Projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse - Aalborg ...

aalborgkommune.dk

Projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse - Aalborg ...

Projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse Anbefalinger til hvordan vi får flere unge med psykiske lidelser til at gennemføre en uddannelse Familie– og Beskæftigelsesforvaltningen Finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd Marts 2011


Indhold Forord ............................................................................................................................................................... 2 1 Baggrund for projektet ................................................................................................................................ 3 2 Undersøgelsesdesign ................................................................................................................................. 6 3 Resultater.................................................................................................................................................... 16 3.1 Inddragelse, formål og succeser ...................................................................................................... 17 3.2 Tidspres ............................................................................................................................................... 18 3.3 Tidlig indsats ....................................................................................................................................... 20 3.4 Udredning ............................................................................................................................................ 21 3.5 Overlevering ........................................................................................................................................ 22 3.6 Tværfaglige møder ............................................................................................................................. 24 3.7 Tovholder ............................................................................................................................................. 25 3.8 Netværk ............................................................................................................................................... 27 3.9 Opbygning ........................................................................................................................................... 28 3.10 Fleksibilitet ........................................................................................................................................ 29 3.11 Misbrugsbehandling ........................................................................................................................ 30 3.12 Støtteforanstaltninger ...................................................................................................................... 32 3.13 Praktik- og uddannelsessteder ...................................................................................................... 33 4 Refleksioner................................................................................................................................................ 35 5 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 41 6 Bilag ............................................................................................................................................................. 42 1


Forord Projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse blev iværksat med håbet om at finde frem til, hvordan vi generelt i kommunen kan blive bedre til at hjælpe unge med psykiske lidelser til at gennemføre en uddannelse. Der skal rettes en stor tak til de seks unge, som har sagt ja til at deltage i dette projekt og har givet lov til at bruge deres forløb som cases i undersøgelsen. De unges deltagelse har sikret, at de unge selv høres, ligesom det har givet drøftelserne en meget konkret og specifik karakter, som har været uundværlig. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at de unge er blevet lovet anonymitet i selve rapporten, og der har været skærpet tavshedspligt til auditmøderne. Dernæst skal rettes en tak til Det Lokale Beskæftigelsesråd, som har finansieret projektet, samt til Socialcenter Ung, som har forankret det. Endeligt også en tak til projektets følgegruppe, som har været en god sparringspartner. Denne rapport indeholder en række anbefalinger til, hvordan praksis på området i fremtiden kan blive bedre, således at flere unge lykkes med at få det bedre og få en uddannelse. Der er tale om mange forskellige anbefalinger, som rammer bredt i forhold til faggrupper og institutioner. Der er en forhåbning om, at anbefalingerne kan føre til nærmere diskussioner og undersøgelser af hvilke tiltag, der skal iværksættes for at imødekomme den store gruppe unge, som har en psykisk lidelse, og derfor har svært ved at gennemføre en uddannelse. Sidse Høyrup Clemmensen Projektmedarbejder Socialcenter Ung, Aalborg Kommune Marts 2011 2


1 Baggrund for projektet Uddannelse er i dag et prioriteret tema på den politiske dagsorden, og det anses således som vigtigt, at langt flere gennemfører en uddannelse. Regeringen arbejder ud fra en såkaldt 95-procentmålsætning, som indebærer, at minimum 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. 1 Ud fra blandt andet denne målsætning har man i Aalborg Kommune lavet en unge-strategi, hvori der beskrives nye tiltag samt eksisterende indsatser og samarbejder på ungeområdet i kommunen med fokus på unge mellem 18-24 år 2 . I unge-strategien beskrives Aalborg Kommunes egne målsætninger i forlængelse af regeringens, som: at mindst 95% er parate til at starte i en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen at de unge, der ikke umiddelbart er parate tilbydes en uddannelsesforberedende aktivitet at flest mulige unge gennemfører den ungdomsuddannelse, som de er startet på at alle 16-24-årige er i gang med uddannelse, job eller en uddannelsesforberedende aktivitet (Unge-strategi for Aalborg Kommune) Imidlertid viser det sig, at der er en voksende gruppe af udsatte unge, som har problemer i forhold til at få en uddannelse eller et stabilt fodfæste på arbejdsmarkedet og ofte skyldes dette psykiske lidelser. Eksempelvis viser en rapport fra OECD, at der er sket en markant stigning i psykisk lidelse som årsag til, at personer er uarbejdsdygtige. I de nordiske lande gælder, at 70% af de unge mellem 20-35 år, som er uden for arbejdsmarkedet på grund af helbredet, er uarbejdsdygtige på grund af en psykisk lidelse. 3 I dansk kontekst er der lavet flere undersøgelser, der påpeger, at mange af de unge, som står uden for arbejdsmarkedet, har en psykisk lidelse. Eksempelvis kan fremhæves en undersøgelse fra Høje Taastrup Kommune, der angiver, at 53% af de unge, som modtager sygedagpenge, revalidering samt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og unge omfattet af integrationsloven, har en psykisk lidelse. Endvidere viser det sig, at 70% af disse unge også har andre problemer, som gør det vanskeligt at begå sig på arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse. Det kan være problemer som misbrug, kriminalitet, svagt eller manglende socialt netværk og andet. Af de arbejdsmarkedsparate gælder det for en femtedel, at de har psykiske lidelser. 4 Yderli- 1 Undervisningsministeriet 2010 2 Unge-strategi for Aalborg Kommune 3 Albrechtsen 2009 4 Bræmer 2010 3


gere kan man sige, at der er en tendens til, at de udsatte unge har mange skift både i forhold til uddannelse og arbejde. Der er således i dag en voksende gruppe unge, som der skal være særlig opmærksomhed omkring i forhold til at leve op til 95-procent-målsætningen. I Aalborg Kommunes Unge-strategi er der også fokus på unge med psykiske lidelser. Målene over for denne gruppe lyder: at vi bliver bedre til at vejlede unge med psykiske problemer at flere unge med psykiske problemer bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse (Unge-strategi for Aalborg Kommune) På baggrund af dette kan man sige, at det er vigtigt, at der ydes en særlig og målrettet indsat over for denne gruppe, således at det bliver muligt at støtte og motivere dem til at få en uddannelse og senere en plads på arbejdsmarkedet, og derved også muligt at leve op til målsætningerne i Aalborg Kommunes Unge-strategi. Dette projekt indgår derfor som en prioriteret indsats i Aalborg Kommunes unge-strategi. 1.1 Formål med undersøgelsen Denne undersøgelse sigter mod at finde ud af, hvordan vi får flere unge med psykiske problemer til at gennemføre en uddannelse. Der er heldigvis mange særlige tilbud til unge med psykiske lidelser, og der findes i disse tilbud forskellige erfaringer i forhold til denne gruppe unge. Derudover er der lavet forskellige analyser af unge med psykiske problemer og deres beskæftigelsesmuligheder. Der savnes dog en nærmere undersøgelse og erfaringsdeling i forhold til arbejdsgangen omkring den enkelte unge, som kan føre til en forbedret indsats på området i Aalborg Kommune. Dette projekt er derfor iværksat med henblik på at søge svar på, hvor der kan sættes ind i forhold til at hjælpe flere unge med psykiske lidelser til at gennemføre en uddannelse. Man kan sige, at et mål er at identificere de succes-parametre, der kan ruste medarbejderne til at få flere unge med psykiske problemer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Succeskriteriet med nærværende undersøgelse har derfor været at komme med nogle anbefalinger, der kan udmøntes i yderligere tiltag i Aalborg Kommune for denne målgruppe. 4


1.2 Organisering af forløbet Projektet er finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd og er forankret i Socialcenter Ung. Projektet startede 15. september 2010 og afsluttes d. 1.april 2011. Der er ansat en projektmedarbejder i projektet. Endvidere er der tilknyttet en følgegruppe til projektet for på den måde at sikre en faglig sparring samt sikre, at projektet holder sit fokus. Følgegruppen består af 10 personer: Helle Christoffersen, leder af Socialcenter Ung Lars Zøylner, leder af Jobcenter Ung Niels Jahn Knudsen, konsulent i Jobcentersekretariatet Ingeborg Andersen, afdelingsleder i Ungdomscentret Ole Agger, afdelingsleder på Træningshøjskolen Lone Skovgaard Kristensen, UU-vejleder Flemming Midtgaard, viceforstander på Aalborg Produktionsskole Lars Raae, elevcoach på Media College (Tech College) Mette Marie Melgaard, elevcoach på Aalborg Handelsskole Eva Møller, elevcoach på AMU Endvidere har yderligere 2 personer været inviteret til at deltage i følgegruppen. Der har været afholdt 3 følgegruppemøder, hvoraf det første havde fokus på afgrænsning af problemstilling og cases, det andet havde fokus på tematisering i forhold til auditmøderne og det sidste havde fokus på formidling. Følgegruppen har fungeret som en god sparring, og det har haft stor betydning for projektet, at følgegruppen har været sammensat af personer, som har berøring med de unge mennesker med psykiske lidelser. 5


2 Undersøgelsesdesign Som nævnt er der lavet flere undersøgelser i Danmark omkring unge med psykiske lidelser og uddannelse – både af kvalitativ og kvantitativ karakter. Denne undersøgelse skiller sig ud fra de tidligere undersøgelser på området først og fremmest ved udelukkende at fokusere på Aalborg Kommune. Det vil sige, at Aalborg Kommune er omdrejningspunktet for alle implicerede parter (de unge og fagpersonerne), og undersøgelsen har dermed udgangspunkt i de allerede etablerede tilbud i kommunen såvel som de tilbud, Aalborg Kommune benytter. Dernæst kan man sige, at denne undersøgelse adskiller sig fra tidligere undersøgelser på grund af metodevalget, som er beskrevet nedenfor. 2.1 Metode For at kunne finde frem til, hvordan man i Aalborg Kommune kan blive endnu bedre til dette arbejde, har det været vigtigt at designe denne undersøgelse, så der var mulighed for at drage nytte af al den erfaring, der er rundt omkring i kommunen. Derfor er det valgt at gennemføre undersøgelsen ved hjælp af auditmetoden. Nedenfor følger en kort beskrivelse af auditmetoden, for nærmere information omkring auditmetoden i denne undersøgelse henvises til Bilag 1. Audit er ’en systematisk metode til at undersøge, udvikle og evaluere den faglige praksis’ 5 Styrken ved audit er, at det bliver muligt at sætte fokus på en problemstilling fra hverdagen, som ønskes drøftet og udviklet blandt relevante fagpersoner. I dette tilfælde er der fokus på unge med psykiske lidelser og nærmere bestemt deres vej mod uddannelse. Seks unge har sagt ja til at deltage i undersøgelsen og givet samtykke til at indgå som case i denne undersøgelse, og deres individuelle forløb fra folkeskolen og frem til i dag har været omdrejningspunktet. På baggrund af den unges forløb er de fagpersoner, som har været involveret i den unges forløb, inviteret til at deltage i et auditmøde. Der har været afholdt seks auditmøder, hvor hver af de seks unges forløb har været udgangspunktet. Målet med auditmøderne har været at komme med anbefalinger til det fremadrettede arbejde med unge med psykiske lidelser, og disse anbefalinger er nået på baggrund af faglige drøftelser i forhold til den specifikke case. Der er i ethvert auditforløb fire faste elementer. Det drejer sig om et auditpanel, som her er udvalgt på grund af deres involvering i den enkelte unges sag. Dernæst drejer det sig om præcisering af temaer, altså en fastlæggelse af hvilke temaer, der er fundet relevante at diskutere i forhold til denne problemstilling. Endvidere selve auditmøderne og endeligt et fælles materiale eller en fælles erfaring. 6 Disse fire elementer er alle nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Styrken ved at anvende auditmetoden i forhold til målet med denne undersøgelse er, at man sikrer, at alle parter høres, ligesom man åbner op for muligheden af at diskutere arbejdsgangen mellem forskellige parter ud fra en specifik sag, og på denne måde kan man identificere problemområder, 5 Center for Kompetenceudvikling 2010 6 Center for Kompetenceudvikling 2011 6


erfaringer og anbefalinger. Ydermere er der en stor fordel i, at de forskellige drøftelser og overvejelser diskuteres på praktisk og altså helt konkret niveau – netop på grund af den specifikke case som udgangspunkt. Endvidere er det også vigtigt at fremhæve, at læringsperspektivet, som auditmetoden jo også muliggør, kan være ganske givtig i forhold til det fremadrettede arbejde. Afslutningsvist kan man sige, at man ved at anvende auditmetoden har givet fagprofessionelle en mulighed for på et helt konkret grundlag at diskutere, hvad der virker, hvad der ikke virker og hvorfor det forholder sig således, ligesom de fagprofessionelle har fået mulighed for at se sagen i et helhedsperspektiv og på den måde få en større forståelse for sagsgangen. Sammenholdes dette med fokus på Aalborg Kommune har denne undersøgelse altså givet mulighed for at komme med både overordnede, men også mere konkrete anbefalinger, som specifikt er henvendt til sagsgangen i Aalborg Kommune i forhold til at få unge i Aalborg Kommune til at gennemføre en uddannelse. 2.2 Afgrænsning Denne undersøgelse fokuserer jo på unge med psykiske lidelser, og det er valgt at psykiske lidelser skal forstås i meget bred forstand for netop ikke at fokusere på en bestemt diagnosegruppe. Definitionen i nærværende undersøgelse er derfor, at ’En psykisk sygdom er en tilstand, der medfører forandringer i en persons tænkning, følelser eller adfærd (eventuelt alle tre), og som medfører lidelse eller nedsat funktion.’ 7 Dette er ud fra den betragtning, at den gruppe af unge, som undersøgelsen sigter mod, jo netop er en meget broget gruppe med mange forskellige lidelser, og ønsket med denne undersøgelse er netop det brede sigte. Et kriterium for at indgå i denne undersøgelse er dog, at den unge skal være diagnosticeret af en lægefaglig person, således at det med sikkerhed vides, at der er tale om en reel psykisk lidelse. At vælge unge med en diagnosticeret lidelse er et forsøg på at opnå en informantgruppe, som har en psykisk lidelse i en sådan grad, at de er hæmmet af den i deres hverdag og derfor oplever problemer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Derudover har der været et kriterium omhandlende, at den unge på et eller andet tidspunkt har været forsørget af offentlige midler. Det er valgt at fokusere på unge, der har modtaget en offentlig ydelse, da tidligere undersøgelser viser, at der er mange unge på en offentlig ydelse, såsom kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering eller starthjælp, der har psykiske problemer. Dette er en stor barriere i at komme videre i uddannelse, og der er en risiko for, at de i perioder går passive. Endvidere skal det nævnes, at det er valgt at fravælge unge, hvor et massivt misbrug er hovedproblemet. Årsagen til dette er, at denne gruppe kan være meget svær at arbejde med, før de har været i misbrugsbehandling. Der er imidlertid mange unge, som befinder sig i en gråzone i forhold til misbrugsproblematikker, da der er mange unge med psykiske lidelser, som også er i misbrug, hvilket kan hænge sammen med, at de i en eller anden grad forsøger sig med selvmedicinering. 7 Wikipedia 2011 7


Det er valgt at inddrage denne gråzone i undersøgelsen, da de faktisk tegner et meget typisk billede af unge med psykiske lidelser. Man kan sige at ved at vælge kombinationen af have en diagnosticeret psykisk lidelse samt modtage en offentlig ydelse findes en gruppe af unge, som kan siges at være en dobbelt udsat gruppe i forhold til at gennemføre en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet, og derfor udgør de en vigtig gruppe i forhold til Aalborg Kommunes unge-strategi. 2.3 Udvælgelse af de unge Som nævnt er det valgt at afholde interview med de unge, som indgår som cases i auditmøderne, netop for at få brugeroplevelsen inkluderet i drøftelserne. Udvælgelsen af de unge er sket på baggrund af de opstillede kriterier nemlig; diagnosticeret psykisk lidelse og offentlig forsørgelse. Der er også forsøgt at tage højde for en ligelig fordeling af kvinder og mænd samt en variation i psykiske lidelser, således at den ønskede bredde i forhold til psykiske lidelser blev sikret. Endvidere var en anden forhåbning at finde henholdsvis tre unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse eller som befinder sig stabilt på arbejdsmarkedet i dag og tre unge, hvor det endnu ikke er lykkedes at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå en stabil kontakt til arbejdsmarkedet. Denne opdeling viste sig dog at være noget problematisk og af mere teoretisk karakter. Dette skyldes blandt andet, at unge, som har gennemført en uddannelse, er sværere at finde, da de jo typisk er selvkørende og ude af det kommunale system. Derfor blev fokus i stedet rettet mod at finde unge, som var godt i gang med en uddannelse og unge, som endnu ikke var i gang med en uddannelse, men det må netop siges at være en teoretisk opdeling, da den er hurtigt foranderlig. Endvidere er det vigtigt at nævne, at opdelingen i forhold til at være lykkedes med at gennemføre en uddannelse eller endnu ikke er lykkedes med det, jo ikke er ensbetydende med, at den unge ikke har haft succeser i vejen mod uddannelse. Derfor må det siges, at fokus snarere har været på at finde unge mennesker, som er forskellige steder på deres vej mod uddannelse. Og vigtigst af alt har været at opnå kontakt med nogle unge, som havde lyst til at deltage i undersøgelsen, hvorfor kriterierne kan siges at have været anden prioritet. Både følgegruppen og rådgivere i Socialcenter Ung har været behjælpelige i forhold til at finde unge, som havde lyst til at deltage. Det lykkedes at finde 6 unge, som havde lyst til at deltage. De unge har givet samtykke til at deltage i undersøgelsen både i form af interview og som case i auditmøderne (se bilag 2). Der er skabt kontakt til de unge enten via deres bostøtter, støttekontaktpersoner eller tidligere kontaktlærere. Interviewene har varet mellem 40-60 minutter, og den unge har selv haft mulighed for at vælge, hvor interviewet skulle finde sted. Fire interview blev afholdt i Socialcenter Ung, ét blev afholdt hjemme ved informanten, og det sidste blev afholdt på informantens uddannelsesinstitution. Alle 8


interviews blev optaget på diktafon og derefter transskriberet. Fokus i interviewene har været på det uddannelsesmæssige forløb, men samtidig har de været af meget åben karakter for netop at give plads til den unges fortælling og for at få mulighed for at få kendskab til de mange nuancer i den unges liv – da det jo er baggrunden for at forstå de barrierer og problemer, som de unge har kæmpet med. Det vil sige, at der ikke har været en egentlig interviewguide, men i stedet har en tidslinje været udgangspunkt for interviewet. Dette er valgt for at hjælpe den unge til at huske det retrospektive forløb, som for nogle af dem strækker sig over flere år. Man kan sige, at det kan være problematisk at interviewe omkring et forløb, der strækker sig over flere år, da der kan være forhold, som informanten har glemt eller husker/opfatter anderledes i dag, og derfor kan give et anderledes billede af de enkelte indsatser/tilbud, end hvis man havde talt med dem kort efter. Det lader dog ikke til, at dette har været et stort problem i denne undersøgelse. De unge, der har deltaget, har været gode til at huske tilbage - også i forhold til de følelser, der rørte sig i dem på det tidspunkt. 2.4 De unge I det følgende afsnit beskrives de unge nærmere. Som man kan se, er det ikke alle kriterierne og forhåbningerne i forhold til informantgruppen, som er blevet indfriet, men det må siges at være lykkedes at finde 6 meget forskellige unge, som er forskellige steder i deres uddannelsesforløb. Det er valgt at beskrive de seks unge som en gruppe for at sikre deres anonymitet. Gruppen af unge ser ud som følger: Der deltager tre mænd og tre kvinder i undersøgelsen De er mellem 19 og 25 år Fem af de unge har danske forældre, mens den sidste har en grønlandsk forælder De seks unge har alle en psykisk lidelse, som er diagnosticeret af en lægefaglig person. Der er tale om lidelserne: ADHD (To af de unge i denne undersøgelse har ADHD) Angst (To af de unge lider af angst) Personlighedsforstyrrelse (To af de unge har en personlighedsforstyrrelse – den ene uden specifikation og den anden af borderline-typen) Selvskadende adfærd (En af de unge er selvskadende) Asperger (Dette er tilfældet for en af de unge) Depression (En af de unge har en depression) 9


Fire af de unge har én kendt/oplyst psykisk lidelse, mens de sidste to har mere end én kendt/oplyst lidelse Tre af de unge har været indlagt på psykiatrisk sygehus på enten børne- eller voksenafdelingen Tre af de seks unge har været anbragt uden for hjemmet Endvidere kan det i forhold til de psykiske lidelser nævnes, at halvdelen af de unge tidligere har fået stillet andre diagnoser end den, de har i dag. En af de unge tager medicin, to har tidligere forsøgt sig med medicin, men den ene har valgt at takke nej til medicin, da det gav vedkommende associationer til et tidligere stofmisbrug, mens den anden var nødt til at stoppe, da vedkommende udviklede et pillemisbrug. De unge, der deltager i denne undersøgelse, har også alle en form for kommunal støtteforanstaltning: Fire af de unge har en bostøtte efter Servicelovens § 85 Én ung har en kontaktperson efter efterværnsbestemmelserne i Serviceloven § 76 Én ung er blevet indstillet til langtidssamtaler i Ungerådgivningen Det vil sige, at alle seks unge, der har valgt at deltage i dette projekt får hjælp på den ene eller anden måde til at fungere bedre i hverdagen. Man kan sige, at det er lykkedes at få en gruppe unge, som er meget bred i forhold til psykiske lidelser og samtidig kan man sige, at udover at diagnoserne er stillet af en lægefaglig person, vidner de forskellige støtteforanstaltninger også om, at der er tale om en gruppe af unge, som i højere eller mindre grad har en funktionsnedsættelse på grund af den psykiske lidelse. Udover de psykiske lidelser er tre af de unge tidligere stofmisbrugere. Alle tre har på et tidspunkt modtaget behandling (i forskellige former) for deres misbrug. På nuværende tidspunkt er det lykkes dem alle tre at komme ud af misbruget igen – de to af dem er kommet ud af misbruget ved egen hjælp, efter de har forsøgt med behandling. Den ene har været clean i et par år, den anden har været clean i et halvt år, og den sidste havde på tidspunktet for interviewet været clean i 26 dage. Det skal nævnes, at der er tvivl i forhold til om den ene tidligere misbruger falder uden for målgruppen i forhold til kriteriet omkring at udelukke unge med massivt misbrug som hovedårsag. Der er tvivl på grund af, at diagnosen først stilles efter et eskalerende misbrug, og at den psykiske lidelse kan være misbrugsrelateret. Det er dog valgt at inkludere informanten i undersøgelsen på trods af denne tvivl, da der i pågældende unges forløb var en masse aspekter, som var vigtige at få afdækket i forhold til unge med dobbeltdiagnoser. 10


De 6 unges vej mod uddannelse er meget forskellige, og der er også stor forskel på, hvor langt i forløbet de er nået: Én ung har gennemført en erhvervsgrunduddannelse, men kan ikke arbejde inden for branchen på grund af en skade i skulderen To af de unge er i gang med en kort videregående uddannelse Én af de unge har gennemført grundforløbet til en kort videregående uddannelse, men har ikke kunnet få en læreplads. Vedkommende er nu i gang med en uddannelsesforberedende aktivitet Én er på venteliste til en uddannelsesforberedende aktivitet Én har gennemført HG på handelsskolen og venter på studiestart til en gymnasial uddannelse For flere af de unge har forløbet fra folkeskolen og til, hvor de er i dag, budt på flere uddannelsesforberedende aktiviteter samt opstart på forskellige uddannelser. Ser man på folkeskoletiden beretter flere af de unge om en svær tid, både fagligt og socialt, men for nogles vedkommende også på hjemmefronten. En af de unge gik i specialklasse i de små klasser i folkeskolen på grund af ADHD, men vedkommende har ikke længere denne diagnose. En blev anbragt uden for hjemmet som 12årig og fortsatte sin skolegang på en institution. En anden blev anbragt som 13-årig, og vedkommende fortsatte også skolegangen på en integreret skole på opholdsstedet. Den sidste informant, som blev anbragt uden for hjemmet blev det efter at være blevet smidt ud af 10. klasse. Også andre informanter har erfaringer med at blive smidt ud af skolesystemet i de tidlige ungdomsår. En informant blev smidt ud af en efterskole i 10. klasse, mens en blev smidt ud fra Skolen i Enggårsgade, som er en skole for mere praktisk-orienterede elever. Alle de unge har i dag færdiggjort 9. klasses afgangseksamen. Tre af de unge på normeret tid, mens de sidste tre har færdiggjort den senere. For fire af de unges vedkommende er der først kommet fokus på eller sket handling i forhold til deres psykiske lidelse efter endt folkeskole. Efter folkeskolen er der stor spredning på de valg, de unge har truffet. Nedenfor ses en liste over de steder, som de unge samlet set har været i deres forløb frem mod i dag, og for nogle informanter gælder, at de har været samme sted ad flere omgange: Specialskolen for Voksne (I dag Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation) I lære (flere steder) Træningshøjskolen Teknisk Skole (flere uddannelser) Nord-Bos dagbeskæftigelse Sind Daghøjskole Psykiatrisk dagbehandling 11


Misbrugsbehandling Aalborg Produktionsskole AMU Nordjylland (Arbejdsmarkedsuddannelser) Forskellige erhvervspraktikker Revalideringscenter Aalborg Fagpakke på VUC Nordjylland Almen Voksen Uddannelse (AVU) på VUC Nordjylland Handelsskole Bådgruppen (skoletilbud/socialpædagogisk tilbud under Ungdomscentrets dagafdeling) Ordinært arbejde Fem af de seks unge har minimum én gang i deres vej mod uddannelse været forsørget af det offentlige i en kortere eller længere periode. Det vil også sige, at der altså er en ung, som i forhold til forsørgelse falder uden for målgruppen. Den unge har faktisk gået en meget direkte vej mod uddannelse, og derfor har dette forløb også været vigtigt at få med, da forløbet har kunnet bidrage til viden omkring, hvad der kan virke for nogle unge. Derfor er det valgt at inkludere denne unge i undersøgelsen alligevel. Som det ses er der mange fællestræk for de seks unge, som deltager i denne undersøgelse, men samtidig er de også meget forskellige, og man må man sige, at det er lykkedes at få en bred og alsidig gruppe. Dette afspejles også i listen over de steder, som de unge har været i deres forløb, og det har altså muliggjort en stor bredde i de seks auditpaneler og derfor også i de anbefalinger, som auditmøderne har resulteret i. 2.5 Auditpanel Sammensætningen i de 6 forskellige auditpanel er som nævnt bestemt ud fra den unges forløb fra folkeskolen og til i dag. I interviewet med den unge er det kommet frem, hvilke fagpersoner, der har haft en betydning på den ene eller den anden måde for den unge, og de personer er så inviteret til at deltage i undersøgelsen også. Endvidere er der også inviteret nogle fagpersoner, som ud fra sagsmaterialet på den unge, har spillet en rolle. Det kan eksempelvis være en rådgiver på sagen, som den unge ikke har nævnt, da den unge ikke har set den fagperson som vigtig for sit forløb eller ikke husker. Men det er valgt at inkludere disse fagpersoner også, da de jo netop kan spille en vigtig rolle ud fra et kommunalt perspektiv, men måske ikke i den unges øjne, da det kan have været en meget sporadisk og måske sjælden kontakt. Dog er det valgt at udelukke nogle fagpersoner, hvis den unge har givet udtryk for, at den pågældende fagperson ikke har kendskab til den unges historie. Dette er selvfølgelig gjort af hensynet til den unge, således at den unge ikke risikerer at føle sine relationer overskredet ved at deltage i undersøgelsen. 12


I alt har 60 fagpersoner været inviteret til at deltage i undersøgelsen. Alle 60 inviterede har fået en invitation til deltagelsen samt en folder om projektet (se bilag 3). Af dem har 35 fagpersoner deltaget i de seks auditmøder. Der deltog mellem 4 og 10 til hvert møde. Det skal nævnes, at de forskellige fagpersoner er inviteret på baggrund af det job, de havde, mens de var i kontakt med den unge, og de kan derfor godt bestride en anden funktion i dag. Neden for følger en liste over de institutioner/enheder, som har været repræsenteret minimum en gang: Socialcenter Ung Jobcenter Ung UU-vejledningen Constructing College Aalborg Handelsskole Familiegruppen, Aalborg Kommune Opholdsstedet Bratbjærggård (eksisterer ikke længere) Team A Bo- og Efterværnsteamet Agri College Nord-Bo Aalborg Zoo Hjemmevejlederne Aalborg Teater Bøgen Mentor- og Støttekorpset Ungdomscentret Aalborg Produktionsskole Bostøtte for Sindslidende Misbrugsafsnittet Opholdsstedet Den Gamle Smedje Flyvestationen Aalborg Kiwi Svenstrup/Godthåb Boldklub Jobteam Som det fremgår af listen, har der således været rigtig mange forskellige fagpersoner inkluderet i denne audit, hvilket har muliggjort en bred vifte af anbefalinger til det fremadrettede arbejde med unge med psykiske lidelser. 13


2.6 Auditmateriale De fagpersoner, som har deltaget i auditmøderne, modtog inden auditmødet yderligere materiale til brug ved mødet. I nogle audit kan auditdeltagerne spille en væsentlig rolle i forhold til at udarbejde dette materiale, men i denne undersøgelse har auditdeltagerne kun været involveret i selve auditmøderne. Det vil sige, at de ikke har været med til at udarbejde dokumentation for praksis, præcisere temaerne til vurdering og dermed heller ikke haft indflydelse på vurderingsskemaerne. Dette skyldes først og fremmest hensyntagen til paneldeltagernes tid, da audit er en tidskrævende metode. I stedet er det valgt at inddrage projektets følgegruppe i præciseringen af temaerne, da de har erfaring med denne målgruppe, og på baggrund af disse drøftelser har projektmedarbejderen udarbejdet dokumentationsmateriale og vurderingsskemaer. Auditdeltagerne modtog en casebeskrivelse af den unges forløb, som altså udgør dokumentationsmaterialet i denne undersøgelse. Det er valgt, at dokumentationen går tilbage til de sidste år i folkeskolen, da fokus er på forløbet fra folkeskolen og til i dag. I enkelte tilfælde har der dog været en ganske kort opsummering på forhold i de tidligere år, som har været relevante i forhold til at kunne danne sig et helhedsindtryk af forløbet. Casebeskrivelsen har været kronologisk opbygget, således at det har været muligt at få et mere konkret overblik i sagen. Casebeskrivelsen bygger først og fremmest på sagsakter fra den unges forløb – her har både været tale om udskrifter fra journalerne i kommunalt regi, mailkorrespondancer, bostøtterapporter og andet, som er journaliseret på den unge. Det har derfor været forskelligt, hvor meget sagsmateriale, der har været, alt efter hvor længe den unge har været i systemet, og alt efter hvor meget kommunen har været inde over den enkelte unge. Yderligere er beskrivelsen suppleret med den unges oplevelse af interviewet for netop at få brugeroplevelsen med, men den unges beskrivelse har også vist sig vigtig, da den har bidraget til yderligere viden i de tilfælde, hvor sagsakterne har været sparsomme. Casebeskrivelsen udgør jo den dokumentation, som vurderingerne og drøftelserne tager udgangspunkt i, og derfor er det vigtigt, at den unges forløb er beskrevet så tydeligt som muligt. Det kan være svært alene ud fra kommunale sagsakter, og derfor har den unges beskrivelse været givtig, men det forhold, at alle auditdeltagerne har haft kendskab til den unge, har betydet, at der ved auditmøderne har været mulighed for at få uddybninger af de implicerede fagpersonerne, der deltog. Det har været en stor fordel for drøftelserne og dermed anbefalingerne, da risikoen for misforståelse blev mindsket. Derudover modtog auditdeltagerne også det såkaldte vurderingsskema(se bilag 4). Vurderingsskemaet er udarbejdet med udgangspunkt i de temaer, som til et følgegruppemøde er fundet vigtige at have fokus på. Temaerne til vurdering har været af overordnet karakter og er gået igen i alle seks audit. Ved at de har været af overordnet karakter har betydet, at der til de enkelte audit alligevel har været mulighed for at drøfte mere specifikke problemstillinger i forhold til den enkelte case, hvilket har været en fordel, da der jo netop er mange forskelle i de unges forløb. Vurderingsskemaerne er bygget op omkring de overordnede temaer med dertilhørende vurderingsspørgsmål, som har præciseret, hvad der skal vurderes inden for temaet. Auditdeltagerne skulle afkrydse de enkelte spørgsmål i en vurderingsskala og derefter kommentere på deres valg. I nærværende un- 14


dersøgelse har vurderingsskemaerne udelukkende været anvendt for at støtte auditdeltagerne i deres forberedelse af mødet og for at hjælpe dem i deres drøftelser til selve mødet. Det vil sige, at vurderingsskemaerne alene er udarbejdet med det formål at være udgangspunktet for den faglige drøftelse. Auditdeltagerne har som nævnt det til fælles, at de alle har været involveret i den unges sag, men da forløbet jo strækker sig over flere år, har flere af auditdeltagerne været involveret i forløbet på forskellige tidspunkter. Dette har været medvirkende til, at vurderingsskemaet henvender sig til den enkelte auditdeltagers relation til den unge, men samtidig er det også ud fra en betragtning om, at de kommunale journaler ikke kan udgøre fyldestgørende dokumentation til at auditdeltagerne på forhånd har kunnet vurdere de alle de enkelte forløb 8 . Temaerne til vurdering i denne undersøgelse har derfor været: Overleveringen til dig Selve forløbet på din arbejdsplads Overlevering fra dig til et andet sted Det generelle forløb Som nævnt er dette helt overordnede temaer, og der har været mulighed for i selve auditforløbet at få yderligere oplysninger om de enkelte forløb, således at drøftelserne og vurderingerne alligevel har været rettet mod hele forløbet, og ikke kun været en gennemgang af de forskellige forløb. Derfor vurderes det ikke som have været et problem, at vurderingsskemaerne har været rettet mod den enkelte fagpersons relation til den unge. Det hænger også sammen med, at vurderingsskemaer blot har skullet støtte forberedelsen til auditmødet, således at det blev sikret, at alle auditdeltagere kunne deltage aktivt i mødet. Der fulgte en vejledning med til forberedelsen af mødet, således at alle auditdeltagere var godt forberedt til mødet. Derudover modtog alle auditdeltagerne en blanket om skærpet tavshedspligt til underskrift (se bilag 5). Dette hænger sammen med, at casebeskrivelsen jo er personfølsomt data, og ikke alle auditdeltagere har nødvendigvis været bekendt med alle de oplysninger, som er indeholdt i casebeskrivelsen. Den skærpede tavshedspligt er således lavet for at gøre auditdeltagerne opmærksomme på, at oplysninger, som er delt under mødet, ikke må bruges andet end til selve mødet. Alt skriftligt materiale fra møderne er makuleret efter det enkelte mødes afslutning. 2.7 Auditmødets forløb Auditmøderne er afholdt i mødelokaler i Socialcenter Ung og Jobcenter Ung. Hvert auditmøde har haft en varighed på omkring 4 timer, hvilket vurderes at have været tilpas i forhold til denne under- 8 På dette punkt kan man sige, at audit i denne undersøgelse adskiller sig fra den klassisk stringente audit. 15


søgelse. Projektmedarbejderen har været mødeleder, og møderne er blevet optaget på diktafon med deltagernes samtykke, udelukkende så der ikke var brug for en referent 9 . Mødelederen noterede undervejs i mødet alle de anbefalinger, som kom frem til mødet på et flip-board, således at alle auditdeltagerne var med i dette. Det er disse, som ligger til grund for rapportens resultater. Auditmøderne har været meget forskellige, dels da deltagerantallet har været forskelligt, men jo også på grund af, at der har været mange forskellige fagområder og forskellige fagpersoner involveret. Fælles for alle møderne har dog været, at auditdeltagerne har været meget engagerede både i forhold til den enkelte unge, men også i at deltage i undersøgelsen og dermed have mulighed for at hjælpe i forhold til det fremadrettede arbejde. Møderne har været forholdsvis strukturerede, hvilket er karakteristik for audit, men samtidig har der også været plads til at lade drøftelserne køre, da temaerne til auditmøderne har været af ganske overordnet karakter. Ved at lade drøftelserne køre er der skabt mulighed for i højere grad at fange de problemstillinger, som har været fremtrædende i de enkelte forløb. I starten af hvert auditmøde har der været en præsentation af projektet, en præsentation af dagsorden samt struktur for mødet. Endvidere er det også tydeliggjort, at formålet med auditmødet har været at komme med anbefalinger til den fremadrettede praksis, hvorfor det er understreget, at meningen ikke har været nødvendigvis at nå til enighed, men at anbefalingerne skal afspejle alle de forskellige vurderinger. Der har til alle auditmøder været en god og afslappet stemning, hvor der har været respekt omkring den praksis, som har været udført, selvom formålet har været at identificere problemområder. Auditmøderne har ført til mange anbefalinger til det fremadrette arbejde, og disse præsenteres i nedenstående afsnit. 3 Resultater Hovedformålet med projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse har som nævnt været at formulere anbefalinger i forhold til, hvordan vi kan blive bedre til at støtte unge med psykiske lidelser til at gennemføre en uddannelse. I dette afsnit er målet at få beskrevet de anbefalinger, som drøftelserne i de seks auditmøder har ført til. Drøftelserne tog udgangspunkt i fire overordnede temaer fra vurderingsskemaerne, men efter afholdelse af møderne har det vist sig, at anbefalingerne med fordel kan inddeles i flere mere specifikke temaer. De unge, der deltager i denne undersøgelse, har været i mange forskellige forløb i deres vej mod uddannelse, og derfor har drøftelserne ramt bredt i forhold til, hvad unge i Aalborg Kommune har af muligheder. 9 Disse optagelser er slettet efter afrapporteringen, da de udelukkende har fungeret som referat i tilfælde af, at der skulle opstå tvivl omkring indholdet af drøftelserne. 16


Anbefalingerne i dette afsnit er derfor inddelt i de nye temaer, og det drejer sig om følgende: Inddragelse, formål og succeser Tidspres Tidlig indsats Udredning Overlevering Tværfaglige møder Tovholder Netværk Opbygning Fleksibilitet Misbrugsbehandling Støtteforanstaltninger Praktik- og uddannelsessteder 3.1 Inddragelse, formål og succeser Der har i auditforløbet været stort fokus på inddragelsen af den enkelte unge – eksempelvis at handleplaner udarbejdes i et samarbejde mellem den unge og fagpersoner, og ikke blandt fagpersoner alene, og i det hele taget at den unge er inddraget mest muligt i forhold til eventuelle kommunale indsatser. Dette skyldes selvfølgelig, at det netop er den enkelte unges fremtid, men det er også ud fra en erkendelse af, at der kan være mange forskellige parter involveret i et sådan forløb, som alle gerne vil hjælpe, men som også kan komme til at tage over for den unge. Derfor påpeges vigtigheden af, at der lyttes til og handles ud fra den unges egne ønsker. Simpelthen for at sikre, at den unge selv får muligheden for og følelsen af at tage ansvar i eget liv. Man kan sige, at motivationen til at gennemføre et forløb skal være i den unge, og dette kan bedre ske, hvis den unge selv har valgt, frem for at føle et tilbud som tvang. Det er altså vigtigt for den unges motivation, at der er en åbenhed over for og anerkendelse af den unges egne ønsker i forhold til tilbud og praktikker. På den måde kan man støtte den unge i at afprøve områder, som den unge selv har interesse i, og dermed opnå kompetencer inden for faget. Det har været drøftet ved flere auditmøder, at det er vigtigt, at de både de uddannelsesforberedende indsatser og erhvervspraktikker har et konkret formål, som giver mening for den unge. Som alle andre har også unge med psykiske lidelser brug for at føle, at det man laver, har et formål og er med til at gøre en forskel. Derfor betones vigtigheden af, at de unge lærer noget af de uddannelsesforberedende indsatser og dermed føler, at indsatserne fører til noget, som de kan bruge fremadrettet. Dernæst er det vigtigt i et forløb, at der er fokus på de små fremskridt, og at man får dem tydeliggjort for den unge, så de kan følge og have fokus på den udvikling, der forhåbentlig sker. 17


Der er udbredt enighed om, at succesoplevelser er afgørende for den unges vej mod uddannelse. Der skal skabes små succeser, da det kan være medvirkende til at fastholde den unges motivation til en uddannelse. Dette skyldes ifølge flere auditdeltagere, at succes-oplevelser og det at gennemføre noget skaber håb for fremtiden. Det fremhæves derfor, at det er vigtigt i forløb med unge med psykiske lidelser at give dem udfordringer, som stiller krav til dem, men samtidig udfordringer, som er realistiske at kunne honorere. Yderligere er det pointeret, at det er vigtigt, at der i forløbet fokuseres på det positive, og at man som fagperson bevarer håbet. En vurdering er, at det er med til at styrke den unges selvværd, at der fokuseres på ressourcerne frem for begrænsningerne. I forlængelse af dette er det også betonet, at den rette støtte og vejledning er vigtig, så man netop kan hjælpe den unge på den rette hylde, så den unges chancer for at opnå succes øges. Det vurderes, at man ved at inddrage den unge, ved at være åben og anerkendende over for den unges egne ønsker samt ved at tydeliggøre formålet med indsatsen kan øge chancen for en succesoplevelse og dermed være med til at styrke selvværdet ved den unge og forhåbentligt være med til at give den unge lyst og motivation til at nærme sig uddannelsessystemet. Anbefalinger vedrørende inddragelse, formål og succeser Det er yderst vigtigt, at den unge inddrages gennem hele forløbet Motivationen skal skabes ved via åbenhed og anerkendelse af den unges egne ønsker for fremtiden Der skal for den enkelte unge være et konkret formål med de uddannelsesforberedende indsatser og praktikker, som de kan bruge fremadrettet I forløbet skal der fokuseres på de små fremskridt Det er vigtigt, at der fokuseres på at skabe små succeser for den unge Det er vigtigt, at både den unge, men også fagpersonerne bevarer håbet i forhold til den unges fremtid Der skal fokuseres på ressourcer i stedet for begrænsninger, så den unges selvværd styrkes 3.2 Tidspres Tidspres er et tema, som også har fyldt i drøftelserne. Tidspres refererer i denne undersøgelse primært til de uddannelsesforberedende aktiviteter, hvor der har været fokus på tidspres i forhold til at hjælpe den unge til afklaring rent uddannelsesmæssigt, tidspres i forhold til at lære den unge godt at kende, men også tidspres i forhold til de fastsatte tidsmæssige rammer for forløbene. For at kunne følge den unges ønsker er det en nødvendighed, at der er tid og rum til, at den unge kan finde frem til sine interesseområder og ønsker i forhold til uddannelse og efterfølgende arbejde. Det er altafgørende i forhold til graden af motivation og følelsen af formål, at den unge selv har 18


valgt tilbuddet eller uddannelsen frem for at føle det påtvunget. For at kunne hjælpe den unge til at træffe disse valg er det nødvendigt, at der i de uddannelsesforberedende forløb er afsat tid til netop denne afklaring. Derudover er tidspres også drøftet i forhold til de enkelte tilbud, da fagpersoner fra flere tilbud har berettet om, at der for nogle unges vedkommende er et for stort tidspres i forhold til at kunne opnå en succes med forløbet inden for den fastsatte tidsramme. Nogle unge har meget massive problemstillinger, hvorfor de kan have brug for længere tid på et forløb end andre, hvis deres chance for at komme godt igennem forløbet og for at blive bedre stillet i forhold til uddannelse skal øges. Det fremhæves derfor, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt med mere fleksible tidsrammer på de enkelte forløb. I forhold til en på forhånd givet tidsramme påpeges det også, at det kan være vigtigt, at der i de forskellige tilbud fortsat og måske i højere grad end i dag er plads til nærmere afklaring/udredning af den unge, selvom det kan strække sig over længere tid end den angivne. Her tænkes både på udredning i forhold til psykiske lidelser, således at den unge kan få det bedre, men også i forhold til at den unge bliver mere afklaret i forhold til realistiske målsætninger omkring uddannelsesvalg og arbejdsliv. I forhold til tidspres blev Unge-indsatsen også drøftet ved et auditmøde. Unge-indsatsen er et afklaringsforløb, som unge under 25 år visiteres til, når de søger om kontanthjælp, med mindre de er i målgruppen for nytteaktivering eller har begrænsninger i arbejdsevnen. Tilbuddet forløber over 1 uge og byder på både holdundervisning og individuelle vejledende samtaler 10 . Drøftelserne gik på, at indsatsen blandt andet er iværksat for at leve op til rettidighed i forhold til aktivering. Ungeindsatsen fungerer som modtagelse, hvorfor der kun er tid til korte samtaler, og altså ikke mulighed for at gå i dybden. Det vil sige, det bliver en slags screeningsfunktion. Det tidspres kan være medvirkende til fejlplaceringer af de unge i forskellige målgrupper og tilbud, ligesom det kan betyde tab af informationer. Anbefalinger vedrørende tidspres Det vurderes at være nødvendigt, at der er afsat tid i de uddannelsesforberedende forløb til afklaring af de unges egne uddannelses- og jobønsker Der kan være brug for fleksibilitet i tidsrammerne for de enkelte forløb Det kan undersøges, om der i Unge-indsatsen er for meget tidspres i forhold til at kunne indplacere de unge i de rette tilbud 10 Aalborg Kommune 2011 19


3.3 Tidlig indsats Det er altafgørende med en tidlig indsats i forhold til unge med psykiske lidelser - både i forhold til at opdage problematikkerne, udredning, behandling og andre støtteforanstaltninger for at få den unge godt på vej. Det har der været udbredt enighed om til alle auditmøder. Det vurderes at være vigtigt med tidlig indsats, da vejen mod uddannelse og arbejde kan være rigtig lang, hvis man er bagud allerede i folkeskolen. Der har til et auditmøde været en oplevelse af, at der er for få ressourcer i folkeskolen til at fange de unge med psykiske lidelser. Der er blandt andet peget på, at det kan være en fordel at rette fokus på uddannelse og kompetenceudvikling omkring psykiatriske diagnoser på folkeskolerne, da det forhåbentlig kan være med til at sikre en mere målrettet indsats over for denne gruppe af udsatte unge. Derudover er det til et par auditmøder blevet problematiseret, at man som ung kan blive smidt ud af folkeskolen. Dette skyldes blandt andet, at det er med til at skabe en duer-ikke-oplevelse i den unge, ligesom det vurderes at være meget problematisk, at folkeskolen kan opgive den unge. Dette rejser en problematik i forhold til, hvad den unge skal udskrives til, og hvem der så har ansvaret? For at kunne iværksætte en tidlig indsats er det blandt andet påpeget, at det er vigtigt, at der laves underretninger. Underretninger kan laves af både private og fagpersoner. En underretning laves i de tilfælde, hvor man har en formodning om, at et barn kan have behov for støtte, og med underretningen gør man derfor forvaltningen opmærksom på, at der kan være problematikker omkring barnet, der skal undersøges nærmere. Derved er myndighederne forpligtede til at handle i sagen. 11 Drøftelserne her har dog omhandlet underretninger fra fagpersoner. Til et auditmøde gives udtryk for en oplevelse af, at der laves for få underretninger. Det understreges dog, at det er blevet bedre i de senere år med flere tiltag på området som eksempelvis AKTlærere 12 og andet, men der skal stadig laves flere ifølge nogle af auditdeltagerne. Dette skyldes det forhold, at det først er, når der er en underretning på et barn/en ung, at der er en kommunal forpligtelse til at handle og følge op på barnet/den unge, så man på den måde kan være med til at sikre trivslen. I den forbindelse ses dét, at forældrene skal underrettes om en underretning, som en stor hindring. Endvidere nævnes det, at det kan være svært for fagpersoner, der laver en underretning, at de efterfølgende kun modtager en kvittering for, at underretningen er modtaget, men ikke får oplysninger om hvilke tiltag, underretningen fører til. 11 Servicestyrelsen 2011 12 ”AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. AKT sætter fokus på sociale processer omkring elevers trivsel i skolen – primært i grundskolen.” DCUM 2010 20


Anbefalinger vedrørende tidlig indsats Tidlig indsats er altafgørende i forhold til unge med psykiske lidelser Det kan være fordelagtigt at rette fokus mod uddannelse og kompetenceudvikling i folkeskolen i forhold til psykiatriske diagnoser Det kan overvejes, hvorvidt det er problematisk, at unge kan blive udskrevet af folkeskolen Det er vigtigt, at der laves underretninger på unge som mistrives Det er problematisk, hvis fagpersoner undlader at lave underretninger på grund af, at forældrene skal informeres 3.4 Udredning Med udredning tænkes her på psykiatrisk udredning af den unge med henblik på diagnosticering, medicinering og anden behandling. Der er til flere auditmøder enighed om, at en grundig udredning af den unges psykiske lidelse er vigtig, så den unge har noget at forholde sig til fremadrettet. I den forbindelse betones endvidere vigtigheden af, at der arbejdes med en sygdomserkendelse/-indsigt ved den unge, ligesom det er vigtigt at have fokus på medicinering af lidelsen. En grundig udredning anses også for at være et godt udgangspunkt i forhold til at målrette støtteforanstaltninger og forløb specielt til den enkelte unge. Derfor ses der i flere auditmøder et behov for en klar og tydelig udredning, vel vidende at det i nogle tilfælde kan være svært. Til et auditmøde har flere givet udtryk for en oplevelse af, at der kunne være behov for flere psykiatere på de psykiatriske sygehuse dels for at få ventetiden ned, men også i forhold til at kunne mindske risikoen for fejldiagnosticeringer. Endvidere har den interne udredning i kommunen været drøftet til et auditmøde både i forhold til grundighed, og i forlængelse heraf, hvorvidt det er problematisk, at der ikke er flere til at lave udredningen. Yderligere har der ved et auditmøde været fokus på udredning og psykiske lidelser på et mere generelt plan, hvor det blandt andet er påpeget, at det er vigtigt, at man får nedbrudt tabuiseringen omkring dét at have en psykisk lidelse samt tabuisering omkring medicinering af psykiske lidelser – både i samfundet generelt, men også ved den enkelte unge. Endvidere er det til et møde drøftet, om ADHD-diagnosen generelt i samfundet og i Aalborg Kommune stilles for ofte, eller om den store stigning skyldes, at der er kommet øget fokus på lidelsen? 21


Anbefalinger vedrørende udredning Grundig udredning er vigtig – det giver den unge noget mere konkret at forholde sig til fremadrettet, ligesom det er et godt udgangspunkt for at målrette indsatsen over for den unge Det er vigtigt, at der er fokus på sygdomserkendelse/-indsigt samt medicinering i arbejdet med den unge Det er vigtigt at bryde tabuiseringen omkring psykiske lidelser og medicineringen deraf 3.5 Overlevering Overlevering betegner generelt det forhold, hvor en ung afslutter et forløb og starter på et andet – det kan være et afsluttet forløb på Produktionsskolen, som afløses af et ophold på Træningshøjskolen. Det omhandler også den overlevering, der finder sted, når en ung overgår fra familieafdelingen til Socialcenter Ung, eller den overlevering der sker, når en ung udskrives fra et botilbud og overgår til socialpædagogisk bostøtte i stedet. I det følgende vil drøftelserne i forhold til overleveringer beskrives nærmere. Overlevering har været et stort tema i auditmøderne, da unge med psykiske lidelser ofte er i flere forløb i vejen mod en uddannelse, og dette har også været tilfældet for fem af de seks unge i denne undersøgelse. Der har været tale om både uddannelsesforberedende forløb, behandlingsforløb, bostøtteforløb, erhvervspraktikker, uddannelsesforløb og andet. Drøftelserne omkring overleveringer har altså haft forskelligt udgangspunkt, da de er sket på forskellige måder og mellem forskellige institutioner. Dette skyldes først og fremmest, at der som nævnt kan være tale om mange forskellige skift og dermed forskellig praksis, men det skyldes også, at det i nogle tilfælde kan virke til at være op til enkelte ansatte at vurdere, hvilken grad af overlevering, der er behov for, ligesom tid og arbejdspres kan spille en væsentlig rolle. Alle paneldeltagere har været enige om, at en god overlevering er af afgørende betydning i forhold til at hjælpe og støtte unge med psykiske lidelser i vejen mod uddannelse. Det er blevet fremhævet til samtlige auditmøder, at det generelt vil være en fordel i højere grad at afholde overleveringsmøder for at sikre, at der sker en så god og grundig overlevering som muligt. Der er fremhævet mange fordele i forhold til generelt at afholde overleveringsmøder. Først og fremmest er der ved skriftlige overleveringer i form af journalakter, mails og notater en stor risiko for misforståelser, som kan få betydning for den videre sagsbehandling og dermed for den unge. Det påpeges, at det generelt kan være svært at læse journaler, og at der i et møde er større mulighed for at stille afklarende spørgsmål og i det hele taget at få et bedre helhedsbillede, hvilket kan optimere indsatsen over for den unge. Endvidere kan et sådan overleveringsmøde give mulighed 22


for at få skabt et samarbejde med tidligere instanser eller andre parter, som er involveret i den unges vej mod uddannelse. Ligeledes betones, at et overleveringsmøde i høj grad kan være med til at skabe en rød tråd for den unge, således at tiden fra folkeskolen til uddannelse snarere opleves som et sammenhængende forløb i stedet for mange korterevarende, selvstændige forløb. Dette har endvidere den positive effekt, at den unge ikke behøver at starte forfra hver gang, hvilket kan være uoverskueligt og trættende for den unge – både ud fra de unges egne udsagn, men flere fagpersoner oplever også dette i praksis. At skulle starte forfra kan på nogle unge virke uprofessionelt og give en følelse af at være ligegyldig. Ved at afholde overleveringsmøder bliver der også i højere grad mulighed for at følge op på tidligere indsatser – det kan være lægefaglig behandling, opstart af medicin eller misbrugsbehandling. Helt konkret er der i auditmøderne peget på, at disse overleveringsmøder skal have fokus på tidligere erfaringer med den unge. Erfaringer, som er relevante for det fremadrettede arbejde i at støtte den unge bedst muligt. Det kan eksempelvis være erfaringer i forhold til at skabe en relation til den unge, tidligere behandling/indsatser, svære samtaleemner og meget andet, således at det sted, der skal tage i mod den unge, bliver bedst muligt rustet og dermed har større mulighed for at give den unge et godt forløb. Der har i denne sammenhæng også været drøftelser i forhold til, hvem der med fordel kunne inddrages i sådanne overleveringsmøder. Det er selvfølgelig forskelligt fra sag til sag, men i de sager, hvor en ung med en psykisk lidelse er forsørget af offentlige ydelser kan jobcenterrådgiveren med fordel inddrages, da de har de lovgivningsmæssige rammer til at iværksætte uddannelsesforberedende tilbud, men de kan opleve at komme til kort i forhold til skånebehov, og hvad der er det rigtige tilbud, da deres kendskab til de enkelte unge kan være meget begrænset. Ligeledes kan det også være en fordel, at UU-vejlederne i højere grad bliver tænkt ind i samarbejdet, da det vil give vejlederne et bedre udgangspunkt i forhold til at vejlede den enkelte unge, da der er en oplevelse af, at de kan have brug for mere viden i svære sager. I de tilfælde hvor en ung ønsker at starte på en uddannelse kan det være en fordel at inddrage fagpersoner (eksempelvis studievejledere eller elevcoaches) i et overleveringsmøde, hvis den unge er interesseret i det. Dette kan være medvirkende til, at den unge føler en tryghed i forbindelse med opstart og har nogle kendte personer at henvende sig til, hvis der er brug for det, ligesom at uddannelsens egne støttemuligheder kan drøftes i et sådan møde. Der kan være en oplevelse af, at der mangler en udbredt viden omkring uddannelsernes egne støttemuligheder, så ved at inddrage uddannelsesstedet i et overleveringsmøde bliver det i højere grad muligt for den unge og de forskellige samarbejdspartnere i samarbejde at få lavet den bedst mulige plan for uddannelsesforløbet, og dermed øge chancen for succes. Der kan være et øget tidsforbrug i forhold til at deltage i overleveringsmøder, men det er vurderet, at det øgede tidsforbrug vil udligne sig i det lange løb og komme den unge til gode fra start. I forhold til overleveringsmøder er det også diskuteret, hvorvidt der kan gives for mange informationer videre. Det er selvfølgelig yderst vigtigt at værne om den unges integritet og vurdere, om kendskabet til den unges historie og diagnose kan være en hæmsko for den unge, ligesom det er vigtigt, at den unges egne udsagn er i fokus. Der er dog enighed om, at videregivelse af informati- 23


oner kommer den unge til gode, men at der selvfølgelig skal ske en vurdering af, hvilke informationer der er relevante. I overleveringer inden for kommunen som institution har alle tavshedspligt, hvorfor man kunne overveje om flere oplysninger skulle gøres tilgængelige. Det er dog vigtigt, at den unge ses i øjenhøjde og ikke som en diagnose samt at der for den enkelte unge er lige muligheder for inklusion i en institution på samme vilkår som de andre på trods af de givne informationer. Flere paneldeltagere er i den forbindelse dog enige om, at mange jobfunktioner i arbejdet med unge med psykiske lidelser netop fordrer den professionalisme, og dermed burde det ikke være problematisk. Det bemærkes endvidere, at videregivelse af informationer i en overlevering kan bruges til at undgå unødige konflikter samt være en måde hurtigere at få skabt en relation til den unge. Man kan sige, at skift for unge med psykiske lidelser kan være risikofyldte, men omvendt skal man også huske, at det kan give den unge mulighed for at få en ny start og mulighed for udvikling og forandring. Anbefalinger vedrørende ”Overlevering” Der bør i højere grad være mundtlige overleveringer i form af overleveringsmøder Møderne kan være udgangspunkt for at skabe en rød tråd i den unges vej mod uddannelse og give mulighed for, at den unge ikke behøver starte forfra hver gang Møderne bør have fokus på tidligere erfaringer med den unge, som kan bruges i det fremadrettede arbejde Der kan med fordel skabes et samarbejde mellem UU-vejlederne og jobcenterrådgiverne, da det vil klæde dem bedre på, og dermed bedre være i stand til at støtte den unge Det kan være en fordel at inddrage uddannelsesstederne i overleveringsmøderne, da det kan give den unge en tryghed og tillid til stedet, ligesom der med fordel kan være fokus på uddannelsesstederne egne støttemuligheder 3.6 Tværfaglige møder Ligesom drøftelserne i forhold til overlevering i ovenstående afsnit centrerede sig omkring mundtlige overleveringer, så viser der sig også et ønske om tværfaglige møder mellem involverede parter, mens de unge følger et forløb - hvad enten det er et uddannelsesforberedende-, praktik- eller ordinært uddannelsesforløb. Dette skyldes, at der typisk er mange involveret i en sag med en ung med en psykisk lidelse – eksempelvis en kontaktperson fra et botilbud, en bostøtte, en jobcenterrådgiver, en behandler i psykiatrien, en kontaktperson fra et dagtilbud, en rådgiver i socialcentret med videre. De forskellige fagpersoner har som oftest hver deres fokus i arbejdet med den unge, men 24


det vurderes til flere auditmøder, at det vil være gavnligt for den unge, hvis alle instanser har mulighed for at deltage i tværfaglige møder. Det fremhæves, at formålet med det tværfaglige møde er at sikre, at alle arbejder ud fra samme udgangspunkt, og der er mulighed for at drøfte udviklingsmuligheder og fremtidige indsatser, ligesom der bliver mulighed for, at de enkelte fagpersoner kan være med til at støtte op omkring de andre indsatser. På den måde kan man være med til at sikre, at den unge får klare beskeder og en klar struktur i forløbet, da risikoen for at give modsatrettede informationer og modsatrettede vejledninger mindskes. Det vil forhåbentlig være med til at give den unge en større følelse af tryghed. Ligeledes kan der ved tværfaglige møder være en mulighed for at åbne op for en ’tavs viden’, som ofte viser sig i drøftelser, og som ikke findes i journaler, ligesom tværfaglige møder giver et større indblik i de andre involveredes arbejdsopgaver, procedurer og muligheder, så man bliver bedre i stand til at støtte den unge i vejen mod et godt liv samt uddannelse. Der er i forhold til tværfaglige møder både drøftet møder, hvor den unge er inkluderet, men der er ved nogle auditmøder også ytret ønske om at afholde tværfaglige møder, hvor den unge ikke deltager, hvor der måske i højere grad vil være mulighed for at diskutere, om man arbejder ud fra samme udgangspunkt og mod samme mål, ligesom arbejdsgange og procedurer i den enkelte sag kan diskuteres. Og som det blev nævnt til et auditmøde er det vigtigt at huske, at splitting i den ene eller anden grad er de professionelles ansvar og ikke den unges og ved at afholde tværfaglige møder vil der være mulighed for komme ud over dette. Det er dog drøftet på flere auditmøder, at besparelser kan være en hindring i forhold til at afholde disse møder. Mange fagprofessionelle mærker besparelser og derfor kan det være svært at tage sig tiden til tværfaglighed, men der er dog enighed om, at det øgede tidsforbrug i forhold til deltage i møder vil være godt givet ud i det lange løb. Anbefalinger vedrørende tværfaglige møder Det vurderes, at der i langt højere grad er brug for tværfaglige møder De tværfaglige møder kan med fordel have som formål at være med til at sikre, at alle involverede parter arbejder mod samme mål Der kan afholdes møder, hvor den unge deltager, men det kan i nogle tilfælde være en fordel også at afholde møder uden den unge. 3.7 Tovholder Ud over ønsket om tværfaglige møder er der også udbredt enighed om, at det er utrolig vigtigt, at der er en gennemgående person i den enkelte unges forløb. Det er pointeret til flere møder, at der 25


er brug for en fast tovholder i den unges sag, da det kan give den unge tryghed, det kan skabe et overblik i sagen, ligesom en fast tovholder også kan være gavnlig i forhold til et godt samarbejde mellem alle involverede parter. Det er vurderet, at en tovholder kan være en hjælp i forhold til skift mellem forløb, ligesom en tovholder også kan være med på sidelinjen i forhold til eksempelvis misbrugsbehandling, netop for at få skabt en helhed i indsatserne, så forløbet fra folkeskolen til uddannelsen ikke opfattes som mange enkeltstående forløb. Der er til auditmøderne drøftet mange forskellige muligheder i forbindelse med en tovholderfunktion. I forhold til placering af tovholderfunktionen har drøftelserne i et auditmøde gået på, om jobcentrene med fordel kunne være tovholdere. Det er vurderet, at jobcentret har de lovgivningsmæssige rammer til at iværksætte tilbud og støtteforanstaltninger rettet mod uddannelsessystemet og erhvervslivet, ligesom ressourceprofilen, som udarbejdes i jobcenter-regi, kan være et godt redskab for en tovholder. I et andet auditmøde er det foreslået at oprette et ’baggrundsteam’ med en tovholder, som kan holde fokus og følge op på den unge og endvidere har et ansvar for at kalde parterne sammen – også familien. Forslaget her gik på at oprette en sådan funktion i Ungdomscenterregi - gerne en enhed, hvortil der knyttes flere tovholdere, således at der vil kunne tages højde for særlige problemstillinger samt tages højde for kemien med den unge og dennes familie. Det vurderes til et andet auditmøde, at denne tovholderfunktion skal være uafhængig af de enkelte tilbud, således at man undgår, at tovholderen forsvinder, når forløbet på en bestemt institution eller andet ophører – netop for at undgå kaos og opbrud på alle områder på en gang. Derfor er det drøftet, om tovholderfunktionen med fordel kan placeres i UU-vejledningen, da de er tilknyttet de unge op til 25 år og samtidig er uafhængige af de forløb, den unge er i. Der ses dog på nuværende tidspunkt nogle barrierer i dette, da UU-vejledningen i dag for det første har enormt mange unge pr vejleder, så de kan have svært ved at nå en tovholderfunktion inden for deres tidsrammer, og for det andet har de ikke adgang til journalakter, hvorfor det kan være problematisk for dem at have en tovholderfunktion. En auditdeltager mener dog, at UU-vejlederne får bedre mulighed for at få oplysninger i sagerne med indførelsen af fælles IT-systemer. Anbefalinger vedrørende tovholder Der mangler en tovholder, som kan samle alle trådene og som har det overordnede overblik over forløbet En tovholder kan give den unge tryghed og være medvirkende til et bedre samarbejde mellem de involverede parter Tovholderen skal gerne være uafhængig af de forløb den unge er tilmeldt Det kan med fordel overvejes, om der vil kunne være flere tovholdere at trække på, så der kan tages højde for særlige problematikker samt kemi med den enkelte unge og dennes familie 26


3.8 Netværk Netværk refererer her til den unges uformelle relationer - det vil sige familie, venner eller bekendte eksempelvis gennem studie, job eller foreningsliv og meget andet. I forhold til unge med psykiske lidelser er der til flere auditmøder enighed om, at det er vigtigt at have fokus på de sociale relationers betydning, eksempelvis om der først og fremmest er noget netværk at trække på, og dernæst om der nogen i den unges netværk, som den unge har en god tilknytning til. Ved et auditmøde er det blandt andet fremhævet, at man burde fjerne fokus fra at institutionalisere relationer og i stedet fokuseres på at styrke allerede etablerede relationer i netværket, med andre ord snarere koncentrere sig om den unges uformelle relationer i stedet for de formelle relationer til fagpersonerne, som er involveret. Der er ved et andet møde blevet peget på, at det kunne være en idé at oprette familierådsmøder eller netværksmøder. Det pointeres, at der skal være tale om løsningsorienterede møder og ikke et møde, hvor der skal placeres skyld, og det foreslås derfor, at der kan deltage en myndighedsperson til at styre møderne og derved sikre udviklingsprocessen og holde deltagerne op på de indgåede aftaler. Forhåbningen er, at sådanne møder kan være medvirkende til, at netværket i højere grad kan støtte og hjælpe den unge fremadrettet eksempelvis i forhold til misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling. Derudover har der også i nogle auditmøder været fokus på foreningslivet. Det blev fremhævet, at der er mange ressourcer i foreningslivet, som med fordel kan udnyttes, da det kan være lettere for de unge at skabe en god relation på frivillig basis i forhold til at skabe relationer til fagpersoner, der repræsenterer en institution. Dette skyldes blandt andet, at det er nogle andre forpligtelser, man har over for hinanden, hvilket betyder, at hvis man indgår aftaler, så gør man det for hinandens skyld, og ikke for at undgå at få taget sin kontanthjælp, blive smidt ud af skolen eller noget tredje. Endvidere er det til et auditmøde fremhævet, at foreningslivet med deres iboende engagement og netværk kan være en god ressource for den enkelte unge. Anbefalinger vedrørende netværk Man skal i højere grad fokusere på at styrke relationer i den unges netværk frem for alene at have fokus på relationerne til fagpersoner Man kan med fordel se på, hvordan man bedre kan udnytte ressourcerne i den unges netværk Det kan undersøges, om der kan være behov for at oprette familieråds- eller netværksmøder, hvor forløbet er styret af en myndighedsperson Familieråds- eller netværksmøderne skal have et løsningsfokuseret sigte og hjælpe netværket til bedre at kunne støtte den unge Det kan være en god idé i højere grad at indtænke foreningslivet, da de kan være en stor ressource for de unge. 27


3.9 Opbygning Kommunens opbygning har også været drøftet på mange auditmøder, da der er en oplevelse af, at denne opbygning i nogle tilfælde kan være en hindring – først og fremmest for den unge, men også for de fagpersoner, som er involveret i forløbet omkring den unge. Først og fremmest er det påpeget, at det kan være problematisk for den unge, at der er så mange forskellige enheder og personer at forholde sig til. Flere af auditdeltagerne beretter om unge, som ikke orker at snakke med flere i systemet, fordi de allerede har været så mange enheder igennem. De mange forskellige enheder kan også betyde, at der kan være mange forskellige kulturer fra enhed til enhed, hvilket kan være svært at manøvrere rundt i for mange – og måske særligt hvis man også har nogle psykiske problemstillinger at kæmpe med. Det påpeges derfor, at det er vigtigt, at der er korte kommandoveje for at sikre, at den unge hjælpes hurtigt og på bedst mulig måde. En lang og bureaukratisk kommandovej kan hægte de svageste unge af og kan betyde lange sagsgange, som kan have konsekvenser for den unges forløb. Hvis kommandovejene er for lange er der altså en risiko for, at den unge hægtes af, og det derfor i stedet bliver et samarbejde mellem de involverede fagpersoner i stedet for et samarbejde med den unge, og på baggrund heraf fremhæves risikoen for, at den unge føler sig umyndiggjort. Forsinkelser på grund af lange kommandoveje kan også betyde uvished for den unge og være medvirkende til, at den unge mister gejsten. Endvidere kan man sige, at kommunens opbygning i et meget specialiseret system kan medføre en risiko for, at helheden forsvinder, og ingen har det overordnede overblik og ansvar. I forlængelse af dette er det fremhævet, at ukoordinerede indsatser og autonome forløb kan være spildte år, og derfor er der i høj grad brug for koordination og overblik. Anbefalinger vedrørende kommunens opbygning Kommunens opbygning i meget specialiserede enheder kan være en hindring i forhold til at støtte unge med psykiske lidelser Man kan med fordel forsøge at gøre kommandovejen kortere for unge med psykiske lidelser Det kan med fordel undersøges, om forsinkelser i systemet kan reduceres, da de giver utryghed ved den unge Der er brug for koordination og overblik i arbejdet med unge med psykiske lidelser 28


3.10 Fleksibilitet Når fleksibilitet er drøftet i denne undersøgelse har det været ud fra en meget bred betragtning. Det vil sige, at der både har været tale om fleksibilitet inden for de enkelte institutioners rammer, fleksibilitet i forhold til tværfaglighed, men også fleksibilitet i forhold til lovgivning. I fire af auditmøderne er der lagt stor vægt på, at der ofte i arbejdet med unge med psykiske lidelser er stort behov for fleksibilitet. For det første handler det om et øget behov for fleksibilitet i forhold til at kunne handle, mens den unge har ideen og motivationen. Der er så at sige brug for at kunne smede, mens jernet er varmt og for at kunne gøre dette, kan der være behov for fleksibilitet inden for den enkelte institutions rammer, men også fleksibilitet på tværs af institutionerne eksempelvis i forhold til at iværksætte tværfaglige forløb eller andet. I forlængelse af dette kan nævnes, at der også er flere auditdeltagere, som har bemærket et øget behov for fleksibilitet i de tilbud, der oprettes, eksempelvis i form af uforpligtende tilbud, hvor der ikke er opfølgningsmøder, og hvor den unge kan være mere anonym. Det tyder på, at flere unge kan have brug for, at der i højere grad bliver oprettet små oaser, hvor de kan komme uden at blive fulgt op på, med mindre de selv ønsker det. Der argumenteres for, at opfølgningsmøder kan være trættende og uoverskuelige for den unge, men samtidig pointeres det også, at sådanne tilbud ikke kan stå alene, da det formentlig ikke vil være hjælp nok til unge med psykiske lidelser, men det kan være et godt pusterum for den unge i hverdagen. Fleksibilitet er også drøftet i forhold til børne- og voksenområdet. Der ses til nogle af møderne en problematik i, at lovgivningen er skarpt opdelt i forhold til om den unge er under eller over 18 år. Dette skyldes, at det ikke er alle unge med en psykisk lidelse som ved det fyldte 18. år er i stand til at agere som det forventes ud fra voksenparagrafferne. Nogle unge har brug for den noget større støtte, som findes i lovgivningen på børneområdet. Derfor er det fremhævet, at der kan være brug for øget fleksibilitet i lovgivningen omkring unge. Endvidere er der ytret behov for fleksibilitet i forhold til økonomiske problemstillinger for denne gruppe af unge. Det fremhæves til et møde, at det kan være problematisk, hvis et afslag på en nødhjælpsansøgning eller en ansøgning om en enkeltydelse bevirker, at den unge mister gejsten og vælger kontanthjælp frem for uddannelse. Eksempelvis er det oplevet, at der kan være lovgivningsmæssige forhindringer eksempelvis i til SU, som er forudbetalt, og dagpenge, som er bagudbetalt. Denne problemstilling kan være ganske problematisk for unge med knappe ressourcer og kan i værste fald betyde, at de afbryder deres uddannelse for at komme uden om problemstillingen. Derfor påpeges nødvendigheden af fleksible eller hensigtsmæssige løsninger på det økonomiske område, da det handler om at fjerne unødvendige problemer, så de unge kan hjælpes godt på vej mod uddannelse. 29


Anbefalinger vedrørende fleksibilitet Der kan være brug for langt større fleksibilitet både inden for den enkelte institution, men også på tværs af institutioner, så det i højere grad bliver muligt at handle her og nu Der kan være behov for større fleksibilitet i lovgivningen for de unge med psykiske lidelser 3.11 Misbrugsbehandling På et mere konkret niveau har også misbrugsbehandlingen i Aalborg Kommune været et diskussionsemne ved auditmøderne, da flere af de unge i denne undersøgelse som nævnt også har haft et misbrug. Der er enighed om, at det er vigtigt at hjælpe unge med psykiske lidelser til at komme ud af deres misbrug, først og fremmest i håbet om, at de får et bedre liv og kan modtage behandling for deres lidelse, ligesom et misbrug kan komme i vejen for uddannelse og senere arbejdslivet. I forhold til unge med psykiske lidelser kan misbruget i flere tilfælde handle om selvmedicinering, som det er vigtigt at få taget hånd om, så de kan få den rette hjælp i stedet. Erkendelsen af at have et misbrug kan være svært for flere unge, da deres opfattelse ikke stemmer overens med, hvordan de ser sig selv. Første trin ’Fase 0’ i Aalborg Kommunes Misbrugsbehandlingen arbejder derfor med netop denne erkendelse, som er vigtig for at lykkes med at blive stoffri. I fase 0 foregår misbrugsbehandlingen i grupper og ved individuelle samtaler, mens behandlingen i fase 1 og 2 foregår i grupper. Det vurderes dog ved et auditmøde, at der er behov for at kunne tilbyde individuel behandling – også efter fase 0. Dette skyldes, at det kan være svært for nogle at deltage i gruppebehandling på grund af blandt andet psykiske lidelser som angst eller andet, så ved at tilbyde behandling i grupper risikerer man at miste nogle unge, som ellers har brug for hjælpen og er motiverede for at komme ud af deres misbrug. Endvidere kan man sige, at der i individuelle samtaler er større mulighed for fleksibilitet, således at den unge ikke nødvendigvis behøver afbryde den uddannelse eller det arbejdsforhold, de er i. For at deltage i Aalborg Kommunes ambulante behandlingstilbud skal man møde op hver dag i dagtimerne, hvilket betyder, at den unge skal afbryde eventuelt arbejde eller uddannelse. Måske kunne det i nogle tilfælde være en fordel, at den unge får mulighed for at fortsætte det, de er i gang med, for ikke at få dem for langt væk fra uddannelse eller arbejdsmarkedet, da det kan blive svært at komme tilbage igen. Dette afhænger selvfølgelig af den enkelte unge og graden af misbrug, og må derfor bygge på en vurdering i den enkelte sag. I forhold til misbrugsbehandling er det også ved flere møder kommet frem, at behandlingen nogle gange har for stramme rammer. Der ses et behov for, at misbrugsbehandlingen bliver mere fleksi- 30


bel for at kunne rumme alle og deres forskellige behov. Der er blandt andet peget på, at misbrugsbehandlingen virker meget kasseinddelt. Problemstillingerne med unge med psykiske lidelser og misbrug er ofte meget komplekse, og der er en oplevelse af, at det kan være svært i misbrugsbehandlingen i Aalborg at rumme de unge med dobbeltdiagnoser. Derudover er det fundet problematisk, at Åben Rådgivning, som er indgangen til misbrugsbehandling i Aalborg Kommune, kun har åbent en dag om ugen i tre timer. Der er til et auditmøde enighed om, at denne åbningstid stemmer dårligt overens med den gruppe af borgere, som man forsøger at hjælpe, da det er vigtigt, at man handler, når de er motiverede, og ikke nogle dage efter, da der så er stor risiko for, at motivationen er forsvundet. Endvidere er det i forhold til misbrugsbehandlingen også drøftet, at der er en gruppe, som man risikerer at tabe. Det drejer sig om de unge, som mens de er i misbrugsbehandling finder forsørgelse andet sted end gennem det offentlige. Hvis man er forsørget af offentlige midler, så er man ’i systemet’, og det betyder, at misbrugsbehandling eksempelvis kan være et led i en aktivering. Det betyder, at når misbrugsbehandlingen er afsluttet, eller måske vigtigere, hvis den unge vælger at afbryde behandlingen, så rettes der fra misbrugscentret skriftlig henvendelse til jobcenterrådgiver, som så kan følge op på den unge. I de tilfælde hvor en ung har fundet anden forsørgelse, så er der ikke nogen til at følge op på en afbrudt behandling, da misbrugscentret ikke har nogen at rette henvendelse til. Misbrugscentret sender i dette tilfælde et brev til den unge, hvori den unge opfordres til at rette henvendelse igen, hvis behandlingen ønskes, men der tages ikke yderlige kontakt til den unge, hvis forløbet afbrydes, og der er dermed ingen, som følger op på den unge. I forlængelse af dette blev begreber som frivillighed og frihed i forhold til misbrugsbehandling også drøftet. Det vurderes, at frivillighed og frihed er problematisk – især når der er tale om helt unge. Drøftelserne gik på, at forældrene har et ansvar i forhold til den unges trivsel, men kommunen er nødt til at have en instans, som kan tage over i de tilfælde, hvor forældrene ikke magter opgaven. Der vurderes således at være behov for en opfølgning på den unge – især hvis den unge er under 18 år. Anbefalinger vedrørende misbrugsbehandlingen Det kan med fordel overvejes, om der er mulighed for i højere grad at tilbyde individuel behandling Det vurderes, at der kan være behov for en udvidet åbningstid i indgangen til misbrugsbehandlingen – Åben Rådgivning 31


3.12 Støtteforanstaltninger Som beskrevet tidligere har fem af de seks unge i denne undersøgelse en bostøtte efter § 85 i Serviceloven eller en kontaktperson efter SEL § 76, og fire af de unge har været anbragt uden for hjemmet, før de blev 18 år. Der er således blevet drøftet flere forskellige støtteforanstaltninger på mere eller mindre konkret niveau til de forskellige audits. Der er enighed om, at der er i mange tilfælde er en tendens til, at bostøtten/kontaktpersonen eller kontaktpersonen fra et botilbud bliver tovholder i den unges sag. Der peges på, at dette blandt andet skyldes, at rådgiverne kan have en tendens til at trække sig i sager, hvor der er koblet en bostøtte/kontaktperson på. Det vurderes derfor, at samarbejdet mellem jobcenterrådgiver og bostøtte med fordel kan styrkes – både fordi bostøtten/kontaktpersonen sjældent har timer nok afsat til at skulle være tovholder også, men det vil også være en stor fordel for den unge, at jobcenterrådgiverne er med i et samarbejde, da rådgiverne derved får et større kendskab til den unge, og derfor bedre kan være med til at støtte den unge i vejen mod uddannelse med de rigtige tilbud, støttemuligheder samt eventuelle skånebehov. Desuden påpeges, at det også kan skyldes, at der på voksenområdet kan blive meget langt og meget bureaukrati mellem de forskellige kommunale instanser, hvilket medfører en høj risiko for, at det snarere bliver bostøttens samarbejde og ikke den unges, da det simpelthen kan være for svært for den unge at komme igennem til de forskellige led, og de dermed opgiver. Det kan derfor med fordel overvejes, om kommandovejene bliver for lange for unge med psykiske lidelser, som har mange involveret i sit forløb, da de derved kan opleve at miste styringen over sit eget forløb og dermed motivationen. I forhold til bostøtte efter § 85 i Serviceloven er det drøftet, at den unge med fordel kan have en bisidder med til mødet, hvor der skal ansøges om bostøtte. Dette skyldes, at det kan være svært for den unge at formulere sine behov og se, hvad der er brug for, så ved at have en bisidder med, kan man måske lettere i samarbejde få sporet sig ind på de rette arbejdspunkter, således at støtten bliver mere målrettet helt fra start. Derudover har der været tilkendegivelser af, at det at have konkrete og praktiske arbejdsopgaver i starten af et støtteforløb kan være fordrende for at få skabt en god og tillidsfuld relation. Endvidere er det diskuteret om det kunne være en idé i starten af et forløb at sætte ind med massiv støtte og så trappe støtten ned for på den måde at få den unge godt i gang og godt på vej. Ideen understøttes også af, at der nogle gange er en oplevelse af, at springet mellem botilbud og egen bolig med bostøtte bliver for stort, hvilket kan have store konsekvenser for den unge i form af utryghed, mindre overskud og kaos, hvilket også ofte vil afspejle sig i den unges uddannelsesforløb. Ved at sætte massivt ind med støtte, når den unge skal flytte fra botilbud til egen bolig kan man måske bedre hjælpe den unge til hurtigere at få skabt ro og tryghed i forhold til at klare hverdagen i egen bolig, hvilket forhåbentlig kan være medvirkende til, at der ikke sker tilbagegang eller stilstand i den unges udvikling. 32


I forhold til § 85 i Serviceloven (bostøtte) er det også diskuteret, at der i nogle tilfælde kan være for langt fra bestemmer til udfører i forhold til støtten. Med det menes, at det er udfører, der står midt i støtteforløbet, som skal afrapportere til rådgiveren i socialcentrene, som så skal sende indstilling omkring støtten til visitationsudvalget. Visitationsudvalget kan i den forbindelse komme til at virke langt væk og som en modspiller, og hvis fremskridtene med den unge fremhæves, er det med risiko for, at støtten nedsættes. Dette kan være problematisk, da det kan betyde, at man i højere grad fokuserer på den unges problemstillinger i støtteforløbet i stedet for at fokusere på fremskridt og udvikling. Endeligt er der til nogle auditmøder enighed om, at det for nogle unge kan være problematisk at få bevilget for få støttetimer, da det så kan være svært at støtte den unge i det omfang, som der er brug for. Hertil er det også fremhævet, at der kan være behov for større tilgængelighed både i forhold til bostøtter, men også i forhold til sociale jægere, således at den unge kan henvende sig, når problemerne opstår, og inden de vokser sig større. Anbefalinger vedrørende støtteforanstaltninger Samarbejdet mellem jobcenterrådgiverne og mentor/bostøtte/kontaktpersoner kan i nogle tilfælde med fordel styrkes Det kan undersøges nærmere, om kommandovejen gennem de forskellige led er for lange i forhold til gruppen af unge med psykiske lidelser Det kan være en fordel i højere grad at opfordre den unge til at have en bisidder med til mødet, når der ansøges om bostøtte I nogle tilfælde kan det være en fordel at sætte ind med massiv støtte i starten af et støtteforløb for derefter at nedtrappe støtten Det kan med fordel undersøges, om der i nogle tilfælde er behov for flere støttetimer og større tilgængelighed til bostøtter og jægere 3.13 Praktik- og uddannelsessteder Flere af de unge i denne undersøgelse har i tiden fra folkeskolen og frem til nu været i et eller flere praktikforløb eller været startet på en eller flere uddannelser. Der er enighed om, at det er en god idé, at den unge kommer i praktik, da det kan hjælpe til afklaring omkring uddannelsesønsker, eller det kan være et led i selve den ordinære uddannelse. Der har dog i den forbindelse ved flere møder været enighed om, at det koster ressourcer i en personalegruppe at have en praktikant med psykiske lidelser. Det er i den forbindelse påpeget, at praktikstederne nogle gange ikke er klædt ordentligt på i forhold til at kunne støtte op omkring den unge. Det kan derfor med fordel overvejes, om praktikstederne kan tilbydes vejledning eller andet i forbindelse med at skulle have en ung med psykiske lidelser. På den måde har de bedre forudsætninger for at støtte den unge og dermed være med til at øge chancen for, at den unge får succes 33


med sin praktik, som jo kan være en vigtig brik i vejen mod en uddannelse. Der er i samme forbindelse enighed om, at det er en god idé, at praktikstedet kan tildeles mentortimer, så der er ekstra tid til og fokus på den unge – både til eksempelvis samtaler, uddybende informationer vedrørende arbejdsopgaverne og tværfaglige møder – alt sammen tiltag som forhåbentlig kan støtte den unge i gennemførelsen af en praktik og dermed få en succes med på vejen mod en gennemført uddannelse. I forhold til uddannelserne fremhæves, at det er vigtigt, at vejlederne bliver bedre til at opdage de enkelte unges behov for støtte, så man fra uddannelsens side kan støtte op omkring den unge så tidligt som muligt. I den forbindelse betones også, at etableringen af elevcoaches og samarbejdet mellem elevcoaches og de enkelte lærere på uddannelserne er vigtig i forhold til at spotte og støtte de unge med psykiske lidelser på uddannelserne så tidligt som muligt. Endvidere fremhæves, at en professionel ledelse på skolerne er vigtig i forhold til at få skabt en kultur og dermed fælles processer omkring arbejdet med unge med psykiske lidelser, da der i disse tilfælde måske i højere grad kan være brug for samarbejde på tværs samt fleksibilitet inden for skolens rammer. Anbefalinger vedrørende praktik- og uddannelsessteder Det vurderes, at der i nogle tilfælde er behov for at klæde praktikstederne bedre på i forhold til at haven en ung med en psykisk lidelse i praktik – i form af vejledninger eller andet Det er en god idé at praktikstederne kan tildeles mentortimer, så de har bedre muligheder for at støtte den unge gennem forløbet Det er vigtigt, at vejlederne og lærerne på uddannelsesstederne har fokus på at spotte unge med forskellige problemstillinger så tidligt som muligt Oprettelsen af elevcoaches på uddannelsesinstitutioner er en god idé, og det er vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem elevcoach og lærere Ovenstående er således de anbefalinger, som dette projekt har resulteret i. Anbefalingerne er af meget forskellig karakter og rammer bredt i forhold til Aalborg Kommunes forskellige enheder. På baggrund af denne rapport vil der altså være flere områder at tage fat på, hvis man skal skabe en bedre faglig praksis i forhold til unge med psykiske lidelser. 34


4 Refleksioner Afslutningsvist er det valgt at beskrive nogle af de refleksioner, som gennemførelsen af dette projekt har givet anledning til. Det drejer sig om refleksioner på helt overordnet plan i forhold til diskussionen om det gode liv, men også i forhold til selve auditmetodens anvendelse i denne undersøgelse. Endelig også refleksioner i forhold til de fremkomne anbefalinger. Man kan sige, at selve anbefalingerne taler for sig selv, men det er valgt at knytte en kommentar til anbefalingerne generelt og give et bud på, hvordan man i praksis kan binde flere af anbefalingerne sammen i et tiltag. 4.1 Det gode liv Med udgangspunkt i dette projekt kan man rejse diskussionen om det gode liv. I denne undersøgelse har omdrejningspunktet været uddannelse – hvordan vi i kommunen kan blive bedre til at hjælpe unge med psykiske lidelser til at gennemføre en uddannelse. Blandt andet ud fra devisen om, at uddannelse er vigtig for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og for ikke at risikere at stagnere i det kommunale system. Men er uddannelse det vigtigste mål for unge med psykiske lidelser? Der kan være flere tilgange til denne diskussion. Det kan hævdes, at det er vigtigt, at den unge først og fremmest hjælpes i forhold til deres psykiske problematikker, og derefter vil uddannelse komme af sig selv. Andre kan hævde, at uddannelse er et vigtigt skridt på vejen til at få det bedre, da det kan være medvirkende til at give hverdagen indhold og formål, ligesom det kan hævdes, at det er lettere at gennemføre en uddannelse, når man er ung. Det er selvfølgelig individuelt i forhold til hvilken lidelse, man er ramt af, hvor plaget man er af lidelsen og hvilket funktionsniveau man har m.m. Det taler for, at det er altafgørende med en grundig udredning af den unge, og jo tidligere jo bedre, så omfanget og følgerne af den psykiske lidelse bliver tydeligt. En udredning er først og fremmest for den unges skyld, men det er også en stor hjælp for de fagpersoner, som er involveret i sagen, da det i højere grad bliver muligt for dem at vejlede og støtte den unge i forhold til realistiske uddannelsesvalg og fremtidigt arbejdsliv. På den måde mindskes risikoen for at overskride den unges grænser og have urealistiske krav og forventninger til den unge, og en konkret diskussion af det gode liv for den enkelte unge bliver mulig. En generel diskussion af det gode liv kan være et godt udgangspunkt for at lave tiltag på dette område, så det bliver lettere at målrette tiltagene og sikre, at der er bred forståelse for, hvilke tanker tiltagene udspringer af. 4.2 Auditmetodens anvendelse Da auditmetoden ikke har været meget anvendt i kommunen på dette område, er det relevant kort at vurdere metodens anvendelse i dette projekt. 35


Auditmetoden har givet mange forskellige fagpersoner mulighed for på et helt konkret grundlag at gå i dybden med den praksis der udføres i hverdagen, og ud fra de fælles faglige drøftelser har de haft mulighed for at komme med bud på, hvad der kan gøres bedre i den fremtidige praksis. Man kan sige, at det med auditmetoden bliver muligt at inkludere en masse fagpersonale i udviklingen af et specifikt område. Der er også et andet aspekt af auditmetoden; nemlig læring. I denne undersøgelse har der været samlet mange forskellige fagpersoner fra forskellige enheder som ved at deltage i denne undersøgelse har haft mulighed for at lære andre fagpersoner og andre enheders arbejdsområde at kende. Ved gennemførslen af dette projekt er det lykkedes at samle en masse enheder på tværs, hvilket har været en stor fordel, da der i nogle tilfælde netop kan være en tendens til, at de forskellige enheder lukker sig om sig selv. Derudover er indtrykket også, at denne undersøgelse har medvirket til at give de fagpersoner, som har deltaget, en god erfaring og indblik i værdien af tværfaglige møder. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at panelerne til samtlige auditmøder har efterlyst flere møder af denne art og tilkendegivet, at det ville have været brugbart i forhold til den enkelte case, at et sådan tværfagligt møde havde fundet sted langt tidligere. Flere auditmøder er endda endt med, at auditdeltagerne har forsøgt at få etableret tværfaglige møder, så man kan sige, at der i hvert fald er åbnet op for muligheden. Dernæst har der også været tilkendegivelser af, at erfaringer fra disse møder kan få stor betydning i det fremtidige arbejde, da man har fået mødt hinanden og fået kendskab til de andre fagområders praksis og muligheder, hvilket kan betyde, at det fremover bliver lettere at tage kontakt på tværs af institutioner. Man kan håbe, at deltagernes erfaring fra denne undersøgelse kan være medvirkende til at fremme tværfaglige drøftelser fremadrettet. Blandt andet på baggrund af dette vurderes det, at selve auditmetoden har vist sig at være meget anvendelig i dette projekt og på et område, hvor sagerne ofte er komplicerede, og i det hele taget anses metoden for at være ganske anbefalelsesværdig i forhold til at evaluere og udvikle fagpraksis på en lang række områder. Blandt andet da der er stor mulighed for inklusion af medarbejdere både i forhold til drøftelser, men også i selve anbefalingerne. Metoden rummer også mulighed for inddragelse af brugeroplevelser af praksis, som tilfældet er her. Omvendt kan man sige, at auditmetoden kan være ressourcekrævende både i forhold til tid og antallet af personer. Erfaringerne fra denne undersøgelse er dog, at de fleste synes, at tiden er godt givet ud og det ikke har været et for stort arbejdspres at deltage. Alle deltagerne har ytret, at de synes, det har været en spændende proces. 4.3 De fremkomne anbefalinger Som nævnt taler anbefalingerne, som er præsenteret i foregående afsnit, for sig selv. Dog er det valgt at knytte nogle kommentarer til disse ud fra et helhedsperspektiv. Alle anbefalinger er et udtryk for, hvordan de forskellige auditdeltagere oplever praksis i forhold til arbejdet med unge med psykiske lidelser. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis afspejler, hvilke tilbud der rent faktisk er i kommunen, og hvordan de er organiseret. Nogle af de i denne undersø- 36


gelse efterspurgte tiltag findes måske allerede i en eller anden form, og anbefalingerne her kan i disse tilfælde vidne om tab af eller mangel på information mellem de forskellige enheder eller områder. Man kan sige, at de fagpersoner, der har deltaget i auditmøderne, har repræsenteret mange forskellige enheder, og det er ikke sikkert, at det for den enkelte har været relevant at kende til alle eksisterende tiltag og tilbud. Alle har dog været involveret på den ene eller den anden måde i arbejdet med et ungt menneske med en psykisk lidelse, hvorfor de har en praktisk erfaring med området. Opgaven må i sådanne tilfælde være at få sat fokus på informationsdeling og kommunikation, så de relevante fagpersoner får kendskab til de forskellige muligheder. Endvidere kan man sige, at nogle af anbefalingerne kan virke modsatrettede eller dilemmafyldte. Det kan hænge sammen med, at denne undersøgelse har haft en meget bred definition af psykisk lidelse for på den måde at ramme bredt i forhold til det fremtidige arbejde. Men de modsatrettede eller dilemmafyldte anbefalinger vidner også om, at gruppen af unge med psykiske lidelser ikke kan opfattes som en homogen gruppe, og det vil derfor være forskelligt, hvad der er behov for af tiltag i forhold til de enkelte unge. På trods af denne diversitet i gruppen er der dog også flere anbefalinger, som går igen til auditmøderne og som vil være gavnlige for mange unge med psykiske lidelser på trods af forskelligheder. Det er vigtigt at fremhæve, at alle anbefalingerne ikke nødvendigvis behøver at blive opfattet som selvstændige og enestående tiltag. I det følgende er det derfor forsøgt at vise, hvordan det ved at iværksætte et tiltag kan være muligt at indfri flere af de fremkomne anbefalinger. Behovet for en tovholder – et sted at starte En af de drøftelser, som har været gennemgående og har haft en helt central rolle i alle auditmøderne, er behovet for en tovholder. Dette skyldes blandt andet erkendelsen af, at der i sagerne mangler en som har det overordnede overblik og ansvar. Også alle de unge har italesat vigtigheden af at have en fast person, som kender til det specifikke forløb. To unge i denne undersøgelse har oplevelsen af at have haft en fast person, da de har haft den samme bostøtte/kontaktperson i gennem flere år, og de er overbeviste om, at det har haft en yderst positiv effekt på deres forløb. Interviewet med de andre unge bærer i høj grad præg af at have manglet en sådan person, og de giver udtryk for, at det er anledning til uoverskuelighed og utryghed, og at det blandt andet kan have en demotiverende effekt i forhold til at involvere nye personer i sagen. Interviewene og auditmøderne vidner altså om, at denne tovholder er en meget vigtig brik i forhold til at hjælpe unge på vejen mod en uddannelse, og oprettelsen af en tovholderfunktion vurderes at være et godt udgangspunkt for implementering af flere af de andre anbefalinger også, hvorfor tovholderfunktionen vil blive diskuteret yderligere i det følgende. Ved at oprette en tovholderfunktion på sager, der omhandler en ung, som har en psykisk lidelse, er der faktisk mulighed for at opfylde flere af de ønsker, som anbefalingerne er et udtryk for. En tovholderfunktion vil have mulighed for 37


at få et indgående kendskab til den unge at hjælpe den unge til en helhedsforståelse af forløbet i højere grad at fokusere på alle de fremskridt der sker gennem hele forløbet at sikre bedre overleveringer at indkalde og afholde tværfaglige møder med alle andre involverede Ved at koble en fast tovholder på den unges forløb, vil denne tovholder med tiden få et vigtigt kendskab til den enkelte unge. Dette indgående kendskab er vigtigt, da det dels kan betyde, at det bliver lettere at lytte til og handle efter den unges egne ønsker og dermed i højere grad sikre, at den unge er inddraget i sit forløb og kan se formålene med de forskellige indsatser. Endvidere vil en fast tovholder have et overordnet overblik i sagen og kan dermed være med til at hjælpe den unge til en helhedsforståelse af forløbet, ligesom det bliver muligt at hjælpe den unge til at fokusere på alle de fremskridt som er opnået igennem forløbet. Der er altså mulighed for at indfri flere af anbefalingerne under overskriften Inddragelse, formål og succeser. Også i forhold til at sikre bedre overleveringer kan en fast tovholder være vigtig. De har som nævnt mulighed for et indgående kendskab til den unge, og det kan være vigtigt i forhold til at sikre gode overleveringer mellem forskellige enheder/institutioner. En tovholder har muligheden for at ud fra et generelt perspektiv at se, hvilke indsatser, der tidligere har fungeret, og hvilke, der ikke har, ligesom tovholderen har mulighed for at vurdere, hvilke oplysninger omkring den unge, der er vigtige at informere om i en overleveringssituation, så det sikres, at den unge kommer godt fra start. Desuden kan man indfri ønsket om tværfaglige møder ved at oprette en tovholderfunktion, da rollen her jo netop består i at være den, der samler relevante fagpersoner til tværfaglige møder, så det sikres, at alle arbejder ud fra samme udgangspunkt og mod samme mål, hvilket også har været et drøftet tema. I den forbindelse kan det fremhæves, at det ved flere auditmøder som nævnt er forsøgt at stable tværfaglige møder på benene, men hver gang er forsøgene endt i, at der har manglet en udpeget tovholder, som har kunnet tage teten, og mødet blev ikke planlagt. I forlængelse af tovholder og tværfaglige møder skal det nævnes, at det kan være problematisk for de unge, som er kørt træt i opfølgningsmøder, hvis tovholderfunktionen indebærer, at der er flere møder, der skal afholdes. Man kunne således overveje, om man kan omtænke strukturen, således at nogle opfølgningsmøder eventuelt kan kombineres i tværfaglige møder for at mindske den unges mødebelastning. Derudover kan en tovholder med det indgående kendskab til den unge måske også være med til at se, om der i de enkelte sager er ressourcer i den unges netværk, som kan inddrages i forsøget på at styrke de uformelle relationer, eller om den unge kan sluses ind i foreningslivet og derved få opbygget et netværk. På den måde kan man måske også imødekomme flere af anbefalingerne under overskriften Netværk. Endeligt kan man sige, at det med en fast tovholder på sagen i højere grad bliver muligt at bryde grænserne mellem de mange forskellige enheder i kommunen. En fast tovholder skulle gerne sikre bedre koordination og overblik, ligesom funktionen gerne skulle mindske den unges oplevelse af bureaukrati og mange autonome systemer. 38


En fast tovholderfunktion kan således ses som en foranstaltning, hvori der er mulighed for at implementere mange af de fremkomne anbefalinger, og man kan derfor pege på, at det at oprette en tovholderfunktion kan være et godt sted at starte i forsøget på at blive bedre til at hjælpe unge med psykiske lidelser. Organisering af en tovholderfunktion I auditmøderne er der kommet mange anbefalinger i forhold til at have en fast tovholder, og der er mange forskellige bud på, hvordan en sådan funktion kan se ud, og hvor den skal placeres. Man kan sige, at lovgivningen i dag tilsiger, at denne funktion hører til i jobcentrene, men praksis har vist, at det måske ikke altid opfattes sådan. Et problem ved placeringen i jobcenterregi er, at jobcentrene kun er involveret i den unges sag, hvis den unge er ledig. Det vil sige, at hvis den unge starter på en uddannelse, så ophører kontakten til den unge. Dette kunne tale for, at det kan være nødvendigt at omtænke denne struktur, således at tovholderfunktionen placeres andetsteds, da det jo netop er af afgørende betydning, at tovholderen har mulighed for at være med gennem hele forløbet i det omfang, der er brug for det. Man kunne overveje, om funktionen skal oprettes som en særskilt enhed, som man eventuelt kunne visiteres til, hvis det skønnes, at sagen kræver det. Fordelen ved dette er, at man vil kunne oprette et team af tovholdere, som er uafhængige af de forskellige instanser, og således har mulighed for at følge den unge, ligegyldigt hvor på vejen de befinder sig. En anden fordel vil være, at man kan få nogle medarbejdere, som bliver specialiserede i forhold til at denne jobfunktion og med tiden vil have et meget stort netværk rundt omkring – dels inden for kommunen men også med de mange institutioner, som findes inden for kommunens grænser. Ulempen ved at vælge denne form kan være, at det er en ressourcekrævende løsning, men det kan selvfølgelig diskuteres om udgifterne vil være godt givet ud, hvis det kan hjælpe flere unge til at gennemføre en uddannelse. En anden løsning kunne være at placere tovholderfunktionen i socialcentrene, da de jo også har kontakt med borgerne, uanset om de er i uddannelse, i arbejde eller ledige. Man kan sige, at der er lovgivningsmæssige rammer for det i kraft af, at råd- og vejledningsdelen over for borgerne også er placeret her, og man kan forestille sig, at tovholderfunktionen kan være en udvidelse af denne del. En tovholderfunktion kan med fordel oprettes i team, således at der er minimum to tovholdere på en sag, da funktionen og de enkelte sager kan siges at være sårbare overfor barsel, sygdom, jobskift og andet. Ved at oprette et team omkring den unge, vil der altså være en større chance for, at der altid vil være en tovholder med indgående kendskab til den unge og sagen. Endvidere vil det forhåbentlig være med til at give den unge en øget tryghed og samtidig har man med denne løsning muligheden for at tage højde for kemien mellem den unge og tovholderen. De unge giver i høj grad udtryk for, at de har mange parter involveret i deres sag, og de kan have svært ved at se sammenhæng og få et helhedsbillede af deres eget forløb. Tovholderens rolle bør derfor ligge i dels at være en fast figur over for den unge, men samtidig også være den, som sam- 39


ler alle trådene og fagpersonerne samt har det overordnede overblik og ansvar i forhold til den unges forløb. Oprettelsen af en tovholderfunktion er således et bud på, hvordan man kan binde flere af anbefalingerne sammen i et tiltag. Det skal understreges, at dette kun er et forslag ud fra de mange anbefalinger, som er fremkommet, og der findes sikkert mange andre måder, hvorpå man kan følge de forskellige anbefalinger. Håbet er dog, at disse anbefalingerne kan være medvirkende til at iværksætte tiltag, så vi i Aalborg Kommune bliver bedre til at hjælpe unge med psykiske lidelser til at gennemføre en uddannelse og dermed i højere grad blive i stand til at leve op til målene i henholdsvis Aalborg Kommunes Ungestrategi og regeringens 95-procent-målsætning. 40


5 Litteraturliste Aalborg Kommune (2011): http://www.aalborgkommune.dk/Andet/tilbud-tilledige/kontanthjaelp/afklaringsforloeb/Sider/Unge-indsatsen.aspx (senest opdateret 24. februar 2011) Albrechtsen, Rikke (2009): Psykiske problemer gør flere uarbejdsdygtige, i tidsskriftet ”Arbejdsmiljø” nr. 06, årgang 2009 Bræmer, Michael (2010): Udsatte unge kæmper med psykiske problemer, fra tidsskriftet ”Ugebrevet A4” d. 11. januar 2010 Center for kompetenceudvikling (2009): Om Audit – en metode til læring og kvalitetsudvikling i fagpraksis, Region Midtjylland, Århus Center for Kvalitetsudvikling (2010): Audit – et møde hvor alle kommer til orde, Århus DCUM.dk (2010): http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/akt (senest opdateret 20. august 2010) Servicestyrelsen 2011: http://www.servicestyrelsen.dk/voresansvar/for-fagpersoner/hvad-sker-dernar-du-underretter (hentet 17. marts 2011) Unge-strategien for Aalborg Kommune, 2010 Wikipedia (2011): http://da.wikipedia.org/wiki/Psykisk_sygdom (senest opdateret 4. marts 2011) 41


6 Bilag 42

More magazines by this user
Similar magazines