om pårørende

Hvor små kan apparater blive? 

Stress påvirker hørelsen 

Tema 

om 

pårørende 

nr. 04 • apr 2012 • udgivet af HØrefOreningen

FM i klasseværelset 

– aldrig har det været så let! 

Alle forældre ønsker, deres børn kan følge med i skolen. Jo bedre børn kan høre, jo bedre kan de lære. Er dit barn hørehæmmet, kan du være 

med til at sikre, at han/hun har det rigtige tilbehør, så indlæringsprocessen i klasseværelset optimeres bedst muligt. 

T31 

Amigo T31 er designet til 

brug i klasseværelset. Er 

fugtafvisende og kan tåle 

at blive tabt. Amigo T31 

prioriterer stemmer, reducerer 

støj og kompenserer 

for forskellige stemmeniveauer. 

R2 

Amigo R2 er en universal 

modtager til næsten alle 

BTE-apparater (også andre 

fabrikater). LED-lyset viser, 

at FM-systemet fungerer 

(kan fravælges). Fås i 

sølvgrå. 

R12 

Amigo R12 har samme 

funktionalitet som R2, men 

er en dedikeret modtager til 

Oticon høreapparater (ikke 

Sumo). Fås i 13 farver. 

Arc 

Amigo Arc er en kropsbåren 

FM-modtager, der ligner en 

lille mp3-afspiller. 

Kan anvendes til CI. Har 

audioindgang med bl.a. 

musik bass boost til super 

mp3-lyd. Fås i 5 farver. 

Læs mere om Oticons FM-systemer på www.amigo.oticon.dk eller ring på tlf.: 3917 7100 

eZync 

Amigo eZync er nem at 

anvende og synkroniserer 

automatisk elevernes 

modtagere, så læreren i 

stedet kan koncentrere 

sig om undervisningen.

Indhold 

04 

10 

14 

18 

19 

20 

22 

24 

30 

34 

36 

39 

04 

Selvfølgelig bliver jeg 

irriteret nogle gange 

Tema om pårørende 

Licitationen igen igen 

Jubilæumsår: Da de erhvervsaktive igen blev synlige 

Stress giver risiko for nedsat hørelse 

genkend tegnene på stress 

Størrelsen stadig vigtigere end gørelsen 

Klumme: Hvor svært skal det være? 

interview med Leif Maibom 

Mød audiologiassistenten 

07 

Vi har valgt at 

se det positive 

– altid 

Hvert nummer: 

Teknikken 

Mellem medlemmer 

Aktiviteter og adresser 

20 

Læs om de 

mindste 

høreapparater 

Leder 

Af SØREN DALMARK, 

LANDSFORMAND 

det bedst egnede apparat 

redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: 3675 4200, Fax: 3638 8580, 

Teksttelefon: 3638 8573 • Ansv. redaktør: irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette lundgaard • layout: Michael 

Madsen tryk: Scanprint a/s • Annoncer: Dansk Mediaforsyning: 70 22 40 88 • www.dmfnet.dk • Deadline for maj-nr: 

annoncer: 10.04.12, aktiviteter: 04.04.12 • oplag: 10.500 • iSSn 0018-4934. • forsidefoto: Alex Tran 

De nye kontrakter med leverandørerne af høreapparaterne til de offentlige 

høreklinikker skulle have været på plads for ca. et år siden. processen viser, 

at det ikke er så simpelt at finde den helt rigtige måde at finde de rigtige apparater, 

som skal bruges til den rigtige behandling. 

Et udbud har det formål at få en indkøbsliste, hvor der er så stort et antal 

forskellige apparater, at langt de fleste behandlinger kan udføres korrekt. 

Ellers vil det være nødvendigt af finde det rigtige apparat udenfor listen, og 

det tager så længere tid og mere administration. 

Formålet med en offentligt udbudsrunde er også sikre, at lovteksten kan 

overholdes. 

Lovteksten siger, at borgeren i samarbejde med den audiologiske afdeling 

skal finde det bedst egnede og billigste apparat. Altså det bedst egnede 

til hver enkelt person med dennes særlige høretab, og når flere apparater 

kan løse opgaven lige godt, så skal man vælge det billigste blandt disse. 

Det med at finde det bedst egnende apparat gør, at en indkøbsliste let 

kommer til at omfatte 100 forskellige apparater med forskellige egenskaber 

og fra forskellige producenter. 

Der findes ikke ét apparat, som er det bedste. Det drejer sig jo om forskellige 

mennesker med høreproblemer i mange forskellige situationer og naturligvis 

helt forskellige hørekurver og skelnetab. 

Netop derfor er det en kompliceret opgave at skulle løse. 

Der har indtil nu været tre udbudsrunder, som er blevet annulleret af forskellige 

grunde. 

Nu er der så sket tilretninger af den tredie runde, og forhåbentlig kan vi 

snart få et tilfredsstillende resultat, så brugerne kan få den bedste behandling. 

Lige nu fortsætter den gamle indkøbsliste, og i mellemtiden er det jo igen 

sket fremskridt i teknikken i høreapparaterne. 

Det skulle vi jo gerne kunne udnytte i 

behandlingen, så vi hele tiden kan finde 

det bedst egnede apparat til hver enkelt 

person med høreproblemer. 

Magasinet Hørelsen bliver trykt hos Scanprint as, der 

udelukkende trykker med vegetabilske trykfarver. 

produktionen foregår uden tilsætning af isopropanol. Trykkeriet 

er EMAS godkendt og er iSO 14001 miljøcertifi ceret

4 

TEMA: påRØRENDE 

– Jeg kan da godt mærke, at Lonni 

nogen gange bliver irriteret på mig. 

Det tager jeg med. Og jeg ved, at hun 

har været med til at skubbe på, så jeg 

får bedre apparater til november, siger 

Carsten Lindholm 

LONNi ABiLDgAARD JENSEN Og CARSTEN 

LiNDHOLM HAR VæRET SAMMEN i OVER TO 

åR. LigESå LæNgE SOM CARSTEN HAR HAFT 

ET ”FORHOLD” TiL SiNE HØREAppARATER. 

Hørelsen • nr. 04 • april 2012 

Selvfølgelig 

bliver jeg 

irriteret 

nogle 

gange

Lonnis og Carstens forhold har kun været 

afbrudt af de lange perioder, hvor Carsten 

Lindholm har været udstationeret. 

Da de mødtes, var Carsten ærlig – for 

første gange i mange år. Han fortalte 

Lonni, at han brugte høreapparater og 

hørte dårligt. 

Vi møder dem i Odenseforstaden, hvor 

de bor i et hyggeligt parcelhus sammen 

med Lonnis store søn. Carstens børn er 

for længst fløjet fra reden. 

– Det var egentlig lidt tragikomisk. For 

dengang kunne Carsten ikke høre og jeg 

kunne ikke se. Det har vi altså grinet med 

af. Sikket par. 

– Jeg var stærkt nærsynet og er siden 

blevet opereret. Og fordi jeg dengang var 

aktiv i Dansk Blindesamfund, havde jeg dybest 

set ikke nogen problemer med menneskers 

handicap. Tværtimod beundrede 

jeg Carsten for at være så ærlig omkring 

det – nærmest på vores første møde. Det 

kræver da mod, ikke, siger Lonni. 

Samtidig kendte Lonni til høretab fra 

sin egen familie. 

– Min far var en af dem, der i mange år 

sagde ”Hva’”, indtil vi fik ham overtalt til 

høreapparater og derfor vidste jeg også noget 

om, hvor meget man kan blive hjulpet 

med tekniske hjælpemidler, fortæller hun. 

Hendes forlovede, Carsten Lindholm, 

sidder tæt på hende i sofaen. Han nikker 

til hendes ord. Sådan er det ikke altid. 

– Nogen gange bliver jeg da irriteret på 

Carsten. Hvis jeg står i køkkenet og han i 

soveværelset og jeg råber en besked og 

han ikke svarer. Jeg ved jo godt, at jeg 

skal tale direkte til ham, men sådan er 

en dagligdag med hurtige beskeder altså 

ikke. Og så kan jeg da en sjælden gang 

mærke irritationen, indrømmer hun. Og 

tilføjer: 

– Det er både den der irritation over, 

at han ikke kan høre og så nok osse min 

egen over, at jeg ikke tager det hensyn. 

Dels at huske, at han ikke kan høre mig, 

dels at huske lige at gå ind til ham. 

Carsten nikker og siger: 

– Jeg kan sagtens mærke Lonnis irritation. 

Det påvirker mig selvfølgelig. 

Samtidig har jeg det sådan, at det har 

taget mig mange år at komme hertil, hvor 

tema 

AT HAVE HØRETAB giVER UDFORDRiNgER, 

NyE OpLEVELSER Og NEDERLAg. FAMiLiEN, 

VENNERNE Og ARBEJDSKOLLEgERNE BLiVER 

OgSå EN DEL AF HØRETABET. Vi HAR MØDT TO 

FAMiLiER, HVOR HØRETAB ER EN DEL AF DAg- 

LigDAgEN Og DE FORTæLLER æRLigT, HVOR- 

DAN DE TACKLER DET Og HViLKE UDFORDRiNgER, 

DET OgSå giVER DEM. ET KæRESTEpAR 

Og ET pAR BEDSTEFORæLDRE. 

jeg indrømmer mit høretab. Jeg ORKEDE 

bare ikke at skjule det længere. Så jeg tager 

også det sure med det søde. Det søde 

er at jeg pludselig kan høre det meste af, 

hvad der bliver sagt. Og at jeg ikke længere 

så ofte må sige ”hvad?”. Jeg kan være 

med, efter jeg er begyndt at bruge mine 

høreapparater. Det er endnu ikke optimalt. 

Det er så væsentligt rigtig meget bedre – 

end de over tyve år uden. 

Vægtskålen tippede 

Carsten var i begyndelsen af 20erne, da 

han omgivelserne gjorde ham opmærksom 

på, at han hørte dårligt. Han gættede 

sig til, hvad der blev sagt. Og ofte gættede 

han forkert. Mange foreslog ham at få 

høreapparater, men hans forfængelighed 

vejede tungest. 

Høretab 

påvirker 

ogSå dine 

nærmeSTe 

Af LiSBETH KRiSTiNE CEDRAy 

foto ALEx TRAN Og pRiVAT 


– Jeg arbejder i hæren og der er man opmærksom 

på at beskytte hørelsen. Før jeg 

begyndte i forsvaret, havde jeg jobs, hvor 

jeg BURDE have beskyttet mine ører. Det 

gjorde jeg ikke. Så gennem årene blev min 

hørelse også væsentligt dårligere. 

– For tre år siden tippede min vægtskål. 

Ønsket om at kunne høre ordentligt 

vejede pludselig tungere end at være forfængelig. 

Så jeg fik mine apparater og jeg 

var meget åben omkring dem. Både på arbejdet 

i Forsvaret og da jeg mødte Lonni. 

Og jo, det var da rigtig dejligt, at hun aldrig 

så det som et problem, at hendes kæreste 

altså blev en mand med dårlig hørelse. 

De to deler både husnummer og er 

forlovede. Dagen før interviewet havde 

de gæster til Lonnis søns fødselsdag – 

en brunch, hvor samtalen gik på kryds 

Hørelsen • nr. 04 • april 2012 5

6 


og tværs. Og der var svag musik i baggrunden. 

lonni fortæller: 

– Jeg kan se, at Carsten har svært ved at 

høre, hvad der bliver sagt, når vi er mange. 

Jeg har vænnet mig til at røre ham på 

armen, når jeg vil i kontakt med ham – eller 

når jeg vil have, at han skal høre, hvad 

jeg siger. Den går bare ikke, når vi er så 

mange. Og jeg kan da godt også få ondt 

af ham. Det må være skrækkeligt at sidde 

blandt venner og familie og føle sig lidt 

udenfor. 

Carsten ser på hende og tilføjer: 

– Efter Lonni kom ind i mit liv, er høreapparaterne 

også blevet noget, vi taler 

om. Hvordan de kan blive bedre justeret 


og vi er da kommet frem til, at jeg til november 

skal have nogen langt bedre. De 

er lige blevet justeret og det gav et kæmpe 

løft. Til november glæder jeg mig så 

til, at det bliver endnu bedre. Og sammen 

med Lonni ved jeg, at jeg bruger dem. Sådan 

var det ikke helt i starten. Før jeg blev 

udsendt til irak, blev de faktisk væk. Og da 

havde vi været sammen i et halvt år. 

Og der oplevede Carsten også en ændring 

i sig selv. Hvor han før var lidt ilde 

til mode over sit høretab, havde han nu 

fået en ny attitude. Nok lidt skubbet frem 

af sin dengang nye kæreste. Og den forfængelighed, 

der ikke længere betød så 

meget. 

– Kolleger i irak kunne godt sige, at det 

dog var irriterende, at jeg nogen gange 

– Jeg har lært at jeg skal tale direkte til 

Carsten og sørge for, at han hører hvad 

jeg siger – og forstår det, siger Lonni, 

der er forlovet med Carsten, der har 

høretab. 

ikke kunne høre, hvad de sagde til mig. 

Jeg svarede så, at det var dobbelt så irriterende 

for mig, at jeg ikke kunne høre 

det. Der ”opdrog” jeg dem til at lære at tale 

direkte til mig eller tale højere. Det var en 

positiv oplevelse. især fordi de hørte efter, 

hvad jeg sagde. Og respekterede det. 

fællesskabsfølelsen tilbage 

At Lonni kom fra et hjem, hvor høreproblemer 

var noget man talte om, har gjort at 

hun netop skubber lidt til Carsten. 

– Jeg ved jo, hvor meget hjælp man 

kan få, så jeg har nok været medvirkende 

til, at Carsten dels bruger sine apparater 

dagligt og til at vi sammen glæder os 

til november, hvor vi vil få nogen endnu 

bedre. Det her er jo til fælles glæde – og 

jeg ved også, at det nok skal blive bedre 

for Carsten i forbindelse med gæster og 

larm. Sådan så han også får fællesskabsfølelsen 

tilbage. 

– For mig har det aldrig været et problem 

at skulle tage hensyn til lige at røre 

ham, hvis jeg vil i kontakt med ham, selv 

om min berøring nogen gange måske 

bliver et lidt irriteret dask, ha-ha. Jeg ved 

også, at jeg aldrig skal tale til ham bagfra. 

Men når jeg ser en edderkop – også selv 

om Carsten er MEgET langt væk, så hører 

han det altid. Det gør naboerne også, griner 

hun. 

Carsten griner og dasker kærligt til 

lonni: 

– Det har været utroligt positivt for mig 

at møde Lonnis støtte og forståelse. Og 

at hun mødte mig på den åbne måde hun 

gjorde, lige da jeg selv var blevet åben omkring 

høretabet. 

– Faktisk tænker jeg ikke så ofte på, 

at jeg har høretab. Fordi hun har taget det 

oppe fra og ned. Og med hendes støtte 

er jeg da helt sikker på, at jeg får al den 

hjælp til min hørelse, jeg har brug for, når 

jeg skal have de nye apparater. Mit liv er jo 

på alle måder blevet bedre, siger han og 

retter: 

– Vores liv er blevet meget bedre.

Vi har 

valgt 

at se det 

positive 

– altid 

ANDREA ER KARSTEN Og 

RiTA pEDERSENS FØRSTE 

BARNEBARN i EN FLOK på 

NU i ALT FiRE. HUN HAR Ci. 

Andrea kom til verden for 12 år siden og 

allerede ved fødslen vidste de, at noget 

var galt med Andrea. Og da hun var 18 

måneder gammel, fik hun konstateret et 

stærkt høretab. Da hun var lidt over to år, 

fik hun sine første høreapparater. 

– Vi har mistet en søn i en trafikulykke, 

så vi havde det sådan, at Andrea overlevede 

fødslen og hun ellers var sund og rask. 

Og glad. Jamen, så betyder det, at hun ikke 

hører så godt, mindre. Vi har bevidst valgt 

at være positive, og tænkte dengang: vi har 

prøvet det, der er værre, ja, vi har prøvet 

det værste. Så at Andrea klarede den komplicerede 

fødsel, ja, det var så fantastisk, 

understreger Rita, som er Andreas farmor. 

Karsten, Andreas farfar, sidder ved siden 

af Andrea i sofaen, som uden problemer følger 

med i samtalen. For lidt over et år siden 

fik hun Ci (Cochlear implant) i begge ører. 

– Vi er en utrolig tæt familie. Begge 

vores børn, svigerbørn og fire børnebørn 

bor få meter fra os og alle børnebørnene 

render ud og ind her dagligt. Og vi arbejder 

tema 


sammen med vores søn og svigerdatter, 

Andreas forældre, siger Karsten. 

– Andreas forældre er utroligt ressourcestærke. 

De har altid været fremme 

i skoene, når det handler om at få hjælp til 

Andrea, så vi har altid fokuseret mest på, 

om hun er glad. For hjælpen har hun i den 

grad fået til at kunne høre. Hun var vores 

første barnebarn og ja, hun var altså født 

sådan og det blev sådan, det var. En smuk 

lille pige, der altså havde høreproblemer, 

som hele tiden blev hjulpet med de hjælpemidler, 

der skulle til. ikke for at forklejne 

det, men vi så jo, at hun voksede sig glad 

og tryg i en kærlig familie. Hvor vi alle har 

fokuseret på løsninger – ikke på problemer. 

Og vi alle er blevet inddraget i løsningen 

af problemer, hvis Andreas forældre 

havde brug for det. Og fuldt inddraget i det 

liv, som Andrea havde og har, siger Rita. 

Det er vores ansvar at blive hørt 

– i starten var vi med til bedsteforældreweekender, 

hvor vi skulle lære tegn til 


8 


tale og vi har været involveret i hendes 

daglige liv. Og vi kan se, hvordan hun 

trives med sin to år yngre søster, der er 

noget så omsorgsfuld. Og hendes to fætre. 

De fire er et supergodt team. Der er for 

os ikke den der ”åh, nu skal vi osse passe 

ekstra på Andrea”, siger Rita. 

– Vi sørger alle sammen for, at Andrea 

er med – i det hele. Og vi sørger – også 

børnene – for at hun er med på, hvad der 

bliver sagt. Det er meget lige ud af landevejen 

og uden tabu eller overbeskyttelse. 

– Jeg kan dog huske en gang, hvor jeg 

fik det kastet lige i hovedet, da jeg skulle 

hente hende i børnehaven. De skulle 

synge, og selv om pædagogen godt vidste, 

at Andrea havde brug for at han stod 

foran hende, så stillede han sig bagved 

hende, så hun havde ikke Kinamands 

chance for at mundaflæse eller høre. Nej, 

der blev jeg ked af det. For der så jeg jo, 

hvor sårbar hun var, når man ikke lige 

tager det hensyn til hendes hørelse. i 

dag er det lige meget – hun hører alt. gør 

du ikke osse, griner farmor og krammer 

Andrea, som uden problemer følger med 

i samtalen. 

Farfar tilføjer: 


– Vi har jo altid været bevidste om, at det 

er os, der skal sørge for, at Andrea hører 

os. Vi har altid sørget for at tale direkte til 

hende – det er jo vores ansvar. Og måske 

fordi hun var det første barnebarn, så har 

det været helt naturligt at opføre os sådan. 

Vi kendte jo ikke til andet. Sådan var 

det altså bare. 

selvfølgelig er der en plads til Andrea 

Andreas mor kigger ind forbi og taler med 

sin svigermor om nogen lydbøger de to 

har fundet til Andrea. Andrea bliver i sofaen 

sammen med sine bedsteforældre og 

har ikke tid til at gå med hjem. Det er ret 

tydeligt, at hendes andet hjem er her hos 

farmor og farfar. 

– Det kunne have været meget værre 

med Andrea. Vi har altid følt, at der nok skal 

være et supergodt liv til hende også. Og vi 

kigger mest på, om hun har smilet på sit 

ansigt intakt. Og det har hun. Hun klarer 

sig. Og hun har altid haft en stor selvtillid. 

Engang da hun var omkring tre år og 

havde lavet lidt ballade og skulle have en 

alvorlig samtale, ja, så pillede hun bare 

apparaterne ud og tjah, hvem var så handicappet? 

Os, der ville give hende den kær- 

– Det har altid været vores ansvar at 

sørge for at Andrea kan være med – og 

hører og forstår, hvad der bliver sagt. 

Det sørger hendes fætre og søster også 

for. Sådan har det altid været, siger Andreas 

farfar og farmor 

lige formaning. Og ja, allerede som helt lille 

viste hun os, at hun nok skulle klare den. 

Og indtil videre vælger vi at tro nagelfast 

på det, siger Rita pedersen og farfar nikker. 

– Det er jo ikke, fordi vi ikke ved, at der 

måske kan komme udfordringer, som bliver 

svære for Andrea – når hun bliver teenager 

og når hun skal vælge uddannelse. 

Hun har så et godt bagland i sine forældre, 

der er aktive i familienetværket med forældre 

til børn med hørehandicap, og de har 

fingeren på pulsen med al udvikling – og 

en stor tæt familie og vennekreds, der nok 

skal sørge for at hjælpe, hvis det er det, 

der bliver brug for. Vi har et barnebarn, der 

trives og jeg føler, at det er en gave, at vi 

er så tæt på hende – og selvfølgelig har 

hun sit hørehandicap, men jeg ser også et 

barn, der trives i sine omgivelser. Vi har da 

talt om jobmuligheder, selv om hun stadig 

går i skole. Og da hendes forældre for seks 

år siden overtog familievirksomheden, 

så talte vi da om, at der er altid et job til 

hende. Så ja, det er altså de positive bedsteforældrebriller, 

vi har på, understreger 

bedstefaderen og tilføjer: 

– Jeg kan ikke se, at vi har grund til 

andet.

ekSperTen: 

Hørehandicap 

kan blive 

en gave 

For år tilbage fik hun selv høreapparater 

efter en trafikulykke. Hun er uddannet sygeplejerske, 

men måtte opgive jobbet på 

grund af hørelsen. i dag er hun indehaver 

af imagoklinikken, hvor hun har fokus på 

blandt andet mennesker med hørehandicap. 

Og deres pårørende. 

– Man er aldrig alene om sit høretab, 

der er altid pårørende involveret. Og det 

kan blive en gave, hvis man lærer at tage 

hensyn. Og lærer nogen teknikker. 

– Normalthørende kan ofte tale sammen 

i hver sit rum. Den går ikke med en partner 

med høretab. Og det er en gave. At vide at 

en samtale altså indbefatter nogen gange 

berøring, eller tæthed og øjenkontakt. Se, 

det er en rigtig samtale. Det kunne normalhørende 

lære noget af, fastslår Birgit Mohn. 

– Det er også vigtigt, både som den 

med høretabet og den der hører normalt 

at sikre sig, at det der bliver sagt, også 

bliver hørt. Der ligger altid et fælles ansvar 

– et ansvar for alle parter. 

Når Birgit Mohn møder mennesker med 

høretab og pårørende i sin klinik gør hun 

meget ud af at fortælle, at når man lever 

med et menneske med et handicap, så 

involverer det alle. Og man skal være indstillet 

på, at det giver udfordringer. 

– Samtidig får man også lukket op 

for et univers, hvor der er utroligt mange 

hjælpemidler, og man skal som pårørende 

involvere sig at af finde de optimale hjælpemidler 

– det er jo til gavn for alle. Man 

får som pårørende en indsigt og en viden 

– og man vil kunne hjælpe andre – også 

uden for familien, siger hun. 

– Som pårørende vil det være underligt, 

hvis man ikke nogen gange føler sig magtes- 

løs, vred eller frustreret. Der er det vigtigt at 

forklare den, der har høretabet, at det ikke er 

ham eller hende, man får de følelser overfor. 

Men at det er høretabet, der er årsagen. 

skrammer 

Birgit Mohn har klienter, hvor ægteskabet 

får nogen skrammer, fordi høretabet giver 

anledning til konflikter: 

– Der kræver noget af begge parter. At 

den pårørende forklarer sine følelser og 

den anden lytter til dem. Ellers hober det 

sig op og eksploderer. Ud med det, tal og 

lyt til hinanden, er mit råd. Lær at kommunikere 

om præcis det, det handler om. 

Hun oplever bedsteforældre nogen 

gange kan være for gamle til at have det 

psykiske overskud til at involvere sig i barnebarnet 

med høretab. Og at de måske ikke 

bliver klædt på psykisk til at tackle bedsteforældrebekymringer 

som ”vil barnebarnet 

få sig en kæreste eller en uddannelse”. 

– Der må familien forsøge at inddrage 

bedsteforældrene, og bedsteforældrene 

kan også inddrage sig selv. Det kan så 

selvfølgelig være svært med afstande eller 

netop alder. Men der kan gøres meget 

aktivt – fra alle parter. Bare man ikke har 

berøringsangsten. For det kommer til at 

gå ud over kontakten med barnebarnet, og 

det er et stort tab, siger hun. 

– Mange pårørende føler, at det er 

synd for partneren eller familiemedlemmet 

med høretabet og kan måske derfor 

ikke få sig selv til at melde ud med egne 

følelser. Men det er i orden at være ked 

af det eller have negative følelser. Man 

skal bare lære, hvordan man får dem 

kommunikeret rigtigt ud. Så kommer der 

tema 

BåDE TERApEUT BiRgiT MOHN Og HENDES 

pARTNER HAR HØREAppARATER. HUN SyNES, 

DER ER FOR LiDT FOKUS på DE påRØRENDE. 

en større tæthed og en større åbenhed i 

familien. 

for lidt fokus på pårørende 

– generelt vil jeg sige, at der er for lidt fokus 

på de pårørendes rolle. Og det er noget, 

som er lige så vigtigt som fokus på høretab. 

Hun pointerer, at der er så mange teknikker 

til samtaler og til kommunikation, 

og at pårørende skal tage aktiv del i fx at 

finde de rigtige hjælpemidler og være med 

til høretests. For pårørende ved, hvilke 

støjgener der findes i hjemmet. 

– Kommunikation og deltagelse er kodeordene 

og det kan man lære. Man snyder sig 

selv som pårørende, hvis man ikke er åben 

og deltagende. For man er allerede involveret, 

så derfor skal man også være aktiv. 

Læs mere om Birgit Mohn her: www. 

imagoklinikken.dk 

– At være pårørende til et menneske 

med høretab kan udvikle sig til at blive 

en gave – det kræver hensyn og en aktiv 

rolle – og det kan man lære. Ellers 

snyder man sig selv, siger terapeuten 

Birgit Mohn 



10 

HØREOMSORg 

SåDAN BESKRiVER KOMMUNERNES 

LANDSFORENiNg DEN EFTERHåN- 

DEN MEgET LANgE pROCES OMKRiNg 

LiCiTATiON på LEVERiNg AF HØREAp- 

pARATER TiL OFFENTLigE KLiNiKKER 

Og AFDELiNgER. EN pROCES, DER NU 

ER NåET UD OVER TREDJE RUNDE 

Kommunernes Landsforening er i skrivende 

stund – primo marts – i gang med at 

justere tredje rundes udbudsmateriale omkring 

levering af høreapparater til offentlige 

klinikker og afdelinger. Det justerede materiale 

forventes udsendt i løbet af marts. 

– Vi præciserer nogle punkter i udbudsmaterialet, 

som har vist sig at være uklare 

i forbindelse med de 31 delområder, som 

leverandørerne har kunnet byde ind på, og 

som vi så udvælger de tre billigste bud fra 

på hvert delområde. Derfor er der kun tale 

om præciseringer i udbudsmaterialet, så vi 

vurderer, at det ikke vil kunne tilføre yderligere 

værdi at afholde endnu en høringsrunde 

hos de kommunale handicapråd i de 

98 kommuner, vi indhenter tilbud på vegne 

af. Vi er meget langt i processen nu, forklarer 

Flemming Hansen, konsulent i Kontoret 

for Social- og Sundhedspolitik i Kommunernes 

Landsforening, til ’hørelsen’. 

De præciseringer, Flemming Hansen 

taler om, har bl.a. handlet om det efterfølgende 

serviceniveau, som leverandørerne 

i deres bud også har skullet oplyse – ud 

over at byde ind med priser på høreapparater 

inden for de mange kategorier. Det 

har nogle leverandører ikke gjort godt nok 

– og er alene af den grund blevet sorteret 

fra i udvælgelsesprocessen. 

Desuden involverer Kommunernes 

Landsforening Høreforeningen i en vurdering 

af kriterierne på de 31 delområder, så 

man får brugersynspunkter og gode råd 

med i denne måske sidste runde i en proces, 

der har løbet langt over et år nu. 

hørelsen • nr. 04 • April 2012 

fokuserer langt mere på prisen 

- Kommunernes udgifter galoperer bare 

af sted på høreapparatområdet. Det må 

vi som ansvarlige kommuner gøre noget 

ved. Derfor har vi i denne udbudsrunde 

valgt at fokusere langt mere på prisen 

end i tidligere runder. Det har selvfølgelig 

medført ændringer i udbudsmaterialet 

– og når der ændres så meget, kan der 

selvfølgelig komme nogle uklarheder. Det 

er en læreproces. Første udbudsrunde 

blev annulleret. Anden runde medførte 

række klager, som gav anledning til en 

række forbedringer af udbudsmaterialet. 

Så vi gennemførte en tredje runde med 

deadline 3. november 2011, forklarer 

Flemming Hansen. 

Den tredje runde udløste en større 

og formel klagesag fra Leverandørforeningen 

for Høreapparater (LfH) stilet 

til Klagenævnet for Udbud – et nævn 

under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

i første omgang ønskede LfH, at klagen 

skulle have opsættende virkning på hele 

udbudsprocessen. Det blev afvist – og 

det samme gjorde senere klagen over 

de ”væsentlige udbudsretlige overtrædelser”, 

som LfH mente, KL havde præsteret. 

leverandører under pres 

Siden er der dukket yderligere to klager 

op. Den ene klage kører på kriterierne i de 

31 delområder, der kan bydes ind på. Den 

anden klage kommer fra en leverandør, 

der mener, at en anden og udvalgt leve- 

kl: 

Vi presser 

leverandørerne 

på prisen 

– og de 

svarer igen 

Af BENNy LAURiDSEN 

randør i sit tilbud ikke lever op til kriterierne 

i udbudsmaterialet. 

– Hele markedet og dets leverandører 

er sat under pres, fordi vi ikke længere vil 

betale overpris. Vi har flere eksempler på, 

at private forhandlere betaler en lavere 

indkøbspris for apparaterne, end vi gør i 

det offentlige. Det er ikke OK. Derfor har 

vi fokuseret langt mere på prisen i denne 

udbudsrunde. Det er den ene side af det. 

Den anden side er et marked, der stritter 

imod, for de vil bevare deres hidtidige indtægtsniveau. 

Markedet, leverandørerne, 

reagerer så at sige på vores pres – og det 

gør de, efter min vurdering, ved at bruge 

klagesystemet til at holde priserne oppe 

med, uddyber konsulenten fra KL. 

20 millioner kroner 

Flemming Hansen oplyser, at målsætningen 

er, at aftalerne på basis af udbudsmaterialet 

skal op og dække omkring 80 procent 

af det samlede behov for høreapparater 

til offentlige klinikker og afdelinger. 

Et marked, der anslås at have en værdi på 

250 millioner kroner. 

- Det, at vi har fokuseret så meget på 

prisen i denne proces, ser ud til at medføre 

en besparelse i udgifter til høreapparater 

leveret til det offentlige på en to-cifret 

procentsats, vurderer Flemming Hansen. 

Det vil, omsat i kroner, altså sige en 

besparelse på tyve millioner kroner eller 

mere, ifølge følgende udregning, foretaget 

af Hørelsen.

god 

EN LANg Og KOMpLiCERET 

LiCiTATiONSpROCES ER VED AT 

VæRE TiL ENDE, VURDERER 

HØREFORENiNgEN, DER HELE 

VEJEN igENNEM HAR SLåET 

på, AT LægERNE SKAL HAVE 

MULigHED FOR AT TiLByDE 

pATiENTERNE DEN KORREKTE 

HØREAppARATBEHANDLiNg 

behandling VigTigere 

end beSparelSer 

– Vores holdning er, og har været hele 

vejen igennem licitationsprocessen, at 

de ansvarlige læger skal have mulighed 

for ”i samarbejde med borgeren at vælge 

det bedst egnede og billigste høreapparat” 

til den nødvendige behandling. 

Sådan er det formuleret i lovgivningen. 

Den holdning har vi tilkendegivet over for 

Kommunernes Landsforening og Sundhedsudvalget 

meget tidlig i forløbet, og 

den har vi holdt fast i og gentaget gennem 

alle runderne. Nu har KL så lavet 

nogle ordmæssige justeringer – og dem 

har vi stadig den samme holdning til, 

som vi tidligere har tilkendegivet, forklarer 

Søren Dalmark, landsformand for 

Høreforeningen. 

Han hæfter sig ved, at den kommende 

liste over udvalgte leverandører ikke er 

eksklusiv, så lægerne stadig har mulighed 

for at skaffe apparater fra andre leverandører 

end de, der ender med at stå på den 

leverandørliste, der bliver resultatet af det 

færdiggjorte udbud. 

– Det sikrer lægerne mulighed for 

at leve op til deres faglige ansvar – at 

patienterne til hver en tid får den rigtige 

behandling, siger han 

Om de mange millioner kroner, som 

Kommunernes Landsforening (KL) regner 

med at spare siger landsformanden: 

– Det er ikke vores indgangsvinkel. 

Vores fokus er, at der hele tiden kan gives 

den rigtige høreapparatbehandling til de, 

der har behov. 

Søren Dalmark tror, at den lange, seje 

og komplicerede licitation er ved at være 

tilendebragt. Han siger: 

– Vores vinkel burde have været med 

fra starten. Den blev først inddraget senere. 

Men jeg håber og tror, det justerede materiale 

fra KL bringer os til enden af en lang 

proces, der har vist sig langt mere kompliceret, 

end KL vist havde regnet med. 

du får hvad du betaler forAf 

BENNy LAURiDSEN 

DET gæLDER OgSå, NåR 

KØBEREN ER KOMMUNERNES 

LANDSFORENiNg Og DET 

iNDKØBTE BESTåR AF HØRE- 

AppARATER. SåDAN LyDER 

DET REELT FRA LEVERAN- 

DØRFORENiNgEN FOR HØRE- 

AppARATpRODUCENTER 

– Man får den kvalitet, man er villig til at 

betale for. Køber du en billig bil, får du én 

form for køreoplevelse. Køber du en dyrere 

bil, får du en helt anden køreoplevelse. 

Dette simplificerede billede gælder også 

høreapparater. 

Sådan siger peter Salling, formand for 

Leverandørforeningen for Høreapparatproducenter 

(LfH). 

Hørelsen har kontaktet formand 

peter Salling for at få en kommentar til 

de udmeldinger, der er kommet fra Kommunernes 

Landsforening (KL) omkring 

licitationen af høreapparater til offentlige 

HØREOMSORg 

klinikker og afdelinger. De kommentarer 

kan du læse andetsteds på opslaget. 

En af disse kommentarer kører på, at 

KL har flere eksempler på, at kommunerne 

betaler højere pris for et høreapparat, 

end en privat forhandler gør ved samme 

leverandør. 

– Det er som at sammenligne pærer og 

bananer. Der stilles store krav til os fra det 

offentlige – f.eks. tilbehør, serviceordninger, 

lagerstyring på afdelinger osv. – som 

de private forhandlere slet ikke kræver. 

Hvis vi tager disse bagvedliggende ting 

med i betragtning, samt de apparater som 

hørelsen • nr. 04 • april 2012 11

12 

HØREOMSORg 

indkøbes af det offentlige, mener jeg, at 

det offentlige betaler mindre i indkøbspris 

end de private forhandlere gør, siger peter 

Salling. 

Om processen frem mod i dag – de 

mange runder forbundet med klager, som 

denne licitationsomgang har været kendetegnet 

ved – siger han: 

– Der hár været en del runder i denne 

licitation. Til dels på grund af klager fra forskellige 

leverandører, der driver forretning 

på et uhyre konkurrencebetonet marked. 

Men også til dels på grund af juridiske 

misforståelser opstået ud fra en fejlbetragtning 

om, at man kan sammenligne 

indkøb af høreapparater med indkøb af 

badebænke. 

Medicinsk behandling – ikke badebænke 

– Et høretab består reelt af et stort 

subjektivt element – sådan oplever den 

ramte sit høretab – og et stort objektivt 

element – som fagpersonalet måler sig 

frem til. Begge dele skal og bør tilgodeses 

ved god høreapparatbehandling. En type 

høreapparat har en lyd som nogle brugere 

synes er fin – andre vil hellere have en 


anden type lyd i høreapparat – og en 

tredje gruppe vurderes til at have behov 

for nogle bestemte indstillingsmuligheder, 

som kun findes i en fjerde type af høreapparater. 

Der er altså behov for en bred vifte 

af høreapparater, hvis man vil give brugerne 

de bedste behandlingsmuligheder, 

forklarer peter Salling og understreger, at 

medlemmerne i LfH – verdens fem største 

producenter af høreapparater – altså ikke 

producerer fem ens standardvarer. 

– Vi laver endog meget forskellige 

højteknologiske produkter, som indgår i 

det, man kalder for medicinsk behandling. 

Disse produkter bestræber man sig reelt 

på – ved den kraftige og ret ensidige fokusering 

på prisen på høreapparater - at 

drage ind i en sammenhæng, der kun er 

tjenlig, når vi taler om standardvarer som 

f.eks. badebænke. Dét er ikke godt nok 

– hverken for licitationen, debatten om 

licitationen, eller resultatet af den – nem- 

lig at dem med behov for høreapparatbehandling 

skal behandles på offentlige 

steder, der i den daglige praksis får færre 

høreapparater – at behandle med, siger 

han. 

peter Salling mener, at KL i udbudsmaterialet 

bestræbte sig på – på nærmest 

juridisk facon - at fastlægge et teknologisk 

grundlag for objektive målsætninger 

inden for de 31 behandlingskategorier, 

som leverandørerne har kunnet tilbyde 

deres produkter inden for. 

– Kriterierne i de forskellige behandlingskategorier, 

hele grundlaget, skal 

gøres enklere, og der skal tages afsæt i 

brugernes subjektive og objektive behov 

sat i forhold til høreapparaternes forskellighed. 

Det vil der være god økonomi og 

sund fornuft i for både kommuner og stat. 

For det er jo for længst dokumenteret – 

blandt meget andet i rapporten ”Uhørt” fra 

Socialforskningsinstituttet fra 2006 – at 

det er økonomisk vigtigt at behandle høretab 

på en for brugerne tilfredsstillende 

måde, så folk kan blive på arbejdsmarkedet. 

Det kræver, at det offentlige fortsat 

leverer en tilfredsstillende behandling 

– og det kritiske spørgsmål ér nu, om den 

meget bastante fokus på prisen kan sikre 

brugerne den bedste behandling af deres 

individuelle høretab. Jeg har mine tvivl.

Siemens iMini. 

Skræddersyet til mindste størrelse. 

Vi anvender de mindst mulige komponenter, som placeres i høreapparatet af specielt 

uddannet personale. Det sikrer et meget lille høreapparat, der sidder behageligt i øret. 

Vores iDesigner garanterer mindst mulig størrelse med sin underskrift på dit certifikat. 

Telefon 6315 4000 - www.siemens.dk/hearing 

Answers for life. 

Hvorfor gå glip af 

en eneste decibel 

i livet?

14 

HØREFORENiNgEN 100 åR 

Den nye opfattelse af erhvervsaktive som 

en gruppe i Høreforeningen med særlige udfordringer, 

har blandt medført godt besøgte 

inspirationsdage for medlemmerne. Her fra 

2011. Foto: Ian Broo. 

JUbilæUmSår: 

da de 

erhvervsaktive 

igen blev 

sYnlige 

Af JOURNALiST MERETE RØMER ENgEL 

Det nye fokus på de erhvervsaktive i 

Høreforeningen, der startede i 2004 med 

Konferencen for Erhvervsaktive i Odense 

i maj og fortsatte med oprettelsen af netværksgrupper 

for erhvervsaktive fra 2005 

og frem, er måske mere revolutionerende, 

end man kunne tro ved første øjekast. For 

selv om ”erhvervssagen” har været cen- 


tral i hele foreningens 100 årlige historie, 

så er det helt nyt, at de erhvervsaktive 

og de ledige kommer på banen som en 

gruppe. 

– Det har en stor betydning netop 

at føle sig som en del af en gruppe med 

de samme problematikker, mener Joan 

Klindt Johansen. 

HELT FRA BEgyNDELSEN AF HØRE- 

FORENiNgENS 100-åRigE HiSTORiE 

VAR ”ERHVERVSSAgEN” MEgET 

CENTRAL. MEN i 2004 FiK DEN NyT 

LiV, DA 2 ERHVERVSAKTiVE KViNDER 

ARRANgEREDE KONFERENCER. Og 

KORT DEREFTER BEgyNDTE 2 ANDRE 

KViNDER AT ETABLERE NETVæRKSgRUppER. 

noGet nYt VAr føDt. 

Hun arbejder i dag med netværksgrupper 

i Høreforeningens sekretariat og var i sin 

tid en af de føromtalte kvinder, der skubbede 

på udviklingen for de erhvervsaktive 

i Høreforeningen. 

– Men Ane Schneidermann og jeg kom 

først i anden bølge, kraftigt inspireret af 

den første, siger Joan.

Og med første bølge mener hun de konferencer 

for hørehæmmede erhvervsaktive, 

som to kvinder, der kom fra Hørehæmmet 

Ungdom, fik stablet på benene i 2004. Den 

første konference i maj blev hurtigt til to, 

da den blev overtegnet, og der måtte skabes 

endnu en samme efterår. Kvinderne 

bag det hele var lærer Merete Birk Nielsen 

og psykolog Camilla Bechsgaard. De var 

dengang henholdsvis 34 og 32 år og var 

med egne ord blevet for gamle til Hørehæmmet 

Ungdom,” (red.: Der dengang var 

en selvstændig forening), men samtidig 

følte de sig for unge til Høreforeningen. 

”Det er lidt som om, vi er i et hul. Vi er 

for gamle til HU og måske for unge til LBH, 

derfor vil vi gerne skabe noget nyt for de 

yngre og erhvervsaktive i LBH” (nu Høreforeningen), 

sagde Camilla Bechsgaard 

dengang i 2004 i et interview i Hørelsen. 

Men de to initiativtagere klarede selvfølgelig 

ikke det hele selv. De fik masser af 

hjælp fra andre aktive i høresagen blandt 

andre Sanne Lauridsen, Anne Thede Lorenzen 

og Ole Vad Nielsen. 

under krigen og frem til 0érne 

Hvis vi bevæger os noget tilbage i tiden 

til stiftelsen af Tunghøres Vel for 100 år 

siden, så handlede arbejdet med ”erhvervssagen” 

fra 1912 og videre op gennem 

1930érne og 40érrne først og 

fremmest om at hjælpe hørehæmmede 

ind på arbejdsmarkedet. i 1939 oprettede 

foreningen således et decideret 

erhvervskontor med støtte fra Socialministeriet. 

Det skulle både hjælpe hørehæmmede 

i arbejde og rådgive dem, 

som man ikke kunne finde arbejde til 

i en tid med mange fyringer. Efterhånden 

overgår arbejdet til tunghørekonsulenterne 

i en selvejende institution, 

men Høreforeningen sidder stadig 

med ved bordet og er stærkt repræsenteret 

i bestyrelsen. 

Op igennem 60érne og 70érne 

skriger det danske samfund som 

bekendt på arbejdskraft, kvinderne 

kommer ud på arbejdsmarkedet, 

og tunghørekonsulenterne gør en 

kæmpe indsats ved at sætte større større fokus 

på både de unge med høreproblemer, der 

står foran at skulle vælge uddannelse, 

hjælpemidler og efterhånden også på de 

psykiske og sociale faktorer, der også 

spiller ind, når ansatte med høretab skal 

fungere optimalt på arbejdsmarkedet. 

i forbindelse med særforsorgens udlægning 

i 1980 skifter tunghørekonsulenterne 

navn til specialkonsulenter, og Danmark 

tager hul på ”fattigfirserne”. Netop 

1980érnes arbejdsløshed og kartoffelkur 

gør det sværere at finde sig en plads på arbejdsmarkedet, 

når man har et handicap. 

Specialkonsulenterne gør fortsat en stor 

indsats, men det er blevet vanskeligere, og 

i 2002 rykker de ud i amterne. Det fungerer 

godt nogle steder men langtfra alle, og 

da vi når op til 2004 oplever yngre kvinder 

på arbejdsmarkedet med høretab som 

føromtalte Merete Birk Hansen og Camilla 

Bechsgaard, at de erhvervsaktive er gået 

hen og blevet meget lidt synlige både i Høreforeningen 

og i samfundet som helhed. 


– Uden at være så bevidst om det havde 

jeg også selv en fornemmelse af at 

være meget alene som hørehæmmet på 

arbejdsmarkedet dengang i starten af 

0érne, siger Joan Klindt Johansen. 

Hun husker, at hun dengang, når hun 

bladrede i Hørelsen oplevede, at medlemmerne 

på billederne generelt var ældre 

mennesker. Og hun kan i dag se, at der i 

de mellemliggende år er sket en enorm 

udvikling, så det i meget højere grad er 

hørehæmmede i alle aldre og ikke mindst 

erhvervsaktive, der repræsenterer foreningen 

og giver deres mening til kende. 

2004 – én blandt andre 

Joan prøver at huske de bare 8 år tilbage. 

Tilbage til den efterårsdag i 2004, da hun 

stod af toget i Odense og skulle gå den halve 

kilometer hen til det lokale kulturhus, 

hvor hun for første gang nogensinde skulle 

møde en hele masse andre erhvervsaktive 

med samme handicap som hende selv. 

Erhvervs-og vejledningskontoret gjorde en stor indsats for at hjælpe hørehæmmede 

i arbejde. Her er foto fra et ukendt årstal i sidste årtusinde. 


16 


– Bare på den lille gåtur så jeg den ene 

efter den anden på min egen alder på vej til 

konference med synlige høreapparater. Det 

var en fantastisk oplevelse, og konferencen 

blev virkelig en øjenåbner for mig. Jeg var 

ikke alene. Det var stort, siger Joan Klindt 

Johansen fra Høreforeningens sekretariat. 

Hun arbejdede på det tidspunkt som 

konstitueret leder i en daginstitution og 

havde mange diskussioner med sig selv 

om, hvorvidt hun skulle fortælle de andre 

om sit høretab eller fortie det. 

– problemet var, at jeg ikke længere 

kunne klare mig uden høreapparater på 

arbejde. Men hvordan skulle jeg fortælle 

det? Og kunne jeg bare stille en mikrofon 

på bordet til møderne. Var det ikke at udstille 

min svaghed og dermed sige farvel 

til en karriere som leder? Sådan tænkte 

jeg, fortæller Joan. 

Og netop alle den slags problematikker 

mødte hun nu på konferencen for 

erhvervsaktive hørehæmmede andre, der 

også gik rundt og tumlede med og endda 

havde fundet forskellige løsninger på. 

2005 – nye tiltag 

Selve det, at de to konferencer for erhvervsaktive 

i 2004 arrangeret af Merete 

Joan Klindt Johansen 

og Ane Schneidermann 

startede netværksgrupper 

for erhvervsaktive på helt 

frivillig basis efter inspiration 

på en konference. 

Siden er netværksgrupperne 

blevet et fast tilbud 

i Høreforeningen. 


Birk Hansen og Camilla Bechsgaard med 

økonomisk støtte fra Høreforeningen blev 

så stort et tilløbsstykke overbevidste foreningen 

om, at her var et behov, og med 

det var idéen om de erhvervsaktive som 

en gruppe født. Det betød, at man i foreningen 

nu blev mere opmærksomme på 

de erhvervsaktives behov for rådgivning 

og sparring, og det betød at en gruppe af 

mennesker mellem 30 og 60 med høretab 

blev langt mere synlige blandt andet i Hørelsen, 

end de havde været i en årrække. 

Men ”revolutionen” tog tid, som den slags 

gør, og i 2005 syntes to andre unge 

kvinder, at det var tid til at tage endnu 

et skridt i retning af at bevidstgøre de 

erhvervsaktive med høretab. Denne gang 

handlede det om noget meget moderne 

nemlig netværk og vel og mærke ikke 

bare netværk, som man selv dannede 

ud fra hvem man tilfældigvis stødte ind 

i, men netværk der var skabt for at give 

i første omgang hørehæmmede i den erhvervsaktive 

alder en mulighed for at udveksle 

idéer og erfaringer eller ”at sparre 

med hinanden.” som det hurtigt kom til 

at hedde. De to kvinder, der fik den idé 

var pædagogerne Joan Klindt Johansen 

og Ane Schneidermann, der begge havde 

høretab og havde mødt hinanden til en af 

konferencerne i 2004. 

– Vi var meget usikre på, om det var 

for langt ude og alt for moderne til Høreforeningen 

med netværk, så vi var ret 

usikre på at foreslå det. Men vi gjorde det, 

og der blev taget åbent imod forslaget. 

Det var fantastisk, siger Joan Klindt Johansen. 

sparring 

i dag har Høreforeningen omkring 100 

netværksgrupper rundt i landet, hvor 

typisk 4-6 medlemmer, der både bor i 

nærheden af hinanden og står med nogle 

af de samme udfordringer i hverdagen, 

mødes og inspirerer hinanden. Over 

halvdelen af disse grupper består af erhvervsaktive, 

men selve netværkstanken 

har vist sig at være så god, at den også 

har bredt sig til andre medlemsgrupper i 

foreningen. 

– Det er så følsomt for de fleste at stille 

sig op på sin arbejdsplads og fortælle 

om sit høretab eller bare at skulle erkende 

for sig selv, at man har brug for et nyt 

hjælpemiddel, at det er en kæmpe fordel 

at have nogle at vende tingene med. Nogle 

som selv har mærket den sårbarhed og

forstår, hvad man taler om, siger Joan 

Klindt Johansen. 

Også selve måden og mængden af 

kommunikation om høretabet til kolleger 

er et af de emner, som Joan ved meget tit 

er oppe i netværksgrupperne. 

– For doseringen af informationer er jo 

meget vigtig. Vi skal være åbne om vores 

handicap men jo ikke holde lange foredrag 

for folk og forvente, at det interesserer 

dem vanvittigt meget. Her kan erfaringer 

fra andre i netværksgruppen være guld 

værd, siger Joan. 

Men ud over at få vendt problematikker 

med kolleger og måske venner og familie, 

handler grupperne også om at inspirere 

hinanden med fx ny teknologi inden for 

hjælpemidler og simpelthen bare om at 

have det hyggeligt med ligesindede, som 

sandsynligvis ikke taler så meget i munden 

på hinanden, som det ofte sker ude 

blandt de normalthørende. 

politisk indflydelse 

Udover at de erhvervsaktive altså i langt 

højere grad er blevet en synlig gruppe i 

Høreforeningen og det konkrete arbejde 

med netværksgrupper og arrangementer, 

når der er behov for det, så ser Joan 

Klindt Johansen fra Høreforeningens 

sekretariat, som i dag sidder med netop 

dette område, det som en af de vigtigste 

opgaver at skabe viden på tværs af 

sektorerne inden for beskæftigelses- og 

handicapområdet. 

– generelt samarbejder sektorerne 

alt for lidt. Og derfor aner mange borgere 

slet ikke, at der er masser af glimrende og 

gratis hjælpemidler at få, som kan gøre, at 

de kan beholde deres arbejde eller måske 

komme ind på arbejdsmarkedet, siger 

Joan Klindt Johansen. 

Hun oplever, at hørepædagogerne på 

høreinstitutterne ved en masse om hørelse 

og det pædagogiske aspekt, men at 

de ofte intet ved om, at klienterne henne 

på jobcentret kan få betalt hjælpemidler, 

hvis de er i arbejde eller forsøger at komme 

det. Og på jobcentret ved de ansatte 

meget lidt om det enkelte handicap, fordi 

de jo skal dække alle områder med meget 

få mand. 

JubilÆums kalender april 2012 

Morsø: sundheds-, frivilligheds- 

og handicapdag 

Dato: 24-03-2012 Kl. 10:00-16:00 

Sted: Nykøbing Mors Hallen 

Holbæk: koncert og spisning 

Dato: 14-04-2012 Kl. 16:00 

Sted: Kirkeladen, gl. Ringstedvej 65, Tv. Merløse. 

Tilmelding senest 8. april på tlf. 59 44 00 23 

eller kalinga@mail.tele.dk 

køge: forårsfest med spisning 

og underholdning 

Dato: 14-04-2012 Kl. 18:00 

Sted: Ølby Biblioteks Mødesal, 1. sal 

(med indgang ved posthuset) 

pris for deltagelse: Medlemmer i Køge 50 kr. 

Øvrige 200 kr. 

tårnby: 5-års fødselsdag 

og jubilæumsfejring 

Dato: 16-04.2012 Kl. 14:00 – ca. 17:00 

Sted: Foreningscenteret "postkassen", 

Amager Landevej 71, Kastrup 

randers: 100 års fødselsdagsreception 

Dato: 21-04-2012 Kl. 11:00-14:00 

Sted: Thors Bakke, Sundhedscentret, 

Kantinen 2. sal, Biografvej 3, 8900 randers C 

Tilmelding til formand Dorthe Sørensen: 

edorthes@privat.dk eller tlf. 22 26 12 62 

rødovre: Høredag 

Dato: 21-04-2012 Kl. 10:00-15:00 

Sted: Rødovre Frivilligcenter, 

Slotsherrens Vænge 2A 

– Derfor bliver det ofte alt for tilfældigt, 

om mennesker med høretab får de hjælpemidler, 

der er nødvendige for i længden 

at bestride deres job godt. Det betyder, 

at alt for mange går ned på det og ender 

uden for arbejdsmarkedet, siger hun. 

Og her skal man jo ikke glemme, mener 

Joan Klindt Johansen, at Høreforeningen 

ud over at skabe netværk og informere 

også har en meget vigtig funktion som 

politisk organisation. 

– især vores formand Søren Dalmark 

forsøger utrætteligt at påvirke politikerne 

til at få tingene til at fungere bedre – 

hænge bedre sammen. Det er vigtigt også 

for den erhvervsaktive gruppe, at vi ser 

os selv som deltagere og støtter af selve 

arbejdet med at gøre politikerne opmærksomme 

på svagheder i systemet og fodrer 

dem med idéer til bedre måder at gøre 

tingene på. 

– For hvem ved bedre end os, hvordan 

vi kan skabe positive forandringer? Slutter 

Joan Klindt Johansen, Høreforeningens 

sekretariat. 

Herning: Jubiarrangement med 

foredrag og spisning 

Dato: 25-04-2012 Kl. 18:00-21:00 

Sted: Herning Frivillig Center, Fredensgade 4, 

7400 Herning 

Bindende tilmelding til formanden på mobil 

21 39 59 91 eller e-mail: herning@hoereforeningen.dk 

senest 11. april. 

odense: jubilæumsreception 

Dato: 27-04 -2012 kl. 10.00 – 11.30 

Sted: Odense Rådhus, Rådhushallen 

Brøndby: Jubiarrangement med foredrag 

Dato: 28-04-2012 Kl. 13:00-16:00 

Sted: Kilden 

Se mere i aktivitetsoversigten 

– og på hearyear.dk 



18 

FORSKNiNg 

Stress 

giver 

risiko 

for 

høre 

problemer 

ER DU UDSAT FOR LANgVARig 

STRESS ELLER HAr Du sVært 

VeD At slAppe Af? Så HAR DU 

OgSå STØRRE RiSiKO FOR AT Få 

pROBLEMER MED HØRELSEN, 

ViSER Ny FORSKNiNg. 

Stresstrappen 

1. Søvnbesvær 

2. Maveproblemer 

3. Følsomhed overfor lys og lyd 

4. Infektioner og smerter 

5. Problemer med hukommelsen 

6. Evnen til at sortere i stort og 

småt forsvinder 

7. Manglende lyst til sex 

8. Angst 

9. Empatien forsvinder – du er hadefuld 

mod dig selv og andre 

10. Fysisk kollaps og depression 


Af HANNE HAUERSLEV 

Høj musik og et støjende arbejdsmiljø kan 

skade hørelsen. Det ved de fleste. Men nu er 

forskerne også kommet frem til, at stress kan 

give høreskader. 

Sammen med forskere fra Karolinska 

instituttet i Sverige undersøger de svenske 

forskere Dan Hasson og Barbara Canlon sammenhængen 

mellem stress og vores hørelse. 

”Mens akut stress tilsyneladende har en 

beskyttende effekt, som betyder, at du ikke 

bliver påvirket af meget høj lyd, så har den 

langvarige stress den modsatte effekt. Det 

ved vi blandt andet fra studier på dyr samt 

en stor undersøgelse, hvor der deltog 9.500 

personer”, siger Dan Hasson. 

”Knap en tredjedel af dem havde hørenedsættelse 

eller tinnitus. problemet var oftere 

blandt dem, som var ramt af langvarig stress”. 

At der er en sammenhæng mellem stress 

og høreskader viser også en anden undersøgelse, 

som Dan Hasson har været involveret i. 

Her deltog 350 personer med lav, gennemsnitlig 

eller et højt niveau af udbrændthed. Deltagerne 

skulle svare på et omfattende spørgeskema 

og fik i den sammenhæng blandt andet 

målt puls, blodtryk og stresshormoner. 

”Vi testede forsøgspersonernes hørelse før 

og efter at vi på forskellig måde udsatte dem 

for akut stress”. 

Først skulle personerne sige til, når en 

lyd blev ubehagelig. Herefter blev de udsat 

for stress – eksempelvis fik de hænderne i 

iskoldt vand og blev enten filmet eller nedstirret. 

Under hele processen fik forsøgspersonerne 

flere gange målt deres stresshormoner. 

Det skærer i ørerne 

Når forskerne efter stresspåvirkningen igen 

testede personerne for, hvilket lydniveau, der 

fandt ubehageligt, kunne deres reaktioner 

inddeles i tre grupper. 

”Den gruppe, der havde et lavt niveau af udbrændthed, 

klarede det højere lydniveau bedst 

– man kan sige, at de blundede med ørerne”. 

Den gruppe, der var på middelniveau 

havde samme ubehag som tidligere. 

Endelig var personer med høj niveau af udbrændthed 

mere følsomme overfor lyd efter 

stresspåvirkningen. 

”Du kan sige, at personer, som i høj grad 

lider af udbrændthed, spærrer ørerne op. De 

kan reagere på, hvad andre synes er et normalt 

samtaleniveau, og føle, at det skærer i 

ørnene”, siger Dan Hasson, der konkluderer, at 

det er vigtigt hurtigt at kunne slappe af efter 

at have været udsat for stress, hvis du ønsker 

at beskytte sig mod problemer med hørelsen. 

Ud over at sørge for hurtigt at geare ned 

efter stress anbefaler forskeren ørepropper, 

som er skræddersyet til den enkelte. 

”Brug dem som et filter, hvor du stadig 

kan høre, hvad andre siger, men filteret tager 

brodden af de skadelige lyde. 

For at gøre det lettere at påvise høreproblemer 

er forskerne nu ved at udvikle programmer 

med henblik på at kunne bruge specielt 

udstyret ipads med hovedtelefoner, så 

du nemt kan måle medarbejdernes hørelse 

på arbejdspladsen. 

du føler, at du ikke længere har 

et filter. alt går lige heftigt 

ind – for eksempel lyd og lys 

– og det kan være svært at 

holde ud at høre radio af 

samme grund.

genkend 

tegnene 

på stress 

STRESS giVER OVERFØL- 

SOMHED OVERFOR LyD 

Det starter typisk med søvnløshed. Og inden 

længe oplever du en overfølsomhed overfor 

lys og lyd, som du føler går lige heftigt ind. 

Stress er fint i små doser. Det hjælper 

os til at yde vores bedste og at være i 

alarmberedskab. 

Men langvarig stress giver storproduktion 

af hormoner. på sigt skader det 

hjernen, mener forskerne på det svenske 

landbrugsuniversitet i Alnarp ved Malmø, 

som har blandt andet er kendt for forskning 

i naturens indflydelse på stress. 

Det sker blandt andet ved at følge 

patienter, der er sygemeldte på grund af 

stress, og som får en tre måneder lang 

behandling i universitetets terapihave. 

Her har den typiske patient haft en topkarriere 

i erhvervslivet, og efter langvarig 

påvirkning af stress er kroppen kollapset. 

Men inden det går så galt, får vi klare signaler 

på, at vi skal skrue ned for tempoet. 

Det første tegn er ofte søvnbesvær. 

”Du kan ikke sove. Din mave fungerer 

heller ikke rigtigt, du bliver følsom overfor 

lys, får måske infektioner og smerter. Det 

er kroppens signaler på, at du har brug for 

hvile, siger inga-Lena Bengtsson, psykiater 

og tilknyttet terapihaven i Alnarp. 

Har jeg fået ”alzheimer light”? 

Hvis vi overhører signalerne og kører 

videre i samme tempo, går det ud over 

hukommelsen. 

MOBILTELEFON MED TELESLYNGE 

- forhandlerliste på - www.sokantelecom.dk 

”Du kan ikke huske – HAR jeg lige sagt 

den sætning, eller tænkte jeg det bare… 

Mange laver sjov med det, og siger at de har 

fået ”alzheimer light”. Men det er et alvorligt 

symptom, som har en biologisk forklaring. 

Din hjerne bombarderes med cortisol, 

og det giver problemer med hukommelsen. 

Vi har helt unge patienter som bestemt ikke 

er demente, men som alligevel pludselig 

ikke kan huske, hvad man bruger nøglen 

til eller som bliver i tvivl om trafikreglerne”, 

forklarer inga-Lena Bengtsson. 

”Du kan heller ikke længere sortere i 

stort og småt. Du føler, at du ikke længere 

har et filter. Alt går lige heftigt ind – for eksempel 

lyd og lys – og det kan være svært 

at holde ud at høre radio af samme grund”. 

Sidste skridt er kollaps. 

”Bom. Du går ind i væggen, fordi du ikke 

har været i stand til at stoppe før. Nu gør 

kroppen det for dig” . 

FORSKNiNg 

Inklusiv smart ladestation 

24 måneders fabriksgaranti 

Model KANSO M100 

• høreapparat kompatibel M3/T4 

• alarmknap til Nødopkald 

• stort, tydeligt farvedisplay 

• håndfri betjening 

• standby/taletid 120/4 timer 

• send og modtag SMS 

• ekstra kraftig lyd 

• ur/alarm 


20 

HØREAppARATER 

Oticon 

STØrrelSen 

STadig 

vigtigere 

end 

gørelsen 

VERDENS MiNDSTE HØREAppARAT – ”sÅDAn et HAr Vi Alle sAMMen”, 

SigER EN MARKEDSFØRiNgSCHEF HOS EN HØREAppARATpRODUCENT. 

BRUgERNE VægTER VægTER NEMLig STADig STØRRELSEN HØJERE END END gØRELSEN 

– FUNKTiONALiTETEN, nÅr De AnskAffer siG HøreAppArAter 

Verdens Mindste Høreapparat. Man skulle 

tro, at der blot var en enkelt af slagsen. Men 

sådan forholder det sig ikke, når vi taler om 

høreapparater. 

– Alle producenter af apparater har vist 

et Verdens Mindste Høreapparat, tror jeg. 

Det er lidt af en ”gratis udmelding”, som 

det er svært at forholde sig til – for der er jo 

stor forskel på størrelse og form af øret hos 

den enkelte person. Men det er desværre 

nødvendigt at have et Verdens Mindste Høreapparat. 

Du kan godt kalde det et salgsargument, 

men så må jeg sige, at det er et 

argument der virker – for det sælger apparater!, 

siger Søren Møller Christensen. 

Han er markedsføringschef hos Siemens 

Høreapparater A/S – en virksomhed, der 

roser sig af både at have Verdens Mindste 

Høreapparat – med telespole. Og verdens 

mindste i-øret-apparat – og verdens mest 

diskrete i-øret-apparat, der sidder dybest i 

øregangen. 


– Det ér en simpel måde at betragte høreapparater 

på, en slags gratis udmelding som 

det er svært at forholde sig til. For der er jo 

stor forskel på, om vi f.eks. taler om i-øretapparater 

eller dem til bag øret. Egentlig 

ville jeg hellere diskutere Verdens Bedste 

Høreapparat, men jeg tror ikke, det er lige 

så salgbart som Verdens Mindste. Brugerne 

– køberne – vægter det altså højere, 

at apparatet ikke kan ses, end at det kan 

meget. Ergo må der desværre stadig være 

en stigmatisering forbundet med at bruge 

høreapparater. Det skyldes nok, folk ikke 

er klar over hvad, et moderne apparat reelt 

kan, at de hovedsagligt kigger på størrelsen, 

ræsonnerer Søren Møller Christensen 

og tilføjer: 

– Det er egentlig synd, for der er mange 

gode egenskaber, som giver væsentlig 

bedre taleforståelse i et godt lille bag-øretapparat, 

spørg bare på høreklinikken! 


Beige banan bag øret 

Oticon A/S kom på banen for kort tid siden 

med deres version af Verdens Mindste Høreapparat 

trådløse, bag-øret apparat. Salgschef 

Hans Henrik Davidsen siger: 

– Jo, det ér et markedsføringstiltag – for 

vi vil jo gerne sælge vores produkt. Ud over 

det, så er det også et produkt udviklet for at 

få folk til at acceptere et høreapparat. Men 

når vi bruger et markedsføringsargument 

som dette, skal det gennem-dokumenteres, 

når man vil bruge det på det store 

amerikanske marked. Den samme tendens 

til dokumentering af salgsargumenter ser 

vi også her i landet i dag. ikke noget med at 

skrive hjemmebag på kageposen, hvis det 

ikke ér hjemmebag. 

Hans Henrik Davidsen kan også se, at 

det sælger apparater, når man slår på at 

have det mindste. 

– Brugerne vil have et lille og usynligt 

apparat – uanset hvor meget vi og andre

fortæller folk, at det at bruge høreapparater 

er lige så socialt acceptabelt som at bruge 

briller. Så fordommene fra gamle dage eksisterer 

desværre tilsyneladende stadig i 

bedste velgående. 

– i praksis har vi jo erfaring med, at mange 

brugere fravælger det rigtige, men måske 

større apparat til fordel for et, der i mindre 

grad opfylder deres hørebehov – men 

så til gengæld i langt mindre grad kan ses 

af andre, forklarer Hans Henrik Davidsen. 

Hos Oticon bad man for nylig førstegangsbrugere 

af høreapparater beskrive 

deres billede af en typisk HA-brugere. Det 

viste sig at være en 60-årig mand med stråhat 

og beigefarvet apparat bag øret. 

– Men det er jo ti år siden, at et høreapparat 

var en beigefarvet banan bag øret. 

Men jeg møder de samme antagelser hos 

folk, når jeg giver foredrag. Jeg viser en 

række billeder af bag-øret-apparater og iøret-apparater 

og beder folk udpege de analoge 

apparater. De svarer typisk, at de analoge 

apparater er bag-øret-apparaterne. Det 

er jo helt og aldeles forkert i dag, hvor alle 

apparater er digitale, og du skal lede længe 

efter et analogt, uddyber salgschefen. 

Brugere bliver stadig yngre 

widex A/S har også erfaring med at bruge 

Verdens Mindste Høreapparat som salgsargument. 

For For nogle år siden var det det nemlig 

deres apparat passion, som bar salgsargusalgsargumentet. 

– Det er et stærkt kort at have som 

salgsargument, fastslår peter Hansen, marmarketingschefketingschef hos widex DK A/S. 

– Tidligere undersøgelser viser jo, at der 

gennemsnitligt går syv år fra høretabet 

bemærkes bemærkes hos en person, person, til vedkommende 

vælger at gøre noget ved det. En årsag til 

de syv år skal nok findes i diverse stigma 

omkring høreapparater. Så vi må konstatere,tere, 

at vi ikke er kommet kommet ret langt langt de sidste 

mange år, når vi taler taler om at rive barriererne 

ned. Det er stadig rigtig meget størrelsen 

folk fokuserer på. Høretab ér stadig stadig et stort stort 

tabu, og fordommene om at høreapparater 

ér ér store klumper bag bag ørerne, lever stadig. 

Sådan tror mange. Folk Folk frygter stadig, at høretab 

og høreapparater gør gør dem anderledes 

Miss USA med et godt skjult 

høreapparat fra Siemens 

end andre, for når man bruger høreapparat, 

så må man jo være meget gammel. 

– Men det er ikke helt rigtigt. Undersøgelser 

viser, at med Mp3-generationen, de nuværende 

teenagere der overbelaster deres 

hørelse med mobile musikafspillere, vil der 

komme en bølge af høreapparatbrugere, der 

har behov for høreapparater tidligere, siger 

peter Hansen. 

Widex 

HØREAppARATER 

Vigtigt hvad apparat kan 

Han mener, at også producenter af høreapparater 

har en stor og nødvendig opgave 

foran sig – nemlig at informere bedre end 

i dag om, hvad høreapparater rent faktisk 

kan gøre og hvilken betydning, de kan have 

for det enkelte menneske. 

– Den opgave, tror jeg, vi bl.a. skal ølse 

gennem historier om både kendte og almindelige 

mennesker, der fortæller om deres liv 

med et høretab og deres forhåbentlig positive 

oplevelser med et høreapparat. Det kan 

være med til at nedbyrde tabuer og fordomme 

om høretab og –apparater og vise, at 

man, trods et høretab, kan leve et normalt 

og velfungerende liv med velfungerende høreapparater, 

forklarer peter Hansen. 


SyNSpUNKT 

du vÆlger selv, 

hvor svært 

det skal vÆre 

Det var en af de første gange, jeg sov sammen 

med ham, der nu er min mand. En 

snorken så høj som et trykluftbor ramte 

mine øregange med en styrke, så jeg måtte 

tage mig til ørerne for at tjekke om jeg 

stadig havde høreapparater på. Det havde 

jeg ikke. Ligeså stille listede jeg ud i køkkenet 

blot for at konstatere, at lyden, der 

på forunderlig vis kom ud af Michael, også 

fandt vej helt derud. Så stod jeg der i mørket 

og vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle 

reagere. Tankeboblerne poppede op over 

mit hoved. i den ene stod der, at det godt 

nok var uretfærdigt, at hans snorken lå i en 

frekvens, som jeg uden problemer kunne 

høre og at jeg ikke engang her havde en 

fordel i at være hørehæmmet. i den anden, 

at hvis jeg ikke var hørehæmmet i forvejen, 

så ville jeg blive det, hvis jeg skulle sove 

sammen med ham resten af mine dage. Og 

i den tredje, at det var et kæmpe mirakel, 

for måske havde jeg som ved et trylleslag 

fået min normale hørelse tilbage. 

Miraklet varede indtil næste morgen, 

hvor vi satte musik på anlægget, og jeg fyrede 

den af som backup sanger for wham. 

’Club Tropicana ibrahiiiiiiiiim,’ skrålede 

jeg. Og da Michael var færdig med at rulle 

rundt på gulvet i et tårevædet grin, fortalte 

han mig, at der altså blev sunget ’Club 

Tropicana drinks are free.’ Og det skulle 

blive den første af mange, mange gange, 

hvor jeg er blevet rettet, fordi jeg tror, der 

bliver sunget noget andet, end der i virkeligheden 

gør. Jeg kan i flæng nævne will 

Smith sangen ’gettin jiggy with it,’ hvor jeg 

indtil for ganske nylig troede, han sang 

’chiky chiky willie.’ Snoop Dog, der synger 

’Drop it like its hot’ fik jeg til ’walking like 

a guitar.’ Og Bangels, der synger ’it’s just 

22 Hørelsen • nr. 04 • april 2012 

another manic monday’ blev i mine ører 

til ’it’s just another man next monday’ Og 

det er bare et lille udpluk af mine musikalske 

hørefejl. 

Det er oplevelser som disse, jeg samler 

på. Oplevelser hvor den komiske side af 

det at være hørehæmmet viser sig, og 

som jeg kan tage frem og grine af, når 

solen ikke står højest på himlen. For når 

man hører dårligt, er det min oplevelse, 

at det er nemt at få et negativt fokus på 

verden. Det er irriterende, når jeg sidder 

i et selskab med 49 andre, som snakker 

og hygger mens musikken larmer i baggrunden, 

og jeg ikke har en chance for 

at følge med, og derfor føler mig som det 

mest ensomme menneske i verden. Det er 

angstprovokerende når nogen henvender 

sig med et spørgsmål i øst, og jeg kommer 

til at svare i vest. Det er til at blive idiot af, 

når jeg for 423. gang, skal bede folk om at 

se på mig, når de taler. 

Men jeg tror også på, at de ting, vi giver 

vores opmærksomhed er de ting, der vokser. 

Hvis vi kun fokuserer på alt det, der 

er besværligt ved at have høreproblemer, 

alt det, vi ikke kan, så er der stor risiko for 

at ende i situationer, der bekræfter en i at 

glasset altid er halvt tomt. Og omvendt, 

hvis vi fokuserer på alt det, vi rent faktisk 

kan, ting som vi måske ligefrem er blevet 

bedre til på grund af vores hørehandicap, 

vil vi ligeledes blive bekræftet i, at glasset 

er halvt fyldt. 

Engang var der en redaktør, der roste 

mig for at være ekstremt nærværende, 

når jeg talte med andre, hvilket er en klar 

fordel, når man er journalist. Jeg havde 

bare aldrig tænkt over, at mit nærvær i 

høj grad skyldes min hørenedsættelse og 

Mette Rinddal Leck er 32 år, journalist, 

hørehæmmet og Hørelsens nye 

klummeskribent. Mette vil fremover 

dele sine tanker og erfaringer om 

livet som hørehæmmet i en hørende 

verden. 

dermed egentlig er en direkte positiv konsekvens 

heraf. 

For at kompensere for min dårlige 

hørelse, er jeg udover at være habil mundaflæser 

også blevet rigtig god til at aflæse 

andre folks kropssprog. Det er en kæmpe 

fordel, at jeg allerede inden der er blevet 

sagt et ord, kan spore mig ind på det menneske, 

jeg skal til at tale med. i og med 

at jeg ser på andres kropssprog er jeg 

også blevet meget bevidst om mit eget, 

og hvordan jeg selv virker på folk. Og det 

tror jeg, der er en vigtig læring i. Det vi 

udstråler, er det vi får igen. Det er faktisk 

ret vildt, hvor stor indflydelse vi selv har 

på det. 

For selvom det på mange måder er 

belastende at være hørehæmmet, så er 

vi selv med til at bestemme, hvor stor belastningen 

skal være ved aktivt at vælge 

om vi vil fokusere på det vi kan gøre 

noget ved, eller på det vi ikke kan gøre 

noget ved. Og de dage hvor det halter med 

optimismen er det fantastisk at have en 

mental kuffert, der er fyldt med grinagtige 

sangtekster, ros fra tidligere chefer og 

følelser af, at dårlig hørelse ikke kun er en 

skidt ting. 

At have et hørehandicap er et vilkår. 

Hvordan du tackler det er en beslutning.

Få lyden fra tv’et direkte 

ind i dit høreapparat 

Et høreapparat med en stærk trådløs forbindelse til dit tv 

Hvem har lyst til at vælge mellem at se tv alene eller føle, at man forstyrrer andre, 

fordi der er skruet for højt op for lyden? Med et trådløst ReSound Alera høreapparat, 

behøver du ikke at vælge. 

Hvis du kobler dit trådløse ReSound Alera høreapparat sammen med en ReSound 

Unite tv-streamer, kan du - ligesom alle andre - høre et stærkt og klart tv signal, 

samtidig med at du deltager i samtaler og er bevidst om lydene omkring dig. 

ReSound Unite tv-streamer sender krystalklar stereolyd fra dit tv - men kan f.eks. også 

kobles til din computer, dit stereoanlæg og din radio. Du skal ikke bære andet end dit 

høreapparat, ligesom der heller ikke er brug for kabler eller ledninger. Men det bedste 

af det hele er måske rækkevidden på syv m. Hvilket betyder, at du kan bevæge dig frit 

omkring i rummet. - Og hvis du forlader rummet med tv’et genoprettes forbindelsen 

automatisk, hvis du vender tilbage indenfor 5 min. 

Læs mere på www.gnresound.dk eller kontakt vor kundeservice på tlf. 45 75 22 22 

for en brochure. 

ReSound Unite tv-streamer

24 

iNTERViEw 

for os er 

tilgængelighed 

et must 

i 2011 KUNNE SØNDERBORg SOMMER 

REVy FEJRE 30 åRS JUBiLæUM – EN REVy, 

DER MED SiN UTRæTTELigE DiREKTØR, 

SpiLLER Og TEKSTFORFATTER LEiF MAiBOM, 

HVERT åR TRæKKER FULDE HUSE. leif er 

DesuDen en Af DeM, Der HAr sAGt JA 

til At støtte HøreforeninGen VED AT 

OpTRæDE i KOLDiNg TiL DET ENE AF REgiON 

SyDS ARRANgEMENT i SEpTEMBER. 

10:35: gab, jeg har forregnet mig! gps’en sir fremme et kvarter 

for sent – og jeg har glemt at få Leifs telefonnummer 

med. Ringer til min søster i åbenrå, hun må finde det 

frem. 

10:36: Øv, der er optaget... anyway, måske gør det ikke så 

meget, hader bare at komme for sent… 

10:40: Endelig kommer jeg igennem – der er tre telefonnumre 

– hun sir de forløsende ord: ”Skal jeg ikke bare ringe for 

dig?” 

11:00: Begynder at kunne skimte Alssund … hvor er her dog 

smukt i det klare sollys! 

11:08: gad vide, hvordan han bor… nå, omkørsel, de er ved at 

bygge et eller andet i centrum… 

11:12: parkerer rundt om hjørnet på en villavej… finder nummeret, 

ringer på… 

Leif brygger kaffe på en af de moderne espressomaskiner. Vi ta’r 

den sort, sætter os godt tilrette, genopfrisker minder og runder 

nogle af vores fælles kolleger. Jeg prøver at greje dialekten – helt 

sønderjysk er den vist ikke. Det viser sig, at Leif er født på Fyn og 

uddannet musiklærer fra Jelling. Som han sidder dér foran mig, 


minder han nu også mest af alt om en frisk, moden skoleinspektør. 

Og dog – i øjenkrogene lurer det skælmske og giver fornemmelsen 

af, at han når som helst kan fyre op under humoren. 

LR: Du kom hertil som musiklærer, og nu kan du fejre 30 års 

jubilæum med Sønderborg Sommer Revy. Hvordan gik dét til? 

LM: Tjah – jeg har nok altid været en vittig hund. Både i tide, og 

især i utide! Jeg fik job som skolelærer i Lysabild og var der i ti år 

– og en dag kom nogle medlemmer af den lokale gymnastikforening 

og spurgte, om jeg ville være med til starte en amatørrevy. 

Jeg følte mig hjemme på scenen og begyndte at skrive tekster. 

Og så blev jeg simpelthen bidt af det! Mine ambitioner blev for 

alvor vakt, da vores lokale amatørrevy i ’78 solgte et nummer 

til Holstebrorevyen. Det satte mig i gang med at tæppebombe 

samtlige professionelle revyer i landet med mine tekster – og 

med held. i ’82 indgik vi så en kontrakt med Teater-Hotellet i Sønderborg 

om at spille revy i juli måned, og det blev starten på mit 

professionelle liv med Sønderborg Sommer Revy. 

11:30: Leifs kone Johnna kommer med et friskt pust ind ad døren, 

inklusiv en bagerkasse med duftende, sønderjyske 

fastelavnsboller. Vi når lige en hurtig udveksling, så skal 

fruen af sted igen. Telefonsalget af billetter til sommerens 

revy er i fuld gang – og det er fruen, der er sidder ved telefonen. 

Jeg snupper en bolle, den smager himmelsk. 

LR: Det ser ud, som om I har en god kemi. 

Hvad er et godt ægteskab? 

LM: Ja, det er jo nok lidt forskelligt, men for mig er det vigtigt, at 

man komplementerer hinanden, har fælles interesser. At vi kan 

gi’ frit spillerum til hinanden. Før i tiden var min kone med på scenen 

– i dag arbejder hun bag scenen i firmaet, er både billetchef 

og bogholder. Allerede fra september starter billetsalget til næste 

sæsons revy. Det foregår på mail, og her fra februar starter telefonsalget. 

Fuldt hus er ca. 24.000 gæster, og vi har allerede solgt 

over halvdelen. Vi holder af at være i Sønderborg, og med årene 

har revyen da også fået betydning for byen. Der er forventninger 

til os hvert år, og med 50 % gæster udefra er vi også med til at 

skabe liv i byen og få turister til området.

LR: Revy handler jo om morskab. Hvad er humor? 

LM: Uha ja, hvad er det? Det er jo denne lidt mærkelige forløsning. 

At bygge noget op, som så bli’r punkteret – en vending, 

man ikke lige har forventet. Eller det kan være den klassiske 

falde-i-banaskræl-komik. Men det altafgørende er timing. At sige 

eller gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Hvis man tænker for 

meget eller tøver for længe, så lykkes det bare ikke. Vi kender alle 

sammen onklen, der så gerne vil fortælle vittigheder, men hvor 

det aldrig bliver rigtig sjovt. Jeg tror ikke, man kan lære timing. 

Derfor er nogen bare sjovere end andre. For mit eget vedkommende 

oplevede jeg tidligt i livet at ha’ timingen indbygget. Selve 

håndværket kan selvfølgelig læres, dét at kende scenens præmisser, 

at få morskaben op at stå sammen med publikum. F.eks. 

tager latter og klapsalver et vist antal sekunder, og her fungerer 

timingen på en lidt anden måde. Humor er jo en ting, der ændre 

sig, både i tid og i forhold til alder. Vores publikum er klart i den 

mere modne ende, 40+ og deropad. De unge har oftest en lidt 

anden humor, så det er ikke dem, vi går efter. Men vi skal også 

følge med tiden. i dag er den klassiske revyvise ikke så populær, 

men omvendt er der jo ikke særlig langt fra Oswald Helmuths 

snakke-viser til nutidens rap. De senere år, hvor vi også har fået 

et større publikum, har vi udviklet os til lidt mere show med flere 

musiknumre – og de behøver ikke altid at være det sjove. Vi har 

desuden fået en ny kapelmester, som virkelig har givet et spark 

i røven, ikke mindst musikalsk. Det har været med til at løfte mig 

selv sangligt og krævet flere spillere, der kan synge. 

Det er ikke sjovt for hverken os på 

scenen eller publikum, hvis 

lytteforholdene ikke er i orden. Og det 

kan være et problem at få alt med, også 

selv om man ikke er hørehæmmet. 

LR: Hvordan finder du inspirationen til dine tekster? 

LM: Meget henter jeg fra noget aktuelt – det ligger jo i hele revytraditionen 

– politik, kongehuset, samfundet. Når det gælder en 

sommerrevy, som vi jo forbereder både tre og fire måneder før, 

skal vi dog passe på med at være for dagsaktuelle. Måske har 

folk glemt alt om betalingsring til sommer eller er død trætte af 

at høre om den. Så emnerne handler om det mere overordnede, 

f.eks. ny regering, løftebrud og den slags. parforholdet er også 

altid godt – det går vist aldrig af mode. 

LR: Nu er morskab jo noget, der er sjovest, hvis man får fat i pointerne. 

For os med høretab kan det være en tam affære at se revy, 

hvis man ikke kan følge med. Er I bevidste om tilgængelighed? 

LM: Ja, det er vi faktisk! Det bliver vi nødt til at være. Det er ikke 

sjovt for hverken os på scenen eller publikum, hvis lytteforholdene 

ikke er i orden. Og det kan være et problem at få alt med, 

også selv om man ikke er hørehæmmet. En god hørbarhed stiller 

krav til både rummet, musikudstyret, arrangementerne og os. Da 

vi i sin tid rykkede over på Hotel Scandic, fik vi teleslynge i salen, 

og den blev brugt flittigt, ved jeg. i 2002 blev hotellet overtaget af 

Comwell. og vi rykkede samtidig over i den store sal med plads til 

500. Det var på mange måde godt, men vi fik lydproblemer i det 

Leif Maibom er med, når Høreforeningen 

afholder regionale jubilæumskoncerter til 

september. 

iNTERViEw 

fortsættes 


iNTERViEw 

store rum. Det gav anledning til mange klager, som jeg selv sad 

og svarede på. Det tog et par år at få rettet op på det hele, både 

de akustiske forhold, lydanlægget og lyden for os på scenen. 

ikke to mennesker hører ens, så der vil nok altid være noget, der 

glipper engang imellem. Men i dag er vi nede på en enkelt klage 

i løbet af sæsonen – det er da meget godt ud af 24.000 gæster! 

Så jo, tilgængelighed er vi meget opmærksomme på og har selvfølgelig 

også teleslynge i den store sal. Apropos mere show og 

flere sangnumre er det altid sværere at høre tekst, når der er musik 

til. Det er også en af grundene til, at morskaben mere ligger i 

monologerne. i show- og sangnumrene er det samspillet mellem 

os på scenen, der er det vigtige, mens det i monologerne handler 

om samspillet med publikum. i dag har vi det nye monitorsystem, 

hvor man har en lille højtaler i øret. Her kan vi hver især 

bestemme, hvad og hvor meget, vi vil ha’ i monitoren. Vi har så 

kun i det ene øre – vi skal jo også kunne høre publikum og deres 

reaktioner. En positiv ting ved det nye er desuden, at vi er blevet 

fri for de store monitor-kasser foran os. Det gir mere nærhed med 

publikum og mere plads for os til at boltre os på. 

LR: Hvordan ser det ud med hørelsen i din nære verden? 

LM: Jeg kender da nogle stykker… og en god ven, en tidligere 

hoteldirektør, fik høreapparater sidste år. Og… jah, øhh…. (Leif 

kører lidt rundt på stolen og trækker undskyldende på smilebåndet) 

min kone hører faktisk ikke specielt godt. Hun snakker om 

det jævnligt – og vi har talt om, at der snart skal gøres noget ved 

det. Men det er så ikke rigtig blevet til noget endnu! 

12:55: Som tiden dog stryger af sted! Og der er lang vej til København. 

Skal også ha taget nogle billeder. Vi går en tur 

op på 1. sal til Leifs arbejdsværelse, hvor teatertegninger 

og plakater vidner om brændpunktet. Som i resten af huset 

er der hyggeligt, lyst og smagfuldt. Leif spiller lidt på 

guitaren, og jeg må lige stille dagens sidste spørgsmål: 

LR: Hvordan med fremtiden – bliver du ved, indtil du falder om 

midt i en Sønderborg Sommer Revy? 

LM: Hmm, man må jo nok ta’ sig sammen og erkende, at man ikke 

er 20 længere! Nu er jeg blevet 60, og vi snakker faktisk meget 

om, hvor længe – eller rettere, hvornår vi skal trappe ned. Vi ser 

begge frem til at få mere tid til hinanden og arbejder på at få flere 

ind i ledelsen. Det bliver nok en flydende overgang. Nu er det jo 

en sommerrevy, og det kan man ikke leve af hele året, så jeg 

har altid arbejdet med andre ting ved siden af, skrevet et hav af 

tekster til andre revyer og f.eks. kørt efterårsrevyer på Røde Kro 

på Amager. Nu er den desværre lukket – ja, der er i det hele taget 

ikke mange revyer tilbage. For 30 år siden var der omkring 40 

rundt om i landet, i dag er der kun 10-12 stykker. Jeg har i øvrigt 

showet ”Revyperler” sammen med Flemming Jensen og Flemming 

Krøll. Det nyder jeg at arbejde med ved siden af. Jeg vil nok 

aldrig holde op med at skrive – kan simpelthen ikke lade være. 


Det kan også være andre ting, som f.eks. min klumme i Familiejournalen. 

Eller måske begynder jeg at skrive erindringer. Jeg holder 

meget af at læse bøger og se film, og vi kan li’ at gå i teatret, 

så – ja, den faglige interesse, den slipper jeg nok aldrig! 

13:20: Vi gi’r et knus i døren, og jeg får 25 års-jubilæumsbogen 

”Fra ingenting til det dobbelte” med i tasken… 

13:30: Solen skinner stadig uhæmmet, overvejer en omvej for 

at nyde den sønderjyske natur… men så rammer jeg 

den værste myldretid i København… 13:30: Ups, glemte 

at spørge til Thorleif, Sønderborg Sommer Revys faste 

figur siden ’84. Men det kan jo være, vi er heldige og får 

besøg af ham i Kolding den 6. september…

Læserrejse 

Spanien 

Andalusiens mange ansigter 

Storslået historie og levende nutid - med dansk rejseleder udstyret med mobilt teleslyngeanlæg, 8 dage 

Andalusien er Spaniens hjerte. Intet andet sted i 

Spanien findes en så spændende historie og en så 

levende sjæl som her. Den farverige sydspanske 

kultur er præget af forskellige folkeslag som fønikere, 

romere, maurere og sigøjnere, der alle har sat 

deres spor i Andalusien. 

På denne rejse skal vi opleve fortidens storhed på 

steder som det fortryllende palads Alhambra, 

Granadas stolthed, og den smukke storby Málaga, 

der er kunstneren Picassos fødeby, ligesom vi 

besøger Andalusiens historiske hovedstad, Sevilla. 

Vi bevæger os ind på livet af Andalusien, ind i det 

spændende indland, hvor livet i de små hvide byer 

leves helt upåvirket af travlheden ved den berømte 

kyststrækning Costa del Sol. 

For en stund forlader vi Spanien og tager en tur til 

den engelske kronkoloni Gibraltar, der med sine 

pubber og bobby’er står i skærende kontrast til de 

spanske småbyer. Vi bor i den mest charmerende 

af solkystens byer, Nerja, som er udgangspunktet 

Prisen inkluderer 

Dansk rejseleder, fly København – Málaga t/r, udflugter og transport jf. program, indkvartering på hotel i delt 

dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), halvpension (morgenmad/middag), skatter og afgifter. 

Rejs med hjerte, hjerne og holdning 

for vores mange udflugter. På alle vores udflugter 

vil rejselederen være udstyret med et mobilt teleslyngeanlæg. 

Dagsprogram 

Dag 1 København – Málaga. 

Dag 2 Málaga. Alcazaba, Picassos barndomshjem 

og málagavin. 

Dag 3 Granada og det vidunderlige Alhambra. 

Dag 4 Bjergområdet La Axarquía – De Hvide Byer. 

Dag 5 Udflugt til Sevilla 

Dag 6 Almuñecar og Nerja-grotten. 

Dag 7 Kronkolonien Gibraltar og jetsetbyen 

Puerto Banus. 

Dag 8 Málaga – København. 

Afrejse 2. oktober 2012 

Kr. 7.190,- 

Læs mere på 

www.albatros-travel.dk/LR-HOF 

SPANIEN 

Gibraltar 

Gibraltarstrædet 

Granada 

Málaga 

Puerto Banus 

Information og bestilling 

grupper@albatros-travel.dk 

tlf. 36 98 98 98 

Oplys rejsekode LR-HOF

KORT NyT 

ny verdensomspændende kampagne om høretab 

iDA iNSTiTUTTET HAR DEN 28. 

MARTS SKUDT EN gLOBAL 

KAMpAgNE igANg, DER SKAL 

SKæRpE BEViDSTHEDEN OM 

HØREpROBLEMER. DU KAN 

VæRE MED! 

på AAA-Academy i Boston, som er audiologernes 

kongres, præsenterede det danske 

iDA-institut sin nye kampagne/konkurrence, 

der skal sætte høretab på den offentlige 

dagsorden og inspirere mennesker til at gøre 

noget ved deres høreproblemer. 

ideen er at involvere både fagfolk og 

almindelige mennesker verden over i en idekonkurrence, 

der løber fra den 28. Marts til 

den 3. September. 

Der er en Phonak til alle! 


præmien er en tur til Californien inkl. 3 overnatninger 

og indgang til den konference, 

hvor vinderceremonien foregår (American 

Academy of Audiology). 

Har du ideer til, hvordan man kan skabe 

mere fokus på og viden om høreproblemer, 

kan du deltage på nedenstående hjemmeside. 

Er du ikke så god til engelsk, kan 

du bruge google translate til at oversætte 

din ide. 

Det er Oticon Fonden, der har sat kampagnen 

i gang med iDA-instiuttet som udfører. 

"Det er mit håb, at resultatet af denne 

konkurrence er en større offentlig forståelse 

for høretab og for vigtigheden af at handle, 

når nogen har et høretab”, siger Niels Boserup, 

der er formand for Oticon Fonden. 

iDA-instituttet anslår, at der er 250 millioner 

mennesker på verdensplan med 

høreproblemer, og at 80 procent af dem er 

ubehandlede. 

Kampagnen er ikke mindst en opfordring 

til fagpersoner om at samarbejde om nye 

ideer, men indeholder altså også et ønske 

om, at almindelige mennesker kan give deres 

bud på, hvad vi gør for at give området 

større opmærksomhed. 

Du kan læse mere på: 

www.awarenessforhearingloss.com 

I dag har Gert gjort det! 

... han har fået foretaget en høreprøve hos sin lokale Phonak 

forhandler, og er nu blevet meget klogere på sin hørelse. 

Med den nye teknologi fra Phonak, kan Gert nu nyde livet og sine 

omgivelser til fulde. 

Du kan også få foretaget en høreprøve! 

Kontakt din lokale Phonak forhandler - det er hurtigt og enkelt. 

Behøver du hjælp til at forbedre din hørelse, låner vi dig gerne et 

lille moderne høreapparat på prøve. 

Ring 64 41 78 87 for at få oplyst nærmeste forhandler. 

www.phonak.dk

dansk standard 

om høreapparattilpasning 

Den europæiske standard for høreapparattilpasning 

er blevet oversat til 

dansk. 

"Vejledning og krav til udbydere af 

høreapparattilpasning" hedder den og 

præciserer en række minimumskrav til 

væsentlige dele af den serviceydelse, 

som høreapparattilpasning er. 

Det er selvfølgelig mest dem, der 

skal tilbyde høreapparattilpasning - 

det vil sige både offentlige og private 

høreklinikker, der har interesse for 

standarden - men det er faktisk interessant 

at læse nogle af formuleringerne. 

Blandt andet er der en opskrift 

på, hvad hele seancen omkring et nyt 

høreapparat bør indeholde - lige fra velkomst 

og information til opfølgning og 

oplysning om andre former for hjælp. 

Blandt andet står der under forhold 

til klienter: "Høreapparattilpasseren 

skal yde klienten service, indtil den 

bedst mulige rehabiliering er opnået". 

Det betyder blandt andet, at det helt 

oppe på europæiske niveau er angivet 

som rimeligt, at man som bruger kan 

komme igen - også flere gange, hvis 

man ikke er tilfreds med indstillingerne. 

i Danmark er der tradition for god 

høreapparatbehandling, fordi flere af 

de største høreapparatfirmaer er danske. 

Men der er også problematikker 

her i landet, som man med standarden 

i hånden kunne kigge nærmere på. 

Omkring kvalitetssikring er det kun 

de private klinikker, der skal sende 

spørgeskemaer ud til brugerne, mens 

der ikke er automatiske undersøgelser 

af tilfredsheden blandt brugerne i det 

offentlige. Der er også sagen omkring 

lægernes dobbeltrolle med at ordinere 

og sælge høreapparater, der godt nok 

er tilladt i Danmark, men ikke er den 

praksis, man ønsker i EU. 

KORT NyT 

Nikolai Bisgaard, Vice president, intellectual 

property & industry Relations 

fra høreapparatfirmaet gN ReSound 

har været med i arbejdet med standarden 

helt oppe på europæisk plan. 

– Der er en meget forskellig tilgang 

til høreapparattilpasning i EU, derfor er 

det vigtigt med en minimumsstandard, 

siger han. 

Vejledning er som sagt anbefalinger 

til den gode måde at hjælpe brugerne 

på. 

– Det betyder ikke, at man som 

klinik altid skal gøre alt, hvad der står 

i standarden, men den kan give anledning 

til at overveje, hvorfor man så 

ikke gør, som der står, fortæller han. 

parterne i den danske høreomsorg 

har været involveret i den danske udgave 

af standarden. 

– Og det er generelt holdningen, at 

høreapparater skal tilpasses så godt 

som muligt. Dårlige tilpasninger er ikke 

vejen frem. Derfor er det et relevant dokument, 

der skal frem i offentligheden, 

siger Nikolai Bisgaard. 

Standarden lægger i øvrigt op til et 

højt informationsniveau, der også angiver, 

at behandlerne skal være med 

til at muliggøre tværfaglig behandling 

til forbedring af brugerens livskvalitet. 

Det vil f.eks. sige at gøre opmærksom 

på de pædagogiske tilbud. der findes 

ud over at få selve høreapparatet. 

i øvrigt står der, at "høreapparattilpassere 

skal give kontaktoplysninger 

på relevante brugerorganisationer for 

hørehæmmede". 

Det vil Høreforeningen følge op på. 

Standarden DS/En 15927 kan købes 

på ds.dk 

is 

Pssst! 

Med ørespray 

er det enkelt at 

holde ørerne rene 

NYHED 

Praktisk 

spray 

Vaxol er en unik og længe ventet nyhed. 

Endelig er det blevet enkelt at holde ørerne rene 

på en sikker og naturlig måde. Vaxol indeholder 

farmaceutisk renset olivenolie med antibakterielle og 

fugtbevarende egenskaber. 

5 gode grunde til at vælge Vaxol: 

• Opløser ørevoks enkelt og naturligt 

• Forebygger vokspropper 

• Unik pumpe for rigtig dosering 

• Indeholder ca. 200 doser 

• Kan bruges af både børn og voksne 

Vaxol fås hos Matas, på udvalgte apoteker 

og i helsekostforretninger. 

Få flere oplysninger på 

www.vaxol.dk 

OliveOil 

VA X 

R 

OL 

ØRESPRAY 

RENSER ØRERNE ENKELT OG EFFEKTIVT - WWW.VAXOL.DK 

ABIGO Pharma A/S - Kundeservice: 4649 8676 


DE BRæNDER FOR HØRESAgEN 

Tæt dialog 

med brugerne 

gav Ændret 

nYHedslYd 

Af JOURNALiST MERETE RØMER ENgEL 

Der var usædvanligt mange skulderklap, 

da DR og Høreforeningen hver især i den 

15. marts gik ud og fortalte offentligheden, 

at nu havde man fundet en løsning, så 

flere seere fremover ville kunne høre og 

forstå TV Avisens kort nyt-blokke med de 

forkætrede baggrundslyde. Men det var 

også et helt usædvanligt tæt samarbejde, 

der kom i stand mellem DR og Høreforeningen, 

da klagerne over TV Avisens lyd bare 

blev ved med at strømme ind hos DR. 

Det nye brugerråd tog sagen op, der 

blev etableret en fokusgruppe med personer 

udvalgt af Høreforeningen, og TV 

Avisens chef Naja Nielsen skruede ned for 

baggrundslyden med 12 db. Det næsten 

halverede klagerne, men på TV Avisen 

havde man en fornemmelse af, at det 

handlede om mere end baggrundslyd. Så 

i februar lavede man en workshop. 13 brugere 

med forskellig hørelse blev placeret i 

et rum og teknikere fra TV Avisen, komponisten 

til musikken, chefen for TV Avisen 

og tilgængelighedsredaktøren i et andet. 

Brugere fik afspillet 7 forskellige 

blokke, som var konstrueret med forskellige 

speakere, tempo, rytme, lydniveauer 

osv. og skulle udpege det bedste lyd- og 

forståelsesmæssigt. Til alles store overraskelse 

var de helt enige, selv om deres 

hørelse spændte fra normal over lille høretab 

til stort høretab. 

– Det var eget overraskende og en 

fantastisk proces, fordi der virkelig blevet 

lyttet til os og handlet, siger Carsten Hussing. 

Teknikerne og de øvrige DR medarbejdere 

kunne i deres rum høre brugernes 

reaktioner. 

– Det var en øjenåbner for folkene fra TV 

Avisen at møde brugerne direkte, siger tilgængelighedsredaktør 

Heidi Sivebæk, DR. 

DET ER ET HELT USæDVANLigT KON- 

STRUKTiVT SAMARBEJDE MELLEM 

HØREFORENiNgEN Og TV AViSEN i 

ViNTER- Og FORåRSMåNEDERNE, 

DER NU HAR BETyDET, AT TV AViSEN 

ARBEJDER MED NyHEDSLyDEN på 

EN Ny MåDE. 

Umiddelbart efter seancen skabte teknikerne 

med deres nye viden 7 nye blokke, 

som brugerne fik med hjem på en dvd for 

endnu en gang at vælge en favorit. igen 

var de enige. 

TV Avisens chef Naja Nielsen har konkluderet, 

at en højere hørbarhed og forståelighed 

handler om mange ting: Blandt 

andet skal speakeren være meget tydelig, 

der skal være pauser, når man skifter til 

et nyt emne og underlægningslyden skal 

holdes nede på det niveau, hvor den er nu. 

Disse ting og flere vil TV Avisen nu arbejde 

med for at give brugerne en bedre lyd. Alt 

i alt et positivt forløb, som Høreforeningens 

medlemmer forhåbentlig allerede 

kan glæde sig over, når de lukker op for TV 

Avisen, selv om det selvfølgelig er en lang 

proces at ændre på en masse arbejdsrutiner 

i DR. 

ny hjemmeside om handicapkonventionen 

Hvad skal Danmark gøre bedre for at leve 

op til FN's handicapkonvention? Hvad 

er de 10 største udfordringer? Og hvad 

betyder konventionen for danskere med 

handicap? institut for Menneskeret- 


tigheder har lavet en hjemmeside om 

FN's handicapkonvention for at borgere i 

Danmark kan få mere viden om den. Her 

kan man blandt andet læse en gennemgang 

af alle konventionens artikler og om 

hvorvidt Danmark lever op til dem. Under 

de enkelte artikler er der også bidrag fra 

handicaporganisationer og eksperter. 

Hjemmesiden hedder www.handicapkonvention.dk

Ung, uddannelse 

og høreproblemer 

Kom til uddannelsesaften i århus 24. april. 

Hør blandt andet Ninna Engelbrecht, 27 år, jurastuderende 

og hørehæmmet, fortælle om hendes 

personlige erfaringer med uddannelsesvalg, at 

være hørehæmmet studerende og om at søge SpSstøtte 

og SU-handicaptillæg. 

Hør også om Ungdommens Uddannelsesvejledning, 

SpS, og om hvad man som hørehæmmet 

uddannelsessøgende kan bruge en specialkonsulent 

til. 

Uddannelsesaftenen henvender sig til hørehæmmede 

folkeskoleelever og deres forældre, hørehæmmede 

studerende på ungdomsuddannelser 

og videregående uddannelser. 

Arrangementet foregår den 24. april fra 18.30 til 

21.00 på institut for Kommunikation og Handicap, 

Tale, Høre og Specialrådgivning, Høreafdelingen, 

peter Sabroes gade 10, 8000 århus C. 

der er tilmelding via høreforeningens 

hjemmeside senest 16. april 

Ponto Pro Power 

- Nyt digitalt benforankret høreapparat 

Ponto Pro Power er verdens første 

digitale benforankrede høreapparat 

til brugere med kraftige høretab. 

Et benforankret høresystem kan 

anvendes af dig, hvis du har problemer 

enten i det ydre øre, i mellemøret 

eller hvis du er døv på den ene side. 

Teknologien i Ponto Pro Power er 

konstrueret til at gøre det lettere for 

dig at forstå tale i støjende omgivel- 

nye puljer Til Tolkning 

ser og til at reducere forstyrrende 

tilbagekobling (pibende lyd) og 

vindstøj. 

Ponto Pro Power har netop vundet 

iFs produktdesign pris 2012, som 

gives for enestående egenskaber og 

kvalitet i design, grad af innovation, 

funktionalitet og ergonomi. 

Tal med din hørespecialist om Ponto 

Pro Power er en løsning for dig. 

Kontakt produkt specialist Tina Andersen for yderligere information: 

Tlf. 39 17 71 00 • Kongebakken 9 • 2765 Smørum 

Mail: info@oticonmedical.dk • www.oticonmedical.com 

KORT NyT 

i lighed med 2011 har Social- og integrationsministeriet godkendt ekstra ansøgningspuljer 

til tolkning. puljerne gælder fra i dag, den 7. marts 2012. 

Som noget nyt er der tilføjet en pulje til dækning af sociale aktiviteter på rusture 

samt en diverse-pulje, som kan søges til dækning af helt særlige situationer. 

Bekendtgørelserne kan læses på www.hoereforeningen.dk 

rapport om 

amerikansk marked 

Den amerikanske hjemmeside Reportlinker.com har frigivet en ny investerings- og 

markedsundersøgelse for det amerikanske marked for høreprodukter: ”US Market 

for Hearing Aids and Audiology Devices Audiologist Survey 2012.” 

Af den fremgår, at hele det amerikanske marked for høreprodukter i 2011 

havde en værdi på over 5,7 milliarder amerikanske dollars – og værdien forventes 

at stige til næsten 8 mia. dollars i 2018. 

Væksten forventes at skyldes teknologiske landvindinger inden for cochlear 

implantater – de avancerede høreapparater der delvist opereres ind i øret, benforankrede 

høreapparater og den øgede tilgængelighed til den trådløse Bluetooth-teknologi. 

“Lydkvaliteten er så tydelig, at jeg ikke længere 

behøver at anstrenge mig for at følge med. 

Lyden kommer bare til mig i en jævn strøm.” 

Irene Holm-Nielsen, Ponto Pro Power bruger 


32 

KORT NyT 

Handicappris til afdelingSformand 

igEN HAR EN AF VORES 

DygTigE TiLLiDSFOLK FåET 

KOMMUNENS HANDiCAppRiS. 

DENNE gANg ERLiNg JENSEN 

FRA NORDDJURS 


ArkiVfoto LARS AARØ 

Formanden for lokalafdeling Norddjurs, Erling 

Jensen, blev den anden person, der modtog 

Norddjurs Kommunes handicappris, som 

blev uddelt ved et arrangement på rådhuset i 

grenaa med deltagelse af blandt andre handicapråd, 

ældreråd, kommunalbestyrelsen 

og ledere i velfærdsafdelingen. 

prisen gives, ifølge kommunens hjemmeside, 

til en ”enkeltperson, en virksomhed, 

en institution, en forening eller en organisation 

der har ydet en særlig indsats til gavn 

for handicappede borgere bosat i Norddjurs 

Kommune”. 

i år var der ti indstillede. iblandt dem 

vandt Erling Jensen altså prisen for sit store 

arbejde som i indstillingen blandt andet blev 

beskrevet sådan: 

ny hjemmeside om 

handicapkonventionen 

Hvad skal Danmark gøre bedre for at leve op 

til FN's handicapkonvention? Hvad er de 10 

største udfordringer? Og hvad betyder konventionen 

for danskere med handicap? institut 

for Menneskerettigheder har lavet en 

hjemmeside om FN's handicapkonvention for 

at borgere i Danmark kan få mere viden om 


”påtager sig en kæmpe opgave med at stifte 

og drive Høreforeningen 

Leder bestyrelsen. 

Arrangerer møder. 

Er redaktør af lokalblad. 

Og meget mere”. 

Niels Erik iversen, formand for voksen- og 

plejeudvalget i kommunen, overrakte prisen 

og en buket blomster til Erling Jensen, som 

øjeblikkeligt lod buketten gå videre til Mona, 

for ”uden hendes støtte og opbakning kunne 

det ikke lade sig gøre”, som han sagde. 

Hørelsen talte med Erling Jensen få dage 

efter prisoverrækkelsen, hvor afdelingsformanden 

sagde: 

– Jeg var ydmyg, glad, stolt – og faktisk 

meget overrasket. Jeg mente jo ikke selv, 

jeg havde fortjent et så dejligt skulderklap, 

men det mente andre åbenbart. Det giver 

mig helt sikkert lyst til at fortsætte arbejdet 

i afdelingen. 

i lyset af, at han også har været med til 

at starte Syddjurs-afdelingen op og har en 

erklæret målsætning om, at der skal samarbejdes 

de to afdelinger imellem til gavn for 

medlemmerne, så ved Erling Jensen godt, 

hvad den næste tid kommer til at gå med: 

– Vi har tre foredrag om foråret og det 

samme om efteråret. Jeg skal nu i gang med 

den. Her kan man blandt andet læse en gennemgang 

af alle konventionens artikler og om 

hvorvidt Danmark lever op til dem. Under de 

enkelte artikler er der også bidrag fra handicaporganisationer 

og eksperter. 

Hjemmesiden hedder www.handicapkonvention.dk 

at sætte efterårsprogrammet sammen – og 

så har vi i de to afdelinger her på Djursland 

talt om at få sat et arrangement sammen 

i anledningen af Høreforeningens 100-års 

jubilæum. 

Et stort tillykke med prisen fra såvel Høreforening 

som Hørelsen.

Miniferie midt i Danmark 

3 dages ferie på 3-stjernet hotel i Kolding 

Best Western Hotel Kolding City HHH 

Kolding ligger helt centralt for oplevelser på Fyn og i hele 

Syd- og Sønderjylland, og Best Western Hotel Kolding 

City er et kvalitetshotel hyggeligt beliggende lige op ad 

Kolding Bypark, der er fyldt med aktivitetsmuligheder for 

børn og oaser for voksne. Spadserer man gennem parken, 

er der kun et kvarters gåtur til byens smukt restaurerede 

vartegn Koldinghus, som igennem århundreder var et 

af rigets vigtigste kongeslotte. Kunstmuseet Trapholt (5 

km) og shoppingmulighederne i byens hyggelige gågader 

hører til andre af Koldings mange kvaliteter. 

Ankomst i sommerferien: 

3 overnatninger kun kr. 1.199,- 


NH Schwerin 

Pris pr. person i dobbeltværelse 

849,- 

Pris uden rejsekode kr. 999,- 

• 2 overnatninger 

• 2 x morgenbuffet 

• 2 x 2-retters middag 

2 børn 

6-14 år 

½ pris 

Ankomst: 

Fredage og onsdage frem til 

22.6. samt 27.8.-21.12.2012. 

Opholdet inkluderer kun slutrengøring. 

Bestil på www.happydays.nu 

KØR-SELV-FERIE 

Som medlem af Høreforeningen får du disse særlige medlemstilbud. 

Oplys rejsekoden HOERELSEN ved bestilling 

– så får du automatisk rabatprisen 

Betagende Schwerin 

3 dages ferie på 4-stjernet hotel i Tyskland 

NH Schwerin HHHH 

Byen Schwerin, ligger meget betagende omgivet 

af søer og skove i et af Nordtysklands 

mest idylliske områder. Her får man næsten 

alt serveret på et sølvfad: Kultur, natur, shopping 

og potentielle eventyr – det er bare om at 

vælge. Besøg f.eks. renæssanceslottet Schloss 

Schwerin (5 km), der spejler sig i søen fra sin ø 

i Schweriner See. Eller tag en sejltur fra Alter 

Garden – parken foran slottet – hvorfra man 

oplever byens samspil med naturen fra en helt 

anderledes vinkel. Og er det byoplevelser, der 

kalder, så aflæg en visit i midtbyen (5 km) og 

Schwerins gamle bydel Schelfstadt (7 km). 

Ankomst: 

Valgfri i perioden 1.6.-21.12.2012. 

Fantastisk weekend i Sverige 

3 dages ferie på 4-stjernet hotel i Karlskrona centrum, Blekinge 

Clarion Collection Hotel Carlscrona HHHH 

Karlskrona i Sverige er et af kystens smukkeste områder, 

der strækker sig over mere end 30 øer og holme 

i Blekinge skærgård – derfor kom Karlskrona i 1998 

med på UNESCOs verdensarvsliste. Den smukke arkitektur, 

de velbevarede træhuse fra skærgårdsbyens 

glansperiode i 1700-tallet, den royale pragtresidens 

og den både fantastiske og praktiske beliggenhed gør 

Karlskrona til en perfekt destination for et weekendophold 

i Sverige – specielt hvis man er interesseret i 

historisk atmosfære, skærgårdsidyl og oplevelser i et 

af Sveriges skønneste landskaber. 

Ekstranat inkl. morgenbuffet og aftenbuffet 

Kun kr. 399,- 

Rejsekode: 

HOERELSEN 


849,- 

Pris uden rejsekode kr. 999,- 



• 2 x kaffe & kage 

• 2 x aftenbuffet 

eller 70 20 34 48 Teknisk arrangør: 


949,- 

Pris uden rejsekode kr. 1.099,- 



• 1 x 3-retters middag 

• 1 velkomstdrink 

• 1 entrébillet til 

Schloss Schwerin 

Mulighed for: 



Ankomst: Fredage frem til 15.6. og 

3.8.-14.12. samt valgfri i helligdagsferierne 

2012 – Ring og hør! 

Åbent hverdage kl. 8.00–15.30 

Weekend kl. 10.00–15.00 

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Børnerabat ved to betalende voksne – Ring og hør!

34 

teknik 

Vellykket baby i 

otiCon ConneCtline 

familien 

Af ERiK BACH, FREELANCESKRiBENT 

Ny MiKROFON MED LANg RæKKEViDDE Og FiN LØSNiNg 

– Hvorfor sidder du og slår takt, som om du lytter til musik? 

Det spørgsmål fik jeg fra en medpassager, da jeg for nylig var 

med på en bustur gennem Tyskland. 

Jeg måtte forklare spørgeren, at jeg faktisk lyttede til musik. 

Det forstod han ikke. Han kunne ingen musik høre, og han 

kunne ikke se, at jeg var udstyret med teknik, så jeg kunne 


høre musik. 

Svend Andresen med mikrofonen 

og sin reol med høreteknik. 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk for foreningens 

officielle holdning. Har du forslag eller spørgsmål, 

er du velkommen til at ringe eller skrive til Erik 

Bach. Adresse Mølleparken 258, 7190 Billund. 

Tlf. 7533 1543. Ring efter kl. 19. 

E-mail: ebb@post5.tele.dk 

Skype adresse: erik.bach1 

Det er Svend Andresen (SA) fra Esbjerg, der 

fortæller. Der er smil på læben og en tydelig 

glæde over at bruge den nyeste høreteknik. 

ipod til 70 års fødselsdag 

At SA er glad for teknik blev klart i anledning 

af hans 70 års fødselsdag. 

Top på ønskesedlen var en ipod.Hans datter 

sagde, når en 70 årig ønsker sig en ipod, 

så skal han ha en, og den fik han. 

SA har lagt mange musiknumre ind, som 

han nu kan høre når som helst og hvor som 

helst. Der er også mulighed for at lytte til 

lydbøger. Og så kan det altså gøres, uden at 

andre kan se eller høre det. 

SA gemmer også billeder fra sit digitale 

fotoudstyr på ipod. Så kan han se billederne 

på den lille skærm, der er på ipoden. Han kan 

også få billederne op på sin computerskærm 

eller det store fladskærms TV. 

Connectline mikrofonen 

Nyeste tekniske landvindinger, når det gælder 

høreteknik, er en lille smart mikrofon, 

der indgår i Oticons ConnectLine familie. (se 

ramme) 

Det er den, der er anledningen til, at jeg er 

kørt til Esbjerg for at se og høre om, hvordan 

SA bruger sin høreteknik. 

– Jeg prøvede ConnectLine mikrofonen på 

Store Høredag i Esbjerg. interessant. Jeg henvendte 

mig til Kommunikationscenteret i Esbjerg. 

De var med på, at jeg måtte prøve den. 

Den passer til at blive brugt sammen med 

mine Oticon høreapparater og øvrige tilbehør. 

Jeg synes, den var rigtig god. Kommunikationscenteret 

hjalp mig med at få lavet en 

ansøgning til kommunen. Det gik kvikt. Jeg 

blev en af de første brugere i Danmark. 

Brug i hverdagen 

Den lille mikrofon til Oticons høreprogram er 

beregnet til at: 

A: Høre selv om der er afstand til den, der taler.

Med Oticon mikrofonen kan SA høre, hvad der 

bliver sagt, selv om den talende ikke er tæt på. 

Signalet kan sendes ca. 15 meter. igen et dejligt 

eksempel på, at brugere af høreapparater 

kan være bedre stillet end normalthørende. 

Når SA er til foredrag ol., beder han om at 

måtte klipse mikrofonen på den talendes tøj. 

Det er normalt ikke noget problem. 

Når der er pause, eller den, der har mikrofonen, 

taler privat, afbryder SA forbindelsen 

med et enkelt tryk på signalomsætteren / 

streameren. 

Muligheden for at afbryde signalet fra mikrofonen 

er vel nærmest misundelsesværdig, 

hvis mikrofonen hæftes på en, han alligevel 

ikke har lyst til at høre på. 

Hvor har vi, der benytter høreapparater, 

mange fordele! 

B: Høre i støjende omgivelser. 

Det er et problem for alle med nedsat hørelse. 

En har fortalt mig: Det er det også for normalthørende. 

Høreapparatproducenter tonser reklamekroner 

i påstande om, at med deres høreapparater 

kan brugeren høre i støjende omgivelser. 

Det kan være i sandhedens tjeneste, når 

der ikke skrives, hvad det er, der kan høres. 

Der findes flere metoder til at dæmpe støj 

og fremhæve tale: 

1. Retningsmikrofoner. 

2. Elektronik i høreapparaterne, der hhv. undertrykker 

og fremhæver visse lyde. 

ConnectLine mikrofonen sender Bluetooth 

signal til Oticon Streameren 

TEKNIKKEN: 

Navn: Oticons ConnectLine mikrofon. 

Sender Bluetooth signal til Oticons 

signalomsætter – Streamer. 

Størrelse: 45 X 18 X 10 mm. + klips 5 mm. 

Vægt: 12 gram. 

Senderækkevidde: op til 15 meter. 

God brugervejledning. 

Hvad er Oticons ConnectLine familie? 

Det går ud på, at du tydeligt i begge 

høreapparaterne og uden andre kan se 

det kan høre det, der sendes fra: 

radio, TV, iPod/MP3, computer samt alt 

andet, der er forsynet med audioudgang. 

Nu også signal fra familieforøgelsen, 

den lille ConnectLine mikrofon. 

Signalet til høreapparaterne skal altid 

sendes via en signalomsætter/Streamer. 

Den bæres i en snor om halsen. 

Den omsætter Bluetooth signal eller 

signal, der kommer via et audiokabel. 

Signalet videresendes til Oticon høreapparater.. 

Du kan læse meget mere om 

Oticons ConnectLine familie på Oticons 

hjemmeside: www.oticon.dk Klik brugere 

Klik produkter. Under tilslutningsmuligheder 

ConnectLine 

3. Mikrofon tæt på den, der taler. 

Det er denne mulighed, vi får med Connect- 

Line mikrofonen. 

Hemmeligt 

Betydningen af at være tæt på lydkilden kender 

vi alle. Når børn skal fortælle noget, andre 

ikke må høre, hvisker de. Når de hvisker, er det 

nødvendigt, at munden er helt tæt på øret (mikrofonen). 

Så kan den person, budskabet er 

ConnectLine mikrofonen med klips 

teknik 

beregnet for, høre noget, andre ikke kan høre. 

Det er tilsvarende, når ConnectLine mikrofon 

anbringes tæt på den, du gerne vil høre, hvad 

der siger. 

Når der er flere, der taler i munden på hinanden, 

kan ConnectLine mikrofonen hæftes 

på samtalepartneren. Nu er det måske den 

normalthørende, der ikke kan høre, på grund 

af støj og afstand. 

ikke fuldendt 

Svend Andresen er glad for ConnectLine mikrofonen. 

Han har dog til vores møde skrevet et 

punkt, han skal huske at nævne. 

Det er ærgerligt, at ConnectLine mikrofonen 

ikke er forsynet med indgang for audiokabel. 

-Så havde den været fuldendt, siger SA. 

Jeg kan ikke være mere enig. Jeg er ret 

sikker på, at det ikke ville være noget teknisk 

problem. Jeg ved, at Oticon vil sige: Vi har kontakt 

med masser af brugere, når vi udvikler 

den slags produkter. Underligt, hvis ingen har 

efterlyst en så oplagt funktion/mulighed. 

Hovedtelefoner sammen med høreapparater 

Svend Andresen bruger bag øret høreapparater. 

Der går en tynd og næsten usynlig slange 

fra høreapparaterne ind til den åbne prop i 

øret. 

Den åbne prop fylder så lidt og sidder så 

langt inde i øret, at der er mulighed for at benytte 

almindelige hovedtelefoner. 

Den mulighed er SA glad for. Så kan han 

både høre lyden i hovedtelefonerne og det, 

høreapparaterne opfanger. 

orden i teknikken 

Det nytter intet, at du har en masse smart 

høreteknik, hvis ikke du kan finde det, du har 

brug for. 

Hos SA er der orden. Han har i byggemarkedet 

købt en lille reol af den type, der nok mest 

er tiltænkt skruer og beslag. Men den fungerer 

også udmærket til audiokabler, audioforlængerledninger, 

adaptere og en masse andet, 

der er nødvendigt for at få høreteknikken 

til at fungere. (se foto) 


medlemmer 

Hemmeligt 

nummer? 

i det stykke om lægehjælp via sms i martsnummeret 

af Hørelsen, står der intet om det sms 

nummer, man kan få udleveret på det lokale høreinstituttet 

(eller hvad det nu kaldes), hvis man 

ikke kan bruge telefonen og ringe 112. Det er ikke 

et nummer, der må offentliggøres, da man er 

bange for misbrug. Det er ikke sikkert alle svært 

hørehæmmede og døvblevne kender til nummeret 

og man får det ikke automatisk oplyst – jeg 

gjorde i hvert fald ikke. Fik det da jeg bad om det, 

men det kræver jo, at man ved det eksisterer. 

Som så meget andet indenfor høreomsorgen!! 


Med venlig hilsen 

inge-Lise 

kære inge-lise, 

Du har ret, der er ikke nogen automatisk oplysning 

om SMS-varsling. Det telefonnummer man 

skal sende en alarmerings-SMS til er fortroligt 

for at forhindre misbrug. Det er det lokale kommunikationscenter, 

der udleverer telefonnummeret, 

da behovet herfor beror på en konkret 

vurdering. Man skal altså kontakte det kommunikationscenter, 

man hører til. Find det via 

Høreforeningens hjemmeside. 

Venlig hilsen 

irene Scharbau, 

redaktør Hørelsen 

fejl vedr. tysk TTV 

i HØRELSEN nr 03, marts 2012 står på 

side 12 oplysninger om diverse tv-stationers 

undertekstsider. Der er en fejl, idet 

man skal på side 777 for at få undertekster 

på den tyske station ZDF. De to andre 

tyske station er ok med side 150. 

Venlig hilsen 

Dorrit Laustsen, Vojens 

dVd-opTager 

med TekST 

findeS! 

i HØRELSEN nr. 3, marts 2012 bliver oplyst, 

at Høreforeningen ikke er bekendt 

med, at der findes DVD-optagere med 

TTV-modtagere. 

Jeg kan heldigvis oplyse, at det findes. 

Jeg har en SAMSUNg BD-HDD Combo, 

model BD-D8900n. Den har en harddiskstørrelse 

på 1000 gB (1TB) men findes 

også i størrelse 250 gB og 500 gB. 

Ellers er de ens og har de samme specifikationer. 

Når jeg vil afspille/afspiller en optaget 

udsendelse, trykker jeg på fjernbetjeningens 

(harddiskoptagerens) tast for 

Tekst-TV og ser nu det samme Tekst-TVbillede 

fra samme tidspunkt, som optagelsen 

er optaget. Herefter trykker jeg på 

henholds 399 for TV2 eller 398 for Dr1, 

hvorefter TTV-underteksten bliver vist. 

Samsung-optagerne findes i dag med 

2 tunere (de første dog kun med en) , 

hvilket betyder, at man kan optage en 

udsendelse SAMTiDig med man afspiller 

en tidligere optaget udsendelse. 

Man kan imidlertid iKKE optage 2 udsendelser 

samtidig. 

Den har indbygget DVD-afspiller men 

ikke DVD-optager/brænder, hvorfor en 

optaget udsendelse ikke kan kopieres 

over på en DVD, hvilket har noget med 

copyright at gøre. 

Mig bekendt findes der kun 1 yderligere 

harddiskoptager, som er fra Lg. Vær 

opmærksom på, at den iKKE kan optage 

med undertekster. 

Venligst Frank grønning 

tekster 

via 

mediacenter 

Jeg har læst artiklen i Hørelsen nr. 3 

marts 2012 side 12 vedr. undertekster 

på TV-udsendelser. 

Det bemærkes ganske kort i rubrikken, 

at i ikke er bekendt med DVD-optagere 

med TTV-modtager. 

Jeg vil gerne henvise jeres opmærksomhed 

på, at man vha. en pc med TVtuner 

kan optage TV-udsendelser med 

undertekster. 

Jeg har selv et Microsoft Media Center 

kørende på en pc i min stue, og det 

fungerer fortræffeligt med optagelse og 

afspilning af TV med undertekster. 

Med venlig hilsen 

Martin Lund 

Svar: 

Kære Frank og Martin, 

Tusind tak for jeres mails. Nogle gange 

skriver jeg åbenbart mod bedre vidende. 

Det skyldes, at vi havde en række 

kontakter til producenter, dengang DVDoptagerne 

blev skabt. 

Da var meldingen fra producenterne, 

at de ikke ville indgå i denne problematik 

– men det er der så flere, der har 

gjort alligevel. 

Jeg bringer her jeres indlæg til glæde 

for de mange medlemmer, der har brug 

for tekster. i øvrigt oplyser den svenske 

høreforening, at svensk TV2 tekstes på 

side 299! 

Venlig hilsen 

irene Scharbau 

Redaktør, Hørelsen

kurser med hørehensyn 

Man kan godt få noget ud af et kursus, 

selvom man har nedsat hørelse. Højskolen 

Castberggård afholder en lang række kurser 

for mennesker med lyd- og høreproblemer. 

Kurserne er tilrettelagt således, at der tages 

hensyn til dine høreproblemer. 

Nogle af kurserne handler om høretab, mens 

andre kurser fx har et kreativt fokus. 

Du kan læse alt om Castberggårds kurser i 

2012 på www.cbg.dk 

JubilÆum i rødovre 

i 2012 har Høreforeningen gennem 100 år været 

talerør for mennesker med lyd- og høreproblemer. 

Foreningen har blandt andet været med til at 

sikre en god høreomsorg og arbejder fortsat for 

en velfungerende høreapparatbehandling som 

en af flere mærkesager. 

Når man bliver 100 år, skal det fejres på festlig 

og behørig vis: 

i Høreforeningen Rødovre lokalafdeling fejrer 

vi Jubilæet med: 

En høredag lørdag d. 21. april 

kl. 10.00 kl.15.00 

i Rødovre Frivilligcenter, 

Slotsherrens Vænge nr.2 

Dagens arrangementer: 

Efter formandens velkomst, åbnes dagen af 

Rødovre s Socialudvalgsformand Britt Jensen`s 

åbningstale, kort herefter vil Høreforeningen`s 

Landsformand Søren Dalmark tale om ” jubilæums 

forberedelserne. 

Endvidere vil vore 3 hørefirmaer: 

Scantone/v. Erik Funck, Unitron/ Line Duch philipsen, 

phonic Ear/ gina pickering, vise os hvad de 

har at præsentere for brugerne! 

Sandwich, kaffe/te, småkager kan købes 

Knud poulsen, formand for Rødovre høreforenings 

lokalafdeling. 

Døve og Hørehæmmedes Oplysningsforbund 

(DHO) arrangerer også en række 

kurser på Castberggård. Tre af disse kurser 

henvender sig særligt til Høreforeningens 

medlemmer. 

på www.dho.dk kan du se en oversigt og 

tilmelde dig. 

De kurser der udbydes som medlemskurser 

for Høreforeningens medlemmer er 

markeret med DHO/Høreforeningen. 

gaver 

Du kan støtte Høreforeningens arbejde 

med engangsbeløb. Alle bidrag er en stor 

hjælp. 

Du kan støtte på flere måder: 

– Netbetaling – donér et beløb via dankort. 

Se mulighederne nederst på denne 

side. 

– girokort – til giro 700 20 17 

– Bankoverførsel til Høreforeningens 

bankkonto i nordea – reg. nr 2191 og kontonr. 

807 56 12207 

– Check stilet til Høreforeningen. 

Medlemmer af Høreforeningen modtager 

hvert år et girokort til betaling af medlemskabet. 

Her er der afsat plads til at tilføje 

et frivilligt engangsbeløb som gave til 

foreningen. 

Regler for skattefradrag 

Beløb op til 14.500 kr. er fuldt fradragsberettigede, 

da Høreforeningen er godkendt 

af skattemyndighederne til at modtage 

gaver i henhold til Ligningslovens § 8 A. 

Høreforeningen skal blot have dit CpR-nr. 

for at indberette beløbet til SKAT. 

Medlemskab af foreninger er ikke fradragsberettiget. 

Derfor indgår et medlemskab 

af Høreforeningen ikke i det samlede 

gavebeløb. 

medlemmer 

foredragsrække 

Bemærk starttidspunkt kl. 19.00! 

hVem kan Jeg STole på? 

TiLRETTELAgT FOR HØRE- 

HæMMEDE i SCT. ANDREAS 

KiRKE, gOTHERSgADE 148, 1 

(LiFT), 1123 KØBENHAVN K. 

program: 

11. april2012: 

Forfatter Nikolaj Zeuthen: Jeg bestemmer, stol 

på mig – om tillid i livet og kunsten. 

23. april 2012: 

Korrespondent for 

dagbladet information 

i washington DC, 

Annegrethe Rasmussen: 

åh Danmark! 

Nye vilkår for demokratisk 

samtale. 

Foredragene tekstes. Teleslynge forefindes. 

alle arrangementer begynder kl. 19.00 og 

slutter kl. 21.30. 

Der er gratis, uforpligtende, offentlig adgang 

for alle uan–set høresituation uden forhåndstilmelding. 

Kaffe/te og kage kan købes. 

Se nærmere og se evt. ændringer på 

www.hhoest.dk 

præsten for de Hørehæmmede øst for Storebælt 

(Den Danske Folkekirke) 

peter Bjørn Hansen 

Sprogøvej 19, 3. th., 2000 Frederiksberg 

tlf.: 38 33 11 61 – 21 28 71 82 

www.hhoest.dk – e-mail: peha@km.dk 

ansat af Kirkeministeriet 

under tilsyn af Biskoppen over Københavns 

Stift 


medlemmer 

ny showroom i århus 

Af LiSBETH LEiCHT THOMSEN 

Aarhus Kommunes Høreteam, der før 

holdt til på Skovvangsvej, har fået nye 

lokaler på p. p. Ørumsgade 11 (i det tidligere 

Marselisborg Hospital). Lokalerne 

ligger i sammenhæng med Center for Syn 

og Hjælpemidler, så mange brugere kan 

spare skridt, når der er brug for hjælp til 

både syn og hørelse. 

Det er også samme sted, man søger 

hen, hvis man har brug for et ekstra høreteknisk 

hjælpemiddel. Ergoterapeuterne 

i Specialiseret Visitation har fået et lille 

rum, hvor man har mulighed for at afprøve 

forskellige telefoner, ringeapparater, 

teleslynger mv., så man sammen med 

hørekonsulenten eller ergoterapeuten kan 

finde frem til den rette løsning. Foreløbigt 

er det lille ’Showroom’ meget enkelt, men 

man forventer at få det indrettet med 

flere af de høretekniske hjælpemidler, der 

kan søges bevilling til hos kommunen. 

Samtidig er der sket en ændring i 

proceduren, når man ansøger om høreapparat 

i Aarhus. Tidligere lå afgørelse om 

en bevilling til tilskud hos visitatorerne/ 

sagsbehandlerne, men fremover er det 

hørekonsulenten og hørepædagogerne i 

Høreteamet, der tager stilling til ansøgningerne. 

Det giver en langt bedre faglig 

baggrund for afgørelserne. 

Der er lavet en folder om hørevejledning 

i Aarhus Kommune, hvor man kan læse 

om regler, åbningstider osv. Folderen kan 

læses eller downloades på Høreforeningen 

Aarhus Lokalafdelings site under 

information. 

Skæve udgivelsesdatoer i foråret 

i anledning af jubilæumsåret, hvor Hørelsen 

udkommer i 11 eksemplarer, vil der i løbet 

af foråret være flere udgivelsesdatoer. 

Det betyder, at du får blad 4 normalt. Det 

vil sige omkring den første i måneden. 

Blad 5 udkommer 27. april, blad 6 den 

14. maj og blad 7 den 15. juni. 


Det betyder, at der er andre deadlines for indlæg, 

og man skal huske nye datoer for optagelse 

til aktivitetsoversigten og debat indlæg, 

som iKKE bringes i blad nr. 6, der udelukkende 

vil have indhold af historisk karakter. 

Deadlines for blad 5 er 4. april. Deadline 

for blad nr. 7 er 20 .maj 

afl ysning! 

"DEN STORE HØREDAg" fredag 

d.28.4.2012 i Høreforeningen, Hedensted 

lokalafdeling aflyses hermed og 

med stor beklagelse. Dette sker på 

grund af massive aflysninger fra Leverandørforeningen. 

Venlig hilsen 

Hedensted lokalafdeling 

Det vil sige, at har man arrangementer fra 

1. maj frem til 15. juni, skal de med i blad 

nr. 5 med deadline 4. april. 

Venlig hilsen 

Irene Scharbau, redaktør

Deadline for maj-nummeret 2012: D. 4. 

april 2012. indlæg skal sendes på SKEMA 

til aktivitet@hoereforeningen.dk eller pr. 

post. 

REGION 

NORDJYLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Viggo Christensen, 

V. Søvej 10, Skørbæk, 

9240 Nibe, 

tlf. 24 83 66 48, 

e-mail: vbchristensen@gmail.com 

Frank M. Jensen, 

Gammel Landevej 33, Tornby 

9850 Hirtshals 

tlf. 98 97 74 75, 

e-mail: fmjtornby@stofanet.dk 

Alis Nielsen, 

Lille Volstrupvej 9, 

9230 Svenstrup, 

tlf: 98 38 90 94, 

mobil: 29 91 27 94, 

e-mail: aalborg@hoereforeningen.dk 

Jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 

7900 Nykøbing M., 

tlf. 97 72 52 90, 

e-mail j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

LOKALAFDELINGER 

BRØNDERSLEV 

Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, tlf. 98 84 36 82, 

e-mail: broenderslev@hoereforeningen.dk 

FREDERIKSHAVN 

Formand: Jørgen S. Hansen, Skræddervej 

19, Gærum, 9900 Frederikshavn, 

tlf. 98 48 64 75. 

tirsdag d. 24. april kl. 19 i Dagcentret, 

ingeborgvej 2, Frederikshavn vil der være 

sang og musik med Optimisterne. Kaffe/ 

te m. brød kr. 20. Teleslynge og skrivetolk 

forefindes. Tilmelding på tlf.: 98486475 

el. 98439182. 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej 

32, 9850 Hirtshals, tlf. 98 94 16 19, 

e-mail: kello@ofir.dk. 

Fast mødested, når andet ikke er angivet: 

Forsamlingsbygningen, Østergade 9 

i Hjørring. 

Onsdag d. 11. april kl. 15 – 17. Demonstration 

af forskellige teleslyngetyper. Udlån 

af teleslynge, FM-udstyr m.m. Hjælp 

til ansøgning vedr. teleslynge. Rådgivning 

vedr. høreapparater fra offentlig eller privat. 

Skaf nyt medlem eller prøvemedlemskab 

og få en flaske vin i gave. 

JAMMERBUGT 

Formand: Kim Østergaard Christensen, 

Slettestrandvej 5, 9690 Fjerritslev, tlf. 28 

89 33 10, e-mail: kimchr1975@gmail.com 

MARIAGER FJORD 

Formand: Søren Mathiasen, Ålborgvej 40, 

9560 Hadsund, tlf. 98 57 50 96, 

e-mail: Mathiasen-praest@privat.dk 

Onsdag d. 18. april kl. 19 i Teaterrestauranten 

i Hobro indbydes til fortælleforedrag 

ved sognepræst paul Chr. Arnbak fra 

Oue. Med fortællinger, digte og sange beskrives 

mennesker og landskabet ved Mariager 

Fjord. Teleslynge og skrivetolkning. 

Tilmelding til kaffebord senest lørdag d. 

14. april på tlf.: 98575096 el. 98525964. 

MORSØ 

Formand: Jens Peder Dalgaard, Enghavevej 

8, 7900 Nykøbing Mors, tlf. 97 72 52 90, 

e-mail: morsoe@hoereforeningen.dk 

REBILD 

Formand: Helmuth Jørgensen, Hjedsbækvej 

473, 9541 Suldrup, tlf. 98 65 30 47 

THISTED 

Formand: Aase Jensen, Nørregade 51, st. 

th., 7700 Thisted, tlf. 97 92 18 94 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Viggo Christensen, V. Søvej 10, 

Skørbæk, 9240 Nibe, tlf. 24 83 66 48, 

e-mail: vbchristensen@gmail.com 

AALBORG 

Formand: Alis Nielsen, Lille Voldstrupvej 

9, Godthaab, 9230 Svenstrup, 

tlf. 98 38 90 94, mobil: 29 91 27 94, 

e-mail: alisogkjeld@hotmail.com. 

torsdag d. 26. april kl. 18.30 – ca. 

21.30 på institut for Syn og Hørelse, Sofiendalsvej 

91, 9200 aalborg SV afholdes 

faglig aften, hvor hørekonsulent Hanne 

Vita Jensen, hørevejleder Lea Hansen, 

Faber Høreteknik, phonic Ear vil deltage. 

Der er teleslynge, og har man brug for 

skrivetolke aftales dette ved tilmeldingen. 

Tilmelding senest fredag d. 20. april til 

formanden. 

KONTAKTPERSONER – KLuBBER 

HØREHæMMEDE BØRNS FORæLDRE 

Mona Jensen, 

Grundtvigsvej 5, 

9800 Hjørring, 

Tlf. 42 30 35 80, 

e-mail: monkla2003@yahoo.dk 

REGION 

MIDTJYLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Kim Ruberg, 

Degnemosen 1, 

8740 Brædstrup, 

tlf. 76 58 70 00/21 41 13 67, 

e-mail kim@ruberg.dk 

Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27A, 8381Tilst, 

tlf. 86 24 33 45, 

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk 

Dorthe Sørensen, 

Vester Altanvej 42, st., tv 

8900 Randers C 

tlf: 22 26 12 62, 

e-mail: edorthes@privat.dk 

Torben Larsen, 

Nørreskov Bakke 93 B 

8600 Silkeborg 

tlf: 86 82 03 89, 

e-mail: silkeborg@hoereforeningen.dk 


FAVRSKOV 

Formand: Karen Abildtrup, Hjulby Hegn 

12, Spørring 8380 Trige, tlf. 86 98 95 19 

/ 30 42 95 72, e-mail: karenabildtrup@ 

gmail.com 

Onsdag den 9. maj .kl. 19-21 i Sundhedscafeen, 

Hovvej 76, 8370 Hadsten 

"En aften med øret i centrum” 

af en audiolog fra Audiologisk afdeling, 

Aarhus Universitetshospital. 

Om hørelse og høretab. Hvilke problemer 

er der, og hvad kan der gøres? 

Obs: Der forefindes teleslyngeanlæg i 

salen, ligesom der vil være skrivetolke 

tilstede hele aftenen. 

HEDENSTED 

Formand: Jens Præstegård, Mejsevej 15, 

Øster Snede, 8723 Løsning, tlf. 75 89 33 

56, e-mail: jkp11@os.dk 

aktiviteter & adresser 

HERNING 

Formand: Elisabeth Frølund Kjærgaard, 

Fenrisvej 4, 7400 Herning, tlf. 97 12 04 78. 


Herning Frivillig Center, Fredensgade 4 i 

Herning. 

Onsdag d. 18. april kl. 19 – ca. 21.30 på 

Herning HF og VUC, Brorsonsvej 2, 7400 

Herning afholdes foredraget ”Sådan er det 

for mig” ved Kathrine Lilleør. Et collageforedrag 

om mænd, kvinder, forældre og 

børn på baggrund af bestselleren ”Kvinde 

hvorfor græder du”. pris for deltagelse kr. 

50. ingen tilmelding. Alle er velkomne. Der 

vil være teleslynge. Arrangementet er i 

samarbejde med Handi Aktiv. 

Onsdag d. 25. april kl. 18 – 21 kommer 

høreguide og forfatter Lisbeth Leicht 

Thomsen og fortæller om et liv med tinnitus 

samt om sit forfatterskab. Kl. 19 

vil der være spisning for medlemmerne 

i anledning af Høreforeningens 100 års 

jubilæum. Vi skal have flæskesteg, citronfromage, 

kaffe/te og småkager. Egenbetaling 

for drikkevarer. pris for spisning kr. 

50. Begrænset deltager antal. Teleslynge 

og skrivetolke. Bindende tilmelding senest 

onsdag d. 11. april til formanden på 

tlf.: 21395991 el. e-mail: herning@hoereforeningen.dk 

HOLSTEBRO 

Formand: Gunnar Kristensen, 

Kobberupvej 95, Mejrup, 

7500 Holstebro, tlf. 97 42 86 13, 

e-mail: gunnar.kristensen@mvb.net. 


Aktivitetscenteret, Danmarksgade 13 A. 

torsdag d.19. april kl. 19 afholdes 

høreaften. Afdelingsleder for Center for 

Kommunikation Ole Arndal vil komme og 

fortælle om deres arbejde for hørehæmmede, 

træning efter Ci operation og tinnitus 

mm. Efter kaffen vil Kaj Feldborg 

fortælle om høretekniske hjælpemidler. 

Teleslynge og skrivetolke. Kaffe og brød 

kr. 45. Alle interesserede er velkomne. 

Tilmelding senest 5 dage før til inga på tlf.: 

97429120/40305602. 

HORSENS 

Formand: Thøger Jeppesen, Vestervænget 

7, Tvingstrup, 8700 Horsens, tlf. 75 66 71 

16, e-mail: thoger.jeppesen@mail.tele.dk 

IKAST-BRANDE 

Formand: Bjarne Dueholm, Mosevænget 

5, 7330 Brande, tlf. 97 18 05 30, e-mail: 

bjarne.dueholm@email.dk 



LEMVIG 

Formand: Annelise Lund Pedersen, 

Toldbodgade 5, 2., 7620 Lemvig, 

tlf. 97 82 33 99. På vores hjemmeside 

kan du læse alle nyhederne fra bestyrelsen. 

Du kommer direkte ind på siden ved 

at skrive www.hoereforeningen.dk/lemvig 

NORDDJURS 

Formand: Erling Jensen, Klibovænget 11, 

8963 Auning, tlf. 86 48 44 74, 

e-mail: klibo@elromail.dk 


Kulturhuset, Grenaa. 

ODDER 

Formand: Kristen T. Kristensen Nørlev 

Byvej 43, 8300 Odder, tlf.: 86 55 82 07, 

e-mail: tranum@email.dk 

RANDERS 

Formand: Dorthe Sørensen, Vester Altanvej 

42 st. tv, 8900 Randers C, tlf. 22 26 

12 62, e-mail: edorthes@privat.dk Fast 

mødested, når andet ikke er angivet: Randers 

Sundhedscenter Thorsbakke, Biografgade 

3, 8900 Randers C. 

RINGKØBING/SKJERN 

Formand: Ole Matthesen, Snebærvej 4, 

6950 Ringkøbing, tlf. 97 32 46 52, 

e-mail: olematthesen@webspeed.dk 

Onsdag d. 18. april kl. 16 – 18.30 på 

Seniorcentret i Skjern afholdes høredagsarrangement 

med deltagelse af 

hørepædagog, hjælpemiddeltekniker og 

audiologiassistent. Kom og få en snak 

med fagpersoner og Høreforeningen. Alle 

er velkomne. 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, Byvejen 21, 

Haarmark, 8305 Samsø, tlf. 86 59 32 67 

SILKEBORG 

Formand: Kirsten Jensen, Marsvej 6, 

Gjessø 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 03 89, 

e-mail:ki.jensen@fibermail.dk 


Frivilligcentret, Østergade 9 i Silkeborg. 

Vores rådgivning er ophørt, og vi anbefaler 

at se på vores hjemmeside med 

henvendelse til bestyrelsen. 

SKANDERBORG 

Tlf. 36 75 42 00 

e-mail: skanderborg@hoereforeningen.dk 

SKIVE 

Formand: Stinne Andersen, 

Lyngbakken 1, Sdr. Thise, 7870 Roslev, 

e-mail: skive@hoereforeningen.dk. 



Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A i Skive. 

STRUER 

Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj 5, 

7600 Struer, tlf. 97 86 52 10 

Mandag d. 16. april kl. 19 i Struer aktivitetscenter 

(indkørsel fra Nørregade) 

kommer oberstløjtnant Jens Sund og 

fortæller om emnet Afghanistan – historien, 

konflikten og mulighederne. Jens 

Sund har været udsendt som rådgiver for 

højtstående afghanske officerer og embedsmænd. 

Tilmelding senest d. 12. april 

til Grethe Jørgensen på tlf.: 97852002 el. 

til Jørgen Hermansen på tlf.: 97871519. 

SYDDJURS 

Formand: Bodil Frank, Ildervej 10, 

Thorsager, 8410 Rønde, tlf. 97 21 03 36 

mobil: 21245475, 

e-mail: Bodil.Frank@mail.tele.dk 

VIBORG 

Formand: Inge Madsen, Anemonevej 22, 

8850 Bjerringbro, tlf. 86 68 82 74 


Oasen, Brogade 5 i Bjerringbro. 

Derudover Café Hørelsen. Fast mødested 

og tid: De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 

1 i Viborg. 

Onsdag i lige uger kl. 15 – 17. Er vi 

nogle personer, der har de samme øre/ 

høreproblemer som dig, så vi kender lidt 

til, hvordan du har det. Vi kan ved snak og 

forståelse måske hjælpe dig til en bedre 

dagligdag. Vi har kaffe på kanden, hvis du 

kommer forbi. 

ÅRHUS 

Formand: Sanne Lauridsen, Engdraget 

27a, 8381 Tilst, tlf. 22 57 12 61, 

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk. 

OBS. Se også Favrskov her i aktivitetsoversigten! 


Langenæs Handicapcenter, Langenæs 

Allé 21, 8000 Århus C. 

Mandag d. 16. april kl. 19 – 21 vil der 

være cafe med åben vejledning. Bestyrelsens 

medlemmer står til rådighed for en 

individuel samtale, hvis du og/eller dine 

pårørende har behov for råd omkring dine 

høreproblemer. Vi er ikke fagpersoner, 

men vi har mange forskellige og personlige 

erfaringer, der kan være en hjælp for 

dig. Kaffe/te er gratis. ingen tilmelding. 

HØREFORENINGEN – 

KONTAKTPERSONER –KLuBBER 

HØREHæMMEDE BØRNSFORæLDRE 

E-mail: hbfu-midtjylland@hoereforeningen.dk 

Vibeke Christensen, Silkeborgvej 

65, 8641 Sorring, tlf: 86 95 72 96, 

mobil: 22 92 72 96. Nelly Thorsen, 

Ydunsvej 5, 8981 Spentrup, tlf. 86 47 94 00. 

Se hjemmesiden for aktiviteter. 

DØVBLEVNE 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaarsdahl, Engbjerg 144, 

7400 Herning, SMS. 60 22 40 80, e-mail: 

klub98-vestjyden@hoereforeningen.dk 

Århus Døvblevne Klub 

Formand: Bent Jensen, Sonnesgade 14, 

st. lejl. 15, 8000Århus C, tlf: 28 43 45 84, 

e-mail: aarhus-doevblevne-klub@hoereforeningen.dk. 


Klostergade 37, 2. sal, 8000 Århus C. 

torsdag d. 12. april kl. 19 vil der være instruktion 

i brug af hjertestarter. Der kommer 

to gæster og underviser os i, hvordan 

man bruger den. 

torsdag d. 26. april kl. 18.30 slutter 

klubben sæsonen af med forårsfest. Der 

vil være mulighed for at bestille smørrebrød 

til kr. 14 pr. stk. og drikkevarer kan 

købes til favorable priser. Mød op til en forhåbentlig 

god afslutning på sæsonen. 

REGION 

SYDDANMARK 

HB-MEDLEMMER: 

Hanne Nielsen, 

Tjørnehaven 87, 

5240 Odense NØ, 

tlf. 25 14 56 86, 

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk 

Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, 

tlf. 75 33 33 14, 

e-mail: kristiankhansen@hotmail.com 

Karl Erik Jensen, 

Hans Jacobsvej 5, 

6760 Ribe, 

tlf. 75 42 38 51, 

e-mail: karlerikjensen@gmail.com 

Fritz Larsen, 

Møsvråvej 30, 

6051, Almind, 

mobiltlf. 21 76 72 01, 

e-mail: fl@pc.dk 


ASSENS 

Pt. ingen aktiv bestyrelse. 

Kontaktperson: Torben Hald, tlf. 29 24 79 52, 

e-mail: t.b.hald@webspeed.dk 

AABENRAA 

Formand: Tage Juul, Kejsergade 8, Bov, 

6330 Padborg, tlf. 74 67 52 67, mobil: 

40 41 89 35, e-mail: tage@juul-bov.dk. 

Onsdag d. 18. april kl. 14.30 – 16.30 i 

Aktivitetshuset, Jernbanegade i padborg 

afholdes cafemøde. Et eftermiddagsmøde 

uden noget fast program, men med løbende 

orientering på høreområdet. i er 

velkomne til at tage en gæst med. Vi vil på 

dette møde fokusere på emnet Tinnitus 

og meniére. Kaffe kr. 25. 

BILLUND 

Formand: Kristian Hansen, Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, tlf. 75 33 33 14, 

e-mail: kristiankhansen@hotmail.com 

ESBJERG 

Formand: Karl Erik Jensen, Hans Jacobs 

Vej 5, 6760 Ribe, tlf. 75 42 38 51, e-mail: 

esbjerg@hoereforeningen.dk Se aktiviteter 

på www.hoereforeningen.dk/esbjerg 

Onsdag d. 18. april kl. 19 i Fritidshuset, 

Kirkegade 51, 6700 Esbjerg afholdes 

foredrag om Etiopien ved ingrid Sand Simonsen, 

der sammen med jordemoder og 

sygeplejerske Marie Ammitzbøl har kørt 

gennem landet. ingrid Sand Simonsen 

viser billeder og fortæller om de mange 

besøg hos børne- mødreprojekter, hospitaler, 

skoler, sundhedsklinikker og om den 

meget særprægede natur. gratis entre. 

Kaffe/te og øl/vand samt brød kan købes. 

Onsdag d. 18. april kl. 20.30 efter foredraget 

vil der være valg til Kirkeudvalget. 

Formanden for Kirkeudvalg Vest ingrid Sand 

Simonsen vil oplyse nærmere om det kommende 

valg. Kirkeudvalget varetager hørehæmmede 

og døvblevnes interesser i hele 

Vestdanmark. Der er mulighed for at stille 

op til valget. For yderligere oplysninger se 

vores hjemmeside eller kontakt ingrid på tlf.: 

75191109 eller Søren Skov på tlf.: 65923033. 

Onsdag d. 2. maj kl. 19 tager vi på virksomhedsbesøg 

i Ribe, hvor vi skal besøge 

landets ældste familieejede sodavandsfabrik 

Frem. Der vil være smagsprøver samt 

kaffe/te og kage. Bestyrelsen arrangerer 

samkørsel ved behov. Tilmelding til formanden 

el. på tlf.: 23258878 el. 75101277. 

Se alt på lokalafdelingens hjemmeside.

FREDERICIA 

Pt. ingen bestyrelse. 

Tlf. 36 75 42 00, 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

FÅBORG-MIDTFYN 

Formand: Mogens Johansen, 

Mellemager 30, 5750 Ringe, 

tlf. 62 62 30 90, e-mail: mojo@5750.dk 

HADERSLEV 


Tlf. 36 75 42 00, 


KERTEMINDE 


Tlf. 36 75 42 00, 


KOLDING 


Kontaktperson: Arne Jessen, Julivænget 6, 

6000 Kolding, tlf. 75 51 88 86, 

e-mail: arnesj@stofanet.dk 

LANGELAND 


Kontaktperson: Herluf Lykkegaard, 

Peløkkevej 84, 5900 Rudkøbing, 

tlf. 62 51 30 60, e-mail: herluf@mail.dk 

MIDDELFART 

Formand: Per Laugesen, Elmegade 28, 

5500 Middelfart, tlf.: 64 41 83 14, 

e-mail: middelfart@hoereforeningen.dk 


Sognegården v. Middelfart Kirke, Algade 7, 

Middelfart. 

Arrangementer og kommende bestyrelsesmøder 

annonceres fast under www. 

hoereforeningen.dk/middelfart 

NYBORG 

Formand: Anna Bettina Hansen, 

Gl. Vindingevej 332, 5800 Nyborg, 

tlf. 65 30 20 90, 

e-mail: nyborg@hoereforeningen.dk 

ODENSE 

Formand: Hanne Nielsen, tlf. 25 14 56 86, 

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk. 

Hanne Nielsen kan træffes på tlf. mellem 

kl. 16 og 18. Sekretær/webredaktør Kurt 

Jensen, tlf. 66 10 48 21, e-mail:kurtj@ 

galnet.dk. 


Bolbro ældrecenter, Stadionvej 50, 5200 

Odense V, Indgang K. 

Onsdag d. 18. april kl. 14 – 16.30 kommer 

korshærs- og gadepræst peter Thys- 

sen og fortæller om sit liv som gadepræst 

på f.eks. Egeskov marked. Arrangementet 

er gratis for medlemmer. ikke medlemmer 

kr. 25. Der kan købes kaffe samt øl/vand. 

Medbring selv brød. 

fredag den 27. april. kl. 10 -11.30. Jubilæumsreception. 

Sted: Odense Rådhus, Rådhushallen 

Velkomst: Borgmester Anker Boye. Underholdning: 

Arne Lundemann. Receptionen 

er åben for alle 

Rådhuset er vært ved vin/øl/vand/snacks 

SVENDBORG 

Formand: Grethe Hansen, Grønnegade 10, 

5700 Svendborg, tlf. 62 22 62 13. Fast 

mødested, når andet ikke er angivet: 

Skallen, Møllergade 99 i Svendborg. 

SØNDERBORG 

Formand: H. Harry Sønnichsen, 

Kærmindevej 28, 6400 Sønderborg, 

tlf. 74 42 30 37, mobiltlf. 40 82 69 19, 

e-mail: harry@stofanet.dk 


Aktivitetshuset Alléen. 

Onsdag d. 23. maj kl. 9 tager vi på 

udflugt via Bredebro + Ballum (rundstykker 

+ kaffe i bussen) til Lindtrup, hvor vi 

spiser på Lindtrup Kro ca. kl. 12.00/12.30. 

Herfra kører vi til gram Slot, hvor vi får en 

rundvisning på ca. 1,5 time. Efter rundvisningen 

kaffe m/bolle + kage. Max 48 deltagere 

efter først til mølleprincippet. pris 

kr. 225 for medlemmer. Tilmelding og betaling 

første gang lørdag d. 7. april derefter 

senest lørdag d. 21. april til formanden. 

TØNDER 


Tlf. 36 75 42 00, 


VARDE 

Formand: Søren Peder Sørensen, 

Langhedevej 12, 6800 Varde, 

tlf. 75 26 10 06 

Fast mødested, når andet ikke er nævnt: 

Medborgerhuset, Storegade 57, 1. sal, 

6800 Varde. 

VEJEN 

Formand: Lars Bang Jeppesen, 

Kongeåvej 28, Skibelund, 6600 Vejen, 

tlf. 75 36 22 01, fax. 75 36 22 05, 

e-mail: mette@bangjeppesen.dk 

VEJLE 

Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej 30, 

6051 Almind, tlf. 21 76 72 01, e-mail: 

fl@pc.dk/vejle@hoereforeningen.dk. 

Hjemmeside: www.hoereforeningen.dk/ 

vejle. 

Fast mødested, når andet ikke er nævnt: 

Vejle Handicapcenter, Grønnegade 7, Vejle. 

fredag d. 18. maj. Høreforeningens 100 

års jubilæumsreceptionsbustur til Københavns 

Rådhus. Start fra Esbjerg med 

opsamling undervejs. på vejen over gøres 

holdt med kaffe og rundstykker. Reception 

kl. 12.30 – 15.30. på vejen hjem inden 

Storebælt spises en finere middag. pris 

alt inkl. 450 kr. pr. person. Tilmelding efter 

først til mølleprincippet inden d. 15. april 

til formanden. Herefter gives yderligere 

instrukser over mail. 

Derudover Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter, 

grønnegade 7, Vejle. åbningstid: 

Onsdag i den første ulige uge i hver måned 

fra kl. 16.00 til 18.00. Sæson: Forår fra 

jan.-maj og efterår fra sept.-dec. Cafevært: 

Johnna Kyed tlf. 21 12 06 13 og Bente 

Harbo tlf. 75 86 88 41. HyggeCafé, hvor 

berørte af menière, tinnitus eller andre 

høreproblemer kan komme og få en snak. 

i øvrigt er alle interesserede velkomne. 

ÆRØ 

Formand: Susan Kromann, Enighedsstræde 

2, 5960 Marstal, mobiltlf. 40 25 84 77, 

e-mail: susankromann@tdcadsl.dk 

HØREFORENINGEN – 

KONTAKTPERSONER – KLuBBER 

DØVBLEVNE 

MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, Lumbyesvej 8, 

10-1, 7000 Fredericia, SMS: 26 68 91 24, 

e-mail: mhs-klubben-fredericia@hoereforeningen.dk. 


Center for Høretab, Mercurvænget 2, 

Fredericia. 

Hver onsdag (fra september til maj, 

uden for skoleferierne), kl. 19.30 – 22 vil 

der være badminton, svømning og socialt 

samvær. 

Lørdag d. 21. april kl. 13 – 17 i Frivilligcenter 

Fredericia, Vendersgade 63 i 

Fredericia afholdes forårskomsammen. 

Mad og kaffe kr. 100. Medbring selv andre 

drikkevarer. Tilmelding senest lørdag d. 

14. april. 

MHS-klubben Vejen 

Kontakt: Mette Bang Jeppesen, Kongeåvej 

28, 6000 Vejen, tlf./ teksttlf. 75 36 

22 01, Fax 75 36 22 05, e-mail: mette@ 

bangjeppesen.dk 



Formand: Solvejg Kønig, tlf. 64 41 42 11, 

e-mail: 

hbfu-syddanmark@hoereforeningen.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HB-MEDLEMMER: 

Helene Svendsen, 

Mejsevangen 5, 

3700 Rønne, 

tlf.nr.: 56 95 06 91, 

e-mail: helene@svendsen.mail.dk 

Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 

3060 Espergærde, 

tlf. 27 35 75 10, 

e-mail: niels@garboe.eu 

Henri Nimb, 

Virum Stationsvej 194, 

2830 Virum, 

tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10, 

e-mail: hnimb@live.dk 

Leif Sønderby, 

Søholtparken 30, 

2660 Brøndby Strand, 

tlf. 36 94 87 30, 

e-mail: leif@011157.dk 


ALBERTSLUND 


Tlf. 36 75 42 00, 


ALLERØD 

Formand: Thomas Waldorff, 

e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk 

BALLERUP 

Formand: Gonni Nielsen, Baltorpvej 105 

st. tv., 2750 Ballerup, tlf. 44 97 18 01, el. 

mobil 20 61 21 05, e-mail: ballerup@hoereforeningen.dk 

Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Ballerup Præstegård, 

Præstevænget 2A, 2750 Ballerup. 

BORNHOLM 

Formand: Helene Svendsen, Mejsevangen 

5, 3700 Rønne, tlf. 56 95 06 91. e-mail: 

helene@svendsen.mail.dk. Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Sagahuset, 

Sagavej 1 i Rønne. 



Onsdag d. 18. april kl. 17 i glassalen i 

Sagahuset får vi besøg af to fra Kommunikationscentret, 

der kommer og fortæller 

om arbejdet med hørehæmmede, samt 

hvad de kan hjælpe os med. Der serveres 

kaffe og brød. Tilmelding til Helene på 

tlf.: 56 95 06 91 eller Wanda på 

tlf.: 56 49 83 17. 

BRØNDBY 

Formand: Leif Sønderby, Søholtparken 

30, 2660 Brøndby Strand, tlf. 36 94 87 

30, e-mail: broendby@hoereforeningen. 

dk Fast mødested, når andet ikke er angivet: 

Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 

31 i Brøndby. 

EGEDAL 

Formand: Annette Egeskov Storgaard, 

Enghøjvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse, 

tlf. 48 18 42 54, el. mobil 30 27 42 54. 

E-mail: egedal@hoereforeningen.dk. 

Vores informationsmateriale kan rekvireres 

hos formanden. 

FREDENSBORG 

Formand: Hans Erik Lind-Madsen, Mølledammen 

7 J, 2980 Kokkedal, tlf. 49 19 39 

76, e-mail: fredensborg@hoereforeningen.dk. 


Egedal Medborgerhus. Egedalsvej 2, 

2980 Kokkedal. Tilkørsel fra Brøndsholmdalsvej. 

torsdag d. 12. april kl. 13 – 15 kommer 

Michael Andreassen og demonstrerer de 

nyeste høretekniske hjælpemidler fra 

phonic Ear. Han kommer desuden med 

kage til kaffen. 

FREDERIKSBERG 

Formand: Bolette Østberg, Madvigs Allé 

13, 2. th., 1829 Frederiksberg, 

tlf. 23 43 68 43, e-mail: 

frederiksberg@hoereforeningen.dk. 

torsdag d. 19. april kl. 19 – 21 på Sankt 

Knuds Vej 36 1.sal, 1903 Frederiksberg 

C kommer speciallæge i øre- næse og 

halssygdomme Jeanne A. Rungby fra 

Frederiksberg og fortæller om øresygdomme, 

og om hvad vi selv kan gøre for at 

undgå dem og behandle dem. Der vil være 

lejlighed til at stille spørgsmål. Alle er velkomne, 

og tilmelding er ikke nødvendig. 

Onsdag d. 2. maj kl. 16 – 18 i DR Koncerthuset, 

Emil Holms Kanal 20, 0999 

København C skal vi høre DR Symfoni- 

Orkestret spille Dvorák ”Fra den nye verden”, 

og inden koncerten kl. 17 byder vi på 

et glas vin/øl/vand. Max 40 deltagere. pris 

for koncert inkl. vin/øl/vand kr. 50. Tilmelding 

til formanden senest d. 25. april. 


Lørdag d. 12. maj kl. 14 – 17 på Sankt 

Knuds Vej 36, 1903 Frederiksberg C afholdes 

jubilæumsreception. Høreforeningens 

100 års jubilæum fejres lokalt på Frederiksberg 

i samarbejde med lokalafdelingerne 

i København og Tårnby. Af hensyn 

til arrangementet vil vi gerne have en 

tilmelding senest d. 26. april. 

FREDERIKSSUND 

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 6, 

3600 Frederikssund, tlf.: 47315504 

e-mail: ole.thing@mail.dk. 


Mødelokalet på Elværket, Ved Kirken 1, 

3600 Frederikssund. 

tirsdag d. 17. april kl. 19 i Elværket, Ved 

kirken 6, 3600 Frederikssund afholdes 

ekstraordinært årsmøde. Tilmelding til 

formanden på tlf.: 47315504. 

FURESØ 

Formand: Mai-Britt Larsen, Tornehøj 122, 

3520 Farum, tlf. 44 99 77 59, 

e-mail: mlarsen@post9.tele.dk 

GENTOFTE 

Formand: Grete Boisen, Ordrup Jagtvej 40 

B, st. th., 2920 Charlottenlund, 

tlf. 39 64 19 67, mobil: SMS 41 97 32 60. 

GLADSAXE 

Formand: John Agerholm, Rolf Krakes Allé 

23, 2860 Søborg, tlf. 39 56 22 65, 

e-mail: jagerholm@webspeed.dk 


Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 

200, 2860 Søborg. 

torsdag d. 26. april kl. 16 – 17. åbent 

hus. Spørg om alt inden for vores område. 

F.eks. om hvordan man får et høreapparat 

og om hjælpemidler eller også om, hvordan 

man får evt. tilskud. 

GLOSTRUP 

Formand: Asta Holm, Diget 37, 1. tv., 

2600 Glostrup, tlf. 60 43 12 71, 

e-mail: glostrup@hoereforeningen.dk 


Aktivitetscentret, Sydvestvej 12 i 

Glostrup. 

den første tirsdag i hver måned fra kl. 

10 – 12 træffes bestyrelsen i Aktivitetscentret. 

Har du spørgsmål om høreapparater, 

hjælpemidler, tilskud mm., oplyser vi 

om muligheder og regler. Du kan også udveksle 

erfaringer med andre ligestillede. 

Søndag d. 15. april kl. 14 – 16.30 kommer 

Steen wiinholt og fortæller om hans 

fantastiske oplevelser med Siriuspatruljen 

på Østgrønland. Foredraget suppleres 

med lysbilleder, der viser årets gang set 

ud fra et både historisk og et nutidigt 

perspektiv. pris kr. 50 inkl. kaffe og kage. 

Tilmelding senest torsdag d. 12. april på 

tlf.: 60431217 el. 61695732. arrangementet 

er i samarbejde med ishøj og Taastrup 

lokalafdelinger. 

GRIBSKOV 

Formand: Birgitte Thorsmølle, Birkevang 

223, 3250 Gilleleje, tlf. 48 35 55 28, 

e-mail: thorsmol@mail.dk. 


Frivilligcenteret, Holtvej 8 i Græsted. 

HALSNÆS 


HELSINGØR 

Formand: Vivian Skibye Christensen, 

Langebjergvej 452, 3050 Humlebæk, 

tlf. 49 19 37 57, 

e-mail: vivian.skibye@mail.dk. 


Fællessalen i Fiolen, Fiolgade 17 A, 

Helsingør. 

Mandag d. 16. april kl. 14 – 17 mødes 

vi igen til en lille hyggesnak, hvor vi kan 

drøfte hvad vi skal det næste halve år. 

HERLEV 

Formand: Villy Nielsen, Godstedvej 12, 

2730 Herlev, tlf. 44 94 41 23, 

e-mail: villy.m.nielsen@mail.dk. 


Kontaktstedet, Herlev Hovedgade 172, 

2730 Herlev (Bus 350 S – 167) 

HILLERØD 

Formand: Hanne Granum, Skansevej 59 

1.th., 3400 Hillerød, tlf. 59 32 10 23/ 

61 16 41 65, e-mail: hanne@granum.dk. 


Kommunikationscentret, Skansevej 2 D, 

3400 Hillerød. 

HVIDOVRE 

Formand: Niels Jensen-Storch, Brostykkevej 

24, 2650 Hvidovre, tlf. 36 78 51 06, 

e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk 

tirsdag d. 24. april kl. 19 – ca. 21 i lille 

Frihedens Aktivitetscenter, Lille Friheden 

1, 2650 Hvidovre kommer ørelæge Steffen 

Ørntoft og fortæller om sine erfaringer. 

Vi skal høre om årsagerne til høretab og 

øregangsproblemer som ørevoks, eksem 

og infektion. Der vil være lejlighed til at 

stille spørgsmål om problemer indenfor 

høreområdet. Kaffe/te og brød. Højtale- og 

teleslyngeanlæg samt skrivetolke. Entre 

kr. 20. 

HØJE-TAASTRUP 

Kontaktperson: Jannie Olsen, Blichersvej 

19, 2630 Taastrup, tlf. 30204078, 

e-mail: jannieolsen@hotmail.com 

Lokalafdelingen samarbejder med 

Glostrup Lokalafdeling, se derfor månedens 

aktiviteter under Glostrup. 

Derudover Hørerådgivningen Træningscentret, 

Espens Vænge 44 i Tåstrup. Den 

2. mandag i hver måned fra kl. 10 – 12 

er Emma Jøhl klar med høreomsorg og 

rådgivning. Her kan du få dit høreapparat 

renset og skiftet slanger og få gode råd 

om nyanskaffelser og om brugen, regler 

og tilskud. 

HØRSHOLM 


Tlf. 36 75 42 00, 


ISHØJ 

Formand: Carl Bjerre, Ågården 37 st.th., 

2635 Ishøj, tlf. 43 53 56 58, 

mobil. 23 24 01 58, 

e-mail: ishoej@hoereforeningen.dk. 

Lokalafdelingen samarbejder med 

Glostrup Lokalafdeling, se derfor 

månedens aktiviteter under Glostrup. 

KØBENHAVN 

Formand: Eva Baunsgaard, Glentemosen 

22, 2.tv, 2605 Brøndby, tlf. 43 45 12 18, 

e-mail: evabaunsgaard@gmail.com. 


Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C, tlf./fax 33 24 75 47, e-mail: 

LBH.KK@mail.dk , Telefon og ekspeditionstid: 

Mandag til torsdag, mell. Kl. 10-12. 

udenfor kontortid modtager tlf.-svarer 

besked. 

tirsdag d. 17. april kl. 16 – 19. Tinnitus, 

Meniere, Høretab, Lydoverfølsomhed? Københavns 

afd. i samarbejde med House of 

Hearing, holder rådgivningsaften. Kom og 

få råd og vejledning af psykolog, afspændingspædagog, 

socialrådgiver, hørepædagog, 

akustiker og ligestillede om hvordan 

du kan tackle dine øre/høre-problemer. 

Arrangementet er gratis. info: 33 25 54 55 

eller www.houseofhearing.dk. 

Lørdag d. 21. april kl. 11 tager vi på 

rundvisning i Cisternerne på Frederiksberg. 

Vi mødes ved indgangen til 

Cisternerne i Søndermarken (overfor Zoos 

indgang), hvor vi vil blive guidet rundt. 

praktisk fodtøj anbefales. Frokost på 

restaurant pilen. Drikkevarer er for egen 

regning. pris for medlemmer kr. 100 og 

kr. 150 for ikke medlemmer. Tilmelding og 

betaling senest d. 12. april.

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Iben Overgaard, e-mail: lyngbytaarbaek@hoereforeningen.dk 

Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Sognegården, 

Christianskirken, Christians X´s Alle 

120, 2800 Kgs. Lyngby. 

Onsdag d. 18. april kl. 19 – ca. 21 får vi 

besøg af Michael Andreassen fra phonic 

Ear, der vil fortælle om firmaets produkter 

og besvare spørgsmål fra deltagerne. 

RUDERSDAL 

Formand: Curt Carlsen, Nørrevang 55, 

1.th, 3460 Birkerød, tlf. 48 19 25 25, 

mobil 61 79 51 69, e-mail: curtcarlsen@ 

yahoo.dk 

den 2. torsdag i hver måned fra kl. 

16.30 – 19 på Skovgærdet 4, 2850 Holte, 

(lige ved Rudersdal Rådhus, 5 min. gang 

fra Holte st.), er der åben konsulenttjeneste. 

Du kan spørge om alt. Til stede vil bl.a. 

være en socialrådgiver. gratis adgang. 

Kaffe/te og lidt guf. Alle er velkomne. 

RØDOVRE 

Formand: Knud Poulsen, Valhøjs Allé 79, 

5. th., 2610 Rødovre, tlf. 36 41 44 71, email: 

rkpo@webspeed.dk. Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Ørbygård, Medelbyvej 

6, lokale 208, Rødovre. 

tirsdag i ulige uger fra kl. 11 – 12, 

Cafébiblioteket Milestedet, Nørrekær 8, 

Rødovre. 

tirsdag i lige uger fra kl. 11 – 12, Sundhedscentret, 

Egegårdsvej 77, Rødovre. Få 

vejledning af frivillige med egne erfaringer 

og viden om høreproblemer. Der gives oplysninger 

om mulighed for at søge hjælp 

hos ørelæge, tale- og høreinstitut, samt 

evt. til kommunen. Kontaktperson: Lokalafdelingsformanden. 

Lørdag d. 21. april kl. 10 – 15 i Rødovre 

Frivilligcenter afholder Rødovre høredag, 

hvor tre høreapparatfirmaer viser det 

nyeste indenfor høreapparater og andre 

hjælpemidler. Sandwich og øl/vand samt 

kaffe/te kan købes. Kom og se. Alle er 

velkomne. 

TÅRNBY 

Formand: Liselotte Nielsen, Englandsvej 

282 st.th., 2770 Kastrup, tlf. 32 50 

90 61, e-mail: hh@nielsen.mail.dk. Fast 

mødested, når andet ikke er angivet: Foreningscentret 

Postkassen, Amager Landevej 

71, Kastrup. 

Mandag d. 16. april kl. 14 – ca. 17 fejrer 

vi lokalafdelingens 5 års fødselsdag, og 

samtidig markerer vi Høreforeningens 

100 års beståen. Vi vil hygge os med 

kaffe/te m. boller og lagkage samt en lille 

en til halsen. Lokalafdelingen er vært ved 

kaffe mv. Vi har indbudt Hjernesagens 

lokale afdeling til at fejre begivenhederne 

med os. Der vil være skrivetolke. Der kan 

købes øl/vand for hhv. 10 og 5 kr. 

VALLENSBÆK 

Formand: Hanne Jespersen, Tandrupvej 7, 

2665 Vallensbæk Strand, tlf.43 73 42 65, 

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk 

KLuBBER – KONTAKTPERSONER 

FILMKLuBBEN 

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på Skt. Knudsvej 

36, 1., 1903 Frederiksberg. Kontaktperson: 

Arne Blessing, Jernbane Allé 16, 

st. th., 2720 Vanløse, tlf. 38 79 01 50, 

SMS. 24 26 20 33 


Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C. 

fredag d. 20. april kl. 14.30 – 17.30 

vises ”Tag med til Rønneby kro”. Spilletid 1 

time og 40 min.. Dansk film. 

DØVBLEVNE 

Klub Hellerupperne 

Formand: Peter Lundh, Hellerupvej 4, 3. 

th., 2900 Hellerup, 

e-mail: peter_lundh@webspeed.dk. 

Klubbens formål er at samle døvblevne 

og svært hørehæmmede samt pårørende 

i alle aldre til samvær med ligestillede. 

Har du lyst til at indgå i det sociale samvær, 

er du velkommen i vor klub – kontakt 

venligst bestyrelsen. Et minimum af 

kendskab til tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er påkrævet. 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, Hyrdevej 8, 3060 

Espergærde, tlf. 27 35 75 10, fax. 32 12 

06 15 e-mail: niels@garboe.eu. 


Kommunikationscenteret, Skansevej 2D, 

3400 Hillerød. 

tirsdag d. 10. april kl. 19 – 22 i lokale 

309 er det igen tid til at øve TSK. Bagefter 

snakker vi og drikker kaffe. 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med hel eller delvis hørenedsættelse. 

Ved behov anvendes skrivetolk 

og støttetegn. Formand: Kurt Johnsen, 

Vildtbanestien 19, st., 2635 Ishøj, 

tlf. 43 73 99 22, e-mail: kurtj@ishoejby.dk 


Frankrigsgade 4, 2300 Kbh. S. 

torsdag d. 12. april kl. 18.30 – 21.30 giver 

klubben lagkage og bobler i anledning 

af Ellens 100 års fødselsdag. 30 kr. pr. 

medlem er inkl. gave til Ellen. 

Club 88 

Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade 6, 

4. tv., 1732 Kbh. V, tlf. 33 22 83 14, 

e-mail: Ingelise.blixt@gmail.com og 

Kirsten Sørensen, Store Møllevej 20, 1. tv., 

2300 Kbh. S, tlf. 26 55 55 15. 


Sankt Knuds Vej 36, 1, kl. 19.00, den første 

tirsdag i hver måned, undtagen juli og 

august, hvis ikke andet er oplyst. 

tirsdag d. 3. april kl. 19 afholdes foredraget 

”Lidt af hvert” ved per Hammerich. 


Kontakt: Camilla Nielsen, Frejasvej 53, 

3600 Frederikssund, tlf. 23 24 70 91, 

e-mail: cnielsen@pc.dk 

fredag d. 1. juni – søndag d. 3. juni er 

der weekendtur. Vi har booket St. Heddinge 

vandrehjem og er ved at planlægge 

forskellige aktiviteter. indbydelse kommer 

senere. 

REGION 

SJæLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, 

tlf. 59 44 00 23, 

e-mail: kalinga@mail.tele.dk 

Svend Stennicke Larsen, 

Lyngevej 34, Ny Fløng, 

2640 Hedehusene, 

tlf. 46 56 03 07, 

fax. 46 56 03 37, 

e-mail: stennick@post5.tele.dk 

Henning Johansen, 

Reimersgade 1 

4900 Nakskov 

tlf. 54 95 15 01/40 26 55 01, 

e-mail: hen.johansen@gmail.com 

Ib Petersen, 

Blåbærvej 14, 

4735 Mern, 

mobil: 40 86 74 82 

e-mail: taxaib@mail.tele.dk 

LOkaLafdeLinger 

FAXE 


Tlf. 36 75 42 00, 



GREVE 


Tlf. 36 75 42 00, e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

GULDBORGSUND 

Formand: Bjarne Hansen, Asgaardsvej 10, 

4873 Væggerløse, tlf. 29 72 82 13, 

e-mail: kettyogbjarne@gmail.com 

første tirsdag i hver måned kl. 19 – 21 

på paul Martin Møllers Vej 22 afholder vi 

møde. For transport til mødet ring senest 

tre dage før til Bjarne på tlf. 29 72 82 13. 

tirsdag d. 3. april kl. 19 - 21 på paul 

Martin Møllers Vej 22 afholdes foredrag 

af Re Sound høreapparatfirma om deres 

produkt. Råd og vejledning. 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, tlf. 59 44 00 23, e-mail: 

holbaek@hoereforeningen. dk 


Elisabethcentret, Carl Reffsvej 2 – 4 

i Holbæk. 

Lørdag d. 14. april kl. 16 i Kirkeladen, 

gl. Ringstedvej 65, Tv. Merløse afholdes 

afslutning af sæson samt markering 

af Høreforeningens 100 års jubilæum. 

Koncert med salonmusik, piano og fløjte. 

Derefter serveres en veltillavet menu 

samt kaffe/te og kage. Arrangementet 

er gratis for medlemmer. gæster kr. 200. 

Alle betaler selv for drikkevarer. Tilmelding 

senest d. 8. april til formanden el. på email: 

kalinga@mail.tele.dk. Bus 501 A fra 

stationen kl. 15.15 til Markskellet. 

KALUNDBORG 


Tlf. 36 75 42 00, 


KØGE 

Formand: Carit Andergren, Overdrevsvejen 

86, Lellinge 4600 Køge, tlf. 56 82 15 27, 

SMS 21960496, e-mail: abc@123mail.dk 

Fastmødested, når andet ikke er angivet: 

Mødelokalet over Biblioteket Ølby bycenter, 

(indgang v. posthuset). Se vores kommende 

aktiviteter på www.hoereforeningen.dk/koege 

Lørdag d. 14. april kl. 18 i mødesalen på 

1. sal afholdes forårsfest/sæsonafslutning/lidt 

100 års jubilæum. Der vil være 

italiensk buffet med et glas vin, en øl el. 

vand. yderligere drikkevarer er for egen 

regning. Underholdning af gårdsangerne 

fra Køge Spillemændene. Der vil blive solgt 

amerikansk lotteri. pris for deltagelse 

kr. 50 for medlemmer og kr. 200 for ikke 

medlemmer. 



LOLLAND 

Formand: Henning Johansen, Reimersgade 

1, 4900 Nakskov, tlf/fax. 54 95 15 01, 

e-mail: hen.johansen@gmail.com. 

torsdag d. 12. april kl. 17 – 19.30 i 

Frivilligcentret i Maribo, Sdr. Boulevard 

84 kommer Oticon på besøg. Vi skal 

høre om hørelse og høreapparater samt 

den nyeste teknologi og udvikling, som 

kan hjælpe os i hverdagen. Der serveres 

sandwich og lidt at drikke. Arrangementet 

koster kr. 75. Tilmelding senest d. 9. april 

til lis petersen på tlf.: 54922880 mellem 

kl. 17 – 19. 

NÆSTVED 

Formand: Merete Frederiksen, 

Fjordbakken 5, Dyves Bro, 

4700 Næstved, tlf. 55 77 20 25, 

e-mail: mkfrederiksen@stofanet.dk. 

tirsdag d. 17. april kl. 14 – 16 i cafeen 

i Frivilligcentret kommer audiologisk 

salgschef fra widex pia Lund og fortæller 

om, hvad vi kan vente os af de nyeste 

høreapparater samt om det nyeste indenfor 

tekniske hjælpemidler. Der vil være 

teleslynge og skrivetolke. Der vil være 

kaffe og kage. 

ODSHERRED 

Formand: Doris Jensen, Lyder Høyersvej 

17, 4571 Grevinge, tlf. 59 65 95 14. 


Pakhuset i Nykøbing Sjælland. 

RINGSTED 


Kontaktperson: Kurt Christensen, Vilhelm 

Andersensvej 20, 1. tv., 4100 Ringsted, 

tlf. 57 61 11 41. 

Svimmelhed? 

Menieres? 

Er alt andet forsøgt? 

Så gå ind på: 

www.freewebsiteservice.com/ 

svimmelhed-menieres 


ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke Larsen, 

Lyngevej 34, Ny Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46 56 03 07, mobil: 29 43 65 95, 

e-mail: stennicke@it.dk 


Fysio Centret, Københavnsvej 170, 4000 

Roskilde. Bus 123 kører næsten til døren, 

stå af ved stoppested ”Roskilde Postcenter”. 

Faste minuttal fra stationen: 24-44- 

04. Se endvidere www.hoereforeningen. 

dk/roskilde 

Mandag d. 16. april kl. 15 – ca. 17 på 

CSU, Elisagårdsvej 7, 4000 Roskilde. 

Møde i hyggeklubben. Kom og vær med 

denne eftermiddag, hvor vi igen hygger os 

sammen, som altid på hørehæmmedes 

betingelser. Kaffe/te og kager – pris 20 kr. 

fredag d. 27. april kl. 18 – ca. 22 i 

restaurant Vigens selskabslokaler, Baunehøjvej 

5, Veddelev, 4000 Roskilde afholder 

vi forårsfest. Der vil være velkomstdrinks 

samt 3 retters menu. Herefter kaffe. 

Drikkevarer til menuen er et glas vin el. 

øl/vand. pris for deltagelse kr. 250 pr. 

medlem og kr. 395 for gæster. Tilmelding 

senest d. 20. april til formanden el. gitte 

på tlf.: 26290910 og e-mail: hartvig-1@ 

webspeed.dk 

fredag d. 11. maj – mandag d. 14. maj 

inviterer lokalafdelingen på tur til Rügen i 

Tyskland. Da der er begrænsede pladser, 

skal vi bede om tilmelding nu. Turen gennemføres 

af busselskabet Ørslev Rejser. 

pris kr. 2800. Enkeltværelsestillæg kr. 

350. Buskørsel i firestjernet bus, hotelophold, 

halvpension, udflugter inkl. entreer 

og dansk rejseleder. Tag gerne familie og 

venner med. Kontakt formanden for at få 

tilsendt brochure og tilmeldingsskema. 

SLAGELSE 

Formand: Agnes Munkhøj Nielsen, Kildevænget 

4, 4200 Slagelse, tlf. 25 70 67 50, 

e-mail: flemagnes@stofanet.dk 

SOLRØD 


Tlf. 36 75 42 00, e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

SORØ 

Formand: Elsebeth Søndergaard, tlf. 57 83 

48 10, e-mail: elsebeth@vip.cypercity.dk. 


Kaarsbergcentret, Sorø. 

tirsdag d. 10. april kl. 19 (bemærk tidspunktet) 

kommer psykolog Anne-Mette 

Mohr fra House of Hearing og fortæller 

om de psykologiske mekanismer, der kan 

afhjælpe tinnitus. Entre kr. 40 for ikke 

medlemmer. 

STEVNS 

Formand Preben Elstrøm, Lyderslev Bygade 

7, 4660 St. Heddinge, tlf. 56 50 82 32, 

e-mail:elstroem@privat.dk 

VORDINGBORG 

Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget 4, Nyråd, 

4760 Vordingborg. tlf. 55 37 21 86, email: 

jejoe@nyraad.net 

DØVBLEVNE 

Kontakt: Jørgen Føhns, Boholtevej 15, 

2.tv., 4600 Køge, teksttlf. 56 65 43 86, email: 

foehnsebasse@mail.tele.dk 


Kontakt: Morten Nielsen, Blåbærvej 25, 

Hørby 4300 Holbæk, tlf. 59 46 27 06, email: 

hbfu-sjaelland@hoereforeningen.dk 

Lørdag d. 12. maj – søndag d. 13. maj. 

Forårstur til Nykøbing Falsters vandrehjem 

for familier med hørehæmmede 

børn. Fokus på Audio Verbal Theraphy 

og hørehæmmede i skolen. Se hoereforeningen.dk/hbfu-sjaelland 

for mere 

information. 

Menière- og tinnitus 

kontakttelefon 70 10 49 29 

Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan 

hjælpe dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig 

videre til relevante personer i sundhedsvæsnet. 

Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele 

landet. De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår 

derfor din situation. 

Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje 

til at komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne 

er ikke læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem 

– sygdomsbehandling er lægens opgave. 

Kontaktpersonerne har tavshedspligt. 

Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage. 

ring tlf. 70 10 49 29 eller skriv: 

mt-kontakt@hoereforeningen.dk

Høreforeningens udvalg 

Arbejdsmarkeds- og socialudvalget: 

Formand: Dorthe Sørensen 

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk 

Døvblevneudvalget: 

Formand: Trine gaarsdahl 

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk 

støj- og forebyggelsesudvalget: 

Formand: Jens peder Dalgaard 

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk 

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget: 

Formand: Carsten Hussing 

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk 

Hørehæmmede Børns forældreudvalg: 

Formand: Else Marie Christensen 

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk 

kursusudvalget: 

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk 

Menièreudvalget: 

Formand: Renate Kauschwitz 

Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk 

tinnitusudvalget: 

Formand: Frode Larsen 

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk 

ungdomsudvalget: 

Formand: Nanna Lundt 

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk 

Høreudvalget: 

Formand: Ole Matthesen (konstitueret) 

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk 

Cochlear implant-udvalget: 

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk 

gudstjenester 

Øst for Storebælt 

Se nærmere på www.hhoest.dk! 

køBenHAVn – lørDAG, Den 14. April – HøJMesse 1 

kl. 10.00 Sct. Andreas Kirke, gothersgade 148, 1123 København K. 

prædikant: peter Bjørn Hansen. 

Transport: Henvendelse til peter Bjørn Hansen, tlf. 38 33 11 61, 

e-mail: peha@km.dk 

tuse næs sønDAG Den 29. April 

kl. 14.00 udby Kirke, Udby Kirkevej, 4300 Holbæk (Tuse Næs) 

prædikant: peter Bjørn Hansen. 

Kaffe efter gudstjenesten. Transport: henv. t. sognepræst og kontaktpræst 

for hørehæmmede Jakob Ulrik Hansen, Udby Kirkevej 2, 4300 Holbæk, 

tlf 59 46 10 78, e-mail: juh@km.dk. 

vest for Storebælt 


VollsMoe – MAnDAG Den 9. April 

Kl. 10.00 i Vollsmose kirke, Vollsmose Alle 8, 5240 Odense NØ 

Teleslynge & tekstning. prædikant: Kontaktpræst Tommy Hegner. 

Kirkebil: tlf. 66 10 32 78 eller e-post. vollsmose.sogn@km.dk senest fredag før. 

reVninGe – MAnDAG Den 9. April 

Kl. 10:00 i Revninge kirke (Revninge Bygade 115, 5350 Rynkeby) 

Teleslynge. TSK-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet Kommunikation). 

prædikant: Kontaktpræst Jørgen R. Frey. 

Tilmelding til kirkebil, tlf. 65 39 10 98 eller e-post: jrf@km.dk. 

Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af kontaktpræst Jørgen R. Frey. 

freDeriCiA – MAnDAG Den 9. April 

Kl. 14:30 i Lyng kirke (Højmosevej 5, 7000 Fredericia) 

Teleslynge, TSK-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet kommunikation). 

prædikant: Kontaktpræst Susanne Knudstorp. 

Kirkebil, tlf. 75 94 00 86 eller eller e-post: sck@km.dk. 

Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af Kontaktpræst Susanne Knudstorp 

nYkøBinG Mors – sønDAG Den 15. April 

Kl. 10:30 i Lødderup kirke (Harrehøjvej 56, lødderup, 7900 nykøbing Mors) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Jørn Andreas pedersen 

og Høreforeningen Morsø Lokalafdeling. 

Frokost efter gudstjenesten (35 kroner – foregår i konfirmandstuen) 

Tilmelding til frokost og gratis kirkebil, tlf. 97 72 18 41 

eller fax 65 92 30 64 eller e-post: jap@km.dkeller SMS: 29 66 06 50 


Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt x) 

Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

Fulde navn: 

Fulde adresse: 

postnr. og by: 

Kommune: 

E-mail: 

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: 

mobilnr: 

Cpr. nr: 

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) 

er hørehæmmet er svært hørehæmmet/døvbleven har Tinnitus 

har Ci har Mènière er støjfølsom 

er pårørende er i arbejde er under uddannelse 

er arbejdsledig er førtidspensionist er på efterløn 

er folkepensionist acusticus neuronom 

andet: 

ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: 

ægtefælles/samlevers navn 

cpr. nr: 

Har hørehæmmet barn/børn barn/børn har Ci 

Barnets navn: 

cpr. nr: 

høretab: db 

Andre børn: Navne: 

cpr. nr: 

cpr.nr: 

dato: Underskrift: 

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 


Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager over 

800.000 danskeres interesser på høreområdet. 

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for 

børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, Ciopererede 

og mennesker med tinnitus, menière eller andre 

lyd- og høreproblemer. 

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader. 

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og 

høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne i at 

håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer bl.a. gennem 

rådgivning og netværksgrupper. 

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger 

i alle landets kommuner. 

kontingent: 

Kontingent: 285 kr. årligt. 

Familiemedlemsskab: 420 kr. årligt. 

Virksomhedsmedlemsskab: 5.000 kr årligt 

Landsformand: Søren Dalmark 

Næstformand: Ole Matthesen 

sekretariatet: 

Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, 


Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

giro: 7 00 20 17 

telefontid: hverdage kl. 10-14 

www.hoereforeningen.dk 

sekretariatets medarbejdere: 

pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Dorte Hansen, medlemsansvarlig 

Joan Klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Mette Lundgaard, webredaktør 

Malene Brandt, kursuskonsulent 

tolkeformidlingen: 

Tolkeformidlere Lisbet Helgogaard og 

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, 

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80. 

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 

HØRELSEN er medlemsblad for Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen juli og 

august. Synspunkter i bladet står for forfatterens egen regning 

og deles ikke nødvendigvis af foreningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. Deadline for indsendelse af materiale 

er den 4. i hver måned. 

Redaktør: irene Scharbau

førstegangsbrugeres 

fordele første måned 

Høreapparater forbedrer livskvaliteten og giver bemærkelsesværdigt 

udbytte for folk med høretab. Desværre er det kun op mod en 

fjerdedel af folk med høretab, der søger hjælp. ifølge en undersøgelse 

fra 2009 kan det skyldes omkostninger, stigma og formodninger 

om grænserne for høreapparaternes kunnen. Førnævnte 

undersøgelse fastslog at folk med høretab først måtte vedgå og 

acceptere hørebesværet – og begynde at tro på, at høreapparater 

kan hjælpe dem. 

En ny undersøgelse – Behrens et al – har undersøgt en flok 

førstegangsbrugere af høreapparater og blotlagt, at de i den første 

måned med høreapparater skal igennem følgende erfaringer og 

processer: 

• Uønsket opmærksomhed på dem selv på grund af misforståelser. 

Mistanke om høretab. 

• anerkendelse af deres høreproblemer. 

• Fordybelse i og realisering af konsekvenserne af høretabet. 

• anerkendelse af og forståelse for høreproblemet. 

• anerkendelse og forståelse af, at høreapparater kan være løsningen 

på deres problemer. 

ifølge American Academy of Audiology omfatter undersøgelsen 

43 personer med en gennemsnitsalder på 68 år. Alle havde symmetriske 

mild til moderate høretab og brugte gennemsnitligt høreapparater 

i mere end ti timer dagligt i undersøgelsens 30 dage. 

“Mere energi! Nu behøver jeg 

ikke længere anstrenge mig 

så meget for at kunne høre, 

hvad andre mennesker siger.” 

www.comfortaudio.dk | info@comfortaudio.dk | Tlf.: 33 78 03 02 

Nye muligheder 

for dig, der vil høre 

bedre på jobbet 

Comfort Digisystem gør talen tydeligere 

og reducerer baggrundsstøjen før den 

når dit høreapparat eller CI. 

Den klare lyd gør det lettere at høre, 

forstå og være mere deltagende 

- derfor får du mere energi på jobbet 

og i fritiden. 

KORT NyT 

SUkkerSYge påVirker 

høretab hos ældre 

kvinder 

Sukkersyge kan afstedkomme en højere grad af høretab hos kvinder 

– især hvis sukkersygen ikke er velkontrolleret med medicin. 

Det viser en undersøgelse fra Henry Ford Hospitalet i Detroit, 

USA. 

Doktor Derek J. Handzo fra hospitalet forklarer: 

– Et vist høretab er normalt, når man ældes, men høretabet 

accelererer ofte hos sukkersygepatienter, specielt hvis blodglukose-niveauerne 

ikke bliver kontrolleret med medicin og diæt. 

Vores undersøgelse peger på vigtigheden af, at patienter kontrollerer 

deres sukkersyge, og vigtigheden stiger med alderen, for det 

kan påvirke hørelsen. 

på hospitalet gennemgik man 990 patienters journaler, der i 

perioden 2000 til 2008 havde fået lavet audiogrammer, og kategoriserede 

dem efter alder, sukkersyge – velkontrolleret eller ej, 

og alder. De fik i undersøgelsen deres hørelse målt på en række 

forskellige parametre 

Resultaterne viste, at 60-75 årige kvinder med dårligt kontrolleret 

sukkersyge hørte betydeligt dårligere, når de blev sammenlignet 

med jævnaldrende kvinder med 


ULTIMATIV POWER 

For høreapparatbruger med svær og meget svær hørenedsættelse 

er nøgleordet lydstyrke. 

Men lydstyrken må ikke være på bekostning af lydkvaliteten og må 

heller ikke gå ud over designet. 

Med afsæt i dette har Widex udviklet det nye WIDEX SUPER 

høreapparat, som er et af de mindste, men alligevel kraftigste 

RITE-høreapparater der fi ndes. 

Læs mere om SUPER på www.widex.dk 

Afsender: 

Høreforeningen 

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

om pårørende

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?