Praksisfortællinger i aldersintegrerede institutioner - Bupl

More documents

Recommendations

Info

Om projektet Når jeg har siddet hjemme og skullet skrive noget inden deadline, så har jeg gået ind og læst nogen af de andres – zappet lidt rundt – det har været få, jeg har læst helt igennem. Det giver da stof til eftertanke, når du kigger på de andres og tænker: Den her gider jeg ikke læse. (skribent) Vi har diskuteret meget, hvordan vi skal bruge tiden: får vi den tid igen, som bliver brugt på projektet? Nu er vi enige om, at vi får tiden igen. Vi får en anden tænkning, en anden struktur, der gør at man hele tiden målretter sine arbejdsopgaver. (kollega) Det er det med at få indblik i de andres hverdag, nogle øjebliksbilleder fra andre verdener end vores egen. Men jeg har ikke analyseret de andres. Dem har jeg bare læst igennem… Og så er jeg gået mere ind i dem, hvor jeg kender børnene – det er der, engagementet ligger. (skribent) Det kan være svært at retfærdiggøre, hvorfor er det lige min drejning, der er bedre end andres… Men det var nemt nok, da vi sat til midtvejsmødet og havde alle de her mange fortællinger på skrift. Man kunne godt mærke, at den her virker bedre. Det er tydeligt, når man ser dem i en stor mængde. Evaluering Som nævnt i indledningen havde projektet et dobbelt formål: • At opsamle erfaringer og sæe fokus på pædagogikken i det aldersintegrerede rum for at have et stærkt, formuleret fundament i det kommende arbejde med pædagogiske læreplaner • At videreudvikle det allerede eksisterende netværk mellem de aldersintegrerede institutioner med skolebørn i Århus Kommune Første del af målsætningen blev i høj grad opfyldt i projektet. Evalueringen viste, at praksisfortællinger var velegnet til erfaringsopsamling og fokusering på det særegne ved pædagogikken i aldersintegrerede institutioner med skolebørn. Institutionstypen indbefaer mange forskellige udformninger af aldersintegration både med hensyn til rammer og organisering af den pædagogiske dagligdag – og derfor viste evalueringen også mangfoldige måder at arbejde med praksisfortællinger på. Når det handler om videreudvikling af netværket mellem de aldersintegrerede institutioner, er det ikke så indlysende, hvilken effekt projektet har ha. Det viste sig nemlig, at eksistensen af netværket blev oplevet meget forskelligt fra pædagog til pædagog (se senere). Fortællingen som praksisnær erkendelsesform I projektet skete der som nævnt en udvikling fra mere traditionelle pædagogiske iagagelser til fortællinger, som var mere åbne både i indhold og form. Genren iagagelse var velkendt fra øvelser i seminarietiden, indrapporteringer af børn med særlige behov, cases på personalemøder og 34 Udover de to hovedmålsætninger belyste evalueringen også andre metodiske og organisatoriske forhold. Resultatet kan samles i fem konklusioner • Fortællingen som praksisnær erkendelsesform er velegnet til refleksion og udvikling i pædagogiske institutioner • Organiseringen i en virtuel konference med få møder er en projektform, som er fleksibel og kan tilpasses institutionernes arbejdsrytme • Projektets udgangspunkt i beskrivelse og analyse af de aldersintegrerede institutioners læringsmiljø giver et godt udgangspunkt for at arbejde med pædagogiske læreplaner • Praksisfortællinger kan bruges på mangfoldige måder i de pædagogiske institutioner • Netværket mellem de aldersintegrerede institutioner opleves meget forskelligt af deltagerne Rent praktisk foregik evalueringen på følgende måde: På midtvejsmødet i marts blev der foretaget en mundtlig evaluering, som i april blev suppleret med et spørgeskema. Desuden foretog konsulenterne gruppeinterviews på tre institutioner, hvor både skribenter og deres kolleger deltog. til forældresamtaler. Derimod var projektets fokus på fortællingens formmæssige konventioner mere fremmed i starten. Fortællingen som øjenåbner Det viste sig både på midtvejsmødet og i den skrilige evaluering,
at der var en høj grad af bevidsthed hos deltagerne om, hvilke fortællinger, der fængede – og som de havde lyst til at læse til ende i den digitale konference. Og det var ikke de fortællinger, der lænede sig op ad den traditionelle iagagelses form! Den svenske etnolog Billy Ehn, som har lavet kulturanalyser i svenske daginstitutioner, bruger begrebet hjemmeblindhed – at man bliver analytisk blind over for den kontekst, man selv er en del af. (Ehn, 1982) Det ser ud som om, den traditionelle iagagelses velkendthed skabte en ganske bestemt forventning og dermed en hjemmeblindhed hos deltagerne. En vis tilbagelænethed eller måske oven i købet kedsomhed: Vi ved hvad der kommer, og hvordan vi skal håndtere og fortolke det. For at komme fri af hjemmeblindheden skal man ifølge Ehn bruge bestemte greb, som at vende tingene på hovedet mentalt, tænke hypotetiske spørgsmål (hvad nu hvis…) eller måske se på det fraværende – i dee tilfælde fx hvad der ikke bliver skrevet om. Det ser ud som om, at projektets fokus på fortællingens form og konventioner har fungeret som et sådant greb eller øjenåbner. På midtvejsmødet og den afsluende konference med deltagelse af Søren Smidt og Søs Bayer udviklede der sig en spændende diskussion: Kan en fortælling være god, selvom den ikke er helt sand? I hvor høj grad kan man tillade sig at bruge elementer fra en oplevet situation til at skabe en god og tankevækkende fortælling? Altså den samme diskussion om tilsyneladende objektivitet og eksplicit subjektivitet, som er selve kernen i fortællingens stigende popularitet. Nogle af deltagerne gav udtryk for, at fortællingens indbyggede subjektivitet og de formmæssige konventioner har ha en frigørende funktion. Det blev sjovere at skrive fortællinger (og læse de andres) og deltagerne fik øje på andre ting i hverdagen end tidligere. Helt konkret viste det sig ved, at mange deltagere i begyndelsen skrev meget detaljeret i situationen, mens de senere gik over til at skrive stikord og så skrive selve fortællingen på et senere tidspunkt. Den genremæssige fokusering har også for nogle deltagere medført en mere præcis vurdering af, hvad fortælling og iagagelse hver for sig egner sig til. Og dermed også en fokusering på formidlingsdimensionen: Hvem skal læse det her og hvilken funktion skal det have? Er det som afsæt for en pædagogisk diskussion i personalegruppen, den daglige formidling til forældre og børn eller som udgangspunkt for forældresamtaler? Praksisfortællinger som metode til refleksion Flere deltagere nævner den skærpede opmærksomhed og tankeproces, der bliver sat i gang, ikke bare når man skriver, men også når man tænker på, hvad man vil skrive. En deltager kalder det ”at skrive i hovedet på vej hjem”. Samtidig fungerer praksisfortællingerne som udgangspunkt for refleksion og diskussion med kolleger, forældre og børn. Praksisfortællinger kan på den måde medføre to former for læring eller refleksion: • Den individuelle refleksion, når skribenten skriver sin fortælling • Den kollektive læring, der sker, når fortællingen bliver brugt i en pædagogisk diskussion eller som ekstern formidling Her kunne man så tilføje projektets tredje refleksionsniveau midt i mellem, som er genereret af den digitale konference. Det er et niveau, der både var individuelt, fordi det var 35
Page 1 and 2: Praksisfortællinger i aldersintegr
Page 3 and 4: Forord Denne rapport er skrevet som
Page 5 and 6: Regnbuelandet ”Øj se Viktor, fø
Page 7 and 8: element af anderledeshed eller ufor
Page 9 and 10: space hvordan formen kan understø
Page 11 and 12: at spilde. Det kan være lege, hvor
Page 13 and 14: ord, gøre klar til måltider, dele
Page 15 and 16: under gav et langt mere nuanceret b
Page 17 and 18: Om fortællingens form Den simplest
Page 19 and 20: m mæssige tematiseringer, konfl ik
Page 21 and 22: t re r it rne ly n” Hovsa ”Jeg
Page 23 and 24: hed get rende. Men det er en skri p
Page 25 and 26: ger fra praksis lingsmæssige grund
Page 27 and 28: fleksivitet giske grundfortællinge
Page 29 and 30: n n pædagogiske praksis løgnagtig
Page 31 and 32: Børnefængeren af læder! Den er k
Page 33: - tips og tricks skaber forventning
Page 37 and 38: skribent føle, at hun skriver uden
Page 39: Netværket af aldersintegrerede ins

Praksisfortællinger i aldersintegrerede institutioner - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?