Læs hele godkendelsen (pdf) - Viborg Kommune

§ 12 Miljøgodkendelse 

af 

svinebedrift 

på 

Hovstien 11 

8830 Tjele 

af 

30. juni 2010

Miljøgodkendelse 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Indholdsfortegnelse............................................................................................................................... 1 

Datablad 3 

1 Resumé og samlet vurdering.................................................................................................... 4 

1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse ........................................................................................... 4 

1.2 Afgørelse................................................................................................................................. 4 

1.3 Ikke teknisk resumé ................................................................................................................ 5 

1.4 Offentlighed ............................................................................................................................ 6 

1.5 Beskrivelse af husdyrbruget.................................................................................................... 8 

1.6 Meddelelsespligt – anlæg, arealer, ejerforhold ....................................................................... 8 

1.7 Gyldighed................................................................................................................................ 8 

1.8 Retsbeskyttelse........................................................................................................................ 9 

1.9 Revurdering af miljøgodkendelsen ......................................................................................... 9 

2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold .......................................................... 10 

2.1 Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. ....................................................................... 10 

2.2 Placering i landskabet ........................................................................................................... 11 

3 staldanlæg, Husdyrhold og drift ............................................................................................ 13 

3.1 Husdyrhold og staldindretning.............................................................................................. 13 

3.2 Ventilation............................................................................................................................. 14 

3.3 Fodring.................................................................................................................................. 15 

3.4 Energi- og vandforbrug......................................................................................................... 16 

3.5 Spildevand, herunder regnvand............................................................................................. 17 

3.6 Affald .................................................................................................................................... 18 

3.7 Råvarer og hjælpestoffer....................................................................................................... 19 

3.8 Driftsforstyrrelser eller uheld................................................................................................ 20 

4 Gødningsproduktion og -håndtering..................................................................................... 22 

4.1 Gødningstyper og -mængder................................................................................................. 22 

4.2 Anden organisk gødning ....................................................................................................... 24 

5 Forurening og gener fra anlægget ......................................................................................... 25 

5.1 Ammoniakpåvirkning af naturen .......................................................................................... 25 

5.2 Lugt ....................................................................................................................................... 27 

5.3 Fluer og skadedyr.................................................................................................................. 29 

5.4 Transport ............................................................................................................................... 29 

5.5 Støj fra anlægget og maskiner............................................................................................... 30 

5.6 Støv fra anlæg og maskiner................................................................................................... 31 

5.7 Lys......................................................................................................................................... 32 

5.8 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav..................................................... 32 

6 Påvirkning fra arealerne ........................................................................................................34 

6.1 Udbringningsarealerne.......................................................................................................... 34 

6.2 Påvirkninger af søer og vandløb ........................................................................................... 37 

6.3 Kvælstof og fosfor til fjord & hav ........................................................................................ 39 

6.4 Kvælstof til grundvand.......................................................................................................... 42 

1


6.5 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav..................................................... 44 

7 Bedste tilgængelige teknik (BAT) .......................................................................................... 46 

8 Alternative løsninger og 0-alternativet.................................................................................. 54 

8.1 A lternative løsninger............................................................................................................ 54 

8.2 0-Alternativ ........................................................................................................................... 54 

9 Husdyrbrugets ophør.............................................................................................................. 56 

10 Egenkontrol og dokumentation ............................................................................................. 57 

11 Samlet konklusion ................................................................................................................... 59 

12 Godkendelsens gyldighed, klagevejledning og underretning.............................................. 60 

12.1 Godkendelsens gyldighed ..................................................................................................... 60 

12.2 Klagevejledning og søgsmål ................................................................................................. 60 

12.3 Underretning om godkendelsen ............................................................................................ 61 

13 Bilag.......................................................................................................................................... 65 

13.1 Bilag 1. Situationsplan .......................................................................................................... 65 

13.2 Bilag 2. Visualisering............................................................................................................ 66 

13.3 Bilag 3 transportveje ............................................................................................................. 67 

13.4 Bilag 4 Udbringningsarealer ................................................................................................. 68 

13.5 Bilag 5. Natur........................................................................................................................ 69 

2


DATABLAD 

Titel: § 12 Miljøgodkendelse af svinebedrift på Hovstien 11, 8830 Tjele 

30. juni 2010 

Dato for godkendelse: 30. juni 2010 

Bedriftens navn: Langagergård 

CVR/P-nr : 85315714 

Ejendomsnummer: 7910219899 

Til ejendommen hører følgende matrikler: 

Ejerlav Matrikelnummer 

Lindum By, Lindum 10t 

Lindum By, Lindum 12ac 

Lindum By, Lindum 10a 

Lindum By, Lindum 31b 

Lindum By, Lindum 8k 

Lindum By, Lindum 10s 

Adresse: Hovstien 11, Lindum, 8830 Tjele 

Bedrifts ejer og ansøger: Steen Skårup Jensen, Hovstien 11, Lindum, 8830 Tjele 

Miljøgodkendelsen er udarbejdet af: 

Viborg Kommune 

Teknik og Miljøforvaltningen – Virksomhedsmiljø 

Søvej 2, 8800 Viborg 

Telefon 8787 8787 

miljoe@viborg.dk 

www.viborg.dk 

Mette Betzer Pedersen 

civilingeniør 

3


1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 

1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 

Steen Skårup Jensen ansøger om at udvide svineproduktionen på ejendommen Hovstien 11 fra 223,47 

dyreenheder til 466,61 dyreenheder. Dyreholdet vil efter udvidelsen være sammensat af 750 årssøer, 

22.500 smågrise, 6.500 slagtesvin og 500 polte. 

Der ansøges desuden om dispensation til afstandskravet til naboskel i forbindelse med denne ansøgning 

om miljøgodkendelse. 

Ansøgningen nr. 5664 om miljøgodkendelse er indsendt til Viborg Kommune gennem Miljøstyrelsens 

elektroniske ansøgningssystem, første gang den 29. april 2010. 

1.2 AFGØRELSE 

Viborg Kommune har vurderet, at der kan meddeles godkendelse til bedriften i forbindelse med den 

ansøgte udvidelse på Hovstien 11, 8830 Tjele i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen 

meddeles i henhold til § 12 stk. 2 i Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af 

husdyrbrug og i henhold til Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse 

m.v. af husdyrbrug. Bedriften er tidligere blevet godkendt efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Med 

denne godkendelse ophæves den tidligere meddelte godkendelse og bedriften godkendes samlet efter 

§ 12 i husdyrloven. 

Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse og eventuelle andre 

nødvendige tilladelser. I øvrigt gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om 

eventuel tilladelse, godkendelse, dispensation eller lignende efter anden lovgivning og for andre bestemmelser 

som f.eks. Museumslovens bestemmelser vedrørende fund af fortidsminder i forbindelse 

med jordarbejde. 

Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse, kommunens bemærkninger og vurdering 

af udvidelsen vedrørende dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer. Formålene 

med at fastsætte konkrete vilkår for husdyrbrugets drift og indretning er at sikre, at husdyrbruget drives 

og indrettes i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og miljøredegørelsen, at kravet om reduktion 

af ammoniaktab fra stald og lager overholdes, at yderligere miljøkrav fastsat på grundlag af 

kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgningsmaterialet overholdes, samt at nedsætte risikoen for at 

der forekommer forurening eller gener ud over de forventede ifølge miljøvurderingen. 

Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger. Miljøgodkendelsen 

meddeles under forudsætning af, at de til enhver tid gældende miljøregler overholdes, 

herunder reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere 

end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. samt de nedenstående supplerende vilkår. 

4


1.3 IKKE TEKNISK RESUMÉ 

Produktion og arealer 

Steen Skårup Jensen ansøger om tilladelse til at udvide sin svineproduktion. Der hører i alt 127,49 ha 

udbringningsarealer, samt 28,92 ha aftalearealer til produktionen. Ca. halvdelen af udbringningsarealerne 

ligger omkring ejendommen. 

Placering 

Der opføres 1 ny staldbygning på 6784 m 2 ca. 100 meter nord vest for de eksisterende bygninger. I tilknytning 

til den nye staldbygning opføres foderlade på 560 m² samt servicebygning på 225 m². I forbindelse 

med den nye staldbygning opføres 2 stk. 4000 m 3 gyllebeholdere, en fortank på 500 m 3 til et 

separationsanlæg samt to kornsiloer opføres ved den nye staldbygning. Ca. 40 meter nord for de eksisterende 

bygninger opføres en 1500 m 2 maskinhus. 

Lugt 

Lugtgeneberegninger viser, at alle geneafstande er overholdt. Nærmeste nabo uden landbrugspligt ligger 

ca. 600 meter fra placeringen af det nye staldanlæg. 

Transporter til og fra ejendommen 

Øget transport fra gården vil primært være i forbindelse med håndtering af en øget gyllemængde. I alt 

ventes der fremover kommer ca. 188 transporter yderligere i forhold til nudrift. 

Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur 

Bedriften ligger i en afstand af ca. 2 km fra et overdrevsareal, der er beliggende sydvest for bedriften. 

Det nærmeste Natura2000 område er Tjele Langsø, som ligger ca. 300 m øst for ejendommen. Tjele 

Langsø er en del af Natura 2000-område nr. 33 "Tjele Langsø og Vinge Møllebæk". 

Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand 

Udbringningsarealerne er beliggende i et område der afvandes til Hjarbæk Fjord og Limfjorden via 

Tjele Langsø og Vorning Å til Skals Å. 

Andre miljøpåvirkninger 

Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af 

spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, 

hvad angår disse faktorer, må betragtes som acceptable. 

BAT 

Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og 

begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer. 

For at sikre at udvidelsen og den fremtidige drift er forenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed 

og kvalitet, er der fastsat specielle vilkår. Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget efter udvidelsen 

kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse 

overholdes. 

5


1.4 OFFENTLIGHED 

Ansøgningen blev offentliggjort den 17. juni 2009 i ugeaviser i Viborg Kommune. Der indkom ingen 

bemærkninger til ansøgningen. 

Udkast til miljøgodkendelse blev den 22. december 2009 udsendt til høring hos naboer og skønnede 

parter i sagen, ansøger selv og en række organisationer og private personer, der har anmodet herom. 

Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger frem til og med den 3. februar 2010. 

Der indkom følgende bemærkninger: 

A. Bemærkninger fra Hovstien 12, 8830 Tjele: Hvad er lagt til grund for dispensationen givet i forbindelse 

med afstanden til naboskel. Ønsker et trerækket løvtræshegn i mellem ny stald og Hovstien 

12. Ønsker at gyllebeholdere skal overdækkes. Støjgenerne ved normaldrift ønskes fastsat. 

Viborg Kommunes behandling: 

Ansøgning om dispensation og begrundelse er behandlet i afsnit 2.1. Ønsket om et trerækket løvtræshegn 

er opfyldt og er behandlet i afsnit 2.2 og indsat som vilkår 3. Ønsket om overdærkning af gyllebeholdere 

er opfyldt og behandlet i afsnit 4.1 og indsat som vilkår 29. Støjgenerne vurderet til at 

overholde Miljøstyrelsens vejledning som er indsat som vilkår 34. 

B. Bemærkninger fra Skibdalvej 42, 8830 Tjele: Der er indkommet bemærkninger om grobunden for 

forretning med bed and breakfast og generelle påvirkninger af Lindum by og ændring af udsigten fra 

pågældende ejendom bliver væsentlig ændret. Bemærkninger om at kommunen ikke har tænkt over 

konsekvenserne af forskellige lugtgener, udslip fra gyllebeholdere, Lindum Skov og Tjele Langsø. 

Viborg Kommunes behandling: 

Viborg Kommune vurderer bemærkningerne fra Skibdalvej 42, 8830 Tjele i denne miljøgodkendelse 

for Hovstien 11 i henhold til gældende lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der henvises 

blandt andet til afsnit 2.2, 5.1, 5.2 og 6.2. 

C. Bemærkninger fra 49 personer med bopæl på efterfølgende adresser: 

Drøwten 2, 9, 14, 20, 22, 30 

Firkløvervej 6, 8, 10, 14, 16 

Hobro Landevej 139 

Hovstien 12, 14 

Lergravsvej 3, 5 

Lindum Søvej 14, 18, 25 

Skibdalvej 1, 6, 18, 31, 32, 42, 46 

Smedestien 4, 

Sølandingen 2, 3, 4, 6: 

Bemærkningerne fra gruppen deles op i 3 grupper: 

1. Hensynet til naturen i og omkring Tjele Langsø samt i Lindum Skov 

a. Bekymret over at der kan gives tilladelse til udvidelses på bedrift med begrundelsen 

når der er tale om en ”ikke væsentlig påvirkning af miljøet” 

b. At der er en merbelastning af Hjarbæk Fjord på 8 kg N/ha/år. 

c. Der er tvivl om at godkendelsen lever op til bestemmelserne i Natura2000 og beskyttelsen 

af EF habitatsområdet Tjele Langsø. 

d. Godkendelsen er foretaget uden forudgående miljøundersøgelser af området. 

2. Hensynet til landsbymiljøet i Lindum og nærmeste omegn 

a. Lindum er en speciel landsby 

6


b. Øget mængder tung trafik og belastning af trafiksikkerheden. 

c. Anlæg vil skæmme landskabet 

d. Manglende omtale af sikkerhed for at anlægget lever om til miljøkravene og hvad der 

skal ske med anlægget hvis driften ikke opretholdes. 

3. Procedurefejl i forbindelse med godkendelsen 

a. Ingen af de adspurgte naboer har nogensinde modtaget en kopi af godkendelsen. 

b. Fejl og mangler igennem godkendelsen med hensyn til for eksempel datoer og stedbetegnelser. 

AD 1) der henvises til afsnit 5.1 med besigtigelse af Elle- og askeskov i forbindelse med denne miljøgodkendelse 

samt besigtigelsen af Elle- og askeskov omkring Tjele Langsø udført af Skov- og Naturstyrelsens 

den 11. september 2007 samt afsnit 6.3 kvælstof og fosfor til fjord og hav. Denne miljøgodkendelse 

for Hovstien 11 lever op til miljøkravene i følge husdyrloven. Viborg Kommune vurderer 

at miljøgodkendelsen lever op til bestemmelserne i habitatdirektivet. 

AD 2) der henvises til afsnit 5.4 om transport. I forbindelse med placering af det nye staldanlæg har 

Viborg Kommune vurderet alternative placeringer i tidligere sag og fundet at placeringen angivet i 

denne godkendelse er den bedst mulige se desuden afsnit 2.2 placering i landskabet. Angående kommentarer 

om manglende miljøundersøgelse af området henvises til besigtigelser fortaget af Skov- og 

Naturstyrelsens den 11. september 2007 og Miljøcenter Ringkøbings besigtigelse den 10. september 

2008. 

AD 3) Viborg Kommune genudsender udkastet med rettelser med en ny frist på 6 uger til at indsende 

bemærkninger. 

Væsentlige ændringerne i miljøgodkendelsen medfører at udkastet udsendes til beboere og ejere inden 

for konsekvensområdet samt til øvrige der har indgivet bemærkninger. 

Udkast til miljøgodkendelse blev den 10. maj 2010 udsendt til høring hos naboer og skønnede parter i 

sagen, ansøger selv og en række organisationer og private personer, der har anmodet herom. Der var 

frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger frem til og med den 22. juni 2010. 

Der indkom følgende bemærkninger: 

A. En gruppe borger i Lindum repræsenteret at Mogens Andersen. Bemærkninger om der er sket information 

af borgerne, men mener ikke der er taget hensyn til borgerne i Lindum og de forbeholder 

sig ret til at tage stilling til afgørelsen af miljøgodkendelse. 

Kommunes behandling: Der udsendes information om afgørelsen på miljøgodkendelsen. 

B. Bemærkninger fra Hovstien 12 med bemærkninger at de ikke mener at der er nogen årsag til at der 

skal gives en dispensationen af afstand til naboskel fra stalden 

Kommunes behandling: Henviser til afsnit 2.1. 

7


1.5 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET 

Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Hovstien 11, 8830 Tjele. Til 

ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen med CVR nr. 85 31 57 14 og P-nr. 1.002.716.796. 

Steen Skårup Jensen, Hovstien 11, 8830 Tjele ønsker at udvide den nuværende bedrift fra en slagtesvineproduktion 

på 9.645 slagtesvin/år, til 750 års søer, 22.500 smågrise, 6.500 slagtesvin og 500 polte 

årligt. I alt en udvidelse fra 223,47 DE til 466,61 DE. I forbindelse med udvidelsen skal der opføres 

en stald på ca. 6784 m 2 til både smågrise og søerne. Staldene vil blive opført omkring 130 meter nordvest 

for de eksisterende bygninger. Derved vil staldbygningerne blive opført på fladt terræn. Det mobile 

separationsanlæg kommer til at være placeret i nærheden af fortanken og gyllebeholderne, under 

separationen af gyllen. To kornsiloer vil blive opført i nærheden af foderladen. Derudover skal der opføres 

to nye gyllebeholdere med fast overdækning på hver 4000 m 3 samt en fortank på 500 m³, som 

skal anvendes i forbindelse med separationsprocessen. 

Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Limfjorden. Anlægget ligger ca. 1500 m fra kvælstoffølsom 

natur. Ca. 300 meter øst for ejendommen ligger det internationale beskyttelsesområde N33 Tjele 

Langsø og Vinge Møllebæk. 

1.6 MEDDELELSESPLIGT – ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD 

I henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må der ikke foretages ændringer, hverken 

bygnings-, arealmæssigt eller driftsmæssigt, før ændringen/udvidelsen er godkendt af Viborg Kommune. 

For udskiftning af arealer indeholdt i denne godkendelse gælder, at ændringer forud skal anmeldes 

til kommunen, senest inden planårets start den 1. august, jf. § 16 i bekendtgørelse om tilladelse 

og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning 

af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede/tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse, 

såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare, jf. § 15 i ovennævnte 

bekendtgørelse. 

1.7 GYLDIGHED 

Udvidelsen på Hovstien 11 foregår i 2 etaper. I henhold til § 14 og § 33 i Lov nr. 1572 om miljøgodkendelse 

m.v. af husdyrbrug, kan dette ske med en gyldighed til hver af de 2 faser. 

Projektet vil blive påbegyndt når miljøgodkendelsen foreligger. Efterhånden som byggeriet er færdigt 

vil dyreholdet blive udvidet. 

KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING 

Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 5 år fra denne afgørelses meddelelse. 

Med ”udnyttet” menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug, og der er indsat et dyrehold svarende til 

den ansøgte produktion. Derfor er der indsat et vilkår om egenkontrol, der skal sikre, at husdyrholdet 

er indsat inden udløbet af den fastsatte periode. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en opbygning er 

påbegyndt. 

Godkendelsen vedrørende etape 1 bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses 

meddelelse. Etape 1 er bygning af anlæg. Godkendelsen vedrørende etape 2 bortfalder såfremt 

den ikke er udnyttet inden 5 år fra denne afgørelses meddelelse. Etape 2 er opbygning af besætning. 

8


Hvis den meddelte miljøgodkendelse, efter 2 år for etape 1, og 5 år for etape 2, ikke har været udnyttet, 

helt eller delvist, i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud. Derved bortfalder 

den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år, med mindre andet fremgår af 

miljøgodkendelsen. Det er ikke hensigten at fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes 

som kontinuitetsbrud. 

VILKÅR 

På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 

1. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, 

hvor godkendelsen træder i kraft. Godkendelsen for etape 1 (etablering af bygninger) bortfalder, 

såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter godkendelsens meddelelse. Etape 2 (indsætning 

af besætning) bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 5 år efter godkendelsens 

meddelelse 

2. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: 

- Når besætningen er nået op på 466,61 dyreenheder, 

- Besætningens/produktionens størrelse den 30. juni 2015 

1.8 RETSBESKYTTELSE 

Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele 

forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. § 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 

Der er ikke længere krav om, at det skal oplyses i godkendelsen, hvornår retsbeskyttelsen 

udløber idet retsbeskyttelse er en ret, man har efter loven, og ikke en rettighed man får tildelt. 

1.9 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN 

Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering, 

jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige 

vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år fra meddelelse af godkendelsen. 

9


2 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 

2.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. 

MILJØTEKNISK REDEGØRELSE 

Husdyrbruget er placeret i landzone med ca. 512 m til nærmeste nabo uden landbrugspligt. Naboen er 

samtidig en del af samlet beboelse i landzone. Der er ca. 4.500 m til nærmeste byzone, Sønder Onsild. 

Eksisterende og planlagte anlægsdele overholder de generelle afstandskrav nævnt i Lov om miljøgodkendelse 

m.v. af husdyrbrug, § 8, med undtagelse af afstanden til naboskel til Hovstien 12. 

De overholdte afstandskrav er følgende: 

- Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 m 

- Almene vandforsyningsanlæg 50 m 

- Vandløb (herunder dræn) og søer 15 m 

- Offentlig vej og privat fællesvej 15 m 

- Levnedsmiddelvirksomhed 25 m 

- Beboelse på samme ejendom 15 m 

- Naboskel under 30 m 

Der søges derfor om dispensation til afstandskravet til naboskel i forbindelse med denne ansøgning 

om miljøgodkendelse. Afstanden er under 30 m. 

Der vil blive plantet skærmende beplantning omkring den nye staldbygning, således at den ikke vil 

virke dominerende i landskabet. 

Området, hvor ejendommen er beliggende, er i udpræget grad landbrugsland. Det nærmeste Natura 

2000 område er Tjele Langsø som ligger ca. 300 m syd øst for ejendommen. Tjele Langsø er en del 

Skals Å systemet og en del af EF-habitatområde nr. 33 (Tjele Langsø og Vinge Møllebæk). 

Husdyrbrugets eksisterende anlæg ligger udenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer 

samt kirkebyggelinjer. Det samme gælder for planlagte nyetableringer af stalde. 

Den planlagte etablering vil finde sted uden for de i Regionplan for det tidligere Viborg Amt udpegede 

Særlige beskyttelsesområder. 


Afstandskrav til vandforsyning, vej og mv. i henhold til § 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 

er overholdt. 

Afstanden fra projekterede anlæg til naboskel for Hovstien 12 er ikke overholdt. På baggrund i vurderingen 

af placeringen i landskabet i afsnit 2.2, vurderer Viborg Kommune, at der kan gives dispensation 

til denne placering i forhold til naboskel. 

Viborg kommune kan, ifølge bestemmelsen i lovens § 9, stk. 3, dispensere fra afstandskravene, såfremt 

overholdelse af afstandskravene ikke er mulig, og anlægget ikke derved giver forøget risiko for 

gener eller forurening. Der kan ikke uden videre dispenseres fra afstandskravene, blot fordi et opbeva- 

10


ringsanlæg kommer til at ligge lidt mindre hensigtsmæssigt for driften. Driftsmæssige hensyn kan dog 

tillægges større betydning, hvor der er tale om dispensation fra afstand til naboskel mod åbne marker i 

landzone. 

I den aktuelle sag vurderes det, at der kan gives dispensation til den ønskede placering. Følgende forhold 

ligger til grund for placeringen: gyllebeholderne holdes samlet, den vil ligge mere skjult samt at 

der gives dispensation fra afstand til naboskel mod åbne marker i landzone. 

Kommunen vurderer samlet, at alle øvrige bygge- og beskyttelseslinjer, er overholdt. 

2.2 PLACERING I LANDSKABET 


Der er tale om en eksisterende svinebedrift, som er beliggende i det åbne land i et område med spredt 

bebyggelse. Staldanlægget er beliggende mellem Lindum og Tjele Langsø. De eksisterende bygninger 

er beliggende lige på kanten af skråningen mod søen. Nordvest for de eksisterende bygninger er terrænet 

fladt. Området er præget af dyrkede marker, skov og områder med en del natur langs Tjele 

Langsø. 

De projekterede anlæg; ca 6784 m 2 stald, 560 m² foderlade, 225 m² servicebygning, to gyllebeholdere 

med kapacitet på hver 4000 m 3 , to kornsiloer samt mobilt separationsanlæg, med tilhørende fortank på 

500 m 3 , placeres ca. 100 m nordvest for de eksisterende anlæg. Der opføres 1500 m² maskinhus ved 

eksisterende bygninger. 

Staldanlægget er beliggende udenfor bygge- og beskyttelseslinier. Desuden er der ingen særlige interesser 

i området såsom værdifulde kulturmiljøer og fredninger. 


Det vurderes, at ejendommen ligger udenfor de områder, der har særlig interesse, hvad landskabelige 

værdier angår. Der er tale om et åbent landskab, præget af mindre landbrugsejendomme med spredt 

landbrugsbebyggelse samt små landsbyer. Nærmeste naturområde er en § 3 beskyttet mose som er ca. 

150 m nordvest for de projekterede anlæggene på ejendommen. Tjele Langsø ligger ca. 300 m sydøst 

for ejendommen. Situationsplanen på bilag 1 beskriver placeringen af de forskellige anlæg. 

Viborg Kommune vurderer, at nybyggeriet på Hovstien 11 vil falde visuelt sammen med de øvrige 

driftsbygninger og produktionsanlægget vil fremstå som en sluttet helhed. Sammen med vilkåret om 

indrammende beplantning i forhold til dispensationen til naboskel, vurderes byggeriet ikke at forringe 

de landskabelige og kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for områdets status. De nye bygninger 

vil ikke fremtræde mere dominerende i landskabet end det tidligere. Det er Viborg Kommunes 

vurdering, at placeringen af projekterede anlæg nordvest for eksisterende, vil resultere i en mindre 

ammoniakafsætningen til naturarealer i nærheden, i forhold til en placering helt nær eksisterende anlæg. 

Kommunen vurderer, at det samlede bygningsanlæg – efter udbygningen – vil fremstå som en driftsmæssig 

enhed jf. situationstegning, bilag 1 samt visualisering, bilag 3. Kommunen vurderer tillige, at 

de nye driftsbygninger, herunder gyllebeholderen, ikke ændrer væsentligt på oplevelsen af landskabet. 

Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå 

forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn 

til varetagelse af landskabelige hensyn. 

11


VILKÅR 


3. Der skal etableres og vedligeholdes et 3-rækket løvtræshegn på nord-, syd-, og vestsiden af 

bygningerne på Hovstien 11. Hegnet skal skærmende produktionsanlægget, således at det 

ikke vil virke dominerende i landskabet samt udsynet fra Hovstien 12. 

4. Der skal genplantes, hvis planterne går ud, og at der renholdes for ukrudt omkring planterne 

specielt de første år, så træernes vækst ikke hæmmes. 

5. Beplantningen skal være etableret senest ½ år efter, at bygningerne er opført. 

12


3 STALDANLÆG, HUSDYRHOLD OG DRIFT 

3.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING 


På ejendommene Hovstien 11 ønskes en udvidelse med af søer og smågrise og en reduktion af slagtesvin. 

Den nuværende slagtesvineproduktion på 9.645 slagtesvin/år, ønskes reduceret til 6.500 slagtesvin/år. 

Derudover ønsker Steen Skårup Jensen at udvide produktionen til 750 års søer, 22.500 smågrise 

og 500 polte årligt. I alt en udvidelse fra 223,47 DE til 466,61 DE. 

Der er søgt om følgende fremtidig produktion på Hovstien 11: 

Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Staldafsnit nr. 

Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 50-75% 

fast gulv 

Polte, Delvis spaltegulv, 50-75% fast 

gulv 

Smågrise Toklimastald, delvis spaltegulv 

13 

Vægtgrænser 

Antal årsdyr/ 

Prod. 

Antal 

stipladser 

Slagtesvinestald 35-102 kg 6.500 1.625 160,36 

Slagtesvinestald 35-70 kg 500 125 5,66 

Ny stald, Smågrisestald 7,2-35 kg 22.500 4.010 126,62 

Årsso, Kassestier, delvis spaltegulv Ny stald, Farestald - 750 225 52,45 

Årsso, Løsgående, delvis spaltegulv 

Ny stald, Løbe- 

/drægtighedsstald 

DE 

- 750 525 121,52 

Dyreenheder i alt 466,7 

Den nye stald til søer, drægtige søer og smågrise etableres med delvis spaltegulv, 30 % fast gulv. 

Den nye toklimastald til smågrise etableres med delvis spaltegulv jf. BAT-byggeblad 106.03-52, og 

de nye løbe-, drægtighedsstald med delvist spaltegulv med køling af kanalbund jf. BAT-byggeblad 

106.01-51. 


Det eksisterende dyrehold på Hovstien 11 udgøres af en svinebesætning på 223,47 DE. Der ansøges 

om en udvidelse til 466,61 DE. Beregningen skal foretages jf. ændringsbekendtgørelsen nr. 717 af 

02/07/2009 af bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere 

end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 

Produktionsniveauet ligger stabilt hen over året, og der forventes ikke øget belastning fra husdyrproduktionen 

i løbet af året. Almindelige sæsonudsving samt tilpasninger pga. sygdom og lignende må 

dog forventes og accepteres. 

Alle staldafsnit indrettes med delvis spaltegulv, hvorved ammoniakfordampningen nedsættes. Desuden 

etableres det nye staldanlæg med gyllekøling, der skal køre 8.760 timer årligt, svarende til døgndrift. 

Der er stillet vilkår til etableringen og driften af gyllekølingsanlægget. Disse tiltag må, efter Viborg 

Kommunes opfattelse, anses for bedste tilgængelige teknologi.


Viborg Kommune vurderer, at staldindretningen lever op til BAT-kravene beskrevet i EUkommissionens 

reference dokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli 2003. 

Det vurderes, at gødningshåndtering i staldene m.v. er tilfredsstillende, såfremt denne til enhver tid 

følger bestemmelserne i lovgivningen og de tiltag der er beskrevet i denne godkendelse. På den baggrund 

vil der ikke blive stillet skærpende vilkår for staldindretning og drift ud over de stillede. 

VILKÅR 


6. Bedriften tillades drevet med maksimalt 750 årssøer og 500 polte (35-70 kg) samt en årsproduktion 

på maksimalt 22.500 stk. smågrise fra 7,2-35 kg og 6.500 slagtesvin (35-102 kg), 

svarende til i alt 466,61 DE. Der må højst være 750 årssøer, 125 polte, 4010 smågrise og 

1625 slagtesvin ad gangen i ejendommens stalde. 

7. De nye staldanlæg etableres med delvis spaltegulv jf. BAT-byggeblad 106.03-52. 

8. Smågrisestalden, farestalden og løbe- og drægtighedsstalden , skal være forsynet med gyllekølingsanlæg 

jf. BAT-byggeblad 106.01-51. Driften af kølingsanlægget skal være 8.760 timer 

om året, svarende til døgndrift. 

9. Der monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpens køleside, som løbende registrerer 

køleeffekten. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogning, der som 

minimum registrerer driftstid samt måneds- og årskøleeffekten i kWh. Disse data skal opbevares 

i mindst 5 år. 

10. Køleanlægget skal være med en forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og 

en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage i varmesystemet stopper anlægget. Anlægget 

må ikke kunne genstarte automatisk. 

11. Anlægget skal mindst én gang årligt efterses af en sagkyndig i anlægstypen. Nødvendige reparationer 

og justeringer skal foretages. 

3.2 VENTILATION 


I eksisterende stald til slagtesvin er der ligetryksventilation. I de andre eksisterende stalde, og i det 

planlagte staldanlæg, er der valgt kombi diffus ventilation med gulvudspredning. 

I alle staldafsnit renholdes og vedligeholdes ventilationsanlæggene løbende efter fabrikantens anvisning. 

Der foretages rengøring af ventilationsanlæggene. Alarmanlæg og temperatur- og fugtighedsmålere 

kontrolleres. 


Det mekaniske ventilationsanlæg skal til stadighed (minimum 1 gang om året) rengøres og vedligeholdes, 

så det fungerer optimalt. Der stilles vilkår vedr. dette med henblik på, at ventilatorerne til stadighed 

kører energimæssigt optimalt og således, at ventilatorerne ikke støjer unødigt i forhold til omgivelserne. 

Ventilationssystemerne på ejendommen forventes herved ikke at kunne give anledning til 

gener for de omkringboende. Rengøring og vedligeholdes skal noteres i driftsjournalen. 

BAT for ventilation i svinestalde er at reducere energiforbruget ved at gøre alt det følgende: 

14


- for mekanisk ventilerede stalde: optimering af udformningen af ventilationssystemet i hver 

stald for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. 

- for mekanisk ventilerede stalde: undgåelse af modstand i ventilationssystemer gennem hyppigt 

eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans i forhold til BAT ventilation med lavt energiforbrug, 

eksempelvis frekvensstyret ventilation. 

Det er ikke muligt at etablere naturlig ventilation i staldene da der af landskabelige årsager stilles vilkår 

om etablering af læhegn omkring bygningerne. 

Det vurderes, at der med det valgte system med frekvens og temperaturstyret ventilatorer samt løbende 

rengøring og vedligeholdelse lever op til kravet om BAT. 

Viborg Kommune vurderer, med de stillede vilkår at ventilationssystemet ikke i sig selv vil give anledning 

til gener for de omkringboende, og at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår i forhold 

til ventilationssystemet. 

VILKÅR 


12. Mekaniske ventilatorer skal løbende og minimum 1 gang om året vedligeholdes og renholdes 

efter leverandørens anvisninger således, at støv og lugtgener begrænses mest muligt og 

således, at systemerne altid kører energimæssigt optimalt. Rengøring og vedligeholdelse skal 

noteres i en driftsjournal. 

13. De mekaniske ventilatorer skal være frekvens og temperaturstyret. Anlægget skal mindst én 

gang årligt efterses af en sagkyndig i anlægstypen. Nødvendige reparationer og justeringer 

skal foretages. 

3.3 FODRING 


Foderplanen udarbejdes i samarbejde med en konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor 

svinefodring. 

Der er ikke foretaget korrigering i fodersammensætning pga. at der på ansøgningstidspunktet ikke er 

pålagt ejendommen restriktioner i forhold til fodring. I nudrift er der derfor ikke indtastet oplysninger, 

hvorved www.husdyrgodkendelse.dk beregner på baggrund af normtal. 

Der anvendes tørfoder i de eksisterende slagtesvinestalde, hvilket kommer til at fortsætte i det ansøgte 

projekt. Der vil blive anvendt vådfoder i smågrise- og sostaldene. Der anvendes fytase i begge fodertyper. 


Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og 

svineproduktion, så er det BAT at mindske udskillelse af næringsstoffer (N og P) i gødning ved effektiv 

fodring. 

Formålet med effektiv fodring er at tilpasse foderet til dyrenes aktuelle behov i forskellige produktionsfaser 

og derved reducere indholdet af ufordøjet næringsstof i husdyrgødningen. Fodringsmetoder 

kan omfatte fasefodring, sammensætning af foderet på baggrund af fordøjelige/disponible nærings- 

15


stoffer, brug af aminosyre-suppleret foder med lavt proteinindhold og brug af foder suppleret med lavt 

indhold af fosforfytase eller kost med let fordøjelige uorganiske foderfosfater. Derudover kan brugen 

af visse fodertilsætninger, såsom enzymer forhøje fodereffektiviteten og derved forbedre tilbageholdelsen 

af næringsstoffer og følgelig mindske mængden af næringsstoffer i gødningen. 

Viborg Kommune vurderer, at bedriften med de stillede vilkår lever op til kravet om BAT i henhold 

til fodring beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om BAT for intensivt hold af svin og 

fjerkræ fra juli 2003. 

VILKÅR 


14. Tør- og vådfoderet skal tilsættes fytase svarende til producentens anbefalede dosis med tilsvarende 

reduktion af fosfor i foderet. Fosforindholdet skal ligge indenfor de vejledende niveauer 

i BAT-foder. Bedriften skal, i forbindelse med de regelmæssige tilsyn, redegøre for at 

der er anvendt fytase herunder fremvise foderanalyser. 

3.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG 


Forbrug af vand 

Efter udvidelsen er vandforbruget, beregnet ud fra normværdier, til at udgøre ca. 11.426 m 3 årligt. 

Heri er der medregnet drikkevand, spild herfra, vaskevand fra stalde samt privat vandforbrug på 170 

m 3 . Vand leveres fra egen vandforsyning. 

Vandbesparende foranstaltninger 

Der er opsat drikkekopper, der efterses jævnligt. Desuden er hovedparten af drikkeventiler forsynet 

med opsamling af spildvand. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med 

henblik på at undgå spild. Der er synlige vandrør, der gør det enkelt at opdage utætte rør. Ved vask af 

stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. 

Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. 

Forbrug af energi 

Ansøger er opmærksom på, at virksomhedens energikrævende installationer og materiel holdes opdateret 

ved jævnlig opmærksomhed og relevante eftersyn, så der er fokus på forbruget. Der er i ansøgningen 

oplyst følgende om bedriftens energiforbrug: 

Årligt forbrug Før Efter 

Elforbrug, beregnet fra normtal 116.000 kWh/år 496.500 kWh/år 

Dieselolie 7.000 L/år 7.000 L /år 

Fyringsolie, Jordtank 2.000 L /år 4.000 L /år 

Smøreolie, i original emballage 200 L/år 200 L/år 

Gas til korntørring 800 L 1000 L 

16


Energibesparende foranstaltninger 

Der anvendes lavenergi pærer og -lysstofrør. Derudover er belysningen styret automatisk. 

Der anvendes et foderblandingsanlæg med lavt energiforbrug. 

Al ventilation er frekvens og temperaturstyret og med minimumsventilation. Dette sikre at ventilationen 

kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og minimere samtidig el-forbruget. I 

den nye stald vil ventilationssystemet komme til at bestå af kombi-diffus ventilation med gulvudsugning. 

Isoleringen i staldene er god og vedligeholdt. 


Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og 

svineproduktion, er det BAT at reducere energiforbruget ved at det følgende: 

- højtryksrenser, 

- delvis lavenergibelysning, 

- eftersyn og rengøring af ventilatorer, 

- temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol, 

- minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. 

Generelt skal virksomheden registrere forbrug af el, vand og andre ressourcer, og være opmærksom 

på muligheden for besparelse. Der stilles vilkår om løbende registrering af ressourceforbruget med 

henblik på, at der løbende er fokus på at reducere forbruget. 

Kommunen vurderer, at energi- og vandforbruget er på et fornuftigt leje i forhold til bedriftens produktion. 

Det vurderes endvidere, at der i forbindelse med planlægningen og projekteringen af staldanlægget 

er taget tilstrækkelige hensyn til begrænsning af energi- og vandforbrug. 

Viborg Kommune vurderer, at driften med de stillede vilkår lever op til kravet om BAT i henhold til 

forbrug af vand og energi beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om BAT for intensivt 

hold af svin og fjerkræ fra juli 2003. 

VILKÅR 


15. Ejendommen skal minimum en gang om året føre journal over forbrug af el og vand samt 

andre relevante ressourcer. Kopi af journalen skal gemmes i 8 år og anvendes i forbindelse 

med revurdering. 

3.5 SPILDEVAND, HERUNDER REGNVAND 


Der foreligger følgende oplysninger om spildevandsmængder efter udvidelse: 

Mængde nudrift Mængde ansøgt 

Rengøringsvand 241 m³ 880 m 3 

Drikkevandsspild 723m³ 863 m³ 

Spildevand fra vaskeplads 50 m³ 50 m³ 

I alt 1.014 m³ 1.793 m³ 

17


Spildevandet fra driftsbygningerne består af rengøringsvand, drikkevandspild og sanitært spildevand. 

Rengøringsvand og drikkevandspild fra stald samt fra vaskepladsen ledes til gyllebeholder. Der vil efter 

udvidelsen ledes omkring 1.793 m³ vand til gyllebeholderne. 

Tagvand ledes ud i marken via faskiner. 

Sanitært spildevand fra driftsbygningerne ledes til septiktank og derefter til nedsivningsanlæg. 

Påfyldning af sprøjte sker på fast plads med afløb til gyllebeholderen. Sprøjtning foretages af personer 

med sprøjtecertifikat. Midlerne håndteres efter forskrifterne og der bruges relevant beskyttelsesudstyr 

(f.eks. maske, handsker, dragt). 

Vaskepladsen etableres nær eksisterende anlæg, se situationstegning bilag 1. 


Kommunen vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderne er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder 

spildevand. 

Ligeledes vurderer kommunen, at den samlede håndtering af spildevand, herunder regnvand, sker på 

forsvarlig vis. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning. 

Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter trådte i kraft den 8. april 2009. Bekendtgørelsen betyder, 

at påfyldning af sprøjtemidler nu kun må ske på det areal der skal sprøjtes eller på en vaskeplads 

med opsamling af spildevandet. Tilsvarende må rengøring af sprøjter kun ske i marken eller på 

vaskeplads med opsamling af vaskevandet. 

Der stilles vilkår om, at vaskepladsen til rengøring af landbrugsmaskiner skal etableres som beskrevet 

i Byggeblad 103.11-03 Vaskeplads til landbrugsmaskiner. 

VILKÅR 

På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift: 

16. Al vask af maskiner og redskaber, skal foregå på en støbt, fast plads, hvor bortledning af 

spildevandet sker til en opsamlingsbeholder. 

17. Vaskepladsen skal etableres som beskrevet i Byggeblad 103.11-03 "Vaskeplads til landbrugsmaskiner". 

3.6 AFFALD 

MLJØTEKNISK REDEGØRELSE 

Affaldet opbevares i overensstemmelse med reglerne i affaldsregulativet, der sikrer at affaldet ikke 

forurener jord og grundvand. Affaldet bliver løbende afleveret til godkendte modtagere. 

Døde dyr 

Døde dyr placeres ved den nye vej. Som en del af udvidelsen etableres der en nedgravet plads i beton 

til opbevaring af døde dyr eller lignede. 

18


Egentlige rester af sprøjtemidler bruges året efter. I de tilfælde hvor produktet i mellemtiden er blevet 

forbudt, afhentes det af den kommunale miljøbil eller afleveres på det kommunale affaldsdepot. 


Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Derfor skal man på ejendommen føre registrering 

over affaldsproduktionen efter de gældende regler, samt bortskaffe affaldet i overensstemmelse 

med kommunes affaldsregulativ. Håndtering af døde dyr skal leve op til gældende krav pt. Bekendtgørelse 

om opbevaring af døde dyr, nr. 439 af 11. maj 2007. 

Kommunen vurderer, med de stillede vilkår, at der ikke vil være problemer med hensyn til affaldsbortskaffelsen 

fra virksomheden. 

VILKÅR 


18. Bedriftens olie- og kemikalieaffald skal til enhver tid opbevares i tæt emballage, afskærmet 

mod nedbør og uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand eller grundvand. Opbevaringen 

skal ske således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde, svarende til rumindholdet 

af den største benyttede beholder. 

3.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER 


Dieselolie opbevares i godkendt tank, der er placeret på et betongulv uden afløb. Tanken efterses periodevis. 

På tanken er påmonteret fløjte, således at der ikke sker overløb ved påfyldning. Tankning fra 

olietank sker på fast bund. 

Påfyldning af sprøjte sker på vaskeplads med afløb til gyllebeholderen. Sprøjtningen foretages af personer 

med sprøjtecertifikat. Midlerne håndteres efter forskrifterne og der bruges relevant beskyttelsesudstyr 

som f.eks. maske, handsker og dragt. 

Der vil efter udvidelsen ikke blive ændret på opbevaringskapaciteten: 

Olietanktype og tanknr. Størrelse i liter Årgang 

Dieselolie til traktorer mv. 2.500 1999 

Nedgravet tank til fyringsolie 2.000 1979 


Der stilles vilkår om, at håndtering af olie, spildolie, brændstof skal foregå på en måde, således at der 

ikke opstår risiko for forurening af jord og grundvand eller undergrund. Viborg Kommune vurderer, 

at der med de stillede vilkår og ovenstående beskrevne drift er minimal risiko for forurening med olie 

fra råstoftankene. 

19


VILKÅR 


19. Olier og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne 

skal være beregnet til formålet og skal være tydelig mærket med angivelse af indhold. Oplag 

må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, 

vandområder, grundvand, luft eller kloak. 

20. Oplagspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes eventuelt med fald, fordybning 

eller opkant så en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes 

ved spild eller lækage. 

21. Tankning skal til enhver tid ske under opsyn på en plads med fast og tæt bund, således at 

spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller 

grundvand. 

3.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD 


Anlæg og tekniske installationer rengøres, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikrer 

korrekt brug og effekt. 

For at minimere risikoen for uheld, udføres opgaver, der kan give anledning hertil, under opsyn. Ved 

udkørsel af gylle anvendes udstyr med tilbageløb. Ved påfyldning af gyllevogn, anvendes sugetårn 

hvorved spild undgås. 

Ventilationssystemet er tilkoblet en alarm i tilfælde af strømsvigt, overtemperatur og undertemperatur. 

Ventilationssystemet er designet således, at spjæld åbner automatisk ved strømsvigt, så der fortsat 

kommer ilt til staldene. 

Gylleudslip på jorden inddæmmes ved gravning af kanaler eller udlægning af halmballer/jordvolde. 

Efterfølgende fjernes gyllen og udbringes på voksende afgrøder. Ved gylleudslip til vandløb tilkaldes 

beredskabscentret. Der etableres dæmninger i vandløbet, så vandstrømningen hindres og vandet suges 

fra vandløbet og udspredes i en voksende afgrøde. Hvis der er dambrug på vandløbsstrækningen, underrettes 

disse om uheldet. 

I tilfælde af strømsvigt, er der en nødgenerator på ejendomme. 

Sker der uheld med kemikalier forefindes der øjenskyllevæske og nødbruser på ejendommen. 

Sker der uheld, vil alarmcentralen straks blive kontaktet og kommunens Teknik og Miljø Forvaltning 

vil efterfølgende blive underrettet. For at minimere omfanget af eventuelle uheld, er der ophængt vejledning 

til hvem der skal underrettes og disses telefonnumre. 

Inden udnyttelse af produktionstilladelsen udarbejdes en beredskabsplan. Beredskabsplanen skal være 

kendt af gårdens ansatte mm. og andre, der har deres daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne 

få adgang til planen, skal den være let tilgængelig og synlig. 

20



Udover at være BAT, så er det Viborg Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor 

hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld både med hensyn til små hændelser som oliespild 

og store som f.eks. brand, hærværk o.l. 

Ved besigtigelse på ejendommen har Viborg Kommune vurderet at der ved gylleudslip er der minimal 

risiko for gylleudslip til Tjele Langsø. Dette er vurderet ud fra ingen åbne grøfter eller vandløb, afstanden 

til Tjele Langsø samt bevoksningen mellem de nye gylletanke og Tjele Langsø. 

Kommunen vurderer, at beredskabsplanen kan indsendes efter meddelelse af miljøgodkendelse, uden 

dette indebærer risiko for miljøet. 

VILKÅR 


22. Pumpning af gylle, spildevand mm skal ske under opsyn. 

23. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, der fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres 

ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal indsendes til 

godkendelse hos tilsynsmyndigheden senest ved byggeriets afslutning og inden udvidelse af 

dyreholdet. 

24. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året og 

skal være let tilgængelig og synlig. 

25. Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte m.m. og udleveres til eventuel 

indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand ol. 

21


4 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 

4.1 GØDNINGSTYPER OG -MÆNGDER 


Der produceres årligt 10.346 m 3 gylle på Hovstien 11. Al svinegyllen skal behandles vha. et mobilt 

separationsanlæg hvorefter den faste fraktion skal afgasses i et biogasanlæg, dermed reduceres gyllemængden 

til 9.520 m 3 årligt. I estimatet på 10346 m 3 svinegylle er der inkluderet en spildevandsmængde 

på omtrent 1800 m 3 spildevand. Spildevandet stammer fra rengøring af staldene og er dermed 

med til at fortynde gyllen inden den bliver separeret. Opbevaringskapaciteten på ejendommen er 

derfor over 12 mdr. i forhold til den separerede gylleproduktion. Opbevaringskapaciteten fremgår af 

nedenstående tabel. 

Opbevaringsanlæg Etableringsår Kapacitet (m 3 ) 

Gyllebeholder 1997 3200 

Ny gyllebeholder 1 2010 4000 

Ny gyllebeholder 2 2010 4000 

Gyllekanaler i staldene (eksisterende - 400 

Gyllekanaler i staldene nye) 1100 

Fortank 2010 500 

I alt ca. 13.200 

Der opføres to nye gyllebeholdere på hver 4000 m 3 . De to nye gyllebeholdere vil blive med fast overdækning. 

Den eksisterende gyllebeholder har ligeledes fast overdækning. Gylden pumpes ind i bunden 

af beholderen, derved undgås spild. Gyllevognen har sugetårn, hvorved spild er ubetydeligt. Kanalerne 

er behandlet indvendigt. Gyllen udbringes ikke på frossen jord på skrående arealer ned mod 

evt. vandløb. 

Gyllen opbevares i gyllebeholdere, der er godkendt i henhold til 10 års beholderkontrol. 

I nedenstående tabel er givet en oversigt over de gødningsmængder, der årligt udspredes på bedriften 

efter udvidelsen. 

Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE 

Forarbejdet husdyrgødning i separationsanlæg 15236 1413 127,5 

Total 15236 1413 127,5 

Der vil blive produceret 466,6 DE svinegylle på Hovstien 11. Al gyllen vil blive behandlet vha. det 

mobile separationsanlægget. Samlet vil der således blive afsat 30,0 DE til aftalearealerne og 309,11 

DE til biogasanlægget. Aftalearealer er behandlet i afsnit 6.1 "Udbringningsarealer", og i afsnittet er 

der stillet vilkår til aftalearealerne. 

22



Dyretrykket bliver efter udvidelsen 1,0 DE/ha. Indholdet af kvælstof og fosfor i gyllen er beregnet af 

IT-ansøgningssystemet og på den baggrund kan Viborg Kommune konstatere, at det generelle harmonikrav 

på 1,4 DE/ha er overholdt. 

Ved behandling af husdyrgødning med et separationsanlæg, bliver rejektvandet ledt videre til gyllebeholderne, 

mens fiberdelen vil blive opbevaret i en lukket container. Containeren forventes at blive afhentet 

hver anden uge. Ved fraførelse af fosforfraktionerne herfra, vil fosfortildelingen til afgrøderne 

kunne reguleres uafhængig af fosforindholdet i husdyrgødning. Der vil derfor være opnået større fraførsel 

end tilførsel. 

For at sikre at gyllen udbringes så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsstofoptag 

og størst vækst, er der stillet krav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Det er vurderet, 

at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, såfremt der på selve ejendommen er minimum 

9 måneders opbevaringskapacitet. Opbevaringskapaciteten efter udvidelsen rækker til over 12 måneder, 

så husdyrgødningsbekendtgørelsens krav er derfor opfyldt på ejendommen. 

Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug, er det BAT at planlægge 

gødning af markerne korrekt. Det vurderes at der med den oplyste opbevaringskapacitet har mulighed 

for at disponere udspredningstidspunktet i forhold til afgrødens behov. 

For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der krav om, at al håndtering af gylle 

foregår under opsyn, samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener begrænses. F.eks. 

at der først sker omrøring af gyllebeholderen, kort tid før beholderen skal tømmes, f.eks. ved udspredning. 

Det vurderes at gyllevogne med egen sugepumpe og tilbageløb vil medføre tilstrækkelig sikkerhed 

for, at der ikke sker spild af husdyrgødning. 

Ved overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen efterleves de fleste BAT krav i BAT-notat 

(BREF-dokument) for svine- og fjerkræbrug vedrørende lagring af flydende husdyrgødning. Det er 

endvidere BAT at dække gyllebeholderne ved enten at bruge et fast låg, tag eller en teltstruktur, eller 

et flydelag, såsom snittet halm, naturlig udtørringsskorpe, lærred, folie, tørv, ekspanderet ler (LECA) 

eller ekspanderet polystyren (EPS). 

Viborg Kommune vurderer, at bedriften med de stillede vilkår og de generelle regler i husdyrgødnings 

bekendtgørelsen lever op til kravet om BAT i henhold til opbevaring af husdyrgødning beskrevet i 

EU-kommissionens reference dokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli 2003. 

23


VILKÅR 


26. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder 

på husdyrbruget. 

27. Påfyldning af gyllevogne o.l. skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder 

for flydende husdyrgødning, eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb, 

således at spild af flydende husdyrgødning undgås. 

28. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske inspektion 

med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres 

i logbogen. 

29. Der skal etableres fast overdækning (betonlåg eller teltoverdækning) på alle gyllebeholderne 

på Hovstien 11 eller der etableres gyllelagune eller opbevaringsanlæg svarende til gyllebeholdere 

med låg. 

30. Al gylle skal behandles med et lavteknologisk separationsanlæg som opfylder beskrivelsen i 

bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v. § 9 stk. 4. Hvis anlægget ikke forefindes på 

ejendommen skal tilknytningen være dokumenteret ved en skriftlig aftale. 

4.2 ANDEN ORGANISK GØDNING 


Der modtages ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft e.l. på bedriften. 


Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam og kartoffelfrugtsaft 

indgår i beregningerne i IT-ansøgningssystemet. Såfremt der ønskes tilladelse til udspredning af anden 

organisk gødning, skal der ske anmeldelse til tilsynsmyndigheden, som vurderer om der er behov 

for at stille yderligere vilkår. 

24


5 FORURENING OG GENER FRA ANLÆGGET 

5.1 AMMONIAKPÅVIRKNING AF NATUREN 


Hovedreglen med den nye miljøgodkendelsesordning er, at der i kraft af den generelle reduktion af 

ammoniaktabet og etablering af bufferzoner om udpegede naturområder (§ 7-arealer), er taget det 

nødvendige hensyn til naturområder. På det vedlagte kort (bilag 5) er angivet, hvilke naturtyper der 

findes nær bedriften. 

Udvidelsen medfører en meremission fra anlægget på ca. 2.268 kg N/år, således at den samlede emission 

bliver i alt på ca. 4.984 kg N/år. Da der er tale om en udvidelse af et husdyrbrug over 75 DE, stilles 

der et generelt krav om 25 % reduktion af ammoniakemissionen i forhold til det tidssvarende 

staldsystem, fordi ansøgning blev indsendt i 2009. Reduktionen er beregnet ud fra normen for bedste 

staldsystem 2005/06. 

Med den valgte løsning overholdes kravet om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager, og der reduceres 

med 1.413 kg N/år udover det, der er nødvendigt for at opfylde kravet. Projektet opfylder det 

generelle krav om 25 % reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager vha. overdækning af de 

to fremtidige gyllebeholdere og den eksisterende. I staldanlægget er der etableret gyllekøling som 

ydermere er med til at reducere ammoniakfordampningen. 

Nærmeste naturareal, der er beskyttet af Husdyrlovens § 7 ligger i en afstand på ca. 2.100 m i sydvestlig 

retning fra anlægget på Hovstien 11 (bilag 5). Der er tale om et rigkær, der også er registreret prioriteret 

naturtype i EF-habitatområde nr. 33. Bedriftens anlæg ligger udenfor bufferzone I og II i forhold 

til § 7 arealer, hvorfor der ikke stilles yderligere reduktionskrav. 

Nærmeste Natura 2000-område i forhold til anlægget er Habitatområde 33 "Tjele Langsø og Vinge 

Møllebæk" og Fuglebeskyttelsesområdet 16 "Tjele Langsø". Der er ca. 300 m til dette Habitatområde/Fuglebeskyttelsesområde 

i østlig retning (bilag 5). Området, der er en del af Skals Å systemet, omfatter 

således både Habitatområdet 33 og Fuglebeskyttelsesområde 16. 

Habitatområdet domineres helt overvejende af selve Tjele Langsø med tilgrænsende enge og ellesumpe. 

Desuden forekommer vandløb. I området findes en række vigtige rigkærs- og overdrevslokaliteter 

med sjældne arter. Den sydøstlige tarm af habitatområdet omfatter Vinge Mølle med mølledam og 

omkringliggende stejle overdrevsskrænter. I dette område findes sjældne habitater og plantearter, der 

knytter sig til disse, bl.a. vældmose. Udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde 33 "Tjele Langsø 

og Vinge Møllebæk" er: 

- "1096 Bæklampret", "1355 Odder", "1393 Blank seglmos", "3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller 

med små amfibiske planter ved bredden", "3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter 

eller store vandaks", "3260 Vandløb med vandplanter", "6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 

kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter)", "6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller 

mindre sur bund", "6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop", "6430 

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn", "7220 * Kilder og væld med kalkholdigt 

(hårdt) vand", "7230 Rigkær", "9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn", "9160 Egeskove 

og blandskove på mere eller mindre rig jordbund", 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund", 

91D0 * Skovbevoksede tørvemoser", "91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld" (*: Prioriterede 

habitattyper). 

25


Fuglebeskyttelsesområdet nr. 16 omfatter ud over selve vandfladen af Tjele Langsø også de dyrkede 

arealer omkring Tjele Gods, der især tidligere ofte udgjorde den foretrukne fourageringsplads for 

overvintrende sædgæs. Denne art er udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde 16 "Tjele 

Langsø". 

Der er ikke registreret speciel flora inden for en afstand på 1.000 m. Der er, der ud over to søer henholdsvis 

740 m nordøst og 710 m vest for projekterede staldanlæg. 

Der er registreret et § 3-beskyttet naturområde ca. 300 m. sydøst for eksisterende staldanlæg, der ved 

besigtigelse i marts 2010 er beskrevet som mose og kær. Dette moseområde indgår også i Habitatområde 

nr. 33, og dele af området er ved en Devano-kortlægning i 2008 registreret som Rigkær (7230) 

og Kildevæld (7220). Ammoniakdepositionen fra anlægget til moseområdet er beregnet til at udgøre 

ca. 0,39 kg N/ha. 

En Devano-kortlægning fra 2007 har beskrevet et større område rundt om Tjele Langsø som Elle- og 

askeskov (91E0). 

I Viborg Kommune er den seneste opdatering af baggrundsbelastningen, er denne sat til 13 kg N/ha jf. 

beregninger fra DMU. 


Det, i Husdyrloven, fastsatte generelle beskyttelsesniveau vedrørende ammoniak deposition er tilgodeset 

og Viborg Kommune vurderer, at kvælstofbelastningen på naturområder med de benyttede tiltag 

og vilkår bringes ned på så lavt et niveau, at det ikke vil være muligt at påvise en negativ påvirkning 

af de forskellige naturområder. 

Det nærmeste § 7-beskyttet natur er beskrevet som Rigkær (7230), og ligger ca. 2000 meter fra anlægget. 

Merdepositionen i dette område er beregnet til 0,0 kg N/ha pr. år. Rigkær har en tålegrænse 

mht. kvælstofdeposition på 15-25 kg N/ha/år. I denne beregning indgår ikke bidrag fra udbringning af 

husdyrgødning. Naturkvaliteten på de berørte arealer er ikke bedømt, pga. den store afstand. Med den 

nævnte baggrundsbelastning i Viborg Kommune, vurderes det, at bidraget fra det ansøgte anlægget på 

Hovstien 11 til dette naturområde derfor er som bidragsyder. 

Ammoniakbelastningen fra anlægget på Hovstien 11 i nærmeste sure overdrev (6230) ca. 2000 meter 

fra anlægget er 0,0 kg N/ha/år. Sure overdrev er næringsfattige, og har en tålegrænse på 10-20 kg 

N/ha/år. Besigtigelser fra arealet beskriver gødskning som en trussel. Med baggrundsbelastningen i 

Viborg Kommune som nævnt ovenfor, vurderes det, at det ansøgte anlægs ammoniakbelastning til 

område er alene som bidrag til baggrundsbelastningen, og derfor ikke som en væsentlig påvirkning. 

Viborg Kommune vurderer, at der er behov for en yderligere ammoniakreduktion end det generelle 

krav på 25 %, på grund af den § 3-natur- og Natura 2000-nære beliggenhed, se bilag 6. Steen Skårup 

Jensen opnår, med det valgte staldsystem og overdækning som virkemiddel, en reduktion fra 229 kg 

N ud over de 25 % uden gyllekøling som virkemiddel, til 1.413 kg N med gyllekølning som virkemiddel. 

Steen Skårup har frivilligt valgt at reducere ammoniakemissionen langt over det der er kravet. 

Den sidste værdi for ammoniakreduktionen er den gældende i Steen Skårup Jensen ansøgning om miljøgodkendelse 

af driften på Hovstien 11. En beregning viser en ammoniak merdeposition ca. 300 m 

fra anlægget, på 0,39 kg N/ha/år. Tålegrænsen for både § 3-registrerede kalkrige moser og kær, EFhabitaterne 

Kildevæld (7220) og Rigkær (7230) er 15-25 kg N/ha/år. Jævnfør Praksisnotat fra Miljøstyrelsen 

om usikkerhed og tærskelværdier for kvælstofafsætning fra 2005 vurderes det, at det ikke er 

26


muligt at påvise effekter med en merbelastning optil 0,6 kg N/ha/år. Viborg Kommune vurderer derfor, 

at der således ikke sker en væsentlig ammoniakbelastning af disse naturtyper. 

I forhold til den nærliggende Elle- og askeskov, så har denne naturtype en tålegrænse på 10-20 kg 

N/ha/år. Med baggrundsbelastningen i Viborg Kommune er den nedre tålegrænse for naturtypen således 

overskredet. 

Skov- og Naturstyrelsen Søhøjlandet (SNS), som har stået for devano besigtigelse i området i september 

2007, oplyser, at Elle- og askeskoven omkring Tjele Langsø generelt er robust, og som angivet i 

besigtigelsesnotat af 11. september 2007 er skovtilstanden og strukturindeks høj og artsindekset godt. 

SNS oplyste, at Elle- og askeskovene omkring søen primært får vand fra søen, som er næringsrig. Den 

kan være mere næringsfattig ved kildevæld, hvilket primært er i den allerøstligste del af Tjele Langsø 

samt på sydsiden nær Vinge Møllebæk. Nordsiden og især det midterste stykke af denne er mindst interessant 

rent artsmæssigt. Besigtigelsen af området fra marts 2010 beskriver, at naturområdet modtager 

drænvand fra højereliggende arealer. Da disse arealer er landbrugsarealer, vurderer Viborg Kommune, 

at naturtypen vil være næringsrig i forvejen, enten via drænvand på de højest beliggende naturarealer 

eller via søen på de lavest beliggende arealer. 

Viborg Kommune vurderer således, at udvidelsen på Hovstien 11 ikke vil påvirke naturtypen Elle- og 

askeskov, idet der er tale om et i forvejen næringsstofpåvirket skovområde. Kvælstofdepositionen fra 

det projekterede anlæg vurderes at være underordnet i denne sammenhæng. 

I forhold til EF-fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag, ligger Hovstien 11 mere end 6 km fra 

Tjele Gods, og de arealer, de fortrinsvis søger føde på. Viborg Kommune vurderer derfor, at udvidelsen 

ikke har væsentlig påvirkning på sædgåsen. 

Udvidelsen vurderes samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse. 

Samlet set vurderer Viborg Kommune, med de ansøgte tiltag, at anlægget på Hovstien 11 ikke medfører 

en væsentlig næringsstofforurening på nærliggende beskyttet natur. Med hensyn til begrænsning af 

ammoniaktabet, er der, andetsteds i denne godkendelse, stillet vilkår om staldsystem, til driften af gyllekølingen, 

og at der etableres fast overdækning samtlige gyllebeholdere. Der stilles derudover ikke 

yderligere vilkår. 

5.2 LUGT 


Der forventes ikke væsentlige lugtgener fra produktionens anlæg. Der vil være en emission af lugt fra 

stalden. Lugtgenerne kan begrænses ved hyppig og grundig rengøring af staldafsnittene og udstyr. De 

primære lugtkilder på et svinebrug er stalde, gyllebeholdere og gylleudbringning. 

27


Ansøgningssystemet har beregnet en teoretisk lugtemission fra staldbygningerne. Af beregningen efter 

den nye lugtvejledning fremgår det, at geneafstand for lugt overholdes til samtlige typer af bebyggelser, 

se samlet lugtberegning herunder: 

Områdetype: Afstand til områdetype (m) Beregnet geneafstand (m) 

Byzone ca. 4500 ca. 800 

Samlet bebyggelse ca. 604 ca. 602 

Enkeltbolig ca. 604 ca. 264 

For samlet bebyggelse er den korrigeret geneafstand blevet oplyst og for de to andre er den ukorrigeret 

geneafstand blevet oplyst. 

Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse indenfor hver type. Det er den nærmeste naboejendom 

uden landbrugspligt, der stiller de skrappeste krav til anlægget. Afstandene er opgjort som 

gennemsnit af afstandene til områdetyperne fra de enkelte staldafsnit. 

Da gylleopbevaring primært foregår i ejendommens gyllebeholdere, forventes der kun lugtbidrag fra 

ejendommens gyllebeholdere ved omrøring og udkørsel. Gyllebeholderne er med fast overdækning. 

Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. 

Disse faktorer indgår i lugtberegningen. 

Det meste af gyllen vil blive udbragt med slæbeslanger. 

KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER 

Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt. Det vurderes, 

at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendomme, idet nærmeste nabobeboelse 

ligger udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold 

er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse. 

Såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, 

skal bedriften lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, 

således at lugten uden for ejendommen formindskes. 

VILKÅR 


31. Bedriften og dens omgivelser skal drives og renholdes således, at lugtgener begrænses mest 

muligt. 

32. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende 

end forventet, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan for nedbringning af generne, 

som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse 

med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 

28


5.3 FLUER OG SKADEDYR 


Af hensyn til sundheden er det vigtigt, at skadedyr bekæmpes. Der vil blive foretaget den nødvendige 

bekæmpelse af skadedyr på ejendommen efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. 

Renholdelse omkring bygningerne spiller en afgørende rolle for mulighederne for effektiv bekæmpelse 

af skadedyr. Der er god orden i og omkring staldanlægget. Derudover er der et højt hygiejneniveau. 

Fluer bekæmpes ved, at der smøres fluebekæmpelsesmiddel på inventaret i staldene efter behov. 

Bekæmpelse af rotter fortages efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. Desuden 

følges de forbyggende foranstaltninger, som er fastlagt i Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter 

mv. (Bek. nr. 611 af 23. juni 2001) Rottebekæmpelse sker ved udlægning af gift i rottekasser. 


I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som 

skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse 

er tilfredsstillende. Retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 

1 gang årligt. 

VILKÅR 


33. Der skal løbende foretages observationer, således angreb af skadedyr opdages. Ved angreb 

skal der igangsættes tiltag til bekæmpelse af skadedyr. 

5.4 TRANSPORT 


Transporter til og fra gården er beskrevet i nedenstående skema. Der forekommer kun øget transport 

til og fra gården som følge af en øget gødningsproduktion. Oversigt over antal transporter til og fra 

ejendommen: 

Transportaktivitet 

Antal transporter pr. år, 

nudrift 

Antal transporter pr. år, 

ansøgt drift 

Foderlevering 40 52 

Foder fra marker 30 30 

Ind- og udlevering, dyr 52 52 

Afhentning af døde dyr 52 52 

Brændstof 4 4 

Gylleudbringning 193 381 

Flytning af separations anlæg - 26 

Container til biogasanlæg - 26 

I alt Min. 367 Min. 623 

I forbindelse med udvidelsen vil der blive etableret en vej sydvest for Lindum, således at der ikke 

længere vil være transporter ved boligerne i Lindum. Transporterne sker primært i dagstimerne. 

29


Transport af gylle fra ejendommen forekommer primært i udbringningsperioden marts til maj samt 

august og september. En del af arealerne ligger omkring ejendommen, hvilket primært belaster de interne 

veje. En del af transporterne vil være igennem Lindum. 

Hovedparten af transporterne sker normalt i dagtimerne. Udstyret til gylleudbringning er det nyeste 

udstyr, således at der næsten ikke forekommer spild på vejene. 


Kommunen vurderer, at der er valgt de mest hensigtsmæssige transportveje for produkter til og fra 

gården, og at der ikke vil forekomme væsentlige gener fra transport. Ca. halvdelen af arealerne ligger 

omkring staldanlægget. 

I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således 

at omgivelserne i øvrigt påvirkes mindst muligt. Viborg Kommune vurderer at bedriften lever 

op til BAT, og at driften ikke giver anledning til fastsættelse af specielle retningslinjer for transport. 

5.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER 


De væsentlige støjkilder på bedriften er støj fra ventilationsanlæg, korntørringsanlæg, foderblandingsanlæg, 

luftkompressor og separationsanlæg. Desuden forekommer der støj ved udfodring. 

Driftsperiode for støjkilder 

Ventilationsanlæggets er konstant i drift. Kompressoren kører med mellemrum døgnet rundt. Korntørringsanlægget 

anvendes i forbindelse med høst fra august til oktober. I denne perioden er det jævnligt 

i drift. Foderblanding sker når siloen er tom og kan derfor foregå hele døgnet. Støj ved udfodring er 

kortvarig. Separationsanlægget har en forventet driftsperiode på maksimum 5 timer her anden uge i 

dagtimerne. 

Tiltag mod støjkilder 

Luftkompressoren er placeret i laden. Ventilationsanlægget er optimeret og renholdes. Foderblandingsanlægget 

er støjsvagt og er placeret indendørs. 


Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er 

ikke foretaget støjberegninger eller fastsat støjvilkår, idet de nærmeste naboer ligger så langt fra bedriften, 

at der ikke vurderes at kunne opstå gener. 

Viborg Kommune vurderer, at støjen fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter generelt ikke 

vil give anledning til væsentlige støjgener ved de omkringliggende nabobeboelser, idet de fleste 

støjkilder er placeret indendørs. 

30


VILKÅR 


34. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, 

skal ejendommen for egen regning eftervise, at de vejledende støjkrav i Miljøstyrelsens vejledning 

er overholdt. 

Miljøstyrelsens vejledning: 

Mandag-fredag 

kl. 07-18 (8 timer) 

Lørdag 

kl. 07-14 (7 timer) 

55 db (A) 

Alle dage 

kl. 18-22 (1 time) 

Lørdag 

kl. 14-18 (4 timer) 

Søn- og helligdag 

kl. 07-18 (8 timer) 

5.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER 

31 

Alle dage 

kl. 22-07 (½ time) 

Alle dage 

kl. 22-07 

45 db (A) 40 db (A) 55 db (A) 


Staldene og ventilationen renholdes for at minimerer mængden af støv både i og udenfor stalden. 

Vandforstøvningsanlæg i staldene minimerer ligeledes støvgener. Foderhåndteringen sker primært i 

lukkede systemer og støv minimeres. 

Der er ingen kendte støvgener fra ejendommens dyrehold. 

Støv ved markdriften må påregnes. 


Med hensyn til støvgener fra gården forventes der ikke væsentlige problemer. Det bemærkes, at god 

landmandspraksis indebærer, at al transport til og fra bedriften skal foregå ved hensynsfuld kørsel, 

samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne 

påvirkes mindst muligt. 

VILKÅR 


35. Opbevaring og håndtering af virksomhedens foder/råvarer, bygningers og siloers konstruktion 

samt virksomhedens drift i øvrigt må ikke give anledning til støvgener uden for ejendommens 

areal, som tilsynsmyndigheden vurderer til at være væsentlige.


5.7 LYS 


I staldene er lyset tændt i arbejdstiden efter behov. Derudover er lyset tændt ved udfodring udenfor 

arbejdstiden og i en kort perioden efter udfodringen. Der er vågelys døgnet rundt, derved er der mere 

ro i stalden. Lyset tændes og slukkes automatisk. 

Der er udendørs lys ved lade samt ved udleveringsrummet. Lyset tændes automatisk når det bliver 

mørkt. 

Der er ingen udendørslys som kan virke generende for naboer eller passerende trafik. 


Viborg Kommune vurderer, at der ikke er udendørs lys, som kan virke generende for naboer eller passerende 

trafik. Det vurderes således, at belysningen ikke vil give anledning til væsentlige problemer 

eller gener for omkringboende eller landskabelige hensyn. 

VILKÅR 


36. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til væsentlige lysgener, 

skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen 

skal godkendes af tilsynsmyndigheden. 

5.8 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSES- 

KRAV 


Bedriftens driftsbygninger ligger ca. 300 m nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde, EF habitats 

område 33 "Tjele Langsø og Vinge Møllebæk". 

Viborg Kommune vurderer, at der umiddelbart er to potentielle påvirkninger på Habitatområde nr. 33. 

Der er dels ammoniakfordampning fra anlægget, der kan medfører en påvirkning af de nævnte internationale 

naturbeskyttelsesområder. 

Der er dels risiko for, at gylleudslip fra projekterede gyllebeholdere, kan medføre en kraftig, momentant 

påvirkning af Habitatområde nr. 33. Afstanden fra gyllebeholderne til Habitatområdet er dog af 

en sådan længde at det er vurderet som unødvendigt at stille vilkår herom. 

En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde 

eller sporadisk opholdssted på egnen omkring anlægget. På baggrund af ” Faglig rapport fra DMU nr. 

635” fra DMU samt kommunens øvrige kendskab vurderes det, at der kan være tale om følgende arter: 

Damflagermus, Brandts flagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, 

Pipistrelflagermus, Skimmelflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, odder, markfirben, 

vandsalamander og Spidssnudet frø og Grøn kølleguldsmed. 


Depositionen fra punktkilden på arealer indenfor habitatområde 33 er beregnet til maksimalt 0,39 kg 

N/ha/år. Jævnfør Praksisnotat fra Miljøstyrelsen om usikkerhed og tærskelværdier for kvælstofafsæt- 

32


ning fra 2005 vurderes det at det ikke er muligt at påvise effekter med en merbelastning optil 0,6 kg 

N/ha/år. Viborg Kommune vurderer, at ammoniaktabet fra bedriften derfor vil ikke bidrage til målbar 

belastning af internationale naturbeskyttelsesområder. 

Omkring husdyrbrugets bygninger er kommunen ikke bekendt med forekomster af planter og dyr omfattet 

af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister eller bilag IV-arter. Udvidelsen 

af dyreholdet, vurderes at have en neutral effekt på eventuelle arter beskyttet efter EFhabitatsdirektivets 

bilag IV. 

En trussel fra anlægget i forhold til den nærliggende Tjele Langsø og Habitatområde nr. 33, vil være 

større og mindre udslip af gylle. Med placeringen af de projekterede gyllebeholdere, på kanten af en 

slugt, der fører ned til søen, er det derfor en valid trussel imod Habitatområde nr. 33. Men der er en 

naturligt forekommende barriere mellem anlægget og Tjele Langsø, der vil kunne tilbageholde gylle i 

tilfælde af udslip, i form af et større sammenhængende skovområde. Ved et eventuelt gylleudslip anses 

skoven derfor som tilstrækkelig barriere indtil gyllen kan opsamles. En pludselig stor merbelastning 

af næringsstoffer i søen vil medføre en momentan væsentlig forringelse af levevilkår for søens 

dyre- og planteliv, hvorfor det er vigtig at undgå denne situation. Desuden medfører vandføringen til 

den i forvejen næringsstofbelastede Hjarbæk Fjord, at denne bliver yderligere næringsstofbelastet. 

Viborg Kommune vurderer, at driften ikke giver anledning til fastsættelse af yderligere vilkår, i forhold 

til arter med særlige beskyttelseskrav, ud over dem der allerede er stillet. 

33


6.1 UDBRINGNINGSAREALERNE 

6 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 


Til ejendommen hører 127,49 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer. Udbringningsarealer er 

placeret i landzone. Derudover er der 28,92 ha aftalearealer. Alle arealer har tidligere modtaget husdyrgødning. 

Alle eller dele af ejendommens arealer ligger indenfor eller grænser op til følgende naturbeskyttelse 

og fredninger (se bilag 5): 

- Bufferzone II til § 7-beskyttet natur: De vestligste udbringningsarealer samt aftalearealer ligger 

indenfor bufferzone I eller II til et overdrevsareal beskyttet af § 7 i Loven om miljøgodkendelse 

mv. af husdyrbrug. Udbringning af flydende husdyrgødning på marker beliggende i 

en afstand af under 1000 meter fra et § 7-areal er omfattet af krav om nedfældning efter husdyrgødningsbekendtgørelsens 

§§ 24 og 38. 

- EF-habitatområde nr. 30: De nordøstlige udbringningsarealer ligger indenfor dette internationale 

beskyttelsesområde. En besigtigelse fra oktober 1994 beskriver området som engareal 

med græsning og høslet, der har været domineret af mose-bunke. Desuden er der basisregistrering 

fra juli 2008 fra østsiden af Skals Å (modsat udbringningsarealerne). Her er behovet 

for plejeindsatsen blandt andet beskrevet som nedsat gødskning. Habitatområdet domineres 

helt overvejende af selve Tjele Langsø med tilgrænsende enge og ellesumpe. Desuden forekommer 

vandløb. I området findes en række vigtige rigkærs- og overdrevslokaliteter med 

sjældne arter. Den sydøstlige tarm af habitatområdet omfatter Vinge Mølle med mølledam og 

omkringliggende stejle overdrevsskrænter. I dette område findes sjældne habitater og plantearter, 

der knytter sig til disse, bl.a. vældmose. Der findes en meget fin ellesump omkring 

størstedelen af Tjele langsø. Ellesumpen starter typisk ved skræntfoden og strækker sig 20-40 

m ud mod søen. Ellesumpen har en høj naturværdi og fungerer desuden som bufferzone i 

forbindelse med næringsstofudvaskning til søen. Tjele Langsø rummer en robust og stabil 

bestand af odder, ligesom bestanden af overvintrende sædgæs synes at være intakt. Udbringningsarealerne 

ligger i Skals Ådal, med rigkær (7230) i nærheden, der er et udpegningsgrundlag 

for habitatområdet. 

- EF-habitatområde nr. 33: Markerne 7 og 8 grænser op til dette internationale beskyttelsesområde. 

De nære udpegningsgrundlag for Habitatområdet beskrevet i afsnit 5.1 ovenfor. 

- EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 16: Markerne 7 og 8 grænser op til dette internationale beskyttelsesområde. 

Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet beskrevet i afsnit 5.1 

ovenfor. 

- Særlige beskyttelsesområder: Flere af udbringningsarealerne ligger indenfor Særlige beskyttelsesområder 

udpeget i Regionsplanen 2005 for det tidligere Viborg Amt. Særlige beskyttelsesområder 

er områder, der i regionplanen er udlagt med særlige natur- og kulturmæssige interesser, 

herunder økologiske forbindelseslinjer, naturområder med større uforstyrrede landskaber 

samt sammenhængende naturområder. 

- § 3-beskyttet natur: 

34


De sydøstlige udbringningsarealer: Markerne 20-2 og 20-3 grænser op til søer. Arealerne 

skråner på intet sted stærkt ned mod søerne. Behandles i afsnit 6.2 "Påvirkninger 

af søer og vandløb". 

o De centralt beliggende udbringningsarealer: Markerne 7 og 8 grænser op til en mose. 

De nordøstlige udbringningsarealer: Markerne 10, 10-1, 11, 12 samt 19-2 grænser op 

til flere større og mindre moseområder, der ligger i forbindelse med Skals Å. Der er foretaget 

besigtigelse af området, hvor udbringningsarealerne ligger i oktober 1994. 

Denne beskriver en ferskeng domineret af mose-bunke. Arealerne skråner på intet sted 

stærkt ned mod åen. 

- Fredede jord- og stendiger: Markerne 8, 9, 10, 11, 20-0 samt 20-1 grænser op til fredede 

jord- eller stendiger. Disse er beskyttet mod tilstandsændringer jf. Museumsloven. 

- Beskyttede vandløb: De nordøstlige udbringningsarealer grænser op til beskyttede vandløb. 

Dette behandles i afsnit 6.2 "Påvirkning af søer og vandløb". 

- Særlig Følsom Landbrugsjord (SFL): Alle udbringningsarealerne, med undtagelse af de sydøstlige 

egne og aftale udbringningsarealer, er udpeget som SFL-områder. SFL-områder udpeges 

med henblik på at give lodsejere en mulighed for, via miljøordninger, at modtage tilskud 

til mere ekstensiv drift af disse følsomme områder. De aktuelle SFL-områder er udpeget 

af hensyn til overfladevand. 

- Opland til meget sårbar Natura 2000-område: Al udbringningsareal ligger indenfor oplandet 

til NATURA 2000-område nr. 30, "Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal", der består 

af EF-habitatområde nr. 30 samt EF-fuglebeskyttelsesområderne nr. 14 og 24. Dette er et 

område, der er belastet med næringsstoffer. Dette behandles i afsnit 6.3 "Kvælstof og fosfor 

til fjord og hav". 

- Særlige drikkevandsinteresser jf. Regionplan 2005 for tidligere Viborg Amt, jf. bilag 5: I områderne 

med særlige drikkevandsinteresser er målet, at grundvandets tilstand efterhånden 

forbedres. Tiltag, der kan forbedre grundvandsbeskyttelsen skal fremmes. Enhver virksomhed 

eller arealanvendelse skal foregå, så forurening af grundvandet begrænses mest muligt, 

og der skal anvendes den bedst tilgængelige teknologi. Grundvandspåvirkning behandles i 

afsnit 6.4 "Kvælstof til grundvand". 

Godkendelsen omfatter ikke udbringning af husdyrgødning på arealer, der er registrerede som beskyttede 

naturtyper. Det vurderes at harmoni- samt arealkravet er overholdt. 

Steen Skårup Jensen har indgået 2 gylleaftaler på 30 DE forarbejdet svinegylle. Derudover afsættes 

den forarbejdede svinegylle til Nørager Biogasanlæg på i alt 186,5 DE. 

Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses 

afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, 

planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. 

Maskinstation udbringer gyllen med slæbeslanger eller nedfælder. Der vil forekomme ammoniakfordampning 

og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold 

(temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder og/eller nedfældes 

i sort jord, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere 

optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket 

35


areal. Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis og 

normalt kun på hverdage. 


Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 127,49 ha udspredningsareal, 

som fremgår af bilag 4, og det skal ske med et dyretryk på maksimalt 1,0 DE/ha. 

De arealer, der i den ovenstående er beskrevet som liggende indenfor 1000 m fra et § 7-areal, er omfattet 

af det generelle krav om nedfældning jf. § 38 stk. 5 og § 24 stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 1695 om 

husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.. Dette skal ske for 

at mindske ammoniakemissionen i det ammoniakfølsomme § 7-beskyttede naturområde bedst mulig, 

og derved ikke medfører en væsentlig merbelastning af beskyttede naturtyper. Viborg Kommune vurderer, 

der ikke er behov for skærpede vilkår i forhold til § 7-beskyttede naturarealer. 

EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning 

for landene i EU. EF-fuglebeskyttelsesområder er områder, der har til formål at beskytte og forbedre 

levevilkårene for de vilde fuglearter i landene i EU. 

I forhold til Natura 2000 Habitatområde nr. 30 vurderer Viborg Kommune, at der på de pågældende 

udbringningsarealer fortsat kan drives landbrugsdrift, der ikke intensiveres i forhold til nudrift. Dette 

kan ske, da der ikke ligger natur, der er udpegningsgrundlag i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne. 

Besigtigelsen fra området beskriver en artsfattig natur. Viborg Kommune vurderer, at en fortsat 

landbrugsdrift derefter ikke vil medføre tab af natur- og landskabelige værdier eller væsentlig forringelse 

af udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 30. 

I forhold til Natura 2000 Habitatområde 33 og Fuglebeskyttelsesområde 16 vurderer Viborg Kommune, 

at på til opgrænsende udbringningsarealer, kan der fortsat drives landbrugsdrift, der ikke intensiveres 

i forhold til nudrift. Der er dog en svag hældning ned mod Natura 2000-områderne H33 og F16. 

Udskylning af udbragt husdyrgødning til habitatområdet anses på denne baggrund at udgøre en betydelig 

risiko. Derfor stilles der vilkår om 2 meter bræmmer langs habitatområdet eller krav om køreretning 

på arealerne. Alle arealer har tidligere modtaget husdyrgødning, Viborg Kommune vurderer 

derfor med de stillede vilkår, at fortsat udbringning af husdyrgødning ikke vil medføre en væsentlig 

merbelastning af naturtyper, der er udpegningsgrundlag for habitatområdet. 

For den del af udbringningsarealerne ligger indenfor Særlige Beskyttelsesområder jf. tidligere Viborg 

Amts regionplan, vurderes det i dette tilfælde, at den forsatte almindelige landbrugsdrift af disse arealer 

ikke vil pådrage en væsentlig påvirkning på de særlige natur- og kulturmæssige interesser, herunder 

økologiske forbindelseslinjer, naturområder med større uforstyrrede landskaber, eller sammenhængende 

naturområder der er udpegningsgrundlag for området. 

Husdyrbrugets projekterede arealer ligger udenfor fredninger. Der er enkelte arealer der grænser op til 

et beskyttet sten- og jorddige (bilag 5). Jf. § 29a i Museumsloven må der således ikke foretages jordbehandling, 

gødes eller plantes i en afstand af 2 m fra digets fod. 

De aftalearealer, der drives af Tommy Svendstrup Jensen, Baunehøjvej 21, 8830 Tjele samt Steen Bo 

Jakobsen, Hobro Landevej 164, 8830 Tjele vurderes til at være robuste. I henhold til § 30 i Husdyrloven, 

skal der kun fastsættes vilkår om den samlede afsatte mængde husdyrgødning til hver bedrift 

samt vilkår om, hvilke markarealer den afsatte husdyrgødning må udbringes på. Det vurderes, at det 

er tilstrækkeligt at stille vilkår om den totale mængde husdyrgødning samt hvilke arealer der er tale 

om. Arealerne er angivet på bilag 4. 

36


Der afsættes desuden 186,5 DE forarbejdet svinegylle til Nørager Biogasanlæg. Som derefter vil forvalte 

denne husdyrgødning. 

I forhold til udspredning er det BAT at tage højde for udspredningsarealets karakteristika, f.eks. jordens 

struktur og type, evt. skråninger, klimatiske forhold, regn og vanding, anvendelse samt landbrugsmæssig 

praksis, inklusiv evt. sædskifte. Det vurderes at bedriften med de stillede vilkår lever op 

til BAT. 

VILKÅR 


37. Der må kun udbringes husdyrgødning på de ansøgte 127,49 ha udbringningsarealer, jf. bilag 

4. 

38. På arealerne 7 og 8 skal der enten etableres en 2 m dyrkningsfri bræmme op mod habitatarealerne 

eller der skal ske jordbehandling og udbringning mv. på langs af området i en 20 m 

bred zone fra habitatområdet. 

39. Der skal foreligge dokumentation for, at gylle svarende til det antal dyreenheder der udspredes 

på ejendommen på Hovstien 11, ud over 127,5 DE, skal fraføres i overensstemmelse 

med nedenstående vilkår: 

- Gylle svarende til 186,5 DE forarbejdet svinegylle skal fraføres og modtages af Nørager 

Biogasanlæg, Grynderupvej 31, 9610 Nørager. 

- Gylle svarende til maksimalt 30 DE forarbejdet svinegylle skal fraføres og udspredes i 

henhold til gældende regler på nedenstående robuste aftalearealer: 

Modtager Areal (Mark nr.) 

Steen Bo Jakobsen, 

Hobro Landevej 164, 8830 Tjele 

Tommy Svendstrup Jensen 

Baunehøjvej 21, 8830 Tjele 

37 

11,50 ha 

(600) 

17,41 ha 

(100, 101, 102, 103) 

Samlet mængde 

Husdyrgødning 

15 DE forarbejdet 

15 DE forarbejdet 

40. Tørstoffraktion fra gylleseparationsanlægget skal fraføres ejendommen og bortskaffes til en 

miljøgodkendt modtager. 

6.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB 


For alle målsatte søer og vandløb er der i Regionenplanen 2005 for det tidligere Viborg Amt fastsat 

krav til vand- og vandløbskvaliteten. Konkret har Tjele Langsø en basismålsætning B samt en målsætning 

om at være godt badevand. For at kunne nå denne målsætning i 2015 kræves et naturligt og 

alsidigt dyre- og planteliv samt god hygiejne i søen. 

Ingen af udbringningsarealerne grænser direkte ned til Tjele Langsø. Markerne 7 og 8 grænser dog op 

til det internationale beskyttelses område, Habitatområde 33, hvor Tjele Langsø er en del af. Mark 18- 

1 ligger i en afstand af 130 m fra habitatområdegrænsen.


Med hensyn til vandløb, har vandløbet mellem Tjele Langsø og Skals Å en lempet målsætning F, og 

er derfor vurderet som værende okkerbelastet. De nordøstlige udbringningsarealer grænser direkte op 

til dette vandløb. 

Markerne 20-2 og 20-3 grænser op til § 3 beskyttede søer. Arealerne skråner på intet sted stærkt ned 

mod søerne. 


Det er BAT at reducere forurening af vand ved ikke at tilføre gødning til stejlt hældende samt ved at 

efterlade et stykke jord ubehandlet på arealer, der støder op til vandløb samt ved ikke at tilføre gødning 

til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. 

Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler sikrer ikke mod udbringning på vandmættet, oversvømmet, 

frost- eller snedækkede jorder, hvorfor der er stillet vilkår her om. Vilkåret er en præcisering af de eksisterende 

regler om, at der ikke må udbringes på en sådan måde, at der er fare for, at gødningen, 

strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl. 

Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl kan på den baggrund ikke 

betragtes som en risiko, såfremt der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på 2 m jf. Vandløbslovens § 

69 samt overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om forbud mod udbringning af flydende 

husdyrgødning nærmere end 20 meter fra søer, vandløb og fjorde, hvis områder er kortlagt med 

hældninger over 6°. Dette forhold vurderer Viborg Kommune som ikke væsentligt, på grund af afstanden 

mellem udbringningsarealet og de § 3-beskyttede naturtyper. 

Regionsplanenes Basismålsætning for Tjele Langsø vurderes ikke at kunne nås, men yderligere karakterisering 

og/eller overvågning er nødvendig for at iværksætte foranstaltninger. Jf. Regionplanen må 

vandløbene ikke anvendes til formål der hindrer fastholdelse eller opnåelse af de fastsatte målsætninger. 

For alle målsatte vandløb er der i regionplanen fastsat krav til vand- og vandløbskvaliteten. 

For at minimere afstrømningen af næringsstoffer fra markerne 7 og 8 til habitatområdet og Tjele 

Langsø, er der andetsteds i denne miljøgodkendelse stillet vilkår om, at der enten etableres en 2 m 

dyrknings- og sprøjtefri bræmme op mod habitatarealerne eller, at der skal ske jordbehandling og udbringning 

mv. på langs af området i en 20 m bred zone fra habitatområdet. Viborg Kommune vurderer, 

at en direkte udledning af næringsstoffer til Tjele Langsø minimeres, og udbringning på markerne 

7 og 8, med de stillede vilkår, ikke påvirker søen eller målsætningen for den væsentligt. 

Mellem mark 18-1 og habitatområdet har terrænet en hældning, der er større end 12 %, hvorfor der 

umiddelbart er stor mulighed for afvanding fra marken. Marken ligger i bufferzone II til et § 7beskyttet 

overdrev, og er derfor omfattet af det generelle krav om nedfældning jf. § 38 stk. 5 og § 24 

stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 1695 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, 

ensilage m.v. Viborg Kommune vurderer, at udvaskningen af næringsstoffer til Tjele Langsø 

hermed mindskes, således at udbringning på marken ikke påvirker vandkvaliteten i søen væsentligt. 

For vandløbet mellem Tjele Langsø og Skals Å, hvor de nordøstlige udbringningsarealer grænser op 

til, forventes det, at den lempede målsætning kan nås til 2015. De nordøstlige udbringningsarealer 

grænser helt op til vandløbet, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Udvaskning af 

udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl vurderes på den baggrund, ikke at udgøre 

en risiko, såfremt der opretholdes en sprøjte- og dyrkningsfri bræmme på 2 m jf. Vandløbslovens 

§ 69. Det er kommunes vurdering, at landbrugsdrift, herunder udspredning af gylle i sædvanligt omfang 

og efter gældende regler på de vandløbsnære arealer, ikke vil påvirke flora og fauna i de aktuelle 

38


vandløb. Årsagen til manglende målopfyldelse skyldes de fysiske forhold samt okker. På det grundlag 

vurderes det, at fortsat udbringning ikke vil være i modstrid med vandløbsmålsætningen. 

Viborg Kommune vurderer, at løgfrø, vandsalamander og spidssnudet frø kan have ophold i området 

med søer og vandhuller omkring Hvidding og markerne 20-2 og 20-3. Søer og vandhuller kan fungere 

som "trædesten" for disse arter. Endvidere er damflagermus og vandflagermus, som også kan have levesteder 

i området afhængige af søer og deres vandkvalitet. Der kan være en indirekte påvirkning af 

de § 3-beskyttede søer, hvor naboarealet bruges til udbringning. Dette skyldes tilførslen af næringsstoffer 

som følge af udvaskning og udsivning i randområder. For udbringningsarealer, der grænser op 

til vandhuller og § 3-beskyttet søer, er der stillet vilkår om etablering af en 2 m gødnings- og sprøjtefri 

bræmme med vedvarende græs rundt om disse. Idet der stilles vilkår om en 2 m dyrknings- og sprøjtefri 

bræmme, vurderer Viborg Kommune, at arter, der er tilknyttet søerne/vandhullerne ikke vil blive 

negativt påvirket som følge af tilførsel af næringsstoffer eller sprøjtegifte fra det øvrige udbringningsareal. 

Der er kommunes vurdering, at den forsatte landbrugsdrift, herunder udspredning af gylle i det ansøgte 

omfang og efter gældende regler på de sø- og vandhulsnære arealer, ikke vil forringe vilkårene for 

flora og fauna i de aktuelle vandløb og søer. På det grundlag vurderes det, at udvidelsen ikke vil være 

i modstrid med Regionplans-målsætningen. Det vurderes derudover, at driften med de stillede vilkår 

efterlevet kravet til BAT i forhold til udspredning og at reducere forurening af overfladevand. 

VILKÅR 


41. Udbringning af gødning mm. må ikke foretages på jord som er vandmættet, oversvømmet, 

frosset eller dækket af sne samt på stejle skrånende arealer, hvor der er risiko for afstrømning. 

42. Der skal etableres en 2 m sprøjte- og gødskningsfri bræmme med vedvarende græs op imod 

søer og vandhuller. 

6.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV 


Alle udbringningsarealer afvander via Skals Å til Hjarbæk Fjord og Limfjorden. Hjarbæk Fjord og 

Limfjorden er følsomme over for yderligere næringsstoftilførsel. 

Beskyttelsesniveauet for nitrat defineres som en skærpelse af det generelle harmonikrav vha. nitratklasserne 

1-3. Som udtryk for hvor stor en del af kvælstoffet der bliver tilbageholdt i jorden, og derved 

ikke kommer ud i de danske farvande, opereres med jordens reduktionspotentiale. Dette potentiale 

ligger bag hvert enkelt områdes nitratklasse sammenholdt med oplandenes sårbarhed. På de mest 

robuste arealer, der ligger udenfor nitratklasse 1-3, har man vurderet at mellem 75-100 % af kvælstoffet 

tilbageholdes. 

Alle arealerne i denne godkendelse ligger uden for nitratklasserne, derfor er de generelle harmoniregler 

tilstrækkelige i forhold til kravene for overfladevand, og der er ikke krav om yderligere vilkår. 

Referencesædskiftet er det sædskifte, som i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor 

anvendes som udgangspunkt. Systemet fastlægger et referencesædskifte for alle bedriftens arealer, 

bortset fra arealer der angives at have vedvarende græs per 1. januar 2007. For hver mark skal desu- 

39


den aktivt vælges et sædskifte. Vælges samme sædskifte som referencesædskiftet på alle marker, stilles 

ingen krav til sædskiftet i miljøgodkendelsen. 

I ansøgning er der valgt referencesædskiftet til alle udbringningsarealerne beliggende indenfor Særlig 

Drikkevandsområde. 

Ifølge den indsendte ansøgning viser beregninger, at det generelle harmonikrav er 1,4 DE/ha. For at 

efterleve udvaskningskravene til grundvand det valgt at reducere harmonitrykket til 1,0 DE/ha. 

Da det generelle harmonikrav er overholdt, er beskyttelsesniveauet vedrørende nitrat-overfladevand 

overholdt. Udvaskningsberegningen af N beregnet via Farm-N viser en maksimal tilladt udvaskning 

på 75,1 kg N/ha ved harmonikrav, og en reel udvaskning på 67,9 kg N/ha. Jens Skårup Jensen 

efterlever udvaskningskravet til grundvand vha. reduceret harmonitryk og et generelt krav om 12 % 

ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige. 

Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger 

om P-klasser for det ansøgte udbringningsareal, kan det beregnes om beskyttelsesniveauet 

for fosfor er overholdt. 

Udbringningsarealerne ligger i et område, der afvander til et Natura2000-område, som er overbelastet 

med fosfor. Heraf er de 127,3 ha angivet til at være udrænet, hvor der er et afskæringskrav på 12,2 kg 

P/ha/år. Der er 0,2 ha, der er angivet til at være lavbundsjord, med afskæringskrav på 0,0 kg P/ha/år. I 

ansøgt drift udspredes der 11,1 kg P/ha, og der fraføres 21,1 kg P/ha, hvilket giver et gennemsnitlig 

fosforfraførsel på alle arealer på 10,0 kg P/ha/år. Der fraføres 2686, kg P fra det samlet areal, og 2.832 

kg P mere, end der er nødvendigt for at overholde kravet. 

Målsætningerne for Hjarbæk Fjord er ikke opfyldt. Fjorden er påvirket af for stor tilførsel af næringsstoffer 

(kvælstof og fosfor) fra oplandet, som bl.a. stimulerer væksten af planteplankton, søsalat og 

algebevoksninger på bundplanterne og dermed har en negativt effekt på miljøtilstanden. Næringsstofbelastningen 

vanskeliggør derfor opfyldelsen af fjordens målsætning. Hovedparten af næringsstofferne 

fra oplandet kommer i dag fra diffuse kilder, herunder især landbruget, mens bidraget fra byer og 

industri er blevet væsentligt reduceret via spildevandsrensning. 

Der er kun få udbringningsarealer, der er vandløbsnære, og for disse gælder Vandløbslovens § 69 om 

2 meter bræmmer. 

Hjarbæk Fjord ligger indenfor NATURA2000-område, der indeholder EF-habitatområde nr. 30 

(Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk), EF- 

Fuglebeskyttelsesområderne nr. 14 (Lovns Bredning) og nr. 24 (Hjarbæk Fjord og Simested Fjord). 

o Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 30 " Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og 

Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk": 

"1013 Kildevælds-vindelsnegl", "1037 Grøn kølleguldsmed", "1042 Stor kærguldsmed", "1096 

Bæklampret", "1099 Flodlampret", "1103 Stavsild", "1166 Stor vandsalamander", "1318 

Damflagermus", "1355 Odder", "1365 Spættet sæl", "1393 Blank seglmos", "1528 Gul stenbræk", 

"1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe", "1150 * Kystlaguner og strandsøer", " 

1160 Større lavvandede bugter og vige", "1170 Rev", "1210 Enårig vegetation på stenede 

strandvolde", "1220 Flerårig vegetation på stenede strande", "1230 Klinter eller klipper ved kysten", 

"1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og 

sand", "1330 Strandenge", "2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)", "3130 Ret 

næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden", "3140 Kalkrige søer 

40


og vandhuller med kransnålalger", "3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller 

store vandaks", "3160 Brunvandede søer og vandhuller", "3260 Vandløb med vandplanter", 

"4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng", "4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)", 

"5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter", "6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation 

på kalkholdigt sand", "6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund" 

(vigtig okidé-lokalitet), "6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur 

bund", "6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop", "6430 Bræmmer 

med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn", "7120 Nedbrudte højmoser med mulighed 

for naturlig gendannelse", "7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i 

vand", "7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv", 

"7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand", "7230 Rigkær", "9110 Bøgeskove på 

morbund uden kristtorn", "9130 Bøgeskove på muldbund", "9160 Egeskove og blandskove på 

mere eller mindre rig jordbund", "9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund", "91D0 * 

Skovbevoksede tørvemoser", "91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld" (*: Prioriterede 

habitattyper) 

o Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 14 "Lovns Bredning": 

Trækkende sangsvane, toppet skallesluger, stor skallesluger samt hvinand. 

o Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 24 "Hjarbæk Fjord og Simested 

Fjord": 

Trækkende sangsvane, klyde, hjejle, taffeland, troldand, hvinand samt blishøne. Ynglende Rørdrum 

og engsnarre. 

EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning 

for EU. EF-fuglebeskyttelsesområder er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene 

for de vilde fuglearter i EU. 

Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe 

områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser 

for de arter, området er udpeget for. 

Ingen af udspredningsarealerne ligger indenfor dette område, men ejendommen og udspredningsarealerne 

ligger i oplandet til Hjarbæk Fjord. 

Beregninger viser, at udvaskningen vil udgøre ca. 8 kg N/ha/år, der når til Hjarbæk Fjord, som gennemsnit 

for hele udbringningsarealet for hele udbringningsarealet, når mellem 75-100 % af kvælstoffet 

tilbageholdes. 


Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger 

om N- og P-klasser for det ansøgte udbringningsareal er det beregnet, at beskyttelsesniveauet 

for kvælstof og fosfor er overholdt. 

Udspredningsarealerne ligger i oplandet til EF-habitatområde nr. 30. Viborg Amt har tidligere vurderet 

at hvis regionsplanens målsætning for Limfjorden skal opfyldes, bør kvælstofbelastningen fra 

landbrugsarealer i oplandet til Limfjorden allerhøjst være 14 kg/ha/år. I mere følsomme områder, herunder 

de internationale beskyttelsesområder, vurderes det, at en yderligere reduktion er nødvendig til 

ca. 12 kg/ha/år. 

Viborg Kommune vurderer, at en tilledning på ca. 8 kg N/ha ikke er til hinder for at opnå målsætningen 

for Limfjorden og ikke vil forringe udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder. 

41


Viborg Kommune vurderer ud fra ansøgningsskemaets beregninger, at dyreholdet ikke vil medføre en 

væsentlig øget miljøpåvirkning af Hjarbæk Fjord. I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at 

bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet, 

kan der være en påvirkning. Da ejendommen overholder de generelle landbrugsregler, er det 

vurderet, at udvidelsen ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i havområderne. 

Dette skal ses i sammenhæng med at det generelle dyretryk pr. ha har været faldende siden 2001 i tidligere 

Viborg Amt og i det nuværende Region Midtjylland. 

Hele det ansøgte udbringningsareal ligger som i oplandet til Natura 2000 områder, der er overbelastet 

med fosfor. Men da langt størstedelen af arealerne er udrænet og dermed ligger i fosforklasse 0, er det 

vurderet, at der kun er meget lille risiko for udledning af fosfor. Samlet set er der 0,2 ha på markerne 

20-2 og 20-3, der er beliggende i fosforklasse 2. Derfor er en kombination af de generelle harmoniregler, 

og skærpede regler for fosforklasse 2, tilstrækkelige i forhold til at begrænse fosforoverskuddet og 

der er ikke krav om yderligere vilkår. 

Der er kun få af udbringningsarealer der er vandløbsnære, der er bræmmer ned mod de vandløbet, der 

er nære, arealerne er for de flestes vedkommende udrænet samt der sker er fraførsel af fosfor. Viborg 

Kommune vurderer derfor, at der ikke er behov for yderligere reduktion af fosforoverskuddet end det 

der allerede er foretaget. 

Efter Viborg Kommunes vurdering vil det ansøgte projekt, med de stillede vilkår og gældende regler 

og med det forhold at der fraføres mere fosfor end der tilføres, ikke kunne medføre en forøgelse af 

næringsstoftilførslen til det internationale beskyttelsesområde i et omfang, der vil kunne svække de 

arter eller naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for området. 

I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, 

ej heller i kombination med de øvrige landbrug i oplandet kan der være en påvirkning. Ejendommen 

overholder de generelle landbrugsregler, i sammenhæng med, at det generelle dyretryk pr. ha 

har været faldende siden 2001 i det tidligere Viborg Amt og i det nuværende Region Midtjylland. 

I forhold til udspredning er BAT at tage højde for udspredningsarealets karakteristika, f.eks. jordens 

struktur og type, evt. skråninger, klimatiske forhold, regn og vanding, anvendelse samt landbrugsmæssig 

praksis, inklusiv evt. sædskifte. 

Viborg Kommunes vurderer samlet, at projektets udledning af kvælstof og fosfor til Hjarbæk Fjord og 

Randes Fjord hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil have en negativ 

indvirkning på udpegningsgrundlaget for de internationale beskyttelsesområder i fjorden. Det 

vurderes endvidere, at bedriften lever op til BAT. 

Viborg Kommune vurderer, at det er tilstrækkeligt at stille vilkår i denne godkendelse, om den totale 

mængde husdyrgødning, hvilke arealer der er tale om, at udspredningen sker efter gældende regler. 

6.4 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND 


Håndtering af gødning foregår i form af gylle. For at sikre at gyllen udbringes så tæt på det tidspunkt, 

hvor afgrøden har maksimalt næringsstofoptag og størst vækst, er der stillet krav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet. 

42


Det er vurderet, at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet for gylle, såfremt der på selve ejendommen 

er minimum 9 måneders opbevaringskapacitet. Opbevaringskapaciteten efter udvidelsen 

rækker til over 12 måneder, og husdyrgødningsbekendtgørelsens krav er derfor opfyldt på ejendommen. 

Udspredningsarealer omkring bedriften og ved Bigum Huse ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser 

(OSD). Resten af bedriftens arealer ligger i områder med almindelige drikkevandsinteresser. 

Størstedelen af de ejede og forpagtede udbringningsarealer er beliggende indenfor nitratfølsomme 

indvindingsområder. For disse arealer stilles der krav ud over de generelle regler. Udvaskning 

af nitrat fra disse arealer må ikke øges i forbindelse med udvidelsen. For de udbringningsarealer, der 

er beliggende indenfor nitratfølsomt indvindingsområde, har Steen Skårup Jensen at nedsætte harmonitrykket 

på arealerne og anvende 12 % ekstra efterafgrøder udover de lovpligtige. Derved efterleves 

udvaskningskravet til både overfladevand og grundvand. 

BAT og godt landmandskab i forhold til udbringning er, at man afstemmer den producerede husdyrgødning 

med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning: 

- at udbringning af gødning mm. skal foretages så tæt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt 

næringsstofoptag og størst vækst, 

- at man anvender BAT med hensyn til de maskiner, som anvendes til udspredning, og om nødvendig 

nedpløjer husdyrgødningen, 

- at man ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræber at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold, 

dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. 


For arealer i områder med almindelige drikkevandsinteresser vurderes de generelle landbrugsregler at 

være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. 

Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem har beregnet udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i 

nudrift til 75 mg nitrat/liter og i ansøgt produktion til 67,9 mg nitrat/liter på baggrund af 12% ekstra 

efterafgrøder og et reduceret harmonitryk på 1,0 DE/ha. Denne beregning viser, at der er et fald på 7 

mg nitrat / L i grundvandsområdet. 

Det vurderes ud fra de indsendte beregninger, at beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til grundvandet 

er overholdt, samt at udvidelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre en øget miljøpåvirkning af 

det nitratfølsomme område. 

Det vurderes endvidere, at driften lever op til BAT. Udvidelsen vurderes samlet ikke at være i strid 

med regionplanens retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. 

VILKÅR 


43. Det tilstræbes at de 12 % ekstra efterafgrøder placeres på udbringningsarealerne beliggende 

indenfor nitratfølsomt indvindingsopland (jf. bilag 5), 

43


6.5 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSES- 

KRAV 


Viborg Kommune er ikke bekendt med forekomster af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget 

på nationale eller regionale rødlister eller bilag IV-arter på og omkring udbringningsarealerne. 

En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde 

eller sporadisk opholdssted på og omkring udbringningsarealerne. På baggrund af ” Faglig rapport fra 

DMU nr. 635” fra DMU samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der kan være tale 

om følgende arter: Damflagermus, vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus pipistrelflagermus, 

dværgflagermus, odder, markfirben, vandsalamander, spidssnudet frø, bæklampret samt sædgæs. 

Tjele Langsø rummer en robust og stabil bestand af odder, ligesom bestanden af overvintrende sædgæs 

synes at være intakt. Fugle-beskyttelsesområdet omfatter ud over selve vandfladen af Tjele 

Langsø også de dyrkede arealer omkring Tjele Gods, der især tidligere ofte udgjorde den foretrukne 

fourageringsplads for overvintrende sædgæs. 

Bæklampretten lever i rene vandløbssystemers øvre dele med sand- eller grusbund. 

Af flagermusene er det især damflagermus og vandflagermus der er afhængige af vandkvaliteten i søer 

og damme. Vandkvaliteten er bestemmende for produktionen af flagermusenes føde, insekter, i 

vandet. Hvis vandområdet forurenes, bliver insektfaunaen fattigere, og dermed falder dens betydning 

som producent af føde. 

Markfirben findes primært, hvor der er sydvendte skråninger, som de kan grave deres æg ned i. 

Stor vandsalamander, spidssnudet frø og løgfrø - ud over egentlig opfyldning af ynglevandhuller er de 

alle følsomme overfor bebyggelse i omgivelserne, øget trafik, overgødskning, tilgroning, overskygning, 

forekomst af fisk samt andehold. De vandhuller, der findes på bedriftens udspredningsarealer, er 

potentielle ynglevandhuller for stor vandsalamander og spidssnudet frø. 


Det vurderes, at kun tilførsel af meget store mængder husdyrgødning, som følge af uheld med gylletanke/gylletransport 

i området, vil kunne have en negativ effekt på odder. Omvendt vurderes det, at 

lovlig håndtering af husdyrgødning inden for udspredningsområderne ikke vil have nogen effekt på 

arten. 

Tjele Gods og sædgæssenes fødesøgningsarealer ligger i en afstand af ca. 3 km fra nærmeste udbringningsareal, 

og Viborg Kommune vurderer derfor, at landbrugsdrift på de ansøgte arealer ikke påvirker 

sædgæssene. 

Hovedparten af udbringningsarealerne er ikke vandløbsnære, og Viborg Kommune vurderer derfor, at 

risikoen for påvirkning af bæklampret fra driften fra arealerne tilhørende Hovstien 11, er ubetydelig. 

De arealer, der er vandløbsnære, grænser op til vandløb med en lempet F-målsætning, der skyldes en 

stor okkerbelastning. Kommunen vurderer, at bæklampretten ikke findes i disse dele af vandløbet, og 

samlet set, påvirker de ansøgte udbringningsarealer ikke bæklampretten og dens levesteder væsentligt. 

Da de vandhuller, der findes på bedriftens udspredningsarealer, er potentielle yngle- og fødesteder for 

stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø samt damflagermus og vandflagermus, er det vigtigt at 

44


sikre vandhullerne som potentielle ynglesteder for disse arter. Det er derfor, andetsteds i denne miljøgodkendelse, 

sat vilkår om bræmmer omkring vandhuller. 

For resten af småflagermusene samt markfirbenet vurderes det, ud fra kendskabet til deres levevis, at 

de ikke vil blive påvirket af almindelig landbrugsdrift. 

Det vurderes, at godkendelsen ikke vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i som udenfor 

NATURA 2000-områder, og at det på baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse må 

antages, at udvidelsen ikke væsentligt vil forringe tilstand og levevilkår for truede plante- og dyrearter. 

Viborg Kommune vurderer, at driften ikke giver anledning til fastsættelse af specielle vilkår i forhold 

til arter med særlige beskyttelseskrav, ud over dem der allerede er stillet. 

45


7 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 

Management: 

BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedste tilgængelige 

teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På 

bedriften er der taget følgende forholdsregler: 

Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- 

og gødningsplan, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons spredning. Der føres ikke 

løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, men vand- og energiforbrug opgøres årligt 

i forbindelse med regnskabet. 

Der er lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand 

mv. er beskrevet. 

Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. 

Egenkontrol: 

Der føres logbog til kontrol af flydelaget på gyllebeholderne. 

Gyllebeholderne følger reglerne for kontrol min. hvert 10 år. 

En gang årligt udarbejdes ”Gødnings- og husdyrindberetning” samt ”Mark og gødningsplaner”, begge 

dele anvendes til dokumentation af husdyrholdets størrelse og forbrug af gødning. 

Der føres sprøjtejournal. 

Foder 

Der er på ansøgningstidspunktet ikke pålagt ejendommen restriktioner i forhold til fodring. I nudrift er 

der derfor ikke indtastet oplysninger, hvorved www.husdyrgodkendelse.dk beregner på baggrund af 

normtal. Der anvendes tørfoder i de eksisterende slagtesvinsstalde, hvilket kommer til at fortsætte i 

det ansøgte projekt. Der vil blive anvendt vådfoder i smågrise og sostalde. 

Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor svinefodring. 

Staldindretning 

Staldene er indrettet med delvis spaltegulv med 30 % fast gulv, hvorved ammoniakfordampningen 

holdes på et lavt niveau. Løbe-og drægtighedsstald, toklimastald og slagtesvinestalde er beskrevet i et 

BAT-byggeblade, hvilket betyder at staldtyperne er vurderet med hensyn til teknik og økonomi. 

Det nye staldanlæg etableres med gyllekøling, der kører i døgndrift. 

I forbindelse med sagsbehandlingen af pågældende miljøgodkendelse, har man ønsket en økonomisk/teknisk 

redegørelse for fravalget af luftrensning. 

Som det fremgår af vedlagte BAT-beregning opnås der et samlet emissionsniveau på 3180 kg N/år for 

luftrensningsanlægget. I den oprindelige ansøgning som alene efterlevede det generelle reduktionskrav 

var den samlede emissionsniveau på 6142 mg/kg N, der er således tale om en forskel på 2962 kg 

N. 

46


Såfremt man ønsker at fjerne denne mængde kvælstof vha. eet luftrensningsanlæg, vil man påføre 

landmanden en ekstra udgift i størrelsesordnen 322-472 kr/kg N. Det nedre estimat, er baseret på en 

anlægsomkostning på 955.000 kr., som angivet i "Udredningsrapport for teknologier". Udredningsrapporten 

kan findes på www@dansksvineproduktion.dk/index. Det øvre estimat er baseret på et anlægsskøn 

på 1.400.000 kr. fra ventilationsfirmaet SKOV A/S. 

I "udredningsrapporten for teknologier - med særligt henblik på miljøeffektive teknologier til husdyrproduktion", 

Dansk Svineproduktion 2006.24.02 er meromkostningen pr. reduceret kg N angivet for 

luftrensning til 53 kr. Det kan således konkluderes, at tiltaget overskrider omkostningsrammen med 

op til 8 gange i forhold niveauet fra Dansk Svineproduktion . Med afsætning i det ovenstående er det 

muligt, at konstatere en for høj meromkostning ved implementering af luftrensning, hvorfor den er 

fravalgt i forbindelse med nærværende projekt. 

For at optimere udnyttelsen af husdyrgødningen har man i forbindelse med udvidelsen valgt at får separeret 

gyllen ved levering til et mobilt separationsanlæg fra Nørager Biogasanlæg. Det forventes at 

separationen gennemføres vha. en GEA Westfalia UCD 305 separation. For nærmere beskrivelse af 

anlægget henvises der til den vedlagte Farm-test. Det er hensigten at fiberfraktionen skal afgasses i 

Nørager Biogasanlæg, som ligeledes står for den videre afsætning af husdyrgødningen. Derudover vil 

biogasanlægget medtage den resterende mængde husdyrgødning i nærværende projekt. 

Udbringningsteknologi 

BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der 

vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er 

dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning 

og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: 

- regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- 

og helligdage), 

- udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), 

- krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, 

- krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, 

- krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, 

- og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, 

- krav til efterafgrøder 

Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses 

afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, 

planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. 

Gyllen køres typisk ud med 20-25 m³ gyllevogn og nedfældes hvis muligt og ellers med slæbeslanger. 

Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget 

afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede 

afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og 

hurtigere optagelse i planterne. 

Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende 

arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. 

Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. 

Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er 

der forbrugt 15-20 % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt in- 

47


citament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form 

for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen 

af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes 

vil stigende afgrødepriser flytte afgrødernes økonomisk optimale kvælstofniveau højere op, 

og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer. 

Energibesparende foranstaltninger: 

Der vil blive opsat lavenergi lysstofrør i den nye stald. I forbindelse med løbende udskiftning af lysstofrør 

i øvrige stalde udskiftes til lavenergi lysstofrør. Lyset i staldene er tændt efter behov og styres 

af foderstyringssystemet. Der er lys i staldene i ca. 10 timer i døgnet i vinterhalvåret og ca. 2 timer i 

døgnet i sommerhalvåret. Tidsrummet kan dog variere. 

Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, 

både med hensyn til temperaturen i staldene og el-forbruget. 

I den nye stald vil ventilationssystemet komme til at bestå af kombi diffus ventilation med gulvudsugning. 

Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og 

svineproduktion, anvendes der således BAT (delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, 

temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der 

ikke er behov for ret stor ventilation). 

Vandbesparende foranstaltninger: 

Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med 

koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. 

Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og 

svineproduktion, anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser). Vandforbruget måles ikke som 

sådant men tjekkes løbende (ca. en gang om måneden). Staldene kontrolleres dagligt og der udføres 

småreparationer med det samme eller tilkaldes service, hvis der er behov for det. 

Opbevaring af husdyrgødning og bedste tilgængelige opbevaringsteknik: 

Da der er tale om: 

- stabile beholdere, der kan modstå mekaniske og kemiske påvirkninger. 

- lagerne tømmes hvert år og inspiceres visuelt 

- beholdernes bund og vægge er tætte 

- der er ingen spjæld, alt gylle overpumpes via dykket rør 

- gyllen omrøres kun umiddelbart inden udbringning 

- tre gyllebeholder med fast overdækning 

Og beholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen, vurderes det, at der er BAT med hensyn til 

gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedst tilgængelige teknikker der vedrører intensiv 

fjerkræ- og svineproduktion (BREF). 


Strategien i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v., bygger på forureningsbegrænsningsprincippet, 

der er beskrevet i lovens § 1. Lovens strategi prioriterer forebyggelse højest. 

Forurening skal først og fremmest forebygges ved anvendelse af renere teknologi, herunder mindre 

forurenende råvarer, processer og anlæg. Den forurening, der ikke kan forebygges, skal begrænses 

mest muligt ved anvendelse af bedst mulige renseteknologi. 

48


Ved godkendelse af husdyrbrug efter loven skal husdyrbruget og godkendelsesmyndigheden i forbindelse 

med godkendelsen foretage en vurdering af virksomhedens teknologi i forhold til det, som beskrives 

som ”Bedste Tilgængelige Teknik”. 

Viborg Kommunes har med udgangspunkt i BAT-notatet (BREF-dokumentet) for svine- og fjerkræbrug 

vurderet, at bedriften drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). 

Management 

Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug, er det BAT at udføre alle 

følgende punkter: 

- identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale 

- føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af 

uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne 

- have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser 

- iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i 

driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene 

- planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter 

og spild, samt 

- planlægge gødning af markerne korrekt. 

Viborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de i denne godkendelse stillede 

vilkår, lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til management. Der er stillet vilkår 

bl.a. om dokumentation af reparation og vedligeholdelse af ventilationsanlæg, registrering af forbrug, 

krav om dokumentation af opbevaringskapacitet, krav om beredskabsplan samt krav om redegørelse 

for, hvad der er indført af renere teknologi siden sidst samt i hvilket omfang der er sket substitution 

af råvarer og hjælpestoffer til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 

Foder 

Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, 

så er det BAT at mindske udskillelse af næringsstoffer (N og P) i gødning ved effektiv fodring. 

Formålet med effektiv fodring er at tilpasse foderet til dyrenes aktuelle behov i forskellige produktionsfaser 

og derved reducere indholdet af ufordøjet næringsstof i husdyrgødningen. Fodringsmetoder 

kan omfatte fasefodring, sammensætning af foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer, 

brug af aminosyre-suppleret foder med lavt proteinindhold og brug af foder suppleret med lavt 

indhold af fosforfytase eller kost med let fordøjelige uorganiske foderfosfater. Derudover kan brugen 

af visse fodertilsætninger, såsom enzymer forhøje fodereffektiviteten og derved forbedre tilbageholdelsen 

af næringsstoffer og følgelig mindske mængden af næringsstoffer i gødningen. 

Der er derfor stillet vilkår om at der skal anvendes fasefodring på bedriften og foderet skal indeholder 

fytase samt at fosforindholdet skal ligge indenfor de vejledende niveauer i BAT-foder. 

Viborg Kommune vurderer, at bedriften med de stillede vilkår lever op til kravet om BAT i henhold 

til fodring beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om BAT for intensivt hold af svin og 


Staldindretning 

I forhold til staldindretning er det BAT at reducere ammoniakemissioner til luften som udgangspunkt 

ved nogle eller alle af de følgende principper: 

- reducering af emitterende gødningsoverflader 

- fjernelse af gødningen til en ekstern gyllebeholder 

49


- anvendelse af yderligere behandling, såsom beluftning for at opnå bevægelse i væsken 

- afkøling af gødningsoverflade 

- brug af overflader (for eksempel spalter eller gødningskanaler) som er glatte og nemme at rengøre. 

Den nye toklimastald etableres med delvis spaltegulv jf. BAT-byggeblad 106.03-52, den nye løbe-, 

drægtighedsstald med delvist spaltegulv og køling af kanalbund jf. BAT-byggeblad 106.01-51 og 

slagtesvinestalden med 30 % fast gulv. 

Staldene indrettes med delvis spaltegulv, hvorved ammoniakfordampningen nedsættes. Det bemærkes 

i den forbindelse, at delvis spaltegulv efter Viborg kommunes opfattelse må anses for bedste tilgængelige 

teknologi. 

Staldene indrettes desuden med gyllekøling. 

For de eksisterende stalde vurderes det at det ikke er proportionalitet at kræve anvendelse af BAT for 

disse stalde. Der stilles dog vilkår om at alle staldene skal leve op til bedste tilgængelige staldsystem 

senest ved næste gennemgribende renovering af inventaret. 

Viborg kommune vurderer at staldindretningen lever op til BAT-kravene beskrevet i EUkommissionens 

reference dokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli 2003. 

Forbrug af vand og energi 

Til aktiviteter, hvor der bruges vand, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre alt det følgende: 

- rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere 

- udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. 

- registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og 

- detektering og reparation af lækager. 

BAT for svin er at reducere energiforbrug ved at anvende godt landmandskab, begyndende med udformningen 

af staldene, og ved hensigtsmæssig betjening og tilstrækkelig vedligeholdelse af stalden 

og udstyret. 

BAT for svinestalde er at reducere energiforbruget ved at gøre alt det følgende: 

- anvendelse af naturlig ventilation 

- anvendelse af lavenergibelysning 

Viborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse og de i denne godkendelse stillede 

vilkår, lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til forbrug af vand og energi, beskrevet 

i EU-kommissionens reference dokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli 

2003. 

Der er stillet vilkår om bl.a. dokumentation af reparations- og vedligeholdelse af ventilationsanlæg, 

registrering af forbrug samt krav til redegøre for, hvad der er indført af renere teknologi siden sidst 

samt i hvilket omfang der er sket substitution af råvarer og hjælpestoffer til mindre miljøbelastende 

råvarer og hjælpestoffer 

50


Opbevaring af husdyrgødning. 

Det er BAT at udforme lagringsfaciliteterne for husdyrgødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil 

yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 

BAT vedrørende lagring af svinegylle i en beton- eller stålbeholder omfatter alle følgende punkter: 

- en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger 

- beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring 

- lageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvis hvert år 

- dobbelte ventiler bruges til alle ventiludgange fra lageret 

- gyllen røres kun lige før tømning af beholderen ved f.eks. tilførsel på marken 

Det er BAT at dække gyllebeholderne ved at bruge et af følgende: 

- et fast låg, tag eller en teltstruktur, eller 

- et flydelag, såsom snittet halm, naturlig udtørringsskorpe, lærred, folie, tørv, ekspanderet ler 

(LECA) eller ekspanderet polystyren (EPS). 

Der er valgt at etablere fast overdækning på alle tre gyllebeholdere er BAT kravet herved efterlevet. 

Behandling af gødning forud for eller i stedet for spredning af gylle kan udføres af følgende årsager: 

1. for at udvinde overskydende energi (biogas) i gødningen 

2. for at mindske lugtemissioner under lagring og/eller spredning 

3. for at mindske kvælstofindholdet af gødningen med henblik på at forhindre mulig forurening 

af jord og overfladevand som et resultat af spredning af gylle og for at reducere lugten. 

4. for at muliggøre enkel og sikker transport af gyllen til fjerne egne eller når den skal anvendes i 

andre processer. 

Der anvendes et antal behandlingssystemer til gødning, uanset at flertallet af bedrifterne i EU kan forvalte 

gødningen uden megen brug af de teknikker, der er opført nedenfor. Anvendte teknikker til behandlingen 

på bedriften af svinegylle: 

- mekanisk adskillelse 

- beluftning af gylle/flydende husdyrgødning 

- biologisk behandling af svinegylle 

- kompostering af fast gødning 

- anaerob behandling af gødning 

- anaerobe laguner 

- fordampning og tørring af svinegylle 

- anvendelse af tilsætningsstoffer i gødningen 

Generelt er behandling af gødning på bedriften kun BAT med visse betingelser (dvs. er BAT med betingelser). 

Betingelserne for gødningsbehandling på bedriften, som bestemmer, om en teknik er BAT, 

vedrører betingelser såsom landbrugsareal til rådighed, overskud af eller efterspørgsel på lokale næringsstoffer, 

teknisk assistance, marketingsmuligheder for grøn energi samt lokale regler. 

Det er vurderet, at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, såfremt der på selve ejendommen 

er minimum 9 måneders opbevaringskapacitet. Opbevaringskapaciteten efter udvidelsen rækker til 

over 12 måneder, så BAT-krav er derfor opfyldt på ejendommen. 

Ved overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen efterleves de fleste BAT krav vedrørende lagring 

af flydende husdyrgødning. I den aktuelle sag vurderes det, at det er BAT at dække gyllebeholderne 

ved at bruge fast overdækning. 

51


Ansøger har valgt at efterbehandle gyllen vha. et gylleseparationsanlæg hvilket medfører en mere effektiv 

dosering af kvælstof og mulighed for begrænsning af fosforoverskud. Ansøger har valgt at bortskaffe 

tørstoffraktionen fra ejendommen og bortskaffer den til en miljøgodkendt modtager. 

Viborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse og de i denne godkendelse stillede 

vilkår om gyllesepration, krav til opbevaringskapacitet, registrering af årlig inspektion og evt. reparation 

af beholdere, lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til opbevaring af husdyrgødning, 

beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om BAT for intensivt hold af svin og 


Udbringning. 

Det er BAT at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden 

af gødningen med afgrødens forventede krav (kvælstof og fosfor, samt mineraltilførslen fra afgrøden 

til jorden fra gødskningen). Der findes forskellige værktøjer til at afbalancere den samlede næringsoptagelse 

fra jorden og vegetationen med gødningens samlede næringsydelse, såsom en jordnæringsbalance 

eller ved at taksere antallet af dyr til de disponible marker. 

Det er BAT at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; 

dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, 

nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det er BAT 

at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: 

- ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er: 

- vandmættet 

- oversvømmet 

- frossen 

- snedækket 

- ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker 

- ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) 

- at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer 

finder sted. 

Det er BAT at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er 

sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: 

- at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt 

at undgå weekender og helligdage, og 

- at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. 

Gødning kan behandles for at minimere lugtemissioner, hvilket kan tillade mere fleksibilitet til identificering 

af passende egne og vejrforhold i forbindelse med tilførsel på markerne. 

Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at 

lugtgener begrænses. Såfremt god landmandspraksis ikke efterleves, kan tilsynsmyndigheden meddele 

påbud med henblik på at sikre, at god landmandspraksis overholdes. 

Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug, er det BAT at planlægge 

gødning af markerne korrekt. For at sikre dette skal der, i forbindelsen med udarbejdelsen af mark- og 

gødningsplanen, laves et lagerregnskab for den efterfølgende planperiode, der dokumenterer, at der er 

opbevaringskapacitet frem til 1. april. Dette er for at sikre, at beholderne ikke er fyldte den 1. februar 

52


med fare for overløb, hvis udbringning forhindres pga. af vejret og lignende, samt at ansøger bedre 

har mulighed for at disponere udspredningstidspunktet i forhold til afgrødens behov. 

BAT-kravene anses for opfyldt ved overholdelse af reglerne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning 

og om plantedække, husdyrgødningsbekendtgørelsen, vandløbsloven samt målene for godt 

landmandskab samt ved anvendelse af nedfældning og udbringes med slæbeslanger. 

Viborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de i denne godkendelse stillede 

vilkår om opbevaringskapacitet frem til 1. april samt forbud om udspredning på vandmættet, 

oversvømmet, frossen eller snedækkede arealer, lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold 

til udspredning af husdyrgødning som beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om 

BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli 2003. 

Viborg Kommune vurderer samlet, at bedriften med de stillede vilkår lever op til kravet om BAT i 

henhold til de afledte forhold beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om BAT for intensivt 

hold af svin og fjerkræ fra juli 2003. 

Bedriften skal dog i forbindelse med de regelmæssige tilsyn kunne redegøre for, hvad der er indført af 

renere teknologi siden sidst, samt i hvilket omfang der er sket udskiftning af råvarer og hjælpestoffer 

til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 

VILKÅR 


44. Bedriften skal, i forbindelse med de regelmæssige tilsyn, på forlangende kunne redegøre for, 

hvad der er indført af renere teknologi siden sidst, samt i hvilket omfang der er sket substitution 

af råvarer og hjælpestoffer til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 

45. Eksisterende stalde skal leve op til bedste tilgængelige staldsystem senest ved næste gennemgribende 

renovering af inventaret og senest ved revurderingen skal foreligge en plan for 

hvordan eksistende stalde vil leve op til BAT. 

53


8 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET 

8.1 A LTERNATIVE LØSNINGER 


Et alternativt til den valgte placering af den nye svinestald på Langagergård kunne være at placere 

stalden syd for de eksisterende slagtesvinestalde, men det vil begrænse mulighederne for på sigt eventuelt 

at kunne udvide produktionen. Endvidere vil svinestalden med en placering syd for de eksisterende 

slagtesvinestalde komme til at ligge nærmere Tjele Langsø end det nuværende projekt. Ifølge 

Viborg Kommunes egen vurdering, vil det være mest hensigtsmæssigt med den ansøgte placering for 

at forhindre en negativ visuel påvirkning af Tjele Langø. Derudover har en placering tættere på Lindum 

været overvejet, men dette medførte for mange luftmæssige problemer, hvorfor denne placering 

blev forkastet. 

Et alternativ til udvidelsen på Langagergård kunne være, at opkøbe en anden produktionsejendom for 

at drive og eventuelt udvide denne. Steen Skårup kunne på denne måde udvikle driften og modvirke 

en faldende realløn. Det vil være en større investering at opkøbe og eventuelt modernisere en anden 

ejendom. Der er desuden klare fordele ved at have besætningen samlet på samme sted frem for at 

skulle passe dyr flere steder. En samlet besætning giver mulighed for at opnå en rationel produktion 

frem for at have to adskilte besætninger. Dertil kommer, at Steen Skårup i flere år har gjort sig strategiske 

overvejelser mht. fremtidig udvikling og udvidelse, bl.a. gennem opkøb af jord og naboejendomme. 

Investeringerne har således gennem tiden været tænkt ind i udviklingen af bedriften,, så mulighederne 

for udvidelse var åbne. Mulighederne for produktionsudvidelse på Langagergård vurderes 

derfor ikke at være udtømte med den nuværende dyreholds størrelse, som er udgangspunktet for dette 

projekt. 


Viborg Kommune vurderer samlet set ikke, at der kan opsættes væsentlige alternativer som kan sammenlignes 

eller vurderes som værende bedre end det ansøgte projekt. 

8.2 0-ALTERNATIV 


0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for 

noget positivt, da det er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. 

Der er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. 

I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse driften efter markedsforholdene. Inden for landbrugserhvervet 

er det en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen, 

samtidig med at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal 

enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres 

og udvides. 

Hvis produktionen ikke optimeres, smuldre det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant 

produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige 

og landskabelige konsekvenser det giver. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne 

betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vogn- 

54


mænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse 

mindskes. 

Steen Skaarup ser en udvidelse af produktionen som det vigtigste element i at udlede visionerne for 

bedriftens og et generationsskiftet med hans søn. Det er deres vision, at Langagergaad skal være 

blandt de svinebedrifter der er tilbage om 10 år. Langagergaard skal være rationelt og bæredygtigt 

økonomisk og skal give ejerne og de ansatte en spændende og lærig hverdag. Derfor kræver det en 

udvikling af den animalske produktion på Langagergaard. Den økonomiske og udviklingsmæssige 

fremgang skaber også en mere rationel bedrift, hvilket er en nødvendighed pga. det ekstra mandskab. 

Derfor vurderer Steen Skaarup, at et nul-alternativet ikke er relevant for ham eller hans søn. 


Viborg Kommune vurderer, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen på 

Hovstien 11 ikke påvirker lokalområdet væsentligt i negativ retning. Det er Viborg Kommunes, at 0alternativet, 

dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau, ville være en begyndende afvikling af 

produktionen. 

Viborg Kommune vurderer samlet set ikke, at der kan opsættes væsentlige alternativer som kan sammenlignes 

eller vurderes som værende bedre end det ansøgte projekt. 

55


9 HUSDYRBRUGETS OPHØR 


Ansøger har oplyst at der i forbindelse med ophør vil blive truffet de nødvendige foranstaltninger med 

henblik på at aflevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Den resterende husdyrgødning i 

kummer og gyllebeholdere vil blive fjernet. Den sidste del vil blive fjernet med slamsluger. Staldene 

vil blive rengjort og spildevandet kørt ud på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Udtjent inventar 

og andet metal vil blive leveret til produkthandleren. Udtjent elektronisk udstyr vil blive leveret til 

genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter. 

Bygningsmassen vil helt eller delvis blive fjernet. Det sker i henhold til lovgivningen. I hvor stor en 

grad bygningerne fjernes, afhænger det af deres tilstand og mulighed for anden udnyttelse. Gyllebeholderne 

placeret væk fra eksisterende bygninger vil blive fjernet, når de ikke længere er brugbare for 

denne eller anden bedrift. 


Viborg Kommune vurderer, at de nævnte tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare. 

VILKÅR 

På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol. 

46. Ved ophør af dyreholdet skal stalde, gyllekanaler, fodersilo mm tømmes og rengøres. 

47. Bygningsmasse opført væk fra eksisterende bygninger skal helt eller delvist fjernes afhængig 

af anden anvendelse. Gyllebeholderne fjernes når de ikke længere er i brug eller bruges af 

anden bedrift. 

56


10 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION 


I forbindelse med ændringen af bedriften er der udarbejdet et forslag til egenkontrol af driften. Kontrollen 

vil omfatte følgende punkter. 

Rengøring: 

• Udmugning i stalde for at minimere ammoniakfordampningen. 

• Vask og fejning af gange for at sikre et højt hygiejne niveau og minimer støvgener. 

• Periodevis rengøring af svinestier for at minimer støvgener. 

Vand: 

• Tilsyn af drikkekar, -kopper eller -ventiler m.m. for lækager. 

Ventilering: 

• Alarmanlæg kontrolleres/afprøves. 

• Rengøring af ventilations anlæg 

• Kontrol af temperatur- og fugtighedsmålere 

• Generel vedligeholdelse og kontrol af ventileringssystem efter fabrikantens anvisning. 

Foder formalings- og blandingsanlæg: 

• Kædetræk renses og smøres 

Miljømæssige foranstaltninger: 

• Logbog over flydelag 

Gene-/forureningsforanstaltninger: 

• Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning. 

Registrering af: 

• Elforbrug 

• Foderforbrug (E-kontrol) 

• Forbrug af fyringsolie 

• Sprøjtejournal 

• Medicinforbrug og type af medikamenter 

• Opbevaring af indlægssedler på foder 

Derudover udarbejdes der årligt et gødningsregnskab samt en gødningsplan i samråd med planteavlskonsulent. 

Der føres enhedsfoderkontrol på produktionen, og foderet analyseres jævnligt. Foderet 

sammensættes og optimeres løbende i samråd med svinefodringskonsulent. 

Ansøger holdes ajour med gældende lovgivning, så frekvensen på differentieret tilsyn forlænges. 

Der beskrives arbejdsgange og fremgangsmåder, der kan medvirke til at forhindre væsentlige miljøpåvirkninger 

og gener for omgivelserne, herunder arbejdsgange, der sikrer overholdelse af regler vedr. 

gødningsopbevaring, hensigtsmæssig håndtering og rensning af sprøjteudstyr samt lugt-, støj- og støvreducerende 

tiltag i den daglige drift. 


Vilkår om egenkontrol har til formål, at sikre en løbende og systematisk registrering, der giver bedst 

muligt grundlag for overblik over produktionsforholdene. Derudover kan registreringen fungere som 

57


dokumentation for overholdelse af bestemte konkrete vilkår for husdyrbrugets indretning og drift kan 

vurderes, når der føres tilsyn med husdyrbruget. Det vurderes, at de stillede vilkår i tilstrækkeligt omfang 

vil sikre en mere optimal kontrol af bedriften. 

VILKÅR 

På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for management og dokumentation: 

48. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtningsaftaler 

m.v. skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 

49. I forbindelse med afholdelse af tilsyn skal slagteriafregninger, svineflytninger, opgørelser fra 

destruktionsanstalt eller lignende for hele den animalske produktion på bedriften, dækkende 

de sidste 3 års produktion, være til rådighed for tilsynsmyndigheden. 

50. Der skal føres kvartalsmæssig journal med angivelse af el- og foderforbrug samt forbrug af 

dieselolie. Journalen skal opbevares i mindst 8 år og forevises på forlangende. 

58


11 SAMLET KONKLUSION 

På baggrund af ansøgningsmaterialet samt Viborg Kommunes registreringer af områdets grundvands-, 

vandløbs- og naturforhold har Viborg Kommune vurderet, at miljøgodkendelsen, med de pågældende 

vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på 

miljøet. 

Det er derfor Viborg Kommunes opfattelse, at: 

- ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra 

husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet. 

- husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig 

med hensynet til omgivelserne. 

- de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkning fra husdyrbrugets 

produktion bliver begrænset til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid gældende generelle 

miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og vilkårene i miljøgodkendelsen overholdes. 

- at udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke medfører en øget husdyrproduktion 

og en øget miljøpåvirkning i kommunen, idet strukturudviklingen går mod færre 

men større bedrifter. 

- produktionen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af: 

• Nabobeboelser 

• Natura 2000-områder og natur i øvrigt 

• Overfladevand 

• Nitratfølsomme indvindingsområder 

• Landskabelige værdier og værdifulde kulturmiljøer 

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger overholder ændringerne afskæringskriterierne (lovens 

beskyttelsesniveau), og derfor meddeler Viborg Kommune miljøgodkendelse til bedriften på en 

række vilkår. 

59


12 GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UN- 

DERRETNING 

12.1 GODKENDELSENS GYLDIGHED 

Virksomheden må i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, § 12 ikke udvides eller 

ændres bygnings- eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde der 

indebærer forøget forurening i forhold til det hermed tilladte, før udvidelsen eller ændringerne er godkendt 

af Viborg Kommune. Hvis virksomheden ønskes ændret eller udvidet, skal Viborg Kommune i 

henhold til lovens § 12, stk. 3 have meddelelse herom, inden ændringen eller udvidelsen foretages. 

Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de stillede vilkår, der er nævnt i godkendelsen 

frem til den (30. juni 2018). 

Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen af virksomheden skal foretages, når der er forløbet 

8 år, efter at virksomheden er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage godkendelsen 

op til revurdering mindst hvert 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter 

Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. § 41. 

I tilfælde af at afgørelsen påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er 

meddelt. Vilkårene kan dog i henhold til Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. § 53, stk. 2, til 

enhver tid ændres for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere 

hensigtsmæssigt tilsyn. 

Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug 

m.v. ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. 

Viborg Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige miljølovgivning 

overholdes. Der skal i henhold til § 71 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. altid være 

adgang for de personer, der af Viborg Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn. 

12.2 KLAGEVEJLEDNING OG SØGSMÅL 

Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer, 

samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse 

af husdyrbrug § 84 - 87. 

En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Viborg Kommune, 

som umiddelbart efter klagefristens udløb sender klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget 

af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. 

Klagefristen er inden 4 uger fra offentliggørelsen den 30. juni 2010 i Viborg Kommunes lokalaviser, 

hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Viborg Kommune i hænde senest den 28. juli 2010 før 

kontortids ophør. 

Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. 

60


Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til § 90 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug 

m.v. Fristen er 6 måneder, fra godkendelsen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, 

regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen. 

En klage over miljøgodkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, 

medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. § 81 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug 

m.v. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne 

godkendelse. 

12.3 UNDERRETNING OM GODKENDELSEN 

Kopi af godkendelsen er sendt til: 

Naboer: 

Helene Elisabeth Jørgensen Birkelundsvej 1 8830 Tjele 

Morten Knudsgaard Tine Lind Kristensen Birkelundsvej 3 

Chr Thisteds Vej 1, 

8830 Tjele 

Marianne Hangaard Pedersen Steen Jæger 

st. tv 9500 Hobro 

Mary Birgitte Andersen 

Michael Navn- 

Drøwten 10 8830 Tjele 

Orla Navntoft Birgit Navntoft 

toft Drøwten 12 8830 Tjele 

Birgit Kristensen Erik Kristensen Drøwten 14 8830 Tjele 

Birgit Andersen Drøwten 16 8830 Tjele 

Knud Madsen 

Patricia Gisella Bundgaard 


Max Bundgaard Hansen Hansen Drøwten 2 8830 Tjele 

Alice Kjær Drøwten 2 8830 Tjele 

Jette Nykjær Green Svend Erik Lauritsen 

Anne-Mette Langvad Wie- 


Henrik Henriksen 

se Drøwten 22 8830 Tjele 

Marika Graae Palitzsch Drøwten 24 8830 Tjele 

Lars Christiansen Rikke Bruun Christiansen Drøwten 26 8830 Tjele 

Morten Flarup Pernille Hansen Drøwten 28 8830 Tjele 

Peder Bent Guldbrand Drøwten 30 8830 Tjele 

Luca Heger Palitzsch 

Kirsten Sekkelund Thom- 


Bjørn Casper Torndahl sen Drøwten 4 8830 Tjele 

Else Margrethe Sønderskov Drøwten 5 st th 8830 Tjele 

Irene Søttrup Petersen Troels Hansen Drøwten 5 st tv 8830 Tjele 

Else Margrethe P Christensen Drøwten 6 8830 Tjele 

Lila Kathryn Towle Mogens Egon Andersen 

c/o John Thostrup Peder- 


I/S Lindum Vandværk sen Erikstrupvej 7 8830 Tjele 

LINDUM KIRKE c/o Elly Hermansen 

Simone Bech Nielsen 

Fastrupvej 4 8830 Tjele 

Tom Rasmussen 

Rasmussen Firkløvervej 10 8830 Tjele 

Ulla Broni Husballe Rasmus- Troels Hedelund Rasmussensen 

Firkløvervej 11 8830 Tjele 

Peter Bjerregaard Pedersen Helga Pedersen Firkløvervej 12 8830 Tjele 

Hanne Gassler Schmidt Firkløvervej 14 8830 Tjele 

Tage Vegeberg Nielsen Susanne Rude Nielsen Firkløvervej 16 8830 Tjele 

Gert Haaning Nielsen Jette Borch-Jensen Firkløvervej 18 8830 Tjele 

Jens Peter Frank Aase Marie Frank Firkløvervej 20 8830 Tjele 

Michael Donati Maiken Toft Sørensen Firkløvervej 22 8830 Tjele 

61


Vagn Lund Kristiansen Firkløvervej 4 A 8830 Tjele 

Peter Nielsen Firkløvervej 4 B 8830 Tjele 

Børge Kirkegård Nielsen Firkløvervej 4 C 8830 Tjele 

Ann Kathrine Jensen Flindt Firkløvervej 6 8830 Tjele 

Gunnar Sørensen Rita Hedegaard Sørensen Firkløvervej 8 8830 Tjele 

Klaus Enevoldsen Gadegårdsvej 7 9500 Hobro 

Henning Anders Sørensen Gettrupvej 20 9500 Hobro 

Egon Kjellerup Gårsdalvej 21 8800 Viborg 

Knud Rasmussen 

Mimi Bjerregaard Kristen- 

Haugårdsvej 15A 8830 Tjele 

Lars Kell Kristensen 

sen Sine Claudell 

Jan Vædele 

Hobro Landevej 139 8830 Tjele 

Mimi Bjerregaard Kristensen Birte Margrethe Claudell Berg Hobro Landevej 139 8830 Tjele 

Hans Helmuth von Lüttichau Hobro Landevej 90A 8830 Tjele 

Kjeld Vels Jensen Britta Yrsa Jensen Hovstien 12 8830 Tjele 

Keld Møller Grethe Møller Hovstien 14 8830 Tjele 

Hans Palmhøj Nielsen Jytte Sminge Høndrupvej 15 8830 Tjele 

Torsten Bøje Fris Tina Birgertoft Laursen Høndrupvej 2 8830 Tjele 

Bodil Helen Hedemand Frits Hougaard Hedemand Høndrupvej 6 8830 Tjele 

Niels Jensen Christensen Karin Bach Christensen Høndrupvej 7 8830 Tjele 

BOLIGSELSKABET VIBORG BOLIGSELSKABET VI- 

AMT 

BORG AMT Jernbanegade 35 8800 Viborg 

Kim Dahl Kraghøjvej 26 9510 Arden 

Inger Anja Michella Thisted Bo Christian Thisted Piotr Smykla Lergravsvej 1 8830 Tjele 

Bodil Kathrine Lodahl Hansen Niels Christian Hansen Lergravsvej 2 8830 Tjele 

Mette Tylvad Søren Schultz Tylvad Lergravsvej 3 8830 Tjele 

Niels Christian Olsen Lergravsvej 5 8830 Tjele 

Asger Pedersen Bak Hanne Boggs Lergravsvej 7 8830 Tjele 

Niels Flarup Dorte Anette Flarup Kristian Flarup Lindum Søvej 1 8830 Tjele 

Jørgen Riisager Lindum Søvej 10 8830 Tjele 

Henning Hansen Bitte Pedersen Lindum Søvej 14 8830 Tjele 

Estrid Balslev Poul Samuelsen Lindum Søvej 18 8830 Tjele 

Jørn A. Jakobsen Vibeke Askou Jakobsen 

Hanne Bettina Wester- 

Lindum Søvej 25 8830 Tjele 

Morten Johansen 

gaard Lindum Søvej 6 8830 Tjele 

Niels Weigaard Jørgensen Birthe Dalsgaard Skibdalvej 1 8830 Tjele 

Brian Korsgaard Andersen Jette Brøndum Nielsen Skibdalvej 10 8830 Tjele 

Lindum Landsbykulturhus Skibdalvej 11 8830 Tjele 

Ole Larsen Orpa Sønderskov Larsen Skibdalvej 12 8830 Tjele 

Thomas Per Henker Charlotte Foulum Olesen 

Kirsten Præstegård An- 

Skibdalvej 14 8830 Tjele 

Helge Andersen 

dersen Skibdalvej 15 8830 Tjele 

Christian Ejlsborg Kira Elisabeth Kristensen Skibdalvej 17 8830 Tjele 

Gitte Julia Nielsen Skibdalvej 18 8830 Tjele 

Helge Frank Ragnhild Egelund Frank Skibdalvej 19 8830 Tjele 

Helle Hørlyk Ronni Hørlyk Skibdalvej 20 8830 Tjele 

Michael Skildal Møller Thea Marie Bengtsen Skibdalvej 22 8830 Tjele 

Dorthe Haugaard Nielsen Hans Henrik Rasmussen Skibdalvej 24 8830 Tjele 

Anne-Grete Mortensen Skibdalvej 26 8830 Tjele 

Claus Jørgen Simoni Skibdalvej 3 8830 Tjele 

Leif Vestergaard Ellen Margrethe Cassøe Vestergaard Skibdalvej 30 8830 Tjele 

Birgit Agner Petersen 

Jørgen Peder Maagaard Nybo 

Simon Agner Holm Skibdalvej 31 8830 Tjele 

Larsen Camilla Nybo Larsen Skibdalvej 32 8830 Tjele 

Henning Ejgil Thomsen Aase Thomsen Skibdalvej 34 8830 Tjele 

Orla Hedemand Signe Petrea Hedemand Skibdalvej 38 8830 Tjele 

Gert Brian Jensen Skibdalvej 40 8830 Tjele 

62


Andre Hansen Skibdalvej 42 8830 Tjele 

Ester Bodil Skjærris Søren Skjærris Skibdalvej 42 st 8830 Tjele 

John Sand Kristensen Marie Vester Kristensen Skibdalvej 44 8830 Tjele 

Mogens Friis Gitte Degn Friis Skibdalvej 46 8830 Tjele 

Hans Leo Bach Jacobsen 

Niels Ejnar Sønderlund Søren- 

Skibdalvej 47 8830 Tjele 

sen Skibdalvej 49 8830 Tjele 

Kristian Christensen Eva Nyvang Christensen Gert Christensen Skibdalvej 5 8830 Tjele 

Jan Christian Haslund Skibdalvej 51 8830 Tjele 

Karsten Leo Lund Kristensen Skibdalvej 54 8830 Tjele 

Jytte Kathrina Barnow Skibdalvej 56 8830 Tjele 

Minna Margrethe Andersen Skibdalvej 6 8830 Tjele 

Britta Bjerre Bach Rene Larsen Bach Skibdalvej 7 8830 Tjele 

Tom Jakobsen 

Jens Jørgen Grøndal Chri- 

Britta Nørremark Nielsen Skibdalvej 8 8830 Tjele 

stensen Anne Marie Poulsen Skibdalvej 9 8830 Tjele 

Martin Skildal Møller Skolevej 1 7840 Højslev 

Knud Svaneborg Hanne Holm Svaneborg Skovly 1 8830 Tjele 

Lars Gunnar Tegnander Skovly 10 8830 Tjele 

Jens Balslev Clausen Britt Amby Malthesen Skovly 6 8830 Tjele 

Simon Jørn Steffensen Sine Christensen Skovly 8 8830 Tjele 

Mette Kirstine Lægdsmand Steffen Ørnemark Smedestien 4 8830 Tjele 

Ib Emil Pedersen Sanne Gejl Pedersen 

Anna Margrethe Stavensø 

Smedestien 6 8830 Tjele 

Peter Greve 

Greve Smedestien 7 8830 Tjele 

Hanne Søgaard Stævnestedet 4 8830 Tjele 

Thomas Jakobsen Stævnestedet 5 8830 Tjele 

Hanne Borch-Jensen Nicolaj Borch-Jensen Stævnestedet 7 8830 Tjele 

Per Vinter Thora Margrethe Vinter Stævnestedet 9 8830 Tjele 

Poul Haugaard Sølandingen 2 8830 Tjele 

Michael Duelund Sølandingen 3 8830 Tjele 

Axel Busck Carol Christiansen Sølandingen 4 8830 Tjele 

Jens Busck Sølandingen 6 8830 Tjele 

Tove Kristensen Tjele Møllevej 12R 8830 Tjele 

Poul Brøndum Nielsen Viborgvej 434 8920 Randers NV 

Klemming Rask Fyllgraf Aalborgvej 214 8830 Tjele 

Lindum Vandværk: Jens Jørgen G. Christensen, Skibdalvej 9, Lindum, 8830 Tjele 

jjgclindum@hotmail.com 

Ejere af forpagtningsarealer: 

Kurt Mølgaard Larsen, Bavnehøjvej 17, 8830 Tjele 

Per Hjort, Viborg Landevej 96, Sdr. Onsild, 9500 Hobro 

Knud Erik Navntoft, Hobrovej 60, 8830 Tjele 

Ejere af aftalearealer: 

Steen Bo Jakobsen, Hobro Landevej 164, 8830 Tjele 

Tommy Svendstrup Jensen, Baunehøjvej 21, 8830 Tjele 

- Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. (midt@sst.dk) 

- Miljøministeriet, Miljøcenter Ringkøbing, Holstebrovej 31, 6950 Ringkøbing. (post@rin.mim.dk) 

- Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia. (mail@dkfisk.dk) 

63


- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup. 

(nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) 

- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1. sal, 1611 København V. 

(ae@aeraadet.dk) 

- Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K. (fbr@fbr.dk) 

- Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. (dn@dn.dk) 

- Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle (post@sportsfiskerforbundet.dk) 

- Greenpeace, Bredgade 20, Baghuset 4, 4. sal, 1260 København (info@nordic.greenpeace.org) 

- Arbejdstilsynet, Skive, Postboks 1228, 0900 København C (at@at.dk) 

- Friluftsrådet Limfjord Syd, karenjensen@post.tele.dk 

- Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N (husdyr@ecocouncil.dk) 

- Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, København V, (natur@dof.dk) 

64


13.1 BILAG 1. SITUATIONSPLAN 

13 BILAG 

65


13.2 BILAG 2. VISUALISERING 

66


13.3 BILAG 3 TRANSPORTVEJE 

67


13.4 BILAG 4 UDBRINGNINGSAREALER 

68


13.5 BILAG 5. NATUR 

SYDØSTLIGE AREALER 

69


NORDØSTLIGE AREALER 

70


71


VESTLIGE AREALER 

72


73


CENTRALE AREALER 

74

Læs hele godkendelsen (pdf) - Viborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?