MULIGE VEJE TIL UDDANNELSE OG JOB FOR UNGE MED ...

brnj.ams.dk

MULIGE VEJE TIL UDDANNELSE OG JOB FOR UNGE MED ...

Mulige veje til uddannelse og job

for

unge med psykiske barrierer

En analyse af indsatsen i

Beskæftigelsesregion Nordjylland

og

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

September 2009

Beskæftigelsesregionerne

Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland


Mulige veje til uddannelse og job for

unge med psykiske barrierer

En analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

New Insight A/S

Læderstræde 34, 4. sal

1201 København K.

Tlf. 3369 1300

Email: office@newinsight.dk

www.newinsight.dk

September 2009

Beskæftigelsesregion Nordjylland

Vestre Havnepromenade 9, 3. sal

9000 Aalborg

Tlf. 7222 3600

Email: brnord@ams.dk

www.brnordjylland.dk

3

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Universitetsvej 2

4000 Roskilde

Tlf. 7222 3400

Email: brhs@ams.dk

www.brhovedstadensjaelland.dk


Forord

Indsatsen for at få unge i uddannelse og job fylder meget i jobcentrenes hverdag.

Der er tale om et højt prioriteret område i den nationale beskæftigelsespolitik.

Fremtidens arbejdsmarked får brug for alle unge – og alle unge fortjener at blive

en del af arbejdsmarkedet.

Mange jobcentre giver udtryk for, at en gruppe af de unge er udfordret af psykiske

problemer, der virker som en barriere for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Opgaven

for disse unge er derfor at sikre en beskæftigelsesrettet indsats, der hjælper

de unge over den psykiske barriere til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

har ønsket at sætte fokus på jobcentrenes muligheder for en succesfuld indsats

for unge med psykiske barrierer. Ikke med fokus på at belyse og dokumentere

omfanget af unge med psykiske barrierer, men i langt højere grad for at indsamle

og trække den viden frem om succesfuld indsats, der findes blandt en lang række

videnspersoner på området.

Rapportens hovedsigte er således at få synliggjort viden og erfaringer fra indsatsen

med psykisk syge unge og at få trukket gode eksempler frem, der kan give

inspiration til indsatsen.

Rapportens konklusioner, anbefalinger og inspirationseksempler bygger derfor

overvejende på input fra jobcentre og interview med personer med særlig viden

om - og erfaringer fra arbejdet med – psykisk syge eller psykisk sårbare unge.

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Beskæftigelsesregion Nordjylland

vil gerne benytte lejligheden til at takke jobcentre i de to regioner, der har

afset tid til at besvare undersøgelsens survey. Vi takker også de videnspersoner -

erfarne jobcentermedarbejdere, specialister fra behandlingssystemet og andre eksperter,

der velvilligt har stillet deres viden og erfaringer til rådighed for denne

undersøgelse i fokusgruppeinterview og workshops. Jeres bidrag har været altafgørende

for rapporten.

September 2009

Beskæftigelsesregionerne

Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland

5


Indholdsfortegnelse

Forord ................................................................................................................ 5

Resumé............................................................................................................... 9

Anbefalinger.................................................................................................... 19

1. Rapportens relevans og metodegrundlag ................................................. 25

1.1 Fokus på unge......................................................................................... 25

1.2 Flere unge med psykiske barrierer ......................................................... 26

1.3 Metode og datakilder.............................................................................. 27

1.4 Rapportens struktur ................................................................................ 28

2. Unge med psykiske barrierer .................................................................... 31

2.1 Definition af målgruppen ....................................................................... 31

2.2 Vurdering af omfanget af unge med psykiske barrierer......................... 33

2.3 Psykiske barrierer for job eller uddannelse blandt unge ........................ 34

3. Den nuværende indsats .............................................................................. 39

3.1 Elementer i tilbuddene............................................................................ 39

3.2 Jobcentrene mangler tilbud til målgruppen............................................ 44

3.3 Rum for forbedring af samarbejde og koordinering............................... 45

3.4 Storby versus mindre by......................................................................... 46

3.5 Jobcentrene mangler mere viden............................................................ 46

4. Input til den fremtidige indsats ................................................................. 49

4.1 Tre overordnede målgrupper for indsatsen ............................................ 49

4.2 Unge med psykiske barrierer klar til uddannelse eller job..................... 50

4.3 Tilbudsvifte til unge der er klar til uddannelse eller job ........................ 56

4.4 Tre cases med indsatser for unge med psykiske barrierer der er klar til

job eller uddannelse.............................................................................. 59

4.5 Unge med psykiske barrierer, der er på vej til at blive klar til

uddannelse og job................................................................................. 63

4.6 Tilbudsvifte til unge der er på vej til at blive klar til uddannelse eller

job......................................................................................................... 70

4.7 Tre cases med indsatser for unge med psykiske barrierer, der er på vej

til at blive klar til uddannelse eller job................................................. 73

4.8 Unge med psykiske barrierer, der ikke er klar til uddannelse eller job.. 77

4.9 Tilbudsvifte til unge med psykiske barrierer der ikke er klar til

uddannelse eller job.............................................................................. 81

7


4.10 Tre cases med indsatser for unge med psykiske barrierer, der ikke er

klar til uddannelse eller job...................................................................82

5. Koordinering af indsatsen..........................................................................87

5.1 Flere myndigheder - flere lovgivninger..................................................87

5.2 Ansvar og koordinering af indsatsen ......................................................88

5.3 Økonomiske udfordringer.......................................................................89

5.4 Behov for mere kendskab til tilbud ........................................................89

5.5 Eksempler på koordinering af indsatsen.................................................90

6. Litteraturliste ..............................................................................................93

6.1 Litteratur .................................................................................................93

6.2 Hjemmesider...........................................................................................94

7. Oversigt over videnspersoner ....................................................................96

Nordjylland...................................................................................................96

Sjælland ........................................................................................................96

8. Survey om unge med psykiske barrierer .................................................. 97

8


Resumé

I de seneste år er antallet af unge, der forlader arbejdsmarkedet på grund af psykiske

problemer steget. Det er særligt de nordiske lande, der er ramt af dette fænomen.

En rapport fra OECD viser, at omkring 70 pct. af de 20-34-årige i Danmark,

Sverige og Finland, der står uden for arbejdsmarkedet på grund af helbredsproblemer,

har psykiske problemer. 1

Andre analyser 2 understøtter konklusionen om, at mange unge har psykiske problemer,

og de seneste tal fra Ankestyrelsen viser ligeledes, at der er en stigning i

antallet af borgere med psykiske lidelser, der førtidspensioneres – særligt blandt

de unge. 3

Jobcentrene vurderer, at de møder flere og flere unge, der har psykiske barrierer,

som påvirker deres muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Denne udvikling illustrerer de særlige udfordringer til indsatsen overfor unge med

psykiske barrierer.

Der er derfor god grund til at se nærmere på, hvordan unge med psykiske problemer

kan hjælpes til at fastholde job eller uddannelse og integreres på arbejdsmarkedet

– og i samfundet mere generelt. Også den nationale beskæftigelses- og uddannelsespolitik

har fokus på denne gruppe, bl.a. med formuleringen af et mål for

2009 om, at andelen af unge på offentlig forsørgelse skal nedbringes i forhold til

2008. Derudover er der en politisk målsætning om, at 95 pct. af alle unge i 2015

skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Beskæftigelsesregionerne Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland ønsker med

denne rapport at sætte fokus på, hvordan jobcentre og andre aktører kan skabe

veje til at sikre unge med psykiske barrierer en tilknytning til uddannelse og job.

Hvad giver rapporten svar på?

Rapporten har fokus på, hvordan unge med psykiske barrierer kan komme i uddannelse

og beskæftigelse. De unge omfatter alle unge mellem 18-29 år med psykiske

barrierer, som modtager en midlertidig offentlig ydelse. Både de arbejdsmarkedsparate

og de ikke-arbejdsmarkedsparate.

Rapporten tager afsæt i den nuværende indsats i jobcentrene, og de aktuelle tilbud

der gives til unge med psykiske barrierer. Rapporten formidler jobcentrenes vurderinger

af mangler i de eksisterende tilbud i dag og ønsker til en kommende indsats.

Herudover præsenterer rapporten en række eksempler på, hvordan en god indsats

kan se ud for grupper af unge med psykiske barrierer. Der præsenteres tre over-

1 Magasinet Arbejdsmiljø, 2009, bladnummer 06: Psykiske problemer gør flere uarbejdsdygtige.

2 New Insight (2008): ”Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune. Analyse af gruppen og anbefalinger

til indsatsen”; LG Insight (2009): ”Undersøgelse af unge ledige i Jobcenter Høje Taastrup. Ledighedsårsager

og afstande til arbejdsmarkedet blandt unge ledige på kontanthjælp og dagpenge”; COWI (2008): ”Beskæftigelsesregion

Syddanmark. Analyse af de 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp

og introduktionsydelse”; COWI (2009): ”Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland – barrierer i forhold til

uddannelse og job”

3 http://www.ast.dk/tal_fra_ankestyrelsen/

9


ordnede tilbudsvifter, som er struktureret ud fra de unges afstand til beskæftigelse

og uddannelse. Derudover indeholder rapporten ni gode eksempler på, hvordan

tilbudsvifterne kan sammensættes.

Rapporten giver input til indholdet i forskellige tilbud, rammer for og længde af

indsatstyper samt derudover også bud på, hvordan udfordringer i forhold til koordineringsindsatsen

kan overvindes.

Endelig giver rapporten bud på kompetenceudviklingsbehov hos jobcentermedarbejdere.

Hvem henvender rapporten sig til?

Der er ofte mange instanser inddraget i indsatsen over for unge med psykiske barrierer,

når der skal findes veje til beskæftigelse og uddannelse. Derfor henvender

denne rapport sig også til en bred målgruppe.

Jobcentermedarbejdere og ledere kan med denne rapport få viden og inspiration

til, hvordan indsatsen for unge med psykiske barrierer kan tilrettelægges, forslag

til vidensdeling og -opsamling om målgruppen samt forslag til kompetenceudviklingsaktiviteter.

Herudover giver rapporten input til en strategisk diskussion i jobcentrene

om, hvorvidt jobcentrene har tilstrækkeligt tilbud til unge med psykiske

barrierer.

LBR og kommunalbestyrelser kan med rapporten få input til, hvilke mere overordnede

rammer og forudsætninger der er fremmende for indsatsen for unge med

psykiske barrierer. Herunder kan der hentes inspiration til nye projekter i forhold

til indhold, samarbejde og rammebetingelser samt endelig hvilke kompetenceudviklings-

samt vidensopbyggende aktiviteter, der kan være givtige at iværksætte.

Beskæftigelsesregioner kan få inspiration til dialogen med jobcentrene om indsatsen

for unge med psykiske barrierer – herunder også forslag til netværksaktiviteter

mellem jobcentrene samt udbredelse af gode eksempler.

Socialforvaltninger, U&U’ere og behandlingsinstitutioner kan anvende rapporten

som inspiration til, hvordan koordineringen mellem de relevante instanser i

indsatsen for målgruppen kan tilrettelægges, og hvordan et tæt samspil mellem

socialforvaltninger, behandlingsinstitutioner, beskæftigelsesaktører og uddannelsesaktører

kan fremme en tidlig og hurtig indsats.

Rapporten bygger overvejende på kvalitative metoder

Rapporten er baseret på en flerhed af metoder. De anvendte metoder er desk research,

kvalitative interviews, workshops samt en spørgeskemaundersøgelse til

samtlige jobcentre i de to regioner.

Det er et bevidst valg at lade de kvalitative metoder være dominerende, idet hensigten

er at synliggøre eksisterende viden på området ved at indsamle og systematisere

denne viden og bringe den i spil overfor videnspersoner på området og få

nye perspektiver på indsatsen.

Rapporten bygger på kvalitative interviews og workshops med deltagelse af

eksperter, videnspersoner og praktikere på området. Med løbende kvalitative interviews,

desk research samt afholdelse af seks workshops hen over foråret og

sommeren 2009 er vidensgrundlaget i projektet opbygget over tid og hele tiden

blevet kvalificeret og valideret. Det har været muligt særligt med de afholdte

workshops, som har været afholdt i de to beskæftigelsesregioner med intervaller

10


af ca. 3-4 ugers varighed. På workshopperne har der i begge regioner været en

kerne af faste deltagere suppleret af nye deltagere. Det har muliggjort at arbejde i

dybden med indsatser og særlige udfordringer og har betydet en stadig vidensakkumulering

i projektet.

Workshopdeltagere har arbejdet med beskrivelser af typiske problemstillinger for

unge med psykiske barrierer i forhold til arbejdsmarkedet på tværs af psykiske

lidelser, sygdomme, symptomer og tilstande. Derudover har de diskuteret, hvad en

god indsats består i, og hvilke udfordringer der knytter sig hertil.

Workshopperne har haft deltagere fra jobcentre i de to beskæftigelsesregioner,

virksomheder, U&U, leverandører/andre aktører inden for beskæftigelsesområdet,

patient- og pårørendeforeninger samt socialpsykiatrien. Det har givet mulighed for

at tilvejebringe et tværfagligt vidensgrundlag, der også forholder sig til udfordringer

i forhold til, at indsatser overfor gruppen af unge med psykiske barrierer går

på tværs af forvaltnings- og faggrænser.

Den kvantitative dataindsamlingsmetode er anvendt til indsamling af viden om

jobcentrenes praksis på området. Alle jobcentre i de to regioner er blevet spurgt

om tilbud, der anvendes til unge med psykiske barrierer, mangler i tilbuddene,

ønsker til den fremtidige indsats, kompetenceudviklingsbehov, rammebetingelser

for indsatsen samt deres vurdering af omfanget af unge med psykiske barrierer.

Det har 24 ud af 54 jobcentre valgt at svare på.

Desk research er primært anvendt i forhold til at indsamle eksisterende viden på

området. Her er analyser og evalueringer inden for området blevet gennemgået og

anvendt i såvel rapporten som til input i workshoparbejdet.

Styrken i rapporten er anvendelsen af denne flerhed af metoder og det høje fokus

på de kvalitative dataindsamlingsmetoder. Herved er det blevet muligt at tilvejebringe

et andet grundlag end andre analyser inden for området, som primært har

anvendt kvantitative metoder.

Fordelen er, at denne rapport både beskæftiger sig med, hvad beskæftigelsesindsatsen

for unge med psykiske barrierer er karakteriseret af lige nu, men også indeholder

viden om, hvad der er brug for i indsatsen fremover, hvilke særlige udfordringer

der er på spil og eksempler på virksomme indsatser.

Hvad karakteriserer unge med psykiske barrierer?

Unge med psykiske barrierer spænder over unge, der har en psykiatrisk eller lægelig

diagnose til unge med symptomer eller adfærd, der er udtryk for en psykisk

sårbarhed. Der kan således være tale om unge med permanente tilstande, forstyrrelser

og/eller lidelser, men også unge med mere midlertidige tilstande. Det betyder,

at gruppen omfatter unge med udtalte symptomer, men også unge med skjulte

og spæde symptomer.

Typiske barrierer for disse unge kan omfatte:

Udadreagerende eller indadreagerende adfærd, som er vanskelig at håndtere

for den unge

Manglende eller begrænset socialt netværk

Uklar og urealistisk selvforståelse af egne evner og kompetencer

Manglende eller lav grad af sygdomsforståelse og -erkendelse

11


Problemer med hverdagsmestring (f.eks. problemer med at styre/overskue

økonomi, organisere hjemlige pligter, kontakt til øvrige instanser mv.)

Indlæringsvanskeligheder og/eller problemer med at fastholde fokus eller

koncentration

Misbrug og evt. kriminalitet.

Forekomsten og kombinationer af barrierer er individuel og kan ændres over tid.

Det er en vigtig pointe i rapporten, at de psykiske barrierer ikke nødvendigvis er

permanente, men at omgivelser og symptomernes karakter er medbestemmende

for, hvordan barriererne udspiller sig.

Omfanget af unge med psykiske barrierer

Jobcentrene i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland har

vurderet omfanget af unge tilknyttet jobcentret med psykiske barrierer. Størstedelen

af jobcentrene vurderer, at mellem 10-20 pct. af de arbejdsmarkedsparate unge

har psykiske barrierer. Dog er der jobcentre, der vurderer, at kun få procent af de

arbejdsmarkedsparate unge har psykiske barrierer.

Blandt gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate unge vurderer størstedelen af jobcentrene,

at ca. halvdelen har psykiske barrierer. Her viser der sig også nogle interessante

udsving. Der er således jobcentre, der vurderer, at 80-90 pct. af ikkearbejdsmarkedsparate

unge har psykiske barrierer, mens andre er helt nede på 15

pct. Det viser, at der ikke er ensartede vurderinger af omfanget af unge med psykiske

barrierer, og at der er lokale forskelle i vurderingerne af, hvornår unge tilhører

kategorien ”unge med psykiske barrierer”.

Det er et fænomen, som også kendes fra jobcentrenes matchkategoriseringer, hvor

undersøgelser 4 viser, at jobcentrene kategoriserer ledige forskelligt – og at variationen

skyldes andre forhold end borgerens beskæftigelsespotentiale.

Hvad karakteriserer den nuværende indsats?

I rapporten sondres der mellem tre grupper af unge med psykiske barrierer:

Unge med psykiske barrierer der er klar til uddannelse eller job

Unge med psykiske barrierer der er på vej til at blive klar til uddannelse eller

job

Unge med psykiske barrierer der ikke er klar til uddannelse eller job.

Denne opdeling er anvendt, da jobcentrenes tilgang til de unge er baseret på de

unges afstand til job eller uddannelse – og gennem undersøgelsen viste det sig, at

opdelingen i tre grupper syntes mest hensigtsmæssig at arbejde ud fra.

Jobcentrene anvender i stor udstrækning praktik, vejledning og afklaring til alle

grupper af unge med psykiske barrierer på tværs af de unges afstand til arbejdsmarkedet.

Måske ikke overraskende anvendes der færre beskæftigelsesforanstaltninger

til gruppen af unge, der ikke er klar til beskæftigelse eller uddannelse sammenholdt

med unge, der er tættere på arbejdsmarkedet.

Jobcentrene har mulighed for at etablere særlige tilbud, der er specifikt udformet

til unge med psykiske barrierer ud over de tilbud, der er rettet til unge generelt.

4

Arbejdsmarkedsparat eller ej? – en kvalitativ undersøgelse af visitationen af kontanthjælpsmodtagere i ti kommuner”,

SFI 2006.

12


Dette er dog afhængigt af lokale prioriteringer samt spændvidden i udbuddet af

tilbud lokalt og regionalt. Undersøgelsen viser, at en tredjedel af jobcentrene har

specifikke tilbud til unge med psykiske barrierer, der er klar til uddannelse/job.

Ca. halvdelen af jobcentrene har specifikke tilbud til unge med psykiske barrierer,

der er på vej til at blive klar eller ikke er klar til uddannelse/job.

Det betyder, at jo længere væk fra arbejdsmarkedet den unge er, desto større mulighed

har den unge for at deltage i et tilbud, der er specielt indrettet til at håndtere

unge med psykiske barrierer. Desuden er det værd at pointere, at mindst halvdelen

af jobcentrene ikke har specifikke tilbud rettet mod unge med psykiske problemer.

Tilbud specifikt udformet til unge med psykiske barrierer og generelle tilbud adskiller

sig ikke nævneværdigt fra hinanden, når man ser på tilbuddets fleksibilitet i

forhold til indholdssammensætning eller timeantal. Disse fleksible forhold eksisterer

i høj grad i begge typer af tilbud. Der er heller ikke markante forskelle i

forhold til anvendelse af særlige undervisningsformer. Hverken de særlige tilbud

eller de generelle tilbud er i særlig udstrækning kendetegnet ved at have fokus på

indretning såsom anvendelse af støjdæmpning, stillerum mv.

Uanset om det er et generelt eller et specifikt tilbud, er tilbuddene karakteriseret

ved, at de i (meget) varierende omfang arbejder med elementer som hjælp til hverdagsmestring

5 , netværksarbejde, social træning, selvforståelse, koncentrationsevne,

fysisk træning, psykologisk rådgivning etc. Konklusionen er således, at bredden

og fleksibiliteten også eksisterer i de generelle tilbud.

De særlige tilbud adskiller sig dog fra de generelle på enkelte områder, idet langt

flere af disse er kendetegnet ved at omfatte samarbejde med øvrige offentlige forvaltninger,

f.eks. Socialforvaltningen. Herudover adskiller de særlige tilbud sig

ved, at de i højere grad omfatter elementer knyttet til:

Bevidstgørelse om egen situation, reaktionsmønstre og skånebehov, sygdomserkendelse

og sygdomsidentitet (f.eks. psykoedukation)

Mulighed for psykologisk rådgivning og terapi

Den unges selvforståelse af evner og kompetencer

Social træning (håndtere og kontrollere uhensigtsmæssig adfærd)

Botræning og støtte.

Det betyder, at de særlige tilbud i højere grad end de generelle tilbud indeholder

elementer, som retter sig mod de typiske barrierer, som unge med psykiske problemer

kan have. Det er en væsentlig konklusion, idet kun halvdelen af jobcentrene

udbyder specifikke forløb til unge, der er på vej til at blive klar eller ikke er

klar til job eller uddannelse, samt at heller ikke alle de disse tilbud indeholder de

nævnte elementer. Det betyder, at der er unge med psykiske barrierer, som ikke i

tilstrækkeligt omfang får tilbudt forløb, der kan håndtere deres problemstillinger.

Jobcentrene mangler tilbud til unge med psykiske barrierer

Mange af jobcentrene i undersøgelsen vurderer, at de eksisterende tilbud indholdsmæssigt

ikke kan dække de behov, som unge med psykiske barrierer har.

Over halvdelen af jobcentrene peger på, at det gælder for de eksisterende tilbud til

unge med psykiske barrierer, der er klar til uddannelse eller job samt unge, der

5 Hverdagsmestring omfatter at lære den unge at håndtere dagligdagsopgaver såsom hjemlige pligter, rengøring,

indkøb, bankbesøg, styre/overskue økonomi, bolig, personlig hygiejne mv.

13


ikke er klar. 70 pct. af jobcentrene vurderer, at de eksisterende tilbud til unge, der

er på vej til at blive klar til uddannelse/job, ikke kan dække gruppens behov.

Hvad angår tilbuddenes kapacitet, vurderer over halvdelen af jobcentrene, at de

eksisterende tilbud ikke har kapacitet til at imødekomme de behov, som jobcentrene

har. Hvis antallet af unge med psykiske problemer stiger inden for de næste

år, vurderer størstedelen af jobcentrene, at de vil få kapacitetsproblemer.

Input til den fremtidige indsats

Undersøgelsen peger på, at den fremtidige indsats bør fokusere på kombinationsog

parallelforløb, hvor der sker en kobling mellem de traditionelle beskæftigelsesrettede

redskaber og redskaber hentet fra bl.a. serviceloven og loven om kompenserende

ordninger for handicappede i erhverv.

For unge, der er klar til job eller uddannelse, bør der være fokus på dels at få de

unge i gang dels at fastholde. Dette kan typisk også ske ved at have fokus på, at

disse unge tilbydes indsatser, der kan favne elementer som hjælp til hverdagsmestring,

særlig hjælp til håndtering af den psykiske lidelse, social mentor

samt evt. botilbud. Der peges altså på, at selv unge med psykiske barrierer, der er

klar til uddannelse eller job, kan have brug for ordninger, der kan kompensere for

deres psykiske problemer.

Herudover er samarbejde mellem jobcenter og hhv. virksomheder og uddannelsesinstitutioner

af afgørende betydning. Dette samarbejde bør bl.a. omhandle betydningen

af psykiske lidelser og barrierer, og hvilke rammer der have betydning for,

at unge med psykiske barrierer kan fungere og fastholdes. I rapporten gives der

inspiration til dette arbejde. Det kan fremhæves, at mange af de eksisterende initiativer,

som særligt ungdomsuddannelsesinstitutionerne har arbejdet med gennem

nogle år som særlig mentorstøtte, psykologisk rådgivning mv., også kan udbredes

til de videregående uddannelsesinstitutioner, da nogle af de unge med psykiske

barrierer fagligt er kvalificerede til at tage disse uddannelser, hvis der tages særlige

hensyn.

I de afholdte workshops er der også udviklet et forslag om, at der kan tænkes i

ansættelse af særlige sociale viceværter på kollegier, så unge med psykiske barrierer

kan anvende samme boligtilbud som andre unge under uddannelse. Her bør der

tænkes i en supplerende indsats, der kan hjælpe de unge med netværksdannelse,

social omgang med andre unge samt hjælp til at håndtere nye indtryk ved f.eks.

uddannelsesstart.

For unge, der er på vej til at blive klar, er afklaringen af dels deres fremtidige

perspektiv (beskæftigelse eller uddannelse) dels deres helbred og evt. arbejdsevne

centrale forudsætninger for en optimal indsats. For denne gruppe gælder, at der

ofte er brug for at afklare betydningen af de psykiske barrierer og øvrige barrierer,

som målgruppen kan have. Her peges der på, at tværfaglige udredningsteam sammensat

af forskellige fagpersoner kan være særligt anvendelige eller alternativt

nedsættelse af et team af jobcentermedarbejdere med særlig viden om psykiske

barrierer.

For denne gruppe er det også væsentligt, at der arbejdes med en helhedsorienteret

indsats i form af f.eks. særligt tilrettelagte forløb, der favner såvel beskæftigelses-

og uddannelsesperspektiv samt sociale indsatser rettet mod sociale kompetencer,

hverdagsmestring, netværksdannelse, sygdomshåndtering mv. Hvad angår de beskæftigelsesrettede

initiativer peger rapporten på, at virksomhedsrettede indsatser

14


med hyttefadeforløb, særligt tilrettelagte praktikker, træningsbaner på virksomheder

samt specialiseret samarbejde med virksomhederne om unge med psykiske

barrierer kan være givtige veje at gå.

Kendetegnende for indsatsen er, at der arbejdes på en flerhed af områder på samme

tid. I rapporten kan der hentes inspiration til, hvilke elementer der kan arbejdes

med, hvordan de kan sammensættes og konkrete eksempler på virksomme elementer.

For unge, der ikke er klar til uddannelse eller job, peger rapporten på, at denne

målgruppe typisk vil have så mange barrierer, at indsatsen i første omgang ikke

kan målrettes beskæftigelse eller uddannelse. Det handler ofte om i første omgang

at igangsætte et opsøgende arbejde, få stabiliseret den unge samt skabe relationer

baseret på tillid, som den videre indsats kan bero på. Hernæst kan en helbreds- og

arbejdsevneafklaring være nødvendig.

Virksomme veje til progression for den unge er en indsats, der kombinerer et beskæftigelsespædagogisk,

socialpædagogisk og behandlingsmæssigt sigte. Det er

afgørende, at der på trods af et til tider langt tidsperspektiv i forhold til job og uddannelse

arbejdes efter et klart defineret mål for indsatsen. Herudover er det afgørende,

at tilbuddene har stor fleksibilitet i indhold og tilrettelæggelse og rum for

helbredsmæssige tilbagefald hos den unge.

I rapporten kan der hentes inspiration til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, hvilke

elementer der er givtige at have i tilbudsviften til denne målgruppe samt konkrete

eksempler på, hvordan forløb kan skrues sammen.

Der er særlige udfordringer til samspil og koordinering

Et væsentligt aspekt knyttet til indsatsen over for gruppen af unge med psykiske

barrierer er koordineringen af indsatsen. Undersøgelsen viser, at et tværfagligt

samarbejde kan være med til at sikre en sammenhængende indsats for den unge.

Det betyder, at f.eks. socialcentre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, evt.

behandlingsinstitutioner og læger inddrages i indsatsen med jobcentret som tovholder.

En central konklusion er, at hvis koordineringen mellem jobcentre, beskæftigelses-

og socialforvaltninger skal være virksom, så kræver det samarbejde på politisk

samt ledelsesmæssigt niveau i forvaltningerne. Det er ikke altid tilstrækkeligt,

at koordineringen foregår på medarbejderniveau. Der gives i rapporten eksempler

på, hvordan et samarbejde kan tilrettelægges, således at der sikres en institutionelt

forankret koordinering, så det ikke bliver et spørgsmål om prioritering af den enkelte

medarbejders ressourcer men en integreret del af det daglige arbejde. Eksemplerne

spænder fra nedsættelse af ungeteam med medarbejdere fra forskellige

forvaltninger til et ”stafet-log system”, hvor det i perioder kan være muligt at uddelegere

ansvar til eksempelvis leverandører/andre aktører, og hvor stafet-loggen

sikrer, at der er overblik over den unges forløb, kontakter, samtaler mv. til forskellige

instanser. Det sikrer en lettere tilbagelevering til jobcentret.

Det anbefales fra flere sider, at koordineringen af indsatsen foregår med den unge

i centrum frem for med myndighederne i centrum. Det betyder, at løsninger og

indsatser skal tilrettelægges i samarbejde mellem forvaltninger og myndigheder i

stedet for, at den unge selv skal forene og forholde sig til, hvordan forskellige

indsatser kan tilrettelægges og spille sammen.

15


Surveyen viser, at mange jobcentre (70 pct.) har igangsat særlige tiltag for at sikre

sammenhæng og koordinering mellem jobcentret og forskellige andre myndigheder

og forvaltninger. Disse tiltag spænder fra møder, etablering af tværfaglige

grupper til formaliserede samarbejde.

Til gengæld har blot en tredjedel af jobcentrene gennemført tiltag i forhold til at

klæde virksomheder på til at kunne rumme unge med psykiske barrierer. Disse

tiltag omhandler samarbejde omkring afklaring, optræning og indslusning. Det er

derfor oplagt, at dette bliver et fremtidigt satsningsområde for jobcentrene.

Det samme gælder for jobcentrenes samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

Kun enkelte af de jobcentre, der har besvaret surveyen, har gennemført tiltag

overfor lokale uddannelsesinstitutioner, så disse klædes på til at rumme målgruppen.

Relevante samarbejdsflader er samarbejde om den unges behov for mentor,

behov for opfølgning eller efterværn i overgangen fra ledig til uddannelse og afklaring

af særlige behov den unge kan have grundet psykiske barrierer. Det er

bemærkelsesværdigt få jobcentre, der arbejder med dette.

Behov for opkvalificering af jobcentermedarbejdere

En væsentlig pointe i rapporten er, at jobcentermedarbejderne ikke skal have indgående

indsigt i psykiatriske diagnoser for at kunne arbejde med unge med psykiske

barrierer. Derimod skal de have indsigt i, hvordan psykiske problemer kan

komme til udtryk, og hvordan disse problemer kan påvirke de unges uddannelsesog

beskæftigelsesperspektiv. Endelig er det centralt, at jobcentermedarbejderne

har viden om særlige foranstaltninger og rammebetingelser, der kan være med til

minimere betydningen af de unge psykiske barrierer.

Surveyen til jobcentrene viser, at jobcentermedarbejderne kun delvist har tilstrækkelig

viden om vigtige forhold, der har betydning for en succesfuld indsats overfor

unge med psykiske barrierer. Det drejer sig om viden om:

1. Typer af indsatser, der er særligt vigtige overfor unge med psykiske barrierer

2. Viden om håndtering af samtaler og interaktion med disse unge

3. Viden om betydningen af psykiske barrierers indflydelse på job- og uddannelsesperspektiv.

Under en femtedel af jobcentrene vurderer, at medarbejderne har tilstrækkelig

viden på ovenstående områder. Der peges også i de afholdte workshops på, at jobcentermedarbejderne

mangler denne viden.

Det illustrerer således et behov for kompetenceudvikling af medarbejderne. Sådanne

kompetenceudviklingsaktiviteter kan tilrettelægges som kurser og temaeftermiddage

internt i jobcentret og på tværs af jobcentrene og med deltagelse af

andre aktører, der arbejder med de unge. Men det kan også være hensigtsmæssigt

at tænke i kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan fremme et netværkssamarbejde

mellem relevante aktører inden for området, idet det kan styrke og udvikle mere

institutionaliserede bånd mellem aktørerne.

Behov for overblik over tilbud og samarbejde på tværs af jobcentre

En god indsats bygger på ”et godt match” mellem de foranstaltninger og aktiviteter,

som et givet tilbud indeholder, og de behov som den unge har. Derfor er det

bemærkelsesværdigt, at flere workshopdeltagere peger på, at nogle jobcentre

mangler overblik over udbuddet af tilbud til de unge. Hvis jobcentermedarbejder-

16


ne ikke har tilstrækkeligt overblik over de forskellige tilbud, der kan anvendes, er

der risiko for, at der ikke sker optimale match mellem tilbud og de unges behov.

Der peges på det gavnlige i at have oversigter over de tilbud, der udbydes i kommunalt

regi, hos leverandører/andre aktører samt hos øvrige institutioner (f.eks.

undervisningsinstitutioner, behandlingsinstitutioner eller andre). Det vil dog kræve,

at oversigterne er dynamiske og lette at ændre, da der jævnligt sker revisioner i

udbuddet.

Workshopdeltagerne peger endvidere på, at det kan være vanskeligt for mindre

jobcentre at have tilbud, der er målrettet unge med psykiske problemer. Her skitserer

rapporten, at en løsning kan være at udvikle et samarbejde på tværs af de

mindre jobcentre om udbuddet af tilbud. Alternativt kan der indgås aftaler med de

større jobcentre om vidensdeling af de tilbud, som de særligt anvender med henblik

på, at de mindre jobcentre kan indgå aftaler med disse leverandører eller få

inspiration til udvikling af egne tilbud.

Læsevejledning

Undersøgelsen af indsatsen for unge med psykiske barrierer er afrapporteret i en

rapport og i en eksempelsamling.

Rapporten består af fem kapitler, og man kan bl.a. læse om undersøgelsens beskrivelse

af kendetegn hos unge med psykiske barrierer, jobcentrenes nuværende

indsats over for gruppen samt om ønsker og input til den fremtidige indsats. I rapporten

er der eksempler på, hvordan gode indsatser kan tilrettelægges.

Udover denne rapport er der også udarbejdet en eksempelsamling, som er opdelt

på tre grupper af unge med psykiske barrierer. Eksempelsamlingen indeholder en

kort beskrivelse af psykiske barrierer og symptomer i forhold til job og uddannelse.

Herudover indeholder samlingen også korte beskrivelser af de tre målgrupper

og tilhørende eksempler til hver målgruppe.

For de læsere, der gerne vil have hurtig inspiration til, hvordan indsatsen overfor

de tre grupper kan tilrettelægges samt introduktion til de psykiske barrierer i forhold

til job og uddannelse, anbefales det at læse eksempelsamlingen. Læsningen

skal suppleres med rapportens kapitel 4 og 5, hvor der præsenteres yderligere eksempler

på tilrettelæggelse af indsatsen.

God læselyst!

17


Anbefalinger

New Insight har udarbejdet en række anbefalinger på baggrund af analysen. Disse

anbefalinger spænder over opkvalificering af jobcentermedarbejdere, koordinering

og samarbejde i indsatsen, systematisering og overblik samt fokus og spændvidde

i indholdet i tilbuddene.

Anbefalingerne retter sig til en bred målgruppe men primært til medarbejdere i

jobcentrene, LBR, kommunalbestyrelser, beskæftigelsesregioner, Ungdommens

Uddannelsesvejledning og socialforvaltninger.

Anbefalinger til opkvalificering af jobcentermedarbejdere

Mange jobcentre vurderer, at jobcentermedarbejdere mangler viden om unge med

psykiske barrierer. Det samme gælder for jobcentermedarbejdernes viden om,

hvordan samtaler og dialogen med unge med psykiske barrierer kan tilrettelægges

samt viden om de rette tilbud til de unge.

Anbefaling 1 er derfor:

Opkvalificering af jobcentermedarbejderne så de får mere viden om unge med

psykiske barrierer, herunder kendskab til konkrete dialogværktøjer i kommunikationen

med de unge.

Anbefaling 2 er:

Kompetenceudvikling af jobcentermedarbejdere så de kan foretage faglige vurderinger

af betydningen af forskellige psykiske barrierer for de unges tilknytning

til arbejdsmarkedet, og hvilke typer af indsatser der er relevante.

Kompetenceudviklingen af medarbejdere kan med fordel omfatte inddragelse af

eksperter, leverandører eller andre jobcentre, som kan fortælle om kendetegn ved

psykiske barrierer, gode erfaringer med integration af personer med psykiske barrierer

på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet eller konkrete projekter for

unge med psykiske barrierer. Dog viser analysen, at der er behov for en nærmere

afdækning af, hvad kompetenceudviklingen konkret skal omfatte.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne kan eksempelvis tilrettelægges som netværksaktiviteter

på tværs af jobcentre og aktører på området. Det giver kendskab til

hinandens erfaringer og kan også danne baggrund for udvikling af tættere relationer

og udvikling af det daglige samarbejde.

Anbefalinger til systematisering og overblik

Medarbejdere i jobcentre efterlyser et tilgængeligt overblik over eksisterende beskæftigelsesrettede

tilbud til målgruppen. Medarbejderne kan på nuværende tidspunkt

have vanskeligt ved at overskue, hvad der udbydes.

Anbefaling 3 er:

Udvikling af en overskuelig og dynamisk oversigt over jobcentrenes tilbud til

unge med psykiske barrierer.

19


Denne oversigt kan udarbejdes i en elektronisk version, som nemt kan opdateres,

når der kommer nye tilbud eller justeringer i de eksisterende. Tilbudsoversigten

kan med fordel være tilgængelig for tilstødende kommuner. Ved at få udarbejdet

dette overblik bliver det også nemmere for jobcentre evt. i samråd med beskæftigelsesregionerne

at vurdere, om deres aktuelle tilbudsvifte har en tilstrækkelig

bredde.

Jobcentermedarbejdere vil ofte være i kontakt med forskellige myndigheder, behandlingsinstitutioner

mv. i forbindelse med indsatsen overfor unge med psykiske

barrierer. På trods af at jobcentret kun skal forestå den beskæftigelsesrettede indsats,

kan der være behov for at indhente oplysninger hos forskellige instanser og

derudover give råd til de unge om, hvor de kan få den supplerende hjælp, som de

kan have behov for uden for jobcenterregi.

Anbefaling 4 er derfor:

Udarbejdelse af oversigter over eksisterende behandlingstilbud til de unge og

evt. oversigt over frivillige foreninger og patientforeninger, hvor de unge kan

søge mere hjælp i forhold til den psykiske lidelse.

Overblik er et centralt nøgleord for at sikre en effektfuld indsats over for unge

med psykiske barrierer, ikke mindst i forhold til jobcentrenes tovholderfunktion

for den enkelte unge. Det anbefales derfor, at jobcentrene sikrer, at der skabes

overblik over, hvem de unge har kontakt med.

Anbefaling 5 er derfor:

Udvikling af overblikskort i samarbejde med den unge over den enkelte unges

relevante kontakter til øvrige forvaltninger, behandlingsinstitutioner, praktiserende

læge mv., der er inddraget i den samlede indsats.

Kortet kan bidrage med at systematisere den unges kontakter samt fungere som

redskab i en samtale med den unge om, hvilke kontakter vedkommende skal anvende

i hvilke sammenhænge. Herudover skaber kortet overblik over jobcentrets

tovholderfunktion i forhold til den unge.

Anbefalinger til koordinering og samarbejde i indsatsen

Rapporten dokumenterer, at et tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger og

behandlingsinstitutioner er nødvendigt for at sikre en effektfuld indsats for unge

med psykiske barrierer.

Derfor er anbefaling 6:

Prioritering og ressourcemæssig opbakning til koordineringsindsatser på tværs

af jobcenter, forvaltninger og behandlingsinstitutioner.

Dette omfatter en prioritering blandt både medarbejdere, ledelse samt kommunalbestyrelser,

som må sikre ressourcer, opbakning og fagligt fokus, så det tværfaglige

samarbejde kan fungere. Det er vigtigt at nedbryde ”silo-tænkningen” og fokusere

på, at et tæt koordineret samarbejde med en fælles forståelse af målet kan

20


være med til at skabe en rød tråd i de unges forløb. Således skal der være tilslutning

til en tværgående koordinering blandt samtlige aktører på flere niveauer.

Der eksisterer allerede gode erfaringer med specialafdelinger eller -teams for og

om unge på tværs af forvaltninger, som andre jobcentre og kommuner kan lære af.

I de mindre kommuner, hvor det måske kan være sværere at finde medarbejdere

og ressourcer til opgaven, kan det i første omgang foregå i projektregi eller blive

udlagt til ekstern leverandør.

Det er vigtigt, at koordineringen sker med den unge i centrum i stedet for, at det er

den unge, der skal komme rundt til alle relevante instanser.

Anbefaling 7 er:

Koordinering skal foregå med den unge i centrum og sikre fornuftige overgange

mellem forskellige indsatser og reducere ventetider mellem indsatserne.

Det handler om at sikre, at den unge ikke bliver overladt til sig selv i kortere eller

længere tid, dvs. at reducere den passive ventetid for den unge. Erfaringerne viser,

at ventetid ofte har en negativ effekt på de unge, og i mange tilfælde kan ventetiden

medføre, at vejen mod beskæftigelse eller uddannelse unødigt forlænges.

Denne anbefaling fordrer et tæt samarbejde mellem de aktører, der har kontakt til

de unge, så der sikres en tværfaglig og sammenhængende indsats, hvor omfanget

og varigheden af passive perioder minimeres. Denne anbefaling gælder bl.a. i relation

til jobcentrenes samarbejde med socialcentre, børne- og ungdomsforvaltninger,

behandlingsinstitutioner samt U & U-vejledere.

Den sammenhængende indsats bør allerede starte, når de unge forlader folkeskolen.

Jobcentrene møder engang imellem unge med psykiske barrierer, som ikke

har været i kontakt med det offentlige system i flere år fra afslutningen af folkeskolen

og til den unge fylder 18 år og så møder op i jobcentret. Her er det nødvendigt

med en tidlig og koordineret indsats.

I selve beskæftigelsesindsatsen er det også påkrævet, at de relevante aktører såsom

virksomheder, uddannelsesinstitutioner og jobcentre koordinerer og samarbejder

om indsatsen. Rapporten dokumenterer, at jobcentrene i de to beskæftigelsesregioner

ikke i særligt omfang har iværksat initiativer til at fremme samarbejdet

mellem jobcentre, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Anbefaling 8 omfatter:

Igangsæt udviklingsprojekter til at forbedre samarbejdet mellem jobcentre, virksomheder

og uddannelsesinstitutioner om udvikling af indsatser til unge med

psykiske barrierer.

I rapporten gives der flere eksempler på, hvordan et sådant samarbejde kan tilrettelægges,

og hvad samarbejdet kan bestå i. Indsatser overfor unge med psykiske

barrierer kan i mange tilfælde med fordel foregå på virksomhederne. Derudover

peger rapporten på, at det er vigtigt, at uddannelsesinstitutioner og virksomheder

har viden om, hvilke rammer der er særligt vigtige i arbejdet med målgruppen.

21


Anbefalinger til rammerne for indsatsen

Psykiske barrierer kan give forskellige symptomer hos den enkelte. Analysen viser,

at der i tilbuddene til unge med psykiske barrierer generelt i jobcentrene i de

to regioner arbejdes med fleksible rammer for indsatsen både i forhold til indholdet

i forløbene, længden af forløbene og timeantallet i forløbene.

Anbefaling 9 er derfor:

Bevar fleksible og individuelt tilrettelagte forløb der afstemmes efter de unges

ønsker, evner og kompetencer.

Det individuelle perspektiv skal også ses i relation til en tæt personlig kontakt og

opfølgning på den unge.

Netop i forhold til denne målgruppe – unge med psykiske barrierer – bør individuelle

tilpassede forløb også kunne omfatte behandling. I selve beskæftigelsesindsatsen

bør der tages hånd om barrierer for job og uddannelse, som de psykiske

barrierer kan medføre, mens egentlig psykiatrisk og lægelig behandling ligger

uden for den beskæftigelsesrettede indsats. Dog bør denne behandling, i det omfang

det er muligt, ske sideløbende med beskæftigelsesindsatsen.

Derfor er anbefaling 10:

Sikre mulighed for kombinations- og parallelforløb, hvor der kan arbejdes beskæftigelsesrettet

samtidig med en eventuel behandlingsindsats.

Det betyder, at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at håndtere de unges

øvrige problemer, før jobcentret igangsætter en beskæftigelsesindsats, men snarere

sideløbende eller integreret i beskæftigelsesindsatsen. Hvis den unge ikke vil

have gavn af eller kunne deltage aktivt i en beskæftigelsesrettet indsats, skal behandlingen

naturligvis komme forud for den beskæftigelsesrettede indsats.

Anbefalinger til udbredelse af viden om eksisterende muligheder

Nogle af de unge i målgruppen har behov for hjælpemidler og foranstaltninger til

at klare hverdagen samtidig med job eller uddannelse. Her er det vigtigt, at det

afklares, om de muligheder, der eksisterer under loven om kompenserende ordninger

for handicappede i erhverv, kan anvendes.

Anbefaling 11 er:

Orienter og vejled de unge (og evt. den unges familie), virksomheder og uddannelsesinstitutioner

om mulighederne for hjælpemidler og støtteordninger.

Analysen viser, at der allerede i den eksisterende tilbudsvifte i beskæftigelsesindsatsen

findes en række redskaber, som i kombination med andre foranstaltninger

er succesfulde over for unge med psykiske barrierer.

22


Derfor er anbefaling 12:

Udnyt mulighederne i de allerede eksisterende redskaber og ordninger. Overvej

om allerede eksisterende tilbud kan suppleres med hjælpeforanstaltninger og

ordninger.

Suppleres et praktikophold med en støttekontaktperson eller mentor, kan man øge

chancerne for, at en ung med psykiske barrierer får en succesfuld oplevelse, idet

støttekontaktpersonen tager hånd om særlige barrierer eller udfordringer undervejs

i forløbet.

Anbefalinger til indholdet i indsatserne

Afklaring af de psykiske barrierers indgriben og påvirkning af de unges arbejdsmarkedsparathed

skal ske tidligt i forløbet. Det omfatter bl.a. afklaring af, om den

unge har funktionsnedsættelser og derved kan få støtte i den handicapkompenserende

lovgivning og afklaring af den unges arbejdsevne, hvis der er tvivl om denne.

Anbefaling 13 omfatter:

Tidlig afklaring af evt. funktionsnedsættelse, de psykiske barrierers betydning

for tilknytningen til arbejdsmarkedet samt arbejdsevne er afgørende for en succesfuld

tilrettelæggelse af et forløb.

Analysen viser, at mange af de unge vil have gavn af dels en fast støtteperson dels

et efterværn, som sikrer, at de fastholdes i job eller uddannelse.

Anbefaling 14 adresserer dette:

Fast tilknyttet kontaktperson og efterværn kan sikre stabilitet i indsatsen, sikre

overgange mellem indsatser og overgang til job eller uddannelse.

En gennemgående kontaktperson, som bl.a. kan hjælpe de unge med at kontakte

instanser og myndigheder, der er relevante i forhold til de unges øvrige problemer,

vurderes som et særdeles virksomt element i indsatsen. Kontaktpersonen kan

hjælpe med at finde behandling, ansøge om hjælpemidler, overskue og styre økonomi

mv. Derudover kan kontaktpersonen rådgive og vejlede den unge i starten af

et uddannelsesforløb eller ansættelsesforhold, så de unge ikke slippes i det øjeblik,

at de overgår til uddannelse eller beskæftigelse. Afhængig af karakteren af de unges

psykiske barrierer kan der være behov for hjælp og støtte til selv at lære at

håndtere udfordringerne eller behov for assistance af permanent karakter.

Det kan diskuteres, om funktionen som støttekontaktperson/social mentor skal

ligge hos jobcentrets medarbejdere, hos en ekstern leverandør eller hos de sociale

myndigheder. Ved at placere funktionen og dermed ansvaret i jobcentret eller hos

ekstern leverandør sikrer man, at fokus forbliver beskæftigelsesrettet, mens en

placering andetsteds kan betyde, at fokus flyttes til andre områder. Udfordringen

er at fastlægge, hvem kontaktpersonen og efterværnet er ansvarlig i forhold til, og

i hvilken retning de skal støtte den unge.

23


En del unge med psykiske barrierer skal leve med deres psykiske barrierer resten

af livet, og det er derfor vigtigt, at de lærer at håndtere barriererne. De unge skal

have job og uddannelse, samtidig med at de har psykiske barrierer, som oftest ikke

forsvinder, men som de unge skal fungere på arbejdsmarkedet med og ikke på

trods af. Det betyder også, at indsatsen ikke skal handle om, at de unge skal gøres

parate til uddannelse eller job, men snarere at arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner

skal bidrage til, at de unge integreres, fastholdes og trives i job eller uddannelse.

Anbefaling 15:

Hav fokus på den enkelte unge – men også på virksomhedernes og uddannelsesinstitutionernes

evner til at skabe de rette betingelser

Særligt for unge der er på vej til at blive klar eller ikke er klar til job eller uddannelse,

kan vejen bestå af en række delmål. Derfor er det vigtigt, at indsatsen også

fokuserer på de delmål, som er centrale for, at de unge opnår beskæftigelse eller

uddannelse. Disse delmål skal ligeledes være konkrete og fungere som trædesten

mod et job eller en uddannelse. Resultater og progression tager tid.

Anbefaling 16 er:

Definer og tydeliggør de mål, der skal nås på vej mod uddannelse eller job.

Det fokuserer indsatsen og kan være med til at synliggøre de små sejre undervejs.

Sanktioner som fratagelse af kontanthjælp kan have en begrænset effekt på unge

med psykiske barrierer. Det er vigtigt, at jobcentrene forholder sig til årsagerne,

hvis den unge udebliver fra samtale, aktivering eller andet. Måske skyldes det, at

den unge slet ikke åbner sin post og derfor ikke ved, at vedkommende er indkaldt,

eller at den unge har vanskeligt ved at tage offentlige transportmidler og derfor

ikke kan komme af sted. Disse udfordringer kan måske løses ved, at jobcentret

sms’er og ringer til den unge eller aftaler et andet mødested tæt på den unges

hjem.

Anbefaling 17 er:

Skab relationer, der bygger på tillid og vis forståelse for de unges problemstillinger.

Analysen viser, at en virksom indsats over for unge med psykiske barrierer bør

indeholde en vifte af forskellige indsatsområder, som omhandler beskæftigelses-

og uddannelsesrettet indsats, udvikling af sociale, personlige, praktiske og faglige

kompetencer samt fokus på behandling, hvor det er påkrævet.

Anbefaling 18 er:

Udvikle og anvende brede, helhedsorienterede forløb der favner initiativer i forhold

til beskæftigelse, uddannelse, sociale, personlige, praktiske og faglige kompetencer,

boligmæssige og økonomiske forhold samt behandling.

24


1. Rapportens relevans og metodegrundlag

New Insight har udarbejdet en analyse af beskæftigelsesindsatsen for unge med

psykiske barrierer for Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Hovedstaden og Sjælland. Formålet med analysen er at bidrage til de to beskæftigelsesregioner,

jobcentrene og øvrige aktører, der er involveret i indsatsen med

viden om:

Karakteristika ved gruppen af unge med psykiske barrierer

Den nuværende indsats over for unge med psykiske barrierer

Bud på jobcentrenes fremadrettede indsats med at få unge med psykiske barrierer

i beskæftigelse eller uddannelse bl.a. med udgangspunkt i gode eksempler.

1.1 Fokus på unge

Politisk er der øget fokus både kommunalt, regionalt og nationalt på gruppen af

unge uden job og uddannelse. På nationalt niveau er der udmeldt en central målsætning

for 2009 – nemlig at andelen af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses-

og dagpengemodtagere under 30 år skal nedbringes i forhold til

året før. Samtidig har man fokus på at øge andelen af unge med en kompetencegivende

uddannelse. Dette skyldes bl.a., at regeringen i forbindelse med deres velfærdsplan

har fremlagt en politisk målsætning om, at 95 procent af alle unge i

2015 skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Efter år med lavkonjunktur og meget lav ledighed ser vi nu stigende ledighed –

særligt for de unge. Tabellen herunder illustrerer stigningen i ungdomsledigheden

inden for det seneste år for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Stigningen er mest markant blandt de arbejdsmarkedsparate, og særligt blandt

dagpengemodtagerne, hvor andelen af ledige under 30 år er fordoblet på et år. I

absolutte tal er den samlede ungeledighed steget med 19.000 unge på landsplan,

7.000 i Hovedstaden og Sjælland og 2.500 i Nordjylland.

Tabel 1.1: Stigningen i ungeledighed 2008 – 2009. Antal fuldtidsledige under 30 år

Beskæftigelsesregion Ledighedsbeskrivelse Stigningen i pct.

Hovedstaden og Sjæl- Arbejdsmarkedsparat Kontanthjælp mv. 45,0

land

Dagpenge 90,0

Ikke-arbejdsmarkedsparat Kontanthjælp mv. 17,2

Nordjylland

Arbejdsmarkedsparat Kontanthjælp mv. 30,6

Dagpenge 126,8

Ikke-arbejdsmarkedsparat Kontanthjælp mv. 28,1

Hele landet

Arbejdsmarkedsparat Kontanthjælp mv. 48,4

Dagpenge 120,0

Ikke-arbejdsmarkedsparat Kontanthjælp mv. 19,7

Kilde: New Insight på baggrund af udtræk fra www.jobindsats.dk

25


1.2 Flere unge med psykiske barrierer

Samtidig med at ledigheden blandt unge stiger, oplever medarbejdere i jobcentre,

beskæftigelsesregioner og andre instanser med kontakt til målgruppen, at denne

gruppe fylder meget blandt de unge, og at den er vokset. Meget tyder på, at denne

oplevelse er korrekt.

New Insight gennemførte i 2008 en analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate unge i

Københavns Kommune. Den viste, at ca. tre fjerdedele af de unge havde en eller

flere psykiske barrierer, der direkte eller indirekte påvirkede deres arbejdsmarkedsparathed

6 . LG Insight har undersøgt unge i Høje-Taastrup, og her er konklusionen,

at 60-70 pct. af de unge, der er længst fra arbejdsmarkedet, har psykiske

problemer eller er psykisk syge 7 .

I en analyse af unge i Syddanmark estimeres gruppen af unge med psykiske problemer

til at udgøre ca. ¼ af samtlige unge på kontanthjælp 8 . Dog omfatter gruppen

af unge med psykiske problemer primært unge, der har en (diagnosticeret)

lidelse eller sygdom. I Midtjylland vurderes det, at unge med psykisk sygdom

udgør knap halvdelen af alle unge på kontanthjælp eller dagpenge 9 .

Samtidig viser de seneste tal fra Ankestyrelsen, at andelen af borgere med psykiske

lidelser, der førtidspensioneres, er stigende – særligt blandt de unge. I 2008

blev 60 pct. flere unge tilkendt førtidspension grundet psykiske lidelser sammenholdt

med i 2007. For samtlige i den erhvervsaktive alder steg andelen med 43

pct. 10 Denne udvikling kan også læses i den overordnede udvikling i førtidspensioner,

hvor andelen af unge er vokset markant mere end den samlede gruppe.

6 New Insight (2008): ”Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune. Analyse af gruppen og anbe-

falinger til indsatsen”

7 LG Insight (2009): ”Undersøgelse af unge ledige i Jobcenter Høje Taastrup. Ledighedsårsager og afstande til

arbejdsmarkedet blandt unge ledige på kontanthjælp og dagpenge”

8 COWI (2008): ”Beskæftigelsesregion Syddanmark. Analyse af de 18-29-årige med fokus på modtagerne af

kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse”

9 COWI (2009): ”Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland – barrierer i forhold til uddannelse og job”

10 http://www.ast.dk/tal_fra_ankestyrelsen/

26


Figur 1.1: Udviklingen i bevilligede førtidspensioner

Udvikling for hhv. samtlige og for unge mellem 15 og 29 år

Indeks (1998 =100)

240

220

200

180

160

140

120

100

80

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Samtlige førtidspensioner Førtidspension 15-29 år

Kilde: New Insights behandling af data fra Ankestyrelse

I international sammenhæng viser en undersøgelse fra OECD, at særligt de nordiske

lande oplever en stigning i antallet af unge med psykiske problemer blandt

unge, der er ledige grundet helbredsproblemer. Omkring 70 pct. af de 20-34-årige

i Danmark, Sverige og Finland, der står uden for arbejdsmarkedet på grund af

helbredsproblemer, er ramt af psykiske problemer. 11

Således tyder meget på, at såvel omfanget af unge berørt af psykiske lidelser samt

karakteren af de barrierer, som lidelserne medfører, har ændret sig i de senere år.

Det viser, at denne rapport er både aktuel og relevant, hvis jobcentrene mv. skal

formå at stoppe denne udvikling.

1.3 Metode og datakilder

Rapporten bygger en flerhed af metoder. Der er således anvendt både kvalitative

og kvantitative metoder, hvorved den analytiske bredde kombineres med en analytisk

dybde.

Tabellen herunder illustrerer de forskellige datakilder, der er blevet anvendt. Hovedparten

af datakilderne er anvendt i flere af delanalyserne.

11 Magasinet Arbejdsmiljø, 2009, bladnummer 06: Psykiske problemer gør flere uarbejdsdygtige.

27

År


Tabel 1.2: Sammenhæng mellem datakilder og delanalyser

Datakilder Del 1: Barrieretyper

og -profiler

Del 2: Elementer til

tilbudsvifte

28

Del 3: Kortlægning

af eksisterende

tilbud

Desk research X X X

Workshops X X X

Survey blandt jobcentre

i de to beskæftigelsesregioner

X X X

Interview

Kilde: New Insight

X X

Del 4: Input til

fremtidig indsats

Desk researchen har bidraget med nyttig og aktuel viden om målgruppen, deres

udfordringer og barrierer samt indsatser over for gruppen. Desk researchen har

primært bestået af gennemgang af analyser af målgruppen, evalueringer af indsatser,

gode eksempler mv.

Der er gennemført en survey blandt jobcentrene i de to beskæftigelsesregioner.

Surveyen er anvendt til at indsamle viden om jobcentrenes indsats overfor unge

med psykiske barrierer samt en vurdering af rammebetingelserne knyttet til arbejdet

med denne gruppe.

Der er i alt 54 jobcentre i de to beskæftigelsesregioner, og 24 jobcentre har besvaret,

hvilket svarer til 44 pct. af jobcentrene i de to beskæftigelsesregioner. Der er

ingen nævneværdig geografisk forskel på svarprocenterne fordelt på de to beskæftigelsesregioner.

Den samlede svarprocent betyder, at der er en vis usikkerhed om

validiteten af svarene, når disse opdeles i mindre kategorier.

Der er desuden afholdt seks workshops – tre i Nordjylland og tre på Sjælland.

Deltagerne på disse workshops er repræsentanter fra jobcentre, leverandører, Ungdommens

Uddannelsesvejledning, socialpsykiatrien, patientforeninger og private

virksomheder. Det blev tilstræbt at have en kerne af deltagere, der var gennemgående

i alle tre regionale workshops suppleret med nye deltagere fra gang til gang.

Det lykkedes i alle de afholdte workshops. Hver workshop bestod af oplæg efterfulgt

af gruppearbejde og diskussion. Første workshop omhandlede identificering

af de vigtigste barrierer hos unge med psykiske lidelser i forhold til job og uddannelse.

Anden workshop handlede om udvikling af indsatser til unge med psykiske

barrierer, mens deltagerne på den tredje workshop bidrog med forslag samt validering

af tilbudsviften til unge med psykiske barrierer.

Endelig er der gennemført kvalitative interview med udvalgte deltagere fra workshops

samt andre eksperter. Disse interview har primært omhandlet afklaring og

præcisering af målgruppen samt indsatserne for målgruppen.

1.4 Rapportens struktur

Rapporten består af forord, resume, anbefalinger og fem kapitler.

Kapitel 1 beskriver rapportens relevans i forhold til den aktuelle udvikling på

arbejdsmarkedet. Herudover redegøres der for anvendte metoder og datagrundlag

for rapportens analyser.


Kapitel 2 redegør for den valgte definition af unge med psykiske barrierer. Ud fra

desk research og workshops præciseres målgruppen, og de væsentligste barrierer

knyttet til job og uddannelse bliver præsenteret.

Kapitel 3 har fokus på den nuværende indsats i jobcentrene over for unge med

psykiske barrierer. Kapitlet beskriver rammer, omfang og indhold af den nuværende

indsats på baggrund af en survey blandt jobcentrene i de to beskæftigelsesregioner.

Kapitel 4 præsenterer input til den fremtidige indsats. Kapitlet er struktureret efter

tre målgrupper, og der præsenteres tre overordnede tilbudsvifter for indsatsen. Der

redegøres for, hvilke indsatser, redskaber og tiltag der er relevante at anvende, og

der præsenteres gennem kapitlet en række eksempler på tiltag, som er gennemført

i forskellige kommuner. Derudover illustrerer ni cases, hvordan tilbudsvifterne

konkret kan sammensættes. I dette kapitel kan der hentes inspiration til indsatsen

overfor målgruppen. Kapitlet bygger på input fra workshopdeltagere, kvalitative

interview samt desk research.

Kapitel 5 beskriver de udfordringer, der knytter sig til koordineringen og organiseringen

af indsatsen overfor unge med psykiske barrierer. Der præsenteres eksempler

på, hvordan koordineringen mellem forvaltninger kan tilrettelægges, og

forskellige tiltag der kan lette koordinerings- og tovholderarbejdet. Herudover

beskrives kompetenceudviklingsbehov for jobcentermedarbejdere i det fremadrettede

arbejde. Det sker på baggrund af survey til jobcentrene. Der præsenteres derudover

en række bud på relevante tiltag i forhold til at sikre overblik over indsatsen.

Kapitlet er baseret på survey, desk research, de afholdte workshops samt interview.

29


2. Unge med psykiske barrierer

I dette kapitel afgrænses og defineres rapportens målgruppe – unge med psykiske

barrierer. Afgrænsningen sker med udgangspunkt i de afholdte workshops, interview

samt desk research. Herudover fremlægger kapitlet jobcentrenes vurdering

af gruppens omfang, og forskellige typer af udfordringer hos unge med psykiske

barrierer kortlægges. Det giver et billede af de problemstillinger, som de unge og

jobcentrene møder i indsatsen, og jobcentermedarbejdere kan her få viden om

symptomer og adfærdsmønstre, der kan være tegn på, at den unge har psykiske

barrierer.

2.1 Definition af målgruppen

Denne analyse fokuserer på unge med psykiske barrierer, som er i kontakt med

jobcentrene. Overordnet er målgruppen for denne analyse afgrænset til borgere

mellem 18-29 år, som modtager en midlertidig offentlig ydelse (primært derfor

gruppen på kontanthjælp og dagpenge). Analysen omfatter både arbejdsmarkedsparate

og ikke-arbejdsmarkedsparate unge (dvs. unge i match 1-5).

Målgruppen kan defineres ud fra forskellige aspekter. Det kan omfatte:

At den unge har en psykiatrisk eller lægelig diagnose

De afholdte workshops viste, at jobcentrene møder unge med forskellige diagnoser

12 , men de mest udbredte er:

Angst og fobi

Depression

Maniodepressiv

Tvangstanker og – handlinger (f.eks. OCD)

Personlighedsforstyrrelse (bl.a. borderline)

Psykose

PTSD eller belastningskrise (ekstrem stress forårsaget af belastende livsvilkår

el. oplevelser)

Skizofreni eller skizotypisk lidelse

Spiseforstyrrelse

ADHD

Autisme-spektrumsforstyrrelser (f.eks. Aspergers)

Sent udviklede

Vurderingen er imidlertid, at en definition af målgruppen alene baseret på en psykiatrisk

diagnose kan være uhensigtsmæssig at arbejde med. Dette skyldes bl.a., at

unge aktuelt kan have psykiske barrierer eller psykosociale problemer, som ikke

direkte udløser en diagnose. Derudover er der unge, som endnu ikke har været

gennem en lægelig eller psykiatrisk udredning for at få en evt. diagnose på de ud-

12 Der kan indhentes flere oplysninger om disse diagnoser på bl.a. disse hjemmesider: www.psykiatrifonden.dk,

www.vidensteam.dk, www.autisme.dk, www.oligo.dk, www.socialpsykiatri.dk, www.adhd.dk, www.sind.dk og

www.netpsykiater.dk

31


viste symptomer. En afgrænsning i diagnoser vil derfor betyde, at analysen vil

fokusere på unge, der er eller har været i en form for afklaring og behandling, og

workshops og interview viser, at dette ikke gælder for den største del af målgruppen.

De afholdte workshops viser netop, at en del af de unge har mere ”udefinerede”

diagnoser eller psykiske problemer, hvorfor afgræsningen skal bredes ud.

Endelig viser interview og workshops, at der ikke altid kan sættes lighedstegn

mellem en lidelse og de barrierer, som den giver de unge i forhold til job og uddannelse.

En lidelse kan give anledning til eller være foranlediget af forskellige

typer af barrierer, og der er markante forskelle på, hvor indgribende en lidelse er

for den enkelte, og hermed hvordan den manifesterer sig i barrierer for job og uddannelse.

Hvis målgruppen udelukkende defineres ud fra diagnose, ville dette

også være med til at fastlåse de unge i nogle kategorier, som de ikke nødvendigvis

passer ind i.

På denne baggrund er vurderingen, at denne rapports målgruppe bør være bredere

end unge med psykiatriske diagnoser. Således omfatter målgruppen også unge

med følgende kendetegn:

Symptomer afstedkommet af en psykisk sårbarhed eller lidelse

En uhensigtsmæssig og afvigende adfærd og reaktionsmønstre

For nogle af de unge vil der være tale om en lidelse eller tilstand, som de skal leve

med resten af livet, mens andre unge har en diagnose eller nogle problemer, som

kan være af mere midlertidig karakter.

Det er vigtige konklusioner og betyder, at jobcentermedarbejdere skal være i stand

til at identificere symptomer på psykiske lidelser og sårbarheder og have viden

om, hvordan de kan påvirke den unges arbejdsmarkedstilknytning. Men det betyder

ikke at jobcentermedarbejdere skal have indgående kendskab til konkrete psykiatriske

og lægelige diagnoser.

I denne rapport anvendes termen ”unge med psykiske barrierer” om målgruppen.

Denne term demonstrerer bredden i målgruppen og illustrerer, at gruppen både

omfatter unge med diagnosticerede psykiske lidelser og unge med symptomer

eller adfærd, der er udtryk for en psykisk sårbarhed.

Denne definition af målgruppen lægger sig tæt op ad en afgrænsning foretaget af

Center for Forskning i Socialt Arbejde. Her defineres målgruppen af unge med

psykosociale problemer, som unge:

Der mistrives

Hvor mistrivslen har fået manifeste symptomer

Der har været i kontakt med det psykiatriske system og fået en diagnose 13

Andre beskæftigelsesorienterede analyser af unge med psykiske barrierer opererer

typisk med en mere overordnet målgruppedefinition, hvor målgruppen defineres

som unge med psykiske problemer, hvilket typisk oversættes til psykiske lidelser

14 .

13

Frank Ebsen og Johanne Gregersen (2007): ”Tilbud til unge med psykosociale problemer”, Center for Forskning

i Socialt arbejde ved Den Sociale Højskole i København, side 9 ff.

14

F.eks. COWI (2008): ”Beskæftigelsesregion Syddanmark. Analyse af de 18-29-årige med fokus på modtagerne

af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse” og LG Insight (2009): ”Undersøgelse af unge ledige i

32


2.2 Vurdering af omfanget af unge med psykiske barrierer

Flere undersøgelser har forsøgt at skabe overblik over omfanget af unge med psykiske

barrierer, og der er kommet forskellige bud på dette. 15

Via en survey til jobcentrene i de to

beskæftigelsesregioner har det været

muligt at danne et billede af omfanget

af unge med psykiske barrierer tilknyttet

jobcentrene i de to beskæftigelsesregioner.

Jobcentrene er blevet

bedt om at vurdere omfanget af unge

med psykiske barrierer blandt deres

ledige unge. Det er således jobcentrenes

vurderinger, der præsenteres her.

Halvdelen af de adspurgte jobcentre

vurderer, at mellem 10 og 20 pct. af

de arbejdsmarkedsparate unge har

psykiske barrierer. Hovedparten af de

resterende ligger tæt på denne andel,

men der er dog enkelte jobcentre med

markante afvigelser. Der er jobcentre,

der vurderer, at gruppen er væsentlig

mindre (< 5 pct.), og enkelte der vur-

derer, at op mod halvdelen af de arbejdsmarkedsparate unge tilhører denne gruppe.

I forhold til andelen af unge med psykiske barrierer blandt gruppe af ikkearbejdsmarkedsparate

er der også en del variation i vurderingen. Med et gennemsnit

på 55 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate er der dog overordnet set enighed i

vurderingerne om, at andelen af unge med psykiske barrierer er væsentligt større i

denne gruppe end blandt de arbejdsmarkedsparate.

De indkomne svar fra surveyen viser generelt, at de enkelte jobcentre har meget

forskellige vurderinger af, hvor stor gruppen af unge med psykiske barrierer er.

Der er ikke umiddelbart nogle objektive forklaringer på, hvorfor eksempelvis andelen

af arbejdsmarkedsparate unge med psykiske barrierer er langt højere i f.eks.

Sorø i forhold til Herlev eller Frederikshavn.

Det kan derfor konstateres, at vi med surveyen mest af alt kan konkludere, at jobcentrene

har forskellige vurderingskriterier for, hvornår en ledig har psykiske barrierer

– mere end at vi kan give en præcis angivelse af størrelsen på gruppen.

Jobcenter Høje Taastrup. Ledighedsårsager og afstande til arbejdsmarkedet blandt unge ledige på kontanthjælp

og dagpenge.”

15 New Insight (2008): ”Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune. Analyse af gruppen og anbefalinger

til indsatsen”; LG Insight (2009): ”Undersøgelse af unge ledige i Jobcenter Høje Taastrup. Ledighedsårsager

og afstande til arbejdsmarkedet blandt unge ledige på kontanthjælp og dagpenge”; COWI (2008): ”Beskæftigelsesregion

Syddanmark. Analyse af de 18-29-årige med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp

og introduktionsydelse”; COWI (2009): ”Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland – barrierer i forhold til

uddannelse og job”.

33

Udsving i vurderingerne

Følgende jobcentre vurderer, at unge med

psykiske barrierer udgør 21- 50 pct. af de arbejdsmarkedsparate:

Vordingborg

Sorø

Gribskov

Følgende jobcentre vurderer, at unge med

psykiske barrierer udgør 2 - 5 pct. af de arbejdsmarkedsparate:

Herlev

Albertslund

Frederikshavn

Aalborg

Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner


Udsving i vurderingerne

Jobcentre der vurderer, at unge med psykiske barrierer udgør 80 - 90 pct. af de ikkearbejdsmarkedsparate:

Lolland

Vordingborg

Albertslund

Lejre

Jobcentre der vurderer, at unge med psykiske barrierer udgør 15 - 30 pct. af de ikkearbejdsmarkedsparate:

Herlev

Vallensbæk

Frederikshavn

Aalborg

Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner

Det er et velkendt fænomen, at jobcentrene har forskelligartede kriterier for

matchkategorisering af ledige. Flere undersøgelser 16 har vist, at jobcentrene kategoriserer

ledige forskelligt, og at denne forskellighed er påvirket af andre forhold

end borgerens beskæftigelsespotentiale, selv om det er det, som matchkategoriseringssystemet

bygger på. Set i det perspektiv er det ikke et overraskende resultat,

der er fremkommet i den gennemførte survey blandt jobcentrene.

2.3 Psykiske barrierer for job eller uddannelse blandt unge

Via de afholdte workshops, interview og desk researchen er det blevet tydeligt, at

der knytter sig særlige udfordringer til denne gruppe af unge ud over de udfordringer,

der generelt kan eksistere hos ledige unge.

Herunder følger en kort præsentation af nogle af de barrierer, som unge med psykiske

barrierer kan have. Fokus i præsentationen er på barrierer for job eller uddannelse,

og der kan således være andre aspekter relateret til barriererne, som ikke

nævnes.

Det er vigtigt at understrege, at barriererne langt fra altid kan identificeres hos alle

unge med psykiske barrierer, samt at barriererne kan være af såvel midlertidig

som af mere permanent karakter. Den unge vil ofte ikke befinde sig i en uforanderlig

og stationær tilstand, og det betyder, at barriererne hurtigt kan ændre sig.

En væsentlig konklusion er også, at selvom barrierer kan være enslydende, kan

der være forskel på, hvordan indsatsen skal tilrettelægges. Nogle unge kan have

behov for varig hjælp og assistance til f.eks. hverdagsopgaver eller praktiske opgaver

forbundet med arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Andre unge

kan mest af alt have behov for støtte til at lære selv at håndtere barriererne.

16

Se eksempelvis: Arbejdsmarkedsparat eller ej? – en kvalitativ undersøgelse af visitationen af kontanthjælpsmodtagere

i ti kommuner”, SFI 2006.

34


Desuden gælder, at denne gruppe af unge – i lighed med andre grupper af unge –

har en række individuelle ressourcer, som bør være i fokus i indsatsen. For at

kunne arbejde ressourceorienteret med denne målgruppe kan det være nyttigt med

viden om de typer af begrænsninger og barrierer, som de psykiske barrierer kan

medføre. 17 Med denne viden er det nemlig muligt at tilrettelægge indsatsen under

hensyn til barriererne.

I nedenstående giver vi eksempler på lidelser eller symptomer på lidelser hos unge,

som kan have betydning for de unges deltagelse på arbejdsmarkedet.

2.3.1 Barrierer knyttet til social interaktion

Social interaktion finder sted på de fleste arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Barrierer knyttet hertil kan have konsekvenser for den unges arbejds- eller

uddannelsestilfredshed, -præstation og fastholdelse.

På de afholdte workshops har vi fået identificeret nogle af de væsentligste barrierer

i forhold til social interaktion, som unge med psykiske barrierer kan opleve.

En udadreagerende adfærd som den unge har problemer med at håndtere

eller kontrollere

Unge med problemer knyttet til en udadreagerende adfærd kan have voldsomme

temperamentsudbrud eller følelses-

udbrud, voldelig adfærd, være impulsstyrede

og højtråbende. Det kan

give udfordringer allerede i kontakten

med jobcentret og senere i relation

til en evt. arbejdsplads eller uddannelsesinstitution.

Den unge kan

have svært ved at acceptere autoriteter

eller kan være svær at nå ind til.

En udadreagerende adfærd kan skyldes

at den unge f.eks. lider af eller har symptomer

der ligner:

Som resultat af en meget udadreagerende

adfærd vil den unge ofte have

vanskeligt ved at begå sig socialt.

På de afholdte workshops kom det frem, at flere jobcentre oplever store udfordringer

i forhold til denne gruppe af unge, og jobcentrene har vanskeligt ved at

opnå en stabil personlig kontakt til de unge.

En indadreagerende adfærd som den unge har problemer med at håndtere

eller kontrollere

Unge med en indadreagerende ad- Eksempler på lidelser eller symptomer

færd kan være vanskelige at komme i En indadreagerende adfærd kan være tegn på:

kontakt med og selv have svært ved

at indgå i sociale sammenhænge

f.eks. på en arbejdsplads eller ud-

Angst

En social fobi

dannelsesinstitution. Det kan være en Depression

udfordring for f.eks. medarbejdere i

jobcenter eller hos anden aktør at få

Spiseforstyrrelse

17 Et godt eksempel på hvordan der kan arbejdes ressourceorienteret med unge med psykiske barrierer, er

Specialisterne, som er en virksomhed, der udelukkende ansætter medarbejdere med Autisme Spektrums Forstyrrelser.

Specialisterne udnytter autismens karaktertræk til løsning af opgaver for erhvervslivet på konkurrencemæssige

vilkår. Se www.specialisterne.dk for uddybning.

35

Borderline

Depression

ADHD

Baseret på workshops

Baseret på workshops og desk research


information fra den unge. En indadreagerende adfærd kan også komme til udtryk

som en deprimeret sindsstemning, selvdestruktiv adfærd, tomhedsfølelse, usynlighedstendens

og udbredt angst for at blive opfattet negativt af omverdenen.

I de afholdte workshops var der enighed om, at tilgangen til unge med hhv. en

udadreagerende eller en indadreagerende adfærd overordnet har en række fællestræk.

Det handler nemlig om, at den unge skal lære at begå sig i sociale sammenhænge.

Manglende eller begrænset netværk

Medarbejdere i jobcentre og andre steder med kontakt til de unge oplever, at nogle

unge med psykiske barrierer kan mangle et netværk af familie og venner omkring

sig. Manglende netværk kan være med til at øge en evt. social isolation og medføre,

at den unge bliver ensom og alene. Desuden er det også svært at få støtte, opbakning

og evt. hjælp til at klare udfordringer eller træffe beslutninger, hvis man

ikke har et netværk. Det betyder, at den unge kan have svært ved at fastholde uddannelse

eller job, hvis den unge møder modgang eller bliver udfordret. Det kan

også være vanskeligt at overskue og gennemføre længere forløb uden støtte.

Endelig kan et manglende netværk betyde fravær af forbilleder i forhold til uddannelse

og beskæftigelse.

Andre undersøgelser af unge viser desuden en mere generel tendens til, at flere og

flere unge er ensomme og uden netværk i hverdagen 18 . Netværk er vigtigt for alle

unge, men for gruppen af unge med psykiske barrierer kan det være særligt vigtigt,

idet netværket kan være med til at sikre, at den unges psykiske tilstand ikke

forværres samt gribe ind, hvis det sker.

2.3.2 Barrierer knyttet til den unges selvforståelse

En uklar og urealistisk forståelse og opfattelse af sig selv kan bl.a. komme til udtryk

ved, at den unge har en urealistisk selvforståelse i forhold til egne evner og

kompetencer, men kan også ses ved en manglende eller lav grad af sygdomsforståelse

og – erkendelse.

En urealistisk selvforståelse kan både komme til udtryk ved, at den unge mangler

tro på sig selv og ikke vurderer, at vedkommende kan noget, og en tro på, at den

unge kan alt i verden. Det kan betyde, at den unge kan have svært ved at vurdere

relevant og realistisk uddannelse og beskæftigelse. Typisk kan unge med en urealistisk

tro på egne evner have mange afbrudte uddannelses- og ansættelsesforhold.

Det modsatte – en høj grad af forståelse og erkendelse af egne psykiske barrierer -

kan også virke hæmmende på den unges videre udvikling, idet den unge kan have

meget vanskeligt ved at flytte fokus fra egne problemer og tro på, at barriererne

kan overkommes eller minimeres.

Det kan være vanskeligt at vejlede unge med barrierer knyttet til deres selvforståelse,

idet deres ønsker og vurderinger af fremtiden og deres egen situation ofte

ikke stemmer overens med deres egne kompetencer og kvalifikationer.

2.3.3 Praktiske udfordringer i hverdagen

Psykiske barrierer kan medføre en række udfordringer af mere praktisk karakter,

som kan påvirke den unges parathed og fokus på job eller uddannelse.

18 Bl.a. New Insight (2007): ”Unge ledige i Københavns Kommune. En analyse af unge uden uddannelse”.

36


Overordnet kan man tale om, at nogle af de unge har problemer med hverdagsmestring.

Dvs. at de kan have problemer med at styre eller overskue deres

økonomi, organisere hjemlige pligter, svært ved indkøb, bankbesøg, kontakt til

øvrige instanser, problemer i forhold

til personlig hygiejne og problemer

med at overholde aftaler.

Det kan bl.a. betyde, at den unge har

svært ved at være mødestabil og svært

ved at komme hjemmefra. Derfor kan

det være svært for den unge at holde

fokus på beskæftigelse eller uddannelse,

fordi dagligdagens udfordringer

fylder meget.

Unge med aspergers

Et andet aspekt knyttet til hverdagen

kan være problemer med bolig og Baseret på workshops samt desk research

økonomiske problemer. Nogle af de

unge i målgruppen kan have svært ved

at bo alene og håndtere en bolig på egen hånd. Det kan betyde, at der ikke bliver

gjort rent, at de isolerer sig i boligen, men også at de unge kan glemme at betale

husleje. En udfordring, som jobcentermedarbejderne og øvrige i kontakt med

målgruppen støder på, er således, at de unge ofte ikke har en stabil boligsituation.

For nogle af de unge kan der være behov for permanent støtte (f.eks. botilbud),

mens andre unge primært har behov for at lære at bo alene.

2.3.4 Faglige barrierer

Faglige barrierer vanskeliggør visse unges mulighed for at gennemføre en uddannelse.

De faglige barrierer kan ofte betyde, at den unge kan have svært ved at fastholde

motivationen og kan være ustabil i fremmødet. Resultatet af dette kan være

begrænset uddannelse (flere afbrudte uddannelsesforløb) og dårlige erfaringer

med uddannelsessystemet.

Overordnet kan de faglige barrierer for denne målgruppe opdeles i to elementer:

Indlæringsvanskeligheder (f.eks. sent udviklede)

Problemer med at fastholde fokus eller koncentration

Sidstnævnte behøver ikke være udtryk for, at den unge ikke kan lære – en del af

de unge med koncentrationsproblemer kan have en meget høj intelligens, og den

manglende koncentration skyldes derfor, at de unge mangler faglige udfordringer.

2.3.5 Misbrugsproblemer og kriminalitet

De afholdte workshops samt desk researchen viser, at nogle af de unge med psykiske

barrierer har en forøget risiko for misbrugsproblemer og eventuel kriminalitet.

Misbrugsproblemer kan blandt andet være foranlediget af den unges eget forsøg

på selvmedicinering – men kan omvendt også være en del af årsagen til de psykiske

problemer. Misbruget bliver en barriere, når det påvirker den unges parathed i

forhold til job og uddannelse, og hvis jobcentermedarbejdere oplever, at fokus i

meget høj grad flyttes fra beskæftigelse og uddannelse til hverdagen og et mere

kortsigtet perspektiv.

37

Unge der kan have behov for permanent

støtte til praktiske opgaver

Unge med en diagnose eller symptomer på

nedenstående kan have behov for permanent

assistance:

Sent udviklede unge

Unge med ADHD

Autister


Kriminalitetsproblemer kan være forårsaget af økonomiske problemer, som kan

være en afledt effekt af den unges manglende evne til at styre økonomi mv. Men

det kan også hænge sammen med, at unge med psykiske barrierer kan føle, at de

ikke ”passer ind” i sociale relationer og ved at være en del af et kriminelt miljø

kan der opnås en form for fællesskabsfølelse, som den unge ellers har svært ved at

finde. Det kan endvidere hænge sammen med problemer med at styre voldsomme

temperamentsudbrud mv., som kan give den unge en voldelig adfærd.

38


3. Den nuværende indsats

Dette kapitel har fokus på den nuværende indsats, som jobcentrene tilbyder unge

med psykiske barrierer. Kapitlet er baseret på en survey blandt jobcentrene i de to

beskæftigelsesregioner. Surveyen har afdækket indhold, kendetegn og omfang af

de tilbud, som unge med psykiske barrierer aktuelt tilbydes i jobcentrene. I surveyen

skelnes der mellem tilbud, behov og ønsker i forhold til de tre målgrupper

for analysen. Desuden afdækker surveyen også rammebetingelserne i relation til

indsatsen 19 .

I alt har 24 jobcentre i de to beskæftigelsesregioner besvaret spørgeskemaet, hvilket

svarer til knap halvdelen af jobcentrene i de to beskæftigelsesregioner 20 .

3.1 Elementer i tilbuddene

Jobcentrene er blevet spurgt om elementerne i de tilbud, som de tilbyder unge

med psykiske barrierer. Svarene viser, at mange af jobcentrene anvender praktik,

vejledning og afklaring, og at disse redskaber er de dominerende uanset målgruppens

afstand til arbejdsmarkedet.

Omkring hver femte jobcenter anvender redskaber som beskyttede værksteder,

mens fleksjob og aftaler på særlige vilkår anvendes af ca. hvert tredje jobcenter.

Analysen har ligeledes set på mængden af redskaber, der tages i brug i indsatsen

for de tre grupper. Her ses det, at jobcentrene generelt anvender færre redskaber til

gruppen af unge med psykiske barrierer, der ikke er klar til uddannelse eller job

sammenholdt med de to øvrige grupper. Det ses bl.a. ved, at færre jobcentre anvender

praktik, faglig opkvalificering, kurser og løntilskud til førstnævnte gruppe.

Til gruppen af unge med psykiske barrierer, som er klar til job eller uddannelse,

har jobcentrene svaret, at de i gennemsnit anvender ni forskellige redskaber, mens

de til gruppen af unge, der ikke er klar, i gennemsnit anvender seks redskaber.

Tabellen herunder viser fordelingen af jobcentrenes anvendte redskaber fordelt på

de tre målgrupper.

19

Se i øvrigt spørgeskemaet og alle svarfordelingerne i bilag.

20

60 pct. af besvarelserne dækker kun de ikke-forsikrede unge i jobcentre, mens knap 40 pct. dækker samtlige

unge. Blot en besvarelse dækker kun de forsikrede ledige.

39


Tabel 3.1: Anvendte redskaber

Redskaber

Andele af jobcentrene der anvender redskabet (pct.)

Unge der er klar Unge på vej til at

blive klar

40

Unge der ikke er klar

Praktik 96 96 75

Vejledning 88 83 79

Afklaring 83 88 79

Faglig opkvalificering 67 67 42

Opkvalificering af sociale og

personlige kompetencer

75 71 71

Mentorordning 79 63 58

Revalidering 71 67 33

Kurser 63 67 33

Fleksjob 33 21 29

Aftaler på særlige vilkår 29 17 13

Løntilskud 67 58 38

Beskyttede værksteder 21 17 21

Efterværn 33 38 29

Arbejdsprøvning 63 63 54

Kilde: New Insight baseret på survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner

Der er enkelte forskelle i jobcentrenes anvendelse af redskaber, når vi ser på tværs

af de tre grupper af unge. Mentorordninger og aftaler på særlige vilkår udbydes

oftere til gruppen af unge, som vurderes klar til uddannelse eller job end til unge i

de to øvrige grupper. Forklaringen på dette kan være, at det primært er i denne

gruppe, at de unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor kan have fordel

af disse ordninger.

Desuden anvender markant færre jobcentre faglig opkvalificering, revalidering,

kurser og løntilskud til gruppen af unge med psykiske barrierer, der ikke er klar til

uddannelse eller job sammenholdt med de to øvrige grupper. En nærliggende forklaring

er, at denne gruppe netop er kendetegnet ved andre problemer end ledighed,

hvorfor redskaberne og indsatsen for dem ofte er af mere social og pædagogisk

karakter.

3.1.1 Særlige forløb til målgruppen

I surveyen er det afdækket, om jobcentrene tilbyder særlige forløb til unge med

psykiske barrierer, og hvilket indhold og rammer der er kendetegnende for de særlige

forløb. Såfremt jobcentret ikke har særlige forløb, er der blevet spurgt til indhold

og rammer i de generelle tilbud.

Jobcentrene er blevet spurgt, om de udbyder specifikke tilbud, som er skræddersyet

til unge i de tre målgrupper. Fordelingen ses i tabellen herunder.

Tabel 3.2: Særligt målrettede tilbud

Specifikke tilbud Andele af jobcentrene der har specifikke tilbud til gruppen

Unge der er klar Unge på vej til at blive klar Unge der ikke er klar

Procent 29 50 54

I alt (N) 24 24 24

Kilde: New Insight baseret på survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner

Tabellen viser, at knap en tredjedel af jobcentrene har særlige tilbud til unge med

psykiske barrierer, der er klar til job eller uddannelse, mens halvdelen af jobcentrene

har særlige tilbud til de to resterende grupper.


Jobcentre, som tilbyder særlige forløb til målgruppen, er blevet spurgt, om forløbene

er specifikt udviklet til særlige undermålgrupper, hvordan rammerne for tilbuddene

er, samt indholdet i forløbene.

Surveyen viser, at de specifikke forløb ofte er udformet til afgrænsede grupper af

unge. Tabellen herunder viser fordelingerne på forskellige undergrupper.

Tabel 3.3: Undermålgrupper og specifikke tilbud (mulighed for flere svar)

Målgrupper

Jobcentre med specifikke tilbud til særlige målgrupper (pct.)

Unge der er klar Unge på vej til at blive

klar

Unge der ikke er klar

Alle unge med psykiske barrierer 14 50 69

Unge med særlig diagnose* 43 25 15

Unge med særlige barrierer** 29 0 8

Unge fordelt efter køn eller alder 14 17 8

Andre målgrupper*** 0 25 0

Antal (N) 7 12 13

Kilde: Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner. Andelen summer ikke til 100 pct., da jobcentrene kan sætte

flere kryds.

* Af målgrupper med særlig diagnose nævnes unge med aspergers, ADHD, autisme, udviklingshæmmede, angst og fobi.

**Af målgrupper med særlige barrierer nævnes unge med unge med social fobi og psykisk skrøbelige unge

*** Af andre målgrupper nævnes kriminelle unge med psykiske barrierer, sent udviklede unge

Tabellen viser, at knap 70 pct. af de specifikke forløb for unge med psykiske barrierer,

der ikke er klar til job og uddannelse, er rettet mod alle unge i denne undergruppe,

mens det kun gælder for 14 pct. af forløbene for unge, der er klar. En forklaring

på dette kan være, at jobcentrenes forløb for unge, der ikke er klar, måske

netop er kendetegnet ved, at de skal kunne favne en flerhed af barrierer, hvorfor

det ikke synes relevant at udbyde særlige forløb til unge med psykiske barrierer. 21

Desuden viser tabellen, at andelen af tilbud, der er rettet mod unge med særlige

diagnoser eller barrierer, er markant højere for unge, der er klar til uddannelse

eller job. Det betyder, at jo mere klar til job eller uddannelse de unge er, jo mere

er der udviklet tilbud til særlige undergrupper. Det er en interessant observation,

og en mulig forklaring kan være, at der kan arbejdes specifikt med de psykiske

barrierer, da der ofte er tale om helt specifikke problemstillinger, som andre forløb

ikke kan favne – altså en målrettet indsats mod at minimere betydningen af psykiske

barrierer og diagnoser.

De særlige forløb er i høj grad karakteriseret ved en fleksibilitet i indholdet, i

timeantallet samt mødetidspunkter. Fleksibiliteten ses f.eks. ved, at der kan justeres

på antallet af timer, hvis den unge får behov for sideløbende behandling, ligesom

selve indholdet tilrettelægges efter individuelle hensyn. Det gælder for alle

tre målgrupper – dog især for tilbud til unge med psykiske barrierer, der ikke er

klar til job eller uddannelse.

Omkring halvdelen af jobcentrene med særlige tilbud vurderer endvidere, at tilbuddene

også er kendetegnet ved fleksibilitet i undervisningsformen. Det er værd

at bemærke, at kun få jobcentre har fokus på særlig (fysisk) indretning i relation til

de specifikke tilbud. Tabellen herunder viser svarfordelingerne.

21 En tidligere undersøgelse foretaget af New Insight af unge ikke arbejdsmarkedsparate i København kommune

viser, at tre fjerdedele af de ikke-arbejdsmarkedsparate unge har en eller flere psykiske barrierer. Se New

Insight (2008): ”Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns kommune. Analyse af gruppen og anbefalinger

til indsatsen”.

41


Tabel 3.4: Særlige rammer, former og fleksibilitet i de specifikke tilbud

Særlige rammer mv.

Jobcenter der har særligt indhold i deres specifikke forløb (pct.)

Unge der er klar Unge på vej til at blive

klar

42

Unge der ikke er klar

Fokus på særlig indretning 14 8 0

Særlig undervisningsform 43 42 54

Fleksibilitet i indhold 86 92 100

Fleksibilitet i omfang (timetal) 86 58 100

Andet * 0 8 8

Antal (N) 7 12 13

Kilde: Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner. Andelen summer ikke til 100 pct., da jobcentrene kan sætte

flere kryds.

* Andet dækker over fokus på resultater og de unges præstation samt social mentor i hverdagslivet og evt. arbejdsliv.

Indholdet i de specifikke forløb spænder bredt, og generelt viser svarene, at de

specifikke forløb kan omfatte en lang række af elementer. Tabellen herunder viser

anvendelsen af udvalgte redskaber i de specifikke forløb.

Tabel 3.5: Elementer i de specifikke forløb (andele i pct.)

Indhold

Jobcenter med disse elementer i de specifikke forløb

(pct.)

Unge der er klar Unge på vej til at

blive klar

Unge der ikke er

klar

Psykologisk rådgivning og terapi 57 58 69

Hjælp til hverdagsmestring 57 58 77

Rollemodeller 29 25 39

Motivationsarbejde 86 67 85

Udredning af psykisk lidelse 43 42 54

Coaching 57 50 39

Fast kontaktperson 71 67 85

Arbejde med den unges selvforståelse 71 83 85

Psykoedukation 57 67 69

Social træning 57 58 77

Netværksarbejde 14 33 39

Tilbuddet håndterer samarbejde med øvrige offentlige

forvaltninger f.eks. Socialforvaltning

71 58 85

Fysisk træning 57 58 54

Botræning/- støtte 29 58 62

Efterværn og opfølgning 57 50 23

Kilde: Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner. Andelen summer ikke til 100 pct., da jobcentrene kan sætte flere

kryds.

Generelt kan vi konkludere, at over halvdelen af de specifikke forløb omfatter

muligheden for at inddrage følgende elementer:

Psykologisk rådgivning og terapi

Hjælp til hverdagsmestring

Motivationsarbejde

Tilknytning af fast kontaktperson

Arbejde med den unges selvforståelse

Psyko-edukation

Social træning samt

Fysisk træning

Indholdet i de særlige tilbud synes i store træk ikke at variere markant på tværs af

de tre ungegrupper. Dog anvendes tilbud, som indeholder mulighed for hjælp til

hverdagsmestring, udredning af lidelse, social træning, netværksarbejde samt


ostøtte oftere til gruppen af unge, som ikke er klar til uddannelse eller job end til

de to øvrige grupper.

3.1.2 Generelle tilbud er også kendetegnet ved fleksibilitet

De jobcentre, som har svaret, at de ikke har specifikke tilbud til målgruppen, er

blevet spurgt om rammer og indhold i de generelle tilbud, som de anvender til

unge med psykiske barrierer.

Surveyen viser, at selv om tilbuddene ikke er specifikt målrettet unge med psykiske

barrierer, ligner rammerne de specifikke tilbud. Dvs. der er en høj grad af

fleksibilitet i indhold og omfang. Tilbuddenes rammer, form og fleksibilitet er

ikke markant anderledes i de jobcentre, som anvender tilbud, der er specifikt udformet

til målgruppen sammenholdt med de jobcentre, som ikke anvender specifikke

tilbud.

Uanset om jobcentrene udbyder specifikke forløb eller ej, så viser surveyen, at

jobcentrene i høj grad tilbyder de unge individuelt tilpassede tilbud, idet 83 pct. af

jobcentrene har aktiveringstilbud, som er individuelt sammensat, hvor længden

ikke er angivet på forhånd. Derudover varierer tilbuddenes længde for alle tre

grupper af unge, men den mest udbredte længde er 13-26 uger. Længden stiger jo

mindre klar til job og uddannelse de unge er, hvilket også må siges at være forventeligt.

3.1.3 Forskelle mellem generelle og specifikke tilbud

Indholdsmæssigt er der enkelte ligheder, men også forskelle på de generelle tilbud

og de specifikke tilbud.

For unge der er klar, er den mest udtalte forskel på de specifikke og de generelle

tilbud, at de specifikke tilbud i langt større udstrækning (71 pct.) er kendetegnet

ved at kunne håndtere samarbejde med andre offentlige forvaltninger end de generelle

(25 pct.).

For unge, der er på vej til at blive klar, er de mest udtalte forskelle, at de specifikke

tilbud i større udstrækning arbejder med:

Den unges selvforståelse af egne evner og kompetencer

Opfølgningsindsats og efterværn

Social træning

Håndtere samarbejde med øvrige offentlige forvaltninger

Mulighed for coaching

Botræning/- og støtte

Fysisk træning

Psykoedukation

For unge, der ikke er klar, er de mest udtalte forskelle, at de specifikke tilbud i

større udstrækning arbejder med:

Håndtere samarbejde med øvrige offentlige forvaltninger

Motivationsarbejde

Tilknytning af fast kontaktperson

Social træning

Botræning/- og støtte

43


Tabellen herunder skitserer fordelingerne.

Tabel 3.6: Elementer i de generelle tilbud (andele i pct.)

Redskab Unge der er klar Unge på vej til at

blive klar

44

Unge der ikke er

klar

Psykologisk rådgivning og terapi 38 36 43

Hjælp til hverdagsmestring 38 55 57

Rollemodeller 19 0 29

Motivationsarbejde 69 64 43

Udredning af psykisk lidelse 44 36 57

Coaching 44 18 29

Fast kontaktperson 69 46 43

Arbejde med den unges selvforståelse 63 27 57

Psyko-edukation 31 36 57

Social træning 38 18 43

Netværksarbejde 19 27 43

Tilbuddet håndterer samarbejde med øvrige

offentlige forvaltninger f.eks. Socialforvaltning

Arbejde med den unge fokus og koncentration

25 27 29

(f.eks. som forberedelse til uddannelse) 38 18 29

Efterværn og opfølgning 44 9 14

Fysisk træning 44 27 43

Botræning/-støtte 31 27 29

Kilde: Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner. Andelen summer ikke til 100 pct., da jobcentrene kan sætte

flere kryds.

Analysen viser således, at de generelle tilbud ikke i samme omfang som de specifikke

tilbud kan håndtere unge med f.eks. nuancerede barrierer eller specielle behov.

Men når det er nævnt, viser analysen også, at der er en vis bredde i anvendte

redskaber i de generelle tilbud.

3.2 Jobcentrene mangler tilbud til målgruppen

Jobcentrene efterlyser flere tilbud, der kan dække de specifikke behov, der eksisterer

hos unge med psykiske barrierer.

Over halvdelen af jobcentrene vurderer, at de har for få tilbud til at dække det

behov, som de har, og at indholdet i de eksisterende tilbud til unge med psykiske

barrierer ikke er tilstrækkeligt i forhold til de unges behov. Dette gælder for alle

tre målgrupper – men særligt i forhold til unge med psykiske barrierer, der er på

vej til at blive klar til job eller uddannelse. Her vurderer 70 pct. af de adspurgte

jobcentre, at de eksisterende tilbud ikke kan dække gruppens behov.

Omkring halvdelen af jobcentrene vurderer, at kapaciteten i tilbuddene til de tre

målgrupper er for lille på nuværende tidspunkt. Kapacitetsproblemerne gælder

flere jobcentre, hvis antallet af unge i de tre målgrupper stiger inden for de næste

år.

I surveyen er der også blevet spurgt til udbydere af de tilbud, som anvendes til

målgruppen. Dette kan give en indikation af, hvem der i givet fald kan inddrages,

hvis kapaciteten og indholdet i tilbuddene skal udvides.


Tabellen herunder viser udbyderne.

Tabel 3.7: Udbydere af tilbud (pct.)

Udbyder

Andel jobcentre, der anvender disse udbydere

Unge der er klar Unge der er på vej Unge der ikke er klar

Jobcentret selv 88 79 67

Anden kommunal institution (f.eks.

beskæftigelsescenter)

50 29 29

Anden aktør 50 54 50

Ekstern leverandør 50 50 46

Andre* 17 8 8

Antal (N) 24 24 24

Kilde: Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner. Andelen summer ikke til 100 pct., da jobcentrene kan sætte

flere kryds.

* Andre dækker over Socialforvaltningen, kommunale og private arbejdspladser samt uddannelsesinstitutioner

Tabellen viser, at omkring halvdelen af jobcentrene anvender tilbud hos anden

aktør eller leverandør. Det gælder uanset job- og uddannelsesparatheden hos de

unge. Desuden er det værd at bemærke, at andelen af jobcentre, der selv udbyder

tilbud, falder jo længere væk fra arbejdsmarkedet de unge er.

3.3 Rum for forbedring af samarbejde og koordinering

Surveyen viser, at mange jobcentre har gennemført særlige tiltag for at optimere

og koordinere indsatsen for gruppen af unge med psykiske barrierer.

70 pct. af de adspurgte jobcentre har gennemført særlige tiltag for at sikre sammenhæng

og koordinering mellem jobcentret og andre myndigheder og forvaltninger.

Det omfatter bl.a. møder med andre instanser, der har kontakt med de unge,

etablering af tværfaglige grupper samt formaliseret samarbejde.

En tredjedel af jobcentrene har gennemført særlige tiltag, der kan klæde de lokale

virksomheder på til at håndtere unge med psykiske barrierer. Der er bl.a. tale om

uddannelse af mentorer på virksomhederne, etablering af virksomhedscentre eller

virksomhedsteam, tæt samarbejde mellem jobkonsulenter og virksomhed samt

fokus på indslusningen af de unge.

Kun enkelte jobcentre har gennemført særlige tiltag, så lokale uddannelsesinstitutioner

er klædt på til at håndtere unge med psykiske barrierer. Det omfatter bl.a.

etableringen af en fremskudt funktion på udvalgte uddannelsesinstitutioner, hvor

jobcentermedarbejdere følger op på unge i uddannelse.

Der synes at være rum for forbedring, hvad angår jobcentrenes samarbejde med

virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

45


Eksempler på etablerede tiltag i jobcentrene:

Netværksmøder

Månedlige møder samt rundbordssamtaler

Møder med Børne- Familieafdeling og social behandling

Fast overleveringsprocedure når den unge fylder 18 år og samarbejde der sikrer overgangen

og en sammenhængende indsats

Overdragelsesmøder mellem socialcenter, jobcenter samt børne- og ungecenter

Samarbejdsmøder med social enhed om særlige tiltag til målgruppen eller med øvrige forvaltninger

(børne- og ungeforvaltning, familieforvaltning)

Tværgående koordinerende gruppe med repræsentanter fra f.eks. jobcenter, social indsats,

handicapforvaltning, børne- og ungeforvaltning, U & U, uddannelsesinstitution

Samarbejde på tværs af jobcenter, socialservice, handicap og ungehus

Etablering af ungeteam

Udvalgte sagsbehandlere er tovholdere på disse sager

Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner

3.4 Storby versus mindre by

København og Aalborg er storbyerne i de to beskæftigelsesregioner, og de særlige

karakteristika, som præger storbyer, kunne tænkes at smitte af på indsatsen. Disse

karakteristika omfatter dels flere ressourcer sammenholdt med mindre byer dels

en forventning om, at storbyerne andelsmæssigt har flere unge med psykiske barrierer

end mindre byer.

Men der er umiddelbart ikke mange fællestræk mellem besvarelserne fra jobcentrene

i København og Aalborg, hvorfor det er vanskeligt at sige noget om forskellene

mellem disse to storbyer og de øvrige byer.

Jobcenter København anvender tilbud, som er specifikt udformet til unge med

psykiske barrierer, der er klar til uddannelse/job – det gør Jobcenter Aalborg ikke.

Omvendt anvender Jobcenter Aalborg tilbud, som er specifikt målrettet de to øvrige

grupper af unge med psykiske barrierer – det gør Jobcenter København ikke.

Skal der peges på en forskel mellem de store byer og de mindre byer, er det, at der

i de store byer i mindre omfang end i de mindre byer anvendes revalidering,

fleksjob og arbejdsprøvning. Der er ikke noget i undersøgelsen, der kan forklare

dette. Undersøgelsen har generelt ikke belæg for at sige, at storbyerne adskiller sig

fra mindre byer.

3.5 Jobcentrene mangler mere viden

I surveyen er jobcentrene blevet bedt om en vurdering af medarbejdernes viden

om relevante områder knyttet til unge med psykiske barrierer. Jobcentrene skulle

vurdere, om jobcentermedarbejderne generelt har tilstrækkelig viden om:

Unge med psykiske barrierer, hvilket bl.a. omfatter viden om psykiske lidelser,

sygdomme, symptomer, typiske sygdomsforløb og relevante behandlingsmetoder

46


Håndtering af samtaler og interaktion med unge med psykiske barrierer, hvilket

bl.a. omhandler viden om særlige metoder og spørgeteknikker, som kan

anvendes i samtalerne

Særlige indsatser der kan være vigtige i forhold til unge med psykiske barrierer,

hvilket omfatter viden om tilbudsviften til målgruppen samt viden om

hvad der virker for denne målgruppe i indsatsen.

Svarene er vist i tabellen herunder.

Tabel 3.8: Vurdering af vidensgrundlaget blandt jobcentermedarbejderne (pct.)

Tilstrækkelig viden Unge med psykiske Håndtering af samtaler Særlige indsatser

barrierer

og interaktion

Ja 17 13 17

Nej 17 21 13

Delvist 58 58 63

Manglende svar 8 8 8

Antal (N) 24 24 24

Kilde: Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner

Svarfordelingerne viser, at jobcentrene generelt på alle tre områder peger på, at

jobcentermedarbejderne ikke har – eller kun delvist har – tilstrækkelig viden.

Det illustrerer behovet for kompetenceudvikling af jobcentermedarbejdere på disse

områder. Aktiviteter til kompetenceudvikling kan f.eks. afholdes som kurser og

temaeftermiddage i det enkelte jobcenter og på tværs af flere jobcentre. Ved sidstnævnte

organisering vil aktiviteterne også kunne bidrage til at fremme netværk

mellem relevante aktører inden for området, idet det kan styrke og udvikle mere

institutionaliserede bånd mellem aktørerne.

Dog viser analysen også, at der er behov for en nærmere afdækning af, hvad kompetenceudviklingen

konkret skal omfatte.

47


4. Input til den fremtidige indsats

Dette kapitel præsenterer input til den fremtidige indsats i form af tre overordnede

tilbudsvifter. En tilbudsvifte er en oversigt, som beskriver relevante indsatser. Til

hver tilbudsvifte er der knyttet tre illustrative cases, der giver bud på, hvordan

tilbudsviften konkret kan sammensættes af indsatser afhængigt af, hvilke problemer

de unge har.

Der præsenteres derudover løbende gennem kapitlet en række gode eksempler på

indsatser, som der er erfaring med i forskellige kommuner. Disse eksempler omhandler

samarbejdet med virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt forskellige

supplerende indsatser og støtteordninger.

Indholdet i tilbudsvifterne og de dertilhørende cases og eksempler er fremkommet

på baggrund af input fra workshops, kvalitative interviews, desk research samt

lovgivning. Præmisserne for udvælgelse af indholdet i tilbudsvifterne, cases og

eksempler har været, at de skal være i overensstemmelse med lovgivningen, at

eksperter og praktikere i workshopperne har kunnet se relevansen i dem, samt at

de kan gennemføres i praksis. De afholdte workshops har bidraget med nye forslag

til indsatser, som er fremkommet løbende gennem projektet. Nogle af eksemplerne

kræver politisk velvilje og politisk beslutningstagen, hvad angår rammerne

for den lokale indsats. Derudover kræves velvilje og prioritering fra ledelsesmæssig

side både fra jobcenterledelsen, men også fra øvrige ledelsesenheder på socialforvaltninger,

uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv.

4.1 Tre overordnede målgrupper for indsatsen

En god indsats skal målrettes målgruppen for indsatsen. Derfor er gruppen af unge

med psykiske barrierer i det følgende inddelt i tre overordnede målgrupper. Disse

tre målgrupper er koblet til de unges parathed i forhold til uddannelse og job.

Denne opdeling er foretaget, fordi de afholdte workshops viste, at medarbejdere i

jobcentre og leverandørvirksomheder i stor udstrækning tager udgangspunkt i de

unges parathed. De tre grupper er:

Unge med psykiske barrierer der er klar til uddannelse eller job

Unge med psykiske barrierer der er på vej til at blive klar til uddannelse eller

job

Unge med psykiske barrierer der ikke er klar til uddannelse eller job.

Det afgørende princip i opdelingen er, hvor parate de unge er til at komme i job

eller starte uddannelse. Det betyder også, at placeringen af de unge ikke er en stationær

placering, men at de unge kan bevæge sig fra den ene gruppe til den anden.

Hvis den unges psykiske tilstand forværres, kan der være tale om, at de flytter til

gruppen af unge, der ikke er klar til uddannelse eller job. Men når deres tilstand er

stabil eller behandlet, kan de placeres i gruppen af unge, der er klar, eller gruppen

af unge der er ved at blive klar.

Denne opdeling stemmer overens med den generelle tænkning inden for beskæftigelsesindsatsen.

De fire nye ungemålgrupper, der er blevet præsenteret i forbindelse

med forenkling af ungereglerne på beskæftigelsesområdet, harmonerer godt

49


med denne rapports inddelinger 22 . Både for de fire ungemålgrupper samt de tre

overordnede målgrupper i dette projekt gælder, at der opereres med et grundlæggende

fokus på uddannelse og job, dog med et uddannelsesperspektiv for de unge,

der ikke har en kompetencegivende uddannelse, og som er uddannelsesegnede.

I det følgende præsenteres en tilbudsvifte for hver af de tre målgrupper suppleret

med cases og eksempler, der illustrerer, hvordan en god indsats konkret kan udformes.

4.2 Unge med psykiske barrierer klar til uddannelse eller

job

Denne målgruppe – unge med psykiske barrierer, der er klar til uddannelse eller

job – er kendetegnet ved, at de ikke har væsentlige barrierer, der forhindrer, at de

inden for en kort tidshorisont kan starte i ordinær kompetencegivende uddannelse,

uddannelsesrevalidering, ordinært job, fleksjob eller støttet beskæftigelse.

De unge er kendetegnet ved at have psykiske barrierer i et begrænset omfang.

Barriererne kan omfatte problemer med at skabe og fastholde sociale relationer,

praktiske gøremål i hverdagen, koncentrationsproblemer, mange afbrudte uddannelsesforløb

bag sig, svært ved at fastholde et job, uafklaret boligsituation mv.

Kendetegnende er dog, at denne gruppe af unge med den rette indsats og støtte

kan deltage i uddannelse eller job på lige fod med unge, der ikke har psykiske

barrierer.

En ung i denne målgruppe kan have diagnosticerede psykiske lidelser eller lettere

symptomer. Det afgørende er, at lidelsen enten er lægeligt udredt, og at det derfor

står klart, hvilken behandling den unge evt. skal have sideløbende med uddannelse

eller job, eller at den unge allerede er i behandling. Eller at symptomerne er af en

sådan karakter, at de ikke giver mistanke om, at den unge ikke vil kunne magte

uddannelse/job.

Unge i denne målgruppe adskiller sig fra andre unge, der er klar til uddannelse

eller job, idet der skal være særlig opmærksomhed på, at de kan have behov for

supplerende indsatser eller støtteordninger, der kan være med til at kompensere

for de barrierer, som de har.

For målgruppen gælder det, at der kan være tale om indsatser, der retter sig mod at

få den unge i gang med uddannelse eller job samt indsatser i forhold til at fastholde

dem i uddannelse eller job.

4.2.1 Indsatser der kan få målgruppen i job

For unge i målgruppen, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse

eller ikke er uddannelsesegnede, er det relevant at fokusere indsatsen mod job.

Det kan handle om ordinære job, støttede job eller fleksjob afhængigt af den unges

ressourcer, arbejdsevne og kompetencer.

22 Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009): Forenkling af ungereglerne i Appendiks til aftale om afbureaukratisering

50


Inden for den gældende lovgivning eksisterer der en række ordninger, der er relevante

at anvende til målgruppen. Fælles for ordningerne er, at de har fokus på,

hvordan den unge kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet via midlertidige eller

permanente støtteordninger eller kortere opkvalificerende kurser, der skal ruste

den unge til at komme i job. Eksempler på disse ses i tekstboksen.

Beskæftigelsesrettede ordninger

Virksomhedspraktik

Løntilskudsordninger

Fleksjob

Virksomhedsrevalidering

Job med skånebehov

Aftale på særlige vilkår - de sociale kapitler i overenskomsten

Fortrinsadgang til ledige stillinger på offentlige arbejdspladser

Isbryderordning for nyuddannede personer med handicap

Korte vejlednings- og opkvalificeringskurser, herunder f.eks. jobsøgningskurser med

vejledning om, hvad psykiske barrierer kan betyde i relation til job og støtteordninger

Rollemodeller

New Insight på baggrund af lovgivning, workshops, desk research samt kvalitative interview.

De nævnte beskæftigelsesrettede ordninger er hentet fra såvel den ordinære beskæftigelsesindsats

samt fra andre foranstaltninger som de sociale kapitler i overenskomsterne

og lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. 23

Der skal gøres opmærksom på, at privat løntilskud først kan anvendes efter seks

måneders ledighed. Derudover kan unge ledige med uddannelse i de første seks

måneder af ledighedsperioden kun få tilbud om vejledning og opkvalificering i op

til seks uger.

Udover disse kan jobcentrene iværksætte en særlig indsats rettet mod virksomhederne.

Den kan handle om at etablere virksomhedsnetværk eller virksomhedscentre,

hvor virksomhederne bliver klædt på til de udfordringer, der kan forekomme,

når en ung med psykiske barrierer skal varetage et arbejde.

Virksomhedsnetværk Viborg

110 virksomheder har indgået et samarbejde med Jobcenter Viborg.

Virksomhederne stiller afklaringspladser og job til rådighed til blandt andet borgere med psykiske

barrierer.

Jobcentrets rolle er at servicere virksomhederne både i forhold til enkelte sager, men også i forhold

til brede temadage om beskæftigelsespolitiske udfordringer der kan være ved at få borgere

med psykiske barrierer i job.

Discus (2009): ”Inspirationskatalog. Organiseringen af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale

handicap”.

23

Se bl.a. Specialfunktionen Job og Handicap www.bmhandicap.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsens side om

socialt engagement www.socialtengagement.dk

51


4.2.2 Indsatser der kan fastholde målgruppen i job

Når den unge er kommet i beskæftigelse, er det godt givet ud at sikre en opfølgende

indsats. Overgangen fra ledighed til beskæftigelse kan betyde nye udfordringer

for den unge – og det er ofte i disse overgange fra en situation til en anden,

at målgruppen kan have behov for støtte og assistance til at håndtere nye forandringer.

Nogle unge i målgruppen kan også have behov for længerevarende hjælp. Her kan

lov om kompenserende ordninger for handicappede i erhverv eventuelt komme på

tale, hvis der er tale om unge, der har en funktionsnedsættelse i form af ADHD,

Aspergers, hjerneskade, en psykisk lidelse eller udviklingshæmning, som falder

inden for lovens rammer 24 . Udover denne lov kan Lov om Social Service også

tages i anvendelse. Lov om Social Service giver muligheder for støtteordninger ud

over dem, der ligger i LAB- og LAS-lovgivningen.

Fastholdelse af unge med psykiske barrierer i job kan omfatte forskellige elementer,

men grundlæggende handler det om støtte og opfølgning på arbejdspladen.

Tekstboksen illustrerer, hvilke ordninger der kan være relevante at benytte.

Fastholde den unge i job

Personlig assistance. F.eks. assistance til at udføre arbejdsfunktioner som en ung med

psykiske barrierer ikke selv kan klare. Assistancen kan hjælpe med at strukturere arbejdsdagen

og støtte den unge i sociale relationer på arbejdspladsen. Ved fuldtidsbeskæftigelse

er det muligt at få personlig assistance i 20 timer.

Rundbordssamtaler med deltagelse af den unge, repræsentanter fra arbejdsplads og

jobcenter samt evt. mentor. Rundbordsamtalerne kan anvendes, hvis der opstår problemer

undervejs i ansættelsen.

Aftale på særlige vilkår – via de sociale kapitler i overenskomsten er der muligheder

for fastholdelse af medarbejdere på evt. særlige vilkår.

Forsøg med efterværn – hvor der følges op med samtaler efter den unge er startet i beskæftigelse.

Mentorordning. Mentor på arbejdsplads der vejleder den unge om arbejdsopgaver og

social omgang på arbejdspladsen.

Vurdering af behov og mulighed for kompenserende ordninger - hjælpemidler,

støtteforanstaltninger.

New Insight på baggrund af lovgivning, workshops, desk research og kvalitative interview

Et eksempel på efterværn er en klippekortsordning med ret til tre opfølgninger,

som Odense Kommune har indført. Efterværnet er etableret, idet der er erfaring

med, at borgere med psykiske barrierer kan få flere tilbagefald, hvor der er behov

for, at borgeren får hjælp og vejledning til de udfordringer, der opstår i forbindelse

med f.eks. at få et arbejde. Det er i dette tilfælde borgeren selv, der skal tage initiativ

til at gøre brug af klippekortet, idet erfaringen viser, at borgeren selv bedst

afgør, hvornår der er behov for at gøre brug af ordningen 25 .

24 Se bl.a. Specialfunktionen Job & Handicap, www.bm.handicap.dk

25 Se bl.a. Discus (2009): ”Inspirationskatalog. Organiseringen af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere

med psykosociale handicap” og Marselisborg: ”Hvad virker for matchgruppe 4 og 5. Best practice”

52


Et efterværn kan tilrettelægges på forskellig vis. Hvis den unge har svært ved selv

at vurdere, hvornår samtaler med jobcentermedarbejdere kan være med til at forhindre,

at den unge mister sit arbejde, kan jobcentret vælge at holde en løbende

kontakt med den unge og således finde ud af, om der er behov for løbende samtaler

med den unge. Der skal gøres opmærksom på, at efterværn ikke er lovpligtigt.

Det betyder, at efterværn kun kan etableres, hvis der er ledelsesmæssig opbakning

i jobcentrene til dette, eller hvis der f.eks. iværksættes forsøgsprojekter med dette.

4.2.3 Indsatser der kan få målgruppen i uddannelse

For unge, der ikke har en kompetencegivende uddannelse og unge som er uddannelsesegnede,

er det relevant at fokusere indsatsen mod uddannelse. Det kan handle

om ordinære kompetencegivende uddannelser eller særlige uddannelser som

Erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

(STU).

Jobcentrene skal være opmærksomme på reglerne om, at uddannelsesegnede unge

under 25 år uden forsørgerpligt og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse

skal have et udddannelsespålæg, forudsat at den unge har et forsørgelsesgrundlag

under uddannelsen i form af SU, elevløn el. lign.

Uddannelsesrettede ordninger

Mesterlære, evt. suppleret med støtte-/kontaktperson, social mentor mv.

Snusepraktik – korte introforløb før start af uddannelse. Evt. på forskellige uddannelsesinstitutioner

og – retninger

Uddannelsesvejledning med hensyn til borgerens barrierer og kompetencer

Brobygningsforløb, rettet mod unge i tvivl om uddannelse og uddannelseskrav

Uddannelsesrevalidering

Voksenlærlingeordning for unge, der er fyldt 25 år

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er for unge under 25 år med særlige

behov pga. fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der medfører markante indlæringsvanskeligheder

for den unge. Den unge har ikke mulighed for at gennemføre en

ordinær ungdomsuddannelse, heller ikke med specialpædagogisk støtte

Erhvervsgrunduddannelse (EGU) er et individuelt tilrettelagt forløb, der kombinerer

skole og praktik. Forløbet er meget praktisk anlagt med oplæring i en virksomhed.

Korte meritgivende kurser, eksempelvis hygiejnekursus, førstehjælp, fagmoduler i

dansk og matematik, studietræning

Uddannelsessøgningskurser, der også rummer vejledning om, hvad det betyder at have

psykiske barrierer i forhold til at gennemføre en uddannelse, samt råd og vejledning

om muligheder for forskellige støtteordninger.

Rollemodeller, unge med psykiske barrierer, som viser, at det er muligt at få uddannelse,

selvom man har psykiske barrierer

Differentierede ordinære uddannelsesforløb, på f.eks. handelsskoler, tekniske skoler

eller gymnasier hvor der kan være mulighed for ”overhalingsforløb” og ”krybespor”

New Insight på baggrund af lovgivning, workshops, desk research og kvalitative interview

Der eksisterer en række ordninger, der kan være relevante at bruge til denne målgruppe

for at bane vejen til ordinær kompetencegivende uddannelse. Fælles for

disse er, at det ofte er ordninger, der klæder den unge på til at opnå de relevante

53


kompetencer, der er nødvendige for at kunne tage en uddannelse (f.eks. korte kurser

eller snusepraktikker) eller ordninger, der skaber bro til uddannelsessystemet

(f.eks. brobygningsforløb).

I vejledningen og opkvalificeringen af de unge er det vigtigt, at der er fokus på, at

de unge bliver bevidste om egne evt. særlige behov. Derudover bør der i tilrettelæggelsen

og gennemførelsen af vejledningen og de forskellige opkvalificerende

kurser og uddannelsestiltag mv. også tages højde for, at unge med psykiske barrierer

kan have behov for fleksible rammer eller medarbejdere, der kan mestre forskellige

typer af samtaleteknikker.

En del af disse uddannelsesrettede indsatser gennemføres i uddannelsessystemet,

og jobcentret bør derfor også indgå i samarbejde med uddannelsesinstitutioner

eller U&U, hvis den unge er under 25 år. Her kan samarbejdet omhandle de unges

behov for særlige vilkår og rammer og overgangen fra ledighed til uddannelse.

4.2.4 Fastholde målgruppen i uddannelse

Et er at få de unge til at søge ind og blive optaget på en uddannelse – noget andet

er at fastholde dem i uddannelse. Mange uddannelsesinstitutioner har taget initiativer

i forhold til generel fastholdelse af unge på uddannelsesinstitutionerne. Det

omfatter bl.a. øget vejledning, psykologbistand, mentorordninger, støtte ved højt

fravær og differentierede uddannelsesforløb mv.

Der kan være brug for, at jobcentrene bidrager med viden til uddannelsesinstitutionerne

om særlige behov hos unge med psykiske barrierer. Det kan bl.a. være i

form af indretning af stillerum, fleksibelt tilrettelagt undervisning, lektiecafeer,

sociale og faglige mentorer. Mentorordninger kan f.eks. anvendes til hjælpe unge

med psykiske barrierer med netværksdannelse, assistere ved praktiske og sociale

problemstillinger og komme med råd og vejledning til dette.

Fastholdelse af unge i uddannelse

Dialog med uddannelsesinstitutioner om særlige behov knyttet til indretning, rammer

og forløb (f.eks. stillerum, behov for fleksible mødetider, mulighed for indkøringsperiode,

individuelle skemaer mv.)

Social mentor

Faglig mentor på uddannelsesinstitutionen

Åbent rådgivningssystem under Serviceloven

Tovholdere/coaches der kan hjælpe med overgangen til uddannelse. Dialog med undervisere

og den unge om, hvilke særlige behov, der evt. kan være.

Tværfagligt vejledningsteam udstationeres på uddannelsesinstitutioner. Kan bestå af

jobcentermedarbejdere, medarbejdere fra U&U og psykolog.

Vurdering af behov og mulighed for kompenserende ordninger. Hjælpemidler, støtteforanstaltninger

herunder bl.a. Specialpædagogisk støtte (SPS), SU-handicap tillæg

New Insight på baggrund af lovgivning, workshops, desk research og kvalitative interview

Der er der gode erfaringer med at etablere tværfaglige teams, som er udstationerede

på uddannelsesinstitutionerne.

54


I sådanne teams kan både jobcentermedarbejdere, studievejledere fra uddannelsesinstitutionerne,

medarbejdere fra U&U, psykologer mv. have ansvar for at give

råd og vejledning til unge, der har brug for særlig hjælp og rådgivning.

På de afholdte workshops diskuterede deltagerne, at der – i lighed med den generelle

ungegruppe – også i denne målgruppe er unge, som ønsker og har kompetencerne

til at gennemføre en videregående uddannelse. Der synes derfor at være et

behov for at udbrede praksis med vejledningsteams– både til flere ungdomsuddannelsesinstitutioner,

men også til de korte og videregående uddannelser.

Tværfaglige teams på uddannelsesinstitutioner

I Københavns Kommune er jobcentermedarbejdere udstationeret få gange om ugen på udvalgte

uddannelsesinstitutioner. Det sker på Hotel- og Restaurantskolen, Social- og sundhedsskolen,

Transportskolen og Teknisk skole. Formålet er en tæt kontakt med tidligere ledige for at minimere

risikoen for, at de afbryder uddannelsen.

Eksemplet fra København blev præsenteret på workshop.

Odense Kommune har et udviklingsprojekt med et tværfagligt vejledningsteam bestående af

jobcentermedarbejder, U&U-vejleder og en rådgiver fra Ungekontakten i Børne- og Familieforvaltningen.

Vejledningsteamene er placeret på to erhvervsskoler, og målgruppen for vejledningen

er studerende med begyndende eller lettere psykiske problemer, der er i risiko for at falde ud

af uddannelserne.

Eksemplet fra Odense er hentet fra: Discus (2009): ”Inspirationskatalog. Organiseringen af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere

med psykosociale handicap” samt projekthjemmeside under Odense Kommune:

http://www.odense.dk/Topmenu/B%C3%B8rn/R%C3%A5d%20og%20vejledning%20om%20b%C3%B8rn%20og%20un

ge/Projekt%20Pust.aspx

Deltagerne på workshopperne pegede desuden på, at der for denne gruppe ud over

støtte til at gennemføre uddannelsen kan være behov for støtte og vejledning i

overgangen mellem uddannelse og beskæftigelse.

Ved at sætte ind med støtte allerede mens den unge er i færd med at afslutte uddannelsen,

kan uddannelsesinstitutionen evt. i samarbejde med jobcenter medvirke

til, at den unge minimerer risikoen for at blive ledig efter endt uddannelse.

4.2.5 Supplerende indsatser støtter og fastholder målgruppen

Supplerende indsatser til de unge i

målgruppen omhandler en række forhold

som økonomi, bolig, praktiske

gøremål, social relationsdannelse,

behandling mv.

For unge med psykiske barrierer vil

disse supplerende indsatser ofte være

de væsentligste. Karakteristisk for de

unge er, at de kan have problemer

med at magte hverdagen, dvs. have

vanskeligt ved at få hverdagen til at

hænge sammen, hvilket udfordrer

Virksomme aspekter fremhævet af jobcentrene

Tilbud der tager udgangspunkt i de særlige

behov, som de unge har.

Tilbud der er individuelt tilpasset den enkelte

unge i øjenhøjde og med masser af støtte.

Leverandører med kendskab og erfaring til

målgruppen.

beskæftigelsesindsatsen, som ofte kun vil lykkedes, hvis der også indgår supplerende

indsatser.

Unge i målgruppen kan have såvel midlertidige som varige hjælpe- og støttebehov

som følge af karakteren af deres psykiske barrierer. Det handler derfor om at mi-

55

Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner


nimere barriererne, så de unge så vidt muligt kan fungere på lige fod med andre

unge.

På de afholdte workshops blev der fremlagt et forslag om at sætte fokus på netværksdannelse

for unge med psykiske barrierer. Forslaget går på, at unge med

psykiske barrierer kan bo sammen med andre unge under uddannelse på kollegier.

For at støtte de unge med psykiske barrierer kan der ansættes en ”social vicevært”

på kollegiet. Denne vicevært kan hjælpe de unge med personlige og sociale problemstillinger.

De unge kan eksempelvis have behov for at få bearbejdet indtryk

fra uddannelsesinstitutionen, hvilket den sociale vicevært også vil kunne anvendes

Supplerende indsatser

Personlig hjælper. Hjælp til hverdagsmestring, personlig hjælp og pleje, støtte til praktiske

opgaver i hjemmet. Serviceloven.

Personlig assistance. Personer med et handicap kan kompenseres for dette med en personlig

assistent, der hjælper med konkrete arbejdsopgaver. Lov om kompensation til

handicappede i erhverv.

Støtte-/kontaktperson der kan give råd og vejledning om problemfyldte situationer,

skabe overskuelighed over eget liv og udvikling mv.

Social mentor som kan håndtere praktiske og sociale problemstillinger, håndtere kommunale

systembarrierer i forhold til lovgivninger, forvaltningsgrænser, identificere behov

for f.eks. transportgodtgørelse på forhånd mv.

Specialpædagogisk støtte (SPS): Skal sikre at elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

kan gennemføre uddannelse på lige fod med andre. Det er Styrelsen

for Statens Uddannelsesstøtte, der administrerer de specialpædagogiske støtteordninger.

Ansættelse af ”social vicevært” på kollegier til at understøtte unge med psykiske barrierer

i at etablere sociale netværk med andre unge.

Behandlingsindsatser, f.eks. psykoedukation (blive bevidst om egen situation, reaktionsmønstre

og skånebehov), medicinsk behandling, psykolog eller psykiatrisk behandling,

misbrugsbehandling, psykologisk vejledning eller terapi

New Insight på baggrund af lovgivning, workshops, desk research og kvalitative interview

til. Derudover kan den sociale vicevært hjælpe med netværksskabende aktiviteter

på kollegiet, som integrerer alle unge – med og uden psykiske barrierer.

4.3 Tilbudsvifte til unge der er klar til uddannelse eller job

Her præsenteres den udviklede tilbudsvifte til unge, der er klar til uddannelse eller

job. Den bygger på anbefalinger og gode eksempler, der er fremkommet via

workshops, desk research samt lovgivningen. Tilbudsviften rummer elementer i

relation til beskæftigelse, uddannelse, opkvalificering og erhvervelse af sociale,

faglige og personlige kompetencer, hverdagsmestring, behandlingsindsatser. Desuden

omfatter tilbudsviften også udfordringer knyttet til koordinering af indsatser

målrettet denne målgruppe.

Denne tilbudsvifte har særligt fokus på initiativer, der kan få unge med psykiske

barrierer i job eller uddannelse samt fastholdelse dem, så de ikke mister tilknytning

til en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Tilbudsviften er opdelt i til-

56


ud, der særligt retter sig mod job og dernæst tilbud der retter sig mod uddannelse.

Unge med psykiske barrierer der er klar til job

Hvilke indsatser og aktiviteter skal der til?

Typer af

indsatser

Beskæftigelsesindsats

Indsats

rettet mod

sociale

kompetencer

Indsats ift.

økonomi,

bolig og

praktiske

gøremål

Behandlingsindsats

Unge med psykiske barrierer der er ”klar til job”

Klar til ordinært job, fleksjob, virksomhedsrevalidering

Få unge i job:

Løntilskudsordninger evt. i kombination med andre ordninger – f.eks. først

praktik, så løntilskud og til sidst fleksjob.

Job med skånebehov (eks. nedsat arbejdstempo, enkle og overskuelige

opgaver, nedsat arbejdstid grundet hurtigere udtrætning, nedsatte krav til sociale

kompetencer og omstillingsevne, støjbegrænsning)

Aftale på særlige vilkår (de sociale kapitler i overenskomsten)

Virksomhedsrevalidering

Isbryderordning

Fortrinsadgang

Beskyttet beskæftigelse

Særlige værksteder (kommunale værksteder med støtte)

Jobsøgningskurser, der også rummer vejledning i forhold til, hvad psykiske

barrierer kan betyde i forhold til forskellige typer af job. Råd og vejledning om

støtteordninger der kan komme på tale ifm. job

Korte opkvalificeringskurser (faglige, personlige og sociale kompetencer)

Rollemodeller

Etablere virksomhedsnetværk eller virksomhedscentre, hvor virksomheder

bliver klædt på til de udfordringer, der kan herske i forhold til en målgruppe

af unge med psykiske barrierer

Fastholde unge i job:

Personlig assistance (f.eks. assistere til de arbejdsfunktioner, som den unge

med en funktionsnedsættelse ikke selv kan klare. Kan hjælpe med at strukturere

arbejdsdagen og støtte den unge socialt) (Lov om kompensation til handicappede)

Rundbordssamtaler efter behov med virksomhed, den unge, jobcenter og

evt. andre relevante fagpersoner hvis der opstår problemer undervejs i et forløb

på en virksomhed eller for at forebygge konflikter eller problemer

Efterværnsordning – evt. som klippekortsordning

Mentorordning - mentor på arbejdsplads vejleder den unge om arbejdsopgaver

og social omgang med kolleger

Vurdering af behov for og brug af kompenserende ordninger (hjælpemidler,

støtteforanstaltninger mv.)

Personlig hjælper (hjælp til hverdagsmestring: personlig hjælp og pleje, støtte

til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet mv.), Serviceloven

Støttekontaktperson (som kan hjælpe i forhold til at skabe sociale kontakter,

give råd og vejledning om problemfyldte situationer, skabe overskuelighed

over eget liv og udvikling mv.)

Social mentor målrettet unge med psykosociale barrierer. (Kan identificere

behov for f.eks. transportgodtgørelse på forskud, håndtere praktiske og sociale

problemstillinger, håndtere kommunale systembarrierer ift. lovgivninger,

forvaltningsgrænser mv.)

Bofællesskab, der kan understøtte den unge personligt og socialt – evt. også

fagligt.. F.eks. lektiehjælp, men med fokus på bearbejdning af nye indtryk ifm.

uddannelse). Til bofællesskabet kan der med fordel tilknyttes en social vicevært,

tutor eller ressourceperson, hvor den unge kan få hjælp ”24 timer i døgnet”

til personlige og sociale problemstillinger. Bofællesskab kan derudover bidrage

til netværk. Bofællesskabet kan indtænkes i forhold til kollegier.

Botræning

Psyko-edukation (viden om egen situation, reaktionsmønstre og skånebehov)

Alkoholbehandling (antabus)

Psykologisk vejledning, terapi

Evt. Lægelig/psykologisk udredning ift. diagnose.

Kan kobles til en socialpædagogisk vurdering samt jobcentervurdering. Der

skal kunne udfærdiges en fælles handlingsplan for det videre forløb for den

57


unge, der kobler behandlingsbehov, behov for socialpædagogisk støtte samt

aktiveringsplan i forhold til job eller uddannelse.

Øvrigt Koordinering på tværs af forvaltninger/lovgivninger; f.eks. udvikling af

Ungeteam. Skal sikre at de handleplaner, der er udviklet i ungdomsårene gennemføres.

Sikre indslusning og fastholdelse i uddannelsesforløb eller beskæftigelse.

Sikre sammenhæng, kontinuitet, helhed og kvalitet i myndighedsforvaltningen.

Skal håndtere udfordringer som forvaltningsgrænser, forskellige

lovgivninger, forskellig kultur og sprog i forvaltningerne.

Evt. uddannelse af mentorer, støtte/kontaktpersoner, personlige assistenter

til borgere med psykosociale barrierer

Sikre viden i jobcentrene om psykiske lidelser, symptomer og sygdomsforløb

Unge med psykiske barrierer der er klar til uddannelse

Hvilke indsatser og aktiviteter skal der til?

Typer af

indsatser

Uddannelsesindsats

Indsats

rettet mod

sociale

kompetencer

Indsats ift.

økonomi,

bolig og

praktiske

gøremål

Unge med psykiske barrierer der er klar til uddannelse

Klar til ordinær kompetencegivende uddannelse (evt. uddannelsesrevalidering)

Få unge i uddannelse

Mesterlære – men med tilknyttede foranstaltninger/ordninger såsom støtte/kontaktperson,

social mentor mv.

Snusepraktik før start på ordinær uddannelse

Brobygningsordninger

Uddannelsesrevalidering

Uddannelsessøgningskurser med vejledning om betydningen af psykiske

barrierer og gennemførelse af uddannelse. Råd og vejledning om muligheder

for støtteordninger under uddannelse

Voksenlærlingeordning for unge, der er fyldt 25 år

STU for unge under 25 år

EGU for unge under 30 år

Meritoverførende moduler

Produktionsskoleforløb

Fastholde unge i uddannelse

Dialog med uddannelsesinstitutioner om særlige behov for indretning,

rammer og forløb (f.eks. indretning af stillerum, behov for fleksible mødetider

eller mulighed for indkøringsperioder, mulighed for individuelle skemaer. Målgruppen

kan have vanskeligt ved ansvar for egen læring, selvlæring og lærerfri

undervisning)

Faglig mentor (lektiehjælp, hjælp til håndtering af indtryk)

Differentierede ordinære uddannelsesforløb. F.eks. ”overhalingsforløb” og

”krybesporsforløb”

Åbent rådgivningssystem under serviceloven

Tovholdere/ coaches der skal hjælpe med overgangen til uddannelse. Dialog

med underviserne og den unge om hvilke evt. særlige behov der kan være

Tværfagligt vejledningsteam som er udstationeret på uddannelsesinstitutionerne,

kan bestå af jobcentermedarbejder, U&U-vejleder og psykolog

Vurdering af behovet for og brug af kompenserende ordninger og anvendelse

af disse (hjælpemidler, støtteforanstaltninger mv.)

Personlig hjælper (hjælp til hverdagsmestring: personlig hjælp og pleje, støtte

til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet mv.), Serviceloven

Støtte-/kontaktperson (som kan hjælpe med at skabe sociale kontakter, give

råd og vejledning om problemfyldte situationer, skabe overskuelighed over

eget liv og udvikling mv.)

Social mentor målrettet unge med psykiske barrierer. (Kan identificere

behov for ex. transportgodtgørelse på forskud, håndtere praktiske og sociale

problemstillinger, håndtere kommunale systembarrierer ift. lovgivninger, forvaltningsgrænser

mv.)

Bofællesskab, der kan understøtte den unge personligt og socialt – evt. også

fagligt. Lektiehjælp). Til bofællesskabet kan der med fordel tilknyttes en social

vicevært. Bofællesskab kan derudover være netværksskabende.

Botræning

Behand- Psyko-edukation (viden om egen situation, reaktionsmønstre og skånebe-

58


lingsindsats

hov)

Alkoholbehandling (antabus),

Psykologisk vejledning, terapi

Evt. lægelig/psykologisk udredning ift. diagnose.

Kan kobles til en socialpædagogisk vurdering samt jobcentervurdering. Der

skal kunne udfærdiges en fælles handlingsplan for det videre forløb for den

unge, der kobler behandlingsbehov, behov for socialpædagogisk støtte samt

aktiveringsplan i forhold til job eller uddannelse.

Øvrigt Koordinering på tværs af forvaltninger/lovgivninger

Herunder f.eks. Ungeteam, som skal sikre, at de handleplaner, der er udarbejdet

i ungdomsårene, gennemføres. Sikre indslusning og fastholdelse i uddannelsesforløb

eller beskæftigelse. Sikre sammenhæng, helhed og kvalitet i

myndighedsforvaltningen. Skal kunne håndtere udfordringer som forvaltningsgrænser,

forskellige lovgivninger, forskellig kultur og sprog i forvaltningerne.

Evt. uddannelse af mentorer, støtte/kontaktpersoner, personlige assistenter

mv. til borgere med psykiske barrierer

Sikre viden i jobcentrene om psykiske lidelser, symptomer og sygdomsforløb

4.4 Tre cases med indsatser for unge med psykiske barrierer

der er klar til job eller uddannelse

I det følgende præsenteres tre cases. En case beskriver en ung i målgruppen og de

problemstillinger, som den unge har. Derudover omfatter casen beskrivelse af en

god indsats for den pågældende unge.

Casene er konstrueret ud fra dels desk research dels konkrete historier, som er

blevet præsenteret på workshops eller i interview. Beskrivelserne af de unge er

blevet verificeret via workshops for at sikre, at de beskrevne profiler er genkendelige.

Derudover har deltagerne arbejdet med indsatser i de afholdte workshops.

Den endelige beskrivelse er et resultat af de afholdte workshops, desk research og

en efterfølgende bearbejdning af New Insight.

59


60

Tabel 4.1: Mand i 20’erne med flakkende adfærd

Profil 8 ugers modul 6 ugers modul 6 måneders modul 12 ugers modul Det videre

forløb

Arbejdserfaring

- korte ansættelser

Uddannelseserfaring

- to afbrudte uddannelser,

men har gennemført

datamatikeruddannelse

Personlige / sociale

barrierer

- indelukket, lavt selvværd,

rastløs

- ved krav reageres med

voldsomme temperamentsudbrud

- vanskelig ved at modtage

kritik

Helbred

- Mener selv at lide af

depressive tendenser

- jobcenter har mistanke

om let grad af ADHD

og/eller angst

Forudgående ledighed

- 6 måneder hvor han

gennemgik et 4 ugers

jobsøgningskursus

Indgangsmodul

Tilrettelagt som individuelle

samtaler kombineret med

små hold

- Fokus på kompetencer og

selvværd

- Fokus på forståelse for egne

reaktionsmønstre, hvorfor de

opstår og hvordan han kan

handle på dem.

- Indsigt i hvordan krav fra

omverden kan håndteres

- Fokus på netværksskabelse

Praktikforløb

- Jobcenter finder i samarbejde med

manden en egnet praktikplads via det

lokale virksomhedsnetværk 26 . Match sker

med afsæt i såvel faglige og sociale kvalifikationer.

- træningspraktik der går over i rekrutteringspraktik

- træning af sociale kompetencer og kravsætning

- træning i at indgå i en gruppe og give

sparring

- Der indgås aftale mellem praktikplads,

jobcenter og den unge om arbejdsopgaver,

arbejdsmængde, samarbejde med

kolleger mv.

- Sikre tryghed og stabilitet

Løntilskudsforløb med tilknyttet

mentor fra arbejdspladsen

- Træning af faglige kvalifikationer

- Optræning af sociale kompetencer

- Mentor fra arbejdsplads introducerer

arbejdsopgaver, vurderer

arbejdsmængde i samarbejde med

manden, sikrer at han får teamworkopgaver

med særlig støtte

Efterværn med

klippekortsordning i

forbindelse med

ordinært job 27

Den unge har

mulighed for løbende

samtaler

med social mentor i

forbindelse med

evt. problemer

Afklaring af evt. behandlingsindsats. Dialog med praktiserende læge og Psykologisk terapiforløb, hvor psyko-edukation indgår

afklaring af evt. behandling.

Social mentor 28 tilknyttes i forløbet

- hjælper med at etablere selvindsigt i forhold til det nødvendige i at konsultere egen læge eller psykiater for at få udredt den helbredsmæssige

situation

- har individuelle samtaler om de problemer, der opleves i forløbet, f.eks. i forhold til sociale relationer og samspil med andre

- skaber tillid og tryghed i forløbet og sikrer, at den rette indsats gives. Vurderer behov for justering af indsats undervejs, tager hånd

om praktiske forhold, der influerer på forløbet og sikrer kontinuitet og sammenhæng i indsatsen overfor den unge

- sikrer gode overgange mellem de forskellige forløb og indsatser

Kilde: Workshops og desk research. Den mørke skravering/skygge angiver, at jobcentrene ikke nødvendigvis er inddraget eller har ansvar for disse opgaver.

26 Se Virksomhedsnetværk i Viborg, som har gode erfaringer med etablering af fast samarbejde med virksomhederne.

- arbejder på

3. år i den

pågældende

virksomhed

- har egen

bolig og

klarer selv alt

det praktiske

- har lært at

modtage

positiv og

negativ kritik

fra kolleger

og arbejdsgiver

- dyrker

motion og

karate i

fritiden

27

Bl.a. Odense Kommune har gennemført klippekortsordning for efterværn. Se Discus (2009): ”Inspirationskatalog. Organiseringen af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere

med psykosociale handicap”

28 Se bl.a. Discus (2008): ”Midtvejsevaluering. Forsøgsprojekt om sociale mentorer” for inspiration til forskellige anvendelsesformer


61

Tabel 4.2: Sent udviklet, jobklar kvinde på 18 år

Profil: ½ års modul 2 års modul ½ års modul Det videre forløb

Uddannelseserfaring

- gennemgået grundskoleforløb

i specialklasse

- 2-årigt ophold på specialefterskole

- ikke egnet til kompetencegivendeungdomsuddannelse

Arbejdserfaring

- ingen, ikke klar forestilling

om job på arbejdsmarkedet,

men ønsker

umiddelbart job på fabrik

Personlige, sociale

barrierer

- problemer med koncentration,

- meget begrænset socialt

netværk

- kan ikke klare sig i egen

bolig, bor hos forældre,

der har svært ved at

overskue situationen.

- ønsker egen bolig

Helbred

- ingen problemer

Forudgående ledighed

- 6 måneder

Erhvervsafklaringsforløb, som kombineres

med botilbud

- praktikaftale på plastvarefabrik

- aftale om at starte med simple pakkeopgaver,

som over tid udvides med flere

jobfunktioner

- aftale om fleksible forhold, så kvinden kan

holde små pauser, når koncentration svækkes

Botilbud for unge sent udviklede

- træning i hverdagsmestring

- etablering af sociale netværk

Fleksjob, hvor der startes med 2/3 kommunalt

tilskud på grund af nedsatte funktionsevner,

uselvstændighed og mangel på fleksibilitet i

arbejdsfunktioner.

Botilbud fortsætter

- træning i hverdagsmestring

- videre udbyggelse af sociale netværk

- sikring af stabilitet og tryghed

- langsom tilvænning til selv at skulle varetage

flere og flere praktiske opgaver

Udslusning fra botilbud

- kvinden flytter til egen

bolig, men får stadig hjælp

og støtte til husholdning

og praktiske opgaver

- behov for fremtidig hjælp

og støtte i egen bolig

afklares

Fast kontaktperson i forbindelse med job- og boprojektet

- sikring af tryghed og stabilitet gennem hele forløbet

- opgaver og træning justeres undervejs i tæt dialog mellem kontaktperson, den unge kvinde og arbejdspladsen, hvis der

er tale om jobrelaterede opgaver

-sikre sammenhæng mellem beskæftigelsesindsats, boligmæssig indsats, social indsats – herunder hverdagsmestring.

- efter 8 år stadig ansat

på samme fabrik i fleksjob

med kommunalt

tilskud på 50 pct.

- er blevet meget mere

selvkørende på arbejdet

- passer sit arbejde til

punkt og prikke

- har købt hus sammen

med kæreste

- er stadig med i en pigeklub,

der blev startet i

botilbuddet. De mødes og

spiser hos hinanden på

skift.

Kilde: Casen er baseret på særlig inspiration fra Elmelund i Thisted: Et job- og boprojekt for unge sent udviklede. Den mørke skravering/skygge angiver, at jobcentrene ikke nødvendigvis er inddraget eller

har ansvar for disse opgaver.


62

Tabel 4.3: Ubeslutsom kvinde på 19 år

Profil Modul på mellem 12-26 uger

Fleksibelt individuelt tilrettelagt forløb.

Uddannelseserfaring

- gennemført gymnasial uddannelse

med højt karaktergennemsnit

- vil gerne i gang med universitetsuddannelse,

ved ikke hvilken,

er meget opsat på at vælge den

rigtige

Arbejdserfaring

- ingen særlige

Personlige, sociale barrierer

- stiller høje krav til sig selv

- svært ved at knytte sig til andre

og har få venner

- svært ved at håndtere krav, bliver

forvirret, føler ikke kontrol, svært

ved at træffe valg

- indesluttet, modløshed ift. at

ændre sin situation

- Føler sig presset af sine forældre,

der er akademisk uddannede,

og som presser på for at hun skal

tage uddannelse

Helbred

- været indlagt i længere periode

for anoreksi

Forudgående ledighed

- 1 års ledighed samtidig med

periode med indlæggelse

Uddannelsespakke med uddannelsesbesøg; snusepraktikker

Uddannelsespålæg til kvinden

Uddannelsessøgning og rådgivning om forskellige uddannelsesvalg

- hvordan søger man ind på en uddannelse

- rådgivning om krav til forskellige uddannelser og muligheder for

støtteordninger

Selvtillid, selvværd og evne til beslutningstagen. Fokus på

kompetencer og synliggørelse af disse

- arbejde med selvtillid, selvværd og evnen til beslutningstagen

- synliggørelse af kompetencer

Fysisk aktivitet – krop og sundhed

- arbejde med sundhed, kost og helbred

- arbejde med udholdenhed

Undersøge behov for psykologhjælp og indhente oplysninger

fra praktiserende læge

- samarbejde med socialforvaltning og praktiserende læge

Uddannelse Det videre forløb

Optagelse og start på uddannelse

- efterværn og overgang til almindelig

rådgivning på uddannelsesinstitution

Ungerådgivning i forlængelse af

studievejledning. Mulighed for

psykologstøtte 29

Kvinden flytter i forbindelse med

uddannelsesstart ind på et kollegium,

hvor der er ansat en ”social

vicevært”.

Den sociale vicevært hjælper med

personlige og sociale problemstillinger

samt med netværksskabende

aktiviteter 30

Kilde: Workshops, desk research. Den mørke skravering/skygge angiver, at jobcentrene ikke nødvendigvis er inddraget eller har ansvar for disse opgaver.

- læser samfundsvidenskabelig

universitetsuddannelse på 3. år

- bor stadig på kollegium, hvor hun

har fået tætte relationer til de andre

beboere

- arbejder stadig med at styrke sit

selvværd og evne til at træffe egne

beslutninger

- er blevet mere fri af forældrene og

deres forventninger

- benytter sig med jævne mellemrum

af psykologisk vejledning, som

er tilknyttet universitetet

29 På en af de afholdte workshops blev det diskuteret, at der er behov for at tænke i tværfaglige vejledningsteam på de lange videregående uddannelser. Disse teams kunne

inspireres af tværfaglige vejledningsteams, der allerede eksisterer på erhvervsskoler mv.

30 Et forslag der blev udviklet på workshops, idet mange unge med psykiske barrierer har brug for en særlig støtte, som kan opsøges uden for uddannelsesinstitutioner og/eller

arbejdsplads. Mulighed for at den unge hele døgnet kan komme i kontakt med en person, som har erfaringer med at hjælpe med personlige og sociale problemstillinger.


4.5 Unge med psykiske barrierer, der er på vej til at blive

klar til uddannelse og job

Unge i denne målgruppe er kendetegnet ved, at der er behov for en indsats for at

gøre den unge klar til uddannelse eller job. Målgruppen har en række barrierer,

der skal afhjælpes eller arbejdes med, før ordinær uddannelse eller beskæftigelse

kan komme på tale.

De unge er kendetegnet ved at have psykiske barrierer, som især kan omhandle:

problemer med hverdagsmestring,

koncentrationsproblemer,

adfærdsrelaterede problemstillinger,

svagt socialt netværk,

manglende evne til at fastholde arbejde eller uddannelse

manglende udredning af psykiske barrierer og evt. diagnose

misbrug, dårlig økonomi og udsat boligsituation.

Unge i denne målgruppe kan have diagnosticerede psykiske lidelser eller have

symptomer på sådanne. Symptomerne kan være af en sådan karakter, at de giver

mistanke om, at den unge på kort sigt ikke vil kunne magte job eller uddannelse,

før tilstanden er stabiliseret eller helbredt. Kendetegnende for unge i denne gruppe

er desuden også, at de oftest er uafklarede i forhold til deres fremtidsperspektiv,

hvilket betyder, at det ikke er entydigt fra starten, om den unge er motiveret for

job eller uddannelse.

Derudover kan de unge have en række supplerende barrierer ud over helbredsproblemer,

der skal afhjælpes, før de er klar til job eller uddannelse.

Denne gruppe af unge har brug for en helhedsorienteret indsats, der kan favne

bredt - dvs. en indsats, der både kan være beskæftigelses- eller uddannelsesrettet,

men derudover også omfatte træning i hverdagsmestring og erkendelse af egne

begrænsninger og hjælpe- eller støttebehov.

4.5.1 Indledende afklaring af mulige veje for den unge

I indsatsen for denne gruppe er det relevant at spænde bredt over initiativer, der

kan være med til at afgøre, om det er uddannelses- eller beskæftigelsesvejen, der

er den relevante.

Uddannelsesegnede unge under 25 år og uden forsørgerpligt skal ifølge lovgivningen

have uddannelsespålæg om at søge ind på en eller flere konkrete uddannelser

inden for en tidsfrist, som jobcentret fastsætter 31 . For unge under 30 år uden

erhvervskompetencegivende uddannelse skal jobcentret afsøge muligheden for, at

den unge kan begynde uddannelse. Der er således i lovgivningen – og også i de

fire nye ungemålgrupper – fokus på, at unge, der er uddannelsesegnede eller kan

blive uddannelsesegnede inden for en overskuelig periode, skal gå uddannelsesvejen.

For unge, hvor jobcentret skønner, at det aktuelt ikke er muligt at hjælpe den

unge til ordinær uddannelse, eller hvis den unge allerede har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, skal indsatsen målrettes ordinær beskæftigelse.

31

Det er en forudsætning, at den unge har et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen i form af SU, elevløn

el.lign.

63


4.5.2 Tidlig helbredsafklaring er afgørende for en optimal indsats

Der er i de afholdte workshops blevet peget på, at medarbejderne i jobcentrene

kan have vanskeligt ved at afgøre betydningen af de psykiske barrierer og øvrige

barrierer, som de unge kan have. Derfor er der peget på tværfaglige udredningsteams,

som kan sammensættes af forskellige fagpersoner som læger, psykiater, psykologer,

jobcentermedarbejdere med viden om psykiske barrierer, socialrådgivere

og/eller socialpædagoger. Her kan den unge blive screenet for evt. psykisk lidelse,

og der kan lægges en plan for den videre indsats i jobcentret og eventuelt behandling

32 .

For små kommuner kan det være relevant at indgå i et samarbejde om en sådan

konstruktion.

Tværfaglige indsatser

En undersøgelse fra Nordsverige peger på, at en indsats organiseret ud fra Recovery-metoden,

som tager udgangspunkt i at sætte borgeren i centrum og etablere tværfaglige teams, der samarbejder

om de problemer, der kan eksistere inden for det ungdoms- og børnepsykiatriske område

har gode resultater i forhold til at afhjælpe sociale og psykiske problemer. Denne metode er bl.a.

Odsherred Kommune inspireret af. (www.odsherred.dk/page3889.aspx ).

Der kan derudover hentes inspiration til en tværfaglig indsats i Helbredsafklarende teams, som

blandt andet Odense Kommune anvender i forhold til nydanske kvinder med diffuse helbredsproblemer.

Her består det tværfaglige team af læge, psykolog og socialfaglig leder i jobcentret,

der arbejder med helbredsafklaring og udarbejdelse af konkret handleplan for det videre forløb i

jobcentret (se www.nyidanmark.dk/da-dk/publikationer)

New Insight

En anden model, der blev præsenteret i de afholdte workshops, er et team af jobcentermedarbejdere,

der har særlig kompetence og viden om psykiske barrierer. Et

sådant team vil kunne arbejde hurtigt og effektivt med at afklare, hvilken fremadrettet

indsats de unge kan profitere mest af. Her kan det også være relevant at

tænke i samarbejde med praktiserende læger i forhold oplysninger om borgerens

helbred. Denne model vurderes både at kunne fungere i små og store kommuner.

For små kommuner kan en sådan konstruktion også tænkes udført i samarbejde

med andre jobcentre.

4.5.3 En helhedsorienteret indsats er en god start

Workshops og desk research har vist, at for unge med psykiske barrierer kan det

være særlig vigtigt, at jobcentret kan tilbyde særligt tilrettelagte vejlednings- og

afklaringsforløb, hvor der er fokus på beskæftigelses- og uddannelsesperspektiv

og samtidig fokus på at håndtere og løse den unges psykiske barrierer. Herudover

at der er mulighed for, at disse er fleksibelt og individuelt tilrettelagte og har fokus

på en helhedsorienteret indsats. Det er vigtigt, at forløbene løber over længere

periode. Her er fleksibiliteten dog også afgørende, idet nogle i målgruppen kan

have brug for kortere indsatser end andre.

32 Danske Regioner peger i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Psykiatere og Børneungdomspsykiateres

organisation og Dansk Psykologforening i et debatoplæg om psykisk sygdom og arbejdsmarkedet

(2009) på, at flere unge under 30 år kommer på førtidspension. En af deres anbefalinger til at reducere

antallet er, at psykisk sygdom bør opdages og behandles i tide, hvilket f.eks. kan gøres ved et øget samarbejde

mellem sundhedsvæsenet og beskæftigelsessektoren omkring screening for psykisk sygdom.

64


Der peges også på, at forløbene med fordel kan indeholde en række elementer

som opkvalificering og træning af faglige kvalifikationer, social træning, motion,

kost- og ernæringslære, håndtering af psykisk lidelse, coaching, vejledning og

minerydning 33 . Der kan også tænkes i anvendelse af rollemodeller, der kan være

unge med psykiske barrierer, som kan vise de unge, at det kan lade sig gøre at få

en uddannelse eller job på trods af sådanne udfordringer.

En helhedsorienteret indsats

Beskæftigelses- og/eller uddannelsesindsats,

herunder træning og opkvalificering

Sociale og personlige kompetencer, herunder

netværksdannelse

Kost- og ernæringslære, motion

Hjælp til praktiske gøremål såsom økonomi,

rengøring, indkøb, transport

Boligsituation

Behandling og håndtering af psykiske

barrierer

Baseret på workshops og desk research

65

Generelt for unge i denne målgruppe

gælder det, at indsatserne med fordel

kan spænde bredt i forhold til forskellige

aspekter i de unges liv, som har

betydning for, om de kan blive klar til

uddannelse eller job. Det betyder, at

der udover fokus på beskæftigelses-

og uddannelsesindsatser, der kan omhandle

træning i faglige kompetencer,

også skal være fokus på de unges

kompetencer til at mestre hverdagen,

sociale og personlige kompetencer og

helbred. De sidstnævnte områder vil

ofte være disse, hvor unge med psyki-

ske barrierer har de største udfordringer – og det kan netop være disse forhold, der

er afgørende for, om den unge kan blive klar til uddannelse eller job.

4.5.4 Fokus på sociale kompetencer og hverdagsmestring kan være

afgørende

Unge med psykiske barrierer, der er på vej til at blive klar til beskæftigelse eller

uddannelse, kan være kendetegnet ved, at nogle af de væsentligste barrierer er

problemer med sociale kompetencer og hverdagsmestring. Det kan være tæt forbundet

med de psykiske barrierer, som de har.

Mange psykiske lidelser, sygdomme og tilstande kan netop influere på sociale og

praktiske kompetencer, såsom:

social isolation,

udadreagerende eller indadreagerende adfærd,

indlæringsvanskeligheder, koncentrationsproblemer,

behov for særlige trygge og stabile rammer,

kommunikationsproblemer,

nedsat social funktionsevne,

svært ved at styre og overskue økonomi, svært ved at organisere hjemlige

pligter og overskue almindelige udfordringer i hverdagen.

Problemstillingerne kan være mange og variere betydeligt fra person til person.

Det er vigtigt, at jobcentermedarbejdere kan identificere, hvorvidt den unge har

problemer med at mestre disse forhold, idet de kan spille væsentligt ind på at få

den unge gjort klar til uddannelse eller job.

33

Med minerydning menes rydning af problemer knyttet til praktiske forhold såsom økonomi, lære at tage offentlig

transport, hjælp til organisering af hjemmet.


Aktiveringsprojekter for unge med psykiske barrierer kan med fordel inkludere

træning i sociale og personlige kompetencer, hverdagsmestring og indsigt i egne

begrænsninger. Eksempler på sådanne er angivet i tekstboksen. De er taget fra

konkrete aktiveringsforløb, og er alle blevet præsenteret i forbindelse med de afholdte

workshops. Forløbene består af elementer, som kan ligge i et aktiveringsforløb

i kombination med beskæftigelses- eller uddannelsesrettede elementer.

Indsats i forhold til sociale og personlige kompetencer

Hverdagsmestring: Træning af kompetencer, der kan anvendes til organisering og

planlægning i hjemmet og håndtering af praktiske hverdagsopgaver som betaling af

regninger, besøg hos tandlæge eller læge mv.

Træning i netværksdannelse. Træning af sociale kompetencer. Det kan organiseres

som holdforløb for unge, hvor der er fokus på at knytte netværk mellem deltagere

Mentalisering, der handler om at tage fat i episoder hvor de unge er kommet galt af

sted, her trænes ændring af adfærdsmønstre.

Social færdighedstræning. F.eks. opsøge virksomheder, uddannelsesinstitutioner og

derved lære at håndtere sociale fobier, angst og stress. Der kan anvendes kognitive metoder,

løsningsfokuseret coaching mv.

Sygdomshåndtering. Arbejde med den unges selvindsigt i forhold til de psykiske barrierer.

Fokus på betydningen af disse og evt. begrænsninger, som følger med.

New Insight på baggrund af lovgivning, workshops, desk research og kvalitative interview

Forløbene kan tilrettelægges på forskellige måder, f.eks. kan det foregå på værksteder,

teatre, musikrum, træningsrum eller køkkener, hvor der foregår praktisk

undervisning, men hvor der samtidig kan finde social træning og motivationsarbejde

sted (F.eks. på Træningshøjskolen Vissegård i Aalborg Kommune 34 ).

Andre steder (f.eks. i Væksthuset i København 35 ) arbejder man med træning i

sociale kompetencer og hverdagsmestring via samtaler og vejledning kombineret

med ”selv-aktivgørelse” af borgeren, som motiveres til at kontakte f.eks. behandlingssteder,

studievejledninger, arbejdspladser med støtte og rådgivning fra medarbejdere.

Herudover kombineres det med praktikforløb på arbejdspladser, så der

foregår en vekselvirkning gennem forløbet af træning af forskellige kompetencer.

Endelig kan daghøjskoler og højskoler også være en mulighed, hvor den unge kan

oparbejde sociale kompetencer. Det kræver, at opholdet i en eller anden form har

et arbejdsmarkedsperspektiv. Det kan f.eks. være afklaring af den unge eller mere

specifikt ordblindeundervisning kombineret med træning i de sociale kompetencer.

Det kræver, at jobcentrene indgår i dialog med daghøjskolerne omkring formål

og fokus i forløbet.

4.5.5 Et godt virksomhedssamarbejde skaber muligheder

I tilknytning til de bredt anlagte forløb kan der arbejdes med tiltag, som inddrager

virksomheder i afklarings- og træningsarbejdet.

Det drejer sig om at få etableret et stabilt og længerevarende samarbejde med

virksomhederne, hvor jobcentrets opgave blandt andet er at klæde virksomhederne

34 Se www.aksos.dk/vissegaard/

35 Se www.vaeksthus.dk/

66


på til at kunne håndtere mødet og interaktionen med unge med psykiske barrierer.

Dette samarbejde kan både omhandle en indsats for at få unge med psykiske barrierer

i beskæftigelse, men virksomhederne kan også anvendes som springbræt for

unge i forhold til uddannelse. Eksempler på indsatser, der inddrager virksomheder

kan ses i tekstboksen.

Indsatser der inddrager virksomheder

Særligt tilrettelagt indslusnings- og snusepraktikker. På kort tid afprøves forskellige

jobfunktioner. Samtidig sker der en vurdering af den unges behov for mentor, støtte-

/kontaktperson for at skabe tryghed for unge, der har vanskeligt ved at tackle nye sociale

relationer og omgivelser

”Hyttefade”-forløb. Særlige afdelinger på virksomheder eller hos anden aktør/ leverandør,

hvor den unge får erhvervserfaring, samtidig med at de kan få mere støtte end i

ordinære praktikforløb. Her er der mulighed for særlig indretning og særlig tilrettelæggelse

af arbejdet samt at afklare behov for mentor. (Se LG Insight (2008): ”Eksemplariske

kontakt- og aktiveringstilbud” for yderligere inspiration.

Særligt tilrettelagt praktikforløb. Kan evt. kobles med afklaringsforløb. Der skal afdækkes

behov for støtte først. Tæt opfølgning mellem praktiksted, anden aktør eller leverandør

samt jobcenter om evt. behov for løbende justeringer.

Træningsbane. Træningsforløb med screeningssamtaler og praktik/afklaring på virksomheder,

der er klædt på til at vejlede unge med psykiske barrierer og tolke forskellige

symptomer og signaler hos de unge.

Specialiseret virksomhedssamarbejde om unge med psykiske barrierer. Virksomhedscentre,

som er specialiserede i målgrupper knyttet til unge med psykiske barrierer

(f.eks. ”de stille piger” og ”de vilde drenge”). Rammer, omgangstone og øvrige forhold

på virksomheder er matchet med den unges særlige problemstillinger

Virksomhedsnetværk med fokus på uddannelse. Kurser og temadage for virksomheder

med fokus på virksomhedernes ansvar for opkvalificering, og hvordan virksomhederne

kan være springbræt for uddannelse.

New Insight

Praktikker kan antage forskellige former såsom snusepraktik, afklaringspraktik,

træningspraktik og rekrutteringspraktik. Det betyder også, at der kan være forskellige

formål med praktikkerne, og det er derfor vigtigt med klare aftaler mellem

praktiksted, den unge og jobcentret (eller evt. repræsentant fra ekstern aktør eller

leverandør) om indholdet i praktikken.

Herudover kan det nævnes, at det er muligt at arbejdsevneafklare unge med psykiske

barrierer på virksomheder. Her kan Specialisterne nævnes som eksempel på

en privat virksomhed, som afklarer arbejdsevne for personer med autisme spektrum

forstyrrelse (ASF) med interesse for it 36 .

Desk researchen har kortlagt tre eksempler på inddragelse af virksomheder i afklaring

og træning, som kan ses i tekstboksen.

36 Mere præcist er Specialisterne en erhvervsdrivende fond. Specialisterne er en særlig virksomhed, fordi deres

konsulenter alle har en autisme spektrum forstyrrelse, og der er særlige kompetencer til stede i forhold til at se

muligheder og begrænsninger på arbejdsmarkedet for borgere med en sådan forstyrrelse og vurdere betydningen

heraf. Se i øvrigt www.specialisterne.dk

67


Eksempler på inddragelse af virksomheder

Virksomhedsnetværket i Viborg afholder kurser og temadage for virksomheder. Kurserne

omfatter bl.a. det første møde med den unge og virksomhedernes muligheder for at bidrage til

den unges motivation for uddannelse. Nogle virksomheder har f.eks. hjulpet med kontakt til

uddannelsesinstitutioner via dialog med kontaktlærere og studievejledere om den unges behov.

(Discus (2009): ”Inspirationskatalog. Organiseringen af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere

med psykosociale handicap”)

Århus Kommune har arbejdet med ”hyttefade”. Her gennemgår de ledige et forløb i tre moduler:

1) Træningsforløb (fokus på mødestabilitet, helbredsmæssig afklaring, valg af branche), 2)

Uddannelsesforløb (faglig opkvalificering, arbejdspladskultur, brancherelaterede kurser mv.) og

3) Ansættelsesforløb i ”hyttefad” med kort indkøring med henblik på ansættelse. (Se Arbejdsmarkedsnetværk,

Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune (2006): ”Afslutningsrapport.

Virksomhederne som uddannelsessted – lokale hyttefade”)

Jobcenter Randers og jobcenter Gladsaxe har erfaring med virksomhedssamarbejde om unge

med psykiske barrierer. Her er bl.a. virksomheder, der har specialiseret sig i praktikker for ”de

stille piger”, som har social angst, depression og indadvendthed eller ”de vilde drenge”, hvor de

unge drenge har mulighed for opgaver, der er fysisk og praktisk krævende. (Se Discus (2009):

”Inspirationskatalog. Organiseringen af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere

med psykosociale handicap”).

New Insight på baggrund af lovgivning, workshops, desk research og kvalitative interview

4.5.6 Personlig støtte og behandling i en helhedsorienteret indsats

I forbindelse med aktivering af unge i målgruppen peger både workshops og desk

researchen på, at det er vigtigt, at der i indsatsen kobles en fast sagsbehandler fra

jobcentret eller en anden støtteperson (eksempelvis en social mentor) til den unge.

En person der følger den unge på vejen til uddannelse og job og eventuelt også

indgår i et efterværn for den unge, når vedkommende starter i job eller på uddannelse.

Dette kan være særligt afgørende for unge med psykiske barrierer, der er på

vej til at blive klar til uddannelse eller job, idet der ofte vil være mange instanser,

myndigheder og forvaltninger involveret i den samlede indsats.

Der kan være flere måder at organisere støtte og efterværn på bl.a. afhængigt af,

hvorvidt den unge er berettiget til hjælp efter Serviceloven. Det betyder, at udgiften

og organiseringen kan være forankret forskellige steder.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har iværksat et forsøgsprojekt om sociale mentorer 37 .

Formålet med projektet er at undersøge muligheder for, at ledige borgere med en

midlertidig sindslidelse kan fastholdes eller integreres på en arbejdsplads via en

social mentor. Den sociale mentor har typisk kontakt med både borgeren og arbejdspladsen

og fungerer ofte som bindeled mellem borgeren og det kommunale

system (f.eks. jobcenter og socialcenter). Mentoren fungerer som katalysator for,

at den unges hverdag fungerer.

En midtvejsevaluering af forsøget viser, at de sociale mentorer udfylder et behov i

jobcentrene, som pt. ikke dækkes af andre støtteordninger 38 . Det skyldes, at de

eksisterende ordninger for personlig assistance (lov om kompensation til handicappede

i erhverv) samt mentorordningen i LAB-loven primært støtter borgere på

37

Forsøget er etableret i samarbejde med Discus, Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere

samt jobcentrene i Herlev, Odense og Viborg

38 Discus (2008): ”Midtvejsevaluering: Forsøgsprojekt for sociale mentorer”

68


arbejdspladsen, mens støtte- og kontaktpersonsordninger (Serviceloven) har fokus

på støtte i et bredere perspektiv. Der eksisterer altså et behov for en mentor, der

kan gå på tværs af beskæftigelse og praktiske og sociale problemstillinger.

Supplerende indsatser og støtteordninger

Personlig hjælper. Hjælp til hverdagsmestring: personlig hjælp og pleje, støtte til nødvendige

opgaver praktiske opgaver i hjemmet. (Serviceloven)

Støtte-/kontaktperson. Hjælpe med at skabe sociale kontakter, give råd og vejledning

om problemfyldte situationer, skabe overskuelighed over eget liv og udvikling mv.

(bl.a. Serviceloven, men kan også tilbydes i nogle aktiveringsprojekter)

Fast tilknyttet sagsbehandler i jobcentret

Social mentor målrettet unge med psykiske barrierer. Kan eks. identificere behov for

transportgodtgørelse på forskud, håndtere praktiske og sociale problemstillinger, håndtere

kommunale systembarrierer ift. lovgivninger, forvaltningsgrænser mv.

Fysisk træning, kost og ernæringslære. Kan ligge som tilbudsmoduler i et aktiveringsprojekt.

Bostøtte, der kommer i hjemmet eller socialpædagogisk/socialpsykiatrisk botilbud

Psykologisk støtte og behandling, varetages af behandlingssystemet

Misbrugsbehandling, varetages af behandlingssystemet

New Insight på baggrund af lovgivning, workshops, desk research og kvalitative interview

Som det fremgår af tekstboksen, kan en indsats også omfatte behandling og

bostøtte eller -tilbud. Det er naturligvis ikke alle unge, der har behov for sådan en

indsats, men i denne målgruppe vil det være relevant for nogle. Nogle jobcentre

udbyder forløb, der kombinerer en beskæftigelses- og/eller uddannelsesrettet indsats

med en social indsats samt botilbud. Her kan bl.a. nævnes Træningshøjskolen

fra Aalborg samt Elmelund i Thisted 39 .

Det afgørende for indsatsen overfor de unge er, at de tilbud, som de unge stilles

over for i beskæftigelsessystemet, inkorporerer nogle af disse elementer i aktiveringsforløbene,

mens andre elementer vil skulle foregå som supplerende indsatser,

som så skal koordineres med relevante myndigheder, lovgivninger mv.

Elementer fremhævet af jobcentre

Forløb med udgangspunkt i de unges drømme og ønsker om forandring.

Tværfaglige miljøer der kan rumme de unge.

Forløb der kombinerer terapeutisk samtale, social træning og behandling.

Forløb der tager særlige hensyn til den unges behov.

Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner

39 Se www.elmelund-jbf.dk, der er et bo og jobprojekt for sent udviklede unge.

69


4.6 Tilbudsvifte til unge der er på vej til at blive klar til uddannelse

eller job

Her præsenteres den udviklede tilbudsvifte til unge, der er klar til uddannelse eller

job. Den bygger på de anbefalinger og gode eksempler, der er fremkommet via

workshops, desk research samt lovgivningen. Tilbudsviften rummer elementer i

relation til beskæftigelse, uddannelse, opkvalificering og erhvervelse af sociale,

faglige og personlige kompetencer, hverdagsmestring, behandlingsindsatser. Desuden

omfatter tilbudsviften også udfordringer knyttet til koordinering af indsatser

målrettet denne målgruppe.

Denne tilbudsvifte har særlig fokus på initiativer, der kan træne de unges faglige,

sociale, personlige og praktiske kompetencer og forbedre deres helbred. Udover

fokus på træning og håndteringen af egne psykiske barrierer har tilbudsviften også

fokus på initiativer rettet mod samarbejde med virksomheder om tilrettelæggelse

af forløb samt oplysning til virksomhederne i forhold til at arbejde med unge med

psykiske barrierer. Tilbudsviften er opdelt i tilbud, der retter sig mod job og dernæst

tilbud der retter sig mod uddannelse.

Unge med psykiske barrierer på vej mod beskæftigelse

Indsatser for unge der er på vej til at blive klar

Typer af

indsatser

Beskæftigelsesindsats

Unge der er ”på vej til at blive klar til job”

Ofte brug af kombinationsforløb.

Særligt tilrettelagt vejlednings- og afklaringsforløb, hvor der er fokus på

beskæftigelsesperspektiv og hjælp af den unges psykiske barrierer. Skal

kunne rumme individuelle forskelligheder.

Særligt tilrettelagt indslusnings- og ”snusepraktikker” hvor der på kort

tid afprøves forskellige jobfunktioner. Vurder behov for mentor, støttekontaktperson

ift. at sikre tryghed for unge, der har vanskeligt ved at tackle nye

sociale relationer og omgivelser.

”Hyttefade-forløb”. Særlige afdelinger på virksomheder eller hos anden

aktør/leverandør, hvor den unge får erhvervserfaring, samtidig med at de

kan få mere støtte end i ordinære praktikforløb. F.eks. særlig indretning,

særlig tilrettelæggelse af arbejdet, særlig støjreduktion mv. Her kan også ske

afklaring af behov for mentorfunktion.

Særligt tilrettelagte praktikforløb, der kan kobles med afklaringsforløb.

Der skal afdækkes evt. særlige støttebehov først. Tæt opfølgning mellem

praktiksted, evt. anden aktør/leverandør og jobcenter i forhold til evt. behov

for justering undervejs i forløbet.

Træningsbaner - træningsforløb med screeningssamtaler og prak-


tik/afklaring på arbejdspladser, der er klædt på til at guide unge med psykiske

barrierer og tolke forskellige symptomer og signaler.

Specialiseret virksomhedssamarbejde om unge med psykiske vanskeligheder.

Virksomhedscentre som er specialiserede i undergrupper af unge

med psykiske barrierer. Rammer, omgangstone og øvrige forhold på virksomhederne

er matchet med den unges særlige problemstillinger og derved

afstemt hinanden.

Løntilskudsordninger – evt. kombineret med praktik.

Et bredt sammensat forløb med elementer der kombinerer beskæftigelsesog

uddannelsesrettede aktiviteter med social træning, motion, kost- og ernæringslære,

mestring af psykisk barriere, coaching, vejledning mv. Fleksibel

sammensætning, der er afstemt efter den unge – også fra dag til dag.

Coachingforløb hvor den unge med psykiske barrierer lærer om handlemuligheder

og evner.

Tværfagligt udredningsteam – screening for psykisk lidelse og videre plan

for indsats. Behov for forskellige fagligheder, ex. læger, psykiater, psykolog,

jobcentermedarbejdere med særlig viden om psykiske barrierer, socialrådgiver,

socialpædagoger.

Arbejdsevnevurdering. Udarbejdelse af ressourceprofil. Der kan være

behov for tværfagligt samarbejde i forbindelse med vurdering af arbejdsevne

70


Indsats rettet

mod sociale

kompetencer

Indsats ift.

økonomi,

bolig og

praktiske

gøremål

Behandlingsindsats

og det fremtidige perspektiv. Evt. behov for at det er jobcentermedarbejdere,

der er specialiserede i psykiske barrierer.

Fast kontaktperson/sagsbehandler i jobcentret, så der sikres stabilitet og

tryghed i sagsbehandlingen for den unge.

Hverdagsmestring koblet med social træning og håndtering af psykiske

barrierer.

Træning i netværksdannelse. Unge med psykiske barrierer kan have brug

for hjælp til netværksopbygning. Kan være et integreret element i en beskæftigelses-

eller uddannelsesrettet foranstaltning.

Mentalisering - handler om at tage fat i episoder, hvor de unge er kommet

galt af sted og arbejde med ændring af mønstre i adfærd.

Kombinationsforløb mellem terapeutisk samtale, social træning og behandling

– der skal gives plads til, at det foregår i et tempo, der er afstemt

den enkelte unge med psykiske barrierer. Eksempelvis i form af et ”rødt

kort”, som den unge kan anvende, når den sociale træning ikke længere kan

overskues af den unge.

Personlig hjælper (hjælp til hverdagsmestring: personlig hjælp og pleje,

støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet mv.), Serviceloven

Støtte-/kontaktperson (som kan hjælpe med at skabe sociale kontakter,

give råd og vejledning om problemfyldte situationer, skabe overskuelighed

over eget liv og udvikling mv.)

Social mentor målrettet unge med psykiske barrierer. (Kan identificere

behov for f.eks. transportgodtgørelse på forskud, håndtere praktiske og sociale

problemstillinger, håndtere kommunale systembarrierer ift. lovgivninger,

forvaltningsgrænser mv.)

Bostøtte, der kommer i hjemmet eller socialpædagogisk eller socialpsykiatrisk

botilbud

Fysisk træning, kost og ernæringslære koblet med en uddannelses- eller

beskæftigelsesrettet indsats

Psykologisk støtte og behandling

Parallelforløb - misbrugsafvænning og en beskæftigelsesrettet indsats

Overgangstilbud mellem behandling og aktiveringstilbud rettet mod job eller

uddannelse

Lægelig/psykologisk udredning

Kan kobles til en socialpædagogisk vurdering samt jobcentervurdering. Der

skal kunne udfærdiges en fælles handlingsplan for det videre forløb for den

unge, der kobler behandlingsbehov, behov for socialpædagogisk støtte samt

aktiveringsplan rettet mod job eller uddannelse.

Øvrigt Helhedsorienteret indsats, der tager hånd om flere barrierer samtidig.

Tværfagligt samarbejde omkring udredning og indsats.

Organisering skal understøtte koordineringsbehov mellem forvaltninger.

F.eks. nedsætte parallelgruppe med jobcentermedarbejdere fysisk placeret i

Socialforvaltningen. Er relevant for indsatsen for unge med psykiske barrierer,

som kun kan profitere af en beskæftigelsesrettet indsats, hvis den suppleres

med foranstaltninger under Serviceloven

Evt. uddannelse af mentorer, støtte/kontaktpersoner, personlige assistent

til borgere med psykiske barrierer

Sikre viden i jobcentrene om psykiske lidelser, symptomer og sygdomsforløb

Unge med psykiske barrierer på vej mod uddannelse

Indsatser for unge der er på vej til at blive klar

Typer af

indsatser

Uddannelsesindsats

Unge der er ”på vej til at blive klar til uddannelse”

Ofte brug af kombinationsforløb. Sigtet er, at den unge bliver klar inden for 1-3 år. Evt. ikkekompetencegivende

uddannelse

Opkvalificering og træning af personlige, faglige og sociale kompetencer.

Tilrettelægges så der er fokus på såvel beskæftigelses/-


uddannelsesperspektiv kombineret med helbred. Fokus på håndtering af

psykiske barrierer i et beskæftigelsesperspektiv

Rollemodeller Unge med psykiske barrierer, som kan vise, at det kan lade

sig gøre at få uddannelse, selvom man har psykiske barrierer

Virksomhedsnetværk med fokus på uddannelse. Der afholdes kurser og

71


Indsats rettet

mod sociale

kompetencer

Indsats ift.

økonomi,

bolig og

praktiske

gøremål

Behandlingsindsats

temadage for virksomheder, hvor der er fokus på virksomhedernes ansvar

ift. opkvalificering, og hvordan virksomheder kan være springbræt for at

komme i uddannelse. Virksomhederne skal støtte de unge i at finde en uddannelsesmotivation.

Særlige motivationsforløb for unge med psykiske barrierer. Tværfagligt

sammensat personale der skal have særlig viden om unge med psykiske

barrierer og kan tage hensyn til de unges særlige behov. Herunder arbejde

med den unges selvforståelse af egne evner og kompetencer

STU/EGU

Produktionsskole

Højskole med men afklaring eller/og beskæftigelsesrettet mål

Voksenlærlingeordning for unge, der er fyldt 25 år

Hverdagsmestring koblet med social træning og håndtering af psykiske

barrierer

Træning i netværksdannelse. Unge med psykiske barrierer kan være socialt

isolerede og kan have brug for hjælp til netværksopbygning. Kan være et

integreret element i en beskæftigelses- eller uddannelsesrettet foranstaltning

Mentalisering: handler om at tage fat i episoder, hvor de unge er kommet

galt af sted og arbejde med ændring af mønstre i adfærd.

Kombinationsforløb mellem terapeutisk samtale, social træning og behandling

– der skal gives plads til, at det foregår i et tempo, der er afstemt

den enkelte unge med psykiske barrierer. F.eks. i form af et ”rødt kort”, som

den unge kan anvende, når vedkommende trænger til en pause.

Personlig hjælper Hjælp til hverdagsmestring: personlig hjælp og pleje,

støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet mv. under Serviceloven

Støtte-/kontaktperson som kan hjælpe med at skabe sociale kontakter,

give råd og vejledning, bidrage til at skabe overskuelighed over den unges

liv og udvikling mv.

Social mentor målrettet unge med psykosociale barrierer. (Kan identificere

behov for f.eks. transportgodtgørelse, håndtere praktiske og sociale problemstillinger,

håndtere kommunale systembarrierer forbundet med lovgivninger,

forvaltningsgrænser mv.)

Bostøtte, der kommer i hjemmet eller socialpædagogisk eller socialpsykiatrisk

botilbud

Fysisk træning, kost og ernæringslære koblet med en uddannelses- eller

beskæftigelsesrettet indsats

Psykologisk støtte og behandling

Parallelforløb med misbrugsafvænning og en beskæftigelsesrettet indsats

Overgangstilbud mellem behandling og aktiveringstilbud rettet mod job eller

uddannelse

Lægelig/psykologisk udredning.

Kan kobles til en socialpædagogisk vurdering samt jobcentervurdering. Der

skal kunne udfærdiges en fælles handlingsplan for det videre forløb for den

unge, der kobler behandlingsbehov, behov for socialpædagogisk støtte samt

aktiveringsplan rettet mod job eller uddannelse.

Øvrigt Helhedsorienteret indsats, der tager hånd om flere barrierer samtidig.

Tværfagligt samarbejde omkring udredning og indsats.

Organisering i kommunalt regi skal understøtte koordineringsbehov

mellem forvaltninger. F.eks. nedsætte ”Parallelgruppe”, som kan bestå af

jobcentermedarbejdere, der er fysisk placeret i Socialforvaltningen. Er relevant

for unge med psykiske barrierer, som kun kan profitere af en beskæftigelsesrettet

indsats, hvis den suppleres med Servicelov-foranstaltning.

Evt. uddannelse af mentorer, støtte/kontaktpersoner, personlige assistenter

mv. til borgere med psykosociale barrierer

Sikre viden i jobcentrene om psykiske barrierer, lidelser, symptomer og

sygdomsforløb

72


4.7 Tre cases med indsatser for unge med psykiske barrierer,

der er på vej til at blive klar til uddannelse eller job

I det følgende præsenteres tre cases. En case beskriver en ung i målgruppen og de

problemstillinger, som den unge har. Derudover omfatter casen beskrivelse af en

god indsats for den pågældende unge.

Casene er konstrueret ud fra dels desk research dels konkrete historier, som er

blevet præsenteret på workshops eller i interview. Beskrivelserne af de unge er

blevet verificeret via workshops for at sikre, at de beskrevne profiler er genkendelige.

Derudover har deltagerne arbejdet med indsatser i de afholdte workshops.

Den endelige beskrivelse er et resultat af de afholdte workshops, desk research og

en efterfølgende bearbejdning af New Insight.

73


74

Tabel 4.4: 21-årig mand med mistanke om ADHD og OCD

Profil 3 mdr. modul 3 mdr. modul 1 års modul Start på

uddannelse

Arbejdserfaring

- kortvarige ansættelser inden for servicebranchen

Uddannelseserfaring

- afsluttet folkeskole

- hans drøm er at blive uddannet kok men han

ved ikke helt, hvordan uddannelse og arbejdsindhold

er.

Helbred

- jobcenter har mistanke om OCD og ADHD

- lider af tvangstanker og tvangshandlinger

- har haft flere panikangstanfald. Panisk bange

for bakterier

- har begrænset viden og erkendelse af, hvad

hans tvangstanker og -handlinger betyder for

ham

- ingen medicinering da han ikke har kontakt til

læge

Personlige og sociale barrierer

- svært ved at være sammen med andre mennesker,

- magter ikke at handle ind mv. da der er mange

mennesker i et supermarked, hvilket gør ham

angst for mange bakterier

Forudgående ledighed

2 år

Relationsopbygning

- individuelt samtaleforløb,

hvor der opbygges

kontakt og

tillid

Tværfagligt udredningsteam

bestående

af læge, psykiater,

psykolog, jobcentermedarbejder

og socialpædagog

Kompetenceafklaring og –

opbygning

- Snusepraktik i en kantine

- Træningsbane. Træningsforløb

med screeningssamtaler

og afklaringspraktik på

virksomhed, der er klædt på

til at guide unge med psykiske

problemer. Afprøve

andre områder end køkken

og kantine

- Afklaringspraktik på virksomhed,

hvor fokus er på at

støtte motivation for uddannelse

Start på

erhvervsuddannelse

med mentorstøtte

Det videre forløb

- har gennemført uddannelse

og søger job

- anfald med panikangst er

ophørt, men er stadig i behandling

for tvangstanker og

–handlinger

- kommer jævnligt på værested

for unge med psykiske

barrierer. Giver selvindsigt

og hjælp til at anerkende sig

selv

- Korte opkvalificerende

kurser

Hverdagsmestring og social træning

- hjælp til praktiske forhold såsom indkøb, organisering af hjemmet

- træning i relationsdannelse, arbejde med selvindsigt og selvværd

Fast støttekontaktperson eller social mentor

- fast tilknyttet person der følger ham gennem forløbet og fungerer som sparringspartner

Fast tilknyttet sagsbehandler i jobcentret

- følger ham fra start til slut

- fungerer som tovholder i forhold til koordinering af indsatsen

- følger hans udvikling og fremhæver konstant de positive fremskridt, der langsomt opbygges gennem forløbet

Behandling terapi for tvangshandlinger og angst hos psykolog, behandling hos psykiater med evt. medicinering og stabilisering

heraf

Kilde: New Insight. Den mørke skravering/skygge angiver, at jobcentrene ikke nødvendigvis er inddraget eller har ansvar for disse opgaver.


75

Tabel 4.5: 25-årig mand med mistanke om Autisme spektrum forstyrrelse

Profil 7 måneders

modul

Arbejdserfaring

- 7 ufaglærte jobs bag sig

- dårlig erfaring med rutinearbejde

Uddannelse

- Gennemført 1-årig HG-uddannelse

- fem afbrudte uddannelsesforløb

(både ungdoms- og erhvervsuddannelser)

Helbredsproblemer

- mistanke om Autisme Spektrum

Forstyrrelse

- ofte sygefravær grundet stresspåvirkning

- lyde irriterer og distraherer

Personlige og sociale problemer

- behov for at sidde med front mod

døren i rum

- perfektionist, bliver ofte stresset af

egne høje krav

- mister koncentration ved ydre påvirkninger

- svært ved at lære andre at kende og

føler sig ikke som del af et fællesskab

- føler sjældent sympati

- virker irritabel

- svært ved praktiske opgaver i hjemmet

- bor rundt omkring hos familie eller

på gaden

Hjælp til boligsituation

- Finde passende

bolig

- Bostøtte i hjemmetHverdagsmestring

- hjælp til dagligdags

gøremål:

indkøb, bank,

madlavning,

tøjvask, rengøring,

transport

- afdække behov

for personlig

hjælper eller

støtte-

/kontaktperson

efter Serviceloven

1 måneds modul 5 måneders modul Ansættelsesforløb og fremtid

Forberedelse til arbejdsevneafklaring

- formøde, hvor det

afklares om arbejdsevneafklaringssted

er det

rigtige valg

- deltagelse af jobcenter,

familiemedlemmer

og arbejdsevneafklaringssted

Arbejdsevneafklaring

- alle arbejdsopgaver i virksomheden

afprøves

- arbejdspladsen er indrettet med

hensyntagen til den enkeltes behov for

struktur, forudsigelighed og arbejdsrytme

- afdækning af styrker og svagheder

indenfor tre opgaveområder

- træning af mødestabilitet

- afklaring af sociale kompetencer

- samtaler, undervisning og vejledning

om handicappets betydning, symptommønster

mv., så den enkelte opnår

egen indsigt i dette

- læring om strategier i hverdagen med

henblik på ”hjælp-til-selvhjælp”

- ekstern virksomhedspraktik, hvor der

vurderes på evnen til at begå sig under

nye rammer og blandt ukendte medarbejdere

- udarbejdelse af ressourceprofil

Fleksjob på 24 timer ugentligt hvor hans særlige

faglige evner udnyttes (evnen til at skabe struktur

og overblik i indviklede systemer, god til at organisere,

planlægge og strukturere arbejdsopgaver.)

I beskæftigelse på 2. år

Pædagogisk konsulent

- i starten af ansættelsesforholdet holdes møder

hver 14. dag. Her tales om håndtering af overgang

til arbejdet. Behov for hjælp til at få arbejde

og fritid til at hænge bedre sammen, behov for

hjælp til konkrete problemer, f.eks. møder med

kommunen el. lign.

- denne hjælp fortsætter i månedlige samtaler

- pædagogisk konsulent er ansat på virksomheden,

og det er virksomheden selv, der afholder

udgifterne.

Sociale relationer

Har til tider behov for pauser alene.

Har stabilt forhold til forældre

Behov for permanent hjælp til at strukturere fritid, varetage praktiske gøremål, overkomme offentlig transport mv. Tilknytning af støtte-

/kontaktperson og personlig hjælper efter Serviceloven

Afklaring af

uddannelses- og

beskæftigelsesmål

- afklaring af

mulighed uddannelse

- afklaring af

jobområder der

sigtes efter

Kilde: Casen er inspireret af Specialisterne samt desk research. Den mørke skravering/skygge angiver, at jobcentrene ikke nødvendigvis er inddraget eller har ansvar for disse opgaver.


76

Tabel 4.6: Kvinde på 20 år med angst og depression

Profil 1 års modul 1 års modul Genopstart på uddannelse og fremtiden

Arbejdserfaring

- ingen

Uddannelseserfaring

- matematisk studentereksamen

- påbegyndt universitetsstudium, været i gang i 2 år,

dumpet flere kurser

Helbred

- depression og panikangst

- føler sig forfulgt

- dagligt alkoholmisbrug (brugt som virkelighedsfortrængning)

Personlige og sociale barrierer

- meget lavt selvværd

- mobbet systematisk gennem folkeskolen

- isoleret tilværelse

- trives ikke i gruppearbejde

Forudgående ledighed

- ingen, men ½ års sygdomsperiode

Forløb med fokus på personlig udvikling kombineret

med støttebolig

- opbygning af selvtillid og selvværd

- motivationsarbejde, opbygge positive forventninger

- arbejde med selvindsigt

- fast kontaktperson gennem hele forløbet

- netværksskabelse

- deltage i praktiske forløb på værksteder, musikrum,

-motion

Behandling for depression

- praktiserende læge

- medicinsk behandling

Alkoholafvænning

- udelukkende med støtte fra venner kombineret

med viljestyrke

Dag- og aftenhøjskole

- stabilisering af

personlig udvikling

- 1 års frirum, hvor

interesse for musik

dyrkes

Genoptog studier på universitet

- gennemførte bachelor samt kandidatgrad

- i gang med 3-årigt forskerforløb

Ude af misbrug

- har ingen problemer med alkohol

Sociale relationer

Har kæreste og har opbygget tætte venskaber

med veninder. Har sociale relationer med

kolleger.

Kilde: Casen er inspireret fra Træningshøjskolen I Aalborg, workshops og desk research. Den mørke skravering/skygge angiver, at jobcentrene ikke nødvendigvis er inddraget eller har ansvar for disse

opgaver.


4.8 Unge med psykiske barrierer, der ikke er klar til uddannelse

eller job

Den tredje målgruppe er unge med psykiske barrierer, som er længst væk fra job

og uddannelse. Målgruppen er kendetegnet ved, at de har markante barrierer, der

nu og måske også på længere sigt hindrer dem i at komme i uddannelse eller job.

Beskæftigelses- eller uddannelsesperspektivet vil typisk have et flerårigt sigte, og

for nogle af de unge i denne gruppe kan førtidspensionering være en løsning. Beskæftigelse

på særlige vilkår kan også være et muligt udfald for dem.

De unge er kendetegnet ved at have flere af følgende barrierer:

Markante psykiske barrierer (diagnosticerede som ikke-diagnosticerede)

Behov for længerevarende behandlingsforløb eller behandling med jævne

mellemrum. Kan omfatte indlæggelser.

Indsatsen kan typisk ikke målrettes beskæftigelse eller uddannelse i første

omgang

Behov for behandlingsmæssig og social stabilisering

Forskellige helbredsmæssige problemer

Markante sociale og personlige barrierer

Faglige barrierer

Økonomiske og boligmæssige problemer

Misbrug og kriminalitet

4.8.1 Afklaring af job- og uddannelsesperspektivet for den unge

Indsatsen for denne målgruppe vil typisk omfatte en afklaring af, om der er et arbejdsmarkedsperspektiv,

et uddannelsesperspektiv, eller om der skal sigtes mod

en førtidspension. I den forbindelse vil afklaring af den unges helbred være væsentlig,

og det skal også vurderes, om helbredsproblemerne er varige eller af midlertidig

karakter.

Det er værd at gøre opmærksom på, at jobcentrene i forbindelse med tilkendelse

af førtidspension har mulighed for at beslutte, at sagen skal genoptages på et senere

tidspunkt. Denne mulighed eksisterer i LAB-lovens kapitel 12, § 20 stk. 1 og 2.

Muligheden kan anvendes, hvis der er tvivl om den unges arbejdsevne på længere

sigt. Det kan være relevant i forhold til unge med psykiske barrierer, idet der vil

være tilfælde, hvor det ikke kan afgøres med sikkerhed, om de unges barrierer er

af permanent karakter.

4.8.2 En opsøgende indsats er første skridt

En udfordring i forhold til denne målgruppe er, at det kan tage tid at få etableret

en stabil kontakt til dem. Det er en forudsætning for, at et helbreds- og arbejdsevneafklarende

forløb kan iværksættes. Derfor vil en vellykket indsats ofte også

omfatte opsøgende arbejde.

Det er en udfordring, da det kan være ressourcekrævende for jobcentret – i forhold

til både økonomi og mandskab. Derudover er det ikke alle jobcentre, der opfatter

det som deres opgave. Det betyder, at der ledelsesmæssigt skal træffes beslutning

om at prioritere og tildele ressourcer til denne opgave, hvis den skal foregå i jobcenterregi.

Sådanne opgaver kan eventuelt afprøves i udviklings- og forsøgsprojekter.

77


Der er forskellige erfaringer med at få unge til at møde op til indsatser. Nogle jobcentre

støtter sig op ad økonomiske incitamenter ved at fratage unge kontanthjælp

i en given periode, hvis de ikke møder op, hvilket jobcentrene har lovhjemmel til.

Andre jobcentre anlægger en mere omsorgspræget tilgang, hvor fokus er på at

etablere relationer baseret på tillid, som kan være afgørende for, om den unge

møder op eller ej.

I de afholdte workshops blev der nævnt eksempler på anvendelse af begge tilgange,

men at konsekvenserne ved at fratage kontanthjælpen i en periode – særligt i

forhold til unge med psykiske barrierer – skal gennemtænkes grundigt. De unges

ustabile fremmøde eller fravær skyldes ofte, at de ikke magter at holde en stabil

kontakt til jobcentret og øvrige myndigheder, selvom de ønsker at ændre på deres

situation.

En opsøgende indsats kan tilrettelægges på forskellig vis. Det kan omhandle:

Opsøgning på den unges bopæl

Sms-kontakt eller opringninger til den unge

Opsøgning på forskellige væresteder

Kontakt til psykiatriske hospitaler

Opsøgende gadearbejde i socialt belastede boligområder

Tanken bag det opsøgende arbejde er, at den unge skal opleve, at der er nogle, der

bekymrer sig om, hvorvidt vedkommende møder op – og at der er nogle, der gerne

vil hjælpe til med at få ændret den situation, som de unge befinder sig i. Det er

en opgave, som jobcentret selv kan stå for, eller den kan inkluderes i forløb, som

jobcentret køber hos anden aktør eller leverandør. Den kan derudover også forestås

af socialforvaltningen.

Eksempler på opsøgende arbejde

I Odense Kommune afprøves en fremskudt ambulant sagsbehandlerenhed, hvor en psykolog

opsøger varmestuer og væresteder. Projektet er støttet af Servicestyrelsen, se Fælles Ansvar 2,

www.faii.dk

Haderslev Kommune har erfaring med udstationering af beskæftigelsessagsbehandler og jobkonsulent

fra jobcentret på det psykiatriske hospital. Det er med til at sikre en beskæftigelsesrettet

opfølgning under indlæggelsen og sikre, at den pågældende kontanthjælps- eller sygedagpengemodtager

forberedes til en evt. indsats, der forventes iværksat efter udskrivning.

For uddybning af dette se Discus (2009): ”Inspirationskatalog. Organiseringen af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere

med psykosociale handicap”.

4.8.3 Relationsdannelse og stabilisering af situationen

Når kontakten er opnået, er det næste skridt at få opbygget tillid mellem den unge

og den medarbejder, der varetager indsatsen. Det kan tage tid, da tillid ikke altid

blot opnås via få samtaler, men også kan bero på, at den unge skal opleve at blive

vist tillid – f.eks. ved at medarbejderen fastholder kontakten til den unge, selv hvis

den unge udebliver.

Unge i målgruppen kan have oplevet en række svigt gennem livet – fra familie,

venner, skole og sociale institutioner. Det kan betyde, at det kan tage tid at komme

tæt på den unge og få skabt grundlag for at igangsætte et forløb, der kræver

dagligt fremmøde.

78


Et vigtigt element er at få stabiliseret den unge – ofte på flere fronter, dvs. i forhold

til behandling, socialt, boligmæssigt og økonomisk. Disse indsatser kan være

en kombination af en socialpædagogisk indsats, behandlingsindsats og en beskæftigelsespædagogisk

indsats afhængigt af den unges situation.

I de afholdte workshops blev det beskrevet, at den første del af samarbejdet med

de unge i høj grad handler om at få skabt ro og stabilitet, så de unge kan komme

af med stresssymptomer forårsaget af de mange problemer, som de typisk har.

Indsatser i form af hverdagsmestring er særlig relevante, idet disse indsatser hjælper

med at rydde barrierer knyttet til økonomi, bolig og praktiske forhold af vejen,

så den unge kan få ro til at fokusere på en fremadrettet beskæftigelses- eller uddannelsesafklarende

indsats samt fokusere på at få stabiliseret helbredet.

Deltagerne på de afholdte workshops vurderede det som betydningsfuldt, at de

unge tilknyttes en fast sagsbehandler i jobcentret, som står for samarbejdet med

andre instanser og ordninger som psykiatrisk rådgivning, supplerende hjælpeforanstaltninger,

kontakt til socialforvaltning mv. Alternativt kan de unge have en

fast tilknyttet medarbejder fra et eventuelt aktiveringstilbud, hvis den unge er tilknyttet

det. Det afgørende er, at den unge kun skal forholde sig til én person, som

så bliver det koordinerende led i forhold til andre indsatser.

Eksempler på fast kontaktperson

Hånd i hånd – medarbejder. Haderslev Kommune har etableret en ordning med en

hånd i hånd medarbejder, der hjælper borgeren med at få afleveret vigtig dokumentation,

rettidigt fremmøde mv., så borger f.eks. ikke mister sin ydelse.

Fast tilknyttet sagsbehandler. Jobcenter Randers har etableret en ordning, hvor borgere

i matchgruppe 4 og 5, der ikke umiddelbart kan aktiveres, får tilknyttet en fast kontaktperson

i sagsbehandlingen. Denne person visiterer i samarbejde med Psykiatrirådgivningen

borgeren til supplerende hjælpeforanstaltninger og vurderer, hvilke aktiveringstilbud

der evt. kan komme på tale

(Se Discus (2009):”Inspirationskatalog. Organiseringen af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale

handicap”).

Udover en fast kontaktperson kan ordninger med en personlig hjælper eller en

støtte-/kontaktperson (begge Serviceloven) også være en mulighed for at sikre en

stabil voksenkontakt til den unge. Når den unge er stabiliseret på forskellige områder,

kan der igangsættes beskæftigelsesorienterede afklaringsindsatser.

4.8.4 Helbreds- og arbejdsevneafklaring er nødvendig

For at kunne afklare den unges fremtidige forsørgelsesgrundlag er det ofte nødvendigt,

at der sker en helbreds- og arbejdsevneafklaring. Her kan der være behov

for en decideret lægelig udredning af den unge, men også en konkret arbejdsevnevurdering

med arbejdsprøvning.

I de afholdte workshops blev der peget på, at et første skridt i afklaringsarbejdet

kan være en tværfaglig udredning for at etablere en handleplan for den unge. Planen

skal afdække den unges behandlingsbehov, behov for socialpædagogisk støtte

samt indeholde en aktiveringsplan i forhold til job eller uddannelse, hvis dette

perspektiv er inden for rækkevidde for den unge eller alternativt arbejdsevnevurdering

og arbejdsprøvning, hvis det vurderes at kunne gennemføres. Relevante

fagpersoner i en tværfaglig udredning kan være læger, socialpædagoger, psykolo-

79


ger eller psykiatere samt jobcentermedarbejdere med særlig viden om målgruppen.

De unge kan også arbejdsevneafklares uden forudgående tværfaglig udredning. En

arbejdsevnevurdering skal foretages, hvis der er tvivl om arbejdsevnen, og en

vurdering er påkrævet i lovgivningen, hvis den unge skal indstilles til fleksjob,

revalidering eller førtidspension. I en arbejdsevneafklaring vil der ofte være mulighed

for at benytte tilbud som personlig coaching, træning, stress- og smertehåndtering,

jobvejledning, psykologiske samtaler, fysioterapeutiske undersøgelser

mv.

4.8.5 Progression med længerevarende og helhedsorienterede forløb

I definitionen af målgruppen er det angivet, at vejen til job eller uddannelse vil

være lang. Der er derfor behov for at tænke i indsatser, der kan skabe progression

for den unge over tid. Tid er i sig selv ikke tilstrækkeligt for, at den unge kommer

tættere på job eller uddannelse.

Det er afgørende, at der i indsatsen arbejdes med en kombination af et beskæftigelsespædagogisk,

socialpædagogisk samt behandlingsmæssigt sigte. Og at der i

indsatsen er klarhed over, hvad en given indsats skal føre til, hvor lang tid det påregnes

at gennemføre indsatsen – og derudover at stille klare mål og delmål op for

forløbet. De afholdte workshops viste, at det er vigtigt ikke kun af hensyn til jobcentret,

men også for den unge – så det står klart, hvad der arbejdes i retning af.

En anden konklusion fra de afholdte

workshops relateret til denne

målgruppe er tilbud, der rummer

en række forskellige elementer

– som kan sammensættes fleksibelt

og er individuelt afstemt

efter den enkelte unge. Til en

workshop blev der talt om behovet

for ”et stort hus” med indsatser i

form af motivationsfremme, afklaring

af egne evner og kompetencer,

hverdagsmestring og ”minerydning”,

psykologisk rådgivning,

håndtering og accept af psykisk

barriere, kost, motion og ernæringslære

samt træning af såvel

personlige, faglige og sociale

Jobcentrenes peger på disse effektfulde

elementer

Individuelle tilbud tilpasset den enkelte

Institutioner og aktører med viden om målgruppen

(f.eks. specialskoler for borgere med

psykiske sårbarheder eller sindslidelser)

Anvendelse af bostøtte

Afklaring helbredsmæssigt og arbejdsmæssigt

Brug af social mentor (fast mødetid og hotline)

Projekt med fokus på at få klarlagt de psykiske

barrierer

Tager hensyn til den unges særlige behov

Survey blandt jobcentre i de to beskæftigelsesregioner

kompetencer. Tanken er, at den unge kan have behov for forskellige indsatser med

varierende styrke alt efter, hvilken tilstand den unge er i – og at dette kan ændre

sig inden for en kort tidshorisont for nogle.

4.8.6 Øvrige barrierer kan fjerne fokus fra job og uddannelse

Blandt unge, som ikke er klar til job eller uddannelse, kan der også eksistere øvrige

væsentlige barrierer, som er nødvendige at håndtere i eller parallelt med beskæftigelsesindsatsen,

hvis denne skal lykkedes.

80


Eksempel på samarbejde om udslusning

fra kriminalforsorgen

Statsfængslet Østjylland har etableret et tværfagligt

samarbejde mellem sygeplejersker,

fængselslægen, psykolog og misbrugsbehandlere

i forsøg på at identificere og diagnosticere

indsatte med ADHD. Erfaringen fra Statsfængslet

er, at de indsatte med ADHD, som

kommer i behandling, får en ro og et overblik,

der gør, at de kan starte på uddannelse eller

job. Et samarbejde der sikrer forberedelse til

udslusning fra kriminalforsorgen.

81

Barriererne kan bl.a. være knyttet til

misbrug og kriminalitet. Erfaringerne

viser, at nogle af de unge har misbrug

– i nogle tilfælde som en del af selvmedicinering.

I andre tilfælde er det

misbruget, der har været katalysator

for de psykiske og sociale barrierer.

I forhold til kriminalitet kan der være

behov for at etablere samarbejde med

kriminalforsorgen om eksempelvis

udslusning fra fængsler.

Se www.ostjylland.info

Barriererne kan også omfatte en plettet

straffeattest, som kan gøre det

vanskeligt at finde arbejde eller få en

praktikplads, hvilket kan medføre, at de unge ekskluderes fra arbejdsmarkedet. I

sådanne tilfælde vil de unge med fordel kunne tilknyttes en støtte-kontaktperson,

social mentor eller medarbejder fra jobcentret, som kan hjælpe med at ”åbne dørene”

i virksomhederne.

4.9 Tilbudsvifte til unge med psykiske barrierer der ikke er

klar til uddannelse eller job

Her præsenteres den udviklede tilbudsvifte til unge, der er klar til uddannelse eller

job. Den bygger på de anbefalinger og gode eksempler, der er fremkommet via

workshops, desk research samt lovgivningen. Tilbudsviften rummer elementer i

relation til beskæftigelse, uddannelse, opkvalificering og erhvervelse af sociale,

faglige og personlige kompetencer, hverdagsmestring, behandlingsindsatser. Desuden

omfatter tilbudsviften også udfordringer knyttet til koordinering af indsatser

målrettet denne målgruppe.

Denne tilbudsvifte har særlig fokus på initiativer rettet mod relationsdannelse,

stabiliserende indsatser, opsøgende arbejde og arbejdsevneafklaring.

Unge med psykiske barrierer der ikke er klar til job eller uddannelse

Indsatser for unge der ikke er klar

Typer af indsatser Unge der ikke er klar

Enten yderligere indsatser og arbejde ellers typisk arbejdsprøvning og indstilling til førtidspension,

typisk ingen tidsramme

Opsøgende arbejde

Indsats rettet

mod sociale

kompetencer

Indsats rettet

mod økonomi,

Opsøgning på den unges bopæl

Sms-kontakt eller opringninger til den unge

Opsøgning på forskellige væresteder

Kontakt til psykiatriske hospitaler

Tværfagligt samarbejde med kriminalforsorgen i forhold til at opspore og

sikre overgang fra livet som indsat til livet uden for fængslet

Opsøgende gadearbejde i socialt belastede boligområder

Personlig hjælper: Hjælp til hverdagsmestring: personlig hjælp og pleje,

støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet mv. under Serviceloven

Støtte-/kontaktperson som kan hjælpe med at skabe sociale kontakter,

give råd og vejledning, bidrage med at skabe overskuelighed over den

unges liv og udvikling mv.

”Hånd i hånd – medarbejder”. En der hjælper den unge med relevant


olig og praktiske

gøremål

Behandlingsindsats

skriftlig dokumentation, rettidigt fremmøde mv. i forhold til f.eks. økonomisk

hjælp og fremmøde til forskellige offentlige myndigheder.

Lære at tage ansvar for egen økonomi. Hvis økonomihåndtering har

været varetaget af kommunen gennem længere tid, eller den unge ikke

selv kan håndtere den, kan det være relevant at iværksætte initiativer, der

skal lære borger at håndtere egen økonomi. Kan evt. være en del af et

mere beskæftigelsesrettet tilbud

Behandling – evt. indlæggelse. Også i forhold til eventuelt misbrug

Lægelig/psykologisk udredning

Kan kobles til en socialpædagogisk vurdering samt jobcentervurdering.

Der skal kunne udfærdiges en fælles handlingsplan for det videre forløb

for den unge, der kobler behandlingsbehov, behov for socialpædagogisk

støtte samt aktiveringsplan rettet mod job eller uddannelse.

Øvrigt Helhedsorienteret indsats, der tager hånd om flere barrierer samtidig.

Tværfagligt samarbejde omkring udredning og indsats.

Fast kontaktperson for den unge

Sikre viden i jobcentrene om psykiske barrierer, lidelser, symptomer og

sygdomsforløb

Specialafdeling for unge

Beskæftigelsesindsats

Uddannelsesindsats

Arbejdsevneafklaring eller arbejdsprøvning. Udarbejdelse af ressourceprofil.

Der kan være behov for tværfagligt samarbejde om vurdering af

arbejdsevne og det fremtidige perspektiv.

Afklaring og evt. indstilling til førtidspension – evt. med beslutning om

senere genoptag af sagen

Udstationering af jobcentermedarbejder og jobkonsulent på psykiatrisk

hospital, der kan sikre en beskæftigelsesrettet opfølgning under indlæggelse.

Forbereder den unge til den rette indsats i forbindelse med og

efter udskrivning

Fast tilknyttet sagsbehandler i jobcentret, som samarbejder med f.eks.

psykiatrisk rådgivning om supplerende hjælpeforanstaltninger og vurderer

om borger kan profitere af et beskæftigelsesrettet tilbud

Brede helhedsorienterede forløb for borgere, hvor jobperspektivet skal

afklares. Forløb som kobler motivation, afklaring af egne evner og kompetencer,

hverdagsmestring, minerydning, psykologisk rådgivning, og evt.

andre barrierer som f.eks. motion, kost og ernæring. Fleksibel sammensætning

afstemt efter den unge – også fra dag til dag.

Samme som beskæftigelsesindsats – suppleret med f.eks. STU

4.10 Tre cases med indsatser for unge med psykiske barrierer,

der ikke er klar til uddannelse eller job

I det følgende præsenteres tre cases. En case beskriver en ung i målgruppen og de

problemstillinger, som den unge har. Derudover omfatter casen beskrivelse af en

god indsats for den pågældende unge.

Casene er konstrueret ud fra dels desk research dels konkrete historier, som er

blevet præsenteret på workshops eller i interview. Beskrivelserne af de unge er

blevet verificeret via workshops for at sikre, at de beskrevne profiler er genkendelige.

Derudover har deltagerne arbejdet med indsatser i de afholdte workshops.

Den endelige beskrivelse er et resultat af de afholdte workshops, desk research og

en efterfølgende bearbejdning af New Insight.

82


83

Tabel 4.7: Mand midt i 20’erne med diagnosen paranoid skizofreni

Profil 6 måneders modul 6 måneders modul 1 års forløb Det videre

forløb

Arbejdserfaring

- Ingen erhvervserfaring

- Er udeblevet fra samtaler i jobcentret og senest

fra en arbejdsprøvning.

Uddannelseserfaring

Droppede gymnasiet i 2.g

Helbred

- Har været indlagt i længere perioder med skizofrene

symptomer og har fortsat behov for behandling.

Følger ikke behandlingsplanen

- Har et markant hashmisbrug, der har varet i

flere år.

Personlige og sociale barrierer

- Lever en isoleret tilværelse og har intet netværk.

- Er i sporadisk konflikt med sin familie. - Ustabil

økonomisk situation - er blevet trukket i kontanthjælp

uden effekt på fremmøde i jobcenter

- har egen bolig

Forudgående ledighed

- Flere år på kontanthjælp.

- Visiteret til leverandør med speciale i unge med

psykiske barrierer

Behandling:

- psykologsamtaler og medicinering

- misbrugsafvænning

Opsøgende indsats og relationsdannelse

- opsøgning på forskellige væresteder samt

bopæl

- kontakt til behandlingssted

- der etableres stabil kontakt og tillid i relationen

Social færdighedstræning

- Psykoedukation

- Håndtering af symptomer

- Opdage tidlige tegn på psykose

- Tage ansvar for egen situation,

herunder behandlingsbehov

- Konfliktløsningsredskaber

- Start på netværksarbejde

- hverdagsmestring med særligt

fokus på stabilisering af

økonomi

- motion og gåture

Arbejder i café efter evner og

muligheder

- Forløbet er tilrettelagt med

individuel vejledning og rådgivning

suppleret med samtaler

i mindre grupper, hvor unge

i samme situation deler oplevelser

og erfaringer.

Afklaring af uddannelses-

og beskæftigelsesmuligheder

- støtte til afklaring af

uddannelses- eller jobsituation.

- støtte til udarbejdelse af

uddannelses- eller jobplan

- arbejdspladsbesøg

sammen med medarbejdere

fra den eksterne

leverandør

Motivation og stabilitet

- Bl.a. med inddragelse

af støtte-kontaktperson

Udredning af arbejdsevne

med henblik på indstilling

til førtidspension

Kilde: New Insight baseret på eksempel fra Opus og workshops. Den mørke skravering/skygge angiver, at jobcentrene ikke nødvendigvis er inddraget eller har ansvar for disse opgaver.

Er på førtidspension

med

mulighed for

genoptagelse

af sagen

Varetager et

skånejob på en

cafe for unge

med psykiske

lidelser fem

timer ugentligt

Er inde i stabilt

behandlingsforløb

Har et netværk

blandt andre

unge i samme

situation


84

Tabel 4.8: Forhutlet, sent udviklet, 24-årig mand

Profil 2 måneders modul 8 måneders modul 4 års modul Det videre forløb

Arbejdserfaring

- ingen

Uddannelseserfaring

- gennemførte specialfolkeskole

for udviklingshæmmede

Helbred

- forhutlet, udmagret, skrutrygget

- har det dårligt

- sent udviklet

Personlige og sociale

barrierer

- ikke styr på økonomi,

småkriminel

- har meget få ejendele

som kan være i to sorte

sække

- laset tøj, kronraget og har

en hård attitude

- har kun social omgang i

kriminelt miljø

- ingen kontakt til familie

- indstillet på at få hjælp

Forudgående ledighed

- 7 år

- prøvet adskillige kommunalebeskæftigelsesprojekter,

trukket i kontanthjælp

flere gange

Afklaring af rette tilbud

- blev via kommune sendt til

et job- og botræningsforløb

- afprøvede forskellige

institutioner målrettet forskellige

målgrupper og

forskellige geografiske

beliggenheder

Indskrevet på job- og

botræningstilbud

- nærende kost

- hånd om økonomi

- indkøb af nyt tøj

- håndtering af personlig

hygiejne

- hverdag med fast rytme

og struktur i et fællesskab

med ligestillede unge

Praktik

- hos lokalt, større tømrerfirma

- gå til hånde med forefaldende

arbejde

- træne mødestabilitet

- træning af arbejdsfunktioner

- træning af sociale relationer

Fortsættelse af botilbud

- arbejde med netværksrelationer;

herunder deltagelse

i ferie og fritidsaktiviteter

med andre unge i botilbuddet

- stabile sociale relationer

- sund og nærende kost,

fysisk aktivitet

- fortsættelse af arbejdet

med personlig hygiejne mv.

Fleksjob

- fik fleksjob under forudsætning

af erhvervelse af

kørekort, hvilket lykkedes.

- kører byggemateriale ud

på forskellige byggepladser,

rydder op og kører væk

med affald

- har fået flere opgaver og

arbejdsfunktioner over tid

- arbejdsgiver og arbejdskolleger

viser tillid og rummelighed

i forhold til, at

ressourcer og kompetencer

skal opbygges over tid

- erhverver truckførerbevis,

som udvider arbejdsfunktioner

- gennemfører stilladskursus,

som udvider arbejdsfunktioner

Udslusningsforløb fra botilbud

- flytter i egen lejlighed, men er indskrevet på botilbud,

som betyder, at al hjælp i forhold til hverdagsmestring mv.

fastholdes

- tilbydes stadig deltagelse i alle sociale arrangementer

- deltager i fritidsaktiviteter, fodbold og bowling med

venner fra botilbud. Skaber livsglæde og samhørighedsfølelse.

- forløb varer to år, hvorefter der tages stilling til, hvorvidt

der skal ændres på forholdene

Fortsættelse af fleksjob

- fuldt ud integreret, stabil medarbejder, stadig jobudvikling

Kilde: Casen bygger på inspiration fra Elmelund i Thisted, et job- og boprojekt for unge udviklingshæmmede. Herudover inspireret af workshops. Den mørke skravering/skygge angiver, at jobcentrene ikke

nødvendigvis er inddraget eller har ansvar for disse opgaver.


85

Tabel 4.9: Yngre mand med misbrugsproblemer, sociale og økonomiske problemer

Profil ½ års modul ½ - 1 års modul Ca. 1½ års modul Det videre forløb

Arbejdserfaring

- ufaglærte jobs i korte perioder

- i konflikt med alle arbejdsgivere,

føler sig forfulgt og uretfærdigt

behandlet

Uddannelse

- begrænset intellektuel formåen

- gået ud af folkeskole uden

afsluttende eksamen

Helbred

- alkoholmisbrug

- paranoide tendenser

Personlige og sociale problemer

- kommer fra opløst familie, hvor

konfliktniveau var højt

- boede med far efter forældres

skilsmisse

- Far var misbruger, den yngre

mand har ageret som den voksne

i hjemmet og taget sig af alle

praktiske opgaver

- intet netværk ud over småkriminelt

miljø,

Bolig og økonomi

- ingen bolig, store økonomiske

problemer

Forudgående ledighed

Ca. 7 år

Opsøgende beskæftigelsesarbejde

og relationsopbygning:

- der indledes kontakt ved

opsøgning på væresteder

samt områder, hvor han

holder til

- individuelle samtaleforløb

- opbygges kontakt og

tillid og introduceres til

hjælpeforanstaltninger ift.

økonomi, sociale forhold

samt misbrug

Alkoholafvænning

- Afvænningsforløb

bestående af samtaleforløb

og antabusbehandling.

Tilknyttet

en frivillig kontaktperson

fra frivillig organisation

indenfor

alkoholafvænning

Afklaring af

psykisk lidelse

- Afklaring af

behandlingsbehov

– mistanke

om psykisk

lidelse (føler sig

forfulgt)

- samarbejde

med praktiserende

læge

- arbejde med

selvindsigt

- psykologisk

rådgivning

Etablering af egen bolig

- 1 værelses lejlighed

Hånd-i-hånd medarbejder

- hjælper med rettidigt fremmøde ift.

økonomisk hjælp, dokumentation og

fremmøde hos offentlige myndigheder

Håndtering af sociale relationer

- anger management / kontrol af voldsomme

følelsesudbrud og voldelig adfærd

- psykoedukation

- intensivt samtaleforløb med opfølgende

samtaler

Motivationsarbejde

- arbejde med

at etablere et

jobperspektiv

- afklaring af

arbejdsidentitet

Afklaring til

branche, job og

arbejdsområde.

Afklaring viste,

at det er relevant

at gå efter

praktisk anlagt

arbejde, hvor

der ikke er for

mange sociale

relationer

Snusepraktik,

hvor konkrete

job og arbejdsområderafprøves

med henblik

på at arbejde

i et bestemt

jobperspektiv.

Konkret afprøves

arbejde

indenfor Vej og

Park området

Ressourceprofil

og rekrutteringspraktik

- Arbejdsprøvning

indenfor

Vej og Park

- Afdækning af

skånebehov ift.

psykiske problemer,

der

typisk opstår

ved oplevelse

af stort arbejdspres/-krav

og mange

sociale relationer

Fast tilknyttet sagsbehandler i jobcentret - sikrer sammenhæng i forløbet

Kilde: New Insight baseret på workshops. Den mørke skravering/skygge angiver, at jobcentrene ikke nødvendigvis er inddraget eller har ansvar for disse opgaver

Fleksjob

Start på fleksjob indenfor Vej og

Park området med ½ kommunalt

tilskud

Har været i fleksjobbet de seneste

2 år uden forhøjelse af kommunalt

tilskud. Et job hvor der

arbejdes sammen med to faste

kolleger

Øvrige sociale forhold

Bor nu sammen med kæreste og

har gjort det i et halvt år

Stort set ude af misbrugsproblem

med mindre tilbagefald, når han

føler sig presset.


5. Koordinering af indsatsen

Dette kapitel omhandler koordineringen af indsatsen for unge med psykiske barrierer.

Koordinering skal forstås som rammerne for indsatsen bl.a. knyttet til organiseringen,

finansieringen og lovgivningen. Kapitlet præsenterer nogle af de centrale

udfordringer, som jobcentermedarbejderne kan møde i arbejdet med denne

målgruppe.

Koordineringen af indsatsen er central, da en succesfuld indsats for de unge kræver,

at man har sikret et fælles udgangspunkt og fælles mål, som alle instanser

arbejder for. Dvs. at en koordinering af indsatsen kræver, at alle aktører er enige

om målet og vejen dertil. Det kræver både samarbejde i hverdagen på tværs af de

involverede indsatser (f.eks. jobcenter, socialcenter, behandlingscenter, læge mv.

samt den unge), men også at der ledelsesmæssigt og politisk er opbakning til samarbejdet

- både ressourcemæssigt og strategisk.

Analysen af indsatsen for unge med psykiske barrierer viser, at der er en række

udfordringer forbundet med koordineringen og håndteringen af denne målgruppe.

Disse udfordringer er udfoldet herunder.

5.1 Flere myndigheder - flere lovgivninger

Som illustreret i de tidligere kapitler kræver en indsats for denne gruppe af unge –

og særligt den andel af de unge, der ikke umiddelbart er parat til job eller uddannelse

– ofte, at flere myndigheder inddrages. Der er tit tale om unge, der har kontakt

med både jobcenter, socialcenter, børne- og ungeafdeling og/eller familieafdeling.

Både på de afholdte workshops og via desk researchen er det blevet tydeligt, at de

unges mangeartede udfordringer og heraf følgende kontakter med forskellige

myndigheder og instanser kan have stor indflydelse på den samlede indsats for

den unge.

Det skyldes bl.a., at de unge ofte ligger i grænselandet mellem LAB-loven og Serviceloven,

hvilket åbner for samarbejde mellem jobcenter og socialcenter om indsatsen.

Hvis der etableres samarbejde mellem jobcenter og socialcenter, vil der

være mulighed for at minimere ventetiderne og dermed også risikoen for, at den

unge unødigt skal vente på indsatser.

De afholdte workshops har kortlagt eksisterende eksempler på formaliserede samarbejder

mellem forvaltninger og -centre. Disse præsenteres sidst i kapitlet. Forskellene

mellem store og mindre kommuner ligeledes er blevet diskuteret på de

afholdte workshops. Organisatorisk og ressourcemæssigt synes nogle af udfordringerne

at være påvirket af kommunestørrelsen. Erfaringerne viser, at det kan

være nemmere ressourcemæssigt at afsætte medarbejdere til tværgående teams i

større kommuner, hvor der alt andet lige er flere medarbejdere at tage af. Omvendt

er der også erfaringer, som viser, at skodderne mellem de forskellige centre eller

forvaltninger kan være meget tætte i store kommuner, mens de i mindre kommuner

kan være mere åbne. Sidstnævnte kan skyldes, at medarbejderne rent fysisk er

placeret tæt på hinanden, hvilket gør det nemmere at indgå i et samarbejde.

87


Uanset kommunestørrelse viste de afholdte workshops, at det kan være vanskeligt

at få etableret et tværgående samarbejde. Dette kan skyldes politiske, faglige og

organisatoriske hensyn. Desuden kan fokus for indsatsen også være genstand for

udfordringer - jobcentret arbejder ud fra en beskæftigelses- og uddannelsesrettet

tankegang, mens socialcentret arbejder ud fra en social tilgang til borgeren.

Endelig vil nogle af de unge med psykiske barrierer kunne få støtte fra lov om

kompenserende ordninger for handicappede i erhverv, hvilket kan være med at

afhjælpe eller minimere nogle barrierer i forhold til beskæftigelse eller uddannelse.

Den præcise målgruppe for loven er ikke afgrænset yderligere end, at den unge

skal have en funktionsnedsættelse, og da der ikke er nogle faste krav til dokumentationen

af denne nedsættelse, vil det være en individuel, faglig vurdering fra sag

til sag. Afgørelsen træffes af jobcenteret bl.a. ud fra en vurdering af den unges

muligheder på arbejdsmarkedet. Det er således jobcentrets ansvar, at en sag er

belyst i en sådan grad, at jobcentret har tilstrækkelige oplysninger til at træffe en

korrekt afgørelse 40 .

I forlængelse af dette er det værd at påpege, at brugen af hjælpemidler under lov

om kompenserende ordninger for handicappede i erhverv kan være med til at ”sygeliggøre”

nogle unge, som ellers ikke opfatter sig selv som syge eller havende en

funktionsnedsættelse. Dilemmaet er, at mange ikke ser sig selv som handicappede

og syge og derfor ikke vil eller ønsker at være knyttet til denne ordning.

5.2 Ansvar og koordinering af indsatsen

Med forskellige instanser involveret i og omkring de unge er der behov for en

præcis og klar ansvars- og koordineringsfordeling. Jf. loven er det jobcentret, der

skal fungere som tovholder.

På de afholdte workshops kom der forslag til, hvordan man hensigtsmæssigt kan

sikre denne koordinering. Dette omfatter brugen af et ”stafet-logsystem”, hvor det

i perioder er muligt for jobcentret at uddelegere ansvaret for den unge til f.eks. en

anden aktør eller leverandør. I logsystemet redegøres der kort, klart og præcist for

den unges forløb, samtaler mv., men ved at lade f.eks. en leverandør overtage ansvaret,

skæres der i antallet af personer, som den unge skal forholde sig til.

I flere af de afholdte workshops blev der peget på, at en helhedsorienteret indsats

for gruppen af unge med psykiske og øvrige barrierer for at komme i job eller

uddannelse i særligt grad omfatter koordinering - en koordineringsindsats, hvor

systemet koordinerer omkring borgeren med ”den unge i centrum” i stedet for, at

det er den unge, der skal tage ansvar for at komme rundt til alle relevante instanser.

Det opleves af workshopdeltagerne som en af de store barrierer i den nuværende

indsats.

Uanset hvor og hvordan ansvaret og koordineringen er placeret, er det helt centralt

for en succesfuld indsats, at der er klare aftaler om, hvem der varetager ansvaret –

dette vil også gøre situationen mere overskuelig for den unge.

40 Se www.bmhandicap.dk

88


5.3 Økonomiske udfordringer

En udfordring, som medarbejdere i jobcentrene og jobcentrenes leverandører kan

møde i forbindelse med indsatser for denne målgruppe, er det økonomiske aspekt.

Hvem betaler for hvad, og hvad er rimeligt at lægge under beskæftigelsesindsatsen?

En række af de indsatser, der foreslås i de foregående kapitler, ligger ikke i den

ordinære tilbudsvifte på beskæftigelsesområdet. Dette er blevet yderligere forstærket

med det enstrengede system og adskillelsen mellem ydelse og hhv. beskæftigelsesrettet

og en social indsats.

Der kan være tale om indsatser, som rækker ud over perioden, hvor den unge

modtager f.eks. kontanthjælp – dette gælder bl.a. behandling, den udvidede vejledningsindsats,

faglige eller sociale mentorer og støttekontaktpersoner. Når den

unge overgår til beskæftigelse eller uddannelse på ordinære eller særlige vilkår,

afsluttes aktiveringstilbuddet som regel. Det betyder også, at et efterværn kan være

svært at lægge ind som en del af aktiveringen – og finansieringen af dette sker

derfor primært efter Serviceloven eller lov om kompenserende ordninger for handicappede

i erhverv.

I nogle kommuner har man valgt at indrette ungeindsatsen ud fra minimumskravene

i lovgivningen. Dvs. at man – i henhold til loven – kun bevilger aktiveringsforløb

til unge for et halvt år ad gangen. Efter at have afsluttet et forløb (uden at

være kommet i beskæftigelse eller uddannelse) sendes den unge hjem på passiv

kontanthjælp i et halvt år, hvorefter vedkommende kan tilbydes et nyt forløb med

varighed af et halvt år. I andre kommuner er man gået den anden vej og arbejder

med gentagne tilbud til den gruppe af unge, der er langt fra arbejdsmarkedet, og

som kan have gavn af et længerevarende, sammenhængende forløb.

5.4 Behov for mere kendskab til tilbud

Både surveyen blandt jobcentrene og de afholdte workshops viser, at jobcentermedarbejderne

generelt mangler et overblik over mulighederne for disse unge

med psykiske barrierer. Det gælder tilbud, som udbydes i kommunalt regi, hos

andre aktører eller leverandører samt tilbud hos øvrige institutioner (f.eks. uddannelsesinstitutioner,

behandlingsinstitutioner eller andre). Der efterlyses derfor et

redskab, som dels præsenterer mulighederne dels er dynamisk og således muligt at

ændre, når tilbuddene ændres.

I mindre kommuner kan det ofte være svært at have en bred vifte af tilbud, som

også kan omfatte specifikke tilbud til unge med psykiske barrierer. En løsning på

dette kunne være, at flere mindre kommuner i samme geografiske område etablerer

et fællesskab omkring tilbud til målgruppen, eller at jobcentrene vidensdeler

omkring de eksisterende tilbud, således at det enkelte jobcenter kender – og kan

anvende – tilbud i nabokommunen. Her kan store kommuner evt. også fungere

som magnet for omkringliggende kommuner.

5.4.1 Behov for mere viden om målgruppen

Både survey, workshops samt interview viser, at der er jobcentre, hvor medarbejderne

har behov for mere viden om målgruppen. Denne viden kan både være

89


knyttet til betydningen af psykiske diagnoser i forhold til arbejdsmarkedet, men i

ligeså høj grad omhandle viden om, hvordan samarbejdet og dialogen med de unge

skal håndteres.

Via desk research, workshops og interview er det blevet tydeligt, at der også på

dette område efterspørges videndeling. Der eksisterer i nogle jobcentre gode erfaringer

med bl.a. at trække på lokale leverandører eller andre aktører med særligt

kendskab til målgruppen, repræsentanter fra distriktspsykiatrien, læger eller behandlingssteder.

5.5 Eksempler på koordinering af indsatsen

Herunder præsenteres eksempler på koordineringen af indsatsen. Eksemplerne er

hentet fra desk researchen, de afholdte workshops, interview samt fra den gennemførte

survey. Eksemplerne er rettet mod enten unge eller målgrupper, som i

problemstrukturer minder om denne rapports målgruppe.

5.5.1 Etablering af team på tværs af forvaltninger

Odense Kommune har etableret et ungeteam med repræsentanter på tværs af følgende

forvaltninger:

Børne- og ungeforvaltning

Social- og arbejdsmarkedsforvaltning

Ældre- og handicapforvaltning

Dette ungeteam skal sikre, at de handleplaner, der udarbejdes i ungdomsårene,

bliver gennemført, og teamet skal bidrage til at sikre indslusning og fastholdelse i

uddannelsesforløb eller beskæftigelse. Derudover skal teamet håndtere udfordringer

som forvaltningsgrænser, forskellige lovgivninger samt forskellige kultur og

sprog. Målgruppen for ungeteamet er unge i alderen 15-24 år.

Målet med teamet er at sikre sammenhæng, kontinuitet, helhed og kvalitet i myndighedsbehandlingen.

Der er oplært ca. 30 specialiserede myndighedsansvarlige

koordinatorer, som mødes ca. en gang i måneden i ”Forum for koordinatorer”. Her

deltager også repræsentanter fra U&U.

Ligeledes i Odense Kommune er der etableret en parallelgruppe, som håndterer

den gruppe af borgere, som befinder sig i snitfladen mellem en beskæftigelsesindsats

og en social indsats. Målgruppen er borgere i matchkategori 4 og 5 over 25 år.

Yderligere er det blevet vurderet, at borgerne kun vil kunne profitere af en beskæftigelsesindsats,

hvis den suppleres med en foranstaltning under Serviceloven

(f.eks. psykologhjælp, botilbud, misbrugsbehandling eller støtte/kontaktperson).

Parallelgruppen består af otte medarbejdere fra jobcentret, som er placeret i Socialcentret.

Ved fysisk at placere medarbejderne i Socialcentret er der skabt grobund

for et tæt samarbejde mellem den beskæftigelsesrettede indsats og den sociale

indsats, og man har sikret en primær kontaktperson til borgeren. 41

Greve Kommune har et tværfagligt forum, som i fællesskab bistår i de enkelte

unges planer. Forummet har deltagelse af følgende repræsentanter:

41

Se Discus (2009): ”Inspirationskatalog. Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med

psykosociale handicap”.

90


En repræsentant fra Familieafdelingen

En repræsentant fra Socialcentret, som beskæftiger sig med støttekontakt og

bolig

En repræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, (U & U)

Em repræsentant fra Produktionsskolen

En repræsentant fra Ungdomsskolen (som har ansvaret for EGU)

En repræsentant fra Jobcenteret med ansvar for det samlede team.

5.5.2 Sikring af overgangen mellem barn og voksen

Analysen viser, at der er en række udfordringer i overgangen mellem barn og voksen.

Derfor er der flere steder udarbejdet planer for at sikre en fornuftig overgang.

I Høje-Taastrup Kommune og jobcenter anvender man kvalitetsstandarder for

arbejdsgangen mellem de øvrige involverede centre i kommunen (social og handicap,

børne- og ungeforvaltninger mm.), mens man i Jammerbugt har etableret et

team omkring de unge, som allerede tager fat, når de unge er 16 år. Ved at gå tidligt

ind i forhold til den unge minimerer man risikoen for, at den unge i perioden

fra folkeskolen til vedkommende bliver voksen (dvs. fylder 18 år) ikke har været i

nogen foranstaltninger.

Servicestyrelsen har udarbejdet en række redskaber, der kan inddrages i forhold til

overgangen fra børne- til voksensag samt omkring snitfladerne mellem jobcenter

og socialcenter. Dette omfatter bl.a. en handlevejledning, der skal bidrage til, at

man sikrer en planmæssig og fremadrettet planlægning af overgangen.

Sidstnævnte præsenterer mulighederne for at visitere en ung fra jobcenter til socialcenter

og fremkommer med konkrete anvisninger til arbejdsgangen for dette (se

mere på www.servicestyrelsen.dk/koordinerende).

Surveyen illustrerer også en række eksempler på, at der er etableret samarbejder

omkring overgangen fra barn til voksen.

Rødovre Jobcenter afholder snitflademøder med Børnefamilieafdelingen og

Social Behandling

Jammerbugt anvender også faste møder, hvor sagen overdrages fra ung til

voksen mellem familieafdelingen, beskæftigelsesafdelingen og voksenhandikapafdelingen.

91


6. Litteraturliste

6.1 Litteratur

Bekendtgørelse af lov om social service

COWI (2008): ”Beskæftigelsesregion Syddanmark. Analyse af de 18-29-årige

med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse”

COWI (2009): ”Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland – barrierer i forhold til

uddannelse og job”

Discus (2009): ”Inspirationskatalog. Organiseringen af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere

med psykosociale handicap”

Discus (2009): ”Bedre jobmuligheder for borgere med handicap i Høje-Taastrup

Kommune”.

Discus (2008): ”Midtvejsevaluering. Forsøgsprojekt om sociale mentorer”

Discuss (2008): Arbejdsnotat. Kortlægning af projekter og forsøg med indsats for

borgere med psykosociale handicap.

Danske Regioner i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Psykiatere

og Børne-ungdomspsykiateres organisation og Dansk Psykologforening (2009):

”Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. Debatoplæg”

Frank Ebsen og Johanne Gregersen (2007): ”Tilbud til unge med psykosociale

problemer”, Center for Forskning i Socialt arbejde ved Den Sociale Højskole i

København

Koordinationsudvalget i Høje-Tåstrup Kommune: I job med autismespektrumsforstyrrelser.

En erfaringsopsamling til inspiration for virksomheder, sagsbehandlere

og personer med autismespektrumsforstyrrelser.

LG Insight (2009): ”Undersøgelse af unge ledige i Jobcenter Høje Taastrup. Ledighedsårsager

og afstande til arbejdsmarkedet blandt unge ledige på kontanthjælp

og dagpenge.”

Lisbeth Madsen (2007): ”Marginaliserede unge uden uddannelse”

Magasinet Arbejdsmiljø(2009:06): ”Psykiske problemer gør flere uarbejdsdygtige”

New Insight(2008): ”Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune.

Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen”

New Insight (2007): ”Unge ledige i Københavns Kommune. En analyse af unge

uden uddannelse”.

Rambøll Management (2008): ”Evaluering af projekter for personer på kanten af

arbejdsmarkedet” gennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen

SFI (2006): ”Arbejdsmarkedsparat eller ej? – en kvalitativ undersøgelse af visitationen

af kontanthjælpsmodtagere i ti kommuner”

SFI (2009): ”Beskyttet beskæftigelse”.

93


SFI (2007): ”At skabe netværk – evalueringen af 22 socialpsykiatriske projekter i

15M-puljen”

Videns- og Formidlingscenter for Socialt (2006): ”Vejen til arbejdsmarkedet -

Notat til Socialministeriet”

6.1.1 Relevante love

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

Lov om Aktiv Socialpolitik

Lov om Social Service

Lov om kompensation til handicappede i erhverv

6.2 Hjemmesider

Herunder er en række relevante hjemmesider præsenteret. Hjemmesiderne er sorteret

efter deres primære relevans.

Baggrundsviden og faktuelle oplysninger om målgruppen

Ankestyrelsen:

www.ast.dk

Specialfunktionen Job og Handicap:

www.bmhandicap.dk

Erfaringer med forsøgsprojekt og særlige indsatser

Arbejdsmarkedsstyrelsens side om socialt engagement:

www.socialtengagement.dk

Projekthjemmeside under Odense Kommune:

www.odense.dk/Topmenu/B%C3%B8rn/R%C3%A5d%20og%20vejledning%20o

m%20b%C3%B8rn%20og%20unge/Projekt%20Pust.aspx

Velfærdsministeriets hjemmeside med program for de svage grupper i samfundet:

www.faii.dk

Servicestyrelsen:

www.servicestyrelsen.dk

CABI:

www.cabi.dk

Viden om psykiske barrierer og funktionsnedsættelser

Psykiatrifonden:

www.psykiatrifonden.dk

94


Vidensteamet - et landsdækkende vidensnetværk vedrørende psykisk handicappede

og senhjerneskadede med problemskabende adfærd:

www.vidensteam.dk

Videnscenter for Autisme under Servicestyrelsen:

www.autisme.dk

Center for Oligofrenipsykiatri:

www.oligo.dk

Netpsykiater:

www.netpsykiater.dk

Videnscenter for Socialpsykiatri:

www.socialpsykiatri.dk

Patient- og pårørendeforeninger

ADHD-foreningen:

www.adhd.dk

Landsforeningen SIND:

www.sind.dk

Landsforeningen for Autisme:

www.autismeforening.dk

95


7. Oversigt over videnspersoner

Nedenfor er en oversigt over personer, der har deltaget i de afholdte workshops,

og som har givet tilsagn om, at de kan kontaktes for yderligere inspiration.

Nordjylland

Christa Skov, Jobcenter Jammerbugt. Mailadresse: crs@jammerbugt.dk

Gitte Olsen, Jobcenter Jammerbugt. Mailadresse: gol@jammerbugt.dk

Jens Knudsen, Elmelund i Thisted. Mailadresse: elmelund@mail.tele.dk

Per Andersen, SID JOB. Mailadresse: per.a@sidjob.dk

Lene Fuglsang, Socialpsykiatrien i Jammerbugt Kommune.

Mailadresse: lst.jobcenter@thisted.dk

Ole Agger, Træningshøjskolen Aalborg. Mailadresse: oa-social@aalborg.dk

Flemming Midtgaard, Aalborg Produktionsskole.

Mailadresse: flemming@produktionsskolen.dk

Helle Odder, Basen Thisted. Mailadresse: helle@basen-thisted.dk

Sanne Rimer Kronborg, Arbejder på botilbud for unge sindslidende i Jammerbugt

Kommune. Mailadresse: srk@jammerbugt.dk

Sjælland

Helle Samsøe, Vejleder, Jobcenter Skelbækgade.

Mailadresse: TV70@bif.kk.dk

Unni Mathiasson, Leder match 1-3, Jobcenter Holbæk.

Mailadresse: um@holb.dk

Allan T. Lystrup, Koordinator for ungeindsatsen, Jobcenter Holbæk.

Mail-adresse: all@holb.dk

Louise Esbensen, Ungeteamet, Jobcenter Ballerup.

Mailadresse: lou@balk.dk

Lisbeth Zornig Andersen, Tidligere adm. direktør i Specialisterne. Nu ansat

i Zangenberg og Company. Mailadresse: liz@zangenberg.biz

Anne Marie Søby Rapp. Specialisterne. Se: www.specialisterne.dk

Karsten B. Pedersen, Hans Knudsens Instituttet.

Mailadresse: k.pedersen@hki.dk

Hallur Gilstón Thorsteinsson, Psykiatrifonden. Mailadresse: ht@tabu.dk

Lene Buchvardt, ADHD-foreningen. Mailadresse: lb@adhd.dk

Leif Kongsgaard, Faglig udviklingschef, Væksthuset.

Mailadresse: lk@vaeksthus.dk

Mette Lunhart, daglig leder, Fountainhouse.

Mailadresse: ml@fountain-house.dk

96


8. Survey om unge med psykiske barrierer

Her ses svarfordelinger på survey til jobcentre i de to beskæftigelsesregioner.

8.1.1 Baggrund

I alt har 24 jobcentre fra de to beskæftigelsesregioner svaret på surveyen.

Tabel 8.1: Hvad er navnet på dit jobcenter?

Åbne svar

Tabel 8.2: Hvad er din stilling i jobcentret?

Åbne svar, men medarbejdere i følgende stillinger har besvaret skemaet:

Jobcenterchef

Uddannelseskonsulent

Sagsbehandler

Projektleder

Udviklingskoordinator

Faglig koordinator

Leder af ungeteam eller afdeling

Anden leder (f.eks. af afdelingen for match 4 og 5 borgere eller virksomhedsteam)

Sekretariatsleder og stabsmedarbejder

Tabel 8.3: Hvor mange unge har jobcentret aktuelt?

Type Antal

Unge arbejdsmarkedsparate Åbne svar

Unge ikke arbejdsmarkedsparate Åbne svar

Tabel 8.4: Andel i de to grupper der vurderes at have psykiske barrierer? (pct.)

Jobcenter Blandt de arbejdsmarkedsparate Blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate

Sorø 21 55

Rødovre 15 45

Hørsholm Vides ikke Vides ikke

Gribskov 30 75

Herlev 5 30

Vallensbæk 10 25

Lolland ca. 20 80

Stevns 15 60

Brøndby Ikke besvaret Ikke besvaret

Vordingborg 50 90

Rebild ca. 20 Ca. 80

Albertslund 5 90

Frederikshavn 5 15

Jammerbugt 10 50

Greve 20 40

Odsherred 20 60

Holbæk 20 50

Hvidovre Ikke besvaret Ikke besvaret

Køge Vides ikke 75

Høje-Taastrup 20 40

Kalundborg Vides ikke 50

Lejre 10 80

Aalborg 2 - 3 25

København 10 75

97


8.1.2 Forløb for unge med psykiske barrierer, som vurderes klar til

uddannelse eller job

Tabel 8.5: Anvendte beskæftigelsesforanstaltninger til denne gruppe? (flere krydser)

Beskæftigelsesforanstaltning Antal Procent

Praktik 23 95,8

Vejledning 21 87,5

Afklaring 20 83,3

Faglig opkvalificering 16 66,6

Opkvalificering af sociale og personlige kompetencer 18 75,0

Mentorordning 19 79,2

Revalidering 17 70,8

Kurser (f.eks. jobsøgning, uddannelsessøgning) 15 62,5

Fleksjob

Aftale på særlige vilkår (de sociale kapitler i overens-

8 33,3

komsten) 7 29,2

Løntilskud 16 66,7

Beskyttede værksteder

Efterværn/opfølgningsindsats efter de unge er kom-

5 20,8

met i job/uddannelse 8 33,3

Arbejdsprøvning 15 62,5

Andet 2 8,3

Tabel 8.6: Hvor mange aktiveringstilbud har I mulighed for at anvende til gruppen af unge

med psykiske barrierer, som er klar til uddannelse/job?

Angiv antal

Åbne svar

Tabel 8.7: Hvem udbyder tilbuddene? (sæt gerne flere krydser)

Udbyder Antal Procent

Jobcenter 21 87,5

Anden kommunal institution (f.eks. beskæftigelsescenter) 12 50,0

Anden aktør 12 50,0

Ekstern leverandør 12 50,0

Anden 4 16,7

Tabel 8.8: Hvordan vurderes kapaciteten i tilbuddene til denne gruppe?

Behov Antal Procent

(For) stor kapacitet i forhold til behov 0 0,0

Passende kapacitet i forhold til behov 9 37,5

For lille kapacitet i forhold til behov 14 58,3

Intet svar 1 4,2

Tabel 8.9: Hvis antallet af denne gruppe af unge stiger inden for det næste år, hvordan

vurderes kapaciteten i tilbuddene så?

Behov Antal Procent

(For) stor kapacitet i forhold til behov 0 0,0

Passende kapacitet i forhold til behov 5 20,8

For lille kapacitet i forhold til behov 17 70,8

Intet svar 2 8,3

98


Tabel 8.10: Hvilken længde har aktiveringstilbuddene til denne gruppe af unge? (gerne

flere krydser)

Længde Antal Procent

1-4 uger 4 16,7

5-12 uger 6 25,0

13-26 uger 7 29,2

27 uger eller mere 1 4,2

Individuelt sammensat – længde er ikke angivet på forhånd 20 83,3

Tabel 8.11: Er det jobcentrets vurdering, at de eksisterende tilbud kan dække de behov,

som denne gruppe har?

Antal Procent

Ja 9 37,5

Nej 14 58,3

Intet svar 1 4,2

Tabel 8.12: Hvad savnes i indsatsen?

Åbne svar men f.eks.:

Individuel coaching

viden om lidelserne

større kapacitet

Koordinering mellem behandlings- og beskæftigelsesindsats

Tabel 8.13: Kan der fremhæves et godt tilbud til gruppen af unge der er klar til uddannelse/job,

som har en psykisk barriere?

Antal Procent

Ja 14 58,3

Nej 10 41,7

Tabel 8.14: Beskriv hvorfor tilbuddet er særligt godt

Åbne svar

Tabel 8.15: Anvender jobcentret tilbud, der specifikt er udformet til gruppen af unge med

psykiske barrierer, der er klar til uddannelse/job?

Antal Procent

Ja 7 29,2

Nej 16 66,7

Intet svar 1 4,1

Jobcentre, der har svaret ”ja” på ovenstående spørgsmål, har svaret på de efterfølgende

fire spørgsmål (tabel 8.16 – tabel 8.20)

Tabel 8.16: Hvis ja, hvilke særlige målgrupper er de specifikke tilbud rettet mod? (gerne

flere krydser)

Antal Procent

Alle unge med psykiske barrierer 1 14,3

Unge med særlig diagnose* 3 42,9

Unge med særlige barrierer* 2 28,6

Unge fordelt på køn eller alder (f.eks. tilbud til unge under 25 år) 1 14,3

Arbejdsmarkedsparat/ikke-arbejdsmarkedsparat 4 57,1

Andre målgrupper 0 0,0

* Af målgrupper med særlig diagnose nævnes unge med aspergers, ADHD, autisme, udviklingshæmmede, angst og fobi.

*Af målgrupper med særlige barrierer nævnes unge med unge med social fobi og psykisk skrøbelige unge

99


Tabel 8.17: Hvis ja, hvilke særlige rammer, form og fleksibilitet kendetegner de forløb, der

særligt retter sig til de unge med psykiske barrierer, som er klar til uddannelse/job? (gerne

flere krydser)

Kendetegn Antal Procent

Fokus på indretning (støjdæmpning, stillerum) 1 14,3

Særlig undervisningsform 3 42,9

Fleksibilitet i indholdet 6 85,7

Fleksibilitet i omfanget (timetal) 6 85,7

Tabel 8.18: Hvis ja, hvilket særligt indhold kendetegner de forløb, der særligt retter sig til

unge med psykiske barrierer, som er klar til uddannelse/job? (gerne flere krydser)

Indhold Antal Procent

Mulighed for psykologisk rådgivning og terapi 4 57,1

Hjælp til hverdagsmestring (lære at håndtere dagligdagsopgaver) 4 57,1

Brug af rollemodeller 2 28,6

Motivationsarbejde 6 85,7

Udredning af psykisk lidelse, screening for psykisk lidelse og efterfølgende

handlingsplan 3 42,9

Coaching 4 57,1

Tilknytning af en fast kontaktperson 5 71,4

Arbejde med den unges selvforståelse af egne evner og kompetencer 5 71,4

Bevidstgørelse om egen situation, reaktionsmønstre og skånebehov,

sygdomserkendelse, sygdomsidentitet mv) (f.eks. psykoedukation)

Social træning, lære den unge at håndtere og kontrollere uhensigts-

4 57,1

mæssig adfærd 4 57,1

Netværksarbejde ift. at opbygge netværk for den unge 1 14,3

Tilbuddet håndterer evt. samarbejde med behandlingsinstitutioner

Tilbuddet håndterer evt. samarbejde med øvrige offentlige forvaltnin-

3 42,9

ger mv. eks. Socialforvaltning

Arbejde med den unge fokus og koncentration (f.eks. som forberedel-

5 71,4

se til uddannelse) 1 14,3

Opfølgningsindsats efter den unge er startet i uddannelse eller job 4 57,1

Fysisk træning 4 57,1

Ernæringslære 1 14,3

Botræning/-støtte 2 28,6

Kriminalitetsforebyggelse 0 0,00

Tabel 8.19: Hvis ja, kan tilbuddene tage hånd om den unges forskellige barrierer, eller er

der fokus på enkelte barrierer?

Håndtering af barrierer Antal Procent

Kan håndtere mange barrierer 3 42,9

Kan håndtere enkelte barrierer 2 28,6

Andet* 2 28,6

* Andet dækker bl.a. over at ved en individuel tilgang er der næsten altid et tilbud.

Jobcentre, der har svaret ”nej” til spørgsmålet i tabel 8.15 (anvendes særlige tilbud),

har svaret på følgende tre spørgsmål (tabel 8.20 – 8.22)

Tabel 8.20: Hvis nej, hvilke særlige rammer, form og fleksibilitet anvendes i de eksisterende

tilbud til denne gruppe af unge? (gerne flere krydser)

Indhold Antal Procent

Fokus på indretning (støjdæmpning, stillerum) 1 6,3

Særlig undervisningsform 3 18,8

Fleksibilitet i indholdet 12 75,0

Fleksibilitet i omfanget (timetal) 11 68,8

Andet*

*Andet dækker støtte samt ikke for store hold

2 12,5

100


Tabel 8.21: Hvis nej, hvilket indhold kendetegner de eksisterende anvendte tilbud til denne

gruppe? (gerne flere krydser)

Indhold Antal Procent

Mulighed for psykologisk rådgivning og terapi 6 37,5

Hjælp til hverdagsmestring (lære at håndtere dagligdagsopgaver) 6 37,5

Brug af rollemodeller 3 18,7

Motivationsarbejde 11 68,7

Udredning af og screening for psykisk lidelse og handlingsplan 7 43,7

Coaching 7 43,7

Tilknytning af en fast kontaktperson 11 68,7

Arbejde med den unges selvforståelse af egne evner og kompetencer 10 62,5

Bevidstgørelse om egen situation, reaktionsmønstre og skånebehov,

sygdomserkendelse, sygdomsidentitet mv (f.eks. psyko-edukation)

Social træning, lære den unge at håndtere og kontrollere uhensigtsmæs-

5 31,3

sig adfærd (ex. stærkt udadreagerende/indadreagerende) 6 37,5

Netværksarbejde ift. at opbygge netværk for den unge 3 18,8

Tilbuddet håndterer evt. samarbejde med behandlingsinstitutioner

Tilbuddet håndterer evt. samarbejde med øvrige offentlige forvaltninger

6 37,5

mv. eks. Socialforvaltning

Arbejde med den unge fokus og koncentration (f.eks. som forberedelse til

4 25,0

uddannelse) 6 37,50

Opfølgningsindsats efter den unge er kommet i gang med uddannelse/job 7 43,8

Fysisk træning 7 43,8

Ernæringslære 4 25,0

Botræning/-støtte 5 31,3

Kriminalitetsforebyggelse 1 6,3

Andet* 1 6,3

*Andet dækker over, at tilbuddet retter sig mod den enkelte - og de forskellige redskaber bruges derfor selektivt.

Tabel 8.22: Hvis nej, kan de eksisterende tilbud tage hånd om denne målgruppes forskellige

barrierer, eller er der fokus på enkelte barrierer?

Håndtering af barrierer Antal Procent

Kan håndtere mange barrierer 7 41,2

Kan håndtere enkelte barrierer 6 35,3

Andet* 4 23,5

*Andet omfatter bl.a., at det afhænger af udbyder samt at det ofte er svært at håndtere meget markante barrierer

8.1.3 Forløb for unge, der er på vej til at blive klar til uddannelse eller

job

Tabel 8.23: Hvilke beskæftigelsesforanstaltninger anvender jobcentret til denne gruppe?

(gerne flere krydser)

Beskæftigelsesforanstaltning Antal Procent

Praktik 23 95,8

Vejledning 20 83,3

Afklaring 21 87,5

Faglig opkvalificering 16 66,7

Opkvalificering af sociale og personlige kompetencer 17 70,8

Mentorordning 15 62,5

Revalidering 16 66,7

Kurser (f.eks. jobsøgning, uddannelsessøgning) 16 66,7

Fleksjob 5 20,8

Aftale på særlige vilkår 4 16,7

Løntilskud 14 58,3

Beskyttede værksteder 4 16,7

Opfølgningsindsats når de unge er kommet i job/uddannelse 9 37,5

Arbejdsprøvning 15 62,5

Andet*

*Projekt for psykisk skrøbelige

1 4,2

101


Tabel 8.24: Hvor mange aktiveringstilbud har I mulighed for at anvende til gruppen af unge

med psykiske barrierer, der er på vej til at blive klar til uddannelse eller job?

Antal

Åbne svar

Tabel 8.25: Hvem udbyder tilbuddene? (gerne flere krydser)

Udbyder Antal Procent

Jobcenter 19 79,2

Anden kommunal institution (f.eks. beskæftigelsescenter) 7 29,2

Anden aktør 13 54,2

Ekstern leverandør 12 50,0

Anden 2 8,3

Tabel 8.26: Hvordan vurderer du kapaciteten i tilbuddene til denne gruppe?

Behov Antal Procent

(For) stor kapacitet i forhold til behov 0 0,0

Passende kapacitet i forhold til behov 9 39,5

For lille kapacitet i forhold til behov 14 58,3

Intet svar 1 4,2

Tabel 8.27: Hvis antallet af denne gruppe af unge stiger inden for det næste år, hvordan

vurderes kapaciteten i tilbuddene så?

Behov Antal Procent

(For) stor kapacitet i forhold til behov 0 0,0

Passende kapacitet i forhold til behov 5 20,8

For lille kapacitet i forhold til behov 18 75,0

Intet svar 1 4,2

Tabel 8.28: Hvilken længde har aktiveringstilbuddene til denne gruppe af unge? (gerne

flere krydser)

Længde Antal Procent

1-4 uger 3 12,5

5-12 uger 4 16,7

13-26 uger 7 29,2

27 uger eller mere 1 4,2

Individuelt sammensat – længde ikke angivet på forhånd 20 83,3

Tabel 8.29: Er det jobcentrets vurdering, at de eksisterende tilbud kan dække de behov,

som denne gruppe har?

Antal Procent

Ja 5 20,8

Nej 17 70,8

Intet svar 2 8,4

Tabel 8.30: Hvad savnes i indsatsen?

Åbne svar, f.eks.

Større kapacitet

At kunne trække på psykologisk bistand

Individuelle tilbud

102


Tabel 8.31: Kan I fremhæve et godt tilbud til gruppen af unge der er på vej til at blive klar til

uddannelse/job, som har en psykisk barriere?

Antal Procent

Ja 7 29,2

Nej 17 70,8

Tabel 8.32: Beskriv hvorfor tilbuddet er særligt godt

Åbne svar

Tabel 8.33: Anvender jobcentret tilbud, der specifikt er udformet til gruppen af unge med

psykiske barrierer, der er på vej til at blive klar til uddannelse/job?

Antal Procent

Ja 12 50,0

Nej 11 45,8

Intet svar 1 4,2

Jobcentre, der har svaret ”ja” på ovenstående spørgsmål, har svaret på de efterfølgende

fire spørgsmål (tabel 8.34 – tabel 8.37).

Tabel 8.34: Hvis ja, hvilke målgrupper? (gerne flere krydser)

Antal Procent

Alle unge med psykiske barrierer 6 50,0

Unge med særlig diagnose (hvilken)* 3 25,0

Unge med særlige barrierer (hvilke)* 0 0,0

Unge fordelt på køn eller alder 2 16,7

Arbejdsmarkedsparat/ikke-arbejdsmarkedsparat 3 25,0

Andre målgrupper* 3 25,0

* Omfatter bl.a. udviklingsforstyrrede, unge med Asbergers, unge med autisme eller ADHD, sent udviklede samt kriminelle

Tabel 8.35: Hvis ja, hvilke særlige rammer, form og fleksibilitet kendetegner de forløb, der

særligt retter sig til de unge med psykiske barrierer, som er på vej til at blive klar til uddannelse/job?

(gerne flere krydser)

Kendetegn Antal Procent

Fokus på indretning (støjdæmpning, stillerum) 1 8,3

Særlig undervisningsform 5 41,7

Fleksibilitet i indholdet 11 91,7

Fleksibilitet i omfanget (timetal) 7 58,3

Andet*

* Fokus på præstation og resultatet

1 8,3

103


Tabel 8.36: hvis ja, hvilket særligt indhold kendetegner de forløb, der særligt retter sig til

unge med psykiske barrierer, som er på vej til at blive klar til uddannelse/job? (gerne flere

krydser)

Indhold Antal Procent

Mulighed for psykologisk rådgivning og terapi 7 58,3

Hjælp til hverdagsmestring 7 58,3

Brug af rollemodeller 3 25,0

Motivationsarbejde 8 66,7

Udredning af psykisk lidelse, screening for psykisk

lidelse og efterfølgende handlingsplan 5 41,7

Coaching 6 50,0

Tilknytning af en fast kontaktperson

Arbejde med den unges selvforståelse af egne

8 66,7

evner og kompetencer

Bevidstgørelse om egen situation, reaktionsmønstre

og skånebehov, sygdomserkendelse, sygdomsiden-

10 83,3

titet mv. (f.eks. psyko-edukation)

Social træning, lære den unge at håndtere og kon-

8 66,7

trollere uhensigtsmæssig adfærd

Netværksarbejde ift. at opbygge netværk for den

7 58,3

unge

Tilbuddet håndterer evt. samarbejde med behand-

4 33,3

lingsinstitutioner

Tilbuddet håndterer evt. samarbejde med øvrige

5 41,7

offentlige forvaltninger mv. eks. Socialforvaltning

Arbejde med den unge fokus og koncentration

7 58,3

(f.eks. som forberedelse til uddannelse)

Opfølgningsindsats efter den unge er kommet i

5 41,7

gang med uddannelse/job 6 50,0

Fysisk træning 7 58,3

Ernæringslære 3 25,0

Botræning/-støtte 7 58,3

Kriminalitetsforebyggelse 1 8,3

Tabel 8.37: Hvis ja, kan de særlige tilbud tage hånd om den unges forskellige barrierer,

eller er der fokus på enkelte barrierer?

Håndtering af barrierer Antal Procent

Kan håndtere mange barrierer 6 50,0

Kan håndtere enkelte barrierer 4 33,3

Andet* 1 8,3

Intet svar

* Andet dækker over en individuel tilgang i tilbuddene

1 8,3

Jobcentre, der har svaret ”nej” til spørgsmålet i tabel 8.33 (anvendes særlige tilbud),

har svaret på følgende tre spørgsmål (tabel 8.38 – 8.40)

Tabel 8.38: Hvis nej, hvilke særlige rammer, form og fleksibilitet anvendes i de eksisterende

tilbud til denne gruppe af unge? (gerne flere krydser)

Indhold Antal Procent

Fokus på indretning (støjdæmpning, stillerum) 0 0,0

Særlig undervisningsform 5 41,7

Fleksibilitet i indholdet 9 75,0

Fleksibilitet i omfanget (timetal) 8 66,7

Andet*

* Støtte og individuelle løsninger

2 16,7

104


Tabel 8.39: Hvis nej, hvilket indhold kendetegner det eksisterende anvendte tilbud til denne

gruppe? (gerne flere krydser)

Indhold Antal Procent

Mulighed for psykologisk rådgivning og terapi 4 36,3

Hjælp til hverdagsmestring 6 54,5

Brug af rollemodeller 0 0,0

Motivationsarbejde 7 63,6

Udredning af psykisk lidelse, screening for psykisk

lidelse og efterfølgende handlingsplan 4 36,3

Coaching 2 18,2

Tilknytning af en fast kontaktperson

Arbejde med den unges selvforståelse af egne evner

5 45,5

og kompetencer

Bevidstgørelse om egen situation, reaktionsmønstre

og skånebehov, sygdomserkendelse, sygdomsidenti-

3 27,3

tet mv (f.eks. psyko-edukation)

Social træning, lære den unge at håndtere og kontrol-

4 36,3

lere uhensigtsmæssig adfærd 2 18,2

Netværksarbejde

Tilbuddet håndterer evt. samarbejde med behand-

3 27,3

lingsinstitutioner

Tilbuddet håndterer evt. samarbejde med øvrige

2 18,2

offentlige forvaltninger mv. eks. Socialforvaltning

Arbejde med den unge fokus og koncentration (f.eks.

3 27,3

som forberedelse til uddannelse)

Opfølgningsindsats efter den unge er kommet i gang

2 18,2

med uddannelse/job / efterværn 1 9,1

Fysisk træning 3 27,3

Ernæringslære 0 0,0

Botræning/-støtte 3 27,3

Kriminalitetsforebyggelse 0 0,0

Andet 1 9,1

Tabel 8.40: Hvis nej, kan de eksisterende tilbud tage hånd om denne målgruppes forskellige

barrierer, eller er der fokus på enkelte barrierer?

Håndtering af barrierer Antal Procent

Kan håndtere mange barrierer 2 18,2

Kan håndtere enkelte barrierer 6 54,6

Andet 1 9,1

Intet svar 2 18,2

8.1.4 Forløb for unge, der ikke er klar til uddannelse eller job

Tabel 8.41: Hvilke beskæftigelsesforanstaltninger anvender jobcentret? (flere krydser)

Beskæftigelsesforanstaltning Antal Procent

Praktik 18 75,0

Vejledning 19 79,2

Afklaring 19 79,2

Faglig opkvalificering 10 41,7

Opkvalificering af sociale og personlige kompetencer 17 70,8

Mentorordning 14 58,3

Revalidering 15 62,5

Kurser (f.eks. jobsøgning, uddannelsessøgning) 8 33,3

Fleksjob 7 29,2

Aftale på særlige vilkår 3 12,5

Løntilskud 9 37,5

Beskyttede værksteder 5 20,8

Opfølgningsindsats når de unge er kommet i job/uddannelse 7 29,2

Arbejdsprøvning 13 54,2

Andet 2 8,3

105


Tabel 8.42: Hvor mange aktiveringstilbud har I mulighed for at anvende til gruppen af unge

med psykiske barrierer, som ikke er klar til uddannelse eller job?

Antal

Åbne svar

Tabel 8.43: Hvem udbyder tilbuddene? (gerne flere krydser)

Udbyder Antal Procent

Jobcenter 16 66,7

Anden kommunal institution (f.eks. beskæftigelsescenter) 7 29,2

Anden aktør 12 50,0

Ekstern leverandør 11 45,8

Anden* 2 8,3

* bl.a. Socialforvaltningen

Tabel 8.44: Hvordan vurderer du kapaciteten i tilbuddene til denne gruppe?

Behov Antal Procent

(For) stor kapacitet i forhold til behov 0 0,0

Passende kapacitet i forhold til behov 9 37,5

For lille kapacitet i forhold til behov 12 50,0

Intet svar 3 12,5

Tabel 8.45: Hvis antallet af denne gruppe af unge stiger inden for det næste år, hvordan

vurderes kapaciteten i tilbuddene så?

Behov Antal Procent

(For) stor kapacitet i forhold til behov 0 0,0

Passende kapacitet i forhold til behov 4 16,7

For lille kapacitet i forhold til behov 17 70,8

Intet svar 3 12,5

Tabel 8.46: Hvilken længde har aktiveringstilbuddene til denne gruppe af unge? (gerne

flere krydser)

Længde Antal Procent

1-4 uger 2 8,3

5-12 uger 1 4,2

13-26 uger 3 12,5

27 uger eller mere 3 12,5

Individuelt sammensat – længde er ikke angivet på forhånd 20 83,3

Tabel 8.47: Er det jobcentrets vurdering, at de eksisterende tilbud kan dække de behov,

som denne gruppe har?

Antal Procent

Ja 6 25,0

Nej 15 62,5

Intet svar 3 12,5

Tabel 8.48: Hvad savnes i indsatsen?

Åbne svar, f.eks.:

Indsats i forhold til selvindsigt

Individuel coaching

Bedre behandlingsmuligheder i psykiatrien og bedre mulighed for at arbejde med det sociale

106


Tabel 8.49: Kan I fremhæve et godt tilbud til gruppen af unge der ikke er klar til uddannelse/job,

som har en psykisk barriere?

Antal Procent

Ja 7 29,2

Nej 16 66,7

Intet svar 1 4,3

Tabel 8.50: Beskriv hvorfor tilbuddet er særligt godt

Åbne svar

Tabel 8.51: Anvender jobcentret tilbud, der specifikt er udformet til gruppen af unge med

psykiske barrierer, der ikke er klar til uddannelse/job?

Antal Procent

Ja 13 54,2

Nej 7 29,2

Intet svar 4 16,6

Jobcentre, der har svaret ”ja” på ovenstående spørgsmål, har svaret på de efterfølgende

fire spørgsmål (tabel 8.52 – tabel 8.55)

Tabel 8.52: Hvis ja, hvilke målgrupper? (gerne flere krydser)

Antal Procent

Alle unge med psykiske barrierer 9 69,2

Unge med særlig diagnose (hvilken)* 2 15,4

Unge med særlige barrierer (hvilke)* 1 7,7

Unge fordelt på køn eller alder (f.eks. tilbud til unge under 25 år) 1 7,7

Arbejdsmarkedsparat/ikke-arbejdsmarkedsparat 2 15,4

Andre målgrupper* 0 0,0

* Omfatter sent udviklede og udviklingshæmmede, unge med ADHD, autisme, angst og fobi, psykisk skrøbelige

Tabel 8.53: Hvis ja, hvilke særlige rammer, form og fleksibilitet kendetegner de forløb, der

særligt retter sig til de unge med psykiske barrierer, som ikke er klar til uddannelse/job?

(gerne flere krydser)

Kendetegn Antal Procent

Fokus på indretning (støjdæmpning, stillerum) 0 0,0

Særlig undervisningsform 7 53,8

Fleksibilitet i indholdet 13 100,0

Fleksibilitet i omfanget (timetal) 13 100,0

Andet*

* særlig fokus på den sociale mentor og dennes rolle

1 7,7

107


Tabel 8.54: Hvis ja, hvilket særligt indhold kendetegner de forløb, der særligt retter sig til

unge med psykiske barrierer, som ikke er klar til uddannelse/job? (gerne flere krydser)

Indhold Antal Procent

Mulighed for psykologisk rådgivning og terapi 9 69,2

Hjælp til hverdagsmestring 10 76,9

Brug af rollemodeller 5 38,5

Motivationsarbejde 11 84,6

Udredning af psykisk lidelse, screening for psykisk lidelse og

efterfølgende handlingsplan 7 53,8

Coaching 5 38,5

Tilknytning af en fast kontaktperson

Arbejde med den unges selvforståelse af egne evner og kompe-

11 84,6

tencer

Bevidstgørelse om egen situation, reaktionsmønstre og skånebehov,

sygdomserkendelse, sygdomsidentitet mv. (f.eks. psyko-

11 84,6

edukation)

Social træning, lære den unge at håndtere og kontrollere uhen-

9 69,2

sigtsmæssig adfærd 10 76,9

Netværksarbejde 5 38,5

Tilbuddet håndterer evt. samarbejde med behandlingsinstitutioner

Tilbuddet håndterer evt. samarbejde med øvrige offentlige for-

8 61,5

valtninger mv. eks. Socialforvaltning

Arbejde med den unge fokus og koncentration (f.eks. som forbe-

11 84,6

redelse til uddannelse) 5 38,5

Opfølgningsindsats når den unge er startet uddannelse/job 3 23,1

Fysisk træning 7 53,8

Ernæringslære 3 23,1

Botræning/-støtte 8 61,5

Kriminalitetsforebyggelse 1 7,7

Tabel 8.55: Hvis ja, kan de eksisterende tilbud tage hånd om den unges forskellige barrierer,

eller er der fokus på enkelte barrierer?

Håndtering af barrierer Antal Procent

Kan håndtere mange barrierer 7 53,9

Kan håndtere enkelte barrierer 5 38,5

Andet 3 7,7

Jobcentre, der har svaret ”nej” til spørgsmålet i tabel 8.51 (anvendes særlige tilbud),

har svaret på følgende tre spørgsmål (tabel 8.56 – 8.58)

Tabel 8.56: Hvis nej, hvilke særlige rammer, form og fleksibilitet anvendes i de eksisterende

tilbud til denne gruppe af unge? (gerne flere krydser)

Indhold Antal Procent

Fokus på indretning (støjdæmpning, stillerum) 0 0,0

Særlig undervisningsform 3 23,1

Fleksibilitet i indholdet 5 38,5

Fleksibilitet i omfanget (timetal) 5 38,5

Andet*

* Støtte og individuelle løsninger

2 15,4

108


Tabel 8.57: Hvis nej, hvilket indhold kendetegner det eksisterende anvendte tilbud til denne

gruppe? (gerne flere krydser)

Indhold Antal Procent

Mulighed for psykologisk rådgivning og terapi 3 42,9

Hjælp til hverdagsmestring 4 57,1

Brug af rollemodeller 2 28,6

Motivationsarbejde 3 42,9

Udredning af psykisk lidelse, screening for psykisk

lidelse og efterfølgende handlingsplan 4 57,1

Coaching 2 28,6

Tilknytning af en fast kontaktperson

Arbejde med den unges selvforståelse af egne

3 42,9

evner og kompetencer

Bevidstgørelse om egen situation, reaktionsmønstre

og skånebehov, sygdomserkendelse, syg-

4 57,1

domsidentitet mv. (f.eks. psyko-edukation)

Social træning, lære den unge at håndtere og

4 57,1

kontrollere uhensigtsmæssig adfærd 3 42,9

Netværksarbejde

Tilbuddet håndterer samarbejde med behand-

3 42,9

lingsinstitutioner

Tilbuddet håndterer samarbejde med øvrige of-

3 42,9

fentlige forvaltninger mv. eks. Socialforvaltning

Arbejde med den unge fokus og koncentration

2 28,6

(f.eks. som forberedelse til uddannelse)

Opfølgningsindsats efter den unge er kommet i

2 28,6

gang med uddannelse/job 1 14,3

Fysisk træning 3 42,9

Ernæringslære 0 0,0

Botræning/-støtte 2 28,6

Kriminalitetsforebyggelse 0 0,0

Tabel 8.58: Hvis nej, kan de eksisterende tilbud tage hånd om unges forskellige barrierer,

eller er der fokus på enkelte barrierer?

Håndtering af barrierer Antal Procent

Kan håndtere mange barrierer 3 42,9

Kan håndtere enkelte barrierer 2 28,6

Andet 1 14,3

Intet svar 1 14,3

8.1.5 Rammebetingelser for indsatsen

I følgende tre spørgsmål er jobcentret blevet bedt om at svare på, om jobcentermedarbejderne

generelt har tilstrækkelig viden om de tre temaer.

Tabel 8.59: Unge med psykiske barrierer

Svar Antal Procent

Ja 4 16,7

Nej 4 16,7

Delvist 14 58,3

Intet svar 2 8,3

Tabel 8.60: Håndtering af samtaler og interaktion med unge med psykiske barrierer

Svar Antal Procent

Ja 3 12,5

Nej 5 20,8

Delvist 14 58,3

Intet svar 2 8,3

109


Tabel 8.61: Særlige indsatser der kan være vigtige i forhold til en indsats overfor unge med

psykiske barrierer?

Svar Antal Procent

Ja 4 16,7

Nej 3 12,5

Delvist 15 62,5

Intet svar 2 8,3

Tabel 8.62: Har jobcenteret gennemført tiltag for at sikre sammenhæng og koordinering

mellem forskellige myndigheder og forvaltninger?

Svar Antal Procent

Ja 17 70,8

Nej 5 20,8

Intet svar 2 8,3

Total 24 100,0

Tabel 8.63: Hvilke tiltag?

Åbne svar, f.eks.

Koordinering og overlevering på tværs

Netværksmøder

Sagerne samles hos få sagsbehandlere

Tabel 8.64: Har jobcenteret gennemført særlige tiltag, så lokale uddannelsesinstitutioner er

klædt på til at rumme denne målgruppe)?

Svar Antal Procent

Ja 2 8,3

Nej 20 83,3

Intet svar 2 8,3

Total 24 100,0

Tabel 8.65: Hvilke tiltag?

Åbne svar, f.eks.

Fremskudt funktion på udvalgte erhvervsskoler, hvor jobcentermedarbejdere følger op på unge i uddannelse.

110

Similar magazines