Gladsaxe Bibliotekerne - Gladsaxe Kommune

www2.gladsaxe.dk

Gladsaxe Bibliotekerne - Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk/bibliotek

Beretning 2011

Gladsaxe Bibliotekerne


Indhold

Beretning for 2011

Benyttelse side 2

Børn og unge side 6

Voksne side 11

Bibliografen side 15

Arrangementer for voksne side 18

Udstillinger side 19

Andet side 20

- Brugertilfredshedsundersøgelse

- Brugerundervisning

- Klub Kræs

- Facebook

Tendenser og udvikling side 24

1


Forord

2011 har været præget af endnu et stort generationsskifte. Medarbejdere er gået på pension

og nye medarbejdere er tiltrådt. Der er sket udskiftning på ledelsesniveau og i stillinger med

tværgående ansvarsområder. Dette har naturligvis sat sit præg på året og årets aktiviteter.

Årets beretning omtaler kun et udsnit af de aktiviteter, der har været. Omtale af de mere

generelle tilbud er udeladt.

Benyttelsen af biblioteket

Besøg

Besøgstal 2010 2011

Hovedbiblioteket 380.609 406.999

Bibliografen 152.256 235.168

Høje Gladsaxe 50.256 55.024

Mørkhøj 53.779 57.912

Værebro 62.836 60.946

I alt 692.287 816.049

Der er tale om en stigning i antallet af besøgende fra 2010 til 2011 på 15%.

Stigningen er størst i Bibliografen, der har haft ca. 83.000 flere besøgende.

Besøgstallet er imidlertid også steget de andre steder, bortset fra Værebro Bibliotek.

Nedgangen i Værebro skyldes sandsynligvis, at Bibliografen først åbnede den 6.2.2010 og

Bagsværd-borgerne i januar 2010 stadig benyttede Værebro Bibliotek.

På trods af den stigende digitalisering og på trods af, at man kan tilgå mange af bibliotekets

tilbud hjemmefra viser besøgstallet, at det fysiske bibliotek stadig er et sted, borgerne sætter

pris på og benytter.

Mor og søn på besøg

2


Udlån af fysiske materialer

Udlån 2010 2011

I alt 1. 289.523 1.258.878

Fornyelser indgår i det samlede udlånstal.

Der er sket et lille fald i antallet af udlån. Det samme gælder for antallet af fornyelser.

90 – 95 % af udlån og afleveringer foretages af borgerne selv.

Fornyelser i alt 2010 2011

Udlån incl. fornyelser fordeler sig således:

3

594.255 571.014

Udlån 2010 2011

Hovedbibliotek 937.919 867.146

Bagsværd 109.555 159.295

Høje Gladsaxe 48.151 48.696

Mørkhøj 113.636 113.751

Værebro 59.512 50.678

Bibliotekets samlede udlån fordeler sig således på materialetyperne

Materialetype 2010 2011

Trykt materiale 67,60% 68,36%

Musik 13,84% 11,89%

Film, spil og andre medier 18,56% 19,75%

Udlånet af bøger er steget med ca. 6% de sidste 5 år.

Det kan skyldes den fokus, der har været på læsning i denne periode både generelt men

også fra bibliotekets side. Der er oprettet romanlæseklubber for voksne og der har været

flere læsefremmende tiltag i forhold til børn og unge, bl.a. ”bogåbner”, skriveværksted,

”sommerbogen” o.lign.

Til gengæld ses et fortsat fald i udlånet af musik, ca. 8% de sidste 5 år. Der er ingen tvivl om,

at årsagen hertil er de digitale musiktjenester, der er opstået.


Lån af materialer fra andre biblioteker 2010 2011

20.750 19.312

Bibliotekerne er forpligtede til at skaffe materialer fra andre biblioteker. Disse lån kaldes

interurbanlån.

En landsdækkende kørselsordning fragter materialerne mellem landets biblioteker.

Ordningen finansieres primært af staten, resten af bibliotekerne.

Udlån af digitale materialer

Borgere i Gladsaxe Kommune kan downloade/låne en række digitale materialer fra

biblioteket.

Forudsætningen er, at man bor i Gladsaxe Kommune og er indmeldt på biblioteket, d.v.s. har

oprettet sig med pinkode.

Netlydbog. Download af titler 2010 2011

2.230 2.227

Filmstriben. Download af film 2010 2011

1.008 3.433

E-bøger 2010 2011

e-bogsbiblioteket 148 1.168

(1.9.-31.12.2010)

E-reolen (november-december 2011) 671

Biblioteket betaler for hvert download, der foretages fra de 3 digitale tjenester.

For at styre udgifterne er der indført begrænsninger på hvor mange download, den enkelte

borger kan foretage om måneden. Der er endvidere sat et øvre månedligt beløb. Når dette

beløb nås, kan der først foretages download næste måned.

Borgerne kan downloade 2 titler fra Netlydbog om måneden og 5 fra Filmstriben og eReolen.

4


Brug af elektroniske ressourcer

E- ressourcer

Biblioteket stiller en række elektroniske databaser til rådighed for borgerne. Disse databaser

erstatter ofte det fysiske materiale og brugen af dem erstatter brugen af det fysiske

materiale.

Det er meget svært at opgøre brugen af de elektroniske databaser og for nogles

vedkommende er der ingen tilgængelige tal.

Reserveringer

Borgerne kan reservere eller bestille materialer. Ca. 80% af reserveringerne foretages af

borgerne.

Reserveringer i alt 2010 2011

5

183.813 174.041

Arrangementer, udstillinger, brugerundervisning

Arrangementer for børn og unge antal deltagere

2010 80 ca. 9.000

2011 67, heraf 45 teater- ca. 5.500*

Forestillinger

* Det er kun deltagere i teaterforestillinger, der er talt

Arrangementer for voksne antal deltagere

2010 47 ca. 1.600

2011 41 ca. 1.970

En del af arrangementerne i 2011 har været afholdt i publikumsområderne, f.eks. koncerter i

musikområdet. Det er ikke muligt at tælle deltagere til disse arrangementer

Arrangementer i Bibliografen antal deltagere

2011 36 ca. 3.000

Udstillinger Biblioteket Thorasminde

2010 26 3

2011 22 3

Brugerundervisning Antal Deltagere

2010 92 700

2011 120 1.050


Børn og unge

Kursustilmelding

Børn er flittige brugere af biblioteket.

Fra de er helt små kommer de med deres forældre eller bedsteforældre. De låner bøger, får

læst højt, leger, sidder på små stole foran computeren og spiller de børnespil, der er lagt på.

De går i teatret og deltager i konkurrencer.

Alle bibliotekets tilbud og aktiviteter har det formål at gøre børnene trygge ved biblioteket, at

vække deres nysgerrighed og udvide deres verden gennem bøger, musik, leg, spil, kunst og

andre oplevelser, der inddrager dem aktivt og sjovt.

Udover den mere traditionelle biblioteksbetjening forsøger biblioteket hele tiden at følge med

i børnenes verden og indrette og tilrette tilbuddene, så de appellerer til nutidens børn.

Det sker både inden for murene og i stigende grad også udenfor – i skoler og i

daginstitutioner.

Palles Gavebod

Biblioteket deltager i det landsdækkende børnesite ”Palles Gavebod”. Det er en hjemmeside

målrettet de 8-12-årige. Indholdet til sitet leveres af børnebibliotekarer fra landets

folkebiblioteker.

Gladsaxe deltager i bog- og temaredaktioner i ”Palles Gavebod”.

I bogredaktionen vægtes litteraturformidling højt via boganmeldelser, nyheder om bøger,

interview med børnebogsforfattere og temaer om bøger.

Der er hvert år 4 større temaer på hjemmesiden, hvor der knytter sig forskellige aktiviteter og

konkurrencer til. Mange af temaarrangementerne foregår i et samarbejde med DR’s

børneprogram Ramasjang.

Formålet med arrangementerne er at give børnene en anderledes biblioteksoplevelse, f.eks.

ved at inddrage samarbejdspartnere i selve arrangementet eller ved at personalet klæder sig

ud, så de ”passer” ind i arrangementet.

Biblioteket har i den forbindelse samarbejdet med lokalaviser, brandvæsen, politi,

Eventyrteatret, lokale erhvervsdrivende m.m.

6


Fra Dullecaféen

Ved årets første ”Palle-arrangement” blev Mørkhøj Bibliotek forvandlet til en Dullecafé.

I et univers af lyserødt kunne pigerne udleve deres prinsessedrømme. Der var frisørsalon,

mulighed for at lægge ansigtsmasker, neglelak og sminke. På touchskærme kunne børnene

surfe på Palles Gavebod, udforske temaet om hår og prøve forskellige frisurer på et foto af

dem selv. Der var udstillet dukker med flotte frisurer og der blev danset til dansespil på Wii.

I juni var det drengenes tur til at udleve deres drømme, nemlig på Motordagen på Gladsaxe

Rådhusplads.

Det lokale Brandvæsen kom med store udrykningskøretøjer, og politiet mødte op med en

motorcykel, som børnene kunne prøve at sidde på.

Der var racerløb med fjernstyrede biler, konkurrence med dækrulning og et værksted hvor de

fremmødte kunne lave smykker af gammelt motorskrot.

I november blev Bibliografen omdannet til et nyhedsmekka. Børnene kunne blive

nyhedsværter for en dag. Der var nyhedsstudier, hvor de optog deres nyheder på iPad og

videokamera - og der var kostume- og sminkeafdeling, nyhedsquiz og avisworkshop. Jakob

Riising fra DR Ramasjang kom og fortalte om hvordan de producerer børneudsendelsen på

Gepetto News.

Forud for nyhedsfesten var der et journalistkursus for børn, og på en speciel hjemmeside

kunne de lægge deres egne artikler. Bagsværd/Søborg Bladet bragte herefter de tre bedste

artikler i avisen.

Fra Motordagen

Biblioteksbetjening og sprogstimulering af mindre børn

Vi ved, at højtlæsning ikke blot skaber hygge og nærhed for barnet, men også at det

stimulerer deres kreative sanser og sprog.

Biblioteket har en væsentlig rolle i forhold til læsning og sprogstimulering. Der har derfor

været to projekter i 2011 specielt rettet mod dette.

7


Højtlæsning fra Ordet fanger

Børnehavebiblioteket i Hyldegården

Biblioteket søgte og fik i slutningen af 2009 midler til at etablere et børnehavebibliotek i

Hyldegården i Høje Gladsaxe af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Hyldegården er en

daginstitution med 50% 2-sprogede børn. Formålet med børnehavebiblioteket var at sætte

fokus på sprog og læsning.

Der blev indrettet et lille bibliotek med 200 materialer, der kunne benyttes på stedet og lånes

med hjem. Materialerne blev skiftet 4 gange i løbet af projektperioden.

Personalet i institutionen deltog i en workshop med Caroline Sehested om dialogisk

oplæsning. Efterfølgende har pædagogerne benyttet denne metode i arbejdet med børnenes

sprogudvikling.

De 3-4 årige børn i Hyldegården arbejdede i 2 måneder med et sprogstimulerende projekt

over temaet Grønland. Sammen med pædagog Robert Samsøe og musiker Kim Skovby

arbejdede de med fortællingen Havets Moder. Børnene malede akvareller med

udgangspunkt i fortællinger og med motiver fra det grønlandske landskab. Børnenes fine

malerier blev udstillet på biblioteket i Høje Gladsaxe, hvor også fortællingen om Havets

Moder blev opført. Udstillingen blev åbnet af borgmesteren og overværet af børn og

forældre.

Såvel personalet i Hyldegården som i biblioteket har fået meget ud af samarbejdet.

Der samarbejdes nu med 2-sprogcentret om en idé til et vandrebørnehavebibliotek til glæde

for børn, forældre og personale i kommunens daginstitutioner.

Dagplejebibliotek

I starten af 2011 blev der etableret et dagplejebibliotek i dagplejehuset ”Kornblomsten”.

Dagplejebiblioteket blev forsynet med ca. 100 materialer, der blev udskiftet 3 gange i løbet af

året.

En bibliotekar har besøgt dagplejehuset 3 gange for at fortælle personale, børn og forældre

om dagplejebiblioteket og formålet med det.

Både dagplejere og forældre har lånt af materialerne til almindelig højtlæsning.

Dagplejerne har endvidere brugt materialerne i forbindelse med DAP-projektet

(dokumentation af pædagogiske læreplaner), hvor biblioteket har kunnet finde materialer

frem, der kan benyttes til de projekter, der arbejdes med.

Dagplejen Nord har udtrykt ønske om, at der etableres ”biblioteker” i begge dagplejehuse i

området. Det overvejes nu at gøre dette og evt. udvide ordningen til Dagplejen syd, hvor der

også er 2 huse.

8


Større børn og unge

Skriveværksted 2011

For fjerde år i træk blev der afholdt skriveværksted for børn og unge mellem 11 og 16 år i

sommerferien. Skriveværkstedet ledes af forfatteren Sally Altschuler, der lærer og vejleder

børnene i, hvordan man skriver en historie.

15 børn og unge deltog – og flere var interesserede.

De unge er begejstrede for kurset og fremhæver især 2 ting som meget positive – nemlig

muligheden for at mødes med andre med samme (skrive)interesse - og at undervisningen

ikke foregår i skoleregi.

Klubber for unge

Skriveklubben

Skriveklubben har 9 medlemmer og består primært af unge fra skriveværkstedet. De mødes

én gang om måneden, hvor de giver respons på hinandens tekster, laver skriveøvelser og

diskuterer litteratur og forfattergerningen generelt..

Der er stort fremmøde hver gang og én af de unge er blevet optaget på Fanø Forfatterskole

og har fået en novelle optaget i en antologi.

Anmelderklubber

Biblioteket har 2 anmelderklubber for unge mellem 11 og 15 år – én for piger og én for

drenge.

De unge mødes 4-5 gange om året, hvor de anmelder bøger, musik og spil for hinanden.

Deres anmeldelser bliver i løbet af året lagt på storskærmene. De er endvidere blevet brugt

til ”bogåbner”-projektet (se nedenfor).

Fælles klubarrangementer

I 2011 er der for første gang afholdt fælles arrangementer for de 3 klubber. Formålet med

arrangementerne har været, at de unge fik mulighed for at møde en forfatter, høre dem

fortælle om deres bøger og forfatterskab samt få konkrete tips og tricks til at skrive.

Der har været arrangementer med børne- og ungdomsforfatterne Nicole Boyle Rødtnes, Ida-

Marie Rendtorff og Kenneth Bøgh Andersen.

”Bogåbner”

”Bogåbner” er betegnelsen på et koncept, hvor 2 børnebibliotekarer kommer ud i 5.- 8.-

klasser på skolerne. Her fortæller de om 10 – 12 bøger.

Som nævnt ovenfor er nogle af bøgerne anbefalinger fra de to anmelderklubber.

9


21 klasser har haft besøg af ”bogåbnere”. Der bliver uddelt lister over de anmeldte bøger og

børnebibliotekarerne har senere kunnet konstatere, at de unge har henvendt sig på

biblioteket med listen i hånden.

E sport på Nordisk Spildag

Nordisk Spildag

Nordisk Spildag er et fælles nordisk initiativ, hvor biblioteker fra hele Norden deltager. Der er

lokale aktiviteter og en konkurrence for alle deltagende biblioteker.

Dagen har fokus på computerspil både i form af computerspilrelaterede udstillinger og af

spilturneringer.

I 2011 var arrangementerne fordelt på Bibliografen og Gladsaxe Sportscenter, hvor ”Gang i

Gladsaxe” blev afholdt samme dag.

Der var 2 hovedaktiviteter – en turnering i FIFA spillet blandt brugere af fritidsklubberne, hvor

de unge forud for dagen havde haft kvalifikationskampe i klubberne og en turnering på iPads

i Angry Birds. Den sidste turnering henvendte sig specielt til de 6 – 10-årige.

I Sportscentret havde biblioteket en stand i forhallen, hvor forskellige bevægelsesrelaterede

spil kunne afprøves på en storskærm. Der var konkurrencer og mulighed for at høre om

bibliotekets bevægelsesrygsække.

Fra Nordisk spildag

Børneteater

Størstedelen af børneteaterforestillingerne er familieforestillinger. 30 er blevet vist på

Hovedbiblioteket i weekender og 14 i filialerne på hverdage.

10


Én af forestillingerne var et teaterstykke for unge, hvor 600 overværede Uppercuts

danseforestilling ”Life”.

Teaterforestillingerne spænder bredt. Der er opera, danseforestillinger, interaktive

forestillinger og helt traditionelle teaterforestillinger.

En del af forestillingerne er dramatiserede børnebøger, hvilket gør synergien mellem de

forskellige kunstformer levende.

Barselscaféer og ”åbent hus” i Mørkhøj

Aktiviteterne på Mørkhøj Bibliotek retter sig mod profilen: børn og børnefamilier.

Ni tirsdage i 2011 har udlånet i Mørkhøj Bibliotek genlydt af ivrig snak og højlydt

babypludren, når der er afholdt barselscaféer. Billetterne til barselscaféerne bliver revet væk.

Der har været foredrag om forskellige baby- og familierelaterede emner som rytmik,

moderskabsrollen, slyngler, sproglig udvikling, babymassage, bækkenbundstræning m.m.

Også Mørkhøj Biblioteks åbent-hus-dag stod i børnenes og børnefamiliernes tegn. Ca. 350

borgere havde valgt at aflægge biblioteket et besøg, hvor der var rig mulighed for at deltage i

aktiviteter for hele familien: musikalsk eventyr ved Lotte Assing, løgnehistorier fortalt af Jan

Hansen, klassisk guitar spillet af Kasper Björnsson og bogcafé om efterårets skønlitteratur.

Dagen bød også på kagekonkurrence, værksted med skrotrobotter og smykker, skattejagt og

lidt til ganen.

Voksne

Åbent hus i Mørkhøj

e-bøger

I efteråret 2011 skete der et gennembrud i forhold til udlån af e-bøger.

Et konsortium bestående af Gyldendal, Lindhardt & Ringhof, de 6 centralbiblioteker,

Frederiksberg, København og Århus biblioteker samt på leverandørside DBC og Publizon

indgik en aftale om udlån af e-bøger. Aftalen indebærer, at alle de e-bøger, der udsendes fra

en lang række forlag udsender samtidigt kan udlånes fra bibliotekerne. Der betales pr.

download.

For at skubbe projektet godt i gang besluttede Styrelsen for Bibliotek og Medier, nu

Kulturstyrelsen, at støtte projektet de første måneder ved at betale halvdelen af udgifterne til

et download.

Formålet med eReolen er at få etableret et bæredygtigt, holdbart og attraktivt e-bogstilbud til

bibliotekernes brugere. Det omfatter litteraturformidling, partnerskaber mellem biblioteker og

forlag og samarbejde omkring nye forretningsmodeller.

Download af e-bøger er forbeholdt den enkelte kommunes borgere. Der kan lånes 5 e-bøger

pr. måned. Lånetiden er 30 dage, hvorefter e-bogen forsvinder fra e-bogslæseren.

11


Den indgåede aftale løber 1 år, hvorefter den skal genforhandles.

For at introducere Gladsaxe Kommunes borgere for det nye tilbud blev der etableret en

række workshops på Hovedbiblioteket i december måned. Her kunne borgerne lære at

downloade en e-bog. Der var indkøbt forskellige e-bogslæsere, så borgerne kunne se de

enkelte læseres styrker og svagheder. Der blev endvidere indkøbt et par læsere til udlån, så

borgerne har mulighed for at læse en hel bog, før de tager endelig stilling til om de vil gøre

brug af denne mulighed.

Siden eReolen så dagens lys har der været en del polemik om bibliotekernes udlån af ebøgerne.

Hvordan fremtidige aftaler og forretningsmodeller kommer til at se ud, er det svært at gisne

om på nuværende tidspunkt – men der er ingen tvivl om, at efter en årelang start ruller

lavinen nu med stor hast.

iPad

2011 blev året hvor iPad slog rigtigt igennem i Danmark.

Der blev derfor indkøbt et antal iPads til brug i formidlingen af bibliotekets tilbud.

Der blev lavet forsøg med iPad som platform til musikquizzer i musikbiblioteket, som

nyhedslæseenhed i avisområdet på Hovedbiblioteket og som e-bogslæser i en

engelsksproget romanlæseklub.

iPads blev ligeledes brugt i forbindelse med den Nordiske Spildag, hvor mesterskaberne i

Angry Birds turneringen foregik på enheden, og i forbindelse med nyhedsarrangementet for

børn i Bibliografen, hvor den blev brugt til at optage og redigere nyhedsindslag.

Der har været afholdt en række workshops om brugen af iPads. I forbindelse med et

foredrag af Nikolaj Sonne var der et særarrangement for Klub Kræs-medlemmer om brug af

iPad

12


Bevægelsesrygsække

I samarbejde med Lyngby og Gentofte biblioteker udarbejdede biblioteket et nyt koncept, der

blev døbt bevægelsesrygsække.

Konceptet skal understøtte sundhedspolitikken i de 3 kommuner.

Indholdet i rygsækkene skal inspirere borgerne til motion og bevægelse. Der blev i første

omgang ”designet” 4 rygsække med forskelligt indhold.

Rygsækkene er dels forsynet med bøger og videoer og dels med remedier, der kan være i

en rygsæk.

Borgerne har taget godt imod rygsækkene, og de har fra starten været konstant udlånt.

Læseklubber

Biblioteket har siden starten for et par år siden deltaget i Danmarks Radios Romanlæseklub,

hvor deltagerne mødes på biblioteket og læser en roman valgt af DR. I 2011 blev konceptet

ændret og udvidet, idet der ikke blot blev etableret en DR romanlæseklub men også en

krimiklub, en klassikerklub en prisvinderklub, en barselslæseklub og en Klub Norden.

Klubberne sættes i gang af en bibliotekar, der finder baggrundsstof m.m. om forfatteren.

Bortset herfra er de selvkørende.

Klubberne mødes én gang om måneden på biblioteket. Fremmødet er stort, og der er

venteliste til enkelte klubber.

Sæsonen startede med et arrangement med titlen ”Glæden ved at læse – og dele”. Her

fortalte en psykolog om de mekanismer, der gør, at vi elsker litteratur, og en cand.mag i

litteratur fortalte om, hvordan man får mest ud af at deltage i en læseklub. Det viste sig at

være en god start på nogle velfungerende klubber.

Strikkecaféer

I foråret 2011 startede biblioteket de første

strikkecaféer – én på Hovedbiblioteket og én på

Mørkhøj Bibliotek. For at sætte fokus på

caféerne blev der holdt et arrangement med en

kendt strikkedesigner, Marianne Isager.

Der blev lavet en aftale med strikkeforretningen

i Buddingecentret, der gav rabat på garn til

deltagerne i caféerne. Forretningen

reklamerede for caféerne og leverede

rekvisitter, der kunne udstilles i det område,

hvor de blev afholdt.

Biblioteket fortæller om gode steder på nettet,

anbefaler bøger om strikning og én af

bibliotekets kreative medarbejdere fortæller om,

hvordan man kan lave sit eget strikkemønster.

Der er en god dialog mellem deltagerne og biblioteket og biblioteket får mange værdifulde

tilkendegivelser og anbefalinger - ikke blot om emner relateret til strikning, men også om

bibliotekets andre tilbud: IT-kurser, bøger, indretning m.m

Strikkecaféerne er selvkørende og interessen for at deltage er overvældende.

Partnerskaber

Newcomers

Biblioteket har deltaget i et projekt rettet mod newcomers eller expats, som de også kaldes.

Der er tale om højtudannede medarbejdere, der kommer til Danmark for at arbejde i en

13


periode. Erfaringerne viser, at det er svært for mange af disse medarbejdere og specielt for

deres familier at falde til i Danmark.

For at imødekomme dette startede Statsbiblioteket i Århus et projekt, hvor man skulle

forsøge at skabe kontakter/netværk mellem danskere og newcomers, konkret gennem

middage afholdt på bibliotekerne, de såkaldte expat-dinners.

Den første Expat-dinner blev afholdt i marts, hvor 25 mennesker mødte op med hver deres

ret. Det var primært danskere, der deltog. Der blev talt, grinet og udvekslet visitkort – så der

blev skabt kontakter, men ikke mellem newcomers og danskere.

Der skulle afholdes endnu en middag i efteråret som en del af projektet. Her meldte der sig

kun 4-5 personer, og et forsøg på at nå flere ved et julegløgg-arrangement lykkedes heller

ikke.

I samarbejde med Gladsaxe Kommunes erhvervschef arbejdes der nu videre med, hvordan

vi kan få undersøgt, hvad disse udenlandske vidensmedarbejdere og deres familier mere

konkret har brug for.

Jane Austen Club

Som en udløber af newcomers-projektet inviterede biblioteket danskere og udlændinge til en

engelsk-talende romanlæseklub, hvor deltagerne læste to romaner af Jane Austen. Der

deltog lige mange danskere og newcomers. Her lykkedes det at få skabt den kontakt og det

netværk, der er formålet med ovenstående projekt.

Udover at læse romanerne så deltagerne de film, der er lavet over dem, i Bibliografen

Som afslutning mødtes de sammen med de ansvarlige bibliotekarer til Five o’clock tea på

Café Grannys House, hvor der var dækket fint op med kagebord.

Café Grannys House

Landsdækkende netværk

Bibliotekschefen deltager sammen med erhvervschefen i et landsdækkende netværk, hvis

formål er at fastholde udenlandske vidensmedarbejdere (newcomers) og deres familier i

Danmark og lette vejen ind i det danske samfund for dem.

Initiativet blev taget af Ministeriet for Flygtningen, indvandrere og Integration under den

tidligere regering. Formålet med netværket er at styrke og understøtte kommunernes indsats

på området bl.a. gennem videndeling og at pege på behovet for nye initiativer.

20 kommuner blev indbudt til at deltage.

Der har indtil nu været afholdt 2 møder i netværket, der primært har handlet om indgangen til

det offentlige og hvilke mere praktiske informationer, man har brug for, når man kommer til

Danmark.

14


Lokale partnerskaber

I foråret 2011 indgik biblioteket og SATS træningscenter et samarbejde med henblik på

gensidigt at gøre opmærksom på hinandens tilbud for at nå nye og andre grupper i

lokalsamfundet.

På Hovedbiblioteket kunne besøgende møde eksperter fra SATS og få målt deres bodyage.

Biblioteket sørgede for at samle og vise bøger, dvd m.m. om motion, ernæring og aktiv

livsstil.

Den 10. juni var det bibliotekets tur til at være på ”udebane” på Søborg Natten, hvor 2

bibliotekarer var med i SATS’s telt. Her blev der mulighed for at fortælle om bibliotekets

tilbud, herunder om bevægelsesrygsækkene til borgere, der normalt ikke benytter biblioteket.

Der var en quiz – ”træn din hjerne” - som over 50 personer svarede på.

Bibliografen

Nyhedsfest

Hvordan bruges Bibliografen

Bibliografen er faldet i borgernes smag og fremstår nu som et vigtigt lokalt kulturtilbud i

Bagsværd. Besøgstallet er markant højere end summen af besøgstallene i Gladsaxe Bio og

Bagsværd Bibliotek, dengang disse institutioner eksisterede hver for sig. Udlånet af

materialer er steget med ca. 25%, mens billetsalget fortsat er noget lavere end før 2010.

Bibliografen bliver i meget høj grad bliver brugt som mødested og oplevelsessted. Familier –

først og fremmest mødre – kommer med deres børn, borgere kommer for at læse aviser og

tidsskrifter over en kop kaffe og mange slår sig ned ved publikums-pc’erne. Bibliografens nye

computerspilmøbel er også et stort hit.

15


Bibliografen indgår som en del af Bagsværdcentret og bydelen i det hele taget. Bibliografen

samarbejder med en række af bydelens forretninger om stort og småt.

Alberte og Ambassadøren

Arrangementer

Bibliografen har forøget antallet af arrangementer væsentligt i forhold til 2010. Dels gennem

arrangementsserier som OnsDok, Kunst på film, Strikkecafé, "Belæste Babyer",

romanlæseklubber og DoxBio – og dels ved at lave større arrangementer i biblioteksrummet.

Blandt disse kan nævnes en cabaret i september med Jesper Lohmann "Ned med det hele –

op med humøret" med Kjeld Petersen-viser og en gratis koncert med Bajazzerne i december.

Ved begge arrangementer var der fuldt hus i biblioteksrummet med ca. 100 tilskuere, uden at

det påvirkede besøget i biografsalene.

Traditionelt laver Bibliografen et arrangement nytårsaften, hvor man starter med at se

Dronningens nytårstale på det store lærred. Derefter serveres et glas vin og lidt kransekage

– og så slutter man af med forpremiere på en god film til det modne publikum. I 2011 var det

musical'en "Phantom of the Opera", der takket være Bibliografens digitale fremviser kunne

vises fra Royal Albert Hall i London.

Der afholdes også mange arrangementer for børn. Der har været børneteaterforestillinger og

i sommerferien inviterede Bibliografen børn mellem 3-5 år til at se sommerfilm sammen med

deres voksne. Formålet med sommerfilmene er at ”lære” de helt små børn glæden ved at se

film i en rigtig biograf. De viste film var et udvalg af de bedste kortfilm fra Det Danske

Filminstitut.

1200 børn og voksne benyttede sig af tilbuddet.

En lørdag i oktober kunne børnene møde Æsop og hans fabler i en performance sat i musik

og billeder af Kim Skovbye og Søs Brysch. Kim Skovbye spillede harpe og fortalte, mens

Søs Brysch med hjælp fra publikum malede på et stort lærred.

16


Akvareller lavet over Æsops fabler

Workshops, der retter sig mod profilen

Bibliografen stod bag én af Gladsaxe Kommunes sommerferieaktiviteter, nemlig en

animationsworkshop. De 16 deltagere producerede med hjælp fra instruktørerne Ziska

Szemes og Vendala Strømbeck , mange gode og sjove animationsfilm. Filmene blev til slut

vist frem for forældre og søskende.

Mumiehånden

Gyserworkshop

I weekenden den 1. og 2. oktober afholdt Bibliografen filmworkshop for 17 unge mellem 12 –

16 år. Workshoppen var lagt an på, at unge med spirende drømme om at snuse til

filmbranchen, kunne afprøve forskellige ting både foran og bagved kameraet. De unge havde

på forhånd gjort sig tanker om, hvad de bedst kunne tænke sig, og alle mødte op forberedte

og motiverede.

Det blev to sjove, hårde dage, hvor de unge lærte en masse om, hvordan man laver en

gyserfilm med speciel effekts, lyssætning, lyd, instruktion og skuespil. I sidste ende var der

nok skud i kassen til at instruktøren kunne klippe scenerne sammen til den endelig film på 11

minutter – ”Mumiehånden”.

Mandag den 30. oktober havde ”Mumiehånden” verdenspremiere i Bibliografen, og der kom

100 spændte unge der havde været med til at lave filmen.

Herudover har Bibliografen haft lidt mere afgrænsede workshops i brug af f.eks. iPad og ebogslæsere.

17


Gyserworkshop

Filmsæsonen

2011 var et mellemgodt år i de danske biografer, som nåede et salg på ca. 13 mio. billetter.

Knap en halv procent af disse blev solgt i Bibliografen, som med 61.374 solgte billetter kunne

konstatere en fremgang på knap 30% i forhold til 2010.

I betragtning af, at biografbranchen gennemsnitligt gik ca. 5% tilbage i antal solgte billetter

fra 2010 til 2011, kan man håbe, at biografpublikummet er ved at vende tilbage til deres

lokale biograf.

Arrangementer for voksne

Forfatter- og debatarrangementer

Bibliotekets arrangementsprogram er bredt og alsidigt. Der er forfatterarrangementer,

debatarrangementer af forskellig slags, arrangementer af mere målrettet oplysende karakter

og musikarrangementer.

Nogle arrangementer knytter sig til de udstillinger, der vises.

I 2011 gjorde Bente Klarlund Pedersen os klogere vores sundhed. Med veldokumenterede

fakta aflivede hun myter og fordomme og gav sit bud på, hvordan man kan ændre dårlige

vaner og komme sundere ind i det nye år.

Ask Rostrup førte os ”bag” facaden og gav sit bud på dansk politik og på det dengang

kommende valg og de faktorer, der påvirker den.

Forfatterne Tom Buk-Swienty, Morten Ramsland og Birgithe Kosovic fortalte om deres

værker og Mørkhøj Bibliotek afholdt i samarbejde med Mørkhøj Kirke et arrangement med

forfatteren Kirsten Thorup.

Bibliotekar Preben Christensen afholdt bogcaféer på flere af bibliotekerne. Han fortæller om

sæsonens bøger på en så inspirerende og indlevende måde, at de er blevet rene

tilløbsstykker.

Musikarrangementer

Den dansk producerede musik og det danske musikliv fejres hvert år på den sidste torsdag i

oktober. Dette blev også markeret i musikudlånet på Hovedbiblioteket torsdag 27. oktober

2011.

Der blev spillet dansk musik i udlånet gennem hele dagen, man kunne deltage i en

konkurrence og vinde gavekort til en CD. Sidst på dagen blev der opført to koncerter:

Ensemble Duo (guitar og blokfløjte) i musikudlånet, mens det lokale kor Sangsvalerne fyldte

forhallen med deres sang. Det fungerede fint med at afholde koncerter i udlånet. Det skaber

liv og en anderledes stemning, hvor folk ikke forventer det, og det er med til at åbne for

musikalske oplevelser.

18


Ungekoncert med Basim og Puls

Torsdag 1. december 2011 inviterede Hovedbiblioteket endnu engang til gratis koncert for

unge mellem 12 -18 år.

Den lokale veletablerede musiker Basim og det nyeste boyband Puls gæstede biblioteket og

det samme gjorde knapt 250 unge. Efter koncerten var der sat tid af til autografskrivning og

billeder.

Bibliografen tilbød koncerter med kendte kunstnere som Trille, Alberte Vinding og det

bulgarske folkemusikband Lenovskata Grupa.

Udstillinger

I 2011 har Gladsaxe Bibliotekerne arbejdet videre med at udvikle Thorasmindestrategien

Der har været 4 Thorasmindeudstillinger på Hovedbiblioteket, 3 i udstillingsbygningen

Thorasminde og én på Gladsaxe Rådhus.

Der er blevet arbejdet med nye formidlingsformer og relaterede arrangementer til at folde

udstillingerne ud og markedsføre dem mod et bredere publikum.

I forbindelse med den omfattende ombygning af Rådhuset blev der taget initiativ til, at Robert

Jakobsens afrikanske samling, som til daglig hænger på rådhusets gange, skulle udstilles og

formidles både på Thorasminde og på Hovedbiblioteket. ”Myter og masker” – Robert

Jakobsens afrikanske samling, blev således vist samtidig de to steder i februar måned. For

at formidle udstillingen bedst muligt blev der arrangeret en række aktiviteter i hele

udstillingsforløbet. Der var omvisninger, koncerter og foredrag. Desuden blev der trykt en

folder med baggrundstekst om samlingens historie og om kunstneren, og der var lavet podcast

til at formidle de udstillede genstande på hovedbiblioteket.

Foruden ”Myter og masker” lagde Thorasminde og Gladsaxe Hovedbibliotek hus til

venskabsbyudstillingen SWAP med professionelle kunstnere fra Appeldorn i Holland. På

Thorasminde stod biblioteket endvidere for den årlige sommerudstilling i samarbejde med

Gladsaxe Kunstforening. Her får lokale amatører mulighed for at vise deres værker til et

bredt publikum. Det var 22. gang at sommerudstillingen blev afholdt.

19


Dørens rummeligheder

Thorasminde On Wheels:

Thorasminde On Wheels bød på fire meget forskelligartede projekter. For eksempel lavede

Kunstnerduoen FLYVSK skulpturprojektet Monsters i samarbejde med Gladsaxes fritids- og

ungdomsklub Piraten. Skulpturerne blev udstillet på Buddinge Torv. Kommunens

professionelle kunstnere åbnede deres private værksteder for interesserede borgere. ”Myter

og masker” blev fulgt af koncert med Papaya-koret, der synger og fortolker afrikansk musik

og Naby Bangoura optrådte med trommedans på Høje Gladsaxe Bibliotek for at sætte fokus

på udstillingen

Andre udstillinger

På kvindernes internationale kampdag den 8. marts åbnede udstillingen ”Mænd er også

sygeplejersker” – en fotoudstilling af sygeplejerskerne Martin Carlsson og Leif Nielsen. De

skildrer 21 mandlige kolleger i et traditionelt kvindefag og ønsker med udstillingen at udfordre

vores fordomme om mænd i kvindefag.

Den tidligere ligestillingsminister Lykke Friis aflagde udstillingen besøg på åbningsdagen og

talte interesseret med de to kunstnere.

I maj kunne borgerne genopleve de gamle Daells Varehus kataloger i udstillingen ”Husker du

kassebukserne og det laksefarvede undertøj?”. Til udstillingen lånte biblioteket 50’er møbler i

en lokal genbrugsforretning.

”Hvor kragerne lander” var en sanseudstilling for børn. Her blev bondegården præsenteret

på en helt ny måde. Udstillingen rettede sig mod de 2-6 årige. De kunne gå på opdagelse i

bondehuset, stalden, maskinhallen og træet. Sanseudstillingen appellerede til børnenes

fantasi, leg og motorik

Andet

Brugerundervisning

”Jo, jeg lærte en hel del. Meget mere end ved at tage på andre og dyre kurser. Holdene har

været små og folk er søde og behjælpelige.” (Karin Andersen, 65 år, i et interview i ”60+” nr.

2 fra 2011.)

Interessen for bibliotekets it-kurser bliver stadig større for hver sæson og det gælder i høj

grad for de kurser, der handler om digital selvbetjening. Kursisterne giver udtryk for, at de

kan se, at it-kundskaber og viden om brugen af internettet er en nødvendighed for at kunne

begå sig i dagens samfund. De er meget taknemmelige for selv de små fremskridt, som

biblioteket hjælper dem med at gøre.

20


Seniorsurf dag

7. oktober deltog Gladsaxe Hovedbibliotek i den landsdækkende ”Seniorsurf dag” som

Ældresagen, Ældremobiliseringen, folkebibliotekerne og Videnskabsministeriet stod bag.

Formålet med Seniorsurf-dagen var at give ældre, der aldrig før har prøvet internettet,

chancen for at stifte bekendtskab med det på en sjov og tryg måde.

Frivillige it-kyndige ældre, bl.a. fra Ældresagen samt bibliotekets personale stod til rådighed

med gode råd og vejledning om internettets muligheder.

22. september deltog biblioteket i samarbejde med Borgerservice i Seniorrådets temamøde

om it-selvbetjeningsløsninger for seniorer. Efter præsentation af forskellige emner stod

biblioteket for workshop i digitale selvbetjeningsmuligheder inden for det kommunale

område.

Herudover har biblioteket i det forløbne år samarbejdet med Erhvervssekretariatet om

informationssøgning for iværksættere, holdt tre it-kurser specielt designet til Gladsaxe

Kommunes dagplejere og i samarbejde med Gladsaxe Kommunes personaleafdeling er der

afholdt ni it-kurser for ansatte seniorer.

Der er afholdt fire kurser i samarbejde med Skat, hvor deltagerne har lært at bruge deres

skattemappe, at ændre deres årsopgørelse og forskudsregistrering.

Endelig har biblioteket taget initiativ til et mere formaliseret samarbejde med

Folkeoplysningen i Gladsaxe Kommune.

21


I 2011 blev der holdt 34 forskellige it-kurser og workshops fordelt på 120 gange med godt

1050 deltagere i alt. Det er en stigning fra 2010 på ca. 20 % i forhold til antallet afholdte

kurser, mens stigningen i deltagerantallet er på ca. 30 %.

”Vi læser avisen sammen”

Tilbuddet ”vi læser avisen sammen” har kørt par år i Værebro Bibliotek. I 2011 blev det

udvidet til Høje Gladsaxe Bibliotek. Det sker i et samarbejde mellem beboerrådgivningerne i

Værebro og Høje Gladsaxe. Biblioteket står som vært og grupperne er faciliteret af en

medarbejder fra beboerrådgivningen i Værebro.

Formålet er at give kvinder med indvandrerbaggrund mulighed for at lære dansk og få et

kendskab til danske samfundsforhold gennem læsning af avisartikler. Herudover besøger

kvinderne nogle relevante institutioner, bl.a. folketinget.

Med afsæt i avisartiklerne er der blevet diskuteret emner inden for sundhed, politik,

samfundsforhold, dansk kultur, fritid og mad.

De deltagende kvinder giver udtryk for, at de har lært mere dansk, og at de har fået mere

viden om danske forhold. Det sociale aspekt er meget vigtigt for dem – at komme ud og

møde andre mennesker og at indgå i et fællesskab

Klub Kræs

KFIU besluttede, at biblioteket som et led i Byrådets ønske om større borgerinvolvering og –

indflydelse, skulle oprette en Biblioteks- og Bibliografklub.

Klubben fik navnet ”Klub Kræs” og gik i luften den 1. juni 2011.

Der blev udarbejdet markedsføringsmateriale og en lille velkomstgave til medlemmerne.

Medlemmerne får rabat på bibliotekets arrangementer og de indbydes til arrangementer kun

for klubmedlemmer.

Borgerne kan vælge om de vil være medlem af både biblioteks- og Bibliografklubben eller

kun af Bibliografklubben. Kun et fåtal har valgt sidste mulighed.

Ved udgangen af 2011 var der over 1.000 medlemmer.

Udover rabatter og særarrangementer får medlemmerne et nyhedsbrev om aktiviteter og nye

tiltag på biblioteket.

Klub Kræs retter sig mod borgere fra 15 år.

Af arrangementer kun for Klub Kræs-medlemmer kan nævnes: ”Henning Jensen – en rejse

så lang”, hvor skuespilleren fortalte om sit liv og sin depression, forpremiere på Dirch-filmen,

bogbytte-dag med gløgg og iPad – arrangement i forbindelse med Nikolaj Sonne foredrag.

22


Brugerundersøgelse

I november 2011 gennemførte biblioteket en ny

brugerundersøgelse/biblioteksbarometermåling tilsvarende den, der blev gennemført i

november 2010. Der blev udsendt på 2.500 elektroniske spørgeskemaer til tilfældigt udvalgte

brugere på 15 år og derover. 1130 har svaret på spørgeskemaerne, d.v.s. en svarprocent på

ca. 45 - den samme som i 2010. Svarene er fordelt på alle aldersgrupper.

Barometermålingen viser en lille stigning i tilfredsheden med bibliotekets tilbud og service på

næsten alle målte punkter. Der er opnået en samlet barometerscore på 6,0 på

barometerskalaen, der går fra -10 til 10. I 2010 var den gennemsnitlige score 5,9. Det svarer

nogenlunde til, at 90% af brugerne oplever biblioteket som værdifuldt eller meget værdifuldt.

Som en del af barometermålingen er der lavet en overordnet brugertilfredshedsmåling. 98%

af de adspurgte er meget enige eller enige i , at de ”alt i alt er meget tilfredse med biblioteket”

mod 96% i 2010.

Kommunikation

Biblioteket markedsfører sig gennem forskellige kommunikationskanaler.

For ca. 2 år siden blev der oprettet en Facebook-profil.

Facebook er en helt anden form for formidling end f.eks. formidling via hjemmesiden.

Facebook bruges dels til at omtale nye tilbud og arrangementer, men i høj grad også som

oplæg til debat og til at gå i dialog med brugerne. Der omtales kulturstof fra andre medier,

citater og der gives personlige anbefalinger og erfaringsudveksling, f.eks. om hvad man har

set, hørt og læst.

Siden opdateres dagligt og havde ved årsskiftet ca. 500 fans.

Selv om der er mulighed for at lave anmeldelser o.lign. på hjemmesiden kan det konstateres,

at hjemmesider ikke appellerer til direkte kommunikation, men mest ses som et sted, hvor

oplysninger søges og hermed som en envejs-komminikationsmiddel.

23


Julekalender på SMS

Der bliver eksperimenteret med nye måder at udgive skønlitteratur på. Forlaget SMSpress

udsender noveller delt op i sms-beskeder til abonnenter, hvor beskederne blander sig med

modtagernes private sms’er. Det er en helt ny måde at skabe og opleve litteratur på. Forlaget

tilbød i samarbejde med Danmarks Biblioteksforeningen sms-julekalender for børn og

voksne. Julekalenderen for voksne var ”Rød som sne” skrevet af Merete Pryds Helle og for

børn ”Kalder alle nisser” skrevet af Hanne Kvist og Martin Glatz Serup.

Biblioteket tilbød kommunens borgere, at de kunne deltage i julekalenderen. 107

abonnerede på voksenkalenderen og 65 på børnekalenderen. Præmien var en bog.

Udvikling og tendenser

Biblioteket har i det forgangne år arbejdet målrettet med at udvikle services, der understøtter

2 overordnede tendenser i samfundet, der begge på hver deres måde udfordrer

bibliotekernes traditionelle forretningsmodeller.

Viden via netværk - Flere undersøgelser viser, at borgere i dag bruger deres uformelle

netværk til at få viden og information. Det kan ske via sociale tjenester som Facebook og

24


Twitter, hvor man deler og efterspørger viden med sine venner. Men det sker også i

uformelle fysiske netværk, hvor man mødes, skaber relationer og deler viden.

Bibliotekernes rolle som den primære kilde til information og viden er med andre ord

udfordret.

Fremtidens bibliotek skal understøtte den nye form for vidensdannelse, dels ved at opsøge

digitale vidensnetværk, dels ved at lukke netværkene ind i det fysiske bibliotek og facilitere

dem - og dels ved at gå aktivt ind i såvel fysiske som digitale netværk.

Bibliotekerne skal således i langt højere grad end i dag understøtte relationen mellem

bibliotekerne og borgerne og borgerne imellem.

Bibliotekerne i Gladsaxe arbejder allerede med initiativer, der kan skabe relationer mellem

bibliotekerne og borgerne på nye måder.

Det føromtalte ”bogåbner”-projekt er et et eksempel herpå. Det er planlagt at videreudvikle

konceptet til at omfatte musik og andre materialetyper

I børnehave- og dagplejebibliotekerne er små samlinger af materialer flyttet ud i kommunens

institutioner og bibliotekarerne er i dialog med personale og forældre for at styrke børns

læsefærdigheder.

Der arrangeres læseklubber, hvor borgere mødes og snakker om bøger og der er oprettet

musiklytteklubber.

Endnu er klubberne knyttet til det fysiske bibliotek, men kan sagtens tænkes digitale. På

Litteratursiden.dk er bl.a. digitale læseklubber, som biblioteket er med i.

Digitalisering af materialer - Den traditionelle kulturelle fødekæde, hvor forlag, musik- og

filmselskaber er de centrale aktører i forhold til at kontrollere og udgive oplevelses- og

vidensrelaterede materialer udfordres i den nye digitale verdensorden. Viden og oplevelser

skabes i højere grad digitalt. Det er nye spillere som Spotify (musik), Amazon (ebøger) og

Netflix (film), der får større og større betydning og påvirker kulturforbrugernes vaner og

forbrugsmønstre.

Denne udvikling har betydning for bibliotekerne, der er dybt forankret i den traditionelle

model. Bibliotekerne har brug for at gentænke sig selv i den nye digitale infrastruktur og

eksperimentere med nye måder at formidle specielt digitale materialer på.

Bibliotekets udviklingsstrategi vil i de kommende år skulle tage afsæt i den digitale udvikling

og i den måde oplevelser og viden skabes på i relationen mellem mennesker. Der vil blive

brug for at eksperimentere med nye former for formidling, og der vil blive brug for at forholde

sig til, hvad opgaven bliver i et bibliotek, hvor det ikke selv ejer alle materialer.

Samtidig skal biblioteket understøtte de politiske ønsker om medborgerskab og frivillighed,

og det skal sikre at de politiske ønsker, der er til udviklingen, realiseres, bl.a. den nye Fritids-

idræts- og kulturpolitik

25

More magazines by this user
Similar magazines