9 - Grønt Miljø
9 - Grønt Miljø
9 - Grønt Miljø
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4 Rødder i rør
8 Byen fortættes og grønt bliver gråt
10 Eventyr og cykler skal køre yuan hjem
14 Dragør oven og neden vande
20 Forstadens landskab i et historisk lys
Grønt Miljø
9 / NOVEMBER 2010
28 Altanen, mellemrummet og byen
34 Befæstelser der siver regnen ned i jorden
40 Mesterværket i hækken
58 Marsk, flak, dyb, højsand, sandstrand og klit
54 Duften er med til at skabe stedet
GRØNT MILJØ 9/2010 1
2
kontakt@skag.dk
www.skag.dk
Fra villahaver til slotsparker.
Fra planlægning til sidste sten.
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.
58 16 47 00
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke
ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ
KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg
www.kortegaard.dk
Kvalitet året rundt!
P. Kortegaards
Planteskole
www.kortegaard.dk
65 97 26 56
GRØNT MILJØ 9/2010
RUL DIN
GRÆSPLÆNE UD
ÅRET RUNDT
SMÅ RULLER:
61 x 164 x 1,5 cm
= 1m2 pr. rulle
STORE RULLER:
Bredde 50-81 cm.
Længde op til 35 meter.
25 års
jubilæum
1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-
25-99 m2 ................................................... kr. 25,-
100-299 m2 ............................................kr. 18,-
300-999 m2 ............................................kr. 15,-
1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-
Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-
Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m
................. kr. 30,-
2 excl. moms & transport:
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk
KOMMENTAR
RØDDER PÅ GALE VEJE
Blandt kloakfolk, entreprenører og haveejere trives den
holdning at man skal fjerne stort set alle træer og buske i
nærheden for at undgå problemer med at rødder vokser
ind i kloakledninger. Det er gået ud over mange træer og
har betydet at grønne fagfolk tit skal gå i forsvarsposition.
Vi mener at rødderne kun går i rørene hvis rørene er utætte.
Så reparér dem, og problemet er løst. Dette standpunkt
fandt støtte i undersøgelser fra 90’erne der bl.a. viste at der
i nye ledninger stort set ingen problemer var.
Desværre er det ikke så enkelt. Kun én ting er helt sikkert:
Rødderne går ikke durk gennem pvc eller beton. Og egentlige
brud opstår også meget sjældent i nyere ledninger.
Men de har samlinger med gummipakninger, og dem kan
rødder åbenbart passere. Ja, rødder kan gå gennem alle
normalt brugte samlinger, viser nye svenske undersøgelser.
Og rødder fra nok alle træ- og buskarter kan gøre det, ikke
kun de klassiske skurkearter pil og poppel. Kun hvis man
svejser plast sammen, kan man få en helt sikker samling, og
det er ikke en teknik der duer i praksis.
Det betyder ikke at vi uden videre skal acceptere at træerne
nær kloakken må fældes. Det er i de fleste tilfælde helt
unødvendigt. Fordi rødderne kan gå i rørene, er det langt
fra sikkert at de gør det. Man kan på tv-inspektioner se at
selv ældre ledninger normalt ikke er fyldt med rødder selv
om ledningerne løber gennem haver. Det kommer an på
flere forhold, f.eks. de vækstkår planterne har. Er de elendige,
finder rødderne relativt fine forhold i ledningsgraven.
Og så kan de også gå i rørene. Vi kan trods snart 20 års
forskning endnu ikke sige præcist hvad der gør at nogle
kloakker infiltreres af rødder og andre ikke gør.
Vi skal også af denne grund holde fast i at bevoksningen
skal have gode vækstforhold. Men vi skal samtidig føre os
knap så skråsikkert frem om hvad rødder kan og ikke kan i
forhold til kloakrør. Og så skal vi gå konstruktivt ind i et
samarbejde om at forebygge og renovere kloakledninger
med rødder. F.eks. ved at acceptere en større planteafstand
mod at få bedre vækstforhold. Det er et samarbejde der
passende kan integrere ambitionen om at etablere lokal
nedsivning af regnvand.
FORSIDEN. Fotosyntese koster energi, og den kan ikke betale
sig når der ikke er ret meget lys, ræsonnerer løvvæksterne.
Så når dagene blivere kortere, stoppen dannelsen af
klorofyl - og de røde og gule farvestoffer bliver synlige.
GRØNT MILJØ
Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk.
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.
Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.
Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.
Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.
Drift: Gror ApS.
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000.
Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.
Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.
Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755.
Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af
have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig
virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør
eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige
numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive
abonnementer kan aftales.
GRØNT MILJØ 9/2010 3
RØDDER I RØR
Træer og buskes rødder kan finde ind i alle vand- og afløbsledninger, men problemet
kan forebygges både med udgangspunkt i kloakken og beplantningen
Rødder der vokser ind i
vand- og afløbsledninger
er mest et problem i gamle,
utætte rør, men kan også ses i
nye ledninger. Samlingerne er
nemlig i alle tilfælde det svage
punkt. Alle træer og buske
kan sende rødder i ledningerne,
men ikke med samme kraft
som pil og poppel. Men fordi
det er muligt, er det langt fra
sikkert at det sker, så man behøver
ikke nødvendigvis at
fælde havens eller gadens træer
for at redde kloakken. Man
kan også forebygge problemet
ved at give træerne gode
vækstforhold så rødderne ikke
lokkes ned i ledningsgravene.
Sådan lyder den gængse viden
om rødder og rør. En viden
der udvikles, ikke mindst
gennem de undersøgelser der
er gennemført på Sveriges
Lantbruksuniversitet, senest
om rodindtrængning i vandog
afløbsledninger.
I Danmark har forskningen
ikke haft samme omfang. En
4
undtagelse er undersøgelsen
‘Trærødder i afløbsledninger’
fra 1997. Den var især rettet
mod at indkredse problemets
omfang i kommunerne. 97%
af dem havde problemer med
rødder i rør, men kun få beskrev
problemet som ‘stort’.
Alle giver problemer
De svenske undersøgelser
punkterer den myte at kun
visse arter som pil og poppel
kan give problemer. Det kan
alle træ- og buskarter. Også
arter inden for bl.a. elm, navr
spidsløn, ær, hyld, vedbend,
dronningebusk, spiræa, eg og
syren. Ja, der var også eksempler
på at liguster og æbletræer
har givet problemer. Undersøgelsen
omfatter cirka
8.000 træer som står nær en
ledning uden at være i nærheden
af andre træer.
Poppel og pil anses normalt
for at gå mere agressivt i rør
end andre træer gør. Men er
det korrekt? I Sverige arbejdes
netop med de artsforskelle
som der ser ud til at være, oplyser
Johan Östberg fra Sveriges
Lantbruksuniversitet. Resultaterne
peger på der at faktisk
er artsforskelle, men da resultaterne
endnu ikke er publiceret
videnskabeligt vil Östberg
ikke løfte sløret for dem.
I den danske undersøgelse
er pil, birk og poppel - i nævnte
rækkefølge - beskrevet som
de mest agressive. Hvad angår
birk kan forklaringen være at
birk er meget brugt i haver -
hvor der er mange utætte stikledninger
- men ikke i gader.
Typiske gadetræer som ær, ask
og lind anføres da heller ikke
som problemarter.
En litteraturgennemgang i
den danske undersøgelse peger
på at der kan være artsforskelle.
I hvert fald konkluderer
nogle undersøgelser at arterne
ikke har samme evne til at udnytte
de huller der er i jorden -
eller de samlinger der er mellem
ledningerne. Der er en va-
Her er rødder trængt ind i en spildevandsledning i et rækkehuskvarter i Søborg. Ledningen består af betonrør
fra 1948. Den blev kort efter renoveret med en strømpeforing.
riation i den kraft roden kan
yde til at skubbe forhindringer
til side.
Uanset materiale
De svenske undersøgelser viser
også at der kan opstå problemer
i alle ledninger uanset deres
dimension, materiale og
den dybde de ligger i, men i
alle tilfælde er problemet primært
knyttet til samlingerne.
Det er nu som før sikkert at
rødderne ikke trænger direkte
gennem ledningsmaterialet af
beton eller plast. Men problemet
er der så snart der er et
lille hul eller en samling.
Rødderne kan nøjes med
meget, meget lidt plads. En
finrod tyndere end et hår kan
udvikle et rodtryk på 12-13
bar. Det kan i praksis være
svært at tætne samlingerne så
meget at et rodhår ikke kan
finde vej. Og er roden først
trængt igennem, kan den via
sin tykkelsesvækst udvide adgangen
i samlingen. Formentligt
kan rodhår også mase sig
gennem de gummiringe som
normalt bruges til at tætne
samlinger med, også selv om
gummiet er under pres når
ledningerne er samlet.
Den svenske undersøgelse
har undersøgt ledninger fra
1970 og yngre. I nogle tilfælde
kunne man se rodindtrængning
i ledninger fra 2000 og
senere. Problemet findes derfor
også i nye ledninger. Her
ses især mange rodindtrængninger
fra samlinger hvor to
slags materialer føres sammen,
typisk beton og PVC, og typisk
i forbindelse med brønde og
stikledninger hvor samlingerne
ofte er dårligst.
Der kunne dog også registreres
rødder i forbindelse
med tilsyneladende intakte
samlinger. F.eks. kunne det i
forsøget konstareres at rødder
af Populus canadensis ´Robusta´
kunne trænge ind i perfekt
lagte samlinger i rør af
både beton og PVC. Ledningerne
var lagt af kyndige kloakfolk,
og nogle samlinger
GRØNT MILJØ 9/2010
Der er en kompliceret relation mellem træer og vandledninger i jorden. Det handler desværre ikke bare om at at have moderne rør og samlinger.
Dertil er rødder desværre alt for gode til at finde huller. Foto: Johan Östberg.
havde tilmed et lag med selvvulkaniserende
tape udenpå.
Den danske undersøgelse
peger derimod på at det ikke
er helt ligemeget hvilke samlinger
der bruges. Det kan
godt være at alle samlinger
kan penetreres af rødder, men
det sker ikke i samme grad
med de nye materialer.
Den danske undersøgelse viste
også at der især var mange
problemer i overgange mellem
to slags ledningstyper. Her er
de to undersøgelser helt enige.
Undersøgelsen viste videre
at der er mange problemer
med rødder i stikledninger.
Det forklares med at stikledninger
normalt ligger tæt på
eller under havens træer.
Mange stikledninger er desuden
fra før 1980. Det er også
på stikledningerne at man finder
flest dårlige overgange
mellem plast og beton, ofte
med ukorrekte formstykker.
Det kan kun ende galt.
Størst problemer er der ifølge
den danske undersøgelse i
de ældre ledningssystemer af
beton anlagt før 1979. Fra cirka
deromkring gik man bort
fra betonrør med ufleksible
samlinger (gt-samlinger) til betonrør
med gummiring (ig-rør,
Eurorør) eller plastrør med
gummiringe. Det kan pege på
at de nye materialer faktisk er
bedre, men alder og forfald
kan også spille en rolle.
At alle træer og buske kan
sende rødderne gennem alle
materialer betyder dog ikke at
alle ledninger hurtigt fyldes
med rødder. Hvis rødderne i
øvrigt har fine forhold, afsøger
de ikke området og finder
derfor måske ikke ledningsgraven.
Hvis ledningerne ligger
under grundvandsniveau,
kan det også hindre de fleste
rødder i at nærme sig. Det er
også muligt at nogle fyldmaterialer
omkring ledningerne
kan holde rødderne væk.
Der er med andre ord mange
faktorer der afgør om rødder
trænger ind ledningerne.
„Selv om vi har forsket i snart
20 år, har vi endnu ikke funet
årsagen til hvorfor nogle ledninger
har rodindtrængning
og andre ikke har,“ fortæller
Johan Östberg fra Sveriges
Lantbruksuniversitet.
Gode vækstforhold
En stor del af problemet er at
beplantningen ofte har dårlige
vækstforhold, f.eks. et lille
plantehul omgivet af komprimeret
jord. Her byder ledningsgravene
på et vækstmiljø
med relativt gode ilt- og vandforhold.
Rødderne vokser især
der hvor der er gode forhold,
og kan kompensere for en
eventuel manglende vækst i
én retning ved at øge væksten
i en anden retning. Det spiller
også en rolle at rødderne kan
optage det vand der kondenserer
på rørene.
Derfor finder man tit et mylder
af rødder i ledningsgrave,
mens rødderne stryger forbi
de komprimerede lag uden at
gennemtrænge det. Ofte er
ledningsgraven en del af en
befæstelse, men komprimeringen
i graven er normalt mindre
end i den øvrige befæstelse
og giver derfor også her
rødderne bedre forhold.
Når rødderne først er i ledningsgraven,
er der også risiko
for at de kan trænge i rørene.
Og er de det, betyder den fine
forsyning med næring og ilt at
rødderne forsøger at vokse videre
inde i røret. Hvorefter
tykkelsesvæksten kan udvide
det oprindelige hul.
Hvis røret kun er en regnvandsledning,
er det derimod
en nitte for roden. Regnvandsledninger
er nemlig næsten altid
tørre når det ikke regner.
Derfor er der sjældent problemer
med rødder i disse ledninger,
sådan som det blev bekræftet
i den danske undersøgelse
fra 1997. Problemet er
spildevandsledninger og de
kombinerede spildevands- og
regnvandsledninger.
Det betyder alt sammen at
problemet kan dæmpes ved at
give træerne gode vækstfor-
GRØNT MILJØ 9/2010 5
I Vanåsgatan i Malmø stod der piletræer, og der var problemer med rødder i ledningerne. De blev renoveret
samtidig med at de usunde træer blev fjernet og erstattet af mindre kirsebærtræer på større afstand af
stikledningerne. Samtidig blev der etableret en lavning til nedsivning af regnvand. Foto: Johan Östberg.
hold, ikke bare med hensyn til
rodvolumen, men også med
hensyn til næring, vand og humus.
Man kan f.eks. lade sig
inspirere af ledningsgravene
og etablere falske ledningsgrave
hvor rødderne kan folde
sig ud. Princippet kendes også
fra de rodvenlige befæstelser.
I god afstand
Røddernes søgen har også
rejst spørgsmålet om hvor
langt væk et træ eller en busk
skal stå fra en ledningsgrav.
Gamle svenske anbefalinger
sagde 3 meter. Den danske undersøgelse
kunne begrunde en
afstand på 6 meter fordi det
var inden for denne afstand
man kunne se de fleste problemer
med rødder i rør.
Det er i alle tilfælde alt for
lidt, for afstanden skal i teorien
være lige så stor som roden
kan vokse. For et stort træ skal
man op på 15-20 meter blot
for mindske risikoen for rødder
i ledningsgraven.
En sådan afstand er naturligvis
ikke mulig at overholde i
det urbane miljø hvor der er
ledninger mere eller mindre
overalt. De fleste steder må
man acceptere at der over tid
kan forekomme en rodindtrængning,
men det kan også
være nødvendigt at acceptere
at man på særligt følsomme
6
strækninger må afholde sig fra
at plante træer.
Man kan antage at problemet
med rodindtrængning aftager
med afstanden fra træ
til ledning. Det er angiveligt
også belyst nærmere i den
svenske undersøgelse, men
igen kan det ikke afsløres endnu
af videnskabelige årsager.
Et godt samarbejde
Det er meget vigtigt at parkforvaltningen
samarbejder
med vand- og kloakforvaltningen,
understreges det i de
svenske undersøgelser. Samarbejdet
skal sikre træerne gode
vækstforhold, og at man får
plantet træer de steder de giver
mindst bøvl med ledningerne.
Og så man senere undgår
at ledningsarbejde skader
roden og dermed træets sundhed
og stabilitet. Samarbejdet
skal også hindre at der fældes
træer uden at der foretages en
helhedsvurdering at bevoksningens
fordele og ulemper.
Et sådant samarbejde har
f.eks. fundet sted i Malmø. I et
boligkvarter var der store problemer
med piletræer hvis
rødder var trængt ind i rørene.
Da træerne var usunde og rørene
gamle, besluttede man at
renovere hele gaden. Rørene
blev renoveret. Træerne blev
fjernet og erstattet af mindre
træer (kirsebær) der samtidig
blev plantet på større afstand
af stikledningerne. Samtidig
blev der etableret en lavning
til nedsivning af regnvand. Lokal
afledning af regnvand er
en anden god anledning til at
park- og vandforvaltninger
samarbejder.
Til forebyggelse
At forebygge er altså at give
bevoksningerne gode vækstvilkår
og at overveje afstanden
fra træ til ledning. Andre metoder
kendes også. I bl.a. Australien
anvendes ukrudtsmidler
(herbicider) i pakningerne
for at bremse rødder der lister
sig ind i samlingerne.
Herbicider kan også bruges
når skaden er sket som det
bl.a. er almindeligt i USA. Midlerne
påføres rødderne ved at
spule ledningen med kemikalier
efter et giftigt skum. Ifølge
de videnskabelige kilder dør
kun de rødder der er i ledningen,
ikke hele planten.
Konsekvenserne ved at bruge
herbicider kan dog være
svære at forudse. Der er altid
en risiko for udslip til grundvandet
og vandmiljøet i det
hele taget. Og hvis herbicider
forbydes, har man et problem,
ikke mindst med de indbyggede
midler.
Andre muligheder for at
forebygge eller afhjælpe rodindtrængning
findes dog også.
Man kan lægge helt nye rør af
helsvejsede rør i plast (polyethylen)
eller strømpefore ledningen
med et glasfibermateriale
der krænges ind i ledningen
og hærdes med varme. En
lignende mulighed er den såkaldte
U-liner hvor der dannes
et nyt rør der ligger løst inden
i det gamle.
I alle tre tilfælde undgår
man samlinger som rødder
kan gå igennem, men dem får
man så snart der er stikledninger.
Løsningerne er derfor - set
i forhold til rødder - mest oplagt
på strækninger hvor man
vil bevare eller etablere vegetation
nær ledningen, og der
ingen stikledninger er.
Den ultimative løsning er at
bruge polyethylenrør der svejses
sammen, og hvor stikledningen
også svejses på i stedet
for at bruge den sædvanlige
gummikobling. Det er dog ikke
noget der bruges i dag.
En mulighed er også at anvende
rodstoppende fiberduge
eller plastplader rundt om
ledningsgrave og derved
bremse rodvæksten i en bestemt
retning. Ifølge tidligere
undersøgelser forsinker det
kun rodindtrængning. Man
kan ikke helt hindre at rødderne
med tiden vokser rundt
om eller under forhindringen
og derved finder ledningsgraven,
forklarer Johan Östberg.
Ellers er muligheden at udskifte
træer med buske, urter
eller græs. Af hensyn til bybilledet
er det mest en løsning
når rodproblemet skyldes
gamle træer der alligevel snart
skal udskiftes.
En traditionel foranstaltning
er rodskæring med følgende
højtryksspuling, men det er i
længden en dyr løsning fordi
den skal gentages med få års
mellemrum, typisk med tre års
interval. Den kan dog anvendes
som midlertidig løsning eller
hvor man vil bevare særligt
betydningsfulde træer. sh
KILDER
Johan Østberg, Örjan Stål, Max Martinsson,
Ann-Mari Fransson (2010):
Träd och VA-ledningar - en komplicerad
relation. Grüna Fakta 5/2010.
Utemiljö og Movium.
Thomas Barfoed Randrup, Inge Faldager
(1997): Trærødder i afløbsledninger.
Forskningscentret for Skov &
Landskab.
Korrespondance med Johan Østberg
26.-27.10.2010 og Inge Faldager
27.10.2010.
GRØNT MILJØ 9/2010
GRØNT MILJØ 9/2010 7
Byen fortættes og grønt bliver gråt
Hårde belægninger erstatter det grønne, fastslår doktorafhandling der
også viser at træer og græs sættes højere end blomster og springvand
Af Lars Thorsen grønne områder, og nye plad-
Overalt i Skandinavien flyt
ter folk fra landet til byen,
helst så tæt på centrum
som muligt. Derfor snupper
bygherrerne enhver chance for
at bygge i ledige områder.
Men samtidig vil indbyggerne
gerne bo tæt på grønne områder,
og mange af dem forsvinder
når byen fortættes.
Det er konklusionen i en ny
doktorafhandling som Helena
Nordh fra Universitetet for
Miljø- og Biovitenskab i Norge
har lavet. I Oslo er så mange
grønne områder forsvundet
fra 1994 til 2006 at det ville
svarer til 640 fodboldbaner.
Der bygges ikke boliger i de
egentlige parker, men på alle
restarealer og midlertidige
8
ser bliver grå i stedet for grønne.
En af årsagerne er tidens
fokus på effektivitet i driften.
„Udviklingen i Skandinavien
er at brugen af hårde materialer
som granit og beton øges,
altså overflader som er lette at
vedligeholde, men som ikke
bidrager til at nedbringe indbyggernes
stressniveau,“ siger
hun til forskning.no. Både Helena
Nordhs og et væld af andre
studier viser at grønne områder
er vigtige for alt fra helbred
og luftkvalitet til jobtilfredshed
og boligpriser, men i
byerne er behovet for at bygge
tæt så stort at grønne parker
tit ryger ud på et sidespor.
„Med byfortætningen følger
en generel trend med granit,
beton, bænke og lidt pyn-
To af de 74 fotos som deltagerne
i Helena Nordhs
undersøgelse fik lov til at
vurdere. Begge fotos er fra
Oslo. Den lille, grønne park
ved Hegdehaugsveien nær
slottet rangerede højt i forhold
til muligheder for at
restituere, mens pladsen
med sin stilrene ‘vedligeholdelsesfri’
belægning og enlige
træ scorede klart dårligere.
Fotos: Helena Nordh.
tegrønt. Det kan se fint ud
men sådanne elementer tilbyder
ikke tilnærmelsesvis de
samme rekreative muligheder
som græs og træer tilbyder,“
siger Helena Nordh hvis afhandling
også viser at netop
træer og græs er publikums
yndlingselementer i parkerne.
Afhandlingen består af tre
studier. I de to fik to grupper
lov til at studere 74 fotografier
af små byparker i Skandinavien
og nogle af dem fik også
målt deres øjenbevægelser.
Alle var enige - træer og græs
er det flest vil have i parken.
Dernæst kommer blomster,
springvand/vand og buske. I
det tredje studie skulle 154
personer fra et lejlighedskompleks
i Oslo vælge hvilke elementer
i en park de bedst kan
lide, og endnu en gang endte
græs og træer i toppen.
Helena Nordh har ikke noget
endegyldigt svar på folks
svar. „Jeg tror at det handler
om at græs og træer skaber
følelsen af en grøn boble hvor
man føler at man kommer
væk fra alt det der stresser én
(...) Men når det gælder vand
så tror jeg at mennesker trænger
til større mængder end et
lille springvand eller en sø i en
bypark,“ siger hun.
Et andet af byfortætningens
problemer er at der opstår et
voldsomt publikumstryk på de
små, grønne åndehuller. Det
er en af årsagerne til at der
mere og mere bruges belægninger
i stedet for græs, og så
er de positive effekter til at
overse. Udfordringen kan næsten
kun løses med flere parker,
men det vil ifølge Nordh
kræve at politikerne ser nye
byggeprojekter i et samfundsperspektiv
og i større grad indser
hvor vigtige grønne lunger
er for trivslen i den tætte by.
„Der kan være mange penge
at tjene på at indbyggerne
i byen har det godt, selv om
en konkret bygherre ikke får
flere penge af en sådan prioritering,“
siger Helena Nordh og
understreger at den slags hensyn
er særligt vigtige for børn
og ældre som ikke kan bevæge
sig langt fra boligen.
Selv om Helena Nordh ikke
har en yndlingspark, ved hun
godt hvordan vores parker bør
være indrettet. „Det skal være
muligt at sætte sig i både sol
og skygge. Vi har et stort behov
for sol i Skandinavien,
længere mod syd bruges parkerne
mere til at søge skygge.
Der skal være plæner og træer
som ofte skaber en slags tag
over parken, og jeg synes at
vand og dekorationer såsom
blomster fungerer. Både lysforhold
og størrelse af parken
er vigtig, og der skal helst
være masser af plads. I mine
studier har jeg valgt at fokusere
på de små, urbane parker,
men blandt folks vurderinger
var det klart at de mente: jo
større jo bedre.“ Men hellere
små parker end slet ingen. ❏
KILDER
Helena Nordh (2010): Restorative
Components of Small Urban Parks.
Universitetet for miljø- og biovitenskap.
www.forskning.no.
www.permaculture.org.au.
GRØNT MILJØ 9/2010
GRØNT MILJØ 9/2010 9
Grønt Miljøs annoncekonsulent Steen Lykke Madsen sammen med en
af den danske pavillons unge, kinesisktalende repræsentanter, Andreas.
Bag Den Lille Havfrues tilskuere kan man se hvordan byggeriet
er perforeret med tusindvis af huller. Det skaber en naturlig luftgennemstrømning
og gør aircondition unødvendigt hvilket passer til verdensudstillingens
fokus på bæredygtighed. Det samme gør den cykelsti
som pavillonen er udformet til at give plads til. Foto: Kristian Larsen.
Alverdens lande slår på sine styrker for at vække opsigt til verdensudstillingen.
Her ses De Forenede Arabiske Emiraters pavillon som den
verdensberømte arkitekt Norman Foster har designet til at minde om
ørkenens klitter. I baggrunden ses værtslandet Kinas egen, monumentale
pavillon. Foto: Fosters + Partners.
En avanceret amorf form dækket med hør-måtter både inde og ude.
Sådan en slags tree-hugger Guggenheim indklædt i hørmåtter i stedet
for titanium. Meget visuelt stimulerende,“ sagde arkitekt Bjarke Ingels
om den spanske pavillon til fagbladet Arkitekten. Foto: Okier.
10
Eventyr og cykler skal køre
yuan hjem til Danmark
Verdensudstillingen i Shanghai sluttede den
31. oktober efter seks måneders nationalisme
Af Lars Thorsen
I
Kina er H.C. Andersen obligatorisk
læsning i folkeskolen.
Faktisk er hele tre af hans
eventyr på det faste pensum,
deriblandt den om Den Lille
Havfrue. Det gav danske reklamefolk
idéen til at hanke
op i statuen på Langelinje og
slæbe hende med til Verdensudstilling
i Shanghai, EXPO
2010 hvor hun har siddet fra 1.
maj og reklameret for alt det
gode vi kan i Danmark indtil
udstillingen sluttede den 31.
oktober.
Selv om det danske EXPOprojekt
gav sig selv titlen ‘Welfairytales’
- som mindre elegant
kan oversættes til Velfærdseventyr
- er der dog
langt fra vores nationaldigters
sarte eventyr til intentionerne
bag Danmarks deltagelse.
Bl.a. skrev udenrigsministeriet
inden verdensudstillingen:
„Der er fra dansk side lagt en
større mængde tid, kræfter og
penge i Shanghai-verdensudstillingen
end ved nogen tidligere
verdensudstilling. Et godt
samarbejde med Kina i de
kommende år er afgørende
for dansk økonomi.“ Derfor er
der brugt 150 millioner på den
danske deltagelse i Shanghai.
Dansk cykelforspring
Økonomisk vækst er ikke noget
man kommer sovende til.
Nej, det er noget man kommer
cyklende til. Danskernes tradition
for at tage cyklen har
nemlig båret frugt, og når
udenlandske storbyer ‘Copenhagenizer’,
så bygger de cykelstier.
Dermed er cyklen et
GRØNT MILJØ 9/2010
stærkt dansk brand, og den
slags skal man sørge for at udnytte,
lidt ligesom havfruer. I
Danmarks pavillon kunne man
således låne cykler, og selve
pavillonen er udformet som en
slags spiralformet bane til 6dagesløb
hvor cykler og fodgængere
færdes i hver sit spor.
„Den er en hybrid mellem
en Oscar Niemeyer og Lubetkins
pingvinpool i London
Zoo.“ Sådan beskrives pavillonen
af manden bag den, arkitekt
Bjarke Ingels. Det lyder
måske en smule abstrakt.
Heldigvis har Grønt Miljø
sendt to benhårde praktikere
til Shanghai for at se nærmere
på abstraktionerne - annoncekonsulent
Steen Lykke Madsen
og udstillingsleder Kristian Larsen
fra Have & Landskab. Deres
beskrivelse af den danske
pavillon er lettere at forstå.
„Den er rigtigt flot og har
en stor tiltrækningskraft. Faktisk
ligner den lidt en iglo, og
når man ser ind og opdager
Den Lille Havfrue der sidder og
svaler sig i det blågrønne bassin,
er det virkelig noget der
trækker i Shanghais hede. Den
er opbygget ligesom Rundetårn
hvor man går rundt i en
cirkel indtil man når toppen
og kan kigge ned gennem
byggeriet til havfruen. På turen
op kan man så smage
dansk smørrebrød og få sig
noget at drikke. Jeg synes at
den fungerer rigtigt godt,“ lyder
Kristian Larsens vurdering.
Odense i Kina
Kina har valgt ‘Better City, Better
Life’ som EXPO-tema, og
derfor er cyklisme oplagt at
tage fat i. En cyklist er en duks
i forhold til både trafikproblemer,
sundhed og forurening,
og som Yang Yanqi - en tilfældig
kinesisk mand - sagde til
udstillingens officielle hjemmeside,
da han hoppede af en
af cyklerne: „Der er så meget
snak hos alle om bæredygtighed
og lavt CO 2-forbrug. Men
her er et levende eksempel.“
God reklame for Danmark,
men det var ikke kun Danmark
og 200 andre lande som var
med på udstillingen. Odense
var der også! Byen blev inviteret
som by på grund af en ekstraordinær
indsats for at frem-
me cyklismen fra 1999-2002.
Odense Kommune brugte omkring
10 mio. kr. på at deltage.
Det er ifølge stadsdirektør Jørgen
Clausen givet godt ud.
„Jeg tror på at det kan åbne
nogle nye markeder for vores
virksomheder. Det kan betyde
nye arbejdspladser, og så tror
jeg at der er et stort potentiale
for at tiltrække turister til
Odense (...) det her handler
om at tænke langsigtet,“ fortalte
han Fyens Stiftstidende.
Dum-smart havfrue?
Den langsigtede tænkning har
der måske været problemer
med da Københavns Kommune
gav lov til reklamestuntet
med at flyve Den Lille Havfrue
til Kina. Det mener analysedirektør
Tue Paarup fra turismetænketanken
Tourism Intelligence
Institute.
„De seks millioner kinesere,
der nu har set havfruen og
fået taget deres billede foran
hende har jo ikke længere noget
behov for at komme til
Danmark. Kina er et umodent
turismemarked hvor man rejser
for at få et billede ved de
store seværdigheder, og man
forsøger at nå så mange steder
som muligt på turen. Nu har vi
sendt vores største seværdighed
til Kina, så hvorfor skulle
kineserne dog rejse til Danmark
efter Expo’en. De har jo
allerede set det ypperste vi
med kinesiske øjne har at byde
på,“ sagde Paarup til
business.dk.
For tiden er der 57.650 kinesiske
overnatninger i Danmark
om året, og ifølge Visit Denmark
bruger en kineser i gennemsnit
2.400 kr. i døgnet når
de besøger os. Eller 150 millioner
om året. Måske bliver resultatet
af verdensudstillingen
at Danmark mister flere yuan
på eventyrene end vi kan tjene
kroner på cyklerne. ❏
KILDER
Fyens Stiftstidende (2010): Cykler skal
sælge Odense i Shanghai. 12.11.09.
Arkitekten (2010): DK på EXPO med
BIG. Juni 2010.
Business.dk (2010): Havfruen kan koste
kinesisk turiststrøm. 3.9.10.
Interview med udstillingsleder Kristian
Larsen.
www.um.dk.
www.ebst.dk/verdensudstilling.
www.expo2010.dk.
www.visitdenmark.dk.
www.wonderfulcopenhagen.dk.
GRØNT MILJØ 9/2010 11
Hurtig hækklipper
på kompakttraktor
HK 1300 Termit er en ny hækklipper
til kompakttraktorer.
Den klarer vandrette, skrå og
lodrette positioner fra jordhøjde
og op til 3,2 meter. Importøren
er Elkær Maskiner
der beskriver hækklipperen
som en stabil, manøvredygtig
og fleksibel klipper der kan
klippe både på højre og venstre
side af redskabsbæreren.
Ifølge Elkær kan man med HK
1300 Termit udføre 5-8 personer
der klipper med almindelige
motorhækklippere.
www.elkaer-maskiner.dk.
Ny Spearhead til
rabatter og hegn
At Spearhead har speciale i
grej til rabat- og hegnsklipning
er understreget med den
ny Twiga Flex der leveres til
både frontmontering, bagmontering
og til traktorer med
vendeudstyr. Modellen optimerer
chaufførens udsyn til
klippehovedet og fleksibilitet,
bl.a. i kraft af meget udviklede
krøjefunktioner. Det gør det
bl.a. muligt at komme behændigt
rundt om træer, vejskilte
m.v. Twiga Flex leveres med
armlængder på 4,8-9,0 meter
og kan forsynes med tilbehør
af f.eks grenklippere, grensave
og grøfterensere. Til grensavene
hører nu også en lille og relativ
støjsvag model, LRS 1601,
beregnet til bolignære områder.
Den har 1,6 meter klippebredde
og kan tage op til 10
cm grene. www.spearhead.eu.
12
Lommepark 77 er langt mindre end Københavns Kommunes officielle lommeparker, men lige så fascinerende
med sin unikke formgivning og valg af både hundredeårige og et-årige planter. Foto: Lars Thorsen.
Parken der næsten kan være i en lomme
Lommepark 77 er hverken den første eller den 77. Men den mindste
I
skyggen af Københavns Rådhus
er der opstået en lille,
mystisk park. En oval bænk
omkranser parkens tre elementer
- et oliventræ, en cirkel
grønt tag og en kasse kål. Og
på den står der: ‘Lommepark
77’. Parken har dog intet at
gøre med de ‘officielle’ lommeparker
som kommunen er i
færd med at anlægge, og hvor
den første blev bygget i Odinsgade
på Nørrebro i 2009.
Derimod er Lommepark 77
lavet af Miljøpunkt Indre By-
Christianshavn der har til huse
på Rådhuspladsen nr. 77. Deraf
navnet. Frem til år 2015 har
Københavns Kommune forpligtet
sig til at plante grønt
på 300.000 m2 af byens tage.
Derfor er Lommepark 77 en
måde at vise befolkningen
hvad det er der kommer til at
foregå langt over deres hoveder.
„Det er en måde at erobre
byrummet tilbage, og samtidig
er det en markering af at vi
ville understrege at tagvegetation
er vigtig, selv om vi aldrig
ser den. Vi ville også gerne vise
at det er muligt at lave en
miniversion af de kæmpestore
lommeparker som Københavns
Kommune laver, men
som faktisk ikke forøger vegetationsvolumen
væsentligt.
Man kunne lave 20-25 af disse
parker for det samme, som én
af de store lommeparker koster,“
forklarer centerleder i
Miljøpunkt Christianshavn - Indre
By Jens Hvass.
Han vil hellere end gerne
lave flere lignende projekter,
så hvis du bor i byen og har en
ledig parkeringsplads og gerne
vil luge i ny og næ, så er
det bare om at kontakte Jens
Hvass.
Næste år bliver lommeparken
flyttet et par hundrede
meter væk til Dantes Plads
over for Glyptoteket fordi parkeringspladsen
ved Rådhuspladsen
77 skal ombygges,
men en dag vender Lommepark
77 tilbage. Det samme
gør den ovale bænk omkring
de grønne elementer, for indre
by er simpelthen for voldsomt
trafikeret til at vegetation
kan stå ubeskyttet uden
at blive trampet ned.
Den runde cirkel i midten er
tilplantet med planter af stenurtfamilien
som er den typiske
tagvegetation. Den har bragt
tagvegetationen ned i siddende
øjenhøjde. Cirklen har også
en spiral af røde husløg. Både
husløg og sedum bliver mere
rødlig med sommersolen næste
år, og de syv sedumarter vil
have forskellige blomstringer i
løbet af sæsonen.
Kasserne er udført i lærketræ
som tåler at stå ude ubehandlet.
De er tilplantet med
laurbær og en underplantning
af gul oregano som holder sig
lysende grøn vinteren over
hvis ikke vi får virkelig hård
barfrost. Der er sat løg så der
på et tidspunkt næste år vil
være gult af vilde tulipaner.
Oliventræet er en gammel
herre med en meget karakteristisk
og visuelt stimulerende
stamme. Kålopsætningen i
den anden ende holder med
lidt held til foråret hvor den
sætter gule blomster. lt
KILDER
Infoplanche ved Lommeparken 77.
Interview med centerleder Jens Hvass
fra Miljøpunkt Christianshavn - Indre
by.
www.a21.dk.
GRØNT MILJØ 9/2010
GRØNT MILJØ 9/2010 13
Dragør oven og neden vande
Selv om Dragør er en af landets mest klimatruede kommuner, har man valgt at se
vandmasserne som en positiv udfordring. Det vandt kommunen Byplanprisen for
Af Lars Thorsen
Der er nogle foruroligende
billeder i Dragørs klimastrategi.
De viser hvordan
kommunen ville blive påvirket
hvis den blev ramt af en stormflod
i dag og i 2100. I første tilfælde
ville halvdelen af kommunen
blive oversvømmet.
Men hvis FN’s prognoser for
havstigning holder stik, og
Dragør bliver ramt af en
stormflod i år 2100, så ville
over 75% stå under vand.
Det må ikke være sjove perspektiver
at stå med i hånden
som afdelingschef i Plan og
Teknik i Dragør Kommune,
men Jørgen Jensen er ikke parat
til at hoppe i gummibåden
endnu. „Dragør ligger her
også om 100 år. Det vil naturligvis
gå ud over de lavtliggende
sydvestlige dele af kommunen,
men ingen vil være nødt
til at flytte fra sit hjem. Den
forventede havstigning på
0,50-0,75 meter kan vi sagtens
håndtere med diger,“ forklarer
Jørgen Jensen.
Højdedrag på 3,5 meter
Dragørs indbyggere kan ikke
bare bygge en mur af høje diger
omkring sig, for næsten
14
hele kommunen er pålagt en
eller anden form for restriktioner
fra f.eks. Natura2000, §3 i
naturbeskyttelsesloven eller
andre fredninger. På sin vis er
hele kommunen altså beskyttet
- af lovgivning, men lovgivning
hjælper ikke mod bølgerne
der slikker op ad Dragørs
flade landskab.
Dragør ligger på Amagers
sydspids, og ligesom resten af
øen er kommunen flad som
bunden på et badebassin. Da
Jørgen Jensen nævner et terræn
i nabokommunen Tårnby
der ligger 3,5 meter over havoverfladen,
kommer han til at
kalde det ‘højdedraget’. Det
var vist ikke sket på Bornholm,
men man må jo forholde sig til
det landskab man har, og i
Dragør er det fladt.
Gamle grøfter
Derfor er et af kommunens
mest karakteristiske landskabstræk
grøfterne. De grøfter
som hollænderne i sin tid gravede
for at lede vandet væk
fra markerne. De ligger der
stadig og inddeler Dragørs
landskab i et gitter af grøfter
som leder ud til et antal større
STORKOMMUNERNES ÅRTI
Med kommunalreformen
har de kommunale parkforvaltninger
fået nye vilkår og
nye udfordringer. Efter et
par år er man klar til 10’erne.
Med ti artikler - her den
syvende - tager Grønt Miljø
den kommunale temperatur.
grøfter og videre ud i sundet.
For det meste. Enkelte gange
har kommunen ikke lige fået
fjernet tang der bliver skyllet
op i udløbet. „Men så skal
bønderne nok minde os om
det,“ fortæller driftschef Kim
Schwartz og smiler mens vi
står og kigger ned ad kommunens
største grøft ‘Hovedgrøften’
der står som en snorlige
streg ud mod Sundet.
„De gamle grøfter er en ret
vigtig del af afvandingen af
kommunen, og hvis vi ikke er
100% opmærksomme, så stiger
det voldsomt op her,“ understreger
Schwartz og peger
ud over de flade marker som
ligger i felter langs grøften.
Tang i udløbet er dog langt
fra den hyppigste årsag til
overløb på markerne. Dragør
Efterhånden er store dele af strandengene groet til i rørskov og tjørn. Nogle steder er man gået i gang med at
lade får afgræsse arealerne der i løbet af omkring tre år vender tilbage til den oprindelige engkarakter. Når
opvæksten er for voldsom, så sættes slagleklipperen i gang.
lægger nemlig jord til en del
af lufthavnen selv om den
hedder Kastrup Lufthavn. Det
er store vandmængder der løber
fra det 11,8 km 2 store
lufthavnsareal. Regnvandet
afledes via egne forsinkelsesbassiner
til Hovedgrøften, men
det er ikke altid nok. Ved kraftig
regn kan afledningen fra
lufthavnen sammen med den
øvrige afledning fra markerne
i oplandet oversvømme de lavere
liggende marker.
Derfor er der overvejelser
om at øge grøfternes kapacitet.
Hovedgrøftens profil kan
ændres og udvides, og antallet
af åbne grøfter langs marker
og veje kan øges, så de både
kan udnyttes som lokal vandafledning
og som landskabeligt
og rekreativt element.
Desuden er der tale om at
skabe kontrollerede oversvømmelser
på lavtliggende områder
langs grøften, så de fleste
marker går fri.
En anden overvejelse er at
etablere stigbord ved Hovedgrøftens
udløb, så vandløbets
udløb lukkes og man i stedet
pumper vandet ud over kanten.
På den måde kan vandet
løbe væk fra grøften og baglandet
uafhængigt af vandstanden
i Øresund. Kommunen
har altså for længst accepteret
at man ikke kan håndtere
de øgede regnmængder
gennem større kloakker. Landskabet
må også inddrages.
Grøn blå plan
Kommunens tilgang til klimaudfordringerne
var grunden til
at den i starten af oktober
modtog Byplanprisen 2010.
„Dragør er både en meget lille
og en meget lavtliggende
kommune. Derfor er det på en
gang meget imponerende og
meget indlysende, at netop
Dragør har taget udfordringerne
omkring det åbne land
og klimaet på sig. Der er mange
kommuner, der skal tage
hul på det arbejde i år. Derfor
er det værd at se på Dragør
GRØNT MILJØ 9/2010
VANDET ER PÅ VEJ
Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark
og FN´s klimapanel har opstillet scenarier for hvordan
klimaet vil udvikle sig de næste 100 år. De forventede konsekvenser
af klimaets ændringer vurderes at medføre at:
■ Havspejlet stiger 15 cm frem til 2050 og 50 cm til 2100.
■ Hyppigere ekstrem højvande.
■ Øget risiko for oversvømmelser.
■ Tilbagerykning af eksponerede kyster.
■ Øget risiko for gennembrydning af diger.
■ Opstuvning i dræningskanaler, nedsat dræning af opland.
■ Udfordringer med overfladevand og kloak.
■ Mere årligt nedbør.
■ Stigning i vinternedbøren på 18-43%.
■ Fald i sommernedbøren med 10-25%.
■ Kraftige nedbørshændelser i sommer og efterår.
■ Øget stormaktivitet.
KILDE: Dragør Kommunes klimastrategi.
De forskellige elementer i Dragør som kommunen i sin klimastrategi
vil arbejde på at udvikle. Som det ses er kysten, digerne og grøfterne
en stor del af kommuneplanen. Grafik: Niras.
Søvang
Vandet definerer Sydamager hvor opskyllet sand og tang stille og
roligt udvider stranden der her er dækket af rørskov. I baggrunden
ses Øresundsbroen og den tunge skibstrafik på Øresund, mens
Skåne er skjult i uvejrskyer.
Kommunes planer og metoder,“
lød det blandt andet fra
Byplanprisens jury.
Dragør Kommune har lavet
en såkaldt ‘grøn-blå plan’ som
i år er indarbejdet i kommuneplanen.
Det helt klare fokus er
at gøre det truende vand til en
ressource. „Det er helt klart
den røde tråd i vores landskabsplanlægning
- hvordan vi
med vores flade landarealer
håndterer vandstigningerne i
Øresund og flere og kraftigere
Dragør
regnskyl,“ fortæller afdelingschef
Jørgen Jensen.
På den anden side er netop
vandet en del af Dragørs tiltrækningskraft,
og det flade,
våde land er klassisk ‘amar’kansk’.
„På Sydamager har vi
traditionelt et væld af grøfter
og småsøer spredt ud over
landskabet, og hele kystlinjen
er kommunens stærkeste
landskabselement,“ siger
Jørgen Jensen. Disse værdier
vil kommunen naturligvis gerne
bevare, men hvordan giver
man borgere og turister udsyn
og adgang til kysten uden at
lade bølgerne få frit spil?
Til at opnå udsynet har Kim
Schwartz og driftsafdelingen
slået de store rørskove og tjørnekrat
ned som spærrede.
Samtidig har der i tre år gået
får på flere af strandengene,
så den oprindelige engflora og
-fauna nu er vendt tilbage efter
rørskovenes mørke.
Til at beskytte sig mod bølgerne
har Dragør Kommune
udarbejdet et særligt digekoncept
der vil være mere effektivt
end de gamle tangdiger
som dragørboerne i sin tid
byggede op for at kunne blege
lærred på strandengene.
Et digert dige
Der er mange måder at bygge
diger på. Københavns og
GRØNT MILJØ 9/2010 15
Billedet er taget på den grænse
hvor vedligeholdelsen af en tilfældig
grøft overgår fra kommunen
til de private grundejere i Søvang.
Det kan være at grundejerne snart
skal fatte leen.
Selv om det vil ændre sig i takt
med de forventede globale vandstigninger,
vokser Dragør faktisk.
Længst væk ses den ydre revle,
som rykker sig hele tiden og henter
nyt land til kommunen. Bag
revlen vil opstå en indsø som ofte
vokser til med tiden. Som det ses
på de strandede joller, er lavvande
ikke et ukendt fænomen endnu.
16
Tårnby Kommuner har valgt at
bygge et stort dige hele vejen
rundt om på Vestamager på
4,5 meter. Den går ikke i det
fredede Dragør. Siden den sidste
oversvømmelse af Dragør
By i 1992 er der dog blevet
bygget et dige på cirka 2 meter
rundt om byen, et dige der
er indarbejdet og ‘skjult’ i det
eksisterende terræn ved Dragør
Fort og kystlinjen.
Resten af kommunen længere
- og lavere - mod sydvest
er dog ikke sikret bag diger.
Her er det planen at kommunen
skal inddeles i varierende
beskyttelsesniveauer.
Der vil være områder af høj
beskyttelse - byzoner der bliver
beskyttet med diger af 2 –
2,5 meters højde.
Der vil være områder af
middel beskyttelse - skovområder
og lavtliggende åbent
land hvor oversvømmelser får
lov til at forekomme fordi digerne
er lavere og forsøges
bygget ind i landskabet.
Det sidste beskyttelsesniveau
kan vi kalde niveau 0. Her er
strandengene og det havpåvirkede,
dynamiske kystlandskab
som vil få lov til at brede
sig med revler eller blive taget
tilbage med sæsonens skiftende
vandstand og de kommende
havstigninger.
Denne måde at se havstigningen
som en rekreativ ressource
og en måde at beholde
et foranderligt landskab var
endnu en af grundene til at
kommunen løb med årets Byplanpris.
„I stedet for at bygge
diger alle vegne arbejdes der
med et digekoncept der mange
steder giver plads til et
kystforland med øget biodiversitet,“
som Byplanpris-juryen
formulerede det.
Det er dette gennemtænkte
digekoncept som kommunen
vil føre hele vejen op til det
førnævnte højdedrag ved
Ullerup i Tårnby. På den måde
sikrer man sig mod alvorlige
bagløb hvor vandet løber ind
over landet fra sydvest og
oversvømmer Søvang, Dragørs
sydligste bebyggelse. Søvang
er nemlig beskyttet af højvandsdiger
på to sider, men
det nytter ikke noget, så læne
vandet bare kan rende rundt
om. Så længe digebeskyttelsen
er i orden, vil klimakonsekvenserne
i byområderne dog primært
være knyttet til regnhændelser.
Men det kan jo
også være slemt nok.
Vand på marken, tak
Ligesom alle andre kommuner
får Dragør også problemer
med ekstremvejr. 100 milliliter
regn på få døgn får nu engang
de fleste kloaksystemer
til at give fortabt, men udfordringen
bliver endnu større
når landskabet næsten ikke
har nogen hældning, og vandet
ikke har noget sted at løbe
hen. Stående vand på marker-
GRØNT MILJØ 9/2010
ne kan dog ikke skabe panik i
Dragør, for igen bliver vandet
set som en potentiel samarbejdspartner.
„Vi forestiller os at naturindholdet
vil udvide sig ind over
de dyrkede områder, og mange
områder bliver alligevel
kun brugt til afgræsning. Samtidig
bliver skoven udvidet i en
lang række arealer mod syd så
naturen breder sig faktisk,“
forklarer Jørgen Jensen.
Allerede nu er der næsten
ingen intensive landbrug tilbage
i Dragør. I takt med at
mere og mere vand vil dukke
op i det åbne land, bliver flere
landmænd efter al sandsynlighed
nødt til at give markerne
tilbage til naturen. I Dragør
Kommunes klimaplan skriver
de direkte: „Større regnmængder,
stigende grundvandsspejl
og storme vil betyde
at lavtliggende arealer indimellem
vil være oversvømmede
med regnvand. Det kan have
betydning for de arealer
der anvendes til landbrugsformål
i dag. På sigt kan det blive
nødvendigt at ændre afgrøder
eller lade disse arealer overgå
til naturområder, fritidsområder
eller lignende.“
Der er ikke mange kommuner
hvor naturen breder sig af
sig selv, men ikke nok med
det. Dragør er også i den unikke
situation at byen ikke må
Oversvømmelsen er ikke noget nyt, i hvert fald ikke i Dragør. Billedet er
fra Strandlinjen i Dragør 1954.
En af Dragørs to hovedgrøfter. Den afvander en række landbrugsarealer
og har tilløb fra et væld af mindre grøfter, men når lufthavnens store
bassiner bliver fyldt, pumpes så store mængder vand ud i grøften at det
hænder at markerne langs grøften oversvømmes.
brede sig. Når man ligger i
lufthavnens skygge, er man
underlagt en række specielle
regler. Derfor er alle åbne områder
båndlagt, og der må ikke
bygges, så Dragørs bebyggelser
har den udstrækning de
nu engang har. Med mindre
de bliver skyllet væk af en såkaldt
100-års bølge.
Katastrofen
Mindst halvdelen af dagens
Dragør ikke mere end en
stormflod fra at blive oversvømmet.
Man kan se en simulering
af en ekstrem højvandssituation
på www.dragoer.dk/
page3738/aspx. Og selv om der
statistisk set ikke er en sådan
bølge lige rundt om hjørnet,
er Jørgen Jensen ikke blind for
at den igen kan vise sig.
„Kombinationen af havstigning
og den forventede stigning
i frekvensen af storme er
den største trussel. Skrækscenariet
er jo hvis vi får en lang
periode med kraftig vestenvind
som stuver vand op i den
Botniske Bugt, og vinden så
lægger sig eller springer til en
sydlig retning. I en sådan situation
vil vandet komme tilbage
som en bølge og stuve op i
den sydlige del af Øresund.
Indtil nu har vi oplevet vandstigninger
på 1,6 meter over
daglige vande, men i det
scenarie ville oversvømmelsen
være en realitet.“
For tiden vokser og vokser
Dragør dog bare, og indtil
klimaændringerne får havvandet
til at stige, vil revlerne
blive ved med at sande til og
strækker sig længere og længere
ud i Øresund. „Jeg kan
huske hvor kystlinjen var da
jeg var knægt, og den er forøget
meget, rigtig meget,“
erindrer driftchef Kim
Schwartz mens vi følger traktorens
vej gennem rørskoven
og tjørnekrattet med slagleklipperen.
Selv om kun en
tåbe ikke frygter havet, skal
det nemlig kunne ses.
I Dragør holder de åbenbart
af det vand som altid er i nærheden
med sine usandsynlige
flodbølger, sandsynlige havstigninger
og helt sikre regnskyl.
Lad os håbe at kommunen
med ‘grøn-blå plan’ i hånden
kan få vandet til at indordne
sig, for ligesom ild kan
vand være en god tjener, men
en frygtelig herre. ❏
GRØNT MILJØ 9/2010 17
Styr på de bynære landskaber
Byerne breder sig. Veje og
jernbaner skærer gennem
landskabet. Golfbaner fylder
op. Ændringer i klimaet truer.
Landskabet omkring byerne er
udsat for mange påvirkninger
der har konsekvenser for både
mennesker, natur og miljø.
Derfor har man i det store
EU-projekt PLUREL siden 2007
udviklet redskaber til at planlægge
byerne i tæt samspil
med det sårbare og attraktive
landskab uden om. Skov &
Landskab har stået i spidsen
for PLUREL (Peri-urban Land
Use Relationsships) der involverer
35 partnerne i 14 EU-lande
plus Kina. Delprojekterne
undersøger blandt andet seks
konkrete eksempelområder.
PLUREL slutter med udgangen
af 2010 og forventer at levere
en ‘værktøjskasse’ med
tre redskaber til planlæggere
og politikere:
■ En model til at vise hvordan
politiske strategier påvirker de
bynære landskaber.
■ En guide til bæredygtige
strategier baseret på lokale erfaringer.
■ En informationsportal med
data om bynære landskaber
18
inklusiv scenarier for arealanvendelsen.
Livsstilgårde
I slutningen af oktober deltog
200 forskere i PLUREL’s afsluttende
videnskabelige konference
på Københavns Universitet.
Her belyste over 100 indlæg
samspillet mellem by og
land, f.eks.: Hvordan kombinerer
man økonomisk udvikling
og naturværdier? Hvordan sikrer
man bæredygtig udvikling
af landbruget og skaffer rekreative
muligheder? Det sidste
havde seniorforsker Ole
Hjorth Caspersen fra Skov &
Landskab et bud på.
Traditionelt landbrug er indrettet
efter markedet, men
passer ikke særligt godt ind i
det bynære landskab. Men det
gør de såkaldte ‘livsstilsgårde’.
Her har ejerne valgt en særlig
livsstil hvor de producerer
landbrugs- og gartnerivarer af
høj kvalitet og samtidig tilbyder
andre produkter til lokalområdet,
f.eks. besøg, undervisning
eller terapi.
Ole Hjorth Caspersen præsenterede
fire eksempler på
besøgsgårde. Denne type går-
de er ofte økonomisk bæredygtige
og kan spille en stor
rolle for de rekreative muligheder,
bl.a. ved at bedre adgangen
til landskabet. Barriererne
er bl.a. at det er svært at
finde målrettet rådgivning hvis
man ønsker at drive landbrug
på denne måde.
Viden når ikke altid frem
PLUREL vil gerne helt ud til
planlæggerne med sine resultater.
Et af konferencens sidste
indlæg viste at det ikke nødvendigvis
er helt nemt. I EUprojektet
Urban Matrix er det
undersøgt hvordan man bedst
når ud med ny viden om bæredygtig
byudvikling.
Tre år i træk har man spurgt
planlæggerne i udvalgte byer
der overordnet set siger at de
mangler viden. Sammenholdt
med hvor mange projekter der
er gennemført, tyder det på at
byerne ikke får fat i den viden
der produceres. Der er masser
af resultater på hylderne, men
planlæggerne æder sig ikke
igennem 1000 siders rapporter,
og for mange er engelsk
også en barriere. Målet med
Urban Matrix var at finde ud
På Søsterbromølle besøgsgård nær Hillerød kommer
man tæt på dyrene. Dorrit og Mads Tarstrup har
drevet den økologiske gård i 18 år. Grupper kan bestille
besøg hele året, og seks gange om sommeren
er der åben gård. Foto: Ole Hjorth Caspersen.
EU-projektet PLUREL afsluttet med konference om samspillet mellem by og land
af hvordan man overvinder
dette gab i videnformidlingen.
Internettet er et af svarene
på at nå frem til folk, men der
er også brug for at mødes ansigt
til ansigt. Forskerne skal
ud på seminarer, møder og
workshops hvor planlæggere i
forvejen har deres gang. Byerne
vil også gerne mødes og
udveksle erfaringer med hinanden.
Desuden er det vigtigt
med nogle foregangsfolk der
kan virke som ‘lokomotiver’
for andre i forhold til at opsøge
ny viden. Endelig er det
en god idé at få praktikere
med som partnere i forskningsprojekter
og involvere
deres organisationer i formidlingen
af resultater.
Med afsæt i disse resultater
har Urban Matrix givet EU anbefalinger
til hvilke formidlingskrav
man bør stille til
kommende projekter. ❏
KILDER
Indlæg og Book af abstracts fra konferencen
‘Managing the Urban Rural
Interface 19-22 October 2010’.
www.plurel.net.
www.urbanmatrix.net.
SKRIBENT
Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og
fagjournalist.
GRØNT MILJØ 9/2010
Verdensnyheden MS 261
Maskinen der giver balance
mellem miljø og øget styrke.
Fås i modellerne:
MS 261
MS 261 C-Q
MS 261 VW
Kan købes hos din Servicerende faghandler!
Priser fra 4.396,-
(ex. moms)
www.stihl.dk
GRØNT MILJØ 9/2010 19
Forstadens landskab i et historisk lys
Forstæderne er struktureret efter vejene, ikke efter landskabet, men der findes undtagelser
Af Ib Asger Olsen
Forstaden adskiller sig markant
fra den tætte by der
stammer fra den førindustrielle
købstad. I købstaden var
som bekendt alle livsfunktioner
som det at bo, arbejde,
handle og promenere i byens
anlæg integreret omkring et
gadenet inden for gåafstand.
Forstaden opstår med funktionalismen
hvor funktionerne
adskilles i stor skala og rendyrkes
i boligområder, erhvervsområder,
institutionsområder
og fritidsområder bundet sammen
af veje.
Man kan diskutere om forstaden
kan kaldes en rigtig by
på trods af at de fleste mennesker
bor der. Forstaden adskiller
sig ikke bare fra den tætte
by ved det fysiske udtryk. Tilblivelsen
i forhold til landskabet
- genesen - er også helt anderledes
hvilket har ført til diciplinerne
byplanlægning og
landskabsplanlægning.
Landet er gennem tiden bebygget
ud fra markant forskellige
relationer til landskabet.
Man kan tale om de land-
20
(1) Ved mange landsbyer i større byers nærhed er udstykket en såkaldt
slipseudstykning på en af gårdenes jorder. Udstykningen er helt uden
relation til landskab og omgivelser. Efter Geodætisk kort 1:25.000.
(2) Næsten alle købstæder er placeret funktionelt ved fjordes og åers
udmunding, præcist dertil hvor der kunne sejles, og passage af fjorden
var rimelig let. Efter Topografisk Atlas 1:100.000.
skabsbetingede bydannelser
(landsbyer og købstæder), de
landskabsinspirerede bebyggelser
(herregårde og landsteder)
og de landskabsnegliserende
bebyggelser (forstadens
bebyggelser).
Landskabsbetinget
Landsbyer og købstæder kan
betegnes som de landskabsbetingede
bydannelser.
Landsbyerne blev placeret så
praktisk som muligt i forhold
til jordens dyrkning. Det gav
forskellige bebyggelsesformer
bestemt af den landskabelige
situation. På morænesletten
fik vi fortebyen med stjerneudstykningen,
og langs dalene
rækkelandsbyen med enge i
dalen til den ene side og marker
på morænen til den anden.
Man er aldrig i tvivl om
kvaliteten i dispositionen. Derfor
oplever man ikke en æstetisk
uklarhed ved mødet med
disse byformer.
I modsætning hertil oplever
man en æstetisk uklarhed, når
man ser en slipseudstykning
med parcelhuse på en af gårdenes
jorder. Udstykningen er
klart et fremmedelement i forhold
til landsbyen. En upubliceret
analyse af bydannelserne
GRØNT MILJØ 9/2010
tværs over Fyn viser hvor tilfældigt
man udvider eksisterende
bydannelser. Forstadsbyggeri
kræver en meget mere
bevidst vurdering af det eksisterende
landskab end tilfældet
har været (1).
Næsten alle danske provinsbyer
er lokaliseret i kystzonen
som handelsbyer ved fjordenes
mundinger, præcist på det
sted hvortil sejlads kunne foregå,
og hvor landevejen lettest
passerer ådalen, som regel på
en tunneldalstærskel. Vejle er
et godt eksempel på en sådan
funktionel lokalisering hvor
landevejen møder vandvejen,
og hvor den klare løsning ikke
giver æstetiske skrupler.
Når købstadens forstæder
udvikles omkring den tætte by
i form af udstykningen på morænesletten,
forsvinder derimod
den klare sammenhæng
med landskabet ligesom slipseudstykningen
ved landsbyen
(2). De landskabsbetingede
bydannelser har altså en logik
(3) Sophienholm. I romantikken omkring år 1800 etablerede overklassen
mange landsteder ved landskabelige herligheder, her Sophienholm på
skovskrænten mod Bagsværd Sø.
(4) Det lykkedes også arbejderbevægelsen i 30’erne gennem Dansk
Folkeferies bebyggelser at tilbringe ferien på lignende smukke steder i
landskabet som overklassen, her Løjt ferieby i Sønderjylland.
og klarhed i placeringen, styret
af landskabets muligheder
og tidens krav.
Landskabsinspireret
En anden kategori er de landskabsinspirerede
bebyggelser
som har en udpræget æstetisk
relation til landskabet. Hertil
hører 1700-tallets herregårde
og landsteder der er lokaliseret
ved eksisterende landskabelige
herligheder som skove,
søer og dalstrøg uden nogen
relation til produktionslandskabet.
Et eksempel er Sophienholm
ved Bagsværd Sø (3).
I 1930’erne fik arbejderklassen
under Staunings ledelse
etableret Dansk Folkeferie forskellige
steder i landet ved de
mest yndede landskabelige
herligheder. Enkelte steder i
forstæderne kan man opleve
landskabsinspirerede bebyggelser
hvor landskabets potentiale
udnyttes. F.eks. har tegnestuen
Vandkunsten ofte været
talsmand for dette landskabssyn
med forslag til skovbebyggelser,skræntbebyggelser,
kanalbebyggelser m.v. (4).
Landskabsnegliserende
Forstæderne har ikke en lignende
funktionel eller æstetisk
relation til landskabet som
de to andre måder at bruge
landskabet på. Man kan lidt
negativt anskue forstæderne
som landskabsnegliserende
bydannelser hvor landskabet
primært betragtes som potentielle
byggegrunde til udstykning.
Byudvidelsen standser
først når den landskabelige
modstand bliver for stor at
Google Earth
GRØNT MILJØ 9/2010 21
(5) Væksten af Middelfart er foregået på de åbne marker mod øst og
syd da de fredede skove har forhindret væksten mod nord og vest.
Efter Topografisk Atlas 1:100.000.
overvinde rent teknisk eller juridisk
(5).
For at få logik og sammenhæng
i oplevelsen af forstaden
kræver det en planlægning
der skaber nye identiteter,
og den har ikke altid været
nok til stede.
Forstæderne er som regel
karakteriseret af at være rumligt
strukturløse, forstået på
den måde at der sjældent er
overordnede rumlige strukturer
som alléer, åbne sletter og
skove man kan orientere sig
efter. Forstæderne er struktureret
efter vejene, ikke efter
landskabet, men der findes
undtagelser.
Af flere grunde er det oplagt
at etablere en rumlig
identitetsgivende struktur som
en hierarkisk landskabsstruktur
der rækker fra det store
landskab til den enkelte bebyggelse.
For det første kan
man udnytte det eksisterende
landskabs struktur og elementer.
For det andet får man naturligt
forskellige typer rekreative
arealer. For det tredje kan
de rekreative arealer indgå i
økologiske kredsløb med luftrensning,
vandnedsivning og
vandstrømsforsinkelse.
Med forstædernes udvikling
er landskabsplanlægning blevet
aktuelt og vigtigt. Som et
forsøg på at opfange landskabets
potentiale til forskellige
bebyggelsesformer og aktiviteter
blev der i 70’erne udarbejdet
en analysemetode til
lokalisering af henholdsvis boligbebyggelse,
erhverv, trafikanlæg,
byens friarealer og
landbrug. I det følgende skal
22
vises eksempler på byer og bydele,
struktureret af landskabet,
hvor man både har udnyttet
og forstærket det eksisterende
landskab.
I byskala
I byskala fremtræder Københavnsområdets
fingerplan fra
1947 som et enestående eksempel
til efterfølgelse. Planens
svømmehud mellem fingrene
består dels af de eksisterende
grønne områder mod
nord, dels af nye grønne elementer
som Vestskoven og
fritidslandskaber mod syd (6).
Skove som rumligt opdelende
elementer bliver aktuelt i
forbindelse med den voldsomme
forstadsudvikling i 60’erne,
f.eks. Brøndbyskoven og skovene
der strukturerer Munkebo-bebyggelsen
på Fyn. I Århusområdet
lægges småskove
(6) Fingerplanen er internationalt kendt på grund af af den geniale
løsning med bebyggede fingre omkring udfaldsvejene og let
tilgængelige rekreative arealer i svømmehuden mellem fingrene.
Efter Steen Eiler Rasmussen: København 1969.
spredt ud i byområdet som en
rumlig punktstruktur. Statens
Byggeforskningsinstitut udgav
i 1974 vejledningen Om skovplantninger
i byområder med
eksempler som inspiration for
udviklingen af forstæder.
En landskabsstruktur som
fingerplanen der faktisk aldrig
er vedtaget, den er kun en ide,
har vist sig at være meget slid-
stræk. Dertil kommer at den
giver stor frihed for byudviklingen
i fingrene hvor den
rumligt kan tage imod de forskellige
bygningsudtryk der
opstår gennem tiden. En
stærk, permanent landskabsstruktur
kan give større spillerum
for arkitektoniske udtryk
og begrænse lokalplanlægningens
bestemmelser. I dag
Google Earth
(7). Greve Kommune er struktureret af 3 dalsænkninger udlagt som rekreative grønne mellemrum i bykagen.
GRØNT MILJØ 9/2010
uger kommunerne næsten
hele planlægningsenergien på
styring af lokalplaner.
I bydelsskala
Køge Bugt-fingeren er delt op
i bydele af de tværgående
ådale der er rumligt forstærket
med træplantninger og
skovplantninger. De fortæller
om det oprindelige gamle
landskab og giver med en robusthed
naturlig basis for rekreation
og fritidsudfoldelser
foruden praktiske funktioner
som regnvandsbassiner (7).
Gullestrup er en forstad til
Herning etableret på en bakkeø
mellem etablerede skovplantninger
til beskyttelse
mod vestenvinden. Her er der
arbejdet med en markant bebyggelsesfront
mod landskabet.
Byens friarealer ligger på
bakketoppen hvor de eksisterende
gårde, haver og småskove
umiddelbart kunne udnyttes
til fritidsbrug (8).
Gullestrupplanen var et indlæg
i 60’ernes diskussion om
forstadens afgrænsning mod
landskabet. Modsætningen
mellem land og by stammer
fra købstadssituationen med
den klare opdeling mellem
land og by og findes stadig
mellem bybyggere og fredningsfolk.
Idealet for fredningsfolk
er landskabet i Polen
og Tyskland hvor landskabet
er helt åbent imellem byerne i
modsætning til Danmark der
er bebygget med udflyttede
gårde, hvoraf mange nu er
fritidsgårde og små industrivirksomheder.
Der er langsomt
sket en urban udvikling i det
åbne landskab. Det gør i virkeligheden
hele landskabet til en
planlægningszone.
I Blangstedgaard ved Odense
er det eksisterende læhegnslandskab
fra frugtavlsforsøgsgården
helt styrende
for byudviklingen. Langs læhegnene
giver veje adgang til
forskellige bebyggelser udformet
af forskellige arkitektfirmaer.
Den stærke rumlighed
som læhegnene har, giver
netop mulighed for stor variation
mellem de forskellige bebyggelser,
noget kritikerne af
de store ensartede 60’er-bebyggelser
efterlyser (9).
Et sidste eksempel på en bydel
der er struktureret af landskabet,
er Trekroner ved Roskilde.
Her er ådalen det bæ-
Google Earth
Efter konkurrenceforslag af Peter
Bredsdorff og Sven Ingvar Andersson
(8) Gullestrup ved Herning er et interessant forsøg på at give forstaden en landskabelig præcision med en
skarp bygrænse og en bypark i midten. Hertil en strukturering af skovbælter der beskytter mod vestenvinden.
Google Earth
(9). Blangstedgaard ved Odense er et vellykket forsøg på at bruge et kulturlandskab af læhegn som helt
styrende for bydelen. Den rumlige opdeling giver æstetisk frihed til at opføre meget forskellige bebyggelser.
GRØNT MILJØ 9/2010 23
ende element for bydelen.
For at give mulighed for forskellige
bebyggelsesudtryk er
ådalens sider opdelt af smalle
skovbælter der ligesom de to
adgangsgivende parkveje på
hver side af ådalen er nye
rumdannende elementer i bylandskabet
(10). Også her giver
den rumlige landskabsopdeling
plads til meget forskellige
bebyggelsesudtryk.
I bebyggelsesskala
Der er for tiden stor interesse
for at lade sig inspirere af det
lokale landskab i selve bebyggelsen,
ja endog lade bebyggelsen
tage form af landskabet.
Det er dog også sket før.
Jeg prøvede det i en konkurrence
i 1968 om en bebyggelse
ved Moesgaard ved Århus. Resultatet
blev en gade der følger
områdets to store alleer.
De to-etages bygninger følger
det faldende terræn mod syd.
Deres længde afgøres af terrænets
fald med trapper som
overgang til næste blok (11).
Aarhus Universitet er et klassisk
eksempel på integration af
bygninger i det eksisterende
landskab. Bygningerne er placeret
langs kanten af den store
erosionsdal der henligger som
et samlende parkområde (12).
Museet Louisiana ved Humlebæk
er et andet fint eksempel
hvor et markant terræn styrer
placeringen af museets bygninger
og deres form (13). ❏
HENVISINGER
Olsen, Ib Asger & Rasmussen, Bent
Møller: Byens afgrænsning i forhold
til landskabet. Upubliceret. 1997.
Olsen, Ib Asger & Stahlschmidt, Per:
Egnethedsanalyse i Skovbo Kommune.
Landskap 6/1975.
Olsen, Ib Asger m.fl. Skovplantninger
i byområder. Statens Byggeforskningsinstitut
1974.
SKRIBENT
Ib Asger Olsen er landskabsarkitekt
og tidligere professor ved Skov &
Landskab.
24
Google Earth
(10) Trekroner med Roskilde Universitet er bygget op på landbrugsjord
med forskellige landskabelige elementer - ådalen som det identitetsgivende,
centrale grønne areal, den adgangsgivende parkvej og de
opdelende skovbælter.
(11) Moesgaard som bidrag til en konkurrence i 1968 var et forsøg på
at bruge det eksisterende landskab som styrende for bebyggelsen.
(12) På Aarhus
Universitet fra 40’erne
styrer erosionsdalen
bygningernes placering.
De viser hvor enkelt og smukt
resultatet kan blive når man lytter
til landskabet. Efter Tobias Faber
(1963): Dansk Arkitektur.
(13) Også Louisianamuseet viser hvor
smukt et resultat man kan få med en
tæt dialog med landskabet.
GRØNT MILJØ 9/2010
GRØNT MILJØ 9/2010 25
26
ANALYSE
IDÉUDVIKLING
RÅDGIVNING
PLANLÆGNING
FORMIDLING
STIEN
BYEN
SKOVEN
LANDET
VANDET
FUNKTIONALITET
VITALITET
ÆSTETIK
NATUR
KLIMA
ADGANG
OPLEVELSER
BEVÆGELSE
SUNDHED
OPHOLD
KONTAKT
33 36 38 76
LANDSKAB.NU
INFO@LANDSKAB.NU
Stenhugger Steen Jensen og
eksempler på hans gravsten.
Designede gravsten vinder frem
Stenhugger Steen Jensen er med til at fortolke livets sidste monument
Af Lars Bang Bertelsen
Han har set et og andet i
sine 34 år i branchen. Men
stenhugger Steen Jensen, Nykøbing
Mors, venter alligevel
at de kommende år vil byde
på en mindre revolution når
det kommer til det han primært
arbejder med, gravsten.
„Vi kan se udviklingen i
Tyskland hvor gravsten de senere
år er blevet mere og
kunstfærdigt udformede og
designede. Min erfaring er
klart at udviklingen fra Tyskland
kommer her før eller siden,“
siger Steen Jensen der i
hvert fald gennem de seneste
25 år har været blandt de førende
herhjemme når det handler
om udvikling af den måde,
som gravsten ser ud på.
„I min tid er det gået fra liggende
sten til opretstående
sten som så igen er gået fra
lave og brede til høje og slanke
sten. Der er faktisk tale om
at moden skifter indimellem,
men udviklingen går meget
langsommere end i andre
brancher. De fleste har jo ingen
købsvaner når det gælder
gravsten,“ siger Steen Jensen
der i disse år oplever en aftagende
tabuisering af døden
som begreb.
„Døden har i mange år virket
blufærdighedskrænkende
på folk, men jeg oplever et
langsomt skred i den opfattelse,“
siger Steen Jensen der
allerede har leveret flere moderne
gravsten der i højere
grad minder om skulpturelle
kunstværker.
„Vi leverer fortsat klart flest
af de klassiske gravsten, og sådan
vil det nok fortsætte, men
der er en lille gruppe af æstetikere
som vil noget andet. Jeg
gør mig aldrig til dommer over
hvad der er rigtigt og forkert.
Den rigtige gravsten er altid
den som de nærmeste vælger.
Men jeg gør blot opmærksom
på at mulighederne er rigtig
mange,“ siger Steen Jensen
der konstant eksperimenter
med nye designs, nye typer af
sten og nye slibningsformer.
„For tiden arbejder jeg meget
med det man kalder ‘satinering’.
Det er en slibning der
får stenen til at føles som gammelt
læder,“ forklarer Steen
Jensen.
At gravsten i høj grad er ble-
vet en individuel sag, bliver
understreget af at omkring
halvdelen af de sten Steen
Jensen sælger bliver designet
og fremstillet specifikt til den
konkrete opgave.
„Vi er i dialog med de fleste
kunder frem og tilbage med
tegninger og skitseforslag inden
kunden vælger den endelige
udformning af stenen, siger
Steen Jensen der oplyser at
langt de fleste sten bliver bestilt
og udvalgt af de efterladte
efter et dødsfald.
„Det er sjældent at folk i levende
live tager stilling til stenen,
men det hænder da. I de
tilfælde får folk ofte stenen
hjem og stå som et kunstværk
i haven, og når livet en dag er
slut, så bliver der sat navn på
og stenen flyttes til kirkegården.
Den nye generation af
gravsten er på mange måder
en familieskulptur som så samtidig
bruges som gravsten,“ siger
Steen Jensen der også arbejder
med skulpturer og har
udstillet. www.steenjensen.dk.
SKRIBENT
Lars Bang Bertelsen er kommunikationskonsulent
og journalist hos Morsthy
Medieservice.
GRØNT MILJØ 9/2010
Ny teknologi giver plads til fuglesang
Kirkegårdstrucken drives af en
elmotor der får energi fra en
brændselscelle drevet af metanol.
Det lyder nyt, og er det
også. Sammensætningen har
faktisk verdenspremiere med
‘EcoMotion-truck’ der kører
som prototype på Holstebro
Kirkegårde. Teknologien kan
gøres totalt miljøvenlig hvis
metanolen kommer fra vedvarende
energi, som f.eks. vindmøller
eller biomasse.
Trucken er som udgangspunkt
GMR’s Stama multitruck
der har fået nyt kraftværk.
Bag protypen står også energiselskabet
OK, Teknologisk
samt Serenergy A/S der fremstiller
brændselsceller. Som an-
Hako
102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor
dre elmaskiner arbejder trucken
uden støj og os. Men den
tankes hurtigt op med metanol.
Man slipper for den lange
opladningstid hvis man løber
tør for strøm før arbejdsdagen
er ovre.
Metanolen omdannes lydløst
til elektricitet af en
brændselscelle. På den måde
kan trucken producere strøm
nok til at arbejde hele dagen.
Den kan samtidig via strømudtag
drive elredskaber så
gartnerne slipper for meterlange
kabelruller når der f.eks.
skal klippes hæk.
Princippet testes også i i Aalborg
Zoo, Billund Lufthavn og
i Esbjerg Kommune. sh
Citymaster 2000 E 5
Vedligeholdelsesfrit
sod- og partikelfilter i
helt lukket system - som
det kendes fra personbiler
Reducér CO 2
og dieselpartikler !
Ingen udgifter til at vedligeholde
partikelfilter
Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul
Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster
Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m
Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring
Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste
Miljørigtig fejning i din by
Leveres også i en version med 3 børster
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.
AMU kurser 1. halvår 2011
(Kursusnr.) (Kursustitel) (Dage) (Starttidspunkt)
42306 Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 31.01.
42307 Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 23.02.
42384 Anlæg i beton, natursten,og træ 15 dage 05.01.
NYHED!
Odensevej 33,
5550 Langeskov
Tlf. 6538 1163
hako@hako.dk
www.hako.dk
GRØNT MILJØ 9/2010 27
42844
Grønne anlæg, planlægning af
plejeopgave (ejendomsservice)
Gl. Pleje af grønne områder
10 dage 28.02. 28.03.
42302
42383
45565
44373
44276
42389
Betjening og vedligeholdelse af mindre
gartnermaskiner
Betjening og vedligeholdelse af
motorkædesave
Brug af PC på arbejdspladsen +
Anvendelse af præsentationsprogrammer
Etablering af mindre anlæg med
Plantebeskyttelse i gartneri, sprøj-
10 dag
5 dage
3 dage
2 dage
20 dage
10 dage
10.01.
31.01.
24.01. 21.02. 28.02.
04.04.
21.02. 21.03. 11.04.
10.01. 14.03.
45728 Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 10.01. 31.01.
42316
42305
40831
40824
42341
44273
Plantevækst og etablering af grønne
15 dage
anlæg
Træer og buske om vinteren, besk.
20 dage
og plejep.
Design af funktionelle og specielle
5 dage
haveanlæg, trin 2
Brandforanstaltninger ved ukrudts-
1 dage
bekæmpelse
Pleje af grønne områder - vinter-
5 dage
beskæring
Opmåling og tegning af mindre
5 dage
grønne anlæg
31.03. 02.05.
07.02.
17.01.
24.03.
21.02.
11.04.
42311 Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 21.03.
40837
Yderligere information
og tilmelding 8747 5700
eller se mere på www.ju.dk
-
40742
1 dag
kursus
Etablering af basis for tagbeplantning
4 dage
med belægning
03.02. 17.02. 10.03.
15.03.
Altanen, mellemrummet og byen
Det moderne boligbyggeris udearealer er blevet tomme, for udelivet foregår enten i byen
eller på altanen. Der er en kløft mellem byggeriernes intentioner og realiteter
Mange nye boligområder
er mennesketomme. En
tomhed der står i skarp kontrast
til de drømme arkitekterne
har for deres byggeri. Hvad
er forklaringen? Den har Camilla
Richter-Friis van Deurs
søgt efter i ph.d.-afhandlingen
‘Uderum Udeliv - udformning
og brug af udearealer i nyere
dansk boligbyggeri’ fra Kunstakademiets
Arkitektskole.
Arkitekternes perspektivtegninger
er ellers fyldt med folk
der spadserer, opholder sig på
terrasser, sidder langs kanalkanter,
spiller bold, cykler og
udfolder sig på de udendørs
arealer mellem husene. Det
har til dels en praktisk årsag,
for mennesket er en målestok
for byggeriets fysiske dimensioner,
højder og bredder.
Men de er også en social
målestok. Hvis der er mennesker
til stede i byggeriet fungerer
det socialt og bygegriet
er en succes. Den erkendelse
overføres til tegningerne.
Tomme er de realiserede byg-
28
gerier alligevel. Der er en kløft
mellem intentioner og realiteter,
fastslår van Deurs.
Den typiske opskrift
Mellem 1995 og finanskrakket
i 2008 var den typiske opskrift
på nyt boligbyggeri således:
Fem etager med hævet parterreplan
over parkeringskælderen.
Stueetager med halvprivat
terrasse omkranset af
skærmende hæk. Overliggende
lejligheder med adgang til
store terrasser. Ofte adgang til
en fælles eller private terrasser.
Tit et indre græsbelagt
gårdrum med vedligeholdelsesvenlige
beplantninger.
Eksempler er bl.a. taghavebebyggelserne
i Ørestaden,
Sluseholmens åbne karreer og
Tuborg Havn for at tage københavnske
eksempler, men
de findes i hele landet. De bevirker
meget ensartede, har
ofte en overfladisk karakter og
virker golde. Og er som regel
mennesketomme.
Det er ellers ikke fordi at der
ikke er ofret noget på arkitekturen.
Stardarden er relativ høj
og der brugt gode materialer.
Men måske er uderummet
grebet an på en måde der ikke
har opfanget den måde uderum
bruges på i dag.
I afhandlingen er der undersøgt
en række bebyggelser
med bl.a. spørgeskemaer til
bebyggelsernes beboere, observationsstudier
og evalueringer
af de arkitektoniske kvaliteter
i uderummene. Desuden
er tidligere undersøgelser som
sammenligningsgrundlag.
I alt er der undersøgt 3596
husstande fordelt på 20 bebyggelser
med 6900 beboere.
Alle i eller nær København af
rent praktiske grunde. Endvidere
er der for sammenligningens
skyld inddraget en række
ældre bebyggelser
Centralt står fire bebyggelser
der som de eneste har fået
hele turen med bl.a. spørgeskema.
Det er Charlottehaven,
Østerbro (1999-2004), Halv
Tolv, Christianshavn (2000),
Pærehaven, Køge (2004-2008)
og Fælledhaven, Amager
(2006). Konklusionerne herfra
er en brugbar og konstruktiv
essens.
Det nære og byen
Når der er så få mennesker i
udearealerne i det moderne
boligbyggeri kan man spørge
om de overhovedet er vigtige
for beboerne, eller om de kun
er et sted til affaldsstativer,
brandveje og parkering. Men
det er de. Faktisk bruger byboere
mere tid udendørs end de
der bor i forstaden eller på
landet selv om man skulle tro
det var omvendt.
Det typiske er at der er stor
fokus på de nære private arealer,
især altanen. To tredjedele
af alle uderumsaktiviteter foregår
på de private arealer. Og
nok er altanerne private, men
man må gerne se. Også helt
ind. Gennem store vinduespartier
inddrages inderummet i
uderummet og vice versa. Og
nok er det de mest private
De mest berømmede altaner i
det nyere boligbyggeri er de
trekantede og forskudte altaner
på Vhuset i Ørestaden. Formen
skaber det størst mulige udhæng
og mindst mulige skyggeproblemer.
Altanerne danner
nærmest en vertikal gårdhavebebyggelse,
hvor livet foregår
helt uafhængigt af hvad der
foregår på jordoverfladen.
GRØNT MILJØ 9/2010
Fra bebyggelsen Fyrholmen på Sluseholmen. Det er åben gård hvor
adgangen til opgangene er flyttet ind. Det tilfører gårdrummene flere
‘nødvendige’ aktiviteter, især mellem klokken 8 og 9 om morgenen.
arealer der bruges mest, men
det gælder dem der har kontakt
med det tilstødende offentlige
uderum. Privat skal
det være, men gerne med en
ekstern forbindelse.
Samtidig bruges de fjerne
byrum mere og mere i forlængelse
af de private og halvprivate
uderum. Det hænger bl.a.
sammen med de sociale netværk
er komplekse. Man mødes
ikke i bebyggelsens friareal,
men ude i byen. Spiller fodbold
i parken. Og når man tager
ud i byen, vil man hellere
mødes på havnefronter og i
grønne rum end på gader og
pladser.
Tomt mellemrum
Bebyggelsens fælles uderum
får derfor mere og mere karakter
at et ret tomt mellemrum
med flydende eller ophævede
grænser til den omgivende
by. Det bruges ikke meget
til ophold eller andre såkaldt
frivillige aktiviteter som solbadning,
leg og boldspil. der-
med udhules også uderummets
sociale betydning.
Derimod er der ret mange
der går i det fælles uderum eller
bruger til andre ‘nødvendige’
aktiviteter. Det skyldes
bl.a. at bevægelsesmønstrene
tit vendes på vrangen i de nye
byggerier så adgang og trafik
flyttes ind i gårdrummet og
væk fra gaden. Mellem kl. 8
og 9 myldrer det næsten med
mennesker på vej til arbejde
eller skole. Det er dog stadig
mellem kl. 17 og 19 der samlet
set er flest ude, men nu mest
for at spise. Ved 21-tiden er de
fleste inde igen. Mønstret er
det samme på hverdage og i
weekender.
Overgange og frodighed
Brugt bliver de fælles uderum
dog, og her kommer brugen
an på flere forhold.
Stort set alle undersøgelser
peger på at overgangen mellem
de private og det offentlige
er afgørende for uderummets
succes. Det gælder også
for de undersøgte bebyggelser.
De bebyggelser som havde
definerede overgange (f.eks.
lave stakitter mellem de private
og offentlige arealer) også
var dem der blev brugt mest.
Beboerne foretrækker uderum
med en frodig og varieret
karakter med mange slags
planter og dyr. De foretrækker
steder der er beskyttet mod
vind, støj og trafik og hvor der
en god udsigt. Ikke særligt
overraskende. Brugerne værdsætter
også æstetiske og veludformede
uderum, men det
er ikke noget der vejer tungere
end andet.
Der er en stærk sammenhæng
mellem bygningens højde
og uderumsbruget: Jo lavere
bygning og jo mere direkte
adgang fra boligen, desto mere
mere bruges uderummet.
Desuden er det klart at uderum
der er fysisk eller visuelt
forbundet med omgivelserne,
benyttes mere end dem der
ligger isoleret. Hertil kommer
at beboerne synes godt om
mange forskellige typer uderum.
Og så er der en selvforstærkende
faktor: Jo mere
uderummet benyttes, jo stærkere
opfattes bebyggelsens sociale
liv og desto sikrere opfattes
bebyggelsen i forhold til
kriminalitet.
Beboerne vil også gerne
personligt kunne præge arealerne,
men der er der meget få
muligheder for. Generelt er
hovedvægten fra såvel bruger
som arkitekt lagt på de private
arealer. Det individuelle prioriteres
og der er ikke den store
interesse hverken for at udforme
eller bruge det fælles
udeareal. Det er med til at
skabe de ‘golde mennesketomme
skuetæpper’ som van
Deurs kalder dem. Beboerne
værdsætter ganske vist disse
arealer set fra boligens vinduer,
viser undersøgelsen, men er
altså ikke meget ude i dem.
Den åbne gård
Brugen af uderummet er påvirket
af en række faktorer der
GRØNT MILJØ 9/2010 29
Tuborg Havn, dyrt byggeri ud til sundet, men de fælles udearealer er reduceret til private og nærmest mennesketomme skuetæpper.
ligger udenfor de fysiske rammer.
Ser man på f. eks. på alder
domineres anvendelsen
aaf de fælels uderum af børn,
børnefamiler og ældre. De fleste
voksne mellem 18 og 60
uden børn anvender rummene
i mere begrænset omfang.
Desuden er det klart at bebyggelsens
højde, eller nærmere
bestemt boligens placering
i forhold til stueetagen,
har en væsentlig betydning. Jo
tættere på jorden, desto oftere
bruges udearealerne.
Når man ser på forskellige
typr af gårdrum viser det sig at
den nye åbne gårdrumstype
fungere anderledes end det
traditionelle lukkede gårdrum.
Åbne gårdrum bliver mere
inddraget i bydelens offentlige
liv og bliver mere nye bydelspladser
end de bliver nærarealer
til de umiddelbart omgivende
boliger. Det betød at
der var flere brugere. I nogle
tilfælde går der tilmed en offentlig
sti gennem det fælels
udeareal. Det har yderligere
en positiv effekt på uderummets
brug og opfattelse.
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen
fra de fire
30
bebyggelser viste at beboerne
havde overvejende positive
vurderinger af bebyggelsen og
udearealernes arkitektoniske
udformning. Alligevel havde
de flere klagepunkter over såvel
design, funktionalitet, det
daglige vedligehold og naboskabet.
Beboerne foretrækker generelt
praktiske overflader til deres
‘nødvendige’ aktiviteter og
ellers megen grøn beplantning
i uderummene som man se ud
på. Det er desuden vigtigt for
beboerne at fællesskabet opleves
som tilvalgt, og at uderummene
derfor tilbyder de
korrekte rammer for denne
prioritering. I de bebyggelser,
hvor offentlige funktioner
som f.eks. børnehaver er integreret
i bebyggelsens private
arealer, skaber det konflikter
mellem beboere og brugere.
Undersøgelsen påviser desuden
en klar sammenhæng
mellem antallet af bekendte i
bebyggelsen og fornemmelsen
af positivt naboskab og sikkerhed.
Kunstneren Olafur Eliasson
beskriver byens rum således:
”Et velfungerende rum
kan introducere et fællesskab:
Jeg oplever det sammen med
andre mennesker. Jeg ser det
anderledes, men jeg er alligevel
sammen med dem.”
De nye tilbud
Den måde beboerne bruger
uderummene på afspejler et
individualiseret samfund, hvor
der efterspørges et varieret
udbud frem for en standardiseret
type. Også inden for uderum,
forklarer van Deurs.
Nogle beboere er orienteret
mod det nære netværk. Andre
bruger boligen som base, men
lever og ånder for netværk
ude i byen eller i de nye digitale
netværk. Derfor bør udbuddet
af uderum også afspejle
denne virkelighed og tilbyde
større variation i udbuddet
af blandt andet uderum,
understreger van Deurs.
Men er der mulighed for
det, når man f.eks. ser på den
økonomiske recession og generel
ressourceknaphed?
Spørgsmålet er ikke rettet
mod de få steder hvor der skal
bygges nyt, men hvordan
uderummene i det eksisterende
byggeri kan reformuleres.
Der er også en risiko at tids-
ånden giver de private rum så
høj prioritet, så de fælles uderum
nærmest forsvinder og
dermed også det sociale liv der
trods alt stadig foregår i dem.
Konsekvensen bliver en større
social distance. Derfor vil der i
fremtiden være brug for nye
overlappende multifunktionelle
uderumstyper, konkluderer
van Deurs.
En anden aktuel tendens er
opmærksomheden på sundhed
som reaktion mod stresset
levevis. En del af dette billede
er udelivet der skal skabe ro
for sjælen. De undersøgelser,
som indtil nu er foretaget, har
primært set på offentlige uderum
som parker og naturarealer.
Endnu er uderummene i
de bolignære arealer ikke undersøgt,
men sandsynligvis er
der en parallel mellem de to
sfærer, vurderer van Deurs.
Et spørgsmål er også hvordan
uderummene kan bidrage
til at løse de miljømæssige udfordringer
som intensiv regn
og hedebølger. Til løsningerne
kan bl.a. høre mere skyggende
beplantning og lokal håndtering
af regn.
Udviklingen af materialer,
GRØNT MILJØ 9/2010
elægninger og overflader
kan spille en stor rolle. De skal
på samme tid skal være økonomisk
rentable, driftsvenlige
og bidrage æstetisk til uderummets
kvalitet og oplevelse.
I England er der i 2009 vedtaget
en lov som skal begrænse
de belagte arealer, primært på
grund af regnvandsnedsivning
og risiko for overbelastning af
kloaksystemer. Engelske haveejere
skal ansøge om at lægge
fliser i på deres private arealer.
En sådan lovgivning kunne
også i en dansk sammenhæng
være interessant, og samtidigt
byde på en ny arkitektonisk
udfordring for design ogproduktudvikling.
I dag bruger børnene uderummene
relativt meget, men
befolkningen bliver stadigt ældre.
Det stiller også ændrede
krav til indretningen af uderummene
og deres funktioner
i fremtiden. I det hele taget
må uderummene i stigende
grad tilpasses skiftende livs- og
identitetstyper.
Vi står også over for en stigende
‘gentrifikation’ i storbyerne
hvor gamle arbejderkvarterer
bliver mondæne - og
med tendenser til ‘gated communities’
der holder andre
end beboerne selv ude. Kun
nogle få byggerier forsøger at
få en blandet beboersammensætning,
men der er endnu ikke
fundet en løsning på hvordan
bebyggelsernes uderum
kan støtte op om de idealistiske
tanker. Den skal vi finde.
Vi skal ifølge van Deurs i det
hele taget vide mere om hvordan
der skabes uderum der
fungerer som facilitator for
mødet mellem mennesker. sh
KILDE
Camilla Richter-Friis van Deurs (2010):
Uderum Udeliv - udformning og brug
af udearealer i nyere dansk boligbyggeri.
Kunstakademiets Arkitektskole.
Ph.d.-afhandling.
Camilla Richter-Friis van Deurs er arkitekt
MAA og projektleder hos Gehl
Architects. Hun har bl.a. stået for bylivsundersøgelser
og strategier for
New York, Melbourne Docklands og
senest millionbyen Chongqing i Kina,
samt deltaget i Jan Gehls bog ‘Byer
for Mennesker’. Hun forsvarede sin
afhandling 24. juni 2010.
Ph.d.-projektet er finansieret af Realdania
med 1,5 mio. kr. og er udført
ved Center for Byrumsforskning, Institut
for Planlægning, Kunstakademiets
Arkitektskole 2004-2010.
Jo tættere på jorden, desto oftere bruges udearealerne. Her bekræfter
undersøgelser alle tidligere erfaringer. Ørestadshuset, Ørestaden
MEKANISEREDE BEPLANTNINGER
MED BLOMSTERLØG
BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET
BEPLANTNING NU.
LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL
AGENT THUESEN JENSEN A.S.
0045 70 20 52 22
GRØNT MILJØ 9/2010 31
Galanthus nivalis ’Ecusson d’Or’
Vintergækker kan
være næste boble
Hvis du trods tidernes ugunst,
har lidt ledig kapital i skuffen,
så hold øje med vintergækker.
Det britiske haveselskabs blad
The Garden har spottet hvad
der kunne blive begyndelsen
til en gentagelse af manien i
1636-37 da prisen på tulipanløg
nåede svimlende højder,
og ét løg kunne koste mere
end en håndværker kunne tjene
på ti år. I løbet af få dage i
1637 var festen forbi. Mange
blev drevet fra hus og hjem.
Ifølge Wikipedia var denne
‘tulipomani’ verdenshistoriens
første ‘boble’. Om det også er
en boble denne gang, får tiden
vise. Foreløbig registrerer
The Garden at ét løg af den
sjældne, rent hvide vintergæk
Galanthus regina-olgae ’Autum
Snow’ sidste vinter blev
solgt for 162 britiske pund,
(1400 kr.) på internetauktionen
eBau.co.uk. G. nivalis
’Ecusson d’Or’ gik for 145 og
den gule G. plicatus ’Wandlebury
Ring’ for 123 pund. På
den årlige messe for galanthofile
- The Galanthus Gala- blev
priserne ivrigt diskuteret, og et
enkelt løg af G. plicatus ’E.A.
Bowles’ gik for 150 pund.
Ifølge planteskoleejer Joe
Sharman, Monksilver Nursery,
er priserne steget de sidste
fem-seks år. Den højeste registrerede
pris indtil nu er 265
pund for et løg af sorten ’Flocon
de Neige’. Arne Kronborg
Redskabsbærere
med partikelfilter
De to danske firmaer Rimas
ApS og Emicon Systems har
udviklet et partikelfilter der
passer til de dieselmotorer der
bruges til redskabsbærere,
plæneklippere, fejemaskiner
m.v. Filtret er ikke større end
den oprindelige lydpotte og
kan monteres uden videre. Det
sikrer at maskinerne lever op
32
91 meter rødtræ
vist i sin fulde højde
De højeste træer står gerne i tæt skov hvor
man ikke kan se dem i fuld størrelse. Man
må nøjes med et kig på tæt hold og se stejlt op.
Det gælder også verdens højeste træer, Californiens
rødtræer. „Ingen har faktisk set de her
træer rigtigt - i hele deres højde,“ siger den amerikanske
naturfotograf Michael Nichols. Det kan
man nu, selv om det er på en kunstig måde.
Han tog en række billeder af et 91 meter højt
rødtræ med kameraer der kørte lodret op i et system
af skinner, kabler og reb. Der blev skiftet
lysfølsomhed i kameraerne for at udligne lyset
der varierede stærkt fra top til bund. Og i træet
overfor sad en assistent med en kæmpe blitz. I
19 dage prøvede de. Resultatet er billedet til højre
der er en mosaik af 84 billeder. Alle taget fra
den samme dag da lyset var allerbedst.
Op til knap 115 meter bliver rødtræet (Sequoia
sempervirens) eller på amerikansk: redwood. De
gror i The Redwood National and State Parks i
det nordlige Californien. Træerne bliver i gennemsnit
500-700 år gamle, men enkelte er oppe
omkring 2000 år. De hører dermed til de længstlevende
organismer på jorden. Nationalparken
på 540 km2 rummer 45% af al tilbageværende
gammel rødtræskov, dvs. 158 km2 . I 1850 var der
8100 km2 , men stærk hugst til især bygningstømmer
reducerede skoven før en beskyttelse indledtes
i 1920’erne.
De store træer vokser i beskyttede kystnære
tågede floddale der har et klima der skaber høje
træer. I samme område bliver f.eks. douglasgran
(Pseudotsuga menziesii) op til 90 meter. Længere
sydpå vokser mammuttræ (Sequoiadendron
giganteum) der bliver knapt så høje, men har
større masse end nogen anden træart på jorden.
Til de højeste hører også Australiens eucalyptustræer
der kan nå cirka 100 meter.
Rødtræt har en smal pyramideformet vækst og
en meget tyk og blød bark på 15-30 cm der effektivt
beskytter træet mod sygdomme. I Danmark
kan rødtræ vokse på beskyttede steder,
men bliver dog aldrig så stort og frodigt da det
er meget følsomt over for frost og kulde. sh
KILDER. Politiken 8.10.2010 og www.wikipedia.org.
Billedet er sammensat af 84 billeder. Den samme mand
i den røde jakke er kommet med flere gange. © 2009
Michael Nichols / National Geographic Staff.
til reglerne om miljøzoner og
de miljøkrav der bliver mere
og mere almindelige i udbudsmaterialer.
En af de maskiner der kan
forsynes med det nye filter er
Rimas Multi Trac 504 (billedet)
der bl.a. er leveret til anlægsgartner
Søren Ribergaard i
Ringe. „Jeg vil vide at vi kan
levere varen når vi på et tidspunkt
står over for et udbudsmateriale
hvor der stilles krav
om enten partikelfiltre eller
den nyeste motorteknik på
redskabsbærerne, men indtil
nu har det været meget svært
at skaffe en egnet partikelfilterløsning
til den slags maskiner,“
siger han.
Emicom Systems er i forvejen
kendt for sine filtre til lastbiler
og andre større dieselkøretøjer,
men forstærker indsatsen
på off-road markedet,
herunder redskabsbærere og
entreprenørmaskiner.
www.rimas.dk.
GRØNT MILJØ 9/2010
Den styrede græsning
Eutrofieringen bør dæmpes i den lysåbne natur
Lysåbne naturtyper som hede,
overdrev og eng kræver
mager jord for at bevare sine
naturlige arter og høje naturkvalitet.
Men hele tiden ophobes
kvælstof og andre næringsstoffer,
bl.a. via luften og
tilgroning. Jorden eutrofieres
ligesom vandet. Det hæmmer
karakteristiske urter som guldblomme,
kattefod, engensian
samt sommerfugle og bier,
mens grove urter som blåtop
og bølget bunke vinder frem.
Det kan modvirkes med en
pleje der fjerner næringsstoffer
og skaber en tilstand der
øger de ønskede arters tolerance
over for kvælstof, skriver
Rita Buttenschøn i Skov &
Landskabs videnblad ‘Naturpleje
og ophobning af næringsstoffer’.
Plejen afhænger
dog af næringsstoffernes
mængde og sammensætning,
jordbund og vandstand. Generelt
er udgangspunktet en styret
græsning som på tør mager
bund suppleres af slåning
og på fugtig bund af en høj
vintervandstand. Og så skal afslået
biomasse fjernes.
Græsningens begrænsning
er at op til 90% af det dyrene
æder, afsættes igen som gødning.
Tallet er især højt for sure,
magre overdrev og heder.
Undersøgelser på Mols viser
f.eks. at kvæggræsning ved
moderat græsningstryk ikke i
længden kan vedligeholde en
sur, mager bund.
Men dyrene spiser og skider
ikke nødvendigvis samme sted,
så derfor kan næringsstofferne
inden for hegningen omfordeles.
De foretrukne hvile- og
opholdsarealer bliver mere
næringsrige. Denne tendens
kan fremmes gennem en styret
græsning hvor dyrene
f.eks. om natten ledes uden
for den lysåbne naturtype. Det
har man prøvet på hede i
Lüneburger Heide i Tyskland.
På den måde kunne man fjerne
25 kg N/ha/år.
I et hollandsk forsøg med
ekstensiv helårsgræsning
græssede kvæget mest på he-
de domineret af bølget bunke
og hedelyng, men sked mest i
en skovbevoksning. Målt i
netto N/ha pr. år blev der flyttet
7,0 kg fra græsheden og
4,4 kg fra lyngheden, mens
skoven fik tilført 13,1 kg.
På enge og kær opbygges
tørv hvis vandstanden om vinteren
er høj nok. Hvis det kombineres
med græsning, kan
man genskabe og vedligeholde
et lavt næringsstofniveau.
Det viser en undersøgelse på
Mols. Efter næsten 40 års
græsning er der sket et fald i
den såkaldte Ellenberg N-værdi
fra 5,0 i 1985 til 4,5 i 2009.
Naturarealer gror ofte til
med træer og buske selv om
de afgræsses. Det gør jorden
mere næringsrig fordi der deponeres
kvælstof, og fordi
trærødderne henter næring
fra dybere jordlag. Arter som
gyvel og rødel fikserer tilmed
kvælstof. Ved rydning skal
man derfor fjerne afskåret
træ. Ellers kan rydningen være
til mere skade end gavn. sh
KILDE
Rita Buttenschøn (2010): Naturpleje
og ophobning af nærinbgsstoffer.
Videnblade Park og Landskab 6.19-4.
Skov & Landskab.
GRØNT MILJØ 9/2010 33
Befæstelser der siver regnen ned i jorden
Materialerne skal bruges på nye måder når man vil undgå overfladeafvandingen
Regnen behøver ikke ledes
væk via fald, render og
kloak. Den kan også sive direkte
gennem befæstelsen - og
derfor skal samtlige lag og
bunden derunder kunne
håndtere vandet. Det har bare
ikke været ret meget brugt i
flere årtier, især fordi det
vandfølsomme stabilgrus har
været det foretrukne bærelag.
Nu går udviklingen den anden
vej takket være stigende
problemer med afledning af
regnen. Problemer der skyldes
at flere og flere belægninger
og tagarealer tilsluttes den eksisterende
kloak, og at regnen
har tiltaget i intensitet. Det
udfordrer befæstelsernes konstruktion
og afvanding og har
åbnet en fordomsfri debat om
alternative løsninger. Løsninger
der efterligner den fordampning,
tilbageholdelse og
nedsivning der kendes fra det
naturlige vandkredsløb. F.eks.
ved at anlægge vandgennemtrængelige
befæstelser.
Forsøgsopstilling
Temaet er taget op i Skov &
Landskabs projektserie PartnerLandskab
under navnet
34
1. Toplag af plastceller
med skærver (2-5 mm).
Bærelag af skærver (2-5 mm)
og geonet.
Skærverne sikrer en optimal infiltration,
og opbevaringskapacitet. Plastceller skaber
stabilitet i overfladen. Geonet forbedrer
skærvernes bæreevne. Skærvene
vil formentlig være de mest permeable
af alle befæstelser i længst tid.
‘Permeable befæstelser - nedsivning/opmagasinering
af
regnvand’. Det er indtil videre
bl.a. resulteret i en forsøgsopstilling
som der nu forsøges at
rejses midler til at få realiseret.
Det er endvidere håbet at få
permeable befæstelser til at
indgå i konkrete projekter
som kan bruges til demonstration.
Der satses videre på at
etablere samarbejde med en
grundejer gennem partnerskabet
‘Vand i Byer’.
Når man skal anvende befæstelser
med nedsivning, skal
man bruge materialer der er
beregnet til det. Og de skal
bruges på en måde så man sikrer
afvandingen den nødvendige
kapacitet. Forsøgsopstillingen
giver nogle vink om de
materialer man kan bruge.
Spedalsøs Øko-sten
En sten der er udviklet til formålet
er betonbelægningsstenen
Uni Økoloc (eller ‘Økosten’)
fra Spedalsø Betonvarefabrik.
Den er en del af Uni
Coloc-systemet af sammenlåsende
sten der kan udlægges
med maskine. Stenen er sat
sammen af tre dele forskudt i
EN BEFÆSTELSE VANDET KAN LØBE IGENNEM
Forsøgsopstilling fra PartnerLandskab.
forhold til hinanden så der opstår
et hul efter lægning.
Idéen er af få et så stort
nedsivningsareal i belægningen
at man kan lede vand bort
tilstrækkeligt hurtigt. Så hurtigt
at man lever op til almindelige
normer for området, typisk
op til 200 liter pr. sekund
pr. ha. Det kan almindelige
smalle fuger nemlig ikke gøre
selv. Samtidig bevares stenenes
og belægningens bæreevne
og muligheden for fortsat
at maskinlægge stenene.
En anden metode er at gøre
fugerne bredere, men det kan
svække belægningens styrke
og umuliggøre maskinlægning.
Spedalsøs sten SF-Rima
kan dog maskinlægges med
brede fuger fordi den har særligt
tykke fugeknaster. Den er
beregnet til græsfuger, men
kan bruges til nedsivning.
Hele vejen ned
Nedsivning gennem en befæstelse
forudsætter ikke bare
brede fuger eller huller i toplaget.
Vandet skal også let
kunne passere fugemateriale,
afretningslag, bærelag og
bundsikringslag uden at det
2. Toplag af belægningssten med bred fuge.
Afretningslag af skærver (1-4 mm).
Bærelag af makadam.
Toplaget matcher markedets mest udbredte produkter
bortset fra at fugerne er bredere. Fuge og afretningslag
skal klare hele infiltrationen. Et fugemateriale
uden finstof sikrer bedre infiltration, men kraftfordelingen
bliver ringere. Makadam er en kendt ældre
bærelagstype der med lige så god ret bruges på andre
af de permeable befæstelser.
går ud over lagenes tekniske
egenskaber, især bæreevnen.
Og vandet skal kunne optages
af jordbunden - eller kunne sive
ud i dræn eller grøft hvorved
befæstelsen indtager rollen
som forsinkelsesbassin.
Man skal også tage højde
for at nedsivningsevnen aftager
efter nogle år fordi de grove
porer der leder vandet,
gradvist slemmer til med mindre
partikler. Efter 10-20 år -
den normale dimensioneringsperiode
- er permeabiliteten
faldet til 10-50% af hvad permeabiliteten
var i starten, vurderer
Spedalsø.
Man skal også tage stilling
til kapaciteten. I Danmark har
der været tradition for at dimensionereregnvandssystemer
med 110 liter pr. sekund
pr. ha og regne med én overskridelse
om året. For permeable
befæstelser bør man dog
ifølge Spedalsø have større sikkerhed
da der vil være større
udsving i vandføringsevnen af
råjorden og grus end i et afløbsrør.
En overskridelse én
gang hver 5. år svarer til 190
liter regn pr. sekund pr. ha.
Da systemet har aftagende
3. Toplag af porøse fliser.
Afretningslag af grus.
Bærelag af bundsikringsgrus.
Porøse fliser markedsføres i øjeblikket
på det internationale marked,
men der er få erfaringer fra
lande med mange frost/tø-overgange.
Toplaget matcher ellers de
traditionelle fliseprodukter. Bundsikringsgrus
er bærende nok til
mindre belastninger, men mere
permeabelt end stabilgrus.
4. Toplag af drænasfalt.
Bærelag af bundsikringsgrus
Drænasfalt har vundet en stor
position som støjreducerende
toplag på grund af sine porer
der også gør asfalten permeabel.
I stedet for bundsikringsgrus
kunne man bruge det stærkere,
men dyrere makadam.
5. Totallag af grus (0-8 mm)
Det kan diskuteres hvor permeabel befæstelsen er. Infiltrationskoefficienten
for grusbefæstelser angives i forskellige kilder fra 0,7 til 0,2.
Til gengæld er det vigtigt at have styr på det vand der trods alt trænger
ned i befæstelsen. Ved at have et totalt lag, vil vand søge hele vejen
gennem det ensartede materiale til bunden af befæstelsen, og
overfladen vil ikke opleves våd, blød og smattet.
GRØNT MILJØ 9/2010
kapacitet, vil man først sent i
dimensioneringsperioden nå
ned på en kapacitet hvor der
er reel risiko for at den overskrides.
Hvis det sker, stuver
der midlertidigt vand op på
belægningen. Man skal derfor
tage højde for at vandet kan
løbe mod et sted det kan sive
ned og ikke mod bygninger.
Velegnede materialer
Et klassisk materialevalg til
nedsivning er en bredfuget
belægning af brosten med fuger
af vasket grus og bærelag
af makadam. I princippet kan
alle toplagssten anvendes i en
sådan sammenhæng. Blandt
betonbelægningssten er Uni
Økoloc bare særlig god fordi
nedsivningsarealet er stort
uden at det forringer belægningens
tekniske egenskaber.
Plastceller med skærver, porøse
fliser og drænasfalt er andre
muligheder.
Fugemateriale og afret-
ningslag kan være vasket grus
eller en fin skærvefraktion,
f.eks. 2-4 mm. Spedalsø har i
kraft af samarbejdet med den
tyske SF-koncern et specialmateriale.
Permeabiliteten skal
fra starten være meget stor.
Fugerne udgør nemlig kun 10-
20% af belægningen, og afretningslaget
modtager især
vandet lige under fugerne.
Desuden tager fuger og afretningslag
mod de fleste af tilslemningspartiklerne.
Det betyder
ifølge Spedalsøs forsøg
at man skal dimensionere med
en permeabilitet på 10-50% af
den permeabilitet som det nyudlagte
materiale har.
Som bærelag duer det ret
vandtætte stabilt grus ikke.
Der bør anvendes makadam
eller et stenbærelag (skærver
eller singels) der er dimensionet
til forholdene. Også her
har Spedalsø et specialmateriale
af skærver inden for et
nærmere angivet kurvebånd.
Hvis jordbunden er sandet,
kan den normelt uden videre
optage det nedsivende vand.
Hvis den er leret kan det være
nødvendigt at kunne lede vandet
til grøft eller dræn. Det
kræver igen et fald på råjordsplanum,
se bl.a. Normer og
vejledning for anlægsgartnerarbejde.
Flere fordele
Fordelen ved nedsivning på
stedet er ikke kun at kloakken
spares. Man kan også lave en
helt vandret eller plan overflade
uden afløbsriste og render.
Det kan bl.a. være en fordel
hvor en belægning skal
bruges til truckkørsel. Man
slipper også for vandpytter
selv om der med tiden skulle
komme mindre lunker.
Hertil kommer den miljømæssige
fordel. Det lokale
vandmiljø får et ofte tiltrængt
naturligt tilskud. Og jorden
renser vandet for det meste af
Økostenen danner et hul på cirka
5,5 x 5,5 cm når stenene er lagt.
Hver af de tre dele af stenen er
11,25 x 11,25 cm og de ser efter
lægning ud som tre sten.
den forurening der er typisk
for vejvand. Den ville ellers tit
ledes direkte ud i recipienten.
Fordelen ved at sive vandet
ned gennem befæstelsen er
især stor på store arealer som
p-pladser, industripladser, lagerpladser
og boligveje. Jo
større arealerne er, jo mere
vand skal der afledes, og des
større er gevinsten når man
sammenligner med en traditionel
tæt belægning.
Fordelen ved f.eks. Uni Okoloc
kan dog også være en
ulempe. Hullerne gør overfladen
ru og uegnet til visse anvendelser,
f.eks. hvor man skal
gå med stilethæle. Det kan løses
ved at bruge stenen sammen
med sin Uni Coloc-familiens
øvrige sten uden huller.
Et generelt problem ved
permeable befæstelser er tilslemning.
Det bør man forebygge
gennem vedligeholdelsen.
Desuden skal man være
opmærksom på tøsaltet. I stedet
for at bruge salt må man
gruse, og gerne med det
samme produkt der bruges til
fugefyldning.
Da vejvandet er lettere forurenet,
er der nogle generelle
forbehold mod nedsivning
gennem befæstelser hvor der
er intensiv trafik. Der skal i alle
tilfælde være god afstand til
grundvandsspejlet (mindst 1
meter) og til bygninger og
vandindvindingszoner. Nedsivningen
bør normalt slet ikke
anvendes hvor belægningen
udsættes for salte, pesticider
eller kemikalier eller hvor der
er risiko for en meget hurtig
tilslemning. sh
KILDER
Skov & Landskab (2010): Permeable
befæstelser - nedsivning/opmagasinering
af regnvand.
www.partnerlandskab.dk.
Spedalsø Betonvarefabrik 82010):
Økosten - nedsivning af regnvand.
www.vandibyer.dk.
GRØNT MILJØ 9/2010 35
36
Skråningerne der kælkes på er nu forsynet med buksbomhække med jerngitre. Hækkene skal
ikke være over ½ meter og netop dække gitret så oplevelsen af slottet ikke beskæres når det
ses nedefra. Nederste skråning er 1:2, den næste 1:1,5 og den øverste 1:1,4.
BAGHAVEN 1
Kælkningen slider skråningerne
Kælkning er en vinterglæde som sidste
isvinter fik ny aktualitet. Men
selv en normal vinter byder på chancer.
Også i den historiske Frederiksberg Have
hvor især de stejle terrasseskråninger
lige nord for slottet er populære. Man
kan tage én skråning. Eller alle tre når
man er blevet mere modig. Så får man
fart til at nå helt ned til kanalen.
Det kan man ikke mere. Slots- og Ejendomsstyrelsen
der forvalter parken, har
plantet buksbomhække ved kanten af
hver terrasse. Og de er armeret med
jerngitre så man ikke bare kan mase
gennem hækken. Det har rejst debat.
„Slots- og Ejendomsstyrelsen er gået
over gevind i sin iver efter at genskabe
en barokhave der er for fin til nutidens
mennesker,“ udtaler Sine Heltberg der
sidder i kommunalbestyrelsen i kommunen
hvor parken ligger. „Vi lever i en
moderne storby. Her er de store grønne
oaser få og behovet for rekreative områder
stort. Derfor håber jeg virkelig at
Slots- og Ejendomsstyrelsen vil ændre sin
beslutning og genåbne kælkebakken -
og tænke nutidens mennesker lidt mere
ind i sine fremtidige løsninger.“
Problemet er bl.a. at lang tids kælkning
skaber slid og erosion på de stejle
skråninger, forklarer slotshavechef Niels
Mellergaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Også motionister der bruger skråningerne
til et stejlt sprint bidrager til
sliddet. I sommer måtte man renovere
skråningerne som flere steder var slidt
ned til det geonet (Enkamat) der i 1994
var indbygget i skråningen før man lag-
Buksbommen er armeret af et kraftigt
jerngitter så man ikke maser hækken ned.
BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op af
Frederiksberg Have - i den gård hvor
slotsgartneren, parkbetjentene og
gartnene holder til. Det udnytter vi i
en ny serie hvor vi tager afsæt i en
konkret sag i parken - en sag der kan
have et bredere grønt perspektiv. Vi
kalder i denne sammenhæng Frederiksberg
Have for Baghaven. Det er
den for os. Og med det anonyme navn
vil vi understrege det almene sigte.
de rullegræs. Renoveringen i sommer
bestod af muldpålægning med påfølgende
sprøjtesåning.
Dertil kommer at det kan være farligt
at kælke på de stejle skråninger med de
skarpe knæk. Der har været flere tilfælde
hvor folk er kommet til skade, forklarer
Mellergaard der foreslår at man kælker
andre steder i parken, f.eks. ved
Apistemplet eller Søndermarken.
Problemerne skal undgås med de nye
hække der samtidig har rod i historien.
Der har været hække på stedet før.
Samtidig understreger Mellergaards kollega,
Jens Balsby Nielsen, at nok fjerner
man en brugsmulighed, men man tilfører
også én, for på hver terrasse er der
nu opstået et rum der byder på mere
oplagte opholdsmuligheder end før.
Brugerne står heller ikke samlet flok.
En af dem, Terkel Østerdal, skriver i lokalpressen:
„Terrasserne var nedslidte af
rutsjende og kælkede børn, men de
fremstår nu meget flotte og det til stor
glæde for rigtig mange mennesker, heraf
undertegnede. Og heldigvis har børnene
og deres forældre stadig gode
kælkemuligheder andre steder.“ Han
mener også at kommunen i stedet for at
kritisere hellere burde være taknemmelig
for at staten ejer og passer parken.
Sagen udstiller konflikten mellem bevaringshensyn
og nye brugsmuligheder.
En konflikt som grønne forvaltere må
være forberedt på og forholde sig proaktivt
til, bl.a. i sin information over for
offentligheden. Det er bare ikke altid
nok som kælkesagen viser. Senest er
Sine Heltberg er gået videre med sagen
til finansminister Claus Hjort Frederiksen
som Slots- og Ejendomsstyrelsen hører
under. Der er gået politik i sagen. sh
På nettet kan man se et eksempel på et lille uheld på den nu lukkede kælkebakke foran
Frederiksberg Slot. http://www.youtube.com/watch?v=8CYdaVv9goY.
GRØNT MILJØ 9/2010
30 millioner til at
redde jyske heder
Nu skal de offentligt ejede jyske
heder reddes. Miljøministeriet
har sat i gang et projekt
der omfatter 6500 ha på bl.a.
Skovbjerg Bakkeø, Harrild
Hede, Randbøl Hede, Lønborg
Hede og i Klosterheden Plantage.
Hederne er truet af tilgroning,næringsstofbelastning
og angreb fra lyngbillen.
Det håber man at undgå ved
at rydde træopvækst, grave de
øverste næringsrige muldlag
bort og etablere græsning
med får og kvæg de steder der
ikke er nok hjortevildt.
Det skal redde det karakteristiske
plantesamfund af hedelyng,
revling, tyttebær, klokkelyng
og mose-bølle og den
fauna der hører til. Også hedens
landskabelige kulturhistoriske
betydning spiller en
rolle. Hedeprojektet startede
1. oktober og løber til og med
2015. Miljøministeriet yder 15
milo kr., mens de resterende
15 mio. er fra EU’s LIFE-fond.
De 6500 ha omfatter kun en
mindre del af landets samlede
hede der er på cirka 80.000 ha.
Ferris snitter både
vådt og tørt græs
Efter at Skov- og Naturstyrelsen
har udpeget 37 nye teltskove
i statens skove, er der nu
87 af slagsen. Teltskove er skove
hvor den stille skovvandrer
har lov til at telte uden at
spørge grundejeren - her staten
- om lov. Ordningen der
begyndte som forsøgsordning
i 2004, er inspireret af allemandsretten
som den kendes
fra det øvrige Skandinavien -
og som også findes i Skåne der
ligner Danmark.
Teltskovene blev fra starten
Den amerikanske zero-turnklipper
Ferris ZT 2500 har fået
nyt mulchkit der kan finsnitte
afklippet hvad enten det er
vådt eller tørt. Det skyldes bl.a.
et bredt udkast og et nyt
skjold med runde kanter og en
dyb profil som giver et godt
luftflow. Rotorklipperen er
desuden bedre affjedret, ikke
blot af hensyn til føreren, men
også for at klippe mere jævnt.
Med 132 cm klippebredde og
en 20 hk dieselmotor klipper
den op til 16 km og14.000 m 2 i
timen. www.mi.dk.
Teltskovene og den lille allemandsret
valgt ud fra at teltningen ikke
måtte være til gene for naboer,
campingpladser eller miljøet.
Desuden måtte man højst
være samme sted én nat, højst
være to telte sammen og teltene
måtte ikke være større end
til tre mand. Disse regler gælder
stadig. Da ordningen blev
evalueret i 2007 viste det sig at
der ikke var nogen negative
effekter. Derfor blev ordningen
siden udvidet samtidig
med at det blev tilladt at bruge
stormkøkken på pladsen.
Svend Andersen
Professionel træ- og planterådgivning
Din direkte
vej til faglig
sparring og
udvikling.
Tlf.: 30 32 72 33
www.plantefokus.dk
GRØNT MILJØ 9/2010 37
Højt græs slås med slåmaskine. Ved tømmerne sidder Mats Johansson, Amish-Mats. Foto: Arne Matsson.
Hestene i Bulltofta er ikke kun for sjov
Malmøparken er blevet et forsøgslaboratorium i miljøvenlig driftsteknik
Heste trækker cylinderklipper
og slåmaskine. Andre
steder klares græsset af græssende
kvæg i folde. Arbejdstransport
sker med biogas eller
el. Der afprøves parkbelysning
drevet af solceller. Al parkaffaldet
flises op på stedet, men
skal måske også bruges til at
forsyne det lokale motionscenter
med biobrændsel.
Bulltoftaparken i Malmø er
blevet et forsøgslaboratorium
for miljøvenlig drift, og navnlig
plejen med heste er samtidig
blevet en attraktion. Parken
er anlagt på Malmøs gamle
flyveplads der i 1972 blev
flyttet ud til Sturup. Planen var
at skabe en aktivitetspark med
masser af plads til idræt og en
naturpræget park som supplement
til byens klassiske parker.
Heste ikke kun for sjov
Allerede under parkens anlæg
i 1983 genbrugte man sten og
grus til nye befæstelser og
undgik pesticider da bevoksningerne
skulle etableres. Så
fulgte en tid med konventionelle
driftsmetoder indtil Malmø
Kommune og den daværende
driftsentreprenør tænkte
på at klippe græs med hest.
Det begyndte man på i 2005.
Efter to år begyndte man at
38
overveje om ikke hele parken
kunne plejes med økologiske
metoder. Men var der i dette
bredere perspektiv stadig
plads til hestene? Ja, der var.
Ethanoldrevne græsklippere
findes, men ikke med kapacitet
nok til Bulltoftas 42 ha
græs. Raps-metyl-ester kan erstatte
diesel, men slider motoren
mere og ophæver maskingarantierne.
De eldrevne klippere
er især beregnet til villahaver.
Og elhybridteknikken -
hvor man kombinerer diesel
og elmotor - passer ikke så
godt til store græsklippere der
kræver stor effekt, og hvor der
ikke er en lang transportkørsel
hvor batterierne kan lades op.
Alt sammen ifølge Kalle Lind
der er Global Produc Manager
hos Husqvarana.
Derfor er hesten konkurrencedygtig,
ikke mindst når man
ser på CO 2-udslip. Beregninger
for 2007 viser at udslippet for
græsklipning med dieseldrevet
rotorklipper var cirka 30 gange
større end med hest. Udslippet
fra klipning med hest skyldtes
især transporten mellem stald
og parkplænerne. Kan man få
stald nærmere parken er denne
fordel endnu større.
Andre beregninger viser at
klipning af brugsgræs med ro-
torklipper giver cirka ti gange
større CO 2-udslip end slåning
af højt græs med slåmaskiner.
Det er en forskel der kan give
anledning til at overveje plejeniveauet.
De traditionelle parkmaskiners
svage miljøpræstation er
ikke tilfældig, forklarer Kalle
Lind. Maskinudviklingen inden
for området er 3-5 år efter
landbrugs- og entreprenørmaskiner.
Og årsagen er at markedet
er for lille til at bære en
mere massiv produktudvikling.
De miljøkrav der tages hensyn
til er arbejdsmiljøkrav som støj
og vibrationer fordi de er styrede
af EU-direktiver. Ikke krav
om f.eks. CO 2-udledning. Det
vil kræve nye politiske incitamenter.
Moderne hesteklipper
Den hestetrukne plæneklipper
er en cylinderklipper hvor knivene
trækker af hjulene. Det
er en klipper der er hentet i
USA hvor der er en produktion
af moderne hestetrukne redskaber
til bl.a. Amish-folket. Til
højt græs bruges en mere traditionel
fingerklipper.
Hesteentreprenøren er Ivan
Varga fra Äventyrsarken &
Ivans Wagontrail. Han understreger
at hestene har andre
fordele end lavt CO 2-udslip.
Klipperesultatet bliver pænere
og uden afklipsklumper fordi
man bruger cylinderklipper
fremfor rotorklipper. Og så er
hestene en attraktion og social
isbryder. „Sammen med hesten
er det lettere at vejlede
folk der ikke holder reglerne
og forhindre ballade og hærværk.
I arbejdet med hesteklipningen
er man både kusk,
psykoterapeut, parkbetjent og
politi på én gang,“ siger han.
Mens hestene i dag er det
mest synlige tegn på parkens
økologiske drift, kan biobrændsel
blive et stort fremtidigt
tema. Erfaringstal peger
på at parken kan producere
brændsel svarende til 450
MWH (megawatt-timer) ved at
afbrænde parkaffald og halm.
Det er nok til at forsyne det lokale
motionscenter med varme
og varmt vand. I fremtiden
kan også produktion af bioetanol
og biogas blive en mulighed.
sh
KILDE
Christina Johansson, Arne Matsson
(2010): Den skuldfrie parken - från
ord till handling i miljöarbetet. Gröna
Fakta 6/2010.
Plænerne i Bulltoftaparken klippes med en cylinderklipper trukket af
et hestespand. Foto. Christina Johansson.
GRØNT MILJØ 9/2010
Brændet blev lagt til tørre i jernrammer. Foto: Skov & Landskab.
Det tørre brænde
For det meste kan kun gran skovet før
midsommer tørre færdigt før fyringssæsonen
Hvis man skover granbrænde
før midsommer, kan
man inden fyringssæsonen nå
under de 18% vandindhold
som Miljøstyrelsen anbefaler.
Hvis man tørrer brændet under
halvtag, kan man også
opnå det med løvtræ og senere
skovet gran, men ellers må
man vente til næste sæson.
Det viser et forsøg som Andreas
Bergstedt, Linda Kjær
Sønderby og Niels Heding fra
Skov & Landskab har udført.
Foruden rødgran omfatter forsøget
bøg, eg og ær. Forsøges
baggrund er at 44% af den
vedvarende energi kommer
fra træ, og at forbruget ifølge
Energistyrelsen skal ordobles
de næste ti år. Det meste
brænde bruges i cirka 700.000
brændeovne og brændefyr,
men der anvendes også meget
i kraftvarmeværkerne.
For at optimere energiudnyttelsen
og minimere røg og
nabogener skal brændet være
tørt. Og Miljøstyrelsen har altså
sat 18% vand som grænse.
Det skal dog med at røgen
med sine sod- og tjærepartikler
ikke er så farlig som bilers
udstødningsgas fordi partiklernes
kemiske sammensætning
er en anden. Det medfører at
80% af de partikler man indånder,
åndes ud igen.
Træet blev fældet på forskellige
tidspunkter og lagt til
tørre i jernrammer med en åbning
på 1 x 1 meter og en
bredde på 50 cm. Tørringen er
bestemt ved at veje brændet
friskskovet og derefter med en
til flere måneders interval indtil
det var tørt nok. Til sidst
blev brændet tørret i ovn for
at fjerne det sidste vand og
dermed bestemme tørstofindholdet.
Forsøget varede fra
marts 2007 til juni 2010.
Det viste sig at skovningstidspunktet
ikke spiller nogen
rolle for vandindholdet uanset
om træet er fældet i februar
eller maj. For løvtræarterne er
vandindhold på fældetidspunktet
i alle tilfælde 40-50%.
Rødgran ligger for det meste
nær 60%, men er alligevel
hurtigere til at tørre.
At få brændet under tag
spiller en væsentlig rolle. Gennemgående
får man efter omkring
50 døgn en vedvarende
forskel på cirka 5 procentpoint
mellem brænde der er under
tag og brænde der ikke er. I
nogle tilfælde kan man med
tag få vandindholdet under
18% selv om brændet er skovet
efter midsommer, også
med andre arter end gran.
Når brændet er lagt til tørre
forløber tørringen til at begynde
med ens uanset årstid.
Vandindholdet falder ret hurtigt,
men bortset fra rødgran
skovet før midsommer kan
man ikke regne med at brændet
tørrer færdigt samme sæson.
Med efterårets fugt forøges
vandindholdet omkring 5
procentpoint, og først næste
sommer tørrer det færdigt. sh
KILDE
Andreas Bergstedt, Linda Kjær Sønderby,
Niels Heding (2010): Naturlig
tørring af brænde. Skoven 10/2010.
GRØNT MILJØ 9/2010 39
40
BOG
RECEPTION
De sidste år har en gruppe
personer arbejdet på at
samle, bearbejde og udgive
kendt og ny viden om
træer og buske.
Poul Erik Brander har været
initiativtager og er hovedforfatter.
Erik Nymann
Eriksen, Ib Asger Olsen og
Jens Thejsen har været redaktions-
og støttegruppe
og leveret tekstbidrag. En
lang række andre fagfolk
har desuden bidraget.
Det er blevet til en bog på
omkring 500 sider der udgives
på forlaget Grønt
Miljø under titlen ‘Træer
og buske i by og land’.
Vi vil gerne vise resultatet
ved en reception, hvor det
vil glæde os hvis du har
mulighed for at være med.
Ved receptionerne kan
man købe bogen til nedsat
pris og få den signeret.
Reception afholdes på
Sjælland fredag den 19.
november kl. 15.00 i den
nye bygning på Skov &
Landskab, Københavns
Universitet, Rolighedsvej
23, Frederiksberg C.
Reception afholdes i Jylland
fredag den 26. november
kl. 13.00 hos Plantning
og Landskab Landsforeningen,
Majsmarken
1, Billund. Her er der buffet
hvor man kan tilmelde
sig på tlf. 7660 2491 eller
lk@plantningoglandskab.dk.
Med venlig hilsen
Poul Erik Brander,
Erik Nymann Eriksen,
Ib Asger Olsen,
Jens Thejsen
Der er - heldigvis - ikke lyserøde, men grønne elefanter på
spil i haverne ved det kongelige palads Pa-Bang-In i Thailand.
De første klip blev lavet i midt i 1800-tallet, og i dag er der en
flok på otte elefanter. Foto: Mallyandlinda.
Mesterværket der er gemt i hækken
En hurtig guide og lidt inspiration til formskæring af træer og buske
Når vi klipper hækken, skal
det helst gøres så lige og
så hurtigt som muligt. Men
man kan jo også se på hækken
som en billedhugger ser på sin
uberørte granitblok. Den gemmer
noget smukt, og så er det
op til fagmanden at få det
frem. Topiary kalder man det
på de britiske øer. Formklipning
kan vi kalde det.
Det man klipper i, er tætvoksende
buske som buksbom
eller taks. De har evnen til at
bryde i nye skud fra grenene,
bl.a. fra sovende knopper. Den
meget skyggetålende taks kan
tilmed sende skud ud dybt inde
i busken.
Først og fremmest skal man
væbne sig med tålmodighed,
for topiary er ikke overstået
ved at klippe i en time to gange
om året. Og redskaberne
skal være skarpe. En let håndterbar,
skarp hækklipper, der
kan klippe præcist, kan ikke
undværes til finbeskæringen.
Så skal du beslutte sig for en
form. Skal det ende med en
simpel geometrisk form som
en cirkel eller en pyramide, eller
en dinosaur i skala 1:1?
Dragen gennemsyrer især kinesisk kultur, men i det meste af Asien er dragen en vigtig mytologisk figur.
Her er et flammende eksemplar fra Vietnam. Foto: Flashduck.
GRØNT MILJØ 9/2010
Hvis du gerne vil lave en
planteskulptur af buksbom på
1x1x1 meter, kan du efter
grovbeskæringen udspænde
snore og klippe de skud af
som stikker udenfor. Man kan
også lave en ramme af brædder
i den ønskede geometriske
form. Lidt som når man laver
småkager ved at presse forme
af engle ned i kagedej.
Er det derimod en mandshøj
Fedtmule du gerne vil skabe af
din taks, så er hønsenet vejen
frem. Det bygges op omkring
planten i den ønskede form og
fejlrettede skud klippes af. I
starten skal der klippes ofte og
lidt. Som en klog gartner engang
sagde, er det let af klippe
af senere, men svært at
lime på igen. Komplicerede
former tager årevis at forme.
Hvis din udvalgte plante er
en buskbom, anbefaler den
engelske topiary-entusiast Anthony
Blagg kun at beskære
fra maj til september. Buksbom
kan nemlig dø hvis frosten
får fat i afklippede ender.
Til gengæld kræver de store
hække kun ganske få beskæringer,
når de er færdige.
Man kan også skabe sin fantasiform
helt fra bunden. Uanset
om du vælger taks, buksbum
eller mere eksperimenterende
arter, så gå efter mindre
planter der ofte etablere sig
hurtigt. I starten skal du være
nænsom og identificere de
bærende grene som skal danne
hovedakserne for den ønskede
form. Fleksible grene
Skulpturering af planter er ikke kun et engelsk tidsfordriv. Her viser Lene
Cedervang fra Amager en af sine formede buske frem. Det har taget
omkring 15 år at klippe fuglen frem, og nu vil Lene til at give den udfoldede
vinger, hvilket hun regner med vil tage omkring tre år mere. Busken
er en almindelig liguster som vokser hurtigere end de traditionelle
‘formplanter’ buksbom og taks. Det betyder at man hurtigere opnår den
ønskede form, men også at der er flere klipninger om året. Som det kan
ses stritter fuglens vinger og top lidt. Det er fordi det snart er to måneder
siden at den er blevet klippet. Foto: Lars Thorsen
kan fikseres med tråd så de får
den rigtige retning.
Husk at hver eneste plante
er forskellig. Se på plantens
form og hold løbende øje, for
måske fortæller den selv hvilken
form den af egen kraft
kommer til at minde om. Og
se på den fra alle sider ved
hver klipning. Det er en tredimensionel
form at gøre.
Det er dog ikke bare lir og
pynt det hele. Det er muligt at
få noget praktisk ud af sine
formbeskårede planter. Eksempelvis
har figentræer store
blade og mange grene, så de
kan let formes til en paraplyform
der skaber skygge til havebordet.
Figentræer vokser
dog langsomt, så vær omhyggelig
med hvert klip.
Visse arter af taks kan blive
mere end 1000 år gamle. Af
hensyn til eftertiden bør du
derfor holde dig fra grimme
former. Så som Amin Jensen. lt
KILDER
www.ehow.com.
www.frostatmidnight.co.uk.
www.stihl.dk.
www.topiarytoday.com.
www.wikipedia.org.
Levens Hall and Garden i det sydlige Cumbrien i England. Haven er
verdenskendt for sin topiary, og her står nogle af verdens ældste
formbeskårede buske. Haven stammer fra 1694. Foto: Levens Hall.
OK grøn anlæg
- grundlaget for
kvalitet i top
Pleje og vedligeholdelse
Anlægsarbejde
Jordarbejde og kloak
OK grøn anlæg as
Tlf.: 57 53 75 09
www.ok-as.dk
Inspirerende
udemiljøer anlægges
og vedligeholdes
GRØNT MILJØ 9/2010 41
JCB-rendegravere
i et mere råt præg
Engelske JCB har fornyet deres
rendegravere, bl.a. med 8 tonmodellen
JCB 3CX. Den dækker
over flere varianter med
motorer på 85-100 hk. I forhold
til forgængeren er
brændstoføkonomien bedre,
arbejdslyset er bedre, kabinen
er mere konfortabel og bremsesystemet
- der bruger den
eksisterende hydraulikolie - er
nyt og bedre. Desuden har
frontruden fået indbygget opvarmning.
Og så er designet
slebet til et ‘mere råt og moderne
præg’. www.jcb.dk.
Savede træer over
for at stjæle cykler
Hvis en cykel er låst fast til et
lille træ, og man vil stjæle cyklen,
så fælder man da bare
træet. Det kunne man se på
Adilsvej og Helgesvej på Frederiksberg
i sommer, oplyser
Frederiksbergbladet. Fire træer
der blev plantet sidste år,
måtte lade livet da ukendte
gerningsmænd savede træerne
ned for at hugge cykler der
var låst fast til træerne. Det var
der mange cykler der var fordi
en boligkarré var ved at blive
renoveret så cyklerne ikke
kunne stå hvor de plejede.
Vej- og Park i kommunen oplyser
at træerne repræsenterer
en værdi af 10.000 kr. stykket.
42
De mange små kommunale egeskove
Ny status viser at de har meget løvtræ og mange rekreative faciliteter
En gennemsnitskommune
forvalter over 550 ha skov
fordelt på 19 skove. De er små,
består mest af løvtræ og har
mange rekreative faciliteter
sammenlignet med landets
skove som helhed. Det viser en
opgørelse som Skov & Landskab
og Sveriges Lantbruksuniversitet
har udført i netværket
Nordic-Baltic Centre of Advanced
Research on Forestry
Serving Urbanised Societies.
Opgørelsen omfatter 18
kommuner der forvalter 343
skove på i alt 10.017,5 ha.
Skovarealet pr. kommune
varierer dog meget fra nogle
få ha til over 2000 ha. Især de
midtjydske kommuner forvalter
store skovarealer. De er -
set i dansk sammenhæng -
‘store’ skovejere.
Modsat de fleste andre skovejere
er kommunernes skov
opdelt på mange lokaliteter
SKOV I 18 KOMMUNER
Kommune
Hektar
skov ialt Antal
skove Ha/skov
i snit
Billund 132,7 23 5,8
Bornholm 772,1 14 55,2
Brøndby 215,6 4 53,9
Frederikshavn 798 20 39,9
Haderslev 1105,7 6 17,6
Herning 2011,5 46 43,7
Holstebro 1457,64 29 50,3
Gribskov 11,7 5 2,3
Ishøj 53,2 11 4,8
København 127 14 9,1
Lolland 74,15 9 8,2
Middelfart 223 5 44,6
Næstved 147,3 9 16,4
Odense 410 29 14,1
Ringkøbing-Skjern 725 23 31,5
Silkeborg 849,2 52 16,3
Thisted 91,81 10 9,2
Århus 1811,91 34 53,3
Total 10017,5 343 29,2
Kommunesnit 556,5 19 29,2
og skovstørrelser. Gennemsnitsskoven
er 29,2 ha, men
næsten hver tredje er under 5
ha. Den store spredning i størrelse
og geografi påvirker både
driften og de rekreative faciliteter.
Mange af skoven er
bynære: tre ud af fire skove
ligger i eller ved byen.
Skovenes naboer er mest
helårsbeboelse og landbrug,
men over hver fjerde skov
grænser også op til en anden
skov (privat eller statlig) eller
til naturområder, søer og parker.
Det giver særlige muligheder
for at koordinere den rekreative
planlægning, f.eks.
stier, mellem kommuner, stat
og private skovejere.
Eg og bøg dominerer i cirka
halvdelen af skovene, mens
rødgran, ask og skovfyr alle
dominerer i omkring 1/5 af
skovene. Det antyder at løvtræer
er mere udbredte i kom-
munale skove end i de danske
skove som helhed hvor nåletræer
udgjorde 57,5 % ved seneste
skovtælling i 2008. Her
udgjorde eg mindre end 10%
af skovarealet. At eg dominerer
kan forklares med at arten
har været brugt hyppigt i de
sidste årtiers bynære skovrejsning
hvor rekreation og
grundvandsbeskyttelse har
været vigtige motiver.
De kommunale skove rummer
stor variation i både træarter,
naturtyper og rekreative
faciliteter. Omkring 80% af de
18 kommuners skovareal er
bevokset, mens de resterende
20% udgøres af andre naturtyper
og rekreative anlæg som
p-pladser, boldbaner, shelterpladser,
legepladser mm. Der
er en klar tendens til at mængden
og variationen af rekreative
faciliteter er størst i store
skove og mindst i mindre. sh
DOMINERENDE ARTER
Dominerende
art
Antal
skove
Antal
i %
Landsplan
i %
Eg 169 49,3 8,6
Bøg 151 44,0 12,9
Rødgran 66 19,2 19,1
Ask 60 17,5 3,6
Skovfyr 59 17,2 12,2
Birk 40 11,7 n.a.
Ær 30 8,7 3,2
Rødel 28 8,2 n.a.
Lærk 25 7,8 n.a.
Sitkagran 23 6,7 6,4
Ædelgran 14 4,1 2,6
Dominerende træart i de kommunale
skove og den andel kommunale skove som
arten dominerer. Det tilsvarende tal for
alle landets skove er vist helt til højre.
KILDE
Anders Busse Nielsen; Rasmus Bartholdy Jensen; Cecil
Konijnendijk (2010): Det kommunale skovlandskab. Videnblade
Park og landskab 3.3.61. Skov & Landskab.
GRØNT MILJØ 9/2010
Bisoner udsat i
Vorup Enge
Med en tyr og to tyrekalve på
Vorup Enge ved Randers har
den europæiske bison efter
2500 år igen fået fodfæste i
den danske natur. I hvert fald i
en indhegnet 5 ha stor eng.
Dyrene, der ankom 14. oktober,
er fra Europas største vilde
bestand der lever i et reservat
i Polen og Hviderusland.
Ifølge Randers Regnskov, der
har taget initiativet, bliver
flokken udvidet med ti hunner,
mens arealet samtidig udvides
til 40 ha med sump, eng
og skov, et område der ejes af
Aage V. Jensen Naturfond.
Dyrene er med til at holde
engen som eng. Det er bisonerne
gode til, for de æder
både tagrør, ørnebregner og
andre kraftige planter og
småtræer. Og de kan i modsætning
til de gamle danske
husdyrracer gå ude hele året.
En sygdom der har ført til massedød
blandt fynske rådyr, har
nu ramt Sjælland. Alene omkring
Sorø er bestanden halveret
gennem de seneste måneder,
oplyser DR Sjælland. På
Fyn er symptomerne undersøgt
og det viser sig at rådyrene
dør af diarré og massiv
afmagring. Fælles for de syge
dyr er at de har flere forskel-
De tre nye bisonhanner i Vorup
Enge. Fra www.regnskoven.dk,
Samtidig er dyrene en attraktion,
og mulighederne for at
opleve dem forbedres når der
opføres en planlagt træbro
hen over hele engen.
Indførelsen har igen rejst debatten
om at indføre arter der
engang har levet i landet. Fra
den ene side lyder det at man
hjælper både naturen og en
truet art samtidig med at man
skaber en ny oplevelse. Fra
den lyder bl.a. at udsatte dyr
ikke er rigtig natur og at man
manipulerer med naturen.
Råvildtet dør nu også på Sjælland
Stue og terrasse hænger sammen
Have og bolig vinder ved indbyrdes
nærkontakt. Og mulighederne
forbedres i takt med
at vinduesfacader og glasfacader
bliver bedre og mere fleksible.
Ikke blot på grund af det
velisolerende energiglas, men
også fordi teknikken med fol-
lige typer parasitter end raske
dyr og navnlig har problemer
med den éncellede parasit
Giardia. Rådyret er den mindste
hjorteart herhjemme, men
også langt den mest udbredte.
I de senere år har bestanden
været i konstant fremgang,
især på grund af vintergrønne
marker. Der skydes årligt omkring
100.000 stykker råvildt.
dedøre både er lettere at betjene
end skydedøre og tillader
at op til 90% af glasfacadens
totalbredde kan åbnes.
Sådan er det med facadefoldedørene
fra Lacuna. De kan få
stuen og haven til at flyde helt
sammen. www.lacuna. dk.
GRØNT MILJØ 9/2010 43
gmPUBLIKATIONER
Dekorative træer og buske
med spiselige frugter. Af
Anne Marie Lind m.fl. DJF havebrug
nr. 179, 2010. Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet,
Aarhus Universitet. 20 s.
www.agrsci.dk.
Overblik over 28 træ- og
buskarter som mest plantes for
deres prydværdi i haver, parker
og institutioner, men som
også har spiselige frugter. Bl.a.
stikkelbærkiwi, bærmispel,
surbær, ægte kastanje, valnød,
mahonie, abrikos, slåen, brombær,
blåbær og hyld. Sigtet er
at fortælle at der er bær og
frugter fra andre træer og buske
end æbler, pærer og andre
traditionelt dyrkede.
Asian Gardens History, Belief
and Design. Af Tom Turner.
Routledge 2010. 336 s.
www.plantarum.dk.
www.routledge.com.
5000 års havekunsthistorie
med idéer og design fra hele
Asien, fra Tyrkiet til Japan. De
første haver formes af fastboende
der i symbolske udtryk
mindes deres jægerfortid, lige
fra Persiens ‘paradiser’ til østasiens
større landskabshaver.
Turner, der underviser i havekunsthistorie,
viser med kort,
diagrammer og billeder hvordan
de aisatiske haver udvikler
deres karakteriske former og
funktioner.
44
Haven er lagt ind i huset,
landskabet er lagt ind i bebyggelsen
Utzons 50 år gamle Romerhuse beskrives engageret i
Jørgen Jørgensens bog ‘Glæden ved at bo’
De 50 år gamle Romerhuse i
Helsingør var et excellent
startskud til det moderne danske
tæt-lav-byggeri. Haven er
lagt ind i gårdhavehuset, og
landskabet er foldet ind i bebyggelsen.
Den er tegnet af
selveste Jørn Utzon (1918-
2008), dansk bygningsarkitekturs
store navn, som mens Romerhusene
blev projekteret
også var i gang med sit hovedværk,
operaen i Sydney.
Kontroversielle var begge
byggerier, men det skortede
ikke på faglig anerkendelse.
Romerhusenes beboere blev
også meget glade for at bo
der. Og en større anerkendelse
kan en arkitekt ikke få som
Utzon selv sagde.
‘Glæden ved at bo’ er da også
titlen på den bog som Jørgen
Jørgensen har skrevet om
de 60 gårdhavehuse der er opført
1957-1960, og som blev
fredet i 1987. Med sine afvisende
facader, beskyttede
gårdhaver med mure og lave
taghældninger kan byggeriet
se sydeuropæisk ud. Deraf
navnet Romerhusene. Samtidig
er murværket og tegltaget
i dansk tradition. Og det er
landskabet bestemt også.
Bebyggelsen skulle følge
den kuperede topografi - hvilket
også blev realiseret selv
om der blev foretaget enkelte
reguleringer. Udadtil skulle en
randbevoksning af fyr skærme
mod omgivelserne, mens de
indre landskabsrum skulle
være nedskaleret ‘jomfruelig
natur’ som Utzon foreskrev.
Designet skabte ikke bare
de billige boliger der skulle til
for at køberne kunne få dens
tids billige statslån. Det skabte
- takket være en stærk idé og
en gennemtænkt enkelhed -
også smukke, lyse og relativt
store boliger. Resultatet var
dog også at der ikke var penge
til at gøre noget ved det
store fælles grønne areal.
Herefter følger den velkendte
historie om hvordan den tilkaldte
landskabsarkitekt Jørn
Palle Schmidt - der døde i sommers
- tryllede med 5000 kr.
Hans idé var at de indre landskabsrum
skulle være som det
danske kulturlandskab med
blomstrende hjemmehørende
arter. De fleste penge gik til
en landmand der harvede jorden
og såede græs. Det kunne
man åbenbart nøjes med fordi
jordpakning endnu ikke var et
stort problem. Ellers fik
Schmidt tiltusket sig gratis frø
fra Skovfrøkontoret som han
selv gik rundt og såede.
Meget af det kom også op.
Som billederne viser, blev den
nøgne og rå byggeplads på få
år frodig og grøn. Beboerne
plantede også selv. Og de
etablerede stier da man kunne
se hvor der blev gået. Efter en
drukneulykke blev der sat
hegn om søen, men diskret og
naturligt, og samtidig kunne
man få en sti rundt om søen.
Det var - og er - beboerne
der selv organiserer driften via
deres ejer-laug og udvalg, bl.a.
Planteudvalget der allerede i
1961 udgav en plantevejledning.
Bevoksningen blev efterhånden
meget stor og frodig
med bl.a. eg, tjørn og roser.
Problemer med skygge og udsigt
begyndte at opstå. Nu
blev det ikke et spørgsmål om
at plante, men om at udvikle
og rydde. Plantevejledningen
blev derfor i 1974 afløst af Den
Grønne Plan - en plan der efter
fredningen blev revideret
og udvidet i 1991 med udførlige
materiale- og plantelister
og plejeanvisninger. Endnu en
rivison fulgte i 1999 på grund
Bebyggelsen følger topografiensom kun blev lidt ændret. Her kigger man ned gennem ‘Dalen’ med græs der
teknisk set må kategoriseres som fælledgræs. Hver gårdhavehus er 15 x 15 meter inklusiv have. Fra bogen.
GRØNT MILJØ 9/2010
af fortsatte problemer med
skygge og fordi bygningsarkitekturen
begyndet at forsvinde
i det grønne.
I alle 50 år har det også været
beboerne selv der har udført
plejen - i hvert fald en del
af den. Kun den årlige slåning
af det høje græs og de større
fældninger og beskæringer
udføres i dag af professionelle.
Det lyder som en solstrålehistorie.
Det er den også, men
ikke uden konflikter. Hvor store
må træerne blive? Hvor naturpræget
skal det være?
Hvad kan tillades af om- og tilbygninger?
Fælleshus eller ej?
Ikke lutter lagkage, men lokaldemokratiet
fungerede. Alligevel
begyndte det fælles
præg så småt at skride, noget
som fredningen i 1987 satte
ind over for.
Området er i grove træk 300
x 200 m, 60.000 m 2 , 1000 m 2 pr.
Google Earth
Bebyggelsen med de 60 gårdhavehuse fylder cirka 300 x 200 meter.
hus. Heraf fylder hvert hus og
have 15 x 15 m = 225 m 2 hvortil
skal lægges lidt til indre veje
og parkering. Samlet set har
man ikke fået flere huse end i
en traditionel parcelhusudstykning,
men det meste af
arealet er fælles grønne rum,
og de er faktisk store nok til at
give landskabsfeeling. Og det
er et eldorado før børn. Dem
var der mange af i 60’erne,
omkring 125, hvor der i dag
kun er en femtedel.
Romerhusene demonstrerede
tæt-lav-byggeformens fordel
i forhold til parcelhuse,
men true parcelhusenes dominans
var der slet ikke tale om.
Heller ikke under det seneste
byggeboom selv om de færreste
har en reel haveinteresse.
Forskere forklarer at parcelhusets
historiske status og muligheden
for at kunne præge stedet
frit har for stor betydning.
Ser man bort fra det, vil Romerhusene
sikkert passe de
fleste glimrende. Stor terrasse
med sol og udsigt. Lige uden
for et naturområde som man
klarer i fællesskab et par gange
om året. Som sådan lever
Romerhusene fint op til dagens
behov selv om de ikke
har den størrelse der senere er
blevet mere gængs.
Jørgen Jørgensen er arkitekt
og har selv boet i bebyggelsen
i mange år, heraf flere som
formand for ejerlauget. Han
har skrevet en bog fra hjertet
med arkitektens faglige overblik.
Teksten er engageret og
billedsiden fin, bl.a. med sine
mange billeder af privat karakter.
Derfor kan man sagtens
leve med nogle uskarpe billeder
og sproglige knaster.
Set med grønne briller kunne
man savne en mere konkret
beskrivelse af driften af fællesarealerne.
Det ville også være
rart med mere oplysning om
omgivelsernes karakter og
kvarterets byplanmæssige og
landskabelige sammenhæng.
Er husene ud mod den tilsyneladende
ret trafikerede Gurrevej
f.eks. et problem? Nå, men
man kan jo selv tage op og se
efter. Bogen giver lyst til det.
Den er i det hele taget en livsbekræftende
bog. Pointen udtrykkes
præcist i titlen. sh
Jørgen Jørgensen: Glæden ved at bo.
Jørn Utzon og Romerhusene i Helsingør.
Forlaget Rhodos 2010. 156 s. 250
kr. www.rhodos.dk.
1970. Eg, tjørn og roser vokser frem. Måske er de fra de frø af bl.a. eg, tjørn og roser som Jørn Palle Schmidt
havde sået ti år før. Det er ganske dejligt, men snart skulle tilgroningen blive et problem. Fra bogen.
GRØNT MILJØ 9/2010 45
gmPUBLIKATIONER
Trusler mod biodiversiteten
i Norden. Nordens natur
frem mod 2010. Nordisk Ministerråd;
By- og Landskabsstyrelsen,
2010. 2 s. www.blst.dk.
Faktaark om de alvorligste
trusler for en mangfoldig natur
i Norden. Mange planteog
dyrearter er under pres,
især på grund af mangel på
plads og ændringer af naturarealer
til intensivt dyrket
landbrug eller plantage. Det
spiller også en rolle at enge,
overdrev mv. gror til, og at
invasive arter som bjørneklo,
hybenrose og mink breder sig.
Løsninger er bl.a. at genoprette
vådområder, få mere naturnær
skovdrift og koble naturområderne
mere sammen.
When modern was green.
Af David H. Haney. Routledge
2010. 323 s. www.routledge.
com.
Beskrivelse af den tyske landskabsarkitekt
Leberrecht Migge
(1881-1935), hans liv og arbejde.
Han var en del af den
generation af unge arkitekter
der gjorde op med den landskabelige
havestil til fordel for
en stil der kombinerede en arkitektonisk
stil og frodig hjemmehørende
bevoksning. Også
selvforsyning var en del af havefilosofien
hos Migge der til
sidst lod sig fascinere af nazismens
‘blut und boden’.
Arkitektur som synlig tale.
Af Lise Bek. Ikaros Press 2010.
404 s. 298 kr.
www.ikarospress.dk.
Om rumforståelsen i arkitekturen
og om hvordan den har
udviklet sig fra antikken til
nutiden - og især om hvordan
renæssancen banede vej for
en ny fri arkitektur. Udviklingen
beskrives med eksempler
hentet fra arkitekturens, byens,
havens og de landskabelige
omgivelsers udvikling.
46
Den lille hovedbygning er havens naturlige midtpunkt. Her boede Martha de la Calmette som enke i 57 år.
Calmettes fortryllede romantiske have
Bente Scavenius fortæller om Liselund, et hovedværk i dansk havekunst
Af historiske romantisk haver
fra 1700-tallet kan
Danmark mønstre et unikt,
velbevaret eksempel af international
klasse. Det er Liselund
på Møn, klos op af klinten
hvor store skred for godt 100
år siden rev havens mest dramatiske
del i havet. Alligevel
er den et lærestykke i den romantiske
haves idé og iscenesættelse.
Et hovedværk i dansk
havekunst.
Har man ikke besøgt haven,
har man noget til gode. En
god baggrund er ‘Liselund.
Den fortryllede have på Møn’.
En bog der fuldt ud matcher
havens æstetik. Bag bogen
står kunsthistoriker Bente Scavenius
der er opvokset på
Klintholm Gods nærved og tidligere
har udgivet bøger om
Liselund. Hun får stor hjælp af
fotograferne Pernille Klemp
og Ole Woldbye hvis flotte billeder
dominerer bogen.
Bag haven står Antoine de
la Calmette (1752-1803) af
fransk oprindelse og hans kone
Lisa (1760-1805) der lagde
navn til anlægget. De var børn
af oplysningstiden og meget
begejstrede for tidens havestrømninger
der især kom fra
England. Udgangspunktet var
græsningslandskabet der blev
formet - stiliseret - i en komposition
med skov, trægrupper,
vandløb, søer, klipper, monumenter,
ruiner, broer og dekorative
bygninger. Når man gik
gennem haven, skulle der konstant
skabes nye oplevelser,
åbnes nye perspektiver og anslås
nye stemninger. Naturens
skønheder, kontraster og drama
skulle præsenteres i koncentreret
form.
Det blev alt sammen realiseres
i Østmøns dramatiske landskab
som Calmette købte i
1784, og som var som skabt til
formålet. Ægteparret allierede
sig med fagfolk hen ad vejen,
men stod selv for hovedidéen
med talent, indsigt og passion.
Liselund fik alt det en romantisk
have skulle have, inklusiv
Den Kinesiske Pavillon, Norske
Hus og Schweizerhytten.
Liselund blev opført som en
feriebolig for Calmette der ellers
boede på godset Marienborg.
De oplevede desværre
ikke selv at nyde herlighederne
ret længe. Antoine døde i
1803 og Lisa i 1805. Og så gik
det galt. Landet gik konkurs,
sønnen drak sig ihjel og efterlod
i ung alder en pengeløs,
men kløgtig enke, den lokale
mønbo Martha. Hun fik lov at
bo i den lille elegante hovedbygning
til hendes død i 1877
og havde ansvaret for haven.
Det er i høj grad hendes skyld
at den blev bevaret.
Siden er haven groet til og
har været delvist i forfald. Den
blev udsat for en katastrofe i
forbindelse med de store skred
i 1902 og 1905 der bl.a. bortrev
havens vandfald og borgruin
og reducerede haven til
de små 30 hektarer haven fylder
i dag. Men haven forfaldt
aldrig helt. Den har stadig sine
autentiske træer og bygninger.
Og den forvaltes fint af
Nationalmuseet efter at staten
købte området i 2005.
Det er en billerig bog der
henvender sig bredt, ikke primært
til grønne fagfolk. I så
fald havde det f.eks. været naturligt
at lægge mindre vægt
på bygningernes indre end tilfældet,
er og til gengæld beskrive
havens virkemidler og
den historiske sammenhæng
mere omfattende. I alle tilfælde
savner man dog et godt
oversigtskort. sh
Bente Scavenius: Liselund - den fortryllede
have på Møn. Gyldendal
2010. 232 s. 300 kr.
www.gyldendal.dk.
GRØNT MILJØ 9/2010
Ny norsk landskapsarkitektur.
Af Karsten Jørgensen og
Vilde Stabel (red.). Gyldendal
2010. 480 Nkr. 272 s.
www.landskapsarkitektur.no
Præsentation af nyere projekter
med tekst, tegninger og
billeder. Projektene repræsenterer
den norske landskapsarkitektur
de sidste 20 år, og
giver et billede af den kvalitet
og bredde som findes inden
for landskabsarkitektur i Norge
i dag, hvad enten det er
kulturlandskab, urbant miljø,
skoler og boligområder og
parker. Hertil kommer artikler
som uddyber landskabsarkitekturens
plads og betydning,
udenlandske landskabsarkitekters
syn på norsk landskabsarkitektur
mv.
Regional udvikling. Af
Svend Illeris. Bogværket 2010.
www.bogvaerket.dk
Hovedtræk i dansk og europæisk
regionalpolitik og -planlægning
i de seneste 50 år,
herunder forskellige strategiers
teoretiske grundlag og deres
resultater, paralleller og
modsætninger imellem dansk
og især fransk regional udviklingspolitik.
Desuden behandles
EU’s regionale strategier,
og der afsluttes med en evaluering
af de forskellige teorier
og strategiers effekt.
Bygenbrug. Note nr. 64.
Dansk Byplanlaboratoirium
2010.
På seminaret By-genbrug i
2009 blev det diskuteret hvordan
og hvorvidt fremtidens
byplanlægning kan bidrage til
bæredygtighed gennem genanvendelse
af fysiske strukturer
der mister deres funktionelle
betydning. Seks kritiske
oplæg fra seminariet om konkrete
udviklinger i Danmark.
Valby Bakke. Af Mette Lund
Jørgensen og Jens Peter Munk.
Forlaget Rhodos 2009. 383 s.
Guide til områdets kunstneriske
og arkitektoniske historie:
Frederiksberg Slot, Carlsberg,
Carlsbergkvarteret med kunstnernes
og arkitekternes villaer,
kirkerne, landstederne og Zoologisk
Have. Fotografen Ole
Akhøj skaber rammerne med
sine fotografier fra området,
og hertil kommer gengivelser
af historiske kort, kobberstik,
malerier og akvareller.
Illustrated History of Landscape
Design. Af Chip Sullivan
& Elizabeth Boults. Wiley
2010. 272 s. eu.wiley.com.
www.plantarum.dk.
Havekunstens historie som
tegneserie, lige fra forhistorisk
tid til i dag hvor bæredygtigsbegrebet
påvirker haverne. De
forskellige stilperioder gennemgås
med 26 haver som eksempler
for hver periode.
Hele 1,35 m
arbejdsbredde
Dansk Power
og Know How
Dansk Power
og Know How
AMU kurser på
Selandia CEU
Målrettede kurser inden for:
Anlægsgartneri
Jord og planter
Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk
GRØNT MILJØ 9/2010 47
Lange rødder fræses
uden at flytte maskinen
fsi
7580 5558 . mail@fsi.dk . www.fsi.dk
Udstiller på
AGROMEK
Kirkegårde
Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-
gave
du beskæftiger dig med.
Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel
individuelle mål.
Se også vores kursuskalender på
Eller kontakt os for yderligere information
på telefon: 58 56 73 02
8 min. senere:
En god blanding af
muld og stubspåner
Ud over at være
kendt for at fræse
med med masser
af power, er det
let at komme frem
til stubbene
Også modeller til:
Minilæssere
Minigravere
Rendegravere
Gravemaskiner
op til 20 ton
Traktorer
Håndholdte
Selvkørende:
Benzin
Diesel
Radiostyrede
Får passer golfbanen
Et miljøvenligt alternativ til pesticider, men
også en måde til at øge biodiversiteten
Det var får der holdt græsset
nede på de oprindelige
golfbaner på de britiske
øer. Det kan de også bruges til
på vore dages baner samtidig
med at de bekæmper ukrudt
uden pesticider, øger den økologiske
mangfoldighed og hindrer
rough i at springe i skov.
Det udnyttes både i Danmark
og i udlandet, oplyser Anne
Mette Dahl Jensen og Kim Sintorn
i Skov & Landskabs videnblad
om får på golfbaner.
På Hørsholm golfbane har
fårene i foreløbig én sæson
gået på 10 ha af banen, men i
alle arealtyper. På Smørum
Golfcenter bruges kun får på
roughen, bl.a. for at dæmpe
frøspredningen til spilarealerne.
Erfaringerne er endnu få.
Man kan dog se at fårene har
ædt meget mælkebøtter og
kløver som hører til det mest
generende ukrudt. I rough er
der ædt af den invasive bjørneklo
og selvsået træopvækst
48
ligesom der er tyndet ud i
hvene og rajgræs, mens rødsvingel
ikke er rørt. Det kan efterhånden
gøre roughen mere
åben - noget man tit ønsker
for at spillerne lettere kan finde
deres bolde.
På Värpinge golfbane i Sverige
har man i sommers hegnet
hele banen og sat får ud.
De skal ikke bare holde græs
og ukrudt nede, men også øge
den økologiske mangfoldighed.
På Elisefarm golfbane i
Skåne har man gode erfaringer
med kun at have får i
rough og i flytbare hegninger,
så dyrene græsser felt for felt.
Hvor fårene går over hele
banen er det et problem at dyrene
tit overnatter på green,
tisser og svider græsset. I Holland
er problemet løst ved at
flytte dyrene til en indhegning
om natten. Om dagen kommer
de sjældent til greens fordi
de forstyrres af spillere og
greenkeepere.
Får på en fairway på Hørsholm golfbane. Foto: Antoinne Challe.
Både praktiske erfaringer og
undersøgelser viser i forvejen
at græsning kan bruges til
landskabspleje, f.eks. kontrol
af ukrudt og invasive planter.
Hver dyreart har dog sine yndlingsplanter
og græsningsadfærd.
Erfaringer fra økologisk
landbrug viser at får giver
bedst ukrudtbekæmpelse på
græsarealer. Heste og køer er
mere kræsne. Dyrenes forskellige
præferencer kan dog også
udnyttes i rotation hvor forskellige
dyr afløser hinanden.
Størst effekt på ukrudtet,
især rodukrudt, fås ved meget
intensiv, men kortvarig græs-
ning. Det taler for at flytte fårene
rundt, f.eks. som man gør
på Elisefarm. Først bør man
dog kortlægge plantesamfundene
så dyrene sættes ind
hvor der er størst problemer.
Græsning ændrer også plantesamfundet
på grund af afbidning,
slid, selektiv valg af
føde, urin og ekskrementer og
frøspredning. Om det er godt,
må golfverdenen nub gøre sine
egne erfaringer med. sh
KILDE
Anne Mette Dahl Jensen og Kim Sintorn
(2010): Får - et miljøvenligt alternativ
til bekæmpelse af ukrudt på
golfbanen. Videnblade Park og Landskab
5.6-44, Skov & Landskab.
GRØNT MILJØ 9/2010
Fra den botaniske have er der
smuk udsigt til et gods med
barokhave og vinmarker.
Foto: Ditte Andersen.
GRØNNE
PRAG
Anlægsgartnerelever
nød den dejlige
blanding af natur,
byliv og byens
grønne attraktioner
Af Ditte Andersen
På Jernbjerggård, Selandia i Slagelse ud
dannes anlægsgartnere hvert år, her går
jeg på 4. hovedforløb som grøn gartner (anlægsgartner
med speciale i plejeteknik). Traditionen
tro drager 4. hovedforløbseleverne
på studietur i dette skoleophold. Denne
gang gik turen til Prag, Tjekkiet. Her skal den
sidste faglige viden udvindes inden femte og
sidste forløb påbegyndes.
Efter 12½ timers bustur ankommer vi til
vores hotel City Centre Hotel der ligger i
Prag midtby. Efter en tiltrængt nats søvn går
vi på opdagelse i Prag by. Her oplever vi flere
af byens profiler bl.a. Verdensuret, Prague
Castle, Charles Brigde, St. Vitus’ Cathedral-
Liberec, borgen Prazsky og meget andet. Alt
i alt er Prag midtby en flot og livlig storby.
Langt de fleste tjekkiske byer er skattede
med flot mønstrede mosaikbelagte gader,
og her er Prag ingen undtagelse. Disse mosaikker
kan siges at være ganske bekostelige,
men giver de tjekkiske byer et kunstnerisk
islæt og vidner om en æstetisk prioritering.
Et spændende besøg i forsøgsparken Pruhonice
byder på rigtig mange interessante
samlinger af stauder, buske og træer. Området
indeholder store læbælter og fritvoksende
buske, krat, staudebede og busketter m.v.
og udgør på denne måde en harmonisk
blanding af park- og naturpræg. De fleste
vegetationer forsynet med navneskilte der
muliggør en dybere udforskning af diverse
planteslægter og lægger op til faglig diskussion.
Naturparken Prachovske Skaly er et skovterræn
med smukke sandstensbjerge og i det
hele taget et flot, frodigt område med bregner,
blåbærbuske, mos og lav på sten og træer.
Det store område har flere stisystemer som
holdet erfarede vigtigheden af da seks af mine
medstuderende kom på afveje i øsregn.
I Prague Botanical Garden og Fata morgana
(Tropical Greenhouse) findes mange udsøgte
staudebede og en stor samling af tropiske
planter. Udsigten fra den lille park afslører en
smuk vinmark der kredser op til et gammelt,
stort gods med en dertil hørende stor, flot tilrettelagt
have i barokstilartens kunst. Den
botaniske have udgør en lille perle og er bestemt
et besøg værd. Den adskiller sig fra tidligere
nævnte parker ved dens mangfoldige
indhold af stauder og prydbuske. Dertil kommer
Fata morganas helt anderledes og farverige
vegetation med oprindelse i bl.a. Australien,
Vietnam og Madagaskar.
Prag byder således på en dejlig blanding af
natur og byliv og har været med til at forøge
mit personlige plantekendskab. ❏
SKRIBENT. Ditte Andersen er på 4. hovedforløb under
anlægsgartneruddannelsen.
Hele holdet vinker. Ditte Andersen står i midten med hvid bluse og armene om naboernes skuldre!
www.elkaer-maskiner.dk
Tlf. 65 331 331
Rotorfræsere
Hegnsklippere
Jordbor
GRØNT MILJØ 9/2010 49
BRANCHE
Ny videncenter for
fælles it-standarder
Et nyt videncenter under Erhvervs-
og Byggestyrelsens vinger
skal udvikle fælles it-standarder
der styrker digitaliseringen
i byggeriet og derved forhåbentligt
skaber øget produktivitet
i byggeriet. Projektet
har et samlet budget på 67
mio. kr. der kommer fra EU’s
regionalfond (33 mio. kr.), staten
(17 mio. kr.), Realdania (7
mio. kr.) hvortil kommer byggebranchens
egenfinansiering
(10 mio. kr.). Baggrunden er
dels at byggeriet ikke har præsteret
de samme produktivitetsstigninger
som andre brancher,
dels at digitaliseringen af
byggeprocessen har været
sløvere end ventet. Videncentret
der bakkes op af alle byggeriets
aktører, skal udvikle
fælles standarder for det digitale
byggeri, afprøve dem i
praksis og arbejde for at de
bliver implementeret i byggeriet.
Arbejdet vil blive baseret
på værdianalyser. Det indebærer
at der kun udvikles standarder
på områder der giver
værdi for det enkelte byggeri,
den enkelte virksomhed og
branchen som helhed.
Bent Juul Overby
er æresmedlem
Bent Jul Overby er udnævnt
som æresmedlem i Dansk Træplejeforening
på foreningens
generalforsamling den 27. oktober.
Bent Overby er forstkandidat
og har været med i
foreningen siden dens start i
1987 hvor han blev sekretær
og kasserer. Siden 1999 har
har været sekretariatsleder for
foreningen sideløbende med
sit daglige arbejde i sit firma
BySkovbrug.
50
Fra planteområdet på Have & Landskab ‘09. Trods krisen ventes igen besøgsrekord. Foto: S. Holgersen.
11.000 gæster til Have & Landskab ’11
Have & Landskab holdes næste gang 24.-26. august 2011
Mindst 11.000 besøgende
er et af målene når fagudstillingen
Have & Landskab
slår dørene op 24.-26. august
2011 på Selandia-CEU i Slagelse.
Det er tiende gang at udstillingen
holdes, og det har
været med generelt stigende
antal udstillere og besøgende.
I 2009 da udstillingen sidst
blev holdt var der 10.400 gæster
og 242 stande.
„Vi er stolte af at det lykkedes
at slå rekorden ved Have &
Landskab ‘09 som vi afviklede i
kølvandet på den økonomiske
krise. Mange virksomheder
mærker stadig konsekvenserne,
men vores forventninger
er store til den kommende udstilling
hvor vi selvfølgelig forventer
at slå rekorden endnu
en gang,“ fastslår udstillingsleder
Kristian Larsen.
Udstillingens formål er ifølge
arrangørerne at samle leverandører
og kunder i den
grønne branche og derved
styrke samhandel, dialog, viden
og håndværk. Da Have &
Landskab blev afviklet i 2009,
kom en tredjedel af alle der
overhovedet er beskæftiget i
branchen og en endnu større
andel af beslutningstagerne.
Dengang var fordelingen af
gæster således: De kommunale
park- og vejforvaltninger
33%, anlægsgartnerfirmaer
21% og kirkegårde 12%. Herefter
fulgte entreprenører
med 6%, boligselskaber 4%,
golfbaner 3% og landskabsarkitektfirmaer
1% - samt 20%
der angav ‘andet’.
Bag udstillingen står som før
fire parter der repræsenterer
forskellige dele af branchen:
Skov & Landskab (forskning og
udvikling), Danske Anlægsgartnere
(entreprenører) samt
Dansk Planteskoleejerforening
og Maskinleverandørerne (leverandører).
Standsalget er gået i gang,
efter ‘først-til-mølle’-princippet.
Der er allerede solgt 40
stande, og Maskinleverandø-
HAVE & LANDSKAB 1992-2011
rernes medlemsvirksomheder i
sektionen for Park, Vej & Anlæg
deltager fuldtalligt med
større stande end sidst. Nyt er
det denne gang at udstillere
kan invitere kunder og forretningsforbindelser
elektronisk
via et link man får ved tilmelding.
Linket kan sættes ind på
virksomhedens hjemmeside eller
sendes direkte til de personer
som man vil invitere. De
inviterede følger linket hvor
de registrerer sig inden de kan
få adgang til at printe selve
billetten ud.
Som udstiller tilmelder man
sig på www.hl11.dk og retter
spørgsmål til Steen Lykke
Madsen på tlf. 3035 7797. sh
Besøgende Udstillere
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
3000
88
1992
Gram
4300
120
Slagelse
5200
156
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007
Århus
6400
166
Slagelse
8200
168
Hindsgavl
8620
156
Slagelse
9400
200
Slagelse
9850
233
Slagelse
10.488
242
2009
Slagelse
11.000?
240?
250
200
150
100
50
0
2011
Slagelse
GRØNT MILJØ 9/2010
Kommuner får ikke alt med i kontrolbud
Kommuners entreprenørvirksomhed
bliver favoriseret når
kommunerne giver kontrolbud
på entreprenøropgaver. Det
viser en analyse KPMG har udført
for Dansk Byggeri der
med undersøgelsen vil tilføre
den hyppige, men følsomme
diskussion om ‘urent trav’ et
mere faktuelt grundlag.
Reglerne om kontrolbud
kræver at kommunerne skal
indregne indirekte omkostninger
til egen entreprenørafdeling
i form af f.eks. lokaleudgifter,
ledelse, afskrivninger,
forrentning og tjenestemandspensioner.
Men i ingen af de
Foto: Agromek/Messecenter Herning
kommuner som KPMG har talt
med, indregnes alle de indirekte
omkostninger. Det er f.eks.
kun hver tredje som indregner
forrentning af drifts- og anlægskapital.
De kommunale entreprenørafdelinger
udfører anlæg og
drift inden for bl.a. veje, grønne
områder og kloak. Ved at
udbyde opgaven - og selv give
et kontrolbud - kan kommunen
måle hvor konkurrencedygtig
den er. Reglerne om
kontrolbud skal sikre at der
konkurreres på lige vilkår, men
som undersøgelsen viser, er de
ikke tilstrækkelige.
Fra Agromek 2008 da entreprenørområdet også var samlet i samme hal.
Agromek er også for den grønne sektor
Agromek, landbrugets store
maskinudstilling, henvender
sig ikke kun til landbruget. Udstillingen
der holdes fra 30.
november til 3. december, er
også rettet mod entreprenører
og den grønne sektor, oplyser
arrangøren, Messecenter Herning.
F.eks. kan man blandt
udstillerne finde brancheorganisationenMaskinleverandørernes
medlemmer. De står i
den samme hal, den 10.000 m 2
store Hal C. Her kan man også
besøge organisationens egen
branchestand. Agromek har i
alt 517 udstillere og lægger
beslag på 13 haller, herunder
den helt nye multiarena. Men
ingen udendørs stande.
„Vi skal have Agromeks
navn slået fast over de kommende
år så ledere og medar-
bejdere i den grønne sektor
vænner sig til at komme på
Agromek,“ siger salgsdirektør
Benny Svenningsen, Svenningsens
Maskinforretning A/S.
„Jeg synes det er et godt
koncept vi har fået med Maskinleverandørernes
deltagelse
på Agromek, og vi kunne se
sidste gang at vi havde rigtig
mange besøgende fra Jylland
hvor de sjællandske gæster er i
overtal når vi udstiller på Sjælland,“
oplyser han.
Maskinleverandørerne er
også med på to andre udstillinger.
De 22 medlemmer i
sektionen for Park, Vej & Anlæg
udstiller på Have & Landskab
i 2011, mens de 15 medlemmer
i Entreprenørsektionen
udstiller på ‘Entreprenør &
Håndværk’ i 2012. sh
ENEMARK
GRUPPEN
RAPID EURO
med
LIPCO
stennedlægningsfræser
Basismaskinen er
fuldhydraulisk
med el-tilkobling
H.G. ENEMARK A/S
Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj
www.hg-enemark.dk
e-mail: hge-enemark.dk
Gartnerens barkflis
Den rigtige dækbark
til den rigtige pris
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet
en vare, mange efterspørger - og med god grund.
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi
naturligvis fragtfrit.
Pris kr./m
SJÆLLAND JYLLAND/FYN
Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,-
Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,-
Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,-
Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-
3 excl. moms
NYT!
Varerne kan også hentes på DSV’s lager,
Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810).
Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,
2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.
Ved større mængder: indhent venligst tilbud
DSV Transport A/S
www.dsvmiljoe.dk
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk
GRØNT MILJØ 9/2010 51
Pon Rental lukker
dansk udlejning
Pon trækker sig ud af udlejning
af entreprenørmateriel i
Danmark. Pon Rental Denmark
A/S lukker når de igangværende
udlejningsaftaler er udløbet.
Årsagen er først og fremmest
dårlige resultater i selskabet
over flere år på grund af
de vedvarende vanskelige
markedsforhold, oplyser firmaet.
„Prisniveauet er simpelthen
for lavt til at gøre udlejning
til en rentabel forretning,“
siger Nils Macheel, Pon
Rental Denmark A/S. „Vi ser
ikke tegn i udlejningsmarkedet
til at udviklingen vil ændre
sig, og derfor har vi opgivet
forhåbningerne om en turn
around af forretningen.“
Arkitekter enes om
det ny Arkitekten
De to arkitekturmagasiner Arkitekten
og Arkitektur M er
lagt sammen under navnet Arkitekten.
Det nye blad udkom
første gang 9. april i gevandter
og tone der giver mindelser
om både det klassiske Arkitekten
og det moderne Arkitektur
M. Fusionen er fuldført efter
en aftale mellem Akademisk
Arkitektforening, Arkitektforbundet
og Arkitektens
Forlag, en aftale som siden
Danske Ark har tiltrådt. Aftalen
omfatter også en abonnementsaftale
så alle de tre foreningers
medlemmer modtager
bladet. Alle parter sidder
også i det redaktionsudvalg
der følger bladets drift. Når
der i det hele taget var to blade
før, skyldes det en konflikt
mellem arkitektforeningerne
og forlaget. Den betød at forlaget
oprettede sit eget magasin,
Arkitektur M, der endte
med at få godt et års levetid.
52
Et dige beskytter Søvang-bebyggelsen i Dragør. Den skal stadig beskyttes i kommunens i nye digekoncept.
Dragør Kommune løb med byplanprisen
Aktiv klimatilpasning i kommuneplanen
er årsagen til at
den lavtliggende og kystnære
Dragør Kommune har fået Byplanprisen
2010. Hovedgrebet
i den blågrønne klimaplan er
et digekoncept der skaber varieret
beskyttelse af kommunens
områder. De attraktive
landskaber sammenbindes i et
net af rekreative grønne og
blå kiler hvor fremtidige oversvømmelser
ses som et potentiale,
ikke kun som et problem.
Det kan mange andre kommuner
lade sig inspirere af, lyder
det fra prisens stiftere,
Dansk Byplanlaboratorium og
Akademisk Arkitektforening,
Med flere kampagner, mindre
service til ikke-medlemmer og
en samling af sekretariatet
fortsætter Haveselskabet sin
modernisering. Det er slået
fast i en ny strategi og handlingsplan,
skriver formand Dorte
Kiilerich, næstformand Allan
Vest og direktør Ole Münster
i Haven 10/2010.
Moderniseringen der indledtes
for nogle år siden, har bl.a.
udmøntet sig i sammenlægningen
af de tre gamle selskaber
1. januar 2008, det senere
valg af Dorte Kiilerich som formand
og Ole Münster som direktør
samt opsigelsen af de
fastansatte havearkitekter.
da prisen blev givet til Dragørs
borgmester Allan Holst den 7.
oktober på Det Danske Byplanmøde
i Århus.
Dragør Kommune var hurtigt
ude efter kommunalreformen
med en planstrategi i
2007. Den blev i 2008 fulgt op
af temahæftet ‘Grøn blå plan’
der blev indarbejdet i kommuneplanen
som blev vedtaget i
maj 2010. Her inddeles kommunen
i tre forskellige beskyttelsesniveauer:
Høj beskyttelse
hvor vandet holdes ude (bynære
landskaber), middel beskyttelse
(skov og åbent land
hvor oversvømmelser kan forekomme)
samt et kystforland
Flere kampagner og sekretariatssamling i Haveselskabet
Havefestivallen Åbne Haver
er et eksempel på den slags
kampagner som selskabet vil
satse på. 380 medlemmer åbnede
deres haver for 27.000
besøgende. Et andet eksempel
er den igangværende kampagne
at få haveejere til at
bruge haven til at nedsive
regnvand - og samtidig få politikerne
til at bruge denne mulighed
i deres regnvand- og
kloakplanlægning.
Samtidig med den udadvendthed
som kampagnerne
repræsenterer, vil selskabet
prøve at forbeholde flere goder
for medlemmerne - så det
kan betale sig at være med-
Foto: Lars Thorsen
der hele tiden påvirkes af havet.
Denne inddeling udvikles
hen ad vejen ved regulering af
gamle diger og placering af
nye. Desuden arbejdes der
med de grøfter som hollænderne
anlagde da de opdyrkede
Amager.
Der var to andre nominerede
til prisen, nemlig Vejle
Kommune for arkitekturpolitik
i praksis samt København og
Frederiksberg Kommuner for
‘Nørrebroruten’. Byplanprisen
uddeles hvert år til en kommune,
region eller organisation
som har gjort en særlig indsats
for at fremme gode og smukke
bymiljøer og landskaber.
lem. Det vil bl.a. få betydning
for selskabets hjemmeside
hvor kun medlemmer får adgang
til alle informationer.
Et led i de nye planer er også
at samle selskabets todelte
sekretariat. En del ligger på
Clausholm i Jylland, bl.a. Havens
redaktion. En anden del
er i Lyngby. De bliver nu samlet
i huset på Jægerborgvej i
Lyngby hvor der er god plads
efter at havearkitekterne
holdt op. Det er for dyrt at
have to adresser, lyder det, og
desuden er de gamle enheder
for små til at at skabe det kreative
og faglige miljø som man
ønsker. sh
GRØNT MILJØ 9/2010
Brancheforening
for trafik og veje
Brancheforeningen for Trafiksikkerhed
& Vejservice. Det er
navnet på en ny forening hvis
hensigt er at samle leverandører
og og entreprenører inden
for området. Tyve virksomheder
var med til stiftelsen den
29. september 2010. „Vi synes
at der manglede et netværk;
en brancheforening der kan
arbejde målrettet og systematisk
med emner der optager
virksomheder inden for trafikkerhed
og vejservice. Et fagligt
netværk der både kan være et
forum og et talerør for medlemmerne,“
meddeler Michael
Stisen, Arkil, der er formand
for den nye forening. Blandt
de øvrige medlemmer er bl.a.
Falck, HedeDanmark, ISS, NCC
og Peder Grønne.
Ballerup hædres for brolæggerarbejde
Flot og veludført brolægning
på Søndergård Torv sendte
Brolæggerprisen 2010 til Ballerup
Kommune. Søndergård
Torv ligger i den ny bydel Søndergård
der er opført omkring
en 600 meter lang sø omkranset
af en granittrappe. For enden
af søen ligger torvet.
„Her er anvendt granit i trinforkanter
som granitfliser og
til mønsterbånd lagt som en
stor vifte. Dertil kommer en
granittrappe som søkant der
snor sig langs vandet. Det hele
bliver sammenholdt af Bjørn
Nørgaards skulptur ‘Nåleøjet’
hvorfra der løber vand over
granitten. Vand som er med til
at give granitten magisk liv,“
sagde Brolæggerlaugets older-
Kirkegården skifter
kaptajn efter 30 år
Bladet ‘Kirkegården’ skal efter
30 år have ny redaktør idet
Birgitte og Claes Foghmoes
stopper til nytår. Bladet udgives
af Foreningen af Danske
Kirkegårdsledere og Danske
Krematoriers Landsforening
der har nedsat en redaktionsgruppe
som fremover skal stå
for udgivelsen. Det blev oplyst
på Foreningen af Danske Kirkegårdslederesgeneralforsamling
den 6. september hvor
formanden Klaus Frederiksen
takkede redaktørerne for deres
store indsats. Han kunne i
sin beretning desuden afrunde
det kvalitetsstyringsprojekt
som foreningen har været involveret
i siden 2007. I øvrigt
var der lutter genvalg til bestyrelsesmedlemmer
m.v.
Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen overrakte Brolæggerprisen
2010 til borgmester Ove E. Dalsgaard.
mand Claus Johnsen da prisen
blev overrakt til Ballerups
borgmester borgmester Ove E.
Dalsgaard den 2. november.
Brolæggerprisen, som Brolæggerlauget
står bag, gives
hvert år til en bygherre eller
projekterende der i ‘særlig
grad har udvist iderigdom og
nytænkning i respekt for brolæggerfagets
tradition og arbejdsmetode’.
Det har Ballerup
gjort i år, bl.a. med hjælp
fra brolæggermestrene Leif
Thygesen og Johnny Kaptain
samt Faxe Brolægning.
Søndergård Torv er ombejlet.
I september fik liWplanning
og Adept Dansk Landskabspris
for Måløv Aksen der
går fra torvet til Måløv station.
Timan fjernstyret
buskrydder RC-750
Klippebredde 750 mm Op til 58°
Lav højde - 500 mm
- Skån ryg og ben for
nedslidende belastning,
anvend derfor den
nye fjernbetjente
buskrydder RC-750...
GRØNT MILJØ 9/2010 53
Den genbrugte knoldebro på Nyelands Plads. 27.10.2010.
Originale Frederiksbergsten
Det er bare en lille rund belægning
med knoldebrosten
under en bænk på Nyelands
Plads ved Frederiksberg
Hospital. Cirka 5 m2 med 10-20
cm sten og 2-5 cm grusfyldte
fuger. Ganske jævnt, men ikke
i sig selv særligt bemærkelsesværdigt.
Men det er en belægning
med lidt historie.
I 2009 blev et baghus renoveret
på Danske Anlægsgartneres
sekretariat, Sankt Knuds
Vej på Frederiksberg. Under
54
gulvet kom en gammel knoldebrobelægning
til syne. Den
må være anlagt efter opførelsen
af hovedbygningen i 1869.
Nogle årtier senere blev baghuset
opført og belægningen
forsvandt. Stenene er efter alt
at dømme lokale marksten.
Der havde været mark på stedet
indtil 1860’erne. Og marksten
kørte man ikke langt med
i datidens små hestevogne.
Nogle af stenene var kløvet
så de fik en flad side der kun-
Kogleplukkere uden sikkerhedsudstyr
Kogleplukkere ansat af danske
juletræsproducenter arbejder i
Georgien uden sikkerhedsudstyr
for at plukke kogler i op
til 30 meters højde. De kravler
næsten helt op i træernes top
og kan komme fra træ til træ
ved at sætte træet i sving indtil
nabotræet kan nås. Nogle
plukkere brugte sikkerhedsudstyr.
Andre gjorde ikke. Og der
var flere dødsulykker. Det kunne
man se i DR 21 Søndag den
24. november hvor et filmhold
havde været i Ambrolauri/Tlugi-proveniensen.
Her får man
frøene til de nordmannsgran
der bruges til den danske juletræsdyrkning.
„Der kræves en skærpet indsats
fra hele branchen for at
undgå nye ulykker og sikre at
forbrugernes tillid til dansk
juletræsproduktion ikke går
tabt. Vi har et stort problem i
branchen. Det skorter ikke på
producenter der kan fremvise
såvel klare retningslinjer som
Under gulvet dukkede den gamle knoldebro op. 19.5.2009.
Stenene er taget op. Og har fået frisk farve i regnen. 12.6.2010.
ne vende opad. Derved opstod
en nogenlunde jævn belægning
ligesom den der nu er under
bænken. Fugerne var dengang
nok blot skrald, halm,
hestemøg og jord i én pærevælling.
Jorden var i hvert fald
mørk som mosejord da stenene
blev plukket op.
Det kunne være en kulturhistorisk
idé at genbruge stenene
i den ny lille gård der var
en del af renoveringen. Det
var der dog ikke interesse for.
Faktisk skulle stenene kasseres.
Grønt Miljø - der dengang
endnu var på adressen - fik
Fair Trees - men ikke problemfrit.
dem lagt til side og tilbød dem
gratis til Frederiksberg Kommune.
Som autentiske Frederiksbergsten
fra en for længst
udbygget kommune. Kunne
det historiske ophav ikke udnyttes
i et kommunalt anlæg?
Det kunne de. En del ligger
nu på Nyelands Plads. Resten
vil blive brugt ved en kommende
renovering andetsteds,
oplyser Susanne Viuf fra Vejog
Parkafdelingen. „Det er altid
rart at sten kan genbruges
og få ny nytte andre steder
end lige oprindelig tiltænkt,“
siger hun. sh
kontrol med sikkerhed og arbejdsforhold
for georgiske
kogleplukkere. Problemet er
at de fine hensigter og erklæringer
ikke altid står mål med
virkeligheden,“ siger Marianne
Bols fra Fair Trees.
Fair Trees 25% af høstrettighederne
i Ambrolauri/Tlugi .
Herfra kommer over 80% af
de juletræer der sælges i Europa.
Fair Trees er udviklet under
Fair Trade Danmark med mål
om bæredygtig produktion,
ordentlige løn- og ansættelsesforhold
og ekstern kontrol.
GRØNT MILJØ 9/2010
KALENDER
KURSER & KONFERENCER
NOVEMBER 2010
Byplanhistorisk seminar 2010.
Hørsholm 12/11. DB.
Lommeparker i København. 16/
11 kl. 17-1830. LAF.
Erhvervsudvikling i landdistrikter.
København 18/11. SL.
Cykeltrafik. Odense 18/11. VEU.
Liv i boligområderne. Odense
22/11. DB og Socialministeriet.
Planloven i praksis. Nyborg 23-
24/11. DB.
Hvor og hvordan vil vi bo? Vejle
25-26/11. DB.
DECEMBER 2010
Byens vand. Malmø 8/12, Skanderborg
12-13/1 og Middelfart 3/
2. DB.
Miljøvurdering af planer. Middelfart
9-10/12. DB.
FEBRUAR 2011
Landskabskaraktermetoden i
teori og praksis. 25/2 kl. 15.30-
17.30. LAF.
MARTS 2011
Sjællandsleden. Sorø 1/3 kl. 17-
18.30. LAF.
Jord, bundsikringsgrus og stabilgrus.
Hvidovre 8/3. VEU.
APRIL
Fornyelse af Fælledparken. København
29/4 kl.14.30-17.30. LAF.
MAJ 2011
Etablering af cykel- og vandreruter.
Vejle 10/5. VEU.
Beplantning langs veje. Nyborg
24/5. VEU.
JULI 2011
Dronningens orangeri og Fredensborg
Slotshave. Fredensborg.
LAF.
AUGUST 2011
Stevns Klint og koldkrigsmuseum.
Stevns 21/8. LAF.
AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’.
www.gront3fpunkt.dk.
Diplom i Parkvirksomhed: Se
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.
UDSTILLINGER
Agromek. Herning 30/11-3/12.
www.agromek.dk.
Have & Landskab 2011. Slagelse
24-26/8. www.hl5.dk.
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.
LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800.
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.
- så kører det godt
Nye modeller
Bredt redskabsprogram
Med en Ferrari
er du klar til sne
Importør
Sønderup Maskinhandel A/S
Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255.
www.ferrarimaskiner.dk
Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt
professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program
af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.
GRØNT MILJØ 9/2010 55
56
VINDUET
Biomassens naturproblem
Klimakommissionen anbefaler at 30% af
Danmarks energi i 2050 skal komme fra
biomasse. Det kræver 20% af landbrugsjorden,
et areal som kunne føde
10 millioner mennesker. Kommissionen
har ikke gjort sig følgerne klar, siger
professor Henrik Wenzel fra Syddansk
Universitet i Ingeniøren 8.10.2010:
„Vi har simpelt hen ikke biomasse nok
til at vi kan få 30% af energien fra biomasse,
uden at det virkeligt får store
konsekvenser for naturen - og dermed
drivhusudledningerne - eller fødevareproduktionen
(...) Hvor får vi mest ud af
den begrænsede biomasse som vi har at
gøre godt med? 40% af EU’s olieforbrug
ligger uden for transportsektoren - overvejende
til varmeformål og fremstilling
af kemikalier og materialer. Dér skal vi
starte med at erstatte olien med biomasse,
for der er enegitabet ikke så stort
som når man fremstiller biobrændsler.“
En national regnvandsplan
Haveselskabet kræver en national regnvandsplan.
Og her kan de private haver
spille en væsentlig rolle. Som direktør
Ole Münster skriver i Haven 10/2010:
„Vi taler om at der de næste 15 år
skal investeres 20-35 milliarder kroner i
de danske kloakker for at klare de store
vandmængder. En regnvandsplan skal
have det klare mål at stoppe for de kolossale
mængder af godt dansk regnvand
der hver eneste dag bliver til kloakvand.
En plan der gør vand til en ressource
man værner om, i stedet for at
omdanne den til spildevand der udgør
et forureningsproblem. Som Haveselskabet
har dokumenteret, skal der ikke investeres
i kloakker, men derimod i flotte
løsninger i haverne og på tagene. Selv
om løsningerne er meget oplagte, skal
man ikke regne med at udviklingen
kommer af sig selv. Haveejerne skal informeres
om mulighederne, og derfor
er det ganske enkelt nødvendigt at gennemføre
nationale kampagner.“
Reklameskilt og sovepude
Nationalpark Vadehavet er indviet. Men
uden ekstra lovbeskyttelse kan de blive
mere parker af navn end af gavn. Og
hvorfor er marsken ikke med? Rune Engelbrecht
Larsen, Politiken 28.10.2010:
„Nationalparkerne er meget store
områder efter danske forhold, om end
de langtfra alene omfatter natur og
størrelserne derfor også ‘snyder’. Og selv
om det umiddelbart er opløftende fra et
natursynspunkt at skabe nationalparker,
er der også malurt i bægeret. For det
første kan det i værste fald blive et tomt
udstyrsstykke på bekostning af vigtige
fredninger og anden natur - en slags reklameskilt
for en regering der i øvrigt
har nedpriorireret naturen med radikale
konsekvenser. For det andet kan nationalparketiketten
være så meget mere af
navn end gavn at den blot bliver en sovepude.“
Godt at vejene blev oversvømmet
Oversvømmelserne i august ved bl.a.
Lyngbyvej blev næsten udråbt til en katastrofe.
Uden grund, skriver Arne Bernt
Hasling, Cowi, i Trafik & Veje 10/2010:
„Samfundsøkonomisk er det en fordel
at lade disse lave områder oversvømme
frem for at oversvømme bolig- og erhvervsområder.
Der er således en gevinst
ved at lade vejene virke som kanaler
under ekstrem regn. Vejene kan så
lede vandet til grønne områder, hulveje,
viadukter eller andre steder hvor det
gør mindst skade. Det kan ikke betale
sig økonomisk at lave et rørsystem eller
store underjordiske bassiner som kan
håndtere den ekstreme regn. Det er derfor
en misforståelse at udråbe oversvømmelserne
ved flere dybtliggende
veje i København den 14.-15. august til
en katastrofe (...). Det var i virkeligheden
den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige
måde at klare dette 100
års-regnskyl på.“
Statsfinansieret populistisk gøgl
På Skjoldemose Gods er der med støtte
fra Landdistriktspuljen og Dansk Skovforening
anlagt en ‘gorillabane’ hvor
publikum kan gå rundt i hængebroer i
trætoppene. Det huer ikke Aa. Marcus
Pedersen der skriver i Skoven 10/2010:
„Der er talrige eksempler på at stats-
Motorvejen er blevet en flod. Katastrofe?
Nej, såmænd det mest hensigtsmæssige.
Foto: Thomas Bertram, Scanpix
skovene gennem de senere år er blevet
delvis ødelagt ved anlæg af mangfoldige
installationer. Ministre indvier hundeskove
med lege og gymnastikredskaber,
og for nylig har man inviet en
mountainbikebane i Store Dyrehave,
oven i købet med royal bistand. Det er
som om man overser at publikum for
længst med deres adfærd har udnævnt
alle skove i hvert fald Nordsjælland til
hundeskove og alle stier til mountainbikespor.
(...) Hvorfor skal alle ustyrlige
aktiviteter nu også slippes løs i de private
skove? Hvorfor skal disse skove også
ødelægges med sponsorfinasieret og
statsfinasieret gøgl?“
Bulldozerere løser intet
I regeringens ghettostrategi peges på
bl.a. nedrivninger og boligsociale tiltag
der skal finansieres af lejerens egen
fond. Stop en halv, advarer Arkitektforeningen
på sin web 28.10.2010:
„Det er afgørende for en bæredygtig
indsats i de udsatte boligområder at
Landsbyggefondens midler fredes til dét
de er tiltænkt - nemlig at løse de mange
renoveringsopgaver (...) Det sociale arbejde
er en statslig, velfærdsopgave -
ikke en opgave for Landsbyggefonden
(...) Bulldozere skaber ikke en bygningsog
bebyggelsesmæssig udvikling i nedslidte
og stigmatiserede bebyggelser.
Nedrivning af bygninger eller bygningsdele
kan være en komponent i en samlet
renovering og udvikling af en bebyggelse
som en del af en arkitektonisk helhedsplan
under forudsætning af at det
tilfører den resterende bebyggelse ny
værdi og ikke blot resulterer i at der bliver
mindre af den.“
Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt
Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til
sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.
GRØNT MILJØ 9/2010
Skovning var værre end
2000 års skovbrande
Forskerne er gået i dybden i Oregons skove
I
Oregon ved USA’s vestkyst
blev der i 1950’erne og
1960’erne ryddet store skovområder
og bygget veje. Det
ødelagde jordbundens stabilitet
og skabte en erosion der
stadig foregår i området. Den
voldsomme skovning er noget
af det voldsomste der er sket i
området siden år 0, konkluderer
forskere fra University of
Oregon. De har med støtte fra
en schweizisk forskningsfond
analyseret pollen, sediment og
trækul i jorden i nationalskoven
Rouge River-Siskiyou.
„Der er en efterbyrd fra de
dårlige skovningsmetoder som
blev brugt for årtier siden. Da
man byggede veje i 1950’erne,
overvejede ingen den efterfølgende
erosion. Derfor blev
jordbunden langt mere påvirket
i denne periode end af forhistoriske
skovbrande,“ fortæller
professor Daniel G. Gavin
til sciencedaily.com.
Forskerholdet borede ti meter
ned og kunne med analyserne
af bl.a. pollen, sediment
og trækul (som opstår ved
skovbrande) kortlægge hver
eneste større skovbrand og
følgende erosion i de seneste
2000 år. I hele det tidsrum er
jordbunden og vegetationen
aldrig blevet så skadet som efter
skovningen og vejbyggeriet
midt i 1900-tallet.
„Områdets modstandsdygtighed
er helt klart blevet sænket
af vejbyggeriet og skovningen
og følgende oversvømmelser
og regnskyl. Det betyder
at de berørte områder altså
ikke har været mere skrøbelige
siden år 0 end i disse år,“
lød det fra Daniel G. Gavin.
Forskerne er nu bange for
om den menneskelige påvirkning
kan blive ved med at
hjemsøge skoven. Ildebrande
er en naturlig del af et økosystem,
men det er ikke klart om
Rouge River-Siskiyou ved søen Upper Squaw hvor undersøgelsen
foregik. Herunder boreprøve af sediment. Foto: University of Oregon.
skovene kan komme sig hurtigt
nok efter en intens brand
når tidligere skovning har ændret
de naturlige dynamikker .
Holdet har også opdaget at
der i Oregons skove var mange
brande fra år 900 til 1300. Det
falder sammen med en af de
tørreste tidsperioder i Amerika.
Til gengæld var årene fra
1500 til 1800 relativt brandfri.
Siden år 0 har der været præcist
68 store skovbrande før de
europæiske tilflyttere nåede
Oregon omkring år 1800. lt
KILDER
Daniel G. Gavin et al. (2010): Highly
episodic fire and erosion regime over
the past 2,000 years in the Siskiyou
Mountains, Oregon.
University of Oregon (2010). Old logging
practices linked to high erosion
rates. Pressemeddelelse 19.10.10.
www.sciencedaily.com.
GRØNT MILJØ 9/2010 57
Marsk, flak, dyb, højsand,
sandstrand og klit
Nationalpark Vadehavet er indviet. Området
er en landskabelig og naturmæssig specialitet
af international klasse
Nationalpark Vadehavet er
den tredje nationalpark
der er indviet. En unikt kystnatur
har fået det grønne
stempel, men som med alle de
danske nationalparker er der
ikke love der beskytter området
mere end det allerede er.
Det der mere skal ske, skal være
ad frivillighedens vej.
„Vadehavet er ubetinget et
af vores vigtigste naturområder
med et dyreliv i verdensklasse.
Jeg er sikker på at den
nye nationalpark bliver en stor
attraktion for befolkningen i
området, et trækplaster for turister
fra hele Europa og et åndehul
for spændende dyr og
smukke planter,“ sagde miljøminister
Karen Ellemann da
den officielle indvielse fandt
sted den 16. oktober.
Den hollandske og tyske del
af Vadehavet har længe været
naturparker og kom i 2009 på
UNESCO’s World Heritage List
på lige fod med bl.a. Grand
Canyon i USA og Great Barrier
Reef i Australien. Det understreger
områdets kaliber. Der
er et aktivt samarbejde med
de danske, tyske og hollandske
myndigheder, og miljøministeren
vil senest i 2013 tage
58
stilling til en ansøgning om at
få den danske del af Vadehavet
med på UNESCO’s liste.
Den havnære natur
Nationalparkområdet er en
del af det vadehav der trækker
sig over 500 kilometer fra
Blåvandshuk i Danmark til Den
Helder i Holland. Det dækker
omkring 9.000 km 2 marsk, tidevandsflak,
dyb, højsande,
sandstrande og klitter. En kæde
af øer adskiller Vadehavet
fra Nordsøen, bl.a. de danske
Fanø, Rømø og Mandø.
Men det er ikke kun landskabets
skyld at området er
blevet nationalpark. Vadehavet
er et af verdens mest værdifulde
tidevandsområder. For
mange vandfuglearter er Vadehavet
både den vigtigste rasteplads
og det vigtigste overvintringsområde
i Europa. Vadehavet
har også betydning
for fisk og havpattedyr, bl.a.
den spættede sæl der yngler i
området. Også kulturhistorisk
er området unikt med landvinding
og digebyggeri.
Vadehavsområdet er påvirket
af tidevandet som har en
frekvens på 6 1/4 time mellem
højvande og lavvande. Nor-
Koresand er en sandbanke ud for Mandø. Foto: Thomas Retsloff.
Området karakteriseres af de periodisk oversvømmede vader, den tilgrænsende
vegetationsdækkede marsk og barriereøerne med klitter.
Her er det hele samlet i miniformat. Foto: Morten Barker
malt er forskellen ved Ho Bugt
cirka 1½ meter. Tidevandets
rytme skaber gode forudsætninger
for Vadehavets dynamiske
økosystem med mange mikroskopiske
planter og dyr der
danner fødegrundlaget for en
bundfauna af orme, muslinger
og krebsdyr. Der kan være tusindvis
af disse dyr på blot en
kvadratmeter vadebund.
Tidevandet giver området
en omskiftelig form. Fanø
Mandø og Rømø opstod først
efter den store stormflod i
1362. Skallingen er yngre, men
er blevet to kilometer kortere
siden 1910. Øen Jordsand syd
for Rømø forsvandt helt i 1999
efter af dæmningerne til Sild
og Rømø i årevis havde hæmmet
sandtilførslen.
Ad frivillighedens vej
Nationalparkområdet omfatter
146.600 ha (1.466 km 2 ).
Den er dermed den største af
nationalparkerne i Danmark.
Landarealet er dog kun 30.000
ha (300 km 2 ) hvoraf cirka en
tredjedel ejes af staten. Området
omfatter også flere byer,
størst er Nordby på Fanø.
I forvejen har hele Vadehavet
status som natur- og vildtreservat
med forskellige bestemmelser
for færdsel, jagt
og andre aktiviteter. Cirka
GRØNT MILJØ 9/2010
97% er udpeget som Natura
2000-område.
At området bliver nationalpark
betyder ikke at området
kommer under yderligere lovbeskyttelse.
Kodeordene er
planlægning, frivillighed og
lokal indflydelse. „Samarbejdet
mellem staten, kommuner,
beboere, lodsejere, naturgæster
og andre interessenter er
altafgørende for hvordan det
videre forløb med nationalparken
udvikler sig,“ oplyser
Skov- og Naturstyrelsen.
Arbejdet med at få nationalparken
op at stå er udført af
Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde
med de berørte kommuner,
Esbjerg, Fanø, Tønder
og Varde der i fælles anliggender
er repræsenteret af Vadehavssekretariatet.
Der vil nu
blive nedsat en bestyrelse der
skal fortsætte arbejdet. Indtil
videre er der kun udpeget formanden
som er den lokale politiker
Bent Poulsen (V).
Bestyrelsen skal for en 6 millioner
kroners statsbevilling
oprette et sekretariat og udarbejde
en nærmere plan. „Her
skal bestyrelsen bl.a. arbejde
med at styrke naturen, friluftsliv,
naturformidling og turisme,
men det skal ske med frivillige
virkemidler og i dialog
146.600 ha
nationalpark - med
en gennemskæring i
sejlruten til Esbjerg.
Copyright: Kort og
Matrikelstyrelsen og
Skov- og Naturstyrelsen
2010.
med befolkningen,“ understreger
projektleder Jakob
Harrekilde Jensen fra Skov- og
Naturstyrelsen.
Venter flere turister
Med nationalparken forventer
kommunerne at få flere turister.
”Mange af vores nuværende
turister kommer på
grund af sol, strand og vand.
Med den nye nationalpark og
det igangværende vadehavsprojekt
har vi en forventning
om at kunne trække endnu
flere turister til ved at vise dem
det som vi synes er aller mest
storslået ved Vadehavet. Nemlig
lyset, trækfuglene og vores
gode specialiteter,“ siger Thomas
Holst Christensen fra Vadehavssekretariatet.
At en nationalpark faktisk
kan styrke turismen og dermed
erhvervslivet viser erfaringer
fra Nationalpark Thy som
blev indviet som den første nationalpark
i 2008. I 2009 blev
Nationalpark Mols Bjerge indviet.
De næste par år indvies
Nationalpark Skjern Å og Nationalpark
Kongernes Nordsjælland.
Fem i alt. sh
KILDER
Samtale med Jakob Harrekilde Jensen,
Skov- og Naturstyrelsen.
www.danmarksnationalparker.dk.
www.vadehav.dk.
GRØNT MILJØ 9/2010 59
60
ANNONCØRER
I GRØNT MILJØ 9/2010
MASKINER
Bogballe, 61
Elkær Maskiner, 49
Engcon, 25
Flex Trading A/S, 65
FSI & Schmidt A/S, 47
H.G. Enemark, 51
Hako Danmark A/S, 27, 63
Husqvarna, 9
Ketner Outdoor, 13
MaskinhandlerIndkøbr., 37
Stihl, 19
Svenningsens Maskinforr., 33
Sønderups Maskinhandel, 55
Timan, 53
PLANTER & JORD
DSV Transport, 51
HedeDanmark Planteskole, 49
Hjorthede Planteskole A/S, 59
Holdens Planteskole A/S, 45
Johansens Planteskole, 2
Leopolds Rullegræs, 3
Lynge Naturgødning, 2
Møllegårdens Planteskole, 39
P. Kortegaards Planteskole, 2
RGS 90, 68
Sitas A/S, 63
Solum, 48
Verver Export, 31
Vognmand Kold, 3
INVENTAR & BELÆGNING
Fokdal Springvand, 67
Vestre, 7
ENTREPRENØR & RÅDGIVER
Henrik Ravn Træpleje, 37, 67
Krogh & Molin, 2
K&S Treecare, 67
Landskabsværkstedet, 26
OK Grøn Anlæg A/S, 41
P. Malmos, 2
Plantefokus, 37
Robert Smith Sørensen, 67
Skælskør Anlægsgartnere, 2
Sven Bech, 67
UDDANNELSE
D. Planteskoleejerforening, 57
Grønne Kurser ApS, 31
Jordbrugets Udd.Center, 27
Roskilde Tekniske Skole, 53
Selandia CEU, 47
Skov & Landskab, 55
UDSTILLINGER
Agromek, 43
FORLAG
Indbindinger, 66
ProVerte, bog, 65
ProVerte, reception, 40
STILLINGSANNONCER
HedeDanmark, 66
Se også www.grontmiljo.dk med
alle årets annoncører og lænker
til deres hjemmesider.
Store Torv i Århus fik 1500 m 2 rullegræs, både fra kortklippede maxiruller og specielt langhårede ruller.
Rullegræsset i den positive tidsboble
Rullegræs kan ikke kun bruges til plæner i
parker og haver. Det kan også anvendes i
midlertidige grønne happenings eller skulpturer
der sender folk i social havestemning.
„Græs er ét af mine ‘store’ materialer. Jeg elsker
at lægge det, og jeg synes det er sjovt at
arbejde med. Rullegræs er et mangfoldigt materiale.
Man kan være ret præcis med det, man
kan lave bløde kurver med det eller lave noget
skarpt ved at stable det op,“ fortæller kunstneren
Marianne Jørgensen som de sidste ti år flittigt
har brugt rullegræs i sine projekter.
Ud over at rullegræs er et formbart, skulpturelt
materiale har det en stor fordel mere. Den
visuelle forvandling sker i en håndevending, når
materialer som f.eks. asfalt og sten dækkes af et
frodigt, grønt græstæppe.
Marianne Jørgensen laver ikke skulpturer i
traditionel forstand af sten og metal. Hun bruger
organiske materialer som planter, græs og
jord i en form som man kan være en del af. De
bidrager til at give skulpturen en socialdimension.
Ifølge Marianne Jørgensen kan sådanne
grønne skulpturer skabe en positiv tidsboble
hvor man kan slappe af, lege og snakke.
Et eksempel er kunstprojektet ‘Grønvestergade’
som Marianne Jørgensen stod i spidsen
for i 2007. Det havde til formål at tilføre byen
mere grønt og at se hvordan folk reagerede på
den grønne oplevelse. Vejles gågade blev på en
nat forvandlet fra almindelig flisebelagt gade til
1.350 m2 gågade belagt med rullegræs.
„Græs gør noget ved folk. Vi kan lide at være
i det, at sidde i det, tænke i det og lege i det,“
siger Marianne Jørgensen. Hun var fascineret
over den ro der sænkede sig i gaden på grund
af det grønne underlag. Folk bevægede sig i et
andet tempo end normalt, og mange tog sig tid
til at sætte sig på græsset og snakke eller lege. I
nattelivet slog de unge flik-flak på græsset eller
lå på det og snakkede. Flere nød at sidde dér og
snakke frem for at være på diskotek.
Et andet eksempel er den midlertidige skov
der blev anlagt midt i Århus som en del af År-
hus Festuge. Skoven blev opbygget af 1.500 m 2
rullegræs og 130 store træer. Rullegræsset bestod
dels af almindelige, kortklippede maxiruller
og dels af nogle specielt langhårede ruller
der gav skoven et vildt og tilgroet udtryk.
„Mange kom hver dag for at snakke med os
og følge med i processen. Til sidst var det faktisk
et problem at gå langs hegnet og arbejde
for det var forstyrrende for os. Det var både
unge og gamle mennesker som kom og sagde
‘hvor er det flot det I laver,“ fortæller Rasmus
Wehlast fra P. Malmos A/S.
Efter åbningen blev skovens virkning på folk
endnu mere tydelig. Folk sad i den grønne oase
og spiste deres sandwich, drak en øl eller stod i
grupper og snakkede. Børnene legede på græsbakkerne
og mellem træerne. Tempoet var sat
ned og samværet sat i fokus. Som i ‘Grønvestergade’
opstod der et socialt samlingssted. sh
Vejles gågade blev til ‘Grønvestergade’.
GRØNT MILJØ 9/2010
GAMLE NYHEDER
For 75 år siden
„Vi vandrede gennem Oslos
største park, Frognerparken,
paa ca. 50 hektar, hvis ældste
Del udgøres af den oprindelige,
men i Tidens Løb omlagte,
til Frogner Herregaard
hørende Barokpark, og hvis
yngre Del stammer fra Lands-
Jubilæumsudstillingen i 1914. I
denne Del har det i Norge omstridte,
endnu ikke fuldførte
Vigelandske Fontæne- og
Skulpturanlæg sin Plads for
Enden af en ikke tilstrækkelige
lang Lindeallé i hvis modsatte
Ende desværre mangler et eller
andet monumentalt Bygningsværk,
som Pladsforholdene
beklageligvis ikke giver
stort Haab om nogensinde vil
komme. Man har derfor lidt
vanskeligt ved at tænke sig, at
der for hele dette Anlæg kan
opnaaes den Storslaaethed,
den Monumentalitet, som det
mægtige Arbejde og de uhyre
Omkostninger burde kunne
forudsætte.“ (Michael Gram,
Havekunst 1935).
„Trappe af betontrin flankeret af knækflisemur.“
Anlægsgarteren, december 1960.
For 25 år siden
„Navnlig efter den voldsomme forøgelse af græsarealerne
i vore boligområder i 60’erne og 70’erne er der nu
kommet ønsker om at mindske omkostningerne til pasning
af disse græsarealer. Samtidig fremsættes ønsker
om forskellige slags græsarealer, f.eks. forskellige former
for højt græs med forskelligt indslag af blomstrende urter.
For at kunne diskutere forskellige typer af græsarealer,
er de betegnelser der i dag anvendes ikke tilstrækkelige.
(...) I begrebet ‘ekstensivt pleje græsarealer’ rummes
alle former for mere eller mindre højtvoksende græs, idet
den egentlige betydning af ‘ekstensiv’ er ‘lille arbejdsindsats
og små omkostninger’. En anden betydning af ordet
‘ekstensiv’ er ofte: Det spiller ingen rolle hvordan det ser
ud.“ (Per Nyström, Grønt Miljø, december 1985).
Gør vinteren mere bekvem
- med kørselsafhængig dosering
Vi er klar til at levere løsningen til dig, der kører med varierende hastighed - f.eks. på veje
med mange lysreguleringer. En S-line spreder med CALIBRATOR ICON er den ideelle løsning.
Doseringen er altid den rigtige, og ved fuldt stop lukker saltsprederen helt automatisk.
Undervejs kan du justere dosering og spredebredde direkte fra førersædet.
Den viste spreder er forsynet med BXL 1300 storsækløfter. S-line leveres i størrelser fra 110-1.050 l med maksimumkapacitet på 1.600 kg. Variabel justeret
spredebredde fra 1-8 m. Spredesystemet drives enten hydraulisk eller via PTO. Yderligere information hos din forhandler eller på www.bogballe.com
For 50 år siden
„På jagt efter velegnede materialer
til støttemure, hvilken jagt
endnu ikke er tilendebragt - der
kan findes på en masse endnu -
er man i øjeblikket omtrent
standset ved Brandt & Lumholtz’
knækfliser (...) Idéen er jo opstået
ved at der rundt omkring
kan findes pæne og gode støttemure
opsat af alm. brudfliser
med brudfladen, måske lidt pyntet,
vendende fremad. På sin vis
er det altså et affaldsprodukt
man kopierer, men det gør jo
heller ikke noget.“ Sv.J., Anlægsgartneren,
november 2960).
For 10 år siden
„I sommer var verdens øjne rettet
mod Hannover og verdensudstillingen
Expo 2000. Herhjemme
har vi hørt meget om
udstillingens publikumsfiasko,
men for den som interesserer sig
for det grønne, har den været
en stor succes. Byens parkforvaltning
har manifesteret sig gennem
projektet ‘Stadt als Garten’
som kan oversættes som ‘Byen
som have’. (Kjell Nilsson, Grønt
Miljø, december 2000).
GRØNT MILJØ 9/2010 61
62
Danske Anlægsgartnere
VISION OG MISSION
2010 har i Danske Anlægsgartnere været et travlt år. Vi har i
vores forening arbejdet meget intenst med at få beskrevet
hvad vi står for. Nok er vi anlægsgartnere og ens på en række
områder, men vi har hver især også vores individuelle
træk. Hen over året er der i udvalg og hovedbestyrelse blevet
arbejdet med at forny vores vision og vores mission i foreningen.
Vi er nu i mål med dette arbejde og resultatet bliver
forelagt for vores medlemmer rundt om i landet på vores
kredsgeneralforsamlinger:
VISION - Det vi stræber efter
Danske Anlægsgartnere vil være det stærkeste grønne
brand og garant for indflydelse og fair markedsvilkår for erhvervsdrivende
i den grønne sektor.
MISSION - Det vi gør særligt for vore medlemmer
Danske Anlægsgartnere sikrer medlemmerne lige konkurrenceforhold
og et professionelt netværk i den grønne sektor
gennem den bedste og mest kompetente sparring om
grøn faglighed, kompetent rådgivning, kvalificeret medlemssupport
og branchepolitisk slagkraft.
Vi er godt klar over at det er ambitiøse mål som vores medlemmer
i udvalgene og hovedbestyrelsen har sat op. Det vil
vi arbejde for, og vi mener at der er brug for os, ikke mindst
i disse tider hvor byggeriet og ikke mindst den grønne del,
er udsat for pres.
Ole Kjærgaard, landsformand
www.dag.dk
VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER
Danmark slækker på vandmiljøkrav
Op mod 3% af de danske
vandløb og søer vil ikke få så
rent vand som EU’s naturregler
lægger op til. I stedet for ‘god
økologisk tilstand’ skal de blot
have ‘godt økologisk potentiale’.
Det viser de vandplaner
der blev sendt i høring i oktober,
skriver Politiken (9.10.
2010). Årsagen er at de undtagne
vandløb og søer vil være
uforholdsmæssigt dyre at få i
god økologisk tilstand. EU’s
regler tillader undtagelser
med netop dén begrundelse.
I alt er knap 800 af de i alt
28.000 km vandløb undtaget.
Det er især udrettede byvandløb
med betonsider, og som er
plaget af kloakoverløb eller
forurening med bl.a. vejvand -
og hvor der ikke er plads til at
genslynge åerne. De udtagne
søer er typisk vådområder der
er dannet med andre formål
end rekreative, f.eks. til vandkraft
elelr søer der er forurenede
af erhvervsaktiviteter.
Antallet af undtagelser er
steget efter at kommunerne
har haft vandplanerne i forhøring.
Her gjorde især bykommuner
opmærksom på at
det ville koste mange milliarder
at forsøge at nå idealet.
I forvejen er kravene til
landbruget nedsat. I stedet for
at reducere de årlige udledninger
af kvælstof til vandmiljøet
med 19.000 tons som det
fremgik af den første aftale
om Grøn Vækst, kan erhvervet
ifølge den reviderede aftale
nu nøjes med 9.000 tons.
Efter kommunalreformen er det kommunerne som skovejere skal anmelde
nedlæggelse af skovveje til. Men de behøver ikke anmelde hver
eneste lille ændring af skovens stisystem, mener Dansk Skovforening.
Lovtvivl om skovveje
Der er måske ikke så stor risiko
for at fare vild når man går i
danske skove hvor der går stier
og veje på kryds og tværs. Til
gengæld er det let at fare vild
i lovgivningen om skovveje og
skovstier. Det mener Dansk
Skovforening i hvert fald er
sket for Naturklagenævnet da
det tidligere i år afgjorde en
sag mod en skovejer der havde
nedlagt et stykke skovvej.
Lovgivningen er lavet for at
sikre adgang til det åbne land.
Derfor kan jordejere ikke bare
sløjfe stier og veje som går i
gennem eller fører til strande,
udyrkede områder, skove, udsigtspunkter,
fortidsminder og
lignende. Det kræver en særlig
tilladelse. Også når vejen går
gennem skoven. Disse regler
blev fastlagt senest da naturbeskyttelseslovensadgangsregler
til det åbne land blev
revideret i 2004.
Så langt så godt, men der
findes et væld af stier og veje i
skoven, og det bliver understreget
i bemærkninger til loven
at skovdriften skal kunne
fortsætte som hidtil.
Det er dog ikke altid at loven
og fortolkningen af den
hænger sammen. Den sag Naturklagenævnet
afgjorde
handlede om en skovejer der
havde nedlagt et stykke skovvej
for at etablere en bøgekultur.
Naturklagenævnet fastslog
at ejeren skulle have søgt
tilladelse fordi vejen ‘havde
forbindelse med’ skovens øvrige
vejsystem. Denne afgørelse
var ejeren mildest sagt utilfreds
med, bl.a. fordi det er
mere end almindeligt svært at
finde en skovvej som ikke
hænger sammen med skovens
øvrige vejsystem. Dermed skal
skovejere søge om tilladelse
hver gang de nedlægger selv
en ubetydelig bivej i skoven,
og det er den fortolkning som
Dansk Skovforening kritiserer
Naturklagenævnet for.
„Vejsystemet i de danske
skove ligger nemlig med så
stor en tæthed at tilrettelæggelsen
af skovdriften og foryngelse
ville bliver unødigt vanskeliggjort,
hvis der fandtes restriktion
med at nedlægge
skovveje som led i skovdriften,“
skriver afdelingsleder
Hans M. Hedegaard i fagbladet
Skoven.
Han understreger at det kun
er skovveje som giver adgang
fra skovkanten til skovens øvrige
vejsystem som kræver en
anmeldelse. Og noget kan tyde
på at han har ret. I hvert
fald er Naturklagenævnets formulering
ikke en del af udkastet
til vejledning om adgangsreglerne
på Skov- og Naturstyrelsens
hjemmeside. Alligevel
vil Dansk Skovforening gerne
høre fra andre som har været
involveret i tilsvarende sager
for at sikre at naturbeskyttelsesloven
tolkes rigtigt.
Til de nysgerrige kan vi afsløre
at selv om den konkrete
skovejer tabte sagen, har han
fået lov til at beholde sin bøgekultur,
for han har lavet en
alternativ sti rundt om. lt
KILDE
Hans M. Hedegaard (2010): Nedlæggelse
af skovveje. Skoven 32010.
GRØNT MILJØ 9/2010
Tuegræs
erstattes af
rullegræs
Tuerne generer tit
golfspillet nær green
En omlægning med rullegræs
og en disciplineret pleje kan
være nødvendig for at få bugt
med tuegræsset der generer
spillet på mange golfbaner,
oplyser Skov & Landskab i sit
videnblad ‘Tuegræs på golfbaner’.
Tuegræs er rajgræs der
vokser i tuer. Det opstår især
nær greens hvor der er meget
slid og hvor plejen glemmes i
skæret fra de flotte greens.
På Hornbæk Golfbane greb
man i oktober 2009 til en drastisk
løsning. 600 m 2 med tuegræs
blev skrællet af i 5-10 cm
dybde. Jorden blev derefter
fræset 20-30 cm ned, revet fri
for sten og tilført 5 cm sandblandet
muld. I fugtige dele
blev der lagt dræn og ekstra
muld. Derefter blev overfladen
komprimeret let før græsset
blev rullet ud. Efter udlægning
blev der gødet med NPK 6-5-
I naturen vokser rajgræs i tuer. Det
kan det også gøre på golfbaner
der slides hårdt og passes dårligt.
Som spiller bliver man direkte
straffet hvis bolden lægger sig
foran en tue.
25, topdresset, tromlet let og
natvandet i en uge.
Foråret efter havde man optimale
overflader. Rullegræsset
havde dog en lidt afvigende
farve, men det udjævner
45 hk Yanmar dieselmotor
Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio
2 fuldramme døre med oplukkelige ruder
Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m
Automatisk 4 WD i arbejdsgear
Transporthastighed 28 km/t
To automotive kørepedaler til frem og bak
Hydraulisk tippelad på redskabsbærer
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.
sig efterhånden som man eftersår.
Hornbæk Golfklub har
brugt 30.500 kr. i materialer
plus 125 af egne timer. En god
investering, mener klubben.
Rullegræsset kom i to leverancer,
den første frisk og
grøn, den anden tør og gul.
Men det var den tørre og gule
der i dag ser bedst ud. Forklaringen
kan være at den første
leverance havde fået for meget
og sen gødning. Det forlænger
vækstperioden så oplagringen
af sukkerstoffer i roden
reduceres. Og det går ud
over græssets vækst i foråret.
Efter omlægning bør man
holde godt øje med områderne
og revidere sin plejeplan.
Med bl.a. topdressing, eftersåning,
prikning og vertikalskæring
skal man undgå at det
samme problem opstår igen.
Man kan også prøve at dæmpe
sliddet ved diskret at lede
spillerne væk fra potentielle
tuegræsområder med f.eks.
snore, pinde og klipning af tydelige
stier. sh
KILDE
Søren Petersen; Anne Mette Dahl Jensen
(2010): Tuegræs på golfbaner.
Videnblade Park og Landskab 5.6-45.
Skov & Landskab.
Hako
Citymaster 1200
Citytrac 4200
Beskæringsværktøj
Stangsakse
Knivtandssave
Topsave
SITAS
www.sitas.dk 44 65 05 65
Professionel gadefejemaskine
og redskabsbærer
Odensevej 33, 5550 Langeskov
Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk
www.hako.dk
GRØNT MILJØ 9/2010 63
Duften af hø er skøn. Hvordan skal man ellers sige det? Det er et af problemerne ved at arbejde med dufte
når man designer. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.
Duften er med til at skabe stedet
Selv om de er flygtige og uhåndgribelige, kan dufte alligevel være en
del af planlæggerens værktøjskasse
Syrener og hyld i blomst. Nyslået
græs og tørt hø. Det
dufter vidunderligt. Men det
er ikke bare dufte. Det er også
associationer. Om forår, sommer,
lys, ferie og frihed. Dufte
kan også være meget stærke
til at udløse minder.
Vi bruger alle sanser når vi
oplever udemiljøet. Også lugtesansen.
Men den rangerer
alligevel lavt blandt vores sanser,
og vi er ikke ret vant til at
bruge den. Derfor spiller duftene
heller ikke nogen stor rolle
når haver og parker planlægges
og opleves. Men det
burde de, argumenterer Victoria
Lynn Lygum i to nye videnblade
fra Skov & Landskab.
Dufte kan nemlig påvirke os
både fysisk og følelsesmæssigt
og være helt afgørende for
hvordan vi oplever et sted. I
hver indånding påvirkes vi af
lugtmeddelelser fra omgivelserne.
Og lugtesansen er meget
følsom. Det gennemsnitlige
menneske kan skelne omkring
10.000 dufte lige fra friske
jordbær til brændt plast.
Dufte er kemiske forbindelser
i enten luftform eller opløst
i små vanddråber. De føres
64
fra lugtkilden til lugtesansen
via indåndingsluften. Duftene
er indbygget i duftstoffernes
molekylstruktur, og der skal
kun en minimal ændring i molekylstrukturen
til at ændre
lugten fuldstændig.
Nogle dufte kan have en direkte
fysisk påvirkning. Når
man f.eks. inhalerer lavendelduft
kan man få en beroligende
effekt som ved at indtage
diazepam der bl.a. findes i nervemedicin
og sovepiller. Ellers
har duftene en stærk følelsesmæssig
påvirkning. De bearbejdes
i hjernen og kobles direkte
til følelser og erindringer.
Duftene kan give velbehag
eller ubehag og kan i nogle
tilfælde også vække et minde,
hvilket blot understreger
lugtoplevelsers personlige karakter.
Det stærkeste minde
fra et sted er ofte duften.
Kan præge arkitekturen
Lugtesansen er derfor en
magtfuld sans. Ligesom lys og
lyd kan dufte præge arkitektur
og være med til at definere
steder. Duft kan f.eks. understøtte
en ønsket stemning - eller
modarbejde den som en
fyldt skraldespand på en sommerdag.
Men duftene er også komplekse,
uhåndgribelige og
flygtige. De kan ikke visualiseres
og falder derfor let uden
for landskabsarkitektens normale
arbejdsproces. Det bliver
ikke nemmere af at vores ordforråd
til at beskrive dufte er
primitivt og subjektivt. Det er
svært at karakterisere en bestemt
duft objektivt. Derfor er
det også svært at vælge den.
Det sætter også grænser i
planteanvendelsen der ellers
giver enestående muligheder
for at arbejde med dufte.
F.eks. er planternes dufte ofte
ikke nævnt i opslagsbøger og
plantekataloger, og når de er,
er der generelt ingen omtale
af duftens karakter.
I planteanvendelsen
Planters duft består af let fordampende
molekyler der let
kan opfanges af lugtesansen.
Molekylerne opbevares i planten
som æteriske olier der kan
være opløst i harpiks i barken
eller i blomst, frugter, frø, blad
og rod. I citrusfrugter sidder
olien som bekendt i skrællen.
Forædlede planter kan have
mistet deres duft på bekostning
af f.eks. farve eller størrelse.
Nogle sorter er dog også
specielt forædlet efter duft.
Blomsterdufte er specifikt
rettet mod de bestøvende dyr
og frigives uden berøring. Frigivelsen
styres af plantens livscyklus
og indre biologiske ur
der er specifik for hver art. Lysintensitet,
døgncyklus og temperaturskift
kan fremme eller
hæmme duftinpulsen.
Andre og mere skarpe dufte
fra blade, ved og bark skal frastøde
insekter og græssende
dyr og derved beskytte planten
mod skadedyrsangreb og
afbidning. Her skal der en berøring
eller direkte beskadigelse
til før duften aktiveres.
De fleste mennesker oplever
de fleste plantedufte som behagelige.
Der er dog undtagelser
hvor en plantes lugt kan
minde om urin eller råddent
kød. De individuelle sanser og
præferencer kan også gøre at
den samme planteduft kan opleves
behageligt af én person
og mindre behageligt af en
anden. Det kommer også an
GRØNT MILJØ 9/2010
på duftens koncentration der
igen afhænger af plantens
størrelse, antal og afstand.
Design med plantedufte
Det er komplekst at arbejde
med plantedufte som en del af
et design. Både artsspecifikke
og ydre faktorer har indflydelse
på hvornår duften frigives.
Det er især vigtigt med et godt
vækstmiljø. Samtidig skal man
tage højde for ydre faktorer
der kan fremme duftfrigivelsen:
lysforhold, temperatur og
fysisk kontakt. En solrig krog
er f.eks. et oplagt sted for en
plante der har brug for varme
til at frigive sin duft. I det hele
taget skal duftkilderne placeres
strategisk i forhold til hvor
og hvornår man opholder sig i
det pågældende område.
Generelt skal blomster placeres
hvor deres dufte kan nå
os, mens blade skal kunne nås
med fingre og fødder, da de
ofte skal berøres for at frigive
deres duft. Når duften er frigivet
og ligger i luften, er læ
med til at fastholde og koncentrere
duften. En let brise er
også fint, mens stærk vind hurtigt
bærer duftene væk.
Monokulturer er sjældent et
problem. Dertil er de enkelte
plantedufte for komplekse. En
kombination af flere plantedufte
opleves oftest også harmonisk,
bl.a. fordi mange
plantedufte deler de samme
komponenter. Alt for mange
stærke dufte i samme område
kan dog blive for meget af det
gode. Skal man anvende forskellige
planter der dufter
samtidig på samme sted, bør
man derfor tænke på at duftene
bør harmonere i koncentration
og karakter.
Og så skal man huske at
planternes dufte sjældent står
ene. De suppleres af mange
andre dufte - eller lugte - fra
de materialer og aktiviteter
der er på stedet - og som hænger
sammen med årstid, vejr,
jord- og vandforhold. Alt i alt
er der mange uvisheder når
man arbejder med dufte fra
levende planter. Men det er
forsøget værd at gøre det. sh
KILDER
Victoria Lynn Lygum (2010): Duft - en
usynlig dimension af landskabsarkitektur.
Videnblade Park og Landskab
8.0-12. Skov & Landskab.
Victoria Lynn Lygum (2010): Plantedufte
som en del aaf et design. Videnblade
Park og Landskab 8.0-13.
Skov & Landskab.
Poul Erik Brander:
Træer og buske i by og land
Med bidrag af Erik Nymann Eriksen, Ib Asger Olsen og Jens Thejsen
Købes på www.dag.dk for 496 kr. eksklusiv moms og forsendelse
GRØNT MILJØ 9/2010 65
66
Fagkonsulent til Naturpleje og Naturgenopretning
Kan du tænke naturpleje og naturgenopretning ind i en forretningsmæssig
sammenhæng, og inspireres du af kundekontakt,
salg, projektledelse og forretningsudvikling, så har vi en spændende
stilling til dig!
I HedeDanmark, afdeling for Naturpleje og Naturgenopretning,
søger vi en udadvendt, selvstændig og resultatorienteret medarbejder,
der kan sælge, understøtte og udvikle vores ydelser.
HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi ønsker at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt.
Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk
FSI rodfræseren
der svinger bredt
135 cm. Så langt kan den selvkørende
rodfræser FSI ST27 B
svinge fra side til side fordi
motor og fræserarm er placeret
på en drejekrans. Derfor
kan man bortfræse rødder der
går langt væk fra stubben
uden at flytte fræseren, og
med det svingbare betjeningspanel
kan operatøren stå hvor
han vil. Modellen har en 27 hk
benzinmotor, men der også
dieselmodeller op til 67 hk og
med radiostyring. www.fsi.dk.
En indbundet årgang Grønt Miljø
Du vil få kontor i Tåstrup og have det københavnske område som
din geografi.
Læs om stillingen på www.hededanmark.dk eller kontakt
afdelingschef Tine Eggertsen på mobil: 24 23 98 99
Ansøgningsfrist d. 24. november 2010
Engmåtte med sedum, græs og urter
Sedum/græs/urter. Sådan er
kombinationen i den ny vegetationsmåtte
fra Nykilde der i
forvejen har måtter med henholdsvis
sedum og sedum/
skovjordbær. Den nye måtte
består af sedum og græsser
blandet med tørketolerante
urter. Den ligner en græseng
med blomstrende urter og
græsser med det samme. Som
sådan kan den ikke blot bruges
på tage, men også i f.eks.
rundkørsler og rabatter. Til
tage anbefales et vækstlag på
mindst 15 cm og vandholdende
drænmåtte, f.eks. BioDrain.
Måtterne er udviklet fra et
koncept udviklet til et byggeri
et fredet område i England.
Her ville man etablere et grønt
tag med den naturligt hjemmehørende
flora på taget,
men løsningen blev det billigere
sedumtag. Med sedum
som pioner begyndte den naturlige
vegetation at indvandre
og skabte den sammensætning
som den nye måtte
efterligner. www.nykilde.eu.
Vi har indbundet Grønt Miljø til eget brug, men har lavet nogle ekstra mens vi var i gang.
Dem sælger vi til en fordelagtig pris, 400 kr. pr. stk. Eksklusiv moms og forsendelse, men
inklusiv bladene. Vælg mellem alle årgange siden 2000. Bestil hos sh@dag.dk.
GRØNT MILJØ 9/2010
GAMLE NORMER PÅ
www.grontmiljo.dk
Plant & Plej. Plantgruppens
klassiske og basale paradigma
fra 1975.
Generel vejledning i
plantning. Plantgruppens
praktiske råd fra 1984.
Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens
faglige normer
mv. der har været siden den
første i 1962. inkl. ‘Pleje af
grønne områder’ fra 1989.
Man kan dog ikke se de normer
der nu gælder.
Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77
Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90
Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse
Fax: 59 18 69 77
www.ks-treecare.dk
E-mail: ks@ks-treecare.dk
Byliv giver nok ikke kun glade ansigter
Når man investerer i attraktive
byer, f.eks. med cykelstier, parker
og kulturattraktioner, får
byen større værdi. Men hvor
meget større? Og kan den kun
måles i glade ansigter eller er
den så kontant at man kan gøre
investorer interesserede i at
skabe mere og bedre byliv,
fordi det kan betale sig? Og i
givet fald: Hvor og hvilket byliv
kan bedst betale sig?
Det skal nu undersøges nærmere
gennem projektet ‘Byliv
der betaler sig’ som Miljøministeriet
gennemfører sammen
med Århus Kommune, By &
Havn (København) og Kildebjerg
Ry A/S.
„Vi kan jo sagtens se at når
kommunen frilægger Århus Å,
så stiger værdien på nabogrundene.
Men vi har brug for
langt mere dybdegående viden
om problemstillingerne.
Og dette projekt er ikke blot
en teoretisk øvelse, men en vej
til helt praktisk viden vi straks
kan omsætte,“ siger rådmand
Laura Hay, Århus Kommune.
Projektet ventes at være
færdig ved udgangen af 2011.
Naturperle er åbnet for københavnerne
Vestamager, det tidligere militære
øvelsesterræn, blev åbnet
næsten helt for publikum
den 15. oktober. Områderne,
der ligger tæt ved Københavns
centrum, udgør 2.000 hektar.
De er i dag naturområde med
skov og strandenge der bliver
græsset af hundredvis af køer,
får og heste. De holder uønsket
vegetation nede og er
med til at sikre et meget rigt
fugleliv. Områderne har været
afspærret siden deres ind-
dæmning i 1940’erne. Siden er
der givet adgang på veje og
stier, men ellers ikke på grund
af risikoen for udetoneret ammunition.
Dem har tyske specialister
nu på Forsvarets regning
fået fjernet, så besøgende
kan færdes sikkert. Der vil
nu blive opstillet flere bænke,
borde, bålhuse fugletårne, badebroer,
vandrestier og en
mountainbikerute. Visse områder
vil dog stadig være lukket
af hensyn til fugle og vildt.
NAVNESKIFT
ADRESSESKIFT
TILMELDINGER
AFMELDINGER
af Grønt Miljø skal
fremover ske til et nyt
sted, nemlig til
ia@teknovation.dk
eller 4613 9000.
Vi henstiller til så vidt
muligt at bruge e-mail.
Så undgår vi lettere fejl.
Og det er samtidig
nemmere for os.
Det er Inge Andersen
der modtager e-mails
og opkald. Hun styrer
nu Grønt Miljø abonnenter,
også hvad angår
betaling.
Rettelser blev før sendt til Danske
Anlægsgartnere. Ændringen
er sket som et led i forpagtningen
af Grønt Miljø. Det er stadig
Danske Anlægsgartnere der ejer
bladet, men driften af bladet er
forpagtet ud til Gror ApS. Bag
dette selskab står Grønt Miljøs
mangeårige redaktør Søren
Holgersen og annoncekonsulent
Steen Lykke Madsen.
Østerled 28 4300 Holbæk
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565
www.fokdalspringvand.dk
Robert Smith
Sørensen
ANLÆGSGARTNERMESTER
AUT. KLOAKMESTER
Tlf. 48 18 33 18
www.robert-smith.dk
GRØNT MILJØ 9/2010 67
68
Al henvendelse: ia@teknovation.dk.
Udgiveradresseret
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42217
GRØNT MILJØ 9/2010