9 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

RØDDER I RØR Træer og buskes rødder kan finde ind i alle vandog afløbsledninger, men problemet kan forebygges både med udgangspunkt i kloakken og beplantningen Rødder der vokser ind i vandog afløbsledninger er mest et problem i gamle, utætte rør, men kan også ses i nye ledninger. Samlingerne er nemlig i alle tilfælde det svage punkt. Alle træer og buske kan sende rødder i ledningerne, men ikke med samme kraft som pil og poppel. Men fordi det er muligt, er det langt fra sikkert at det sker, så man behøver ikke nødvendigvis at fælde havens eller gadens træer for at redde kloakken. Man kan også forebygge problemet ved at give træerne gode vækstforhold så rødderne ikke lokkes ned i ledningsgravene. Sådan lyder den gængse viden om rødder og rør. En viden der udvikles, ikke mindst gennem de undersøgelser der er gennemført på Sveriges Lantbruksuniversitet, senest om rodindtrængning i vandog afløbsledninger. I Danmark har forskningen ikke haft samme omfang. En 4 undtagelse er undersøgelsen ‘Trærødder i afløbsledninger’ fra 1997. Den var især rettet mod at indkredse problemets omfang i kommunerne. 97% af dem havde problemer med rødder i rør, men kun få beskrev problemet som ‘stort’. Alle giver problemer De svenske undersøgelser punkterer den myte at kun visse arter som pil og poppel kan give problemer. Det kan alle træ- og buskarter. Også arter inden for bl.a. elm, navr spidsløn, ær, hyld, vedbend, dronningebusk, spiræa, eg og syren. Ja, der var også eksempler på at liguster og æbletræer har givet problemer. Undersøgelsen omfatter cirka 8.000 træer som står nær en ledning uden at være i nærheden af andre træer. Poppel og pil anses normalt for at gå mere agressivt i rør end andre træer gør. Men er det korrekt? I Sverige arbejdes netop med de artsforskelle som der ser ud til at være, oplyser Johan Östberg fra Sveriges Lantbruksuniversitet. Resultaterne peger på der at faktisk er artsforskelle, men da resultaterne endnu ikke er publiceret videnskabeligt vil Östberg ikke løfte sløret for dem. I den danske undersøgelse er pil, birk og poppel - i nævnte rækkefølge - beskrevet som de mest agressive. Hvad angår birk kan forklaringen være at birk er meget brugt i haver - hvor der er mange utætte stikledninger - men ikke i gader. Typiske gadetræer som ær, ask og lind anføres da heller ikke som problemarter. En litteraturgennemgang i den danske undersøgelse peger på at der kan være artsforskelle. I hvert fald konkluderer nogle undersøgelser at arterne ikke har samme evne til at udnytte de huller der er i jorden - eller de samlinger der er mellem ledningerne. Der er en va- Her er rødder trængt ind i en spildevandsledning i et rækkehuskvarter i Søborg. Ledningen består af betonrør fra 1948. Den blev kort efter renoveret med en strømpeforing. riation i den kraft roden kan yde til at skubbe forhindringer til side. Uanset materiale De svenske undersøgelser viser også at der kan opstå problemer i alle ledninger uanset deres dimension, materiale og den dybde de ligger i, men i alle tilfælde er problemet primært knyttet til samlingerne. Det er nu som før sikkert at rødderne ikke trænger direkte gennem ledningsmaterialet af beton eller plast. Men problemet er der så snart der er et lille hul eller en samling. Rødderne kan nøjes med meget, meget lidt plads. En finrod tyndere end et hår kan udvikle et rodtryk på 12-13 bar. Det kan i praksis være svært at tætne samlingerne så meget at et rodhår ikke kan finde vej. Og er roden først trængt igennem, kan den via sin tykkelsesvækst udvide adgangen i samlingen. Formentligt kan rodhår også mase sig gennem de gummiringe som normalt bruges til at tætne samlinger med, også selv om gummiet er under pres når ledningerne er samlet. Den svenske undersøgelse har undersøgt ledninger fra 1970 og yngre. I nogle tilfælde kunne man se rodindtrængning i ledninger fra 2000 og senere. Problemet findes derfor også i nye ledninger. Her ses især mange rodindtrængninger fra samlinger hvor to slags materialer føres sammen, typisk beton og PVC, og typisk i forbindelse med brønde og stikledninger hvor samlingerne ofte er dårligst. Der kunne dog også registreres rødder i forbindelse med tilsyneladende intakte samlinger. F.eks. kunne det i forsøget konstareres at rødder af Populus canadensis ´Robusta´ kunne trænge ind i perfekt lagte samlinger i rør af både beton og PVC. Ledningerne var lagt af kyndige kloakfolk, og nogle samlinger GRØNT MILJØ 9/2010
Der er en kompliceret relation mellem træer og vandledninger i jorden. Det handler desværre ikke bare om at at have moderne rør og samlinger. Dertil er rødder desværre alt for gode til at finde huller. Foto: Johan Östberg. havde tilmed et lag med selvvulkaniserende tape udenpå. Den danske undersøgelse peger derimod på at det ikke er helt ligemeget hvilke samlinger der bruges. Det kan godt være at alle samlinger kan penetreres af rødder, men det sker ikke i samme grad med de nye materialer. Den danske undersøgelse viste også at der især var mange problemer i overgange mellem to slags ledningstyper. Her er de to undersøgelser helt enige. Undersøgelsen viste videre at der er mange problemer med rødder i stikledninger. Det forklares med at stikledninger normalt ligger tæt på eller under havens træer. Mange stikledninger er desuden fra før 1980. Det er også på stikledningerne at man finder flest dårlige overgange mellem plast og beton, ofte med ukorrekte formstykker. Det kan kun ende galt. Størst problemer er der ifølge den danske undersøgelse i de ældre ledningssystemer af beton anlagt før 1979. Fra cirka deromkring gik man bort fra betonrør med ufleksible samlinger (gt-samlinger) til betonrør med gummiring (ig-rør, Eurorør) eller plastrør med gummiringe. Det kan pege på at de nye materialer faktisk er bedre, men alder og forfald kan også spille en rolle. At alle træer og buske kan sende rødderne gennem alle materialer betyder dog ikke at alle ledninger hurtigt fyldes med rødder. Hvis rødderne i øvrigt har fine forhold, afsøger de ikke området og finder derfor måske ikke ledningsgraven. Hvis ledningerne ligger under grundvandsniveau, kan det også hindre de fleste rødder i at nærme sig. Det er også muligt at nogle fyldmaterialer omkring ledningerne kan holde rødderne væk. Der er med andre ord mange faktorer der afgør om rødder trænger ind ledningerne. „Selv om vi har forsket i snart 20 år, har vi endnu ikke funet årsagen til hvorfor nogle ledninger har rodindtrængning og andre ikke har,“ fortæller Johan Östberg fra Sveriges Lantbruksuniversitet. Gode vækstforhold En stor del af problemet er at beplantningen ofte har dårlige vækstforhold, f.eks. et lille plantehul omgivet af komprimeret jord. Her byder ledningsgravene på et vækstmiljø med relativt gode ilt- og vandforhold. Rødderne vokser især der hvor der er gode forhold, og kan kompensere for en eventuel manglende vækst i én retning ved at øge væksten i en anden retning. Det spiller også en rolle at rødderne kan optage det vand der kondenserer på rørene. Derfor finder man tit et mylder af rødder i ledningsgrave, mens rødderne stryger forbi de komprimerede lag uden at gennemtrænge det. Ofte er ledningsgraven en del af en befæstelse, men komprimeringen i graven er normalt mindre end i den øvrige befæstelse og giver derfor også her rødderne bedre forhold. Når rødderne først er i ledningsgraven, er der også risiko for at de kan trænge i rørene. Og er de det, betyder den fine forsyning med næring og ilt at rødderne forsøger at vokse videre inde i røret. Hvorefter tykkelsesvæksten kan udvide det oprindelige hul. Hvis røret kun er en regnvandsledning, er det derimod en nitte for roden. Regnvandsledninger er nemlig næsten altid tørre når det ikke regner. Derfor er der sjældent problemer med rødder i disse ledninger, sådan som det blev bekræftet i den danske undersøgelse fra 1997. Problemet er spildevandsledninger og de kombinerede spildevands- og regnvandsledninger. Det betyder alt sammen at problemet kan dæmpes ved at give træerne gode vækstfor- GRØNT MILJØ 9/2010 5
Page 1 and 2: 4 Rødder i rør 8 Byen fortættes
Page 3: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 9/2010 7
Page 11 and 12: stærkt dansk brand, og den slags s
Page 15 and 16: VANDET ER PÅ VEJ Regeringens strat
Page 17 and 18: ne kan dog ikke skabe panik i Drag
Page 19 and 20: Verdensnyheden MS 261 Maskinen der
Page 21 and 22: tværs over Fyn viser hvor tilfæld
Page 23 and 24: uger kommunerne næsten hele planl
Page 27 and 28: Ny teknologi giver plads til fugles
Page 29 and 30: Fra bebyggelsen Fyrholmen på Sluse
Page 31 and 32: elægninger og overflader kan spill
Page 33 and 34: Den styrede græsning Eutrofieringe
Page 35 and 36: kapacitet, vil man først sent i di
Page 37 and 38: 30 millioner til at redde jyske hed
Page 39 and 40: Brændet blev lagt til tørre i jer
Page 41 and 42: Hvis du gerne vil lave en plantesku
Page 43 and 44: Bisoner udsat i Vorup Enge Med en t
Page 45 and 46: af fortsatte problemer med skygge o
Page 47 and 48: Ny norsk landskapsarkitektur. Af Ka
Page 49 and 50: Fra den botaniske have er der smuk
Page 51 and 52: Kommuner får ikke alt med i kontro
Page 53 and 54: Brancheforening for trafik og veje
Page 55 and 56:
KALENDER KURSER & KONFERENCER NOVEM
Page 57 and 58:
Skovning var værre end 2000 års s
Page 59 and 60:
97% er udpeget som Natura 2000-omr
Page 61 and 62:
GAMLE NYHEDER For 75 år siden „V
Page 63 and 64:
Tuegræs erstattes af rullegræs Tu
Page 65 and 66:
på duftens koncentration der igen
Page 67 and 68:
GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk
show all

9 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?