Nauticat nr. 4 december

nauticat.dk

Nauticat nr. 4 december

CAT-A-LOG

www.nauticat.dk

Indhold:

Albatros rejsebreve ................... 2

Lidt sladder og nye medlemmer 8

Nyt fra redaktionen ................... 9

Generalforsamlingen................. 14

Nyt fra bestyrelsen .................... 16

Danmark

Passwordet til ”de skjulte

sider” er stadig: ”nc32til52”

på hjemmesiden.

Nauticat Club

Danmark

ÅRGANG 2000

3. UDGAVE

ÅRGANG 2005 - 4. UDGAVE SEPTEMBER - DECEMBER 2000 2005


2

Cat-A-Log Danmark

LEDEREN

Og mens vi venter på at vinteren skal

slippe sit tag, kan vi tænke lidt over

de gode danske traditioner og hvor

den Danske Jul stammer fra.

Det er tid til hygge og julebag. Hjemmet

skal pyntes op med juletræ og

kravlenisser. Men hvor stammer julen

fra, og hvem er julemanden egentlig?

Julen var oprindelig en midvinterfest,

som den kristne kirke overtog og

ændrede til en fest for Jesu fødsel.

Den oldnordiske jul blev fejret i januar

og den sydlandske fest for sol invictus,

dvs. den uovervundne sol (Gud),

faldt den 25. december, hvorfor den

kristne jul blev lagt samtidig. Efter

tysk og nordisk skik begyndte festen

aftenen før, vi i dag fejrer jul i Danmark.

I virkeligheden var der tale om

en vågenat (vigilie) fra katolicismens

dage, hvor man sammen ventede på,

at det skulle blive midnat, hvorefter

man havde messe på tidspunktet for

Jesu fødsel. Det ældste kendte vidnes-

RED HAR ORDET…

hedder det af og til i aviser og magasiner.

Om det kan kaldes for redaktør, at være ansvarlig for klubbens nyhedsformidling

og dens mediepolitik skal jeg ikke sige så meget om i dette blad. Men

ansvaret for dette er i alle tilfælde mit.

Redaktøren ønsker annoncørerne samt alle

sejlerfamilier en Rigtig Glædelig Jul samt et

Lykkebringende Nytår.

byrd om julefester i Norden er fra cirka

år 900. Her nævnes den norske

konge Harald Hårfager og dennes søn

Hakon den Gode (Norges første kristne

konge) i forbindelse med julen.

Harald Hårfager er kendt som den

konge, der svor ikke at ville klippe sit

hår og skæg, førend han var konge

over hele landet. Hakon den Gode er i

forbindelse med julen kendt som kongen,

der påbød nordmændene, at de

skulle “holde jul på samme tid som

kristne mænd” (heri ligger antydningen

af at den førkristne nordiske jul

tidligere lå på et andet tidspunkt).

Den oldnordiske julefests karakter

fremgår af udtrykket “at drikke jul”.

Gennem århundreder har den kirkelige

“juleopfattelse” kæmpet mod den

verdslige eller folkelige opfattelse.

Moderne tanker har præget julens

udvikling gennem tiden, således at

mange skikke løbende er blevet en del

af julen.


Julemanden

Er en skikkelse, der bringer julegaver

til børnene. Julemanden stammer fra

en katolsk forestilling om, at børnenes

helgen Sankt Nikolaus (Santa Claus)

på sin helgendag 6. december bringer

gaver til artige børn, mens de vanartede

og uartige børn får smæk af hans

ledsager (tysk: Knecht Ruprecht,

fransk: Pére Fouettard). Skikken og

datoen stammer fra 1200-tallet.

Sankt Nikolaus lagde ikke idé til

Julemandens påklædning. På kalkmalerier

og lignende ses Sankt Nikolaus

aldrig i rødt og hvidt. Julemandens

røde dragt, hans rensdyrslæde, vinterlige

baggrund og bolig på Nordpolen

er moderne tilføjelser og stammer fra

de borgerlige miljøers “julebøger” og

lignende for børn. I f.eks. de første

amerikanske fremstillinger bar Julemanden

(Santa Claus) en skindvams,

Formanden

har ordet

Så nærmer julen sig og et nyt står for

døren. Jeg håber at alle har haft en

god sejlsæson med mange gode oplevelser.

Har du nogle specielt gode

oplevelser, var det måske en ide at

skrive lidt om det her i bladet. Bladet

er jo som sagt så mange gange før et

medie fra medlemmer til medlemmer.

Generalforsamlingen 2006 afholdes i

København i forbindelse bådudstillingen

i Bella Centeret.

Cat-A-Log Danmark 3

senere fik han sin nuværende dragt,

men vi skal helt frem til vort århundrede,

før hans dragt bliver rød og

hvid. I “Julemandens Bog” af Louis

Moe - fra 1898 - lader forfatteren

ham bo så langt mod Nord, at end

ikke Fridtjof Nansen har set røgen fra

hans hus. Det er her, vi første gang

møder den Julemandsfigur, vi kender i

dag, samt forestillingen om at han bor

på Nordpolen og laver legetøj hele

året.

Den “Gamle Jul”, der optræder i

“Peters Jul” fra 1866 er en lidt anden

type. Her kommer han ikke med overraskelsesgaver

i form af legesager,

men med selve juleglæden, eller “julestemningen”,

som vi nok ville kalde

det i dag. I mange lande kommer

Nikolaus stadig den 6. december, men

Julemandens virke falder ellers juleaften

eller nat.

Vi afholder generalforsamlingen i rest.

Albatrossen på Brøndby lystbådehavn

som vi plejer. Datoen er sat til den

25.februar kl.10.30. Så reserver allerede

nu datoen. Du kan se indkaldelsen

her i bladet.

Jeg vil til slut ønske jer alle en rigtig

glædelig jul og et godt nytår.

Vi ses i det nye år !!

Carl-Erik


4

Cat-A-Log Danmark

Århus bugten

Af Redaktøren

Her gik molboer rundt og skabte

historier, kender du måske en?

Nu er det jo ikke kun molboer, der har

lagt navn til historier om befolkningers

særlige tåbeligheder, det er et

internationalt fænomen, men i al

deres barokke humor står de danske

molbohistorier som noget helt specielt.

De er hverken platte eller dumme,

men rigtig gode historier, som burde

være pligtlæsning i folkeskolen. Mangfoldige

forfattere har taget emnet op,

og Kirsten Ahiburg er en af disse med

“Bukserne og andre molbohistorier”

og “De fremmede ben og andre molbohistorier”

og når sommerturen går

til dette område på Jyllands “næsetip”,

vil sådan en hyggebog sætter

tankerne lidt i gang.

Når vi slentrer en tur langs stranden

og nyder duften fra de bølgende kornmarker

og lige kan skimte de høje

Mols Bjerge oppe i nord, er det da

spøjst at erindre, at en stork i kornmarken

fik fire molboer til at bære en

femte molbo ind i kornet for at jage

storken væk. Årsagen var, at den femte

molbo havde så store fødder, at han

ville trampe for meget korn ned! Og vi

sejlere må virkelig kunne identificere

os med de molboer, der ville skjule

deres kirkeklokke under krigen. De sejlede

ud i bugten og smed klokken i

vandet. For selv at kunne finde kirkeklokken

igen, skar de et hak i jollens

lønning, der hvor de smed klokken!

Men det er jo for naturens skyld, at vi

ankrer op ved Mols i stille vejr, og DS

har også fået udlagt et større antal

bøjer N og S for den lille bro Kongsgårde.

Kongsgårde er blot en lille anløbsbro

på Helgenæs, men der er ganske charmerende

i det lille bitte samfund, der

vel ikke tåler betegnelsen landsby, for

der ligger blot enkelte huse langs

vejen. Det er sejlklubben “Bugten” i

Århus, der ejer broen, og der er fine

forhold. Tre meter vand ved brohovedet,

og der fortøjes ved hækbøjer. Da

det er sejlklubbens udflugtsmål, er der

fine grillpladser, og kan man leve uden

brusebad og den “sorte fortøjning” elledningerne,

er Kongsgårde et herligt

sted.


CAT-A-LOG

Af Marie og Niels Katballe Horsens

Det er med stor glæde, at det ser ud

til, at medlemsbladet Cat-A-Log, Danmark,

fremover udkommer til tiden,

Det må så være bevist, efter min

mening, at en forening uden et godt

medlemsblad er på vej mod den visse

død. Et godt blad får foreningen til at

blomstre, vokse sig større stille og

roligt, da bladet er livsnerven i enhver

forening.

I de seneste 2-3 år, har vi været medlem

af klubben. I den tid har vi talt

med flere Nauticat ejere i diverse havne.

Det første mine øjne ser efter er,

om de har Nauticat standeren/flaget

ombord. Der har været flere som ikke

var medlem. Efter at have gået sejlerne

lidt på klingen om spørgsmålet

hvorfor de ikke var medlem, kom et

mere eller mindre entydigt svar, at

bladet udkom sjældent eller slet ikke,

så man var ikke interesseret i at betale

til ingenting. Tanken har da også

strejfet os, om girokortet skulle i

papirkurven eller ej.

Et gæt fra os er, at der måske er 100

eller flere ejere af Nauticat ejere, som

ikke er medlem af foreningen. Når vi

ser i vores hjemmehavn, Horsens, er

der 2-3 både, som ikke er medlemmer.

(Jeg har tænkt meget alvorligt på

at aflægge dem et besøg i foreningens

tjeneste).

Hvis skyld det så end er, at bladet ikke

udkommer til tiden, er det bestyrelsen

eller os som medlemmer, der glemmer

at sende stof. Det er også medlemmerne,

der er med til at gøre

Cat-A-Log Danmark 5

læsningen af bladet til en god oplevelse.

Det er helt sikkert, at alle sidder

inde med mange spændende oplevelser,

som også andre kan have glæde af

at læse.

Så kære sejlerkammerater, fat pennen,

alle oplevelser, det være sig ris

eller ros, om f.eks. havnefogeder, miljøet,

medsejlere i ind- og udland og

mange andre oplevelser, skriv et stykke

om vores fælles interesse.

Vi må se fremad, vi er på rette kurs,

Leo er ved roret på Cat-A-Log. Jeg

håber, at han og den øvrige bestyrelse

holder kursen fremad og at der ikke er

flere grundstødninger.

For vort egen vedkommende, er sejlerverdenen

forholdsvis ny. Vi stiftede

bekendtskab med en 18 fods glasfiberbåd

med påhængsmotor for 5 år

siden, året efter blev den skiftet ud

med en Saga 27, tog derefter springet

til en Nauticat 33 året efter. Så der

har været rigtigt meget at lære, alle

udtryk var total volapyk i starten, ”et

er søkort at læse, noget andet er båd

at føre” !!!

Vi har begge været igennem navigationskursus,

WHF, DSC m.m. Ikke kun

for vores egen skyld, men sandelig

også af hensyn til alle andre, der med

stor glæde færdes omkring, hav-fjordhavn,

med deres både.


6

Cat-A-Log Danmark

Dagsorden for

ORDINÆR

GENERALFORSAMLING

I NAUTICAT CLUB DANMARK

Lørdag den 25. februar 2006, kl. 10.30

Sted: Rest. Albatros Brøndby Lystbådehavn

Afkørsel nr. 22 (Gl. Køge Landevej) på motorvejen ved Avedøre mod

Bella Centeret .

I overensstemmelse med clubbens vedtægter er der fastsat følgende

dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Godkendelse af regnskab for 2005 og budget for

2006.

4. Fastsættelse af kontingent for 2007.

5. Valg af formand.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer + suppleant.

7. Valg af revisor + suppleant.

8. Evt. indkommende forslag.

9. Eventuelt.

Vel mødt

Bestyrelsen


NU DRUKNER JEG

Hvad skete der så egentlig? Vi var tre

Folkebådssejlere, der skulle til Folkebåds

stævne dagen efter i Glyngøre.

Vi tog fra Aalborg tidligt om morgenen.

Herligt vejr, solen skinnede, og

som sædvanlig begyndte det at blæse

omkring kl. 10.00. Vi fik sejlene op, og

med slæk på skøderne sejlede vi hele

vejen til Løgstør nord om Livø og Fur.

Sejlede vi om kap? Ja, det ved gud, vi

gjorde.

Da vi skulle syd over mod Glyngøre,

var det begyndt at blæse op, så

”Nakuak” - der i øvrigt på grønlandsk

betyder den lille stærke - fik lejlighed

til at vise, hvad den duede til.

Som sædvanligt kom jeg lidt bagefter,

vel ca. 10 minutter. Under land vendte

jeg om på bagbords halse, og båden

krængede, som nu en Folkebåd gør.

Hvad præcist der så skete, ved jeg

ikke, jeg tror nok, jeg gled i storskødet.

I hvert fald tog jeg et forlæns rullefald

og faldt over bord. Jeg kan huske, jeg

drejede rundt i vandet, der var overraskende

varmt.

Lige præcis på det tidspunkt fløj tanken

gennem mit hoved: Nu drukner

du.

“Nakuak” fortsatte ufortrødent. Tro

mig, jeg forsøgte, men det var helt

umuligt for mig at indhente den. Nu

har jeg det ikke med at blive grebet af

panik, sådan i al almindelighed, men

det var trods alt en uvant situation,

jeg var havnet i, så vel uden at tænke

nærmere over det, begyndte jeg at

svømme mod land.

Jeg havde ingen fornemmelse af, hvor

langt der var ind til kysten. Jeg kunne

se et par sommerhuse, hvor Danne-

Cat-A-Log Danmark 7

brog vajede. “Nakuak” fortsatte op

mod vinden, faldt af og så fremdeles,

indtil den til sidst gik på grund tæt på

kysten.

Nu er jeg en smule nærsynet, hvilket

selvsagt ikke gjorde det nemmere.

Hurtigt mærkede jeg, at min fleecejakke

ikke var til nogen nytte, så den

smed jeg, desværre med mine ekstra

solbriller med styrke, en smøg og en

lighter i lommen. Så løber du over en

grålig fleecejakke med briller og

smøger, så husk lige denne historie.

Hvor langt kan du svømme? tænkte

jeg!

Og hvad tænker man i sådan en situation?

Jeg kan med sindsro sige lidt

om alting og meget om ingenting.

Ville en redningsvest have hjulpet

mig? Ja, både her og i tusind andre

situationer. Samtidig er jeg sikker på,

at den i en given situation vil medvirke

til, at man ikke bliver grebet af

panik. Nu bagefter spørger alle: -

Havde du vest på? og jeg kan tydeligt

mærke deres reaktion, når jeg svarer

nej. Så husk det nu.

Det værste var egentlig, at jeg ikke

vidste, hvor langt jeg kunne svømme,

med den kondition jeg nu er i. Efter

ca. et kvarter blev jeg mere fortrøstningsfuld,

da jeg ikke blev nævneværdig

forpustet. Jeg svømmede skiftevis

ryg- og brystsvømning. Og da jeg ikke

frøs, begyndte jeg at tro på, at det

kunne svare sig at blive ved at svømme.

Samtidig vidste jeg, at mine sejlerkammerater

på et tidspunkt ville

komme til at savne mig - så langsomt

kan jeg dog heller ikke sejle.


8

Cat-A-Log Danmark

Godt en time efter var jeg så tæt på

kysten, at jeg forsøgte et par gange at

mærke efter, om jeg kunne bunde. Det

kunne jeg ikke, så det endte selvfølgelig

med, at da jeg endelig rejste mig,

stod jeg i vand til livet.

Da bredte der sig en stor lettelse, og

jeg husker tydeligt, at det nu var de

nære ting i mit liv, jeg tænkte på.

Heldigvis var der nogen hjemme i

sommerhuset. De blev noget forskrækkede,

da jeg som en anden

Robinson Crusoe trådte ind i deres

stue og noget usammenhængende fik

fortalt om de sidste par timers oplevelser.

De gav mig noget tørt tøj og fik

hurtigt arrangeret kørelejlighed til

Glyngøre Havn.

Han er her - han er her! råbte en af

mine sejlerkammerater, da han fik øje

på mig på havnen. Politiet var blevet

tilkaldt af en mand, der fra sit sommerhus

havde set, at “Nakuak” gik på

grund. Han gik om bord, og da han så,

at den var tom, ringede han fornuftigvis

til politiet.

På det tidspunkt fik jeg min 15minutters

berømmelse — i hvert fald

på havnen i Glyngøre. Pigerne gav mig

et knus. Mændene et dask på armen: -

Hva’ fanden laver du, Ole? Jo, vi reagerer

forskelligt, men jeg tror nu, at de

alle var glade for at se mig i live.

Inderst inde vidste de jo godt, at det

lige så godt kunne være dem, det var

gået ud over.

Politiet nåede lige akkurat at få afblæst

redningshelikopteren, da de

havde fået bekræftet, at det virkelig

var mig, der var faldet over bord. Så

kom reaktionen - efter et par bajere

og et par pølser i klubhuset fik jeg en

drønende hovedpine og så i køjen.

Det blev en urolig nats søvn, hvor jeg

var vågen mange gange. Næste morgen

kom min datter. Vi gjorde båden

klar og deltog i den planlagte kapsejl-

ads - ikke noget særligt at skrive om,

sådan rent resultatmæssigt, men vi

havde en god sejlads og fik prøvet

kræfter med de “tunge drenge” vestpå.

Det vigtigste for mig var at komme ud

at sejle igen hurtigst muligt, og jeg

ved heldigvis nu, at jeg ikke er blevet

bange for at sejle på grund af oplevelsen.

Den første uges tid derefter vendte

oplevelsen selvfølgelig tilbage igen og

igen.

Det har været godt for mig at snakke

episoden igennem med de mennesker,

det nu er kommet til at gå ud over. Og

jeg synes at have lagt mærke til, at

historien har givet stof til eftertanke

hos mange.

Oplevelsen har ikke haft afgørende

indflydelse på mit liv, jeg kan stadigvæk

hidse mig op over, at skødet kinker

på det forkerte tidspunkt og lignende

i denne sammenhæng i virke

ligheden ligegyldigt, men sådan er

det. Så for mig er det stadigvæk dejligt

at være Folkebåds-sejler og være

en del af et dejligt sejlermiljø.

Om jeg så har købt en ny redningsvest?

Ja, det har jeg , en selvoppustelig med

krog med en sikkerhedsline, og jeg ved

med mig selv, at jeg også vil bruge

den.

Alle sejlere ved, at det kan ske for

dem. Og det er ikke altid de andre, der

bliver ramt af uheld. Så hvis der findes

en Gud, har budskabet nok været

noget i retning af: Det var ikke din tur,

Ole, til at banke på perleporten nu,

men pas lidt bedre på, når du sejler -

og ikke mindst af hensyn til alle de

mennesker, der holder af dig.


Den 2.-3.-4. september, havde østkredsens

turudvalg kaldt til ”uofficielt

træf” i Nykøbing Sjælland.

Havnefogeden havde reserveret gode

pladser til os i havnen og Sejlklubben

havde meget gæstfrit udlånt deres

klubhus til os.

Vejret denne sensommerweekend var

bare helt i top. Solen skinnede som

var den bestilt (det var den jo også).

Fredag eftermiddag/aften ankom

nauticatterne i en lind strøm, så vidt

jeg husker en 8 – 9 stykker. Undertegnede

var selv en af de sidst ankomne.

Der var allerede tændt op i grillen (for

selv om klokken var 20.00 kunne man

sagtens sidde udenfor). Flux blev bøfferne

fundet frem og lagt på den dejlige

varme grill, og en god middag kunne

efter kort tids tilberedning indtages

i gode venners lag. Det blev dog

nødvendigt at trække indendørs lidt

senere, hvilket ikke gjorde noget, da

Nykøbing Sjælland sejlklub har fået

nogle rigtig dejlige lokaler, som opfylder

enhver sejlers drøm om et klubhus.

Klokken blev da også et godt

stykke over midnat, før roen sænkende

sig over Nykøbing Sjælland.

Lørdag morgen blev der kaldt til skippermøde

kl. 1000 ved klubhuset.

Imidlertid havde en anden klub også

”indlogeret” sig i klubhuset, hvilket

afstedkom visse forviklinger, idet den

anden klub havde diverse morgenbittere

på menuen. Og det skal man ikke

gøre foran en veloplagt og ”udsovet”

Nauticat klub.

Flere af Nauticat- klubbens deltagere

havde nemlig forgrebet sig på den

anden klubs morgenbittere, hvilket

Cat-A-Log Danmark

Nauticat klubbens østkreds´s

”uofficielle træf”

afstedkom stor moro blandt begge

klubber.

Skippermødet foreslog en tur i byen,

hvor mændene blev bænket ved en

fortovsrestaurant med dejlige og

spændende fadøl, mens kvinderne

”lænsede” diverse konti i den i øvrigt

dejlige by.

Frokosten blev for flere indtaget på

det dejlige Anneberg, som ligger i gåafstand

fra havnen.

Eftermiddagen blev fordrevet med

besøg hos hinanden, samt udforskning

af havnen og omgivelserne.

Aftensmaden blev igen gjort klar til

grill, da vejret stadig viste sig fra den

absolutte bedste side.

Lidt senere trak vi dog indendørs, hvor

Ivan & co spillede op til dans.

Der var mange der nød musikken og

dansede til langt over midnat.

Det var virkelig en dejlig sensommeroplevelse.

På gensyn i sejlersæsonen

2006

Turudvalget øst

PS.

Turudvalget i Nauticat-klub-øst

ønsker ikke genvalg ved kommende

generalforsamling, men vil ikke udelukke

en kommende genoptagelse på

et senere tidspunkt.

På vegne af Jan Blinkenberg

og Peter Nyvang

9


10

Cat-A-Log Danmark

Øst kredsen ønsker

klubbens annoncører

og medlemmerne en

glædelig Jul samt et

godt nytår

Mange sejlerhilsner

Peter Nyvang


Cat-A-Log Danmark 11

Strøtanker

fra Turudvalgsformanden

Af Svend Risvig

Når man ser på verdenskortet, er

Danmark et lille land med en masse

vand rundt omkring. Men vi har en

enestående mulighed for at besøge

steder som er eventyrlig skønne. Vi

sejlere kan trygt sejle fra havn til

havn, og tale med en masse forskellige

mennesker, som vi møder på vores

vej, vi behøver ikke at komme ret

langt væk, bare det at sejle, får en til

at føle sig som en fri fugl, man føler

rigtig at man lever. Vi burde nok tænke

lidt mere over det i dagligdagen,

hvor vi er tilbøjelig til at brokke os

over småting.

Men nu til noget helt andet. Vi som

Lykkelige Nauticat ejer, vil jo gerne

mødes med andre Nauticat ejer, så er

Danmark lige pludselig et stort land,

da vi ikke sejler så hurtigt, kan det

godt være langt, hvis man skal mødes

til et træf, og man kun har en weekend

til rådighed, når man også skal

passe sit normale arbejde. Der er selvfølgelig

den mulighed at sejle af sted

ugen før, og så lade båden ligge i den

havn hvor træffet skal være, men det

er også noget bøvl, for hvem kan lide

at forlade sin elskede Cat i en fremmed

havn en hel uge. Derfor kunne

jeg godt tænke mig at man i forbindelse

med træffene, lavede overnatnings

muligheder, for dem som gerne

ville deltage, men ikke havde sin Cat

med.

På den sidste generalforsamling var

der også et par, som foreslog at man

kunne holde et træf i vinterhalvåret,

med overnatning på en kro / hotel, så

man kunne få en weekend sammen,

det synes jeg at det kunne være en

rigtig god ide.

Nu vil jeg ønske jer alle en glædelig

jul.

Jeg håber at vi ses til generalforsamlingen

den 25-02-2006.

RESTAURANT

MARINA SYD

Vi har nok Koldings bedste beliggenhed

med facade helt ude ved molen på

Kolding sydlige lystbådehavn.

Lokalerne er de gamle totalrenoverede

eksportstalde som naturligvis

"oser" af atmosfære.

Vort køkken arbejder efter gode gamle

traditioner og den erfaring vi har opnået

igennem de sidste mange år.

Vi vil sørge for at hver fest eller

arrangement bliver perfekt hver gang.

RESTAURANT MARINA SYD

Skamlingsvejen 5 · 6000 Kolding

TLF: 75 53 93 03 FAX: 75 50 90 30


12

Cat-A-Log Danmark

Mellem Danmark og Tyskland

Af Redaktøren

I de seneste århundreder udvandrede

mennesker overalt i Europa til Amerika

for at få land til at brødføde familien.

Nede i det sønderjyske i den lille by

Stranderød ved Flensborg Fjord var der

en foretagsom mand, der havde samme

problem. Han var landmand, fisker

og altså også bådebygger, og han stod

og manglede et sted at slå sig ned. Og

så lå Okseøerne jo lige dernede syd for

Stranderød, så rejsen var ikke så lang

som til Amerika.

Bådebygger Lorentz Isaack slog sig ned

på Store Okseø i 1845, blot tre år før

den danske verden gik af lave, og vi

knægtede oprøret i hertugdømmerne i

1848-51. Politisk fnidder og mangel på

situationsfornemmelse fik Danmark til

ikke at indgå en international aftale, og

enden blev, at preusserne med den

krigsgale Otto von Bismarck løb Danmark

over ende, og vi mistede derfor

Sønderjylland.

Med et var familien Isaack tyskere, bare

fordi den danske konge ikke kunne

besinde sig, og det var jo slemt. Men

familien holdt ud og levede af bådebyggeri,

land brug og fiskeri på den lille

naturskønne ø, til de omsider oplevede

genforeningen i 1920 og kunne sætte

Dannebrog på flag stangen igen. Det er

jo nærmest grotesk, at den anden side

af Flensborg Fjord er gamle Danmark

stadig tysk, selv om det er et område

så dansk som noget med både Glücksburg

Slot og kongeslottet Gottorp i

Slesvig for enden af Dannevirke.

Nu er der ikke mere basis for landbrug

på de sølle 11 tønder land på Store

Okseø, men familien, som er femte

generation af nybyggerne, er ikke læn-

gere at finde. Øen har Danmark lejet

ud til nogle tyskere. Lille Okseø ejes af

Københavns kommune og huser en

feriekoloni, så øen er privat ligesom

deres bådebro, men man må gerne gå i

land med jollen og trave stranden

rundt. Flensborg fjord er en nådens

gave for lystsejlere. Seværdigheder er

der mange af og på begge sider af fjorden.

Ned i bunden af fjorden er der

mange lystbådehavne, dog mest tyske,

men det har ingen betydning, tyskerne

er utrolig gæstfrie og ikke mindst

hjælpsomme, det er simpelthen en fornøjelse

at færdes i grænseområdet.

Den lange smalle tarm af en lystbådehavn

WSF, som man ser til bagbord når

man sejler ind til Flenborg har fået sig

en læmole ved indsejlingen – så der er

helt roligt derinde under næsten alle

vindforhold. WSF er en frihavn, gæstfriheden

er stor – havnfoged Jonny Fithler

kommer med sprøde rundstykker

om man vil – Pris 1,20 $ (Bornholmer

dollars) langt billigere end i Danmark.

Man kan spadsere langs med Flensborgshavns

kajkant - terrorsikrings

hegnet er åbent, tyskerne ved nemlig

godt, at et hegn ikke hjælper. Det er

vist kun danske havne som lever i den

fjollede tro. Inde for enden af det store

havnebassin ligger der en restaurant

ved navn Magadonien. Prisen for et

godt solidt måltid mad med husets vin

koster 130 kr. pr. næse – på toppen af

det hele kommer der en drink ”før og

efter maden”. Jeg tror, at den efter

maden er rense æske for tilstoppede

tårekanaler.

Det er anbefalelses værdigt!


Cat-A-Log Danmark 13

Den hyggelige havn Dagelykke

Af Redaktøren

Er man i Dageløkke, bør man også

unde sig selv en tur til lysfabrikken

Candle Art, som er flyttet til større og

bedre forhold i den gamle sodavandsfabrik.

Nu er der blevet plads til større

værksted og flere showrooms, hvor et

væld af kunstneriske lys skaber sin

egen fantasifulde verden. En helt

anden, men meget sund verden, finder

man i Slankeskolen, som er helt

nyindrettet i en tidligere landejendom

ikke langt fra havnen. Her får man den

vejledning og støtte, der skal til for at

komme af med de overflødige kilo,

eller man kan blot leje sig ind i en af

centrets ferieboliger.

Dageløkke er noget for sig. Her er en

herlig lille havn, men stort set ingen

by. Stedet er ganske enkelt skrup idyllisk

med udsigt over vandet til Fyn. Vi

er på den vestlige side af det nordlige

Langeland, sådan ca. 20 km. fra Rudkøbing.

Havnen, der kan rumme

omkring 100 både, har en sejlerstue,

hvor man mødes og fortæller sine sejlerhistorier,

og som et særligt aktiv

har havnen både udendørs og

indendørs legepladser. Der er minigolf,

og man kan spille både tennis og bad-

NOTITS

Formanden og red. har i sommeren

2005 arbejdet på at færdiggøre en

aftale med et forsikringsselskab –

til fremlæggelse for generalforsamlingen.

Målet er en speciel pris til Nauticat Club

Danmarks medlemmer.

minton i en lukket hal. Ydermere er

der udlejning af cykler, hvis man har

lyst til at tage på opdagelse i området.

Gennem årene er der opført en del

ferieboliger tæt på havnen, og stadig

nye kommer til. Flere af boligerne kan

lejes. Det er i det hele taget et feriested

i vækst – tennis og badminton i

en lukket hal. Ydermere er der udlejning

af cykler, hvis man har lyst til at

tage på opdagelse i området.

Når det drejer sig om indkøbsmuligheder

og underholdning er der flere

muligheder. Dels er der en købmand,

og i sæsonen sælges friskfangede fisk

hos ”Futti” på havnen. Det er oven ud

populært, for den slags steder findes

der ikke mange af mere. Har man i

virkeligheden mere lyst til at få

maden serveret, og det er der også

mulighed for i den stedlige kineserrestaurant.


14

Cat-A-Log Danmark

Ankerpladser 54º54N 10º24E

Af Redaktøren

Revkrog egner sig ikke med vestenvind,

men i højtryksvejr med stille østenvind

er det en Edens perle med en helt fantastisk

udsigt ind over Ærø. I strandkanten

står en lang række af sirlige,

bittesmå “kolonihave- huse”, der er de

lokales refugium. De små hytter har

stået siden Arilds tid, eller nok snarere

fra før fredningerne begyndte, og man

skal være mere end almindeligt misundelig

på de mennesker, der har sådant

et lille fristed, for at finde det forkert.

Med skibsjollen - uden motor – kan

man sejle i land, og da det er tilladt

kortvarigt at efterlade jollen i strandkanten,

fordi hytterne ikke er til beboelse.

Automatisering

af maskiner til

alle brancher

Holtec Automatic A/S er en

styringsteknisk service

virksomhed, der leverer

el-tekniske ydelser.

Et af hovedområderne

er

maskinstyringer

til

industrielle

formål.

Agervigvej 46, Næsbjerg, Varde

Tlf. 76 76 76 76, Fax 76 76 76 77

www.holtec.dk

Ærøskøbing er næsten verdenskendt

for sine krogede, brolagte gyder

omkring det gamle torv, hvor de to

meget specielle høje vandposte af træ

stadig fungerer, om end de forsvinder

lidt i mængden af biler, da torvet

mærkværdigvis er parkeringsplads.

Det er byens huse, der skaber det helt

specielle miljø, der kendetegner

Ærøskøbing, og ikke to er ens. Det

mindste hus er blot 22 m der boede en

familie med II børn - og der var 4 m til

de gamle forældre på aftægt! Husene

er malet i alverdens pastelfarver, og

nogle er så lavloftede, at man kan kigge

ned i tagrenden. Hele bykernen består

af huse fra især 1730 til 1800, selv

om der er enkelte gavlhuse fra 1600tallet,

og man ser stadig masser af

smukke gamle gasgadelygter med kobbertoppe.

Byggestilen er meget “sønderjysk”,

for Ærø var en del af Slesvig

frem til 1864. Til alt held byttede tyske

Bismarck nogle kongelige besiddelser i

hertugdømmerne med Ærø, så befolkningen

slap for prøjsisk besættelse

som Slesvig, Holsten og Sønderjylland.

Borgerne i Ærøskøbing følte et stærkt

tilknytningsforhold til Slesvig, og de

opsatte i 1919 en mindesten for genforeningen.

Årstallet blev jo 1920, og vi

fik ikke Slesvig tilbage, men 19 blev

ikke rettet - de er sparsommelige på

Ærø.

Ærøskøbing havde i sin tid en stor handelsmæssig

betydning. I dag er den en

af de mest charmerende byer i Danmark,

og i sæsonen er begge byens

havne fyldt til bristepunktet med lystsejlere,

hvis de altså ikke ligger for

anker i Revkrog.


Fortid – Nutid - Fremtid

Af Svend Risvig

Når man her i efteråret begynder at

fundere over hvad der skal laves i den

kommende vinter, og hvilke ting der

nødvendigvis må udskiftes, så begynder

nostalgien at få tag i en. Se nu

f.eks. navigatorerne. Når vi går 15 år

tilbage kunne vi i bladene læse, at nu

var der sket store ting på området, fra

at være et uopnåeligt instrument til

adskillige tusinde kr. er de nu kommet

ned i en pris der kan gøre den til hvermands

eje. Mulighederne var også

udviklet, fra at være den lille AP’er

med basis funktionerne og en begrænset

hukommelse, var der nu kommet

mange andre faciliteter, såsom

tilslutning til selvstyrer, og mange former

for beregning af udsejlet distance,

lagring af op til 100 ruter og meget

mere. Selvstyreren var for øvrigt også

blevet opnåelig, og fandtes i mange

varianter, fra de helt dyre indbyggede

og til de billigere som kunne monteres

på rattet.

Alt det man troede var unikt dengang

og som ville vare langt ind i fremtiden,

er allerede nu, 16 år efter, blevet håbløst

forældet. Til gengæld er priserne

ikke blevet højere, oven i købet i kroner,

end de var dengang. En rimelig

Navigator kostede dengang 10-12

tusinde kr., og for det samme beløb

eller billigere kan man i dag købe en

kortplotter i farver.

Det der nok overrasker mange er, at

radaren som dengang kostede 20-30

tusinde, også er kommet ned i et

rimeligt prisleje, ikke er blevet det helt

store hit. En af grundene er, tror jeg, at

radaren stadig fylder meget på targabøjlen,

hvorimod GPS navigatoren

Cat-A-Log Danmark 15

med kortplotter kun har en ubetydelig

antenne, og giver dig nøjagtig besked

om hvor du befinder dig. Radaren

giver dig ikke denne sikkerhed, den

viser bare hvad der er omkring dig i

usigtbart vejr. Først når log, lod, navigator,

radar og selvstyrer er integreret

i en enhed får man den optimale

informationsmængde på sit anlæg,

men så har man også brugt omkring

50.000 kr.

Mon vi har fantasi til at forestille os

hvad fremtiden vil bringe.

Jeg fandt en artikel i Bådnyt fra 1989,

hvor man beskrev det elektroniske

kompas, som selv var i stand til deviere

for bådens egen magnetisme, det

blev beskrevet som den ideelle løsning

på kompasproblemet. Men tiden har

vist, at det ikke var tilfældet, for de

informationer du får fra et elektronisk

kompas er ikke nær så sikre som dem

du får fra en GPS Navigator, som

benytter sig af et antal satellitter som

svæver over jorden, vel at mærke på

positioner som kendes helt præcise.

Kompasset, hvad enten det er traditionelt

med magneter eller elektronisk,

er stadig påvirket af mange faktorer

som skaber usikkerhed. Tænk bare på

når du sejler ved Bornholm eller i den

Svenske skærgård, så påvirker klipperne

kompasset. Skal man have et traditionelt

kompas om bord i dag, skal det

faktisk være et godt gammeldags

magnetkompas, som man kan benytte

sig af, hvis elektronikken svigter på

grund af sammenbrud eller strømsvigt.

Men, kan vi overhovedet sejle efter

kompasset i dag? Kan vi huske hvor-


16

Cat-A-Log Danmark

dan vi lægger en kurs? Kan vi huske

hvordan vi korrigerer for deviation og

afdrift? Vi kan måske, for vi er opfostret

med passer og lineal, men den

yngre generation kan de? Godt nok

går de til duelighedskursus og får beviset,

men når de så er færdige med det

sejler de ud med deres dyre instrumenter

og glemmer alt om det gode

gamle kompas og dets muligheder.

Det der kan betegnes som et kuriosum

i denne forbindelse er, at sekstanten,

som er middelalderens GPS og

Azorerne - Fayal

Af Redaktøren

FAYAL - En blanding af vild natur og

blomstrende hortensier.

Ikke en sejler med respekt for sig selv,

sejler forbi Fayal uden at male et portræt

af sin båd på havnemolen og fortælle

sejlerhistorier oppe på Café

Sport - Atlanterhavets "Taverna". Men

Fayal er ikke kun en ø for sejlere, også

bjergbestigere kommer til øen for at

bestige den smukke vulkans tinde. I

1957 blev øen knap 2 km større, da

øen oplevede sit seneste vulkanudbrud.

Op af havet steg en ø, som

som i stedet for satellitter benytter

sig af stjernerne, stadig er et utroligt

godt instrument når der sejles på verdenshavene.

Men, det Troels Kløvedal

bruger et kvarter på at udregne, med

en marginal på omkring 20 sm, det

udregner GPS’en på brøkdele af et

sekund.

Og sikkerheden som vi altid har

besunget når talen faldt på det nymodens

og det gode gamle? Faktisk er de

elektroniske instrumenters pålidelighed

så store i dag, at vi stoler mere på

dem end vi gør på mennesker. Ved den

seneste togulykke lige uden for London,

hvor der blev dræbt og lemlæstet

mange mennesker, var det en menneskelig

fejl som havde skylden. Hvis det

elektroniske styresystem havde været

fuldt udbygget ville det aldrig være

sket, for bag elektronikken er man i

stand til, at indbygge flere niveauer af

tjek, som tager over når noget svigter.

Vi kan lige så godt vænne os til det! Vi

styrer elektronikken, men den styrer

til gengæld også os!

Men, er det nu ikke godt nok?

senere "groede" sammen med resten

af øen, og er i dag det yndede turistmål

- Capelinhos.

Længst mod øst ligger hovedbyen

Horta, der foruden er kendt for sin

store lystbådehavn, også er kendt for

sin charmerende promenade. I Horta

finder man også en af Azorernes få

strande og i byens østlige ende, finder

man en del huse, der er typisk for byggestilen

i 17- og 1800-tallet, og

naturligvis har Horta også adskillige

seværdige kirker og kapeller.


Forlis i Nordsøen

Af helikopter kaptajn, Kurt Johansen Esbjerg

Siden 1990 er mindst 25 større danske

skibe og coastere forlist, jeg vil her

berette om min deltagelse i redningsaktionen

efter coasteren ”Danica

Blacks” forlis i Nordsøen…

Jeg var kaptajn på en Super Puma helikopter

og var en mørk efterårsaften

lettet fra Esbjerg med kurs vestover

mod oliefelterne midt ude i Nordsøen.

Bortset fra mørket var det klart vejr

med en kraftig sydøstlig vind og vi var

straks steget til en marchhøjde på

1500 meter, hvor vi havde 50 knobs

medvind.

50 sømil vest for Esbjerg fik vi et

MAYDAY relay fra kontrolcentralen,

idet coasteren Danica Black, med 6

mand ombord, var ved at kæntre på

positionen N5525 E0655 – det var 5

minutters flyvning borte, så vi satte

straks kursen mod positionen og påbegyndte

en nedstigning, så vi ville nå det

opgivne sted i lav højde.Vi modtog ikke

noget ekko på radaren fra den opgivne

position, men da vi nåede frem og

tændte vores landingslys, så vi en redningsflåde

der var forsynet med reflekterende

tape. Ved hjælp af landingslyset

kunne vi se, at der var 3 mand

ombord, alle iført overlevelsesdragt og

de kunne med tommelfingeren vise, at

de selv havde det udmærket – omstændighederne

taget i betragtning –

og med pegefingeren på den ene hånd

og 3 fingre på den anden kunne de

gøre os det forståeligt, at der var 3

mand i vandet i den retning de pegede.

Nu er det jo sådan, at vore transporthelikoptere

ikke har kran ombord,

så vi kommunikerede straks til redningscentralen,

at coasteren var sunket,

Cat-A-Log Danmark 17

at de straks skulle sende en redningshelikopter,

og at vi ville påbegynde

eftersøgning efter de resterende

besætningsmedlemmer.

Ved at eftersøge området fra flåden og

mod vinden lykkedes det os at lokalisere

de sidste 3 besætningsmedlemmer

der alle – iført beskyttelsesdragt –

svømmede alene rundt i det oprørte

hav, men de moderne beskyttelsesdragter

med indbyggede opdriftsmidler

er utroligt effektive og alle 3 kunne

med tommelfingeren vise, at de var

ved godt mod.

Da redningshelikopteren ankom etablerede

vi et hover over det første af

besætningsmedlemmerne i vandet og

da redningshelikopteren havde kontakt

til os flyttede vi hen over nr 2 mand i

vandet og derefter hen over nr 3 mand,

så redningshelikopteren efterhånden

som coasterens besætningsmedlemmer

blev blevet samlet op, kunne koncentrere

sig om næste opsamling, idet

vi jo allerede havde markeret næste

opsamlingssted.

I løbet af redningsaktionen havde en

kutter – Anne Rauhe – fundet frem til

havaristedet, og de tog de 3 mand fra

redningsflåden ombord, og alle 6

besætningsmedlemmer kom således

velbeholdent til Esbjerg.

Vi fortsatte vores afbrudte færd, landede

på boreriggen Shelf Explorer for at

tanke, og fortsatte derefter planmæssigt

rundt til forskellige platforme i

Nordsøen før vi returnerede til Esbjerg

et godt stykke over midnat.

Og jeg skal da ikke undlade at fortælle

at Hr Møller gav os et ”Well done”

efterfølgende.


18

Cat-A-Log Danmark

Marsvinet - Danmarks lille hval

Af Redaktøren

Et kort glimt af nogle sorte finner i

vandoverfladen. Er det mon hajer, der

cirkler omkring båden? Nej det er vores

venner, som beriger os på vandet.

Der lyder et lille prust. Det er en lille

hval, der skal op for at få luft. Men

hvalen er hurtigt væk igen. Det er et

marsvin - den mest almindelige hval i

havet omkring Danmark.

Marsvinene spiser fisk, som de jager

ved hjælp af “biosonar”. Det er et

ekkosystem med klikke-lyde, som

marsvinene sender ud i vandet, Klikkene

breder sig ud som bølger i vandet.

Når lydbølgerne rammer en fisk,

kommer der ekkobølger tilbage til

marsvinet, lidt som hos flagermusene.

Marsvin hører rigtig godt. På ekko

lyden kan de regne ud hvor langt der

er hen til fisken. Derimod ser marsvinene

ikke så godt, og de har ikke

nogen lugtesans.

Klikkelydene bruger marsvinene også,

går de vil tale med andre marsvin. På

en måde ved de, om der er venner i

nærheden. Marsvinene følges ofte i

flokke. Så kan de også hjælpe hinanden

med at jage. En gruppe af marsvin

kan holde styr på en stor stime fisk

ved at svømme rundt om dem. Så

skiftes de til at svømme ind i stimen

og spise løs.

Marsvin føder som regel kun en unge.

Den lille unge bliver født med halen

først. Det er smart, for ellers ville

ungen drukne, for dens mor fik hjulpet

den op til overfladen. Ungerne drikker

mælk hos deres mor som andre pattedyr.

Når de er omkring et halvt år

gamle, begynder de selv at jage små

fisk og rejer.

Marsvinenes største naturlige fjende

er spækhuggeren. Men den kommer

ikke så tit forbi i de danske farvande.

Her udgør menneskenes fiskenet den

største fare. Vi må ikke jage marsvinene,

men de sidder tit fast i fiskernes

garn. Når marsvinene ikke kan komme

op til overfladen og få luft, drukner

de.

Lidt info om marsvinet – vore sejler

venner

• De kan være neddykket i op til seks

minutter

• De kan dykke ned til 50 meter

• De kan svømme cirka 20 kilometer i

timen

• De bliver cirka 1,5 meter lang

• De vejer som voksen cirka 50 kilo

Mennesker og marsvin

Mange marsvin drukner, fordi de bliver

fanget i fiskernes garn. Derfor forsøger

nogle forskere at lave “pingere”. Det

er små sendere, der kan sidde på

fiskenettene og advare marsvinene

med pinglyde.

Er det ikke bare så uendelig berigende,

at møde disse små nysgerrige væsner!

Ved at værne om dyrenes verden – så

værner også vi om os selv!


Fisk hver dag til morgen, til middag og

til aften. En voksen sæl spiser op til 5

kilo fisk om dagen!

Tidligere sagde man, at sælerne og

fiskerne var konkurrenter. I både drev

man store jagter på sælerne, man

tvang dem ganske enkelt ind mod

land og skød flere hundrede dyr på en

dag. Andre steder fangede man sælerne

i fælder. Hver gang, man kunne

fremvise en død sæl, fik man penge

fra Staten. Målet var nemlig at udrydde

den i Danmark. Det lykkedes

næsten for i 1975 var der kun

omkring 2000 spættede sæler tilbage

i Danmark.

I dag er sælerne gudskelov fredede, og

der kommer flere hvert år. Den spættede

sæl er den mest almindelige sæl

i Danmark.. Den spættede sæls unge

kan svømme med det samme, men

den opholder sig helst på land et stykke

tid.

Sælerne føder deres unger på land og

nogle gange kan man finde forladte

sælunger på stranden. De hyler, fordi

de savner deres mor og er måske

meget sultne. Men man skal lade dem

være i fred, moderen er sandsynligvis

ude at søge føde i vandet. Måske ven-

Cat-A-Log Danmark 19

Sælerne er rigtig vandhunde

Af Redaktøren

ter hun utålmodigt på, at du går igen,

så ungen kan få sin mad. Ungen vejer

cirka ti kilo ved fødslen. Den får mælk

hos moderen i fire uger og tager i den

periode næsten 25 kilo på! ( Ups -

mon nogen af os har været diebarn

hos en sæl – men hvorfor virker der

først nu)

Sælerne har brug for et tykt fedtlag,

så de kan holde sig varme i vandet.

Kroppen har formmen efter en cigar

og sælen kan skyde gennem vandet

som en pil. Kun lufferne stikker ud fra

kroppen. De forreste luffer anvendes

mest til at holde balancen i vandet.

Det er kun de bagerste luffer, som

sælen bruger til at komme gennem

vandet med. På land ser de lidt kluntede

ud og bevæger sig fremad ved at

mave sig frem.

Mennesker og sæler

Sælerne bør have fred når de har

unger. Derfor er der lavet sæl reservater,

hvor mennesker ikke må komme,

mens de yngler.

Sælen

• vejer op til 120 kilo

• kan være op til 170 centimeter lang

• får en unge om året

• svømmer op til 20 kilometer i timen

• kan sove, mens den flyder i vandet

Sælen ånder med lunger og har derfor

brug for at komme op til overfladen

for at få luft.

Læg dig på gulvet og mav dig fremad

uden at bruge arme og ben. Er du en

god sæl? Kan du svømme uden at

bruge armene? Smør den ene hånd

ind i et tykt lag fedt. Stik begge hænder

ned i et fad med iskoldt vand i -

hvilken hånd tror du der føles koldest?


20

Cat-A-Log Danmark

FISKEARTER

Af Redaktøren

SALTVANDS FISK

Dansk navn

Berggylte

Blåfinnet tun

Blåhvilling

Blåstark

Brosme

Fjærsing

Glyse

Gråhaj

Grå knurhane

Havkat

Havtaske

Havørred

Havål

Helleflynder

Hestemakrel

Hornfisk

Hvilling

Ising

Klumpfisk

Kuller

Kulmule

Lange

Laks

Lodde

Lubbe

Makrel

Multe

Pighaj

Pighvarre

Regnbueørred

Rødfisk

Rødspætte

Rødtunge

Sej

Sild

Sildehaj

Sildekonge

Skrubbe

Engelsk navn

Ballanwrasse

Blue finned tuna

Blue Whiting

Cuckoo wrasse

Torsk

Weever

Poor Cod

Tope

Grey gurnard

Wolf-fish

Angler fish

Sea-trout

Conger-eel

Halibut

Horse mackerel

Garfish

Whiting

Dab

Ocean Sunfish

Haddock

Hake

Ling

Salmon

Capelin

Pollack

Mackerel

Mullet

Spurdog

Turbot

Rainbow trout

Redfish

Plaice

Lemon Sole

Saithe

Herring

Porbeagle

Oarfish

Flounder

Latinsk navn

Labrus berggylta

Thunnus thynnus

Micromesistius poutassou

Labrus bimaculatus

Brosme brosme

Trachinus draco

Trisopterus minutus

Galeorhinus galeus

Eutrigla gurnardus

Anarhichas lupus

Lophius piscatorius

Salmo trutta

Conger conger

Hippoglossus hippoglossus

Trachurus trachurus

Belone belone

Merlangius merlangus

Limanda limanda

Mola mola

Melanogrammus aeglefinus

Merluccius merluccius

Molva molva

Salmo salar

Mallotus villotus

Pollachius pollachius

Scomber scombrus

Crenimugil labrosus

Squalus acanthias

Psetta maxima

Oncorhynchus mykiss

Sebastes marinus

Pleuronectes platessa

Microstomus kitt

Pollachius virens

Clupea harengus

Lamna nasus

Regalecus glesne Ascanius

Platichtys flesus


Dansk navn

Slethvarre

Smelt

Stenbider

Torsk

Tunge/Gråtunge

Ulk

Ålekvabbe

Ål

FERSKVANDS FISK

Dansk navn

Aborre

Brasen

Bækørred

Døbel

Flire

Gedde

Græskarpe

Havørred

Helt

Hork

Karusse

Kildeørred

Knude

Laks

Løje

Regnbueørred

Rimte

Rudskalle

Røding

Sandart

Skalle

Snæbel

Stalling

Suder

Engelsk navn

Brill

Smelt

Lumpsucker

Cod

Sole/Dover Sole

Sculpin

Eelpout

Eel

Engelsk navn

Perch

Bream

Brown trout

Chub

Silver Bream

Pike

Grass carp

Sea-trout

Whitefish

Pope

Crucian carp

Brook-trout

Burbot

Salmon

Bleak

Rainbow trout

Ide

Rudd

Char

Pikeperch

Roach

Houting

Grayling

Tench

Cat-A-Log Danmark 21

Latinsk navn

Scophtalmus rhombus

Osmerus eperlanus

Cyclopterus lumpus

Gadus morhua

Solea solea

Myxocephalus quadricornis

Zoarces viviparus

Anguilla anguilla

Latinsk navn

Perca fluviatilis

Abramis brama

Salmo trutta fario

Leuciscus cephalus

Blicca bjoerkna

Esox lucius

Ctenopharyngodon idella

Salmo trutta

Coregonus laveratus

Acerina cernua

Carassius carassius

Salvelinus fontinalis

Lota lota

Salmo salar

Alburnus alburnus

Oncorhynchus mykiss

Leuciscus idus

Scardinus erythrophtalmus

Salvelius alpinus

Lucioperca lucioperca

Rutillus rutillus

Coregonus oxyrhynchus

Thymallus thymallus

Tinca tinca


22

Cat-A-Log Danmark

Kan jeg bo i båden året rundt?

Af Redaktøren

I hvilke havne og lystbådehavne må

man have både liggende hele året

rundt, altså i Sjællands område?

Jeg er træt af at bo i lejlighed og betale

for leje, som jeg i sidste ende ikke kommer

til at eje. Derfor er jeg på udkik

efter en båd og har fundet en Nauticat

33, som jeg kunne tænke mig at købe

og bo i hele året rundt.

Flere havne tillader, at man bor i båden

året rundt, men du må selv spørge for

at finde en plads i de nærmeste havne.

Du kan måske leje en plads, når havnen

er tom om vinteren. Men til foråret er

det måske tvivlsomt, at havnen har

plads til dig, for næsten alle havne har

lange ventelister til bådpladser. Så har

du ingen plads om sommeren, men skal

flytte rundt til eventuelle ledige gæstepladser

på havnens nåde og barmhjertighed

til ret høje priser, eller ligge i

forskellige havne til det bliver vinter

igen. Jeg tror, at du skal skynde dig at

komme på venteliste til at fast havneplads,

og måske indse at det nok er

klogt at blive nogle år længere i lejligheden.

Det er ikke romantisk, at bo i båden om

vinteren, men hundekoldt og ensomt i

december, januar og februar med vinterstorme

hylende, det siger Anders og

hans familie, som har prøvet. Kan du og

familie mon klare dette?

Nogle havne er faktisk glade for, at der

om vinteren bor folk i nogle både, for

det giver dels liv og lidt opsyn med

andre både.

Du skal sammen med havnen og Folkeregisteret

oprette officiel adresse i en

postkasse ved havnekontoret. Din

adresse bliver x havn nr. et eller andet.

Der skal opsættes en elmåler ved

båden, så du kan betale efter dit forbrug,

som kan være ret højt til elvarme.

230 volts el-tilslutning som i båden

skal udføres professionelt, for forsikringen

dækker ikke fejl og måske brand

ved ulovlig og forkert amatørarbejde.

Du får en toiletnøgle og skal antagelig

betale for at havnen sørger for toilet og

baderum, som ellers er lukket om vinteren.

For ikke at friste dig en kold vinternat

kan havnen måske kræve at

båden har toilettank, der skal kunne

tømmes via slange fra land.

Bådens forsikringsselskab skal vide, at

du bor i båden om vinteren. Nogle selskaber

kræver ekstra præmie, når

båden er i vandet, og der er krav til fortøjningernes

tykkelse mv. Forsikringer

dækker normalt ikke skader “forsaget

af is”, og en lille frost sprængt ventil

kan sænke båden uden erstatning. Men

risikoen er nok ikke særlig stor, når du

hver dag bor i båden. Is i havnen skader

normalt ikke glasfiber både, medmindre

stærk strøm eller fiskerbåde maser

rundt med havnens isflager.

Husbåde er forståelige nok ikke altid

velkomne i lystbådehavne, men helt

det samme problem har din Nauticat

33 ikke.

Jo - man kan bo i sin båden om vinteren,

men det er nok surt i december,

januar og februar. En ny bådejer kan

nok leje vinterplads, men husk at sommerpladsen

næppe følger med, og at

de fleste havne har ventelister til

bådplads.

Jeg håber, at dette svar er tilfredsstillende!


Cat-A-Log Danmark 23

Havet sletter ikke alle spor

Af dansk naturfredning

Havet omkring Danmark får et voldsomt

skud for boven, hvis det lykkes

Miljøstyrelsen at komme igennem

med en ny vejledning, som giver danske

lystbådehavne lov til at dumpe

meget mere forurenet havneslam i

danske farvande end nu, mener Danmarks

Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening går

i dag til miljøministeren og de miljøpolitiske

ordførere for partierne for

at få ændret en ny vejledning fra Miljøstyrelsen,

som ellers vil forringe

havmiljøet og dermed yderligere fjerne

os fra miljø-målene for de danske

farvande.

Ifølge den ny vejledning fra Miljøstyrelsen

skal det fremover være tilladt

at dumpe havneslam med dobbelt så

høje koncentrationer af det problematiske

stof TBT i forhold til i dag.

Oven i opererer vejledningen med en

ny ”bagatelgrænse” for TBT- og kobberindhold.

De nye ”bagatelgrænser”

betyder reelt, at der ingen grænser er

for, hvor meget man må dumpe, hvis

bare man ikke tømmer en havn på én

gang, men gør det bid for bid over en

passende periode.

Når naturfredningsforeningen reagerer

så kraftigt skyldes det bl.a., at TBT

(Tributyltin) er et af de mest giftige

stoffer i havet. Det bliver brugt i

bundmaling for at beskytte skibsskrog

mod begroning med dyr og

planter. Stoffet har i mange år været

forbudt at bruge på mindre skibe og

lystbåde herhjemme. Fra 2008 er TBT

totalt forbudt på alle skibstyper på

verdensplan.

”Det kan ikke være rigtigt, at havet

fortsat skal bruges som skraldespand,

og vi yderligere skal forringe det danske

havmiljø. Miljøstyrelsens argument

har været, at der alligevel er så

meget kobber og TBT i vandet, så det

ikke betyder noget. Den argumentation

køber jeg ikke. Det er det samme

som at sige, at man bare kan tømme

skraldespandene i København ud på

gaden, fordi byen i forvejen flyder

med affald,” siger Poul Henrik Harritz,

præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Naturfredningsforeningen peger i stedet

på, at når forureningen netop er

så koncentreret i havnene, så skal disse

”hotspots” oprenses – frem for at

dumpe slammet til havs.

Eksempelvis ligger der ca. 700.000 m 3

forurenet slam i danske lystbådehavne,

som havnene i årevis ikke har villet

oprense. De implicerede havne har

hidtil ikke ville betale for at få fjernet

slammet på forsvarlig vis. Nu er der

udsigt til, at 2/3 af slammet kan dumpes

i åbent farvand, hvis Miljøstyrelsens

vejledning ubemærket går igennem.

Det er grunden til, at Danmarks

Naturfredningsforening går til både

miljøministeren og politikerne.

Red.

Bemærkning

Der er ingen grund til, at tro at vores

kære fritidsfornøjelse ikke kommer

under såvel miljø som økonomi pres i

fremtiden.


30

Cat-A-Log Danmark

Alkoholverbot für Schiffsbesatzung

Af Redaktøren

Berlin (sh.-z) - Für die Besatzungen

von Fahrgast- und Gefahrgutschiffen

soll künftig totales Alkoholverbot gelten.

Das Verbot gilt nicht nur für Kapitäne

und Steuermänner sondern für alle im

Dienst befindlichen Mitglieder der

Besatzungen.

Das geht auf der Verordnung hervor,

die Bundesverkehrsminister Manfred

DANMARK

Resume:

Lovforslaget foreslog indførelse af en

fast promillegrænse på 0,5 for personer,

som fører lystfartøjer, der benytter

motor eller sejl som fremdriftsmiddel.

Baggrund: Det fremgik af

bemærkningerne til lovforslaget, at en

række undersøgelser havde vist, at

mange ulykker med fritidsfartøjer var

sket i situationer, hvor føreren havde

indtaget spiritus. Efter de gældende

regler ville en fører af et fritidsfartøj

kunne dømmes for spiritussejlads,

Stolpe Montag unterzeichnen will. Die

allgemeine Promille grenze im Seeschiffverkehr

sinkt demnach von 0,8

auf 0,5 Promille. Vom 15. August

angelten die neuen Regeln auf allen

deutschen Seeschifffahrtsstraßen für

die deutsche und ausländische Berufsund

Sportschifffahrt sowie weltweit

für deutsche Schiffe.

såfremt vedkommende på grund af

spiritusindtagelsen ikke var skikket til

at føre fartøjet på betryggende måde,

men vurderingen af, om der forelå spiritussejlads,

beroede på et skøn. Hensigten

med lovforslaget var at sikre, at

ingen, der førte et fritidsfartøj efter at

have indtaget spiritus i en mængde,

der medførte en promille på 0,5 eller

derover, kunne være i tvivl om, at der

forelå spiritussejlads.

Der forvendtes at komme en promillegrænse

på 0,5 i Danmark.

COBB-GRILLEN bådfolkets Weber

Af Redaktøren

En mørbrad, strimler af oksefilet og

kyllingfilét var menuen på Cobb-grillen

under redaktionens sommerferie.

Stegte tomater og squash garnerede

retten til fuldkommenhed. At stege

kød, kylling og grønsager er den god

til, og den kan stilles direkte på bordet.

I brugsanvisningen til grillen anbefales

gode faste briketter med høj brændværdi

og et lavt fugtighedsindhold.

Man kan lyn starte grillen med Bosch

630-varm- luftblæser, og det tager

præcis tre minutter at få gang i briketterne.

Grillen kan også startes med

optændingsbrikker og træbriketter


efter, men kullene er først klar efter

en halv time.

Lufttilførslen til den nederste del, hvor

kullene ligger, er lille, derfor kan

optændingen kræve en sejlers tålmodighed.

Til gengæld kan seks briketter

stege en kylling på ca. en time, når

gløderne er optimale og låget lukket.

Grillen udmærker sig ved minimal

røgudvikling, hvilket skyldes, at fedtet

fra kødet ledes ned i den varme

teflonrist og for damper. Fedtdampen

giver den gode smag, når den blander

sig med røgen.

Ifølge producenten har grillen ingen

begrænsninger for hvad der kan grilles,

det er blot at lade fantasien råde.

En praktisk taske og brugsanvisning

Cat-A-Log Danmark 31

medfølger. Husk, at grillen ikke må

sættes i tasken før den er helt kold.

Cobb - grillen koster 899 kr. uden tilbehør.

ALARM MOD KULILTE.

Kul ilte er livsfarlig og opstår ved for

brænding af gas, olie og træ. Kulilte er

lugtfri uden smag og farve – det gør

det umuligt at opdage den i tid uden

en kuliltealarm. SF Detectior har

udviklet en ny type alarm, der vi afgive

signal, hvis udstødningen fra f.eks.,

oliefyret eller motoren er utæt og

kulilte derved spredes i kahytten. Alarmens

levetid er garanteret til fem år,

så udskiftning af batterier samt andre

dele vil ikke være nødvendig. Alarmer

koster pr. stk. 656 kr.

Lystfiskerhistorie

Af Redaktøren

Et ægtepar tog på ferie i et sommerhus ved en sø,

i nærheden af et fredet område. Manden kunne godt

lide at fiske tidligt om morgenen, hustruen

foretrak at læse.

En morgen kom manden tilbage efter en

lang fisketur og besluttede sig for at tage

en lille lur. Hustruen satte sig for at sejle båden

ud på søen for at læse i de skønne omgivelser.

Hun kendte ikke søen særlig godt. Hun roede

ud, forankrede båden og begyndte at læse sin bog.

Lidt efter kommer fogeden for det fredede

område i sin båd, sejler op langs hustruen og siger,

“Godmorgen, frue. Hvad er det De laver?”

“Jeg læser min bog,” svarer hun og tænker for sig selv, “Er han blind eller hvad?”

“De befinder Dem i et område hvor det er forbudt at fiske,” oplyser han hende.

“Men jeg fisker jo heller ikke. Kan du ikke se det?”

“Men De har jo alt det her udstyr i båden, frue. Jeg er nødsaget til at tage Dem

med ind og give Dem en bøde.”

“Hvis du gør det, beskylder jeg dig for voldtægt,” snerrer den efterhånden irriterede

kvinde.

“Men jeg har jo overhovedet ikke rørt Dem,” indvender fogeden knurrende.

“Nej, det er rigtigt, men du har jo alt udstyret!”


32

Cat-A-Log Danmark

MARITIME KUNDSKABER

Af Redaktøren

SPØRGSMÅL 1

Hvad menes med spidsgattet, rundgattet,

spejgattet eller platgattet?

• Beskrivelse af skibes stævn.

• Beskrivelse af skibes køl.

• Beskrivelse af skibes agterende.

SPØRGSMÅL 2

Hvornår er en båd stiv?

• Når den har slagside.

• Når den krænger nemt.

• Når den kraftigt modarbejder

krængning.

SPØRGSMÅL 3

Et indhentende skib signalerer til dig,

at det vil overhale dig på styrbord

side. Hvordan signalerer du dit samtykke

med fløjten?

• 5 eller flere korte toner.

• 1 lang, 1 kort, 1 lang og i kort tone i

nævnte rækkefølge.

• 2 korte toner efterfulgt af i lang

tone (Morsesignalet U).

SPØRGSMÅL 4

Du fører et sejlskib gennem natten,

og får forude for tværs om styrbord

øje på lanternerne fra et maskindrevet

skib. Det mærkelige er, at det forreste

toplys er erstattet med et grønt

lys, lodret over et hvidt lys. Begge lys

kan ses hele horisonten rundt. Du

foretager gentagende pejlinger med

pejleapparatet, som ikke at ændre

noget væsentligt.

Hvad gør du?

• Holder kurs og fart.

• Går af vejen i god afstand.

• Kontakter SOK,

• Der må være tale om et ufo.

SPØRGSMÅL 5

De almindelige vigeregler siger at:

• Et skib, der fisker, skal gå af vejen for

et maskindrevet skib.

• En robåd skal gå af vejen for et sejlskib

og et maskindrevet skib.

• Et maskindrevet skib skal gå af vejen

for et sejlskib.

SPØRGSMÅL 6

Hvad kaldes den del af bådens sider,

der er nærmest agterspejlet?

• Låring.

• Bug.

• Bov.

SPØRGSMÅL 7

Hvad kalder man en sø, der brækker

ude på det åbne hav, eller ned over

skibet?

• Brådsø.

• Dønning.

• Krapsø.

SPØRGSMÅL 8

Hvor finder du oplysninger om misvisningen

i et bestemt område?

• I Efterretninger for Søfarende.

• I søkortets kompasroser.

• Ved henvendelse til nærmeste havnekontor.

SPØRGSMÅL 9

Hvad er dagsignalet for en trawler?

• To kegler med spidserne mod hinanden,

den ene lodret over den anden.

• Kugle over diamant over kugle.

• To kugler, vandret ud for hinanden.


SPØRGSMÅL 10

Hvilke sideafmærkninger skal man for

indgående holde om styrbord?

• Grønne spidstønder eller stager.

• Gule spidstønder eller stager.

• Røde spidstønder eller stager.

SPØRGSMÅL 11

Hvad kaldes skibets “byggeattest”?

• Bilbrev.

• Skibsbrev.

• Kongebrev.

SPØRGSMÅL 12

Hvornår siger man, at det frisker?

• Når vindstyrken tiltager.

• Når det begynder at regne.

• Når sigtbarheden bliver bedre.

SPØRGSMÅL 13

Hvilket lydsignal vil du benytte for at

advare et andet skib, som har vigepligt,

men som ikke ser ud til at ville

vige?

• Uafbrudt brug af fløjten.

• Tre korte - tre lange - tre korte, med

10 sek, mellemrum.

• 5 eller flere korte toner.

SPØRGSMÅL 14

Vejrudsigten melder om “ringe sigt”.

Hvad betyder det?

• Sigtbarhed på 0.

• Sigtbarhed på l/z - 2 km.

• Sigtbarhed på 2 - 10 km.

SPØRGSMÅL 15

De almindelige vigeregler siger at:

• Et skib, der fisker, skal gå af vejen for

et sejlskib.

• Sejlskibe og maskindrevne skibe skal

gå af vejen for et skib, der ikke er

under kommando.

• Et skib, der er begrænset i sin evne

til at manøvrere, skal gå af vejen for

sejlskibe og maskindrevne skibe.

Cat-A-Log Danmark 33

SPØRGSMÅL 16

Hvad er brakvand?

• Vand til essingen i en jolle.

• Vand med lavt saltindhold (under

2,5 %).

• Vanddybder under meter.

SPØRGSMÅL 17

Hvad er en ankerkugle?

• Sort kugle, der om dagen erstatter

ankerlanternen.

• Rund fastgøringsanordning til ankertovet.

• Samme som en ankerbøje.

SPØRGASMÅL 18

Du nærmer dig en krumning, hvor

andre skibe kan være skjult for dig.

Hvilket lydsignal afgiver du?

• 1 kort tone.

• 1 lang tone.

• 1 lang, 1 kort, 1 lang og i kort tone.

SPØRGSMÅL 19

Fra en hvilken som helst position i

søkortet peger en meridian mod den

geografiske nordpol.

Hvad kaldes denne retning?

• Den misvisende nordretning.

• Den beholdne kurs.

• Den retvisende nordretning.

SPØRGSMÅL 20

Hvad kaldes et grønt og rødt

farvet sømærke?

• En skillepunktsafmærkning.

• En anduvningsbøje.

• En båke.


34

Cat-A-Log Danmark

Dieselpest

Af Jens Koch

Hvad man kan gøre for at undgå at

få dieselpest.

Som redaktøren udmærket forklaret i

sidste medlemsblad, så skal man

prøve at undgå at få dieselpest, idet

det kan være ret ubehageligt, og bekosteligt,

at komme af med problemet,

når først man har fået det.

Da dieselpest kun kan udvikles, hvis

der er vand i tanken, så bør man prøve

at undgå dette, artiklen kommer også

ind på nogle løsningsmuligheder,

hvoraf nogle er oplagte, såsom ikke at

tanke i øsende regnvejr, ikke at tanke

dieselolie fra tankanlæg som ikke

benyttes ”dagligt”, og ikke at hælde

gammel dieselolie, som man har haft

stående i årevis i gamle tønder, i tankene.

Men, ud over dette, kan man rent faktisk

gøre noget, som forebygger vand i

dieselolien.

Jeg har i årevis tilsat karburatorsprit til

dieselolien. 1 liter pr 50 liter diesel

(herved 2% sprit)


Hvad skulle det så kunne gøre?

Som det er bekendt, så er alkohol

udmærket til at opløse vand. Karburatorsprit

er en alkohol (propylalkohol),

og er dermed god til at opløse vand.

Alkohol er letopløseligt i diesel, og

dermed er vand så opløst i brændstoffet,

og vil deltage i forbrændingen

(vand forbrænder selvfølgelig ikke,

men kommer ud som damp, sammen

med den øvrige vanddamp og CO2 fra

forbrændingen).

Jeg har undersøgt rigtigheden af dette

hos: Risø´s Biosystems Department

og fået deres forklaring og ”blåstempling”

af proceduren:

”Jeg synes, det lyder som en fornuftig

forklaring, at bioethanol (eller karburatorsprit,

som er propylalkohol)

opløses i vandfraktionen og samtidig

forhindrer mikrobiel vækst. Sidstnævnte

skyldes, som du selv skriver, at alkoholer

er opløselige i både vand og benzin/diesel.

Førstnævnte betyder, at

mikrobiel aktivitet hæmmes, men endnu

vigtigere at en del af vandet efterhånden

bliver opløst i dieselolien og

forsvinder under forbræningsprocessen

(som vanddamp).

Cat-A-Log Danmark 35

Jeg synes, at du skal bruge dine egne

"forsøg" som vejledende for hvordan

man kan undgå dieselpest og anbefale

metoden til dine sejlvenner - bioethanol

(ethylalkohol) vil have samme

effekt som din karburatorsprit.”

Da nogle vil spørge om motoren tager

skade af dette, kan jeg henvise til talrige

forsøg med tilsætning af alkohol

til diesel for at blive mere uafhængig

af fossile brændstoffer. I andre lande

kan man køre på ”E-diesel” som indeholder

10% ethanol (alkohol). Bl.a.

Brasilien er langt fremme med dette.

Herhjemme forsker Elsam med bioethanol,

idet EU lægger op til at ethanol

skal tilsættes benzin og diesel for at

begrænse CO2 udslippet.

Ethanol, som alle øvrige alkoholer, er

et produkt fra planteverdenen, og dermed

CO2 neutralt.

Jeg har ikke oplevet ulemper ved proceduren,

tværtimod, så skifter jeg kun

brændstoffilteret hvert andet år, og

det er ikke fordi der er problemer, men

blot rutineudskiftning.

Ligeledes har jeg aldrig vand i skueglasset

ved det første filter, og jeg fylder

heller ikke tankene helt op inden

vinter (dette er stadig anbefalelsesværdigt,

men jeg gør det ikke).


36

Cat-A-Log Danmark

Hvad betyder de høje

drivmiddelpriser for dig?

Af Redaktøren

Selv om dette års prisstigninger på

olie og benzin har været voldsomme,

er der foreløbig ikke noget, der tyder

på, at det tvinger de danske forbrugere

i knæ. I øvrigt er hverken olie eller

benzin rekord dyr endnu, set i forhold

til de prisrekorder, som blev sat i

1981.

I løbet af de seneste fire år, og især i

år, er olie- og benzinpriserne steget

voldsomt. Og prisstigningerne på

energi er blevet yderligere forstærket

af orkanen Katrinas hærgen i den

Mexicanske Golf. Hvordan det rammer

den enkelte families pengepung,

er naturligvis vidt forskelligt, men for

gennemsnitsfamilien er der tale om

cirka 6.800 kr. ekstra på årsbasis i forhold

til situationen for blot to år

siden, hvis priserne holder sig på de

nuværende niveauer året ud. Det svarer

til en udgiftsstigning på knap 570

kr. om måneden. Dette forudsætter et

olieforbrug på 2.500 liter årligt.

Ser vi tilbage på situationen i slutningen

af 90'erne, hvor olie- og benzinpriserne

var rekord lave, er der tale

om langt større stigninger. I forhold til

dengang bruger gennemsnitsfamilien i

dag omkring 1.000 kr. mere om

måneden på drivmidler.

Flere forhold afbøder effekten

Der har dog i mellemtiden været

andre forhold, der har trukket i den

anden retning, således prisstigninger-

ne ikke mærkes i nævneværdig grad,

når det samlede husholdningsbudget

skal gøres op. F.eks. er renteniveauet

betydeligt lavere i dag end i slutningen

af 90'erne og starten af det nye

århundrede. Det har især været til

gavn for boligejerne, som også har

oplevet voldsomme prisstigninger i

handelsværdien af deres ejendom - et

forhold, som er stærkt medvirkende

til, at den gennemsnitlige danskers

nettoformue aldrig har været større.

På trods af de kraftige energiprisstigninger,

der lægger et opadgående pres

på inflationen, oplever danskerne endvidere

fortsat fremgang i reallønningerne.

For hele 2005 ventes forbrugerpriserne

kun at stige med 1,7 pct.,

hvilket er i den lave ende, historisk

set. Det indenlandske prispres i Danmark

er i øjeblikket historisk lavt og

mindre prisstigninger i andre forbrugsvarer

kompenserer dermed for

de høje drivmiddelpriser. Dertil skal

lægges, at en gennemsnitlig dansk

familie sidste år fik en skattelettelse

på omkring 12.000 kroner.

Når det samlede regnestykke gøres

op, er der altså ikke noget der tyder

på, at de nuværende høje udgifter til

drivmidler og opvarmning vil bringe

den danske forbruger på knæ. Der er

fortsat udsigt til en pæn fremgang i

forbruget, som er en vigtig drivkraft i

dansk økonomi. Det største risikomoment

for det økonomiske opsving


herhjemme er primært hvor stor en

effekt de kraftige energiprisstigninger

får for den globale økonomi. Kommer

der en global vækstafmatning med

efterfølgende lavere efterspørgsel

efter danske varer, kan det lægge en

ikke så uvæsentlig dæmper på fremgangen

i dansk økonomi.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at

vi stadig er et stykke fra rekorden på

drivmidlerne målt i 2005 kr. I 1981

kostede en tønde olie 600 kr. I dag er

prisen omkring 400 kr. Benzinprisen er

i øjeblikket knapt så langt fra den

historiske rekord på 11,90 kr.

Elektricitet kan være livsfarlig,

forsigtighed.

Regel 1

Gå aldrig med 230 volt i hånden - det

er livsfarligt, hvis du falder i vandet.

Kablet bør altid først tilsluttes i

båden, derefter oppe på land. Først

når kablet er på plads og i orden, tændes

for strømmen.

Regel 2

Aldrig 230 volt stik eller kabler i den

»våde« ankerbrønd.

Kabler

Tykke 3-ledede dobbeltisolerede

gummikabler eller Neoprenkabler er'

bedst. Disse godkendte kabler har 3 x

1,5 mm blød kobbertråd, der sikrer en

god forbindelse til landinstallations-

Cat-A-Log Danmark 37

Råd om brug af 230 volt i både

Af Redaktøren

Det skyldes, at orkanen Katrina har

sat flere af de amerikanske raffinaderier

ud af drift, og dermed har skubbet

drivmidlernes priser markant højere

op, end hvad de reelt berettiger til. I

øvrigt kan det tilføjes, at grunden til,

at danskerne ikke oplever den samme

procentuelle stigning på drivmidlerne

er, at energiafgifter og moms udgør

en stor del prisen.

Misundelsesafgifter på båd forsikringer

og unuanceret drivmiddelpriser er

blevet hverdagskost.

sikring og HFI = fejlstrømsrelæ. Tynde,

ofte 2-ledede, plastkabler og plastkabler

på lette (billige) kabeltromler

er uegnede/farlige. Kablerne kan let

blive beskadiget og spoleeffekt i


38

Cat-A-Log Danmark

tromle kan forårsage brand, hvorfor

brug af kabeltromler frarådes i/til

lystbåde.

Sikringer og HFI-relæer

På land er der altid en træg sikring og

et HFI-relæ. Sikringen afbryder ved

kortslutning/brand. HFI = Fejlstrømsrelæet

beskytter ved små krybestrømme

over 30 mA. I båden bør der

være en dobbeltvirkende kviksikring =

polvendingsikret, og et fejlstrømsrelæ

(HFI). Bådens sikringer virker kun fra

deres placering og »frem« i båden, -

men desværre ikke den farlige vej til

land. En forudsætning for at sikringssystemerne

på land og i båd virker

optimalt er, at der er en god sikringsleder

(Jord) rundt i hele systemet.

Sikringsleder = jord

Den tredje leder (gul/grøn) må ikke

længere benævnes »jord«, men skal

kaldes sikringslederen for at indikere

hvor vigtig den er. Den skal med fra

Batteritips

Af Redaktøren

båd til land og den skal med rundt i

bådens faste installationer.

Land-stikkontakter

Europa er i gang med at standardisere

til CEE-stik. Det meste af Sydeuropa

og Middelhavet har CEE -stik. I Danmark

findes stadig en del »gamle«,

kantede, 3-benede stik på havnene.

Tyskland, Sverige og Norge har CEEstik

og de »gamle« runde, 2-benede

med sidejord (Schukostik).

Vil man være tilslutningssikret til 230

V, er et adaptorkabel med både danske,

runde S-N-D og CEE-stik en god

ide ombord. I båden benyttes altid

CEE-tilslutning.

220 volt varmeovne

Benyt aldrig 230 volt glødetrådsstråle/blæse

varmere i både. Husradiatorer

m/olie eller de nye keramikvarmere

er sikrere, - men de fleste havne

forbyder jo brug af 230 V til varme.

Ved korrekt brug og pleje kan batterier blive fire til otte år eller ældre. Forbytter

man start og forbrugsbatteri, er levetiden fra nul til tre år.

• Selvafladning sker i alle typer batterier ved en svag overgangsstrøm inde i selve

batteriet via metaldele, løsrevne partikler m.v. eller ved dielektricitets konstanten

= luftens fugtighed. Batteriet skal derfor oplades hver 3.6. måned, selv

om det ikke bruges.

• Varme forkorter batteriets levetid ved øget selvafladning og ved at væsken

fordamper. Placer ikke batteriet nær motor og andre varmekilder.

• Batteriet holder længere i din bil, fordi det året rundt aflades kraftigt – dermed

aflejres der ikke så meget metal på bunden af batterikassen hvor aflejringen til

sidste er destruerende for batteriet.


Cat-A-Log Danmark 39

• Det er gavnligt at tage batteriet med hjem om vinteren for at aflade og genoplade

det – måske via en blinkende lampe eller lignende.

• Krybestrøm er almindelig overgang fra pol til pol udvendig, hvis batteriet er

snavset og fugtigt. Hold det rent og tørt.

• Genoplad batteriet snarest muligt efter det har været brugt. Levetiden forkortes,

hvis batteriet står afladet.

• Efterfyld med destilleret (demineraliseret) vand, så det er over pladerne i

påfyldningshullerne eller er til markeringsstreger på batterikassen. Lad batteriet

op efter påfyldning. Vedligeholdelsesfri batterier skal ikke efterfyldes.

• Hvis batterikassen er hvid eller transparent, kan man let checke væskestanden.

• Batteriet bør ikke aflade mere end 50 %, det vil sige, hvis spænding måles

under 12,4 V eller væskens (syrens) vægtfylde er under 1,22, skal batteriet

lades. Det er meget svært at måle præcist, og batteriet må ikke have været

opladet eller i brug det sidste døgns tid.

• Batterier skal lades med ca. 14 V, bedst 1.4,4 Volt.

• Fuldt opladet er der ca. 12,7 V på batteriet, og syremåleren måler vægtfylden

til 1,241,28. Under 10,2 V eller 1,11,0 i vægtfylde er batteriet måske »dødt«.

• Hvis opladeren ikke kan få strøm gennem et »fladt« batteri, kan man parallelkoble

det med et fuldt opladet batteri og lade på begge. Efter 1 time fjernes

det fuldt opladede batteri og opladning kan fortsætte på det »flade«.

• Ved opladning høres måske svag klukken fra batteriet. Det kan være »gasning,,

ved korrekt opladning, eller det kan være ødelæggende ilt og brintdannelse

ved overopladning. Ilt og brint danner eksplosiv knaldgas, sørg for udluftning.

• Altid ventilation til batteriet, uanset det er »vedligeholdelsesfri« eller ej. Varme

opstår ved brug og ved opladning, foruden, knaldgas og det skal kunne

komme bort.

• Brug kun godt ladeapparater, bedst den type, der automatisk afbryder, når fuld

spænding er opnået. Type IUU.

• Om vinteren opbevares batteriet tørt, køligt og fuldt opladet, bedst i båden.

Oplad en gang midt på vinteren. Følg ikke det gamle råd om at lade batteriet

trække en lille elpære for at aflade lidt. Det slider og ælder batteriet.

• Batteriet virker med fuld styrke, lige til det ret pludselig »dør«. Hvis det hurtigt

er "flad" efter opladning, er det antageligt »dødt« og må kasseres.

• Et kasseret batteri afleveres til f.eks. autoophugger, bilværksted m.v., så det

ikke forurener med bly og syre i den natur vi alle er så glade for.


40

Cat-A-Log Danmark

Når du sammenkobler batterier

Af Redaktøren

Ved »paralle/kobling« forbindes to 12

V batterier med plus til plus og minus

til minus, så man får et stort 12 V batteri.

De to batterier skal være af samme

type. Ikke et startbatteri og et forbrugsbatteri,

ikke et vedligeholdelsesfrit

og et almindeligt.

De to batterier skal have samme

kapacitet, f.eks. 2 stk. 65 Ah batterier,

som giver 130 Ah. Et 55 og et 75 Ah

batteri går ikke.

De to batterier skal være lige gamle.

Ellers må det nye »arbejde


Afsløring af osmose

Vandmolekyler kan trænge gennem

gelcoat og laminat

Osmoseblærer vil i starten være

svære at afsløre, men vil ved bortskrabning

af bundfarven fremstå som

små forhøjninger, specielt i vandlinien.

Hvis man forsigtigt med en kniv stikker

hul på en osmoseblære, vil indholdet

af blæren lugte som eddike.

Både, som ligger i ferskvand, har

større risiko for at få osmose end

både der ligger i saltvand. Forskellen

mellem osmoseblærens saltholdighed

og vandets saltholdighed er her størst.

Osmoseblærer konstateres bedst om

efteråret eller ved landsætning, da

blærerne formindskes ved udtørring i

fri luft, men osmosen eksisterer stadig

i båden.

Hvis osmosen får lov til at brede sig

kan det ske, at glasfiberlaminatet bliver

så nedbrudt, at beslag som søven-

Indv. topcoat/

Laminat/

Gelcoat/

Udv. vandside

Vandmolekyler kan trænge

gennem gelcoat og laminat

Hvor lufthuller er tilstede i

laminatet kan vandmolekyler

kondenseres til vand

Vandet vil opløse de vandopløselige

bestanddele og reagere

til bl.a. glycol eddikesyre.

Vand udefra vil prøve at trænge

ind og fortynde den vandige

opløsning til samme saltkoncentration

som det udvendige

vand

Cat-A-Log Danmark 41

tiler, akselbukke og kølindfæstning

bliver utætte ved gennemføringerne.

Beskyttelse

Ny båd

Det indledende forsvar mod osmose

er at sikre sig, at den nye båd er i

orden med hensyn til materialevalg

og konstruktion. Jo bedre kvalitet i

glasfibermateriale og konstruktion, jo

bedre er beskyttelsen mod osmose.

Den optimale beskyttelse opnås ved

brug af epoxy primer. Light Primer

eller High Protect er formuleret til at

give maksimum resistens mod vand.

Brugt båd

Før den gamle båd påføres beskyttende

epoxy primer, er det vigtigt at få

undersøgt glasfibermaterialets tilstand

i bunden. Hvis laminatet har en

endnu ikke synlig osmose, nytter det

ikke at påføre ny epoxy primer. Få

eventuelt en bådebygger til at under-

Typisk i grænselaget i toppen

af laminatet mod gelcoaten,

dannes osmoseblæren og da

vand ikke kan presses sammen,

trykkes laminatet fra

hinanden i form af en blære

Forklaring

• = Vandmolekyler

• = Kondenserede vandmolekyler


42

Cat-A-Log Danmark

søge bundens tilstand før ny behandling.

Er bunden i orden påføres 240

mym Light primer eller High Protect.

Osmosebehandling

Har glasfiberbunden blærer i gelcoaten,

som evt. lugter af eddike når de

åbnes, anbefales en fuld osmosereparation.

Med en fuld behandling menes

at al gelcoat fjernes, eftersvirpes med

sand og vand, for at få fjernet dårligt

umættet laminat og for at få fersket

alle syredannelser ud. Efter tørring

opbygges et nyt system med Pro-Filler,

Epoxy-Filler og High Protect for at

opnå et optimalt vandresistent

system.

Forebyggelse

High Protect er den ultimative

beskyttelse mod vandindtrængen i

glasfiberskroget. Hermed reduceres

muligheden for udvikling af osmose.

High Protect kan påføres såvel nyt

som gammelt glasfiberskrog. High

Protect er en fortynderfri epoxy tykfilmsmaling,

som kan påføres i store

lagtykkelser. Anvendelsestiden er relativ

lav og den kan overmales relativt

hurtigt. Ved lave temperaturer under

+10°C anbefales det dog at bruge Light

Primer.

Forbehandling

Korrekt forbehandling er yderst vigtig

for at opnå et flot slutresultat.

Ny båd

Den nye gelcoat affedtes grundigt

med Degreaser for at fjerne støbevoks.

Derefter matslibes bunden med slibepapir

korn 180. Der skylles efter med

ferskvand før påføring af High Protect

eller Light Primer.

Brugt båd

Fjern al gammel maling eller bundmaling

manuelt med skraber eller kemisk

med Paint Remover. Uanset hvilken

metode der bruges er det vigtigt at

overfladen bliver jævn. Til gammel 2komponet

maling skal overfladen

også have ruhed for optimal vedhæftning,

slibning med groft sandpapir kan

være nødvendigt.

Skader og revner på skroget spartles

med Epoxy Filler.

Påføring

Ved påføring af 2-komponente produkter

som High Protect og Light Primer,

er det vigtigt ikke at røre mere

op ad gangen end at det kan bruges

inden for anvendelsestiden. Se evt.

datablad.

Vær opmærksom på at overmalingsintervaller

og anvendelsestid varierer

med temperaturen.

High Protect og Light Primer skal

påføres med rulle i ca. 240 mym. Det

svarer til ca. 1/4l. High Protect pr.

m 2 bund og ca. 1/2l. Light Primer pr.

m 2 bund.

BEMÆRK:

At der ved brug af High Protect skal

påføres en mellemstrygning før der

påføres bundmaling (Yacht Primer

eller Light Primer).

Da antal lag er meget afhængig af

temperatur, påføringsværktøj og fortynding,

slipper man nemmest fra

beregningen ved f.eks. ved 20 m 2 bund

at påføre 10 l. Light Primer eller 5 l.

High Protect. Når mængden er påført

passer det med de 240 mym.

Ved temperaturer under +10°C. anbefales

Light Primer i stedet for High

Protect.


Behandling

Hvis en båd har påvist osmose i

undervandsskroget er det nødvendigt

at fjerne al gelcoat for at komme

osmosen til livs en gang for alle. En

fuld behandling kræver bl.a. sandblæsning

og en omfattende udvaskning

for at neutralisere syredannelsen

i laminatet. Hempel har uddannet 24

Osmose Centre fordelt over hele landet,

som kan foretage professionelle

osmosereparationer.

Forbehandling

Inden gelcoaten fjernes er det vigtigt

at højtryksrense bunden for salte, da

disse kan forårsage senere blæredannelse.

Forbehandlingsværktøj

Håndværktøj

Der findes i dag mange typer håndværktøj

til afslibning af gelcoat, nævnes

kan båndsliber, vinkelsliber, excentersliber

som med groft papir og skive

kan klare en gelcoat. Ulempen ved

disse er, at det tager lang tid og at der

efterfølgende bør sandsvirpes tørt

eller vådt for at få lukket de sidste

blærer op og få skabt tilstrækkelig

ruhed til at bære et nyt epoxysystem.

Det anbefales naturligvis at bruge fornøden

beskyttelse for hud, øjne og

åndedræt.

Sandblæsning

Det kræver forsigtighed og erfaring at

sandblæse, især tør sandblæsning.

Våd sandblæsning med forsats på

højtryksrenser er ikke så aggressiv.

Derfor bør man overlade især tør

sandblæsning til de professionelle.

Sandblæsning er en meget effektiv

måde at fjerne gelcoat på, og samtidig

giver det en optimal ruhed til at bære

et kraftigt epoxy system.

Cat-A-Log Danmark 43

Eventuelle svagheder og fejl i laminatet

vil blive synlige ved sandblæsning.

Fjernelse af gelcoat med "Gelcoat

Peeler"

En Gelcoat Peeler minder om en elhøvl

med den forskel, at den kan

arbejde ind i bådens kurver. Gelcoat

Peeler'en kan justeres ind til lige at

tage gelcoatlaget af, men efterlader

en meget glat overflade. For at få et

kraftigt epoxysystem til at hænge

fast, er det nødvendigt at rugøre overfladen.

Dette gøres mest effektivt

med våd sandblæsning, samtidig lukkes

de sidste hulrum og huller op, så

udvaskning kan påbegyndes.

Forbehandling

Er gelcoaten slebet af, bør overfladen

rugøres med våd sandblæsning. De

sidste hulrum i overfladen ses som

hvide områder, disse bør lukkes op

med et stemmejern. Hele bunden

vaskes ned med hedvandsrenser, højtryksrenser

kan også bruges. For at få

udvasket salte, syre- og nedbrydningsrester

er det nødvendigt, at holde

bunden fugtig og nedvaske bunden

dagligt over en uge, for total fjernelse

af udsivende syrerester m.m.

Hvis syreudsivning fortsætter med at

sive ud bør nedvaskningen gentages.

Efterfølgende udtørring af bunden

tager typisk minium 4 uger afhængig

af vejrlig og laminatets beskaffenhed.

Når bunden er tør og overfladen har

en god høj ruhed kan påføring af

epoxy påbegyndes.

Skader og krakeleringer i laminatet

bør spartles ud efter første lag High

Protect med Pro Filler eller Epoxy Filler.


44

Cat-A-Log Danmark

Påføring

Fra det øjeblik High Protect base og

hærder bliver rørt sammen, begynder

den kemiske hærdning. Derfor bør der

ikke røres mere op, end det man kan

nå at påføre inden for anvendelsestiden.

Højere temperatur vil forkorte

anvendelsestiden.

High Protect påføres nemmest med

skumrulle, kan evt. rettes efter med

pensel. Der stilles store krav til sprøjteudstyr,

da High Protect ikke må fortyndes.

High Protect påføres typisk i 200

mym. pr. lag og bør som erstatning for

gelcoaten påføres totalt 800 mym.,

svarende til 0,8 l. pr m 2 totalt.

High Protect bør ikke påføres ved

temperatur lavere end 10°C. Det bedste

resultat opnås ved stabil temperatur

med lav luftfugtighed og overdækning

af båden.

Hærdning

High Protect er berøringstør efter 6 -

8 timer. Overmalingsintervallet mellem

High Protect lagene er min. 8

timer til max. 5 dage ved 20°C.

Der bør nøje planlægges med temperatur

og overmalingsintervaller for at

undgå slibning mellem påføringerne.

Ved temperaturfald til under 10°C.

bør man være opmærksom på udsvedning

af aminer fra High Protect.

Dette ses som et tyndt fedtet lag på

overfladen og bør fjernes med ferskvand,

før ny påføring med High Protect.

Fuld udhærdning af High Protect

tager 7 - 14 dage ved temperatur på

henholdsvis 10 og 20°C. Båden bør

ikke søsættes før fuld udhærdning

TIPS:

• Hvis High Protect ikke kan påføres

indendørs, anbefales det at afdække

skroget (evt. lave et telt) for at

beskytte det mod smuds, støv og

fugtighed.

• Hvis High Protect påføres ved lav

temperatur (ned til +10°C) anbefales

det at opbevare produktet

indendørs ved normal rumtemperatur

indtil anvendelsen.

• Rør grundigt i både base og hærder

før de blandes, og fortsæt med at

røre grundigt efter produkterne er

hældt sammen.

• Ved at flytte afdækningstapen i

vandlinie 1 mm op for hvert lag

maling, undgår man en for stor højdeforskel

mellem gelcoat og primersystemet.

• High Protect må ikke fortyndes.

• En grundig forbehandling er nøglen

til et godt resultat. Læs instruktion

om temperatur og overmalingsintervaller.


BEMÆRK:

Hvis overmalingsintervallet overskrides, grovslib overfladen og vask inden ny påføring.

High Protect 35651 må ikke fortyndes.

t=timer, d=døgn

Light Primer 45551 /

Bundmaling 1 1 t / 2 t 13 75 / 40 808

High Protect 35651 /

Light Primer 45551 1 8 t / 5 d 13 80 / 40 845

*Forbrug ved anbef. tørfilm tykkelse/m 2 : 0,75 ltr./m 2 = 750 mym

Alternativ: Light Primer 45551 i stedet for Yacht Primer 26030

Yacht Primer 26030/

Bundmaling 1 6 t / - 808

Cat-A-Log Danmark 45

High Protect 35651/

Yacht Primer 26030 1 8 t / 12 t 9,5 100 / 40 823

High Protect 35651 4 8 t / 5 d 5 200 / 200 -*

Epoxy Filler 35250

eller Pro-Filler 35370 Efter behov 8 t / 24 t -

High Protect 35651 1 6,6 150 / 150 -

Behandling af osmose

Produkt Antal lag Overmalings Min/Max Strækkeevne Filmtykkelse mym Fortynder

interval 20°C m 2 /ltr. pr. lag Våd/Tør


46

Cat-A-Log Danmark

Er glasfiber let at vedligeholde

Af Redaktøren

Glasfiberbåde har med rette ry for at

være forholdsvis lette at vedligeholde.

Man skal dog være omhyggelig med at

beskytte glasfiberbådens bund imod

vandgennemtrængning og begroning.

Hvis bunden er meget slidt og medtaget,

kan det indebære en risiko for

alvorligere skader. Derfor er det en god

idé at renovere og male bunden, mens

tid er.

Du skal anvende:

- Stiv børste og vandslange eller

udstyr til højtryksspuling

- Evt. malingfjerner

- Kraftigt rengøringsmiddel

- Tokomponent spartelmasse

- Slibeklods eller rystepudser

- Slibepapir

- Tokomponent epoxyprimer

- Pensel eller malerulle

- Fortynder

- Bundmaling

- Åndedrætsværn

- Handsker

Hvis der er ujævnheder eller mindre

skader i gelcoaten eller i glasfiberlaminatet,

skal de spartles ud med en

egnet tokomponent epoxy- eller polyesterspartelmasse.

Sørg for at tørre

dybere skader grundigt med en hårtørrer

el.lign., inden spartelmassen

anvendes.

Forberedelse:

Inden du starter, er det nødvendigt at

fastslå, hvor medtaget bunden er. Er

der tale om, at de yderste begroningshæmmende

malingslag på bunden

skaller af eller krakelerer? Skaller primerlaget

(grundmalingen)? Er der ska-

der gennem primeren eller gennem

gelcoatlaget? Er der skader ind i selve

glasfiberlaminatet? Er bunden angrebet

af osmose? Få eventuelt en fagmand

til at vurdere om pletreparation

er tilstrækkeligt, eller om al malingen

skal fjernes, og nye malinglag påføres

på hele bunden. Den følgende vejledning

kan du bruge, hvis det viser sig, at

en større renovering er nødvendig,

men ikke, hvis bunden er angrebet af

osmose.

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at problemerne

med bunden ikke skyldes

osmose. Osmose viser sig som blæredannelser

i bådens bund under vandlinien.

Det er lettest at konstatere et

eventuelt osmoseangreb, når båden

tages op om efteråret, idet blærerne

tørrer ud i vinterens løb.

Hvis du prikker hul på en af disse

blærer, vil den indeholde en fedtet

væske, der lugter og smager eddikesurt.

Har du mistanke om, at bådens

bund er angrebet af osmose, bør du få

en fagmand til at se på bunden. Er der

tale om et osmoseangreb, skal bunden

igennem en særlig osmosereparation.

Når du skal renovere en osmosefri

bund, må du først fjerne den gamle

bundmaling. Hvis der er tale om en

blød bundmaling, er det lettest at fjerne

malingen umiddelbart efter, at

båden er taget op om efteråret, mens

bundmalingen stadig er gennemvåd.

Den bløde bundmaling kan afrenses

med en stiv børste og en vandslange.

Højtryksspuling er et godt og effektivt

alternativ. Husk at anvende beskyttelsesbriller

og åndedrætsværn. Har man


ikke selv en højtryksspuler, koster det

ikke meget at leje udstyret for en dag.

Hårde og selvpolerende bundmalinger

fjernes bedst med et kemisk middel til

fjernelse af maling eller med et tykt

lag brun sæbe, der skal overdækkes

med husholdningsfilm og virke i nogle

dage. Bundmalingen kan herefter skrabes

af, eller fjernes med højtryksspuler.

Følg vejledningen til det bundmalingsprodukt,

du anvender, og find ud

af, hvilken metode der egner sig bedst

til din båd.

Vask bunden grundigt med et kraftigt

rengøringsmiddel, og skyl efter med

rigeligt vand. Alle rester efter bundmalingen

skal vaskes væk, og du skal

være omhyggelig med at fjerne alle

urenheder.

Når spartelmassen er hærdet, skal de

spartlede overflader slibes med slibepapir

(nr. 120). Slib også resten af bunden

let med slibeklods eller rystepudser

(slibepapir nr. 150). Når du tørsliber,

bør du anvende åndedrætsværn.

Fjern slibestøvet, og påfør derefter

mindst tre lag epoxyprimer. Det kan

gøres med pensel eller malerulle. Det

er også muligt at sprøjtemale, men

det kræver megen øvelse, sikkerhedsudstyr,

og meget grundig afdækning.

Vær opmærksom på, at de forskellige

maleredskaber giver laget forskellige

tykkelser. Følg malingproducentens

anvisninger, så der opbygges et tilstrækkelig

tykt primerlag.

Epoxyprimeren er en grundmaling, der

er meget modstandsdygtig over for

vandgennemtrængning. Malingen består

af to komponenter, der sammenrøres

inden brug. Det er vigtigt, at

man altid rammer det rigtige blandingsforhold,

så vær ekstra omhygge-

Cat-A-Log Danmark 47

lig, hvis du blander små portioner.

Vær opmærksom på, at malingen ofte

skal fortyndes med en særlig fortynder,

og husk at ventilation, luftfugtighed

og temperatur har betydning for

tørretid og overmalingsintervaller.

De fleste firmaer, der producerer

maling til både, har færdige programmer

for bundbehandling af glasfiberbåde

under vandlinien, og de udgiver

brochurer, der udførligt vejleder i brugen

af deres produkter. Følg disse vejledninger

og de forskrifter, der følger

med produkterne.

For at opnå et holdbart resultat skal

du påføre flere lag epoxyprimer, så det

kan sagtens betale sig at rense og genbruge

dine maleredskaber. Det kan

gøres ved hjælp af samme fortynder,

som bruges til den epoxyprimer, du

anvender. Når du indkøber maleredskaber,

bør du sikre dig, at de ikke ødelægges

af opløsningsmidler i den

maling, du skal bruge.

Muligvis må der afslutningsvis påføres

en særlig epoxyprimer, så den valgte

bundmaling sikres god vedhæftning.

Ofte er der et ganske kort overmalingsinterval

mellem sidste lag epoxyprimer

og første lag bundmaling.

Der skal typisk påføres mindst to lag

bundmaling med pensel eller rulle. De

fleste bundmalinger indeholder tunge

bestanddele, der samler sig i bunden

af malingdåsen. Sørg derfor for at

omrøre bundmalingen godt, inden du

bruger den.

Hvis du vil være sikker på, at din nyrenoverede

bund ikke angribes af begroning,

skal du give de steder, der

udsættes for størst friktion gennem

vandet, en ekstra omgang bundmaling.


48

Cat-A-Log Danmark

Sol til Vestlandet

Solen stråler fra en skyfri himmel, en

mild østlig brise fører pollen og fuglesang

med sig fra de omliggende skove,

og udsigten byder på blånende bjerge

og blandet skibstrafik ude på Hardangerfjorden,

der har et helt turkisblåt

skær, forårsaget af ualmindeligt store

mængder kiselalger dette forår.

Jo, solen og højtrykket er kommet til

Vestlandet, efter den vådeste og koldeste

maj måned i 40 år. S/Y SOL tog

det gode vejr med sig fra Danmark ,

selvom vi ankom i øsregn og hård

søndenvind en aftenstund for nogle

dage siden. Næste morgen bød på

tørvejr, og efterhånden fik solen magten.

Vores strejftog mod det arktiske er

endelig i gang. – Det dårlige vejr i

Norge var en god undskyldning til at

blive hængende lidt længere i Danmark

end planlagt, og få de sidste forberedelser

gjort. Samtidig fik vi sagt

ordentligt farvel til den nærmeste

familie undervejs.

Vores afskedsreception for hele vores

sjællandske omgangskreds i Sundkrogen

sidst i marts var startpunktet. Vi

blev både overvældede og noget

benovede over det store fremmøde af

familie, venner og kolleger. Og ikke

mindst over alle de opfindsomme ting

og påfund de havde med til os. De sidste

pakker er ikke pakket op endnu, da

de bærer advarende påskrifter såsom

”må ikke åbnes før man passerer 60 ∞

Nord”, og lignende. Hvis vi ikke fik

sagt ordentlig tak på dagen, gør vi det

hermed! I var alle med til at gøre

afskeden til en varm og dejlig oplevelse

for os!

Vores rejse har hidtil ført os fra

København til Kastrup, Sønderborg,

Gråsten, Kolding, Skærbæk, Ebeltoft,

Grenå, Ålborg og Thyborøn, inden vi

landede her i Valevåg, ca. 60 sømil syd

for Bergen.

Inde i vore hoveder er vi først nu ved

at have gearet ned til ”cruisingmode”.

Selvom vi jo har planlagt denne

odysse gennem mange år, er der

alligevel mange detaljer, som tager alt

for meget tid til sidst. Men skuden er

klar, grejet stort set monteret og i

orden, og efterhånden finder tingene

også deres rette plads ombord. Det er

altid noget af en langtrukken proces,

når man for første gang skal stuve

langtursbåden til togt. Selvom man

synes, man har tænkt sig grundigt om,

inden man begynder at stuve grej,

udstyr og proviant ombord, er der

altid en hel del, som man må stuve

om undervejs. På vores forrige langtursbåd

LUA, gik der næsten et halvt

år, inden vi syntes at det fungerede

optimalt. På så lidt plads som man jo

har på en båd, er det meget vigtigt, at

alting har sin egen plads, på en måde

så det dels er let at finde, og dels er

sikret, så vi altid kan være søklar i

løbet af kort tid.

Skuden er efterhånden ved at være

det hyggelige hjem, og effektive

langtursfartøj, som vi har drømt om.

Vi har været i alle kroge, og forbedret,


Cat-A-Log Danmark 49


50

Cat-A-Log Danmark

tætnet, isoleret og skiftet udslidt og

defekt grej, i processen undervejs. Det

har været en langstrakt, men absolut

nødvendig proces, hvor vi virkelig har

lært vores skude at kende fra inderst

til yderst og fra mast til køl.

Sidste del af klargøringsprocessen

handler mest om den menneskelige

faktor. Vi har været utrolig koncentrerede

omkring hele den tekniske del af

forberedelserne de sidste 6 hektiske

måneder. Så vi har faktisk ikke for

alvor lænet os tilbage, og sagt til os

selv: ”Nu er vi klar”. – Søklar måske,

men ikke sejlklar rent psykisk.

Det kan vi så småningom konstatere,

er ved at ske i disse dage. Allerede 30

sømil ude i Nordsøen fik vi den første

varme velkomst fra alle langtursejleres

venner, - delfinerne!

Vi motorsejlede for næsten ingen

vind, da først een, senere 6 hvidnæsede

delfiner kom og legede for boven i

en lille times tid. Vi stod i stævnen og

kommunikerede med dem, - de lagde

sig på siden og havde øjenkontakt

med os. I vores hvalbog står, at denne

nordlige delfin yderst sjældent leger

foran boven på småbåde. Men denne

lille flok sprudlede af legesyge, og vi

var meget beærede over deres besøg.

– Jo nu følte vi os for alvor velkomne

tilbage på havet!

Vi har ligget 3 – 4 dage i Valevåg, hvor

gode gamle sejlervenner har taget

kærligt hånd om os, og vi har hygget

os meget sammen. Bevidstheden om,

at det nok tager mange år, inden vi

ses igen, lurer i baghovedet. Men det

gør blot samværet mere varmt og

intenst, og minder os om, hvad vi er i

færd med. Dette er også en del af

langtursejladsen på godt og ondt.

Vores nordligste destination er som

bekendt Svalbard. Vi har korresponderet

med Sysselmanden, som er øverste

myndighed på Svalbard, og fået

tilladelse til at besejle ø-gruppen mellem

1.juli og 15. august. Det er ikke

helt enkelt, og krævede bl.a. en nøje

beskrivelse af vore tidligere erfaringer

med sejlads og ophold i øde, arktiske

områder. Derudover skulle vi stille en

bankgaranti på 100.000 N.kr i tilfælde

af en eventuel redningsaktion. Samt

et krav om at have et kraftigt skydevåben

med, til selvforsvar mod isbjørne,

som der skulle være mange af

overalt. Sidstnævnte klarer vi ved at

leje et gevær i Longyearbyen, Svalbards

hovedstad.

Men inden da venter Norges naturskønne

og spændende vestkyst på at

blive udforsket i løbet af den næste

måneds tid. Og det ser vi umådelig

meget frem til!

I kommer til at høre mere om vores

tur via mail, efterhånden som den

skrider frem. Men vi vil slutte nu, med

at ønske alle en rigtig god sommer.

Mange kærlige sejlerhilsner

Kirsten & Kim

S/Y SOL


Cat-A-Log Danmark 51

Handelspladsen for nauticat ejere!

Sweatshirt kr. 240,-

Viskestykke

kr. 90.-

Dækkeserviet kr 75,-

Grydelap

kr. 35,-

Dug kr. 90,-

Poloshirt kr 210,-

T-shirt kr

120,-

Housecoat

kr. 410,-

Forklæde

kr 180,-

Bestillingsliste:

Navn: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bådnavn: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vare: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Farve:. . . . . . . . .. . Størrelse: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bestillinger sendes til Marie Sommerfeldt (medlem nr. 2) tlf.:

45 81 93 00 eller aften tlf.: 45 42 13 16 • Bestilling kan

også faxes på: 45 81 80 68 • Der tilfalder clubben et mindre

beløb, så støt op og køb noget af ovenstående.

Ring til Marie hvis der er spørgsmål.


Nauticat Club Danmark

Bestyrelsesliste

Formand

Carl-Erik Antonsen

Anker Heegaardsade 32

3300 Frederiksværk.

47 720 583 – 23 444 274 – XP 2718

cea@hillrod.dk

Næstformand / Redaktør

Leo Bergsted Mortensen

Amigovej 7, 6710 Esbjerg

76131313 – 21488098 – OU 2143

info@continue.dk

Kasserer

Torben Møller Christensen

Tarupgårdsvej 14, 5210 Odense

66 118 512 / 29 615 841

synneva@andersen.mail.dk

Sekretær

Lone Otte

Rønnevej 38, 3300 Frederiksværk

47 722 059 -23 463 410

Fax 47 722 054

Lone.otte@mail.dk

Bestyrelses medl./ Turudvalgsformand

Svend Risvig

Gl. Kongevej 40, 6920 Videbæk

97 171 850 – 20 279 294

ser@pc.dk

Suppeleant / Webmaster /Teknisk udvalg

Knud Poulsen

Ved Fyret 15

5500 Middelfart

75 882 488 – 64 401 133

eltruk@get2net.dk XP 4836

IHLE

Grafisk Produktion

Storegade 23 · DK-6310 Broager

tlf. 74 44 11 00 · Fax 74 44 09 55

E-mail: ihle@ihle.dk

Turudvalg Øst:

Jan Blinkenberg Nielsen

Jyderupvej 11

2700 Brønshøj

Tlf.38 605 912 jan.blinkenberg@pol.dk

Peter Nyvang Hansen

Ibsgården 52

Veddelev 4000 Roskilde

Tlf. 46 371 439

nyvangh@private.dk

Turudvalg Vest:

Lars Nielsen

Morelvej 23

8900 Randers

86 418 600 – 86 413 399

lars@nobody.dk XPD 2273

Peter Christensen

Bredkær Tværsvej 75

8250 Egå

86 226 906 - 22 124 422

peterch@dr.dk / XP 3517

Teknisk udvalg / web-master

Jens Koch

Tejlgårdsparken 32, 5500 Middelfart

Tlf. 65 561 667 -64 411 350

Jp-koch@post4.tele.dk XP3889

Revisor

Betina Hansen

Karlstoftevænger 72

4970 Rødby

jgh@os.dk

Vi udfører alle former for tryksager

til firmaer og private

-ring og hør nærmere om netop din tryksag!

Ihle grafisk produktion, Broager

More magazines by this user
Similar magazines