Hvor krop-intention-verden mødes - Elbo

Hvor
krop-intention-verden
”man får den der strøm igennem kroppen, som er meget rar og dejlig. Der
får jeg den tankegang: det burde man bruge noget mere tid på og se, om
man bare lige kan være i sådan en bevidsthed, sådan en flyden frem og
tilbage …”
Mindfulness Af Jakob Skov Knudsen, Kristina Grünenberg og Hanne Kjærgaard Walker
Mindfulness-meditation er oprindelig en buddhistisk
praksis, som i modificeret udgave har vundet tiltagende
udbredelse i Danmark i de senere år. Selv om der i udgangspunktet
ikke er tale om en behandlingsform, åbner mindfulness,
som den er blevet udviklet og tilpasset vestlig livsstil
af blandt andre Jon Kabat-Zinn (1990), mulighed for
terapeutisk arbejde. Kabat-Zinn har udviklet mindfulness
til at kunne anvendes som et stressreducerende redskab via
MBSR-metoden (mindfulness-based stress reduction), og metaundersøgelser
viser, at mindfulness i denne udformning ser
ud til at have god virkning både for alvorligt stressramte og
for mennesker ramt af midlertidige stressbelastninger (Grossman
2004).
For at undersøge om metoden egner sig som efterbehandlingstilbud
til patienter efter fx en hospitalsindlæggelse,
valgte vi i Københavns Universitets Forskningsgruppe vedrørende
Alternativ Behandling at undersøge oplevelser af cdbaseret
mindfulness-meditation.
I kraft af vores netværk, dvs. gennem sneboldmetoden,
fandt vi 15 personer, der gerne ville deltage i et særligt tilrettelagt
femugers cd-guidet mindfulness-program, bestående
af fem minutters daglig meditation, 45 minutters meditation/bodyscan
eller et yogaprogram tre gange ugentligt
samt daglige opmærksomhedsøvelser. To personer faldt fra
undervejs, så vores samlede materiale består af 13 gange to
interview, deltagernes dagbøger fra meditationsperioden
samt de observationsnoter, vi skrev, når vi mødte deltagerne.
Vores deltageres begrundelser for at være med var pri-
20 Psykolog nyt • 18 • 2008
mært, at de følte sig for stressede, at de var nysgerrige – eller
begge dele. Deltagerne blev sat i gang ved, at en af os
besøgte dem hjemme eller på deres arbejdsplads og gennemgik
programmet for de fem uger. Desuden gav vi en
meget kort introduktion til, hvad mindfulness-meditation
er, og udleverede en kort artikel skrevet af den person, der
har indtalt de cd’er, vi brugte.
Frem for det ligefremme spørgsmål, om mindfulness ’virker’,
valgte vi at fokusere undersøgelsen på, hvordan deltagerne
gav det at meditere plads og mening i deres hverdag.
Vi har andetsteds analyseret vores empiriske materiale
ud fra et fokus på to fremherskende fortællinger i materialet,
nemlig produktivitets- og naturlighedsfortællingen, som
indfanger dels ønsket om at være effektiv og begrænse spildtiden
i ens liv, dels ønsket om at finde ind til sin oprindelige
natur, sin kerne. Begge dele så vi udfolde sig i de beskrivelser,
deltagerne gav i deres forsøg på at indfange gode
og mindre gode sider ved meditationen (Grünenberg et al.,
2008)
Her vil vi i stedet forholde os til det kropslige perspektiv
og forfølge tankerne fra den amerikanske filosof Drew Leder,
der bygger videre på Merleau-Pontys tænkning om
kroppen som et uomgængeligt element i vores erkendelse
og vores oplevelse af os selv – uanset i hvilket omfang man
faktisk er bevidst om sin krop.
Leder argumenterer for, at det moderne liv er præget af
en særlig ikke-kropslig tilgang til livet. Leder kæder denne
”ukropslige eksistens” og fremhævelsen af rationalitetens

mødes
illUStrAtioner: liSbetH e. cHriStenSen
Psykolog nyt • 18 • 2008 21

kropsløshed sammen med arven fra Descartes. Leder mener,
at det fornyede fokus på fx yoga og andre teknikker,
der involverer kroppen aktivt, kan ses som en form for reaktion
mod den afkropsliggjorte eksistens, der karakteriserer
det moderne samfund. Ifølge Leder er kroppen imidlertid
ikke blot et objekt i verden, men er i stedet selve det
medium, gennem hvilket vores verden opstår. Kroppen er
derfor en essentiel medspiller i forhold til sundhed, sygdom
og velvære. Det er gennem kroppen, vi oplever verden,
ikke gennem hovedet.
I mindfulness-meditation er opmærksomhed på kroppen
en af grundstenene. Man bedes igen og igen fokusere
på, hvad der sker i kroppen lige nu. Man bedes blot konstatere,
hvordan tilstanden i kroppen er – uden at bedømme
den.
Oplevelser med meditationen
I forbindelse med meditationerne beskriver alle deltagerne
da også umiddelbare kropslige reaktioner såsom brusen,
prikken, summen, snurren, sitren, varme og tyngde. Nog-
22 Psykolog nyt • 18 • 2008
le deltagere mærker smerter, puls og spændinger, andre oplever
at slippe spændinger. Samtidig beskrives opnåede tilstande
ved meditationen som afslapning, ro, ”bare at være”,
forsvinden væk, kropslig opmærksomhed, følelse af balance,
lykkefølelse, mens enkelte også beskriver irritation og
rastløshed (fysisk og mentalt). En enkelt beskriver en oplevelse
af vægtløshed, af at ”gå på luftpuder” lige efter meditationerne.
Blandt de mest positive er i øvrigt en deltager, der beskriver
sin oplevelse sådan: ”Til sidst havde jeg det, aaahhh, det
var sådan en total glæde-lykke-oplevelse – der kommer sådan
en helhed ind over det, som var rigtig, rigtig god”. En
anden beskriver: ”… en strøm, sådan en bølge frem og tilbage
med at trække vejret ind og ud – man får den der
strøm igennem kroppen, som er meget rar og dejlig. Der
får jeg den tankegang: det burde man bruge noget mere tid
på, altså den der del af det og se, om man bare lige kan være
i sådan en bevidsthed, sådan en flyden frem og tilbage.”
Mindfulness-meditationen har ifølge deltagerne også indvirkning
på deres hverdagsliv. Flertallet oplever således at

FAKtA Om projektet
Det beskrevne projekt er gennemført ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund, Sociologisk In-
stitut, Københavns Universitet, som del af det tværvidenskabelige forskningsmiljø KUFAB, dvs. Kø-
benhavns Universitets Forskningsgruppe vedrørende Alternativ Behandling, www.kufab.dk. Projektet
er finansieret af IMK Almene Fond og er udført under ledelse af professor, dr.phil. Bo Jacobsen.
have mere energi, at have mere ro i hverdagen, at være bedre
til at slappe af, at være bedre til at koncentrere sig. Nogle
oplever endvidere, at de sover bedre, har nemmere ved
at falde i søvn, at de tager tingene mere roligt, ikke er så
opfarende og stressede – heller ikke over at stå i køen i supermarkedet,
som en deltager siger: ”Jeg kan også i løbet
af dagen bruge det sådan, når man står i Netto kl. halvfire,
og man skal hente børnene om et kvarter, og der er bare
20 mennesker i kø, og de kan ikke finde ud af deres pinkoder,
og der er meget i vejen og så hu hu hu, så begynder
man der, så står jeg bare og tænker, nå, men jeg når det jo
nok, og der sker jo heller ikke noget ved, at børnene leger
på fritidshjemmet de fem minutter efter at deres bus er
kommet ind, stille og roligt.”
I forhold til kropslig opmærksomhed oplever nogle af
deltagerne under meditationerne desuden til deres egen
overraskelse, at de egentlig har flere spændinger og ondt
rundt omkring i kroppen, end de ellers var sig bevidste om.
Som en fx siger: ”Jeg forstår næsten ikke, at jeg kan have
så mange spændinger og så stadig væk næsten ikke mærke
dem i min almindelige hverdag – det overraskede mig, at
jeg er så anspændt.” Og en anden siger: ”Jeg har oplevet de
her rimeligt stærke fysiske smerter, og det blev jeg egentlig
lidt bekymret over, hvad søren er det, der sker der. Jeg tror
ikke, de som sådan er nye, jeg mærker dem bare tydeligere,
når jeg mediterer.”
Denne fokus på kroppen udtrykkes af flere af deltagerne
som en form for opdagelse. En forklarer, hvordan han gennem
meditationen for første gang i lang tid er blevet opmærksom
på, at han faktisk har en mave:
”Det er lang tid siden, men jeg kan mærke, at jeg kommer
så tæt på et eller andet, når jeg pludselig kan mærke
maven ... Det er faktisk dejligt at komme tilbage, altså det
er sådan helt andre tanker, ikke så meget med det der, hvad
sker der om to måneder, er vi der måske, eller er vi der
ikke? … Jeg lå kun og tænkte på maven og tænkte på krop-
pen, for det er jo klart, når du er i bad eller et eller andet,
så kigger man lige [og ser], ok, jeg har lige tabt mig et kilo,
så kan jeg spise lidt mere i dag, ikke? Men at være opmærksom
på maven og så sige: ”Den gør sgu noget!”, altså også
det der med, at når hun [på cd’en] siger: ”Tænk på, at maven
går op og ned”, så ligger jeg og bliver mindet om, at
det selvfølgelig også er derfor, man er i live et eller andet
sted, det er faktisk skønt lige at blive opmærksom på, at
det behøves ikke at handle om i morgen og overmorgen,
så bliver jeg sgu lidt eksistentiel i et øjeblik, ikke.”
For en anden, som på grund af sygdom er i tæt kontakt
med sundhedsvæsenet og i den proces har oplevet, at hendes
krop er blevet gjort til et objekt, er der en følelse af ’generobring’
af kroppen forbundet med blandt andet at dyrke
mindfulness: ”Det i mit sygdomsforløb, jeg synes var allerværst
til at starte med, det var at vænne sig til, at du er
magtesløs, jeg har ikke længere magten over min egen krop,
jeg er nødt til at gå til den ene og den anden og syvogtyvende
behandling, og andre folk står og har med ens krop
at gøre. Det er derfor, jeg er fortsat med afspænding og meditation
modsat at gå til en massør eller gå til alt muligt andet,
det har været ting, hvor jeg har lært noget, hvad jeg
kan gøre med min egen krop. Det er det at få magten over
sin egen krop igen, følelsen af, at jeg kan handle i det her
og få en øget fornemmelse af, hvordan min egen krop fungerer,
i stedet for at der er andre, som står og gør et eller
andet, ikke.”
Alt i alt fungerede det cd-baserede mindfulness-program
som et godt redskab til fokusering og afslapning for deltagerne
i vores projekt, samtidig med at det for flere af deltagerne
åbnede for en fornyet kropslig opmærksomhed.
Denne konklusion til trods viste det sig alligevel svært for
de fleste deltagerne at få mediteret i det omfang, programmet
lagde op til. Kun to fulgte programmet, som det var
tænkt. Flertallet fik ikke mediteret de foreskrevne tre længerevarende
gange om ugen. Samtidig fortalte deltagerne,
Psykolog nyt • 18 • 2008 23

at en vigtig grund til, at de overhovedet fik mediteret, var,
at de vidste, at vi ville interviewe dem undervejs og dermed
følge op på deres deltagelse.
På baggrund af vores undersøgelse kan vi således konkludere,
at cd-guidet meditation ikke i sig selv vil være et
godt efterbehandlingsredskab, men må suppleres med en
eller anden form for introduktion og ikke mindst
opfølgning. Dette gælder også, selv om
potentielle deltagere som i dette tilfælde
er meget motiverede.
Mens denne konklusion synes
klar, står spørgsmålet
åbent om, hvordan vi skal
forstå deltagernes reaktioner
på mindfulness på
et mere overordnet plan.
Er meditation bare en
form for afslapning, eller
kan det øgede fokus på
kroppen være medvirkende
til, at man ændrer vaner
på andre områder af sundhed
og velvære?
Hvor bliver kroppen af –
I Kabat-Zinns udgave af mindfulness
er en central del af meditationen en såkaldt
body-scan, hvor man guides gennem hele kroppen,
del for del. På de cd’er, vi anvendte, varede denne 45
minutter. Deltagere havde forskellige kropslige oplevelser,
og den øgede kropslige opmærksomhed gav de fleste af deltagerne
en mere subtil, detaljeret eller overraskende oplevelse
af dem selv. En deltager oplever fx, at en gammel
spænding i brystet, han havde, når han løb, pludselig forsvandt
fuldstændigt, uden at han gjorde noget for det.
Leder argumenterer for, at kroppen under normale omstændigheder
har tendens til at træde tilbage i vores bevidsthed,
således at den kun får opmærksomhed, når der
er noget i den, der ikke fungerer optimalt. Denne forståelse
giver god mening i de oplevelser, vores deltagere gengav.
Det var, som om oplevelsen af kroppen for nogle trådte
frem i forgrunden efter ellers normalt at befinde sig i baggrunden
i forhold til andre oplevelser. Der var mange små
forandringer at spore i kropsoplevelsen hos deltagerne. Som
manden, der genopdagede sin mave, eller som kvinden,
der havde været igennem et sygdomsforløb. Det var, som
om deltagerne så at sige kunne overse eller ”glemme” de-
24 Psykolog nyt • 18 • 2008
res krop i dagligdagen, indtil de blev opmuntret til at rette
deres opmærksomhed mod den.
Leder beskriver et komplekst forhold mellem krop, psyke
og omverden: ”Kroppen er ikke bare en ting i verden,
men en intentionel enhed, der skaber en verden. (...) Den
levede krop er en sammenslyngning for at bruge et udtryk
fra Merleau-Ponty, både en opfatter og opfattet, både intentionel
og materiel. (…) At være menneske er at befinde sig
i en intentionalitet, der er materielt determineret og udfoldet.”
(Leder, 1998, s. 124). Han argumenterer for, at vores
fysiske struktur definerer grundlaget for vores måde at være-i-verden-på,
men at vores udveksling med verden samtidig
folder sig tilbage ind og omformer vores krop på måder,
der er afgørende for vores sundhed og helbred. Krop,
psyke (det intentionelle) og omverden er således så nært
knyttet i denne forståelse, at selve det at give dem hvert sit
navn medvirker til en mulig misforståelse. De hænger uløseligt
sammen, og en adskillelse kan være medvirkende til
en potentielt alvorlig under-opmærksomhed på fornemmelser
og følelser, som er vigtige for vores generelle sundhedstilstand.
Dette samspil mellem krop-intention-verden må altså forstås
som en helhed. Men på grund af dels vores måde at
tænke krop og sind på, dels vores liv i en travl og hektisk
hverdag kan enten kroppen, rettetheden (intentionen) eller
verden ende som løsrevet eller isoleret fra hinanden. Det
kan føre til en ubalance, der kan forplante sig til andre dele
af ens dagligliv og fx komme til udtryk som begrænsninger
i velvære eller søvnproblemer, appetitproblemer, stress,
angst, depression eller somatiske problemer såsom mavetarm-problemer
eller problemer med kredsløbet.
De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser,
at 19 % af den danske befolkning har haft søvnbesvær inden
for de sidste 14 dage, 8 % har haft ængstelse, nervøsitet,
uro eller angst, 9 % nedtrykthed, 7 % mavesmerter og
8 % fordøjelsesproblemer. Ligeledes at næsten 15 % lider
af kronisk forhøjet blodtryk, 7 % af hjerte-kar-sygdomme
og 4 % af kronisk angst eller depression. Disse tal menes at
være stigende. Vi har altså med en forholdsvis stor del af
Danmarks befolkning at gøre.
Sagt på en anden måde kan man forstå integrationen af
krop, intention og verden som et vigtigt udgangspunkt for
en definition af sundhed og for den subjektive oplevelse af
velvære. Når kroppen ikke mærkes (eller bliver et forsvindingspunkt,
for at bruge et udtryk fra Leder), risikerer man
at bringe sin sundhed og velvære i fare. Det er i virkeligheden
ikke en særlig overraskende konklusion – det nye er,

at meditation lader til at kunne give et alternativ til denne
udvikling.
Opfattelsen af kroppen forekommer i det moderne samfund
ofte løsrevet fra individets generelle oplevelse af sig
selv. Man kan med andre ord have én oplevelse af sin krop
til daglig, mens den øgede kropslige opmærksomhed, som
mindfulness-meditation giver, kan medføre, at den kropslige
fornemmelse træder mere tydeligt frem. Mindfulness
kan således med virke til, at integrationen af krop-intention-verden
styrkes, så en oplevelse af velvære indtræffer. Sådan
beskriver vores deltagere det i hvert fald.
Jakob Skov Knudsen, cand.psych.,
Kristina Grünenberg, cand.scient. og
Hanne Kjærgaard Walker, stud.mag.
Center for Forskning i Eksistens og Samfund
LIttERAtUR
Grossman, P. et al. (2004): Mindfulness-based Stress Reduction
and Health Benefits – A Meta-Analysis, in Journal of Psychosomatic
Research, vol. 57, 1.
Grünenberg, K., Walker, H.K. og Knudsen, J.S. (2008):
Fortællinger om Mindfulness – mellem naturlighed og produktivitet,
under færdigredigering.
Kabat-Zinn, J. (1990): Full Catastrophe Living, Delta Books,
New York.
Leder, D. (1990): The Absent Body, University of Chicago
Press, Chicago.
Leder, D. (1998): A Tale of Two Bodies: the Cartesian Corpse
and the Lived Body, in Welton, Donn (ed.): Body and Flesh,
Blackwell, Oxford.
Statens Institut for Folkesundheds rapport kan findes på:
http://susy2.si-folkesundhed.dk/susy.aspx
Psykolog nyt • 18 • 2008 25