9 - Grønt Miljø
9 - Grønt Miljø
9 - Grønt Miljø
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Befæstelser der siver regnen ned i jorden<br />
Materialerne skal bruges på nye måder når man vil undgå overfladeafvandingen<br />
Regnen behøver ikke ledes<br />
væk via fald, render og<br />
kloak. Den kan også sive direkte<br />
gennem befæstelsen - og<br />
derfor skal samtlige lag og<br />
bunden derunder kunne<br />
håndtere vandet. Det har bare<br />
ikke været ret meget brugt i<br />
flere årtier, især fordi det<br />
vandfølsomme stabilgrus har<br />
været det foretrukne bærelag.<br />
Nu går udviklingen den anden<br />
vej takket være stigende<br />
problemer med afledning af<br />
regnen. Problemer der skyldes<br />
at flere og flere belægninger<br />
og tagarealer tilsluttes den eksisterende<br />
kloak, og at regnen<br />
har tiltaget i intensitet. Det<br />
udfordrer befæstelsernes konstruktion<br />
og afvanding og har<br />
åbnet en fordomsfri debat om<br />
alternative løsninger. Løsninger<br />
der efterligner den fordampning,<br />
tilbageholdelse og<br />
nedsivning der kendes fra det<br />
naturlige vandkredsløb. F.eks.<br />
ved at anlægge vandgennemtrængelige<br />
befæstelser.<br />
Forsøgsopstilling<br />
Temaet er taget op i Skov &<br />
Landskabs projektserie PartnerLandskab<br />
under navnet<br />
34<br />
1. Toplag af plastceller<br />
med skærver (2-5 mm).<br />
Bærelag af skærver (2-5 mm)<br />
og geonet.<br />
Skærverne sikrer en optimal infiltration,<br />
og opbevaringskapacitet. Plastceller skaber<br />
stabilitet i overfladen. Geonet forbedrer<br />
skærvernes bæreevne. Skærvene<br />
vil formentlig være de mest permeable<br />
af alle befæstelser i længst tid.<br />
‘Permeable befæstelser - nedsivning/opmagasinering<br />
af<br />
regnvand’. Det er indtil videre<br />
bl.a. resulteret i en forsøgsopstilling<br />
som der nu forsøges at<br />
rejses midler til at få realiseret.<br />
Det er endvidere håbet at få<br />
permeable befæstelser til at<br />
indgå i konkrete projekter<br />
som kan bruges til demonstration.<br />
Der satses videre på at<br />
etablere samarbejde med en<br />
grundejer gennem partnerskabet<br />
‘Vand i Byer’.<br />
Når man skal anvende befæstelser<br />
med nedsivning, skal<br />
man bruge materialer der er<br />
beregnet til det. Og de skal<br />
bruges på en måde så man sikrer<br />
afvandingen den nødvendige<br />
kapacitet. Forsøgsopstillingen<br />
giver nogle vink om de<br />
materialer man kan bruge.<br />
Spedalsøs Øko-sten<br />
En sten der er udviklet til formålet<br />
er betonbelægningsstenen<br />
Uni Økoloc (eller ‘Økosten’)<br />
fra Spedalsø Betonvarefabrik.<br />
Den er en del af Uni<br />
Coloc-systemet af sammenlåsende<br />
sten der kan udlægges<br />
med maskine. Stenen er sat<br />
sammen af tre dele forskudt i<br />
EN BEFÆSTELSE VANDET KAN LØBE IGENNEM<br />
Forsøgsopstilling fra PartnerLandskab.<br />
forhold til hinanden så der opstår<br />
et hul efter lægning.<br />
Idéen er af få et så stort<br />
nedsivningsareal i belægningen<br />
at man kan lede vand bort<br />
tilstrækkeligt hurtigt. Så hurtigt<br />
at man lever op til almindelige<br />
normer for området, typisk<br />
op til 200 liter pr. sekund<br />
pr. ha. Det kan almindelige<br />
smalle fuger nemlig ikke gøre<br />
selv. Samtidig bevares stenenes<br />
og belægningens bæreevne<br />
og muligheden for fortsat<br />
at maskinlægge stenene.<br />
En anden metode er at gøre<br />
fugerne bredere, men det kan<br />
svække belægningens styrke<br />
og umuliggøre maskinlægning.<br />
Spedalsøs sten SF-Rima<br />
kan dog maskinlægges med<br />
brede fuger fordi den har særligt<br />
tykke fugeknaster. Den er<br />
beregnet til græsfuger, men<br />
kan bruges til nedsivning.<br />
Hele vejen ned<br />
Nedsivning gennem en befæstelse<br />
forudsætter ikke bare<br />
brede fuger eller huller i toplaget.<br />
Vandet skal også let<br />
kunne passere fugemateriale,<br />
afretningslag, bærelag og<br />
bundsikringslag uden at det<br />
2. Toplag af belægningssten med bred fuge.<br />
Afretningslag af skærver (1-4 mm).<br />
Bærelag af makadam.<br />
Toplaget matcher markedets mest udbredte produkter<br />
bortset fra at fugerne er bredere. Fuge og afretningslag<br />
skal klare hele infiltrationen. Et fugemateriale<br />
uden finstof sikrer bedre infiltration, men kraftfordelingen<br />
bliver ringere. Makadam er en kendt ældre<br />
bærelagstype der med lige så god ret bruges på andre<br />
af de permeable befæstelser.<br />
går ud over lagenes tekniske<br />
egenskaber, især bæreevnen.<br />
Og vandet skal kunne optages<br />
af jordbunden - eller kunne sive<br />
ud i dræn eller grøft hvorved<br />
befæstelsen indtager rollen<br />
som forsinkelsesbassin.<br />
Man skal også tage højde<br />
for at nedsivningsevnen aftager<br />
efter nogle år fordi de grove<br />
porer der leder vandet,<br />
gradvist slemmer til med mindre<br />
partikler. Efter 10-20 år -<br />
den normale dimensioneringsperiode<br />
- er permeabiliteten<br />
faldet til 10-50% af hvad permeabiliteten<br />
var i starten, vurderer<br />
Spedalsø.<br />
Man skal også tage stilling<br />
til kapaciteten. I Danmark har<br />
der været tradition for at dimensionereregnvandssystemer<br />
med 110 liter pr. sekund<br />
pr. ha og regne med én overskridelse<br />
om året. For permeable<br />
befæstelser bør man dog<br />
ifølge Spedalsø have større sikkerhed<br />
da der vil være større<br />
udsving i vandføringsevnen af<br />
råjorden og grus end i et afløbsrør.<br />
En overskridelse én<br />
gang hver 5. år svarer til 190<br />
liter regn pr. sekund pr. ha.<br />
Da systemet har aftagende<br />
3. Toplag af porøse fliser.<br />
Afretningslag af grus.<br />
Bærelag af bundsikringsgrus.<br />
Porøse fliser markedsføres i øjeblikket<br />
på det internationale marked,<br />
men der er få erfaringer fra<br />
lande med mange frost/tø-overgange.<br />
Toplaget matcher ellers de<br />
traditionelle fliseprodukter. Bundsikringsgrus<br />
er bærende nok til<br />
mindre belastninger, men mere<br />
permeabelt end stabilgrus.<br />
4. Toplag af drænasfalt.<br />
Bærelag af bundsikringsgrus<br />
Drænasfalt har vundet en stor<br />
position som støjreducerende<br />
toplag på grund af sine porer<br />
der også gør asfalten permeabel.<br />
I stedet for bundsikringsgrus<br />
kunne man bruge det stærkere,<br />
men dyrere makadam.<br />
5. Totallag af grus (0-8 mm)<br />
Det kan diskuteres hvor permeabel befæstelsen er. Infiltrationskoefficienten<br />
for grusbefæstelser angives i forskellige kilder fra 0,7 til 0,2.<br />
Til gengæld er det vigtigt at have styr på det vand der trods alt trænger<br />
ned i befæstelsen. Ved at have et totalt lag, vil vand søge hele vejen<br />
gennem det ensartede materiale til bunden af befæstelsen, og<br />
overfladen vil ikke opleves våd, blød og smattet.<br />
GRØNT MILJØ 9/2010
Change language