Pattedyrene i Tofte Skov og Mose - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

Fig. 12 Vildsvin søger allerede i september efter agern i den gamle naturskov. September 2005. Foto Jan Skriver. Fødeemner I skoven og på sletterne søger svinene efter olden, frugt, bær og planterødder. De æder biller, larver, orme og desuden æg fra jordrugende fugle. Det er set, at vildsvin kan tage lam. Friske ådsler ædes også af vildsvin. Vildsvinene i Tofte skov får om vinteren et mindre tilskud af foder i form af majs. Majsen strøs bredt på jorden, så både store og små kan komme til. 296 Fodringen foregår adskillige steder for at tilgodese den store spredning af vildsvin i området, en spredning, som helst skal bevares. Uden tilskudsfodring ville det være nødvendigt at reducere bestanden betydeligt. Vildsvinene roder meget aktivt i jorden næsten overalt i Tofte skov. Særligt attraktive er løvskovene, laggzonen det vil sige overgangszonen mellem mosen og det højere beliggende landskab,
de lave enge og vejrabatterne. Ude på mosefladen ses vildsvinene i mindre grad. Her er rødder af almindelig kæruld og i sensommeren bær af tranebær, multebær og i moseranden mosebølle, de foretrukne fødeemner. Attraktive fødeemner er f.eks. rødder af vejbred, mælkebøtte, gederams og jordstængler af anemone. Ved Tofte Sø kan man møde vildsvin, som roder efter rødder af bl.a. mjødurt, lægebaldrian og i mindre grad efter tagrør. Lige over laggzonen på engen er en gammel lokalitet med engblommer stort set ryddet for denne attraktive plante. Det er også tydeligt, at der ikke i foråret kommer et blomstertæppe af anemoner, fordi jordstænglerne er så efterstræbte af vildsvinene. Det er velkendt, at svinene gerne går på kartoffelmarker for at fouragere, men det er ikke kendt, at de går efter den bløde halvrådne moderkartoffel i deres søgen. Fodrer man med roer, søger vildsvinene også her efter roer, der evt. har fået frost og dermed er i opløsning med frigivne sukkerstoffer. Vildsvinene æder kimplanter og nyspiret græs. Desuden ynder de græs i blomst. Sammen med kronvildtet er svinene med til at reducere ny opvækst i skovområderne. Vildsvinene giver med deres roden spiremulighed for mange frø, men af det fremspirede ædes så stor en andel, at man må erkende en ubalance. I gode oldenår er vildsvinene meget aktive for at finde de mange agern og bog. Vi har i Tofte registreret, at svinenes trang til at rode i jorden øges væsentligt i denne periode. Der er ingen tvivl om, at svinene har brug for supplerende mineraler og føde med anden struktur for at få mest mulig udbytte af den næringsrige olden. Denne adfærd i forbindelse med fødesøgning er helt pr. instinkt hos dyrene. Når afgrøder på markerne modner i omgivelserne omkring Tofte, får vildsvinene en trang til at nyde godt af disse herligheder. Det sker, at de bryder gennem yderhegnet og tager for sig i f. eks. en hvedemark. Svinene gaber om et bundt strå og trækker så stråene gennem munden, så de får kernerne eller en god del af dem. Ud over at tage nogle kerner, ”tromler” de meget korn ned. Der er som oftest flere svin ude sammen, så de kan virke hærgende på et relativt stort område. Før i tiden kunne nogle nabobønder vælge at lade lidt af afgrøderne stå tilbage. Dermed var der mulighed for, at svin blev ”lokket” ud, og jægerne fik chance for at nedlægge det attraktive bytte. Brunsttiden Vildsvin i Tofte området sætter kun grise om foråret. Brunsttiden falder i december-januar. De større orner (keilere) vandrer omkring i området for at finde søer, som er i brunst. Der kan udspille sig ganske voldsomme kampe mellem to orner, som mødes nær en so. Ornerne forsøger med deres hjørnetænder at angribe hinanden, og når en ældre orne er nedlagt på jagt, kan man oftest se voldsomme ar i det kraftige skind efter disse brunstkampe. 297
Page 1 and 2: Indledning Pattedyrene i Tofte Skov
Page 3 and 4: Fig. 2 Pindsvinet er måske forsvun
Page 5 and 6: Flagermus I Danmark er der registre
Page 7 and 8: Gnavere Egern (Sciurus vulgaris) I
Page 9 and 10: Fig. 6 Rødmus er den mest dagaktiv
Page 11 and 12: Lækat (Mustela erminea) Lækatten
Page 13 and 14: Fig. 10 Odder på isen. 14. marts 2
Page 15: Fig. 11 Søer af vildsvin med året
Page 19 and 20: Vildsvinene, som nedlægges i Tofte
Page 21 and 22: Krondyr Historie Krondyrene (Cervus
Page 23 and 24: Fig. 15 Kronhjort set fra Tofte Sko
Page 25 and 26: Brunsttiden I brunsttiden søler hj
Page 27 and 28: hinden, og hinderne finder igen sam
Page 29 and 30: Fig. 19 Ung råbuk på græssletten

Pattedyrene i Tofte Skov og Mose - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?