<br />
navn end gavn at den blot bliver en sovepude.“<br />
Godt at vejene blev oversvømmet<br />
Oversvømmelserne i august ved bl.a.<br />
Lyngbyvej blev næsten udråbt til en katastrofe.<br />
Uden grund, skriver Arne Bernt<br />
Hasling, Cowi, i Trafik & Veje 10/2010:<br />
„Samfundsøkonomisk er det en fordel<br />
at lade disse lave områder oversvømme<br />
frem for at oversvømme bolig- og erhvervsområder.<br />
Der er således en gevinst<br />
ved at lade vejene virke som kanaler<br />
under ekstrem regn. Vejene kan så<br />
lede vandet til grønne områder, hulveje,<br />
viadukter eller andre steder hvor det<br />
gør mindst skade. Det kan ikke betale<br />
sig økonomisk at lave et rørsystem eller<br />
store underjordiske bassiner som kan<br />
håndtere den ekstreme regn. Det er derfor<br />
en misforståelse at udråbe oversvømmelserne<br />
ved flere dybtliggende<br />
veje i København den 14.-15. august til<br />
en katastrofe (...). Det var i virkeligheden<br />
den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige<br />
måde at klare dette 100<br />
års-regnskyl på.“<br />
Statsfinansieret populistisk gøgl<br />
På Skjoldemose Gods er der med støtte<br />
fra Landdistriktspuljen og Dansk Skovforening<br />
anlagt en ‘gorillabane’ hvor<br />
publikum kan gå rundt i hængebroer i<br />
trætoppene. Det huer ikke Aa. Marcus<br />
Pedersen der skriver i Skoven 10/2010:<br />
„Der er talrige eksempler på at stats-<br />
Motorvejen er blevet en flod. Katastrofe?<br />
Nej, såmænd det mest hensigtsmæssige.<br />
Foto: Thomas Bertram, Scanpix<br />
skovene gennem de senere år er blevet<br />
delvis ødelagt ved anlæg af mangfoldige<br />
installationer. Ministre indvier hundeskove<br />
med lege og gymnastikredskaber,<br />
og for nylig har man inviet en<br />
mountainbikebane i Store Dyrehave,<br />
oven i købet med royal bistand. Det er<br />
som om man overser at publikum for<br />
længst med deres adfærd har udnævnt<br />
alle skove i hvert fald Nordsjælland til<br />
hundeskove og alle stier til mountainbikespor.<br />
(...) Hvorfor skal alle ustyrlige<br />
aktiviteter nu også slippes løs i de private<br />
skove? Hvorfor skal disse skove også<br />
ødelægges med sponsorfinasieret og<br />
statsfinasieret gøgl?“<br />
Bulldozerere løser intet<br />
I regeringens ghettostrategi peges på<br />
bl.a. nedrivninger og boligsociale tiltag<br />
der skal finansieres af lejerens egen<br />
fond. Stop en halv, advarer Arkitektforeningen<br />
på sin web 28.10.2010:<br />
„Det er afgørende for en bæredygtig<br />
indsats i de udsatte boligområder at<br />
Landsbyggefondens midler fredes til dét<br />
de er tiltænkt - nemlig at løse de mange<br />
renoveringsopgaver (...) Det sociale arbejde<br />
er en statslig, velfærdsopgave -<br />
ikke en opgave for Landsbyggefonden<br />
(...) Bulldozere skaber ikke en bygningsog<br />
bebyggelsesmæssig udvikling i nedslidte<br />
og stigmatiserede bebyggelser.<br />
Nedrivning af bygninger eller bygningsdele<br />
kan være en komponent i en samlet<br />
renovering og udvikling af en bebyggelse<br />
som en del af en arkitektonisk helhedsplan<br />
under forudsætning af at det<br />
tilfører den resterende bebyggelse ny<br />
værdi og ikke blot resulterer i at der bliver<br />
mindre af den.“<br />
Under overskriften ‘Vinduet’ refererer <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong> udpluk fra den faglige debat. Skriv til<br />
sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Skovning var værre end<br />
2000 års skovbrande<br />
Forskerne er gået i dybden i Oregons skove<br />
I<br />
Oregon ved USA’s vestkyst<br />
blev der i 1950’erne og<br />
1960’erne ryddet store skovområder<br />
og bygget veje. Det<br />
ødelagde jordbundens stabilitet<br />
og skabte en erosion der<br />
stadig foregår i området. Den<br />
voldsomme skovning er noget<br />
af det voldsomste der er sket i<br />
området siden år 0, konkluderer<br />
forskere fra University of<br />
Oregon. De har med støtte fra<br />
en schweizisk forskningsfond<br />
analyseret pollen, sediment og<br />
trækul i jorden i nationalskoven<br />
Rouge River-Siskiyou.<br />
„Der er en efterbyrd fra de<br />
dårlige skovningsmetoder som<br />
blev brugt for årtier siden. Da<br />
man byggede veje i 1950’erne,<br />
overvejede ingen den efterfølgende<br />
erosion. Derfor blev<br />
jordbunden langt mere påvirket<br />
i denne periode end af forhistoriske<br />
skovbrande,“ fortæller<br />
professor Daniel G. Gavin<br />
til sciencedaily.com.<br />
Forskerholdet borede ti meter<br />
ned og kunne med analyserne<br />
af bl.a. pollen, sediment<br />
og trækul (som opstår ved<br />
skovbrande) kortlægge hver<br />
eneste større skovbrand og<br />
følgende erosion i de seneste<br />
2000 år. I hele det tidsrum er<br />
jordbunden og vegetationen<br />
aldrig blevet så skadet som efter<br />
skovningen og vejbyggeriet<br />
midt i 1900-tallet.<br />
„Områdets modstandsdygtighed<br />
er helt klart blevet sænket<br />
af vejbyggeriet og skovningen<br />
og følgende oversvømmelser<br />
og regnskyl. Det betyder<br />
at de berørte områder altså<br />
ikke har været mere skrøbelige<br />
siden år 0 end i disse år,“<br />
lød det fra Daniel G. Gavin.<br />
Forskerne er nu bange for<br />
om den menneskelige påvirkning<br />
kan blive ved med at<br />
hjemsøge skoven. Ildebrande<br />
er en naturlig del af et økosystem,<br />
men det er ikke klart om<br />
Rouge River-Siskiyou ved søen Upper Squaw hvor undersøgelsen<br />
foregik. Herunder boreprøve af sediment. Foto: University of Oregon.<br />
skovene kan komme sig hurtigt<br />
nok efter en intens brand<br />
når tidligere skovning har ændret<br />
de naturlige dynamikker .<br />
Holdet har også opdaget at<br />
der i Oregons skove var mange<br />
brande fra år 900 til 1300. Det<br />
falder sammen med en af de<br />
tørreste tidsperioder i Amerika.<br />
Til gengæld var årene fra<br />
1500 til 1800 relativt brandfri.<br />
Siden år 0 har der været præcist<br />
68 store skovbrande før de<br />
europæiske tilflyttere nåede<br />
Oregon omkring år 1800. lt<br />
KILDER<br />
Daniel G. Gavin et al. (2010): Highly<br />
episodic fire and erosion regime over<br />
the past 2,000 years in the Siskiyou<br />
Mountains, Oregon.<br />
University of Oregon (2010). Old logging<br />
practices linked to high erosion<br />
rates. Pressemeddelelse 19.10.10.<br />
www.sciencedaily.com.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 57
Marsk, flak, dyb, højsand,<br />
sandstrand og klit<br />
Nationalpark Vadehavet er indviet. Området<br />
er en landskabelig og naturmæssig specialitet<br />
af international klasse<br />
Nationalpark Vadehavet er<br />
den tredje nationalpark<br />
der er indviet. En unikt kystnatur<br />
har fået det grønne<br />
stempel, men som med alle de<br />
danske nationalparker er der<br />
ikke love der beskytter området<br />
mere end det allerede er.<br />
Det der mere skal ske, skal være<br />
ad frivillighedens vej.<br />
„Vadehavet er ubetinget et<br />
af vores vigtigste naturområder<br />
med et dyreliv i verdensklasse.<br />
Jeg er sikker på at den<br />
nye nationalpark bliver en stor<br />
attraktion for befolkningen i<br />
området, et trækplaster for turister<br />
fra hele Europa og et åndehul<br />
for spændende dyr og<br />
smukke planter,“ sagde miljøminister<br />
Karen Ellemann da<br />
den officielle indvielse fandt<br />
sted den 16. oktober.<br />
Den hollandske og tyske del<br />
af Vadehavet har længe været<br />
naturparker og kom i 2009 på<br />
UNESCO’s World Heritage List<br />
på lige fod med bl.a. Grand<br />
Canyon i USA og Great Barrier<br />
Reef i Australien. Det understreger<br />
områdets kaliber. Der<br />
er et aktivt samarbejde med<br />
de danske, tyske og hollandske<br />
myndigheder, og miljøministeren<br />
vil senest i 2013 tage<br />
58<br />
stilling til en ansøgning om at<br />
få den danske del af Vadehavet<br />
med på UNESCO’s liste.<br />
Den havnære natur<br />
Nationalparkområdet er en<br />
del af det vadehav der trækker<br />
sig over 500 kilometer fra<br />
Blåvandshuk i Danmark til Den<br />
Helder i Holland. Det dækker<br />
omkring 9.000 km 2 marsk, tidevandsflak,<br />
dyb, højsande,<br />
sandstrande og klitter. En kæde<br />
af øer adskiller Vadehavet<br />
fra Nordsøen, bl.a. de danske<br />
Fanø, Rømø og Mandø.<br />
Men det er ikke kun landskabets<br />
skyld at området er<br />
blevet nationalpark. Vadehavet<br />
er et af verdens mest værdifulde<br />
tidevandsområder. For<br />
mange vandfuglearter er Vadehavet<br />
både den vigtigste rasteplads<br />
og det vigtigste overvintringsområde<br />
i Europa. Vadehavet<br />
har også betydning<br />
for fisk og havpattedyr, bl.a.<br />
den spættede sæl der yngler i<br />
området. Også kulturhistorisk<br />
er området unikt med landvinding<br />
og digebyggeri.<br />
Vadehavsområdet er påvirket<br />
af tidevandet som har en<br />
frekvens på 6 1/4 time mellem<br />
højvande og lavvande. Nor-<br />
Koresand er en sandbanke ud for Mandø. Foto: Thomas Retsloff.<br />
Området karakteriseres af de periodisk oversvømmede vader, den tilgrænsende<br />
vegetationsdækkede marsk og barriereøerne med klitter.<br />
Her er det hele samlet i miniformat. Foto: Morten Barker<br />
malt er forskellen ved Ho Bugt<br />
cirka 1½ meter. Tidevandets<br />
rytme skaber gode forudsætninger<br />
for Vadehavets dynamiske<br />
økosystem med mange mikroskopiske<br />
planter og dyr der<br />
danner fødegrundlaget for en<br />
bundfauna af orme, muslinger<br />
og krebsdyr. Der kan være tusindvis<br />
af disse dyr på blot en<br />
kvadratmeter vadebund.<br />
Tidevandet giver området<br />
en omskiftelig form. Fanø<br />
Mandø og Rømø opstod først<br />
efter den store stormflod i<br />
1362. Skallingen er yngre, men<br />
er blevet to kilometer kortere<br />
siden 1910. Øen Jordsand syd<br />
for Rømø forsvandt helt i 1999<br />
efter af dæmningerne til Sild<br />
og Rømø i årevis havde hæmmet<br />
sandtilførslen.<br />
Ad frivillighedens vej<br />
Nationalparkområdet omfatter<br />
146.600 ha (1.466 km 2 ).<br />
Den er dermed den største af<br />
nationalparkerne i Danmark.<br />
Landarealet er dog kun 30.000<br />
ha (300 km 2 ) hvoraf cirka en<br />
tredjedel ejes af staten. Området<br />
omfatter også flere byer,<br />
størst er Nordby på Fanø.<br />
I forvejen har hele Vadehavet<br />
status som natur- og vildtreservat<br />
med forskellige bestemmelser<br />
for færdsel, jagt<br />
og andre aktiviteter. Cirka<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
97% er udpeget som Natura<br />
2000-område.<br />
At området bliver nationalpark<br />
betyder ikke at området<br />
kommer under yderligere lovbeskyttelse.<br />
Kodeordene er<br />
planlægning, frivillighed og<br />
lokal indflydelse. „Samarbejdet<br />
mellem staten, kommuner,<br />
beboere, lodsejere, naturgæster<br />
og andre interessenter er<br />
altafgørende for hvordan det<br />
videre forløb med nationalparken<br />
udvikler sig,“ oplyser<br />
Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Arbejdet med at få nationalparken<br />
op at stå er udført af<br />
Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde<br />
med de berørte kommuner,<br />
Esbjerg, Fanø, Tønder<br />
og Varde der i fælles anliggender<br />
er repræsenteret af Vadehavssekretariatet.<br />
Der vil nu<br />
blive nedsat en bestyrelse der<br />
skal fortsætte arbejdet. Indtil<br />
videre er der kun udpeget formanden<br />
som er den lokale politiker<br />
Bent Poulsen (V).<br />
Bestyrelsen skal for en 6 millioner<br />
kroners statsbevilling<br />
oprette et sekretariat og udarbejde<br />
en nærmere plan. „Her<br />
skal bestyrelsen bl.a. arbejde<br />
med at styrke naturen, friluftsliv,<br />
naturformidling og turisme,<br />
men det skal ske med frivillige<br />
virkemidler og i dialog<br />
146.600 ha<br />
nationalpark - med<br />
en gennemskæring i<br />
sejlruten til Esbjerg.<br />
Copyright: Kort og<br />
Matrikelstyrelsen og<br />
Skov- og Naturstyrelsen<br />
2010.<br />
med befolkningen,“ understreger<br />
projektleder Jakob<br />
Harrekilde Jensen fra Skov- og<br />
Naturstyrelsen.<br />
Venter flere turister<br />
Med nationalparken forventer<br />
kommunerne at få flere turister.<br />
”Mange af vores nuværende<br />
turister kommer på<br />
grund af sol, strand og vand.<br />
Med den nye nationalpark og<br />
det igangværende vadehavsprojekt<br />
har vi en forventning<br />
om at kunne trække endnu<br />
flere turister til ved at vise dem<br />
det som vi synes er aller mest<br />
storslået ved Vadehavet. Nemlig<br />
lyset, trækfuglene og vores<br />
gode specialiteter,“ siger Thomas<br />
Holst Christensen fra Vadehavssekretariatet.<br />
At en nationalpark faktisk<br />
kan styrke turismen og dermed<br />
erhvervslivet viser erfaringer<br />
fra Nationalpark Thy som<br />
blev indviet som den første nationalpark<br />
i 2008. I 2009 blev<br />
Nationalpark Mols Bjerge indviet.<br />
De næste par år indvies<br />
Nationalpark Skjern Å og Nationalpark<br />
Kongernes Nordsjælland.<br />
Fem i alt. sh<br />
KILDER<br />
Samtale med Jakob Harrekilde Jensen,<br />
Skov- og Naturstyrelsen.<br />
www.danmarksnationalparker.dk.<br />
www.vadehav.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 59
60<br />
ANNONCØRER<br />
I GRØNT MILJØ 9/2010<br />
MASKINER<br />
Bogballe, 61<br />
Elkær Maskiner, 49<br />
Engcon, 25<br />
Flex Trading A/S, 65<br />
FSI & Schmidt A/S, 47<br />
H.G. Enemark, 51<br />
Hako Danmark A/S, 27, 63<br />
Husqvarna, 9<br />
Ketner Outdoor, 13<br />
MaskinhandlerIndkøbr., 37<br />
Stihl, 19<br />
Svenningsens Maskinforr., 33<br />
Sønderups Maskinhandel, 55<br />
Timan, 53<br />
PLANTER & JORD<br />
DSV Transport, 51<br />
HedeDanmark Planteskole, 49<br />
Hjorthede Planteskole A/S, 59<br />
Holdens Planteskole A/S, 45<br />
Johansens Planteskole, 2<br />
Leopolds Rullegræs, 3<br />
Lynge Naturgødning, 2<br />
Møllegårdens Planteskole, 39<br />
P. Kortegaards Planteskole, 2<br />
RGS 90, 68<br />
Sitas A/S, 63<br />
Solum, 48<br />
Verver Export, 31<br />
Vognmand Kold, 3<br />
INVENTAR & BELÆGNING<br />
Fokdal Springvand, 67<br />
Vestre, 7<br />
ENTREPRENØR & RÅDGIVER<br />
Henrik Ravn Træpleje, 37, 67<br />
Krogh & Molin, 2<br />
K&S Treecare, 67<br />
Landskabsværkstedet, 26<br />
OK Grøn Anlæg A/S, 41<br />
P. Malmos, 2<br />
Plantefokus, 37<br />
Robert Smith Sørensen, 67<br />
Skælskør Anlægsgartnere, 2<br />
Sven Bech, 67<br />
UDDANNELSE<br />
D. Planteskoleejerforening, 57<br />
Grønne Kurser ApS, 31<br />
Jordbrugets Udd.Center, 27<br />
Roskilde Tekniske Skole, 53<br />
Selandia CEU, 47<br />
Skov & Landskab, 55<br />
UDSTILLINGER<br />
Agromek, 43<br />
FORLAG<br />
Indbindinger, 66<br />
ProVerte, bog, 65<br />
ProVerte, reception, 40<br />
STILLINGSANNONCER<br />
HedeDanmark, 66<br />
Se også www.grontmiljo.dk med<br />
alle årets annoncører og lænker<br />
til deres hjemmesider.<br />
Store Torv i Århus fik 1500 m 2 rullegræs, både fra kortklippede maxiruller og specielt langhårede ruller.<br />
Rullegræsset i den positive tidsboble<br />
Rullegræs kan ikke kun bruges til plæner i<br />
parker og haver. Det kan også anvendes i<br />
midlertidige grønne happenings eller skulpturer<br />
der sender folk i social havestemning.<br />
„Græs er ét af mine ‘store’ materialer. Jeg elsker<br />
at lægge det, og jeg synes det er sjovt at<br />
arbejde med. Rullegræs er et mangfoldigt materiale.<br />
Man kan være ret præcis med det, man<br />
kan lave bløde kurver med det eller lave noget<br />
skarpt ved at stable det op,“ fortæller kunstneren<br />
Marianne Jørgensen som de sidste ti år flittigt<br />
har brugt rullegræs i sine projekter.<br />
Ud over at rullegræs er et formbart, skulpturelt<br />
materiale har det en stor fordel mere. Den<br />
visuelle forvandling sker i en håndevending, når<br />
materialer som f.eks. asfalt og sten dækkes af et<br />
frodigt, grønt græstæppe.<br />
Marianne Jørgensen laver ikke skulpturer i<br />
traditionel forstand af sten og metal. Hun bruger<br />
organiske materialer som planter, græs og<br />
jord i en form som man kan være en del af. De<br />
bidrager til at give skulpturen en socialdimension.<br />
Ifølge Marianne Jørgensen kan sådanne<br />
grønne skulpturer skabe en positiv tidsboble<br />
hvor man kan slappe af, lege og snakke.<br />
Et eksempel er kunstprojektet ‘Grønvestergade’<br />
som Marianne Jørgensen stod i spidsen<br />
for i 2007. Det havde til formål at tilføre byen<br />
mere grønt og at se hvordan folk reagerede på<br />
den grønne oplevelse. Vejles gågade blev på en<br />
nat forvandlet fra almindelig flisebelagt gade til<br />
1.350 m2 gågade belagt med rullegræs.<br />
„Græs gør noget ved folk. Vi kan lide at være<br />
i det, at sidde i det, tænke i det og lege i det,“<br />
siger Marianne Jørgensen. Hun var fascineret<br />
over den ro der sænkede sig i gaden på grund<br />
af det grønne underlag. Folk bevægede sig i et<br />
andet tempo end normalt, og mange tog sig tid<br />
til at sætte sig på græsset og snakke eller lege. I<br />
nattelivet slog de unge flik-flak på græsset eller<br />
lå på det og snakkede. Flere nød at sidde dér og<br />
snakke frem for at være på diskotek.<br />
Et andet eksempel er den midlertidige skov<br />
der blev anlagt midt i Århus som en del af År-<br />
hus Festuge. Skoven blev opbygget af 1.500 m 2<br />
rullegræs og 130 store træer. Rullegræsset bestod<br />
dels af almindelige, kortklippede maxiruller<br />
og dels af nogle specielt langhårede ruller<br />
der gav skoven et vildt og tilgroet udtryk.<br />
„Mange kom hver dag for at snakke med os<br />
og følge med i processen. Til sidst var det faktisk<br />
et problem at gå langs hegnet og arbejde<br />
for det var forstyrrende for os. Det var både<br />
unge og gamle mennesker som kom og sagde<br />
‘hvor er det flot det I laver,“ fortæller Rasmus<br />
Wehlast fra P. Malmos A/S.<br />
Efter åbningen blev skovens virkning på folk<br />
endnu mere tydelig. Folk sad i den grønne oase<br />
og spiste deres sandwich, drak en øl eller stod i<br />
grupper og snakkede. Børnene legede på græsbakkerne<br />
og mellem træerne. Tempoet var sat<br />
ned og samværet sat i fokus. Som i ‘Grønvestergade’<br />
opstod der et socialt samlingssted. sh<br />
Vejles gågade blev til ‘Grønvestergade’.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
GAMLE NYHEDER<br />
For 75 år siden<br />
„Vi vandrede gennem Oslos<br />
største park, Frognerparken,<br />
paa ca. 50 hektar, hvis ældste<br />
Del udgøres af den oprindelige,<br />
men i Tidens Løb omlagte,<br />
til Frogner Herregaard<br />
hørende Barokpark, og hvis<br />
yngre Del stammer fra Lands-<br />
Jubilæumsudstillingen i 1914. I<br />
denne Del har det i Norge omstridte,<br />
endnu ikke fuldførte<br />
Vigelandske Fontæne- og<br />
Skulpturanlæg sin Plads for<br />
Enden af en ikke tilstrækkelige<br />
lang Lindeallé i hvis modsatte<br />
Ende desværre mangler et eller<br />
andet monumentalt Bygningsværk,<br />
som Pladsforholdene<br />
beklageligvis ikke giver<br />
stort Haab om nogensinde vil<br />
komme. Man har derfor lidt<br />
vanskeligt ved at tænke sig, at<br />
der for hele dette Anlæg kan<br />
opnaaes den Storslaaethed,<br />
den Monumentalitet, som det<br />
mægtige Arbejde og de uhyre<br />
Omkostninger burde kunne<br />
forudsætte.“ (Michael Gram,<br />
Havekunst 1935).<br />
„Trappe af betontrin flankeret af knækflisemur.“<br />
Anlægsgarteren, december 1960.<br />
For 25 år siden<br />
„Navnlig efter den voldsomme forøgelse af græsarealerne<br />
i vore boligområder i 60’erne og 70’erne er der nu<br />
kommet ønsker om at mindske omkostningerne til pasning<br />
af disse græsarealer. Samtidig fremsættes ønsker<br />
om forskellige slags græsarealer, f.eks. forskellige former<br />
for højt græs med forskelligt indslag af blomstrende urter.<br />
For at kunne diskutere forskellige typer af græsarealer,<br />
er de betegnelser der i dag anvendes ikke tilstrækkelige.<br />
(...) I begrebet ‘ekstensivt pleje græsarealer’ rummes<br />
alle former for mere eller mindre højtvoksende græs, idet<br />
den egentlige betydning af ‘ekstensiv’ er ‘lille arbejdsindsats<br />
og små omkostninger’. En anden betydning af ordet<br />
‘ekstensiv’ er ofte: Det spiller ingen rolle hvordan det ser<br />
ud.“ (Per Nyström, <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, december 1985).<br />
Gør vinteren mere bekvem<br />
- med kørselsafhængig dosering<br />
Vi er klar til at levere løsningen til dig, der kører med varierende hastighed - f.eks. på veje<br />
med mange lysreguleringer. En S-line spreder med CALIBRATOR ICON er den ideelle løsning.<br />
Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop lukker saltsprederen helt automatisk.<br />
Undervejs kan du justere dosering og spredebredde direkte fra førersædet.<br />
Den viste spreder er forsynet med BXL 1300 storsækløfter. S-line leveres i størrelser fra 110-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.600 kg. Variabel justeret<br />
spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk eller via PTO. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com<br />
For 50 år siden<br />
„På jagt efter velegnede materialer<br />
til støttemure, hvilken jagt<br />
endnu ikke er tilendebragt - der<br />
kan findes på en masse endnu -<br />
er man i øjeblikket omtrent<br />
standset ved Brandt & Lumholtz’<br />
knækfliser (...) Idéen er jo opstået<br />
ved at der rundt omkring<br />
kan findes pæne og gode støttemure<br />
opsat af alm. brudfliser<br />
med brudfladen, måske lidt pyntet,<br />
vendende fremad. På sin vis<br />
er det altså et affaldsprodukt<br />
man kopierer, men det gør jo<br />
heller ikke noget.“ Sv.J., Anlægsgartneren,<br />
november 2960).<br />
For 10 år siden<br />
„I sommer var verdens øjne rettet<br />
mod Hannover og verdensudstillingen<br />
Expo 2000. Herhjemme<br />
har vi hørt meget om<br />
udstillingens publikumsfiasko,<br />
men for den som interesserer sig<br />
for det grønne, har den været<br />
en stor succes. Byens parkforvaltning<br />
har manifesteret sig gennem<br />
projektet ‘Stadt als Garten’<br />
som kan oversættes som ‘Byen<br />
som have’. (Kjell Nilsson, <strong>Grønt</strong><br />
<strong>Miljø</strong>, december 2000).<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 61
62<br />
Danske Anlægsgartnere<br />
VISION OG MISSION<br />
2010 har i Danske Anlægsgartnere været et travlt år. Vi har i<br />
vores forening arbejdet meget intenst med at få beskrevet<br />
hvad vi står for. Nok er vi anlægsgartnere og ens på en række<br />
områder, men vi har hver især også vores individuelle<br />
træk. Hen over året er der i udvalg og hovedbestyrelse blevet<br />
arbejdet med at forny vores vision og vores mission i foreningen.<br />
Vi er nu i mål med dette arbejde og resultatet bliver<br />
forelagt for vores medlemmer rundt om i landet på vores<br />
kredsgeneralforsamlinger:<br />
VISION - Det vi stræber efter<br />
Danske Anlægsgartnere vil være det stærkeste grønne<br />
brand og garant for indflydelse og fair markedsvilkår for erhvervsdrivende<br />
i den grønne sektor.<br />
MISSION - Det vi gør særligt for vore medlemmer<br />
Danske Anlægsgartnere sikrer medlemmerne lige konkurrenceforhold<br />
og et professionelt netværk i den grønne sektor<br />
gennem den bedste og mest kompetente sparring om<br />
grøn faglighed, kompetent rådgivning, kvalificeret medlemssupport<br />
og branchepolitisk slagkraft.<br />
Vi er godt klar over at det er ambitiøse mål som vores medlemmer<br />
i udvalgene og hovedbestyrelsen har sat op. Det vil<br />
vi arbejde for, og vi mener at der er brug for os, ikke mindst<br />
i disse tider hvor byggeriet og ikke mindst den grønne del,<br />
er udsat for pres.<br />
Ole Kjærgaard, landsformand<br />
www.dag.dk<br />
VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER<br />
Danmark slækker på vandmiljøkrav<br />
Op mod 3% af de danske<br />
vandløb og søer vil ikke få så<br />
rent vand som EU’s naturregler<br />
lægger op til. I stedet for ‘god<br />
økologisk tilstand’ skal de blot<br />
have ‘godt økologisk potentiale’.<br />
Det viser de vandplaner<br />
der blev sendt i høring i oktober,<br />
skriver Politiken (9.10.<br />
2010). Årsagen er at de undtagne<br />
vandløb og søer vil være<br />
uforholdsmæssigt dyre at få i<br />
god økologisk tilstand. EU’s<br />
regler tillader undtagelser<br />
med netop dén begrundelse.<br />
I alt er knap 800 af de i alt<br />
28.000 km vandløb undtaget.<br />
Det er især udrettede byvandløb<br />
med betonsider, og som er<br />
plaget af kloakoverløb eller<br />
forurening med bl.a. vejvand -<br />
og hvor der ikke er plads til at<br />
genslynge åerne. De udtagne<br />
søer er typisk vådområder der<br />
er dannet med andre formål<br />
end rekreative, f.eks. til vandkraft<br />
elelr søer der er forurenede<br />
af erhvervsaktiviteter.<br />
Antallet af undtagelser er<br />
steget efter at kommunerne<br />
har haft vandplanerne i forhøring.<br />
Her gjorde især bykommuner<br />
opmærksom på at<br />
det ville koste mange milliarder<br />
at forsøge at nå idealet.<br />
I forvejen er kravene til<br />
landbruget nedsat. I stedet for<br />
at reducere de årlige udledninger<br />
af kvælstof til vandmiljøet<br />
med 19.000 tons som det<br />
fremgik af den første aftale<br />
om Grøn Vækst, kan erhvervet<br />
ifølge den reviderede aftale<br />
nu nøjes med 9.000 tons.<br />
Efter kommunalreformen er det kommunerne som skovejere skal anmelde<br />
nedlæggelse af skovveje til. Men de behøver ikke anmelde hver<br />
eneste lille ændring af skovens stisystem, mener Dansk Skovforening.<br />
Lovtvivl om skovveje<br />
Der er måske ikke så stor risiko<br />
for at fare vild når man går i<br />
danske skove hvor der går stier<br />
og veje på kryds og tværs. Til<br />
gengæld er det let at fare vild<br />
i lovgivningen om skovveje og<br />
skovstier. Det mener Dansk<br />
Skovforening i hvert fald er<br />
sket for Naturklagenævnet da<br />
det tidligere i år afgjorde en<br />
sag mod en skovejer der havde<br />
nedlagt et stykke skovvej.<br />
Lovgivningen er lavet for at<br />
sikre adgang til det åbne land.<br />
Derfor kan jordejere ikke bare<br />
sløjfe stier og veje som går i<br />
gennem eller fører til strande,<br />
udyrkede områder, skove, udsigtspunkter,<br />
fortidsminder og<br />
lignende. Det kræver en særlig<br />
tilladelse. Også når vejen går<br />
gennem skoven. Disse regler<br />
blev fastlagt senest da naturbeskyttelseslovensadgangsregler<br />
til det åbne land blev<br />
revideret i 2004.<br />
Så langt så godt, men der<br />
findes et væld af stier og veje i<br />
skoven, og det bliver understreget<br />
i bemærkninger til loven<br />
at skovdriften skal kunne<br />
fortsætte som hidtil.<br />
Det er dog ikke altid at loven<br />
og fortolkningen af den<br />
hænger sammen. Den sag Naturklagenævnet<br />
afgjorde<br />
handlede om en skovejer der<br />
havde nedlagt et stykke skovvej<br />
for at etablere en bøgekultur.<br />
Naturklagenævnet fastslog<br />
at ejeren skulle have søgt<br />
tilladelse fordi vejen ‘havde<br />
forbindelse med’ skovens øvrige<br />
vejsystem. Denne afgørelse<br />
var ejeren mildest sagt utilfreds<br />
med, bl.a. fordi det er<br />
mere end almindeligt svært at<br />
finde en skovvej som ikke<br />
hænger sammen med skovens<br />
øvrige vejsystem. Dermed skal<br />
skovejere søge om tilladelse<br />
hver gang de nedlægger selv<br />
en ubetydelig bivej i skoven,<br />
og det er den fortolkning som<br />
Dansk Skovforening kritiserer<br />
Naturklagenævnet for.<br />
„Vejsystemet i de danske<br />
skove ligger nemlig med så<br />
stor en tæthed at tilrettelæggelsen<br />
af skovdriften og foryngelse<br />
ville bliver unødigt vanskeliggjort,<br />
hvis der fandtes restriktion<br />
med at nedlægge<br />
skovveje som led i skovdriften,“<br />
skriver afdelingsleder<br />
Hans M. Hedegaard i fagbladet<br />
Skoven.<br />
Han understreger at det kun<br />
er skovveje som giver adgang<br />
fra skovkanten til skovens øvrige<br />
vejsystem som kræver en<br />
anmeldelse. Og noget kan tyde<br />
på at han har ret. I hvert<br />
fald er Naturklagenævnets formulering<br />
ikke en del af udkastet<br />
til vejledning om adgangsreglerne<br />
på Skov- og Naturstyrelsens<br />
hjemmeside. Alligevel<br />
vil Dansk Skovforening gerne<br />
høre fra andre som har været<br />
involveret i tilsvarende sager<br />
for at sikre at naturbeskyttelsesloven<br />
tolkes rigtigt.<br />
Til de nysgerrige kan vi afsløre<br />
at selv om den konkrete<br />
skovejer tabte sagen, har han<br />
fået lov til at beholde sin bøgekultur,<br />
for han har lavet en<br />
alternativ sti rundt om. lt<br />
KILDE<br />
Hans M. Hedegaard (2010): Nedlæggelse<br />
af skovveje. Skoven 32010.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Tuegræs<br />
erstattes af<br />
rullegræs<br />
Tuerne generer tit<br />
golfspillet nær green<br />
En omlægning med rullegræs<br />
og en disciplineret pleje kan<br />
være nødvendig for at få bugt<br />
med tuegræsset der generer<br />
spillet på mange golfbaner,<br />
oplyser Skov & Landskab i sit<br />
videnblad ‘Tuegræs på golfbaner’.<br />
Tuegræs er rajgræs der<br />
vokser i tuer. Det opstår især<br />
nær greens hvor der er meget<br />
slid og hvor plejen glemmes i<br />
skæret fra de flotte greens.<br />
På Hornbæk Golfbane greb<br />
man i oktober 2009 til en drastisk<br />
løsning. 600 m 2 med tuegræs<br />
blev skrællet af i 5-10 cm<br />
dybde. Jorden blev derefter<br />
fræset 20-30 cm ned, revet fri<br />
for sten og tilført 5 cm sandblandet<br />
muld. I fugtige dele<br />
blev der lagt dræn og ekstra<br />
muld. Derefter blev overfladen<br />
komprimeret let før græsset<br />
blev rullet ud. Efter udlægning<br />
blev der gødet med NPK 6-5-<br />
I naturen vokser rajgræs i tuer. Det<br />
kan det også gøre på golfbaner<br />
der slides hårdt og passes dårligt.<br />
Som spiller bliver man direkte<br />
straffet hvis bolden lægger sig<br />
foran en tue.<br />
25, topdresset, tromlet let og<br />
natvandet i en uge.<br />
Foråret efter havde man optimale<br />
overflader. Rullegræsset<br />
havde dog en lidt afvigende<br />
farve, men det udjævner<br />
45 hk Yanmar dieselmotor<br />
Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio<br />
2 fuldramme døre med oplukkelige ruder<br />
Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />
Transporthastighed 28 km/t<br />
To automotive kørepedaler til frem og bak<br />
Hydraulisk tippelad på redskabsbærer<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
sig efterhånden som man eftersår.<br />
Hornbæk Golfklub har<br />
brugt 30.500 kr. i materialer<br />
plus 125 af egne timer. En god<br />
investering, mener klubben.<br />
Rullegræsset kom i to leverancer,<br />
den første frisk og<br />
grøn, den anden tør og gul.<br />
Men det var den tørre og gule<br />
der i dag ser bedst ud. Forklaringen<br />
kan være at den første<br />
leverance havde fået for meget<br />
og sen gødning. Det forlænger<br />
vækstperioden så oplagringen<br />
af sukkerstoffer i roden<br />
reduceres. Og det går ud<br />
over græssets vækst i foråret.<br />
Efter omlægning bør man<br />
holde godt øje med områderne<br />
og revidere sin plejeplan.<br />
Med bl.a. topdressing, eftersåning,<br />
prikning og vertikalskæring<br />
skal man undgå at det<br />
samme problem opstår igen.<br />
Man kan også prøve at dæmpe<br />
sliddet ved diskret at lede<br />
spillerne væk fra potentielle<br />
tuegræsområder med f.eks.<br />
snore, pinde og klipning af tydelige<br />
stier. sh<br />
KILDE<br />
Søren Petersen; Anne Mette Dahl Jensen<br />
(2010): Tuegræs på golfbaner.<br />
Videnblade Park og Landskab 5.6-45.<br />
Skov & Landskab.<br />
Hako<br />
Citymaster 1200<br />
Citytrac 4200<br />
Beskæringsværktøj<br />
Stangsakse<br />
Knivtandssave<br />
Topsave<br />
SITAS<br />
www.sitas.dk 44 65 05 65<br />
Professionel gadefejemaskine<br />
og redskabsbærer<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 63
Duften af hø er skøn. Hvordan skal man ellers sige det? Det er et af problemerne ved at arbejde med dufte<br />
når man designer. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.<br />
Duften er med til at skabe stedet<br />
Selv om de er flygtige og uhåndgribelige, kan dufte alligevel være en<br />
del af planlæggerens værktøjskasse<br />
Syrener og hyld i blomst. Nyslået<br />
græs og tørt hø. Det<br />
dufter vidunderligt. Men det<br />
er ikke bare dufte. Det er også<br />
associationer. Om forår, sommer,<br />
lys, ferie og frihed. Dufte<br />
kan også være meget stærke<br />
til at udløse minder.<br />
Vi bruger alle sanser når vi<br />
oplever udemiljøet. Også lugtesansen.<br />
Men den rangerer<br />
alligevel lavt blandt vores sanser,<br />
og vi er ikke ret vant til at<br />
bruge den. Derfor spiller duftene<br />
heller ikke nogen stor rolle<br />
når haver og parker planlægges<br />
og opleves. Men det<br />
burde de, argumenterer Victoria<br />
Lynn Lygum i to nye videnblade<br />
fra Skov & Landskab.<br />
Dufte kan nemlig påvirke os<br />
både fysisk og følelsesmæssigt<br />
og være helt afgørende for<br />
hvordan vi oplever et sted. I<br />
hver indånding påvirkes vi af<br />
lugtmeddelelser fra omgivelserne.<br />
Og lugtesansen er meget<br />
følsom. Det gennemsnitlige<br />
menneske kan skelne omkring<br />
10.000 dufte lige fra friske<br />
jordbær til brændt plast.<br />
Dufte er kemiske forbindelser<br />
i enten luftform eller opløst<br />
i små vanddråber. De føres<br />
64<br />
fra lugtkilden til lugtesansen<br />
via indåndingsluften. Duftene<br />
er indbygget i duftstoffernes<br />
molekylstruktur, og der skal<br />
kun en minimal ændring i molekylstrukturen<br />
til at ændre<br />
lugten fuldstændig.<br />
Nogle dufte kan have en direkte<br />
fysisk påvirkning. Når<br />
man f.eks. inhalerer lavendelduft<br />
kan man få en beroligende<br />
effekt som ved at indtage<br />
diazepam der bl.a. findes i nervemedicin<br />
og sovepiller. Ellers<br />
har duftene en stærk følelsesmæssig<br />
påvirkning. De bearbejdes<br />
i hjernen og kobles direkte<br />
til følelser og erindringer.<br />
Duftene kan give velbehag<br />
eller ubehag og kan i nogle<br />
tilfælde også vække et minde,<br />
hvilket blot understreger<br />
lugtoplevelsers personlige karakter.<br />
Det stærkeste minde<br />
fra et sted er ofte duften.<br />
Kan præge arkitekturen<br />
Lugtesansen er derfor en<br />
magtfuld sans. Ligesom lys og<br />
lyd kan dufte præge arkitektur<br />
og være med til at definere<br />
steder. Duft kan f.eks. understøtte<br />
en ønsket stemning - eller<br />
modarbejde den som en<br />
fyldt skraldespand på en sommerdag.<br />
Men duftene er også komplekse,<br />
uhåndgribelige og<br />
flygtige. De kan ikke visualiseres<br />
og falder derfor let uden<br />
for landskabsarkitektens normale<br />
arbejdsproces. Det bliver<br />
ikke nemmere af at vores ordforråd<br />
til at beskrive dufte er<br />
primitivt og subjektivt. Det er<br />
svært at karakterisere en bestemt<br />
duft objektivt. Derfor er<br />
det også svært at vælge den.<br />
Det sætter også grænser i<br />
planteanvendelsen der ellers<br />
giver enestående muligheder<br />
for at arbejde med dufte.<br />
F.eks. er planternes dufte ofte<br />
ikke nævnt i opslagsbøger og<br />
plantekataloger, og når de er,<br />
er der generelt ingen omtale<br />
af duftens karakter.<br />
I planteanvendelsen<br />
Planters duft består af let fordampende<br />
molekyler der let<br />
kan opfanges af lugtesansen.<br />
Molekylerne opbevares i planten<br />
som æteriske olier der kan<br />
være opløst i harpiks i barken<br />
eller i blomst, frugter, frø, blad<br />
og rod. I citrusfrugter sidder<br />
olien som bekendt i skrællen.<br />
Forædlede planter kan have<br />
mistet deres duft på bekostning<br />
af f.eks. farve eller størrelse.<br />
Nogle sorter er dog også<br />
specielt forædlet efter duft.<br />
Blomsterdufte er specifikt<br />
rettet mod de bestøvende dyr<br />
og frigives uden berøring. Frigivelsen<br />
styres af plantens livscyklus<br />
og indre biologiske ur<br />
der er specifik for hver art. Lysintensitet,<br />
døgncyklus og temperaturskift<br />
kan fremme eller<br />
hæmme duftinpulsen.<br />
Andre og mere skarpe dufte<br />
fra blade, ved og bark skal frastøde<br />
insekter og græssende<br />
dyr og derved beskytte planten<br />
mod skadedyrsangreb og<br />
afbidning. Her skal der en berøring<br />
eller direkte beskadigelse<br />
til før duften aktiveres.<br />
De fleste mennesker oplever<br />
de fleste plantedufte som behagelige.<br />
Der er dog undtagelser<br />
hvor en plantes lugt kan<br />
minde om urin eller råddent<br />
kød. De individuelle sanser og<br />
præferencer kan også gøre at<br />
den samme planteduft kan opleves<br />
behageligt af én person<br />
og mindre behageligt af en<br />
anden. Det kommer også an<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
på duftens koncentration der<br />
igen afhænger af plantens<br />
størrelse, antal og afstand.<br />
Design med plantedufte<br />
Det er komplekst at arbejde<br />
med plantedufte som en del af<br />
et design. Både artsspecifikke<br />
og ydre faktorer har indflydelse<br />
på hvornår duften frigives.<br />
Det er især vigtigt med et godt<br />
vækstmiljø. Samtidig skal man<br />
tage højde for ydre faktorer<br />
der kan fremme duftfrigivelsen:<br />
lysforhold, temperatur og<br />
fysisk kontakt. En solrig krog<br />
er f.eks. et oplagt sted for en<br />
plante der har brug for varme<br />
til at frigive sin duft. I det hele<br />
taget skal duftkilderne placeres<br />
strategisk i forhold til hvor<br />
og hvornår man opholder sig i<br />
det pågældende område.<br />
Generelt skal blomster placeres<br />
hvor deres dufte kan nå<br />
os, mens blade skal kunne nås<br />
med fingre og fødder, da de<br />
ofte skal berøres for at frigive<br />
deres duft. Når duften er frigivet<br />
og ligger i luften, er læ<br />
med til at fastholde og koncentrere<br />
duften. En let brise er<br />
også fint, mens stærk vind hurtigt<br />
bærer duftene væk.<br />
Monokulturer er sjældent et<br />
problem. Dertil er de enkelte<br />
plantedufte for komplekse. En<br />
kombination af flere plantedufte<br />
opleves oftest også harmonisk,<br />
bl.a. fordi mange<br />
plantedufte deler de samme<br />
komponenter. Alt for mange<br />
stærke dufte i samme område<br />
kan dog blive for meget af det<br />
gode. Skal man anvende forskellige<br />
planter der dufter<br />
samtidig på samme sted, bør<br />
man derfor tænke på at duftene<br />
bør harmonere i koncentration<br />
og karakter.<br />
Og så skal man huske at<br />
planternes dufte sjældent står<br />
ene. De suppleres af mange<br />
andre dufte - eller lugte - fra<br />
de materialer og aktiviteter<br />
der er på stedet - og som hænger<br />
sammen med årstid, vejr,<br />
jord- og vandforhold. Alt i alt<br />
er der mange uvisheder når<br />
man arbejder med dufte fra<br />
levende planter. Men det er<br />
forsøget værd at gøre det. sh<br />
KILDER<br />
Victoria Lynn Lygum (2010): Duft - en<br />
usynlig dimension af landskabsarkitektur.<br />
Videnblade Park og Landskab<br />
8.0-12. Skov & Landskab.<br />
Victoria Lynn Lygum (2010): Plantedufte<br />
som en del aaf et design. Videnblade<br />
Park og Landskab 8.0-13.<br />
Skov & Landskab.<br />
Poul Erik Brander:<br />
Træer og buske i by og land<br />
Med bidrag af Erik Nymann Eriksen, Ib Asger Olsen og Jens Thejsen<br />
Købes på www.dag.dk for 496 kr. eksklusiv moms og forsendelse<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 65
66<br />
Fagkonsulent til Naturpleje og Naturgenopretning<br />
Kan du tænke naturpleje og naturgenopretning ind i en forretningsmæssig<br />
sammenhæng, og inspireres du af kundekontakt,<br />
salg, projektledelse og forretningsudvikling, så har vi en spændende<br />
stilling til dig!<br />
I HedeDanmark, afdeling for Naturpleje og Naturgenopretning,<br />
søger vi en udadvendt, selvstændig og resultatorienteret medarbejder,<br />
der kan sælge, understøtte og udvikle vores ydelser.<br />
HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi ønsker at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt.<br />
Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk<br />
FSI rodfræseren<br />
der svinger bredt<br />
135 cm. Så langt kan den selvkørende<br />
rodfræser FSI ST27 B<br />
svinge fra side til side fordi<br />
motor og fræserarm er placeret<br />
på en drejekrans. Derfor<br />
kan man bortfræse rødder der<br />
går langt væk fra stubben<br />
uden at flytte fræseren, og<br />
med det svingbare betjeningspanel<br />
kan operatøren stå hvor<br />
han vil. Modellen har en 27 hk<br />
benzinmotor, men der også<br />
dieselmodeller op til 67 hk og<br />
med radiostyring. www.fsi.dk.<br />
En indbundet årgang <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
Du vil få kontor i Tåstrup og have det københavnske område som<br />
din geografi.<br />
Læs om stillingen på www.hededanmark.dk eller kontakt<br />
afdelingschef Tine Eggertsen på mobil: 24 23 98 99<br />
Ansøgningsfrist d. 24. november 2010<br />
Engmåtte med sedum, græs og urter<br />
Sedum/græs/urter. Sådan er<br />
kombinationen i den ny vegetationsmåtte<br />
fra Nykilde der i<br />
forvejen har måtter med henholdsvis<br />
sedum og sedum/<br />
skovjordbær. Den nye måtte<br />
består af sedum og græsser<br />
blandet med tørketolerante<br />
urter. Den ligner en græseng<br />
med blomstrende urter og<br />
græsser med det samme. Som<br />
sådan kan den ikke blot bruges<br />
på tage, men også i f.eks.<br />
rundkørsler og rabatter. Til<br />
tage anbefales et vækstlag på<br />
mindst 15 cm og vandholdende<br />
drænmåtte, f.eks. BioDrain.<br />
Måtterne er udviklet fra et<br />
koncept udviklet til et byggeri<br />
et fredet område i England.<br />
Her ville man etablere et grønt<br />
tag med den naturligt hjemmehørende<br />
flora på taget,<br />
men løsningen blev det billigere<br />
sedumtag. Med sedum<br />
som pioner begyndte den naturlige<br />
vegetation at indvandre<br />
og skabte den sammensætning<br />
som den nye måtte<br />
efterligner. www.nykilde.eu.<br />
Vi har indbundet <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> til eget brug, men har lavet nogle ekstra mens vi var i gang.<br />
Dem sælger vi til en fordelagtig pris, 400 kr. pr. stk. Eksklusiv moms og forsendelse, men<br />
inklusiv bladene. Vælg mellem alle årgange siden 2000. Bestil hos sh@dag.dk.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
GAMLE NORMER PÅ<br />
www.grontmiljo.dk<br />
Plant & Plej. Plantgruppens<br />
klassiske og basale paradigma<br />
fra 1975.<br />
Generel vejledning i<br />
plantning. Plantgruppens<br />
praktiske råd fra 1984.<br />
Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens<br />
faglige normer<br />
mv. der har været siden den<br />
første i 1962. inkl. ‘Pleje af<br />
grønne områder’ fra 1989.<br />
Man kan dog ikke se de normer<br />
der nu gælder.<br />
Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />
Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />
Fax: 59 18 69 77<br />
www.ks-treecare.dk<br />
E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />
Byliv giver nok ikke kun glade ansigter<br />
Når man investerer i attraktive<br />
byer, f.eks. med cykelstier, parker<br />
og kulturattraktioner, får<br />
byen større værdi. Men hvor<br />
meget større? Og kan den kun<br />
måles i glade ansigter eller er<br />
den så kontant at man kan gøre<br />
investorer interesserede i at<br />
skabe mere og bedre byliv,<br />
fordi det kan betale sig? Og i<br />
givet fald: Hvor og hvilket byliv<br />
kan bedst betale sig?<br />
Det skal nu undersøges nærmere<br />
gennem projektet ‘Byliv<br />
der betaler sig’ som <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />
gennemfører sammen<br />
med Århus Kommune, By &<br />
Havn (København) og Kildebjerg<br />
Ry A/S.<br />
„Vi kan jo sagtens se at når<br />
kommunen frilægger Århus Å,<br />
så stiger værdien på nabogrundene.<br />
Men vi har brug for<br />
langt mere dybdegående viden<br />
om problemstillingerne.<br />
Og dette projekt er ikke blot<br />
en teoretisk øvelse, men en vej<br />
til helt praktisk viden vi straks<br />
kan omsætte,“ siger rådmand<br />
Laura Hay, Århus Kommune.<br />
Projektet ventes at være<br />
færdig ved udgangen af 2011.<br />
Naturperle er åbnet for københavnerne<br />
Vestamager, det tidligere militære<br />
øvelsesterræn, blev åbnet<br />
næsten helt for publikum<br />
den 15. oktober. Områderne,<br />
der ligger tæt ved Københavns<br />
centrum, udgør 2.000 hektar.<br />
De er i dag naturområde med<br />
skov og strandenge der bliver<br />
græsset af hundredvis af køer,<br />
får og heste. De holder uønsket<br />
vegetation nede og er<br />
med til at sikre et meget rigt<br />
fugleliv. Områderne har været<br />
afspærret siden deres ind-<br />
dæmning i 1940’erne. Siden er<br />
der givet adgang på veje og<br />
stier, men ellers ikke på grund<br />
af risikoen for udetoneret ammunition.<br />
Dem har tyske specialister<br />
nu på Forsvarets regning<br />
fået fjernet, så besøgende<br />
kan færdes sikkert. Der vil<br />
nu blive opstillet flere bænke,<br />
borde, bålhuse fugletårne, badebroer,<br />
vandrestier og en<br />
mountainbikerute. Visse områder<br />
vil dog stadig være lukket<br />
af hensyn til fugle og vildt.<br />
NAVNESKIFT<br />
ADRESSESKIFT<br />
TILMELDINGER<br />
AFMELDINGER<br />
af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> skal<br />
fremover ske til et nyt<br />
sted, nemlig til<br />
ia@teknovation.dk<br />
eller 4613 9000.<br />
Vi henstiller til så vidt<br />
muligt at bruge e-mail.<br />
Så undgår vi lettere fejl.<br />
Og det er samtidig<br />
nemmere for os.<br />
Det er Inge Andersen<br />
der modtager e-mails<br />
og opkald. Hun styrer<br />
nu <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> abonnenter,<br />
også hvad angår<br />
betaling.<br />
Rettelser blev før sendt til Danske<br />
Anlægsgartnere. Ændringen<br />
er sket som et led i forpagtningen<br />
af <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>. Det er stadig<br />
Danske Anlægsgartnere der ejer<br />
bladet, men driften af bladet er<br />
forpagtet ud til Gror ApS. Bag<br />
dette selskab står <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s<br />
mangeårige redaktør Søren<br />
Holgersen og annoncekonsulent<br />
Steen Lykke Madsen.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
www.robert-smith.dk<br />
GRØNT MILJØ 9/2010 67
68<br />
Al henvendelse: ia@teknovation.dk.<br />
Udgiveradresseret<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42217<br />
GRØNT MILJØ 9/2010