Handleplan for læsning - Rolf Krake Skolen

Rolf Krake Skolens 

handleplan for 

læsning 

Udarbejdet af læsevejlederne, skoleåret 2011/2012 

0

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse side 1 og 2 

Baggrund for handleplanen i Holstebro Kommune side 3 

Mål for læseundervisningen i skolen side 3 

Definition af læsning i Rolf Krake Skolens handleplan for læsning side 3 

Målet for læsning side 4 

Viden om verden – Viden om sprog side 4 

Viden om tekster side 5 

Bogstav-lyd kendskab – Ordkendskab side 5 

Hukommelse og metabevidsthed side 6 

Læsning i alle fag - alle læreres ansvar side 6 

Læsevejledning til læsehandleplanen side 6 

Læsning og stavning i indskolingen side 7 

Differentiering side 7 

Forældreindflydelse side 7 

Evaluering af læsning i indskolingen 

Testene – hvem gør hvad? side 7 

Læse/LUS konferencer side 8 

Oversigt over gruppeprøver og løbende evaluering i indskolingen side 8 

Læsning på 0. årgang 

Typiske kendetegn side 9 

Skriftsproglige mål efter 0. klasse side 9 









Evaluering af læsning på mellemtrinnet 

Testene – hvem gør hvad? side 15 

Læsekonferencer side 15 

Oversigt over læsetest og løbende evaluering på mellemtrinnet side 15 

Fast tiltag på mellemtrinnet side 15 

Læsning og stavning på mellemtrinnet side 16 

Læseforståelsesstrategier side 16 

Stavning side 17 





Evaluering på 5. klassetrin side 19 




1

Læsning og stavning i udskolingen side 22 

Centrale områder side 22 

Nye fag – nye ord, begreber og teksttyper side 22 

Eksempler på komplekse skriftsproglige udfordringer 

Nominaliseringer side 23 

Taksonomi – komplekse klassifikationer side 23 

Fagbogens opbygning side 23 

Valg af læsemåde og læseteknik side 23 

Notatteknikker side 23 

Større variation mht. forskellige teksttyper side 24 

Læseforståelsesstrategier side 24 

Refleksion i forbindelse med læsning side 24 

Hypertekster side 24 

Multimodale tekster side 25 



Om læsehastighed og sværhedsgrad side 26 

Om stavning side 26 












Læseindsats i almenundervisningen og i resurseundervisningen side 32 

Ordliste side 32 

Bilag er i pdf-format i særskilte dokumenter 

2

Rolf Krake Skolens handleplan for læsning 

Baggrund for handleplanen i Holstebro Kommune 

”Sprog- og læsefærdigheder er afgørende for deltagelse i det moderne samfund. 

Det gælder både i uddannelsessystemet, hvor der er sat nationalt mål for, at 95 % af en årgang 

gennemfører en ungdomsuddannelse, og ved deltagelse i arbejds- og samfundslivet, som stiller store 

krav til at kunne kommunikere mundtligt og skriftligt. 

Gode sprog- og læsefærdigheder er vigtige forudsætninger for barnet og den unges udvikling, 

læring og deltagelse set i et livslangt perspektiv.” 

(Handleplan for sprog og læsning s. 4) 

Mål for læseundervisningen i skolen: 

”at eleverne gennem hele skoleforløbet vedligeholder, videreudvikler og anvender fleksible 

læse- og skrivefærdigheder som baggrund for kundskabstilegnelse i alle skolens fag” 

(Handleplan for sprog og læsning s. 5 og s. 14) 

Rolf Krake Skolens handleplan for læsning: 

Læsning = Afkodning * forståelse + motivation 

På Rolf Krake Skolen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede 

læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende så når der i 

nedenstående skrives læsning, menes begge dele af læseudviklingen – altså både skrive- og 

læseudviklingen. Der er intet at læse, hvis ikke nogen har skrevet noget. 

Læsning er et redskab til at blive klogere på omverdenen. Vi får hver dag skriftlige meddelelser og 

mængden at skriftlig information er stigende, hvorfor læsning hver dag skal sættes på skoleskemaet. 

Læsning forbereder elevens muligheder for at kunne deltage aktivt i samfundet og mulighederne for 

at kunne gennemføre en videregående uddannelse. 

Kort sagt: Eleverne på Rolf Krake Skolen skal lære at læse, og vi skal læse for at lære. 

Vi betragter læsning som en opgave, der skal løses i fællesskab mellem: 

Eleven 

Læsning 

Hjemmet Skolen 

3

Målet for læsning er, at flest mulige elever lærer at læse, og forstår det de læser. 

Læsning er en færdighed, som man aldrig bliver færdig med at udvikle. 

Den interaktive læsemodel, udarbejdet af den engelske læseforsker Linnea Ehri, viser alle de 

områder, det er nødvendigt at udvikle for at opnå gode læsefærdigheder. 

Viden om verden 

Vores viden om verden forsyner os groft sagt, som læser, med den forforståelse, der er nødvendig, 

for at læsningen skaber forståelse og refleksion. Læserens viden interagerer med tekstens indhold. 

Jo mere viden om tekstens indhold, vi allerede besidder, desto lettere er teksten for os at læse. Hvis 

tekstens indhold er nyt for os, er det væsentligt sværere at forstå indholdet – særligt hvis sproget i 

teksten ligeledes er uvant. 

Viden om sprog 

Sproglige færdigheder udvikles og fremtræder på mange niveauer – fra den grammatiske 

sætningsopbygning til viden om sprogets virkemidler. 

Syntaks 1 handler om, hvordan sætninger dannes og mening skabes. De enkelte ord er bundet 

sammen i sætninger, der har et betydningsbærende forhold til hinanden. Rækkefølgen af leddene i 

en sætning kan varieres, og det har betydning for meningen. Det er sværere at læse tekster med 

lange sætninger, mange indskudte sætninger, nominaliseringer 2 og passivkonstruktioner. 

Ved semantik 3 menes læren om sprogets indholdsmæssige betydning. Her udfordres læserens evne 

til at følge tekstens røde tråd (kohærens) og til at gennemskue sætningskoblinger (kohæsion) som 

f.eks., mens, fordi, eller ... 

Pragmatik 4 er anvendelse af sproget i interaktion. Det enkelte ord kan skifte betydning, alt efter den 

kontekst det optræder i. Ord skifter ofte betydning inden for den faglige kontekst. At bestemme er en 

forskellig proces, alt efter om den foregår i en naturvidenskabelig eller humanistisk ramme. 

4

Viden om tekster 

Elevernes viden om tekster har stor betydning for deres samlede læseforståelse. Forskellige tekster 

inviterer til forskellige læseteknikker 5 , og hvert fag har sine egne genrer. Det skal indgå direkte i 

elevernes undervisning i alle fag. 

Vi kan inddele og beskrive de tekster, eleverne møder på mange måder. De kan f.eks. kategoriseres 

efter, hvordan de forholder sig til virkeligheden – i de overordnede genrer skønlitteratur og 

sagprosa. Genrer er genkendelige kommunikative størrelser, som styres af normer, der hjælper 

læseren til forståelse. Genre-bevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er opbygget og 

vækker forventninger, som styrker elevens forhåndsviden. 

Skønlitterære - eller narrative tekster - er typisk organiseret som såkaldt lineære tekster, der 

forventes læst i en fastlagt rækkefølge fra begyndelse til slutning. Faglitterære tekster er derimod 

ofte opbygget i afsnit, der kan læses i forskellig rækkefølge. Fagtekster i bredere forstand, både i 

trykt og i digital udgave, vil ofte være opbygget som hypertekster 6 , dvs. forskellige typer af 

informationer organiseret ud fra en kerne og linket til hinanden, ud fra et princip om at læseren skal 

kunne søge flere relaterede informationer, både i bredden og i dybden. Informationerne kan optræde 

som tekst, grafiske illustrationer (skemaer m.v.), tegninger eller fotografier, og når teksten er i 

digital form, kan der indgå video og lyd og interaktive links til yderligere informationer. Denne type 

tekst kaldes nogle gange en multimodal 7 tekst. 

Genrer kan igen opdeles i teksttyper – normalt opereres med syv forskellige definitioner: 

berettende, beskrivende/informerende, forklarende, instruerende, diskuterende, argumenterende og 

multimodal. Enkelte teksttyper dominerer i bestemte fag. Læserens evne til at gennemskue 

teksttypen har stor betydning for, hvilken læseteknik og hvilke læseforståelsesstrategier 8 som 

anvendes – og har dermed stor betydning for den samlede forståelse. Noget af det, som adskiller 

stærke læsere fra svagere, er evnen til at tilpasse læsemåden til genre, teksttype og læseformål 9 . 

Svage læsere læser alle tekster på samme måde og benytter altså ikke forskellige læseteknikker og 

læseforståelsesteknikker. At lære at læse er således også et spørgsmål om at møde og undervises i 

forskellige genrer. 

Bogstav-lyd kendskab 

At forbinde bogstaver (grafemer 10 ) med lyde (fonemer 11 ) er en grundlæggende afkodningsstrategi 

som læseren anvender ved læsning af ukendte ord. For begynderlæseren er netop lydering 12 en 

dominerende afkodningsstrategi, som efterhånden skaber stabile ordbilleder 13 , der gør læsningen 

mere flydende og efterlader mere energi til at skabe mening under læsningen. 

Ordkendskab 

Et bredt og dybt ordforråd er en af de væsentligste faktorer for læseforståelsen. Fag med særlig 

mange faglige begreber og et specialiseret ordforråd er de naturvidenskabelige fag. Sproget i de 

humanistiske fag er ofte mere velkendt for eleverne, blandt andet fordi det ofte anvendes i 

medierne. 

Hvis nøgleord ikke klart er forstået, er meningen læsningen skaber, ofte uklar og diffus. Derfor er 

arbejdet med elevernes ordkendskab – ordforråd og begrebsforståelse - et anliggende for alle lærere. 

5

Hukommelse og metabevidsthed 

Hukommelse og metabevidsthed har stor betydning for læserens samlede udbytte af læsningen. 

Hukommelse deles almindeligvis op i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. 

Arbejdshukommelsen er afgørende, når læseren bearbejder informationer, f.eks. omsætter lyde til 

ord, ord til sætninger, sætninger til meningsfulde enheder. Langtidshukommelsen bruges til at 

knytte ny information an til tidligere erfaringer f.eks. ved at danne paralleller til andre tekster, som 

læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. 

En tekst er ikke læst, før den er forstået. 

Det er elevens metabevidsthed, som sætter eleven i stand til at overvåge sin forståelse af det læste. 

Det kaldes også at læse aktivt. Læseren med en aktiv læseindstilling ændrer teknik og strategier 

undervejs. 

Læsning i alle fag - alle læreres ansvar 

På Rolf Krake Skolen har vi i skoleåret 2011/2012 valgt at have særlig fokus på læsning i alle fag. 

En stor lærergruppe skal på kursus i faglig læsning 14 og udbyttet af dette kursus vil forhåbentligt 

være, at faglig læsning indgår i fagene fremadrettet. 

Læsning er ikke en færdighed, der alene angår dansklæreren, men den faglige læsning og forståelse 

er et ansvar for samtlige faglærere i alle fag, hvilket også skærpes i Fælles Mål 2009. 

”Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele 

lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske 

for deres fagområde i hele skoleforløbet. Dette område må løbende drøftes på klasseteamets 

møder”. 

(Fælles Mål 2009. Dansk s. 44.) 

I alle skolens fag er man afhængig af sprog og tekst for at udvikle viden og forståelse. 

Sproget og teksterne, eleverne møder i fagene er forskellige. At mestre fagets sprog og tekster er på 

mange måder det samme som at mestre faget. Fagenes forskellige tekstgenrer stiller forskellige krav 

til læsningen. Derfor er læsning et anliggende for alle lærere. I den forstand er alle lærere 

undervisere i læsning. 

Læsehandleplanen er vedkommende for alle, der underviser på Rolf Krake 

Skolen. 

Du skal begynde med at benytte læseteknikken nærlæsning. 

Når du kommer til de enkelte afsnit om læsning på de forskellige årgange, 

kan du vælge at skimme, og når du kommer til afsnit om de årgange, hvor 

du hører til, skal du nærlæse igen. 

Undervejs kan du som del af en læseforståelsesstrategi vælge at 

understrege eller markere nøgleord eller hele afsnit. 

I teksten finder du henvisninger til ord, som er forklaret bagest i ordlisten. 

Læsehandleplanen er et internt og dynamisk værktøj, som løbende 

kvalificeres og àjourføres. 

God læsning 

Venlig hilsen læsevejlederne 

6

Læsning og stavning i indskolingen 

At lære at læse fylder vældig meget i indskolingsbørns ønske for deres læring. Det er et vigtigt mål 

for Rolf Krake Skolen at sørge for, at alle børn får mulighed for en god læse- og skriveudvikling. 

Traditionelt har man benyttet en læsemetodisk vej ind i skriftsproget. Først læse så skrive. 

Læsningens betydning skal vægtes højt, men i dag ved man, at tidlig skrivning har stor betydning 

for det at knække den alfabetiske kode. Læsning og skrivning er parallelle processer, der udvikles i 

en sammenhængende progression i indskolingen. At læse er at afkode det skrevne, mens at stave er 

at kode det talte sprog. At lydstave (børnestave) er en god og legende vej ind i skriftsproget og ofte 

en nemmere proces for eleverne at håndtere lydene gennem. 

Eleverne skal undervises direkte i forskellige afkodningsstrategier (Bilag: Læseugler), så de 

gradvist oplever en fleksibel mestring under læseprocessen. Afkodningsstrategier i læsningen er 

f.eks. anvendelse af forlyd, lydering, ordbilleder (visuelle og fonologiske), bogstavklynger, 

stavelsesdeling, morfemdeling. 

At lære at læse åbner et enestående univers for eleven. Det skal vi understøtte løbende. I 

indskolingen bruger eleverne ofte al deres opmærksomhed på selve bogstav-lyd arbejdet, så 

forståelsen af det læste følger ikke altid med. Der er oplæsning en central aktivitet i indskolingen. 

Den entusiasme, interesse og glæde, vi udviser, når vi læser for børn, smitter! 

Læsning er et tænkearbejde, og også i indskolingen er læseforståelse et centralt element i 

undervisningen. Læseforståelsesstrategier er en mental aktivitet, som har til formål at skabe mening 

under læsning. Der arbejdes med læsemåder (at læse for at gøre, opleve eller lære) og før-, under- 

og efterlæseaktiviteter. 

Differentiering 

At lære at læse er en af de største udfordringer et indskolingsbarn endnu har mødt. Også 

derfor er det vigtigt, at dansklæreren har blik for den enkelte elevs skriftsproglige udvikling 

og planlægger undervisningen, så alle elever møder passende udfordringer. Er læse- materialet for 

vanskeligt henstilles eleven til tilfældige gætterier. Er læsematerialet for let vil træningen ikke 

medvirke til fortsat udvikling. 

En generel hovedregel er, at rigtighedsprocenten for elevens selvstændige læsning skal være 95 %, 

mens rigtighedsprocenten på undervisningstekster kan nærme sig de 80 %. 

Forældreindflydelse 

For at skabe de bedste muligheder for barnets læse- og staveudvikling kan forældrene i samarbejde 

med skolen bidrage med meget. Sat på spidsen er forældrene barnets første læselærer. Barnet har 

brug for mange erfaringer med skriftsproget og megen træning. At læse hjemme 20 minutter dagligt 

er en væsentlig forudsætning for en ubesværet læseudvikling gennem hele skole-forløbet. For at få 

forældrene på banen i arbejdet er det vigtigt, at vi tydeligt kommunikerer mål for 

læseundervisningen og deres rolle heri. 

Evaluering af læsning på Rolf Krake Skolen 

Testene – hvem gør hvad? 

AL varetager prøverne i 1.-5. klasse. 

CS varetager prøverne i 6.-8 klasse. 

Dansklærerne retter og registrerer testen. 

På baggrund af resultatet afholdes efterfølgende en evalueringssamtale med læsevejlederen. 

7

Læse/LUSkonferencer: 

Der afholdes læse/LUSkonferencer på alle klassetrin efter prøvetagning. 

0.klasse: Konferencen kan afholdes på hele årgangen. Kommende 1. klasses dansklærere deltager 

sammen med læsevejlederen. 

1.-5. klasse: AL afholder læse/LUSkonferencer med A- og C-sporet, VJ afholder tilsvarende med 

B-sporet. 

6.-8. klasse: CS afholder læsesamtalerne. 

– oversigt over gruppeprøver og løbende evaluering i indskolingen 

Klassetrin Prøve/test Tid på året Prøvetager Evaluering 

0.kl. KTI August/September Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder 

LUS 

Børnehaveklasseleder og læsevejleder. 

pkt.6: 

Lusning 2 gange årligt 

1.kl. OS64 Marts – senest 1. Testlærer og Dansklærer og 

april sender 

testlærer resultatet 

til 

læsekonsulenten 

dansklærer 

læsevejleder. 

LUS 

pkt.10: 

2. kl. National 

test 

OS120 

LUS pkt. 

12: 

3. kl. DVO 

SL60 

LUS 

pkt.15: 

Marts 

August – senest 1. 

oktober sender 

testlærer resultatet 

til 

læsekonsulenten 

Marts - senest 1. 

april sender 

testlærer resultat 

til læsekonsulent 

Dansklærer/IT-vejl. 

Testlærer 

Testlærer og 

dansklærer 


Dansklærer og 






8


Typiske kendetegn 

Når børn begynder i skole har de lyst til at kaste sig ud i skriftens univers. Der er vældig stor forskel 

på de færdigheder, børnene har, når de begynder i skole. Nogle kan få bogstaver, mens andre er klar 

til at eksperimentere med hele alfabetet. Børn nyder at lege med skriblerier, lydstavning og læsning. 

Efterhånden som bogstaverne mestres begynder lydstavningen. At stave sig ind i skriften er en god 

vej for børn på dette udviklingstrin. Her kodes et velkendt mundtligt ord med skriftlige bogstaver. 

Afkodning 

Eleverne skal…..↓ 

Trinmål 

Lære de tre alfabeter (Bogstavnavn, 

bogstavlyd (fonem) og bogstavform 

(grafem) 

Eksperimentere med at læse små tekster 

Lege, improvisere og eksperimentere med 

rim, rytme, sproglyde og ord 

Lege og eksperimentere med sætnings- 

og orddannelse 

Læse små bøger med lix 3-5 

LUS-punkt 6 

Kende den korrekte læseretning 

Rime på egen hånd 

Kunne klappe i stavelser 

Vide hvad en sætning, et ord, en stavelse, 

en lyd er. 

Begynde at skille ord af i lyde gennem 

langsom artikulation (smage på 

ordet/robotstemme) 

Stifte bekendtskab med begreberne: 

vokal, konsonant, stavelse og sætning. 

Kunne sige lydene i to- og trelydsord 

Arbejde med lydsyntese ved legelæsning 

af overskuelige bøger 

Kunne læse småord 

Skriftsproglige mål efter 0. klasse 

Læseforståelse 


Samtale om indholdet i tekster 

Lytte til oplæsning og fortalte historier og 

genfortælle tekstens indhold 

Videreudvikle og nuancere ordforråd og 

begrebsforståelse. 

Lokal præcisering 

Have en masse, spændende oplæsning, så 

de oplever læsning som et middel til 

oplevelse og viden 

Arbejde med meddigtning/videredigtning 

i fælles litterære samtaler 

Arbejde med læseforståelsesstrategier 

ved at forudsige indhold ud fra overskrift, 

illustrationer, stille spørgsmål til teksten, 

digte videre på en fortælling… 

Tale med om læseformål – at læse for at 

lære, opleve eller gøre 

Gennem dialogisk oplæsning lære at lytte 

aktivt til og undre sig over en fortælling 

Lave mundtlige boganmeldelser for 

hinanden 

Videreudvikle et stort, aktivt ordforråd 

Materialer i 0. klasse: 

Konsonantbogen, vokalbogen, abc.dk, bigbooks og lydrette bøger. 

Skrivning 


Lege og eksperimentere med skrift og 

skrevne meddelelser som middel til 

kommunikation 

Bruge bogstaver og eksperimentere med 

ord og sætninger i egen håndskrift og på 

computer 

Eksperimentere med skriblerier og 

børnestavning 

Kan skrive de små og store bogstaver 

med fokus på den korrekte skriveretning 

Lære skriveretningen for store og små 

bogstaver 

Kunne stave ord med to- og trelydsord 

Eksperimentere med et enkelt 

multimedieværktøj. 

9



Eleven er ved at udvikle læsefærdigheder ved læsning af overvejende lydrette tekster med få ord og 

høj grad af billedstøtte. Eleven bruger ofte lydering og visuelle ordbilleder som afkodningsstrategi. 

Stavning er overvejende lydret. Selve afkodningen kræver stor opmærksomhed for eleven og 

forståelsen bliver derfor sekundær. Derfor er oplæsning af f.eks. indscannede billedbøger et godt 

udgangspunkt for samtaler om det læste. 

Afkodning 


Trinmål 

Anvende alfabetet funktionelt 

Træne afkodningsstrategier 

Lære at bogstaver har flere lyde 

Læse lix 3-10 i løbet af skoleåret med 

forståelse 

LUS-punkt 10 

Skelne mellem vokaler og konsonanter 

Identifikation af for-, ind- og udlyd 

Udvikle sikkerhed i skriftens lydprincip i 

læsning – arbejde med korrekt afkodning 

og syntese af lydene 

Træne enkle principper for bogstavfølger 

Træne afkodningsstrategierne – helord, 

lydering og stavelsesdeling og være 

bevidste om at anvende dem fleksibelt 

under læsningen 




Udvikle deres ordforråd og begreber 

Søge forklaring på ukendte ord 

Læse enkle og kendte tekster op 

Bruge enkle læseforståelsesstrategier. 

F.eks. ved at genfortælle indholdet og 

udtrykke forståelse af det læste 

Udvikle begyndende læserutiner 


Arbejde med udviklingen af et aktivt og 

rigt begrebs- og ordforråd gennem drama, 

rim og remser, fortælling og højtlæsning 

Arbejde med meddigtning/videredigtning 

i fælles litterære samtaler 

Arbejde med læseforståelsesstrategier ved 

at forudsige indhold ud fra overskrift, 

illustrationer, stille spørgsmål til teksten, 

arbejde med at vurdere det læste. 

Tale med om læseformål – at læse for at 

lære, opleve eller gøre 

Få gode læserutiner ved at læse hver dag 

– både i skolen og hjemme 

Stavning 


Stave til lydrette og hyppige ord i egne 

tekster 

Skrive de små og store bogstaver i 

håndskrift 

Vide at sprog er opbygget af ord og 

sætninger 

Stave vha. lydering (børnestavning) egne 

tekster og herigennem få en fortrolighed 

med lydprincippet 

Lære at meddele sig gennem tekst og 

tegning 

Skrive tekster på computeren 

Skrive små og store bogstaver i rigtig 

form/højde med korrekt skriveretning og 

et funktionelt greb 

Dele ord op i stavelser og forsøge at 

fastholde dette i stavningen (stavetrin 1) 

Materialer til 1. klasse: 

Den første læsning og frilæsningskassen tilhørende, Bogstavbogen, Arbejdsbogen, billedordbog, Maria og Martin og der sker jo så 

meget, abc.dk, elevunivers.dk, Vitre og Trix 1.a og 1.b. 

Se endvidere bilag. 

10



Eleverne anvender under læsningen fleksibelt forskellige afkodningsstrategier i en efterhånden mere 

flydende og funktionel læsning. Fokus kan nu i højere grad af læseren rettes mod forståelsen af det 

læste. Læsningen bærer præg af flere stabile ordbilleder baseret på tidligere lyderingserfaringer. 

Afkodningen kræver dog fortsat opmærksomhed og afkodningsstrategien ”…at anvende sætningen” 

trænes. Eleven skal gerne kunne læse aktivt – og stoppe op, hvis læsningen ikke umiddelbart 

bringer forståelse med sig. 

Afkodning 


Trinmål 

Anvende sikre og automatiserede 

afkodningsstrategier til læsning af 

almindeligt brugte ord i alderssvarende 

tekster 

Læse en aldersvarende tekst med en 

hastighed på 17 ord pr. 10 sek. 

LUS-punkt 12 

Læse ukendte, lette og alderssvarende 

tekster; både fag- og skønlitteratur 

Læse lix 10-15 i løbet af skoleåret 

Anvende elementære afkodningsstrategier 

– helord, lydering , stavelsesdeling, 

syntaks og begyndende morfemdeling 

Eleverne skal være bevidste om 

anvendelsen af afkodningsstrategier 

under læsningen 

Deltage i formel læsetræning med fokus 




Udvikle deres ordforråd, begreber og 

faglige udtryk 

Søge forklaring på ukendte ord 

Læse enkle, kendte tekster op med god 

artikulation 

Bruge enkle læseforståelsesstrategier 

Begynde at læse sig til viden i faglige 

tekster 

Læse med begyndende bevidsthed om 

udbyttet af det læste 

Udtrykke egen forståelse af tekster 

Udvikle begyndende læserutiner 


Undervisning i aktiv læsning, hvor 

børnene retter egen læsning – ”gav det 

mening?” 

Være bevidst om læseformål – at læse for 

at lære, opleve eller gøre 

Arbejde med anmeldelser af bøger, spil, 

og film 

Arbejde med aktivt at anvende 

læseforståelsesstrategier: forudsige 

indhold, stille spørgsmål undervejs, 

genfortælle indhold, skrive om 

Stavning 


Stave til lydrette og hyppige ord i egen 

tekster 

Skrive de små og store bogstaver i 

håndskrift 

Vide at sprog er opbygget af ord og 

sætninger, og at der er forskellige 

ordklasser 

Forholde sig grammatisk til sproget 

gennem arbejdet med ordklasser 

Arbejde med grammatiske begreber som 

ord, sætning, perioder og tegnsætning 

(punktum, spørgsmålstegn, udråbstegn, 

anførselstegn) 

Anvende stavelsesdeling i stavning 

Arbejde videre med stavning fra fokus på 

lydret stavning til simple staveregler 

(stavetrin 2-3) 

Kende ordklassen navneord 

11

på rigtighed samt hastighed 

læseerfaringer 

Deltage i at søge forklaringer på ord i 

ordbøger 


– både i skolen og hjemme 

Bruge computeren som arbejdsredskab 


Den første læsning og frilæsningkasse tilhørende, Arbejdsbogen, Min egen ordbog, Martins mange historier mv. abc.dk, 

elevunivers.dk, Vitre og Trix 2.a og 2.b 


12


Læsere på dette klassetrin skal gerne opleve en flydende læsning med en god forståelse. Læseren 

har nu et fundament af funktionelle afkodnings-strategier, som kan anvendes fleksibelt og 

automatiseret. 

Læsningen skal gerne omfatte varierende teksttyper – både skøn- og faglitteratur, og udgøre et 

væsentlig større omfang end tidligere. Nu skal der læses kapitelbøger. Fokus er nu både på 

læsesikkerhed og hastighed. 

Afkodning 



afkodningsstrategier til læsning af kendte 

og nye ord i alderssvarende tekster 

Læse med en hastighed på 20 ord pr. 10 

sek. 

Læse ukendte, lette og alderssvarende 

tekster; både fag- og skønlitteratur 


LUS-punkt 15 




Videreudvikle ordforråd, begreber og 


Søge ordforklaring til forståelse af ord og 

fagudtryk 

Læse tekster op med tydelig artikulation 

og betoning 

Bruge forskellige 

læseforståelsesstrategier 

Udtrykke forståelse af det læste 

mundtligt og skriftligt 

Kende forskellige læseteknikker 

Tilpasse læsemåde til formål, genre og 

sværhedsgrad 

Læse med bevidsthed om eget udbytte 

Udvikle og vedligeholde 

hensigtsmæssige læserutiner 

Stavning 


Følge generelle lydregler i stavning og 

anvende afsnit og enkel tegnsætning 

Stave med større og større korrekthed 

Skrive med sammenbunden og 

funktionel håndskrift 

13

Konsolideret anvendelse af 

afkodningsstrategier – lydering, 

stavelsesdeling, og morfemdeling 



børnene retter egen læsning – ”gav det 

mening?” 

Være bevidst om læseformål – at læse for 

at lære, opleve eller gøre 

Arbejde med aktivt at anvende 

læseforståelsesstrategier som nøgleord, 

noter, begrebskort og referat 

Arbejde med læseteknikkerne 

punktlæsning, skimning og nærlæsning 


– både hjemme og i skolen 

Arbejde med korrekt stavning og 

lydfølgeregler f.eks. vokaler der snyder 

(vokaltrappe), stumme og hyppige 

endelser på ordklasser 

Kende ordklasserne navneord inklusiv 

egennavne, udsagnsord og tillægsord 

samt stave endelser korrekt 

Materialer i 3. klasse: 

Fandango – grundbog og arbejdsbog, Mango/stav, Tid til dansk, over stok og sten, Ud med sproget, Bedre håndskrift, abc.dk, 

superbog.dk, elevunivers.dk, frilæsning.dk og trix 3.a og 3.b 

Se endvidere bibliotekets liste over klassesæt. 

Koordination → pæd. servicecenter→Ugeudlån af klassesæt 


14

Evaluering af læsning på mellemtrinnet 

Testene – hvem gør hvad? 

AL varetager prøverne i 1.-5. klasse. 

CS varetager prøverne i 6.-8 klasse. 

Dansklærerne retter og registrerer testen. 

På baggrund af resultaterne afholdes efterfølgende en læse/LUSkonference med læsevejlederen. 

Læsekonferencer: 

Der afholdes evalueringssamtale på alle klassetrin efter prøvetagning. 

0.klasse: Konferencen kan afholdes på hele årgangen. Kommende 1. klasses dansklærere deltager 

sammen med læsevejlederen. 

1.-5. klasse: AL afholder læse/LUSkonferencer med A- og C-sporet, VJ afholder konferencer med 

B-sporet. 

6.-8. klasse: CS afholder læsesamtaler. 

– oversigt over læsetest og løbende evaluering på mellemtrinnet 

4. kl. National test 

SL40 

LUS pkt.15: 

5. kl. Læs5 

LUS pkt 17.: 

6. kl. National test 

TL1 

LUS pkt.18a: 

Marts 

Februar 

Aug./Sept. 

Dansklærer/ITvejleder. 

Testlærer og 

dansklærer 

Testlærer og 

dansklærer 

Testlærer og 

dansklærer 


læsevejleder 


læsevejleder 


læsevejleder 

Fast tiltag på mellemtrinnet 

I foråret afholdes læsningens uge for indskoling og mellemtrin, hvor fokus bl.a. er at skabe 

motivation til nye, fælles læseoplevelser. 

Mediateket står for forskellige læseinitiativer. 

15

Læsning og stavning på mellemtrinnet 

Læselyst, læsevaner og læsehastighed er centrale begreber på mellemtrinnet. Eleverne på 

mellemtrinnet skal opmuntres til at læse meget. Nu konsolideres og automatiseres læsningen, ved at 

eleverne læser meget og læser varierende teksttyper med differentierede læseopgaver. 

”Elevernes selvstændige læsning bør i hvert fald indbefatte læsning af mindst en roman eller 

tilsvarende tekstmængde om måneden gennem hele skoleforløbet” 

(Fælles Mål 2009. Dansk s. 41) 

På mellemtrinnet er det vigtigt fortsat at fokusere på både læsetræning og læseundervisning. Her 

begyndes den videregående læseundervisning, efter at koden er knækket, som især handler om at 

udvikle fleksible og formålstjenlige læseforståelsesstrategier – og teknikker. 

Termer som læseformål og genrekendskab er centrale. Der introduceres forskellige læseteknikker, 

og der arbejdes målrettet med læseformål (at læse for at gøre, opleve, lære). I dansk undervises 

eleverne systematisk i læseforståelsesstrategier; før-, -under og efter læsningen på varierende 

teksttyper af voksende kompleksitet og sværhedsgrad. Metoderne anvendes i tekstfag, hvor den 

faglige læsning prioriteres. 

”I dansk lægges grundlaget for at eleverne udstyres med faglige læsestrategier, men den faglige 

læsning er et anliggende for alle lærere og et område, der ofte skal være på dagsordenen til 

klasseteammøder”. 

(Fælles Mål 2009. Dansk s. 35) 

Fra mellemtrinnet og videre op bliver sproget og teksterne i de forskellige fag stadig mere 

specialiseret. Et stort og varieret udbud af læsestof inddrages i undervisningen, for at styrke både 

elevens ordforråd og viden om tekster, men også sikre en træning af forskellige læseteknikker. 

Læsevaner og læseinteresse drøftes løbende med og mellem eleverne og forældrene. 

Læseforståelsesstrategier 

Læseforståelsesstrategier kan inddeles i fire hovedkategorier: hukommelsesstrategier, 

organiseringsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier. 

1. Hukommelsesstrategier bruges til at forstå og huske tekstens indhold. Det kan handle om 

genlæsning, understregning, notatteknik og betydningsbærende nøgleord. 

2. Organiseringsstrategier bruges til at sammenfatte og ordne tekstens indhold for at skaffe sig et 

overblik over betydningen. Eleverne skal lære at anvende visuelle teknikker som begrebskort, 

mindmap, kompositionsværktøjer m.v. afhængig af tekstens genre. 

3. Elaboreringsstrategier sigter mod at kombinere læserens viden med teksten indhold. Her kan 

eleven notere spørgsmål undervejs i læsningen, anvende VØL model m.v. 

4. Overvågningsstrategier drejer sig om elevens bevidsthed om egen forståelse under læsningen. 

Eleven stiller forståelsesspørgsmål undervejs i læsningen, skrivelæser, genlæser, understreger 

væsentlige passager, slår ord op, supplerer sin viden fra andre kilder. 

Læseundervisningens sigte er overordnet at eleverne udvikler sig til at blive strategiske læsere. 

Eleverne skal have indsigt i, hvilke læseteknikker og – forståelsesstrategier, der findes. De skal 

være bevidste om, hvornår og hvordan strategierne anvendes samt vælge de fremgangsmåder, som 

virker befordrende for deres læseformål. 

16

Stavning 

Den store indsats på staveområdet skal ligge på mellemtrinnet. Stavefærdigheder udvikles i 

forskelligt tempo. Nogle elever kan allerede i indskolingen være nået langt, mens andre stadig på 

mellemtrinnet kan have vanskeligt ved simple fonetiske forbindelser. Staveudviklingen hos 

eleverne er ofte præget af en generel regelmæssighed og kan beskrives gennem Mette Zieglers 

staveudviklingsmodel (nedenstående). Den beskriver karakteristika på de forskellige udviklingstrin 

– og nærmeste udviklingszone. 

4. trin 5. trin 

Morfemer Beherskelse 

3. trin Anvende viden om 

et ord er sammensat 

eller består af flere 

ord 

lydfølgeregler Afledningsendelser 

Bruge stumt h – d – g Forstavelser 

-v 

Kort vokal med 

stumme bogstaver 

2. trin Kort vokal med 

dobbeltkonsonant 

Binde ord korrekt 

sammen i 

sammensætninger 

Skelne mellem 

endelserne -ene og - 

-ende 

Anvende stedord 

korrekt 

Stave tillægsords 

1. trin Lydret stavning Kort vokal er ofte ikke 

lydret 

Sproglig Skrive en vokal Skelne mellem kort og 

opmærksom i hver stavelse lang vokal 

endelser 

Gengive antal Gengive Anvende 

Stave 

stavelser i ordet relevante konsonantforbindelser. navneordsendelser 

bogstaver i 

korrekt 

rækkefølge 

3 i udlyd 

Danne Skelne mellem Anvende 

Stave 

sammensatte lydrette konsonantforbindelser: udsagnsordsendelser 

ord 

konsonanter i 

udlyd 

3 i forlyd 

Gengive antal Gengive Anvende 

Dele et ord i 

lyde i ordet relevante konsonantforbindelser: stamform og 

vokaler 2 i udlyd 

endelser 

Omsætte Skelne mellem Anvende 

Bruge store og små 

sproglyde til lydrette konsonantforbindelser: bogstaver 

bogstaver konsonanter i 

forlyd 

2 i forlyd 

17


Afkodning 



afkodningsstrategier til læsning af kendte 

og nye ord i alderssvarende tekster 

Øge læsehastighed med bevidsthed om 

læseformål og teksttype 

Tilpasse læsehastighed til læseformål 

Læse aldersvarende tekster med en 

hastighed på 25 ord pr. 10 sek. 

LUS-punkt 15 


Udvise sikkerhed i elementære 


stavelsesdeling, morfemdeling 

Deltage i formel læsetræning med fokus 

på rigtighed samt hastighed 




Videreudvikle ordforråd, begreber og 


Læse tekster op med tydelig artikulation 

og betoning 

Bruge forskellige 

læseforståelsesstrategier 

Udtrykke forståelse af det læste mundtligt 

og skriftligt 


fagudtryk 

Kende forskellige læseteknikker 


sværhedsgrad 

Læse med bevidsthed om eget udbytte 

Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige 

læserutiner 


Arbejde med anmeldelser af bøger, spil, 

og film 

Læse selvstændigt dagligt for at opnå 

gode læsevaner 

Arbejde med læseforståelsesstrategier, 

særligt hukommelsesstrategier som 

referat, notater, nøgleord 


eleverne retter fokus mod egen læsning – 

”gav det mening?” 

Bevidsthed om læseteknikkerne: 

punktlæsning, skimning og nærlæsning 

Stavning 


Følge generelle lydregler i stavning og 

anvende afsnit og enkel tegnsætning 

Skrive med sammenbunden og funktionel 

håndskrift 

Vide, hvad en sætning er og kende 

forskellige ordklasser 

Anvende stavekontrol og 

ordforslagsprogrammer 

Forholde sig grammatisk til sproget 

gennem arbejdet med tegnsætning, 

store/små bogstaver og sætningsstrukturer 

som udsagnsled/grundled 

Kende ordklasserne navneord, 

udsagnsord, tillægsord samt stedord 

Arbejde med staveregler f.eks. vokaler 

der snyder (kunne skelne ml. kort og lang 

vokal), konsonantfordobling, 

ordklassernes endelser, sammensatte ord 

og stumme bogstaver (d,h,g,v) (stavetrin 

3). 

Arbejde med alfabetisering gennem 

ordbøger med fokus på ordkendskab og - 

betydning 


Fandango – læsebog og arbejdsbog, Stav/Min 4. danskbog, Tid til dansk, Ud med sproget, superbog.dk, Vitre, elevunivers.dk., 

frilæsning.dk, danskedyr.dk, Matematrix – grundbog og arbejdsbog. Se endvidere bilag. 

18


Afkodning 


Beherske sikre og 

automatiserede 

afkodningsstrategier til læsning 

af kendte og nye ord i forskellige 

teksttyper 

Løbende øge læsehastighed med 

bevidsthed om læseformål og 

teksttype 

Læse en alderssvarende tekst 

med en hastighed på 30 ord pr 10 

sek 

Læse lix 23-30 i løbet af 

skoleåret 

Udvise sikkerhed i elementære 



Deltage i formel læsetræning 

med fokus på rigtighed samt 

hastighed 




Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd 


fagudtryk 

Læse tekster op med tydelig artikulation og 

fortolkende betoning 

Bruge varierende læseforståelsesstrategier 

Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig 

form 

Anvende forskellige læseteknikker 


sværhedsgrad 

Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det 

læste 


læserutiner og oparbejde en læsekultur 


Kunne bruge varierede læseforståelsesstrategier; 

stille spørgsmål undervejs, opsummere med egne 

ord, skrive notater, anvende 

visualiseringsteknikker som ord- og begrebskort 

Anvende læseteknikkerne orienteringslæsning, 

nærlæsning, punktlæsning og skimning 

Fokus på grammatiske begreber som udsagnsled, 

grundled, genstandsled, omsagnsled til grundled 

samt sætningsstrukturerne hovedsætning og 

ledsætning 

Kende ordklasserne navneord, udsagnsord, 

tillægsord, stedord, forholdsord og henførende 

stedord 

Stavning 


Stave alle almindelige ord sikkert, bruge 

korrekt bøjningsformer og anvende afsnit 

og hensigtsmæssig tegnsætning 

Skrive med sammenbundet og funktionel 

håndskrift 

Skelne mellem hel- og ledsætning, kende 

de vigtigste sætningsled og have viden 

om forskellige ordklasser og deres 

funktion i sproget 

Kunne anvende stavekontrol og 


Arbejde med alfabetisering gennem 

ordbøger med fokus på ordkendskab og - 

betydning 

Derudover arbejdes med tiderne nutid, 

datid og førnutid 

Arbejde med tegnsætning med fokus på 

kommatering 

Anvende staveregler om vokalglidninger, 

kunne dele ord i morfemer, stave 

ordklassers endelser, nutids –r, 

forkortelser og sammensætninger af ord 

(stavetrin 4) 

Materialer til 5. klasse: Fandango – grundbog og arbejdsbog, Stav/Min 5. danskbog, Tid til dansk, Læs for livet, Tegnsætning er…, 

Dansk skoleordbog, superbog.dk, frilæsning.dk, elevunivers.dk, danskedyr.dk, ViTre. Se endvidere bilag. 

Evaluering på 5. klassetrin 

På baggrund af resultat af læseevalueringen LÆS5, som dansklærer og testlærer afvikler i februar i 

hver enkelt klasse, afholder læsevejlederen individuel læsekonference med dansklærerne i 

februar/marts måned. 

Evalueringsområder i LÆS5: Læseforståelse, læseoplevelse og læselyst. 

Endvidere indgår løbende evaluering i LUS protokollen. 

19


Afkodning 


Eleverne skal…...↓ Eleverne skal…... ↓ 

Beherske sikre og automatiserede 

afkodningsstrategier til læsning af kendte og 

nye ord i forskellige teksttyper 

Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde 

til genre og sværhedsgrad 

Læse en aldersvarende tekst med en 

hastighed på 33 ord pr 10 sek. 


LUS-punkt 18a 

Udvise automatiseret sikkerhed i elementære 



Deltage i formel læsetræning med fokus på 

rigtighed samt hastighed 


Trinmål 

Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd 


fagudtryk 

Læse tekster op med tydelig artikulation og 

fortolkende betoning 

Bruge varierende læseforståelsesstrategier 

Fastholde hovedindholdet af det læste i 

skriftlig form 

Anvende forskellige læseteknikker 

afhængigt af læseformål 


sværhedsgrad 

Læse med øget bevidsthed om eget udbytte 

af det læste 


læserutiner og oparbejde en læsekultur 

Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur 

og digitale tekster hurtigt og sikkert med 

god forståelse og indlevelse 


Anvende varierende læseforståelsesstrategier 

med særlig fokus på 

hukommelsesstrategier; genlæse, 

understregning, notering af nøgleord, 

notatskrivning, visualiseringsteknikker 

som mindmap og begrebskort, 

opsummering med egne ord 

Anvende læseteknikkerne 

orienteringslæsning, nærlæsning, 

skimning, fragmentlæsning og 

punktlæsning fleksibelt og bevidst 

Stavning 

Eleverne skal…... ↓ 

Stave alle almindelige ord sikkert, 

bruge korrekt bøjningsformer og 

anvende afsnit og hensigtsmæssig 

tegnsætning 

Skrive med sammenbundet og 

funktionel håndskrift 

Skelne mellem hel- og ledsætning, 

kende de vigtigste sætningsled og 

have viden om forskellige ordklasser 

og deres funktion i sproget 

Kunne redegøre for lydregler og 

ordklassers bøjningsformer 

Kunne anvende stavekontrol og 


Fokus på grammatiske begreber f.eks. 

korrekt anvendelse af stedord samt 

sætningsstrukturer som genstandsled, 

omsagnsled til grundled, genstandsled 

til grundled og passiv 

Kende ordklasserne navneord, 

udsagnsord, tillægsord, stedord, 

forholdsord, henførende stedord 

Kunne tiderne nutid, datid, førnutid 

og førdatid 

Arbejde med staveregler gennem 

arbejdet med morfemer (rodmorfem, 

afledningsmorfem, 

sammensætningsmorfem, 

endelsesmorfem). 

Skabe fokus på nutids –r, endelserne 

–ene og – ende., forstavelser fx in- 

/ind-, ligge/lægge og låneord 

(stavetrin 4) 

20

Materialer til danskundervisningen 

Taskebøger: Klassesæt: Engangsmaterialer: 

Dansk skoleordbog Dansk i sjette 

Læs for livet 1 

Digtning og dansk litt. for 6. klasse 

Læs med! – grundbog 

Læs med! – tekstbog 

Gyselige fortællinger 

Min sjette danskbog / stav 6 


På baggrund af resultat af læseevalueringen TL1, som dansklærer og testlærer afvikler i september i 

hver enkelt klasse, afholder læsevejlederen individuel læsesamtale med dansklærerne i 

september/oktober måned. 

Evalueringsområder i TL1: Læsefærdigheder, læseformer, læsevaner, læseforståelse og bevidsthed 

om egen læsning. 

I løbet af foråret skal elever på 6. klassetrin deltage i den elektroniske nationale læsetest, hvor 

færdigheder inden for afkodning, tekstforståelse og sprogforståelse evalueres. 

IT-vejlederne bistår dansklærerne med at introducere eleverne for testen og læsevejlederen vejleder 

efterfølgende dansklærerne med henblik på fremadrettet brug af hele klassens samt den enkelte 

elevs testresultat. 

Testresultatet også er grundlag for planlægning af støtte i 7. klasse for de elever, som er i 

læsevanskeligheder. 

21

Læsning og stavning i udskolingen 

I udskolingens 7.-9. klasse afrundes elevernes grunduddannelse – herunder arbejdet med læsning, 

stavning og skrivning i forskellige genrer. 

Det øgede centrale fokus på og understregningen af vigtigheden af, at hver enkelt elev forlader 

folkeskolen med gode og alsidige læsekompetencer kan aflæses direkte af den i 1996 indførte 

skriftlige afgangsprøve i læsning, hvor en række forskellige læse- og stavekompetencer afprøves 

inden for en given tidsramme. Samtidig blev det indført som en del af den mundtlige afgangsprøve i 

dansk, at eleverne skal oplæse en tekst klart og flydende og udtrykke en personlig forståelse af det 

læste. 

Centrale områder 

Læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning. 

Der arbejdes med litterær og faglig læsning af såvel trykte som elektroniske og multimodale tekster. 

Eleverne skal udvikle deres selvstændige læsning, så de læser stadigt mere krævende tekster 

flydende og med god forståelse. De skal således både udvikle og vedligeholde deres 

læsefærdigheder og læsekultur. 

Læsevaner og læseinteresser drøftes med eleverne ud fra deres individuelle læsestandpunkt og i 

forbindelse med evaluering efter TL-klasseprøverne. 

Nye fag – nye ord, begreber og teksttyper 

I udskolingen præsenteres eleverne for en række nye fag: fysik/kemi, biologi og geografi, 

samfundsfag, samt 2. fremmedsprog (tysk), hvor eleverne skal lære at afkode og forstå forskellige 

typer tekster med nye faglige ord og begreber. De skal erhverve sig et kendskab til de enkelte fags 

typiske genrer og teksttyper (se bilag) – og de skal være opmærksomme på, at allerede kendte ord 

og begreber kan optræde med forskellig betydning i forskellige fag. 

Inden for allerede kendte fag (kristendomskundskab, historie, matematik og dansk m.fl.) vil 

eleverne møde skærpede krav til læsning, forståelse og selvstændig brug af ord og tekster på et 

større abstraktionsniveau og med en større kompleksitet end tidligere. 

Det er derfor vigtigt, at den enkelte faglærer inden for både de naturvidenskabelige, humanistiske 

og kulturbærende fag er opmærksom på sit ansvar for at arbejde med den faglige læsning i eget fag. 

22

Eksempler på komplekse skriftsproglige udfordringer 

Nominaliseringer – sproglige sammentrækninger 

Netop i udskolingens nye kulturbærende og naturvidenskabelige fag vil eleverne møde mange 

nominaliseringer, som vil kræve ekstra opmærksomhed at forstå og fortolke, hvad udtrykkene 

dækker over. Verber (udsagnsord), der beskriver processer, bliver lavet om til substantiver 

(navneord) og adjektiver (tillægsord). På denne måde bliver en sætning lavet om til en 

nominalgruppe (ordgruppe). For eksempel kan sætningen: Eleven læser en tekst omdannes til 

Elevens tekstlæsning. ” (Jespersen & Kamp. Faglig læsning i fagene, Akademisk forlag 2010, 

s.11). 

Eleven skal således nærmest pakke udtrykket ud og ud fra konteksten nå frem til, hvilken proces der 

beskrives, og hvem der agerer i processen. 

Taksonomi – komplekse klassifikationer 

Et andet fænomen, som optræder hyppigere særligt i udskolingens naturfag, er taksonomi – dvs. en 

rangordning, hvor emnet eller tekstens forskellige elementer klassificeres i en mere eller mindre 

klart beskrevet struktur. Her er det igen vigtigt, at faglæreren kender og kan formidle dette fænomen 

– evt. ved støtte fra et skema eller anden grafisk illustration - både før, under og efter elevernes 

læsning af en informationstæt fagtekst. 

Fagbogens opbygning 

Selv om eleverne allerede i indskolingen og også på mellemtrinnet har stiftet bekendtskab med 

fagbogens opbygning, er det fortsat vigtigt i forbindelse med brug af hver eneste fagbog eller andet 

nyt læringsmateriale i klassen, at fagbogen eller læremidlet introduceres, og eleverne gøres bekendt 

med dens/dets opbygning. 

Valg af læsemåde og læseteknik 

En elev skal kunne vælge en hensigtsmæssig læsemåde, dvs. en bestemt måde at læse en tekst på, 

ud fra sin baggrundsviden og forventninger om, hvilken genre teksten repræsenterer. 

En elev i udskolingen skal desuden kende til og mestre forskellige læseteknikker, som eleven kan 

vælge iblandt især i forhold til læseformål, men også under hensyn til genre og medie. Hvorfor 

læser jeg denne tekst – er det en ”oplevelses-tekst”, en ”lære-tekst” eller ”gøre-tekst” – hvilke 

genretræk kan jeg forvente - hvilken teksttype drejer det sig om – hvordan får jeg overblik over 

tekstens forskellige dele? 

Notatteknikker 

Eleverne i udskolingen har med den stigende stofmængde og kompleksitet i fagene brug for nu at 

kunne mestre en vifte af forskellige notatteknikker i forbindelse med læsningen - notatteknikker, der 

kan bruges hensigtsmæssigt og varieret, afhængig af læseformål. Det drejer sig om blandt andet 

stikord, brainstorm, mindmap, dobbeltnotat, kolonnenotat, selvstændige kritiske notater fx i 

margenen, lognotater m.v. 

23

Større variation mht. forskellige teksttyper 

I udskolingens forskellige (nye) fag vil eleverne opdage, at der vil være en større spredning med 

hensyn til teksttyper mellem fagene. Det stiller nye udfordringer i forståelsen og vurderingen af de 

enkelte teksttyper i forhold til deres forskellige sproglige kendetegn – og faldgruber. Der kan 

skelnes mellem 7 forskellige teksttyper, (se bilag) og især den instruerende (fx i fysik), den 

diskuterende og argumenterende (fx i samfundsfag) skal udskolingens elever i højere grad nu kunne 

forstå, forholde sig kritisk til og bagefter vurdere eget udbytte af. 

Læseforståelsesstrategier 

Både i forbindelse med introduktion af nyt stof med nye ord og begreber, og når der skal arbejdes 

med dybere (tekst)forståelse af et kendt emne, kan man som faglærer, målrettet og systematisk lade 

eleverne arbejde med forskellige læseforståelsesstrategier. Det kan fx ske ved at lade eleverne 

arbejde med før-læseaktiviter, under-læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter (se bilag). Klassen og 

den enkelte elev har – i samarbejde med læreren - fokus på: Hvad VED jeg i forvejen – Hvad 

ØNSKER jeg at finde ud af – Hvad har jeg LÆRT efter læsningen. Denne metode kaldes ofte VØLmodellen 

(se bilag). 

For den svage læser (både i forhold til afkodning af enkelte ord, begrebsforståelse og 

læseforståelse) kan det være en udfordring i sig selv at kunne afkode det enkelte ord og forstå dets 

betydning. Det er den enkelte faglærers ansvar at være opmærksom på, når der også i udskolingen 

er elever, der i det enkelte fag har behov for hjælp med afkodningsstrategier, før 

læseforståelsesstrategier giver mening som redskab til at forstå faglige tekster. 

Her kan de kompenserende og læse- skrive støttende it-programmer fra ViTre være en supplerende 

mulighed for eleven. 

Refleksion i forbindelse med læsning 

Eleven skal i højere grad kunne analysere og reflektere over det læste. 

Dette gælder både i forhold til selvstændig og kritisk tilgang til emnet, hvor det er vigtigt at kunne 

forstå og at kunne bruge forskellige kilder målrettet og kritisk samt at kunne analysere forskellige 

argumenter ud fra forskellige synsvinkler. 

Særligt gælder det i refleksionen i forbindelse med at vurdere eget udbytte af læseprocessen. Eleven 

skal således undervejs og efter sin læsning være opmærksom på, hvad der hhv. fremmer og bremser 

elevens læring i forskellige læsesituationer og bruge denne viden fremadrettet med det formål 

kontinuerligt at øge sin læseforståelse og viden inden for alle fag. At læse er tænkearbejde. 

Hypertekster 

I udskolingen vil eleverne i stigende grad skulle læse tekster på internettet og efterfølgende selv 

producere multimediepræsentationer, hvor forskellige udtryksformer og teksttyper indgår. På nettet 

vil eleverne møde meget forskelligartede autentiske teksttyper – dvs. ikke didaktiserede materialer, 

som er lagt ud i det offentlige virtuelle rum uden læringsmæssigt formål for øje. Og eleverne vil 

fremover samtidig blive opfordret til at bruge forskellige læremidler, som er helt eller delvist 

digitale. 

24

Det betyder, at det er vigtigt, at eleverne får en grundlæggende forståelse af, hvad en hypertekst er. 

De skal kende dens opbygning og elementer, således at de både kan orientere sig i, navigere i og 

søge hensigtsmæssigt samt sortere de informationer, de finder på nettet i form af meget forskellige 

teksttyper, som ikke altid vil have entydige genretræk. Elevernes læseforståelse skal udvides og 

kvalificeres, så de udvikler en forståelse af en hypertekst og dens enkelte elementer. 

Multimodale tekster 

Det er hensigtsmæssigt, at elever i udskolingen kan forstå, hvordan forskellige typer tekster kan 

interagere med hinanden på forskellige måder, og at de kan navigere i multimodale tekster, uanset 

om det er i en bog eller på nettet. 

Eksempler: 

• Tekst og billede kan vise det samme (fx tekst om en vulkan, der illustreres med foto af en 

vulkan) 

• Tekst og billede viser det modsatte, dvs. modstilles (fx tekst om fattige børn ledsages af foto 

af børn i overflodssamfundet) 

• Tekst og billede fortæller selvstændigt noget om samme emne, dvs. komplementerer 

hinanden (fx tekst om børn og computerspil ledsages af foto af nogle overvægtige børn, eller 

et foto med børn der slås, eller en statistik om børn og sport). 

25



På 7. årgang arbejdes hen imod trinmål for læsning i dansk efter 9. klassetrin 

Afkodning 




afkodningsstrategier til læsning af alle 

teksttyper 

Udvikle læsehastighed og tilpasse 

læsemåde til genre og sværhedsgrad 

Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og 

sikkert 

Særligt for 7. klasse gælder: 

Trinmål for 9. klassetrin 

Læse sprogligt udviklende tekster 

Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og 

søgning på internet som et naturligt redskab til 

forståelse af ord og fagudtryk 

Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig 


Anvende hensigtsmæssige læseteknikker 

Anvende varierede læsemåder afhængig af genre 

og sværhedsgrad 

Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker 

og på internet 

Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det 

læste 

Fastholde hensigtsmæssige læserutiner mhp en 

langsigtet læsekultur 

Læse norske og svenske tekster 

Om læsehastighed 

Målet er, at eleverne læser skønlitteratur med ca. 216 ord pr. minut. 

Målet er, at eleverne læser udfordrende tekster med ca. 170 ord pr. minut 

Om sværhedsgrad 


Stavning 


Arbejde hen imod stavetrin 5 (se side 

16) 

Kunne beherske korrekt stavning 

Kunne anvende korrekt tegnsætning i 

egne tekster 

Om stavning 

Eleverne skal kunne arbejde på stavetrin 4 – bl.a. med morfemer. De skal kunne dele ord i stamme 

og endelser. 

Kunne sammensætte ord med korrekt kitmorfem. Kunne stave ordklassers endelser korrekt. 

Anvende stedord korrekt. Skelne mellem endelserne -ene og -ende. Stave tider korrekt (nutids -r). 

Arbejde med forstavelser og afledningsendelser. 

26

Materialer til danskundervisningen i 7. klasse 


Dansk skoleordbog 

Dansk i syvende 

Stavevejen 4 

Tidens tekster 1 – antologi 

Nordlys for syvende 

Tidens tekster 1 – idéer til tekstarb. Læs for livet 2 

Hvad nu hvis . . . 

Digtning og dansk litt. for 7. klasse 

Sæt skrivespor 1 

Kanongode fortællinger 


På baggrund af resultat af læseevaluering TL2, som dansklærer og testlærer afvikler i september i 





Løbende læsetestes med Prøveforberedende læsetræningssæt for 9. klasse, hvor færdigheder inden 

for afkodning og tekstforståelse evalueres, så der er en fortsat opmærksomhed på og overblik over 

den enkelte klasses kontinuerlige læseudvikling. 

I maj/juni afholdes læsesamtaler på baggrund af de løbende evalueringer og testresultater. Samtalen 

er grundlag for planlægning af støtte i 8. klasse for de elever, som er i læsevanskeligheder. 

27



På 8. årgang arbejdes hen imod trinmål for læsning i dansk efter 9. klassetrin 

Afkodning 




afkodningsstrategier til læsning af alle 

teksttyper 


læsemåde til genre og sværhedsgrad 


sikkert 


Trinmål for 9. klassetrin 


Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og 

søgning på internet som et naturligt redskab til 

forståelse af ord og fagudtryk 

Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig 


Anvende hensigtsmæssige læseteknikker 

Anvende varierede læsemåder afhængig af genre 

og sværhedsgrad 

Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker 

og på internet 

Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det 

læste 



Læse norske og svenske tekster 






Stavning 



16) 



egne tekster 

Om stavning 

Arbejde på stavetrin 5 – beherskelse. Kunne skelne mellem hans/sin, ligge/lægge, sidde/sætte, 

nogen/nogle. 

Kunne anvende ordbog. Anvende korrekte bøjningsformer og almindelige forkortelser. 

28



Retskrivningsordbogen Dansk kanon i folkeskolen 1 Stavevejen 5 

Tidens tekster 2 – antologi Dansk kanon i folkeskolen 2 

Tidens tekster 2 – idéer til At skrivetænke – essays i uv. 

tekstarbejde 

Læs på! – grundbog 

Sæt skrivespor 2 

Læs på! – tekstbog 


På baggrund af resultat af læseevalueringen TL3, som dansklærer og testlærer afvikler i september i 





Løbende læsetestes med Prøveforberedende læsetræningssæt for 9. klasse, hvor færdigheder inden 

for afkodning og tekstforståelse evalueres, så der er en fortsat opmærksomhed på og overblik over 

den enkelte klasses kontinuerlige læseudvikling. 

I løbet af foråret skal elever på 8. klassetrin deltage i den elektroniske nationale læsetest, hvor 

færdigheder inden for afkodning, tekstforståelse og sprogforståelse evalueres. 

IT-vejlederne bistår dansklærerne med at introducere eleverne for testen og læsevejlederen vejleder 

efterfølgende dansklærerne med henblik på fremadrettet brug af hele klassens samt den enkelte 

elevs testresultat. 

29



På 9. årgang arbejdes hen imod slutmål for læsning i dansk efter 9. klassetrin 

Afkodning 



Beherske sikre, hurtige og 

automatiserede afkodningsstrategier til 

læsning af alle teksttyper med forståelse 

og indlevelse 


læsemåde til genre, medie og 

sværhedsgrad 


sikkert 


Slutmål for 9. klassetrin 


Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger, 

grafiske udtryk og digitale medier som et naturligt 

redskab til omverdensforståelse 

Fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og 

skriftlig form 

Forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og 

andre udtryk fra forskelligartede medier 

Forstå og bruge forskellige kilder målrettet og 

kritisk 

Læse med høj bevidsthed om og vurdering af eget 

udbytte af det læste 



Læse norske og svenske tekster med forståelse 





Læse lix 44 – 50 i løbet af skoleåret 

Stavning 



16) 



egne tekster 

Kunne læse korrektur på egne og andres 

tekster 

Kunne beherske en læselig, personlig og 

sammenbundet håndskrift 

Om stavning 

Arbejde på stavetrin 5 – beherskelse. Kunne skelne mellem hans/sin, ligge/lægge, sidde/sætte, 

nogen/nogle. 

Kunne anvende ordbog. Anvende korrekte bøjningsformer og almindelige forkortelser. 

30



Retskrivningsordbogen 

Dansk kanon i folkeskolen 1 

Stavevejen 6 

Hen imod ruden 

Dansk kanon i folkeskolen 2 

Fra tekst til tekst til tekst 

Tidens tekster 3 – antologi 

Tidens tekster 3 – idéer til 

tekstarbejde 

Reklametid 


Der kan i september eventuelt tages TL4 for enkeltelever – ikke i hele klasser, som dansklærer 

afvikler i samarbejde med testlærer i september. Efterfølgende afholder læsevejlederen 

læsekonference med de implicerede dansklærere. 

Eleverne afprøver tidligere års afgangsprøver i Læsning og Retskrivning. 

Projektopgaven afvikles. 

Skriftlige afgangsprøver i Læsning og Retskrivning – samt Skriftlig fremstilling. 

Mundtlig afgangsprøve i dansk, hvori oplæsning indgår. 

31

Læseindsats i almenundervisningen og i ressourceundervisningen: 

Forebyggende indsats Foregribende indsats 

Læsehandleplan Lydkursus 1. klasse 

Læse-lus konferencer Læseløft for 1. klasse 

Læsevejledere på alle trin Sprinterkursus 2. klasse 

Evalueringsplan VAKS 3. klasse 

Fokus på læsning i alle fag Læsekursus 5.-6. klasse 

Faglige læsekursusforløb IT - ViTre 

Læseuger 

Inddragelse af IT 

Ordliste 

1 

Syntaks: Syntaks handler om, hvordan sætninger dannes. 

2 

Nominaliseringer: Sproglige nominaliseringer forekommer ofte i fagtekster. Verber omdannes til 

substantiver og adjektiver. Derved fremstår betydningen af sætningen mere abstrakt for læseren. 

3 

Semantik: Semantik handler om sprogets betydning. 

4 

Pragmatik: Pragmatik handler om sproghandlinger inden for kontekster. 

5 

Læseteknikker: ”En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning, for at tilgodese 

forskellige læseformål” (Fælles mål dansk 2009 s. 38). At skimme, at punktlæse, at nærlæse, at 

orienteringslæse, at hyggelæse, at hurtiglæse er nogle ofte anvendte betegnelser, for metoder anvendelige i 

folkeskolen. 

6 

Hypertekst: En hypertekst er en tekst organiseret således, at emner linkes til hinanden ved links. 

Læsningen ændres afhængig af hvilket link, som følges. At følge en rød tråd i læsningen kan være 

kompliceret. 

7 

Multimodal tekst: En multimodal tekst består af forskellige udtryksformer, som f.eks. skrift, billede, grafiske 

afbildning, m.v. og kan optræde både i trykt og i digital form. Tekstens forskellige elementer kan indgå i 

større eller mindre samspil med hinanden (Kilde: Dorthe Carlsen, lektor og forsker, UCC Syddanmark og 

læremiddel.dk, 2010). 

8 

Læseforståelsesstrategier: ”Læseforståelsesstrategi er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at 

forstå en tekst for, under og efter læsningen ” (Fælles mål dansk 2009 s. 39). 

9 

Læseformål: At læse har altid et formål. Overordnet inddeles læseformål i tre kategorier. At læse for at; 

gøre, lære, opleve. Det er vigtigt at læseren inden læsningen gør sig klart, hvad formålet er. Er det at skaffe 

sig et overblik? Skal instruktionen læses for at samle skabet? 

10 

Grafemer: Et grafem er den visuelle repræsentation af det talte sprogs lyde – altså selve formen på 

bogstavet. 

11 

Fonemer: Fonemer er sprogets lyde, som repræsenteres visuelt ved det skrevne bogstav. 

12 

Lydering: Lydering er processen, hvor ord læses ved at sætte lyde sammen. 

13 

Ordbilleder: Ordbilleder er en afkodningsstrategi, som kan hvile på både et ords indre karakteristika 

(eksempelvis gentagne erfaringer med lydering) og et ords ydre karakteristika (eksempelvis genkendeligt 

bogstavmønster). Stabile ordbilleder er en vigtig bestanddel i automatiseret læsning. 

14 

Faglig læsning: Definitionen af faglig læsning er, ifølge læseforsker Elsabeth Arnbak, tilegnelse af viden 

gennem læsning af tekst. 

32

Handleplan for læsning - Rolf Krake Skolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?