Frederikskirken - Den danske Kirke i Paris

Hvad er
Paris?
Vi bruger i flæng sætninger som „Sådan
er Paris”, „Paris har altid været…”, og
„For mig er Paris…”, men kan man ramme
Paris ind? Hvad er Paris egentlig? Har Paris
for eksempel en sjæl? Eller er Paris blot et
geografisk område? Findes der kun ét Paris,
eller flere Paris’er? I denne artikel skal vi kigge
på hvordan forskellige forfattere har forsøgt at
besvare disse spørgsmål.
I 1945 skrev den fransk-amerikanske
forfatter Julian Green (1900-1998), at Paris har
en sjæl. Når først denne sjæl er erkendt, har
man den med sig, hvor end man går. For Green
er byen altså noget i sig selv, den har et „noget”,
som man ikke kan fratage den. Paris er derfor,
ifølge Green, i besiddelse af en fast abstrakt
materie, som der ikke kan rokkes ved.
Ligeledes hævder den franske forfatter Louis
Aragon (1897-1982) i sin bog Pariserbonden
fra 1926, at Paris er en abstrakt størrelse.
Dog lovpriser Aragon muligheden af en
abstraktliggørelse af Paris som er under en
stadig transformationsproces: Paris kan være
hvad du har lyst til at den skal være, Paris bør
ikke være fastfrosset i én betydning eller én
forståelse. Fantasien skal åbne op for Paris og
6
Kan man overhovedet bestemme, hvad Paris
er? Philip Martinussen, der er cand. mag i filosofi,
forsøger her at give et svar med hjælp fra
litteraturen. Philip Martinussen var i sommer
assistent ved Frederikskirken.
danne nye betydninger og forståelser af byen.
Der findes således flere Paris’er og ikke kun ét
Paris.
Stangerup og Paris
Man kan følge sig en smule fortvivlet efter
at have stiftet bekendtskab med Aragons
ovenstående pointe, for er der overhovedet
nogen grænse for, hvad Paris kan være, ud over
en geografisk lokalitet? Er Paris en bold i en fri
leg uden regler?
Eksempler fra den øvrige litteraturhistorie,
både før og efter Pariserbonden, vidner om
dette: Utallige forfattere har givet deres besyv
med hvad Paris er for en størrelse, heriblandt
Henrik Stangerup (1937-1998). Stangerups
bog Veritabel Pariser fra 1966 er et udtryk for
en tendens hos forfattere der beskæftiger sig
med Paris: Der fokuseres på specifikke sociale
og kulturelle miljøer, geografiske områder og
tidsepoker, hvorigennem et billede af Paris
dannes.
Således fungerer Stangerups skildringer af det
kunstneriske miljø i 60’ernes Saint-Germaindes-Prés
som en prisme hvorigennem læseren
bliver præsenteret for Paris: