Seminarium på Frederiksberg i 75 år

Der er fra visse sider sat et spørgsmålstegn
ved, hvorvidt faget håndarbejde overhovedet
har nogen berettigelse, det være sig i skolen
som på seminariets idet der postuleres, at
faget ikke kan tilgodese kravene i
formålsparagrafferne. Dette må bero på manglende
kendskab til fagets indhold, som i
øvrigt tydeligt fremgår af lov og
bekendtgørelse. Men det kan også skyldes, at
vi, der har med faget at gøre, ikke har været
dygtige nok til at argumentere for det. Derfor
tillader jeg mig i denne artikel at benytte
lejligheden til at påpege, hvor alsidigt faget
er i dag.
Man kan i sin undervisning, efter aftale med
eleverne/de studerende tage sit udgangspunkt i
1. Teknikker: eleven ønsker at kunne - for at
fremstille
2. Materialer: eleven har til sin rådighed et
materiale, som skal bearbejdes, så
det fungerer
3. Redskaber: eleven har fx fået en symaskine
og vil gerne lære dens
anvendelsesmuligheder at kende
4. Ideer/inspirationer: eleven har modtaget
indtryk ved at have set kunst eller i
naturen og derefter arbejde
med/eksperimentere med kompositioner,
formgivning og farver
ved at have læst/hørt om kulturhistorien
og
ved at have læst/hørt om vores kulturarv
ved at have læst/hørt om fremmede kulturer
og derefter ønsker at omsætte disse
indtryk i tekstilt forarbejdede ting.
Her skal indskydes, at det ikke er usædvanligt i
dag at tage museerne med ind i
håndarbejdsundervisningen eller gæste permanente og
skiftende kunstudstillinger.
Hvor de 3 første punkter er af faglig karakter, som
kræver speciel faglig viden, forsøger vi i håndarbejde
med punkt 4 at modvirke den tendens til at
opsplitte elevernes virkelighedsopfattelse, som
ellers nemt kan ske ved den strengt faglige
opdeling. Det er både et spændende og udfordrende,
men også et sær-