9 - Grønt Miljø

4 Rødder i rør

8 Byen fortættes og grønt bliver gråt

10 Eventyr og cykler skal køre yuan hjem

14 Dragør oven og neden vande

20 Forstadens landskab i et historisk lys

Grønt Miljø

9 / NOVEMBER 2010

28 Altanen, mellemrummet og byen

34 Befæstelser der siver regnen ned i jorden

40 Mesterværket i hækken

58 Marsk, flak, dyb, højsand, sandstrand og klit

54 Duften er med til at skabe stedet

GRØNT MILJØ 9/2010 1

2

kontakt@skag.dk

www.skag.dk

Fra villahaver til slotsparker.

Fra planlægning til sidste sten.

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.

58 16 47 00

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg

www.kortegaard.dk

Kvalitet året rundt!

P. Kortegaards

Planteskole

www.kortegaard.dk

65 97 26 56

GRØNT MILJØ 9/2010

RUL DIN

GRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

SMÅ RULLER:

61 x 164 x 1,5 cm

= 1m2 pr. rulle

STORE RULLER:

Bredde 50-81 cm.

Længde op til 35 meter.

25 års

jubilæum

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-

25-99 m2 ................................................... kr. 25,-

100-299 m2 ............................................kr. 18,-

300-999 m2 ............................................kr. 15,-

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m

................. kr. 30,-

2 excl. moms & transport:

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk

KOMMENTAR

RØDDER PÅ GALE VEJE

Blandt kloakfolk, entreprenører og haveejere trives den

holdning at man skal fjerne stort set alle træer og buske i

nærheden for at undgå problemer med at rødder vokser

ind i kloakledninger. Det er gået ud over mange træer og

har betydet at grønne fagfolk tit skal gå i forsvarsposition.

Vi mener at rødderne kun går i rørene hvis rørene er utætte.

Så reparér dem, og problemet er løst. Dette standpunkt

fandt støtte i undersøgelser fra 90’erne der bl.a. viste at der

i nye ledninger stort set ingen problemer var.

Desværre er det ikke så enkelt. Kun én ting er helt sikkert:

Rødderne går ikke durk gennem pvc eller beton. Og egentlige

brud opstår også meget sjældent i nyere ledninger.

Men de har samlinger med gummipakninger, og dem kan

rødder åbenbart passere. Ja, rødder kan gå gennem alle

normalt brugte samlinger, viser nye svenske undersøgelser.

Og rødder fra nok alle træ- og buskarter kan gøre det, ikke

kun de klassiske skurkearter pil og poppel. Kun hvis man

svejser plast sammen, kan man få en helt sikker samling, og

det er ikke en teknik der duer i praksis.

Det betyder ikke at vi uden videre skal acceptere at træerne

nær kloakken må fældes. Det er i de fleste tilfælde helt

unødvendigt. Fordi rødderne kan gå i rørene, er det langt

fra sikkert at de gør det. Man kan på tv-inspektioner se at

selv ældre ledninger normalt ikke er fyldt med rødder selv

om ledningerne løber gennem haver. Det kommer an på

flere forhold, f.eks. de vækstkår planterne har. Er de elendige,

finder rødderne relativt fine forhold i ledningsgraven.

Og så kan de også gå i rørene. Vi kan trods snart 20 års

forskning endnu ikke sige præcist hvad der gør at nogle

kloakker infiltreres af rødder og andre ikke gør.

Vi skal også af denne grund holde fast i at bevoksningen

skal have gode vækstforhold. Men vi skal samtidig føre os

knap så skråsikkert frem om hvad rødder kan og ikke kan i

forhold til kloakrør. Og så skal vi gå konstruktivt ind i et

samarbejde om at forebygge og renovere kloakledninger

med rødder. F.eks. ved at acceptere en større planteafstand

mod at få bedre vækstforhold. Det er et samarbejde der

passende kan integrere ambitionen om at etablere lokal

nedsivning af regnvand.

FORSIDEN. Fotosyntese koster energi, og den kan ikke betale

sig når der ikke er ret meget lys, ræsonnerer løvvæksterne.

Så når dagene blivere kortere, stoppen dannelsen af

klorofyl - og de røde og gule farvestoffer bliver synlige.

GRØNT MILJØ

Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk.

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.

Drift: Gror ApS.

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000.

Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.

Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755.

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig

virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør

eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige

numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive

abonnementer kan aftales.


RØDDER I RØR

Træer og buskes rødder kan finde ind i alle vandog afløbsledninger, men problemet

kan forebygges både med udgangspunkt i kloakken og beplantningen

Rødder der vokser ind i

vandog afløbsledninger

er mest et problem i gamle,

utætte rør, men kan også ses i

nye ledninger. Samlingerne er

nemlig i alle tilfælde det svage

punkt. Alle træer og buske

kan sende rødder i ledningerne,

men ikke med samme kraft

som pil og poppel. Men fordi

det er muligt, er det langt fra

sikkert at det sker, så man behøver

ikke nødvendigvis at

fælde havens eller gadens træer

for at redde kloakken. Man

kan også forebygge problemet

ved at give træerne gode

vækstforhold så rødderne ikke

lokkes ned i ledningsgravene.

Sådan lyder den gængse viden

om rødder og rør. En viden

der udvikles, ikke mindst

gennem de undersøgelser der

er gennemført på Sveriges

Lantbruksuniversitet, senest

om rodindtrængning i vandog

afløbsledninger.

I Danmark har forskningen

ikke haft samme omfang. En

4

undtagelse er undersøgelsen

‘Trærødder i afløbsledninger’

fra 1997. Den var især rettet

mod at indkredse problemets

omfang i kommunerne. 97%

af dem havde problemer med

rødder i rør, men kun få beskrev

problemet som ‘stort’.

Alle giver problemer

De svenske undersøgelser

punkterer den myte at kun

visse arter som pil og poppel

kan give problemer. Det kan

alle træ- og buskarter. Også

arter inden for bl.a. elm, navr

spidsløn, ær, hyld, vedbend,

dronningebusk, spiræa, eg og

syren. Ja, der var også eksempler

på at liguster og æbletræer

har givet problemer. Undersøgelsen

omfatter cirka

8.000 træer som står nær en

ledning uden at være i nærheden

af andre træer.

Poppel og pil anses normalt

for at gå mere agressivt i rør

end andre træer gør. Men er

det korrekt? I Sverige arbejdes

netop med de artsforskelle

som der ser ud til at være, oplyser

Johan Östberg fra Sveriges

Lantbruksuniversitet. Resultaterne

peger på der at faktisk

er artsforskelle, men da resultaterne

endnu ikke er publiceret

videnskabeligt vil Östberg

ikke løfte sløret for dem.

I den danske undersøgelse

er pil, birk og poppel - i nævnte

rækkefølge - beskrevet som

de mest agressive. Hvad angår

birk kan forklaringen være at

birk er meget brugt i haver -

hvor der er mange utætte stikledninger

- men ikke i gader.

Typiske gadetræer som ær, ask

og lind anføres da heller ikke

som problemarter.

En litteraturgennemgang i

den danske undersøgelse peger

på at der kan være artsforskelle.

I hvert fald konkluderer

nogle undersøgelser at arterne

ikke har samme evne til at udnytte

de huller der er i jorden -

eller de samlinger der er mellem

ledningerne. Der er en va-

Her er rødder trængt ind i en spildevandsledning i et rækkehuskvarter i Søborg. Ledningen består af betonrør

fra 1948. Den blev kort efter renoveret med en strømpeforing.

riation i den kraft roden kan

yde til at skubbe forhindringer

til side.

Uanset materiale

De svenske undersøgelser viser

også at der kan opstå problemer

i alle ledninger uanset deres

dimension, materiale og

den dybde de ligger i, men i

alle tilfælde er problemet primært

knyttet til samlingerne.

Det er nu som før sikkert at

rødderne ikke trænger direkte

gennem ledningsmaterialet af

beton eller plast. Men problemet

er der så snart der er et

lille hul eller en samling.

Rødderne kan nøjes med

meget, meget lidt plads. En

finrod tyndere end et hår kan

udvikle et rodtryk på 12-13

bar. Det kan i praksis være

svært at tætne samlingerne så

meget at et rodhår ikke kan

finde vej. Og er roden først

trængt igennem, kan den via

sin tykkelsesvækst udvide adgangen

i samlingen. Formentligt

kan rodhår også mase sig

gennem de gummiringe som

normalt bruges til at tætne

samlinger med, også selv om

gummiet er under pres når

ledningerne er samlet.

Den svenske undersøgelse

har undersøgt ledninger fra

1970 og yngre. I nogle tilfælde

kunne man se rodindtrængning

i ledninger fra 2000 og

senere. Problemet findes derfor

også i nye ledninger. Her

ses især mange rodindtrængninger

fra samlinger hvor to

slags materialer føres sammen,

typisk beton og PVC, og typisk

i forbindelse med brønde og

stikledninger hvor samlingerne

ofte er dårligst.

Der kunne dog også registreres

rødder i forbindelse

med tilsyneladende intakte

samlinger. F.eks. kunne det i

forsøget konstareres at rødder

af Populus canadensis ´Robusta´

kunne trænge ind i perfekt

lagte samlinger i rør af

både beton og PVC. Ledningerne

var lagt af kyndige kloakfolk,

og nogle samlinger


Der er en kompliceret relation mellem træer og vandledninger i jorden. Det handler desværre ikke bare om at at have moderne rør og samlinger.

Dertil er rødder desværre alt for gode til at finde huller. Foto: Johan Östberg.

havde tilmed et lag med selvvulkaniserende

tape udenpå.

Den danske undersøgelse

peger derimod på at det ikke

er helt ligemeget hvilke samlinger

der bruges. Det kan

godt være at alle samlinger

kan penetreres af rødder, men

det sker ikke i samme grad

med de nye materialer.

Den danske undersøgelse viste

også at der især var mange

problemer i overgange mellem

to slags ledningstyper. Her er

de to undersøgelser helt enige.

Undersøgelsen viste videre

at der er mange problemer

med rødder i stikledninger.

Det forklares med at stikledninger

normalt ligger tæt på

eller under havens træer.

Mange stikledninger er desuden

fra før 1980. Det er også

på stikledningerne at man finder

flest dårlige overgange

mellem plast og beton, ofte

med ukorrekte formstykker.

Det kan kun ende galt.

Størst problemer er der ifølge

den danske undersøgelse i

de ældre ledningssystemer af

beton anlagt før 1979. Fra cirka

deromkring gik man bort

fra betonrør med ufleksible

samlinger (gt-samlinger) til betonrør

med gummiring (ig-rør,

Eurorør) eller plastrør med

gummiringe. Det kan pege på

at de nye materialer faktisk er

bedre, men alder og forfald

kan også spille en rolle.

At alle træer og buske kan

sende rødderne gennem alle

materialer betyder dog ikke at

alle ledninger hurtigt fyldes

med rødder. Hvis rødderne i

øvrigt har fine forhold, afsøger

de ikke området og finder

derfor måske ikke ledningsgraven.

Hvis ledningerne ligger

under grundvandsniveau,

kan det også hindre de fleste

rødder i at nærme sig. Det er

også muligt at nogle fyldmaterialer

omkring ledningerne

kan holde rødderne væk.

Der er med andre ord mange

faktorer der afgør om rødder

trænger ind ledningerne.

„Selv om vi har forsket i snart

20 år, har vi endnu ikke funet

årsagen til hvorfor nogle ledninger

har rodindtrængning

og andre ikke har,“ fortæller

Johan Östberg fra Sveriges

Lantbruksuniversitet.

Gode vækstforhold

En stor del af problemet er at

beplantningen ofte har dårlige

vækstforhold, f.eks. et lille

plantehul omgivet af komprimeret

jord. Her byder ledningsgravene

på et vækstmiljø

med relativt gode ilt- og vandforhold.

Rødderne vokser især

der hvor der er gode forhold,

og kan kompensere for en

eventuel manglende vækst i

én retning ved at øge væksten

i en anden retning. Det spiller

også en rolle at rødderne kan

optage det vand der kondenserer

på rørene.

Derfor finder man tit et mylder

af rødder i ledningsgrave,

mens rødderne stryger forbi

de komprimerede lag uden at

gennemtrænge det. Ofte er

ledningsgraven en del af en

befæstelse, men komprimeringen

i graven er normalt mindre

end i den øvrige befæstelse

og giver derfor også her

rødderne bedre forhold.

Når rødderne først er i ledningsgraven,

er der også risiko

for at de kan trænge i rørene.

Og er de det, betyder den fine

forsyning med næring og ilt at

rødderne forsøger at vokse videre

inde i røret. Hvorefter

tykkelsesvæksten kan udvide

det oprindelige hul.

Hvis røret kun er en regnvandsledning,

er det derimod

en nitte for roden. Regnvandsledninger

er nemlig næsten altid

tørre når det ikke regner.

Derfor er der sjældent problemer

med rødder i disse ledninger,

sådan som det blev bekræftet

i den danske undersøgelse

fra 1997. Problemet er

spildevandsledninger og de

kombinerede spildevands- og

regnvandsledninger.

Det betyder alt sammen at

problemet kan dæmpes ved at

give træerne gode vækstfor-


I Vanåsgatan i Malmø stod der piletræer, og der var problemer med rødder i ledningerne. De blev renoveret

samtidig med at de usunde træer blev fjernet og erstattet af mindre kirsebærtræer på større afstand af

stikledningerne. Samtidig blev der etableret en lavning til nedsivning af regnvand. Foto: Johan Östberg.

hold, ikke bare med hensyn til

rodvolumen, men også med

hensyn til næring, vand og humus.

Man kan f.eks. lade sig

inspirere af ledningsgravene

og etablere falske ledningsgrave

hvor rødderne kan folde

sig ud. Princippet kendes også

fra de rodvenlige befæstelser.

I god afstand

Røddernes søgen har også

rejst spørgsmålet om hvor

langt væk et træ eller en busk

skal stå fra en ledningsgrav.

Gamle svenske anbefalinger

sagde 3 meter. Den danske undersøgelse

kunne begrunde en

afstand på 6 meter fordi det

var inden for denne afstand

man kunne se de fleste problemer

med rødder i rør.

Det er i alle tilfælde alt for

lidt, for afstanden skal i teorien

være lige så stor som roden

kan vokse. For et stort træ skal

man op på 15-20 meter blot

for mindske risikoen for rødder

i ledningsgraven.

En sådan afstand er naturligvis

ikke mulig at overholde i

det urbane miljø hvor der er

ledninger mere eller mindre

overalt. De fleste steder må

man acceptere at der over tid

kan forekomme en rodindtrængning,

men det kan også

være nødvendigt at acceptere

at man på særligt følsomme

6

strækninger må afholde sig fra

at plante træer.

Man kan antage at problemet

med rodindtrængning aftager

med afstanden fra træ

til ledning. Det er angiveligt

også belyst nærmere i den

svenske undersøgelse, men

igen kan det ikke afsløres endnu

af videnskabelige årsager.

Et godt samarbejde

Det er meget vigtigt at parkforvaltningen

samarbejder

med vandog kloakforvaltningen,

understreges det i de

svenske undersøgelser. Samarbejdet

skal sikre træerne gode

vækstforhold, og at man får

plantet træer de steder de giver

mindst bøvl med ledningerne.

Og så man senere undgår

at ledningsarbejde skader

roden og dermed træets sundhed

og stabilitet. Samarbejdet

skal også hindre at der fældes

træer uden at der foretages en

helhedsvurdering at bevoksningens

fordele og ulemper.

Et sådant samarbejde har

f.eks. fundet sted i Malmø. I et

boligkvarter var der store problemer

med piletræer hvis

rødder var trængt ind i rørene.

Da træerne var usunde og rørene

gamle, besluttede man at

renovere hele gaden. Rørene

blev renoveret. Træerne blev

fjernet og erstattet af mindre

træer (kirsebær) der samtidig

blev plantet på større afstand

af stikledningerne. Samtidig

blev der etableret en lavning

til nedsivning af regnvand. Lokal

afledning af regnvand er

en anden god anledning til at

park- og vandforvaltninger

samarbejder.

Til forebyggelse

At forebygge er altså at give

bevoksningerne gode vækstvilkår

og at overveje afstanden

fra træ til ledning. Andre metoder

kendes også. I bl.a. Australien

anvendes ukrudtsmidler

(herbicider) i pakningerne

for at bremse rødder der lister

sig ind i samlingerne.

Herbicider kan også bruges

når skaden er sket som det

bl.a. er almindeligt i USA. Midlerne

påføres rødderne ved at

spule ledningen med kemikalier

efter et giftigt skum. Ifølge

de videnskabelige kilder dør

kun de rødder der er i ledningen,

ikke hele planten.

Konsekvenserne ved at bruge

herbicider kan dog være

svære at forudse. Der er altid

en risiko for udslip til grundvandet

og vandmiljøet i det

hele taget. Og hvis herbicider

forbydes, har man et problem,

ikke mindst med de indbyggede

midler.

Andre muligheder for at

forebygge eller afhjælpe rodindtrængning

findes dog også.

Man kan lægge helt nye rør af

helsvejsede rør i plast (polyethylen)

eller strømpefore ledningen

med et glasfibermateriale

der krænges ind i ledningen

og hærdes med varme. En

lignende mulighed er den såkaldte

U-liner hvor der dannes

et nyt rør der ligger løst inden

i det gamle.

I alle tre tilfælde undgår

man samlinger som rødder

kan gå igennem, men dem får

man så snart der er stikledninger.

Løsningerne er derfor - set

i forhold til rødder - mest oplagt

på strækninger hvor man

vil bevare eller etablere vegetation

nær ledningen, og der

ingen stikledninger er.

Den ultimative løsning er at

bruge polyethylenrør der svejses

sammen, og hvor stikledningen

også svejses på i stedet

for at bruge den sædvanlige

gummikobling. Det er dog ikke

noget der bruges i dag.

En mulighed er også at anvende

rodstoppende fiberduge

eller plastplader rundt om

ledningsgrave og derved

bremse rodvæksten i en bestemt

retning. Ifølge tidligere

undersøgelser forsinker det

kun rodindtrængning. Man

kan ikke helt hindre at rødderne

med tiden vokser rundt

om eller under forhindringen

og derved finder ledningsgraven,

forklarer Johan Östberg.

Ellers er muligheden at udskifte

træer med buske, urter

eller græs. Af hensyn til bybilledet

er det mest en løsning

når rodproblemet skyldes

gamle træer der alligevel snart

skal udskiftes.

En traditionel foranstaltning

er rodskæring med følgende

højtryksspuling, men det er i

længden en dyr løsning fordi

den skal gentages med få års

mellemrum, typisk med tre års

interval. Den kan dog anvendes

som midlertidig løsning eller

hvor man vil bevare særligt

betydningsfulde træer. sh

KILDER

Johan Østberg, Örjan Stål, Max Martinsson,

Ann-Mari Fransson (2010):

Träd och VA-ledningar - en komplicerad

relation. Grüna Fakta 5/2010.

Utemiljö og Movium.

Thomas Barfoed Randrup, Inge Faldager

(1997): Trærødder i afløbsledninger.

Forskningscentret for Skov &

Landskab.

Korrespondance med Johan Østberg

26.-27.10.2010 og Inge Faldager

27.10.2010.



Byen fortættes og grønt bliver gråt

Hårde belægninger erstatter det grønne, fastslår doktorafhandling der

også viser at træer og græs sættes højere end blomster og springvand

Af Lars Thorsen grønne områder, og nye plad-

Overalt i Skandinavien flyt

ter folk fra landet til byen,

helst så tæt på centrum

som muligt. Derfor snupper

bygherrerne enhver chance for

at bygge i ledige områder.

Men samtidig vil indbyggerne

gerne bo tæt på grønne områder,

og mange af dem forsvinder

når byen fortættes.

Det er konklusionen i en ny

doktorafhandling som Helena

Nordh fra Universitetet for

Miljø- og Biovitenskab i Norge

har lavet. I Oslo er så mange

grønne områder forsvundet

fra 1994 til 2006 at det ville

svarer til 640 fodboldbaner.

Der bygges ikke boliger i de

egentlige parker, men på alle

restarealer og midlertidige

8

ser bliver grå i stedet for grønne.

En af årsagerne er tidens

fokus på effektivitet i driften.

„Udviklingen i Skandinavien

er at brugen af hårde materialer

som granit og beton øges,

altså overflader som er lette at

vedligeholde, men som ikke

bidrager til at nedbringe indbyggernes

stressniveau,“ siger

hun til forskning.no. Både Helena

Nordhs og et væld af andre

studier viser at grønne områder

er vigtige for alt fra helbred

og luftkvalitet til jobtilfredshed

og boligpriser, men i

byerne er behovet for at bygge

tæt så stort at grønne parker

tit ryger ud på et sidespor.

„Med byfortætningen følger

en generel trend med granit,

beton, bænke og lidt pyn-

To af de 74 fotos som deltagerne

i Helena Nordhs

undersøgelse fik lov til at

vurdere. Begge fotos er fra

Oslo. Den lille, grønne park

ved Hegdehaugsveien nær

slottet rangerede højt i forhold

til muligheder for at

restituere, mens pladsen

med sin stilrene ‘vedligeholdelsesfri’

belægning og enlige

træ scorede klart dårligere.

Fotos: Helena Nordh.

tegrønt. Det kan se fint ud

men sådanne elementer tilbyder

ikke tilnærmelsesvis de

samme rekreative muligheder

som græs og træer tilbyder,“

siger Helena Nordh hvis afhandling

også viser at netop

træer og græs er publikums

yndlingselementer i parkerne.

Afhandlingen består af tre

studier. I de to fik to grupper

lov til at studere 74 fotografier

af små byparker i Skandinavien

og nogle af dem fik også

målt deres øjenbevægelser.

Alle var enige - træer og græs

er det flest vil have i parken.

Dernæst kommer blomster,

springvand/vand og buske. I

det tredje studie skulle 154

personer fra et lejlighedskompleks

i Oslo vælge hvilke elementer

i en park de bedst kan

lide, og endnu en gang endte

græs og træer i toppen.

Helena Nordh har ikke noget

endegyldigt svar på folks

svar. „Jeg tror at det handler

om at græs og træer skaber

følelsen af en grøn boble hvor

man føler at man kommer

væk fra alt det der stresser én

(...) Men når det gælder vand

så tror jeg at mennesker trænger

til større mængder end et

lille springvand eller en sø i en

bypark,“ siger hun.

Et andet af byfortætningens

problemer er at der opstår et

voldsomt publikumstryk på de

små, grønne åndehuller. Det

er en af årsagerne til at der

mere og mere bruges belægninger

i stedet for græs, og så

er de positive effekter til at

overse. Udfordringen kan næsten

kun løses med flere parker,

men det vil ifølge Nordh

kræve at politikerne ser nye

byggeprojekter i et samfundsperspektiv

og i større grad indser

hvor vigtige grønne lunger

er for trivslen i den tætte by.

„Der kan være mange penge

at tjene på at indbyggerne

i byen har det godt, selv om

en konkret bygherre ikke får

flere penge af en sådan prioritering,“

siger Helena Nordh og

understreger at den slags hensyn

er særligt vigtige for børn

og ældre som ikke kan bevæge

sig langt fra boligen.

Selv om Helena Nordh ikke

har en yndlingspark, ved hun

godt hvordan vores parker bør

være indrettet. „Det skal være

muligt at sætte sig i både sol

og skygge. Vi har et stort behov

for sol i Skandinavien,

længere mod syd bruges parkerne

mere til at søge skygge.

Der skal være plæner og træer

som ofte skaber en slags tag

over parken, og jeg synes at

vand og dekorationer såsom

blomster fungerer. Både lysforhold

og størrelse af parken

er vigtig, og der skal helst

være masser af plads. I mine

studier har jeg valgt at fokusere

på de små, urbane parker,

men blandt folks vurderinger

var det klart at de mente: jo

større jo bedre.“ Men hellere

små parker end slet ingen. ❏

KILDER

Helena Nordh (2010): Restorative

Components of Small Urban Parks.

Universitetet for miljø- og biovitenskap.

www.forskning.no.

www.permaculture.org.au.



Grønt Miljøs annoncekonsulent Steen Lykke Madsen sammen med en

af den danske pavillons unge, kinesisktalende repræsentanter, Andreas.

Bag Den Lille Havfrues tilskuere kan man se hvordan byggeriet

er perforeret med tusindvis af huller. Det skaber en naturlig luftgennemstrømning

og gør aircondition unødvendigt hvilket passer til verdensudstillingens

fokus på bæredygtighed. Det samme gør den cykelsti

som pavillonen er udformet til at give plads til. Foto: Kristian Larsen.

Alverdens lande slår på sine styrker for at vække opsigt til verdensudstillingen.

Her ses De Forenede Arabiske Emiraters pavillon som den

verdensberømte arkitekt Norman Foster har designet til at minde om

ørkenens klitter. I baggrunden ses værtslandet Kinas egen, monumentale

pavillon. Foto: Fosters + Partners.

En avanceret amorf form dækket med hør-måtter både inde og ude.

Sådan en slags tree-hugger Guggenheim indklædt i hørmåtter i stedet

for titanium. Meget visuelt stimulerende,“ sagde arkitekt Bjarke Ingels

om den spanske pavillon til fagbladet Arkitekten. Foto: Okier.

10

Eventyr og cykler skal køre

yuan hjem til Danmark

Verdensudstillingen i Shanghai sluttede den

31. oktober efter seks måneders nationalisme

Af Lars Thorsen

I

Kina er H.C. Andersen obligatorisk

læsning i folkeskolen.

Faktisk er hele tre af hans

eventyr på det faste pensum,

deriblandt den om Den Lille

Havfrue. Det gav danske reklamefolk

idéen til at hanke

op i statuen på Langelinje og

slæbe hende med til Verdensudstilling

i Shanghai, EXPO

2010 hvor hun har siddet fra 1.

maj og reklameret for alt det

gode vi kan i Danmark indtil

udstillingen sluttede den 31.

oktober.

Selv om det danske EXPOprojekt

gav sig selv titlen ‘Welfairytales’

- som mindre elegant

kan oversættes til Velfærdseventyr

- er der dog

langt fra vores nationaldigters

sarte eventyr til intentionerne

bag Danmarks deltagelse.

Bl.a. skrev udenrigsministeriet

inden verdensudstillingen:

„Der er fra dansk side lagt en

større mængde tid, kræfter og

penge i Shanghai-verdensudstillingen

end ved nogen tidligere

verdensudstilling. Et godt

samarbejde med Kina i de

kommende år er afgørende

for dansk økonomi.“ Derfor er

der brugt 150 millioner på den

danske deltagelse i Shanghai.

Dansk cykelforspring

Økonomisk vækst er ikke noget

man kommer sovende til.

Nej, det er noget man kommer

cyklende til. Danskernes tradition

for at tage cyklen har

nemlig båret frugt, og når

udenlandske storbyer ‘Copenhagenizer’,

så bygger de cykelstier.

Dermed er cyklen et


stærkt dansk brand, og den

slags skal man sørge for at udnytte,

lidt ligesom havfruer. I

Danmarks pavillon kunne man

således låne cykler, og selve

pavillonen er udformet som en

slags spiralformet bane til 6dagesløb

hvor cykler og fodgængere

færdes i hver sit spor.

„Den er en hybrid mellem

en Oscar Niemeyer og Lubetkins

pingvinpool i London

Zoo.“ Sådan beskrives pavillonen

af manden bag den, arkitekt

Bjarke Ingels. Det lyder

måske en smule abstrakt.

Heldigvis har Grønt Miljø

sendt to benhårde praktikere

til Shanghai for at se nærmere

på abstraktionerne - annoncekonsulent

Steen Lykke Madsen

og udstillingsleder Kristian Larsen

fra Have & Landskab. Deres

beskrivelse af den danske

pavillon er lettere at forstå.

„Den er rigtigt flot og har

en stor tiltrækningskraft. Faktisk

ligner den lidt en iglo, og

når man ser ind og opdager

Den Lille Havfrue der sidder og

svaler sig i det blågrønne bassin,

er det virkelig noget der

trækker i Shanghais hede. Den

er opbygget ligesom Rundetårn

hvor man går rundt i en

cirkel indtil man når toppen

og kan kigge ned gennem

byggeriet til havfruen. På turen

op kan man så smage

dansk smørrebrød og få sig

noget at drikke. Jeg synes at

den fungerer rigtigt godt,“ lyder

Kristian Larsens vurdering.

Odense i Kina

Kina har valgt ‘Better City, Better

Life’ som EXPO-tema, og

derfor er cyklisme oplagt at

tage fat i. En cyklist er en duks

i forhold til både trafikproblemer,

sundhed og forurening,

og som Yang Yanqi - en tilfældig

kinesisk mand - sagde til

udstillingens officielle hjemmeside,

da han hoppede af en

af cyklerne: „Der er så meget

snak hos alle om bæredygtighed

og lavt CO 2-forbrug. Men

her er et levende eksempel.“

God reklame for Danmark,

men det var ikke kun Danmark

og 200 andre lande som var

med på udstillingen. Odense

var der også! Byen blev inviteret

som by på grund af en ekstraordinær

indsats for at frem-

me cyklismen fra 1999-2002.

Odense Kommune brugte omkring

10 mio. kr. på at deltage.

Det er ifølge stadsdirektør Jørgen

Clausen givet godt ud.

„Jeg tror på at det kan åbne

nogle nye markeder for vores

virksomheder. Det kan betyde

nye arbejdspladser, og så tror

jeg at der er et stort potentiale

for at tiltrække turister til

Odense (...) det her handler

om at tænke langsigtet,“ fortalte

han Fyens Stiftstidende.

Dum-smart havfrue?

Den langsigtede tænkning har

der måske været problemer

med da Københavns Kommune

gav lov til reklamestuntet

med at flyve Den Lille Havfrue

til Kina. Det mener analysedirektør

Tue Paarup fra turismetænketanken

Tourism Intelligence

Institute.

„De seks millioner kinesere,

der nu har set havfruen og

fået taget deres billede foran

hende har jo ikke længere noget

behov for at komme til

Danmark. Kina er et umodent

turismemarked hvor man rejser

for at få et billede ved de

store seværdigheder, og man

forsøger at nå så mange steder

som muligt på turen. Nu har vi

sendt vores største seværdighed

til Kina, så hvorfor skulle

kineserne dog rejse til Danmark

efter Expo’en. De har jo

allerede set det ypperste vi

med kinesiske øjne har at byde

på,“ sagde Paarup til

business.dk.

For tiden er der 57.650 kinesiske

overnatninger i Danmark

om året, og ifølge Visit Denmark

bruger en kineser i gennemsnit

2.400 kr. i døgnet når

de besøger os. Eller 150 millioner

om året. Måske bliver resultatet

af verdensudstillingen

at Danmark mister flere yuan

på eventyrene end vi kan tjene

kroner på cyklerne. ❏

KILDER

Fyens Stiftstidende (2010): Cykler skal

sælge Odense i Shanghai. 12.11.09.

Arkitekten (2010): DK på EXPO med

BIG. Juni 2010.

Business.dk (2010): Havfruen kan koste

kinesisk turiststrøm. 3.9.10.

Interview med udstillingsleder Kristian

Larsen.

www.um.dk.

www.ebst.dk/verdensudstilling.

www.expo2010.dk.

www.visitdenmark.dk.

www.wonderfulcopenhagen.dk.


Hurtig hækklipper

på kompakttraktor

HK 1300 Termit er en ny hækklipper

til kompakttraktorer.

Den klarer vandrette, skrå og

lodrette positioner fra jordhøjde

og op til 3,2 meter. Importøren

er Elkær Maskiner

der beskriver hækklipperen

som en stabil, manøvredygtig

og fleksibel klipper der kan

klippe både på højre og venstre

side af redskabsbæreren.

Ifølge Elkær kan man med HK

1300 Termit udføre 5-8 personer

der klipper med almindelige

motorhækklippere.

www.elkaer-maskiner.dk.

Ny Spearhead til

rabatter og hegn

At Spearhead har speciale i

grej til rabat- og hegnsklipning

er understreget med den

ny Twiga Flex der leveres til

både frontmontering, bagmontering

og til traktorer med

vendeudstyr. Modellen optimerer

chaufførens udsyn til

klippehovedet og fleksibilitet,

bl.a. i kraft af meget udviklede

krøjefunktioner. Det gør det

bl.a. muligt at komme behændigt

rundt om træer, vejskilte

m.v. Twiga Flex leveres med

armlængder på 4,8-9,0 meter

og kan forsynes med tilbehør

af f.eks grenklippere, grensave

og grøfterensere. Til grensavene

hører nu også en lille og relativ

støjsvag model, LRS 1601,

beregnet til bolignære områder.

Den har 1,6 meter klippebredde

og kan tage op til 10

cm grene. www.spearhead.eu.

12

Lommepark 77 er langt mindre end Københavns Kommunes officielle lommeparker, men lige så fascinerende

med sin unikke formgivning og valg af både hundredeårige og et-årige planter. Foto: Lars Thorsen.

Parken der næsten kan være i en lomme

Lommepark 77 er hverken den første eller den 77. Men den mindste

I

skyggen af Københavns Rådhus

er der opstået en lille,

mystisk park. En oval bænk

omkranser parkens tre elementer

- et oliventræ, en cirkel

grønt tag og en kasse kål. Og

på den står der: ‘Lommepark

77’. Parken har dog intet at

gøre med de ‘officielle’ lommeparker

som kommunen er i

færd med at anlægge, og hvor

den første blev bygget i Odinsgade

på Nørrebro i 2009.

Derimod er Lommepark 77

lavet af Miljøpunkt Indre By-

Christianshavn der har til huse

på Rådhuspladsen nr. 77. Deraf

navnet. Frem til år 2015 har

Københavns Kommune forpligtet

sig til at plante grønt

på 300.000 m2 af byens tage.

Derfor er Lommepark 77 en

måde at vise befolkningen

hvad det er der kommer til at

foregå langt over deres hoveder.

„Det er en måde at erobre

byrummet tilbage, og samtidig

er det en markering af at vi

ville understrege at tagvegetation

er vigtig, selv om vi aldrig

ser den. Vi ville også gerne vise

at det er muligt at lave en

miniversion af de kæmpestore

lommeparker som Københavns

Kommune laver, men

som faktisk ikke forøger vegetationsvolumen

væsentligt.

Man kunne lave 20-25 af disse

parker for det samme, som én

af de store lommeparker koster,“

forklarer centerleder i

Miljøpunkt Christianshavn - Indre

By Jens Hvass.

Han vil hellere end gerne

lave flere lignende projekter,

så hvis du bor i byen og har en

ledig parkeringsplads og gerne

vil luge i ny og næ, så er

det bare om at kontakte Jens

Hvass.

Næste år bliver lommeparken

flyttet et par hundrede

meter væk til Dantes Plads

over for Glyptoteket fordi parkeringspladsen

ved Rådhuspladsen

77 skal ombygges,

men en dag vender Lommepark

77 tilbage. Det samme

gør den ovale bænk omkring

de grønne elementer, for indre

by er simpelthen for voldsomt

trafikeret til at vegetation

kan stå ubeskyttet uden

at blive trampet ned.

Den runde cirkel i midten er

tilplantet med planter af stenurtfamilien

som er den typiske

tagvegetation. Den har bragt

tagvegetationen ned i siddende

øjenhøjde. Cirklen har også

en spiral af røde husløg. Både

husløg og sedum bliver mere

rødlig med sommersolen næste

år, og de syv sedumarter vil

have forskellige blomstringer i

løbet af sæsonen.

Kasserne er udført i lærketræ

som tåler at stå ude ubehandlet.

De er tilplantet med

laurbær og en underplantning

af gul oregano som holder sig

lysende grøn vinteren over

hvis ikke vi får virkelig hård

barfrost. Der er sat løg så der

på et tidspunkt næste år vil

være gult af vilde tulipaner.

Oliventræet er en gammel

herre med en meget karakteristisk

og visuelt stimulerende

stamme. Kålopsætningen i

den anden ende holder med

lidt held til foråret hvor den

sætter gule blomster. lt

KILDER

Infoplanche ved Lommeparken 77.

Interview med centerleder Jens Hvass

fra Miljøpunkt Christianshavn - Indre

by.

www.a21.dk.



Dragør oven og neden vande

Selv om Dragør er en af landets mest klimatruede kommuner, har man valgt at se

vandmasserne som en positiv udfordring. Det vandt kommunen Byplanprisen for

Af Lars Thorsen

Der er nogle foruroligende

billeder i Dragørs klimastrategi.

De viser hvordan

kommunen ville blive påvirket

hvis den blev ramt af en stormflod

i dag og i 2100. I første tilfælde

ville halvdelen af kommunen

blive oversvømmet.

Men hvis FN’s prognoser for

havstigning holder stik, og

Dragør bliver ramt af en

stormflod i år 2100, så ville

over 75% stå under vand.

Det må ikke være sjove perspektiver

at stå med i hånden

som afdelingschef i Plan og

Teknik i Dragør Kommune,

men Jørgen Jensen er ikke parat

til at hoppe i gummibåden

endnu. „Dragør ligger her

også om 100 år. Det vil naturligvis

gå ud over de lavtliggende

sydvestlige dele af kommunen,

men ingen vil være nødt

til at flytte fra sit hjem. Den

forventede havstigning på

0,50-0,75 meter kan vi sagtens

håndtere med diger,“ forklarer

Jørgen Jensen.

Højdedrag på 3,5 meter

Dragørs indbyggere kan ikke

bare bygge en mur af høje diger

omkring sig, for næsten

14

hele kommunen er pålagt en

eller anden form for restriktioner

fra f.eks. Natura2000, §3 i

naturbeskyttelsesloven eller

andre fredninger. På sin vis er

hele kommunen altså beskyttet

- af lovgivning, men lovgivning

hjælper ikke mod bølgerne

der slikker op ad Dragørs

flade landskab.

Dragør ligger på Amagers

sydspids, og ligesom resten af

øen er kommunen flad som

bunden på et badebassin. Da

Jørgen Jensen nævner et terræn

i nabokommunen Tårnby

der ligger 3,5 meter over havoverfladen,

kommer han til at

kalde det ‘højdedraget’. Det

var vist ikke sket på Bornholm,

men man må jo forholde sig til

det landskab man har, og i

Dragør er det fladt.

Gamle grøfter

Derfor er et af kommunens

mest karakteristiske landskabstræk

grøfterne. De grøfter

som hollænderne i sin tid gravede

for at lede vandet væk

fra markerne. De ligger der

stadig og inddeler Dragørs

landskab i et gitter af grøfter

som leder ud til et antal større

STORKOMMUNERNES ÅRTI

Med kommunalreformen

har de kommunale parkforvaltninger

fået nye vilkår og

nye udfordringer. Efter et

par år er man klar til 10’erne.

Med ti artikler - her den

syvende - tager Grønt Miljø

den kommunale temperatur.

grøfter og videre ud i sundet.

For det meste. Enkelte gange

har kommunen ikke lige fået

fjernet tang der bliver skyllet

op i udløbet. „Men så skal

bønderne nok minde os om

det,“ fortæller driftschef Kim

Schwartz og smiler mens vi

står og kigger ned ad kommunens

største grøft ‘Hovedgrøften’

der står som en snorlige

streg ud mod Sundet.

„De gamle grøfter er en ret

vigtig del af afvandingen af

kommunen, og hvis vi ikke er

100% opmærksomme, så stiger

det voldsomt op her,“ understreger

Schwartz og peger

ud over de flade marker som

ligger i felter langs grøften.

Tang i udløbet er dog langt

fra den hyppigste årsag til

overløb på markerne. Dragør

Efterhånden er store dele af strandengene groet til i rørskov og tjørn. Nogle steder er man gået i gang med at

lade får afgræsse arealerne der i løbet af omkring tre år vender tilbage til den oprindelige engkarakter. Når

opvæksten er for voldsom, så sættes slagleklipperen i gang.

lægger nemlig jord til en del

af lufthavnen selv om den

hedder Kastrup Lufthavn. Det

er store vandmængder der løber

fra det 11,8 km 2 store

lufthavnsareal. Regnvandet

afledes via egne forsinkelsesbassiner

til Hovedgrøften, men

det er ikke altid nok. Ved kraftig

regn kan afledningen fra

lufthavnen sammen med den

øvrige afledning fra markerne

i oplandet oversvømme de lavere

liggende marker.

Derfor er der overvejelser

om at øge grøfternes kapacitet.

Hovedgrøftens profil kan

ændres og udvides, og antallet

af åbne grøfter langs marker

og veje kan øges, så de både

kan udnyttes som lokal vandafledning

og som landskabeligt

og rekreativt element.

Desuden er der tale om at

skabe kontrollerede oversvømmelser

på lavtliggende områder

langs grøften, så de fleste

marker går fri.

En anden overvejelse er at

etablere stigbord ved Hovedgrøftens

udløb, så vandløbets

udløb lukkes og man i stedet

pumper vandet ud over kanten.

På den måde kan vandet

løbe væk fra grøften og baglandet

uafhængigt af vandstanden

i Øresund. Kommunen

har altså for længst accepteret

at man ikke kan håndtere

de øgede regnmængder

gennem større kloakker. Landskabet

må også inddrages.

Grøn blå plan

Kommunens tilgang til klimaudfordringerne

var grunden til

at den i starten af oktober

modtog Byplanprisen 2010.

„Dragør er både en meget lille

og en meget lavtliggende

kommune. Derfor er det på en

gang meget imponerende og

meget indlysende, at netop

Dragør har taget udfordringerne

omkring det åbne land

og klimaet på sig. Der er mange

kommuner, der skal tage

hul på det arbejde i år. Derfor

er det værd at se på Dragør


VANDET ER PÅ VEJ

Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark

og FN´s klimapanel har opstillet scenarier for hvordan

klimaet vil udvikle sig de næste 100 år. De forventede konsekvenser

af klimaets ændringer vurderes at medføre at:

■ Havspejlet stiger 15 cm frem til 2050 og 50 cm til 2100.

■ Hyppigere ekstrem højvande.

■ Øget risiko for oversvømmelser.

■ Tilbagerykning af eksponerede kyster.

■ Øget risiko for gennembrydning af diger.

■ Opstuvning i dræningskanaler, nedsat dræning af opland.

■ Udfordringer med overfladevand og kloak.

■ Mere årligt nedbør.

■ Stigning i vinternedbøren på 18-43%.

■ Fald i sommernedbøren med 10-25%.

■ Kraftige nedbørshændelser i sommer og efterår.

■ Øget stormaktivitet.

KILDE: Dragør Kommunes klimastrategi.

De forskellige elementer i Dragør som kommunen i sin klimastrategi

vil arbejde på at udvikle. Som det ses er kysten, digerne og grøfterne

en stor del af kommuneplanen. Grafik: Niras.

Søvang

Vandet definerer Sydamager hvor opskyllet sand og tang stille og

roligt udvider stranden der her er dækket af rørskov. I baggrunden

ses Øresundsbroen og den tunge skibstrafik på Øresund, mens

Skåne er skjult i uvejrskyer.

Kommunes planer og metoder,“

lød det blandt andet fra

Byplanprisens jury.

Dragør Kommune har lavet

en såkaldt ‘grøn-blå plan’ som

i år er indarbejdet i kommuneplanen.

Det helt klare fokus er

at gøre det truende vand til en

ressource. „Det er helt klart

den røde tråd i vores landskabsplanlægning

- hvordan vi

med vores flade landarealer

håndterer vandstigningerne i

Øresund og flere og kraftigere

Dragør

regnskyl,“ fortæller afdelingschef

Jørgen Jensen.

På den anden side er netop

vandet en del af Dragørs tiltrækningskraft,

og det flade,

våde land er klassisk ‘amar’kansk’.

„På Sydamager har vi

traditionelt et væld af grøfter

og småsøer spredt ud over

landskabet, og hele kystlinjen

er kommunens stærkeste

landskabselement,“ siger

Jørgen Jensen. Disse værdier

vil kommunen naturligvis gerne

bevare, men hvordan giver

man borgere og turister udsyn

og adgang til kysten uden at

lade bølgerne få frit spil?

Til at opnå udsynet har Kim

Schwartz og driftsafdelingen

slået de store rørskove og tjørnekrat

ned som spærrede.

Samtidig har der i tre år gået

får på flere af strandengene,

så den oprindelige engflora og

-fauna nu er vendt tilbage efter

rørskovenes mørke.

Til at beskytte sig mod bølgerne

har Dragør Kommune

udarbejdet et særligt digekoncept

der vil være mere effektivt

end de gamle tangdiger

som dragørboerne i sin tid

byggede op for at kunne blege

lærred på strandengene.

Et digert dige

Der er mange måder at bygge

diger på. Københavns og


Billedet er taget på den grænse

hvor vedligeholdelsen af en tilfældig

grøft overgår fra kommunen

til de private grundejere i Søvang.

Det kan være at grundejerne snart

skal fatte leen.

Selv om det vil ændre sig i takt

med de forventede globale vandstigninger,

vokser Dragør faktisk.

Længst væk ses den ydre revle,

som rykker sig hele tiden og henter

nyt land til kommunen. Bag

revlen vil opstå en indsø som ofte

vokser til med tiden. Som det ses

på de strandede joller, er lavvande

ikke et ukendt fænomen endnu.

16

Tårnby Kommuner har valgt at

bygge et stort dige hele vejen

rundt om på Vestamager på

4,5 meter. Den går ikke i det

fredede Dragør. Siden den sidste

oversvømmelse af Dragør

By i 1992 er der dog blevet

bygget et dige på cirka 2 meter

rundt om byen, et dige der

er indarbejdet og ‘skjult’ i det

eksisterende terræn ved Dragør

Fort og kystlinjen.

Resten af kommunen længere

- og lavere - mod sydvest

er dog ikke sikret bag diger.

Her er det planen at kommunen

skal inddeles i varierende

beskyttelsesniveauer.

Der vil være områder af høj

beskyttelse - byzoner der bliver

beskyttet med diger af 2 –

2,5 meters højde.

Der vil være områder af

middel beskyttelse - skovområder

og lavtliggende åbent

land hvor oversvømmelser får

lov til at forekomme fordi digerne

er lavere og forsøges

bygget ind i landskabet.

Det sidste beskyttelsesniveau

kan vi kalde niveau 0. Her er

strandengene og det havpåvirkede,

dynamiske kystlandskab

som vil få lov til at brede

sig med revler eller blive taget

tilbage med sæsonens skiftende

vandstand og de kommende

havstigninger.

Denne måde at se havstigningen

som en rekreativ ressource

og en måde at beholde

et foranderligt landskab var

endnu en af grundene til at

kommunen løb med årets Byplanpris.

„I stedet for at bygge

diger alle vegne arbejdes der

med et digekoncept der mange

steder giver plads til et

kystforland med øget biodiversitet,“

som Byplanpris-juryen

formulerede det.

Det er dette gennemtænkte

digekoncept som kommunen

vil føre hele vejen op til det

førnævnte højdedrag ved

Ullerup i Tårnby. På den måde

sikrer man sig mod alvorlige

bagløb hvor vandet løber ind

over landet fra sydvest og

oversvømmer Søvang, Dragørs

sydligste bebyggelse. Søvang

er nemlig beskyttet af højvandsdiger

på to sider, men

det nytter ikke noget, så læne

vandet bare kan rende rundt

om. Så længe digebeskyttelsen

er i orden, vil klimakonsekvenserne

i byområderne dog primært

være knyttet til regnhændelser.

Men det kan jo

også være slemt nok.

Vand på marken, tak

Ligesom alle andre kommuner

får Dragør også problemer

med ekstremvejr. 100 milliliter

regn på få døgn får nu engang

de fleste kloaksystemer

til at give fortabt, men udfordringen

bliver endnu større

når landskabet næsten ikke

har nogen hældning, og vandet

ikke har noget sted at løbe

hen. Stående vand på marker-


ne kan dog ikke skabe panik i

Dragør, for igen bliver vandet

set som en potentiel samarbejdspartner.

„Vi forestiller os at naturindholdet

vil udvide sig ind over

de dyrkede områder, og mange

områder bliver alligevel

kun brugt til afgræsning. Samtidig

bliver skoven udvidet i en

lang række arealer mod syd så

naturen breder sig faktisk,“

forklarer Jørgen Jensen.

Allerede nu er der næsten

ingen intensive landbrug tilbage

i Dragør. I takt med at

mere og mere vand vil dukke

op i det åbne land, bliver flere

landmænd efter al sandsynlighed

nødt til at give markerne

tilbage til naturen. I Dragør

Kommunes klimaplan skriver

de direkte: „Større regnmængder,

stigende grundvandsspejl

og storme vil betyde

at lavtliggende arealer indimellem

vil være oversvømmede

med regnvand. Det kan have

betydning for de arealer

der anvendes til landbrugsformål

i dag. På sigt kan det blive

nødvendigt at ændre afgrøder

eller lade disse arealer overgå

til naturområder, fritidsområder

eller lignende.“

Der er ikke mange kommuner

hvor naturen breder sig af

sig selv, men ikke nok med

det. Dragør er også i den unikke

situation at byen ikke må

Oversvømmelsen er ikke noget nyt, i hvert fald ikke i Dragør. Billedet er

fra Strandlinjen i Dragør 1954.

En af Dragørs to hovedgrøfter. Den afvander en række landbrugsarealer

og har tilløb fra et væld af mindre grøfter, men når lufthavnens store

bassiner bliver fyldt, pumpes så store mængder vand ud i grøften at det

hænder at markerne langs grøften oversvømmes.

brede sig. Når man ligger i

lufthavnens skygge, er man

underlagt en række specielle

regler. Derfor er alle åbne områder

båndlagt, og der må ikke

bygges, så Dragørs bebyggelser

har den udstrækning de

nu engang har. Med mindre

de bliver skyllet væk af en såkaldt

100-års bølge.

Katastrofen

Mindst halvdelen af dagens

Dragør ikke mere end en

stormflod fra at blive oversvømmet.

Man kan se en simulering

af en ekstrem højvandssituation

på www.dragoer.dk/

page3738/aspx. Og selv om der

statistisk set ikke er en sådan

bølge lige rundt om hjørnet,

er Jørgen Jensen ikke blind for

at den igen kan vise sig.

„Kombinationen af havstigning

og den forventede stigning

i frekvensen af storme er

den største trussel. Skrækscenariet

er jo hvis vi får en lang

periode med kraftig vestenvind

som stuver vand op i den

Botniske Bugt, og vinden så

lægger sig eller springer til en

sydlig retning. I en sådan situation

vil vandet komme tilbage

som en bølge og stuve op i

den sydlige del af Øresund.

Indtil nu har vi oplevet vandstigninger

på 1,6 meter over

daglige vande, men i det

scenarie ville oversvømmelsen

være en realitet.“

For tiden vokser og vokser

Dragør dog bare, og indtil

klimaændringerne får havvandet

til at stige, vil revlerne

blive ved med at sande til og

strækker sig længere og længere

ud i Øresund. „Jeg kan

huske hvor kystlinjen var da

jeg var knægt, og den er forøget

meget, rigtig meget,“

erindrer driftchef Kim

Schwartz mens vi følger traktorens

vej gennem rørskoven

og tjørnekrattet med slagleklipperen.

Selv om kun en

tåbe ikke frygter havet, skal

det nemlig kunne ses.

I Dragør holder de åbenbart

af det vand som altid er i nærheden

med sine usandsynlige

flodbølger, sandsynlige havstigninger

og helt sikre regnskyl.

Lad os håbe at kommunen

med ‘grøn-blå plan’ i hånden

kan få vandet til at indordne

sig, for ligesom ild kan

vand være en god tjener, men

en frygtelig herre. ❏


Styr på de bynære landskaber

Byerne breder sig. Veje og

jernbaner skærer gennem

landskabet. Golfbaner fylder

op. Ændringer i klimaet truer.

Landskabet omkring byerne er

udsat for mange påvirkninger

der har konsekvenser for både

mennesker, natur og miljø.

Derfor har man i det store

EU-projekt PLUREL siden 2007

udviklet redskaber til at planlægge

byerne i tæt samspil

med det sårbare og attraktive

landskab uden om. Skov &

Landskab har stået i spidsen

for PLUREL (Peri-urban Land

Use Relationsships) der involverer

35 partnerne i 14 EU-lande

plus Kina. Delprojekterne

undersøger blandt andet seks

konkrete eksempelområder.

PLUREL slutter med udgangen

af 2010 og forventer at levere

en ‘værktøjskasse’ med

tre redskaber til planlæggere

og politikere:

■ En model til at vise hvordan

politiske strategier påvirker de

bynære landskaber.

■ En guide til bæredygtige

strategier baseret på lokale erfaringer.

■ En informationsportal med

data om bynære landskaber

18

inklusiv scenarier for arealanvendelsen.

Livsstilgårde

I slutningen af oktober deltog

200 forskere i PLUREL’s afsluttende

videnskabelige konference

på Københavns Universitet.

Her belyste over 100 indlæg

samspillet mellem by og

land, f.eks.: Hvordan kombinerer

man økonomisk udvikling

og naturværdier? Hvordan sikrer

man bæredygtig udvikling

af landbruget og skaffer rekreative

muligheder? Det sidste

havde seniorforsker Ole

Hjorth Caspersen fra Skov &

Landskab et bud på.

Traditionelt landbrug er indrettet

efter markedet, men

passer ikke særligt godt ind i

det bynære landskab. Men det

gør de såkaldte ‘livsstilsgårde’.

Her har ejerne valgt en særlig

livsstil hvor de producerer

landbrugs- og gartnerivarer af

høj kvalitet og samtidig tilbyder

andre produkter til lokalområdet,

f.eks. besøg, undervisning

eller terapi.

Ole Hjorth Caspersen præsenterede

fire eksempler på

besøgsgårde. Denne type går-

de er ofte økonomisk bæredygtige

og kan spille en stor

rolle for de rekreative muligheder,

bl.a. ved at bedre adgangen

til landskabet. Barriererne

er bl.a. at det er svært at

finde målrettet rådgivning hvis

man ønsker at drive landbrug

på denne måde.

Viden når ikke altid frem

PLUREL vil gerne helt ud til

planlæggerne med sine resultater.

Et af konferencens sidste

indlæg viste at det ikke nødvendigvis

er helt nemt. I EUprojektet

Urban Matrix er det

undersøgt hvordan man bedst

når ud med ny viden om bæredygtig

byudvikling.

Tre år i træk har man spurgt

planlæggerne i udvalgte byer

der overordnet set siger at de

mangler viden. Sammenholdt

med hvor mange projekter der

er gennemført, tyder det på at

byerne ikke får fat i den viden

der produceres. Der er masser

af resultater på hylderne, men

planlæggerne æder sig ikke

igennem 1000 siders rapporter,

og for mange er engelsk

også en barriere. Målet med

Urban Matrix var at finde ud

På Søsterbromølle besøgsgård nær Hillerød kommer

man tæt på dyrene. Dorrit og Mads Tarstrup har

drevet den økologiske gård i 18 år. Grupper kan bestille

besøg hele året, og seks gange om sommeren

er der åben gård. Foto: Ole Hjorth Caspersen.

EU-projektet PLUREL afsluttet med konference om samspillet mellem by og land

af hvordan man overvinder

dette gab i videnformidlingen.

Internettet er et af svarene

på at nå frem til folk, men der

er også brug for at mødes ansigt

til ansigt. Forskerne skal

ud på seminarer, møder og

workshops hvor planlæggere i

forvejen har deres gang. Byerne

vil også gerne mødes og

udveksle erfaringer med hinanden.

Desuden er det vigtigt

med nogle foregangsfolk der

kan virke som ‘lokomotiver’

for andre i forhold til at opsøge

ny viden. Endelig er det

en god idé at få praktikere

med som partnere i forskningsprojekter

og involvere

deres organisationer i formidlingen

af resultater.

Med afsæt i disse resultater

har Urban Matrix givet EU anbefalinger

til hvilke formidlingskrav

man bør stille til

kommende projekter. ❏

KILDER

Indlæg og Book af abstracts fra konferencen

‘Managing the Urban Rural

Interface 19-22 October 2010’.

www.plurel.net.

www.urbanmatrix.net.

SKRIBENT

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og

fagjournalist.


Verdensnyheden MS 261

Maskinen der giver balance

mellem miljø og øget styrke.

Fås i modellerne:

MS 261

MS 261 C-Q

MS 261 VW

Kan købes hos din Servicerende faghandler!

Priser fra 4.396,-

(ex. moms)

www.stihl.dk


Forstadens landskab i et historisk lys

Forstæderne er struktureret efter vejene, ikke efter landskabet, men der findes undtagelser

Af Ib Asger Olsen

Forstaden adskiller sig markant

fra den tætte by der

stammer fra den førindustrielle

købstad. I købstaden var

som bekendt alle livsfunktioner

som det at bo, arbejde,

handle og promenere i byens

anlæg integreret omkring et

gadenet inden for gåafstand.

Forstaden opstår med funktionalismen

hvor funktionerne

adskilles i stor skala og rendyrkes

i boligområder, erhvervsområder,

institutionsområder

og fritidsområder bundet sammen

af veje.

Man kan diskutere om forstaden

kan kaldes en rigtig by

på trods af at de fleste mennesker

bor der. Forstaden adskiller

sig ikke bare fra den tætte

by ved det fysiske udtryk. Tilblivelsen

i forhold til landskabet

- genesen - er også helt anderledes

hvilket har ført til diciplinerne

byplanlægning og

landskabsplanlægning.

Landet er gennem tiden bebygget

ud fra markant forskellige

relationer til landskabet.

Man kan tale om de land-

20

(1) Ved mange landsbyer i større byers nærhed er udstykket en såkaldt

slipseudstykning på en af gårdenes jorder. Udstykningen er helt uden

relation til landskab og omgivelser. Efter Geodætisk kort 1:25.000.

(2) Næsten alle købstæder er placeret funktionelt ved fjordes og åers

udmunding, præcist dertil hvor der kunne sejles, og passage af fjorden

var rimelig let. Efter Topografisk Atlas 1:100.000.

skabsbetingede bydannelser

(landsbyer og købstæder), de

landskabsinspirerede bebyggelser

(herregårde og landsteder)

og de landskabsnegliserende

bebyggelser (forstadens

bebyggelser).

Landskabsbetinget

Landsbyer og købstæder kan

betegnes som de landskabsbetingede

bydannelser.

Landsbyerne blev placeret så

praktisk som muligt i forhold

til jordens dyrkning. Det gav

forskellige bebyggelsesformer

bestemt af den landskabelige

situation. På morænesletten

fik vi fortebyen med stjerneudstykningen,

og langs dalene

rækkelandsbyen med enge i

dalen til den ene side og marker

på morænen til den anden.

Man er aldrig i tvivl om

kvaliteten i dispositionen. Derfor

oplever man ikke en æstetisk

uklarhed ved mødet med

disse byformer.

I modsætning hertil oplever

man en æstetisk uklarhed, når

man ser en slipseudstykning

med parcelhuse på en af gårdenes

jorder. Udstykningen er

klart et fremmedelement i forhold

til landsbyen. En upubliceret

analyse af bydannelserne


tværs over Fyn viser hvor tilfældigt

man udvider eksisterende

bydannelser. Forstadsbyggeri

kræver en meget mere

bevidst vurdering af det eksisterende

landskab end tilfældet

har været (1).

Næsten alle danske provinsbyer

er lokaliseret i kystzonen

som handelsbyer ved fjordenes

mundinger, præcist på det

sted hvortil sejlads kunne foregå,

og hvor landevejen lettest

passerer ådalen, som regel på

en tunneldalstærskel. Vejle er

et godt eksempel på en sådan

funktionel lokalisering hvor

landevejen møder vandvejen,

og hvor den klare løsning ikke

giver æstetiske skrupler.

Når købstadens forstæder

udvikles omkring den tætte by

i form af udstykningen på morænesletten,

forsvinder derimod

den klare sammenhæng

med landskabet ligesom slipseudstykningen

ved landsbyen

(2). De landskabsbetingede

bydannelser har altså en logik

(3) Sophienholm. I romantikken omkring år 1800 etablerede overklassen

mange landsteder ved landskabelige herligheder, her Sophienholm på

skovskrænten mod Bagsværd Sø.

(4) Det lykkedes også arbejderbevægelsen i 30’erne gennem Dansk

Folkeferies bebyggelser at tilbringe ferien på lignende smukke steder i

landskabet som overklassen, her Løjt ferieby i Sønderjylland.

og klarhed i placeringen, styret

af landskabets muligheder

og tidens krav.

Landskabsinspireret

En anden kategori er de landskabsinspirerede

bebyggelser

som har en udpræget æstetisk

relation til landskabet. Hertil

hører 1700-tallets herregårde

og landsteder der er lokaliseret

ved eksisterende landskabelige

herligheder som skove,

søer og dalstrøg uden nogen

relation til produktionslandskabet.

Et eksempel er Sophienholm

ved Bagsværd Sø (3).

I 1930’erne fik arbejderklassen

under Staunings ledelse

etableret Dansk Folkeferie forskellige

steder i landet ved de

mest yndede landskabelige

herligheder. Enkelte steder i

forstæderne kan man opleve

landskabsinspirerede bebyggelser

hvor landskabets potentiale

udnyttes. F.eks. har tegnestuen

Vandkunsten ofte været

talsmand for dette landskabssyn

med forslag til skovbebyggelser,skræntbebyggelser,

kanalbebyggelser m.v. (4).

Landskabsnegliserende

Forstæderne har ikke en lignende

funktionel eller æstetisk

relation til landskabet som

de to andre måder at bruge

landskabet på. Man kan lidt

negativt anskue forstæderne

som landskabsnegliserende

bydannelser hvor landskabet

primært betragtes som potentielle

byggegrunde til udstykning.

Byudvidelsen standser

først når den landskabelige

modstand bliver for stor at

Google Earth


(5) Væksten af Middelfart er foregået på de åbne marker mod øst og

syd da de fredede skove har forhindret væksten mod nord og vest.

Efter Topografisk Atlas 1:100.000.

overvinde rent teknisk eller juridisk

(5).

For at få logik og sammenhæng

i oplevelsen af forstaden

kræver det en planlægning

der skaber nye identiteter,

og den har ikke altid været

nok til stede.

Forstæderne er som regel

karakteriseret af at være rumligt

strukturløse, forstået på

den måde at der sjældent er

overordnede rumlige strukturer

som alléer, åbne sletter og

skove man kan orientere sig

efter. Forstæderne er struktureret

efter vejene, ikke efter

landskabet, men der findes

undtagelser.

Af flere grunde er det oplagt

at etablere en rumlig

identitetsgivende struktur som

en hierarkisk landskabsstruktur

der rækker fra det store

landskab til den enkelte bebyggelse.

For det første kan

man udnytte det eksisterende

landskabs struktur og elementer.

For det andet får man naturligt

forskellige typer rekreative

arealer. For det tredje kan

de rekreative arealer indgå i

økologiske kredsløb med luftrensning,

vandnedsivning og

vandstrømsforsinkelse.

Med forstædernes udvikling

er landskabsplanlægning blevet

aktuelt og vigtigt. Som et

forsøg på at opfange landskabets

potentiale til forskellige

bebyggelsesformer og aktiviteter

blev der i 70’erne udarbejdet

en analysemetode til

lokalisering af henholdsvis boligbebyggelse,

erhverv, trafikanlæg,

byens friarealer og

landbrug. I det følgende skal

22

vises eksempler på byer og bydele,

struktureret af landskabet,

hvor man både har udnyttet

og forstærket det eksisterende

landskab.

I byskala

I byskala fremtræder Københavnsområdets

fingerplan fra

1947 som et enestående eksempel

til efterfølgelse. Planens

svømmehud mellem fingrene

består dels af de eksisterende

grønne områder mod

nord, dels af nye grønne elementer

som Vestskoven og

fritidslandskaber mod syd (6).

Skove som rumligt opdelende

elementer bliver aktuelt i

forbindelse med den voldsomme

forstadsudvikling i 60’erne,

f.eks. Brøndbyskoven og skovene

der strukturerer Munkebo-bebyggelsen

på Fyn. I Århusområdet

lægges småskove

(6) Fingerplanen er internationalt kendt på grund af af den geniale

løsning med bebyggede fingre omkring udfaldsvejene og let

tilgængelige rekreative arealer i svømmehuden mellem fingrene.

Efter Steen Eiler Rasmussen: København 1969.

spredt ud i byområdet som en

rumlig punktstruktur. Statens

Byggeforskningsinstitut udgav

i 1974 vejledningen Om skovplantninger

i byområder med

eksempler som inspiration for

udviklingen af forstæder.

En landskabsstruktur som

fingerplanen der faktisk aldrig

er vedtaget, den er kun en ide,

har vist sig at være meget slid-

stræk. Dertil kommer at den

giver stor frihed for byudviklingen

i fingrene hvor den

rumligt kan tage imod de forskellige

bygningsudtryk der

opstår gennem tiden. En

stærk, permanent landskabsstruktur

kan give større spillerum

for arkitektoniske udtryk

og begrænse lokalplanlægningens

bestemmelser. I dag

Google Earth

(7). Greve Kommune er struktureret af 3 dalsænkninger udlagt som rekreative grønne mellemrum i bykagen.


uger kommunerne næsten

hele planlægningsenergien på

styring af lokalplaner.

I bydelsskala

Køge Bugt-fingeren er delt op

i bydele af de tværgående

ådale der er rumligt forstærket

med træplantninger og

skovplantninger. De fortæller

om det oprindelige gamle

landskab og giver med en robusthed

naturlig basis for rekreation

og fritidsudfoldelser

foruden praktiske funktioner

som regnvandsbassiner (7).

Gullestrup er en forstad til

Herning etableret på en bakkeø

mellem etablerede skovplantninger

til beskyttelse

mod vestenvinden. Her er der

arbejdet med en markant bebyggelsesfront

mod landskabet.

Byens friarealer ligger på

bakketoppen hvor de eksisterende

gårde, haver og småskove

umiddelbart kunne udnyttes

til fritidsbrug (8).

Gullestrupplanen var et indlæg

i 60’ernes diskussion om

forstadens afgrænsning mod

landskabet. Modsætningen

mellem land og by stammer

fra købstadssituationen med

den klare opdeling mellem

land og by og findes stadig

mellem bybyggere og fredningsfolk.

Idealet for fredningsfolk

er landskabet i Polen

og Tyskland hvor landskabet

er helt åbent imellem byerne i

modsætning til Danmark der

er bebygget med udflyttede

gårde, hvoraf mange nu er

fritidsgårde og små industrivirksomheder.

Der er langsomt

sket en urban udvikling i det

åbne landskab. Det gør i virkeligheden

hele landskabet til en

planlægningszone.

I Blangstedgaard ved Odense

er det eksisterende læhegnslandskab

fra frugtavlsforsøgsgården

helt styrende

for byudviklingen. Langs læhegnene

giver veje adgang til

forskellige bebyggelser udformet

af forskellige arkitektfirmaer.

Den stærke rumlighed

som læhegnene har, giver

netop mulighed for stor variation

mellem de forskellige bebyggelser,

noget kritikerne af

de store ensartede 60’er-bebyggelser

efterlyser (9).

Et sidste eksempel på en bydel

der er struktureret af landskabet,

er Trekroner ved Roskilde.

Her er ådalen det bæ-

Google Earth

Efter konkurrenceforslag af Peter

Bredsdorff og Sven Ingvar Andersson

(8) Gullestrup ved Herning er et interessant forsøg på at give forstaden en landskabelig præcision med en

skarp bygrænse og en bypark i midten. Hertil en strukturering af skovbælter der beskytter mod vestenvinden.

Google Earth

(9). Blangstedgaard ved Odense er et vellykket forsøg på at bruge et kulturlandskab af læhegn som helt

styrende for bydelen. Den rumlige opdeling giver æstetisk frihed til at opføre meget forskellige bebyggelser.


ende element for bydelen.

For at give mulighed for forskellige

bebyggelsesudtryk er

ådalens sider opdelt af smalle

skovbælter der ligesom de to

adgangsgivende parkveje på

hver side af ådalen er nye

rumdannende elementer i bylandskabet

(10). Også her giver

den rumlige landskabsopdeling

plads til meget forskellige

bebyggelsesudtryk.

I bebyggelsesskala

Der er for tiden stor interesse

for at lade sig inspirere af det

lokale landskab i selve bebyggelsen,

ja endog lade bebyggelsen

tage form af landskabet.

Det er dog også sket før.

Jeg prøvede det i en konkurrence

i 1968 om en bebyggelse

ved Moesgaard ved Århus. Resultatet

blev en gade der følger

områdets to store alleer.

De to-etages bygninger følger

det faldende terræn mod syd.

Deres længde afgøres af terrænets

fald med trapper som

overgang til næste blok (11).

Aarhus Universitet er et klassisk

eksempel på integration af

bygninger i det eksisterende

landskab. Bygningerne er placeret

langs kanten af den store

erosionsdal der henligger som

et samlende parkområde (12).

Museet Louisiana ved Humlebæk

er et andet fint eksempel

hvor et markant terræn styrer

placeringen af museets bygninger

og deres form (13). ❏

HENVISINGER

Olsen, Ib Asger & Rasmussen, Bent

Møller: Byens afgrænsning i forhold

til landskabet. Upubliceret. 1997.

Olsen, Ib Asger & Stahlschmidt, Per:

Egnethedsanalyse i Skovbo Kommune.

Landskap 6/1975.

Olsen, Ib Asger m.fl. Skovplantninger

i byområder. Statens Byggeforskningsinstitut

1974.

SKRIBENT

Ib Asger Olsen er landskabsarkitekt

og tidligere professor ved Skov &

Landskab.

24

Google Earth

(10) Trekroner med Roskilde Universitet er bygget op på landbrugsjord

med forskellige landskabelige elementer - ådalen som det identitetsgivende,

centrale grønne areal, den adgangsgivende parkvej og de

opdelende skovbælter.

(11) Moesgaard som bidrag til en konkurrence i 1968 var et forsøg på

at bruge det eksisterende landskab som styrende for bebyggelsen.

(12) På Aarhus

Universitet fra 40’erne

styrer erosionsdalen

bygningernes placering.

De viser hvor enkelt og smukt

resultatet kan blive når man lytter

til landskabet. Efter Tobias Faber

(1963): Dansk Arkitektur.

(13) Også Louisianamuseet viser hvor

smukt et resultat man kan få med en

tæt dialog med landskabet.



26

ANALYSE

IDÉUDVIKLING

RÅDGIVNING

PLANLÆGNING

FORMIDLING

STIEN

BYEN

SKOVEN

LANDET

VANDET

FUNKTIONALITET

VITALITET

ÆSTETIK

NATUR

KLIMA

ADGANG

OPLEVELSER

BEVÆGELSE

SUNDHED

OPHOLD

KONTAKT

33 36 38 76

LANDSKAB.NU

INFO@LANDSKAB.NU

Stenhugger Steen Jensen og

eksempler på hans gravsten.

Designede gravsten vinder frem

Stenhugger Steen Jensen er med til at fortolke livets sidste monument

Af Lars Bang Bertelsen

Han har set et og andet i

sine 34 år i branchen. Men

stenhugger Steen Jensen, Nykøbing

Mors, venter alligevel

at de kommende år vil byde

på en mindre revolution når

det kommer til det han primært

arbejder med, gravsten.

„Vi kan se udviklingen i

Tyskland hvor gravsten de senere

år er blevet mere og

kunstfærdigt udformede og

designede. Min erfaring er

klart at udviklingen fra Tyskland

kommer her før eller siden,“

siger Steen Jensen der i

hvert fald gennem de seneste

25 år har været blandt de førende

herhjemme når det handler

om udvikling af den måde,

som gravsten ser ud på.

„I min tid er det gået fra liggende

sten til opretstående

sten som så igen er gået fra

lave og brede til høje og slanke

sten. Der er faktisk tale om

at moden skifter indimellem,

men udviklingen går meget

langsommere end i andre

brancher. De fleste har jo ingen

købsvaner når det gælder

gravsten,“ siger Steen Jensen

der i disse år oplever en aftagende

tabuisering af døden

som begreb.

„Døden har i mange år virket

blufærdighedskrænkende

på folk, men jeg oplever et

langsomt skred i den opfattelse,“

siger Steen Jensen der

allerede har leveret flere moderne

gravsten der i højere

grad minder om skulpturelle

kunstværker.

„Vi leverer fortsat klart flest

af de klassiske gravsten, og sådan

vil det nok fortsætte, men

der er en lille gruppe af æstetikere

som vil noget andet. Jeg

gør mig aldrig til dommer over

hvad der er rigtigt og forkert.

Den rigtige gravsten er altid

den som de nærmeste vælger.

Men jeg gør blot opmærksom

på at mulighederne er rigtig

mange,“ siger Steen Jensen

der konstant eksperimenter

med nye designs, nye typer af

sten og nye slibningsformer.

„For tiden arbejder jeg meget

med det man kalder ‘satinering’.

Det er en slibning der

får stenen til at føles som gammelt

læder,“ forklarer Steen

Jensen.

At gravsten i høj grad er ble-

vet en individuel sag, bliver

understreget af at omkring

halvdelen af de sten Steen

Jensen sælger bliver designet

og fremstillet specifikt til den

konkrete opgave.

„Vi er i dialog med de fleste

kunder frem og tilbage med

tegninger og skitseforslag inden

kunden vælger den endelige

udformning af stenen, siger

Steen Jensen der oplyser at

langt de fleste sten bliver bestilt

og udvalgt af de efterladte

efter et dødsfald.

„Det er sjældent at folk i levende

live tager stilling til stenen,

men det hænder da. I de

tilfælde får folk ofte stenen

hjem og stå som et kunstværk

i haven, og når livet en dag er

slut, så bliver der sat navn på

og stenen flyttes til kirkegården.

Den nye generation af

gravsten er på mange måder

en familieskulptur som så samtidig

bruges som gravsten,“ siger

Steen Jensen der også arbejder

med skulpturer og har

udstillet. www.steenjensen.dk.

SKRIBENT

Lars Bang Bertelsen er kommunikationskonsulent

og journalist hos Morsthy

Medieservice.


Ny teknologi giver plads til fuglesang

Kirkegårdstrucken drives af en

elmotor der får energi fra en

brændselscelle drevet af metanol.

Det lyder nyt, og er det

også. Sammensætningen har

faktisk verdenspremiere med

‘EcoMotion-truck’ der kører

som prototype på Holstebro

Kirkegårde. Teknologien kan

gøres totalt miljøvenlig hvis

metanolen kommer fra vedvarende

energi, som f.eks. vindmøller

eller biomasse.

Trucken er som udgangspunkt

GMR’s Stama multitruck

der har fået nyt kraftværk.

Bag protypen står også energiselskabet

OK, Teknologisk

samt Serenergy A/S der fremstiller

brændselsceller. Som an-

Hako

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor

dre elmaskiner arbejder trucken

uden støj og os. Men den

tankes hurtigt op med metanol.

Man slipper for den lange

opladningstid hvis man løber

tør for strøm før arbejdsdagen

er ovre.

Metanolen omdannes lydløst

til elektricitet af en

brændselscelle. På den måde

kan trucken producere strøm

nok til at arbejde hele dagen.

Den kan samtidig via strømudtag

drive elredskaber så

gartnerne slipper for meterlange

kabelruller når der f.eks.

skal klippes hæk.

Princippet testes også i i Aalborg

Zoo, Billund Lufthavn og

i Esbjerg Kommune. sh

Citymaster 2000 E 5

Vedligeholdelsesfrit

sod- og partikelfilter i

helt lukket system - som

det kendes fra personbiler

Reducér CO 2

og dieselpartikler !

Ingen udgifter til at vedligeholde

partikelfilter

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste

Miljørigtig fejning i din by

Leveres også i en version med 3 børster

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

AMU kurser 1. halvår 2011

(Kursusnr.) (Kursustitel) (Dage) (Starttidspunkt)

42306 Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 31.01.

42307 Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 23.02.

42384 Anlæg i beton, natursten,og træ 15 dage 05.01.

NYHED!

Odensevej 33,

5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163

hako@hako.dk

www.hako.dk


42844

Grønne anlæg, planlægning af

plejeopgave (ejendomsservice)

Gl. Pleje af grønne områder

10 dage 28.02. 28.03.

42302

42383

45565

44373

44276

42389

Betjening og vedligeholdelse af mindre

gartnermaskiner

Betjening og vedligeholdelse af

motorkædesave

Brug af PC på arbejdspladsen +

Anvendelse af præsentationsprogrammer

Etablering af mindre anlæg med

Plantebeskyttelse i gartneri, sprøj-

10 dag

5 dage

3 dage

2 dage

20 dage

10 dage

10.01.

31.01.

24.01. 21.02. 28.02.

04.04.

21.02. 21.03. 11.04.

10.01. 14.03.

45728 Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 10.01. 31.01.

42316

42305

40831

40824

42341

44273

Plantevækst og etablering af grønne

15 dage

anlæg

Træer og buske om vinteren, besk.

20 dage

og plejep.

Design af funktionelle og specielle

5 dage

haveanlæg, trin 2

Brandforanstaltninger ved ukrudts-

1 dage

bekæmpelse

Pleje af grønne områder - vinter-

5 dage

beskæring

Opmåling og tegning af mindre

5 dage

grønne anlæg

31.03. 02.05.

07.02.

17.01.

24.03.

21.02.

11.04.

42311 Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 21.03.

40837

Yderligere information

og tilmelding 8747 5700

eller se mere på www.ju.dk

-

40742

1 dag

kursus

Etablering af basis for tagbeplantning

4 dage

med belægning

03.02. 17.02. 10.03.

15.03.

Altanen, mellemrummet og byen

Det moderne boligbyggeris udearealer er blevet tomme, for udelivet foregår enten i byen

eller på altanen. Der er en kløft mellem byggeriernes intentioner og realiteter

Mange nye boligområder

er mennesketomme. En

tomhed der står i skarp kontrast

til de drømme arkitekterne

har for deres byggeri. Hvad

er forklaringen? Den har Camilla

Richter-Friis van Deurs

søgt efter i ph.d.-afhandlingen

‘Uderum Udeliv - udformning

og brug af udearealer i nyere

dansk boligbyggeri’ fra Kunstakademiets

Arkitektskole.

Arkitekternes perspektivtegninger

er ellers fyldt med folk

der spadserer, opholder sig på

terrasser, sidder langs kanalkanter,

spiller bold, cykler og

udfolder sig på de udendørs

arealer mellem husene. Det

har til dels en praktisk årsag,

for mennesket er en målestok

for byggeriets fysiske dimensioner,

højder og bredder.

Men de er også en social

målestok. Hvis der er mennesker

til stede i byggeriet fungerer

det socialt og bygegriet

er en succes. Den erkendelse

overføres til tegningerne.

Tomme er de realiserede byg-

28

gerier alligevel. Der er en kløft

mellem intentioner og realiteter,

fastslår van Deurs.

Den typiske opskrift

Mellem 1995 og finanskrakket

i 2008 var den typiske opskrift

på nyt boligbyggeri således:

Fem etager med hævet parterreplan

over parkeringskælderen.

Stueetager med halvprivat

terrasse omkranset af

skærmende hæk. Overliggende

lejligheder med adgang til

store terrasser. Ofte adgang til

en fælles eller private terrasser.

Tit et indre græsbelagt

gårdrum med vedligeholdelsesvenlige

beplantninger.

Eksempler er bl.a. taghavebebyggelserne

i Ørestaden,

Sluseholmens åbne karreer og

Tuborg Havn for at tage københavnske

eksempler, men

de findes i hele landet. De bevirker

meget ensartede, har

ofte en overfladisk karakter og

virker golde. Og er som regel

mennesketomme.

Det er ellers ikke fordi at der

ikke er ofret noget på arkitekturen.

Stardarden er relativ høj

og der brugt gode materialer.

Men måske er uderummet

grebet an på en måde der ikke

har opfanget den måde uderum

bruges på i dag.

I afhandlingen er der undersøgt

en række bebyggelser

med bl.a. spørgeskemaer til

bebyggelsernes beboere, observationsstudier

og evalueringer

af de arkitektoniske kvaliteter

i uderummene. Desuden

er tidligere undersøgelser som

sammenligningsgrundlag.

I alt er der undersøgt 3596

husstande fordelt på 20 bebyggelser

med 6900 beboere.

Alle i eller nær København af

rent praktiske grunde. Endvidere

er der for sammenligningens

skyld inddraget en række

ældre bebyggelser

Centralt står fire bebyggelser

der som de eneste har fået

hele turen med bl.a. spørgeskema.

Det er Charlottehaven,

Østerbro (1999-2004), Halv

Tolv, Christianshavn (2000),

Pærehaven, Køge (2004-2008)

og Fælledhaven, Amager

(2006). Konklusionerne herfra

er en brugbar og konstruktiv

essens.

Det nære og byen

Når der er så få mennesker i

udearealerne i det moderne

boligbyggeri kan man spørge

om de overhovedet er vigtige

for beboerne, eller om de kun

er et sted til affaldsstativer,

brandveje og parkering. Men

det er de. Faktisk bruger byboere

mere tid udendørs end de

der bor i forstaden eller på

landet selv om man skulle tro

det var omvendt.

Det typiske er at der er stor

fokus på de nære private arealer,

især altanen. To tredjedele

af alle uderumsaktiviteter foregår

på de private arealer. Og

nok er altanerne private, men

man må gerne se. Også helt

ind. Gennem store vinduespartier

inddrages inderummet i

uderummet og vice versa. Og

nok er det de mest private

De mest berømmede altaner i

det nyere boligbyggeri er de

trekantede og forskudte altaner

på Vhuset i Ørestaden. Formen

skaber det størst mulige udhæng

og mindst mulige skyggeproblemer.

Altanerne danner

nærmest en vertikal gårdhavebebyggelse,

hvor livet foregår

helt uafhængigt af hvad der

foregår på jordoverfladen.


Fra bebyggelsen Fyrholmen på Sluseholmen. Det er åben gård hvor

adgangen til opgangene er flyttet ind. Det tilfører gårdrummene flere

‘nødvendige’ aktiviteter, især mellem klokken 8 og 9 om morgenen.

arealer der bruges mest, men

det gælder dem der har kontakt

med det tilstødende offentlige

uderum. Privat skal

det være, men gerne med en

ekstern forbindelse.

Samtidig bruges de fjerne

byrum mere og mere i forlængelse

af de private og halvprivate

uderum. Det hænger bl.a.

sammen med de sociale netværk

er komplekse. Man mødes

ikke i bebyggelsens friareal,

men ude i byen. Spiller fodbold

i parken. Og når man tager

ud i byen, vil man hellere

mødes på havnefronter og i

grønne rum end på gader og

pladser.

Tomt mellemrum

Bebyggelsens fælles uderum

får derfor mere og mere karakter

at et ret tomt mellemrum

med flydende eller ophævede

grænser til den omgivende

by. Det bruges ikke meget

til ophold eller andre såkaldt

frivillige aktiviteter som solbadning,

leg og boldspil. der-

med udhules også uderummets

sociale betydning.

Derimod er der ret mange

der går i det fælles uderum eller

bruger til andre ‘nødvendige’

aktiviteter. Det skyldes

bl.a. at bevægelsesmønstrene

tit vendes på vrangen i de nye

byggerier så adgang og trafik

flyttes ind i gårdrummet og

væk fra gaden. Mellem kl. 8

og 9 myldrer det næsten med

mennesker på vej til arbejde

eller skole. Det er dog stadig

mellem kl. 17 og 19 der samlet

set er flest ude, men nu mest

for at spise. Ved 21-tiden er de

fleste inde igen. Mønstret er

det samme på hverdage og i

weekender.

Overgange og frodighed

Brugt bliver de fælles uderum

dog, og her kommer brugen

an på flere forhold.

Stort set alle undersøgelser

peger på at overgangen mellem

de private og det offentlige

er afgørende for uderummets

succes. Det gælder også

for de undersøgte bebyggelser.

De bebyggelser som havde

definerede overgange (f.eks.

lave stakitter mellem de private

og offentlige arealer) også

var dem der blev brugt mest.

Beboerne foretrækker uderum

med en frodig og varieret

karakter med mange slags

planter og dyr. De foretrækker

steder der er beskyttet mod

vind, støj og trafik og hvor der

en god udsigt. Ikke særligt

overraskende. Brugerne værdsætter

også æstetiske og veludformede

uderum, men det

er ikke noget der vejer tungere

end andet.

Der er en stærk sammenhæng

mellem bygningens højde

og uderumsbruget: Jo lavere

bygning og jo mere direkte

adgang fra boligen, desto mere

mere bruges uderummet.

Desuden er det klart at uderum

der er fysisk eller visuelt

forbundet med omgivelserne,

benyttes mere end dem der

ligger isoleret. Hertil kommer

at beboerne synes godt om

mange forskellige typer uderum.

Og så er der en selvforstærkende

faktor: Jo mere

uderummet benyttes, jo stærkere

opfattes bebyggelsens sociale

liv og desto sikrere opfattes

bebyggelsen i forhold til

kriminalitet.

Beboerne vil også gerne

personligt kunne præge arealerne,

men der er der meget få

muligheder for. Generelt er

hovedvægten fra såvel bruger

som arkitekt lagt på de private

arealer. Det individuelle prioriteres

og der er ikke den store

interesse hverken for at udforme

eller bruge det fælles

udeareal. Det er med til at

skabe de ‘golde mennesketomme

skuetæpper’ som van

Deurs kalder dem. Beboerne

værdsætter ganske vist disse

arealer set fra boligens vinduer,

viser undersøgelsen, men er

altså ikke meget ude i dem.

Den åbne gård

Brugen af uderummet er påvirket

af en række faktorer der


Tuborg Havn, dyrt byggeri ud til sundet, men de fælles udearealer er reduceret til private og nærmest mennesketomme skuetæpper.

ligger udenfor de fysiske rammer.

Ser man på f. eks. på alder

domineres anvendelsen

aaf de fælels uderum af børn,

børnefamiler og ældre. De fleste

voksne mellem 18 og 60

uden børn anvender rummene

i mere begrænset omfang.

Desuden er det klart at bebyggelsens

højde, eller nærmere

bestemt boligens placering

i forhold til stueetagen,

har en væsentlig betydning. Jo

tættere på jorden, desto oftere

bruges udearealerne.

Når man ser på forskellige

typr af gårdrum viser det sig at

den nye åbne gårdrumstype

fungere anderledes end det

traditionelle lukkede gårdrum.

Åbne gårdrum bliver mere

inddraget i bydelens offentlige

liv og bliver mere nye bydelspladser

end de bliver nærarealer

til de umiddelbart omgivende

boliger. Det betød at

der var flere brugere. I nogle

tilfælde går der tilmed en offentlig

sti gennem det fælels

udeareal. Det har yderligere

en positiv effekt på uderummets

brug og opfattelse.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen

fra de fire

30

bebyggelser viste at beboerne

havde overvejende positive

vurderinger af bebyggelsen og

udearealernes arkitektoniske

udformning. Alligevel havde

de flere klagepunkter over såvel

design, funktionalitet, det

daglige vedligehold og naboskabet.

Beboerne foretrækker generelt

praktiske overflader til deres

‘nødvendige’ aktiviteter og

ellers megen grøn beplantning

i uderummene som man se ud

på. Det er desuden vigtigt for

beboerne at fællesskabet opleves

som tilvalgt, og at uderummene

derfor tilbyder de

korrekte rammer for denne

prioritering. I de bebyggelser,

hvor offentlige funktioner

som f.eks. børnehaver er integreret

i bebyggelsens private

arealer, skaber det konflikter

mellem beboere og brugere.

Undersøgelsen påviser desuden

en klar sammenhæng

mellem antallet af bekendte i

bebyggelsen og fornemmelsen

af positivt naboskab og sikkerhed.

Kunstneren Olafur Eliasson

beskriver byens rum således:

”Et velfungerende rum

kan introducere et fællesskab:

Jeg oplever det sammen med

andre mennesker. Jeg ser det

anderledes, men jeg er alligevel

sammen med dem.”

De nye tilbud

Den måde beboerne bruger

uderummene på afspejler et

individualiseret samfund, hvor

der efterspørges et varieret

udbud frem for en standardiseret

type. Også inden for uderum,

forklarer van Deurs.

Nogle beboere er orienteret

mod det nære netværk. Andre

bruger boligen som base, men

lever og ånder for netværk

ude i byen eller i de nye digitale

netværk. Derfor bør udbuddet

af uderum også afspejle

denne virkelighed og tilbyde

større variation i udbuddet

af blandt andet uderum,

understreger van Deurs.

Men er der mulighed for

det, når man f.eks. ser på den

økonomiske recession og generel

ressourceknaphed?

Spørgsmålet er ikke rettet

mod de få steder hvor der skal

bygges nyt, men hvordan

uderummene i det eksisterende

byggeri kan reformuleres.

Der er også en risiko at tids-

ånden giver de private rum så

høj prioritet, så de fælles uderum

nærmest forsvinder og

dermed også det sociale liv der

trods alt stadig foregår i dem.

Konsekvensen bliver en større

social distance. Derfor vil der i

fremtiden være brug for nye

overlappende multifunktionelle

uderumstyper, konkluderer

van Deurs.

En anden aktuel tendens er

opmærksomheden på sundhed

som reaktion mod stresset

levevis. En del af dette billede

er udelivet der skal skabe ro

for sjælen. De undersøgelser,

som indtil nu er foretaget, har

primært set på offentlige uderum

som parker og naturarealer.

Endnu er uderummene i

de bolignære arealer ikke undersøgt,

men sandsynligvis er

der en parallel mellem de to

sfærer, vurderer van Deurs.

Et spørgsmål er også hvordan

uderummene kan bidrage

til at løse de miljømæssige udfordringer

som intensiv regn

og hedebølger. Til løsningerne

kan bl.a. høre mere skyggende

beplantning og lokal håndtering

af regn.

Udviklingen af materialer,


elægninger og overflader

kan spille en stor rolle. De skal

på samme tid skal være økonomisk

rentable, driftsvenlige

og bidrage æstetisk til uderummets

kvalitet og oplevelse.

I England er der i 2009 vedtaget

en lov som skal begrænse

de belagte arealer, primært på

grund af regnvandsnedsivning

og risiko for overbelastning af

kloaksystemer. Engelske haveejere

skal ansøge om at lægge

fliser i på deres private arealer.

En sådan lovgivning kunne

også i en dansk sammenhæng

være interessant, og samtidigt

byde på en ny arkitektonisk

udfordring for design ogproduktudvikling.

I dag bruger børnene uderummene

relativt meget, men

befolkningen bliver stadigt ældre.

Det stiller også ændrede

krav til indretningen af uderummene

og deres funktioner

i fremtiden. I det hele taget

må uderummene i stigende

grad tilpasses skiftende livs- og

identitetstyper.

Vi står også over for en stigende

‘gentrifikation’ i storbyerne

hvor gamle arbejderkvarterer

bliver mondæne - og

med tendenser til ‘gated communities’

der holder andre

end beboerne selv ude. Kun

nogle få byggerier forsøger at

få en blandet beboersammensætning,

men der er endnu ikke

fundet en løsning på hvordan

bebyggelsernes uderum

kan støtte op om de idealistiske

tanker. Den skal vi finde.

Vi skal ifølge van Deurs i det

hele taget vide mere om hvordan

der skabes uderum der

fungerer som facilitator for

mødet mellem mennesker. sh

KILDE

Camilla Richter-Friis van Deurs (2010):

Uderum Udeliv - udformning og brug

af udearealer i nyere dansk boligbyggeri.

Kunstakademiets Arkitektskole.

Ph.d.-afhandling.

Camilla Richter-Friis van Deurs er arkitekt

MAA og projektleder hos Gehl

Architects. Hun har bl.a. stået for bylivsundersøgelser

og strategier for

New York, Melbourne Docklands og

senest millionbyen Chongqing i Kina,

samt deltaget i Jan Gehls bog ‘Byer

for Mennesker’. Hun forsvarede sin

afhandling 24. juni 2010.

Ph.d.-projektet er finansieret af Realdania

med 1,5 mio. kr. og er udført

ved Center for Byrumsforskning, Institut

for Planlægning, Kunstakademiets

Arkitektskole 2004-2010.

Jo tættere på jorden, desto oftere bruges udearealerne. Her bekræfter

undersøgelser alle tidligere erfaringer. Ørestadshuset, Ørestaden

MEKANISEREDE BEPLANTNINGER

MED BLOMSTERLØG

BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET

BEPLANTNING NU.

LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL

AGENT THUESEN JENSEN A.S.

0045 70 20 52 22


Galanthus nivalis ’Ecusson d’Or’

Vintergækker kan

være næste boble

Hvis du trods tidernes ugunst,

har lidt ledig kapital i skuffen,

så hold øje med vintergækker.

Det britiske haveselskabs blad

The Garden har spottet hvad

der kunne blive begyndelsen

til en gentagelse af manien i

1636-37 da prisen på tulipanløg

nåede svimlende højder,

og ét løg kunne koste mere

end en håndværker kunne tjene

på ti år. I løbet af få dage i

1637 var festen forbi. Mange

blev drevet fra hus og hjem.

Ifølge Wikipedia var denne

‘tulipomani’ verdenshistoriens

første ‘boble’. Om det også er

en boble denne gang, får tiden

vise. Foreløbig registrerer

The Garden at ét løg af den

sjældne, rent hvide vintergæk

Galanthus regina-olgae ’Autum

Snow’ sidste vinter blev

solgt for 162 britiske pund,

(1400 kr.) på internetauktionen

eBau.co.uk. G. nivalis

’Ecusson d’Or’ gik for 145 og

den gule G. plicatus ’Wandlebury

Ring’ for 123 pund. På

den årlige messe for galanthofile

- The Galanthus Gala- blev

priserne ivrigt diskuteret, og et

enkelt løg af G. plicatus ’E.A.

Bowles’ gik for 150 pund.

Ifølge planteskoleejer Joe

Sharman, Monksilver Nursery,

er priserne steget de sidste

fem-seks år. Den højeste registrerede

pris indtil nu er 265

pund for et løg af sorten ’Flocon

de Neige’. Arne Kronborg

Redskabsbærere

med partikelfilter

De to danske firmaer Rimas

ApS og Emicon Systems har

udviklet et partikelfilter der

passer til de dieselmotorer der

bruges til redskabsbærere,

plæneklippere, fejemaskiner

m.v. Filtret er ikke større end

den oprindelige lydpotte og

kan monteres uden videre. Det

sikrer at maskinerne lever op

32

91 meter rødtræ

vist i sin fulde højde

De højeste træer står gerne i tæt skov hvor

man ikke kan se dem i fuld størrelse. Man

må nøjes med et kig på tæt hold og se stejlt op.

Det gælder også verdens højeste træer, Californiens

rødtræer. „Ingen har faktisk set de her

træer rigtigt - i hele deres højde,“ siger den amerikanske

naturfotograf Michael Nichols. Det kan

man nu, selv om det er på en kunstig måde.

Han tog en række billeder af et 91 meter højt

rødtræ med kameraer der kørte lodret op i et system

af skinner, kabler og reb. Der blev skiftet

lysfølsomhed i kameraerne for at udligne lyset

der varierede stærkt fra top til bund. Og i træet

overfor sad en assistent med en kæmpe blitz. I

19 dage prøvede de. Resultatet er billedet til højre

der er en mosaik af 84 billeder. Alle taget fra

den samme dag da lyset var allerbedst.

Op til knap 115 meter bliver rødtræet (Sequoia

sempervirens) eller på amerikansk: redwood. De

gror i The Redwood National and State Parks i

det nordlige Californien. Træerne bliver i gennemsnit

500-700 år gamle, men enkelte er oppe

omkring 2000 år. De hører dermed til de længstlevende

organismer på jorden. Nationalparken

på 540 km2 rummer 45% af al tilbageværende

gammel rødtræskov, dvs. 158 km2 . I 1850 var der

8100 km2 , men stærk hugst til især bygningstømmer

reducerede skoven før en beskyttelse indledtes

i 1920’erne.

De store træer vokser i beskyttede kystnære

tågede floddale der har et klima der skaber høje

træer. I samme område bliver f.eks. douglasgran

(Pseudotsuga menziesii) op til 90 meter. Længere

sydpå vokser mammuttræ (Sequoiadendron

giganteum) der bliver knapt så høje, men har

større masse end nogen anden træart på jorden.

Til de højeste hører også Australiens eucalyptustræer

der kan nå cirka 100 meter.

Rødtræt har en smal pyramideformet vækst og

en meget tyk og blød bark på 15-30 cm der effektivt

beskytter træet mod sygdomme. I Danmark

kan rødtræ vokse på beskyttede steder,

men bliver dog aldrig så stort og frodigt da det

er meget følsomt over for frost og kulde. sh

KILDER. Politiken 8.10.2010 og www.wikipedia.org.

Billedet er sammensat af 84 billeder. Den samme mand

i den røde jakke er kommet med flere gange. © 2009

Michael Nichols / National Geographic Staff.

til reglerne om miljøzoner og

de miljøkrav der bliver mere

og mere almindelige i udbudsmaterialer.

En af de maskiner der kan

forsynes med det nye filter er

Rimas Multi Trac 504 (billedet)

der bl.a. er leveret til anlægsgartner

Søren Ribergaard i

Ringe. „Jeg vil vide at vi kan

levere varen når vi på et tidspunkt

står over for et udbudsmateriale

hvor der stilles krav

om enten partikelfiltre eller

den nyeste motorteknik på

redskabsbærerne, men indtil

nu har det været meget svært

at skaffe en egnet partikelfilterløsning

til den slags maskiner,“

siger han.

Emicom Systems er i forvejen

kendt for sine filtre til lastbiler

og andre større dieselkøretøjer,

men forstærker indsatsen

på off-road markedet,

herunder redskabsbærere og

entreprenørmaskiner.

www.rimas.dk.


Den styrede græsning

Eutrofieringen bør dæmpes i den lysåbne natur

Lysåbne naturtyper som hede,

overdrev og eng kræver

mager jord for at bevare sine

naturlige arter og høje naturkvalitet.

Men hele tiden ophobes

kvælstof og andre næringsstoffer,

bl.a. via luften og

tilgroning. Jorden eutrofieres

ligesom vandet. Det hæmmer

karakteristiske urter som guldblomme,

kattefod, engensian

samt sommerfugle og bier,

mens grove urter som blåtop

og bølget bunke vinder frem.

Det kan modvirkes med en

pleje der fjerner næringsstoffer

og skaber en tilstand der

øger de ønskede arters tolerance

over for kvælstof, skriver

Rita Buttenschøn i Skov &

Landskabs videnblad ‘Naturpleje

og ophobning af næringsstoffer’.

Plejen afhænger

dog af næringsstoffernes

mængde og sammensætning,

jordbund og vandstand. Generelt

er udgangspunktet en styret

græsning som på tør mager

bund suppleres af slåning

og på fugtig bund af en høj

vintervandstand. Og så skal afslået

biomasse fjernes.

Græsningens begrænsning

er at op til 90% af det dyrene

æder, afsættes igen som gødning.

Tallet er især højt for sure,

magre overdrev og heder.

Undersøgelser på Mols viser

f.eks. at kvæggræsning ved

moderat græsningstryk ikke i

længden kan vedligeholde en

sur, mager bund.

Men dyrene spiser og skider

ikke nødvendigvis samme sted,

så derfor kan næringsstofferne

inden for hegningen omfordeles.

De foretrukne hvile- og

opholdsarealer bliver mere

næringsrige. Denne tendens

kan fremmes gennem en styret

græsning hvor dyrene

f.eks. om natten ledes uden

for den lysåbne naturtype. Det

har man prøvet på hede i

Lüneburger Heide i Tyskland.

På den måde kunne man fjerne

25 kg N/ha/år.

I et hollandsk forsøg med

ekstensiv helårsgræsning

græssede kvæget mest på he-

de domineret af bølget bunke

og hedelyng, men sked mest i

en skovbevoksning. Målt i

netto N/ha pr. år blev der flyttet

7,0 kg fra græsheden og

4,4 kg fra lyngheden, mens

skoven fik tilført 13,1 kg.

På enge og kær opbygges

tørv hvis vandstanden om vinteren

er høj nok. Hvis det kombineres

med græsning, kan

man genskabe og vedligeholde

et lavt næringsstofniveau.

Det viser en undersøgelse på

Mols. Efter næsten 40 års

græsning er der sket et fald i

den såkaldte Ellenberg N-værdi

fra 5,0 i 1985 til 4,5 i 2009.

Naturarealer gror ofte til

med træer og buske selv om

de afgræsses. Det gør jorden

mere næringsrig fordi der deponeres

kvælstof, og fordi

trærødderne henter næring

fra dybere jordlag. Arter som

gyvel og rødel fikserer tilmed

kvælstof. Ved rydning skal

man derfor fjerne afskåret

træ. Ellers kan rydningen være

til mere skade end gavn. sh

KILDE

Rita Buttenschøn (2010): Naturpleje

og ophobning af nærinbgsstoffer.

Videnblade Park og Landskab 6.19-4.

Skov & Landskab.


Befæstelser der siver regnen ned i jorden

Materialerne skal bruges på nye måder når man vil undgå overfladeafvandingen

Regnen behøver ikke ledes

væk via fald, render og

kloak. Den kan også sive direkte

gennem befæstelsen - og

derfor skal samtlige lag og

bunden derunder kunne

håndtere vandet. Det har bare

ikke været ret meget brugt i

flere årtier, især fordi det

vandfølsomme stabilgrus har

været det foretrukne bærelag.

Nu går udviklingen den anden

vej takket være stigende

problemer med afledning af

regnen. Problemer der skyldes

at flere og flere belægninger

og tagarealer tilsluttes den eksisterende

kloak, og at regnen

har tiltaget i intensitet. Det

udfordrer befæstelsernes konstruktion

og afvanding og har

åbnet en fordomsfri debat om

alternative løsninger. Løsninger

der efterligner den fordampning,

tilbageholdelse og

nedsivning der kendes fra det

naturlige vandkredsløb. F.eks.

ved at anlægge vandgennemtrængelige

befæstelser.

Forsøgsopstilling

Temaet er taget op i Skov &

Landskabs projektserie PartnerLandskab

under navnet

34

1. Toplag af plastceller

med skærver (2-5 mm).

Bærelag af skærver (2-5 mm)

og geonet.

Skærverne sikrer en optimal infiltration,

og opbevaringskapacitet. Plastceller skaber

stabilitet i overfladen. Geonet forbedrer

skærvernes bæreevne. Skærvene

vil formentlig være de mest permeable

af alle befæstelser i længst tid.

‘Permeable befæstelser - nedsivning/opmagasinering

af

regnvand’. Det er indtil videre

bl.a. resulteret i en forsøgsopstilling

som der nu forsøges at

rejses midler til at få realiseret.

Det er endvidere håbet at få

permeable befæstelser til at

indgå i konkrete projekter

som kan bruges til demonstration.

Der satses videre på at

etablere samarbejde med en

grundejer gennem partnerskabet

‘Vand i Byer’.

Når man skal anvende befæstelser

med nedsivning, skal

man bruge materialer der er

beregnet til det. Og de skal

bruges på en måde så man sikrer

afvandingen den nødvendige

kapacitet. Forsøgsopstillingen

giver nogle vink om de

materialer man kan bruge.

Spedalsøs Øko-sten

En sten der er udviklet til formålet

er betonbelægningsstenen

Uni Økoloc (eller ‘Økosten’)

fra Spedalsø Betonvarefabrik.

Den er en del af Uni

Coloc-systemet af sammenlåsende

sten der kan udlægges

med maskine. Stenen er sat

sammen af tre dele forskudt i

EN BEFÆSTELSE VANDET KAN LØBE IGENNEM

Forsøgsopstilling fra PartnerLandskab.

forhold til hinanden så der opstår

et hul efter lægning.

Idéen er af få et så stort

nedsivningsareal i belægningen

at man kan lede vand bort

tilstrækkeligt hurtigt. Så hurtigt

at man lever op til almindelige

normer for området, typisk

op til 200 liter pr. sekund

pr. ha. Det kan almindelige

smalle fuger nemlig ikke gøre

selv. Samtidig bevares stenenes

og belægningens bæreevne

og muligheden for fortsat

at maskinlægge stenene.

En anden metode er at gøre

fugerne bredere, men det kan

svække belægningens styrke

og umuliggøre maskinlægning.

Spedalsøs sten SF-Rima

kan dog maskinlægges med

brede fuger fordi den har særligt

tykke fugeknaster. Den er

beregnet til græsfuger, men

kan bruges til nedsivning.

Hele vejen ned

Nedsivning gennem en befæstelse

forudsætter ikke bare

brede fuger eller huller i toplaget.

Vandet skal også let

kunne passere fugemateriale,

afretningslag, bærelag og

bundsikringslag uden at det

2. Toplag af belægningssten med bred fuge.

Afretningslag af skærver (1-4 mm).

Bærelag af makadam.

Toplaget matcher markedets mest udbredte produkter

bortset fra at fugerne er bredere. Fuge og afretningslag

skal klare hele infiltrationen. Et fugemateriale

uden finstof sikrer bedre infiltration, men kraftfordelingen

bliver ringere. Makadam er en kendt ældre

bærelagstype der med lige så god ret bruges på andre

af de permeable befæstelser.

går ud over lagenes tekniske

egenskaber, især bæreevnen.

Og vandet skal kunne optages

af jordbunden - eller kunne sive

ud i dræn eller grøft hvorved

befæstelsen indtager rollen

som forsinkelsesbassin.

Man skal også tage højde

for at nedsivningsevnen aftager

efter nogle år fordi de grove

porer der leder vandet,

gradvist slemmer til med mindre

partikler. Efter 10-20 år -

den normale dimensioneringsperiode

- er permeabiliteten

faldet til 10-50% af hvad permeabiliteten

var i starten, vurderer

Spedalsø.

Man skal også tage stilling

til kapaciteten. I Danmark har

der været tradition for at dimensionereregnvandssystemer

med 110 liter pr. sekund

pr. ha og regne med én overskridelse

om året. For permeable

befæstelser bør man dog

ifølge Spedalsø have større sikkerhed

da der vil være større

udsving i vandføringsevnen af

råjorden og grus end i et afløbsrør.

En overskridelse én

gang hver 5. år svarer til 190

liter regn pr. sekund pr. ha.

Da systemet har aftagende

3. Toplag af porøse fliser.

Afretningslag af grus.

Bærelag af bundsikringsgrus.

Porøse fliser markedsføres i øjeblikket

på det internationale marked,

men der er få erfaringer fra

lande med mange frost/tø-overgange.

Toplaget matcher ellers de

traditionelle fliseprodukter. Bundsikringsgrus

er bærende nok til

mindre belastninger, men mere

permeabelt end stabilgrus.

4. Toplag af drænasfalt.

Bærelag af bundsikringsgrus

Drænasfalt har vundet en stor

position som støjreducerende

toplag på grund af sine porer

der også gør asfalten permeabel.

I stedet for bundsikringsgrus

kunne man bruge det stærkere,

men dyrere makadam.

5. Totallag af grus (0-8 mm)

Det kan diskuteres hvor permeabel befæstelsen er. Infiltrationskoefficienten

for grusbefæstelser angives i forskellige kilder fra 0,7 til 0,2.

Til gengæld er det vigtigt at have styr på det vand der trods alt trænger

ned i befæstelsen. Ved at have et totalt lag, vil vand søge hele vejen

gennem det ensartede materiale til bunden af befæstelsen, og

overfladen vil ikke opleves våd, blød og smattet.


kapacitet, vil man først sent i

dimensioneringsperioden nå

ned på en kapacitet hvor der

er reel risiko for at den overskrides.

Hvis det sker, stuver

der midlertidigt vand op på

belægningen. Man skal derfor

tage højde for at vandet kan

løbe mod et sted det kan sive

ned og ikke mod bygninger.

Velegnede materialer

Et klassisk materialevalg til

nedsivning er en bredfuget

belægning af brosten med fuger

af vasket grus og bærelag

af makadam. I princippet kan

alle toplagssten anvendes i en

sådan sammenhæng. Blandt

betonbelægningssten er Uni

Økoloc bare særlig god fordi

nedsivningsarealet er stort

uden at det forringer belægningens

tekniske egenskaber.

Plastceller med skærver, porøse

fliser og drænasfalt er andre

muligheder.

Fugemateriale og afret-

ningslag kan være vasket grus

eller en fin skærvefraktion,

f.eks. 2-4 mm. Spedalsø har i

kraft af samarbejdet med den

tyske SF-koncern et specialmateriale.

Permeabiliteten skal

fra starten være meget stor.

Fugerne udgør nemlig kun 10-

20% af belægningen, og afretningslaget

modtager især

vandet lige under fugerne.

Desuden tager fuger og afretningslag

mod de fleste af tilslemningspartiklerne.

Det betyder

ifølge Spedalsøs forsøg

at man skal dimensionere med

en permeabilitet på 10-50% af

den permeabilitet som det nyudlagte

materiale har.

Som bærelag duer det ret

vandtætte stabilt grus ikke.

Der bør anvendes makadam

eller et stenbærelag (skærver

eller singels) der er dimensionet

til forholdene. Også her

har Spedalsø et specialmateriale

af skærver inden for et

nærmere angivet kurvebånd.

Hvis jordbunden er sandet,

kan den normelt uden videre

optage det nedsivende vand.

Hvis den er leret kan det være

nødvendigt at kunne lede vandet

til grøft eller dræn. Det

kræver igen et fald på råjordsplanum,

se bl.a. Normer og

vejledning for anlægsgartnerarbejde.

Flere fordele

Fordelen ved nedsivning på

stedet er ikke kun at kloakken

spares. Man kan også lave en

helt vandret eller plan overflade

uden afløbsriste og render.

Det kan bl.a. være en fordel

hvor en belægning skal

bruges til truckkørsel. Man

slipper også for vandpytter

selv om der med tiden skulle

komme mindre lunker.

Hertil kommer den miljømæssige

fordel. Det lokale

vandmiljø får et ofte tiltrængt

naturligt tilskud. Og jorden

renser vandet for det meste af

Økostenen danner et hul på cirka

5,5 x 5,5 cm når stenene er lagt.

Hver af de tre dele af stenen er

11,25 x 11,25 cm og de ser efter

lægning ud som tre sten.

den forurening der er typisk

for vejvand. Den ville ellers tit

ledes direkte ud i recipienten.

Fordelen ved at sive vandet

ned gennem befæstelsen er

især stor på store arealer som

p-pladser, industripladser, lagerpladser

og boligveje. Jo

større arealerne er, jo mere

vand skal der afledes, og des

større er gevinsten når man

sammenligner med en traditionel

tæt belægning.

Fordelen ved f.eks. Uni Okoloc

kan dog også være en

ulempe. Hullerne gør overfladen

ru og uegnet til visse anvendelser,

f.eks. hvor man skal

gå med stilethæle. Det kan løses

ved at bruge stenen sammen

med sin Uni Coloc-familiens

øvrige sten uden huller.

Et generelt problem ved

permeable befæstelser er tilslemning.

Det bør man forebygge

gennem vedligeholdelsen.

Desuden skal man være

opmærksom på tøsaltet. I stedet

for at bruge salt må man

gruse, og gerne med det

samme produkt der bruges til

fugefyldning.

Da vejvandet er lettere forurenet,

er der nogle generelle

forbehold mod nedsivning

gennem befæstelser hvor der

er intensiv trafik. Der skal i alle

tilfælde være god afstand til

grundvandsspejlet (mindst 1

meter) og til bygninger og

vandindvindingszoner. Nedsivningen

bør normalt slet ikke

anvendes hvor belægningen

udsættes for salte, pesticider

eller kemikalier eller hvor der

er risiko for en meget hurtig

tilslemning. sh

KILDER

Skov & Landskab (2010): Permeable

befæstelser - nedsivning/opmagasinering

af regnvand.

www.partnerlandskab.dk.

Spedalsø Betonvarefabrik 82010):

Økosten - nedsivning af regnvand.

www.vandibyer.dk.


36

Skråningerne der kælkes på er nu forsynet med buksbomhække med jerngitre. Hækkene skal

ikke være over ½ meter og netop dække gitret så oplevelsen af slottet ikke beskæres når det

ses nedefra. Nederste skråning er 1:2, den næste 1:1,5 og den øverste 1:1,4.

BAGHAVEN 1

Kælkningen slider skråningerne

Kælkning er en vinterglæde som sidste

isvinter fik ny aktualitet. Men

selv en normal vinter byder på chancer.

Også i den historiske Frederiksberg Have

hvor især de stejle terrasseskråninger

lige nord for slottet er populære. Man

kan tage én skråning. Eller alle tre når

man er blevet mere modig. Så får man

fart til at nå helt ned til kanalen.

Det kan man ikke mere. Slots- og Ejendomsstyrelsen

der forvalter parken, har

plantet buksbomhække ved kanten af

hver terrasse. Og de er armeret med

jerngitre så man ikke bare kan mase

gennem hækken. Det har rejst debat.

„Slots- og Ejendomsstyrelsen er gået

over gevind i sin iver efter at genskabe

en barokhave der er for fin til nutidens

mennesker,“ udtaler Sine Heltberg der

sidder i kommunalbestyrelsen i kommunen

hvor parken ligger. „Vi lever i en

moderne storby. Her er de store grønne

oaser få og behovet for rekreative områder

stort. Derfor håber jeg virkelig at

Slots- og Ejendomsstyrelsen vil ændre sin

beslutning og genåbne kælkebakken -

og tænke nutidens mennesker lidt mere

ind i sine fremtidige løsninger.“

Problemet er bl.a. at lang tids kælkning

skaber slid og erosion på de stejle

skråninger, forklarer slotshavechef Niels

Mellergaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Også motionister der bruger skråningerne

til et stejlt sprint bidrager til

sliddet. I sommer måtte man renovere

skråningerne som flere steder var slidt

ned til det geonet (Enkamat) der i 1994

var indbygget i skråningen før man lag-

Buksbommen er armeret af et kraftigt

jerngitter så man ikke maser hækken ned.

BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op af

Frederiksberg Have - i den gård hvor

slotsgartneren, parkbetjentene og

gartnene holder til. Det udnytter vi i

en ny serie hvor vi tager afsæt i en

konkret sag i parken - en sag der kan

have et bredere grønt perspektiv. Vi

kalder i denne sammenhæng Frederiksberg

Have for Baghaven. Det er

den for os. Og med det anonyme navn

vil vi understrege det almene sigte.

de rullegræs. Renoveringen i sommer

bestod af muldpålægning med påfølgende

sprøjtesåning.

Dertil kommer at det kan være farligt

at kælke på de stejle skråninger med de

skarpe knæk. Der har været flere tilfælde

hvor folk er kommet til skade, forklarer

Mellergaard der foreslår at man kælker

andre steder i parken, f.eks. ved

Apistemplet eller Søndermarken.

Problemerne skal undgås med de nye

hække der samtidig har rod i historien.

Der har været hække på stedet før.

Samtidig understreger Mellergaards kollega,

Jens Balsby Nielsen, at nok fjerner

man en brugsmulighed, men man tilfører

også én, for på hver terrasse er der

nu opstået et rum der byder på mere

oplagte opholdsmuligheder end før.

Brugerne står heller ikke samlet flok.

En af dem, Terkel Østerdal, skriver i lokalpressen:

„Terrasserne var nedslidte af

rutsjende og kælkede børn, men de

fremstår nu meget flotte og det til stor

glæde for rigtig mange mennesker, heraf

undertegnede. Og heldigvis har børnene

og deres forældre stadig gode

kælkemuligheder andre steder.“ Han

mener også at kommunen i stedet for at

kritisere hellere burde være taknemmelig

for at staten ejer og passer parken.

Sagen udstiller konflikten mellem bevaringshensyn

og nye brugsmuligheder.

En konflikt som grønne forvaltere må

være forberedt på og forholde sig proaktivt

til, bl.a. i sin information over for

offentligheden. Det er bare ikke altid

nok som kælkesagen viser. Senest er

Sine Heltberg er gået videre med sagen

til finansminister Claus Hjort Frederiksen

som Slots- og Ejendomsstyrelsen hører

under. Der er gået politik i sagen. sh

På nettet kan man se et eksempel på et lille uheld på den nu lukkede kælkebakke foran

Frederiksberg Slot. http://www.youtube.com/watch?v=8CYdaVv9goY.


30 millioner til at

redde jyske heder

Nu skal de offentligt ejede jyske

heder reddes. Miljøministeriet

har sat i gang et projekt

der omfatter 6500 ha på bl.a.

Skovbjerg Bakkeø, Harrild

Hede, Randbøl Hede, Lønborg

Hede og i Klosterheden Plantage.

Hederne er truet af tilgroning,næringsstofbelastning

og angreb fra lyngbillen.

Det håber man at undgå ved

at rydde træopvækst, grave de

øverste næringsrige muldlag

bort og etablere græsning

med får og kvæg de steder der

ikke er nok hjortevildt.

Det skal redde det karakteristiske

plantesamfund af hedelyng,

revling, tyttebær, klokkelyng

og mose-bølle og den

fauna der hører til. Også hedens

landskabelige kulturhistoriske

betydning spiller en

rolle. Hedeprojektet startede

1. oktober og løber til og med

2015. Miljøministeriet yder 15

milo kr., mens de resterende

15 mio. er fra EU’s LIFE-fond.

De 6500 ha omfatter kun en

mindre del af landets samlede

hede der er på cirka 80.000 ha.

Ferris snitter både

vådt og tørt græs

Efter at Skov- og Naturstyrelsen

har udpeget 37 nye teltskove

i statens skove, er der nu

87 af slagsen. Teltskove er skove

hvor den stille skovvandrer

har lov til at telte uden at

spørge grundejeren - her staten

- om lov. Ordningen der

begyndte som forsøgsordning

i 2004, er inspireret af allemandsretten

som den kendes

fra det øvrige Skandinavien -

og som også findes i Skåne der

ligner Danmark.

Teltskovene blev fra starten

Den amerikanske zero-turnklipper

Ferris ZT 2500 har fået

nyt mulchkit der kan finsnitte

afklippet hvad enten det er

vådt eller tørt. Det skyldes bl.a.

et bredt udkast og et nyt

skjold med runde kanter og en

dyb profil som giver et godt

luftflow. Rotorklipperen er

desuden bedre affjedret, ikke

blot af hensyn til føreren, men

også for at klippe mere jævnt.

Med 132 cm klippebredde og

en 20 hk dieselmotor klipper

den op til 16 km og14.000 m 2 i

timen. www.mi.dk.

Teltskovene og den lille allemandsret

valgt ud fra at teltningen ikke

måtte være til gene for naboer,

campingpladser eller miljøet.

Desuden måtte man højst

være samme sted én nat, højst

være to telte sammen og teltene

måtte ikke være større end

til tre mand. Disse regler gælder

stadig. Da ordningen blev

evalueret i 2007 viste det sig at

der ikke var nogen negative

effekter. Derfor blev ordningen

siden udvidet samtidig

med at det blev tilladt at bruge

stormkøkken på pladsen.

Svend Andersen

Professionel træ- og planterådgivning

Din direkte

vej til faglig

sparring og

udvikling.

Tlf.: 30 32 72 33

www.plantefokus.dk


Højt græs slås med slåmaskine. Ved tømmerne sidder Mats Johansson, Amish-Mats. Foto: Arne Matsson.

Hestene i Bulltofta er ikke kun for sjov

Malmøparken er blevet et forsøgslaboratorium i miljøvenlig driftsteknik

Heste trækker cylinderklipper

og slåmaskine. Andre

steder klares græsset af græssende

kvæg i folde. Arbejdstransport

sker med biogas eller

el. Der afprøves parkbelysning

drevet af solceller. Al parkaffaldet

flises op på stedet, men

skal måske også bruges til at

forsyne det lokale motionscenter

med biobrændsel.

Bulltoftaparken i Malmø er

blevet et forsøgslaboratorium

for miljøvenlig drift, og navnlig

plejen med heste er samtidig

blevet en attraktion. Parken

er anlagt på Malmøs gamle

flyveplads der i 1972 blev

flyttet ud til Sturup. Planen var

at skabe en aktivitetspark med

masser af plads til idræt og en

naturpræget park som supplement

til byens klassiske parker.

Heste ikke kun for sjov

Allerede under parkens anlæg

i 1983 genbrugte man sten og

grus til nye befæstelser og

undgik pesticider da bevoksningerne

skulle etableres. Så

fulgte en tid med konventionelle

driftsmetoder indtil Malmø

Kommune og den daværende

driftsentreprenør tænkte

på at klippe græs med hest.

Det begyndte man på i 2005.

Efter to år begyndte man at

38

overveje om ikke hele parken

kunne plejes med økologiske

metoder. Men var der i dette

bredere perspektiv stadig

plads til hestene? Ja, der var.

Ethanoldrevne græsklippere

findes, men ikke med kapacitet

nok til Bulltoftas 42 ha

græs. Raps-metyl-ester kan erstatte

diesel, men slider motoren

mere og ophæver maskingarantierne.

De eldrevne klippere

er især beregnet til villahaver.

Og elhybridteknikken -

hvor man kombinerer diesel

og elmotor - passer ikke så

godt til store græsklippere der

kræver stor effekt, og hvor der

ikke er en lang transportkørsel

hvor batterierne kan lades op.

Alt sammen ifølge Kalle Lind

der er Global Produc Manager

hos Husqvarana.

Derfor er hesten konkurrencedygtig,

ikke mindst når man

ser på CO 2-udslip. Beregninger

for 2007 viser at udslippet for

græsklipning med dieseldrevet

rotorklipper var cirka 30 gange

større end med hest. Udslippet

fra klipning med hest skyldtes

især transporten mellem stald

og parkplænerne. Kan man få

stald nærmere parken er denne

fordel endnu større.

Andre beregninger viser at

klipning af brugsgræs med ro-

torklipper giver cirka ti gange

større CO 2-udslip end slåning

af højt græs med slåmaskiner.

Det er en forskel der kan give

anledning til at overveje plejeniveauet.

De traditionelle parkmaskiners

svage miljøpræstation er

ikke tilfældig, forklarer Kalle

Lind. Maskinudviklingen inden

for området er 3-5 år efter

landbrugs- og entreprenørmaskiner.

Og årsagen er at markedet

er for lille til at bære en

mere massiv produktudvikling.

De miljøkrav der tages hensyn

til er arbejdsmiljøkrav som støj

og vibrationer fordi de er styrede

af EU-direktiver. Ikke krav

om f.eks. CO 2-udledning. Det

vil kræve nye politiske incitamenter.

Moderne hesteklipper

Den hestetrukne plæneklipper

er en cylinderklipper hvor knivene

trækker af hjulene. Det

er en klipper der er hentet i

USA hvor der er en produktion

af moderne hestetrukne redskaber

til bl.a. Amish-folket. Til

højt græs bruges en mere traditionel

fingerklipper.

Hesteentreprenøren er Ivan

Varga fra Äventyrsarken &

Ivans Wagontrail. Han understreger

at hestene har andre

fordele end lavt CO 2-udslip.

Klipperesultatet bliver pænere

og uden afklipsklumper fordi

man bruger cylinderklipper

fremfor rotorklipper. Og så er

hestene en attraktion og social

isbryder. „Sammen med hesten

er det lettere at vejlede

folk der ikke holder reglerne

og forhindre ballade og hærværk.

I arbejdet med hesteklipningen

er man både kusk,

psykoterapeut, parkbetjent og

politi på én gang,“ siger han.

Mens hestene i dag er det

mest synlige tegn på parkens

økologiske drift, kan biobrændsel

blive et stort fremtidigt

tema. Erfaringstal peger

på at parken kan producere

brændsel svarende til 450

MWH (megawatt-timer) ved at

afbrænde parkaffald og halm.

Det er nok til at forsyne det lokale

motionscenter med varme

og varmt vand. I fremtiden

kan også produktion af bioetanol

og biogas blive en mulighed.

sh

KILDE

Christina Johansson, Arne Matsson

(2010): Den skuldfrie parken - från

ord till handling i miljöarbetet. Gröna

Fakta 6/2010.

Plænerne i Bulltoftaparken klippes med en cylinderklipper trukket af

et hestespand. Foto. Christina Johansson.


Brændet blev lagt til tørre i jernrammer. Foto: Skov & Landskab.

Det tørre brænde

For det meste kan kun gran skovet før

midsommer tørre færdigt før fyringssæsonen

Hvis man skover granbrænde

før midsommer, kan

man inden fyringssæsonen nå

under de 18% vandindhold

som Miljøstyrelsen anbefaler.

Hvis man tørrer brændet under

halvtag, kan man også

opnå det med løvtræ og senere

skovet gran, men ellers må

man vente til næste sæson.

Det viser et forsøg som Andreas

Bergstedt, Linda Kjær

Sønderby og Niels Heding fra

Skov & Landskab har udført.

Foruden rødgran omfatter forsøget

bøg, eg og ær. Forsøges

baggrund er at 44% af den

vedvarende energi kommer

fra træ, og at forbruget ifølge

Energistyrelsen skal ordobles

de næste ti år. Det meste

brænde bruges i cirka 700.000

brændeovne og brændefyr,

men der anvendes også meget

i kraftvarmeværkerne.

For at optimere energiudnyttelsen

og minimere røg og

nabogener skal brændet være

tørt. Og Miljøstyrelsen har altså

sat 18% vand som grænse.

Det skal dog med at røgen

med sine sod- og tjærepartikler

ikke er så farlig som bilers

udstødningsgas fordi partiklernes

kemiske sammensætning

er en anden. Det medfører at

80% af de partikler man indånder,

åndes ud igen.

Træet blev fældet på forskellige

tidspunkter og lagt til

tørre i jernrammer med en åbning

på 1 x 1 meter og en

bredde på 50 cm. Tørringen er

bestemt ved at veje brændet

friskskovet og derefter med en

til flere måneders interval indtil

det var tørt nok. Til sidst

blev brændet tørret i ovn for

at fjerne det sidste vand og

dermed bestemme tørstofindholdet.

Forsøget varede fra

marts 2007 til juni 2010.

Det viste sig at skovningstidspunktet

ikke spiller nogen

rolle for vandindholdet uanset

om træet er fældet i februar

eller maj. For løvtræarterne er

vandindhold på fældetidspunktet

i alle tilfælde 40-50%.

Rødgran ligger for det meste

nær 60%, men er alligevel

hurtigere til at tørre.

At få brændet under tag

spiller en væsentlig rolle. Gennemgående

får man efter omkring

50 døgn en vedvarende

forskel på cirka 5 procentpoint

mellem brænde der er under

tag og brænde der ikke er. I

nogle tilfælde kan man med

tag få vandindholdet under

18% selv om brændet er skovet

efter midsommer, også

med andre arter end gran.

Når brændet er lagt til tørre

forløber tørringen til at begynde

med ens uanset årstid.

Vandindholdet falder ret hurtigt,

men bortset fra rødgran

skovet før midsommer kan

man ikke regne med at brændet

tørrer færdigt samme sæson.

Med efterårets fugt forøges

vandindholdet omkring 5

procentpoint, og først næste

sommer tørrer det færdigt. sh

KILDE

Andreas Bergstedt, Linda Kjær Sønderby,

Niels Heding (2010): Naturlig

tørring af brænde. Skoven 10/2010.


40

BOG

RECEPTION

De sidste år har en gruppe

personer arbejdet på at

samle, bearbejde og udgive

kendt og ny viden om

træer og buske.

Poul Erik Brander har været

initiativtager og er hovedforfatter.

Erik Nymann

Eriksen, Ib Asger Olsen og

Jens Thejsen har været redaktions-

og støttegruppe

og leveret tekstbidrag. En

lang række andre fagfolk

har desuden bidraget.

Det er blevet til en bog på

omkring 500 sider der udgives

på forlaget Grønt

Miljø under titlen ‘Træer

og buske i by og land’.

Vi vil gerne vise resultatet

ved en reception, hvor det

vil glæde os hvis du har

mulighed for at være med.

Ved receptionerne kan

man købe bogen til nedsat

pris og få den signeret.

Reception afholdes på

Sjælland fredag den 19.

november kl. 15.00 i den

nye bygning på Skov &

Landskab, Københavns

Universitet, Rolighedsvej

23, Frederiksberg C.

Reception afholdes i Jylland

fredag den 26. november

kl. 13.00 hos Plantning

og Landskab Landsforeningen,

Majsmarken

1, Billund. Her er der buffet

hvor man kan tilmelde

sig på tlf. 7660 2491 eller

lk@plantningoglandskab.dk.

Med venlig hilsen

Poul Erik Brander,

Erik Nymann Eriksen,

Ib Asger Olsen,

Jens Thejsen

Der er - heldigvis - ikke lyserøde, men grønne elefanter på

spil i haverne ved det kongelige palads Pa-Bang-In i Thailand.

De første klip blev lavet i midt i 1800-tallet, og i dag er der en

flok på otte elefanter. Foto: Mallyandlinda.

Mesterværket der er gemt i hækken

En hurtig guide og lidt inspiration til formskæring af træer og buske

Når vi klipper hækken, skal

det helst gøres så lige og

så hurtigt som muligt. Men

man kan jo også se på hækken

som en billedhugger ser på sin

uberørte granitblok. Den gemmer

noget smukt, og så er det

op til fagmanden at få det

frem. Topiary kalder man det

på de britiske øer. Formklipning

kan vi kalde det.

Det man klipper i, er tætvoksende

buske som buksbom

eller taks. De har evnen til at

bryde i nye skud fra grenene,

bl.a. fra sovende knopper. Den

meget skyggetålende taks kan

tilmed sende skud ud dybt inde

i busken.

Først og fremmest skal man

væbne sig med tålmodighed,

for topiary er ikke overstået

ved at klippe i en time to gange

om året. Og redskaberne

skal være skarpe. En let håndterbar,

skarp hækklipper, der

kan klippe præcist, kan ikke

undværes til finbeskæringen.

Så skal du beslutte sig for en

form. Skal det ende med en

simpel geometrisk form som

en cirkel eller en pyramide, eller

en dinosaur i skala 1:1?

Dragen gennemsyrer især kinesisk kultur, men i det meste af Asien er dragen en vigtig mytologisk figur.

Her er et flammende eksemplar fra Vietnam. Foto: Flashduck.


Hvis du gerne vil lave en

planteskulptur af buksbom på

1x1x1 meter, kan du efter

grovbeskæringen udspænde

snore og klippe de skud af

som stikker udenfor. Man kan

også lave en ramme af brædder

i den ønskede geometriske

form. Lidt som når man laver

småkager ved at presse forme

af engle ned i kagedej.

Er det derimod en mandshøj

Fedtmule du gerne vil skabe af

din taks, så er hønsenet vejen

frem. Det bygges op omkring

planten i den ønskede form og

fejlrettede skud klippes af. I

starten skal der klippes ofte og

lidt. Som en klog gartner engang

sagde, er det let af klippe

af senere, men svært at

lime på igen. Komplicerede

former tager årevis at forme.

Hvis din udvalgte plante er

en buskbom, anbefaler den

engelske topiary-entusiast Anthony

Blagg kun at beskære

fra maj til september. Buksbom

kan nemlig dø hvis frosten

får fat i afklippede ender.

Til gengæld kræver de store

hække kun ganske få beskæringer,

når de er færdige.

Man kan også skabe sin fantasiform

helt fra bunden. Uanset

om du vælger taks, buksbum

eller mere eksperimenterende

arter, så gå efter mindre

planter der ofte etablere sig

hurtigt. I starten skal du være

nænsom og identificere de

bærende grene som skal danne

hovedakserne for den ønskede

form. Fleksible grene

Skulpturering af planter er ikke kun et engelsk tidsfordriv. Her viser Lene

Cedervang fra Amager en af sine formede buske frem. Det har taget

omkring 15 år at klippe fuglen frem, og nu vil Lene til at give den udfoldede

vinger, hvilket hun regner med vil tage omkring tre år mere. Busken

er en almindelig liguster som vokser hurtigere end de traditionelle

‘formplanter’ buksbom og taks. Det betyder at man hurtigere opnår den

ønskede form, men også at der er flere klipninger om året. Som det kan

ses stritter fuglens vinger og top lidt. Det er fordi det snart er to måneder

siden at den er blevet klippet. Foto: Lars Thorsen

kan fikseres med tråd så de får

den rigtige retning.

Husk at hver eneste plante

er forskellig. Se på plantens

form og hold løbende øje, for

måske fortæller den selv hvilken

form den af egen kraft

kommer til at minde om. Og

se på den fra alle sider ved

hver klipning. Det er en tredimensionel

form at gøre.

Det er dog ikke bare lir og

pynt det hele. Det er muligt at

få noget praktisk ud af sine

formbeskårede planter. Eksempelvis

har figentræer store

blade og mange grene, så de

kan let formes til en paraplyform

der skaber skygge til havebordet.

Figentræer vokser

dog langsomt, så vær omhyggelig

med hvert klip.

Visse arter af taks kan blive

mere end 1000 år gamle. Af

hensyn til eftertiden bør du

derfor holde dig fra grimme

former. Så som Amin Jensen. lt

KILDER

www.ehow.com.

www.frostatmidnight.co.uk.

www.stihl.dk.

www.topiarytoday.com.

www.wikipedia.org.

Levens Hall and Garden i det sydlige Cumbrien i England. Haven er

verdenskendt for sin topiary, og her står nogle af verdens ældste

formbeskårede buske. Haven stammer fra 1694. Foto: Levens Hall.

OK grøn anlæg

- grundlaget for

kvalitet i top

Pleje og vedligeholdelse

Anlægsarbejde

Jordarbejde og kloak

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

Inspirerende

udemiljøer anlægges

og vedligeholdes


JCB-rendegravere

i et mere råt præg

Engelske JCB har fornyet deres

rendegravere, bl.a. med 8 tonmodellen

JCB 3CX. Den dækker

over flere varianter med

motorer på 85-100 hk. I forhold

til forgængeren er

brændstoføkonomien bedre,

arbejdslyset er bedre, kabinen

er mere konfortabel og bremsesystemet

- der bruger den

eksisterende hydraulikolie - er

nyt og bedre. Desuden har

frontruden fået indbygget opvarmning.

Og så er designet

slebet til et ‘mere råt og moderne

præg’. www.jcb.dk.

Savede træer over

for at stjæle cykler

Hvis en cykel er låst fast til et

lille træ, og man vil stjæle cyklen,

så fælder man da bare

træet. Det kunne man se på

Adilsvej og Helgesvej på Frederiksberg

i sommer, oplyser

Frederiksbergbladet. Fire træer

der blev plantet sidste år,

måtte lade livet da ukendte

gerningsmænd savede træerne

ned for at hugge cykler der

var låst fast til træerne. Det var

der mange cykler der var fordi

en boligkarré var ved at blive

renoveret så cyklerne ikke

kunne stå hvor de plejede.

Vej- og Park i kommunen oplyser

at træerne repræsenterer

en værdi af 10.000 kr. stykket.

42

De mange små kommunale egeskove

Ny status viser at de har meget løvtræ og mange rekreative faciliteter

En gennemsnitskommune

forvalter over 550 ha skov

fordelt på 19 skove. De er små,

består mest af løvtræ og har

mange rekreative faciliteter

sammenlignet med landets

skove som helhed. Det viser en

opgørelse som Skov & Landskab

og Sveriges Lantbruksuniversitet

har udført i netværket

Nordic-Baltic Centre of Advanced

Research on Forestry

Serving Urbanised Societies.

Opgørelsen omfatter 18

kommuner der forvalter 343

skove på i alt 10.017,5 ha.

Skovarealet pr. kommune

varierer dog meget fra nogle

få ha til over 2000 ha. Især de

midtjydske kommuner forvalter

store skovarealer. De er -

set i dansk sammenhæng -

‘store’ skovejere.

Modsat de fleste andre skovejere

er kommunernes skov

opdelt på mange lokaliteter

SKOV I 18 KOMMUNER

Kommune

Hektar

skov ialt Antal

skove Ha/skov

i snit

Billund 132,7 23 5,8

Bornholm 772,1 14 55,2

Brøndby 215,6 4 53,9

Frederikshavn 798 20 39,9

Haderslev 1105,7 6 17,6

Herning 2011,5 46 43,7

Holstebro 1457,64 29 50,3

Gribskov 11,7 5 2,3

Ishøj 53,2 11 4,8

København 127 14 9,1

Lolland 74,15 9 8,2

Middelfart 223 5 44,6

Næstved 147,3 9 16,4

Odense 410 29 14,1

Ringkøbing-Skjern 725 23 31,5

Silkeborg 849,2 52 16,3

Thisted 91,81 10 9,2

Århus 1811,91 34 53,3

Total 10017,5 343 29,2

Kommunesnit 556,5 19 29,2

og skovstørrelser. Gennemsnitsskoven

er 29,2 ha, men

næsten hver tredje er under 5

ha. Den store spredning i størrelse

og geografi påvirker både

driften og de rekreative faciliteter.

Mange af skoven er

bynære: tre ud af fire skove

ligger i eller ved byen.

Skovenes naboer er mest

helårsbeboelse og landbrug,

men over hver fjerde skov

grænser også op til en anden

skov (privat eller statlig) eller

til naturområder, søer og parker.

Det giver særlige muligheder

for at koordinere den rekreative

planlægning, f.eks.

stier, mellem kommuner, stat

og private skovejere.

Eg og bøg dominerer i cirka

halvdelen af skovene, mens

rødgran, ask og skovfyr alle

dominerer i omkring 1/5 af

skovene. Det antyder at løvtræer

er mere udbredte i kom-

munale skove end i de danske

skove som helhed hvor nåletræer

udgjorde 57,5 % ved seneste

skovtælling i 2008. Her

udgjorde eg mindre end 10%

af skovarealet. At eg dominerer

kan forklares med at arten

har været brugt hyppigt i de

sidste årtiers bynære skovrejsning

hvor rekreation og

grundvandsbeskyttelse har

været vigtige motiver.

De kommunale skove rummer

stor variation i både træarter,

naturtyper og rekreative

faciliteter. Omkring 80% af de

18 kommuners skovareal er

bevokset, mens de resterende

20% udgøres af andre naturtyper

og rekreative anlæg som

p-pladser, boldbaner, shelterpladser,

legepladser mm. Der

er en klar tendens til at mængden

og variationen af rekreative

faciliteter er størst i store

skove og mindst i mindre. sh

DOMINERENDE ARTER

Dominerende

art

Antal

skove

Antal

i %

Landsplan

i %

Eg 169 49,3 8,6

Bøg 151 44,0 12,9

Rødgran 66 19,2 19,1

Ask 60 17,5 3,6

Skovfyr 59 17,2 12,2

Birk 40 11,7 n.a.

Ær 30 8,7 3,2

Rødel 28 8,2 n.a.

Lærk 25 7,8 n.a.

Sitkagran 23 6,7 6,4

Ædelgran 14 4,1 2,6

Dominerende træart i de kommunale

skove og den andel kommunale skove som

arten dominerer. Det tilsvarende tal for

alle landets skove er vist helt til højre.

KILDE

Anders Busse Nielsen; Rasmus Bartholdy Jensen; Cecil

Konijnendijk (2010): Det kommunale skovlandskab. Videnblade

Park og landskab 3.3.61. Skov & Landskab.


Bisoner udsat i

Vorup Enge

Med en tyr og to tyrekalve på

Vorup Enge ved Randers har

den europæiske bison efter

2500 år igen fået fodfæste i

den danske natur. I hvert fald i

en indhegnet 5 ha stor eng.

Dyrene, der ankom 14. oktober,

er fra Europas største vilde

bestand der lever i et reservat

i Polen og Hviderusland.

Ifølge Randers Regnskov, der

har taget initiativet, bliver

flokken udvidet med ti hunner,

mens arealet samtidig udvides

til 40 ha med sump, eng

og skov, et område der ejes af

Aage V. Jensen Naturfond.

Dyrene er med til at holde

engen som eng. Det er bisonerne

gode til, for de æder

både tagrør, ørnebregner og

andre kraftige planter og

småtræer. Og de kan i modsætning

til de gamle danske

husdyrracer gå ude hele året.

En sygdom der har ført til massedød

blandt fynske rådyr, har

nu ramt Sjælland. Alene omkring

Sorø er bestanden halveret

gennem de seneste måneder,

oplyser DR Sjælland. På

Fyn er symptomerne undersøgt

og det viser sig at rådyrene

dør af diarré og massiv

afmagring. Fælles for de syge

dyr er at de har flere forskel-

De tre nye bisonhanner i Vorup

Enge. Fra www.regnskoven.dk,

Samtidig er dyrene en attraktion,

og mulighederne for at

opleve dem forbedres når der

opføres en planlagt træbro

hen over hele engen.

Indførelsen har igen rejst debatten

om at indføre arter der

engang har levet i landet. Fra

den ene side lyder det at man

hjælper både naturen og en

truet art samtidig med at man

skaber en ny oplevelse. Fra

den lyder bl.a. at udsatte dyr

ikke er rigtig natur og at man

manipulerer med naturen.

Råvildtet dør nu også på Sjælland

Stue og terrasse hænger sammen

Have og bolig vinder ved indbyrdes

nærkontakt. Og mulighederne

forbedres i takt med

at vinduesfacader og glasfacader

bliver bedre og mere fleksible.

Ikke blot på grund af det

velisolerende energiglas, men

også fordi teknikken med fol-

lige typer parasitter end raske

dyr og navnlig har problemer

med den éncellede parasit

Giardia. Rådyret er den mindste

hjorteart herhjemme, men

også langt den mest udbredte.

I de senere år har bestanden

været i konstant fremgang,

især på grund af vintergrønne

marker. Der skydes årligt omkring

100.000 stykker råvildt.

dedøre både er lettere at betjene

end skydedøre og tillader

at op til 90% af glasfacadens

totalbredde kan åbnes.

Sådan er det med facadefoldedørene

fra Lacuna. De kan få

stuen og haven til at flyde helt

sammen. www.lacuna. dk.


gmPUBLIKATIONER

Dekorative træer og buske

med spiselige frugter. Af

Anne Marie Lind m.fl. DJF havebrug

nr. 179, 2010. Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet,

Aarhus Universitet. 20 s.

www.agrsci.dk.

Overblik over 28 træ- og

buskarter som mest plantes for

deres prydværdi i haver, parker

og institutioner, men som

også har spiselige frugter. Bl.a.

stikkelbærkiwi, bærmispel,

surbær, ægte kastanje, valnød,

mahonie, abrikos, slåen, brombær,

blåbær og hyld. Sigtet er

at fortælle at der er bær og

frugter fra andre træer og buske

end æbler, pærer og andre

traditionelt dyrkede.

Asian Gardens History, Belief

and Design. Af Tom Turner.

Routledge 2010. 336 s.

www.plantarum.dk.

www.routledge.com.

5000 års havekunsthistorie

med idéer og design fra hele

Asien, fra Tyrkiet til Japan. De

første haver formes af fastboende

der i symbolske udtryk

mindes deres jægerfortid, lige

fra Persiens ‘paradiser’ til østasiens

større landskabshaver.

Turner, der underviser i havekunsthistorie,

viser med kort,

diagrammer og billeder hvordan

de aisatiske haver udvikler

deres karakteriske former og

funktioner.

44

Haven er lagt ind i huset,

landskabet er lagt ind i bebyggelsen

Utzons 50 år gamle Romerhuse beskrives engageret i

Jørgen Jørgensens bog ‘Glæden ved at bo’

De 50 år gamle Romerhuse i

Helsingør var et excellent

startskud til det moderne danske

tæt-lav-byggeri. Haven er

lagt ind i gårdhavehuset, og

landskabet er foldet ind i bebyggelsen.

Den er tegnet af

selveste Jørn Utzon (1918-

2008), dansk bygningsarkitekturs

store navn, som mens Romerhusene

blev projekteret

også var i gang med sit hovedværk,

operaen i Sydney.

Kontroversielle var begge

byggerier, men det skortede

ikke på faglig anerkendelse.

Romerhusenes beboere blev

også meget glade for at bo

der. Og en større anerkendelse

kan en arkitekt ikke få som

Utzon selv sagde.

‘Glæden ved at bo’ er da også

titlen på den bog som Jørgen

Jørgensen har skrevet om

de 60 gårdhavehuse der er opført

1957-1960, og som blev

fredet i 1987. Med sine afvisende

facader, beskyttede

gårdhaver med mure og lave

taghældninger kan byggeriet

se sydeuropæisk ud. Deraf

navnet Romerhusene. Samtidig

er murværket og tegltaget

i dansk tradition. Og det er

landskabet bestemt også.

Bebyggelsen skulle følge

den kuperede topografi - hvilket

også blev realiseret selv

om der blev foretaget enkelte

reguleringer. Udadtil skulle en

randbevoksning af fyr skærme

mod omgivelserne, mens de

indre landskabsrum skulle

være nedskaleret ‘jomfruelig

natur’ som Utzon foreskrev.

Designet skabte ikke bare

de billige boliger der skulle til

for at køberne kunne få dens

tids billige statslån. Det skabte

- takket være en stærk idé og

en gennemtænkt enkelhed -

også smukke, lyse og relativt

store boliger. Resultatet var

dog også at der ikke var penge

til at gøre noget ved det

store fælles grønne areal.

Herefter følger den velkendte

historie om hvordan den tilkaldte

landskabsarkitekt Jørn

Palle Schmidt - der døde i sommers

- tryllede med 5000 kr.

Hans idé var at de indre landskabsrum

skulle være som det

danske kulturlandskab med

blomstrende hjemmehørende

arter. De fleste penge gik til

en landmand der harvede jorden

og såede græs. Det kunne

man åbenbart nøjes med fordi

jordpakning endnu ikke var et

stort problem. Ellers fik

Schmidt tiltusket sig gratis frø

fra Skovfrøkontoret som han

selv gik rundt og såede.

Meget af det kom også op.

Som billederne viser, blev den

nøgne og rå byggeplads på få

år frodig og grøn. Beboerne

plantede også selv. Og de

etablerede stier da man kunne

se hvor der blev gået. Efter en

drukneulykke blev der sat

hegn om søen, men diskret og

naturligt, og samtidig kunne

man få en sti rundt om søen.

Det var - og er - beboerne

der selv organiserer driften via

deres ejer-laug og udvalg, bl.a.

Planteudvalget der allerede i

1961 udgav en plantevejledning.

Bevoksningen blev efterhånden

meget stor og frodig

med bl.a. eg, tjørn og roser.

Problemer med skygge og udsigt

begyndte at opstå. Nu

blev det ikke et spørgsmål om

at plante, men om at udvikle

og rydde. Plantevejledningen

blev derfor i 1974 afløst af Den

Grønne Plan - en plan der efter

fredningen blev revideret

og udvidet i 1991 med udførlige

materiale- og plantelister

og plejeanvisninger. Endnu en

rivison fulgte i 1999 på grund

Bebyggelsen følger topografiensom kun blev lidt ændret. Her kigger man ned gennem ‘Dalen’ med græs der

teknisk set må kategoriseres som fælledgræs. Hver gårdhavehus er 15 x 15 meter inklusiv have. Fra bogen.


af fortsatte problemer med

skygge og fordi bygningsarkitekturen

begyndet at forsvinde

i det grønne.

I alle 50 år har det også været

beboerne selv der har udført

plejen - i hvert fald en del

af den. Kun den årlige slåning

af det høje græs og de større

fældninger og beskæringer

udføres i dag af professionelle.

Det lyder som en solstrålehistorie.

Det er den også, men

ikke uden konflikter. Hvor store

må træerne blive? Hvor naturpræget

skal det være?

Hvad kan tillades af om- og tilbygninger?

Fælleshus eller ej?

Ikke lutter lagkage, men lokaldemokratiet

fungerede. Alligevel

begyndte det fælles

præg så småt at skride, noget

som fredningen i 1987 satte

ind over for.

Området er i grove træk 300

x 200 m, 60.000 m 2 , 1000 m 2 pr.

Google Earth

Bebyggelsen med de 60 gårdhavehuse fylder cirka 300 x 200 meter.

hus. Heraf fylder hvert hus og

have 15 x 15 m = 225 m 2 hvortil

skal lægges lidt til indre veje

og parkering. Samlet set har

man ikke fået flere huse end i

en traditionel parcelhusudstykning,

men det meste af

arealet er fælles grønne rum,

og de er faktisk store nok til at

give landskabsfeeling. Og det

er et eldorado før børn. Dem

var der mange af i 60’erne,

omkring 125, hvor der i dag

kun er en femtedel.

Romerhusene demonstrerede

tæt-lav-byggeformens fordel

i forhold til parcelhuse,

men true parcelhusenes dominans

var der slet ikke tale om.

Heller ikke under det seneste

byggeboom selv om de færreste

har en reel haveinteresse.

Forskere forklarer at parcelhusets

historiske status og muligheden

for at kunne præge stedet

frit har for stor betydning.

Ser man bort fra det, vil Romerhusene

sikkert passe de

fleste glimrende. Stor terrasse

med sol og udsigt. Lige uden

for et naturområde som man

klarer i fællesskab et par gange

om året. Som sådan lever

Romerhusene fint op til dagens

behov selv om de ikke

har den størrelse der senere er

blevet mere gængs.

Jørgen Jørgensen er arkitekt

og har selv boet i bebyggelsen

i mange år, heraf flere som

formand for ejerlauget. Han

har skrevet en bog fra hjertet

med arkitektens faglige overblik.

Teksten er engageret og

billedsiden fin, bl.a. med sine

mange billeder af privat karakter.

Derfor kan man sagtens

leve med nogle uskarpe billeder

og sproglige knaster.

Set med grønne briller kunne

man savne en mere konkret

beskrivelse af driften af fællesarealerne.

Det ville også være

rart med mere oplysning om

omgivelsernes karakter og

kvarterets byplanmæssige og

landskabelige sammenhæng.

Er husene ud mod den tilsyneladende

ret trafikerede Gurrevej

f.eks. et problem? Nå, men

man kan jo selv tage op og se

efter. Bogen giver lyst til det.

Den er i det hele taget en livsbekræftende

bog. Pointen udtrykkes

præcist i titlen. sh

Jørgen Jørgensen: Glæden ved at bo.

Jørn Utzon og Romerhusene i Helsingør.

Forlaget Rhodos 2010. 156 s. 250

kr. www.rhodos.dk.

1970. Eg, tjørn og roser vokser frem. Måske er de fra de frø af bl.a. eg, tjørn og roser som Jørn Palle Schmidt

havde sået ti år før. Det er ganske dejligt, men snart skulle tilgroningen blive et problem. Fra bogen.


gmPUBLIKATIONER

Trusler mod biodiversiteten

i Norden. Nordens natur

frem mod 2010. Nordisk Ministerråd;

By- og Landskabsstyrelsen,

2010. 2 s. www.blst.dk.

Faktaark om de alvorligste

trusler for en mangfoldig natur

i Norden. Mange planteog

dyrearter er under pres,

især på grund af mangel på

plads og ændringer af naturarealer

til intensivt dyrket

landbrug eller plantage. Det

spiller også en rolle at enge,

overdrev mv. gror til, og at

invasive arter som bjørneklo,

hybenrose og mink breder sig.

Løsninger er bl.a. at genoprette

vådområder, få mere naturnær

skovdrift og koble naturområderne

mere sammen.

When modern was green.

Af David H. Haney. Routledge

2010. 323 s. www.routledge.

com.

Beskrivelse af den tyske landskabsarkitekt

Leberrecht Migge

(1881-1935), hans liv og arbejde.

Han var en del af den

generation af unge arkitekter

der gjorde op med den landskabelige

havestil til fordel for

en stil der kombinerede en arkitektonisk

stil og frodig hjemmehørende

bevoksning. Også

selvforsyning var en del af havefilosofien

hos Migge der til

sidst lod sig fascinere af nazismens

‘blut und boden’.

Arkitektur som synlig tale.

Af Lise Bek. Ikaros Press 2010.

404 s. 298 kr.

www.ikarospress.dk.

Om rumforståelsen i arkitekturen

og om hvordan den har

udviklet sig fra antikken til

nutiden - og især om hvordan

renæssancen banede vej for

en ny fri arkitektur. Udviklingen

beskrives med eksempler

hentet fra arkitekturens, byens,

havens og de landskabelige

omgivelsers udvikling.

46

Den lille hovedbygning er havens naturlige midtpunkt. Her boede Martha de la Calmette som enke i 57 år.

Calmettes fortryllede romantiske have

Bente Scavenius fortæller om Liselund, et hovedværk i dansk havekunst

Af historiske romantisk haver

fra 1700-tallet kan

Danmark mønstre et unikt,

velbevaret eksempel af international

klasse. Det er Liselund

på Møn, klos op af klinten

hvor store skred for godt 100

år siden rev havens mest dramatiske

del i havet. Alligevel

er den et lærestykke i den romantiske

haves idé og iscenesættelse.

Et hovedværk i dansk

havekunst.

Har man ikke besøgt haven,

har man noget til gode. En

god baggrund er ‘Liselund.

Den fortryllede have på Møn’.

En bog der fuldt ud matcher

havens æstetik. Bag bogen

står kunsthistoriker Bente Scavenius

der er opvokset på

Klintholm Gods nærved og tidligere

har udgivet bøger om

Liselund. Hun får stor hjælp af

fotograferne Pernille Klemp

og Ole Woldbye hvis flotte billeder

dominerer bogen.

Bag haven står Antoine de

la Calmette (1752-1803) af

fransk oprindelse og hans kone

Lisa (1760-1805) der lagde

navn til anlægget. De var børn

af oplysningstiden og meget

begejstrede for tidens havestrømninger

der især kom fra

England. Udgangspunktet var

græsningslandskabet der blev

formet - stiliseret - i en komposition

med skov, trægrupper,

vandløb, søer, klipper, monumenter,

ruiner, broer og dekorative

bygninger. Når man gik

gennem haven, skulle der konstant

skabes nye oplevelser,

åbnes nye perspektiver og anslås

nye stemninger. Naturens

skønheder, kontraster og drama

skulle præsenteres i koncentreret

form.

Det blev alt sammen realiseres

i Østmøns dramatiske landskab

som Calmette købte i

1784, og som var som skabt til

formålet. Ægteparret allierede

sig med fagfolk hen ad vejen,

men stod selv for hovedidéen

med talent, indsigt og passion.

Liselund fik alt det en romantisk

have skulle have, inklusiv

Den Kinesiske Pavillon, Norske

Hus og Schweizerhytten.

Liselund blev opført som en

feriebolig for Calmette der ellers

boede på godset Marienborg.

De oplevede desværre

ikke selv at nyde herlighederne

ret længe. Antoine døde i

1803 og Lisa i 1805. Og så gik

det galt. Landet gik konkurs,

sønnen drak sig ihjel og efterlod

i ung alder en pengeløs,

men kløgtig enke, den lokale

mønbo Martha. Hun fik lov at

bo i den lille elegante hovedbygning

til hendes død i 1877

og havde ansvaret for haven.

Det er i høj grad hendes skyld

at den blev bevaret.

Siden er haven groet til og

har været delvist i forfald. Den

blev udsat for en katastrofe i

forbindelse med de store skred

i 1902 og 1905 der bl.a. bortrev

havens vandfald og borgruin

og reducerede haven til

de små 30 hektarer haven fylder

i dag. Men haven forfaldt

aldrig helt. Den har stadig sine

autentiske træer og bygninger.

Og den forvaltes fint af

Nationalmuseet efter at staten

købte området i 2005.

Det er en billerig bog der

henvender sig bredt, ikke primært

til grønne fagfolk. I så

fald havde det f.eks. været naturligt

at lægge mindre vægt

på bygningernes indre end tilfældet,

er og til gengæld beskrive

havens virkemidler og

den historiske sammenhæng

mere omfattende. I alle tilfælde

savner man dog et godt

oversigtskort. sh

Bente Scavenius: Liselund - den fortryllede

have på Møn. Gyldendal

2010. 232 s. 300 kr.

www.gyldendal.dk.


Ny norsk landskapsarkitektur.

Af Karsten Jørgensen og

Vilde Stabel (red.). Gyldendal

2010. 480 Nkr. 272 s.

www.landskapsarkitektur.no

Præsentation af nyere projekter

med tekst, tegninger og

billeder. Projektene repræsenterer

den norske landskapsarkitektur

de sidste 20 år, og

giver et billede af den kvalitet

og bredde som findes inden

for landskabsarkitektur i Norge

i dag, hvad enten det er

kulturlandskab, urbant miljø,

skoler og boligområder og

parker. Hertil kommer artikler

som uddyber landskabsarkitekturens

plads og betydning,

udenlandske landskabsarkitekters

syn på norsk landskabsarkitektur

mv.

Regional udvikling. Af

Svend Illeris. Bogværket 2010.

www.bogvaerket.dk

Hovedtræk i dansk og europæisk

regionalpolitik og -planlægning

i de seneste 50 år,

herunder forskellige strategiers

teoretiske grundlag og deres

resultater, paralleller og

modsætninger imellem dansk

og især fransk regional udviklingspolitik.

Desuden behandles

EU’s regionale strategier,

og der afsluttes med en evaluering

af de forskellige teorier

og strategiers effekt.

Bygenbrug. Note nr. 64.

Dansk Byplanlaboratoirium

2010.

På seminaret By-genbrug i

2009 blev det diskuteret hvordan

og hvorvidt fremtidens

byplanlægning kan bidrage til

bæredygtighed gennem genanvendelse

af fysiske strukturer

der mister deres funktionelle

betydning. Seks kritiske

oplæg fra seminariet om konkrete

udviklinger i Danmark.

Valby Bakke. Af Mette Lund

Jørgensen og Jens Peter Munk.

Forlaget Rhodos 2009. 383 s.

Guide til områdets kunstneriske

og arkitektoniske historie:

Frederiksberg Slot, Carlsberg,

Carlsbergkvarteret med kunstnernes

og arkitekternes villaer,

kirkerne, landstederne og Zoologisk

Have. Fotografen Ole

Akhøj skaber rammerne med

sine fotografier fra området,

og hertil kommer gengivelser

af historiske kort, kobberstik,

malerier og akvareller.

Illustrated History of Landscape

Design. Af Chip Sullivan

& Elizabeth Boults. Wiley

2010. 272 s. eu.wiley.com.

www.plantarum.dk.

Havekunstens historie som

tegneserie, lige fra forhistorisk

tid til i dag hvor bæredygtigsbegrebet

påvirker haverne. De

forskellige stilperioder gennemgås

med 26 haver som eksempler

for hver periode.

Hele 1,35 m

arbejdsbredde

Dansk Power

og Know How

Dansk Power

og Know How

AMU kurser på

Selandia CEU

Målrettede kurser inden for:

Anlægsgartneri

Jord og planter

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk


Lange rødder fræses

uden at flytte maskinen

fsi

7580 5558 . mail@fsi.dk . www.fsi.dk

Udstiller på

AGROMEK

Kirkegårde

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-

gave

du beskæftiger dig med.

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel

individuelle mål.

Se også vores kursuskalender på

Eller kontakt os for yderligere information

på telefon: 58 56 73 02

8 min. senere:

En god blanding af

muld og stubspåner

Ud over at være

kendt for at fræse

med med masser

af power, er det

let at komme frem

til stubbene

Også modeller til:

Minilæssere

Minigravere

Rendegravere

Gravemaskiner

op til 20 ton

Traktorer

Håndholdte

Selvkørende:

Benzin

Diesel

Radiostyrede

Får passer golfbanen

Et miljøvenligt alternativ til pesticider, men

også en måde til at øge biodiversiteten

Det var får der holdt græsset

nede på de oprindelige

golfbaner på de britiske

øer. Det kan de også bruges til

på vore dages baner samtidig

med at de bekæmper ukrudt

uden pesticider, øger den økologiske

mangfoldighed og hindrer

rough i at springe i skov.

Det udnyttes både i Danmark

og i udlandet, oplyser Anne

Mette Dahl Jensen og Kim Sintorn

i Skov & Landskabs videnblad

om får på golfbaner.

På Hørsholm golfbane har

fårene i foreløbig én sæson

gået på 10 ha af banen, men i

alle arealtyper. På Smørum

Golfcenter bruges kun får på

roughen, bl.a. for at dæmpe

frøspredningen til spilarealerne.

Erfaringerne er endnu få.

Man kan dog se at fårene har

ædt meget mælkebøtter og

kløver som hører til det mest

generende ukrudt. I rough er

der ædt af den invasive bjørneklo

og selvsået træopvækst

48

ligesom der er tyndet ud i

hvene og rajgræs, mens rødsvingel

ikke er rørt. Det kan efterhånden

gøre roughen mere

åben - noget man tit ønsker

for at spillerne lettere kan finde

deres bolde.

På Värpinge golfbane i Sverige

har man i sommers hegnet

hele banen og sat får ud.

De skal ikke bare holde græs

og ukrudt nede, men også øge

den økologiske mangfoldighed.

På Elisefarm golfbane i

Skåne har man gode erfaringer

med kun at have får i

rough og i flytbare hegninger,

så dyrene græsser felt for felt.

Hvor fårene går over hele

banen er det et problem at dyrene

tit overnatter på green,

tisser og svider græsset. I Holland

er problemet løst ved at

flytte dyrene til en indhegning

om natten. Om dagen kommer

de sjældent til greens fordi

de forstyrres af spillere og

greenkeepere.

Får på en fairway på Hørsholm golfbane. Foto: Antoinne Challe.

Både praktiske erfaringer og

undersøgelser viser i forvejen

at græsning kan bruges til

landskabspleje, f.eks. kontrol

af ukrudt og invasive planter.

Hver dyreart har dog sine yndlingsplanter

og græsningsadfærd.

Erfaringer fra økologisk

landbrug viser at får giver

bedst ukrudtbekæmpelse på

græsarealer. Heste og køer er

mere kræsne. Dyrenes forskellige

præferencer kan dog også

udnyttes i rotation hvor forskellige

dyr afløser hinanden.

Størst effekt på ukrudtet,

især rodukrudt, fås ved meget

intensiv, men kortvarig græs-

ning. Det taler for at flytte fårene

rundt, f.eks. som man gør

på Elisefarm. Først bør man

dog kortlægge plantesamfundene

så dyrene sættes ind

hvor der er størst problemer.

Græsning ændrer også plantesamfundet

på grund af afbidning,

slid, selektiv valg af

føde, urin og ekskrementer og

frøspredning. Om det er godt,

må golfverdenen nub gøre sine

egne erfaringer med. sh

KILDE

Anne Mette Dahl Jensen og Kim Sintorn

(2010): Får - et miljøvenligt alternativ

til bekæmpelse af ukrudt på

golfbanen. Videnblade Park og Landskab

5.6-44, Skov & Landskab.


Fra den botaniske have er der

smuk udsigt til et gods med

barokhave og vinmarker.

Foto: Ditte Andersen.

GRØNNE

PRAG

Anlægsgartnerelever

nød den dejlige

blanding af natur,

byliv og byens

grønne attraktioner

Af Ditte Andersen

På Jernbjerggård, Selandia i Slagelse ud

dannes anlægsgartnere hvert år, her går

jeg på 4. hovedforløb som grøn gartner (anlægsgartner

med speciale i plejeteknik). Traditionen

tro drager 4. hovedforløbseleverne

på studietur i dette skoleophold. Denne

gang gik turen til Prag, Tjekkiet. Her skal den

sidste faglige viden udvindes inden femte og

sidste forløb påbegyndes.

Efter 12½ timers bustur ankommer vi til

vores hotel City Centre Hotel der ligger i

Prag midtby. Efter en tiltrængt nats søvn går

vi på opdagelse i Prag by. Her oplever vi flere

af byens profiler bl.a. Verdensuret, Prague

Castle, Charles Brigde, St. Vitus’ Cathedral-

Liberec, borgen Prazsky og meget andet. Alt

i alt er Prag midtby en flot og livlig storby.

Langt de fleste tjekkiske byer er skattede

med flot mønstrede mosaikbelagte gader,

og her er Prag ingen undtagelse. Disse mosaikker

kan siges at være ganske bekostelige,

men giver de tjekkiske byer et kunstnerisk

islæt og vidner om en æstetisk prioritering.

Et spændende besøg i forsøgsparken Pruhonice

byder på rigtig mange interessante

samlinger af stauder, buske og træer. Området

indeholder store læbælter og fritvoksende

buske, krat, staudebede og busketter m.v.

og udgør på denne måde en harmonisk

blanding af park- og naturpræg. De fleste

vegetationer forsynet med navneskilte der

muliggør en dybere udforskning af diverse

planteslægter og lægger op til faglig diskussion.

Naturparken Prachovske Skaly er et skovterræn

med smukke sandstensbjerge og i det

hele taget et flot, frodigt område med bregner,

blåbærbuske, mos og lav på sten og træer.

Det store område har flere stisystemer som

holdet erfarede vigtigheden af da seks af mine

medstuderende kom på afveje i øsregn.

I Prague Botanical Garden og Fata morgana

(Tropical Greenhouse) findes mange udsøgte

staudebede og en stor samling af tropiske

planter. Udsigten fra den lille park afslører en

smuk vinmark der kredser op til et gammelt,

stort gods med en dertil hørende stor, flot tilrettelagt

have i barokstilartens kunst. Den

botaniske have udgør en lille perle og er bestemt

et besøg værd. Den adskiller sig fra tidligere

nævnte parker ved dens mangfoldige

indhold af stauder og prydbuske. Dertil kommer

Fata morganas helt anderledes og farverige

vegetation med oprindelse i bl.a. Australien,

Vietnam og Madagaskar.

Prag byder således på en dejlig blanding af

natur og byliv og har været med til at forøge

mit personlige plantekendskab. ❏

SKRIBENT. Ditte Andersen er på 4. hovedforløb under

anlægsgartneruddannelsen.

Hele holdet vinker. Ditte Andersen står i midten med hvid bluse og armene om naboernes skuldre!

www.elkaer-maskiner.dk

Tlf. 65 331 331

Rotorfræsere

Hegnsklippere

Jordbor


BRANCHE

Ny videncenter for

fælles it-standarder

Et nyt videncenter under Erhvervs-

og Byggestyrelsens vinger

skal udvikle fælles it-standarder

der styrker digitaliseringen

i byggeriet og derved forhåbentligt

skaber øget produktivitet

i byggeriet. Projektet

har et samlet budget på 67

mio. kr. der kommer fra EU’s

regionalfond (33 mio. kr.), staten

(17 mio. kr.), Realdania (7

mio. kr.) hvortil kommer byggebranchens

egenfinansiering

(10 mio. kr.). Baggrunden er

dels at byggeriet ikke har præsteret

de samme produktivitetsstigninger

som andre brancher,

dels at digitaliseringen af

byggeprocessen har været

sløvere end ventet. Videncentret

der bakkes op af alle byggeriets

aktører, skal udvikle

fælles standarder for det digitale

byggeri, afprøve dem i

praksis og arbejde for at de

bliver implementeret i byggeriet.

Arbejdet vil blive baseret

på værdianalyser. Det indebærer

at der kun udvikles standarder

på områder der giver

værdi for det enkelte byggeri,

den enkelte virksomhed og

branchen som helhed.

Bent Juul Overby

er æresmedlem

Bent Jul Overby er udnævnt

som æresmedlem i Dansk Træplejeforening

på foreningens

generalforsamling den 27. oktober.

Bent Overby er forstkandidat

og har været med i

foreningen siden dens start i

1987 hvor han blev sekretær

og kasserer. Siden 1999 har

har været sekretariatsleder for

foreningen sideløbende med

sit daglige arbejde i sit firma

BySkovbrug.

50

Fra planteområdet på Have & Landskab ‘09. Trods krisen ventes igen besøgsrekord. Foto: S. Holgersen.

11.000 gæster til Have & Landskab ’11

Have & Landskab holdes næste gang 24.-26. august 2011

Mindst 11.000 besøgende

er et af målene når fagudstillingen

Have & Landskab

slår dørene op 24.-26. august

2011 på Selandia-CEU i Slagelse.

Det er tiende gang at udstillingen

holdes, og det har

været med generelt stigende

antal udstillere og besøgende.

I 2009 da udstillingen sidst

blev holdt var der 10.400 gæster

og 242 stande.

„Vi er stolte af at det lykkedes

at slå rekorden ved Have &

Landskab ‘09 som vi afviklede i

kølvandet på den økonomiske

krise. Mange virksomheder

mærker stadig konsekvenserne,

men vores forventninger

er store til den kommende udstilling

hvor vi selvfølgelig forventer

at slå rekorden endnu

en gang,“ fastslår udstillingsleder

Kristian Larsen.

Udstillingens formål er ifølge

arrangørerne at samle leverandører

og kunder i den

grønne branche og derved

styrke samhandel, dialog, viden

og håndværk. Da Have &

Landskab blev afviklet i 2009,

kom en tredjedel af alle der

overhovedet er beskæftiget i

branchen og en endnu større

andel af beslutningstagerne.

Dengang var fordelingen af

gæster således: De kommunale

park- og vejforvaltninger

33%, anlægsgartnerfirmaer

21% og kirkegårde 12%. Herefter

fulgte entreprenører

med 6%, boligselskaber 4%,

golfbaner 3% og landskabsarkitektfirmaer

1% - samt 20%

der angav ‘andet’.

Bag udstillingen står som før

fire parter der repræsenterer

forskellige dele af branchen:

Skov & Landskab (forskning og

udvikling), Danske Anlægsgartnere

(entreprenører) samt

Dansk Planteskoleejerforening

og Maskinleverandørerne (leverandører).

Standsalget er gået i gang,

efter ‘først-til-mølle’-princippet.

Der er allerede solgt 40

stande, og Maskinleverandø-

HAVE & LANDSKAB 1992-2011

rernes medlemsvirksomheder i

sektionen for Park, Vej & Anlæg

deltager fuldtalligt med

større stande end sidst. Nyt er

det denne gang at udstillere

kan invitere kunder og forretningsforbindelser

elektronisk

via et link man får ved tilmelding.

Linket kan sættes ind på

virksomhedens hjemmeside eller

sendes direkte til de personer

som man vil invitere. De

inviterede følger linket hvor

de registrerer sig inden de kan

få adgang til at printe selve

billetten ud.

Som udstiller tilmelder man

sig på www.hl11.dk og retter

spørgsmål til Steen Lykke

Madsen på tlf. 3035 7797. sh

Besøgende Udstillere

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

3000

88

1992

Gram

4300

120

Slagelse

5200

156

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007

Århus

6400

166

Slagelse

8200

168

Hindsgavl

8620

156

Slagelse

9400

200

Slagelse

9850

233

Slagelse

10.488

242

2009

Slagelse

11.000?

240?

250

200

150

100

50

0

2011

Slagelse


Kommuner får ikke alt med i kontrolbud

Kommuners entreprenørvirksomhed

bliver favoriseret når

kommunerne giver kontrolbud

på entreprenøropgaver. Det

viser en analyse KPMG har udført

for Dansk Byggeri der

med undersøgelsen vil tilføre

den hyppige, men følsomme

diskussion om ‘urent trav’ et

mere faktuelt grundlag.

Reglerne om kontrolbud

kræver at kommunerne skal

indregne indirekte omkostninger

til egen entreprenørafdeling

i form af f.eks. lokaleudgifter,

ledelse, afskrivninger,

forrentning og tjenestemandspensioner.

Men i ingen af de

Foto: Agromek/Messecenter Herning

kommuner som KPMG har talt

med, indregnes alle de indirekte

omkostninger. Det er f.eks.

kun hver tredje som indregner

forrentning af drifts- og anlægskapital.

De kommunale entreprenørafdelinger

udfører anlæg og

drift inden for bl.a. veje, grønne

områder og kloak. Ved at

udbyde opgaven - og selv give

et kontrolbud - kan kommunen

måle hvor konkurrencedygtig

den er. Reglerne om

kontrolbud skal sikre at der

konkurreres på lige vilkår, men

som undersøgelsen viser, er de

ikke tilstrækkelige.

Fra Agromek 2008 da entreprenørområdet også var samlet i samme hal.

Agromek er også for den grønne sektor

Agromek, landbrugets store

maskinudstilling, henvender

sig ikke kun til landbruget. Udstillingen

der holdes fra 30.

november til 3. december, er

også rettet mod entreprenører

og den grønne sektor, oplyser

arrangøren, Messecenter Herning.

F.eks. kan man blandt

udstillerne finde brancheorganisationenMaskinleverandørernes

medlemmer. De står i

den samme hal, den 10.000 m 2

store Hal C. Her kan man også

besøge organisationens egen

branchestand. Agromek har i

alt 517 udstillere og lægger

beslag på 13 haller, herunder

den helt nye multiarena. Men

ingen udendørs stande.

„Vi skal have Agromeks

navn slået fast over de kommende

år så ledere og medar-

bejdere i den grønne sektor

vænner sig til at komme på

Agromek,“ siger salgsdirektør

Benny Svenningsen, Svenningsens

Maskinforretning A/S.

„Jeg synes det er et godt

koncept vi har fået med Maskinleverandørernes

deltagelse

på Agromek, og vi kunne se

sidste gang at vi havde rigtig

mange besøgende fra Jylland

hvor de sjællandske gæster er i

overtal når vi udstiller på Sjælland,“

oplyser han.

Maskinleverandørerne er

også med på to andre udstillinger.

De 22 medlemmer i

sektionen for Park, Vej & Anlæg

udstiller på Have & Landskab

i 2011, mens de 15 medlemmer

i Entreprenørsektionen

udstiller på ‘Entreprenør &

Håndværk’ i 2012. sh

ENEMARK

GRUPPEN

RAPID EURO

med

LIPCO

stennedlægningsfræser

Basismaskinen er

fuldhydraulisk

med el-tilkobling

H.G. ENEMARK A/S

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj

www.hg-enemark.dk

e-mail: hge-enemark.dk

Gartnerens barkflis

Den rigtige dækbark

til den rigtige pris

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet

en vare, mange efterspørger - og med god grund.

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi

naturligvis fragtfrit.

Pris kr./m

SJÆLLAND JYLLAND/FYN

Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,-

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,-

Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,-

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-

3 excl. moms

NYT!

Varerne kan også hentes på DSV’s lager,

Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810).

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

DSV Transport A/S

www.dsvmiljoe.dk

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk


Pon Rental lukker

dansk udlejning

Pon trækker sig ud af udlejning

af entreprenørmateriel i

Danmark. Pon Rental Denmark

A/S lukker når de igangværende

udlejningsaftaler er udløbet.

Årsagen er først og fremmest

dårlige resultater i selskabet

over flere år på grund af

de vedvarende vanskelige

markedsforhold, oplyser firmaet.

„Prisniveauet er simpelthen

for lavt til at gøre udlejning

til en rentabel forretning,“

siger Nils Macheel, Pon

Rental Denmark A/S. „Vi ser

ikke tegn i udlejningsmarkedet

til at udviklingen vil ændre

sig, og derfor har vi opgivet

forhåbningerne om en turn

around af forretningen.“

Arkitekter enes om

det ny Arkitekten

De to arkitekturmagasiner Arkitekten

og Arkitektur M er

lagt sammen under navnet Arkitekten.

Det nye blad udkom

første gang 9. april i gevandter

og tone der giver mindelser

om både det klassiske Arkitekten

og det moderne Arkitektur

M. Fusionen er fuldført efter

en aftale mellem Akademisk

Arkitektforening, Arkitektforbundet

og Arkitektens

Forlag, en aftale som siden

Danske Ark har tiltrådt. Aftalen

omfatter også en abonnementsaftale

så alle de tre foreningers

medlemmer modtager

bladet. Alle parter sidder

også i det redaktionsudvalg

der følger bladets drift. Når

der i det hele taget var to blade

før, skyldes det en konflikt

mellem arkitektforeningerne

og forlaget. Den betød at forlaget

oprettede sit eget magasin,

Arkitektur M, der endte

med at få godt et års levetid.

52

Et dige beskytter Søvang-bebyggelsen i Dragør. Den skal stadig beskyttes i kommunens i nye digekoncept.

Dragør Kommune løb med byplanprisen

Aktiv klimatilpasning i kommuneplanen

er årsagen til at

den lavtliggende og kystnære

Dragør Kommune har fået Byplanprisen

2010. Hovedgrebet

i den blågrønne klimaplan er

et digekoncept der skaber varieret

beskyttelse af kommunens

områder. De attraktive

landskaber sammenbindes i et

net af rekreative grønne og

blå kiler hvor fremtidige oversvømmelser

ses som et potentiale,

ikke kun som et problem.

Det kan mange andre kommuner

lade sig inspirere af, lyder

det fra prisens stiftere,

Dansk Byplanlaboratorium og

Akademisk Arkitektforening,

Med flere kampagner, mindre

service til ikke-medlemmer og

en samling af sekretariatet

fortsætter Haveselskabet sin

modernisering. Det er slået

fast i en ny strategi og handlingsplan,

skriver formand Dorte

Kiilerich, næstformand Allan

Vest og direktør Ole Münster

i Haven 10/2010.

Moderniseringen der indledtes

for nogle år siden, har bl.a.

udmøntet sig i sammenlægningen

af de tre gamle selskaber

1. januar 2008, det senere

valg af Dorte Kiilerich som formand

og Ole Münster som direktør

samt opsigelsen af de

fastansatte havearkitekter.

da prisen blev givet til Dragørs

borgmester Allan Holst den 7.

oktober på Det Danske Byplanmøde

i Århus.

Dragør Kommune var hurtigt

ude efter kommunalreformen

med en planstrategi i

2007. Den blev i 2008 fulgt op

af temahæftet ‘Grøn blå plan’

der blev indarbejdet i kommuneplanen

som blev vedtaget i

maj 2010. Her inddeles kommunen

i tre forskellige beskyttelsesniveauer:

Høj beskyttelse

hvor vandet holdes ude (bynære

landskaber), middel beskyttelse

(skov og åbent land

hvor oversvømmelser kan forekomme)

samt et kystforland

Flere kampagner og sekretariatssamling i Haveselskabet

Havefestivallen Åbne Haver

er et eksempel på den slags

kampagner som selskabet vil

satse på. 380 medlemmer åbnede

deres haver for 27.000

besøgende. Et andet eksempel

er den igangværende kampagne

at få haveejere til at

bruge haven til at nedsive

regnvand - og samtidig få politikerne

til at bruge denne mulighed

i deres regnvand- og

kloakplanlægning.

Samtidig med den udadvendthed

som kampagnerne

repræsenterer, vil selskabet

prøve at forbeholde flere goder

for medlemmerne - så det

kan betale sig at være med-

Foto: Lars Thorsen

der hele tiden påvirkes af havet.

Denne inddeling udvikles

hen ad vejen ved regulering af

gamle diger og placering af

nye. Desuden arbejdes der

med de grøfter som hollænderne

anlagde da de opdyrkede

Amager.

Der var to andre nominerede

til prisen, nemlig Vejle

Kommune for arkitekturpolitik

i praksis samt København og

Frederiksberg Kommuner for

‘Nørrebroruten’. Byplanprisen

uddeles hvert år til en kommune,

region eller organisation

som har gjort en særlig indsats

for at fremme gode og smukke

bymiljøer og landskaber.

lem. Det vil bl.a. få betydning

for selskabets hjemmeside

hvor kun medlemmer får adgang

til alle informationer.

Et led i de nye planer er også

at samle selskabets todelte

sekretariat. En del ligger på

Clausholm i Jylland, bl.a. Havens

redaktion. En anden del

er i Lyngby. De bliver nu samlet

i huset på Jægerborgvej i

Lyngby hvor der er god plads

efter at havearkitekterne

holdt op. Det er for dyrt at

have to adresser, lyder det, og

desuden er de gamle enheder

for små til at at skabe det kreative

og faglige miljø som man

ønsker. sh


Brancheforening

for trafik og veje

Brancheforeningen for Trafiksikkerhed

& Vejservice. Det er

navnet på en ny forening hvis

hensigt er at samle leverandører

og og entreprenører inden

for området. Tyve virksomheder

var med til stiftelsen den

29. september 2010. „Vi synes

at der manglede et netværk;

en brancheforening der kan

arbejde målrettet og systematisk

med emner der optager

virksomheder inden for trafikkerhed

og vejservice. Et fagligt

netværk der både kan være et

forum og et talerør for medlemmerne,“

meddeler Michael

Stisen, Arkil, der er formand

for den nye forening. Blandt

de øvrige medlemmer er bl.a.

Falck, HedeDanmark, ISS, NCC

og Peder Grønne.

Ballerup hædres for brolæggerarbejde

Flot og veludført brolægning

på Søndergård Torv sendte

Brolæggerprisen 2010 til Ballerup

Kommune. Søndergård

Torv ligger i den ny bydel Søndergård

der er opført omkring

en 600 meter lang sø omkranset

af en granittrappe. For enden

af søen ligger torvet.

„Her er anvendt granit i trinforkanter

som granitfliser og

til mønsterbånd lagt som en

stor vifte. Dertil kommer en

granittrappe som søkant der

snor sig langs vandet. Det hele

bliver sammenholdt af Bjørn

Nørgaards skulptur ‘Nåleøjet’

hvorfra der løber vand over

granitten. Vand som er med til

at give granitten magisk liv,“

sagde Brolæggerlaugets older-

Kirkegården skifter

kaptajn efter 30 år

Bladet ‘Kirkegården’ skal efter

30 år have ny redaktør idet

Birgitte og Claes Foghmoes

stopper til nytår. Bladet udgives

af Foreningen af Danske

Kirkegårdsledere og Danske

Krematoriers Landsforening

der har nedsat en redaktionsgruppe

som fremover skal stå

for udgivelsen. Det blev oplyst

på Foreningen af Danske Kirkegårdslederesgeneralforsamling

den 6. september hvor

formanden Klaus Frederiksen

takkede redaktørerne for deres

store indsats. Han kunne i

sin beretning desuden afrunde

det kvalitetsstyringsprojekt

som foreningen har været involveret

i siden 2007. I øvrigt

var der lutter genvalg til bestyrelsesmedlemmer

m.v.

Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen overrakte Brolæggerprisen

2010 til borgmester Ove E. Dalsgaard.

mand Claus Johnsen da prisen

blev overrakt til Ballerups

borgmester borgmester Ove E.

Dalsgaard den 2. november.

Brolæggerprisen, som Brolæggerlauget

står bag, gives

hvert år til en bygherre eller

projekterende der i ‘særlig

grad har udvist iderigdom og

nytænkning i respekt for brolæggerfagets

tradition og arbejdsmetode’.

Det har Ballerup

gjort i år, bl.a. med hjælp

fra brolæggermestrene Leif

Thygesen og Johnny Kaptain

samt Faxe Brolægning.

Søndergård Torv er ombejlet.

I september fik liWplanning

og Adept Dansk Landskabspris

for Måløv Aksen der

går fra torvet til Måløv station.

Timan fjernstyret

buskrydder RC-750

Klippebredde 750 mm Op til 58°

Lav højde - 500 mm

- Skån ryg og ben for

nedslidende belastning,

anvend derfor den

nye fjernbetjente

buskrydder RC-750...


Den genbrugte knoldebro på Nyelands Plads. 27.10.2010.

Originale Frederiksbergsten

Det er bare en lille rund belægning

med knoldebrosten

under en bænk på Nyelands

Plads ved Frederiksberg

Hospital. Cirka 5 m2 med 10-20

cm sten og 2-5 cm grusfyldte

fuger. Ganske jævnt, men ikke

i sig selv særligt bemærkelsesværdigt.

Men det er en belægning

med lidt historie.

I 2009 blev et baghus renoveret

på Danske Anlægsgartneres

sekretariat, Sankt Knuds

Vej på Frederiksberg. Under

54

gulvet kom en gammel knoldebrobelægning

til syne. Den

må være anlagt efter opførelsen

af hovedbygningen i 1869.

Nogle årtier senere blev baghuset

opført og belægningen

forsvandt. Stenene er efter alt

at dømme lokale marksten.

Der havde været mark på stedet

indtil 1860’erne. Og marksten

kørte man ikke langt med

i datidens små hestevogne.

Nogle af stenene var kløvet

så de fik en flad side der kun-

Kogleplukkere uden sikkerhedsudstyr

Kogleplukkere ansat af danske

juletræsproducenter arbejder i

Georgien uden sikkerhedsudstyr

for at plukke kogler i op

til 30 meters højde. De kravler

næsten helt op i træernes top

og kan komme fra træ til træ

ved at sætte træet i sving indtil

nabotræet kan nås. Nogle

plukkere brugte sikkerhedsudstyr.

Andre gjorde ikke. Og der

var flere dødsulykker. Det kunne

man se i DR 21 Søndag den

24. november hvor et filmhold

havde været i Ambrolauri/Tlugi-proveniensen.

Her får man

frøene til de nordmannsgran

der bruges til den danske juletræsdyrkning.

„Der kræves en skærpet indsats

fra hele branchen for at

undgå nye ulykker og sikre at

forbrugernes tillid til dansk

juletræsproduktion ikke går

tabt. Vi har et stort problem i

branchen. Det skorter ikke på

producenter der kan fremvise

såvel klare retningslinjer som

Under gulvet dukkede den gamle knoldebro op. 19.5.2009.

Stenene er taget op. Og har fået frisk farve i regnen. 12.6.2010.

ne vende opad. Derved opstod

en nogenlunde jævn belægning

ligesom den der nu er under

bænken. Fugerne var dengang

nok blot skrald, halm,

hestemøg og jord i én pærevælling.

Jorden var i hvert fald

mørk som mosejord da stenene

blev plukket op.

Det kunne være en kulturhistorisk

idé at genbruge stenene

i den ny lille gård der var

en del af renoveringen. Det

var der dog ikke interesse for.

Faktisk skulle stenene kasseres.

Grønt Miljø - der dengang

endnu var på adressen - fik

Fair Trees - men ikke problemfrit.

dem lagt til side og tilbød dem

gratis til Frederiksberg Kommune.

Som autentiske Frederiksbergsten

fra en for længst

udbygget kommune. Kunne

det historiske ophav ikke udnyttes

i et kommunalt anlæg?

Det kunne de. En del ligger

nu på Nyelands Plads. Resten

vil blive brugt ved en kommende

renovering andetsteds,

oplyser Susanne Viuf fra Vejog

Parkafdelingen. „Det er altid

rart at sten kan genbruges

og få ny nytte andre steder

end lige oprindelig tiltænkt,“

siger hun. sh

kontrol med sikkerhed og arbejdsforhold

for georgiske

kogleplukkere. Problemet er

at de fine hensigter og erklæringer

ikke altid står mål med

virkeligheden,“ siger Marianne

Bols fra Fair Trees.

Fair Trees 25% af høstrettighederne

i Ambrolauri/Tlugi .

Herfra kommer over 80% af

de juletræer der sælges i Europa.

Fair Trees er udviklet under

Fair Trade Danmark med mål

om bæredygtig produktion,

ordentlige løn- og ansættelsesforhold

og ekstern kontrol.


KALENDER

KURSER & KONFERENCER

NOVEMBER 2010

Byplanhistorisk seminar 2010.

Hørsholm 12/11. DB.

Lommeparker i København. 16/

11 kl. 17-1830. LAF.

Erhvervsudvikling i landdistrikter.

København 18/11. SL.

Cykeltrafik. Odense 18/11. VEU.

Liv i boligområderne. Odense

22/11. DB og Socialministeriet.

Planloven i praksis. Nyborg 23-

24/11. DB.

Hvor og hvordan vil vi bo? Vejle

25-26/11. DB.

DECEMBER 2010

Byens vand. Malmø 8/12, Skanderborg

12-13/1 og Middelfart 3/

2. DB.

Miljøvurdering af planer. Middelfart

9-10/12. DB.

FEBRUAR 2011

Landskabskaraktermetoden i

teori og praksis. 25/2 kl. 15.30-

17.30. LAF.

MARTS 2011

Sjællandsleden. Sorø 1/3 kl. 17-

18.30. LAF.

Jord, bundsikringsgrus og stabilgrus.

Hvidovre 8/3. VEU.

APRIL

Fornyelse af Fælledparken. København

29/4 kl.14.30-17.30. LAF.

MAJ 2011

Etablering af cykel- og vandreruter.

Vejle 10/5. VEU.

Beplantning langs veje. Nyborg

24/5. VEU.

JULI 2011

Dronningens orangeri og Fredensborg

Slotshave. Fredensborg.

LAF.

AUGUST 2011

Stevns Klint og koldkrigsmuseum.

Stevns 21/8. LAF.

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’.

www.gront3fpunkt.dk.

Diplom i Parkvirksomhed: Se

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.

UDSTILLINGER

Agromek. Herning 30/11-3/12.

www.agromek.dk.

Have & Landskab 2011. Slagelse

24-26/8. www.hl5.dk.

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800.

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.

- så kører det godt

Nye modeller

Bredt redskabsprogram

Med en Ferrari

er du klar til sne

Importør

Sønderup Maskinhandel A/S

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255.

www.ferrarimaskiner.dk

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.


56

VINDUET

Biomassens naturproblem

Klimakommissionen anbefaler at 30% af

Danmarks energi i 2050 skal komme fra

biomasse. Det kræver 20% af landbrugsjorden,

et areal som kunne føde

10 millioner mennesker. Kommissionen

har ikke gjort sig følgerne klar, siger

professor Henrik Wenzel fra Syddansk

Universitet i Ingeniøren 8.10.2010:

„Vi har simpelt hen ikke biomasse nok

til at vi kan få 30% af energien fra biomasse,

uden at det virkeligt får store

konsekvenser for naturen - og dermed

drivhusudledningerne - eller fødevareproduktionen

(...) Hvor får vi mest ud af

den begrænsede biomasse som vi har at

gøre godt med? 40% af EU’s olieforbrug

ligger uden for transportsektoren - overvejende

til varmeformål og fremstilling

af kemikalier og materialer. Dér skal vi

starte med at erstatte olien med biomasse,

for der er enegitabet ikke så stort

som når man fremstiller biobrændsler.“

En national regnvandsplan

Haveselskabet kræver en national regnvandsplan.

Og her kan de private haver

spille en væsentlig rolle. Som direktør

Ole Münster skriver i Haven 10/2010:

„Vi taler om at der de næste 15 år

skal investeres 20-35 milliarder kroner i

de danske kloakker for at klare de store

vandmængder. En regnvandsplan skal

have det klare mål at stoppe for de kolossale

mængder af godt dansk regnvand

der hver eneste dag bliver til kloakvand.

En plan der gør vand til en ressource

man værner om, i stedet for at

omdanne den til spildevand der udgør

et forureningsproblem. Som Haveselskabet

har dokumenteret, skal der ikke investeres

i kloakker, men derimod i flotte

løsninger i haverne og på tagene. Selv

om løsningerne er meget oplagte, skal

man ikke regne med at udviklingen

kommer af sig selv. Haveejerne skal informeres

om mulighederne, og derfor

er det ganske enkelt nødvendigt at gennemføre

nationale kampagner.“

Reklameskilt og sovepude

Nationalpark Vadehavet er indviet. Men

uden ekstra lovbeskyttelse kan de blive

mere parker af navn end af gavn. Og

hvorfor er marsken ikke med? Rune Engelbrecht

Larsen, Politiken 28.10.2010:

„Nationalparkerne er meget store

områder efter danske forhold, om end

de langtfra alene omfatter natur og

størrelserne derfor også ‘snyder’. Og selv

om det umiddelbart er opløftende fra et

natursynspunkt at skabe nationalparker,

er der også malurt i bægeret. For det

første kan det i værste fald blive et tomt

udstyrsstykke på bekostning af vigtige

fredninger og anden natur - en slags reklameskilt

for en regering der i øvrigt

har nedpriorireret naturen med radikale

konsekvenser. For det andet kan nationalparketiketten

være så meget mere af

navn end gavn at den blot bliver en sovepude.“

Godt at vejene blev oversvømmet

Oversvømmelserne i august ved bl.a.

Lyngbyvej blev næsten udråbt til en katastrofe.

Uden grund, skriver Arne Bernt

Hasling, Cowi, i Trafik & Veje 10/2010:

„Samfundsøkonomisk er det en fordel

at lade disse lave områder oversvømme

frem for at oversvømme bolig- og erhvervsområder.

Der er således en gevinst

ved at lade vejene virke som kanaler

under ekstrem regn. Vejene kan så

lede vandet til grønne områder, hulveje,

viadukter eller andre steder hvor det

gør mindst skade. Det kan ikke betale

sig økonomisk at lave et rørsystem eller

store underjordiske bassiner som kan

håndtere den ekstreme regn. Det er derfor

en misforståelse at udråbe oversvømmelserne

ved flere dybtliggende

veje i København den 14.-15. august til

en katastrofe (...). Det var i virkeligheden

den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige

måde at klare dette 100

års-regnskyl på.“

Statsfinansieret populistisk gøgl

På Skjoldemose Gods er der med støtte

fra Landdistriktspuljen og Dansk Skovforening

anlagt en ‘gorillabane’ hvor

publikum kan gå rundt i hængebroer i

trætoppene. Det huer ikke Aa. Marcus

Pedersen der skriver i Skoven 10/2010:

„Der er talrige eksempler på at stats-

Motorvejen er blevet en flod. Katastrofe?

Nej, såmænd det mest hensigtsmæssige.

Foto: Thomas Bertram, Scanpix

skovene gennem de senere år er blevet

delvis ødelagt ved anlæg af mangfoldige

installationer. Ministre indvier hundeskove

med lege og gymnastikredskaber,

og for nylig har man inviet en

mountainbikebane i Store Dyrehave,

oven i købet med royal bistand. Det er

som om man overser at publikum for

længst med deres adfærd har udnævnt

alle skove i hvert fald Nordsjælland til

hundeskove og alle stier til mountainbikespor.

(...) Hvorfor skal alle ustyrlige

aktiviteter nu også slippes løs i de private

skove? Hvorfor skal disse skove også

ødelægges med sponsorfinasieret og

statsfinasieret gøgl?“

Bulldozerere løser intet

I regeringens ghettostrategi peges på

bl.a. nedrivninger og boligsociale tiltag

der skal finansieres af lejerens egen

fond. Stop en halv, advarer Arkitektforeningen

på sin web 28.10.2010:

„Det er afgørende for en bæredygtig

indsats i de udsatte boligområder at

Landsbyggefondens midler fredes til dét

de er tiltænkt - nemlig at løse de mange

renoveringsopgaver (...) Det sociale arbejde

er en statslig, velfærdsopgave -

ikke en opgave for Landsbyggefonden

(...) Bulldozere skaber ikke en bygningsog

bebyggelsesmæssig udvikling i nedslidte

og stigmatiserede bebyggelser.

Nedrivning af bygninger eller bygningsdele

kan være en komponent i en samlet

renovering og udvikling af en bebyggelse

som en del af en arkitektonisk helhedsplan

under forudsætning af at det

tilfører den resterende bebyggelse ny

værdi og ikke blot resulterer i at der bliver

mindre af den.“

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt

Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.


Skovning var værre end

2000 års skovbrande

Forskerne er gået i dybden i Oregons skove

I

Oregon ved USA’s vestkyst

blev der i 1950’erne og

1960’erne ryddet store skovområder

og bygget veje. Det

ødelagde jordbundens stabilitet

og skabte en erosion der

stadig foregår i området. Den

voldsomme skovning er noget

af det voldsomste der er sket i

området siden år 0, konkluderer

forskere fra University of

Oregon. De har med støtte fra

en schweizisk forskningsfond

analyseret pollen, sediment og

trækul i jorden i nationalskoven

Rouge River-Siskiyou.

„Der er en efterbyrd fra de

dårlige skovningsmetoder som

blev brugt for årtier siden. Da

man byggede veje i 1950’erne,

overvejede ingen den efterfølgende

erosion. Derfor blev

jordbunden langt mere påvirket

i denne periode end af forhistoriske

skovbrande,“ fortæller

professor Daniel G. Gavin

til sciencedaily.com.

Forskerholdet borede ti meter

ned og kunne med analyserne

af bl.a. pollen, sediment

og trækul (som opstår ved

skovbrande) kortlægge hver

eneste større skovbrand og

følgende erosion i de seneste

2000 år. I hele det tidsrum er

jordbunden og vegetationen

aldrig blevet så skadet som efter

skovningen og vejbyggeriet

midt i 1900-tallet.

„Områdets modstandsdygtighed

er helt klart blevet sænket

af vejbyggeriet og skovningen

og følgende oversvømmelser

og regnskyl. Det betyder

at de berørte områder altså

ikke har været mere skrøbelige

siden år 0 end i disse år,“

lød det fra Daniel G. Gavin.

Forskerne er nu bange for

om den menneskelige påvirkning

kan blive ved med at

hjemsøge skoven. Ildebrande

er en naturlig del af et økosystem,

men det er ikke klart om

Rouge River-Siskiyou ved søen Upper Squaw hvor undersøgelsen

foregik. Herunder boreprøve af sediment. Foto: University of Oregon.

skovene kan komme sig hurtigt

nok efter en intens brand

når tidligere skovning har ændret

de naturlige dynamikker .

Holdet har også opdaget at

der i Oregons skove var mange

brande fra år 900 til 1300. Det

falder sammen med en af de

tørreste tidsperioder i Amerika.

Til gengæld var årene fra

1500 til 1800 relativt brandfri.

Siden år 0 har der været præcist

68 store skovbrande før de

europæiske tilflyttere nåede

Oregon omkring år 1800. lt

KILDER

Daniel G. Gavin et al. (2010): Highly

episodic fire and erosion regime over

the past 2,000 years in the Siskiyou

Mountains, Oregon.

University of Oregon (2010). Old logging

practices linked to high erosion

rates. Pressemeddelelse 19.10.10.

www.sciencedaily.com.


Marsk, flak, dyb, højsand,

sandstrand og klit

Nationalpark Vadehavet er indviet. Området

er en landskabelig og naturmæssig specialitet

af international klasse

Nationalpark Vadehavet er

den tredje nationalpark

der er indviet. En unikt kystnatur

har fået det grønne

stempel, men som med alle de

danske nationalparker er der

ikke love der beskytter området

mere end det allerede er.

Det der mere skal ske, skal være

ad frivillighedens vej.

„Vadehavet er ubetinget et

af vores vigtigste naturområder

med et dyreliv i verdensklasse.

Jeg er sikker på at den

nye nationalpark bliver en stor

attraktion for befolkningen i

området, et trækplaster for turister

fra hele Europa og et åndehul

for spændende dyr og

smukke planter,“ sagde miljøminister

Karen Ellemann da

den officielle indvielse fandt

sted den 16. oktober.

Den hollandske og tyske del

af Vadehavet har længe været

naturparker og kom i 2009 på

UNESCO’s World Heritage List

på lige fod med bl.a. Grand

Canyon i USA og Great Barrier

Reef i Australien. Det understreger

områdets kaliber. Der

er et aktivt samarbejde med

de danske, tyske og hollandske

myndigheder, og miljøministeren

vil senest i 2013 tage

58

stilling til en ansøgning om at

få den danske del af Vadehavet

med på UNESCO’s liste.

Den havnære natur

Nationalparkområdet er en

del af det vadehav der trækker

sig over 500 kilometer fra

Blåvandshuk i Danmark til Den

Helder i Holland. Det dækker

omkring 9.000 km 2 marsk, tidevandsflak,

dyb, højsande,

sandstrande og klitter. En kæde

af øer adskiller Vadehavet

fra Nordsøen, bl.a. de danske

Fanø, Rømø og Mandø.

Men det er ikke kun landskabets

skyld at området er

blevet nationalpark. Vadehavet

er et af verdens mest værdifulde

tidevandsområder. For

mange vandfuglearter er Vadehavet

både den vigtigste rasteplads

og det vigtigste overvintringsområde

i Europa. Vadehavet

har også betydning

for fisk og havpattedyr, bl.a.

den spættede sæl der yngler i

området. Også kulturhistorisk

er området unikt med landvinding

og digebyggeri.

Vadehavsområdet er påvirket

af tidevandet som har en

frekvens på 6 1/4 time mellem

højvande og lavvande. Nor-

Koresand er en sandbanke ud for Mandø. Foto: Thomas Retsloff.

Området karakteriseres af de periodisk oversvømmede vader, den tilgrænsende

vegetationsdækkede marsk og barriereøerne med klitter.

Her er det hele samlet i miniformat. Foto: Morten Barker

malt er forskellen ved Ho Bugt

cirka 1½ meter. Tidevandets

rytme skaber gode forudsætninger

for Vadehavets dynamiske

økosystem med mange mikroskopiske

planter og dyr der

danner fødegrundlaget for en

bundfauna af orme, muslinger

og krebsdyr. Der kan være tusindvis

af disse dyr på blot en

kvadratmeter vadebund.

Tidevandet giver området

en omskiftelig form. Fanø

Mandø og Rømø opstod først

efter den store stormflod i

1362. Skallingen er yngre, men

er blevet to kilometer kortere

siden 1910. Øen Jordsand syd

for Rømø forsvandt helt i 1999

efter af dæmningerne til Sild

og Rømø i årevis havde hæmmet

sandtilførslen.

Ad frivillighedens vej

Nationalparkområdet omfatter

146.600 ha (1.466 km 2 ).

Den er dermed den største af

nationalparkerne i Danmark.

Landarealet er dog kun 30.000

ha (300 km 2 ) hvoraf cirka en

tredjedel ejes af staten. Området

omfatter også flere byer,

størst er Nordby på Fanø.

I forvejen har hele Vadehavet

status som natur- og vildtreservat

med forskellige bestemmelser

for færdsel, jagt

og andre aktiviteter. Cirka


97% er udpeget som Natura

2000-område.

At området bliver nationalpark

betyder ikke at området

kommer under yderligere lovbeskyttelse.

Kodeordene er

planlægning, frivillighed og

lokal indflydelse. „Samarbejdet

mellem staten, kommuner,

beboere, lodsejere, naturgæster

og andre interessenter er

altafgørende for hvordan det

videre forløb med nationalparken

udvikler sig,“ oplyser

Skov- og Naturstyrelsen.

Arbejdet med at få nationalparken

op at stå er udført af

Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde

med de berørte kommuner,

Esbjerg, Fanø, Tønder

og Varde der i fælles anliggender

er repræsenteret af Vadehavssekretariatet.

Der vil nu

blive nedsat en bestyrelse der

skal fortsætte arbejdet. Indtil

videre er der kun udpeget formanden

som er den lokale politiker

Bent Poulsen (V).

Bestyrelsen skal for en 6 millioner

kroners statsbevilling

oprette et sekretariat og udarbejde

en nærmere plan. „Her

skal bestyrelsen bl.a. arbejde

med at styrke naturen, friluftsliv,

naturformidling og turisme,

men det skal ske med frivillige

virkemidler og i dialog

146.600 ha

nationalpark - med

en gennemskæring i

sejlruten til Esbjerg.

Copyright: Kort og

Matrikelstyrelsen og

Skov- og Naturstyrelsen

2010.

med befolkningen,“ understreger

projektleder Jakob

Harrekilde Jensen fra Skov- og

Naturstyrelsen.

Venter flere turister

Med nationalparken forventer

kommunerne at få flere turister.

”Mange af vores nuværende

turister kommer på

grund af sol, strand og vand.

Med den nye nationalpark og

det igangværende vadehavsprojekt

har vi en forventning

om at kunne trække endnu

flere turister til ved at vise dem

det som vi synes er aller mest

storslået ved Vadehavet. Nemlig

lyset, trækfuglene og vores

gode specialiteter,“ siger Thomas

Holst Christensen fra Vadehavssekretariatet.

At en nationalpark faktisk

kan styrke turismen og dermed

erhvervslivet viser erfaringer

fra Nationalpark Thy som

blev indviet som den første nationalpark

i 2008. I 2009 blev

Nationalpark Mols Bjerge indviet.

De næste par år indvies

Nationalpark Skjern Å og Nationalpark

Kongernes Nordsjælland.

Fem i alt. sh

KILDER

Samtale med Jakob Harrekilde Jensen,

Skov- og Naturstyrelsen.

www.danmarksnationalparker.dk.

www.vadehav.dk.


60

ANNONCØRER

I GRØNT MILJØ 9/2010

MASKINER

Bogballe, 61

Elkær Maskiner, 49

Engcon, 25

Flex Trading A/S, 65

FSI & Schmidt A/S, 47

H.G. Enemark, 51

Hako Danmark A/S, 27, 63

Husqvarna, 9

Ketner Outdoor, 13

MaskinhandlerIndkøbr., 37

Stihl, 19

Svenningsens Maskinforr., 33

Sønderups Maskinhandel, 55

Timan, 53

PLANTER & JORD

DSV Transport, 51

HedeDanmark Planteskole, 49

Hjorthede Planteskole A/S, 59

Holdens Planteskole A/S, 45

Johansens Planteskole, 2

Leopolds Rullegræs, 3

Lynge Naturgødning, 2

Møllegårdens Planteskole, 39

P. Kortegaards Planteskole, 2

RGS 90, 68

Sitas A/S, 63

Solum, 48

Verver Export, 31

Vognmand Kold, 3

INVENTAR & BELÆGNING

Fokdal Springvand, 67

Vestre, 7

ENTREPRENØR & RÅDGIVER

Henrik Ravn Træpleje, 37, 67

Krogh & Molin, 2

K&S Treecare, 67

Landskabsværkstedet, 26

OK Grøn Anlæg A/S, 41

P. Malmos, 2

Plantefokus, 37

Robert Smith Sørensen, 67

Skælskør Anlægsgartnere, 2

Sven Bech, 67

UDDANNELSE

D. Planteskoleejerforening, 57

Grønne Kurser ApS, 31

Jordbrugets Udd.Center, 27

Roskilde Tekniske Skole, 53

Selandia CEU, 47

Skov & Landskab, 55

UDSTILLINGER

Agromek, 43

FORLAG

Indbindinger, 66

ProVerte, bog, 65

ProVerte, reception, 40

STILLINGSANNONCER

HedeDanmark, 66

Se også www.grontmiljo.dk med

alle årets annoncører og lænker

til deres hjemmesider.

Store Torv i Århus fik 1500 m 2 rullegræs, både fra kortklippede maxiruller og specielt langhårede ruller.

Rullegræsset i den positive tidsboble

Rullegræs kan ikke kun bruges til plæner i

parker og haver. Det kan også anvendes i

midlertidige grønne happenings eller skulpturer

der sender folk i social havestemning.

„Græs er ét af mine ‘store’ materialer. Jeg elsker

at lægge det, og jeg synes det er sjovt at

arbejde med. Rullegræs er et mangfoldigt materiale.

Man kan være ret præcis med det, man

kan lave bløde kurver med det eller lave noget

skarpt ved at stable det op,“ fortæller kunstneren

Marianne Jørgensen som de sidste ti år flittigt

har brugt rullegræs i sine projekter.

Ud over at rullegræs er et formbart, skulpturelt

materiale har det en stor fordel mere. Den

visuelle forvandling sker i en håndevending, når

materialer som f.eks. asfalt og sten dækkes af et

frodigt, grønt græstæppe.

Marianne Jørgensen laver ikke skulpturer i

traditionel forstand af sten og metal. Hun bruger

organiske materialer som planter, græs og

jord i en form som man kan være en del af. De

bidrager til at give skulpturen en socialdimension.

Ifølge Marianne Jørgensen kan sådanne

grønne skulpturer skabe en positiv tidsboble

hvor man kan slappe af, lege og snakke.

Et eksempel er kunstprojektet ‘Grønvestergade’

som Marianne Jørgensen stod i spidsen

for i 2007. Det havde til formål at tilføre byen

mere grønt og at se hvordan folk reagerede på

den grønne oplevelse. Vejles gågade blev på en

nat forvandlet fra almindelig flisebelagt gade til

1.350 m2 gågade belagt med rullegræs.

„Græs gør noget ved folk. Vi kan lide at være

i det, at sidde i det, tænke i det og lege i det,“

siger Marianne Jørgensen. Hun var fascineret

over den ro der sænkede sig i gaden på grund

af det grønne underlag. Folk bevægede sig i et

andet tempo end normalt, og mange tog sig tid

til at sætte sig på græsset og snakke eller lege. I

nattelivet slog de unge flik-flak på græsset eller

lå på det og snakkede. Flere nød at sidde dér og

snakke frem for at være på diskotek.

Et andet eksempel er den midlertidige skov

der blev anlagt midt i Århus som en del af År-

hus Festuge. Skoven blev opbygget af 1.500 m 2

rullegræs og 130 store træer. Rullegræsset bestod

dels af almindelige, kortklippede maxiruller

og dels af nogle specielt langhårede ruller

der gav skoven et vildt og tilgroet udtryk.

„Mange kom hver dag for at snakke med os

og følge med i processen. Til sidst var det faktisk

et problem at gå langs hegnet og arbejde

for det var forstyrrende for os. Det var både

unge og gamle mennesker som kom og sagde

‘hvor er det flot det I laver,“ fortæller Rasmus

Wehlast fra P. Malmos A/S.

Efter åbningen blev skovens virkning på folk

endnu mere tydelig. Folk sad i den grønne oase

og spiste deres sandwich, drak en øl eller stod i

grupper og snakkede. Børnene legede på græsbakkerne

og mellem træerne. Tempoet var sat

ned og samværet sat i fokus. Som i ‘Grønvestergade’

opstod der et socialt samlingssted. sh

Vejles gågade blev til ‘Grønvestergade’.


GAMLE NYHEDER

For 75 år siden

„Vi vandrede gennem Oslos

største park, Frognerparken,

paa ca. 50 hektar, hvis ældste

Del udgøres af den oprindelige,

men i Tidens Løb omlagte,

til Frogner Herregaard

hørende Barokpark, og hvis

yngre Del stammer fra Lands-

Jubilæumsudstillingen i 1914. I

denne Del har det i Norge omstridte,

endnu ikke fuldførte

Vigelandske Fontæne- og

Skulpturanlæg sin Plads for

Enden af en ikke tilstrækkelige

lang Lindeallé i hvis modsatte

Ende desværre mangler et eller

andet monumentalt Bygningsværk,

som Pladsforholdene

beklageligvis ikke giver

stort Haab om nogensinde vil

komme. Man har derfor lidt

vanskeligt ved at tænke sig, at

der for hele dette Anlæg kan

opnaaes den Storslaaethed,

den Monumentalitet, som det

mægtige Arbejde og de uhyre

Omkostninger burde kunne

forudsætte.“ (Michael Gram,

Havekunst 1935).

„Trappe af betontrin flankeret af knækflisemur.“

Anlægsgarteren, december 1960.

For 25 år siden

„Navnlig efter den voldsomme forøgelse af græsarealerne

i vore boligområder i 60’erne og 70’erne er der nu

kommet ønsker om at mindske omkostningerne til pasning

af disse græsarealer. Samtidig fremsættes ønsker

om forskellige slags græsarealer, f.eks. forskellige former

for højt græs med forskelligt indslag af blomstrende urter.

For at kunne diskutere forskellige typer af græsarealer,

er de betegnelser der i dag anvendes ikke tilstrækkelige.

(...) I begrebet ‘ekstensivt pleje græsarealer’ rummes

alle former for mere eller mindre højtvoksende græs, idet

den egentlige betydning af ‘ekstensiv’ er ‘lille arbejdsindsats

og små omkostninger’. En anden betydning af ordet

‘ekstensiv’ er ofte: Det spiller ingen rolle hvordan det ser

ud.“ (Per Nyström, Grønt Miljø, december 1985).

Gør vinteren mere bekvem

- med kørselsafhængig dosering

Vi er klar til at levere løsningen til dig, der kører med varierende hastighed - f.eks. på veje

med mange lysreguleringer. En S-line spreder med CALIBRATOR ICON er den ideelle løsning.

Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop lukker saltsprederen helt automatisk.

Undervejs kan du justere dosering og spredebredde direkte fra førersædet.

Den viste spreder er forsynet med BXL 1300 storsækløfter. S-line leveres i størrelser fra 110-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.600 kg. Variabel justeret

spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk eller via PTO. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com

For 50 år siden

„På jagt efter velegnede materialer

til støttemure, hvilken jagt

endnu ikke er tilendebragt - der

kan findes på en masse endnu -

er man i øjeblikket omtrent

standset ved Brandt & Lumholtz’

knækfliser (...) Idéen er jo opstået

ved at der rundt omkring

kan findes pæne og gode støttemure

opsat af alm. brudfliser

med brudfladen, måske lidt pyntet,

vendende fremad. På sin vis

er det altså et affaldsprodukt

man kopierer, men det gør jo

heller ikke noget.“ Sv.J., Anlægsgartneren,

november 2960).

For 10 år siden

„I sommer var verdens øjne rettet

mod Hannover og verdensudstillingen

Expo 2000. Herhjemme

har vi hørt meget om

udstillingens publikumsfiasko,

men for den som interesserer sig

for det grønne, har den været

en stor succes. Byens parkforvaltning

har manifesteret sig gennem

projektet ‘Stadt als Garten’

som kan oversættes som ‘Byen

som have’. (Kjell Nilsson, Grønt

Miljø, december 2000).


62

Danske Anlægsgartnere

VISION OG MISSION

2010 har i Danske Anlægsgartnere været et travlt år. Vi har i

vores forening arbejdet meget intenst med at få beskrevet

hvad vi står for. Nok er vi anlægsgartnere og ens på en række

områder, men vi har hver især også vores individuelle

træk. Hen over året er der i udvalg og hovedbestyrelse blevet

arbejdet med at forny vores vision og vores mission i foreningen.

Vi er nu i mål med dette arbejde og resultatet bliver

forelagt for vores medlemmer rundt om i landet på vores

kredsgeneralforsamlinger:

VISION - Det vi stræber efter

Danske Anlægsgartnere vil være det stærkeste grønne

brand og garant for indflydelse og fair markedsvilkår for erhvervsdrivende

i den grønne sektor.

MISSION - Det vi gør særligt for vore medlemmer

Danske Anlægsgartnere sikrer medlemmerne lige konkurrenceforhold

og et professionelt netværk i den grønne sektor

gennem den bedste og mest kompetente sparring om

grøn faglighed, kompetent rådgivning, kvalificeret medlemssupport

og branchepolitisk slagkraft.

Vi er godt klar over at det er ambitiøse mål som vores medlemmer

i udvalgene og hovedbestyrelsen har sat op. Det vil

vi arbejde for, og vi mener at der er brug for os, ikke mindst

i disse tider hvor byggeriet og ikke mindst den grønne del,

er udsat for pres.

Ole Kjærgaard, landsformand

www.dag.dk

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER

Danmark slækker på vandmiljøkrav

Op mod 3% af de danske

vandløb og søer vil ikke få så

rent vand som EU’s naturregler

lægger op til. I stedet for ‘god

økologisk tilstand’ skal de blot

have ‘godt økologisk potentiale’.

Det viser de vandplaner

der blev sendt i høring i oktober,

skriver Politiken (9.10.

2010). Årsagen er at de undtagne

vandløb og søer vil være

uforholdsmæssigt dyre at få i

god økologisk tilstand. EU’s

regler tillader undtagelser

med netop dén begrundelse.

I alt er knap 800 af de i alt

28.000 km vandløb undtaget.

Det er især udrettede byvandløb

med betonsider, og som er

plaget af kloakoverløb eller

forurening med bl.a. vejvand -

og hvor der ikke er plads til at

genslynge åerne. De udtagne

søer er typisk vådområder der

er dannet med andre formål

end rekreative, f.eks. til vandkraft

elelr søer der er forurenede

af erhvervsaktiviteter.

Antallet af undtagelser er

steget efter at kommunerne

har haft vandplanerne i forhøring.

Her gjorde især bykommuner

opmærksom på at

det ville koste mange milliarder

at forsøge at nå idealet.

I forvejen er kravene til

landbruget nedsat. I stedet for

at reducere de årlige udledninger

af kvælstof til vandmiljøet

med 19.000 tons som det

fremgik af den første aftale

om Grøn Vækst, kan erhvervet

ifølge den reviderede aftale

nu nøjes med 9.000 tons.

Efter kommunalreformen er det kommunerne som skovejere skal anmelde

nedlæggelse af skovveje til. Men de behøver ikke anmelde hver

eneste lille ændring af skovens stisystem, mener Dansk Skovforening.

Lovtvivl om skovveje

Der er måske ikke så stor risiko

for at fare vild når man går i

danske skove hvor der går stier

og veje på kryds og tværs. Til

gengæld er det let at fare vild

i lovgivningen om skovveje og

skovstier. Det mener Dansk

Skovforening i hvert fald er

sket for Naturklagenævnet da

det tidligere i år afgjorde en

sag mod en skovejer der havde

nedlagt et stykke skovvej.

Lovgivningen er lavet for at

sikre adgang til det åbne land.

Derfor kan jordejere ikke bare

sløjfe stier og veje som går i

gennem eller fører til strande,

udyrkede områder, skove, udsigtspunkter,

fortidsminder og

lignende. Det kræver en særlig

tilladelse. Også når vejen går

gennem skoven. Disse regler

blev fastlagt senest da naturbeskyttelseslovensadgangsregler

til det åbne land blev

revideret i 2004.

Så langt så godt, men der

findes et væld af stier og veje i

skoven, og det bliver understreget

i bemærkninger til loven

at skovdriften skal kunne

fortsætte som hidtil.

Det er dog ikke altid at loven

og fortolkningen af den

hænger sammen. Den sag Naturklagenævnet

afgjorde

handlede om en skovejer der

havde nedlagt et stykke skovvej

for at etablere en bøgekultur.

Naturklagenævnet fastslog

at ejeren skulle have søgt

tilladelse fordi vejen ‘havde

forbindelse med’ skovens øvrige

vejsystem. Denne afgørelse

var ejeren mildest sagt utilfreds

med, bl.a. fordi det er

mere end almindeligt svært at

finde en skovvej som ikke

hænger sammen med skovens

øvrige vejsystem. Dermed skal

skovejere søge om tilladelse

hver gang de nedlægger selv

en ubetydelig bivej i skoven,

og det er den fortolkning som

Dansk Skovforening kritiserer

Naturklagenævnet for.

„Vejsystemet i de danske

skove ligger nemlig med så

stor en tæthed at tilrettelæggelsen

af skovdriften og foryngelse

ville bliver unødigt vanskeliggjort,

hvis der fandtes restriktion

med at nedlægge

skovveje som led i skovdriften,“

skriver afdelingsleder

Hans M. Hedegaard i fagbladet

Skoven.

Han understreger at det kun

er skovveje som giver adgang

fra skovkanten til skovens øvrige

vejsystem som kræver en

anmeldelse. Og noget kan tyde

på at han har ret. I hvert

fald er Naturklagenævnets formulering

ikke en del af udkastet

til vejledning om adgangsreglerne

på Skov- og Naturstyrelsens

hjemmeside. Alligevel

vil Dansk Skovforening gerne

høre fra andre som har været

involveret i tilsvarende sager

for at sikre at naturbeskyttelsesloven

tolkes rigtigt.

Til de nysgerrige kan vi afsløre

at selv om den konkrete

skovejer tabte sagen, har han

fået lov til at beholde sin bøgekultur,

for han har lavet en

alternativ sti rundt om. lt

KILDE

Hans M. Hedegaard (2010): Nedlæggelse

af skovveje. Skoven 32010.


Tuegræs

erstattes af

rullegræs

Tuerne generer tit

golfspillet nær green

En omlægning med rullegræs

og en disciplineret pleje kan

være nødvendig for at få bugt

med tuegræsset der generer

spillet på mange golfbaner,

oplyser Skov & Landskab i sit

videnblad ‘Tuegræs på golfbaner’.

Tuegræs er rajgræs der

vokser i tuer. Det opstår især

nær greens hvor der er meget

slid og hvor plejen glemmes i

skæret fra de flotte greens.

På Hornbæk Golfbane greb

man i oktober 2009 til en drastisk

løsning. 600 m 2 med tuegræs

blev skrællet af i 5-10 cm

dybde. Jorden blev derefter

fræset 20-30 cm ned, revet fri

for sten og tilført 5 cm sandblandet

muld. I fugtige dele

blev der lagt dræn og ekstra

muld. Derefter blev overfladen

komprimeret let før græsset

blev rullet ud. Efter udlægning

blev der gødet med NPK 6-5-

I naturen vokser rajgræs i tuer. Det

kan det også gøre på golfbaner

der slides hårdt og passes dårligt.

Som spiller bliver man direkte

straffet hvis bolden lægger sig

foran en tue.

25, topdresset, tromlet let og

natvandet i en uge.

Foråret efter havde man optimale

overflader. Rullegræsset

havde dog en lidt afvigende

farve, men det udjævner

45 hk Yanmar dieselmotor

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m

Automatisk 4 WD i arbejdsgear

Transporthastighed 28 km/t

To automotive kørepedaler til frem og bak

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

sig efterhånden som man eftersår.

Hornbæk Golfklub har

brugt 30.500 kr. i materialer

plus 125 af egne timer. En god

investering, mener klubben.

Rullegræsset kom i to leverancer,

den første frisk og

grøn, den anden tør og gul.

Men det var den tørre og gule

der i dag ser bedst ud. Forklaringen

kan være at den første

leverance havde fået for meget

og sen gødning. Det forlænger

vækstperioden så oplagringen

af sukkerstoffer i roden

reduceres. Og det går ud

over græssets vækst i foråret.

Efter omlægning bør man

holde godt øje med områderne

og revidere sin plejeplan.

Med bl.a. topdressing, eftersåning,

prikning og vertikalskæring

skal man undgå at det

samme problem opstår igen.

Man kan også prøve at dæmpe

sliddet ved diskret at lede

spillerne væk fra potentielle

tuegræsområder med f.eks.

snore, pinde og klipning af tydelige

stier. sh

KILDE

Søren Petersen; Anne Mette Dahl Jensen

(2010): Tuegræs på golfbaner.

Videnblade Park og Landskab 5.6-45.

Skov & Landskab.

Hako

Citymaster 1200

Citytrac 4200

Beskæringsværktøj

Stangsakse

Knivtandssave

Topsave

SITAS

www.sitas.dk 44 65 05 65

Professionel gadefejemaskine

og redskabsbærer

Odensevej 33, 5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk

www.hako.dk


Duften af hø er skøn. Hvordan skal man ellers sige det? Det er et af problemerne ved at arbejde med dufte

når man designer. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.

Duften er med til at skabe stedet

Selv om de er flygtige og uhåndgribelige, kan dufte alligevel være en

del af planlæggerens værktøjskasse

Syrener og hyld i blomst. Nyslået

græs og tørt hø. Det

dufter vidunderligt. Men det

er ikke bare dufte. Det er også

associationer. Om forår, sommer,

lys, ferie og frihed. Dufte

kan også være meget stærke

til at udløse minder.

Vi bruger alle sanser når vi

oplever udemiljøet. Også lugtesansen.

Men den rangerer

alligevel lavt blandt vores sanser,

og vi er ikke ret vant til at

bruge den. Derfor spiller duftene

heller ikke nogen stor rolle

når haver og parker planlægges

og opleves. Men det

burde de, argumenterer Victoria

Lynn Lygum i to nye videnblade

fra Skov & Landskab.

Dufte kan nemlig påvirke os

både fysisk og følelsesmæssigt

og være helt afgørende for

hvordan vi oplever et sted. I

hver indånding påvirkes vi af

lugtmeddelelser fra omgivelserne.

Og lugtesansen er meget

følsom. Det gennemsnitlige

menneske kan skelne omkring

10.000 dufte lige fra friske

jordbær til brændt plast.

Dufte er kemiske forbindelser

i enten luftform eller opløst

i små vanddråber. De føres

64

fra lugtkilden til lugtesansen

via indåndingsluften. Duftene

er indbygget i duftstoffernes

molekylstruktur, og der skal

kun en minimal ændring i molekylstrukturen

til at ændre

lugten fuldstændig.

Nogle dufte kan have en direkte

fysisk påvirkning. Når

man f.eks. inhalerer lavendelduft

kan man få en beroligende

effekt som ved at indtage

diazepam der bl.a. findes i nervemedicin

og sovepiller. Ellers

har duftene en stærk følelsesmæssig

påvirkning. De bearbejdes

i hjernen og kobles direkte

til følelser og erindringer.

Duftene kan give velbehag

eller ubehag og kan i nogle

tilfælde også vække et minde,

hvilket blot understreger

lugtoplevelsers personlige karakter.

Det stærkeste minde

fra et sted er ofte duften.

Kan præge arkitekturen

Lugtesansen er derfor en

magtfuld sans. Ligesom lys og

lyd kan dufte præge arkitektur

og være med til at definere

steder. Duft kan f.eks. understøtte

en ønsket stemning - eller

modarbejde den som en

fyldt skraldespand på en sommerdag.

Men duftene er også komplekse,

uhåndgribelige og

flygtige. De kan ikke visualiseres

og falder derfor let uden

for landskabsarkitektens normale

arbejdsproces. Det bliver

ikke nemmere af at vores ordforråd

til at beskrive dufte er

primitivt og subjektivt. Det er

svært at karakterisere en bestemt

duft objektivt. Derfor er

det også svært at vælge den.

Det sætter også grænser i

planteanvendelsen der ellers

giver enestående muligheder

for at arbejde med dufte.

F.eks. er planternes dufte ofte

ikke nævnt i opslagsbøger og

plantekataloger, og når de er,

er der generelt ingen omtale

af duftens karakter.

I planteanvendelsen

Planters duft består af let fordampende

molekyler der let

kan opfanges af lugtesansen.

Molekylerne opbevares i planten

som æteriske olier der kan

være opløst i harpiks i barken

eller i blomst, frugter, frø, blad

og rod. I citrusfrugter sidder

olien som bekendt i skrællen.

Forædlede planter kan have

mistet deres duft på bekostning

af f.eks. farve eller størrelse.

Nogle sorter er dog også

specielt forædlet efter duft.

Blomsterdufte er specifikt

rettet mod de bestøvende dyr

og frigives uden berøring. Frigivelsen

styres af plantens livscyklus

og indre biologiske ur

der er specifik for hver art. Lysintensitet,

døgncyklus og temperaturskift

kan fremme eller

hæmme duftinpulsen.

Andre og mere skarpe dufte

fra blade, ved og bark skal frastøde

insekter og græssende

dyr og derved beskytte planten

mod skadedyrsangreb og

afbidning. Her skal der en berøring

eller direkte beskadigelse

til før duften aktiveres.

De fleste mennesker oplever

de fleste plantedufte som behagelige.

Der er dog undtagelser

hvor en plantes lugt kan

minde om urin eller råddent

kød. De individuelle sanser og

præferencer kan også gøre at

den samme planteduft kan opleves

behageligt af én person

og mindre behageligt af en

anden. Det kommer også an


på duftens koncentration der

igen afhænger af plantens

størrelse, antal og afstand.

Design med plantedufte

Det er komplekst at arbejde

med plantedufte som en del af

et design. Både artsspecifikke

og ydre faktorer har indflydelse

på hvornår duften frigives.

Det er især vigtigt med et godt

vækstmiljø. Samtidig skal man

tage højde for ydre faktorer

der kan fremme duftfrigivelsen:

lysforhold, temperatur og

fysisk kontakt. En solrig krog

er f.eks. et oplagt sted for en

plante der har brug for varme

til at frigive sin duft. I det hele

taget skal duftkilderne placeres

strategisk i forhold til hvor

og hvornår man opholder sig i

det pågældende område.

Generelt skal blomster placeres

hvor deres dufte kan nå

os, mens blade skal kunne nås

med fingre og fødder, da de

ofte skal berøres for at frigive

deres duft. Når duften er frigivet

og ligger i luften, er læ

med til at fastholde og koncentrere

duften. En let brise er

også fint, mens stærk vind hurtigt

bærer duftene væk.

Monokulturer er sjældent et

problem. Dertil er de enkelte

plantedufte for komplekse. En

kombination af flere plantedufte

opleves oftest også harmonisk,

bl.a. fordi mange

plantedufte deler de samme

komponenter. Alt for mange

stærke dufte i samme område

kan dog blive for meget af det

gode. Skal man anvende forskellige

planter der dufter

samtidig på samme sted, bør

man derfor tænke på at duftene

bør harmonere i koncentration

og karakter.

Og så skal man huske at

planternes dufte sjældent står

ene. De suppleres af mange

andre dufte - eller lugte - fra

de materialer og aktiviteter

der er på stedet - og som hænger

sammen med årstid, vejr,

jord- og vandforhold. Alt i alt

er der mange uvisheder når

man arbejder med dufte fra

levende planter. Men det er

forsøget værd at gøre det. sh

KILDER

Victoria Lynn Lygum (2010): Duft - en

usynlig dimension af landskabsarkitektur.

Videnblade Park og Landskab

8.0-12. Skov & Landskab.

Victoria Lynn Lygum (2010): Plantedufte

som en del aaf et design. Videnblade

Park og Landskab 8.0-13.

Skov & Landskab.

Poul Erik Brander:

Træer og buske i by og land

Med bidrag af Erik Nymann Eriksen, Ib Asger Olsen og Jens Thejsen

Købes på www.dag.dk for 496 kr. eksklusiv moms og forsendelse


66

Fagkonsulent til Naturpleje og Naturgenopretning

Kan du tænke naturpleje og naturgenopretning ind i en forretningsmæssig

sammenhæng, og inspireres du af kundekontakt,

salg, projektledelse og forretningsudvikling, så har vi en spændende

stilling til dig!

I HedeDanmark, afdeling for Naturpleje og Naturgenopretning,

søger vi en udadvendt, selvstændig og resultatorienteret medarbejder,

der kan sælge, understøtte og udvikle vores ydelser.

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi ønsker at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt.

Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk

FSI rodfræseren

der svinger bredt

135 cm. Så langt kan den selvkørende

rodfræser FSI ST27 B

svinge fra side til side fordi

motor og fræserarm er placeret

på en drejekrans. Derfor

kan man bortfræse rødder der

går langt væk fra stubben

uden at flytte fræseren, og

med det svingbare betjeningspanel

kan operatøren stå hvor

han vil. Modellen har en 27 hk

benzinmotor, men der også

dieselmodeller op til 67 hk og

med radiostyring. www.fsi.dk.

En indbundet årgang Grønt Miljø

Du vil få kontor i Tåstrup og have det københavnske område som

din geografi.

Læs om stillingen på www.hededanmark.dk eller kontakt

afdelingschef Tine Eggertsen på mobil: 24 23 98 99

Ansøgningsfrist d. 24. november 2010

Engmåtte med sedum, græs og urter

Sedum/græs/urter. Sådan er

kombinationen i den ny vegetationsmåtte

fra Nykilde der i

forvejen har måtter med henholdsvis

sedum og sedum/

skovjordbær. Den nye måtte

består af sedum og græsser

blandet med tørketolerante

urter. Den ligner en græseng

med blomstrende urter og

græsser med det samme. Som

sådan kan den ikke blot bruges

på tage, men også i f.eks.

rundkørsler og rabatter. Til

tage anbefales et vækstlag på

mindst 15 cm og vandholdende

drænmåtte, f.eks. BioDrain.

Måtterne er udviklet fra et

koncept udviklet til et byggeri

et fredet område i England.

Her ville man etablere et grønt

tag med den naturligt hjemmehørende

flora på taget,

men løsningen blev det billigere

sedumtag. Med sedum

som pioner begyndte den naturlige

vegetation at indvandre

og skabte den sammensætning

som den nye måtte

efterligner. www.nykilde.eu.

Vi har indbundet Grønt Miljø til eget brug, men har lavet nogle ekstra mens vi var i gang.

Dem sælger vi til en fordelagtig pris, 400 kr. pr. stk. Eksklusiv moms og forsendelse, men

inklusiv bladene. Vælg mellem alle årgange siden 2000. Bestil hos sh@dag.dk.


GAMLE NORMER PÅ

www.grontmiljo.dk

Plant & Plej. Plantgruppens

klassiske og basale paradigma

fra 1975.

Generel vejledning i

plantning. Plantgruppens

praktiske råd fra 1984.

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens

faglige normer

mv. der har været siden den

første i 1962. inkl. ‘Pleje af

grønne områder’ fra 1989.

Man kan dog ikke se de normer

der nu gælder.

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse

Fax: 59 18 69 77

www.ks-treecare.dk

E-mail: ks@ks-treecare.dk

Byliv giver nok ikke kun glade ansigter

Når man investerer i attraktive

byer, f.eks. med cykelstier, parker

og kulturattraktioner, får

byen større værdi. Men hvor

meget større? Og kan den kun

måles i glade ansigter eller er

den så kontant at man kan gøre

investorer interesserede i at

skabe mere og bedre byliv,

fordi det kan betale sig? Og i

givet fald: Hvor og hvilket byliv

kan bedst betale sig?

Det skal nu undersøges nærmere

gennem projektet ‘Byliv

der betaler sig’ som Miljøministeriet

gennemfører sammen

med Århus Kommune, By &

Havn (København) og Kildebjerg

Ry A/S.

„Vi kan jo sagtens se at når

kommunen frilægger Århus Å,

så stiger værdien på nabogrundene.

Men vi har brug for

langt mere dybdegående viden

om problemstillingerne.

Og dette projekt er ikke blot

en teoretisk øvelse, men en vej

til helt praktisk viden vi straks

kan omsætte,“ siger rådmand

Laura Hay, Århus Kommune.

Projektet ventes at være

færdig ved udgangen af 2011.

Naturperle er åbnet for københavnerne

Vestamager, det tidligere militære

øvelsesterræn, blev åbnet

næsten helt for publikum

den 15. oktober. Områderne,

der ligger tæt ved Københavns

centrum, udgør 2.000 hektar.

De er i dag naturområde med

skov og strandenge der bliver

græsset af hundredvis af køer,

får og heste. De holder uønsket

vegetation nede og er

med til at sikre et meget rigt

fugleliv. Områderne har været

afspærret siden deres ind-

dæmning i 1940’erne. Siden er

der givet adgang på veje og

stier, men ellers ikke på grund

af risikoen for udetoneret ammunition.

Dem har tyske specialister

nu på Forsvarets regning

fået fjernet, så besøgende

kan færdes sikkert. Der vil

nu blive opstillet flere bænke,

borde, bålhuse fugletårne, badebroer,

vandrestier og en

mountainbikerute. Visse områder

vil dog stadig være lukket

af hensyn til fugle og vildt.

NAVNESKIFT

ADRESSESKIFT

TILMELDINGER

AFMELDINGER

af Grønt Miljø skal

fremover ske til et nyt

sted, nemlig til

ia@teknovation.dk

eller 4613 9000.

Vi henstiller til så vidt

muligt at bruge e-mail.

Så undgår vi lettere fejl.

Og det er samtidig

nemmere for os.

Det er Inge Andersen

der modtager e-mails

og opkald. Hun styrer

nu Grønt Miljø abonnenter,

også hvad angår

betaling.

Rettelser blev før sendt til Danske

Anlægsgartnere. Ændringen

er sket som et led i forpagtningen

af Grønt Miljø. Det er stadig

Danske Anlægsgartnere der ejer

bladet, men driften af bladet er

forpagtet ud til Gror ApS. Bag

dette selskab står Grønt Miljøs

mangeårige redaktør Søren

Holgersen og annoncekonsulent

Steen Lykke Madsen.

Østerled 28 4300 Holbæk

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565

www.fokdalspringvand.dk

Robert Smith

Sørensen

ANLÆGSGARTNERMESTER

AUT. KLOAKMESTER

Tlf. 48 18 33 18

www.robert-smith.dk


68

Al henvendelse: ia@teknovation.dk.

Udgiveradresseret

Maskinel Magasinpost

ID-nr. 42217


9 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?