BASE cAMP - Beredskabsstyrelsen

brs.dk

BASE cAMP - Beredskabsstyrelsen

NOVEMBER 2009

MISSION:

BASE cAMP

Hvordan får man folk til at

arbejde sammen i et katastrofeområde?

Mød Søren Larsen, der

var holdleder på Beredskabsstyrelsens

mission i Indonesien.

BEREDSKABSSTYRELSENS MEDARBEJDERBLAD

Dramtisk kriseøvelse:

31 tIMer uD Over Det

SæDvaNLIge

Beredskabsstyrelsens forhistorie:

Fra BOMBeFLy tIL BereDSkaB

NOVEMBER 2009 RESPONS 1


SIDE 2 › INDHOLD

vINtereN nærmer sig med hastige skridt og betyder blandt andet kolde fødder, snotnæse og varme drømme

om solskinsferie på breddegrader langt fra vores.

vI kan drømme om solskinsferie, men nogle gange kræver arbejdet en hel anden slags rejser. Det kan mange

beredskabsfolk skrive under på i disse dage. Mens sidste hånd lægges på denne udgave af reSPONS, er en

delegation fra Beredskabsstyrelsen på vej til Bosnien. Styrelsen har været med til at indføre 112-alarmering i Bosnien,

og nu skal der udveksles erfaringer med landene på den vestlige del af Balkan-halvøen. Den danske delegation

vil også lægge en krans ved mindestenen over de to danske nødhjælpschauffører, der i juni 1993 blev

dræbt af en serbisk kampvognsgranat i en tunnel nær Maglaj. reSPONS vil fortælle mere om denne rejse i de

kommende numre af bladet.

I dette nummer vil vi fortælle om en anden rejse. Beredskabsstyrelsen sendte et femmandshold af sted med et

Base Camp light-modul til indkvartering af katastrofeeksperter fra hele verden, efter et voldsomt jordskælv havde

ramt Indonesien. vi mødte manden, der var holdleder på missionen i Indonesien for at høre hans personlige oplevelse

med at komme til det katastroferamte land.

Det er ikke kun i internationalt regi, at styrelsens medarbejdere flyttes fra deres vante placeringer. Masser af

medarbejdere var på ekstraarbejde i forbindelse med IOC-topmødet i starten af oktober. Nu venter vi så bare på

den næste store udfordring for de danske beredskaber: COP15-topmødet løber af stablen i december, og det vil

med sikkerhed byde på forskydning af vagthold, overarbejde og forhøjet beredskab over hele linjen. Om topmødet

vil byde på de uroligheder, der spekuleres i, kan kun tiden vise. vi er ihvertfald forberedt.

at forberede sig er en grundlæggende ingrediens i Beredskabsstyrelsens arbejde. Og det var sådan, det hele

startede. Inde i bladet fortæller vi historien om, hvordan truslen om luftkrig før 2.verdenskrig lagde grunden til

det, der i dag er Beredskabsstyrelsen. Man frygtede altødelæggende bombardementer af de danske byer, så

civilbeskyttelsen blev sat i system, og der kom en statslig overbygning på den. vi skulle være forberedt på det

værste.

I de kommende numre af reSPONS vil vi fortælle flere historier fra dengang, organisationen var ung – eller i hvert

fald yngre. vi vil slå ned på episoder, der på den ene eller anden måde har været skelsættende og været med til

at forme den arbejdsplads, vi er en del af i dag.

eN arbejdsplads, hvor vi altid skal være forberedt. Men hvor dagligdagen heldigvis er mere fredelig end til den

netop afholdte krISØv 2009, hvor øvelsesdeltagerne skulle holde hovedet koldt og tungen lige i munden, mens

det på kun 31 timer væltede ind med orkaner, miljøkatastrofer, nedstyrtede fly og et terrorangreb midt i københavn.

god læselyst – og god november!

BEREDSKABSSTYRELSENS MEDARBEJDERBLAD

Redaktion:

kasper kloch

gregers andersen

Layout:

kasper kloch

Ansvarshavende redaktør:

thomas Dybro Lundorf

trykt i 750 eksemplarer af

Jannerup Offset.

Redaktionen

Indlæg i bladet står for skribenternes

egen regning og er ikke nødvendigvis

dækkende for Beredskabsstyrelsens

holdning.

Næste nummer udkommer:

15. december 2009

Indlæg, kommentarer eller forslag til

artikler kan sendes til:

kom@brs.dk

Beredskabsstyrelsen

Datavej 16

3460 Birkerød

telefon 45 90 60 00

e-mail: brs@brs.dk

www.brs.dk

MISSION:

BASE cAMP

KORT NYT

Stort og småt fra Beredskabsstyrelsen.

NYBRuD På NETTET

reSPONS giver dig status på styrelsens to web-projekter, der skal

udmønte sig i en ny hjemmeside og et revideret intranet.

31 TIMER uD OVER DET SæDVANLIgE

Den nationale krisestyringsøvelse krISØv 2009 bød på lidt af hvert, og

satte de danske beredskaber på store prøvelser.

BEREDSKABSHISTORIER Og ASSISTANcER

endnu en travl måned for det statslige assistanceberedskab. Læs om

både eftersøgninger, brændende bigballer og torpederede landejendomme.

fRA BOMBEfLY TIL BEREDSKAB

Læs beretningen om de dramatiske år før 2. verdenskrig, hvor grunden

blev lagt til det, der i dag er Beredskabsstyrelsen.

2 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 3

6

4

12

13

14

16


! KORT NYT Stort og småt fra Beredskabsstyrelsen

SuPERHELTE Og RøgALARMER

Hvem vil ikke gerne passe ekstra

godt på sin farmor og samtidig

blive lidt af en helt i familien?

For under 100 kroner kan du redde

din farmor fra at dø ved en brand.

Det er budskabet i en kampagne,

igangsat af Brandbevægelsen, som

Beredskabsstyrelsen er en del

af.

kampagnen er frem for alt rettet

mod de ældres børn og børnebørn.

De opfordres til at tage en tur

i bygge- eller supermarkedet,

spendere en hundredekroneseddel

på røgalarmen og så kravle op

på trappestigen hjemme hos farmor.

Baggrunden for den specielle

kampagneform er, at ældre kvin-

der over 67 år har mere end fem

gange så stor risiko for at omkomme

i brand som yngre kvinder. Det

skyldes først og fremmest, at kun få

ældre har røgalarmer i hjemmet -

typisk fordi de ikke selv magter at

sætte alarmerne op.

Statistikken afslører, at der er brug

for mange helte. I 2008 omkom 90

mennesker ved brand, og i perioden

2004-2008 var halvdelen af de

kvinder, der omkom, 67 år eller

derover.

BrandBevægelsen er et frivilligt

samarbejde mellem private og offentlige

organisationer, som arbejder

for at nedbringe antallet og

omfanget af brandulykker og gøre

danskerne bevidste om risikoen

ved brand.

EN HåND TIL MRS. OBAMA

Der blev ikke taget nogen chancer,

da en lang række internationale

topfolk gæstede IOC-topmødet i

københavn i starten af oktober. Beredskabsstyrelsen

havde iværksat

et ekstraordinært assistanceberedskab

til støtte for politiet i dagene

frem mod afstemningen.

Beredskabsstyrelsen tog for alvor

hul på den operative indsats i forbindelse

med IOC-mødet, da

REgNSKABSDRIfT fLYTTER

Støvede professorer med

lange hår i næsen taler sikkert

allerede om en ”centraliseringsbølge

i centraladministrationen”.

I hvert fald

er der på løn- og regnskabsområdet

tydelige tegn på, at

udviklingen i statens organisering

i disse år går i retning

af mere samling. Midt i

2010 er det nemlig meningen,

at løn- og regnskabsdriften

i stort set samtlige ministerier

og styrelser skal være overgået til

Økonomistyrelsen. Det betyder

flyttedag for flere ansatte – også i

Beredskabsstyrelsen.

- De sidste seks måneder har vi

arbejdet på at flytte regnskabdriften

for de enkelte centre til Birkerød.

Det er vi netop blevet færdige

med. Nu skal vi så i gang med næste

step, som er at forberede os på

overdragelsen til Økonomistyrel-

uSa’s førstedame, Michelle Obama,

landede i kastrup Lufthavn.

Styrelsen fulgte præsidentfruen

tæt med et Hazmat-team fra Kemisk

Beredskab, der hurtigt kan

scanne et område for farlige kemiske

stoffer.

topmødet forløb planmæssigt - og

det samme gjorde Mrs. Obamas

eskorte gennem den københavnske

trafik.

sen, fortæller teamleder for Beredskabsstyrelsensregnskabsdriftcenter

Jørgen Hede Pedersen.

Han er selv en af de medarbejdere

fra Beredskabsstyrelsen, der skal

flytte med driften ind i Økonomistyrelsen

og dermed får anden arbejdsgiver.

Disse medarbejdere

vil dog ikke helt miste berøringen

med Beredskabsstyrelsen. Det er

nemlig meningen, at de som udgangspunkt

skal fortsætte med at

lave Beredskabsstyrelsens regnskab.

HVORNåR Må JEg BRugE åBEN ILD?

Skulle du være i

tvivl, er der svar at

hente i Beredskabsstyrelsens

nye

bekendtgørelse om

brug af åben ild og

lys. Den indeholder

en række nye regler

for brug af grill og

ildsteder og for

rygning.

Bekendtgørelsen

fastslår blandt

andet, at man i

sommerperioden

hverken må tænde

bål eller cigaretter i

nærhed af lyngdækkede

arealer,

nåletræsplantager

og lignende. Brug af

en række apparater

og åben ild og lys

må ikke ske i farlig

nærhed af brandbare

overflader,

brandbare genstande og brandbare

oplag. Bekendtgørelsen gør

det også klart, at man ikke må

hælde optændingsvæske på en

varm grill. Det er nu fastslået, at

grillen SkaL være kold!

RIgTIgE BEREDSKABSfOLK

BæRER KNIV

eller gør de…?

Spørgsmålet om retten til at bære

kniv i tjenesten har været rejst

over for Beredskabsstyrelsen, og

herfra er svaret klart, at det ikke

er lovligt tjenstligt at bære knive,

De nye regler gælder både for

borgere, kommuner og virksomheder.

Om manden på billedet

mister indtægter som følge af

bekendtgørelsen, er det endnu

for tidligt at sige.

der er omfattet af våbenlovens § 4.

Dette betyder, at kun foldeknive

med en bladlængde på mindre

end 7 cm, der ikke kan fastlåses i

udfoldet position, må anvendes i

tjenesten.

FLOt NOMINerINg

TIL BRS SYDJYLLAND

Det betaler sig at gøre en ekstra indsats – også

selvom det til tider kan være besværligt. Det

mener man i hvert fald på centeret i Haderslev,

hvor man nu også er blevet bemærket for sine

anstrengelser.

kan du huske Leif andersen? Mentoren fra Beredskabsstyrelsen

Sydjylland, der hjalp mennesker med forskellige problemer

ind på arbejdsmarkedet ved at tage dem under sine

vinger på centeret i Haderslev i en kortere periode. I Beredskabsstyrelsens

gamle medarbejderblad, B-Info, skrev vi om

Leif andersen og Beredskabsstyrelsen Sydjyllands mentorordning

med Haderslev kommune allerede i december 2008.

Nu har også andre fået øjnene op for det fine initiativ. Beredskabsstyrelsen

Sydjylland er sammen med tre andre lokale

virksomheder netop blevet nomineret til "Årets sociale virksomhed"

i Haderslev kommune. I den udtalelse, der skal danne

basis for den endelige udvælgelse, skriver journalist

Jan Simmen fra Jydske vestkysten bl.a.:

- Hele viften af indsatsen, virksomheden gør, er intet mindre

end imponerende. Ikke kun hvad der angår antallet. Men især

hvor meget der gøres for den enkelte. godt nok er også

Beredskabsstyrelsen som en del af staten forpligtet til at gøre

sin del, men det her overstiger langt, hvad jeg har set andre

steder. Og her tænker jeg på hele landet.

Blandt de mennesker, som centeret via kommunen tager imod

på forskellige arbejdsordninger, er bl.a. mennesker fra andre

kulturer, der typisk har det svært med det danske sprog eller

af andre årsager ikke umiddelbart er rustet til et fuldtidsjob.

Det gælder dog også mennesker med store sociale problemer

som tidligere misbrugere og kriminelle.

De mennesker, som får en ny begyndelse på centeret, arbejder

typisk i kasernetjenesten, dvs. med den daglige vedligeholdelse

af centeret. Da B-Info besøgte Haderslev i december

2008 var der, udover Leif andersen, tre andre ansatte på

centeret, der via kommunen havde uddannet sig som mentorer.

I dag er der i alt seks mentorer på centeret. reSPONS

krydser naturligvis fingre for, at nomineringen udmønter sig i

den endelige udmærkelse.

EN MELLEMSTATION

TIL DET VIRKELIGE LIV

Skal vi i Beredskabsstyrelsen kunne andet end at leve op til resultatkontrakten?

Det mener man i Haderslev, hvor man også tager et socialt ansvar.

Mød mentor og ildsjæl Leif Andersen fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland.

16 B-INFO

B-INFO 17

4 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 5

Af Gregers Andersen

Når nogle af de mennesker, som Leif Andersen har hjulpet, har

problemer med deres kæreste eller ægtefælle eller får et tilbagefald

i deres misbrug, sker det, at de ringer for at få en snak. Og selvom

det er uden for arbejdstiden, siger Leif Andersen ikke nej.

Det har han ikke gjort i den periode på lidt over et år, hvor beredskabscenteret

i Haderslev har deltaget i Haderslevs kommunes

mentorordning. For selvom han er klar over, at der er en grænse

for, hvor meget han som mentor skal hjælpe, har han – som han selv

udtrykker det - ikke fundet den grænse endnu.

Det kræver naturligvis en særlig indsats og forståelse på kommunens

arbejdspladser. Derfor har kommunen etableret et mentornetværk

med mere end 100 mentorer, der fordelt på forskellige

arbejdspladser i kommunen fungerer som støttepersoner for de

mange mentees. Og det er her, Leif Andersen og Beredskabsstyrelsen

Sydjylland kommer ind i billedet.

Mentorordningen

At det skulle blive sådan, har dog ikke altid ligget i kortene. Da Leif

Andersen startede i Beredskabsstyrelsen Sydjylland som næstkommanderende

ved kasernetjenesten i 2006, var det først og fremmest,

fordi han som både murer og maler skulle hjælpe med at vedligeholde

beredskabscenteret.

Det skal han stadig, men i dag går mere og mere af hans tid med

at sørge for, at de mennesker, kommunen sender ud til centeret i

forbindelse med mentorordningen - de såkaldte mentees - trives.

- Det kan være alt fra mennesker fra andre kulturer til mennesker,

der har begået kriminalitet, har misbrugsproblemer, psykiske pro- BRSSJ har gennem et års tid deltaget i Haderslev Kommunes menblemer

eller fysiske handicap. Formålet med kommunens mentortorordning, som skal hjælpe mennesker med særlige behov ind på

ordning er netop at skabe en blød indgang til arbejdslivet for disse arbejdsmarkedet.

mennesker, forklarer Leif Andersen.

BLÅ BOG

Leif Andersen

Leif Andersen var i november måned en af de fire mentorer,

der ud af de over hundrede mentorer i Haderslev kommune,

var nomineret til prisen ”årets mentor”. Prisen blev

dog tildelt en anden.

Leif Andersen, blå bog:

1965 - 1971 I lære som bygningsmaler

1971 - 1985 Farvehandler (bestyrer)

1985 - 1988 I lære som offsettrykker

1988 - 1994 Teknisk faglig konsulent, DA.

1994 - 1996 I lære som murer

1996 - 2006 Murer- murerinstruktør

2006-…… Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Langt fra rosenrødt

Det er imidlertid ikke alle oplevelser omkring mentorordningen, der

har været rosenrøde. Selvom Leif Andersen og hans chefer i Beredskabsstyrelsen

Sydjylland med det samme var positivt indstillet på at

hjælpe kommunen, viste det sig hurtigt at være en stor mundfuld.

- Jeg må indrømme, at jeg nok ikke var klar til det, da de første

mentees fra kommunens integrationscenter stod her. Det skabte i

hvert fald nogle andre problemer end dem, vi var vant til, fortæller

han.

F.eks. var det et problem at få nogle af de muslimske kvinder til at

spise frokost i centerets kantine, fordi de ikke ville sidde ved siden

af deres mandlige kolleger. Et problem, som Leif Andersen fik løst

ved at placere kvinderne mellem to af deres kvindelige kolleger.

Sår på sjælen

I et andet tilfælde lå løsningen ikke så lige for. En kvindelig mentee

var efter et familiebesøg i Pakistan blevet dårligere til at tale dansk

og virkede nedtrykt.

- Det viste sig, at hun engang havde set sin bror blive tortureret

og dræbt. Så da hun under besøget havde genset en anden bror,

var det gamle traume kommet op i hende igen, fortæller Leif

Andersen, der samtidig erkender, at det er begrænset, hvad han

som mentor kan gøre i en sådan situation.

- Det eneste, vi kan gøre er at skabe nogle trygge rammer og

derved forsøge at bygge hende op igen. For der er klart, at hvis

jeg begynder at råbe og skrige af hende, havde hun været væk

med det samme. Og der er en reel risiko for, at hun aldrig vil

forsøge at komme ind på det danske arbejdsmarked igen.

Tryghed et nøgleord

I det hele taget er tryghed sammen med stabilitet ifølge Leif

Andersen et nøgleord for mentorarbejdet. Det betyder også, at

de fleste mentees på centeret i Haderslev fungerer under nogle

andre vilkår end de ansatte.

- Man kan sige, at vi er en slags mellemstation til det virkelige

liv. De fleste mentees starter typisk med færre timer, hvorfra vi

langsomt forsøger at få dem op på 37 timer. Det er sådant set

det, som det hele går ud på. At få dem ind i en rytme, så de til

sidst er klar til at prøve kræfter med ”det rigtige arbejdsmarked”,

fortæller Leif Andersen.

Men også det kan være nemmere sagt end gjort.

- For nogle af vores unge mentees med misbrugsproblemer kan

alene det at komme op om morgenen og møde til tiden være et

kæmpe problem. Derfor er det langt fra usædvanligt, at jeg via en

opringning må agere vækkeur og til tider også taxi ved at tage ud

og hente dem på deres bopæl, fortæller Leif Andersen.

Hvad skal vi med det?

Men hvorfor bruger han som ansat i en statslig myndighed overhovedet

sin tid på den slags? Leif Andersen er efter et år som

mentor ikke i tvivl.

Leif Andersen (th.) sammen med Mike Hansen, som er en af de ni mentees,

- Jeg synes, at vi som offentlig myndighed har et medansvar i

der er tilknyttet centret i Haderslev.

forhold til at få vores samfund til at fungere optimalt. Og det fungerer

kun optimalt, hvis vi alle føler os værdsat. Det er her, at vi

som offentlig myndighed kan træde til og hjælpe ved at give nogle

mennesker noget selvtillid og en vished om, at de rent faktisk kan

bruges til noget. Det kan jeg mærke, gør alverden til forskel.

Og også for Leif Andersen personligt gør det en forskel.

- Jeg må indrømme, at jeg får et kick af at møde mine gamle mentees

nede i byen og se, at de er kommet videre med deres liv. Det

er en fed fornemmelse.

Jeg opfatter Leif som en arbejdsgiver

burde være. En som ikke

bare giver ordrer og er ligeglad

med resten, men en der lytter.

Det motiverer, og det kan jeg

godt lide

Jimmy Jensen, tidligere mentee, nu ansat i BRSSJ

Artiklen om Leif Andersen fra det daværende B-Info.

FAKTA

Mentorordningen i Haderslev

Mentorordningen i Haderslev kommune består af et

netværk på cirka 100 arbejdspladser, der forsøger at hjælpe

kommunen med at få mennesker med særlige behov integreret

på arbejdsmarkedet.

Mentorerne fra netværket mødes en gang om måneden

for at tale om problemer eller via deres kontakter forsøge at

få deres mentees ud på andre arbejdspladser i kommunen.

Der er i dag 4 ansatte på centeret i Haderslev, der har

taget mentoruddannelsen. En uddannelse, der ruster dem til at

håndtere de problemer, som deres mentees kan have.

I øjeblikket er der ni mentees på centeret. De arbejder

bl.a. i centerets værksted, på dets øvelsesplads, i dets kantine,

systue, tøjdepot og med alle mulige opgaver i kasernetjenesten,

hvor Leif Andersen er næstkommanderende.


MISSION:

BASE cAMP

Beredskabsstyrelsen sendte i oktober fem mand af sted til byen Padang i det

jordskælvsramte Indonesien. at gøre en god indsats i et katastrofeområde

kræver både erfaring, logistisk overblik og gode lederegenskaber. reSPONS

mødte holdlederen fra styrelsens mission.

af kasper kloch

Da Søren Larsen og hans fire kolleger fra Beredskabsstyrelsen

første gang kørte gennem den ødelagte by Padang, så de flere

steder, hvor der stod små røde og hvide flag foran en nedstyrtet

bygning.

Det var ikke fordi, der var noget, der skulle fejres.

Indoneserne sætter flag foran huse, hvor der er omkommet folk

under et jordskælv. et flag for hver person, der er omkommet.

Søren Larsen og hans kolleger så flere steder, hvor der stod en

hel lille buket af flag.

- Du kommer lige fra det fredelige Danmark, og pludselig er du i

et katastrofeområde. Mange har mistet pårørende. Nogle har mistet

hele familier, fortæller Søren Larsen, der var holdleder på

Beredskabsstyrelsens mission til Padang. Han har været udsendt

til jordskælv flere gange før, og derfor ved han også, at man skal

kunne lukke tragedien ude, hvis man vil yde det maksimale.

En beredskabsmand i Indonesien. Søren Larsen var holdleder for det hold styrelsen i oktober sendte afsted til det jordskælvsramte Indonesien. Det er

en stor udfordring at arbejde i et katastrofeområde, men Søren Larsen har mange års ledererfaring at trække på.

- efter nogle dage vænner du dig til det, og katastrofen bliver

hverdag. Man skal kunne distancere sig fra det for at kunne løse

sin opgave. vi er der jo for at hjælpe lokalbefolkningen.

Hjælp var der brug for. et voldsomt jordskælv ramte den indonesiske

ø Sumatra i starten af oktober, og situationen var kaotisk.

Beredskabsstyrelsen blev anmodet om at stille med et let lejrmodul,

et såkaldt Base Camp light-modul til indkvartering af katastrofeeksperter

fra FN og eu.

Samarbejde under vanskelige forhold

Søren Larsen arbejder til daglig på videncenter Materiel og International

Indsats på Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Han tøvede

ikke, da han blev spurgt, om han ville lede styrelsens hold,

der skulle udsendes med kort varsel. Der er langt fra H P Hansens

vej i Herning til Sumatra i Indonesien, men i forhold til den

konkrete opgave er afstanden ikke særligt stor. De mange kilo

materiel er organiseret efter en knivskarp logik, der sikrer, at det

kan være fuldt operativt på den kortest mulige tid. Søren Larsen

kender denne logik til perfektion. Derfor kan han koncentrere sig

om den vigtigste opgave: at lede holdet og få dem til at arbejde

sammen under de vanskelige forhold.

- Det er frem for alt mit job at få holdet til at fungere, så den enkelte

løser sin opgave bedst muligt. Det er den største udfordring

på en mission som den, vi var på. vi havde et godt sammenhold,

det vil jeg ikke tage hele æren for, men det gik rigtigt godt, fortæller

Søren Larsen med nordvestjysk beskedenhed.

Ledererfaring er ellers noget, Søren Larsen godt kunne prale af.

Han har været ansat i Beredskabsstyrelsen i snart 25 år, og 23 af

disse har han fungeret som mellemleder eller underviser af kommende

ledere. Han har da også sit eget bud på, hvad der er vigtigt

for en leder:

- I en situation som den i Indonesien handler det især om at skabe

tryghed for at kunne få det bedste frem i sine folk. Folk skal

have tillid til mig, ellers fungerer holdet ikke. De skal samtidig

have lov til medbestemmelse, og jeg spørger dem til råds, som

har en særlig viden. Det er min erfaring, at det giver de bedste

løsninger.

Fokus på redning

Det er ikke nogen enkel sag at operere i et katastrofeområde. Der

er ofte kaotiske tilstande, og adgangen til basale fornødenheder

kan være stærkt begrænset. Søren Larsen kender vilkårene fra

tidligere hjælpemissioner i forbindelse med jordskælv. I 1999 var

han med et redningshold i tyrkiet, og i 2005 var han udsendt til

Pakistan. Beredskabsstyrelsen har i den mellemliggende periode

udviklet sin hjælpekapacitet markant.

- I 1999 havde vi ikke noget uSar-modul eller Base Camp-modul.

Da vi fik opgaven, pakkede vi bare telte, varmefyr og luftmadrasser

ned, tømte et par redningscontainere og så bare af sted.

Profilen: Søren Larsen

6 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 7

Fakta

MISSIONeN I PaDaNg

» et voldsomt jordskælv 30. septmeber 2009 ud for Indonesiens

kyst forårsagede voldsomme ødelæggelser på Sumatra.

Byen Padang, der er hovedstad på vestsumatra, blev særligt

hårdt ramt.

» Beredskabsstyrelsen blev via IHP (International Humanitarian

Partnership) anmodet om at stille med et Base Camp

light-modul til support for det fælles uNDaC og eu-team.

» Lejrmodul og et hold på fem personer fra Beredskabsstyrelsen

blev sendt afsted til katastrofeområdet. Holdet ankom til

Padang den 3.oktober 2009.

» Beredskabsstyrelsens lejr blev anvendt til indkvartering af

katastrofeeksperter fra eu og FN, IHP support-mandskab og

MaP action-holdet. Herudover blev lejrens store telte både

anvendt til møder, indkvartering og andre koordinerende

aktiviteter.

» Hele lejren og alt indholdet blev doneret til de lokale myndigheder

efter missionens afslutning.

» Det danske hold vendte tilbage til Danmark den 16. oktober

efter veludført mission.

Base Camp-modulet findes i to varianter: standard udgaven og

en mere mobil light-udgave, som var den, der var med i Indonesien.

Beredskabsstyrelsens lejr i Padang indkvarterede op til 32

personer.

Beredskabsstyrelsens hold i Padang. Fra venstre er det Søren

Larsen, Thomas Sylvester Jørgensen (BRSFH), René Grube Hansen

(BRSFH), Lras T.Bak (BRSMJ) og Jan Kildelund (BRSMJ).


Profilen: Søren Larsen Fokus: videncenter Materiel og International Indsats

Det var rigtigt vanskeligt at håndtere, og der manglede selvfølgelig

en masse ting, husker Søren Larsen.

Det, der skete i bl.a. 1999, dannede baggrund for meget af

det, der skete sidenhen. Lejrmodulerne er i dag pakket og

ordnet efter sindrige systemer, og der er taget højde for alt.

Også at de skal være mobile, og at alt skal kunne løftes med

håndkraft. I dag er alt pakket i kasser eller i en emballage, der

kan håndteres med de bare hænder.

- Der er på mange måder sket en kæmpe udvikling. Dengang

havde vi bare telt med soveposer, i dag kan vi sende køkken

og bad med varmt vand med, der er senge at sove i og så

videre. redningsmanden kan derfor koncentrere sig om det,

han skal – at arbejde med redning, konkluderer Søren Larsen.

afbræk i hverdagen

For Søren Larsen var missionen i Padang en konkret opgave,

der skulle løses. Men det var også et afbræk i hverdagen og

en helt anden måde at arbejde på.

- Når du er ude har du kun den ene opgave at koncentrere dig

om. Modsat til hverdag, hvor der er rigtigt mange forskellige

ting, og du flyver rundt i alle retninger. Dernede er der én

opgave. Det giver et andet fokus.

I Padang fik Beredskabsstyrelsen testet Base

Camp light-modulet. Og det fungerede som

det skulle, så katastrofeeksperterne var godt

indkvarteret og fik de bedst mulige arbejdsforhold.

Missionen lykkedes. Beredskabsstyrelsens

Base Camp-moduler er klar til at indkvartere

flere nødhjælpsfolk fremover.

Og Søren Larsen er klar til at lede holdet,

hvis der skulle blive kaldt igen.

Som holdleder har Søren Larsen

en række formelle forpligtelser.

Inden holdet fra Beredskabsstyrelsen

tager hjem til Danmark,

doneres lejr og udstyr til indoneserne.

Det foregår ved en officiel

seance, hvor en række dokumenter

skal stemples og underskrives.

Herefter bliver der trykket hænder

og udvekslet pæne ord. Manden

med de røde briller er teamleder

for UNDAC-teamet, der er vidne

ved overdragelsen.

Søren Larsen

BLÅ BOg

Født 1964 i Nykøbing Sjælland. gift og har to børn på 14 og 20 år.

1981-84:

1984:

1985:

1985-89:

1989-99:

1999-i dag:

uddannet sælger i radio/tv-branchen

værnepligtig ved Nordsjællandske CF-kolonne i Hillerød

uddannet delingsfører

ansat ved Fynske CF-kolonne og Midtjyske CF-kolonne

Lærer og faglærer ved delingsføreruddannelsen (Beredskabsstyrelsen

Midtjylland)

arbejdsleder ved videncenter Materiel og International

indsats (Beredsskabstyrelsen Midtjylland)

internationale indsatser:

1999

2005

2009

Jordskælv i tyrkiet (holdleder for et redningshold)

Jordskælv i Pakistan (supervisor i opsætning og drift af

Base Camp-modul).

Jordskælv i Indonesien (holdleder i opsætning og drift af

Base Camp light-modul.

KonStruKtiv KaSSetænKning

På videncenter Materiel og International Indsats er intet overladt til tilfældighederne.

I en katastrofesituation skal de mange ton materiel kunne pakkes ned og

sendes af sted med timers varsel. Og der må Ikke mangle noget, når de er

fremme. reSPONS har besøgt Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

- På 12 timer har vi en lejr til 60 mand pakket ned og kørt ud til

lufthavnen. Men så har vi også haft lige så travlt, som når vi skal

rykke ud til en national indsats med afgangstid på kun 5 minutter.

Chefen for videncenteret Lennart kvist Sørensen peger ned af

den lange gang, hvor de internationale materielmoduler opbevares.

Lange sirlige rækker af kasser i lyst træ, grå plastic

og metal. alle kasser er omhyggeligt afmærket. De firkantede

labels, som bærer styrelsens gamle logo er ved at blive udskiftet

til nye labels med det nye logo. Der skal være orden i

sagerne.

- Jeg ynder at sætte ting i system, fortæller Lennart kvist, som

oprindeligt er uddannet ingeniør.

Brug for systemer

Systemer er der også brug for, når mange tusinder stykker

materiel skal struktureres, pakkes og udsendes med kort varsel.

Lennart kvist viser mig rundt i videncentrets højloftede

haller, hvor der er nødhjælpsgrej til mange katastrofer. Hans

talestrøm er hastig, og eksperter i den slags ville sikkert tale

om ”høj informationstæthed”. Men det er tydeligt, at de mange

ord bunder i et brændende engagement.

- vi lægger stor vægt på operativ og logistisk klarhed, særligt

INDeN vi skal rykke ud. Derfor nytter det ikke noget, hvis man

sløser. Hvis man sidder i et katastrofeområde tusinder af kilometer

fra Danmark, kan man ikke bare lige gå over og hente

en svensknøgle, der mangler. Den SkaL være med.

Videncenter Materiel og International Indsats ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland har bl.a. ansvaret

8 RESPONS NOVEMBER 2009 for det materiel,der sendes ud til missioner i udlandet. Øverst tv. Lennart Kvist Sørensen og Lars

Mikkelsen, der står for den daglige drift, øverst th. bliver værktøj pakket i skumkasser. Nederst ses

NOVEMBER 2009 RESPONS 9

af kasper kloch

Det er den erkendelse, Lennart kvist forsøger at give videre

til sine medarbejdere på videncenteret. De skal alle sammen

tage ansvar, for det kan i sidste ende gå ud over nødstedte

mennesker, hvis ikke alle detaljer er i orden.

- Det, det handler om, er at kunne tage af sted hurtigt og

kunne klare sig selv. ved internationale missioner kan vi nøjes

med adgang til råvand og brændstof i området. Har vi

det, ja så kan vi klare os selv.

Politisk fokus

Danmark sender jævnligt materiel og mandskab til katastrofer

i udlandet, og der er ofte stor politisk fokus på området.

videncenter Materiel og International indsats er på den

måde blevet en vigtig brik i den politiske værktøjskasse. I

løbet af de seneste 7 år, hvor Lennart kvist har været ved videncenteret,

har tre ministre og store dele af Folketingets

Forsvarsudvalg set det internationale beredskab i Herning.

- vi sidder lige midt i et højt profileret område. Når der skal

sendes materiel ud, så rettes blikket mod os, konstaterer

Lennart kvist.

Så meget desto mere grund er der til, at systemerne er i orden

og operative. På videncenteret i Herning er det hele ordnet

i kasser.

- Det kan virke lidt firkantet, men det er faktisk for, at vi kan

være så mobile og fleksible som overhovedet muligt, slutter

Lennart kvist med et smil.


TERMINATOR

Foto: Lars Isbye, BRSFH

Rise of the machines?

Det kunne være afslutningsscenen i en

fremtidsfilm, hvor heroiske beredskabsfolk

i sønderskudte landskaber bekæmper en

hær af maskiner, der er løbet løbsk.

Den virkelige hændelse udspandt sig i

slutningen af oktober, da der udbrød en

voldsom brand på en losseplads ved Humlebæk.

Mandskab fra Beredskabsstyrelsen

Sjælland, Sydjylland, Midtjylland og Hedehusene

blev indkaldt og arbejdede i døgndrift

på at få branden under kontrol. Først

efter en uges indsats lykkedes det at få

kvalt de sidste flammer.

TER

10 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 11


kommunikationsplatforme i udvikling

SkaL vI aLDrIg Have Ny HJeMMeSIDe??

og SKer der noget med det intranet?

Der sker ting og sager med Beredskabsstyrelsens hjemmeside og intranet.

Måske er det bare ikke så synligt for den enkelte medarbejder endnu.

reSPONS giver dig status på styrelsens web-projekter.

BRS.DK BrSnet

af karsten krummes, kOM af ulrik Brandt, kOM

efter planen får Beredskabsstyrelsen

ny hjemmeside før

sommeren 2010.

Og hvordan skal fremtidens

brs.dk så se ud? Det har et

stort antal testdeltagere været

med til at fastslå. undersøgelserne

har primært taget

udgangspunkt i, hvilke forventninger

brugerne har til

det nuværende site. Der er

f.eks. lavet en spørgeskemaundersøgelse

og gennemført

interviews af brugere. resultaterne

fra undersøgelserne har

givet et udførligt indblik i, hvad

de nuværende brugere af sitet

læser og kigger på.

Herudover er der lavet ”kortsorteringsøvelser”,

hvor

forskellige emner fra hjemmesiden

blev skrevet ned på kort,

hvorefter testdeltagerne blev

bedt om at strukturere kortene

i kategorier, som passer

sammen. Øvelserne har givet

ideer til, hvorledes

brs.dk fremover

skal struktureres, og

hvordan menusystemet

skal se ud.

Det nye brs.dk får

en helt ny struktur,

og den såkaldte

”informationsarkitektur”

vil adskille

sig markant fra den

nuværende. Målet

er at skabe en hjemmeside,

der er langt mere brugervenlig

og gennemskuelig. Det nye

brs.dk skal naturligvis have en

ny indpakning. Der er ved at

blive udviklet et webdesign,

som forventes at ligge færdigt

inden jul.

Produktionen af indhold til det

nye site sættes i gang efter jul.

kommunikationsenheden

skriver forslag til tekster, som

herefter sendes til fagkontorer

og enheder for at blive godkendt

eller redigeret.

Lanceringen af det nye brs.dk

er blevet udskudt et par

gange. Forsinkelserne skyldes,

at der endnu ikke er taget

beslutning om den tekniske

løsning for koncernfælles

server og portal.

Men planen er, at vores nye

hjemmeside går i luften før

sommeren 2010.

Siden lanceringen i 2004 er

BrSnet blevet et dagligt værktøj

og en kilde til information for

styrelsens medarbejdere. I løbet

af det næste halve år vil BrSnet

blive gået grundigt efter i

sømmene med det formål at

gøre det til et endnu bedre

redskab for intern kommunikation

og videndeling.

revisionsarbejdet vil indebære

en gennemgang af intranettets

struktur, også kaldet informationsarkitekturen.

Der vil desuden

blive fokuseret på at forbedre

og optimere intranettets funktionaliteter.

Det er kommunikationsenheden,

der har det

overordnede ansvar for revisionen,

men relevante kontorer og

afdelinger vil også blive inddraget.

arbejdet vil foregå i løbet

af vinteren og forårsmånederne

og skal efter planen være

afsluttet til maj næste år, hvor en

ny version af BrSnet forhåbentlig

kan tages i brug.

www.brs.dk november 2009 BRSnet november 2009

arbejdet med at revidere og

forbedre intranettet sker med

inddragelse af medarbejderne.

alle modtog den 5. oktober en

mail med en invitation til at

deltage i en brugerundersøgelse

af BrSnet. Normalt regner man

med en deltagerprocent på et

sted mellem 25 og 35 i denne

slags undersøgelser – her deltog

omtrent 60 procent! De mange

besvarelser kan tolkes som et

stort engagement blandt styrelsens

medarbejdere, og de er et

solidt grundlag at bygge videre

på.

udover den store deltagelse kan

man pege på et par markante

resultater af brugerundersøgelsen:

Næsten halvdelen af medarbejderne

benytter ikke muligheden

for at personalisere intranettet

ved at anvende valgfrie

komponenter. Og tre ud af fire

anvender ikke de valgfrie sider.

På ønskelisten over vigtigste

emner kommer information fra

ledelsen ind som topscorer.

Hele 73% af de

adspurgte prioriterer

ledelsesinformation højt.

Der vil blive lagt en

overordnet gennemgang

af brugerundersøgelsen

ud på intranettet.

De mange hændelser under den nationale krisestyringsøvelse krævede en del rådslagning.

På billedet drøftes kommunikationen i forbindelse med et kemikalieuheld på Esbjerg Havn.

KRISøV 2009

31 tIMer uD Over Det SæDvaNLIge

af gregers andersen

Det startede med en storm og sluttede med et terrorangreb, og

ind imellem ramlede alverdens uheld og ulykker ned over Danmark.

Hvis det havde været virkelighed, havde tidsrummet mellem

den 21. og 22. oktober 2009 unægteligt kvalificeret sig til

Dr2s dokumentarserie ”24 timer vi aldrig glemmer”.

Nu var der trods alt blot tale om en skrivebordsøvelse, og derfor

vil tidsrummet næppe blive beskrevet i en større Danmarksfortælling.

Den 21. og 22. oktober 2009 forløb nemlig i virkelighedens

verden ganske roligt.

alligevel er der - i hvert fald i et beredskabsøjemed - grund til at

hæfte sig ved dette tidsrum. alle synes nemlig enige om, at

krISØv 2009 blev den største og mest krævende nationale krisestyringsøvelse,

der hidtil er blevet afholdt.

Dels adskilte dette års øvelse sig fra de tre tidligere krisestyringsøvelser

ved, at øvelsen fortsatte om natten imellem de to øvelsesdage.

Dels gav det øvelsen et ekstraordinært realistisk præg, at

ca. 60 journalister fra Dr rapporterede fra de mange hændelser

på specielt oprettede mediekanaler. Herudover deltog det lokale

krisøv 2009

Det plejer ikke at gå stille af sig, når det danske beredskab øver sig. alligevel var det som om alverdens

uheld og ulykker ramte Danmark, da den nationale krisestyringsøvelse krISØv 2009 i 31

højhektiske timer satte det danske beredskab på den anden ende.

niveau i skikkelse af københavns Politi i hidtil uset omfang.

Specielt for dette års øvelse var også, at de mange hændelser var

placeret under decembermåneds store klimatopmøde – COP15.

Det betød bl.a., at det specielle beredskab, der vil blive opstillet

under klimatopmødet, blev afprøvet på papiret. Dette gjaldt også

de enheder, som Beredskabsstyrelsen ekstraordinært rykker til

københavnsområdet i forbindelse med topmødet.

en af hovedopgaverne for Beredskabsstyrelsen under øvelsen

var at tackle en række udfordringer skabt af en orkan over Syd-

og Sønderjylland. Orkanen betød nemlig, at 18.000 borgere måtte

evakueres pga. forhøjet vandstand, samtidig med at også en forulykket

bus og et standset tog krævede assistance.

Men også en lang række andre udfordringer var med til at teste

store dele af organisationens kriseberedskab. Så selvom udenforstående

måske ikke vil huske den 21. og 22. oktober 2009, vil

erfaringerne fra øvelsen forhåbentlig blive stående hos de involverede

til den dag, det også brænder på i virkelighedens verden.

12 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 13


! KORT NYT Assistancer og andre beredskabshistorier

SKROTBRAND VOLDTE PROBLEMER

Det er ikke hver dag, at der må tages

gravemaskiner med særlige

gafler i brug for at slukke en brand.

Ikke desto mindre var det tilfældet

først i oktober, da Beredskabsstyrelsen

nordjylland assiste-

BRæNDENDE BIgBALLER

Ca. 3000 bigballer og en lade med

landbrugsmaskiner gik sidst i september

op i røg nær Sabro. Flere

vagthold fra Beredskabsstyrelsen

midtjylland måtte på skift

rede det lokale redningsberedskab

i Mariagerfjord kommune.

- Det brændte i i ca. 100 skrottede

biler hos en virksomhed, der genanvender

jern. Bilerne var stablet i

fem-seks meter høje bunker og

assistere ved branden, der var så

voldsomt at lysskæret fra de brændende

halmruller kunne ses på

himlen på flere kilometers afstand.

var så varme af ilden, at deres jern

flere steder var smeltet sammen

og hvidglødende. Derfor måtte vi

bruge de skarpe gafler på nogle af

virksomhedens gravemaskiner til

at få skilt det sammensmeltede

jern i klumper. På den måde kunne

vi gradvist nedkøle jernet og til

sidst få slukket branden, fortæller

Frank Winther, der var 1. vagthavende

på indsatsen.

EfTERSøgNINg På DAM Og fJORD

Flere vagthold fra Beredskabsstyrelsen

Sydjylland var først i

oktober involveret i eftersøgningen

af en forsvunden kvinde i Haderslev.

Sammen med politiet, det lo-

kale beredskab, Hjemmeværnet

og Flyvevåbnet søgte vagtholdene

på skift på bl.a. Haderslev dam og

fjord, før kvinden blev fundet død i

fjorden.

På LAVT VAND STABIL DEBuT

en fiskekutter med en læk i skroget

var midt i oktober årsag til, at

en befalingsmand og fem værnepligtige

fra Beredskabsstyrelsen

Sydjylland kom på arbejde.

Der var dog ikke tale om hjælp til

nødstedte fiskere, men til en indsatsleder

fra Sønderborg kommune,

der stod med et olieproblem.

- Indsatslederen ville gerne sikre

sig, at olien fra den sunkne kutter

ikke forurenede et større område,

men blev isoleret omkring kutteren.

Derfor lånte vores vagthold

en båd, så de kunne lægge flydespærringer

rundt omkring den,

fortæller ulrik Strehle fra Beredskabsstyrelsen

Sydjylland.

ILD I DYREPARKEN

Starten på efteråret har budt på

flere brande i halmoplag. Bl.a. var

den sidst i september gal i Ishøj

Dyrepark. Her måtte et indsatshold

fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene

træde til for at assistere

det lokale beredskab.

- Jeg blev ringet op kl. 5.36 af indsatslederen

fra Ishøj Brandvæsen,

udover flydespærringerne lagde

vagtholdet også fem aLFOBstrømper

ud for at suge den olie

op, som kutteren allerede havde

der havde brug for hjælp til at

slukke en brand i en lade med

halm i parken. Da vores indsatshold

ankom, var brandvæsenet allerede

godt i gang med brandslukningen

og med at sikre sig, at flammerne

ikke spredte sig til buskads

og bygninger i nærheden. Så ved

fælles indsats fik vi op på eftermiddagen

slukket branden, fortæller

lækket. Da indsatsen efter et

par timer var overstået, måtte

vagtholdet dog køre hjem uden

flydespærringerne.

- Det lod sig ikke umiddelbart

gøre at bjærge kutteren med

en mobil kran, fordi træbroen,

som kutteren var fortøjret til,

ikke ville kunne holde til kranens

vægt. Samtidig var kutteren

sunket på så lavt vand, at

det heller ikke var muligt at

bjærge den med en bådkran,

så vi var nødt til at lade flydespærringer

ligge, slutter ulrik

Strehle, der altså sammen med resten

af de vagthavende i Haderslev

må undvære et par flydespærringer

i den nærmeste tid.

Hanne F. nielsen, der var operativ

vagt på indsatsen.

Parken hørte engang under de

kongelige vildtbaner og huser i

dag masser af højlandskvæg, geder

og får. Om det var et af de fårede

væsner, der var årsag til

branden, melder historien dog

ikke noget om.

et vagthold fra Beredskabsstyrelsen

Sjælland på to befalingsmænd

og ti værnepligtige blev

sidst i september kaldt til Møn.

Her havde en bilist med høj fart

torpederet en landejendom. Bilen

var væltet rundt i et sving og kurret

på siden gennem en mark, før

den var landet i ejendommen. ved

sammenstødet var bilens fører

omkommet, mens ejendommens

ydervæg og midtervæg var slået i

stykker.

- Det lokale beredskab havde allerede

trukket bilen med føreren

ud af murbrokkerne, da vi ankom.

De var i tvivl om, hvorvidt der havde

været andre passagerer i bilen,

men de kunne ikke afsøge ejendommen

på grund af sammenstyrtningsfaren.

Derfor gik vi straks

i gang med at sætte nogle midlertidige

afstivninger op, fortæller

gaia refslund Cassø, der var 2.

vagthavende på indsatsen.

Da de midlertidige afstivninger

var sat op, kunne det konstateres,

at føreren havde været alene i bilen.

Det betød, at det lokale beredskab

forlod stedet, mens vagtholdet

fik til opgave at afstive ejendommen

mere permanent.

- vi havde vores nye afstivningscontainer

med, som ikke før

havde været i aktion. Den kom virkelig

til sin ret, da vi skulle lave de

mange afstivninger til at stabilisere

ejendommen, fortæller gaia refslund

Cassø.

afstivningscontaineren indeholder

forskelligt tømmer og en mængde

redskaber. Bl.a. eldrevne save, der

er særdeles gode at have ved hånden,

når forskellige slags afstivninger

skal fremstilles.

14 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 15


Det var dengang

fRA BOMBEfLY

tIL BereDSkaB

Kender du din organisations forhistorie? I de kommende numre af RESPONS vil vi

fortælle historier fra dengang både verden og det statslige redningsberedskab var noget

helt andet end det er i dag. I dette første afsnit starter vi helt fra begyndelsen og fortæl-

ler om de dramatiske år, hvor man for første gang begyndte at organisere civilbeskyt-

telsen i Danmark.

af kasper kloch

I dag er beredskab og civilbeskyttelse en selvfølge, og samfundets

sikkerhedsnet tager højde for næsten enhver tænkelig katastrofe.

Samarbejde mellem stat og kommune suppleret med et

stort antal frivillige sikrer, at beredskabet kan ”pustes op” og tilpasses

en aktuel krisesituation. Sådan har det ikke altid været. Da

krigstrommerne buldrede mellem de to verdenskrige, var der

behov for nye radikale foranstaltninger.

slovakiet. Chamberlain taler om ”fred i vor tid”, men det er en

mere end skrøbelig fred. rædslerne fra 1.verdenskrig ligger stadig

friske i erindringen. Stemningen er utryg, og sabler rasler i

det fjerne.

Der er krig i luften. Den krig, man frygter, er ikke en krig som

Midtjyske CBU-kolonne fik i 1941 bolig i herregården Herningholm.

Herfra kunne de midtjyske beredskabsfolk rykke ud til indsatser mange

steder i Jylland. I 1966 flyttede kolonnen til Beredskabsstyrelsens Midtjyl-

vi spoler tiden tilbage til 1930’erne. europa er skåret igennem på

dem, man før har set. Det nye ord i tiden er luftkrig. Med den

moderne krigsteknologi vil det være muligt at orkestrere større

luftbombardementer af fjendens territorium. Luftbombardemenlands

nuværende lokalitet på H P Hansens vej i Herning. Billedet er fra

Vagtcentralen på Herningholm. Herregårdens hovedbygning er i dag

rammen om et Blicher-museum.

midten af Hitler og Mussolinis alliance. I 1938 gør tyskland krav ter, som kan få særdeles alvorlige konsekvenser for civilbefolk-

på store landområder i Sudeterlandet i det nordvestlige tjekko- ningen. Store eksplosioner, brændende byer og kaskader af

source ved de store hændelser, hvor byens lokale brandvæsen

krigsgasser. Scenarierne frembringer koldsved på panden

ikke slår til. CB er det nye modeord, og snart optræder det i en

blandt de ansvarlige for befolkningens sikkerhed.

Hvad nu hvis krigen kommer til Danmark? Hvordan skal vi beskytte

civilbefolkningen?

række kombinationer: CB-Brand, CB-Sanitet, CB-teknisk tjeneste

og CB-gastjeneste.

Frygten for luftangreb blev stærkt forøget op gennem 1930'erne, og

beskyttelse mod gasangreb fik derfor også stor bevågenhed. Billedet er

taget på kontorgangen hos firmaet H.Meisner-Jensen, der blev storleverandør

af luftværnsmateriel.

I de danske byer findes brandvæsener, men de er vant til at hente

vand i gadekæret, når det brænder hos Fru Hansen. De er ikke

gearet til at håndtere den slags katastrofer, som en eskadrille af

bombefly kan medføre.

allerede i 1932 har røde kors peget på, at det ville kræve særlige

beredskabstiltag at beskytte civilbefolkningen i tilfælde af luftkrig.

I Indenrigsministeriet bliver der tænkt, så det knager, og

cigarrøgen hænger tungt og tæt på gangene som et forvarsel om

en truende fremtid. Opgaven er ligetil og alligevel kompliceret:

Der må findes en model, som sikrer, at de lokale brandvæsener

ikke bliver løbet over ende i tilfælde af et luftangreb. De gråsprængte

herrer i rigsdagen vedtager i 1935 den første luftværnslov.

Luftværnsloven bliver startskuddet til en omfattende mobilisering

på civilbeskyttelsesområdet. Loven introducerer et helt nyt begreb

med det umulige navn civilbeskyttelsestjenestegrene. Det

lange ord, som snart forkortes til CB, dækker over grupper, der

kan indsættes på et skadessted efter et angreb – en ekstra res-

Nu har man en struktur, der tager højde for større hændelser. Så

mangler man bare at mobilisere befolkningen, så der kan komme

muskler bag pumperne. Danmark indfører i 1938 som det første

land i verden civil værnepligt: den såkaldte CB-tjenestepligt. kort

fortalt går det ud på, at de, der trækker frinummer eller kasseres

til den vanlige militære værnepligt, forpligtiger sig til inden for de

næste 10 år at uddanne sig til at deltage i luftværnsforanstaltninger.

Statens Civile Luftværn er navnet på den statslige myndighed,

der skal varetage disse beredskaber.

CB-Brand bliver en slags overbygning på det lokale brandberedskab.

Men det står alligevel snart klart, at de lokale luftværn ikke

ville være tilstrækkelige til at håndtere større krigsødelæggelser,

selv med udenbys hjælp via den mellemkommunale bistandsordning.

Der er brug for statslige udrykningsstationer. Her plantes

kimen til det, vi i dag kender som det niveaudelte beredskab.

I 1941 bliver det besluttet at oprette såkaldte civilbeskyttelsesudrykningskolonner

– endnu et lidet mundret begreb, der

snart blev forkortet "CBu-kolonner". Disse kolonner blev udstyret

med standardiserede køretøjer for de enkelte CB-tjene-

stegrene. Statens Civile Luftværn er efterhånden ved at have et

sammenhængende værn til håndtering af katastrofer inden for

Danmarks grænser.

ved krigens slutning er der i alt 275.000 mennesker organiseret

inden for den offentlige luftbeskyttelsestjeneste. Hertil kommer

ca. 75.000 frivillige. et katastrofeberedskab af et næsten ufatteligt

omfang. Heldigvis blev der kun brug for det i mindre skala under

krigen, og efter krigens slutning bliver dette maskineri snart

skruet ned til fredstidsberedskab.

Fra 1945 og fire år frem bliver luftværnets virke præget af arbejdet

i flygtningelejrene. I 1948 melder Indenrigsministeriet ud,

hvordan de forestiller sig befolkningsbeskyttelsen under fremtidige

krigsforhold – og dermed det civile luftværns fremtid. De

statslige mobile kolonner (CBu) skulle bibeholdes og fortsat uddanne

ca. 1200 værnepligtige årligt.

"Store eksplosioner, brændende

byer og kaskader af krigsgasser.

Scenarierne frembringer koldsved

på panden blandt de ansvarlige for

befolkningens sikkerhed."

tiderne ændrer sig og trusselsbilledet følger med. Den kolde

krig er en realitet, og nye trusler mod Danmarks sikkerhed lurer

i den østlige horisont. Det bliver tydeligt, at den umiddelbare

trussel er en anden, end den var i årene frem mod 2.verdenskrig.

Man vælger at videreføre civilbeskyttelsen som et civilforsvar, og

i 1949 bliver Statens civile Luftværn til Civilforsvaret. Det administrative

omdrejningspunkt bliver Civilforsvarsstyrelsen og CBukorpset

bliver en del af Civilforsvarskorpset eller bare CF-korpset.

VIL Du VIDE MERE?

• Hvis du får lyst til at dykke ned i Beredskabsstyrelsens fortid,

kan det anbefales at besøge styrelsens museumssektion i

esbønderup. Her findes en kæmpe samling af beredskabseffekter

fra de sidste 60 år, og erik Molin, som bestyrer

museet, kan fortælle en historie om dem aLLe.

Læs mere på www.brs.dk/museumssektionen

• Bogen "Besættelse, beredskab og

brandbiler" af Søren rislund fortæller

historien om mobiliseringen af civilbefolkningen

i årene før og under 2. verdenskrig.

16 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 17


\ STAfETTEN

Tom Hollenborg

Beredskabsstyrelsen

Sjælland

STAfETTEN

En klumme for

medarbejderne

Stafetten er et fast indslag i

reSPONS.

Stafetten er medarbejdernes

klumme, og den går på

omgang mellem styrelsens

centre og enheder.

Intet er for stort, og intet er

for småt til Stafetten. Her er

der plads til de skæve

vinkler, de kritiske spørgsmål

og de gode fortællinger

fra medarbejderne selv.

Så blev stafetten givet videre, og jeg blev den heldige griber, eller hvad? Hvorfor blev det så mig?

Det kan jeg spekulere en del over uden at finde et sikkert svar, så pyt. Lad mig medvirke med et

bidrag uden. Den sidste original har ikke forladt firmaet, og holdningsløs bliver jeg aldrig.

Stafetten er landet i Næstved, hvor jeg til daglig på 12. år, efter 27 år på lønbudgettet, er leder af

kasernetjenesten, 1. vagthavende, timesag-superbruger, vagtplanlægger for befalingsmænd,

talknuser, korrekturlæser og kollega med alle.

ærlighed og respekt er nogle af mine foretrukne og personlige varemærker, og skulle jeg vinde

den helt store gevinst i lotto, vil jeg nok bare vælge at blive lidt mere ærlig. Der er dog situationer,

hvor aktivitetsniveauet er så højt oppe, at den indre ro afløses af irritation og vrissen; men jeg har,

trods mit ydre, aldrig været for stor til at sige undskyld. Husk det nu rundt omkring.

Jeg får tit at vide, at jeg slås for de mindste, hvilket vel ofte er de værnepligtige, som desværre

ikke altid får den kredit, de fortjener. Jeg er også blevet kaldt onkel af samme årsag - og det er da

meget sødt. Hos os i Næstved er økonomien, som andre steder i firmaet, desværre ikke stærk

nok til at lave alt det, vi gerne ville og helt ærligt, så trænger hele kasernen og stort set alle værnepligtsfaciliteter

til den helt store tur - og hvad har den så fået på mine 12 år? For lidt penge til

vedligehold og forbedringer, og den tredje større vedligeholdelsesgennemgang, hvoraf den seneste

fra Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste, fylder 138 mere eller mindre ubrugelige

sider.

Ikke alle penge bruges rigtigt. Jeg mener, som visse andre, at vi skal huske at bevare og ikke kun

hele tiden tænke på at investere i nyt. Jeg har svært ved at glædes over at køre rundt i de fine, nye

biler, når vi bor og arbejder i et håndværkertilbud.

et motto er også, at du aldrig skal stille spørgsmål,

du ikke ønsker svar på. Hvis du spørger,

hvordan det går, så må man også forvente ubehagelige

svar. vi er ikke gode til negative budskaber, men

jeg forsøger altid at have tid til alle svar.

et motto er også, at du aldrig skal stille spørgsmål, du ikke ønsker svar på. Hvis du spørger, hvordan

det går, så må man også forvente ubehagelige svar. vi er ikke gode til negative budskaber,

men jeg forsøger altid at have tid til alle svar.

På privatfronten er jeg gift (for 3. og nok sidste gang). Hun er marokkaner og vi er blevet begavet

med 2 dejlige unger, hvilket er mine første. De er begge stolte over, at far er brandmand og mener,

at alle skulle have en brandbil. Specielt religiøs er jeg ikke, men de fleste i Næstved ved, at

jeg er registreret muslim, hvilket har hjulpet mig over for nogle af de utilpassede 2. g-ere, vi til

tider har haft. Det har dog ikke været en mirakelkur.

Jeg har tidligere underskrevet mig som menneske og det er jeg vist stadig. Og jeg har desværre

snart kun 8 år tilbage i Beredskabsstyrelsen.

Om mit bidrag lever helt op til det, der forventes af en stafet, vil jeg lade andre vurdere, men det

er mit bidrag.

NavNe

anSætteLSer

BrS FuLDM ulrik Keller er fastansat pr. 1/9- 2009.

BrS FuLDM tine Weiss thorsøe er med tilbagevirkende

kraft fra 1/1 2009 ansat som specialkonsulent.

BSr gitte Wilken er ansat pr. 1/9-2009 som It-med-

arbejder i ItS.

BrSNJ erik moeslund nielsen er fastansat som mekaniker

på værkstedet pr. 1/12-2009.

BrSNJ BraSS thomas vinther Pedersen er ansat som

instruktør pr. 1/10- 2009.

BrSB mads Østerbro mellin ansættes pr. 1/9-2009–

31/8-2010 som beredskabsassistent.

BrStS torben Beck er ansat som servicemedarbejder pr.

1/9-2009.

BrStS else marie Hansen er ansat som køkkenmedhjæl

per pr. 10/8-2009.

BrStS Steffen matzen er ansat som servicemedarbejder

pr. 3/8-2009.

FratrædeLSer

BrS FuLDM annette rokkjer er fratrådt med udgangen

af oktober 2009.

BrSNJ vBrMSt tomas Lørup er fratrådt pr. 30/9-2009.

BrSS BrMSt Jan Corfitz nielsen er fratrådt pr. 14/8-2009.

BrSSJ vBrMSt niels Stenz er fratrådt pr. 31/7-2009.

BrSB vBrMSt andré Bjørn nielsen er fratrådt 31/8-2009.

BrSB BraSS Cæcilie Louise L. B. andersen er fratrådt pr.

31/8-2009 2009.

udnævneLSer

BrS SktCH Flemming Klokager er pr. 1/9- 2009 ud-

nævnt til underdirektør.

BrS CHkONS Henrik Høigaard varetager fra 1/9-2009 og

indtil videre stillingen som chef for direktionssekreta-

riatet.

BrS MSt-r Paul Hammer Sørensen er pr. 1/8-2009

udnævnt til korpsmester på prøve.

BrS SkL rené Pico Jensen er udnævnt til sektionschef pr.

1/9-2009.

BrSMJ SkL allan Kirk Jensen er pr. 1/9-2009 udnævnt til

sektionschef på højeste funktionsniveau.

BrSS aSS Charlotte rasmussen er med tilbagevirkende

kraft fra 1/4-2009 udnævnt til kontorfuldmægtig.

BrSS reSekSP arni thorsen er med tilbagevirkende kraft

fra 1/4-2009 udnævnt til kontorfuldmægtig.

BrSS ktFM Susanne Lindved Barslund er med tilbage-

virkende kraft fra 1/4-2009 udnævnt til ekspedionsse-

kretær.

BrSFH kPM rasmus theisen otte er pr. 1/9-2009 udnævnt

til sektionsleder på højere funktionsniveau.

BrSSJ BraSS mads Hamer er udnævnt til viceberedskabs-

mester pr. 1/9-2009.

Navne

Nye aNSIgter

I BEREDSKABSSTYRELSEN

SteFFen matzen

BereDSkaBSStyreLSeN tekNISk SkOLe

Steffen Matzen er uddannet tømmer og har

en baggrund som brandmand og holdleder.

Hans hovedopgave vil være markering til

øvelser samt brug af hans håndværksmæssige

kompetencer i Bygge-anlæg.

torBen BeCK

BereDSkaBSStyreLSeN tekNISk SkOLe

torben Beck er uddannet indenfor elektronikområdet,

og han er godkendt som elektriker

i vores system. Hans hovedopgave vil

være markering til øvelser samt brug af hans

håndværksmæssige kompetencer i Byggeanlæg.

eLSe marie HanSen

BereDSkaBSStyreLSeN tekNISk SkOLe

else Marie Hansen er ansat i køkkenet til

forefaldne opgaver herunder rengøring og

opvask.

madS ØSterBro meLLin

BereDSkaBSStyreLSeN BOrNHOLM

Mads Mellin er tilgået BrSB som beredskabsassistent.

Han fungerer som instruktør i

uddannelsesafdelingen og er tilknyttet

faggruppe CBrN og kommunikation.

gitte WiLKen

BereDSkaBSStyreLSeN BIrkerØD

gitte Wilken er ansat som It-supporter og

skal blandt andet arbejde med at udvikle

servicen over for brugerne i 331.

18 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 19


BRS i medierne

20 RESPONS NOVEMBER 2009

Hvad bliver der sagt og skrevet om Beredskabsstyrelsen i medierne?

I hvert nummer af RESPONS vil Beredskabsstyrelsens pressemedarbejder fortælle om

mediernes dækning af Beredskabsstyrelsen i den forløbne periode.

af Steen ramsgaard

uBEHAgELIg OPgAVE

Der er visse opgaver, man ikke lige brænder for at løse. en af de

værste må være at lede efter forsvundne mennesker, som

formodes at være døde. Det var sådan en opgave, Beredskabsstyrelsen

Sydjylland blev sendt ud på i eftersøgningen af en

52-årig kvinde i begyndelsen af oktober. Mens Beredskabsstyrelsens

både piskede vandet til skum på Haderslev Fjord, var

kvindens forsvinden og eftersøgningen af hende tophistorie i

alle landets nyhedsmedier i dagevis. Den uhyggelige eftersøgning

kulminerede ti dage efter kvindens forsvinden, da

dykkere fandt hendes lig på bunden af fjorden.

HVEM RINgER KLOKKERNE fOR?

HVEM STOPPER HVAD?

Der er heldigvis andre dage,

der trækker smilene frem.

visse historier i pressen er

nemlig ”i hegnet”, fordi de

tillægger os aLt for stor magt

og indflydelse. Det gælder

bl.a. historien om, at Beredskabsstyrelsen

– ifølge både

ritzau, Kristeligt dagblad

og en lang række andre

medier – skulle have tilladt

landets biskopper at lade

kirkeklokkerne ringe under

klimatopmødet! Sagen har i

øvrigt skabt splid i vkO-samarbejdet,

men det er en helt

anden historie.

Helt i samme hegn var historien om, at Beredskabsstyrelsen i

september beordrede et stop for nedrivning af en bro over

Holbækmotorvejen. Ordren var ifølge ingeniøren, ritzau,

drs Københavns radio m.fl. udstedt for at hindre trafikpropper

i forbindelse med vejarbejdet. Ifølge nyhedsrapporterne var

dét specielt vigtigt i weekenderne op til IOCs topmøde i københavn.

kilde til historien var såmænd en pressemeddelelse fra

vejdirektoratet, hvoraf

man kunne læse, at "det

omfattende beredskab i

forbindelse med

sikkerheden" forhindrede,

at broen kunne

rives ned som planlagt.

Beredskab - Beredskabsstyrelsen...

Der er

ikke langt!

LANg DøgNBRæNDER

kemisk Beredskab – giftig røg? – og Beredskabsstyrelsen

Sjælland, midtjylland og Sydjylland kom sammen med

Frivilligcenter Hedehusene på overarbejde, da en losseplads i

Nordsjælland brændte i over ti døgn. Den lange kamp mod

branden betød, at den blev omtalt i stort set alle landets medier

– inkl. tv og radio. Det viste sig, at der lå næsten dobbelt så

mange tons affald som tilladt. Den lokale beredskabschef påpegede,

at branden formentlig ville være slukket på et par dage,

hvis Beredskabsstyrelsens vejledning for håndtering af brandbart

affald var blevet fulgt.

LIVETS gANg I ALLINgE

Beredskabsstyrelsen Bornholm er på godt og ondt en meget

velintegreret del af det bornholmske samfund. Her er intet

hverken for stort eller småt til at involvere assistance hos styrelsen.

Når ”et antal køer” vader rundt på landevejen, ringer politiet

til Beredskabsstyrelsen for at få

køerne gennet tilbage i indhegningen.

Banker en efterårsstorm

løs på havnen i allinge, bliver

styrelsen bedt om at redde

havneporten ind mod inderste

havnebassin. Sejler en tysker på

revet ud for allinge havn,

bjærger styrelsen lystbåden.

Frygter hjemmehjælpen, at en

gammel dame ligger død i sit

hus, hjælper styrelsen til ”indtrængning

i bolig” – hvorefter

hjemmehjælpen husker, at den gamle dame jo kom på sygehus

dagen før. Og når hurtigfærgen har banket en ponton mod

havneindløbet, er det styrelsens værnepligtige, der opstiller store

vandkar agter på færgen, så stævnens huller kommer fri af

vandlinjen. den bornholmske presse rapporterer troligt om

den bornholmske hverdags helte.

More magazines by this user
Similar magazines