| Meget mere Manu | Panda på tinge | Grøn ... - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

46 Grøn Supermagt spekterede og sikre igen. At plante træer er også en stor del af min vision, men det er ikke det hele. Vi kommer fra et andet hjørne i denne debat. Jeg har dyb respekt for de ”gamle grønne”. Det er ikke et spørgsmål om at være bedre eller dårligere, siger Thomas Friedman. NYE TONER Det er nye toner i et USA, hvis regering i de forløbne otte år har rynket på næsen af alt, hvad der handlede om miljø og rutinemæssigt blokeret i internationale forhandlinger. Energibesparelser har ikke været en del af den politiske mainstream. Og derfor mener Friedman, at det er nødvendigt med bogens 448 sider med detaljerede analyser og blomstrende anekdoter for at forklare den amerikanske offentlighed, at det faktisk står helt galt til, hvorfor det gør det – og hvad der skal gøres. – Jeg tror ikke, argumenterne er blevet præsenteret så godt som de burde. Vi har lige haft otte år med George Bush og Dick Cheney. George Bush kunne ikke få ordet c-c-conservation (energibesparelser, red.) ud af sin mund, siger Friedman og hentyder til en af ekspræsidentens berygtede sprogsvipsere. – Energibesparelser var et grimt ord for Dick Cheney, og han fi k det aldrig over sine læber. Det var for piger. ”Mænd som mig sparer ikke på energien. Vi spiser og forbruger, for det er hvad magtfulde mennesker gør”. Han var en idiot, synes jeg, og han har aldrig forstået, hvordan energibesparelser kan gøre USA stærkere, siger Thomas Friedman, der har større forhåbninger til præsident Obama. Han roser præsidentens satsninger på grønne jobs og grøn teknologi i de økonomiske hjælpepakker og udnævnelsen af personer til centrale topposter i regeringen. Men er stadig betænkelig ved, at energi- og klimapolitik ikke har fået den helt centrale placering, som er nødvendig. – Jeg håber, at præsident Obama vil kunne bruge sin position, når vi kommer ud af denne økonomiske krise til at lave nogle forandringer. Til at være en reel educator-in-chief. Jeg ville bare ønske, at han ikke var bundet på hænder og fødder. Den økonomiske krise har i den grad suget ilten ud af lokalet, tilføjer den grønne kæmper. PRIS OG INNOVATION Thomas Friedman tror fremfor fl ere klimakonferencer mere på to grundlæggende elementer. Et prismæssigt incitament og innovation. Fastlagte energipriser skal vise forbrugere og energiproducenter, hvad de kan forvente, så de indretter adfærden derefter. Det signal skal gøre de beskidte energikilder fra helvede: olie, kul og gas dyrere og rene vedvarende energiformer som vind, sol og jordvarme billigere. Først da vil forandringen tage fart. – Uden et prissignal, som skubber alle i den samme retning, bliver det meget svært. Jeg er ikke imod klimakonferencen i København til december, jeg hepper da på den. Men jeg tror ikke på, at vi kan lovgive os ud af dette problem. Jeg tror simpelthen ikke på, at vi får 192 lande til at enes om en global ramme. Men alt hvad man kan opnå, vil være et fremskridt, siger han. Det andet element handler om at skabe et økosystem for innovation. – Intet land har gjort det bedre end Danmark, og det siger jeg ikke for at smigre. Jeg beskriver det i min bog: Jeres CO2-afgifter, benzinafgifter, standarder og regler. Det vil jeg gerne have USA til at gøre i fuld skala. I har skabt et system, der ansporer til massiv innovation. Hvorfor blev Danisco, Novozymes og Vestas skabt i dette lille land med fem millioner mennesker. Det var ikke en selvfølge. De virksomheder kunne være kommet ud af Portugal eller Schweiz, men det gjorde de ikke. Det er jo ikke fordi, I har så meget bedre vind, sol eller biomasse, siger Thomas Friedman, hvis kongstanke er at stimulere innovation. Som hans ofte gentagne soundbite lyder: – Vi skal have 10.000 grønne opfi ndere i 10.000 garager, der afprøver 10.000 forskellige ting. 1000 af dem vil være lo
vende, 100 vil være sindssygt cool og to af dem vil blive det nye grønne Google eller Microsoft. ET - energiteknologi – bliver det nye IT, og det vil give reel forandring. Her har europæiske lande og især Danmark været den rollemodel, som Thomas Friedman igen og igen fremhæver i den amerikanske debat. – Jeg bliver hele tiden spurgt: Hvordan skulle det kunne lade sig gøre med skatter på CO2-udledning? Så siger jeg: Lad mig fortælle jer om Danmark. Her har de afgifter og benzin til over 10 kr. literen – de må jo være til rotterne, i fattighuset, de stakkels danskere. Næh, faktisk har de lav arbejdsløshed, en stabil valuta og en stor eksportindustri indenfor grøn teknologi. Er du klar over, hvor nyttigt det er for mig? Jeg har et konkret eksempel. Fortæl mig, hvad der er galt i det billede. Kæmpe eksportindustri baseret på ren teknologi, rent miljø, et stærkt moralsk eksempel – uafhængig af petrodiktaturer. Hvilket element bryder du dig ikke om, Rush Det skal være slut med at basere det amerikanske energiforbrug på olie - både den hjemlig og den udefra. Limbaugh? (populær højreekstremistisk radiovært, red.) GØRE DET SPÆNDENDE Jo mere man forbedrer teknologierne til at forhindre klimaændringer og nedsætte energiforbruget, jo større chance har man for at have teknologien til at tilpasse sig klimaforandring. Derfor skal man ikke droppe innovation og kun arbejde på tilpasning, som Bjørn Lomborg har været fortaler for, advarer Friedman. – Du fjerner det aspekt, hvor menneskeheden kan stræbe og innovere. Det fjerner motivationen. Og vi skal motivere de unge. De skal stå og prøve ting af og regeringerne skal støtte op og fyre op under dem. Derfor betyder lederskab noget. Jeg har været til mange klimakonferencer i hele verden. Der er for mange hvide mænd i grå nålestribede habitter, der taler om klima. Der er ikke nok budskaber, der inspirerer og ansporer, og som unge mennesker virkelig kan tage til sig. Det er ikke så kedeligt, lad os gøre det spændende. Efter bogen udkom, har jeg har talt for virkelig store forsamlinger. Det siger mig, at folk er sultne efter en måde at tænke over det på, fortæller Thomas Friedman, der understreger, at inspirationen og energien skal komme på en ærlig måde. Han langer i et bogens kapitler ”205 nemme måder at redde verden på” ud efter tendensen i USA og andre vestlige land til at tro, at vi i øjeblikket gennemlever en grøn revolution. Hvad er det for en revolution, hvor alle er vindere, ingen behøver at opgive noget og ”nem” er det tillægsord, der oftest bliver brugt sammen med grøn, spørger han. Det er ikke en revolution. Det er en fest. Og i Amerika er det for det meste et karneval, hvor det handler om at præsentere sig som grøn. Virksomheders greenwashing og magasinernes grønne temanumre fl ytter ikke ret meget. – Vi har ikke brug for fl ere Live Earthkoncerter og Earth Days, siger han indtrængende. Jeg vil ikke bevidstgøres mere nu. Hvis din bevidsthed ikke er vakt nu, er det fordi, du ikke hører efter. Tiden er inde til mindre sang, mindre lytten – og mere handling. DEN AMERIKANSKE LIVSSTIL Som samtalen skrider frem taler en mere og mere alvorlig Friedman, der også understreger, at han ikke har fundet svaret på det allervigtigste spørgsmål: Er der en måde, man kan hæve levestandarden for jordens nye millarder af mennesker på vej ind i middelklassen uden at ødelægge klimaet, forurene miljøet, smadre naturen og opbygge store kreditbobler? – Måske skal vi producere nogle andre ting. Færre fl adskærme og forbrugsvarer og mere energieffektive produkter. Når jeg er i Danmark, så ser det ud, som om I er tættere på svaret, end vi er. Når jeg kører gennem Københavns indre by i myldretiden, ser jeg næsten lige så mange cykler som biler. Og folk cykler hjem til en meget god levestandard. Jeg kan lide det, I har gjort, men I lever i et lillebitte land. Det er nemt at have cykler i Danmark, hvor du kun er tre kvarter væk fra næsten hvorsomhelst, inkl. lufthavnen. Det er sværere her. Det vil kræve radikale ændringer. – Vi amerikanere bliver nødt til at redefi nere, hvad det betyder at være amerikaner på en mere bæredygtig måde og så opfi nde redskaberne, så mange fl ere mennesker kan få en amerikansk livsstil uden at fl å planeten i stykker. Thomas Friedman lægger ikke skjul på, hvilken enorm udfordring det bliver. At ændre vejret er ikke et hobbyprojekt. Men han har også bestemt sig for at være optimist. – Optimisterne plejer at tage fejl. Pessimisterne plejer at få ret. Men alle de store forandringer gennem historien kan optimisterne tage æren for. Så jeg kaster mit lod i deres skål. Og det gør han med sit yndlingscitat, det bedste udtryk for behersket optimisme, som også slutter bogen: ”Vi har lige præcis tid nok – hvis vi begynder nu.” □ 47
Page 1 and 2: SEPTEMBER 2009 NR. 5 | Meget mere M
Page 3: adikal politik Hvad sker der i det
Page 7 and 8: adikal politik Jeg siger tak MEGET
Page 10 and 11: 10 siden sidst GODT FORSVARSFORLIG
Page 12 and 13: 12 siden sidst LØKKE BRUGER PENGE
Page 14 and 15: 14 hvad så? Pandaen kommer Med Mor
Page 16: 16 Meget mere Manu Manu Sareen er n
Page 20 and 21: 20 deres børn trækker i den anden
Page 22: 22 nen, tænkte jeg stille for mig
Page 25 and 26: I 2005 fik Morten Helveg Petersen e
Page 28 and 29: 28 stemt stem ned. Imid- lertid tog
Page 30 and 31: 30 Tyve år med registreret partner
Page 32 and 33: 32 Kandidaterne
Page 34: 34 Jeg føler, at den løbende orga
Page 38 and 39: 38 Sørens sidste bal Udmeldelser m
Page 40: 40 DET INDRE RINGHJØRNE - EN OPPOS
Page 43 and 44: GRIB DEBATTEN Opgør med markedstan
Page 45: THOMAS FRIEDMAN Thomas L. Friedman
Page 49 and 50: Drenge på taxaholdepladsen i det c
Page 51 and 52: McDonald’s: 2150 km • Dansk amb
Page 54 and 55: 54 radikal ungdom Lange lys og lyse
Page 56 and 57: 56 udefra Efter stormen TEKST: Rune
Page 58 and 59: 58 bøger DEN PERFEKTE STORM Finans
Page 60 and 61: 60 Mødeplan landsmøde LØRDAG DEN
Page 62 and 63: 62 det politiske værksted HOLSTEBR
Page 64 and 65: 64 debat Fasthold det todelte syste
Page 66 and 67: 66 kaffe Ude i virkeligheden Marian
Page 68: Udgiveradresseret magasinpost ID 42

| Meget mere Manu | Panda på tinge | Grøn ... - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?