brochure education.indd - NGO Forum

ngoforum.dk

brochure education.indd - NGO Forum

DANSKE ORGANISATIONERS

TVÆRGÅENDE MONITORERING AF

GENNEMFØRELSEN AF MÅLSÆTNINGERNE

I CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN 2010


Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene

(Civilsamfundsstrategien) blev lanceret i 2008 og har som

langsigtet overordnet mål “at bidrage til udviklingen af et stærkt,

uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene”.

Denne rapport fortæller, hvordan danske organisationer med

deres partnere i udviklingslandene i 2010 arbejdede med at

realisere de mål, som Civilsamfundsstrategien omfatter.

Rapportens formål er at:

• bidrage til Udenrigsministeriets samlede monitorering

af arbejdet med Civilsamfundsstrategien

• tilvejebringe et grundlag for Udenrigsministeriets strategiske

dialog med de danske organisationer om, hvordan

organisationerne bidrager til målopfyldelse af Civilsamfundsstrategien

• fremme læring vedrørende civilsamfundsstøtten, både i den

enkelte organisation og på tværs af de danske organisationer.

Målsætningerne i Civilsamfundsstrategien

monitoreres tværgående gennem danske organisationers

indberetninger på seks temaer:

• Rammebetingelser for civilsamfundet

• Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed

og levende debat

• Bistandens e ektivitet og harmonisering

• Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt

forankrede civilsamfund

• Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer

i udviklingslandene

• Skrøbelige stater og situationer.

2

FORORD

Rapportens Del 1 præsenterer baggrunden for den tværgående

monitorering (afsnit 1) samt den anvendte metode og data

(afsnit 2). Herefter sammenfattes de danske organisationers indberetninger

kort (afsnit 3), og deres særlige rolle vurderes (afsnit

4). På baggrund af denne bredere analyse præsenteres dernæst

tre centrale udfordringer i arbejdet med Civilsamfundsstrategien

(afsnit 5), mens Del 1 afrundes med overvejelser om det videre

arbejde med den tværgående monitorering (afsnit 6).

Del 2 præsenterer en nærmere analyse af de 248 besvarelser, som

57 forskellige danske organisationer har bidraget med, organiseret

efter ovenstående seks temaer. Denne del af rapporten

fremlægger vigtige erfaringer, som organisationerne har indhøstet

i arbejdet med langsigtet fattigdomsbekæmpelse og fremme af

demokratisering. Væsentlige metoder vurderes, og der peges på

nye udfordringer i arbejdet med at udvikle stærke, uafhængige

og mangfoldige civilsamfund.

Rapportens bilag forklarer metoden, herunder de 23 spørgsmål,

hvis besvarelse har dannet grundlag for rapportens analyse.

Derudover fremlægges her samlede opgørelser over Udenrigsministeriets

bevillinger til danske organisationer i 2010, dels i

form af en samlet liste over nye bevillinger, dels fordelt på

geogra ske regioner og bevillingstyper.

INDHOLD

Forord .....................................................................................................................

Del 1: De danske organisationers arbejde med at

gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien ............................................

Del 2: Seks temaer om de danske organisationers arbejde i udviklingslandene ..........

Tema 0: Rammebetingelser for civilsamfundet ..........................................................

Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat ..................

Tema 2: Bistandens e ektivitet og harmonisering .....................................................

Tema 3: Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund ...

Tema 4: Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene ......

Tema 5: Skrøbelige stater og situationer ....................................................................

Bilag

Bilag 1: Rapporteringens grundlag ............................................................................

Bilag 2: Spørgsmål til organisationerne ....................................................................

Bilag 3: Organisationer, der har bidraget til rapporteringen .....................................

Bilag 4: NGO-bistanden i 2008-2010 fordelt på organisationer ..............................

Bilag 5: NGO-bistandens fordeling på bevillingsmodtagere 2008-2010 ..................

Bilag 6: Tilsagn over NGO-rammen til udviklingsprojekter 2008-2010 ..................

Bilag 7: NGO-bistandens fordeling på regioner 2008-2010 ....................................

Bilag 8: Partnerlandenes andel af NGO bistanden 2008-2010 ................................

Bilag 9: Projektbistand gennem danske NGO’er i 2010 fordelt på lande ................

2

4

16

17

24

29

37

42

47

51

55

58

59

62

63

72

72

74


DEL 1:

DE DANSKE ORGANISATIONERS ARBEJDE MED

AT GENNEMFØRE MÅLSÆTNINGERNE I

CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN

1. BAGGRUND

Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene

(Civilsamfundsstrategien) blev lanceret i 2008 og har som

langsigtet overordnet mål “at bidrage til udviklingen af et stærkt,

uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene”.

Strategien lægger vægt på, hvordan “civilsamfundsaktører er

med til at fremme det enkelte menneskes ret til at organisere

sig, ytre sig og formulere krav og forventninger til o entlige

myndigheder og andre aktører. Dette er en væsentlig forudsætning

for langsigtet fattigdomsbekæmpelse og fremme af demokratisering,

ligesom det skaber både rummelighed og sammenhængskraft

i et samfund.” Civilsamfundsstrategien indeholder ni

strategiske mål:

1. Fremme af en levende og åben debat nationalt

og internationalt

2. Fremme af et repræsentativt, legitimt og

lokalt forankret civilsamfund

3. Fremme af kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed

og netværksmuligheder

4. Fremme af fokus på rettigheder

5. Fremme af eksible og relevante indsatser

i skrøbelige stater og situationer

6. Fremme af civilsamfundsstøtte i den

danske bilaterale og multilaterale bistand

7. Danske organisationers inddragelse i udviklingsarbejdet

8. Samarbejde med andre interessenter, herunder erhvervslivet

9. Fokus på mål og resultater

De ni strategiske mål omfatter en række mere konkrete indsatser,

der ofte er indbyrdes forbundne. For bedre at afspejle organisa-

tionernes fokusområder har Udenrigsministeriet i tæt konsultation

med de danske organisationer valgt seks temaer, som samlet

belyser centrale dele af målopfyldelsen (se bilag 1 om sammenhængen

mellem strategiske mål og temaerne i denne rapport).

Nærværende rapport skal desuden betragtes som et særskilt

bidrag til mål 9 vedrørende fokus på mål og resultater.

Sammenholdt med sidste års rapport har Udenrigsministeriet i

år tilføjet et nyt Tema 0 om Rammebetingelser for civilsamfundet,

da disse er under stigende pres i partnerlandene. Herudover

er Tema 2 om Bistandens e ektivitet og harmonisering (Pariserklæringen

og Accra Agenda for Action) blevet valgt som årets

tema. Til disse to temaer har alle organisationer med årlige

udbetalinger på over 5 mio. kr. skullet bidrage. De danske

organisationer har således skullet besvare spørgsmål indenfor

følgende temaer:

Tema 0: Rammebetingelser for civilsamfundet

Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed

og levende debat

Tema 2: Bistandens e ektivitet og harmonisering

(Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action)

Tema 3 Partnerskab og repræsentative, legitime

og lokalt forankrede civilsamfund

Tema 4: Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer

i udviklingslandene

Tema 5: Skrøbelige stater og situationer

Rapporten belyser gennem disse seks temaer,

hvordan de danske organisationer gennem

deres partnere eller på anden vis har bidraget

til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund

i udviklingslandene.

Civilsamfundsstrategien omfatter indsatser til gavn for udvikling

af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene på

tværs af den samlede danske udviklingsbistand. Strategien og

dens principper og målsætninger omfatter således:

A. Støtte givet direkte til civilsamfundsorganisationer

• Gennem danske organisationer, der indgår partnerskaber

med ligesindede organisationer i udviklingslandene

• Fra danske ambassader i udviklingslandene, der kan yde

mindre økonomisk støtte til lokale organisationer i det land,

hvor ambassaden er placeret.

B. Støtte til civilsamfundsorganisationer

indeholdt i anden dansk støtte

• Bilaterale sektorprogrammer indeholder i en række tilfælde

komponenter, der særligt henvender sig til civilsamfundet

og/eller som gennemføres af civilsamfundsorganisationer.

• Mange multilaterale organisationer, der modtager dansk

nansiering, gennemfører aktiviteter og programmer, som

falder indenfor Civilsamfundsstrategiens målsætninger.

I tillæg til denne rapport kan Udenrigsministeriet således på en

række andre områder følge efterlevelsen af strategiens målsæt-

ninger (bilag 1 indeholder en skematisk oversigt over, hvordan

civilsamfundsstøtte monitoreres i forhold til de forskellige

bistandsmodaliteter).

2. METODE OG DATA

Denne rapport omfatter hovedsagelig aktiviteter nansieret af

bevillinger gennem de danske organisationer. I modsætning til

rapporten for 2009 foreligger der til brug for dette års rapport

også indberetninger fra danske ambassader i udviklingslandene.

Som en del af ambassadernes samlede landevurderinger

har Udenrigsministeriet modtaget bidrag fra i alt 15 danske

repræsentationer vedrørende tre forhold med relation til Civilsamfundsstrategien:

• Udviklingen i civilsamfundets rammebetingelser

i det pågældende land

• Civilsamfundets involvering i planlægning,

gennemførsel og monitorering af dansk bistand

• Ambassadens dialog med partnere i samarbejdslandet

om civilsamfundsstøtte.

Materialet er ganske varieret og bærer præg af, at det er første

år, at disse oplysninger indsamles. Vurderinger angående rammebetingelserne

sammenfattes nedenfor (afsnit 3.1), mens det

ikke i denne rapport har været muligt at anvende besvarelser

4 5


vedrørende de to øvrige områder. Der vil blive fulgt op på dette

som led i Udenrigsministeriets samlede mål- og resultatstyring.

Udenrigsministeriet præsenterede i 2010 den første rapport,

hvor fremdriften på Civilsamfundsstrategiens overordnede

målsætninger blev vurderet i forhold til aktiviteter med dansk

nansiering i 2009. Rapportens metode er udelukkende kvalitativ

og baseres på indrapporteringer fra de danske organisationer.

Metoden er valgt, fordi opfyldelsen af strategiens målsætninger

i sin natur er vanskelig at måle. Der kan ikke let sættes tal på

politiske processer som demokratisering, folkelig forankring,

legitimitet, inddragelse og mangfoldighed. Den kvalitative

metode giver derudover et bredere billede af den mangfoldighed,

som strategien ønsker at fremme. På baggrund af det første

års erfaringer er metoden justeret, og denne rapport omfatter

indrapporteringer vedrørende aktiviteter gennemført i 2010

(se bilag 1 vedrørende datagrundlag og den anvendte metode).

Antallet af organisationer, der har indrapporteret, er i år steget

fra 51 til 57, og antallet af besvarelser er steget fra 237 til 248.

Tema

0

Tema

1

Tema

2

Tema

3

Tema

4

Tema

5

I alt

Antal besvarelser

pr tema 39 63 45 41 35 25 248

Procentvis

fordeling 16 % 25 % 18 % 17 % 14 % 10 % 100%

Igen i år har deltagelsen fra organisationernes side været meget

høj, tæt på 100 %, og rapporten dækker dermed samtlige aktive

bevillinger i 2010. Kvaliteten af besvarelserne er væsentligt højere

i år, ligesom graden af re eksion over de udvalgte fortællinger er

dybere og mere omfattende i år.

Bilag 4-9 indeholder oversigter over udviklingen i bevillinger fra

Udenrigsministeriet til danske organisationer. Som det fremgår,

er perioden 2008-2010 præget af forholdsvis få ændringer, dog

er bevillinger til projekter og programmer i Afrika vokset mest

i perioden og udgjorde i 2010 58 % af den samlede NGObevilling,

mens der til Udenrigsministeriets rammeaftaler med de

seks største danske organisationer i 2010 anvendtes 49 % af de

samlede midler, et lille fald i forhold til de tidligere år.

En grov optælling af de lande, som er repræsenteret blandt de

danske organisationers besvarelser, viser, at eksempler fra Afrika

igen i år udgør størstedelen af besvarelserne (omkring 60 %),

især er Uganda og Ghana overrepræsenterede. Eksempler fra

Asien udgør omkring en erdedel af besvarelserne, mens eksempler

fra Latinamerika kun udgør omkring en tiendedel. Dette

afspejler således den geogra ske fordeling af NGO-bevillingen,

jævnfør bilag 7.

Den enkelte danske organisation har kun skullet besvare et

mindre antal blandt de i alt 23 spørgsmål (jævnfør bilag 2).

Disse valg har ført til, at ikke alle temaer og erfaringer, der spiller

en rolle i det konkrete partnerskab, nødvendigvis fremgår af

rapporteringen. Den valgte metode gør det derfor ikke muligt at

konkludere, at et givet indsatsområde prioriteres lavt i organisationernes

faktiske arbejde, blot fordi det er svagt repræsenteret i

besvarelserne.

Metoden har vist sin værdi som anledning til re eksion og

læring i den enkelte organisation, og rapporten bidrager til, at

værdifulde erfaringer og nye tilgange deles på tværs af organisationerne.

Udsagn fra en række organisationer bekræfter, at

mange organisationer inddrager partnere i udviklingslandene i

indrapporteringen, og at der er et stærkt læringselement i processen

for den enkelte organisation. Der er et udpræget ønske fra

organisationernes side om fremover at styrke læringen organisationerne

imellem.

Den kvalitative metode egner sig ikke umiddelbart til en sammenligning

på tværs af organisationerne, ligesom den heller ikke

kan anvendes til at bedømme den enkelte organisations kvalitet

og målopfyldelse. I disse sammenhænge anvender Udenrigsmin-

isteriet rapporteringer modtaget fra de pågældende bevillingsmodtagere. Den

kvalitative metode kan derimod afdække områder, hvor der er behov for en større

opmærksomhed for at sikre, at strategiens målsætninger indfries. Den foreliggende

rapport giver derfor et godt grundlag for Udenrigsministeriets strategiske dialog

med organisationerne om, hvordan Civilsamfundsstrategiens målsætninger indfries

– en indsats som Udenrigsministeriet i år og fremadrettet vil opprioritere i

forbindelse med årsforhandlinger og øvrige vurderinger af organisationernes arbejde

samt en generelt styrket dialog med NGO Forum og andre centrale aktører.

Den tværgående rapportering udgør et værdifuldt element i den samlede monitorering

af Civilsamfundsstrategien. Som det fremgår af bilag 1 råder Udenrigsministeriet

over en række materialer, der på forskellig vis kan anvendes til at vurdere

strategiens målopfyldelse. Den tværgående rapportering vil fremadrettet blive

integreret i Udenrigsministeriets samlede mål- og resultatstyring. I forbindelse med

den planlagte evaluering af Civilsamfundsstrategien vil Udenrigsministeriet kunne

anvende denne rapport til at identi cere hvilke temaer, der fortjener en mere grundig

analyse fra ere vinkler, end den tværgående monitorering giver mulighed for.

3. SAMMENFATNING: ET VÆLD AF

ORGANISATIONER OG FOKUSOMRÅDER

Strategiens overordnede målsætning om at fremme et mangfoldigt civilsamfund er

dels begrundet i at fremme demokratisering gennem pluralistiske samfund, hvor

mange forskellige grupper har mulighed for at organisere og ytre sig. Dels giver

tilstedeværelsen af en broget kreds af organisationer bedre muligheder for at imødekomme

fattige og marginaliserede menneskers ofte meget forskelligartede behov. De

248 besvarelser fra 57 forskellige danske organisationer bekræfter, hvordan indsatsen

involverer et væld af forskellige organisationer og fokusområder, og rapporten

beskriver således i sig selv opfyldelse af strategiens målsætning om mangfoldighed.

Rapporten demonstrerer også, hvordan det kan være vanskeligt entydigt at sammenfatte

denne mangfoldighed. Civilsamfundsstrategien fremhæver, hvordan indsatserne

baserer sig på et samarbejde mellem danske organisationer og deres partnere i

udviklingslandene. Disse partnerskaber er rammen om konkrete udviklingsaktiviteter

til fordel for fattige og marginaliserede målgrupper, og det

er dette arbejde, som er grundlaget for de mange

besvarelser.

6 7


Herunder præsenteres sammenfatninger af de seks temaer. I del 2 er disse udfoldet

og omfatter endvidere tendenser og udfordringer. Kriterierne for udvælgelse af

udfordringerne har været de problemstillinger, som fremgår af organisationernes

besvarelser samt besvarelsernes relevans i forhold til centrale målsætninger i Civilsamfundsstrategien

og andre undersøgelser.

3.1 RAMMEBETINGELSER FOR UDVIKLINGEN AF

STÆRKE OG UAFHÆNGIGE CIVILSAMFUND

Partnerskaber mellem danske organisationer og foreninger i udviklingslandene påvirkes

i høj grad af forhold udenfor den enkelte organisation. Sådanne rammebetingelser

udviser stor variation på tværs af landene i denne rapportering. De danske ambassaders

indberetninger udviser et varieret billede, hvor godt halvdelen af rapporterne vurderer,

at rammevilkårene er forbedret i det seneste år, mens et tilsvarende antal nder

situationen uændret. Kun i et enkelt tilfælde peges der på en forværret situation. Der

berettes i materialet fra ambassaderne om forskellige typer civilsamfundsorganisationer

spændende fra menneskerettighedsgrupper over egentlige udviklingsorganisationer til

mere uformelle grupperinger, men tyngden er på vilkårene for de formelt organiserede

foreninger og udviklingen i den nationale lovgivning for civilsamfundet. Det store ertal

af indberetninger peger på mulighederne for en løbende dialog mellem nationale

myndigheder og organisationerne og disse rolle i demokratiseringsprocesser, men der

er også eksempler på, hvordan civilsamfundet er under pres. Nogle ambassader peger

på, hvordan mange organisationer er afhængige af udenlandsk nansiering, og at der er

store variationer i organisationernes kapacitet.

I besvarelserne fra de danske organisationer peges der som generel tendens på en indskrænkning

i det rum, som civilsamfundsorganisationer agerer i. Forværrede rammebetingelser

har ført til, at danske organisationer har måttet omlægge og i nogle tilfælde

begrænse partnerstøtten. Overgreb mod civilsamfundsorganisationer, stramninger i

lovgivningen og generel mindre rum til civilsamfundets organisationer er tendenser,

der bekræftes af internationale undersøgelser, blandt andet fra organisationen CIVI-

CUS. I enkelte udviklingslande er vilkårene for civilsamfundsstøtte så vanskelige, at

danske organisationer har undladt at indberette deres erfaringer til dette års rapport

af hensyn til samarbejdet med lokale partnere, idet o entlighed om disse forhold i sig

selv kunne true partnerskabet samt partnerorganisationens overlevelse.

Når danske organisationer såvel som de danske ambassader rapporterer om udviklingen

i rammebetingelserne, er der tendens til at fokusere på lovgivningsmæssige

aspekter vedrørende rammevilkårene. Selvom lovgivning og grundlæggende rettigheder

spiller en vigtig rolle for civilsamfundets muligheder, er det sandsynligt, at praktiske

og bureaukratiske begrænsninger på organisationers daglige

arbejde og mulighed for selv at sætte dagsordenen kan spille

en nok så afgørende rolle for deres råderum. Tilsvarende har

andre undersøgelser peget på, at der kan være store forskelle i

rammevilkårene – afhængig af om der er tale om civilsamfundsorganisationer

i landområder eller hovedstadsbaserede nationale

organisationer. De danske organisationer har ikke i deres

besvarelser fremhævet dette som forhold, man arbejder med.

Få organisationer fremhæver forhold vedrørende forsamlings-

og ytringsfrihed eller overgreb på menneskerettigheder

gennem forfølgelse og fængslinger af

civilsamfundsaktivister, noget der kunne fortjene

fokus i fremtidige rapporteringer. Dette kunne for

eksempel ske i forbindelse med en vurdering

af, om samarbejde med en dansk organisation

yder den lokale partner en ekstra beskyttelse eller

snarere eksponerer partneren i forhold til overgreb fra

myndighederne. Tilsvarende vil det være interessant at vurdere,

hvordan løsere grupperinger i civilsamfundet (for eksempel de

løst organiserede netværk i forbindelse med ’det arabiske forår’)

spiller sammen med de mere etablerede organisationer, der

udgør hovedparten af de danske organisationers partnere.

3.2 RETTIGHEDSBASERET

BISTAND, FORTALERVIRKSOMHED

OG LEVENDE DEBAT

Støtte til bred o entlig debat og sikring af fattige mennesker rettigheder

står centralt blandt Civilsamfundsstrategiens målsætninger.

De danske organisationer beretter, hvordan partnerne

arbejder for at få vedtaget nationale politikker og lovreformer,

som fremmer overholdelsen af internationale menneskerettighedskonventioner.

Flere besvarelser peger på, at partnernes

kapacitet til at arbejde rettighedsbaseret er blevet styrket. Partnerne

arbejder blandt andet rettighedsbaseret gennem oplysning

af målgruppen om deres rettigheder for at øge deres bevidsthed

om, hvordan de kan gøre krav på disse, gennem pres for

vedtagelse af love, som fremmer overholdelsen af menneskerettighedskonventioner

samt ved at gøre eksisterende serviceydelser

mere tilgængelige. I få tilfælde leverer partnerne selv serviceydelser.

Dette kombineres i tråd med Civilsamfundsstrategien med

fortalervirksomhed, men hvorvidt der er strategisk sammenhæng

med kapacitetsopbygning fremgår ikke.

Partnerne anvender i høj grad fortalervirksomhed for at få

ind ydelse på lovforslag eller eksisterende lovgivning, både

gennem netværk og på egen hånd. Her kan relevant ekspertviden

og tilstedeværelse på rette tid og sted være afgørende for at

sikre gode resultater, ligesom lederskab på en proces kan være

en god indgang til politisk dialog. Et andet værktøj er at styrke

målgruppens kapacitet til fortalervirksomhed. I ere eksempler

fremgår det, at partnerne tænker strategisk i deres fortalervirksomhed.

Fortalervirksomhed over for myndigheder kan dog være en

udfordring, når både målgruppe og myndigheder er bevidste om

målgruppens rettigheder, men der er meget begrænsede midler. I

nogle tilfælde kan det at styrke én målgruppe være på bekostning

af andre sårbare grupper, som ikke har kapacitet til at tale deres

sag. Dette forhold behandles og problematiseres dog ikke i de

foreliggende besvarelser. Mere generelt berører besvarelserne kun

sjældent de udfordringer, der kan være forbundet med at udføre

rettighedsbaseret arbejde. Det er ærgerligt, eftersom det kunne

generere god læring på et område, som mange organisationer er

engageret i.

8a 9


3.3 BISTANDENS

EFFEKTIVITET

OG HARMONISERING

Dette emne er valgt som tema for

årets rapport for at anspore til fokus

og re eksion blandt de danske organisationer

op til den kommende internationale

konference om bistandse ektivitet i Busan i Korea i slutningen

af 2011.

Dette materiale kan også tjene som grundlag for at fremhæve de

danske erfaringer i forbindelse med konferencen.

Busan-konferencen skal vurdere fremskridt vedrørende Pariserklæringen

og Accra Agenda for Action, hvor ejerskab fremhæves

som et centralt mål. Det forventes, at de danske organisationer

sikrer, at deres partnere tager ejerskab til de fælles

udviklingsindsatser. Aktiviteterne skal i størst muligt omfang

bygge på partnernes egne visioner, målsætninger og strategier. At

dette kan være vanskeligt ikke kun at sikre, men også at måle,

viser indberetningerne fra organisationerne tydeligt. Ejerskab

forudsætter både identitet, rammer og kapacitet, som en lang

række eksempler illustrerer.

Besvarelserne afspejler, hvor krævende det kan være for den

danske organisation og partneren at anerkende hinanden som ligeværdige

medspillere og ejere, hvor de fælles udviklingsindsatser

baseres på partnernes egne visioner, målsætninger og strategier.

Ejerskab er også konkret og ikke kun bløde værdier, og de

danske organisationer erkender, at ejerskab bedst udfoldes med

klare spilleregler for kompetencer og ind ydelse, hvor formel

synlighed i aftalte fora kombineres med beslutningsmyndighed

og reelt ansvar, som for eksempel fordeling af penge.

De danske organisationer anskuer gennemsigtighed

ret forskelligt, og de este synes at

afgrænse gennemsigtigheden til samarbejdsrela-

tionen, gerne i forhold til en hel gruppe gruppe af partnere

omkring et program, hvilket i sig selv kan kan

være banebrydende for for partnerne – at få indsigt i

hinandens forhold. Det bliver dog ikke til en dy- dy-

bere relationel gensidighed i partnerskabet,

og gennemsigtigheden og ansvarligheden

over for hinanden består måske kun så

længe, der er donor nansiering involveret.

Danske organisationer søger i disse år at harmonisere deres

arbejde for derigennem at opnå større bistands-e ektivitet, og

ikke mindst de store danske organisationer med rammeaftalebevillinger

arbejder i internationale alliancer, hvor der bruges

betydelige kræfter på fælles standarder og tilgange. I Pariserklæringen

og Accra Agenda for Action er det videre sigte med

harmonisering at fremme større ejerskab blandt partnere. I det

foreliggende materiale er der kun få eksempler på, at danske organisationer

– sammen med internationale partnere eller enkeltvis

– målrettet tilpasser deres systemer til partnerens. Denne tilpasning

(alignment) kan sikre bedre integration af eksternt nansierede

aktiviteter i partnernes vedvarende arbejde og prioriteringer for

derved at fremme ejerskabet. Harmonisering uden tilpasning

producerer nok højere e ektivitet, men uden samtidig tilpasning

til partnerens arbejdsformer og prioriteringer forbliver dette rationaliseringsgevinster

som ikke omsættes til et større ejerskab.

3.4 PARTNERSKAB OG

REPRÆSENTATIVE, LEGITIME OG

LOKALT FORANKREDE CIVILSAMFUND

Civilsamfundsstrategien tillægger partnerskaber mellem organisationer

i Danmark og i udviklingslandene overordentlig stor

vægt for på den måde at give enkeltstående aktiviteter en bedre

forankring, større bæredygtighed og et afsæt i fælles værdier

blandt de to organisationer. De danske organisationer betragter

partnerskabet som overligger til det konkrete udviklingssamarbejde,

og lokale partnere er ofte med til at udforme partnerskabsaftalen

i gensidige konsultationer, hvilket medvirker til

at afstemme forventninger og pleje relationer. Der er en stor

indbyrdes respekt, åbenhed, gennemsigtighed og ejerskab til

partnerskabet. De danske organisationer værdsætter at arbejde i

partnerskab og bruger både tid og kræfter på at dyrke relationen

på bedste vis til partnerens bedste. Men der savnes re eksioner

omkring vilkårene for gensidighed og ligeværd.

Udfordringen for organisationerne er fortsat at berette mere

om, hvor det bærer hen, når magtrelationerne rigtig kommer i

spil. Et partnerskab mellem danske organisationer og partnerne

er sjældent i udgangspunktet ligeværdigt, og slet ikke når der

samtidig forekommer ensidige substantielle pengeoverførsler

til partneren. Denne ulighed forsøger mange at tage højde for

gennem planlægningsprocesser med fælles strategier og tilgange.

Graden af rummelighed over for partneren til at nde sin egen

vej viser, at der står respekt om ligeværd. Men påfaldende er det,

hvor lidt organisationernes besvarelser re ekterer over vilkår for

ligeværd i relationen.

De danske organisationer arbejder med at støtte udvikling af en

demokratisk struktur og praksis på en række niveauer, herunder

en aktiv demokratisk praksis i partnerorganisationerne, som

giver plads til nye stemmer i organisationerne. Dette omfatter

udvidelse af partnerens medlemsbase samt organisering af

medlemsbasen i lokalafdelinger, frivilliggrupper, og lignende.

Vigtigst i forhold til sidste års rapportering er, at der i år er

kommet en række fortællinger om en aktiv demokratisk praksis i

partnerorganisationerne: Der afholdes valg til distriktskomiteer,

valg i lokalgrupper og på decentralt plan; medlemmerne opstiller

og stemmer; der opstilles kandidater på demokratisk og åben vis;

frivillige vælges ind og bryder magtmonopoler; der praktiseres

intern ansvarlighed og skiftes ledelser ud. Det er opløftende

læsning om reelt organisationsdemokrati. Omvendt er der et

beklageligt fravær af fortællinger, der belyser samspillet mellem

køn og demokrati, og det bør overvejes, hvordan dette perspektiv

kan belyses bedre i næste års rapportering.

3.5 KAPACITETSUDVIKLING:

MÅL OG MIDDEL

I Civilsamfundsstrategien fremhæves, at styrket kapacitet hos

partnerorganisationerne er et mål i sig selv men også, at dette er

en forudsætning for opnåelse af andre mål i strategien. Det er

et emne, som derfor også optræder i mange besvarelser under

rapportens andre temaer, hvor formålet fremstår mere konkret.

Træning dominerer som den centrale metode, men workshops

og faglig bistand indgår også. Nogle organisationer anvender

desuden kapacitetsanalyser og

partnervurderinger som grundlag

for arbejdet på dette felt.

Styrkelse af partnernes kapacitet til at

håndtere ændringer i det omgivende

samfund tackles for eksempel ved at

styrke partnere i forhold at indsamle og

analysere data og bruge dem målrettet

i deres fortalervirksomhed og udvikling af

aktiviteter. Andre eksempler viser, at

partneren støttes i at tilpasse aktiviteter

og organisation efter nye omstændigheder

og muligheder. Mange partnere deltager i

netværk eller opsøger aktivt andre eksterne

relationer. Organisationerne fortæller

især, at det at deltage i netværk giver

mere gennemslagskraft i forhold til

lobbyarbejde. Andre fordele er øget

synlighed og anerkendelse; øget dialog,

erfaringsudveksling, samarbejde og

koordination; adgang til nye kontakter;

samt faglig input og viden.

Det er ikke klart, hvordan de

danske organisationer arbejder

med at integrere resultatorientering

i partnerens systemer, da der

kun er få eksempler herpå.

Sammenholdt med de øvrige temaer i

denne rapport fremstår indsatsen vedrørende

kapacitetsudvikling metodisk

svagere og med færre re ektioner over,

hvilke indsatser der i forskellige situationer

bedst egner sig til at udvikle partnernes

kapacitet. Civilsamfunds-strategien

tillægger kapacitetsudvikling betydelig

vægt, og det vil derfor være interessant at

10 11


vælge dette som samlet tema i

forbindelse med næste års rapportering,

inklusiv spørgsmålet

om resultatorientering.

3.6 SKRØBELIGE

STATER OG

SITUATIONER

I samfund præget af borgerkrig,

politisk ustabilitet eller omfattende naturkatastrofer er der et

påtrængende behov for støtte til fattige og sårbare mennesker.

Civilsamfundsstrategien fremhæver, at Danmark skal støtte

sådanne indsatser gennem en vifte af støtteformer. De modtagne

besvarelser viser, hvordan danske organisationer anvender Civilsamfundsstrategiens

mulighed for øget eksibilitet i indsatser

i skrøbelige situationer. Denne tilpasning er nødvendig dels på

grund af sikkerhedshensyn, dels fordi et egentligt partnersamarbejde

ofte ikke er muligt.

Partnerskaber i skrøbelige situationer indebærer således særlige

udfordringer. Samarbejdet med andre internationale organisationer

har oftest en mere fremtrædende plads, og de danske

organisationer synes også at have en mere dominerende rolle i

projektgennemførelsen, mens de lokale partneres rolle og potentiale

kun ygtigt er berørt. Civilsamfundsorganisationer kan

spille væsentlige roller i forbindelse med sikring af svage gruppers

rettigheder i skrøbelige situationer, ligesom internationale

kontakter og netværk kan mobilisere opmærksomhed og støtte.

Der savnes et tydeligere fokus på hvordan samarbejdsrelationen

mellem danske organisationer og det lokale civilsamfund kan

udvikles og styrkes.

I skrøbelige situationer er der ofte massive behov for humanitær

bistand, og ere indrapporteringer beretter om nødvendigheden

af at forebygge hungersnød og fremme fødevaresikkerhed.

Tilsvarende belyser materialet, hvordan organisationerne udnytter

Civilsamfundsstrategiens eksibilitet med hensyn til at

tilvejebringe stabiliserende serviceydelser i skrøbelige situationer.

Det kunne være interessant tydeligere at få belyst, hvordan danske

organisationer og deres partnere griber et rettighedsbaseret

arbejde an i skrøbelige situationer.

4. DANSKE ORGANISATIONERS TILLÆGS-

VÆRDI I UDVIKLINGSARBEJDET

Civilsamfundsstrategien nævner en række eksempler på den

tillægsværdi, som de danske organisationer kan bibringe partnerskabet:

faglig viden, folkelige kontakter og oplysning (kobling

af baglande), internationale dagsordener (opkobling gennem

netværk), viden om rettigheder, beskyttelse (værn mod overgreb

og pres), og mangfoldighed.

I år er der mange besvarelser om at skabe adgang for partnerne

til internationale fora, internationale dagsordener og det globale

marked. Det er væsentligt, at denne adgang forankres bredere

i organisationerne for ikke at blive over adisk eller drevet af

enkeltpersoner.

Koblingen af partnernes baglande gennem medlemsinddragelse,

mobilisering af frivillige og etablering af aktive lokalgrupper er et

andet område, hvor mange organisationer fremhæver egne hjemmeerfaringer

som en klar tillægsværdi. Mange organisationer har

specielle faglige kompetencer, metoder og løsningsmodeller, der

er vokset ud af deres egen praksis i Danmark som faglige eller

politiske aktører. Når det matches med den rigtige partner og

kombineres med den rette grad af respekt for konteksten og partnerens

situation, har de danske organisationer meget at byde på.

Men det kan også være vanskeligt at sætte ord på tillægsværdien:

hvad er det, der er så specielt i deres iboende karakter, at det gør

en forskel? Da Civilsamfundsstrategien heller ikke er entydig på

dette område, kunne en udfoldelse af organisationernes forståelse

af tillægsværdi og deres selvberettigelse som udviklingspartner

tjene til nærmere at de nere dette begreb.

Som en del af deres indrapportering er de danske organisationer blevet bedt om at give

en vurdering af deres strategiske vægtning af de seks temaer for derved at få en pejling

på, i hvor høj grad organisationerne ligger på linje med de strategiske målsætninger i

Civilsamfundsstrategien.

Besvarelserne viser entydigt, at de

danske organisationer arbejder i god

overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien.Kapacitetsudvikling

er det område, der vægtes højest,

fulgt af rettigheder og fortalervirksomhed

på en andenplads, og

partnerskaber som nummer tre.

Besvarelserne bekræfter indtrykket

fra sidste års rapportering af, at de

danske organisationer kun i mindre grad arbejder bevidst og strategisk med at udmønte

principperne fra Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action om harmonisering

og tilpasning. Ligeledes underbygger det, at det politiske felt omkring at skabe

gode rammebetingelser for civilsamfundet i partnerlandene er et område, som kun

bliver prioriteret af de danske organisationer i mindre grad. Ni organisationer (16 %)

prioriterer det slet ikke. Ser man på besvarelserne ud fra størrelsen af de bevillinger,

organisationerne forvalter, er der kun ubetydelige forskelle mellem organisationerne:

mønsteret er det samme for rammeorganisationer som for organisationer med meget

begrænsede årlige udbetalinger.

5. CENTRALE UDFORDRINGER I DET VIDERE ARBEJDE

MED CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN

På tværs af de seks temaer kan der peges på tre centrale udfordringer i det videre arbejde:

• Civilsamfundsorganisationer spiller vigtige roller

som politiske aktører: arbejdet med at mobilisere

fattige mennesker, fremme marginaliserede

gruppers rettigheder og sikre, at disse inddrages

i den politiske proces, placerer organisationer i

en spændende og krævende position. Mange

besvarelser illustrerer,

ORGANISATIONERNES STRATEGISKE FOKUS

Skrøbelige situationer 5% Rammebetingelser 10%

Kapacitetsudvikling

30%

Partnerskaber

20%

Rettigheder,

fortalervirksomhed

og

debat 24%

E ektivitet og

harmonisering 11%

12 13


hvordan danske organisationer og deres partnere i voksende grad

tager livtag med sådanne udfordringer. I lighed med sidste år præges

materialet fortsat af besvarelser, hvor konkrete og enkeltstående

aktiviteter er i fokus og risikerer at skygge for partnerskabernes

centrale værdier og politiske målsætninger om at fremme demokratisering

gennem fattige menneskers organisering og ytringer. Der

savnes i materialet en større re eksion om, hvordan danske

organisationer bedst støtter partnerne i at agere som politiske

aktører, og hvordan påvirkning af rammevilkårene kan få en mere

fremtrædende plads i arbejdet.

• Dette års rapport dokumenterer, hvordan danske organisationer

søger at harmonisere deres arbejde for derigennem at opnå større

bistandse ektivitet. Dette sker i et samspil med andre internationale

organisationer, og ikke mindst de store danske organisationer med

rammeaftalebevillinger arbejder i disse år i internationale alliancer,

hvor der bruges betydelige kræfter på fælles standarder og tilgange.

I Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action er det videre sigte

med harmonisering at fremme større ejerskab blandt partnere. I

det foreliggende materiale er der kun få eksempler på, at danske

organisationer – sammen med internationale partnere eller enkeltvis

– målrettet tilpasser deres systemer til partnerens. Denne tilpasning

(alignment) kan sikre bedre integration af eksternt nansierede

aktiviteter i partnernes vedvarende arbejde og prioriteringer for

derved at fremme ejerskabet. Harmonisering uden tilpasning

producerer nok højere e ektivitet, men uden samtidig tilpasning til

partnerens arbejdsformer og prioriteringer kommer disse rationaliseringsgevinster

ikke til udtryk i et større ejerskab. I det internationale

NGO-samarbejde og i den konkrete støtte til organisationer

i udviklingslandene kan danske organisationer med fordel anvende

Civilsamfundsstrategiens bærende princip om partnerskab til at

fremme ejerskab gennem tilpasning.

• På tværs af rapportens temaer berettes der om, at danske organisationer

støtter partnerne i at etablere og indgå i netværk sammen med

andre interessenter. Denne metodes fremtrædende placering skyldes

utvivlsomt en erkendelse af, at samarbejde blandt civilsamfundsorganisationer

er en nødvendig forudsætning for at få myndigheder

og andre aktører i tale. Netværk kan tjene til at dele erfaringer og

derved forbedre indsatsens kvalitet, og en fælles platform forstærker

budskab og gennemslagskraft i situationer, hvor risikoen for

marginalisering og intimidering er nærliggende. Adgang til

netværk har derfor også en beskyttelsesfunktion. Alligevel

fremstår anvendelsen af netværksstøtte som en foretrukken

fremgangsmåde noget ure ekteret, og kun få besvarelser

nævner de særlige udfordringer forbundet med denne indsats.

6. DEN TVÆRGÅENDE

MONITORERING: NÆSTE SKRIDT

Kvaliteten af de danske organisationers besvarelser er i år væsentligt

forbedret, hvilket formentlig skyldes en større fortrolighed

med rapporteringsformatet, ligesom ere organisationer har

berettet, at spørgsmålene giver anledning til vigtige interne

re eksioner. Efter piloteringen i sidste års rapport kan det

konkluderes, at metoden har vist sin relevans og e ektivitet.

De deltagende organisationer savner dog mulighed for tilbagemeldinger

på det indrapporterede først og fremmest for at

fremme organisationernes læring og dermed skabe mere holdbare

resultater. Respons på de fremsendte indrapporteringer vil

også yderligere kunne forbedre besvarelsernes kvalitet.

Ydermere er der behov for at genoverveje, hvordan puljeorganisationerne

– der dækker erfaringer fra en lang række af de mindre

danske foreninger – rapporterer om deres medlemsorganisationers

erfaringer. For eksempel repræsenterer Projektpuljen hos

Projektrådgivningen en væsentlig andel af den danske civilsamfundsstøtte

med store årlige bevillinger til netop en mangfoldighed

af danske folkelige organisationer. Dette er et område,

som Udenrigsministeriet sammen med puljeorganisationerne vil

søge at optimere i forbindelse med næste års rapport.

Tilsvarende er der behov for bedre at anvende erfaringer indhøstet

på de danske ambassader vedrørende civilsamfundsstøtten,

således at disse i højere grad kan bidrage til den tværgående

monitorering af Civilsamfundsstrategien. Mens ambassadernes

vurderinger af udviklingen i rammevilkårene komplementerer

besvarelserne fra de danske organisationer, har det været vanskeligt

at anvende ambassadernes besvarelser angående civilsamfundets

involvering i dansk bilateral bistand samt ambassadernes

løbende dialog med samarbejdspartnere om civilsamfundets rolle

i udviklingsprocessen. Ambassadernes monitorering af civilsamfundsstøtte

og målopfyldelsen i forhold til Civilsamfundsstrategiens

målsætninger bør tilsvarende også ses i sammenhæng

med Udenrigsministeriets bredere arbejde med at styrke resultatrapporteringen

vedrørende dansk udviklingsbistand.

Det vil være ønskeligt med yderligere vægtning af læringsperspektivet

i den tværgående monitorering af Civilsamfundsstrategien.

Dette kan ske i den enkelte organisation, men arbejdet

med rapporten kan også tjene som et mere e ektivt redskab til

læring på tværs af organisationerne. Dette kunne ske ved at nde

måder, hvorpå besvarelserne deles blandt organisationerne, og

ved at udvælge delelementer, som drøftes mellem organisationerne.

Mens den kvalitative rapporteringsform kan fremme læring

hos den enkelte organisation, er der brug for fælles initiativer

for at fremme læring og metodeudvikling på tværs af organisationerne.

Udenrigsministeriet vil drøfte denne udfordring med

NGO Forum og med de faglige netværk, der

støttes af Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet iværksætter i

2011/2012 en evaluering af Civilsamfundsstrategien.

Det vil være vigtigt at se

den tværgående monitorering af Civilsamfundsstrategien

som et væsentligt bidrag

til denne evaluering, og planlægningen

af næste års indrapportering vil derfor skulle

indtænke, hvordan rapporteringens resultater om strategiens

monitorering bedst kan anvendes i evalueringsforløbet.

Som anført ovenfor foreslås det, at temaet for næste års rapport

bliver kapacitetsudvikling. Civilsamfundsstrategien har siden den

første udgave i 2000 tillagt dette emne betydelig vægt, og det vil

derfor være interessant grundigt at få belyst erfaringer vedrørende

metoder og resultater på dette felt. Det vil dog være vigtigt

at præcisere rapportens metode på dette område, da mange

besvarelser vedrørende brug af kapacitetsudvikling markerer en

metodemæssig usikkerhed: er det et mål eller et middel til at nå

højere mål i strategien, og hvordan kan de danske organisationer

bedre vurdere partnerorganisationernes fremskridt på dette felt.

14 15


DEL 2:

SEKS TEMAER OM DE DANSKE

ORGANISATIONERS ARBEJDE I

UDVIKLINGSLANDENE

1. INDLEDNING

Denne del af rapporten indeholder sammenfatninger af de

danske organisationers besvarelser på de seks temaer, som

organisationerne har indrapporteret på. I denne del af rapporten

er sammenfatningerne foldet ud og udgør således det grundlag,

som konklusionerne i del 1 bygger på. Del 1 indeholder desuden

beskrivelser af rapportens formål, baggrund, data samt sammenhængen

til Civilsamfundsstrategien.

Sammenfatningerne omfatter eksempler fra organisationernes

besvarelser samt tendenser og udfordringer for organisationernes

arbejde i udviklingslandene. Her fremlægges vigtige erfaringer,

organisationerne har indhøstet i arbejdet med langsigtet fattigdomsbekæmpelse

og fremme af demokratisering. Mens

tendenserne alene er baseret på organisationernes besvarelser,

er udfordringerne yderligere baseret på, hvorvidt besvarelserne

forholder sig til målsætningerne i Civilsamfundsstrategien samt

de problemstillinger i udviklingsarbejdet, som skitseres i andre

undersøgelser. Væsentlige metoder vurderes, og der peges på nye

udfordringer i arbejdet med at udvikle stærke, uafhængige og

mangfoldige civilsamfund.

I alt har 57 organisationer indrapporteret 248 besvarelser på de

seks temaer. De seks temaer er fordelt på 23 spørgsmål, hvoraf

organisationerne kun har skullet besvare et mindre antal afhængig

af omfanget af bevillinger fra Udenrigsministeriet. Hertil

kommer, at organisationerne i et vist omfang selv har kunnet

vælge, hvilke spørgsmål de ville besvare. Den valgte metode

betyder således, at nogle temaer eller indsatsområder ikke afspejles

i rapporten, og det er derfor ikke muligt at konkludere, at

organisationerne ikke arbejder med disse områder, blot fordi de

ikke har indrapporteret eksempler på disse områder.

TEMA 0:

RAMMEBETINGELSER FOR

CIVILSAMFUNDET

1. INDLEDNING

Civilsamfundsstrategien fremhæver, hvordan mulighederne

for at deltage i udviklingsarbejdet ofte er bestemt af national

lovgivning og regelsæt, og et konstruktivt samspil mellem stat og

civilsamfund fremstår som en klar værdi i strategien. Strategien

fastslår, at Danmark vil arbejde for forbedrede rammebetingelser

for civilsamfundet. Ofte vil det være vanskeligt for den enkelte

organisation afgørende at påvirke disse vilkår, men samtidig er

det vigtigt, at man løbende vurderer udviklingen i rammevilkår.

Internationalt har der i de senere år været fokus på, hvordan

lovgivning om terrorbekæmpelse har ført til begrænsninger

for civilsamfundet vedrørende for eksempel organisations- og

ytringsfrihed. Det internationale civilsamfundsnetværk CIVI-

CUS fremhæver, hvordan Sikkerhedsrådets Resolution 1373

uretmæssigt er blevet anvendt som argument til at slå ned på

organisationer i mange lande verden over og til at stramme national

lovgivning, der påvirker civilsamfundet. Som sådan kommer

de sidste ti års udvikling til at stå i kontrast til 1990erne, der

i mange lande bød på markant forbedrede forhold for civilsamfundet.

I tillæg til overgreb begrundet med terrorbekæmpelse anfører

CIVICUS den internationale økonomiske krise i de sidste par

år som årsag til, at arbejdet med fattige menneskers rettigheder

har fået dårligere vilkår, fordi regeringer har færre ressourcer til at

imødekomme grundlæggende behov.

Spørgsmålene under dette tema omhandler:

• Ændringer i rammebetingelser og disses indvirkning på

partnerorganisationer

• Partnerorganisationernes indsats med at øve ind ydelse på

rammevilkårene

• Samarbejde mellem partnerorganisationer med henblik på

at forbedre rammebetingelserne

Under dette tema er der indkommet i alt 39 besvarelser fra 32

forskellige organisationer, nogenlunde ligeligt fordelt mellem de

tre spørgsmål. I enkelte udviklingslande er vilkårene for civilsamfundsstøtte

så vanskelige, at danske organisationer har undladt

at indberette deres erfaringer til dette års rapport af hensyn til

samarbejdet med lokale partnere, idet o entlighed om disse

forhold i sig selv kunne true partnerskabet samt partnerorganisationens

overlevelse.

Desuden bringes nedenfor en sammenfatning af indberetninger

fra de danske ambassader i udviklingslandene, som for første

gang har indrapporteret i forhold til den overordnede udvikling

på Civilsamfundsstrategiens områder.

2. SAMMENFATNING AF BESVARELSER

2.1 INDBERETNINGER FRA DE

DANSKE AMBASSADER

De danske ambassaders indberetninger udviser et varieret

billede, hvor der ofte fokuseres på den generelle lovgivningsmæs-

16 17


sige ramme vedrørende registrering af organisationer med videre

samt de muligheder og begrænsninger der eksisterer for civilsamfundets

muligheder for at deltage i relevante politiske processer.

Godt halvdelen af rapporterne vurderer, at rammevilkårene

er forbedret i det seneste år, mens et tilsvarende antal finder

situationen uændret. Kun i et enkelt tilfælde peges der på en

forværret situation. Der berettes i materialet om forskellige

typer civilsamfundsorganisationer spændende fra menneskerettighedsgrupper

over over egentlige udviklingsorganisationer til

mere uformelle grupperinger, men tyngden er på vilkårene for de

formelt organiserede for-eninger og udviklingen i den nationale

lovgivning for civilsamfundet. Det store flertal af indberetninger

peger på mulighederne for en løbende dialog mellem nationale

myndigheder og organisationerne og disse rolle i demokratiseringsprocesser,

men der er også eksempler på, hvordan civilsamfundet

er under pres. Nogle ambassader peger på, hvordan

mange organisationer er afhængige af udenlandsk finansiering,

og at der er store variationer i organisationernes kapacitet.

2.2 Ændringer i rammebetingelser

Danmission, ADRA Danmark, Dansk Røde Kors, Caritas

Danmark, Dansk Handicap Forbund, Verdens Skove, CARE

Danmark, Danske Handicaporganisationer og Dansk Missionsråds

Udviklingsafdeling fremhæver alle, hvordan den

overordnede politiske udvikling har stor betydning for civilsamfundsorganisationers

manøvrerum og arbejdsvilkår. Således

nævner Dansk Røde Kors, hvordan perioden op til valget i Myanmar

betød usikkerhed og særdeles stor opmærksomhed overfor

civilsamfundet fra myndighedernes side, der ikke ønskede risiko

for afvigelser fra det omhyggeligt

planlagte forløb. Tilsvarende

fremhæver Danmission, at de

omfattende ændringer i Egyptens

politiske system medførte, at

myndighederne

forhindrede

planlagt samarbejde

med partnere

i både ind- og

udland. Caritas

Danmark fortæller fra Niger i forbindelse med præsidentens

forslag om ændringer i valglovgivningen, at partneren, menneskeretsorganisationen

Association Nigerienne pour la Défense

des Droits de l’Homme, har måttet balancere mellem på den ene

side at informere befolkningen om overgreb på forfatningen og

på den anden side undgå at blive opfattet som en del af oppositionspartierne.

I nogle situationer begrænser regeringen organisationers hidtidige

arbejdsfelt ved selv at overtage deres opgaver i forventning

om at opnå øget legitimitet i befolkningens øjne. International

Børnesolidaritet nævner, hvordan regeringen i Nicaragua har

ønsket selv at forestå alfabetisering, og organisationen valgte

derfor sammen med partnerne at fokusere på tiltag, der kunne

fastholde eleverne i skolen gennem lektieklubber. Efterfølgende

besluttede myndighederne, at private aktører fremover skulle

forhindres i at få adgang til skolerne, hvad der ledte til et øget

samarbejde med lokale beboerråd. Det styrkede forankring i

lokalsamfundet, men har samtidig svækket samarbejdet med

skolen og lærerne og dermed formindsket aktiviteternes bæredygtighed.

Lovgivning vedrørende civilsamfundsorganisationers virke

udgør en central del af rammevilkårene. CIVICUS fremhæver,

hvordan nye love og bestemmelser i flere lande har til formål

at sætte snævre rammer for civilsamfundets muligheder for at

deltage i den offentlige debat op til for eksempel parlamentsvalg.

Tilsvarende nævnes, at myndigheder i forbindelse med registrering

af civilsamfundsorganisationer tiltager sig vidtgående

beføjelser til at begrænse organisationers arbejdsfelt, så det

stemmer overens med regeringens ønsker, og hvordan sådanne

regelsæt reelt begrænser organisationsfriheden, fordi regeringer

har vidtstrakte muligheder for at lukke eller helt forbyde en organisation.

Ghana Venskabsgrupperne i Danmark vurderer, at

situationen i Ghana generelt er positiv vedrørende muligheden

for folkelig deltagelse og organisering. Hidtil har organisationernes

arbejde ikke været genstand for egentlig lovregulering, men

et nyt lovforslag lægger op til, at organisationerne fremover skal

registreres – noget som mange i civilsamfundet opfatter som

indgreb i deres autonomi. I Ghana har man på nationalt plan i

2010 haft positive erfaringer med, hvordan civilsamfundsorganisationer

er blevet inddraget i forbindelse med en

forfatningsreform. Ghana Venskabsgrupperne i Danmark

fremhæver, at mens myndighederne ofte gerne ønsker et

samarbejde med organisationer, der leverer serviceydelser til

den lokale befolkning, er man tilbageholdende i forhold til rettighedsbaserede organisationer.

Tilsvarende nævner CARE Danmark fra Nepal, hvordan regeringen i stigende

grad er kritisk overfor organisationer, der arbejder med en rettighedstilgang, mens man

finder, at der er for lidt opmærksomhed overfor levering af serviceydelser. Dansk Røde

Kors’ erfaringer fra Myanmar og Eritrea fremhæver to samfund, hvor vilkårene for

civilsamfundsorganisationer er særdeles restriktive. Fra Eritrea nævnes, hvordan kompromisser

i denne situation er uundgåelige og ofte involverer et ganske tæt samarbejde med

nationale og lokale myndigheder. Det fremhæves fra begge lande, hvordan det bliver en

prioritet i sig selv at fastholde tilstedeværelsen i lokalsamfund, hvor Dansk Røde Kors’

nationale samarbejdspartner ofte er den eneste aktør, der kan tilbyde udsatte og fattige

befolkningsgrupper adgang til sundhedsydelser, som ingen anden offentlig myndighed

eller privat organisation kan levere.

CIVICUS peger på, at nationale regeringer med henvisning til Paris-erklæringen

og Accra Agenda for Action (se tema 2) i flere tilfælde har begrænset civilsamfundsorganisationers

adgang til at modtage udenlandsk finansiering, selvom Accra Agenda for

Action netop fremhæver civilsamfundets centrale rolle for bistandens effektivitet.

2.3 Partnerorganisationernes indsats for at

udøve indflydelse På rammebetingelser

Ændringer i rammevilkårene kan kræve tilsvarende omlægninger af planlagte aktiviteter.

Efter statskuppet i Honduras i 2009 har Fagligt Fælles Forbund – efter diskussionerne

med partnerne – i alle projekter tilføjet en komponent om demokrati og fortalervirksomhed

for at styrke fagbevægelsens rolle i forfatningskampen. Organisationen har også

været blandt stifterne af et dansk Honduras-netværk, og i samarbejde med andre danske

organisationer har man støttet kanalisering af midler til beskyttelse af ledere fra civilsamfundet,

idet disse var truet af en repressiv regering.

IBIS, CARE Danmark, Red Barnet og Danish Committee for Aid to Afghan

Refugees rapporterer, hvordan samarbejdspartnere støttes i forbindelse med udvikling

af ny lovgivning. Red Barnet har i Bangladesh støttet netværket Together working with

Children, som siden 2005 har arbejdet for en lovgivning, der afskaffer børnearbejde.

Denne indsats omfattede blandt andet støtte til efteruddannelse af medarbejdere

i beskæftigelsesministeriet, studietur til nabolandene samt etablering af strukturer,

som sikrede inddragelse af en bred kreds af interessenter. Efter en omfattende proces

18 19


godkendte regeringen lovforslaget i 2010, og netværket støtter

nu udarbejdelsen af en national handlingsplan. Forløbet har

medført en bred anerkendelse af civilsamfundsorganisationers

rolle i lovgivningsprocessen.

I Vietnam støtter CARE Danmark fortalervirksomhed for at

påvirke udformning af en ny lovgivning vedrørende andelsbevægelsen.

Også her har det været vigtigt at udvide lovgivningsprocessen,

så denne blev mere åben og inkluderende. IBIS

har i Ghana opfordret partnerne til at udnytte forfatningsreformarbejdet

til at få ind ydelse på den politiske proces, og ni af

organisationens partnere har med støtte fra IBIS foretaget en

samlet henvendelse til den nationale forfatningsreformkommission.

Støtten omfattede både selve konsultationsprocessen blandt

partnerne, sammenfatningen af de mange forskelligartede forslag

til et samlet hele og træning i, hvordan en sådan fælles platform

bedst kunne fremlægges.

Dansk Ungdoms Fællesråd har gennem deres minipulje støttet

en længerevarende proces med det sigte, at Red Barnets Ungdoms

partner i Rwanda skulle opnå anerkendelse som ligeværdig

spiller blandt andre civilsamfundsorganisationer i landet. I dette

tilfælde var der tale om en langsigtet indsats, der i første omgang

omfattede mange aspekter af organisationsudvikling for dermed

at gøre organisationens arbejde mere e ektivt. Næste skridt

indebærer, at lokale myndigheder anerkender organisationen,

da det er en vigtig forudsætning for, at man efterfølgende kan

søge om en egentlig registrering af organisationen hos de

nationale myndigheder og dermed få en egentlig basis for at

påvirke vilkårene for Rwandas unge.

På tilsvarende vis har ADDA - Agricultural Development Denmark

Asia i Tanzania lagt afgørende vægt på at støtte partnerens

kontakt til kommunale institutioner som en forudsætning for at

forbedre bøndernes levevilkår. I takt med at Tanzanias decentraliseringsprogram

har yttet betydelige beslutningskompetencer

væk fra hovedstadens nationale ministerier, er det vigtigt på distriktsniveau

at sikre, at embedsmænd og andre beslutningstagere

inddrager repræsentanter for lokale bønder. Også her har denne

indsats omfattet støtte til organisationsudvikling for at gøre

disse lokale civilsamfundsorganisationer til respekterede aktører i

lokalsamfundet.

WWF Verdensnaturfonden beretter, hvordan forbedrede rammevilkår

for civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig

med naturressourceforvaltning, indebærer en indsats på tværs

af landegrænser for – i dette tilfælde – at sikre civilsamfundets

adgang til at påvirke regionale skeriforhandlinger. Med afsæt i

WWF Verdensnaturfondens regionale østafrikanske program for

kyst skeri har man støttet etablering af et Civilsamfundsforum

for Bæredygtig Fiskeriforvaltning i det Vestindiske Ocean. Støtten

har involveret økonomisk bistand samt faglig og metodisk

rådgivning.

Samarbejde mellem internationale organisationer og lokale civilsamfundsorganisationer

kan i nogle sammenhænge skabe nye

muligheder for de lokale organisationer. Således beretter Dansk

Blindesamfund fra Mongoliet, hvordan deres samarbejde med

Mongolian Federation of the Blind er det eneste eksempel på et

samarbejde mellem en udenlandsk og en lokal handicaporganisation

og som sådan har placeret partneren som den stærkeste

handicaporganisation i landet. Omvendt fortæller Dansk Missionsråd

Udviklingsafdeling, hvordan myndighederne i Etiopien

dels har begrænset internationale organisationers arbejdsfelt,

dels har lagt hindringer i vejen for partnerskaber mellem lokale

civilsamfundsorganisationer og internationale organisationer.

2.4 SAMARBEJDE MELLEM PARTNER-

ORGANISATIONER FOR FORBEDREDE

RAMMEBETINGELSER

Ofte fordrer en e ektiv indsats vedrørende rammevilkår et

samarbejde på tværs af ere organisationer. Dansk Epilepsiforening,

Mellemfolkeligt Samvirke, Mission Øst, FIC,

Ulandssekretariatet og International Medical Cooperation

Committee er sammen med deres partnere engageret i udviklingen

af netværk og paraplyorganisationer.

Dansk Epilepsiforening har i Uganda støttet sin samarbejdspartner

i at deltage i lokale netværk for handicaporganisationer i

de efterhånden 25 distrikter, hvor organisationen er repræsenteret.

Tilsvarende deltager organisationen i nationale netværk

vedrørende forskning og sundhedspolitik. Herigennem kan

organisationen dels fremføre egne synspunkter, dels opnå adgang

til informationer, der kan deles med baglandet.

I Mozambique har Mellemfolkeligt Samvirke støttet etablering

af et provinsbaseret netværk i Inhambane med sigte på dels

at udvikle kapacitet hos de enkelte medlemsorganisationer, dels

at styrke samarbejdet på tværs for dermed at stå stærkere overfor

provinsmyndighederne. Det fremhæves dog, at netværket ikke

har præsteret de forventede resultater, fordi centrale aktører har

tilsidesat netværkets interesser til fordel for deres egen

organisations udvikling. Mellemfolkeligt Samvirke peger på

denne baggrund på en række udfordringer for civilsamfundsnetværk:

a) netværk baseres oftest på donorstøtte og ikke er

drevet af et aktivt bagland, hvorfor der er en nærliggende risiko

for at netværket får som sin primære interesse at vedligeholde

egen eksistens og at tjene som afsæt for fremme af personlige

dagsord-ener; b) da det tager tid at etablere netværk og deres

umiddelbare e ekter kan være lidet håndgribelige, er det

for donorerne vanskeligt at vurdere, hvorvidt de lever op til

forventningerne. Dette forstærkes af, at internationale donorer

ofte forventer, at sådanne forløb nødvendigvis må tage lang tid

og derfor er tilbageholdende med at forvente konkrete resultater;

c) internationale organisationers beslutninger om (fortsat)

nansiering afhænger kun delvist af opnåede resultater, idet også

de internationale organisationers budgetmæssige og strategiske

interesser spiller ind.

Lokale civilsamfundsnetværk kan også have

et tematisk afsæt. I Ghana har International

Medical Cooperation Committee

været med til at opbygge et lokalt netværk

omkring HIV/AIDS. Dette bruges som afsæt

for fælles aktiviteter, for eksempel i forbindelse

med World Aids Days, dels til fortalervirksomhed.

Netværket udbyder også fælles kurser for medlemsorganisationerne.

International Medical Cooperation

Committee fremhæver, hvordan netværket giver svagere

20 21


organisationer mulighed for at drage fordel af viden og ressourcer,

som stærkere medlemsorganisationer ligger inde med.

Netværk blandt lokale samarbejdspartnere kan tjene som et

e ektivt afsæt for kampagner og rettighedsarbejde. Mission

Øst illustrerer med deres case fra Armenien, hvordan et nationalt

netværk på handicapområdet har sikret en fælles platform

for fortalervirksomhed vedrørende handicappedes rettigheder.

Tilsvarende fortæller Ulandssekretariatet fra Guatemala,

hvordan et netværkssamarbejde mellem fagforeninger i sundhedssektoren

har sat fokus på behovet for ere o entlige ressourcer

til dette felt.

3. TENDENSER

De mange besvarelser vedrørende rammebetingelsernes indvirken

på civilsamfundet understreger, hvordan indsatsens resultater

i høj grad påvirkes af forhold uden for den enkelte organisation.

Samtidig er det tydeligt, hvor stor variation der er på tværs af de

mange lande, hvor danske organisationer har samarbejdspartnere.

Fra CIVICUS og mange andre peges der ikke desto mindre

på, at en konsekvens af ændrede rammebetingelser er en indskrænkning

i det rum, som civilsamfundsorganisationer agerer i.

Der er i de indsendte eksempler tendens til at fokusere på

lovgivningsmæssige aspekter vedrørende rammevilkårene, noget

der også kendetegner indberetninger fra danske ambassader i

udviklingslandene. Det gælder dels selve regelsættet vedrørende

registrering og godkendelse af organisationerne og dels civilsamfundets

arbejde med at påvirke lovgivningsprocessen på

områder, som man vurderer er af central betydning for fattige

menneskers vilkår. Omvendt er der få beretninger om, hvordan

danske organisationer har støttet bredere folkelig mobilisering og

manifestationer.

Ændringer i rammevilkårene påvirker de muligheder, danske

organisationer har for at støtte partnerorganisationer, og der er i

materialet eksempler på, at forværrede rammebetingelser har ført

til omlægninger og i nogle tilfælde begrænsninger i partnerstøtten.

Langt hovedparten af indrapporteringerne fokuserer på forhold

i det enkelte udviklingsland, og der er kun et enkelt eksempel på

regionale og bredere internationale initiativer, som vedrører et

samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer i ere lande.

4. UDFORDRINGER

• Der er fokus på juridiske / lovgivningsmæssige aspekter

vedrørende rammevilkår og indenfor dette felt særlig

opmærksomhed i forhold til input-siden af de politiske processer.

Det er således interessant at få belyst, for eksempel

om myndighederne i praksis efterlever en strammere / mere

liberal lovgivning for civilsamfundet. Tilsvarende er det

sandsynligt, at praktiske og bureaukratiske begrænsninger

på organisationers daglige arbejde og mulighed for selv at

sætte dagsordenen kan spille en nok så afgørende rolle for

deres råderum som selve den nationale lovgivning.

• Med få undtagelser berører besvarelserne ikke bredere

forhold af stor betydning for rammebetingelserne, for

eksempel forsamlings- og ytringsfrihed eller overgreb på

menneskerettigheder gennem forfølgelse og fængslinger af

civilsamfundsaktivister, noget kunne fortjene fokus i fremtidige

rapporteringer. Tilsvarende vil det være interessant at

vurdere, hvordan løsere grupperinger i civilsamfundet (for

eksempel de løst organiserede netværk i forbindelse med

’det arabiske forår’) spiller sammen med de mere etablerede

organisationer, der udgør hovedparten af de danske organisationers

partnere.

• Der er grund til at antage, at der eksisterer store forskelle

i rammevilkårene – afhængig af om der er tale om organisationer

i landområder eller hovedstadsbaserede nationale

organisationer. Forskelle og ligheder på dette felt er ikke

genstand for nærmere opmærksomhed.

• Det er et gennemgående træk i de este beretninger, at

tværorganisatorisk samarbejde mellem mange organisationer

er en forudsætning for at påvirke rammevilkårene. Mange

organisationer har støtte til etablering og udvikling af

netværk som deres foretrukne metode. Yderligere re eksioner

over netværksmodalitetens styrke og begrænsninger ville

være lærerige for alle aktører.

• Tilsvarende er regionale forhold underbelyst i materialet.

Det vil være interessant fremover at få belyst, om nationale

myndigheder for eksempel strammer lovgivningen

for civilsamfundet med reference til, at deres kollegaer i

nabolandene gør noget tilsvarende, noget som CIVICUS

fremhæver, men som ikke gen ndes i de danske organisationers

besvarelser. Alternativt om nationale civilsamfundsorganisationer

med fordel har trukket på erfaringer og

fælles kampagner sammen med ligesindede organisationer i

nabolandene.

22 23


TEMA 1:

RETTIGHEDSBASERET BISTAND,

FORTALERVIRKSOMHED OG

LEVENDE DEBAT

1. INDLEDNING

Tema 1 omfatter centrale dele af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien: at fremme

fokus på menneskerettighederne, styrke organisationers kapacitet til at gennemføre

fortalervirksomhed og oplysningsarbejde samt fremme en levende og åben debat, både

nationalt og internationalt. Alt sammen vigtige elementer i et stærkt, uafhængigt og

mangfoldigt civilsamfund.

Dette belyses her gennem fem spørgsmål om:

• Partnerorganisationers og målgruppers kapacitet til

rettighedsbaseret arbejde

• Partnerorganisationers bidrag til, at

menneskerettighedsstandarder overholdes

• Målgruppens adgang til serviceydelser

• Partnerorganisationens fortalervirksomhed, samt

• Bidrag til o entlig debat og meningsdannelse

38 38 organisationer har indrapporteret 63 63 besvarelser på tema 1.

Flest organisationer har valgt at besvare spørgsmålene om adgang til serviceydelser (30

%) og fortalervirksomhed (27 %), mens resten af besvarelserne er ligeligt fordelt på de

resterende spørgsmål. Der er en overvægt af organisationer med samlede årlige udbetalinger

på 1-5 mio. kr. blandt besvarelserne (knap 40 %).

2. SAMMENFATNING AF BESVARELSER

2.1 KAPACITET TIL RETTIGHEDSBASERET ARBEJDE

Flere danske organisationer fortæller, at de har arbejdet på at øge partnerens kapacitet

til at arbejde rettighedsbaseret. For CARE Danmark, FIC, Dansk Ornitologisk

Forening, Ghana Venskabsgrupperne i Danmark og Plan Danmark har workshops,

træningsprogrammer og on-the-job-træning været det primære redskab til at

øge partnernes kapacitet. En anden tilgang ses hos Axis, som i

tæt fællesskab med Servicio de Asentamientos Humanos en Bolivia

gennemførte en stor undersøgelse. Det har gjort partneren

i stand til at gentage de samme metoder, når undersøgelsen

gennemføres i andre geogra ske og kulturelle kontekster.

Træning af målgruppen i deres rettigheder og redskaber til

lobbyarbejde og fortalervirksomhed er en af måderne, hvorpå partnerne

arbejder rettighedsbaseret. Caritas Danmarks partnere i

Uganda gør dette, dog med erkendelse af, at fortalervirksomhed

overfor kommuner med meget begrænsede budgetter kan skævvride

mere end forbedre livsvilkårene samlet set. Samtidig kan

det styrke den demokratiske praksis og skabe en norm om, at

lokalbefolkningen skal inkluderes i kommunens planlægning,

ligesom det kan inspirere resten af befolkningen i kommunerne

til at tale deres sag over for myndighederne.

Et andet middel er at styrke målgruppens kapacitet til at rejse

sager, hvor deres rettigheder er blevet krænket. Danske Handicaporganisationers

partner, National Union of Women with

Disabilites of Uganda, har trænet kvinder med handicap i at

fungere som juridiske hjælpere, hvilket hurtigt skabte resultater.

Kvinderne opsøger og står til rådighed for piger og kvinder med

handicap, hvis rettigheder er blevet krænket, i deres lokalsamfund.

De rådgiver ofrene og deres familier og i nogle tilfælde

henviser de dem til sundhedscentre og politi. Det har skabt en

øget bevidsthed i lokalsamfundene om piger og kvinder med

handicap’s rettigheder og behovet for, at samfundene tager ansvar

for at beskytte deres rettigheder.

2.2 MENNESKERETTIGHEDS-

STANDARDER

Partnerne har i ere tilfælde bidraget til vedtagelse af nationale

politikker og lovreformer, som fremmer overholdelsen af internationale

menneskeretttighedskonventioner. Dansk Handicap

Forbund, Verdens Skove og Red Barnets partnere har arbejdet

på henholdsvis inklusion af FN’s handicapkonvention i Nica-

raguas nationale lovgivning, rati cering af ILO konventionen

om oprindelige folks rettigheder i Panama, samt styrkelse af den

nationale lovgivning om børns rettigheder i Sierra Leone.

En anden tilgang ses hos Danske Handicaporganisationer, som

har bidraget til at opbygge kapaciteten i handicapbevægelsen i

Rwanda gennem træning i FN’s handicapkonvention. Det har

ført til, at handicapbevægelsen i 2010 udfordrede regeringens

o cielle afrapportering på handicapkonventionen på, hvilket

bidrog til at skabe øget fokus på rettighederne for mennesker

med handicap i Rwanda.

Folkekirkens Nødhjælp beskriver, hvordan deres partner, Coordinadora

Nacional de Viudas de Guatemala, med succes har

anvendt juridiske metoder for at omstøde en ulovlig ekspropriation

af jord, som tilhørte et fattigt Maya-samfund i Guatemala.

Partneren trænede lederne af lokalsamfundet i relevante love,

hjalp dem med at forberede sagen og kontakte ombudsmanden

for menneskerettigheder. Dette resulterede i, at retten i 2010

dømte, at jordregistreringen skulle omstødes.

2.3 ADGANG TIL YDELSER

Flere organisationer fortæller, at de har bidraget til at ændre

eksisterende serviceydelser, så de bliver mere tilgængelige. CARE

Danmark, Spedalskhedsmissionen og Dansk Blindesamfund

fortæller, at deres partnere har trænet målgruppen i at søge offentlige

støtteordninger, sætte spørgsmålstegn ved fordelingen af

midler, og påvirket, hvordan lokale puljer fordeles og administreres.

Det er ikke altid nok at sikre adgangen

til serviceydelser – det er også nødvendigt,

at målgruppen kan se et formål

med dem. Dansk Røde Kors, Sex og

Samfund, Spedalskhedsmissionen

og

24 25


Caritas Danmarks partnere har arbejdet på at øge målgruppens

bevidsthed om ydelserne og opfordre dem til at bruge dem. Dansk

Røde Kors beretter, at Togo Røde Kors har trænet lokale frivillige

i primær sundhedspleje for at oplyse landbefolkningen i

deres lokalsamfund om, hvor vigtigt det er at være sund og rask.

Det har resulteret i en stigning i antallet af besøg på de lokale

sundhedscentre, især af kvinder og børn.

Dansk Epilepsiforening, Dansk Missionråds Udviklingsafdeling

og CARE Danmark beretter, at deres partnere gennem

fortalervirksomhed har fået øget o entlige midler til serviceydelser.

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling støtter et nationalt

sundhedsprogram gennem deres partner, Evangelical Lutheran

Church of Tanzania, som gennem fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning

og kvalitetssikring fået øget den o entlige støtte

til sundhedsarbejdet betydeligt, hvilket især er til gavn for den

fattige landbefolkning.

I nogle tilfælde øges adgangen ved, at partneren selv leverer

serviceydelserne. I Liberia og Tanzania leverer Dansk Ethioper

Mission og Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings partnere

således sundhedsydelser kombineret med fortalervirksomhed

over for med nationale myndigheder.

2.4 FORTALERVIRKSOMHED

Ulandssekretariatet, IBIS og Projektrådgivningen fortæller, at

deres partnere indgår i netværk eller alliancer med andre organisationer,

som gennem fortalervirksomhed har opnået ind ydelse

på lovforslag eller eksisterende lovgivning. I Ghana har IBIS støttet

et netværk, Civil Society Platform on Oil and Gas, som er blevet

anerkendt som en vigtig aktør og rådgiver af regering, parlament

og medier, og netværket har formået at sikre betydelige

ændringer i teksten i lovforslag, inden det er blevet vedtaget af

parlamentet.

IBIS, Dansk Røde Kors, Den Danske Burma Komité og

Dialogos fortæller, at partnerne også på egen hånd kan skabe

politiske ændringer gennem fortalervirksomhed. Dialogos’

partner i Bolivia, Fundación Plagbol, oplevede, at fortalervirksomhed

førte til nemme og hurtige resultater, når partneren var

til stede med viden og argumentation på rette sted og tid. I nogle

tilfælde har partneren ansat personer med relevant ekspertviden

i kort tid for at kunne påvirke de ønskede resultater. En anden

tilgang beskrives af WWF Verdensnaturfonden, hvis’ partnere

i Østafrika tog en ledende rolle i udviklingen af nationale standarder

for skovforvaltning og anvendte dette som en indgang til

politisk dialog om god og ansvarlig skovdrift.

CARE Danmark, Ghana Venskabsgrupperne i Danmark,

Mellemfolkeligt Samvirke og Indien Gruppen Fyn fortæller,

at deres partnere har styrket målgruppers kapacitet til fortalervirksomhed.

Indien Gruppen Fyns indiske partner, Loka

Kalyan Parishad, har styrket både deres og målgruppens evne til

fortalervirksomhed ved at skabe ændringer i mødestrukturerne

i ”Panchayati Raj”-systemet, hvor civilsamfund og politikere

mødes. Det har skabt et mere velfungerende system med bedre

muligheder for fortalervirksomhed.

Det er uklart, om partnerne udarbejder strategiske planer for

deres fortalervirksomhed, men det skinner igennem, at partnerne

tænker strategisk og bruger relevante værktøjer. Sex & Samfund

fortæller, at en vigtig læring for Women`s Reproductive Health

and Rights Advocacy Network var at anvende en fokuseret

fortalerstrategi. Partneren har gennem brugen af strategiske analyser,

kontakt til de rette kontaktpersoner, udvikling af relevante

materialer samt et snævert fokus på tre sager, opnået gode resultater:

Netværket er blevet partnere med South Asian Association

of Regional Co-operation, som de gerne ville påvirke.

2.5 OFFENTLIG DEBAT

OG MENINGSDANNELSE

Projektrådgivningen, Danske Handicaporganisationer,

Folkehøjskolernes Forening, Mellemfolkeligt Samvirke,

ADRA Danmark og Red Barnet beskriver alle, at deres partnere

har gennemført oplysningskampagner for at sætte nye dagsordener

og påvirke o entlige holdninger. Organisationerne anvender

et væld af forskellige redskaber for at skabe opmærksomhed og

oplysning: forumteater, træning, deltagelse i lokale begivenheder,

cykelrally, workshops samt forskellige massemedier.

Fagligt Fælles Forbund støtter Support Service Institute for

Women i Filippinerne, som har været fortaler og lobbyet for et

kontroversielt lovforslag om reproduktiv sundhed, herunder adgangen

til prævention. Partneren har formået at bruge medierne

aktivt og har ofte været i medierne, samtidig med at partneren

har haft ugentlig radiosendetid og fast avisklumme. Det har

bidraget til mere positiv omtale af lovforslaget og at prævention

forstås som et familie- og samfundsanliggende frem for som et

kvindeproblem.

En innovativ tilgang beskrives af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling,

hvis’ palæstinensiske partner, Musalaha,

bragte tre grupper af studerende, fagfolk og politikere/samfundsledere

sammen på en pilgrimsvandring. Her blev medlemmerne

undervist i forsoningsprincipper, som inddrog religion som en

forenende faktor. Grupperne fungerede herefter som forandringsagenter

i deres lokalsamfund, hvor de har mæglet i lokale kon-

ikter og sat temaer til debat. Grupperne har også taget initiativ

til at producere seks tv-programmer om tolerance, pluralisme og

sameksistens for at præge den ellers anspændte o entlige debat.

3. TENDENSER

I overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien arbejder ere

danske organisationer på at øge partnernes kapacitet til at arbejde

rettighedsbaseret. Partnerne træner og oplyser målgruppen

om deres rettigheder for at øge deres bevidsthed om, hvordan

de kan gøre krav på disse. Desuden arbejder partnerne for at

få vedtaget nationale politikker og lovreformer, som fremmer

overholdelsen af internationale menneskerettighedskonventioner.

Få organisationer fortæller, at de har anmeldt en sag via domstolene,

men i de nævnte tilfælde har det medført gode resultater.

Partnerne arbejder med at gøre eksisterende serviceydelser mere

tilgængelige og i mindre grad med at øge de o entlige midler

26 27


til dette. Det virker fornuftigt, da o entlige midler ofte er begrænsede. Desuden øger

partnerne målgruppens bevidsthed om ydelserne og opfordrer målgruppen til at bruge

dem. I få tilfælde leverer partnerne selv serviceydelser. Dette kombineres i tråd med Civilsamfundsstrategien

med fortalervirksomhed, men hvorvidt der er strategisk sammenhæng

med kapacitetsopbygning fremgår ikke.

Partnerne anvender i høj grad fortalervirksomhed for at få ind ydelse på lovforslag

eller eksisterende lovgivning, både gennem netværk og på egen hånd. Her kan relevant

ekspertviden og tilstedeværelse på rette tid og sted være afgørende for at sikre gode

resultater, ligesom lederskab på en proces kan være en god indgang til politisk dialog. Et

andet værktøj er at styrke målgruppens kapacitet til fortalervirksomhed. I ere eksempler

fremgår det, at partnerne tænker strategisk i deres fortalervirksomhed.

Partnerne gennemfører overvejende oplysningskampagner, når de søger at sætte bestemte

emner på dagsordenen og påvirke o entlige holdninger. Både metoder og temaer varierer

betragteligt mellem organisationerne. Ofte er der tale om ”ufarlige” kampagner, som skal

oplyse om misinformationer og modarbejde stigma, mens der kun gives et eksempel på

oplysning om kontroversielle emner.

4. UDFORDRINGER

• Besvarelserne berører kun sjældent de udfordringer, der kan være forbundet med at

udføre rettighedsbaseret arbejde. Det er ærgerligt, eftersom det kunne generere god

læring på et område, som mange organisationer er engageret i.

• I lighed med sidste år er der kun få beskrivelser af partnernes juridiske arbejde i

forbindelse med at sikre overholdelse af menneskerettighedskonventionerne. Det er

derfor uklart, både i hvilket omfang partnerne går rettens vej, og i hvilket omfang

der er potentiale for gode resultater på dette område.

• Fortalervirksomhed anvendes ofte af partnerne, men kun én organisation forholder

sig til den udfordring, der kan opstå, når både målgruppe og myndigheder er bevidste

om målgruppens rettigheder, men der er meget begrænsende midler. I nogle

tilfælde kan det at styrke én målgruppe være på bekostning af andre sårbare grupper,

som ikke har kapacitet til at tale deres sag. Hvordan denne udfordring håndteres,

kunne være interessant at undersøge yderligere.

• I forlængelse heraf vil det være interessant at få belyst næste år, i hvilket omfang

partnerne anvender strategiske fortalerplaner for at sikre, at der er en sammenhæng

mellem fortalervirksomheden og de resultater, man gerne vil opnå. Dette blev også

efterlyst i sidste års rapportering.

TEMA 2:

BISTANDENS EFFEKTIVITET

OG HARMONISERING

1. INDLEDNING

I 2005 vedtog mere end 100 lande og internationale organisationer

Paris-erklæringen og satte dermed fokus på at sikre mere

e ektivitet og koordinering i det internationale udviklingssamarbejde.

I 2008 blev dette fulgt op af Accra Agenda for Action

(AAA), som i højere grad end Paris-erklæringen inddrager civilsamfundet

i udviklingsprocesser og anerkender civilsamfundsorganisationer

som uafhængige udviklingsaktører i deres egen ret.

Civilsamfundsorganisationer kan med fordel anvende principperne

om ejerskab, gennemsigtighed, tilpasning og harmonisering

fra Paris-erklæringen og AAA i udviklingsarbejdet.

I 2010 har Udenrigsministeriet udpeget Bistandens e ektivitet

og harmonisering som årets tema, som dermed har været

obligatorisk at besvare for de organisationer, der har haft årlige

udbetalinger på over 5 mio. kr. Baggrunden for dette er primært

sammenfaldet med High Level Forum 4 i Korea, som er en

udløber og opfølgning på AAA, som vil nde sted i Busan i

Sydkorea i november-december 2011.

Temaet belyses gennem re spørgsmål om:

• At fremme partnerens ejerskab til den fælles

udviklingsindsats (15 besvarelser)

• At øge den gensidige gennemsigtighed i forvaltning

og beslutningsprocesser (10 besvarelser)

• At fremme tilpasning til partnerens systemer

og procedurer (6 besvarelser)

• At øge graden af harmonisering og koordinering

mellem internationale organisationer (14 besvarelser).

I alt 27 organisationer har rapporteret 45 besvarelser på dette

tema. Besvarelserne dækker bredt både ramme-, program- og

enkeltprojektorganisationer. Der er en lille overvægt af besvarelser

på ejerskab og harmonisering, hvorimod der er markant færre

besvarelser på tilpasning til partnerens systemer.

2. SAMMENFATNING AF BESVARELSER

2.1 EJERSKAB

Ejerskab er det centrale princip fra Paris-erklæringen og Accra

Agenda for Action, hvor de danske organisationer skal sikre,

at deres partnere har ejerskab til de fælles udviklingsprocesser.

Ejerskab kan anskues fra mange vinkler. I løbet af 2010 skiftede

Nepenthes navn til Verdens Skove, og oplevede at et sådant

identitetsskifte havde vide konsekvenser for hele kredsen af

partnere. Gradvist identi cerede man sig med brand’et på en

kvalitativt anderledes måde, og navneskiftet bidrog til at få de 16

partnere i Latinamerika til i højere grad at kaste sig ud i at lære

af hinanden og opleve styrken ved at arbejde sammen på tværs.

Caritas Danmark og Ghana Venskabsgrupperne i Danmark

deler deres oplevelser af, at det at danne en ny fælles identitet som

ligeværdige programpartnere er en lang proces med ejerskab på

mange planer: det være sig ejerskab til principper og værdier,

til hele programmet og ikke kun en enkelt projektsøjle. Erkendelsen

er også, at en administrativ sammenlægning af

aktiviteter til et program ikke nødvendigvis er nok til at skabe

ejerskab.

28 29


Det kommer tydeligt de rette kompetencer og ressourcer til at udøve ind ydelse, tage

samarbejdsrelationen.

frem i fortællinger fra beslutninger og tage ansvaret på sig. Ulandssekretariatets ek-

IBIS Mozambique o entliggør

Danmission, ADRA sempel på organisationsudvikling som en vej til ejerskab er nok

unilateralt information om sit virke: : alle aftaler, som

Danmark, CARE

det mest vidtrækkende blandt årets indrapporteringer: Arbejdet

IBIS Danmark har underskrevet, bliver o o entliggjort på hjemmesiden,

Danmark og WWF med at opbygge partnernes nansielle bæredygtighed har ført

ligesom information om partneres strategiske prioriteringer, formål

Verdensnaturfonden, til, at lærerforeningerne i Kenya og Tanzania nu selv helt har

med partnerskaber, resultater og budget. Folkekirkens Nødhjælp i

at programudvikling kan overtaget foreningernes træning af medlemmer efter en model

Sydasien udgiver en årsberetning, som gøres o entligt tilgængelig på

bidrage til at udvikle med lave omkostninger. Som ringe i vandet har dette også ført

hjemmesiden. Desuden oplyser man partnerne om egen fundraising i

ejerskab. Fortællingerne handler om til at foreningernes kapacitet til national og lokal social dialog er

det foregående år, samt giver et overblik over organisationens nansielle

fremtidige landeprogrammer eller blevet styrket, og man har dertil fået etableret et tillidsmandssys-

prioriteringer i form af allokeringer til programmer og lande i regionen,

regionale programmer, der er blevet tem på alle o entlige skoler. Andre eksempler leveres af Mel-

inklusiv drift af regionalkontoret i Delhi. Mission Øst afgrænser

formuleret og designet sammen lemfolkeligt Samvirke, Mission Øst og Danish Committee

gennemsigtigheden til selve partnerrelationen: man deler årsrapporter

med ere partnere. Eksemplerne for Aid to Afghan Refugees, som til sammen maler et billede af

med Bridge of Hope i Armenien, inklusiv revideret årsregnskab, og er

viser alle, at en fælles formulerings- mangfoldigheden i måder at arbejde med ejerskab og kapacitet

åben over for at besvare alle typer af spørgsmål og udlevere relevante

proces kan understøtte, at man på. Involvering og deltagerorienterede metoder og tilgange nævnes

dokumenter på forespørgsel. Andre organisationer indgår aftaler med

med udgangspunkt i den enkelte partners af Danmission, Mission Øst, ADRA Danmark, Ulandssekre-

partneren om omfang og grænser for gensidig gennemsigtighed: Dansk

kapacitet og kontekst når frem til fælles over- over- tariatet og Ghana Venskabsgrupperne i Danmark som vigtige

Røde Kors er enedes med partneren, Malawi Røde Kors, om fuld

ordnede strategier og tilgange, som giver ejerskab. Når redskaber til at skabe ejerskab, hvor listen af metoder og tiltag

indsigt i anvendelsen af den støtte til kernedriften, som Dansk Røde

partneren som i CARE Danmarks eksempel selv designer sin igen er lang og varieret.

Kors bidrager med. Det er aftalt, hvad der klassi ceres som kernedrift,

egen programkomponent, tager partneren dermed også ejerskab.

og hvad der er programomkostninger, samt hvilke omkostninger (for

eksempel generalsekretærens løn, bestyrelsesomkostninger), der kun

Dansk Handicap Forbund anser strukturen for altafgørende 2.2 GENNEMSIGTIGHED

angår partneren. En udvidet gennemsigtighed vil kræve gensidighed i

for ejerskabet: de 14 partnere i Nicaragua og Honduras mødes I dette temas optik forstås en gensidig politisk og økonomisk

udvekslingen.

halvårligt til en slags generalforsamling, der fungerer på basis af gennemsigtighed som en forudsætning for, at parterne kan stille

et fælles værdigrundlag, velbeskrevne kompetencer og udførlige hinanden til regnskab. Dette gælder for organisation og bagland,

For Caritas Danmark og VedvarendeEnergi er gensidig gennem-

forretningsordener. Dette gælder også for projektpuljer, hvilket og i denne sammenhæng specielt i forholdet mellem den danske

sigtighed afgrænset til gruppen af partnere omkring et program: For

giver partnerne en følelse af, at det er ’deres penge’, hvilket igen organisation og de lokale partnere. Hvordan den gensidige

Caritas Danmarks re partnere i Nordøstindien har programtilgangen

leder til en ansvarlig forvaltning af ressourcer og en optimeret gennemsigtighed mellem den danske organisation og partneren kan

givet øget gennemsigtighed i beslutningsprocesser omkring budget,

anvendelse. Lignende historier høres fra Mellemfolkeligt

udfolde sig, gives der ere eksempler på: I samarbejdet mellem

nansielle allokeringer til andre partnere, program-administration og

Samvirke, Mission Øst og Caritas Danmark om, hvordan Verdens Skove og Fundacion Madere Verde i Honduras har begge

oplysning i Danmark. Partnerne havde ikke oplevet en sådan åbenhed

projekt- og programstrukturer såsom programledelseskomiteer, organisationer måttet kigge sig selv efter i sømmene i forhold til

før fra vestlige donorer. VedvarendeEnergi har med Umanda Trust

samarbejdsudvalg, koordinerings- og styregrupper danner

tilgang og rolle i at arbejde med kommercialisering af træprodukter.

i Kenya etableret fuld åbenhed om projektøkonomi, hvilket også

ramme for udfoldelsen af et reelt ejerskab med reel ind ydelse.

minimerer risikoen for korruption. For Ghana Venskabsgrupperne

Klare spilleregler for kompetencer og ind ydelse skaber ejerskab. Gennemsigtighed i partnerrelationen de neres konkret i forhold

i Danmark, Mission Øst og CARE Danmark reguleres ansvarlighed

En del danske organisationer arbejder med kapacitetsudvikling til hvilken information parterne har adgang til om hinanden. Dette

og gennemsigtighed i partnerskabet gennem en partnerskabsaftale eller

som en forudsætning for ejerskab: ejerskab er ikke reelt uden kan gælde organisationen som helhed, eller det kan afgrænses til

lignende, der de nerer hver partners ansvar, rettigheder og pligter, og

30 31


skaber åbenhed omkring ansvarlighedsmekanismer. Tilsvarende

hensyn afspejles i det efterfølgende design af forvaltningsmæssige

instrumenter.

Gensidighed er ikke magt- og kon iktfri: I WWF Verdensnaturfondens

tilfælde oplevede man, at visse centrale personer

lavede benspænd, hvilket bragte WWF Verdensnaturfonden

til at presse på for mere åbenhed og gennemskuelighed sammen

med andre interne ligesindede grupper, for eksempel Nordic+

Gruppen. Det har givet anledning til, at det regionale Østafrikaprogram

bliver test case for en ny WWF-partnerskabspraksis.

Ligeledes udtrykker Folkekirkens Nødhjælp, at det

for eksempel i Sydasien fortsat er en udfordring at udvikle

de rette rammer og metoder for, at alle partnere tør udfordre

Folkekirkens Nødhjælps planer og prioriteringer, samt meningsfyldt

og e ektivt kan involvere sig i diskussioner på tværs af

forskelligheder i baggrund og kompetencer.

2.3 TILPASNING

Tilpasning handler om, at de danske organisationer baserer deres

støtte på partnerens strategier, og at udvikling og gennemførelse

af strategier, programmer og aktiviteter foregår gennem partnerens

egne strukturer, ledelse, årsplanlægning, resultatmåling, indkøb,

procedurer og økonomisystemer. Dette stiller krav til begge

aktører i partnerskabet. Fagligt Fælles Forbund giver et nt

eksempel på administrativ tilpasning, hvor man med ere partnere

i Latinamerika har gennemført analyser af deres admini-

strative redskaber, herunder regnskabssystemer blandt andet for

at undgå parallelle systemer introduceret af forskellige donorer,

dels forbedre systemerne. Flere bruger nu kun ét system til hele

organisationens økonomi, inklusiv donor-støttede projekter.

CARE Danmark har i Vietnam ændret sit regnskabssystem fra

direkte egen-implementering til et system, der er tilpasset partnerens

systemer, når dette er forsvarligt.

Donorkrav til særskilte formater for ansøgning, rapportering,

regnskabsa æggelse og lignende bestemmer i høj grad mulighederne

for tilpasning. Mens Udenrigsministeriet selv oplever,

at man i vidt omfang søger at muliggøre tilpasning gennem eksible

krav, opleves det ikke helt på samme måde af organisationerne:

Danmission kunne ønske, at programmodalitetens nye

krav var mere eksible i forhold til at kunne tilpasses partnerens

systemer. På den anden side har de nye rapporteringskrav i

forbindelse med program nansieringen tvunget forskellige afdelinger

hos partneren Coptic Evangelical Organisation for Social

Services i Egypten til at tale sammen om rapporteringsforpligtelser,

hvilket har fremmet den interne synergi i organisationen.

2.4 HARMONISERING

Hensigten med harmonisering er, at gruppen af donorer til den

samme lokale civilsamfundsorganisation koordinerer sine indsatser

gennem et fælles aftalegrundlag. En række større organisationer

er medlemmer af internationale alliancer, som danner en

naturlig ramme for harmoniseringsbestræbelser. Dansk Røde

Kors beretter om situationen for partneren, Mali Røde Kors,

hvor syv internationale Røde Kors-partnere gør harmonisering

til en balanceakt, hvor alt konstant er til forhandling. I øjeblikket

præges dagsordenen af partnerens ønske om en koordineret

tilgang til fundraising for at undgå, at man indbyrdes konkurrerer

om de samme midler. Red Barnet er i gang med en større

global omorganisering for at kunne operere gennem én samlet

organisationsstruktur med fælles strategier, tilgange og procedurer.

Indtil videre har processen fokuseret på Red Barnetfamilien

internt og kun i mindre grad på partnerrelationen.

Det vil lede til, at der i hvert land kun vil være ét Red Barnet

landekontor med én landestrategi og én partnerskabspolitik.

En tendens er ved at brede sig, hvor en organisation tager lead på

et program eller støtten til en partner, og på vegne af en gruppe

varetager alle funktioner. Det beretter Folkekirkens Nødhjælp

om fra Zambia, hvor en af tre alliancepartnere er udpeget som

lead organisation. Alle bidrager til et fælles programbudget, og

programmet administreres under lead organisationens strategiske

og administrative procedurer.

I Østafrika forsøger WWF Verdensnaturfonden at bryde med

princippet om øremærkede midler ved at tilbyde basket funding

til et regionalt program. WWF Norge, USA og Sverige er gået

med i dette. Desuden gennemfører WWF Nordic+ gruppen i

øjeblikket et udredningsarbejde om, hvordan back-donorerne

kan understøtte harmonisering inden for ansøgning,

rapportering, regnskab, revision og lignende. Man sigter mod

inden længe at kunne præsentere konkrete forslag om

harmoniseringsønsker til donorerne.

Der foregår en række tiltag til harmonisering også uden for de

større internationale alliancer. Danske Handicaporganisationer

tog i 2010 initiativ til et donormøde

for organisationer, der støtter handicapbevægelsen

i Rwanda. Resultatet

har været bedre koordinering,

fælles planlægning, monitorering

og rapportering, mekanismer

til informationsudveksling og

basket-funding, specielt i forhold til handicapparaplyorganisationen

samt udpegning af en lead organisation. Det har vist sig

ressource-krævende at føre ud i livet. På samme måde har Dansk

Missionsråds Udviklingsafdeling som lead organisation

arbejdet for koordinering, fælles rapporteringsformater, frister og

tilsyn på Evangelical Lutheran Church of Tanzanias sundhedsprogram

i Tanzania til stor lettelse for partneren. Generelt har

det ført til en bedre koordinering og harmonisering af partnerens

samlede sundhedsarbejde. Tilsvarende fortæller Dansk Ethioper

Mission om kredsen af fem internationale partnere omkring

Lutheran Church of Liberia, som støtter partnerens udvikling

af en 5-årig strategi, koordinerer gennem en aftalt arbejdsdeling

og accepterer én samlet rapportering per program. Et fælles

rapporteringsformat er også udviklet af Dansk Blindesamfund

sammen med den svenske søsterorganisation, så partneren i

Rwanda fra 2011 kun skal a evere en rapport. Dertil har

Verdens Skove i Honduras erfaret, at et simpelt projektkoordineringsforum

har kunnet e ektivisere indsatsen

32 33


økonomisk og tidsmæssigt.

Partneren belastes ikke længere

af dobbeltbooking af møder, sammenfaldende

aktiviteter med få dages mellemrum og

forvirring om ansvar for aktiviteter. På samme måde har De

Danske Skovdyrkerforeninger i Mozambique sammen med to

andre internationale organisationer i de sidste par år arbejdet for

etablering af en partnerkomité, der endelig så dagens lys i 2010.

Denne skal blandt andet sikre større gennemsigtighed, således

at partnerne kan give fælles institutionel støtte til partneren

Associação do Meio Ambiente de Cabo Delgado.

3. TENDENSER

Som centralt princip står ejerskab i Paris-erklæringen og

Accra Agenda for Action, hvor det forventes, at de danske

organisationer sikrer, at deres partnere tager ejerskab til de fælles

udviklingsindsatser. Aktiviteterne skal i størst muligt omfang

bygge på partnernes egne visioner, målsætninger og strategier.

At dette kan være vanskeligt ikke kun at sikre, men også at måle,

viser indberetningerne fra organisationerne tydeligt. Ejerskab

forudsætter både identitet, rammer og kapacitet, som en lang

række eksempler illustrerer.

Det er interessant læsning i indberetningerne, hvordan programudvikling

har stimuleret kredsen af partnere omkring et program

til at udvikle fælles tilgange, erfaringsdele på tværs, og dermed

styrket syd-syd dimensionen hos partnerne. Det kunne tyde på

en tendens til, at programmodaliteten faktisk spiller en rolle som

middel til at skabe ejerskab. Ved at skabe fælles fodslag mellem

mange partnere opbygges ejerskab til programmet i processen.

Men det erkendes også, at det kræver en del mere end snak om

programaktiviteter og beslutningsprocesser at nå frem til at

anerkende hinanden som ligeværdige medspillere og ejere. Der

re ekteres ikke nærmere over, at et ejerskab der er moduleret

omkring en tidsbegrænset donor nansiering måske er mindre

bæredygtigt. Vinklingen omkring fælles identitet i form af et

fælles navn eller brand som stimulerer identi cering med en

fælles indsats er inspirerende læsning.

At ejerskab også er konkret og ikke kun bløde værdier viser

eksemplerne tydeligt. De danske organisationer erkender, at

ejerskab udfoldes i organisatoriske strukturer og relationer, hvor

klare spilleregler for kompetencer og ind ydelse er uundværlige

som redskaber til at skabe rum for ind ydelse. Fortællingerne

viser også, at partnerne træder mere i karakter, når formel synlighed

i aftalte fora kombineres med anerkendelse af beslutningsmyndighed

og reelt ansvar som for eksempel fordeling af penge.

Ejerskab uden den nødvendige kapacitet kan let blive til tomme

ord. Det forudsætter kapacitet til at løfte opgaven, og en grad af

bæredygtighed i organisationen til selv at kunne fortsætte indsatsen

og se det fremtidige perspektiv som uafhængig aktør. De

organisationer, der byder ind med cases her, tilbyder inspirerende

læsning om et bredt udvalg af metoder og tilgange til at udvikle

partnerens kapacitet til at tage ejerskab.

I forhold til

gennemsigtighed fremgår det af

besvarelserne, at de danske organisationer

anskuer det ret forskelligt – lige fra en mere

forvaltningsmæssig gennemsigtighed på

operationelt programplan til en mere ideel

og overordnet åbenhed og gen-sidighed

for partnerindsigt i interne anliggender.

De este synes at afgrænse gennemsigtigheden

til samarbejdsrelationen,

gerne i forhold til en hel gruppe af partnere omkring

et program, hvilket i sig selv kan være banebrydende

for partnerne – at få indsigt i hinandens forhold. Det bliver dog

fortsat meget en forvaltningsmæssig gennemsigtighed, og ikke

en dybere relationel gensidighed i partnerskabet, og dermed må

det forventes, at gennemsigtigheden og ansvarligheden over for

hinanden kun består, så længe der er donor nansiering involveret.

Det kommer også tydeligt frem, at det grundlæggende er et

forhandlingsanliggende, der absolut ikke er magt- eller kon iktfrit.

Graden af indsigt, specielt i organisationernes hjerteforhold

(politisk ledelse, a ønning og lignende) reguleres restriktivt, og

de få fortællinger der handler om gennemsigtighed på disse områder

viser klart, at de danske organisationer giver køb på indsigt

i partnerens interne forhold, såfremt det forudsætter tilsvarende

indsigt fra partnerens side.

Tilpasning til partnernes strukturer og systemer har igen i år

tiltrukket færrest besvarelser. De eksempler der er indberettet

handler om mindre tiltag rettet mod en ren administrativ

tilpasning. Til gengæld synes de virkningsfulde for partneren. De

danske organisationers indsats på dette område fremstår svag, og

i ere besvarelser synes det svært at skelne mellem harmonisering

og tilpasning. En enkelt organisation berører back-donorernes

rolle i mulighederne for tilpasning. Tilpasning besværliggøres af

manglende harmonisering mellem donorerne og særligt enkelte

donorers krav.

Tilpasning og harmonisering kan anskues som to ekstremer på et

kontinuum. Hvis alle donorer og organisationer fuldt ud tilpassede

sig partnernes egne strategier, procedurer og formater, ville

der ideelt set ikke være brug for harmonisering. Men så længe

dette ikke er tilfældet, vil harmonisering fortsat være relevant

for at lette den administrative byrde for partnerorganisationerne.

Umiddelbart ser det ud til, at der bliver lagt relativt mange

kræfter i harmoniseringsbestræbelser, specielt inden for de mere

etablerede internationale alliancer, som også danner en naturlig

ramme for koordinering af ligesindede søsterorganisationers

udviklingsindsatser. Organisationerne er ved at gøre sig mange

erfaringer med koordinering, fælles policy og strategiudvikling,

operationel arbejdsdeling med lead-roller, og nansiering af

fælles programmer gennem basket-funding. Karakteren af disse

harmoniseringsbestræbelser tyder på, at der er en umiddelbar

fordel at høste for de internationale alliancer, som ikke nød-

34 35


vendigvis kommer en bredere kreds af lokale partnere til gode,

udover det nationale medlem af alliancen. Dette kommer måske

først i næste ombæring. Så harmoniseringen kan være båret af

en e ektiviseringsbølge i de internationale alliancer. En vigtig

rolle, som de danske organisationer her gerne påtager sig, er

i de internationale alliancer at fremme de tanker om partnerskaber

og kapacitetsudvikling, som kommer til udtryk i den

danske Civilsamfundsstrategi. Organisationer uden for de større

alliancer gør sig på samme vis erfaringer med koordinering og

i en vis grad sam nansiering samt harmonisering af administrative

krav på det helt operationelle plan såsom konkrete rapporteringsformater

for et givent program.

4. UDFORDRINGER

• Mens der er forholdsvis mange tiltag til harmonisering

blandt de danske og internationale organisationer, halter

det noget bagefter, når det kommer til mere ambitiøse tiltag

om danske organisationers tilpasning til partnernes egne

systemer. Udfordringen synes ikke at være blevet mindre

siden sidste års rapportering, hvor det blev efterspurgt, at

organisationerne var mere eksplicitte omkring tilpasning

af egne systemer til partnernes, og i mindre grad tilpasning

forstået som samordning og standardisering af projekt/

programspeci kke systemer og formater – som let bliver

harmoniseringstiltag pakket ind i noget der ligner tilpasning

• På samme vis savnes der re eksion omkring de rammer, der

ligger for harmonisering og tilpasning i relationen mellem

den internationale partner /danske organisation og backdonoren.

Mens en enkelt fortælling beretter om et pågående

arbejde med at udarbejde krav og ønsker til back-donorerne

om harmoniseringsmuligheder, kan der ikke spores aftryk

af tilsvarende overvejelser eller indsatser omkring tilpasningsmuligheder.

Når så de internationale alliancer samtidig

strømliner deres krav og formater, risikerer partneren at få

baghjul i forhandlingerne om tilpasning.

• Udvælgelse af dette tema som årets tema forventedes at give

indspark på det danske perspektiv til brug i samarbejdet

med andre donorer. Det har materialet absolut karakter af

at kunne anvendes til. Desuden antoges det at skabe større

opmærksomhed omkring emnet blandt danske organisationer,

og dermed løfte dagsordenen yderligere. Når 27

organisationer obligatorisk har måttet rapportere på temaet,

er dette formodentligt lykkedes.

• Det var også ønsket at bidrage til at belyse partnerorganisationernes

perspektiv på feltet, hvilket blev efterlyst i

2009-rapporteringen. Dette er dog stadig underbelyst.

TEMA 3:

PARTNERSKAB OG REPRÆSENTATIVE,

LEGITIME OG LOKALT FORANKREDE CIVILSAMFUND

1. INDLEDNING

Grundlæggende i Civilsamfundsstrategien er princippet om partnerskabet

mellem danske organisationer og de civilsamfundsorganisationer

i samarbejdslandene, som modtager støtte – et partnerskab

der rækker langt ud over den enkelte udviklingsindsats.

Der er her fokus på relationen og på partnerens konstituering

som demokratisk og forankret civilsamfundsorganisation – mere

end på udkommet. 30 organisationer (6 rammer, 5 programorganisationer,

15 enkeltprojektorganisationer og 4 puljer) har i

alt foretaget 41 besvarelser på dette tema, ligeligt fordelt på tre

spørgsmål:

• Det gensidige og ligeværdige partnerskab (13 besvarelser)

• De danske organisationers tillægsværdi, som gør en

forskel for partnerne (14 besvarelser)

• Styrkelse af partnernes demokratiske struktur og

praksis (14 besvarelser).

2. SAMMENFATNING AF BESVARELSER

2.1 DET GENSIDIGE OG LIGEVÆRDIGE

PARTNERSKAB

Gensidighed og ligeværdighed er idealer, som parterne tilstræber

at skabe rum for. At partnerskabet rækker ud over den enkelte

udviklingsindsats har vidtrækkende konsekvenser for begge

parters vedholdenhed og rumlighed i forhold til hinanden – og

også for hvornår der skal sættes grænser for rumligheden. Danmission

beretter om et anstrengt forhold til partneren i Indien,

hvor en enerådig ledelse fyrede projektledere og modarbejdede

gennemsigtighed i forvaltningen. Danmission har dømt timeout

i et halvt år for at give partneren tid til at nde sig selv efter

en periode med interne kon ikter, der blev afgjort i retten. En

kapacitetsanalyse anbefalede en adskillelse af kirkeledelse og administration,

og Danmission nansierer nu en strategiproces for

den nye ledelse og administration op til partnermødet i 2011.

At partnerskabet kan være gensidigt givende giver Indien Gruppen

Fyn et eksempel på. I det langvarige partnerskab med Loka

Kalyan Parishad i Vestbengalen følte begge parter, at der var brug

for en styrkelse af partnerskabet. Partneren arbejdede med et

organisationsudviklingsforløb, som Indien Gruppen Fyn spejlede

sig i og derfor selv gennemgik som et parallelt forløb. Processen

har styrket det gensidige og ligeværdige samarbejde.

Hele netværket af medlemmer af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling

har gennemgået en læringsproces om partnerskaber.

De danske organisationer blev udfordret med gode

spørgsmål af partnerne i blandt andet Moshi-dialogen. Dansk

Missionsråds Udviklingsafdelings eget læringsreview ledte til

udvikling af en fælles politik om partnerskaber med en klarere

formulering af roller og rettigheder. Et lærestykke for alle

medlemmerne har været Mission Afrikas strategiproces, hvor

fem vestafrikanske partnere blev indbudt til konference om

Mission Afrikas strategi med en invitation til at byde ind med

ønsker og visioner om partnerskabet. Det har resulteret i en

fælles vision og handlingsplan til vedtagelse på Mission Afrikas

100 års dag i 2011.

2.2 DE DANSKE ORGANISATIONERS

TILLÆGSVÆRDI

Civilsamfundsstrategien understreger, at de danske organisation-

36 37


ers tillægsværdi er vigtig, så de ikke kun kanaliserer nansiel

støtte, men også bringer kapacitet, erfaringer og andre fordele

i spil i partnerskabet. En lang række organisationer beskriver,

hvordan de er i stand til at give partneren adgang til internationale

fora, platforme, og politiske processer, som de ellers ikke

hverken kendte til, havde ressourcer til at engagere sig i, eller

kompetencer til at udnytte. Friluftsrådet har hjulpet partneren i

Uganda til et medlemskab af den internationale Foundation for

Environmental Education. Danske Handicaporganisationer og

Foreningen af Stammere i Danmark har introduceret Nepals

forening af stammere til International Stuttering Association,

hvor de nu er medlem og har opnået global anerkendelse. Den

nepalesiske partner deltager i verdenskongressen i 2011, hvor de

laver en fælles præsentation af partnerskabsprogrammet for at

eksponere den nepalesiske partner. Ligeledes har International

Medical Cooperation Committee formidlet optagelse i et

internationalt netværk af organisationer af medicinstuderende

for partneren i Mali og etableret de økonomiske rammer for

partnerens deltagelse. Desuden har organisationen engageret sig

i at diskutere demokratiske valgprocedurer og at skabe forståelse

for internationale netværk. Succeskriterierne for delegater er

at arrangere workshops for medlemmerne bagefter, skabe nye

partnerskaber og samarbejder, samt danne nye undergrupper

i partnerorganisationen. De internationale forbindelser får

dermed både en lokal forankring og stimulerer til intern kapacitetsudvikling.

I den mere kommercielle afdeling har WWF Verdensnaturfonden

arbejdet på at udvikle internationale standarder for

bæredygtigt rejeopdræt i form af en certi ceringsordning, hvor

små vietnamesiske rejefarmere kan få adgang til global certi -

cering og dermed adgang til at sælge højværdiprodukter på

vestlige markeder. Dette kan få en markant e ekt på rejefarmernes

økonomiske potentiale og omsætning.

Folkelig forankring er en værdi, som ere trækker frem som

noget særligt. Hjerteforeningen har styrket søsterorganisationen

i Kenya, Heart National Foundation, med at stimulere frivillig

involvering. Frivillige har styrket organisationens kapacitet til at

udføre sin egentlige opgave. Gymnasieskolernes Lærerforening

bibringer deres partner i Sydafrika erfaringer med medlemsinddragelse

– ikke kun af lønnede medarbejdere af fagforeningen

eller de politisk valgte ledere, men af ganske almindelige lærere,

hvor mange har betydelig international erfaring. Dansk Ornitologisk

Forening støtter partneren i Indonesien i at opbygge

caretaker-grupper og lokalafdelinger med baggrund i et globalt

koncept, der er udviklet af Birdlife International og i øvrigt implementeres

af Dansk Ornitologisk Forening i Danmark.

Faglige kompetencer og specielle tilgange og metoder fremhæves

oftest som et felt, hvor danske organisationer har en særlig

tillægsværdi. Friluftsrådet har specielle faglige kompetencer

inden for formel miljøundervisning, som i Uganda har været

brugt til kapacitetsopbygning af partneren. Dette har resulteret i,

at partneren nu har indgået formaliserede samarbejdsaftaler med

lærerseminarier og universitet, og deres faglige kompetencer er

anerkendt af de centrale undervisningsmyndigheder.

Dansk Ungdoms Fællesråd fortæller om Ungdomsringen,

at de anvender ung-til-ung metoden sammen med partneren

Straight Talk Foundation i Uganda, hvilket giver en struktur for

unges reelle deltagelse og ikke bare udgør et redskab til forvalt-

ning og evaluering. På samme måde anvender Red Barnet en

særlig tilgang/metode til at skabe mere rum for børn til at øve

ind ydelse på programmer, hvor børn bruger tegninger til at

komme med forbedringsforslag og feedback om mangler.

2.3 DEMOKRATISK

STRUKTUR OG PRAKSIS

Det er afgørende for en civilsamfundsorganisation, at der

ikke blot er en demokratisk struktur på plads, men at denne

også efterleves i praksis. Medlemsinddragelse og en struktur for

medlemsdemokrati spiller en stor rolle i udviklingen af partnernes

interne demokrati. Ulandssekretariatet har på Zanzibar støttet

partneren med en revision af vedtægterne, og samtidig er det

interne demokrati blevet styrket med jævnlige, gennemsigtige

og demokratiske valg på alle niveauer. Erfaringen viser, at en

større medlemsbase og nye vedtægter giver mere kapacitet, og

at demokratiske og repræsentative fagforeninger styrker deres

legitimitet over for regeringen. Landsforeningen LEV har sikret

repræsentativiteten i forældreorganisationen i Uganda på lokalt

niveau ved en fordobling af distriktskomiteer/lokalafdelinger til 38

distrikter. Dette er fulgt op med udvikling af vedtægter gældende

for det lokale niveau med valghandlinger, mandat, rolle og ansvarsfordeling.

Sluttelig er der afholdt valg til distriktskomiteerne,

hvor medlemmerne har haft adgang til at opstille og stemme.

Forankring i form af engagement af frivillige, som også styrker

repræsentativiteten af partnerne er et felt, som ere organisationer

arbejder med. Et eksempel er Hjerteforeningen som i

Kenya støtter partneren gennem organisering af frivillige i lokale

komiteer og klubber. Dertil er nogle af bestyrelsens tidligere ret

prominente medlemmer blevet udskiftet på demokratisk vis, så

den i dag er mere aktiv og engageret, og der er nu indvalgt to

frivillige fra lokalkomiteerne.

Større e ekt har det haft, at Fagligt Fælles Forbund med

sin partner på Vestbredden har haft fokus på demokrati og

repræsentativitet i samarbejdet. Den nationale kongres i 2011

vil blive afviklet på en langt mere åben og demokratisk måde

end tidligere. Indtil videre er der afholdt amtskongresser med

demokratiske valg til amtsbestyrelser (og nu med 30 % kvinder),

og man følger reglerne i forhold til nominering af kandidater,

fremlæggelse af beretning og regnskab, vedtægtsændringer og

lignende. På denne vis bliver partneren samtidig et forbillede for

andre fagforbund i en region med en paternalistisk og autoritær

organisationskultur.

Cykler til Senegal er partner med en bondeorganisation med

15 lokalafdelinger, som har gennemgået et generationsskifte,

hvor ledelsen er blevet udskiftet ved demokratiske valg på en

generalforsamling, hvilket har styrket den interne ansvarlighed i

organisationen. Det har ledt til lokalafdelinger med en styrket

demokratisk ledelse, og efterlevelse af god forvaltningspraksis på

centralt plan. De lokale ledere er trådt i karakter, tager ansvar,

stiller krav om at overholde regler, og folk udtaler sig mere frit.

På samme måde har Plan Danmark støttet unge græsrødder i

Kenya med at gennemføre en situationsanalyse, som viste en stor

utilfredshed med ledelsen. Efterfølgende blev der gennemført

nyvalg, og de unge er blevet klare på, hvordan deres paraplyorganisation

bedst kan tjene medlemmerne.

I en lidt bredere forstand arbejder ere organisationer med

at udbygge partnernes folkelige forankring i baglandet. Folkehøjskolernes

Forening i Bangladesh søger at udbrede den lokale

38 39


40

forankring bag en række daghøjskoler gennem dels etablering af landsbykomiteer,

dels opstart af en elevforening, og dels oprettelse af en medlemsforening med 8.000

personer, primært fra 25 kvindegrupper. I Vestafrika støtter Dansk Flygtningehjælp

kvindegruppers forankring i lokalsamfundet gennem at udvikle egne vedtægter, som

har banet vejen for, at de kan registreres som selvstændige foreninger i deres egen ret.

Deltagelsen i grupperne har styrket kvindernes position over for de traditionelle strukturer

i det nordlige Liberia, som ellers generelt ikke understøtter kvinders rettigheder

til for eksempel jord og deres deltagelse i fælles beslutningsprocesser.

3. TENDENSER

De danske organisationer betragter partnerskabet som overligger

til det konkrete udviklingssamarbejde, og det er en udbredt

praksis at indgå partnerskabsaftaler, der regulerer partnerskabet.

De lokale partnere er ofte med til at udforme partnerskabsaftalen

i gensidige konsultationer, hvilket medvirker til at afstemme

forventninger og pleje relationer. Der er en stor indbyrdes respekt,

åbenhed, gennemsigtighed og ejerskab til partnerskabet. Det tager

tid at pleje, men det tjener formålet. Et partnerskab mellem danske

organisationer og partnerne er dog sjældent i udgangspunktet ligeværdigt,

og slet ikke når der samtidig forekommer ensidige substantielle

pengeoverførsler til partneren. Denne ulighed forsøger mange

at tage højde for gennem planlægningsprocesser, hvor der

udvikles fælles strategier og tilgange. Graden af rummelighed

over for partneren til at nde sin egen vej viser, at

der står respekt om ligeværd. Men påfaldende er det, hvor

lidt organisationernes besvarelser re ekterer over vilkår for

ligeværd i relationen.

Gensidigheden udtrykkes primært som gensidig læring. Denne

læring kan enten vokse organisk ud af interaktionen mellem

partnerne, eller den kan være mere planlagt og systematisk

gennemført, hvilket der er et enkelt, men meget ambitiøst,

eksempel på. En dansk organisation har vovet pelsen og inviteret

alle partnerne partnerne ind i varmen for for at sætte deres aftryk på den danske

organisations fremtidige strategi. Det kunne tjene til inspiration for

andre danske organisationer.

Civilsamfundsstrategien nævner en række eksempler på tillægsværdi, som de danske

organisationer kan bibringe partnerskabet: faglig viden, folkelige kontakter og oplysning

(kobling af baglande), internationale dagsordener (opkobling gennem netværk),

viden om rettigheder, beskyttelse (værn mod overgreb og pres),

og mangfoldighed. I år er der mangebesvarelser om at skabe

adgang for partnerne til internationale fora, internationale

dagsordener, det globale marked. Det sker primært gennem

netværk og paraplyorganisationer, som de danske organisationer

er medlemmer af. En sådan international adgang kan forankres

i den lokale organisation og dens medlemsbase, så den internationale

debut ikke bliver for over adisk og persondrevet.

Koblingen af partnernes baglande gennem medlemsinddragelse,

mobilisering af frivillige, og etablering af aktive lokalgrupper er

et andet område, hvor mange organisationer fremhæver egne

hjemmeerfaringer som en klar tillægsværdi over for partnerne.

På samme måde har mange organisationer specielle faglige

kompetencer, metoder og løsningsmodeller, der er vokset ud af

deres egen praksis i Danmark som faglige eller politiske aktører.

Når det matches med den rigtige partner og kombineres med

den rette grad af respekt for konteksten og partnerens situation,

illustrerer eksemplerne, at de danske organisationer har meget at

byde på i partnerskaberne.

Organisationerne arbejder med demokratisk struktur og praksis på

en række niveauer. At skabe strukturer for medlemsinddragelse

og medlemsdemokrati i form af detaljerede og formelt godkendte

vedtægter spiller en stor rolle i udviklingen af partnernes

interne demokrati. Vedtægterne opstiller rammerne og reglerne

for den demokratiske praksis. Samtidig beretter mange om

støtte til at udvide partnerens medlemsbase samt organisering

af medlemsbasen i lokalafdelinger, frivilliggrupper, og lignende.

Vigtigst i forhold til sidste års rapportering er, at der i år er

kommet en række fortællinger om en aktiv demokratisk praksis i

partnerorganisationerne: Der afholdes valg til distriktskomiteer,

valg i lokalgrupper og på decentralt plan; medlemmerne opstiller

og stemmer; der opstilles kandidater på demokratisk og åben vis;

frivillige vælges ind og bryder magtmonopoler; der praktiseres

intern ansvarlighed og skiftes ledelser ud; og i det hele taget giver

dette plads til nye stemmer i organisationerne. Opløftende læsning

om reelt organisationsdemokrati.

4. UDFORDRINGER

• De danske organisationer værdsætter at arbejde i partnerskab

og bruger både tid og kræfter på at dyrke relationen

på bedste vis til partnerens bedste. Men påfaldende er det

dog, at re eksioner omkring vilkårene for gensidighed og

ligeværd nærmest er fraværende. Udfordringen for organisationerne

kunne fortsat være at berette mere om, hvor det

bærer hen, når magtrelationerne rigtig kommer i spil.

• I besvarelserne omkring organisationernes tillægsværdi

nævner organisationerne især deres adgang til internationale

fora og processer, folkelige forankring samt faglige kompetencer

og specielle tilgange og metoder. Enkelte parametre

ser således ud til at være overrepræsenteret blandt organisationernes

besvarelser – eller blot lettere at de nere end

andre. Besvarelserne viser også, at der er organisationer, der

har svært ved at sætte ord på deres tillægsværdi: hvad er det,

der er så specielt i deres iboende karakter, at det gør en forskel?

Da Civilsamfundsstrategien heller ikke er entydig på

dette område, kunne en udfoldelse af organisationernes forståelse

af tillægsværdi og deres berettigelse som udviklingspartner

tjene til nærmere at de nere dette begreb.

• Fraværet af fortællinger, der belyser køn og demokrati, er

ærgerligt, og det bør overvejes, hvordan dette perspektiv kan

belyses bedre i næste års rapportering.

• Temaet beskyttelse udtrykt som værn af partnerorganisationen

og dens ledelse og medlemmer mod overgreb og pres

er i lighed med sidste år slet ikke berørt af organisationerne.

Igen i år er det derfor relevant at påpege, at de danske

organisationers indsatser på dette område kunne være interessant

og lærerigt at kaste lys på, specielt i betragtning af det

stigende omfang af restriktive tiltag over for civilsamfundsorganisationer

organisationer og menneskerettighedsaktivister.


TEMA 4:

KAPACITETSUDVIKLING

AF CIVILSAMFUNDS-

ORGANISATIONER

I UDVIKLINGSLANDENE

1. INDLEDNING

En af de strategiske mål i Civilsamfundsstrategien omhandler

kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene.

Støtten til kapacitetsudvikling kan ses som et middel

til at opnå andre strategiske mål i strategien samt bidrage til det

overordnede mål om at støtte udviklingen af et stærkt civilsamfund.

Kapacitetsudvikling spiller derfor en vigtig, understøttende

funktion i forhold til de andre temaer i rapporteringen. I rapporteringen

anvendes en bred forståelse af kapacitetsudvikling:

Det handler ikke kun om at øge kapaciteten til at gennemføre

aktiviteter, men også om at styrke interne forhold så vel som

kapaciteten til at håndtere eksterne vilkår og relationer.

Under dette tema er organisationerne blevet spurgt om:

• Partnerorganisationens evne til at håndtere konteksten

• Partnerorganisationernes evne til resultatorientering

• Partnerorganisationers e ektivitet, samt

• Partnerorganisationers kapacitet til at agere i

eksterne relationer og netværk.

I alt har 31 organisationer indrapporteret 35 besvarelser på dette

tema. Især har spørgsmålet om partnerens evne til at indgå i

relationer og netværk (46 %) samt parterens e ektivitet (29 %)

tiltrukket mange besvarelser, mens spørgsmålene om kontekst og

resultatorientering kun har fået få besvarelser. Knap halvdelen af

besvarelserne er fra organisationerne med samlede udbetalinger

på 1-10 mio. kr i 2010.

2. SAMMENFATNING AF BESVARELSER

2.1 KONTEKST

De danske organisationer fortæller, at de har arbejdet på at

øge partnerens kapacitet til at indsamle og analysere data om

konteksten og anvende denne viden målrettet. Dette beskrives

af både International Medical Cooperation Committee,

Dansk Blindesamfund og Landsforeningen LEV. Sidstnævnte

fortæller, at deres partner, Uganda Parents of Children with

Learning Disabilities, er blevet trænet i dataindsamling og

anvendelse af data for at styrke partnerens fortalervirksomhed

og kontakten til målgruppen. Det har ført til øget viden om

forholdene for mennesker med udviklingshæmning og deres

familier.

Cykler til Senegal og International Medical Cooperation

Committee fortæller, at partnerens kapacitet til at lære og tilpasse

sig skiftende omstændigheder er blevet styrket. En interessant

tilgang ses hos International Medical Cooperation Committee

i Bolivia: For at sikre økonomisk bæredygtighed og gøre partnerne

i stand til at udnytte en ny mulighed for at søge midler hos

kommunen efter projekternes afslutning, har organisationen

indført nye formelle krav, som deres partnere skal efterleve for

at få bevilliget midler i stedet for blot at få dem per automatik.

Organisationen har udformet en informativ folder og formular,

så processen afspejler det kommunale bureaukrati, om end i en

mere pædagoisk form med plads til tålmodige forklaringer af de

nye krav.

ADDA - Agricultural Development Denmark Asia beskriver,

hvordan deres partner Njombe Agricultural Development

Organisation har adresseret krav og pres fra det omgivende miljø.

Partneren, en paraplyorganisation af grupper af mindre bønder

i Tanzania, er blevet bedt af dens medlemmer om at adressere

bestemte emner, som udgør vigtige begrænsninger for land

bruget. ADDA Danmark har derfor støttet partneren i at

opstarte skoler for bønderne og træne udvalgte bønder som

trænere.

2.2 RESULTATORIENTERING

FIC og Ghana Venskabsgrupperne i Danmark fortæller,

hvordan den danske organisation har styrket partnerorganisationens

kapacitet til resultatorientering ved at fokusere på at

integrere et fokus på resultater i projekternes evalueringssystemer.

FIC beskriver, hvordan intensivt arbejde med evalueringsteamet

hos Africa Youth Trust i Kenya har styrket fokuset på resultater

i hele organisationen. Utålmodighed fra lokale projektledere

og pres fra øvrige samarbejdspartnere og målgruppen gør det

dog indimellem til en udfordring at udvikle grundige planer og

strategier, som kan føre til gode resultater.

En anden tilgang er at nedsætte projektstyringskomiteer, som

Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere har gjort i deres

regionale projekt for spejderkorpsene i seks afrikanske lande.

Formålet var at tilrettelægge og styre implementeringen af

projektet og sikre sammenhængen med de overordnede mål,

strategier og planer. Erfaringerne er blandede: I nogle lande

lykkedes det over forventning, mens det har været en udfordring

i andre lande, hvor man har været vant til en meget topstyret

organisation.

Resultatorientering kræver først og fremmest, at partneren har

planer og strategier. Dansk Blindesamfunds partnere i Mongoliet

og Laos, Mongolian Federation of the Blind og Lao Association

of the Blind, opererede ikke med langsigtet planlægning,

idet de i en årrække har levet af beskedne statslige midler. Dansk

Blindesamfund har derfor støttet strategiseminarer for at styrke

partnernes evne til at prioritere målsætninger og resultat-

42 43


44

orientering. En vigtig læring har været at det er vigtigt at integrere

strategiarbejdet med aktivitetsplanlægning samt indtænke

andre fundraisingmuligheder.

2.3 EFFEKTIVITET

Dansk Røde Kors, ADRA Danmark, Projektrådgivningen,

Dansk Folkehjælp og CARE Danmark fortæller alle, at de

har opbygget partnerens kapacitet til at anvende projektstyringsredskaber.

Eksemplerne omfatter udvikling af monitorerings- og

evalueringssystemer, strategier, anti-korruptionssystemer og

fælles rapporteringsformater. For Dansk Røde Kors’ partner i

Congo medførte styrkelsen i partnerens kapacitet på dette område,

at næsten 100 % af de planlagte aktiviteter blev gennemført

i 2010 mod 47 % i 2009.

Fagligt Fælles Forbund fortæller, at de gennem træning har

styrket deres re partnere i Mozambique i forhandlinger om

mindsteløn i forskellige sektorer. Træningen gav partnerne og

repræsentanter for andre fagforeninger nye værktøjer, blandt

andet at etablere uformelle kontakter, holde tæt kontakt til

andre partnere og bruge medierne til oplysning af arbejderne om

fagforeningernes rolle. Det gjorde forhandlingerne mere e ektive

og resulterede i de højeste lønstigninger nogensinde.

IBIS, Caritas Danmark og CARE Danmark beskriver, at

de anvender kapacitetsanalyser eller vurderinger af partnerens

kapacitet for at identicere områder, hvor partneren har behov

for støtte. På baggrund af disse besluttes, hvilke kapacitetsopbyggende

aktiviteter der er behov for. IBIS bruger dette værktøj

til at udarbejde en udviklingsplan for nye partnerskaber, som

normalt vil beskrive de behov indenfor organisationsudvikling

og kapacitetsudvikling, som partnerene selv vælger. I Vestafrika

har partnerne valgt emner, der spænder fra øgede kompetencer

inden for journalistik og medier over integrering af køn, ungdomsaktivisme

og fremme af lokal regeringsførelse til tidlige

advarselssystemer for kon ikter.

2.4 RELATIONER OG NETVÆRK

Verdens Skove, Landsforeningen af Polio-, Tra k- og

Ulykkesskadede, Dansk Handicap Forbund, Ulandssekretariatet,

Frelsens Hær, Projektrådgivningen, Verdens

Børn, Danske Handicaporganisationer og VedvarendeEnergi

præsenterer alle eksempler på, hvordan deres partners deltagelse

i netværk eller eksterne relationer har skabt gode resultater,

især i forhold til lobbyarbejde, hvor netværk ofte har større

gennemslagskraft end de enkelte organisationer. Desuden betyder

deltagelse i netværk, at partneren og dennes kompetencer

bliver mere synlige for myndigheder og andre organisationer; det

skaber mulighed for dialog, erfaringsudveksling, samarbejde og

koordination; det vedligeholder og skaber nye kontakter; samt

bidrager med fagligt input og viden.

IBIS har anvendt en spændende tilgang til at støtte netværket

Sustainability Watch Network, som arbejder for at skabe

opmærksomhed om klimaforandringers påvirkning af miljøet

og mennesker i Centralamerika. IBIS indgik selv i netværket og

tog ansvar for administration, koordination og fundraising, så

partnerne i stedet kunne fokusere på at implementere aktiviteterne

og udføre lobbyarbejde. Derved kunne partnerne opbygge

netværket på regionalt plan, samtidig med at de bevarede

ejerskabet over netværket. Sidenhen er netværket vokset, blevet

konsolideret og er nu klar til at overtage administrationen i juli

2011.

Partnerne kan få meget ud af at engagere sig i eksterne relationer,

uden at det behøver foregå i et netværk. WWF Verdensnaturfonden

fortæller, at WWF’s internationale netværk bestræber

sig på, at træningsforløb foregår i samarbejde med lokale organisationer

og regeringspartnere i så høj grad som muligt. I 2010

deltog 50 ansatte fra Mekong regionen og 25 eksterne partnere

i en træningsworkshop om klimatilpasning. Udover at opbygge

den tekniske kapacitet bidrog træningen til at styrke relationerne

og netværket mellem deltagerne. For det vietnamesiske WWF

medførte det deltagelse i et opfølgende møde i en klimaarbejdsgruppe,

input til samarbejde med en vietnamesisk provins, ideer

til samarbejde med en anden organisation samt etablering af

WWF Vietnam som en central aktør inden for klimatilpasning i

regionen.

Genvej til Udvikling beskriver, at det nogle gange kan være

nødvendigt at tænke taktisk

i forhold til de eksterne relationer.

Partneren i Niger, kooperativet Coopérative d’Amataltal, grund- grund-

lagde en organisation med stort set samme ledelse og formål som

kooperativet, og kooperativet og organisationen skiftes nu til at

søge midler hos forskellige donorer, afhængig af hvilken samarbejdsform,

donorerne foretrækker.

3. TENDENSER

Både i dette tema og på tværs af temaerne fremgår det klart, at

de danske organisationer arbejder med kapacitetsudvikling af

deres partnere i udviklingslandene, overvejende i form af træning,

workshops og teknisk faglig bistand.

Styrkelse af partnernes kapacitet til at håndtere ændringer i konteksten

nævnes af nogle organisationer. Partnerne er blevet styrket

både i forhold at indsamle og analysere data og bruge dem

målrettet i deres fortalervirksomhed og udvikling af aktiviteter.

Andre eksempler viser, at partneren støttes i at tilpasse aktiviteter

og organisation efter nye omstændigheder og muligheder. I et

tilfælde har den danske organisation fremsat nye, strengere krav

for bevilling af midler suppleret med støtte i, hvordan partneren

kan opfylde kravene, for at styrke partnerens økonomiske bæredygtighed.

Få organisationer fortæller, at partnerorganisationens kapacitet

til resultatorientering er blevet styrket. Det gøres blandt andet

ved at integrerere et fokus på resultater i projekternes evalueringssystemer

og styrke samarbejdet mellem projektansatte og evalueringsmedarbejdere.

Samtidig kan det dog være en udfordring at

sikre opbakning til dette i hele organisationen

og blandt partnere og målgruppen.


Partnerne har fået styrket kapacitet til at anvende projektstyringsredskaber,

herunder nævnes udvikling af monitorerings-

og evalueringssystemer, strategier, anti-korruptionssystemer samt

fælles rapporteringsformater. Som et led i at styrke partnernes

kapacitet anvender nogle organisationer kapacitetsanalyser og

lignende for at kunne tilrettelægge kapacitetsopbyggende aktiviteter

efter partnerens behov.

Mange partnere deltager i netværk eller indgår i eksterne relationer

med gode resultater. Organisationerne fortæller især, at

det at deltage i netværk giver mere gennemslagskraft i forhold til

lobbyarbejde. Andre fordele er øget synlighed og anerkendelse;

øget dialog, erfaringsudveksling, samarbejde og koordination;

adgang til nye kontakter; samt faglig input og viden.

På trods af at der er blevet spurgt speci kt til, hvilke metoder,

der bruges til at øge partnerens kapacitet til at indgå i netværk

og andre relationer, beskrives det sjældent. I de få besvarelser,

hvor metoderne fremgår, har organisationerne brugt træning,

workshops og systematisk erfaringsudveksling. I ét tilfælde har

den danske organisation taget ansvar for administrationen, så

partneren kunne fokusere på at styrke kapaciteten i forhold til at

gennemføre aktiviteter og lobbyarbejde.

4. UDFORDRINGER

• Der er kun få eksempler på, at resultatorienteringen hos

partnerne er blevet styrket, og det er derfor uklart, om og

hvordan resultatorientering integreres i partnerens systemer.

Eftersom et af de strategiske mål i Civilsamfundsstrategien

speci kt relaterer sig til at styrke resultatorienteringen i

aktiviteterne, vil det være et særdeles relevant område at få

belyst i næste års rapportering.

• Brugen af kapacitetsanalyser og partnervurderinger vurderes

positivt, og det kunne være interessant at få belyst i

næste års rapportering, i hvilket omfang disse værktøjer værktøjer

generelt anvendes blandt de danske organisationer.

Samtidig er der dog stort set ingen beskrivelser af

partnerens vurdering af denne proces, og hvordan

det opleves, når sådan en proces igangsættes, uden at partneren

nødvendigvis selv oplever det som et behov.

• Netværk og eksterne relationer opleves som en genvej til at

opnå gode resultater, især i forhold til fortalervirksomhed,

og mange danske organisationer støtter partneren i dette.

Men det er uklart, hvordan denne støtte foregår og bidrager

til at øge partnerens kapacitet til at indgå i netværk og

eksterne relationer, hvilket ellers ville være nyttigt at høre

mere om fra et læringsperspektiv.

• I lighed med sidste år bliver kapacitetsudvikling ofte sat lig

træning i besvarelserne. Det rejser et spørgsmål om, hvorvidt

træning er den bedste metode til kapacitetsudvikling,

eller om der er et behov for mere innovative metoder i de

danske organisationers tilgang til kapacitetsudvikling?

• Til forskel fra sidste år er der i år ere eksempler på, at de

danske organisationer har klare mål med kapacitetsudvikling,

og at de kapacitetsopbyggende aktiviteter tilpasses

efter behov. Der er dog stadig en række besvarelser, hvor

formålet med kapacitetsudviklingen er uklart og fremstår

ure ekteret.

TEMA 5:

SKRØBELIGE STATER

OG SITUATIONER

1. INDLEDNING

Civilsamfundsstrategien fremhæver, at der kan gives dansk støtte

til indsatser i samfund præget af borgerkrig, politisk ustabilitet

eller omfattende naturkatastrofer i form af menneskerettighedsarbejde,

stabiliseringsindsatser, stabiliserende serviceydelser samt

kon iktforebyggelse og forsoningsindsatser. I Strategien fremhæves

endvidere, hvordan eksibilitet er nødvendig i situationer

med vanskelige arbejdsvilkår, samt at støtte til serviceydelser

kan være et vigtigt middel til at udvikle civilsamfundet under

sådanne vilkår. Hverken i dansk eller international sammenhæng

foreligger der entydige de nitioner på, hvilke lande og situationer

der kan kategoriseres som skrøbelige, og det har derfor

været op til den enkelte danske organisation at vurdere, hvorfra

eksemplerne nedenfor skulle hentes.

Spørgsmålene under dette tema omhandler:

• Kontekst i form af tilpasning til vanskelige arbejdsvilkår

• Partnerskab i form af samarbejde med andre

civilsamfundsorganisationer

• Bidrag til kon iktforebyggelse, stabilisering og forsoning

• Overgangsbistand mellem kortsigtede humanitære

indsatser og langsigtet udviklingsbistand

Der er modtaget 25 besvarelser fra 17 organisationer. Dette skal

ses i sammenhæng med, at kun et mindre antal danske organi-

sationer arbejder i skrøbelige stater og situationer. Der er 10

besvarelser vedrørende konteksten, mens de øvrige tre spørgsmål

hver har a a ødt fem besvarelser.

2. SAMMENFATNING

AF BESVARELSER

2.1 TILPASNING AF

STØTTEN TIL VANSKELIGE

ARBEJDSVILKÅR

Flere af de danske organisationer beretter om udfordringer ved

at støtte civilsamfundsudvikling i lande, hvor sikkerhedssituationen

volder store vanskeligheder, for eksempel fordi

landet er eller for nylig har været præget af krigshandlinger.

I Afghanistan udgør løbende sikkerhedsvurderinger en vigtig

del af Danish Committee for Aid to Afghan Refugees

arbejde, som udføres i et tæt samspil med lokalsamfund, idet

lokalt ejerskab fremmer sikkerheden.

Politiske kon ikter udgør vanskelige rammevilkår for civilsamfundsarbejde

i svage og skrøbelige samfund. Dette beretter Axis

om fra Bolivia, hvor en generelt meget spændt politisk situation

har ledt til mistillid fra regeringens side til udenlandske organisationer.

Axis’ strategi har været at udvikle tillidsrelationer til

undervisningsministeriet, ligesom forældre, lærere og skoleinspektører

gennem projektet støttes i at lægge pres på nationale

myndigheder for at opnå respekt for projektet.

I ere skrøbelige stater søger myndighederne gennem stramninger

i lovgivningen at indskrænke civilsamfundets råderum,

blandt andet har regeringen i Etiopien forbudt arbejdet med

rettigheder og fortalervirksomhed og lagt begrænsninger på

samarbejde mellem udenlandske og nationale organisationer. For

46 47


AC Børnehjælp har det

betydet en øget vægt på dialog

med myndighederne med baggrund i

erfaringer fra lokale modeller og metoder.

At skrøbelige situationer fostrer svage civilsamfundsorganisationer,

fortæller Dansk Røde Kors om Zimbabwes Røde Kors, som

har et godt omdømme, men er præget af magtkampe og mistro

overfor udenlandske rådgivere. Dansk Røde Kors har derfor

påtaget sig en mere styrende rolle i programimplementering og

økonomistyring. I Mongoliet har Dansk Mongolsk Selskab

oplevet, hvordan overgangen fra totalitært styre til demokrati og

markedsøkonomi tager tid, og hvordan begreber som fortalervirksomhed

og rettighedsbaserede metoder kræver grundig

forberedelse.

2.2 PARTNERSKAB OG SAMARBEJDS-

RELATIONER TIL ANDRE

CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER

Forudgående tilstedeværelse i en skrøbelig situation har betydning,

hvilket Folkekirkens Nødhjælp fortæller om fra Kirgisistan,

hvor voldsomme politiske omvæltninger fandt sted i 2010. I

kraft af gode relationer til lokale partnere kunne organisationen

i den ny situation reagere hurtigt og e ektivt med støtte til

lokale civilsamfundsorganisationers netværk for demokrati og

menneskerettigheder. Samarbejdet med lokale partnere gjorde

det let at tilpasse indsatsen til nye behov. Dansk Ungdoms

Fællesråd har gennem Spejderhjælpen støttet etableringen af

et ungdomscenter i Sydsudan. Dette arbejde har baseret sig på

et eksisterende partnerskab mellem Folkekirkens Nødhjælp og

Lutheran World Federation. Det forhold, at disse to organisationer

allerede var til stede, har været af afgørende betydning for

projektet, da der er væsentlige sikkerhedsproblemer. Ligeledes i

SydSudan har Mellemfolkeligt Samvirke i en årrække støttet

lokale partnere i borgerdeltagelse og vælgeruddannelse. Efter

valget i 2010 etablerede de lokale partnere et netværk for at

styrke deres samarbejde, noget Mellemfolkeligt Samvirke valgte

at støtte. Derved kan organisationerne nå ud til en større målgruppe,

ligesom de står bedre i den løbende dialog med de lokale

myndigheder.

2.3 KONFLIKTFOREBYGGELSE,

STABILISERING OG FORSONING

I skrøbelige situationer kan afholdelse af valg bringe latente

kon ikter op til over aden. I Sierra Leone begyndte spændinger

i 2010 at vokse frem forud for afholdelse af præsident-, parlaments-

samt kommunalvalg i 2012. IBIS har derfor påbegyndt

en dialog med Valgkommissionen og har endvidere støttet

træning i kon iktløsning, menneskerettigheder og fredsopbygning,

blandt andet henvendt til medlemmer af kvinde- og af

ungdomsgrupper i landområderne. I et af distrikterne har IBIS’

partner, Knowledge for Community Empowerment Organi-

sation, samarbejdet med re politiske partier for at fremme

ikke-voldelige valghandlinger og politisk tolerance. Involvering

af unge i kon iktforebyggelse og stabilisering har spillet en rolle

for Red Barnet i Puntland i Somalia, hvor radioprogrammer når

ud til 60 % af de unge i Puntlands større byer. Radiokampagner

blev også brugt til at involvere ere unge i træningsaktiviteter.

Endelig støttede projektet også re omfattende ungdomsfora

med mere end 2000 deltagere, hvorigennem der blev sat fokus

på fredelig sameksistens og unges rolle i fredsopbygning.

2.4 OVERGANGSBISTAND

Skrøbelige situationer er ofte kendetegnet ved nødvendigheden

af at kombinere afhjælpning af umiddelbare behov (for eksempel

vand, sundhed, fødevaresikkerhed) med en langsigtet indsats for

at styrke borgerdeltagelse gennem civilsamfundsorganisering.

I Burundi og Sydsudan arbejder ADRA Danmark med at

levere basale ydelser til lokalbefolkningen samtidig med, at man

støtter etablering af grupper i lokalsamfundet, hvorved befolkningen

kan mobiliseres. Sådanne initiativer er særligt vigtige

i landområder, idet hovedparten af de eksisterende civilsamfundsinitiativer

ndes i byerne. Med eksempler fra det østlige

Afrika beretter både Dansk Røde Kors (Uganda og Kenya) og

Folkekirkens Nødhjælp (Etiopien) om, hvordan organisationerne

kombinerer nansiering fra nødhjælpsoperationer med bevillinger

til langsigtede udviklingsprojekter. Folkekirkens Nødhjælp

har i Etiopien fokuseret på at styrke lokal kapacitet inden for

planlægning og tidlige advarselssystemer for derigennem at opnå

større lokal deltagelse i katastrofeforebyggelse. Dansk Røde Kors

arbejdet sammen med International Committee of the Red

Cross og Tysk Røde Kors om en indsats i Karamoja i det nordøstlige

Uganda med sigte på at styrke kapaciteten hos Ugandas

Røde Kors til at forvalte overgangsindsatser. Red Barnet har i

Puntland i Somalia gode erfaringer med at anvende støtte til

uddannelse for at fastholde et langsigtet perspektiv i en situation,

hvor indsatsen ellers ofte kan være præget af kortsigtede indsatser

som respons på helt umiddelbare udfordringer. Lærepladser og

erhvervsuddannelse tilbyder muligheder og tro på fremtiden for

unge mennesker, der ellers risikerer marginalisering.

3. TENDENSER

De modtagne besvarelser viser, hvordan danske organisationer

anvender Civilsamfundsstrategiens mulighed for øget eksibilitet

i tilrettelæggelsen af indsatser i skrøbelige situationer. Denne

tilpasning er nødvendig, dels på grund af sikkerhedshensyn,

dels fordi et egentligt partnersamarbejde ofte ikke er muligt.

Omvendt er det en central pointe, at det er en afgørende kvalitet

at kunne trække på relationer til andre samarbejdspartnere, når

indsatsen med kort varsel skal omlægges.

Vanskelige rammevilkår præger ofte arbejdet i skrøbelige situationer,

og rapporteringerne viser, at Civilsamfundsstrategiens

generelle krav om vægtning af fortalervirksomhed er vanskelige

48 49


at realisere og i givet fald må gribes an på ganske anderledes vis.

Tilsvarende spiller kapacitetsudvikling en anden rolle i situationer,

hvor lokale civilsamfundsorganisationer ofte er svage.

Flere af rapporteringerne illustrerer omvendt, at danske organisationer

i skrøbelige situationer anvender kendte tilgange fra mere

stabile situationer som for eksempel støtten til netværk af lokale

civilsamfundsorganisationer og radio som et e ektivt middel til

mobilisering af lokalsamfund.

4. UDFORDRINGER

• Sammenholdt med de øvrige temaer er det tydeligt, at

partnerskaber i skrøbelige situationer indebærer særlige

udfordringer. Samarbejdet med andre internationale

organisationer har således en mere fremtrædende plads,

og de danske organisationer synes også at have en mere

dominerende rolle i projektgennemførelsen. Dette forhold

anerkendes også i Civilsamfundsstrategien, men de lokale

partneres rolle og potentiale er i ere af rapporteringerne

kun ygtigt berørt. Tydeligere markeringer af, hvordan

samarbejdet gribes an, kunne medvirke til at fastholde det

langsigtede perspektiv med lokale samarbejdspartnere i den

centrale rolle.

• I skrøbelige situationer er der ofte massive behov for

humanitær bistand, og ere indrapporteringer beretter om

nødvendigheden af at forebygge hungersnød og fremme

fødevaresikkerhed. Eksemplerne fortæller generelt om disse

tilganges betydning uden at klargøre, hvorvidt de rummer

særlige muligheder eller udfordringer for civilsamfundsengagement

for eksempel i forbindelse med katastrofeforebyggelse

og tidlige advarselssystemer. En større re eksion

over dette kunne være ønskelig.

• En langsigtet indsats for at styrke fattige og sårbare menneskers

rettigheder overskygges ofte af massive og akutte

behov. Alligevel vil det være interessant tydeligere at få

belyst, hvordan et sådant rettighedsbaseret arbejde kan

gribes an i skrøbelige situationer.

Sidste års rapport indeholdt ikke noget afsnit om skrøbelige situationer,

og det er derfor ikke muligt at vurdere, om der er sket

en udvikling på dette felt siden da.

BILAG 1:

RAPPORTERINGENS GRUNDLAG

METODE

Rapporten er baseret på en analyse af informationer, som alle

danske organisationer, der har haft igangværende aktiviteter

nansieret over NGO-bevillingen i 2010, har været forpligtet

til at bidrage med. Endvidere har Udenrigsministeriet modtaget

rapporteringer fra 15 danske ambassader i udviklingslandene

vedrørende civilsamfundsstøtten. Denne rapport sammenfatter

ambassadernes vurderinger af udviklingen i rammebetingelser

for civilsamfundet (Tema 0).

Udenrigsministeriet har i samarbejde med NGO Forum, der

repræsenterer de danske organisationer, udarbejdet en rapporteringsvejledning

samt et inspirationskatalog til at guide organisationerne

i den kvalitative indrapportering. Det grundlæggende

princip er, at organisationerne selv har valgt, hvilke spørgsmål

de har ønsket at besvare til belysning af deres indsatsområder.

Bruttolisten har i år omfattet 23 spørgsmål fordelt på de seks

temaer (bilag 2). Antallet af spørgsmål, som hver organisation

har skullet besvare, har været gradueret i forhold til organisationens

samarbejdsform med Udenrigsministeriet og størrelsen af

de samlede årlige udbetalinger i 2010, således at en organisation

højst kan pålægges at rapportere om ti spørgsmål. Organisationerne

har haft mulighed for selv at vælge en del af spørgsmålene,

dog har nogle temaer været obligatoriske. Dette gjaldt temaerne

om rammebetingelser, årets tema om harmonisering og bistandse

ektivitet samt skrøbelige stater og situationer. Igen har

omfanget af valgfrihed været bestemt af typen af samarbejde med

Udenrigsministeriet og størrelsen på de årlige udbetalinger. Hver

enkelt besvarelse skulle have en længde på minimum ½ side og

maksimalt én side. Organisationerne har indtastet deres besvarelser

i et web-baseret rapporteringssystem, som hver organisation

har fået adgang til via et unikt link.

I år har 57 organisationer været omfattet af den tværgående

rapportering. Det øgede antal organisationer skyldes, at rappor-

teringen i år modsat sidste år omfatter organisationer, som har

modtaget udbetalinger på 1-5 millioner kr. i 2010. 57 organisationer

har bidraget til rapporteringen for 2010, fordelt på

følgende typer af organisationer:

TYPE Antal

Rammeorganisationer 6

En organisation med programbevilling og/eller et eller

ere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) 5

og samlede årlige udbetalinger på over 20 mio. kr.

En organisation med programbevilling og/eller et eller

ere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) 4

og samlede årlige udbetalinger på 10-20 mio. kr.

En organisation med programbevilling og/eller et eller

ere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) 8

og samlede årlige udbetalinger på 5-10 mio. kr.

En organisation med programbevilling og/eller et eller

ere projekter (enkeltprojekter og/eller puljemidler) 32

og samlede årlige udbetalinger på 1-5 mio. kr.

Puljeordninger* 4

* To puljeordninger har leveret bidrag, både som puljeordning

og som enkeltprojektorganisation. Derfor er det samlede antal

organisationer i denne tabel 59.

De 23 spørgsmål er grupperet i seks temaer, som samlet

repræsenterer Civilsamfundsstrategiens ni målsætninger. Sammenhængen

mellem temaer og målsætninger er gengivet i

skemaet på næste side.

BAGGRUND FOR VALGET AF METODE

Anvendelse af den kvalitative metode til denne type af rapportering

er ny – også i international sammenhæng. Sidste års rapport

a ødte anerkendende kommentarer fra en række ligesindede

51


52

0 Rammebetingelser for civilsamfundet

NI STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER I CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN

SEKS TEMAER I DEN TVÆRGÅENDE MONITORERING

• Arbejde for bedre rammer for civilsamfundets deltagelse og arbejde i u-landene i forhold til f.eks. national lovgivning, samarbejdsprocesser

og o entlig nansiering (mål 1)

1 Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat

• Sammen med civilsamfundsaktører fremme en levende og åben debat om fattigdomsbekæmpelse,

nationalt og internationalt (mål 1)

• Fremme civilsamfundsorganisationers engagement i fortalervirksomhed - lokalt, nationalt, regionalt

og internationalt (mål 3)

• Styrke samarbejdet med civilsamfundsorganisationer, der arbejder for gennemførelse af internationale konventioner og erklæringer

vedrørende menneskerettigheder, herunder bl.a. om rettigheder for kvinder, børn, handicappede, oprindelige folk og andre særligt

udsatte befolkningsgrupper (mål 4)

2 Bistandens e ektivitet og harmonisering

• Inddrage civilsamfundet nationalt og internationalt i gennemførelse og videreudvikling af Paris-erklæringen (mål 1)

• Arbejde for at civilsamfundsorganisationer gør brug af Paris-erklæringen hvad angår lokalt ejerskab, brug af og tilpasning til lokale

systemer, harmonisering og koordinering af indsatser samt resultatorientering (mål 2)

• Samarbejde med andre donorer og civilsamfundsorganisationer i Danmark og i udviklingslandene om at harmonisere og tilpasse rapporteringsværktøjer

og nansieringsformer (mål 8)

3 Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund

• Arbejde for bedre rammer for civilsamfundets deltagelse og arbejde i u-landene i forhold til f.eks. national lovgivning, samarbejdsprocesser

og o entlig nansiering (mål 1)

• Støtte en mangfoldighed af civilsamfundsorganisationer, således at mange forskellige befolkningsgruppers

behov og vilkår kan tilgodeses (mål 2)

• Fremme af lokalt ejerskab i partnerskaberne med civilsamfundsorganisationerne i u-landene (mål 7)

• Støtte initiativer, der fremmer dialog og samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer, erhvervsliv, forskningsinstitutioner, medier

og politiske partier (mål 8)

4 Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene

• Lægge større vægt på, at civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene arbejder med normer for god forvaltning, fornuftig arbejdsdeling,

folkelig forankring og inddragelse af målgrupper i beslutningsprocesser (mål 2)

• Lægge særlig vægt på kapacitetsudvikling og at civilsamfundsaktører i udviklingslandene har fuldt ejerskab til og selvstændigt ansvar

for at forberede og gennemføre iværksatte aktiviteter (mål 3)

• Støtte civilsamfundsorganisationernes kapacitet til at etablere, udvikle og deltage i nationale, regionale og internationale netværk (mål

3)

5 Skrøbelige stater og situationer

• Arbejde for, at der i skrøbelige situationer samarbejdes med lokale, danske og internationale civilsamfundsorganisationer om både

fremme af menneskerettighederne, stabiliseringsindsatser og serviceydelser samt kon iktforebyggelse og forsoningsindsatser (mål 5)

• Bidrage til eksible betingelser for at civilsamfundsstøtten i skrøbelige situationer kan tilpasses vanskelige arbejdsvilkår og skabe bedre

overgang mellem kortsigtede humanitære indsatser og langsigtet udviklingsbistand (mål 5)

internationale aktører som et forsøg på at træde nye veje i

monitoreringen af civilsamfundsstøtte. Denne type rapportering

er et alternativ til den mere udbredte kvantitative måling

af indsatsens omfang og karakter. Her sættes der for eksempel

ikke tal på, hvor mange mennesker der har nydt godt af de

iværksatte projekter eller programmer. Behovet for en mere

kvantitativ rapportering imødekommes af organisationernes årlige

rapporter vedrørende fremdriften i deres arbejde, og heri kan

ndes mere præcise opgørelser om konkrete resultater i forhold

til bevillingsgrundlaget.

Princippet om selvrapportering i denne metodiske tilgang har

som konsekvens, at organisationernes fortællinger udelukkende

illustrerer indsatser, som hver enkelt organisation har valgt som

specielt karakteristiske eller lærerige for deres virke inden for

netop det tema. Fortolkningen af organisationernes valg af

historier at fortælle forudsætter dermed stor forsigtighed i, hvad

der rent faktisk kan konkluderes på denne baggrund. Når der

for eksempel kun er modtaget få besvarelser af et spørgsmål,

giver dette ikke nødvendigvis grundlag for at konkludere, at

de danske organisationer ikke beskæftiger sig med dette emne.

Det illustrerer heller ikke en reel fordeling af organisationernes

aktiviteter på de forskellige temaområder (for eksempel fortalervirksomhed,

kapacitetsopbygning og lignende).

ERFARINGER

Dette års rapportering har inkluderet et forsøg på at give et mere

målbart og håndgribeligt billede af de danske organisationers

virke gennem to nye instrumenter.

Organisationerne blev bedt om at vurdere den overordnede

strategiske vægtning af organisationens arbejde på de seks

temaer. Spørgsmålet om strategisk vægtning gav et brugbart

billede af de danske organisationers strategiske fokus og er

gengivet på side 13.

Derudover foretog organisationerne en selvevaluering af egen

indsats på de samme seks temaer på baggrund af de fortællinger,

som organisationen selv havde valgt at indberette, og i forhold til

hvad organisationen i udgangspunktet selv forventede,

opgjort på indsats, udfald og læring. Dog måtte det efterfølgende

konstateres, at selvevalueringen ikke gav brugbare data,

og dette element er derfor blevet udeladt af rapporten.

Et område, der rent metodisk endnu ikke har fundet sit rette leje

i denne rapporteringsform, er puljeorganisationernes indrapportering

på vegne af en lang række danske organisationer med

mindre bevillinger. For eksempel repræsenterer Projektpuljen

en væsentlig andel af den danske civilsamfundsstøtte med store

årlige bevillinger til netop en mangfoldighed af danske folkelige

organisationer. Dette er et område, som Udenrigsministeriet

sammen med puljeorganisationerne vil søge at optimere i

forbindelse med næste års rapport.

Kapacitetsudvikling har både i 2009-rapporten og i dette års

rapport været et tema og et fagfelt, der har vist sig svært for

organisationerne at forholde sig til rent metodisk. Det fungerer

tilsyneladende bedst, når der fortælles om kapacitetsudvikling i

relation til et speci kt formål – dvs. under de øvrige temaer, og

ikke kapacitetsudvikling som isoleret, metodisk fagfelt. Det bør

derfor overvejes fremover, om kapacitetsudvikling som selvstændigt

tema skal bibeholdes eller i stedet for integreres under

de øvrige fem temaer. Det anbefales, at rapporteringen for 2011

fastholder kapacitetsudvikling som særskilt tema – dog således

at spørgsmålenes ordlyd præciseres og inspirationskataloget

forbedres på dette område. Når Udenrigsministeriets evaluering

af Civilsamfundsstrategien er gennemført, og når der foreligger

resultater fra den tredje tværgående monitorering, kan dette

temas placering vurderes igen.


DEN TVÆRGÅENDE MONITORERING SET

I FORHOLD TIL ANDEN MONITORERING I

UDENRIGSMINISTERIET

Civilsamfundsstrategien omfatter indsatser til gavn for udvikling

af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene på

tværs af den samlede danske udviklingsbistand. Den tværgående

monitorering af selve strategien behandles i denne rapport, men

det er væsentligt at understrege, at Udenrigsministeriet også på

en række andre områder kan følge efterlevelsen af strategiens

målsætninger. Strategien og dens principper og målsætninger

er således ikke begrænset til et spørgsmål om den særlige

bistandsmodalitet, som udgøres af støtten kanaliseret gennem

de danske organisationer, og som er grundlaget for nærværende

rapport. Den danske civilsamfundsstøtte er gengivet i diagrammet

nedenfor og omfatter:

A. Støtte givet direkte til civilsamfundsorganisationer

• Gennem danske organisationer, der indgår partnerskaber

med ligesindede organisationer i udviklingslandene.

Denne støtte forvaltes af Udenrigsministeriet i København

og gives som bevillinger, hvorom der a ægges årlig rapport

til Udenrigsministeriet. For de større organisationer

gennemfører Udenrigsministeriet hvert andet år møder,

hvor organisationerne fremlægger afrapportering vedrørende

igangværende bevillinger samt fremlægger planer for nye

aktiviteter

For monitorering af disse aktiviteter foreligger særlige

formater, som tilskudsmodtagerne anvender og fremsender

til Udenrigsministeriet

• Fra danske ambassader i udviklingslandene, der kan yde

mindre økonomisk støtte til lokale organisationer i det

land, hvor ambassaden er placeret. Denne støtte er en del af

ambassadens decentrale bevillingskompetence.

Bevillingsmodtagerne rapporterer til den pågældende

ambassade, der sammenfatter bevillingsoversigter til brug

for Udenrigsministeriet i København

B. Støtte til civilsamfundsorganisationer indeholdt

i anden dansk støtte

• Bilaterale sektorprogrammer, der nansieres af Danmark

og gennemføres af nationale myndigheder i Danidas

partnerlande, indeholder i en række tilfælde komponenter,

der særligt henvender sig til civilsamfundet og/eller som

gennemføres af civilsamfundsorganisationer.

Rapportering vedrørende emner af relevans for Civilsam

fundsstrategien indgår i den samlede rapportering fra sek

torprogrammet; monitorering varetages af de respektive

danske ambassader

• Multilaterale organisationer – for eksempel Verdensbanken

og de regionale udviklingsbanker, EU-kommissionen og

FN-organisationerne – modtager dansk nansiering, og i en

række tilfælde gennemfører disse organisationer aktiviteter

og programmer, som falder indenfor Civilsamfundsstrategiens

målsætninger.

Rapportering herom indgår i organisationernes samlede

rapportering til Udenrigsministeriet; monitorering påh

viler den stedlige danske repræsentation.

STØTTE INDEHOLDT I

ANDRE BEVILLINGER

STØTTE DIREKTE TIL

CIVILSAMFUNDS-

ORGANISATIONER

CIVILSAMFUNDS-

STRATEGIEN

• Bilateral sektorprogrambistand

• Multilaterale organisationer

• Udenrigsministeriet > Danske

organisationer > Lokale partnere

• Danske ambassader > Lokale

organisationer

• Tværgående montering - årlig

rapport

• Evaluering af strategien 2011-12

BILAG 2:

SPØRGSMÅL TIL ORGANISATIONERNE

TEMA 0 RAMMEBETINGELSER FOR CIVILSAMFUNDET

1

2

3

Partnerorganisationen: Giv et eksempel på, hvordan ændringer i de overordnede rammebetingelser

for civilsamfundet har haft ind ydelse på en eller ere partnerorganisationers virke, og vurder om

disse har været positive eller negative?

Ind ydelse: Hvordan og med hvilke metoder har den danske organisation støttet partneren i at øve

ind ydelse på de overordnede rammebetingelser for civilsamfundet?

Netværk: Giv et eksempel på, hvordan en eller ere partnerorganisationer har samarbejdet med andre

civilsamfundsorganisationer mhp. at forbedre rammebetingelserne for civilsamfundsudvikling.

TEMA 1 RETTIGHEDSBASERET BISTAND, FORTALERVIRKSOMHED OG LEVENDE DEBAT

4

5

6

7

8

Rettighedsbaseret arbejde: Hvordan og med hvilke metoder er partnerorganisationers og

målgruppers kapacitet til at arbejde rettighedsbaseret blevet forøget?

Menneskerettighedsstandarder: Hvordan og med hvilke metoder har partnerorganisationen bidraget

til, at menneskerettighedsstandarder overholdes, f.eks. i forhold til internationale konventioner?

Adgang til ydelser: Hvordan og med hvilke metoder er partnerorganisationens kapacitet blevet

forbedret til at sikre målgruppernes adgang til serviceydelser og ressourcer fra det o entlige eller fra

andre aktører?

Fortalervirksomhed: Hvordan har partnerorganisationerne og/eller målgruppen forstærket deres

fortalervirksomhed med henblik på:

• at skabe politikændringer centralt eller lokalt, eller

• at påvirke lovgivning eller gennemførelse af eksisterende lovgivning, fordeling

og anvendelse af o entlige midler?

O entlig debat og meningsdannelse: Hvordan har partnerorganisationen arbejdet for at sætte nye

dagsordener og påvirke den o entlige meningsdannelse og debat?

54 55


TEMA 2 BISTANDENS EFFEKTIVITET OG HARMONISERING

(Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action).

9

10

11

12

Ejerskab: Hvilke initiativer, metoder og redskaber har den danske organisation brugt for at fremme

partnerorganisationens ejerskab til den fælles udviklingsindsats?

Gennemsigtighed: Hvordan og med hvilke metoder er den gensidige gennemsigtighed i partnerorganisationens

og den danske organisations beslutningsprocesser og forvaltning blevet øget?

Tilpasning: Hvilke initiativer, metoder og redskaber har den danske organisation brugt for at fremme

tilpasning til partnerorganisationens systemer og procedurer, både i forhold til egne interne krav og

rapportering, og i forhold til udvikling af partnerorganisationens systemer og procedurer?

Harmonisering: Hvordan og med hvilke metoder har den danske organisation øget graden af

harmonisering og koordinering mellem internationale organisationer/donorer, der arbejder med

samme partner?

TEMA 3 PARTNERSKAB OG REPRÆSENTATIVE, LEGITIME

OG LOKALT FORANKREDE CIVILSAMFUND

13

14

15

Partnerskab: Hvilke erfaringer og hvilken kapacitet har den danske organisation bragt ind i

partnerskabet, som gør en særlig forskel for partnerorganisationens virke?

Tillægsværdi: Hvordan og med hvilke metoder har den danske organisation støttet partneren i at øve

ind ydelse på de overordnede rammebetingelser for civilsamfundet?

Demokratisk struktur og praksis: På hvilken måde er partnerorganisationens demokratiske struktur

og praksis blevet styrket med henblik på at sikre lokal forankring, repræsentativitet og legitimitet?

TEMA 4 KAPACITETSUDVIKLING AF CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER

I UDVIKLINGSLANDENE

16

17

18

19

Kontekst: Hvordan og med hvilket resultat er partnerorganisationer blevet understøttet i at kunne

respondere på krav til organisationen fra omgivelserne på en relevant måde?

Resultatorientering: Hvorledes og med hvilke (innovative) metoder har den danske organisation søgt

at styrke partnerorganisationernes evne til at præstere resultater i overensstemmelse med planer og

strategier?

E ektivitet: Hvordan og med hvilke (innovative) metoder er partnerorganisationer blevet

understøttet i internt at kunne fungere hensigtsmæssigt gennem opbygning af e ektive og

velegnede systemer og procedurer?

Relationer og netværk: Hvorledes og med hvilke (innovative) metoder er partnerorganisationers

kapacitet til aktivt at agere i eksterne relationer og netværk blevet forøget?

TEMA 5 SKRØBELIGE STATER OG SITUATIONER

20

21

22

23

Kontekst: Hvordan og med hvilke metoder søger den danske organisation at tilpasse sin støtte til

vanskelige arbejdsvilkår?

Partnerskab: Hvordan samarbejder den danske organisation med lokale, andre danske og

internationale civilsamfundsorganisationer i skrøbelige situationer?

Stabilisering: På hvilken måde og med hvilke metoder har den danske organisations indsats bidraget

til kon iktforebyggelse, stabilisering (stabiliserende serviceydelser) og forsoning?

Overgangsbistand: Hvordan søger den danske organisation at skabe bedre

overgang mellem kortsigtede humanitære indsatser og langsigtet udviklingsbistand?

57


BILAG 3:

ORGANISATIONER, DER HAR BIDRAGET

TIL RAPPORTERINGEN

AC Børnehjælp

ADDA - Agricultural Development Denmark Asia

ADRA Danmark

Axis

Baptistkirken i Danmark

CARE Danmark

Caritas Danmark

Cykler til Senegal

Danish Committee for Aid to Afghan Refugees

Danmission

Dansk Blindesamfund

Dansk Epilepsiforening

Dansk Ethioper Mission

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Folkehjælp

Dansk Handicap Forbund

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling

Dansk Mongolsk Selskab

Dansk Ornitologisk Forening

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

Dansk Røde Kors

Dansk Ungdoms Fællesråd

Dansk Vietnamesisk Forening

Danske Handicaporganisationer

De Danske Skovdyrkerforeninger

Den Danske Burma Komite

Diálogos

Fagligt Fælles Forbund - 3F

FIC

Folkehøjskolernes Forening

Folkekirkens Nødhjælp

Frelsens Hær

Friluftsrådet

Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere

Genvej til Udvikling

Ghana Venskabsgrupperne i Danmark

Gymnasieskolernes Lærerforening

Hjerteforeningen

IBIS

International Medical Cooperation Committee

Indien Gruppen Fyn

International Børnesolidaritet

Karagwes Venner Uld-80

Landsforeningen LEV

Mellemfolkeligt Samvirke

Mission Øst

Plan Danmark

Projektrådgivninen

PTU - Landsforeningen af Polio-, Tra k- og Ulykkesskadede

Red Barnet

Sex & Samfund

Spedalskhedsmissionen

Ulandssekretariatet

VedvarendeEnergi

Verdens Børn - International Børnehjælp

Verdens Skove

WWF Verdensnaturfonden

BILAG 4:

NGO-BISTANDEN I 2008-2010

FORDELT PÅ ORGANISATIONER

ORGANISATION 2008 2009 2010

Mellemfolkeligt Samvirke 153.184 168.913 161.793

Folkekirkens Nødhjælp 114.314 127.726 128.089

IBIS 120.299 121.990 120.217

Projektrådgivningen 54.200 81.200 84.821

Dansk Røde Kors 65.647 70.000 76.131

CARE Danmark 57.128 43.137 58.003

Red Barnet 45.591 52.534 51.497

Ulandssekretariatet 40.271 39.425 48.488

ADRA Danmark 33.318 33.807 48.071

Caritas Danmark 15.535 17.931 40.521

Danske Handicaporganisationer 17.666 23.356 19.766

Fagligt Fælles Forbund 28.683 28.644 18.455

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling 15.923 17.938 18.228

Renoverings- og forsendelsesbevillingen 16.600 15.000 17.000

WWF Verdensnaturfonden 8.788 15.176 16.780

Ghana Venskabsgrupperne i Danmark 9.750 10.190 15.479

Dansk Blindesamfund 3.962 2.634 13.204

Verdens Skove 8.307 8.454 11.095

Danmarks Jægerforbund 8.115 4.671 9.475

Danmission 10.119 13.880 9.458

Dansk Ungdoms Fællesråd 8.505 4.351 8.917

De danske Skovdyrkerforeninger 1.255 1.626 8.250

58 59


ORGANISATION 2008 2009 2010

Danish Committee for Aid to Afghan Refugees 8.500 20.000 8.000

VedvarendeEnergi 4.841 11.524 7.791

ADDA - Agricultural Development Denmark Asia 3.880 7.768 7.406

International Børnesolidaritet 4.502 4.811 6.429

Dansk Flygtningehjælp 2.000 6.000

Foreningen Sex og Samfund 5.003 7.381 5.833

Dansk Handicapforbund 2.268 4.934 5.499

Mission Øst 8.364 4.910 5.103

Dansk Ethioper Mission 2.200 2.338 5.000

FIC 4.084 5.668 4.914

International Medical Cooperation Committee 3.290 2.790 4.085

Dialogos 4.256 2.710 2.955

Spedalskhedsmissionen 2.300 2.800

Dansk Mongolsk Selskab 2.900 1.250 2.665

Landsforeningen af Polio-, Tra k- og Ulykkesskadede 4.245 2.705 2.500

Den danske EU-NGO platform 900 840 2.500

Landsforeningen LEV 1.000 2.148 2.400

AC International Børnehjælp 2.618 3.528 2.376

Baptistkirken i Danmark 1.000 1.323 2.361

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening 1.500 2.351

Frelsens Hær 1.400 1.100 2.224

Den Danske Burma Komité 9.101 6.211 2.182

Dansk Vietnamesisk Forening 1.311 2.054

Friluftsrådet 3.260 2.593 2.000

Indien Gruppen Fyn 2.149 1.050 1.270

Dansk Epilepsiforening 825 1.433 1.255

ORGANISATION 2008 2009 2010

Afrika-Kontakt 1.529 2.538 1.137

Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere 2.334 1.845 1.130

Folkehøjskolernes Forening i Danmark 185 1.080

Dansk Ornitologisk Forening 3.000 2.095 974

Axis 1.150 1.177 900

Brødremenighedens Danske Mission 700 700 700

Dansk Afghanistan Komite 11.000 11.000 361

Institut for Menneskerettigheder 18.353

Mission Afrika 900 845

UNICEF Danmark 899

Genvej til udvikling 804 734

Cykler til Senegal 530

Landforeningen Levende Hav 55

92-Gruppen 51

Tilbagebetalinger og reguleringer i de enkelte år -462 -832

I alt 958.539 1.029.046 1.089.973

60 61


BILAG 5:

NGO-BISTANDENS FORDELING PÅ

BEVILLINGSMODTAGERE 2008-2010

mio. kr.

600

500

400

300

200

100

0

Enkeltprojekter

2008 2009 2010

Programmer Rammeaftaler Puljeordninger Andet

BILAG 6:

TILSAGN OVER NGO-RAMMEN TIL

UDVIKLINGSPROJEKTER 2008-2010

ORGANISATION LAND/

REGION

AC International

Børnehjælp

PROJEKTTITEL PERIODE TILSAGN

Etiopien Grib fremtiden - Empowerment for børns ret til uddannelse,

sundhed, deltagelse og beskyttelse

Bolivia Sunde og trygge børn. Udsatte børns ret til sundhedstjenester

2009 - 2012 5.683.500

2009 - 2014 6.730.703

ADRA Danmark Sudan Grundskoleuddannelse i Sydlige Sudan 2008 - 2011 16.250.000

Uganda ADRA landeprogram for Uganda: "Action for Social

Change in Karamoja"

Malawi Sundhed og fødevaresikkerhed for husstande svækket

af AIDS

Burundi Bryd tavsheden: Involvering af børn i dialogen om hiv

og aids gennem radioen

2009 - 2011 22.000.000

2009 - 2011 8.000.000

2009 - 2012 9.000.000

Rwanda Rwanda integreret uddannelsesprogram 2010 - 2010 3.700.000

Malawi Lad os bekæmpe hiv/aids i Malawi - opbygning af

kapacitet til at skabe forandring

Rwanda ADRA Landeprogram for Rwanda: "Aktion for social

forandring"

Den DemokratiskeRepublik

Congo

Vi taler for forandring: kvinder og mænd samarbejder

mod kønsbaseret vold

Vietnam Udvikling af etniske minoriteters lokalsamfund i det

nordlige Vietnam

2010 - 2011 6.000.000

2010 - 2012 27.000.000

2010 - 2013 8.600.000

2010 - 2014 9.985.433

Afrika-Kontakt Sydafrika Demokratiudvikling fra kyst til kyst 2009 - 2012 7.358.433

62

63


ORGANISATION LAND

/REGION

ADDA - AgriculturalDevelopment

Denmark

Asia

PROJEKTTITEL PERIODE TILSAGN

Cambodia Integreret projekt til styrkelse

af kvinders livsvilkår

Tanzania Lokalbaserede interesseorganisationer

indenfor landbrug

AIDS-Fondet Kenya Sexarbejdere forebygger hiv gennem kamp mod

stigma og diskrimination i Nairobi

Axis Bolivia Styrkelse af arbejde med SRSR

- HIV/AIDS i højland og lavland i Bolivia

CARE Danmark Ghana Høvdinge og hiv-smittede forebygger hiv/aids og

stigmatisering (PREVENT)

Nepal Folkeoplysning og bæredygtig udvikling

i Jaladh- odens opland (JIWAN)

2009 - 2012 8.115.866

2009 - 2011 4.839.165

2011 - 2014 3.756.181

2008 - 2011 3.499.961

2008 - 2010 4.499.996

2008 - 2011 14.888.842

Niger Kvinders adgang til jord i Niger 2010 - 2014 5.765.295

Vietnam Forbedring af levevilkår for Khmer-befolkningen i

Mekongdeltaet (PACODE)

Nepal Styrkelse af o entlig og privat kapacitet i kampen

mod hiv i udvalgte distrikter

2010 - 2013 4.535.697

2011 - 2013 5.789.744

Caritas Danmark Niger Fremme af retssamfund og demokratisering 2008 - 2010 6.304.000

Danish Committee

for Aid to

Afghan Refugees

Niger Fødevaresikkerhed og landsbyorientering 2008 - 2012 7.228.089

Uganda Fattigdomsbekæmpelse via støtte til små landbrugeres

civilsamfundsorganisationer

2009 - 2011 23.100.000

Uganda Partnerskab om udviklingsinitiativer i lokal samfund 2009 - 2009 400.000

Indien Forbedret livsgrundlag gennem styrkelse af civilsamfundet

i landområder i Nordøstindien

2010 - 2012 22.400.000

Niger Fremme af retssamfund og demokratisering 2011 - 2011 2.288.229

Afghanistan Genopbygnings- og udviklingsprogram 2009 - 2009 20.000.000

ORGANISATION LAND

/REGION

Danmarks

Jægerforbund

PROJEKTTITEL PERIODE TILSAGN

Afghanistan Genopbygnings- og udviklingsprogram 2010 - 2011 16.000.000

Malawi Aktionsbaseret natur- og vildtforvaltningsundervisning

i primært skoler

Malawi Kapacitetsopbygning af Lake Chilwa Fuglejægerforening

Malawi Lokalbaseret vildtforvaltning med støtte fra civilsamfundet

Tanzania Netværk til styrkelse af lokalforvaltning af naturressourcer

i Tanzania

2008 - 2010 3.913.100

2008 - 2008 493.311

2008 - 2010 11.983.800

2009 - 2011 6.555.300

Danmission Egypten Opfyldelse af udsatte børns rettigheder i Egypten 2009 - 2013 7.450.580

Dansk

Blindesamfund

Dansk Epilepsiforening

Dansk Ethioper

Mission

Dansk

Flygtningehjælp

Dansk

Handicapforbund

Egypten Kapacitetsopbygning af civilsamfundsorganisationer 2009 - 2013 13.052.550

Egypten Dialogprogram om religion og udvikling 2010 - 2013 8.550.460

Ghana Styrkelse af handicapbevægelsen 2008 - 2009 5.923.700

Ghana Styrkelse af handicapbevægelsen i Ghana 2010 - 2013 20.303.000

Østasien Kapacitetsopbygning af blindeorganisationer i Asien 2011 - 2013 8.997.900

Uganda Bringe epilepsi ud af skyggen i Uganda 2010 - 2014 5.203.800

Liberia Opskalering af hiv/aids-forebyggelse og omsorg 2008 - 2013 13.541.000

Liberia Kapacitetsopbygning af det primære sundhedssystem 2011 - 2015 7.183.600

Interregional Vestafrikanske Kvinder

– Sammen om Økonomisk Rehabilitering og

Generhvervelse gennem Landbrugsaktiviteter

2008 - 2011 8.000.000

Nicaragua Menneskerettighedsprojekt 2008 - 2008 2.268.000

Uganda Den glemte minoritet i det nordlige Uganda -

forbedring af levevilkårene for personer med handicap.

2009 - 2011 9.686.469

64 65


ORGANISATION LAND

/REGION

Danske Handicap-organisationer

Dansk MissionrådsUdviklingsafdeling

Dansk Ornitologisk

Forening

Dansk PalæstinensiskVenskabsforening

Mellemamerika

PROJEKTTITEL PERIODE TILSAGN

Dansk Handicapforbunds regionale organisationsopbygningsprojekt

for Honduras og Nicaragua

Uganda Universel adgang til hiv og aids-forebyggelse, behandling

og pleje for personer med handicap i Uganda

Uganda Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for

piger og kvinder med handicap

Interregional Skoleudgifter for børn af forældre udsendt af private

organisationer til bistandsarbejde i udviklingslandene

Tanzania Styrkelse af primært sundhedsarbejde gennem kapacitetsopbygning,

fortalervirksomhed og kvalitetssikring

Interregional Skoleudgifter for børn af forældre udsendt af private

organisationer til bistandsarbejde i udviklingslandene

Bangladesh Rehabilitering af handicappede i lokalsamfund i det

nordvestlige Bangladesh

Indonesien Bæredygtig forvaltning af Mbeliling skov på Flores,

Indonesien

2009 - 2012 22.030.000

2010 - 2012 4.808.896

2010 - 2013 5.519.778

2008 - 2008 3.072.623

2008 - 2013 8.727.600

2009 - 2009 3.544.304

2009 - 2012 9.828.100

2011 - 2014 9.470.968

Palæstina Et demokratisk og frugtfuldt Palæstina 2009 - 2011 4.700.000

Dansk Røde Kors Togo Styrkelse af kvinders rolle i Togos Plateaux-region 2010 - 2011 3.870.684

Dansk Vietnamesisk

Forening

De danske Skov-

dyrkerforeninger

Uganda Mobilisering af lokalsamfund og til at reducere HIV/

AIDS. Et integreret projekt for internt fordrevne og

sikkerhedsstyrker i et post-kon ikt område i Uganda

Liberia Nedbringelse af kønsrelateret vold gennem dialog på

lokalt niveau

2010 - 2012 3.800.000

2011 - 2013 4.868.428

Vietnam Børneoverlevelse i det sydlige Vietnam 2008 - 2010 6.125.792

Mozambique Forstlig rådgivning til bønder i Mozambique 2009 - 2012 8.233.529

ORGANISATION LAND

/REGION

Den danske

Burma Komité

Den danske EU-

NGO platform

PROJEKTTITEL PERIODE TILSAGN

Nepal Et skridt nærmere: Støtte til udvikling

i Karnali Zonen, Nepal

Vietnam Flere træer: forbedrede livsvilkår og bedre klimatilpasning

baseret på bondeskovbrug i det nordlige Vietnam

Burma Støtte til national forsoning og opbygning af civilsamfund

i Burma

Burma Støtte til national forsoning og opbygning af civilsamfund

i Burma

2010 - 2012 5.454.584

2010 - 2013 9.388.977

2009 - 2009 3.888.453

2010 - 2010 1.110.000

Interregional NGO - EU platform 2009 - 2009 500.000

Interregional NGO - EU platform 2010 - 2011 3.904.008

Dialogos Bolivia Integreret sundhedsprojekt i Oropeza-provinsen/

Potolo-Poroma

Fagligt Fælles

Forbund

Bolivia Forebyggelse af pesticidforgiftninger i La Paz Departementet

Sydlige Afrika Styrkelse af fagbevægelsens rolle i fattigdomsbekæmpelse

og demokratiudvikling i det sydlige Afrika

Filippinerne Fremme af kvinders rettigheder

i den uformelle sektor i Filippinerne

Gaza/

Vestbredden

Kapacitetsudvikling og demokratisering

af den palæstinensiske fagbevægelse

Sydlige Afrika Styrkelse af fagbevægelsens rolle i fattigdomsbekæmpelse

og demokratiudvikling i det sydlige Afrika

2008 - 2012 5.981.522

2010 - 2013 6.449.489

2008 - 2008 4.961.073

2008 - 2009 498.129

2008 - 2010 7.761.743

2008 - 2010 19.476.213

Nepal Fremme af kvinders rettigheder 2009 - 2011 3.242.630

Filippinerne Fremme af kvinders rettigheder

i den uformelle sektor i Filippinerne

Interregional Styrkelse af en brancheorienteret

fagbevægelse i Latinamerika

Sydlige Afrika Styrkelse af fagbevægelsens rolle i fattigdomsbekæmpelse

og demokratiudvikling i det sydlige Afrika

2009 - 2011 4.484.719

2009 - 2011 21.636.239

2010 - 2010 996.366

66 67


ORGANISATION LAND

/REGION

Gaza/

Vestbredden

PROJEKTTITEL PERIODE TILSAGN

Styrkelse af den palæstinensiske fagbevægelses institutionalisering

Sydlige Afrika Styrkelse af fagbevægelsens rolle i fattigdomsbekæmpelse

og demokratiudvikling i det sydlige Afrika

FIC Kenya Organisationsudvikling i de ansattes organisation i

havnesektoren

Folkehøjskolernes

Forening i

Danmark

Folkekirkens

Nødhjælp

Foreningen Sex

og Samfund

2010 - 2012 6.300.000

2010 - 2012 23.400.000

2008 - 2011 5.709.000

Tanzania Adgang for unge til beskæftigelse og ind ydelse 2008 - 2011 6.803.941

Kenya Ungdomsbeskæftigelses initiativ i Nairobi 2010 - 2013 8.256.364

Bangladesh Almen uddannelse, Bejoypur 2010 - 2012 1.957.702

Malawi Hiv-forebyggelse ud fra et køns-

og trossamfundsperspektiv

Malawi Projekt til styrkelse af kvindernes sociale

og økonomiske selvbestemmelse

2008 - 2011 6.658.824

2008 - 2011 5.136.000

Interregional Støtte til faglige netværk 2009 2009 - 2009 1.585.000

Centralasien Forebyggelse af hiv-smite blandt tadjikiske

og kirgiziske arbejdsmigranter

Den DemokratiskeRepublik

Congo

2009 - 2010 1.616.426

Reduktion af kønsrelateret vold 2009 - 2011 8.500.000

Etiopien En innovativ tilgang til bekæmpelse

af hiv og aids-epidemien i Etiopien

2010 - 2012 5.672.000

Malawi Bedre socioøkonomiske forhold for udsatte kvinder 2011 - 2015 8.150.000

Uganda Hiv-forebyggelse blandt udsatte og vanskeligt

tilgængelige unge

Asien Partnerskab for fortalervirksomhed om kvinders

reproduktive sundhed og rettigheder, WHRAP

2008 - 2012 9.994.517

2010 - 2011 2.750.000

Friluftsrådet Uganda Grøn Skole Program 2010 - 2013 9.970.500

ORGANISATION LAND

/REGION

PROJEKTTITEL PERIODE TILSAGN

Ghana Egnsudvikling og mobilisering i Nordghana 2010 - 2012 23.142.000

IBIS Interregional NGO-Uddannelsesnetværket 2008 - 2009 2.158.190

International

Medical Cooperation

Committee i

Danmark

Institut for Menneskerettigheder

International

Børnesolidaritet

Landsforeningen

LEV

Læger Uden

Grænser i Danmark

Mellemfolkeligt

Samvirke

Mozambique Kvinder i Politik i Cabo Delgado 2010 - 2012 3.180.575

Mali Primær sundhedsprojekt i Mali: Et samarbejde mellem

to medicinorganisationer for studerende

2010 - 2013 4.529.500

Ghana Sundhedstjeneste i Sissala-distriktet 2011 - 2012 1.230.000

Bolivia Primært sundhedsprojekt i San Lucas 2011 - 2016 8.060.000

Interregional Det Danske Institut for Menneskerettigheder

- rullende samarbejdsaftale

Nicaragua Kapacitetsopbygning af MILAVF til styrkelse af børns

rettigheder

Bolivia Kapacitetsopbygning af COMPA til styrkelse af børns

rettigheder

Nicaragua Alfabetisering af markedsbørn, metodeudvikling og

promotion af ret til undervisning

2008 - 2008 19.200.000

2008 - 2011 6.575.880

2009 - 2011 3.826.000

2009 - 2012 7.230.965

Uganda Udviklingshæmmede børn - Vision in Action 2010 - 2013 6.700.000

Zimbabwe Medicinsk og psykosocial indsats over for personer

udsat for seksuel og kønsrelateret vold - kvindepuljen

Guatemala U-landskalenderprojekt 2007: Solens børn ser lyset -

Uddannelse af Mayabørn i Guatemala

2011 - 2012 7.500.000

2007 - 2011 3.165.798

Interregional Ulandsnetværket under Ka eklubben 2008 - 2010 2.236.891

Zambia Innovative tilgange til at sikre kvinders jordrettigheder

i Zambia

Uganda Antikorruption via ny teknologi og kvinder

i rollen som vagthund i Uganda: I sundheds-

og uddannelsessektorerne

2009 - 2012 4.799.660

2010 - 2013 4.768.742

Ghana Venskabsgrupperne

i

Ghana Alfabetiseringsprojekt for børn 2008 - 2010 9.411.651

68

Danmark

69


ORGANISATION LAND

/REGION

PROJEKTTITEL PERIODE TILSAGN

Mission Øst Armenien En sund start: Fremme af handicappede børns rettigheder

2008 - 2011 10.996.750

Armenien Mod undervisning for alle 2010 - 2012 3.000.000

Armenien En sund start: Fremme af handicappede

børns rettigheder i Armenien

Red Barnet Etiopien Hiv/aids og ikke-diskriminerende undervisningsmiljøer

i etiopiske skoler

Ulandssekretariatet

UNICEF

Danmark

Sierra Leone U-landskalender 2011: Skab venner

- ikke ender! Et børnerettighedsprojekt

2011 - 2013 6.960.680

2009 - 2012 4.765.584

2011 - 2014 3.600.000

Sydlige Afrika Demokrati og uddannelse på arbejdspladsen 2008 - 2008 1.157.221

Asien Social dialog og demokrati 2008 - 2009 1.478.391

Asien Styrkelse af fagbevægelsens

rolle i fattigdomsbekæmpelse

Mellemamerika

2008 - 2009 3.580.095

Opnåelse af større lighed og stabilitet 2008 - 2010 23.869.986

Filippinerne E ektivisering af den o entlige sektor 2008 - 2010 3.810.000

Sydlige Afrika Anstændige arbejdsvilkår i det Sydlige Afrika 2008 - 2011 24.960.000

Interregional NGO - EU platform 2009 - 2009 340.000

Vestafrika Beskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse i Vestafrika 2009 - 2010 4.934.586

Interregional Støtte til anstændigt arbejde i Asien

- et regionalt program 2009-11

Vestafrika Beskæftigelse og anstændigt

arbejde i Vestafrika 2010-2012

Latinamerika Dialog og social ansvarlighed på arbejdsmarkedet i

Latinamerika

2009 - 2011 30.676.560

2010 - 2012 16.194.068

2010 - 2013 20.656.167

Uganda Sport for livet: U-landskalenderen 2008 2008 - 2011 898.550

ORGANISATION LAND

/REGION

PROJEKTTITEL PERIODE TILSAGN

VedvarendeEnergi Vietnam Bæredygtig udvikling i peri-urbane områder i Ha

Nam

Kenya Bæredygtig miljø og lokalområdeudvikling i Kisumu

(SECODE)

Vietnam Lokale Agenda 21 aktiviteter i Hanois fattige lokalområder

Kenya U-landskalender 2009: Under samme himmel: Skoler

for bæredygtig udvikling

Mozambique Bæredygtige energiaktiviteter i lokale områder af

Sofala (SELAS)

Interregional Tematisk Program: En fremtid for vor planet, hvor

mennesker lever i harmoni med naturen

Indonesien U-landskalender 2010: Miljøundervisning for børn i

Papua - for en lysere fremtid for natur og mennesker

2008 - 2011 8.656.719

2009 - 2012 8.955.379

2009 - 2012 3.996.810

2009 - 2013 3.400.000

2010 - 2012 8.200.712

2009 - 2011 22.750.000

2010 - 2014 4.200.000

Verdens Skove Panama Kollektiv ejendomsret for Emberá-waunan indianere 2008 - 2010 4.020.439

WWF Verdensnaturfonden

Honduras Bæredygtig turisme 2008 - 2012 8.896.000

Nicaragua Bæredygtig Turisme i Nicaragua 2009 - 2011 5.000.000

Nicaragua Skovforvaltning for oprindelige folk i Rosita 2009 - 2011 6.993.341

Interregional Bæredygtig Naturressourceforvaltning 2010 - 2013 21.500.000

Mozambique Samfundsudvikling og bæredygtig forvaltning af

marine ressourcer

2008 - 2011 6.812.000

Reguleringer og tilbagebetalinger i perioden 3.921.701

Total 1.124.518.416

70 71


BILAG 7:

NGO-BISTANDENS FORDELING

PÅ REGIONER 2008-2010

mio. kr.

700

600

500

400

300

200

100

0

Asien Afrika Latinamerika

BILAG 8:

PARTNERLANDENES ANDEL AF

NGO BISTANDEN 2008-2010 *

2008 2009 2010 Partnerlande Andre lande

Central- &

Østeuropa

Interregionale

aktiviteter

* Udenrigsministeriet har indtil 2010 anvendt begrebet programsamarbejdslande, som i 2009 omfattede 15 lande. Med lanceringen af

den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde “Frihed fra fattigdom - Frihed til forandring” i maj 2010, blev dette erstattet af

begrebet partnerlande. I 2010 var antallet af partnerlande på 26.

72 73

% af NGO bistanden i detenkelte år

60

55

50

45

40

50,3 %

49,7 %

52,2 %

2008 2009

47,8 %

52,6 %

47,4 %

2010


BILAG 9:

PROJEKTBISTAND GENNEM DANSKE

NGO’ER I 2010 FORDELT PÅ LANDE (MIO. KR.)

LAND PROJEKTBISTAND

GENNEM DANSKE

ORGANISATIONER

DANIDAS SAM-

LEDE BILATERALE

FORBRUG

BISTAND GENNEM

DANSKE ORGANI-

SATIONER I %

AF BILATERAL

BISTAND

Afghanistan 8,36 432,13 2

Armenien 5,17 9,99 52

Asien 26,88 40,92 66

Bangladesh 20,19 471,43 4

Burma 5,31 61,28 9

Cambodia 20,51 101,40 20

Centralasien 2,36 5,87 40

Filippinerne 6,47 13,59 48

Gaza/Vestbredden 12,03 157,80 8

Georgien 0,15 13,96 1

Indien 36,83 38,69 95

Indonesien 4,76 70,05 7

Kasakhstan 1,00 3,67 27

Kirgisistan 3,69 6,37 58

Laos 6,00 6,00 100

Mellemøsten 0,45 69,06 1

LAND PROJEKTBISTAND

GENNEM DANSKE

ORGANISATIONER

DANIDAS SAM-

LEDE BILATERALE

FORBRUG

BISTAND GENNEM

DANSKE ORGANI-

SATIONER I %

AF BILATERAL

BISTAND

Mongoliet 5,31 6,16 86

Nepal 36,05 214,05 17

Pakistan 3,74 168,44 2

Sri Lanka 0,82 -17,16 -5

Sydasien 2,82 4,34 65

ailand 1,89 5,13 37

Vietnam 30,67 384,40 8

Yemen 2,09 19,66 11

Østasien 4,28 4,72 91

Asien i alt 247,83 2.291,96 11

Afrika 13,85 210,21 7

Afrika syd for Sahara 1,02 43,09 2

Angola 4,05 6,94 58

Burkina Faso 0,28 187,39 0

Burundi 9,30 19,51 48

Cameroun 1,17 1,20 97

Central Afrika 0,24 1,70 14

D. R. Congo 11,45 34,96 33

Det sydlige Afrika 24,11 42,30 57

Djibouti 0,04 0,04 100

Egypten 8,42 52,04 16

74 75


LAND PROJEKTBISTAND

GENNEM DANSKE

ORGANISATIONER

DANIDAS SAM-

LEDE BILATERALE

FORBRUG

BISTAND GENNEM

DANSKE ORGANI-

SATIONER I %

AF BILATERAL

BISTAND

Elfenbenskysten 0,05 0,05 100

Eritrea 5,13 5,13 100

Etiopien 29,81 43,36 69

Gambia 2,01 2,01 100

Ghana 63,77 569,06 11

Guinea 0,04 0,04 100

Guinea-Bissau 0,36 1,65 22

Kenya 28,46 358,53 8

Lesotho 1,40 1,81 78

Liberia 18,27 55,49 33

Madagaskar 0,29 0,29 100

Malawi 35,50 36,30 98

Mali 4,28 171,95 2

Marokko 0,29 7,88 4

Mozambique 49,76 479,59 10

Namibia -0,44 -0,44 100

Niger 17,77 71,61 25

Nigeria 0,99 4,23 23

Rwanda 25,91 25,97 100

Senegal 1,36 1,36 100

Sierra Leone 26,30 26,90 98

Somalia 4,94 98,26 5

LAND PROJEKTBISTAND

GENNEM DANSKE

ORGANISATIONER

DANIDAS SAM-

LEDE BILATERALE

FORBRUG

BISTAND GENNEM

DANSKE ORGANI-

SATIONER I %

AF BILATERAL

BISTAND

Sudan 16,74 202,33 8

Swaziland 1,95 1,95 100

Sydafrika 9,11 95,93 10

Tanzania 33,90 727,27 5

Togo 6,86 6,86 100

Uganda 112,18 433,45 26

Vestafrika 12,08 25,02 48

Zambia 21,50 141,44 16

Zimbabwe 27,00 151,14 18

Østafrika 11,66 41,16 28

Afrika i alt 643,14 4.386,95 15

Bolivia 15,53 227,72 7

Colombia 1,57 1,79 88

Cuba 0,11 0,11 100

Ecuador 4,20 5,03 83

Guatemala 14,53 14,53 100

Honduras 19,26 19,26 100

Latinamerika 10,14 13,48 75

Mellemamerika 24,25 81,00 30

Nicaragua 14,84 165,79 9

Nord- og Centralamerika 17,33 17,33 100

76 77


LAND PROJEKTBISTAND

GENNEM DANSKE

ORGANISATIONER

DANIDAS SAM-

LEDE BILATERALE

FORBRUG

BISTAND GENNEM

DANSKE ORGANI-

SATIONER I %

AF BILATERAL

BISTAND

Paraguay 0,86 0,86 100

Peru 7,87 7,87 100

Sydamerika 0,51 0,51 100

Latinamerika i alt 130,99 555,26 24

Moldova 0,98 15,10 6

Ukraine 0,16 17,75 1

Central- & Østeuropa i alt 1,14 32,85 3

Interregionale aktiviteter 84,76 1.302,62 7

I alt 1.107,86 8.569,64 13

Danida

UDENRIGSMINISTERIET

Danske organisationers

tværgående monitorering

afgennemførelsen af

målsætningerne

i Civilsamfundsstrategien 2010

78 79

Oktober 2011

Udgiver

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon: 33 92 00 00

Fax: 32 54 05 33

E-mail: um@um.dk

Internet: www.um.dk

Design: Gogoart

Tryk: Schultz

Fotos:

orsten Overgaard/Danida (forside m.m.)

Jørgen Schytte/Danida

Klaus Holsting/Danida

Mikkel Østergaard/Danida

Sonja Iskov/Danida

Morten Skov Andersen/Danida

Nana Reimers/Danida

omas Marott/Danida

Heine Pedersen/Danida

Mike Kollö el/Danida

Ernst Tobisch/Danida

og istockphoto.com

Publikationen kan

downloades eller bestilles på:

www.danida-publikationer.dk

Teksten kan citeres frit

ISBN 978-87-7087-571-4 (trykt version)

ISBN 978-87-7087-572-1 (elektronisk version)

More magazines by this user
Similar magazines