Læs mere - Emu

emu.dk

Læs mere - Emu

Inspiration og gode råd

vedrørende skrivning af

studieretningsprojekt i

kemi


Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 2

Opgaveformuleringen ....................................................................................................................................... 2

Opgaveformulering og typeord ..................................................................................................................... 4

Vejledningsfasen................................................................................................................................................ 4

Omfang af opgavebesvarelsen og hvem skal kunne læse opgavebesvarelsen ................................................. 5

Nogle kemifaglige aspekter i og forventninger til opgavebesvarelsen ............................................................. 5

Bedømmelseskriterier – delvis kemispecifikke: Inspiration .............................................................................. 7

Strukturering og præsentation ...................................................................................................................... 7

Det faglige niveau .......................................................................................................................................... 7

Det eksperimentelle arbejde (hvis dette er med i opgaven) ......................................................................... 8

Konklusion og perspektivering ...................................................................................................................... 8

Materiale til eleverne

Opgavens omfang .............................................................................................................................................. 9

Eksperimenter, data og kommentering ............................................................................................................ 9

Kildeangivelser ................................................................................................................................................. 10

Det faglige niveau ............................................................................................................................................ 10

Gode råds tjekliste: .......................................................................................................................................... 10

Strukturering og præsentation .................................................................................................................... 10

Det faglige indhold ...................................................................................................................................... 10

Det eksperimentelle arbejde ....................................................................................................................... 11

Konklusion og perspektivering .................................................................................................................... 11

Bedømmelse .................................................................................................................................................... 11

1


Inspiration og gode ra d vedrørende SRP i kemi

Indledning

Denne skrivelse omhandler inspiration og gode råd i forbindelse med, at kemi indgår som en del af

et studieretningsprojekt. Papiret henvender sig primært til kemilærere, men kan også læses af

andre fags lærere som inspiration til SRP samarbejde med kemi.

I læreplanerne og vejledningerne til studieretningsprojektet (hhv stx og htx) kan findes en række

lignende mere generelle gode råd og inspiration:

http://uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-ogfag/Studentereksamen-(stx)/Fag-paa-stx/Studieretningsprojektet-stx

og

http://uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-ogfag/Hoejere-teknisk-eksamen-(htx)/Fag-paa-htx/Studieretningsprojektet-htx

Se også fagkonsulentens skrivelse om kemis særtræk i SRP:

http://www.emu.dk/gym/fag/ke/uvm/dokumenter/kemiens_saertraek_i_srp.pdf

Man kan også finde lidt om SRP i vejledningerne for Kemi A og B.

Der er forskellige vinkler på SRP opgaven, men i dette materiale vil SRP primært ses ud fra en vejleders/censors

synsvinkel. Sidst er der ideer til et materiale, som elever kan få udleveret.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen skal lægge op til et fornuftigt samarbejde mellem kemi og det andet fag,

som indgår i opgaven. Dette er ikke altid let, men det er vigtigt, at opgaveformuleringen sikrer, at

de to fag kan integreres. Hvis fagene ligger langt fra hinanden, kan det dog være nødvendigt at

acceptere, at en vis del af opgavebesvarelsen bliver fagopdelt. For at sikre integrationen af de to

fag, kan man fx indledningsvis give en kort fællesfaglig introduktion i opgaveformuleringen.

Overvej selv inden eleven får udleveret opgaveformuleringen, hvilket kemifagligt indhold, som kan

forventes, at eleven inddrager i opgavebesvarelsen. Der bør ikke kun tænkes i kemilæreplanens

kernefaglige stof (hhv supplerende stof), men også hvilke faglige mål i kemi (se læreplanen), som

kan inddrages i opgavebesvarelsen, og som i sidste ende kan udgøre en del af vurderingen af elevens

opgavebesvarelse. Medtænk også på hvilket niveau eleven har kemi. Det er vigtigt, at en elev

på fx B niveau kan vise i opgavebesvarelsen, at eleven har faget på B niveau.

2


En del problemer ved voteringen af elevernes opgavebesvarelser har deres oprindelse i opgaveformuleringen,

som eleverne får udleveret.

Nedenfor følger nogle - måske selvindlysende råd - som alligevel er gode at huske på, når man som

vejleder står med mange opgaveformuleringer, som skal udarbejdes på stort set samme tidspunkt.

Overvej hvordan det eksperimentelle arbejde skal inddrages i studieretningsprojektet, og lad opgaveformuleringen

afspejle dette. Det skal være tydeligt, hvilke forventninger man kan have til

elevens inddragelse af dette i opgavebesvarelsen. Det bør bemærkes, at der ikke er et formelt krav

om, at der skal indgå eksperimentelt arbejde i SRP, selvom om der især på stx er en lang tradition

for dette. Det er op til det konkrete projekt, om der skal udføres eksperimentelt arbejde i forbindelse

med projektet eller ej. Fordele ved at inddrage eksperimentelt arbejde kan være, at det fx

vil give eleven gode muligheder for at demonstrere selvstændighed og vise sit faglige niveau i kemi

(inklusiv at kunne analysere og vurdere data). Derudover kan man relativt nemt variere opgaver til

elever med samme emneområde.

Hvis flere elever arbejder inden for samme område, skal de have forskellige opgaveformuleringer.

Vær opmærksom på, at opgaveformuleringerne stiller væsentlige forskellige krav til opgavebesvarelserne

på centrale områder. Overvej især om sproglige forskelle i opgaveformuleringerne reelt

er udtryk for samme faglige indhold. Hvis dette er tilfældet, kan det efterfølgende skabe problemer,

fordi man reelt har stillet samme opgave til forskellige elever. Når kemi indgår i SRP, kan variation

fx opnås ved at inddrage forskelligt eksperimentelt arbejde. Man må i denne situation forvente,

at det eksperimentelle arbejde udgør en væsentlig del af elevernes SRP. Variation i eksperimentelt

arbejde kan fx være undersøgelse af forskellige kemiske systemer eller inddragelse af

forskellige kemiske metoder. Eksperimentelt arbejde er en forholdsvis enkel måde at variere opgaveformuleringer

til elever, som arbejder med samme område, men variationen kan også fremkomme

på andre måder.

Vurder, om eleven kan besvare opgaveformuleringen med et rimeligt fagligt indhold inden for det

sideantal, der skrives på opgaveformuleringen. Ved voteringen vil det kunne ramme eleven, hvis

væsentligt indhold må skæres væk for at holde opgavebesvarelsen inden for det angivne. Tilsvarende

hvis opgavebesvarelsen bliver for lang. Ved angivelse af omfang bør bruges en præcis formulering

som ikke bringer eleven i tvivl. Fx vil en formulering som ”besvarelsen skal have et omfang

på 15-20 sider” være en klar udmelding til eleven. Det er vigtigt, at eleven er orienteret om,

hvad der bør indgå i selve opgavebesvarelsen, og hvad der kan vedlægges i bilag.

Når kemi indgår i SRP, er der en tradition for, at opgaveformuleringerne bliver relativt lange. Overvej

om opgaveformuleringen kan forkortes uden at vigtige aspekter i formuleringen forsvinder.

3


Opgaveformulering og typeord

I mange opgaveformuleringer benyttes ofte de samme typeord: Analyser, beregn, beskriv, diskuter,

forklar, redegør for (gør rede for, redegørelse) og vurder. Der er ikke altid den samme forståelse

af typeord, som fx ”redegør for” inden for forskellige fag. Dette er en oversigt over fortolkning

af nogle af de mest anvendte typeord i opgaveformuleringer, hvor kemi indgår (se i øvrigt

http://www.emu.dk/gym/fag/ke/uvm/dokumenter/typeord_august2011.pdf ):

Analyse: En grundig gennemgang og forklaring af fx et kemisk emne eller data fra en kemisk problemstilling

eller eksperiment. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. En besvarelse

som udelukkende er en beskrivelse er ikke tilstrækkelig.

Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende

tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen

er klar.

Beskriv: Giv en uddybende beskrivelse af det der bedes om, ud fra fx en figur eller andre typer af

oplysninger. Beskrivelsen skal anvende kemisk fagterminologi, og kan fx uddybes med reaktionsskemaer

mm.

Diskuter: Tydeliggør fordele og ulemper ved en problemstilling, der indeholder kemifaglige aspekter,

fx fordele og ulemper ved en bestemt kemisk teknologi. Det kan også dreje sig om diskussion

af data fra et eksperimentelt arbejde. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion.

Forklar: Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. Konkrete resultater, figurer eller

lignende sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere

forklaringer på en problemstilling.

Redegør, for/ud fra: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk

problemstilling. Fx kan redegørelsen dreje sig om en kobling mellem en kemisk forbindelses

struktur og dens egenskaber.

Vurder: På baggrund af kemisk viden og evt. en analyse vægtes synspunkter for og imod en problemstilling.

Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion.

Vejledningsfasen

Hjælp eleven med at forstå, hvad forventningerne er til et studieretningsprojekt, når kemi indgår.

Fx kan det være vigtigt at forklare eleverne

– hvordan det kemifaglige sprog forventes anvendt i et studieretningsprojekt med kemi

– hvilke elementer, der bør medtages i forbindelse med et eksperimentelt arbejde

– hvordan bilag benyttes, blandt andet i forbindelse med eksperimentelt arbejde

– hvordan figur, tabeller og lignende kan placeres i opgavebesvarelsen

4


– hvad der ligger i de anvendte typeord, når kemi indgår, fx hvad forventes når der i opgaveformuleringen

står ”redegør for en kemisk forbindelses struktur og egenskaber”

Dette skal selvfølgelig gøres uden, at man disponerer elevernes opgavebesvarelse og primært på

en generel måde. Man kan ikke forvente, at elever har kendskab til ovenstående, hvis der ikke er

arbejdet med det i den daglige undervisning, eller de får en eller anden form for orientering. En

del kan være opnået via SRO i 2.g, men det er ikke alle elever, som har skrevet SRO med kemi.

Omfang af opgavebesvarelsen og hvem skal kunne læse opgavebesvarelsen

De enkelte skoler kan have forskellige udmeldinger om omfanget af SRP. I kemi har vi en tradition

for, at sideantallet omfatter den egentlige tekst. Det vil sige indholdsfortegnelse, litteraturliste,

tabeller, grafer, illustrationer, billeder, udleverede vejledninger, apparaturbeskrivelser, bilag og

lignende medregnes normalt ikke i sideantallet, selv om det findes i selve teksten. Tolkningen af

grafer, data og reaktionsskemaer mm er imidlertid en del af den egentlige tekst.

Opgavebesvarelsen bør kunne læses uden, at man behøver at studere bilagene; det væsentlige

skal derfor skrives i selve opgavebesvarelsen. Figurer, grafer, vigtige tabeller mv placeres i tilknytning

til den tekst, hvor de benyttes, og ikke i bilag. Det giver en bedre læsevenlig formidling. Hvis

der er beregninger, der gentages flere gange, eller grafer, der principielt viser det samme tidligere

i besvarelsen, bør disse imidlertid placeres i bilag med en præcis henvisning i teksten. Hvis eksperimentelt

arbejde er centralt for opgavebesvarelsen, forventes en kortere beskrivelse af fremgangsmåden

som en del af selve opgavebesvarelsen, mens en mere detaljeret beskrivelse eller en

udleveret vejledning kan placeres i et bilag. Fremstillingen i selve opgavebesvarelsen skal være i en

sådan form, at læseren i princippet kan følge udførelsen af det eksperimentelle arbejde, uden at

teksten drukner i detaljer. Den interesserede læser kan hente mere baggrundsviden og inspiration

i bilagene.

Det kan være svært helt generelt at sige, hvem opgavebesvarelsen skrives til, da det delvist afhænger

af opgavens karakter. Men en god tommelfingerregel er, at en elev bør skrive sin opgavebesvarelse

således, at den kan læses af en gymnasieelev med samme kemifaglige forudsætninger.

Derfor er det vigtigt, at der primært anvendes det fagsprog, som kendes fra den gymnasiale kemiundervisning.

Det er også vigtigt at tale med eleven om, at man ikke skal begynde forfra i forklaringsniveau

– udgangspunktet for opgavebesvarelsen er det niveau, eleven har kemi på.

Nogle kemifaglige aspekter i og forventninger til opgavebesvarelsen

Det kemifaglige indhold, herunder det særlige kemifaglige sprog, i opgavebesvarelsen omfatter

blandt andet kemiske formler, tegning af strukturer, kemisk navngivning, opskrivning af reaktionsskemaer,

beregninger og tilknyttet talbehandling/forståelse, kemisk teori og eksperimentelt arbejde.

Listen kan gøres længere.

5


Det forventes, at eleven i SRP benytter det kemiske fagsprog, som er kendt fra den gymnasiale

kemiundervisning. Fx forventes, at den sprogbrug, som undertiden findes i virksomheder, på universiteter,

og som ikke svarer til det gymnasiale sprogbrug, ”oversættes”, så det bliver forståeligt

for en gymnasieelev på samme niveau. Der kan selvfølgelig være fagsprog inden for specielle områder,

som det ikke giver mening at omsætte til gymnasialt niveau, men så vil man normalt forvente,

at eleven kan forklare det faglige indhold på en måde, således at formidlingen bliver forståelig

for læseren. Opslagsbøger som fx Kemisk Ordbog kan være en støtte i denne sammenhæng, men

primært handler det om, at eleven benytter deres viden fra den daglige kemiundervisning og deres

lærebøger til at formulere sig på et gymnasialt keminiveau.

Tilsvarende gælder for opskrivning af kemiske formler og symboler. Det forringer helhedsindtrykket,

hvis en elev ikke kan skrive formlerne korrekt op, fx hvis der står HCO3- i opgavebesvarelsen i

stedet for HCO3 - .

Det kemifaglige indhold i SRP omfatter ofte et kvantitativt aspekt. Fx beregnes udbytteprocenter,

koncentrationerne af kemiske forbindelser bestemmes ud fra eksperimenter osv. Ved sådan talbehandling

forventes, at eleven præsenterer talbehandlingen i en form, så tankegangen bag beregningerne

er gennemskuelig. Der skal være en fornuftig detaljeringsgrad, dog skal formidlingen

ikke tage form af ”alt skal forklares forfra”. Talbehandling og –forståelse omfatter også overvejelse

om brugen af betydende cifre.

I opgaveformuleringer stødes ofte på formuleringen ”redegør for en kemisk forbindelses struktur

samt stoffets egenskaber” (eller lignende formuleringer). Typeordet ”redegør” er ovenfor beskrevet

på følgende måde: ”En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en

kemisk problemstilling”. Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at der bare præsenteres en ukommenteret

eller næsten ukommenteret strukturformel evt hentet fra nettet. En forklaring af strukturen

uden en illustration er som regel ikke udtryk for en god formidling, da det kan være svært at gennemskue

indholdet. Kombinationen af strukturformel og relevant analyse af denne giver normalt

det bedste resultat (strukturen kan fx forklare en bestemt egenskab, som er relevant i opgaven).

Her kan eleven også få mulighed for at vise et vist omfang af selvstændigt fagligt niveau.

Der er som nævnt tidligere ikke krav om, at der skal indgå eksperimentelt arbejde i SRP, men især i

stx er der tradition for dette. Det bør altid overvejes, om det eksperimentelle arbejde vil være en

fordel eller en ulempe for det konkrete studieretningsprojekt.

Der er forskellige muligheder for at inddrage eksperimentelt arbejde i projekter med kemi. I nogle

projekter står det eksperimentelle arbejde helt centralt og bliver derved en væsentlig del af elevens

opgavebesvarelse. I sådanne projekter vil man forvente, at det eksperimentelle arbejdes forskellige

facetter (baggrundsteori, eksperimentelle metoder, resultater og behandling af disse,

samt en vurdering af resultaterne) tydeligt præsenteres i opgavebesvarelsen. Fx er det ikke hensigtsmæssigt

at sådanne emner udelukkende behandles i diverse bilag. Beskrivelsen af det eksperimentelle

arbejde skal ikke have karakter af en ”udvidet kemirapport”, men i højere grad være en

sammenhængende tekst. På den anden side kan eksperimentelt arbejde være mere perifert i for-

6


hold til det centrale fokus i opgaven. I sådanne opgavebesvarelser forventes ikke det samme niveau

i en gennemgang af det eksperimentelle arbejde. Det er vigtigt, at eleven er klar over på hvilken

måde det eksperimentelle arbejde indgår i projektet, da det vil have stor betydning for den

efterfølgende votering.

Bedømmelseskriterier – delvis kemispecifikke: Inspiration

Der kan ikke opstilles en liste over bedømmelseskriterier. Der skal være tale om en helhedsvurdering

af opgavebesvarelsen, og udgangspunktet for vurderingen er, i hvor høj grad elevens opgavebesvarelse

lever op til de faglige mål for studieretningsprojektet. Derfor er følgende ikke en udtømmende

liste, men den kan give inspiration til, hvad man kan se efter i en opgavebesvarelse. 1

Vigtige hovedområder for bedømmelsen er:

Strukturering og præsentation

- Er der en klar og fornuftig opbygning i opgavebesvarelsen?

- Er der en ”rød tråd” i opgavebesvarelsen?

- Inddrages begge fag i et passende omfang i forhold til opgaveformuleringen?

- Er der et rimeligt samspil mellem fagene i besvarelsen?

- Er den sproglige formulering tilfredsstillende?

- Præsenteres figurer, tabeller, grafer o.lign. hensigtsmæssigt

- Er det formelle med hensyn til litteraturliste og kildehenvisninger i orden?

- Er der taget hensyn til læserens forudsætninger?

- Indeholder opgaveformuleringen et engelsk abstract, som lever op til kravene for dette?

- Er brugen af bilag fornuftig?

- Er der benyttet relevant baggrundsstof ved besvarelsen?

- Er stoffet behandlet tilstrækkeligt dybtgående?

- Er det anvendte materiale inddraget i rimeligt omfang?

- Holder opgavebesvarelsen sig nogenlunde inden for det antal sider, der er beskrevet i opgaveformuleringen?

- Er besvarelsen i overensstemmelse med opgaveformuleringen?

- Indeholder opgavebesvarelsen flere taksonomiske niveauer?

Det faglige niveau

- Er det faglige indhold i besvarelsen rimeligt? (eller sagt på en anden måde, benyttes et kemifagligt

indhold, som kan forventes af en elev på det givne niveau i kemi)

- Inddrages begge fag i et passende fagligt niveau i besvarelsen?

- Er der benyttet et korrekt kemisk fagsprog, herunder er kemiske navne, formler, strukturer, reaktionsskemaer

og lignende opskrevet korrekt?

- Svarer det kemifaglige sprog til den gymnasiale kemiundervisnings sprogbrug?

- Er evt. talbehandling hensigtsmæssig?

1 Teksten er blandt andet inspireret af tidligere materiale om skrivning af større skriftlig opgave.

7


- Forklares og kommenteres eventuelle beregninger?

- Inddrages kemisk viden fra den daglige gymnasiale kemiundervisning, hvor det er relevant?

- Er der et rimeligt omfang af selvstændig bearbejdelse af det anvendte materiale?

Det eksperimentelle arbejde (hvis dette er med i opgaven)

- Forklarer eleven teorien for eksperimenterne?

- Beskriver eleven fremgangsmåden på en rimelig måde (fx er fordelingen mellem beskrivelse i

selve opgavebesvarelsen og brug af bilag passende)?

- Har eleven tilrettelagt arbejdet systematisk?

- Er eksperimentet beskrevet som det er gennemført og ikke som det står beskrevet i en evt vejledning?

- Er talbehandlingen hensigtsmæssig?

- Forklares og kommenteres beregninger?

- Er elevens vurdering af resultaterne af eksperimentet hensigtsmæssig?

- Er laboratoriesikkerhed inddraget i rimeligt omfang?

- Vurderer eleven nøjagtigheden i lyset af fejlkilder og målesikkerhed?

Konklusion og perspektivering

- Kan eleven drage velbegrundede konklusioner af sit arbejde?

- Kan eleven perspektivere sine resultater?

Der er ikke tale om en facitliste. Nogle aspekter er vigtigere end andre i de forskellige opgaver.

Men punkterne kan være en god guideline.

Skrevet af Vibeke Axelsen, Egå Gymnasium og Gunhild Kjeldsen, VUC Århus

8


Materiale til elever.

Gode råd til skrivning af studieretningsprojekter med eksperimentelle fag (indhold)

Opgavens omfang

På din opgaveformulering vil der være angivet et antal sider, som det forventes, at din opgave kan

skrives indenfor. Sideantallet omfatter den egentlige tekst; altså ikke indholdsfortegnelse, litteraturliste,

tabeller, grafer, illustrationer, fotos, udleverede vejledninger, apparaturbeskrivelser og

bilag. etc. Forklaringer af figurer og tabeller og enhver tolkning af dem hører naturligvis med til

teksten.

Du bør anbringe tabeller og figurer i teksten. Dette gør læsningen mere sammenhængende og

overskuelig. Det er ikke læsevenligt hele tiden at skulle bladre om i et bilag for at se figurer. Du kan

evt. indsætte en mindre version af figuren i den egentlige tekst og henvise til en stor version af

figur i et bilag. Din opgave kan derfor godt fylde flere sider end angivet, fordi du indsætter fotos,

tabeller, figurer, reaktionsmekanismer etc. der, hvor de netop hører til. Men husk at vurdere, om

du opfylder sidetallet for den egentlige tekst.

Du skal også overveje nøje, hvad der skal stå i bilag, og hvad der ikke skal stå i bilag. Skriv din opgavebesvarelse,

således at den i princippet kan læses, uden at det er nødvendigt at benytte bilagene

eller evt kun i begrænset omfang. Brug følgende tommelfingerregel – opgaven skal kunne

vurderes på basis af selve teksten, dvs uden man nødvendigvis skal kigge i bilagene, altså skal dine

pointer ikke findes i bilagene men i selve teksten.

Eksperimenter, data og kommentering

Skriv opgaven i sammenhængende tekst, dvs udformningen er anderledes end en sædvanlig rapport

i kemi. Du kan evt vedlægge et bilag med forsøgsbeskrivelse i detaljeret punktform. Men beskriv

selve forsøgsgangen i en kortfattet og flydende tekst i selve opgaven.

Når du omtaler eksperimentelle data, er det en god ide at lægge vægt på talbehandling, apparaturets

betydning for vurdering af antal betydende cifre, reproducerbarhed etc. Eksperimentelle data

kan hensigtsmæssigt være opstillet i tabeller, og såfremt de forekommer i et bilag, skal det tydeligt

fremgå af teksten, hvilket bilag som nu omtales. Det er vigtigt at vise forståelse i behandlingen af

de eksperimentelle data. Der skal omhyggeligt gøres rede for beregninger og for tolkning af grafer

og andre data. Der kan forekomme empiri, som måske ikke kan forklares, men lad være med at

falde for fristelsen til at bruge en "laborantformel" uden at redegøre for dens fremkomst. Det er

tillige vigtigt at understrege, at den afsluttende konklusion skal være en faglig sammenfatning og

vurdering af de opnåede resultater. Der er nemlig en udbredt tendens til at give udtryk for følelsesladede

holdninger og personlige udbyttevurderinger, som er løsrevet fra den faglige del af opgavebesvarelsen.

9


Kildeangivelser

Oplysninger om anvendt litteratur er dokumentation for den viden og de resultater, som er blevet

benyttet ved opgavebesvarelsen. Derfor udgør litteraturfortegnelsen og kildehenvisningerne et

væsentligt element i en opgavebesvarelse. Litteraturfortegnelsen skal omfatte alle de bøger, tidsskrifter,

publikationer, internetsider, m.v., som har været anvendt ved besvarelsen. Hverken flere

eller færre. Væsentlige mangler i litteraturfortegnelsen og undladelser af kildeangivelser vil forringe

besvarelsen. Der findes flere måder, hvorpå man kan give kildehenvisninger og opskrive litteraturfortegnelser.

Du bør benytte den udformning, som din skole benytter, og som du bør være introduceret

til i fx SRO og i dansk-historieopgaven. Husk at billeder også skal have kildehenvisninger,

med mindre du selv er fotograf. Internetsider anføres med webadresse, og giv fx en dato for,

hvornår du sidst besøgte siden. Som i historie/dansk-opgaven handler det også om at være kildekritisk

i naturvidenskab, så tænk også over dine kilder, især hvis de kommer fra internettet. Og

husk også – du får ikke noget for at skrive af fra dine kilder. Tværtimod!

Det faglige niveau

Studieretningsprojektet skrives, så det kan læses og forstås af en elev med samme forudsætninger

som dig selv og som vil yde en vis indsats. Du skal altså ikke ”starte ved Adam og Eva”. Det skal

bemærkes, at en besvarelses faglige niveau ikke nødvendigvis bestemmes af, hvor teknisk komplicerede

metoder, du har betjent dig af under det eksperimentelle arbejde - ej heller af en alen lang

litteraturliste. Uanset hvilket eksperimentelt arbejde, der ligger bag besvarelsen, vil din evne til at

inddrage og formidle din eksperimentelle viden og til at fremdrage de væsentlige forhold i det eksperimentelle

arbejde - i stedet for blot at referere en arbejdsgang - være medvirkende til at fastlægge

besvarelsens niveau. Det er også vigtigt, at du inddrager din viden fra din daglige kemiundervisning,

når dette er muligt.

Gode råds tjekliste:

Strukturering og præsentation

– Har jeg foretaget en klar og fornuftig opdeling af min besvarelse?

– Er der en "rød tråd" i besvarelsen?

– Er den sproglige formulering tilfredsstillende?

– Præsenteres figurer, tabeller og grafer hensigtsmæssigt?

– Er det formelle med hensyn til litteraturliste og kildehenvisninger i orden?

Det faglige indhold

– Har jeg givet min besvarelse et rimeligt fagligt indhold, og er der taget hensyn til læserforudsætninger?

– Har jeg forklaret teorien for forsøgene?

10


– Er det kemiske/fysiske sprog og talbehandlingen hensigtsmæssig?

– Har jeg forklaret beregningerne?

– Har jeg inddraget min viden fra den daglige undervisning?

Det eksperimentelle arbejde

– Har jeg beskrevet forsøgsgangen på en overskuelig måde?

– Har jeg beskrevet iagttagelser og præsenteret måleresultater hensigtsmæssigt?

– Har jeg vist at arbejdet var tilrettelagt systematisk?

– Har jeg vurderet nøjagtigheden i lyset af fejlkilder og måleusikkerhed?

Konklusion og perspektivering

– Er min besvarelse i overensstemmelse med opgaveformuleringen?

– Har jeg konkluderet på det eksperimentelle arbejde?

– Har jeg perspektiveret mine resultater?

– Har jeg konkluderet på selve opgaven?

– Har jeg vist, at jeg kan bevæge mig fra det refererende til det analyserende og vurderende niveau?

– Har jeg demonstreret selvstændig stillingtagen til analyse, vurdering og perspektivering af mit

opgaveområde?

– Har jeg vist fagenes samspil i opgaven?

Bedømmelse

Studieretningsprojektet er en skriftlig opgave og bedømmes som sådan. Bedømmelsen af besvarelsen

er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i fagene. Du skal ikke nødvendigvis

kunne leve op til alle de faglige mål i din besvarelse, det vil afhænge af den konkrete opgave.

Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold:

– Om opgavebesvarelsen er i overensstemmelse med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger

og krav der indgår i denne

– Om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde

– Om der er anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen

– Om der er udvalgt, inddraget, bearbejdet, vurderet og perspektiveret relevant fagligt stof

– Om fremstillingen i besvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar,

præcis og ensartet gennem hele besvarelsen

11

More magazines by this user
Similar magazines