Renoveringog - Dansk Byggeri

danskbyggeri.dk

Renoveringog - Dansk Byggeri

6. årgang nr 8 november 2008

2 FOLK OG FISK FÅR MERE PLADS

2 TID PÅ INNOVATION BETALER SIG

2 LETBETON ER ET KLIMAVENLIGT

MATERIALE

erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri

Renovering og

vedligehold er branchens største enkeltmarked


DESPERATE

MÆND

- finder

løsningen

hos Cramo

Cramo har en af landets mest moderne og

bredeste udlejningsflåder indenfor skurvogne,

pavilloner, letvogne og toiletfaciliteter. Ligegyldigt

hvad for en opgave du står med, så

har vi helt sikkert løsningen.

Vi har 22 afdelinger i hele Danmark, så ring

og få en snak med Cramo!

RING 70 110 210


LEDER

5 Velfærdens rammer forfalder, mens politikerne nøler

Adm. direktør Lars Storr-Hansen

TEMA: RENOVERING OG VEDLIGEHOLD

Bevaring af ældre byginger og moderniseringer har stor økonomisk

betyding for byggebranchen

6 Branchens største enkeltmarked

8 Brug bygningsarven som kilde til velfærd og vækst

9 Efteruddannelse i restaurering, byfornyelse og

renovering

10 Vejles gamle industrielle hjerte ombygges til nyt

kulturcenter

12 Istandsættelse med gamle metoder

KORT OG GODT

15 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen

MENNESKER MED MENINGER

19 Brolagt af straffefanger

Reportage fra Azorerne

20 1.100 kvadratmeter fuldoverdækning i det indre

København

6. årgang nr 8 november 2008

2 FOLK OG FISK FÅR MERE PLADS

2 TID PÅ INNOVATION BETALER SIG

2 LETBETON ER ET KLIMAVENLIGT

MATERIALE

22 6

19

erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri

Renovering og

vedligehold er branchens største enkeltmarked

NOVEMBER 2008

22 Folk og fisk får bedre plads

Ny fiskepassage ved Odense Å

24 Forberedelse og vedholdenhed er nøglen til

eksportsucces

FAGLIGT

29 Støvsuger sikrer, at grænseværdi for træstøv

overholdes

29 Murermester vil styrke konkurrenceevnen

30 Det betaler sig at bruge tid på innovation

31 Letbeton er et klimavenligt materiale

32 Når andre går konkurs

SERVICESTOF

35 Paragraffer

37 Nye kurser i Dansk Byggeri

39 Produktnyheder

41 Nyt om navne

41 Kalender

INDKØBSNYT

42 Nyt om rabatordninger

INDHOLD

Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør), Anders Hundahl (ansv.), Anja Binderup, Heidi Theresa Coretto , Mogens Hjelm, Christian Juliussen, Mette

Skovgaard Petersen, Mette Schmidt og Morten Toftegaard Wehner.

Design salomet-Lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-Lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.500

virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, email redaktionen@danskbyggeri.dk

Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 56 50 10 37, email jkh@danskbyggeri.dk

Oplag 13.000, 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Elektronisk ISSN 1901-8207.

Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK).

Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til

Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte

i redaktionelt materiale og læserbreve.

Forside: Vejles bomuldsspinderier: Anders Bach.

3


LEJ DINE MEDARBEJDERE!

5 I DAG – 50 I MORGEN.

HVOR MANGE SKAL DU BRUGE?

ÅRHUS · ODENSE · NYBORG · GREIFSWALD

Administration: Dannebrogsgade 1 · DK-5000 Odense C · Telefon 88 13 10 00 · Telefax 88 13 10 01

www.maxforce.dk

BETONSJAK · MURERSJAK · TØMRERSJAK · TAGDÆKKERSJAK · ANLÆGSSJAK

MALERSJAK · ELEKTRIKERE · SMEDE · ARBEJDSMÆND OG STILLADS


LARS STORR-HANSEN, adm. direktør

foto RICKY JOHN MOLLOY

leder

"Det bekymrer

mig, at

regeringen i den

grad mangler en

finger på pulsen.

Det gælder

ikke mindst

regeringens

økonomer."

- Lars Storr-Hansen

Velfærdens rammer

forfalder, mens

politikerne nøler

. Folkeskoler med ulækre toiletter, gamle borde, revnede lofter og slidte gulve

hører til dagens (u)orden. Og alt for ofte hører vi klager over veje med for dårlig

kapacitet, hvor produktive mennesker spilder tiden i køer.

Derfor arbejder vi stenhårdt på at gøre politikerne opmærksomme på de faktiske

forhold, hvad angår velfærdens fysiske rammer. Det gør vi gennem medierne nationalt

og lokalt, og det gør vi på vores møder med politikerne på Christiansborg.

For vi har et stort efterslæb i form af manglende vedligehold af skoler, hospitaler,

veje og baner. Indtil finanslovsforliget for 2009 var regeringens holdning, at vi ikke

kunne få det lavet, selvom der er penge nok, fordi der mangler arbejdskraft. Men

de 300 millioner kroner, der er bevilget til renovering af skoletoiletter og andre

kommunale bygninger over de næste år, viser, at regeringen har lyttet til Dansk

Byggeris argumenter.

Men det er kun et lille skridt i den rigtige retning. Det bekymrer mig, at regeringen

i den grad mangler en finger på pulsen. Det gælder ikke mindst regeringens økonomer.

Det er ikke manglen på hænder i byggeriet, der er begrænsningen i dag, men den

manglende efterspørgsel, og der er ikke fare for overophedning. I dag færdiggøres

flere byggerier, end der påbegyndes. Når vi ser et år frem, bliver ordrebøgerne

tyndere. I forbindelse med den højkonjunktur, der har været de seneste fire-fem

år, har vi haft en beskæftigelsesfremgang på knap 30.000. Men det har ikke skabt

flaskehalse og massivt voksende lønninger. Tværtimod har vi et fleksibelt og åbent

arbejdsmarked.

Derfor er der ingen grund til at have et så snærende anlægsloft. Det er en forkert

strategi. For det er dyrere at genoprette end at vedligeholde.

Mens politikerne nøler, forfalder velfærdens vigtige rammer.

Nøleriet bør stoppe nu. Byggeriet er klar til at indhente det store efterslæb. 2

www.danskbyggeri.dk

5


6

Branchens størs

enkeltmarke

af MARTIN K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto JENS BACH


te

d

renovering

Markedet for renovering og vedligehold

er det største enkeltmarked

for virksomhederne inden for byggebranchen

og beskæftiger i 2008

cirka 56.000 af de 174.000 ansatte i

byggeriet.

De seneste år har dette marked været

stigende år for år. Der må dog forventes

en vigende tendens i 2009 på

grund af den økonomiske afmatning.

Men det vil fortsat være et meget

vigtigt marked for branchen, og

Dansk Byggeri venter, at der vil være

53.000 ansatte inden for området

næste år.

Det samlede marked for renovering

og vedligeholdelse forventes at falde

med ca. 5% fra 2007 til 2009. På den

professionelle del af markedet er tilbagegangen

lidt større - 5,5%. Det

svarer til et fald på 3,4 milliarder kr. I

2009 vil produktionsværdien ved den

professionelle del af reparations- og

vedligeholdelsesmarkedet være på

58,7 milliarder kr. Det er på niveau

med 2006, der på ingen måde var et

aktivitetsmæssigt dårligt år. Der er

derfor udsigt til, at aktiviteten normaliseres

efter en årrække med et

meget højt niveau.

Den forventede nedgang vil især

skyldes boligejernes faldende friværdier

og det højere renteniveau. Men

energirenoveringer vil være med til

at holde markedet oppe. De stigende

energipriser betyder, at boligejerne

har fået øjnene op for, at nye vinduer

eller jordvarme er en god investering.

Samtidig ventes renoverings- og

vedligeholdelsesaktiviteten i erhvervslivet

og i det offentlige at

udvikle sig henholdsvis stabilt og

stigende.

Endelig vil de 300 millioner kroner,

der er afsat på finanasloven til reovering

af skoletoiletter og andre

kommunale bygninger, have en positiv

effekt.

www.danskbyggeri.dk

7


Brug bygningsarven

som kilde til velfærd og vækst

Det er samspillet mellem det nye og det,

der er i forvejen, der skaber en dynamisk

by. Derfor er det vigtigt at have bygningsarven

med. Både når man renoverer eller

udvikler nyt. Som det første bør man

spørge: Hvad har vi i forvejen, og hvordan

kan det blive en resurse i fremtiden? Det

mener viden-, rådgivnings- og interesseorganisationen

Bygningskultur Danmark

af THOMAS MARTINSEN, direktør i Bygningskultur Danmark,

foto BYGNINGSKULTUR DANMARK

. Den bygningskultur, vi har fået i arv, er

blevet et velfærds- og vækstparameter, som

flere og flere har fået øjnene op for. Gamle

bygninger får nye funktioner, og enhver

storby og kommune med respekt for sig selv

arbejder på at give gamle industriområder

og funktionstømte bygninger nyt liv og nye

funktioner. Kvaliteterne i den gamle bykernes

byplan genopdages og revitaliseres i nye

bydannelser, og spørgsmålet om bevaring af

enkelte bygningers særlige byggetekniske og

kulturhistoriske kvaliteter er på dagsordenen

hos både planlæggere og private husejere

som aldrig før. Simpelthen fordi det er blevet

tydeligt, at udvikling med udgangspunkt i

de eksisterende bygningskulturelle kvaliteter

ofte er vejen til at skabe karakterfulde og

unikke steder, der kan tiltrække turister, nye

borgere og virksomheder – og ikke mindst

øge stoltheden og stedtilknytningen for dem,

der bor der i forvejen.

Byg på kvaliteterne i det eksisterende

God by- og landskabsudvikling er derfor ikke

et simpelt spørgsmål om at tilføje nyt spektakulært

byggeri, men snarere en strategisk tilgang

til det enkelte sted, dets arkitektoniske

kvaliteter og kulturhistorie, og til at bygge videre

ud fra det, der i forvejen er. Det samme

gælder selvsagt for renovering og byggeri,

hvor evnen til at indskrive arbejdet i de eksisterende

bymæssige og historiske sammenhænge

er blevet en afgørende konkurrenceparameter.

Innovation, fremtidsdrømme og

8

bevaring er ikke modsætninger, men kan som

det mest naturlige gå hånd i hånd.

Det har man haft succes med eksempelvis

i Ruhr-distriktet, hvor omdannelsen af

regionens industribyggerier til nye kultur- og

erhvervsfunktioner har givet dens indbyggere

tro og mod på en ny fremtid uden at give køb

på den lokale stedsidentitet og stolthed. I

Danmark er vi også langt fremme, hvor arbejdet

med fx kulturarvskommunerne – som Kulturarvsstyrelsen

og Realdania introducerede i

2006 – viser, at de kommuner, som har arbejdet

intenst med kulturarven, er begyndt at se

den som springbræt for udvikling og middel til

at skabe identitet, velfærd og vækst.

Samme præmis ligger bag en ny digital

værktøjskasse om arkitekturpolitik og kulturarvens

rolle i byplanlægningen. Den blev

lanceret 7. november på dac.dk/kommunalarkitekturpolitik

med inspiration, viden og

konkrete cases til brug for kommuner, bygherrer

og andre interesserede.

Bygningsarven er en god forretning

Byggeri og ny arkitektur er i takt med globa-

OM BYGNINGSKULTUR DANMARK

Dansk Byggeri er medlem af paraplyorganisationen

Bygningskultur Danmark

sammen med ca. 30 andre interessenter.

På organisationens hjemmeside kan man

finde viden om bygnings bevarelse og

frem til virksomheder, der mestrer gammelt

håndværk.

www.bygningskultur.dk

liseringen blevet et internationalt fænomen,

hvor enhver by med respekt for sig selv skal

have en Gehry, Piano eller Nouvel, og hvor

det, der bygges i fx London, Paris, New York,

Tokyo og København, i stigende grad ligner

hinanden. Nyt byggeri og nyskabende byudvikling

bør indgå i en større, kompleks gentænkning

af, hvad byen er, hvad den ønsker

at blive, og hvordan den kan blive det.

I det lys er den lokale by- og bygningsarv

i høj grad den faktor, der gør det muligt at

adskille stederne fra hinanden, og den resurse

der skal bygges på, når der skal skabes

en stærk stedsidentitet. De historiske bygninger

er knyttet til det enkelte sted, og de

kan ikke kopieres. Derfor bør vi passe på dem

og bruge dem til at udvikle og innovere med.

I en globaliseret verden, hvor vi alle efterspørger

det unikke, er bygningsarven nemlig

ikke længere en nødvendig forpligtelse. Den

er en god forretning. 2

www.bygningskultur.dk

www.dac.dk/

kommunalarkitekturpolitik

"Innovation, fremtidsdrømme

og bevaring er ikke

modsætninger, men kan som

det mest naturlige gå hånd i

hånd."

- Thomas Martinsen


Efteruddannelse i restaurering,

byfornyelse og renovering

Ny efteruddannelse på AMU-betingelser med løntilskud giver indsigt i bevaring af den danske

bygningskultur tekst og foto SANNE BERGLUND THOR, redaktionen@danskbyggeri.dk

. Odense Tekniske Skole har udviklet en uddannelse til restaureringshåndværker.

Skolen har også i samarbejde med Grundejernes Investeringsfond,

Realdania og Velfærdsministeriet udviklet særlige forløb i byfornyelse og renovering

af bevaringsværdige bygninger.

Restaureringsuddannelsen er et forløb delt op over seks moduler af fem

uger fordelt på tre år, som foregår på Center For Bygningsrestaurering på

Odense Tekniske Skole.

Men også korte efteruddannelseskurser er i spil, hvor man under fællestitlen

’Den Gode Håndværker’, tilbyder uddannelsesforløb i byfornyelse og

renovering.

Leder af Center For Bygningsrestaurering Mogens Victor Andersen forventer,

der kommer flere kursister til de nye hold, som begynder i januar og

februar måned 2009.

"Det er oplagt, at man benytter en eventuel overskydende kapacitet i

virksomhederne på efteruddannelse nu, hvor der synes at blive lidt mindre

tilgang i ordrebogen. De økonomiske betingelser er også blevet lidt bedre for

nogle af byggefagene, fordi der er indgået aftaler mellem dansk Byggeri, 3F

og TIB, så det er bedre at holde på de gode folk og sende dem på efteruddannelse

end på dagpenge," siger han.

"Det er vigtigt at sikre de håndværksmæssige kvalifikationer, der er nødvendige,

når det handler om bevaring og restaurering af vores bygningskultur.

Derfor er vi gået med i dette projekt. Det er vores håb, at projektet kan

blive en overbygning på erhvervsuddannelserne," siger uddannelseschef

Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri.

Alle kurserne gennemføres på AMU-betingelser. Der ydes løntabsgodtgørelse

eller dagpengerefusion efter gældende regler. Der opkræves et deltagergebyr

for beskæftigede på 110 kr. per kursusdag.

Der er aftale mellem Dansk Byggeri, 3F og TIB om tilskud fra Bygge- og

Anlægsbranchens Udviklingsfond. Murersvende fra 3F får endvidere særlige

tilskud per kursusdag. 2

www.ots.dk www.gi.dk www.realdania.dk

www.social.dk www.danskbyggeri.dk

www.3f.dk www.tib.dk

renovering

Lars Jepsen fra Søborg er uddannet murer og kom på restaureringsuddannelsen

efter at have læst brochuren: 'er du til skæve vinkler – kan

du bygge huse uden cement?'. "Her får vi øjnene mere op for de gamle

bygninger. Stille og roligt bliver vi trukket i gang her på efteruddannelse,

så vi lærer at forstå, hvad underviserne giver os," siger han

Steffen Nielsen står i malerlokalet på Center

for Bygningsrestaurering i Odense, hvor

den uddannede murer er på efteruddannelsen.

Her er han i gang med malerteknikken

ådring. Det giver et dejligt afbræk

fra hverdagen hos Mørk & Skov Hansen i

Sanderum at komme på skolebænken igen

9


Vejles gamle industrielle hjerte

ombygges til nyt kulturcenter

Efter årtiers hensygnen renoveres Vejles gamle bomuldsspinderier men med respekt for at det kommende kulturcenter skal

afspejle den industri, der var byens økonomiske grundlag i et århundrede af OLE FARBØL, ole@reporters.dk, foto ANDERS BACH

"Det er enestående at have et så stort og bynært industriområde, der ikke er blevet revet ned eller

transformeret til noget fuldstændigt anderledes. Bygningerne får nu en anden anvendelse, men man vil

kunne se deres oprindelige formål," siger direktør Christian Tange fra W. Buch Andersen, der har murer-

og nedbrydningsentreprisen

10

. "Den bærende konstruktion er ikke bare

sund, her er også lavet meget flot håndværk

gennem tiden. Buehallerne har in situ støbt

beton, der selv i dag ville være en udfordring

at udføre," siger direktør Christian Tange fra

det århusianske firma W. Buch Andersen, der

har murer- og nedbrydningsentreprisen på

den store første etape.

Vejle har været hjemsted for Danmarks

første og det sidste bomuldsspinderi. Fra

sidst i 1800-tallet og knap hundrede år frem

var bomuldsindustrien, byens industrielle

og økonomiske hjerte, placeret ved havnen

midt i det nutidige Vejle. Jan Bonde Nielsens

transaktioner omkring det sidste bomuldspinderi

førte først i 1970'erne til dettes lukning,

hvorefter bygningerne har stået tomme

bortset fra udlejning af lokaler til for eksempel

kunstnere. Bygningskomplekset har fået

lov til at stå hen, men modstået forfaldet

ganske godt. Der er ikke sket uoverskuelige

skader.

Nutidens byrådsmedlemmer i Vejle kan


In situ-støbt beton,

der kan aftvinge selv

en nutidig entreprenør

respekt

takke deres forgængeres manglende beslutningskraft

gennem et par årtier for en enestående

chance: 14.000 kvadratmeter ledige

bygninger, der har tålt tre årtiers forsømmelse,

ualmindeligt godt placeret på en 30.000

kvadratmeter stor grund i byens hjerte.

De kan også takke Realdania for 36 mio.

kroner og Socialministeriet for 10 mio. kroner,

der er med til at realisere en enestående

mulighed for at bevare et stort stykke industriel

bygningskultur. Den samlede projektsum

er på omkring 91 mio. kroner.

Industriarkitektur fra tre epoker

Nogle få af bygningerne stammer helt tilbage

fra 1890'erne, men efter en stor brand i 1924

blev der nyopført en mængde bygninger, og

endelig udvidede spinderierne op gennem

1950'erne. Derfor indeholder spinderihallerne

industriel bygningsarkitektur fra tre

epoker.

"Den skal så vidt muligt bevares, man

renovering

skal kunne se, at bygningerne engang har

haft en hel anden funktion," fortæller Christian

Tange.

"Det gamle ventilationssystem forbliver

inklusive bomuld på udluftningskanalerne,

el-tavler og skydedøre bevares, vi lukker ikke

huller i lofterne fra ophæng, og gulvene får

et nyt betonslidlag eller asfalt, fordi sådan

har det været."

Første etape færdig i 2009

Den eneste større ændring er fjernelse af

nogle vægge til en multihal, etablering af et

større indgangsparti samt nogle nye vindueshuller.

Ellers renoveres murværket for lidt

sætningsskader, frostsprængninger og angreb

af murbier.

De udvendige kloakker er klappet sammen

og skal skiftes. Men pælefunderingerne,

der går op til 19 meter ned, har været beskyttet

af højtstående grundvand og er i fin

tilstand.

"Her er lavet meget godt håndværk gen-

nem tiden, som man i projektet bevarer på

pragmatisk vis. Det er ikke et Koldinghus,

men en del af Vejles industrielle fortid. Nu

bliver bygningerne løftet til at overleve i en

ny funktion, men på en måde så man kan se,

at her fik byen engang brød på bordet."

Første etape af renoveringen af bomuldsspinderierne

er færdig til næste år. Anden og

tredje etape er ikke prissat endnu.

I sin nye funktion skal spinderierne rumme

en multihal til bl.a. udstillinger og koncerter,

Vejle Museum flytter ind, det samme

gør kunstprojektet BIZ-ArT og en lokal bokseklub.

Her bliver cafe, senioraktiviteter, teater

og lokaler til en lang række formål.

Projekt spinderihallerne i Vejle støttes af

Realdania med 36 mio. kroner, fordi det er

bevarelse af et stykke af vores nære industrielle

fortid. Projektet forløber over tre etaper,

hvor den første afsluttes næste år. 2

www.realdania.dk

www.vejle.dk

11


Fra højre: Det var her i døren, at Henrik Skovs passion for gammelt håndværk startede. Døren skulle ellers have været udskiftet med en dør fra Silvan. Lisbeth

Skov var hurtig til at restaurere hele huset tilbage til original tilstand. Henrik Skov mestrer gamle murer-, tømrer-, maler- og brolæggerteknikker, men han

stråtækker dog ikke selv. Ejendommen er præmieret for sin fornemme restaurering

Istandsættelse med gamle metoder

Slingøkse, lægteøkse, tjære og kulekalk er blandt Henrik Skovs redskaber og materialer især i sommerhalvåret.

Han har specialiseret sig i nænsomt vedligehold og renovering af gamle bygninger

af OLE FARBØL, ole@reporters.dk, foto ANDERS BACH

. Det hele startede, da familien Skov for en

del år siden købte en ældre landejendom i

Mølballe lige uden for Århus. En ejendom som

der skulle gøres en hel masse ved, men for en

erfaren tømrersvend kunne det jo ikke være

noget problem. Nye termoruder, døre, et moderne

elementkøkken plus en hel del ekstra

arbejde på alle andre dele af huset.

Der kom også nye vinduer i og et flot og dyrt

køkken, men det var lige før den gamle ejendom

våndede sig under behandlingen, så da

Henrik Skov var nået til dørene, var han ved at

være moden til at acceptere sin farvehandlers

påstand om, at gamle huse skal behandles med

respekt. begyndte at sætte sig ind i, hvordan

man renoverer på gammeldags vis.

Skulle lære det hele forfra

"Jeg kendte kun de moderne arbejdsmetoder

dengang, så det har været en lang læreproces,"

siger Henrik Skov, hvis firma ganske en-

12

kelt hedder Tømreren i Mølballe. To ældre kolleger,

en tømrer og en maler, begyndte hans

oplæring i de gamle metoder.

"Derefter så jeg en tømrer arbejde på Hjerl

Hede, og fra ham lærte jeg så, hvordan man for

eksempel bruger en slingøkse."

Senere er det også blevet til oplæring i århundred

gamle mureteknikker.Med den ekstremt

skarpe slingøkse bearbejdes træet i våd

tilstand. Det gør træet vandafvisende, fordi

harpiksen trænger ud og nærmest karamelliserer

på overfladen.

Her har arbejdsmetoden både betydning

for det færdige udseende og for resultatet,

men selvfølgelig bruger Henrik Skov for eksempel

også akkuboremaskine og rundsav, når det

kan gøres uden at gå på kompromis med det

ønskede mål.

Mund-til-øre metoden

For otte år siden var han nået så vidt i sin op-

TØMREREN I MØLBALLE

Tømreren i Mølballe er en enkeltmandsvirksomhed,

og Henrik Skov foretrækker det i hvert fald

indtil videre sådan, fordi gammelt håndværk er et

stærkt sæsonpræget arbejde. Man kan finde frem

til virksomheden via:

www.bygningskultur.dk

læring i gamle teknikker – og blevet så kendt

via mund-til-øre metoden, at han startede som

selvstændig. Året efter blev familiens ejendom

præmieret af Fonden til bygningspræmiering

og er et glimrende eksempel på den lille virksomheds

kunnen, selvom det aldrig har været

tænkt som en showcase.

Men man kan også finde frem til Tømreren

i Mølballe via Bygningskultur Danmark, hvor

der er en søgeguide til virksomheder, der kan

udføre gammelt håndværk.

I dette sommerhalvår har Henrik Skov blandt

andet arbejdet på Favrskov Hovedgård i Århus

med gulv-, vindues- og dørrenovering samt 60

vinduer for en bygherre i Sønderborg.

"I min virksomhed udfører jeg kun gammelt

håndværk, og der er rigeligt arbejde til en

fuld arbejdsuge i sommerhalvåret. Men i vinterhalvåret

supplerer jeg med at udføre moderne

tømrerarbejde i et par lokale tømrervirksomheder.

2


enovering

13


?

Viden om forbedring og vedligeholdelse

af ældre ejendomme

?

?

?

?

?

?

?

?

?

?














www.ejendomsviden.dk

Kære tømrermester: du behøver ikke at sætte alt på et bræt...

- det vil vi gerne gøre for dig!

Vi hører tit fra tømrermestre, der ikke lige kan overskue at tage en elev. Ikke fordi, der ikke er noget for eleven at lave, eller fordi

mesteren ikke vil udvise samfundssind. Men simpelthen fordi mesteren har bedre ting at bruge tiden på end bøvl og papirarbejde,

og fordi det kan være svært at se to år ud i fremtiden, når behovet for arbejdskraft skal gøres op.

I virkeligheden er det ikke særlig kompliceret. Vi har lige nu et par håndfulde dygtige elever, der er klar til at tage en elevplads

hos dygtige tømrermestre. Hvis din virksomhed har interesse i en af dem, så kontakt Selandia CEU. Så tager vi os af alt det

praktiske og alt papirarbejdet. Vi hjælper med at få udfyldt skemaerne og overholdt reglerne. Og hvis konjunkturerne ser for

usikre ud til, at virksomheden har mod på at binde an med en elev i de næste fi re år, så kan virksomheden indgå en kort uddannelsesaftale,

der bare skal dække mindst ét skoleophold og ét praktikforløb.

Læs mere om de korte uddannelsesaftaler og alt det andet,

Selandia-CEU kan hjælpe dig og din kommende elev med på www.selandia-ceu.dk/praktikservice


KORT OG GODT

Vidste du at …

… du kan finde de gældende

tolerancer og forudsætninger,

via Husets

Bygningsdele på bygviden.

dk? På hjemmesiden Tolerancer

på bygviden.dk er

din indgang til tolerancerne

opdelt efter fag. Når du

søger tolerancerne via Husets

Bygningsdele får du

alle fags tolerancer knyttet

til en given bygningsdel.

Gå til bygviden.dk. Klik

på Bygningsdele i topmenuen.

Find Tolerancer nederst

i menuen til venstre.

Her finder du tolerancerne

via bygningsdelene.

www.bygviden.dk

Tandløs finanslov

Regeringens finanslovsforslag

rummer ingen svar

på, hvordan vi takler de

udfordringer dansk økonomi

står overfor - hverken

på kort eller på lang

sigt, mener Dansk Byggeri

"Regeringens investeringsplan

lader vente på

sig, dagpengereformen

blev droppet, og aftalen

giver ingen svar på,

hvordan vi får taget livtag

med de udfordringer, som

udviklingen i verdensøkonomien

giver os," siger

Vibeke Gaardsholt, afdelingschef

i Dansk Byggeri.

www.danskbyggeri.dk/

analyse

Håndslag på et bedre

arbejdsmiljø

Dansk Byggeri har fået

ny Arbejdsmiljøpolitik

for bl.a. at sende et klart

signal til alle byggeriets

parter om, at organisationen

stræber efter et

tæt samarbejde om at

forbedre sikkerheden på

landets byggepladser.

"Dansk Byggeris nye Arbejdsmiljøpolitik

er vores

bud på, hvordan vi kan

styrke denne udvikling,"

siger direktør Børge Elgaard,

Dansk Byggeri, der

netop har overrakt den

nye Arbejdsmiljøpolitik til

Arbejdstilsynet.

www.danskbyggeri.dk/

arbejdsmiljøpolitik

KONFERENCE

Markedet for energiservice skal modnes

af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk,

foto BEE-LINE FOTOARKIV

. Selvom der er mange fordele forbundet

med at købe en kombineret

energirenovering og den efterfølgende

energidrift af en ejendom, er

der stadig nogle barrierer, som skal

overvindes, før denne handelsform

for alvor vinder udbredelse. Sådan

lød konklusionen på en konference

om energiservice, som Dansk Byggeri

netop har holdt.

På konferencen var der repræsentanter

for en række af byggeriets

virksomheder og driftsherrer fra

nogle af landets store ejendomsforvaltere.

Alle var enige om, at de

såkaldte Energy Performance Contracting

(EPC) rummer store muligheder

for, at en bygningsejer kan

opnå betydelige energibesparel-

ser, samtidig med at entreprenøren

kan opnå en fornuftig og flerårig

forretning.

"Selvom EU-direktivet om energitjenester

for længst er trådt i kraft,

er det alligevel endnu ikke lykkedes

at gennemføre større EPC-projekter

i Danmark. Kun tre kommuner

har taget initiativ til at udbyde den

nye type opgaver, mens der endnu

ikke er eksempler på, at statslige

institutioner har taget skridtet,"

fortæller Michael H. Nielsen,

direktør i Dansk Byggeri.

Flere forklaringer

Det fremgik af konferencen, at der

er flere forklaringer på, at det går

så langsomt. For det første medfører

den manglende viden om den

nye udbudsform, at mange bygningsadministratorer

afholder sig

fra at være blandt de første til at

afprøve konceptet. Desuden har

nogle af de kommuner, som har

været klar til at udbyde EPC, været

forhindret som følge af statens

stramme styring af kommunernes

anlægsaktiviteter.

Hertil kommer, at byggeerhvervets

aktører også er noget tilbage-

TELEFONI OG INTERNET

TDC vil leve op til sit ansvar

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk

. Dansk Byggeris Kommunikationschef,

Anders Hundahl, gjorde i sidste

nummer af Byggeriet opmærksom

på, at hurtig og stabil adgang

til nettet er uhyre vigtig for de store

som små virksomheder, der bliver

digitaliseret med stormskridt i disse

år. Uanset om man står i skurvognene

og bruger 3G trådløst, eller

om man sidder i produktionen.

Og uanset om man bor i en stor by,

i en provinsby eller i de tyndt befolkede

landdistrikter.

"Desværre har vi hørt fra virksomheder

i de tyndt befolkede

områder, at det ikke alene kniber

med hastigheden, når man er på

nettet – men at det også kan knibe

med overhovedet at komme på,

for det er for langt ude for nogle

af teleselskaberne," sagde Anders

Hundahl.

Afdelingsdirektør Anders Thomsen

siger hertil:

"For det første gør TDC alt for

at leve op til vores ansvar og levere

den kapacitet og bredbåndshastighed,

som både private og

erhvervslivet efterspøger. For eksempel

får erhvervsdrivende i de

100 største byområder nu adgang

til den superhurtige VDSL-teknologi

med mulighed for op til 50 Mbit/s

forbindelser. TDC er Danmarks førende

udbyder af fiberbaserede forbindelser

med et landsdækkende

fibernetværk på mere end 27.000

km, og har flere års erfaring med

etablering og drift af 10.000 fiberforbindelser

til danske virksomheder

og offentlige institutioner. Samtidig

vil TDC være det selskab, der dækker

Danmark bedst med mobilt bredbånd,

hvilket man for tiden investerer

massivt i at blive."

"For det andet forsøger TDC generelt

at imødekomme kapacitetsudfordringerne

på internettet gennem

investeringer. Det gør vi i dag,

holdende. I hvert fald er det kun

nogle få virksomheder, der har budt

ind på de projekter, som har været

i udbud. Det skyldes, at der er tale

om projekter, som strækker sig

over flere år – og som kræver bredere

og mere tværfaglige kompetencer,

end de fleste virksomheder

normalt besidder.

"Bygningsejernes tøven kan

også skyldes, at der i store dele af

den offentlige regulering af ejendomsmarkedet

er en række barrierer,

som bremser den sammentænkning

af drift og anlæg, som er bærende

for EPC. Det gælder bl.a. lejelovgivningen

og rammerne for kommunernes

aktiviteter," siger Michael

H. Nielsen, og fortsætter:

"Jeg vil derfor opfordre regeringen

til snarest at gøre status over

de indhøstede erfaringer og fjerne

de åbenlyse barrierer, som findes i

lovgivningen."

Samtidig finder han, at virksomhederne

i byggeerhvervet bør

overveje mulighederne for at indgå

formaliseret samarbejde med andre

virksomheder for at være rustet

til at byde på EPC. 2

www.danskbyggeri.dk/energi

og det vil vi gøre i fremtiden. Det, vi

blot har fremført i forbindelse med

debatten om emnet netneutralitet,

er, at der kan være visse situationer,

hvor det kan være hensigtsmæssigt

at prioritere noget trafik frem for

noget andet, for at brugerne får de

bedste oplevelser på internettet,"

understreger han videre.

Anders Thomsen peger i den

forbindelse på, at det fx kan være

hensigtsmæssigt at prioritere tvsignaler

over såkaldt fildeling, (det

man kalder peer-til-peer, altså internetbrugere

der deler filer, typisk

film og musik, med hinanden), da

man ellers ville kunne opleve et

hakkende og ustabilt tv-signal i det

tilfælde, at kapaciteten på nettet er

presset. Der er ikke tale om at blokere

eller fjerne denne nedprioriterede

trafik, men blot et spørgsmål

om at den står i kø og venter

i kort tid. 2

www.tdc.dk

15


KORT OG GODT

16

Hård kritik af aftale om

job-centrene

"Det er en stor fejl at

lægge beskæftigelsesindsatsen

ensidigt tilbage

til kommunerne. Det vil

medføre, at der kommer

hovedfokus på de

svage ledige og ikke på

de stærke ledige, som vi

mener, det er vigtigt at få

i job så hurtigt som muligt.

Det kan resultere i, at

virksomhederne vil bruge

jobcentrene mindre,"

siger direktør i Dansk Byggeri

Michael H. Nielsen.

www.danskbyggeri.dk

Anlægsstop øger krisen

i branchen

Beskæftigelsen styrtdykker

i byggebranchen. Det viser

opgørelser fra Dansk Byggeri.

Seniorøkonom Finn

Bo Frandsen fra Dansk

Byggeri mener, at regeringens

anlægsstop står i

vejen for en naturlig aktivitetsmæssig

forskydning

i bygge- og anlægsbranchen.

"Nu falder beskæftigelsen,

og virksomhederne

må indskrænke. Det er

en skam, for der er masser

at tage fat på. Især inden

for alment boligbyggeri,

ældreboliger, renoveringer

af skoler og vedligeholdelse

af statsvejene. I den

nuværende situation giver

det ingen mening at have

et anlægsstop," siger Finn

Bo Frandsen.

www.danskbyggeri.dk/

analyse

Byggetyve er lokale

Det er en myte, at tyvekoster

fra byggepladser som

regel ender i Østeuropa.

De stjålne varer sælges

oftest lokalt. Hos Dansk

Byggeri er man opmærksom

på problemet. "Vi

får information fra vores

medlemmer, som fortæller,

at de har mistanke

om, nogle af deres stjålne

byggevarer ender på andre

byggepladser," siger Niels

Nielsen, der er afdelingschef

i Dansk Byggeri.

www.danskbyggeri.dk/

erhvervsteknik

BETONWORKSHOP

Beton skabte dialog mellem

studerende

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto AALBORG UNIVERSITET

. Næsten 300 studerende fra tre forskellige uddannelsesinstitutioner

mødtes for nylig for at blive

klogere på verdens vigtigste byggemateriale. Betonmøblerne

skal nu opstilles i Golfparken i Ålborg

som en del af Dansk Flygtningehjælps projekt med

'dialogbænke'.

På det faglige plan handlede Betonworkshop '08

om, at fremtidens byggerifolk skal lære hinandens

kompetencer at kende, så de forskellige faggrupper

bliver bedre til at arbejde sammen. De rekordmange

deltagere var derfor sat sammen i grupper på tværs

af ellers så forskellige uddannelsessteder som Aalborg

Universitet, NOEA (Nordjyllands Erhvervsakademi)

og AMU Nordjylland. Og det fælles arbejde om et

konkret produkt var både en stor udfordring og en

lærerig oplevelse, fortæller én af de vindende deltagere,

ingeniørstuderende Asger Tau Mortensen fra

Arkitektur & Design på Aalborg Universitet.

"Vi har været en meget blandet flok, og det har

givet nogle gode diskussioner. Eksempelvis har vi som

designere haft nogle idéer, der måtte tilpasses efter,

hvad der rent faktisk kunne lade sig gøre at støbe. Så

vi har både lært noget om at samarbejde og en masse

om beton," fortæller Asger Tau Mortensen.

Lektor Lars Pedersen fra Byggeri og Anlæg på Aal-

A4 HELÅRSKALENDER

Helårsoversigtskalender for 2009 på nettet

af DITTE BRØNDUM, dib@danskbyggeri.dk

borg Universitet var blandt dommerne, og han roser

deltagernes kreativitet.

"Det er ikke nødvendigvis de grupper, som har fået

de gode idéer, der har været bedst til at udføre dem i

praksis. Men generelt har opfindsomheden været stor,

og vi har prøvet at vægte både kreativitet og håndværksmæssig

kunnen i bedømmelsen," forklarer han.

Workshoppen, der blev holdt for fjerde år i træk,

er arrangeret af Center for Betonuddannelse, som

ud over de aalborgensiske uddannelsessteder også

tæller Aalborg Portland, Teknologisk Institut og

Dansk Byggeri. Det overordnede mål med centret er

at skabe sammenhæng mellem uddannelse, industri

og forskning, når det handler om verdens vigtigste

og mest anvendte byggemateriale, beton. Center

for Betonuddannelse har tidligere modtaget Dansk

Byggeris uddannelsespris. 2

www.aau.dk

www.noea.dk

www.amunordjylland.dk

www.vikanbeton.dk

www.teknologisk.dk

www.aalborgportland.com

www.danskbyggeri.dk

www.interkultur2008.dk/page.

asp?objectid=496&zcs=2

3

2009

. Medlemmer af Dansk Byggeri kan nu printe den

traditionelle helårskalender med Byggaranti-lo-

2009

Januar Februar Marts April Maj Juni

goet fra nettet.

T 1 Nytår

F 2

L 3

S 4

1 S 1

M 2

T 3

O 4

S 1

6 M 2

T 3

O 4

O 1

10 T 2

F 3

L 4

F 1

L 2

S 3

M 4

M 1 2. pinsedag

T 2

O 3

19 T 4

23

M

T

T

S

T

F

5

2 5

5

5

5

5

Palmesøndag

Danmarks befrielse 1945

Man kan vælge om man vil downloade en pdf

til print eller en trykklar pdf. Den trykklar pdf kan

man sende til sit trykkeri sammen med sit logo.

A4-kalenderen kan hentes på Dansk Byggeris

hjemmeside. Man skal bruge sit brugernavn

T 6 Hellig konger

O 7

T 8

F 9

L10

S11

M12

T13

O14

T15

F16

L17

S18

M19

T20

O21

T22

F23

L24

S25

M26

T27

O28

T29

F30

L31

F 6

L 7

S 8

M 9

T10

O11

3 T12

F13

L14

S15

M16

T17

O18

4 T19

F20

L21

S22

Fastelavn

M23

T24

O25

5 T26

F27

L28

F 6

L 7

S 8

7 M 9

T10

O11

T12

F13

L14

S15

8 M16

T17

O18

T19

F20

L21

S22

9 M23

T24

O25

T26

F27

L28

S29

Sommertid begynder

M30

T31

Grundlovsdag

M 6

15 O 6

Juli L 6

August

T 7

T 7

O 1 S 7

L 1

O 8

F 8

T 2

S 2

Store bededag

M 8

24

11 T 9

F 3

M 3

Skærtorsdag, Danmarks besættelse 1940 L 9

T 9

F10

L 4

T 4

Langfredag

S10

O10

L11

M11

S 5 20 T11

O 5

S12

M 6

28 T 6

Påskedag

T12

F12

M13

T 7

F 7

2. påskedag

16 O13

L13

T14

T14

O 8 S14

L 8

O15

F15

T 9 M15

S 9

25

12 T16

L16

F10

T16

M10

F17

S17

L11

O17

T11

L18

M18

S12

21 T18

O12

S19

T19

M13

F19

29 T13

M20

17 O20

T14

L20

F14

T21

T21

O15

L15

Kristi himmelfart

S21

O22

F22

T16

M22

S16

26

13 T23

L23

F17

T23

M17

F24

S24

L18

O24

T18

Sankt Hans dag

L25

M25

S19

22 T25

O19

S26

T26

M20

F

30 T20

26

T21

F21

M27

18 O27

L27

O22

L22

T28

T28

S28

T23

S23

O29

F29

M29

27

F24

M24

14 T30

L30

T30

L25

T25

S31

Pinsedag

S26

O26

September Oktober

T 1

T 1

O 2

F 2

32 T 3

L 3

F 4

S 4

L 5

M 5

S 6

T 6

M 7

37 O 7

T 8

T 8

O 9

F 9

33 T10

L10

F11

S11

L12

M12

S13

T13

M14

38 O14

T15

T15

O16

F16

34 T17

L17

F18

S18

L19

M19

S20

T20

M21

39 O21

T22

T22

O23

F23

35 T24

L24

F25

S25

Sommertid ender

L26

M26

November December

S 1

T 1

M 2

45 O 2

T 3

T 3

O 4

F 4

41 T 5

L 5

F 6

S 6

L 7

M 7

S 8

T 8

M 9

46 O 9

T10

T10

O11

Morten Bisp

F11

42 T12

L12

F13

S13

L14

M14

S15

T15

M16

47 O16

T17

T17

O18

F18

43 T19

L19

F20

S20

L21

M21

S22

T22

M23

48 O23

T24

T24

O25

F25

Juledag

44 T26

L26

2. juledag

M

T

S

T

F

S

27

31 27

27

27

27

27

og password. 2

O29

T30

F31

L29

S30

M31

T29

O30

36

T29

F30

L31

S29

M30

T29

49 O30

T31

T

F

M

O

L

M

28

28

28

40 28

28

www.danskbyggeri.dk/servicebutikken

28

Majbrit Linnebjerg har tegnet de små 'sektionsbilleder' til kalenderen

50

51

52

53


Topskatten skal væk

En undersøgelse fra Dansk

Byggeri viser, at 40% af de

ansatte i byggeriet kommer

til at betale topskat i

2009, mens yderligere 6%

ryger op i den dyre gruppe

blot de arbejder en time

mere om ugen. "Der er så

stor en gruppe, der påvirkes

af topskatten, når

de skal beslutte, om de vil

tage en ekstra tørn. Så er

det sværere at få folk til at

arbejder over," siger Kathrine

Stampe Andersen,

erhvervspolitisk konsulent

i Dansk Byggeri. Samtidig

viser en undersøgelse fra

KPMG, at Danmark med

en skat af den sidst tjente

krone på 59% har cementeret

sig endnu mere

suverænt som landet med

verdens højeste topskat.

www.kpmg.dk

Byggeriets Innovation

gør status

Byggeriets Innovation har

siden 2005 gennemført en

lang række kommercielle

udviklingsprojekter med

deltagelse af mere end 100

danske og udenlandske

virksomheder, som alle

viser, at det kan betale

sig for fx arkitekter, ingeniører,

entreprenører

og materialeproducenter

sammen at investere i løsninger,

der forener kundens

behov for det unikke

med virksomhedernes

behov for at producere

mere effektivt. Dermed er

projekterne konkrete bud

på, hvordan branchen

kan løse problemerne i

forhold til kvalitet, pris og

produktivitet. Centret lukker

ved årsskiftet og divisionschef

for Byggeriets

Innovation, Mikkel A. Thomassen,

etablerer en konsulentvirksomhed,

med

fokus på videreudvikling

af innovative samarbejder

i byggeriet.

www.byggerietsinnovation.dk

NYT REDSKAB

Måling med målekile

20 10 0 10 20

af NIELS STRANGE, nst@danskbyggeri.dk

. I Dansk Byggeris materiale om

tolerancer og målemetoder 'Hvor

går grænsen', kan man finde kontrolmetoder,

hvor man skal bruge

en målekile. Den er nu produceret

og forhandles af 4A.

Måling med målekile sker i sammenhæng

med en retskinne. Målemetoden

bruges ved kontrolmåling af

plane sammenhængende flader som

fx vægge, dæk, lofter og gulve inden

for fagområderne beton, letklinkerbeton,

murer, tømrer, maler m.fl.

Til kontrol af plane flader anvendes

en retskinne af aluminium

på fx 1000 mm og 2000 mm med

20 mm afstandsholder og målekile

af aluminium.

Længden på retskinnen skal

svare til den eller de kontrolmetoder,

som er angivet i Dansk Byggeris

tolerancemateriale 'Hvor går

grænsen' for det enkelte fag og

bygningsdel.

Indhold i æsken med målekilen

fra 4A:

20

10

0 mm

10

20

2 1 målekile

2 2 afstandsklodser med en højde

på 20 mm, bredde 15 mm,

længde 30 mm og forboret med

2 huller

2 1 bor

2 4 montageskruer

Når man skal bruge målekilen,

skal man også bruge en retskinne.

Materialerne til at fremstille den med

er indeholdt i æsken fra 4A.

Sådan fremstilles retskinnen

En retskinne til kontrol af planhed

skal overholde kontrolafstanden på

1000 mm eller 2000 mm mellem klodserne,

hvilket betyder, at retskinnen

skal skæres 2 x 30 mm længere. Fx

skal en retskinne på 1000 mm skæres

i længden 1060 mm.

Retskinnen forsynes med ben

(klodser) ved enderne ved at:

2 afmærke i retskinnens kant for

skruehullerne i afstandsklodserne

2 forbore med det tilhørende bor

i retskinnen

2 placere de 2 klodser (med planforsænkningen

udad) og skrue

de 2 skruer i hver klods

2 sikre, at skruernes hoved ikke er

uden for klodsens underside.

Brug af målekile og retskinne

Retskinnen anbringes med benene

mod den aktuelle flade. Med målekilen

måles afstanden fra retskinnens

underkant til fladen ved at

aflæse på kilens overside.

Måler man over 20 mm, er afvigelsen

fra retskinnen negativ (minus

– fladen huler ind/ned), og størrelsen

af afvigelsen svarer til: Den

målte afstand minus 20 mm.

Måler man mindre end 20 mm,

er afvigelsen fra retskinnen positiv

(plus – fladen buler op/ud) og størrelsen

af afvigelsen svarer til: 20 mm

minus den målte afstand.

Man kan bestille en målekile

hos 4A på tlf. 42 32 12 50. Kontaktperson

Erik Noer. 2

www.4a.dk

www.tolerancer.dk

NY BOG

Outline – ny international bog om dansk arkitektfirma

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.

dk, foto SCHMIDT HAMMER LASSEN

. 'Outline – democratic architecture

by schmidt hammer lassen'

er en smuk bog med mange flotte

fotos og tegninger fra 20 projekter,

der enten allerede er færdigbyggede,

under opførelse eller stadig på

tegnebrættet.

Der er tale om meget markante bygninger,

såsom tilbygningen til Det Kongelige

Bibliotek – Den Sorte Diamant,

Nykredits hovedkvarter og ARoS, og for

en ikke-arkitekt er det interessant at

læse om principperne bag, og de tanker

arkitekterne har gjort sig.

Retskinne

20 mm afstandsklods

Fælles for Schmidt Hammer og

Lassens projekter er en demokratisk

tilgang til arkitektur, der som

udgangspunkt er til for brugerne.

Bygninger skal være mødesteder

med mange forskellige funktioner.

Og samtidig skal de være miljø- og

klimamæssigt bæredygtige.

'Outline' er udgivet af det schweiziske

arkitekturforlag Birkhäuser og

er illustreret med fotografier af Joachim

Ladefoged og kan blandt andet

købes i Dansk Arkitektur Centers

boghandel.

www.DACbookshop.dk

www.shl.dk

17


Danmarks største

arbejdsmiljørådgiver

ALECTIA People er

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver.

Med 160

konsulenter løser vi opgaver

over hele landet og følger

også med vores kunder til udlandet.

Vi rådgiver om arbejdsmiljø

på alle niveauer og forbedrer

produktiviteten samt det fysiske og

psykiske arbejdsmiljø. Vores rådgivere

er eksperter i de nyeste arbejdsmiljøtendenser

og sikrer dermed vores

kunder øget værdi.

Læs mere på www.alectia.com

ALECTIA People er blevet tildelt The European Agency

Good Practice Certificate af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur.

ALECTIA People har tidligere været kendt

under navnene Dansk Arbejdsmiljø, Byggeriets Arbejdsmiljøcenter

og JobLiv Danmark.


Brolagt af straffefanger

tekst og foto DITTE BRØNDUM, dib@danskbyggeri.dk

. Byerne på Azorerne er hyggelige med smalle gader og endnu smallere fortove. Mange

fortorve og pladser er brolagt med sorte og hvide brosten udført af straffefanger, der før

kunne afsone straffen ved at lægge et stykke fortov. Motiverne varierer noget fra ø til ø og

jeg forestiller mig at det ville være en herlig studierejsemål for en brolægger. Idéen er hermed

givet videre, med en række billeder fra øerne: São Miguel, São Jorge og Faial.

Azorerne er en lille portugesisk øgruppe der ligger på kontinentalryggen mellem Europa

og Amerika. 2

Hovedbyen Velas på São Jorge

19


1.100 kvadratmeter

fuld overdækning i det

indre København

Det var en teknisk krævende opgave, da Herlev Stilladser

skulle opføre en fuldoverdækning over en af de bygninger,

der udgør Den Danske Banks hovedsæde

tekst og foto MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk

. Det er en imponerende konstruktion, der hæver

sig højt over Danske Banks bygning i Laksegade.

Banken breder sig over mange gamle

bygninger i det, der engang var Københavns

mest berygtede kvarter. Det er det ikke mere,

og bygningerne er alle sat i stand efter alle

kunstens regler.

Det nylagte sortglaserede tegltag står flot

20

mod den nye kobberbelægning på hjørnekuplen.

Også de nye specialfremstillede tagvinduer

er af kobber, og det gælder også selv

lynaflederen.

Det var Herlev Stilladser, der havde opført

det stillads, der bar den 1.100 kvadratmenter

store fuldoverdækning over byggepladsen. Stilladset

hviler på fire svævende hjørne-stolper

Kurt Bo Jensen er glad for den gode dialog, der

har været med bygherren under hele forløbet

af stål, der bærer et tryk på 12 tons.

Og det er en opgave, der kræver mange beregninger

for at sikre, at stilladset holder. Og

det kræver sin stilladsarbejder.

"Man bygger først en bro et par etager over

taget, og fra broen bygges overdækningssektionerne,

som skubbes frem, efterhånden som

de færdiggøres - etape for etape. Der var fire

mand om at bygge stilladset op, og det vil tage

fire mand 14 dage at pille det ned. Der er

simpelt hen ikke plads til flere på grund af de

meget snævre forhold," fortæller Kurt Bo Jensen,

der er direktør for Herlev Stilladser.

Selve renoveringen har også medført, at

bygningen har fået nyt puds og maling. Også

indvendigt er der blevet sat i stand. I alt har

seks-syv fagentrepriser været i gang.

Kurt Bo Jensen er glad for den gode dialog,

der har været med bygherren under hele forløbet.

Det har været med til at sikre gode forhold

for arbejdet.

Til gengæld efterlyser han klare retningslinjer

fra Arbejdstilsynet med hensyn til, hvordan

man tager stilladset ned igen.

"Stilladsbranchen vil meget gerne i en dialog

med Arbejdstilsynet, for at vi i fællesskab

kan udarbejde brugbare retningslinjer, så vi

ved, hvad vi har at holde os til," slutter Kurt

Bo Jensen, der også er formand for Dansk Byggeris

Stilladssektion. 2

www.herlevstilladser.dk


Dækket er bygget op af aluminiumselementer, mens der er brugt stålrør til de bærende elementer. Selve byggeriet er af høj kvalitet med specialfremstillede

Veluxvinduer af kobber

21


Der gøres klar til støbning af næste etape af siddetrappen

22


Folk og fisk får bedre plads

Odense Å, ved Munke Mose i Odenses midtby, har gennemgået en stor forandring det seneste

halve år. En ny fiskepassage giver ikke kun fiskene bedre betingelser, men også nye

rekreative områder til byens borgere af JAKOB SCHULTZ, red@redaktionen.dk, foto ULRIK SAMSØE FIGEN

"Vi har ikke

kunnet bruge

standardforme til

at støbe i, men

har bygget det

hele på stedet"

- Henrik Frederiksen, formand

. Det har ikke været sjovt at være fisk i

Odense Å, når slusebroen i centrum skulle

passeres. Det laves der om på nu. Den

162 meter lange fiskepassage løber uden

om den eksisterende bro, og samtidig

bygges der er et nyt område omkring den

nye fiskepassage, der skal tiltrække besøgende

til parken.

Det er Arkil A/S der med afdelingerne

Anlæg, Fundering og Bro & Beton har

hovedentreprisen på opgaven med at

skabe et bedre miljø for fiskene i Odense

Å. Et arbejde, som begyndte først på

året, og som står færdig i begyndelsen af

december.

"Tidsplanen er skredet omkring en

måned. Det skyldes arbejdet med trappen,

som har krævet lidt mere end først

beregnet. Der har ikke været problemer

under byggeriet og alt er gået, som det

skulle," siger Klaus Schmidt, der er entrepriseleder

på byggeriet.

Mange etaper

Området omkring fiskepassagens start

ved slusebroen bliver, udover stryget i

åen, udvidet med siddetrin, der bugter

sig langs fiskepassagen. Selve fiskepassagen

fyldes med kampesten i bunden,

som skal skabe et naturligt miljø for

fiskene.

Der etableres også en ny stålbro med

en platform, der belægges med azobétræ,

og en omlagt sti kommer til at løbe

langs fiskestryget. Arkil har blandt andet

stået for foranstaltningerne i forbindelse

med ramning af stålspunsen, der adskiller

fiskestryget fra resten af åen, og

for støbningen af trappen, der med de

nye siddetrin, skal blive et nyt rekreationsområde

for folk, der besøger Munke

Mose.

Det er meningen, at trappen skal give

folk bedre mulighed for at komme tæt på

vandet. Netop den in situ-støbte beton-

FISKEPASSAGEN

Odense Å er Fyns største og længste vandløb.

Åen er 60 km lang. Der findes mere en

20 forskellige fiskearter i åen. Slusebroen i

Munke Mose er den sidste spærring i Odense

Å. Det nye fiskestryg vil give fri passage til

yngleområder i hele å-systemet.

trappe har været en af de mest krævende

opgaver under hele processen.

"Det er en spændende opgave, fordi

der er så mange ting, der hele tiden

skal tages højde for. Det er vanskeligere,

men også sjovere, fordi det kræver en

ekstra indsats. Vi har ikke kunnet bruge

standardforme til at støbe i, men har

bygget det hele på stedet, så vi har kunnet

tilpasse det til hvert enkelt trin og til

hver gang, vi har støbt," fortæller Henrik

Frederiksen, formand.

Udfordrende opgave

Henrik Frederiksen har arbejdet med

beton og brobygning i 23 år og er ikke

tidligere stødt på et trappeforløb, der har

indeholdt så mange forskellige kurver,

og som har gjort det nødvendigt at prøve

sig frem i forhold til alternative støbemetoder.

"Det er kurverne på trappen, der

gør det mere vanskeligt. Samtidig er der

fuger mellem støbningerne, så det skal

der også tages højde for. Vi har prøvet os

frem med forskallingen. De almindelige

støbeplader gjorde, at overfladen blev for

blank i forhold til arkitektens ønsker, så

vi er endt op med en fin krydsfinér, som

giver en overflade, der er lidt mere rustik,"

siger Henrik Fredriksen og forklarer:

"Problemet er, at når vi har støbt

noget, så er det færdigt, og så må vi ikke

skrue eller bore ind i det for at fastgøre

nye forme. Vi har derfor har fået specialfremstillet

forme med nogle specielle

fødder, så vi bare kan ligge nogle sandsække

på dem for at fastholde dem.

Formene er lavet, så de kan tilpasses

krumningerne, når vi skal støbe. Så sætter

vi krydsfinerpladerne på, inden vi

støber." 2

www.arkil.dk

www.odense.dk

23


Forberedelse og vedholdenhed

er nøglen til eksportsucces

Dansk Byggeri arbejder i det daglige tæt sammen med byggesektoreksperterne på de

nærmeste markeder for bedst muligt at kunne støtte de medlemmer, der ønsker at

arbejde uden for Danmarks grænser tekst og foto MARTIN K.I CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk

To byggesektoreksperter, Steffen Eriksen fra Ambassaden i Warszawa og Christiane Plischke fra Generalkonsulatet

i Hamborg (th.), besøgte i oktober Dansk Byggeri, Anita Kurowska Larsen

. Tyskland er Danmarks største samhandelspartner,

Polen har potentiale til at blive det.

Men én ting er statistik og muligheder, en

anden er at opnå succes med sine eksportplaner.

Det kræver to ting: God forberedelse

hjemmefra og stor vedholdenhed på det udvalgte

marked.

For virksomhedernes skyld

Det kræver en god dialog mellem virksomheden

og eksportrådgiveren. Derfor var

rådgiverne fra Generalkonsulatet i Hamborg

og Ambassaden i Warszawa på besøg i Dansk

Byggeri – for at fortælle om mulighederne

på deres markeder og for at blive klogere på,

hvad der rører sig i den danske byggesektor.

"Som eksportrådgivere supplerer vi hinanden

rigtig godt," fremhæver eksportrådgiver

Anita Kurowska Larsen, Dansk Byggeri.

"Og vi samarbejder tit om konkrete projekter,

fx den netop afholdte byggemesse

NordBau i Tyskland eller klimatopmødet i

Polen til december. Lige nu er vi derudover

i gang med en international benchmark på

klima- og energiområdet i byggeriet."

Tyskland som første trin

"For de små og mellemstore virksomheder er

24

Tyskland som regel det første marked, de prøver

af. Vi kan hjælpe med individuelle løsninger,

såsom markedsanalyser, hvor vi ser,

om det tyske marked overhovedet er interessant

for dem, og vi afdækker konkurrenter og

potentielle partnere," siger eksportrådgiver

Christiane Plischke, Det Danske Generalkonsulat

i Hamborg. Hun er ansvarlig for bygge-

og anlægssektoren i hele Tyskland.

"Vi formidler også den første kontakt til

de tyske virksomheder og præsenterer de

danske firmaer. I Danmark er vi ikke vant til

det, men i udlandet kan kongekronen og

Udenrigsministeriets logo åbne en masse

døre," pointerer hun.

Formidler kontakter i Polen

"Man skal være opmærksom på, at den personlige

kontakt er utrolig vigtig. I Danmark

tager vi normalt bare fat i vores kontakter,

når vi har brug for dem. Men i Polen – og

også i Tyskland - kræver det, at man holder

kontakterne ved lige og hele tiden følger op.

Ellers bliver man hurtigt afskrevet," siger

eksportrådgiver Steffen Eriksen, Den Danske

Ambassade i Warszawa.

Han og Christiane Plischke siger samstemmende,

at den personlige og skræd-

dersyede rådgivning er vigtig. Ikke alle

virksomheder ved, hvor altafgørende grundig

forberedelse er.

"Nogen beder os blot sende en liste

med relevante firmaer fra en database. Men

vores argument er, at fem samarbejdsparate

kontakter er mere værd end 50 mulige

kontakter, man selv skal til at undersøge. Vi

bruger vores netværk i de forskellige lande til

at finde frem til de helt rigtige," fremhæver

Christiane Plischke.

Forsigtig fremgang i Tyskland

De seneste tal viser – med forbehold for den

seneste udvikling på finansmarkedet – at bygge-

og anlægssektoren i Tyskland er langsomt

på vej op efter en lang tid med nulvækst. Og

der er områder, hvor der sker rigtig meget.

Den tyske forbundsregering har søsat

mange offentlige projekter med tilhørende

finansieringspuljer, fra byfornyelse til energisanering,

både til offentlige og til private

bygherrer og bygningsejere.

Polen boomer

I Polen er økonomien fortsat i kraftig vækst

ikke mindst på grund af store beløb fra EU's

strukturfonde til udbygning af veje, broer og

så videre. Beløbet svarer til 23 Storebæltsbroer

frem til 2013.

"De polske myndigheder er blevet bedre

til at udnytte EU-pengene, og ambassaden

har en medarbejder ansat til at hjælpe

danske virksomheder med at få del i disse

penge," siger Steffen Eriksen.

Også forberedelserne til Europamesterskaberne

i Fodbold i 2012 i samarbejde med

Ukraine bidrager til væksten. Her bygges

blandt andet lufthavne, veje, fire stadioner, to

reserve-stadioner og en masse nye hoteller.

"Samtidig vil der på sigt være en stor middelklasse

med samme levestandard som gennemsnitsdanskeren,

som vil etablere sig med

familie, børn og dertil hørende hus eller ejerlejlighed.

Derfor fortsætter byggeboomet efter

al sandsynlighed," slutter han. 2

www.gkhamborg.um.dk/da

www.ambwarszawa.um.dk/da

www.danskbyggeri.dk/

international

www.eksportstart.dk


Tiden forandrer alt

- også hjelme

Peltor Solaris hjelm

med UV-indikator

UV-indikatoren fortæller dig, hvornår du skal udskifte

din hjelm. I starten er UV-indikatoren rød.

Som tiden går, og hjelmen udsættes for sollys, mister

indikatoren gradvist farven. Når den til sidst har

mistet al den røde farve, skal hjelmen udskiftes.

otto schachner



Bedst i højden.

www.bms.dk


Stedet for

firmakurser

Entreprenørskolen

Egedalsvej 5, 8400 Ebeltoft,

Tlf. 86 34 18 11, Fax 86 34 36 99,

eskole@danskbyggeri.dk

www.eskole.dk

Tømrere > Murere > Malere > Elektrikere > VVS’ere > Blikkenslagere > Smede > Svejsere > Maskinarbejdere > Montører >

Få øjnene op...

- for mulighederne ved at indleje fleksibel arbejdskraft.

Du behøver ikke briller for at få øje på en

forbedret bundlinie!

Bestil din håndværker på

70 20 23 16

der er en verden til forskel

Vikarbureauer i Dansk Byggeri

www.globel.dk


OM BUREAU VERITAS CERTIFICATION

Vi er Danmarks – og verdens – førende certificeringsvirksomhed.

Se stillingsopslag og læs mere om os på

certification.bureauveritas.dk.

Bureau Veritas Certification Denmark A/S

www.certification.bureauveritas.dk

Telefon 77 311 000


FleetGuard er et styringsværktøj

der giver kontrol over flere objekter


på én gang.


Tjenesten indebærer f.eks. at du


via vores internetløsning kan følge


virksomhedens køretøjer eller

maskiner, og nemt kan udtage de


rapporter du har brug for.

Oldenborggade 1B

DK-7000 Fredericia

Telefax 77 311 101

Få luft under vingerne

BLIV AUDITOR I DANMARKS STÆRKESTE CERTIFICERINGSTEAM

Bureau Veritas er Danmarks førende inspektions- og certificeringsvirksomhed.

Vi gennemfører mere end 5.000 virksomhedsbesøg

om året, hvor vi sikrer et højt niveau inden for bl.a. kvalitet, miljø,

arbejdsmiljø, produktcertificering og fødevaresikkerhed.

Vi søger nye auditorer med erfaring fra byggebranchen til

Fredericia eller København til at indgå i Danmarks

stærkeste certificeringsteam.

Østbanegade 55, 2. sal

DK-2100 København Ø

Telefax 77 311 001

Få dokumentation på gulpladebilerne med

Flådestyring


fra Guard Systems


Husk:

Indkøbsaftale for

medlemmer


Test

FleetGuard »live« på

www.guardsystems.dk






Billigst i længden.

www.bms.dk


Støvsuger sikrer at grænseværdi

for træstøv overholdes

Træstøv på byggepladser og mindre værksteder kan fjernes effektivt ved at bruge en

støvsuger på maskinerne eller håndværktøjet. Nye målinger viser, at det kan sikre,

at den nye grænseværdi ikke overskrides af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk, foto MARTIN RIGET NIELSEN

Her er et eksempel på en byggeplads, hvor der ikke bruges en støvsuger til at fjerne træstøvet. Som minimum skal man bruge åndedrætsværnet

. Grænseværdien for træstøv er blevet skærpet.

Det betyder, at der fra 1. januar 2009

kun må være en 1 mg inhalertbart træstøv pr.

kubikmeter. Det er en stor reduktion i forhold

til den tidligere værdi på 2 mg totalstøv pr.

kubikmeter.

Nye målinger foretaget af Træsektionen i

Dansk Byggeri viser, at det er muligt at fjerne

støvet og overholde den nye grænseværdi

ved at benytte en støvsuger på maskinerne

eller håndværktøjet.

"Det er forholdsvis enkle tiltag, som skal

til, for at man på byggepladser og mindre

værksteder kan fjerne træstøvet effektivt. Derfor

bør alle komme i gang med at benytte en

støvsuger på maskinerne eller håndværktøjet,"

anbefaler Henrik Jørgensen, arbejdsmiljøkonsulent

i Dansk Byggeri, som understreger,

at der er god grund til at få styr på træstøvet,

for støvet kan være kræftfremkaldende.

28

Tre tiltag

Målingerne viser, at mængden af støv som

minimum kan halveres og i mange tilfælde

næsten kan fjernes helt, afhængig af værktøjet

og hvilket materiale, der bearbejdes.

Blot skal man følge tre enkle tiltag:

2 Brug procesudsug på alle stationære maskiner

2 Brug støvsuger på alt håndværktøj, der

frembringer inhalerbart træstøv, fx stiksav,

rystepudser og sliber.

2 Regelmæssig rengøring ved støvsugning.

"Forudsætningen for at støvet kan fjernes

effektivt er imidlertid, at støvsuger, slanger

og tilkoblinger til værktøjet passer sammen.

Når der skal indkøbes værktøj og støvsugere,

skal man derfor være opmærksom på

tilkoblingsmulighederne. Er tilslutningen

ikke let at håndtere, bliver støvsugeren ikke

anvendt. Det kan resultere i et påbud fra Ar-

bejdstilsynet," fortæller Henrik Jørgensen.

Desværre passer håndværktøj og støvsugerne

ofte ikke sammen, eller det kan være

svært at finde en støvsuger, hvor tilkoblingen

passer til ens værktøj, hos forhandlerne.

Derfor har Træsektionen drøftet problematikken

med Leverandørforeningen for Transportabelt

Elværktøj og Havebrugsmaskiner

(LTEH). Her bakker formanden Jørn Rodhe op

om anbefalingerne fra Dansk Byggeri:

"Vi anbefaler at man til enhver tid bruger

en støvsuger. Både på grund af arbejdsmiljøet

for medarbejderne og fordi en reducering

af støvet forlænger værktøjets levetid. Så

vi vil nu indlede et samarbejde med Dansk

Byggeri for at løse problemerne." 2

www.traesektionen.dk

www.danskbyggeri.dk/

arbejdsmiljø


af OLE FARBØL, ole@reporters.

dk, foto ANDERS BACH

Bygteq it

Yderligere fokus på kerneforretningen,

opdyrkning af en ny niche og itinvesteringer

for at blive skarpere til

at styre projekter og hele forretningen

er Murermestrene i Haderslevs

opskrift for de næste år

. "Vi har en god ordrebeholdning. På erhvervsbyggerier

kan vi ikke mærke noget,

men på parcelhuse er efterspørgslen ikke helt

så lystig længere," siger Stig Thomsen, der er

den ene af de to indehavere af Murermestrene

i Haderslev.

Derfor vurderer han og Søren Schleidt, den

anden ejer, at virksomheden de næste et til to

år skal arbejde for at holde status quo på omsætning

og bemanding, på at dygtiggøre sig

på virksomhedens kerneområder, på at udvikle

slidlag til gulvlægning til en ny niche med

salgspotentiale over hele landet. Og sidst, men

ikke mindst en skarpere økonomisk styring af

forretningen gennem it-investeringer.

Udvidet detaljering giver bedre styring

Inden for det sidste halve år har regnskabsassistent

Dorte Refstrup, der har Visual Admini-

MURERMESTRENE VIL STYRKE

KONKURRENCEEVNEN

"Efter jeg gik over til at arbejde fuldtids i virksomheden, har jeg udvidet

detaljeringsgraden af sagsarter betydeligt. Det har gjort Visual Administration til

et endnu bedre styringsredskab," siger regnskabsassistent Dorte Refstrup

stration fra Bygteq it som sit primære værktøj,

bl.a. markant udvidet detaljeringsgraden på

sagsarter på for eksempel materialer, medarbejderkøb

og biler.

"Det betyder blandt andet, at vores månedsbalancer

er blevet meget mere værdifulde

som styringsredskab. Visual Administration

regner automatisk ud, hvad vi kunne have faktureret

– systemet kender også de procentavancer,

vi skal have på de forskellige materialer.

Det giver, holdt op mod budgettal, et godt

overblik over vore igangværende arbejder," siger

Dorte Refstrup.

Men også på de enkelte sager betyder den

udvidede detaljering en større præcision, når

sagerne skal styres sikkert hjem med den planlagte

fortjeneste.

"Vi er blevet skarpere til at holde vores projekter

på sporet. Ikke at vi har haft ret mange

sager, som kørte skævt, men nu kan vi reagere

hurtigere på afvigelser, og vi er blevet

bedre til at finde årsagen, når det sker," siger

Stig Thomsen.

Sagsstyring er den ene ’juvel’ i Visual Administration.

Den anden er den komplette integration

mellem alt fra EDI, løn, kreditor, debitor,

betalinger med mere.

MURERMESTRENE I HADERSLEV

Murermestrene i Haderslev har 25 timelønnede

ansatte. Boligbyggeri, mest parcelhuse, udgør

halvdelen af omsætningen, mens erhverv udgør

35%. De to ejere, Stig Thomsen og Søren Schleidt,

lærte hinanden at kende under deres mureruddannelse

og startede fælles virksomhed i 1997.

www.murermestrene.dk

"Vi må skærpe vores konkurrenceevne og blive endnu bedre til at styre

økonomien. Derfor investerer vi i it," siger Stig Thomsen, der er den ene

af de to ejere af Murermestrene i Haderslev

"Det er en enorm hjælp hele tiden at kunne

genbruge sine data," fortsætter Dorte Refstrup,

der i øvrigt er formand for den sønderjyske

erfa-gruppe blandt brugere af Visual

Administration. "Her udveksler vi gavnlige tip

indbyrdes, om hvordan vi får mest muligt ud

af programmet."

Nu skal der også kalkuleres digitalt

I et mere surt marked kommer priserne naturligvis

også under pres. Der skal kalkuleres

skarpere. Det kan også blive nødvendigt at afgive

flere tilbud for at opnå tilstrækkelig ordrevolumen.

Derfor skal den enkelte kalkulation

gå hurtigere.

Derfor har de to ejere nu investeret i Visual

Kalkulation. At det sker netop nu skyldes dog

også, at Murermestrene nu har organisationen

til det, og derfor den nødvendige ro til den tidsmæssige

investering der skal gøres for at opnå

det fulde potentiale i Visual Kalkulation.

"Nu lægger vi ’kuglerammen’ væk. Vi har

også snust lidt til dokumentstyring fra Bygteq

it, men vi tager det lige et skridt ad gangen,"

siger Stig Thomsen. 2

VISUAL ADMINISTRATION

Visual Administration er en af de mest

populære programpakker fra Bygteq it.

Mere end 1.000 byggevirksomheder anvender

det fuldintegrerede økonomistyringssystem,

der er målrettet til mindre

og mellemstore virksomheder.

www.bygteq.dk

29


Innovation og opfinderi kan lyde

avanceret, men faktisk er der tale om

innovation, hver gang man finder en

ny løsning på et problem. Opfindelser

opstår automatisk på byggepladsen,

hvor håndværkere dagligt får

nye idéer. Derfor ligger virksomhedens

udfordring blot i at se de bedste

og udnytte deres potentiale

. Ringsted Bygningsentreprise er en ud af

fire virksomheder, der samarbejder med

Teknologisk Institut om at samle erfaringer

gennem projektet ’Hands On Innovation’. Et

tiltag der skal sætte fokus på de muligheder,

der findes i medarbejdernes idéer.

"Der er ingen krav til en virksomhed, der

ønsker at arbejde med innovation og opfindelser

i hverdagen, alle kan gøre det. Man

skal bare indstille sig på at ville det 100 %,"

fortæller Søren Faebo, direktør i Ringsted

Bygningsentreprise.

Et spørgsmål, der ofte melder sig, er, om

det overhovedet er realistisk for den enkelte

HANDS ON INNOVATION

I projektet har man indsamlet over

150 idéer og behov, der bidrager i udviklingen

af metoder og værktøjer til

at udnytte innovation blandt medarbejdere

i byggevirksomheder. Kontakt

Ide og Vækst på 72 20 20 00.

www.opfind.nu

30

idéer

af ANN-MARI KARLSEN,

redaktionen@danskbyggeri.dk,

foto LARS SVANKJÆR

Teknologisk Institut holder skuvognsmøde om innovation

DET BETALER SIG AT

BRUGE TID PÅ INNOVATION

virksomhed at bruge resurser og tid på innovation

og idéer. Men her handler det om at

se mere nuanceret på tingene.

"Mange tror, det kun handler om konkrete

opfindelser, men man skal tænke innovation

mere bredt. Nogle gange drejer det

sig bare om at få ting til at fungere i praksis

eller tilbyde en ny service til kunderne, det er

også innovation."

En investering i fremtiden

Ifølge Søren Faebo, handler det desuden om

at se den tid, man bruger på innovation,

som en investering og ikke en udgift i forhold

til den daglige drift.

Når medarbejderne finder mere effektive

arbejdsgange eller nye hjælpeværktøjer kan

det nemlig aflæses på bundlinjen. Derfor er

medarbejderne den vigtigste resurse, og de

skal helst involveres tidligt i forløbet. Ledelsen

må være opmærksom på at bevare dialogen

om projektet, og vigtigst er det, at der

skal reageres på alle forslag. Det kan hurtigt

give en negativ effekt på indsatsen, hvis en

medarbejder præsenterer en idé, der bare

puttes i skuffen..

VÆRKTØJER

Innovationsværktøjet bliver et af resultaterne

fra ’Hands On Innovation’. Her kan

man på en overskuelig og let måde blive

præsenteret for overvejelser og viden om,

hvordan man fremmer medarbejdernes

ideer og samtidig udvikler sin forretning.

Branche med særligt potentiale

På byggepladsen opstår der ofte situationer,

hvor her-og-nu-løsninger er afgørende for

at holde arbejdet i gang. Nye idéer fremkommer

derfor hele tiden, og kunsten består

i at opfange og videreudvikle dem.

"Det kræver en solid basisindsats at få

det til at fungere, og hvis man virkelig vil

mærke den betydning, innovation kan have,

må man blive ved og ved," understreger

Søren Faebo.

Skal innovation blive en integreret del af

virksomheden, må ledelsen derfor løbende

følge op og gøre status. I den forbindelse

kan det være en fordel at søge sparring og

inspiration hos andre aktører, som fx Ide og

Vækst på Teknologisk Institut. I forbindelse

med ’Hands On Innovation’ udarbejder de

et værktøj, som netop kan hjælpe virksomhedsledelsen

med at udnytte innovation i

virksomheden. Det kan findes på danskbyggeri.dk

til december. 2

www.rbe.dk

www.opfind.teknologisk.dk

www.opfind.nu

OPFINDELSER

Mange af de ideer, der opstår dagligt, når meget

længere end frokoststuen. Et eksempel er beslaget

K-Mur-Tur, som letter vinduesinstallationer ved

brede hulrum eller den kombinerede bore-skrue

maskine, hvor man ikke skal skifte mellem bor og

skruebit.


BIH er en fraktion under Dansk Beton Industriforening,

hvor elementproducenter og materialeleverandører samarbejder

i fælles interesse. Formålet er at udbygge og

udnytte den bedste faglige viden om elementer af letklinkerbeton

og stille denne ekspertise til rådighed for såvel

projekterende som udførende.

Letbeton er et

klimavenligt materiale

. Det er ikke nødvendigt at gå på kompromis

med arkitektur og komfort, når man bygger

lavenergihuse af letbetonelementer - tværtimod.

Det var et af hovedbudskaberne, da Letbetonelementgruppen,

BIH, under Dansk Beton,

inviterede til temamøde på Teknologisk

Institut i Tåstrup.

Omdrejningspunktet var et tværfagligt udviklingsprojekt

fra Letbetonelementgruppen,

hvis formål har været at demonstrere, hvordan

energieffektive boliger med fordel kan bygges,

når man bruger elementer af letbeton.

Betons energimæssige fordele

Mette Glavind, Chef for Betoncentret på Teknologisk

Institut, gav på mødet sit bud på, hvorfor

beton netop har en hel håndfuld energimæssige

egenskaber.

"Man opnår nogle energimæssige fordele

ved tungt byggeri, herunder byggeri med

vægge og dæk i letbeton, som man ikke gør,

hvis man vælger lettere materialer. Med letbeton

opnår man fx ikke nær så mange problemer

med overophedning, da den har en

evne til at akkumulere varme. Det vil sige, at

letbetonen optager varme, når temperaturen

i bygningen er høj og afgiver varme, når temperaturen

er lavere. Det vi også kalder domkirkeeffekten."

Tænk samarbejde lige fra starten

Materialevalget er imidlertid ikke den eneste

afgørende faktor ved lavenergibyggeri. Flemming

Hoff Jacobsen fra det rådgivende ingeniørfirma

Hundsbæk & Henriksen, der har foretaget

beregningerne i projektet, konkluderede

først og fremmest, at noget af det vigtigste ved

lavenergibyggeri er samarbejdet bag:

"For at opnå et optimalt resultat, der også

ender med at være energibesparende i længden,

er det altafgørende, at få tænkt energien

ind helt tilbage i de allerførste indledende

faser af byggeriet. Derfor er det ekstremt vigtigt,

at arkitekter og ingeniører samarbejder

fra start til slut," forklarede Flemming Hoff og

understregede samtidig, hvor vigtigt det er at

holde byggeriet simpelt:

"Den moderne familie gider ikke bruge alt for

meget tid på vedligeholdelse. Derfor bør målet

være, at få bygningen til at klare sig selv alene.

Man skal finde ud af, hvad det er, man vil rent

energimæssigt, gøre sig grundige overvejelser

omkring forhold som materialevalg, bygningens

orientering på grunden, osv. Først herefter bør

man egentlig tænke i solfanger og solceller for

at komme det sidste stykke vej."

Hold det simpelt

Også Søren Aggerholm fra Statens Byggeforsk-

I forbindelse med projektet har man på tværs af

fag udviklet et etplans parcelhus på 195 m2 og et

etagebyggeri i fem etager med 12 lejligheder. Begge

hustyper er udviklet således, at man har fundet de

mest optimale konstruktions- og installationsløsninger,

med det formål at kunne opfylde fire energiklasser,

hvilket vil sige de nuværende krav i Bygningsreglementet

2008, lavenergiklasse 2 og 1 samt

en projektdefineret lavenergiklasse 0, svarende til

den tyske passivhus-klasse.

Interessen for lavenergibyggeri er stigende. Og med et tværfagligt projekt har Betonelementgruppen

BIH nu demonstreret, at energivenligt byggeri bestemt også kan

udføres i beton. Men uanset materialevalg, så er alfa og omega, at byggeri med lavt

energiforbrug udføres så simpelt som muligt

tekst og foto METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk

ningsinstitut fremhævede vigtigheden i at holde

det energibesparende byggeri simpelt:

"Erhvervs- og Byggestyrelsen har meldt

ud, at energikravene strammes, først i 2010 og

igen i 2015, hvilket jo stiller nogle andre krav

til vores måder at bygge på end tidligere. Og

hvordan lever man som projekterende så op

til disse krav?"

"Her er det alfa og omega at tænke simpelt.

Det nytter ikke noget, at konstruere en fuldstændig

gennemteknologiseret bolig, som ingen

formår at betjene. Derfor er det vigtigt fx

at få vinduerne hensigtsmæssigt placeret med

hensyn til solvarme og dagslys."

"Sørg også for, at konstruktionerne udformes,

så de giver den fornødne varmeisolering

og tæthed og undgå kuldebroerne. Et rigtig godt

råd er, at huske på det gamle, men ganske sigende

ordsprog: Keep it simple, stupid! Med

disse ord i baghovedet er man godt på vej til

at opnå et succesfuldt resultat, energimæssigt

set," sluttede Søren Aggerholm. 2

www.bih.dk

www.teknologisk.dk

www.sbi.dk

www.hundsbaek.dk

www.cfmoller.com

31


Hvad er ens rettigheder, og hvilke

pligter har man, hvis ens bygherre,

hovedentreprenør eller underentreprenør

går konkurs? Og hvordan er

ens situation, hvis man overtager

arbejdet efter en anden entreprenør,

der er gået konkurs? Vi trækker her

de væsentligste forhold frem

. 1. Hvis ens bygherre går konkurs

Hvis konkursen er en realitet med et konkursdekret

fra skifteretten, kan entreprenøren

standse arbejdet med det samme. Det fremgår

af AB 92, § 23, stk. 2. Men entreprenøren

kan ikke ophæve aftalen, fordi bygherren er

gået konkurs.

Entreprenøren kan dog rette henvendelse

til boet inden for fem dage - efter AB 92, § 42,

stk. 2 – for at få afklaret, om boet vil indtræde

i aftalen, så aftalen derved fortsætter.

Hvis boet ikke ønsker at indtræde - eller

undlader at svare inden for de fem dage

- kan entreprenøren ophæve aftalen. Det bør

ske skriftligt.

I langt de fleste tilfælde ønsker boet ikke

at indtræde. Men hvis boet gerne vil indtræde

i aftalen, har entreprenøren krav på betaling

forud for de almindelige kreditorer - og

32

rettigheder

og pligter

af HENRIK FAUSING

og THORSTEN WILSTRUP,

hfa@danskbyggeri.dk,

twi@danskbyggeri.dk,

illustration MORTEN VOIGT

NÅR ANDRE GÅR KONKURS

det gælder også for den del af entreprisesummen,

der ikke var betalt forud for konkursen -

samt betryggende sikkerhed.

Ender entreprisekontrakten med at blive

ophævet, vil der herefter være behov for

at få registreret arbejdets omfang og kvalitet,

for at bestemme hvor stort et krav entreprenøren

har mod konkursboet. Denne registrering

er dog ikke nødvendig, hvis der ikke

er stillet sikkerhed, og der heller ikke er penge

i boet. Hvis parterne ikke kan blive enige,

eller hvis der er tale om større entrepriser, er

det af bevismæssige grunde en god idé at udmelde

syn og skøn.

For at begrænse tabet ved konkurs kan det

være fristende for entreprenøren at hente materialer,

der er beregnet til indføjelse i byggeriet.

Men da materialer, der er leveret på pladsen,

tilhører boet, vil det være tyveri. Entreprenøren

er dog selvsagt berettiget til at få udleveret eget

materiel i form af værktøj og maskiner.

Desværre sker det ofte i forbindelse med

bygherrens konkurs, at betalinger til entreprenøren

ikke er sket til tiden, og der er megen

forfalden gæld. Disse tilgodehavender vil -

bortset fra en lille konkursdividende - være tabt.

For at undgå risikoen for store tilgodehavender

i tilfælde af bygherrens konkurs, bør man overveje

at bruge reglen i AB 92, § 23, stk. 1. Denne

regel siger, at hvis bygherren ikke har betalt

forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb,

kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5

arbejdsdage standse arbejdet.

2. Hvis ens hovedentreprenør går konkurs

Som udgangspunkt adskiller denne situation sig

ikke for den ovenfor beskrevne, da det ved underentrepriseforhold

følger af AB 92, § 1, stk. 2,

at 'bygherren' skal forstås som hovedentreprenøren

og 'entreprenøren' som underentreprenøren.

Der fokuseres derfor kun på forskellene

i det efterfølgende.

Når hovedentreprenørens aftale med henholdsvis

bygherren og underentreprenøren er

ophævet, kan det være interessant at undersøge,

om bygherren er interesseret i at indgå

en aftale direkte med underentreprenøren om

at gøre arbejdet færdigt.

I så fald fremgår det af AB 92, § 44, stk. 5,

at underentreprenøren, hvis han færdiggør arbejdet

på bygherrens vegne, er berettiget til at

bruge hovedentreprenørens materiel, som befinder

sig på pladsen, hvis det vil påføre bygherren

tab at fjerne det. Der skal dog betales

sædvanligt vederlag til boet for brugen af

materiellet.

3. Hvis ens underentreprenør går konkurs

Ligesom det typisk gælder konkursboerne efter

bygherren og entreprenøren, vil underentreprenørens

konkursbo normalt ikke indtræde

i kontrakten med hovedentreprenøren, og

dermed vil hovedentreprenøren være berettiget

til at hæve aftalen.

Når underentreprenøren går konkurs, kan

det medføre, at hovedentreprenøren bliver

forsinket i forhold til den aftalte tidsplan. Ho-


vedreglen er her, at hovedentreprenøren ikke

er berettiget til tidsfristforlængelse.

På samme måde som en bygherre har ret

til at benytte en konkursramt hovedentreprenørs

materiel, har hovedentreprenøren, hvis

underentreprenøren går konkurs, brugsret til

det materiel, underentreprenøren havde på

pladsen. Hovedentreprenøren skal også her

betale konkursboet for brugen heraf.

Underentreprenørens konkurs berører også

de ansatte. For at undgå at lønmodtagerne

forlader byggepladsen, og fagforeningen blokerer

arbejdet, må hovedentreprenøren betale

den løn, de ansatte beviseligt har til gode,

direkte til dem. Det fremgår af AB 92, § 22, stk.

15. Forsinkelse på grund af blokade begrundet

i lønkravet giver ikke hovedentreprenøren ret

til tidsfristforlængelse.

Her er det sådan, at lønnen efterfølgende

kan anmeldes i underentreprenørens konkursbo

med privilegium, det vil sige, at kravet betales

forud for de almindelige kreditorer. Det fremgår

af konkurslovens § 99, stk. 2. Der er derimod

ingen mulighed for at anmelde indfriede

lønkrav i Lønmodtagernes Garantifond.

Når fordringen er indfriet, kan den også

benyttes til modregning i et krav, som underentreprenørens

bo eventuelt måtte have for

udført arbejde.

4. Arbejdstagernes rettigheder, når en

virksomhed går konkurs

I bygge- og anlægsbranchen har der udviklet

sig en kollektiv ret til at blokere det arbejde,

hvor der skyldes løn på en byggeplads. Fagforbundene

etablerer derfor lovligt blokade af

pladsen, til lønkravene er betalt.

Hovedentreprenøren, som ikke kan få tidsfristforlængelse,

for den forsinkelse blokaden

medfører, og som derfor ønsker at få blokaden

ophævet, så han kan videreføre arbejdet

- da han ikke kan vente på, at Lønmodtagerens

Garantifond behandler sagen - skal derfor

meget hurtigt kontakte Dansk Byggeri med

henblik på et mæglingsmøde med de involverede

forbund.

På mæglingsmødet gøres lønkravet op. Når

hovedentreprenøren har accepteret betalingsforpligtigelsen

(eller stiller sikkerhed herfor),

hæves blokaden, og arbejdet kan fortsættes.

5. Overtagelse af arbejdet efter en

konkursramt entreprenør

Hvis en entreprenør overtager arbejdet efter

en tidligere entreprenør, der er gået konkurs,

inden arbejdet var færdigt, er der visse ting,

man som bygherre og efterfølgende entreprenør

skal være opmærksom på.

For det første risikerer bygherren, at pladsen

bliver blokeret, fordi den tidligere entreprenør

ikke har betalt løn til sine medarbejdere.

Det vil selvfølgelig give den nye entreprenør

ret til tidsfristforlængelse. Men for den

nye entreprenør er det vigtigt at indgå en aftale

om, at bygherren også skal betale liggeomkostninger.

For det andet er kvaliteten af det arbejde,

der udføres af en entreprenør, som nærmer sig

en konkurs, desværre ofte ringe. Den efterfølgende

entreprenør skal derfor være opmærksom

på, om kontrakten med bygherren indebærer,

at han bliver ansvarlig for mangler ved

det allerede udførte arbejde, eller om kontrakten

alene indebærer ansvaret for det arbejde,

han selv udfører. I sidste tilfælde er det vigtigt

at få opgjort arbejdes omfang og kvalitet, inden

arbejdet fortsættes, så alle ved, hvad den nye

entreprenør har påtaget sig ansvaret for.

6. Virksomhedsoverdragelse

Hvis en entreprenør overtager en konkursramt

virksomhed, eller hvis arbejdet skal videreføres

af en ny entreprenør, skal man være opmærksom

på, at der kan være tale om virksomhedsoverdragelse.

Det vil sige, at entreprenøren

indtræder i de rettigheder og pligter

overfor de ansatte, der bestod på overdragelsestidspunktet

- herunder lønkrav.

Hvis der alene er tale om at færdiggøre en

igangværende entreprise, har EF-domstolen

fastslået, at der ikke er tale om virksomhedsoverdragelse.

2

www.danskbyggeri.dk/jura

www.danskbyggeri.dk/

ansaettelse

33


Dækker din forsikring altid,

når du har brug for den?

Vi giver dig en skriftlig garanti

Hos Byggeriets forsikringsservice kan du være sikker på, at

din virksomhed får den rigtige dækning.

Vi ved ikke bare, hvad en håndværksvirksomhed har brug

for, men også hvad den kan undvære.

Du får en skriftlig garanti, som betyder, at hvis en skade

ville være omfattet af en mulig dækning, som du ikke er

blevet tilbudt, så dækker garantien.

Kort sagt: alt at vinde; intet at tabe.

Ring 70 26 16 60 og hør mere eller

besøg os på www.bygfs.dk

Søndermarksvej 13 · 2500 Valby · tlf.: 70 26 16 60

fax: 70 26 16 65 · www.bygfs.dk

Fordi vi kender din hverdag


PARAGRAFFER

Cirkulært

siden sidst, pr. nr:

Nr. 427 Merarbejde ved

1 m.-løft

Nr. 426 Montering af

betonelementer

Nr. 425 AES-bidragssatser

for 2009 er

netop fastsat

Nr. 424 Feriekort er klar

Nr. 423 Omkostningsindeks

for anlæg

- 3. kvartal 2008

Nr. 422 Forenklet

kvalitetssikring

Nr. 421 Ferielukning

mellem jul og

nytår 2008/2009

www.danskbyggeri.dk/

cirkulært

Tilmelding på:

www.danskbyggeri.dk/

abonnement

AES-bidragssatser

for

2009 fastsat

Tallene viser, at der generelt

er en gennemsnitlig

stigning på 4,4 %. Dette

er en noget mindre stigning

end den forventede

stigning på ca. 10 % som

følge af pay-as-you-go

princippet, der blev indført

i 2008. Fremover beregnes

AES bidragssatserne

således på baggrund

af de faktiske, årlige

erstatningsudbetalinger

i stedet for som tidligere,

hvor der skulle hensættes

reserver til alle fremtidige

udbetalinger.

cirkulært nr. 361 og 425)

www.danskbyggeri.

dk/cirkulært

Nu kan byggebranchens virksomheder søge om

tilskud til medarbejdernes efteruddannelse

Børge Elgaard, Dansk Byggeri og John Larsen, 3F byggegruppen

foto RICKY JOHN MOLLOY og JENS HEMMEL,

kollage DITTE BRØNDUM

. Den 1. november åbnede hjemmesiden

uddannelsesfonde.dk. Her

kan virksomheder, der indbetaler

til Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond,

søge om at få refunderet

udgifter til medarbejdernes

efter- og videreuddannelse.

"Efter- og videreuddannelse er

en hjørnesten i det faglige arbejde.

Derfor har arbejdet med at etablere

fonden haft høj prioritet for os. Det

er glædeligt, at det nu er tid til de

første udbetalinger, så medlemmerne

kan få glæde af fondene,"

siger gruppeformand John Larsen,

Medarbejdere kan spare ekstra op til pension

af PETER JEPSEN, redaktionen@danskbyggeri.dk

. Medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen

skal senest den 30.

november tage stilling til, om de

vil indbetale ekstra til pension via

dig som arbejdsgiver

Medarbejdere kan vælge at indbetale

et ekstra beløb til deres pensionsordning

hos PensionDanmark

via deres arbejdsgiver.

Det kan fx være en fordel, hvis

medarbejderen er kommet sent i

gang med at spare op til pension.

Når pengene indbetales sammen

med det normale pensionsbidrag,

koster det ikke gebyrer eller ekstra

omkostninger.

Mulighederne for ekstra indbetaling

til pension

Hvordan der kan indbetales, og

hvornår arbejdsgiverne skal have

besked, afhænger af overenskomsten.

Inden for byggeriet gælder

der generelt følgende:

2 Medarbejderne kan indbetale

restbeløbet fra søgnehellig-

3F Byggegruppen, formand for bestyrelsen

i Bygge- og Anlægsbranchens

Udviklingsfond.

Fuldt elektronisk ansøgning

Ansøgningen er fuldt elektronisk, så

virksomhederne skal blot logge på

uddannelsesfonde.dk og følge en

enkel ansøgningsprocedure.

"Kompetenceudvikling skal

være med til at sikre kvalificerede

medarbejdere til virksomhederne.

Samtidig har det været vigtigt for os,

at ansøgningsprocessen er ukompliceret,

så virksomhederne ikke

skal bruge for megen tid eller have

unødig bøvl med at ansøge om til-

dags- og feriefridagsbetaling

til pension.

2 Beløbet udgør op til 6,65% i

2008.

2 Som arbejdsgiver skal du have

besked senest den 30. november.

Indbetaling fra medarbejderne

PensionDanmark har sendt et brev

og et svarkort til medarbejderne,

hvis det er relevant for dem at

bruge de nye muligheder for ekstra

indbetaling.

Hvis de ønsker at indbetale ekstra

via deres arbejdsgiver, skal de

udfylde svarkortet og aflevere det

til den lønansvarlige på arbejdspladsen.

1.000 kr. ekstra om året gør en

stor forskel, når man går på pension.

1.000 kr. i ekstra indbetaling

hvert år bliver til godt 68.000 ekstra

på pensionskontoen, hvis man

starter som 25-årig. Men også for

midaldrende og ældre medarbej-

skud," siger direktør Børge Elgaard,

Dansk Byggeri, der er næstformand

for bestyrelsen i Bygge- og Anlægsbranchens

Udviklingsfond.

I første omgang kan der søges

om tilskud til uddannelsesaktiviteter,

der er gennemført efter 1. oktober

2008. Fra 1. januar kan der

også søges om midler til planlagte

uddannelsesaktiviteter.

Bygge- og Anlægsbranchens

Udviklingsfond

Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

blev etableret i 2007

som en del af overenskomst-aftalerne

mellem 3F Byggegruppen,

Forbundet Træ-Industri-Byg og

Dansk Byggeri. Formålet er at yde

tilskud til medarbejdernes deltagelse

i efter- og videreuddannelse.

Virksomhederne har fra 1. januar

2008 skullet indbetale 260

kr. pr. medarbejder. Fra 1. januar

2009 stiger det til 520 kr. pr. medarbejder.

Fonden administreres af

PensionDanmark. 2

www.uddannelsesfonde.dk

dere kan det være en god idé at

udnytte de nye muligheder for at

indbetale ekstra. 2

Her kan man se, hvor meget 1.000

kr. ekstra om året bliver til, hvis man

går på pension som 65-årig

Alder ved start

af indbetaling

Ekstra

opsparing

25 år 68.100 kr.

35 år 44.300 kr.

45 år 25.800 kr.

55 år 11.300 kr.

Note: Beregningerne i skemaet er baseret på en

realrente på 2,5 pct. efter skat og viser ekstra

opsparing i nutidskroner. Der er taget udgangspunkt

i 1.000 kr. ekstra til pension om året efter

arbejdsmarkedsbidrag.

35


Lej en sikker lift med

Liftkontrolmærkat hos:

AO Materieludlejning

Vejlbyvej 11, 7000 Fredericia

Tlf.: 75 91 49 48

www.aomateriel.dk

AH Lift ApS

Industriholmen 63, 2650 Hvidovre

Tlf.: 36 77 48 18

www.ah-lift.dk

Allan Del-Pin A/S

8 afdelinger, Fyn og Sydjylland

Tlf.: 74 48 88 88

www.delpin.dk

STILLADS- OG LIFTUDLEJNING A/S

BYGGEPLADS - SERVICE A/ S

Bera Stillads- og Liftudlejning

Brænder Alle 4, 4891 Toreby

Tlf.: 54 86 94 01

www.bera.dk

Cito Materieludlejning A/S

Læsøvej 1, 8800 Viborg

Tlf.: 86 62 98 00

www.cito-as.dk

City Lift A/S

Sengeløsevej 9, 2630 Taastrup

Tlf.: 43 71 42 01

www.citylift.dk

- altid på toppen

Corona Materiel A/S

København, Hedehusene, Hillerød

Tlf.: 35 82 91 91

www.corona-materiel.dk

Cramo A/S

22 afdelinger i Danmark

Tlf.: 43 63 01 00

www.cramo.dk

Din professionelle udlejer

Garant Udlejning A/S

Fabriksparken 24, 2600 Glostrup

Tlf.: 43 63 03 06

www.garant.dk

Hertz Materiel, Dansk Lift A/S

7 afdelinger i Danmark

Tlf.: 70 10 69 70

www.hertzmateriel.dk




Hjørring Stilladsudlejning A/S

Aalborgvej 468, 9800 Hjørring

Tlf.: 98 98 60 66

www.98986066.dk

Hünnebeck Danmark A/S

5 afdelinger i Danmark

Tlf.: 70 13 31 00

www.huennebeck.dk

Jellebo Materieludlejning

Rytterhaven 24, 5700 Svendborg

Tlf.: 62 21 27 90

www.jelle-bo.dk

JM Trykluft A/S

Fabrikvej 5, 8260 Viby J.

Tlf.: 86 28 25 11

www.jmtrykluft.dk

Jydsk Materiel Udlejning

Lundholmvej 13-17, 7500 Holstebro

Tlf.: 70 10 06 33

www.jmu.dk

Køge Tømrerfirma A/S

Ørnevej 20, 4600 Køge

Tlf.: 56 63 17 90

wwwkoegetoemrerfirma.dk

Lohke Materieludlejning A/S

Industriholmen 43-45, 2650 Hvidovre

Tlf.: 70 20 62 42

www.lohke.dk

Loxam Rental A/S

19 afdelinger i Danmark

Tlf.:46 16 56 00

www.loxam.dk

Mars A/S

Søren Frichsvej 2-4

Tlf.: 86 13 63 44

www.mars-as.dk

Poulsen Stillads & Liftudlejning A/S

Jernet 1, 6000 Kolding

Tlf.: 75 53 24 88

www.poulsenstillads.dk

Ramirent A/S

19 afdelinger i Danmark

Tlf.: 43 95 88 88

www.ramirent.dk

Ringsted Liftudlejning ApS

Sleipnersvej 15, 4100 Ringsted

Tlf.: 57 61 35 45

www.ringsted-lift.dk

Riwal Scandinavia A/S

Hvidkærvej 3, 5250 Odense SV

Tlf.: 70 10 00 97

www.riwal.dk


Rodahl Stillads og Liftudlejning A/S

Tårnfalkevej 24

Tlf.: 70 26 70 87

www.rodahl.dk

Slagelse Liftudlejning ApS

Teknikvej 4, 4200 Slagelse

Tlf.: 58 50 50 75

www. slagelselift.dk

Steiness Liftcenter

Rugvænget 14, 2630 Taastrup

Tlf.: 43 35 01 10

www.steiness-liftcenter.dk

VMC Pitzner A/S

Landsdækkende

Tlf.: 46 56 50 00

www.vmc-pitzner.dk

Liftkontrol-ordningen er skabt af Liftgruppen under Materielsektionen, Dansk Byggeri, i samarbejde med Teknologisk Institut,

som foretager stikprøvekontrol for at begrænse funktionsfejl på liftene. Liftgruppen tæller 27 medlemmer og 59 godkendte

værksteder, se mere på www.liftkontrol.dk


Nye KURSER i Dansk Byggeri

Entrepriseret 2

13.-14. januar 2009 på Entreprenørskolen, Ebeltoft

"Kurset retter sig mod alle, der i praksis arbejder med aftaleindgåelse og med konsekvenserne af de indgåede aftaler,

og som ønsker indlæring om Entrepriseretten ved hjælp af praktiske dagligdags eksempler. Blandt andet hvordan

man håndterer og begrænser mulige juridiske risici."

"Formålet med kurset er, at deltagerne skal blive bedre til at identificere og styre de forskellige risici, der er forbundet

med den praktiske håndtering af entrepriser fra start til slut. Kurset er for størstedelens vedkommende gruppeorienteret

arbejde, rollespil og plenumdiskussioner."

STEEN KRABBE, ADVOKAT, DANSK BYGGERI

Forhandlingsteknik

26.-28. januar 2009 på Entreprenørskolen, Ebeltoft

"Kurset i forhandlingsteknik gav mig flere gode redskaber, som jeg kan bruge i mit daglige arbejde hos Pihl. Når man

som ung ingeniør skal forhandle med fx eksterne leverandører, er det nyttigt at lære forhandlingsteknik, og på kurset

fik jeg en god indføring i forhandlingens teori fulgt op af praktiske øvelser, der var relevante for mig. Forhandlingens

psykologi og de fem lyttestile er nogle af de redskaber fra kurset, jeg især har taget til mig."

SIF GRETARSDOTTIR, E. PIHL & SØN A.S.

Forhandling og kommunikation

03. – 04. februar 2009 på Hotel Søfryd Jyllinge

"Et rigtig godt kursus! Hver dag står man i store eller små forhandlinger … og på kurset fik vi inspiration til bedre

forståelse for nogle af kommunikationens mekanismer. Vi fik kendskab til DISC-modellen, som er et spændende

værktøj til at forstå sin egen og andres forhandlingsteknik – og få det bedste ud af det!"

JULIE FRISTRØM ERIKSEN, HHM A/S

Byggeriets Industrilederuddannelse

18. februar – 26. oktober 2009 Herning

07. september 2009 – 30. marts 2010 Odense

"Dette kursus har indtil videre været utroligt udbytterigt, når man som ny leder mangler nogle værktøjer til hverdagens

små og store problemer."

"Min indgangsvinkel til at deltage i dette kursus er, at jeg som markedschef i Farum Beton har det daglige ansvar for

salg og produktion, og på den baggrund mangler jeg nogle værktøjer til at møde de forskellige udfordringer, man

som leder stilles overfor i hverdagen. Dette har jeg indtil videre fået opfyldt af et par gode og kompetente instruktører,

der er super gode til at supplere hinanden og evner at gøre et til tider tungt stof spændende og udfordrende.

Jeg ser med stor forventning frem til resten af dette kursus og kan varmt anbefale det til alle nye og mindre erfarne

ledere i industrien."

JIMMY IRSBØL, MARKEDSCHEF, FARUM BETON A/S

Søg flere informationer om kurserne på kursus.danskbyggeri.dk eller ring på 86 34 18 11

37


Udlejningsmateriel til byggeri

Totaloverdækninger

Telthaller/Arbejdstelte

Facade-/murer-/rullestilladser

Personlifte

Konkurrencedygtige priser

Stor kapacitet

CELSIUS

360

INDUSTRIVARME

- her og nu!

A

S

VEST 7568 8033 - ØST 4585 3611

www.hfas.dk

HEWI

TELTHALLER

STÅLHALLER

STILLADSER

LIFTUDLEJNING

Specialist

i forskalling,

stillads, sikkerhed,

lifte og arbejdsplatforme!

www.huennebeck.dk

Få din

Annonce i

Byggeriet

Kontakt

Jan Hesselberg på

telefon 72 16 01 39,

eller på email

jkh@danskbyggeri.dk

0g få en pris









Ekspertbistand:

Rådgivning om de nye

energikrav

Tæthedsprøvning

(Blower Door test )

Bygningstermografering

Energirammeberegning

ISOLINK

Ingeniørfirma v. Lars Due

Korsør Landevej 500

4242 Boeslunde

Tlf. 58141416 Mobil 20886663

www.blowerdoor.dk

TRAPPER I TRÆ -

Månedens trappe

fra WOOD STEP A/S

SKODDER

fremstilles efter opgave til alle formål

ØLSTRUP

MASKINSNEDKERI

Kim Kehlet

Skovbrynet 9-11 . Ølstrup

6950 Ringkøbing

Tlf.97346065 Fax.97346015

www.oelstrupskodder.dk

info@oelstrupskodder.dk

Mere end 35 års erfaring som underleverandør

til håndværk og industri.

BESTIL:

brochure - prislister - konsulentbesøg

på: 86 47 66 66 eller www.WOOD-STEP.dk


TRAPPER I TRÆ


PRODUKTNYHEDER

Redigeret af CHRISTIAN JULIUSSEN, cju@danskbyggeri.dk

Amerikanske Ro-

toZip kommer på det danske

marked med to nye spiralsave, der

kan skære i hårde materialer som

granit og gulvfliser. RZ3 og RZ5 har

en kraft på henholdsvis 500 og

600 W og en ubelastet hastighed

på 30.000 omdrejninger i minuttet.

Begge maskiner har støvtæt

afbryder og en udløsningsfod til

dybdeindstilling, så maskinerne

står stabilt og skærer med den ønskede

dybde. Desuden følger forskellige

forsatser med, deriblandt

diamantforsatsen, som er seneste

skud på stammen fra RotoZip.

Med en diameter på 7,2 mm og en

diamantsandsten på 2,5 karat kan

forsatsen skære igennem gulvfliser,

natursten og granit.

www.rotozipeurope.com

Leica er på markedet med D2 en ny laser-afstandsmåler.

D2 er forsynet med

genvejstaster for addition, subtraktion,

areal og volumenberegning.

Displayet har tre linjer,

som viser den enkelte måling

og slutresultatet på samme tid.

De sidste 10 målinger gemmes i

hukommelsen og kan til enhver

tid kaldes frem igen. D2 kan

også måle fra snævre og svært

tilgængelige steder, da man kan

folde endestykket ud og dermed

få adgang til hjørner og kanter.

Hvis man skal afmærke samme

afstand flere forskellige steder,

kan D2 give et lydsignal, så snart

en eller flere forudindstillede afstande nås. Nøjagtigheden

er ± 1,5 mm på 100 m.

www.laser-prof.dk

COMBILIFT

lancerer ny 4-vejs

truck til brede

emner og gods på

paller. Combi-CB fra

irske Combilift Ltd.

er på samme tid

en palletruck og en

truck til gods i store

dimensioner. Combi-CBen løfter 2,5 ton op til 7,5 meter i højden og har

hydraulisk indstillelige gafler ud til en bredde på 1,40 meter. Combi-CB har

hydrostatisk træk på alle tre hjul. Den kan fås dieseldrevet, gasdrevet eller

eldrevet. Alle udgaver kan leveres med lukket kabine med varme. Trucks

fra Combilift forhandles herhjemme af Rocla Danmark A/S.

www.rocla.dk

Domostyl facadeprofiler i polyurethan er let modstandsdygtigt

over for slag og stød.

Overfladen er belagt med en tynd folieplast

grundet med grovkornet vandbaseret

udendørs maling. Opsætning af

profilerne sker ved klæbning, hvorefter

de males over med en facademaling.

Domostyl serien består af forskellige

former for profiler til dør- og vinduesrammer,

sålbænke og udhæng samt

diverse topbuer, rosetter, slutsten og et

stort søjleprogram. Domostyl profilerne

leveres i længder på to meter. J. M. Hedegaard

kan levere specialfremstillede

profiler efter måltegning.

www.jmhedegaard.dk

LITHOS natursten leverer nu nye skifer fra Brasilien. Variationen i farve og overflade er særdeles lille selv i

den kløvede naturlige overflade, og det giver en ensartethed. Stenene fås i

fire forskellige grundfarver. Med en standardtykkelse på tre centimeter kan

stenene, som med beton- og granitprodukter, lægges i sand eller stenmel.

LITHOS natursten har testet stenene mod frostsprængning. Der kan leveres

tre centimeter tykke sten i standardstørrelser op til 220 x 120 centimeter.

www.lithos.dk

Milwaukee C18 DD er en bore-/skrue-

maskine på 20 cm i længden.

Maskinen

kan komme ind i

hjørner og kroge,

og indeholder

et 18 V Lithium-Ion

batteri. I C18 DD har

Milwaukee kombineret et

højt drejningsmoment med

et kompakt design. C18 DD vejer

1,8 kg inkl. batteri. Milwaukee C18 DD har en 13 mm

selvspændende borepatron, der gør det muligt at

skifte bits eller bor med en hånd og uden nøgle. Den

har også en LED-lampe monteret.

www.milwaukeetool.dk

39


40

De bedste

håndværkere

handler i

STARK

500.000 GANGE OM MÅNEDEN...

… søger internetbrugere efter håndværkere på Krak.dk! Er du håndværker? Og har

du en god annoncering på Krak.dk? Hvis svaret er ja, så får du flere kunder!

Gratis annoncering på Krak.dk

Som medlem af Dansk Byggeri får du 5 søgeord, en profiltekst og en Byg Garanti

mærkning GRATIS. Derudover får du 20% rabat på både Krak.dk og Eniro.dk

annonceringer.

Slå til nu

Følg vejledningen på www.adm.krak.dk og få dine gratis annoncer allerede i dag. Eller

ring til os og få en uforpligtende samtale omkring din annoncering.

Krak . Eniro Danmark . Sydmarken 44A . 2860 Søborg . Tlf. 88 38 38 38 . Fax 88 38 38 10 . www.krak.dk


GØR ET KUP

Se flere gode tilbud i AOs tilbudsavis på AO.dk

WALKI SOFT VINTERSTØVLER

Fodformet med åndbart overlæder, foret med lækker uld.

130g varmebestandig, antistatisk sål, Pro-nose

Værnesål af Kevler, indbygget Shock Absorber

Str. 40-47

881851730-881851800

Normal pris 898,-

TILBUD

419,-

HALOGEN LAMPE

LANZINI 1500W – TYPE 3017

Italiensk kvalitet, i grå pulverlakeret

aluminium,med 5 mtr. Kabel H07RN-F

og DK jordstik.

Kapsling: IP54

Vare-nr. 88.1510.300

Normalpris: 763,-

ELKERAMISK VARMER

Specielt velegnet til mindre lokaler, hvor hurtig,

ren og nem opvarmning ønskes.

Vare nr. 881490051

Normal pris 1516,-

344,-

TILBUD

998,-

518,-

TILBUD

595,-

303,-

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S RØRVANG 3 2620 ALBERTSLUND TELEFON 7028 0000 AO.dk


Er din

byggeplads

vinterklar ?

Er byggepladsen klar med:

Opvarmning af bygninger og byggeri ved

tilslutning til eksisterende fjernvarme system,

traditionelle oliefyr eller el varmeovne

Sikring af el installationer

Frostsikring af vandinstallationer og kloakering

Belysning - lysmaster, orienterings lys, udendørs

såvel som indendørs lys

Vandstøvsugere, pumper mv. til bortledning af vand

Affugtere

Køreplader

Varme på stillads

Inddækning af stillads i plast

Opbevaring af byggematerialer i telte og container

Materiel til snerydning og saltning

Kontakt din lokale afdeling på telefon 70 15 22 22 og

få et godt råd og en rigtig pris på leje af din løsning.

More magazines by this user
Similar magazines