Rapport kommunalt tilsyn ældrecentrene 2008.pdf - Ringkøbing ...

domino.rksk.dk

Rapport kommunalt tilsyn ældrecentrene 2008.pdf - Ringkøbing ...

SAMLET

RAPPORT

Kommunalt tilsyn

med Ældrecentrene

2008

udarbejdet af Pia B. Strandbygaard

Myndighedsafdelingen, Sundhed og Omsorg

September 2008


Kommunalt tilsyn Side 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning.............................................................................................................3

1. Baggrund for de kommunale tilsyn .......................................................................3

2. Gennemgang af samtaler med lederne..................................................................4

3. Gennemgang af samtaler med medarbejderne. ......................................................8

4. Gennemgang af samtaler med beboerne. ............................................................11

5. Rundgang på plejecentrene ...............................................................................13

6. Stikprøvekontrol af medicin dokumentation og administration................................14

7. Stikprøvekontrol af dokumentation.....................................................................17

8. Anmeldt tilsyn – spørgsmål til beboere og pårørende ............................................18

9. Anmeldt tilsyn – Spørgsmål til medarbejderne .....................................................24

10. Konklusion.....................................................................................................30

Lovgrundlag ........................................................................................................34

Vejledninger........................................................................................................34

Ringkøbing-Skjern kommunes instrukser og vejledninger..........................................34

Bilag 1................................................................................................................35


Kommunalt tilsyn Side 3

Indledning

Denne samlede rapport over de kommunale tilsyn er en systematisk gennemgang af de

20 uanmeldte og 20 anmeldte tilsyn foretaget på ældrecentrene i Ringkøbing-Skjern

kommune af Myndighedsafdelingen i Sundhed og Omsorg.

Rapporten er lovpligtig, men er samtidig tænkt som et arbejdsredskab til Sundhed og

Omsorg, således at man kan målrette den faglige indsats og udvikling.

Tilsynet på de enkelte ældrecentre er beskrevet i selvstændige rapporter, der kan

rekvireres hos de respektive enhedsledere.

Gennemgangen af de i alt 40 rapporter er på en gang meget detaljeret og samtidig en

generalisering, da Sundhed og Omsorg ønsker, at tilsynene skal have udvikling og læring

som mål, hvorimod konklusionen er et sammendrag af de fokusområder, tilsynet har

arbejdet ud fra og mere rettet mod de overordnede problemstillinger på ældrecentrene i

kommunen.

Kommunen har tilsynspligten over for de selvejende ældrecentre i kommunen, derfor

indgår de i rapporten på lige fod med kommunens egne ældrecentre.

1. Baggrund for de kommunale tilsyn

Ifølge serviceloven 151 stk. 5 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn

plejehjem og i plejeboliger. Se bilag 1.

Tilsynene består af et uanmeldt og et anmeldt tilsyn.

Uanmeldte tilsyn

De uanmeldte tilsyn foretages på en tilfældig dag, som ikke er kendt for institutionen

ifølge loven om tilsyn.

Tilsynet anvender et skema, der indeholder alle de fokusområder, loven og Sundhed og

Omsorg ønsker belyst.

Skemaerne afdækker fakta omkring institutionen, samtale med lederen, samtale med

personalet, samtale med beboerne, kontrol af medicin, kontrol af dokumentation og

hygiejne m.m.

Tilsynet indledes med en samtale med lederen, hvis denne er tilstede, og undervejs er

der samtaler med medarbejdere fra forskellige faggrupper udvalgt tilfældigt af tilsynet.

Tilsynet består også i at besøge beboerne på deres stuer og få en snak om løst og fast og

samtidig få mulighed for at få besvaret de spørgsmål, der er forberedt. På stuerne bliver

der observeret hygiejne, rengøring, dokumentation og medicinhåndtering.

Rundgang på plejehjemmet indeholder observationer af fællesaktiviteter, rengøring,

omgangstone, hygiejne, dokumentation, medicin håndtering og måltider.

Der bliver vejledt i faglige, administrative og personalemæssige spørgsmål og evt.

henvist til andre, hvor der kan hentes viden om et konkret problem.


Kommunalt tilsyn Side 4

Der bliver også ofte drøftet holdninger med ledelse og medarbejdere i forhold til

arbejdsgange og metoder, som der ikke umiddelbart findes en entydig sandhed om.

Tilsynene foregår primært i tidsrummet 8-13, enkelte institutioner er blevet besøgt over

middag.

Anmeldte tilsyn

De anmeldte tilsyn er tilrettelagt i samarbejde med de respektive ledere på

plejehjemmene efter de uanmeldte besøg er udført. Tilsynet foregår som en dialog

mellem Brugerpårørenderådet og den tilsynsførende.

På mødet gennemgår den tilsynsførende rapporten fra det uanmeldte besøg og besvarer

spørgsmål, ligeledes har lederen mulighed for at kommentere rapporten.

Pårørende, beboere og medarbejdere får tilsendt et spørgeskema, der danner

udgangspunkt for den efterfølgende dialog, og som indeholder alle de fokusområder,

loven og Sundhed og Omsorg ønsker belyst.

Møderne ligger både formiddag, eftermiddag og aften, da Brugerpårørenderådene er

sammensat af mennesker, der fortsat arbejder eller bor langt væk, og det skal der tages

hensyn til. Møderne tager som udgangspunkt 1 time, men kan vare op til 2 timer

afhængig af kompleksitet.

2. Gennemgang af samtaler med lederne

Spørgsmål fra tilsynet Evaluering / sammentælling

Hvor mange pladser er der

på plejecenteret

Hvor mange faglærte og

ufaglærte Social og

sundhedshjælpere/assisten

ter/sygeplejersker/andet

der har med plejen at

gøre?

Hvor mange

fremmedsprogede ansatte?

Hvor kommer maden til

beboerne fra?

Hvordan opleves maden?

De 20 plejecentrene har alt fra 11-66 beboere.

Antallet i de forskellige faggrupper har vist sig ikke at

være så interessant, da der hele tiden er udskiftninger.

Derfor har tilsynet fundet det mere interessant, at der i

dag til sammen er 45 ufaglærte ansatte på vores

plejecentre.

Dertil kommer at der er 30 sygeplejersker fordelt ud

over 18 af de 20 plejecentre.

Der er 13 medarbejdere af udenlandsk herkomst.

De fordeler sig på lande som Tyskland, Bosnien, Rusland

og Polen

13 fra eget køkken

6 fra Åkanden (nogle midlertidigt)

1 får leveret fra Rindum plejehjem

Alle steder er man godt tilfreds med maden


Kommunalt tilsyn Side 5

Medicinadministration: Er

retningslinjerne for

medicinhåndtering indført?

Har der været afvigelser

eller fejl med medicin-

adm.?

Hvis ja, hvordan har det så

været håndteret og

hvordan vil man undgå

lignende fejl i fremtiden?

Er alle beboere, der findes

egnet til dosisdispenseret

medicin, overgået til

ordningen?

Hvis nej, angiv grunden til

det.

Hvad er erfaringerne med

dosisdispenseret medicin?

15 ud af 16 kommunale ældrecentre har fået indført

retningslinjerne for medicin håndtering.

1 ældrecenter er ved at arbejde med det.

1 selvejende ældrecenter har indført kommunens

retningslinjer.

2 selvejende er ved eller har udarbejdet deres egne

Indtrykket er, at der er fra få til mange

medicinafvigelser på alle plejecentre. De fleste har lavet

en bog til indberetning af utilsigtede hændelser, men

ikke alle har den liggende fremme og husker at bruge

den.

Har der været utilsigtede hændelser, husker man at

skrive det i journalen, men der kan det godt forsvinde i

mængden. Det kan være svært at få set på, om man

har nogle generelle problemer, der skal rettes op på.

Ja, bortset fra en selvejende institution, der har fået

besked fra Apoteket, at de ikke havde kapacitet til at

klare flere på dosispakning. Dette ligger dog nogle år

tilbage, og men har ikke taget kontakt med henblik på

opstart siden.

Generelt er de gode, men det er kun til de beboere, der

stabile. Det giver en del ekstra arbejde, når der kommer

ændringer i medicin.

Det opleves, at man som personale er knap så

opmærksom på, hvad beboeren får af medicin, og hvor

længe de har fået det.

Et ældrecenter har valgt at man kun vil have

dosisdispensering der, hvor alle præparater kan indgå i

dosispakninger.

Et nyt problem synes at være opstået: Personalet og

beboerne på flere ældrecentre fortæller, at der er poser,

hvor der er 2 tabletter af samme pille i, og ikke 1, som

der er beskrevet på poserne og ordineret af lægen.


Kommunalt tilsyn Side 6

Anvendes Uniq omsorg til

dokumentation af

beboernes tilstand?

Anvendes der alternative

dokumentationsredskaber

som hæfter og kalendere?

Har plejepersonale der

ikke har adgang til Uniq

omsorg adgang til skriftlige

oplysninger om beboernes

personlige data,

helbredstilstand, medicin,

pleje og funktionsniveau?

Hvis en beboer er terminal,

har voldsomme smerter

eller er alvorligt syg,

hvorledes sikres at de kan

få den rette medicinske

hjælp.

Bruges

hjemmesygeplejerskerne

ved behov?

Hvorledes opleves

samarbejdet med

hjemmesygeplejerskerne?

Har der været

anmærkninger /

indskærpelser ved

Embedslægens tilsyn?

Ja alle undtagen de 3 selvejende ældrecentre, som

anvender papir journaler/ kardex systemer.

Der er fortsat personale rundt omkring, der ikke kan

anvende Uniq omsorg, da de endnu ikke har fået

undervisning i brugen.

Alle steder er der udskrevet de vigtigste papirer således,

at de, der eventuelt ikke kan komme ind i

programmerne kan orientere sig om opgaverne og

beboerne.

Der ventes meget på, at udviklingsafd. og IT bliver klar

til at undervise, og systemet bliver mere brugbart. Den

manglende undervisning og tilpasning af systemet er en

kæmpe hæmsko for personalet, det er uoverskueligt, og

personalet nedprioriterer dokumentationen

Ældrecentrene anvender i høj grad lægerne og

hjemmesygeplejerskerne eller egne sygeplejersker, og

dertil kommer, at flere har haft god brug af det

palliative team.

I en enhed har man 2 sygeplejersker, der oplært i

palliation.

I en anden enhed arbejder man med at være fremsynet

og få ordineret ekstra medicin i god tid f.eks. op til

weekenden.

De fleste kommunale ældrecentre bruger

hjemmesygeplejerskerne, hvis der er brug for det.

Mange ældrecentre har nu ikke kun assistenter, men

også sygeplejersker og kan derfor klare meget selv.

Samarbejdet fungerer godt, men man kan godt mærke,

at sygeplejerskerne skal køre langt og derfor ikke kan

komme så hurtigt, men de er åbne over for hjælp i

akutte situationer.

De selvejende institutioner bruger ikke

hjemmesygeplejerskerne.

Se embedslægens rapport.

Alle plejecentre er meget opmærksomme på at få fulgt

op på de forskellige tilsynsrapporter, men at det kniber

med tiden til at følge med.


Kommunalt tilsyn Side 7

Hvordan sikres det, at

beboerne får den hjælp, de

har brug for

Hvordan er rygepolitikken

implementeret?

Lederne oplever det som et stort problem, at der ikke

findes kvalitetsstandarder for ældrecentrene, det ville

kunne afbøde mange konflikter både i forhold til

personalets forventninger til hvad de skal kunne nå og i

forhold til, hvad borgerne og pårørende kan forvente af

plejecentret.

Enhedslederne angiver flere forskellige metoder til at

sikre borgerne den hjælp, de har brug for:

• Tæt dialog med visitatorerne

• Tilfredshedsundersøgelser

• Tværfaglige møder

• Morgenmøder

• Journal og handlingsplaner

• Gennemgang af beboernes funktionsniveau flere

gange årligt m.h.p. handlingsplan

• Ydelserne tages op for hver enkelt beboer individuelt

• Bestræbelser på at det er det samme personale, der

kommer hos beboerne.

• Tæt samarbejde med pårørende.

• Opdatering af døgnrytme svarende til beboerens

tilstand

• Fagligt dygtigt personale, der kan forudse og

planlægge

• Meget lille personale omsætning og fravær.

• Gruppemøder.

• Afkrydsningsskema

• Lægemøder en gang ugentlig.

Manglende sikring af sammenhængende pleje

De selvejende institutioner oplever, at den

dokumentation de får fra både hjemmepleje og

visitation ofte er utilstrækkelige. Man skal starte helt

forfra med at udfylde papirer med borgerens hjælp.

Dette er især de ældrecentre, der ikke benytter Uniq

omsorg.

Der må ikke ryges inde på ældrecentrene, beboerne må

dog ryge på egen stue, så længe der ikke er personale.


Kommunalt tilsyn Side 8

Igangværende projekter Der er stor iderigdom, nogle projekter udmunder i fine

Er der sket væsentlige

ændringer siden sidste

tilsyn?

rapporter, men andre som er lige så vigtige, er små og

handler om hverdagen, og de vil kun blive kendt af

centret selv, og nogen har slet ikke overskud til nogen

ting. Herunder er opremset hvad der er i gang rundt om

ældrecentrene:

Arbejdsmiljø – psykisk, sygefravær

Etiske dilemmaer

Opdatering af proceduremapper

Trivselsvenner

Hverdagsliv for beboerne

Oprettelse af et wellness rum til beboere m.h.p. træning

og afslapning

Medarbejder indflydelse

Faste indkøbsture for beboerne hver 14. dag ved hjælp

af en del frivillige

Sammenlægning af to ældrecentre

”Open eyes” – forflytninger

Team building

Personalepleje og værdier

1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft og

mange af centrene har fået nye ledere, ny organisation

og nogle har bygget og er flyttet.

I 2007 var der ingen kommunale tilsyn.

3. Gennemgang af samtaler med medarbejderne.

Finder du de skriftlige

instrukser dækkende og

anvendelige?

- hvordan benyttes de?

Medarbejderinterviews

Alle steder gav personalet udtryk for at de var tilfredse

med de skriftlige instrukser, et sted var der et personale

der ikke vidste hvor de skulle findes. De fleste vidste, at

der nu er instrukser på Intranettet, men vidste ikke

hvordan de skulle findes. Personalet gav udtryk for, at de

synes det er en god ide, at de er på intranettet.

Ofte var mapper med instrukser placeret på

gruppelederens eller afd. Sygeplejerskens kontor.


Kommunalt tilsyn Side 9

Kender du reglerne for

magt-anvendelse?

- indberettes der efter

gældende regler?

Hvordan oplevede du din

og/eller andres

introduktion?

Hvordan oplever du

muligheden for videre -

/efteruddannelse?

- hvad tilbydes?

Hvordan er

omgangstonen?

Giver ledelsen dig

mulighed for

medindflydelse?

Inddrager ledelsen dig i

ændringer og større

projekter?

Alle på nær et personale kendte til reglerne for

magtanvendelse, og flere kunne fortælle, hvordan de har

anvendt dem.

Der er store forventninger til den nye organisation

omkring magtanvendelse, da man tidligere har oplevet,

at der ikke kom tilbagemeldinger på de indberetninger,

man skulle lave.

De fleste kan fortælle, at de er blevet taget godt imod,

men at det ofte har været svært at få tid til.

Især mangler der tid til fordybelse. Flere oplever, at de

har været nød til at kaste nyt personale ud i opgaverne.

De fleste fortæller, at der er en god opbakning fra

ledelsen, men når det kommer til tid og økonomi, er det

mere vanskeligt. Personalet er også selv forsigtige med

at søge, da de ikke selv synes, det er overskueligt,

hvordan gruppen skal klare at mangle en eller flere

personer i kortere eller længere tid.

Det falder lidt til jorden, når der kun kan komme en af

sted ad gangen.

Nogle oplever det som meget besværligt at skulle

transportere sig fra den en ende af kommunen til den

anden.

Ind imellem er der lidt brok i krogene over de

nedskæringer, de har været igennem.

Nogle fortæller, at samarbejdet mellem vagtlagene kan

blive bedre, andre fortæller, at de har skiftende vagter og

at det er med til at forbedre samarbejdet og forståelsen.

Nogle personaler er bekymrede for, at der skal komme

negative avisartikler om deres arbejdsplads, da det er

svært at have overskud til, når man synes, der kæmpes

for at nå det hele.

Personalet på de fleste ældrecentre fortæller, at de i høj

grad er med til eller har medindflydelse på

beslutningerne.

Enkelte fortæller, at der hvor enhedslederen har flere

grupper eller store enheder, kan det være svært at

komme igennem til lederen, da denne ikke er så synlig.


Kommunalt tilsyn Side 10

Hvordan oplever du

bemandingen?

Alle centre giver udtryk for, at de når den basale pleje,

men når det kommer til omsorg, forflytninger, træning,

aktivering og dokumentation er det de færreste, der er

positive.

Flere steder fortæller de, at tiden til at holde i hånd,

sætte sig ned og snakke med den enkelte beboer er

meget vanskelig at få.

Ligeledes oplever mange, at de må arbejde alene, enten i

en hel vagt eller i nogle timer. I de perioder har de enten

ikke nogen at tilkalde, hvis der er brug for hjælp til

forflytninger, eller de undlader det, da deres kolleger jo

også har travlt, og der er ikke tid til at vente. Derfor

laver man forflytningen selv velvidende, at der er risiko

for både eget helbred og borgerens.

Træning er indskrænket til noget, man køber sig til hos

en fysioterapeut, hvis man har råd, eller har frivillige til

at tage sig af.

Det vil sige, at der ikke laves individuel træning, og

samtidig er der flere, der fortæller, at de ikke har tiden til

at gå med beboerne fra deres stuer til spisestuen, men i

stedet må transportere dem i kørestol.

Et af de helt store ældrecentre har valgt at bruge nogle

af personaletimerne på en ergoterapeut, der er ansat til

individuel træning, og som har stor succes med det.

Et af de mindre ældecentre har en opbygning, der gør

det let og overskueligt at gå med beboerne, så her

opleves gangdistance ikke som et problem.

Der er mange aktiviteter rundt om på ældrecentrene, de

fleste arrangeret af vennekredsene.

De steder hvor der er dagcentre er der en stor aktivitet,

som beboerne har rigtig meget glæde af.

Personalet oplever det også som en kæmpe hjælp, da det

giver et frirum i den tid, hvor mange af beboerne

deltager i aktiviteter – her er der mulighed for at tage sig

ekstra af de beboere, der ikke kan deltage, og der er

mulighed for at få fulgt op på dokumentation m.m.

Dokumentationen er generelt det, alle medarbejdere

fortæller, er sværest at få tid til, og det de alle vælger at


Kommunalt tilsyn Side 11

Hvordan oplever du

arbejdsmiljøet generelt?

nedprioritere.

Alle ved, at dokumentationen ikke er god nok, men det

er rigtig svært at få tid til, og ofte vil det blive ud over

arbejdstid, hvis det skal være i orden.

Sygdom blandt kolleger er det, der belaster personalet,

da der nogen steder, ikke bliver indkaldt nyt personale,

andre steder kommer der en vikar.

Der, hvor man oplever normeringen passende, er der

hvor der er tomme pladser, eller der hvor man har

nogen, der er i arbejdsprøvning, fleksjob eller

deltidssygemeldte, som ekstra hænder.

De fleste oplever at have en god arbejdsplads, men at

der nogle steder er en del frustrationer over

normeringen, især hvis det er kombineret med en del

sygdom og rekrutteringsproblemer.

4. Gennemgang af samtaler med beboerne.

Er du tilfreds med

- din private bolig

- fællearealerne

- udendørsarealer

Får du den hjælp du har

brug for

- har du indflydelse på

hjælpens art og

omfang

- medinddrages du i

tilrettelæggelsen af

hjælpen

- forventer du, at

hjælpen ændres i

takt med dine behov

De fleste er tilfredse med deres boliger og ældrecenterets

øvrige fælles- og udendørsarealer som helhed, dog var

der nogle ting ved boligerne, der kunne have været

bedre f.eks:

- At toiletdøren vender ind i stuen i stedet for

soveværelset..

- Udsigt til en garage 2 m. væk.

- Et-rums boliger der er svære at

temperaturregulere mellem dag og nat.

- Boligen for trang til to personer

- Manglende skabsplads

Alle uden undtagelse synes de får den hjælp, de har brug

for.

Kommentarer:

- Man kan godt mærke, at de har travlt.

- Min familie måtte sidde hos mig i 14 dage da jeg

var syg.

- Svært med meget forskelligt personale, de

spørger så meget, og det kan være svært at

huske, når man er blevet gammel.


Kommunalt tilsyn Side 12

Har du en fast hjælper Under halvdelen havde en kontaktperson eller vidste,

Får du den træning, du

mener du har behov for?

Er du tilfreds med

rengøringen af din bolig?

Er du tilfreds med

forplejningen?

Aktiviteter

er du tilfreds med

udbuddet

bruger du aktiviteterne

kommer du ud svarende

til dine behov /

kvalitetsstandarderne

Er du tilfreds med at bo på

institutionen

- hvordan er

omgangstonen

Er der noget du ønsker at

klage over

- ved du hvor du skal

henvende dig, hvis

du vil klage

hvem det var. Resten mente ikke, at de havde en.

Et sted var kontaktpersonen synliggjort på en meget stor

label på skabslågen. Her var ingen i tvivl.

Andre mente, at det måtte være den der kom mest.

De fleste mente, at de fik det, de havde brug for, men

der var også mange, der kunne fortælle, at de selv måtte

sørge for at få sig rørt.

En fortalte, hvordan hun tidligere kunne gå ture sammen

med en hjælper og cykle af sted på sofacyklen – det er

der ikke mulighed for mere.

Alle på nær en enkelt person var tilfreds med

rengøringen. Der, hvor beboerne selv kunne deltage,

blev det oplevet positivt, de oplevede, at de kunne gøre

nytte.

En enkelt mente, at der blev ryddet for meget op, og så

kunne han ikke finde sine ting.

Alle steder var der tilfredshed.

De fleste steder kunne man fortælle om måltider, der

ikke var så vellykkede, men det var uanset, om det var

fra eget køkken eller leveret fra Åkanden eller andet

plejecenter.

Alle med et dagcenter var yderst tilfredse. De aktiviteter,

der bliver lavet af vennekredsene på de steder, der ikke

har dagcenter, er af meget stor betydning, ellers ville der

være steder, hvor der slet ikke er nogen aktiviteter.

Flere beboere efterspurgte at komme mere ud og gå

ture.

Alle sagde ja, på nær en enkelt.

Alle kunne fortælle, at der er en god tone mellem

beboere og personale.

Ingen klager, men der blev udtrykt ønske om, at

personalet havde mere tid til at sidde og snakke en gang

imellem, og i de centre, hvor der tidligere har været bagt

og lavet mad, var der et ønske om at få en del af det

tilbage igen.


Kommunalt tilsyn Side 13

Er der andre områder du

ønsker at drøfte

5. Rundgang på plejecentrene

Hvordan er stemningen på

institutionen?

Hvordan er

spisesituationen?

Der er ønsker om frisør på nogle ældrecentre.

Nogle beboere ønskede sig husdyr – akvariefisk kan ikke

gøre det for en landmand.

Vekslende mellem afslappet, hyggelig, god, positiv, travl,

venlig, nervøs (for negativ omtale).

Det personale, der arbejder alene, virker stresset, da det

er belastende at skulle tilkalde hjælp, når der er behov

for at være to.

Et sted virkede en dement beboer grædende og ulykkelig

og var appellerende hele tiden. Det virkede stressende på

både personale og de andre beboere, selv om der blev

gjort meget for at aflede og aktivere.

En anden dement beboer ringede og kaldte uafbrudt, når

personalet vendte ryggen til. Personalet var hele tiden

nødt til at være opmærksomme på denne person, da

denne også døjede med vejrtrækningsbesvær.

En demens enhed var meget præget af rigtig dårlige

beboere, som ødelagde og rodede i alt.

Der var kun ganske lidt pynt og hygge, da det ellers vil

blive ødelagt. Beboerne kan ikke spise ved samme bord,

så det må foregå på stuerne. Dørene til stuerne er enten

låst eller barrikaderet med et bord for at undgå, at en af

beboerne roder i de andres ting, eller de kommer for tæt

på hinanden. Der var to personer til at klare opgaven.

På alle ældrecentre bliver der gjort meget for at skabe en

hyggelig stemning til måltiderne.

Morgenmåltiderne bliver ofte serveret på egen stue, og

nogle spiser i den fælles spisestue / cafeteria efter eget

ønske.

Til middagsmåltidet prioriterer alle på nær et par

ældrecentre, at der er en person eller flere, der spiser

med for at skabe en god stemning og fornemmelsen af,

her har vi ro til at spise.

På enkelte centre havde man valgt at gå rundt og servere

for beboerne i stedet og hjælpe til der, hvor det var

nødvendigt.


Kommunalt tilsyn Side 14

Alle steder blev der taget individuelle hensyn, således at

de beboere, der gerne ville spise på egen stue, kunne

det, og de, der ville spise sammen med andre, kunne gør

det.

Er der aktiviteter i gang? 13 plejecentre havde aktiviteter i gang, 7 havde ikke.

Hvordan er

rengøringsstandarden i

fællesarealerne?

Hvordan er

rengøringsstandarden i

boligerne?

Er der mulighed for god

håndhygiejne?

Bærer plejepersonalet ure

og/eller smykker?

Et sted var man nødt til at bruge aktivitetsmedarbejderen

til at tage med en beboer til undersøgelse på sygehuset,

og så måtte de resterende beboere undvære aktiviteter

den dag.

Et sted er det personalet, der på skift laver aktiviteter for

beboerne.

Der, hvor der er dagcentre, deltager centrets beboere i

dagcentrets aktiviteter.

18 steder var det fint

1 sted mindre godt (var nødt til at bruge

rengøringspersonalet til køkkenet på grund af sygdom)

17 steder godt

1 delvis (det var den dag der skulle gøres rent efter 14

dage)

1 mindre god (måtte bruge rengøringspersonalet til

køkkenet på grund af sygdom)

Ja alle steder

På et ældrecenter blev der observeret personale med

ringe og ur.

6. Stikprøvekontrol af medicindokumentation og -administration

Kontrollen er foretaget ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning om medicin håndtering og

Ringkøbing-Skjern kommunes interne instruks.

Der er på alle ældrecentre foretaget 3 stikprøver, i alt 60.


Kommunalt tilsyn Side 15

A. Overensstemmelse mellem

medicinoplysningerne

Ja Nej

1. Ikke relevant

/ 2. Delvis

54 4 2

B. Personlige data 60 0 0

C. Indikation 51 5 2) 4

D. Overskuelighed 46 4 2) 10

E. Overensstemmelse mellem

ordineret og ophældt medicin

50 6 2) 4

F. Opbevaring 52 7 1

G. Synonympræparat angivet 17 10 1) 33

H. Morfika regnskab 5 8 1) 47

I. For gammel medicin 12 48 0

J. Diverse observationer og kommentarer i forbindelse med

medicinadministration:

Kommentarerne er ikke et udtryk for, at det ser sådan ud på alle ældrecentrene, men er

et udtryk for de forskellige vilkår og de problemstillinger, der er generelle i Ringkøbing-

Skjern kommune.

Negativ listen:

Der står på kortet på skabsdøren, at hjælper skal finde medicin i køleskabet, men

det er doseret i grønne æsker.

Alle præparater er angivet som Mikstur i stedet for tabletter (fejl i forbindelse med

opdatering af uniq omsorg)

Der findes præparater i skabet, der ifølge journalen må gives ved behov f.eks.

kramper og smerter, men ingen af præparaterne er skrevet på medicinlisten.

Smertestillende tabletter og brusetabletter står i skabet, dette er ikke ordineret,

hverken fast eller PN, står ej heller på medicin listen.

Der er anført medicin på en liste på en skabslåge, som ikke var på medicinskemaet

fra uniq

På medicinskemaet er der skrevet afføringsmiddel som tablet ”efter ordination” På

skabslågen står, at der skal gives 15 ml. dagligt. Hvem det er der ordinerer og

hvor ofte, der bliver ordineret er ikke beskrevet, ej heller i journalen står noget om

afføringsproblemer – på hvilken baggrund bliver der ordineret afføringsmiddel og

er det væske eller tabletter?

På et lille kort står der, at der skal gives 2 vitamintabletter dagligt, der er

ordineret 1 og denne er dosispakket.


Kommunalt tilsyn Side 16

Uaktuel og aktuel medicin er blandet i kasser eller poser.

I et fælles skab er der større mængder PN medicin til alle beboerne i en åben

bakke. Der er både Panodil og Morfinpræparater, disse skal være hos beboeren

selv og morfinpræparater skal være låst ned.

Sindrige opbevarings- og administrationssystemer opbygget med henblik på at

sortere mellem, hvilke faggrupper der har kompetence til hvad.

Flere forskellige typer medicinskemaer ved samme borger.

Interval mellem tidspunkterne for samme medicin er for kort.

Ægtepar har medicin i samme skab under trange forhold, med risiko for at give

forkert medicin.

Der er taget medicin ud af dosseringsposerne, og de er lukket igen med tape, det

der er taget ud, er rigtigt streget over, men det er ikke tilladt ifølge kommunens

retningslinjer. Hvis der skal reduceres i medicinen, da skal det hele lægges over i

medicinæsker.

Medicinskabene er flere steder alt for små.

Medicinlister og medicin ligger mange steder mellem kopper og tallerkener, hvor

det er vanskeligt at få overblik og usikkert at tage noget ud.

Positiv listen:

Nogle ældrecentre har store medicinskabe, der er meget let overskuelige og kun

indeholder det absolut nødvendige.

Flotte medicinlister med bemærkninger for hvert præparat og beskrivelse af,

hvornår det er reduceret eller øget.

Nogle plejehjem er rigtig gode til at bruge en kalender eller skema for, hvornår

udløbsdato skal tjekkes på al medicin både aktuel og ikke aktuel medicin.

Nogle er rigtig gode til at adskille aktuel og ikke aktuel medicin.


Kommunalt tilsyn Side 17

7. Stikprøvekontrol af dokumentation

Kontrollen er foretaget ud fra Sundhedsstyrelsens krav om dokumentation og

Ringkøbing-Skjern kommunes retningslinjer omkring dokumentation.

Der er på alle plejecentre foretaget 3 stikprøver i alt 60.

Ok Ikke i orden Delvis

1. Personlige oplysninger 59 1 0

2. Helbredsforhold og funktionsniveau 20 33 7

3. Plejeplaner, aftaler for ydelser,

døgnrytme for alle vagter

4. Individuelle handlingsplaner ved

kompleksitet

45 8 7

14 43 3

5. Aktivitet/træning (ture ud) 12 46 2

6. Rengøring 49 11 0

7. Er levering af de aftalte ydelser

dokumenteret

38 21 1

8. Fremstår dokumentationen ajourført 17 35 8

9. Samtykke- og hensigtserklæring 11 47 2

Negativ listen

Ved ægtepar bliver det skrevet om dem begge i det samme kardex / journal.

I mappen over aktuelle oplysninger opbevares gamle medicinlister uden angivelse

af, at de er afsluttet.

Medicinordination skrevet i handlingsplanen, må ikke forekomme, da det ikke

automatisk bliver rettet ved en rettelse i medicinlisten.

Mangler ofte dato for opdateringer eller status – det vides ikke, om det beskrevne

fortsat er aktuelt efter flere år?

Efter 5 dage var der ikke lagt noget ind i journalen på en meget kompleks borger.

Beboeren havde i forbindelse med en akut indlæggelse givet udtryk for, at dennes

familie ikke skulle kontaktes. Dette var sket alligevel, og det var noteret i

journalen, men uden begrundelse.

Der er ikke noteret noget i journalen om, at en kompleks beboer selv er i stand til

at træffe beslutninger eller om denne har en værge. Ligeledes er der ikke angivet,

om beboeren har en kontaktperson.

Det er dokumenteret, at beboeren har været dårlig af flere omgange, og lægen har

været kontaktet – men der er ikke kontrolleret blodsukker, selv om hun har

sukkersyge.


Kommunalt tilsyn Side 18

En beboer har ikke fået sin middagsmedicin 4 gange, det er ikke noteret, hvad

årsagen er, eller om beboeren har fået det senere.

En beboer har taget en andens medicin, men det er ikke beskrevet, hvad det er for

en medicin. Heller ikke nogen beskrivelse af, om man har foretaget sig noget i den

anledning.

Der var noteret oplysninger om beboernes tilstand og aftaler i mappen med interne

meddelelser, som ikke var noteret i journalen.

Der er henvisning til nogle ting, som er skrevet i en anden beboers journal. Det er

vigtigt, at man ikke kun skriver notater, der gælder for to personer i den enes

journal. Det kan jo være oplysninger, der har interesse, hvis den ene falder bort

eller skal indlægges.

I journalen står, at beboeren ikke har fået sin aftenmedicin, men at hun fik den blå

pille til morgen. Det er vigtigt, at man gør et forsøg på at finde ud af, hvad det er

for en pille, pillen kan jo have en anden farve en anden dag.

Der er noteret i journalen, at beboeren ikke har fået sine tabletter om aftenen 4

gange på en måned. Der er depotmedicin med i den medicin, derfor vil det være

hensigtsmæssigt at kontakte lægen med henblik på at få en vurdering af, om det

kan gives på en anden måde eller et andet tidspunkt. Der mangler refleksion og

handling.

Beboeren har været faldet 19 gange siden 1. januar. Det er noteret hver gang og

man har været opmærksomhed på evt. skader i den forbindelse. Der er ikke

beskrevet noget om tiltag for, at undgå fald i fremtiden eller begrænse det. Der

her skal der laves en udredning, målsætning og handlinger, altså en handlingsplan.

Positivlisten:

Gode beskrivelser i de daglige notater af de handlinger, der er foretaget.

8. Anmeldt tilsyn – spørgsmål til beboere og pårørende

1. Bliver beboerne (pårørende) medinddraget i tilrettelæggelsen af og

udførelsen af egen pleje og omsorg?

Ja 19 Nej 0 Delvis 0

Enkelte plejecentre har indført aftalekontrakter med beboerne og de pårørende.

Både beboerne, de pårørende og personalet oplever, at det letter dagen betydeligt,

og det giver ikke anledning til så mange konflikter.

Der, hvor der ikke var kontrakter, udtrykte flere pårørende, at det var et stort ønske,


Kommunalt tilsyn Side 19

som man gerne vil have indført.

Nogen kunne fortælle, at man ved indflytning havde en snak om vaner, som har

været med til at skabe oplevelsen af medindflydelse.

Beboerne og pårørende gav udtryk for, at de oplever, at jo tungere pleje og jo flere

personer, der skal til for at hjælpe, jo mindre indflydelse har man, men samtidig, at

man har fuld forståelse for det.

Personalet er generelt gode til at lytte til ønsker fra både beboere og pårørende, og

de gør meget for at opfylde ønskerne.

Personalet fortæller, at man gør meget for at motivere beboerne, og nogen gange

lykkes det, og andre gange må man udsætte sine planer, og andre gange igen lykkes

det bare ikke, men at det er beboeren, der i sidste ende tager beslutningen.

Medindflydelse er meget afhængig af, om beboeren er i stand til selv at træffe den

afgørelse.

På de fleste plejehjem er der meget fokus på at medinddrage beboerne i

planlægningen af de forskellige måltider. Nogle steder handler det om at vælge

mellem forskellige retter, og andre steder er man med til at finde den originale

opskrift på livretten.

Beboere og pårørende har en klar fornemmelse af, at serviceniveauet og individuelle

hensyn falder, når der er afløsere og vikarer inde.

2. Bliver beboerne (pårørende) medinddraget i tilrettelæggelsen og

udførelsen af fællesaktiviteter?

Ja 16 Nej 3 Delvis 0

De frivillige og vennekredsene er dem der holder aktivitetsniveauet oppe på de

ældrecentre, hvor der ikke er noget dagcenter eller aktivitetsmedarbejder. Der

opleves stor kreativitet, og der er næsten noget for enhver smag.

Beboernes ønsker bliver i høj grad tilgodeset, så vidt det er muligt, og når der er

frivillige nok til at tage opgaven på sig.

De ældrecentre, der har dagcenter, kan drage stor nytte af det samarbejde, man får.

Beboerne oplever her et meget højt aktivitetsniveau.

Alle steder er det frivilligt, om man ønsker at deltage, men man bliver opfordret til

det, og der bliver lyttet til, om det er noget specielt, der skal til, for at man har lyst

til at deltage.

Man savner den aktivitetsmedarbejder, der engang blev sendt ud fra Skjern og tog

rundt på alle plejehjemmene en til to gange om ugen og lavede forskellige aktiviteter

på hjemmet. Man oplevede, at det gav inspiration og liv på hjemmet.

Dengang var det også mere naturligt at beboerne fra lokalsamfundet kom på

hjemmet.


Kommunalt tilsyn Side 20

3. Bliver beboere (pårørende) informeret løbende om generelle forhold

på plejecenteret?

Ja 14 Nej 4 Delvis 1

Der er stor forskel i informationsniveauet på de forskellige ældrecentre, og der er

stor forskel i behovet for information.

Der anvendes følgende metoder til information:

Beboermøder

Årlige møder med pårørende

Blad fra vennekredsen

Nyhedsbrev

Mapper på stuerne hvor der indsættes information fra lederen og oplysninger

om aktiviteter

Opslagstavler

Beboer og pårørende skal selv være opsøgende

De fleste beboere følte sig godt informeret, enkelte pårørende gav udtryk for, at de

havde mere brug for at vide, hvad den enkelte beboer havde deltaget i, således at

man kunne snakke ud fra det, når man kommer på besøg, f.eks gennem

kontaktbogen.

Et sted har brugerpårørenderådet oplevet, at informationsniveauet og inddragelse

omkring tilpasning af normering var alt for lavt, resultatet gav en del konflikter.

Der er et ønske om, at beboerne bliver orienteret om nye beboere, der flytter ind, og

når der har været dødsfald. De oplever det meget ubehageligt at komme til middag,

og så er der pludselig en, de ikke har set før eller en, der er væk.

4. Bliver pårørende inddraget i det omfang beboer/pårørende ønsker?

Generelt er man godt tilfreds.

Ja 17 Nej 0 Delvis 2

Enkelte pårørende har oplevet tilfælde, hvor beboeren på plejehjemmet var faldet,

uden, at der var givet besked om dette.

Oplevelsen var de steder efterfølgende blevet diskuteret med lederen, og der er

enighed om, at det var enkeltstående forglemmelser.


Kommunalt tilsyn Side 21

5. Er kvaliteten af maden tilfredsstillende?

Ja 15 Nej 0 Delvis 3

Alle steder er der en rigtig god oplevelse af maden, uanset om den kommer fra

Åkanden eller fra eget køkken.

Alle steder har beboerne en høj grad af indflydelse på, hvad de skal have til middag.

Flere steder afholdes der små møder, hvor man skiftes til at vælge en ret, eller hvor

man i fællesskab bliver enige om, hvad der skal på menukortet.

Alle steder er der mulighed for at bestemme menuen på sin fødselsdag.

Der bliver givet udtryk for, at den opvarmede mad fra Åkanden er god nok, men at

det var noget andet, da maden kom fra eget køkken.

Flere steder er der ønske om at få hjemmebagt brød en gang imellem, og på de

steder, hvor de får det, er der stor begejstring for, at man har den mulighed.

Der gives udtryk for, at det må være en menneskeret, at få nye kartofler og jordbær

en gang imellem i sæsonen, og det får flere af plejecentrene da også. Nogen steder

er det beboerne selv, der deltager i pilleriet, andre steder er det køkkenpersonalet,

der ordner det.

Et enkelt sted giver man udtryk for, at det er blevet meget besværligt med øl, vand

og vin, da det ikke længere er noget, man kan tilbyde fra plejehjemmet, ikke engang

juleaften, da alle kostpenge går direkte til at betale maden fra Åkanden, og alt

derudover skal den enkelte beboer selv sørge for.

Er kvaliteten af selve måltidet tilfredsstillende – fysiske rammer osv.?

Ja 15 Nej 1 Delvis 3

Alle beboere giver udtryk for, at der bliver gjort meget for at skabe en hyggelig

atmosfære omkring måltiderne. Ofte er der personale med til måltiderne.

Nogle få steder oplever man dog, at der er en del uro omkring måltiderne, da

beboerne selv skal op og hente maden.

At der er to retter at vælge mellem kan være med til at give mere uro, hvilket gør, at

man rigtig mange steder kun serverer en ret.

På et enkelt plejecenter er beboerne ofte nød til at spise alene, da der kun er et

personale, som også skal hjælpe dem der spiser på stuerne.


Kommunalt tilsyn Side 22

På alle plejecentre kan beboerne selv vælge, om de ønsker at spise med de andre

eller hos sig selv.

De pårørende oplever det, som at personalet gør meget for, at skabe en god og

hyggelig atmosfære til måltiderne.

Pårørende påpeger, at de oplever, at personalet sommetider er så presset til

måltiderne, at der sidder en person og hjælper to beboere, der skal have hjælp i

forbindelse med måltiderne, og dette opleves etisk ukorrekt.

Hvis du har haft brug for ekstra medicin har det så fungeret

tilfredsstillende?

Ja 19 Nej 0 Delvis 0

En pårørende gav udtryk for, at det er svært at finde ud af, hvad der bliver givet

medicin for, og hvordan det fungere med dosispakket medicin

Hvis du har haft brug for læge, har du så fået det?

Ja 17 Nej 0 Delvis 2

Personalet er gode til at kontakte de pårørende, når der har været taget kontakt til

læge.

6. Er omgangstonen mellem personalet og beboerne tilfredsstillende?

Ja 19 Nej 0 Delvis 0

Der er en fin tone, hvor der ofte er ping - pong mellem beboer og personale.

Der er en stor respekt for alle, både den ene og den anden vej.

Der kan være en enkelt, der ikke taler pænt, men så taler man sammen om det og

får rettet op på det. Pårørende er trygge ved at gå til lederen med det, hvis det

opleves.

Der er en meget fin omgangstone, og man oplever, at der er en god omsorg for

beboerne.

7. Hvis du har haft brug for f.eks. sårpleje, har det

da fungeret tilfredsstillende?

Ja 19 Nej 0 Delvis 0

Beboer og pårørende oplever en kompetent behandling.


Kommunalt tilsyn Side 23

Yderligere kommentarer fra beboere og pårørende

De pårørende oplever, at personalet er meget pressede og derfor har svært ved at

afsætte personale til bare, at være hos en dårlig eller døende og evt. holde i

hånden. Her oplever de det som altafgørende, at der er pårørende, som selv har

mulighed for at sidde hos beboerne.

Samtidig ønsker de pårørende at påpege, at de oplever det som meget positivt,

hvis og når personalet sætter sig ned og hygger sig sammen med beboerne til

måltiderne og til kaffe, da de er bekymrede for, om der er tid til det i fremtiden.

De ser det som en meget væsentlig faktor i forhold til, at man føler plejehjemmet

som et hjem.

Det opleves meget problematisk, at personalet har vanskeligt ved, at tage med

demente beboere til lægen. Pårørende kommer måske lang vej fra og de skal have

fri fra arbejde, og de har ikke de samme observationer at give lægen, som

medarbejderne har. Det opleves, at muligheden er bedre på de større plejehjem,

hvor der er langt flere personaler og der derfor bedre kan lappes over.

Beboerne ønsker mere træning, personalet har vanskeligt ved at nå det.

Pårørende er bekymret for, om kravet om al den dokumentation ikke kommer til at

tage tiden fra beboerne i en tid, hvor der i forvejen bliver skåret meget ned på

bemandingen.

Pårørende udtrykker bekymring for, at plejehjemmet selv skal indhente det

underskud, der har været og samtidig håndtere de ressourcebesparelser, der har

været i det forløbne år.

Som pårørende til demente savner man meget, at der er en demens koordinator,

der kan vejlede og supervisere de pårørende. Det er meget utilfredsstillende, at

man ikke kan komme til at tale med nogen, der er eksperter på området.

Beboere og pårørende er meget kede af, at der kommer så mange vikarer. De

oplever, at mange af vikarerne ikke interesserer sig for beoerne og deres

forskellige behov. En pårørende kunne fortælle om flere dårlige oplevelser med

sondeernæring, der ikke var givet korrekt eller med den omhu, det nu engang

kræver.

En beboer kan være blevet dårligere over tid, og det opleves, som at der går for

længe, inden der bliver reageret – personalet er allerede videre til næste beboer i

deres tanker og er måske ikke nærværende hos den beboer, de er hos nu og her.

En pårørende gav udtryk for, at det kan være svært at følge med i, hvor meget

den pårørende på plejehjemmet kan. En status kunne være hensigtsmæssig.

De pårørende oplever, at der mangler hænder.

Pårørende oplever, at der er beboere, der er forkert placeret i alm. plejebolig, da

de enten er voldsomt demente, eller der er placeret alkoholdemente i en skærmet

enhed. Det opleves meget forstyrrende og foruroligende for pårørende og beboere.


Kommunalt tilsyn Side 24

De kan være vanskelige at takle, når de går ind på de forkerte stuer eller måske er

voldsomme og rodende i deres adfærd. Hvordan kan man blive visiteret til en alm.

Plejebolig og ikke et demens afsnit når man allerede ved indflytningen kan være

meget dement?

9. Anmeldt tilsyn – Spørgsmål til medarbejderne

Teksten under spørgsmålene er et sammendrag af de kommentarer, der er blevet udtalt

på de anmeldte besøg. Der er kun 19 ud af 20 anmeldte besøg i denne optælling, da det

ikke har været muligt, at afholde det sidste tilsyn inden rapportens færdiggørelse.

1. Giver hverdagen mulighed for at levere den i kvalitetsstandarden

beskrevne pleje og aktivering?

Ja 8 Nej 4 Delvis 7

Der er tid til den basale pleje. Der mangler meget aktivering og træning og indhold i

hverdagslivet.

Personalet føler, at de altid er bagefter og har svært ved, at give en fremadrettet

pleje og omsorg, da det handler om at nå de basale plejeopgaver.

Det opleves, at der er mindre tid til rapport, og det er med til, at man ikke får nok

besked om den enkelte beboer.

Træningsplanerne bliver fulgt op af ergoterapeuter og fysioterapeuter i nogle uger,

men derefter skal personalet selv nå det, og det har de meget vanskeligt ved.

Et plejehjem har taget konsekvensen og beder nu om ikke at få et program til

træning, da de ved, at de ikke kan overholde det, i stedet får de bare nogle

håndgreb til, hvordan de kan få beboeren til at gøre nogle få ting.

Omsorg og det at have tid til at lytte og gå en tur med beboerne er svært at få tid

til, stjernestunder bliver der få af.

Det kan være svært, at nå at få tid til de beboere, der er stille og ikke selv kræver

opmærksomhed.

Dokumentation fylder meget. Man kan godt nå den direkte pleje og omsorg, men så

bliver dokumentation prioriteret fra.

Man har hele tiden den næste beboer i hovedet, man er aldrig kun koncentreret om

en beboer ad gangen.

De steder, hvor der er et aktivt dagcenter eller aktivitetsmedarbejdere, oplever man

en kæmpe fordel for hele plejehjemmet. Men det er et spørgsmål om at prioritere, at

have råd.

Man oplever, at den kommunale standard er sat for lavt


Kommunalt tilsyn Side 25

Der mangler hænder og tid. Det kunne blive meget bedre med mere tid.

I de perioder hvor der er fast personale, da synes man, at der er en rigtig god

kvalitet i plejen, men når der er afløsere eller vikarer falder service niveauet. De

ting, det går ud over, er negle, der bliver for lange og skæg, der ikke bliver klippet

og passet m.m.

2. Inddrages beboerne løbende i planlægning og udførsel af pleje og

aktivering?

Ja 17 Nej 0 Delvis 2

Personalet fortæller, at man gør meget for, at motivere beboerne, og nogen gange

lykkes det, og andre gange må man udsætte sine planer. Nogen gange lykkes det

bare ikke, men det er beboeren, der i sidste ende tager beslutningen. Dog afhængigt

af, om beboeren er i stand til selv at træffe den afgørelse.

Man har erfaring for, at hvis man ikke har fået klarlagt forventninger til hinanden,

pårørende og plejehjem, da kan det give anledning til konflikter. Derfor anvender

nogle plejecentre skemaer til forventningssamtale.

Man forsøger at give beboerne mulighed for selv at gøre så meget som muligt,

således at de bevarer de funktioner, de har, men det kan ofte ikke helt lade sig

gøre, da det tager meget længere tid, selv om personalet ved, at det er forkert.

Man tager ind imellem over, når der ikke er tid nok i stedet for at lade beboere gøre

det, de kan selv.

Nogle plejecentre gør meget for, at beboerne skal inddrages, blandt andet i de

daglige sysler omkring på plejehjemmet. Det kan være vasketøj, der skal lægges

sammen, jordbær og kartofler der skal pilles, borddækning og afrydning.

Personalet forsøger at tilpasse kravene til, hvad beboerne kan, og at de krav,

beboerne har, bliver tilpasset det, hjemmet kan. (det kan f.eks. være badetider,

som er afhængig af, hvor mange der er på arbejde i en given vagt)

3. Er der et godt samarbejde med de pårørende?

Ja 19 Nej 0 Delvis 0

Man oplever, at de pårørende er meget glade for at komme på plejecentrene, og

personalet er glade for, at de pårørende kommer.

Et plejecenter udleverer en folder til beboeren og pårørende ved indflytning med de

forventninger, plejehjemmet har til de pårørende. Der er gode råd til, hvad den

enkelte pårørende kan bidrage med, og som kan være en hjælp til at gøre besøget

til en fornøjelse.


Kommunalt tilsyn Side 26

4. Arbejdes der løbende med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af

pleje og aktivering?

Ja 13 Nej 2 Delvis 4

Det er svært, når man kæmper for bare at fastholde en kvalitet, men der er da små

og større projekter i gang rundt omkring.

Man prøver at arbejde med andre måder at aktivere på,

Der er gruppemøder, hvor beboernes tilstand gennemgås.

Der har været arbejdet med, hvordan man får mere kvalitet i vagten, hvilke

tidspunkter ligger opgaverne bedst?

Der følges op på døgnrytme jævnligt.

Etiske dilemmaer har været temaet i år som f.eks. liv reddende førstehjælp.

Der er udviklet et medicinafkrydsningsskema til egenkontrol og sikring af

kvalitet.

Instrukser bliver der arbejdet en del med, da det kan give den enkelte

sikkerhed og frihed til at handle.

Især dokumentationen har været i fokus.

Det handler om at få dagen til at hænge sammen og sørge for, at plejen er

god.

Aftaleark, der næsten er færdigt, der forbedrer det forrige.

Ligeledes arbejder man med opgavefordeling med henblik på at udnytte tid

og ressourcer bedst muligt.

5. Sker der nødvendig oplæring af nye medarbejdere?

Ja 17 Nej 2 Delvis 0

Plejecentrene giver mellem 2 og 4 dage til introduktion.

Mange steder oplever man det som vanskeligt at få tid til, men man prioriterer det

højt.

De steder, hvor der har været meget udskiftning af personale, oplever man det som

et problem, at det er forholdsvis nye medarbejdere, der introducerer de senest

ankomne.

Mange steder anvender man afkrydsningsskemaer.

Enkelte steder har man lavet mentorordninger for de nyansatte og oplever, at det er

en stor succes.


Kommunalt tilsyn Side 27

6. Sker der nødvendig oplæring i nye opgaver?

Ja 17 Nej 1 Delvis 1

Det opleves mange steder som vanskeligt at skulle indkalde meget personale for at

introducere dem til en ny opgave, især forflytningshjælpemidler er ofte noget, man

selv må sætte sig ind i via en skriftlig vejledning.

Specielle sygeplejeopgaver læres ofte i samarbejde med sygeplejerskerne på centret

eller hjemmesygeplejerskerne, og her laver man en procedure for oplæringen.

Personalemøderne bliver også brugt til oplæring i nye opgaver.

Et center fortæller om en opgave, hvor to medarbejdere fik til opgave at sætte sig

ind i det nye og efterfølgende stå for vidensdeling med det øvrige personale.

Forflytningsinstruktøren har flere steder undervist personalet efter endt uddannelse.

7. Er der et godt samarbejde på tværs af plejegrupper internt?

Ja 17 Nej 0 Delvis 2

Samarbejdet og forståelsen mellem de forskellige vagthold er ofte kilden til

konflikter mellem personalet.

Flere plejehjem kører med skiftende vagter blandt andet for at undgå disse

konflikter.

8. Er der et godt samarbejde på tværs af grupper eksterne?

Ja 17 Nej 1 Delvis 1

Generelt opleves samarbejdet godt, nogle oplever at samarbejdet i forhold til de

gamle kommuner er blevet væsentligt bedre, og andre oplever, at der er sket en

forringelse.

9. Er der et godt samarbejde med andre faggrupper?

Ja 18 Nej 0 Delvis 1

Samarbejdet med terapeuterne er gået tabt efter sammenlægningen, mener de

fleste plejecentre.

Især oplever man, at samarbejdet med de sagsbehandlende terapeuter er for

dårligt. Der er alt for lang sagsbehandling, og det er for vanskeligt at få dem ud på


Kommunalt tilsyn Side 28

centrene for at tilrette og afprøve hjælpemidlerne, hvilket er nødvendigt, da

personalet ikke har viden til at kunne gøre det rigtigt.

Der er også problemer med hjælpemidlerne fra sygehusene, som heller ikke er

indstillet.

Et eksempel er en beboer, der havde været på plejecentret i 4 måneder, hvor der

fortsat ikke var fundet den rigtige kørestol.

Det er meget vanskeligt at få ergoterapeuterne ud og det de sender, kan være

fagligt forkert. Man får ingen melding om, at der måske er ventetid, eller at den stol,

man skal have, ikke kan skaffes så hurtigt – man ved ikke hvad der sker.

Samarbejdet med de trænende fysioterapeuter og ergoterapeuter er ved at falde på

plads – der har været lidt startvanskeligheder.

Der er et godt samarbejde med lægehusene.

10. Hvis du har haft brug for ekstra medicin til en dårlig beboer har det

så fungeret tilfredsstillende?

Ja 19 Nej 0 Delvis 0

Samarbejdet med hjemmesygeplejersker, det palliative team, læger og apoteker

fungerer fint og er med til at sikre, at man kan få det, der er brug for.

11. Hvis du har haft brug for læge, har du så fået det?

Ja 17 Nej 0 Delvis 2

Da der er aflastningspladser på centret, kommer beboerne ind imellem langt fra.

Dette er en udfordring for lægerne, men man er begyndt at anvende billeder og

sende dem på mail til lægen f.eks. i forbindelse med sårpleje. Dette fungerer godt.

Enkelte plejehjem har ugentlige besøg af den lokale læge, som tilser de beboere,

denne har. Da der er flere læger i byen, skiftes de til at komme.

De mindre steder tilkaldes lægen ved behov, og det fungerer fint.

Dog oplever de meget lange ventetider ved vagtlægen ofte, både i telefonen, og

inden der kommer besøg.

12. Ved terminale beboere har der da været de fornødne ressourcer?

Ja 10 Nej 5 Delvis 4

Der mangles hænder, især i de vagter, hvor der kun er en på arbejde.

På flere centre har man benyttet sig af Røde Kors eller aflastningstjenestens –

vågekoner, som har været en fantastisk hjælp.

Der gives udtryk for, at det hele står og falder med, om der er kompetent personale.


Kommunalt tilsyn Side 29

I de enheder, hvor man i forvejen er lidt flere personaler, opleves det ikke så svært,

men de små plejecentre, hvor der kun er en på arbejde i vagterne, er det meget

vanskeligt.

Centrene klarer det ved, at der vælges nogle opgaver fra i den periode, og de fleste

mener, at det her ikke er økonomi, der skal være afgørende, og så må man indkalde

personale, så der er ro omkring den døende og dennes pårørende.

Ved demente beboer har der da været de fornødne ressourcer?

Det er en svær opgave at klare.

Ja 3 Nej 12 Delvis 4

Der, hvor man har aktiviteter, oplever man, at det er med til at beskæftige de

demente, så de ikke bliver for urolige. Det giver luft til at tage sig af de andre

beboere imens.

Der, hvor der ikke findes aktiviteter, oplever man, at en urolig dement kan vælte en

hel afdeling – det kan være helt uoverskueligt.

Demente findes på alle afdelinger og fylder meget. Derfor mangler der meget

faglighed og erfaring samtidig med, at der mangler personale. Det kræver flere

hænder, end man har til rådighed. Mange problemer kunne tages i opløbet, hvis der

var flere hænder.

Der er meget brug for, at der er ressourcer nok, til at man kan skabe ro samtidig

med, at man kan få lavet det, der nødvendigvis også skal gøres. F. eks har man et

sted benyttet sig af medarbejdere i jobtræning, der kan passe køkkenet i afdelingen,

og som har en finger på pulsen og samtidig ved, hvor beboerne og kollegerne er, så

man ikke skal gå rundt og lede.

Der kan være god hjælp at hente i de pårørende, men det kan være svært ved de

meget råbende og urolige demente.

En beboer oplever det som skræmmende, hvis der ikke er personale omkring de

demente hele tiden.

Da der var en demensgruppe i Skjern, var der taget mere hånd om den enkelte

borger. Beboerne var langt mere rolige, når de kom ind på plejehjemmet, da der

havde været nogen, der kunne tage sig af at introducere dem i et roligt tempo.

Borgerne havde det langt bedre.

Et plejecenter kan fortælle, at de har haft et supervisionsforløb med Demensvejleder

Bodil Fabricius, som har været rigtig godt.

Yderligere kommentarer fra medarbejderne

Personalet oplever, at beboerne på grund af at personalet ikke har tid til træning,

køber sig til træning med en fysioterapeut.


Kommunalt tilsyn Side 30

Alenearbejde gør det vanskeligt, at få vejledning og supervision af sine kolleger

Der er en vis betænkelighed over, at der skal laves så mange handleplaner på alle

beboerne, det bliver en meget ressourcekrævende opgave, og man frygter, at det

kommer til at tage noget fra beboerne.

Hvis der er brug for, at man skal være mere end en person hos en beboer, nøjes

man sommetider med kun at være den ene, da der ikke er tid til at være to.

Mange beboere bliver kørt i stedet for selv at gå, da der ikke er tid til, at det går

langsomt, ligeledes er der ofte ikke tid til, at den enkelte selv gør de ting han/hun

selv kan, hvilket kan være med til, at beboerne ikke kan vedligeholde de

funktioner, de fortsat har.

Personalet gav udtryk for, at det er noteret i journalen, men at der nok skal en

større opmærksomhed på at få det gjort meget tidligt i et forløb.

Når der kommer brugere ude fra byen til daghjemmet, kan det selv om de måske

er dårligere end beboerne, være med til at trække alle op.

Kommer der besøgende omkring måltiderne, er de altid velkommen ved bordet,

man elsker at høre nyt ude fra.

En leder giver udtryk for at ville undgå instrukser, vejledninger og for meget

dokumentation, da denne ønsker, at personalet skal lære at tænke og tage ansvar

selv.

10. Konklusion

En konklusion over tilsyn ført på 20 plejehjem vil være meget overordnet, dog er der

klart nogle fællestræk, som kræver en ekstra opmærksomhed.

Kvalitetsstandarder:

Der er ikke udarbejdet kvalitetsstandarder for ydelserne på ældrecentrene, derfor har

personalet meget vanskeligt ved at sætte niveauet for den service, der skal ydes den

enkelte beboer. Når der samtidig sker tilpasning og for de flestes vedkommende

reduktion i normeringen, mangler man en præcisering af, hvad der ikke skal gøres, eller

hvad der skal gøres mindre af.

Beboere og pårørende har ikke nogen mulighed for at se, hvilken kvalitet, man som

beboer på et plejehjem i Ringkøbing-Skjern kommune, kan forvente at få.

Manglen på kvalitetsstandarder kan være med til at skabe unødige konflikter og

utilfredshed.

Dokumentation:

Dokumentationen er dårlig på så godt som alle ældrecentrene. De fleste er fuldt ud klar

over, at der er mangler, men kan ikke få tid til, at få det skrevet. Især er det manglende

helbredsoplysninger og funktionsniveau, handlingsplaner, aktivitet og træning,


Kommunalt tilsyn Side 31

samtykke- og hensigtserklæringer, der er med til at gøre dokumentationen mangelfuld

og langt fra tilstrækkelig.

Tilsynet ser det som problematisk og fagligt uforsvarligt, at man i en tid med øget

forbrug af ufaglærte og meget udskiften blandt personalet, ikke har en bedre

dokumentation, som sikrer at beboerne ikke mangler faglig kvalitet.

Det er nødvendigt, at kontinuitet og kendskab til vores beboere er sikret gennem en

kontinuerlig dokumentation, der rækker ud over de daglige notater.

Det fornemmes, at man mange steder beror sig på mundtlig overlevering, med risiko for,

at man ikke får givet vigtige detaljer videre. Dette gør sig også gældende fra

hjemmeplejen, hvor de papirer, man modtager fra hjemmeplejen, slet ikke er dækkende

for, hvad man nødvendigvis må vide om en person, der flytter ind på ældrecentrene.

Så godt som ingen af de 20 plejehjem i Ringkøbing–Skjern kommune viser sikkerhed i

dokumentation.

Personalet begrunder den manglende dokumentation i, at der ikke er tid, og at man

derfor vælger at prioritere den direkte pleje i stedet for, samtidig mangler personalet

undervisning i brugen af Uniq omsorg kombineret med en faglig undervisning i brugen af

handlingsplaner med henblik på en fremadrettet pleje.

Medicin:

Der er nogle administrative fejl og mangler omkring medicinhåndtering generelt på en

overvejende del af ældrecentrene, et enkelt havde alvorlige problemer, og et enkelt er så

god til det, at det er et eksempel til efterlevelse for de øvrige.

Det opleves, at dosisdispensering, indførslen af Uniq Omsorg og deraf følgende

retningslinjer, har været svært at få rettet ind. Der er så mange gamle rutiner, der stadig

bruges, selv om der er nye retningslinjer, der skal følges.

Retningslinjerne skal præciseres mere og de enkelte enheder skal sætte sig grundigt ind

i, hvad de indeholder.

Det opleves også, at holdningen til medarbejdernes faglige kompetencer og ret til

forskellige dele af medicinadministrationen er afgørende for, hvilke sindrige systemer

man opbygger. Derfor skal instruks for medicinhåndtering være afstemt med en ensartet

holdning til kompetencer.

De fleste ældrecentre opbevarer beboernes medicin på beboernes stuer, som det er

angivet i instrukserne, men der er stor forskel på, om der er givet plads til det. Typisk

findes medicin og medicinlister mellem kopper og glas i et køkkenskab. Dette er ikke

hensigtsmæssigt, da risikoen for at vælte noget ud gør, at man ikke tager medicinlisten

og kontrollerer, inden man giver. Der skal gives plads til medicin og lister, dette må man

afklare med beboerne og pårørende, således at det aldrig er et spørgsmål om hensyn,

men et krav.


Kommunalt tilsyn Side 32

Næsten alle steder har der været utilsigtede hændelser i forbindelse med medicin, men

mange steder er man endnu ikke fortrolig med brugen af en bog til utilsigtede hændelser

og slet ikke til at få dokumenteret, at man også handler på de hændelser man har haft.

Pleje og omsorg:

Beboere og pårørende er godt tilfredse med den pleje og omsorg, der gives på

ældrecentrene. Alle steder er man imponerede over den indsats, personalet yder.

Personalet derimod oplever, at de kun når den basale pleje. Er der travlt, kan man være

nødt til at udsætte opgaver som bad og rengøring og håbe, at man når dem en anden

dag.

Omsorg og tiden til at sidde og holde i hånden og snakke alene med beboerne er ikke

noget, de oplever ret tit.

Mad:

Alle beboere udtrykker stor tilfredshed med maden, uanset om den kommer fra eget

køkken eller Åkanden. Alle kan berette om dage, hvor maden ikke var så god, dog er der

en generel holdning til, at da man selv lavede maden i huset, var det nu noget andet.

Flere beboere mener, at man ”trives” lidt rigeligt af maden.

Måltiderne bestemmer beboerne selv, hvor de vil indtage, men spiser man med i

spisestuerne eller cafeterierne, da gør man alle steder noget ud af, at det skal være

hyggeligt og ”familiært”.

Få steder er der kun et personale til måltiderne, og er der flere, der skal have hjælp til at

spise, kan det være nødvendigt at hjælpe to på en gang. Pårørende har observeret dette

og beskriver det som uetisk.

Træning:

Et enkelt plejehjem har en ergoterapeut ansat til at hjælpe beboerne og personalet med

træningsplaner og vedligehold, det er beboerne og personalet yderst tilfredse med og

oplever, at beboerne er selvhjulpne i længere tid, og nogle bliver endda bedre, end de

var, da de kom til centret.

Langt størsteparten af ældrecentrene oplever det som yderst vanskeligt at få tid til

træning. Der er ikke mulighed for at få hjælp af kommunens fysioterapeuter og

ergoterapeuter mere end få uger, derefter skal centret selv overtage opgaven, og så

glider det ud i sandet.

Et center har taget konsekvensen og ønsker nu ikke, at fysioterapeuterne og

ergoterapeuterne laver træningsplaner, for det er kun er en stressfaktor, som de ikke

kan få tid til at gøre noget ved.


Kommunalt tilsyn Side 33

Aktiviteter:

Ældrecentre med et dagcenter placeret under samme tag har et rigtig godt samarbejde.

Det giver mulighed for at aflaste personalet, når mange af beboerne deltager i

aktiviteterne. Personalet har her mulighed for at nå de stille beboere, har plads til

omsorg og opfølgning.

De ældrecentre, hvor der ikke er aktivitetsmedarbejdere, er dybt afhængige af frivillig

arbejdskraft. De oplever ikke på samme måde at få et frirum, hvor der kan samles op.

Specielt i forhold til demente oplever man, at der er hårdt brug for nogen, der kan tage

sig af at aktivere beboerne.

Man efterspørger en ordning man tidligere havde i Skjern kommune, hvor en

aktivitetsmedarbejder ”rejste” rundt til ældrecentrene på skift og stod for aktiviteterne

den dag – det gav liv og inspiration til centret.

Terminale og Demente:

Der er tid til de terminale, det er kun et spørgsmål om prioritering. Alle fortæller, at det

koster det, det koster, så der er ikke nogen terminale, der skal ligge alene, og man har

flere steder haft god hjælp af bl.a. Røde kors – aflastningstjeneste.

De demente derimod, er en meget vanskelig opgave. Der er nok aldrig tid nok til de

demente, men især på afdelingerne uden for demensafsnittene, oplever man det

frustrerende. Beboere og pårørende oplever det skræmmende og uforståeligt, at der skal

være så dårlige demente på almindelige afdelinger.

Det tilbud, man kan give en dement på et almindeligt afsnit er ikke tilstrækkeligt, da

personalet ikke kan afsætte den tid de kræver, og der mangler erfaring og viden i,

hvordan de skal håndteres i et ikke skærmet miljø.

Hjælpemidler:

Der er et manglende samarbejde med terapeuterne. Det er yderst vanskeligt at få hjælp

og vejledning på ældrecentrene. Blandt andet kan det være meget vanskeligt at få hjælp

til et hjælpemiddel, der ikke er indstillet korrekt eller er defekt. Ligeledes oplever man

sagsbehandlingen langsommelig, og man mangler information om, hvad der sker, hvor

langt en sag er kommet.

Det er opleves dybt utilfredsstillende for personalet, at man må mobilisere beboerne med

utilstrækkelige hjælpemidler eller at beboerne er immobile på grund af manglende eller

forkerte personlige hjælpemidler.

Generelt må man konstatere at det ikke er muligt at få et overblik over kvaliteten af den

faglige indsats på grund af den manglende dokumentation.

Dog skal det pointeres, at der på alle ældrecentre var en rigtig god stemning og et

omsorgsfuldt, kreativt og engageret personale.


Kommunalt tilsyn Side 34

Lovgrundlag og vejledninger

Serviceloven

§151 Opfølgning, tilsyn og …..

Vejledning af 20. dec. 2007 om tilsyn med plejehjem ….

§ 83 og § 86 Personlig hjælp, omsorg og pleje ....

§ 139 Kvalitetsstandarder i plejeboliger ….

Diverse vedr. tilsyn

KL’s inspirationspapir til videreudvikling af det gode kommunale tilsyn 20. aug. +

6 dec.2007.

Frederiksberg kommunes tilsynskoncept 2007

Sundhedsfaglige vejledninger

Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler af jan.

2008

Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler af 5. februar 2003

Sundhedsstyrelsens notat om dosisdispensering af 28. januar 2008

Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser af 29. april 2005

Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af

helbredsoplysninger m.v. af 16. september 1998

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger af

20. september 2007.

Ringkøbing-Skjern kommunes instrukser og vejledninger

Medicn – håndtering

Medicin – Dosisdispensering

Dokumentation


Kommunalt tilsyn Side 35

Bilag 1

Bekendtgørelse nr. 0 af 29. juni 2007

Bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v.

I medfør af § 151, stk. 5, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, som

ændret ved lov nr. 543 af 6. juni 2007, fastsættes:

Formål

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at der i forbindelse med tilsynet efter § 151 i lov om social

service er fokus på de kommunale opgaver efter lovens §§ 83 og 86. Tilsynene skal desuden skabe

mulighed for læring og fremadrettet udvikling.

Tilsynets indhold

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at tilsynsbesøget afdækker de relevante og aktuelle forhold på

plejehjemmet og i plejeboligerne m.v.

Stk. 2. Tilsynsbesøget skal som minimum belyse beboernes oplevelse af:

1) Boligforhold.

2) De fysiske rammer for hverdagen.

3) Hjælpen efter lovens §§ 83 og 86.

4) Deres sociale trivsel.

5) Forplejningen.

6) Kultur og socialt miljø, herunder dialog med personalet m.v.

7) Aktiviteter.

Stk. 3. Hvis beboeren giver udtryk for utilfredshed eller ønske om at klage, skal den tilsynsførende

endvidere sikre sig, at beboeren har kendskab til klageadgangen.

Stk. 4. Tilsynsbesøget skal i forhold til plejepersonalet som minimum belyse:

1) Om der er instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling, herunder om instrukserne er

skriftlige, kendte og tilgængelige.

2) Om der foretages oplæring af nyt personale, herunder afløsere og vikarer.

3) Hvordan forholdene er for grupper med særlige behov, herunder personer med demens,

handicap m.v.

4) Om der er instruktion i reglerne om magtanvendelse.

5) Hvordan er dialogen med henholdsvis beboere og ledelse.

6) Hvordan hjælpen efter lovens §§ 83 og 86 opleves.

7) Om der er mulighed for efteruddannelse.

Stk. 5. Tilsynsbesøget skal i forhold til ledelsen som minimum belyse:

1) Om der siden sidste tilsynsbesøg er sket væsentlige ændringer i forhold til

beboersammensætning og personalesituation m.v.

2) Hvordan ledelsen har fulgt op på eventuelle kritikpunkter i forhold til tidligere besøg

3) Om der er udarbejdet et værdigrundlag.

4) Om der instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling, herunder om

instrukserne er skriftlige og hvorledes det sikres, at instrukserne løbende opdateres og er kendte og

følges af plejepersonalet.

5) Om der foretages oplæring af nyt personale, herunder afløsere og vikarer.

6) Hvordan forholdene er for grupper med særlige behov, herunder personer med demens,

handicap m.v.

7) Hvordan det sikres, at reglerne om magtanvendelse overholdes, herunder registrering og

indberetning af magtanvendelse.

8) Hvordan dialogen er med henholdsvis plejepersonale og beboere.

9) Hvordan hjælpen efter lovens §§ 83 og 86 opleves.

10) Om der er mulighed for efteruddannelse – både i relation til ledelse og medarbejdere.

11) Hvorvidt personalets kompetencer afspejler beboernes behov.

12) Omfanget af sygefraværet.

13) Om der er forefindes procedurer for håndteringen af fravær af plejepersonale, herunder procedurer

for tilkaldelse af vikarer mv.

Stk. 6. I forhold til pårørende kan der tages udgangspunkt i spørgsmålene til beboerne.

§ 3. Tilsynsbesøgene skal omfatte en rundvisning på fællesarealer samt samtaler med beboere,

plejepersonale, ledelse og øvrige relevante parter, herunder pårørende. Tilsynsbesøgene skal desuden

omfatte boligdelen, såfremt der kan opnås samtykke fra de pågældende beboere.

Stk. 2. De anmeldte tilsynsbesøg skal sikre et godt grundlag for dialogen og at relevante parter har

mulighed for at forberede sig og være til stede.

Stk. 3. De uanmeldte tilsynsbesøg skal sikre, at det pågældende plejehjem ikke kan nå at forberede

tilsynsbesøget på en sådan måde, at tilsynet ikke bliver opmærksomt på relevante problemstillinger.


Kommunalt tilsyn Side 36

Tilsynsrapporter og opfølgning

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at tilsynsrapporterne giver et oplyst og fyldestgørende grundlag

for opfølgning.

Stk. 2. Det skal fremgå af tilsynsrapporterne, hvad tilsynsbesøget har afdækket i forhold til emnerne i §§

2-3. Tilsynsrapporterne skal desuden indeholde den tilsynsførendes faglige vurdering og anbefaling i

forhold til opfølgning.

§ 5. Kommunalbestyrelsens medlemmer må ikke deltage i tilsynsbesøgene.

Ikrafttrædelse

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. juli 2007.

More magazines by this user
Similar magazines