30.07.2013 Views

Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kommunernes selvstyre fungerer

tilfredsstillende, mener socialminister

Karen Ellemann

Kommunalvalget nærmer sig

SEPTEMBER Juni 2008 2009

4

www.dhf-net.dk

Handicap·nyt

Livet er nemmere med humor

og en positiv tankegang i bagagen


Transit fra 168.500 kr. ekskl. moms. Levering 4.280 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer.

Det perfekte match

Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én

bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder,

sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og

uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder.

Så uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt.

Læs mere på www.ford.dk eller kontakt din lokale Ford forhandler.

FordTransit

Feel the difference

Ogilvy


Indhold

Der er kommunalvalg

den 17. november.

Uden humor går det ikke 6

Preben Heiselberg er ny tegner i Handicap-nyt.

Hjulspind 10

Ministeren mener 12

Interview med ny socialminister, Karen Ellemann.

Postmester på afveje 14

I Middelfart har postvæsenet taget utraditionelle midler i brug

for at kontrollere borgerne.

Jul på Sct Knudsborg 16

Kort nyt 18

Midt i bladet 21

Læserne skriver 30

Kørestolsræs på Strøget 32

Tre borgmestre i kørestole – oplevede Strøget på hjul.

En forlænget weekend i Holland 34

Holland byder på mange oplevelser og kan nås på en weekend.

Revolutionen er afblæst 36

Vejledningen om den nye BPA-ordning skuffer.

Tema: Kommunalvalg 38

Kommunalvalget nærmer sig

Deltag i demokratiet og gå til valgmøder. Handicap-nyt bringer en række

handicappolitiske spørgsmål, du kan tage med.

FoTo: IlluSTRaTIon SolvEIg nIElS andERSEn. PoulSEn.

37

Kandidaterne 40

En del mennesker med handicap stiller op til valget i november. Mød et udsnit af dem.

Tag en hjælper med 43

En lovændring gør det muligt at tage en hjælper med i stemmeboksen.

Hvordan får man sat sit kryds? 44

Tilgængeligheden skal være i orden ved valgstederne. Det er den langfra altid.

www.dhf-net.dk

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

FoTo: KlauS laSvIll-MoRTEnSEn

3

6

Uden humor, naturen, motion og

tegning går det ikke for Preben

Heiselberg.

Problemet er

fortsat, at der i

dette land er 98

kommuner og dermed

98 forskellige

måder at forvalte

statens rammelovgivning

på”

Læs om vejledningen til den

nye BPA-ordning.

36

Amsterdam er en

charmerende by

og Holland ligger i

rejseafstand fra Danmark.34


Danmarks største udvalg af

rejser for funktionshæmmede

Vi tilbyder nu mere end 25 spændende rejsemål - alle afprøvet og

gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Gennem vores

samarbejde med Albert Olsens Rejsefond har vi muligheden for at uddele

rejselegater til handicappede, og kan let søges ved bestilling af en rejse.

Vi arrangerer rejser for alle til:

• Andalusien·Spanien

• Athen·Grækenland

• Barcelona·Spanien

• Berlin·Tysland

• Bretagne·Frankrig

• Budapest·Ungarn

• Cypern solrejse

• Costa del Sol·Spanien

• Costa Brava·Spanien

• Danmarks sommerland

• Dubai luksusrejse

• Gran Canaria·Spanien

• Holland wellnesferie

• Kina kulturrejse

• Krakow·Polen

• Kreta·Grækenland

• Krydstogtrejser

• Loutraki·Grækenland

• Ljubljana·Slovenien

• London storbyferie

• Madeira øperle

• Norge vinterrejser

• Prag·Tjekkiet

• Rom storbyferie

• San Felice·Italien

• Sydafrika safari

• Tenerife·Spanien

• Tyrkiet solferie

Læs mere på www.handitours.dk og tilmeld dig vores

spændende nyhedsbrev med attraktive rejsetilbud

H A NDITO U R S A P S | F REDERIKSSUNDSVEJ 1 1 6 B | D K -2700 B R Ø NSHØJ | DENMARK

TLF: +45 7022 7 252 | FA X : + 4 5 7022 7262 | INFO@HANDITO U R S.DK | WWW.HANDITOURS.DK


Handicap-nyt’s

produktion er

godkendt til

Svanemærket

efter Nordisk

Ministerråds

miljøregler

leder

Al magt til

kommunerne!

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

Magten har det bedst i kommunernes lomme. Sådan tolker jeg social- og indenrigsminister

Karen Ellemanns svar i interviewet, som du kan læse på side 12 i dette nummer af Handicapnyt.

Samtidig kan du på side 36 læse om, hvordan vejledningen til de nye regler om Borgerstyret

Personlig assistance ikke er blevet, som vi kunne have ønsket os.

da Karen Ellemann tiltrådte, fik vi lyst til at stille hende en række spørgsmål, fordi vi oplever

tiltagende problemer på handicapområdet. vi kæmper med et område, som er præget

af afslag til vores medlemmer, uforståelige afgørelser fra ankestyrelsen, voldsomt lange

sagsbehandlingstider osv. osv. Et af de problemer, vi ser lige nu, er en markant forskel på de

ydelser, mennesker med funktionsnedsættelser kan forvente at få – afhængigt af om de bor

i den ene eller den anden kommune. vi ser også, hvordan kommunernes ret til at foretage et

såkaldt individuelt konkret skøn langt hen ad vejen fungerer som et besparelsesskjold mod

mennesker med handicap, som blot ønsker at blive kompenseret for deres handicap og opnå

lige muligheder, som det så flot hedder i Fn’s handicapkonvention, som danmark netop har

tiltrådt. I dansk Handicap Forbund oplever vi således lige nu, hvordan vores rådgivningsteam

oversvømmes af henvendelser fra desperate medlemmer, hvis sager er gået i hårdknude, eller

som mødes af det ene afslag efter det andet – mens deres tilværelse sættes på stand by.

Paradoksalt nok sker alt dette samtidig med, at danmark tiltræder handicapkonventionen,

som skulle sikre vores rettigheder!

Som landsformand for 10.000 mennesker med bevægelseshandicap må jeg sige, at jeg

er noget skuffet over ministerens svar. Karen Ellemann hylder det kommunale selvstyre i en

grad, så jeg frygter, at vores medlemmer ikke skal forvente nogle forbedringer som følge af

konventionen. Ministeren lægger, som vi læser hendes svar, op til, at den nationale lovgivning

(som Fn konventionen har indflydelse på) fortsat vil udgøre en meget spinkel ramme, og at

kommunerne derfor mange steder vil nedprioritere vores område – for penge svømmer de i

hvert fald ikke i.

vores medlemmer forlanger ikke andet end retten til at leve en værdig tilværelse på lige fod

med andre borgere i dette land. dette ønske må de desværre nok se langt efter, når det kommunale

skøn og selvstyre fortsat hyldes som det absolut fornemmeste princip! Fn konvention

og nye regler om borgerstyret personlig assistance kan efter min opfattelse lige nu kun bruges

til skåltaler. På baggrund af ministerens svar, må jeg desværre konstatere, at der er lang

vej til forbedringer i den virkelige verden og hverdag hos det enkelte medlem.

Susanne Olsen

Landsformand

5

”Fn konvention og nye

regler om borgerstyret

personlig assistance

kan efter min opfattelse

lige nu kun bruges

til skåltaler:”

Kontroleret oplag i perioden

1 juli 2007 - 30 juni 2008: 9 366

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1 2100 København Ø Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www dhf-net dk

Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs Design og tryk: Handicap-nyt er produceret

CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 9 000 Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55 Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund Handicap-nyt fås

på lydbånd gratis for medlemmer Ring 39 29 35 55 for bestilling ISSN: 0904-8081 83 årgang Giro: 6 00 34 35 Kontortid: Mandag til torsdag kl 9 00 – 16 00, Fredag kl 9 00 – 14 15

Landsformand: Susanne Olsen Hovedkasserer: Erna Christensen Direktør: Helge Barnewitz Næste nummer: Udkommer 20 oktober 2009 Deadline: 21 september 2009


TEKST: SolvEIg SKovgaaRd andERSEn

FoTo: KlauS laSvIll-MoRTEnSEn.

Medlemsportræt

www.DHf-Net.Dk

Preben Heiselbergs liv drejer sig om at have en dagligdag, hvor han sætter smerterne

på plads og ikke lader dem bestemme. I den forbindelse er tegning og humor en

afgørende faktor

Uden humor

går det ikke

Preben Heiselberg er imødekommende, venlig og smilende,

og ordene positiv tænkning går igen hele tiden,

når man taler med ham.

at tænke positivt har han været nødt til at lære sig, for

siden en arbejdsulykke i 1989 ødelagde hans rygsøjle,

har livet været plaget af kroniske smerter, der nemt kan

føre til negativitet og bitterhed. og det vil Preben ikke

være med til.

Prebens hjemmeside hedder ”Handihumor – giver

større selvindsigt og mindre medicin.” og humoren

har sammen med naturen, tegning, motion og familien

bestående af hustru og to døtre, gjort at smerterne kan

takles, og livet værd at leve.

I dag tegner han blandt andet til Handicap-nyt, fotograferer

smukke naturfotos og holder foredrag om temaer

som fx Humor som terapi eller usynligt handicap.

6

Ud af arbejdsmarkedet

Preben Heiselberg er uddannet landmand og arbejdede

inden for landbruget, da arbejdsulykken

satte en stopper for den karriere. Senere forsøgte

han gennem revalidering at blive konservator, men

helbredet kunne ikke holde til det stillesiddende

arbejde. Herefter fik han arbejde som medhjælper

ved handicapridning, men måtte efter seks år holde

op – smerterne blev for voldsomme, og i dag er han

førtidspensionist. En rygoperation i 1992, der skulle

afhjælpe smerterne, gik ikke som ønsket. Herefter

besluttede Preben at arbejde med at reducere

smerterne ved hjælp af afspænding, mentaltræning

og begrænset medicinforbrug. I dag tager han ikke

smertestillende medicin.


Tegning som terapi

En af de andre måder at reducere smerterne på er at

tegne. det er ren terapi og en udfordring, der giver

smertelindring.

”Inspirationen til tegningerne er taget ud fra mit

eget liv, og jeg tegner altid humoristisk. Jeg startede

faktisk fra første dag på hospitalet i 1992. Jeg tegnede

operationen, lægerne og personerne omkring mig.

at tegne var det eneste, jeg kunne,” fortæller Preben

Heiselberg.

Et album af tegneren John Callahan inspirerede ham

til at komme i gang, for ”Hvis han kan, kan jeg også”,

tænkte han, der udover John Callahan er inspireret

af amerikanske gary larson , dik Browne og danske

Mette dreyer.

”Jeg tegner på grund af humoren, for humor er nødvendig,

og den har hjulpet mig, så min smertetærskel

er blevet højere med tiden. Positiv tænkning og latter

sætter gang i endorfiner, der virker smertestillende.”

Et stillesiddende arbejde som at tegne er ikke godt

for ryggen, så daglig fysisk træning og det at komme

ud i naturen er helt nødvendig for Preben.

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

Positiv tænkning og humor er nøgleord i

Preben Heiselbergs hverdag. ”Ellers risikerer

man at ende som en bitter mand

og det vil jeg ikke”, siger han.

”For mig er naturen et kraftcenter, hvor jeg oplader.

det at være i skoven og fokusere på fugle, på vildt, på

træer giver ro og fokus, og når jeg fokuserer, kan jeg

kontrollere smerterne.”

Bitterhed flytter ingenting

der er gode og dårlige dage. På de gode træner Preben

Heiselberg på cykel i naturen, hviler og tegner,

foruden daglige gøremål, som hverdagen med familien

kræver. På de dårlige dage når han ikke nær det

samme.

Men også på dårlige dage finder Preben en hel

masse positive ting. ”Jeg tænker fx på de ting, jeg har

nået den dag - også selv om det er ganske små ting.

det hindrer bitterhed. Jeg har en forstående familie,

der giver mig plads og tid, men jeg kan være bange for

at blive bitter, så jeg ikke kan være ordentlig ved min

familie.”

”derfor er humoren så vigtig. det er vigtigt, at man

griner ad sig selv hver dag og lader smerterne ligge.

Man må tage ansvaret for sit liv og ikke fokusere på at

have ondt af sig selv. Jeg læser aldrig om smerter. Jeg

7


Medlemsportræt

PRIvaTFoTo.

”Tegning er ren terapi,” fortæller Preben Heiselberg, ”det udfordrer

og holder mig i gang, og hvis jeg også kan få andre til

at grine, er det rigtig fint”.

læser altid noget, der handler om at sætte sig ud over

sig selv, fx bøger af og om dalai lama. det inspirerer.”

Svær erkendelse

Preben Heiselberg har arbejdet meget med sig selv for

at nå hertil, og nemt har det ikke været. I flere år ville

han ikke acceptere, hvor dårlig han var

og arbejdede alt for meget. Pludselig

kunne kroppen ikke mere. ”Jeg fik et

blackout og faldt om på sengen, og

kunne ingenting. Smerterne havde ophobet

sig i musklerne og lukket af for

blodgennemstrømningen, kroppen

sagde stop.”

En erkendelse af begrænsningerne

var nødvendigt. ”det tog mange år,

og det kræver, at du selv arbejder

med - gør en ihærdig indsats og

får hjælp om nødvendig. Jeg har

stadig smerter 24 timer i døgnet,

men jeg er taknemmelig for, hvad

jeg kan. grænserne flytter sig hele

tiden. og jeg tænker positivt: nu

kan jeg det og det, og så kan jeg

gå videre.”

www.DHf-Net.Dk

8

Tegninger i Handicap-nyt

visionen for Preben Heiselberg er at blive ved med at

tegne. ”det gør mig i godt humør, og samarbejdet med

Handicap-nyt betyder meget, fordi der er en deadline, og

fordi jeg kan gøre en indsats.”

det er nemlig det sværeste ved at være førtidspensionist

- ikke at gøre en indsats og ikke have naturlige

kontakter gennem arbejdet. ”vi har alle brug for at blive

bekræftet uanset niveau- vi skal bekræftes i vores værd

og være en del af flokken.”

”Tegningerne holder mig i gang,” siger Preben Heiselberg

om sit engagement i Handicap-nyt, der begyndte i

foråret.

”Jeg tegner ikke kun mennesker med handicap – i

hvert fald definerer jeg handicap bredt. Jeg synes fx, at

politikere nogle gange er så ensporede, at det er et handicap,

at en religiøs fundamentalistisk tankegang er et

handicap og grådighed, og … der er inspiration nok, når

bare man iagttager mennesker omkring en.”

”og hvis jeg kan få en person til at trække på smilebåndet,

har jeg det fint. En daglig humordosis er rigtig godt.

Tegningerne får nogle til at grine – så griner man lidt af

sig selv, og bagefter ser man lidt lysere på tilværelsen.”

Foredrag

Preben Heiselberg holder også foredrag om humor

som terapi. Kontakterne får han via sin hjemmeside

www.handihumor.dk og gennem sit netværk. Han har

fx holdt foredrag ved et seminar, arrangeret af dansk

Selskab for Medicinsk Humor. ”Folk må gerne høre min

historie, hvis det kan give inspiration. Jeg vil gerne fortælle,

hvordan jeg er nået til mit nuværende udgangspunkt:

at acceptere tingenes tilstand. og uden humor

var det aldrig gået.” ■

Preben Heiselberg tegner mange slags mennesker og problemstillinger,

og har haft stor gavn af også at tegne sine smerter.


Her er OL-atleten Marianne Maibøll.

Marianne er i gang med at betale sit medlemskontingent

til Dansk Handicap Forbund.

Gør som handicap-OL-atleten Marianne og betal dit medlems-

kontingent med Betalingsservice. Det er det nemmeste i

verden. Og så behøver du ikke spekulere på, om det bliver betalt.

Tilmeld til Betalingsservice på www.dhf-net.dk, i dit pengeinstitut eller

i din netbank. Du kan også ringe på 3929 3555, så tilmelder vi dig.

Foto: Lars Svankjær


aF: BEnTE RødSgaaRd

Hjulspind

PRESSEFoTo: RoPox.

Vasken for alle

Firmaet Ropox har fremstillet en vask, man kan

hæve og sænke, så den kan tilpasses brugeren. designet

er hvidt og nordisk og vil kunne passe ind

i de fleste hjem. Firmaet har også en lang række

andre produkter fx hæve/sænkeborde og køkkener,

hvor elementerne kan hæves og sænkes. der

er blevet gjort meget ud af, at designet ser diskret

og pænt ud, så hele familien kan bruge de samme

ting uanset højde og drøjde.

www.DHf-Net.Dk

EU skærper sikkerhedskravene

for kørestolsbrugere i biler og busser

Eu-kommissionen har udsendt et nyt direktiv (2007/46) med

skærpede krav til sikkerhedsudstyr, som sikkerhedsseler og fastspændingsudstyr. ”det er

et stort ryk fremad, at Eu stiller krav til, at både kørestol og personen, der sidder i den, skal være spændt fast

med testet og godkendt udstyr”, siger Claus dahl Pedersen fra dahl Engineering i Thisted, som gennem fem år

har afprøvet og testet sikkerhedsudstyr til biler efter de standarder, der nu bliver Eu-krav.

”Eu-kravene betyder, at kørestolsbrugere ikke længere bliver

betragtet som gods, men som levende personer, der som

alle andre har ret til at kunne spænde sikkerhedsselen, når de

skal ud at køre. Kravene øger sikkerheden for personer i kørestole

og for de andre, der er med i bilen. det er et stort fremskridt,

at både kørestol og bruger bliver holdt fast og ikke flyver

fremad og lander i nakken på andre personer”, siger Claus

dahl Pedersen. Han og medarbejderne har foretaget mange

hundrede crash-test og trækprøver af sikkerhedsudstyr. Firmaet

er derfor også som de første klar til at levere udstyr, som

lever op til Eu-kravene.

10

Ny medarbejder

Peter Marx er 38 år og ansat

12 timer i et fleksjob i

ulandssekretariatet, hvor

han bl.a. skal arbejde med

kommunikation og information.

Han skal skrive om

sekretariatets arbejde på

forbundets hjemmeside og

skrive nyhedsbreve til samarbejdspartnere,

holde foredrag om ulandsarbejdet osv. opgaverne

er mangeartede. Han har tidligere beskæftiget

sig med ulande på Roskilde universitetscenter. Han

håber også på, at han ved lejlighed kan komme ud i de

lande, hvor forbundet har projekter og skrive om dem.

Fritiden går med famileliv, han er far til to piger, men

også med at dyrke sin hobby, kørestolsrugby.

Velkommen til, red.

SET PÅ REHAB 2009.

TILGÆNGELIGHED ?

PRESSEFoTo: daHl EngInEERIng

FoTo: SolvEIg andERSEn.


Besøg Budapest i kørestol

Max Hansen, som er dansker, bor i Budapest med sin ungarske hustru og har gjort det

siden 1998. Han samarbejder med Region Midtjylland om forskellige venskabsarbejder i

ungarn. For tiden hjælper han med at opbygge en hjælpemiddelcentral efter dansk forbillede.

”Mit arbejde for regionen har gjort, at jeg kommer i tæt kontakt med mennesker med

handicap fx Egmont Højskolen, som jeg har hjulpet med studierejser både for ungarere

og danskere, og på den måde fået indsigt i tilgængelighedsområdet”.

Indsigten har ført til, at han og hustruen har startet et firma, der tilbyder tilgængelige

hoteller og et udflugtsprogram i tæt samarbejde med det danske firma Handi-tours.

”Mange ungarere er meget interesserede i området. når vi kommer på et hotel for at

se på værelser, så er de nærmest flove over, at de ikke er tilgængelige og vil gerne vide

noget mere om, hvad de kan gøre”, fortæller han.

udflugtsprogrammet dækker både storbytur, opera, vinsmagning, varmtvandsbehandlinger,

man kan sågar teste sine evner som vinplukker. 100 danskere har været af sted

her i år. ”vi booker kun værelser på hoteller, vi har set og opmålt. lige nu er ungarn det

billigste land i Eu, og vi vil gerne gøre det mere kendt for kørestolsbrugere og andre med

handicap”, siger Max Hansen.

du kan læse mere på www.skagerrak.hu eller kontakte www.Handi-tours.dk

tlf. 70 22 72 52.

Stockholm vil

være en by for alle

I Stockholm har de en vision. Byen skal

i 2030 være en hovedstad i verdensklasse, når

det gælder tilgængelighed for alle. Ca. 10 procent af

Sveriges befolkning har en funktionsnedsættelse. dertil

kommer de, som har midlertidige funktionsnedsættelser fx på

grund af brækkede ben, forældre med børn i klapvogne samt

ældre mennesker, som ikke går så godt længere. Ideen bag visio-

nen er, at hvad, der er godt for mennesker med funktionsnedsæt-

telser, er godt for alle.

Byen har udgivet en bog med masser af gode tips til

indretning af gader og veje, toiletter osv. du kan down-

loade hele publikationen på www.stockholm.se/

tillganglig.

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

FoTo: aTTIla KISBEnEdEK/SCanPIx.

Vidste du, at

11

Stomiforeningen CoPa har udgivet

en ordbog, som er god at

have med på rejse, hvis man er

stomiopereret. vigtige ord er

oversat til 11 forskellige sprog. læs

mere www.copa.dk/download/

ordbog1.pdf.

undervisningsministeriet har

udarbejdet en ny vejledning om

specialundervisning for voksne.

I vejledningen kan man læse om

reglerne, og om fx hvilke krav der

er til deltagernes færdigheder. læs

vejledningen på www.uvm.dk.

390 kirker over hele landet er med

i brochurerne "vejkirker og andre

åbne kirker" for 2009. Brochurerne

findes i to udgaver: én for Jylland

med 184 kirker og én for øerne

(Sjælland, Fyn og de øvrige øer)

med 206 kirker. Brochurerne er

trykt i 92.000 eksemplarer og

kan fås i de deltagende kirker,

på biblioteker, på turistbureauer,

campingpladser, vandrerhjem og

udvalgte museer mv. I brochurerne

kan man se, hvor kirkerne

ligger. der er en kørselsvejledning

og oplysninger om bl.a. kirkernes

åbningstider, seværdigheder, handicaptoiletter

osv.

du kan downloade brochurerne

på www.kirkefondet.dk.

Sahva auto er solgt til Handi Mobil

a/S. Sahva har afhændet Sahva

auto for at skærpe sit fokus på

serviceydelser og produkter inden

for kropsbårne hjælpemidler, som

selskabet siden 1872 har været

kendt og værdsat for. Handi Mobil

a/S overtog Sahva auto pr. 1. juni

2009 herunder alle service- og garantiordninger.

at der findes en forening ved

navn ”arkitekter uden grænser”

som er en del af architecture Sans

Frontieres, som er en verdens omspændende

non-profit hjælpeorganisation,

der arbejder aktivt for

en langsigtet, bæredygtig og retfærdig

bebyggelse og udvikling

i hele verden. organisationen er

repræsenteret i over 20 lande og

er baseret på frivillig arbejdskraft.

læs mere www.arkitekterudengraenser.dk.


aF JEPPE S. KERCKHoFFS

ny socialminister

PRESSEFoTo: FolKETIngET.

Er det kommunale selvstyre nu så godt, når dansk

Handicap Forbunds (dHF) medlemmer oplever, at tiden

for sagsbehandling øges, at kommunerne sparer på

hjælpemidler, og at der er store forskelle kommunerne

imellem? Hvem har ansvaret og kunne det fordeles

anderledes mellem stat og kommune. For at finde ud af

det har Handicap-nyt stillet en række skriftlige spørgsmål

til ministeren. og ministeren er vist ganske tilfreds

med det kommunale selvstyre og den nuværende ansvarsfordeling.

Sagsbehandlingstid

DHF’s medlemmer oplever, at sagsbehandlingstiden i løbet

af de sidste to år er eksploderet. Hvordan vil du gribe

ind? Og kan der i yderste konsekvens blive tale om at

sanktionere imod kommunerne?

Karen Ellemann: ”alle kommuner skal behandle ansøgninger

om hjælp så hurtigt som muligt. det er et

grundlæggende princip i retssikkerhedsloven. den enkelte

kommunalbestyrelse har retten til og ansvaret for

at fastlægge kommunens serviceniveau med hensyn til

sagsbehandlingstider.

det er imidlertid meget vigtigt, at de enkelte borgere

og brugere af det sociale system ved, hvilken sagsbehandlingstid

de kan forvente. derfor har regeringen

taget initiativ til en ændring af reglerne i retssikkerhedsloven,

så det klart fremgår, at kommunalbestyrelsen

på de enkelte sociale sagsområder skal fastsætte

og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der

må gå, fra kommunen modtager en ansøgning, til den

har afgjort den. Hvis en kommunalbestyrelse tilsidesætter

sin pligt til at fastsætte og offentliggøre frister på de

enkelte sagsområder, vil dette kunne påses at det statslige

kommunaltilsyn.

det er både rigtigt og vigtigt, at der er plads til lokalt

selvstyre inden for rammerne af lovgivningen. Både

kommuner og sager er forskellige. derfor skal der være

mulighed for at foretage lokale prioriteringer under

ansvar, og kommunalbestyrelsen står til ansvar over for

sine borgere med hensyn til sine beslutninger. det gælder

også med hensyn til sagsbehandlingstiden.”

www.DHf-Net.Dk

12

Hvad mener ministeren?

I april blev Karen Ellemann ny socialminister. Handicap-nyt har efter

de første måneder på posten stillet hende en række spørgsmål, som

har direkte betydning for vores medlemmers dagligdag

Besparelser på handicapområdet

DHF oplever fortsat store besparelser på handicapområdet.

Fra statslig side hævdes det gang på gang, at kommunerne

har fået pengene til håndtering af opgaven. Kan du

forestille dig, at der øremærkes midler til området?

Karen Ellemann: ”Serviceloven er som udgangspunkt

kun en lov, der sætter de overordnede rammer for,

hvilke service ydelser og tilbud kommunalbestyrelsen

er forpligtet til at yde. det er derfor kommunalbestyrelsens

ansvar at fastlægge, hvilket serviceniveau der

ønskes i kommunen. dette gælder også på handicapområdet.

Selvom det er kommunalbestyrelserne, der har hovedansvaret

for at sikre, at borgere med specielle behov

får de rigtige tilbud, har regeringen dog løbende forbedret

vilkårene på handicapområdet. Jeg vil blot fremhæve

reglerne om BPa, de nye regler, der fastsætter

bindende minimumsregler for kommunalbestyrelsens

udmåling af tilskud til hjælpere, afskaffelse af servicebetalingen

for beboere i botilbud eller plejehjem, regler

om oprettelse af handicapråd og arbejdet med at modernisere

reglerne om handicapbiler.”

Fn’s Handicapkonvention

Har du som indenrigs- og socialminister et ansvar for, at

kommunerne efterlever principperne i FN’s handicapkonvention?

Karen Ellemann: ”Jeg er meget glad for, at danmark nu

kan ratificere handicapkonventionen. Med ratifikationen

bliver den danske stat folkeretligt forpligtet til at indrette

sin lovgivning og administrative praksis sådan, at konventionens

principper opfyldes, og kommunerne skal

naturligvis følge den lovgivning, der fastsættes af Folketinget.

Men konventionen ændrer ikke ved, at der som

følge af det kommunale selvstyre er en række afgørelser

fra kommunalbestyrelserne, der

indebærer et konkret skøn. det er først og fremmest

kommunalbestyrelsens ansvar, at lovgivningen bliver

fulgt i kommunerne og dernæst de kommunale tilsynsmyndigheder,

der skal føre tilsyn med, at dette også sker.”


BPa

Hvordan vil du sikre, at tankerne bag BPA også reelt slår

igennem i alle kommuner? DHF oplever, at man i flere

kommuner ikke har tænkt sig at udvide målgruppen?

Karen Ellemann: ”Reglerne om BPa trådte i kraft den

1. januar 2009, og det er store ændringer, som nu er ved

at blive gennemført i kommunerne.

Jeg ved, at det erfaringsmæssigt kan tage lidt tid, inden

kommunerne tager disse regler til sig. derfor har

ministeriet holdt en række informationsmøder om BPa

over hele landet i februar og marts i år. Samtidig udsender

ministeriet om få dage en orienteringsskrivelse til

alle kommunalbestyrelser om den seneste lovændring,

så kommunalbestyrelserne bliver opmærksomme på

disse nye regler, og kan sikre, at de implementeres

lokalt. desuden er vi på vej med en ny vejledning om

BPa til de kommunale sagsbehandlere. det er mit mål,

at denne bliver et vigtigt værktøj for kommunerne i

forhold til reglerne om BPa.” (vejledningen er kommet

– se side 36, red.)

Fra statslig side har man med BPA indført en rigtig god

og fleksibel lovgivning. Men kommunerne skal løfte en

stor udgift, hvis målgruppen skal udvides. Ser du en fare

for, at det kommunale skøn vil blive brugt som skjold imod

disse omkostningstunge ordninger?

Karen Ellemann: ”uanset at en BPa-ordninger kan

være dyr for den enkelte kommune, så må det aldrig

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

være det økonomiske, der afgør, om en borger er berettiget

til denne form for hjælp. der er tale om borgere,

som har et omfattende hjælpebehov. og det behov

skal dækkes.

Jeg vil også gerne slå fast, at kommunerne bliver

kompenseret for de udgifter, der følger af de nye regler.

det gælder både reglerne om BPa, der giver borgeren

mulighed for at betale fx et firma eller en forening for

at være arbejdsgiver for hjælperne, og for de nye, bindende

regler om udmålingen af tilskuddet til løn mv. til

ansættelse af de nødvendige hjælpere.”

El-crosser

Mange af vores medlemmer har nu ikke længere mulighed

for at få en el-crosser, fordi denne betragtes som et

forbrugsgode og dermed kræver 50 % i egenbetaling. Elcrosserne

kan fortsat bevilges som et hjælpemiddel, men

vi oplever, at kommunerne nu som standard betragter

dem som et forbrugsgode. Vil du indskærpe overfor kommunerne,

at de ikke kan afvise bevilling af el-crossere som

hjælpemiddel?

Karen Ellemann: ”Jeg vil gerne her afslutningsvis slå

fast, at selvom et produkt er et forbrugsgode, kan det

efter en konkret vurdering ydes med 100% tilskud som

et hjælpemiddel. det følger direkte af lovgivningen om

forbrugsgoder, og kommunerne skal selvfølgeligt følge

lovgivningen på området.” ■

Danmarks største bilhus for biler med særlig indretning

- Vi har løsninger til ethvert behov.

Langhøj

konsulentteam

Hos os er professionalisme en selvfølge!

13

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har stor tiltro til kommunernes

selvstyre, og ser ingen grund til ændringer. ”Det er både rigtigt og vigtigt, at

der er plads til lokalt selvstyre, og kommunalbestyrelsen står til ansvar over

for sine borgere”, siger hun.

Hasselager Centervej 26 | 8260 Viby J

Tlf. 87 41 10 40 | Fax 87 41 10 41

www.langhoej.dk


aF MICHaEl F. HanSEn og gITTE R. RECKEndoRFF nIElSEn

En god historie

dansk Handicap Forbund er her i Middelfart repræsenteret

i danske Handicaporganisationers (dH) Handicappolitiske

udvalg, hvor vi jævnligt tager enkeltsager

op for at hjælpe en borger med handicap, som er kommet

i en håbløs situation.

I denne sag fik vi en henvendelse fra en borger, som

var helt uforstående over for, at den lokale postmester

pludselig havde valgt at trække en dispensation for

krav om postkasse ved skel tilbage. Borgeren havde

haft en postkasseindsats i døren i flere år på grund af

stort gangbesvær, men nu trak postmesteren pludselig

dispensationen tilbage. Borgeren gik derfor til kommunen

og spurgte efter hjælp. Kommunen gav borgeren

ret i, at han selvfølgelig var berettiget til en dispensation,

og at de ville anbefale dette til postmesteren. Man

skulle så tro, at dette var enden, men nej...

Postmesteren begrundede tilbagetrækningen af

dispensationen med, at han netop havde haft en spion

ude for at se, om denne borger virkelig ikke havde

mulighed for at tage sin post ind fra skellet. Spionen

havde set, at borgeren kunne gå lidt rundt med rollator,

så det måtte jo betyde, at borgeren kunne gå fint!

ud fra den observation så postmesteren ikke nogen

grund til, at borgeren skulle have en dispensation for

en postkasse ved skellet.

En lykkelig slutning

Herefter kontaktede borgeren så

dH’s Handicappolitiske udvalg. For

hvad gør man med en sådan egenrådig

postmester, der pludselig selv

synes, at han har den faglige uddannelse,

som gør ham i stand til at

vurdere en borgers fysiske kunnen,

og som ser stort på, at kommunens

fagpersoner har vurderet borgeren

som svært gangbesværet?

vi sendte så et brev til postmesteren

for at få svar på, hvad der var

gået galt i denne sag. vi var meget

bekymrede over postmesterens

initiativ, men postmesteren havde

åbenbart ikke lyst til at svare. derfor

www.DHf-Net.Dk

En postmester på afveje

I Middelfart sendte postmesteren en spion ud for at kontrollere, om en borger nu virkelig

havde brug for at få sin post bragt helt til døren i stedet for til en postkasse ved skellet

14

skrev vi et brev til Post danmarks Stabschef, Jesper

Buhl. Stabschefen svarede ti dage senere, at han havde

set nærmere på sagen og måtte beklage. desværre

så det ud til, at der havde været flere misforståelser

i sagen. derfor skulle borgeren blot henvende sig til

kommunens socialforvaltning igen og få dem til at

sende endnu en indstilling, så skulle sagen blive bragt

i orden hurtigst muligt. Jesper Buhl lovede, at han personligt

ville følge sagen til dørs, og at han havde fortalt

postmesteren, at sådanne sager ønskede han ikke at få

igen. Postmesteren burde vide, at der er en lov, som giver

borgere med gangbesvær lov til at få dispensation

til at få posten leveret ved døren, hvis der forelægger

dokumentation fra offentlig side.

den gode slutning på denne uretfærdige sag viser,

at vi kan gøre noget. ved at gå de rette veje og argumentere

på den rigtige måde, kan vi nå langt. Sådanne

sager arbejder vi gerne med i HPu, så skulle der være

nogen af jer, som har et problem eller noget som I ikke

forstår, så bare henvend jer, vi står klar med råd og vejledning

og eventuel hjælp. ■

Michael F. Hansen er kasserer og Gitte R. Reckendorff

Nielsen suppleant i bestyrelsen for DHF Middelfart

afdeling samt henholdsvis sekretær og formand i

Handicappolitisk Udvalg, Middelfart.

I Middelfart har postmesteren forstand på, om man har et handicap eller ej.

IlluSTRaTIon nIElS PoulSEn.


www.handicapbusser.dk

HandicapBusser har specialiseret sig i opbygning

og indretning af institutionsbusser og

busser til enkelt kørestolsbrugere, der dækker

alle behov og ønsker.

Og vi ved, hvad vi taler om. For bag

firmaet står Poul Erik Illemann med

12 års erfaring vedr. salg og opbygning af

ca. 700 busser fra et Citroën Handicapcenter.

HandicapBusser er anerkendt og respekteret

indenfor de bevilgende myndigheder,

sagsbehandlere i kommuner og regioner,

organisationer, brugerråd med videre.

Og har stor viden, når det gælder regler,

lovgivning og sagsbehandling.

Vi satser primært på bilmærker, der er kendt for

kvalitet og sikkerhed for både fører og

passagerer - og det er bl.a. mærker som

Citroën, VW, Ford, Mercedes og Renault.

Poul Erik

Illemann

Vi har specialiseret os

i opbygning og indretning

af lift- og handicapbusser

Kom og se vores udstillingsbusser,

få en prøvetur

- eller ring og vi kommer gerne forbi!

Oliver

Svanholm

Jesper Skov




Vejlbjergvej 18 · 8240 Risskov · Tlf. 8731 4600

www.handicapbusser.dk · info@handicapbusser.dk

- specialist i indretning og opbygning af lift- og handicapbusser


www.rehacare.de

Rehabilitering

Forebyggelse

Integrering

Pleje

20. Internationale

fagmesse og kongres

Düsseldorf, Tyskland

14. – 17. oktober 2009

REHACARE er for alle, der ønsker

at informere sig om temaerne

rehabilitering, forebyggelse,

integrering, pleje og alderdom.

… fordi dette

tema angår os

alle!

For adgangskort

og kataloger i forsalg samt

yderligere information:

Intermess ApS

Rådhusvej 2

2920 Charlottenlund

Tlf.: 45 50 56 55

Fax 45 50 50 27

info@Intermess.dk

www.intermess.dk

10.08.2009 RehaCare International 258 x 89 4c Dänemark Handicap-nyt / No. 4, 05. September 2009


Jul på Sct. Knudsborg

www.DHf-Net.Dk

Jul på Sct. Knudsborg

22. december – 4. januar

Traditionen tro arrangerer dansk Handicap

Forbund juleophold for enlige på feriecentret

Sct. Knudsborg på Fyn fra tirsdag den 22.

december til mandag den 4. januar 2010.

Enlige der skal være alene i julen, kan få tilmel-

dingsblanket hos lea dernov på

forbundets hovedkontor, telefon

39 29 35 55.

Prisen for opholdet er kr. 7.000 alt inkl. + kr. 800

for transport fra Hans Knudsens Plads.

ÅBENT HUS

Kom og prøvekør vores nyeste model Mini Crosser M 1 .

Vi holder ÅBENT HUS den første fredag i måneden

fra kl.12.00 – 15.00 i vores afdelinger i Herning, Køge

og Odense. Få en prøvetur og en snak med én af vore erfarne konsulenter. Der

er kaffe på kanden og sodavand til børnene.

STÆRK- STABIL OG SIKKER - igennem 25 ÅR…

Mini Crosser model M 1

Åbent hus!

Fra kl.12.00 - 15.00

første fredag i måneden!

Medema Danmark AS: Herning: Enggardsvej 7 - Snejberg - 7400 Herning, Køge: Ådalen 9 - 4600 Køge

Odense: Sivlandvænget 6 - 5260 Odense S - Tlf: 70 10 17 55 - info@medema.com - www.medema.dk

Fitform Vario løfte- og hvilestole

Lite 3-hjulet

16


Børneplejesenge

… og mere

Lilli Emma Nordic*

MESSENYHED

Højdeindstillelig babytremmeseng

til forældre i kørestol.

PÅ GENSYN

2010

Bruger – Hjælper Formidlingen

og Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

- hos os styrer borgerne allerede…!

Fra 1. januar 2009 lempes reglerne for at få tilskud til egen hjælpeordning efter §§ 95 og 96

i serviceloven. En af lempelserne er, at borgerne nu frit kan vælge at overdrage administratio-

nen af arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed som f.eks. Bruger – Hjælper Formidlingen.

Som Danmarks største leverandør af ydelser til mennesker med fysisk handicap er vi naturligvis

parat til - i dialog med borger og kommune - at levere fleksible BPA produkter, der sikrer at

hjælpeordningerne virkelig fungerer.

Et sikkert rum til børn

med adfærdsforstyrrelser

MESSENYHED

* Lever op til den Nordiske Kravspecifikation for indstillelige senge til handicappede børn.

Vi har fem grundforskellige

modeller børneplejesenge med

et hav af tilpasningsmuligheder

- kontakt os for vejledning!

Klassisk plejeseng, dog samtidigt

et pænt, robust møbel

Plantagevej 7 E

DK-6270 Tønder

fon +45 7374 4073

info@kayserbetten.dk

www.kayserbetten.dk

Læs mere om Bruger – Hjælper Formidlingen og BPA på www.formidlingen.dk eller ring til os

på tlf. 3634 7900.


aF JESPER gunnaRSEn, BEnTE RødSgaaRd,

SolvEIg andERSEn og HEnRy lInd

Kort nyt Kort nyt Kort nyt

Kort nyt

Kollektivhuset i København fejrer 50 års jubilæum. Foto: Pelle

Korsbæk Sørensen.

Kollektivhuset i København har

50 års jubilæum

Kollektivhuset summer af mangfoldighed og forskellighed,

for i de 171 lejemål er der både multietnisk aktivitet

og forskellige religiøse og politiske holdninger.

Huset blev opført af de vanføres Boligselskab (dvB)

som landsforeningen af vanføre (lav) (nu dansk Handicap

Forbund, red.) stod bag.

Ideen til kollektivhuset opstod, da dvB ikke fandt det

rimeligt, at seninvaliderede skulle på plejehjem, eller

at unge med handicap skulle blive boende hjemme.

Kollektivhusets ide var, at fysisk handicappede og ikke

handicappede skulle bo i samme hus, og der blev ved

indretningen taget specielle hensyn til fx dørbredder,

niveaufri adgang til alle rum, handicapegnede bade og

toiletrum, elevatorer osv.

På tagetagen blev der indrettet 70 kollegieværelser

til personer henvist til revalideringsinstituttet.

I starten kunne man som beboer købe spisebilletter

til mad i en restaurant, men den ordning er ophørt.

I huset var der også mulighed for personlig pleje og

hjemmehjælp. ”Invaliditetstætheden” i huset skulle

være min. 30 %. I underetagerne blev der etableret

forskellige værksteder, hvor man i samarbejde med

Samfundet og Hjemmet for vanføre (Sahva) kunne

www.DHf-Net.Dk

18

uddanne sig. der blev også indrettet et dagcenter og

selskabslokaler og på 11.sal en respiratorafdeling.

Siden er huset forandret fx med glasdækkede altaner

- og renoveret flere gange. Her i 2009 skal huset

gennemgå en større renovering.

Flere huse kom til i provinsbyerne

grundstenen blev lagt den 2. september 1957 af fhv.

statsminister viggo Kampmann, ryttersken lis Hartel

og Frederik Knudsen landsformand i lav - og alle tre

fra vanførefonden. den 22. november 1958 var der rejsegilde,

og huset blev indviet i efteråret 1959, hvor de

første beboere rykkede ind. vanførefonden, Sahva og

lav stod for finansieringen af huset.

Samarbejdet med lav, dvB, vanførefonden og Sahva

forsatte op gennem 1960erne og 1970erne, hvor

der blev bygget kollektivhuse i bl.a. Ålborg, Herning,

Haderslev, næstved, Århus og Esbjerg.

Jubilæet fejres lørdag den 3. oktober. (Se invitation

side 24).

Medlemsundersøgelse i

Dansk Handicap Forbund

Hovedbestyrelsen i dansk Handicap Forbund har

besluttet at få foretaget en medlemsundersøgelse.

Formålet er at finde ud af, hvad medlemmerne

gerne vil have samt gode ideer til hvad tillidsfolkene

skal arbejde med. 400 medlemmer vil blive

kontaktet af firmaet Ziirsen Research, som står

for undersøgelsen. Indsamlingen af data slutter i

november.

”Hvis du bliver kontaktet , så håber jeg, at du vil

medvirke og give dit bidrag til forbundets videre

udvikling” siger landsformand for dansk Handicap

Forbund Susanne olsen.


Organisationen UNAPD,

som Dansk Handicap

Forbund støtter, har bl.a

arbejdet for, at mennesker

med handicap kan få

stadeplads på markedet.

Manden her sælger

radioer.

Evaluering af Dansk Handicap Forbunds

samarbejdspartner i Uganda

dansk Handicap Forbund har gennem flere mindre og

et enkelt større projekt siden 2002 støttet en organisation

af fysisk handicappede i uganda – unaPd. For et

par år siden startede Hjerneskadeforeningen ligeledes

med at støtte organisationen.

For at få en ide om nytten af den støtte, der er givet,

og have et pejlemærke for fremtidig støtte, blev de to

danske organisationer enige om, at lave en evaluering

af støtten og af organisationen.

Evalueringen bestod af en undersøgelse, dels af

hvordan det stod til ude i organisationens lokalafdelinger,

og dels af organisationen på nationalt niveau. En

lokal konsulent stod for undersøgelsen af lokalafdelin-

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

gerne, mens en medarbejder fra dHFs ulandssekretariat

stod for den nationale evaluering.

Evalueringen viste en del svagheder i organisationen,

bl.a. er der ikke afholdt generalforsamling i tide,

lokalafdelingerne er ikke er særligt aktive, og støtten

fra hovedkontoret til lokalafdelingerne er næsten ikke

eksisterende.

For at afslutte processen var formanden for dHFs

ulandsudvalg, Hans Møller og Michael larsen fra

ulandssekretariatet sammen med en repræsentant fra

Hjerneskadeforeningen i uganda til en såkaldt partnerskabsaktivitet,

hvor evalueringen samt muligheden for

forsat samarbejde blev drøftet. Et krav fra de danske

organisationer for et fortsat samarbejde vil bl.a. være

snarlig afholdelse af en generalforsamling.

Medlemmer i Centrum

gennem de sidste to år har Århus afdeling gennemført projekt Medlemmer i Centrum for at undersøge forholdene

for og behovene hos medlemmerne. Medlemmerne fik mulighed for at komme til orde, dels gennem et tilbud om

rådgivning og bisiddere, dels gennem en undersøgelse af medlemmernes behov og oplevelse af, hvordan de oplever

livet som borger med handicap i Århus kommune.

Resultatet præsenterer afdelingen i en flot pjece, der udover

at fortælle om resultaterne giver svar på

nogle af de spørgsmål, medlemmerne

har haft i projektperioden. Pjecen kan

således fint anvendes som håndbog,

hvor man kan skaffe viden om fx: Hvordan

er mine muligheder for uddannelse,

for at få en god bolig, for personlig og

praktisk hjælp etc. Endelig indeholder

pjecen oplysninger om, hvor man kan søge

mere viden eller hjælp.

Århus afdeling har udsendt en anvendelig pjece om

afdelingens projekt Medlemmer i Centrum.

19

FoTo ToRBEn BJERREgaaRd SCHlüTER.


*

Slut med våde madrasser

Bed Mats - absorberende engangs-underlagen

DryNites ® Bed Mats er et helt nyt absorberende engangsunderlagen,

der holder madrassen tør, når uheldet er ude. Det

er en hjælp til alle, der tisser i sengen, og er specielt udviklet

med henblik på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

Underlagenet lægges rundt om madrassen på tværs, under

det almindelige lagen. Det kan absorbere op til 900 ml.

væske, er blødt på oversiden, så det er rart at ligge på og

har en vandtæt membran på undersiden.

DryNites ® Bed Mats har mange

anvendelsesmuligheder:

Til lidt ældre børn, der tisser i sengen

Som supplement til små blebørn

I rejsesengen på ferie eller besøg

I forbindelse med pottetræning

Ved voksen-inkontinens

Ved menstruation

DryNites ® Bed Mats kan fås i supermarkeder og

på nogle apoteker.

Få yderligere information om sengevædning hos patientforeningen Kontinensforeningen www.kontinens.dk

eller ring til Kontinensforeningens landsdækkende telefon-rådgivning på telefon 70 20 08 70, indtal gerne besked.

90cm

Bestil en gratis

prøve på www.drynites.dk


midt i bladet

Indhold side 21–28

DHF på nettet

Nyt fra afdelingerne

Arrangementer

Annoncer

Medlemstilbud

Viso

DUKH

Regionskontor

Videnscenter for Bevægelseshandicap

Indmeldelseskupon

DHF på nettet

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du

på adressen: www.dhf-net.dk

Du kan skrive til DHF på flere e-mail adresser:

Forbundets hovedadresse: dhf@dhf-net.dk

Landsformand: susanne@dhf-net.dk

Socialpolitisk konsulent: konsulent@dhf-net.dk

Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk

Informationsmedarbejder: info@dhf-net.dk

Ulandssekretariatet: uland@dhf-net.dk

Forældrekredsen: fk@dhf-net.dk

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk

RYK: info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@dhf-net.dk

Webmaster: webmaster@dhf-net.dk

www.dhf-net.dk

nYt FRA AFDeLIngeRne

Assens

September 2009

tirsdag den 15. september kl. 19.00: Besøg af Hyldgaard

design, der fremviser produkter, som handicappede

også kan have gavn af. Mulighed for at købe varer.

tirsdag den 29. september: Aflyst, da ingen fra bestyrelsen

kan være til stede. Beklager meget.

Onsdag den 7. oktober: Vælgermøde i FKS hallen i

Odense. (Se program side 24).

tirsdag den 13. oktober kl. 16.45 på Korsvangcentret

kl. 16.45: Bowlingaften og spisning. pris kr. 130. Bindende

tilmelding nødvendig.

tirsdag den 27. oktober: Vi arbejder på at få en rundvisning

på tV2, ingen aftale foreligger endnu.

tilmeldinger til Lis, tlf. 64 79 15 19 eller 20 11 11 81.

Bornholm

Lørdag den 19. september kl. 12.30 – 16.30 i Sagahuset

i Rønne: Høstfest. Det kolde bord med lune retter, kaffe

og lotteri. Musik v/ thomas nyeboe. pris kr. 100. tilmelding

senest onsdag den 16. 9. kl. 13.00.

Lørdag den 17. oktober kl. 12.30 – 16.30 i Sagahuset

i Rønne: efterårsfest. Koldt bord med lune retter, kaffe,

lotteri. Musik v/ thomas nyboe. pris kr. 100. tilmelding

senest den 14. 10. kl. 13.00.

tilmeldinger til Rigmor nyboe pedersen, tlf. 56 95 36

55 og Inger Speht Hansen, tlf. 56 48 08 20 mellem kl.

10.00 og 13.00.

Frederikshavn/Sæby

Lørdag den 12. september kl. 18.00 – 24.00 på Vandrehjemmet

på Buhlsvej: Høstfest. Stort ta´selv bord. pris kr.

80 pr. person. Musik og dans.

torsdage den 17. september og 1. og 15. oktober:

Banko.

4


Midt i bladet

Frederikssund/Halsnæs

Onsdag den 9. september kl. 18.30 – 22.00: Opstart på efterårssæsonen.

to stk. sildemad. Hvis du kan spise mere, er du

velkommen til selv at tage smørrebrød med. Lotteri, kaffe og

te. tilmelding senest den 3. 9.

Onsdag den 14. oktober kl. 18.30 – 22.00: Bankospil. Lotteri

– husk en lille gave. tilmelding senest den 8. 10.

tilmeldinger til Birgit Jacobsen, tlf. 47 94 00 28 eller Hanne

Ulvedal, tlf. 47 72 34 38. Husk ved tilmelding at oplyse om

du har sukkersyge. Arrangementerne foregår i Fritidscentret,

Multisalen, Jernbanegade 2 i Frederiksværk.

Faaborg/Midtfyn

Aflysning: på grund af ophør af gårdbutik Jens Harrekilde på

Hestehavegård i gislev er besøget den 10. september aflyst.

Vi arbejder på en invitation til et andet arrangement. Hold

øje med din postkasse.

Onsdag den 7. oktober i FKS hallen, tranehøjen 5 i Odense:

Fælles valgmøde med handicaptema. Borgmester Bo Andersen

fra Venstre og Hans Jørgensen fra Socialdemokraterne

vil være i panelet. (Se program side 24).

november: Vi tager til Ryslinge og ser ” Dyrene i Hakkebakkeskoven”.

Mere herom senere.

Grenå

tirsdage den 15. september og 6. og 20. oktober kl.

14.00:Håndarbejdsmøde.

tirsdag den 22. september kl. 18.30: Bankospil. tilmelding

senest den 15. 9.

tirsdag den 27. oktober kl. 18.30: Underholdning. tilmelding

senest den 20.10.

Arrangementerne foregår i posthaven. Alle tilmeldinger kan

ske til Doris, tlf.86 32 45 21 eller Ruth, tlf. 86 32 07 66.

Herning

torsdag den 17. september i Big Bowl Ikast: Bowling og

spisning. Vi kører fra Kollektivcentret Bytoften kl. 17.15. pris

kr. 150 for medlemmer af Herning afdeling. Ikke-medlemmer

kr. 300.

Onsdag den 7. oktober: Fællesarrangement med Handi-

Aktiv. Mere herom i nøgleposten nr. 3 og Herning Folkeblad.

Lørdag den 7. november: Indkøbstur til tyskland. Vi kører fra

Kollektivcentret Bytoften kl. 10.00. Middag hos Otto Duborg.

pris kr. 250 . Ikke medlemmer kr. 500.

tilmelding senest 10 dage før arrangementet.

Hillerød

Mandag den 7. september kl. 18.00 i grønnegadecenter:

Høstfest. Smørrebrød. pris medlemmer kr. 55, ikke-medlemmer

kr. 75. Kørsel medlemmer kr. 25. tilmelding og kørsel

senest tirsdag den 1. 9.

Lørdag den 19. september: Udflugt. Vi kører fra Skanseskolen

kl. 9.30. Spisning på café på Køge torv. Vi skal se Køge

Mini-By, Køge Kirke, Højerup gl. Kirke på Stevns Klint, eftermiddagskaffe.

Hjemme ca. kl. 17.30. Regntøj medbringes.

22

pris medlemmer kr. 250. Ikke-medlemmer kr. 350. Kørsel

medlemmer kr. 25. Kørsel ikke- medlemmer kr. 50. tilmelding,

kørsel og betaling for udflugt til Birthe Olsen, tlf. 48

25 21 63 senest 7. 9.

Mandag den 5. oktober kl. 18.30 i grønnegadecentret: Modeopvisning.

Butik Anne-Mari vil vise os den sidste kollektion.

Mulighed for at købe tøj og tilbehør. pris medlemmer

kr. 35, ikke-medlemmer kr. 50. Kørsel for medlemmer kr. 25.

tilmelding arrangement og kørsel senest onsdag den 30. 9.

torsdag den 29. oktober kl. 17-20 i grønnegadecentret:

Sundhedspolitisk møde og debatmøde med politikere,

praktiserende Lægers Organisation og arkitekt Claus Bjarne

Christensen fra DHF om emnet: ”tilgængelighed til læger og

tandlæger”. Susanne Olsen, landsformand for DHF, er ordstyrer.

Sandwich og kaffe i pausen. Mulighed for spørgsmål fra

salen. Kom og vis med jeres tilstedeværelse, at problemet er

stort for mennesker med fysisk handicap. tilmelding senest

onsdag den 23. 10.

Mandag 2. november kl. 18.30 i grønnegadecentret:

Uganda-aften. Sygeplejerske Jonna Kildebogaard vil fortælle

om sit arbejde med mennesker med handicap i Uganda og

vilkårene der. Der vil kunne købes ting fra Uganda. gæster

er velkomne. pris: Medlemmer kr. 35, ikke medlemmer kr. 50.

Kørsel for medlemmer kr. 25. tilmelding til arrangement og

kørsel senest onsdag den 28. 10.

tilmeldinger til arrangement og kørsel, hvor andet ikke er

nævnt, skal ske til Bente Meling tlf. 48 26 24 85 eller

28 34 44 26.

Himmerland

Lørdag den 31. oktober kl. 12.00: Oplevelser på køreteknisk

anlæg i Løgstør. Lær din bil at kende, afprøvning på glatbaner

og manøvregård. pris kr. 500, medlemmer af Himmerlands

afdeling kr. 250. 3,5 timer fuld af oplevelser. tilmelding

til Bodil Holm senest den 30. 9., tlf. 50 91 90 05.

Horsens

torsdag den 17. september: Bankospil.

torsdag den 1. oktober: egon Kjedsen fortæller om sit liv.

torsdag den 15. oktober kl. 18.00.”Fremmed mad”. pris kr. 60.

torsdag den 29. oktober: Andespil.

torsdag den 12. november: Hyggeaften.

Korsør/Skælskør

Mandag den 21. september: Medlemsaften. Rafling om pakker.

Medbring pakke til kr. 20. Foreningen giver også pakker.

gullasch med kartoffelmos ad libitum, kaffe, te og æblekage.

Øl og vand kan købes. pris kr. 80. transport kr. 50. tilmelding

senest den 17.9.

Fredag den 9. oktober på postgården i Reersø: ålegilde. Levende

musik under spisningen. Amerikansk lotteri. pris medlemmer

kr. 275. gæster kr. 325. tilmelding senest den 5.10.

Mandag den 16. november: Medlemsaften, film fra Bornholm.

Menu: fad koteletter med ris ad libitum. pris kr. 80.

transport kr. 50.


Middelfart

Onsdag den 16. september: Foredrag: Middelfarts lokalhistorie

v/ per "Maler".

Onsdag den 7. oktober i FKS hallen kl. 19.00 – 21.03: Fælles

valgmøde med handicaptema (Se program side 24)

Onsdag den 21. oktober: Få din indre latter frem v/ Anne

Marie Høite. Medbring et tæppe. pris kr. 50, inkl. tre stk.

smørrebrød samt en øl eller vand og kaffe. tilmelding senest

den 16. 10.

Onsdag den 11. november kl. 18.30 – 21.30: Besøg af Lokalhistorisk

arkiv som fortæller om Ydre Middelfarts kommunes

historie. Lysbilleder og mulighed for at stille spørgsmål.

pris kr. 50 inkl. tre stk. smørrebrød, øl eller vand og kaffe.

tilmelding senest den 6.11.

tilmeldinger til temaaftenerne til Irma, tlf. 64 40 66 00, mobil

27 21 66 08 eller Henrik, tlf. 64 88 14 04.

Møn

tirsdag den 8. september på Ulvsundcentret kl. 18.00 -

21.30: Villiam Houman fortæller om nyords historie.

pris kr. 50.

Søndag den 20. september. Bustur. Vi mødes ved Ulvsundcentret

kl. 8.40, forventet hjemkomst kl. 18.00. pris kr.

125. inkl. middag, kaffe/te og kage. Drikkevarer er for egen

regning.

Bindende tilmelding senest 10. 9.kl. 12.00.

tirsdag den 6. oktober på Ulvsundcentret kl. 19.00 -21.30:

Film, gamle Danmark. pris kr. 50. Sidste tilmelding torsdag

den 1.10.

tirsdag den 10. november på Ulvsundcentret kl. 18.00 -

21.30: to retters menu. pris kr. 175. Drikkevarer for egen regning.

Amerikansk lotteri. Bindende tilmelding senest fredag

den 30. 10. Alle tilmeldinger til Jytte, tlf. 55 87 05 16.

Næstved

Onsdag den 23. september kl. 19.00 – 21.30: Debatmøde

med repræsentanter fra de politiske partier. emne: nedskæringspolitikken

på handicapområdet.

Onsdag den 7. oktober kl. 19.00 - 21.30: Bankospil.

Onsdag den 21. oktober kl. 19.00 - 21.30: Musikaften med

næstved Harmonikaklub.

Arrangementerne foregår: Værestedet, Birkebjergcentret,

Birkebjerg Allé 9, næstved.

Kontakt: Marianne nielsen, tlf. 55 73 08 69.

Odder

Se vores arrangementer på afdelingens hjemmeside på

www.dhf-odder.dk.

Odense

Søndag den 13. september kl. 12.30 – 18.00 i Hjallese

Forsamlingshus: Afdelingens årlige høstfest. Vi håber

mange møder op. Du er velkommen til at invitere en med.

Spisning med varm mad. Musik ved Joan. pris kr. 125. Drikkevarer

for egen regning. Mulighed for kørsel, hvis du bor i

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · sePtember 2009 23

Odense kommune. Bindende tilmelding til Susanne, tlf. 61

31 35 75 og Jørn, tlf. 30 13 85 95 eller Annette, tlf. 30 25 22

71. tilmelding senest 9. 9.

Onsdag den 7. oktober kl. 19.00 – ca. 21.30 i FKS Hallen:

Vælgermøde. Det er vigtigt, du møder op, det er dig, det

handler om! Læs mere i dit lokale blad. (Se program side 24).

torsdag den 8. oktober kl. 18.00 – 21.30 i tarup gamle præstegaard:

”Alles fødselsdagsfest”. Mad, kaffe med boller og

lagkage, underholdningen er en overraskelse. Smørrebrød

skal bestilles senest tirsdag hos Annette, tlf. 30 25 22 71.

torsdag den 5. november kl. 18.00 – 21.30 i tarup gamle

præstegaard: efterårsbanko med de sædvanlige flotte gevinster.

Smørrebrød skal bestilles senest tirsdag hos Annette.

Spillet starter kl. 19.00.

Roskilde

Lørdag den 19. september kl. 18.00 til kl. ca. 22.00: Høstfest i

Køge. Der serveres sild, to stk. smørrebrød og ostemad samt

kaffe med småkager. Øl og vand snaps kan købes. Musik og

lotteri. pris 130 kr. Sidste tilmelding søndag den 13. 9. Opsamling

starter kl. 16.15.

Mandag den 12. oktober kl.19.30 til kl. 22.00 i Vor Frue

Sognegård: Hillstrøm viser billeder fra Kejserinde Dagmars

genbegravelse i Sct. petersborg. tilmelding senest mandag

den 5.10. Opsamling starter kl. 18.15. pris kr.80.

Mandag den 9. november kl. 19.15 til kl. 22.30 i Vor Frue

Sognegård: Bankospil. tilmelding senest mandag den 2. 11.

Opsamling starter kl. 18.00. pris kr. 80.

Alle tilmeldinger til gerner, tlf. 46 35 69 02.

Rødovre

torsdag den 1. oktober: Løvfaldstur ud i det blå. Afgang fra

Ørbygård kl. 9.30 hjemkomst kl. ca. 18. pris kr. 250. Bindende

tilmelding senest tirsdag den 22.9. til Jytte, tlf. 43 64 42 64.

torsdag den 8. oktober kl. 18-22 i kælderen: Medlemsaften.

Ingen tilmelding medbring selv mad.

torsdage den 29.oktober og 19. november i festsalen på

Ørbygård. Bankospil. Ingen tilmelding.

Silkeborg

Onsdag den 14. oktober: Sæsonstart med bankospil.

Onsdag den 28. oktober: Dansk film.

Onsdag den 11. november: Bankospil.

Onsdag den 25. november: Lysbilleder fra grønland.

Onsdag den 9. december: Julehygge.

Hvor intet andet er anført foregår arrangementerne på Remstruplund

kl. 19.30.

Skive

tirsdag den 6. oktober: Foredrag: Med kørestol i Australien.

Birgit Jørgensen og Fritz Bundgaard Rasmussen fortæller

om deres rejse til Australien og Singapore. pris kr. 20 for

medlemmer og kr. 50 for ikke-medlemmer.

tilmelding senest den 29.9.

tirsdag den 3. november kl. 12.30 – 18.00: Udflugt til

gasmuseet i Hobro med liftbus. Kl. 12.30 afgang fra Skive


Midt i bladet

banegård, kl. 13.00 opsamling på Viborg banegård. Kl. 14.00,

guidet tur på museet, kl. 15.00 kaffe. Kl. 17.00 afgang fra

museet. pris kr. 75 for medlemmer. Kr. 150 for ikke- medlemmer

tilmelding senest den 20. 10.

Alle tilmeldinger til Hanne Skipper, tlf. 97 52 78 56.

Slagelse /Sorø

6. - 13. september: Flyrejse til tyrkiet for tilmeldte.

Lørdag den 3. oktober kl. 13. 00 – ca. 21.15:Løvfaldstur og ål.

Afgang busterminalen, nordre Stationsvej 15 i Slagelse. Også

muligt at stå på bussen i Sorø. Udflugt i det blå, spisning på

Hotel postgården i Reersø. Mulighed for at bestille Wienerschnitzel,

hvis du ikke spiser ål. Husk ved tilmeldingen at

oplyse, hvad du vil spise, og hvor du vil stå på liftbussen. pris

230 kr. Bindende tilmelding senest den 26.9.

Mandag den 12. oktober i Kongehavecentret, Svendsgade

i Slagelse kl. 18.00 – 21.00: Medlemsaften. Vi spiser tre stk.

smørrebrød og ser billeder fra flyrejsen til tyrkiet. Kaffe, te og

lotteri. pris kr. 25. Bindende tilmelding senest den 7.10.

Lørdag den 28. november: Julefrokost. Mere i næste blad.

Mandag den 14.december: gløgg og æbleskiver. Mere i

næste blad.

tilmelding til arrangementer til ejler, tlf. 21 31 13 99 eller

Aase, tlf. 20 43 82 70.

Bestyrelsen forbeholder sig ret til at aflyse ved for få tilmeldte.

Stevns/Fakse

torsdag den 24. september kl. 18. 00 – 21.30 i Klubhuset i

Lyderslev: Feriebilleder.

torsdag den 22. oktober kl. 19.00 – 22.00 på Stevnshøj:

Hyggemøde.

Søndag den 1. november kl. 14.00 på Karise Højskole: Bankospil.

Svendborg

Onsdag den 7. oktober kl. 19.00 – 21.30: Fynsk Vælgermøde

i FKS hallen i Odense. Spidskandidaterne fra de 10 fynske

kommuner er inviteret. Vi arrangerer fællestransport fra

Svendborg. tilmelding til transport senest den 30. 9. (Se program

for aftenen side 24)

torsdag den 8. oktober kl. 18.00: Fødselsdagsfest. Den 12.

oktober er det 54 år siden Svendborg afdelingen blev oprettet.

Lækker menu samt kaffe. Underholdning. Amerikansk

lotteri. pris kr. 150. tilmelding senest den. 30. 9.

torsdag den 29. oktober kl. 19.00:Lokalt vælgermøde. Vi

vil i samarbejde med Danske Handicaporganisationer (DH)

afholde vælgermøde i Skallen. Kom og stil spørgsmål til de

opstillede partier, så vi kan høre, hvad de vil gøre for os som

handicappede i Svendborg.

Mødet er offentligt, så tag endelig din nabo med.

tilmeldinger til Hanna, tlf. 62 54 17 80 eller Svend erik, tlf. 62

22 65 51.

Hvis andet ikke er nævnt foregår vores arrangementer i

kælderen i Skallen, Møllergade 99, Svendborg.

Vordingborg

24

Mandage den 7. , 14. , 21. og 28. september samt 5. , 12. , 19. ,

og 26. oktober kl. 18.45: Banko.

Bemærk venligst at starttidspunktet for bankospil er ændret

til kl. 18.45.

Aalborg

tirsdagsklub på Lejbjergcentret fra d. 8. 9. til 1. 12. (dog ikke

i uge 42), hvor du kan møde andre DHF’er. Der er altid et

bestyrelsesmedlem til stede, som kan modtage dine ideer,

ris, ros eller hjælpe dig videre, hvis du har behov for bisidderhjælp

eller hjælp fra DHFs rådgivningsteam.

Så snart vi er klar med den endelige plan for de kommende

måneder vil samtlige medlemmer af afdelingen modtage

programmet pr. brev.

Du er velkommen til at kontakte Allan Bach, tlf. 98 12 82 95

eller thomas pedersen, tlf. 96 33 06 66, hvis du har spørgsmål.

Desuden bør du holde øje med vores hjemmeside

www.dhf-aalborg.dk, der løbende opdateres med nyheder.

ARRAngeMenteR

Invitation:

50 års jubilæum i Kollektivhuset, København.

Kollektivhusets bestyrelse inviterer til jubilæum.

tid: Lørdag den 3. oktober kl. 14. 00 – ?

Sted: Kollektivhuset på Hans Knudsens plads 1,

2100 København Ø.

Der vil være gratis buffet, kaffe, te, vand, øl og vin. programmet

byder desuden på taler og underholdning af blandt

andet Øglegøglerne og Sjakket.

Kollektivhusets bestyrelse er vært.

Vel mødt.

Fælles valgmøde på Fyn:

Valgmøde med handicaptema.

tid: Onsdag den 7. oktober kl. 19.00. – ca. 21.30.

Sted: FKS Hallen, tranehøjen 5, Odense SV.

Der er inviteret et politisk panel med to borgmesterkandidater

fra hver sin fløj fra hver af de 10 fynske kommuner dvs.

op til 20 politikere med hver sin mening.

Hvad kan og vil de gøre for os i de næste 4 år? Kom og hør.

Mødet vil blive dækket af tV2 Fyn.

Ordstyrer: egon Lausen.

program:

politikerne svarer på nogle ens spørgsmål, de har modtaget

på forhånd.

pause med mulighed for at købe øl, vand og kaffe.

Dernæst debat med spørgsmål fra de fremmødte.

Arrangør: De fem fynske DHF lokalafdlinger


Her er feriehuset

hvor man føler sig

velkommen med kørestol

• Priser fra kr. 3.900/uge

Samsø, Limfjorden, Falster

og Sjællands Odde




4 huse i Trend ved Limfjorden.

2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby.

6 huse i Marielyst på Falster.

3 huse i Vig ved Sjællands Odde.

Her er tale om rigtig nybyggerstil,

indrettet med tidens krav til luksus,

og det meget rustikke materiale

skaber en helt speciel atmosfære

både ude og inde.

Feriehusene er 108-124 m2 +

6-20 m2 overdækket terrasse.

Plads til 6-12 personer,

heraf 2-6 kørestolsbrugere.

Husene i Vig er 170 m2 med 10-12

sovepladser.

Godkendt af

Dansk Handicap

Forbund

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22


Midt i bladet

AnnOnCeR

Elscooter sælges

Lubiette nr. 3 fodbetjent med to nye batterier. Den er omkring

ti år og velholdt. pris kr. 2.800. Henvendelse på tlf. 40

33 85 95.

Hjælpemotor til kørestol købes

Jeg søger en goliat excel, e-Support, powertec F16 eller lignende,

som er en elektrisk hjælpemotor, der let kan monteres

på en kørestol. Opgiv mærke på motoren, hastighed,

rækkevidde (km) motoreffekt, opladetid, pris osv. Henvendelse

til poul Hansen tlf. 65 36 10 37.

Vela Maxi kørestol til indebrug sælges

Bredde 62 cm. Længde 65 cm. Kan hæves og har fodstøtte,

der kan slås op samt oplader. pris kr. 5000. Henvendelse på

tlf. 86 25 47 88.

Sød ven søges

Jeg er en kristen kvinde på 62 år med et godt humør, er lidt

kraftig og ryger. Mine interesser er gåture, musik og film.

Jeg bor i nærheden af Roskilde og ser helst, at du gør det

samme. Hvis dette har din interesse, så håber jeg at høre

fra dig.

FLYtteR DU, eLLeR eR DU FLYttet

Hjælp dig selv og os og husk at melde adresseændring

til Dansk Handicap Forbund, når du flytter, så vi stadig

kan sende dig Handicap-nyt. Vi får ikke automatisk meddelelser

om adresseændring fra post Danmark.

Du kan sende ændringen til Dansk Handicap Forbund,

Hans Knudsens plads 1A, 2100 København Ø, ringe på

tlf. 39 29 35 55 eller sende en mail til js@dhf-net.dk.

VISO

Viso– Videns- og specialrådgivningsorganisationen skal

være med til at sikre, at du som borger får den bedst

mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor.

Kommunerne har det fulde ansvar for behandlingen

af sociale sager. Men når sagerne er mere komplicerede,

kan de henvende sig til Viso for at få rådgivning eller

hjælp til at udrede sagen. Borgeren kan også henvende

sig direkte til Viso, for at få råd og vejledning.

Viso støtter dig og din kommune med specialrågivning

og udredning, hvis din sag er blandt de mest specialiserede

enkeltsager.

Viso kan kontaktes på tlf. 72 42 37 00 eller på mail:

viso@servicestyrelsen.dk.

MEDlEMStIlBUD

26

Dansk Handicap Forbund tilbyder rådgivning og bisidderhjælp.

Desuden har vi indgået foreløbig to samarbejdsaftaler

om rabatter på henholdsvis møbler og frisørarbejde.

Rådgivning:

Ønsker du rådgivning, sparring, hjælp til ankesager, bisidderhjælp

eller lignende står et team af kompetente medarbejdere

- frivillige som ansatte – parat til at hjælpe dig.

Du kan kontakte Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam

på telefon 39 29 35 55 eller på

mail social@dhf-net.dk.

Rabatordninger:

De mobile frisører

Få din frisør til at komme hjem, når der er brug for en klipning

eller andet frisørarbejde. Dansk Handicap Forbund

og virksomheden De mobile frisører har indgået en aftale,

der indebærer 15% rabat på al slags frisørarbejde til medlemmer

af Dansk Handicap Forbund.

Ring til frisøren og aftal tid på tlf. 70 10 00 01. Se mere på

www.demobile.dk.

Møbelhuset In-Bolig

In-Bolig har alle typer møbler, som passer til alle hjem fx

børnemøbler, sofagrupper, gaderobeskabe, havemøbler,

hvilestole og seniormøbler. Medlemmer af Dansk Handicap

Forbund kan opnå rabat på 12-15%. Rabatten gælder

ikke i forvejen nedsatte priser.

Møbelhuset In-Bolig ligger i Ballerup ved København,

men har både egen webshop så man kan købe sine møbler

på nettet og en stolebus, som kommer ud i hjemmet

og fremviser.

Fremvis dit medlemskort eller oplys dit medlemsnummer,

når du betaler. Man kan betale med dankort, via

bankoverførsel eller kontant, når man bestiller. Læs mere

på www.in-bolig.dk og bliv inspireret eller ring/mail efter

katalog på telefon 70 25 12 34.


Find din stil

Du har naturligvis samme ønske om at udtrykke din personlige stil som alle andre

- men samtidig skal du sørge for, at tøjet er funktionelt og passer til dine behov.

Stil krav til din leverandør og undersøg flere muligheder, inden du vælger.

Det visuelle indtryk er vort synlige visitkort

– det er det første folk ser, og det sidste de glemmer

Ung og moderne

Er du ung og vil have

stramme eller rå jeans,

så er her et par gode

nyheder til dig.

Sofie jeans er helt tætsiddende

og har lynlås fra hofte til knæ,

og fra knæ til ankel.

Sand jeans er rå og baggy

med flotte stikninger og mange

gode detaljer.

Lynlås fra hofte til knæ gør

det hele lidt lettere.

London jakke har mange lækre

detaljer og er nem at tage af og på.

Klar til leg

Børn skal have tøj der er nemt

at tage på - og behageligt at lege i.

Ka´ Selv bukser har blød rib

og justerbar elastik i taljen.

Der er ”håndtag” i siderne

så barnet nemt kan få fat,

når bukserne skal hives op.

Vælg mellem mange stoffer og farver.

Klassisk og enkel

Kan du lide den klassiske stil,

så er der flere smarte lukninger

og mange stoffer at vælge imellem.

Det er altid klædeligt med bukser eller

nederdel, og en jakke der matcher.

Bukserne fås med lynlås

hele vejen ned langs sidesømmen

eller med elastik i taljen.

Jakken kan have lynlås

under armen eller i ryggen.

Trendy & Handy har Danmarks største udvalg til dig som har særlige behov

Se hele udvalget i web-butikken www.trendyhandy.dk

Du kan også ringe på telefon 22 444 933 og høre nærmere


Midt i bladet

RegIOnSKOntOReR

Dansk Handicap Forbunds

regionskontorer tilbyder

information og vejledning.

Regionskontor Fyn

Østre Stationsvej 27, 2.

5000 Odense

tlf. 66 19 34 55

fax 66 13 19 61

e-mail: dhf-region-fyn@mail.tele.dk

Videnscenter for Bevægelseshandicap

Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og

projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet informationsmateriale.

Kontakt:

Videnscenter for Bevægelseshandicap

MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal.

p.p. Ørumsgade 11

8000 århus C

telefon 89 49 12 70. Fax 89 49 12 76

e-mail: vfb@vfb.dk Hjemmeside: www.vfb.dk

INDMELDINGSKORT

Kontingent 2. halvår 2009

Enlige 130 kr.

Undertegnede ønsker at blive medlem af Ægtepar/

Dansk Handicap Forbund.

Samboende 195 kr.

Jeg er: handicappet ikke-handicappet

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER

Navn:

Adresse:

Postnr./By

Fødselsdato: (dag) (måned) (år)

Kommune:

Telefon:

E-mail:

Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap

Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra.

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år)

Oplys venligst barnets fødselsår og navn:

Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år)

RYK (rygmarvsskadede)

Amputationskredsen

(underskrift af det nye medlem)

Regionskontor

Aabenraa

Anna Marie nielsen

Bjerggade 4Q

6200 Aabenraa

tlf./fax: 74 62 05 71

email: aabenraa@dhf-net.dk

Kontortid: tirsdag og torsdag

kl. 9-12

Brev

Ufrankeret svarforsendelse

Dansk Handicap Forbund

+++ 1074 +++

Hans Knudsens plads 1A, 1.

2100 København Ø

28

Den Uvildige Konsulentordning

Handicapområdet (DUKH)

postboks 284

Banegårdspladsen 2, 2.

6000 Kolding

tlf.: 76 30 19 30

Fax: 75 54 26 69

Skrivetlf.: 76 30 19 39

e-mail: mail@dukh.dk

Hjemmeside: www.dukh.dk

Telefonerne er åbne:

Mandag og fredag

9.00-15.00

tirsdag 9.00-21.00

Onsdag 9.00-13.00

torsdag 9.00-17.00

Kontoret er åbent for besøgende hverdage undtagen

onsdag.

DUKH informerer og rådgiver borgere og myndigheder.

DUKH’s målgruppe er personer med handicap, pårørende,

handicaporganisationer og sagsbehandlere

i amt og kommune.

107

sendes

ufrankeret

(modtageren

betaler portoen)


Wolturnus A/S

Halkærvej 24B

DK-9240 Nibe

Tel: +45 96 71 71 70

Fax: +45 96 71 71 80

www.wolturnus.dk

Wolturnus laver skræddersyet El-kørestole,

der ikke er større end manuelle kørestole

REX W 200 kan opfylde de fleste krav til en el-kørestol.

Den fås med følgende udstyr: Sædehejs (30 cm) // Sædetilt // Rygkip // Kropsstøtter // Nakkestøtter // Sele // Centerplaceret joystick // Parallelbeslag til

joystick // Ergonomisk ryg som støtter mellem skulderne // Standard eller custom build sæderamme // Justerbare remme i sæde og ryg // Totalbredde 55

cm, længde 95 cm // Hastighed 8,5 km i timen // Kørelængde 7 eller 14 km pr. opladning // Adskilles let for transport, tungeste del vejer 16 kg.

Se vores hjemmeside www.wolturnus.dk eller online køb af dæk, lejer, hjul mm. på www.wshoppen.dk

En Wolturnus kørestol er bygget og produceret i Danmark.


læserne skriver...

Læserne skriver...

Dårlig oplevelse i Kvickly

Jeg var i dag inde og handle i Kvickly i Roskilde ved stationen.

der var fire kasser åbne, og der stod lange køer ved alle

kasser. Jeg brugte - som altid - min crosser til indkøb og stillede

mig i kø ved en af kasserne. da jeg kom tæt nok på, så

jeg, at jeg ikke kunne komme igennem kassen og forlod derfor

denne kø. Jeg kiggede derefter på de andre åbne kasser

- men ak - de var heller ikke for een som mig. Så kørte jeg hen

til kasse 2, som er en super bred kasse, hvor både jeg og folk

med tvillingbarnevogn kan komme igennem. Jeg bad pænt

en kassedame om, at kassen blev åbnet, så jeg kunne betale

mine varer og komme videre. der gik mindst 15 min., inden

hun bad mig om at betale henne i informationsskranken, så

ville hun bare lukke mig ud af kasselinien.

Igen måtte jeg vente i ca. 10-15 min., før jeg kunne få betalt

mine varer. Hvis det ikke er diskrimination - ved jeg ikke, hvad

det så er. Jeg spurgte så, om de havde en kasse til ris og ros.

det havde de ikke. da jeg fortalte om problemet, trak den nye

ekspedient på skuldrene og sagde: ”Ja, vi ved godt, der er et

problem, men ved ikke, hvordan det skal løses.” Jeg foreslog, at

kasse 2 altid er åben - hvor svært kan det være. det kom, der

ikke noget godt ud af, og jeg forlod Kvickly i vrede. det blev

ingen god dag for mig.

gad vide hvor mange andre, der oplever den samme mangel

på omtanke fra butikker med smalle kasselinier, hvor kun

een kasse kan bruges af os, der har en lidt større størrelse end

en normalt gående person.

Annette Petersen

Redaktionen har sendt læserbrevet til butikken for at få en

kommentar, men har ikke modtaget nogen.

www.DHf-Net.Dk

Elevatorer og metroen

30

Metroens elevatoren er igen i stykker på Christianshavn,

og det har den været flere dage i træk. Som kørestolsbruger

betaler du fuld pris for en billet, men bliver ikke

serviceret på lige fod med gående. det ville på sin plads, at

man kunne bestille en taxa i sådan en situation, da vi ikke

uden besvær bare kan tage til næste station.

det ville være rart, hvis Metroen ville arbejde for, at kørestole

fik førsteret til adgang til elevatoren, da vi i forvejen

har meget besvær i trafikken, og derfor ikke også her skal

have besvær med nu at stå og vente. (Forkortet af red)

Ingun Egilsdóttier

Metro Service svarer:

Metro Service beklager, at Ingun Egilsdóttier har haft en

række uheldige oplevelser med elevatoren på Christianshavns

station, der har gjort hendes hverdag unødigt

kompliceret. når en elevator går i stykker, er der de fleste

gange tale om mindre problemer, som vores personale

kan løse på stedet. Hvis der er tale om en teknisk fejl eller

vandalisme, kan det nogen gange tage længere tid at få

elevatoren ordnet, men vores leverandør, oTIS, kan oftest

løse opgaven inden for et par timer.

det er derfor særdeles uheldigt, hvis Ingun Egilsdóttier

flere dage i træk har oplevet, at elevatoren var ude af drift,

da der må have været tale om flere, uafhængige episoder.

Rejsegarantien dækker kun, når Metroen er ude af drift

i 30 minutter eller mere. vi anbefaler derfor passagerer,

der er afhængige af elevatoren, at benytte alternativ offentlig

transport, når elevatoren ikke er i drift. Busserne i

København har alle lift og vil derfor være et godt alternativ

til Metroen, når uheldet er ude. På vores hjemmeside kan

passagererne, inden de tager hjemmefra se, om elevatorerne

er ude af drift på deres station. vi har i dag skilte på

elevatorerne og på særlige pladser i toget, der oplyser om,

at de er forbeholdt handicappede, barnevogne og cykler.


Fælles problemer giver fælles

valgmøde på Fyn

vilkårene for handicappede i danmark er blevet stærkt

forringede gennem en årrække. Hjemmehjælpen er blevet

stærkt beskåret, både når det gælder personlig pleje

og hjælp til rengøring. Fx får nogen kun gjort rent hver

14. dag, og ikke ”efter en konkret og individuel vurdering”,

som der stadig står i loven. I dag giver stort set alle

kommuner officielt eller uofficielt et max. minutantal.

når man ansøger om invalidebil, tager det mellem 1

og 1½ år at behandle sagen, og mange flere end tidligere

får afslag. Især er det blevet næsten umuligt at få

de såkaldte ”trivselsbiler”.

El-scootere og mini-crossere er for nyligt, efter en

stramning af praksis, blevet omdefineret til forbrugsgoder,

så de næsten er umulige at få som et hjælpemiddel.

I forvejen skulle man - ligesom med invalidebilerne

- komme med alenlang dokumentation for, hvad man

skal bruge dem til. det er ikke nok, at man ”bare” vil

ligestilles med andre borgere og have samme mulighed

for bevægelsesfrihed og for at dyrke sine interesser.

Hvad bliver det næste? Rollatorer og manuelle kørestole?

Ja, det lyder grotesk, men er det helt urealistisk

at tænke sig? Ingen af os havde jo tænkt, at de aktuelle

nedskæringer ville komme, før de var en realitet.

Samtidig bliver der længere og længere sagsbehandlingstider.

Politikere og forvalt-

Dejlig Polensferie med Vestegnen

En stor tak skal lyde til vestegnen for en kanongod ferie til Polen.

I var så søde og rare at være sammen med alle sammen.

vi kørte over næstved for at samle op, vi havde dårligt nok sat

os i bussen, før vi fik en dejlig morgenmad i hånden. vi kalder

det en kongelig modtagelse. Sådan var det alle otte dage –

lutter søde og rare mennesker og hjælpsomme at være sammen

med fra morgen til aften. det gælder også vores chauffør,

som var en rigtig humørbombe og sørgede for, at vi fik

nogle dejlige udflugter – og så var der jo også jeres formand

Marius, som godt kunne lide at drille os lidt, men uden Marius

havde turen ikke været lige så sjov.

Så Mona fra Faxe og anni fra næstved siger tusind tak for

en dejlig ferie og hav det nu godt alle sammen.

Anni Olsen, Næstved

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

31

ningsfolkene mærker det ikke, men vi mærker på vor

krop og i vor hverdag afsavnet, som de lange sagsbehandlingstider

giver.

den fysiske tilgængelighed er også et stort problem.

de fleste kirker er ikke tilgængelige, selvom mange

betaler kirkeskat. det samme gælder hos mange læger,

tandlæger og fysioterapeuter. Hertil kan man lægge

teatre, biografer, museer, restauranter og cafeer, nogle af

de offentlige forvaltninger og - bortset fra storcentrene

- flertallet af byens butikker. Strandadgang ser det også

sløjt ud med.

det offentlige forventer, at vi i stadig højere grad

kommunikerer med dem over internettet, og selvom

det bliver stadigt mere almindeligt at bestille togbilletter

og meget andet på nettet, lades vi også her i stor stil

i stikken.

vore pensioner er langtfra steget i takt med lønudviklingen

i det øvrige samfund, og vores købekraft er forringet.

I dag har stort set alle andre sparet op til deres

alderdom gennem en arbejdsmarkedspension, mens vi

i de kommende år må se os selv som en minoritet og

underklasse, der som nogle af de eneste, må klare os

med folkepension. når vi bliver 65 år, bliver vi pludselig

raske – gid det så var så vel - men førtidspensionerne

bliver taget fra os med et slag.

der er meget at tage fat på, og jo højere vi råber

op, og jo flere vi er, jo større gennemslagskraft vil det

få. derfor holder vi fælles valgmøde på Fyn forud for

kommunalvalget i november. Bor du på Fyn og er

handicappet eller interesserer dig for handicappedes

vilkår, så mød op i FKS Hallen, Tranehøjen 5, odense

Sv., onsdag den 7.oktober kl. 19.00 til ca. 21.30.

(Forkortet af red.)

Henrik Lam, formand Middelfart afdeling, på vegne af

arrangementsgruppen, der også tæller

Ina Eliasen, formand Odense afdeling og

Lis Lund, formand Assens afdeling.


TEKST og FoTo: B E n T E R ø d S g a a R d

Kørestolsræs

Ved afgangen var forventningerne blandede lige fra frygt for

kantsten til ikke at kunne komme ind i butikker. Erfaringerne

med ruten havde de kun fra at køre børn i barnevogne.

Fra venstre ses Mikkel Warming , Pia Allerslev, Mogens Lønborg

og landsformand Susanne Olsen

www.DHf-Net.Dk

Kørestolsræs

som øjenåbner for politikerne

dansk Handicap Forbund havde inviteret tre københavnske borgmestre til kørestolsræs,

det blev en stærk oplevelse for dem.

Tilgængelighedsruten fra Kongens nytorv og til hovedbanegården

har eksisteret i et år. Tre borgmestre

tog turen i kørestole med garvede kørestolsbrugere

ved deres side. undervejs på ruten var der opgaver, fx

at komme ind i butikker, spise udendørs, finde toiletter

osv.

det viste sig at være meget besværligt, butikkerne

havde stejle ramper, politikerne fik ingen tilbud om

servering ved bordene på de mange udendørsrestauranter.

de følte sig diskriminerede, oversete og

oplevede dårlig service, alt sammen noget, som de

ikke havde prøvet før – og ruten kunne være bedre.

Politikerne fik hver for sig noget at tænke over, og vil

gerne arbejde for mere tilgængelighed både på ruten,

men også i bydelene og sørge for informationer om fx

handicaptoiletter i byen.

32


Materialer fra dansk Handicap Forbund

Socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten troede fra starten, at det

var butikkerne, restauranterne osv., der ville give problemer med tilgængeligheden,

men ikke selve ruten. ”Overgangen mellem Rådhuspladsen og Vesterbrogade

var pinlig, jeg oplevede også andre småting med belægninger

og brosten. Det er ikke godt nok med den fysiske tilgængelighed på ruten”,

indrømmede han. Han vandt i øvrigt ruten på tid og fik den gyldne krykke.

Borgmester for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Mogens Lønborg fra det konservative

Folkeparti kunne fx ikke komme ind i butikker: ”Man føler det diskriminerende,

det er en flad fornemmelse, at man ikke kan det, som de andre kan. Jeg

tror, at det sætter sig på ens selvtillid”. Og ved vejs ende sagde han: ”Jeg synes

ikke, at kantstenene var det værste, det troede jeg, da jeg gik i gang, men det var

alt det andet, det med, at man er så afhængig af andre, og at man skal spørge om

alt muligt”, sagde han.

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

33

Borgmester for Kultur- og Fritidsforvaltningen Pia Allerslev fra

Venstre: ” Der var forhindringer overalt, og det var slemt ikke at

kunne komme ind i butikker, fordi de har købt stejle ramper, og

det var svært at finde tilgængelige restauranter. Det har været en

øjenåbner! – Jeg læser mange rapporter, men det gør en forskel

at prøve det på egen krop. Jeg arbejder for, at byen skal blive

tilgængelig for alle, men min tur i dag afspejler det modsatte.

Mennesker i kørestole kommer ikke til at opleve byens stemning

på den rigtige måde”.


TEKST og FoToS aF BEnTE REy

Storbyferie

en forlænget

vi havde længe talt om at tage en tur til amsterdam.

det var især van gogh museet, der trak, men vi ville

også gerne se anne Franks hus og den meget specielle

hollandske byggestil.

vi fandt vores logi på RyK’s tilgængelighedsbase,

T-base. (Find T-basen på www.ryk.dk). Hotellet hedder

groot Stokkert, et ressort en times kørsel fra amsterdam.

vi boede i bungalow, som ligger midt i en lille

skov, men vi kunne frit bruge hotellets faciliteter.

Sightseeing i amsterdam

amsterdam er ”de små cafeer”, de flotte museumskvarterer

og de gamle renæssancehuse. amsterdam har alle

livets sider at tilbyde. Kanalbyen var allerede i renæssancen

slået fast som en af Europas vigtigste købstæder

og et vigtigt søfartscenter.

vi parkerede bilen. det kræver lidt held og gode køreegenskaber

at parkere, for der er trange kår for P-plad-

www.DHf-Net.Dk

weekend i Holland

Holland er en rejse værd, og så ligger landet i en overskuelig rejseafstand

34

Amsterdam er utrolig

charmerende med sine

mange kanaler og husbåde.

ser – men det lykkedes og vi gik nu rundt for at nyde de

pragtfulde byhuse, der findes i amsterdam.

arkitektonisk er de en specialitet. de ældre huse er

tæt sammenbygget og smalle, og alle er de bygget med

en udadgående hældning på ca. ½ cm pr. meter. det letter

arbejdet med at hejse varer, møbler og andet gods

op og ned. Til det formål er de fleste bygninger forsynet

med en bjælke øverst oppe med en talje. vi så adskillige

eksempler på, at denne metode stadig bruges. det skyldes

bl.a., at trapper og opgange er små og krogede.

vi så amsterdams smalleste hus – bygningen er så

smal, at husets beboer ikke kan stille en seng på tværs

i rummene. vi så også talrige hus/flodbåde, ‘parkeret’

langs kanalerne. der er ca. 2.400 husbåde i amsterdam,

de fleste både har el, vand og gas indlagt og er i mange

tilfælde koblet til kloaksystemet.

de ca. 100 kanaler, som benævnes “grachten”, er

naturligvis en attraktion for ’nordens venedig’, som


amsterdam også kaldes. den samlede længde af kanalerne

overstiger 100 km. Ca.90 småøer er forbundet

ved næsten 1000 broer, nogle kombineret med sluser.

På turen passerede vi den berømte ”niewe Kerk”

(den nye kirke), som er bygget i det 16. århundrede.

Tårn og spir er utroligt smukke.

van gogh og anne Frank

og så besøgte vi selvfølgelig van gogh Museet.

det ligger på Museumplein, og er 100 % tilgængelig

(se T-basen).

Museet rummer verdens største samling af værker af

van gogh, dvs. godt 200 malerier, breve m.m. På museet

får man god mulighed for at forstå van goghs spændende

og til tider mærkværdige levemåde.

vi ville gerne besøge anne Franks Hus, men det er

desværre ikke tilgængeligt i kørestol. Måske er museet

ved siden af, men vi valgte i stedet at gå rundt i amsterdam.

Shopping

ønsker man at shoppe har hovedstrøget Kalverstraat

og nieuwendijk i dag store, kendte varehuse, og omkring

det mondæne shoppingområde nær museerne

findes et af Europas største gademarkeder. det bedste

sted at shoppe er dog efter min mening de små tværgader

mellem de tre store kanaler.

I omegnen

derudover brugte vi tid på at køre og gå rundt i området

omkring amsterdam.vi sejlede på små pramme,

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

når vi krydsede kanalerne. vi var tilskuere/aktører i en

kæmpe nationelfest, og feste kan de i Holland! du kan

ikke undgå at blive inddraget. vi fandt senere ud af, at

vi festede p.g.a. dronningens fødselsdag. Heldigvis er

mange af de offentlige toiletter kørestolsegnede.

Holland er efter min vurdering et overset feriemål.

landet er et ubeskriveligt rent land og husene er

velholdte. Holland huser nogle af de største malere i

historien. I forhold til andre lande virker Holland uspoleret

og indbydende. ■

Badebassinet i Groot Stokkert har lift.

35

FAKTA:

groot Stokkert dr. Jan van Breemenlaan 2,

8191 la Wapenveld, Holland.

van gogh Museet ligger på Museumplein.

adressen er Paulus Potterstraat 7.

Se omtale af begge steder på T-basen, www.ryk.dk.

Vores feriebungalow i Groot Stokkert var fuldt tilgængelig.


aF JEPPE S. KERCKHoFFS

vejledning om Borgerstyret Personlig assistance

Med de nye regler om ”Borgerstyret Personlig assistance”

har vi først og fremmest fået vedtaget en lovgivning,

som har en vigtig signalværdi. ordningens navn

signalerer, at borgeren er i centrum og en selvstændig

person, som bestemmer over sit liv og har den hjælp,

der giver plads til frihed og spontanitet.

loven har fjernet flere af de restriktive krav, der

gjorde det svært at få en hjælpeordning, for eksempel

kravet om et højt aktivitetsniveau og om, at brugeren

skal fungere som arbejdsgiver med det ansvar, det

medfører.

Samtidig er de årlige revurderinger blevet opblødt,

så vejledningen nu beskriver, at kommunen skal sikre

at ”hjælpebehovet er i overensstemmelse med den udmålte

hjælp”, men at der på de velfungerende ordninger,

hvor der ikke sker ændringer fra år til år, kan aftales

længere intervaller.

loven indeholder tillige den fine mulighed, at kommunerne

kan vælge at bevilge en BPa til borgere, som

ikke umiddelbart tilhører personkredsen, hvis det skønnes,

at det vil give dem en mere helhedsorienteret og

sammenhængende hjælp. Endelig er der kommet mere

ordnede forhold for hjælperne ved dødsfald.

alt dette åbner mulighed for, at borgeren bestemmer

over hjælpen, og ikke omvendt.

de positive sider ved den nye lov vil i kommuner

med et højt serviceniveau betyde, at flere borgere kan

få en mere fleksibel og selvstændig tilværelse.

Men!

I mange kommuner er økonomien meget stram. Kommunerne

skal både bevilge og betale disse relativt

omkostningstunge ordninger for midler, som ikke er

øremærkede til formålet. Samtidig hersker der i mange

kommuner en forældet kultur, som handler om, at

der er grænser for, hvad borgerne kan forvente. Man

tænker meget kortsigtet økonomisk, og har svært ved

at tro på, at glade borgere i længden er billigere for

systemet.

Hvad siger vejledningen?

når nu kommunerne erfaringsmæssigt er tilbageholdende

med at yde den hjælp, som borgerne reelt har

www.DHf-Net.Dk

REVOLUTIONEN ER AFBLÆST!

Med vedtagelsen af de nye regler om borgerstyret personlig assistance, som trådte i kraft

den 1. januar 2009, havde vi forventet et paradigmeskift inden for personlig og praktisk

hjælp. nu står vi med en vejledning i hånden, som lægger en dæmper på euforien

36

brug for, og økonomien er presset, så er der behov for

en vejledning til loven, som kraftigt understreger, at

kommunerne skal yde den hjælp, som loven åbner mulighed

for. dette er ikke sket med den nye vejledning!

For det første havde dansk Handicap Forbund(dHF)

gerne set en adskillelse af hjælp og boform. Som det

ser ud i vejledningen, er personer, som bor i et botilbud

fortsat afskåret fra BPa. de skal dele den hjælp, der

er tilknyttet bostedet, og så bliver det meget svært

at komme ud af dette system. vi havde håbet, at det

kunne blive muligt at få bevilget BPa, selvom man bor

i et botilbud.

BPa er ikke længere som udgangspunkt en 24 timers

ordning. det er godt nyt for de mange, som har haft

svært ved at få bevilget ordningen, fordi de ikke havde

et døgnbehov.

På den anden side rummer det nogle problemer for

andre borgere, som selv beskriver, at de har et 24 timers

behov, men som nu får bevilget færre timer.

Hvem kan få en BPa?

Personkredsen efter SEl § 96(BPa) er i dag borgere

med et behov, der gør det nødvendigt at yde en ganske

særlig støtte. det er dog ikke særlig tydeligt beskrevet,

hvilke tilfælde der kan være tale om. derfor forventer

vi mange ankesager i de næste år. det har staten

sjovt nok også forventet, eftersom de har sat ekstra

penge af til behandling af ankesager. Man kunne stille

spørgsmålet, om ikke det ville have været smartere blot

at beskrive personkredsen lidt tydeligere? § 96 stk. 3,

rummer den fantastiske mulighed, at kommunen kan

bevilge BPa til personer, som ikke er en del af personkredsen,

hvis det giver en mere sammenhængende

hjælp. dermed er der åbnet op for, at flere kan få en

mere fleksibel hjælp, som erstatning for ’kludetæppeordninger’

sammensat af mange forskellige paragraffer.

desværre er denne bestemmelse frivillig for kommunerne.

de kan helt fravælge at benytte den og dermed

samtidig fratage borgerne retten til at anke deres sager.

den ”lille” hjælpeordning

Man har valgt at bibeholde servicelovens § 95 (også

kaldet den lille hjælpeordning). denne ordning tilby-


des til borgere, som har behov for mere end 20 timers

personlig og praktisk hjælp om ugen. det er problematisk,

at bestemmelsen er bevaret, fordi behovet her

udmåles efter hjemmeplejestandarder. Kommunerne

kommer dermed til at sammenblande to måder at

tænke på. udmåling af hjælp efter § 96(BPa) skal nemlig

ikke udmåles efter hjemmeplejestandarder, men

derimod ud fra en helhedsvurdering af borgerens behov

(herunder ledsagelse udenfor hjemmet). I praksis

kan vi se, at kommunerne stirrer sig blinde på hjemmeplejens

udmålingskriterier, og dermed ikke giver borgerne

hjælp efter en helhedsvurdering. § 95 er også

problematisk, fordi hjælpen kun må bruges i hjemmet,

mens borgernes udadvendte liv er begrænset til ledsageordningens

15 timer om måneden. § 95 kommer

nemt til at skabe problemer for tanken med BPa.

arbejdsleder eller arbejdsgiver

Tidligere fik mange afslag, fordi man ikke kunne fungere

som arbejdsgiver for hjælperne. arbejdsgiveransvaret

kan nu overgives til en anden part (fx landsorganisationen

borgerstyret personlig assistance). dermed

skulle flere kunne få en BPa, fordi der nu kun er krav

om, at man skulle kunne fungere som arbejdsleder.

lad os håbe, at det ikke bliver et nyt afslagskriterium

for kommunerne, for at være arbejdsleder indebærer

fortsat en del krævende opgaver, som for eksempel

daglig ledelse, gennemførelse af jobsamtaler, oplæring

og MuS samtaler.

Bedre forhold for hjælpere

Hjælperne har nu heldigvis fået ordnede arbejdsforhold

med anciennitetsløn, pension og barsel, men i

vejledningen står fortsat, at hjælperne skal have de

samme arbejdsforhold, som ’sammenlignelige grupper’.

I stedet kunne man have henvist til overenskomst for

handicaphjælpere, og dermed anerkendt faget som

en selvstændig profession, som adskiller sig fra øvrige

plejeopgaver i den offentlige sektor.

der er kommet regler for midlertidig aflønning af

hjælpere ved borgerens pludselige dødsfald.

vi havde gerne set, at der også var kommet

ordnede velbeskrevne forhold ved borgers

midlertidige sygdom og indlæggelse

– en situation, som erfaringsmæssigt skaber

store problemer i den enkelte ordning.

Flytning og ferie

Flytning over en kommunegrænse er fortsat et stort

problem. vælger man som borger med en BPa at flytte,

skal den nye kommune foretage en vurdering af, om

man nu også kan få en ordning i den nye kom-

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

mune. det betyder, at mange BPa brugere føler sig

stavnsbundne. dHF havde gerne set, at BPa ordninger

som udgangspunkt er noget, man kan flytte med –

uden at skulle leve i frygt og uvished i en længere

periode.

dækning af særskilte beløb til hjælperudgifter – for

eksempel entrebilletter og restaurationsbesøg - vil

også fremover være til diskussion, hvor det ligesom

i dag bliver sådan, at nogle kommune slet ikke yder

noget, nogen giver et fast beløb på for eksempel 500

kroner pr. måned, og andre igen afregner direkte efter

dokumentation i form af bilag. det er ikke godt nok, da

det ofte er forbundet med store ekstraudgifter at have

hjælpere med sig overalt, hvor man færdes.

Ferierejser vil også fortsat volde problemer. BPa kan

som den tidligere hjælpeordning medtages ved korte

udlandsophold, men merudgiftsdækningen i den forbindelse

er mangelfuld. BPa brugere står stadig med

dobbelte udgifter, hver gang de rejser til udlandet,

fordi de selv skal betale hjælpernes billetter. det betyder,

at velhavende BPa brugere vil kunne rejse, medens

andre fortsat er afskåret fra muligheden.

arbejdet fortsætter!

vi står altså nu med en ny lovgivning, som på mange

måder indeholder nogle gode intentioner, og som

sender et vigtigt signal om selvbestemmelse for borgere

med handicap. der er taget et stort skridt med de

nye regler, men skridtet er desværre ikke taget fuldt

ud, og derfor er vejen til en situ- ation, hvor intentionerne

i loven reelt bliver op- fyldt, stadig lang.

Problemet er fortsat, at der i dette land er 98

kommuner og dermed 98 for- skellige måder at

forvalte statens rammelov- givning på. når

vejledningen er udformet, som den er, er

jeg bange for, at den giver meget arbejde

til vores rådgivning. det bliver i hvert

fald nødvendigt fortsat at arbejde politisk

for bedre og mere klare regler, der kan

bringe os fremad. ■

37

Vi troede, da ordningen

kom, at den ville åbne op for

nåleøjet og gøre det lettere for mange

flere at få en ordentlig hjælpeordning.

Desværre er personkredsen ikke særlig tydeligt

beskrevet, og det er frivilligt for kommunerne om de

vil udvide den til at gælde endnu flere.

IlluSTRaTIon nIElS PoulSEn.


aF JEPPE S. KERCKHoFFS og BEnTE RødSgaaRd

Tema: Kommunalvalg

17. november skal vi stemme om sammensætningen

af kommunalrådene de næste fire år. En af de vigtigste

begivenheder, når man taler handicappolitik, for stort

set alle beslutninger om, hvordan tilværelsen skal se

ud for den enkelte person med handicap, afgøres lokalt.

den nationale lovgivning er en rammelovgivning,

medens niveauet for service suverænt afgøres af den

enkelte kommune, og der er meget stor forskel på det i

de 98 kommuner. Tilværelsen for mennesker med handicap

er afhængig af, at der vælges et byråd, som går

ind for inklusion og ønsker, at alle borgere skal leve en

tilværelse med lige muligheder.

Men hvem skal man stemme på? Man kan ikke sige,

at nogle partifarver er mere ’handicapvenlige’ end an-

www.DHf-Net.Dk

Kommunalvalget

nærmer sig

I november er der kommunalvalg - et vigtigt valg, når det gælder handicappolitik.

Handicap-nyt sætter fokus på valget i artikler og noter. nedenfor præsenterer vi en række

spørgsmål lige til at tage med til valgmøderne. I andre artikler giver vi ordet til nogle af

de forholdsvis mange kandidater med handicap, der stiller op og ser på tilgængelighed til

valgstederne

Gå til valgmøder og stil spørgsmål

Hvad vil du gøre for at forhindre,

at der kommer flere utilgængelige

klinikker uden adgang for mennesker

med handicap?

38

dre, og faktisk er der mange kommunalpolitikere, som

ikke kender så meget til dette område.

For de enkelte politikere kan der her være en mærkesag,

som de kan være interesserede i at profilere sig

på, og for os vælgere er der en god chance for at få

nogle udtalelser fra de kommende politikere, som vi

kan holde dem fast på efter valget.

der er mange spørgsmål at tage fat på, og Handicap-nyt

har lavet en stribe til de kommende politkere.

Tag dem med under armen og kæmp for, at dHF’s

medlemmer den 17. november får et kanon kommunalvalg!


Hvad vil du gøre for, at få ændret

de mange kantsten, brosten

og lignede, der gør det

svært at færdes for kørestolsbrugere?


Danmark har tiltrådt FN’s handicapkonvention.

Hvad vil du gøre for, at mennesker

med handicap her i kommunen

opnår de rettigheder, som

konventionen giver dem?

I mange kommuner siger kvalitetsstandarderne,

at borgerne

kan forvente at komme i bad

én gang om ugen. Hvor mange

gange om ugen, mener du, det

er rimeligt, at et menneske

kommer i bad?

Vil du arbejde målrettet for,

at kommunen vil tilbyde

værdige boliger til yngre

mennesker med handicap, så

de ikke fx placeres på plejehjem?

Sagsbehandlingstiden bliver

mange steder længere og

længere. Hvor lang tid mener

du, det er rimeligt, at en borger

må vente på en afgørelse

fra kommunen?

Vil du arbejde for, at en borger i

kommunen får en koordinerende

sagsbehandler, som kender og

tager hånd om borgerens ’hele

liv’?

Hvad vil du gøre for, at kørselsordningen

for mennesker

med handicap forbedres? I

dag er der store problemer

både med fx afhentningstidspunkter,

spontankørsel,

ekstrature og prisen.

Mener du, at borgerne bør

have indflydelse på, hvilke

hjælpemidler, de skal have?

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

39

Vil du arbejde for, at kommunens

handicappolitik bygger på

principperne i FN’s handicapkonvention?

De nye regler om ’Borgerstyret

personlig assistance’ (§96, stk. 3)

rummer mulighed for, at kommunerne

kan bevilge disse fleksible

hjælpeordninger til mennesker,

som ikke umiddelbart er i målgruppen,

hvis det kan give dem en mere

fleksibel tilværelse. Vil du arbejde

for, at kommunen vil benytte denne

bestemmelse?

Hvad vil du gøre for tilgængeligheden

for kørestolsbrugere

i kommunen, fx til rådhuset,

biblioteket, afstemningssteder?

(Sæt selv dine

aktuelle eksempler ind).

El-crossere skal fortsat bevilges

som et fuldt finansieret hjælpemiddel,

hvis de reelt bruges

som et hjælpemiddel. Vil du

arbejde for, at kommunen efterlever

dette?


aF BEnTE RødSgaaRd

Tema: Kommunalvalg

Kandidaterne

Marianne Rosenvold, SF, Furesø

For mig er det at stille op til kommunalvalget en naturlig

følge af det handicappolitiske arbejde. Et arbejde

som har ført til etablering af handicapråd i alle kommuner.

Et arbejde som i langt de fleste kommuner betyder

vedtagelse af en egentlig lokal handicappolitik,

som bygger på de grundelementer, som vi alle kender:

ligebehandlingsprincippet, kompensationsprincippet,

solidaritetsprincippet og sektoransvarlighedsprincippet.

En opstilling til kommunalvalget er et af de gode

eksempler på ligebehandling af mennesker med handicap.

desuden har jeg med min faglige baggrund, brændende

interesse for samfundet, personlige erfaring og

menneskesyn en solid baggrund for at bestride hvervet

som kommunalpolitiker for SF.

Mine nøgleord er: mangfoldighed, helhedssyn, bæredygtighed,

udvikling og visioner.

www.DHf-Net.Dk

det er langt hen ad vejen kommunalbestyrelsen, der afgør den service, borgere med handicap

kan forvente. Måske er det grunden til, at der er flere kandidater med handicap end

nogensinde tidligere.

Handicap-nyt har spurgt rundt i landet for at finde ud, hvem der stiller op og bringer nedenfor

små interviews med et tilfældigt valgt udsnit af dem

Hvorfor stiller du op?

40

David Holmberg,

Socialdemokraterne, Randers

Jeg stiller op til Randers Byråd, fordi jeg gerne vil have

indflydelse. I udgangspunktet er der ikke områder, jeg

brænder mere for end andre, men jeg vil gerne være

med til at påvirke beslutningerne i en bestemt retning.

Jeg vil også forsøge at sætte dagsordenen. Skal jeg alligevel

forsøge at udpege nogle interesseområder, hvor

jeg gerne vil præge udviklingen mere direkte, så er det

infrastrukturen (busser og cykelstier), børne- og skoleområdet,

tilgængelighed samt landsbyernes trivsel vs.

udviklingen af Randers by.

Jeg stiller ikke op for at være listepynt, men fordi jeg

har en reel ambition om at blive valgt. Men dermed

ikke sagt, at det er en let opgave at opnå valg - langtfra

– opgaven bliver på ingen måde let. nu får vi se, hvordan

det ender ud, når vælgerne har talt!

læs mere på www.davidholmberg.dk.


Børge Larsen, Venstre, Fredericia

Jeg har siddet i byrådet tidligere og ens tilstedeværelse

har en positiv afsmittende effekt i handicapspørgsmål,

synes jeg. lige nu mangler den effekt.

Jeg er med i klagerådet for fx hjemmeplejen og også

med i Beskæftigelsesankenævnet. Mit arbejde begge

steder betyder, at jeg ser en del sager, hvor de gode

intentioner i loven ikke formidles godt nok af kommunen

og til borgerne. Her er der meget at gå gang med.

Fx den store administration af hjemmehjælpernes tid,

som koster mange penge, som kunne bruges bedre

ude i borgerens hjem. administrationen har taget helt

overhånd.

Jeg er også far til en søn på 12 år, og hele børne- og

ungsdomsområdet har også min store interesse. Fordi

børnene er fremtiden, skal der være gode tilbud til

alle børn og unge. På boligområdet er der generelle

problemer i hele landet, fordi der bygges for få handicapegnede

boliger og tilgængeligheden kunne godt

være bedre til fx veje, butikker og lignende – også her

i kommunen.

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

Janus Tarp,

Det Konservative Folkeparti, Sorø

Meget af min hverdag drives af, at jeg gerne vil have

politisk indflydelse. Jeg er meget interesseret i politik

og lokalpolitik. Jeg kan godt lide at se resultater, og at

arbejde politisk giver indflydelse på hverdagen ikke

bare min egen, men også de andre borgeres. Jeg vil

gerne være med til at præge udviklingen i samfundet

med de politiske holdninger, som jeg har. Jeg vil ikke

være en speciel handicappolitiker eller sætte specielt

fokus på det, selvom jeg har en stor viden på området,

som jeg gerne vil bruge, men det er den helt generelle

politik i kommunen, som jeg har holdninger til. Fx vil

jeg gerne sætte fokus på eliteidrættens vilkår i kommunen,

men også trafiksikkerhed, her er meget usikre

forhold på skoleveje og vejene ved fritidsaktiviteterne,

fordi kommunen er præget af mange landeveje. det

giver usikre forhold for børnene, men også for alle

andre.

41


Tema: Kommunalvalg

Farhang Nezam Sarmadi,

Det Radikale Venstre, Furesø

Jeg stiller op, fordi jeg er utilfreds med forholdene i

Furesø Kommune for mennesker med handicap, ældre

og udlændinge. Jeg så gerne, at kommunen arbejdede

mere målrettet for fuld beskæftigelse og integration.

vi skylder mange penge væk fra dengang, vi var Farum

kommune, og derfor sparer kommunen meget. Men

jeg synes, at man sparer de forkerte steder, og jeg vil

gerne være med til at omprioritere. Jeg vil også satse

på en bedre kommunikation mellem kommunen og

borgerne. der er lange sagsbehandlingstider, og som

borger kastes man rundt mellem mange forskellige

sagsbehandlere, som skal spare penge på kommunens

vegne. Jeg mener, at kommunen kan blive bedre, end

den er nu ved at omprioritere, satse på kommunikation

og bruge pengene på en anden måde.

www.DHf-Net.Dk

42

Lene Nielsen,

Socialdemokraterne, Mariager Fjord

Jeg ønsker at gøre en forskel. Jeg synes, at et byråd

skal afspejle samfundet, og derfor bør der også være

mennesker med handicap i et byråd. Jeg er medlem af

handicaprådet og aktiv i danske Handicaporganisationer

(dH) - og der har vi tit talt om, at det gælder om at

få indflydelse og være der, hvor beslutningerne tages.

Selvom meget vedtages på Christiansborg, så træffes

der også mange beslutninger i kommunen. Et handicap

skal ikke være en hindring for at stille op, man skal

turde at prøve noget nyt. Jeg blev opfordret af den lokale

partiforening til at stille op og efter at have tænkt

over det et stykke tid, besluttede jeg mig. Jeg ved godt,

at man som kommunalpolitiker beskæftiger sig med

andet end handicappolitik, og det vil jeg også gerne,

men jeg vil også være ”de handicappedes forlængede

arm”.


TAG EN HJÆLPER MED

OG BLIV KIGGET OVER

SKULDEREN

En ellers god regel truer den hemmelige afstemning.

Hvis man ikke selv kan føre blyanten, skal man have to

personer med ind i boksen

En ændring i valgloven med virkning fra 1. april 2009 giver mulighed for at

udpege en hjælper til at sætte krydset, hvis man ikke selv kan, men man skal

også have en valgtilforordnet med. Herved kan det hemmelige ved stemmeafgivelsen

gå fløjten.

Center for ligebehandling og handicaporganisationerne protesterede over

det formynderiske aspekt, som ikke harmonerer med, at danmark har tilsluttet

sig Fn konventionen om rettigheder for personer med handicap.

alle fandt det positivt, at man kan udpege en hjælper, men ikke at en myndighedsperson

skal med. I de andre nordiske lande skal en valgtilforordnet

ikke gå med ind i boksen. Institut for Menneskerettigheder mener, at personen

bør kunne fra- eller tilvælge en myndighedspersons tilstedeværelse. Indsigelserne

var forgæves. ■

Allerede når du sætter dig

ind i den nye VW fornemmer

du, at det er din bil.

Den personlige indretning,

de ergonomiske hensyn og

rummeligheden gør det

nemt og bekvemt at bevæge

sig rundt. Her er taget

hensyn til det hele.

• Busser

• Personbiler

Christian

Rosendahl

Per

Zoëga

Vi leverer overalt i Danmark

Villy Veirup as

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

FAKTA:

Valgloven § 3, stk. 2.

Hjælp til stemmeafgivning

ydes af 2 valgstyrere

eller tilforordnede

vælgere I stedet for den

ene valgstyrer eller tilforordnede

vælger kan

vælgeren forlange hjælp

til stemmeafgivningen af

en person, der er udpeget

af vælgeren selv

43

Komfort + VW

- den perfekte løsning...

IVWbusserne er der tænkt på alt,

som gør såvel kørslen som opholdet i

bilen attraktiv.

Optimale pladsforhold, fleksibilitet

og righoldigt udstyr gør køreturen til

en oplevelse. Bl.a. kan rattet indstilles

i højde og længde, integreret joystickgearstang

gør den nem at nå

og letter gearskiftet. Sådan kunne vi

blive ved....

VW busserne fås i 3 udstyrsversioner.

Vi er specialister i opbygning og indretning af VW handicapbusser og tilbyder totalløsninger

udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov.

Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf. 7542 0600.

Industrivej 1 • 6760 Ribe • 7542 0600

www.vw-ribe.dk • ribe@volkswagen.dk

aF: BEnTE RødSgaaRd


aF BEnTE RødSgaaRd

Tema: Kommunalvalg

www.DHf-Net.Dk

Hvordan får man sat

sit kryds?

Tilgængeligheden skal være i orden – også ved valg. ved Eu-valget tidligere på året gik det

ikke optimalt til i København. En københavnsk vælger gik i protest og en anden stemte i et

telt. Kun halvdelen af valgstederne er tilgængelige

ved Eu parlamentsvalget forlod René Stampe valgstedet

på Sølvgade Skole i protest – uden at stemme,

fordi han i sin manuelle kørestol skulle op ad en meget

stejl krydsfinerrampe. det ville han ikke. En valgtilforordnet

som stod i skolegården og røg tilbød at hente

en stemmeseddel, men René Stampe takkede nej.

”Jeg kørte igen, jeg blev både sur og ked af det. demokratiet

var ikke for mig den dag. Jeg overvejede at

indordne mig og stemme i gården, men det nytter ikke

noget, så bliver det bare ved på den måde - at forklare

hvorfor man ikke vil stemme på de vilkår og forlade

stedet i protest virker bedre, synes jeg.”

Telt med en god stemmeboks

grethe Jensen stemte i et telt udenfor Tagensbo Skole,

som var indrettet med en stemmeboks. En valgtilforordnet

tog imod hende og hentede en stemmeseddel

og en stemmekasse.

”Boksen inde i teltet var ok, jeg kunne nå både bord

og blyant, det var en meget positiv oplevelse, og de

valgtilforordnede var meget hjælpsomme. Jeg så

andre, der fik lov til at stemme i deres biler, og også

det fungerede fint. Men kunne ikke være bekendt at

gå igen og sige, at man ikke kunne stemme. Men jeg

håber ikke, at teltene bliver noget permanent, for det

vil ikke være godt for fx forældre med handicap, at skolerne

ikke bliver rigtigt tilgængelige”, siger hun.

valgtilforordnet stod med ryggen til

Sven a. Knudsen som sidder i elkørestol stemte ved

Eu valget på Jagtvejens Skole, hvor han forcerede en

stejl rampe. Inde i stemmeboksen var bord og blyant

placeret for højt. da han ville have sin hjælper med,

protesterede en valgforordnet.

”Jeg oplyste om de nye regler (Se side 43), og så fik

jeg lov. den valgtilforordnede, der var med, stod med

44

ryggen til for at overvære, at alt gik korrekt til. når jeg

tænker på det, kan jeg ikke lade være med at grine,

for en person med ryggen til, gør da hverken fra eller

til? og hvis boksen havde været indrettet anderledes,

havde jeg ikke haft brug for hjælp.

Sven. a Knudsen, som er i Handicaprådet i København,

synes, at de indkøbte telte er bedre end ingenting”.

vi kan ikke vente med at afgive vore stemmer,

indtil alle skoler og valgsteder er tilgængelige”, siger

han, som i øvrigt er i færd med via Handicaprådet at

rapportere tilgængeligheden på de valgsteder, som

Københavns afdeling i dansk Handicap Forbund har

kendskab til.

Fokus på valgstederne i København

Thomas Jacobsen er sekretariatschef i Kultur og Fritidsforvaltningen

i Københavns Kommune. ved Eu parlamentsvalget

tog kommunen nye initiativer. ”vi har 54

valgsteder i kommunen og ca. halvdelen er tilgængelige,

og der fik vi bokse indrettet til kørestolsbrugere.

Til de resterende købte vi telte til opstilling i skolegårdene,

og vi informerede om den nye regel om, at man

kan udpege en hjælper til stemmeafgivning. Jeg er

ked af at høre, at en vælger gik i protest. Jeg har ikke

hørt noget om, at teltene ikke kom op, men ikke alle fik

dem, det var en vurderingssag”, siger Tomas Jacobsen.

Kommunen har mange gamle skoler, og kun når

valgsteder nedlægges, finder man nye steder, hvor

man så prioriterer tilgængeligheden fx Remisen på

østerbro og i valby. ”vi har også tænkt på at have færre

men tilgængelige, gode valgsteder, men de københavnske

politikere har valgt at prioritere den geografiske

nærhed højere”, siger Thomas Jacobsen. ■


FAKTA:

HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009

Sådan skal en stemmeboks se ud!

Det kan sagtens lade sig gøre at lave en stemmeboks, så alle kan være med ved afstemninger Statens Byggeforskningsinstitut

har udgivet en kort vejledning med tjekliste og tegninger til, hvordan stemmerum/bokse kan udføres, så de opfylder Vejledningen

om Folketingsvalg Se mere på www sbi dk

Valgsteders tilgængelighed

Center for Ligebehandling undersøgte tilgængeligheden til landets valgsteder i 2008 Undersøgelsen viser mange problemer

med tilgængeligheden, dels muligheden for at stemme på lige fod med andre inde i valglokalet, dels parkeringsforhold, som

ikke er uvæsentlige, hvis man skal stemme i sin bil, og også stejle ramper, der ikke overholder kravene

Du kan læse Center for Ligebehandlings undersøgelse: ”Demokrati for alle – en gennemgang af valgloven m v ” på centrets

hjemmeside www clh dk

45

FoTo: SøREn STaal/SCanPIx


Handicap·nyt

danmarks største

minibus center!

Vi tilbyder GRATIS AFPRØVNING med

specialindrettede Minibusser

overalt i Danmark.

Altid mere end 80 nye

Minibusser på lager.

Leveringstid 2-4 uger.

- Også gode brugte

busser på lager!

Hvidkærvej 4 · 5250 Odense sv · Tlf.: 6315 2000

runevej 4 · 8210 ÅrH us v · Tlf.: 8624 8423

www.motorbyen.dk

Bliv godt kørende

Lej, køb og sælg handicapbiler

Klik ind på handiauto.dk

og lej:

personbiler, busser og minibusser

eller sælg:

din brugte handicapbil eller bus til os

www.handiauto.dk - Telefon: 3920 6464

Bliv handicaphjælper

hos HandiHelp

§

Nu hvor borgere med den ny ordning om

Borgerstyret Personlig Assistent (BPA) selv kan

vælge, hvem de ønsker handicaphjælpere fra,

oplever HandiHelp en stor efterspørgsel på

netop vores hjælperordning.

Vi søger derfor dig, der er interesseret i at yde en god, faglig

kompetent og Ikke mindst nærværende handicaphjælp i dit

nærområde – og gør en forskel for borgerne.

Vi tilbyder vores handicaphjælpere:

Kurser

Vores serviceydelse er af høj kvalitet, der tilbyder vi løbende

kurser, som gør at du altid er fagligt godt klædt på til.

Attraktiv løn

Løn med alle gældende tillæg

Et fleksibelt arbejde

Deltidsarbejde, fuldtidsarbejde, eller studiearbejde ud fra dine

egne ønsker og ikke mindst kvalifikationer

Det perfekte match

En database hvor du selv aktivt og målrettet kan søge brugere at

arbejde for.

Ring og få en snak med vores

rekrutteringsafdeling på 39206464

www.handihelp.dk

gitte@handihelp.dk

Omøgade 8, st.th. - 2100 København Ø

BesøgDanmarks mest

rummeligehøjskolepå:

www.egmont-hs.dk

RESPEKT-udvikler hele mennesker!

Egmont Højskolen tilbyder enestående

menneskelige, faglige

og fysiske rammer, midt i skoven

og ud til vandet, kun 30

km fra Århus. Vores moderne,

lyse værelser er alle handicapegnede.

Et semester indeholder studieture,

temauger, koncerter,

foredrag m.m. Vælg mellem

18 eller 42 ugers kursus fra

august eller et 24 ugers kursus

fra januar.

Solidaritet ·Myndighed ·Værdighed

Eller på:

Villavej 25, Hou

8300 Odder

Tlf. 87 81 79 00

mail@egmont-hs.dk


Handicap·nyt

CadWeazle ®

Slut med begrænsninger

Vores terrængående kørestol

er revolutionerende, fordi

den tillader fuld frihed

i skoven, på stranden, i

sneen osv.

Anvendelsesmulighederne er uendelige

Komplet uafhængighed i naturen!

Store ballonhjul forhindrer fastkørsel

Batteri- og solardrevet

Styring via praktisk joystick

Ballonhjulsæt fås også til montering på kørestole

For gratis prøvekørsel og

yderligere information:

Labcoil

Rainer Grundies

Vangvedvejen 7

Tel: (+45) 4033 4888

E-Mail: danmark@cadweazle.com

www.cadweazle.com

Specialsyet tøj

tilpasset dine behov

Speciale:

HANDICAPTØJ, DUNTØJ,

KØREPOSER OG REGNSLAG

v/ Una Pedersen

Juelsmindevej 39 · 5200 Odense V

Tlf. 66 17 70 16 · Mobil 40 63 10 99

www.rostgaarddesign.dk

e-mail: una@rostgaarddesign.dk

Få 500 danske virksomheder til at støtte

Dansk Handicap Forbund!

Køb tøj,musik, film, pizza, bøger,rejser,taletid og meget mere på

internettet og støt samtidig Dansk Handicap Forbund.Det er nemt

og helt gratis for dig.

Gå ind på hjemmesiden www.dhf-net.dk. Klik på det røde felt

og download Det gode program, så støtter du os automatisk. Vi

har brug for din hjælp! Om du handler på nettet ofte eller næsten

aldrig er lige meget - alting gør en forskel!

OBS! Fortæl venner og bekendte om muligheden for at støtte Dansk

Handicap Forbund ganske gratis.


Al henvendelse til: Dansk Handicap Forbund Tlf: 39293555

LEMCO COMBI Bike

Også leje...

KUN 12.375,- inkl. moms

Pedal lås for let

indstigning.

Træn hjemme

eller

i fysioterapi

Prøv i 14 dage

Bestil afprøvning idag på: www.lemco.dk

Armene fikseres let

med chattanooga bånd.

Flex håndtag til bl.a.

Paraplegikere.

TLF: 3325 4002 • INFO@LEMCO.DK

Velegnet til:

• Genoptræning

• Vedligeholdelse

• Konditionstræning

• Kolde ben

• Hævede ben

Magasinpost UMM

ID nr 42111

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!