Landskabsmæssige forhold - Sund og Bælt

sundogbaelt.dk

Landskabsmæssige forhold - Sund og Bælt

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø

Visualiseringer

August 2008

Rapporten er udarbejdet for A/S Storebæltsforbindelsen

Landskabsanalyse, foto og visualiseringer:

Vesterholts eftf. ApS Landskabsarkitekt Kerstin Lehnsdal MDL

Luftfoto:

Google Earth

Forsidefoto:

Visualisering af det anbefalede alternativ med 7 møller set fra Østbroen

2


INDHOLDSFORTEGNELSE

0. Forord

0.1 Metode 2

1. Fase 1

1.1 Det omgivende landskab 3

1.2 Passagen over Storebæltsforbindelsen 4

1.3 Udvælgelse af undersøgelsesområde 4

1.4 Tekniske forudsætninger 5

1.5 Undersøgelse af principperne for opstillingsmønstre 6

2. Fase 2

2.1 Arbejdsvisualiseringer af 4 alternative opstillingsmønstre7 7

2.2 Opstillinger set fra Højklint i Halsskov 9

2.3 Opstillinger set fra Nyborg Strand 13

2.4 Opstillinger set fra Østbroen som passager 17

2.5 Syv vindmøller nord for Sprogø 21

2.6 Konklusion 25

2.7 Undersøgte fotostandpunkter til VVM-redegørelsen 26

3. Fase 3

3.1 Visualiseringer fra influensområdet af to alternative opstillinger 27

4. Fase 4

4.1 Konklusion 36

4.2 Ændring af tekniske forudsætninger 36

4.3 Visualisering og æstetisk vurdering af den endelige opstilling 36

4.4 Sammenligning med nul-alternativet 40

4.5 Samlet landskabelig vurdering 41

Bilag:

1. EF fuglehabitatsbeskyttelsesområde

2. Søkort med dybdekurver, kabeltracé og opankringsplads

3. Fremherskende vindretninger i Storebælt

4. Opstillingsvinkler i forhold til fremherskende vindretning

5. Oversigtsplan

1


0 Forord

Denne rapport er en del af et samlet analysearbejde, som skal danne baggrund for udarbejdelsen

af en VVM redegørelse for opstilling af havvindmøller i Storebælt i nærheden

af Sprogø.

De visuelle virkninger er belyst for at vurdere samspillet med de omgivende kyster og

med passagen over Storebæltsforbindelsen. Rapporten repræsenterer det landskabelige

analysearbejde og den æstetiske bearbejdning af de tekniske muligheder som de øvrige

rådgivere og bygherren har stillet op.

0.1 Metode

Materialet er inddelt i 4 hovedafsnit som hver især repræsenterer et trin i arbejdets udviklingsforløb.

Arbejdet er sammenfattet i et appendiks, som indgår i selve VVM

redegørelsen.

1. I første projektfase beskrives de omgivende landskaber og broforbindelsen, det mulige

undersøgelsesområde afgrænses, de tekniske forudsætninger for det videre arbejde opridses

og en række principielle opstillingsmønstre undersøges.

2. I anden projektfase undersøges en række mulige opstillingsmodeller ved skitsering i

plan og ved visualiseringer af fire udvalgte opstillinger fra de nærmeste, omgivelser.

3. I tredje projektfase udvælges to foretrukne opstillinger, de tekniske forudsætninger indkredses

yderligere og opstillingerne visualiseres fra 12 lokaliteter.

4. Den fjerde projektfase er en anbefaling og visualisering af den bedst mulige opstilling

på baggrund af de udførte forarbejder. Den anbefalede opstilling sammenholdes med

nul-alternativet. Fjerde fase indeholder desuden en række justeringer af de tekniske forudsætninger.

2


1. Fase 1

1.1 Det omgivende landskab

Kysterne omkring Storebæltsforbindelsen består på begge sider af bæltet af afvekslende

partier af høje klinter og lave sandstrande. Udsigten over bæltet er fra alle kyster stærkt

præget af broforbindelsen, hvor især Østbroen er synlig i klart vejr fra Kerteminde og

Reersø i nord til Skælskør og Lundeborg i syd. På de høje klinter langs kysterne og de

store bakkedrag på Sjælland er udsigten særligt markant, men også fra de lave strande

og havnene på begge sider af bæltet er broerne synlige fra næsten alle lokaliteter inden

for en radius af 20 – 30 kilometer. Der er ikke andre større elementer på dette sted i Storebælt

så oplevelsen fra kysterne præges alene af havet og broerne.

Storebæltsforbindelsen set fra Reersø på Sjælland.

Længere inde på land er den landskabelige oplevelse på Sjælland en sammensmeltning

af vekslende bakkedrag og bevoksninger som henv. eksponerer og lukker for udsigten

over havet. Udsigterne på Sjælland præges desuden af adskillige landvindmøller spredt

rundt i landskabet.

Fra Fyn er udsigten over havet begrænset til de mest kystnære områder og vejstrækninger.

Østbroen set fra Nordenhuse på Fyn.

3


1.2 Passagen over Storebæltsforbindelsen

Kommer man fra Sjælland, er den første optakt til Storebæltsforbindelsen fra motorvejen

på højdedraget ved Vemmelev, hvor Østbroen er synlig i horisonten i næsten alt

slags vejr. Herefter forsvinder synet bag de omgivende bakker. Efter betalingsanlægget

starter oplevelsen med Østbroens vældige arkitektur, som strækker sig næsten som en

katedral mod himlen. Knapt fri af denne åbner udsigten sig over ny- og gammel Sprogø

med den gamle øs detaljer mod syd og de opfyldte arealers udstrakte vidder mod nord.

Ved opkørslen på Vestbroen rettes fokus mod havet og landskaberne på Fyns kyster.

Kommer man fra Fyn er den første optakt i Knudshoved på dæmningen kort før Vestbroen,

hvor hele forbindelsen kan ses i et samlet forløb fra nordvest. På vej hen over

Vestbroen ændres perspektivet og Østbroen ses nu fra sydvest, hvor hele broens arkitektur

udfolder sig samtidigt med at Fyrbakken og fyrtårnet på Sprogø dukker op og

kommer nærmere. Udsigten mod nord domineres af jernbanens køreledninger og master,

og først når disse forsvinder ned i jernbanetunnellen opleves Ny Sprogøs vidder.

Hen over Østbroen opleves broens storslåede arkitektur igen, indtil Sjællands bakkede

landskab med de spredte skovbevoksninger og kystklinter både nord og syd for betalingsanlægget

trækker fokus fra broen over på landskabet.

Udsigten fra de omgivende landskaber og oplevelsen ved selve passagen over broforbindelsen

er kendt og værdsat, og det er derfor af væsentlig betydning, hvordan den

påvirkes af opstilling af havmøller i nærheden af broerne.

Området syd for Sprogø set fra Vestbroen

1.3 Udvælgelse af undersøgelsesområde

Sund & Bælt ønsker at placere et antal havmøller som skal bidrage til at gøre forvaltningen

af selskabets infrastruktur energineutral. Møllerne ønskes placeret i nærheden af

broforbindelsen, så tilknytningen til Storebæltsforbindelsen er tydelig.

Områderne nær kysterne på Sjælland og Fyn fravælges, da indflydelsen på kystlandskabet

vil være urimeligt stor.

Områderne syd og nord for de to broer er udelukkede på grund af sejlrenderne.

Området syd for Sprogø fravælges af flere grunde. Gællegrund og Sprogø Puller har et

rigt havdyreliv, og er omfattet af EF-Fuglehabitatsbeskyttelse. Endvidere kan det umiddelbart

forudses, at en placering her vil komme i voldsom æstetisk konflikt med

4


udsigten fra Vestbroen til Østbroen og fra Østbroen over Gammel Sprogø med Fyrbakken

og det gamle fyrtårn.

Området nord for Sprogø udvælges derfor til undersøgelsesområde. Undersøgelsesområdets

sydlige afgrænsning udgøres af fuglehabitatsgrænsen og mod nord af et

kabeltracé og yderligere nord herfor af et opankringsområde for skibsfarten. Mod øst og

vest sættes grænserne af sejlrenderne og et ønske om, af æstetiske grunde at holde møllerne

placeret indenfor Ny Sprogøs udstrækning. Møllerne søges således placeret

mellem fuglehabitatslinien og kabeltracéet fordi der lægges vægt på at møllerne visuelt

skal opfattes som en del af Storebæltsforbindelsen.

1.4 Tekniske forudsætninger

Som udgangspunkt for det videre arbejde i første fase af analysen vælges møller på ca. 3

MW. Navhøjden sættes til 80 m og vingefanget sættes til 90 m. Dvs. en samlet højde på

125 m til yderste vingespids. Dette svarer til ca. halvdelen af højden på Østbroens pyloner

som er 254 m. Farven defineres som lys grå svarende til broernes beton.

Som udgangspunkt opereres med 6 møller med indbyrdes afstand på 7-8 gange vingefanget.

Illustrationen viser størrelsesforholdene mellem de to broer, fyrtårnet på Sprogø og en 3 MW mølle.

5


1.5 Undersøgelse af principperne for opstillingsmønstre

Foto Google Earth

Trekantopstilling - En kompakt løsning set fra landskabet, da den interfererer mindst muligt med både bro

og landskab, men mønsteret er svært aflæseligt horisontalt og de yderste møller står på meget dybt vand.

Bueopstilling - Buen der favner Sprogø vil være ganske flot set fra det omgivende landskab og virke som

en slags bølgebryder foran Sprogø, men fra vestbroen vil den muligvis virke disharmonisk.

S-bueopstilling - Buen følger kurverne i vejforløbet, og vil nok være ganske flot fra motorvejen, men er

noget teoretisk og savner muligvis logik set fra omgivelserne.

Vestbrobue - Buen er fin set fra vestbroen, hvor den beskriver en koncentrisk cirkel med jernbanekøremasterne,

og også fra Halsskov vil sammenhængen med vestbroen stå klart, men igen står de yderste møller

på temmelig dybt vand.

Østbroparallel- Denne opstilling er sandsynligvis mest fordelagtig, når man kører ned fra toppen af Østbroen

og måske set fra Vagtbanke. Men igen står de yderste møller ude på dybt vand.

6


2. Fase 2

2.1 Arbejdsvisualiseringer af 4 alternative opstillingsmønstre

På baggrund af de indledende analyser udvælges 3 af de principielle mønstre:

Østbroparallel, Bueopstilling og Vestbrobue. Desuden suppleres med en opstilling parallelt

med grænsen for EF fuglehabitatsbeskyttelsen da det er den sydligst mulige

placering, hvor møllerne står på lavest muligt vand, dvs. den økonomisk mest fordelagtige.

Den visualiserede mølle har en højde på 80 m til nav og 90 m vingefang. Dvs. en total

højde på 125 m. Afstanden imellem møllerne er sat til 7 gange vingefanget dvs. 630 m.

Der placeres 6 møller.

Den grå stiplede linie viser den nordlige afgrænsning af fuglebeskyttelsesområdet,

indenfor hvilket det ikke er tilladt at placere møllerne.

Hensigten med arbejdsvisualiseringerne er at afgøre hvilket opstillingsmønster der skal

vælges til VVM redegørelsen. Derfor er de kun betragtet fra nærområdet. Fra de fjernere

områder har det kun begrænset betydning hvilket mønster møllerne står i.

Østbroparallel

Møllerne er placeret på en ret linie parallelt med Østbroen.

Ca. vanddybde fra øst mod vest: 6, 7, 8, 11, 15 og 18 m.

Bueopstilling

Møllerne står på en bue, der favner Sprogø.

Ca. vanddybde fra øst mod vest: 7, 7, 10, 10, 12 og 12 m.

7


Vestbrobue

Møllerne står på en bue med samme radius som Vestbroen. Det var oprindeligt tanken

at de to cirkler skulle være koncentriske, men dette ville have betydet, at de østligste

møller var placeret på meget dybt vand. Opstillingen er derfor modificeret som vist.

Ca. vanddybde fra øst mod vest: 9, 8, 8, 8, 11 og 20 m.

Langs fuglebeskyttelsesgrænse

Placeringen direkte langs grænsen for fuglebeskyttelses-

området er taget med, efter at de 3 ovenstående var analyseret, da den har mange af de

samme kvaliteter som Østbroparallellen, men møllerne står på lavere vand.

Ca. vanddybde fra øst mod vest: 6, 5, 5, 7, 9, og 15 m.

8


2.2 Opstillinger set fra Højklint i Halsskov

Opstilling parallelt med Østbroen

9

Zoom

50mm optik

Møllerne står som et selvstændigt

element fri af broen og fjerner

derfor kun i meget ringe grad fokus

fra oplevelsen af broen.

Selve opstillingen er pæn og præcis.


Opstilling som bue

10

Zoom

50mm optik

Møllerne står som et selvstændigt

element, der ikke har

sammenhæng med broen, og tager

derfor ikke meget fokus fra

oplevelsen af denne.

Selve opstillingen virker dog

ustruktureret.


Opstilling som Vestbroens bue

11

Zoom

50mm optik

Møllerne står som et selvstændigt

element, der peger mod

samme punkt på horisonten som

Østbroen, og tager dermed noget

af fokus fra oplevelsen af broen.

Selve opstillingen er pæn og

præcis.


Opstilling langs fuglebeskyttelsesgrænsen

Zoom

Møllerne står som et selvstændigt element,

der dog i nogen grad peger mod samme

punkt på horisonten som Østbroen, og tager

dermed lidt af fokus fra oplevelsen af broen.

Selve opstillingen er pæn og præcis.

12

50mm optik


Zoom

2.3 Opstillinger set fra Nyborg strand

Opstilling parallelt med Østbroen

13

Zoom

Zoom

50mm optik

Møllerne ses som et selvstændigt

element som peger direkte

hen mod broforbindelsen og den

relativt store udstrækning fjerner

fokus fra broforbindelsen.

Opstillingen er klart linieformet

og meget præcis.


Opstilling som bue

14

Zoom

50mm optik

Møllerne ses som et fritstående

element uden sammenhæng

med broforbindelsen.

Opstillingen virker tilfældig og

ustruktureret.


Opstilling som Vestbroens bue

15

Zoom

50mm optik

Møllerne ses som et fritstående

element, som ikke er i konflikt

med broforbindelsen.

Opstillingen virker meget tilfældig

og upræcis.


Zoom

Opstilling langs fuglebeskyttelsesgrænsen

16

Zoom

50mm optik

Møllerne ses som et fritstående

element, og har kun begrænset

betydning for oplevelsen af broerne.

Opstillingen er struktureret og

kompakt, og det er tydeligt at

møllerne står på en ret linie.


2.4 Opstillinger set fra Østbroen som passager

Opstilling parallelt med Østbroen

17

Zoom

50mm optik

Møllerne ses som et

selvstændigt element, der kun i

begrænset omfang er i konflikt

med broens eller resten af

anlæggets arkitektur.

Selve opstillingen er pæn og

præcis som en ret linie nord for

Sprogø.


Opstilling som bue

18

Zoom

50mm optik

Møllerne opfattes som stående i

god afstand fra øen, men er alligevel

i temmelig høj grad i

konflikt med broens og hele anlæggets

arkitektur.

Selve opstillingen virker upræcis.

Det fornemmes kun ganske

lidt, at der er tale om en bue, der

favner øen.


Opstilling som Vestbroens bue

19

Zoom

50mm optik

Møllerne opfattes som stående i

god afstand fra øen, men er

alligevel i temmelig høj grad i

konflikt med broens og hele

anlæggets arkitektur.

Opstillingen er pæn og præcis.

Det fornemmes kun ganske lidt,

at der er tale om en bue.


Zoom

Zoom

Opstilling langs fuglebeskyttelsesgrænsen

20

Zoom

50mm optik

Møllerne opfattes som stående

meget tæt på øen og er i nogen

grad i konflikt med broens og

hele anlæggets arkitektur.

Selve opstillingen er pæn og

præcis som en ret linie nord for

Sprogø.

Zoom


2.5 Syv vindmøller nord for Sprogø

De foregående visualiseringer og analyser har taget særligt hensyn til de æstetiske forhold,

hensynet til fuglehabitatsområdet og funderingsdybder.

Efterfølgende undersøgelser vedrørende vindretninger, funderingsforhold mv. har vist,

at den bedste mølleeffektivitet opnås, når møllerne placeres parallelt med Østbroen, eller

endnu tættere på en østvestlig linie. Samtidigt kan afstanden imellem møllerne

reduceres, da de "skygger" relativt mindre for hinanden ved de mest almindelige vindretninger.

Herved kan antallet af møller sættes op til 7. Ved yderligere drejning af

opstillingslinien i forhold til vindretningen vil øgede funderingsdybder dog reducere

fordelene. Hertil kommer andre begrænsninger mod nord som følge af kabelfeltet tværs

over Storebælt.

På baggrund af de udførte visualiseringer samt de efterfølgende undersøgelser af placering

og indbyrdes afstand vælges en linieføring til videre bearbejdelse, som er parallel

med Østbroen flyttet ca. 200 meter mod øst.

Den nye opstilling med 7 møller er herefter visualiseret fra de samme lokaliteter som de

første arbejdsvisualiseringer.

Det har været overvejet, om en yderligere vinkling i forhold til nord-syd ville give æstetiske

kvaliteter, men dette menes ikke at være tilfældet, da en sådan opstilling virker

mere udstrakt set fra de omgivende landskaber, og kommer i visuel konflikt med linieforløbene

ved passagen over Østbroen.

De visualiserede møller er fastlagt som type 3 MW, højde 80 m til nav og 90 m vingefang.

Antallet af møller er justeret til 7 stk. Afstanden imellem dem er 450 m svarende

til 5 gange vingefanget.

Ca. vanddybder fra øst mod vest: 6, 7, 7, 9, 12, 11, og 16 m.

21


7 møller parallelt med Østbroen set fra Højklint i Halsskov

Møllerne opfattes fra denne position som et meget kompakt element, der hverken i udstrækning

eller størrelse er i visuel konflikt med Østbroens arkitektur.

Helhedsindtrykket er pænt, og møllerne dominerer ikke i væsentlig grad i forhold til den

oprindelige landskabsoplevelse.

Zoom

22

50mm optik


Zoom

7 møller parallelt med Østbroen set fra Nyborg strand

Den relativt lille afstand mellem møllerne samler billedet af anlægget som et selvstændigt

element, der også giver rum til at skifte fokus mellem mølleparken og broerne.

Dette forstærkes af, at afstanden fra Østbroen til møllerne virker større end mølleparkens

egen udstrækning.

Helhedsindtrykket er pænt om end møllerne dominerer landskabsbilledet i forhold til

tidligere, hvor man kun oplevede broforbindelsen.

23

50mm optik

Zoom

Zoom


Zoom

7 møller parallelt med Østbroen set fra Østbroen som passager

Placeringen parallelt med broen bevirker, at møllerne ses som et selvstændigt element,

der kun i begrænset omfang er i konflikt med resten af anlæggets arkitektur.

Helhedsindtrykket er pænt, og landskabsoplevelsen er som tidligere klart domineret af

broens arkitektur.

24


2.6 Konklusion

Den konklusion der kan drages af de foreløbige visualiseringer er, at selv om møllerne

er meget store, er de placeret så langt væk fra de to broer, at de set fra nærområderne

kun har ringe betydning for oplevelsen af hele broforbindelsen.

Af de 4 viste, principielle opstillinger er Østbroparallel den smukkeste set fra både

Højklint og fra Østbroen, medens opstillingen langs fuglebeskyttelsesgrænsen er smukkest

set fra Nyborg Strand.

På baggrund af ovennævnte kan det anbefales at udføre visualiseringer på begge ovenstående

opstillinger, så det bliver belyst, hvordan de hver især ser ud fra de øvrige,

foreslåede fotostandpunkter.

Af Energistyrelsens rapport "Fremtidens havvindmølleplaceringer 2025" fremgår det, at

den egentlige konsekvenszone for de store møllers indflydelse på landskabet er ca. 20

km. Visualiseringernes ydergrænse kan altså defineres som Kerteminde og Reersø i

nord, og Skælskør og Lundeborg mod syd. Derudover vil det være naturligt at vise

virkningen midtvejs mellem yderpunkterne.

Det særlige samspil mellem møllerne og passagen over Storebæltsforbindelsen kan

bedst illustreres fra de to brovederlag.

25


2.7 Undersøgte fotostandpunkter til VVM-redegørelsen

Kortet viser hvorfra der af taget billeder til det videre arbejde med visualiseringer. 12 af lokaliteterne blev

udvalgt.

Som eksempel er vist opstillingen med 7 møller parallelt med Østbroen, men begge alternativer

er visualiseret fra alle de udvalgte lokaliteter.

26


3. Fase 3

3.1 Visualiseringer fra influensområdet af to alternative opstillinger

Da de æstetiske forskelle ved de to opstillinger henholdsvis parallelt med Østbroen og

med Fuglehabitatslinien er relativt små, og da der er fordele og ulemper ved begge besluttes

det at fortage visualiseringer af begge opstillinger fra i alt 12 lokaliteter.

Tekniske forudsætninger

Mølletype i modellen 3 MW, højde til nav 80 m og vingefang 90m. Farve lys grå.

Belysning af hensyn til luftfarten er hvidt, blinkende lys på de to yderste møller og rødt

lys på den midterste i 80 m højde. Af hensyn til skibsfarten er de samme møller desuden

belyst 10 m over havet med gult, blinkende lys.

Den indbyrdes mølleafstand er afhængig af opstillingens retning i forhold til de fremherskende

vindretninger. For at det energimæssige afkast af de to alternativer skal være

lige skal afstanden mellem Østbromøllerne være 450 m og afstanden mellem møllerne

parallelt med Fuglehabitatslinien 540 m.

Vanddybder Østbroparallellen fra øst mod vest ca.: 6, 7, 7, 9, 12, 11 og 16 m

Vanddybder Fuglehabitatsopstillingen ca.: 6, 5, 5, 5, 5, 6 og 10

27

Zoom


Mullerup havn. Møller opstillet parallelt med Østbroen

Mullerup havn. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Forskellen mellem de to opstillinger er ikke tydelig.

Møllerne har dog ændret landskabsoplevelsen og fjernet fokus fra Østbroen.

Musholm feriecenter. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

Musholm feriecenter. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Østbroopstillingens minimale udstrækning bevirker, at landskabsoplevelsen stort set bevares

uændret.

28

50mm optik

50mm optik

50mm optik

50mm optik


Højklint i Halsskov. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

Højklint i Halsskov. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Østbroopstillingens mindre udstrækning bevirker at landskabsoplevelsen stadig domineres

af Østbroen.

Korsør havn. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

Korsør havn. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Forskellen på de to opstillinger er ikke tydelig, men det er en arkitektonisk fordel, at

Østbroopstillingen kun ses bag broen.

29

50mm optik

50mm optik

50mm optik

50mm optik

50mm optik


Korsør skov. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

Korsør skov. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Igen er Østbroparallellen at foretrække pga. den ringere udstrækning. Desuden er det en

fordel for landskabsoplevelsen, at Sprogø ligger uberørt i udsigten.

Tårup Strand Camping. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

Tårup Strand Camping. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Forskellen mellem de to opstillinger er ikke tydelig. Den landskabelige oplevelse er påvirket,

men fokus er stadig mest på Østbroen.

30

50mm optik

50mm optik

82mm optik

82mm optik


DSB kursuscenter. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

DSB kursuscenter. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Den landskabelige oplevelse er stort set uændret.

31

50mm optik

50mm optik

50mm optik


Nyborg Strand. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

Nyborg Strand. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Den landskabelige oplevelse er påvirket, og fokus delt mellem møllerne og broforbindelsen.

Opstillingen langs fuglehabitatslinien er dog at foretrække.

Kerteminde havn. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

Kerteminde havn. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Den landskabelige oplevelse er påvirket, og fokus delt mellem møllerne og broforbindelsen.

Der er dog ikke tydelig forskel mellem de to opstillinger.

32

50mm optik

50mm optik

50mm optik

50mm optik

50mm optik


Vestbrovederlag – panorama. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

Vestbrovederlag - panorama. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Østbroparallellens mindre udstrækning er at foretrække, men den landskabelige oplevelse

er stort set uændret. Fokus er stadig klart på Østbroen og Sprogø.

Østbro. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

Østbro. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Den østligste mølle er udenfor synsfeltet.

De to opstillinger adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden. Landskabsoplevelsen er

ændret, men møllerne giver et flot nyt perspektiv til engområderne på Ny Sprogø.

33

36mm optik

36mm optik


Østbro – passager. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

Østbro – passager. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Der er betydelig forskel på de to opstillinger, og Østbroens arkitektur fremstår mest

uforstyrret ved Østbroparallellen

34

36mm optik

36mm optik

36mm optik


Korsør havn – nat. Møller opstillet parallelt med Østbroen.

Korsør havn – nat. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien.

Belysningen af møllerne anes som ganske små pletter, men er næsten ikke synlig på

baggrund af den oplyste bro og de passerende både. Den landskabelige oplevelse vil

være upåvirket.

35

50mm optik

50mm optik


4. Fase 4

4.1 Konklusion

Ved en vægtning af de to afprøvede opstillinger falder resultatet samlet set ud til fordel

for den Østbroparallelle.

Dette skyldes ikke mindst, at den samlede udstrækning er mindre. Det er også af væsentlig

betydning, at den er mindst i konflikt med Østbroens arkitektur ved passagen

over broen. Endvidere er den at foretrække fra alle lokaliteter på Sjælland. Fra Fyn er

det som tidligere nævnt opstilling langs Fuglehabitatsgrænsen som er mest fordelagtig

set fra områderne nord for Vestbroen, men set fra områderne syd for er forskellen minimal.

4.2 Ændring af tekniske forudsætninger

I forbindelse med lokaliseringen af et lyslederkabel har det vist sig nødvendigt, at flytte

den østligste mølle til en position vest for de øvrige. Dette vurderes dog ikke at have

konsekvenser for at foretrække den Østbroparallelle opstilling.

Den endeligt visualiserede opstilling er opdateret i forhold til dette.

4.3 Visualisering og æstetisk vurdering af den endelige opstilling

7 møller med 450 m afstand 80 m til nav, 90 m vingefang, placeret parallelt med Østbroen.

Model set fra Højklint i Halsskov optik 300 mm

Højklint i Halsskov

Landskabsoplevelsen domineres stadig af Østbroen.

36

50mm optik


Musholm Feriecenter

Opstillingens minimale udstrækning bevirker at landskabsoplevelsen stort set bevares

uændret.

Mullerup Havn

Møllerne ændrer landskabsoplevelsen og fjerner fokus fra Østbroen.

Korsør Havn

Opstillingen ses bag broen og påvirker oplevelsen af broens arkitektur.

Korsør Skov

Igen ses opstillingen tydeligt bag broen og påvirker oplevelsen af arkitekturen, men det

er en fordel at Sprogø ligger uberørt i udsigten.

37

50mm optik

50mm optik

50mm optik

50mm optik


Tårup Strand Camping

Den landskabelige oplevelse er påvirket, men fokus er klart på Østbroen.

DSB kursuscenter

Den landskabelige oplevelse er stort set uændret.

Nyborg Strand

Den landskabelige oplevelse er påvirket, og fokus delt mellem møllerne og broforbindelsen.

38

82mm optik

50mm optik

50mm optik


Kerteminde Havn

Den landskabelige oplevelse er påvirket, og fokus delt mellem møllerne og broforbindelsen.

Vestbrovederlag (panorama)

Møllerne bidrager til det i forvejen flimrende billede af kørestrømsmasterne, men den

landskabelige oplevelse er ikke særlig ændret. Fokus er stadig klart på Østbroen og

Sprogø.

Østbro

Landskabsoplevelsen er ændret, men møllerne giver et flot nyt perspektiv til engområderne

på Ny Sprogø.

39

50mm optik

36mm optik


Østbro fra passagersæde

Østbroens arkitektur dominerer stadig oplevelsen, men møllerne er et nyt element.

Korsør Havn om natten

Belysningen af møllerne anes som ganske små pletter, men er næsten ikke synlig på

baggrund af den oplyste bro og de passerende både. Den landskabelige oplevelse vil

være upåvirket.

4.4 Sammenligning med nul-alternativet

Fra øst mod vest:

Fra landskaberne på Sjælland vil opstillingen af møllerne få konsekvenser for den landskabelige

oplevelse, idet Østbroen i dag står som et solitært monument på det åbne hav.

Den anbefalede opstilling er imidlertid den som i ringeste grad støder sammen med broens

arkitektur.

40

36mm optik

50mm optik


Ved passagen over Østbroen opleves møllerne som et klart adskilt, selvstændigt element

på havet. Ved Østbroens afslutning er udsigten over Gammel Sprogø bevaret intakt, og

udsigten over Ny Sprogø har fået tilføjet en ny dimension ikke uden en hvis skønhed,

med de opfyldte græsenge som forgrund i et nyt perspektiv.

Ved passagen over øen vil møllerne næppe dominere oplevelsen idet motorvej og jernbane

ligger meget lavt og bag høje diger. Over Vestbroen vil billedet ikke være

anderledes end det er uden møller.

Fra vest mod øst:

Fra Nyborg og kysterne nord for broen vil møllerne være et nyt element, som i nogen

grad fjerner fokus fra den oprindelige landskabelige oplevelse. Fra kysterne syd for broen

er den visuelle påvirkning langt mindre, idet møllerne tilsyneladende står bag

Vestbroen, og den arkitektoniske hovedattraktion, Østbroen, er helt uberørt.

Ved passagen over Vestbroen er indflydelsen på den landskabelige oplevelse ringe, idet

møllerne er delvist skjult bag kørestrømsmasterne og fokus er naturligt rettet mod

Sprogø og Østbroen.

Ved passagen over øen vil møllerne til en hvis grad tage fokus fra Fyrbakken, men de

vil hurtigt glide ud af synsfeltet på vej over øen.

Turen over Østbroen vil ikke adskille sig fra nul-alternativet.

4.5 Samlet landskabelig vurdering

Samlet set er landskabet, bæltet og broerne sammenkædet af øen i midten en stærk, positiv

landskabelig og arkitektonisk oplevelse. Etableringen af de 7 møller vil ændre

denne oplevelse. Den foreslåede opstilling er imidlertid den mest egnede af de undersøgte

placeringsmuligheder.

41


Bilag 1

EF fuglehabitatsbeskyttelsesområde


Bilag 2

Søkort med dybdekurver, kabeltracé og opankringsplads

Undersøgelsesområdet markeret med blå skravering


Bilag 3

Fremherskende vindretninger i Storebælt


Bilag 4

Opstillingsvinkler i forhold til fremherskende vindretning.


Bilag 5

Oversigtsplan

More magazines by this user
Similar magazines