Dosisdispensering – Hvorfor ikke?”

”Dosisdispensering
– Hvorfor ikke?”
Vejleder:
Apoteker Poul Anker Nielsen
Apoteket Ørnen, Odense
Udarbejdet juni 2003 af:
Stina Thorarinsson Studnr. 99093
Kian Schmücker Studnr. 99146

Forord:
Rapporten ”Dosisdispensering – Hvorfor ikke?” er udarbejdet som en del af vores studieophold på
Apoteket Ørnen i foråret 2003.
Vi vil gerne takke de sygeplejersker på Munkemose Plejecenter, Havebæk Plejecenter og
hjemmeplejen Papirgården, som har indvilliget i at lade sig interviewe til dette projekt.
Samtidig vil vi takke vores vejleder, apoteker Poul Anker Nielsen, som undervejs i udarbejdelsen af
projektet har været behjælpelig med gode råd og idéer.
Vi håber, at projektet kan bidrage til en større forståelse for dosisdispensering og problemstillinger
relateret hertil.
Hvis der skulle opstå spørgsmål under gennemlæsningen af projektet, er læsere velkomne til at
kontakte farmaceut Merete Knudsen eller apoteker Poul Anker Nielsen på tlf. 66122970.
Apoteket Ørnen, Juni, 2003
Stud. Pharm., Kian Schmücker
Stud. Pharm., Stina Thorarinsson

DANMARKS FARMACEUTISKE HØJSKOLE
INSTITUT FOR SAMFUNDSFARMACI
2003-06-17 Samtykkeerklæring.doc
S A M T Y K K E E R K L Æ R I N G
Vedrørende projektrapport i Studieophold på apotek
Projektrapportens titel:
”Dosisdispensering – Hvorfor ikke?”
Forfatteren(ne) af ovennævnte projektrapport erklærer sig herved indforstået med, at projektrapporten
benyttes af Højskolen til undervisningsformål, samt til udlån vi Højskolens
bibliotek.
Dato: Underskrifter:
Stina Thorarinsson
Kian Schmücker
NB! Denne formular skal, for at være gyldig, være underskrevet af alle rapportens
forfattere.
Universitetsparken 2 ∃ 2100 København Ø
Tlf: +45 35 30 60 00 Dir: +45 35 30 63 49
Fax: +45 35 30 60 50 e-mail: ews@mail.dfh.dk

Resume:
Formålet med dette projekt er, at undersøge hvorfor dosisdispensering endnu ikke er en integreret
del af sundhedssektoren, når fordelene angiveligt skulle være store både økonomisk og
sikkerhedsmæssigt.
Vi har valgt at basere vores undersøgelse på interviews med tre sygeplejersker, som henholdsvis
repræsenterer et plejehjem med dosisdispensering, et plejehjem uden dosisdispensering og endelig
hjemmeplejen, som endnu også er uden dosisdispensering.
Holdningerne har tidligere været negative og var baseret på følelser og rygter, men efterhånden som
informationsniveauet er blevet højere, er holdningerne vendt til det positive. Der er stadigvæk
behov for yderligere information til sygeplejerskerne, da deres viden endnu ikke er fuldt opdateret.
Sygeplejerskerne vil mod vores forventning gerne overlade ”den trivielle” opgave med dispensering
af medicin til apotekerne, forudsat at de bevarer kontakten til de ældre, og kontrollen af deres
medicin.
De enkelte sygeplejersker skal efter vores mening gøre en mere aktiv indsats for at definere deres
rolle med dosisdispensering. Ellers er der begrundet frygt for, at sygeplejerskerne vil opleve
nedskæringer, eller de vil blive pålagt andre arbejdsopgaver ved implementering af
dosisdispensering.
Nøgleord:
Dosisdispensering, sygeplejersker, holdninger.

Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: _____________________________________________________________ 1
Formål: _______________________________________________________________________ 2
Begrebsafklaring: _______________________________________________________________ 2
Afgrænsning: __________________________________________________________________ 3
Problemformulering: ____________________________________________________________ 3
Problemstillinger: _______________________________________________________________ 3
Forforståelse: __________________________________________________________________ 3
Teori/baggrundsviden: ___________________________________________________________ 4
Dosispakning i praksis. _______________________________________________________________ 4
Fordele og ulemper for brugere.________________________________________________________ 5
Andre interessenter.__________________________________________________________________ 6
Beslutningsmodel ____________________________________________________________________ 7
Dataindsamling: ________________________________________________________________ 7
Resultater: _____________________________________________________________________ 8
Diskussion: ___________________________________________________________________ 11
Konklusion: ___________________________________________________________________ 12
Formidling: ___________________________________________________________________ 13
Vurdering af projektforløb: ______________________________________________________ 13
Litteraturliste__________________________________________________________________ 14
Bilag 1 - Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler
Bilag 2 - Besøg på Glostrup Dosispak
Bilag 3 - Interview og interviewguide
Bilag 4 – Præsentation
Bilag 5 - Informationsfolder
Side 1

Formål:
Maskinel dosisdispensering har i længere tid været en mulighed på apotekerne landet over, men
kundekredsen er stadig begrænset. Formålet med projektet er, at undersøge hvorfor
dosisdispensering ikke er en integreret del af sundhedssektoren, når fordelene angiveligt skulle være
store både økonomisk og sikkerhedsmæssigt.
Den primære målgruppe er apotekerne i Odense, da de kan få indblik i, hvilke overvejelser brugerne
af dosisdispensering gør sig, og derved identificere angrebspunkter til udbredelse af
dosisdispensering. Sygeplejersker i ældreplejen er sekundær målgruppe, da de kan få kendskab til,
hvilke overvejelser andre sygeplejersker gør sig. De kan få ny viden, og gøre op med fordomme om
dosisdispensering. Se desuden afsnittet ”Afgrænsning”.
Begrebsafklaring:
Dosisdispensering: §1 i Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler 1 siger: ”Ved
dosisdispensering forstås, at et lægemiddel på apotek eller sygehusapotek påfyldes en
doseringsbeholder, som er tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Doseringsbeholderen kan
indeholde en eller flere doseringer af et eller flere lægemidler. Lægemidlerne til de enkelte
indtagelsestidspunkter skal være klart adskilt fra lægemidlerne til de andre indtagelsestidspunkter.”
Manuel dosisdispensering: Dosisdispensering foretaget i hånden af andre end apotekerne, som
f.eks. sygeplejersker.
Sygeplejerske: En uddannet sygeplejerske ansat i ældreplejen.
Pakkeapotek: Apoteket der fremstiller dosispakkerne og sender dem til udleveringsapoteket.
Udleveringsapotek: Apoteket med kontakt til brugeren af dosisdispensering. Står for udarbejdning
af doseringskort.
1 BEK nr. 80 af 05/02/2003 ”Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler.” (Bilag 1)
Side 2

Afgrænsning:
Der er mange personer og faggrupper involveret i indførelsen og brugen af dosisdispensering.
Herunder kan nævnes politikere, apotekere, læger, sygeplejersker, hjemmehjælpere og patienterne
selv. Hver gruppe har egne motiver og holdninger til dosisdispensering, og kræver derfor hver sine
problemformuleringer. Grundet omfanget af projektet under apoteksopholdet er det ikke muligt at
få samtlige grupper inkluderet. Vi har valgt at fokusere på sygeplejerskerne på plejehjemmene og i
hjemmeplejen, da det er dem, der har den direkte og daglige kontakt til de mest medicinkrævende
patienter. Vi har derfor en forventning om, at de er nøglen til at få udbredt kendskabet til
dosisdispensering hos alle grupper.
Problemformulering:
Hvorledes opfattes dosisdispensering af sygeplejersker på plejehjem og i hjemmeplejen?
Problemstillinger:
• Hvilken forforståelse har sygeplejerskerne om dosisdispensering?
• Hvorledes påvirker informationsniveauet sygeplejerskernes holdninger?
• Hvad er holdningen hos sygeplejerskerne til dosisdispensering generelt?
• Hvad vil konsekvenserne af dosisdispensering blive indenfor arbejdsmiljø, arbejdsrutiner og
kontakten til patienterne?
• Vil sygeplejerskerne opgive arbejdsområdet til apotekerne?
Forforståelse:
Inden dataindsamlingen gik i gang, havde vi, gennem samtaler med apotekets personale og diverse
fagblade, fået et indtryk af at både læger og sygeplejersker var kritiske, grænsende til modstandere
af dosisdispensering på apotekerne. Opfattelsen var, at sygeplejerskerne følte dosisdispensering som
et indgreb i deres kompetencer, med efterfølgende nedskæringer, og manglende kontakt til de ældre.
Vi forventede derfor, at sygeplejerskerne ikke frivilligt vil overlade dispenseringen af medicin til
apotekerne.
Side 3

Teori/baggrundsviden:
Dosispakning i praksis. 2
Dosispakning kan startes på to måder. Patienten kan selv bestille sin medicin dosispakket, eller
patientens læge kan ordinere dosispakning. Når lægen ordinerer dosispakning, ydes der almindelig
sygesikringstilskud til pakkegebyr på 55 kr pr. uge 3 , som patienten ellers skal betale selv. En typisk
patient, der får dosispakket sin medicin, har så store medicinudgifter, at sygesikringen yder 85 %
tilskud svarende en patientudgift på ca. 1 kr pr. dag. 4 Hvis patienten har helbredskort fra
kommunen, er udgiften på ca. 1 kr pr. uge. Har patienten fået tilskud til et præparat, gælder det for
alle egnede præparater.
Da der kun ydes tilskud til lægeordineret dosisdispensering, modtager apoteket typisk recepter fra
lægen. Derefter udarbejder apoteket elektronisk et doseringskort indeholdende patientdata,
præparatnavn med tabletbeskrivelse, indikation samt indtagelsestidspunkt. Før d. 5. februar 2003
skulle doseringskortet sendes til lægen til underskrift, men det er ikke nødvendigt længere. Nu kan
lægen rekvirere doseringskortet til information. Doseringskortet sendes elektronisk til
pakkeapoteket, som udfører pakningen, og sender doseringspakker svarende til 14 dages forbrug
tilbage til udleveringsapoteket. Patienten kan derefter enten afhente pakkerne, eller få dem tilsendt
med bud.
Tidsplanen for dosispakning er som følger:
Dag 1: Sidste frist for indsendelse af ændringer til dosiskort til pakkeapotek.
Dag 2: Medicinen pakkes til 14 dage på pakkeapoteket, og sendes derefter til udleveringsapoteket. 5
Dag 4: Dosispakkerne klar til afhentning på udleveringsapoteket.
Dag 6: Patienten starter på første pakke.
Dag 15: Sidste frist for indsendelse af ændringer til dosiskort til pakkeapotek.
2 jf. BEK nr 80 af 05/02/2003 ”Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler.” Bilag 1
3 9,50 kr til udleveringsapoteket og 35 kr til pakkeapoteket inkl. moms svarende til i alt 55,625 kr jf. §19 i BEK nr 133
af 05/03/2003 ”Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser på apoteksforbeholdte lægemidler samt ikke
apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler m.v.”
4 Informationsfolder udarbejdet af Glostrup Dosispakkeri. Bilag 5
5 Tidsplan oplyst af Glostrup Dosispakning. Kan variere på andre pakkeapoteker.
Side 4

Det vil sige, at hvis der forekommer akutte ændringer i en patients medicinering går mindst 6 dage
og højest 21 dage før ændringen er med i dosispakkerne. Hvis der inde for perioden seponeres et
lægemiddel kan det enkelte præparat tages ud, da der på doseringskortet er en beskrivelse af de
enkelte præparater. Ordineres ekstra medicin skal den tages ved siden af pakkerne på samme måde
som uden dosisdispensering. Det samme gælder for lægemidler, der ikke egner sig til dosispakning,
som astma-inhalatorer, pencilliner og miksturer. 6
Fordele og ulemper for brugere.
Som enhver anden ordning skal der ske en opvejning af fordele og ulemper. Fra et farmaceutisk
synspunkt er den største fordel, at der sker langt færre fejl i medicineringen. I Københavns
Kommune er der fundet fejl i medicinhåndteringen i 71 % af tilsynsbesøgene. 7 Selvom dette tal ikke
er udtryk for, hvor mange patienter der reelt får forkert medicin, så giver det praj om, at det er et
indsatsområde, man skal tage alvorligt. Selve doseringen af medicin på pakkeapoteket har en
fejlprocent på 0,1, hvorefter alle pakker gennemgås manuelt, så den endelige fejlprocent bliver langt
mindre. 8 Da der kommer færre fejl i medicinhåndteringen giver det også større tryghed og overblik
for patienten. Derudover kan man også forvente en større compliance, da medicinen er pakket
sammen, og pakken er påtegnet med dato og tidspunkt. 9 Det har ydermere vist sig, at lægen ikke
kender til op mod halvdelen af den medicin, de ældre tager, fordi speciallæger, vagtlæger og
sygehuslæger også ordinerer medicin. 10 Med doseringskortet kan lægen hurtig orientere sig om,
præcis hvilken medicin der tages.
Beregninger viser, at samfundet kan spare 400 millioner kr. om året 11 ved indførelse af
dosisdispensering. Det er primært fordi, der altid dispenseres det billigste lægemiddel, og
sygesikringen derved sparer penge. Der forventes også, at kassation af medicin bliver mindre,
hvilket der også er betalt tilskud til.
Ulemperne ved dosisdispensering er, at rutiner mange steder skal ændres, og der er også frygt for, at
der fra politisk hånd bliver skåret ned på antallet af sygeplejersker, eller de får andre opgaver, så de
6 jf. §3 og §4 i BEK nr 80 af 05/02/2003 ”Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler.” Bilag 1
7 Berlingske Tidende 6. maj 2003 ”Plejehjem sjusker med medicinen”
8 Interview med ansvarlig farmaceut på Glostrup Dosispakkeri. Bilag 2
9 s. 2 ”Dosisdispensering – et forsøg i Vejle Amt”
10 Farmaci nr. 3, marts 2002 ”Anarki i ældres medicinforbrug”
11 Oplyst af apotekerforeningen.
Side 5

ældre får færre, og kortere besøg af sygeplejersker. Med dosisdispensering kommer der også en
egenbetaling for patienterne, for noget der hidtil er blevet gjort gratis af sygeplejerskerne.
Den største ulempe opstår ved ændring af medicineringen, hvor der kan gå lang tid til
dosispakkerne er opdaterede, og der skal dispenseres på normal vis i en periode. Men i den periode
vil der stadig være større sikkerhed med den medicin, der trods alt stadig bliver dosispakket.
Andre interessenter.
I forbindelse med dosisdispensering er der flere forskellige interessegrupper, der spiller ind.
Politikere laver lovgivningen, der giver spillereglerne for udformningen af dosisdispensering.
Politikerne skal lave den overordnede prioritering, så de offentlige budgetter går op. Derfor er de
meget interesserede i sparemulighederne i de forskellige ordninger. Apotekerne står for
distribuering og pakning af lægemidlerne, hvilket skal give et overskud. Apotekerne har derfor en
interesse i at gøre et stykke arbejde, der kan give overskud. Arbejdet med at pakke medicinen er en
del af sygeplejerskernes arbejde, som blandt andet giver mulighed for faglig kontakt til de ældre.
Pakning af medicin udgør en stor del af sygeplejerskernes arbejde. Lægerne har det overordnede
ansvar for den korrekte medicinering af patienterne, hvilket giver en indtægt til deres praksis. Sidste
gruppe er patienterne, der modtager behandlingen, og som i sidste ende skal betales enten gennem
skat eller brugerbetaling.
Side 6

Beslutningsmodel
”Economic Man” 12 er en model der beskriver forudsætningerne for den bedste rationelle beslutning.
For at kunne træffe den bedste beslutning, i det her tilfælde om dosisdispensering skal indføres, og i
så fald i hvilken form, er der en række forudsætninger der skal opfyldes. Hvis ikke interessenterne
har fuldstændig information, kan der kun træffes en beslutning ud fra følelser og evt. rygter. For at
der kan være tale om fuldstændig information, er det nødvendig at have oversigt over samtlige
alternativer, og hvilke positive og negative konsekvenser der måtte være.
Rationalitet er en nødvendighed for at vurdere informationen, og da er det nødvendigt at rangordne
de forskellige tilstande på baggrund af informationen, og derefter vælge den optimale løsning. Men
for at kunne rangordne de forskellige tilstande skal der være mulighed for overhovedet at have en
præference mellem tilstandene, og disse præferencer skal kunne overføres på virkeligheden.
Dataindsamling:
Den bedste beslutning
Fuldstændig information Ubegrænset
sensitivitet
Oversigt over alle
alternativer
Detaljeret kendskab til
konsekvenser
Forudsætter
Vi har valgt at basere vores undersøgelse på interviews med 3 sygeplejersker, som henholdsvis
repræsenterer et plejehjem med dosisdispensering, et plejehjem uden dosisdispensering og endelig
hjemmeplejen, som endnu også er uden dosisdispensering. Idéen bag denne fremgangsmåde har
været at indhente erfaringer fra et sted, hvor dosisdispensering fungerer i praksis, og sætte disse op
imod holdninger og eventuelle fordomme fra steder uden dosisdispensering.
Interviewformen er benyttet for at få mulighed for mere uddybede og personlige svar, end
spørgeskemaer vil kunne give. Samtidig har vi haft mulighed for undervejs i interviewene at afklare
12 s.217 ”Organisationsteori – Struktur, kultur, processer” af Bakka et. al.
Rangordning af alle
tilstande
Rationalitet
Forudsætter Forudsætter
Forudsætter
Altid mulighed for
præference
Valg maksimering
Alle præferencer er
overførbare
Side 7

eventuelle tvivlstilfælde omkring håndteringen af dosisdispensering. Der er altså tale om en
kvalitativ frem for en kvantitativ undersøgelse, som ikke nødvendigvis er repræsentativ. Vi har dog
en formodning om, at sygeplejersker indenfor det samme område vil have nogenlunde ens
synspunkter, da de må formodes at bygge på lignende erfaringer.
Resultater:
Resultaterne er opnået via interviews 13 med følgende sygeplejersker:
- Anne-Mette fra Munkemose Plejecenter, som ikke har dosisdispensering. I det følgende
omtalt som ”Munkemose”.
- Åse og Pia fra Hjemmeplejen Papirgården, som ikke har dosisdispensering. I det følgende
omtalt som ”Papirgården”.
- Hanne fra Havebæk Plejecenter, som har dosisdispensering. I det følgende omtalt som
”Havebæk”.
Viden om dosisdispensering på Munkemose og Papirgården:
Munkemose og Papirgården har endnu forholdsvis begrænset viden om dosisdispensering. Man har
begge steder fået tilsendt lidt materiale fra kommunen og apoteket. Desuden har man hørt lidt om
dosisdispensering i pressen og talt lidt indbyrdes om emnet. Papirgården har desuden besøgt
Apoteket Bryggergården og set deres pakkemaskine. Samtidig har man her hørt lidt positive
erfaringer fra Albani Plejecenter. Nærmere kendskab til f.eks. håndteringen af dosisdispensering og
økonomien bag har man ikke. Ingen af stederne er dosisdispensering blevet taget officielt op til
overvejelse.
Grundlæggende holdning til dosisdispensering:
På Papirgården var man i starten negative overfor dosisdispensering, men efterhånden, som man har
opnået mere viden og hørt positive erfaringer fra Albani Plejecenter, er stemningen ved at vende.
Munkemose var ved interviewets start overvejende negativ overfor konceptet. Der blev dog rokket
lidt ved denne holdning i løbet af interviewet, da man herigennem opnåede ny viden om emnet.
Både Papirgården og Munkemose var umiddelbart interesserede i en prøveordning, forudsat at
resten af personalet og ledelsen støtter op om idéen.
13 Interview, Bilag 3
Side 8

På Havebæk startede man op med dosisdispensering p.g.a. et påbud fra kommunens side. Der var
altså ikke tale om et selvstændigt initiativ. Man var dog fra starten åbne overfor dosisdispensering
og villig til at gøre en ekstra indsats for at få det til at fungere. I dag opfattes dosisdispensering
overordnet som en succes på Havebæk.
Omstillingen til dosisdispensering:
På Munkemose frygter man, at en evt. omstilling til dosisdispensering vil blive besværlig. Det
nuværende system er gennemarbejdet og synes at fungere. Det nye system vil kræve undervisning
af personale, information til beboere og pårørende samt ændring af arbejdsrutiner. Man erkender, at
en maskine laver færre fejl end et menneske, men til gengæld er det et nyt system, som måske ikke
håndteres rigtigt.
På Papirgården har man ikke taget stilling til forløbet af en evt. omstilling til dosisdispensering.
Man forventer, at man vil blive pålagt dosisdispensering af kommunen på et tidspunkt, og så må
man finde ud af det til den tid.
På Havebæk løste man opgaven i tæt samarbejde med Albani Apotek. Sygeplejersker og en
farmaceut fra apoteket udarbejdede en handlingsplan, og farmaceuten instruerede personalet i
procedurerne omkring dosispakning. En gruppe stabilt medicinerede beboere blev udvalgt til en
prøveordning og deres pårørende og læger blev kontaktet. En enkelt pårørende stejlede overfor
prisen, og enkelte læger nægtede principielt at ordinere dosisdispensering.
Implementeringen af de nye arbejdsrutiner krævede en ekstra indsats af personalet, men var fuldt ud
besværet værd, og systemet fungerer fint i dag.
Fordele og ulemper ved ændrede arbejdsrutiner i forbindelse med dosisdispensering:
Både på Munkemose og Papirgården føler man, at besøgene, hvor man dispenserer medicin, er
værdifulde. Det er god lejlighed til at få en snak med ældre og få spurgt til deres helbred. På
Munkemose frygter man at gå glip af denne kontakt og miste kontrollen med de ældres medicin,
som opfattes som et vigtigt arbejdsområde. Samtidig frygtes økonomiske nedskæringer.
På Papirgården frygter man helt at miste kontakten med de ældre. Samtidig frygter man at blive
pålagt flere administrative opgaver i stedet for pleje af patienterne. Og hvad så, når der sker
ændringer i medicinen? Skal man så alligevel ud at dispensere?
Papirgården tror også, at de ældre selv frygter at miste kontakten med sygeplejerskerne. Samtidig
tror man, at de ældre vil stejle overfor prisen. I øvrigt savner man en klar oversigt over priserne for
Side 9

dosisdispensering med de forskellige slags tilskud indberegnet. Man vil ikke overveje at anbefale
ordningen til de ældre, før man har opnået en sådan oversigt.
På Papirgården opfatter man medicindispensering som en triviel og tidskrævende opgave. Man vil
gerne slippe for den kedelige opgave og fokusere mere på plejen af de ældre. Man opdager jævnligt,
at de ældres læger ikke har overblik over de ældres medicinforbrug p.g.a. f.eks.
sygehusindlæggelser. Det problem kunne måske afhjælpes med dosisdispensering.
Med hensyn til substitueret medicin kan både på Papirgården og Munkemose se en klar fordel ved
dosisdispensering, hvor medicinen er pakket og klar til brug, og man slipper for at bekymre sig om,
hvilke præparater der svarer til hvilke.
På Havebæk er erfaringen, at det bliver opfattet som en lettelse blandt de ansatte at være fritaget fra
at dispensere medicin til beboerne. Assistenterne og plejerne har fået lidt mere tid, som udnyttes
ekstra hos patienterne. Samtidig er beboernes medicin og doseringskort blevet mere overskuelig.
Doseringsposerne er praktiske at håndtere og kan f.eks. let, og uden risiko for forveksling, tages
med til opholdstuen, hvis beboeren ikke er i sin lejlighed. Samtidig skal man ikke længere bekymre
sig om at holde styr på substitueret medicin, og hvad der er hvad. Endelig er det praktisk og
økonomisk, at man ikke ligger inde med en masse medicin ved seponering af et præparat,
indlæggelser og dødsfald.
Håndteringen af dosisdispensering opleves som simpel, så længe der er tale om stabilt medicinerede
patienter. Ændringer er nemlig noget besværlige og længe om at træde i kraft. Helt op til 14 dage
pga. leveringstider. Desuden er der enkelte praktiske problemer med medicin, som ikke kan
dosisdispenseres, f.eks. visse halve tabletter.
Overordnet set vil Havebæk anbefale dosispakning til andre steder. Fordelene har klart vejet tungere
end ulemperne på plejecentret. Dog skal man sørge for, at den personlige styring stadig er i orden
og bevare kontrollen med beboernes medicin.
Side 10

Diskussion:
Både Papirgården og Munkemose udtrykker frygt for at miste kontakten til patienterne og
kontrollen med deres medicin ved indførelse af dosisdispensering. På Havebæk er erfaringen dog, at
det er blevet en lettelse i hverdagen, og at den ekstra tid kan udnyttes til pleje. De har hertil også
fået et bedre overblik over medicineringen af de ældre.
Fordomme, der har vist sig at holde stik er, at omstillingen til dosisdispensering er svær.
Arbejdsrutinerne skal ændres og indarbejdes. Ændringer i de ældres medicin har vist sig at tage tid,
hvilket betyder, at det er vigtig at udvælge de stabile patienter til dosisdispensering. Alligevel
vurderes det på Havebæk, at det har været besværet værd.
Frygten for, at sygeplejerskerne får andre opgaver oppefra i systemet synes ikke afklaret endnu,
selvom det endnu ikke har været tilfældet på Havebæk. Indtil videre har sygeplejerskerne ikke
aktivt defineret deres rolle i forbindelse med dosisdispensering. Hvis sygeplejerskerne aktivt tog
dosisdispensering til sig, ville det være muligt, at demonstrere overfor beslutningstagerne, at
sygeplejersker stadig er vigtige i medicineringen med dosisdispensering i forbindelse med kontrol
og opfølgning på de ældres medicin. Som det er nu, venter sygeplejerskerne på marchordre, og da
kan man forvente, at der følger nye arbejdsopgaver med, fordi beslutningstagerne ikke ved bedre.
Dosisdispensering har tydeligvis fået en dårlig start, da sygeplejerskerne i starten var negative
overfor ordningen. Men efterhånden som de får mere viden, vendes holdningen til at være positiv.
Det passer godt ind i modellen ”Economic Man”, hvor hele venstre ben med perfekt information
næsten fuldstændigt har manglet, og sygeplejerskerne har taget stilling med følelser baseret på
rygter. Efterhånden hvor informationen bliver bedre, og holdningerne bliver baseret på fakta,
forsvinder frygten. Det ses meget tydelig på Havebæk, hvor personalet har erfaringer med
dosisdispensering. På Havebæk har det høje informationsniveau gjort det muligt for
sygeplejerskerne på rationel vis, at udvælge de beboere, der vil have gavn af dosisdispensering.
Der kan ses mange mulige årsager til sygeplejerskernes manglende information. En kunne være at
man i lang tid kun har fokuseret på lægernes ansvar i forbindelse med dosisdispensering, og derved
overset, at det er sygeplejerskernes daglige arbejde, der berøres mest. En anden kunne være den
måde apotekerne har solgt ideen om dosisdispensering til politikerne, hvor store besparelser er sat i
Side 11

udsigt. Det har bevirket, at dosisdispensering fra politisk hånd er blevet indført meget hurtigt og hen
over hovedet på sygeplejerskerne. Informationsniveauet har derfor haltet bagefter, og er måske først
nu på vej til at nå et anvendeligt niveau, hvilket ses ved at sygeplejerskerne efterhånden er blevet
positive overfor dosisdispensering.
Konklusion:
Sygeplejerskerne har mange fordomme om dosisdispensering. Mange af dem er ubegrundede,
såsom at de mister kontakten til de ældre, og kontrollen med medicinen. Andre fordomme, som
besværlig omstilling til dosisdispensering og omstændige ændringer i medicineringen, har vist sig at
holde stik. Alligevel vurderer Havebæk, at fordelene vejer tungere end ulemperne, hvis
sygeplejerskerne sørger for at fastholde den personlige styring af medicinen.
Holdningerne har tidligere været negative og var baseret på følelser og rygter, men efterhånden som
informationsniveauet er blevet højere, er holdningerne vendt til det positive. Der er stadigvæk
behov for yderligere information til sygeplejerskerne, da deres viden endnu ikke er fuldt opdateret.
Sygeplejerskerne vil mod vores forventning gerne overlade ”den trivielle” opgave med dispensering
af medicin til apotekerne, forudsat at de bevarer kontakten til de ældre, og kontrollen af deres
medicin.
De enkelte sygeplejersker skal efter vores mening gøre en mere aktiv indsats for at definere deres
rolle med dosisdispensering. Ellers er der begrundet frygt for, at sygeplejerskerne vil opleve
nedskæringer, eller de vil blive pålagt andre arbejdsopgaver ved implementering af
dosisdispensering.
Side 12

Formidling:
Vi vil runddele et eksemplar af rapporten til målgrupperne, d.v.s. interesserede apotekere og de
involverede sygeplejersker. Herudover har vi afholdt et morgenmøde på apoteket, hvor vi fremlagde
de opnåede resultater.
Endelig har vi afholdt et informationsmøde omkring dosispakning generelt, hvor rapportens
resultater også er brugt. 14
Vurdering af projektforløb:
Projektet forløb efter planen. Vi havde dog lidt problemer med at få en aftale i stand med
hjemmesygeplejen, men det lykkedes til sidst. Planlægning og dataindsamling har fundet sted
sideløbende med de øvrige aktiviteter på apoteket, men skrivning af rapporten er gjort over en
samlet periode. Arbejdsopgaverne har været ligeligt fordelt mellem os, og vi har begge lavet de
opgaver vi gerne ville.
Vejlederen var primært involveret i planlægningen, og afgrænsning af projektet. Vi har arbejdet
selvstændigt med projektet, og har kun i få tilfælde haft spørgsmål, som vejlederen på glimrende vis
har besvaret.
14 Overheads til mødet Bilag 4
Side 13

Litteraturliste
Thomsen, Dorthe Vilstrup et. al. ”Dosisdispensering – Et forsøg i Vejle Amt”. Pharmakon.
November 1999.
Bakka et. al. ”Organisationsteori – Struktur, kultur, processer”. Handelshøjskolens forlag. 1998
Ipsen, Jens-Martin et. al. ”Plejehjem sjusker med medicinen”. Berlingske Tidende 6. maj 2003
Hoffmann, Merete Wagner ”Anarki i ældres medicinforbrug”. Farmaci nr. 3, marts 2002
BEK nr. 80 af 05/02/2003 ”Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler.”
BEK nr 133 af 05/03/2003 ”Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser på apoteksforbeholdte
lægemidler samt ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler m.v.”
Side 14

Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler
Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler
BEK nr 80 af 05/02/2003 (Gældende)
LBK Nr. 657 af 28/07/1995
Bilag 1
Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler
I medfør af § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, nr. 3, § 43 og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret ved lov nr. 493 af 7. juni 2001 fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Ved dosisdispensering forstås, at et lægemiddel på apotek eller sygehusapotek påfyldes en
doseringsbeholder, som er tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Doseringsbeholderen kan
indeholde en eller flere doseringer af et eller flere lægemidler. Lægemidlerne til de enkelte
indtagelsestidspunkter skal være klart adskilt fra lægemidlerne til de andre indtagelsestidspunkter.
§ 2. Dosisdispensering kan foretages til
1) personer, institutioner og virksomheder, der som led i patientbehandling, redningstjeneste
e.l. anvender lægemidler med henblik på indgift i patienter,
2) bestemte (navngivne) patienter, der er i behandling på et sygehus eller en anden institution
omfattet af sygehuslovens § 3, eller
3) andre bestemte (navngivne) patienter.
Lovgivning som forskriften vedrører
Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Forskriftens fulde tekst
Lægemidler til dosisdispensering
§ 3. Til dosisdispensering må kun anvendes egnede færdigpakkede farmaceutiske specialiteter.
Stk. 2. Magistrelle lægemidler kan dog dosisdispenseres under forudsætning af, at lægemidlerne i
doseringsbeholderen ikke påvirker hinandens kvalitet og opbevaringstid uden for originalbeholderen.
Stk. 3. Et apotek eller sygehusapotek kan bryde færdigvarepakningen til en farmaceutisk
specialitet for at foretage dosisdispensering. Den indre emballage til sterile lægemidler og ikke
doserede lægemidler må dog ikke brydes.
Stk. 4. Der må ikke foretages dosisdispensering, hvis der findes en færdigvarepakning af en
farmaceutisk specialitet, som er egnet til den påtænkte konkrete anvendelse.
http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/B2003/0008005.htm
Side 1 af 5
03-06-2003

Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler
§ 4. Ved dosisdispensering til de i § 2, nr. 3, nævnte personer må der kun anvendes kapsler og
tabletter, dog ikke bruse- og smeltetabletter.
Stk. 2. Ved dosisdispensering til de i § 2, nr. 3, nævnte personer må der ikke anvendes lægemidler,
der indebærer risiko for afsmitning til andre lægemidler af
1) højrisikostoffer, fx cytostatika og kønshormoner, eller
2) allergifremkaldende stoffer, fx penicilliner og cefalosporiner.
Stk. 3. Kønshormoner i form af film- eller sukkercoatede tabletter og kapsler er ikke omfattet af
stk. 2, nr. 1, og kan dosisdispenseres som manuel dosisdispensering eller ved maskinel
dosisdispensering som tillægsdispensering ved påfyldning i særskilt bakke.
§ 5. Holdbarheden for de lægemidler, som indgår i dosisdispensering er højst 4 uger regnet fra det
tidspunkt, hvor lægemidlerne er udtaget fra den originale emballage, medmindre
Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning fra indehaveren af markedsføringstilladelsen til de enkelte
lægemidler, har fastsat en længere holdbarhed.
Stk.2. Holdbarheden for doseringsbeholderens indhold af lægemidler angives som
doseringsbeholderens udløbsdato og skal fastsættes efter det lægemiddel, som indgår i
doseringsbeholderen med kortest holdbarhed. Udløbsdatoen på originalpakningen for hvert enkelt
lægemiddel må dog aldrig overskrides.
§ 6. Ved dosisdispensering af ampuller, ikke anbrudte hætteglas og blisterpakninger (med
tablet/kapsel i intakt blister) foretaget til de i § 2, nr. 1 og 2, nævnte personer, kan lægemidlernes
oprindelige holdbarhedstid bibeholdes, og § 5, stk. 1, finder da ikke anvendelse. For at bibeholde
lægemidlernes oprindelige holdbarhedstid er det en forudsætning, at de pågældende lægemidler er
beskyttet mod lys og opbevares ved den temperatur, som er angivet på pakningen. Hvis der ikke er
angivet en opbevaringstemperatur, skal opbevaring ske ved mindst 15°C og højst 25°C.
Ordination af dosisdispensering og anvendelse af doseringskort.
§ 7. Dosisdispensering må i de i § 2, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde foretages efter forskrift fra en
person, der i henhold til bekendtgørelse om recepter er berettiget til at ordinere eller rekvirere de
pågældende lægemidler. Forskriften kan omfatte dosisdispensering en eller flere gange eller på
ubestemt tid, indtil den tilbagekaldes.
§ 8. Dosisdispensering må i det i § 2, nr. 3, nævnte tilfælde kun foretages, når der foreligger et
doseringskort og en recept på de receptpligtige lægemidler, der indgår i dosisdispenseringen.
Stk. 2. Doseringskortet udfærdiges af patientens læge eller af apoteket efter receptordination.
Stk. 3. Hvis dosisdispenseringen ikke er foreskrevet af en læge, kan doseringskortet udfærdiges af
apoteket i samråd med patienten.
Stk. 4. Doseringskortet skal indeholde de i bilag 1 nævnte oplysninger. Apoteket skal udlevere en
kopi af doseringskortet til patienten, samt fremsende kopi af doseringskortet til ordinerende læge,
eller til patientens læge ifølge sygesikringskortet, hvis denne anmoder herom.
Stk. 5. Doseringskortet kan omfatte dosisdispensering en eller flere gange eller på ubestemt tid,
indtil det tilbagekaldes, dog højst 2 år.
§ 9. Apoteket skal udarbejde en instruks, der beskriver arbejdsgange, kompetenceforhold,
http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/B2003/0008005.htm
Side 2 af 5
03-06-2003

Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler
dokumentationskrav m.v., som skal iagttages i forbindelse med apotekets udarbejdelse af
doseringskort og ajourføring af dette.
Dosisdispensering af lægemidler
§ 10. Dosisdispensering skal foretages i overensstemmelse med oplysningerne i forskrift eller
doseringskort. Doseringskortet eller forskriften skal af apoteket eller sygehusapoteket ved
dosisdispenseringen forsynes med dato for pakning af lægemidlerne, samt apotekets eller
sygehusapotekets navn. Dokumentation for den foretagne dosisdispensering skal opbevares på
apoteket eller sygehusapoteket mindst 1 år efter den foretagne dosisdispensering.
§ 11. Dosisdispensering skal foretages forsvarligt og omhyggeligt. Det skal herunder sikres, at der
ikke sker fejl i forbindelse med dosisdispenseringen, samt at lægemidlernes kvalitet ikke forringes,
og at deres egenskaber ikke ændres. Reglerne om fremstilling af lægemidler i bekendtgørelse om
god fremstillingspraksis (GMP) og god distributionspraksis (GDP) for lægemidler finder anvendelse
på maskinel dosisdispensering.
§ 12. Apoteket skal have Lægemiddelstyrelsens tilladelse til at etablere pakkefunktion med henblik
på salg af dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker, jf. apotekerlovens § 12, stk. 3. I
forbindelse med godkendelsesansøgninger inddrager Lægemiddelstyrelsen faglige,
kapacitetsmæssige og geografisk fordelingsmæssige samt samfundsøkonomiske hensyn.
Stk. 2. Maskinel dosisdispensering på apotek eller sygehusapotek, der ikke kræver
Lægemiddelstyrelsens godkendelse efter apotekerlovens § 12, stk. 3, skal meddeles
Lægemiddelstyrelsen senest, når aktiviteten iværksættes.
Emballage
§ 13. Emballage, der anvendes til dosisdispensering (doseringsbeholderen), skal være godkendt af
Lægemiddelstyrelsen. Doseringsbeholderen skal yde tilstrækkelig beskyttelse af de
dosisdispenserede lægemidler og være let at åbne for patienter med funktionsnedsættelse.
Beholderen må endvidere ikke afgive stoffer, som kan påvirke lægemidlernes kvalitet.
Specifikationerne for doseringsbeholderen skal være i overensstemmelse med de krav til
lægemiddelemballage, som fremgår af Danske Lægemiddelstandarder.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen offentliggør i Statstidende oplysninger om nye typer af beholdere til
dosisdispensering.
Mærkning
Side 3 af 5
§ 14. Doseringsbeholderen skal mærkes med lægemidlets navn (særnavn), styrke og
lægemiddelform, anvendelsesmåde, kontrolnummer, jf. stk. 2, udløbsdato for doseringsbeholderen,
jf. stk. 3, og navnet på det apotek eller sygehusapotek, som har foretaget dosisdispenseringen. Ved
dosisdispensering til de i § 2, nr. 2 og 3, nævnte patienter skal doseringsbeholderen endvidere
mærkes med patientens navn og cpr. nr., samt dag og tidspunkt for indtagelse.
Stk. 2. Kontrolnummeret på doseringsbeholderen, der tildeles af apoteket eller sygehusapoteket,
skal sikre, at den kan identificeres helt frem til modtageren, og at batchnummer for hvert enkelt
dosisdispenseret lægemiddel kan fastslås. Kontrolnummeret på doseringsbeholderen kan udelades
ved dosisdispensering til de i § 2, nr. 2 og 3, nævnte patienter.
Stk. 3. Udløbsdatoen skal anføres som »Anvendes inden ...« eller »Anvendes før ...«. Angivelse af
udløbsdato på doseringsbeholderen kan dog udelades, hvis datoen kan dokumenteres andet sted.
http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/B2003/0008005.htm
03-06-2003

Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler
Stk. 4. Navnet på det apotek eller sygehusapotek, som har foretaget dosisdispenseringen kan
erstattes af apotekets CVR-nr. eller sygehusapotekets P-nr. (identifikationsnummer ifølge Det
Centrale Virksomheds Register), hvis apoteket eller sygehusapoteket på anden vis klart meddeler
patienten, hvilket apotek eller sygehusapotek der har foretaget dosisdispenseringen af lægemidlerne.
§ 15. Doseringsbeholderen eller den ydre emballage hvori doseringsbeholderne udleveres til de i § 2,
nr. 3, nævnte patienter skal mærkes med »Opbevares utilgængeligt for børn«.
Udlevering af dosisdispenserede lægemidler
§ 16. Det apotek eller sygehusapotek, der udleverer dosisdispenserede lægemidler til brugeren, skal
kontrollere, at indholdet i doseringsbeholderen er i overensstemmelse med den forskrift eller det
doseringskort, der ligger til grund for dosisdispenseringen.
Stk. 2. Arbejdsgange og rutiner på apotek og sygehusapotek skal tilrettelægges således, at der er
fornøden kontrol med og sikkerhed for, at recepter og forskrifter om dosisdispensering bliver
ekspederet korrekt, og at modtagerne af dosisdispenserede lægemidler i fornødent omfang bliver
informeret om de leverede lægemidler, herunder anvendelse, opbevaring m.v. Det skal i mindst 3
måneder efter ekspedition af dosisdispenserede lægemidler kunne opklares, hvem der har medvirket
ved dosisdispenseringen og udleveringen af lægemidlerne.
Stk. 3. Dokumentation i form af recepter, doseringskort eller forskrift, hvorefter der er foretaget
dosisdispensering, og som er forsynet med datoen for pakningen af lægemidlerne, samt navnet på det
apotek eller sygehusapotek, som har foretaget dosisdispenseringen, skal opbevares på apoteket eller
sygehusapoteket mindst 1 år efter udleveringen af de dosisdispenserede lægemidler.
§ 17. Dosisdispenserede lægemidler skal i det i § 2, nr. 3, nævnte tilfælde kunne udleveres fra
apoteket til patienten senest 1 uge efter bestilling.
Stk. 2. Til de i § 2, nr. 2 og 3, nævnte patienter må der højst udleveres dosisdispenserede
lægemidler til 14 dages forbrug ad gangen.
Stk. 3. I særlige tilfælde, hvor de i § 2, nr. 3, nævnte patienter er forhindret i at hente de
dosisdispenserede lægemidler som sædvanligt, kan apoteket udvide udleveringsperioden i stk. 2, i op
til 4 uger ialt. Apoteket opbevarer notat om begrundelse for udvidelsen af udleveringsperioden.
Stk. 4. Når dosisdispenserede lægemidler udleveres til de i § 2, nr. 3, nævnte patienter, skal der
vedlægges eller tilbydes patienten en kopi af indlægssedlerne til samtlige de lægemidler, der findes i
doseringsbeholderen.
Andre varer end lægemidler
§ 18. Vitaminpræparater og kosttilskud kan tilsættes doseringsbeholderen med de dosisdispenserede
lægemidler under forudsætning af, at det ikke påvirker lægemidlernes kvalitet og opbevaringstid
uden for originalbeholderen.
Dispensation - straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 19. Lægemiddelstyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, hvis ganske
særlige grunde taler for det.
§ 20. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 4, stk. 1 og 2, §§ 5-18.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/B2003/0008005.htm
Side 4 af 5
03-06-2003

Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler
straffelovens 5. kapitel.
§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. februar 2003.
Stk. 2. I perioden 17. februar 2003 til 1. april 2003 kan patientens cpr. nr. jf. § 14, stk. 1, udelades.
I samme periode kan de oplysninger som er nævnt i § 14 stk. 4, erstattes med apotekets nummer.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 837 af 20. september 2001 om dosisdispensering af lægemidler
ophæves.
Et doseringskort skal indeholde følgende:
1. Patient navn og CPR-nummer.
2. Lægemidlernes navn.
3. Lægemiddelform og styrke.
Lægemiddelstyrelsen, den 5. februar 2003
Jytte Lyngvig
Indhold af doseringskort, jf. § 8, stk. 4.
/Anne-Marie Vangsted
Bilag 1
4. Beskrivelse af lægemidlerne, der gør det muligt at identificere det enkelte lægemiddel.
Beskrivelsen af et præparat kan angives på samme måde, som det er anført i Lægemiddelkataloget.
(Hvis der i indlægssedlen er en entydig beskrivelse af lægemidlet, kan der henvises hertil).
5. Antal doser pr. gang og antal gange pr. dag, ugedage eller måned.
6. Særlige forhold, f.eks. synkes hele, må ikke knuses, indtages med rigeligt væske, før mad, efter
mad e.a. Særlige forhold for et præparat kan angives på samme måde, som det er anført i
Lægemiddelkataloget.
7. Indikation.
8. Gyldighedsperiode for doseringskortet.
9. Patientens, lægens eller apotekets underskrift.
http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/B2003/0008005.htm
Side 5 af 5
03-06-2003

Bilag 2 - Besøg på Glostrup Dosispakning.
Glostrup Dosispakning er ikke en del af selve Glostrup apotek, men er placeret som en selvstændig
afdeling i et nærliggende industriområde. Glostrup administrerer dosispakkeriet, som er et AMBAselskab
(andelsselskab) mellem medlemmerne af ”Apotekeren”-kæden.
Kundekredsen blev startet op ved at holde møder for sygeplejersker, læger og andre interesserede.
Disse blev ofte arrangeret som gå-hjem møder på plejehjemmene. Interesserede plejehjem kom med
i en prøveordning, hvor 10-15 patienter modtog dosisdispenseret medicin i en periode på 14 dage.
Erfaringen fra samtlige plejehjem er, at så snart plejepersonalet oplevede, hvordan dosispakning
fungerede i deres dagligdag, blev de meget begejstrede, og dosispakning blev indført på resten af
plejehjemmet. En af de primære årsager er tidsbesparelsen, der åbner op for større personlig kontakt
til patienten.
Glostrup dosispakning har 1192 enkelte kunder fra alle kategorier (private, plejehjem og via
hjemmeplejen), og på landsplan er der 4500 kunder. Vurderingen er, at et pakkeri kræver 3000
kunder for at give overskud. Levering af pakningerne til udleveringsapotekerne sker normalt hver
14. dag eller hver uge for de store kunder. Den typiske dosering for en patient er 3 poser daglig,
men alle slags doseringer kan dosispakkes.
Oftest kommer forespørgelsen om dosispakning fra sygeplejersker gennem lægen til apoteket.
Apoteket udfærdiger doseringskortet i en formular ud fra de modtagne recepter. Doseringskortet
sendes med fax til pakkeapoteket, hvor oplysningerne bliver lagt ind i det computersystem, som
styrer pakkemaskinen. Der arbejdes på at gøre muligt, at udleveringsapoteket sender
doseringskortet direkte elektronisk, så kortet kun skal godkendes, før maskinen startes. Efter
pakning kontrolleres alle pakker manuelt, og rulles sammen. Pakkeapoteket sender derefter
dosispakkerne med beskrivelser af alle tabletterne til udleveringsapoteket via Tjellesen og Nomeco,
som alligevel leverer til apotekerne dagligt. Pakkerne udleveres til kunden sammen med
tabletbeskrivelserne (en del af info-mappen), og starter på rullen 2-3 dage efter. Vejledningen i
brugen foretages enten af sygeplejersker eller af apotekets personale.

Efter ny lovændring skal dosiskort ikke længere underskrives af læge, men lægen kan få dosiskortet
på forlangende til orientering. Doseringskortet er gyldigt i 2 år, og kan ændres med 1-3 dages varsel
alt efter udleveringsapotekets geografiske placering i forhold til pakkeapoteket. Typisk er der
ændringer i 4-5 % af doseringskortene hver uge. Plejehjemsbeboerne er de mest stabile
medicinbrugere.
Ej-S reglen overholdes i de fleste tilfælde ikke, da der kun er plads til et begrænset antal lægemidler
i maskinen, i reglen de billigste. Der aftales da med lægen, hvilket præparat der gives i stedet. Der
tages særlig hensyn til enkelte patientgrupper, som f.eks epilepsipatienter, som er meget følsomme
overfor ændringer i deres medicinering. Andre patienter, som insisterer på et bestemt originalt
præparat, får dette særskilt. Hvis der ændres i taksten, fortsættes der med det nuværende præparat,
og der tages kontakt til producenten, om prisændringen er vedvarende. Hvis det er tilfældet bestilles
en ny kassette specielt kalibreret til det nye præparat. I omstillingsperioden betaler kunden for det
dyrere præparat, men der er sjældent tale om en C-pris. Omstillingen varer op til 6 uger.
Pakkeapoteket har tæt kontakt til producenten i tilfælde af restordre, så der kan købes et større parti
hjem til fordel for kunden. Maskinens fejlprocent er på ca. 0,1 % hvorefter der udføres manuel
kontrol. Siden opstart i maj sidste år har der været 2 reklamationer på henholdsvis en knust tablet,
og en tablet der havde forskubbet sig til en anden pose.
Myndighederne regner med besparelser på medicinudgifterne på ca. 400 mio. kr. primært på at
billigste produkt og stykpris udleveres, og tilskuddet til spildmedicin reduceres.

Interviewguide - sygeplejerske i hjemmeplejen uden
dosispakning
Hvor meget har I hørt om dosispakning?
• Hvor har I fået jeres viden fra?
• Har I talt sammen om det?
• Har I hørt om erfaringer fra andre steder med dosispakning?
• Savner I mere viden omkring dosispakning?
Hvordan opfatter du dosispakning?
• Hvordan tror du det fungerer?
• Hvad tror du konsekvenserne er?
• Hvordan forventer du arbejdsdagen ændres?
Hvilke overvejelser vil I gøre før en evt. opstart?
• Er der modstand iblandt de ældre og ansatte?
• Hvad er argumenterne?
Hvordan tror du beboerne vil tage imod dosispakning?
Hvordan tror du lægerne opfatter dosispakning?
Er I interesserede i en evt. prøveordning?

Interview med hjemmesygeplejerskerne Åse Poulsen og Pia (?) på Papirgården (uden
dosispakning). D. 28 /5-03.
Hjemmeplejen Papirgården består af 5 sygeplejersker samt en del sundhedshjælpere og assistenter.
Omkring hundrede ældre i private hjem og 35 på plejehjem er tilknyttet Papirgården.
Åse og Pia har tidligere besøgt Bryggergården og set apotekets pakkemaskine, og kender der
igennem lidt til dosispakning. Samtidig har de fået lidt materiale om dosispakning tilsendt fra
kommunen. De har indbyrdes talt en del om fordele og ulemper ved dosispakning, herunder specielt
om de besparelser der forventes. I starten var de negative overfor dosispakning, men efterhånden
som de har hørt erfaringer fra Albanigade Plejecenter er stemningen ved at vende.
Sygeplejerskerne havde ikke kendskab til de nye regler om, at lægerne ikke længere skal godkende
doseringskortene.
Åse og Pia forventer, at de vil blive fritaget fra håndteringen af medicin, når dosispakning bliver
indført. Dette giver anledning til en del bekymring. Besøgene er værdifulde, da sygeplejerskerne
også står for opfølgning på behandlingen. Man får spurgt til de ældres helbred, og får f.eks. sikret
sig at den vandrivende medicin virkelig hjælper på de hævede ben. Mange steder kommer
sygeplejerskerne kun for at dosere medicin, og sygeplejerskerne frygter, at de helt mister kontakten
med disse ældre. Da mange ældre ikke er i stand til at åbne døren for apoteksbuddet, frygter
sygeplejerskerne, at de bliver et distributionskontor med ansvaret for at hjælpere og assistenter tager
medicinen med ud til de ældre.
Åse og Pia kan også forestille sig, at det bliver besværligt, når de ældre f.eks. skal have en
penicillinkur. Denne medicin skal man så alligevel ud og dispensere ved siden af. Det bliver så en
ekstraopgave.
Medicindosering tager en stor del af hverdagen, og er meget triviel. Åse og Pia vil gerne slippe for
de kedelige opgaver, og fokusere på selve plejen. Sygeplejerskerne opdager jævnligt ved bestilling
af nye recepter, at lægen ikke har kendskab til vagtlægers og sygehuslægers ordinationer. Det kunne
måske afhjælpes ved dosisdispensering. Substitution kan være svært at finde ud af, da der hele tiden
kommer nye pakninger, og dette problem kan sygeplejerskerne også forestille sig bliver afhjulpet
ved dosispakning.

Åse og Pia har ikke forholdt sig til, hvordan ændringerne skal ske, da de ikke mener, de selv må
tage initiativ til dosispakning. De forventer, at ordren om indførelse dosispakning kommer oppefra i
systemet. De forventer og frygter, at de vil blive pålagt flere administrative opgaver i stedet for
pleje af patienterne.
Sygeplejerskerne tror, de private frygter, at sygeplejerskerne ikke kommer mere, hvis de får
dosispakket deres medicin. Derudover vil mange sikkert også stejle overfor prisen.
Sygeplejerskerne kender ikke prisen på dosispakning for de enkelte ældre, og mener derfor heller
ikke at de kan anbefale ordningen til de ældre. De mangler en konkret oversigt over priser og
besparelser. De ser sig ikke i stand til at foretage beregningen for den enkelte patient, da de ikke har
overblik over tilskudsreglerne.
Åse og Pia er positive overfor en prøveordning med en gruppe patienter, men mener ikke, at de selv
kan tage en sådan beslutning. De er ligeledes interesserede i et informationsmøde med apotekerne
forudsat, at ledelsen har sagt god for det.

Interviewguide - sygeplejerske på plejehjem med dosispakning
Hvad var din opfattelse af dosispakning første gang, du hørte om det?
Hvordan startede I op med dosispakning?
Hvilke overvejelser gjorde I jer før opstart?
• Var der modstand i blandt beboere og ansatte?
• Hvad var argumenterne?
• Hvad gjorde I ved det?
Hvad er holdningen til dosispakning i dag?
• Hvad skete der med modstanden?
• Hvorledes holdt argumenterne?
Hvordan håndteres dosispakning i praksis?
• Er hverdagen blevet lettere?
Hvilke erfaringer har I gjort jer?
• Hvorledes har arbejdsprocedurerne ændret sig?
• Hvordan udnyttes den frigjorte tid?
• Hvad er holdningen blandt beboerne?

Hvilke problemer er i stødt på?
• uventede og ventede
Er kontakten til lægerne ændret?
• Hvad mener lægerne om DP?

Interview med sygeplejerske Hanne Sørensen på Havebæk Plejecenter (med dosispakning)
d. 5/5-03.
Havebæk Plejecenter er et kommunalt plejecenter med 138 beboere. Plejecentret blev sidste år
påbudt fra kommunens side, at deltage i en forsøgsordning med dosispakning. Til løsning af denne
opgave, startede man et samarbejde op med Albani Apotek. Der blev afholdt møder mellem
sygeplejersker fra plejecentret og en farmaceut fra apoteket og udarbejdet en handlingsplan for
overgangen til dosispakning. Farmaceuten instruerede plejecentrets personale i procedurerne
omkring dosispakning, og en gruppe på 59 stabilt medicinerede beboere blev udvalgt til at deltage i
forsøgsordningen. De pårørende til beboerne blev herefter kontaktet og informeret omkring
ændringerne (beboerne selv opfattede ikke rigtig ændringerne). Kun en enkelt pårørende var imod
på grund af de ekstra udgifter, resten var overvejende positive. Ligeledes blev beboernes læger
kontaktet. Holdningerne til dosispakning blandt lægerne var/er meget forskellige. Nogen mener, at
det er et rigtig godt tiltag, mens andre er meget imod og simpelthen nægter at ordinere
dosispakning. Lægernes fagforening har dog nu officielt accepteret dosispakning efter en del
modstand i starten.
Personalet på plejecentret var, efter Hanne Sørensens mening, fra starten åbne overfor dosispakning
og villig til at gøre en ekstra indsats for at få det til at fungere. Og det var også en hård omvæltning
at få ændret på arbejdsrutinerne. Under hele forløbet har der været og er stadig et tæt samarbejde
med apotekspersonalet, som har været meget behjælpelige ved opståen af problemer.
I dag er forsøgsordningen afsluttet og bliver overordnet set opfattet som en succes. Derfor har man
valgt at fortsætte ordningen, samt at inkludere så mange som muligt af resten af beboerne. Indtil
videre er 63 ud af de 138 beboere med i ordningen.
Det bliver opfattet som en lettelse blandt de ansatte at være fritaget fra at dispensere medicin til
beboerne. Assistenterne og plejerne har fået lidt mere tid, som udnyttes ekstra hos patienterne.
Samtidig er beboernes medicin og doseringskort blevet mere overskuelig. Doseringsposerne er
praktiske at håndtere og kan f.eks. let, og uden risiko for forveksling, tages med til opholdstuen,
hvis beboeren ikke er i sin lejlighed. Samtidig skal man ikke længere bekymre sig om at holde styr

på substitueret medicin, og hvad der er hvad. Endelig er det praktisk og økonomisk, at man ikke
ligger inde med en masse medicin ved seponering af et præparat, indlæggelser og dødsfald.
Håndteringen af dosispakning opleves normalt som simpel. Sygeplejerskerne ringer til lægen og får
ham/hende til at godkende dosispakning af en beboers medicin. Lægen sender herefter beboerens
recepter til apoteket, som udarbejder et doseringskort, som sendes til pakkeapoteket. Herefter
ankommer beboerens medicin hver 14. dag. til plejecentret, klar til brug.
Ved ændringer i en beboers medicin opleves procedurerne dog noget besværlige og langtrukne.
Ændringer kræver mindst 4 dages varsel, og da plejecentret samtidig kun får leveret dosispakket
medicin hver 14. dag, kan der nogle gange gå adskillige dage inden en ændring træder i kraft. I
mellemtiden er man så nødsaget til enten at give ekstra medicin ved siden af doseringsposen, eller
omvendt at tage medicin ud af doseringsposerne. Dette er årsagen til, at man så vidt mulig kun
inkluderer de stabilt medicinerede patienter, i hvert fald så længe ekspeditionstiden er så lang som i
dag.
En andet praktisk problem er halve tabletter, som pakkeapoteket i nogle tilfælde siger nej til at
pakke. Dem er man så også nødt til at give særskilt.
Et dilemma er også beboere med et beskedent medicinforbrug. Kan det rent praktisk og økonomisk
betale sig at få nogle enkelte tabletter dosispakket? Det må man så gå ind at vurdere i de enkelte
tilfælde.
Overordnet set vil Hanne Sørensen anbefale dosispakning til andre steder. Fordelene har klart vejet
tungere end ulemperne på plejecentret. Dog skal man sørge for, at den personlige styring stadig er i
orden og bevare kontrollen med beboernes medicin.

Interviewguide -sygeplejerske på plejehjem uden dosispakning
Hvor meget har I hørt om dosispakning?
• Hvor har I fået jeres viden fra?
• Har I talt sammen om det?
• Har I hørt om erfaringer fra andre plejehjem med dosispakning?
• Savner I mere viden omkring dosispakning?
Hvordan opfatter du dosispakning?
• Hvordan tror du det fungerer?
• Hvad tror du konsekvenserne er?
• Hvordan forventer du arbejdsdagen ændres?
Hvilke overvejelser vil I gøre før en evt. opstart?
• Er der modstand i blandt beboere og ansatte?
• Hvad er argumenterne?
Hvordan tror du beboerne vil tage imod dosispakning?
Hvordan tror du lægerne opfatter dosispakning?
Er I interesserede i en evt. prøveordning?

Interview med sygeplejerske Anne-Mette på Munkemose Plejecenter (uden dosispakning).
D. 6/5-03.
Munkemose Plejecenter er drevet af en privat fond og har 54 beboere.
Personalets viden om dosispakning er endnu begrænset. Plejecentret har fået en rulle doseringsposer
og en informationsfolder om dosispakning tilsendt fra Apoteket Ørnen. Herudover har man hørt lidt
i pressen og talt lidt indbyrdes om det. Man har ikke hørt erfaringer fra andre plejehjem.
Dosispakning er endnu ikke officielt taget op til overvejelse på plejecentret.
Anne-Mette havde ved interviewets start en overvejende negativ holdning til dosispakning. Hun
føler, at hun i dag har noget kvalitetstid sammen med beboerne, når hun dispenserer deres medicin.
Det er en god lejlighed til at få en snak med beboerne og få spurgt til deres helbred. Denne kontakt
frygter hun vil gå tabt ved indføring af dosispakning. Samtidig synes hun, at det er en vigtig
arbejdsopgave, som bliver taget fra hende. Hun frygter, at hun mister kontrollen med beboernes
medicin. Ligeledes frygter hun økonomiske nedskæringer i forbindelse med indføringen af
dosispakning.
Omkring den praktiske omstilling til og håndtering af dosispakning har Anne-Mette også en del
betænkeligheder. Hun kan umiddelbart forestille sig, at en evt. omstilling til dosispakning vil blive
besværlig. Det vil kræve omprioritering af arbejdsgangen og nye rutiner. Der skal skrives til
beboernes pårørende om ændringerne. Personalet skal undervises i de nye procedurer, som så
senere skal følges op med kontrol og møder. Alt i alt frygter hun, at det vil blive en tidsrøvende og
omstændig proces.
Med hensyn til snakken om, at dosispakning vil betyde langt færre fejl i medicineringen af ældre,
erkender Anne-Mette, at en maskine laver færre fejl end et menneske. Til gengæld er det et nyt
system, som måske ikke håndteres rigtigt. Det gamle system er indøvet og synes at fungere, mener
hun.
Anne-Mette har også en lille praktisk betænkelighed omkring doseringsposerne. Hun og nogle
kolleger havde tidligere kigget lidt på de tilsendte doseringsposer, og fundet frem til at de var svære

at åbne. De havde dog ikke bemærket, at man skal rive posen op fra et bestemt sted, og efter at vi
havde demonstreret teknikken, kunne Anne-Mette godt se, at åbningen ikke er spor besværligt. Hun
savner dog stadig en klar markering af, hvor man skal rive posen op.
Vi kom på et tidspunkt til at tale om håndteringen af substitueret medicin. Anne-Mette fortalte, at
det i dag nogle gange kan være lidt svært at overskue hvilke præparater, der svarer til hvilke.
Specielt, hvis man afløser for en sygeplejerske hos en beboer, man ikke plejer at dispensere for.
Her kunne Anne-Mette godt se fordelen ved dosispakning, hvor medicinen er pakket og klar til
brug.
I slutningen af vores møde var Anne-Mette i det hele taget mere positiv overfor dosispakning. Vi
havde givet hende en del nye informationer undervejs, som havde rokket lidt ved hendes holdning.
Blandt andet havde vi fortalt hende, at Odense kommune har til hensigt efterhånden at indføre
dosispakning på alle de kommunale plejehjem. Hvis dette sker, ønsker hun ikke, at Munkemose
skal stå udenfor.
Hun var personligt åbent for et møde med nogle repræsentanter fra Ørnen og kunne også godt
forestille sig at komme med i et forsøg. Hun ville dog først tage det op med sine kolleger og høre
deres holdning til idéen.

”Dosisdispensering
- Hvorfor ikke?”
Definition
Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler:
”Ved dosisdispensering forstås, at et lægemiddel på
apotek eller sygehusapotek påfyldes en
doseringsbeholder, som er tilpasset lægemidlets
konkrete anvendelse.”
Doseringsposen Informationsmappen
Hvad kan doseres?
• Tabletter og kapsler, som alle skal tages på
samme måde
• Ikke bruse og smeltetabletter
• Ikke suppositorier
• Ikke hormoner – med mindre de er coatede
• Ikke højpotente stoffer som penicilliner
REGEL: Præparaterne må ikke påvirke hinanden i poserne
Indhold:
• Doseringskort – oversigt over
dosisposernes indhold.
• Beskrivelse af de enkelte tabletters
udseende.
• Indlægssedler for alle præparaterne.
Egnede brugere
Stabilt medicinerede patienter, herunder:
• Patienter, der tager meget medicin
•Ældre
• Psykisk syge
• Gigtramte
• Andre med behov for eller ønske om assistance til
medicinhåndtering

Normale gebyrer:
1 gebyr pr. pakning
- receptgebyr 7,70 kr
- evt. telefongebyr på 6,00 kr
- evt. EDB gebyr på 1,25 kr
Inkl. moms
Pris
Substitution
Dosisdispensering:
1 gebyr pr. patient pr. uge
- samlet pris på 55,65 kr pr uge
Nye substitutionsregler:
• Altid billigste præparat vælges
- følsomme patientgrupper som epilepsi og
sclerose er undtaget.
• Ved ”Ej-S” findes kompromis i fællesskab med lægen.
• Ellers skal det dyrere præparat tages særskilt
Tidsgrænser
Dag 1: Sidste frist for indsendelse af ændringer til dosiskort til
pakkeapotek.
Dag 2: Medicinen pakkes til 14 dage på pakkeapoteket, og sendes
derefter til udleveringsapoteket.
Dag 4: Dosispakkerne sendes med bud fra udleveringsapoteket til
plejehjemmet.
Dag 6: Patienten starter på første pakke.
Dag 15 : Sidste frist for indsendelse af ændringer til dosiskort til
pakkeapotek.
Pris
Tilskud uanset antal præparater :
Ved 85% tilskud: 1 kr pr. dag,
Ved helbredstillæg fra kommunen: 1 kr pr. uge
Evt. tilskud fra ”danmark”
Prisen på medicinen er altid den laveste stykpris.
Arbejdsgangen
Patienten eller sygeplejersken anmoder lægen om dosisdispensering
Lægen udfylder recepter og påtegner dem ”dosisdispenseres”
Apoteket modtager recepterne, udfylder doseringskort og pakker medicinen
Plejehjemmet modtager doseringsposerne, distribuerer dem til de ældre.
Ulemper
• Det koster penge, hvor sygeplejersken før gjorde det ”gratis”
• Op til 21 dage for ændringer i pakningerne i ekstreme tilfælde
• Ikke alle præparater kan dosisdispenseres
• Arbejdsrutiner skal ændres
• Risiko for nye arbejdsopgaver eller nedskæringer

Fordele generelt
• Samfundsmæssige besparelser (400 mio. kr)
• Færre medicineringsfejl
• Interaktions kontrol
• Kontrol med nye og udgåede præparater
• Overblik over forskellige lægers ordinationer
Sygeplejerskers
medicinhåndtering
Uden dosisdispensering
Cardex ajourføres i hånden
Bestilling af ny medicin
Manuel dispensering hos
beboerne
Med dosisdispensering
Doseringskort fra apoteket
indsættes i cardex.
Doseringskort gælder 2 år, og
medicinen leveres automatisk
Fordeling af doseringsposer, og
samtale med beboerne om
medicineringen
Fordele for sygeplejersker
• Mere tid til patienterne / de ældre
• Nemmere at overskue substitution
• Nemmere for hjælpere og assistenter, at give medicinen i
hverdagen
• Frigørelse fra en triviel opgave
• Nemmere styring af cardex
• Ansvaret for fejl er apotekets
Projektet
Konklusion:
• Sygeplejersker har mange fordomme om dosisdispensering
• Større viden om dosisdispensering giver positiv indstilling
• Forudsat kontrollen med medicinen bevares, overlades
dispenseringen gerne til apoteket
• Sygeplejersker bør definere deres egen rolle i forbindelse med
dosisdispensering.

Dosisdispensering på
Glostrup Apotek
Hvad er dosisdispenseret medicin?
Dosisdispenseret medicin er
medicin pakket til den enkelte
bruger i engangsposer og almindeligvis
pakket til 14 dage
ad gangen.
Hver pose indeholder medicin
til et bestemt tidspunkt. På
hver pose står brugerens cprnummer,
navn, dato og tidspunkt
for indtagelsen, samt
hvilke medicin der er i posen.
Poserne er sammenhængende
i kronologisk rækkefølge
og leveres første gang i praktisk
papemballage.
Apoteket står for pakningen
og der pakkes efter lægens
recepter.
Apoteket udarbejder et doseringskort
med en oversigt
over hvilken medicin der er i
poserne og hvorledes den ser
ud.
Doseringskortet og tilhørende
indlægssedler udleveres til
brugeren.
Apoteket pakker automatisk til
en ny periode hver 14. dag
med mindre der skal ske ændringer.
Skal der ske ændringer i medicinen
meddeles dette apoteket,
som sørger for at de
indarbejdes ved en ny periodes
start.
Medicinen kan afhentes på
apoteket dagen før en ny periodes
start eller efter aftale
bringes ud.
Apoteket kan pakke vitaminer
og andre lignende produkter
sammen med medicinen.
Fordele ved dosisdispensering
Større sikkerhed for korrekt medicinindtagelse.
Samlet overblik over medicinforbrug
v.h.a. doseringskortet.
Kassation af medicin formindskes.
Ingen overflødig medicin i medicinskabet.
Ved ferie o.l. kan doserne tages
med enkeltvis.
Apoteket sikrer levering og receptens
fornyelse.

Økonomi ved dosisdispensering
Prisen beregnes ud fra medicinens
stykpris gange antal tabletter
og fratrukket evt. tilskud.
Det koster ca. 1 kr. pr. dag at få
pakket uanset antal medicin.
(Ved 85 % tilskud).
Det koster ca. 1 kr. pr. uge hvis
man har helbredskort fra kommunen.
Besparelse ved at prisen altid beregnes
efter laveste stykpris for
medicinen.
Besparelse ved at medicinkassation
reduceres.
Betalingen for medicin fordeles
over året i 14 dages perioder.
Hvordan kommer jeg i gang?
For at opnå tilskud til pakkegebyret
skal lægen påføre recepten
”Dosisdispenseres” og endvidere
skal anføres længden af receptens
gyldighedsperiode.
Meddele apoteket hvis der sker
ændringer i min medicin.
Aftale 1. leveringsdag med apoteket.
Ønskes andre ikke receptpligtige
lægemidler og vitamintabletter
pakket sammen med medicinen,
meddeles dette apoteket.
Hvad skal jeg huske?
Medbringe medicin og doseringskort
ved evt. hospitalsindlæggelse.
Bede hospitalet (eller lægen) kontakte
apoteket ved evt. hospitals-
indlæggelse.
Afhente medicin hver 14. dag eller
aftale udbringning.
Glostrup apotek - Døgnåbent
Hovedvejen 101, 2600 Glostrup
Tlf. 43 96 00 20 Fax. 43 96 07 67
Jeg har talt med: