(Microsoft PowerPoint - Hans Henrik Knoop - Aspekter - Bevægelse ...

Bevægelse Bev Bevægelse gelse og læring llæring
ring
2007 Hans Henrik Knoop, knoop@dpu.dk
2007 Hans GalleryPlayer
Henrik Knoop

2006 Hans Henrik Knoop

Bevægelse Bev Bevægelse gelse er alment livsbekræftende
livsbekr livsbekræftende ftende
Mennesker får f r det på p mange måder m der bedre af at bevæge bev ge sig, men
mennesker er biologisk set økonomiske.
konomiske.
Vi er gennem millioner af år r udviklet til ikke at rutte med ressourcerne,
fordi ressourceknaphed altid var et livstruende vilkår. vilk r. Det betyder
blandt andet, at vi er utilbøjelige utilb jelige til fysisk at bevæge bev ge os, såfremt s fremt det
ikke opleves nødvendigt n dvendigt og/eller nydelsesfuldt.
Hvis vi derfor ønsker, nsker, at børn b rn og unge skal bevæge bev ge sig mere - og det
er der som bekendt mange gode grunde til at ønske nske - er det en
pædagogisk dagogisk hovedudfordring at skabe miljøer, milj er, hvor fysisk bevægelse
bev gelse
både de opleves nødvendigt n dvendigt og nydelsesfuldt.
nydelsesfuldt.
Og at sådanne s danne miljøer milj er typisk også ogs bliver mere lærerige l rerige af det, fordi
hjernen bedst husker noget, der direkte eller indirekte involver fysisk
bevægelse, bev gelse, er jo bare skønt. sk nt.
2007 Hans Henrik Knoop

Bevægelse Bev Bevægelse gelse og læring llæring
ring
1. Mennesker er født f dt aktive (med generelt ønske nske om spontan
selvorganisering)
2. Mennesker er født f dt konkret, fysisk eksperimenterende med brug af alle
sanser
3. Børn rn kan oftest lide at bevæge bev ge sig, når n r de lærer. l rer. Det er derfor de
spontant bevæger bev ger sig, når n r der ikke er noget at lave.
4. Når r oplevelsen af noget nyt involverer fysisk bevægelse bev gelse er der større st rre
umiddelbar såvel s vel som langsigtet effekt.
5. Ved at integrere kropslig bevægelse bev gelse i læreprocesser l reprocesser bliver der
mulighed for både b de bredere og dybere læringsoplevelser.
l ringsoplevelser.
6. Jo flere sanser, der er involveret i en læreproces, l reproces, des bedre husker
man normalt.
7. Leg (som jo oftest involverer megen fysisk aktivitet) er på p forskellig
vis relateret til øget get kreativitet (problemløsning (probleml sning og brugbar innovation)
og bedre faglige præstationer.
pr stationer.
8. Der er en stærk st rk relation mellem omfanget af børns b rns leg og antallet af
dannede nerveforbindelser i hjernen. Børn B rn der har været v ret spærret sp rret inde
i rumænske rum nske børnehjem b rnehjem uden mulighed for social kontakt og leg
udviklede langt mindre hjerner end andre.
2007 Hans Henrik Knoop

Vi er biologisk optimerede til denne jæger jjæger-
ger- og
samler-livsform samler samler-livsform livsform hvor:
• Det var vigtigere at lære llære
re konkrete end abstrakte kompetencer –
hvilket til dels kan forklare, hvorfor det er er så sså
svært sv svært rt at lære llære
re
abstrakte begreber og teorier.
• Det var farligt at huske noget, man ikke havde brug for – hvilket til
dels kan forklare, hvorfor vi så sså
hurtigt glemmer (især (is (især r abstrakte)
begreber og teorier, som ikke bruges.
• Det som hovedprincip var mændene, mmændene,
ndene, der var jægere jjægere
gere og kvinderne
der var samlere – hvilket til dels kan forklare, hvorfor piger og
drenge interagerer leger på ppå
forskellige måder. mmåder.
der.
• Det var akut opmærksomhedskr
opm opmærksomhedskrævende, rksomhedskrævende, vende, når nnår
r der var fare på ppå
færde
rde –
hvilket til dels kan forklare, hvorfor vi nemt bliver fobiske over ov over er for
evaluering.
• MEN VI ER IKKE SLAVER AF VOR BIOLOGISKE (ELLER VOR KULTURELLE)
PROGRAMMERING - PÆDAGOGIKKEN DAGOGIKKEN KAN GØRE GGØRE
RE EN ENORM FORSKEL !
2006 2006 Hans Hans Henrik Henrik Knoop
Knoop

Vi lærer llærer
rer og husker godt, når… nnår…
• Det er meningsfuldt – det er forståeligt, forst eligt, konkret og brugbart
• Det er følelsesladet
f lelsesladet – man er engageret, interesseret, aktiv
• Det (også) (ogs ) handler om én n selv – det er (umiddelbart) relevant
• Der er kropslig bevægelse bev gelse involveret – det kan føles, f les, mærkes, m rkes,
manipuleres, hands-on hands on – samt kræver kr ver balance og koordination
• Der er sociale relationer involveret – det huskes og
kommunikeres i forbindelse med social interaktion
• Der er en samlende fortælling/narrativ
fort lling/narrativ – meningsfuld
repræsentation repr sentation i tid og rum
• Det er kvantitativt – har størrelse, st rrelse, tyngde, stoflighed, omfang,
kropslighed
• Det er grundlæggende
grundl ggende – knytter an til livets almene
dimensioner
• Det er smukt – det er attraktivt og dermed mindeværdigt
mindev rdigt
2006 Hans Henrik Knoop

Glemsel som bio-psykologisk bio bio-psykologisk psykologisk kvalitetssikring
Vi har skoler, fordi vi håber, h ber,
at når n r børnene b rnene en dag har forladt skolen,
vil de stadig være v re I stand til at bruge, hvad de har lært. l rt.
Og der er nu massiv evidens fra mange sider af videnskaben,
der peger på, p , at medmindre personer tager meget aktivt del i,
hvad de studerer / bliver undervist i,
medmindre de lærer l rer at stille spørgsm sp rgsmål, l,
får r tingene i hænderne, h nderne, lærer l rer grundlæggende grundl ggende at
genskabe tingene i deres eget sind og ændre ndre dem efter behov,
ja så s forvinder ideerne simpelthen.
Eleven kan få f sig en god eksamenskarakter,
vi kan tro at eleven har lært l rt en masse,
men et år r eller to senere, er der intet tilbage.
Howard Gardner, 1997
Så – hvis man vil nå n langt fagligt, må m man have et stærk st rk engagement
– eller: det at ville noget og kunne noget
er i pædagogikken p dagogikken gensidige forudsætninger.
foruds tninger.
2006 Hans Henrik Knoop

A model for the
involvement of
neuromodulatory
systems in
modulating memory
storage:
A schematic representation of
how hormonal systems and the
amygdala complex can modulate
the storage of memory for
emotionally arousing events
through influences on other
brain systems.

God undervisning er kendetegnet af… af af…
At lærerens l rerens initiativ stimulerer elevens
Interessant, vigtigt og velstruktureret indhold
Tilstrækkelig Tilstr kkelig tid til fordybelse i substansen, og dermed tilegnelse
af tilstrækkelig tilstr kkelig dyb forståelse, forst else, til at man bliver i stand, og får f r lyst,
til at bruge det, man har lært l rt
Fokus på p læring ring – dvs. på p hvad og hvordan eleverne forstår forst r
substansen
Tilpas høje h je forventninger/krav og stærk st rk støtte st tte til hver enkelt elev
Brug af varierede metoder, som er tilpasset den enkelte elev
bedst muligt – dog ikke mere differentieret end at det er
overkommeligt og nydelsesfuldt for læreren l reren
Et rart, engageret og meningsfuldt socialt klima – fokuseret på p at
hver enkelt elev lærer l rer bedst muligt og fortløbende fortl bende bidrager
betydningsfuldt til fællesskabet
f llesskabet
2006 Hans Henrik Knoop

Glemsel som bio-psykologisk bio bio-psykologisk psykologisk kvalitetssikring
Vi har skoler, fordi vi håber, h ber,
at når n r børnene b rnene en dag har forladt skolen,
vil de stadig være v re I stand til at bruge, hvad de har lært. l rt.
Og der er nu massiv evidens fra mange sider af videnskaben,
der peger på, p , at medmindre personer tager meget aktivt del i,
hvad de studerer / bliver undervist i,
medmindre de lærer l rer at stille spørgsm sp rgsmål, l,
får r tingene i hænderne, h nderne, lærer l rer grundlæggende grundl ggende at
genskabe tingene i deres eget sind og ændre ndre dem efter behov,
ja så s forvinder ideerne simpelthen.
Eleven kan få f sig en god eksamenskarakter,
vi kan tro at eleven har lært l rt en masse,
men et år r eller to senere, er der intet tilbage.
Howard Gardner, 1997
Så – hvis man vil nå n langt fagligt, må m man have et stærk st rk engagement
– eller: det at ville noget og kunne noget
er i pædagogikken p dagogikken gensidige forudsætninger.
foruds tninger.
2007 Hans Henrik Knoop

God undervisning er kendetegnet af… af af…
At lærerens l rerens initiativ stimulerer elevens
Interessant, vigtigt og velstruktureret indhold
Tilstrækkelig Tilstr kkelig tid til fordybelse i substansen, og dermed tilegnelse
af tilstrækkelig tilstr kkelig dyb forståelse, forst else, til at man bliver i stand, og får f r lyst,
til at bruge det, man har lært l rt
Fokus på p læring ring – dvs. på p hvad og hvordan eleverne forstår forst r
substansen
Tilpas høje h je forventninger/krav og stærk st rk støtte st tte til hver enkelt elev
Brug af varierede metoder, som er tilpasset den enkelte elev
bedst muligt – dog ikke mere differentieret end at det er
overkommeligt og nydelsesfuldt for læreren l reren
Et rart, engageret og meningsfuldt socialt klima – fokuseret på p at
hver enkelt elev lærer l rer bedst muligt og fortløbende fortl bende bidrager
betydningsfuldt til fællesskabet
f llesskabet
2007 Hans Henrik Knoop

Trivsel forstået forst forstået et som tre slags lykke
Det rare liv: Kortvarige positive emotioner (orden i kroppen inkl. inkl.
hovedet)
o fx afklarethed, humor, tryghed, god mad, en flot udsigt, et godt
stykke musik, tillid, tryghed og optimisme
o vigtig forudsætning foruds tning for læring l ring men sjældent sj ldent særlig s rlig lærerigt l rerigt i sig selv
Det engagerede liv: Længerevarende L ngerevarende engagement, fordybelse,
eudaimoni, flow (orden i opmærksomheden)
opm rksomheden)
o fx leg, sport, hobbyer og spændende sp ndende arbejde
o oftest meget lærerigt l rerigt fordi man er optimalt udfordret og koncentreret
Det meningsfulde liv: Oplevelse af højere h jere mening, transcendens,
at være v re del af noget større st rre end sig selv (social-eksistentiel (social eksistentiel orden)
o fx oplevelsen af at være v re på p det rigtige sted på p det rigtige tidspunkt
og oplevelsen af at være v re sammen med de rigtige om det vigtige
o et dybere grundlag for læring l ring
(videreudviklet på p baggrund af Seligman, 2002) 2007 2006 2007 2006 Hans Hans Henrik Henrik Knoop
Knoop

Tre aspekter af gode læringsmilj
llæringsmiljøer
ringsmiljøer er
Det rare liv sammen: De er positive, tillidsfulde, gensidigt
anerkendende, humoristiske og optimistiske
Det engagerede liv sammen: De er lærerige, l rerige, nydelsesfulde,
præget pr get af fælles f lles initiativer, koncentration, mål, m l, aftaler,
udfordringer, støtte, st tte, hjælp hj lp og ikke-ydmygende ikke ydmygende feedback om
såvel vel det der går g r godt, som det der går g r dårligt d rligt
Det meningsfulde liv sammen: De rummer en dimension af
højere jere fælles f lles mening
2007 2006 2007 2006 Hans Hans Henrik Henrik Knoop
Knoop

Trivsel forstået forst forstået et som tre slags lykke
∞
Høj j
Udfor-
dring
Lav
0
0
Angst
A3
A1
Lav
Inspireret af Csikszentmihalyi, 1991 og Seligman, 2002)
Kompetence
A4
A2
Høj
Kedsomhed
∞
2007 2006 2007 2006 Hans Hans Henrik Henrik Knoop
Knoop

Miljøfaktorer Milj Miljøfaktorer faktorer som understøtter
underst understøtter tter flow
• Gode muligheder for selv at tage initiativ og for at styre sig
selv – under ansvar for omgivelserne
• Konkrete, energigivende mål m
• Håndterbare, ndterbare, ubureaukratiske regler
• Mulighed for at tilpasse udfordringerne til kompetencerne
• Tydelig, ikke-ydmygende, ikke ydmygende, information om, hvor godt man
klarer sig
• At distraherende faktorer kan fjernes, så s det er muligt at
koncentrere sig
(Knoop 2002 efter Csikszentmihalyi, 1991)
2007 Hans Henrik Knoop

2007 Hans Henrik Knoop

2007 Hans Henrik Knoop

Efter Csikszentmihalyi, 2004
Nydelsens fænomenologi
ffænomenologi
nomenologi
1. Man er fuldstændig fuldst fuldstændig ndig involveret, fokuseret og koncentreret.
2. Man oplever en form for ekstase ved at hæve hhæve
ve sig over hverdagens
realiteter.
3. Man oplever stor indre klarhed ved at vide, hvad der skal gøres, ggøres,
res, og i
hvilket omfang det lykkes.
4. Man ved, at det er muligt at løse lløse
se opgaven, fordi ens kompetence
matcher udfordringen.
5. Man oplever en renhed, i og med man ikke er bekymret om sig selv
og samtidig oplever at vokse ud over sine grænser. gr grænser. nser.
6. Man oplever en slags tidløshed, tidl tidløshed, shed, fordi man er fuldstændig fuldst fuldstændig ndig tilstede i
nuet, og timer opleves som minutter.
7. Man oplever indre motivation, i og med aktiviteten bliver et mål, mmål,
l, og
en belønning, bel belønning, nning, i sig selv.
2007 2007 Hans Hans Henrik Henrik Knoop
Knoop

Kompetencer som muliggør muligg muliggør r flow
• Kompetencen til at tage initiativ og styre sig selv – under ansvar
for omgivelserne
• Kompetencen til at opstille håndterbare h ndterbare mål m l for sig selv - også ogs
når r der ikke umiddelbart ser ud til at være v re noget at lave
• Kompetencen til at udvikle og fastholde hensigtsmæssige
hensigtsm ssige
regler/principper
• Kompetencen til at matche egne færdigheder f rdigheder og udfordringer
• Kompetencen til at “læse se” feedback – også ogs når r den ikke
fremstår fremst r helt åbenlyst benlyst
• Kompetencen til let at kunne koncentrere sig og ikke blive
distraheret – selvom der sker en masse
2007 Hans Henrik Knoop

Evaluering som understøtter underst understøtter tter trivslen i skolen
www.godskole.dk
2007 Hans Henrik Knoop

Tak !
2007 Hans Henrik Knoop

Publikationer der relaterer sig til oplægget opl oplægget gget
Knoop, H. H. (2007, in press). Control and responsibility: A Danish Danish
Perspective on Leadership. In: Gardner,
H. (Ed) Responsibility at Work. Work.
San Francisco: Jossey–Bass Jossey Bass Publishers.
Knoop, H. H. (2006). Om menneskevenlige læringsmilj
l ringsmiljøer er. . København: K benhavn: Tidsskriftet Kognition & pædagogik,
p dagogik,
16. årgang, rgang, nr. 60: Positiv Psykologi.
Knoop, H. H. (2006). Kreativitet. Dansk Pædagogisk P dagogisk Tidsskrift, nr. 1.
Knoop, H. H. (2005). Fælles lles Mål M l og Elevernes alsidige personlige udvikling. udvikling.
Århus: rhus: Tidsskriftet KvaN nr. 72.
Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab
l ringslandskab – Flow, Intelligens og det gode læringsmilj
l ringsmiljø.
København: benhavn: Dansk Psykologisk Forlag.
Knoop, H. H. (2004). På tærsklen rsklen til det virtuelle liv – psykologiske og pædagogiske p dagogiske aspekter af den digitale
teknologi. teknologi.
København: K benhavn: Pædagogisk P dagogisk Psykologisk Rådgivning. R dgivning. 41. årgang, rgang, 4, sept.
Knoop; H. H. (2005). Howard Gardners intelligensteori og pædagogik
p dagogik. . In: Rasmussen, J. et al. Pædagogiske
P dagogiske
teorier. Værl V rløse: se: Billesø Billes & Baltzer.
Andresen, B. B. & Knoop, H. H. (2003). Pædagogisk dagogisk brug af IT i folkeskolen. folkeskolen.
Undervisningsministeriet /
Forlaget ved Danmarks Pædagogiske P dagogiske Universitet.
Andersen, P. Ø. . & Knoop, H. H. (red) (2002). Børns rns liv og læreprocesser l reprocesser i det moderne samfund. samfund.
Værl V rløse: se:
Billesø Billes & Baltzer.
Knoop, H. H. (2002). Leg, læring l ring og kreativitet – hvorfor glade børn b rn lærer l rer mere. mere.
København: K benhavn: Aschehoug.
Knoop, H. H. & Gardner, H. (1998/2001). Good Work in a Complex World. World.
Cambridge, Mass.: Mass.:
Harvard
University.
2007 Hans Henrik Knoop