Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke

longelsekirke.dk

Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke

Julehilsen fra Kosovo

Man tror, man er langt væk hjemmefra…..

Jeg sidder i en bil på vej til Dubrovnik i

Kroatien. Vi er nogle stykker, der har et par

fridage og har derfor forladt Kosovo i bil

for at passere de montenegrinske bjerge

for derefter at køre langs kysten på vej til

Kroatien. Turen er utrolig smuk. Vi har lige

skiftet til civilt tøj. Bag mig sidder Danni

Dines, og vi falder hurtigt i snak. Det viser

sig, at en af hans bedste venner hedder Bo

og er i militærpolitiet i Ålborg, men født og

opvokset i Kædeby. Det kan kun være min

menighedsrådsformand Asgers søn, og da

jeg kender hele familien føles det pludselig,

som om de sidder lidt med på bagsædet!

Efterhånden har jeg opholdt mig to måneder

i Kosovo, og jeg befinder mig godt.

Jeg bor i en container, men nyder i modsætning

til alle andre i lejren det privilegium

ikke at skulle dele den med nogen. Skal

man på toilettet midt om natten, er det ud af

containeren på 1. sal, hen ad gangen, ned

af trappen, over gården og tilbage igen. Livet

er ingen selvfølge ligesom eget bad og

toilet hernede heller ikke er det. Alligevel er

tilværelsen mere overskuelig og enkel. Jeg

behøver f.eks. ikke hver morgen at spekulere

over, hvad jeg skal have på eller hvad

tid jeg skal stå op, da hver dag begynder

med morgenappel, og man stiller naturligvis

reglementeret påklædt. Man kan også helt

hellige sig arbejdsopgaverne, hvilket er lidt

luksus, da andre handler ind, laver mad, og

vasker vores tøj for os.

Hver morgen, når jeg kigger ud af vinduet,

er bjerge det første syn, der møder mig,

og man kan ikke andet end at blive betaget

af den meget smukke natur. Man drages af

de enorme bjergkæder, der omgiver Kosovo

og bag dem dukker endnu højere bjerge

frem, når vejret tillader det, hvor lande som

Montenegro, Makedonien, Serbien og Albanien

gemmer sig. Andre gange smyger tåge

og skyer sig ind imellem og sætter grænser

for ens længsel og drømme.

16

Humble-Kædeby-Ristinge kirker

Ikke altid lader skønheden sig åbenbare,

fordi den over alt, hvor mennesker færdes

her i Kosovo, tildækkes af enorme mængder

affald. Efterladenskaber smides over alt

i naturen og mine sensible luftveje irriteres

og udfordres konstant af en massiv luftforurening.

Gennemsnitsalderen er heller ikke

ret høj, har jeg ladet mig fortælle. Derudover

vidner ødelagte huse og monumenter over

massakrer om Kosovos komplicerede og

tragiske historie ligesom flagene, der vejrer

og moskeer og kirker demonstrativt fortæller

forbipasserende, hvor vidt man befinder sig

i et albansk eller serbisk domineret område.

I trafikken iblandet køer og strejfende

hunde hersker et veritabelt anarki, hvor ingen

regler gælder. Vejskilte kan pege i forkerte

retninger, hvis der overhovedet findes skiltning,

og er man så heldig, må man endelig

ikke gå ud fra at de respekteres. Biler kører

ikke altid med lys på eller nummerplader for

den sags skyld, og i samme vognbane kan

der til hver en tid køres i begge retninger. En

dansk politimand ville bryde sammen efter 5

minutters forsøg på at regulere trafikken. Her

hersker kun den stærkestes ret.

For mit vedkommende som feltpræst flyver

tiden af sted. Tiden går med at arrangere

gudstjenester og præsteture som f.eks. til

Mirushavandfaldene eller til kirker, klostre og

moskeer som Kosovo er fuld af og varetage

kontakten til andre nationers udstationerede

militærpræster. For et stykke tid siden fløj jeg

i helikopter til et møde i Pec i sydvest Kosovo,

hvor alle militærpræster i Kosovo havde sat

hinanden stævne, og hvor jeg i øvrigt havde

fået æren af at holde prædikenen på engelsk

til den økumeniske gudstjeneste, man vanen

tro afholder ved sådanne lejligheder, og

d. 28. oktober er det så min tur til at være

vært i vores lejr i Novo Selo syd for Mitrovica

for et lignende opbud af feltpræster. Udover

det forsøger jeg at sprede god stemning i

lejren. Jeg tilbyder pasning af syge og godnathistorielæsning.

Man kan, hvis man som

soldat er på patrulje, risikere at få besøg af

feltpræsten med hjemmebagte kanelsnegle

(som Bodil fra kuffen lige har bagt) og frisklavet

kaffe på termokanden, ligesom min dør

altid står åben for en personlig samtale.

Julen nærmer sig, når dette læses, og I

ønskes alle hjemme i sognet en rigtig glædelig

jul og et godt nytår.

Mange kærlige hilsener og tanker herfra

Kosovo til jer alle!

Helle Frimann Hansen

Eftermiddagsmøder

Holdes som hovedregel den anden tirsdag

i måneden. Man medbringer selv kop og

brød, vi giver kaffen. KIRKEBIL kan bestilles

dagen før arrangementerne, se under

vejviseren. Erik Bennedsen spiller på violin,

og der vil være en god oplægsholder. Vinterens

program ser således ud:

14/12 U.A. Plesner – en virkningshistorie.

Ulrik Adolph Plesner er en kendt skikkelse

i Humble, idet han var præst i sognet i mere

end 40 år (1820-1861). Plesner satte således

sit præg over en årrække, men hans ætlinge

skulle komme til at sætte deres præg ikke

blot på Danmark men også på udlandet.

Marianne Wagner vil følge Plesners spor,

der går over Vedersø og Skagen, til Argentina

og det israelske parlament, Knesset.

Denne eftermiddag er der også juleafslutning,

hvor vi vil drikke gløgg og spise æbleskiver

samt synge julens elskede sange.

11/1 Det sønderjyske kaffebord

Johanne Fauerskov Sloth fortæller om

det sønderjyske kaffebord. I tiden fra 1864

til 1920 var Sønderjylland et fattigt område,

og de mange danske måtte leve under tysk

overhøjhed. Der var ingen forsamlingsfrihed.

Trængte som danskerne var, havde de

alligevel et åndehul. Dette åndehul var kaffegilderne,

som blev holdt både hjemme

og i forsamlingshusene. Kaffegilderne var

et orgie af kager, som blev fortæret over

flere timer. Ind i mellem blev der sunget

danske salmer og sange, og man kunne

tale sammen uden den helt store censur.

More magazines by this user
Similar magazines