Lisbeth Zornig

More documents

Recommendations

Info

RUST Nr. 8 • 2012 16 Sidste år ved juletid var der skruet op for nostalgien på DR1. Her var det nemlig blevet tid til et gensyn med Nissebanden. De var der alle sammen. Hr. Mortensen, Skipper, Pil, Gemyse og naturligvis også Lunte. Inden i Lunte gemmer sig Flemming Jensen. Ham har RUST mødt til en snak om rollen som Lunte, julen, hans ”dejlighedsgren” og om at revse sin samtid i en julekalender. Manden bag grødnissen De fl este kender ham som Lunte fra julekalenderne om Nisse banden. Men han hedder i virkeligheden Flemming Jensen. Og hvordan er hans forhold til julen egentlig? Og til kontrasten mellem julenissen på skærmen og manden i virkeligheden. ”Jeg er hoppet i tøjet og har spillet rollen – med glæde – men det har ikke været særligt vigtigt for mig. Det har været vigtigt for mig at fortælle historien,” forklarer Flemming Jensen om sit forhold til rollen som Lunte. Selv om han snakker med seriøsitet i stemmen, afbrydes det alligevel af det samme ubekymrede og smittende grin som altid. Det er en af de ting, som Flemming Jensen har tilfælles med grødnissen Lunte. Det kan han aldrig løbe fra, og det har han egentlig heller ikke lyst til. Selv om hans karriere har budt på alt lige fra revy til politisk satire, har han intet problem med at blive husket som Lunte. Han synes, at karakteren har gode egenskaber, som han også kender fra sig selv. Når Nissebanden eller andre julekalendere ruller over skærmen, forventer mange at se skuespillere i rødt tøj, der er på mission for at redde julen. Politiske budskaber om materialisme og den politiske tone virker som en fj ern virkelighed. Men ifølge Flemming Jensen, der er manden bag de tre julekalendere om Nissebanden: ”Nissebanden (1984)”, ”Nissebanden i Grønland (1989)” og ”Nissernes Ø (2003)”, indeholder hans julekalendere også tydelige politiske budskaber. ”Jeg synes, naivitet er en undervurderet egenskab. Jeg synes, vi savner naivitet, for der er noget troskyldighed. Den forsøger jeg selv at mane frem og skære ned på det gustne overlæg,” siger han. Der er dog én væsentlig forskel på ham selv og Lunte, som han lægger vægt på: ”Han er ikke så klog! Man kan sige, at der er andet i verden end grød,” griner den rutinerede skuespiller. Flemming Jensen synes, han har fl ere facetter end Lunte, men samtidig møder de begge folk med tillid. For når det dybest set handler om at leve op til andres forventninger, kan man lige så godt forvente noget godt, og det er her, deres fælles umiddelbarhed sætter ind. Af Christina Mia Vinter & Morten Bank – Foto: Malte Lillelund Nørgaard Politiske budskaber gemt i nissehuen Flemming Jensen har forfattet og spillet mange samfundsrevsende stykker. Det er dog gået op for de færreste, at han i de tre julekalendere om Nissebanden leverer en skarp kritik af vores samfund, og den tidsånd vi lever i. ”Især i den tredje (Nissernes Ø, red.) er der meget stor afstandstagen til vækstfi losofi en, men jeg tror aldrig, nogen har forstået det, smiler han sarkastisk”. Julekalenderne kan på mange måder fange os med paraderne nede. Og det er ikke tilfældigt, hvis den gør. Men hvad prøver den garvede satiriker egentlig at fortælle os? ”Historien er et forsøg på at bruge julen som en varm kile ind i et samfund, der er for koldt og konfrontatorisk. Vi er blevet polariseret, og
AT GIVE HISTORIEN VIDERE Man kunne fristes til at tro, at 28 års berømmelse som Lunte ville give lyst til en distance til rollen. Sådan er virkeligheden ikke. Han har det godt med karakteren og lægger vægt på, at rollen ikke var det vigtigste. ”Lunte betød ikke så meget for mig. Nissebanden betød noget for mig.” Det gør den stadig. Han har alle Nissebandens karakterer helt inde under huden. Det mærker de på Odense Teater, hvor han er i gang med en ny opsætning af samme julekalender, nemlig ’Nissebanden i Julemandens land’. Da han under en prøve afbrød en scene for at rette på Luntes kostume, kunne skuespillerne ikke holde latteren tilbage. ”Jeg sagde det som en selvfølgelighed. Det skal sgu være lidt krøllet, for før han var grødnisse, var han jo pulternisse.” Det falder naturligt for ham, og mens han konstaterer, at han har det godt med Luntes identitet, fastslår han samtidig, at den tid er forbi. Nu er han instruktøren, men når han sidder i teatersalen og kigger op, bliver han også en smule rørt. ”Det er som at give den videre til næste generation. Det er dejligt, det er trygt, og det er fi nt.” At identifi cere sig med en nisse har aldrig væ- samfundsdebatten er blevet meget sort-hvid. Alle debatter skal helst være skænderier. Konfrontationer er altid målet, fordi underholdningsværdien er stor. Men udbyttet er ringe”, sukker Flemming Jensen, der selv har følt den hårde tone. Når han tidligere har behandlet emner som Irak-krigen og udlændingepolitik, har det været med dødstrusler som resultat. ”Det er utroligt, hvor meget had der ligger derude. Jeg synes, man møder fl inke mennesker, men hvis man giver udtryk for humanisme - specielt omkring indvandrere eller krig, så er der en meget stor vrede rundt omkring. Det er lidt skræmmende”. MATERIALISMEN HAR FORGIFTET SAMFUNDET Flemming Jensen fokuserer meget på det materialistiske samfund, som han ofte har behandlet i sine julekalendere. ”Tidsånden er blevet meget materiel. Vi råber og skriger på vækst, men det er væksten, der ret en hæmsko for Flemming Jensen. Tidligere nægtede han op til jul at optræde i storcentre og lignende, som mange andre af hans kollegaer ellers har gjort. Sidste år hoppede han alligevel ud i projektet. ”Jeg troede, det blev et helvede at stå i et storcenter. Det blev det fedeste, jeg havde oplevet i lang tid. Jeg havde fuldstændig glemt, at børn er søde. Der var stuvende fuldt, og de havde lavet en rigtig scene og det hele. Hele torvet stod og levede med.” JULEN ER DET BEDSTE, DER FINDES Når Flemming Jensen taler om jul, lyser han helt op. Som en ledestjerne, og så viser han sin kærlighed til højtiden. ”Jeg elsker jul. Overkill is the word. Jeg har boet i England i nogle år, og smagløsheden - jeg elsker smagløsheden.” Han har været vild med, hvad han selv kalder ’alt det mekaniske lort’, og når hans kone slukkede for det, gik han rundt og tændte det igen. Efter nogle år blev det mere moderat, men nu hvor børnebørnene er kommet til, gjalder de mekaniske toner igen i hjemmet. Det var dog ikke den største udfordring for familien Jensen. På et tidspunkt var materialismen ved at tage overhånd, og som han selv beskriver det, så var familiens jul ved at ”sande har bragt os derud, hvor vi er. Vi bliver ved med at puste i en ballon og sige: ’Nej, hvor er den fl ot’. Vi bliver ved med at puste, og den bliver større og større, men enhver idiot ved jo, hvad, der sker,” konstaterer han. Pointen træder frem i Nissebanden, hvor julen trues af, at alle ønsker sig større og fl ere gaver, som ingen kan udstede. Skurken, Fiff y Jørgensen, bliver fi guren, der levendegør dette billede. ”Han ligger under for det, der har forgiftet hele samfundet de sidste 30 år. Den stigende tro på markedskræfterne og materialismen. Der er intet ondt skabt i ham. Han er bare faret vild.” ALVORLIG HUMOR Humoren er det element, som er blevet anvendt til at servere de politiske budskaber. Flemming Jensen har ofte præsenteret sine meninger med et smil og et glimt i øjet. Han mener dog ikke, at det gør budskabet mindre seriøst. ”Folk spørger: ’Er det sjov, eller er det alvor?’ Det er ikke modsætninger! Humor er vejen ad hvil- RUST Nr. 8 • 2012 til”. Derfor tog de en beslutning om at udelade gaverne. ”Vores børn var blevet store teenagere. Til sidst kunne vi ikke se træet for bare gaver. På min ældste søns initiativ tog vi gaverne ud af julen. Det er det vigtigste, der er sket i min juletid.” Nu møder alle familiemedlemmer i stedet op med én pakke, og så spiller de om dem, så alle sidder tilbage med hver sin pakke. På den måde undgår de alt præstationsræset. Ved at fj erne gaverne skabte de plads til sig selv i julen og mærkede pludselig en stor kvalitetsforskel. Flemming Jensen er ikke bange for at ændre på julens faste traditioner, men han har stadig nogle, som han holder særligt af. Blandt andet hænger der en såkaldt ”dejlighedsgren” i hans hjem. ”Vi har en dejlighedsgren, som vi pynter sammen hvert år. Nu har vi samlet julepynt i mange år, og så kan vi fortælle børnebørnene om hver lille ting, der har sin egen historie. Det synes vi gerne om.” Dejlighedsgrenen vidner om en mand, som godt kan lide en god historie. Der må gerne være en mening og et eventyr at spore, så vi ikke forfalder helt til det, han kalder et nissefrit samfund, hvor der ikke er plads til hverken naivitet eller letsindighed. ken. Det er en måde at fortælle noget alvorligt på.” Han mener, at der før har været mangel på personer, som tør blande politik med humor. Han glæder sig dog over, at det så småt vinder indpas og fremhæver blandt andet stand-upkomikere som Michael Schøt, Jan Gintberg og Omar Marzouk som værende repræsentanter for denne type humor. Sidstnævnte spillede han tidligere på året sammen med i den politiske komedie ’Mogens og Mahmoud’. Efter at være kendt som den glade og lettilgængelige grødnisse Lunte, kunne han i 2002 bruge rollen som kontrast og chokere den danske teaterverden. ”Jeg havde en meget stor rolle i et stykke, der hed ’Spindoctor’. Der havde jeg et lille skæg og var en skiderik. Der tror jeg, at folk fi k et chok, for de havde ”Lunte”-identiteten liggende, og pludselig stod der en helt anden og var meget ubehagelig og meget begavet,” husker han og griner tilfreds over muligheden for at vise en anden side af sig selv. 17
Page 1 and 2: DECEMBER 2012 Lisbeth Zornig ”Jeg
Page 3 and 4: STØRSTE OPLEVELSE BEDSTE LYD · BE
Page 5 and 6: Oplev bruset fra det STore syMFonio
Page 7 and 8: ”I gamle dage kunne det være så
Page 9 and 10: Værktøjer, vejledning og velvilje
Page 11 and 12: How to get the fl ow in the snow De
Page 13 and 14: December har gjort sit indtog. Chok
Page 15: Edris: Religionsmæssigt vil det v
Page 19 and 20: gyndelsen af 1800-tallet. Uheldigvi
Page 21 and 22: Af Christian Birk Foto: Gitte Post
Page 23 and 24: RUST Nr. 8 • 2012 23
Page 25 and 26: Hende og resten af familien holder
Page 27 and 28: Af Anne Katrine Gregersen Foto: Chr
Page 29 and 30: FILM TIL JULEN: Der er ikke nogen s
Page 31 and 32: hej, da hun rækker et fad frem imo
Page 33 and 34: RUST Nr. 8 • 2012 Der fi ndes væ
Page 35 and 36: RUST Nr. 8 • 2012 Der er installe
Page 37 and 38: Hver måned bringer RUST et telegra
Page 40: Redaktionen ønsker alle på Syddan

Lisbeth Zornig

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?