Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 0 / 1 1 - CENSORFORMANDSKABET ...

admin.paedagogcensor.dk

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 0 / 1 1 - CENSORFORMANDSKABET ...

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 0 / 1 1

Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 9 / 1 0

Censorformandskabet

Pædagoguddannelsen

1


© Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen

Illustrationer: Venligst udlånt af Eva Joensen www.fabelkunst.dk

Layout og grafisk produktion: Hanne Nissen

Udgivelse: Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 2011

Indholdsfortegnelse

Forord 5

Censorformandskabets sammensætning 7

Censorformandskabets arbejde 9

Allokering af censoropgaver 15

Beretninger for fagene 21

Pædagogik 21

Dansk, kultur og kommunikation – fortsat ved at finde

sine stabile ben 27

Individ, institution og samfund 33

Sundhed, krop og bevægelse 39

Udtryk, musik og drama 45

Værksted, natur og teknik 55

Bachelorprojekt 63

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 69

Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen 70

Statistik 71

3


Forord

Censorformand Anders Refslund Hamming

Denne beretning omfatter perioden 1 august 2010 til 31 juli 2011

Beretningen er dermed den første hele beretning som det siddende cen-

sorformandskab afgiver

Beretningen henvender sig til flere målgrupper Undervisningsministeri-

et, hvor beretningen er et væsentligt bidrag til den løbende kvalitetssik-

ring af bedømmelsesarbejdet De enkelte censorer som løbende igen-

nem året lægger et stort arbejde og engagement i bedømmelsesarbejdet

Uddannelsesinstitutionerne som løbende igennem året får tilbagemel-

dinger via censorberetningerne, men her får en samlet tilbagemelding

Det har samtidig været det år, hvor den nye pædagoguddannelse for al-

vor satte sit præg på prøvearbejdet De første studerende, som har gen-

nemført hele uddannelsen under 2007 loven, har været til afsluttende

prøver, og vi har nu nået et volumen i prøver i de enkelte fag, hvor cen-

sorberetningernes vurderinger og kommentarer får signifikant betydning

Beretningens råmateriale er de mange beretninger fra censorerne, hvil-

ket er med til at give beretningens fokuseringer og diskussioner tyng-

de og validitet

Det generelle indtryk er, at overgangen til ny uddannelse på prøveom-

rådet overordnet er vellykket Der er fag, hvor udfordringerne er stør-

re end i andre, hvilket vil fremgå af de enkelte censornæstformænds

beretninger

Der er gennemført 1358 prøver med 14096 bedømmelser

Censorerne er overvejende tilfredse med det faglige niveau de møder

ved prøverne, hvilket også giver sig udtryk i gode karakterer, idet karak-

5


terfordelingen på såvel den samlede uddannelse som på samtlige fag

ligger over den anbefalede karakterfordeling for den nye karakterskala

Formandskabet har igennem en årrække også varetaget formandska-

bet for akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik og i løbet af 2010

er akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning også ble-

vet en del af porteføljen

Formandskabet har et fint og konstruktivt samarbejde med Professions-

højskolernes Censorsekretariat primært ved sekretær Jette Alsing Møller

(vores sekretær) og med sekretariatsleder Peter Thode Loft

Vi vil her gerne takke censorerne, uddannelsesinstitutionerne, censor-

sekretariatet, Pædagoguddannelsens Ledernetværk, Professionshøjsko-

lernes Rektorkollegium, Censorformandskabernes Formandsnetværk og

Undervisningsministeriet for det gode samarbejde

Censorformandskabets

sammensætning

FORMAND

Bachelorprojekt

(intern)

Pædagogik

(intern)

Individ, institution og

samfund

(intern)

Dansk, kultur og

kommunikation

(intern)

Sundhed, krop og bevægelse

(intern)

Anders Refslund Hamming

Nebelvej 13

6715 Esbjerg N

Marianne Bech Larsen

Fynsgade 3, st

6700 Esbjerg

Torben Munkholm

Korshøjen 15

8240 Risskov

Henriette Vognsgaard

Alexandragade 4, 1. tv.

5000 Odense C

Brian Krogh Lassen

Vilhelmsborgvænget 17

8330 Beder

T: 7266 3096

M: anha@ucsyd.dk

T: 7266 3108

M: mabl@ucsyd.dk

T: 8755 3709

M: tmu@viauc.dk

T: 6318 4575

M: hevh@ucl.dk

T: 6130 4077

M: brla@viauc.dk

6 Udtryk, musik og

drama

Sonja Svendsen

Wilstersgade 27, 1.

T: 8755 3715

M: ssv@viauc.dk

7

(intern)

8000 Århus C

Værksted, natur og

teknik

(intern)

Bachelorprojekt

(aftager)

Niels Ejbye-Ernst

Virupvej 49

8530 Hjortshøj

Birthe Bøhm

Hermanshøj 14 B

8800 Viborg

T: 8622 2037

M: nee@viauc.dk

T: 5040 4820

M: birtheotto@

gmail.com


Censorformandskabets arbejde

Censorformand Anders Refslund Hamming

Censorformandskabet har i sit første arbejdsår afholdt 1 todagesmø-

de og 6 dagsmøder I foråret 2011 afholdte vi 2 møder med censorer,

den 28 marts i Slagelse og den 5 april i Århus Der var et fint frem-

møde på de 2 censormøder, hvor der dels var en generel introduktion

til censorarbejdet, dels var mulighed for censorerne at mødes med de

enkelte næstformænd i fagene Vi havde valgt denne form af hensyn

til de mange nye censorer, så der både var plads til introduktion til re-

gelsæt, forpligtigelser m m , men også var plads til erfaringsudveksling

med andre censorer I møderne deltog en god blanding af rutinerede

og nybeskikkede censorer Efterfølgende har vi fået mange positive re-

aktioner fra de censorer, som deltog

I løbet af året har der løbende været henvendelser fra nye censorer, som

har haft brug for information og vejledning i forhold til censorhvervet

8 9

Der er et tydeligt behov for tilbud om uddannelsesaktiviteter for censo-

rer, og vi håber at professionshøjskolerne snarest får afklaret, hvordan

man vil sikre finansieringen af denne opgave Censorformandskaberne

står parate til at løfte opgaven med at gennemføre de fornødne kurser

Allerede ved formandskabets tiltrædelse i august var det klart, at der

ville opstå mangel på censorer i linjefagene Det var ikke lykkedes ved

beskikkelsesrunden i foråret 2010 at få skabt et tilstrækkeligt stort korps

af censorer i de 3 linjefag Særligt i forhold til Værksted, natur og tek-

nik (VNT) og Udtryk, musik og drama (UMD) var der allerede i efter-

året 2010 problemer med at skaffe censorer

Efter aftale med Undervisningsministeriet gennemførte vi en tillægsbe-

skikkelse henover efteråret/julen 2010 Det lykkedes at få udvidet cen-

sorkorpset i de 3 linjefag, men der er stadig forholdsvis få censorer i

VNT og UMD Udfordringen i en sådan situation er på den ene side at


10

få udvidet korpset, på den anden side at sikre, at de nye censorer le-

ver op til de kvalitetskriterier, som vi på baggrund af prøvebekendtgø-

relsen har opstillet

I løbet af året har der været en række samarbejdsaktiviteter Der af-

holdes 2 møder årligt i styregruppen for censorsekretariatet I det ene

møde deltog censornæstformand Torben Munkholm, i det andet møde

var vi desværre forhindret i at deltage Heldigvis har vi en tæt kontakt

til censorsekretariatet gennem sekretær Jette Alsing Møller og direkte

kontakt til såvel sekretariatsleder Studiechef Peter Loft Thode og Rektor

Søren Vang Rasmussen, der er formand for styregruppen

Der afholdes hvert år i november måned et fællesmøde mellem Un-

dervisningsministeriet og censorformandskaberne for de videregående

uddannelser I 2010 deltog censorformand Anders Hamming og cen-

sornæstformand Henriette Vognsgaard i mødet

I forlængelse af mødet afholdtes der et møde i netværket for ”professi-

onshøjskolernes” censorformandskaber

I marts 2011 blev censorformand Anders Hamming af undervisningsmi-

nisteren beskikket som medlem af pædagoguddannelsens følgegruppe

Følgegruppen har i løbet af foråret/forsommeren afholdt 3 møder, hvor

det væsentlige tema har været udarbejdelse af kravspecifikationer for en

evaluering af pædagoguddannelsen Uddannelsen vil blive evalueret i

løbet af efteråret 2011 og vi ser frem til at blive inddraget i det arbejde

Bedømmelseskriterier

Censorformandskabet har i løbet af året lavet en ny vejledning om be-

dømmelseskriterier, denne vejledning ligger på vores hjemmeside Med

den nye uddannelse i 2007 er begreberne kompetencemål og CKF-er

blevet helt centrale elementer i forhold til bedømmelsen af de stude-

rendes præstationer i prøvesammenhæng

Der har været en del usikkerhed om, i hvilket omfang de studerende

skal prøves i alle kompetencemål og alle CKF-er Censorformandska-

bets bud er, at bedømmelse af fagets kompetencemål er skitseret som

en central del i prøvebekendtgørelsen Kompetencemålene er det den

færdiguddannede skal kunne, derfor vil en demonstration af disse til

prøven være naturlig De faglige kompetencemål udtrykker specifik-

ke kompetencer for pædagog professionen CKF-erne beskriver ind-

holdselementer, der danner grundlag for opøvelse af disse kompeten-

cer CKF-erne trækker på viden fra dele af forskellige videnskaber Ved

prøven kan den studerende motivere og begrunde, hvilke af CKF-erne

der er relevante at medregne i prøvebesvarelsen Ved prøven bør fagets

kompetencemål og relevante samt begrundede udvalgte CKF-er indgå

i bedømmelsesgrundlaget

Censorformandskabet har i løbet af året medvirket i et mindre antal

ankesager, hvor studerende har anket afgørelser i klagesager Censor-

formandskabets opgave er primært at udpege 2 censorer til det pågæl-

dende ankenævn, og vi har i første omgang valgt selv at påtage os op-

gaverne Det giver en god mulighed for at få indsigt i klagesager I for-

hold til det meget store antal bedømmelser der hvert år gennemføres

på pædagoguddannelsen, er der meget få anker I det forløbende år har

der været tale om 5 ankesager

Censorformandskabet diskuterer løbende erfaringer og indmeldinger

fra censorer, og i forbindelse med den årlige beretning får vi lejlighed

til systematisk at gennemgå årets censorberetninger

Jeg vil i dette følgende afsnit nævne enkelte ting, som rækker udover

de enkelte fag

Der er generelt stor tilfredshed med uddannelsesinstitutionernes infor-

mation til censorerne Jeg vil hverken gå ind i ros eller ris her, da vi be-

tragter disse kommentarer som censorernes tilbagemelding til uddan-

nelsesinstitutionerne og regner med, at de enkelte uddannelsesinstitu-

tioner læser og bruger censorberetningerne i forbindelse med den lø-

bende interne kvalitetsudvikling

11


Generelt er der stor tilfredshed med samarbejdet med censorsekreta-

riatet Dog har der været store frustrationer over det nye allokeringssy-

stem Denne problematik vil blive behandlet i et selvstændigt afsnit i

nærværende beretning

Censorernes vilkår er stadig et tema i censorberetningerne Det er her

vigtigt at påpege, at censorerne har krav på de samme betingelser og

vilkår som andre timelønnede medarbejdere Censorerne har krav på

en kontrakt, der indeholder oplysninger om arbejdsopgavens omfang

og aflønning

Et tema som går igen i flere af censornæstformændenes beretninger er

problematiseringer af prøveformer Jeg vil kort pege på nogle centrale

punkter, men i øvrigt henvise til de enkelte censornæstformænds be-

retninger

I såvel Dansk, kultur og kommunikation (DKK) og Individ, institution

og samfund (IIS) er der diskussioner om forholdet mellem rene skriftlige

Vi ser frem til det kommende år og samarbejdet med uddannelsen gen-

nem Pædagoguddannelsens Ledernetværk, de øvrige censorformand-

skaber, Professionshøjskolernes Censorsekretariat og ikke mindst Un-

dervisningsministeriet

Gammel pædagoguddannelse

Sideløbende med den nye uddannelse bliver prøverne på den gamle

uddannelse afviklet Der er hovedsagelig tale om prøver, hvor stude-

rende p g a orlov m m ikke har færdiggjort deres uddannelse sammen

med de sidste ordinære hold Der er foretaget 300 allokeringer med i

alt 676 studerende På de mange afgivne censorberetninger kan vi kon-

statere, at prøverne har fungeret godt og at de studerende har fået en

god og reel behandling

I det omfang der stadig vil være brug for censorer til prøver på den gam-

le uddannelse, vil censorsekretariatet allokere censorer fra den nye ud-

dannelse Primært vil der være tale om censorer med erfaringer fra den

12

prøver og prøver med kombination af skriftligt oplæg og mundtlig prøve

Der er i begge fag en klar forskel i karakterniveau mellem mundtlige

gamle uddannelse

13

og skriftlige prøver med betydelig lavere karakterniveau i rene skriftlige

Censorkorps

prøver, hvilket giver anledning til overvejelser Magter mange studeren-

de ikke den skriftlige prøveform? I DKK diskuteres det om det rent fak-

tisk er muligt at opfylde fagets kompetencemål i en ren skriftlig prøve

I de 3 linjefag diskuteres om der på de enkelte uddannelsesinstitutioner

er afsat nok prøvetid til, at de studerende kan nå at demonstrere, i hvil-

ket omfang de lever op til fagenes kompetencemål Et centralt spørgs-

mål er, om de studerende både kan nå at demonstrere handlekompe-

tencer og refleksionskompetencer på den korte prøvetid Den samme

problemstilling finder man også i DKK

Samlet kan man sige, at det nye censorformandskab er kommet godt i

gang med en række spændende opgaver med såvel at sikre kvaliteten

i bedømmelsesarbejdet på pædagoguddannelsen som at være med til

at arbejde med kvalitetsudviklingen af uddannelsen

Censorkorpset består på nuværende tidspunkt af 716 censorer, som

er beskikkede til at varetage censoropgaver på pædagoguddannelsens

fagprøver og bachelorprøver Censorerne har alle mindst en fagbe-

skikkelse og beskikkelse til bachelorprøven med udgangspunkt i deres

fagbeskikkelse(r) Mange censorer er beskikkede i mere end et fag Der-

udover kan censorerne være beskikkede i 1-3 specialiseringer


Allokering af censoropgaver

Censorformand Anders Refslund Hamming

Der er ingen tvivl om, at det store diskussionstema blandt censorerne

i det sidste halve år har været den nye måde at allokere censorer Cen-

sorformandskabet har grundigt diskuteret problemerne og har været i

løbende dialog med censorsekretariatet ved sekretariatsleder studiechef

Peter Thode Loft og sekretær Jette Alsing Møller Vi regner med her i ef-

teråret at lave justeringer på systemet, som skulle give en bedre forde-

ling af censoropgaverne, og meget gerne mindre frustration hos cen-

sorerne Vi har i august 2011 gennemført en elektronisk undersøgelse

blandt censorerne som skal være med til at kvalificere disse justeringer

Vi arbejder med en model, som ikke bygger på først til mølleprincippet,

men hvor en noget større gruppe censorer får tilbudt konkrete censor-

opgaver Ideen er, at der vil blive trukket lod mellem de censorer, som

indenfor f eks 24 timer har lagt billet ind på opgaven

Undersøgelsen tyder på, at en meget stor del af censorerne (62 %) ser

positivt på, at opgaverne fordeles via lodtrækning efter udløb af 24 ti-

mers fristen 24 % er negativt indstillede over for dette system og 14 %

forholder sig neutralt

Hvis vi ser på hvornår censorerne senest kan acceptere, at forespørgs-

lerne sendes ud, tegner der sig følgende billeder: En tidsfrist på 3-4 uger

ville være acceptabelt for 48 % af censorerne og en frist på 5-6 uger

ville være acceptabelt for 77 % af censorerne

384 ud af 716 censorer har svaret på undersøgelsen, hvilket giver en

svarprocent på 53

Vi takker censorerne for deres deltagelse i undersøgelsen, som giver os

et vigtigt fingerpeg i forhold til en revision af modellen

Men da dette er en beretning, som dækker perioden 1 august 2010 til

31 juli 2011, vil jeg her koncentrere mig om de erfaringer, vi har gjort

med det nye system i løbet af det sidste halve år

15


Desuden vil jeg gøre rede for hvilken betydning censorkorpsets sam-

mensætning har for allokeringen, samt redegøre for hvordan den fak-

tiske allokering har set ud

Den nye fremgangsmåde blev sat i værk den 21 februar 2011 Indtil

da var opgaverne blevet fordelt på følgende måde

Udgangspunktet var og er stadig, at censorerne er beskikkede i et eller

flere fag og specialiseringer

De enkelte censorer registrerede i systemet, hvornår de havde mulig-

hed for at være censorer og hvor mange dage/opgaver de ville påtage

sig Derefter sammenholdt ”maskinen” disse oplysninger med de cen-

sorbestillinger, der lå fra uddannelsesinstitutionerne, og den censor som

opfyldte flest kvalifikationskriterier og som havde markeret de pågæl-

dende datoer, fik tildelt opgaven Da det ikke altid var muligt at få da-

toer og kvalifikationer til at gå op, var det i en del tilfælde nødvendigt

for censorsekretariatet at træde til og finde censorer til konkrete opga-

ver via telefon og mail

Det var et forholdsvis tungt system for censorsekretariatet at arbejde

Der er på nuværende tidspunkt 716 censorer og der har i løbet af det

16 17

med og censorerne kom kun i betragtning til opgaverne, når de i god

sidste år været 1358 allokeringer af censoropgaver Det vil sige, at der

tid havde bundet sig til at stå til rådighed på bestemte dage i en peri-

ode på 2-4 uger

Det tidligere censorformandskab accepterede derfor en ny metode, hvor

opgaverne løbende blev udbudt til en gruppe af censorer med de nød-

vendige beskikkelser Fremgangsmåden er, at 10 censorer ad gangen bli-

ver tilbudt konkrete censoropgaver Systemet sørger for, at de censorer,

som har haft færrest allokeringer, først får opgaven tilbudt Det vil sige

at systemet forsøger at fordele opgaverne bredt på hele censorkorpset

Hvis der ikke er kommet tilsagn i løbet af de første 24 timer, bliver op-

gaven tilbudt til de næste 10 på listen osv Nogen gange har opgaver-

ne været i udbud i 5-6 dage før der var et positivt svar I enkelte fag har

det ikke været muligt at finde en censor på denne måde, og det har væ-

ret nødvendigt for censorsekretariatet eventuelt i samarbejde med den

konkrete censornæstformand at finde en censor Enkelte gange er det

nødvendigt at ad hoc beskikke en censor til opgaven

Mange censorer har i løbet af det halve år oplevet en sand strøm af

mails med tilbud om censoropgaver, og mange censorer har været fru-

strerede over, at opgaven var afsat til anden side inden de fik trykket på

knappen Denne frustration har censorformanden også oplevet Adskil-

lige gange har jeg trykket på ”acceptere”, for straks efter at modtage en

mail med ”tak for … opgaven er afsat til anden side ”

Der er flere forklaringer på dette Ofte er der sket det, at opgaven er

blevet meldt sent ind til censorsekretariatet og man har derfor skøn-

net, at det var nødvendigt at spørge en større gruppe censorer ad gan-

gen Det kan være både 20 eller 50 eller samtlige relevante censorer,

man har spurgt

Det kan også være, at når vi som censorer får tilbudt opgaven, har den

allerede været i udbud 3-4 dage uden at være blevet afsat

Jeg vil i det følgende gøre rede for nogle af de parametre, som spiller

ind på fordelingen af allokeringerne

i gennemsnit er ca 1,9 allokeringer pr censor Men her må man tage

højde for, at de enkelte censorer har forskelligt antal beskikkelser Nogle

er beskikkede i et fag og til bachelorprøve, andre har op til 10 beskik-

kelser Langt den største del har 5 beskikkelser Jo flere beskikkelser jo

flere prøver kan man komme i betragtning til

Procentvisfordeling

80

70

60

50

Procentvisfordeling 40

30

20

10

0

Fordeling af allokeringer

FORDELING AF ALLOKERINGER PR CENSOR

1 2 3

ANTAL ALLOKERINGER 5=>4

4 5

Antal allokeringer pr. censor

EFTERÅR

FORÅR


Men der er stadig kun i gennemsnit 1,9 allokeringer pr censor Oven-

stående graf viser fordelingen af opgaver pr censor i henholdsvis efter-

året 2010 og foråret 2011

Som det fremgår af grafen, er der ikke væsentlig forskel på den procent-

vise fordeling af allokeringer, når man sammenligner den gamle allo-

keringsmodel (blå) med den nye (lilla) Langt de fleste opgaver bliver

bredt fordelt på censorerne Når man ser på de enkelte fag, er der dog

en tendens til, at der er enkelte censorer, som påtager sig mange cen-

soropgaver Forklaringen er som oftest, at det ikke har været muligt at

få andre til at påtage sig opgaven

Det kunne tyde på, at en større gruppe censorer ikke har haft nogen

allokeringer i 2010-2011 Det kan skyldes, at de ikke har ønsket allo-

keringer, at de ikke har kunnet påtage sig opgaver når de var der, el-

ler at andre har fået tildelt opgaven selv om de gerne ville og kunne

Blandt de censorer, som er blevet allokerede, tegner der sig et pænt bil-

begrænser de interne censorers muligheder for at blive allokeret Med

18 19

lede, hvor en stor gruppe har 1-2 allokeringer pr halvår og ganske få

de gældende habilitetsregler, hvor man ikke må være censor på egen

har mange allokeringer En idealfordeling kunne være, at flest mulige

censorer har minimum 2 allokeringer om året

Enkelte censorer har påtalt, at de ikke får så mange opgaver som de

gerne ville Her må jeg understrege, at vores formål ikke er at sikre de

enkelte censorer mange arbejdsopgaver, men at sikre god og kvalifice-

ret censur ved afholdelsen af prøver på pædagoguddannelsen

Men at være en god censor kræver selvfølgelig også erfaring

Et andet væsentligt parameter er censordækningen på de enkelte fag

Jeg vil her kun fremdrage eksempler til belysning af problemstillingen

Jeg vil bruge 3 fag til at anskueliggøre de problemstillinger, der kan lig-

ge i forhold til dette parameter I Individ, institution og samfund (IIS) er

der beskikket 218 censorer Der har været 105 allokeringer, og det gi-

ver en dækning på 2,08

I pædagogik er der beskikket 279 censorer Der har været 273 alloke-

ringer, og det giver en dækning på 1,02

I Værksted, natur og teknik (VNT) er der beskikket 70 censorer Der har

været 101 allokeringer, og det giver en dækning på 0,69

Så alt andet lige må en censor i VNT regne med at blive allokeret flere

gange end censorerne i pædagogik for slet ikke at tale om IIS

På den anden side har censorerne i pædagogik og IIS ofte flere beskik-

kelser i forhold til bachelorprøverne gennem specialiseringer end lin-

jefagscensorerne

Efter ønske fra uddannelsesinstitutionerne er det også muligt ved be-

stilling af censorer at vægte den geografiske afstand Der er store øko-

nomiske udgifter ved at transportere censorer langt og det er ofte kom-

bineret med overnatningsudgifter

38 % af censorerne er hentet indenfor en radius på 50 km, 21 % 50-100

km, 19,6 % 100-150 km, 13 % 150-200 km, og de resterende fordeler

sig ud over de 200 km med en enkelt, som har rejst mere end 300 km

Vi har problematiseret afstandskriteriet, fordi det efter vores mening

professionshøjskole, bor mange interne censorer langt fra de uddan-

nelsesinstitutioner, hvor de må medvirke som censorer For mit eget

vedkommende har jeg mellem 80 og 100 km til de nærmeste relevan-

te uddannelsesinstitutioner

Det er vigtigt for censorformandskabet, at opgaverne bliver fordelt så li-

geligt som muligt mellem interne og eksterne censorer, lige så vel som

mellem yngre og ældre censorer

Censorerne skal også være opmærksomme på, at der vil være udsving

i hvor mange allokeringer der er de enkelte år Vi har i en periode haft

forholdsvis få studerende på mange af uddannelsesinstitutionerne, hvil-

ket alt andet lige vil give færre prøver Det skulle meget gerne vende i

løbet af et par år med de nuværende optagelsestal

Mindre grupper af censorer er også censorer på de to akademiuddannel-

ser, som censorformandskabet har ansvaret for Det drejer sig om Ung-

domspædagogik og Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen Ung-

domspædagogik har stabil aktivitet på ca 30 allokeringer om året, mens

Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen har meget få allokeringer


Beretninger for fagene

Pædagogik

Censornæstformand Marianne Bech Larsen

I det forløbne år har de første ordinære hold på den nye pædagogud-

dannelse afsluttet prøve i faget pædagogik Det betyder, at de pågæl-

dende hold har været undervist i faget efter uddannelsesbekendtgørel-

sen af 2007 fra starten af deres uddannelse

I perioden 1 august 2010 til 31 juli 2011 har der været afholdt 273

prøver i pædagogik Der er udarbejdet 233 censorberetninger I alt har

3665 studerende været til afsluttende prøve Karaktererne fordeler sig

på følgende måde:

Karakter Antal studerende

i pædagogik

fordelt på ka-

Gennemsnitskarakter

i % i

pædagogik

Gennemsnitskarakter

i %

for hele pædagog-

20 raktereruddannelsen

21

-3 2 0,1 0,1

00 67 1,8 1,6

2 217 5,9 5,5

4 649 17,7 16

7 1084 29,6 29,8

10 985 26,9 28,8

12 661 18,0 18,2

Gennemsnit 7,5 7,69

Karaktergennemsnittet er 7,5 og nærmer sig dermed gennemsnittet for

uddannelsen som helhed, som er på 7,69

Det faglige niveau

Censorerne udtrykker overvejende tilfredshed med det faglige niveau

i faget Fordelt på en skala fra 1- 5 (meget utilfredsstillende - særdeles

tilfredsstillende) kan graden af tilfredshed udledes af følgende statistik,

udtrykt i procent:


Procent

Procent

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Nogle censorer finder anledning til at kommentere det faglige niveau

mere dybtgående Her fremdrager en række censorer forhold, der fo-

22 25

23

kuserer på, hvorvidt de studerendes behandling af emnerne ved prøven

Serie1

demonstrerer professionsfaglig relevans og praksisforankring

To censorer udtrykker deres tilfredshed med følgende kommentarer:

”Det faglige niveau i de skriftlige opgaver spændte fra det helt ud-

mærkede til det, der ikke kunne passere. Alle valgte emner/problem-

stillinger var professionsfagligt relevante, og i mange af opgaverne

trak de studerende på erfaringer fra deres praktiske arbejde, og kom-

binerede ofte disse erfaringer med rimelig velvalgt faglitteratur. Enkel-

te viste sig at være for overfladiske, men generelt var det opløftende

at bemærke, at flere studerende havde arbejdet grundigt med deres

valgte emne og reflekteret på "den gode måde”.

”De fleste præstationer lå over middel hvilket især skyldes at de stu-

derende var rigtig gode til at inddrage deres praksiserfaringer i selve

eksamenssituationen.”

Fagligt niveau

1 2 3

1= ringe, 5= Udemærket

1=ringe, 5=udmærket

4 5

Fagligt niveau

Procent

Procent

En anden censor har haft mindre gode oplevelser med praksisforank-

ringen ved prøven:

”Det faglige niveau var af meget svingende kvalitet. Især havde de

studerende problemer med at forstå og behandle praksisproblematik-

ker i relation til de læste tekster.”

Eksamensgrundlaget

45

40

35

30

20

15

10

5

0

I forhold til vurdering af eksamensgrundlaget er der stor tilfredshed

blandt censorerne:

Eksamensgrundlag

Eksamensgrundlag

1 2 3 4 5

Der kommenteres hovedsageligt positivt på, hvorvidt der er tydelige

retningslinjer vedrørende eksamensgrundlaget:

”Grundlaget er klart og tydeligt formuleret og der var da heller ingen

studerende der ikke havde begrebet dette grundlag i deres besvarelser.”

En lille del af kommentarerne omhandler relevansen af forskellige op-

gavetyper Her peger nogle få censorer på betydningen af, om der i


24

prøven indgår et skriftligt produkt i en velvalgt form og med et tilstræk-

keligt omfang:

”Det er et problem - synes jeg - at de studerende ikke havde fået stil-

let en 'almindelig' opgave med problemstilling, problemformule-

ring, metode, teori, analyse osv. Opgaverne havde et essayistisk præg

(uden at kunne leve op til denne genre, som er en meget vanskelig

genre). De var løse i strukturen og uden klart fokus. To ud af det sam-

lede antal levede op til den 'almindelige' opgave-struktur.”

Og endnu en kommentar:

”Jeg synes, at synopser er en underlig form for eksamen, da de stude-

rende har så lidt plads (…)”

Jeg har fundet det relevant at medtage ovenstående kommentarer, da

en række censorer vurderer på eksamensgrundlaget i forhold til mulig-

heden for at sikre de studerende en pålidelig bedømmelse ved prøven

Glædeligvis er der generelt enighed blandt censorerne om, at der har

været gode muligheder for at leve op til dette krav Nogle kommenta-

rer vidner dog om, at ikke alle finder grundlaget for bedømmelse til-

strækkeligt i forhold til fagets omfang Her peges der eksempelvis på

den skriftlige opgaves længde og type, set i sammenhæng med den af-

satte tid til den mundtlige prøve og fagets omfang:

”Pædagogik er blevet et stort og centralt fag i uddannelsen. Jeg fandt,

at 15 minutter og en to siders synopsis ikke afspejler fagets omfang.”

Og endnu en kommentar:

”Faget Pædagogik er et omfattende fag med mange CKF er og med

mange mål. Jeg finder ikke, at eksamensformen med en to siders syn-

opsis afspejler, at der er tale om et centralt fag i uddannelsen(…)”

Det nye fag

Censorernes bedømmelse af det nye fag pædagogik er overvejende po-

sitiv En række censorer, fremhæver på forskellig vis positivt, hvad der

kan betegnes som en opprioritering af faget i uddannelsen Der er imid-

lertid også en del censorer der skriver, at de ikke opfatter faget som nyt

Nogle censorer peger på, at faget er bredt og måske for bredt, mens an-

dre fremhæver, at de opfatter faget som et tværfagligt og samlende fag

Nogle få peger på, at det psykologiske perspektiv er blevet nedtonet i

faget pædagogik Andre fremfører positivt, at såvel den psykologiske

som den sociologiske dimension ses indeholdt i faget

Nogle få kommentarer forholder sig til vægtningen af den didaktiske

og metodiske dimension i faget Her er der forskellige opfattelser af,

hvorvidt disse dimensioner er blevet vægtet tilstrækkeligt, for lidt, el-

ler for meget

Afrunding

Den overvejende positive bedømmelse af faget kan måske tolkes i ret-

ning af, at dette er ved at have etableret sig Det bliver spændende at

se udviklingen af pædagogikfaget i de kommende år, hvor underviser-

ne får mulighed for at justere indhold og form i lyset af erfaringer med

et fuldt uddannelsesforløb Og det bliver spændende at se, hvordan en

sådan udvikling sætter sig igennem og opleves af censorerne ved de

kommende prøver

Tak for samarbejdet med censorerne i pædagogik i mit første år i cen-

sorformandskabet Jeg ser frem til det kommende års samarbejde

25


Dansk, kultur og kommunikation –

fortsat ved at finde sine stabile ben

Censornæstformand Henriette Vognsgaard

Denne beretning er min første beretning som nyvalgt censornæstfor-

mand for faget Dansk, kultur og kommunikation (DKK) Både fagligt og

organisatorisk synes jeg, det er et interessant hverv at varetage Faget

er fortsat ved at finde sine stabile ben og identitet i pædagoguddannel-

sen, i forskellige prøveformer og ikke mindst i forhold til de forander-

lige organisatoriske rammer

Faget udtrækkes som bekendt til ekstern censur skiftevis med Individ,

institution og samfund, således at cirka halvdelen af alle studerende

skal have ekstern censor ved den afsluttende prøve i 5 semester Faget

er fuldt ud indfaset og behovet for censorer er fortsat stort – på nuvæ-

rende tidspunkt er der 141 beskikkede censorer i DKK Aldersspred-

ning ligger mellem 40-70 år Knap 1/5 er mellem 40-50 år, godt 1/5 er

mellem 50-60 år og knap en 1/5 er mellem 60-70 år

26 27

I perioden fra 1 august 2010 til 31 juli 2011 har 1693 studerende væ-

ret til afsluttende prøve i Dansk, kultur og kommunikation – med eks-

tern censur Der har været afholdt 356 prøver De 1693 studerende der

har været til prøve i 5 semester har i gennemsnit opnået bedømmel-

sen 7,3 Gennemsnitskarakteren for hele uddannelsen er 7,69 – altså

ligger bedømmelserne i DKK en smule under gennemsnittet for hele

pædagoguddannelsen

Karakter Antal studerende

i DKK fordelt


karakterer

Gennemsnitskarakter

i % i DKK

-3 2 0,1 0,1

00 39 2,3 1,6

2 101 6 5,5

4 299 17,7 16

7 549 32,4 29,8

10 456 26,9 28,8

12 247 14,6 18,2

Gennemsnit 7,3 7,69

Gennemsnitskarakter

i %

for hele pædagoguddannelsen


Sidste år var karaktergennemsnittet for DKK 7,79 – det vil sige at der

er tale om et fald på 0,5 karakter i forhold til sidste år Dette bør na-

turligvis give anledning til nogen opmærksomhed – om end det kan

være vanskeligt at analysere til bunds Der kan måske med rette spør-

ges, om dette kan tilskrives uklarhed blandt andet i forhold til fagets

kernefaglighed og identitet, dalende timetal, utydelighed i forhold til

hvordan fagets kompetencemål dokumenteres og bedømmes? Mere

om dette i det følgende

Der er flere karakteristiske træk ved censorernes beretninger i år Ind-

ledningsvist må det dog fremhæves at det samlede datagrundlag – dvs

censorernes beretninger - er 37 % - dette er påfaldende lavt og kunne

ønskes mere omfangsrigt Censorerne er generelt kommet med fyldige

kommentarer i forhold til de syv spørgsmål, der stilles til censorerne

Generelt er der fortsat mange positive tilkendegivelser, der peger i ret-

ning af at fagets bredde er dets styrke og er godt på vej i at definere sig

som et centralt fag i uddannelsen Samtidig er der kommentarer, der

peger i forskellige retninger Jeg vil hefte mig ved følgende temaer og

28 29

problematikker i årets beretning: a prøveformer i relation til det fagli-

Når dette er sagt, udtrykkes der generel tilfredshed med prøveformerne

ge niveau samt b fagets identitet og bredde

Prøveformer og det faglige niveau

Et ganske påfaldende forhold i forbindelse med prøveformer, er at der

de fleste steder afholdes mundtlige prøver i faget – ca 3/4 Ca ¼ af

uddannelsesinstitutionerne afholder udelukkende skriftlige prøver Det-

te synes at påvirke karaktergennemsnittet betydeligt Det kan konstate-

res, at karaktergennemsnittet ved mundtlige prøver er 7,63 – hvorimod

der ved de skriftlige prøver er et gennemsnit på 6,09 Dette efterlader

et bekymrende spænd på 1,5 karakter!

Jeg tillader mig at pege på følgende to spørgsmål, der retfærdigvis må

overvejes: 1 kan den studerendes opnåelse af fagets kompetencemål

fyldestgørende dokumenteres og efterfølgende bedømmes ensartet uaf-

hængig af prøveform? 2 kan den studerendes retssikkerhed problema-

tiseres i forhold til retfærdig og ensartet bedømmelse ved såvel mundt-

lig som skriftlig prøveform?

Det kan med rette problematiseres, hvorvidt den studerendes opnåel-

se af kompetencemål udelukkende lader sig udfolde og demonstrere

på skrift – og dette skal ses i lyset af at Bekendtgørelsen fremhæver, at

fagenes kompetencemål er centrale

”Synes generelt at de studerende har svært ved at få refleksionerne

med. Det er desuden et problem at DKK faget udelukkende prøves

skriftligt.”

Hos en anden censor lyder det:

”En skam med en skriftlig DKK prøve, da DKK også indeholder for-

midling. En del studerende ville kunne profitere af også at have mulig-

hed for at formidle sig mundtligt.”

i faget Særlig tilfredshed er der ved afholdelse af kombinationsprøver,

hvor prøven tager afsæt i et kort skriftligt oplæg med en efterfølgende

mundtlig del Det fremhæves som noget centralt, at faget fortsat væg-

ter empiri, praksisforankring og den musisk-æstetiske dimension Her-

ved vægtes kompetencemålet om at kunne ”planlægge, gennemføre,

dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer” højt

Denne prøveform vurderes generelt som en prøveform, der sikrer dels

fagets bredde, dels fagets handledimension

”Det praktiske projekt som en del af eksamen er en god idé i forhold

til praksisorientering og æstetiske processer. De studerende havde et

højt fagligt niveau, som tjener deres undervisere respekt!”

Omvendt tematiseres også vanskeligheden i at tilfredsstillende at kun-

ne bedømme de studerendes niveau, der hvor opgaveformuleringer-


ne er snævre og hvor gode hensigtserklæringer kommer til at erstatte

praksisdimensionen

”En meget snæver opgaveformulering som ikke gav mulighed for at

tænke for meget ud ad boksen. På den anden side var der heller ikke

nogen som faldt helt igennem da formuleringen ikke lagde op til selv-

stændighed. Prøveformen på 8 timer giver ikke de studerende mulig-

hed for at fordybe sig i opgaven.”

Bekymringerne retter sig altså mod tendenser til at spare så meget på

prøveafholdelsen, at den studerendes og fagets tarv dårligt kan tilgode-

ses Herunder altså også problematikken om såvel mundtlig som skrift-

lig prøveform sikrer den studerende en ensartet og retfærdig behand-

ling Herudover bekymrer det nogle censorer, når prøvegrundlaget fore-

kommer for tyndt eller for snævert

Disse bemærkninger skal måske ses i forlængelse af det faktum, at det

faglige niveau i faget ligger en smule under gennemsnittet for hele ud-

forskellige uddannelsessteder effektuerer det.”

30 31

dannelsen Ligeledes kaldes der fortsat på præciseringer af prøvegrund-

laget – altså hvad der vægtes og forventes af de studerende, således at

censorerne kan yde en ensartet og retfærdig behandling samt pålide-

lig bedømmelse

Det er dog tydeligt, at censorerne samstemmende giver udtryk for, at

den bedste prøvesituation opnås, når der forud for den mundtlige prø-

ve foreligger praksisrelateret materiale og når tiden er tilstrækkelig til

uddybende drøftelser – og når prøvegrundlaget ikke er for snævert Der

synes fortsat at være en sammenhæng mellem de økonomiske og tids-

mæssige ressourcer, der investeres i faget og prøven og så censorernes

vurdering af niveau og kvalitet

Endelig må det i forbindelse med censorernes vilkår fremhæves, at fle-

re censorer bemærker de stramme tidsplaner, som i sidste ende er be-

kymrende i forhold til kvaliteten i bedømmelserne

”Tidsplan indeholdt ikke afsat tid til votering, ligesom de enkelte stu-

derendes prøvetid skulle forlænges. Der var ikke indsat pauser imel-

lem de enkelte eksaminer. Dette bevirkede, at den på forhånd ud-

meldte tidsplan begge dage blev forlænget med 2 timer.”

Faglighed, identitet og bredde

Faget har i al sin bredde sin kerne og sin berettigelse, når det giver den

studerende viden og indsigt – men ikke mindst færdigheder, der er nyt-

tige i den pædagogiske praksis Med et væld af centrale kundskabs- og

færdighedsområder synes kernen fortsat at centrere sig om sprog, kom-

munikation, formidling, fortælling, kultur og kulturelle mønstre, æsteti-

ske læreprocesser samt etiske, æstetiske, ideologiske og religiøse fore-

stillinger og normer

”Faget fungerer og er en ganske liflig og interessant sammensætning.

Endvidere er det fantastisk berigende og interessant, så forskelligt de

Trods fagets signalement, hvormed man kunne forestille sig større ens-

artethed, er der noget der tyder på at faget fortolkes og praktiseres for-

holdsvist forskelligt Dette afspejler sig i forskelligheder i uddannelses-

institutionernes studieordninger, udvælgelse af stofområder og prøve-

krav Censorernes formuleringer peger også i retning af, at forskellig-

hederne kan true fagets kernefaglighed

”DKK er et MEGET bredt fag, hvilket også åbner op for stor mang-

foldighed. Dette har såvel gode som mere problematiske sider - men

nu er det der, så vi må prøve at "rette ind" efter de retningslinier, der

foreligger.”

Der ligger en stor faglig opgave i at sikre et højt niveau og faglig ker-

ne – måske er det censorernes fornemmeste opgave at medvirke her-

til de kommende år


Afrunding

At dømme efter censorernes mangeartede kommentarer er faget Dansk,

kultur og kommunikation stadig på vej til at finde egne ben Det er glæ-

deligt, at dette er lykkedes mange steder og det er glædeligt, at udfor-

dringen om at fortolke og praktisere faget tages alvorligt og med blik for

at det kan ske på mange kvalificerede måder Derudover er det opmun-

trende, at fagets selvforståelse i høj grad vurderes at være et fortsat sam-

spil mellem æstetisk produktion, teoretisk forankring og professionen

Censorerne medvirker samtidig til at pege på perspektiver og proble-

matikker, som giver stof til eftertanke Her er der blandt andet peget på

problemstillingerne ved ensartet og retfærdig bedømmelse i relation til

de prøveformer der pt praktiseres rundt på uddannelsesinstitutionerne

Censorernes indspark er med til at kvalificere udviklingen af faget – og

prøver - i de kommende år Opgaven er fortsat at værne om fagets fag-

lige kerne og den tidskrævende professionsrettethed

Individ, institution og samfund

Censornæstformand Torben Munkholm

Karakter- og allokeringsstatistik

Der er som tidligere beskrevet sket store ændringer i både censorfor-

mandskabets og i censorkorpsets sammensætning, det sidste afspejler

sig til en vis grad i censorberetningerne, som jeg skal forsøge at gøre

rede for nedenfor Men inden da vil jeg gøre rede for udvalgte dele af

det statistiske materiale, det drejer sig om aspekter af den aktuelle dis-

kussion omkring censorallokering og nogle af karakterstatistikkerne

Men først nogle uddrag af materialet

Beretningen er baseret på censorberetninger fra prøver afholdt i perio-

den 1 august 2010 til 31 juli 2011 Der har været afholdt 105 prøver

i Individ, institution og samfund (IIS) med et samlet antal studerende på

1554, der har mødt og fået en karakter af i alt 80 censorer

Prøveformen har været både mundtlig og skriftlig med en overvægt af

mundtlige prøver, 67 i alt eller 63,8 % mod 38 skriftlige prøver sva-

32 33

rende til 36,2 % Karaktergennemsnittet for de mundtlige prøver er

6,90, mens de skriftlige prøver har et lavere gennemsnit på 6,36, hvil-

ket hverken er nyt eller et specielt fænomen for IIS Tallet for IIS ligger

tæt på gennemsnittet for hele uddannelsen, med DKK under og pæda-

gogik over gennemsnittet

Det, der er bemærkelsesværdigt, er de mundtlige karakterer, der alt an-

det lige er lavere end alle andre fag i uddannelsen Ser man bort fra de

skriftlige prøver, der som allerede nævnt er lavere end de mundtlige,

og som er særlige for de 3 store fag i uddannelsen, og ser man bort fra

bachelorprøverne, der traditionelt ligger med de højeste gennemsnit, så

ligger IIS alligevel i bunden karaktermæssigt set: 6,90 mod pædagogik

og DKK med hhv 7,70 og 7,62, altså et spring på ca 0,8 Grunden til

dette relativt store spring er uden tvivl komplekst og sammensat, der-

for kan det kun være formodninger, der fremsættes her

Det har ofte været nævnt, at den tidlige afslutning af faget på 4 seme-

ster kan give censorer nogle vanskeligheder, når niveauet skal fastlæg-

ges: Bliver der stillet for høje krav til de studerende, som de ikke kan


indfri på et så tidligt tidspunkt? Betyder den usikkerhed omkring nogle

kompetencemål, der kan opfattes som mål, der gælder den færdigud-

dannede pædagog, at censorer derfor bedømmer de studerende på et

grundlag, der måske ikke er rimeligt? Det er som sagt uvist hvad der er

årsagen til forskellen, men det ser ud som om censorerne også selv er

utilfredse med niveauet, jf nedenfor

At lave karakterer ikke er et generelt fænomen for IIS, viser sig i bache-

lorprøverne, hvor IIS har et fint gennemsnit på 8,46, faktisk det næsthø-

jeste af alle fag i uddannelsen Det ville være nærliggende, men også

en forsimpling af problematikken, at se bachelorstatistikken i sammen-

hæng med ovenstående

Fordelingen af karakterer er ikke overraskende set i forhold til perio-

den 2009 – 2010 Udsvingene er minimale og uden statistisk betyd-

ning, der er således god kontinuitet i karaktergivningen internt i faget

Karakter Antal studerenGennem- Gennemsnitskarakter

Ved censorberetningen er censorerne blevet bedt om at besvare 7

34

-3

00

de i IIS fordelt

på karakterer

1

47

snitskarakter

i % i IIS

0,1

3

i % for hele pædagoguddannelsen

0,1

1,6

spørgsmål, der forsøger at komme omkring både de formelle og de fagorienterede

dele af censorarbejdet Jeg har valgt at prioritere den faglige

del, fordi det er muligt at forfølge en diskussion om faget og det faglige

35

2 134 8,6 5,5

niveau, jf karakterstatistikken ovenfor, og fordi det er her faget afviger

4 326 21 16

fra andre fag i uddannelsen Det betyder ikke, at de formelle forhold

7 480 30,9 29,8

ikke er vigtige, de skal være i orden og er en nødvendig forudsætning

10

12

Gennemsnit

401

165

25,8

10,6

6,7

28,8

18,2

7,69

for, at vi kan leve op til prøvebekendtgørelsens bestemmelser (§25), også

i denne tid, hvor allokeringsprocedurer ændres radikalt Der er da også

en del kritik af den nye allokeringsprocedure i censorberetningerne

Set i forhold til de andre fag må det lavere gennemsnit naturligvis give sig

udslag i karakterfordelingen Det er især topkarakteren 12 og i mindre

grad 10 og 4, der udviser forskelle set i forhold til uddannelsen generelt

Ser man på censorprofilen for de censorer, der er blevet allokeret i fa-

get, viser det sig, at der er allokeret 46 eksterne censorer mod 34 in-

terne censorer, dvs de eksterne censorer har stået for 57,5 % af cen-

sorarbejdet i årets løb Det ser ikke ud som om det nye allokeringssy-

stem og den nye procedure, som forudsagt af mange kritikere, har æn-

dret afgørende på dette forhold Fra den 21 februar 2011 og frem til

periodens slutning har de eksterne censorer fået tildelt 25 opgaver el-

ler 59,5 % af arbejdet, mens de interne har taget sig af 17 I forhold til

andre fag i uddannelsen ligger IIS i toppen mht de eksterne censorers

del af opgaverne, kun overgået af pædagogik med 61,0 % Alle øvrige

fag ligger langt under dette niveau

Hvis der sammenlignes med fordelingen i det samlede censorkorps, er

der for IIS vedkommende, alt andet lige, en noget ujævn fordeling mel-

lem eksterne og interne censorer I det samlede censorkorps er der en

næsten ligelig fordeling på 52 % mod 48 % i de internes favør

Antallet af allokeringer pr censor fra februar 2011 har været således:

31 er allokeret 1 gang, 8 er allokeret 2 gange og 1 er allokeret 3 gange

Censorberetninger

Det er blevet muligt at sammenligne svarene på de 7 spørgsmål mel-

lem de enkelte fag, og det giver nogle nye muligheder for at få øje på

afvigelser set i forhold til uddannelsen generelt I IIS har der været en

svarprocent på de 7 spørgsmål, der svinger mellem 72 % og 83 %

I spørgsmålet om fagligt niveau er der tydelig forskel til andre fag På

spørgsmålet (nr 3)”Kommentarer og vurdering vedr. eksaminandernes

faglige niveau i f.t. udd.bek. mål (§1) samt fagbeskrivelser”, svarer kun

11 % ”meget tilfredsstillende”, mens tallet for hele uddannelsen er 24


% Den er også gal i den anden ende, hvor 4 % markerer sig som ”me-

get utilfredse” mod 2,17 % på hele uddannelsen Det kan altså konsta-

teres, at ikke blot er karakterniveauet lavere end i andre fag, censorerne

er også mere utilfredse med niveauet end i andre fag

I spørgsmålet om det ”nye” fag (nr 7)” Kommentarer og vurdering vedr.

dine erfaringer med de(t) nye fag ved prøven.” placerer 47 % af sva-

rene sig i kategori 3 mod 32 % på hele uddannelsen Det kunne tyde

på en tøven i forhold til en vurdering af faget Der er også færre censo-

rer, der er positive i deres vurdering af faget, 19 % er særdeles positive

mod 28 % på hele uddannelsen

De problematikker der har vist sig i censorberetningerne omkring fagligt

niveau påvirker delvist selve prøveforløbet og voteringen I spørgsmå-

lene om ”en ensartet og retfærdig behandling” (nr 4) og ”voteringspro-

cedurens hensigtsmæssighed” (nr 5) er der flere IIS-censorer, der svarer

på niveau 3 og lidt færre der svarer ”meget tilfredsstillende”

ceret i forhold til tidligere. Det vil i visse job - sammenhænge kunne

36 37

Det var vurderingerne Tilsvarende kan selvfølgelig også findes i kom-

give problemer. ”

mentarerne, men der er her også positive kommentarer Følgende ci-

tat udtrykker meget godt en lav vurdering af fagligheden, men også te-

maer der præger årets kommentarer, nemlig den store udskiftning, der

har været i censorkorpset og den deraf følgende usikkerhed i forhold

til voteringen:

”Det var lavt. Da det var min første gang som censor var det svært at

bedømme det faglige niveau og jeg var langt fra lærerne under vo-

teringen. Jeg forklarede dem situationen og vi endte ud med at blive

enige omend især en lærer synes jeg lå for højt i min bedømmelse.”

Andre mere erfarne udtrykker sig kortere og mere positivt:

”Det bliver fortsat bedre, faget er ved at få form.”

Der er også mange censorer der forholder sig konstruktivt til fagets ele-

menter Det metodiske bliver nævnt hos flere censorer:

”Generelt er de studerende meget svage metodisk. Der er generelt

mange basale fejl og mangler i de studerendes opgaver. Der er en ud-

talt mangel på grundlæggende viden om brug af samfundsvidenska-

belig metode.”

”Generelt god teoretisk viden og faglig niveau fint, men anvendelsen

af den teoretiske viden kunne have været bedre. Generelt ønskvær-

digt med mere focus på pædagogiske dilemmaer.”

Et tilbagevendende tema, men derfor ikke mindre vigtigt, er fagets ju-

ridiske elementer, der her kommenteres af 2 censorer:

”Individ institution - - - . Den socialfaglige forekommer noget redu-

”Det synes som om fagets juridiske aspekter er mindre prioriterede

end eksempelvis sociologiske. Det er (som sidste gang jeg var censor)

svært for en del af de studerende at integrere det relativt store stof-

område.”

Samlet set kan det for læseren se ud som om faget er i større proble-

mer og har sværere ved at definere sig selv end tidligere Det kan ikke

udelukkes, at materialet kan give rum for en sådan tolkning, men jeg

mener der er andre faktorer, der er mere iøjnefaldende Vigtigst er uden

tvivl de forbedrede muligheder for at udtrække statistisk relevant mate-

riale, der gør det muligt at komme tættere på problematikker, der kun-

ne være sværere at belyse tidligere Og det må jo under alle omstæn-

digheder være positivt for faget og dets udvikling


38

Sundhed, krop og bevægelse

Censornæstformand Brian Krogh Lassen

Censorkorpset i Sundhed, krop og bevægelse

Der er på nuværende tidspunkt beskikket i alt 140 censorer til fagprø-

ver i Sundhed, krop og bevægelse (SKB) Samtidig hermed er man auto-

matisk beskikket til bachelorprøver, hvor prøveemnet er indenfor Sund-

hed, krop og bevægelse

Karakterfordeling

Der har været 1539 studerende til fagprøve i Sundhed, krop og bevæ-

gelse i den forgangne periode fordelt på 127 prøver Gennemsnittet for

SKB er 7,93 og for hele pædagoguddannelsen 7,69

Karaktererne fordeler sig på følgende måde:

Karakter Antal studerende

i SKB fordelt på

karakterer

Gennemsnitskarakter

i % i

SKB

-3 0 0 0,1

00 20 1,3 1,6

2 68 4,4 5,5

4 223 14,5 16

7 462 30 29,8

10 490 31,8 28,8

12 276 17,9 18,2

Gennemsnit 7,93 7,69

Gennemsnitskarakter

i % for

hele pædagoguddannelsen

Karaktergennemsnittet i SKB er steget siden sidste studieår, hvor gen-

nemsnittet ifølge årsberetningen var 7,45 Stigningen i karakterniveau

kan måske hænge sammen med, at faget er ved at have etableret sig

Desuden er talmaterialet væsentlig større denne gang

39


Censorberetningerne

Der er udarbejdet censorberetninger på 80 % af prøverne i SKB I dis-

se beretninger er der generelt mange kommentarer tilknyttet de i alt

7 spørgsmål I det følgende kommenteres nogle tendenser i de afgiv-

ne svar

Kommentarerne og vurderingerne vedrørende eksamensadministra-

tionens orientering inden prøven er overordnet set meget tilfredsstil-

lende På en skala fra 1- 5 (meget utilfredsstillende - meget tilfredsstil-

lende) svarer 85 % enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.

I spørgsmålet omkring eksamensgrundlaget og retningslinjer vedr ud-

arbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål mv er der en del kommen-

tarer omkring prøvens forskellige dele (skriftligt produkt, mundtligt op-

læg, praktisk demonstration) og vægtningen af disse, som kan være

vanskelig for censorerne En censor skriver:

40 41

”Jeg synes, at det som censor til tider kan være svært at vurdere de

I spørgsmålet om voteringsproceduren svarer 84 % enten tilfredsstil-

studerendes niveau, når nogle uddannelsessteder inddrager praktisk

forevisning, andre benytter ikke synopsen i vurderingen m.m. Det vil-

le være rart med ens regler.”

Forholdet med de forskellige dele i prøven går igen i specielt det sidste

spørgsmål om de nye fag og behandles igen senere.

I forhold til spørgsmålet om fagligt niveau, finder 2/3 dele af censorer-

ne det faglige niveau tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. 24 %

svarer middel på dette spørgsmål, mens en gruppe på 9 % svarer util-

fredsstillende. Dette viser på den ene side, at der er et markant flertal,

der mener, det faglige niveau er i orden Samtidig hermed er der 24 %

der svarer middel, og sammen med de 9 % der svarer utilfredsstillende.

Dermed svarer 1/3 del af censorerne altså middel eller derunder til det

faglige niveau Der er dermed plads til forbedringer

En del kommentarer i spørgsmålet om fagligt niveau går på delelemen-

terne i prøverne En censor udtrykker det således:

”Der udestår jo et stykke arbejde vedr. overordnet afklaring af, hvor-

dan de forskellige fagelementer skal prioriteres.”

I prøvebekendtgørelsen skitseres fagets kompetencemål som centrale i

bedømmelsen Dette skal ses sammen med det der står om bedømmel-

se i den lokale studieordning i øvrigt om bedømmelse og prøvegrund-

lag Dette er vigtige redskaber til at kunne navigere i en fagprøve med

forskellige delelementer Det ændrer dog ikke ved, at ovennævnte ci-

tat giver stof til eftertanke De enkelte fagelementer sammen og hver

for sig kræver til stadighed meget bevågenhed

lende eller meget tilfredsstillende Således mener et markant flertal, at

voteringen fungerer upåklageligt

Spørgsmålet omkring de nye fag affødte mange kommentarer

Flest kommentarer er der omkring fagets bredde Mange skriver, at

det er et bredt fag, men tager i øvrigt ikke stilling til, hvorvidt dette er

godt eller skidt Næsten lige så mange synes at faget er for bredt Man-

ge skriver der er for få timer i uddannelsen til at komme tilstrækkeligt

rundt om de forskellige dele, og mener dette afspejler sig til prøverne,

hvor de studerende i nogle tilfælde ikke kan håndtere den bredde fa-

get har En del synes det er et plus med fagets bredde Der er ligeledes

en del, der finder denne fagkonstruktion god og herunder kommente-

rer flere, at det er meget relevant i pædagogisk arbejde En censor har

udtrykt det således:


”SKB virker i praksis som et fag og ikke en sammensætning, De tre del-

elementer supplerer hinanden godt, og der er en fin interaktion fagele-

menterne imellem Der er ingen kunstige konstruktioner ”

Mange kommenterer fagets delelementer Det kan både dreje sig om

vægtningen af henholdsvis sundhed, krop og bevægelse samt prøvens

forskellige dele (det skriftlige, det mundtlige samt det praktiske/demon-

stration/produktion) Her findes både positive samt mindre positive til-

kendegivelser Uanset hvad, er det til stadighed et stort opmærksom-

hedspunkt, at der i forbindelse med afvikling af prøver i faget som regel

er både en skriftlig, en mundtlig samt en praktisk del man skal forholde

sig til Dertil kommer, at der i forbindelse med prøver er flere faglige ele-

menter, der skal vurderes i sammenhæng (sundhed, krop og bevægelse)

Der er en del kommentarer, der vedrører den praktiske del af prøver-

ne Således er der både censorer, der ytrer, at der bliver brugt for lidt

tid på praktisk demonstration og dem, der mener, at der er god mulig-

42 43

hed for dette Dette skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at der er

forskellige prøveformer på de forskellige uddannelsesinstitutioner, hvor

den praktiske demonstration har mere plads nogle steder end andre

Afslutningsvis vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om der stadig er tale

om de nye fag foranlediget af flere censorers bemærkninger om dette:

”Jeg har prøvet det så mange gange, at jeg ikke længere spekulerer

over, at det er nyt.”

En anden skriver således:

”Faget er på vej til at finde sin form og eksistens rundt på seminarier-

ne. De tre komponenter er ved at "give hinanden rum" også ved ek-

samensbordet. Der arbejdes meget på dette, fornemmer jeg.”

Vi har nogle erfaringer at trække på i forhold til prøver Faget er ikke

længere nyt Men der er stadig masser af vigtige diskussioner omkring

vægtning af delelementer, prøveform mv til gavn for censorerne i de-

res fremtidige arbejde ved de kommende prøver og forhåbentlig til for-

del for de studerende i faget fremover

Tak for samarbejdet med censorer i SKB i mit første år i censorformand-

skabet Jeg ser frem til det kommende års samarbejde


Udtryk, musik og drama

Censornæstformand Sonja Svendsen

Der er i perioden 1 august 2010 til 31 juli 2011 afholdt 140 prøver i

Udtryk, musik og drama (UMD) fordelt på 964 studerende Denne be-

retning for faget bygger på kommentarer fra censorerne fra ca 87 %

af prøverne

En stor del af censorberetningerne er suppleret med uddybende kom-

mentarer Enkelte af kommentarerne medtages her for at give eksem-

pler på synspunkter og holdninger fra censorerne

Karaktergennemsnittet for fagprøverne er 8 Til sammenligning var gen-

nemsnittet i 2010 på 8,44, hvilket kunne tyde på, at bedømmelserne i

faget har fundet et passende leje

For samtlige prøver på landsplan er gennemsnittet 7,69 Karaktererne

fordeler sig således på de 140 fagprøver:

Karakter Antal studerende

i UMD fordelt

på karakterer

Gennemsnits

karakterer i % i

UMD

-3 0 0 0,1

00 8 0,8 1,6

2 55 5,7 5,5

4 125 13 16

7 284 29,5 29,8

10 280 29 28,8

12 212 22 18,2

Gennemsnit 8 7,69

Gennemsnits

karakter i % for

hele pædagoguddannelsen

Det fremgår tydeligt af de generelt meget fyldige kommentarer i cen-

sorberetningerne, at censorerne er opmærksomme på, hvordan CKF-er

45


46

og kompetencemål i det relativt brede, men dog specifikke faglige om-

råde kan komme til udtryk og blive vurderet retfærdigt og rimeligt Man-

ge kommentarer afspejler en vis skepsis over, om det vil kunne lade sig

gøre at lave en samlet vurdering i én prøve Det er mit indtryk, at denne

skepsis retter sig mod, at den studerende både skal udvikle håndværks-

mæssige og refleksive kompetencer indenfor faget, og at det i bedøm-

melserne kan være svært at finde og vurdere denne balance

Færre undervisningstimer til UMD

Der udtrykkes generelt stor bekymring overfor, at undervisningstimerne

til faget med årene er forringet, som gør det vanskeligt med en rime-

lig vurdering af de studerendes slutkompetencer Dette afspejles også

i overvejende grad i censorernes kommentarer til, hvordan faget dels

finder sin identitet og dels en tilfredsstillende balance mellem de fag-

lige elementer

Det er mit indtryk, at mange censorer særligt udtrykker bekymring

overfor om, der er tid nok til at udvikle praktiske og håndværksmæssi-

ge kompetencer indenfor faget

I flere andre af de supplerende kommentarer kommer det til udtryk,

at man ser nye og spændende tendenser, og at der flere steder begyn-

der at tegne sig en profil i takt med, at underviserne får flere erfaringer

med at integrere de faglige elementer Den tendens vil nok være der

indtil underviserne erfarings- og uddannelsesmæssigt er rustet til hele

bredden i faget Dvs , at ”… fagintegrationen først bliver rigtig UMD-

agtigt i det øjeblik, at underviserne definerer sig som UMD-lærere og

ikke henholdsvis som musiklærer og dramalærer”

På en skala fra 1 – 5, hvor 5 er særdeles tilfredsstillende og 1 er meget

utilfredsstillende svarer 21 % af censorerne, at de finder retningslin-

jer, eksamensgrundlaget og udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgs-

mål m m særdeles tilfredsstillende 39 % svarer i kategori 4 og 23 %

i kategori 3

Flere af censorerne har supplerende kommentarer til bedømmelses-

grundlaget Der kommenteres særligt på forholdet mellem skriftlige

produkter og praktisk håndværksmæssig kunnen indenfor faget, f eks :

”Her var tale om en skriftlig teoretisk opgave med kun meget lidt

praksis. Her var ingen fremvisning af et produkt.10 min. fremlæggelse

ved den studerende og 10 min. til drøftelse med eksaminator. Svært

at bedømme karakter.”

”Den håndværksmæssige kunnen er underprioriteret i forhold til te-

orier, hvilket hæmmer den studerende i at få teori og praksis til at gå

hånd i hånd. UMD må ikke bare gå hen og blive til en pædagogisk

praksis i "at få tiden til at gå" sammen med børnene vs. et pædago-

gisk fagligt udviklende/reflekterende/stimulerende "rum"!”

Hvad angår voteringen, giver censorerne generelt udtryk for, at der er

god overensstemmelse mellem censor og eksaminator God faglig dia-

log om karakterer, bedømmelse og feed-back til de studerende Der

er enkelte supplerende kommentarer, der udtrykker ønske om, at der

kunne være en tydeligere udtrykt vægtning mellem den teoretiske og

praktiske del

De studerendes faglige niveau

På beretningens spørgsmål om eksaminandernes faglige niveau forde-

ler censorernes vurdering sig på kategorien 3, 4 og 5 I alt er der 68 %

i kategorierne 3 og 4 og 16 % i kategori 5 Der er mange supplerende

kommentarer til det faglige niveau, som i overvejende grad vurderes

som tilfredsstillende Her følger nogle eksempler:

”Jeg synes det faglige niveau var meget højt på en måde der på

smukkeste vis viser faget i dets virke. De studerende var både godt te-

oretisk klædt på og samtidig udviste de en fagforståelse af linjefagets

brug i professionen.”

47


Og en anden kommentar lyder:

”Det var en rigtig god oplevelse, at være censor, efter mange egne

eksaminationer i det nye fag. Målene for faget er omfattende så det

blev meget tydeligt hvor vigtigt eksaminationen tager afsæt i en prak-

tisk demonstration. Det kan sagtens lade sig gøre for den dygtige stu-

derende at udfolde, diskutere og komme omkring alle målene, også

selvom afsættet /den praktiske demonstration og gennemførte forløb

tager fat i en del af faget, som her hvor det var "stand–up".

Men der er yderligere nogle karakteristiske træk ved censorberetnin-

gerne i denne kategori (Kommentarer og vurdering vedr. eksaminan-

dernes faglige niveau). I de meget fyldige kommentarer, ser det ud som

om, at de supplerende og kritiske bemærkninger samler sig omkring

to gennemgående temaer, der har indflydelse på bedømmelsen af det

faglige niveau Jeg hæfter mig ved følgende:

Antal af undervisningstimer til faget, og dels vægtningen af de prak-

Generelt suppleres der også her med meget fyldige kommentarer, der

48 49

tiske og håndværksmæssige elementer i faget

udtrykker synspunkter og holdning til fagets vanskeligheder med at fin-

Nogle eksempler:

”Et OK niveau ud fra de vilkår, som faget er givet rent timemæssigt.

Men som sagt ikke et højt niveau indenfor fagintegrative elementer,

bortset fra 1 studerende.”

”Niveauet var i orden i forhold til omstændighederne, men til dels

præget af det reducerede antal undervisningstimer i UMD.”

”Niveauet var her normalt som på landsplan. Jeg kunne generelt øn-

ske mig større æstetisk udtryksevne og håndværk (altså på lands-

plan).”

”Det teoretisk faglige niveau lå som forventet. Det praksis faglige er

meget afhængig af de færdigheder de studerende har erhvervet side-

løbende med uddannelsesindholdet.”

”Jeg finder det svært at vurdere deres evne til beherskelse og formid-

ling af fagets teknikker, instrumenter og udtryksformer eftersom der

ingen praktisk demonstration var.”

Der synes at være en klar sammenhæng mellem de økonomiske og

tidsmæssige ressourcer, der er investeret i faget og prøven, og censorer-

nes vurdering af niveau og kvalitet Og dette er jo en sørgelig tendens

På vej mod en UMD identitet

Der er ligeledes ganske mange, som uddyber kategorivurderingen, når

de i beretningen bliver bedt om at kommentere og vurdere erfaringer

med de(t) nye fag og prøven.

de sin identitet Når censorerne skal vurdere deres erfaringer med det

nye fag har 20 % særdeles tilfredsstillende erfaringer, 33 % placerer sig

i kategori 4, 26 % i kategori 3 og 20 % i kategori 2

Der er altså fortsat en del censorer, der knytter en vis skepsis til det nye

linjefag UMD Jeg vurderer, at censorernes kommentarer kan være ud-

tryk for, at de reducerede timer til faget er en alvorlig bremse for en

frugtbar videreudvikling af det nye fag

Det er mit indtryk, at der her generelt peges på, at der ikke er tid nok

til at udvikle generelle tværfaglige kompetencer indenfor det æstetis-

ke felt Dette kunne få den konsekvens, at underviserne – af nød, fort-

sat ”kun” forsøger at give de studerende basale færdigheder indenfor

de ”gamle fag”, musik og drama frem for at udvikle erfaringer med de

tværfaglige æstetiske elementer En tendens, der ikke vil kunne opfyl-

de CKF-er og kompetencemål fyldestgørende


Her følger nogle illustrative eksempler på dette:

” … selve faget er flere steder blevet udviklet med en profil som er

inspirerende for de studerende. MEN ! der mangler ganske en kon-

kret sammenhæng mellem de fine faglige og pædagogiske mål og så

det katastrofalt lave timetal som det nye fag er tildelt. Dette finder jeg

yderst kritisabelt!! Undervisningen kan være nok så vel tilrettelagt,

spændende og inspirerende, men for at tilegne sig færdigheder som

også fungerer i det praktiske virkefelt for pædagogerne, så skal der til-

deles området flere timer.”

”Det er svært at ligevægte Udtryk,Musik og Drama..bliver let kunstigt

og lidt postuleret, men sådan er faget jo ( desværre) nu. Med så få ti-

mer på uddannelsen, kan man ikke tale om en forbedring.”

”Fagsammensætningen har - i kombination med få undervisningsti-

mer i fagene absolut forringet de kommende pædagogers praktiske

”Nu er faget knapt så nyt mere, og både eksaminator og censor har

50 51

færdigheder og ligevægten som eksamenskrav gør nemt opgaveløs-

fundet et fornuftigt bud på, hvad man kan kræve af " udtryk " Musik

ningerne fortænkte. Sammenhængen er der, men den er nok ikke er-

kendt, da timegrundlavet for en faglig ballast er så lille.”

Det fremgår som et generelt træk fra mange af kommentarerne, at den

afsatte tidsramme til prøven ikke er tilstrækkelig Man hæfter sig her

især ved den tidsramme, som den studerende har til rådighed for at de-

monstrere sin kompetence ved en fremlæggelse af linjefaget

Det fremgår endvidere fra en række kommentarer, at der er stor forskel

på de enkelte uddannelsesinstitutioner hvad angår erfaringer med at

integrere de faglige elementer i det nye fag

Her følger en række eksempler:

”… det er meget forskelligt hvordan de forskellige seminarier formår at

få integreret håndværk og fagbegreber i et sammenhængende nyt fag.

Tværfaglighed mellem udtryk, musik og drama opnås først når den

studerende også i rimeligt omfang behersker de enkelte elementers

faglighed.”

”UMD virker som et spændende fag, der dog først og fremmest ved

disse eksaminationer blev til drama.”

”Faget er under udvikling. Der er fortsat usikkerhed på, hvordan ele-

menterne i faget UMD kan og må vægtes i forhold til hinanden. Har

eksamineret i det nye fag gennem tre år, så jeg har vist den erfaring,

det kan forventes på nuværende tidspunkt.”

og drama er mere konkret, selvom man i flere tilfælde accepterer en

vægtning, således at focus er på enten musik eller drama.”

”Det er min oplevelse, at UMD faget stadig optræder som to fag: Mu-

sik og drama, og at de studerende også mangler en forståelse af det

nye fag.”

”Når prøven er fagligt tonet mod det ene fag, synes det overraskende

for de studerende, at jeg spørger ind til faglige elementer i det andet

fag, ligesom litteraturhenvisningerne også centrerer sig om den ene

faglige vinkel.”

”Der begynder at tegne sig en profil og vi fik i går nogle gode eksem-

pler, synes jeg. Vi havde bla. på gulvet et par studerende som smelte-

de drama (streetfight) og musik (stomp) forbilledligt sammen.”


52

Afslutning

Samlet set kan det konkluderes, at flere censorer ser tendenser på, at

det nye fag er på vej mod en faglig identitet, men også at faget er truet

af de reducerede undervisningstimer Jeg vurderer, at der her udtryk-

kes en opfordring til uddannelsesinstitutionerne om at sørge for, at de

studerende får bedre betingelser for at arbejde med og realisere fagets

kompetencemål og CKF-er til en kvalificeret slutkompetence Censo-

rerne har i overvejende grad givet udtryk for en tilfredshed med det

faglige niveau ved prøverne, hvilket afspejles i karaktergennemsnit-

tet Derimod er der i de supplerende kommentarer en entydig marke-

ring af vigtigheden af, at de studerende får mulighed for at demonstre-

re praktiske færdigheder ved prøven En censor udtrykker det således:

”Der er et øget fokus på æstetikbegrebet, og det oplever jeg som en

kvalificering af området, men til tider også som en hæmsko ift at teo-

ridelen har tendens til at få forrang frem for de studerendes handle-

færdigheder. Jeg vil anbefale mere tid til praksiselementerne og mere

fokus på handlefærdigheder og kunnen.”

Jeg vil derfor opfordre uddannelsesinstitutionerne til at sikre, at det

bliver muligt at skabe rammer for et prøveforløb, hvor den studerende

også praktisk kan demonstrere sin slutkompetence i forhold til de fag-

lige kompetencemål Dette vil kvalificere faget betydeligt i processen

frem mod en faglig identitet, der er i overensstemmelse med professi-

onens virke og behov


54

Værksted, natur og teknik

Censornæstformand Niels Ejbye-Ernst

Der har i alt været 1096 studerende til prøve i Værksted, natur og teknik

(VNT) ved i alt 100 forskellige prøver Denne beretning for faget bygger

på kommentarer fra censorerne fra ca 90 % af prøverne

Karakter Antal studerende

i VNT fordelt på

karakterer

Gennemsnitskarakter

i % i

VNT

-3 0 0 0,1

00 15 1,4 1,6

2 62 5,7 5,5

4 183 16,7 16

7 350 31,7 29,8

10 301 27,5 28,8

12 185 16,9 18,2

Gennemsnit 7,6 7,69

Gennemsnitskarakter

i % for

hele pædagoguddannelsen

Det fremgår af ovenstående tabel, at karaktererne i VNT er helt at sam-

menligne med karaktererne, der afgives i hele uddannelsen Karakterer-

ne fordeler sig ensartet, som i de øvrige fag, og gennemsnittet er også

at sammenligne med resten af uddannelsen

Det kunne betyde, at faget VNT er kommet godt i gang i den ny ud-

dannelse, idet 2011 er det første år, hvor mange studerende har været

til prøve i VNT efter at have fulgt linjefaget gennem uddannelsens 3 ½

år I de ca 90 censorberetninger udarbejdet af 31 censorer er der dog

en del kritiske bemærkninger til det nye fag, til det grundlag de stude-

rende går til prøve på og til det faglige niveau

55


Beretningens opbygning

Alle censorer besvarer syv spørgsmål i forbindelse med afslutning af en

prøve De syv spørgsmål besvares dels med en fem trins skala (Likert

skala) der spænder mellem meget dårligt og meget godt

Spørgsmål fra censorberetninger fra VNT-censorer er blevet sammen-

holdt med samme spørgsmål fra hele pædagoguddannelsen for at un-

dersøge om censorberetningerne fra de 100 prøver indenfor VNT for-

deler sig som censorberetninger fra hele uddannelsen

Indenfor to af spørgsmålene ligger VNT svarene helt som svarene fra

de øvrige fag:

– tilfredshed med information fra eksamensadministrationen

– tilfredshed med censorformandskabet og censorsekretariatet

Der er stor tilfredshed med uddannelsesinstitutionernes orientering an-

gående studieordninger, planlægning, pensum og information om prø-

vebekendtgørelsen, ligesom censorsekretariatets arbejde også ser ud til

at fungere godt (se diskussion om allokering af censorer)

Svarfordelingen indenfor VNT skiller sig ud fra svarene indenfor resten

der svarer til 30 ECTS En del censorer skriver om prøveformer,

56 57

af uddannelsen indenfor flg fem spørgsmål:

der ikke gør det muligt for de studerende at demonstrere CKF-er

1 Eksamensgrundlag Kommentarer og vurdering vedr

eksamensgrundlaget f eks retningslinjer vedr udarbejdelse af

opgaver, eksamensspørgsmål mv

2 Fagligt niveau Kommentarer og vurdering vedr eksaminandernes

faglige niveau i f t uddannelses bekendtgørelse mål (§1) samt

fagbeskrivelser

3 Ensartet og pålidelig behandling Kommentarer og vurdering vedr

forhold, som påvirker muligheden for at sikre eksaminanderne en

ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig bedømmelse i

overensstemmelse med gældende regler (jf prøvebek §25)

4 Votering Kommentarer og vurdering vedr voteringsprocedurernes

hensigtsmæssighed i f t målevaluering (jf karakterbek §12)

5 Nye fag Kommentarer og vurdering vedr dine erfaringer med

de(t) nye fag ved prøven

Det er derfor oplagt at undersøge dette grundigere i beretningen

Eksamensgrundlag

Eksamensgrundlaget for prøven til VNT vurderes som svagere end eksa-

mensgrundlaget indenfor fagene i pædagoguddannelsen i gennemsnit

Der er flere kritiske kommentarer til eksamensgrundlaget indenfor VNT,

idet 73 % af samtlige censorer vurderer eksamensgrundlaget positivt

for hele pædagoguddannelsen, mens 52 % af VNT-censorerne tilslut-

ter sig dette

Kritikpunkterne er forskellige:

– Der findes en del uddannelsesinstitutioner, hvor VNT ikke frem-

står som et samlet fag Her afholdes stadig prøver, som om de stu-

derende har den gamle uddannelses værksteds- eller naturfag

Dette er en kritik, der fylder en del i flere af punkterne Denne

kritik blev også fremhævet markant i årsberetningen fra 2010

– På en del pædagoguddannelser er tiden til prøverne blevet ned-

sat så meget, at de studerende ikke kan demonstrere deres færdig-

heder indenfor VNT VNT afsluttes på 7 semester og har en fylde,

og faglige kompetencemål

– En del pædagoguddannelser kritiseres for, at de studerendes skrift-

lige bidrag ikke vurderes, at der ikke tildeles tid til læsning af det

skriftlige materiale, eller at de studerende bare afleverer en littera-

turliste og en problemformulering

– Enkelte censorer kritiserer prøver for at være fremlæggelser af al-

mene pædagogisk/psykologiske teorier, uden at de studerende vi-

ser viden, færdigheder eller kompetencer indenfor deres linjefag

Fagligt niveau

Også indenfor de studerendes faglige niveau ligger vurderingerne fra

VNT-censorerne lavere end vurderinger fra alle censorer på uddannel-

sen Hvor 62 % af samtlige censorer vurderer det faglige niveau posi-

tivt, beskriver 53 % af VNT-censorerne det faglige niveau positivt

Også i dette spørgsmål blev fortolkningen og praktiseringen af VNT

kritiseret


58

Mange skriver, at præstationerne var meget svingende En enkelt cen-

sor (8 prøver) skriver gentagne gange, at prøveforholdene var for dår-

lige til at lave en seriøs bedømmelse

Flere censorer fremhæver, at de studerende enten var blevet rådet til

at lægge vægt på praktiske aktiviteter uden teoretiske overvejelser el-

ler teoretiske overvejelser af almen karakter uden at applicere disse på

den fagprøve i VNT som prøven omhandlede

Også indenfor spørgsmålet om fagligt niveau fremhæves markant, at

VNT ikke fungerer som et samlet fag:

”Som tidligere beskrevet var der slagside i de studerendes opfattelse

af faget VNT: Enten var det værkstedsfaget (overvejende) eller natur-

faget, der var omdrejningspunkt for deres opgave og fremlæggelse.”

”Der var generelt ved alle studerende en kraftig toning i et element af

faget, hvilket jeg finder betænkeligt.”

”Jeg oplevede i flere tilfælde hos den enkelte studerende følgende: Et

højt niveau i et fagområde fx værksted, og usikkerhed i resten af faget.”

”Værksted, natur og teknik er et komplekst fagområde og i dette til-

fælde kneb det med at vurdere værkstedskompetencerne.”

”Det faglige niveau - er bestemt ikke godt nok. Naturfag er nærmest

ikke eksisterende mere. Det er et stort misk mask mellem pædagogik

og værksted - som kunne være udemærket - hvis det hele prioriteres

ligeligt og på et højt kvalificeret niveau.”

”De studerendes niveau fremstod forholdsvist svagt. Dette mener jeg

delvist skyldes de studerendes generelle niveau, men også at faget er

nyt og endnu ikke har fundet sin form.”

”Det virker som om det faglige niveau mest er præget af det værk-

stedsfaglige. Natur- og teknikdelen af VNT faget synes mere tynd.”

(Citaterne skal ses som eksempler på kritik, der findes også mange po-

sitive kommentarer)

Ensartet og pålidelig behandling

Som følge af kritik af eksamensgrundlag (tid til prøven, læsning af de

studerendes arbejder) og fagligt niveau (fortolkning af det nye fag) frem-

hæver flere censorer indenfor VNT problemer med prøverne Dette

spørgsmål fremhæves af mere end 80 % af censorerne i uddannelsen

generelt som positivt, mens kun ca 60 % indenfor VNT beskriver mu-

ligheden for at sikre de studerende en ensartet og pålidelig behandling

Kritikpunkterne er beskrevet ovenfor

Votering

Også indenfor spørgsmålet om votering skiller VNT sig ud fra tallene

fra resten af uddannelsen Fordelingen ligner fordelingen ovenfor Det

er overvejende fortolkningen af det nye fag, der kan betyde uenighe-

der mellem censor og eksaminator, samt det at nogle UC’er har sparet

massivt på gennemførelsen af prøver

Om nye fag

Hvor mere end 60 % finder at de nye fag generelt fungerer godt i pæ-

dagoguddannelsen, er kun ca 40 % af censorerne indenfor VNT eni-

ge i dette

Dette punkt er det mest kritisk beskrevne af de 7 punkter i censorbe-

retningerne

Det er overvejende de problemer censorerne har set angående fortolk-

ning af VNT, der fremhæves

”Pædagoguddannelsen bør revurderes.”

59


”Jeg håber at dette nye fag vil finde fodfæste, der ligger så mange mu-

ligheder for at stimulere børn, unge og borgere med denne holistiske

tilgang til værkstedsfag og naturfag i et samlet VNT.”

”VNT opleves fortsat alt for bredt. Eksempelvis er det meget svært for

de studerende at skabe projekter, hvor de trods uddannelsesstedets

vægtning med 60 % Værksted og 40 % Natur og teknik kan udfolde

sig med vægt. Især synes teori og praksis omkring naturfagsdelen at

være underprioriteret.”

”Jeg mangler erfaring med gamle fag for at kunne sammenligne.

Værksted, natur og teknik giver god sammenhæng her.”

”Det ville være ønskeligt, hvis der var en større forståelse for fagets

bredde. De studerende var meget ensidige omkring deres selvvalgte

projekt og havde meget svært ved at se og forstå fagets bredde. Det

rører ved problematikken omkring et fag, som fagligt er så bredt, at

60 61

det er svært at se og finde kernen.”

Beretningen fra 2011 uddyber den kritik der blev fremsat i 2010

”Naturfag og værksted virker stadig som et underligt par.”

Generelt om censorberetningerne

Karaktergennemsnittet viser, at VNT vurderes som gennemsnittet af an-

dre fag i pædagoguddannelsen

Samlet set er der også indenfor VNT-censorberetningerne flest positi-

ve tilkendegivelser i form af korte tilbagemeldinger som ”fint”, ”ok”,

”i orden” osv eller som standardsvar, der skrives til mange forskellige

uddannelsesinstitutioner af samme censorer, uden at der henvises til

noget specifikt Der er samlet set også mange positive tilkendegivel-

ser i censorberetningerne, men censorberetningerne for VNT er min-

dre positive end censorberetningerne fra pædagoguddannelsen set ud

fra samtlige fag (inklusiv VNT)

Kritikken kan samles i følgende punkter:

– Det er vanskeligt at eksaminere i VNT, der er et meget bredt

fagområde, som ikke er blevet fortolket ensartet på landsplan Det

fremgår også fra en del censorberetninger, at faget virker for bredt

til, at de studerende kan arbejde nuanceret med det nye fag

– Selv om eksamen skal undersøge udvalgte CKF-er og samtlige

kompetencemål (viden, færdigheder og kompetencer), er tiden

til eksamen i mange tilfælde reduceret for meget Den skriftlige

del af eksamen er for ofte reduceret så meget, at censorerne

bliver kritiske Der sendes f eks en del synopser ud, som ikke

skal læses, som intet betyder og som derfor ofte er sjuskede og

mangelfulde

– Nogle uddannelsesinstitutioner underviser ikke i VNT, men i de

dele af faget der er personale til Det kan betyde, at faget fortolkes

ensidigt som natur- eller værkstedsfag Teknikbegrebet er næsten

ikke nævnt i censorberetningerne


Bachelorprojekt

Censornæstformand Birthe Bøhm og

censorformand Anders Refslund Hamming

En årsberetning for bachelorprojekterne kunne lyde: Alt fungerer ef-

ter hensigten!

I censorberetningerne udtrykkes der generel tilfredshed med såvel in-

formation, administration, samt selve afholdelsen af prøven Vi finder

ingen områder, hvor censorerne i deres censorberetninger påpeger ge-

nerelle problemer

Kommentarerne fra censorerne er næsten alle udtryk for fremadrettet

gode ideer til den enkelte uddannelsesinstitution i forhold til censor-

Der har været 722 allokeringer I forbindelse med disse prøver har

62 63

censorerne udarbejdet 559 censorberetninger, hvilket giver en dæk-

jobbet

Årsberetningen for bachelorprojekterne er udfærdiget på baggrund af

følgende:

ning på 76 %

Det samlede antal studerende ved bachelorprojekterne er 3431

Karakter Antal studerende

i bachelorprojekt

fordelt

på karakterer

Gennemsnitskarakterer

i

% i bachelorprojekt

-3 2 0,1 0,1

00 33 0,9 1,6

2 129 3,6 5,5

4 431 12,2 16

7 967 27,3 29,8

10 1149 32,5 28,8

12 825 23,3 18,2

Gennemsnit 8,4 7,69

Gennemsnitskarakter

i % for hele

pædagoguddannelsen


Karaktergennemsnittet i 2011 er 8,4 Til sammenligning var gennem-

snittet i 2010 8,0

Når man sammenligner karakterprofilen i bachelorprojekterne i 2011

med karakterprofilen for alle prøver på pædagoguddannelsen, tegner

der sig et tydeligt billede af at der generelt gives flere topkarakterer i

bachelorprojekterne

55,8 % får karaktererne 10 eller 12 kendetegnet ved henholdsvis den

fortrinlige og den fremragende præstation, hvis man sammenholder det

med den foreskrevne idealfordeling, så ligger pædagoguddannelsen væ-

sentligt over (20,8 %) Hvis man medregner 7, som er kendetegnet ved

den gode præstation, bliver tallet 83,1 % Her giver en sammenligning

med idealfordelingen en lignende forskel (18,1 %)

Hvis man sammenligner karaktererne afgivet ved bachelorprojekterne

med karakterfordelingen på den samlede uddannelse, så bliver udsla-

gene mindre markante (8,8 % og 6,38 %)

Disse forskelle kan give anledning til forskellige overvejelser En over-

På den anden side kan man ikke udelukke, at censorerne vurderer det

64 65

vejelse kunne være, at man generelt ikke bruger 7 skalaen som abso-

faglige niveau højt på baggrund af de afgivne karakterer

lutte karakterer i forhold til opfyldelse af givne mål, men at man i hø-

jere grad vurderer den enkelte præstation i sig selv En anden overve-

jelse kunne være, at målene er for lavt sat Karakterstatistikken giver

ikke i sig selv noget svar på disse spørgsmål

En tredje mulighed er, at der rent faktisk er et højt fagligt niveau

Spørgsmålet er om censorberetningerne giver den type svar Spørgsmå-

let er hvad det er censorerne svarer på? Spørgsmålet lyder: Fagligt ni-

veau: Kommentarer og vurdering vedr. eksaminandernes faglige niveau

i f.t. udd.bek. mål (§1) samt fagbeskrivelser?

Hvis vi ser på censorernes vurderinger af det faglige niveau tegner der

sig følgende billede: 68 % afgiver vurderingen 4 eller 5, hvilket kan ta-

ges som udtryk for at man anser niveauet er højt 24 % afgiver vurde-

ringen 3 og forholder sig neutralt, og 8 % afgiver vurderingen 1 og 2,

hvilket kan tages som udtryk for, at de vurderer niveauet er lavt

Der forekommer censorkommentarer så forskellige som: niveauet er

lavt, - middel, - højt! Med en overvægt af middel - høj

“Bredt niveau, gående fra 02 til 12. Fint i fht. Bekendtgørelsen og fag-

beskrivelser.”

“var karaktermæssigt spredt ud over hele skalaen.”

“relativt lavt fagligt niveau” - “Niveauet var absolut over middel”

- to svar fra samme uddannelsesinstitution.

“blandet, men ok”!

Der er således ikke markant forskel på de afgivne karakterer og censo-

rernes vurdering af at niveauet er højt på bachelorprojekterne

Enkelte finder at der stadig kan arbejdes med en præcisering af krav til

videnskabs-teori i opgaverne Det samme gør sig gældende for meto-

deafsnit og kritisk analyse i opgaverne En censor skriver:

“De studerende havde et forholdsvis højt fagligt niveau, men enkelte

havde store mangler i opgaverne og havde svært ved at begrunde te-

oretisk valg og manglede analyse af praksis.

Største delen af de studerende udviste et højt fagligt niveau, med

gode pædagogiske begrundelser og refleksioner over praksis.”

Censorerne finder, at der er god overensstemmelse mellem eksamina-

torernes og censorernes bedømmelse af opgaverne, og at voteringsar-

bejdet foregår tilfredsstillende


66

Flere nævner, at tiden til votering ikke må være for kort, da tidsplanen

for dagen ellers let kan skride Hvilket ses som et irritationsmoment

for alle parter

Enkelte censorer peger på, at bedømmelseskriterierne for bachelorpro-

jekterne ikke er særlig præcise, men som en skriver:

”Der er ikke udarbejdet faglige kompetencemål og ckf for BA. Der

bør der nok heller ikke. Men der bør udarbejdes mere beskrivende

bestemmelser for BA-projektet - herunder ikke mindst, hvor fagligt af-

grænset et BA-projekt kan være. Altså om projektet skal samle den

studerendes forståelse af professionen pædagog, eller om det er til-

strækkeligt at beskæftige sig med nogle delaspekter heraf.”

Det sidste spørgsmål til censorerne handler om kommentarer til det

“nye fag“

Det generelle indtryk af censorberetningerne er, at bachelorprojektet

har etableret sig som institution i uddannelsen Der er på mange må-

der konsensus om form og krav

Som mange af censorerne skriver, så er bachelorprojektet ikke specielt

nyt - og derfor knyttes der ikke kommentarer til spørgsmålet


68

Akademiuddannelsen i Ungdoms-

pædagogik

Censorformand Anders Refslund Hamming

Ungdomspædagoguddannelsen er en mindre uddannelse på akademi-

niveau, som udbydes 3 steder i landet Uddannelsen har fundet et stabilt

leje hvad angår udbud og dermed også antal allokeringer af censorer

Der har gennem de år uddannelsen har eksisteret været et tæt samar-

bejde mellem de 3 udbydere, som er med til at sikre uddannelsen en

vis homogenitet på landsplan

Uddannelsens censorkorps er sammensat af en mindre gruppe cen-

sorer (32) fra pædagoguddannelsens censorkorps med særlige kom-

petencer inden for det meget brede pædagogiske felt som uddannel-

sen uddanner til

Der blev i 2010 – 2011 afholdt 30 prøver med ekstern censur, det dre-

jer sig om semesterprøver og afgangsprojekter Dækningsprocenten

er tæt på 1, hvilket jævnligt giver udfordringer for censorsekretariatet

med at få allokeret censorer til nogle af prøverne Vi overvejer derfor

om gruppen af censorer skal udvides

Der deltog 266 studerende i de 30 prøver Med et karaktergennem-

snit på 8,38

Censorerne beskriver i deres beretninger oplevelsen af studerende, som

gennem uddannelsen gennemgår en meget stor udvikling

Det faglige niveau bedømmes som tilfredsstillende til meget tilfreds-

stillende

Fordeling: 1 = 0 % 2 = 8 % 3 = 12 % 4 = 56 % 5 = 24 %

1 = lavest, 5 = højest

En vurdering af det faglige niveau, hvor 80 % giver vurderingen 4 (til-

fredsstillende) eller 5 (meget tilfredsstillende) må tages som udtryk for,

at niveauet ved prøverne på uddannelsen lever op til censorernes for-

ventninger

69


Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen

Censorformand Anders Refslund Hamming

Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen er en ny akademiuddan-

nelse Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen blev eftersom-

meren 2010 af udbyderne af uddannelsen på foranledning af Undervis-

ningsministeriet forespurgt, om man ville påtage sig at sammensætte en

gruppe censorer som kunne dække denne uddannelse Det lykkedes at

finde 20 censorer, som havde kompetencer på dette område Uddannel-

Statistik

Censorstatistik

Antal censorer i alt: 716

Antal kvinder: 280 = 39,1 % Antal mænd: 436 = 60,9 %

Antal interne: 372 = 52 % Antal aftagere: 344 = 48 %

Nybeskikkelser: 85 nybeskikkelser i 2011 (tillægsbeskikkelser i

SKB, UMD og VNT)

Karakterstatistik

sen kvalificerer til arbejdsopgaver, som ikke er typisk pædagog arbejde

Uddannelsen har et meget lille volumen På nuværende tidspunkt har

Karakter

-3

Gennemsnitskarakter i %

0,1

der været allokeret censorer til 4 modulprøver, og så vidt vi er oriente-

00 1,6

rede er det svært at få uddannelsen løbet i gang

2 5,5

Til de 4 prøver har der været ca 60 studerende

4 16

7 29,8

10 28,8

70 12 18,2

71

Gennemsnit 7,69

Allokeringsstatistik

Antal allokeringer: 1358

Antal censordage: 2078

Antal studerende: 14096

1

Antal

allokeringer

3

Antal allokeringer

Allokeringer Allokeringer pr. censor pr censor pr. pr fag

5

Bachelor

DKK

IIS

PÆD

SKB

UMD

VNT

Fag

Fag

Gennemsnit

40 Procent

20

10

0

70

60

50

30

80

Procent

Bachelor

DKK

IIS

PÆD

SKB

UMD

VNT

Gennemsnit


72

Censorformandskabet

Pædagoguddannelsen

Lembckesvej 7

DK-6100 Haderslev

T +45 7322 7400

pc@ucsyd.dk

censorformandskabet.dk

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 0 / 1 1

Censorformandskabet

Pædagoguddannelsen

73

More magazines by this user
Similar magazines